5. maj 2004

FM 2004/ 17

 

Forslag til landstingstillægsbevillingslov for 2003

1. behandling

 

Fra Demokraternes side vil vi ikke bruge dette ordførerindlæg til at gå i detaljer om de enkelte bevillinger i tillægsbevillingsloven.

 

Vi ønsker derimod at rette et fokus på samarbejdet mellem Finansudvalget og Landsstyret generelt, samt på sager, som i årets løb har været genstand for principielle overvejelser i Finansudvalget.

 

Også i år må det desværre konstateres, at adskillige sager er fremsendt til bevilling hos Finansudvalget, uden at Landsstyret sammen med bevillingsansøgningen har sendt den fornødne information og dokumentation. Dette har ført til, at Finansudvalget i en del sager har udsat sin stillingtagen, indtil den nødvendige information er indhentet. Det betyder, at disse sager er blevet trukket unødvendigt i langdrag.

 

Demokraterne skal derfor opfordre Landsstyret til, at være mere omhyggelig med  at sikre Finansudvalget  den nødvendige information, således at Finansudvalgets beslutning træffes på et  tilstrækkeligt  oplyst grundlag, og således at den politiske stillingtagen forsinkes mindst muligt.

 

Landsstyrets pressemeddelelser synes fra tid til anden at have givet medierne det indtryk, at Landsstyret har truffet beslutning om, at et bestemt formål skal tilgodeses med en tillægsbevilling. En sådan beslutning kan Landsstyret imidlertid ikke slet ikke træffe: Bevillingskompetencen ligger hos Landstingets Finansudvalg – ikke hos Landsstyret. Landsstyret kan alene beslutte at søge om midlerne – hvorvidt bevillingen skal gives, er det op til Finansudvalget at beslutte.

 

Det er vigtigt, at medierne får rigtigt fat i denne sammenhæng, og at befolkningen ikke forledes til at tro, at der er truffet beslutning om en bevilling, inden Finansudvalget har behandlet sagen. Det kan føre til unødvendige skuffelser, og til at tilliden til Hjemmestyret svækkes. Men det kan også lægge et utilbørligt pres på Finansudvalget.

 

Det er derfor vigtigt, at Landsstyrets pressemeddelelser udformes, så de ikke giver anledning til misforståelser.

 

Vigtigt er det også, at bevillingsansøgninger fremsendes til Finansudvalget senest samtidig med at Landsstyret informerer offentligheden om bevillingsansøgningen.  Det forekommer jævnligt, at medlemmer af Finansudvalget modtager henvendelser fra pressen vedr. bevillingsansøgninger, som Finansudvalget endnu ikke har modtaget, og derfor ikke kan kommentere på et kvalificeret grundlag.  Ja, Finansudvalget har endog måttet se sig kritiseret i pressen for langsommelig sagsbehandling, i tilfælde hvor Landsstyret endnu ikke havde fremsendt bevillingsansøgningen til udvalget.  Dette er ikke rimeligt. Det er i allerhøjeste grad prisværdigt, at Landsstyret informerer offentligheden om sine beslutninger,  men  det er udtryk for manglende respekt, hvis Finansudvalget  først informeres flere dage senere.

 

 

I det forløbne år har Finansudvalget modtaget 2 ansøgninger, som begge omhandler efterbevillinger til byggerier igangsat af kommunerne – vel og mærke uden af disse forudgående var godkendt af Landsstyret. Landsstyrets fremsendelse af de to ansøgninger udgør en klar tilsidesættelse af budgetlovens bestemmelser, som ikke kan have været Landsstyret ubekendt.

 

Budgetloven bestemmer, at iværksættelse af et anlægsprojekt forudsætter godkendelse, enten på finansloven eller af Landstingets Finansudvalg.

 

Formålet hermed er blandt andet at sikre, at en kommune ikke kan presse Hjemmestyret til at give midler til et byggeri, ved at kommunen igangsætter byggeriet, før en godkendelse foreligger.

 

Vi kan vel alle sammen blive enige om, at denne bestemmelse tjener et fornuftigt formål.

 

Vi kan vel også blive enige om, at bestemmelsen skal håndhæves konsekvent,  hvis den skal afholde kommunerne fra at tage chancen, og satse på at Landstinget alligevel bevilger pengene, når kommunens egne midler slipper op.

 

Og endelig er vi vel enige om, at Landsstyret ikke er hævet over landets lovgivning – ligesom kommunerne ikke er det.

 

Alligevel fremsatte Landsstyret de to ansøgninger.  Motivet er underordnet. Uanset om der var tale om kammeratlige hensyn til trængte borgmestre, eller om frygt for at miste lokale stemmer. Lov er lov - og loven skal overholdes.

 

De omtalte sager med efterbevillinger til kommunerne og Landsstyrets håndtering heraf ville i et hvilket som helst andet land med en parlamentarisk styreform - med stor sandsynlighed have kostet den ansvarlige minister sin post .

 

En anden tillægsbevillingssag, som nødvendigvis må fremhæves under denne behandling, er sagen om etablering af en handicapinstitution i Paamiut. Sagen var speciel derved, at Paamiut kommune på baggrund af drøftelser med hjemmestyret selv havde foretaget betydelige investeringer med henblik på etablering af institutionen. Tilsyneladende havde kommunen fået det indtryk, at Landsstyret havde givet tilsagn om at give det resterende beløb.

 

Det forekommer særdeles uheldigt, hvis en kommunalbestyrelse foretager investeringer i berettiget tillid til løfter eller tilkendegivelser fra Landsstyret, uden at disse løfter eller tilkendegivelser har dækning i en bevilling fra Landstinget. Hvor Landsstyret indgår i drøftelser om medfinansiering, er det derfor et ufravigeligt krav, at Landsstyret på forhånd sikrer sig et bevillingsmæssigt mandat fra Landstinget eller gør det 100% klart for kommunalbestyrelsen, at et sådan mandat ikke foreligger, og at kommunalbestyrelsens eventuelle investeringer i det pågældende projekt derfor sker for egen risiko.

 

Adgangen til som bevillingsgivende myndighed at foretage prioriteringer tilkommer Landstinget. Landstinget skal frit kunne udøve denne kompetence, uden at ligge under for et pres, som er affødt af utilbørlige løfter, som sætter Hjemmestyrets troværdighed på spil.

 

Jeg er sikker på at Landsstyret ikke kan være uenig i disse principielle betragtninger, og jeg har tillid til, at de vil indgå i Landsstyrets overvejelser vedr. fremtidige bevillingsansøgninger.  Der er trods alt tale om helt fundamentale parlamentariske spilleregler.  – Spilleregler, som vi nu har haft 25 år til at øve os på…

 

 

Per Skaaning

Demokraatit/Demokraterne

 

 

5. maj 2004

UPA 2004/ 17

 

2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut Inatsisartut inatsissaattut suinnersuut

Siullermeerineq

 

Aningaasaleeqqinnissaq pillugu inatsimmi aningaasaliissutissat ataasiakkaat immikkuualutsillugit maani Demokraatinit pulaffiginianngilavut.

 

Sammineruniarparpulli Aningaasanut ataatsimiititaliap Naalakkersuisullu nalinginnaasumik suleqatigiinnerat, kiisalu aammattaaq sammerusuppavut suliassaatit ukiup ingerlanerani Aningaasanut ataatsimiititaliami tunngaviusumik eqqarsaatigisassaasarsimasut.

 

Aamma ukioq manna ajoraluartumik uppernarsineqartariaqarsimavoq suliassat arllallit pisariaqartutigut paasissutissartaqartinnagit uppernarsaatitaqartinnagillu Naalakkersuisunit Aningaasanut ataatsimiititaliamut ingerlatinneqartarsimasut. Tamanna imatut kinguneqartarsimavoq Aningaasanut ataatsimiititaliap suliassani arlaqaqisuni suliassat isummerfiginagit kinguartitsisariaqartarsimaneranik, paasissutissat pisariaqartut pissarsiarineqarnissaat pitserlugu. Tamatumalu kingunerisarsimavaa pisariaqanngitsumik suliassat taamaattut asuli kinguarsarneqartarsimanerat.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut Demokraatinit inassavavut paasissutissanik pisariaqartunik Aningaasanut ataatsimiititaliamut peqqissaarussinerullutik tunniussisaqqullugit, taamaalilluni aalajangiinissatsinnut tunngavissavut sapinngisamik annertunerpaamik qulaarsivigineqarsimanerat tunngavigalugit Aningaasanut ataatsimiititaliaq aalajangiisinnaasarniassammat, aammalu taamaalilluni politikkikkut isummernissaq sapinngisamik piffissamik sivikinnerpaamik kinguarsaavigineqarsinnaasarniassammat. 

 

Naalakkersuisut tusagassiuutitigut nalunaarutigisartagaat nipeqaqqajaasarput suliassamut aalajangersimasumut aningaasaliissuteqaqqinnissamik Naalakkersuisut aalajangiisimasut. Naalakkersuisut taamatut aalajangiisinnaatitaanngivipput: Aalajangernissamut oqartussaaneq Inatsisartut Aningaasanut Ataatsimiititaliaanniippoq – Naalakkersuisuniinnani. Naalakkersuisut aalajangersinnaasatuaraat aningaasanik qinnuteqarnissaq – aningaaliissuteqartoqassanersoq Aningaasanut ataatsimiititaliap isummerfigisassaraa.

 

Tassunga atatillugu tusagassiuutit eqqortumik samminnittarnissaat pingaartuuvoq, tassami innuttaasut isumaqalersinneqartassanngillat suliassaq Aningaasanut ataatsimiititaliami suliarineqarianngitsoq aningaasat akuersissutigineqareersimasut. Tamanna pisariaqanngitsumik pakatsisitsisinnaavoq, aammalu Namminersornerullutik Oqartussanut tatiginninnermik annikillisaasuusinnaalluni. Kisiannili aamma Aningaasanut ataatsimiititaliaq tatisimaneqartutut misigisarsinnaammat, aamma tassani puigorneqartariaqanngilaq.

 

Taamaattumik pingaartuuvoq Naalakkersuisut tusagassiuutitigut nalunaarutigisartagaasa paatsuugassaajunnaarlugit ilusiliivigineqartarnissaat.

Aammattaaq pingaartuuvoq aningaasaliinissamik qinnuteqaatit Aningaasanut ataatsimiititaliamut ingerlatinneqartarnissaat kingusinnerpaamik innuttaasunut Naalakkersuisunit nalunaarutigineqarnerinut peqatigitillugit. Aningaasanut ataatsimiititaliamut ilaasortat tusagassiuutinit saaffigineqariataarsinnaasarput aningaasaleeqqittoqarnissaanik qinnuteqaatit suli Aningaasanut ataatsimiititaliamut anngussimanngitsut pillugit, taamaattumillu tunngavissaqarluarluni oqaaseqarfigineqarsinnaasaratik. Ilami allaat, Aningaasanut ataatsimiititaliaq paamaarussivallaartutut tusagassiuutini isornartorsiorneqarsinnaasarpoq, suliassaatini Naalakkersuisunit suli nassiunneqasimanngitsuni. Tamanna akuersaaruminaappoq. Naalakkersuisut aalajangernerminnik innuttaasunut nalunaarutiginnittarnerat nersorluinnagassaavoq, kisiannili ataqqinninnerunngilaq Aningaasanut ataatsimiititaliaq aatsaat ullut arlallit qaangiunneranni ilisimatisivigineqartassappat.

 

Ukiumi qaangiuttumi Aningaasanut ataatsimiititaliaq suliassanik marlunnik tigusaqarsimavoq, taakkunani marlunni qinnutigineqarsimallutik sanaartornerit kommuuninit aallartinneqareersimasut kingumoortumik akuersissuteqarfigineqarnissaat – malugalugu taakkua allaat Naalakkersuisunit akuerineqareersimanngikkaluartut. Qinnuteqaatinik marlunnik taakkuninnga Naalakkersuisut nassiussisimanerat aningaasatigut siumut missingersuusiortarnissamut aalajangersakkanik erseqqilluinnartumik unioqqutitsineruvoq, tamannalu Naalakkersuisut nalusimanavianngikkaluarpaat.

 

Aningaasatigut siumut missingersuusiortarnissamut inatsimmi aalajangersakkat imaapput sanaartugassamik aallartitsinissamut piumasarineqarluni akuerineqarsimanissaq, tassa aningaasanut inatsimmi akuerineqarsimanissaq, imaluunniit Inatsisartut Aningaasanut ataatsimiititaliaata akuersissuteqarsimanissaa.

 

Tassani siunertaasoq ilaatigut tassaavoq kommuunip Namminersornerullutik Oqartussanut sanaartornissamut aningaasaliinissamik pinngitsaaliiniarsarinnginnissaa, tassa sanaassamik akuerineqanngitsumik aallartitsisimanermigut.

 

Tamattami isumaqatigiissutigisinnaassagunarparput aalajangersagaq taanna isumatusaartumik siunnerfeqartuusoq.

 

Aammattaarlu tamatta isumaqatigiissutigisinnaassavarput aalajangersakkap maleruarneqartumik atortinneqarnissaa, aalajangersagaq taanna kommuunit iluatsitseriartarnerannit ingalassimatitsiniassappat, aammalu kommuunit aningaasassaarullutillu Inatsisartunit pissarsiinnarsinnaanerminnit eqqarsartarunnaarsinneqassappata.

 

Aammattaaq isumaqatigiissutigisinnaassavarput Naalakkersuisut inatsisinut qulliunngimmata – taamalu aamma kommuunit taamaagatik.

 

Taamaakkaluartorli qinnuteqaatit marluk taakkua Naalakkersuisut saqqummiussimavaat. Tunngavigisaq pingaarnerunngilaq. Apeqqutaanngilaq borgmesteri pisariaqartitsisoq ikinngutiginera pissutigalugu, imaluunniit qinersisit annaannginnissaat pissutigalugu taamaaliortoqassanersoq. Inatsit inatsisaavoq, inatsillu maleruarneqassaaq.

 

Suliat eqqartukkakka kommuunit kingumoortumik akuersivigineqarnissaannik imaqartut – nunani siuarsimasuni suniluunniit ministerip pineqartup tunuartitaaneranik kinguneqassagaluarnerat qularisassaanngilluinnarpoq. 

 

Aningaasaleeqqinnissamik qinnuteqaat alla allatut ajornartumik oqallinnermi uani eqqartortariaqagara tassaavoq Paamiuni innarluutilinnut paaqqinniffiliorniarsimaneq, Suliassap immikkut ittuussutigaa Paamiut kommuunia nammineerluni Namminersornerullutik Oqartussanik oqaloqatiginnissimammat paaqqinniffiliorniarnermut nammineerluni annertuunik aningaasaliissuteqarsimalluni. Imaassimannguatsiarpoq kommuunip paasisimagaa Naalakkersuisut sinneruttunik matussusiinissaminnut neriorsuuteqarsimasut.

 

Ajuusaarnarluinnarpoq kommunalbestyrelsi aniingaasaliissuteqarsimappat Naalakkersuisut neriorsuutaannik oqaatigisaannilluunniit upperinnilluni, naak neriorsuutit taakkua Inatsisartut aningaasaliisimanerannit matussutissiivigineqarsimanngikkaluartut. Aningaasaleeqataanissaq pillugu Naalakkersuisut oqaloqataaneranni saneqqutassaanngitsumik piumasaqaataavoq aningaasaliissutissat pillugit Naalakkersuisut Inatsisartunit piginnaatinneqaqqaarsimanissaat imaluunniit kommunalbestyrelsimut 100%-imik erseqqissaasimanissaat piginnaatitsissummik taamaattumik peqartoqanngitsoq, taamaattumillu kommunalbestyrelsip aningaasaliissutigiumasinnaasani nammineerluinnarluni akisussaaffigissagai.

 

Aningaasaliisarnermi oqartussaasutut tulleriiaarisarnissaq Inatsisartut isumagisassaraat. Oqartussaaffik taanna Inatsisartut qilersorsimanatik ingerlassinnaasariaqarpaat, tassa neriorsuutinik assuarnartunik tatisimaneqaratik, tassa neriorsuutinik Namminersornerullutik Oqartussat tatiginassusiannik ajutoortitsisinnaasunik.

 

Qularutiginngilara tunngaviusumik eqqarsarnerit eqqartukkakka Naalakkersuisunit akerliuffigineqarnavianngitsut, upperaaralu eqqartukkakka taakkua siunissami aningaasaliissutissanik qinnuteqaateqartarnissat pillugit Naalakkersuisut isumaliutersuutaannut ilanngunneqarumaartut. Taakkumi inatsisartut sulineranni tunngaviusumik malitassaapput. Malitassat maanna ukiuni 25-ni sungiusarsimasavut…

 

 

Per Skaaning

Demokraatit/Demokraterne