Samling

11.05.2004                                                                                                                           FM 2004/27

Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2003.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

Forelæggelsesnotat.

På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2003.

I Budgetloven er det fastsat, at ”Landsstyret udarbejder en årlig redegørelse til Landstinget om Anlægs- og Renoveringsfondens aktivitet, herunder separat status for henholdsvis nye projek­ter, igangværende og afsluttede eller aflyste projekter. Redegørelsen opdeles på anlægsprojekter og renoveringsprojekter.”

Den årlige anlægsredegørelse fremlægges på Landstingets forårssamling. Jeg vil ikke her gå i detaljer men blot fremhæve nogle af de væsentligste punkter fra redegørelsen.

Ved starten af 2003 var der 543 mio. kr. i Anlægs- og Renoveringsfonden. Der blev i 2002 overført yderligere 672 mio. kr. til fortsættelse af projekter og til nye projekter. Forbruget i 2003 har været 578 mio. kr., hvilket således er 94 mio. kr. mindre, end der blev overført til Anlægs- og Renoveringsfonden. Beholdningen af midler til projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden er således vokset med 94 mio. kr. eller ca. 17%, og udgør ved udgangen af 2003 637 mio. kr.

Dette er ikke udtryk for, at der er anlægsopgaver for 637 mio. kr., som endnu ikke er blevet udført, idet Anlægs- og Renoveringsfonden også indeholder andre opgaver. Det drejer sig om køb af udstyr, maskiner og materiel, køb af bygninger, udlån og andet. Til disse opgaver er der registreret 302 mio. kr., således at der til anlægsopgaver administreret af Hjemmestyret er registreret 335 mio. kr.

Ved udgangen af 2002 var der til disse opgaver registreret 398 mio. kr., og der er således sket et fald på 63 mio. kr. i forhold til 2002. At der alligevel er sket en forøgelse af de registrerede midler, skyldes hovedsageligt, at 2003 var det år, hvor brugen af boligpuljer for alvor slog igennem. Der er således alene registreret 157 mio. kr., der er givet som tilskud til private bygherrers boligbyggeri. Disse midler vil være registreret i Anlægs- og Renoveringsfonden indtil byggeriet er færdigt, men der er ikke tale om, at pengene er inaktive.

Den yderligere registrering af midler i Anlægs- og Renoveringsfonden skyldes i høj grad, at en række opgaver endnu ikke er blevet udbudt. Af de væsentligste skal nævnes Universitetsparken, renoveringen af Kujallit kollegiet i Nuuk samt reinvestering i Blok T i Nuuk.

Ser man på nyanlæg, har forbruget været 355 mio. kr. ud af en disponibel bevilling på 777 mio. kr. Der har således været en gennemførselsprocent for nyanlæg på 46%. Inden for renoveringsområdet har der været et forbrug på 221 mio. kr. ud af en disponibel bevilling på 438 mio. kr., hvilket giver en gennemførselsprocent på 50%.

Geografisk er der en stor forskel. De største gennemførselsprocenter findes i Ammassalik og Aasiaat, hvor over 80% af bevillingerne er blevet brugt, mens der i Qasigiannguit og Paamiut kun er brugt henholdsvis 17% og 29% af de midler, der har været til rådighed.

Der er mange forskellige aktører inden for anlægsområdet. Nogle opgaver varetages af Hjemmestyrets direktorater og af anlægsorganisationerne A/S Boligselskabet INI, Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit, mens andre opgaver varetages af private og af kommunerne. Det største afløb målt såvel procentuelt som i kroner ses ved Nukkissiorfiit og ved Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, mens den laveste gennemførsel findes blandt de opgaver, der varetages af private og inden for MIFRESTA-området. I øvrigt vil jeg henvise til tallene i redegørelsen.

Ved udarbejdelsen af finansloven for 2002 blev der indført en ny procedure for optagelse af anlægsopgaver på finansloven. Formålet hermed har været at give Landstinget et bedre beslutningsgrundlag, skabe en bedre planlægning og dermed et grundlag for et bedre afløb. Denne effekt var ikke slået igennem i 2002, men som nævnt er der i 2003 brugt 63 mio. kr. mere, end der blev bevilliget til sådanne anlægsopgaver. Landsstyret vurderer i Finanslov 2004 samt i Politisk-Økonomisk Beretning 2004, at anlægsaktiviteten fra 2005 vil nå et niveau på 750 mio. kr. årligt.

Det skal hertil endvidere bemærkes, at det vil være nødvendigt at tage højde for de ophobede midler i Anlægs- og Renoveringsfonden, når anlægsaktiviteten skal fastlægges i de kommende års finanslove. Landsstyret vil nøje vurdere, hvor stor en aktivitet, der kan igangsættes i 2005, under hensyntagen til de mange aktiviteter, der allerede er disponeret midler til, og Landsstyret vil i denne forbindelse søge at opnå en så fornuftig geografisk fordeling som mulig, så aktiviteten bliver hensigtsmæssig fordelt i forhold til behov og kapacitet på de enkelte lokaliteter.

Ved afviklingen af de ophobede midler i Anlægs- og Renoveringsfonden er det således væsentligt, at der tages hensyn til eventuelle konsekvenser for Grønlands økonomi, og afviklingen skal derfor indregnes i den planlagte finanspolitik.

Med disse ord vil jeg overlade Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2003 til Landstingets velvillige behandling.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        dg

2004/27

11.05.2004

Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu 2003-mut nassuiaat.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut.

Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu 2003-mut nassuiaat matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiuppara.

Missingersuusiortarneq pillugu inatsimmi aalajangersarneqarpoq ” Naalakkersuisut Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfiup ingerlatai pillugit ukiumoortumik nassuiaasiortassapput, tassungalu ilannguttassallugit tulleriinneri malillugit pilersaarusiat nutaat, pilersaarusiat ingerlanneqartut kiisalu pilersaarusiat naammassineqarsimasut taamaatinneqarsimasulluunniit killiffii pillugit nassuiaatit. Nassuiaat sanaartugassanut pilersaarusianut kiisalu iluarsagassanut pilersaarusianut avinneqartassaaq.”

Sanaartornermut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik nassuiaat ukiumoortoq Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqassaaq. Matumani immikkuualuttortai pulaffiginagit nassuiaammi pingaarnerpaat ilaat taamaallaat immikkut sammissavakka.

2003-p aallartinnerani Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmiissimapput 543 mio. kruunit. 2002-mi 672 mio. kruunit amerlissutitut immikkoortinneqarput pilersaarutit na­nginnissaannut pilersarutinullu nutaanut. 2003-mi atorneqarsimapput 578 mio. kruunit, tassa Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmut nuunneqartunit 94 mio. kruuninik ikinnerusut. Tassalu Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi pilersaarutinut aningaasaatit 94 mio. kruuninik, imaluunniit 17% missiliorlugu amerleriarsimapput, 2003-llu naanerani 637 mio. kruuniullutik.

Tamanna imatut paasineqassanngilaq 637 mio. kruunit nalinginik suli naammassineqarsimanngitsu­nik sanaartugassaqartoq, tassami Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik allanittaaq suliassaqarmat. Tamatumani pineqarput sakkussat, maskiinat atortussallu pisiarinerat, illuutit pisiarinerat, taarsigassarsisitsineq suliassallu allat. Suliassanut taakkununnga nalunaarsorne­qarsimapput 302 mio. kruunit, taamaalilluni sanaartugassanut Namminersornerullutik Oqartussanit aqunneqartunut nalunaarsorneqarsimallutik 335 mio. kruunit.

Tassalu suliassanut taakkununnga 2002-p naanerani nalunaarsorneqarsimapput 398 mio. kruunit, taamalu 2002-mut sanilliullugu 63 mio. kruuninik ikileriarneqarpoq. Taamaakkaluartoq aningaasat nalunaarsorneqarsimasut amerlisimanerannut patsisaaneruvoq 2003 tassaammat, illuliortitsernissamut aningaasaliissutit immikkut immikkoortitat atorneqarnerisa ukioq sunniuteqalerfiat. Tassalu illuliortitsisut namminersortut illuliortiternerinnaannut tapiissutitut nalunaarsorneqarsimapput 157 mio. kruunit. Aningaasat taakkua sananerup inernissaata tu­ngaanut Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi nalunaarsorsimajuassapput, imaanngilarli aningaasat sulisinneqanngitsut.

Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasat amerlanerusut nalunaarsorsimanerannut patsisaasorujussuuvoq suliassat arlallit suli suliarinnittussarsiuunneqann­gimmata. Pingaarnerusunit taaneqassapput Ilimmarfik (Universitetsparken), Nuummi Kujallerni ilinniartut inaasa nutarternissaat kiisalu Nuummi Blok T-p aningaasaliiffigeqqinneqarnera.

Sanaartukkanut nutaanut atorneqarsimapput 355 mio. kruunit, aningaasaliissutinit atorsinnaasanit 777 mio. kruuniniit. Tassalu sanaartukkat nutaat 46%-ii naammassineqarsimap­put. Iluarsaanermut atorneqarsimapput 221 mio. kruunit, aningaasaliissutinit atorsinnaasanit 438 mio. kruuniniit, tassalu naammassisat 50%-iupput.

Nunap immikkoortuinut tunngatillugu assigiinngissutit annertoqaat. Naammassisat procentii Ammassalimmi Aasiannilu annerpaapput, tassa aningaasaliissutit 80%-ii atorneqarsimallutik, kisiannili Qasigiannguani Paamiunilu aningaasat atorsinnaasat 17%-ii aamma 29%-ii kisimik atorneqarsimallutik.

Sanaartornermik suliaqarlutik ingerlatsisut assiginngitsut amerlaqaat. Suliassat ilaat isumagineqarput Namminersornerullutik Oqartussat Pisortaqarfiinit aamma sanaartornermut suliffeqarfinnit A/S Inissiaa-tileqatigiiffik INI-p sanaartortitsivianiit, Mittarfeqarfinniit Nukissorfinniillu, suliassalli allat namminersortunit kommuninillu isumagineqarlutik. Procentinngorlugu koruuninngorlugulu naammassisaqarfiuner­paapput Nukissiorfiit aamma Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik, naammassisa­kinnerpaaffiullutilli suliassat namminersortunit MIFRESTA-millu isumagineqartut. Tamatuma saniatigut nassuiaammi kisitsisit innersuutissavakka.

2002-mut aningaasat inatsisaata suliarineqarnerani sanaartugassat aningaasat inatsisaannut ilan­ngunneqartarnissaannut periusissaq nutaaq pilersinneqarpoq. Tamatumani anguniagaavoq Inatsisartut aalajangiinissamut tunngavissarissaarnerulernissaat, pitsaanerusumik pilersaarusiorsinnaalernissaq taamalu pitsaanerusumik naammassisaqarsinnaalernissaq. Tamanna 2002-mi sunniutivissimanngi­laq, taaneqartutulli 2003-mi sanaartugassanut taamaattunut aningaasaliissutinit 63 mio. kruuninik amerlanerusut atorneqarsimapput. Naalakkersuisut 2004-mut aningaasat inatsisaanni kiisalu 2004-mi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarummi nalilerneqarpoq 2005-imiit aningaasat sanaartormut atorneqartartut ukiumut 750 mio. kruuninik amerlassuseqalerumaartut.

  Tamatuma saniatigut oqaatigineqassaaq Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaate­qarfimmi aningaasat katersat amerliartorsimasut isummerfigineqarnissaat pisariaqassammat, ukiuni aggersuni aningaasat inatsisaanni sanaartornermi ingerlatassat annertussusissaat aalajangersaaffigineqarnerannut atasumik. Naalakkersuisut nalilersoqqissaar­niarpaat 2005-imi ingerlatat qanoq annertutigisut aallartinneqassanersut ingerlatassarpassuit aningaasanik immikkoortitsivigineqareersimasut ilisimallugit, tamatumunngalu tunngatillugu nunap immikkoortuinut sapinngisamik isumatuumik Naalakkersuisut siammaallutik agguaassiniarniarput, taamaalilluni ingerlatsineq sumiiffinni ataasiakkaani pisariaqartitanut piginnaasanullu tunngatillugu naapertuuttumik agguataarumallugu.

Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasaatit katersat atorniarneranni Kalaallit Nunaata aningaasaqarneranut kingunerisinnaasai naatsorsuutigissalugit pingaaruteqarpoq, taamaattumillu atuineq aningaasatigut naalakkeruisinikkut ingerlatsinermut pilersarutaasumut ilannguttaria­qarluni.

Taamatut oqaaseqarlunga 2003-mut Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat Inatsisartunut akuersaartumik oqaluuserisassanngortippara.