Samling

9. marts 2004    FM 2004/ 60

I medfør af § 36 stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

Spørgsmål til Landsstyret vedr. krisecentrenes børneomsorg.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne).

Begrundelse:

Voldsramte kvinder, som søger beskyttelse på et krisecenter, medbringer ofte børn. Alene  krisecenteret i Nuuk modtager ca. 200 børn om året.

Der har tidligere været tendens til at overse, at disse børn ligesom deres mødre er kriseramte, at også de er ofre, som behøver hjælp.

En nyere dansk undersøgelse af 5.230 børn på krisecenter viser, at over 2/3 af børnene har hørt deres mor få tæsk, mens halvdelen både har hørt og set det. Hertil kommer, at en del børn også selv er genstand for vold eller trusler om vold.

Jeg er ikke bekendt med tilsvarende grønlandske undersøgelser, men der er ikke grund til at antage, at andelen af børn, som er vidne til den vold, som udspiller sig mellem forældrene, er mindre i Grønland. Tværtimod kunne boligforholdene her i landet måske give grundlag for at antage, at børnene her i endnu højere grad er udsat for at høre eller overvære voldsepisoder.

For børnene er der tale om meget traumatiske oplevelser, som det er væsentligt for barnet at få bearbejdet. Børnene lider ofte under skyld- og skamfølelse, og har brug for dels at sætte ord på oplevelserne og for at forstå, at de ikke er alene om disse oplevelser og følelser.

Samtidig er de kvinder, som modtages af krisecentrene typisk i den første tid i en tilstand af chok eller følelsesmæssig krise, hvilket gør det vanskeligt for dem at se eller reagere på børnenes behov.

Det er derfor væsentligt, at krisecentrene er i stand til at yde børnene den støtte og hjælp, som de har behov for.

I erkendelse heraf er der i Danmark - bl.a. på krisecenteret Dannerboligerne - på projektbasis, med støtte fra Socialministeriet, ansat personale til særligt at tage vare om børnenes behov. Foruden gennemførelse af sociale aktiviteter for børnene består indsatsen bl.a. i samtaler med det enkelte barn alene og sammen med moderen, samt i etablering af samtalegrupper med flere børn. I et vist omfang har man endvidere etableret efterværn for perioden efter at krisecenteret forlades, dels i form af fortsat mulighed for at deltage i børnegrupper, dels i form af kontakt til skole/børneinstitution for at sikre, at disse er informeret om barnets særlige situation og behov.

Jeg er bekendt med, at i alt fald krisecenteret i Nuuk i et vist omfang har etableret tilsvarende procedurer omkring varetagelsen af medbragte børns særlige behov.

Erfaringerne fra Danner-projekterne er positive. Ikke mindst børnesamtalerne hjælper børnene til at bearbejde de voldsomme oplevelser, og få helet  “arene i sjælen”.

Ud over at begrænse de psykologske skadevirkninger, taler meget for at antage, at den terapeutiske børneomsorg også kan medvirke til at modvirke den tendens til social arv, som adskillige undersøgelser har påvist gør sig gældende for så vidt angår vold i parforhold.

Jeg anmoder på baggrund heraf Landstyret om at oplyse:

1.      I hvilket omfang landets øvrige krisecentre har indført særlige procedurer for modtagelsen af børn.

2.      I hvilket omfang disse procedurer indbefatter hhv. samtaler med det enkelte barn, fællessamtaler med moderen og barnet, og samtale-/terapigrupper for flere børn.

3.      I hvilket omfang disse procedurer omfatter efterværn.

Jeg anmoder samtidig Landsstyret om at oplyse, hvorvidt Landsstyret skønner:

4.      At de etablerede procedurer er tilstrækkelige.

5.      At de afsatte ressourcer til det pgl. arbejde er tilstrækkelige.

6.      At de enkelte krisecentre råder over personale med den fornødne pædagogisk-psykologiske faglige baggrund eller indsigt til på fyldestgørende vis at løfte disse opgaver.

I det omfang Landsstyret ikke måtte skønne, at ovennævnte procedurer, ressourcer eller personalemæssige forudsætninger for alle krisecentres vedkommende er tilstrækkelige, anmoder jeg endelig Landsstyret om at oplyse:

7.             Hvorledes Hjemmestyret kan medvirke til at afhjælpe disse mangler, samt hvorvidt Landsstyret er indstillet herpå.

9. marts 2004 UPA 2004/ 60

Inatsisartut Suleriaasianni § 36 imm. 2, naapertorlugu matumuuna imaattumik Naalakkersui­sunut apeqquteqarpunga:

Qimarnguviit meeqqanik isumassuinnittarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit).

Tunngavilersuut:

Arnat persuttarneqarsimasut illersorneqarumallutik qimarnguvimmukaraangamik meeqqanik nassataqarajupput. Nuuk kisiat eqqarsaatigalugu ukiumut meeqqat 200-it missaat qimarnguvimmit tiguneqartarput.

Meeqqat tamakku siusinnerusukkut arnamissut eqqugaasutut isiginiarneqarpallaarneq ajorput naak taakku aamma eqqugaasuusut ikiorserneqarlutillu.

Qallunaa meeqqanik qimarnguvinniittunik 5.230-nik nutaanerusumik misissuinerisa takutippaa, meeqqat 2/3-imik amerlanerusut arnartik persuttarneqartoq tusaasarsimagaat affaasalu tusaallugulu isigisarsimagaat. Tamatumunngalu ilanngunneqassaaq meerarpaalussuit namminneq persuttarneqartarsimasut persuttarneqarnissamilluunniit qunusaarneqartarsimasut.

Kalaallit Nunaanni taamatut misissuisoqarsimaneranik ilisimasaqanngilanga kisianni ilimagineqarsinnaanngilaq nunatsinni angajoqqaat akornanni persuttaannermik isigitinneqartartut meeqqat ikinnerusut. Akerlianilli nunatsinni ineqarnikkut atukkat eqqarsaatigigalugit tunngavissalimmik ilimagineqarsinnaavoq meeqqat nunatsinni persuttaannernik tusaasaqarnissamut isiginnaartuunissamulluunniit annertunerusumik aarleqqutissaqartoq.

Misigisat tamakku meeqqanut ajorluinnartuupput suliarinissaallu meeqqamut pingaaruteqarluinnarluni. Amerlanertigut meeqqat imminnut pisuutittarlutillu kanngusutsittarput ilaatigullu misiginikuusamik oqaatsit atorlugit aninnissaannut pisariaqartitsisarlutik misigisat misigissutsillu taamaattut kisimiillutik atunngikkitik paasissallugu pisariaqartillugu.

Tamatuma ilutigisaanik arnat qimarnguvinniittartut tamatigungajak piffissami siullermi tupaqqasorujussuusarput misigissutsimikkulluunniit ajortorujussuusarlutik tamaattumillu meeqqamik pisariaqartitaasa takunissaannut qisuariarfiginissaannullu ajornakusoortitsisarlutik.

Taamaammat pingaartuuvoq meeqqat tapersersorneqarnissamik ikiorneqarnissamillu pisariaqartitsinerannut qimarnguviit ikiuussinnaasuunissaat.

Tamatuminnga nassuerutiginnilluni Qallunaat Nunaanni – ilaatigut qimarnguvimmi Dannerboligerne-mi – misiliutaasutut isumaginninnermut ministeriaqarfimmit tapersiissutitalimmik meeqqat pisariaqartitaannik immikkut sullissisunik atorfinitsitsisoqarnikuummat. Meeqqanut isumaginninnermut tunngasutigut ingerlassat saniatigut ilaatigut meeqqat oqaloqatigineqartarput, kisimiitillugit aammali arnaat peqatigitillugu kiisalu meeqqat arlaqartut peqatigalugit ataatsimut oqaloqatigiittarfinnik pilersitsinikkut. Qimarnguvimmeereernerullu kingorna malitseqartitsinerit piffiit ilaanni pilersitsisoqarsimavoq, ilaatigut meeqqat arlaqartut ataatsimut oqaloqartigiittarnerinut peqataatitsisinnaanermik periarfisseeqqinnikkut, ilaatigullu atuarfimmut/meeqqerivimmut attaveqartarnikkut qulakkeerumallugu taakku aamma meeqqat immikkut atugarisaasa pisariaqartitaasalu paasisaqarfigisinnaaniassammatigit.

Nuummi qimarnguvimmut meeqqat nassatarineqartut immikkut atorfissaqartitaat aallussinnaajumallugit periutsit tassunga assingusut pilersinneqarnikuusut nalunngilara.

Danner-imi suliniutit misilittagaqarfigineri pitsaasuupput. Minngerunngitsumik meeqqanik oqaloqateqartarnerit meeqqap sakkortuumik misiginikuusaasa suliarineqarnissaannut, taamaalillunilu ”tarnikkut ikit” mamisinniarnerinut iluaqutaasimallutik.

Eqqarsartaatsikkut ajoqusiinerit kingunerisaasa killilersimaarnissaasa saniatigut ilimagineqarsinnaalluarpoq, meeqqanik isumassuinikkut katsorsaaneq aappariit akornanni persuttaasarneq eqqarsaatigalugu kinguaariinni kingornunneqartartup, misissuinerni arlaqartuni tikkuarneqartoq, illuatungiliisooqataasinnaasoq.                                                                                                                                                                               

Taamaattumik tamakku aallaavigalugit Naalakkersuisunit ilisimatitsissutigeqquara:

1.                  Nunap sinnerani qimarnguviit meeqqanik tigusigaangamik periutsit immikkuullarissut qanoq annertutigisumik atulersimavaat?

2.                  Periutsit taakku qanoq annertutigisumik meeqqanik ataasiakkaanik oqaloqatiginninnernik, anaanap meeqqallu ataatsimut oqaloqatigineqarnerinik aammalu meeqqat arlaqartut eqimattakkaartumik katsorsaataasumik oqaloqatigiinninnermik imaqartinneqarpat?

3.                  Periutsit taakku qanoq annertutigisumik malitseqartinneqarpat?

Ilutigitillugu Naalakkersuisunit ilisimatitsissutigeqquara Naalakkersuisut naatsorsuutigineraat:

4.                  Periutsit atorneqartut naammaginarnersut?

5.                  Sulisutigut aningaasatigullu atugassiissutigineqarsimasut naammaginarnersut?

6.                  Perorsaanikkut-tarnillu pissusaannut suliatigut tunuliaqutalinnik taamatulluunniit ittunik suliaqarnissamut tamakkiisumik paasisimasaqarluartunik qimarnguviit ataasiakkaat sulisoqarnersut?

Periutsit qulaani taaneqartut, sulisutigut aningaasatigullu imaluunniit qimarnguvinni tamani tunngavissat naammattutut Naalakkersuisut naliliivigissagaluarpatigit naggataatigut Naalakkersuisut qinnuigissavakka ilisimatitsissutigeqqullugu:

7.                  Amigaatigineqartunik tamakkuninnga Namminersornerullutik Oqartussat qanoq ikiorsiinissamut peqataasinnaanersut kiisalu Naalakkersuisut taama iliornissamut qanoq piumassuseqartiginersut.