Samling
Forslag til forespørgselsdebat om på hvilken måde vi skal beskytte vores levende ressourcer, naturen og miljøet.
(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Jens Napãtôk)
Som indledning til denne debat, vil jeg lige fremhæve, at jeg naturligvis respekterer Hr. Palle Christiansens ønske om i denne diskussion at koncentrere sig om de nævnte naturressourcer, og at diskussionerne om miljø og råstofudnyttelse må vente til et andet tidspunkt.
Landstingsmedlem Palle Christiansen har foreslået, at landstingslov om fangst og jagt og landstingslov om fiskeri ændres, således at bæredygtighedsprincippet og forsigtighedsprincippet indskrives direkte i disse love.
Landstingsmedlem Palle Christiansen har henvist til landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse, hvor bæredygtighedsprincippet og forsigtighedsprincippet er indskrevet direkte i loven. Hensigten med forslaget er således, at beskyttelsesgraden for alle dyrearter skal være ens, idet der konkret henvises til, at beskyttelsen og udnyttelsen af hvid- og narhvaler og krabber ville være bedre, såfremt de to principper også var gældende for disse dyrearter.
Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse gælder for den vilde fauna, bestående af pattedyr, fugle og andre dyr der lever i naturen, dog ikke fisk, muslinger, rejer og andre hvirvelløse dyr, der lever i salt- og ferskvand. Disse fisk m.v. er reguleret af landstingslov om fiskeri.
Landsstyret vil slå det helt fast, at for alle de dyrearter, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, skal forvaltningen ske i overensstemmelse med bæredygtighedsprincippet og forsigtighedsprincippet. Det vil konkret sige, at eksempelvis beskyttelsen ¿ og dermed også udnyttelsen - af hvid- og narhvaler, skal ske ud fra anvendelsen af bæredygtighed- og forsigtighedsprincippet.
Da bæredygtighedsprincippet og forsigtighedsprincippet således direkte fremgår af naturbeskyttelsesloven, findes det ikke hensigtsmæssigt at indsætte disse to principper i landstingslov om fangst og jagt.
Det er en anden problematik vedrørende fisk, muslinger, rejer og andre hvirvelløse dyr, der lever i salt- og ferskvand, da beskyttelsen af disse dyrearter, som nævnt, ikke er reguleret af naturbeskyttelsesloven, men af landstingslov om fiskeri.
Bæredygtighedsprincippet og forsigtighedsprincippet er ganske vist ikke ordret indskrevet i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri. Det fremgår imidlertid af fiskerilovens formålsbestemmelse, at loven bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig og biologisk forsvarlig udnyttelse af fiskebestandene, hvor der skal lægges vægt på ressourcernes bevarelse og reproduktion.
Det er således Landsstyrets vurdering, at forvaltningen af fiskebestandene i Grønlands fiskeriterritorium allerede på nuværende tidspunkt skal forvaltes i overensstemmelse med såvel bæredygtighedsprincippet som forsigtighedsprincippet.
En hensigtsmæssig forvaltning af ressourcen kræver imidlertid, at der er tilgængelig biologisk rådgivning til rådighed for alle arter.
I den forbindelse skal Landsstyret skal gøre opmærksom på, at der endnu er en række arter i de grønlandske farvande, for hvilke der på nuværende tidspunkt ikke findes en biologisk rådgivning, eksempelvis stenbideren.
En biologisk rådgivning for alle arter i de grønlandske farvande ville naturligvis være ideelt, men det må erkendes, at det samtidig ville være særdeles ressourcekrævende. Det er således et spørgsmål om prioritering af landskassens midler, om man ønsker biologisk rådgivning for arter, som ikke på nuværende tidspunkt er kommercielt interessante.
For så vidt angår fiskeriet efter krabber, skal Landsstyret oplyse, at Direktoratet for Fiskeri og Fangst netop er ved at færdiggøre en ny bekendtgørelse om fiskeri efter krabber. Bekendtgørelsen kommer netop, efter Direktoratet for Fiskeri og Fangst har modtaget en egentlig biologisk rådgivning for bestanden af krabber.
For så vidt angår bestanden af torsk, skal Landsstyret meddele, at man i et ganske vidt omfang har anlagt en beskyttelsesmæssig tilgang til fiskeriet. Landsstyret har således i foråret 2004 indført nye og skrappere krav til ristestørrelsen i rejefiskeriet for at mindske ikke blot bifangst af torsk, men også bifangst af andre arter som eksempelvis rødfisk, hellefisk og stenbider.
For så vidt angår bestanden af stenbider, skal Landsstyret oplyse, at der ikke på nuværende tidspunkt findes en tilgængelig biologisk rådgivning for denne art. Landsstyret finder imidlertid, at beskyttelsen af stenbideren i vidt omfang sker gennem pligten til at bruge rist i rejefiskeriet.
Med disse ord overgives sagen til Landstingets debat.
UPA 2004/73
Uumassusilinnik isumalluutitta, pinngortitap avatangiisillu qanoq illersorneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokratit)
Akissuteqaat
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Jens Napãtôk)
Oqallinnermut matumunnga aallarniutitut erseqqissalaarniarpara, soorunami Hr. Palle Christiansenip kissaatigisaa oqallinnermi matumani pinngortitami pisuussutit taaneqartut aallutissagivut ataqqigakku, aammalu avatangiisit aatitassanillu iluaqutiginninneq pillugit oqallinnerit piffissamut allamut utaqqittariaqarivut.
Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip siunnersuutigisimavaa, Aallaaniarneq piniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat aamma Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat allanngortinneqassasut, taamaasillutik piujuaannartitsinissamik periuseqarneq mianersortumillu periuseqarneq inatsisini taakkunani toqqaannartumik allassimalerlutik.
Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansen innersuussisimavoq Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaannut nr. 29, 18. december 2003-imeersumut, tassani piujuaannartitsinissamik periuseqarneq mianersortumillu periuseqarneq toqqaannartumik inatsimmi allanneqarsimallutik. Taamaasilluni siunnersuummit siunertarineqarpoq, uumasoqatigiinnut tamanut illersuinerup annertussusia assigiissasoq, tassanimi toqqaannartumik innersuussutigineqarmat, qilalukkanik qaqortanik qernertanillu aamma saattunik illersuineq pitsaanerussasoq, periutsit taakkua marluk aamma uumasoqatigiinnut taakkununnga atuuttuuppata.
Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 29, 18. december 2003-meersoq uumasunut nujuartanut atuuttuuvoq, tamakku uumasuullutik miluumasut, timmissat uumasullu allat pinngortitami uumasuusut, aalisakkalli, uillut, kinguppaat aamma uumasut allat qimerloqanngitsut, taratsumi imermilu uumasuusut pinnginagit. Aalisakkat il.il. tamakku Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaannit aqutsivigineqarput.
Naalakkersuisunit ataatigut titarlugu erseqqissaatigineqassaaq, uumasoqatigiit tamakku tamarmik Pinngortitamik illersuineq pillugit inatsimmut ilaammata, taakkunannga aqutsineq pissaaq piujuaannartitsinissamik periuseqarneq mianersortumillu periuseqarneq naapertorlugit. Aalajangersimasumik imaappoq, assersuutigalugu qilalukkanik qaqortanik qernertanillu illersuineq ¿ taamalu aamma iluaqutiginninneq ¿ pisassasoq piujuaannartitsinissamik mianersortumillu periuseqarnerit aallaavigalugit.
Taamaasilluni piujuaannartitsinissamik periuseqarneq mianersortumillu periuseqarneq toqqaannartumik Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmeereermata, pissusissamisoorsorinanngilaq periutsit takkua marluk Aallaaniarneq piniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaannut ilaatilerneqarnissaat.
Ajornartorsiut allaavoq aalisakkanut, uillunut, kinguppannut aamma uumasunut allanut qimerloqanngitsunut, taratsumi imermillu uumasuusunut tunngatillugu, uumasoqatigiinnummi taakkunannga illersuineq oqaatigineqareersutut, Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmit aqqunneqanngimmat kisiannili Aalisarneq pillugut Inatsisartut inatsisaannit.
Piujuaannartitsinissamik periuseqarneq mianersortumillu periuseqarneq toqqaannartumik Aalisarneq pillugut Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi allassimanngikkaluarput. Aalisarnerli pillugu inatsisip atuuffittut aalajangersagaatigut takuneqarsinnaavoq, inatsisikkut ilaatigut aalisakkat naleqquttumik ilisimatuussutsikkullu illersorneqarsinnaasumik iluaqutigineqarnissaasa qulakkeerneqarnissaat, tassani pingaartinneqarlutik aalisagaqartuarnissaa kinguaassiortuarnissaallu.
Taamaasillutik Naalakkersuisut naliliineraat, Kalaallit Nunaata aalisarnikkut oqartussaaffigisaani aalisakkanik aqutsineq maannakkungaaq aqunneqariissasoq piujuaannartitsinissamik periuseqarneq mianersortumillu periuseqarneq naapertorlugit.
Pisuussummilli naleqquttumik aqutsinerup piumasaqaatigaa, aalisakkanut sunulluunniit tamanut ilisimatusarnikkut siunnersuisoqarnissap pissarsiarineqarsinnaanera.
Tassungali atatillugu Naalakkersuisunit erseqqissaatigineqassaaq, Kalaallit Nunaata imartaanni suli aalisagaqarmat arlalinnik, piffissami maannakkut ilisimatuussutsikkut siunnersuivigineqartanngitsunik, assersuutigalugu nipisamut.
Ilisimatuussutsikkut siunnersuisarneq Kalaallit Nunaata imartaanni aalisakkanut tamanut soorunami pitsaanerpaassaaq, kisiannili nassuerutigisariaqarpoq peqatigitillugu tamanna annertoorujussuarnik nukissanik pisariaqartitsiviussasoq. Taamaasilluni apeqqutaavoq aalisakkanut tamanut piffissami maannakkut aningaasarsiornissaq eqqarsaatigalugu soqutiginnanngitsunut, Nunatta Karsiata aningaasaataanik pingaarnersiuinikkut ilisimatuussutsikkut siunnersuineq kissaatiginartinneqarnersoq.
Saattuarniarneq eqqarsaatigalugu, Naalakkersuisunit nalunaarutigineqassaaq, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfiup naammasseqqammermagu saattuniarneq pillugu nalunaarusiaq nutaaq. Nalunaarut saqqummersinneqarpoq, saattuaqassuseq pillugu Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik ilisimatuussutsikkut siunnersuivigineqaqqammersorlu.
Saarulleqassutsimut tunngatillugu, Naalakkersuisunit nalunaarutigineqassaaq, aalisarnermi pisarineqartartut illersorniarlugit annertungaatsiartumik aalajangiisoqarnikuummat. Taamaasillutik Naalakkersuisut 2004-p upernaavani kinguppanniarnermi immikkoortiterissutinut piumasaqaatinik nutaanik sakkortunerusunillu atortuulersitsipput saarullinnik pisarisuuisarnerinnaq annikillisinniaannarnagu, kisiannili aamma aalisakkanik allanik pisarisuuisarneq assersuutigalugit suluppaakkanik, qaleralinnik nipisanillu annikillisinniarlugu.
Nipisaqassutsimut tunngatillugu, Naalakkersuisunit nalunaarutigineqassaaq, piffissami maannakkut aalisakkamut taassumunnga ilisimatuussutsikkut siunnersuinernik peqanngimmat. Naalakkersuisulli isumaqarput, nipisamit illersuineq annertungaatsiartumik ingerlanneqartoq kinguppanniarnermi immikkortiterissutinik atuisussaatitaanikkut.
Taamatut oqaaseqarnikkut suliaq Inatsisartunut oqaluuserisassanngortinneqarpoq.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2004