Nalinginnaasumik nassuiaatit

Bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af miljøet.

1. Almindelige bemærkninger.

Landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet trådte i kraft 1. januar 1989 og der i henholdsvis 1993 og 1996 foretaget nogle mindre justeringer af forordningen i form af ændringsforordninger.

Ændringerne i 1993 omfattede bl.a. en række bestemmelser til sikring af formålsbestemmelserne i § 1, stk. 2, om sikring af kvaliteten i de ydre omgivelser, som er af betydning for menneskets sundhedsmæssige levevilkår, mens der med ændringen i 1996 blev indført hjemmel til regulering af både motordrevne og ikke-motordrevne transportmidler ud fra et natur- og miljømæssigt hensyn.

Der er således gået mere end 6 år siden den sidste justering af miljøforordningen. Samtidig er der sket en rivende udvikling på miljøområdet, som betyder, at der efterhånden er behov for en grundig revision af hele miljøforordningen. Dette er dog en meget omfangsrig og tidskrævende proces, som kræver et grundigt forarbejde. I nærværende forslag er det derfor valgt kun at foretage en række presserende tilføjelser og justeringer.

En del af ændringerne foretages på baggrund af en igangværende gennemgang af de internationale miljøkonventioner, som Grønland allerede på nuværende tidspunkt har tiltrådt, og ændringerne er derfor et led i implementeringen af disse aftaler i grønlandsk miljølovgivning. Andre ændringer tager sigte på en eventuel fremtidig grønlandsk tiltrædelse af en række andre internationale konventioner uden dog på forhånd at forpligtige Landstinget til sådanne tiltrædelser. Ændringerne er således tænkt mere fremtidsrettede således, at man efterfølgende undgår at skulle ændre miljøforordningen hver gang en konvention tiltrædes. Tiltrædes en konvention ikke, vil de hertil knyttede hjemler tilsvarende ikke tages i anvendelse.

Derudover er det også intentionen at skabe et mere tidssvarende og dynamisk regelgrundlag omkring reguleringen af særligt forurenende virksomheder, hvorfor der også er foretaget ændringer i forordningens kapitel 5, som vedrører disse virksomheder. Endelig skal ændringen også medvirke til at skabe mulighed for salg af fadøl i Grønland.

Samlet set gives landsstyret med forslaget mere hensigtsmæssige, smidigere og tidssvarende muligheder for at leve op til forordningens formålsbestemmelse.

Forslaget i sig selv vurderes ikke at medføre et behov for forøgede ressourcer, da de fleste ændringer i forslaget hovedsageligt består i indførsel af hjemler til en nærmere regelfastsættelse på bekendtgørelsesniveau.

Såfremt landsstyret på et senere tidspunkt beslutter sig til at anvende de pågældende hjemler til udarbejdelse af diverse bekendtgørelser, vil de økonomiske konsekvenser blive kortlagt gennem en høringsrunde. Såfremt det herefter skulle vise sig, at en bekendtgørelse på området giver anledning til merudgifter, vil disse merudgifter indgå i landsstyrets almindelige finanspolitiske prioritering. Dette vil også være gældende for handlingsplaner efter § 36 a (ændring nr. 6).

Nærværende forslag har været i høring hos KANUKOKA, kommunerne, Økonomidirektoratet, Råstofdirektoratet, Udenrigsdirektoratet, Direktoratet for Selvstyre, Skattedirektoratet, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Direktoratet for Fiskeri og Fangst, Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Direktoratet for Sundhed, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Embedslægeinstitutionen, Grønlands Statistik, Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Arbe jdsgiverforening samt Ilik.

I forbindelse med høringsrunden er der indkommet bemærkninger fra KANUKOKA, Uummannaq Kommune, Økonomidirektoratet, Råstofdirektoratet, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur samt Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Bemærkningerne fra disse parter er enten indarbejdet i forslaget eller handlet af med de respektive parter.

De øvrige parter har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Forslaget har endvidere været til lovteknisk gennemgang hos lovkontoret, hvilket kun har givet anledning til bemærkninger af formel karakter, som er rettet i det foreliggende udkast.

2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Til 1.

Af hensyn til overskueligheden er det i forbindelse med denne forordningsændring valgt at fremsætte forslag om en ny samlet affattelse af § 7, stk. 1, da der foretages ændringer i nogle af de bestemmelser, som tidligere er ændret ved forordningsændringen i 1993 samtidig med indsættelse af to ny punkter på listen.

I nedenstående bemærkninger er der således kun redegjort for de foretagne ændringer, mens der for de bestemmelser, der overføres i uændret form henvises til bemærkningerne fra henholdsvis 1988 og 1993.

I den indledende tekst til § 7, stk. 1 er der indført en hjemmel til, at landsstyret i sin regelfastsættelse kan fastsætte regler omkring sikkerhedsstillelse for eventuelle udgifter. Hjemlen tænkes anvendt til bl.a. at sikre, at det er forureneren, der kommer til at betale for eksempelvis oprydningen og retableringen af miljø og natur i de tilfælde , hvor en virksomhed ophører med at eksistere og hvor økonomien ikke er tilstede til at dække udgifterne forbundet hermed. Sikkerhedsstillelsen kunne derfor blive en forudsætning for at opnå godkendelse eller tilladelse efter reglerne i miljøforordningen eller regler med hjemmel heri. Eksempelvis vil der i forbindelse med etablering af et returpantsystem for øl og sodavand kunne stilles krav om sikkerhedsstillelse i godkendelsen af systemet.

Der er foretaget en ændring i affattelsen af i § 7, stk. 1, nr. 10, idet den hidtidige bestemmelse alene har givet mulighed for enten at forbyde eller begrænse indførsel eller anvendelse af visse stoffer eller bestemte organismer, der måtte have en miljøskadelig effekt. Med den foreslåede ændring af bestemmelsen lægges der op til, at der fremover skabes mulighed for også at regulere udførsel, produktion og salg. Disse tilføjelser er en juridisk konsekvens af, at Grønland har valgt at tiltræde en række internationale konventioner, f.eks. Montreal-protokollen, Basel-konventionen, POP-protokollen m.fl.

Endvidere er der i bestemmelsen også skabt mulighed for at regulere på produktniveau, idet der i flere af de internationale miljøaftaler skelnes mellem kemiske stoffer og kemiske produkter: Kemiske stoffer defineres normalt som grundstoffer og deres forbindelser, mens der ved kemiske produkter forstås såvel opløsninger som faste, flydende eller luftformige blandinger af to eller flere kemiske stoffer.

Der er foretaget en omformulering af bestemmelsen i § 7, stk. 1, nr. 15 således, at bestemmelsen omhandler emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke og ikke som tidligere "salg og servering".

Baggrunden herfor er, at det i forbindelse med tilføjelsen af en hjemmel til at udarbejde et regelsæt om engangs- og returemballage ved forordningsændringen i 1993 blev i præciseret, at regler for dette område altid vil omfatte både salg og servering for at forebygge fortolknings-problemer. Denne formulering har efterfølgende betydet, at det i henhold til det nugældende regelsæt har været udelukket at sælge bl.a. fadøl i Grønland. I de senere år har der dog været et stadig større ønske fra hotel- og restaurationsbranchens om at få tilladelse til salg af fadøl. Dette ønske fik i efteråret 2003 politisk opbakning, hvorefter administrationen blev anmodet om, at bringe de nødvendige lovgivningsmæssige konsekvenser af ovennævnte beslutning på plads hurtigst muligt.

Med den nye formulering er det dog fortsat præciseret, at der i regelfastsættelsen kan stilles krav om forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte emballagetyper. Kravet om pligt til etablering af returpantsystemer er nyt i forhold til tidligere, men må betragtes som en præcisering af allerede anvendt administrativ praksis på området.

I § 7, stk. 1 er der som nr. 16 tilføjet en ny hjemmel til at udfærdige regler om vurdering af større anlægs virkninger på miljøet (VVM). Dette sker bl.a. som led i implementeringen af Espoo-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænser fra 1991. Konventionen stiller nemlig krav om, at der som led i den nationale gennemførelse udarbejdes en VVM-bekendtgørelse. Hjemlen til at fastsætte sådanne regler har hidtil manglet i den grønlandske miljølovgivning til trods for, at det grønlandske forbehold blev ophævet i 1993. Indtil nu er der dog ikke etableret nogle virksomheder eller anlæg i Grønland, som må kunne forventes at have en grænseoverskridende effekt set i konventionsmæssig sammenhæng. Den nu foreslåede hjemmel giver dog også mulighed for, at der stilles krav om vurdering af virksomheder eller anlægs miljømæssige virkninger internt i Grønland.

I § 7, stk. 1 er der som nr. 17 tilføjet en ny hjemmel til at udarbejde regelsæt omkring indsamling og afgivelse af miljøoplysninger. Dette er ligeledes en konsekvens af allerede tiltrådte og fremtidige internationale konventioner. For langt de fleste af disse konventioner gælder, at der er en afrapporterings- og reduktionsforpligtigelse. Dette kræver at man har kendskab til indførsel, udførsel, produktion, salg eller anvendelse af bestemte stoffer og produkter. Miljøforordningen indeholder på nuværende tidspunkt begrænset hjemmel til at kræve sådanne oplysninger, men disse er ikke tilstrækkeligt vidtgående. Der er derfor med det nye forslag skabt en klar og entydig hjemmel til at kræve indsamling og afgivelse af miljøoplysninger.

Til 2, 3, 4 og 5.

De hidtidige regler omkring godkendelsesordninger for særligt forurenende virksomheder m.v. har i princippet fungeret efter hensigten siden tilblivelsen af miljøforordningen i 1988. Derfor har der ikke tidligere været foretaget ændringer i kapitel 5, men der er nu efterhånden et behov for at få specielt bilaget med listen over godkendelsespligtige virksomheder revideret. Bl.a. ville det være hensigtsmæssigt at få indført minimumsgrænser for, hvornår en virksomhed skal søge om godkendelse. Minimumsgrænserne kunne eksempelvis baseres på produktion, kapacitet, forbrug o.l. Desuden dukker der ofte helt nye virksomhedstyper op, som man ikke umiddelbart kan forudse, men som alligevel giver anledning til væsentlige ulemper eller forureninger i en sådan grad, at de burde miljøgodkendes efter bestemmelserne i forordningens kapitel 5.

For at gøre listen over godkendelsespligtige virksomheder mere dynamisk og tidssvarende er det i nærværende forslag valgt at lade bilaget udgå af selve forordningen. I stedet er der lavet hjemmel til, at landsstyret udfærdiger denne liste (§ 16, stk. 2). Dette vil ske via udstedelsen af en bekendtgørelse indeholdende listen over godkendelsespligtige virksomheder. Samtidig er der indføjet en hjemmel til, at landsstyret kan fastsætte nærmere regler omkring godkendelsesordningen (§ 16, stk. 3), som vil gøre det muligt at fastsætte regler om eksempelvis krav til ansøgningens indhold, relationer til den fysiske planlægning (overensstemmelse med lands-, kommune- og lokalplanlægning), bortfald af uudnyttede godkendelser m.m. Denne regelfastsættelse vil ligeledes ske i bekendtgørelsen, som skal gøre hele processen omkring miljøgodkendelser lettere både for ansøgere og myndigheder.

Ændringerne i § 9, stk. 2, § 17,§ 18 og § 20 er konsekvensrettelser som følge af, at bilaget udtages af forordningen og overføres til en bekendtgørelse.

Til 6.

Ved tilføjelsen af § 36 a skabes der hjemmel til, at landsstyret kan udarbejde handlingsplaner. Samtidig skabes der tilsvarende hjemmel til, at landsstyret kan pålægge kommunerne og udvalgte sektorer, som for eksempel energisektoren, fiskeindustrien o.l., at udarbejde handlingsplaner for egne aktiviteter. Disse handlingsplaner kan fastsætte mål for nedbringelse af anvendelsen, udledningen eller bortskaffelsen af nærmere bestemte produkter, stoffer eller materialer for kommunerne og udvalgte sektorer. Ligeledes understreges kravet om de enkelte kommuner og sektorers pligt til kortlægning af miljøpåvirkninger samt afgivelse af oplysninger samt at landsstyret har pligt til at inddrage de enkelte kommuner og sektorer i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanerne, herunder forhandlinger omkring eventuel afholdelse af udgifter.

Den strukturpolitiske handlingsplan fra 2000 foreskriver, at integrationen af miljøhensyn og en bæredygtig udvikling i alle dele af samfundet skal være et af de bærende principper, når det gælder den fremtidige erhvervsudvikling i Grønland. Hjemlen kan derfor ses som et skridt i retningen af en udmøntning af denne handlingsplan.

Hjemlen er ligeledes en konsekvens af allerede tiltrådte og fremtidige internationale konventioner, idet disse ofte indeholder krav om, at der udarbejdes nationale handlingsplaner med mål for eksempelvis minimering af udslip, en endelig eliminering, fremme af udviklingen og anvendelsen af alternative materialer og processer, anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) osv. Såfremt målene skal være af en mere bindende karakter, vil målfastsættelsen dog ske i bekendtgørelsesform med udgangspunkt i forordningens § 7, stk. 1.

Som et eksempel på i hvilke tilfælde denne bestemmelse vil kunne finde anvendelse, kan nævnes, at der i Stockholm-konvention om persistente organiske stoffer (POP-stoffer) er krav om, at der skal gennemføres af kortlægning af bl.a. forekomsten af stoffet PCB og udarbejdes en handlingsplan for reduktion af udslip af dette stof. Grønland har endnu ikke tiltrådt Stockholm-konventionen.

Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaatut siunnersuummut nassuiaatit.

1. Nalinginnaasumik nassuiaatit.

Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peqqussutaat nr. 12 ulloq 22. december 1988-imeersoq 1. januar 1989-imi atuutilerpoq 1993-imilu aamma 1996-imi peqqussummi allannguinikkut peqqussut annikitsunik iluarsiivigineqarluni.

1993-imi allannguutinut ilaatigut § 1, imm. 2-mi siunertaq pillugu aalajangersakkat isumannaallisarnissaannut, inuup peqqinnartumik inuunissaanut pingaaruteqartumik silaannaap, nunap immallu pitsaasuutinniarnerinut arlalitsigut aalajangersakkat ilaapput, 1996-imili allannguinermi assartuutit motoorillit motooreqanngitsullu pinngortitaq avatangiisillu eqqarsaatigalugit malittarisassiornissamut inatsisitigut tunngavissaliisoqarpoq.

Avatangiisit pillugit peqqussutip kingullermik iluarsiiffigineqarneranit taamaalilluni ukiut arfinillit sinnerlugit ingerlareerput. Tamatuma peqatigisaanik avataangiisitigut annertuumik ineriartortoqarsimavoq, tamatumalu malitsigisaanik avatangiisit pillugit peqqussutip tamarmiusup peqqissaartumik nutarternissaanut pisariaqartitsisoqalersimalluni. Tamannali suliassaq annertuujullunilu piffissamik annertuumik pisariaqartitsissaaq peqqissaartumik piareersarnissamut pisariaqartitsisussaq. Siunnersuummi matumani taamaattumik nukinginnarluinnartumik ilassutissat iluarsiissutissallu kisimik aalajangiunneqarput.

Nunat tamalaat akornanni avatangiisit pillugit isumaqatigiissutini Kalaallit Nunaata maannakkut akuersaarsimasaanut nammassinninniarluni ingerlanneqartoq tunngavigalugu allannguutit ilai suliarineqarput, taamaattumillu allannguutit kalaallit avatangiisit pillugit inatsisaannut isumaqatigiissutit taakku ilanngunneqarnissaannut ilaallutik. Allannguutit allat nunat tamalaat isumaqatigiissutaannut arlalinnut allanut kalaallit siunissami akuersaarnissaannut siunnerfeqarput, Inatsisartut akuersaarnissanut taamaattunut piginnaateriinngikkaluarlugit. Allannguutit isumagineqartut taamaalillutik siumut sammisinneqarput, tamatuma kingornagut isumaqatigiissut akuersaarneqartorlu avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik peqqussutip allanngortittarnissaa pinngitsoorneqassalluni. Isumaqatigiissut akuersaarneqanngippat tassunga atasumik inatsisitigut tunngavissat taamaaqataanik atulersinneqassanngillat.

Taakku saniatigut suliffeqarfiit immikkut mingutsitsisut malittarisassiornissaannut ullutsinnut naleqqunnerusumik sunniuteqarluarnerusumillu inatsisitigut tunngavissaqarnissaq siunertarineqarpoq, taamaattumik peqqussutip kapitaliani 5-imi suliffeqarfinnut taakkununnga tunngasunik allannguisoqarpoq. Kiisalu allannguineq aamma Kalaallit Nunaanni immiaaqqat maqitat tunisaalernissaannut periarfissiinissamut peqataassaaq.

Ataatsimut isigalugit siunnersuutikkut peqqussutip siunertatigut aalajangersagaata naleqqunnerusumik, eqaannerusumik ullutsinnullu naapertuunnerusumik naammassinninnissamut naalakkersuisut periarfissinneqarput.

Siunnersuut namminermi nukinnik annertunerusunik pisariaqartitsinermik kinguneqassanngilaq, tassami siunnersuummi allannguutit amerlanersaat annerusumik nalunaarusiornikkut erseqqinnerusumik malittarisassiornissamut inatsisitigut tunngaviliinissamik imaqarmata.

Naalakkersuisut kingusinnerusukkut nalunaarutit assigiinngitsut suliarinissaannut inatsisitigut tunngavissat pineqartut atussallugit aalajangerpata, aningaasatigut kingunerisassaat tusarniaanikkut nalunaarsorneqarumaarput. Tamatuma kingorna paasinarsissappat suliassaqarfimmi tassani nalunaarut aningaasartuuteqarnerulernermut pissutaasoq, taava aningaasartuutaanerulersut taakkua Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut politikkianni nalinginnaasumik tulleriiaarinermut ilanngunneqassapput. Tamanna aammattaaq § 36 a (allannguut nr. 6) naapertorlugu iliuusissatut pilersaarutinut atuuppoq.

Siunnersuut manna KANUKOKA-mi, kommunini, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmi, Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmi, Nunanut Allanut Pisortaqarfimmi, Namminersorneq pillugu Pisortaqarfimmi, Akileraartarnermi Pisortaqarfimmi, Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisorta-qarfimmi, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfimmi, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmi, Peqqissutsimut Pisortaqarfimmi, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmi, Peqqinnissaqarfimmik Nakkutilliisoqarfimmi, Naatsorsueqqissaartarfimmi, Naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni Sinniisoqarfiani, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni kiisalu Ilik-mi tusarniutigineqarsimavoq.

Tusarniaanermut atatillugu oqaaseqaatit tiguneqarput KANUKOKA-mit, Uummannap kommunianit, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmit, Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmit, Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfimmit kiisalu Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Sulisoqarnermullu Pisortaqarfimmit. Illuatungiliuttunit taakkunannga oqaaseqaatit siunnersuummi ilanngunneqarlutilluunniit illuatungiliuttunit iliuuseqarfigineqarput.

Illuatungiliuttut allat siunnersuummut oqaaseqaateqanngillat.

Siunnersuut aammattaaq Inatsisileriffimmi inatsisissanik nalilersuisarfimmi misissuataarneqarpoq, tamannalu taamaallaat kinguneqarluni pisortatigoortuunngitsumik nassuiaatinik, missingiummi matumani iluarsiivigineqartunik.

2. Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit.

1-imut.

Paasiuminarsaanissaq eqqarsaatigalugu peqqussummik allannguummut matumunnga atatillugu § 7-ip, imm. 1-ip nutaamik ataatsimut oqaasertalerneqarnissaanik siunnersuut saqqummiunneqarpoq, pissutigalugu aalajangersakkat ilaat, 1993-imi siullermik allattuiffimmi immikkoortut nutaat marluk inissinneqarnerannut peqatigitillugu peqqussummik allannguuteqartinneqartut, allannguuteqartinneqarmata.

Nassuiaatini ataani allassimasuni taamaalilluni taamaallaat allannguutit suliarineqartut nassuiarneqarput, aalajangersakkalli allannguuteqartinneqanngitsut 1988-imi 1993-imilu nassuiaatinut innersuunneqarlutik.

§ 7-imut, imm. 1-imut oqaasertaliussat aallaqqaataanni, Naalakkersuisut aalajangersakkanik aalajangersaanerminni aningaasartuutaasinnaasunut qularnaveeqqusiissuteqarnissaq pillugu aalajangersakkanik aalajangersaanissaannut inatsisitigut tunngavissaq atulersinneqarpoq. Inatsisitigut tunngavissaq eqqarsaatigineqarpoq ilaatigut atorneqassasoq qulakkiissallugu mingutsitsisoq tassaasoq assersuutigalugu saliinermut aammalu avatangiisit pinngortitallu pissuserisimasaattut ilersinnissaannut akiliisussaq, tamatumani suliffeqarfik atorunnaarsimappat aningaasartuutillu tassunga atasut matussusernissaannut aningaasat pigineqanngippata. Qularnaveeqqusiissuteqarneq taamaattumik naatsorsuutigineqaqqaartussaassaaq avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik peqqussummi malittarisassat imaluunniit malittarisassat tassani inatsisitigut tunngaveqartut malillugit akuersissuteqarnissaq akuerineqarnissarluunniit anguneqassappata. Assersuutigalugu soorlu immiaaqqat imeruersaatillu puuinik utertitsisarnerup atulersinneranut atasumik utertitsisarnerup akuersissutigineqarnissaanut qularnaveeqqusiissuteqarnissaq piumasarineqarsinnaavoq.

§ 7-imi, imm. 1, nr. 10-mi oqaasertaliuineq allanngortinneqarpoq, pissutigalugu manna tikillugu aalajangersagaq taamaallaat akoorutissat ilaannik uumasuaqqanilluunniit aalajangersimasunik av atangiisinut ajoqutaasinnaasunik eqqussinissap atuinissallu inerteqqutiginissaanut killilersimaarnissaanulluunniit periarfissiimmat. Aalajangersakkap allannguutissaatut siunnersuutigineqartukkut siunissami aammattaaq annissuinerup, tunisassiornerup tuniniaanerullu aaqqiivigineqarnissaannut periarfissaq pilersinneqarnissaat sillimaffiginiarneqarpoq. Ilanngussinernut taakkununnga sunniutaapput Kalaallit Nunaat nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinut arlalinnut akuersisimammat, soorlu Montrealimi isumaqatigiissummut tapilius samut, Baselimi isumaqatigiissummut, POP illugit isumaqatigiissummut tapiliussamut il.il.

Aammattaaq aalajangersakkami tunisassiornerup annertussusissaa pillugu malittarisassiortoqarnissaanut periarfissiisoqarpoq, tassa nunat tamalaat akornanni avatangiisit pillugit isumaqatigiissutini arlalinni atortussat akoorutissallit tunisassiallu akoorutissallit akornanni immikkoortitsisoqartalermat: Atortussiat akoorutissallit nalinginnaasumik nassuiarneqartarput pinn goqqaatit taakkulu akuleruttarneri, tunisassiallu akoorutissallit imatut paasineqartarlutik imerpalasut manngertullu imaluunniit silaannarmik atortussianik akoorutissalinnik marlunnik arlalinnilluunniit akuliussat.

§ 7, imm. 1, nr. 15-imi aalajangersagaq allatut oqaasertalerneqarpoq taamaalilluni aalajangersagaq immiaaqqanut imeruersaatinullu kulsyrelinnut puussat ilanngunneqarlutik siusinnerusukkutullu "tunisineq sassaallernerlu" pineqaratik.

Tamatumunnga tunngavigineqarpoq 1993-imi peqqussutip allanngortinneqarnerani puussat ataasiaannartakkat utertittakkallu pillugit malittarisassat suliarineqarneranni inatsisitigut tunngavissap ilanngunneqarneranut atasumik erseqqissarneqarmat nassuiaaniarnermi ajornartorsiutit pinaveersaarniarlugit suliassaqarfimmut tassunga malittarisassat tamatigut tuniniaaneq sassaallernerlu imarissagaat. Taamatut oqaasertaliuinerup kinguneraa malittarisassat maannakkut atuuttut naapertorlugit Kalaallit Nunaanni ilaatigut immiaaqqanik maqitanik tuniniaanissaq mattunneqarsimammat. Ukiunili kingullerni taamaattoq hoteliutilinnit imerniartarfiutilinnillu immiaaqqanik maqitanik tuniniaanissamut akuersissuteqartoqarnissaa kissaatigineqariartuinnarsimavoq. Taamatut kissaateqarneq 2003-mi ukiakkut politikkikkut taperserneqalerpoq, tamatumalu kingorna allaffeqarfik piumaffigineqarluni qulaani aalajangernerup inatsisitigut kingunerisinnaasaasa sapinngisamik piaarnerpaamik inissinneqarnissaat isumageqqullugit.

Aalajangersakkamili suli erseqqissaatigineqarpoq puussat aalajangersimasut atorneqarnissaannut inerteqquteqarnissamut piumasaqarnissamulluunniit malittarisassatigut piumasaqaateqartoqarsinnaasoq. Puunik utertitsisalernissamik aaqqissuussinerup pilersinneqarnissaanut piumasaqarneq siusinnerusumut naleqqiullugu nutaajuvoq, immikkoortumili allaffeqarfikkut atorneqareersup erseqqissaatigineqarneratut isigisariaqarluni.

Atortuutit anginerusut - avatangiisinut sunniuteqartarnerisa naliliiffigineqartarneri pillugit inatsisitigut tunngavissatut malittarisassiornissaq § 7-imi, imm. 1-imi nr. 16-itut ilanngunneqarpoq. Tamanna ilaatigut nunat killeqarfii akimorlugit avatangiisinut sunniutaasut nalilerneqartarneri pillugit Espoomi isumaqatigiissutip 1991-imeersup atuutilernissaanut ilaavoq. Isumaqatigiissummimi piumasarineqarmat nunami naammassineqarnissaanut atasumik atortuutit anginerusut avatangiisinut sunniuteqartarnerisa naliliiffigineqartarneri pillugit nalunaarummik suliaqartoqassasoq. Taamatuit malittarisassaqarnissamut inatsisitigut tunngavissat manna tikillugu kalaallit avatangiisit pillugit inatsisaanni amigaataasimavoq, naak 1993-imi kalaallit nangaasuteqarnerat atorunnaarsinneqaraluartoq. Mannali tikillutu Kalaallit Nunaanni suliffeqarfinnik atortunilluunniit suli pilersitsisoqarsimanngilaq isumaqatigiissummut atatillugu nunat killeqarfiinik akimuillutik sunniuteqarsinnaasunik. Inatsisitigut tunngavissatut siunnersuutigineqartorli Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit imaluunniit atortuutit avatangiisinut sunniuteqartarnerisa naliliiffigineqartarneri pillugit piumasaqaateqartoqarsinnaaneranut periarfissiivoq.

Avatangiisinut paasissutissanik katersineq tunniussisarnerlu pillugit malittarisassiornissamut inatsisitigut tunngavissaq § 7-imi, imm. 1-imi nr. 17-itut ilanngunneqarpoq. Tamanna aammattaaq nunani tamalaani isumaqatigiissutit akuersaarneqareersut siunissamilu akuersaarneqartartussat kinguneraat. Isumaqatigiissutit taakkua amerlanersaannut atuuppoq nalunaaru siornissamut annikillisaanissamullu pisussaaffiliimmata. Sunik tunisassianilluunniit aalajangersimasunik eqqussuinissamik, annissuinissamik, tunisassiornissamik, tunisinissamik imaluunniit atuinissamik ilisimasaqarnissamik tamanna piumasaqaateqarpoq. Avatangiisit pillugit peqqussut maannakkuugallartoq paasissutissanik taamatut ittunik piumasaqarnissamut killeqartumik inatsisitigut tunngavissiivoq, taakkuali naammattumik annertussuseqanngillat. Taamaattumik siunnersuummi matumani nutaami avatangiisinut paasissutissanik katersineq tunniussisarnerlu pillugit erseqqissumik paatsoorneqarsinnaanngitsumillu inatsisitigut tunngaviliisoqarpoq.

2-mut, 3-mut, 4-mut 5-imullu

Suliffeqarfinnut immikkut mingutsitsisunut akuersissuteqartarneq pillugu malittarisassat manna tikillugu tunngaviatigut avatangiisit pillugit peqqussutip 1988-imili pilersinneqarneraniit siunertaq naapertorlugu atuussimapput. Taamaattumik manna tikillugu kapitali 5-imi allannguisoqarsimanngilaq, kisiannili piffissap ingerlanerani suliffeqarfinnut akuersissuteqartussaanerit pillugit allattuiffissatut ilanngussap nutarterneqarnissaa pisariaqalersimavoq. Ilaatigut naleqquttuussaaq suliffeqarfiup qaqugukkut akuersissuteqarnissamik qinnuteqarnissaanut minnerpaaffiliisoqarpat. Tunisassiornermik, piginnaasatigut, atuinermik assigisaannillu minnerpaaffiliinerit atulersinnissaat ilaatigut naleqquttuussaaq. Minnerpaaffiliinerit assersuutigalugu tunisassiornermik, piginnaasatigut, atuinermik assigisaannillu tunngaveqarsinnaapput. Akuttunngitsumillu suliffeqarfiit nutaat takkuttarput, imaaliallaannaq siumut oqaatigineqarsinnaanngitsumik, annertuumilli ima ajoqusiisinnaasut mingutsitsisinnaasulluunniit peqqussummi kapitali 5-imi aalajangersakkat naapertorlugit avatangiisitigut akuersissummik pissarseqqaartariaqartunik.

Suliffeqarfiit akuersissuteqartussaaneri pillugit allattuiffik atoruminarsarniarlugu ullutsinnullu naleqqussarniarlugu siunnersummi matumani ilanngussap peqqussummit peerneqarnissaa aalajangiunneqarsimavoq. Paarlattuanillu allattuiffiup taassuma suliarineqarnissaanut Naalakkersuisut inatsisitigut tunngavissinneqarlutik (§ 16, imm. 2). Suliffeqarfiit akuersissuteqartussaaneri nalunaarummik pillugit allattuiffittalimmik saqqummiussisoqarneratigut tamanna pissaaq. Tamatumunnga peqatigitillugu akuersissuteqartarneq pillugu erseqqinnerusumik malittarisassiornissamut Naalakkersuisut inatsisitigut tunngavissinneqarnissaannut ilanngussisoqarpoq (§ 16, imm. 3), taamaalilluni qinnuteqaatip imassaanut piumasaqaatit, illutigut pile rsaarusiornermut attuumasutigut (nuna tamakkerlugu, kommunimi illoqarfiullu ilaanut pilersaarusiornermut naapertuuttumik), akuersissutit atorneqanngitsut atorunnaarsinneqarnissaannut il.il. pillugit malittarisassaliorsinnaaneq periarfissaalerluni. Taamatut malittarisassaliorneq aamma nalunaarummik saqqummersitsinikkut pissaaq, avatangiisinut akuersissutit pillugit suleriaaseq tamaat qinnuteqartumut oqartussanullu ajornannginnerulersillugu.

§ 9-im, imm. 2, § 17-imi, § 18-imi aamma § 20-mi allannguutit peqqussummi ilanngussap nalunaarummut nuunneqarluni peerneqarnerata kinguneraa.

6-imut

§ 36 a-mik ilanngussinermi Naalakkersuisut iliuusissatut pilersaarusiorsinnaalernerat pilersinneqarpoq. Tamatuma peqatigisaanik kommunit immikkoortullu aalajangersimasut soorlu nu kissiorfiit, aalisakkanik suliffissuit assigisaallu namminneq ingerlatatik pillugit iliuusissatut pilersaarusiornissaannut Naalakkersuisunit piumaffigineqarnissaannut inatsisitigut tunngavissiisoqarpoq. Iliuusissatut pilersaarutit taakkua immikkoortuni aalajangersimasuni tunisasiat, atortut atortussialluunniit aalajangersimasut atorneqarneri, kuutsinneqarneri iginneqartarnerisaluunniit annikillisinneqarnissaannut anguniagassanik aalajangersaasoqarsinnaavoq. Aamma kommunit immikkoortullu ataasiakkaat avatangiisinut sunniutaasut nalunaarsorneqarnissaannut pisussaaffiliinerit pillugit kiisalu tamanna pillugu paasissutissiinissaq pillugu iliuuseqarnissamut pilersaarusiaq anguniagassanik aalajangersaasinnaanermut piumaffigineqarsinnaapput.

Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarummi 2000-imeersumi allaaserineqarpoq inuiaqatigiit iluanni tamani avatangiisinik eqqarsaatiginninnissaq piujuaannartitsi nissarlu siunertaralugu ineriartortitsinissap ilaatinneqarnissaat Kalaallit Nunaanni siunissami inuussutissarsiutit ineriartortinnerini tunngavittut napatitsisussaasut. Inatsisitigut tunngavissaq taamaattumik iliuuseqarnissamut pilersaarutip matuma piviusunngortinniarneranut ilaavoq.

Inatsisitigut tunngavissaq aamma nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit maannakkut siunissamilu atuutilersinnissaasa kingunerisaannut ilaavoq, taakkumi amerlanertigut aniatitsinerup annikillisinneqarnissaa, inaarutaasumik peerneqarnissaa ineriartornerup siuarsarneqarnissaanut atortussiallu kiisalu periaatsit allat atorneqarnissaannut teknologiit (BAT) pitsaanerpat atorneqarnissaannut il.il. pillugit nuna tamakkerlugu iliuusissatut pilersaarutini anguniagaqarnissamik piumasaqaatinik imaqarmata. Anguniakkat pisussaaffiliinerussappata peqqussummi § 7-imi, imm. 1 aallaavigalugu nalunaarummik saqqummiinikkut anguniakkat aalajangersarneqarsinnaapput.

Pisuni suni peqqussummi matumani aalajangersakkat atorneqarsinnaanerinut assersuutitut oqaatigineqarsinnaavoq sananeqaatit nungusarneqarpiarsinnaanngitsut pillugit Stockholmimi isumaqatigiissummi piumasarineqarmat ilaatigut PCB-qarneq pillugu nalunaarsuisoqassasoq taakkualu aniatinneqarnerisa annikillisinneqarnissaat pillugit iliuusissatut pilersaarusiortoqartariaqartoq. Kalaallit Nunaata suli Stockholmimi isumaqatigiissut atsioqataaffiginngilaa.