Ilanngussaq 1

Finansministeriet og Grønlands landsstyre

København den 4. marts 2004

 

Aftale mellem regeringen og Grønlands landsstyre om sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling

Parterne er enige om at prioritere midler til et sektorprogram med henblik på at styrke uddannelse og erhvervsudvikling i Grønland, som foreslået af Fællesudvalget for erhvervsudvikling i Grønland og indeholdt i den grønlandske selvstyrekommissions betænkning.

Midlerne til sektorprogrammet kommer fra en årlig omprioritering af 50 mio. kr. af bloktilskudsmidlerne i perioden 2005-2007.

Sektorprogrammet skal medvirke til at skabe fornyelse og vækst i Grønlands erhvervsliv for at understøtte målet om en mere selvbærende økonomi, jf. bilag.

Hjemmestyret er programansvarlig for, at sektorprogrammet opfylder de retningslinjer, som parterne er blevet enige om.

Midlerne fra sektorprogrammet skal være identificerbare på Landstingets finanslove, så det fremgår, hvilke initiativer der finansieres via sektorprogrammet.

Som del af sektorprogrammet sørger hjemmestyret og Finansministeriet for, at der i forbindelse med udløbet af programmet foretages en ekstern evaluering af, hvorvidt sektorprogrammet har medvirket til at skabe fundamentet for fornyelse og vækst i Grønlands erhvervsliv, så målet om en mere selvbærende økonomi fremmes.

For regeringen For landsstyret

Thor Pedersen Josef MotzfeldtBilag: Retningslinjer for sektorprogrammet

Den under punkt 2 i bloktilskudsaftalen omtalte omprioriterede bevilling anvendes af hjemmestyret til et sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling.

Målsætninger for sektorprogrammet:

Sektorprogrammet skal medvirke til at skabe fornyelse og vækst i Grønlands erhvervsliv for at understøtte målet om en mere selvbærende økonomi.

Sektorprogrammets formål er todelt:

For det første skal programmet medvirke til at skabe grundlaget for uddannelsesprojekter, som kan tilføre erhvervslivet og samfundet i øvrigt øget innovation og fornyelse.

For det andet skal programmet medvirke til at skabe fundamentet for udviklingsprojekter i virksomheder, bl.a. til omstilling mod større markedsorientering, og til igangsætning af nye, innovative virksomheder mv.

For den 3-årige periode under ét fordeles midlerne fra sektorprogrammet nogenlunde ligeligt mellem sektorprogrammets to hovedformål.

Midlerne fra sektorprogrammet anvendes til nye projekter og initiativer, således at der kun i begrænset omfang er overlap med allerede eksisterende projekter og initiativer.

Uddannelsesområdet

Et af de væsentligste problemer på uddannelsesområdet i forhold til erhvervslivet er den store andel af arbejdsstyrken, der alene har en grundskoleuddannelse. Det overordnede formål med sektorprogrammet er, at reducere den andel af arbejdsstyrken der ikke har en kompetencegivende uddannelse eller anden kvalificerende uddannelse og dermed på sigt øge selvforsyningen af arbejdskraft i Grønland.

Derfor skal indsatsen både rettes mod efteruddannelse af den nuværende arbejdsstyrke, blandt andet via voksenlærlingeuddannelser og mod at øge den andel af en ungdomsårgang, der tager en kompetencegivende uddannelse. Samlet set skal flere gennemføre ungdoms-, erhvervs- og efteruddannelserne, og kompetenceniveauet skal hæves i virksomhederne.

Dette skal sektorprogrammet bidrage til ved at forbedre rammevilkårene for uddannelse, og dermed øge produktionen og produktiviteten på uddannelsesområdet, primært gennem investeringer i rammerne for uddannelse, eksempelvis edb, udstyr og bygningskapacitet i relation til ungdoms- og erhvervsuddannelsesområdet samt voksenlærlingeuddannelserne.

Samtidig forudsættes det indeholdt i programmet, at den offentlige og private sektor sideløbende går sammen om at løfte indsatsen for at øge kompetenceniveauet i arbejdsstyrken og i virksomhederne. Der skal desuden ske en indsats for at integrere undervisning omkring generel kompetence i iværksætteri og innovation på forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Sektorprogrammet skal medvirke til at sikre faglige miljøer af højt niveau bl.a. via samarbejde med relevante danske eller andre udenlandske institutioner på området.

Erhvervsudvikling

Når det gælder den mere direkte erhvervsudvikling er målsætningen, at hjemmestyret fra 2005 moderniserer erhvervsfremmestrukturen med fokus på et styrket offentlig-privat samspil mellem Hjemmestyret, kommunerne, uddannelsessektoren, erhvervsudviklingsinstanserne og virksomhederne.

Den fremtidige struktur, herunder sektorprogrammet, skal bidrage til at opnå vækst i antallet af virksomheder, der

går fra at være hjemmemarkeds- til eksportorienterede,

søger at indbygge ny viden i sine produkter eller serviceydelser,

kan tage konkurrencen op om hjemmemarkedet og herigennem skabe øget dynamik i det grønlandske erhvervsliv, og

kan bidrage til at skabe en erhvervsstruktur, der ikke er ensidigt afhængig af udviklingen inden for selve fiskeriet.

Sektorprogrammet skal dermed være med til etablere mere specialiserede rådgivningstilbud og give iværksættere og virksomheder adgang til specialviden.

Programmet skal endvidere bidrage til at give bedre muligheder for at finansiere forberedelse og udvikling af lovende erhvervsprojekter for herigennem at kunne opnå en efterfølgende traditionel fremmedfinansiering. Grønlandsk venture-kapital bør derfor være et af de midler, som den nye erhvervsfremmestruktur kan tilbyde for at skabe den nødvendige dynamik.

Der kan endvidere være behov for anvendelse af sektorprogrammidler i forbindelse med etablering af strategiske viden- og udviklingsmiljøer med relation til Grønlands naturlige styrkepositioner. Sådanne miljøer kan eksempelvis opbygges omkring enkelte af brancheskolerne, typisk i samarbejde med relevante danske eller andre udenlandske institutioner. Programmet skal kunne understøtte denne proces, som kan betyde indgåelse af nye samarbejdsaftaler, og videreudvikling af eksisterende.

 

Finasministeria kalaallillu naalakkersuisui

København ulloq 4. marts 2004

Ilinniartitaaneq inuussutissarsiutinillu ineriartortitsineq pillugit pilersaarummut tunngatillugu danskit kalaallillu naalakkersuisuisa isumaqatigiissutaat

Illuatungeriit isumaqatigiissutigaat aningaasanik pingaarnerutitaqarumallutik Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanerup inuussutissarsiutinillu ineriartortitsinerup nukittorsarnissaat siunertaralugu, soorlu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornerup ineriartortinnissaa pillugu ataatsimoorussamik ataatsimiititap siunnersuutigigaa aammalu kalaallit Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitaasa isumaliutissiissutaat taamatut imaqarluni.

Pilersaarummut aningaasassat pissarsiarineqassapput 2005-2007-imut ataatsimoortumik tapiissutiniit ukiumut 50 mio. kruunit immikkoortittarlugit.

Pilersaarutikkut ikorfartorneqassaaq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutit nutarternissaat qaffassarnissaallu aningaasaqarnikkut imminut napatinnerulernissamik siunertaq ikorfartorumallugu, tak. ilanngussaq.

Pilersaarummi maleruagassat illuatungeriit isumaqatigiissutaasa eqqortinnissaan-nut Namminersornerullutik Oqartussat akisussaapput.

Aningaasat pilersaarummeersut suunerat Inatsisartut aningaasanut inatsisaanni takuneqarsinnaassaaq, taamaalilluni takuneqarsinnaanngorlugu suliniutit suut pilersaarummiit aningaasalersugaanersut.

Pilersaarutip ilaatut Namminersornerullutik Oqartussat Finansministeriallu isumagissavaat pilersaarut naammassippat avataaneersunit nalilersorneqassasoq pilersaarut Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornerup nutarterneranut qaffassarnera-nullu pinngortitseqataasimanersoq, taamaalilluni aningaasaqarnerup imminut napatissinnaanerusup anguniagaaneranut siuarsaaqataasimalluni.

Danskit naalakkersuisui sinnerlugit Kalaallit naalakkersuisui sinnerlugit

Thor Pedersen Josef Motzfeldt

Ilanngussaq: Pilersaarummi maleruagassiat

Ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiissummi immikkoortoq 2-mi taaneqartutut aningaasaliissutit immikkoortitat Namminersornerullutik Oqartussanit atorneqassapput ilinniartitaanermut inuussutissarsiutillu siuarsarnerannut pilersaarummut.

Pilersaarummi anguniagaasut:

Pilersaarut ikorfartuutaaniassaaq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornerup nutaanngorsarnissaanut qaffassarnissaanullu imminut napatissinnaanerusumik aningaasaqalernissamik anguniagaqarneq ikorfartorumallugu.

Pilersaarut marlunnik immikkoortoqarpoq:

Siullertut pilersaarut ikorfartuutaaniassaaq tunngavissikkumallugit ilinniartitaanikkut pilersaarutit inuussutissarsiutinik ingerlatsisut inuiaqatigiillu nutaanngorsarnissaannik nutarternissaannillu pilersitsisinnaasut.

Aappaatut pilersaarut ikorfartuutaaniassaaq suliffeqarfinni ineriartornermut pilersaarutit tunngavissiornissaannut, ilaatigut anguniarlugit niuernerpalaarnerulernissaq, aammalu suliffeqarfiit nutaat nutartertuartut pilersinnissaannut il.il.

Ukiuni pingasuni pilersaarummi aningaasat anguniakkanut pingaarnernut marlunnut naligiikannersumik agguarneqassapput.

Pilersaarummi aningaasat pilersaarutinut suliniutinullu nutaanut atorneqassapput, taamaalilluni pilersaarutaareersut suliniutaareersullu annikitsuinnarmik akuliunneqarlutik.

Ilinniartitaanermut tunngasut

Inuussutissarsiutinik ingerlatsinermut tunngatillugu ilinniartitaanikkut ajornartorsiutit pingaarnerpaat ilagaat sulisinnaasut ilarpassui meeqqat atuarfiinnaanni atuarsimammata. Pilersaarummi anguniagaq pingaarneq tassaavoq sulisinnaasut piginnaanngorsarlutik ilinniarsimanngitsut ikiliartortinnissaat taamalu ungasinnerusoq isigalugu sulisussanik imminut pilersulernissaq anguniarlugu.

Taamaattumik suliniummi sammineqassapput maanna sulisinnaasut ilinniarteqqinnissaat, ilaatigut inersimasut lærlingitut ilinniartinnerisigut inuusuttoqatigiillu amerlanerit piginnaanngorfiusinnaasumik ilinniarnissaat aqqutigalugit. Ataatsimut isigalugu amerlanerit inuusuttut ilinniarfiini, inuussutissarsiorfinnut ilinniarfinni ilinniaqqiffinnilu ilinniarneq naammassisariaqarpaat, suliffeqarfinni-lu piginnaasaqassuseq qaffattariaqarpoq.

Pilersaarut tamakkunatigut ikiuunniassaaq ilinniartitaanermi atugassatigut tunngavissat pitsanngorsarnerisigut, taamalu ilinniartartut amerlisarnerisigut, pingaartumik ilinniartitsinermut aningaasaliissutit aqqutigalugit, assersuutigalugu inuusuttut ilinniarfiini inuussutissarsiutinullu ilinniarfinni edb, atortussat ilinniarfiillu initaat aamma inersimasut lærlingitut ilinniartarnerannut tunngatillugu.

Tamatuma peqatigisaanik naatsorsuutigineqarpoq pilersaarutip imarissagaa pisortat namminersortullu arlariillutik sulisussat suliffeqarfiillu piginnaaneqarnerulernissaat sulissutigissagaat. Tamakkua saniatigut ilinniartitaanerni assigiinngitsuni aallartitsinernut nutaanngorsaanernullu atuartitsineq ilanngunneqassaaq. Pilersaarut peqataaniassaaq sulisut qaffasissumik inissisimanissaat qulakkeerumallugu ilaatigut danskit nunanilu allamiut ilinniarfii suleqatigalugit.

Inuussutissarsiornerup ineriartortinnera

Inuussutissarsiutit ineriartortinnerannut toqqaannarnerusumut tunngatillugu anguniagaavoq Namminersornerullutik Oqartussat 2005-imiit inuussutissarsiutit siuarsarneqariaasiat nutaanngorsarniarmassuk Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit, ilinniarfiit, inuussutissarsiutinik siuarsaaviit suliffeqarfiillu pisortat namminersortullu suleqatigiinnerulernerisigut.

Siunissami aaqqissugaaneq, pilersaarut ilanngullugu, ikiuutaaniassapput suliffeqarfiit makkuninnga suliallit amerliartornissaannut,

nunagisami niuerneq qimallugu nunanut allanut tunisisalersut,

nioqqutissiaminni sullissinerminnilu ilisimasanik nutaanik ilanngussuiniartut,

nunagisami niuernikkut unammilleqataarusuttut tamatumuunakkullu Kalaallit N unaanni inuussutissarsiutinik ingerlatsineq sukasarlugu, aamma

aalisarnerinnavimmik isumalluuteqarneq qimallugu inuussutissarsiornerup aaqqiss ugaaneranut peqataarusuttut.

Taamaalilluni pilersaarut immikkut ittumik siunnersuisarnissamik pilersitseqataaniassaaq taavalu aallartitsisut suliffeqarfiillu immikkut ilisimasaqalernissamut periarfissillugit.

Tamatuma saniatigut pilersaarut peqataaniassaaq inuussutissarsiornermut pilersaarutit tutsuiginartut pilersaarusiornerat ineriartortinnerallu pitsaanerusumik aningaasalerneqarsinnaanngortikkumallugu tamatumuunakkut tamatuma kingornatigut nalinginnaasumik avataaniit aningaasalersuineq angujumallugu. Taamaattumik Kalaallit Nunaata sapiiserluni aningaasaliisinnaanera sakkunut ilaassaaq inuussutissarsiutit siuarsarneqariaasianni nutaami ingerlatsinermi sukalanerusumi neqeroorutigineqarsinnaasut.

Tamatuma saniatigut pilersaarummi aningaasat atorneqartariaqarsinnaapput Kalaallit Nunaata pissusissamisoortumik nukittuffiinut tunngatillugu ilisimasatigut ineriartortitsinikkullu periusissat pilersinniarneranni. Assersuutigalugu ingerlatsiviit tamakkua piorsarneqarsinnaapput brancheskolit ataasiakkaat peqatigalugit, danskit nunanilu allamiut ilinniarfii peqatigigajullugit. Pilersaarut suliamut tamatumunnga ikorfartuutaasinnaavoq, kingunerisinnaallugu nutaamik suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarnerit, pioreersullu ineriartorteqqinnerat.