5. maj 2004

FM 2004/ 14 og 79

 

Forslag til landstingsbeslutning om at det pålægges Landsstyret at opretholde det gældende ensprissystem i indeværende landstingsperiode

(Anthon Frederiksen samt Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

 

samt

 

Politisk Økonomisk beretning for 2004

(Landsstyremedlemmet for Finanser og udenrigsanliggender)

 

1. behandling

 

Demokraterne er i de store træk tilfredse med den politisk-økonomiske beretning, som Landsstyret har fremlagt for Landstinget – og ikke mindst den lange række af erkendelser, som der  bliver fremført. Vi anser beretningen som en god opfølgning på forelæggelsesnotatet til FFL04, hvor Landsstyret efter vores mening tog udgangspunkt i virkelighedens realiteter.

 

Fra Demokraternes side er vi tilfredse med, at Landsstyret nu forsøger at få skabt grobund i befolkningen for, at der skal ske forandringer af samfundsindretningen, hvis vi i fremtiden bedre skal klare os selv. Det store spørgsmål er, om Landsstyret har modet til at fremsætte rækken af de helt nødvendige forslag, som beretningen lægger op til. Det vil kun tiden vise.

 

Derudover bliver vi nødt til at se i øjnene, at når forældede strukturer reformeres, vil det påvirke et større antal borgere på kort sigt - ellers er det jo ikke en reform. Udgangspunktet for iværksættelsen af en reform er netop, at der er en forventning om, at den samlet set vil få en positiv effekt for samfundet.

 

Af hensyn til den fortsatte reformproces vil Demokraterne opfordre Landsstyret til, at der bliver indgået brede forlig i Landstinget, så de vedtagne reformforslag har så stor opbakning som muligt. På den måde vil de være mere robuste overfor pres fra interessegrupper, der foretrækker en status quo-løsning, i lighed med det vi har oplevet i de sidste par måneder.

 

I det følgende vil vi fortrinsvis koncentreret os om bloktilskuddet, den kommende ophævelse af ensprissystemet og uddannelsessystemet.

 

Tilskud fra Danmark og EU

73.000 kr- - så stort et beløb modtager en gennemsnitborger årligt via bloktilskuddet og EU-tilskuddet.  Så stort et beløb skal hver borger – inklusiv børn såvel som ældre mennesker - i gennemsnit tjene ekstra i forhold til i dag, hvis vi ønsker en fuldt ud selvbåren økonomi. Det vil efter Demokraternes mening stille store krav til vores samfund, hvis vi skal afvikle disse tilskud indenfor en overskuelig årrække.

 

Jeg nævner det store beløb for at sætte vores store afhængighed til Danmark og EU i perspektiv. Uden de store tilskud vil vores land havet set væsentligt anderledes ud end den gør i dag.  For at begrænse vores økonomiske afhængighed til udlandet bør vi anvende den klassiske, kendte tostrengede model: Forøge indtægterne og begrænse omkostningerne.

 

Derudover er tilskuddene under stærkt pres for at blive reduceret, så vi bliver under alle omstændigheder nødt til at foretage forandringer af vores samfund, så omkostningerne bliver tilpasset vores økonomiske formåen.

 

Ensprissystemet

Ser vi på vores omkostningsstruktur, vil samfundet kunne indhøste en del gevinster, hvis vi fik en gennemgribende reform af ensprissystemet. Med de nuværende ensartede priser på EL og vand får man ikke foretaget de rette samfundsmæssige valg, da de kunstige priser skævvrider marked. Dermed er ensprissystemet med til at fremme smådriftsulemperne på bekostning af stordriftsfordelene, som alle sikkert vil vedkende sig er en uhensigtsmæssig måde at indrette sig på. Årligt belaster det samfundet for et stort ukendt millionbeløb, at vi til stadighed poster så mange midler i ensprissystemet. De anvendte midler kunne meget nemt have været brugt til andre samfundsgavnlige formål.

 

Men vi er fra Demokraterne også realistiske nok til at indrømme, at en fuld afskaffelse af ensprissystemet fra 01.01.2005 nok ikke er den bedste løsning at vælge. En afskaffelse vil have store konsekvenser for samfundet. Derfor tilslutter vi Landsstyrets tanker om en gradvis ophævelse af ensprissystemet, således at der vil være mulighed for at de uheldige konsekvenser afbødes, og samtidig vil det give Landstinget en mulighed for at følge reformens virkning.

 

Ensprissystemet er uden tvivl suverænt den største barriere for videre udvikling af vores samfund. Det udgør en så stor ufordring, at vi i værste fald - i teknisk forstand - kan blive pålagt at føre en bestemt politik af udefrakommende, hvis vi ikke selv får ændret det i tide. Alternativet kan det blive en reduktion af de vigtige tilskud fra udlandet. I forbindelse med de senestes bloktilskudsforhandlinger kunne vi iagttage en ny udvikling, hvordan en større del af vores bloktilskud bliver øremærket til bestemte formål. Det er svært at tolke det anderledes, end at Danmark og EU ønsker at præge udviklingen i en bestemt retning.

 

Paradoksalt nok kan vores manglende vilje til at igangsætte skelsættende reformer betyde, at vores ønske om selvstændighed vil fortone sig ude i horisonten.

 

Uddannelse

 

I uddannelsesspørgsmålet er vi uenige med Landsstyrets strategi om, hvordan vi skal få flere uddannede i de kommende år.

 

Som bevis på at vores hidtidige uddannelsesindsats ikke har været god nok, vil jeg henvise til den triste nyhed, som kom for et par måneder siden, at inden for de sidste tyve år er der alt for få personer, der har fået en uddannelse efter at være færdig med folkeskolen. Af samme årsag bliver vi nødt til at sadle helt om og tænke uddannelsespolitik på en helt andet måde.

 

Svaret fra Landsstyrets side vil sikkert være Atuarfitsialak. Men selvom vi har fået indført Atuarfitsialak i folkeskolen, er der stadigvæk en lang række problemer på folkeskoleområdet. Her tænker jeg specielt på, at der stadigvæk er en stor mangel på folkeskolelærere og børnene bliver undervist i bygninger, som kraftigt trænger til en renovering.

Så kan det godt være, at intentionerne er gode i Atuarfitsialak, men det er ikke befordrende for elevernes motivation og indlæringsevne, at nævnte forhold ikke er i orden. Og da folkeskolen er fundamentet for videre uddannelse, bør vi satse langt mere for at få tingene bragt i orden.

 

Landsstyret er af den opfattelse, at vi bør videreuddanne vores unge i Grønland. Det lyder da meget fornuftigt, så længe det er uddannelser, der er tilpasset de særlige grønlandske forhold som f. eks. Arktisk Teknologi. Derimod er vi kritiske overfor de uddannelser, hvor vi med fordel kunne udnytte den gode uddannelsesaftale, som vi har med Danmark og andre lande. Derfor vil vi gerne endnu en gang fremføre vores beklagelse over, at et flertal i Landstinget har besluttet at opføre Universitetsparken. De store summer som vi i de kommende år vil afsætte på at etablere den og den efterfølgende drift af den, kunne vi med stor fordel anvende på andre givtige uddannelsesformål. I den sammenhæng vil vi gerne have oplyst, hvorvidt Landsstyret har en forventning om, at Universitetsparken bliver dyrere end hidtil antaget.

 

I beretningen bliver der slået meget på vigtigheden af, at man kommer mere til udlandet. Det er vi fra Demokraterne fuldstændigt enige i.  Derfor bør vi også i højere grad opfordre vores unge til at tage en uddannelse i udlandet i stedet for selv at etablere en række af uddannelsesinstitutioner, hvor kvaliteten i uddannelsen i overvejende grad heller ikke vil nå de udenlandske læreranstalters niveau. Efter vores mening hænger de to størrelser ikke sammen, at man på den ene side er fortaler for en internationalisering af landet, og på den anden side igangsætter initiativer, der ikke fremmer det internationale i vores måde at være eller tænke på. Den er særligt slemt på uddannelsesområdet, men også på erhvervsområdet har vi set nogle tendenser, hvor vi godt vil tænde en lille advarselslampe. I forbindelse med behandlingen af Is- og Vand redegørelsen oplevede vi fra Landstingets side, at man gentagne udviste en forbeholden opbakning til at lade internationale vandproducenter komme ind på det marked. Denne indadvendte tankegang kan ende med at være den medvirkende årsag til, at vi ikke vil komme til at opleve rentable is- og vandprojekter.

 

Med ovennævnte argumenter kan vi af samme årsag heller ikke støtte Kandidatforbundets ønske om at bevare ensprissystemet.

 

 

 

Per Skaaning

Demokraatit/Demokraterne

 

 

 

 

5. maj 2004

UPA 2004/ 14 aamma 79

 

Assigiimmik akeqartitsinermik atuuttumik Naalakkersuisut uani qinigaaffimmi attassiin-narnissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

(Anthon Frederiksen kiisalu Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

kiisalu

 

2004-mut aningaasatigut politikkeqarneq pillugu nalunaarusiaq

(Aningaasanut nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerineq

 

Aningaasatigut politikkeqarneq pillugu nalunaarusiaq Naalakkersuisut Inatsisartunut saqqummiussaat Demokraatit ataatsimut isigalugu iluarisimaarpaat – minnerunngitsumik iluarisimaarlugit nassuernerpassuit nalunaarusiami saqqummiunneqartut. Nalunaarusiaq 04-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut saqqummiussissummut nangitseqqinnerulluartutut isigaarput, tassami tassani Naalakkersuisunit isumarput malillugu piviusut aallaavigineqarsimammata.

 

Demokraatit tungaannit iluarisimaarparput Naalakkersuisut massakkut inuiaqatigiinni tunngavissinniarsarimmassuk inuiaqatigiit aaqqissugaaneranni allanngortoqarnissaa, tassa siunissami nammineerluta imminut nammassinnaalissagutta. Apeqquterujussuuvorli siunnersuutit pisariaqavissut nalunaarusiami qaqinneqartut Naalakkersuisut saqqummiutissallugit piumassuseqarumaarnersut. Tamanna piffissap aggersup takutikkumaarpaa.

 

Tamatuma saniatigut isiginngitsuusaartariaqanngilarput aaqqissugaanerit pisoqalisoorsimasut nutarteriffiginiarneqaleraangata tamanna innuttaasunut amerlasuunut piffissami qaninnerusumi sunniisarmat – taamaanngippammi nutarterinerusimanavianngimmat. Nutarterinerup aallartisinneqarnissaanut aallaaviusussaq tassarpiaavoq neriulluartoqartarmat tamatuma ataatsimut katilluni inuiaqatigiinnut ajunngitsumik sunniuteqarumaarnissaa pillugu.

 

Nutarteriniarnerup ingerlaqqinnissaa eqqarsaatigalugu Demokraatinit Naalakkersuisut inassavavut Inatsisartut isumaqatigiilluartumik isumaqatigiissuteqarniarteqqullugit, taamaalilluni nutarterinissamut siunnersuut akuersissutigineqartussaq sapinngisamik amerlanerpaanit tapersersorneqaqqullugu. Taamaaliornikkut soqutigisaqaqatigiit taamaaginnarnissamik soqutigisaqarnerusut tatinninniarnissaannut qajannaannerulerniassammata, soorlu aamma qaammatini marlussunni kingullerni taamaattoqartarnera misigisimasimagipput.

 

Oqaasissatsinni tulliusuni pingaartumik samminiarpavut ataatsimoortumik tapiissutit, assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaa kiisalu ilinniartitaaneq.

 

Danmarkimit EU-millu tapiissutaasartut

73.000 kr. – taamatut annertutigisut agguaqatigiissillugu innuttaasup ataatsip ukiumut ataatsimoortumik tapiissutisiarisarlugillu EU-mit tapiissutitut tigusarpai. Aningaasat taamartorluinnaq amerlassuseqartut innuttaasut tamarmik immikkut – meeqqat utoqqaallu ilanngullugit – agguaqatigiissillugu isertinniartassavai aningaasatigut tamakkiisumik aqulernissatsinni ullumikkutut atugassaqartitaaginnarniassagutta. Demokraatit isumaat malillugu inuiaqatigiinnut inuuffigisatsinnut annertoqisunik piumasaqaateqassaaq, tapiissutit tamakku piffissap ungasinngitsup iluani atuukkunnaarsinniassagutsigik.

 

Danmarkimik EU-millu pinngitsuuisinnaanngissuserput ersersinniarlugu aningaasarpassuit taakkua taavakka. Tapiissutaasartorpassuit taakkua pisanngikkaluarunigit nunarput ullumikkornit allaanerulluinnassagaluarpoq. Nunanit allanit aningaasatigut pinngitsuuisinnaannginnerput killilersimaarniarlugu pisarnitoqaq atortariaqarparput: Isertitavut annertusaavigalugit aningaasartuutivullu annikillisaavigalugit.

 

Tamatuma saniatigut tapiissutaasartut annikillisinniarlugit tatinninnerujussuaqarpoq, tassa allatut ajornartumik inuiaqatigiinni inuuffigisatsinni allanngortiterisariaqarpugut, aningaasartuutivut aningaasatigut pisinnaasatsinnut naleqqussaavigineqarniassammata.

 

Assigiimmik akeqartitsineq

Aningaasartuutigisartakkavut qiviarutsigik inuiaqatigiit pissarsissutissanik arlalinnik pissarsiniarsinnaagaluarput, assigiimmik akeqartitsineq tamakkiisumik iluarsartuusseqqiffigigaluarutsigu. Innaallagissap erngullu assigiimmik massakkut akeqartitaanerisa inuiaqatigiit eqqortumik toqqartuisinnaanissaannik killilersuiffigai, tassami akiviunngitsut equngatitseqimmata. Taamaalilluni assigiimmik akeqartitsineq ingerlatsiviit mikisut ajoqutaannik siuarsaasooqataavoq ingerlatsiviit angisuut iluaqusiisarnerannik tunulliutitsilluni, tamannalu tamanit naleqqutinngitsutut isigineqassaqqooqaaq. Tamanna ukiumut inuiaqatigiinnik milliunerpassuarnik artukkiisarpoq, tassa assigiimmik akeqartitsinermut aningaasarpassuit milluutigisaratsigik. Aningaasat tassunga atorneqartartut qularnanngivissumik pitsaanerusumik siunertanut allanut atorneqartarsinnaagaluarput.

 

Kisiannili Demokraatini aammattaaq imatut piviusorsiortigaagut miserratigissanatigu assigiimmik akeqartitsinerup 01.01.2005-mimi tamakkiisumik atorunnaarsinneqarnissaa toqqassallugu pitsaanerpaajugunarani. Atorunnaarsitsineq inuiaqatigiinnut kinguneqartussaassaqaaq. Taamaattumik Naalakkersuisut atorunnaarsitsiartuaarnissamik eqqarsaataat tapersersinnaavavut, taamaalillutik kingunissat pitsaanngitsut pakkersimaarneqarsinnaaqqullugit. Peqatigitillugulu tamatuma Inatsisartut periarfissiivigissagaluarpaat nutarterinerup sunniutaanut malinnaasinnaanissaannik.

 

Assigiimmik akeqartitsineq qularnanngitsumik inuiaqatigiit inuuffigisatta ineriartornissaagaluannut annertunerpaajulluni akornusersuisuuvoq. Ajornerpaajussagaluarpat imatut pisoqarsinnaavoq avataanit peqquneqartugut aalajangersimasumik politikkimik ingerlatsileqqulluta uagut nammineerluta piffissaagallartillugu tamatuminnga allanngortitsinngikkutta. Periarfissaq alla tassaasinnaavoq nunanit allanit tapiissutit pisariaqaqisut annikillisinneqarnissaat. Ataatsimoortumik tapiissutissat kingullermik isumaqatigiinniutigineqarneranni takusinnaasimavarput ataatsimoortumik tapiissutisiarisartakkatta ilarujussui qanoq siunertanut aalajangersimasunut atugassanngortinneqarsinnaanersut. Allatut oqaatiginiarnissaa ajornakusoorpoq, Danmarkip EU-llu aalajangersimasumik sammiveqarluta ineriartornissarput kissaatigaat. 

 

Iluarsaaqqinnernik allannguutaasussanik aallartitserusussuseqannginnerput imatut kinguneqarsinnaavoq namminersulernissamik kissaateqarnerput killingusaami aanngariartuinnartoq.

 

Ilinniartitaaneq

 

Ilinniartitaanernut tunngatillugu ukiuni aggersuni ilinniarsimasunik amerlanerusunik qanoq ililluta pissarsiniarsinnaanerput pillugu Naalakkersuisut iliuusissatut pilersaarusiaat isumaqatiginartinngilarput.

 

Ilinniartitaaneq pillugu iliuuserisartakkatta maannamut pitsaasusissamittut innginnerattut uppernarsaatitut innersuussutigissavara qaammatit marlussuit matuma siornagut nutaarsiassatut alianartutut saqqummersoq, oqariartuuteqartoq ukiut 20-it kingulliit iluanni ikippallaartut atuarfimmit inaarsereernerminnit ilinniakkaminnik naammassinnittartut. Tamannarpiaq pissutigalugu allatorluinnaq iliorluta issiaatalertariaqarpugut ilinniartitaanermullu politikkissamik allatorluinnaq periuseqarnissamik eqqarsaateqartariaqarluta.

 

Qularutissaanngitsumik Naalakkersuisunit akissutigineqassaaq Atuarfitsialak. Atuarfimmi Atuarfitsialak atulersissimagaluarutsiguluunniit atuarfimmi sulia arlalippassuarnik ajornartorsiuteqarpugut. Uani pingaartumik eqqarsaatigaakka suli ilinniartitsisunik amigaateqarnerujussuarput, aammalu meeqqat atuartinneqartarnerat illorsuarni iluarsaanneqarnissaminnut pisariaqartitseqisuni.

Atuarfitsialammi siunertat ajunngitsuusinnaagaluarput, kisiannili pissutsit taaneqartut pissusissamisuunngimmata atuartut piumassuseqarnissaannut ilinniarusussuseqarnissaannullu taakkua kajungersaasuunavianngillat. Atuarfillu ilinniagaqaqqinnissamut tunngavissaammat tamakkua iluarsiiviginiarneqarnissaat ilungesuutiginerungaartariaqarparput.

 

Naalakkersuisut isumaqarput inuusuttavut Kalaallit Nunaanni ingerlaqqiffiusuni ilinniagaqartariaqartut. Tamanna isumatusaarpasissuuvoq, ilinniakkat kalaallinut naleqqussakkat eqqarsaatigineqartillugit, soorlu Issittumi Teknologi eqqarsaatigalugu. Taamaattorli isornartoqartipparput ilinniartitaanerit pitsaaqutilimmik atorluarsinnaasaraluavut eqqarsaatigalugit, soorlu Danmarkimik nunanillu allanik ilinniartitaaneq pillugu isumaqatigiissuteqarnerit eqqarsaatigalugit. Taamaattumik aammaarluta oqaatigeqqissavarput ajuusaarutigigipput Inatsisartuni amerlanerussuteqarut aalajangiussimammassuk Ilisimatusarfissarsuup sananeqarnissaa. Aningaasat ukiuni aggersuni taassuma pilersinneqarnissaanut atugassavut, aammalu taassuma ingerlanneqarnissaanut atortaligassavut allanut pissarsiffiunerusinnaasunut pitsaaqutilimmik atorluarsinnaasassagaluarpavut. Tassunga atatillugu paaserusupparput Naalakkersuisut naatsorsuutigineraat maannamut eqqoriakkanit Ilisimatusarfissarsuaq akisunerujumaarnersoq.

 

Nalunaarusiami erseqqissarneqarpoq nunanut allanukartarnissap pingaaruteqassusia. Tamanna Demokraatinit isumaqatigilluinnarparput. Taamaattumik nammineq ilinniarfiliornissatsinnut taarsiullugu inuussuttavut nunanut allanut ilinniariartortarnissaannik kajumissaarnerusariaqarpavut, tassami ilinniarfiliarisartagassatta pitsaassuserititassaat nunani allani pitsaassuserititassatut pitsaatigisarnavianngillat. Isumarput malillugu imminnut uuttuutinngilaq illuatungaatigut oqaraanni nuna silarsuarmioqatigiinnut naleqqussartariaqartoq, illuatungaatigullu suliniutiginiutinik aallartitsiniarsaraluta periaatsivut eqqarsariaatsivulluunnit malillugit silarsuarmioqatigiinnermik siuarsaasussaanngitsunik. Tamanna pingaartumik ilinniartitaanermut tunngasuni isornartoqarpoq, kisiannili aamma inuussutissarsiornermut tunngasuni takusaqartarpugut eqqumaniarfigisariaqakkatsinnik. Sermip erngullu nassuiaasiorfigineqarsimanerannut atatillugu Inatsisartut tungaannit misigisimavarput imermik tunisassiortut nunanit tamalaaneersut isertinneqarnissaat tunuarsimaarfigineqartoq. Taamatut ilummuinnaq sammisumik eqqarsartaaseqarnerup inernileeqataaffigisinnaavaa akilersinnaasumik sermimik imermillu tunisassiulinnginnissarput.

 

Taaneqarersut tunngavigalugit taamartorpiaq isumaqarluta Kattusseqatigiit assigiimmik akeqartitsiinnarnissamik kissaateqarnerat aammattaaq tapersiivigisinnaanngilarput.

 

 

 

Per Skaaning

Demokraatit/Demokraterne