04FM/01.25.01-106 Naalakkersuisunut apeqqut: Minnerunngitsumik Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera, Inuit kulturiat Issittumilu avatangiisit... (Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

11. marts 2004 FM 2004/ 106

I medfør af § 36 stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

Hvilke planer har Landsstyret med henblik på at udvikle GU’s pensum i Grønland, især med hensyn til at kunne tilbyde grundigere undervisning i Grønlands historie, Inuit-kulturen og Arktisk miljø?

(Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

Begrundelse:

Gennem flere år har jeg haft den fornøjelse at blive inviteret til at holde foredrag i GU-skolerne og jeg er også på anden måde kommet tæt ind på undervisningen og det pensum, der tilbydes.

Det er faldet mig for brystet, at der er så lidt egentlig undervisning i GU om Grønlands historie, vores kulturelle baggrund som efterkommere af Inuit og et stort og voksende emne som Arktisk miljø. Jeg forstår naturligvis at man ved indførsel af de Gymnasiale Uddannelser i Grønland så vidt muligt har villet give de unge mulighed for at kunne måle sig med de danske gymnasier, hvis ordning Grønland jo følger eftersom  GU er under statslig myndighed, nemlig Undervisningsministeriet i Danmark. Men når man har kunnet tilbyde  undervisning i grønlandsk sprog, så er der vel egentlig ikke så langt til, at man bør have kvalificerede lærere i undervisning i Grønlands historie og de fag, som jeg har nævnt.

Det er blevet et problem at  vore unge i grunden ved så lidt om deres egen historie. Det kan ikke skyldes, at vi ikke har undervisningsmaterialer. Efterhånden er der en hel del læsestof, også på grønlandsk, af høj kvalitet, specielt om vor nyere historie, som sagtens kan indgå i pensummet og måske på denne måde give den grønlandske ungdom  et bedre indhold i GU-undervisningen, der kan støtte de unge i at udvikle deres personlighed med respekt for deres identitet som grønlændere.

Det er svært at se på, at mange unge grønlændere i GU føler at være fremmede i deres egen skole, fordi den ikke i tilstrækkelig grad styrker deres selvværd. Det er netop her undervisning i  Grønlands historie, Inuit-kulturen og det Arktiske miljø vil kunne gøre stor nytte.

Formålet med at etablere GU i Grønland er jo netop at styrke de unge i deres opvækst og give dem basis for forståelse af livets mange facetter, herunder bedre forståelse af deres egen identitet.

11. marts 2004     UPA 2004/ 106

Inatsisartut Suleriaasianni § 36 imm. 2, naapertorlugu matumuuna imaattumik Naalakkersui­sunut apeqquteqarpunga:

Minnerunngitsumik Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera, Inuit kulturiat Issittumilu avatangiisit sukumiinerusumik atuartitsissutigineqarsinnaanerat neqeroorutigisinnaajumallugu Kalaallit Nunaanni ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsissutissat inerisaavigineqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut sunik pilersaaruteqarpat?

(Inatsisartuni ilaasortaq, Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

Tunngavilersuut:

Ukiuni arlaqalersuni nuannaarutigisarsimavara GU-mi ilinniartunut oqalugiariartoqqullunga qinnuvigineqartarsimagaangama, tamatumali saniatigut, aammattaaq periarfissaqarsimagama GU-mi ilin-niartitaanerup piumasaqaatillu qanoq ittuunersut malinnaavigissallugit.

Assorsuaq nikalluallaatigisimavara maluginiarakku, GU-mi ilinniartitsinermi taamak annikitsigisumik nunatta oqaluttuarisaanera sammineqartartoq paasigakku. Kultoorikkut tunngavigisagut, Issittumilu Inuit inuusaasiat taamatullu avatangiisitta ilinniartitsissutigineqartarnera taamak annikitsigisoq paasigakku. Soorunalimi paasisimavara, nunatsinni GU-mi ilinniarnertuunngorniarsinnaanerit eqqunneqarmata, sapinngisamik anguniarneqarsimammat danmark-imi taamatut ilinniarfinnut naleqqersuussisoqarsinnaanissaq. Tamatumunnga aamma pissutaaqqataanngitsuunngilaq nunatsinni GU-mi ilinniartitaaneq naalagaaffiup oqartussaaffiinut suli ilaatinneqarmat, tassalu Danmark-imi Ilinniartitaanermut ministeriaqarfimmit. Aappaatigullu kalaallisut ilinniartitaaneq manna tikillugu neqeroorutigineqarsinnaasarsimappat, taava ungasippallaanngissorinarpoq ilanngullugu aamma nunatta oqaluttuarisaanera ilinniartitsissutaasinnaasullu taariikkakka sammineqartalersinnaanissaanut.

Ajornartorsiutaalersimavoq nunatsinni inuusuttut nunatta oqaluttuarisaaneranut taamak qaammaasaqanngitsigimmata. Ilinniartitsissutaasinnaasut amigaatigineqarnerannik tamanna peqquteqarsinnaanngilaq. Isumaga naapertorlugu kalaallisut ilinniartitsiniarnermi atorneqarsinnaasut ikigisassaajunnaarnikuugaluarput, ingammik oqaluttuarisaannitsinnut nutaanerusumut tunngasut. Tamakku ilinniartitaanermi tapitartuunneqarsinnaagaluarput, taamaasillunilu anguneqarsinnaassagaluarluni GU-p imartunerulernera, inuusuttullu inuttut ineriartornerminni oqaluttuarisaannitsinnik inuttullu kinaassutsiminnik qaammaasaqarnerulernerannik.

Akueriuminaappormi takusinnaallugu kalaallit inuusuttut GU-mi atuartut misigisarmata, ilinniarfigisaminni takornartarinnittarnerat. Ilinniarnerminni inuttut kinaassutsiminnik nukittornerunissaraluat ikorfartorneqarneq ajormat. Tamanna qaangerneqarsinnaassagaluarpoq Nunatta oqaluttuarisaanera, Inuttut kultoorerput aammalu Issittumi avatangiiserput ilinniartitsissutigineqartaraluarpata.

Nunatsinni GU pilersinneqarnikuuvoq, inuusuttut qaammaasaqarnerulernissaat imminnullu tatiginerulernissaat siunertaralugu. Inuunerminni nakuunerussutigiligassaat assigiinngitsorpassuit imminnullu kinaassutsiminnik qaammaassaqarnerulernissaat siunertarineqarsimagaluarmat.