Samling

27. januar 2004          FM 2004/ 108

I medfør af § 36 stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter vi følgende spørgsmål til Landsstyret:

Har Landsstyret planer for strukturen på fiske-, reje- og krabbefabrikker i Grønland?

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet).

Begrundelse:

Hvis man kikker tilbage på de senere år, har Grønlands Hjemmestyre sammen med fabrikse­jere foretaget omstruktureringer på landanlæg, for på denne måde at bevare arbejdspladser på land.

Man styrker de lokale økonomiske vilkår ved at etablere erhvervsmuligheder på de enkelte steder i Grønland, hvorfor man på denne måde ligeledes styrker økonomien i Grønland.

I de kommende år har man behov for mere konkrete politiske tiltag for at etablere vedvarende arbejdspladser på land, derfor mener vi fra Kattusseqatigiit, at de politiske partier i Grønland skal melde ud med en mere klar erhvervspolitik.

En af grundene til vor mening er, at man på nogle steder endnu ikke har foretaget holdbare løsninger på erhvervsområdet, eksempelvis har nogle steder i Grønland problemer med råva­retilførslen til fabrikkerne, og disse forhold resulterer i, at vi hører om fabrikslukninger på de enkelte steder.

Hvis vi kikker på fiskerierhvervet i Grønland, er der mange ressourcer, som kan danne grundlag for at etablere flere arbejdspladser på land. Derfor  har vi i  Kattusseqatigiit den klare mening, at strukturen på fiskeriet skal tilpasses til de virkelige forhold for på denne måde at etablere mere stabile fabrikker på stederne, for på denne måde at give trygge forhold for arbejderne på fabrikkerne. Derfor må vi omstrukturere fiskeriet i Grønland.

Man kan i forbindelse med tildeling af licenser på det kystnære og havgående fiskeri sikre rå­varetilførslen på landanlæg, og på denne opgave kan Landsstyret være mere med til at etab­lere vedvarende arbejdspladser på land; bl.a. at udnytte de ressourcer der ikke bliver udnyttet i dag.

Alle vi, der beskæftiger med politik, har det formål, at vi skal styrke økonomien i vort land. Derfor mener vi fra Kattusseqatigiit, at udviklingen af fabriksanlæg på de enkelte steder kan være mere synlig.

Hvis man f.eks. kan udvikle fabriksanlæggene i bygderne, kan det være til gavn for landets økonomi at medtage de involverede parter i udviklingen, og grundlaget for vor krav fra Kat­tusseqatigiit er bl.a. at man på stederne driver et større fiskeri, og når der ingen problemer er på fabrikkerne, kan fabrikkerne på denne måde drives med overskud.

Og hvis man på denne måde kan udvikle fabrikkerne i byerne, kan man ligeledes styrke øko­nomien på de enkelte steder, og derfor vil vi fra Kattusseqatigiit opfordre Landsstyret til at forbedre erhvervsvilkårene på de enkelte steder, således at det samlet kan styrke økonomien i vort land.

27. januar 2004        UPA 2004/ 108

Inatsisartut Suleriaasianni § 36 imm. 2, naapertorlugu matumuuna imaattumik Naalak-kersui­sunut apeqquteqarpugut:

Nunatsinni aalisakkanik, raajanik saattussanillu tunisassiornikkut suliffissuit aaqqissuussaanerat Naalakkersuisut pilersaaruteqarfigaat?

(Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit).

Tunngavilersuut:

Ukiut siulliit qiviaraanni nunatsinni tunisassiornikkut ingerlatsisut Namminersornerullutik Oqartussat peqatigalugit nunami suliffissuit nalimmassarneqartarsimapput, taamaliornikkut ilaatigut nunami suliffissat piuinnarnissaat anguniarneqartarluni.

Nunatsinni sumiiffinni assigiinngitsuni inuussutissarsiornikkut periarfissiisarnikkut piffinni aningaasarsiorneq nukittorsarneqartarpoq, soorlumi aamma nunatta aningaasaqarnera nukit­torsarneqartartoq.

Ukiuni aggersuni nunami suliffissat ataavartut Naalakkersuinikkut pilersinniarlugit suliniutit suli ersarinnerusut pisariaqartinneqarput, taamaattumik nunatsinni Naalakkersuinikkut sulia­qartut suli ersarinnerusumik inuussutissarsiornikkut siunnerfiliinissaat pisariaqartut Kattusse­qatigiinniit isumaqarpugut.

Taamatut isumaqarnitsinnut ilaatigut tunngavigaarput sumiiffiit ilaanni inuussutissarsiornik­kut atukkat suli ilaatigut isumannaatsumik iluarsiivigineqannginnerat, assersuutigalugu nu­natta ilaanni tunisassiorfiit tunisassiassanik pilersorniarneqarnerat ajornartorsiutigineqartar­poq, taamaliornikkullu tunisassiorfiit ilaasa piffissami ilaani matoqqasariaqalertarnerat tusar­saasarpoq.

Nunatsinni Aalisarnikkut inuussutissarsiuteqarneq qiviaraanni pisuussutsit assigiinngitsor­passuit nunami suliffissanik suli amerlanerusunik pilersitsisinnaasut nunatsinni pisuussutigi­neqarput, taamaattumillu Kattusseqatigiinniit isumaqarluinnarpugut nunatsinni Aalisarnikkut aaqqissuussaanerput pissutsinut piviusunut nalimmassarne-qartariaqartoq, taamaliornikkut sumiiffinni tunisassiornikkut ingerlatsinerit suli ataavarnerusut pilersinneqarsinnaammata, sulisullu toqqissisimallutik tunisassiorfinni sulisinnaanerat taamaliornikkut qulakkeerneqar­sinnaammat taamaammat nunatsinni aalisarnikkut aaqqissuussaanerput nalimmassartariaqar­parput.

Sinerissap qanittuani aammalu avataasiorluni aalisarnermi pisassiissutit iluanni nunami tuni­sassiorfiit tunisassiassanik pilersorneqarsinnaanerat aqqutissiuunneqarsinnaammat, aammalu ilaatigut suli mannamut tunisassiarineqarsinnaasut suli nunami tunisassiornermi atorluarne­qanngitsut atorluarnerisigut suliffiit ataavartut pilersinneqarsinnaammata periarfissanik piaartumik nassaarniartoqarlunilu ingerlatsisoqartariaqarmat Naalakkersuisut suliassani taa­maattuni suleqataanerusariaqalersut.

Naalakkersuinikkut suliaqartugut tamatta anguniarparput nunatta aningaasarsiornikkut suli nukittunerulersinnaanera, taamaattumik Kattusseqatigiinniit sumiiffinni tunisassiornikkut suli ersarinnerusumik ineriartortitsineq ingerlanneqarsinnaasoq.

Assersuutigalugu nunaqarfinni tunisassiorfiit aamma ineriartortinneqarsinnaappata nunatta aningaasaqarnerat pitsaasumik kinguneqarsinnaammat pineqartut aamma ineriartortitsinermi peqataatinneqartariaqarput, taamatut Kattusseqatigiinniit ilaatigut piumasaqarnitsinnut tunn­gavigaarput sumiiffinni pineqartuni aalisarneq annertuumik ingerlanneqartarmat, pineqartu­nilu aalisartut tunitsivittigut annerusumik ajornartorsiortinneqartinnatik tunisassiorfiit akiler­sinnaasumik ingerlanneqarsinnaasarmata.

Aamma taamaappoq illoqarfinni tunisassiorfiit ineriartortinneqarnerat suli ingerlanneqarsin­naappat piffinni aningaasarsiorneq aamma nukittorsarneqassaaq, taamaattumik nunatsinni piffinni assigiinngitsuni inuussutissarsiornikkut atukkat pitsanngorsaavigineqarsinnaappata nunatta aningaasarsiorneranut pitsaasumik sunniuteqalersinnaammat Naalakkersuinikkut su­liaqartunit pineqartup tapersersorneqarnissaa Kattusseqatigiinniit kaammattuutigaarput.