30. april 2004                                                                                                                      FM 2004/65

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke arrangementer agter Landsstyret at foretage i Grønlands Familieår 2004?

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

 

Planlægningen af Grønlands Familieår 2004 er gået i gang. 

Udgangspunktet for planlægning af årets aktiviteter er FL 04 hovedkonto 30.14.27 Grønlands Familieår 2004 (se bilag).

 

Landsstyrets overordnede målsætninger er at sætte fokus på familien som en central grundpille i samfundsudviklingen, at formulere en helhedsorienteret langsigtet og handlingsrettet familiepolitik og at indlede et Familietiår 2004 – 2014.

 

I efteråret 2004 arrangeres et seminar med fokus på familieområdet. Seminaret skal give en fælles forståelse for de forandringer, som den grønlandske familie har undergået i kraft af samfundsudviklingen samt en fælles forståelse af familien i dag med hensyn til rolle og struktur i samfundet, de bærende værdier, livsformer, livsstil, levevilkår, konflikter og problemer samt  arbejds- og ansvarsfordelingen mellem familie og samfund.

 

Den fælles forståelse skal danne udgangspunkt for beskrivelser, analyser og diskussioner af det tværfaglige samarbejde mellem socialsektoren, sundhedssektoren, uddannelses-, fritids- og kultursektoren, med fokus på børn og børnefamilier. Perspektivet skal være fremadrettet; der skal peges på udviklingsmuligheder og forudsætninger for implementering.

 

Seminaret skal inspirere, provokere og udfordre egen faglig identitet med henblik på at styrke det tværfaglige samarbejde og seminardeltagerne skal fremkomme med konkrete anbefalinger til at videreudvikle det tværfaglige samarbejde mellem socialsektoren, sundhedssektoren og uddannelsessektoren.

 

Derudover planlægges temadage med deltagelse af interesseorganisationer, hvor der sættes fokus på, hvorledes vi kan fastholde forældrene på arbejdsmarkedet, således at de i varigt arbejde med gode udviklingsmuligheder kan leve op til deres forsørgerforpligtelser og kan skabe sig et selvforsørgende liv i stolthed, uafhængighed og dermed frihed.

 

Aktiviteterne i familieåret 2004 koordineres med Inuuneq Nakuuneq, som i år har valgt ”Styrk familierne i forhold til livets udfordringer” som overordnet tema. Temaet skal ses i relation til de mange udfordringer, som familierne møder i deres dagligdag. Projekter, der tildeles midler, vil blive vurderet ud fra, om familierne inddrages i projektformulering og -planlægning samt ud fra, om det styrker familiernes handlekompetence og fremmer livsmodet.

 

Inuuneq Nakuuneq’s målsætning er at forbedre livskvaliteten. Der tildeles – efter ansøgning – midler til at støtte lokale aktiviteter.

 

Vi skal bruge familieåret til dialog og aktiviteter lokalt, i institutioner, organisationer og blandt fagfolk og politikere.

 

Vi skal indlede et familietiår, hvor familiepolitikken sættes i fokus. 

30. april 2004                                                                                                                     UPA 2004/65

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Kalaallit Nunaata Ilaqutariinnut ukiorititaani 2004-mi Naalakkersuisut sunik aaqqissuussissamaarpat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann)

 

 

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

 

 

Kalaallit Nunaanni Ilaqutariinnut ukiorititaasoq 2004 pillugu pilersaarusiorneq aallartereerpoq. 

Ukioq manna pisussanik pilersaarusiornermi aallaaviuvoq 2004-imut AI konto pingaarneq 30.14.27 Kalaallit Nunaanni Ilaqutariinnut Ukiorititaasoq 2004 (takuuk ilanngussaq). 

 

Naalakkersuisut pingaarnertut siunniussaraat inuiaqatigiit ineriartortinneqarneranni ilaqutariit pingaarnertut qitiutitatut sammineqarnissaat, ilaqutariinnut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi ataatsimut isiginnilluni suliassanillu sammiviliilluni oqariartuuteqarnissaq taavalu Ilaqutariinnut ukiorititaasunik qulinik 2004-2014-imik aallartitsinissaq.

 

2004-mi ukiakkut ilaqutariissusermut tunngasunik isumasioqatigiisitsisoqassaaq. Isumasioqatigiinnermi paaseqatigiissutiginiarneqassapput inuiaqatigiinni ineriartornerup nassatarisaanik allannguutit nunatsinni ilaqutariit nalaassimasaat taamatullu ullutsinni ilaqutariit eqqarsaatigalugit paaseqatigiissutiginiarneqassapput inuiaqatigiinni inissisimaneq ilusilersugaanerlu, nalillit nappatigisavut, inooriaatsit, inuunermi atukkat, aaqqiagiinngissuteqartarnerit ajornartorsiutillu kiisalu ilaqutariit inuiaqatigiillu akornanni suliassat akisussaaffiillu agguataarneqarsimanerat.

 

Isumaginninnermi, peqqinnissaqarfimmi, ilinniagaqarnermut, sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut piorsarsimassutsimullu suliaqartut akornanni oqartussaasoqarfiit akimorlugit meeqqat ilaqutariillu meerartallit salliutillugit suleqatigiinnermi allaaserisat, misissueqqissaarnerit oqallinnerillu paaseqatigiinniarnermi aallaavigineqassapput. Siunissaq eqqarsaatigalugu sammiveqartinneqassaaq; ineriartortitsinissamik periarfissat piviusunngortitsinissamullu tunngavissat tikkuartorneqassapput.

Akimut suleqatigiinnermik nukittorsaanissaq siunertaralugu isumasioqatigiinneq isumassarsiortitsissaaq, oqqassaarissalluni suliatigullu nammineq kinaassutsimik unammillertitsisuussalluni, isumasioqatigiinnermilu peqataasut isumaginninnermi, peqqinnissaqarfimmi, ilinniagaqarnermullu suliaqarfiit akornanni oqartussaasoqarfiit akimorlugit suleqatigiinnerup ineriartorteqqinnissaanut aalajangersimasunik inassuteqaateqassapput.

 

Tamatuma saniatigut ullut aalajangersimasunik sammisaqarfiusussat kattuffinnit peqataaffigineqartussat pilersaarutaapput, sammineqassallutik qanoq ililluta angajoqqaat suliffeqaannartissinnaanerigut taamaalillutik suliffeqartuarnermikkut ineriartornissamut periarfissagissaarlutik pilersuisutut pisussaaffimminnik eqqortitsisinnaassammata taamaalillutillu tulluusimaarlutik, allanik isumalluuteqaratik kiffaanngissuseqarlutillu imminnut pilersorlutik inuusinnaaniassammata.

 

Ilaqutariinnut ukiorititaasumi 2004-imi pisussat Inuuneq Nakuuneq-mut ataqatigiisinneqassapput, tassani qulequttatut toqqarneqarsimavoq  ”Ilaqutariit inuunerup unammillernartuinut piginnaanerat nukittorsaruk”. Ilaqutariit ulluinnarni inuunerminni unamillernartorpassuarnik naapittagaannut atatillugu qulequtaq isigineqassaaq. Suliniutinut aningaasatigut tapersiineqarnissaannut nalilersuinermi tunngavigineqassapput suliniutit oqaasertalersorneqarsimaneranni pilersaarusiornerannilu ilaqutariit ilaatinneqarnersut kiisalu ilaqutariit iliuuseqarsinnaanerat nukittorsarneqassanersoq aamma inuummarinnerulersitsissanersoq. 

 

Inuuneq Nakuuneq pillugu suliniutit siunertaraat inuunerup pitsaanerulernissaa. Najukkani suliniutit tapersersorlugit aningaasatigut agguaassisoqartarpoq – qinnuteqaatit tunngavigalugit.

 

Ilaqutariit ukiuat oqalliffiussaaq najukkanilu sammisaqartitsiviussalluni, suliffeqarfinni, kattuffinni aammalu suliaqartut akornanni naalakkersuinermillu suliaqartut akornanni. 

 

Ilaqutariinnut ukiorititaasunik qulinik aallartitsissaagut, tassanilu ilaqutariinnut politikki qitiutinneqassaaq.