Udenrigspolitisk Redegørelse

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

Forelæggelsesnotat

 

Indledning

Jeg skal i dag på vegne af Landsstyret forelægge den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse for Landstinget. Til indledning skal jeg byde særligt velkommen til udenrigsminister Per Stig Møller, som Landsstyret og jeg i særdeleshed har et tæt samarbejde med i forhandlingerne med amerikanerne. Jeg vender tilbage til disse forhandlinger om et øjeblik.

 

Selvstyre

Da Landsstyrepartierne indgik koalitionsaftalen i september 2003, var vi enige om, at alle initiativer til stadighed skal vurderes ud fra selvstyretanken. På udenrigsområdet har denne overordnede målsætning derfor spillet en gennemgående rolle.

Overordnet har selvstyremålsætningen givet anledning til, at Landsstyret har intensiveret arbejdet for at skabe rammerne for en mere selvstændig håndtering af udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Men også de konkrete initiativer for at skabe en mere selvbærende økonomi og fremadrettede relationer til andre lande end Danmark, er en del af det nødvendige forarbejde til selvstyre.

Jeg vil ikke i denne forelæggelse komme ind på alle redegørelsens emner. Landsstyret har i langt de fleste af disse sager fulgt den linie, der har været udstukket over årene: Arbejdet i arktisk, nordisk, europæisk og global sammenhæng skal i videst muligt omfang understøtte hinanden. Og arbejdet koncentrerer sig om at varetage Grønlands nære interesser i en verden i stadig globalisering. Den daglige varetagelse af vore interesser i forhold til omverdenen er en af mange betingelser for, at selvstyreprocessen skal blive en succes.

 

Grønlandsk indflydelse på udenrigspolitikken

Principerklæringen om Grønlands inddragelse i Rigets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – den såkaldte Itilleq-erklæring fra maj sidste år – er et udtryk for arbejdet for at skabe nye rammer for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske arbejde. Itilleq-erklæringen måtte nødvendigvis bevæge sig indenfor rammerne af den eksisterende hjemmestyrelov. Men den opfyldte alligevel et akut behov for her og nu at få fastslået, at Grønland anerkendes som en ligeværdig part i udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender af betydning for Grønland.

Denne anerkendelse har medvirket til at skabe klare rammer ikke mindst for forhandlingerne i forbindelse med den amerikanske henvendelse om opgradering af Thuleradaren. Det er min opfattelse, at principerklæringen er et godt udtryk for samarbejdet mellem landsstyret og regeringen, og at den vil danne et godt udgangspunkt for forhandlingerne om øget selvstyre på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

Det ligger i naturlig forlængelse af Itilleq-erklæringen, at der i efteråret 2003 er indledt et arbejde for at udmønte statsministerens tilbud til Grønland og Færøerne om bemyndigelse til at handle på rigets vegne i sådanne anliggender, der alene angår Grønland, henholdsvis Færøerne. Sammen med rigsmyndighederne og det færøske landsstyre arbejder vi på, at der kan gennemføres en lovgivning om en sådan fuldmagt, der kan træde i kraft 1. januar 2005. Samtidig skal der aftales en ramme for det praktiske samarbejde mellem Landsstyret og udenrigsministeren på udenrigsområdet.

Der pågår således et arbejde for at sikre og udvide rammerne for arbejdet. Hvad angår de konkrete initiativer for at skabe fremadrettede relationer til andre lande end Danmark og en mere selvbærende økonomi, er der i det forløbne år især to sager, som har været i fokus, nemlig forholdet til USA og forholdet til EU.

 

Forhandlingerne med amerikanerne

Vort lands forhold til USA har hidtil udelukkende drejet sig om de praktiske spørgsmål, der opstod som følge af den påtvungne rolle som ”vært” for den amerikanske base. Vi har ikke haft mulighed for direkte indflydelse på rammerne for dette værtskab, og vi har ikke haft mulighed for at oparbejde et forhold til USA, som rækker ud over spørgsmål om den militære tilstedeværelse. På trods af, at USA geografisk ligger i vort nærområde, ja i samme kontinent.

Det har derfor haft høj prioritet for landsstyret, at vi får skabt et nyt, værdigt og tidssvarende grundlag for den amerikanske tilstedeværelse. Den første forudsætning herfor er naturligvis en modernisering af Forsvarsaftalen af 1951, som anerkender Grønlands status, og som Grønland er medunderskriver af. Hertil kommer, at der må og skal indgås en tidssvarende og fremtidssikret aftale om miljøforholdene. USA skal holdes fast på et miljøansvar både nu og her og ved en eventuel afvikling af den militære tilstedeværelse. Endelig er det landsstyrets målsætning, at Grønland får mulighed for et direkte samarbejde med USA også på andre områder end forsvarsområdet.

Den længe forventede henvendelse fra USA om opgradering af radaren i Pituffik blev som bekendt overrakt til Per Stig Møller og mig af USA's udenrigsminister Colin Powell på et møde i december 2002. Der har siden hen været afholdt høringer om missilforsvar både i Danmark og herhjemme, og der er blevet udsendt oplysningsmateriale på grønlandsk og dansk om det amerikanske projekt. Landstinget gennemførte herefter en debat om missilforsvar under forårssamlingen 2003, og Folketinget gav i maj 2003, på baggrund af Landstingets beslutning, mandat til forhandlingerne med USA. Mandatet er et klart ”noget for noget”: et ja til den amerikanske anmodning er betinget af, at vi finder en tilfredsstillende løsning på spørgsmålet om Forsvarsaftalen af 1951, på miljøforholdene knyttet den amerikanske militære tilstedeværelse, og at Grønland får gavn af den amerikanske tilstedeværelse gennem et teknisk og økonomisk samarbejde med USA.

Siden dette mandat blev givet, har der kørt forhandlinger på embedsmandsniveau. Forhandlingerne på embedsmandsniveau er forløbet tilfredsstillende og har givet gode resultater, men udenrigsministeren og jeg blev i foråret enige om, at der var behov for yderligere et møde på politisk niveau. Banen måtte kridtes op til de afsluttende drøftelser. Derfor har jeg i sidste uge sammen med udenrigsministeren haft møder i Washington med udenrigsminister Powell og viceforsvarsminister Wolfowitz. Vi ville sikre os, at der også på amerikansk politisk niveau var vilje til at gå videre ad den vej, som var udstukket.

Jeg har haft nogle gode drøftelser i Washington, såvel med repræsentanterne for den amerikanske regering som med udenrigsministeren. Vi gjorde det i fællesskab klart, at de grønlandsk/danske krav står fast, og at vi ønsker en samlet løsning. Alle elementer i aftalekomplekset skal være på plads, før der kan indgås en eventuel aftale. Vi er endnu ikke i mål i denne sag – men de netop overståede møder satte skub i processen.

 

EU-forhandlinger

I 2003 gennemførte vi en omfattende midtvejsevaluering af vores fiskeriprotokol med EU. Aftalen har fra forskellige EU-instanser været kritiseret hårdt, en kritik som langtfra altid er retfærdig set med vores øjne. Men set med EU-Kommissionens øjne skulle der ret omfattende ændringer til for at lukke munden på kritikerne. Resultatet er, at aftalen nu er renset for de såkaldte ”papirfisk”. EU har fået større kvoter på kommercielt interessante arter, som Grønland også er afhængig af økonomisk, og den økonomiske kompensation er nu delt i to, en fiskeriværdi og en udviklingsdel. Denne opdeling af betaling for fiskerettigheder indfører EU i alle sine fiskeriaftaler med tredjelande. Udviklingsdelen betales som budgetstøtte til en sektorpolitik, som landsstyret har besluttet skal være fiskerisektoren. Arbejdet med at gennemføre en sådan sammenhængende fiskeripolitik er i fuld gang og vil blive behandlet på et fiskeriseminar 12. – 14. juni 2004, og forelagt Landstinget under efterårssamlingen. Afhængig af resultatet af disse debatter vil fiskeriloven formentlig blive revideret.

 

Grønland har meddelt sin godkendelse af aftalen og vi venter nu på, at EU afslutter sin godkendelsesprocedure, hvilket vi forventer sker i slutningen af denne  måned.

 

Øvelsen med midtvejsevalueringen af fiskeriaftalen viste endnu engang, at relationerne til EU er for sårbare, så længe det udelukkende er en fiskeriaftale, som dominerer forholdet. Landsstyret agter derfor at fortsætte bestræbelserne  på, at udvide forholdet til EU gennem en partnerskabsaftale, som udover de nuværende elementer også skal dække områder af fælles interesser som f.eks. forsknings- og uddannelsesområdet, bekæmpelse af grænseoverskridende miljøforurening samt råstof- og olievirksomhed. I den sammenhæng  skal vi også se de på øgede samarbejdsmuligheder, den nye handlingsplan som Den Nordlige Dimension åbner op for. Vi har mange fælles problemstillinger med de lande, som er den del af Den Nordlige Dimension, det vil sige de arktiske egne af Europa. Samarbejde og fælles videns deling vil kun være en fordel i lyset af de udfordringer den arktiske verden står overfor.

 

Vi vil i det kommende år  også arbejde videre med bestræbelserne  på, at Grønland bliver en del af EU’s veterinærområde for fiskeriprodukter med henblik på, at gøre det nemmere for vores eksportører at få deres produkter ind på EU-markedet og dermed undgå de problemer som vi i dag står overfor.

 

Udenrigshandelspolitik

Grønland kan aldrig - som en lille økonomi – lukke sig om sig selv. Udenrigshandel er en afgørende faktor til at fremme Grønlands velstand og en væsentlig byggesten for en selvbærende økonomi. På vej mod selvstyre må vi fokusere på mulighederne for at forbedre de økonomiske bevægelser ind og ud af landet og dermed betalingsbalancen. En vigtig strategi i den forbindelse er at opbygge styrkepositioner, hvor Grønland har klare komparative fordele. På den måde kan vi optimere mulighederne og vilkårene for eksport af grønlandske produkter. Opgaven er at skabe de bedst tænkelige rammer for et mere konkurrencedygtig og eksportbærende erhvervsliv. Dette arbejde finder sted på to niveauer; et kommercielt niveau og et politisk niveau.

Den kommercielle handelspolitik, skal forandre omkostningsstrukturen i samfundet gennem konkrete investerings- og erhvervsfremmende initiativer. På den måde bliver mulighederne for produktion og forædlingsvirksomhed i Grønland bedre.

Landsstyret analyserer i øjeblikket en overordnet branding- og markedsføringsstrategi for Grønland. Opgaven er at sikre et samarbejde mellem det offentlige og det private om en fælles platform.  Og målet er at historien bag de grønlandske produkter skal træde i forgrunden, så varen bliver mere attraktiv og værdifuld for forbrugeren – så Grønland i sidste ende kan få en bedre pris for den enkelte vare.

Det andet niveau omhandler den diplomatiske del af handelspolitikken. Landsstyret arbejder med den klare målsætning at fremme samhandlen med en bredere vifte af lande. Indsatsen er i første omgang rettet mod det store og købestærke Nordamerikanske marked og mod vores nordiske naboer. Aktuelt sonderer Landsstyret mulighederne for en samhandelsaftale med Island. En anden konkret indsats, Landstyret forbereder, er et handelsfremstød i Kina til efteråret.  Grønlandske produkter oplever just nu en stigende efterspørgsel i Kina.

På det multilaterale plan er det handelspolitiske arbejde koncentreret i WTO. Her støtter landsstyret bestræbelserne på at bringe den igangværende Doha-runde sikkert i havn, og i særdeleshed bestræbelserne på at integrere små og sårbare økonomier - som den grønlandske - i de globale handelsstrømme. Samtidig må Grønland leve op til vores forpligtelser i forhold til WTO, så pligter og rettigheder følges ad. Balancegangen er her, at vi på den ene side kan omfattes af fordelene ved WTO, men at vi samtidigt opnår anerkendelse af de særlige udfordringer, små og sårbare økonomier har.

 

Det nordiske samarbejde

Nordisk Ministerråd er med redegørelsen om ”Vest-Norden i det nordiske samarbejde” ved at skabe sig en rolle i forhold til Nordens vestlige naboer omkring Nordatlanten og dermed også vore naboer i Nunavut. Redegørelsen er selvfølgelig vigtig, fordi det understreger, at det nu er legitimt for det nordiske samarbejde at se mod Vest. Men redegørelsen indeholder også nogle værdifulde række konkrete forslag til et videre politisk samarbejde bl.a. på store emner som havmiljø og havets ressourcer såvel som  fly- og skibstransport i Vestnorden. Det islandske formandskabsprogram for 2004 rummer særdeles gode muligheder for Grønland til at præsentere en grønlandsk vinkel på disse emner - og til at hente inspiration til udvikling af grønlandske løsninger på de samme områder, som for eksempel den analyse af trafikken til og fra Vestnorden, som udarbejdes af det islandske formandskab med deltagelse af blandt andet Grønland og Færøerne.

 

Det arktiske samarbejde

Landsstyrets koalitionsaftale slår fast, at Grønlands udenrigspolitik skal tage udgangspunkt i den arktiske virkelighed. Vi ser derfor frem til at få resultaterne af den store undersøgelse af levevilkår i Arktis (SLiCA), som ledes af Grønlands Statistik. De vil kunne udgøre et nyttigt redskab i det politiske arbejde for en bæredygtig udvikling i Arktis. Vi forventer at undersøgelsen vil beskrive de udfordringer og problemer, som vi står overfor – og samtidig kaste nyt lys på de stærke sider vi har i Grønland, når vi sammenligner os med de andre oprindelige folk i Arktis. Vi forventer, at vi på ministermødet i november i Island får et foreløbigt indblik i resultaterne – både resultaterne af SLiCA og resultaterne af Den Arktiske Menneskelige Udviklingsrapport (AHDR). AHDR udspringer også af samarbejdet i Arktisk Råd og skal beskrive de arktiske landes samfunds tilstand både socialt, uddannelsesmæssigt, kulturelt, økonomisk og udviklingsmæssigt.

Klima-forandringerne forventes at slå hårdere igennem i Arktis end i tempererede områder – og de kan derfor få akut betydning for vore levevilkår. Et tredje vigtigt projekt for Arktisk Råd er en omfattende videnskabelig undersøgelse af disse forandringers virkninger i Arktis (ACIA). Her peger man på, at temperaturerne vil stige ca. 4-7 grader i Arktis og konsekvensen vil være, at der vil ske en afsmeltning af for eksempel den grønlandske indlandsis og hav-isen, ændringer i vegetation og dyrelivet. Men det vil også betyde øgede muligheder for skibstrafik i egne, som ellers er lukkede til af hav-is om vinteren. Undersøgelserne nærmer sig sin afslutning – og et nyt spørgsmål presser sig på: Hvad kan gøres for at mindske klima-ændringerne - og hvordan kan de arktiske samfund foretage de nødvendige tilpasninger til de forandringer, der er uafvendelige. Disse spørgsmål er netop nu under diskussion - og Landsstyret håber på også hér, at kunne se resultater på ministermødet i november.

 

Oprindelige folks rettigheder

Landsstyret er også med fremme, når det gælder arbejdet for oprindelige folks vilkår i andre sammenhænge. Landsstyret prioriterer således arbejdet med at få vedtaget FN’s Verdenserklæring om Oprindelige Folks Rettigheder særdeles højt. Det er en proces, som er pågået igennem en længere årrække og som i løbet af FN’s Ti-År for Oprindelige Folk har medvirket til at skabe fokus om en række problemfelter for oprindelige folk rundt om i verden.

På grønlandsk-dansk initiativ bliver en del af disse problemfelter og ikke mindst de kapaciteter og potentialer, som oprindelige folk verden over også besidder, nu behandlet i det Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender. Permanent Forum, som er et rådgivende organ under FN’s Økonomiske og Sociale Råd, har medlemskab af både eksperter fra oprindelige folks organisationer og fra regeringer og som hvert år beslutter sig for et tema, som ydes særlig opmærksomhed og prioritet.

Den 10. maj mødes Permanent Forum for 3. gang i FN’s hovedkvarter i New York, hvor der foruden indlæg og drøftelser under temaet kvinder, vil blive arbejdet med en lang række spørgsmål af relevans for fremme af oprindelige folks rettigheder, herunder bl.a. i et samarbejde med Menneskerettighedskommissionens Specialrapportør på området, som Landsstyret er i fortsat dialog med. Landsstyret bestræber sig på, at et Landsstyremedlem fremover hvert år vil repræsentere Grønland i forbindelse med Permanent Forums møder.

Landsstyret finder ovennævnte aktiviteter centrale for en forbedring af oprindelige folks situation og muligheder og vil forsat bidrage til at skabe de bedste betingelser for det fortsatte arbejde.

 

Afslutning

Det er Landsstyrets opfattelse, at Udenrigspolitisk Redegørelse i sin helhed viser, at Grønlands forhold til vor omverden er præget af åbenhed og vilje til samarbejde. Denne indstilling er en forudsætning for, at et land med en lille befolkning og en økonomi under udvikling kan nærme sig selvstyre. Med disse ord overlader jeg Udenrigspolitisk Redegørelse til Landstingets velvillige behandling.

 

 

Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Tunngasunut Naalakkersuisoq)

 

Saqqummiussissut

 

Aallaqqaasiut

Ullumikkut nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu ukiumoortumik nassuiaat Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut saqqummiutissavara. Aallaqqaasiullugu immikkut tikilluaqquniarpara nunanut allanut ministeri Per Stig Møller amerikamiut isumaqatiginiarneranni qanimut Naalakkersuisut suleqatigisarput. Isumaqatigiinniarnerit taakkua erniinnaq uterfigissavakka.

 

Namminersorneq

Naalakkersuisut partiivi naalakkersuisoqatigiinnissamik september 2003-mi isumaqatigiissuteqaat isumaqatigiissutigaarput suliniutit tamarmik nalilersorneqartuassasut namminersulernissamik isuma aallaavigalugu. Taamaattumik nunanut allanut tunngasut   pingaarnerusutut anguniakkamiittuarsi­mapput.

Namminersulernissamik isuma pingaarnertut aallaavigalugu Naalakkersuisut suliniutiginerulersima­vaat nunanut allanut isumannaallisaanermullu tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi nammineq ingerlatsisinnaanerup tunngavissiornissaa. Aammali suliniutit timitallit allat pilersikkumallugit aningaasaqarneq imminut napatissinnaanerusoq Danmarkillu saniatigut nunanut allanut siunissamut tikkuartumik attaveqarneq namminersulernissap piareersarnerata ilagai pisariaqartut.

Saqqummiussami matumani nassuiaammi  sammineqartut tamaasa samminianngilakka. Suliassani tamakkunani amerlanerpaatigut Naalakkersuisut ukiuni qaangiuttuni sammivissatut tunaartarineqartartut malissimavaat: Avannaarsuani, nunani avannarlerni, Europami nunarsuarlu tamakkerlugu sulinerit imminnut ikorfartoqatigiipput. Suliniarnermilu sammineqarnerpaavoq nunarsuarmi immitsinnut qanilliartuinnarfitsinni Kalaallit Nunaata soqutigisarpiaasa isumaginissaat. Nunarsuarmioqatitsinnut tunngatillugu nunatta soqutigisaasa isumagineqarnerat namminersulernissap tungaanut sulinerup iluatsinnissaanut tunngavissat amerlasuut ilagaat.

 

Nunannut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi Kalaallit Nunaata sunniutai

Kalaallit Nunaata Naalagaaffimmi ataatsimoorussamik nunanut allanut isumannaatsuunissamullu tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermut ilaalernissaa pillugu tunngaviusumik nalunaarut  siorna majimeersoq Itillimi nalunaarummik taaneqartartoq - nunanut allanut isumannaatsuunissamullu tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi sulinerup nutaanik tunngavissinniarneranut takussutissaavoq. Itillimi nalunaarut soorunami namminersorneruneq pillugu inatsisip atuuttup killissarititaasa iluaniittariaqarsimavoq. Taamaakkaluarli ersarissarneqarpoq Kalaallit Nunaat maannarpiaq nunanut allanut isumannaatsuunissamullu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi Kalaallit Nunaannut pingaarutilinni naligisatut akuerineqassasoq.

Taamatut akuerineqarnikkut isumaqatigiinniarnerni tunngavissat ersarinnerulersimapput minnerunngitsumik amerikamiut Thulimi radarip annertusaavigineqarnissaanik qinnuteqaataannut tunngatillugu. Isumaga malillugu tunngaviusumik nalunaarutip takutippaa nunatsinni Danmarkimi­lu naalakkersuisut suleqatigiilluartut, aammalu nunanut allanut isumaannaatsuunis­samullu tunngasutigut nammineernerulernissaq pillugu isumaqatigiinniarnernut aallaviulluarsinnaasoq.

Itillimi nalunaarutip ippinnanngitsumik malitsigisaatut 2003-mi ukiakkut sulissutigineqalerpoq statsiministerip Kalaallit Nunaannut neqeroorutaata piviusunngortinnissaa, tassa Kalaallit Nunaat Savalimmiullu imminerminnut tunngasuinnaat pineqartillugit naalagaaffik sinnerlugu iliuuseqarsin­naanissamut pisinnaatitaasinnaasut. Naalagaaffimmi oqartussat Savalimmiunilu naalakkersuisut peqatigalugit sulissutigaarput pisinnaatitaaneq tamanna pillugu inatsisiliortoqarnissaa 1. januar 2005-imi atortuulersinnaasumik. Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisut nunanullu allanut ministerip nunanut allanut tunngasutigut ulluinnarni suleqatigiinnerat pillugu tunngavissat isumaqatigiissutigineqassapput.

Tassalu sulinerup qulakkeerlugulu annertusinissaa sulissutigineqarpoq. Danmarkip saniatigut nunanut allanut siunissamut isiginnilluni attaveqarnissamut suliniutinut timitalinnut aningaasaqarnik­kullu imminut napatissinnaanerulernissamut tunngatillugu suliniutini ukiumi qaangiuttumi marluk sammineqarnerusimapput, tassalu USA-mut EU-mullu attaveqarnitsinnut tunngasut.

 

Amerikamiut isumaqatiginiarnerat

Maannamut USA-mut attaveqarnitsinni taamaallaat pineqarsimapput ulluinnarni apeqqutit amerikamiunik sakkutooqarfeqartitsisutut pinngitsaalisaalluta inissinnitsinnut tunngasut. Taamatut sakkutooqarfeqartitsisutut tunngavissanut toqqaannartumik sunniuteqarsimanngila­gut, USAllu sakkutooqarnikkut maaniinnerata saniatigut attaveqarfigileriartorsimanngilarput. Naak USA nunat inissisimaneratigut eqqaamiorigaluarlugu, aap nunaveqatigalugu.

Taamaattumik Naalakkersuisut assut pingaartissimavaat nutaamik, kusanartumik ullutsinnullu naleqquttumik amerikamiut maaniinnerannut tunngavissiornissaq. Tamatumani piumasaqaat siulleq soorunami tassaavoq Illersornissaq pillugu isumaqatigiissutip 1951-imeersup nutarternissaa, Kalaallit Nunaata killiffia akuerineqarluni Kalaallit Nunaallu atsioqataalluni. Tamatuma saniatigut  pisariaqarluinnarpoq avatangiisit pillugit ullutsinnut naleqquttumik siunissamullu isumakkeerisumik isumaqatigiissuteqarnissaq. USA-mut aalajangiusimatittariaqarpoq maannarpiaq sakkutooqarfillu atorunnaassagaluarpat akisussaammat. Kiisalu Naalakkersuisut anguniarpaat Kalaallit Nunaata USA toqqaannartumik suleqatigisinnaalissagaa aammattaaq sakkutooqarfeqarnerup saniatigut allatigut.

Pituffimmi radarip annertusaavigineqarnissaa pillugu USA-p saaffiginninnissaa sivisuumik utaqqineqarsi­masoq 2002-mi decembarimi ataatsimiinnermi USA-p nunanut allanut ministeriata Colin Powellip Per Stig Møllerimut uannullu tunniuppaa. Tamatuma kingorna misiilit atorlugit illersuusiornissaq pillugu Danmarkimi nunatsinnilu tusarniaasoqarsimavoq, amerikamiullu pilersaarutaat pillugu paasissutissiat  kalaallisut qallunaatullu oqaasertallit nassiussorneqarsimapput. Inatsisartut 2003-mi upernaakkut ataatsimiinner­minni misiilit atorlugit illersuusiornissaq pillugu oqallipput Inatsisartullu aalajangernerat tunngavigalu­gu Folketingi maj 2003-mi USA-p isumaqatiginiarnissaanut pisinnaatitsivoq. Pisinnaatitsissutip ersarissumik tunngavigaa „taamaaliorniaruit imatut akeqarpoq“: amerikamiut qinnuteqaataannut akuersisoqassappat piumasaavoq Illersornissaq pillugu isumaqatigiissut 1951-imeersoq pillugu naammaginartumik aaqqiisoqassasoq, amerikamiut nunatsinni sakkutooqarfeqarfiisa avatangiisit pillugit naammaginartumik aaqqiisoqassasoq, aammalu amerikamiut nunatsinniinnerat Kalaallit Nunaata iluaqutigissagaa USA-p teknikikkut aningaasatigullu suleqatigineratigut.

Pisinnaatitsinerup taassuma kingornatigut atorfilitsigoortumik isumaqatigiinniartoqarpoq. Atorfilitsigoortumik isumaqatigiinniarnerit naammaginartumik ingerlasimapput ajunngitsunillu angusaqarfiullutik, kisianni nunanut allanut ministerilu upernaakkut isumaqatigiippugut naalakkersuinermik suliallit aqqutigalugit aammattaaq ataatsimiittoqartariaqartoq. Inaarutaasumik oqallinnissat piareersartariaqarput. Taamaattumik sapaatip akunnerani qaangiuttumi Washingtonimi nunanut allanut ministeri Powell illersornissamul­lu ministerip tullia Wolfowitz ataatsimeeqatigisimavagut. Qulakkeerusussimavarput amerikamiut naalakkersuinikkut­taaq sammiviginiagaq malillugu ingerlaqqinnissamut piumassuseqassasut.

Washingtonimi oqaloqateqarluarpunga amerikamiut naalakkersuisuisa sinniisaannik nunanullu allanut ministerimik. Ataatsimoorluta erseqqissarparput kalaallit/danskit piumasatik aalajangiuk­kaat ataatsimoortumillu aaqqiinissaq kissaatigigipput. Isumaqatigiisutissamut tunngasut tamarmik inissaminnut inissinneqareersimassapput isumaqatigiissuteqartoqalinnginnerani. Suliami suli anguniagarput angunngilarput - ataatsimeeqateqaqqammernitsigulli suliaq ingerlaqqilerpoq.

 

EU-mut isumaqatigiinniarnerit

2003-mi EU-mut aalisarnikkut isumaqatigiissuterput ukiut isumaqatigiissuteqarfiit qiteqqunneranni annertuumik nalilersorparput. EU-p oqartussaasuinit assigiinngitsuniit isumaqatigiissut sakkortuumik isorineqarsimavoq, uagutsinnit isigalugu isorinninneq naapertuilluartuunngivis­soq. EU-mili Kommissionimiit isigalugu annertuumik allanngortitsisoqartariaqarpoq isorinnittut nipangersikkumallugit. Tamatuma inerneratut „aalisakkat pappiaraannarmiittut“ isumaqatigiissum­mit peerneqarput. EU nioqqutigissallugit soqutiginaateqarnernik Kalaallit Nunaatattaaq aningaasatigut isumalluutaanik pisassaqarnerulerpoq, aningaasatigullu taarsiissutit marlunnut immikkoortinneqarput, aalisarnerup nalinga ineriartortitsinermullu tunngasut. Aalisarsinnaatitaa­nermut akiliutit taamatut agguarnerat EU-p nunanut ilaasortaanngitsunut aalisarnikkut isumaqatigiissummini tamani atorpaa. Ineriartortitsinermut tunngasortaa immikkoortunut aningaasaliissutinut tapiissutitut akilerneqartarpoq, Naalakkersuisullu aalajangersimapput tamatumani aalisarneq pineqassasoq.

Ataqatigiissumik aalisarnikkut poltikkeqalernissamik suliaq ingerlavoq aalisarnerlu pillugu isumasioqatigiinnissami 12. - 14. juni ingerlaneqartussami suliarineqassalluni Inatsartunullu saqqummiunneqassalluni ukiakkut ataatsimiinermi. Aalisarneq pillugu inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuumik 2004-mi ukiakkut ataatsimiinermi saqqummiussaqarnissaq Naalakkersuisut pilersaarutigaat. Tamatuma saniatigut naatsorsuutigineqartariaqarpoq inatsisip pineqartup aalisarneq pillugu isumasioqatigiinnermi oqallinnermi angusat aallaavigalugit nalilerneqaqqinnissaa.

Kalaallit Nunaata isumaqatigiissut akueralugu nalunaarutigisimavaa maannalu utaqqivarput EU-p akuerseriaatsiminik naammassinninnissaa, ilimagaarpullu tamanna pissasoq qaammatip matuma naalernerani.

Aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip ukiut isumaqatigiissuteqarfiit qiteqqunneranni nalilersornerani paasinarseqqippoq EU-mut attaveqarnerput aalisarneq pillugu isumaqatigiissutaannaq tunngavigitillugu qajannarpallaartoq. Taamaattumik Naalakkersuisut nangillugu anguniarumavaat EU-mut attaveqarnitta annertusarnissaa illuatungeriilluni isumaqatigiissut aqqutigalugu, maannakkut imarisaasa saniatigut soqutigisaqaqatigiiffinnut tunngassalluni, soorlu ilisimatusarneq ilinniartitaanerlu, killeqarfiit akimorlugit avatangiisit mingutsitaanerata akiornera kiisalu aatsitassat oliasiornerlu pillugit ingerlatsineq eqqarsaatigalugit. Tamatuma saniatigut aamma isiginiassavagut  EU-p avannamut sammisunut pilersaarutaa (Nordlige Dimension) tassanilu periarfissat. Aannamut sammisuni, pingaartumillu Europami nunat avannaarsuaniitut, assigiinnik amerlasuunik ajornartorsiuteqarpugut ilisimasallu agguaqatigiinnerat suleqatigiinnerlu avannaarsuani ilungersuutissanut iluaqutaaginnassaaq.

Ukiuni aggersunissaaq sulissutigiuarniarparput Kalaallit Nunaat aalisakkanik nioqqutissiat pillugit EU-mi uumasut nakorsaannit akuerineqartarnermut ilaalissasoq tamatumuuna anguniarlugu nunanut allanut tunisisartutta EU-mi niuerfinnut ajornaannerusumik tunisisalernissaat taamalu ullumikkut ajornartoortarfigut pinngitsoortalerlugit.

 

Nunanut allanut niuernermut naalakkersuinikkut ingerlatsineq

Kalaallit Nunaat annikitsumik aningaasarsiortuugami imminut mattussinnaanngilaq. Nunanut allanut niuerneq Kalaallit Nunaanni atugarissaarnerup siuarsarnissaanut pingaaruteqarluinnarpoq aningaasaqarnikkullu imminut napatissinnaanermut tunngavissaalluni pingaarutilik. Namminersornerup tungaanut ingerlanitsinni isigimasariaqarpagut nunatsinnut nunatsinniillu aningaasat ingerlaarneranni periarfissat pitsanngorsaataasinnaasut taamalu akiliisinnaassuseqarneq. Tamatumunnga tunngatillugu periusissaq pingaartoq tassaavoq Kalaallit Nunaata sanilliussinikkut nukittorsarnissaata ersarissumik iluaqusernisaa. Tamatumuunakkut kalaallit nioqqutissiaasa avammut tunineqarnerannut periarfissat atugassarititallu tamakkiisumik atorneqarnissaat angussavarput. Suliassaq tassaavoq inuutissarsiornikkut ingerlatsinerup nunanullu allanut niuerneq imminut napatissinnaasoq pitsaanerpaanik tunngavississalugu. Suliaq tamanna marlunnik immikkoortoqarpoq: niuernermut tunngasut naalakkersuinikkullu ingerlatsinermut tunngasut.

Iluanaarfiusumik niuernermik naalakkersuinikkut ingerlatsineq aqqutigalugu inuiaqatigiinni akissaajaateqariaaseq allanngortinneqassaaq aningaasaliisarnikkut inuutissarsiutillu siuarsarneratigut suliniutit timitallit aqqutigalugit. Tamatumuunakkut Kalaallit Nunaanni nioqqutissiornermut nioqqutissianillu suliarinneqqittarnermut periarfissat pitsaanerulissapput.

Naalakkersuisut maannakkut misissoqqissaarpaat Kalaallit Nunaanni nioqqutissat qitiusumik ilisarnaaserneqartarnerannut pilerisaarutiginerannullu periusissaq. Suliassaq tassaavoq pisortat namminersortullu ataatsimoorussamik tunngaveqarlutik suleqatigiinnissaata qulakkeernissaa. Anguniagaavorlu kalaallit nioqqutissiaasa oqaluttuassartaata sallinngortinneqarnissa, taamaalilluni nioqqutissaq soqutiginarnerulersillugu atuisumullu naleqarnerulersillugu - tassa Kalaallit Nunaat naggataatigut niqqutissanut ataasiakkaanut akinik pitsaanerusunik pissarsisinnaanngortillugu.

Immikkoortup aappaa niuernermik naalakkersuinikkut ingerlatsinermi nunanut allanut attaveqarnermut tunngavoq. Naalakkersuisut ersarissumik anguniarpaat nunat amerlanerusut niueqatigineqalernissaat. Suliniarnermi siullertut sammineqarput Amerikami avannarlermi niuerfiit angisuut pisilluarsinnaasullu aamma nunani avannarlerni saniligut. Maannarpiaq Naalakkersuisut misissuataarpaat Islandip niuernikkut isumaqatigiissuteqarfigineqarsinnaanera. Suliniutitut timitalittut Naalakkersuisut pilersarusiorpaattaaq ukiamut Kinamut  niuernikkut suliniuteqarnissaq. Kalaallit nioqqutissiaat maannarpiaq Kinami piumaneqaleriartorput.

Nunat tamat akornanni niuernermik naalakkersuinikkut ingerlatsinermi sulineq WTO-mi eqiteruffeqarpoq. Tamatumani Naalakkkersuisut Dohami suliniarnerup iluatsinissaa tapersersorpaat, pingaartumillu aningaasaqarfiit mikisut sunnertiasullu - soorlu Kalaallit Nunaat - nunarsuarmioqatigiit niuernerannut ilaatilernissaat. Tamatuma peqatigisaanik Kalaallit Nunaata WTO-mi pisussaaffini naammassisariaqarpai taamaalilluni pisussaaffiit pisinnaatitaaffillu atsikkutigiimmik ingerlasinnaaqqullugit. Uani naligiimmik anguniarparput WTO-p iluaqutaasa nunatsinnut atuunnissaat tamassumali saniatigut aamma aningaasaqarfittut mikisutut sunnertiasutullu immikkut atugassaqartitaanitta  ataqqineqarnissaa.

 

Nunanik avannarlernik suleqateqarneq

Nunat Avannarliit Ministerrådiat „Nunat avannarliit suleqatigiinneranni Nunat Avannarliit Killiit“ pillugit nassuiaasiani aqqutigalugu Atlantikup avannarpasissuani nunanut avannarlernut killernut sanilerisanut akuliukkiartorpoq taamalu aamma sanilerisatsinnut Nunavumut tunngatillugu. Nassuiaat pineqartoq soorunami pingaaruteqarpoq, tassa ersarissarneqarmat nunat avannarliit kimmut qiviarsinnaanerat unioqqutitsinertaqanngitsoq. Nassuiaalli aamma imaqarpoq naalakkersuinikkut ingerlatsinermi suleqatigiinnerup ingerlaqqinnissaanut timitalinnik arlalinnik pingaarutilinnik siunnersuuteqarami ilaatigut sammisat annertuut pillugit soorlu imaani avatangiisit imaanilu isumalluutit aamma nunani avannarlerni killerni timmisartukkut umiarsuartigullu angallassineq. Islandinimi siulittaasoqarfiup 2004-mut pilersaarutaa Kalaallit Nunaannut pitsavinnik periarfissiivoq kalaallit isiginneriaasiata takutinnissaanut - pineqartunullu tunngatillugu kalaallit aaqqiinerisa ineriartortin­nissaannut isummersuisuulluni. Uani soorlu taaneqarsinnaavoq nunani avannarlerni killerni angallassinikkut misissueqqissaarneq islandimi siulittaasoqarfimmit suliarineqartoq nunatsinniillu aammalu savalimmiormiunit peqataaffigineqartoq.

 

Issittumi suleqatigiinneq

Naalakkersuisut naalakkersuisoqatigiinnissamik isumaqatigiissutaanni ersarissarneqarpoq Kalaallit Nunaata nunanut allanut politikkiani avannaarsuani pissusiviusut aallaavigineqassasut. Taamaattumik qilanaaraarput Issittumi inuit atugarisaat pillugit misissuinersuup (SliCA)  Naatsorsueqqissaartarfimmit aqunneqartup inernerisa takunissaat. Taakkua sakkuulluarsinnaapput Avannaarsuani piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornerup naalakkersuinikkut sulissutigineqarnerani. Naatsorsuutigaarput allaaserineqassasut pingaartutut ilungersuutissagut ajornartorsiutillu ornitagut - peqatigisaanillu Kalaallit Nunaata nukittuneruffigisai ersarissarneqassasut Issittumi nunap inoqqaavinut allanut sanilliukkutta. Naatsorsuutigaarput novembarimi Islandimi ministerit ataatsimiinneranni angusat paasisaqarfigigallarumaarlugit - tassa SliCA-mi angusat aamma Avannaarsuani inuit ineriartornerat pillugu nalunaarusiami (AHDR) angusat. AHDR aallaaveqarportaaq Arktisk Rådimi (issittormiut siunnersuisoqatigiivini) suleqatigiinnermik allaaserissallugillu avannaarsuani nunani innuttaasut  atugarisaasigut, ilinniartitaanikkut, kulturikkut, aningaasarsiornikkut ineriartornikkullu pissusaat.

Naatsorsuutigineqarpoq silaannaap pissusiisa allanngorneri kiannerusumiittunut   sanilliullugu Issittumi sakkortunerusumik sunniutissasut - taamaattumillu inuunermi  atugarisatsinnut pingaaruteqalertorsinnaassasut. Arktisk Rådimi pilersaarutit pingaartut pingajoraat allannguutit tamakkua Issittumi sunniutissaasa annertuumik ilisimatuunit misissorneqarnissaat (ACIA). Uani tikkuartorneqartut ilagaat Issittumi 4-7 gradinik kiatsinnissaa, tamatumalu kingunerissaasa ilagaat  nunatta sermersuata milliartornera aammalu immami sikup aakkiartornera. Aammaattaq kiatsinerulernerup kingunerissavaa naasut uumasullu allanngornerat. Akerlianilli kingunerissavaattaaq ukiumi sikusartuni immakkut angalaniarnerup periarfissaalernera.  Misissuinerit naammassiartulerput - apeqqullu nutaaq pingaaruteqalerpoq: Silaannaap allanngorneri annikillisarniarlugit qanoq iliortoqarsinnaava - qanorlu iliornikkut issittumi innuttaasut allannguutinut qanoq ilioriarfigineqarsinnaanngitsunut pisariaqarnera naapertorlugu naleqqussarsinnaappat. Apeqqutit tamakkorpiaat maannakkut oqallisigineqarput - Naalakkersuisullu tamatumanissaaq neriuutigaat novembarimi ministerit ataatsimiinneranni paasisat takusinnaassallugit.

 

Nunap inoqqaavisa pisinnaatitaaffii

 

Naalakkersuisut suleqataapputtaaq nunap inoqqaavisa allanut tunngasutigut atugarisaannut tunngasumi. Tassalu Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat Nunap Inoqqaavisa Pisinnaatitaaffii pillugit FN-ip Nunarsuaq tamakkerlugu nalunaarutaata akuerineqarnissaa. Tamanna ukiuni arlaqalersuni sulissutigineqarsimavoq FN-illu Nunap Inoqqaavi pillugit Ukiuni qulini suliniutaatigut nunani tamani nunap inoqqaavisa ajornartorsiutaat arlallit sammineqarnerulersimallutik.

Kalaallit-danskillu suliniuteqarneratigut ajornartorsiutit taakkua ilaat Permanent Forum for Oprindelige Folks Anliggender-imi (nunap inoqqaavinut tunngasuni suleqatigiiffimmit) suliarineqalerput, minnerunngitsumik nunani tamani nunap inoqqaavisa piginnaasaat periarfissallu. Permanent Forumip Naalagaaffinni Peqatigiinni (FN-imi) Aningaasanut Inuuniarnermullu tunngasuni Siunnersuisoqatigiit (Økonomisk og Sociale Rådip) ataani siunnersuisartuusup nunap inoqqaavisa kattuffinni immikkut ilisimasalinnik naalakkersuisuniillu ilaasortaatitaqartup ukiumoortumik aalajangertarpaa sunarpiaq sammineqassanersoq pingaarnerutinneqarlunilu.

10. maj Permanent Forum pingajussaanik ataatsimiissaaq Naalagaaffiit Peqatigiit New Yorkimi qullersaqarfiani, tassanilu arnanut tunngasut pillugit saqqummiussat oqallisigineqarnerisalu saniatigut nunap inoqqaavisa pisinnaatitaaffiinut tunngasut arlalit siuarsarnissaat pillugu apeqqutit arlallit suliarineqassallutik, tamatumani ilanngullugu ilaatigut Inuit pisinnaatitaaffii pillugit kommissionipImmikkut Nalunaaruteqartartuata (Specialrapportøriata) Naalakkersuisut oqaloqatigiuagaata suleqatigineqarnera.

Naalakkersuisut anguniarpaat Naalakkersuisut Kalaallit Nunaat sinnerlugu siunissami Permanet Forumip ukiukkaartumik ataatsimiinerani peqataatitaqartarnissaq.

Naalakkersuisut isumaqarput suliniutit siuliini taagorneqartut nunap inoqqaavisa inissisimanerisa periarfissaasalu pitsanngorsarnissaannut pingaaruteqarluinnartut suliallu ingerlaqqinnissaanut tunngavissat pitsaanerpaat pilersinnissaannut peqataajuarumallutik.

 

Naggasiut

Naalakkersuisut isumaqarput Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu Nassuiaatip ataatsimut isigalugu takutikkaa Kalaallit Nunaat nunarsuarmioqatitsinnut saammisaartuulluni suleqatiginnikkusussuseqartoq. Taamatut eqqarsariaaseqarneq tunngaviusussaavoq nuna inukitsunnguaq aningaasaqarnikullu ineriartortoq namminersuleriartussappat.

Taamatut oqaaseqarlunga Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu Nassuiaat Inatsisartunut akuersaartumik oqaluuserisassanngortippara.