Samling

Forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 2003 blev fremsat af Landsstyremedlemmet for Finanser på Landstingets forårssamling 2004. Lovforslaget blev 1. behandlet den 30. april 2004 og blev herefter henvist til videre behandling i Finansudvalget.

Finansudvalget har bemærket sig at Landsstyremedlemmet, i forbindelse med sin forelæggelse af forslaget til TB 2003, sagde at Landsstyret i 2004 vil tage et nyt initiativ på området og offentliggøre de godkendte tillægsbevillinger kvartalsvis på nanoq.gl.

Finansudvalget undrer sig over denne udmelding, idet Finansudvalget i snart halvandet år har offentliggjort alle sine afgørelser i bevillingssager på nanoq.gl.

Alle afgørelser fra 2003 og 2004 ligger på nanoq.gl under Grønlands Landsting/udvalg/Finansudvalget/Finansudvalgets afgørelser – 2003 eller Finansudvalgets afgørelser - 2004. Der er også følgende adgang: www.nanoq.gl/finansudvalget.

Afgørelserne er optaget under sagsnr. og datoen for Finansudvalgets beslutning samt emnet, f.eks. 03-10.3-030630-Paamiut vokseninstitution for voksne handicappede. I dette eksempel er der yderligere 2 afgørelser, nemlig 03-10.1-030508-….. og 03.10.2-030525-…….

Finansudvalget har bestræbt sig på at synliggøre sine beslutninger samtidig med at de er blevet tilsendt Landsstyret. Som Bilag D til nærværende betænkning vedlægges en oversigt over Finansudvalgets afgørelser i 2003.

Hvis Landsstyremedlemmet har forslag til yderligere forbedring af informationen om tillægsbevillinger, end Finansudvalgets nuværende praksis hører Udvalget meget gerne herom.

Finansudvalget har behandlet lovforslaget vedrørende TB 2003 og afgiver hermed betænkning til Landstingets 2. behandling af lovforslaget. Da lovforslaget skal behandles af et Landsting, hvor mere end halvdelen af medlemmerne er nyvalgte, og således ikke har været tæt på da budgetloven blev vedtaget den 29. oktober 1999, har Finansudvalget i de første afsnit af betænkningen valgt at gengive de vigtigste bestemmelser fra budgetloven.

Finansudvalget har valgt at udforme betænkningen med en fyldig gengivelse af Finansudvalgets behandling af ansøgninger fra Landsstyret. Selve TB 2003-lovforslaget giver blot oplysninger om de godkendte tillægsbevillinger, enten godkendt af Finansudvalget eller af Landsstyret med henvisning til bemyndigelse i en tekstanmærkning. Budgetbidragene indeholder i princippet bevillingsforudsætninger, men de er, trods en ihærdig indsats fra Finansudvalgets side, i en del tilfælde fortsat for lidt oplysende.

Finansudvalget vil på baggrund af erfaringerne fra sit hidtidige arbejde fremover bestræbe sig på i højere grad at indkalde landsstyremedlemmer til samråd for at sikre en hurtigere behandling af ansøgninger fra Landsstyret.

Finansudvalget vedlægger som bilag A og B oversigter over de enkelte ansøgninger fra Landsstyret, som Udvalget har behandlet i forhold til FL 2003. Det første bilag indeholder godkendte ansøgninger og de væsentligste bemærkninger og betingelser, som Finansudvalget har fremsat. Det andet bilag indeholder oplysninger om de ansøgninger Finansudvalget ikke har kunnet godkende.

I enkelte tilfælde hvor ansøgninger findes særlig væsentlige og principielle er de tillige omtalt i selve betænkningen i afsnit 11.

Ved denne grundige gengivelse af Finansudvalgets arbejde med ansøgninger fra Landsstyret, kan nærværende betænkning i et vist omfang betragtes som en slags årsberetning over Finansudvalgets arbejde.

2. Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget –budgetloven

Landstinget vedtog på efterårssamlingen 1999 budgetloven. På forårssamlingen 2000 blev lovens § 10 ændret således at det nu er fastsat at Landstingsfinansloven skal vedtages inden den 15. november året forud for finansåret.

Budgetloven er en videreførelse af moderniseringen af økonomistyringen i Grønlands Hjemmestyre. Budgetloven er en formalisering og præcisering af de eksisterende budgetprincipper, herunder princippet om, at Landstingets økonomiske prioritering for finansåret bør ske samlet på finansloven. Dette princip er centralt ud fra målsætningen

- om politisk overblik over økonomien og for at sikre mulighed for

- bred tværgående prioritering.

Som konsekvens heraf er tillægsbevillingsloven nu en efterbevillingslov, som vedtages efter finansårets udløb. På tillægsbevillingsloven formaliseres Landstingets og Landstingets Finansudvalgs tidligere beslutninger.

Budgetloven trådte i kraft den 1. januar 2001, idet dog nogle bestemmelser, som etableringen af anlægs- og renoveringsfonden og bestemmelserne om tillægsbevillinger trådte i kraft den 1. januar 2000.

På denne baggrund fandt Finansudvalget for et år siden på FM 2003, at der var behov for i Udvalgets betænkning til 2. behandlingen af TB 2002 at gøre særligt meget ud af beskrivelsen af regelgrundlaget mv.

Finansudvalget finder fortsat at der er behov for at medtage nogle af de centrale bestemmelser fra budgetloven, men har gjort afsnittet kortere end sidste år. Det er fortsat vigtigt at skærpe Landstingets opmærksomhed om budgetlovens bestemmelser om bevillinger, ændringer i bevillinger, de forskellige bevillingstyper, samt ikke mindst respekten for overholdelsen af de af Landstinget besluttede bevillinger.

2.1 Bevillingstyper

Budgetloven indeholder en formalisering og præcisering af bevillingstyper og retningslinierne for bevillingernes anvendelse samt en formalisering af de forskellige typer af nye og ændrede bevillinger. Der er følgende bevillingstyper:

C driftsbevillinger

C tilskudsbevillinger

C lovbundne bevillinger

C anlægsbevillinger og

C indtægtsbevillinger.

Budgetloven medførte at der på anlægsområdet blev etableret en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond, som indebar, at de økonomiske virkninger af tekniske forhold, som byggetaktsforskydninger og genbevillingsspørgsmål vedrørende anlæg, ikke længere skulle optages på bevillingslovene.

Trods disse bestemmelser har Landsstyret i 2003 søgt en sådan ændring (sag nr. 03-30); Finansudvalget udsatte sagen m.h.p. yderligere oplysninger, men Landsstyret fremsendte ikke sagen igen.

2.2 Bevillingsforudsætninger

Det fremgår af Budgetregulativ 2002 fra Landsstyremedlemmet for Økonomi, at der i finansloven under Bevillingsforudsætninger skal oplyses nærmere om forudsætningerne for bevillingen, bl.a.

C med henblik på den efterfølgende disponering af bevillingen, og

C med henblik på i forbindelse med regnskabsafslutningen, at muliggøre en vurdering af i hvilket omfang forudsætningerne for bevillingen er blevet opfyldt.

For at kunne vurdere bevillingsbehovet, aktiviteten og produktiviteten, medtages nøgletal og øvrige aktivitetsoplysninger, normalt for 6 år, svarende til økonomioplysningerne i øvrigt i budgetbidraget.

3. Budgetlovens bestemmelser om bevillinger

Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget fastsætter i

§ 1, stk. 3 Ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt oppebæres uden forudgående bevilling.

I § 3 fastsættes En bevilling er en bemyndigelse til et landsstyremedlem til at disponere efter nærmere fastsatte bestemmelser. Det til enhver tid siddende landsstyremedlem er ansvarlig for det pågældende landsstyreområdes bevillinger.

4. Tillægsbevillingsloven

4.1 Bevillinger og dispositioner med hjemmel i tekstanmærkninger

§ 25 - § 29 i Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget fastsætter bestemmelserne om nye eller ændrede bevillinger, og fastsætter således de overordnede bestemmelser om Tillægsbevillingsloven. Budgetloven fastsætter i § 25, stk. 1, at nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger i løbet af finansåret forudsætter forudgående godkendelse af Landstingets Finansudvalg på vegne af Landstinget.

Denne bestemmelse præciserer bl. a. at udgifter, som afviger fra det forudsatte i finansloven, ikke må afholdes uden forudgående godkendelse af Finansudvalget.

I § 26 fastsættes at nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger i løbet af finansåret efterfølgende optages på en tillægsbevillingslov.

Dispositioner med hjemmel i tekstanmærkning skal også optages på tillægsbevillingsloven.

4.2 Fremsættelse af TB-forslaget

Det er fastsat at forslag til tillægsbevillingslov fremsættes for Landstinget af Landsstyret senest på første ordinære landstingssamling i året efter finansåret. Der er således tale om en efterbevillingslov, som formaliserer Landstingets og Landstingets Finansudvalgs tidligere beslutninger.

Som følge af at der er tale om en efterbevillingslov, vil finansloven for 2003 og TB 2003 tilsammen vise hvilke bevillinger og tekstanmærkninger, der er gældende for 2003. De i finanslov 2003 og TB 2003 optagne bevillinger, herunder projektbevillingerne på anlægsområdet, er således grundlaget for Landskasseregnskab 2003 og Anlægsredegørelse 2003.

4.3 Henvisning af sager til Landstinget

Der kan være sager, som Landstingets Finansudvalg af den ene eller anden grund ikke kan eller vil tage stilling til, f.eks. hvis en sag er principiel eller beløbsmæssigt omfattende, eller hvis Landstingets Finansudvalg er i tvivl om Landstingets indstilling til sagen. Der er derfor mulighed for, at Landstingets Finansudvalg i særlige tilfælde kan henvise behandlingen af en sag til Landstinget. Der har i 2003 ikke været nogen sager der er blevet henvist til Landstinget; dette var tilfældet både i 2001 og 2002.

4.4 Lovbundne bevillinger og indtægtsbevillinger

En lovbunden finanslovsbevilling udtrykker det bedst mulige skøn over årets udgifter til formålet. Udgifterne reguleres i særskilt lovgivning, således som det f.eks. er tilfældet med pensionsudgifter, som skal udbetales med et fast beløb til alle, der er berettiget til pension, uanset om der er bevilling til det eller ej på finansloven.

Mer- eller mindreudgifter på lovbundne bevillinger kan således afholdes umiddelbart og kræver ikke tillægsbevilling. Ændringer i forhold til bevillingen fremgår alene af regnskabet for det pågældende finansår.

Mer- eller mindreudgifter på lovbundne bevillinger skal kun medtages på forslag til tillægsbevillingslov i de tilfælde, hvor mer- eller mindreudgiften følger af ny eller ændret lovgivning, og hvor bevillingen er godkendt af Landstingets Finansudvalg.

De skøn der foreligger for finanslovens indtægter på tidspunktet for udarbejdelsen af forslaget til finanslov er på afgørende vis med til at fastlægge den ramme indenfor hvilken den økonomiske prioritering af udgifterne i finanslovsforslaget skal finde sted.

En konsekvens af at der sker en årlig samlet prioritering af Hjemmestyrets udgifter er således at der i almindelighed ikke i finansårets løb skal ske ændringer i indtægtsbevillingerne. Eventuelle ændringer medtages i Landskassens regnskab på samme måde som ændringer i de lovbundne udgifter.

Finansudvalget ønsker at præcisere, at dette betyder:

C at Landsstyret skal følge udviklingen for indtægtsbevillingerne set i forhold til de indtægter der er budgetteret på finansloven

C at Landsstyret skal følge udviklingen i de lovbundne bevillinger set i forhold til finanslovens forudsætninger

C at der ikke skal søges ændring af disse bevillinger i finansårets løb, hvis der må forventes udsving heri, men at Landsstyret naturligvis skal være opmærksom herpå og tilrettelægge sin samlede økonomiske styring, under hensyntagen hertil

C at der kun skal søges formel ændring af disse bevillinger, ved TB bidrag, hvis de er en konsekvens af konkrete lovændringer.

Finansudvalget finder at dette kan ske i forbindelse med vedtagelsen af en lov, hvis dette tydeligt fremgår af beslutningen. Hvis ikke dette er tilfældet forventer Finansudvalget at modtage en konkret ansøgning herom fra Landsstyret.

4.5 Bevillingstyper hvor ændringer godkendes af Finansudvalget

Det følger af afsnit 4.4, at Finansudvalget normalt kun tager sig af ændring af følgende bevillingstyper

C driftsbevilling

C tilskudsbevilling og

C anlægsbevilling.

4.6 Krav til ansøgninger om ændret bevilling

I § 28, stk. 2 i budgetloven er det fastsat, at ansøgning om nye eller ændrede bevillinger alene omfatter dispositioner

C som er væsentlige, og

C som ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af finansloven.

Bestemmelsen betyder, at der altså skal være tale om et pludseligt opstået bevillingsbehov, som samtidig har en vis betydning. Bevillingsbehov som følge af forglemmelse eller lignende i forbindelse med finanslovsudarbejdelsen eller ønske om nye bevillinger, som kan afvente næste års finanslov, kan som hovedregel ikke berettige en ansøgning til Landstingets Finansudvalg i løbet af finansåret.

§ 28, stk. 3 fastsætter at ansøgning om nye eller ændrede bevillinger alene må omfatte dispositioner med udgiftsvirkning i finansåret. Landstingets Finansudvalg kan dermed alene tage stilling til konsekvenserne i finansåret, mens eventuelle konsekvenser i efterfølgende år skal indarbejdes i førstkommende finanslov.

Endelig fastsætter § 28, stk. 4 at ansøgninger om nye eller ændrede bevillinger skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder fuldstændige oplysninger om direkte og indirekte økonomiske konsekvenser af ansøgningen.

I praksis fremsender Landsstyremedlemmet for Finanser på vegne af Landsstyret ansøgninger om ændrede bevillinger til Finansudvalget; det fremsendte materiale skal indeholde budgetbidrag til de hovedkonti, hvor der søges bevillingsændringer.

I en del tilfælde har de fremsendte budgetbidrag været meget kortfattede og har ikke muliggjort et tilstrækkeligt kendskab til sagen. Da Finansudvalget normalt modtager kopi af Landsstyrets interne materiale Landsstyreoplæg har udformningen af budgetbidraget ikke afgørende betydning for Udvalgets behandling af sagen.

Da budgetbidragene imidlertid er de eneste dokumenter, der optages i tillægsbevillingsloven med beskrivelse af baggrunden for en bevillingsændring, lægger Finansudvalget stor vægt på, at budgetbidrag udformes så de kan læses alene. Budgetbidrag skal efterfølgende kunne læses og forstås af medlemmerne af Landstinget og omverdenen, uden støtte af et landsstyreoplæg, som delvis er grundlaget for Finansudvalgets behandling!

Finansudvalget skal derfor her citere hvad der er anført i Budgetregulativ 2002 (afsnit 9.7) om kravene til oplysninger i budgetbidrag:

Følgende oplysninger medtages i budgetbidraget:

C bevillingstype

C den søgte bevillingsændring i kr. (afrundet i hele 1000 kr.)

C oplysning om bevilling i finansåret efter den søgte ændring

C beskrivelse og begrundelse for den søgte ændring

C det oplyses hvis der er ændringer i forventet personaleforbrug

C det oplyses hvis der er konsekvenser for BO-årene

C det oplyses hvis der er afledte direkte og/eller indirekte økonomiske virkninger på drift og anlæg

Finansudvalget lægger særlig vægt på at beskrivelse og begrundelse for den søgte ændring er tilstrækkelig omfattende til at vurdere sagen. Det skal præciseres at det er ændringen i forhold til det forudsatte i finansloven, der skal være det centrale.

4.7 Tillægsbevillingslovens indhold

Tillægsbevillingsloven udgøres af den formelle lovtekst med normalt 2 paragraffer med ændring til

C bevillinger og ændring til

C tekstanmærkninger i finansloven.

Tillægsbevillingsloven indeholder en Bevillingsoversigt, bilag 1, som for de hovedkonti, hvortil der er ændringer, angiver finanslovsbevillingen, tillægsbevillingen og den samlede bevilling. Finansudvalget skal bemærke at de total tal, der er angivet i bilag 1 således kun vedrører de konti, hvor der har været ændringer.

Tillægsbevillingsloven indeholder herudover bemærkninger til lovteksten. Bemærkningerne består af

budgetbidrag med budgetteringsforudsætninger til de enkelte tillægsbevillinger, samt

bemærkninger til tekstanmærkninger.

Der er desuden i Landsstyrets forslag til TB 2003 medtaget en oversigt over tillægsbevillingerne fordelt på bevillingstyper.

5. Ansøgninger til Finansudvalget i 2003

Finansudvalget har i 2003 behandlet 57 ansøgninger (i 2001 og 2002 behandlede Finansudvalget henholdsvis 66 og 48 ansøgninger) fremsat af Landsstyret om nye eller ændrede bevillinger, forslag til tekstanmærkninger samt om særlig disponering.

Finansudvalget kan konstatere, at der i forslaget til TB 2003 er optaget budgetbidrag til alle sager vedrørende 2003, som er godkendt af Landstingets Finansudvalg. Der er godkendt 45 sager vedrørende 2003 og en sag vedrørende 2004; sidstnævnte sag, 03-52, der vedrørte disponeringen efter en tekstanmærkning i FL 2004, forventer Finansudvalget vil blive optaget i TB 2004, jfr. bestemmelserne i afsnit 9.7 i Budgetregulativ 2002. I de almindelige bemærkninger til TB 2003 giver Landsstyret udtryk for at dette ikke er nødvendigt! Som anført forventer Finansudvalget altså nu at der i TB 2004 medtages et budgetbidrag til den relevante konto.

Af de 45 godkendte sager vedrørende 2003 vedrørte 6 af sagerne den midlertidige bevillingslov for 2003, og disse godkendelser er ikke medtaget på TB 2003, idet de er medtaget i FL 2003, således som den blev vedtaget den 10. april 2003.

De herefter 39 godkendte ansøgninger er medtaget i TB 2003 og fordeler sig med 38 sager der vedrører ændringer af bevillinger, jfr. tillægsbevillingslovens §1, og 2 sager, der vedrører ændringer af tekstanmærkninger, jfr. tillægsbevillingslovens §2.

De øvrige 11 ansøgninger som ikke er blevet godkendt kan kort beskrives således; der henvises i øvrigt til bilag B:

6 ansøgninger kunne ikke godkendes af Finansudvalget (sag nr.: 17, 31, 32, 46, 47 og 48)

2 ansøgninger blev trukket tilbage (sag nr.: 21 og 37)

1 ansøgning bortfaldt da Finansudvalget ikke havde kompetence til at træffe beslutning (sag nr.:13)

1 ansøgning blev udsat mhp. yderligere oplysninger og blev ikke fremsendt igen (sag nr. 30)

1 ansøgning bortfaldt, idet de fremsendte ansøgninger på grønlandsk og dansk var forskellige (sag nr. 55).

Det kan herudover oplyses, at Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender ved brev af 20.1.2004 fremsendte en ansøgning, der vedrørte bevillingsåret 2003. Da Finansudvalget modtog ansøgningen efter udløbet af bevillingsåret 2003, var Finansudvalget ikke kompetent til at behandle sagen, hvorfor den blev sendt tilbage til Landsstyret (sag nr. 04-02).

Flere ansøgninger har fået mere end én behandling i Landstingets Finansudvalg. Det har herunder vist sig nødvendigt at indhente faglige vurderinger af forslag fra de relevante fagudvalg under Landstinget.

På baggrund af disse erfaringer - som virker forsinkende på udvalgsbehandlingen - skal Finansudvalget opfordre Landsstyret til at sikre den faglige afklaring af bevillingsansøgninger, førend de fremsættes til afgørelse i Landstingets Finansudvalg.

I det vedlagte bilag A er anført Væsentlige bemærkninger og betingelser fremsat af Finansudvalget i forbindelse med behandlingen af de konkrete ansøgninger. I bilag B er gengivet Bemærkninger fra Finansudvalget til ansøgninger som ikke er blevet godkendt.

6. Finanslov 2003 og forslag til TB 2003 - hovedtal og opdeling på bevillingstyper

6.1 De økonomiske hovedtal

De økonomiske hovedtal i FL 2003 og forslag til TB 2003 fremgår af følgende tabel 1

Tabel 1

1000 kr.	FL 2003	TB 2003	FL 2003+ TB 2003
Udgifter i alt	5.429.014	40.711	5.469.725
Indtægter i alt	-5.458.419	-40.711	-5.499.130
DAU resultat (- angiver overskud)	-29.405	0	-29.405
Bevillingstyper
Driftsbevilling	2.209.063	15.446	2.224.509
Tilskudsbevilling	1.695.238	-17.546	1.677.692
Anlægsbevilling	751.800	42.811	794.611
Lovbunden bevilling	772.913	0	772.913
Indtægtsbevilling	-5.458.419	-40.711	-5.499.130

Tallene i tabellen er hentet fra FL 2003 og Bevillingsoversigten, bilag 1, i forslaget til landstingstillægsbevillingslov 2003 (optaget umiddelbart efter de almindelige bemærkninger til lovforslaget).

Finansudvalget har imidlertid kunnet konstatere at Landsstyrets oversigtstabel på side 25 i den danske version af TB 2003-forslaget indeholder en fejl i forspalten, hvor Indtægtsbevillinger skal ændres til Anlægsbevillinger og omvendt.

Finansudvalget forventer at Landstingets Revisionsudvalg tager udgangspunkt i foranstående oversigt over de endelige bevillinger i 2003 ved Udvalgets behandling af Landskasseregnskab 2003.

6.2 Tillægsbevillinger (lovforslagets § 1) - ændringerne godkendt af 2 forskellige myndigheder

I lovforslaget er optaget tillægsbevillinger godkendt af

- Landsstyret med henvisning til tekstanmærkning

- Landstingets Finansudvalg.

De konkrete ændringer til hovedkonti fremgår af Bevillingsoversigten, bilag 1. Til de enkelte ændringer er der optaget budgetbidrag, hvori ændringerne er nærmere beskrevet. Det fremgår af såvel bilag 1 som budgetbidragene, hvornår Finansudvalget har godkendt en bevillingsændring og hvilket sagsnummer den har.

6.2.1 Godkendt af Landsstyret med henvisning til tekstanmærkning

Der er godkendt et større antal rokeringer af Landsstyret, ved Landsstyreområdet for Finanser, jfr. tekstanmærkninger på bevillingsloven. Samlet set er nettovirkningen 0. Rokeringerne på driftsområdet skyldes for det meste ressortændringer, mens det på anlægsområdet er med henvisning til de optagne tekstanmærkninger således at Landsstyrets gennemførelse af anlægsprojekter kan smidiggøres inden for de rammer, der er fastsat for rokeringerne.

Netto er driftsbevillingerne forøget med 568.000 kr., mens tilskudsbevillingerne er nedsat ligeledes med 568.000 kr.

Anlægsbevillingerne er forøget med 430.000 kr. samtidig med at indtægtsbevillingerne er forhøjet med 430.000 kr.

Finansudvalget har nærmere vurderet om forudsætningerne for Landsstyrets beslutninger har været opfyldt. Dette er ikke tilfældet ved 2 dispositioner; der henvises til det anførte i betænkningens afsnit 10.

6.2.2 Godkendt af Landstingets Finansudvalg

Driftsbevillinger

Finansudvalget har godkendt bevillingsændringer vedrørende driftsbevillinger på 14.878.000 kr.

Tilskudsbevillinger

Finansudvalget har godkendt bevillingsændringer vedrørende tilskudsbevillinger på -16.978.000 kr.

Lovbundne bevillinger

Der er i 2003 ikke godkendt bevillingsændringer for lovbundne bevillinger, hvilket er i overensstemmelse med hovedprincipperne i budgetloven.

Indtægtsbevillinger

Finansudvalget har godkendt bevillingsændringer vedrørende indtægtsbevillinger på – 40.281.000 kr., som alle skyldes overførsler fra anlægs- og renoveringsfonden. Men herudover er der ikke godkendt bevillingsændringer for indtægtsbevillinger, hvilket er i overensstemmelse med hovedprincipperne i budgetloven. Hertil kommer at Landsstyret uden kompetence har godkendt indtægsbevillinger på 430.000 kr.

Anlægsbevillinger

Netto har Finansudvalget godkendt forhøjelse af anlægsbevillingerne med 42.381.000 kr., hvorefter der samlet i 2003 har været anlægsbevillinger på 794.711.000 kr. Hertil kommer at Landsstyret har godkendt anlægsbevillinger på 430.000 kr.

Baggrunden for forhøjelsen af anlægsbevillingerne med knap 43 mio. kr. har således været at Landskassen i løbet af 2003 har fået tilført godt 40 mio. kr. fra afsluttede/aflyste anlægsprojekter i anlægs- og renoveringsfonden.

7. Ændring af tekstanmærkninger (lovforslagets § 2)

Der er optaget 2 tekstanmærkninger i lovforslaget. Det fremgår imidlertid ikke af bemærkningerne til tekstanmærkningerne hvornår de enkelte tekstanmærkninger er godkendt af Finansudvalget. Som følge heraf kan Finansudvalget oplyse følgende om godkendelsestidspunktet:

Tekstanmærkning til

aktivitetsområde 10 - 99 Landsstyret Godkendt den 10.12.2003, sag nr. 03-43

aktivitetsområde 70 - 99 Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur

Godkendt den 1.12.2003, sag nr. 03-38

Finansudvalget må med beklagelse konstatere at Landsstyret ikke har fundet anledning til at følge Finansudvalgets henstilling nr. 1 i Udvalgets betænkning til 2. behandlingen af TB 2002; denne henstilling lød således:

Det henstilles at Landsstyret ved udarbejdelsen af TB 2003 sikrer, at der medtages oplysninger i Bemærkninger til tekstanmærkninger om hvornår Finansudvalget har godkendt en tekstanmærkning.

Finansudvalget optager i afsnit 13 i nærværende betænkning på ny denne henstilling om at Landsstyret medtager de ønskede oplysninger i TB 2004.

8. Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven

Finansloven for 2003 blev vedtaget med en driftsreserve på 25.898.000 kr. Der er i 2003 godkendt træk på driftsreserven i 7 tilfælde, og i alt foretaget et træk på 9.831.000 kr., hvorefter der til rest på kontoen henstod 16.067.000 kr. pr. 31.12.2003.

Selv om der også er foretaget træk fra 2 andre reservekonti

20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter og

20.11.57 Reserve til midlertidige foranstaltninger

på henholdsvis 8.949.000 kr. og 16.460.000 kr., i alt 25.409.000 kr. finder Finansudvalget det er et positivt tegn at der i 2003, set i forhold til de foregående år, kun i begrænset omfang er ydet merbevillinger i årets løb.

Samlet er der således udmøntet 35.240.000 kr. af de afsatte reservebeløb på disse konti. Det bemærkes at en del af de afsatte reservebeløb i øvrigt var øremærket netop med henblik på de efterfølgende godkendte udmøntninger.

Finansudvalget skal fortsat opfordre Landsstyret til at sikre en realistisk budgettering samt en god budgetopfølgning, således at der ikke bliver behov for større reservebeløb. Herfor taler også at den samlede prioritering ved vedtagelsen af finansloven må forudsætte at der kun afsættes begrænsede beløb på reservekontiene. I øvrigt bør Landsstyret overveje alene at afsætte reservebeløb på hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven; der ses her bort fra anlægs- og renoveringsområdet.

9. Anlægs- og renoveringsområdet

Som det fremgår af tabel 1 var anlægsbevillingerne i FL 2003 på 751.800.000 kr. og der er ved TB 2003 bevilget yderligere 42.811.000 kr. Samlet er der i 2003 budgetteret med anlægsudgifter på 794.611.000 kr.

I Landsstyrets beretning vedrørende 2003 i Landskasseregnskab 2003 er der anført et budgettal på 737 mio. kr., eller 58 mio. kr. mindre. Det må forventes at Landstingets Revisionsudvalg vil vurdere disse tal nærmere.

Det kan under henvisning til det tidligere oplyste tilføjes at der er indtægtsført ca. 42 mio. kr. i Landskassen i 2003 hidrørende fra afsluttede/aflyste projekter i anlægs- og renoveringsfonden.

Hertil kommer at alle bevillingerne i 2003 ikke er overført til anlægs- og renoveringsfonden, og som følge heraf heller ikke medtaget i regnskabet for 2003 som en udgift; der henvises herom til Landskasseregnskab 2003.

10. Finansudvalgets bemærkninger til Landsstyrets rokeringer

10.1 Generelt

Der henvises indledningsvis til afsnit 6.2.1 i betænkningen. Landsstyret er ifølge tekstanmærkninger i finansloven og to tekstanmærkninger, der efterfølgende er godkendt af Finansudvalget og optaget på TB 2003, bemyndiget til at foretage rokeringer mellem forskellige driftskonti og mellem konti/projekter inden for anlægsområdet.

Finansudvalget har bemærket sig at det er Landsstyreområdet for Finanser, der i praksis iflg. Budgetregulativet, skal godkende rokeringer gennemført under henvisning til tekstanmærkninger, som bemyndiger Landsstyret til at disponere.

I alle de tilfælde hvor der er godkendt rokeringer er bevillingsændringerne optaget i Bevillingsoversigten, bilag 1, i en særskilt kolonne. I budgetbidragene, som er optaget i forslaget til TB 2003, er der anført begrundelser for rokeringerne og dato for Landsstyreområdet for Finansers godkendelse er anført. Der er desuden anført oplysning om den tekstanmærkning, der hjemler rokeringen.

Finansudvalget har gennemgået disse budgetbidrag og skal generelt opfordre Landsstyret til i næste tillægsbevillingslov for 2004 at sikre at oplysningerne i budgetbidragene bliver mere oplysende.

Det der bør fokuseres på er årsagen til at der foretages rokering og dermed oplysninger om ændringer i forhold til det forudsatte på finansloven.

På anlægsområdet synes de fastsatte grænser i tekstanmærkningerne at være hensigtsmæssige, således at det smidiggør administrationen af området. Dog vil Finansudvalget overveje om der bør indføres en procentvis højeste grænse på f.eks. 15% i tekstanmærkning nr. 1 til aktivitetsområde 80 - 99, ligesom ved tekstanmærkning nr. 2. Som situationen er nu kan Landsstyret godkende rokeringer i finansåret blot beløbsstørrelsen er under 2 mio. kr.

10.2 Konkrete bemærkninger

I de fleste budgetbidrag mangler der oplysninger om konsekvenser for Det forventede personaleforbrug af de godkendte ændringer. Landsstyrets budgetregulativ foreskriver ellers at der skal oplyses herom!

Disse oplysninger bør medtages, hvorved det vil være muligt at ajourføre den tværgående tabel i FL 2003, som indeholder de tilsvarende oplysninger, og derved i forbindelse med aflæggelsen af regnskab for 2003 at kunne sammenholde Det forventede personaleforbrug med det faktiske personaleforbrug.

Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til at sikre at disse oplysninger bliver medtaget i budgetbidragene i TB 2004.

Finansudvalget har bemærket sig at Landsstyremedlemmet for Finanser den 24.11.2003 har godkendt rokering af en bevilling på 2.150.000 kr. fra hovedkonto 20.01.01 Økonomidirektoratet til følgende konti:

10.01.01 Landsstyrets sekretariat 1.100.000 kr. og

30.01.01 Familiedirektoratet 1.050.000 kr.

Rokeringen er korrekt idet den er i overensstemmelse med en tekstanmærkning herom. Der er tale om en nedsættelse af bevillingen til Økonomidirektoratet med 7,3% og en forhøjelse af Sekretariatets og Familiedirektoratets budgetter med henholdsvis 5,7% og 7,7%.

10.3 Finansudvalgets vurdering af om forudsætningerne for Landsstyrets beslutninger har været opfyldt

Finansudvalget har nærmere vurderet om forudsætningerne for Landsstyrets beslutninger har været opfyldt, og kan konstatere at dette har været tilfældet ved alle dispositionerne, bortset fra 2 dispositioner.

I begge disse tilfælde er der tale om Landsstyrets godkendelse af overførsel af mindreforbrug i anlægs- og renoveringsfonden til finansloven, som en indtægtsbevilling på henholdsvis hovedkonto 80.00.10 og 90.00.10 Overførsler fra anlægs- og renoveringsfonden. Der henvises i budgetbidragene til tekstanmærkning i FL 2003 til aktivitetsområde 80 – 99, nr. 1.

Efter Finansudvalgets opfattelse bemyndiger en tekstanmærkning i en finanslov kun til at foretage dispositioner i forhold til bevillingerne i årets finanslov. I de her nævnte tilfælde er der tale om projektbevillinger i anlægs- og renoveringsfonden, som hidrører fra bevillinger til anlægsprojekter på finanslove før 2003!

Den 30.6.2003 har Landsstyreområdet for Finanser godkendt en indtægtsbevilling på 150.000 kr. på hovedkonto 80.00.10, og den 3.11.2003 har Landsstyreområdet for Finanser godkendt en indtægtsbevilling på 280.000 kr. på hovedkonto 90.00.10. I alt er der således uden hjemmel godkendt indtægter på 430.000 kr.

Disse indtægter har Landsstyreområdet for Finanser samtidig besluttet at disponere til henholdsvis hovedkonto 97.71.30 Etablering af el- og vandforsyning, bygder med 150.000 kr. og på hovedkonto 97.71.32 Nukissiorfiit, renovering med 280.000 kr.

Finansudvalget kan tilføje at i yderligere 7 sager har Landsstyret søgt om Finansudvalgets godkendelse af overførsler af beløb fra anlægs- og renoveringsfonden til finansloven for 2003 med optagelse på TB 2003 som indtægtsbevillinger. I disse tilfælde har der således ikke været tvivl om at det er Landstingets Finansudvalg, der har beslutningskompetencen, i den slags sager.

Finansudvalgets konklusion:

Landsstyrets godkendelse af bevillingsændringerne til anlægsprojekter på hovedkonto 97.71.30 og hovedkonto 97.71.32 kan betragtes som værende omfattet af bemyndigelsen i tekstanmærkningen på finansloven for 2003, om end der så ikke er anvist finansiering.

Med hensyn til de 2 indtægtsbevillinger på hovedkonto 80.00.10 og 90.00.10 finder Finansudvalget ikke at de kan betragtes som værende omfattet af bemyndigelsen i tekstanmærkningen på finansloven for 2003, hvorfor de således må betragtes som ikke gyldige!

Finansudvalget har efterfølgende vurderet disse 2 sager og kan efter omstændighederne godkende disse bevillingsændringer, dog således at det til Landstingets 2. behandling af lovforslaget af Finansudvalget vil blive indstillet at disse 2 indtægtsbevillinger udtages af forslaget til TB 2003 i den foreliggende form, da de ikke er gyldige, samt at to tilsvarende forslag til indtægtsbevillinger og godkendt af Finansudvalget indstilles godkendt af Landstinget.

11. Finansudvalgets bemærkninger til de af Finansudvalget behandlede ansøgninger om ændringer i forhold til FL 2003

11.1 Generelt

Der henvises indledningsvis til afsnit 5 i betænkningen, hvor der er en opgørelse af antallet af sager, med opdeling efter udfaldet af Finansudvalgets behandling af ansøgningerne.

Herudover skal der henvises til

bilag A, hvor Væsentlige bemærkninger og betingelser fremsat af Finansudvalget i forbindelse med behandlingen af de konkrete ansøgninger, er anført.

I bilag B er gengivet Bemærkninger fra Finansudvalget til ansøgninger som ikke er blevet godkendt.

Finansudvalget har tidligere konkret behandlet bevillingsansøgningerne fra Landsstyret. De godkendte ændringer er optaget i 3. kolonne i Bevillingsoversigten, bilag 1. Finansudvalget skal dog bemærke at de optagne budgetbidrag ikke dermed er blevet godkendt.

Finansudvalget har i en del tilfælde udsat behandlingen af ansøgninger fra Landsstyret fordi oplysningerne i budgetbidragene var for mangelfulde. Udvalget finder det nødvendigt at erindre Landsstyret om, at budgetbidrag skal være fyldestgørende, således at disse kan læses uafhængigt af øvrigt materiale, som landsstyreoplæg el.

Finansudvalget lægger stor vægt på at det er muligt for alle at forstå formålet med en bevillingsændring, når budgetbidragene optages på Tillægsbevillingsloven. Der henvises i øvrigt til det i afsnit 4.6 i betænkningen anførte.

Finansudvalget kom med den samme opfordring for et år siden i betænkningen vedrørende TB 2002, men må desværre konstatere at de fleste budgetbidrag fortsat er for lidt oplysende. Hvis det anførte i Landsstyrets budgetregulativ blev fulgt i praksis ville budgetbidragene formentlig være tilfredsstillende!

En yderligere fordel ved at Landsstyret kvalitetssikrer det fremsendte materiale til Finansudvalget vil formentlig være at der så kan ske en hurtigere afklaring af Landsstyrets ansøgninger.

Det forudsættes endelig at budgetlovens bestemmelser om væsentlighed og at det ansøgte ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af finansloven respekteres.

11.2 Konstaterede fejl eller mangler i budgetbidragene i øvrigt

I budgetbidragene til hovedkonto 20.11.57 og 50.06.21 skal sag nr. 03-16 ændres til 03-40.

Teksten i budgetbidraget til hovedkonto 30.13.22 (sag nr. 03-45) er bortset fra de 6 første ord misvisende, idet denne tekst indikerer at bevillingen er nedsat med 1.500.000 kr. Bevillingen er tværtimod forhøjet med det anførte beløb!

Kontonavnet på budgetbidragene til hovedkontiene 80.00.10 og 90.00.10 og i bilag 1 er ikke entydigt, idet der anvendes både

Overførsler fra anlægs- og renoveringsfonden og

Tilbageførsler fra anlægs- og renoveringsfonden.

I Budgetregulativ 2002 anvendes betegnelsen Overførsler fra anlægs- og renoveringsfonden.

Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til at bruge den samme betegnelse i alle tilfælde, hvor disse 2 konti anvendes.

Landsstyrets budgetregulativ har i bilag 10 en skabelon til TB-forslagets anlægsbudgetbidrag. Denne skabelon er anvendt i alle tilfælde bortset fra 4, som vedrører hovedkonto 80.00.80 bevilling på 500.000 kr. og 1.000.000 kr., samt hovedkontiene 83.30.13 og 87.71.36. Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til at bruge den autoriserede skabelon.

Budgetbidraget til hovedkonto 83.30.13 mangler oplysning om sagsnr.; nummeret skal være 03-19.

Budgetbidragene til hovedkonto 89.72.15 og 89.72.19 indeholder i 3 tilfælde forkerte oplysninger om ny total for projektbevillingen. Landsstyret opfordres til fremover at være mere omhyggelig hermed.

11.3 Bemærkninger vedrørende indsatsen med nyanlæg og renovering af skoler

Det fremgår af TB-forslaget at de endelige bevillinger i 2003 på hovedkonto 84.40.10 og 94.40.10, altså anlægs- og renoveringsprojekter på folkeskoleområdet blev 44.770.000 kr., fordelt med 24,2 mio. kr. til nyanlæg og 20,6 mio. kr. til renovering.

Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til arbejde på at der afsættes betydeligt flere midler på dette område i de fremtidige bevillingslove.

11.4 Konkrete bemærkninger til ansøgninger som er godkendt

Finansudvalget har gennemgået budgetbidragene for de af Udvalget godkendte bevillingsændringer i 2003.

I bilag A til nærværende betænkning er gengivet uddrag fra Finansudvalgets afgørelsesskrivelser til Landsstyret. Der henvises således generelt hertil. I nærværende afsnit 11.4 vil særlig vigtige bemærkninger og forudsætninger dog blive gengivet.

I de tilfælde hvor der er anmodet om yderligere oplysninger og/eller hvor der efterfølgende har skullet fremsendes yderligere materiale til Finansudvalget er dette sket tilfredsstillende, i de tilfælde hvor der ikke er optaget bemærkninger herom. Det følgende er i al overvejende grad citater fra de konkrete afgørelser. Af hensyn til læsbarheden er det valgt at undlade at kursivere alle disse tekster.

Det er i stedet valgt som indledning eller afslutning på omtalen af en sag at indsætte en ny tekst; denne tekst er understreget for at markere at det er en ny tekst.

11.4.1 Sag nr. 03 – 10 Ansøgning vedr. ændring af formålet fra Døgninstitution for psykisk udviklingshæmmede børn til Døgninstitution for psykisk udviklingshæmmede voksne i Paamiut

Finansudvalget har behandlet nærværende sag på 3 møder, den 8.5.2003, 25.5.2003 og 30.6.2003. Finansudvalget har stillet nogle konkrete betingelser til godkendelsen den 30.6.2003, hvilket fremgår af det følgende.

Finansudvalget skal i øvrigt henvise til det der er anført i bilag A; det fremgår også at Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg blev inddraget i behandlingen af sagen.

Finansudvalgets beslutning den 30.6.2003

På baggrund af fornyet overvejelse og med særlig vægt lagt på de modtagne bemærkninger fra Familie- og Sundhedsudvalget, skal det meddeles, at Finansudvalget godkender

o at bevillingen på hovedkonto 20.11.50, Driftsreserven nedsættes med kr. 3.900.000 og

o at bevillingen på hovedkonto 30.13.28, Handicapinstitution i Paamiut forhøjes med kr. 3.900.000.

på betingelse af

- at der fremsendes et korrekt budgetbidrag med det forventede personaleforbrug oplyst til 9,5.

- at det af budgetbidraget kommer til at fremgå, at institutionen ibrugtages den 1. juli 2003, med den virkning at udgifter, der vedrører perioden før den 1. juli 2003, er institutionen uvedkommende og ikke vil kunne afholdes.

Da det budgetbidrag, som er optaget under nærværende hovedkonto i Landsstyrets forslag til TB 2003 ikke har anført de af Finansudvalget stillede betingelser for godkendelse af den søgte bevilling, fremlægger Finansudvalget som bilag C et nyt budgetbidrag til hovedkonto 30.13.28 påført disse betingelser og til erstatning for det budgetbidrag, som er optaget under nærværende hovedkonto i Landsstyrets forslag til TB 2003.

Ændringerne er:

Det fremgår nu af tabellen for Det forventede personaleforbrug, at det forventede personaleforbrug er 9,5 årsværk i 2003, mens det i BO-årene er 23,5 årsværk.

at institutionen ibrugtages den 1. juli 2003, med den virkning at udgifter, der vedrører perioden før den 1. juli 2003, er institutionen uvedkommende og ikke vil kunne afholdes.

Den sidste forudsætning er nødvendig for at sikre at der ikke er anvendt midler fra Landskassen før etableringen af institutionen. Et eventuelt forbrug, der vedrører perioden før 1. juli 2003 vil således ikke kunne afholdes af Landskassen!

Finansudvalget har behandlet nærværende sag på 3 møder, den 6.6.2003, 30.6.2003 og 14.8.2003.

Landsstyret har

indstillet

at bevillingen på hovedkonto 80.00.80, etablering af el- og vandforsyning, bygder forhøjes med 1.000.000 kr., og

at bevillingen på hovedkonto 80.00.80, etablering af overordnet vandfordelingsnet i byer forhøjes med 500.000 kr., og

at bevillingen på en nyoprettet hovedkonto 87.71.36, anlægsbestemt samfundsøkonomisk model forhøjes med 600.000 kr., og

at bevillingen på hovedkonto 20.11.57, reserve til midlertidige foranstaltninger tilsvarende nedsættes med 2.100.000 kr.

I forbindelse med denne sag har Finansudvalget tillige behandlet følgende orienteringssag fra Landsstyret:

Ophør af subsidier til produktionen i Alluitsup Paa og omstilling til kommerciel produktion (Landsstyremøde den 28. maj 2003, pkt. 3j)

Finansudvalgets bemærkninger og beslutninger på de 3 møder

Der henvises til bilag A, hvoraf fremgår de 10 spørgsmål Finansudvalget stillede til Landsstyret på baggrund af behandlingen den 6.6.2003. På baggrund af Finansudvalgets fornyede behandling af ansøgningen den 30.6.2003 blev der sendt yderligere 6 spørgsmål/opfordringer til Landsstyret.

Endelig sluttede Finansudvalget, på baggrund af den afsluttende behandling den 14.8.2003, af med følgende:

Finansudvalget har bemærket sig Landsstyrets svar vedrørende omvendt osmose:

Landsstyret er også af den mening, at det umiddelbart på det nuværende grundlag er urealistisk at etablere et RO-anlæg i Alluitsup Paa……..

Finansudvalget skal udtale at Udvalget ikke efterfølgende vil være indstillet på at bruge offentlige midler på at etablere et RO-anlæg i Alluitsup Paa.

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget godkender indstillingerne fra Landsstyret, idet man samtidig skal anmode om at få tilsendt en genpart af kontrakten indgået i Alluitsup Paa mellem NUKA A/S og køberen.

11.4.3 Sag nr. 03 – 14 Indhandlingstilskud til rå isede rejer samt olie

(behandlet af Finansudvalget den 30.6.2003)

Nærværende sag gengives for at vise hvorledes en sag ikke bør fremlægges for Finansudvalget, idet der manglede indstilling om finansieringen. Kun ved en smidig afgørelse fra Finansudvalgets side blev en egentlig udsættelse af sagen undgået.

Landsstyret indstillede følgende til godkendelse og anmodede om hastebehandling

- At bevillingen på hovedkonto 50.06.02, Midlertidige mindstepriser forhøjes med 7.600.000 kr. med henblik på fortsættelse af udbetaling af indhandlingstilskud til rå isede rejer fra 1. juni 2003 og frem til senest 30. september 2003. Indhandlingstilskuddet udmøntes med 0,75 kr. pr. kilo indhandlet rå isede rejer i nævnte periode,

- At der genindføres olietilskud. Tilskuddet udmøntes ved et tilskud på 0,53 kr. pr. liter olie til og med 30. september 2003, som leveres til fartøjer under 150 BT, og som har GR-nummer samt til følgende fartøjer, som er over 150 BT:

”C.N: Olsen II GR-02-166, ”Aqissiaq II GR 02-168, ”Gaia III GR 06-308, ”Mattaaraq” GR 08-315, ”Lasa” GR 08-323 og ”Qavak” GR 14-081.

- At bevillingen på hovedkonto 20.11.57, Reserver til midlertidige foranstaltninger nedsættes med 2,3 mio. kr. til olietilskud.

- At bevillingen på hovedkonto 50.06.21, Olietilskud forhøjes med 2,3 mio. kr.

Således vil der ske en samlet reduktion på hovedkonto 20.11.57, Reserver til midlertidige foranstaltninger på i alt 9,9 mio. kr.

Finansudvalgets bemærkninger

Udvalget har med forundring noteret sig, at Landsstyret hverken har dokumenteret det nærmere tilskudsbehov eller redegjort for, hvilke konsekvenser de to tilskudsformer må antages at have i forhold til strukturtilpasningsbestræbelserne.

Under andre omstændigheder ville udvalget derfor ikke have tøvet med at meddele afslag eller udsætte udvalgets stillingtagen med henblik på tilvejebringelse af et mere fyldestgørende beslutningsgrundlag.

Overfor hensynet til at sikre et ansvarligt beslutningsgrundlag står imidlertid risikoen for, at et afslag eller en udsættelse af sagens afgørelse kan medføre alvorlige økonomiske vanskeligheder for fiskeriet og fiskeindustrien, for den enkelte familie, som er afhængig af indtægter herfra, og for samfundet som helhed.

Hvor alvorlig denne risiko er, har Finansudvalget på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at vurdere, men med den langvarige nedgang i rejepriserne har udvalget ikke kunnet bortse fra denne risiko. Dette har også udgjort baggrunden for, at Landstinget har afsat de pågældende midler på hovedkonto 20.11.57, Reserver til midlertidige foranstaltninger.

Udvalget ønsker dog ikke at lægge skjul på, at udvalget finder det skuffende, at et fyldestgørende beslutningsgrundlag ikke er tilvejebragt.

Udvalget finder endvidere endnu engang anledning til at understrege behovet for en langsigtet fiskeripolitik. Det er ikke samfundsøkonomisk forsvarligt til stadighed eller gennem længere perioder at lade Landskassen understøtte et urentabelt fiskeri. Der er behov for en færdiggørelse af den igangsatte strukturtilpasning, og Landsstyret må tage skridt til en fremskyndelse heraf. For begge de to tilskud gælder, at der er søgt midler frem til 30. september 2003.

Finansudvalget tager det for givet, at Landsstyret anvender den mellemliggende periode til at tilendebringe strukturtilpasningen, således at yderligere tilskud ikke vil komme på tale, hvad der også er formålet med strukturtilpasningsordningen.

Hvad angår indstillingens tekniske udformning, bemærker Finansudvalget, at Landsstyret kun indirekte har angivet, hvorledes merbevillingen på 7.600.000 kr. til hovedkonto 50.06.02 indstilles finansieret.

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget godkender

- At bevillingen på hovedkonto 20.11.57, Reserver til midlertidige foranstaltninger nedsættes med 7,6 mio. kr. til indhandlingstilskud til rå isede rejer.

”C.N: Olsen II GR-02-166, ”Aqissiaq II GR 02-168, ”Gaia III GR 06-308, ”Mattaaraq” GR 08-315, ”Lasa” GR 08-323 og ”Qavak” GR 14-081.

- At bevillingen på hovedkonto 20.11.57, Reserver til midlertidige foranstaltninger nedsættes med 2,3 mio. kr. til olietilskud.

- At bevillingen på hovedkonto 50.06.21, Olietilskud forhøjes med 2,3 mio. kr.

på betingelse af

At Landsstyret senest den 1. august 2003 ved skriftlig fremsendelse til thh@gh.gl bekræfter, at Landsstyret indstiller, at bevillingen på hovedkonto 20.11.57 nedsættes med 7,6 mio. kr. til indhandlingstilskud til rå isede rejer.

Udvalget skal endvidere anmode om en opdateret status for strukturtilpasningen, samt Landsstyrets planer for færdiggørelsen heraf.

Endelig anmoder Finansudvalget om en status på den afdækning af jollefiskernes/fangernes og fåreholdererhvervets aktuelle støttebehov, som Landstinget er stillet i udsigt, senest i forbindelse med forårssamlingen 2003.

Finansudvalget kunne efterfølgende konstatere at den ønskede tilkendegivelse fra Landsstyret vedrørende den manglende finansiering blev fremsendt således at en fornyet behandling i Finansudvalget blev undgået.

11.4.4 Sag nr. 03 – 15 Rokering til hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlæg Nuuk – Center for Sundhedsuddannelser

(behandlet af Finansudvalget den 30.6.2003)

Nærværende sag gengives for at synliggøre en sag som i sin fremstilling var meget uklar.

Landsstyret indstiller følgende til godkendelse og anmoder om hastebehandling

- At bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve, nedsættes med kr. 4.400.000,-

- at bevillingen på hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlæg projektnr 060.46.013 forhøjes med kr. 4.400.000,-

Finansudvalgets bemærkninger

Finansudvalget skal indledningsvis bemærke, at Landsstyret ikke har begrundet sit ønske om hastebehandling. Finansudvalget henstiller til Landsstyret, at enhver anmodning om hastebehandling ledsages af en udtrykkelig begrundelse.

Finansudvalget har noteret sig, at projektbevillingen oprindeligt var på 22 mio. kr. I marts blev der yderligere bevilget 3,8 mio. kr. til et nødvendigt ventilationsanlæg samt til en skillevæg til opdeling af auditoriet.

Det angives i landsstyreoplægget, at der umiddelbart efter licitationen er søgt gennemført besparelser for et samlet beløb af 5 mio. kr. gennem en standard-sænkning. Heraf angives de 4,2 mio. kr. at være sikre besparelser.

Selv efter gennemførelsen af besparelser for 4,2 mio. kr. er der imidlertid behov for en ekstrabevilling på 4,4 mio. kr.

Samlet set har det oprindelige projekt således vist sig 8,6 mio. kr. dyrere end forudsat, hvortil kommer en yderligere fordyrelse på 3,8 mio. kr. til ventilationsanlæg og skillevæg, i alt 12,4 mio. kr. Dette svarer til en procentvis fordyrelse på mere end 50% - hvis Finansudvalget ellers har forstået det beklageligt uklare landsstyreoplæg korrekt. Selv med de gennemførte besparelser har projektet vist sig 8,2 mio. kr. dyrere end forudsat. Dog søges der gennemført yderligere besparelser på 0,8 mio. kr. frem til kontraktindgåelsen.

Fordyrelsen angives dels at skyldes den relativt store byggeaktivitet i Nuuk, dels ”at rådgiveren ikke har været tilstrækkeligt opdateret med priserne”.

Finansudvalget skal bemærke, at en fordyrelse på mere end 50% må give anledning til overvejelser vedr. ansvaret for det foreliggende fejlskøn, samt overvejelser om hvilke konsekvenser dette bør få.

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget godkender

- At bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve, nedsættes med kr. 4.400.000,-

- at bevillingen på hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlæg projektnr 060.46.013 forhøjes med kr. 4.400.000,-

Udvalget skal endvidere anmode om:

- en redegørelse for, hvilke instrukser Landsstyret har udstedt vedr. rådgiveransvar i anlægssager.

- at oplyse, i hvilket omfang og med hvilket resultat Landsstyret hidtil har søgt at gøre et ansvar gældende i forhold til mangelfuld rådgivning i anlægssager.

- at oplyse, hvilke konsekvenser Landsstyret i den konkrete sag agter at lade den benyttede rådgivers fejlskøn få.

- en redegørelse for, hvilke instrukser Landsstyret har udstedt vedr. mistanker om indbyrdes afstemte licitationsbud.

- en redegørelse for, hvorledes Landsstyret søger at beskytte sig mod indbyrdes afstemte licitationsbud.

11.4.5 Sag nr. 03 – 16 Ændret kommunal finansiering af 60/40 byggeri i Qaqortoq

(behandlet af Finansudvalget den 30.6.2003)

Nærværende sag gengives for at vise hvorledes en sag ikke bør fremlægges for Finansudvalget, idet der manglede indstilling til Finansudvalget. Kun ved en smidig afgørelse fra Finansudvalgets side blev en egentlig udsættelse af sagen undgået.

Landsstyret indstiller :

- At sagen af hensyn til byggeriets igangsætning søges behandlet som en hastesag

Finansudvalgets bemærkninger

Som det fremgår indeholder Landsstyrets fremsendelsesskrivelse ingen egentlig indstilling til Finansudvalget.

På baggrund af det modtagne landsstyreoplæg må Finansudvalget imidlertid antage, at Landsstyret har haft til hensigt at afgive følgende indstilling:

- at Landstingets Finansudvalg godkender, at Hjemmestyret i forbindelse med projekt 020.32.058, 10 ældreboliger under hovedkonto 87.72.11, 60/40 byggeri, afholder en mindre andel af anlægsudgifterne end 60%.

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget godkender

- at Hjemmestyret i forbindelse med projekt 020.32.058, 10 ældreboliger under hovedkonto 87.72.11, 60/40 byggeri, afholder en mindre andel af anlægsudgifterne end 60%.

på betingelse af

- at Landsstyret senest den 1. august 2003 ved skriftlig fremsendelse til thh@gh.gl bekræfter, at Landsstyret indstiller, at Hjemmestyret i forbindelse med projekt 020.32.058, 10 ældreboliger under hovedkonto 87.72.11, 60/40 byggeri, afholder en mindre andel af anlægsudgifterne end 60%.

11.4.6 Sag nr. 03 – 18 71 personaleboliger ved SANA i Nuuk, projekt nr. 060.30.907 samt 12 personaleboliger ved SANA i Nuuk, projekt nr. 060.30.002

(behandlet af Finansudvalget den 30.6.2003)

Nærværende sag gengives fordi Finansudvalgets medlemmer ikke var enige i afgørelsen.

Landsstyret indstiller følgende til godkendelse og anmoder om hastebehandling

- at hovedkonto 87.72.10 projekt nummer 060.30.907 71 personaleboliger ved SANA aflyses og der i forbindelse hermed optages en bevilling på –17.483.000 kr. på hovedkonto 80.00.10 Overførsler fra anlægs- og renoveringsfonden,

- at hovedkonto 87.72.10 projekt nummer 060.30.002 12 personaleboliger ved SANA aflyses og der i forbindelse hermed optages en bevilling på -3.336.000 kr. på hovedkonto 80.00.10 Overførsler fra anlægs- og renoveringsfonden,

- at bevillingen på hovedkonto 87.72.10 projekt nummer 060.30.002 nedsættes med 3,5 mio. kr. i 2003,

- at bevillingen til projekt nr. 999.34.011 Støttede andelsboliger på hovedkonto 89.72.15 Støttede andelsboliger forhøjes med 12.819.000 kr.,

- at bevillingen til projekt nr. 999.37.011 10/40/50 byggeri på hovedkonto 89.72.19 10/40/50 byggeri forhøjes med 11.500.000 kr.

Finansudvalgets bemærkninger

Finansudvalget finder indledningsvis anledning til at bemærke, at Landsstyrets sene fremsendelse har givet udvalget urimeligt kort tid til at behandle aktstykket.

Et flertal i udvalget bestående af Per Rosing-Petersen, Ole Thorleifsen og Per Skaaning har ved behandlingen tillagt det afgørende vægt, at man ved at anvende de afsatte midler til andelsboliger og selvbyggerhuse m.v. opnår en større forøgelse af den samlede boligmasse, end hvis midlerne afsættes til anlæg af offentlige udlejningsboliger. Som erstatning for tilsammen 83 personaleboliger opnås finansiering af i alt 146 andre boliger. Dette vil også indirekte mindske manglen på personaleboliger, og dermed reducere Landskassens udgifter til vakantindkvartering. Samtidig fremmes den private opsparing, og borgernes mulighed for selv at tage ansvaret for egen bolig.

Et mindretal i udvalget bestående af Josef Motzfeldt finder anledning til at erindre om, at det samlede Landsting har opfordret Landsstyret til at arbejde for nedbringelse af Hjemmestyrets vakantudgifter. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt forudsætningerne har ændret sig væsentligt i den korte periode, som er forløbet siden finanslovens vedtagelse. Er Hjemmestyrets vakantudgifter nedbragt i et omfang, som berettiger, at Hjemmestyret opgiver den planlagte anlæggelse af personaleboliger, til trods for at der allerede er afholdt betydelige projekteringsudgifter ? I mangel på dokumentation herfor kan dette mindretal ikke godkende Landsstyrets indstilling, men finder at sagen bør forelægges det samlede Landsting til afgørelse.

Finansudvalgets beslutning

Et flertal i udvalget bestående af Per Rosing-Petersen, Ole Thorleifsen og Per Skaaning godkender indstillingerne.

Et mindretal i udvalget bestående af Josef Motzfeldt forkaster indstillingerne.

Udvalget anmoder Landsstyret om at oplyse, hvorvidt de afholdte projekteringsudgifter er endegyldigt tabt.

(behandlet af Finansudvalget den 23. juli 2003)

Finansudvalget har behandlet nærværende sag på 3 møder, den 23.7.2003, 24.8.2003 og 2.9.2003, og gengiver hovedtræk her i betænkningen.

indstiller:

at bevilling på hovedkonto 30.13.06, Tilskud til beskyttede boenheder og kørselsordning nedsættes med kr. 3.674.000 og

at bevilling på hovedkonto 30.13.08, Handicapforsorg i Grønland nedsættes med kr. 15.446.000

at bevilling på hovedkonto 30.13.09, Forsøgsordning om udlægning af bevillingskompetencen til kommunerne på handicapområdet forhøjes med kr. 19.120.000

Der søges optaget tre nye kommuner på forsøgsordningen. Endvidere søges de tre foreslåede forsøgskommuner inddraget i forsøgsordningen med tilbagevirkende kraft.

Finansudvalget skal henvise til det der er anført i bilag A; det fremgår også at Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg blev inddraget i behandlingen af sagen.

Finansudvalgets bemærkninger og beslutning på mødet den 24.8.2003

Landsstyret havde til dette møde fremsendt nye indstillinger til erstatning for de indstillinger der blev behandlet på Finansudvalgets møde den 23.7.2003.

Landsstyret indstiller

- at bevilling på hovedkonto 30.13.06, Tilskud til beskyttede boenheder og kørselsordning forhøjes med kr. 867.000 og

- at bevilling på hovedkonto 30.13.08, Handicapforsorg i Grønland forhøjes med kr. 748.000

- at bevilling på hovedkonto 30.13.09, Forsøgsordning om udlægning af bevillingskompetencen til kommunerne på handicapområdet nedsættes med kr. 1.615.000

Finansudvalgets bemærkninger

Finansudvalget har i sit brev af 23.7.2003 til Landsstyret anmodet om besvarelse af et antal spørgsmål, samt om tilsendelse af den evalueringsrapport af området, som Landsstyreområdet for Familier og Sundhed i marts måned 2003 lovede at fremsende. Det blev anført, at denne rapport bør tilsendes og vurderes i forbindelse med eventuel ny ansøgning fra Landsstyreområdet.

Finansudvalget kan blot konstatere at såvel en besvarelse af de stillede 11 spørgsmål, som tilsendelse af evalueringsrapporten ikke var medtaget i det fremsendte materiale fra Landsstyrets møde den 14.8.2003.

Efter at Finansudvalgets sekretariat har rykket herfor er besvarelsen af de 11 spørgsmål tilstillet Finansudvalget elektronisk, mens Udvalget fortsat mangler at få tilsendt evalueringsrapporten; denne rapport ønskes fortsat tilsendt selv om den kun foreligger på dansk. Fremsendelsen skal ske til thh@gh.gl

Finansudvalget skal bemærke at det ubetinget vil fremme Finansudvalgets beslutningsproces, hvis Landsstyret fremsender det ønskede materiale samlet og uden at Finansudvalgets sekretariat skal gøre opmærksom på at der mangler at blive fremsendt materiale.

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget udsætter på ny sagens behandling, indtil Udvalget har fået tilsendt Evalueringsrapporten.

Finansudvalgets bemærkninger og beslutning på mødet den 2.9.2003

Efter at Finansudvalgets sekretariat har rykket herfor er besvarelsen af de 11 spørgsmål tilstillet Finansudvalget elektronisk, mens Udvalget fortsat manglede at få tilsendt evalueringsrapporten.

Finansudvalget meddelte på denne baggrund den 24.8.2003 at Udvalget udsatte behandlingen af sagen til man havde modtaget Evalueringsrapporten.

Denne rapport er nu modtaget den 25.8.2003.

Finansudvalget skal på ny bemærke at det ubetinget vil fremme Finansudvalgets beslutningsproces, hvis Landsstyret fremover fremsender det ønskede materiale samlet og uden at Finansudvalgets sekretariat skal gøre opmærksom på at der mangler at blive fremsendt materiale.

Finansudvalget kan konstatere at det i den foreliggende bevillingssag nu er undladt at søge 3 nye kommuner optaget i forsøgsordningen med tilbagevirkende kraft fra 1.1.2003. Dette ville også have været at handle udfra en forventning om en efterbevilling på området, hvilket er i modstrid med bestemmelserne i budgetloven. Det er således med tilfredshed at Finansudvalget kan konstatere at disse kommuner nu i stedet søges optaget fra 1.1.2004.

Finansudvalget tager for nærværende Evalueringsrapporten til efterretning, og kan desværre konstatere at forsøgsordningen har været iværksat uden sikring af en økonomisk styring af processen, hvorfor det således også kan konstateres

At udgiftsniveauet i 2002 lå ca. 38% eller ca. 26 mio. kr. højere end hvis der i årene siden 1998 havde været tale om årlige udgiftsstigninger på 3%.

Finansudvalget vedlægger notat af 3.9.2003 med konklusioner, samt nogle talmæssige ajourføringer af 2 Orienteringer af 27.11.2002 fra det daværende Finansudvalg til det daværende landsstyre.

Finansudvalget har valgt at vedlægge disse udsnit for at minde Landsstyret om at der er behov for at Landsstyret sikrer en aktiv indsats på området. Evalueringsrapporten prøver at forklare forløbet, men giver ingen bud på fremtidige initiativer til opbremsning på området eller på hvordan udgiftsniveauet kan reduceres igen.

Finansudvalget skal på denne baggrund efterlyse hvorledes Landsstyret rent faktisk vil tage initiativer til opbremsning på området eller til at udgiftsniveauet kan reduceres igen.

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg orienteres ved kopi af nærværende orientering om afslutningen på nærværende bevillingssag.

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget godkender med henvisning til foranstående bemærkninger indstillingerne fra Landsstyret.

11.4.8 Sag nr. 03 – 29 Nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer

(behandlet af Finansudvalget den 30.9.2003)

Nærværende sag gengives fordi den viser at Landsstyret efterfølgende har været lydhør overfor opfordringerne fra Finansudvalget til at reducere bevillingen på kontoen.

Landsstyret indstiller

- at bevillingen på hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer nedsættes med 3.250.000 kr., fordelt på følgende projekter

060.46.007, Qaqiffik kr. –500.000

165.24.054, Containerkaj, Nutaarmiut kr. –250.000

999.24.058, Havneanlæg kr. –1.000.000

999.75.001, Ikke fastlagte opgaver, diverse byer kr. –1.500.000,

- at bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve tilsvarende forhøjes med 3.250.000 kr.

Finansudvalgets bemærkninger

I spørgsmål 11.3 fra den 9.9.2003 fra det afgåede finansudvalg til Landsstyret angående FFL 2004 blev anført:

11.3 Hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer

Ved behandlingen af FFL 2003 gav Finansudvalget udtryk for det uhensigtsmæssige i at der under nærværende hovedkonto søgtes igangsat projektering af et meget stort antal projekter. Omfanget var så stort at det ville kræve mange hundrede mio. kr. til afløb, hvis alle projekter skulle gennemføres; dette måtte i øvrigt også anses for helt urealistisk.

På denne baggrund finder Finansudvalget det glædeligt at Landsstyret nu i FFL 2004 søger nærværende bevilling nedsat til en realistisk størrelse.

Herudover skal Finansudvalget udtrykke sin tilfredshed med, at Landsstyret i det foreliggende finanslovsforslag har bestræbt sig på at afsætte anlægs- og renoveringsmidlerne på sektorerne. Dette er også en opfyldelse af et kraftigt ønske fra Finansudvalget i forbindelse med behandlingen af FFL 2003.

Finansudvalget er dog opmærksom på, at der i FFL 2004 fortsat mangler at blive foretaget udmøntning af bevillingsbeløb på konkrete projekter; Udvalget imødeser derfor ændringsforslag med henblik på udmøntning ved 2. behandlingen af FFL 2004.

Finansudvalget ønsker tilsendelse af en status for nærværende hovedkonto i 2003, herunder også et skøn over de samlede udgifter i 2003, samt skøn over hvor stor en del af bevillingen der må forventes at være ikke forbrugt pr. 31.12.2003 (altså i anlægs- og renoveringsfonden).

I sagens natur er Finansudvalget klar over, at der ikke er modtaget noget svar på de stillede spørgsmål og kommentarer til det tidligere landsstyre.

Finansudvalget skal derfor benytte lejligheden til i denne konkrete sag at stille det nye landsstyre de samme spørgsmål samt bemærkninger, som det tidligere Finansudvalg.

Det skal herudover nævnes, at der er en fejl i budgetbidraget til hovedkonto 80.00.80 hvor det er anført at bevillingen i FL 2003 er på 15,9 mio. kr. Efter den trykte udgave af FFL 2003 er bevillingen på 20,9 mio. kr.; denne fejl forudsættes rettet inden bidraget optages på TB 2003.

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget godkender indstillingerne fra Landsstyret.

11.4.9 Sag nr. 03 – 36 Ansøgning om merbevilling til udvidelse af Aaqa, projektnr. 060.40.018 på hovedkonto 83.30.13 Landsdækkende institutioner

(behandlet af Finansudvalget den 1.12.2003 og 10.12.2003)

Nærværende sag gengives, da den atter viser en sag, hvor der ikke er medtaget tilstrækkelige oplysninger. Konsekvensen var derfor udsættelse af afgørelsen indtil der var modtaget de nødvendige oplysninger.

Landsstyret indstiller,

- at Bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve nedsættes med 660.000 kr.

- at Bevillingen på hovedkonto 83.30.13 Landsdækkende institutioner, projektnr. 060.40.018 Udvidelse af Aaqa, forhøjes med 660.000 kr.”

Finansudvalgets bemærkninger

Landsstyret har i nærværende sag anmodet Finansudvalget om at godkende at ændre projektet vedr. udvidelse af Aaqa, således at der tilføjes en elevator.

Det fremgår af ansøgningen, at projektets oprindelige a-overslag for udbygning af institutionen lå på 12 mio. kr. Imidlertid var projektbevillingen i 2001 kun på 9,2 mio. kr. hvorfor projektet blev reduceret, således at bl.a. elevatoren blev bortskåret. Senere er givet en administrativ tillægsbevilling på 1,911 mio. kr. i 2002.

Med nærværende tillægsbevilling vil projektets samlede merbevilling udgøre 2,571 mio. kr. svarende til 28 % af den oprindelige bevilling, hvorfor ØD har anbefalet at Finansudvalget skal forelægges ansøgningen.

I FL03 beskrives projektet bl.a. således:

Der tilbygges en 3-etagers fløj, hvor der i underetagen indrettes faciliteter… og de øvrige to etager indeholder 9 klientværelser, fællesrum med køkken samt personalerum.

Ibrugtagning forventes 2004.

Udvalget skal umiddelbart bemærke, at det forekommer at være en besynderlig disposition at bortskære en elevator i en 3-etagers bygning beregnet på (ganske vist psykisk) handicappede. Da man i sin tid valgte at beskære projektbevillingen burde man have kunnet forudse, at behovet ville komme igen.

Det synes derfor sandsynligt, at man i sin tid valgte at bortskære elevatoren, m.h.p. at overholde den oprindelige bevilling, i forventning om der senere ville blive givet en tillægsbevilling. Det ville have været mere reelt at have søgt en højere projektbevilling i 2001.

Finansudvalgets beslutning

Såfremt ovenstående beskrivelse er dækkende for begivenhedsforløbet, finder Finansudvalget det passerede uacceptabelt. Ved sin fremgangsmåde lægger Landsstyret et urimeligt pres på udvalget i fh.t. at bevilge den ansøgte elevator, idet denne på nuværende stadium af projektet fremstår som næsten uafviselig. Videre svækkes Landstingets muligheder for at prioritere anlægsprojekter på rimelig vis, såfremt der ”spekuleres” i at få projekter til at fremstå billigere end de reelt er.

Finansudvalget udsætter sin stillingtagen indtil Udvalget modtager Landsstyrets kommentarer til foranstående.

Finansudvalgets bemærkninger på mødet den 10.12.2003

……………..

Finansudvalget modtog efterfølgende Landsstyrets kommentarer i skrivelse af 3. december 2003. Det fremgår af denne skrivelse, at Landstyret ved den første merbevillingsansøgning var et forretningslandsstyre, hvorfor Landsstyret kun kunne godkende administrative merbevillinger på op til 2 mio. kr. Da det på daværende tidspunkt var usikkert, hvornår et nyt landsstyre kunne tiltræde, valgte man af hensyn til byggeriets igangsætning at gennemføre besparelser og ansøge om en administrativ merbevilling på 1,911 mio. kr. Beslutningen om en elevator blev udskudt til det bevillingsmæssige grundlag for at ansøge om en sådan var tilvejebragt.

Finansudvalget tager Landsstyrets oplysninger i sagen til efterretning. Finansudvalget skal imidlertid ikke undlade at bemærke, at de forannævnte oplysninger burde have været forelagt Finansudvalget i forbindelse med ansøgningen. Det burde ikke kunne komme som en overraskelse for Landsstyret, at Finansudvalget i behandlingen af sagen ville studse over en besparelse, der tilsyneladende bestod i at fjerne en elevator fra et byggeri for handicappede. Denne manglende forudseenhed fra Landsstyrets side har medført et unødvendigt ressourceforbrug såvel som en forsinket behandling af sagen.

Finansudvalget skal derfor henstille til Landsstyret, at kommende ansøgninger fremsendes med et udtømmende beslutningsgrundlag.

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget godkender indstillingen fra Landsstyret.

11.4.10 Sag nr. 03 – 39 Ansøgning jf. Nævnets redegørelse om kystnært rejefiskeri og fabrikskapacitet i Grønland

(behandlet af Finansudvalget den 4.12.2003)

Nærværende sag gengives da den er principiel. Sag nr. 03 – 40 Ansøgning om fastsættelse af olietilskud til den kystnære fartøjskomponent for perioden 1. oktober 2003 til 31. december 2003 (behandlet af Finansudvalget den 4.12.2003) svarer til sag nr. 03-39, og skal derfor ikke gengives her.

Landsstyret indstiller,

At bevillingen på hovedkonto 50.06.02 forhøjes med kr. 4.000.000 med henblik på udbetaling af indhandlingstilskud på kr. 0,40 pr. kg. indhandlet rå iset reje i perioden 1. oktober til 31. december 2003, og

at bevillingen på hovedkonto 20.11.57 tilsvarende nedsættes med kr. 4.000.000.

Landsstyret har anmodet om at sagen behandles som hastesag.

Finansudvalgets bemærkninger

Landsstyret søger hermed om at fortsætte udbetalingen af indhandlingstilskud for rå isede rejer fra 1. oktober t.o.m. 31. december 2003. Finansudvalget har behandlet tilsvarende ansøgninger i 2003 som sag. nr. 4 og 14.

Finansudvalget finder det umiddelbart bemærkelsesværdigt, at der ansøges om udbetaling af tilskud med tilbagevirkende kraft.

Til forskel fra tidligere ansøgninger anmodes nu dog kun om et tilskud på 0,40 kr. pr. kilo indhandlede rå isede rejer. Det søgte tilskud har i de tidligere ansøgninger udgjort 0,75 kr. pr. kilo.

Finansudvalget er opmærksom på, at de tidligere afgørelser om udbetaling af indhandlingstilskud også har haft (delvis) tilbagevirkende kraft. Således godkendte Finansudvalget Landsstyrets ansøgning af 3. februar 2003 for de første 4 måneder af 2003, samt indstilling til Landsstyret af 23. juni 2003 om udbetaling af tilskud fra 1. maj frem til 30. september 2003.

Nærværende ansøgning har afventet udarbejdelsen af rapporten fra nævnet vedrørende udviklingen i det kystnære rejefiskeri. Rapporten er dateret 16. oktober. Oplægget til Landsstyret vedr. indhandlingstilskuddet er dateret 20. oktober, Landsstyret har behandlet sagen 14. november, og ansøgningen er endelig sendt til Finansudvalget 24. november.

Finansudvalget skrev i sin godkendelse af sag nr. 03-14 til Landsstyret bl.a. at

I forlængelse heraf anmodede Udvalget om en opdateret status for strukturtilpasningen i det kystnære fiskeri, samt Landsstyrets planer for færdiggørelsen heraf. Landsstyremedlemmet svarede 1. juli 2003 bl.a. at

Vedrørende strukturtilpasning, forudsætter jeg, at der er tale om strukturtilpasningen i det kystnære rejefiskeri, og kan i den forbindelse oplyse, at den ekstraordinære indsats på dette område kan siges at være nær afslutning i indeværende år.

Det fremgår imidlertid nu af oplægget til Landsstyret, at Direktoratet for Fiskeri, på baggrund af indstillingerne i ovennævnte rapport, indstiller til Landsstyret, at der fastsættes et indhandlingstilskud på 40 øre pr. kilo indhandlet rå iset reje for første kvartal 2004 og anbefaler fremsættelsen af et ændringsforslag til FFL04.

Det kan således konstateres, at hverken den ekstraordinære indsats eller strukturtilpasning er afsluttet. Tværtimod foreslår Landsstyremedlemmet for fiskeri at Landsstyret også i 2004 skal fortsætte en politik, som Finansudvalget tidligere klart har taget afstand fra.

Finansudvalget har med brev af 1.12.2003 indkaldt Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst til samråd i Finansudvalget den 3.12.2003; der var fremsendt følgende spørgsmål til Landsstyremedlemmet, idet bemærkes at der var samme spørgsmål til den følgende sag 03-40 om olietilskud:

1. Finansudvalget ønsker på samrådet at modtage oplysninger om de samlede bevillinger i år til hver af de 2 tilskud, samt oplysning om forbruget pr. 30.11.2003 på hvert af de 2 tilskud.

2. Landsstyremedlemmet bedes desuden bekræfte at der ikke er udbetalt noget tilskud for perioden fra 1.10.2003 til i dag.

3. Kan Finansudvalget forvente at eventuelle kommende ansøgninger om tilskud fremsendes inden tilskuddet træder i kraft?

Finansudvalgets tager Landsstyremedlemmets besvarelse på samrådet til efterretning.

Finansudvalget må med beklagelse konstatere, at Landsstyret fortsat fremsender ansøgninger, som betyder at der skal gives bevillinger med tilbagevirkende kraft!

Finansudvalget skal derfor på ny meddele Landsstyret at Udvalget fremover som hovedregel kun kan godkende ansøgninger, hvis de omfatter en fremtidig periode. Udvalget godkender almindeligvis ikke bevillinger med tilbagevirkende kraft.

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget godkender efter omstændighederne indstillingerne fra Landsstyret.

11.4.11 Sag nr. 03 – 45 Ansøgning om tillægsbevilling i 2003, samt rokeringer inden for egen økonomisk ramme

(behandlet af Finansudvalget den 17.12.2003)

Indstillingerne skal ikke gengives her da de omfatter et meget betydeligt antal hovedkonti; der henvises til Bilag A. Sagen gengives her da den er principiel og er godkendt af kun 3 af Udvalgets 5 medlemmer. Endelig indeholder den udgifter som iflg. Forordning om børn og unge påhviler kommunerne og ikke Landskassen. Landsstyret har efter det oplyste gjort krav gældende på 2,9 mio. kr. over for KANUKOKA; Finansudvalget skal opfordre Landstingets Revisionsudvalg til at være opmærksom på dette forhold og sikre at de 2,9 mio. kr. i Landskasseregnskab 2003 er optaget som et tilgodehavende hos kommunerne, og ikke som en Landskasseudgift i 2003!

Finansudvalgets bemærkninger

Finansudvalget konstaterer indledningsvis, at Direktoratet for Familie og Sundhed ved den seneste budgetopfølgning har konstateret behov for i alt 8.230.000 kr. Heraf kan 6.115.000 dækkes indenfor egen ramme, hvorfor der er et udækket finansieringsbehov på 2.115.000, der foreslås dækket via driftsreserven.

Finansudvalget finder følgende forhold uafklarede i Landsstyrets indstilling.

1. Der gives ingen begrundelser for merforbrug på nogen af de nævnte konti.

Det fremgår alene af samtlige budgetbidrag, at bevillingerne søges forhøjet, da direktoratet ved budgetopfølgning har konstateret, at bevillingen vil blive overskredet/ikke vil blive forbrugt med det ansøgte beløb.

Dette medfører, at Udvalget fraskæres muligheden for at vurdere lødigheden i ansøgningen. F.eks. søges konto 30.14.26 Opkvalificering af Institutionsmedarbejdere i Paamiut forhøjet med 500.000 kr. Givet tidspunktet for ansøgningens fremsendelse til Udvalget må man formode, at pengene allerede er brugt, hvorfor der her reelt vil være tale om en efterbevilling.

Et andet eksempel er konto 30.14.25 Handlingsplan Ittoqqortoormiit. Her søges bevillingen nedsat med 800.000 kr. ud af en samlet bevilling på 2,038 mio. kr. Det ville her være yderst relevant at få oplyst baggrunden for dette væsentlige mindreforbrug.

Endelig søges bevillingen på hovedkonto 30.13.28 Handicapinstitution i Paamiut nedsat med 1 mio. kr. Finansudvalget godkendte 1. juli 2003, j.nr. 03/01.36.02.06-10, at denne hovedkonto blev tilført 3,9 mio. kr. Finansudvalget konstaterede ved den lejlighed, at der manglede et konkret budget for institutionen. Bl.a. af denne årsag godkendte Udvalget kun med stor betænkelighed bevillingen. Det er således med forundring, at Udvalget nu må konstatere, at Landsstyret nu uden yderligere begrundelse atter ansøger om nedsættelse af denne bevilling. Finansudvalget skal anmode om Landsstyrets bemærkninger til dette.

2. Muligheder for at rokere indenfor egne kontoområder

Direktoratet for Familie har mulighed for at rokere midler via tekstanmærkning indenfor kontoområde 30.10.02-30.10.29, bortset fra hovedkonto 30.10.05. Herudover har Direktoratet mulighed for at rokere mellem 30.13.02, 30.13.10 og 30.13.16-30.13.27. Det ønskes oplyst, hvorfor Direktoratet, i det omfang der var tilstrækkelige midler på de relevante konti, ikke har ønsket at benytte sig af denne mulighed.

3. Handicapområdet 30.13.06 og 30.13.08

Det fremgår af oplægget til Landsstyret, at ovenstående konti ikke er inkluderet i Direktoratets opgørelse, idet 2 kommuner ikke kan levere opgørelse og dokumentation over forbruget pr. 1. december 2003 samt for resten af året. Direktoratet har på den baggrund ikke fundet det muligt, at fremkomme med et konkret skøn over forbruget, som derfor vil kunne afvige fra bevillingen.

På det fremskredne tidspunkt af året må det betegnes som yderst foruroligende, at Direktoratet ikke kan fremkomme med et, i det mindste delvist, skøn over forbruget på to konti, hvis budget samlet andrager ca. 36,5 mio. kr. Reelt betyder dette, at Direktoratet kan risikere at komme ud med et ikke-bevilliget merforbrug, selv såfremt nærværende ansøgning imødekommes.

Finansudvalget skal anmode om Landsstyrets bemærkninger til dette.

4. Kommunernes andel af merforbrug på institutionerne

Det fremgår, at institutionerne på 30.10 området har et nettobehov på 2.950.000 kr. Imidlertid finansieres driften af døgninstitutionerne af kommunerne. For at sikre ensartede vilkår kommunerne imellem er finansieringen delt op i en del, der fratrækkes kommunernes bloktilskud, og en del der opkræves som brugerbetaling pr. døgn. 50 % af udgifterne finansieres således ved en reduktion i bloktilskuddet, mens 50 % af udgifterne finansieres ved opkrævning af brugerbetaling.

Finansudvalget er bekendt med, at Landstyreområdet skal foretage en streng budgetkontrol med månedlige budgetopfølgninger. Disse budgetopfølgninger sendes til institutionerne og KANUKOKA. Hvis budgetopfølgningen viser, at det faktiske forbrug forventes at afvige fra budgetterne skal forbruget eller taksterne på døgninstitutionerne justeres enten op eller ned.

Finansudvalget ønsker oplyst, hvorfor Landsstyret ikke har udnyttet denne mulighed, idet Udvalget ikke finder grundlag for at Landskassen dækker udgifter, der rettelig hører under kommunerne.

Et flertal i udvalget bestående af medlemmerne fra Siumut og Inuit Ataqatigiit har ved udvalgsbehandlingen tillagt det afgørende vægt, at sikre den fortsatte drift af de berørte institutioner. Udvalgsflertallet finder det ligeledes vigtigt, at det igangsatte arbejde med at sikre en ny og forsvarlig økonomistyring fortsætter uforstyrret. Udvalgsflertallet må forstå Landsstyrets indstilling således, at Landsstyret med det igangværende udredningsarbejde i Direktoratet for Familie agter at sikre en forsvarlig økonomistyring fremover, hvorefter tillægsbevillinger til området ikke vil være nødvendige.

Udvalgsflertallet finder de ovenfor anførte uafklarede forhold alvorlige, men finder samtidig, at hensynet til den fortsatte drift af institutionerne vejer tungt. På denne baggrund kan Udvalgsflertallet godkende Landsstyrets indstilling, idet flertallet dog samtidig ønsker ovenstående forhold fyldestgørende uddybet. Udvalgsflertallet finder samtidig desværre atter anledning til at minde Landsstyret om, at ansøgninger til Finansudvalget skal være fyldestgjort begrundet.

Et mindretal i Udvalget bestående af repræsentanterne fra Demokraterne og Atassut kan på nuværende tidspunkt ikke godkende ansøgningen, da mindretallet finder, at dele af ansøgningen ikke er tilstrækkeligt fyldestgørende begrundet.

Mindretallet er således af den opfattelse, at der bør indhentes yderligere oplysninger fra Familiedirektoratet inden bevillingen godkendes. Derfor finder mindretallet ikke, at der på nuværende tidspunkt foreligger det fornødne forsvarlige grundlag at træffe en beslutning på.

Flertallet i Udvalget, bestående af medlemmerne fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, har på trods af gentagne opfordringer fra mindretallet i udvalget, ikke ønsket at indhente yderligere oplysninger, forinden der træffes beslutning.

Mindretallet finder denne fremgangsmåde meget foruroligende, da samtlige udvalgets medlemmer er bekendt med, at der ved enkelte rokeringer i bevillingen kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt disse opfylder budgetlovens bestemmelser.

På denne baggrund, kan mindretallet på det foreliggende grundlag ikke godkende Landsstyrets indstilling.

Finansudvalgets beslutning

Et flertal i udvalget bestående af medlemmerne fra Siumut og Inuit Ataqatigiit godkender indstillingerne fra Landsstyret. Udvalgsflertallet skal samtidig henstille, at Landsstyret udfyldende redegør for de ovenfor anførte uafklarede forhold. Besvarelsen bedes hurtigst muligt fremsendt på dansk og grønlandsk, således at Finansudvalget kan behandle sagen på sit møde 22. december 2003. Besvarelsen fremsendes ligeledes elektronisk til Uvalgets fungerende sekretær pr. e-mail JHH@gh.gl.

Et mindretal i udvalget bestående af repræsentanterne fra Demokraterne og Atassut ønsker at afvente Landsstyrets redegørelse forinden der træffes beslutning.

11.4.12 Sag nr. 03 – 51 Ansøgning om tillægsbevilling i forbindelse med kollegiereformen

(behandlet af Finansudvalget den 17.12.2003)

Nærværende sag gengives fordi den er principiel. Merbevillinger skal være godkendt før der kan anvendes midler!

Landsstyret indstiller,

at bevillingen på hovedkonto 40.01.09 Elevindkvartering

nedsættes med 839.000 kr.

at bevillingen på hovedkonto 40.11.13 Bygge- og

Anlægsskolen forhøjes med 538.000 kr.

at bevillingen på hovedkonto 40.11.14 Imarsiornermik

Ilinniarfik nedsættes med 72.000 kr.

at bevillingen på hovedkonto 40.11.18 ATI,

Fiskeindustriskolen nedsættes med 84.000 kr.

at bevillingen på hovedkonto 40.11.21

Levnedsmiddelskolen, INUILI nedsættes med 18.000 kr.

at bevillingen på hovedkonto 40.11.23 Niuernermik

Ilinn., Qaqortoq nedsættes med 103.000 kr.

at bevillingen på hovedkonto 40.12.16 GU, Nuuk forhøjes

med 195.000 kr.

at bevillingen på hovedkonto 40.12.19 Socialpædagogisk

Seminarium forhøjes med 383.000 kr.

Finansudvalgets bemærkninger

Finansudvalget skal indledningsvis konstatere, at tillægsbevillingsansøgninger, jf. budgetloven skal godkendes før der afholdes udgifter.

Idet kollegiereformen har virkning fra 1. august 2003 skal Finansudvalget bemærke, at Landsstyret burde have fremsendt tillægsbevillingsansøgningen på et væsentligt tidligere tidspunkt.

Finansudvalget skal derfor atter henstille at Landsstyret udviser rettidig omhu, og fremsender ansøgninger om tillægsbevillinger i god tid, således Landsstyret har mulighed for at overholde den givne bevilling ved kompenserende besparelser i tilfælde af et eventuelt afslag på tillægsbevillingsansøgningen.

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget godkender indstillingerne fra Landsstyret.

11.4.13 Sag nr. 03 – 57 Hjælp til jordskælvsofre i Iran

(behandlet af Finansudvalget den 30.12.2003)

Nærværende ansøgning gengives fordi den indeholder en mindretalsudtalelse.

Vedr. ansøgning om budgetneutral rokering mellem hovedkonti 30.13.06, 30.13.08 og 30.13.09 i forbindelse forsøgsordningen om udlægning af bevillingskompetencen til kommunerne på handicapområdet. Landsstyreformanden besluttede, at følgende indstillinger videresendes som en hastesag til Landstingets Finansudvalg til godkendelse:

- at yde en bevilling i 2003 på 200.000 kr. på hovedkonto 10.06.21 Hjælp til jordskælvsofre i Iran.

- at sætte bevillingen i 2003 på hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven ned med 200.000 kr.

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget godkender i enighed indstillingen.

Medlem af Finansudvalget, Isak Davidsen, Siumut, finder anledning til at fremhæve, at grupper i den grønlandske befolkning, herunder særligt fangere, også har et udpræget behov for en økonomisk håndsrækning, hvilket Landsstyret tillige skal være opmærksom på.

Finansudvalget som helhed skal umiddelbart støtte Landsstyrets arbejde for, at der oprettes en katastrofekonto eller lignede. Udvalget skal dog samtidig fremhæve, at Finansudvalget prompte og til enhver tid kan træffe afgørelse i sager af hastende karakter. Dette forudsætter imidlertid, at Landsstyret har fremsendt en ansøgning til Udvalget.

11.4.14 Sag nr. 03 – 58 Udmøntning af midler fra hovedkonto 90.00.00 Udisponerede renoveringsreserver

(behandlet af Finansudvalget den 30.12.2003)

Nærværende ansøgning gengives fordi den efter Finansudvalgets opfattelse ikke bør gentages. Der søges udmøntning af 29,9 mio. kr. på finansårets næstsidste dag!

Det er et hovedprincip i budgetloven at anlægsbevillinger udmøntes på projekter ud fra en realistisk vurdering af det forventede afløb. I nærværende sag kan der ingenlunde bruges 29,9 mio. kr. den 31.12.2003!

Der er fra Landsstyrets side alene tale om at ”redde” de 29,9 mio. kr. så de kunne overføres til anlægs- og renoveringsfonden.

Landsstyret burde på et tidligt tidspunkt i finansåret 2003 have søgt udmøntning af de 29,9 mio. kr. I den konkrete sag har man ydermere prioriteret et projekt(kollegiet) som end ikke er medtaget i FL 2004, som netop var blevet vedtaget den 10.12.2003. Dette er ikke den form for prioritering budgetloven forudsætter, når den taler om een samlet årlig prioritering!

Finansudvalget skal sluttelig opfordre Landstingets Revisionsudvalg til at undersøge hvor stort forbrug der i anlægs- og renoveringsfonden er registreret i 2003 på ”kollegieprojektet”, idet man skal være opmærksom på at der ikke med rette kan være afholdt udgifter til projektet før den 31.12.2003!

Landsstyreformanden besluttede

- at følgende indstillinger videresendes til Landstingets Finansudvalg til godkendelse:

Landsstyret indstiller:

- at bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve nedsættes med 757.000 kr.

- at bevillingen på den nyoprettede hovedkonto 87.72.20 Reinvesteringer Hjemmestyrets udlejningsboliger, projektnr. 060.xx.xxx reinvestering Blok T, Nuuk forhøjes med 12.900.000 kr.

- at bevillingen på hovedkonto 90.00.00 Udisponerede renoveringsreserver nedsættes med 29.873.000 kr.

- at bevillingen på hovedkonto 94.40.15 Kollegiebygninger, renovering projektnr. 060.xx.xxx Renovering Kujallit Kollegiet, Nuuk forhøjes med 17.730.000 kr.

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget godkender indstillingen.

11.5 Konkrete bemærkninger til ansøgninger som ikke er godkendt

I afsnit 5 i betænkningen er der givet et overblik over samtlige 57 ansøgninger som Finansudvalget har behandlet med henblik på ændringer i forhold til FL 2003.

Det blev nævnt at der var 11 ansøgninger, som ikke blev godkendt. Disse sager kan kort beskrives således:

6 ansøgninger kunne ikke godkendes af Finansudvalget (sag nr.: 17, 31, 32, 46, 47 og 48)

2 ansøgninger blev trukket tilbage (sag nr.: 21 og 37)

1 ansøgning bortfaldt da Finansudvalget ikke havde kompetence til at træffe beslutning (sag nr.:13)

1 ansøgning blev udsat mhp. yderligere oplysninger og blev ikke fremsendt igen (sag nr. 30)

1 ansøgning bortfaldt, idet de fremsendte ansøgninger på grønlandsk og dansk var forskellige (sag nr. 55).

I det følgende vil hovedtræk fra de forannævnte sager blive oplyst.

6 ansøgninger kunne ikke godkendes af Finansudvalget (sag nr.: 17, 31, 32, 46, 47 og 48)

11.5.1 Sag nr. 03 – 17 Oprettelse af sundhedsportal

(behandlet af Finansudvalget den 30.6.2003)

Landsstyret indstillede følgende til godkendelse og anmodede om hastebehandling :

- at bevilling på hovedkonto 32.01.01, Direktoratet for Sundhed forhøjes med kr. 350.000 i 2003,

- at bevilling på hovedkonto 32.10.02, Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål forhøjes med kr. 340.000 i 2003,

- at bevilling på hovedkonto 32.10.05, Dronning Ingrids Hospital reduceres med kr. 230.000 i 2003

- at bevilling på hovedkonto 32.10.06, Center for Sundhedsuddannelser reduceres med kr. 230.000 i 2003

- at bevilling på hovedkonto 32.11.02, Fællesudgifter, lægebetjening reduceres med kr. 230.000 i 2003

Finansudvalgets bemærkninger

Hertil kommer imidlertid, at det ikke fremgår, at udgiftsbehovet ikke har kunnet forudset ved vedtagelsen af den gældende finanslov.

§ 28, stk. 2 i landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget fastsætter, at ansøgning om nye eller ændrede bevillinger alene må omfatte dispositioner, som er væsentlige, og som ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af finansloven.

Finansudvalget ser sig herefter ikke i stand til at behandle Landsstyrets anmodning, og opfordrer Landsstyret til at lade oprettelsen af en sundhedsportal indgå i forslaget til finanslov for 2004.

Finansudvalget finder at afgørelsen har principiel betydning, hvorfor den medtages i betænkningen.

11.5.2 Sag nr. 03 – 31 Tillægsbevillingsansøgning for 2003 i forbindelse med renovering af B-1389 i Nuuk blok T

Nærværende sag har været behandlet af Finansudvalget på 2 møder den 16.10.2003 og 20.10.2003.

Behandlingen den 16.10.2003

Landsstyret har anmodet om hastebehandling af ovennævnte sag, under hensyntagen til at beboerne i B-1389, ”Blok T”, i Nuuk allerede er i gang med at fraflytte.

Finansudvalget har på sit møde nr. 59 den 16. oktober 2003 i Sisimiut behandlet nærværende sag. Landsstyret indstiller

At der over hovedkonto 72.10.13 Særlige tilskud til boligafdelinger i 2003 afholdes op til 0,3 mio. kr. til dækning af fraflytningstilskud til lejerne i B-1389 i Nuuk bestående af grundbeløb på 1.200 kr. plus 1.000 kr. pr. beboelsesrum i kraft af en ændring af bevillingsforudsætningerne.

Sagen blev udsat mhp. på samråd med Landsstyremedlemmet for at få uddybninger, der henvises til bilag B.

Behandlingen den 20.10.2003

Landsstyret har anmodet om hastebehandling af ovennævnte sag, under hensyntagen til at beboerne i B-1389, ”Blok T”, i Nuuk allerede er i gang med at fraflytte.

Finansudvalget har på sit møde nr. 59 den 16. oktober 2003 i Sisimiut behandlet nærværende sag. Landsstyret indstiller

Finansudvalget har på baggrund af sin behandling af sagen den 16. oktober ved brev af samme dato til Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø indkaldt denne til samråd om sagen mandag den 20. oktober. I det nævnte brev blev anført nogle af Udvalgets overvejelser samt 8 spørgsmål som forventedes besvaret på samrådet.

I forbindelse med samrådet blev Landsstyremedlemmets talepapir udleveret til Finansudvalgets medlemmer. Landsstyremedlemmets besvarelse blev senere uddybet på baggrund af konkrete spørgsmål fra Udvalgets medlemmer.

Finansudvalget genoptog efter samrådets afslutning på ny behandlingen af nærværende sag.

Finansudvalget er fortsat meget betænkelig ved den af Landsstyret foreslåede løsning som følge af en frygt for at borgere, som tidligere har været i en lignende situation med fraflytning af boligen, måske kunne ventes også at søge et tilskud, selv om det er med tilbagevirkende kraft.

Finansudvalget finder fortsat at det er et utilstrækkeligt grundlag blot at ændre i bevillingsforudsætningerne til hovedkonto 72.10.13 Særlige tilskud til boligafdelinger. Finansudvalget finder principielt at lovgivningen på området bør ændres således at sagen er helt ”ren”.

Udvalget har overvejet en nødløsning med en tekstanmærkning til finansloven for 2003, idet dette ville betyde at bestemmelsen fik lovstatus. Efter budgetlovens bestemmelser vil en sådan løsning kunne anvendes i særlige tilfælde, men principielt bør der i stedet for stiles imod at ændre sektorlovgivningen.

Finansudvalgets beslutning

Landstingets Finansudvalg kan, under henvisning til foranstående bemærkninger, ikke godkende indstillingen fra Landsstyret.

Finansudvalget skal i stedet anbefale at Landsstyret på EM 2003 søger gennemført den nødvendige ændring i forordningen på området, således at lejerne fra 2003 vil kunne få fraflytningstilskud.

Finansudvalget kan konstatere at Landsstyret endnu ikke har fremsat noget forslag om ændring af forordningen på boligområdet. Finansudvalget skal derfor anmode om oplysninger fra Landsstyret om man påtænker at foreslå ændringer på området.

11.5.3 Sag nr. 03 – 32 Ansøgning om merbevilling til hovedkonto 84.40.14 Kultur og Idrætsbyggeri, projekt nr. 140.53.010

Nærværende sag har været behandlet af Finansudvalget på 2 møder den 18.10.2003 og 4.11.2003.

Behandlingen den 18.10.2003

Landsstyret indstiller,

At bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve, nedsættes med kr. 3.744.000,

At Bevillingen på hovedkonto 84.40.14 Kultur- og Idrætsbyggeri, projekt nr. 140.53.010

forhøjes med kr. 2.490.000 og

at der oprettes en ny hovedkonto 89.70.10 Kommuner, særlige anlægsudlån, med en bevilling på kr. 1.254.000 til dækning af Qeqertarsuaq kommunes andel af minihallen.

Landsstyret har anmodet om hastebehandling af sagen.

Sagens indhold

På hovedkonto 84.40.10, Kultur og Idrætsbyggeri, er afsat 6 mio. kr. fordelt med 3 mio. kr. i 2002 og 3 mio. kr. i 2003 til projektet; Renovering og udvidelse af minihal, Qeqertarsuaq. Finansudvalget godkendte denne disposition på møde nr. 99 den 29. juni 2002, hvorefter den blev optaget på FL 2003. Renoveringen og udvidelsen af hallen påbegyndtes august 2002.

Der har efterfølgende vist sig et udækket finansieringsbehov på samlet 3.744.000 kr. Kommunen har herefter ansøgt om en tillægsbevilling på dette beløb.

Det fremgår af landsstyreoplægget, at Økonomidirektoratet i sit høringssvar har anført, at der efter direktoratets mening ikke er belæg for at yde en merbevilling.

Qeqertarsuaq Kommunea har disponeret byggeriet uden forudgående tilsagn fra Hjemmestyret, og dette afviger helt klart fra Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget. I lignende tilfælde har Hjemmestyret af principielle grunde således altid valgt at trække sin støtte tilbage.

Finansudvalgets bemærkninger

Udvalget konstaterede under sin behandling af sagen, at en godkendelse af ansøgningen formentlig vil have præcedens skabende virkninger. Qeqertarsuaq Kommunea har tydeligvis disponeret efter at udvide minihallen uden at sikre den nødvendige finansiering, mens den mere nødvendige renovering ikke er blevet gennemført. Såfremt denne adfærd vinder almindelig indpas vil en generel prioritering af anlægs- og renoveringsmidlerne blive umuliggjort.

Hertil kommer, at det ikke en hjemmestyreopgave, at fungere som pengeinstitut for kommunerne; denne praksis er afskaffet for en del år siden. Det konstateres endelig, at alternative finansieringsmuligheder tilsyneladende ikke har været overvejet.

Udvalget fandt sagen beklagelig for kommunen, men konstaterede at de uheldige følgevirkninger af kommunens uhensigtsmæssige disponering ikke kunne vægtes tungere end samfundets overordnende behov for at de samme regler gælder for alle landets kommuner.

Eksempelvis har Sisimiut kommune i 2002 fået frataget et større tilskud til 60/40 boligbyggeri, da man havde igangsat projektet inden tilsagn fra Hjemmestyret forelå. Herudover har Finansudvalget i 2003 i 2 sager godkendt at Qaqortoq kommune betaler mere end de forudsatte 40% af 60/40 boligprojekter. Der er tale om at kommunen så betaler hele merudgiften i forhold til det forudsatte i finansloven. Endelig kommer at en imødekommelse af det ansøgte kunne få konsekvenser for en anlægssag i Kangaatsiaq kommune.

Finansudvalgets beslutning den 18.10.2003

Landstingets Finansudvalg behandlede sagen den 18.10.2003 og besluttede med henvisning til bemærkningerne i afgørelsesskrivelsen af samme dato, at Udvalget ikke kunne godkende indstillingerne fra Landsstyret.

Landsstyrets fremsendelse af sagen den 30.10.2003

Landsstyret har den 30.10.2003 på ny fremsendt sagen til Finansudvalget med anmodning om revurdering. Sammen med fremsendelsesskrivelsen af 30.10.2003 blev også fremsendt et notat af 28.10.2003.

Finansudvalgets fornyede behandling, bemærkninger samt samråd med 2 landsstyremedlemmer

Finansudvalget har på sit møde nr. 64 den 31.10.2003 behandlet sagen på ny. Udvalget besluttede at indkalde Landsstyremedlemmet for Finanser til samråd lørdag den 1.11.2003 kl. 13.

På baggrund af forløbet af dette samråd besluttede Finansudvalget at indkalde Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø til samråd tirsdag den 4.11.2003 kl. 11.00 for at få spørgsmål nærmere belyst. Der henvises til bilag B.

På baggrund af de indhentede oplysninger fra Landsstyret må det erkendes at en godkendelse af yderligere tilskud til Qeqertarsuaq kommune vil danne præcedens for fremtidige sager. Da der intet overblik er over de samlede virkninger heraf ville det ikke være ansvarligt af Finansudvalget at godkende yderligere tilskud til Qeqertarsuaq kommune.

Finansudvalget lægger stor vægt på at det er de samme regler, der gælder for alle landets kommuner.

Finansudvalgets beslutning

Landstingets Finansudvalg kan, under henvisning til foranstående bemærkninger, ikke godkende indstillingerne fra Landsstyret

11.5.4 Sag nr. 03 – 46 Ansøgning om merbevilling til udvidelse af alderdomshjem i Kangaatsiaq med 12 pladser, projektnr. 090.44.007 hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner

Landsstyret indstiller,

- at bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserven nedsættes med 894.000 kr.

- atbevillingen på hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner, projektnr. 090.44.007 Alderdomshjem 12 pladser, Kangaatsiaq, forhøjes med 894.000 kr.

11.5.5 Sag nr. 03 – 47 Ansøgning om bevilling til færdiggørelse af daginstitutionsbyggeri i Attu, hovedkonto 84.40.17 Institutionerne for børn og unge, projektnr. 092.41.034

Landsstyret indstiller,

- at der på hovedkonto 80.00.10 Tilbageførsler fra Anlægs- og renoveringsfonden optages en indtægt på 939.000 kr. som følge af tilbageførsel af uforbrugte midler på projektnr. 090.41.008 Vuggestue Kangaatsiaq, i alt 779.000 kr., samt projektnr. 090.41.025 Renovering af daginstitution, Kangaatsiaq, i alt 160.000 kr., på hovedkonto 84.40.17 Institutioner for børn og unge.

- at bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve nedsættes med 1.211.000 kr.

- at bevillingen på hovedkonto 84.40.17 Institutioner for børn og unge, projektnr. 092.41.034 Daginstitution i Attu forhøjes med 2.150.000 kr.

11.5.6 Sag nr. 03 – 48 Ansøgning om bevilling til allerede igangsat byggeri af forsamlingshus i Ikerasaarsuk

Landsstyret indstiller,

- at bevillingen på hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver nedsættes med 1.375.000 kr.

- at hovedkonto 87.11.02 Kangaatsiaq Kommune genoprettes

- at bevillingen på hovedkonto 87.11.02 Kangaatsiaq Kommune forhøjes med 1.375.000 kr. som forudsættes benyttet til færdiggørelse af forsamlingshuset i Ikerasaarsuk

For så vidt angår indholdet af de 3 sager 03-46, 47 og 48 henvises til bilag B. Her skal gengives Finansudvalgets bemærkninger, som er ens i de 3 sager. Sagerne blev behandlet af Finansudvalget den 17.12.2003.

Finansudvalgets bemærkninger

Et flertal i Finansudvalget bestående af Ane Hansen, Augusta Salling og Per Skaaning finder, med henvisning til budgetlovens bestemmelser samt Udvalgets hidtidige praksis, ikke grundlag for at imødekomme Landsstyrets ansøgning.

Udvalgsflertallet konstaterede under sin behandling af sagen, at en godkendelse af ansøgningen formentlig vil have præcedens skabende virkninger, idet Kangaatsiaq Kommune tydeligvis har disponeret byggeriet uden at sikre den nødvendige finansiering. Såfremt denne adfærd vinder almindelig indpas vil en generel prioritering af anlægs- og renoveringsmidlerne blive umuliggjort.

Det konstateres, at alternative finansieringsmuligheder tilsyneladende ikke har været overvejet. Udvalgsflertallet bemærker, at det ikke en hjemmestyreopgave, at fungere som pengeinstitut for kommunerne; denne praksis er afskaffet for en del år siden.

Flertallet finder sagen beklagelig for kommunen, men konstaterer at de uheldige følgevirkninger af kommunens uhensigtsmæssige disponering ikke kan vægtes tungere end samfundets overordnende behov for at de samme regler gælder for alle landets kommuner.

Eksempelvis har Sisimiut kommune i 2002 fået frataget et større tilskud til 60/40 boligbyggeri, da man havde igangsat projektet inden tilsagn fra Hjemmestyret forelå.

Herudover har Finansudvalget i 2003 i 2 sager godkendt at Qaqortoq kommune betaler mere end de forudsatte 40% af 60/40 boligprojekter. Der er tale om at kommunen så betaler hele merudgiften i forhold til det forudsatte i finansloven.

Endelig skal henvises til afslag på ansøgning om merbevilling til hovedkonto 84.40.14 Kultur og Idrætsbyggeri, projekt nr. 140.53.010, truffet på møde nr. 60 den 18. oktober 2003 vdr. udvidelse af minihallen i Qeqertarsuaq.

Udvalgsflertallet skal afslutningsvis henlede Landsstyrets opmærksomhed på muligheden for at dække de med byggeriets berostillen eventuelt opståede problemer via en aktiv beskæftigelsesindsats i kommunen.

Et mindretal i Finansudvalget bestående af Ole Thorleifsen og Isak Davidsen finder, at konsekvenserne af et afslag i nærværende sag på kort sigt kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for Kangaatsiaq Kommune. Videre finder mindretallet det væsentligt at sikre bevarelsen af det opførte byggeri.

Udvalgsmindretallet skal henvise til Finansudvalget bemærkninger i betænkningen til FFL04, hvoraf bl.a. fremgår, at

De offentlige administrationer bør ”slankes” ved at det igangsatte arbejde mellem Landsstyret og KANUKOKA på dette område fremmes. Der må sikres tilstrækkeligt samarbejde mellem vores kommuner, enten ved et aftalt samarbejde om opgaveløsninger, eller i en del tilfælde ved sammenlægning af kommuner.

Finansudvalget har fornemmet at der flere steder i landet er taget initiativer på dette område; eksempelvis er der aftalt et samarbejde mellem Aasiaat, Kangaatsiaq og Qeqertarsuaq kommune på det administrative område.

Mindretallet finder nærværende sag yderligere bør anspore Landsstyret og KANUKOKA til at intensivere bestræbelserne på dette område. Et styrket kommunalt samarbejde vil i sidste ende være den eneste mulighed for at sikre den administrative og økonomiske kompetence, der er nødvendig m.h.p. fremover at undgå sager svarende til nærværende.

Udvalgsmindretallet finder det på denne baggrund nødvendigt at godkende indstillingerne fra Landsstyret.

Finansudvalgets beslutning

Et flertal i Finansudvalget bestående af Ane Hansen, Augusta Salling og Per Skaaning kan ikke godkende indstillingerne fra Landsstyret.

Et mindretal i Finansudvalget bestående af Ole Thorleifsen og Isak Davidsen finder modsat at kunne godkende landsstyrets indstillinger.

11.5.7 Øvrige ansøgninger

2 ansøgninger blev trukket tilbage (sag nr.: 21 og 37)

Der henvises til bilag B.

1 ansøgning bortfaldt da Finansudvalget ikke havde kompetence til at træffe beslutning (sag nr.:13)

Der henvises til bilag B.

1 ansøgning blev udsat mhp. yderligere oplysninger og blev ikke fremsendt igen (sag nr. 30)

Der henvises til bilag B.

1 ansøgning bortfaldt, idet de fremsendte ansøgninger på grønlandsk og dansk var forskellige (sag nr. 55)

Der henvises til bilag B.

11.6 Fremsendelse af bevillingsansøgninger sidst på året

I brev af 10.11.2003 fra Finansudvalget til Landsstyret henstillede Udvalget til Landsstyret, at eventuelle ansøgninger i resten af året 2003 så vidt muligt blev fremsendt i november måned. Det blev yderligere anført:

Det er ikke hensigtsmæssigt med fremsendelse af ansøgninger om bevillingsændringer umiddelbart før årets udgang, idet der i disse tilfælde ofte vil være tale om en form for efterbevilling, som sigter på at skabe overensstemmelse mellem bevilling og forbrug.

Ændring af bevillinger bør i givet fald godkendes på så tidligt et tidspunkt, hvor det fortsat er muligt ved en tilstrækkelig stram styring, at overholde den oprindelige bevilling, hvis Finansudvalget afslår det ansøgte. Hvis man er i december og søger en merbevilling vil det typisk være fordi det er for sent, trods en stram styring, at overholde den meddelte bevilling. Det fremgår af budgetloven at Finansudvalget ikke godkender efterbevillinger.

Finansudvalget kan konstatere at Landsstyret ikke fulgte Finansudvalgets henstilling, idet Udvalget i december måned behandlede 24 ansøgninger fra Landsstyret. Nogle af disse sager indeholdt tillige ansøgning om mange bevillingsændringer!

Det kan tilføjes at Finansudvalget på sit møde den 30.12.2003 behandlede hele 6 bevillingsansøgninger! En af disse sager indeholdt forslag til udmøntning af renoveringsreserver på 29,9 mio. kr., selv om det måtte være klart at der ikke ville kunne blive anvendt nogen af disse 29,9 mio. kr. i året 2003.

Dette skal ses i lyset af at der på anlægsområdet ifølge budgetloven og budgetregulativet skal budgetteres med det forventede faktiske afløb for anlægsprojektet.

Finansudvalget skal på ny henstille til Landsstyret at der som hovedregel ikke fremsendes bevillingsansøgninger i december måned, idet der så som oftest alligevel vil være tale om efterbevillinger, som Finansudvalget normalt ikke kan godkende.

12. Landsstyrets forvaltning af bevillingerne i finansloven og i tillægsbevillingsloven set i forhold til budgetlovens bestemmelser herom

Finansudvalget skal indledningsvis bemærke, at det er Landstingets Revisionsudvalg som behandler forslaget til Landskasseregnskab for 2003. Finansudvalget har imidlertid en åbenbar interesse i også at følge op på hvordan indholdet af regnskabet er set i forhold til finansloven.

De erfaringer, der kan uddrages af regnskabet, som jo er “den endelige afslutning” af finansloven, indeholder information, eller bør indeholde information, som kan være nyttig for Finansudvalget for at kunne vurdere og følge op på det indeværende finansår 2004.

Finansudvalget skal vedrørende budgetlovens bestemmelser om bevillinger henvise til betænkningens afsnit 3 og 4.1.

Efter budgetloven er det ikke lovligt at afholde større udgifter end bevilget. Når det konstateres at der er risiko for overforbrug må der straks tages initiativer, der begrænser udgifterne. Der kan også søges andre kompenserende besparelser i stedet for, eller som yderste konsekvens søges en merbevilling.

Der gives ingen tilfælde, for så vidt angår bevillingstyperne driftsbevilling, tilskudsbevilling og anlægsbevilling, hvor det er tilladt at overskride bevillingerne. I givet fald skal der altid straks søges nødvendig bevillingsmæssig hjemmel.

Alle budgetansvarlige, fra Landsstyremedlemmet til de enkelte institutionsledere har en pligt til løbende at følge op på forbruget for at sikre sig at det udvikler sig svarende til budgetteret og er i overensstemmelse med finanslovsbevillingen.

Finansudvalget skal påpege at budgetlovens bestemmelser naturligvis skal efterleves. Der er tale om en lov, og den skal følges.

Finansudvalget skal hermed forsikre Landstinget om at Udvalget i sit videre arbejde vil gøre sit yderste til at sikre at Landsstyret efterlever bestemmelserne i budgetloven.

Finansudvalget skal på denne baggrund understrege at Udvalget forventer at Landsstyrets forslag til finanslov for 2005 og de følgende år bliver udarbejdet på et realistisk og gennemarbejdet grundlag.

13. Henstillinger fra Finansudvalget

På baggrund af Finansudvalgets erfaringer fra behandlingen af forslaget til tillægsbevillingslov 2003, fra Udvalgets behandling af ansøgninger fra Landsstyret om bevillingsændringer og opfølgning herpå, finder Finansudvalget anledning til afgive et antal henstillinger til Landsstyret; disse fremgår af det følgende.

Henstilling nr. 1

Det henstilles at Landsstyret ved udarbejdelsen af TB 2004 sikrer, at der medtages oplysninger i Bemærkninger til tekstanmærkninger om hvornår Finansudvalget har godkendt en tekstanmærkning. Det kan tilføjes at samme henstilling blev medtaget i Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af TB 2002 for et år siden, så Udvalget forventer at Landsstyret denne gang følger henstillingen.

Henstilling nr. 2

Da budgetbidrag til tillægsbevillingsloven er de eneste dokumenter, der optages i tillægsbevillingsloven med beskrivelse af baggrunden for en bevillingsændring, lægger Finansudvalget stor vægt på, at budgetbidrag efterfølgende kan læses og forstås af medlemmerne af Landstinget og omverdenen, uden støtte af et landsstyreoplæg.

Hvis det anførte i Landsstyrets Budgetregulativ 2002 blev fulgt i praksis ville budgetbidragene formentlig være tilfredsstillende, så Finansudvalget skal henstille at Landsstyret følger bestemmelserne i budgetregulativet.

Finansudvalget henstiller således at Landsstyret fremover udviser rettidig omhu, fremsender et udtømmende beslutningsgrundlag samt kvalitetssikrer materiale til Finansudvalget.

Henstilling nr. 3

Finansudvalget henstiller, at det fremover sikres at der medtages tilstrækkelige oplysninger om de ændringer, der søges for de enkelte anlægsprojekter. Dette gælder også, hvis der søges tilbageført midler fra anlægs- og renoveringsfonden.

Henstilling nr. 4

De fleste budgetbidrag mangler oplysninger om konsekvenser for Det forventede personaleforbrug af de godkendte ændringer. Landsstyrets Budgetregulativ 2002 foreskriver ellers at der skal oplyses herom!

Hvis disse oplysninger medtages vil det være muligt at ajourføre den tværgående tabel i FL 2003, som indeholder oplysninger om Det forventede personaleforbrug. Det vil herved, i forbindelse med aflæggelsen af regnskab for 2003, være muligt at sammenholde Det forventede personaleforbrug med det faktiske personaleforbrug.

Finansudvalget skal således henstille til Landsstyret at det sikres at disse oplysninger bliver medtaget i budgetbidragene i TB 2004.

Henstilling nr. 5

14. Landstingets Finansudvalgs ændringsforslag til bevillinger

Finansudvalget vedlægger som Bilag C et nyt budgetbidrag til hovedkonto 30.13.28 til erstatning for det budgetbidrag, som er optaget under nærværende hovedkonto i Landsstyrets forslag til TB 2003, idet Landstingets Revisionsudvalgs opmærksomhed skal henledes på bevillingsforudsætningerne.

Hovedkonto 80.00.10 Overførsler fra anlægs- og renoveringsfonden

Idet der henvises til afsnit 11.4 i betænkningen foreslår Finansudvalget at bevillingen på hovedkontoen ændres med 150.000 kr., hvorved Landsstyrets godkendelse den 30.6.2003 bortfalder.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

(Ændringsforslag nr. 1)

Hovedkonto 90.00.10 Overførsler fra anlægs- og renoveringsfonden

Idet der henvises til afsnit 11.4 i betænkningen foreslår Finansudvalget at bevillingen på hovedkontoen ændres med 280.000 kr., hvorved Landsstyrets godkendelse den 3.11.2003 bortfalder.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

(Ændringsforslag nr. 2)

Hovedkonto 80.00.10 Overførsler fra anlægs- og renoveringsfonden

Finansudvalget foreslår, at bevillingen på hovedkontoen ændres med -150.000 kr., jfr. afsnit 11.4.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

(Ændringsforslag nr. 3)

Hovedkonto 90.00.10 Overførsler fra anlægs- og renoveringsfonden

Finansudvalget foreslår, at bevillingen på hovedkontoen ændres med -280.000 kr., jfr. afsnit 11.4.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

(Ændringsforslag nr. 4)

15. Indstillinger fra Finansudvalget

Under forudsætning af at Landstinget har tiltrådt de 4 ændringsforslag i afsnit 14, indstiller et enigt Finansudvalg lovforslaget til vedtagelse i den herefter foreliggende form.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Finansudvalg overgive Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2003 til Landstingets 2. behandling.


	Ole Thorleifsen, formand (Siumut)

Aqqalukasik Kanuthsen (IA)		Ruth Heilmann (Siumut)


Augusta Salling (Atassut)		Per Skaaning (Demokraterne)

Bilagsoversigt

Bilag A Væsentlige bemærkninger og betingelser fremsat af Finansudvalget i forbindelse med behandlingen af de konkrete ansøgninger.

Bilag B Bemærkninger fra Finansudvalgets til ansøgninger som ikke er blevet godkendt.

Bilag C Nyt budgetbidrag til hovedkonto 30.13.28 Handicapinstitution i Paamiut til erstatning for det i forslaget til TB 2003 optagne bidrag til denne konto.

Bilag D Oversigt over Finansudvalgets afgørelser i 2003 som de er offentliggjort på hjemmesiden

www.nanoq.gl/Grønlands Landsting/udvalg/Landstingets Finansudvalg/afgørelser i 2003.

Inatsisartuts samlinger

Forårssamling 2004

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Forslag til Landstingslov eller forordning fremsat af Landstyret 04FM

04FM/01.25.01-17 Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2003. (Landsstyremedlemmet for Økonomi)

Isumaliutissiissut

Inatsisartut 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilaasortai ukuupput

Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen (Siumut), siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen (Inuit Ataqatigiit), siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann (Siumut)

Inatsisartunut ilaasortaq Augusta Salling (Atassut)

Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning (Demokraatit)

Isumaliutissiissut makkuninnga immikkoortortaqarpoq

1. Aallaqqaasiut 4

2. Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 8, 29. oktober 1999-meersoq ¿ missingersuusiornermut inatsit 5

2.1 Aningaasaleeriaatsit 6

2.2 Anigaasaliissuteqartarnermi tunngaviit 6

3. Aningaasaliissutit pillugit missingersuusiornermut inatsimmi aalajangersakkat 7

4. Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit 7

4.1 Aningaasaliissutit iliuutsillu oqaasertaliussatigut aalajangersakkanik tunngavillit 7

4.2 Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummik saqqummiussineq 7

4.3 Sulianik Inatsisartuni suliassanngorlugit innersuussisarnerit 8

4.4 Aningaasaliissutit inatsisitigut pisussaaffigisat isertitassatullu aningaasaliissutit 8

4.5 Aningaasaleeriaatsit allannguuteqartinneqarnerminni Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqartut 9

4.6 Aningaasaliissutinik allannguinissamik qinnuteqaateqarnissamut piumasaqaatit 9

4.7 Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisip imarisai 11

5. 2003-mi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut qinnuteqaatit 11

6. 2003-mi aningaasanut inatsit aamma 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit ¿ kisitsisit pingaarnerit aningaasaleeriaatsinullu agguataarinerit 13

6.1 Kisitsisit pingaarnerit aningaasanngorlugit 13

6.2 Ilassutitut aningaasaliissutit (inatsisissatut siunnersuummi § 1) ¿ allannguutit oqartussaaffinnik assigiinngitsunit marlunnit akuersissutigineqartut 13

6.2.1 Naalakkersuisut oqaasertaliussamut innersuussillutik akuersissutigisaat 14

6.2.2 Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuersissutigineqartut 14

7. Oqaasertaliussanik allanngortitsinerit (inatsisissatut siunnersuummi § 2) 15

8. Konto pingaarneq 20.11.50 ¿ Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasoq. 15

9. Sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasut 16

10. Naalakkersuisut nuussinerinut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai 16

10.1 Ataatsimut isigalugu. 16

10.2 Oqaaseqaatit aalajangersimasunut tunngasut 17

10.3 Naalakkersuisut aalajangiineranni tunngavissaatitat eqqortinneqarsimanersut pillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap naliliinera. 18

11. 2003-mi aningaasanut inatsimmut sanilliullugu allannguinissamik qinnuteqaatit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqartut pillugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai 19

11.1 Ataatsimut isigalugu. 19

11.2 Missingersuutinut ilanngussani kukkunerit amigaatilluunniit allat 20

11.3 Atuarfinnut tunngasumik nutaamik sanaartornerit iluarsaanerillu pillugit oqaaseqaatit 21

11.4 Qinnuteqaatinut akuersissutigineqartunut oqaaseqaatit 21

11.4.1 Suliaq nr. 03 ¿ 10 Paamiuni meeqqanut eqqarsartaatsimikkut kinguarsimasunut ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiup Inersimasunut eqqarsartaatsimikkut kinguarsimasunut paaqqinnittarfittut allanngortinneqarnissaa pillugu qinnuteqaat 21

11.4.2 Suliaq nr. 03 ¿ 11 Narsami Alluitsup Paanilu imermik pilersuinerup annertusarnissaanut misissueqqaarnissamut pilersaarusiornissamullu kiisalu aalisakkanik tunisassiorfinni imermik annertuumik atuilernerit pissutigalugit imermik pilersuinerit annertusarneranni inuiaqatigiit aningaasaqarnerannit isigalugu aalajangiinissanut periusissamik suliaqarnermut atugassanik kontomit pingaarnermit 20.11.57-imit 2,1 mio. kr.-inik atuinissamik qinnuteqaat 23

11.4.11 Suliaq nr. 03 ¿ 45 2003-imi immikkut aningaasaliissuteqarnissamik aammalu nammineq aningaasatigut killiliussap iluanit nuussinissamik qinnuteqaat 38

11.4.13 Suliaq nr. 03 ¿ 57 Iranimi nunap sajunneranit eqqugaasunut ikiuiniarneq 43

11.4.14 Suliaq nr. 03 ¿ 58 Kontomit pingaarnermit 90.00.00-imit, Iluarsagassanut sillimmatinut agguaanneqanngitsunut tunngasumit, aningaasanik atugassanngortitsineq 43

Inassuteqaatit uku Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuerineqartussanngorlugit ingerlateqqinneqarnissaat Naalakkersuisut siulittaasuata aalajangiuppaa: 44

11.5 Qinnuteqaatinut akuersissutigineqanngitsunut oqaaseqaatit 44

11.5.1 Suliaq nr. 03 ¿ 17 Peqqinnissaqarfimmut iseriarfiliorneq 45

11.5.2 Suliaq nr. 03 ¿ 31 Nuummi B-1389-ip ¿Blok T¿-p iluarsaanneranut atatillugu 2003-mi ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaat 46

11.5.3 Suliaq nr. 03 ¿ 32 Kontomi pingaarnermi 84.40.14-imi, Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornermut tunngasumi, suliassaq nr. 140.53.010-mut aningaasaliissuteqaqqinnissamut qinnuteqaat 47

11.5.4 Suliaq nr. 03 ¿ 46 Kontomi pingaarnermi 83.30.12-imi, Utoqqaat angerlarsimaffiinut tunngasumi, suliassaq nr. 090.44.007-ip Kangaatsiami utoqqaat angerlarsimaffiata inissanik 12-inik ilaneqarnissaanut aningaasaleeqqinnissaq pillugu qinnuteqaat 50

11.5.5 Suliaq nr. 03 ¿ 47 Kontomi pingaarnermi 84.40.17-imi, Meeqqanut inuusuttunullu paaqqinniffinnut tunngasumi, suliassaq nr. 092.41.034-ip Attumi ulluunerani meeqqanik paaqqinnittarfissap sananerata inaarsarnissaanut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaat 50

11.5.6 Suliaq nr. 03 ¿ 48 Ikerasaarsummi katersortarfissamut sananeqalereersimasumut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaat 50

11.5.7 Qinnuteqaatit allat 52

11.6 Ukiup naalernerani aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaatinik nassiussisarneq 53

12. Missingersuusiornermut inatsimmi tamanna pillugu aalajangersakkanut sanilliullugu Naalakkersuisut aningaasanut inatsimmi ilassutitullu aningaasaliissutinut inatsimmi aningaasaliissutinik aqutsinerat 53

13. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutai 54

14. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata aningaasaliissutinut allannguutissatut siunnersuutai 56

15. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit inassuteqaatit 57

Ilanngussanut takussutissiaq. 57

1. Aallaqqaasiut

Inatsisartut 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut Aningaasanut Naalakkersuisumit Inatsisartut 2004-mi upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqarpoq. Inatsisissatut siunnersuut ulloq 30. april 2004-mi siullermeerneqarpoq, tamatumalu ki-ngorna Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarluni.

Naalakkersuisunut ilaasortap 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuutip saqqummiunneqarneranut atatillugu ima oqarnera Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa: Naalakkersuisut taassuma iluani 2004-mi aallarniiniarput, qaammatit pingasukkaarlugillu nittartagakkut nanoq.gl-kut ilassutitut aningaasaliissutit akuersissutigineqarnikut saqqummiuttarnerisigut .

Taama oqariartuuteqarneq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit eqqumiiginartinneqarpoq, Aningaasaqarnermummi Ataatsimiititaliap ukiup aappaata qeqqata missaani aningaasaliissuteqarnissamik suliassani aalajangiussani tamaasa nanoq.gl.-ikkut saqqummiuttarsimammagit.

2003-mi 2004-milu aalajangiinerit tamarmik nanoq.gl-imi uku ataanniipput: Kalaallit Nunaanni Inatsisartut/ataatsimiititaliat/Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq/Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangiineri ¿ 2003 imaluunniit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangiineri - 2004. Nittartagaq ugguuna aamma iserfigineqarsinnaavoq: www.nanoq.gl/Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq.

Aalajangiinerit suliap normuata aammalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq aalajangiiffiata kiisalu sammineqartup, ass. 03-10.3-030630-Paamiuni innarluutilinnut inersimasunut paaqqinniffiup, ataani ilanngunneqartarput. Assersuummi matumani pineqartumi aalajangiinernik allanik marlunnik peqarpoq, tassalu 03-10.1-030508-¿.. aamma 03.10.2-030525-¿¿.

Naalakkersuisunut nassiunneqarneri ilutigalugit aalajangiussami saqqumisunngortinneqarnissaat Aningaasaqanermut Ataatsimiititaliap anguniartarpaa. Isumaliutissiissummut matumun-nga Ilanngussaq D-tut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2003-mi aalajangiinerinut takussutissiaq ilanngunneqarpoq.

Ilassutitut aningaasaliissutit pillugit paasissutissiisarnermut tunngatillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit maanna periuserineqartup saniatigut Naalakkersuisoq pitsanngorsaatissanik allanik siunnersuutissaqarpat, tamanna pillugu tusagaqarnissaq ataatsimiititaliamit assut kissaatigineqarpoq.

2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliaraa, matumuunalu Inatsisartut siunnersuummik aappassaaneerinissaannut isumaliutissiissumminik saqqummiussilluni. Inatsisissatut siunnersuut Inatsisartunit, affaat sinnerlugit nutaajusunik ilaasortaqartunit, taamaalillutillu missingersuusiornermut inatsisip ulloq 29. oktober 1999-imi akuersissutigineqarnerani qanimut peqataasimanngitsunit suliarineqassammat missingersuusiornermut inatsimmi aalajangersakkat pingaarnerit isumaliutissiissutip immikkoortuini siullerni issuaaviginissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap toqqarpaa.

Naalakkersuisut qinnuteqaataasa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit sularineqarnerisa annertuumik issuaaviginerinik isumaliutissiissut imaqartissallugu Aningaasaqarnermut Ataatsimititaliap toqqarsimavaa. Ilassutitut aningaasaliissutissat, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaasertaliussalluunniit innersuussutigalugit Naalakkersuisunit akuersissutigineqartut, 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummi paasissutissiissutigineqaannarput. Tunngaviusumik isigalugu missingersuutinut ilanngussat aningaasaliinermi tunngavigineqartunik imaqartussaapput, naallu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq annertuumik sulissutiginnissimagaluartoq taakku pisut ilaanni suli annikippallaamik paasissutissiiffiupput.

Manna tikillugu sulinermini misilittakkani tunngavigalugit Naalakkersuisut qinnuteqaatannik pilertornerusumik sularinnittarnissaq anguniarlugu maannamiit annertunerusumik Naalakkersuisunut ilaasortat isumasioqatigiilluni ataatsimiinnissamut aggersarneqartarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilungersuutigilersaarpaa.

Naalakkersuisut qinnuteqaataannut ataasiakkaanut 2003-mi aningaasanut inatsimmut sanilliullugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqartunut takussutissiat ilanngussaq A-tut aamma B-tut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ilanngunneqarput. Ilanngussap siulliup imarai qinnuteqaatit akuersissutigineqartut aammalu oqaaseqaatit piumasaqaatillu pingaarnerit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit saqqummiunneqartut. Ilanngussap aappaa qinnuteqaatit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarsinnaasimanngitsut pillugit paasissutissanik imaqarpoq.

Pisuni ataasiakkaani qinnuteqaatit immikkut pingaaruteqartutut tunngaviusutullu isigineqarsimatillugit, taakku isumaliutissiissummi immikkoortoq 11-imi taaneqartarput.

Naalakkersuisut qinnuteqaataannik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliarinninnera pillugu taamatut sukumiisumik issuaanikkut isumaliutissiissut una Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap sulinera pillugu ukiumoortumik nalunaarutitut ilaatigut isigineqarsinnaavoq.

2. Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 8, 29. oktober 1999-meersoq ¿ missingersuusiornermut inatsit

Inatsisartut 1999-imi ukiakkut ataatsimiinnerminni missingersuusiornermut inatsit akuersissutigaat. 2000-imi upernaakkut ataatsimiinnermi inatsimmi § 10 allanngortinneqarpoq, taamaalillunilu maanna aalajangersarneqarsimalerpoq Inatsisartut aningaasanut inatsisaat ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata siuliani ulloq 15. november nallertinnagu akuersissutigineqartassasoq.

Namminersornerullutik Oqartussat aningaasatigut aqutsinerata nutaaliaasumik ingerlanneqalernera missingersuusiornermut inatsiseqalernikkut nanginneqarpoq. Missingersuusiornermut inatsisikkut missingersuusiornermi tunngaviit pioreersut aalajangersakkatigut maleruagassiuunneqarput erseqqissarneqarlutillu, taakkununngalu ilaavoq Inatsisartut ukiumi aningaasanut inatsisip atuuffiani aningaasaqarnikkut tulleriiaarinerata aningaasanut inatsimmi ataatsimoortumik ingerlanneqartariaqarneranik tunngavik.

- Aningaasaqarnerup naalakkersuinikkut tamakkiisumik eqqumaffigineqarsinnaaneranik, aamma

- tamakkiisumik tamanut sammititamik tulleriiaarisarnissap qulakkeerneqarnissaanik

anguniagaqarneq aallaavigalugu taama tunngaveqarneq qitiusumik inissisimavoq.

Tamatuma malitsigisaanik ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit maanna tassaalerpoq kingusinnerusukkut aningaasaliissutinut inatsit, ukioq aningaasanut inatsisip atuuffia naareeraangat akuersissutigineqartartoq. Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi Inatsisartut aamma Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata siusinnerusukkut aalajangigaat aalajangersakkatigut maleruagassiuunneqartarput.

Missingersuusiornermut inatsit ulloq 1. januar 2001 atortuulerpoq, taamaattorli aalajangersakkat ilaat, soorlu sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfiup pilersinneqarneranut tunngasoq aamma ilassutitut aningaasaliissuteqartarnerit pillugit aalajangersakkat, ulloq 1. januar 2000 atortuulerput.

Tamanna tunngavigalugu ukiup ataatsip matuma siorna UPA 2003-mi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarsimavoq 2002-mi aningaasanut inatsisissap aappassaaneerneqarneranut ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani inatsisitigut tunngaviit il.il. nassuiarneqarnerat immikkut annertuumik sammineqassasoq.

Missingersuusiornermut inatsimmi aalajangersakkat qitiusut ilaasa ilanngunneqarnissaat suli pisariaqartinneqartutut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit isigineqarpoq, ukiorli kingullermut sanilliullugu immikkoortoq naannerulersinneqarsimalluni. Aningaasaliissutit, aningaasaliissutinik allannguinerit aningaasaleeriaatsillu assigiinngitsut pillugit missingersuusiornermut inatsimmi aalajangersakkanik Inatsisartut eqqumaffiginninnissaat, minnerunngitsumillu aningaasaliissutit Inatsisartut aalajangigaasa ataqqineqarnissaat suli pingaaruteqarpoq.

2.1 Aningaasaleeriaatsit

Missingersuusiornermut inatsisip imarai aningaasaleeriaatsit assigiinngitsut aalajangersakkatigut maleruagassiuunneqarlutillu erseqqissarneqarnerat aamma aningaasaliissutit atorneqarnissaannut maleruagassat kiisalu aningaasaliissutit nutaat allanngukkallu assigiinngitsut aalajangersakkatigut maleruagassiuunneqarnerat. Aningaasaleeriaatsit makkuupput:

C ingerlatsinermut aningaasaliissutit

C tapiissutitut aningaasaliissutit

C aningaasaliissutit inatsisitigut pisussaaffigisat

C sanaartornermut aningaasaliissutit, aamma

C isertitassatut aningaasaliissutit.

Missingersuusiornermut inatsisip nassataraa sanaartornermut tunngasuni sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmik, missingersuusiornermik tunngaveqartumik pilersitsisoqarnera, tamatumalu kingunerisaanik pissutsit teknikimut tunngassuteqartut aningaasaqarnikkut sunniutaat, soorlu sanaartornerit ingerlanneqarnerisa sukkassusaasa allanngorneri aamma sanaartukkanut aningaasaliissuteqaqqinnissat pillugit apeqqutit, aningaasaliisutinut inatsisini ilanngunneqartartussaajunnaarput.

Naak taama aalajangersagaqaraluartoq taama allannguinissaq Naalakkersuisut 2003-mi qinnuteqaatigaat (suliaq nr. 03-30); Annertunerusumik paasissutissinneqarnissaq siunertaralugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliaq kinguartippaa, Naalakkersuisulli suliaq nassiuteqqinngilaat.

2.2 Anigaasaliissuteqartarnermi tunngaviit

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup 2002-mi missingersuusiornermi malittarisassiaani takuneqarsinnaavoq aningaasanut inatsimmi Aningaasaliinermi tunngavigineqartut ataanni aningaasaliinermi tunngavigineqartut erseqqinnerusumik paasissutissiissutigineqartassasut, ilaatigut:

C Aningaasaliissutit kingusinnerusukkut atugassanngortinneqarnissaat siunertaralugu, aamma

C naatsorsuutinik inaarsaanermut atatillugu aningaasaliinermi tunngavigineqartut qanoq eqquutsinneqartigisimanerannik nalilersuisinnaanissap periarfissaqarnissaa siunertaralugu.

Aningaasaliinissamik pisariaqartitsineq, ingerlatat naammassisaqarsinnaassuserlu nalilersorsinnaajumallugit kisitsisit pingaarnerit ingerlatallu pillugit paasissutissat allat ukiunut arfinilinnut nalinginnaasumik atuuttussat, missingersuutinut ilanngussani aningaasaqarnermut tunngasut pillugit paasissutissiissutinut naapertuuttut, ilanngunneqartarput.

3. Aningaasaliissutit pillugit missingersuusiornermut inatsimmi aalajangersakkat

Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 8-mi ulloq 29. oktober 1999-imeersumi ' 1, imm. 3-mi aalajangersarneqarpoq Aningaasaliissuteqarnissamik sioqqutsisumik akuersissuteqartoqareertinnagu aningaasartuuteqarnanilu aningaasanik atuisoqarsinnaanngitsoq.

' 3-mi aalajangersarneqarpoq Aningaasaliissuteqarneq Naalakkersuisunut ilaasortap aalajangersakkat erseqqinnerusut malillugit aningaasanik atuinissaanut piginnaatitsissutaasoq. Naalakkersuisunut ilaasortaq sukkulluunniit Naalakkersuisunut ilaasortaasoq Naalakkersuisoqarfimmut pineqartumut aningaasaliissutinut akisussaavoq.

4. Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit

4.1 Aningaasaliissutit iliuutsillu oqaasertaliussatigut aalajangersakkanik tunngavillit

Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 8-mi ulloq 29. oktober 1999-imeersumi ' 25 - ' 29-mi aningaasaliissutit nutaat allanngortitalluunniit pillugit aalajangersakkat malittarisassiuunneqarput, taamaalillutillu Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi aalajangersakkat tunngaviusut taakkunani malittarisassiuunneqarput. Missingersuusiortarnermut inatsimmi ' 25, imm. 1-imi aalajangersarneqarpoq ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani nutaanik aningaasaliissuteqarnissamut oqaasertaliussaqarnissamullu imaluunniit aningaasaliissutinik oqaasertaliussanilluunniit allanngortitsinissamut piumasaqaataasoq Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat Inatsisartut sinnerlugit akuersissuteqaqqaarsimassasoq.

Aalajangersakkut tassuuna ilaatigut erseqqissarneqarpoq aningaasartuutit aningaasanut inatsimmi tunngavissaatitaasunit allaasut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq sioqqutsisumik akuersissuteqareersimatinnagu aningaasartuutigeqqusaanngitsut.

' 26-mi aalajangersarneqarpoq ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani nutaamik aningaasaliissutigineqartut oqaasertaliunneqartullu imaluunniit aningaasaliissutit oqaasertaliussallu allanngortinneqartut aningaasaliissutigineqarnermik kingorna ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmut ilanngunneqartassasut.

Aammattaaq iliuutsit oqaasertaliussamik aalajangersakkatigut tunngavillit ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmut ilanngunneqartartussaapput.

4.2 Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummik saqqummiussineq

Aalajangersarneqarpoq Naalakkersuisut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuut kingusinnerpaamik ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata kingorna Inatsisartut ileqquusumik ataatsimiinnissaannut siullermut Inatsisartunut saqqummiuttassagaat. Taamaalilluni pineqartoq tassaavoq kingusinnerusukkut aningaasaliissutinut inatsit, Inatsisartut aamma Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata siusinnerusukkut aalajangigaanik aalajangersakkatigut tunngavissiisoq.

Kingusinnerusukkut aningaasaliissutinut inatsisip pineqarnerata kingunerisaanik 2003-mi a-ningaasanut inatsit aamma 2003-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit katillutik aningaasaliissutit oqaasertaliussallu 2003-mi atuuttut suunerinik takussutissiisussaapput. Taamaalillutik aningaasaliissutit 2003-mi aningaasanut inatsimmi aamma 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi ilaatinneqartut, taakkununngalu ilanngullugit sanaartugassanut tunngasuni suliassanut aningaasaliissutit, Landskarsip 2003-imi naatsorsuutaanut aamma 2003-imi Sanaartukkat pillugit nassuiaammut tunngaviupput.

4.3 Sulianik Inatsisartuni suliassanngorlugit innersuussisarnerit

Sulianik Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata arlaannik pissuteqarluni isummerfigisinnaanngisaanik isummerfigiumanngisaanilluunniit peqarsinnaasarpoq, soorlu suliaq tunngaviulluinnartumik aallaaveqarpat imaluunniit aningaasartai annertuppata imaluunniit Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata Inatsisartut suliaq pillugu isumaat nalornissutigippagu. Taamaammat immikkut ittunik pissutissaqartillugu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata suliamik Inatsisartunut suliassanngortitsilluni innersuussisinnaaneranut periarfissaqarpoq. 2003-mi sulianik Inatsisartunut innersuussisoqanngilaq; tamannali 2001-imi 2002-milu pivoq.

4.4 Aningaasaliissutit inatsisitigut pisussaaffigisat isertitassatullu aningaasaliissutit

Aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartoq inatsisitigut pisussaaffigisaq ukiup ingerlanerani siunertamut tassunga aningaasartuutaajumaartutut naatsorsuutigisanik sapinngisamik pitsaanerpaamik missingiinermut takussutissaasarpoq. Aningaasartuuteqarnissat immikkut inatsisiliani aalajangersarneqartarput, soorlu pensionisiarititassatut aningaasartuutissanut, aningaasanut inatsimmi aningaasaliissuteqarnersoq aningaasaliissuteqannginnersorluunniit apeqqutaatinnagu pensionisiaqartinneqarsinnaasunut tamanut aalajangersimasunik aningaasartaqarlutik tunniunneqartartussanut, tunngatillugu taamaattoq

Taamaalillutik aningaasaliissutinut inatsisitigut pisussaaffigisanut tunngatillugu aningaasartuuteqarnerussutit aningaasartuutikinnerussutilluunniit ingerlaannarlutik aningaasartuutigineqarsinnaapput ilassutitullu aningaasaliissuteqaataanissaat piumasaqaataanani. Aningaasaliissutinut naleqqiullugu allannguutit ukiumi aningaasanut inatsisip atuuffiani naatsorsuutini taamaallaat takuneqarsinnaapput.

Taamaallaat aningaasaliissutinut inatsisitigut pisussaaffigisanut naleqqiullugu aningaasartuuteqarnerussutit aningaasartuutikinnerussutilluunniit ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmut ilanngunneqartassapput aningaasartuuteqarnerussutaasoq aningaasartuutikinnerussutaasorluunniit inatsisilianik nutaanik allanngukkanilluunniit tunngaveqaraangat aningaasaliissutigineqartorlu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuersissutigineqarsimagaangat.

Aningaasanut inatsisimmi isertitassat aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip suliari-neqarnerata nalaani missingerneqartut aningaasanut inatsimmi aningaasartuutissanut killigititassanik tulleriinnilersuinermut aalajangiisoqataalluinnartarput.

Taamaalilluni Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaannik ukiumoortumik ataatsimut tulleriinnilersuinerup malitsigisarpaa ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlane-rani isertitatut aningaasaliissutit nalinginnaasumik allannguuteqassanngitsut. Allannguuteqartoqarsimassappat taakku aningaasartuutit inatsisitigut pisussaaffigisat assigalugit Landskarsip naatsorsuutaanut ilanngunneqartartussaapput.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap erseqqissarusuppaa tamanna ima paasineqassasoq:

C Naalakkersuisut isertitatut aningaasaliissutit aningaasanut inatsimmi isertitassatut missingersuusiukkanut naleqqiullutik allanngorarneri malinnaaffigisassagaat,

C Naalakkersuisut aningaasaliissutit inatsisitigut pisussaaffigisat aningaasanut inatsimmi tunngavissaatinneqartunut naleqqiullutik allanngorarneri malinnaaffigisassagaat,

C aningaasaliissutit taakku allanngorarnissaat naatsorsuutigineqarpat aningaasaliissutit taakku allannguuteqartinneqarnissaat ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata nalaani qinnuteqaatigineqassanngitsoq, kisiannili Naalakkersuisut taamaattoqarnera soorunami eqqumaffigisassagaat aammalu tamanna qissimigaarlugu ataatsimoortumik a-ningaasatigut aqutsinertik aaqqissuuttassagaat,

C taamaallaat aningaasaliissutit taakku inatsisitigut allannguutinik aalajangersimasunik tunngaveqaraangata aningaasaliissutit taakku ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmut ilanngussat aqqutigalugit aalajangersakkatigut allanngortinneqarnissaat qinnuteqaatigineqartartussaavoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq inatsimmik akuersissuteqarnermut atatillugu taamaaliortoqarsinnaasoq, aatsaalli tamanna aalajangiinermi erseqqilluinnartumik takuneqarsinnaappat. Taamaanngippat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap naatsorsuutigaa tamanna pillugu qinnuteqaammik aalajangersimasumik Naalakkersuisunit tigusaqassalluni.

4.5 Aningaasaleeriaatsit allannguuteqartinneqarnerminni Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqartut

Immikkoortup 4.4-p malitsigisaanik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aningaasaleeriaatsit uku allanngortinneqarnissaat nalinginnaasumik suliarisarpaa:

C Ingerlatsinermut aningaasaliissutit,

C tapiissutitut aningaasaliissutit, aamma

C sanaartornermut aningaasaliissutit.

4.6 Aningaasaliissutinik allannguinissamik qinnuteqaateqarnissamut piumasaqaatit

Missingersuusiornermut inatsimmi ' 28, imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq nutaanik aningaasaliissuteqartoqarnissaanik aningaasaliissutinilluunniit allanngortitsisoqarnissaanik qinnuteqaatit taamaallaat tassaassasut

C pingaarutillit, aamma

C aningaasanut inatsisissap suliarinerani sillimaffigereerneqarsinnaasimanngitsunut tunngasut.

Aalajangersagaq ima paasineqassaaq aningaasaliissuteqartoqarnissaanik tassanngaannartumik pisariaqartitsisoqalersimassasoq, tamannalu peqatigitillugu arlaatigut pingaaruteqartuussasoq. Aningaasaliissuteqartoqarnissaanik pisariaqartitsinerit aningaasanut inatsisissap suliarineqarnerani puiguisimanernik taamaaqataannilluunniit tunngaveqartut imaluunniit nutaanik aningaasaliissuteqartoqarnissaanik kissaateqarnerit ukiup tulliani aningaasanut inatsisissamut utaqqinneqarsinnaasut maleruagassatut pingaarnertut ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut qinnuteqaateqarnissamut pisinnaatitsiffiunngillat.

' 28, imm. 3-mi aalajangersarneqarpoq nutaanik aningaasaliissuteqartoqarnissaanik aningaasaliissutinilluunniit allanngortitsisoqarnissaanik qinnuteqaatit taamaallaat aningaasaqarnikkut iliuusissanut ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani aningaasartuuteqarnikkut sunniuteqartussanut tunngasuussasut. Taamaalilluni Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani kinguneqaataasussat kisiisa isummerfigisinnaavai, ukiunilu tullerni kinguneqaataajunnartut aningaasanut inatsisissami tullermi ilanngunneqartussaapput.

Kiisalu ' 28, imm. 4-mi aalajangersarneqarpoq nutaanik aningaasaliissuteqartoqarnissaanik aningaasaliissutinilluunniit allanngortitsisoqarnissaanik qinnuteqaatit paasissutissanik attuumassuteqartunik tamanik imaqartassasut, taakkununngalu ilaassallutik qinnuteqaatip aningaasaqarnikkut toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit kingunerisassai pillugit paasissutissat tamakkiisut.

Ulluinnarni periusiusartut naapertorlugit Aningaasanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisut sinnerlugit aningaasaliissutit allanngortinneqarnissaannik qinnuteqaammik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut nassiussisarpoq; pappialat atortussat nassiunneqartut kontonut pingaarnernut, aningaasaliissutinik allanngortitsiffiginiarlugit qinnuteqaatigineqartunut, missingersuutinut ilanngussanik imaqartussaapput.

Pisuni arlalinni missingersuutinut ilanngussat nassiunneqartut naatsuarakasiusarsimapput, suliarlu pillugu naammattumik paasisaqarnissaq ajornarsisittarsimallugu. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap pappialat Naalakkersuisut namminneq najoqqutaasa Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiat nuutinneri tigugajuttarmagit missingersuutinut ilanngussap ilusiligaanera ataatsimiititaliap suliamik suliarinninneranut aalajangiisuusumik pingaaruteqarneq ajorpoq.

Missingersuutinulli ilanngussat allagaatini kisiartaallutik aningaasaliissutinik allannguinermut tunuliaqutaasumut nassuiaatitut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi ilanngunneqartarmata Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap missingersuutinut ilanngussat kisimiillutik atuarneqarsinnaanngorlutik ilusilerneqartarnissaat annertuumik pingaartippaa. Missingersuutinut ilanngussat Inatsisartuni ilaasortanit kikkunnillu tamanit Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissianik tapertaqartinneqaratik kingusinnerusukkut atuarneqarsinnaasariaqarput!

Taamaammat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2002-mi missingersuusiornermi malittarisassami (immikkoortumi 9.7-imi) missingersuutinut ilanngussani paasissutissiissutissatut piumasaqaatit pillugit oqaatigineqartut matumuuna issuassavai:

Paasissutissat makku missingersuutinut ilanngussami ilaatinneqartussaapput:

C Aningaasaliissutit sorliuneri,

C aningaasaliissutit allannguutissaattut qinnuteqaatigineqartoq kr.-inngorlugu (1.000 kr.-ikkaartunut akunnaallillugu),

C allannguutissatut qinnuteqaatigineqartup kingorna ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani aningaasaliissutit amerlassuseriligassaat pillugit paasissutissiissutit,

C allannguutissatut qinnuteqaatigineqartup nassuiarnera tunngavilersuutitaalu,

C sulisoqarnermut tunngasut allannguuteqarnissaat naatsorsuutigineqarpat tamanna paasissutissiissutigineqassaaq,

C ukiunut missingersuusiorfinnut kinguneqassappat tamanna paasissutissiissutigineqassaaq,

C ingerlatsinermut sanaartukkanullu aningaasatigut toqqaannartumik aamma/imaluunniit toqqaannanngitsumik kinguneqassappat tamanna paasissutissiissutigineqassaaq.

Allannguutissatut qinnuteqaatigineqartup nassuiarnerata tunngavilersuutitaatalu suliap nalilersuiffiginissaanut naammattumik sukumiissuseqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit immikkut pingaartinneqarpoq. Erseqqissarneqassaaq allannguutip aningaasanut inatsimmi tunngavissaatitaasunut naleqqiullugu qanoq ittuunera pingaarnerpaatinneqassasoq.

4.7 Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisip imarisai

Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisip imarisarpaa inatsisip ileqqussat naapertorlugit oqaasertaa, nalinginnaasumik marlunnik paragrafeqartartoq, tassalu aningaasanut inatsimmi

C aningaasaliissutit allannguutaat, aamma

C aningaasanut inatsimmi oqaasertaliussat allannguutaat.

Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmiittarpoq Aningaasaliissutinut takussutissiaq, ilanngussaq 1, kontonut pingaarnernut allannguuteqartunut tunngatillugu aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutinik, ilassutitut aningaasaliissutinik aamma aningaasaliissutinik tamarmiusunik takussutissiisoq. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaatigineqassaaq kisitsisit katinneri, ilanngussami 1-imi takussutissiarineqartut, taamaalillutik taamaallaat kontonut allannguuteqartunut tunngassuteqartartut.

Taakku saniatigut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisip imarai inatsisip oqaasertaanut nassuiaatit. Nassuiaatit imaraat

C missingersuutinut ilanngussat, ilassutitut aningaasaliissutinut ataasiakkaanut tunngatillugu missingersuusiornermi tunngavilersuutinik imallit, kiisalu

C oqaasertaliussanut nassuiaatit.

Taakku saniatigut ilassutitut aningaasaliissutit aningaasaleeriaatsinut agguataarnerinut takussutissiaq Naalakkersuisut 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuutaanni ilanngunneqarsimavoq.

5. 2003-mi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut qinnuteqaatit

Nutaatut aningaasaliissuteqarnissamik aningaasaliissutinilluunniit allanngortitsinissamik, oqaasertaliussassatut siunnersuutitut kiisalu immikkut ittumik atugassiissuteqarnissamik Naalakkersuisut qinnuteqaatitut saqqummiussaat 57-it Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit 2003-mi suliari-neqarput (2001-imi 2002-milu qinnuteqaatit 66-it aamma 48-it Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqarput).

Sulianut 2003-mut tunngassuteqartunut, Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuersissutigineqartunut, tamanut missingersuutinut ilanngussat tamakkerlugit 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummi ilanngunneqarsimasut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap paasivaa. Suliat 2003-mut tunngassuteqartut 45-t 2004-mullu tunngassuteqartoq ataaseq akuersissutigineqarsimapput; suliaq kingullertut taaneqartoq, 03-52, 2004-mi aningaasanut inatsimmi oqaasertaliussaq naapertorlugu iliuuseqarnermut tunngasuusoq, 2002-mi missingersuusiornermi malittarisassami immikkoortoq 9.7-mi aalajangersakkat naapertorlugit 2004-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi ilanngunneqassasoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq. 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmut nalinginnaasumik nassuiaatini, tamatuma pisariaqannginnera Naalakkersuisut oqaatigaat! Oqaatigineqareersutut kontomut pineqartumut missingersuutinut ilanngussamik 2004-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi ilanngussisoqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maanna naatsorsuutigaa.

2003-mut tunngasumik sulianit akuersissutigineqartunit 45-nit suliat arfinillit 2003-mut aningaasanut inatsisaagallartumut attuumassuteqarput, akuersissutiginninnerillu taakku 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi ilanngunneqarsimanngillat, taakkumi 2003-mi aningaasanut inatsimmut ilanngunneqarsimammata, soorlu tamanna ulloq 10. april 2003-mi aalajangiunneqartoq.

Tamatuma kingunerisaanik qinnuteqaatit akuersissutigineqartut 39-it 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi ilanngunneqarsimapput imalu agguataarsimallutik; suliat 38-it ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi § 1 naapertorlugu aningaaliissutinik allannguinermut tunngasut suliallu marluk ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi § 2 naapertorlugu oqaasertaliussanik allannguinermut tunngasut.

Qinnuteqaatit sinneri 11-it akuersissutigineqanngitsut naatsumik ima nassuiarneqarsinnaapput; aammattaaq ilanngussaq B innersuussutigineqarpoq:

Qinnuteqaatit arfinillit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuerineqarsinnaasimanngillat (suliap nr.: 17, 31, 32, 46, 47 aamma 48)

Qinnuteqaatit marluk tunuartinneqarput (suliap nr.: 21 aamma 37)

Qinnuteqaat ataaseq atorunnaarpoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq aalajangiinissamut oqartussaassuseqanngimmat (suliap nr.:13)

Annertunerusumik paasissutissiissuteqarnissaq siunertaralugu suliaq ataaseq kinguartinneqarpoq nassiunneqaqqiganilu (suliap nr. 30)

Qinnuteqaat ataaseq atorunnaarpoq, tassa qinnuteqaatit kalaallisut danskisullu nassiunneqartut assigiinngimmata (suliap nr. 55).

Tamatuma saniatigut paasissutissiissutigineqarsinnavoq Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisup 20.1.2004-mi allagaqarluni qinnuteqaat, ukiumut aningaasanut inatsisip atuuffianut 2003-mut tunngasuuteqartoq nassiummagu. Ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata 2003-p qaangiutereerneratigut qinnuteqaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit tiguneqarmat suliaq suliarissallugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq piginnaatitaaffeqanngilaq/oqartussaaffeqanngilaq, taamaattumillu taanna Naalakkersuisunut uterteqqinneqarluni (suliaq nr. 04-02).

Qinnuteqaatit arlallit Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit ataasiaannaratik suliarineqarput. Tamatuma saniatigut Inatsisartut ataanni ataatsimiititalianut susassaqartunut suliamut tunngasumik naliliinermik pissarsiniartoqartariaqartarsimavoq.

Misilittakkat tamakku ¿ ataatsimiititaliami suliarinninnermut kinguarsaataasut - tunngavigalugit aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaatit Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut saqqummiunneqartinnagit suliamut tunngasortaasa paasinarsisinneqareersimasarnissaannik qulakkeerinnittaqqullugit Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattorneqassapput.

Ilanngussaq A-tut ilanngunneqartumi qinnuteqaatit aalajangersimasut suliarineqarnerannut atatillugu oqaaseqaatit piumasaqaatillu pingaarutillit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit saqqummiunneqartut allaaserineqarput. Ilanngussaq B-mi Qinnuteqaatinut akuersissutigineqanngitsunut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai issuaavigineqarput.

6. 2003-mi aningaasanut inatsit aamma 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit ¿ kisitsisit pingaarnerit aningaasaleeriaatsinullu agguataarinerit

6.1 Kisitsisit pingaarnerit aningaasanngorlugit

2003-mi aningaasanut inatsimmi aamma 2003-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummi kisitsisit pingaarnerit aningaasanngorlugit Takussutissiaq 1-imi matuma tullianiittumi takussutissiarineqarput

Takussutissiaq 1

1000 kr.	AI 2003	IAI 2003	AI 2003+ IAI 2003
Aningaasartuutit katillugit	5.429.014	40.711	5.469.725
Isertitat katillugit	-5.458.419	-40.711	-5.499.130
IST-mi angusat (- sinneqartoorutinut ta-kussutissaavoq)	-29.405	0	-29.405
Aningaasaleeriaatsit
Ingerlatsinermut aningaasaliissutit	2.209.063	15.446	2.224.509
Tapiissutitut aningaasaliissutit	1.695.238	-17.546	1.677.692
Sanaartugassanut aningaasaliissutit	751.800	42.811	794.611
Aningaasaliissutit inatsisitigut pisussaaffigisat	772.913	0	772.913
Isertitassatut aningaasaliissutit	-5.458.419	-40.711	-5.499.130

Takussutissiami kisitsisit 2003-mi aningaasanut inatsimmit aamma Inatsisartut 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuummi Aningaasaliissutinut takussutissiamit, ilanngussaq 1-imit, pissarsiarineqarput (inatsisissatut siunnersuummut nalinginnaasumik nassuiaatit kingornani ilanngunneqartut).

Aningaasaqarnermulli Ataatsimiititaliamit paasineqarpoq Naalakkersuisut 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuutaanni qupperneq 25-imi kukkuneqartoq, tassani Isertitassatut aningaasaliissutit Sanaartugassanut aningaasaliissutit-nut illuatungaanullu allanngortinneqassapput.

Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata Landskarsip 2003-mi naatsorsuutaanik suliarinninnermini 2003-mi aningaasaliissutaarpiartut pillugit takussutissiaq siuliani allassimasoq aallaavigissagaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap naatsorsuutigaa.

6.2 Ilassutitut aningaasaliissutit (inatsisissatut siunnersuummi § 1) ¿ allannguutit oqartussaaffinnik assigiinngitsunit marlunnit akuersissutigineqartut

Inatsisissatut siunnersuummi ilaapput ilassutitut aningaasaliissutit ukuninnga akuersissutigineqartut:

- Naalakkersuisunit, oqaasertaliussanik innersuussunikkut

- Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit

Kontot pingaarnerit allannguutaat aalajangersimasut Aningaasaliissutinut takussutissiami, ilanngussaq 1-imi, takuneqarsinnaapput. Allannguutit ataasiakkaat missingersuutinut ilanngussartaqarput, taakkunanilu allannguutit erseqqinnerusumik nassuiarneqarput. Ilanngussaq 1-imi taamatullu missingersuutinut ilanngussani takuneqarsinnaavoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq aningaasaliissutinik allannguisoqarnissaanik qanga akuersisimanersoq, suliarlu taanna qanoq normoqarnersoq.

6.2.1 Naalakkersuisut oqaasertaliussamut innersuussillutik akuersissutigisaat

Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik aqqutigalugu nuussinerit amerlangaatsiartut akuersissutigisimavaat, takukkit aningaasaliissutinut inatsimmi oqaasertaliussat. Ataatsimut isigalugit ilanngaaseereerluni sunniutaat 0-uvoq. Ingerlatsinermut tunngatillugu nuussinernut amerlanertigut pissutaapput Naalakkersuisut ataasiakkaat oqartussaaffigisaasa allannguuteqarneri, sanaartugassanullu tunngatillugu oqaasertaliussatut ilanngunneqarsimasut innersuussutigineqartarsimapput, taamaalilluni Naalakkersuisut sanaartugassatut suliassanik suliarinnitsitsinissaat nuussinissanut killigititassatut aalajangersakkat iluini eqaallisarneqarsinnaanngorlugu.

Ingerlatsinermut sillimmatit ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit 568.000 kr.-inik qaffanneqarsimapput, taamatullu tapiissutitut aningaasaliissutit aamma 568.000 kr.-inik ikilineqarsimallutik.

Sanaartugassanut aningaasaliissutit 430.000 kr.-inik qaffanneqarsimapput, tamatumalu peqatigisaanik isertitassatut aningaasaliissutit 430.000 kr.-inik qaffanneqarsimallutit.

Naalakkersuisut aalajangiineranni tunngavissaatitaasut eqquutsinneqarsimanersut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap erseqqinnerusumik naliliiffigisimavaa. Iliuutsini marlunni taamaattoqarsimanngilaq; isumaliutissiissutip immikkoortuani 10-mi allassimasut innersuussutigineqarput.

6.2.2 Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuersissutigineqartut

Ingerlatsinermut aningaasaliissutit

Ingerlatsinermut aningaasaliissutinut tunngatillugu aningaasaliissutinut allannguutissat 14.878.000 kr.-it Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarsimapput.

Tapiissutitut aningaasaliissutit

Tapiissutitut aningaasaliissutinut tunngatillugu aningaasaliissutinut allannguutissat -16.978.000 kr.-it Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarsimapput.

Aningaasaliissutit inatsisitigut pisussaaffigisat

Aningaasaliissutinut inatsisitigut pisussaaffigisanut tunngatillugu aningaasaliissutinut allannguutissanik 2003-mi akuersissutiginnittoqarsimanngilaq, tamannalu missingersuusiornermut inatsimmi pingaarnertut tunngaviusunut naapertuuppoq.

Isertitassatut aningaasaliissutit

Isertitassatut aningaasaliissutinut tunngatillugu aningaasaliissutinut allannguutissat ¿ 40.281.000 kr.-it, tamarmik sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit nuussinernik pissuteqartut, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarsimapput. Tamatumali saniatigut isertitassatut aningaasaliissutinut tunngatillugu aningaasaliissutinut allannguutissanik allanik akuersissutiginnittoqarsimanngilaq, tamannalu missingersuusiornermut inatsimmi pingaarnertut tunngaviusunut naapertuuppoq. Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut piginnaatitsissuteqaratik isertitatut 430.000 kr.-inik aningaasaliissuteqarnissaq akuersissutigisimavaat.

Sanaartugassanut aningaasaliissutit

Ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit sanaartugassatut aningaasaliissutit 42.381.000 kr.-inik qaffanneqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap akuersissutigisimavaa, tamatumalu kingorna 2003-mi sanaartugassanut aningaasaliissutit katillutik 794.711.000 kr.-iusimapput. Tamatuma saniatigut sanaartugassanut 430.000 kr.-inik aningaasaliissuteqarnissaq Naalakkersuisut akuersissutigisimavaat.

Taamaalillunilu sanaartugassanut aningaasaliissutit 43 mio. kr.-ingajalluinnarnik qaffanneqarnerannut tunuliaqutaasoq tassaavoq sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi suliassat naammassinerisa/taamaatinneqarnerisa kingunerisaanik landskarsip 40 mio. kr.-erluinnarnik immerneqarsimanera.

7. Oqaasertaliussanik allanngortitsinerit (inatsisissatut siunnersuummi § 2)

Oqaasertaliussat marluk inatsisissatut siunnersuummi ilanngunneqarsimapput. Oqaasertaliussanulli nassuiaatini allassimanngilaq oqaasertaliussat ataasiakkaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit qanga akuersissutigineqarsimanerat. Tamatuma kingunerisaanik piffissaq akuersissuteqarfiusoq pillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap makku paasissutissiisutigisinnaavai:

Ukununnga oqaasertaliussaq

suliassaqarfik 10 - 99 Naalakkersuisut Ulloq 10.12.2003-mi akuersissutigineqartoq, suliap nr. 03-43

suliassaqarfik 70 - 99 Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoq

Ulloq 1.12.2003-mi akuersissutigineqartoq, suliap nr. 03-38

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ajuusaarutigalugu oqaatigisariaqarpaa ataatsimiititaliap 2002-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissap aappassaaneerneqarnissaanut isumaliutissiissutaani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutaa nr. 1 malissallugu Naalakkersuisut pissutissaqartissimanngikkaat; kaammattuut taanna ima oqaasertaqarpoq:

Naalakkersuisut 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummik suliaqarnerminni Oqaasertaliussanut nassuiaatini oqaasertaliussap Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit qanga akuersissutigineqarsimanera pillugu paasissutissat ilanngunneqarnissaasa qulakkeernissaannik kaammattorneqarput.

Paasissutissatut kissaatigineqartunik 2004-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi Naalakkersuisut ilanngussinissaannik kaammattuut taanna isumaliutissiissummi matumani immikkoortumi 13-imi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilannguteqqippaa.

8. Konto pingaarneq 20.11.50 ¿ Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasoq

2003-mut aningaasanut inatsit ingerlatsinermut sillimmatinik 25.898.000 kr.-inik ilaqartillugu akuersissutigineqarpoq. Ingerlatsinermut sillimmatit aallerfigineqarnissaat 2003-mi arfineq marloriarluni akuersissutigineqarsimavoq katillugillu 9.831.000 kr.-inik aallerfigineqarsimallutik, tamatumalu kingorna 31.12.2003-mi 16.067.000 kr.-it sinnerussimallutik.

Naallu sillimatinut kontot marluk allat

20.11.51 Isumaqatigiissutinut tunngasuni aningaasartuutinut sillimmatinut tunngasoq, aamma

20.11.57 Iliuusaagallartunut sillimmatinut tunngasoq

8.949.000 kr.-inik aamma 16.460.000 kr.-inik, katillugit 25.409.000 kr.-inik aallerfigineqarsimagaluartut, ukiuni siuliinut sanilliullugu, 2003-mi ukiup ingerlanerani taamaallaat killilimmik aningaasaliissuteqartoqarsimanera ilorraap tungaanut alloriarnertut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isigaa.

Taamaalilluni kontoni taakkunani sillimmatitut aningaasaliissutigineqartunit katillugit 35.240.000 kr.-it atugassiissutigineqarsimapput. Oqaatigineqassaarlu sillimmatitut aningaasaliissutigineqartut ilaat kingusinnerusukkut akuersissutigineqartumik atugassiissutiginninnissaq siunertarerpiarlugu siunertanut aalajangersimasunut pituttugaasimammata.

Sillimmasiissutitut aningaasaliissutinik amerlanerusunik pisariaqartitsisoqaleqqunagu piviusorsiortumik missingersuusiortarnissaq aammalu pitsaasumik missingersuutinut malitseqartitsisarnissap qulakkeerneqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aammaarluni Naalakkersuisunut kaammattuutigissavaa. Tassunga aamma ilannguneqassaaq aningaasanut inatsisip akuersissutigineqarnerani ataatsimoortumik tulleriinnilersuinermi sillimmatitut kontoni aningaasanik killilinnik aningaasaliissuteqarnissaq tunngavissaatinneqartariaqarmat. Aammattaaq kontomi pingaarnermi 20.11.50-imi, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasumi, taamaallaat aningaasanik sillimmatinik immikkoortitsisalernissaq Naalakkersuisut isumaliutigisariaqarpaat; matumani pineqanngillat sanaartornermut iluarsaanermullu tunngasut.

9. Sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasut

Takussutissiaq 1-imi takuneqarsinnaasutut 2003-mi aningaasanut inatsimmi sanaartugassanut aningaasaliissutit 751.800.000 kr.-iupput aammalu 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi 42.811.000 kr.-it allat aningaasaliissutigineqarlutik. 2003-mi sanaartugassanut aningaasaliissutit katillugit 794.611.000 kr.-iunissaat missingersuutigineqarpoq.

Landskarsip 2003-mi naatsorsuutai pillugit Naalakkersuisut 2003-mut nalunaarusiaanni 737 mio. kr.-it missingersuutinut kisitsisiliunneqarsimapput, allatulluunniit oqaatigalugu 58 mio. kr.-inik ikinnerusut. Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata kisitsisit taakku erseqqinnerusumik naliliiffigissagai naatsorsuutigineqartariaqarpoq.

Siusinnerusukkut paasissutissiissutigineqartut innersuussutigalugit ilassutigineqassaaq sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi suliassanut naammassineqartunut/taamaatinneqartunut tunngasut 42 mio. kr.-it missaanniittut Landskarsimi 2003-mi isertitatut nalunaarneqarsimammata.

Tamatuma saniatigut 2003-mi aningaasaliissutigineqartut sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut tamarmik nuunneqarsimanngillat, tamatumalu kingunerisaanik 2003-mi naatsorsuutini aningaasartuutitut ilanngunneqarsimanatik; tassunga tunngatillugu Landskarsip 2003-mi naatsorsuutai innersuussutigineqarput.

10. Naalakkersuisut nuussinerinut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

10.1 Ataatsimut isigalugu

Aallaqqaasiutigalugu isumaliutissiissummi immikkoortoq 6.2.1 innersuussutigineqarpoq. Aningaasanut inatsimmi oqaasertaliussat aammalu oqaasertaliussat marluk, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kingusinnerusukkut akuersissutigineqartut 2003-milu ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi ilanngunneqartut, naapertorlugit ingerlatsinermut kontot assigiinngitsut akornanni aammalu sanaartugassanut tunngasuni kontot/suliassat akornanni nuussinissanut Naalakkersuisut piginnaatinneqarput.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq oqaasertaliussat, atugassiissutiginninnissamik Naalakkersuisunut piginnaatitsissutaasut, innersuussutigalugit nuussinissamik akuersissutiginnittussaq missingersuusiornermi malittarisassaq naapertorlugu tassaasoq Aningaasanut Naalakkersuisoqarfik.

Nuussinissat akuersissutigineqarsimatillugit aningaasaliissutinik allanngortitsinerit pinerit tamaasa aningaasaliissutinut takussutissiap, ilanngussaq 1-imi, immikkoortortaani (kolonne) ilanngunneqartarput. Missingersuutinut ilanngussani, 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummi ilanngunneqarsimasuni, nuussinernut tunngavilersuutit aammalu Aningaasanut Naalakkersuisoqarfiup ulloq akuersissutiginniffia allassimapput. Kiisalu oqaasertaliussat, nuussinissamut tunngaviliisuusut, pillugit paasissutissat nalunaarneqarsimapput.

Missingersuutinut ilanngussat taakku Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap misissorpai, ataatsimullu isigalugu ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissami tullermi 2004-mi missingersuutinut ilanngussani paasissutissat annertunerusumik paasissutissiisuunissaat qulakkeerniaqqullugu Naalakkersuisunut kaammattuutigissallugu.

Nuussinernut pissutaasut, taamaalillunilu aningaasanut inatsimmi tunngavigineqartunut sanilliullugu allannguutinut paasissutissat, annertunerusumik sammineqartariaqarput.

Sanaartornermut tunngasuni oqaasertaliussanut killiliussatut aalajangersakkat naapertuuttuusorinarput, taamaaliornikkummi immikkoortumik aqutsineq eqaallisaavigineqarmat. Taamaattorli suliassaqarfimmut 80-89-imut oqaasertaliussamut 1-imut procentinngorlugu killigititassamik assersuutigalugu 15 %-imik ilanngussisoqassanersoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutersuutigilersaarpaa, soorlu oqaasertaliussamut nr. 2-mut taamaattoq. Pissutsit maannatut itsillugit ukiumi aningaasanut inatsisip atuuffiani nuussinissat Naalakkersuisunit akuersissutigineqarsinnaapput, taamaattorli aningaasartat 2 mio. kr.-it ataassimassallugit.

10.2 Oqaaseqaatit aalajangersimasunut tunngasut

Missingersuutinut ilanngussani amerlanerpaani allannguutissatut akuersissutigineqartut Sulisorisassatut naatsorsuutigisat-nut kinguneqaatissaat pillugit paasissutissat amigaataapput. Naalakkersuisut missingersuusiornermi malittarisassiaanni tamanna pillugu paasissutissiinissaq peqqussutigineqaraluarpoq!

Paasissutissat taakku ilanngunneqartariaqarput, taamaaliornikkut 2003-mi aningaasanut inatsimmi takussutissiat, paasissutissanik taakku assinginik imaqartut, nutarterneqarnissaat ajornarunnaassagaluarpoq, aammalu taamaaliornikkut 2003-mi naatsorsuutinut tunniussinermut atatillugu Sulisorisassatut naatsorsuutigisat sulisorisatigut atugaarpiartunut sanilliunneqarsinnaalissallutik.

2004-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi missingersuutinut ilanngussani paasissutissat taakku ilanngunneqarnissaat qulakkeeqqullugu Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattorneqarput.

Kontomit pingaarnermit 20.01.01-imit, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut tunngasumit, kontonut matuma kinguliani taaneqartunut aningaasaliissutinik 2.150.000 kr.-inik nuussinissaq Aningaasanut Naalakkersuisup ulloq 24.11.2003-mi akuersissutigisimagaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq:

10.01.01 Naalakkersuisut allattoqarfiat 1.100.000 kr. aamma

30.01.01 Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik 1.050.000 kr.

Nuussineq eqqortumik ingerlanneqarpoq, nuussinermi tamanna pillugu oqaasertaliussamut naapertuuppoq. Pineqartoq tassaavoq Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut aningaasaliissutinik 7,3 %-imik ikililerineq aammalu Allattoqarfiup Ilaqutariinnermullu Pisortaqarfiup missingersuutaannik 5,7 %-imik aamma 7,7 %-imik qaffaaneq.

10.3 Naalakkersuisut aalajangiineranni tunngavissaatitat eqqortinneqarsimanersut pillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap naliliinera

Naalakkersuisut aalajangiineranni tunngavissaatitat eqqortinneqarsimanersut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap erseqqinnerusumik naliliiffigaa oqaatigineqassaarlu, iliuutsit marluk eqqaassanngikkaanni, iliuutsini tamani taamaattoqarsimammat.

Pisuni taakkunani marlunni pineqartoq tassaavoq sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi atuinikinnerussutaasunik kontomut pingaarnermut 80.00.10-imut aamma 90.00.10-imut, Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit nuussinernut tunngasunut, isertitatut aningaasaliissutitut nuussinermik Naalakkersuisut akuersissutiginninnerat. Missingersuutinut ilanngussani 2003-mi aningaasanut inatsimmi suliassaqarfimmut 80 ¿ 99, nr. 1-imut oqaasertaliussat innersuussutigineqarput.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap paasinninnera malillugu aningaasanut inatsimmi oqaasertaliussatigut iliuutsinut ukiumut aningaasanut inatsisip atuuffianut tunngasunut taamaallaat piginnaatitsissuteqartoqarpoq. Pisuni taaneqartuni pineqartut tassaapput sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi suliassanut aningaasaliissutit 2003 sioqqullugu aningaasanut inatsisini sanaartugassatut suliassanut aningaasaliissutinut tunngassuteqartut!

Ulloq 30.6.2003-mi kontomi pingaarnermi 80.00.10-mi isertitatut 150.000 kr.-inik aningaasaliissuteqarnissaq Aningaasanut Naalakkersuisoqarfimmit akuersissutigineqarsimavoq aammalu ulloq 3.11.2003-mi kontomi pingaarnermi 90.00.10-mi isertitatut 280.000 kr.-inik aningaasaliissuteqarnissaq Aningaasanut Naalakkersuisoqarfimmit akuersissutigineqarsimalluni. Taamaalilluni katillugit 430.000 kr.-inik isertitaqarnissaq tunngavissaqanngitsumik akuersissutigineqarsimavoq.

Tamatuma peqatigisaanik isertitat taakku kontomut pingaarnermut 97.71.30-imut, Nunaqarfinni innaallagissamik imermillu pilersuinermik pilersitsinermut tunngasumut, 150.000 kr.-inik aningaasartalerlugit aamma kontomut pingaarnermut 97.71.32-imut, Nukissiorfinni iluarsaanermut tunngasumut, 280.000 kr.-inik aningaasartalerlugit atugassiissutigineqarnissaat Aningaasanut Naalakkersuisoqarfiup aalajangiussimavaa.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilassutigisinnaavaa suliani allani arfineq marlunni sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit aningaasanik 2003-mi aningaasanut inatsimmut, 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi isertitatut ilanngunerisigut, nuussinissaq Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut qinnuteqaatigisimagaat. Taamaalillunilu suliani taamaattuni Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata aalajangiinissamut oqartussaassutsimik tigumminnittuunera pisuni taakkunani qularutigineqarsimanngilaq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap naliliinera:

Kontomi pingaarnermi 97.71.30-imi aamma kontomi pingaarnermi 97.71.32-imi sanaartugassanut aningaasaliissutinik allannguinissamik Naalakkersuisut akuersissutiginninnerat 2003-mi aningaasanut inatsimmi oqaasertaliussani piginnaatitsissummut ilaasutut isigineqarsinnaavoq, naak aningaasalersuinissamik innersuussuteqartoqanngikkaluartoq.

Kontomut pingaarnermut 80.00.10-imut aamma 90.00.10-mut isertitatut aningaasaliissutit marluk 2003-mi aningaasanut inatsimmi oqaasertaliussani piginnaatitsissummut ilaasutut isigineqarsinnaanngitsut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq, taamaalillutillu taakku atortuusutut isigineqarsinnaanatik!

Tamatuma kingorna suliassat taakku Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit naliliiffigineqarput pissutsillu tunngavigalugit aningaasaliissutinik allannguinerit taakku akuersissutigineqarsinnaallutik, tamaattorli isertitatut aningaasaliissutit maanna ilusimittut iluseqartut 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummit, atorsinnaassuseqannginnertik pissutigalugu, peerneqartussatut inatsisissatut siunnersuutip Inatsisartunit aappassaaneerneqarnissaanut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit inassuteqaatigineqassallutik kiisalu isertitatut aningaasaliissutissatut siunnersuutit taakku assingi marluk Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarsimasut Inatsisartunit akuersissutigineqartussatut inassutigineqassallutik.

11. 2003-mi aningaasanut inatsimmut sanilliullugu allannguinissamik qinnuteqaatit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqartut pillugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

11.1 Ataatsimut isigalugu

Aallaqqaasiutigalugu isumaliutissiissummi immikkoortoq 5 innersuussutigineqassaaq, tassani suliat amerlassusaat, qinnuteqaatinik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliarinninnerata inerneri naapertorlugit agguataarlugit naatsorsorneqarput.

Tamatuma saniatigut uku innersuussutigineqarput

Ilanngussaq A, tassani qinnuteqaatit aalajangersimasut suliarineqarnerannut atatillugu oqaaseqaatit piumasaqaatillu pingaarutillit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit saqqummiunneqartut, allassimapput.

Ilannngussaq B-mi qinnuteqaatinut akuersissutigineqanngitsunut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaaseqaatit issuaavigineqarput.

Naalakkersuisut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaataat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit siusinnerusukkut aalajangersimasumik suliarineqarput. Allannguutissatut akuersissutigineqartut Aningaasaliissutinut takussutissiami, ilanngussaq 1-imi immikkoortut (kolonne) pingajuanni ilanngunneqarput. Aningaasaqarnermulli Ataatsimiititaliamit oqaatigineqassaaq missingersuutinut ilanngussat ilanngunneqartut taamaaliornikkut akuersissutigineqarnerat tamatumani pineqanngimmat.

Missingersuutinut ilanngussani paasissutissat amigarpallaarnerat pissutigalugu Naalakkersuisut qinnuteqaataannik suliarinninnini Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap pisuni arlalinni kinguartittarsimavaa. Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissianik assigisaannilluunniit atortoqarani atuarneqarsinnaaqqullugit missingersuutinut ilanngussat tamakkiisuunissaat Naalakkersuisunut eqqaasitsissutigissallugu ataatsimiititaliap pissutissaqarsoraa.

Missingersuutinut ilanngussat ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi ilanngunneqarpata aningaasaliissutinik allannguinermi siunertap kikkunnit tamanit paasineqarsinnaasuunissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap assorsuaq pingaartippaa. Isumaliutissiissummi immikkoortoq 4.6-mi allassimasut aamma innersuussutigineqarput.

2002-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit pillugu ukiup ataatsip matuma siorna isumaliutissiissummi kaammattuut taamaattoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap saqqummiuppaa, ajoraluartumilli paasillugu missingersuutinut ilanngussat amerlanersaat annikippallaamik suli paasissutissiisuusut. Naalakkersuisut missingersuusiornermi malittarisassiaanni allassimasut ulluinnarni malinneqartartuuppata missingersuutinut ilanngussat naammaginartuusimassagunaraluarput!

Atortussat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut nassiunneqartut pitsaassusaannik Naalakkersuisut qulakkeerinnittarpata pitsaaqutit ilagissagaluarpaat Naalakkersuisut qinnuteqaataasa pilertornerusumik paasinarsisinneqartarnissaat.

Kiisalu pingaaruteqartuunissamik aammalu qinnuteqaatigineqartup aningaasanut inatsisip suliarineqarnerani siumut naatsorsuutigineqareersinnaasimannginnissaanik missingersuusiornermut inatsimmi piumasaqaatit ataqqineqarnissaat tunngavissaatinneqarpoq.

11.2 Missingersuutinut ilanngussani kukkunerit amigaatilluunniit allat

Kontomut pingaarnermut 20.11.57-imut aamma 50.06.21-imut missingersuutinut ilanngussami suliap nr. 03-16-imit 03-40-mut allanngortinneqassaaq.

Kontomut pingaarnermut 30.13.22-imut missingersuutinut ilanngussami oqaasertaliunneqartut (suliap nr. 03-45) oqaatsit siulliit arfinillit eqqaassanngikaanni eqqunngitsumik takutitsisuupput, oqaasertaliunneqartutigummi aningaasaliissutit 1.500.000 kr.-inik ikilisinneqarsimanerarput. Akerlianilli aningaasaliissutit aningaasaliissutitut taaneqartunik qaffanneqarput!

Kontonut pingaarnernut 80.00.10-mut aamma 90.00.10-mut ilanngussamilu 1-imi taaguutit assigiinngillat, tassami

Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit nuussinerit atorneqarlunilu

Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit utertitsinerit atorneqarmata.

2002-mi missingersuusiornermi malittarisassami taaguut Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit nuussinerit atorneqarpoq.

Kontot taakku marluk atorneqartillugit pinerit tamaasa taaguummik ataatsimik atuisarnissamik Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattorneqarput.

Naalakkersuisut missingersuusiornermi malittarisassiaanni ilanngussaq 10-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummi sanaartugassanut tunngatillugu missingersuutinut ilanngussanut malittarisassiaqarpoq. Malittarisassiaq taanna, kontomut pingaarnermut 80.00.80-mut 500.000 kr.-inik aamma 1.000.000 kr.-inik aningaasaliissutitalimmut kiisalu kontonut pingaarnernut 83.30.13-imut aamma 87.71.36-imut tunngasut sisamat eqqaassanngikaanni, pinerit tamaasa malinneqartarsimavoq. Malittarisassiap taassuma akuerisaasup atorneqartarnissaanik Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattorneqassapput.

Kontomut pingaarnermut 83.30.13-imut missingersuutinut ilanngussaq suliap normua pillugu paasissutissamik amigaateqarpoq; normu tassaassaaq 03-19.

Kontomut pingaarnermut 89.72.15-imut aamma 89.72.19-imut missingersuutinut ilanngussat suliassamut aningaasaliissutinut kisitsisit nutaat pillugit paasissutissanik kukkusunik pingasunik imaqarput. Tamatuminnga siunissami peqqissaarussinerusarnissamik Naalakkersuisut kaammattorneqarput.

11.3 Atuarfinnut tunngasumik nutaamik sanaartornerit iluarsaanerillu pillugit oqaaseqaatit

Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummi kontomi pingaarnermi 84.40.10-imi aamma 94.40.10-mi, tassalu atuarfinnut tunngasumik sanaartornernut iluarsaassinernullu tunngasuni, 2003-mi aningaasaliissutaarpiarsimasut 44.770.000 kr.-iusut allassimavoq, taakkulu nutaamik sanaartornernut 24,2 mio. kr.-inik iluarsaanermullu 20,6 mio. kr.-inik agguataagaapput.

Siunissami aningaasanut inatsisaasarumaartuni immikkoortumut tamatumunnga aningaasanik amerlanerungaartunik immikkoortitsisarnissamik Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattorneqassapput.

11.4 Qinnuteqaatinut akuersissutigineqartunut oqaaseqaatit

2003-mi aningaasaliissutinut allannguutinut ataatsimiititaliamit akuersissutigineqartunut missingersuutinut ilanngussat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap misissorpai.

Aalajangiineq pillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut allakkiaanit tigulaakkat isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussaq A-mi issuaavigineqarput. Taamaattumillu taakku nalinginnaasumik innersuussutigineqarput. Immikkoortumili matumani 11.4-mi oqaaseqaatit tunngavissaatitallu immikkut pingaarutillit issuaavigineqassapput.

Paasissutissanik annertunerusunik qinnuteqartoqarsimatillugu/imaluunniit atortussanik annertunerusunik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut kingusinnerusukkut nassiussisoqartussaasimatillugu, tamanna pillugu oqaaseqaatinik ilanngussisoqarsimanngikkaangat, tamatuma naammaginartumik pisimaneranik tamanna ersersitsineruvoq. Matuma kingualianiittut amerlanerpaatigut tassaapput aalajangiinernit aalajangersimasunit issuaanerit. Atuaruminartuunissaat eqqarsaatigalugu taakku uingaartunngortinneqannginnissaat toqqarneqarsimavoq.

Suliamulli taasaqarfigineqartumut aallaqqaatitut naggasiutitulluunniit allatanik nutaanik ikkussinissaq toqqarneqarsimavoq; nutaatut allataanerat ersarissisinniarlugu taakku ataatigut titarnilerneqarsimapput.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap pingasoriarluni ataatsimiinnerni, tassalu 8.5.2003-mi, 25.5.2003-mi aamma 30.6.2003-mi suliaq matumani pineqartoq oqaluuseraa. Ulloq 30.6.2003-mi akuersissuteqarnermini Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq aalajangersimasunik piumasaqaateqarsimavoq, taakkulu matuma kinguliani takuneqarsinnaapput.

Kiisalu ilanngussaq A-mi allassimasut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit innersuussutigineqassapput; tassannga aamma takuneqarsinnaavoq Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat suliap suliarineqarnerani aamma akuliutsinneqarsimasoq.

Ulloq 30.6.2003-mi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangiinera

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamit oqaaseqaatigineqartut annertuumik tunngavilersuutigalugit, siunnersuutip isummerfigeqqinnerani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap nalunaarutigissavaa makku akuersissutigalugit

- Konto pingaarnermi 20.11.50 - ingerlatsinermut sillimatit - aningaasaliissutit kr. 3.900.000-inik annikillineqassasut aammalu

- Konto pingaarnermi 30.13.28 - Paamiuni innarluutilinnut immikkoortortaq - aningaasaliissutit kr. 3.900.000-nik qaffanneqassasut

makku piumasaqaatigalugit

- Missingersuutinut ilanngussaq eqqortoq sulisussatut naatsorsuutigisat 9,5-imut allannilik nassiunneqassasoq.

- immikkoortortaq ulloq 1. juli 2003 aallannerfigalugu ingerlanneqalissasoq missingersuutinut ilanngussami allassimassasoq, tamatumalu kingunerisaanik ulloq 1. juli 2003 sioqqullugu aningaasartuutigineqartut immikkoortortap susassarinngikkai, taammaattumillu immikkoortortamit akilerneqassannngitsut.

Naalakkersuisut 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuutaanni kontop matumani pineqartup ataani missingersuutinut ilanngussatut ilanngunneqartumi aningaasaliissutissatut qinnuteqaatigineqartunik akuersissutiginninnermini Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit piumasaqaatigineqartut allassimanngimmata, kontomut pingaarnermut 30.13.28-imut missingersuutinut ilanngussaq nutaaq, Naalakkersuisut 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuutaanni kontop matuma pineqartup ataani missingersuutinut ilanngussamut taartissatut, ilanngussaq C-tut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ilanngunneqarpoq.

Allannguut taassaavoq:

Sulisussatut naatsorsuutigisat pillugit takussutissiami maanna allassimavoq sulisussatut naatsorsuutigisat 2003-mi ulloq tamaat sulisunut naatsorsuullugu 9,5-iusut, ukiunili missingersuusiorfinni ulloq tamaat sulisunut naatsorsuullugu 23,5-iusut.

aamma

innarluutilinnut immikkoortortaq ulloq 1. juli 2003 aallannerfigalugu ingerlanneqalissasoq, tamatumalu kingunerisaanik ulloq 1. juli 2003 sioqqullugu aningaasartuutigineqartut immikkoortortap susassarinngikkai, taammaattumillu innarluutilinnut immikkoortortamit akilerneqassannngitsut.

Innarluutilinnut immikkoortortap pilersinneqarnissaa sioqqullugu Landskarsimit aningaasanik atuisoqannginnissaa qulakkeerumallugu tunngavissaatitaq kingulleq pisariaqarpoq. Taamaalini 1. juli 2003 sioqqullugu piffissami atugaasimasinnaasut Landskarsimit akilerneqarsinnaanngillat!

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliaq matumani pineqartoq pingasoriarluni ulloq 6.6.2003-mi, 30.6.2003-mi aamma 14.8.2003-mi ataatsimiittarnermini suliaraa.

Naalakkersuisut

Inassutigaat

- kontomi pingaarnermi 80.00.80-imi - nunaqarfinni innaallagissamik imermillu pilersuiviliornermut tunngasumi - aningaasaliissutit 1.000.000 kr.-inik qaffanneqassasut, aamma

- kontomi pingaarnermi 80.00.80-imi - illoqarfinni erngup aqqutaanik pingaarnernik pilersitsinermut tunngasumi - aningaasaliissutit 500.000 kr.-inik qaffanneqassasut, aamma

- kontomi pingaarnermi nutaami 87.71.36-imi - sanaartukkat inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut sunniutissaannik naatsorsueriaatsimut tunngasumi - aningaasaliissutit 600.000 kr.-inik qaffanneqassasut, aamma

- kontomi pingaarnermi 20.11.57-imi - iliuusaagallartunut sillimmatinut tunngasumi - aningaasaliissutit 2.100.000 kr.-inik ikilineqassasut.

Suliamut matumani pineqartumut atatillugu Naalakkersuisunit ilisimatitsissut una Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ilanngullugu suliarineqarpoq:

Alluitsup Paani tunisassiornermut tapiissuteqartarnerup unitsinneqarnissaa aamma iluanaaruteqarniarluni tunisassiornermik ingerlatsilernissaq (Naalakkersuisut ulloq 28. maj 2003-mi ataatsimiinneranni imm. 3j)

Pingasoriarluni ataatsimiinnerni taakkunani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai aalajangiinerilu

Ilanngussaq A innersuussutigineqarpoq, tassannga takuneqarsinnaapput ulloq 6.6.2003-mi suliarinninneq tunngavigalugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut apeqqutigisai qulit. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 30.6.2003-mi qinnuteqaammik nutaamik suliarinninnera tunngavigalugu apeqqutit/kaammattuutit allat arfinillit Naalakkersuisunut nassiunneqarput.

Kiisalu ulloq 14.8.2003-mi naggataarutaasumik suliarinninnini tunngavigalugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq ima naggasiivoq:

Tarajuiaat atorlugu imiliornermut tunngatillugu Naalakkersuisut ima akissuteqarnerat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq:

Naalakkersuisuttaaq isumaqarput massakkuugallartoq tunngavissat aallaavigalugit Alluitsup Paani tarajuiaat atorlugu imermik pilersuinissaq tunngavissaqanngitsoq,¿¿..

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaatigineqassaaq Alluitsup Paani tarajuiaat atorlugu imermik pilersuivimmik pisortat aningaasaataat atorlugit kingusinnerusukkut pilersitsinissaq ataatsimiititaliamit piareersimaffigineqanngimmat.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Naalakkersuisut inassuteqaataat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarput, tamatumalu peqatigisaanik NUKA A/S-ip pisisullu akornanni Alluitsup Paani isumaqatigiissutip nuutinneranik nassinneqarnissaq qinnutigineqarpoq.

11.4.3 Suliaq nr. 03 ¿ 14 Raajanut sikulersukkanut tunisinermi tapiissutit uuliamullu tapiissutit (Ulloq 30.6.2003-mi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqartoq)

Suliassap Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut qanoq saqqummiunneqartariaqannginnera takutikkumallugu suliaq matumani pineqartoq issuaavigineqarpoq, tassami aningaasalersuinissaq pillugu inassuteqaat amigaataammat. Aningaasaqarnermullu Ataatsimiititaliap eqaatsumik aalajangiinerinnaatigut suliap kinguartinneqarsinnaasimagaluarnera pinngitsoortinneqarpoq.

Makku akuersissutigineqarnissaat Naalakkersuisut inassutigaat tuaviortumillu suliarinninnissaq qinnutigalugu:

- Piffissami 1. juni 2003-miit kingusinnerpaamik 30. september 2003-p tungaanut raajanik sikulersukkanik tunisinermi tapiissutit tunniunneqartarnerisa ingerlaannarnissaat siunertaralugu kontomi pingaarnermi 50.06.02-mi - Akit appasinnerpaaffigigallagaannut tunngasumi - aningaasaliissutit 7.600.000 kr.-inik qaffanneqassasut. Raajanik sikulersukkanik tunisinermi tapi piffissami pineqartumi tunniunneqartartussaq kg.-mut 0,75 kr.-iussaaq,

- Uuliamut tapiissut atuutilerseqqinneqassasoq. Uuliamut tapiissut literimut 0,53 kr.-inik annertussuseqartoq 30. september 2003 tikillugu angallatinut 150 BT ataallugu angissusilinnut aammalu GR-normoqartunut kiisalu angallatinut 150 BT-mit anginerusunut tulliini taaneqartunut tunniunneqartassaaq:

¿C.N.: Olsen II¿ GR 02-166, ¿Aqissiaq II¿ GR 02-168, ¿Gaia III¿ GR 06-308, ¿Mattaaraq¿ GR 08-315, ¿Lasa¿ GR 08-323 aamma ¿Qavak¿ GR 14-080.

- Kontomi pingaarnermi 20.11.57-imi - Iliuusaagallartunut sillimmatinut tunngasumi - aningaasaliissutit uuliamut tapiissutinut atugassanik 2,3 mio. kr.-inik ikilineqassasut,

- Kontomi pingaarnermi 50.06.21-imi - Uuliamut tapiissutinut tunngasumi - aningaasaliissutit 2,3 mio. kr.-inik qaffanneqassasut. Taamaalilluni konto pingaarneq 20.11.57 - Iliuusaagallartunut sillimmatinut tunngasoq - katillugit 9,9 mio. kr.-inik ikilileriffigineqassaaq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Ataatsimiititaliap tupigusuutigalugu maluginiarpaa Naalakkersuisut tapiissuteqarnissamik pisariaqartitsineq erseqqinnerusumik uppernarsaasernagulu tapeeriaatsit taakku marluk aalisarnermi aaqqissuussaanermik naleqqussaaniarnermut tunngatillugu qanoq kinguneqarsinnaasutut naatsorsuutigineqarsinnaanersut nassuiarsimanngikkaat.

Taamaattumik pissutsit allaasimagaluarpata itigartitsissuteqarnissani aalajangiinissamulluunniit tamakkiinerusumik tunngavissinneqarnissaq siunertaralugu isummernissami kinguartinneqarnissaa ataatsimiititaliap nangaassutigisimassanngikkaluarpaa.

Akisussaassuseqartumilli aalajangiinissamut tunngavissaqarnissap qulakkeernissaanut sanilliullugu itigartitsinerup sulialluunniit aalajangiiffiginissaanik kinguartitsinerup aalisarnermut aalisakkanillu tunisassiorfinnut, ilaqutariinnut aalisarnikkut isertitaqarnermik inuuniuteqartunut ataasiakkaanut inuiaqatigiinnullu tamanut aningaasaqarnikkut annertuumik ajornartorsiortitseratarsinnaanera aarleqqutigineqarsinnaavoq.

Taama aarleqquteqarsinnaanerup qanoq annertutiginera tunngavissatut maanna pigineqartut tun-ngavigalugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap naliliiffigissallugu periarfissaqarfiginngilaa, raajalli akiisa piffissami sivisuumi appariartorsimanerat eqqarsaatigalugu taamatut aarleqqutiginnissinnaaneq ataatsimiititaliamit isiginngitsuusaarneqarsinnaanngilaq. Tamannalumi Inatsisartut kontomi pingaarnermi 20.11.57-imi - Iliuusaagallartunut sillimmatinut tunngasumi - aningaasanik immikkoortitsisimanerannut tunngaviuvoq.

Isertorneqassanngilarli aalajangiinissamut tamakkiisunik tunngavissinneqarsimannginneq ataatsimiititaliamit pakatsissutigineqarmat.

Ungasinnerusoq isigalugu aalisarnermut tunngatillugu naalakkersuinikkut anguniagaqarnissamik pisariaqartitsinerup aammaarlugu erseqqissarnissaanut ataatsimiititaliaq pissutissaqarsorivoq. Akilersinnaanngitsumik aalisarnerup Landskarsimit tapiiffigiuartuarnissaa piffissalluunniit sivisunerusup iluani tapiiffigisarnissaa inuiaqatigiit aningaasaqarnerat isigalugu illersorneqarsinnaanngilaq. Aalisarnermi aaqqissuussaanermik naleqqussaanerup ingerlanneqartup naammassineqarnissaa pisariaqartinneqarpoq, tamatumalu pilertornerusumik ingerlanneqarnissaanut Naalakkersuisut alloriartariaqarput. Tapiissutinut taakkununnga marlunnut tunngatillugu 30. september 2003 tikillugu aningaasanik qinnuteqartoqarpoq.

Taassuma tungaanut aalisarnermi aaqqissuussanermik naleqqussaanerup naammassineqarnisaanut piffissaq Naalakkersuisut atussagaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit pissusissamisoortutut isigineqarpoq, taamaaliornikkut tapiissuteqaqqinnissaq pinngitsoorteqqullugu, soorlumi tamanna aalisarnermi aaqqissuussaanermik naleqqussaanissami siunertarineqartoq.

Inassuteqaammik ilusiliinermut tunngatillugu kontomut pingaarnermut 50.06.02-mut - Akit appasinnerpaaffigigallagaannut tunngasumut - aningaasaliissutaaqqittut 7.600.000 kr.-it qanoq aningaasalersorneqarnissaat Naalakkersuisut toqqaannanngitsumik taamaallaat nalunaaraat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap uku akuersissutigai:

- Piffissami 1. juni 2003-miit kingusinnerpaamik 30. september 2003-p tungaanut raajanik sikulersukkanik tunisinermi tapiissutit tunniunneqartarnerisa ingerlaannarnissaa siunertaralugu kontomi pingaarnermi 50.06.02-mi - Akit appasinnerpaaffigigallagaannut tunngasumi - aningaasaliissutit 7.600.000 kr.-inik qaffanneqassasut. Raajanik sikulersukkanik tunisinermi tapi piffissami pineqartumi tunniunneqartartussaq kg.-mut 0,75 kr.-iussaaq,

¿C.N.: Olsen II¿ GR 02-166, ¿Aqissiaq II¿ GR 02-168, ¿Gaia III¿ GR 06-308, ¿Mattaaraq¿ GR 08-315, ¿Lasa¿ GR 08-323 aamma ¿Qavak¿ GR 14-080.

- Kontomi pingaarnermi 20.11.57-imi - Iliuusaagallartunut sillimmatinut tunngasumi - aningaasaliissutit uuliamut tapiissutinut atugassanik 2,3 mio. kr.-inik ikilineqassasut

- Kontomi pingaarnermi 50.06.21-imi - Uuliamut tapiissutinut tunngasumi - aningaasaliissutit 2,3 mio. kr.-inik qaffanneqassasut.

taamaaliornerminili piumasaqaatigalugu kontomi pingaarnermi 20.11.57-imi aningaasaliissutit raajanik sikulersukkanik tunisinermi tapiissutinut atugassanik 7,6 mio. kr.-inik ikilineqarnissaat Naalakkersuisunit inassutigineqartoq Naalakkersuisut uppernarsarlugu allakkatigut kingusinnerpaamik 1. august 2003 thh@gh.gl-imut nassiussissasut.

Kiisalu aalisarnermi aaqqissuussaanermik naleqqussaanerup killiffia pillugu nutartigaasumik paasissutissinneqarnissaq tamatumalu naammassineqarnissaanut Naalakkersuisut pilersaarutaat qinnutigineqarput.

Naggataatigullu umiatsiaararsorlutik aalisartut/piniartut aammalu savaateqarnermik inuussutissarsiuteqartut tapiiffigineqarnissamik massakkorpiaq pisariaqartitsinerannik qulaajaanerup, upernaakkut ataatsimiinnermi 2003-mi Inatsisartunut kingullermik neriorsuutigineqartup, killiffia pillugu paasissutissinneqarnissaq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit qinnutigineqarpoq.

Tamatuma kingorna Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap paasivaa aningaasalersuinissaq amigaatigineqartoq pillugu Naalakkersuisut oqaaseqaataat kissaatigineqartoq naapertorlugu nassiunneqartoq, taamaalillunilu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami nutaamik suliarinninnissaq pinngitsoortinneqarluni.

11.4.4 Suliaq nr. 03 ¿ 15 Kontomut pingaarnermut 86.60.01-imut - Peqqinnissaqarfimmi Peqqissaanermik Ilinniarfimmi nutaamik sanaartornermut tunngasumut - nuussineq (Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ulloq 30.6.2003-mi suliarineqartoq)

Suliap saqqummiunneqarnermini ersarlunnerujussua takutinniarlugu suliaq matumani pineqartoq issuaavigineqarpoq.

Makku akuersissutigineqarnissaat Naalakkersuisut inassutigaat tuaviortumillu suliarinninnissaq qinnutigalugu:

- kontomi pingaarnermi 80.00.01-imi - Nuussinissanut sillimmatinut tunngasumi - aningaasaliissutit 4.400.000 kr.-inik ikilineqassasut,

- kontomi pingaarnermi 86.60.01-imi - Peqqinnissaqarfimmi suliassaq nr. 060.46.013-imut tunngasumi - aningaasaliissutit 4.400.000 kr.-inik qaffanneqassasut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit aallaqqaasiullugu oqaatigineqassaaq tuaviortumik suliarinninnissamik kissaateqarnertik Naalakkersuisut tunngavilersorsimanngimmassuk. Tuaviortumik suliarinninnissamik qinnuteqaatit tamarmik erseqqilluinnartumik tunngavilersorneqarsimanissaannik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kaammattorpai.

Suliassamut aningaasaliissutaaqqaartut 22 mio. kr.-iusimanerat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa. Pisariaqartumik silaannarissarfiliinissamut kiisalu inersuup ataatsimoortumik atuartitsiviusartup avissaarummik iigalerneqarnissaanut martsimi 3,8 mio. kr.-inik aningaasaliisuteqartoqaqqippoq.

Aalajangiussaasut annikillisinneqarnerisigut suliariumannittussarsiuussinerup kinguninngua katillugit 5 mio. kr.-inik sipaarniartoqarsimanera Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiami allassimavoq. 4,2 mio. kr.-it qularnaatsumik sipaarutaasussat tassani nalunaarneqarsimavoq.

4,2 mio. kr.-inilluunniit sipaaruteqartoqaraluarpat 4,4 mio. kr.-inik immikkut aningaasaliissuteqartoqarnissaa pisariaqartinneqarpoq.

Ataatsimut isigalugu suliassaaqqaartoq naatsorsuutigisamit 8,6 mio. kr.-inik akisunerusoq paasinarsisimavoq, tamatumalu saniatigut silaannarissarfinnut avissaarutaasutullu iikkamut akitsorsaatit allat 3,8 mio. kr.-iusut ilanngunneqarpata katillugit 12,4 mio. kr.-iussapput. Procentinngorlugu akitsoriarneq 50 % sinnerlugu naleqarpoq - tassa Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiaq ajoraluartumik ersarinngitsoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit eqqortumik paasineqarsimappat. Naak sipaarniartoqaraluartoq suliassaq naatsorsuutigisamit 8,2 mio. kr.-inik akisunerusoq paasinarsisimavoq. Taamaattorli isumaqatigiissummik atsiornissap tungaanut 0,8 mio. kr.-inik sipaaruteqaqqinnissaq anguniarneqarpoq.

Akitsornera ilaatigut Nuummi sanaartortoqangaatsiarneranik ilaatigullu ¿siunnersortimit akit ullutsinnut naleqqussarneqarsimannginnerannik¿ pissuteqarpoq.

50 % sinnerlugu akitsoriarneq kukkusumik naliliisimanermut akisussaatitsinissamik, tamatumalu qanoq kinguneqarnissaanik eqqarsaatersuuteqarnissamik tunngavissiisariaqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaatigineqassaaq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

- kontomi pingaarnermi 80.00.01-imi - Nuussinissanut sillimmatinut tunngasumi - aningaasaliissutit 4.400.000 kr.-inik ikilineqarnissaat,

- kontomi pingaarnermi 86.60.01-imi - Peqqinnissaqarfimmi suliassaq nr. 060.46.013-imut tunngasumi - aningaasaliissutit 4.400.000 kr.-inik qaffanneqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarpoq.

Makkulu ataatsimiititaliamit qinnutigineqassapput:

- sanaartornermik suliassani siunnersortit akisussaassuseqarnerat pillugu Naalakkersuisut ilitsersuutinik qanoq ittunik saqqummiussaqarsimanersut pillugu nasuiaat,

- sanaartornermik suliassanut tunngatillugu amigartumik siunnersorneqarsimaneq pillugu Naalakkersuisut akisussaatitsiniarsimanerannik, tamatumalu qanoq kinguneqarsimaneranik paasissutissiinissaq,

- suliami matumani pineqartumi siunnersortip kukkusumik naliliisimanerata Naalakkersuisunit qanoq kinguneqartinneqalersaarnera pillugu paasissutissiinissaq,

- suliariumanittussarsiuussinerni neqerooruteqartut neqeroorutiminnik akunnerminni naleqqussaasimanerannik pasitsaassaqartoqartillugu Naalakkersuisut ilitsersuutinik qanoq ittunik saqqummiussaqarsimanerat pillugu nassuiaat,

- suliariumanittussarsiuussinerni neqerooruteqartut neqeroorutiminnik akunnerminni naleqqussaannginnissaannut Naalakkersuisut qanoq pinaveersimatitsiniarnerat pillugu nassuiaat.

11.4.5 Suliaq nr. 03 ¿ 16 Qaqortumi 60/40 atorlugu sanaartornissami kommunip aningaasaliissutaasa allanngortinnerat (Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 30.6.2003-mi suliarineqartoq)

Naalakkersuisut inassutigaat:

- sanaartornissap aallartinneqarnissaa eqqarsaatigalugu suliap tuaviortumik suliarineqarnissaa qinnutigineqassasoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Soorlu takuneqarsinnaasoq Naalakkersuisut nassiussinermik allakkiaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut inassuteqarnermik ilaqanngilaq.

Naalakkersuisulli isummernissaannut tunngavissiaq tiguneqartoq tunngavigalugu Naalakkersuisut ima inassuteqalersaarsimasut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ilimagineqarsinnaavoq:

- kontop pingaarnerup 87.72.11-ip - 60/40 atorlugu sanaartornermut tunngasup - ataani suliassaq normumi 020.32.058-imi utoqqarnut inissianut qulinut sanaartornermut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat sanaartornermut aningaasartuutit ilaannik 60 %-imik annikinnerusumik aningaasartuuteqarnissaat Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata akuersissutigissagaa.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

ima piumasaqaatitalerlugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarpoq

- kontop pingaarnerup 87.72.11-ip - 60/40 atorlugu sanaartornermut tunngasup - ataani suliassaq normumi 020.32.058-imi utoqqarnut inissianut qulinut sanaartornermut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat sanaartornermut aningaasartuutit ilaannik 60 %-imik annikinnerusumik aningaasartuuteqarnissaat Naalakkersuisunit inassutigineqartoq Naalakkersuisut uppernarsarlugu allakkatigut kingusinnerpaamik 1. august 2003 thh@gh.gl-imut nassiussissasut.

11.4.6 Suliaq nr. 03 ¿ 18 Nuummi Sanap eqqaani sulisunut inissiat 71-it - suliass. nr. 060.30.907-imut tunngasut - kiisalu Nuummi Sanap eqqaani sulisunut inissiat 12-it - suliass. nr. 060.30.002-mut tunngasut - pillugit (Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 30.6.2003-mi suliarineqartoq)

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortat aalajangiinermi isumaqatigiinnginnerat pissutigalugu suliaq matumani pineqartoq issuaavigineqarpoq.

Makku akuersissutigineqarnissaat Naalakkersuisut inassutigaat tuaviortumillu suliarinninnissaq qinnutigalugu:

- konto pingaarneq 87.72.10 - Sanap eqqaani sulisunut inissianut 71-inut suliassaq normu 060.30.907-imut tunngasoq - atorunnaarsinneqassasoq, tassungalu atatillugu kontomi pingaarnermi 80.00.10-mi - Sanaartugassanut Iluarsagaasanullu Aningaasaateqarfimmit nuussinernut tunngasumi - aningaasaliissutit -17.483.000 kr.-it ilanngunneqassasut,

- konto pingaarneq 87.72.10 - Sanap eqqaani sulisunut inissianut 12-inut suliassaq normu 060.30.002-imut tunngasoq - atorunnaarsinneqassasoq, tassungalu atatillugu kontomi pingaarnermi 80.00.10-mi - Sanaartugassanut Iluarsagaasanullu Aningaasaateqarfimmit nuussinernut tunngasumi - aningaasaliissutit -3.336.000 kr.-it ilanngunneqassasut,

- kontomi pingaarnermi 87.72.10-mi - suliassap normuanut 060.30.002-mut tunngasumi - aningaasaliissutit 2003-mi 3,5 mio. kr.-inik ikilineqassasut,

- kontomi pingaarnermi 89.72.15-imi - Piginneqatigiilluni inissianut tapiissuteqarfigineqartartunut tunngasumi - suliassaq normu 999.34.011-imut aningaasaliissutit 12.819.000 kr.-inik qaffanneqassasut,

- kontomi pingaarnermi 89.72.19-imi - 10/40/50 atorlugu sanaartornermut tunngasumi - suliassaq normu 999.37.011-imut aningaasaliissutit 11.500.000 kr.-inik qaffanneqassasut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Siullermik Naalakkersuisut kingusissukkut nassiussinerat ataatsimiititaliap suliami paasissutissanik suliarinninnissaanut annikippallaamik piffissaaliisoq oqaatigissallugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq pissutissaqarsorivoq.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassaasut Per Rosing-Petersen, Ole Thorleifsen aamma Per Skaaning, aningaasaliissutigineqartut pisortat attartortittagassaannik inissialiornermut atorneqarnissaannut sanilliullugu piginneqatigiilluni inissianut nammineerlunilu illulianut il.il. atornerisigut ataatsimoortumik inissiaatit amerleriarnerunissaasa anguneqarnissaat suliarinninnermi aalajangiisuusumik pingaartippaat. Sulisunut inissianut katillugit 83-inut taarsiullugu inissiat allat katillugit 146-t aningaasaliiffigineqarnissaat anguneqassaaq. Tamannalu sulisunut inissianik amigaateqarnerup toqqaannanngikkaluamik annikilleriarneranik kinguneqassaaq, taamaalillunilu utaqqiisaasumik ineqartitsisarnermut Landskarsip aningaasartuutigisartagai ikileriassallutik. Tamatumalu peqatigisaanik inuit ataasiakkaat ileqqaaruteqartarnerat siuarsarneqassallunilu innuttaasut namminneq inigisaminnut akisussaassutsimik tigusinissaat periarfissinneqassalluni.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq, tassaasoq Josef Motzfeldt, Namminersornerullutik Oqartussat utaqqiisaasumik ineqartitsisarnermut aningaasartuutaasa ikilisarneqarnissaasa sulissutiginissaanik Inatsisartut tamarmiusut Naalakkersuisunut kaammattuuteqarsimanerat eqqaasitsissutigissallugu pissutissaqarsoraa. Apeqqutaalersorlu tassaavoq aningaasanut inatsisip akuersissutigineqarneranit piffissaq taama sivikitsigisoq qaangiuttoq tunngavissat annertuumik allannguuteqarsimanersut. Namminersornerullutik Oqartussat utaqqiisaasumik ineqartitsinermut aningaasartuutaat ima appartinneqarsimatiginerlutik pilersaarusiornermut aningaasartuutit annertuut atorneqareersut sulisunut inissianik pilersaarutaasutut sanaartornissap Namminersornerullutik Oqartussanit taamaatiinnarneqarnissaa tunngavissinneqarluni? Tamatumunnga uppernarsaatissaasuaneq pissutigalugu ikinnerussuteqartup Naalakkersuisut inassuteqaataat akuersissutigisinnaanngilaa, isumaqarlunili suliaq Inatsisartunit tamarmiusunit aalajangiiffigineqartussanngorlugu saqqummiunneqartariaqartoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassaasut Per Rosing-Petersenip, Ole Thorleifsenip aamma Per Skaaningip inassuteqaat akuersissutigaat.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartup, tassaasup Josef Motzfeldtip, inassuteqaat itigartitsissutigaa.

Pilersaarusiornermut aningaasartuutigineqarsimasut annaavinneqarnersut pillugu paasissutissiissuteqarnissaq ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut qinnutigaa.

11.4.7 Suliaq nr. 03 ¿ 20 Innarluutilinnut kommunini akiliussigallarnermi aningaasaliissutinik piginnaatitaanneq pillugu misiliilluni aaqqiinermut tunngatillugu konto pingaarneq 30.13.06, 30.13.08 aamma 30.13.09 missingersuusiamut sunniuteqanngitsumik nuussinissamut qinnuteqaat (Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 23. juli 2003-mi suliarineqartoq)

Suliaq matumani pineqartoq pingasoriarluni ulloq 23.7.2003, 24.8.2003 aamma 2.9.2003 ataatsimiinnerni Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqarpoq, isumaliutissiissumilu matumani pingaarnersaat issuaavigineqarput.

Suliat piaartumik suliarineqarnissaat Naalakkersuisut piumasaraat, aamma

innersuussutigaat:

- konto pingaarnermi 30.13.06 aningaasaliissutit, najugaqarfinnut illersukkanut tapiissutit kiisalu biiliussisarnermut aaqqissussinerit 3.674.000 kr.-inut appartinneqassasut aamma

- konto pingaarnermi 30.13.08 aningaasaliissutit nunatsinni innarluutilinnik isumaginninneq 15.446.000 kr.-inik appartinneqassasut

- konto pingaarnermi 30.13.09 innarluutilinnut aningaasaliissutinik oqartussaaneq

kommuninut misiligummik tunniussilluni 19.120.00 kr.-inik qaffanneqassasut

Misiligummik aaqqissuunnermut kommunit pingasut nutaat ilanngunneqarnissaat qinnutigineqarpoq. Kiisalu kommunit misileraaffigineqartussatut siunnersuutigineqartut pingasut misiliutaasumik aaqqissuussinermut kingumoortumik sunniutilimmik ilanngunneqarnissaat qinnutigineqarpoq.

Ulloq 24.8.2003-mi ataatsimiinnermi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai aalajangiineralu

Inassuteqaatinut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 23.7.2003-mi ataatsimiinnerani suliarineqartunut taartissanik ataatsimiinnissamut tassunga Naalakkersuisut inassuteqaatinik nutaanik nassiussipput.

Naalakkersuisut inassutigaat

- kontomi pingaarnermi 30.13.06-imi, Nakkutigineqarluni najugaqatigiiffinnut angallassinernullu tapiissutinut tunngasumi - aningaasaliissutit kr. 867.000-inik qaffanneqassasut aamma

- kontomi pingaarnermi 30.13.08-mi, Kalaallit Nunaanni innarluutilinnik isumaginninnermut tunngasumi, aningaasaliissutit kr. 748.000-inik qaffanneqassasut

- kontomi pingaarnermi 30.13.09-mi, Innarluutilinnut tunngasuni aningaasaliisarnermut oqartussaaffiup kommuninut misiliutaasumik nuunneqarneranut tunngasumi, aningaasaliissutit kr. 1.615.000-inik ikilineqassasut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 23.7.2003 Naalakkersuisunut apeqqutit arlaqartut allakkatigut akissuteqarfigineqarnissaat aammalu pineqartumut tunngasumut naliliilluni nalunaarusiap Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup 2003-mi marts-imili nassiunniarlugu neriorsuutigisaata nassiunneqarnissaa kissaatigaa. Nalunaarusiap Naalakkersuisut nutaamik qinnuteqarnerannut atatillugu nassiunneqarlunilu nalilerneqarnissaa oqaatigineqarpoq.

Apeqqutit 11-it akeqquneqartut kiisalu naliliilluni nalunaarusiap Naalakkersuisut ulloq 14.8.2003-mi ataatsimiinnerannit atortussatut nassiunneqartunut ilanngunneqarsimanngitsut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allattoqarfiata apeqqutit 11-it akineqarnissaannik tuavisaarereerneratigut taakku eamil-ikkut nassiunneqarsimaput, ataatsimiititalialli naliliilluni nalunaarusiaq suli tigunngilaa, nalunaarusialli taassuma qallunaatuinnaagaluarpalluunniit nassiunneqarnissaa suli kissaatigineqarpoq. Uunga nassiunneqassaaq: thh@gh.gl

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaatigineqassaaq atortussatut kissaatigineqartut ataatsimoortillugit Aningaasaqarnermullu Ataatsimiititaliap allattoqarfianit atortussatut nassiunneqarsimasut amigaateqarnerarlugit saaffiginnissutitaqanngitsumik Naalakkersuisunit nassiunneqartartuuppata, tamanna qularutissaanngilluinnartumik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangerniartarneranut siuarsaataassagaluartoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangiinera

Naliliinermik nalunaarusiap ataatsimiititaliamut nassiunneqarnissaata tungaanut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliamik suliarinninnissani kinguarteqqippaa.

Ulloq 2.9.2003-mi ataatsimiinnermi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai aalajangiineralu

Tamanna tunngavigalugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 24.8.2003-mi nalunaarutigaa naliliilluni nalunaarusiap tiguneqarnissaata tungaanut ataatsimiititaliap suliamik suliarinninnissani kinguartikkaa.

Nalunaarusiaq taanna ulloq 25.8.2003-mi tiguneqarpoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aammaarluni oqaatigissavaa Naalakkersuisunit paasissutissat kissaatigineqartut tamarmik ataatsikkut nassiunneqartartuuppata Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap aalajagiisarnera sukkanerusinnaasoq, taamaaliornikkullu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allattoqarfiata erseqqissaatigisariaqarnagu paasissutissat piumaneqartut ilaat suli tiguneqarsimanngitsut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap paasivaa aningaasaliissuteqarnissaq pillugu suliami maanna saqqummiunneqartumi misiliutitut aaqqissuussinermi kommunit pingasut 1.1.2003-mit kingumoortumik atuutilersussamik ilanngunneqarnissaat qinnutigineqanngitsoq. Taamaaliornerlu kingumoortumik aningaasaliissuteqarnissamik naatsorsuutiginneq tunngavigalugu iliuuseqarnerusimassagaluarpoq, tamannalu missingersuutit pillugit inatsimmi aalajangersakkanut akerliuvoq. Taamaattumillu iluarisimaarlugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit paasineqarpoq kommunit taakku 1.1.2004-mi ilanngunneqarnissaat taarsiullugu qinnutigineqartoq.

Naliliilluni nalunaarusiaq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit maanna tusaatissatut tiguneqarallarpoq, ajoraluartumillu paasineqarpoq ingerlatsinissap aningaasaqarnikkut aqunneqarnissaa qulakkeerinniffiginagu misiliutitut aaqqissuussineq aallartisarneqarsimasoq, taamaattumillu maanna oqaatigineqartariaqarluni

1998-imiilli ukiuni tulliuttuni aningaasartuutit ukiumut 3 %-imik qaffaateqartartuuppata 2002-mi aningaasartuutit taassumunnga sanilliullugit 38 %-imik, allatulluunniit oqaatigalugu 26 mio. kr.-inik qaffasinnerupput.

Allakkiaq 3.9.2003-meersoq inerniliinernik imalik kiisalu taamani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaasup taamani Naalakkersuisuusunut 27.11.2002-mi ilisimatitsissutai marluk kisitsisitaat iluarsiiffigisat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ilanngunneqarput.

Immikkoortumi sukumiisumik iliuuseqarnissap Naalakkersuisunit qulakkeerneqarnissaa pisariaqartinneqartoq Naalakkersuisunut eqqaasitsissutigiumallugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tigulaakkat ilanngunneqarnissaat toqqarpaa. Pisimasup ingerlasimanera naliliilluni nalunaarusiakkut nassuiaatiginiarneqarpoq, tassanili immikkoortup siunissami qanoq iliornikkut unikaallatsinneqarniarsinnaanera aningaasartuutilluunniit qanoq iliornikkut millisinniarneqaqqissinnaanerat siunnersuusiorfigineqarani.

Tamanna tunngavigalugu immikkoortumi unikaallatsitsinissaq anguniarlugu aningaasartuutilluunniit ikiliseqqinneqarsinnaaqqullugit Naalakkersuisut piviusumik qanoq iliuuseqalersaarnersut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ujartorneqarpoq.

Aningaasaliissuteqarnissamik suliap matuma naammassineqarnera pillugu ilisimatitsissutip uuma nuutinneqarneranik Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat ilisimatinneqarpoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Siuliani oqaaseqaatit innersuussutigalugit Naalakkersuisut inassuteqaataat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarput.

11.4.8 Suliaq nr. 03 ¿ 29 Kontomi pingaarnermi 80.00.80-imi, Aningaasanut suliniutinik aallartitsinissamut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit ikilineqarnissaat (Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 30.9.2003-mi suliarineqartoq)

Kontomi aningaasaliissutit ikilileriffigineqarnissaannik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutaa, tamatuma kingorna Naalakkersuisunit tusaaniarneqarsimasoq takutinniarlugu suliaq matumani pineqartoq issuaavigineqarpoq.

Naalakkersuisut inassutigaat

- kontomi pingaarnermi 80.00.80-imi, Aningaasanut suliniutinik aallartitsinissamut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit 3.250.000 kr.-inik ikilineqassasut, suliassanut makkununnga agguarneqartunik

060.46.007, Qaqiffik kr. ¿500.000

165.24.054, Containerersorluni talittarfik, Nutaarmiut kr. ¿250.000

999.24.058, Umiarsualiviit kr. ¿1.000.000

999.75.001, Suliassat aalajangigaanngitsut, illoqarfiit assigiinngitsut kr. ¿1.500.000,

- kontomi pingaarnermi 80.00.01-imi, Nuussinissanut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit taakku amerlaqataannik 3.250.000 kr.-inik qaffanneqassasut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuut pillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaasimasup Naalakkersuisunut ulloq 9.9.2003-mi apeqquteqarnerani apeqqut 11.3-mi allassimavoq:

11.3 Konto pingaarneq 80.00.80 Aningaasat suliniutinik aallartitsinissamut sillimmatit

2003-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip suliarineqarneranut atatillugu kontop pingaarnerup matuma ataani suliniutit amerlaqisut aallartinniarneqarnerat naapertuutin-ngitsutut isigigini Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaatigaa. Suliniutit ima amerlatigipput tamarmik piviusunngortinneqassagunik ingerlanneqarnerannut mio. kr.-it hundredit amerlaqisut atorneqartussaassallutik; tamannalu piviusorsiunngitsutut oqaatigineqartariaqarluni.

Tamanna tunngavigalugu 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi aningaasaliissutinik matumani pineqartunik Naalakkersuisut piviusorsiortumik angissusiliinerat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap nuannaarutigaa.

Tamatuma saniatigut sanaartornermut iluarsaassinermullu aningaasanik Naalakkersuisut immikkoortunut agguataariniarsimanerat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit nuannaarutigineqarpoq. Taamaaliornikkullu 2003-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummik suliarinninnermut atatillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit annertuumik kissaatigineqartoq eqqortinneqarpoq.

Taamaattorli 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi aningaasaliissutit ilaasa suliniutinut aalajangersimasunut atugassanngortinneqarnissaat suli amigaataasoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit arajutsisimaneqanngilaq; taamaattumillu 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaani atugassiissutiginninnissaq siunertaralugu allannguutissatut siunnersuuteqartoqarnissaa ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq.

Kontop matuma 2003-mi killiffia pillugu paasissutissanik nassinneqarnissani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kissaatigaa, tassunga ilanngullugu 2003-mi aningaasartuutissat tamarmiusut missingerneqarnerat aammalu aningaasaliissutit ilaat qanoq annertutigisut 31.12.2003-mi atorneqanngitsoorsimasussatut naatsorsuutigineqarnersut (tassa sanaartornermut iluarsaassinermullu aningaasaateqarfik).

Naalakkersuisuusimasut apeqqutigineqartunut akissuteqaratillu oqaaseqaateqannginnerat pissutsinik aallaaveqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilisimavaa.

Taamaattumillu suliassaq aalajangersimasoq una iluatsillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaasimasup apeqqutigisimasaasa oqaaseqaatigisimasaasalu assingi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit matuuna saqqummiunneqarput.

Tamatuma saniatigut kontomut pingaarnermut 80.00.80-imut missingersuutinut ilanngussaq kukkuneqartoq oqaatigineqassaaq, tassani 2003-mi aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutit 15,9 mio. kr.-iusut allassimalluni. 2003-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuutitut naqitaq naapertorlugu aningaasaliissutit 20,9 mio. kr.-iupput; ilanngussap 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi ilanngunneqannginnerani kukunerup taassuma iluarsineqarsimanissaa tunngavissaatinneqarpoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Naalakkersuisut inassuteqaataat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarput.

11.4.9 Suliaq nr. 03 ¿ 36 Kontomi pingaarnermi 83.30.13-imi, Nuna tamakkerlugu paaqqinniffinnut tunngasumi, suliassaq nr. 060.40.018-imut Aaqap allilerneqarnissaanut aningaasaliissuteqaqqinnissamik qinnuteqaat (Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 1.12.2003-mi aamma 10.12.2003-mi suliarineqartoq)

Suliaq matumani pineqartoq issuaavigineqarpoq, tassuunakkut suliami paasissutissanik naammattunik ilanngussisoqarsimannginnera takutinneqaqqimmat. Taamaattumillu tamatuma kingunerisaanik paasissutissat pisariaqartut tiguneqarnissaasa tungaanut aalajangiinissaq kinguartinneqarpoq.

Naalakkersuisut inassutigaat,

- Kontomi pingaarnermi 80.00.01-imi, Nuussinissanut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit 660.000 kr.-inik ikilineqassasut.

- Kontomi pingaarnermi 83.30.13-imi, Nuna tamakkerlugu paaqqinnittarfinni suliaq nr. 060.40.018-imi Aaqa allilerneqarnissaanut tunngasumi, aningaasaliissutit 660.000 kr.-inik qaffanneqassasut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Suliami matumani pineqartumi Aaqap allilerneqarnissaanik suliap allanngortinneqarnissaata, taamaalillunilu elevatorilerneqarnissaata, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarnissaa Naalakkersuisut qinnutigaat.

Qinnuteqaammit takuneqarsinnaavoq Aaqap allilerneqarnissaanik suliassamut a-tut missingersuutaaqqaartoq 12 mio. kr.-inik annertussuseqarsimasoq. 2001-imili suliassamut aningaasaliissutit 9,2 mio. kr.-iinnaasimapput, taamaattumillu ilaatigut elevatoriliinissap peerneqarneranik kinguneqartumik suliassaq annikillilerneqarpoq. Kingusinnerusukkut 2002-mi aqutsinikkut ilassutitut 1,911 mio. kr.-inik tapiissuteqartoqarpoq.

Ilassutitut aningaasaliissuteqarneq matumani pineqartoq ilanngullugu aningaasaliissutaaqqaartut 28 %-iannik naleqartumik suliassamut aningaasaliissutit katillutik 2,571 mio. kr.-iussapput, taamaattumillu qinnuteqaatip Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut saqqummiunneqarnissaa Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup kaammattuutigisimavaa.

2003-mi aningaasanut inatsimmi suliassaq ilaatigut ima nassuiarneqarpoq:

Pingasunik quleriinngorlugu sanasoqassaaq, allermi pillorissaavimmik tagiartuisarfimmillu sanasoqassalluni, quleriillu marluk sinneri katsorsarneqartunut qulingiluanut inissaqartitsiviussapput, igaffittalimmik ataatsimoortarfeqassalluni kiisalu sulisunut ineqassalluni.

Atulerfissaa: 2004.

Illumi pingasunik quleriilimmi innarluutilinnut (naak tarnimikkut innarluutillit pineqaraluartut) naatsorsuussami elevatorip peerneqarneranik iliuuseqarneq eqqumiiginartutut ataatsimiititaliamit isigineqarpoq. Sanaartugassamut aningaasaliissutit ikilineqarmata pisariaqartitsinerup takkuteqqinnissaa siumut naatsorsuutigineqareersimasariaqaraluarpoq.

Taamaattumik kingusinnerusukkut ilassutitut aningaasaliissuteqarnissaq naatsorsuutigalugu aningaasaliissutaaqqaartut eqqortinniarlugit elevatorip peerneqarsimanera ilimanaateqarsinnaavoq. 2001-imi suliassamut amerlanerusunik aningaasaliissuteqartoqarnissaata qinnutiginissaa pissusissamisoornerpaasimassagaluarpoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangiinera

Siuliani nassuiaatigineqartut pisimasut ingerlasimaneranik takutitsippata pisimasut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersaarneqarsinnaanngitsutut isigineqarput. Naalakkersuisut periutsimik taamaattumik atuinermikkut elevatorimut qinnuteqaatigineqartumut tunngatillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq naammaginanngitsumik tativaat, suliammi ingerlanneqarnerata killiffiani matumani tamanna itigartinneqarsinnaanngitsutut isikkoqarmat. Suliassat akiviminnut sanilliullugu akikinnerusutut isikkoqalersinneqartassappata Inatsisartut sanaartugassatut suliassanik tulleriaarinissaminnut periarfissaat annikillisinneqassapputtaaq.

Siuliani allassimasunut Naalakkersuisut oqaaseqaataata tigunissaanut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isummernissani kinguartippaa.

Ulloq 10.12.2003-mi ataatsimiinnermi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai.

¿¿¿¿¿..

Tamatuma kingorna Naalakkersuisut oqaaseqaataat 3. december 2003-mi allakkatigut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit tiguneqarput. Allakkanit taakkunannga takuneqarsinnaavoq aningaasaliissuteqaqqinnissaq pillugu siullermik qinnuteqarnerup nalaani Naalakkersuisut ulluinnarni aqutsisutut atuukkallarsimasut, taamaattumillu 2 mio. kr.-it taamaallaat tikillugit aqutsinikkut akuersissutiginnissinnaallugit. Piffissap taamaalinerani Naalakkersuisunngortussat nutaat qaqugu atuutilersinnaanissaat nalornisarmat sanaartugassap aallartinneqarnissaa eqqarsaatigalugu sipaaruteqarnissaq toqqarneqarpoq aqutsinikkullu 1,911 mio. kr.-inik aningaasaliissuteqaqqinnissaq qinnuteqaatigineqarluni. Elevaatoriliinissap qinnuteqaatigineqarnissaanut aningaasaliissutitigut tunngavissat pigineqalernissaasa tungaannut elevatori pillugu aalajangiinissaq kinguartinneqarpoq.

Suliamut tunngatillugu Naalakkersuisut paasissutissiissutaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit tusaatissatut tiguneqarput. Aningaasaqarnermulli Ataatsimiititaliap oqaatiginngitsoorusunngilaa paasissutissat siuliani taaneqartut qinnuteqaammut atatillugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut saqqummiunneqarsimasariaqaraluartut. Innarluutillinnut naatsorsuussamik sanaartornissami elevatoriliussassap peeerneqarneratigut sipaarniuteqarsimaneq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliamik suliarinninnermini eqqumiiginartissagaa Naalakkersuisunit tupaallaatigineqartariaqanngikkaluarpoq. Naalakkersuisut siumut isigisinnaasimannginnerat nukinnik pisariaqanngitsumik atuinermik kinguneqarpoq, soorluttaaq suliap suliarineqarnerani kinguarsaataasoq.

Taamaattumik qinnuteqaataajumaartut aalajangiinissamut tunngavissat tamakkiisut ilanngullugit nassiunneqartarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit Naalakkersuisunut kaammattuutigineqassaaq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangiinera

Naalakkersuisut inassuteqaataat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarput.

11.4.10 Suliaq nr. 03 ¿ 39 Sinerissamut qanittumi raajarniarneq aamma Kalaallit Nunaanni suliffissuaqarnikkut naammassisaqarsinnaassuseq pillugit ataatsimiittartuutitap nassuiaataa naapertorlugu qinnuteqaat (Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 4.12.2003-mi suliarineqartoq)

Suliaq matumani pineqartoq tunngaviusumik pingaaruteqartutut isigineqartariaqarmat issuaavigineqarpoq. Suliaq nr. 03 ¿ 40, Angallatinut sinerissap qanittuani aalisartunut 1. oktober 2003-miit 31. december 2003-mut uuliamut tapiissutip aalajangersaavigineqarnissaa pillugu qinnuteqaammut tunngasoq, suliaq nr. 03-39-imut (ulloq 4.12.2003-mi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqartumut) assinguvoq, taamaattumillu matumani issuaavigineqassanani.

Naalakkersuisut inassutigaat,

- Piffissami 1. oktoberimiit 31. december 2003-mut raajanut ooqanngitsunut sikulersukkanut kilomut kr. 0,40-mik tunisinermi tapiissuteqarnissaq siuneratalugu kontomi pingaarnermi 50.06.02-mi aningaasaliissutit kr. 4.000.000-inik qaffanneqassasut, aamma

- Kontomi pingaarnermi 20.11.57-imi aningaasaliissutit taakku amerlaqataannik kr. 4.000.000-inik ikilineqassasut.

Suliap nukinginnartutut suliarineqarnissaa Naalakkersuisut qinnutigaat.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Raajanut ooqanngitsunut sikulersukkanut tunisinermi tapiissuteqartinik tunniussisarnerup 1. oktoberimiit 31. december 2003 tikillugu ingerlatiinnarneqarnissaa Naalakkersuisut matumuunakkut qinnutigaat. Qinnuteqaatit taassuma assingi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2003-mi suliaq nr. 4 aamma 14-itut suliarai.

Tapiissutit kingumoortumik tunniunneqartussat qinnutigineqarnerat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap eqqumiiginartippaa.

Siusinnerusukkut qinnuteqaatigineqartarsimasunut sanilliullugu raajanut ooqanngitsunut sikulersukkanut kilomut 0,40 kr.-iinnarnik tunisinermi tapiissuteqarnissaq maanna qinnutigineqarpoq. Siusinnerusukkut qinnuteqaateqartarnermi kilomut 0,75 kr.-inik tapiissuteqarnissaq qinnuteqaatigineqartarsimavoq.

Tunisinermi tapiissutinik tunniussinissaq pillugu siusinnerusukkut aalajangiisarnerit (ilaatigut) kingumoortumik tunniussinermik kinguneqartarsimanerat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap arajutsisimanngilaa. Taamaalillunilu 2003-mi qaammatini sisamani siullerni atuuttussamik Naalakkersuisut 3. februar 2003-mi qinnuteqaataat kiisalu 1. majimiit 30. september 2003 tikillugu tapiissutinik tunniussinissamik Naalakkersuisut 23. juni 2003-mi inassuteqaataat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarput.

Sinerissap qanittuani raajarniarnerup ineriartornera pillugu nævnimit nalunaarutip suliarineqarnissaa qinnuteqaammut matumani pineqartumut utaqqinneqarsimavoq. Nalunaarut 16. oktoberimi ullulerneqarsimavoq. Tunisinermi tapiissuteqarnissaq pillugu Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiaq 20. oktoberimi ullulerneqarsimavoq suliarlu Naalakkersuisunit 14. november suliarineqarsimavoq kiisalu qinnuteqaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut 24. november nassiunneqarsimalluni.

Suliamik nr. 03-14-imik akuersissutiginninnermini Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisunut ilaatigut allappoq:

Ungasinnerusoq isigalugu aalisarnermut tunngatillugu naalakkersuinikkut anguniagaqarnissamik pisariaqartitsinerup aammaarlugu erseqqissarneqarnissaanut ataatsimiititaliap pissutissaqarsorivoq. Akilersinnaanngitsumik aalisarnerup Landskarsimit tapiiffigiuartuarnissaa piffissalluunniit sivisunerusup iluani tapiiffigineqartarnissaa inuiaqatigiit aningaasaqarnerat isigalugu illersorneqarsinnaanngilaq. Aalisarnermi aaqqissuussaanermik naleqqussaanerup ingerlanneqartup naammassineqarnissaa pisariaqartinneqarpoq, tamatumalu pilertornerusumik ingerlanneqarnissaanut Naalakkersuisut alloriartariaqarput. Tapiissutinut taakkununnga marlunnut tunngatillugu 30. september 2003 tikillugu aningaasanik qinnuteqartoqarpoq.

Tassunga tunngatillugu aalisarnermi aaqqissuussaanermik naleqqussaanerup naammassineqarnissaanut piffissaq Naalakkersuisut atussagaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit pissusissamisoortutut isigineqarpoq, taamaaliornikkut tapiissuteqaqqinnissaq pinngitsoorteqqullugu, soorlumi tamanna aalisarnermi aaqqissuussaanermik naleqqussaanissami siunertarineqartoq.

Tassunga nangissutitut sinerissamut qanittumi aalisarnerup aaqqissuussaaneranik naleqqussaanerup killiffia nutartigaq Naalakkersuisullu tamatuma naammassineqarnissaanut pilersaarutai ataatsimiititaliap qinnutigai. Naalakkersuisoq 1. juli 2003-mi ilaatigut ima akissuteqarpoq:

Aaqqissuussaanermik naleqqussaanermut tunngatillugu sinerissamut qanittumi raajarniarnerup aaqqissuussaaneranik naleqqussaaneq pineqartoq naatsorsuutigaara, tassungalu atatillugu paasissutissiissutigisinnaallugu pineqartumi immikkut ittumik iliuuseqarneq ukioq manna naammassineqarluinnangajattussatut oqaatigineqarsinnaammat.

Maannali Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiami takuneqarsinnaavoq Aalisarnermut Pisortaqarfiup, nalunaarummi siuliani taaneqartumi inassuteqaatit tunngavigalugit, 2004-mi kvartalimi siullermi raajanut ooqaangitsunut sikulersukkanut kilomut 40 ørimik tapiissuteqarnissaq aammalu 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut allannguutissatut siunnersuuteqarnissaq Naalakkersuisunut inassuteqaatigigaa.

Taamaalilluni oqaatigineqartariaqarpoq immikkut ittumik iliuuseqarneq aaqqissuussaanermilluunniit naleqqussaaneq suli naammassineqarsimanngitsut. Akerlianilli politikip Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siusinnerusukkut erseqqilluinnartumik akerlilersimasaata 2004-mi Naalakkersuisunit aamma ingerlateqqinneqarnissaa Aalisarnermut Naalakkersuisup siunnersuutigaa.

1.12.2003-mi allagaqarnermigut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 3.12.2003-mi isumasioqatigiilluni ataatsimiinnissamut Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq aggersarpaa; apeqqutit makku Naalakkersuisumut nassiunneqarput, malugeqquneqassaaq apeqqutit taakkorpiaat matuma tulliatut suliami uuliamut tapiissuteqarnissamut tunngasumi 03-40-mi apeqqutigineqarmata:

1. Tapiissutit marluk pineqartut pillugit ukioq manna tamakkiisumik tapiissutigineqartut pillugit aammalu tapiissutinut marlunnut taakkununnga tunngatillugu 30.11.2003 tikillugu tunniunneqarsimasut pillugit paasissutissanik isumasioqatigiilluni ataatsimiinnermi pissarsisinneqarnissani ataatsimiititaliap kissaatigaa.

2. Tamatuma saniatigut piffissamit 1.10.2003-mit manna tikillugu tapiissutinik tunniussisoqarsimannginnera Naalakkersuisuni ilaasortamit uppernarsaqquneqarpoq.

3. Siunissami qinnuteqaataajunnartut tapiissutissat atuuttuulinnginneranni nassiunneqartarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarsinnaava?

Isumasioqatigiilluni ataatsimiinnermi Naalakkersuisup akissuteqaataa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit tusaatissatut tiguneqarpoq.

Kingumoortumik atuutilersussamik aningaasaliissuteqarnissamik kinguneqartumik qinnuteqaatinik Naalakkersuisut suli nassiussisarnerat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ajuusaarutigigini oqaatigissavaa.

Taamaattumillu qinnuteqaatit piffissamut siumut sammisumut tunngasut kisimik aallaavittut isigalugu ataatsimiititaliamit akuersissutugineqarsinnaanissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut aammaarluni nalunaarutigissavaa. Aningaasaliissutit kingumoortumik sunniutillit ataatsimiititaliap nalinginnaasumik akuersissutigineq ajorpai.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Pissutsit tunngavigalugit Naalakkersuisut inassuteqaataat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarput.

11.4.11 Suliaq nr. 03 ¿ 45 2003-imi immikkut aningaasaliissuteqarnissamik aammalu nammineq aningaasatigut killiliussap iluanit nuussinissamik qinnuteqaat

(Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 17.12.2003-mi suliarineqartoq)

Kontot pingaarnerit amerlaqisut pineqarmata inassuteqaatit matumani issuaavigineqassanngillat; Ilanngussaq A innersuussutigineqarpoq. Suliaq matumani pineqartoq tunngaviusumik pingaaruteqara ataatsimiititaliamilu ilaasortat tallimaasut akornannit pingasuinnarnit akuersissutigineqarnera pissutigalugu issuaavigineqarpoq. Kiisalu aningaasaliissutinik meeqqat inuusuttullu pillugit peqqussut malillugu kommuninit, tassalu Landskarsimiunngitsoq, akilerneqartussanik imaqarpoq. Paasissutissiissutigineqartut naapertorlugit Naalakkersuisut KANUKOKA-mut 2,9 mio. kr.-inik piumasaqaateqarsimapput; pisumik tamatuminnga eqqumaffiginneqqullugu aammalu 2,9 mio. kr.-it Landskarsip 2003-mi naatsorsuutaani kommuninit pisassarisatut ilanngunneqarsimanissaat, tassalu Landskarsip 2003-mi aningaasartuutaatut allaqqannginnissaat, qulakkeeqqullugu Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattorneqassaaq!

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aallaqqaasiullugu oqaatigissavaa missingersuutinik kingullermik malitseqartitsinermi katillugit 8.230.000 kr.-inik pisariaqartitsisoqartoq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Pisortaqarfiup paasisimagaa. Taakkunannga 6.115.000-it nammineq atugassarititaasut iluanni matussiserneqarsinnaapput, taamaattumillu aningaasaliissutitigut pisariaqartitat matussutissaqanngitsut 2.115.000-it ingerlatsinermut sillimmatit aqqutigalugit matussuserneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq.

Naalakkersuisut inassuteqaataannut tunngatillugu pissutsit makku paasinarsisinneqarsiman-ngitsutut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit isumaqarfigineqarput:

1. Kontot taaneqartut arlaannaalluunniit sooq atuineruffiusimanersoq tunngavilersorneqarsi-manngilaq.

Missingersuutinut ilanngussani takuneqarsinnaasutuaq tassaavoq Pisortaqarfiup missingersuutinik malitseqartitsinerani aningaasaliissutit aningaasanik taaneqartunik sipporneqarnissaat/atuiffiunnginnissaat paasineqarsimammat aningaasaliissutit qaffanneqarnissaat/ikili-neqarnissaat qinnuteqaatigigaa.

Tamatuma kingunerisaanik qinnuteqaatip tutsuiginassusianik naliliinissamik ataatsimiititaliaq periarfissinneqanngilaq.

Assersuutigalugu konto 30.14.26-ip, Paamiuni paaqqinnittarfimmi sulisut piginnaanngorsarneqarnerannut tunngasup, 500.000 kr.-inik qaffanneqarnissaa qinnutigineqarpoq. Piffissap taamaalinerani qinnuteqaatip ataatsimiititaliamut nassiunneqarnerani naatsorsuutigisariaqarpoq aningaasat atorneqareersimassasut, taamaattumillu matumani pineqarpiartoq tassaalluni kingumoortumik aningaasaliissuteqarneq.

Assersuut alla tassaavoq konto 30.14.25, Ittoqqortoormiini iliuusissatut pilersaarummut tunngasoq. Tassani aningaasaliissutit katillugit 2,038 mio. kr.-iusut 800.000 kr.-inik ikilineqarnissaat qinnutigineqarpoq. Taama annertutigisumik atuinikinnerusimanermut tunuliaqutaasup paasissutissiissutiginissaa tamatumani assorsuaq soqutiginaateqassagaluarpoq.

Kiisalu kontomi pingaarnermi 30.13.28-imi, Paamiuni innarluutilinnut paaqqinnittarfimmut tunngasumi, aningaasaliissutit 1 mio. kr.-inik ikilineqarnissaat qinnutigineqarpoq. Kontop pingaarnerup taassuma 3,9 mio. kr.-inik aningaasaliiffigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 1. juli 2003-mi akuersissutigaa, j.nr. 03/01.36.02.06-10. Taamani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaatigineqarpoq paaqqinniffimmut missingersuutit aalajangersimasut amigaatigineqartut. Ilaatigullu tamanna pissutigalugu aningaasaliissuteqarnissaq assorsuaq nangaanartoqartillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarpoq. Taamaattumillu ataatsimiititaliap tupigusuutigalugu maanna paasivaa aningaasaliissutit taakku tunngavilersuutitaqanngitsumik ikilisinneqarnissaat Naalakkersuisut maanna qinnuteqaatigimmassuk.

Naalakkersuisut tamatumunnga oqaaseqaateqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit qinnutigineqassaaq.

2. Nammineq kontoqarfigisap iluani nuussinissamut periarfissaq

Konto pingaarneq 30.10.05 eqqaassanngikkaanni kontoqarfiit 30.10.02-p 30.10.29-illu iluini Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik aningaasanik nuussinissamut periarfissaqarpoq. Tamatuma saniatigut Pisortaqarfik 30.13.02-p, 30.13.10-p aamma 30.13.16-30.13.27-ip akornanni nuussinissamut periarfissaqarpoq.

Kontoni pineqartuni naammattumik aningaasaqarsimappat periarfissamik tamatuminnga Pisortaqarfik sooq atuisimannginnersoq pillugu paasissutissinneqarnissaq kissaatigineqarpoq.

3. Innarluutilinnut tunngasut 30.13.06 aamma 30.13.08

Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiami takuneqarsinnaavoq kontot siuliani allassimasut Pisortaqarfiup naatsorsuinerani ilanngunneqarsimanngitsut, tassa kommunit marluk 1. december 2003-mi ukiullu sinnerani atukkat pillugit naatsorsuutinik uppernarsaatinillu tunniussisinnaasimanngimmata. Tamanna tunngavigalugu atuineq pillugu missingiummik Pisortaqarfik saqqummiussisinnaasimanngilaq, taamaattumillu aningaasaliissutit saneqquneqarsinnaallutik.

Ukiup taama ingerlatigilereernerani kontot taakku marluk, missingersuutaat katillugu 36,5 mio. kr.-it missaanniittut, pillugit ilaannakuusumilluunniit missingiinermik Pisortaqarfiup saqqummiussisinnaannginnera isumakulunnartoqartutut oqaatigisariaqarpoq. Qinnuteqaat manna akuersissutigineqassappat tamatuma kingunererpiarsinnaavaa Pisortaqarfiup aningaasaliissutitigut akuersissutitaqanngitsumik atuinerussuteqarnera.

Naalakkersuisut tamatumunnga oqaaseqaateqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit qinnutigineqassaaq.

4. Paaqqinniffinni atuinerussutaasunit kommunit akiligassaat.

Immikkoortoqarfimmi 30.10-mi ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit pisariaqartitsineq 2.950.000 kr.-inik annertussuseqarpoq.

Kisiannili ulloq unnarlu paaqqinniffiit ingerlanneqarnerat kommuninit aningaasalersorneqartarpoq. Kommunit akornanni atugassarititaasut assigiinnissaat qulakkeerniarlugu aningaasalersuisarnerup ilaa kommuninut ataatsimoortumik tapiissutinit ilanngaatigineqartarpoq ilaalu atuisunut ulloq unnuarlu akiliutigitinneqartarluni. Taamaalillunilu aningaasartuutit 50 %-iat ataatsimoortumik tapiissutit ikilileriffiginerisigut aningaasalersorneqartarpoq aningaasartuutillu 50 %-iat atuisut akiliuteqartinneqarnerisigut aningaasalersorneqartarluni.

Qaammatikkaartunik missingersuutit malitseqartinneqartarnerisigut Naalakkersuisoqarfik missingersuutinik sukangasumik nakkutilliisoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ilisimaneqarpoq. Missingersuutinik malitseqartitsinerit taakku paaqqinniffinnut KANUKOKA-mullu nassiunneqartarput. Missingersuutinik malitseqartitsinerup missingersuutigineqartunut sanilliullugu atuinerussutaarpiartussat allaanerunissaat paasinarsisippagu atuineq iluarsiiffigineqassaaq imaluunniit ulloq unnuarlu paaqqinniffimmi akigitinneqartut qaffanneqarlutilluunniit apparneqassallutik.

Naalakkersuisut periarfissamik tamatuminnga sooq atuisimannginnersut pillugu paasissutissinneqarnissani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kissaatigaa, aningaasartuutimmi kommunit isumagisassarisaasa Landskarsimit matussuserneqarnissaat ataatsimiititaliamit tunngavissaqarsorineqanngimmat.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassaasut Siumup Inuit Ataqatigiillu ilaasortaatitaasa, paaqqinniffiit eqqorneqartut ingerlatsivigineqarnerisa ingerlaannarnissaata qulakkeerunneqarnissaa ataatsimiititaliami suliarinninnermi aalajangiisuusumik pingaartippaat.

Aammattaaq aningaasanik nutaamik illersorneqarsinnaasumillu aqutsinerup qulakkeerneqarnissaanik sulinerup aallartinneqarsimasup akornuserneqarani ingerlaannarnissaa ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut pingaartippaat. Naalakkersuisut inassuteqaataat ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartunit ima paasineqarpoq; Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmi qulaajaalluni sulinikkut aallartinneqartukkut aningaasatigut illersorneqarsinnaasumik aqutsinermik siunissami qulakkeerinninissaq Naalakkersuisut siunniukkaat, tamatumalu kingorna immikkoortumi ilassutitut aningaasaliissuteqarnissaq pisariaarutissasoq.

Pissutsit paasinarsisinneqanngitsut siuliani taaneqartut ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut ilungersunartutut isigaat, tamatumali peqatigisaanik isumaqarlutik paaqqinniffinnik ingerlatsinerup ingerlaannarsinnaanera pingaaruteqartoq. Tamanna tunngavigalugu ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Naalakkersuisut inassuteqaataat akuersaarsinnaavaat, taamaattorli pissutsit siuliani allassimasut sukumiisumik itisiliivigineqarnissaat amerlanerussuteqartunit kissaatigineqarluni. Ajoraluartumilli Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut qinnuteqaatit sukumiisumik tunngavilersorsimanissaasa aammaarluni Naalakkersuisunut eqqaasitsissutigeqqinnissaa ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut pissutissaqarsorivaat.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, tassaasut Demokraatit Atassutillu ilaasortaatitaasa, qinnuteqaat maanna akuersissutigisinnaanngilaat, ikinnerussuteqartummi isumaqarmata qinnuteqaatip immikkoortuisa ilaat naammattumik sukumiissuseqartumik tunngavilersorneqarsimanngitsut.

Taamaalillutillu ikinnerussuteqartut isumaqarput aningaasaliissutit akuersissutigineqartinnagit Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmut paasissutissanik sukumiinerusunik pissarsiniartoqartariaqartoq. Taamaattumillu illersorneqarsinnaasumik aalajangiinissamut maanna naammattumik tunngavissamik peqartoqanngitsoq ikinnerussuteqartut isumaqarput.

Naak ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut arlaleriaqalutik kaammattuteqaraluartut ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassaasut Siumup Inuit Ataqatigiillu ilaasortaatitaasa, aalajangiinissaq sioqqullugu paasissutissanik annertunerusunik pissarsiniarnissaq kissaatiginngilaat.

Taama periuseqarneq ikinnerussuteqartut assorsuaq isumakulunnartoqartippaat, ataatsimiititaliamimi ilaasortat tamarmik nalunngimmassuk aningaasaliissutit iluini ataasiakkaatigut nuussinikkut, taakku missingersuutit pillugit inatsimmi aalajangersakkanik ataasiakkaanik eqquutsitsinersut pillugit apeqquteqartoqarsinnaasoq.

Tamanna maannalu tunngavissatut pigineqartut tunngavigalugit Naalakkersuisut inassuteqaataat ikinnerussuteqartut akuersaarsinnaanngilaat.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, Siumup Inuit Ataqatigiillu ilaasortaatitaasa, Naalakkersuisut inassuteqaataat akuersissutigaat.

Tamatuma peqatigisaanik pissutsit paasinarsisinneqanngitsut qulaani taaneqartut tamakkiisumik nassuiaatigineqarnissaat ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Naalakkersuisunut kaammattuutigaat. Akissuteqaat kalaallisut danskisullu piaarnerpaamik Aningaasaqarnermullu Ataatsimiititaliap ulloq 22. december 2003-mi ataatsimiinnissaani tiguneqareersimasussanngorlugu nassiuteqquneqarpoq. Akissuteqaattaaq qarasaasiakkut ataatsimiititaliap allatserigallagaanut uunga nassiunneqassaaq: JHH@gh.gl.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Demokraatit Atassutillu ilaasortaatitaasa, aalajangiisoqartinnagu Naalakkersuisut nassuiaateqarnissaat utaqqeqqaarumavaat.

11.4.12 Suliaq nr. 03 ¿ 51 Ilinniartut inaannut tunngatillugu iluarsaaqqinnermut ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaat (Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 17.12.2003-mi ataatsimiinnerani suliarineqartoq)

Tunngaviusumik pingaaruteqarnini pissutigalugu suliaq matumani pineqartoq issuaavigineqarpoq. Aningaasanik atuisoqartinnagu aningaasaliissutaaqqittussat akuersissutigineqareersimassapput!

Naalakkersuisut inassutigaat,

- kontomi pingaarnermi 40.01.09-mi, Ilinniartut ineqarfiinut tunngasumi, aningaasaliissutit 839.000 kr.-inik ikilineqassasut

- kontomi pingaarnermi 40.11.13-imi, Sanaartornermik Ilinniarfimmut tunngasumi, anin-gaasaliissutit 538.000 kr.-inik qaffanneqassasut

- kontomi pingaarnermi 40.11.14-imi, Imarsiornermik Iliniarfimmut tunngasumi, aningaasaliissutit 72.000 kr.-nik ikilineqassasut

- kontomi pingaarnermi 40.11.18-imi, Aalisakkanik Tunisassiornermut Ilinniarfimmut tunngasumi, aningaasaliissutit 84.000 kr.-nik ikilineqassasut

- kontomi pingaarnermi 40.11.21-imi, Inuussutissalerinermik Ilinniarfimmut INUILI-mut tunngasumi, aningaasaliissutit 18.000 kr.-inik ikilineqassasut

- kontomi pingaarnermi 40.11.23-imi, Qaqortumi Niuernermik Ilinniarfimmut tunngasumi, aningaasaliissutit 103.000 kr.-inik ikilineqassasut

- kontomi pingaarnermi 40.12.16-mi, Nuummi Ilinniarnertuunngorniarfimmut tunngasumi, aningaasaliissut 195.000 kr.-inik qaffanneqassasut

- kontomi pingaarnermi 40.12.19-imi, Perorsaanermik Ilinniarfimmut tunngasumi, anin-gaasaliissutit 383.000 kr.-inik qaffanneqassasut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit aallaqqaasiullugu oqaatigineqassaaq missingersuutit pillugit inatsit naapertorlugu aningaasartuuteqartoqartinnagu ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaatit akuersissutigineqareersimassammata.

Ilinniartut inaannut tunngatillugu iluarsaaqqinneq 1. august 2003 aallarnerfigalugu atuutilermat ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaat Naalakkersuisunit siusinnerujussuakkut nassiunneqarsimasariaqaraluartoq Anigaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaatigineqassaaq.

Taamaattumillu Naalakkersuisut pissusissaatut peqqissaartumik ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaatinik piffissaagallartillugu nassiussisarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aammaarluni kaammattuutigissavaa, taamaaliornikkut ilassutitut aningaa-saliissuteqarnissamik qinnuteqaat itigartitsissutigineqassagaluarpat taartitut sipaaruteqarnikkut Naalakkersuisut aningaasaliissutaasunik eqquutsitsisinnaaqqullugit.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Naalakkersuisut inassuteqaataat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarput.

11.4.13 Suliaq nr. 03 ¿ 57 Iranimi nunap sajunneranit eqqugaasunut ikiuiniarneq

(Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 30.12.2003-mi suliarineqartoq)

Ikinnerussuteqartut oqaaseqaataannik imaqarnini pissugtigalugu qinnuteqaat matumani pineqartoq issuaavigineqarpoq.

Inassuteqaatit uku Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuerineqartussanngorlugit tuaviortutut ingerlateqqinneqarnissaat Naalakkersuisut siulittaasuata aalajangiuppaa:

- kontomi pingaarnermi 10.06.21-imi, Iranimi nunap sajunneranit eqqugaasunut ikiuinermut tunngasumi, 2003-mi 200.000 kr.-inik aningaasaliissoqassasoq.

- kontomi pingaarnermi 20.11.50-imi, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasumi, 2003-mi aningaasaliissutit 200.000 kr.-inik ikilineqassasut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangiinera

Inassuteqaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup akuersissutigaa.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortaq, Isak Davidsen, Siumut, nunatsinni innuttaasut, tassunga ilanngullugit minnerunngitsumik piniartut, aningaasatigut ikiorsiivigineqarnissamik aamma pisariaqartitsinerisa erseqqissaavigineqarnissaa pisariaqartutut isigaa, tamannalu Naalakkersuisunit eqqumaffigineqartariaqartoq.

Kontomik ajunaarnersuaqartillugu atorneqartartussamik assigisaanilluunniit pilersitsiniarlutik Naalakkersuisut suliaqarnerat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ataatsimut isigalugu taperserpaa. Tamatumali peqatigisaanik ataatsimiititaliamit erseqqissarneqassaaq suliani nukinginnartuni Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq ingerlaannartumik sukkulluunniit aalajangiisinnaammat. Tamatumanili Naalakkersuisut qinnuteqaammik ataatsimiititaliamut nassiussisimanissaat pisariaqarpoq.

11.4.14 Suliaq nr. 03 ¿ 58 Kontomit pingaarnermit 90.00.00-imit, Iluarsagassanut sillimmatinut agguaanneqanngitsunut tunngasumit, aningaasanik atugassanngortitsineq

(Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 30.12.2003-mi suliarineqartoq)

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isuma malillugu uteqqinneqartariaqannginnini pissutigalugu qinnuteqaat matumani pineqartoq issuaavigineqarpoq. 29,9 mio. kr.-inik atugassiissutiginninnissaq ukiumi aningaasanut inatsisip atuuffiani ulloq kingulleq aqaguttoq qinnuteqaatigineqarpoq!

Sanaartornerup ingerlanissaanik piviusorsiortumik naliliineq tunngavigalugu sanaartugassanut aningaasaliissutit suliassanut atugassiissutigineqartarnissaat missingersuusiornermut inatsimmi pingaarnertut tunngaviuvoq. Suliami matumani pineqartumi 29,9 mio. kr.-it ulloq 31.12.2003-mi qanorluunniit atorneqarsinnaanngillat!

Naalakkersuisut tungaannit pineqartoq tassaatuaavoq 29,9 mio. kr.-it sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuunneqarsinnaaqqullugit ¿annaassiniarneq¿.

Ukiumi aningaasanut inatsisip atuuffiani 2003-mi 29,9 mio. kr.-it atugassiissutigineqarnissaat Naalakkersuisut siusinnerusukkut qinnuteqaatigisimasariaqaraluarpaat. Kiisalu suliami tassani aalajangersimasumi suliassaq (ilinniartut inaat) 2004-mi aningaasanut inatsimmiluunniit ilaanngitsoq ullorlu 10.12.2003-mi akuersissutigineqaqqammersoq salliutinneqarsimavoq. Ukiumoortumik ataasiarluni tulleriiaarineq ataatsimoortumik ingerlanneqartartillugu taamatut tulleriinnilersueriaaseq missingersuusiornermut inatsimmi tunngavissaatitaasunut naapertuutinngilaq!

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap naggasiullugu Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaannut kaammattuutigissavaa ¿ilinniartut inaannik sanaartugassat¿-ni atukkat qanoq amerlatigisut 2003-mi nalunaarsorneqarsimanerat misissuiffigeqqullugu, tassungalu atatillugu eqqumaffigineqassaaq suliassamut tassunga aningaasartuutinik ulloq 31.12.2003 sioqqullugu tunngavissalimmik atuisoqarsinnaanngimmat!

Inassuteqaatit uku Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuerineqartussanngorlugit ingerlateqqinneqarnissaat Naalakkersuisut siulittaasuata aalajangiuppaa:

Naalakkersuisut inassutigaat:

- kontomi pingaarnermi 80.00.01-imi, Nuussinissamut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit 757.000 kr.-inik ikilineqassasut.

- Kontomi pingaarnermi nutaami 87.72.20-imi, Namminersornerullutik Oqartussat inissiaataannut attartortittakkanut aningaasaleeqqinneq, suliaq nr. 060.xx.xxx-imi Nuummi Blok T-mut aningaasaleeqqinnermut tunngasumi, aningaasaliissutit 12.900.000 kr.-inik qaffanneqassasut.

- Kontomi pingaarnermi 90.00.00-imi, Iluarsagassanut sillimmatinut atugassanngortinneqanngitsunut tunngasumi, aningaasaliissutit 29.873.000 kr.-inik ikilineqassasut.

- Kontomi pingaarnermi 94.40.15-imi, Ilinniartut ineqarfiinik iluarsaaneq, suliassaq nr. 060.xx.xxx-mi Nuummi Kujallerni ilinniartut ineqarfiinik iluarsaanermut tunngasumi, aningaasaliissutit 17.730.000 kr.-inik qaffanneqassasut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangiinera

Inassuteqaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarpoq.

11.5 Qinnuteqaatinut akuersissutigineqanngitsunut oqaaseqaatit

Isumaliutissiissummi immikkoortoq 5-imi 2003-mi aningaasanut inatsimmut sanilliullugu allannguuteqartitsinissaq siunertaralugu qinnuteqaatit 57-it tamarmik paasissutissiissutigineqarput.

Oqaatigineqarpoq qinnuteqaatit 11-it akuersissutigineqanngitsut. Taakku naatsumik ima nassuiarneqarsinnaapput:

Qinnuteqaatit arfinillit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuerineqarsinnaasimanngillat (suliap nr.: 17, 31, 32, 46, 47 aamma 48)

Qinnuteqaatit marluk tunuartinneqarput (suliap nr.: 21 aamma 37)

Qinnuteqaat ataaseq atorunnaarpoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq aalajangiinissamut oqartussaassuseqanngimmat (suliap nr.:13)

Annertunerusumik paasissutissiissuteqarnissaq siunertaralugu suliaq ataaseq kinguartinneqarpoq nassiunneqaqqiganilu (suliap nr. 30)

Qinnuteqaat ataaseq atorunnaarpoq, tassa qinnuteqaatit kalaallisut danskisullu nassiunneqartut assigiinngimmata (suliap nr. 55).

Tamatuma saniatigut paasissutissiissutigineqarsinnavoq Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisup 20.1.2004-mi allagaqarluni qinnuteqaat, ukiumut aningaasanut inatsisip atuufianut 2003-mut tunngasuuteqartoq nassiummagu. Ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata 2003-p qaangiutereerneratigut qinnuteqaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit tiguneqarmat suliaq suliarissallugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq piginnaatitaaffeqanngilaq/oqartussaaffeqanngilaq, taamaattumillu taanna Naalakkersuisunut uterteqqinneqarluni (suliaq nr. 04-02).

Suliani siuliani taaneqartuni pingaarutillit matuma kinguliani paasissutissiissutigineqassapput.

Qinnuteqaatit arfinillit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuerineqarsinnaasimanngillat (suliap nr.: 17, 31, 32, 46, 47 aamma 48)

11.5.1 Suliaq nr. 03 ¿ 17 Peqqinnissaqarfimmut iseriarfiliorneq

(Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 30.6.2003-mi suliarineqartoq)

Makku akuersissutigineqarnissaat Naalakkersuisut inassutigaat tuaviortumillu suliarinninnissaq qinnutigalugu:

- kontomi pingaarnermi 32.01.01-imi - Peqqinnissamut Pisortaqarfimmut tunngasumi - aningaasaliissutit 2003-mi 350.000 kr.-inik qaffanneqassasut,

- kontomi pingaarnermi 32.10.02-mi - Ataatsimoortumik aningaasartuutini nuna tamakkerlugu peqqinnissakkut siunertanut tunngasumi - aningaasaliissutit 2003-mi 340.000 kr.-inik qaffanneqassasut,

- kontomi pingaarnermi 32.10.05-imi - Dronning Ingridip Napparsimmavissuanut tunngasumi - aningaasaliissutit 2003-mi 230.000 kr.-inik ikilineqassasut,

- kontomi pingaarnermi 32.10.06-imi - Peqqissaanermik Ilinniarfimmut tunngasumi - aningaasaliissutit 2003-mi 230.000 kr.-inik ikilineqassasut,

- kontomi pingaarnermi 32.11.02-mi - Ataatsimut aningaasartuutini nakorsanik sullinneqarnermut tunngasumi - aningaasaliissutit 2003-mi 230.000 kr.-inik ikilineqassasut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Tamatuma saniatigut aningaasartuuteqarnissamik pisariaqartitsinerup aningaasanut inatsisip atuuttup akuersissutigineqarnerani sillimaffigineqarsinnaassimannginnera allassimanngilaq.

Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 28, imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq nutaanik aningaasaliissuteqartoqarnissaanik aningaasaliissutinilluunniit allanngortitsisoqarnissaanik qinnuteqaatit taamaallaat aningaasaqarnikkut iliuusissanut pingaarutilinnut aammalu aningaasanut inatsisissap suliarinerani sillimaffigereerneqarsinnaasimanngitsunut tunngasuussasut.

Tamatuma kingunerisaanik Naalakkersuisut qinnuteqaataat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqarsinnaanngitsutut isigineqarpoq Naalakkersuisullu kaammattorneqassapput peqqinnissaqarfimmut iseriarfiliornissap 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut ilanngunneqarnissaanik.

Aalajangiineq tunngaviusumik pingaarutilittut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit isigineqarpoq, taamaattumillu isumaliutissiissummi ilanngunneqarluni.

11.5.2 Suliaq nr. 03 ¿ 31 Nuummi B-1389-ip ¿Blok T¿-p iluarsaanneranut atatillugu 2003-mi ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaat

Suliaq matumani pineqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ataatsimiinnerini marlunni 16.10.2003-mi aamma 20.10.2003-mi suliarineqarpoq.

Ulloq 16.10.2003-mi suliarinninneq

Nuummi B-1389-imi Blok T-mi najugallit nutserlutik aallartereernerat eqqarsaatigalugu nukinginnartutut suliarinninnissaq Naalakkersuisut qinnutigaat.

Aningaaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 16. oktober 2003-mi Sisimiuni ataatsimiinnermini suliassaq matumani pineqartoq suliaraa. Naalakkersuisut inassutigaat

- konto pingaarneq 72.10.13, inissiani najugaqatigiiffinnut immikkut tapiissutinut tunngasoq, aqqutigalugu aningaasaliinermi tunngaviit allanngortinnerisigut 0,3 mio. kr.-it tikillugit B-1389-imi najugaqartunut nuunnermut tapiissutitut tunngaviusumik 1.200 kr.-inik aammalu inimut ataatsimut 1.000 kr.-inik tunniussinikkut atorneqassasut.

Itisiliisoqarsinnaaqqullugu Naalakkersuisunut ilaasortap isumasioqatigalugu ataatsimeeqatigineqarnissaa siunertaralugu suliaq kinguartinneqarpoq, ilanngussaq B innersuussutigineqarpoq.

Ulloq 20.10.2003-mi suliarinninneq

Nuummi B-1389-imi Blok T-mi najugallit nutserlutik aallartereernerat eqqarsaatigalugu nukinginnartutut suliarinninnissaq Naalakkersuisut qinnutigaat.

Aningaaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 16. oktober 2003-mi Sisimiuni ataatsimiinnermini suliassaq matumani pineqartoq suliaraa. Naalakkersuisut inassutigaat

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliamik ulloq 16. oktober suliarinninnini tunngavigalugu ulloq taanna Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisumut allagarnermigut taanna suliaq pillugu ataasinngornermi ulloq 20. oktober isumasioqatigiilluni ataatsimiinnissamut aggersarpaa. Allakkani pineqartuni ataatsimiititaliap isumaliutersuutaasa ilaat apeqqutaalu arfineq pingasut, isumasioqatigiilluni ataatsimiinnermi akissuteqarfigineqartussatut naatsorsuutigineqartut, allanneqarput.

Isumasioqatigiilluni ataatsimiinnermut atatillugu Naalakkersuisuni ilaasortap oqaasissaasa allattorsimaffiat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilaasortaanut tunniunneqarpoq. Naalakkersuisuni ilaasortap akissutai ataatsimiititaliami ilaasortat aalajangersimasunut tunngatillugu apeqquteqarnerat tunngavigalugu itisiliivigineqarput.

Isumasioqatigiilluni ataatsimiinnerup kingorna Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliamik matuminnga suliarinninnini nangeqqippaa.

Innuttaasut inissiaminnit nuuttariaqarsimanermikkut siusinnerusukkut assingusumik atugaqarsimasut kingumoortumik tapiissuteqarfigineqarnissamik qinnuteqaratarsinnaanerat aarleqqutigalugu Naalakkersuisut aaqqissuutissatut siunnersuutaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suli annertuumik eqqarsarnartoqartippaa.

Kontomut pingaarnermut 72.10.13-imut, Inissiani najugaqatigiiffinnut immikkut tapiissutinut tunngasumut, aningaasaliinermi tunngaviit allanngortinnerinnaat naammattumik tunngavissiinngitsoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqartuarsinnarpoq. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq tunngaviusumik isigalugu isumaqarpoq immikkoortoq pillugu inatsisit allanngortinneqartariaqartut, taamaaliornikkut suliaq ¿apeqquserneqarsinnaajunnaaqqullugu¿.

2003-mi aningaasanut inatsimmi oqaasertaliinikkut aaqqiigallarsinnaaneq ataatsimiititaliamit isumaliutigineqarsimavoq, taamaaliornikkummi aalajangersagaq taamaattoq inatsisitut atuussinnaassuqassammat. Missingersuusiornermut inatsimmi aalajangersakkat naapertorlugit taama aaqqiineq immikkut ittumik pisoqartillugu atorneqarsinnaavoq, tunngaviusumilli isigalugu tassunga taarsiullugu immikkoortumi inatsisit allanngortinniarneqarnissaat anguniarneqartariaqarluni.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Siuliani oqaaseqaatigineqartut innersuussutigalugit Naalakkersuisut inassuteqaataat Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuersissutigineqarsinnaanngillat.

Taarsiullugu immikkoortoq pillugu peqqussummi pisariaqartumik allanngortitassat UKA 2003-mi allanngortinniarneqarnissaat, taamaalillunilu 2003 aallarnerfigalugu attartortut nuunnermut atatillugu tapiissutinik pissarsisinnaalernissaat, anguniaqqullugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit Naalakkersuisunut kaammattuutigineqassaaq.

Ineqarnermut tunngasuni peqqussutip allanngortinneqarnissaanik siunnersuummik Naalakkersuisut suli nassiussisimanngitsut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap paasivaa. Taamaattumik pineqartumi allannguuteqartitsinissaq siunnersuutigineqalersaarnersoq pillugu Naalakkersuisunit paasissutissinneqarnissaq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap qinnutigissavaa.

11.5.3 Suliaq nr. 03 ¿ 32 Kontomi pingaarnermi 84.40.14-imi, Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornermut tunngasumi, suliassaq nr. 140.53.010-mut aningaasaliissuteqaqqinnissamut qinnuteqaat

Suliaq matumani pineqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ataatsimiinnerini marlunni ulloq 18.10.2003-mi aamma 4.11.2003-mi suliarineqarpoq.

Ulloq 18.10.2003-mi suliarinninneq

Naalakkersuisut inassutigaat,

- kontomi pingaarnermi 80.00.01-imi, Nuussinissanut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit kr. 3.744.000-inik ikilineqassasut,

- kontomi pingaarnermi 84.40.14-imi, Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornermut tunngasumi, suliassamut nr. 140.53.010-mut aningasaliissutit kr. 2.490.000-inik qaffanneqassasut aamma

- kontomik pingaarnermik nutaamik 89.70.10-imik, Kommuninut sanaartornermut immikkut taarsigassarsitsinermut tunngasumik, Qeqertarsuup kommuniata timersortarfeeqqamut akileeqataassutissaanut matussutissatut kr. 1.254.000-inik aningaasaliissutitalimmik pilersitsisoqassasoq.

Suliap nukinginnartutut suliarineqarnissaa Naalakkersuisut qinnutigaat.

Suliap imarisai

Kontomi pingaarnermi 84.40.14-imi, Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornermut tunngasumi, 6 mio. kr.-it 2003-mi 3 mio. kr.-inut 2003-milu 3 mio. kr.-inut agguataarlugit suliassamut uunga aningaasaliissutigineqarput; Qeqertarsuarmi timersortarfeeqqamik iluarsaaneq allilerinerlu. Taamatut atugassiissutigininnissaq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 29. juni 2002-mi ataatsimiinnermini nr. 99-imi akuersissutigaa, tamatumalu kingorna taanna 2003-mi aningaasanut inatsimmi ilanngunneqarluni. Timersortarfimmik iluarsaaneq allilerinerlu august 2002-mi aallartinneqarpoq.

Kingusinnersukkut paasinarsivoq aningaasalersuinissamik pisariaqartitsineq katillugu 3.744.000 kr.-inik annertussuseqartoq matussutissaqartinneqanngitsoq. Tamatuma kingorna aningaasat taakku amerlaqataannik ilassutitut aningaasaliissuteqarnissaq kommunip qinnutigaa.

Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiami takuneqarsinnaavoq Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup tusarniaanermut akissuteqaammini allassimagaa; pisortaqarfiup isumaa malillugu aningaasaliissuteqaqqinnissamut tunngavissaqanngitsoq.

Qeqertarsuup Kommunea Namminersornerullutik Oqartussat neriorsuummik suli tunniussinngitsut sanaartornermik aallartitsisimapput, tamannalu Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaannik ersarilluinnartumik saneqqutsineruvoq. Taamaattumillu matumani pineqartumut assingusumik pisoqartillugu tunngaviusumik isiginninnermik tunngaveqartumik Namminersornerullutik Oqartussat tapersiissuteqarnermik tunuartinnissaa toqqartarsimavaat.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Ataatsimiititaliap suliamik suliarinninnermini oqaatigaa qinnuteqaammik akuerininnerup maligassiisuunissaa ilimagisariaqartoq. Aningaasalersuinissaq pisariaqartoq qulakkeeqqaarnagu Qeqertarsuup Kommuniata timersortarfeeqqamik allilerineq ingerlassimagaa ersarilluinnarpoq, pisariaqartumilli iluarsaanissaq ingerlanneqarsimanani. Taamatut iliortarneq nalinginnaasumik atuutilerpat sanaartornermut iluarsaassinermullu aningaasanik nalinginnaasumik tulleriiaarisarnissaq ingerlanneqarsinnaajunnaassaaq.

Tamatuma saniatigut kommuninut aningaaserivittut atuunnissaq Namminersornerullutik Oqartussat suliassarinngilaat; taama periuseqarneq ukiut arlalialussuit qaangiuttut atorunnaarsinneqarpoq. Kiisalu oqaatigineqarpoq aningaasalersuinissamut periarfissat allat isumaliutersuutigineqarsimasorinanngitsut.

Kommunimut tunngatillugu suliaq ajuusaarnartutut ataatsimiititaliamit isigineqarpoq, kommunilli naapertuutinngitsumik ingerlatsisimanerata kingunerisai maleruagassat assigiit nunatsinni kommuninut tamanut atuunnissaannik inuiaqatigiit pisariaqartitsinerannik pingaarnerutinneqarsinnaanngitsut oqaatigalugu.

Assersuutigalugu 60/40 atorlugu sanaartornermut Sisimiut kommuniannut tapiissutissat annertuut 2002-mi tunniunneqanngitsoorput, tassa Namminersornerullutik Oqartussat neriorsuummik suli tunniussinngitsut suliassaq aallartinneqarsimammat. Tamatuma saniatigut 60/40 atorlugu inissialiornermut atatillugu akileeqataassutissanit 40 %-iusunit annertunerusumik Qaqortup kommuniata akiliinissaa suliassat marluk aqqutigalugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2003-mi akuersissutigaa. Matumani pineqatoq tassaavoq aningaasanut inatsimmi tunngavissaatinneqartumut sanilliullugu aningaasartuutaanerusut tamakkerlutik kommunimit tamakkiisumik akilerneqarnerat. Kiisalu qinnuteqaammik akuersissutiginninneq Kangaatsiap kommuniani sanaartornermut tunngatillugu suliamut kinguneqaateqarsinnaavoq.

Ulloq 18.10.2003-mi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Siuliani oqaaseqaatigineqartut innersuussutigalugit Naalakkersuisut inassuteqaataat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarsinnaanngillat.

Naalakkersuisut suliamik ulloq 30.10.2003-mi nassiussinerat

Naalakkersuisut suliassaq nalileeqqittoqarnissaa qinnutigalugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut ulloq 30.10.2003-mi nassiuteqqippaat. Nassiussineq pillugu 30.10.2003-mi allakkanut peqatigitillugu allakkiaq 28.10.2003-meersoq nassiunneqarpoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliarinneqqinnera, oqaaseqaatai Naalakkersuisunilu ilaasortanik marlunnik isumasioqatiginnilluni ataatsimeeqateqarnera

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 31.10.2003-mi ataatsimiinnermini nr. 64-imi suliassaq aammaarlugu suliaraa. Aningaasanut Naalakkersuisup arfininngornermi ulloq 1.11.2003, nal. 13 isumasioqatigiilluni ataatsimiinnissamut aggersarneqarnissaa ataatsimiititaliap aalajangiuppaa.

Isumasioqatigiilluni ataatsimiinnerup ingerlanera tunngavigalugu apeqqutit matuma kingulianiittut erseqqinnerusumik paasinarsisinneqarnissaat siunertaralugu Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisup marlunngornermi ulloq 4.11.2003, nal. 11.00 isumasioqatigiilluni ataatsimiinnissamut aggersarneqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangiuppaa. Ilanngussaq B innersuussutigineqarpoq.

Paasissutissat Naalakkersuisunit pissarsiarineqartut tunngavigalugit Qeqertarsuup kommunianut tapiissuteqaqqinnissamik akuersissutiginninneq siunissami suliaasarumaartunut allanut atuussinnaasunngortinneqarsinnaasoq nassuerutigineqartariaqarpoq. Tamatuma tamakkiisumik kingunerisinnaasai ilisimaneqanngimmata Qeqertarsuup kommunianut tapiissuteqaqqinnissamik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap akuersinera akisussaasuseqanngitsuliornerussaaq.

Maleruagassat assigiit nunatsinni kommunini tamani atuutsinneqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit assut pingaartinneqarpoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Siuliani oqaaseqaatigineqartut innersuussutigalugit Naalakkersuisut inassuteqaataat Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuersissutigineqarsinnaanngillat.

Naalakkersuisut inassutigaat,

- kontomi pingaarnermi 80.00.01-imi, Nuussinissanut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit 894.000 kr.-inik ikilineqassasut

- kontomi pingaarnermi 83.30.12-imi, Utoqqaat angerlarsimaffiinut tunngasumi, suliassaq nr. 090.44.007-imut Kangaatsiami utoqqaat angerlarsimaffiannut 12-inik inissallimmut aningaasaliissutit 894.000 kr.-inik qaffanneqassasut.

Naalakkersuisut inassutigaat,

- kontomi pingaarnermi 84.40.17-mi, Meeqqanik inuusuttunillu paaqqinnittarfinnut aningaasaliissutinut tunngasumi, suliassaq nr. 090.41.008-mi, Kangaatsiami meeraaqqerivimmut tunngasumi, aningaasaliissutit katillugit 779.000 kr.-it kiisalu suliassaq nr. 090.41.025-mi, Kangaatsiami ulluunerani meeqqanik paaqqinnittarfiup iluarsaanneranut tunngasumi, aningaasaliissutit katillugit 160.000 kr.-it atunngitsuukkat utertinnerisa kingunerisaannik kontomut pingaarnermut 80.00.10-mut, Sanaartugassanut iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmit utertitassanut tunngasumut, 939.000 kr.-it isertitatut ilanngunneqassasut.

- Kontomi pingaarnermi 80.00.01-mi, Nuussinissanut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit 1.211.000 kr.-inik ikilineqassasut

- Kontomi pingaarnermi 84.40.17-mi, Meeqqanut inuusuttunullu paaqqinniffinnut tunngasumi, suliassaq nr. 092.41.034-imut Attumi ulluunerani meeqqanik paaqqinnittarfimmut aningaasaliissutit 2.150.000 kr.-inik qaffanneqassasut.

11.5.6 Suliaq nr. 03 ¿ 48 Ikerasaarsummi katersortarfissamut sananeqalereersimasumut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaat

Naalakkersuisut inassutigaat,

- Kontomi pingaarnermi 80.00.00-mi, Sanaartukkanut atugassanut agguaanneqanngitsunut tunngasumi, aningaasaliissutit 1.375.000 kr.-inik ikilineqassasut.

- Konto pingaarneq 87.11.02, Kangaatsiap kommunianut tunngasoq, pilerseqqinneqassasoq

- Kontomi pingaarnermi 87.11.02-mi, Kangaatsiap kommunianut tunngasumi, aningaasaliissutit 1.375.000 kr.-nik qaffanneqassasut, taakkulu Ikerasaarsummi katersortarfiup naammassineqarnissaanut atorneqarnissaat tunngavissaatinneqassasoq.

Suliassat taakku pingasut 03-46, 47 aamma 48 imarisaat eqqarsaatigalugit ilanngussaq B innersuussutigineqarpoq. Suliani taakkunani pingasuni Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai assigiittut matumani issuaavigineqassapput. Suliassat taakku Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 17.12.2003-mi suliarineqarput.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassaasut Ane Hansen, Augusta Salling aamma Per Skaaning missingersuutit pillugit inatsimmi aalajangersakkat ataatsimiititaliallu manna tikillugu periuserisartagai innersuussutigalugit isumaqarput Naalakkersuisut qinnuteqaataata akuersaarneqarnissaanut tunngavissaqanngitsoq.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut suliamik suliarinninnermi paasivaat qinnuteqaat akuersissutigineqassappat, tamanna malitassanngortinneqaratarsinnaassasoq, tassami ersarilluinnarmat Kangaatsiap Kommuniata aningaasalersuutissat pisariaqartut qulakkeeqqaarnagit sanaartornermik ingerlatsisimanera. Taama pissusilersorneq nalinginnaasumik atorneqalerpat sanaartornermut iluarsaanermullu aningaasaliussanik nalinginnaasumik tulleriiaarisarnissaq ajornarluinnalissaaq.

Aningaasalersuinissamik periarfissat allat isumaliutersuutigineqarsimagunanngitsut oqaatigineqarpoq. Kommuninut aningaasalersuisarfittut atuunnissaq Namminersornerullutik Oqartussat suliassarinngikkaat ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut oqaatigaat; periuseq taanna ukiualuit matuma siorna atorunnaarsinneqarpoq.

Suliaq kommunimut tunngatillugu amerlanerussuteqartunit ajuusaarnartuutinneqarpoq, oqaatigineqarlunili kommunip naapertuutinngitsumik iliuuseqarsimanerata kingunerisai nunatsinni kommunini tamani malittarisassat assigiit atuutsinneqarnissaannik inuiaqatigiit pisariaqartitsinerannit pingaarnerutinneqarsinnaanngimmata.

Assersuutigalugu 60/40 atorlugu inissialiornermut tunngatillugu Sisimiut kommuniat 2002-mi tapiissummik annertuumik arsaarneqarpoq, tassa Namminersornerullutik Oqartussat suli neriorsuuteqanngitsut suliassaq aallartinneqarsimammat.

Tamatuma saniatigut suliassani marlunni 60/40 atorlugu inissialiornissamik suliassanut marlunnut tunngatillugu Qaqortup kommuniata akileeqataassutissaminik 40 %-iusunik annertunerusumik akiliuteqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2003-mi akuersissutigaa. Tamatumani pineqartoq tassaavoq aningaasanut inatsimmi tunngavissaatinneqartunut sanilliullugu aningaasartuutaanerusut tamakkerlutik kommunimit akilerneqarnerat.

Kiisalu kontomi pingaarnermi 84.40.14-mi, Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornermut tunngasumi, suliassaq nr. 140.53.010-mi Qeqertarsuarmi timersortarfeeqqap allilerneqarnissaanut tunngasumut aningaasaliissuteqaqqinnissamik qinnuteqaatip ulloq 18. oktober 2003-mi ataatsimiinnermi nr. 60-mi aalajangiiffigineqartumik itigartitsissutigineqarnera innersuussutigineqassaaq.

Sanaartukkap unitsinneqarneratigut ajornartorsiutaalersimasinnaasut kommunimi suliffissaqartitsiniutitut ingerlatsinikkut matussuserniarneqarsinnaanerannik periarfissaq ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut naggasiutigalugu Naalakkersuisunut eqqumaffigeqqussavaat.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Ole Thorleifsen Isak Davidsen-ilu, isumaqarput suliamik matumani pineqartumik itigartitsineq Kangaatsiap Kommunianut aningaasaqarniarnikkut piffissaq qanittoq isigalugu annertuumik kinguneqaateqassasoq. Ikinnerussuteqartuttaaq isumaqarput sanaartugaareersup allanngutsaaliorneqarnissaata qulakkeernissaa pingaaruteqartoq.

2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut isumaliutissiissummi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut innersuussutigissavaat, tassannga ilaatigut takuneqarsinnaalluni:

Pisortat allaffissornikkut ingerlatsinerat, tamanna pillugu sulinerup Naalakkersuisunit KANUKOKA-millu allartinneqarsimasup siuarsarneratigut, annikillisaavigineqartariaqarpoq. Suliat ataatsimoorullugit suleqatigiissutigineqarnissaannik isumaqatigiissusiornikkut pisulluunniit ilaanni kommunit kattunnerisigut kommunitta naammattumik annertussuseqartumik suleqatigiinnissaat qulakkeerneqartariaqarpoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq nunatsinni piffinni arlalinni tamanna pillugu suliniuteqartoqartoq; assersuutigalugu allaffissornikkut suleqatigiinnissaq Aasiaat, Kangaatsiap Qeqertarsuullu akornanni isumaqatigiissusiorfigineqarsimavoq.

Immikkoortumi pineqartumi anguniakkat ilungersuunneqarnerisa annertusarneqarnissaannik suliaq manna Naalakkersuisunut KANUKOKA-mullu suli annertunerusumik kaammattuutaasariaqartoq ikinnerussuteqartut isumaqarput. Kommunit suleqatigiinnerisa nukittorsarneqarneratigut suliat, suliami matumani pineqartut assingisa siunissami pinngitsoorneqarsinnaanissaannut allaffissornikkut aningaasaqarnikkullu piginnaasat qulakkeerneqarnissaannut aqutissatuaavoq.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassuteqaataasa akuersissutigineqarnissaat pisariaqartoq ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut isumaqarput.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, Ane Hansenip, Augusta Sallingip aamma Per Skaaningip Naalakkersuisut inassuteqaataat akuersaarsinnaanngilaat.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Ole Thorleifsen Isak Davidsen-ilu, akerlianik isumaqarput Naalakkersuisut inassuteqaataat akuersissutigineqassasut.

11.5.7 Qinnuteqaatit allat

Qinnuteqaatit marluk tunuartinneqarput (suliap nr.: 21 aamma 37)

Ilanngussaq B innersuussutigineqarpoq.

Qinnuteqaat ataaseq atorunnaarpoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq aalajangiinissamut oqartussaassuseqanngimmat (suliap nr.:13)

Ilanngussaq B innersuussutigineqarpoq.

Annertunerusumik paasissutissiissuteqarnissaq siunertaralugu suliaq ataaseq kinguartinneqarpoq nassiunneqaqqiganilu (suliap nr. 30)

Ilanngussaq B innersuussutigineqarpoq.

Qinnuteqaat ataaseq atorunnaarpoq, tassa qinnuteqaatit kalaallisut danskisullu nassiunneqartut assigiinngimmata (suliap nr. 55)

Ilanngussaq B innersuussutigineqarpoq.

11.6 Ukiup naalernerani aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaatinik nassiussisarneq

Ulloq 10.11.2003-mi allagaqarluni ukiup 2003-p sinnerani qinnuteqaataajunnartut sapinngisamik novemberip qaammataani nassiunneqarnissaannik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut kaammattuutigaa. Kiisalu ima aamma allattoqarluni:

Ukiup naanngitsiarnerani aningaasaliissutit allanngortinneqarnissaannik qinnuteqaatinik nassiussisarneq naapertuuttuunngilaq, tassami taakku amerlasuutigut tassaassammata, aningaasaliissutit atuinerullu akornanni naapertuuttunngorsaaniarneq siunertaralugu, aningaasat atorneqareerneranni aningaasaliineq.

Qinnuteqaatigineqartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit itigartitsissutigineqassappata, aningaasaliissutaaqqaartut naammattumik sukangassuseqartumik aqutsinikkut suli eqquutsinneqarsinnaagallartillugit, aningaasaliissutinik allannguinissamik akuersissuteqarneq sapinngisamik siusissukkut pisariaqassaaq. Decemberiulernerani aningaasaliissuteqaqqinnissamik qinnuteqartoqarpat, tamatumunnga nalinginnaasumik pissutaasimassaaq sukangasumik aqutsisoqaraluartoq aningaasaliissutaasunik eqquutsitsinissamut kingusinaarsimaneq. Missingersuutit pillugit inatsit naapertorlugu aningaasat atorneqareernerisigut aningaasaliissuteqarnissaq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarneq ajorpoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaatigineqassaaq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutaa Naalakkersuisunit malinneqanngimmat, ataatsimiititaliammi decemberip qaammataani Naalakkersuisunit qinnuteqaatit 24-it suliarimmagit. Suliassat taakku ilaat aningaasaliissutit amerlasuut allanngortinneqarnissaannik qinnuteqaammik imaqarsimapput!

Ilanngullugu oqaatigineqarsinnaavoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 30.12.2003-mi ataatsimiinnermini aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaatit arfinillit suliarimmagit! Suliassat taakku ilaat ataaseq iluarsaagassanut sillimmatinit 29,9 mio. kr.-inik atugassiissutiginninnissamik siunnersuummik imaqarpoq, naak 29,9 mio. kr.-it ilaannaalluunnit ukioq 2003-mi atorneqarnavianngitsut nalunnginneqarsimassagaluartoq.

Tamatumani eqqaamaneqassaaq sanaartornermut tunngasuni missingersuusiornermut inatsit missingersuusiornermilu malittarisassaq naapertorlugit sanaartugassatut suliassap ingerlanneqarnerani aningaasartuutaarpiartussatut naatsorsuutigineqartut missingersuutigineqartartussaammata.

Aningaasaliissutissatut qinnuteqaatinik decemberip qaammataani aallavittut isigalugu nassiussisoqartannginnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut aammaarluni kaammattuutigeqqissavaa, taamaaliornermimi amerlanertigut pineqartut tassaasarput kingumoortumik aningaasaliissutit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit nalinginnaasumik akuersissutigineqarsinnaanngitsut.

12. Missingersuusiornermut inatsimmi tamanna pillugu aalajangersakkanut sanilliullugu Naalakkersuisut aningaasanut inatsimmi ilassutitullu aningaasaliissutinut inatsimmi aningaasaliissutinik aqutsinerat

Aallaqqaasiullugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaatigissavaa Landskarsip 2003-mi naatsorsuutai pillugit siunnersuummik suliarinnittussaq tassaammat Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat. Aningaasanulli inatsimmut sanilliullugu naatsorsuutit imarisaasa qanoq innerisa malinnaaviginissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ersarilluinnartumik aamma soqutigisaqarfigaa.

Misilittakkat naatsorsuutinit, aningaasanut inatsisip Ainaarutaasumik naammassineqarneratut@ isigineqarsinnaasunit, pissarsiarineqarsinnaasut paasissutissanik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2004-mi ukiup aningaasanut inatsisip matuma atuuffiani naliliiffiginnillunilu malitseqartitsinissaani iluaqutaasinnaasunik imaqarput, imaqartariaqarlutilluunniit.

Aningaasaliisutit pillugit missingersuusiornermut inatsimmi aalajangersakkanut tunngatillugu isumaliutissiissummi immikkoortut 3 aamma 4.1. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit innersuussutigineqassapput.

Missingersuusiornermut inatsit naapertorlugu aningaasaliissutigineqartunit aningaasartuuteqarnerunissaq inatsisit naapertorlugit inerteqqutaavoq. Atuivallaartoqaratarsinnaasoq paasinarsigaangat aningaasartuutit killilersimaarniarlugit ingerlaannarluni iliuuseqartoqartartussaavoq. Aamma taarsiullugu allatigut matussutaasinnaasunik ileqqaarniartoqarsinnaavoq imaluunniit allatut ajornavippat aningaasaliissutit ilaneqarnissaat qinnuteqaatigineqarsinnaalluni.

Ingerlatsinermut aningaasaliissutinut, tapiissutitut aningaasaliissutinut sanaartornermulluunniit aningaasaliissutinut tunngatillugu qanorluunniit pisoqaraluarpat aningaasaliissutinik sinniisoqarnissaa akuerisaanngilaq. Taama pisoqartussanngortillugu ingerlaannartumik tamatigullu aningaasaliissutitigut pisariaqartumik tunngavissinneqarnissaat qinnuteqaatigineqartartussaavoq.

Aningaasatigut missingersuusianut akisussaasut tamarmik, Naalakkersusuni ilaasortamiit ingerlatsiviit ataasiakkaat pisortaannut, atuinerup ingerlaavartumik malittarinissaanut pisussaapput, taamaaliornikkut qulakkeerniarlugu tamatuma missingersuutigineqartunut aammalu aningaasanut inatsisikkut aningaasaliissutigineqartunut naapertuuttumik ineriartornissaa.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tikkuassavaa missingersuusiornermut inatsimmi aalaja-ngersakkat soorunami eqquutsinneqartussaammata. Tamatumani pineqarpoq inatsit, taannalu malinneqartussaavoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap matumuuna Inatsisartunut neriorsuutigissavaa ataatsimiititaliap suliaminik ingerlatitseqqinnermini sapinngisani tamaat atorlugu Naalakkersuisut missingersuusiornermut inatsimmi aalajangersakkanik eqquutsitsisarnissaat qulakkeertinnialersaaraa.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tamanna tunngavigalugu erseqqissassavaa ataatsimiititaliap naatsorsuutigigaa Naalakkersuisut 2005-mi ukiunullu tulliuttunut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaat piviusunik peqqissaarullugillu sulianik tunngaveqarluni suliarineqassasut.

13. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutai

2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummik suliarinninnermini, Naalakkersuisut aningaasaliissutinut allannguutissatut siunnersuutaannik suliarinninnermini taakkunanngalu malitseqartitsisarnermit misilittakkani tunngavigalugit Naalakkersuisunut kaammattuutinik arlalinnik saqqummiussinissaminut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq pissutissaqarsorivoq; taakkulu matuma kinguliani takuneqarsinnaapput.

Kaamaattuut nr. 1

Naalakkersuisut 2004-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummik suliaqarnerminni Oqaasertaliussanut nassuiaatini oqaasertaliussap Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit qanga akuersissutigineqarsimanera pillugu paasissutissat ilanngunneqarnissaasa qulakkeernissaanik kaammattorneqarput. Ilassutitut oqaatigineqarsinnaavoq kaammattuut taamaattoq 2002-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuutip ukiup ataatsip matuma siorna aappassaaneerneqarnissaani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutiissutaani ilanngunneqarmat, taamaattumillu kaammattuummik Naalakkersuisut massakkut malinninnissaat ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq.

Kaammattuut nr. 2

Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi missingersuutinut ilanngussat aningaasaliissutinik allanngortitsinermut tunuliaqutaasumik nassuiaatitut ilassutitut aningaasaliissummi kisimik uppernarsaatitut ilanngunneqartarmata, missingersuutinut ilanngussat tamatuma kingorna Inatsisartunit innuttaasunillu, Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissianik ikorfartorneqaratik, atuarneqarlutillu paasineqarsinnaasuunissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit assut pingaartinneqarpoq.

Naalakkersuisut 2002-mi missingersuusiornermi malittarisassiaanni allassimasut ulluinnarni malinneqartartuuppata missingersuutinut ilanngussat naammaginartuusimassagunaraluarput, tamaattumik missingersuusiornermi malittarissami aalajangersakkanik malinninnissamik Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattorneqassapput.

Tamaattumik siunissami peqqissaarussisarnissamik, aalajangiinissamut tunngavimmik tamakkiisumik nassiussisarnissamik kiisalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap atortussaasa pitsaasuunissaannik qulakkeerinnittarnissamik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kaammattorpai.

Kaammattuut nr. 3

Sanaartugassatut suliassanut ataasiakkaanut allannguutissatut qinnuteqaatigineqartut pillugit paasissutissanik naammattunik ilanngussisarnissap siunissami qulakkeerneqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutigaa. Tamanna aamma atuuppoq sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit aningaasanik utertitsinissaq qinnuteqaatigineqartillugu.

Kaammattuut nr. 4

Allannguutissatut akuersissutigisat Sulisussatut naatorsuutigisanut kinguneqaatissaat pillugit paasissutissat missingersuutinut ilanngussani amerlanerpaani amigaataapput. Naalakkersuisut 2002-mi missingersuusiornermut malittarisassiaanni tamatuma paasissutissiissutigineqartarnissaa peqqussutigineqaraluarpoq!

Paasissutissat taakku ilanngunneqartuuppata 2003-mi aningaasanut inatsimmi takussutissiat, Sulisorisassatut naatsorsuutigisat pillugu paasissutissanik assinginik imaqartut, nutarterneqarnissaat ajornarunnaassagaluarpoq. Taamaaliornikkut 2003-mi naatsorsuutinut tunniussinermut atatillugu Sulisorisassatut naatsorsuutigisat sulisorisatigut atugaarpiartunut sanilliunneqarsinnaalissagaluarput.

Taamaalilluni 2004-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi missingersuutinut ilanngussani paasissutissat taakku ilanngunneqarnissaat qulakkeeqqullugu Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattorneqarput.

Kaammattuut nr. 5

Aningaasaliissutissatut qinnuteqaatinik decemberip qaammataani aallavittut isigalugu nassiussisoqartannginnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut aammaarluni kaammattuugeqqissavaa, taamaaliornermimi amerlanertigut pineqartut tassaasarput kingumoortumik aningaasaliissutit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit nalinginnaasumik akuersissutigineqarsinnaanngitsut.

14. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata aningaasaliissutinut allannguutissatut siunnersuutai

Kontomut pingaarnermut 30.13.28-imut missingersuutinut ilanngussaq nutaaq, Naalakkersuisut 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuutaanni kontop matuma pineqartup ataani missingersuutinut ilanngussamut taartissatut, Ilanngussaq C-tut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ilanngunneqarpoq, taamaaliornermilu aningaasaliinermi tunngavigineqartunik Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat eqqumaffiginneqquneqassalluni.

Konto pingaarneq 80.00.10 Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit nuussinerit

Isumaliutissiissummi immikkoortoq 11.4 innersuussutigalugu kontomi pingaarnermi aningaasaliissutit 150.000 kr.-inik allanngortinneqarnissaat, taamaaliornikkullu Naalakkersuisut ulloq 30.6.2003-mi akuersissutiginninnerata atorunnaarnissaa, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuutigaa.

Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit inassutigineqarpoq.

(Allannguutissatut siunnersuut nr. 1)

Konto pingaarneq 90.00.10 Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit nuussinerit

Isumaliutissiissummi immikkoortoq 11.4 innersuussutigalugu kontomi pingaarnermi aningaasaliissutit 280.000 kr.-inik allanngortinneqarnissaat, taamaaliornikkullu Naalakkersuisut ulloq 30.6.2003-mi akuersissutiginninnerata atorunnaarnissaa, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuutigaa.

Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit inassutigineqarpoq.

(Allannguutissatut siunnersuut nr. 2)

Konto pingaarneq 80.00.10 Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit nuussinerit

Immikkoortoq 11.4 naapertorlugu kontomi pingaarnermi aningaasaliissutit -150.000 kr.-inik allanngortinneqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuutigaa.

Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit inassutigineqarpoq.

(Allannguutissatut siunnersuut nr. 3)

Konto pingaarneq 90.00.10 Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit nuussinerit

Immikkoortoq 11.4 naapertorlugu kontomi pingaarnermi aningaasaliissutit -280.000 kr.-inik allanngortinneqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuutigaa.

Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit inassutigineqarpoq.

(Allannguutissatut siunnersuut nr. 4)

15. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit inassuteqaatit

Immikkoortoq 14-imi allannguutissatut siunnersuutinik sisamanik Inatsisartut akuersissutiginnissimanissaat tunngavissaatillugu, tamatuma kingorna iluserilikkamisut iluseqartillugu inatsisissatut siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata Inatsisartut 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.


	Ole Thorleifsen, siulittaasoq (Siumut)

Aqqalukasik Kanuthsen (IA)		Ruth Heilmann (Siumut)


Augusta Salling (Atassut)		Per Skaaning (Demokraatit)

Ilanngussanut takussutissiaq

Ilanngussaq A Qinnuteqaatit aalajangersimasut suliarineqarnerannut atatillugu oqaaseqaatit piumasaqaatillu pingaarutillit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit saqqummiunneqartut.

Ilanngussaq B Qinnuteqaatinut akuersissutigineqanngitsunut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai.

Ilanngussaq C 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummi kontomi matumani missingersuutinut ilanngussatut ilanngunneqartumut taartissatut kontomut pingaarnermut 30.13.28-imut, Paamiuni innarluutilinnut paaqinnittarfimmut tunngasumut, missingersuutinut ilanngussaq nutaaq.

Ilanngussaq D Nittartakkami saqqummiunneqartutut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2003-mi aalajangiineri pillugit takussutissiaq

www.nanoq.gl/Kalaallit Nunaanni Inatsisartut/ataatsimiititaliat/Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat/2003-mi aalajangiinerit.

Ataatsimiinnerit

Upernaakkut ataatsimiinneq 2004

Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat

Inatsisartut Inatsisissaattut siunnersuutit - allannguutissallu Naalakkersuisunit

04FM/01.25.01-17 2003-mut Inatsisartut ilassutitut aningasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut. (Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)