FM 2004/14 + 79

30. april 2004

kk

 

Politisk-Økonomisk Beretning 2004

 

Inuit Ataqatigiit vil først og fremmest takke for landsstyrets politisk-økonomiske beretning for 2004. Den vel gennemarbejdede beretning indeholder mange interessante og tankevækkende oplysninger og giver, som det allervigtigste i beretningen, anvisninger på mulige veje for en større grad af økonomisk selvforsyning, som på sigt vil kunne ændre radikalt på den nuværende samfundsstruktur. Landsstyret har taget sin opgave alvorligt, og søgt at give os et grundlag for, hvordan vi bygger et økonomisk selvbærende samfund op.

 

Det er første gang vi får tegnet så tydeligt et billede af den grønlandske økonomi, vi kan læse hvad der koster hvor og kan derfor danne os en mening om det. Udover at vi nu kan se, hvad produktionsprisen på el, vand og varme er de forskellige steder, kan vi også læse os til, hvor meget vi som hver enkelt borger belaster samfundsøkonomien, afhængig af hvor vi bor. Her kan man også se, måske til overraskelse for nogle, at det offentliges udgifter, om det er til den enkelte bygdeboer eller byboer, stort set er de samme – forskellen ligger i, hvor meget vi er i stand til at putte tilbage i de offentlige kasser, og her har byboerne selvfølgelig en fordel.

 

På grundlag af oplysningerne, kan vi også begynde at vurdere, og tage beslutninger om, hvilke opgaver det offentlige skal løse, og hvilke det offentlige ikke skal løse. Inuit Ataqatigiit har ikke været i tvivl om, at politikernes fornemste opgave er, at fordele samfundets goder, på en retfærdig måde. Vi er heller ikke i tvivl om, at ansvarsområder, som kan decentraliseres til de enkelte lokalsamfund, eller på arbejdspladserne også bør decentraliseres.

 

For at komme så langt, har vi over den sidste årrække forberedt os, ved at lave undersøgelser, siddet i kommissioner og udvalg, fået lavet rapporter og tænkt tanker. Landsstyret har til denne beretning analyseret materialet og skabt sammenhæng i den lange række af anbefalinger, anbefalinger som vil berøre alle samfundets områder. Der er en utvetydig sammenhæng i landsstyrets oplæg, hvilket der må tages højde for. Der skal selvfølgelig i dag og i de følgende måneder gennemføres en grundig debat, om de beslutninger der skal tages til efteråret – men vi bør huske at de sammenhængende problemer, skal løses i sammenhæng.

 

Inuit Ataqatigiit vil bruge den kommende tid til, at drøfte landsstyrets oplæg til en mulig afskaffelse af det nuværende ensprissystem, eller sagt på en anden måde, en indførelse af kostægte priser og takster. Vi tager godt imod muligheden for at drøfte og vurdere sagen, og til at afdække de mange aspekter, som stadig skal afdækkes. Vi vil drøfte fordele og ulemper. Vi skal drøfte, hvorledes vi får udformet tidssvarende modeller for en solidarisk økonomisk politik, hvordan vi får sikret de svagest stilledes vilkår – men vi skal også samtidig huske målene om større selvstændighed og selvbårenhed, vi skal tro på at vi kan og vi skal vide at skal yde en indsats.

 

Fra flere sider udtrykkes det at det danske bloktilskud  i løbet af de sidste 25 år, i værdi er dalet med ca. 30%, og at nedgangen er blevet modsvaret ved, at vi selv har øget vores indtjening. Dette er selvfølgelig i sig selv tilfredsstillende – men det viser også, at hvis vi ikke ændrer radikalt på vores økonomiske politik, vil vi komme til at vente yderligere 50 år, såfremt vi skal opnå selvbærende selvstyre. Er dette ønskeligt? Men er vort ønske om selvstyre og uafhængighed så stort, at vi er parate til at tage de første skridt?

 

Inuit Ataqatigiit fatsholder de politiske mål, for økonomien og for social opretning. Den økonomiske politik må ændres på en lang række områder, for at vi ikke skal ende i en situation, hvor andre faktorer, som er udenfor vores egen indflydelse, får overtaget, og i sidste ende gør os endnu mindre selvstændige.

 

Vi kan ikke i al evighed håbe eller vente på at andre betaler for os, og vi kan heller ikke forvente at pengene strømmer ind udefra, ud i al fremtid – det er hverken sundt eller ønskeligt.

 

Uden at overdrive må man sige, at vi går store udfordringer i møde, udfordringer som, hvis ikke vi er forberedte, kan gå hen og blive fatale.

 

Klimaforandringerne           

Klimaforandringerne vil i de kommende år, få afgørende indflydelse på vores erhvervsmuligheder og levevis. Vi kan allerede nu de allerfleste steder mærke følgerne af klimaforandringerne, og især i fangerdistrikterne i islægsområderne har det haft store konsekvenser, fordi havet ikke fryser til og fangstdyrene ændrer adfærd. Det har selvfølgelig stor indflydelse på indtjeningsmulighederne, som der må tages politisk højde for; men uanset hvad vi måtte beslutte politisk, kan vi ikke stoppe klimaændringerne. Vi må indstille os på, at klimaforandringerne accelererer i de kommende år, og vi må måske også indstille os på at nogle af de arktiske dyr uddør. Der er allerede nu dystre forudsigelser om bl.a. isbjørnenes, hvid- og narhvalernes, hvalrossernes og moskusoksernes forsvinden, en udvikling som man få ganske få år siden overhovedet ikke havde forestillet sig.

 

Det har bl.a. fået det danske regerings fremmeste rådgiver på miljøområdet til at udtale, at verden ikke havde råd til at redde inuit og deres kultur, fordi der er vigtigere ting at tage sig af i denne verden.

 

Det kunne også illustrere, hvilke kræfter vi er oppe imod.

 

De vigtigste mål

Det er vigtigt for os alle sammen at vi fastholder vore politiske mål. Landsstyrekoalitionens partier må realisere de løfter de gav under valgkampen og i koalitionsaftalen, om at forbedre levevilkårene for de laveste indkomstgrupper, og det skal vi, ikke kun for at bevare troværdigheden, men også fordi at vælgerne regner med, at det faktisk sker.

 

Men lige så vigtigt er det, at vi har råd til at løfte opgaverne i samfundet under selvstændigheds-processen – at vi mindsker afhængigheden af andre, og at vi reorganiserer solidariteten i samfundet.

 

Overgangsperioden

Det er afgørende for Inuit Ataqatigiit at der i omlægningen af samfundsøkonomien, etableres overgangsordninger. Det skal i overgangsperioden påses at borgerne ikke lastes over evne, der skal til stadighed søges andre og bedre måder at gøre tingene på. Vi skal derfor opfordre landsstyret til i udarbejdelsen af beslutningsforslagene til efteråret, at indbygge maximum og minimumspriser i modellerne for det nye takstsystem for el, vand og varme.   

 

I overgangsårene skal alt endevendes med henblik på smidigere driftsformer, som skal være billigere for brugerne. Det er en opgave for os alle, en opgave som ikke kan overlades landstinget, landsstyret eller kommunal- og bygdebestyrelserne, alene – det skal også foregå på arbejdspladserne og især i de offentligt ejede selskaber og sammen med borgerne, vi har alle en interesse i det.

 

Det er de offentligt ejede selskaber som er de store økonomiske aktører. Vi kan beslutte nok så mange reformer i landstinget eller andre steder, men uden selskabernes medvirken, har vi meget lidt at opnå. Det vil være meget nyttigt, om der blev skabt forståelse mellem ejerne og selskaberne om de overordnede målsætninger. Den nuværende situation er en udmærket anledning til at indlede de tiltrængte stormøder mellem ejerne og selskaberne og få diskuteret sig frem til fælles mål. Alt selvfølgelig i gensidig respekt og respekt for hinandens kompetencer og ansvar. 

 

  I overgangsperioden er det på sin plads, at Landsstyret forhandler med de kommuner der vil pålagt øgede udgifter.

 

Det er nødvendigt, i forhold til  bygderne at foretage grundige analyser indtil efteråret – og i denne forbindelse vil vi opfordre til, at Landsstyret undersøger hvilke muligheder der er for indgåelse af aftaler.

 

Det bør ligeledes sikres i overgangsperioden, at fiskeproduktionsvirksomheder som i stor målestok benytter sig af el og vand, ikke får deres konkurrencevilkår forringet. Såfremt disse ikke kan tage konkurrencen op, vil vi ikke kunne etablere nye arbejdspladser.

 

Derudover skal vi opfordre til, at hvad angår vand- og elkrævende produktionsvirksomheder, at disse søges placeret i de byer hvor el- og vandpriserne er lavest.

 

 

Uddannelse

Landsstyret lægger op til en kraftig indsats for fremtiden, ved investeringer på uddannelsesområdet. Flere skal gennemføre de uddannelser de starter på, så de forbedrer deres jobmuligheder. Landsstyret sætter i sit oplæg klare mål for indsatsen og afsætter midlerne til det. Det bør hele landstinget bakke op om – vi ved at uddannelse fører til jobs og selvforsørgelse og at fremtiden bygges på uddannelse.

 

Byggeriet – og andre priser

Vi skal opfordre til at der arbejdes mere intensivt med billiggørelse af byggeriet.  Byggepriserne har stor indflydelse på alle mulige områder, huslejerne, antallet af arbejdspladser, antallet af opførte boliger, lønudviklingen, er stærkt influeret af byggepriserne. Det er et område som har afgørende  økonomisk økonomisk betydning, og hvor politiske initiativer er nødvendige. 

 

Huslejerne især i de større byer er alt for høje.

 

Alle rapporter og rådgivere anbefaler desuden at der sættes mere gang i byggeriet, for at sætte mere fart i økonomien, og for at gøre mere ved boligmanglen og renoveringsopgaverne.

 

Inuit Ataqatigiit er enige i anbefalingerne.

 

Billetpriserne for rejser er et andet godt indsatsområde. Vi ser med forventning at landsstyret nu vil gøre en seriøs indsats for at medvirke til lavere billetpriser – vi håber det bærer frugt – af mange års erfaring ved vi at mange gode ambitioner, har lidt skibbrud undervejs. Inuit Ataqatigiit medvirker meget gerne i arbejdet.

 

Elforsyning

Såfremt vi bliver enige om indholdet af den debat vi fører i dag, er det nødvendigt at vi fornyr elproduktionen. Til undersøgelse af muligheder bør det vurderes om det er muligt at de mindre elværker i bygderne, kan tilbageføres til bygdebefolkningen. Der bør være en klar målsætning om større benyttelse af ikke oliekrævende elværker,  derudover bør forholdet mellem Nukissiorfiit og Landskassen vurderes og det bør ligeledes undersøges i forholdet til Nukissiorfiits struktur, om Nukissiorfiit i større grad kan gives større ansvar.

 

De solidariske principper i overgangsperioden vil få stor betydning under debatten til efteråret.

 

Afslutning

Inuit Ataqatigiit fastholder at skatteomlægningen gennemføres. Den mindre omlægning som betyder at de laveste indkomster får et løft og dem med de høje indkomster betaler lidt mere, skal gennemføres. Inuit Ataqatigiit’ s skattepolitik er velkendt, og jeg skal her kun sige, at vi ønsker at fortsætte skattereformen, bl.a. med henblik på at forenkle administrationen. 

 

Vi må komme videre – som vi allerede har sagt, er der mange hensyn at tage – men hvis vi mener noget med at realisere selvstyrende nation, må vi selv påtages os ansvaret, og fjerne os fra afhængigheden fra andre.

 

En ændring af samfundsstrukturen er også en overgang fra de gamle principper – de principper der i sin tid blev indført under kolonitiden.

 

Dette betragter vi som et fælles arbejde fra Landstinget – for der vil i de kommende år komme mange flere opgaver til, opgaver som vi skal tage stilling til. Vi skal heletiden være parate til at foretage de nødvendige ændringer – det vil være nødvendigt med revurderinger – derfor finder vi det meget ønskeligt, at vi kan være fælles om disse.

 

Jeg har hermed på vegne af Inuit Ataqatigiit kommenteret Landstyrets Politisk-Økonomisk beretning for 2004 – og man bør påregne, at vi vil være indstillet på at samarbejde til efteråret, når dette arbejde bliver videreført.

 

Vi skal med henvisning til vore bemærkninger udtrykke, at vi ikke kan støtte forslaget i punkt 79. 

 

 

 

 

 

 

UPA 2004 / 14 + 79

23.04.04

kk

 

 

2004-imi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut

 

Inuit Ataqatigiit-niit siulliullugu Naalakkersuisut 2004-imi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarutaannut qujarusuppugut. Nalunaarusiaq suliarilluagaq soqutiginartorpassuarnik eqqarsarnartorpassuarnillu imaqarpoq aamma pingaarnertut nalunaarut nunatsinni aningaasaqarnikkut immitsinnut napatinnerulersinnaanissatsinnut aqqutissaasinnaasunik tikkuussivoq, inuiaqatigiit ingerlaasiannik allanngortitsisinnaasunik. Maluginiagassaavoq Naalakkersuisut aningaasarsiornikkut imminut napatilernissatsinnut aqqutissiuussinissaq ilumoorullugu pimoorullugulu tunngavissatsinnik ujartuisimasut.

 

Aatsaat taamak erseqqitsigisumik inuiaqatigiinni aningaasaqarniarnerup qanoq inneranik takussutissaqalernikuuvugut, suut sumi qanoq akeqarnersut takusinnaalerpagut, taamaammat aamma isummersorfigisinnaalerpagut. Nalunaarusiami innaallagiap, erngup kiassarnerullu tunisassiarineqarnerata sumi qanoq akeqarnerata saniatigut aamma takuneqarsinnaavoq inuttut ataasiakkaarluta sumi najugaqarnerput naapertorlugu, qanoq annertutigisumik pisortanit aningaasalersuiffigineqarnersugut. Tassani erserpoq, immaqa inuit ilaannut tupaallannarsinnaasumik, nunaqarfimmiuugutta illoqarfimmiuuguttaluunniit pisortanit aningaasalersorneqarput assigiiaartorujussuusoq – assigiingissut tassaavoq aningaasat pisortat karsiinut utertissinnaasagut, tassanilu soorunami illoqarfinni angisuuni najugallit utiorartitsinissaminnut nukissaqarnerupput.

 

Paasissutissast tamakku tunngavigalugit aamma naalakkersuinikkut suut isumagissanerlugit minnerunngitsumillu suut isumagissannginnerlugit aalajangersaanissamut qanillattorsinnaanngussaagut. Inuit Ataqatigiit qularinngisaannarpaat politikerit suliassaasa pingaarnersarigaat tassasoq inuiaqatigiinni pisuussutit qanoq agguataarneqarnissaannik aalajangersaanissaq. Illuatungaani aamma qularutiginngilarput akisussaaffiit najugaqarfinni ataasiakkaani imaluunniit suliffeqarfinni ataasiakkaani akisussaaffigineqarsinnaasut aamma taakkununnga tunniuttariaqartut. 

 

Ullumikkut maannga killippugut ukiut kingulliit arlariit misissueqattaarnikkut, ataatsimiititaliarsuit ataatsimiititaliaaqqallu, nalunaarusiat eqqarsarluaqqissaarnerillu aqqusaarlugit piareersarsimalluta. Naalakkersuisut nalunaarusiornerminni piareersaaterpassuit tamakku nalilersoqqissimavaat inassuteqaatillu inuiaqatigiinni pissutsinik tamanik kalluaasussat ataqatigiissaarsimallugit. Erseqqissaatigissavarput Naalakkersuisut saqqummiussaanni pissutsit imminnut ataqatigiinnerat paatsuugassaanngitsumik ersersinneqarmat allannguiniarnermilu tamanna eqqaamasariaqarmat. Soorunami oqallinnerup matuma kingorna ukiamullu aalajangersaaqqinnissami isummerfissat ataasiakkaarlugit isummerfigisussaavagut – kisianni eqqaamasariaqartoq tassaavoq pissutsit imminnut ataqatigiimmata – aaqqiisutissallu ataqatigiittariaqarmata.   

 

”Assigiimmik akeqartitsinerup” atorunnaarsinneqarsinnaaneranik imaluunniit allatut oqaatigalugu, akit piviusut atuutsinneqalersinnaanerat pillugu, Naalakkersuisut oqallisissiaat Inuit Ataqatigiit piffissaq atorluarlugu pissutsillu piviusut tunngavigalugit oqallisigissavaat. Uagut ukiap tungaanut eqqarsarnissamut oqalliseqarnissamullu periarfissinneqarneq qujarupparput, tassami paasisassagut qulaajagassagullu suli amerlaqaat. Iluaqutissat ajoqutissallu sukumiisumik eqqartussavagut. Nammaqatigiinnikkut aaqqissuusseqqinnissap ullutsinnut naleqqussakkap qanoq nutaamik ilusilersorneqarsinnaanera oqallisigissavarput, isertitakinnerit sutigut suli iluaqusersorneqarsinnaanerat eqqartoqqissavarput – tamakkuli eqqartornerini eqqaamajuassavarput nammineerusunnerput, immitsinnut napatikkusunnerput aamma upperiuassavarput pisinnaalluta, ilungersoruttalu angujumasagut angussallutigit.

 

Arlariinniit oqaatigineqarpoq ukiuni 25-ni kingullerni Danmarkimiit tapiissutit nalingi 30 %-it missaannik appariarsimasut taakkulu nammineq aningaasarsiornitta qaffakkiartorneratigut taarsersinnaasimagigut, tamanna soorunami immini ajunngeqaaq – kisianni tassa imaappoq taamatut ingerlaaseqarnerput allanngortinngikkutsigu suli ukiut 50-it sinnerlugit immitsinnut napatilernissarput utaqqerusaassavarput. Tamanna kissaatigineqarnerpa ? Imaluunniit nammineerusunneq kiffaanngissuseqarusunnerlu angorusullugu piareersimanerpugut alloriarnerit pisariaqartut siulliit avalassaarfigissallugit.  

Naalakkersuinikkut, aningaasarsiornikkut innuttaasullu atukkamikkut naligiinnerusumik atugaqalernissaannik siunertat aalajangiusimasariaqartut Inuit Ataqatigiinni nalornisiginngilarput. Aningaasarsiornikkut ingerlatsineq sorpassuartigut allanngortittariaqarpoq taamaaliunngikkuttami pissutsit nammineerluta sunniuteqarfigisinnaanngisagut naalaganngortissavagut, pissutsit tamarmik nammineersinnaanitsinnik ulorianartorsiortitsisussat.

 

Allaniit aningaasalersorneqarnissamik neriuinnarluta utaqqerusaaginnarlutalu ingerlaannarsinnaanngilagut aamma manna tikillugu taamatut nunatsinnik aningaasalersueqataasut qaqugorsuarmut nunatsinnik inuinillu napatitsisuunissaat ilimanarani, peqqinnaranilu kissaatiginanngilaq.

 

Taamaattumik suut immitsinnut napatinnerulernissatsinnut aqqutaasinnaasut tamaasa misissortariaqarpagut qaangaaniilli ingerlatseriaatsit maggusimaffiginiaannarnagit.

 

Ingattarsinngikkaluarluniluunniit oqartariaqarpoq pissutsit imaannaanngitsut ornikkatsigit, pissutsit piareersimanngikkutta ajutooratarfigisinnaasagut.

 

Silaannaap allanngoriartornera

Silaannaap sukkatsikkaluttuinnartumik allanngoriartornera nunatsinni inuuniarnermut aningaasarsiornermullu ukiuni tulliuttuni annertuumik sunniuteqassaaq. Nunatta ilarujussuani pingaartumillu piniartoqarfinni sikusartuni silaannaap allanngoriartornera annertuumik malussarfigineqareerpoq, ilaatigut sikusarnerata piniagassallu takkusimaartarnerisa allanngornerisigut. Tamanna soorunami aningaasarsiorniarnikkut annertuumik sunniuteqarpoq – naalakkersuinikkut sillimaffiginiarneqartariaqartoq, kisiannili naalakkersuinikkut qanorluunniit ilioraluaraanni silaannaap allanngoriartornera unitsinneqarsinnaanngittoq. Massakkuminngaanniit ukiuni tulliuttuni suli sukkanerusumik pinngortitap allanngoriartornissaa piareersarfigisariaqarparput ilami allaat issittumi uumasut piniakkallu ilaasa tammavinnissaat/nungunnissaat aamma sillimaffigilereertariaqarparput. Assersuutigalugu nannut, qilalukkat, umimmaat aarrillu ukiut arlaqanngitsut ingerlaneranni nunguvinnissaat ilisimatuunit ilimasaarutigineqartalerpoq ukiualunnguit matuma siorna ilimagineqanngikkaluartut.

 

Allaat Danmarkimi naalakkersuisut avatangiisit pillugit siunnersortaat nuimanerpaaq qanittukkut oqarpoq inuiaat inuit aannaanniarnissaat imminut akilersinnaanngitsoq, nunarsuatsinni pingaaruteqarneroqisunik isumagisassaqarmat.

 

Tamanna aamma assersuutaasinnaavoq nukiit suut akiorniartariaqarnerinut.

 

 

Siunertat pingaarnerit

Naalakkersuinikkut siunnerfiit aalajangiusimaneqarnissaat tamatsinnut pingaaruteqarluinnarpoq. Partiit naalakkersuisuutitaqartut qineqqusaarnerminni aammalu naalakkersuisunngortitseqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarnerminni akileraartarnikkut inuuniarnikkullu atukkatigut pissakinnerit oqailisaaffigineqarnissaannik neriorsuutitik eqqortittariaqarpaat, tamanna naalakkersuinikkut partiit tatiginassuseqarnerannik takutitsinerussammat aamma innuttaasut qinersinerminni tamanna soorunami naatsorsuutigimmassuk.

 

Taamatulli pingaartigaaq nunatta namminiileriartornerani inuiaqatigiinni isumagisassat akissaqartinneqarnissaat – allanik isumalluuteqarnerup annikilliartortinneqarnissaa, nammaqatigiinnerullu allatut aaqqissuuteqqinneqarnissaa.

 

Ikaarsaariarfimmi

Inuit Ataqatigiit-nnut pingaaruteqarluinnarpoq aningaasarsiornermik ingerlatsinermi allannguiartornerup ikaarsaariarfimmi aaqqissuussivigineqarnissaa. Ikaarsaariartornermi nunatsinni innuttaasut inuuniarnermi atukkamikkut artorsinneqaqqinnginnissaat nakkutigineqassaaq, allunnguiartuaarnermi nalilersuiuarnissaq pitsaanerusumillu ingerlatsisinnaanermut periarfissat ujartorneqartuassapput. Taamaammat naalakkersuisunut inassutigissavarput ukiaru aalajangingassanik siunnersuusiornerminni innaallagiamut, imermut kiassarnermullu akit qaffannerpaaffigisinnaasaannik aammalu apparnerpaaffigisinnaasaannik inatsisartunut saqqummiussassaminnik.

 

Ukiuni ikaarsaariarfiusuni sutigut tamatigut eqaannerusumik atuisunullu akikinnerusumik ingerlatsisoqarsinnaaneranik eqqarsartoqartariaqarpoq misissuisoqarlunilu. Tamanna tamatta pinngittoqarata suliassaraarput – inatsisartut, naalakkersuisut, kommunalbestyrelsit, nunaqarfinniluunniit aqutsisut kisimik pinnatik – kisianni aamma suliffeqarfiit, pingaartumillu ingerlatseqatigiiffiit inuiaqatigiinnit pigineqartut, innuttaaqataasugullu tamatta soqutigisarigatsigu peqataasariaqarpugut.

 

Ingerlatseqatigiiffiit pisortanit pigineqartut tassaapput aningaasarsiornermi sunniuteqarnerpaat. Qanorluunnit inatsisartuni allaniluunniit aaqqissuusseqqinnissamik aalajangersuingaluarutta angusassagut killeqassaqaat ingerlatseqatigiiffissuit peqataanngippata. Iluaqutaassaqaaq piginnittut ingerlatseqatigiiffiillu akornanni paaseqatigiittoqarsinnaappat anguniakkat pingaarnerit pillugit. Piffissami matumani pisut aallaavigalugit piginnittut ingerlatseqatigiiffiillu akornanni pisariaqartumik oqaloqatigiinnissat aallartinneqarsinnaapput. Soorunami imminut ataqqeqatigiilluni aamma pisussaaffiit akisussaaffiillu ataqqillugit.

 

Ukiuni ikaarsaariarfiusuni kommunit aningaasartuuteqarnerulersussat naalakkersuisunit isumaqatigiinniarfigineqarnissaat pissusissamisuussaaq.

 

Nunaqarfinni aningaasartuutit eqqarsaatigalugit ukiap tungaanut naatsorsueqqissaarnissaq pisariaqarpoq – aamma tamatumani sutigut isumaqatigiittoqarsinnaanera naalakkersuisut misissussagaat kaammattuutigissavarput.

 

Kiisalu aamma ikaarsaariarfimmi aalisakkanik tunisassiorfiit innaallagiamik imermillu annertuumik atuisut unammillersinnaanermikkut nukilaannerulinnginnissaat qulakkeerniartariaqarpoq. Taakku unammillersinnaajunnaartinneqassappata suliffissat pilersinniarneqartut piviusunngornavianngillat.

 

Tamakku saniatigut tunisassioriaatsit imermik innaallagiamillu atuiffiunnginnerusut akisuneruffiusuni ujartorneqarnissaat kaammattuutigissavarput.

 

Iliniartitaaneq

Nalunaarummi siunissamut piukkunnarsarnissarput sutigut tamatigut kaammattuutigineqarpoq, tamatumani ilinniartitaanikkut siuarsaanissaq, ilinniarlutik aallartittut amerlanerusut naammassisarnissaat, maanimiullu amerlanerusut atorfinnut ikkunnissaminnut periarfissinneqarnissaat qitiulluinnarpoq. Ukiorpassuanngortuni aatsaat taamak erseqqitsigisumik iliniartitaanikkut aningaasalersuinissamik aalajangiussanillu anguniagaqarnissamik Naalakkersuisuniit saqqummiussisoqarpoq. Inatsisartut tamarmiulluta tamanna annertuumik tapersersortariaqarparput, tassami nalunngilarput ilinniarsimasut suliffittaarnissamut imminullu napatilernissamut periarfissarissaarnerusartut, aamma nalunngilarput nunatta siunissaa isumannaannerusoq ilinniartitaanikkut qanilliartorsinnaallutigu.

 

Sanaartorneq akillu allat

Sanaartornermi akikillisaataasinnaasunik pimoorullugu ujartuisoqarnissaa pisariaqavippoq. Sanaartornermi akit sorpassuartigut sunniuteqarput, ineqarnermi akiliutit annertuumik sanaartornermi akinit sunnerneqartarput, suliffissat amerlassusaat, ineqarfissat amerlassusaat sulisullu akissarsiarisartagaat tamarmik sanaartornermi akiusunik sunnigaapput. Taamaattumik inuuniarnermi atukkavut nunattalu aningaasarsiornera ataatsimut isigalugu sanaartornermi akinit sunnigaapput, naalakkersuinikkut sunnerniartariaqartut.

 

Pingaartumik illoqarfinni annerusuni ineqarnermut akigitinneqartut qaffasippallaaqaat.

 

Tamakku saniatigut nalunaarusiortitaasut misissuititaasartullu tamarmiullutik inassutigaat sanaartornikkut sukkanerusumik annertunerusumillu ingerlatsisoqartariaqartoq, aningaasarsiornerup sukkatsiallannissaa, inissaaleqinerup millisarnissaa allallu iluarsaassassat naammassineqarnissaat siunertaralugit.

 

Inuit Ataqatigiit-nniit inassuteqaatit isumaqatigaavut.

 

Angallannermi akit akikillisaaffigissallugit misissugassatut piukkunnartut allat ilagaat. Iluaraarput naalakkersuisut maanna akikillisaaqataaniarlutik suliniuteqarmata, tamatumuuna suliniuteqarneq pitsaasumik kinguneqassasoq neriuutigaarput – tassami tamatta nalunngilarput ukiut tamakkiallugit angallannikkut akit apparsarneqarnissaanik kissaateqartaratta manna tikillugu malunnaatilimmik kinguneqarsimanngitsunik. Inuit Ataqatigiit pisinnaasartik naapertorlugu akikillisaanermi suleqataassapput.

 

Nukissiuutit

Ullumikkut oqallisigisarput iluatsissappat nukissiuuteqarnikkut nutarterinissaq pimoorullugu ingerlanneqartariaqarpoq. Periarfissanik misissuinermi nunaqarfinni nukissiorfeeqqat nunaqarfimmiunut uterteqqinneqarsinnaanerat periarfissat ilaattut isigisariaqarpoq. Nukissiuutit uuliamik atuinngitsut annertusiartortumik atorneqarnissaat erseqqissumik siunnerfigisariaqarpoq, kiisalu ingerlatiffiup Nukissiorfiit landskarsillu akornanni pissutsit, Nukissiorfiit aaqqissuussaanerat Nukissiorfiillu annertunerusumik nammineertitaasinnaanerat ilanngullugit misissortariaqarput.

 

Naatsumik oqaatigalugu ukiuni ikaarsaariarfiusuni nammaqatigiinnikkut aaqqissuusseqqinissamut siunnersuutissat ukiamut aalajangerniarnermi annertuumik sunniuteqartussaapput.

 

Naggasiut

Inuit Ataqatigiit akileraartarnikkut aaqqissuusseqqinnissaq aalajangiusimavaat. Massakkut aaqqiinerugallartumik taaneqarsinnaasumik akissatikinnerit isertitakinnerillu iluaquserneqarnissaat isertitaqarnerillu annikikkaluamik inuiaqatigiinnut akiliinerulernissaat aalajangiusimavarput. Inuit Ataqatigiit akileraarnikkut politikkiat takornartarineqanngilaq – massakkullu oqaatigiinnassavara akileraartarnikkut aqqissuuseqqinnerup nanginneqarnissaa kissatigatsigu – ilaatigut pisariinnerusumik akileraartitsilernissaq siunertaralugu.

 

Nikeriartariaqarpugut – oqareernitsitut mianerisassat amerlaqaat – aamma mersernartoqarpoq soorunami – inuiattulli namminiileriartorluta namminiilerusullutalu oqalunnerput timitalissagutsigu akisussaaffik nammineq tigusariaqarparput allanillu isumalluuteqaannarneq qimakkiartorlutigu.

 

Inuiaqatigiit ingerlaasiannik allanngortitsiartuaarneq aamma tassaavoq qanga periusitoqqanik qimatsiartuaarneq – nunasiaataasimanerup sinnikuinit kaanngarniarneq.

 

Tamanna Inatsisartut tamarmiullutik suliarisaatut isigaarput – tassami matuma kinguneranik ukiuni tulliuttuni aalajangersugassat allarpassuit takussuutussaapput, naleqqussaaqqinnissaq pisariaqartuassaaq – nalileeqqittarnissaq pisariaqartuassaaq – taamaattumillu kissaatiginartikkaluaqaarput manna ataatsimoorfigisinnaassallugu.

 

Inuit Ataqatigiit sinnerlugit naalakkersuisut 2004-imi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarutaat oqaaseqarfigaara – ukiamut suliaq manna nanginneqaqqilerpat piumassuseqarluarluta suleqataanissarput naatsorsuutigineqassaaq.

 

Oqaatigisavut tunngavigalugit aamma oqaatigissavara oqaluuserisassani immikkoortoq 79-imi siunnersuutigineqartoq tapersersorsinnaanatigu.