10. maj 2004                                                                                                                       FM2004/120

 

 

 

Børn og unge udgør halvdelen af borgerne i bygden Kullorsuaq. På den baggrund ønsker jeg oplyst, hvilke tiltag Landsstyret planlægger for bygdens udvikling med hensyn til erhvervsområdet, uddannelser, boliger og fritidsbeskæftigelser?

(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut)

 

 

Svarnotat

(Landsstyreformand)

 

 

Landsstyret er glad for landstingsmedlem Ole Thorleifsens spørgsmål, da det er giver anledning til at give orientering og status for arbejdet omkring bygder. Landsstyret vil gerne understrege, at arbejde omkring bygder sker i tæt samarbejde med bygdeforeningen KANUNUPE.

 

Som bekendt blev Kullorsuaq projekt ”Peqqik 2000” gennemført i årene 1996-2000 i samarbejde med Upernavik kommune og med inddragelse af hele bygdebefolkningen i Kullorsuaq. Erfaringerne og projektet er udgivet i bogen Portræt af en bygd i harmoni og vækst. Et godt og udbytterigt projekt som Upernavik kommune har fulgt op og som har givet grundlag for udvikling i andre bygder.

 

Jeg havde den fornøjelse at besøge bygden Kullorsuaq i april måned, hvor jeg fik mulighed for at afholde møder med alle instanser i bygden. Ved møderne blev lignende emner som landstingsmedlem Ole Thorleifsen her spørger om diskuteret. De stillede spørgsmål fra møderne er videregivet til de ressort ansvarlige landsstyremedlemmer. Det videre forløb bliver, at landsstyreområderne for Kultur, uddannelse, kirke og forskning, Boliger og infrastruktur, Sundhed og Familier laver redegørelser og oplæg til landsstyret om de igangværende aktiviteter som skal danne grundlaget for de videre arbejde.

 

Målsætningerne i koalitionsaftalen mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit bygger på, at alle i landet får mere lige vilkår, at befolkningens reelle medindflydelse styrkes, og at alle uanset om vi bor i  bygderne eller i byerne søger veje til at opnå Grønlands politiske og økonomiske selvstændighed.

 

Med henvisning til den for nylig afholdte bygdekonference skal jeg på vegne af Landsstyret fremlægge nogle punkter omkring Landsstyrets samlede intentioner omkring erhvervsudvikling som må siges at være gældende for samtlige bygder og ikke specielt omkring navngivne enkelte bygder som spørgeren efterlyser i sit spørgsmål.

 

I den forbindelse understreges, at det er Landsstyrets ønske at erhvervsudvikling i bygderne overordnet må ses som en integreret del af Hjemmestyrets samlede erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. Kulturelt, miljømæssig og sociale bæredygtighed skal således fremover i højere grad integreres i udviklingen og dermed bidrage til målet om økonomisk bæredygtighed for  vort land.

Erhverv

Udvikling af levedygtige erhvervsprojekter forudsætter generelt, at man tør gøre op med vanetænkning og løbende tilpasse sig de krav der er til at sådanne projekter kan udvikles og bestå.

 

Netop udnyttelsen af de levende ressourcer er fundamentet for indtjeningen blandt fangere og fiskere, men forholdende og mulighederne er varierende. Råvaregrundlaget, mulighederne for produktion, varens kvalitet, distribution og afsætning samt fiskeri- og fangstindsatsen afgør, om aktiviteten kan blive rentabel og sikre stedets indtjening og beskæftigelse

 

Som Landsstyret også fremførte under bygdekonferencen er det Landsstyrets ønske, at skabe bedre muligheder for bygdebefolkningens deltagelse i nye initiativer indenfor erhvervsområdet, hvor fokus ikke alene er på høst af naturens rigdomme.

 

I dag har kun få bygder i Grønland en positiv værditilvækst som følge af turismen. Landsstyret mener at vi ved fælles indsats kan udvikle dette yderligere, sådan som driftige iværksættere i andre bygder har vist kunne lade sig gøre.

 

Derudover skal jeg sige at man har givet kommunerne mulighed for at investere i virksomheder, og landsstyret skal melde ud at kommunerne har et stort ansvar for at fremme erhvervsudviklingen i bygderne og andre steder. Det er landsstyrets ønske at kommunerne også har interesse i at investere i erhvervsudviklingen i bygderne.

 

Uddannelses og –fritidsbeskæftigelses området

Den Lokale Erhvervsskole har i samarbejde med Erhvervsdirektoratet og Kommuneqarfik Upernavik igangsat et Piareersarfik projekt, med start fra august 2004. Ideen med Piareersarfik er derudover også erhvervsmæssigt at afspejle kommunens særkende. Derfor har Kommuneqarfik Upernavik valgt fangst og fiskeri som sit Piareersarfik speciale, hvor der fokuseres på  arbejde, kurser og uddannelser indenfor fangst-/fiskerirelaterede erhverv.

 

I erkendelse af, at unge udgør en stor procentdel af befolkningen i Kullorsuaq, har Erhvervsdirektoratet og kommunen, i  tilknytning til opstarten af  Piaareersarfik, planlagt, at der i bygden Kullorsuaq opstartes et mini Piareersarfik under navnet Piorsaavik.

 

Med hensyn til folkeskoleområdet kan det oplyses, at bygdeskolen i Kullorsuaq indgår ifølge den sektorplan, som Landsstyret har vedtaget for grundskoleområdet.

 

Det kan på børneinstitutionsområdet oplyses, at børneinstitutioner ikke kan opnå tilskud til modernisering, da dette alene er en kommunal opgave. Dog kan børneinstitutioner, såfremt der skaffes grundlag herfor på de årlige finanslove, opnå en finansiering på 50/50 fordelt mellem hjemmestyret og kommunen.

 

I forbindelse med fritidsbeskæftigelsesområdet kan det oplyses, at de fritidsbeskæftigelses-muligheder børn og unge har i byer og bygder er forskellige og lokalt betingede. Mange steder sætter lokale forhold og de lokale ressourcer begrænsninger for, kommunens mulighed for at igangsætte at tilbud.

Gennem bloktilskuddet til kommunerne ydes der tilskud til kommunerne til kultur- og fritidsområdet. Det fremgår af kultur- og fritidsforordninger hvilke forpligtelser kommunerne har på dette område, herunder også i forhold til bygderne. Landsstyret har derfor ikke muligheder for direkte at foretage initiativer på området i forhold til denne konkret sag.

 

Boliger

Det er Landsstyrets mål at nedsætte en arbejdsgruppe der skal belyse boligforholdende og mulighederne for forbedring af boligforsyningen og standarden. Det er imidlertid vigtigt at erkende, at problemet skal løses af borgerne i Kullorsuaq og Upernaviup Kommunia. Landsstyret kan alene opstille rammer og gunstige betingelser for, at der kan etableres gode og sunde boliger.

 

De enkelte borgere kan forbedre deres boligvilkår ved at ansøge om og bygge selvbyggerhuse. Hertil kan det yderligere oplyses om selvbyggerleverancen i 2004, at Upernaviup Kommunia fik samlet set 38 af de i alt 81 huse der tildeltes. Kommunen kan endvidere forøge mængden af udlejningsboliger i såvel byen som bygderne ved at ansøge om midler til støttet kommunalt udlejningsbyggeri.

 

Afslutningsvis skal jeg sige at de daglige problemer der skal løses i Kullorsuaq er givet til de ressort ansvarlige landsstyremedlemmer, og her drejer det sig om problemer omkring boligsituationen, skolevæsen, bedre vilkår for børn og unges fritid, sundhedsvæsen, forbedring af daginstitutionerne samt erhvervsudvikling. Disse opgaver skal løses i samarbejde med Upernavik Kommune, bygdebestyrelsen i Kullorsuaq samt af landsstyret.

 

På vegne af landsstyret besvarer jeg spørgeren Ole Thorleifsen, Siumut, på hans spørgsmål med håbet om at han er tilfreds med de oplysninger der hermed er meldt ud.

 

 

10. maj 2004   UPA 2004/120

 

Nunaqarfimmi Kullorsuarmi meeqqat inuusuttullu innuttaasut avinnerai, tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut Kullorsuarmi ineriartortitsinissaq eqqarsaatigalugu inuussutissarsiornermut, ilinniartitaanermut, ineqarnermut, sunngiffimmilu sammisassa­qartitsinermut tunngasunik qanoq iliuusissanik siunertaqarpat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut)

 

Akissuteqaat

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

 

Naalakkersuisut nuannaarutigaat Inatsisartunut ilaasortap Ole Thorleifsen-ip apeqquteqaataa, nunaqarfiit pillugit sullissinermi ullumikkut killiffimik nassuiaateqarnissamut periarfissiimmat. Naalakkersuisut erseqqissarusuppaat nunaqarfiit pillugit sullisinermi nunaqarfimmiut peqatigiiffiat KANUNUPE qanimut suleqatigalugu sullissineq ingerlanneqarmat.

 

Ilisimaneqartutut Kullorsuarmi suliniut ”Peqqik 2000”-mik taaguuserlugu 1996-miit 2000-mut ingerlanneqarpoq Upernavik kommune Kullorsuarmilu innuttaasut tamaasa peqatigalugit. Misilittakkat pilersaarullu atuaganngorlugu saqqummersinneqarpoq taaguuserlugu Kullorsuaq nunaqarfiup toqqissisimaffiusup ineriartortullu ilisaritinnneqarnera. Suliaq pitsaasoq angusaqarfiulluartorlu Upernaviup kommunianit malitseqartinneqartoq tunngaviatigullu nunaqarfinnut allanut ineriartortitsinermik toqqammaviliisuuvoq. 

 

Nuannaarutigeqisannik nunaqarfik Kullorsuaq aprilimi tikeraarpara nunaqarfimmilu oqartussaasut tamaasa ataatsimeeqatigaakka. Ataatsimiinnerni oqallisigineqarput   Inatsisartunut ilaasortap Ole Thorleifsenip apeqqutigisaanut assingusut. Apeqqutit saqummmiunneqartut naalakkersuisuni ilaasortanut susassaqartunut ingerlateqqinneqar­put. Suliap ingerlaqqinnissaa tassaassaaq Kulturreqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilagiinnut Ilisimatusar­nermullu, Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu aamma Peqqinnermut Ilaqutariinnullu naalakkersuisoqarfiit Naalakkersuisunut nassuiaateqarnissaat saqqummiunneqartullu sulinerup ingerlaqqinnissaanut tunngaviliissapput.

 

Siumup Inuit Ataqatigiillu naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissutaannut tunngaviuvoq nunatsinni kikkut tamarmik naligiimmik atugaqassasut, innuttaasut sunniuteqaqataanerat nukittorsarneqassasoq, aammalu nunaqarfimmi illoqarfimmiluunniit najugaqaraluarutta nunatsinni politikkikkut aningaasarsiornikkullu namminersulernissaq anguniassallugu.

 

Nunaqarfiit pillugit martsimi ataatsimeersuarneq innersuussutigalugu Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavakka Naalakkersuisut inuutissarsiorneq pillugu ineriartortitsinermut siunniutaat nunaqarfinnut tamanut tunngasoq apeqquteqartup nunaqarfinnut ataasiakkaanut tunngatitsinera aallaaviginagu.

 

Tamatumunnga tunngatillugu erseqqissaatigissavara Naalakkersuisut kissaatigimmassuk nunaqarfinni inuutissarsiutit ataatsimut isigalugu ineriartortinnerat Namminersornerullutik Oqartussat inuutissarsiornikkut sulisoqarnikkullu politikkiannut tamarmiusumut ilaanissaa.

 

Inuutissarsiorneq

Inuutissarsiornikkut pilersaarutini ataatsimut isigalugu piumasaqaataavoq qangatut eqqarsartaatsip qimanneqarneqarnissaa piumasaqaatinullu naleqqussartuarnissaq.

 

Pisuussutit uumassusillit iluaqutigineqarnerat piniartut aalisartullu aningaasanik isertitaqartarnerannut tunngaviulluinnarpoq, periarfissalli assigiinngisitaarput. Nioqqutissiassat, nioqqutissiornermut periarfissat, nioqqutissiap pitsaassusia, avammut agguarneqarnera aamma aalisarnermi piniarnermilu ingerlatsineq apeqqutaalluinnarput sumiiffimmi ingerlatsineq akilersinnaassanersoq sumiiffimmilu isertitassat suliffeqarnerlu isumannaarneqarsinnaannersut.

 

Naalakkersuisut nunaqarfiit pillugit ataatsimeersuarnermi oqaatigisaattuut Naalakkersuisut kissaatigaat nunaqarfimmiut inuutissarsiornikkut suliniutinut nutaanut peqataanerulernissaat nunap pisuussutaasa iluaqutigineqarnerat kisiat samminagu.

 

Ullumikkut nunaqarfiit ikittuinnaat takornariartitsineq isertitaqarnerulernikkut iluaqutigaat. Naalakkersuisut isumaqarput tamanna ineriartorteqqissinnaagipput, soorlu aallartitsisartut kajumilluartut tamanna nunaqarfinni allani takutereersimagaat ajornanngitsoq.

 

Ilanngullugu oqaatigissavara kommuunit inuutissarsiornikkut aningaasaliisinnaanerat aamma periarfissaalermat, nunaqarfinnilu inuutissarsiornikkut siuarsaanissami, allanilu siuarsaanissani  kommuunit annertuumik pisussaaffeqartut Naalakkersuisut oqaatigissavaat.  Naalakkersuisut neriuutigaat kommuunit inuutissarsiornikkut aningaasaliisarnissaminnut aamma nunaqarfinni inuutissarsiornikkut siuarsaanissaq piumassuseqarfigilluarumaaraat.

 

Ilinniartitaaneq sunngiffimmilu sammisassat

Sumiiffimmi Inuutissarsiutinut  atuarfiup Kommuneqarfik Upernavik suleqatigalugu Piareersarfik pilersaarusiorpaat august 2004-mi aallartittussanngorlugu. Tamatuma saniatigut Piareersarfimmik isummap tunngavigaattaaq kommunip inuutissarsiornikkut immikkut ilisarnaatai ersersissallugit. Taamaattumik Kommuneqarfik Upernaviup piniarneq aalisarnerlu Piareersarfimmi immikkut toqqarsimavai, tassani immikkut sammineqarlutik sulineq, piniarnermut/aalisarnermut tunngasutigut pikkorissarnerit ilinniartitsinerillu.

 

Kullorsuarmi najugallit akornanni inuusuttut amerlaqimmata Inuutissarsiornermut Pisortaqarfiup kommunillu Piareersarfiup aallartinneranut atatillugu pilersaarusiorpaat nunaqarfimmi Kullorsuarmi Piareersarfeeqqamik aallartitsisoqassasoq taaguuserlugu Piorsaavik.

 

Meeqqat atuarfiannut tunngatillugu ilisimatitsissutigissavara Kullorsuarmi nunaqarfiup atuarfia Naalakkersuisut meeqqat atuarfiannut tunngatillugu pilersaarummut akuerisimasaannut ilaatillugu pilersaarutaammat.

 

Meeqqerivinnut tunngatillugu ilisimatitsissutigissavara meeqqeriviit nutarternissaannut tapiissuteqartoqarsinnaanngimmat tamanna kommunip suliassarimmagu. Meeqqeriviilli ukiumoortumik aningaasanut inatsimmi tunngavissaqarpat aningaasaliiffigineqarsinnaap­put Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni 50/50-imik akileeqatigiinneratigut.

 

Sunnngiffimmi sammisassanut tunngatillugu ilisimatitsissutigissavara meeqqat inuusuttullu illoqarfinni nunaqarfinnilu sumiiffimmi pissutsit apeqqutaallutik sammisassaat assigiinngimmata. Sumiiffinni amerlasuuni kommunip aallartitsinissamut pissutsit nukissallu sunik neqerooruteqarsinnaanera killilertarpaat.

Kulturimut sunngiffimmullu tunngasutigut ataatsimoortumik tapiissutitigut Kommunit tapiiffigineqartarput. Kulturimut sunngiffimmullu tunngatillugu peqqussutini takuneqarsinnaavoq kommunit sutigut pisussaaffeqarnersut, tamatumani nunaqarfinnut tunngasut ilanngullugit.

 

Illut

Inissanik pilersuinerup pitsanngorsarneqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut suleqatigiisitaliorniarlutik siunertaraat. Pingaaruteqarporli erseqqissaatigissallugu ajornartorsiut Kullorsuarmiut Upernaviullu Kommuniata aaqqitassarimmassuk. Illut pitsaasut pilersinneqarnissaannut Naalakkersuisut taamaallaat pitsaasumik tunngavissiorsinnaavaat.

 

Innuttaasut ataasiakkaat nammineq illuliornissamut qinnuteqarnermikkut ineqarnikkut atukkatik pitsanngorsarsinnaavaat. Tamatuma saniatigut ilisimatitsissutigissavara 2004-mi nammineer­luni illuliassanit 81-iusunit 38-t Upernaviup Kommunianut tunniunneqarmata. Tamatuma saniatigut kommunip illoqarfimmi nunaqarfinnilu inissiat attartortittakkat amerlisinnaavai attartortittakkanik inissialiornermut kommunip tapiiffigineqarnissaanik qinnuteqarnermigut.

 

Naggataatigut oqaatigissavara Kullorsuarmi ulluinnarni aaqqinniagassatut pisariaqartinneqartut tamarmik Naalakkersuisunut  susassaqartunut  apuunneqarmata tassanilu pineqarput, inissaqarniarnikkut, atuarfeqarnikkut, meeqqat inuusuttullu, sunngiffimmi atugaasa pitsanngorsarneqarnissaat, peqqinnissaqarnikkut, meeqqeriveqarnikkullu pitsanngorsaanissat aammalu inuutissarsiornikkut siuarsaanissat. Suliassat tamakku suliarineqassapput Upernaviup kommuunia, Kullorsuarmi nunaqarfinni aqutsisut aammalu Naalakkersuisut peqatigiillutik.

 

Taamatut apeqquteqartoq Ole Thorleifsen  Siumut Naalakkersuisut sinnerlugit akissuteqarfigaara neriuutigalugu  paasissutissatut saqqummiunneqartut  naammagisinnaajumaarai.