30. april 2004                                                                                                         FM 2004 / 55

 

 

Spørgsmål til Landsstyret om der er konkrete planer om at forlænge barselsorloven i Grønland, så den bliver på f.eks. 9 måneder som det kendes fra visse Skandinavien samt om Landsstyret har konkrete planer om, at iværksætte undersøgelser der vil kunne afdække de samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved en forlængelse af den nuværende barselsorlov.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

 

Landsstyret har i koalitionsaftalen besluttet at have særlig fokus på børnefamiliers livsvilkår med det mål at styrke og forbedre disse.

 

Efter nugældende ordning om orlov m.v. har moderen ret til orlov 2 uger før forventet fødsel og  15 uger efter fødsel og ved samtidig fødsel af to eller flere børn har moderen ret til 19 uger. Faderen har ret til 3 ugers orlov inden for de første 15  henholdsvis 19 uger efter barnets fødsel. Endvidere er forældreorloven på 6 uger ved fødsel af et barn henholdsvis 10 uger ved fødsel af to eller flere samtidig fødte børn, til deling mellem forældrene efter udløbet af moderens orlov.

Derudover er der særlige regler om ekstraordinær orlov, hvis barnet/børnene indlægges på sygehus på grund af sygdom, for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt. Orloven kan maksimalt forlænges i yderligere 13 uger.

 

De seneste ændringer på barselsområdet skete med virkning fra 1. januar 2001, hvor moderens og faderens orlov blev forlænget med 1 uge.

Samtidig vedtog Landstinget at igangsætte en undersøgelse af  muligheder for ændring af finansieringen.

 

Til brug for undersøgelsen for årene 2001 og 2002 blev fremsendt et skema, til 50 – 60 arbejdsgivere, med anmodning om at registrere, hvor mange af deres ansatte benytter sig af barselsorloven, om der betales hel eller delvis løn under barsel, i hvor mange uger der er betalt løn samt i hvor mange uger den ansatte har været på barsel uden løn. Desværre har kun få tilbagemeldinger ikke giver grundlag nok for konklusion.   

 

Landsstyreområdet for Familie har siden december 2003 først og fremmest prioriteret sine ressourcer til opbygning af økonomistyringsredskaber, et analysearbejde vedrørende døgninstitutionsområdet, herunder økonomien og behovene for udbygning i de nærmeste år frem.

Når dette arbejde er tilendebragt, er det planen, at udarbejde en samlet handlingsplan inden for det familiepolitiske område. De mulige og nødvendige  indsatsområder skal kortlægges således at det bliver muligt at prioritere mellem de indsatsområder, der tilgodeser alle børn/børnefamilier og de særlige indsatsområder, der har truede børn og deres familier som målgruppe.

 

Da barnets første leveår er af afgørende betydning for barnets fremtidige sunde udvikling, og da forældrenes vilkår og omsorgsevne er vigtige forudsætninger for at forældre og barnet kan knytte sig tæt til hinanden og da landsstyrets langsigtede målsætning er den forebyggende indsats, er udredning og vurdering af den nugældende barselsforordning en vigtig hjørnesten i arbejdet med at udvirke en samlet pakke for familiepolitiske tiltag.

 

Landsstyret kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget mere konkret om mulige ændringer af barselsforordningen. Derimod kan nævnes, at der som en del af analysearbejdet omkring barselsreglerne vil indgå spørgsmålet om de samfundsøkonomiske aspekter. I dette arbejde vil også indgå en analyse af eventuel behov for forbedringer i medfør af Sundhedsvæsenets perinatale retningslinier.

30. april 2004                                                                                                         UPA 2004 / 55

 

Kalaallit Nunaanni erninerup nalaani sulinngiffeqarallartarneq sivitsorniarlugu Naalakkersuisut sukumiisunik pilersaaruteqarpat, taamaalilluni assersuutigalugu Nunani Avannarlerni nunat ilaanni ilisimaneqartutulli qaammatinik qulingiluanik sivisussuseqalersillugu? Erninerup nalaani sulinngiffeqartarnerup maannakkut atuuttup inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut pitsaaqutaasa akornutaasalu qulaajaavigineqarnissaa Naalakkersuisut sukumiisunik pilersaarutigaat?

(Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

 

 

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

 

Naalakkersuisooqatigiit suleqatigiinnissamut isumaqatigiissumminni aalajangersimavaat ilaqutariit meerartallit atugaasa nukittorsaavigineqarnissaat pitsanngorsaavigineqarnissaallu  siunertarineqassasut.

 

Sulinngiffeqartarneq il.il. pillugit aaqqissuussineq atuuttoq malillugu anaanaasoq naatsorsuutigineqartutut erniffissani sapaatip akunnerinik mar­lunnik sioqqullugu aammalu ernereernermi kingorna sapaatip akunnerini 15-ini sulinngiffeqarsinnaati­taavoq ataatsikkullu marlunnik arlalinnilluunniit erninermi anaanaasoq sapaatip akun­nerini 19-ini sulinngiffeqarsinnaatitaalluni. Meeqqap inunngorneranit sapaatip akunnerisa 15-it aamma 19-it siulliit iluanni ataataasoq sapaatip akunnerini pingasuni sulinngiffeqarsinnaatitaa­voq. Tamatuma saniatigut anaanaasup sulinngiffeqarnerata qaangiunnerani meeqqamik ataatsi­mik erninermi sapaatip akunneri arfinillit ataatsikkullu marlunnik arlaqarnerusunilluunniit erninermi sapaatip akunneri qulit angajoqqaat akunnerminni agguartaarlugit sulinngiffeqarsinnaati­taapput.

Tamatuma saniatigut ullormusiaqarluni immikkut ittumik sulinngiffeqarsinnaanermut immikkut malittarisassa­qarpoq, meeraq/meeqqat napparsimmavimmut unitsinneqartillugit imaluunniit napparsimalluni ernisoqartillugu, inortu­mik ernisoqartillugu imaluunniit meeraq inunngornermini oqippallaarpat. Sulinngiffeqarneq sivisunerpaamik sapaatip akunnerinik 13-inik sivitsorneqarsinnaavoq.

 

Erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnermut tunngasuni allannguinerit kingulliit pipput 2001-imi januaarip aallaqqaataanit atuutilersumik, tassani anaanaasup ataataasulu sulinngiffeqarsinnaatitaanerat sapaatip akunneranik ataatsimik sivitsorneqarluni.

Peqatigisaanik Inatsisartut aalajangerpaat aningaasalersueriaatsip allanngortinneqarnissaanut periarfissanik misissuisoqassasoq.

Ukiuni 2001 aamma 2002 misissuinissamut immersugassamik sulisitsisut 50 – 60 nassinneqarsimapput, nalunaarsuinissaminnik qinnuigineqarlutik, aalajangersimasumik atorfillit qassit erninermi sulinngiffeqartarnermik atuisimanersut, sulinngiffeqarnermi tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit aningaasarsiaqartitsisimanersut, sapaatip akunneri qassit aningaasarsiaqartitsisimanersut kiisalu  atorfilik aningaasarsiaqarani sapaatip akunneri qassit sulinngiffeqarsimanersoq. Ajoraluartumilli ikittuinnaat akissuteqarsimapput naammaginartumik inerniliinissamut tunngavissiisimanatik.   

 

2003-imi decemberimiilli Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoqarfimmi nukissanik pingaarnersiuinermi aningaasanik aqutsinermi sakkussanik inerisaaneq, ulloq unnuarlu paaqqinniffeqarnermi misissueqqissaarneq, ilanngullugit aningaasaqarneq aammalu siunissami inerisaanissamik pisariaqartitsineq salliutinneqarsimapput.

 

Suliaq taanna naammassippat naalakkersuinikkut ilaqutariinnut anguniakkat pillugit ataatsimoortu-mik iliuusissanik pilersaarusiornissaq pilersaarutaavoq. Suliniuteqarfigineqarsinnaasut aammalu suliniuteqarfigineqartariaqartut imaalillugit qulaajarneqassapput, suliniutit meeqqanut/ilaqutariinnut meerartalinnut tamanut iluaqutaasut aammalu meeqqat taakkulu ilaqutai navianartorsiortut pillugit immikkut suliniutit akornanni suliniarfissat pingaarnersiorlugit tulleriiaariffigineqarsinnaanngorlugit.

 

Ukiut meeqqap inuuffii siulliit meeqqap peqqissumik ineriartornissaanut pingaaruteqaqimmata, aammalu angajoqqaat inuuniarnikkut atugaat meeqqaminnillu paaqqutarinnissinnaassusiat meeqqap angajoqqaallu imminnut ataqatigiilluarlutik inuunissaannut pingaaruteqaqimmata aammalu ungasissoq isigalugu pinaveersaartitsineq naalakkersuisut anguniagarimmassuk, ernineq pillugu peqqus-sutip maannakkut atuuttup misissoqqissaarnissaa nalilersornissaalu suliami uani pingaaruteqarluinnarpoq, ilaqutariinnullu naalakkersuinikkut anguniakkat ataatsimoortumik ilusilersornissaannut pingaaruteqarluinnarluni.

 

Ernineq pillugu peqqussutip allanngortinnissaanut tigussaasunik Naalakkersuisut maannakkut oqaaseqarsinnaanngillat. Paarlattuanik oqaatigineqassaaq maleruagassat erninermut tunngassuteqartut qulaajaaffigineranni inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut attuumassutai ilanngullugit misissoqqis-saarneqartussaammata. Sulinermi tassani aamma ilanngullugu qulaajaaffigineqassaaq naartusulerinermi ernereernermilu isumassuinissamut peqqinnissaqarfiup malittarisassaliai naapertorlugit pitsanngorsaanissaq pisariaqarnersoq.