Samling
6. marts 2004 FM 2004/ 119
I medfør af § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:
Hvad agter Landsstyret at foretage for yderligere at fremme antallet af flere dobbeltsprogede ledere inden for Grønlands Hjemmestyre, i kommunerne og offentlige selskaber og institutioner?
(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut)
Begrundelse:
Under efterårssamlingen sidste år, da vi debatterede behovet for flere dobbeltsprogede ledere inden for Grønlands Hjemmestyre, i kommunerne og i de offentlige selskaber og institutioner, bemærkede jeg samtlige partiers ønske om, at dobbeltsprogede ledere skal prioriteres. På den baggrund foreslår jeg, at Landsstyret i samarbejde med SUKAQ – Grønlands Hjemmestyres organ for forenkling af administratrionen - og KANUKOKA udarbejder klare retningslinier. Formålet skal være, at dobbeltsprogede medarbejdere skal forberedes til lederstillinger og efterfølgende kunne besætte disse lederstillinger. Landsstyret bør til efterårssamlingen fremlægge en plan for, hvorledes opkvalificeringen skal tilrettelægges og finansieres. Det skal sikres, at arbejdet varetages i samarbejde med Grønlands Handelsskole og Forvaltningshøjskolen i Danmark.
Landsstyret skal sikre, at dansksprogede medarbejdere har en tryghed i ansættelsen, indtil de selv ønsker at træde tilbage. Dog skal de nye regler og krav om dobbeltsprogethed gælde ved naturlig afgang. Landsstyret skal sikre, at det grønlandske sprog, vores kultur og vores identitet til enhver tid prioriteres i den offentlige forvaltning. Kravet om dobbeltsprogethed i forvaltningen må følges af muligheder for enkeltsprogede, der ønsker en lederuddannelse, at modtage undervisning i det grønlandske sprog.
Vi har hidtil svigtet dobbeltsprogede akademikere. De ønsker at tage et ansvar, men vi giver dem ikke dette ansvar. De ønsker at indhøste erfaringer, men vi giver dem ikke mulighederne herfor. Det er på høje tid, at vi retter op på disse forhold.
6. marts 2004 FM 2004/ 119
Inatsisartut Suleriaasianni § 36 imm. 2, naapertorlugu matumuuna imaattumik Naalakkersuisunut apeqquteqarpunga:
Namminersornerullutik Oqartussani, kommunini, suliffeqarfinnilu pisortat pigisaanni ingerlataannilu allaffinni pisortat marluinnik oqaasillit amerlisarneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut qanoq iliuuseqaqqilersaarpaat?
(Inatsisartuni Ole Thorleifsen, Siumut)
Tunngavilersuut:
Namminersornerullutik Oqartussani, kommuneni, suliffeqarfinnilu pisortat pigisaanni ingerlataanilu allaffinni pisortat kalaallisut qallunaatullu oqalussinnaasut amerlisarneqarnissaat pillugu ukiarmi inatsisartuni oqallisigineqarnerani maluginiarpara partiit tamarmik anguniagassatut marlunnik oqaasillit salliutinneqarnissaat kissaatigigaat. Tamanna tunngavigalugu aalajangiiffigisassatut siunenrsuutiginiarpara Naalakkersuisut Namminersornerullutik Oqartussani allaffinni pisariillisaanermut immikkoortortaq SUKAQ aammalu KANUKOKA suleqatigalugit erseqqarinnerusumik pilersaarusiussasut. Uani anguniarneqassaaq sulisut kalaallisut qallunaatullu oqalussinnaasut pisortassatut piukkunnarsarnissaat, pisortatullu atorfinittarnissaat. Piukkunnarsaanissat aaqqissuunneqarnissaasa aningaasalersorneqarnissaallu Naalakkersuisut Inatsisartunut ukiamut ataatsimiinnissamut saqqummiuttariaqarpaat. Niuernermik Ilinniarfik Danmarkimilu Forvaltningshøjskole suleqatigalugit ingerlanneqarnissaa isumannaarneqassaaq.
Allaffimmiut qallunaatuinnaq oqaasillit toqqissillutik suliffimminni nammineq tunuarnissaasa tungaanut suliffigisartik ingerlatiinnarsinnaanissaat Naalakkersuisunit isumannaarniartariaqarpoq, kisiannili nalinginnaasumik tunuartoqartillugu piumasaqaatit nutaat marlunnik oqaaseqarnissamik piumasaqaatitallit atuutsinneqassapput. Kalaallisut oqaatsitta, kulturitta, eqqarsartaatsittalu sutigut tamatigut kiffartuussinermi pingaartinneqarnissaat Naalakkersuisut isumannaartariaqarpaat. Kiffartuussinermik suliallit marlunnik oqaaseqarnissaannik piumasaqaatit malitsigisariaqarpaat ataasiinnarmik oqaasillit pisortanngorniarlutik ilinniarnerup saniatigut oqaatsinik, ilinniarnissamik periarfissinneqartarnissaat.
Maannamut marlunnik oqaasillit ilinniagartuut sumiginnarpagut. Akisussaaffimmik tiguserusuttut akisussaaffimmik tunerusunngilagut. Misilittagaqalerusuttut misilittagaqalernissaannik periarfissinngilagut. Maanna tamanna pitsaanerusumik aaqqissuuttariqalerparput.