Samling
5. maj 2004 FM 2004 / 28
(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)
Forelæggelsesnotat
På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed Teleredegørelse for Grønland.
Telekommunikation fylder en stadig større del af vores hverdag. Udviklingen i kommunikation og arbejdsformer medfører et fortsat stigende forbrug af datatjenester, som har en anden karakter end telesektorens traditionelle ydelse: formidling af samtaler. Telesektorerens ydelser har ændret sig markant i løbet af de seneste 10 år, og kommunikationsmønsteret er nu meget anderledes end tidligere. Det er især udbredelsen af internettet, og de mange muligheder det giver, som får større og større betydning.
Udfordringen er at udnytte de nye teknologier og muligheder, så det bliver en positiv proces for samfundet som helhed. Hvordan vi høster gevinsten af de muligheder, som anvendelsen af IT- og telekommunikation giver, afhænger i vid udstrækning af den måde, telemarkedet indrettes på.
Landsstyret finder det derfor nødvendigt at tage hul på debatten om telesektorens udvikling med henblik på at formulere nogle langsigtede målsætninger for, hvordan vi ønsker, at telesektoren skal indrettes.
Landsstyret har derfor udarbejdet nærværende Teleredegørelse for Grønland, med henblik på dels at præsentere status for telesektoren, og dels at skitsere nogle forskellige udviklingsperspektiver.
Landsstyret konstaterer, at vi i dag har en veludbygget teleinfrastruktur og gode, stabile tjenester, der dækker hele landet. Samtidig er der en stigende kritik af monopoltilstanden for ikke at tilpasse tjenesterne fyldestgørende i forhold til ønskerne og behovene i de større byer.
Overordnet set er det vigtigt at forholde sig til, om telesektoren skal udvikles i forskellige hastigheder på forskellige delmarkeder, eller om udviklingen af telesektoren skal dimensioneres ud fra lige vilkår uanset bosted.
Udvikles telesektoren ud fra det første princip om udvikling i forskellige hastigheder fokuseres der på at sikre de eksisterende samfundsøkonomiske fordele ved at udvikle telesektoren der, hvor de forretningsmæssige forudsætninger er størst.
En væsentlig forudsætning for dette udviklingsprincip er afskaffelsen af krydssubsidieringen og ensprissystemet i telesektoren. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at der ved indførelse af konkurrence vil skulle findes finansiering i størrelsesordenen 38-48 mio. kr. til opretholdelse af telefoni i yderområder på samme niveau som i dag.
Forfølges det andet princip om lige vilkår uanset bosted, lægges der vægt på, at telekommunikation i så vid udstrækning som muligt skal kompensere for landets store afstande. Anvendelse af dette princip indebærer, at yderområderne gives et teleteknologisk løft, men også at yderområderne sætter loftet for de ydelser, der udbydes i byerne. Der vil således ikke være forskel på udbudet af teletjenester og prisen for dem, uanset om bopælen er i en by eller i en bygd.
Det er Landsstyrets overordnede opfattelse, at telekommunikation både skal binde landet sammen og samtidig understøtte en ønsket udvikling inden for vigtige indsatsområder, der kan afgrænses geografisk eller erhvervsmæssigt. Det er vigtigt at sikre hele befolkningen adgang til grundlæggende telefoni og Internet, og samtidig at være opmærksom på, at teletjenesterne udstikker rammerne for det private erhvervsliv, det offentlige og den enkelte borger.
Det er Landsstyrets opfattelse, at den allerede påbegyndte liberalisering af telesektoren skal fortsætte i et kontrolleret omfang. Et omfang som både sikrer overblikket over konsekvenserne, og som samtidig giver mulighed for at imødekomme hensynet til en smidigere og mere omstillingsparat telesektor.
Rent konkret overvejer Landsstyret at tage initiativ til at muliggøre en tjenesteliberalisering af internetmarkedet. I første omgang vil der være tale om at give erhvervsdrivende mulighed for at videresælge adgang til Internettet. På et senere tidspunkt kan det overvejes at udvikle tjenesteliberaliseringen til en egentlig etablering af Internetudbydere.
Førend dette er fuldt ud muligt, er der efter Landsstyrets opfattelse behov for at revidere den nuværende tele-lovgivning, som stammer fra 1993. Den nuværende lovgivning giver for eksempel ikke mulighed for at liberalisere udbud af teletjenester, men giver alene mulighed for at udstede koncessioner, hvilket ikke anses for en smidig løsningsmodel.
På Serraneq 2004, Konference om Telekommunikation, som blev afholdt i Nuuk i dagene 17. og 18. marts, var en af konklusionerne, at hvis fordelene ved anvendelse af Informations- og Kommunikations Teknologien – også kaldet IKT - skal realiseres, er det vigtigt både at tilvejebringe større kapacitet, ved udrulning af bredbånd til alle, og samtidig at fokusere på skabelsen af det indhold, som gør nytte for den enkelte borger, for virksomhederne og det offentlige.
I forlængelse heraf skal det overvejes, om målet om at motivere borgerne til at anvende IKT og dermed Internettet i højere grad kan opnås ved at etablere en relativt langsom internetforbindelse, som til gengæld har en fast lav pris pr. måned.
Landsstyret er meget opmærksom på vigtigheden af en effektiv regulering af telesektoren, og har derfor til hensigt at udvikle og styrke den teleregulatoriske funktion. Der er allerede i dag et nært samarbejde mellem Hjemmestyret og den danske IT- og Telestyrelse. Dette samarbejde skal styrkes , med henblik på at lære af de regulatoriske erfaringer man der har gjort sig, og for at sikre den videre fremdrift og udvikling af de rette rammer for telesektoren.
Med fremlæggelsen af denne redegørelse ønsker Landsstyret at høre Landstingets holdning til den fremtidige udvikling af telesektoren. Jeg vil derfor spørge, om Landstinget er enig i:
- At telekommunikation både skal binde landet sammen og samtidig understøtte en ønsket udvikling inden for vigtige indsatsområder, der kan afgrænses geografisk eller erhvervsmæssigt,
- at give erhvervsdrivende mulighed for at videresælge adgang til Internettet med mulighed for at udvikle egentlig etablering af Internetudbydere,
- at udvikle og styrke den teleregulatoriske myndighed, og
- at modernisere telelovgivningen.
Til sidst vil jeg gerne understrege, at udviklingen indenfor telesektoren foregår med en sådan hastighed, at det er tvingende nødvendigt, at der træffes fremadrettede beslutninger. Ellers vil den teknologiske udvikling alligevel finde indpas i samfundssystemet, men med fare for at det sker på nogle uhensigtsmæssige måder, der ikke giver en positiv gevinst for samfundet som helhed.
Med disse ord overlader jeg Teleredegørelse for Grønland til Landstingets velvillige behandling.
5. maj 2004 UPA 2004 / 28
Tele atorlugu attaveqarneq pillugu nassuiaat
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit Tele atorlugu attaveqarneq pillugu nassuiaat saqqummiuppara.
Nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarneq ullutsinni atugaaleraluttuinnarpoq. Nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarnermi suleriiaatsimilu ineriartornerup paasissutissatigut sullissinernik nalunaarasuartaaserinermut tunngasunit tunniunneqartartutoqqanit, tassa oqaloqatigiinnernik siammarterinernit allaanerusunik atuigaluttuinnarneq nassataraat. Nalunaarasuartaaserinermut tunngasunit tunniunneqartartut ukiut kingulliit qulit ingerlanerini allanngorsimaqaat siusinnerusumullu sanilliullugu attaveqaqatigiittarneq allaanerujussuuvoq. Pingaartumik internettip atugaanera taassumalu periarfissiinera pingaaruteqaleraluttuinnarput.
Unammillernartoq unaavoq teknologiinik periarfissanillu nutaanik atorluaanissaq, taamaaliornikkut inuiaqatigiinnut tamarmiusunut pitsaasumik periusinngornissaa anguniarlugu. IT-mik kiisalu nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarnermik atuinikkut periarfissat qanoq pissarsiffigilluartiginissaanni nalunaarasuartaateqarnikkut niuernerup qanoq ilusilersugaanera apeqqutaalluinnarpoq.
Taamaattumik nalunaarasuartaaserinermut tunngasut qanoq ilusilersorneqarnissaannik kissaatigisatsinnik ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu anguniagassaliornissarput siunertaralugu nalunaarasuartaaserinermut tunngasut ineriartornerat pillugu oqallinnissaq Naalakkersuisut pisariaqarsoraat.
Taamaattumik Naalakkersuisut manna suliaraat, tassa Tele atorlugu attaveqarneq pillugu nassuiaasiorput ilaatigut nalunaarasuartaaserinermut tunngasunut killiffiup saqqummiunneqarnissaa ilaatigullu ineriartorfiusinnaasut assigiinngitsut missingernissaat siunertaralugu.
Naalakkersuisut paasivaat ullumikkut nalunaarasuartaatitigut attaveqaatinik ineriartortilluakkanik kiisalu sullissinernik patajaatsunik nunami tamarmi atorneqartunik peqartugut. Tamatumunnga peqatigitillugu illoqarfinni annerusuni kissaatigisanut pisariaqartitanullu sanilliullugu sullissinerit naammattumik naleqqussarneqaratik kisermaassisoqarnera isornartorsiorneqaleraluttuinnarpoq.
Pingaarnertut isigalugu nalunaarasuartaaserinermut tunngasut niuernerni immikkoortuni assigiinngitsuni assigiinngitsumik sukkassusilimmik ineriartortinneqassanersut imaluunniit nalunaarasuartaaserinermut tunngasut ineriartortinnerat sumiissuseq apeqqutaatinnagu assigiimmik atugassaqartitsilluni annertussusilersorneqassanersut eqqarsaatigissallugu pingaaruteqarpoq.
Nalunaarasuartaaserinermut tunngasut assigiinngitsumik sukkassusilimmik ineriartortitsinissamik tunngaveqarluni ineriartortinneqassappata nalunaarasuartaaserinermut tunngasut sumiiffimmi niuernikkut tunngavissaasa annerpaaffianni ineriartortinnerisigut inuiaqatigiit aningaasaqarneratigut iluaqutissaareersut qularnaarneqarnissaat pingaartinneqassaaq. Taamatut ineriartortitsinissamik tunngavimmut piumasaqaataasoq pingaartoq tassaavoq nalunaarasuartaaserinermut tunngasuni tapiiffigeqatigiittarnerup assigiimmillu akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaat. Tamatumunnga peqatigitillugu unammilleqatigiittoqalerneratigut avinngarusimasuni oqarasuaateqarnerup ullumikutut qaffasissuseqartiinnarnissaanut 38-48 mio. kr.-inik aningaasaliisoqartariaqarnera eqqaamaneqartariaqarpoq.
Sumiissuseq apeqqutaatinnagu assigiimmik atugassaqartitsinissamik tunngaveqarneq malinneqassappat nunap isorartunerujussuanut nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarnerup sapinngisamik taarsiisinnaanissaa pingaartinneqassaaq. Taamatut tunngaveqarnermik atuinerup avinngarusimasumiittut nalunaarasuartaatitigut teknologiikkut siuariarnissaat aammali avinngarusimasumiittut sullissinernik illoqarfimmi tunniuttakkat assinginik annerpaaffilerneqarnissaat nassatarissavaa. Taamaalilluni illoqarfimmiikkaluaraanni nunaqarfimmiikkaluaraanniluunniit nalunaarasuartaatitigut sullissinerit taakkulu akii assigiinngissuteqassanngillat.
Naalakkersuisut pingaarnertut isumaqarput nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarnikkut nuna ataqatigiissinneqassasoq tamatumunngalu peqatigitillugu suliniuteqarfinni pingaarutilinni nunap assingani imaluunniit inuussutissarsiornikkut killeqartinneqarsinnaasuni ineriartornissamik kissaateqarneq taperserneqarluni. Innuttaasut tamarmik tunngaviusumik oqarasuaateqarnermut internetteqarnermullu atuisinnaanerisa qularnaarnissaa pingaaruteqarpoq, tamatumunngalu peqatigitillugu nalunaarasuartaateqarnikkut sullissinerit namminersortutut inuussutissarsiuteqarnermut, pisortanut innuttaasunullu killiliussinissaat eqqumaffigalugu.
Naalakkersuisut isumaqarput nalunaarasuartaaserinermut tunngasut ammanerulersinnissaat aallartereersoq nakkutigineqarluni ingerlaannassasoq. Taamatut ingerlatsinikkut kingunerisassanik takunnilertorsinnaaneq qularnaarneqassaaq tamatumunngalu peqatigitillugu nalunaarasuartaaserinermut tunngasut eqaannerunissaannik allanngornissamullu piareeqqanerunissaannik eqqarsaateqarneq akuersaarneqarsinnaalissalluni.
Internettimik niuernerup sullissinikkut ammanerulersissinnaaneranut Naalakkersuisut suliniuteqarnissamik isumaliuteqarput. Siullermik inuussutissarsiummik ingerlatsisut Internettimik atuisinnaanermik nioqquteqaqqittarsinnaanermik periarfissinniarneqassapput. Kingusinnerusukkut sullissinermik ammanerulsersitsinissap Internettimik nioqquteqartunik pilersitsinivittut ineriartortinnissaa isumaliutigineqarsinnaavoq.
Tamanna tamakkiisumik periarfissaqartinnagu Naalakkersuisut isumaat naapertorlugu nalunaarasuartaateqarneq pillugu inatsisip maanna atuuttup 1993-imeersup iluarsarnissaa pisariaqarpoq. Inatsit maanna atuuttoq naapertorlugu assersuutigalugu nalunaarasuartaateqarnikkut sullissinerit ammanerulersinnissaannut periarfissaqanngilaq taamaallaalli akuersissuteqartoqarnissaanut periarfissaqartitsisoqarluni, tamannalu eqaatsumik aaqqeeriaatsitut isigineqanngilaq.
Serraneq 2004-mi, tassa Nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarneq pillugu ataatsimeersuarnermi ulluni 17. aamma 18. marts Nuummi ingerlanneqartumi inerniliinerit ilagaat Paasissutissiisarnermik Attaveqaqatigiittarnermillu Teknolokiigimik – aamma IKT-mik taaneqartartumik atuinermi iluaqutissat piviusunngortinneqassappata pingaartuusoq kikkut tamarmik bredbåndimik atuisunngortinnerisigut annerusumik naammassisaqarsinnaassutsip aqqutissiuunnissaa tamatumunngalu peqatigitillugu imarisanik innuttaasunut, suliffeqarfinnut pisortanullu iluaqutaasunik pilersitsinissaq pingaartillugu.
Tamatuma ilassutaatut innuttaasut IKT-mik taamatullu internettimik atuinissamut peqataatinniarnissaannik anguniagaq internettimut arriikannertumik atassuteqarnermik taamaattorli qaammammut aalajangersimasumik appasissumik akilimmik pilersitsinikkut anguneqarnerusinnaanersoq isumaliutigineqassaaq.
Nalunaarasuartaaserinermut tunngasut ingerlalluartumik malittarisassaqartinnissaasa pingaassusia Naalakkersuisut eqqumaffigaat taamaattumillu nalunaarasuartaaserinerup malittarisassaqartinneqarnerata ineriartortinnissaa nukittorsarnissaalu siunertaralugu. Ullumikkut Namminersornerullutik Oqartussat danskillu IT- og Telestyrelsiata akornanni qanimut suleqatigiittoqarpoq. Malittarisassaqartitsinikkut misilittagarilersimasat ilinniarfiginissaat siunertaralugu kiisalu ingerlatseqqinnissap nalunaarasuartaaserinermullu tunngasunut eqqortumik killiliussinissaq qularnaarniarlugu taamatut suleqatigiinneq nukittorsarneqassaaq.
Nassuiaatip matuma saqqummiunneratigut Inatsisartut siunissami nalunaarasuartaaserinermut tunngasut ineriartortinnissaannut isumaasa tusarnissaat Naalakkersuisut kissaatigaat. Taamaattumik apeqqutiginiarpara Inatsisartut makku isumaqatigineraat:
- Nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarnikkut nuna ataqatigiissinneqassasoq tamatumunngalu peqatigitillugu suliniuteqarfinni pingaarutilinni nunap assingani imaluunniit inuussutissarsiornikkut killeqartinneqarsinnaasuni ineriartornissamik kissaateqarneq taperserneqarluni
- inuussutissarsiummik ingerlatsisut Internettimik atuinermik nioqquteqaqqittarsinnaanermik Internettimik nioqquteqartunik pilersitsivinnerusinnaasumik periarfissalimmik periarfissinneqassasut,
- nalunaarasuartaaserinerup malittarisassaqartinneqarnerani oqartussaassuseq ineriartortinneqassasoq nukittorsarneqassasorlu, aamma
- nalunaarasuartaaserinermi inatsisit nutarterneqassasut.
Naggataatigut erseqqissarusuppara nalunaarasuartaaserinermut tunngasuni ineriartorneq ima sukkatigimmat siunissaq eqqarsaatigalugu aalajangiinissaq pisariaqarluinnarluni. Taamaanngippat inuiaqatigiinnut tamarmiusunut pitsaasumik pissarsiaqaataanani inuiaqatigiinni teknologiikkut ineriartortoqassaqqaarmat.
Taamatut oqaaseqarlunga Tele atorlugu attaveqarneq pillugu nassuiaat Inatsisartunut akuersaartumik suliarisassanngorlugu ingerlateqqippara.