Samling

Politisk-Økonomisk Beretning 2004

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

Forelæggelsesnotat

 

1. Behandling

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2004 følger efteråret 2003, hvor et nyt landsstyre er trådt til med en ny koalitionsaftale. I efteråret har vi også diskuteret Selvstyrekommissionens betænkning og en ny rapport om erhvervsudvikling i Grønland. I Politisk-Økonomisk Beretning 2004 fremlægger landsstyret initiativer, der skal møde nogle af de udfordringer, som koalitionsaftalen, Selvstyrekommissionen og Erhvervsudviklingsudvalget beskriver. Politisk-Økonomisk Beretning 2004 vil sammen med finanslovforslaget for 2005 være landsstyrets plan for den økonomiske politik i denne valgperiode.

 

Landsstyret har taget udgangspunkt i målet om en mere selvbærende økonomi. Vi har allerede bevæget os mod en mere selvbærende økonomi, men det går ikke hurtigt nok. Vi kan få udviklingen til at gå hurtigere ved at tage fat på de følgende problemstillinger.

 

I samfundet som helhed er vores produktion for lav. Vi tjener for få penge selv. Vores egen produktion kan ikke betale for vores udgifter. Vi må fortsat støtte os til bloktilskuddet fra staten.

 

For det andet er vores omkostninger for høje. Det koster for mange penge at drive det samfund, vi har i dag. Samlet set er lønninger, priser, de offentlige udgifter og virksomhedernes omkostninger for høje i forhold til, hvad vi får for pengene.

 

For det tredje skal vi finde en varig måde at tage hånd om de svage grupper i samfundet. De systemer, vi har i dag, virker ikke alle sammen efter hensigten, og systemerne hænger ikke sammen.

 

Endelig står vi i dag overfor en stagnation. Grønlands Statistik mener endda, at produktionen gik ned i 2002. Stagnationen betyder, at vores økonomi ikke vokser. Med andre ord er vores bevægelse mod en mere selvbærende økonomi gået i stå.

 

Hvis vi vil have en mere selvbærende økonomi, kan vi ikke blive ved med at gøre tingene, som vi altid har gjort. Vi må vælge de forandringer og reformer, hvor fordelene for hele samfundet er større end ulemperne. Og vi skal begynde forandringerne nu. Hver gang vi siger nej til forandring eller udsætter forandring, går samfundet glip af de økonomiske muligheder og gevinster, der er ved at ændre de strutkurer, vi har taget med os fra fortiden.

 

Når vi skal tage initiativer til en mere selvbærende økonomi, vil vi alle komme til at mærke ændringen. Nogle ændringer vil gøre ondt, og selvbærende økonomi betyder ikke, at vi får flere penge til rådighed. Tværtimod. Men selvbærende økonomi giver andre gevinster, der handler om vores stolthed, vilje og kultur.

 

I Politisk-Økonomisk Beretning 2004 og i det kommende finanslovforslag for 2005 tager landsstyret fat på disse problemer. For at styrke bevægelsen mod en selvbærende økonomi og for at imødegå de dårlige konjunkturer fremlægger landsstyret en række nye initiativer.

 

En stærkt øget uddannelsesindsats er den bedste investering, Grønland kan foretage for at opnå en selvbærende og stærkere økonomi. Flere skal have en uddannelse og have de kvalifikationer, som arbejdsgiverne efterspørger. Det gælder både unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, og personer, som allerede er på arbejdsmarkedet. Derfor er det nødvendigt at prioritere væsentlige nye midler til at få flere personer gennem uddannelse og opkvalificering. En øget uddannelsesindsats i Grønland skal blandt andet bæres af en holdningsændring og forståelse af, at uddannelse er nødvendig for at opnå gode levevilkår, og at uddannelse giver bedre muligheder og livskvalitet. En ny øget uddannelsesindsats skal bæres af hjemmestyret, kommuner, private arbejdsgivere, organisationerne og den enkelte borger. En systematisk strukturovervågning skal bidrage til, at uddannelsesindsatsen bliver rettet mod de områder, hvor der er behov for arbejdskraft og mere uddannelse.

 

Uddannelse har ikke spillet nogen stor rolle i den debat, der har været siden landsstyret offentliggjorde Politisk-Økonomisk Beretning 2004. Men mere uddannelse til flere er det vigtigste initiativ, vi kan tage for at skabe en mere selvbærende økonomi. Det bidrager nemlig til at løse alle de problemer, jeg nævnte tidligere. Mere uddannelse kan sætte vores produktion op, fordi medarbejderne bliver dygtigere og får nye idéer og ny viden. Mere uddannelse sætter vores omkostninger ned, fordi vi kan arbejde bedre, hurtigere og smartere, når vi får mere viden. Mere uddannelse er et middel til at undgå, at mange borgere ender blandt svage grupper i samfundet, og skal leve med stor risiko for arbejdsløshed, lav livskvalitet og begrænsede muligheder i livet. Disse fordele ved at investere mere i uddannelse kan ikke skaffe os af med stagnationen i økonomien. Men mere uddannelse kan gøre risikoen for stagnation mindre i fremtiden, og i en periode med stagnation kan vi bruge tiden til at uddanne de borgere, der bliver ramt af arbejdsløshed.

 

Vi skal være bevidste om, at uddannelse koster mange penge. Ulempen er, at når vi vil skabe et højere uddannelsesniveau, skal vi bruge færre penge på andre områder. I finanslovforslaget for 2004 pegede landsstyret blandt andet på tilskud og trafikområdet. Når debatten om service på eksempelvis trafikområdet kommer, skal vi huske, at besparelser her blandt andet skal bruges til at betale for mere uddannelse.

 

Den samlede erhvervspolitiske indsats sigter mod at skabe gode rammer for erhvervene, for at hjælpe erhvervene til at gå nye veje og for at hjælpe nye erhverv på vej. Øget uddannelsesindsats, systematisk opbygning af viden samt systematisk rådgivning er blandt de væsentlige virkemidler i erhvervspolitikken. Disse elementer kan indgå i en ny erhvervsfremmestruktur. Den erhvervspolitiske indsats vil også sigte mod virksomhedernes omkostningsstruktur, elektronisk dialog med det offentlige, en moderne konkurrencelov, nye arbejdsmiljølov, en fødevarepolitisk indsats og en bedre koordinering af markedsføringen af Grønland.

 

Landsstyret følger nu systematisk op på de anbefalinger, som erhvervsudviklingsudvalget gav landsstyret. Landstinget er allerede bekendt med nogle af de erhvervsfremmeinitiativer, som landsstyret vil tage i år. Landsstyret vil holde fast i, at erhvervspolitikken skal bygge på gode rammer for virksomhederne. Hverken Landstinget eller Hjemmestyret i øvrigt er gode til at drive virksomhed. Det må vi overlade til virksomhederne. Derimod kan Landstinget skabe bedre generelle vilkår for virksomhederne. Det skal bidrage til, at virksomhederne kan skabe højere produktion i vores samfund.

 

Pris- og lønniveauet i Grønland er et vigtigt element i både forbrugernes privatøkonomi og virksomhedernes konkurrenceevne. Prisniveauet i Grønland har i en årrække været højere end i Danmark, selvom der er moms i Danmark. Landsstyret vil arbejde for lave prisstigninger i de kommende år til gavn for forbrugere og eksporterhverv. Desværre har vi nu set for andet år i træk, at de samlede forbrugerpriser er steget langt mere i Grønland end i udlandet. Derfor skal der nu gøres en indsats for, at de samlede prisstigninger og offentlige udgifter holdes nede. Landsstyret vil samtidig lægge vægt på, at lave prisstigninger og skattelettelser for lave indkomster hænger sammen med lave lønstigninger i de kommende år. Hvis vi på samme tid opnår lave prisstigninger og lave lønstigninger, får vores virksomheder bedre vilkår samtidig med, at lønmodtagernes købekraft ikke bliver forringet. Vi får altså bedre muligheder for, at virksomhederne kan producere mere. Det vil øge mulighederne for at skabe og beholde arbejdspladser i Grønland.

 

Ændringen af ensprissystemet på el, vand og varme har til formål at opnå de økonomiske gevinster der knytter sig til lavere priser i store dele af landet samtidig med, at beslutninger om fremtidige investeringer og bosætning tager højde for de reelle samfundsøkonomiske omkostninger ved produktion af el og vand på de enkelte lokaliteter. Landsstyret vil foreslå, at priserne bevæger sig mod et omkostningsægte niveau, og landsstyret vil samtidig foreslå kompensations- og/eller overgangsordninger, der beskytter husholdningerne mod meget hårde virkninger af reformen i de områder, hvor omkostningerne er højere end de nuværende enspriser. Samtidig skal ordningerne beskytte rentabiliteten af de investeringer, som Nukissiorfiit og fiskeindustrien allerede har foretaget.

 

Ensprissystemet har domineret debatten i den seneste tid. Der har været mange hurtige udmeldinger fra forskellig side, men få har taget stilling til landsstyrets udmeldinger. Mange har kaldt tankerne usolidariske, men har glemt at landsstyret samtidig foreslår overgangsordninger, kompensationer og skattelettelser. Andre siger, at det vil ødelægge økonomien i kommunerne, selvom landsstyret har sagt, at en ændring af ensprissystemet ikke skal påvirke kommunekassernes økonomi. Andre igen kræver, at der skal være debat inden en ændring, selvom landsstyret netop har lagt op til debat i foråret og først en beslutning om ændringer i efteråret i forbindelse med finanslovforslaget.

 

I debatten har en af borgmestrene  grebet fat i problemets kerne, navnlig ved at tage stilling til omkostningerne ved at producere el, vand og varme. Borgmesterens indlæg er udtryk for, at vi allerede med den nuværende debat har opnået, at vi begynder at tage stilling til omkostningerne ved at producere den el, vand og varme, som vi bruger.

 

Netop omkostningerne er kernen i, hvorfor ensprissystemet skal til debat. Samfundet har høje omkostninger ved at producere el, vand og varme mange steder. Det er et resultat af vores bosætningsmønster. Det billigste for samfundet er, at vi køber el, vand og varme, hvor den er billigst at producere. De omkostningsægte priser fortæller os, hvor det er billigst at producere. Uden den viden mister vi muligheden for at vælge den billigste løsning for samfundet.

 

Der er altså økonomiske fordele knyttet til at virksomheder og familier kan vælge at købe el, vand og varme, der hvor det er billigt. Navnlig hvis det er billigere end i dag. Lavere priser på forsyningen vil skabe bedre betingelser for at virksomheder kan producere mere, og det vil give lavere omkostninger for både virksomheder og familier i store dele af landet.

 

Landsstyret finder behov for at gøre flere forhold klar inden Landstingets debat.

 

Landsstyret har klart sagt, at der skal indføres overgangsordninger og kompensationer i forbindelse med finansloven til efteråret, hvis der skal ske ændringer i ensprissystemet. Landsstyret har også klart sagt, at der ikke skal være tale om pludselige og voldsomme ændringer. Landsstyret har klart sagt, at ændringen ikke skal få betydning for kommunekasserne.

 

Landsstyret har klart tilkendegivet, at der ikke skal træffes beslutning om ensprissystemet under Landstingets forårssamling 2004. Der skal først være en debat og en bred informationsindsats. Først derefter kan der træffes beslutning i efteråret under finanslovsdebatten, fordi en ændring vil kræve, at vi finder penge til overgangsordninger med videre.

 

Endelig har landsstyret klart sagt, at vi ikke på nuværende tidspunkt har det endelige talgrundlag for vores vurderinger. Også derfor kan vi ikke træffe beslutninger i foråret. Derfor har landsstyret ikke fremlagt konkrete forslag til en reform. Det er for tidligt. Landsstyret har fremlagt nogle modelberegninger, som viser, hvordan ensprissystemet virker i dag, og landsstyret har fremlagt scenarier for, hvordan forskellige ændringer ville påvirke forskellige grupper i samfundet.

 

De skattemæssige ændringer består af landsstyrets forslag om at øge standard- og personfradragene med henholdsvis 8.000 og 2.000 kroner. Samtidig foreslår landsstyret at forhøje den fælleskommunale skat med 2 procentpoint. I kommuner med de laveste kommuneskatter vil dette medføre, at indkomster på under 258.000 kroner for enlige og 516.000 kroner for par vil opleve skattelettelser, mens indkomster over disse beløb vil opleve skattestigninger som følge af en højere fælleskommunal skat. Ændringen vil give en lettelse for mange pensionister, børnefamilier, studerende og fangerfamilier.

 

Vi skal debattere skatteændringerne senere på Landstingets dagsorden. Men skatteændringerne er relevante i forhold til den samlede økonomiske politik, fordi de opfylder landsstyrekoalitionens mål om at forbedre forholdene for lav- og mellemindkomstgrupperne for blandt andet at skabe en mere lige indkomstfordeling. Men skatteændringerne skal også gøre det mere attraktivt at arbejde og dermed at producere mere. Også skatteændringerne skal altså bidrage til, at vi skal sætte produktionen op i Grønland.

 

De initiativer, landsstyret har nævnt ovenfor, løser imidlertid ikke problemet med den aktuelle stagnation i økonomien. Derfor har landsstyret lagt op til større investeringer i en kortere periode ved navnlig at skabe en højere aktivitet i anlægsbranchen.

 

Den finanspolitiske lempelse består af en samlet ramme for udgiftsbevillinger, der daler i perioden 2003-2008. Skattelettelserne medfører dog mindre indtægter for de offentlige kasser, og disse midler kan i stedet medgå til privat forbrug og opsparing. Et større forbrug af midler i anlægs- og renoveringsfonden skal allerede fra 2004 bidrage til at indhente forsinkelser i offentlige anlægsprojekter og bidrage til større aktivitet i anlægssektoren. En række kompensations- og overgangsordninger i forbindelse med en ændring af ensprissystemet på el, vand og varme vil sammen med lavere priser i en række byer skabe større rådighedsbeløb for de private husholdninger i landet som helhed.

 

Hjemmestyret skal altså i en kort periode kræve færre penge ind i skat og bruge flere penge for at undgå, at økonomien går mere i stå, end det er tilfældet i dag.

 

Landsstyret lægger vægt på, at den Politisk-Økonomiske Beretning indeholder forslag til moderniseringer af samfundets strukturer, der skal ses i sammenhæng og som supplerer hinanden. Men det er op til Landstinget at træffe beslutninger om, hvilke løsninger, der skal vælges.

 

Det afgørende for, hvordan disse forskellige forslag kan gennemføres er, hvordan de samlet set virker på familiernes økonomi og rådighedsbeløb, og hvordan de påvirker virksomhedernes økonomi og muligheder.

 

Det er et samlet landsstyres samlede forslag, der her er til debat. Der har været en kritisk stemning omkring forslagene, og det er blevet gjort til et problem. Men formålet her er godt. Det handler om at skabe en bedre og mere selvbærende økonomi. Vi skal glæde os over, at vi stadig har det økonomiske råderum og mulighed for at skabe de forandringer, der skal gøre det muligt for os, at opnå en selvbærende økonomi på sigt. Men den mulighed bliver ikke ved med at være der. Den handler om ikke at blive ved med at håbe, at tingene forbliver som i går, som for ét år siden eller som for 25 år siden. Hvis vi ingenting gør, bliver økonomien kun værre. Vores egne strukturelle forandringer er det vigtigste redskab til en bedre og mere selvbærende økonomi.

23. april 2004                                                                                           UPA 2004/14

Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarut 2004

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

Saqqummiussissut

 

Siullermeerqarnera

 

Naalakkersuisut Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarutaat 2004 2003-mi ukiakkut pisut malitsigaat, tamatumanimi nutaanik naalakkersuisoqalermat naalakkersuisoqatigiinnissamik nutaanik isumaqatigiissuteqartunik. Ukiakkut aamma oqallisigisimavagut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat aamma Kalaallit Nunaanni inuutissarsiornerup ineriartortinnissaa pillugu nalunaarusiaq nutaaq. Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarummi 2004-mi Naalakkersuisut saqqummiuppaat  suliniutit naalakkersuisoqatigiit isumaqatigiissumminni, Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissi­tat Inuussutissarsiornerullu ineriartortinnissaanut ataatsimiititaliap ilungersuutissatut allaaserisaasa naaperiarnissaat siunertaralugu. Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarut 2004 2005-imullu aningaasat inatsisissaannut siunnersuut ataatsimoortillugit Naalakkersuisut qinersivimmi matumani ani­ngaasaqarnermi politikkikkut pilersaarutigissavaat.

 

Naalakkersuisut aningaasatigut imminut napatinnerulernissamik anguniagaq aallaavigisimavaat. Aningaasatigut imminut napatinnerulernissaq ornilereeraluarparput, kigaappallaarpugulli. Ineriartorneq sukkatsisarsinnaavarput ajornartorsiutit matuma kinguliiniittut sulissutigilerutsigit.

 

Inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit nioqqutissiornerput appasippoq. Ikippallaanik nammineq aningaasanik isaatitsinngippallaarpugut. Nammineq tunisassiornitsigut aningaasartuutivut matussusersinnaanngilagut. Naalagaaffiup tapiissutai isumalluutigiuartariaqarpavut.

 

Aappaatut aningaasartuutit amerlavallaarput. Inuiaqatigiit ullumikkut ingerlannerannut aningaasat amerlavallaat atortarpavut. Ataatsimoortumik isigalugu aningaasarsiat, akit, pisortat aningaasartuutaat suliffeqarfiillu aningaasartuutaat pissarsissutigisarnerinut sanilliullugit qaffasippallaarput.

 

Pingajuattut inuiaqatigiinni sanngiinnerusut ataavartumik isumassortariaqarpavut. Aaqqissugaa­nerit ullumikkut atukkavut tamarmik siunertarineqaraluartutut ingerlalluanngillat ataqatigiinnatillu.

 

Kiisalu ullumikkut unittooqqalersimavugut. Allaat Naatsorsueqqissaartarfik isumaqarpoq nioqqutissiorneq 2002-mi appariarsimasoq. Unittooqqanerup ki­nguneranik aningaasaqarnerput annertusiartunngilaq. Allatut oqaatigalugu aningaasatigut imminut napatikkiartulernerput unittoorsimavoq.

 

Aningaasaqarniarnikkut imminut napatinnerulissagutta pissusitoqqat atorlugit ingerlatsiuaannarsinnaan­ngi­lagut. Toqqartariaqarpavut allannguutit nutarterinerillu inuiaqatigiinnut pitsaaqutinit pitsaaquteqarnerusut. Allanngortiterinerillu maannakkut aallartittariaqarpavut. Allanngortiteriniarnermut naaggaarutta allanngortiteriniarnerilluunniit qangaaniilli nassataralugit ilusiliunneqarsimasunik allanngortitsilersut kinguarsarutsigit inuiaqatigiit aningaasatigut periarfissatik iluanaarutissatillu annaassavaat.

 

Aningaasatigut imminut napatinnerulernissaq anguniarlugu suliniuteqassagutta allanngorneq tamatta malugisussaavarput. Allannguutit ilai annernerumaarput, aningaasatigulli imminut napatinneq imaanngilaq tassa aningaasarissaarnerulissasugut. Aningaasatigulli imminut napatissinnaaneq allanik iluaqutissartaqarpoq, tamatumani imminut tatiginerput, piumassuseqarnerput kultureqarnerpullu eqqarsaatigalugit.

 

Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarummi 2004-mi 2005-imullu aningaasanut inatsisissatut siunnersuutissami naalakkersuisut ajornartorsiutit tamakkua sulissutiginiarpaat. Aningaasatigut imminut napatikkiartuler­nissaq nukittorsarumallugu aningaasallu nalikinnerat illuatungilerumallugu naalakkersuisut suliniutinik arlalinnik saqqummiussaqarput.

 

Ilinniartitaanikkut sakkortuneroqisumik suliniuteqarneq Kalaallit Nunaata aningaasaliiffissaasa pitsaanersaraat aningaasaqarneq imminut napatittoq nukittunerusorlu angujumallugit. Amerlanerit ilinniagaqartariaqarput sulisitsisullu atorfissaqartitaannik piginnaasaqartariaqarlutik. Tamatumani pineqarput inuusuttut suliffeqarnermut iseriartortut inuillu suliffeqareersut. Inuit amerlanerusut ilinniartillugillu piginnaanngorsarnerujumallugit atortussat pingaarutillit nutaat pingaarnerutinneqartariaqarput. Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanikkut annerusumik suliniuteqalernermi tunngaviusut ilagissavaat isiginnittaatsit eqqarsartaatsillu allanngornerat paasineqarlunilu ilinniarneq pisariaqartoq inuunermi pitsaasunik atugaqassagaanni, ilinniartitaanikkullu periarfissat pitsaanerusut inuunerlu naleqarnerusoq pissarsiarineqartartut. Nutaamik annertunerusumik ilinniartitaanikkut suliniuteqarnermut nammattuussapput Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit, sulisitsisut namminersortut, sulisitsisut sulisartullu kattuffii innuttaasullu ataasiakkaat. Aaqqissugaanerup aaqqissuulluakkamik nakkutigineqarneratigut ilinniartitaanikkut suliniuteqarner­mi sammivigineqassapput sulisussanik pisariaqartitsineq ilinniagaqarnerunerlu.

 

Naalakkersuisut Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarut 2004 tamanut saqqummiummassulli ilinniartitaaneq oqallinnermi sammineqarpiarsimanngilaq. Amerlaneru­sulli ilinniartitaalernissaat suliniutissatta pingaarnersaraat aningaasaqarneq imminut napatittoq pilersissagutsigu. Tamatumuunakkummi ajornartorsiutit siusinnerusukkut taagoriikkama tamarmik aaqqinnissaat qanilliartorneqassaaq. Annerusumik ilinniartitaanikkut nioqqutissiornerput qaffassaaq, tassami suleqataasut pikkorinerulerlutillu nutaanik isumataartussammata nutaanillu ilisimasaqalerlutik. Ilinniagaqarnerulernikkut anigaasartuutigut appassapput, tassa pitsaanerusumik, sukkanerusumik pitsaanerusumillu sulisinnaanngussagatta ilisimasaqarnerulerutta. Ilinniagaqarneru­lernikkut inuiaqatigiinni amerlaqisut suliffissaaleqikkajullutik, inuunerminni atugarliorlutik inuunerminnilu periarfissaalatsillutik nakkaannartarnerat pinngitsoortissinnaavarput. Ilinniagaqarnerup annertunerulernissaanut aningaasaliinitta pitsaaqutaasi­gut aningaasatigut unittooqqanerput anigorsinnaanngilarput. Ilinniagaqarnerulernikkut siunissami aningaasatigut unittooratarsinnaaneq annikinnerulissaaq, unittooqqanerlu atorsinnaavarput innuttaasut suliffissaaruttartut ilinniartinnerannut.

 

Ilisimaqqissaassavarput ilinniartitsitsineq akisoqimmat. Pisariaqarpoq ilinniartitaaneq qaffassassagutsigu allatigut aningaasanik atuinikinnerusariaqaratta. 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi naalakkersuisut ilaatigut tikkuarsimavaat tapiissutit angallannerlu. Assersuutigalugu angallannikkut sullinneqarneq oqallisigineqalerpat eqqaamassavarput sipaarutitigut ileqqaarutigineqartut ilinniartitaanerulernermut akiliutigalugit atorneqassammata.

 

Ataatsimut isigalugu inuussutissarsiornikkut politikkimi anguniagaavoq inuussutissarsiutit pitsaasunik tunngavissinnissaat, inuussutissarsiortut nutaanik aqqutissiornissaannut ikiorlugit inuussutissarsiutillu nutaat aallartisarneranni ikiorlugit. Annerusumik ilinniartitsineq, ilisimasat aaqqissuulluakkamik katersornerat kiisalu aaqqissuulluakkamik siunnersuineq inuussutissarsiornikkut politikkimi sakkussat pingaartut ilagaat. Tamakkua inuussutissarsiutit siuarsarnerata nutaamik aaqqissugaaneranut ilaasinnaapput. Inuussutissarsiornikkut politikkikkut suliniuteqarnermi siunniunneqassapputtaaq suliffeqarfiit aningaasartuuteqariaasiat, pisortat qarasaasiatigut oqaloqatigilertorneqarsinnaanerat, unammilleqatigiinnermut inatsit nutaaliaasoq, sullivinni avatangiisit pillugit inatsit nutaaq, inuussutissat tungaasigut politikkikkut suliniuteqarneq aamma Kalaallit Nunaanni piseqqusaarinerup pitsaanerusumik ataqatigiiaarnera.

 

Naalakkersuisut maanna inuussutissarsiornerup siuarsarnissaa pillugu ataatsimiititap inassuteqaatai aaqqissuulluakkamik malitseqartippaat. Naalakkersuisut ukioq manna suliniutaasa ilai Inatsisartut ilisimareerpaat. Naalakkersuisut aalajangiusimavaat inuussutissarsiornikkut politikkimi tun­ngaviussasut suliffeqarfiit pitsaasunik atugassaqartinnissaat. Tassami Inatsisartut Namminersornerullutillutik Oqartussalluunniit suliffeqarfinnik ingerlatsinissamut piukkunnanngillat. Tamanna suliffeqarfiit isumagissavaat. Akerlianilli ataatsimut isiginnilluta Inatsisartut suliffeqarfiit nali-nginnaasumik atugarisaat pitsaanerulersissinnaavaat. Tamanna ikorfartuutaaniassaaq suliffeqarfiit inuiaqatigiinni nioqqutissiornerulernissaannut.

 

Kalaallit Nunaanni akit akissarsiallu qaffasissusaat atuisartut namminneq aningaasaqarnerannut suliffeqarfiillu unammillersinnaanerannut pingaarutilerujussuupput. Kalaallit Nunaanni akit ukiualunni Danmarkimit qaffasinnerusimapput, naak Danmarkimi momseqaraluartoq. Naalakker­suisut ukiuni aggersuni akit appasinnerulernissaat sulissutiginiarpaat atuisartunut inuussutissarsiutinul­lu nunanut allanut tunisisartunut iluaqutaasumik. Ajoraluartumik ukiut tulleriiginnaat takusimavar­put atuisartunut akit ataatsimut isigalugit nunanut allanut sanilliullugit Kalaallit Nunaanni qaffannerusimaqisut. Tamaammat ataatsimut isigalugit akit qaffariartornerat pisortallu aningaasartuutaasa qaffannaveersaartinnissaat sulissutigineqalissapput. Peqatigitillugu Naalakkersuisut pingaartitarissavaat ukiuni aggersuni akit annikitsumik qaffattarnerat akissarsiakinnerusunullu akileraarutitigut oqilisaanerit akissarsiat annikitsumik qaffattarnerannut ataqatigiissinneqarnissaat. Peqatigitillugu akit akissarsiallu annikitsuinnarmik qaffariartissinnaagutsigit suliffeqarfiit maaniittut atugarissaarnerulersissavagut peqatigitillugu sulinermik inuussutissarsiutillit pisisinnaassusiat ajorseriartinnagu. Suliffeqarfiimmi tunisassiorsinnaanerulernerannut taamaaliornikkut periarfissarissaarnerulissagatta. Tamatumuunakkut Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit pilersinnissaat pigiinnarnissaallu periarfissaqarnerulissaaq.

 

Innaallagissap, erngup kiassarnerullu assigiimmik akeqartitaanerisa allanngortinneratigut siunertaavoq nunap ilarujussuani akit appasinnerusut aqqutigalugit aningaasatigut iluanaarutissat angunissaat, tamatumalu peqatigisaanik siunissami aningaasaliisarnerit sumilu nunassittarnerit pillugit aalajangiisarnerni sumiiffinni ataasiakkaani innaallagissamik imermillu pilersitsinermi inuiaqatigiit aningaasaqarnikkut aningaasartuuterpiaat naatsorsuutigineqarsinnaalersillugit. Naalakkersuisut siunnersuutigaat aningaasartuuterpiaat nalingannik akeqartitsiartuaarnissaq, naalakkersuisullu peqatigisaanik siunnersuutiginiarpaat taarsiissutinik ikaarsaariarnernillu aaqqissuussinissaq maannakkut assigiimmik akeqartitsinermit aningaasartuutit qaffasinnerussatillugit tamakkunatigut inoqutigiit iluarsaaqqinnermit sakkortuallaamik eqqorneqaqqunagit. Tamatuma peqatigisaanik Nukissiorfiit aalisakkanillu nioqqutissiorfiit aningaasaliissutigerii­gaasa imminnut akilersinnaassusii aaqqissuussinertigut illersorneqassapput.

 

Assigiimmik akeqartitsineq piffissami kingullermi oqallisaasimaqaaq. Assigiinngitsunit amerlasuuniit imaaliallaannaq isummertoqartarpoq, ikittuinnaalli naalakkersuisut oqaatigisaat isummerfigisimavaat. Amerlasuut oqartarput eqqarsaatit saqqummiunneqartut nammaqatigiinnissamut akerliusut, puigorneqartarporli naalakkersuisut peqatigisaanik siunnersuutigimmatigik ikaarsaariarnermi aaqqissuussinerit, taarsiissuteqarnerit akileraarutillu apparnissaat. Allat oqartarput kommunit aningaasaqarnerat innarlerneqassasoq, naalakkersuisut oqareeraluartut assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinnera kommunit karsiisa aningaasaqarnerannut sunniuteqassanngitsoq. Allattaaq piumasaraat allan­ngortitsisoqartinnagu oqallittoqaqqaartariaqartoq, naak naalakkersuisut siunniukkaluaraat upernaaq manna oqallittoqassasoq aatsaallu allannguutit pillugit aalaja-ngiisoqas­salluni ukiamut ani­ngaasanut inatsisissatut siunnersuummut tunngatillugu.

 

Oqallinnermi borgmesterit ilaata ajornartorsiup qiterpiaa attorpaa pingaartumik innaallagissap erngup kiaallu tunisassiarineqarneranni aningaasartuutit isummerfigigamigit.. Borgmesterip ilanngussaa takussutissaavoq maannakkut oqallinnermi anguniagarput angusimagipput, tassa innaallagissap, erngup kiaallu atortakkatta pilersinnerini akissaajaatit oqaluuserissallugit.

 

Tassami akissaajaatit taakkorpiaapput assigiimmik akeqartitsinerup oqallisiginissaanut qitiusut. Innaallagissap, erngup kiaallu tunisassiarineqarnerannut inuiaqatigiit annertuunik aningaasartuuteqarput. Tamanna tassa sumi nunassittarnitta nassatarisaa. Inuiaqatigiinnut akikinnerpaassaaq innaallagiaq, imeq  kiallu akikinnerpaamik tunisassiarineqarsinnaaffiini pisiarisarutsigit. Aningaasartuuterpiartigut takusinnaavarput sumi tunisassioraanni akikinnerpaajussanersoq. Tamanna ilisimanngikkutsigu inuiaqatigiinnut akikinnerpaamik aaqqiissutissaq takusinnaajunnaassavarput.

 

Tassalu suliffeqarfiit ilaqutariillu aningaasatigut iluaqutissarsivigissavaat innaallagiaq, imeq kiallu akikiffiini pisiarisinnaagunikkit. Pingaartumik ullumikkornit akikinneruppata. Pilersuinermi akit appasinnerusut suliffeqarfiit nioqqutissiornerulernissamut tunngavississavaat, tamatumuunakkullu nunap ilarujussuani suliffeqarfiit ilaqutariillu akissaajaatikinnerulissapput.

 

Naalakkersuisut pisariaqarsoraat Inatsisartut oqallisilinnginneranni pissutsit amerlanerusut qulaarnissaat.

 

Naalakkersuisut ersarissumik oqaatigereerpaat assigiimmik akeqartitsineq allannguuteqassappat ukiamut aningaasanut inatsisissamut tunngatillugu ikaarsaariarnermi aaqqissuussinerit taarsiissuteqar­nerillu pilersittariaqartut.

 

Aamma naalakkersuisut ersarissumik oqaatigereerpaat tassanngaannartumik annertoqisumillu allanngortitsisoqassanngitsoq.

 

Naalakkersuisut ersarissumik oqaatigereerpaat allannguineq kommunit karsiinut sunniu­teqassann­gitsoq.

 

Naalakkersuisut ersarissumik oqaatigereerpaat assigiimmik akeqartitsineq pillugu 2004-mi Inatsisartut upernaakkut katersuunneranni aalajangiisoqassanngitsoq. Oqallittoqaqqaassaaq tamatigoortumillu paasisitsiniaasoqaqqaassalluni. Aatsaat taamaalereerpat ukiamut aningaasanut inatsisissap oqallisigineqarnerani aalajangiisoqassaaq allanngortitsisoqassappammi pisariaqassammat ikaarsaariarnermik aaqqissuussinernut allanullu aningaasanik nassaaqqaarnissarput.

 

Kiisalu Naalakkersuisut ersarissumik oqaatigereerpaat naliliiniarnitsinni kisitsisit inaarutaasut maannarpiaq suli piginngikkivut. Tamannattaaq patsisigalugu upernaaq manna aalajangiisinnaann­gilagut. Taamaattumik Naalakkersuisut nutarterinissamut siunnersuummik toqqarlugu saqqummiussaqanngillat. Suli piaarpallaarpoq. Naalakkersuisut ilusiliinissamut naatsorsukka­nik saqqummiussisimapput takutillugu assigiimmik akeqartitsineq ullumikkut qanoq ingerlanersoq sunniuttarnersorlu, Naalakkersuisullu periarfissanik saqqummiisimapput takutillugu allannguinerit assigiinngitsut inuianni assigiinngitsunut qanoq sunniuteqassanersut.

 

Akileraarutitigut allannguutini Naalakkersuisut siunnersuutigaat ilanngaatit aalajangersimasut inummullu ilanngaatit 8.000 kruuninik 2.000 kruuniillu qaffanneqassasut. Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisut siunnersuutigaat kommunini ataatsimut akileraarut 2 procentimik qaffanneqassasoq. Kommunini akileraarutikinnerpaani tamatuma kingunerissavaa kisimiittut 258.000 kruunit inorlugit isertitallit aappariillu 516.000 kruunit inorlugit isertitallit akileraarutaat ikilissammata, taaneqartulli sinnerlugit isertitallit akileraarutaat qaffassallutik kommunini ataatsimut akileraarutip qaffanneratigut. Allannguutikkut oqilisaavigineqassapput utoqqalinersiallit amerlasuut, ilaqutariit qitornallit amerlasuut, piniarnermik inuussutissarsiuteqartut amerlasuut ilinniagaqar­tullu.

 

Akileraarutit allannguutissaat Inatsisartut oqaluuserisassaanni kingusinnerusukkut oqallisigissava­vut. Akileraarutilli allannguutissaat aningaasaqarnikkut politikkimut tamarmut pingaaruteqarput, tamatumuunami piviusunngortinneqassammat naalakkersuisoqatigiit anguniagaat, tassa isertitakitsut akunnattumillu isertitallit atugarisaasa pitsanngorsarnissaat ilaatigut akissarsiat naligiinnerulernissaat anguniarlugu. Akileraarutilli allanngortinneratigut aamma sulineq taamalu nioqqutissiornerulerneq orniginarnerulissapput. Tassalu akileraarutit allannguutaa­siguttaaq nunatsinni nioqqutissiornerup qaffannissaa ikorfartorneqassaaq.

 

Suliniutilli Naalakkersuisut matuma siuliini taasaat aqqutigalugit maannarpiaq aningaasatigut unittooqqanermi ajornartorsiutit anigorneqarsinnaanngillat. Taamaattumik Naalakkersuisut siunniuppaat piffissami sivikinnerusumi atuineq annertusineqassasoq pingaartumik sanaartornerup annertusisinneqarneratigut.

 

Aningaasaqarnikkut oqilisaanermi pineqarpoq aningaasaliissutit ataatsimut tun­ngavissaat, 2003-2008-mut appariartortussat. Kisianni akileraarutit apparnerisigut pisortat karsii isertitakinnerulissapput, taakkumi taarsiullugu inuit ataasiakkaat atuinerannut sipaagaannullu ilanngutissapput. Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmiit atuinerulerneq 2004-miilli ikiuutaassaaq pisortat sanaartugassaasa kinguaattorsimasut angummannissaannut sanaartornermilu ingerlataqarnerulernermut. Innaallagissamik, imermik kiammillu assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneranut atatillugu taarsiissutitigut ikaarsaariar­nertigullu aaqqissuussinerit arlallit illoqarfinni arlalinni akit appasinnerusut peqatigalugit nuna tamakkerlugu inoqutigiit akissaqarnerulersissavaat.

 

Tassalu Namminersornerullutik Oqartussat piffissami sivikitsumi ikinnerusunik akileraartitsissapput aningaasallu amerlanerusut atussallugit aningaasaqarneq ullumikkut unittooqqanerminit annerusumik eqqueqqunagu.

 

Naalakkersuisut pingaartippaat Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarut inuiaqatigiit aaqqissugaanerisa nutarterneqarnissaannut siunnersuutinik ataatsimut imminnullu ikorfartortutut isigineqartussanik imaqarmat. Inatsisartulli aaqqiissutissat sorliit toqqarneqassanersut aalajangissavaat.

 

Siunnersuutit tamakkua qanoq piviusunngortinnissaannut apeqqutaavoq ataatsimoorlutik ilaqutariit aningaasaqarnerannut aningaasanillu tigummiassaqarnerannut sunniutissanersut, aammalu suliffeqarfiit aningaasaqarnerannut periarfissaannullu qanoq sunniuteqassanersut.

Naalakkersuisut ataatsimoorlutik siunnersuutaat matumani oqaluuserisassanngortinneqarpoq. Siunnersuutit isoriniarneqarsimapput ajornartorsiutinngortinneqarsimallutillu. Anguniagarli pitsaasuuvoq. Pineqarpormi aningaasaqarnerup pitsaanerusup imminullu napatissinnaanerusup pilersinnissaa. Nuannaarutigissavarput suli aningaasanik peqaratta pilersissinnaallugillu allannguutit ungasinneru­soq isigalugu aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaanermik angusaqartitsisinnaasut. Periarfissarli taanna taannaajuartussaanngilaq. Pivarput neriuutigiuaannarsinnaanagu pissutsit ippassartut, ukiup matuma siuliatut ukiulluunniit 25-t matuma siornatigutut ittuassasut. Qanoq iliuuseqanngikkutta aningaasaqarnerput ajorsiartuinnassaaq. Aaqqissugaanitsinnik nammineq allanngortiterinivut imminut napatissinnaanerusumik aningaasaqalernissatsinnut sakkussat pingaarnersaraat.