Ataasiakkaanut oqaaseqaatit

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1, nr. 1

 

Det foreslås, at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 for lærlinge på de grund­læg­­gende erhvervsuddannelser nedsættes til det beløb, den skattepligtige indkomst ville være op­­gjort til, såfremt lærlingelønnen under skoleopholdet havde været B-indkomst.

 

Er den pågældende lærling gift og sambeskattet med sin ægtefælle, er det ægteparrets skat­te­plig­tige indkomst, der skal nedsættes til det beløb, den skattepligtige indkomst ville være op­gjort til, såfremt lærlingelønnen under skoleopholdet havde været B-indkomst.

 

Personer på socialhjælperuddannelsen, sundhedsmedhjælperuddannelsen, fåreholderuddan­nel­­sen samt lærlinge i skolepraktik er ikke omfattet af reglen, idet disse personer fortsat vil mod­tage uddannelsesstøtte, som er B-indkomst.

 

Til § 1, nr. 2

 

Det foreslås, at bestemmelsen om, at personer, der gør tjeneste ombord på skibe, der er re­gi­stre­­ret i Dansk Internationalt Skibsregister, får nedsat deres samlede skat med det beløb, der for­holdsmæssigt falder på deres DIS-indkomst, udvides til også at omfatte passagerskibe, der sej­ler krydstogtsejlads, uanset om sejladsen foregår i eller uden for grøn­landsk ter­ri­to­ri­al­far­vand. Bestemmelsen omfattet både personer der er fuldt skattepligtige til Grønland, og per­so­ner der er begrænset skattepligtige til Grønland.

 

Ved krydstogtsejlads forstås sejlads, hvor passagerskibet ikke sejler i rutefart, og som ikke har det primære formål at transportere passagerer fra en havn til en anden. Det primære formål for pas­­sagererne vil typisk være fornøjelse og rekreation, ligesom det typisk vil være en tu­rist­mæs­­sig attraktion i sig selv, at være passager ombord på et krydstogtskib. Definitionen på kryds­togtsejlads er således identisk med den tilsvarende definition i § 1, stk. 2 i landstingslov om havne- og krydstogtpassagerafgift.

 

Et passagerskib, som periodisk udgår af krydstogtsejlads med henblik på at transportere  pas­sa­­­gerer fra en havn til en anden, vil ved sådan sejlads ikke være omfattet af reglen, hvorfor der skal indeholdes A-skat i de udbetalte hyrebeløb for en sådan sejlads.

 

Til § 2

 

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2004, men have virkning fra og med ind­komståret 2004, idet omlægningen fra uddannelsestøtte til lærlingeløn er gældende fra 1. ja­nu­ar 2004.

 

Inatsisissatut siunnersuutip maleruagassaanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

 

§ 1, nr. 1-imut

 

Siunnersuutigineqarpoq, ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2004-imut Kalaallit Nunaanni tunnga­viusumik ilinniartitsivinni ilinniagaqartunut, aningaasarsiat akileraaru­te­qaa­taasussat naatsor­sorneqalerpata appartinneqassasut imaalillugu, ilinniagaqartup ilinnia­ga­qarnermini akissar­siai aningaasarsiatut B-tut naatsorneqarnerisa annertoqataannut.

 

Ilinniagaqartoq katissimappat aapparisanilu ataatsimut akileraarusigaappata, taava aappariit aningaasarsiaannut akileraaruteqaataasussat appartinneqassapput, soorlumi ilinniagaqartup ilinnia­ga­qarnermini akissarsiai aningaasarsiatut B-tut naatsorrneqarnerisa anner­to­qataannut.

 

Inuit Inunnik isumaginnittunngorniarlutik ilinniagaqartut, Peqqinnissamik siammarsaasutut ilin­niagaqartut, Savaatilittut inuussutissarsiortutut ilinniagaqartut kiisalu ilinniagaqartut atuarfimmit sulinikkut misiliisinneqartunut maleruagassamut pineqartumut ilaatinneqanngillat, ilinniagaqartunut taakkununnga ilinniagaqarnersiut akissarsiaat aningaasarsiatut B-tut ingerlaannassammat.

 

§ 1, nr. 2-imut

 

Siunnersuutigineqarpoq, maleruagassaq inunnut, umiarsuarni Dansk Internationalt Skibsre­gisterimi nalunaarsorsimasuni inuttatut sulisunut, akileraarutissat tamarmiusut akissarsiat taakkua akileraarutitaannut naapertuuttumik annertussusilinnik appartinneqassasut, aammattaaq umiar­suarnut inunnut angallassissutini, takornarianillu angallassissutini inuttanut allanut atortinneqalissasoq, angallassineq Kalaallit Nunaata imartaaniippat avataaniippalluunniit apeqqutaatinnagu. Maleruagassaq inunnut Kalaallit Nunaannut tamakkiisumik akileraartussaatitanut aammalu killilimmik akileraartussaatitanut atuut­sin­ne­qassaaq.

 

Takornarianik angallassineq ima paasineqassaaq, siumut pilersaarusiugaanngitsumik inunnik angallassineq­­, umiar­sualivimmiit umiarsualivimmut allamut pingaarnerutillugu inunnik angallassinerunngitsoq­. Ilaasunut pingaarnertut siunertaagajuttarpoq nuannaariarneq imaluunniit qasuer­saarneq, taamatuttaaq umiarsuarmut ilaaneq namminermini takornariarnertut pilerinartuutinneqartarluni. ­­­Takornarianik angallassinermik nassuiaateqarneq taamaasilluni umiarsualivimmiinnermut aamma umiarsuit takornarianik angallassissutit ilaasunik angallassinerannut akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 1, imm. 2-imut nassuiaa­tigineqarneranut assinguvoq.

 

Umiarsuaq inunnik angallassissut piffissap ilaani takornarianik angallassiunnaarluni  umiarsualivimmiit umiarsualivimmut allamut ilaasunik angallassissutitut atorneqaleraangat angalassinerit taama ittut aaqqissuussinermut matumunnga atuutsinneqanngillat, angallassinernilu taama ittuni angallassinermi akissarsiat akileraarutinik A-nik unerartitsineqartassalluni.

 

§ 2-imut

 

Siunnersuutigineqarpoq­ inatsit juunip aallaqqaataani 2004-mi atuutsinneqalissasoq ukiorlu aningaasarsiorfiusoq 2004 aallarnerfigalugu atuuttuulersinneqalerluni, ilinniagaqarnersiuteqarnermut taarsiullugu ilinniarnermi akissarsiaqalerneq januarip aallaqqaataaniit 2004-mi atuutilersinneqarnera pissutigalugu.