04FM/01.25.01-69 Inooqatigiinnermi nunatsinni angutaasernermut inuiaqatigiinnit aningaasartuutigineqartartut... (Astrid Fleischer Rex, Demokraatit).

11. marts 2004   FM 2004/ 69

I henhold til § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

Spørgsmål til Landsstyret vedr. de samfundsmæssige omkostninger ved samlivsvold her i landet.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne).

Begrundelse:

Manglende initiativer til forebyggelse af samlivsvold er ikke uden omkostninger. Hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk .

Holland har udviklet en model til beregning af de direkte økonomiske omkostninger ved vold mod kvinder i hjemmet. Indirekte omkostninger, som f.eks. langvarig psykologbehandling og omkostninger relateret til børn indgår ikke i beregningerne. De direkte omkostninger omfatter udgifter til det juridiske system, politiet, lægelig behandling, akut psykologisk behandling samt tabt arbejdsfortjeneste og sociale støtteforanstaltninger. I beregningerne indgår kun alvorlige hhv. meget alvorlige overgreb.

Også Finland, Luxembourg og Storbritannien har udarbejdet beregninger eller delberegninger over samlivsvoldens samfundsmæssige omkostninger.

Omsættes disse tal til danske forhold har en tværministeriel arbejdsgruppe i 2001 skønnet, at samlivsvoldens samfundsmæssige omkostninger i Danmark beløber sig til omkring 370 mio. kr. årligt.

I en landsdækkende grønlandsk selvrapporteringsundersøgelse, som er publiceret i International Journal of Circumpolar Health i 2002, angav 15 % af de spurgte kvinder at have været udsat for vold inden for den seneste måned. 58 % af kvinderne angav deres  ægtefælle som gerningsmanden.

Disse tal er meget høje set i forhold til danske undersøgelser.

Jeg anmoder på denne baggrund Landsstyret om et skøn over de samfundsmæssige omkostninger ved samlivsvold her i landet.

11. marts 2004 UPA 2004/ 69

Inatsisartut Suleriaasianni § 36 imm. 2, naapertorlugu matumuuna imaattumik Naalakkersui­sunut apeqquteqarpunga:

Inooqatigiinnermi nunatsinni angutaasernermut inuiaqatigiinnit aningaasartuutigine-qar­tartut pillugit Naalakkersuisunut apeqqut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit).

Tunngavilersuut:

Inooqatigiinnermi angutaasertarnerup pinaveersaartinniarneqarneratigut suliniuteqannginneq pilliuteqarfineqanngitsoorneq ajorpoq. Inuttut inuiaqatigiinniluunniit aningaasaqarniarnikkut.

Arnanut angerlarsimaffimmi angutaasertarnermi toqqaannartumik aningaasartuuteqaateqar­tarnerup naatsorsorneqartarneranut periusissamik Hollandimi inerisaasoqarsimavoq. Toq­qaannartuunngikkaluamik aningaasartuutigineqartartut, assersuutigalugu piffissami sivisuumi tarnip pissusiinik ilisimatusarsimasumit katsorsarneqarneq meeqqanullu tunngatillugu anin­gaasartuuteqarnerit naatsorsuinernut ilaatinneqarneq ajorput. Inatsisilerivinnut, politiinut, na­korsamit katsorsarneqarnermut, tarnip pissusiinik ilisimatusarsimasumit pilertortumik katsor­sarneqarnermut kiisalu sulinermi annaasaqaatisiaqarnermut aammalu isumaginninnikkut ikiorsiinernik iliuutsinut toqqaannartumik aningaasartuutit ilaatinneqarput. Naatsorsuusior­nernut taamaallaat ilaatinneqartarput annertuumik, annertoorujussuarmilluunniit innarliinerit.

Aammattaaq Finland, Luxembourg Tuluillu Nunaat inooqatigiinnermi angutaasertarnermi inuiaqatigiinnit aningaasartuutigineqartartut naatsorsorneqartarnerinut ilaannakuusumilluun­niit naatsorsuusiorneqartarnerinut periusiorsimapput.

Kisitsisit taakku danskit akornanni pissutsinut sanilliukkutsigit ministereqarfiit akornanni su­leqatigiisitat 2001-mi missingiipput inooqatigiinnermi angutaasertarnermi Danmarkimi inuia­qatigiit aningaasartuutigisagaat ukiumut 370 mio. kr. missaannik aningaasartaqartut.

2002-mi International Journal of Circumpolar Health’imi saqqummiussatut nunarput tamak­kerlugu nammineerluni nalunaaruteqarnikkut misissuinermi arnat aperineqartut 15%-iisa oqaatigaat qaammatip kingulliup ingerlanerani angutaaserfigineqar-simallutik. Arnat 58%-iisa uitik angutaasertuusimasut oqaatigaat.

Danskit misissuisarnerinut sanilliukkaanni kisitsisit taakku qaffasissorujussuupput.

Nunatsinni inooqatigiinnermi angutaasertarnermi inuiaqatigiinnit aningaasartuutigineqartartut tamakku tunngavigalugit Naalakkersuisut missingiivigissagaat qinnutigissavara.