04FM/01.25.01-39 Kultureqarneq pillugu Inatsisartunut nassuiaat Upernaaq 2004 (Kultureqarnermut,Ilinniartitaanermut,Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu immikkoortortaqarfik)

12. marts 2004 FM 2004/39

Rundt om kulturen, Grønland som kulturnation

Kulturredegørelse for Landstinget

Forår 2004

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

 

Indholdsfortegnelse

Forord

Indledning

Problemfelter og prioritering

Kulturpolitikken – en tilskudspolitik

Udøvende og skabende kunstnere

Landsdækkende råd

Kulturrådet

Idrættens Råd

Den nye kulturpolitik

Kapitel 1: Kunstområderne

Scenekunst

Billedkunst og design

Musik og sang

Film

Litteratur

Husflidshåndværk og kunsthåndværk

Kapitel 2: Idrætten

Kapitel 3: Sprog

Kapitel 4: Kulturelle institutioner

4.1. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv

4.2. Lokalmuseer

4.3. Det grønlandske landsbibliotek

4.4. Katuaq

Kapitel 5: Medierne

5.1. KNR

5.2. Lokal radio- og TV-virksomhed

5.3. Problemstillinger og Landsstyrets vurderinger vedr. radio og TV

5.4. Aviser

5.5. Lokalaviser

5.6. Problemstillinger og Landsstyrets vurderinger vedr. den trykte presse

Kapitel 6: Den lokale kultur

6.1. Kultur- og fritidsforordningen

6.2. Kultur i skolen – de lokale valg i Atuarfitsialak

Kapitel 7: Grønland og udlandet

Kapitel 8: Sammenfatning

Litteraturliste

Forord

Jeg har tidligere givet udtryk for, at politik fylder usædvanligt meget i vores samfund. Vi skal naturligvis kun glæde os over en høj politisk bevidsthed i befolkningen, men diskussionerne drejer sig oftest om de mere håndgribelige ting, som f.eks. infrastruktur, produktion, boligbyggeri og fødevareforsyning. Økonomi og vækst er da også af afgørende betydning for samfundet. Vi skal sørge for at sikre en bedre fordeling af goderne, men vi er nået så langt i materiel henseende, at tiden er inde til, at vi i højere grad vender os mod udviklingen af vore åndelige og sjælelige værdier – med andre ord mod kulturen.

Kulturpolitikken skal medvirke til at skabe et samfund, der er forankret i sin historie og som gennem aktive og oplyste udøvere i nutiden skaber visioner og håb om egen fremtid. Kulturpolitikken skal sikre os gode vilkår for vores intellektuelle, følelsesmæssige, etiske og åndelige udvikling, så vi kan møde og bidrage til verden med en sikker følelse af egen identitet.

Kultur er ikke en statistik størrelse, men et fænomen, som er dynamisk. Kajakken, Umiakken og nationaldragten er i sig selv vigtige symboler på vor kultur, men de er også resultater af en historisk-kulturel udvikling, og vi lever i nutiden med en hel kultur, en kultur, som vi kan udvikle og bringe ud til og dele med verden omkring os.

Verden omkring os er lige så interesseret i os, som vi er i den. Vi udgiver musik og vi designer tøj med inspiration fra den store verden. Det giver resultater, som ikke blot vi selv, men også andre synes er fascinerende. Således mødes vore kulturer, og et sådan møde resulterer ofte i nye og spændende ting. Derfor skal vi fremme både traditionelle og moderne, internationale kulturelle udtryksformer indenfor alle områder som idræt, teater, kunst og litteratur – tage udgangspunkt i det vi har og gøre det nye til vores eget.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke er i gang med initiativer med henblik på tilpasse vores sprog inden for administrationen og uddannelserne til et moderne nationalsprog, bl.a. ved indarbejdelse af international fagterminologi. Også dette skal ses som en del af en kulturpolitik, der er baseret på styrkelse af vores eget kulturelle fundament gennem inspiration fra og spejling i det nye og det udefra kommende. I dag ved vi, at vi ikke mister, men tværtimod bevarer vores sprog ved at lade det udvikle sig – også under påvirkning fra andre samfund.

I kulturpolitisk sammenhæng er samspillet mellem generationerne vigtigt og de unge en vigtig ressource. Unge mennesker er mere fri i forhold til handling og holdninger, mens ældre generationer forståeligt nok er mere bundet i traditionerne. De unge sidder med nøglen til vor fremtidige kultur og har mulighederne for at skabe et meget spændende samfund gennem videre udvikling af vores egen kultur i et samspil med andre kulturer.

Henriette Rasmussen

Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Indledning

Problemfelter og prioriteringer

Det er hensigten med denne kulturredegørelse at identificere centrale problemfelter inden for kulturen og kulturpolitikken som forudsætning for at fastlægge overordnede mål og prioriteringer for de kommende års kulturpolitik. Redegørelsen skal efter drøftelse i Landstinget danne grundlag for det videre arbejde med en konkret kulturpolitik.

Det er vigtigt at forstå, at man både må se kulturen samlet - ikke mindst når der skal prioriteres økonomisk - men også som en række delområder, der må beskrives hver for sig, for at forstå både de muligheder, der er, og de begrænsninger, man på den anden side ikke kan komme uden om.

Kulturpolitikken - en tilskudspolitik

Kulturpolitikken har i mange år været det, man kan kalde en tilskudspolitik, hvor Hjemmestyret enten har støttet en række tilskudsmodtagere med driftstilskud fra Landskassen eller gen nem andre støtteordninger. Tilskudsmodtagerne har herefter været henvist til at søge finansiering af deres projekter fra anden side. Det er et meget tidskrævende system for ansøgerne og ofte også uigennemskueligt, da ansøgningsbetingelserne kan være meget forskellige.

Grundlaget for alt kulturarbejde er det personlige engagement, hvad enten det drejer sig om de professionelle kunstnere eller frivillige foreningsledere og andre kulturarbejdere, som bruger deres fritid til kulturelt arbejde. Dette personlige engagement vil altid være det bærende element, men denne redegørelse skulle også gerne være med til at sætte fokus på de områder, der har politisk høj prioritet, og som Landsstyret kulturpolitisk ønsker at fremme.

En klar og gennemskuelig kulturpolitik vil alt andet lige give de bedste rammer for det fremtidige kulturelle arbejde.

På idrætsområdet har idrætsorganisationerne opnået en større økonomisk "selvstændighed" de senere år, idet tilskuddet til Grønlands Idræts-Forbund ydes som et samlet tilskud, som organisationen internt selv fordeler til driften, aktiviteter og til specialforbundene. Hvilke idrætsgrene der på et givet tidspunkt skal nyde fremme, er således helt op til specialforbundene og GIF.

Team Grønland er en selvejende institution med det formål at fremme grønlandsk eliteidræt. Team Grønland søger i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre at støtte eliteudøvere på en måde, som sikrer eliteudøverne muligheder for uddannelse sideløbende med idrætskarrieren.

Udøvende og skabende kunstnere

Der er en tendens til at ville se kunstnernes forhold under ét – altså at kunstnere har samme problemer og interesser - og dette er langt fra rigtigt. Det er derfor hensigtsmæssigt at dele kunstnerne i kategorierne skabende og udøvende. Det skal i den forbindelse nævnes at begrebet kunstner her dækker over alle typer kunstnere fra mere eller mindre amatører til uddannede kunstnere og fra fritidskunstnere til kunstnere, der lever af deres kunst.

Arbejdsforholdende og mulighederne for at skaffe sig indtægter er vidt forskellige blandt de skabende kunstnere og de udøvende kunstnere.

Til gruppen skabende kunstnere hører f.eks. forfattere, billedkunstnere, komponister og sangskrivere. Fælles for dem er, at ud over at yde en stor personlig indsats i den skabende proces og måske også løbe en økonomisk risiko, så er resultatet af deres arbejde en forudsætning for kunsten.

Til gruppen af udøvende kunstnere hører f.eks. skuespillere, musikere, dansere, scenografer og filmfolk. Disse mennesker har ofte en uddannelse og er afhængige dels af de skabende kunstnere og dels af arrangører og producenter, der ønsker at engagere dem til konkrete jobs.

Hertil kommer spillesteder, pladestudier, medierne og andre kulturformidlende institutioner, som er helt afhængige af det samspil, der er mellem de skabende og udøvende kunstnere og den kunst, der kommer ud af det.

Man kan således tale om en kunstens fødekæde.

På idrætsområdet har man overladt diskussionerne til idrættens organisationer. Der er en politisk forventning om, at Team Grønland og Grønlands Idræts-Forbund selv kan håndtere spørgsmål om f.eks., hvornår en idrætsudøver tilhører eliten, og hvornår der udløses tilskud. Inden for idrætten har man jo et konkurrencesystem, som udvælger de bedste.

Landsdækkende råd

Kulturrådet

I 2001 nedsatte landsstyremedlemmet for Kultur og Undervisning et kulturråd, som har til opgave at rådgive Landsstyret i alle anliggender vedrørende kultur. Rådgivning sker efter forelæggelse af spørgsmål eller på rådets eget initiativ.

Kulturrådet skal også udarbejde forslag til retningslinier for fordeling af de økonomiske midler, som landsstyreområdet har til rådighed for kulturelle anliggender.

Kulturrådet består af en formand, en næstformand og 6 andre medlemmer.

Idrættens Råd

Idrættens Råd 2004 består af en formand og fem andre medlemmer.

Den nye kulturpolitik

En ny kulturpolitiks mål og indhold vil i høj grad være baseret på, at befolkningen har en klar bevidsthed om sin historie, lever i og er oplyst om sin samtid og har visioner og håb om sin fremtid. Vi skal vende os hen mod udviklingen af de åndelige og sjælelige værdier, og lægge vægt på åndelig styrkelse og styrkelse som folk i forbindelse med arbejdet hen imod selvstyre. Landsstyret vil udarbejde en handlingsplan for de kommende år med udgangspunkt i Inuit’s kendetegn i international sammenhæng og vor egen identitet som grønlændere.

Det grønlandske sprog skal styrkes og bruges overalt i uddannelsesinstitutioner og offentlige forvaltninger. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke er det direktorat, som varetager sproglige spørgsmål, og ser det derfor som sin opgave at udvikle det grønlandske sprog som arbejdssprog i administrationen.

Jo nærmere verden rykker sammen, desto flere muligheder får det grønlandske kulturelle særpræg for at yde sit bidrag til Grønlands økonomiske vækst.

Det kulturpolitiske arbejde skal fremover lægge vægt på at flytte fokus fra det materielle og det økonomiske til det kulturelle, som fornyer sig i takt med den hurtige samfundsudvikling. Derfor skal nye kulturpolitiske tiltag iværksættes. Landsstyret lægger vægt på, at kulturarven, herunder også den traditionelle viden, dokumenteres og bevares, og at kulturudviklingen tager afsæt i den fælles kulturarv. Desuden agter Landsstyret at fremme forståelsen af kulturel mangfoldighed og dennes rolle i Grønland som en del af det internationale samfund.

I den nye kulturpolitik skal der sættes særligt fokus på børn og unge.

Vi var engang berømte for vores børneopdragelse – i dag er det modsat, fordi vores samfund i mange henseender har udviklet sig i den forkerte retning. Landsstyret mener, at denne udvikling skal vendes. Barnet skal vokse op i tryghed. Samfundet skal bakke op om de vordende mødre og fædre, og børn skal vokse op med bevidstheden om deres store familie. Vores traditionelle netværk er en god ting, dette bør vi ikke miste, forbindelsen mellem generationerne og respekten for de ældre skal genetableres. De ældre kan videregive de traditio nelle værdier og normer til den yngre generation.

Kultur er den måde vi er sammen på, og vi bidrager alle aktivt til at skabe den. Kultur er hukommelse - erindring af gamle og nye traditioner. Kultur er også de minder, som vore forfædre har efterladt i landskabet og det, vi finder på museerne og i vore myter og sagn. Kultur er oplevelser, ideer, forestillinger og tro. At værne om vores kultur er en samfundsmæssig forpligtelse for alle.

Et vigtigt aspekt i kulturen, som giver et perspektiv ud over landets grænser, er begrebet bæredygtighed. Når kulturen baseres på bæredygtighed, vil dette i sig selv være et positivt signal over for omverdenen. Den nye kulturpolitik skal formuleres i bæredygtighedens ånd og søge støtte hos kunst og videnskab i samfundets satsning på en bæredygtig fremtid.

Vi må også anerkende og bevare vores kulturs traditionelle viden og spirituelle visdom, sådan som den bidrager til miljøbeskyttelse og menneskelig trivsel. Fangstkulturen med dens regler for udnyttelse af naturen og dens ressourcer, som den er dokumenteret igennem litteraturen, bør vi genoplive for de unge. Fangstkulturen holder liv i gode traditioner, ikke mindst når det drejer sig om en retfærdig fordeling af naturens ressourcer.

Kunstkulturen er f.eks. billedkunst, teater, litteratur, film, dans, musik og kunsthåndværk. Kunsten og æstetikken er kulturens vigtigste redskaber. Kunsten føder også nye tanker og følelser. Kunsten er et våben mod magten og volden. Kunsten skabes af professionelle og af amatører.

Idrætskulturen er et vigtigt led i et sundt samfund. Igennem idrætten skaber man sunde livsstile og et godt sammenhold blandt idrætsudøvere, der også får mulighed for at opleve resten af vores samfund ved fælles arrangementer, mesterskaber mv. - og ikke mindst verden udenfor

Grønland. Og dermed er idrætten også en vigtig del af ansigtet udadtil. Tit er vores små "ambassadører" vores dygtige eliteidrætsfolk, som deltager i verdenssamfundet.

Aasiviit, både de gamle og dem, vi kender i nyere tid, gav os gode mulighe der for at gøre brug af naturen omkring os og at have gode fælles oplevelser for alle deltagere. Det var en styrke i vores kultur som ikke bør gå til grunde men genopstå!

Kapitel 1: Kunstområderne

I kapitlet er kulturområderne inddelt i en række underafsnit ud fra en traditionel opdeling i områderne scenekunst, billedkunst, musik, litteratur og film.

Hvert afsnit indledes med en kort redegørelse for status på området, og der søges givet en beskrivelse af fødekæderne inden for området dvs. aktiviteter, uddannelser, tilskudsmuligheder og interesseorganisationer.

De enkelte afsnit afsluttes med en beskrivelse af aktuelle problemstillinger og Landsstyrets vurdering af forskellige forslag til tiltag på området.

1.1. Scenekunst

I grønlandsk scenekunst har Silamiut Teateret spillet en dominerende rolle i de snart 20 år, som teatret har eksisteret. Silamiut har turneret rundt både i og uden for landet, og fra politisk side er teatret mange gange blevet fremhævet som gode ambassadører for Grønland.

Endvidere har en række grønlandske skuespillere opført deres egne stykker og performanceforestillinger inden for de sidste 8-10 år. Således markerede amatørteatret Pakkutat i Sisimiut sig også i en periode.

Kalaallit Isiginnaartitsisartut Kattuffiat (KAISKA)

Skuespillernes landsorganisation, KAISKA, varetager de uddannede skuespilleres interesser og har således udpeget en repræsentant i Kulturrådet. Organisationen har siden sin start i 1990 synliggjort de grønlandske professionelle skuespilleres interesser igennem sit associeret medlemskab i Dansk Skuespiller Forbund (DSF). KAISKA og Silamiut har været med til at dygtiggøre de grønlandske skuespillere i nordisk regi.

Tilskud

Hjemmestyret har i en årrække ydet tilskud til Silamiuts drift. Frem til 2001 fik teatret tilskud til drift og til uddannelse af skuespillere. Efter indstilling fra Kulturrådet besluttedes det at omprioritere de frie kulturelle støttemidler og en pulje til "film og teatervirksomhed" blev oprettet i 2003. Samtidig blev det igen muligt at søge om driftstilskud til teatervirksomhed. Kulturrådet har anbefalet, at der ikke øremærkes beløb til Silamiuts drift for at sikre, at andre skuespillere, som ønsker at starte teatervirksomhed op, har mulighed for at søge om driftstilskud. Dermed er der også sikret mulighed for en vis konkurrence og nyskabende aktiviteter på området.

Uddannelser

Til og med 2001 modtog Silamiut tilskud til uddannelse af skuespillere. Tilskuddet havde den konsekvens, at eleverne kunne modtage almindelig uddannelsesstøtte. Der har dog aldrig været fremsendt egentlige uddannelsesplaner til godkendelse til direktoratet. Den sidste skuespillerelev blev færdiguddannet i Silamiut i 2002.

Problemstillinger

Grønland har ikke en teaterlovgivning. En teaterlov ville kunne sikre et fast teaters finansiering, hvor teatret kunne koncentrere sig om sit professionelle virke og dermed frigøre sig fra det administrative arbejde med at søge driftsmidler og tilskudsmidler til de enkelte projekter.

Landsstyrets vurdering

Det er Landsstyrets opfattelse, i overensstemmelse med Kulturrådets anbefalinger, at der er behov for lovgivning på teaterområdet. Der bør nedsættes en arbejdsgruppe, der skal

tilvejebringe grundlaget for en lovgivning og blandt andet tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt det vil være formålstjenligt at skabe grundlag for etablering af et fast teater.

1.2. Billedkunst og design

Billedkunsten har traditioner tilbage til navngivne personer som blandt andre Aron. Si den da, op til vor tid, har en række kunstnere markeret sig, inspireret af grønlandske og danske kunstnere. Udviklingen igennem de sidste par år viser tydeligt, at den yngre generation af kunstnere stiler mod at markere sig på den internationale kunstscene. Dette må siges at være et positivt tegn på, at nutidens kunstnere formår at skabe værker med et universelt indhold.

Billedkunstnere og designere tilhører gruppen af skabende kunstnere. Billedkunstnere må udstille, for at kunne sælge deres værker. Designerne må sætte deres tøj i produktion eller sælge igennem et salgssted. For at skaffe sig en indtægt er begge grupper afhængige af formidlingen af deres værker og produkter, hvilket ikke har de bedste vilkår i dagens Grønland. Desuden er det kun få kunstnere, som har adgang til et atelier, og de fleste er derfor henvist til at arbejde hjemme.

Men der er andre grupper af kunstnere, som arbejder og eksperimenterer med forskellige kunstarter, og dermed ikke har samme problemer med hensyn til præsentationsform, da disse er meget fleksible i både udtryksform og -sted. Disse kunstarter er eksempelvis genrer som installations-, video-, performance- og konceptkunst.

Inden for design er det primært tøjdesign, der er i fokus, både i Grønland og i udlandet, hvor det i udlandet primært er brugen af sælskind og andre etnisk prægede materialer, der vækker interesse. Dette må betegnes som en meget spændende udvikling, som samfundet på kort eller lang sigt også vil kunne drage nytte af.

Kunstskolen/ uddannelser

Kunstskolen i Nuuk er med til at stimulere interessen for kunst i samfundet og fungerer dermed som et springbræt til andre kreative og kunstneriske uddannelser uden for Grønland. Kunstskolen har plads til 5 studerende.

Eleverne gennemgår kurser i tegning, grafiske teknikker, collage, maleri samt skulptur. Desuden arrangeres forelæsninger vedrørende Inuits historie, sprog, fortællekunst, litteratur, teater, kunsthistorie m.v.

Grønlands Kunstnersammenslutning KIMIK

Kunstnersammenslutningen KIMIK blev etableret i 1998, en efterfølger af KNEK (Kalaallit Nunaanni Eqqumiitsuliortut Kattuffiat, 1995). KIMIK har 20 medlemmer og modtager driftstilskud fra Grønlands Hjemmestyre.

Tilskud

Grønlands Hjemmestyre uddeler arbejdslegater og kulturmidler, hvoraf kunstnere i Grønland kan søge om projekt- og driftstilskud.

Problemstillinger

Kunstnerne har trange vilkår i samfundet. Der synes også at mangle bevidsthed og debat om kunst og kunstneres vilkår. Desuden synes kunstnerne selv at have svært ved tydeliggøre deres rolle i samfundet. Der mangler gallerier eller udstillingssteder for aktuel samtidskunst,

samt kunst- og kulturjournalistik i medierne. Et højere teoretisk uddannelsesniveau inden for kunst kan give bedre forudsætninger for, at kunsten kan sætte en aktuel dagsorden i samfundet.

Landsstyrets vurdering

Landsstyret mener som foreslået af Kulturrådet, at der er behov for en styrkelse af uddannelserne inden for kunstområdet, med henblik på at skabe et bedre rekrutteringspotentiale til kunstuddannelserne og hermed styrke kunstens rolle i samfundet.

Der har desuden været fremsat ønske om etablering af et museum for nutidskunst fra Kulturrådet og andre interessenter. Landsstyret støtter i princippet denne tanke, men mener samtidig også, at det nøje skal overvejes, hvordan en national kunstsamling i højere grad kan blive til glæde for hele befolkningen ved at etablere egnede udstillingsfaciliteter rundt omkring i lokalsamfundene til brug for vandreudstillinger, samt forskønnelse af omgivelserne ved f.eks. kunstnerisk udsmykning i byer og bygder.

1.3. Musik og sang

Musik og sang har en meget stor betydning for alle aldersgrupper. Der er et rigt musikliv blandt andet i form af mange lokale kor. Et kendetegn ved musikken i almindelighed er, at der stort set kun synges på grønlandsk. Musiktraditionen er dermed et vigtigt led i at fastholde grønlandsk som et levende sprog.

Såvel musikken på CD som den levende musik har stor betydning i kulturlivet både som underholdning og dansemusik. Pop- og rockmusikken er de mest udbredte musikgenrer idag, og set i forhold til indbyggertallet udgives der mange CD´er om end det samlede salg de seneste år er faldet. Udover 2-3 større pladeselskaber er der en række mindre studier.

Der har været en stigende tendens til afholdelse af musikfestivaler o.l. Der er ingen tvivl om at disse festivaler har stor betydning for musikerne, da antallet at spillesteder og arrangementer i øvrigt er begrænsede.

Uddannelse

De fleste musikere er selvlærte, og kvaliteten af musikken er derfor forståeligt nok svingende. Flere kommuner har i dag oprettet musikskoler i henhold til kultur- og fritidsforordningen, hvilket betyder at undervisningen er gratis. Det er imidlertid ofte et problem at skaffe kvalificerede undervisere.

Der er mulighed for en musikuddannelse på universitets- eller konservatorieplan.

Musikerforeninger

Der er flere musikerforeninger rundt omkring i landet. Nogle af disse har gennem flere år prøvet at starte en landsdækkende musikerorganisation, men hidtil uden held. En Landsdæk kende organisation kan forventes at fremme musikudviklingen både kvantitativt (musikinstrumenter) og kvalitativt.

Tilskud

Kalaallit Nunaani Erinarsoqatigiit Kattuffiat (K.N.E.K.) Korsammenslutningen budgetterer alene med tilskud til sammenslutningens drift.

Hjemmestyret yder tilskud til pladeselskaberne gennem de såkaldte NCB midler, der er en refusionsordning vedrørende selskabernes afgifter til Nordisk Copyright Bureau.

Landsstyrets vurdering

Det er Landsstyrets opfattelse, at musiklivet fortsat skal støttes gennem de eksisterende ordninger.

1.4. Film

Levende billeder er vor tids medie, til information, dokumentation - og fascination.

De levende billeder er populære i alle aldre og befolkningsgrupper, og udvikles til stadighed – indholdsmæssigt og ikke mindst teknisk.

Filmproduktion er – og var endnu mere tidligere – en udstyrstung aktivitet. Det dyre og følsomme elektroniske udstyr stiller store krav til organisering, infrastruktur og økonomi.

Filmproduktion er frem for alt samarbejde og ofte på tværs af landegrænser.

Filmverdenen er den mest kommercielle af de traditionelle kunstområder. Det er dyrt at lave film, det er et område, hvor man må satse, men hvor man med et godt produkt også kan få stor opmærksomhed og nytte, - f.eks. i form af PR for et land og en kultur - og som i enkelte tilfælde endda kan give et økonomisk overskud.

Knud Rasmussens "Palos Brudefærd" fra 1934 var den første film kun på grønlandsk. Vores egen filmproduktion har udviklet sig over de sidste ca. 30 år, og har især i løbet af de sidste 10 år udviklet sin egen stil inden for kort-, dokumentar-, og novellefilm.

Uddannelser

Udover kortere tekniske kurser og praktik, uddannes grønlandske filmfolk i Danmark eller udlandet:

- Film- og tv-produktionsuddannelsen, på Medieskolerne i Viborg. (Uddannelsen koordineres af Jern- og Metalskolen, praktikken foregår i Grønland, mens skoleophold foregår i Danmark)

- Den Danske Filmskole, København

- Filmvidenskab, Københavns Universitet

- European Film College, Filmhøjskolen, Ebeltoft (Uddannelsesforberedende ophold som højskole.)

- Kort- og Dokumentar Filmskolen, Frederiksberg

- Vancouver Film School, BC. Canada

- Film- og tv-produktion, MA, Universiteter i England.

ASSILISSAT

Assilissat er en sammenslutning af grønlandske filmarbejdere med forskellige uddannelser, samt uuddannede med filmerfaring. I forbindelse med den første grønlandske filmfestival i Katuaq i 1999 blev sammenslutningen etableret, for at styrke kommunikationen mellem de aktive inden for området, og profilere grønlandsk film udadtil.

Der er tale om en forholdsvis løs organisering af enkeltpersoner i Grønland og Danmark.

Tilskud

Der kan til filmproduktion gives tilskud fra flere forskellige af hjemmestyrets stø tteordninger, og fra 2003 etableredes en særlig pulje: "Tilskud til Film- og Teatervirksomhed".

Problemstillinger

At opbygge et egentligt filmmiljø i Grønland er ikke let fordi både uddannelser og samarbejdspartnere, samt til dels aktører, udstyr, støttemidler og faglig inspiration hovedsageligt må hentes andetsteds. Grønlandske filmfolk kommer derfor til – i kortere og længere perioder –

at opholde sig uden for Grønland. Og de, der for alvor ønsker at udvikle sig videre inden for området, har tendens til at bosætte sig uden for Grønland.

Et godt etableret filmmiljø her i landet er imidlertid en vigtig betingelse for at kunne synlig gøre grønlandske filmaktiviteter, som inspiration for evt. nye talenter herfra, og for at undgå at folk med talent og uddannelse flytter ud af landet (brain-drain). Filmaktiviteter skaber arbejde, indtægter og opmærksomhed og sikrer, at en stor del af tilskudsmidlerne anvendes her i landet. Desuden vil produktion her være med til at udvikle film med et særligt grønlandsk islæt. Men tingene hænger sammen – her opstår intet filmmiljø, når her ikke er (eller er for få) filmfolk, - og filmfolkene kommer først til, hvis her er basis for filmaktiviteter.

Hvis grønlandsk film for alvor skal udvikles, vil det kræve flere penge, og der er ikke nok hjemmestyremidler til for alvor at sætte gang i udvikling inden for området.

Landsstyrets vurdering

Filmproduktion er en særdeles indkomsttung kunstform. Der er behov for at undersøge, som foreslået af ASSILISSAT, hvilke muligheder der er for at støtte filmproduktionen yderligere bl.a. i et samarbejde med erhvervslivet og gennem yderligere støtte fra Hjemmestyret med henblik på at udnytte støttemuligheder fra filmfonde i andre lande. Desuden skal det overvejes, om der er behov for særlovgivning på området. I overvejelserne skal indgå forslag om etableringen af et økonomisk selvbærende filminstitut, der kan fungere som formidlings- og kontaktcenter for indenlandske og udenlandske filmfolk.

1.5. Litteratur

Sproget er afgørende for den kulturelle identitet. Det grønlandske sprog er som sådan ikke truet i dag, men der er et stort politisk ønske om at styrke sproget både i administrationen, uddannelserne og i højere grad som kulturbærer bl.a. gennem litteraturen.

Der efterlyses ofte flere bøger for børn og unge og litteratur inden for bestemte genrer. Men det er ikke ganske klart, hvad der skal til for at stimulere til produktionen af mere litteratur på grønlandsk.

Forfattere hører til de skabende kunstnere, og skønlitteratur bliver i høj grad til på baggrund af personlige erfaringer og engagement. Der har været forsøgt med forskellige skrivekurser for kommende forfattere, og måske er det en mulighed for fortsat at rekruttere talenter ad denne vej.

Kalaallit Atuakkiortut (KA) Grønlands Forfatterforening

Kalaallit Atuakkiortut har i dag ca. 60 medlemmer, hvoraf 10 bor i Danmark. Forfatterforeningen udgiver sammen med foreningen "Kalaallisut Oqaatsivut" "Kalaaleq" det eneste grønlandsksprogede tidsskrift, som udkommer 10 gange om året.

Tilskud

I erkendelse af grønlandsk skønlitteratur kun sælges i begrænsede oplag, har Hjemmestyret i en årrække ydet tilskud til bøger skrevet på grønlandsk af grønlandske forfattere. Denne ordning blev ved omdannelsen af Atuakkiorfik vurderet som en forudsætning for, at forlaget forsat kunne udgive grønlands litteratur i samme omfang.

Foreningen "Kalaallisut Oqaatsivut" (Sprogforeningen) budgetteres i finansloven med tilskud til udgivelse af foreningens blad "Kalaaleq"

Foreningen Neriusaaq/Regnbuen budgetteres i finansloven med tilskud til udgivelse af kunst- og kulturbladet "Neriusaaq"

Problemstillinger

I et så lille sprogsamfund vil det selvsagt vedvarende være en stor udfordring at opretholde og videreføre en skønlitterær tradition.

Landsstyrets vurdering

Landsstyret finder det hensigtsmæssigt som foreslået af Grønlands forfatterforening, at der gennemføres en undersøgelse af læsningens og forfatternes vilkår, med henblik på at iværksætte tiltag, der stimulerer produktionen af grønlandsk skønlitteratur.

Endvidere er Landsstyret enig med KA i, at man gennem World Intellectual Property Organisation, WIPO, i samarbejde med ICC, arbejder for større opmærksomhed om grønlandske sprog og li tteratur som enestående bevaringsværdige kulturværdier.

Endelig bør det overvejes om Atuakkiorfiks nuværende status som datterselskab af en egentlig erhvervsvirksomhed er den rette konstruktion for dens rolle som kulturinstitution.

1.6. Husflidshåndværk og kunsthåndværk

Der er stigende interesse for husflidshåndværk. En initiativgruppe af frivillige ildsjæle etablerede en håndværksfællesskab, der har et projekt til at afdække en række problemstillinger og støtte videreførelsen af husflidstraditionerne.

Eksperterne forudsiger, at "tilbage-til-naturen" produkter vil være i tidens trend, mindst to-tre år frem. Som bærende erhverv er det stadig i sin vorden og det grønlandske håndværk er præget af lokal forankring i små samfund. Geografisk, logistisk og økonomisk er det en stor opgave at etablere en platform for undervisning, gensidig inspiration, salgsfremstød og distribution.

Initiativgruppens vision er at etablere en årlig kunst- og husflidsmesse med deltagelse fra grønlandske og danske husflidsudøvere. Deltagerne skal have mulighed for at udstille og sælge deres kunst, men også mulighed for at undervise i og lære nye teknikker og materialer.

Initiativgruppen har lavet aftaler med KNI Pilersuisoq som deltager aktivt i projektet som opkøber, og som projektets forlængede arm i kontakten til husflidsudøverne i bygder og yderdistrikter samt i en vis udstrækning som rådgiver for de enkelte kunstnere.

Arctic Umiaq Line har aftalt en mindre ruteomlægning af selskabets passagerskib, bl.a. for at sikre billigst mulig transport internt i Grønland til/fra arrangementet i Nuuk. Der er indledt drøftelser med Air Greenland om mulighed for billig transport over Atlanten for de udefrakommende deltagere og for de grønlandske deltagere, for hvem skibstransport på grund af islæg ikke er mulig.

I 1998 startede man på at udvikle kunsthåndværk og kunsthåndværkstederne. Udviklingen skete igennem afholdelser af kurser i kommunerne.

Kunsthåndværkskurset forløb med instruktion i benyttelse af det nye værktøj, vejledning i, hvor man kan skaffe dette, og vejledning i tilskudsmulighederne fra Hjemmestyret til værkstederne.

Landsstyrets vurdering

Det er Landsstyrets opfattelse at støtten til husflid og kunsthåndværk skal fortsætte, og forstærkes i den udstrækning, der iværksættes nye initiativer lokalt. Kursusvirksomheden for seriøst arbejdende kunsthåndværkere bør videreføres og intensiveres med henblik på at give disse en større viden om materialer og redskaber og muligheder for markedsføring af deres produkter.

Kapitel 2: Idrætten

På landstingssamlingen foråret 2001 behandlede landstinget to forslag om hhv. tilskudsmu ligheder for medlemmer af Grønlands Idræts Forbund ved deltagelse i internationale arrangementer og forslag om ændring af lovgivningen om fordeling af tips- og lottomidlerne, således at idrættens andel af de samlede midler øges.

Et enigt kultur- og uddannelsesudvalg besluttede ikke at tilslutte sig de to forslag. Udvalget opfordrede Landsstyret til at fremlægge en redegørelse om idrættens vilkår. Denne indstilling fik tilslutning fra Landsstyret, som i svarnotat meddelte, at Idrættens Råd ville blive bedt om at følge op på tilkendegivelser fra Grønlands Idræts Forbund og Team Grønland med henblik på at udarbejde en samlet redegørelse om idrættens vilkår og forudsætninger for fortsat deltagelse i internationale arrangementer.

Såfremt Idrætten fortsat skal være den væsentligste fritidsbeskæftigelse for især børn og unge er det vigtigt at forholde sig til og forstå, hvordan livsvilkårene forandrer sig. De fleste børn og unge har i dag mange flere valgmuligheder end tidligere. Det betyder at idrættens ledere og trænere må præsentere de unge for tilbud som er attraktive. Alle undersøgelser påpeger at fysisk aktivitet fremmer sundhed, indlæringsevne og social tilpasningsevne.

For Grønlands Idræts-Forbund vil det aktualisere behovet for uddannelse. Som andre områder betyder hurtige forandringer et øget behov for uddannelse. Primært rejseomkostningerne er en hindring for en egentlig systematisk uddannelsesstrategi. GIF arbejder i øjeblikket på at finde løsninger både hvad angår struktur og økonomi.

Børne- og ungdomsarbejdet er grundstenen i idrætsarbejdet. Idrætten er den vigtigste organiserede fritidsaktivitet for denne aldersgruppe, som er meget motiverede for fysiske og sociale aktiviteter. Det er i denne aldersgruppe de fysiske og sociale vaner grundlægges og det er derfor vigtigt at trænere og ledere har viden om og holdning til arbejdet med børn og unge.

GIF har de senere år arbejdet for at involvere ungdommen i idræts- og foreningslivet.

Der vil for fremtiden i samarbejde med de forskellige byers fritidsinspektører og skoler blive afholdt kurser for børne- og ungdomstrænere. Kurserne skal give inspiration til arbejdet med børn og unge i idrætsforeningerne. Kurserne tager udgangspunkt i mulighederne for at gøre idrætten mere attraktiv for børn og unge. Der skal også arbejdes meget med hvordan unge kan aktiveres mere i ungdomsgrupper eller bestyrelser, således at de bedre kan få indflydelse og kan være med til at forbedre deres egne forhold.

Grønlands Idræts Forbund har udarbejdet og fremsendt oplysningsmateriale for at tage skridt til at seksuelt misbrug af børn ikke foregår i idrætsverdenen.

Idrætten arbejder på at påvirke skoleidrætten, så idrætten får en vigtig rolle at spille i udformningen af "Atuarfitsialak".

Idrættens samfundsnytte bliver der sjældent sat spørgsmålstegn ved. Betydningen for det enkelte menneske trivsel. Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed er veldokumenteret. Forebyggelse af kriminalitet og stofmisbrug gennem idrætsdeltagelse er accepteret.

Så det ser ud til at investeringer i idræt er fornuftig ud fra enhver synsvinkel.

Der er en række sammenfaldende interesser, hvor idrætten og Hjemmestyret kan etablere et samarbejde. Sådanne samarbejdsflader kan være:

-sundhedsprojekter (overvægt, kost, rygning osv.)

-børn og unges vilkår i samfundet

-kvalitet i alderdommen

-handicap - idrætten

-kvinder og idrætten

-idræt: en øvelse i demokrati.

Landsstyrets vurdering

Landsstyret konstaterer, at idrætslivet i alt væsentligt fungerer tilfredsstillende ikke mindst på grund af det store frivillige arbejde, der udføres lokalt, op på grund af den store interesse der er i befolkningen. Området skal fortsat støttes og der skal arbejdes på at fastholde interessen – ikke mindst blandt de unge – således at idrætten fortsat kan konkurrere med de mange andre tilbud, der gives for fritidsbeskæftigelse i det moderne samfund. Arbejdet hermed vil fortsat ske i et tæt samarbejde med Idrætttens Råd og idrættens organisationer.

Kapitel 3: Sprog

Landsstyreområdet for kultur, uddannelse, forskning og kirke har en særlig forpligtelse til at fremme anvendelsen af det grønlandske sprog som officielt sprog, herunder som arbejdssprog. I den forbindelse ligger der en udfordring i at etablere et Autorisationsnævn, der skal fremme terminologi og sprogteknologi.

Oqaasileriffik – Sprogsekretariatet blev oprettet i 1998 på baggrund af et ønske om at optimere arbejdet omkring det sproglige område generelt. Oqaasileriffik – Sprogsekretariatet er i tæt samarbejde med Oqaasiliortut – Sprognævnet, der blev oprettet i 1982, og deler de samme fysiske rammer. Oqaasileriffik – Sekretariatet fik dog først permanente kontorlokaler og bemanding i foråret 2000.

Oqaasileriffik – Sprogsekretariatets væsentligste opgaver er at registrere og dokumentere det grønlandske sprog.

Sprogsekretariatet er tilført flere midler til uddannelsesstillingerne for bachelorer, som vil kunne videreuddanne sig til kandidater inden for sprogområdet. Der er desuden skabt mulighed for at give tilskud til at opslå et forskeruddannelsesstipendium i grønlandsk som fremmedsprog.

I juli 2000 nedsatte landsstyret en arbejdsgruppe der skulle vurdere den aktuelle sproglige status og udbredelse, samt udviklingstendenser for sproget, og formulere forslag til en klar og langsigtet sprogpolitik i Grønland. Gruppen udgav en midtvejsrapport i november 2000. I januar måned 2001 afholdtes der en konference i Kangerlussuaq på baggrund af rapporten. I foråret udarbejdedes arbejdsgruppens rekommandationer og blev derefter videregivet til landsstyret. Under Landstingets efterårssamling 2001 behandledes og godkendtes arbejdsgruppens anbefalinger politisk.

På grundlag af midtvejsrapporten og indstillinger fra konferencen udarbejdedes i foråret 2001 "…oqaaserli/ …men ordet - Arbejdsgruppen for sprogpolitisk redegørelses rekommandationer", der bl.a. indeholder en række anbefalinger inddelt i kategorierne udgiftskrævende og ikke udgiftskrævende tiltag.

De udgiftskrævende tiltag drejer sig bl.a. om ordlister og ordbøger, databaser og ordsamlinger til sproglige undersøgelser, sproglig rådgivning og information om grønlandsk. Oqaasileriffik skal opnormeres, der skal etableres et kompetent autorisationsorgan under Oqaasiliortut – Sprognævnet. Der foreslås indført en "sprogets uge", "Oqallorissarfik". Der skal tilbydes sproglig efteruddannelse for personer med bestået videreuddannelse. Tolke- og oversætteruddannelserne skal moderniseres. Der skal ydes en ekstra indsats for produktion af kvalitetslitteratur til børn og unge.

Med hensyn til ikke-udgiftskrævende tiltag lægges der vægt på, at offentlige kulturmidler i en periode prioriteres så grønlandsksprogede eksperimenter og udsyn prioriteres frem for kulturvedligeholdende aktiviteter, siden den største kulturudfordring i dag ligger i den nutidsorienterende kultur i konkurrence med den internationale kultur. Offentlige kulturmidler prioriteres i en periode således, at børne- og ungdomskulturen prioriteres frem for voksenkulturen. Modersmålsundervisningen moderniseres og resultatorienteres, således at dets status blandt elever højnes.

Oqaasileriffik konstaterer, at det grønlandske sprog er kommet styrket ud af de historiske udfordringer, samt at den folkelige interesse er meget stor. Der spirer fra græsrodsniveau, og fra flere fag, et stigende antal ordsamlinger og ordlister, der vil være af stor betydning for udarbejdelse af en fremtidig terminologibank. Det nuværende kærneordforråd i grønlandsk er stærkt og vitalt, men der opleves store problemer i selv relativt enkelt teknisk sprog. Sprogteknologisk er der forsøgt skrevet programmer til translitteration mellem den gamle og den nye retskrivning og man er ved at udvikle stave og syntaks kontroller samt orddelingsprogrammer.

Landsstyreområdet for kultur, uddannelse, forskning og kirke vil udarbejde en samlet sprogpolitisk handlingsplan med titlen Sproget på arbejde- og på nettet. I den forbindelse gennemføres der en evaluering af effekterne af Oqaatsinik Pikkorissarfik’s (Sprogcentrets) og Oqaasileriffik’s (Sprogsekretariatets) virke.

Landsstyrets vurdering

Landsstyret finder, at det vil være formålstjenligt at undersøge grundlaget og behovet for en sproglov, der svarer til dagens realiteter og morgendagens udfordringer.

Landsstyret mener, at såfremt vi skal styrke det grønlandske sprog og sikre dets overlevelse, så skal man sikre, at det bliver brugt aktivt i alle sammenhænge – i hjemmene og blandt børnene, i skolerne og uddannelserne, i administrationen og på arbejdspladserne. Den kunstneriske – og dermed sprogudviklende – brug af sproget skal styrkes, blandt andet ved at anerkende forfatteres, digteres og skuespilleres særlige sproglige kompetencer som vigtige ressourcer på alle niveauer i uddannelserne - også på universitetsniveau.

Bestræbelserne på at fremme betingelserne for sproglig integration må styrkes. Det gælder ikke mindst en målrettet indsats for at integrere den dansksprogede gruppe af borgere i det grønlandske samfund, herunder hjemvendte studerende.

En grønlandsk terminologibank skal etableres hurtigst muligt. Terminologibanken skal sikre en ensartet brug af terminologier i hverdagen. Landsstyreområdets særlige ansvar for sprogpolitikken i Grønlands Hjemmestyre skal udmøntes i samarbejde med Sprogsekretariatet, Tolkekontoret og den øvrige centraladministration.

Endelig finder Landsstyret det påkrævet, der skal udvikles engelske/grønlandske og grønlandske/engelske ordbøger til brug i folkeskolen.

Kapitel 4: Kulturelle institutioner

4.1. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (NKA) Grønlands Nationalmuseum og Arkiv

Den grundlæggende opgave for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv er at bevare og formidle Grønlands historie og kultur og dokumentere Grønlands kulturudvikling fra fortid til nutid.

Det lovmæssige grundlag er Landstingsforordning nr. 6 af 30. oktober 1998 om museumsvæsen og Landstingslov nr. 22 af 30. oktober 1998 om arkivvæsen, der nærmere fastlægger opgaverne.

Museets arbejdsfelt er arkæologiske og etnografiske undersøgelser, indsamling af samtidsdata, forskning og formidling. Herudover forvalter museet også fredningsloven.

Arkivets arbejdsfelt er indsamling og opbevaring af arkivalier fra offentlige institutioner og fra private. Desuden er arkivet konsulent i journal- og arkivspørgsmål.

Personalet består af 1 direktør, 5 museumsinspektører, 3 arkivarer og 8 teknisk-administrativt ansatte.

NKA foretager arkæologiske udgravninger i hele Grønland og er også den myndighed, der giver andre tilladelse til udgravninger. Desuden foretager NKA rekognosceringer med henblik på at stedfæste jordfaste fortidsminder.

NKA har i mange år arbejdet med bevaring og opretning af synlige fortidsminder, især i Sydgrønland og Sermermiut området.

NKA forvalter fredningsloven og kontrollerer i forbindelse med arealtildelinger, at lovens krav om afstand til fortidsminder overholdes. Desuden er NKA medlem af Bygningsfredningsrådet.

Alle grønlandske fortidsminder registreres i Fortidsminderegistret, en stor database, der indeholder alle relevante oplysninger om de enkelte fortidsminder og som stadig ajourføres og opdateres. Registeret sikrer, at fortidsminder ikke ødelægges ved byggeri, vejanlæg, råstofefterforskning m.m.

Museet arbejder også med nyere tid, bl.a. gennem indsamling af stednavne, oplysninger om fangst metoder og fangststeder og meget andet.

Museet har en meget stor fotosamling, der tidsmæssigt spænder fra 1800-tallet til nutiden. Denne fotosamling, der indeholder meget væsentligt dokumentationsmateriale, udnyttes ikke alene af NKA, men også af forlag og tidsskrifter fra ind- og udland, der beskæftiger sig med Grønland.

Konserveringsværkstedet foretager konservering af NKAs genstande samt for grønlandske lokalmuseer og institutioner.

Ifølge Arkivloven skal NKA modtage arkivalier fra alle offentlige institutioner i Grønland, når arkivalierne er 15 år gamle. Desuden indsamler NKA arkiver fra privatpersoner, foreninger og virksomheder, der er med til at belyse Grønlands historie og kultur. Da arkivmagasinerne er fyldt op, har det været nødvendigt at indstille indsamlingen af offentlige arkiver og begrænse indsamlingen af private arkiver.

Desuden virker NKA som konsulent i spørgsmål om journalisering og arkivering og foretager arkivtilsyn i hele Grønland. NKAs egen forskning spænder over hele den tid, hvor Grønland har været beboet. For den ældste tid gennem udgravninger, for nyere tid gennem arkivstudier og for samtidsforskning bl.a. gennem interviews.

Samarbejde

NKA samarbejder med mange institutioner. I Danmark gælder det således Nationalmuseet, Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Panuminstituttet, Landsarkivet for Sjælland og flere andre. I forbindelse med konkrete projekter er der desuden samarbejde med andre institutioner i Norden og øvrige udland.

Forskere fra Grønland, Danmark og øvrige udland bruger NKAs samlinger i forbindelse med deres egne forskningsprojekter, dels gennem studiebesøg på NKA og dels gennem skriftlige forespørgsler af varierende omfang.

Formidling af forskningen sker på flere måder. NKAs udstilling består dels af en række permanente udstillinger, dels af skiftende særudstillinger, som dels viser Grønlands historie, kunst og kultur, dels viser udenlandsk kunst og kultur som inspiration for grønlandske udøvere.

Desuden publiceres forskningsresultaterne i grønlandske, danske og udenlandske tidsskrifter, ligesom forskere fra NKA bidrager til bøger i samarbejde med andre samt selv udgiver bøger.

Desuden formidler NKA sin forskning gennem aviser, radio og TV således, at den kommer ud til hele Grønlands befolkning.

NKA er i sig selv en turistattraktion, der årligt besøges af mange turister, og mumierne fra Qilakitsoq er kendt over hele verden. NKA samarbejder med Greenland Tourism om såvel NKA som fortidsminderne som turistmål.

4.2. Lokalmuseer

Der er lokalmuseer i de fleste byer og i enkelte bygder. Der er etableret et museumsnævn "Katersugaasiveqarnermut ataatsimiisitaliaq", som har hovedsæde i Nuuk.

Nukaka

Nukaka, Grønlands sammenslutning af lokalmuseer blev stiftet i 1993. Sammenslutningen har til formål at arbejde for at fremme de grønlandske lokalmuseer, lokalarkiver og specialmuseers interesser. Alle lokalmuseer, lokalarkiver og specialmuseer har mulighed for at blive medlem i sammenslutningen.

4.3. Nunatta Atuagaateqarfia, Det Grønlandske Landsbibliotek

Nunatta Atuagaateqarfia, Det Grønlandske Landsbibliotek har igennem de seneste år fået 6 institutions og uddannelsesbiblioteker i Nuuk og Qaqortoq’s kommunebibliotek tilsluttet fælles bibliotekssystem og der er forventning om flere opkoblinger forskellige steder i kysten, idet bl.a. Aasiaat ønsker at blive tilkoblet til systemet. Hermed tages et stort skridt i retning af et bibliotekssystem.

Bibliotekssystemer er som andre edb-systemer kostbare at indkøbe og vedligeholde, og vi er alle afhængig af stabile og driftsikre systemer. Det er en stor byrde for de enkelte kommune- eller institutionsbiblioteker, som ikke har de økonomiske eller faglige ressourcer til at anskaffe og vedligeholde eget system.

Bibliotekernes rolle som informations- og videnscenter er en vigtig del af den kulturelle udvikling og spiller stadig en central rolle i et uddannelses- og læringsmiljø.

Nunatta Atuagaateqarfia varetager tilrettelæggelsen og udførelse af konsulentvirksomhed overfor de kommunale folkebiblioteker i form af biblioteksfaglig og teknisk rådgivning. Nunatta Atuagaateqarfia har dermed også ansvaret for planlægning og dygtiggørelse af deltidsbibliotekarerne fra de øvrige kommuners biblioteker.

Et særligt problematisk område udgøres af den stadig stigende informationsmængde som udelukkende offentliggøres digitalt i form af hjemmesider og webpublikationer. Nunatta Atuagaateqarfia har på nuværende tidspunkt hverken lovgivningsmæssige eller tekniske forudsætninger for at varetage opgaven. En del af materialet er indgået i det danske Indoreg-projekt, men Danmark har ingen forpligtelse hertil og materialet er ikke tilgængeligt eller søgbart. Nunatta Atuagaateqarfia ser problemet som ikke holdbart på længere sigt, og der er blevet nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge området og foreslå mulige bevaringsløsninger.

Groenlandica er for øjeblikket deltager i det vestnordiske digitaliseringsprojekt Vestnord, hvor ældre aviser gøres fuldtekstsøgbart på internettet. Nunatta Atuagaateqarfia har påbegyndt digitalisering af Atuagagdliutit, som forventes digitaliseret for perioden 1861-1999 i de nærmeste år. 3 andre ældre aviser er tilgængelige på internettet. Den tekniske del af arbejdet udføres på Det Islandske Nationalbibliotek.

Groenlandica indsamler video, cd og cd-rom produceret i Grønland, for at sikre bevarelsen af denne omfattende og centrale del af den grønlandske kulturproduktion. For at give studerende og forskere adgang til materialet kræves dog studieceller med tekniske hjælpemidler, hvilket først vil være muligt efter udflytning til Ilimmarfik. Cd-samlingen er synliggjort via fællesbiblioteksbasen på

www.katak.gl

som har medført mange forespørgsler om musiklån og illustrerer tydeligt behovet for etablering af et egentlig musikbibliotek med musikudlån. Dette har dog ikke være muligt på nuværende tidspunkt, pga. fysiske og økonomiske rammer.

Landsstyrets vurdering

En række ældre grønlandske bøger og manuskriptsamlinger med stor kulturhistorisk betydning for Grønland bevares fortsat i Danmark og bør overvejes hjemtaget, når Ilimmarfik bliver etableret.

Landstingsforordning nr. 4 af 15. oktober 1979 om Biblioteksvæsen, som senere blev ændret ved Landstingsforordning nr. 13 af 30. oktober 1992, herunder indføjelse af en bestemmelse om biblioteksvederlag, er ikke tidssvarende og trænger til revision.

Der bør nedsættes af en arbejdsgruppe, der kan varetage udarbejdelse af ny biblioteksforordning, og KANUKOKA skal inddrages i arbejdet.

4.4. Katuaq

I februar 1997 indviedes Katuaq - Grønlands Kulturhus.

Huset ejes af Grønlands Kulturhus I/S, som består af Nuup Kommunea og Grønlands Hjemmestyre.

Huset bliver af I/S-selskabet lejet ud til: Katuaq, NAPA og Kunstskolen.

Som langt den største lejer er det Katuaq’s aktiviteter, der hovedsagelig tegner husets profil.

Trods en vis modstand ved etableringen, tog befolkningen godt imod huset, som siden har været flittigt brugt af alle aldersgrupper og haft stor betydning for kulturlivet i både Nuuk og Grønland.

Den store scene har givet helt nye muligheder for scenekunsten. Den har tiltrukket nye store navne og ladet os opleve nye typer arrangementer, såvel som den gav os landets første biograf.

Uddannelser

Gennem kursusvirksomhed og samarbejde med kulturhuse i andre lande sker en stadig opkvalificering af husets faste medarbejdere.

Organisering

Organisatorisk er Katuaq en erhvervsdrivende fond.

Katuaq er med i Sammenslutningen af Kulturhuse i Danmark.

Tilskud

Katuaq drives hovedsageligt af tilskud fra Nuup Kommunea og Finansloven. De to ejere bidrager efter aftale ligeligt til driften. Derudover bidrager begge parter i praksis til aktiviteter af særlig interesse for henholdsvis Nuup Kommunea og Grønlands Hjemmestyre med ekstra midler, evt. via støtteordninger.

Katuaq’s aktiviteter støttes desuden af private sponsorer, f.eks. har der nu gennem flere år været faste sponsoraftaler med Hotel Hans Egede og Air Greenland.

Landsstyrets vurdering

De oprindelige intensioner var blandt andet, at Groenlandica-samlingen, kunstskole og teater skulle have til huse i Katuaq.

Efter Landsstyrets opfattelse er der fortsat behov for en udvikling af Katuaq og dets aktiviteter for at nå frem til husets rolle som hele Grønlands kulturhus.

Landstyret stiller øgede forventninger til, at Katuaq som hele landets kulturhus bliver stadigt bedre til at løfte denne opgave. Dette ses blandt andet ved det begyndende samarbejde med kulturaktører uden for Nuuk, som Katuaq har taget initiativer til i de seneste år.

Kapitel 5: Medierne

Det er af største betydning for et lille samfund som vores, at medierne er objektive, alsidige, og uafhængige og baserer deres formidling på en grundig forudgående research.

5.1. KNR

KNR har i Grønland eneret på landsdækkende radio- / tv-virksomhed.

Stationen finansieres hovedsageligt via det offentlige, hvorfor der til stationens virksomhed

er knyttet Public Service krav om at sende et alsidigt udbud af udsendelser til hele befolkningen.

KNR sender udsendelser på grønlandsk og dansk. I radioen er de fleste udsendelser produceret her i landet, hvorimod de fleste udsendelser på tv er produceret uden for Grønland. Andelen af egenproduktion er dog langsomt steget i løbet af årene siden KNR-TV startede i 1982.

KNRs monopol status har de senere år til dels været udfordret af lokale stationer, og især de stadig større muligheder for også at høre radio og se tv fra andre lande.

Mediebilledet forandrer sig hele tiden, grænser overskrides, - både de nationale og de tekniske – og der skabes hele tiden nye muligheder for at sende og modtage signaler.

Alle de store gamle Public Service stationer må i dag konkurrere med nyheder, underholdning og anden information fra andre medieaktører, der bliver i stadig større grad tale om et "marked" med kommercielle aktører.

Der gøres i alle lande mange overvejelser og tiltag for at smidiggøre arbejdsgange, målrette aktiviteter og prioritere. Hver station forsøger at finde sin niche og specialisere sig i forhold til et stadigt større og mere internationalt marked.

Også i KNR er startet en proces mod en mere fleksibel organisation og en bedre udnyttelse af udstyr, faciliteter og fagfolk i såvel KNR som i resten af landet.

Uddannelser

KNR’s journalister er uddannet på Journalistskolen i Nuuk, og de journalistiske uddannelser i Danmark.

KNR er praktiksted – også for film- og tv-produktionsuddannelsen, på Medieskolerne i Viborg. (Uddannelsen koordineres af Jern- og Metalskolen, praktikperioder foregår i Grønland, mens skoleophold foregår i Danmark.)

Herudover kvalificeres arbejdskraften desuden gennem videreuddannelseskurser.

Organisation

KNR har en særlig status som en selvstændig offentlig institution, ledet af en bestyrelse.

Tilskud

KNR finansieres hovedsageligt via finansloven. Derudover har KNR indtægter på reklamevirksomhed, sponsorstøtte og anden virksomhed af mindre grad.

5.2. Lokal radio- og TV-virksomhed

I flere byer findes lokale radio- eller/og TV-stationer. TV i Grønland startede i lokale TV-foreninger.

Antallet af aktive stationer ændrer sig løbende, og der er stor forskel på størrelsen af stationerne, deres aktiviteter og økonomi.

Der er i befolkningen stor interesse for lokale produktioner fra de forskellige dele af landet, med deres særlige dialekter, synsvinkler og måder at præsentere emner på.

Uddannelser

På de lokale stationer arbejder såvel uuddannet arbejdskraft, som uddannede journalister og teknikere, m.v.

Organisering

De lokale radio- og TV-stationer har dannet sammenslutningen Sinerissami Takusassiiviit T usagassiiviillu Kattuffiat (STTK).

Sammenslutningen har kontor i Nuuk med en deltidsansat sekretariatsbistand. Sammenslutningen formidler kontakten mellem stationerne og udadtil i forhold til Grønlands Hjemmestyre, de ophavsretslige organisationer m.v., og er forhandlingspart i diverse sammenhænge.

Tilskud

Lokalradio- og tv-virksomhed støttes via finansloven. Bevillingen har været den samme de sidste ca. 15 år.

Det er skiftende – og meget forskelligt - hvorvidt de enkelte kommuner støtter deres lokale station økonomisk eller praktisk.

5.3. Problemstillinger og Landsstyrets vurderinger vedr. radio og TV

Problemstillinger

Det har vist sig vanskeligt inden for de eksisterende økonomiske og menneskelige ressourcer på området at nå det overordnede mål med at etablere en løbende egenproduktion af udsendelser. Der er mange grunde hertil. De elektroniske medier – især TV – er særdeles udgiftstunge med hensyn til teknologisk udstyr og distribution. Der mangler i en vis udstrækning uddannet arbejdskraft – ikke mindst når det gælder dobbeltsprogede medarbejdere. Det at produktionerne i vidt omfang skal foreligge på både dansk og grønlandsk er både fordyrende og tidskrævende.

De lokale stationer bruger desuden uforholdsmæssig megen tid på at tilvejebringe de nødvendige driftsmidler. I den forbindelse hævdes det, at de ikke har mulighed for at konkurrere med KNRs skiltereklamer, da disse ikke distribueres på konkurrencemæssigt lige vilkår.

Landsstyrets vurdering

Efter Landsstyrets opfattelse er der behov for en reorganisering på området. For så vidt angår KNR, er processen hen imod denne allerede iværksat gennem et internt samarbejde, ligesom et nyt lovgrundlag for radio og TV-området er under udarbejdelse.

Både i forbindelse med reorganiseringen og på længere sigt støtter Landstyret desuden KNR’s forslag om at foretage jævnlige lytter- og seerundersøgelser. Sådanne undersøgelser bør også inddrage de lokale radio og TV-stationer, samt evt. andet medieforbrug.

Det er målet, at de elektroniske medier fremover skal spille en mere central rolle i kulturformidlingen.

5.4. Aviser

Der er pt. to landsdækkende aviser i Grønland: AG og Sermitsiaq.

Begge aviser har såvel en papirudgave som Internet virksomhed.

Uddannelser

Avisernes’s journalister er uddannet på Journalistskolen i Nuuk og de journalistiske uddannelser i Danmark. Aviserne fungerer som praktiksteder.

Her ud over kvalificeres arbejdskraften desuden af videreuddannelseskurser.

Organisation

Begge aviser er selvstændige og uafhængige af politiske og økonomiske interesser.

Tilskud

Grundet de store afstande ydes der over finansloven et bidrag til en del af portoudgifterne.

5.5. Lokalaviser

I flere kommuner findes lokalaviser, og annonceblade.

Fra Grønlands Hjemmestyre ydes ikke støtte til disse aktiviteter.

 

5.6. Problemstillinger og Landsstyrets vurderinger vedr. den trykte presse

Problemstillinger

De to landsdækkende aviser har økonomiske problemer i disse år, ikke mindst på grund af den teknologiske udvikling, hvor reklamer, stillingsopslag mv. i stadig stigende omfang formidles gennem de elektroniske medier. I den forbindelse hævdes det, at KNRs skiltereklamer ikke udbydes på konkurrencemæssigt lige vilkår.

Landsstyrets vurdering

Landsstyret finder det ønskværdigt at bevare de trykte medier, og finder det derfor nødvendigt at opretholde støtten til porto for de landsdækkende aviser. Desuden bør der overvejes, om der er behov for en regulering af de konkurrencemæssige forhold på reklame- og annonceringsområdet.

Kapitel 6: Den lokale kultur

6.1. Kultur- og fritidsforordningen

Landstingsforordning nr. 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed.

Ved kultur- og fritidsvirksomhed forstås i denne forordning:

Fritidsundervisning

Fritidsklubber

Børne- og ungdomsorganisationer

Idræt

Højskoleophold

Kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, herunder lokalmuseumsvirksomhed

Folkebiblioteksvirksomhed

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kultur- og fritidsvirksomheden i kom munen og fastsætter mål og rammer herfor med henblik på at sikre borgerne eller grupper af borgere et dækkende kultur- og fritidstilbud.

Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år en plan for kultur- og fritidsvirksomheden i byen og bygden.

Forordningen justerer tilskudsmulighederne til kulturprojekter således, at hjemmestyret for trinsvis yder tilskud til landsdækkende virksomhed og de professionelle kunstnere og kulturaktører. Kommunerne yder tilskud til lokal virksomhed.

Kulturrådet har på den baggrund foreslået at ændre tilskudsmuligheder fra kulturmidlerne således, at Grønlands Hjemmestyrets kulturmidler til kulturelle arbejdslegater, filmprojekt- og teaterdriftsstøtte, samt kulturelle projektmidler ydes til udøvende og skabende professionelle kunstnere og/eller personer, som har udmærket sig på et tilsvarende niveau. På samme måde kan organisationer og sammenslutninger opnå støtte fra disse puljer.

Kulturrådet har samtidig ønsket at sondere mulighederne for at justere den samlede bevilling, som er afsat på området.

 

6.2. Kultur i skolen – de lokale valg i Atuarfitsialak

De praktisk-musiske fag i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen fastsætter, at fagområdet er obligatorisk i hele skoleforløbet. D.v.s. at der på alle tre trin i folkeskolen skal undervises i emner inden for de fire hovedområder: håndværk og design, kunst og arkitektur, idræt og udeliv samt musik, sang, bevægelse og drama. Samtidig ønskes den praktisk-musiske dimension i de mere boglige og teoretiske dele af undervisningen styrket – samt inddraget i tværfaglige forløb.

Det nye læringssyn og ideen om, at børn har mange kompetencer som nysgerrighed, lærevillighed, diskussionslyst m.m. har medført andre læreprocesser, hvor undervisningen skal støtte den enkelte elevs egne ressourcer, forudsætninger og forskellighed.

Kultur og kreativitet hjælper børn og unge med at udfolde sig på andre måder end bare gennem skrift og tale. Den åbner børnenes øjne for, at der er andre måder at udtrykke sig på f.eks. gennem drama, dans, design, maleri m.m..

Fagområdet har fået navnet "lokale valg", fordi man ønsker at styrke dialogen mellem de lokale ressourcer/ønsker og skolen. Der er således mulighed for at medtage discipliner, man lokalt finder særligt vigtige, som der lokalt er traditioner for, eller som man har særlige muligheder for at undervise i.

Samtidig er der også lagt op til, at skolen bruger mennesker fra lokalområdet i undervisningsforløb, der tilrettelægges i samarbejde med skolens faste lærere.

Med den nye forordning, har de lokale myndigheder/skolebestyrelsen muligheder for at skabe en skole, hvor den praktisk-musiske dimension står stærkt, ved udarbejdelsen af skolens læringsmål for området.

Inden for folkeskolens formål og rammer er der "frit slag" m.h.t. kreative tanker om lokale, kulturelle projekter. I det lokale samfund findes mange ressourcer. Det kan være personer, men det kan også være "rum", f.eks. det lokale museum, det lokale bådeværksted eller lignende, der kan berige undervisningen og give børnene en totaloplevelse, som vanskeligt lader sig gøre i klasserummet alene.

Hvilke områder, man lokalt ønsker at udarbejde som læringsmål, vil være forskelligt afhæn gigt af, hvor i landet man er. Områder der naturligt kunne være en del af læreplanen for den enkelte skole kunne f.eks. være "hundeslædebygning" i Nordgrønland og "uldbehandling" i Sydgrønland.

Andre fagområder der har lokal-kulturel tradition kunne f.eks. være avittat (skindbroderi) samt korsang, trommedans og andre former for udøvelse af musik; som rockbands og rytmisk musik.

Hvor skolerne har mulighed for det, vil vinteraktiviteter som slalom og snowboard være oplagte emner, som kunne udmøntes i læringsmål. Ligesom svømning ville være en naturlig del af læreplanen for lokale valg i de byer, hvor den mulighed forefindes.

Generelt kan man sige, at indførelsen af den nye forordning/lokale valg har styrket den lokale kulturelle dimension.

Kapitel 7: Grønland og udlandet

Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har mange fordele af at indgå i det internationale samarbejde om kultur.

Målet er at udvikle og synliggøre den grønlandske kultur og livsforståelse for omverdenen og udveksle erfaringer og kompetencer og viden om kunst og kultur.

Med henblik på åndelig styrkelse og et fokus på et øget selvstændighed, vil Landsstyret arbejde for at formidle Inuit’s kendetegn i internationale sammenhænge og identificere vor egen identitet som grønlændere som et bidrag til den kulturelle diversitet i verden.

Deltagelsen i det internationalt kultursamarbejde sker i overensstemmelse med Landsstyrets overordnede prioritering heraf.

Grønland er repræsenteret i internationalt samarbejde i følgende fora:

ICC

Nordisk Råd.

Vestnordisk Råd og de tilknyttede kulturelle institutioner, herunder den 3-årige aftale med Island og Færøerne, som blev fornyet i 2003.

Nordisk Ministerråd med tilknyttede kulturelle institutioner, styregrupper m.v.

Nunavut. Samarbejdsaftaler vedrørende kultur, sprog, uddannelse.

UNESCO`s danske repræsentation, herunder arbejdet med "World Heritage" projekter omkring kultur- og naturlandskaber.

EU vedrørende Kultur- og medieprogrammer.

AWG. Sports- og kulturtilbud for ungdomsårgangene i det circumpolar område.

Island Games - sportskonkurrencer

På et bilateralt niveau har KIIIP og dets underliggende kulturinstitutioner kontakter i alle verdensdele med vægt på det europæiske og nordamerikanske kontinent. Men fokus rettes også i flere sammenhænge på det asiatiske og afrikanske lande.

Museums- og biblioteksvæsenet indgår i en række samarbejder om faglige spørgsmål.

Den grønlandske kirke deltager gennem et mellemkirkeligt arbejde på at skabe dialog mellem kirkesamfund, som udtrykker sig forskelligt i ritus og kulturel praksis.

Landsstyret finder det naturligt, at det igangværende samarbejde med udlandet fortsat udvikles, og i den forbindelse lægger Landsstyret også stor vægt på samarbejdet med samerne og andre oprindelige folk.

Kapitel 8: Sammenfatning

Uanset status i samfundet må vi som politikere skabe de bedste vækstbetingelser for vore landsmænd. Fangere, fiskere, frierhververe, private og offentlige ansatte, børn, skolebørn, ungdom, vokse, ældre, alle skal have mulighederne for at nyde godt af den udvikling, som vi selv skaber og den, som kommer til os gennem det internationale samkvem vi har.

En side af kulturudfoldelse i vort samfund er uløseligt forbundet med det faktum, at den enkelte borger i samfundet må påtage sig et stadig større medansvar for udbygningen af vort samfund og dets institutioner.

Globaliseringen udfordrer ethvert land, også Grønland. Overordnet betragtet på to fronter. Det er vigtigt, at vi åbner os mere overfor omverdenen, og medtager erfaringer, som andre har gjort om liv, kultur og samfund. Med basis i den kulturtradition, som er vor egen, kan vi vurdere de udefrakommende påvirkninger, og sortere fra, hvad vi ikke kan bruge og transformere de muligheder, som vi finder brugbare i vor land.

Globaliseringen giver os samtidig anledning til at fokusere på vor egen kulturarv og identificere de bærende lag, som har bragt os frem til det Grønland, som vi er børn af. Med andre ord skal vi dokumentere de bærende lag i vor kulturudfoldelse.

Kulturens rolle i samfundet er altså dobbeltbundet. Vi drager ud i verden og udfolder vore erfaringer om livet ved kultursamarbejde samtidig med at vi lader os inspirere af andre. Når vi på den måde udfolder os i kunstneriske og kulturelle udtryk levendegør, fastholder, styrker og fornyer vi den grønlandske identitet.

Redegørelsen ridser en række felter op ved den grønlandske kultur og den politik, som knytter sig dertil. Det har i nogle kapitler været nødvendigt at beskrive en status på det pågældende felt, andre kapitler har krævet, at problemer på feltet fik en vigtig plads i fremstillingen.

Spørger vi kunst- og kulturaktørerne, kan et samfund aldrig afsætte økonomiske midler nok til kulturområdet bredt forstået. Men realiteten er, at de økonomiske midler til kulturområdet langt fra rækker til de ideer, projekter, som den menneskelige fantasi kan opvise. Der må ske en politisk prioritering. Nogle har bidraget til kulturdebatten med det synspunkt, at den grønlandske kulturpolitik er en tilskudspolitik. Kunst- og kulturaktørerne er i væsentlig grad afhængig af offentlige midler og kun nogle ganske få grønlandske kunstnere kan basere sin økonomi på indtægter fra kunstnerisk udfoldelse. Andre har den opfattelse, at grønlandsk kultur hurtigt kan blive kvalt i globaliseringens navn. Kulturrådet har i flere omgange diskuteret denne fremgangsmåde, men er endnu ikke nået til enighed om hvordan midler til området i fremtiden skal udmøntes.

På et væsentligt punkt har vi som nation været endda rigtig gode til at fastholde vor særlige identitet. Det grønlandske sprog har overlevet en omskiftelig historie, og det spiller stadig en central rolle trods den massive audiovisuelle påvirkning udefra. Gennem politisk bevågenhed, især siden hjemmestyrets indførelse, er det i vid udstrækning lykkedes os, at fastholde og endda udbygge sprogets position i vort samfund.

Som politikere kan vi nemt komme til at opfatte kunstnere som en homogen gruppe, men det er vigtigt at vi i en identifikation af kulturens og kunstens vilkår i Grønland differentierer synet på de forskelle kunstnere og kulturaktører. Udøvende og skabende kunstnere, f.eks. har

meget forskellige vilkår for deres virke. Og problematikkerne indenfor de to kategorier er heller ikke identiske for de enkelte kunst- og kulturgrupper.

Og på det politiske plan må vi på et tværdirektoralt plan finde løsningsmodeller for et samspil mellem kultur, kunst, turisme og kunsthåndværk, mens også i forhold til erhvervslivet og uddannelsessektoren som helhed. Vi må være med til fra politisk hold at pege på indtjeningsmuligheder ved at muliggøre kombinationsuddannelser.

På uddannelsesområdet må vi fra politisk side også tage spørgsmål op, der bedre end nu giver svar på, hvilke uddannelsesmuligheder kunstnere og kulturudbydere kan opnå, og hvilke kombinationsmuligheder, der kan tænkes i en fremtidig udvikling af dette område.

Redegørelsen har til hensigt at være et arbejdsredskab for at fremme en dialog, hvor alle par ter deltager, så debatten i sig selv bliver et indlæg om, hvad kultur er.

Litteraturliste

 

Idrætsredegørelse, opdateret idrætsredegørelse af Idrættens Råd og Grønlands Idrætsforbund 2004

Katuaq 2005, Strategi- og Handlingsplan 2003-2005. September 2003 Katuaq, Grønlands Kulturhus

Sprogredegørelse, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, 2001

Høring om teatrets fremtid, 14. oktober 1993. Ingmar Egede, Formand for Silamiuts bestyrelse.

Konklusionsgruppens rapport i.f.m. teaterhøring d. 14. oktober 1993

Redegørelse, Teatrets Fremtid. Arbejdsgruppen vedr. Teatrets Fremtid. September 1996.

Fremtidens Teater / Nationalteater. Af Silamiut, Januar 2004

Baggrundsrapport vedrørende Husflid og kunsthåndværk. Landsstyrets Sekretariat, Erhvervsafdelingen, 2002.

12. marts 2004 UPA 2004/39

Kulturi alakkaamallugu

Kalaallit Nunaat nunatut kultureqarfittut

 

Kultureqarneq pillugu Inatsisartunut nassuiaat

Upernaaq 2004

Kultureqarnernermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqqarnermullu

Pisortaqarfik

Imaat

Siulequt

Aallaqqaasiut

Isummerfigisariallit aamma tulleriiaarineq

Kultureqarnermik politikki – tapiissuteqartarnermut politikki

Eqqumiitsuliornermik aamma pinngorartitsinermik ingerlataqartut

Nunatsinni Siunnersuisoqatigiit

Kultureqarnermik Siunnersuisoqatigiit

Timersornermik Siunnersuisoqatigiit

Kultureqarnermut politikki nutaaq

Kapitali 1: Eqqumiitsuliortaatsit

Isiginnaartitsivimmi eqqumiitsuliorneq

Assilialiorneq aamma ilusilersuineq

Nipilersorneq aamma erinarsorneq

Filmi

Atuakkiortaatsit

Sanalunneq aamma kusanartuliorneq

Kapitali 2: Timersorneq

Kapitali 3: Oqaatsit

Kapitali 4: Kultureqarnermik sullissiviit

4.1. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu

4.2. Katersugaasiveeqqat

4.3. Nunatta Atuagaateqarfia

4.4. Katuaq

Kapitali 5: Tusagassiorfiit

5.1. KNR

5.2. Najukkani radiomik TV-millu ingerlatsineq

5.3. Radio TV-lu pillugit isummerfigisariallit aamma Naalakkersuisut naliliissutaat

5.4. Atuagassiat

5.5. Najukkani atuagassiat

5.6. Naqitatigut tusagssiorfiit pillugit isummerfigisariallit aamma Naalakkersuisut naliliissutaat

Kapitali 6: Sumiiffinni kultureqarnermik ingerlatsiviit

6.1. Kultureqarneq sunngiffillu pillugit peqqussut

6.2. Atuarfeqarnermi kultureqarneq – Atuarfitsialammi sumiiffikkikkuutaartuni toqqartuisar nissat

Kapitali 7: Kalaallit Nunaat aamma nunat allat

Kapitali 8: Eqikkaaneq

Najoqqutassarsiorfiit

Siulequt

Siusinnerusukkut oqaatigereernikuuara politikki nunatsinni imaannaanngitsumik initoqisumik inissisimasoq. Soorunami nuannaarutigiinnartariaqarparput politikki inuiaqatigiinnit eqeersimaarfigineqarluarmat, oqallinnerilli tigussaanerusunut sammitinneqaqqajaanerusarput, soorlu atortulersuutinut, tunisassiornermut, inissialiornermut nerisassanillu pilersuinermut. Aningaasaqarneq annertusaanerlu soorunami aamma inuiaqatigiinnut pingaaruteqarluinnartuupput. Naak pigisat pitsaanerusumik agguataarneqartarnissaata qulakkeerniarnissaanik suli pisariaqartitsigaluartilluta, pigisatigut ima angusaqartigisimalerpugut anersaakkut tarnikkullu naleqartitatta ineriartornerannik samminninnerulernissatsinnut piffissanngortutut oqartoqarsinnaalerluni – tassa kultureqarnermik samminninnerulernissamut.

Kultureqarnermik politikkip pilersitseqataaffigissavai inuiaqatigiit oqaluttuarisaanermikkut aalajaallisaavigineqarluarsimasut, aamma ullumikkut eqeersimaartut qaammasaqarluartuusullu aqqutigalugit namminerisamik siunissaq pillugu takorluukkanik neriulluaatinillu pilersitsisinnaasuseqartut. Kultureqarnermik politikkip silaqassutsikkut, misigittartuunikkut, ileqqorissaarnikkut anersaakkullu ineriartornitsinnut ajunngitsumik atugassarititaasut qulakkeerivigissavai, nammineq kinaassusitsinnik qularnaatsumik misigisimalluta silarsuarmik avatangiisitsinnik naapitsisar sinnaallutalu tassunga iluaqutissiisarsinnaaqqulluta.

Kultureqarneq tassaanngilaq uninngasoq, taassaalluinili allanngortuartoq.. Qajaq, Umiaq kalaallisuullu namminneq kulturitsinnut assersuutissaapput pingaaruteqarluartut, kisianni taakkua aamma tassaapput oqaluttuarisaanikkut kultureqarnikkut ineriartornerup killiffiisa inerneri, ullumikkullu kultureqarneq ilivitsuusoq inuuneqarfigaarput, kultureqarneq inerisaavigisinnaasarput , silarsuarmioqatitsinnullu siammarterlugulu avitseqatiginnissutigisinnaasarput.

Silarsuaq avatangiiserput uagutsinnik uagut taakkuninnga soqutiginninnitsitulli soqutiginnitsigaaq. Nipilersuusiortarpugut atisanillu ilusilersuisarluta silarsuarmioqaterpassuatsinnit sunnigaalluta. Tamakku angusaqarfiusarput uagutsinnut piinnaratik, aammali avatangiisitsinnut ajasoorutaasartunik. Kultureqarnivut taamatut naapeqatigiittarput, taamatullu naapinneq nutaanik pissanganartunillu angusaqarfiusarpoq. Taamaattumik tamani tamaani pisarnerit, qangatoortut nutaaliallu, nunanullu tamalaanut tunngassuteqartut siuarsaavigissavavut, tassaasut timersorneq, isiginnaartitsineq, eqqumiitsuliorneq atuakkiortaatsillu – pigisavut aallaavigalugit nutaallu uagut pitsitut atorlutigik.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik suliniuteqalerpoq anguniarniarlugu oqaatsitta pisortaqarnermi ilinniartitaanernilu naleqqussarneqarnissaannik nunatsinni nalitsinni oqaatsitut atorneqalersillugit, ilaatigut taamaaliortoqassalluni taaguusersuutit nunani tamani atugaasut naleqqusaatiginerisigut . Tamanna aamma isigineqassaaq kultureqarnermik politikkip ilaatut nammineerluta kultureqarnermi tunngavigisatta avataaneersunit nutaanit isumassarsitinneqartarnitsigut assersuussisarnitsigullu nakussassaavigineqarneranik tunngaveqartumik. Nalunngilarput manna oqaatsivut ineriartortillugit pigiuaratsigik, annaanaviarnatigillu, – aamma inuiaqatigiinnit allanit sunnersimaneqaraluarpataluunniit.

Kultureqarnermik politikkimi kinguaariit sunniivigeqatigiissinnaanerat pingaarpoq inuusuttullu isumaluutaanerat annertuvoq. Inuusuttut iliuusissanut isummiutissanullu qilersorsimannginerusarput, utoqqaanerusulli ileqqunik aalajangiussisimanerusarnerat paasinarluartarpoq. Siunissami kultureqarnissatsinnut matuersaat inuusuttatta tigummivaat, aamma namminneq kultureqarnitta inuiaqatigiit allat kultureqarnerannik peqateqarluni ineriartoqqinnissaatigut inuiaqatigiinnik soqutiginassuseqarluartunik pilersitsinissaminnut periarfissaqarput.

Henriette Rasmussen

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq

Aallaqqaasiut

Isummerfigisariallit aamma tulleriiaarineq

Kultureqarnermik politikkimik nassuiaammi uani siunertaavoq kultureqarnerup kultureqarnermillu politikkip iluanni isummerfigisariallit suussusersiniarnissaat aamma ukiuni aggersuni kultureqarnermik politikkissap anguniagassaasa pingaarnerusutigut aalajangiiviginiarnissaannut tulleriiaariniarnissanullu tunngavissiiniarnissaq. Nassuiaat Inatsisartunit oqaluuserineqareerpat kultureqarnermik politikkivissamik suliniaqqinnissamut tunngavissanngorumaarpoq.

Pingaartuuvoq paasissallugu kultureqarnerup ataatsimoortumik isigineqartariaqarnera – minnerunngitsumik aningaasatigut tulleriiaarisariaqarneq eqqarsaatigalugu – aammali immikkoortukkuutaat immikkoortitaarlutik allaaserineqartariaqartut eqqarsaatigalugit, periarfissat suunersut paasineqarniassammata, illuatungaatigutaarli killissarititaasut saneqqunneqarsin naanngitsut suunersut aamma paasineqarniassammata.

Kultureqarnermik politikki – tapiissuteqartarnermik politikki

Ukiorpassuarni kultureqarnermik politikki tapiissuteqartarnermik politikkitut oqaatigineqarsinnaasimavoq, tassa Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqangaatsiartarsimaqimmata, tassa Nunap karsianit ingerlatsinermut tapiissutaasartut aammalu tapersiissutigineqartartut allat eqqarsaatigalugit. Taamatut tapiissuteqarfigineqareernerminni tapiiffigineqartut suliaminnut allanit aningaasaliisussarsiortarsimapput. Tamanna qinnuteqartunut piffissartornartaqaaq, aamma qinnuteqarnissamut piumasaqaataasartut assigiinngittaqimmata taamaaliorniarneq oqitsuinnaasanngeqaluni.

Kultureqarnermik suliaqarnermi tunngaviusartoq tassaasarpoq inuttut tunniusimassuseq, tassani eqqumiitsuliortuuneq imaluunniit peqatigiiffinni nammineq piumassutsimik suliaqarneq ilami nammineq piumassutsiminnik sunngiffimminni kultureqarnermik suliaqartut pineqaraluarpataluunniit. Inuttut tunniusimaneq siunissami aamma atuutiinnartussaavoq, kisianni nassuiaasiap matuma sammineruniagassai aamma tassaapput suliassaqarfiit politikkikkut pi-ngaartinneqartut, minnerunngitsumik Naalakkersuisut kultureqarnermik politikkikkut siuarsaavigerusutaat.

Erseqqissumik paasilertoruminartumillu kultureeqarnermik politikkeqarnerup siunissami kultureqarnermik suliaqarnermi sinaakkutissaritinneqartut pitsanngorsaavigerujussuassavai.

Timersornermut tunngasuni timersortartut peqatigiiffii ukiuni kingulliunerusuni aningaasatigut "namminersornerulerput", tassami Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiiffiit Kattuffiannut tapiissutaasartut ataatsimoorussamik tapiissutitut tunniunneqartalerput, taavalu Kattuffiup nammineerluni timersuutit immikkoortitaartut Kattuffiinnut ingerlatsinermut, suliniutinut allanullu atugassanngorlugit agguaassinnaasalerpai. Tassalu timersuutit sorliit piffissani aalajangersimasuni salliutinneqartassanersut timersuutinut kattuffiit ataasiakkaat GIF-llu namminneerlutik aalajangersinnaasalerlugit.

Team Grønland tassaavoq ingerlatseqatigiiffik nammineq ingerlattoq siunertaralugu kalaallit timersullammattaasa siuarsaavigineqarnissaat. Team Grønlandip Namminersornerullutik Oqartussat suleqatigalugit sulissutigisaa tassaavoq timersullammaat timersornermik ingerlatsiutigalutik ilinniarnerminnik ingerlatsinissamut periarfissinniarneqartarnissaat.

 

 

Ingerlatsisutut pinngorartitsisutullu eqqumiitsuliortut

Eqqumiitsuliortut assigiinnik atugassaqartitaasutut isumaqarfigineqaqqajaasarput – tassa assigiinnik ajornartorsiuteqarlutillu soqutigisaqartutut – taamaanngivipporli. Taamaattumik pissusissamisoornerpaajussaaq eqqumiitsuliortut avillugit oqaatigineqarpata, tassa pinngorartitsisutut aamma ingerlatsisutut. Tassunga atatillugu oqaatigineqassaaq oqaatsimi eqqumiitsuliortumi eqqumiitsuliornermik ingerlataqartut tamarluinnarmik pineqarmata apeqqutaatinnagu ilinniarsimanatik ilinniarsimallutillu eqqumiitsuliortuunersut aammalu apeqqutaatinnagu sunngiffimminni ingerlataralugu imaluunniit inuussutissarsiutigalugu eqqumiitsuliortuunersut.

Eqqumiitsuliortutut pinngorartitsisut eqqumiitsuliortutullu ingerlatsisut aningaasatigut isertitaqarnissamut periarfissaat suliffeqarnerannullu tunngasut assigiinngitsorujussuupput.

Eqqumiitsuliortunut pinngorartitsisunut ilaatigut ilaapput atuakkiortut, assilialiortut, erinniortut taalliortullu. Ataatsimut assigiissutigaat pinngorartitsinerminni inuttut suliarujussuarisartakkamik aammalu immaqa aningaasatigut eqqasuutigisinnaasartakkamik saniatigut tunngavissarisaat tassaasarmata suliamik inernerannik neriulluaateqarnissaq.

Eqqumiitsuliortutut ingerlatsisut ilaatigut tassaapput isiginnaartitsisartut, nipilersortartut, qitittartut, isiginnaagassiorfiliortartut filmiliortartullu. Inuit tamakku ilinniarsimasuugajuttarput, tassalu ingerlatsinerminni pinngitsoorsinnaasanngisaat tassaasarlutik eqqumiitsuliortut pinngorartitsinermik ingerlataqartut aammalu producentit imminerminnik sulianut aalajangersimasunut atorfissaqartitsisartut.

Taakkununnga ilanngunneqartussaapput saqqummiussuisarfiit, pladestudiat(nuusiorfiit), tusagassiorfiit allallu kultureqarnermik ingerlataqartut, taakkulu tassaasarput eqqumiitsuliortut pinngorartitsisut ingerlatsisullu imminnut ataqatigiissumik ingerlanissaannik pisariaqartitsilluinnartartut, minnerunngitsumillu eqqumiitsuliamik taakkunannga ataatsimoortumik pilersinneqartartumik pisariaqartitsilluinnartartut.

Tassalu eqqumiitsuliornermi nerisat uiguleriiffiattut tamanna taaneqarsinnaavoq.

Timersornermut tunngasuni oqallinnerit timersoqatigiiffinnut ingerlatassiarineqareerput. Politikkikkut naatsorsuutigineqarpoq Team Grønlandip aamma Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiata namminneerlutik sammisinnaasassagaat apeqqutit soorlu makkununnga tunngassuteqartut: timersortartoq qaqugu timersullammattut isigineqalissanersoq, aamma taamaalilluni qaqugukkut tapiiffigineqartalissanersoq. Timersornerummi iluani unammiuaarnernik ingerlatsineqartarpoq, taamaaliortarnernilu pikkorinnerit saqqummeriartortarlutik.

 

Nunatsinni siunnersuisoqatigiit

Kultureqarnermik siunnersuisoqatigiit

2001-imi Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu naalakkersuisup pilersippai kultureqarnermut siunnersuisoqatigiit, taakkua suliassaralugu Naalakkersuisut kultureqqarnermut tunngasunik siunnersortassallugit. Siunnersuisarneq pisarpoq apeqquteqarfigineqarnikkut imaluunniit siunersuisoqatigiit namminneq suliniuteqarnerisigut.

Kultureqarnermik siunnersuisoqatigiit aamma suliassaraat naalakkersuisoqarfiup kultureqarnermut atugassatut aningaasaliissutaasa agguaanissaannut najoqqutassanik siunnersuisassallutik

Kultureqarnermik Siunnersuisoqatigiit suli atuupput ullumikkullu katitigaanerat imaalluni siulittaasoq, siulittaasup tullia ilaasortallu arfinillit.

Timersornermik Siunnersuisoqatigiit

Timersornermut Siunnersuisoqatigiit 2004 tassaapput siulittaasoq ilaasortallu tallimat.

Kultureqarnermik politikki nutaaq

Nutaamik kultureqarnermik politikkikkut anguniakkat imarisaasalu pingaartumik aallaavigaat innuttaasut oqaluttuarisaanertik pillugu erseqqissumik ilisimaarinninnissaat, piffissami nalaassimasaminni inuusinnaanissaat aammalu paasinnissimanissaat, kiisalu siunissartik pillugu takorluugaqarlutillu neriulluaateqarnissaat. Anersaakkut tarnikkullu naleqartitat ineriartornerat samminerulertariaqarparput. Tassani pineqarpoq inuit namminersulernissap tungaanut sulinermi anersaakkut sanngineruleriartorlutillu inuiattut nakussatikkiartornissaat. Naalakkersuisut ukiunut aggersunut iliuusissatut pilersaarutinik suliniuteqarniarput, tassanilu aallaavigineqassalluni Inuit silarsuarmioqatigiinnut atatillugu ilisarnaataat aamma uagut kalaallisut nammineerluta kinaassuserput.

Kalaallit oqaasii ilinniarfinni pisortallu suliffeqarfiutaanni tamaginni patajaallisaavigineqarlutillu atorneqalissapput. Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik tassaavoq pisortaqarfik oqaatsit pillugit apeqqutinik sammisaqarfiusoq, taamaattumillu suliassamisut isigalugu kalaallit oqaasiisa pisortat angullugit ingerlatsivinni atugaalernissaata ineriartortinnissaa.

Silarsuaq imminut qaninnerujartortillugu kalaallit kulturiat periarfissaqarneruleriartussaaq immikkuullarissutsini ilisarnaatigalugu Kalaallit Nunaata aningaasaqarneranik siuarsaaqataanissamut.

Kultureqarnermik politikkikkut suliaqarnermi siunissami samminerujartugassaq tassaavoq pigisanut aningaasanullu sammineruneq illuaallatsilaarlugu kultureqarnermut tunngasunut saannerulernissaq, tassa kulturimut inuiaqatigiit sukkaqisumik ineriartornerannut naleqquttu mik nutaanngorsartuartumut. Taamaattumik nutaamik kultureqarnermut politikkikkut suliniutissat aallartinneqassapput. Naalakkersuisut pingaartippaat kultureqarnermi kingornussarsiat, matumunnga ilagitillugit qangaanit ilisimaarisat, uppernarsaasersorneqarlutillu piujuartinneqarnissaat, aamma kultureqarnikkut ineriartornerup kulturikkut kingornussatut ataatsimoorussavut aallaavigissagai. Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut pilersaarutigaat kulturikkut assigiinngisitaarnerup siuarsaavigineqarnissaa, tamatumalu Kalaallit Nunaanni inissisimanerata silarsuarmioqatigiinnut ilaasutut siuarsaavigineqarnissaa.

Nutaamik kultureqarnermik politikkimi meeqqat inuusuttullu pingaarlutik inissisimassapput.

Meeqqanik perorsaasarnerput qanga tusaamasaassutigaarput – ullumikkut tamanna killormut sammivoq, pissutigalugu inuiaqatigiittut qasseerpassuartigut kukkusumik sammivilimmik ineriartorsimagatta. Naalakkersuisut isumaqarput ineriartorneq tamanna sangutinneqartariaqartoq. Meeraq toqqissisimalluni ineriartussaaq. Inuiaqatigii anaananngortussanik ataatanngortussanillu ikorfartuisariaqarput, meeqqallu ilaquttaminnik ilagisaminnillu ilisimaarinnillutik peroriartortussanngortariaqarput. Ilaqutariittut ataqatigiissusitoqarput pitsaasuuvoq, tamannalu annaasariaqanngilarput, kinguaariit imminnut ataqatigiinnerat ataqqeqatigiinnerallu pilerseqqinneqartariaqarpoq. Qangaaniit naleqartitat ileqqullu utoqqaat inuusunnerusunut ingerlateqqittariaqarpaat.

Kultureqarnermik politikkimut atatillugu inuusuttut nukissaapput pingaaruteqartut. Iliuuserineqartartunut isummanullu tunngatillugit inuusuttut qilersorsimannginnerusuusarput, utoqqaanerusulli paasinarluartumik ileqqutoqqanut qilersorsimanerusarlutik. Siunissami kulturissatsinnut matuersaat inuusuttatta tigummivaat, aammalu nammineq kulturitta inuiaqatigiit allat kulturiannut nipilersoqateqartinnera aqqutigalugu ineriartortitseqqinnermikkut inuiaqatigiinnik pissanganartunik pilersitsinissamut periarfissaqarlutik. Inuusuttut aqqutigalugit silarsuarmioqatitsinnut kalaallit kinaassuserput nittarsaatissavarput. Siunissami kulturissarput inuusuttuniippoq.

Kultureqarneq tassaavoq peqatigeeriaaserput, tamanna piviusunngortinniarlugu tamatta sunniuteqaqataasarpugut. Kultureqarneq eqqaamasaqaataavoq pisoqqanik nutaanillu eqqaamasaqarsitsisoq. Aamma kultureqarneq tassaavoq siuaasatta kingornussassiaat nunamiittut, aamma katersugaasivinni pigisavut oqaluttuaatitsinnilu siumortuartakkavut. Kultureqarneq tassaavoq misigisartakkat, isumassarsiat, takorluuinerit upperisallu. Kulturitta illersornissaa inuiaqatigiinni kikkut tamarmik pisussaaffigaat.

Kultureqarnermi pingaarutilik nunap killeqarfii akimorlugit atuuttoq tassa piujuartitsineq. Piujuartitsineq kultureqarnermi aallaavigineqarpat tamanna ajunngitsumik silarsuarmioqatitsinnut malunniutaassaaq. Nutaamik kultureqarnermut politikkissaq piujuartitsineq anersaaralugu ilusiliivigineqartariaqarpoq, aamma siunissami piujuartitsineq pingaartillugu eqqumiitsuliornermik ilisimatusarnermillu inuiaqatigiinni pingaartitsineqartariaqarpoq.

Aamma kulturitoqqatsinnit qangaanit ilisimaarisat anersaakkulu inuuneqarnermik ilisimasaqarneq akueralugillu attanniartariaqarpavut avatangiisit illersorneqarnerannut inuillu inuunerisa ajunngitsumik ingerlanissaannut pilersueqataasutut. Piniarnermik kulturi pinngortitamik pissarititaanillu atorluaanissamik malittassaqartitsisoq oqaluttuarisaanikkullu uppernarsaasersugaasoq inuusuttatsinnut inuummarissaqqittariaqarparput. Piniarnermik kulturip ileqqut pitsaasut attatiinnartitarai, pingaartumik pinngortitap pissarititaanik naapertuilluartumik agguaaneq eqqarsaatigigaanni.

Eqqumiitsuliornermik kultureqarneq tassaavoq assilialiorneq, isiginnaartitsineq, atuakkiorneq, qitinneq, nipilersorneq sanalunnerlu. Eqqumiitsuliorneq kusanartuliornerlu kulturitta pingaarnerpaamik sakkussaraat. Eqqumiitsuliornerup eqqarsaatit misigissutsillu nutaat aamma ernioqqissittarpai. Eqqumiitsuliorneq pissaanermut nakuusernermullu akiuiniutaavoq. Eqqumiitsuliorneq sulianik inuussutissarsiutigalugu ingerlatsisunit taamaattuunngikkaluartunillu pilersinneqartarpoq.

Inuiaqatigiinni peqqissuni timersornermut kulturi pingaaruteqartumik inissisimavoq. Timersorneq aqqutigalugu inooriaatsit peqqinnartut pilersinneqartarput, aammalu timersortartut ataqatigiilluartut pilersinneqartarlutik. Taakkulu inuiaqatigiinni unammiuaarnerit, unammersuarnerit assigisaallu aqqutigalugit innuttaaqataasunut misigisaqartitsinissamut periarfissiisarput – minnerunngitsumillu Nunatta avataani misigisaqarnissamut periarfissiisarlutik. Taamaalillunilu timersorneq avammut kiinnernerusarpoq aammattaaq pingaaruteqartoq. Timersullammaatinnguavut silarsuarmioqatigiit unammiuaarnerannut peqataasartut "ambassadøriulluartuusarput".

Aasiviit, qanga ullumilu pinngortitamik avatangiisitsinnik atuilluarnissamik periarfissiivigilluarsimavaatigut, aammalu peqataasarnitsinni ataatsimoortumik pitsaasumik misigisaqartarnissamut periarfissiivigilluarsimalluta. Kulturitsinni nakuussutaavoq tammaannarani makeqqittariaqartoq!

Kapitali 1: Eqqumiitsuliornermut tunngasut

Kapitalimi tassani kultureqarnermut tunngassuteqartut immikkoortuaqqanut aggugaapput, makku aallaavigalugit agguataagaallutik: isiginnaartitsivinni eqqumiitsuliorneq, assilialiorluni eqqumiitsuliorneq, nipilersorneq, atuakkiorneq filmiliornerlu.

Immikkoortut tamarmik immikkut aallartinneqarput suliassaqarfiup killiffianik naatsumik nalunaarusiorfigineqarnermikkut, aammalu ataqatigiiaarnerit allaaseriniarneqarlutik, soorlu suliniutit, ilinniartitaanerit, tapiissuteqarnissamut periarfissat kattuffiillu.

Immikkoortut ataasiakkaat naggasiivigineqartarput apeqqutit isumaliutersorfigineqartariaqartut allaaserineqarnerisigut, aammalu suliassaqarfimmut tunngatillugu Naalakkersuisut allo riaatissatut naliliissutigisaannik assigiinngitsunik siunnersuusiorfigineqartarlutik.

1.1. Isiginnaartitsivimmi eqqumiitsuliorneq

Kalaallit Nunaanni isiginnaartitsivinni isiginnaartitsisarnerni Silamiut ukiuni 20-nngungajalersimasuni atuunnerminni pingaaruteqartumik inissisimapput. Silamiut nunatsinni nunanilu allani angalasarput, isiginnaartitsisartullu Kalaallit Nunaata aallartitaasut ajunngilluartutut politikkikkut saqqummiunneqartarlutik.

Aamma kalaallit isiginnaartitsisartui arlallit isiginnaagassiaminnik ukiuni kingullerni 8-10-ni saqqummersitsisarsimapput. Tassalu isiginnaartitsisartoqatigiit Pakkutat Sisimiuni piffissap ilaani aammattaaq saqqummertarsimapput.

KAISKA

Isiginnaartitsisartut Kattuffiata KAISKA-p isiginnaartitsisartut ilinniarsimasut soqutigisaat isumagisassaraat, aammalu Kultureqarnermut Siunnersuisoqatigiinni sinniisoqarlutik. Kattuffiup 1990-mi aallartinnermi kingornagut inuussutissarsiutigalugu isiginnaartitsisartut soqutigisaat erseqqinnerulersippaat, ilaatigut danskit isiginnaartitsisartut peqatigiiffiannut (DSF-imut) ilaasortaaneq aqqutigalugu. KAISKA Silamiullu kalaallit isiginnaartitsisartuinik Nunani Avannarlerni pikkorissartitseqataasarsimapput.

Tapiissutit

Silamiut ingerlanneqarnerannut Namminersornerullutik Oqartussat ukiuni arlaqalersuni tapiissuteqartarput. 2001 tikillugu ingerlatsinerminnut isiginnaartitsisartussanillu ilinniartitsinerminnut Silamiut tapiissuteqarfigineqartarput. Kultureqarnermut Siunnersuisoqatigiit inassuteqaateqarnerisigut kulturimut qilersugaanngitsumik tapiissutaasartut allatut tulleriiaarnilerneqarput, 2003-milu "filmimut isiginnaartitsisarnermullu" aningaasaateqarfimmik pilersitsineqarpoq. Peqatigitillugu periarfissiivigineqaqqippoq isiginnaartitsinermut ingerlatsinermut tapiissutinik qinnuteqaateqaqqittoqartalernissaa. Kultureqarnermik Siunnersuisoqatigiit kaammattuutigaat aningaasanik Silamiunut toqqartumik immikkoortitsisoqannginnissaa, tassa isiginnaartitsisartut allat isiginnaartitsisarnermik aallartitsisarusuttut ingerlatsinerminnut tapiissuteqarfigineqartarnissamik qinnuteqaateqartarnissamut periarfissiivigineqarnissaat qulakkeeriviginiarlugu. Taamaaliornikkullu aamma unammilleqatigiinnissaq suliassaqarfimmilu tassani nutaaliorsinnaanissamut periarfissiisoqarnissaa qulakkeerunneqarpoq.

Ilinniartitaanerit

2001 tikillugu Silamiut isiginnaartitsisartussanik ilinniartitsisarnermut tapiissuteqarfigineqartarput. Tapiissutit kingunerisimavaat ilinniartut ilinniarnersiutinik nalinginnaasunik pissarsisinnaasarnissaat. Taamaattorli ilinniartitaanissanut pilersaarusiavinnik pisortaqarfimmut akuerisassanngorlugit nassitsisoqanngisaannarpoq. Isiginnaartitsisartunngorniaq kingulleq naammassisoq Silamiuni naammassisimavoq 2002-mi.

Apeqqutit isummerfigisariallit

Kalaallit Nunaat isiginnaartitsisarfinnut inatsiseqanngilaq. Isiginnaartitsisarfinnut inatsisip isiginnaartitsisarfiit aningaasalersuiffigineqarnissaat qulakkeeriffigissagaluarpaa, taamaalilluni isiginnaartitsisarfiup suliassaata pingaarnersarilissagaluarlugu isiginnaartitsisarnerup suliassartai, taamaalillunilu ingerlatsinissamut aningaasannanniartarnissat suliassariunnaassagaluarlugit, aammalu suliniutinut ataasiakkaanut tapiissuteqartarnissat piffissaajaatigisarunnaassagaluarlugit.

Naalakkersuisut naliliinerat

Naalakkersuisut isumaqarput isiginnaartitsivinnut tunngatillugu inatsit amigaatigineqartoq, soorlu Kultureqarnermik Siunnersuisoqatigiit aamma taamatut isumaqartut. Suleqatigiissitaliortoqartariaqarpoq inatsisiliornissamut tunngaviliiniartussamik, ilaatigullu aalajangersimasumik isiginnaartitsisarfiliornissamut tunngavissaqarneranik nalilersuiniartussamik.

1.2. Assilialiorneq ilusilersuinerlu

Assilialiorluni eqqumiitsuliorneq qangaanilli, tassa ilaatigut Aalut Kangermiup nalaanili i-ngerlatarineqartarsimavoq. Taamanimiilli ullumimut eqqumiitsuliortorpaaluit saqqummertarsimapput, kalaallit qallunaallu eqqumiitsuliortuinit isumassarsiortortinneqartarlutik. Ukiuni kingullerni marlussunni ineriartornerup erseqqissumik takutikkiartulersimavaa eqqumiitsuliortut inuusuttut silarsuarmioqatigiinni takkorliukkiartulernerat. Tamanna kusanartutut oqaatigisariaqarpoq, tassami ullutsinni eqqumiitsuliortut silarsuarmioqatigiit naligalugit eqqumiitsulianik pinngorartitsinnaajartulerput.

Assilialiortut ilusilersuisartullu eqqumiitsuliortunut pilersitsisartunut atapput. Assilialiortut suliaminnik tunisaqarsinnaajumallutik saqqummersitsisariaqartarput. Ilusilersuisartut atisaliaminnik tunissarsiortariaqartarput imaluunniit tuniniaaviit aqqutigalugit tuniniasariaqartariaqartarlutik. Isertitaqarniarlutik tamarmik suliamik tunisassiamillu akunnermiliuffigineqarnerannik pisariaqartitsisarput, tamannali ullumikkut Kalaallit Nunaanni pitsaanerpaanik periar fissaqartitsiviunngilaq. Tamatuma saniatigut eqqumiitsuliortut ikittuinnaat sullivissanik periarfissaqar tarput, taamaattumillu amerlanerpaat angerlarsimaffimminni sulisariaqartarlutik.

Allanilli aamma eqqumiitsuliortoqarpoq eqqumiitsulianik assigiinngitsunik suliaqarlutillu misileraasartunik, taamaalillutillu saqqummiussisarnissaq eqqarsaatigalugu aporfissaqartan-ngitsunik, tassa eqaaqisumik saqqummiusseriaaseqarfiusarlutillu sumiiffissaqartarmata. Eqqumiitsuliornerit tamakku tassaasinnaapput ikkussuinerit, videoliornerit, eqqumiitsuliornerillu eqqumiitsuliornernik performanceusunik konceptkunst-inillu taaneqartarput.

Ilusilersuisarnerni Kalaallit Nunaanni nunanilu allani qitiutinneqartoq tassaavoq atisanik ilusilersuisarneq, nunanilu allani pingaartumik puisit amiinik atuineq aamma inuiannut tunngassuteqarnerusunik atuineq soqutigineqartaqalutik. Tamanna ineriartornertut pissanganaqisutut isigisariaqarpoq, inuiaqatigiit qaninnerusoq ungasinnerusorluunniit isigalugit iluaqutigilersi nnaasaat.

Eqqumiitsuliortut atuarfiat/ilinniartitaanerit

Inuiaqatigiinni eqqumiitsuliornerup soqutigineqaleriartorneranut Nuummi Eqqumiitsuliortunut atuarfik aqqutissiuusseqataavoq, taamaalillunilu Kalaallit Nunaata avataani ilinniartitaanernut nassaarsiullaqqinnermut eqqumiitsuliornermullu tunngassuteqartunut alloriaatitut atuulluartuulluni. Eqqumiitsuliornermik atuarfik ilinniagaqartunut tallimanut inissaqarpoq, ilinniarnerlu ukiunik marlunnik sivisussuseqartarluni.

Titartaaneq, ilusilersuineq, collage, qalipaaneq ilusilersuinerlu ilinniartut ilinniartarpaat. Tamatuma saniatigut oqalugiaateqarnerit pisarput makku iluanni: Inuit oqaluttuarisaanerat, oqaasii, oqaluttuariaasiat, atuakkiaat, isiginnaartitsisarnerat, eqqumiitsuliornermut oqaluttuarisaanerat allarpassuillu.

Kalaallit Nunaanni Eqqumiitsuliortut Kattuffiat KIMIK

Eqqumiitsuliortut Kattuffiat KIMIK 1998-mi pilersinneqarsimavoq, KNEK-p (Kalaallit Nunaanni Eqqumiitsuliortut Kattuffiata, 1995-meersup) malittaa. KIMIK 20-nik ilaasortaqarpoq, Namminersornerullutillu Oqartussanit ingerlatsinerminut tapiiffigineqartarluni.

Tapiissutit

Namminersornerullutik Oqartussat tapiissutinik agguaasarput, taaneqartunik arbejdslegater aamma kulturimut aningaasaliussat, tassalu taakkunannga Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliortut suliniutiminnut ingerlatsinerminnullu tapiissuteqarfigineqarnissamik qinnuteqaateqartarsinnaallutik.

Isummerfigisariallit

Eqqumiitsuliortut inuiaqatigiinni ilungersunartunik atugassaqartitaapput. Aamma isumaqarnarpoq eqqumiitsuliortut eqqumiitsuliortullu atugarisaat pillugit ilisimanninneq annikillunilu oqallisiginninnissaq pisariaqartinneqartoq. Tamatuma saniatigut isumaqarnarpoq eqqumiitsuliortut imminnut inuiaqatigiinni nittarsaannikippallaartut. Maannakkut eqqumiitsuliaasunut katersivinnik imaluunniit saqqummersitsivinnik amigaateqartoqarpoq, aamma tusagassiorfinni eqqumiitsuliat kultureqarnerullu tusagassiarineqartarnera amigaatigineqarpoq. Eqqumiitsuliornerup iluani qaffasinnerusumik ilinniarsimanerup inuiaqatigiinni oqallinnissaq pinngortitsiviginerusinnaassagaluarpaa.

Naalakkersuisut naliliinerat

Soorlu Kultureqarnermik Siunnersuisoqatigiinnit siunnersuutigineqartoq Naalakkersuisut isumaqarput eqqumiitsuliornerup iluani ilinniartitaanerit nakussassaavigineqarnissaat pisariaqartinneqarpoq, eqqumiitsuliorneq pillugu ilinniartitaanerni tigusisarnerit pitsanngorsaavigineqaqqullugit aammalu taamaalilluni eqqumiitsuliornerup inuiaqatigiinni inissisimanera nakussassaavigineqarsinnaaqqullugu.

Tamatuma saniatigut Kultureqarnermik Siunnersuisoqatigiit soqutisallillu allat siunnersuutigaat ullumikkut eqqumiitsulianut katersugaasivimmik pilersitsisoqarnissaa kissaatiginartinneqartoq. Tunngaviatigut Naalakkersuisut isuma tamanna tapersersorpaat, peqatigitilluguli aamma isumaqarlutik isumaliutersuutigineqarluartariaqartoq nunap iluani eqqumiitsulianik katersugaatit inuiaqatigiinnut tamarmiusunut qanoq ilillugit nuannaarutissanngortitaasinnaanersut, tassa sinerissami sumiiffinni assigiinngitsuni saqqummersitsivinnik naleqquttunik pilersitsiortornikkut, ingerlaartitanut assigisaannullu saqqummersitsiviusartussanik.

1.3. Nipilersorneq erinarsornerlu

Nipilersorneq erinarsornerlu qassinilluunniit ukioqaraluartunut pingaaruteqartorujussuuvoq. Nipilersorneq erinarsornerlu tamani atugaalluaqaaq. Nipilersornerup nalinginnaasumik ilisarnaataa tassaavoq kalaallisuinnaanerusoq erinarsortoqartarnera. Nipilersornikkut ileqqup taamaalilluni oqaatsit eqeersimaartumik uumaannarnissaat piujuartitsivigaa.

CD-kkut nipilersorneq aamma inuit namminneerlutik nipilersortarnerat kultureqarnikkut inuunermut pingaaruteqarluartuupput aliikkusersuisarnerit qitittarnerillu eqqarsaatigalugit. Pop- aamma rockmusikki nipilersornerupput siammaalluarsimasut, inuiaqatigiillu amerlassusiannut naleqqiullugu CD ikigisassaanngeqisut saqqummersinneqartarput, naak ukiuni kingullerni annikilleriaateqalaarsimagaluarlutik. Nuusiorfiit anginerusut 2-3-it saniatigut annikinnerusunik arlalinnik peqarpoq.

Nipilersornikkut festivalit ingerlanneqartarnerat annertusiartortutut isikkoqarpoq. Qularutissaanngilaq festivalit tamakkua nipilersortartunut pingaaruteqartaqisut, tassa tamakkua saniatigut nipilersortarfiit aaqqissuussisarnerillu killilimmik amerlassuseqartarmata.

Ilinniartitaaneq

Nipilersortartut amerlanersaat imminnut ilinniartinnikuupput. Taamaattumillu soorunami nipilersornerup pitsaassusia nikerartarluni. Kommunit arlallit ullumikkut kultureqarnermut sunngiffimmullu peqqussut naapertorlugu nipilersornermut atuarfinnik pilersitsisimapput, tassalu taamaalilluni atuartitsineq akeqanngitsumik ingerlanneqartarluni. Ajornartorsiutaasartorli tassaagajuttarpoq atuartitsisussanik piginnaaneqartunik pissarsiassaaleqisarneq.

Universitetini konservatorianiluunniit nipilersornermut ilinniarnissamut periarfissaqarpoq.

Nipilersornermut peqatigiiffiit

Sineriak tamakkerlugu nipilersornermut peqatigiiffeqartiterpoq. Taakkua ilaasa ukiuni arlaqalersuni nuna tamakkerlugu kattuffeqalernissaq misilittarsimagaluarpaat, iluatsittanngitsumilli. Nuna tamakkerlugu kattuffeqalernerup annertussutsit (nipilersuutitigut) pitsaassutsillu siuarsaavigisinnaagaat naatsorsuutiginarpoq.

Tapiissutit

K.N.E.K. Erinarsortartut kattuffiata kattuffiup ingerlanneqarneranut tapiiffigineqartarnissi kisiat missingersuusiortarpaa.

Namminersornerullutik Oqartussat nuusiorfinnut tapiissuteqartarput, tassani aqqutigineqartarlutik NBC-it aningaasaataanik taaneqartartut. Tassani pineqarpoq Nordisk Copyright Bureau-mut ingerlatseqatigiiffiit akiliutigisartagaasa utertitsissutigineqartarnerat.

Naalakkersuisut naliliinerat

Naalakkersuisut isumaqarput aaqqissuussinerit maannamut atuutereersut atorlugit nipilersorneq tapiiffigineqaannartartariaqartoq.

1.4. Filmi

Assilissat ingerlasut ullumikkut inuuneraavut, paasissutissiisarnernut, uppernarsaasersuinermut tupinnartunullu.

Qassinilluunniit ukioqaraluartunut inuiaqatigiinnullu kikkuugaluartunulluunniit assilissat i-ngerlasut nuannersuupput, aammalu ineriartortinneqartuarlutik – imarisamikkut teknikkikkullu.

Filmiliorneq – siusinnerusukkut suli ingasannerusumik – atortussanik atuiffiusaqaaq. Atortut elektroniskiusut aaqqissuussinissamik, attaveqaateqarnissamik aningaasanillu pisariaqartitsisaqaat. Filmiliornermi suleqatigiinnissaq pingaaruteqartorujussuuvoq, aammalu nunat killeqarfii akimorlugit ingerlassisarnissaq taamaalluni.

Eqqumiitsuliorluni suliaasartuni filmi iluanaarniarfigineqarnerpaajuvoq. Filmiliorneq akisuujuvoq. Ilungersornissaq pisariaqartarpoq, kisiannili aamma pitsaasumik suliaqarnikkut maluginiarneqarluarnissaq iluanaaruteqarnissarlu anguneqartarlutik – soorlu PR aqqutigalugu nuna kulturialu tusaamaneqalersitaallutillu iluaqutissiivigineqartarlutik – ataasiakkaanilu allaat aningaasatigut sinneqartooruteqarneq anguneqarsinnaasarluni.

Knud Rasmussenip filmiliaa "Paalup Nuliarsarnera" 1934-mi filmiliarineqarsimasoq kalaallisuinnaq oqaasertallit siullersarisimavaat. Filmiliortarnivut ukiuni kingullerni 30-it missaanniittuni ineriartorsimavoq, pingaartumillu ukiuni kingullerni qulini nammineq ilusissani atiartorsimallugu, filmit naatsut, pisimasulersaarutit oqaluttualiallu eqqarsaatigalugit.

Ilinniartitaanerit

Teknikkikkut sulillunilu pikkorissarnerit eqqaassanngikkaanni kalaallit filmiliortartui Danmarkimi imaluunniit nunani allani ilinniartarput:

- Film- aamma tv-produktionimik ilinniarneq, Viborg-imi Medieskolini. (Ilinniartitaaneq ataqatigiissaariffigineqarpoq Saviminilerinermik Ilinniarfimmit, sulilluni sungiusarnertaa Kalaallit Nunaanni ingerlanneqartarpoq, atuarnerli Danmarkimi ingerlanneqartarluni)

- Den Danske Filmskole-mi, Københavnimiittumi

- Film pillugu ilisimatusaatit, Københavnip Universitetiani

- European Film College, Filmhøjskolimi, Ebeltoftimiittumi (Ilinniarnissamut piareersarneq højskolimiinnertut)

- Kort- og Dokumentar Filmskole, Frederiksbergimiittoq

- Vancouver Film School, BC. Canadamiittoq

- Film- og tv-produktioni, MA, Tuluit Nunaanni Universitetini.

ASSILISSAT

Assilissat tassaavoq kalaallit filmiliortartuisa assigiinngitsunik ilinniagallit, aamma ilinniarsimanngitsut filmiliornermilli misilittagallit kattuffiat. 1999-mi Katuami filmfestivalimut siullermut atatillugu Kattuffik pilersinneqarpoq, siunertarineqarluni suliassami tassani suliaqartut ataqatigiinnerisa nakussassaavigineqarnissaa, taamatullu aamma kalaallit filmiliaasa avammut kiinnertarnerisa nakussassaavigineqarnissaa.

Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu inuit ataasiakkaat aalajangersimavissuunngitsut kattuffeqarnerat tassani pineqarpoq.

Tapiissutit

Filmiliornermut Namminersornerullutik Oqartussanit tapiissutaasartut assigiinngitsut tapiissutigineqarsinnaasarput, 2003-miillu aningaasat immikkut immikkoortinneqartalersimasut uunga immikkoortinneqartalersimapput: "Filmiliornermut Isiginnaartitsinermillu ingerlatsinermut tapiissutit".

Isummmerfigisariallitt

Kalaallit Nunaanni filmiliortarnermik annertusaaniarneq imaannaanngitsuuvoq, pissutigalugu ilinniartitaanerit suleqatissarsiortarnerillu pingaartumik nunani allani pisariaqartarmata, aamma ingerlassisussat, tapiissutissat suliamilu isumassarsiniartarnerit aamma pingaartumik nunani allani ingerlanneqartariaqartarlutik. Taamaattumik kalaallit filmiliortartui - piffissami sivikinnerusumi sivisunerusumiluunniit – Kalaallit Nunaata avataaniittariaqartarput. Pikkorissivikkusuttullu aamma ingerlatsivinnissamik kissaateqartut Kalaallit Nunaata avataani nunassittariaqartarlutik.

Kalaallilli filmiliarisartagaasa takussaanerulersinnissaannut pisariaqartuuvoq nunami maani filmiliortarnikkut pitsaasumik atugassaqartitaanissaq, ilaatigut nutaamik aallartitserusuttut piginnaaneqartut kajungilersinniarneqarniassammata, inuit piginnaanillit ilinniagallillu nunamit aallaannartarnerat pinaveersaartinniarlugu (brain- drain). Filmiliornerit suliffissaqartitsilersarput, isertitsissutaasarlutik aammalu eqqumaniarfigineqalersarlutik, aammalu qulakkeertarlugu tapiissutit amerlanerpaartaasa nunami maani atorneqartarnissaat. Tamatuma saniatigut maani tunisassiornerup pilersittassavaa immikkut kalaallit ilisarnaataanik ilisarnaatilinnik filmiliornernik inerisaanissaq. Suulli tamarmik imminnut atapput – filmiliorfinnik pilersoqarnavianngilaq filmiliortussaqanngippat (imaluunniit ikippallaarpata) – filmiliortartullu aatsaat takkutissapput tamatumunnga tunngavissiisoqarpat.

Kalaallit filmiliaat pimoorullugu annertusaavigineqassappata aningaasanik amerlanerusunik pisariaqartitsineqassaaq, tamannalu pimoorullugu inerisaavigineqassappat Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaataat naammanngillat.

Naalakkersuisut naliliinerat

Filmiliorneq aningaasartornaqaaq. Soorlu aamma ASSILISSAT-nit siunnersuutigineqartoq pisariaqarpoq filmiliornerup tapiiffigineqartarnissaanut sunik periarfissaqarnerata misissuiffigineqarnissaa, ilaatigut inuussutissarsiutinik ingerlataqartut suleqatigalugit aammalu Namminersornerullutik Oqartussanit tapiissutit annertusineqarnerat aqqutigalugu, tassa filmiliornermut aningaasaateqarfinnit nunani allaniittunit tapiiffigineqartarnissamut periarfissat eqqarsaatigalugit. Tamatuma saniatigut isumaliutersuutigineqartariaqarpoq tamatuma immikkut inatsisiliuunneqarsinnaanera. Isumaliutersuutinut ilanngunneqartariaqarpoq imminut nammassinnaasumik filminstituttiliorsinnaaneq. Taanna nunap iluani nunallu avataani filmiliortartunut akunnermiliuttuusinnaallunilu attaveqaataasinnaavoq.

1.5. Atuakkiat

Kulturikkut kinaassusermut oqaatsit aalajangiisuulluinnartarput. Ullumikkut oqartoqarsinnaanngilaq kalaallit oqaasii navianartorsiortinneqartut, kisiannili politikkikkut annertuumik kissaatigineqarpoq oqaatsit pisortaqarnermi ilinniartitaanernilu patajaallisaavigineqarnissaat, aamma minnerunngitsumik atuakkiat aqqutigalugit kulturimik nammattuunissaat.

Akuttunngitsumik meeqqanut inuusuttunullu atuagassanik pissaaleqisoqartarpoq, aamma aalajangersimasunut tunngassuteqartut atuagassaaleqiffigineqartarlutik. Kisianni erseqqivin-ngilaq kalaallisut atuakkiortarnerup annerulersinneqarnissaanut suut kajumissaatiginiarneqassanersut.

Atuakkiortut eqqumiitsuliortunut pilersitsisartunut ilaapput, atuakkallu tusarnersuliat pingaartumik pinngortarput inuttut misilittakkat tunniusimanerlu tunngavigalugit. Atuakkiortunngorniat allannermik assigiinngitsutigut pikkorissartinniarneqartarput, immaqa periarfissaasinnaavoq tamanna aqqutigalugu piginnaanillit pissarsiariniarnissaat.

Kalaallit Atuakkiortut peqatigiiffiat (KA)

Kalaallit Atuakkiortut ullumikkut 60-it missaannik ilaasortaqarput, taakkunanngalu qulit Danmarkimi najugaqarlutik. Atuakkiortut peqatigiiffiata "Kalaallisut Oqaatsivut" suleqatigalugu atuagassiaq "Kalaaleq" saqqummersittarpaa, atuagassiaq kisiartaalluni kalaallisoortoq, taannalu ukiumut quleriarluni saqqummersinneqartarpoq.

Tapiissutit

Kalaallisut atuakkiat killilimmik amerlassuseqartut taamaallaat tunineqarsinnaasarnerat paasillugu Namminersornerullutik Oqartussat ukiuni arlaqalersuni atuakkianut kalaallisut allagaasunut tapiissuteqartarsimapput. Atuakkiorfiup namminersortunngorsarneqarnerani naliliivigineqarsimavoq taamatut aaqqissuussineq Atuakkiorfiup kalaallisuunik taamatut annertutigisumik naqitertisaannarnissaanut tunngavissaanissaatut.

Peqatigiiffik "Kalaallisut Oqaatsivut" aningaasanut inatsimmi missingersuusiorfigineqartarpoq atuagassiaminik "Kalaaleq"-mik naqiterisitsisarnissaanut atugassaanik.

Peqatigiiffik Neriusaaq aningaasanut inatsimmi missingersuusiorfigineqartarpoq atuagassiami "Neriusaap" naqitertittarnissaanut.

Isummmerfigisariallit

Inuiaqatigiit taamatut oqaasillit taama ikitsigitillugit atuakkanik ingerlatsiniarneq soorunami ajornakusoortuuvoq.

Naalakkersuisut naliliinerat

Soorlu Kalaallit Atuakkiortuinit siunnersuutigineqarsimasoq Naalakkersuisut isumaqarput pissusissamisoortoq qanoq atuartigissutsip misissuiffigineqarnissaa, aamma atuakkiortut atugaasa aammattaaq misissuiffigineqarnissaat, alloriaatissanik kalaallisut atuakkiornissamut kajungilersitsisinnaasunik aallartitsisoqarniassammat.

Aamma Naalakkersuisut KA isumaqatigaat World Intellectual Property Organisation, WIPO aqqutigalugu ICC suleqatigalugu kalaallit oqaasii atuakkiaallu annertunerusumik malugineqartinniarneqartariaqartut kulturimi nalissaqaratik piuinnartariaqartutut naleqassuseqarluartutut piunerat pissutigalugu.

 

1.6. Sanalunneq kusanartuliallu

Sanalukkat soqutigineqaleraluttuinnarput. Piumassuseqarluartut nammineq piumassutsiminnik suliniutigalugu assassornermik suliaqartartut ataatsimoorfissaannik pilersitsisimapput, taassumalu suliassarisimallugu apeqqutit arlalissuit qulaajaaffiniarneqarnissaat, taamaalillunilu sanaluttarnerup ingerlateqqinneqarnissaata tapersersorniarneqarnissaa.

Immikkut paasisimasallit siulittuutigaat "pinngortitamut-uterneq" minnerpaamik ukiuni marlunni-pingasuni suli mutiulluinnartussaasoq. Imminut nammassinnaasutut inuussutissarsiutut suli nutaajoqaaq, aammalu kalaallit assassugaat sumiiffinnut atasorujussuusarput. Nunap a-ngissusia, piareersaaneq aqutsinissarlu aningaasallu eqqarsaatigalugit imaannanngitsuussaaq atuartitsinermut, imminut isummersoqatigiinnissamut, tuniniaanerup siuarsaavigineqarnissaanut siammarterinissamullu ataatsimoortumik siammarteriviliorniarnissaq.

Suleqatigiissitap takorluugaa tassaavoq ukiumoortumik eqqumiitsuliortut sanaluttartullu saqqummersitsisarnissaat kalaallit qallunaallu sanaluttartuinit peqataaffigineqartartussamik. Peqataasut saqqummersitsinissamut periarfissaqartinneqartassapput, taamatullu sanalukkami nnik tuniniaasarnissamut aammattaaq periarfissaqartinneqartassallutik, kisiannili aamma teknikkinut atortussanullu nutaanut atuartinneqarnissamut ilinniartinneqarnissamullu periarfissiivigineqartassallutik.

Suleqatigiissitap KNR Pilersuisoq suliniummut peqataalluartoq isumaqatigiissuteqarfigisimavaa pisiortortarnissaanik, aammalu nunaqarfinni isorliunerusunilu sanaluttartunut attaveqaataasussatut, kiisalu eqqumiitsuliortunut ataasiakkaanut ilaatigut siunnersuisuusartussatut.

Arctic Umiaq Line isumaqatigiissuteqarfigineqarsimavoq ingerlatseqatigiiffiup ilaasartaataata aqqumminik allanngortitsilaarnissaanik, ilaatigut Kalaallit Nunaata iluani assartuinerup sapinngisamik akikinnerpaalersinniarnissaa eqqarsaatigalugu, Nuummut Nuummiillu aaqqissuussineq eqqarsaatigalugu. Peqataasut avataaneersut kalaallillu peqataasui sikusartuneersut eqqarsaatigalugit Atlantikorsuaq qulaallugu ilaanerup sapinngisamik akikinnerpaajunissaa eqqarsaatigalugu Air Greenland oqaloqatigineqalersimavoq.

Kusanartuliorneq kusanartuliorfiillu inerisaaviginiarneqarnerat 1998-mi aallarnerneqarsimavoq. Inerisaaneq pisarpoq kommunini pikkorissaasarnertigut.

Kusanartuliornermik pikkorissaaneq ingerlanneqarsimavoq sakkut nutaat atornissaannut ilitsersuunneqarnikkut, taakkua qanoq pissarsiariniarneqarsinnaanerinut ilitsersuunneqarnikkut, aammalu Namminersornerullutik Oqartussanit sanaluttarfinnut tapiissuteqartarsinnaanermut periarfissanik ilitsersuunneqarnikkut.

Naalakkersuisut naliliinerat

Naalakkersuisut isumaqarput sanalukkanut kusanartulianullu tapiissutaasartut ingerlanneqaannassasut, aamma sumiiffinni nutaanik suliniutit aallartinneqartarnerat malillugu nakusassaavigineqarlutik. Kusanartuliortartunik pimoorussisunik pikkorissaasarneq ingerlateqqittariaqarpoq sukumiisunngortittariaqarlunilu atortussanut, sakkunut, nioqquteqqarnermullu periarfissanut tunngasuni.

Kapitali 2: Timersorneq

2001-mi upernaakkut ataatsimiinnermi inatsisartut oqaluusereraat siunnersuutit marluk, tassaasut silarsuarmioqatigiit unammiuaartarneranni peqataasarnernut Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiiffiit Kattuffiata ilaasortaasa tapiiffigineqartarnissaannut periarfissat, aamma tipsernermi lottornermilu aningaasaatit agguataarneqartarnissaat pillugu inatsisip allanngortinneqarnissaanik siunnersuut, taamaalilluni aningaasanit timersornerup pissarsiarisartagai annertusineqarsinnaaqqullugit.

Kulturimut ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliap isumaqatigiilluni aalajangiuppaa siunnersuutit taakkua marluusut akuersaarumanagit. Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kajumissaarpai timersornerup atugassarisai pillugit nassuiaammik saqqummiusseqqullugit. Inassuteqaat taanna Naalakkersuisunit taperserneqarpoq, akissuteqaammilu Naalakkersuisut nalunaaruti gaat Timersornermut Siunnersuisoqatigiit qinnuvigineqassamaartut Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiiffiit Kattuffianit aamma Team Grønland-imit oqaatigineqarsimasut maleqqullugit, timersornerup atugassarisai pillugit ataatsimoortumik nassuiaasiortoqarniassammat, aamma nunat tamalaat aaqqissuussisarneranni peqataasaannarnissamut tunngavissarititaasussat nassuiaasiorfigineqarniassammata.

Timersorneq pingaartumik meeqqanut inuusuttunullu sunngiffimmi pingaarnerpaatut sammisassaaginnarniassappat pingaartuuvoq isummerfigissallugu paasissallugulu inuunermi atugassarititaasut qanoq allanngoriartornerat. Ullumikkut meeqqat inuusuttullu siornatigumut naleqqiullugu qinigassaqarnerujussuanngorsimapput. Tassalu imaappoq timersornermi siuttut su-ngiusaasullu inuusuttunut saqqummiussisartariaqarput neqeroorutinik soqutiginaateqartunik. Misissuisarnerit tamarmik takutittarpaat timikkut iliuuseqartarneq peqqinnerulersitsisartoq, ilikkagaqarniartarneq siuarsaavigisarlugu kiisalu inuttut naleqqussarsinnaassuseq aamma siuarsaavigisarlugu.

Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiiffiit Kattuffiata pisariaqartippaa ilinniartitaasarnerit siuarsaavigineqarnissaat. Allanisuulli sukkasuumik allanngoriartornerup pisariaqalersissimavaa ilinniartitaanissat pisariaqartinneqarnerulernerat. Angalanermut aningaasartuutaasartut pi-ngaartumik ilinniartitsisarnissanik pilersaarusiornissamut aporfissiisimapput. Ilusiliussassat aningaasanullu tunngassuteqartut aaqqiiviginiarneqarnissaat pillugu GIF ullumikkorpiaq aaqqiissutissarsiorpoq.

Timersornermi suliani meeqqanut inuusuttunullu suliniarneq tunngavissarpiaasarpoq. Taamatut ukiulinnut timersorneq tassaavoq sunngiffimmi sammisassaq aaqqissugaasoq pingaarnerpaaq, timersornerlu tassaavoq timikkut inooqatigiinnikkullu sammisassanut kajungilersitsinerpaasinnaasartoq. Taamatut ukiulinni timikkut inooqatigiinnikkullu ileqqussat tunngaviliivigineqartarput, taamaattumillu pingaartuuvoq sungiusaasut siuttuusullu meeqqanut inuusuttunullu sulinermik ilisimaarinnillutillu isiginneriaaseqarnissaat.

Inuusuttut timersornermi peqatigiiffeqarnermilu sulianut akuutinniarsariniarnerat GIF-p ukiuni kingulliunerusuni sulissutiginiarsaraa.

Siunissami illoqarfinni assigiinngitsuni fritidsinspektørit atuarfiillu suleqatigiinnerisigut meeqqanut inuusuttunullu sungiusaasut pikkorissartinneqartassapput. Pikkorissartitsisarnissat timersoqatigiiffinni meeqqanik inuusuttunillu suliaqartarnissat kajungernarnerulersinniarsarissavaat. Pikkorissartarnerit aallaavigisartussaassavaat timersornerup meeqqanut inuusuttunullu kajungernartunngortinniarneqarnissaa. Aamma sulissutiginiarneqassaaq inuusuttut qanoq ilillutik inuusuttoqatigiinnut imaluunniit siulersuisunut suleqataalernissamut kajungilersinniarneqarsinnaanersut, taamaalillutik sunniuteqaqataanerusalerniassammata aamma namminerminnut tunngasut pillugit pitsanngorsaaqataasarsinnaaniassammata.

Meeqqanik kinguaassiuutitigut atornerluisarnerup timersornerup silarsuaani ingerlanneqartannginnissaa alloriaatissiorfiginiarlugu Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiiffiit Kattuffiat paasissutissiissusiorsimavoq nassitsisimallunilu.

Atuarfimmi timersorneq sunniuteqarfiginiarlugu timersorneq suliniuteqarpoq, tassalu "Atuarfitsialaap" ilusiliiviginiarneqarneranut timersorneq pingaarutilimmik inissisimasussaavoq.

Timersornerup inuiaqatigiinnut pingaaruteqassusia apeqqusiivigineqarajuttanngilaq. Inuit ataasiakkaat ajunngitsumik inuuneqarnissaannut pingaaruteqarpoq. Timimik atuinerup peqqinnerullu imminnut ataqatigiinnerat uppernarsaasersorluagaavoq. Timersornermut peqataasarneq aqqutigalugu pinerlunnaveersaartitsineq aanngajaarnartunillu atuinaveersaartitsineq akuerisaavoq.

Imaakkunarporlu sumilluunniit isigalugu timersornermut aningaasaliissuteqartarneq isumatusaarnerusuusoq.

Timersornerup Namminersornerullutillu Oqartussat suleqatigiiffigilersinnaasaat arlaqaqaat. Suleqatigiinnissamut isumaqatigiissuteqarnerit makkuusinnaapput:

- peqqinnissaq pillugu suliniutit (oqimaappallaarneq, nerisat, pujortartarneq il.il..)

- meeqqat inuusuttullu inuiaqatigiinni atugarisaat

- utoqqalinermi ajunngitsumik inuuneqarneq

- innarluutilinnut timersorneq

- arnat timersornerlu

- timersorneq: kikkut tamarmik oqartussaaqataaneranni sungiusaat.

Naalakkersuisut naliliinerat

Naalakkersuisut uppernarsarpaat timersorneq sutigulluunniit tamatigut annertuumik ingerlalluartoq, minnerunngitsumik namminneq kajumissutsiminnut sumiiffikkuutaartuni suliniaqataasorpassuit peqqutigalugit, aammalu inuiaqatigiinni soqutigineqarnerujussua peqqutigalugu. Soqutigisap tapersersorneqarnera ingerlaannartariaqarpoq, aammalu soqutiginninnerup pigiinnarneqarnissaa anguniarlugu suliniuteqartoqartariaqarpoq – minnerunngitsumik inuusuttut akornanni – timersorneq neqeroorutinut allarpassuarnut inuiaqatigiinni nutaani neqeroorutigineqartunut unammillersinnaasuuginnaqqullugu. Tamanna pillugu sulineq Timersorneq pillugu Siunnersuisoqatigiit timersornermullu kattuffiit qanittumik suleqatigalugit ingerlanneqaannartariaqarpoq.

Kapitali 3: Oqaatsit

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup pingaartumik pisussaaffigaa kalaallit oqaasiisa pisortatigoortumik oqaatsitut, matuma ataani sulinermi oqaatsitut atorneqarnissaasa siuarsaavigineqarnissaa. Tassunga atatillugu Atortussanngortitsisartussamik taaguusersuutinik qarasaasiallu atortoralugit oqaasilerinermik siuarsaasussamik pilersitsinissaq suliassaavoq pissanganartoq.

Oqaasileriffik 1998-mi pilersinneqarpoq, oqaatsit tungaatigut sulinerup pitsaanerpaamut inissinneqarnissaanik kissaateqarneq tunngavigalugu. Oqaasileriffiup Oqaasiliortut 1982-mi pilersinneqarsimasut qanitumik suleqatigisarai, taakkulu allaffeqarfeqatigiipput. Oqaasileriffiulli Allattoqarfia aatsaat 2000-mi upernaakkut aalajangersimavissumik allaffeqalerlunilu inuttaliivigineqarsimavoq.

Oqaasileriffiup suliassaa pingaarnerpaaq tassaavoq kalaallit oqaasiisa nalunaarsuiffiginissaat uppernarsaasersornissaallu.

Oqaasileriffik bachelorinut oqaatsinik kandidatinngorniarnissamut ilinniaqqikkusuttunut ilinniarfissat ut atorfinnut aningaasaliivigineqarpoq. Tamatuma saniatigut kalaallit oqaasiisa allanertat oqaasiisut ilisimatusarfigineqarnissaannut aningaasaliivigineqartarnissap saqqummiunneqartarnissaanut tapiissuteqarfigineqartarnissaq periarfissiisoqarsimavoq.

2000-imi juulimi Naalakkersuisut suleqatigiissitamik pilersitsipput, taassuma nalilersuiffigisassaralugit oqaasit massakkut killiffigisaat siaruarsimassusiilu, aamma oqaatsit ineriartornerisa sammiviat, taamatullu aamma Kalaallit Nunaanni erseqqissumik ungasinnerusorlu isigalugu oqaatsitigut politikkeqarnissap siunnersuusiorfiginissaa. Suleqatigiissitap 2000-imi novembarimi suliap qiteqqunnerani nalunaarusiaq saqqummiuppaa. 2001-imi januaarip qaammataani Kangerlussuarmi nalunaarusiaq tunngavigalugu ataatsimeersuartitsineqarpoq. Upernarmat suleqatigiissitap innersuussutissai suliarineqarput, tamatumalu kingornagut Naalakkersuisunut tunniunneqarlutik. Inatsisartut upernaakkut 2001-mi ataatsimiinneranni suleqatigiissitap innersuussutai politikkikkut oqaluuserineqarlutillu akuersissutigineqarput.

Suliap qiteqqunnerani nalunaarusiaq ataatsimeersuarnermilu inassuteqaatit tunngavigalugit 2001-mi upernaakkut suliarineqarput "…oqaaserli …" - Oqaatsitigut politikkeqarnissaq pillugu suleqatigiissitap nassuiaasiaata innersuussutai, ilaatigut innersuussutinik arlalinnik imaqartoq, alloriaatissanut aningaasartuutaasussanut aningaasartuutaasussaanngitsunullu agguataarneqarsimasunik.

Alloriaatissat aningaasartuutaasussat ilaatigut tassaapput oqaatsinut allattuiffiliorfissat, ordbogit, oqaatsinik misissuinerni paasissutissanut katersivissat oqaatsinillu katersivissat, oqaatsit pillugit siunnersuisarfissaq aammalu kalaallisut paasissutissiisarfissaq. Oqaasileriffiup inuttaqarnera annertusaavigineqassaaq, Oqaasiliortut ataanni piginnaatitsisartumik piginnaasalimmik pilersitsineqassaaq. "Oqallorissarfik" "oqaatsit pillugit sapaatit akunneqalernissaq" atulersinneqassasoq siunnersuutigineqarpoq. Inunnut angusaqarlutik ilinniaqqissimasunut oqaatsitigut ilinniaqqittarnissaq neqeroorutigineqartalissaaq. Nutserisunngorniarfik nutarteriffigineqassaaq. Meeqqanut inuusuttunullu pitsaassusilinnik atuakkiortoqarnissaa immikkut suliniarfigineqassaaq.

Alloriaatissat aningaasartuuteqarfiusussaanngitsut eqqarsaatigalugit pingaartinneqarput pisortat kulturimut aningaasaliissutaat piffissap ilaani kalaallisut misiligutinut salliutinniarneqarnissaat, aammalu kulturikkut suliniutit aserfallatsaalineqarnissaannit pingaarnerutinneqassasoq siumut isiginiarnissaq, tassa ullumikkut kulturikkut suliariniagassat kulturimut ullumikkumut sammiveqartut silarsuarmioqatigiit kulturiannut unammillersinniarneqarnissaat. Pisortat kulturimut aningaasaliuttagaat piffissap ilaani imatut tulleriinnilerneqassapput, meeqqat inuusuttullu kulturiat inersimasut kulturiannit salliutinneqassalluni. Ilitsoqqussaralugit oqaatsinik ilinniartitaaneq nutaanngorsaavigineqassaaq angusaasartussanullu sammitinneqalissalluni, taamaalilluni atuartuni oqaatsit inissisimanerat qaffassaavigineqarluni.

Oqaasileriffiup uppernarsarpaa kalaallit oqaasii oqaluttuarisaanermi misiligaaffimminnit patajaannerulersut, aamma inuiaqatigiit soqutiginninnerat annertoorujussuusoq. Inuinnarnit sulianillu arlalinnit puttuttoqarpoq, oqaatsitigut katersukkat oqaatsitigullu allattuiffiit amerlassusiat annertusiartorpoq, taakkulu siunissami taaguutinut katersiviliorniarnermut pingaaruteqartussaassaqaat. Ullumikkut kalaallisut qitiusumik oqaatsit piusut nakooqaat uummaarilluarlutillu, kisiannili teknikkikkut oqaatsit oqimaatsuunngitsut allaat ajornartorsiorfiusaqaat. Qarasaasianik atortoqarluni oqaatsinik suliaqarnermi oqaatsit allattorlugit misilerarneqarpoq allattaatsip pisoqqap nutaallu akornanni nuussisarluni programmiliorniarneq, aammalu allannernik inerisaaniarneq oqaatsinillu naleqqussaaniarnermut misissuisarneq kiisalu oqaatsinik avitsisarneq inerisaaviginiarneqarput. Tamakku upernaaq manna tamanit takuneqarsinnaalissapput

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup oqaatsit pillugit iliuusissanut pilersaarusiassaq ataatsimoortoq suliarissamaarpaa taaguuserlugu Oqaatsit suliffimmi qarasaasiamilu. Tassunga atatillugu Oqaatsinik Pikkorissarfiup Oqaasileriffiullu sulinerisa sunniutaat nalilersuiffigineqassapput.

Naalakkersuisut naliliinerat

Naalakkersuisut isumaqarput naleqqutissasoq oqaatsinut inatsiseqalernissamut tunngavissat pisariaqartitsinerlu misissuiffigineqarnissaat, tassa ullutsinni piviusunut naleqquttumik aqagumullu isigisumik inatsiseqalernissamut tunngavissat pisariaqartitsinerullu misissuiffigineqarnissaat.

Naalakkersuisut isumaqarput kalaallit oqaasii patajaallisaavigineqassappata piuinnarnissaallu qulakkeerneqassappat, taava qulakkeerniarneqassasoq sunut tamanut atatillugit atorneqalernissaat – angerlarsimaffinni, atuarfinni ilinniartitaanernilu, pisortaqarnermi suliffeqarfinnilu. Eqqumiitsuliornermut tunngasortaani – tassalu oqaatsinik inerikkiartortitsisartuni – oqaatsit atorneqarnerat nakussassaavigineqassaaq, ilaatigut atuakkiortut, taalliortut isiginnaartitsisartullu immikkut oqaatsitigut piginnaasaasa ilinniartitaanerni tamani nukissatut pingaaruteqartutut akuerineqarnerisigut – aamma ilisimatusarfimmi.

Oqaatsit eqqarsaatigalugit akuutitsilernissamut piumasaqaatit siuarsaavigineqarnissaannik suliniuteqarnerit nakussassaavigineqassapput. Minnerunngitsumik uani pineqarpoq qallunaatut oqaasillit kalaallinut inuiaqatigiinnut akuutikkiartorniarlugit siunnerfeqartumik suliniuteqarnissat, matuma ataani ilinniagaqareerlutik angerlartut ilanngullugit.

Kalaallisut taaguutinut katersuiffimmik sapinngisamik piaarnerpaamik pilersitsineqassaaq. Taaguutinut katersuiffiup taaguutinik ulluinnarni assigiimmik atuisarnissarput qulakkiissavaa. Naalakkersuisoqarfiup Namminersornerullutik Oqartussani oqaatsitigut politikkeqarnissamik immikkut akisussaaffeqarnera timitalersuiffigineqassaaq Oqaasileriffimmik, Oqalutsit allaffeqarfiannik qitiusumillu allaffeqarfimmi tamanik suleqateqarnikkut.

Kiisalu Naalakkersuisut isumaqarput Meeqqat Atuarfianni atugassanik kalaallisuumiit tuluttuumut – tuluttuumiit kalaallisuumut ordbogiliortoqarnissaa pisariaqartoq.

Kapitali 4: Kulturikkut sullissiviit

4.1. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu(NKA)

Nunatta Katersugaasiviata Allagaateqarfiatalu tunngaviusumik suliassaa tassaavoq kalaallit oqaluttuarisaanerannut kulturiannullu tunngassuteqartut pillugit paarinninneq paasissutissiuinerlu, aamma Kalaallit kulturiata qangaaniit ullumimut ineriartorneranut uppernarsaasersuinissaq.

Inatsisitigut tunngavigisaq tassaavoq katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 6, 30. oktober 1998-imeersoq, aamma toqqorsiveqarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 22, 30. oktober 1998-imeersoq.

Katersugaasiviup suliassaqarfigai itsarnitsat inuiaqatigiillu allaaserineqarnerannik misissuisarnissaq, ullumikkut paasissutissanik katersinissaq, ilisimatusarneq paasissutissiuinerlu. Taakkua saniatigut katersugaasiviup aammattaaq ingerlataraa eqqissisimatitsinermut inatsit.

Allagaateqarfiup suliassaqarfigai pisortat namminersortullu suliffeqarfiutaannit toqqortanik katersinissaq paarinninnissarlu. Takkua saniatigut toqqorsivik journalit toqqortallu pillugit apeqqutinut siunnersortitut atuuttarpoq.

Sulisut tassaapput pisortaq, museumsinspektørit tallimat, arkivarerit pingasut aamma teknikkimik allaffissornermillu suliaqartut.

NKA Kalaallit Nunaanni tamarmi itsarnitsanik assaanernik suliaqartarpoq, aammalu assaasarnissat pillugit allanut akuersissuteqartarnissat oqartussaaffigalugit. Taakkua saniatigut NKA sumiissusersuisartuuvoq, tassa itsarnitsat nunamiittut sumiissusersiniarsaralugit.

NKA ukiorpassuarni itsarnitsanik takuneqarsinnaasunik paarinninnissamik takussaalersitsinissamillu suliaqartarsimavoq, pingaartumik Kujataani aamma Sermermiut eqqaanni.

allanngutsaaliisarneq. NKA-p allanngutsaaliuinermut inatsit aqutaraa, aamma nunaminertanik tunniussisarnermut atatillugu misissortarlugu inatsisit itsarnitsanut ungasissusissamik piumasaqataat eqqortinneqarnersut. Tamatuma saniatigut NKA Illuutinik eqqissisitsisarnermi siunnersuisoqatigiinnut ilaasortaavoq.

Kalaallit itsarnisaataat tamarmik Fortidsminderegistret-mi nalunaarsugaapput, qarasaasiakkut katersivik annertooq, tassanilu katersorneqarsimallutik itsarnitsat pillugit paasissutissat naleqquttut tamakkerlutik, aammalu taakku iluarsiivigineqartuartarlutillu nutarterneqartuartarput. Nalunaarsuiffiup qulakkeertarpaa itsarnitsat sanaartornerni, aqqusinniornerni, aatsitassanik misissuinerni il.il. aserorneqannginnissaat.

Katersugaasivik aammattaaq nutarfasinnerusunik sammisaqartuuvoq, ilaatigut nunat aqqi, piniariaatsit piniariartarfiillu allarpassuillu pillugit paasissutissat katersortarlugit.

Katersugaasivik assiuterpassuaqarpoq, taakkulu 1800-kkunniit maannamut assilisaasarsimapput. Asserpassuit uppernarsaatissatut atorneqartaqisut NKA-ginnarmit atorneqartuunngillat, kisianni aamma nunatsinni nunanilu allani Kalaallit Nunaat pillugu suliaqartunit atorneqartaqalutik.

Aanaveersaasarfiup NKA-p pigisai aanaveersartarpai, aammalu kalaallit katersugaasiviutaasa sullissiviisalu pigisaat aanaveersartarlugit.

Toqqorsiveqarneq pillugu inatsit naapertorlugu NKA-p Kalaallit Nunaanni pisortat sullissiviini tamani toqqortaatit tigusartagassarai, tassa toqqortaatit ukiunik 15-ninik pisoqaassuseqalersimagaangata. Tamatuma saniatigut NKA-p katersortarpai inuinnaat, peqatigiiffiit suliffeqarfiillu toqqortaataat, tassa Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaaneranik kulturiannillu ersersitsisinnaasuusartut. Toqqorsiviit ulikkaavimmata pisariaqarsimavoq pisortat toqqortaataasa kater sorneqarnerisa unitsinneqarallarnissaat, aammalu inuinnaat katersugaataasa killiliivigineqarallarnissaat.

Siunnersortitut sulineq. Aammattaaq NKA-p suliaraa journaliseriisarneq toqqorsisarnerlu pillugit apeqqutini siunnersortitut atuuttarneq, aammalu Kalaallit Nunaat tamakkerlugu toqqortaatinik nakkutilliisarluni.

NKA-p nammineerluni ilisimatusarnera tunngatinneqarpoq Kalaallit Nunaata inunissimaneraniit ullumimut. Pisoqaanerusut assaanikkut paasiniaavigineqartarput, nutaajunerusut toqqortaatit ilisimatusarfigineqarnerisigut misissuiffigineqartarput, aammalu ullumikkumut tunngassuteqartut ilaatigut apersuisarnikkut ilisimatusarfigineqartarlutik.

Suleqatigiinneq

NKA-p sullissivippassuit suleqatigisarai. Danmarkimi suleqatigineqarput Nationalmuseet, Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Panuminstituttet, Landsarkivet for Sjælland allallu. Suliniutit aalajangersimasut pillugit aammattaaq Nunani Avannarlerni nunanilu allani sullissiviit suleqatigineqartarput.

Kalaallit Nunaanni, Danmarkimi nunanilu allani ilisimatusartut NKA-p katersugaatai ilisimatusarnerminnut atatillugu atortarpaat, ilaatigut NKA-mut tikeraartarnermikkut, ilaatigullu allakkatigut apeqqutilliisarnermikkut.

Ilisimatusarnermik paasisitsiniaaneq assigiinngitsunik pissuseqarluni pisarpoq. NKA-p saqqummersitai ilaatigut ataavartumik saqqummersitaapput, ilaatigut nikerartuusarlutik immikkut ittumik saqqummersitaasut, ilaatigut Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaaneranik, eqqumiitsulianik pigisaanik kulturiannillu oqaluttuarinnittut allanut kajungilersitsiniutitut.

Aamma ilisimatusarnerni angusaasartut kalaallit, qallunaat nunallu allat atugassiaasigut saqqummersinneqartarput, taamatullu aamma NKA-p ilisimatuui allanik suleqateqarlutik atuakkanut ilangaaqqusiisarlutik kiisalu nammineerlutik atuakkanik saqqummersitsisarlutik.

Taakkua saniatigut NKA-p ilisimatusarnini atuagassiatigut, radiukkut TV-kkullu saaqummiuttarpaa, Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut tamanut tusarliunneqartussanngorlugu.

Takornariarfiulluartoq. NKA nammineerluni takornariarfiulluartuuvoq, ukiumullu takornariarpassuit takkuttarput, Qilakitsumiillu timit paniinnarnikut silarsuaq tamakkerlugu tusaamasaapput. NKA-p Nunatsinni Takornariartitseqatigiiffik NKA-p itsarnitsallu takornariarneqartarnissaat pillugu suleqatigisaraa.

4.2. Katersugaasiveeqqat

Illoqarfiit amerlanersaanni nunaqarfinnilu ataasiakkaani katersugaasiveeraqarpoq. "Katersugaasiveqarnermut ataatsimiisitaliaq" Nuummi angerlarsimaffeqartoq pilersinneqarsimavoq.

Nukaka

Nukaka, Kalaallit Nunaanni katersugaasiveeqqat kattuffiat 1993-mi pilersinneqarsimavoq. Kattuffiup siunertaraa kalaallit katersugaasiveeraataasa, toqqorsiveeraataasa immikkullu soqutigisaqartumik katersugaasiviutaasa si uarsaavigineqarnissaat pillugu suliniuteqarnissaq. Katersugaasiveeqqat, toqqorsiveeqqat immikkullu katersugaasiviit tamakkerlutik kattuffimmut ilaasortanngornissamut periarfissaqarput.

4.3. Nunatta Atuagaateqarfia

Nunatta Atuagaateqarfiata ukiuni kingullerni pigilersimavai Nuummi Qaqortullu kommuniisa atugaateqarfiani sullissivinnut ilinniartitaanernullu atuagaateqarfiit arfinillit biblioteksystemimut kattunneqarsimasut, aamma naatsorsuutigineqarpoq Sinerissami sumiffinni assigiinngitsunik amerlanerusunik ikkussuuttoqarumaarnissaa, tassa ilaatigut Aasiaat kissaatigimmassuk aaqqissuussinermut ikkunneqarnissartik. Taamaaliornikkut bibiliotekkeqarnikkut aaqqissuussinerup tungaatigut annertuunik alloriaateqartoqarpoq.

Bibliotekssystemit edb-systemisulli allatut pisiaralugit aserfallatsaalillugillu akisuujupput, aammalu tamatta pisariaqartittakkavut tassaapput aaqqissugaanerit ingerlalluartut isumannaatsumillu ingerlasut. Kommunit sullissiviilluunniit atuagaateqarfiinnut aningaasatigut ilisimasassatigulluunniit nukissaqarfiunngitsunut systemit pissarsiariniarnerat aserfallatsaaliniarnerallu annertuumik nanertuutaasarpoq.

Atuagaateqarfiit paasissutissiisarfittut ilisimasaqarfittullu inissisimanerat kulturip ineriartornerata ilaattut pingaaruteqartuuvoq, aammalu ilinniartitaaneq ilikkarsaavigineqarnerlu eqqarsaatigalugit qitiusumik inissisimajuarlutik.

Nunatta Atuagaateqarfiata isumagisarpaa kommunini atuagaateqarfiit tamanut ammasut siunnersuiffigineqarnissaasa aaqqissuuttarnissaa ingerlanneqartarnissaalu, tassa atuagaateqarfinni ilisimasassat teknikkimullu tunngassuteqartut siunnersuiffigineqarnissaat eqqarsaatigalugit. Taamaalillunilu Nunatta Atuagaateqarfiata aamma akisussaaffigaa kommunit atuagaateqarfiini allani bibiliotekarit ullup ilaannaani sulisartut pilersaarusiuunneqarlutillu pikkorissaavigineqartarnissaat.

Immikkut aporfiusartoq tassaavoq nittartakkat webpublikationillu aqqutigalugit digitaliusumik paasissutissanik annertunerugaluttuinnartunik siammaasarneq. Ullumikkut suliassap tamatuma isumaginissaanut Nunatta Atuagaateqarfia inatsisitigut teknikkilluunniit tunngavissaqartitaanngilaq. Atortussat ilarpassui qallunaat suliniutaannut taaneqartumut Indoreg-projekt-imut ilaatinneqarput, tamatumunngali Danmarki pisussaaffeqarani, aammalu atortussat tiguinnarneqarsinnaasuusanngillaat imaluunniit ujarneqarsinnaasuusaratik. Ungasinnerusoq isigalugu ajornartorsiut Nunatta Atuagaateqarfiata ataannarsinnaasorinngilaa, aammalu tamatuma misissuiffigineqarnissaa eqqarsaatigalugu suleqatigiissitamik pilersitsineqarsimavoq, suleqatigiissitallu aamma siunnersuusiorfiginiagassaraa toqqortarinnittarnerit eqqarsaatigalugit aaqqiissutissanik periarfissanik siunnersuusiorniarnissaq.

Groenlandica-p massakkorpiaq peqataaffigaa Nunat Avannarliit digitaliseeriniarlutik suliniuteqarnerat taaneqartoq Vestnord, tassani atuagassiat pisoqaanerusut tamakkiisumik internettimi ujarneqarsinnaasussanngortinniagaallutik. Nunatta Atuagaateqarfiata Atuagagdliutit digitaliseriiviginiarlugit aallartippai, naatsorsuutigineqarporlu ukiuni qaninnermi Atugagdliutit piffissami 1861-1999 saqqummersinneqartarsimasut digitaliseeriivigineqarnissaat. Atuagassiat pisoqaanerusut pingasut allat internettimi takuneqarsinnaalereerput. Teknikkimut tunngasortaa Det Islandske Nationalbibliotek-imi ingerlanneqarpoq.

Groenlandica video-nik, cd-nik aamma cd-rom-inik Kalaallit Nunaanni suliarineqarsimasunik katersivoq, kalaallit kulturikkut tunisassiaat annertuut qitiusullu piuinnarnissaat qulakkeerniarlugu. Taamaattorli ilinniagaqartut ilisimatuullu atortussanut isersinnaasarnissaannut pisariaqartuuvoq teknikkikkut ikiorsiissutitalinnik studicelleqarnissaq, tamannali aatsaat pisinnaalerumaarluni Ilimmarfimmut nooreernikkut. CD-nik katersat takuneqarsinnaasunngortitaasimapput ataatsimoortumik bibliotekbasi aqqutigalugu ugguuna

www.katak.gl

tamatumalu malitsigisimavaa nipilersukkanik atorsinnaanermik paasiniaasarnerpassuit, taassumalu ersersiinnarpaa nipilesornermut bibliotekkeqalernissamut nipilersuutinik attartortitsisinnaasumik erseqqissumik pisariaqartitsisoqarnera.

Naalakkersuisut naliliinerat

Kalaallit atuagaataat manuskriptiutaallu arlalippassuit Kalaallit Nunaannut kulturimik oqaluttuarisaanikkut pingaaruteqartut suli Danmarkimiitinneqarput, isumaliutigineqartariaqarlunilu Ilimmarfik pilersinneqariarpat utertinneqartariaqarnersut.

Atuagaateqarfeqarneq pillugut Inatsisartut peqqussutaat nr. 4, 15. oktober 1979-imeersoq, kingusinnerusukkut Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 13, 30. oktober 1992-meersukkut allanngortinneqarsimasoq, matuma ataani biblioteksvederlag pillugu aalajangersagaq ilanngussaasimasoq ullutsinnut naleqqukkunnaarsimapput nutarteriffigineqarnissaallu pisariaqartinneqalersimalluni.

Suleqatigiissitaliortoqartariaqarpoq nutaamik Atuagaateqarfiit pillugit peqqussusiassamik suliarinninniartussamik, KANUKOKA suliamut ilaatinneqartariassaaq.

4.4. Katuaq

Februar 1997-imi Katuaq atoqqaartinneqarpoq.

Illumik piginnittut tassaapput Grønlands Kulturhus I/S, taakkulu tassaallutik Nuup Kommu nea aamma Namminersornerullutik Oqartussat.

Illu I/S-selskabet-mit attartortinneqarpoq: Katuamut, NAPA-mut Eqqumiitsuliornermullu Atuarfimmut.

Katuap suliai annerpaamik attartorfiupput, taakkulu illup pingaartumik avammut kiinnernerisarlugit.

Naak pilersinneqarnera ilaatigut akerlerineqarsimagaluartoq illu innuttaasunit ilassineqarluarpoq, pilersinneqarnermilu kingornagut illu atorluarneqaqaaq, qanorluuniillu ukioqaraluartut atuilluartuullutik, aammalu illu Nuummi Kalaallillu Nunaanni kulturimut pingaaruteqalersimaqaaq.

Isiginnaartitsisarfissuaq isiginnaartitsivinni eqqumiitsuliornernut nutaarluinnarnik periarfissiivoq, nutaamik tusaamasanngortussanut aqqutissiuussisuulluarluni aammalu aaqqissuusseriaasinik nutaanik misigisaqartittarluta, kiisalu nunami filmertarfittut siullersaalluni.

Ilinniartitaanerit

Pikkorissartitsisarnerit kiisalu nunani allani kulturimut illut suleqatigineqarnerat aqqutigalugit illup sulisui aalajangersimasut pikkorissitinneqaraluttuinnarput.

Aaqqissugaaneq

Aaqqissugaanikkut Katuaq tassaavoq Inuussutissarsiummik ingerlatsinermi Aningaasaateqarfik.

Danmarkimi Kulturhusit Kattuffiannut Katuaq ilaavoq.

Tapiissutaasartut

Katuaq ingerlanneqarpoq pingaartumik Nuup Kommuneanit Aningaasanullu inatsimmit tapiiffigineqartarnikkut. Piginnittut taakkua marluusut isumaqatigiissuteqarsimaneq naapertorlugu ingerlatsinermut assigiimmik aningaasaliissuteqartarput. Taakkua saniatigut marluullutik suliassanut soqutigisaminnut immikkut aningaasaliissuteqaqqittarput, immaqa soorlu tapiissuteqartarnermut aaqqissuussinerit aqqutigalugit.

Katuaq-p suliai aammattaaq nammineerlutik tapersersuisartunit tapersiivigineqartarput, soorlu ukiuni arlaqalersuni Hotel Hans Egede aamma Air Greenland aalajangersimasumik tapiissuteqartarnissamik isumaqatigiissuteqarfigineqarsimapput.

Naalakkersuisut naliliinerat

Aallaqqaataani siunertarineqartut ilaatigut tassaapput Groenlandicamik katersat, Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfiup aammalu isiginnaartitsisarfiup Katuami inissisimanissaat. Naalakkersuisut paasinninnerat malillugu Katuaq ingerlataalu suli ineriartortinneqartariaqarput suliffiup tamatuma Kalaallit Nunaata kulturikkut illorsuaatut inissisimalernissaa anguniarlugu.

Suliassap tamatuma kivinneqarnissaanut pitsaanerujartortumik Katuap nuna tamakkerlugu kulturikkut illorsuaatut ingerlalernissaa Naalakkersuisut annertusiartortumik isumalluarfigaat. Tamanna ilaatigut erserpoq Nuup avataani kulturikkut suliniuteqartunik aallartisaataasumik suleqateqalernikkut ukiuni kingulliunerusuni Katuap suliniutigalugu aallartitaanik.

Kapitali 5: Tusagassiorfiit

Tusagassiorfiit kinnaasusersiunnginnissaat, tamatigoortuunissaat aammalu sunulluunniit qilersorsimannginnissaat inuiaqatigiinnguanut taama ikitsigisunut pingaarluinnartuuvoq, aammalu pingaarluinnartuulluni paasissutissiissutit siumungaaq misissuilluarsimanernik tunngaveqartarnissaat.

5.1. KNR

Kalaallit Nunaanni nuna tamakkerlugu radioqarnermik TV-qarnermillu KNR kisermaassisussaatitaavoq.

Stationi pingaartumik pisortanit aningaasalersuiffigineqarpoq, taamaattumik stationip sulineranut atatinneqarpoq Saqqummiussisussaatitaaneq, tassani pineqarluni inuiaqatigiinnut tamarmiusunut tamatigoortunik aallakaatitsisarnissaq.

KNR kalaallisut qallunaatullu aallakaatitsisarpoq. Radiukkut aallakaatittakkat amerlanersaat nunami maani suliaasarput, akerlianilli TV-mi aallakaatittakkat amerlanersaat Kalaallit Nunaata avataani suliaasarlutik. Nammineerlunili suliaasartut amerlassusiat KNR-TV-ip 1982-imili pilersinneqarnerata kingornagut arriitsumik qaffakkiartulaarput.

KNR-p kisermaassisuunera ilaatigut ukiuni kingullerni sumiiffikkuutaartuni stationinit unammillerneqartalerpoq, pingaartumik aamma nunanit allanit radiumik tusarnaarsinnaalerlunilu TV-mik takunnissinnaasalerneq eqqarsaatigalugit.

Tusagassiorneq allanngoriartortuaannartuuvoq, nunat killeqarfii qaangerneqartalerput – aam ma nunap iluani, kiisalu teknikki eqqarsaatigalugu – aammalu aallakaatitsisarnissamut tigooraasarnissamullu periarfissat nutaat pilersinneqartuaannarput.

Saqqummiussisussaatitaasartut aallakaatitsivissuit tamarmik ullumikkut unammillertigaat nutaarsiassanik, aliikkusersuinernik allanillu paasissutissiinernik aallakaatitsisartut allat annertuneruleraluttuinnartumik ullumikkut iluanaarniuteqarlutik ingerlatsisuusut.

Nunani tamani suleriaatsit eqaallisaavigineqarnissaat oqimaalutaavigineqartaqalunilu alloriaatissiorfigineqartaqaaq, suliassat siunnerfilersorneqartarlutik aammalu tulleriiaariffigineqartarlutik. Stationit tamarmik immikkut sammisassaminnik ujarlerniartarput aammalu silarsuaq tamakkerlugu annertusigaluttuinnartumik ingerlatsiartornernut naleqqiullugu immikkut ittunik sammisassaminnik nassaarniarsarisarlutik.

Aammattaaq KNR-mi suliniarnermik aallartitsisoqarpoq, eqaannerusumik ingerlatsinissaq anguniarlugu, aammalu atortunik, pigisanik inunnillu ilinniarsimasunik KNR-ip iluani nunallu sinnerani atuilluarnerunissaq anguniarlugu.

Ilinniartitaanerit

KNR-ip tusagassiortui Nuummi Tusagassiortunngorniarfimmi ilinniarsimasuupput, aammalu Danmarkimi tusagassiortunngorniarfiit ilinniarfigineqartarput.

KNR sulilluni sungiusarfiusarpoq – aamma Viborg-imi filmiliortunngorniarfimmut tv-millu suliaqarnermik ilinniarfimmut. (Ilinniarneq Saviminilerinermik Ilinniarfimmit ataqatigiissaagaavoq, sulilluni sungiusarnerit Kalaallit Nunaanni pisarput, atuarnertaali Danmarkimi ingerlanneqartarlutik).

Taakkua saniatigut sulisut pikkorissitikkiartortinneqartarput ilinniaqqilluni pikkorissartarnerit aqqutigalugit.

Aaqqissugaaneq

KNR pisortat sullissiviattut nammineerluni ingerlattutut immikkut inissisimasuuvoq, aqunneqarlunilu siulersuisunit.

Tapiissutit

KNR pingaartumik aningaasanut inatsit aqqutigalugu aningaasalersugaavoq. Taakkua saniatigut piseqqusaarutitigut KNR isertitaqartarpoq, tapersiivigineqartarluni aammalu ingerlatat annikitsut allat aqqutigalugit isertitaqalaartarluni.

5.2. Najukkani radiumik TV-millu ingerlatsinerit

Illoqarfinni arlalinni radiostationeqarlunilu imaluunnit / aamma TV-stationeqartarpoq. Kalaa llit Nunaanni TV pileqqaarsimavoq TV-foreningit aqqutigalugit.

Stationit ingerlasut amerlassusiat nikerartarpoq, aammalu stationit angissusiat assigiinngissitaartorujussuuvoq, taamatullu aamma suliaat aningaasaqarnerallu assigiinngissitaartaqalutik.

Inuiaqatigiit soqutiginartittaqaat nunap immikkoortuinit assigiinngitsunit aallakaatitassiaasartut, sumiiffinni assigiinngitsuni oqaatsit atorlugit aallakaatitassiaasartut, kiisalu assigiinngitsunik isiginninnerit saqqummiusseriaatsillu tunngavigalugit aallakaatitsisarnerit.

Ilinniartitaanerit

Sumiiffikkuutaartuni stationini sulisuupput ilinniarsimanngitsut, tusagassiortut teknikerillu ilinniarsimasut il.il..

Aaqqissugaaneq

Najugaqarfikkuutaani radiut tv-llu kattuffiliorsimapput taasaminnik Sinerissami Takusassiiviit Tusagassiiviillu Kattuffiat (STTK).

Kattuffik Nuummi allaffeqarfeqarpoq ullup ilaa sulisartumik allatseqarluni. Kattuffiup stationit akornanni attaveqartarnerit ataqatigiissaariffigisarpai, aammalu Namminersornerullutik Oqartussanut, piginneqqaartut kattuffiinut il.il. attaveqartarnerit akunnermiliuffigisarlugit, kiisalu assigiinngitsunut atatillugu isumaqatigiinniartarfiulluni.

Tapiissutit

Sumiiffinni radiut TV-llu aningaasanut inatsit aqqutigalugu tapiiffigineqartarput. Ukiut ki-ngulliit 15-it missaanni aningaasaliissutaasartut taamaaginnarsimapput.

Kommunit ataasiakkaat najukkaminni stationinut aningaasatigut allatigullu tapiissuteqartarnerat nikeraattuuvoq – assigiinngittaqalunilu.

5.3. Radio TV-lu pillugit isummmerfigisariallit aamma Naalakkersuisut naliliissutaat

Isummmerfigisariallit

Nammineerluni ingerlaavartumik aallakaatitassiortarnissaq pillugu pingaarnerusutigut siunniussaasimasut anguniarnissaat aningaasatigut inuttullu nukissat eqqarsaatigalugit ajornakusooqisut paasinarsisimavoq. Tamatumunnga pissutaasut amerlaqaat. Tusagassiuutit elektroniskiusut – pingaartumik TV – teknikkikkut atortutigut siammarterinikkullu akisoorujussuupput. Ilaatigut aamma sulisussat ilinniarsimasut amigaatigineqartarput – minnerunngitsumik marlunnik oqaasillit eqqarsaatigalugit. Suliat ilaatigut qallunaatuujullutillu kalaallisuujusarnissaat akitsorsaataasaqalunilu piffissartornartaqaaq.

Taakkua saniatigut sumiiffikkaartuni stationit aamma piffissangaatsiarujussuaq atortarpaat ingerlatsinerminnut aningaasassanik pisariaqartunik pissarsiniarsaralutik. Tassunga atatillugu oqaatigineqassaaq KNR-ip skiltereklamii unammillerniaruminaatsuummata nuna tamakkerlugu siammarneqartarnertik pissutigalugu.

Naalakkersuisut naliliinerat

Naalakkersuisut isumaat malillugu aaqqisuussineqaqqittariaqarpoq. KNR eqqarsaatigalugu suliassaq tamanna aallartinneqareerpoq illup iluani suleqatigiinnikkut, taamatullu aamma stationi pillugu inatsisitigut tunngavissat nutaat suliariniarneqarlutik.

Aaqqissuusseqqinnermut atatillugu taamatullu aamma ungasinnerusoq isigalugu Naalakkersuisut aammattaaq isumaqatiginartippaat KNR-ip siunnersuutigisaa, tassa tusarnaartartut isiginnaartartullu akuttunngitsumik misissuiffigineqartarnissaat pillugu. Misissuisarnerit taamaattut aammattaaq najukkani radionut TV-nullu tunngatinneqartarnissaat kissaatiginartuuvoq.

Anguniagaavoq tusagassiuutit elektroniskiusut kulturimik siammarterinermi siunissami qitiutinneqarnerulissasut, taamaalillutik aallakaatitsisarnerni nipilersuutit kalaallisuut, isiginnaartitsinerit, filmit, assilissatigut eqqumiitsuliat timersornerlu aallakaatitassiarineqarnerusalerlutik.

5.4. Atuagassiat

Ullumikkut marlunnik nuna tamakkerlugu saqqummertartunik Nunatsinni atuagassiaateqarpugut, tassaappullu: AG aamma Sermitsiaq.

Atuagassiat marluullutik pappiaqqatigut Internitsikkullu saqqummersinneqartarput.

Ilinniartitaanerit

Atuagassiat tusagassiortui Nuummi Tusagassiortunngorniarfimmi Danmarkimilu tusagassiortunngorniarfinni ilinniarsimasuupput. Atuagassiat sulilluni sungiusarfittut atorneqartarput. Tamatuma saniatigut sulisut pikkorissartinneqarnermikkut ilinniarteqqinneqartarput.

Aaqqissugaaneq

Atuagassiat marluullutik nammineerlutik ingerlattuupput aammalu politikkikkut aningaasatigullu soqutigisanut qilersorsimasuunatik.

Tapiissutit

Nunap isorartussusersua pissutigalugu aningaasanut inatsit nassiussuinernut tapiissuteqartarpoq.

5.5. Najukkani atuagassiat

Kommunini arlalinni najukkani atuagassiaqarpoq aamma ussassaarutinik naqitigaqartarluni.

Taakku Namminersornerullutik Oqartussanit tapiiffigineqartanngillat.

 

5.6. Naqitatigut tusagassiorfiit pillugit isummerfigisariallit aamma Naalakkersuisut naliliinerat

Isummmerfigisariallit

Nuna tamakkerlugu atuagassiat taakkua marluusut ukiuni makkunani aningaasatigut ajornartorsiuteqarput, minnerunngitsumik teknikkikkut ineriartorneq pissutigalugu, tassami ilaatigut ussassaarutit, atorfiit inuttassarsiorneqarnerat il.il. annertuneruleraluttuinnartumik tusagassiuutit elektroniskiusut aqqutigalugit pisalersimavoq. Tassunga atatillugu oqaatiginiarneqartarpoq KNR-ip skiltereklamii unammilleqatigiinnermi atugassarititaasut najoqqutarinagit ne qeroorutigineqartartut.

 

 

Naalakkersuisut naliliinerat

Naalakkersuisut isumaqarput naqitatigut tusagassiorfiit pigiinnarneqarnissaat kissaatiginartuusoq, taamaattumillu isumaqarlutik nuna tamakkerlugu atuagassiat nassiussuunneqartarnerinut tapiissutaasartut attanneqaannarnissaat pisariaqartuusoq. Tamatuma saniatigut aamma isiginiarneqartariaqarpoq ussassaarutinut inuttassarsiuisarnernullu tunngassuteqartut unammilleqatigiiffigineqarnerinut tunngassuteqartut iluarsartuussivigineqarnissaannut pisariaqartitsineqannginnersoq.

Kapitali 6: Sumiiffinni ataasiakkaani kultureqarneq

6.1. Kultureqarnermut sunngiffimmullu peqqussut

Kultureqarnermik sunngiffimmillu ingerlatsinerit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 10, 21. maj 2002-meersoq.

Kultureqarnermik sunngiffimmillu ingerlatsinerit pillugit peqqussut manna naapertorlugu imatut paasineqartussaavoq:

Sunngiffimmi atuartitsineq

Fritidsklubbit

Meeqqanut inuusuttunullu kattuffiit

Timersorneq

Højskolimiittarneq

Kultureqarnermik inunnullu paasisitsiniaasarnerit, matuma ataani katersugaasiveeqqat ingerlatsinerat

Atuagaateqarfinnik ingerlatsinerit

Kommunimi kultureqarnermi sunngiffimmilu sulianut kommunalbestyrelsi pingaarnerusutigut akisussaasuuvoq, anguniagassalersuisarluni aamma tamatumunnga sinaakkutissalersuisarluni, taamaalillutik innuttaasut imalunniit innuttaasut ilaat kultureqarnermi sunngiffimmilu neqeroorutinik naammattunik pissaqartinneqarsinnaasaqqullugit.

Illoqarfimmi nunaqarfimmilu kultureqarnermi sunngiffimmilu suliniutissat kommunalbestyrelsip ukiut tamaasa pilersaarusiorfigisarpai.

Tapiissuteqartarnissatigut periarfissat peqqussutip imatut aaqqiivigisimavai kultureqarnermut suliniutinut nuna tamakkerlugu ingerlanneqartussanut aamma eqqumiitsuliornermik ingerlataqavissunut kiisalu kultureqarnermik suliaqartunut pingaartumik Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqartartussanngorlguit. Sumiiffikkuutaartuni suliniutinut kommunit tapiissuteqartartussanngorlugit.

Tamanna tunngavigalugu Kultureqarnermik Siunnersuisoqatigiit siunnersuutigisimavaat kulturimut aningaasaateqarfimmit tapiissuteqartarnissamut periarfissat allanngortinneqarnissaat imaalillugit Namminersornerullutik Oqartussat kultureqarnermi suliniarnernut, filmiliorniarnernut isiginnaartitsinermilu ingerlatsinernut tapiissutaasartut aamma kultureqarnermi suliniutinut aningaasaliissutaasartut eqqumiitsuliortunermik ingerlataqavissunut pilersitsisartunullu aamma / imaluunniit inunnut tamatuminnga suliaqarnissamut piukkunnartunut tunniunneqartartunngorlugit. Taamatuttaaq peqatigiiffiit kattuffiillu aningaasanit taakkunannga tapiiffigineqartarsinnaalissapput. Peqatigitillugu Kultureqarnermik Siunnersuisoqatigiit kissaatiginartissimavaat aningasaliissutaasartut tamakkerlutik iluarsiivigineqarnissaannut periarfissanik misissuisoqassasoq.

 

6.2. Atuarfimmi kultureqarneq – Atuarfitsialammi sumiiffikkuutaartuni toqqartuisarnissat

Meeqqat Atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 8, 21. maj 2002-meersumi suline rmut-nipilersornermullu tunngasut aalajangersaavigineqarsimapput imaalillugit atuartuuneq naallugu taakkua pinngitsoornagit ilinniagassanngorlugit. Tassalu imaappoq Meeqqat Atuarfianni alloriarnerni pingasuni tamani atuartitsissutigineqartassallutik ilinniagassat pingaarnerit: assassorneq ilusilersuinerlu, eqqumiitsuliorneq illussanillu titartaasarneq, timersorneq silamilu inuuneq, kiisalu nipilersorneq, erinarsorneq, aalataarneq isiginnaartitsinerlu. Peqatigitillugulu kissaatiginartinneqarpoq suliat-nipilersorneq pillugu sammisassat atuagarsornermi eqqarsaatersuutinillu sammisaqarnerni nakussassaavigineqarnissaat – aamma assigiinngitsunik suliallit akuleriissillugit ingerlanneqartassasut.

Nutaamik taamatut ilinniartitseriaatsip aamma isumaqarnerup meeqqat piginnaasaqarnertik, alapernaassusertik, ilikkagaqarusussusertik, oqallikkusussusertik il.il. aqqutigalugit piginnaasassaat allat saqqummersittaraat kinguneqarpoq allatut iliorluni ilikkagaqariartortitsisarneq sammitinneqartussaasoq atuartitsinerup meeqqap nammineerluni nukissaqarfiinik, piginnaasareriigaanik allaassutaanillu ikorfartuinernut.

Kultureqarnerup nassaarsiullaqqissutsillu meeqqat inuusuttullu piginnaasaminnik nittarsaassisarnissaannut ikiorsiivigisassavaat, tassa allalluni oqalullunilu periaaserineqartartut kisiisa atunngikkaluarlugit. Tamatuma meeqqat isaannik ammaavigissavai, aamma allatut piginnaasanik ersersitsisoqarsinnaasoq, soorlu isiginnaartitsinikkut, qitinnikkut, ilusilersuinikkut, qalipaanikkut il.il..

Ilinniagassaq taaneqarpoq "sumiiffinni toqqaasarnissaq", tassa kissaatiginartinneqarmat sumiiffinni nukiit/kissaatigisat atuarfiullu akornanni oqaloqatigiissinnaassuseqarnerup nakussassaavigineqarnissaa. Taamaalillunilu periarfissaqarpoq sammisassat sumiiffinni soqutiginartutut isigineqartut najukkani sungiusimaneqartut ilanngunneqarsinnaasarnissaannut, imaluunniit atuartitsissutigineqarnissaannut immikkut periarfissaqarfigineqartut.

Aamma kajumissaarutigineqarpoq najukkami inuit atuarfimmi atuartitsisinneqartarnissaat, atuartitsisarnissallu atuarfimmi ilinniartitsisut aalajangersimasumik atorfillit suleqatigalugit pilersaarusiorneqartarnissaa.

Peqqussut nutaaq atorlugu najukkani oqartussaasut / atuarfinni siulersuisut periarfissaqarput sulinermik-nipilersornermik nakuusumik inissisimatitsillutik atuarfimmik pilersitsisinnaanissaminnut, tassa atuarfimmi ilikkarsaanissamut anguniagassat suliarineqartarnerannut atatillugu taamatut siuarsaaniarnissamut periarfissaqartassallutik.

Meeqqat atuarfiata siunertaata sinaakkutaatalu iluini periarfissaqarpoq najukkani kulturikkut suliniuteqartarnissamut isumassarsiatsialannik nammineerluni ujarlersinnaasarnissamut. Sumiiffinni ataasiakkaani nukissarpassuaqartoqartarpoq. Tamakku tassaasinnaapput inuit, kisianni aamma tassaasinnaallutik "init", soorlu katersugaasiveeraq, umiatsiaaliorfik assigisaalluunniit, atuartitsinermut pisuunngorsaataasinnaasut aamma meeqqanik tamakkiisumik misigisaqartitsisarsinnaasut, tassa klassimi kisiat suliariniassallugit ajornartorsiorfigineqarsinnaaneri eqqarsaatigalugit.

Sumiiffinni ataasiakkaani suut ilikkarsaasiarineqartarnissaat assigiinngittarsinnaavoq, tassa nunami sumiinneq apeqqutaasassammat. Ilinniagassanut ilanngunneqartarsinnaasut tassaasinnaapput Avannaani "qamusiorneq" Kujataanilu "savat meqquinik suliarinninneq".

Ilinniagassat allat najukkami kultureqarnermut attuumassuteqartut tassaasinnaapput avittat, erinarsoqatigiinnerit, qilaatersornerit allatullu iliorluni nipilersornermik sungiusarnerit: soorlu rockbands aamma rytmisk musik.

Atuarfiit periarfissaqarpata sisorarluni sangusaarnerit snowboard-ernerillu ilinniagassatut periarfissaalluarsinnaapput. Taamatullu aamma nalunneq pissusissamisuuginnartumik ilinniagassaasinnaalluni.

Ataatsimut isigalugu oqartoqarsinnaavoq peqqussutip nutaap atulernerata / sumiiffinni toqqartuisinnaalernerup najukkani kultureqarnerup nakussassaavigineqarnissaa siuarsaavigissavaa.

Kapitali 7: Kalaallit Nunaat nunallu allat

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik iluaqutissarsisassaqaaq kultureqarneq pillugu silarsuarmioqatigiinnik suleqatiginnilertarnissamini.

Anguniagaasoq tassaavoq kalaallit kulturiannik inuunermillu paasinnittarnerannik silarsuaqarmioqatitsinnut inerisaaniarnissaq takussaanerulersitsiniarnissarlu, aamma eqqumiitsuliorneq kulturilu pillugit misilittakkanik piginnaasanillu kiisalu ilisimasanik tunniussuussivigeqatigiinnissaq.

Anersaakkut sanngisuujunerup patajaallisaavigineqarnissaa namminersulernissarlu isiginiarlugit Naalakkersuisut sulissutigerusuppaat Inuit ilisarnaataasa silarsuarmioqatigiinnut nittarsaanneqarnissaat, aamma kalaaliusutut nammineerluta kinaassutsitta ilisaritinneqarnissaa, silarsuarmi kultureqarnermi assigiinngisitaarnermut ilassusiissutitut.

Silarsuarmioqatigiit kultureqarnermi suleqatigiinnerannut peqataaneq pivoq Naalakkersuisut tamatumunnga pingaarnerusutigut tulleriiaarinerat naapertorlugu.

Makkunuunatigut Kalaallit Nunaat silarsuarmioqatigiit suleqatigiinnerannut peqataavoq:

ICC

Nunat Avannarliit Siunnersuisoqatigiiffiat sullissiviillu tassunga atasut, matuma ataani ilin niartitaaneq ilisimatusarnerlu.

Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiivi sullissiviillu kulturimut tunngassuteqartut tassunga atasut, matuma ataani Islandimik Savalimmiunillu ukiuni pingasuni isumaqatigiissuteqarneq, 2003-mi nutarterneqartoq.

Nunavut. Kulturi, oqaatsit ilinniartitaanerlu pillugit suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut.

"World Heritage"-mi suliniutit pillugit UNESCO-mik kulturimut pinngortitamilu nunamut tunngassuteqartut pillugit suleqatigiinneq

Kulturi pillugu tusagassiuutitigullu aallakaatitassiaasartut pillugit EU-mik suleqateqarneq.

AWG. Issittuni inuusunnerusunut timersornikkut kulturikkullu unammiuaartitsisarneq.

Illugiilluni isumaqatigiissutinut tunngatillugu KIIIP kulturimullu sullissiviit KIIIP-ip ataaniit tut silarsuarmi nunani tamani kulturimut sullissivinnik attaveqarfeqarput, pingaartumik attaveqarfiunerullutik Europamiittut Amerikkamilu avannarlermiittut. Kisiannili aamma sammineqarluarput nunat Asiamiittut Afrikamiittullu.

Ilisimasassat pillugit apeqqutini Katersugaasiveqarneq bibliotekeqarnerlu arlalippassuarnik suleqatiginniffiuvoq.

Mellemkirkeligt arbejde-mik taaneqartartoq aqqutigalugu ilagiinnik assigiinngitsunik periusilinnik kulturikkullu suleriaasilinnik Kalaallit ilagiit peqataaffeqartarput.

Naalakkersuisut pissusissamisuuginnartutut isumaqarfigaat nunanik allanik massakkut suleqateqarnerup ineriartortiinnarneqarnissaa, tassungalu atatillugu Naalakkersuisut aamma pingaarteqaat Saaminik nunallu inoqqaaviinik allanik suleqateqartoqarnissaa.

Kapitali 8: Eqikkaaneq

Inuiaqatigiinni qanorluunniit inissisimaneq apeqqutaatinnagu qinikkatut isumaginiartariaqarparput nunaqqatitta inerikkiartornissamut pitsaanerpaanik atugassaqartitaanissaat. Piniartut, aalisartut, namminersorlutik inuussutissarsiortut, namminersortuni pisortanilu atorfeqartut, meeqqat, atuartut, inuusuttut, inersimasut, utoqqaat, tamakku tamarmik ineriartornermik namminneerluta pilersissimasatsinnik nuannaarutiginninnissamik periarfissaqartitaasariaqar put aamma silarsuarmioqatigiinnik attaveqaqateqarnitsinni ineriartornermik uagutsinnut sunniussimasumik aamma nuannaarutiginninnissamik periarfissaqartitaasariaqarlutik.

Inuiaqatigiinni kulturikkut imminut nittarsaannissatsinni qilersorsimaffigilluinnagarput tassaavoq innuttaasugut tamatta ataasiakkaarluta pisussaaffigigatsigu inuiaqatigiit sullissiviillu annertusavigineqarnissaannut annertuneruleraluttuinnartumik akisussaaqataanermik tigumminninnissarput.

Silarsuarmioqataajartornerup nunat kikkulluunniit unammillertussanngortittarpai, aamma Kalaallit Nunaat, tassani pingarnerusutigut sammivinni marlunni. Pingaartuuvoq silarsuarmioqatitsinnut ammarnerunissarput, aammalu inuuneq, kultureqarneq inuiaqatigiillu pillugit allat misilittagarilersimasaannik ilaatitsilernissarput. Kultureqarnermi ileqquvut nammineerluta pilersissimasavut aallavigalugit avataanit sunnerneqarnerit nalilersuiffigisarsinnaavavut, taavalu atorsinnaanngisavut immikkoortittarlugit, aamma periarfissat nunatsinni atorsinnaasutut isigisavut naleqqussartarsinnaallutigik.

Silarsuarmioqatigiikkiartornerup pissutissaqalersippaatigut kultureqarnermi kingornussatsinnik isiginninniarnerulernissatsinnut, aamma Kalaallit Nunaannut qitornanngortitaasimanitsinnut kissumiartorisatsinnik ilisarinninniarnissamut. Allatut oqaatigalugu kulturikkut nittarsaannitsinni kissumiartorisavut ilisarinerusariaqarpavut.

Tassa kultureqarnerup inuiaqatigiinni inissisimanera marloqiusaavoq. Silarsuarmut aallartarpugut misilittakkavullu nittarsaattarlutigik, kisiannili kulturikkut suleqatigiinnitsinni allanit aamma immersugaasarpugut. Taamatut eqqumiitsuliornikkut kultureqarnermilu nittarsaallutalu oqariartuuteqartarnitsinni kalaallit kinaassusiat uummarissaavigalugulu, aalajangiusimallugulu, nakussassaavigalugulu nutaanngorsaavigisarparput.

Nassuiaasiap eqikkarlugit saqqummiussorpai kalaallit kulturiannut politikkimullu tassunga attuumassuteqartumut tunngassuteqartorpaaluit. Kapitalini arlalinni pisariaqartarsimavoq immikkoortumi pineqartumi killiffiup allaaserineqarnissaa, aamma kapitalini allani pisariaqartarsimalluni immikkoortumi ajornartorsiutit pingaartinneqarlutik saqqummersinniarneqarnissaat.

Eqqumiitsuliornermik kultureqarnermillu suliaqartut aperigutsigik akissutigisarpaat kultureqarnermut tunngasunut simasissumik aningaasaliissutaasartut inuuttoortuartartut. Piviusuuvorli kultureqarnermut tunngassuteqartunut aningaasaliissutaasartut isumassarsianut, suliniutinut, inuit takorluuinikkut takutissinnaasaannut amigarujussuartarmata. Tassani politikkikkut tulleriiaarineqartariaqarpoq. Ilaat oqartarput kalaallit kultureqarnermik politikkiat tassaasoq tapiissuteqartarnermut politikki. Eqqumiitsuliornermik kultureqarnermillu ingerlatsisut pisortat aningaasaliinissaannik atorfissaqartitsisaqaat, kalaallillu eqqumiitsuliortui ikittuinnaat namminneq suliatik aqqutigalugit aningaasarsiorsinnaasarput. Allat isumaqartarput kalaallit kulturiat silarsuarmioqatigiikkiartornitsinni ipititaassasoq. Periaaseq taanna Kultureqarnermik Siunnersuisoqatigiit arlaleriartarlutik oqaluuserisarsimavaat, kisianni suli isumaqatigiissutigineqarani tassunga aningaasaliissutaasartut siunissami qanoq ilillugit timitalersuiffigineqartassanersut.

Ataaseq eqqarsaatigalugu nunatut immikkut kinaassuseqarnitta tigummiinnarnissaa pikkoriffigilluinnarparput. Kalaallit oqaasiisa oqaluttuarisaaneq nikerartoq anigorluarsimavaat, naallu siutit isillu atorlugit avataanit sunniivigineqarnissaq annertugaluaqisoq inissisimalluaqalutik. Politikkikkut eqeersimaarneq aqqutigalugu, pingaartumik Namminersornerulernerup piviusunngoreernerata kingornagut, oqaatsit inuiaqatigiinni inissisimanerisa aalajangiusimaneqar nissaat ilami allaat annertusaavigineqarnissaat ilaatigut piviusunngortinneqarsinnaasimavoq.

Qinikkatut eqqumiitsuliortut assigiiaaqisutut isumaqarfigeqqajaasinnaasarpavut, kisiannili pingaartuuvoq Kalaallit Nunaanni kulturip kultureqaqrnermullu atugassarititaasut kinaassusersiiviginiarneranni eqqumiitsuliortunik kultureqarnermillu suliaqartunik assigiinngisitaartunik isiginninnerup nikeraatsittarnissaa. Eqqumiitsuliornermik ingerlatsisut pilersitsiortortullu assersuutigalugu sulinerminni assigiinngeqisunik atugassaqartitaapput. Apeqqutit aporfiusartut pineqartut taakkua marluk pillugit aamma assigiinngitsuupput.

Pisortaqarfiit suleqatigiilluta politikkikkut aaqqiissutissanik nassaarniarfigisariaqarpavut kulturip, eqqumiitsuliornerup, takornariartitsinerup sanaluttarnerullu ataqatigiinnissaat, aamma inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernullu tamarmiusunut tunngatillugit aamma ataqatigiissinniarnissaat. Politikkip tungaanit isertitaqarfiusinnaasut tikkuartuiffiginiartariaqarpavut akuleriimmik ilinniarsinnaanerit periarfissaaleqqullugit.

Ilinniartitaanerit tungaasigut politikkip tungaanit aamma apeqqut saatassarput tassaavoq eqqumiitsuliortut kultureqarnermillu neqerooruteqartut angusiffigilluarnerusinnaasaannik ilinniartitaanikkut periarfissanik sunik peqarnerata akissuteqarfigineqarnissaa, aamma suliassaqarfimmi tassani akuleriissitsilluni periarfissat siunissami ineriartortinneqartussatut eqqarsaatigineqarsinnaasut suunersut.

Nassuiaasiap siunertaraa oqaloqatigiinnissamut siuarsaatitut sakkussaalernissaq, taamatullu oqaloqatigiissuteqarnissami illuatungeriit tamakkerlutik peqataanissaat, taamaalilluni oqallinneq nammineerluni kulturip suunera pillugu aallarniutinngorsinnaaqqullugu.

Najoqqutassarsiorfiit

 

Timersorneq pilugu nassuiaasiaq, Timersorneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnit aamma Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiannit 2004-mi timersorneq pillugu nassuiaasiaq nu tartigaq

Katuaq 2005, Iliuusissanut Suliassanullu pilersaarut 2003-2005. September 2003 Katuaq, Kalaallit Nunaata kulturimut illorsua

Oqaatsit pillugit nassuiaasiaq, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik. 2001.

Isiginnaartitsisarfiup siunissaa pillugu Tusarniaaneq, 14. oktober 1993. Ingmar Egede, Silamiut siulersuisuanni siulittaasoq.

Eqikkaasartoqatigiit nalunaarusiaat isiginnaartitsisarfik pillugu tusarniaanermut atatillugu 14. oktober 1993

Nassuiaasiaq, Isiginnaartitsisarfiup Siunissaa. Isiginnaartitsisarfiup Siunissaa pillugu Suleqatigiissitaq. September 1996.

Siunissami Isiginnaartitsisarfissaq / Nunap Isiginnaartitsisarfia. All. Silamiut, Januar 2004.

Sanalunneq eqqumiitsuliornerlu pillugu itinerusumik nalunaarusiat. Naalakkersuisut Allattoqarfiat, Inuussutissarsiornermut Immikkoortortqarfik, 2002.