Samling

Den 21. april 2004 FM 2004 / 15

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyrets udtalelse til forslag til Lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre for 2005-2007

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Forelæggelsesnotat

Landsstyret har den 4. marts 2004 indgået en aftale med regeringen om bloktilskud fra staten til Grønlands Hjemmestyre for 2005-2007. Regeringen har på baggrund af indholdet i aftalen udarbejdet et forslag til Lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre for 2005-2007.

Dette lovforslag, L 189, er den 24. marts fremsat for Folketinget med det sigte at lovforslaget bliver færdigbehandlet inden sommerferien.

Lovforslaget fremlægges hermed for Landstinget med henblik på, at Landstinget afgiver en udtalelse til regeringen. Udtalelsen vil efterfølgende tilgå Folketinget.

Forhandlingerne om en ny bloktilskudslov blev påbegyndt i oktober 2003, og som nævnt afsluttet torsdag den 4. marts 2004. Forhandlingerne med regeringen ved finansminister Thor Pedersen strakte sig over 3 møder igennem denne periode. Forhandlingerne blev ført i en atmosfære af gensidig forståelse.

Det er landsstyrets vurdering, at den indgåede aftale sikrer Grønland det bedst mulige økonomiske udgangspunkt for de kommende forhandlinger om bloktilskud fra 2008 og frem. Dermed opnår vi også de størst mulige frihedsgrader når den kommende Fælleskommission for selvstyre har afsluttet sit arbejde.

Landsstyret lægger navnlig vægt på to forhold ved bloktilskudsaftalen:

For det første er statens tilskud til Grønlands Hjemmestyre i medfør af bloktilskudslovene uændret. Der er dermed ikke ændringer i bloktilskuddet uden tilsvarende ændring i de opgaver, som Hjemmestyret har overtaget fra staten.

For det andet er prioriteringen af 50 millioner kroner til uddannelse og erhvervsudvikling i et sektorprogram i overensstemmelse med Landstingets prioriteringer i Finansloven for 2004, hvor det er forudsat, at Hjemmestyret i 2005-2007 afsætter en ny strukturpolitisk pulje. Disse penge skal navnlig anvendes til uddannelse og erhvervsudvikling som opfølgning på Selvstyrekommissionens betænkning og rapporten fra Fællesudvalget for Erhvervsudvikling.

 

Der er truffet aftale med regeringen om bloktilskuddet for 2005-2007, således som det fremgår af lovforslaget og bilag 1, der indeholder den tekst, der blev aftalt mellem regeringen og landsstyret.

Hovedindholdet i aftalen er, at bloktilskuddet i 2005 fastsættes til 3069,2 mio. kr. regnet i 2005 pris- og lønniveau. Dette indebærer, at bloktilskuddet er uændret i forhold til 2004, bortset fra at der på sædvanlig vis er foretaget pris- og lønregulering af bloktilskuddet. Fra 2004 til 2005 er der fremskrevet med 2,1%. Dog omprioriteres der 50 mio. kr. af bloktilskuddet i hvert af årene 2005-2007 til et særligt sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling. Aftalen for sektorprogrammet er vedlagt som bilag til nærværende forelæggelsesnotat.

Med finansloven for 2004 besluttede Landstinget, at vi inden for en faldende udgiftsramme i de kommende år skal prioritere et stigende beløb til uddannelse og erhvervsudvikling ved at spare på tilskud og trafikområdet og på udgifterne til administration, herunder bloktilskuddet til kommunerne.

Med sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling bliver der sat endnu mere fokus på nødvendigheden af at skabe resultater når det gælder højnelse af det generelle uddannelsesniveau og nye initiativer i det private erhvervsliv. Her i Landstinget skal vi i de kommende år have øjnene fast rettet mod målet om en mere selvbærende økonomi. Midlerne er mere og bedre uddannelse og bedre erhvervsfremme. Kun på den måde kan debatten om selvstyre hvile på et reelt grundlag.

Jeg skal hermed på landsstyrets vegne anbefale, at Landstinget udtaler sin tilfredshed med det opnåede forhandlingsresultat, som i den givne situation må anses for at være det bedst opnåelige.

Med disse ord overlader jeg beslutningsforslaget til Landstingets behandling

Ulloq 21. april 2004 UPA 2004/15

2005-2007-imut Namminersornerullutik Oqartussanut tapiissutit pillugit inatsisissatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut oqaaseqaatissaannut siunnersuut

(Aningaasanut Nunanullu allanut naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Naalakkersuisut 4. marts 2004-mi naalagaaffiup 2005-2007-mut Namminersornerullutik Oqartussanut tapiissutissai pillugit danskit naalakkersuisui isumaqatigiissuteqarfigaat. Isumaqatigiissutip imarisaa tunngavigalugu danskit naalakkersuisui 2005-2007-imut Namminersornerullutik Oqartussanut tapiissutissat pillugit inatsisissamut siunnersuusiorsimapput.

Inatsisissatut siunnersuut taanna, L 189, 24. marts Folketingimut saqqummiunneqarpoq inatsisissatut siunnersuutip aasakkut sulinngiffeqalinnginnermi naammassineqarnissaa siunertaralugu.

Inatsisissatut siunnersuut matumuuna Inatsisartunut saqqummiunneqarpoq Inatsisartut danskit naalakkersuisuinut oqaaseqaateqarnissaat siunertaralugu. Oqaaseqaat kingornatigut Folketing-imut ingerlateqqinneqassaaq.

Ataatsimoortumik tapiissutit pillugit inatsisissaq nutaaq pillugu isumaqatigiinniarnerit oktober 2003-mi aallarnerneqarput taaneqareersutullu sisamanngorneq 4. marts 2004-mi naammassineqarlutik. Danskit naalakkersuisui sinnerlugit finansminister Thor Pedersen isumaqatiginiarneqarpoq qaammatini pingasuni. Isumaqatigiinniarnerit paaseqatigiinneq tunngavigalugu ingerlanneqarput.

Naalakkersuisut isumaqarput Kalaallit Nunaat maannakkut isumaqatigiissutikkut 2008-miit ukiunullu tulliuttunut ataatsimut tapiissutit pillugit isumaqatigiinniarnissanut aningaasatigut pitsaanerpaanik tunngavissarsineqartoq. Tamatumuunakkuttaaq periarfissaqarlualerpugut namminersorneruneq pillugu kommissionip ataatsimoorussap suliani naammasseriarpagu.

Ataatsimoortumik tapiissutit pillugit naalakkersuisut pissutsit marluk immikkut pingaartippaat:

Siullertut naalagaaffiup Namminersornerullutik Oqartussanut tapiissutai ataat-simoortumik tapiissutit pillugit inatsisit malillugit allanngunngillat. Taamaalilluni ataatsimoortumik tapiissutit allanngunngillat suliassat Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaffimmit tigusimasaat taamaaqataannik allanngunngippata.

 

Aappaattut ilinniartitaanermut inuussutissarsiutillu siuarsarnerannut pilersaarummi 50 mio. kruunit immikkoortinnerat Inatsisartut 2004-mut aningaasanut inatsisaannut naapertuuppoq, tassani naatsorsuutigineqarluni Namminersornerullutik Oqartussat 2005-2007-imut aaqqissugaanikkut politikkimut nutaamik immikkoortitsissasut. Aningaasat taakkua atorneqarnerussapput ilinniartitaanermut inuussutissarsiutinillu ineriartortitsinermut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaata Inuussutissarsiutillu ineriartortitaanerannut ataatsimoorussamik ataatsimiititap nalunaarusiaata malersorneqarnerani.

2005-2007-imut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit danskit naalakkersuisui isumaqatigiissuteqarfigineqarput inatsisissatut siunnersuummi ilanngussaq 1-imilu takuneqarsinnaasumik, tassani ilaallutik oqaaseqaatit danskit kalaallillu naalakkersuisuisa akornanni isumaqatigiissutaasut.

Isumaqatigiissutip imarisaa pingaarneq tassaavoq 2005-imut ataatsimoortumik tapiissutit 3069,2 mio. kruuninut aalajangerneqassasut 2005-imi akit akissarsiallu tunngavigalugit naatsorsorlugit. Tamatuma kinguneranik ataatsimoortumik tapiissutit 2004-mut sanilliullugu allanngunngillat, eqqaassanngikkaanni ataatsimoortumik tapiissutit pisarnertut akinut akissarsianullu iluarsineqartarnerat. 2004-miit 2005-imut iluarsiissutaasimavoq 2,1%. Taamaattoq ataatsimut tapiissutiniit 2005-2007-imut ataatsimoortumik tapiissutini ukiut tamaasa 50 mio. kruunit immikkortinneqarput ilinniartitaaneq inuussutissarsiutillu siuarsarnissaat pillugu immikkut pilersaarummut. Pilersaarut pillugu isumaqatigiissut saqqummiussamut matumunnga ilanngussatut ilanngunneqarpoq.

2004-mut aningaasat inatsisaanni Inatsisartut aalajangiuppaat akissaajaatit appariartortinnerisigut ukiuni aggersuni ilinniartitaaneq inuussutissarsiutillu ineriartortinnerat annerusumik aningaasaliiffigineqassasut tapissutinut angallassinermullu sipaaruteqarnikkut aamma allaffitsigut ingerlatsinermut sipaaruteqarnikkut, tamatumani ilanngullugit kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit.

Ilinniartitaanerup inuussutissarsiornerullu ineriartortinnera pillugu pilersaarummi sammineqarnerulerpoq angusaqarnissaq ilinniartitaanerup qaffasissusiata namminersorlunilu inuussutissarsiornerup nalinginnaasumik nutaamik suliniutigineratigut. Inatsisartuni maani ukiuni aggersuni aningaasaqarneq imminut napatinnerusoq samminerusariaqarparput. Sakkussat tassaapput ilinniartitaaneruler-neq pitsaanerusoq inuussutissarsiutillu siuarsarnerunerat. Aatsaat tamatumuunakkut namminersulernissaq pillugu oqallinneq piviusumik tunngaveqalissaaq.Matumuuna naalakkersuisut sinnerlugit inassutigissavara Inatsisartut isumaqatigiinniarnerni angusat naammagisimaarlugit oqaaseqassasut, pissutsit naapertorlugit anguneqarsinnaasutut pitsaanerpaatut isigineqarsinnaasoq.

Taamatut oqaaseqarlunga aalajangiinissamik siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.