Samling

FM 2004/41, 109, 87 & 28

18. maj 2004

Agathe Fontain

 

 

Pkt. 41:

Forslag til forespørgselsdebat om at planlægge muligheden for mobiltelefoni i bygderne i fremtiden, især med tanke på at kunne lægge en prioritering af forbindelserne for de stø rste bygder.

(Jakob Sivertsen, Atassut)

 

 

Pkt. 109:

Forslag til forespørgselsdebat om mulighederne for at forsyne de mindre byer og bygder i yderdistrikterne med flere TV-kanaler.

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

 

PKt. 87:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvordan går det med forsøgene omkring Billedtelefon? Hvordan forestiller man sig, at apparatet kan komme hørehæmmede og handicappede til gavn? Forestiller man sig, at apparatet kan sælges til hørehæmmede til almindelig telefonpris?

(Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

 

Pkt. 28:

Redegørelse om telekommunikation.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø)

 

 

Vi har i Inuit Ataqatigiit med interesse gennemgået den omfattende redegørelse vedrørende Telekommunikation i Grønland.

 

Vi ved at IT-baseret telekommunikationssystemet er etableret i Grønland, uanset hvad vi måtte mene om det. Derfor må vi udnytte de muligheder, som det nye teknologi giver os mulighed for.

 

Redegørelsen påpeger, at der med hensyn til den fremtidige udvikling, er behov for at formulere nogle langsigtede målsætninger, der matcher tidens krav. De emner, der blev behandlet under telekommunikationsseminaret Serraneq, er de emner der er bragt videre ved herværende teleredegørelse.

 

Redegørelsen indeholder 2 målsætninger:

 

1)      Status for telekommunikationen i Grønland.

 

2)      Skal pege på de forskellige muligheder for den fremtidige teleforsyning i Grønland.

 

Ementor, der har stået for udarbejdelsen af Teleredegørelsen, er forpligtiget til at fremkomme med uvildig og balanceret redegørelse.

 

Man har i de seneste år samt i flere sammenhænge, nævnt mulighederne for at liberalisere telekommunikationsområdet i Grønland.  Man har postuleret med, at når området bliver liberaliseret ville det resultere i at området kan drives med overskud.

 

Med disse argumenter in mente, må man vurdere tingene meget nøje. Som bekendt er vort land meget vidtstrakt og med tyndt befolkningsgrundlag, hvorfor forskellige hensyn og forhold må tages med i betragtning.

 

Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at landets struktur fordrer til udnyttelse af internettets muligheder. Dette må vi tage i betragtning også i forhold til udviklingen af brugen af internet.

 

Som nævnt i redegørelsen er mulighederne for at anvende Telemedicin oplagt, hvor man kan så at sige kan gå til læge på hjemstedet. Derfor er det også Inuit Ataqatigiits holdning, at mulighederne der skal udvikles snarest muligt. Muligheder, der er velegnede at bruge i forhold til vores vidtsstrakte land bør benyttes, det kan betyder forenklede løsninger, og billiggørelse af mulighederne.

 

Vi mener også, at mulighederne for at udvikle folkeskole-undervisningen via ATTAT-systemet fortsat bør udvikles løbende, således vi kan få mest gavn af dette systems nuværende og fremtidige muligheder.

 

I forhold til den fremtidige telekommunikationsstruktur, peges der på 2 muligheder. Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi fastholde, at man ved udviklingen af de fremtidige muligheder på telekommunikationsområdet bør give alle lige muligheder for at få glæde af de givne muligheder. Da vi gerne vil give hele samfundet de muligheder, der etableres indenfor telekommunikationsrådet, fastholder vi, at man med hensyn til udviklingen må se landets og befolkningens muligheder samlet.

 

Med hensyn til de samfundsnyttige muligheder, som jeg har nævnt tidligere, må man som sagt arbejde videre med telemedicin, undervisning via internettet og fortsat arbejde for at nedsætte teletaksterne.

 

Dernæst kan man åbne for delvis fri konkurrence på området og give muligheder for konkurrence på udbyder-området.

 

Landsstyret har ønsket, at vi tilkendegiver vore synspunkter ift. fremtiden. De har spurgt til vore synspunkter omkring 4 punkter:

 

1) at telekommunikation både skal binde landet sammen og samtidig understøtte en ønsket udvikling inden for vigtige indsatsområder, der kan afgrænses geografisk eller erhvervsmæssigt,

 

Fra Inuit Ataqatigiit støtter vi dette synspunkt. Idet befolkningens muligheder for at benytte sig af de hurtige forbindelsesmuligheder via telenettet, er nødvendigt. At man af hensyn til befolkningens demokratiske rettigheder, har gode og hurtige kommunikationssystemer at ty til.

 

2) at give erhvervsdrivende mulighed for at videresælge adgang til Internettet med mulighed for at udvikle egentlig etablering af Internetudbydere,

 

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at dataudbyderne må kunne sælge hjemmesider.

 

3) at udvikle og styrke den teleregulatoriske myndighed, og

 

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at man fortsat skal udvikle og styrke telekommunikationsområdet, og at Tele skal gives mulighed for at kunne sælge og eksportere tjenester udenlands, hvorfor lovningsinitiativet vil give mulighed for dette..

 

4) at modernisere lovgivningen,

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiit allerede i indledningen præciseret vores forståelse for, at lovgivningen på telekommunikationsområdet fortsat bør fornys.

 

Vi skal henvise til de målsætninger, der er anbefalet af SERRANEQ seminaret.

 

Med disse ord, har vi positive forventninger til Landsstyrets fremlæggelse af redegørelsens anbefalinger og at vi glæder os til at deltage ved Landstingets drøftelser.

 

Med hensyn til Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold’s forespørgselsdebat, er dette allerede besvaret under behandlingen punkt 67. Med henvisning til Landsstyrets svarnotat tager vi svaret til efterretning.

 

Vedrørende Landstingsmedlem Jakob Sivertsen rejste forespørgselsdebat, er bygderne ikke medtaget med hensyn til forsyningspligt hvad mobiltelefoni angår. Vi mener, at forsyningspligten i forhold til fastnet telefoni er tilstrækkeligt, da man også kan få glæde af dette hvad angår mulighederne for at benytte sig af internettet.

 

Med hensyn til mit, Agathe Fontains spørgsmål, har jeg spurgt til, hvordan forsøgene på billedtelefoni og hvad angår mulighederne for at hørehæmmede kan få glæde af disse apparater samt til hvilken pris disse kan tilbydes, er jeg glad for Landsstyrets svar, idet Landsstyret ønsker at vurdere forsøgene nøje og at jeg håber, at disse resultater snarest bliver offentliggjort.

UPA 2004/41, 109, 87 & 28

18. maj 2004

Agathe Fontain

 

Imm./pkt. 41:

Mobiltelefonit siunissami nunaqarfinni atugaalersinnaanerinut, minnerunngitsumik nunaqarfinni anginerni attaveqaasiinissaq pingaarnerutillugu, pilersaarusiornissamut periarfissaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Jakob Sivertsen, Atassut)

 

Imm./pkt. 109:

Isorliunerusuni illoqarfiit mikinerit nunaqarfiillu TV-kanalinik amerlanerusunik pilersorneqarnissaannut periarfissat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Mads Peter Grønvold/Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

 

Imm./pkt. 87:

Naalakkersuisunut apeqqut: Oqarasuaatip assiliartallip (Billedtelefon) misilerarneqarnera qanoq ingerlava, qanorlu tusilartunut, innarluutilinnullu atorneqarsinnaanera takorloorneqarpa? Takorloorneqarpa tusilartunut innersuussutigineqarsinnaasasoq oqarasuaatitut nalinginnaasutut akilerlugu atorneqarsinnaasunngorsinnaasoq?

(Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Imm./pkt. 28:

Tele atorlugu attaveqarneq pillugu nassuiaat.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

 

 

Kalaallit Nunatsinni attaveqaateqarneq pillugu nalunaarusiaq annertooq, pisariaqartorlu Inuit Ataqatigiinnit soqutigalugu atuarparput.

 

Ilisimavarput ullutsinni qarasaasiatigut attaveqaqatigiinneq nunatsinni atugaalersoq, piumagutta piumanngikkaluaruttaluunniit. Taammaattumik pitsaaqutaannik atorluaanissarput ujartortariaqarparput.

 

Nalunnarusiaq siunnissamut ungasinnerusumut  isigalugu aaliangersaanissamik piumasaqarpoq aamma piumasaqarpoq ullumikkut inatsisitigut nutarterisoqarnissaanik, ullutsinnut naleqquttunik.

Attaveqaqatigiinneq pillugu isumasioqatigiinnermi Serranermik taaguuteqartumit eqqartorneqarsimasut nalunaarusiamut tunngaviupput

 

Nalunaarusiarlu marlunnik siunertaqarpoq:

 

1) Kalaallit Nunatsinni attaveqarnerup killiffia

 

2) Kalaallit Nunatsinni attaveqarnerup ineriartornissaanut periarfissat assigiinngitsut ersersissallugit

 

Nalunaarusiamik suliarinnittoq Ementor akisussaasorlu qulakkeerisussaavoq nalunaarusiami nalilersuinerit illuinaasiornatillu oqimaaqatigiissinneqarsimasussaasut.

 

Nunatsinni attaveqaqatigiinnerup  namminersorlutik ingerlatsisunut namminersortunngortinne-qarsinnaanera  ukiuni arlaqalersuni eqqartorneqartarpoq. Saqqummiunniarneqartarpoq  namminer-sorlutik ingerlatsisunit ingerlanneqaleruni pinngitsoorani immineq akilersinnaasunngorumaartoq.

 

Tamatulli eqqarsarneq ilumut piviusorsiortuunersoq  nalunaatsumik misissorluarlugulu eqqarsaatigineqarluartariaqarpoq. Nunatta annertussusersua atuisullu siammasinnerujussuata kinguneri inissisimanerilu nalilersorluartariaqarmata.

 

Qularutigissanngilarput internetikkut attaveqaqatigiissinnaaneq Kalaallit Nunatsinnut tulluartuusoq, atorluarneqartariaqartoq, ineriartortsinneqartariaqartorlu.

 

Soorlumi nalunaarusiami eqqartorneqartoq Peqqinnissaqarfimmi Telemedicin-mik taagorneqartup atorluarneratigut, najugaq qimannagu nakorsiartoqarsinnaaneranik periarfissat. Telemedicinip atornera siunissami qanittumi annertusarneqarnissaa pingaaruteqartutut isigaarput. Periarfissat nunatta siammasinnerujussuanut tulluartut atortariaqarpagut, naatsorsuutigissagatsigu pisariillisaaneq, akikillisaanerlu tassuunnaqquullugu anguneqarsinnaasut.

 

Atuartitaanerup ingerlanneqarnera internet aqqutigalugu atuartitsinermik periarfissat  eqqaaginnarlugit ATTAT suli ineriartortsinneratigut  aamma periarfissarpassuupput.

Ullumikkummi ATTAT aqqutigalugu atuarfeqarfinni ineriartortitsineq ingerlaarpoq. Siunissamilu annerusumik pitsaanerusumillu ingerlanneqarnissaa angusariaqarparput.

 

Nunatsinni siunissami tunngaviit suut tunngavigineqassanersut eqqarsaatigalugit, periarfissaasinnaasut marluk nalunaarusiami eqqaaneqarput. Taakkulu akornanni Inuit Ataqatigiinniit Attaveqaateqarnerup ineriartortinneqarnerani kikkulluunnit tamarmik assigiimmik atugassaqarlutillu ataatsikkut ineriartortinneqarnissaat innersuutigerusupparput.

Inuiaqatigiit attaveqaateqarnikkut imminnut nammaqatigiissut tunngavigerusukkatsigit, attaveqaatitigut nunatta isorartunerujussuata nalimmassaneqarnissaa periarfissaqartariaqarmat.

 

Pisortat qulakkiigassaasa suuneri ullumikkut qulakkiigaasa saniatigut eqqariikkatigut telemedicin, internitsikku atuartitsineq, kiisalu nangittumik akitigut oqilisaassinissaq qulakkeerneqartariaqarpoq.

 

Taassumalu iluani killilimmik unammilleqatigiinermik ammaassineq, kiffartuussinermilu neqeroorutit unammillerfiulersinnaaqqullugit.

 

 

Naalakkersuisut siunissamut isigisumut isummersueqqqusipput. Isummersuinermilu qulequttat sisamaasut  akuerineqarsinanasut eqaavaat

 

1) Nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarnikkut nuna ataqatigiisinneqassasoq  tamatumunngalu peqatigitillugu suliniuteqarfinni pingaarutilinni, nunap immikkoortukkaarlugit, inuussutissarsiornikkullu killeqartinneqqarsinnaasuni ineriartornissamik kissaateqarneq taperseqqullugu

 

Inuit Ataqatigiinniit tamanna taperserparput. Innuttaasut, nunatsinni isorartoqisumi, sukkasuumik attaveqaqatigiisinnaanera pisariaqarmat. Inuit tamat oqartussaaqqataanerannik mianerinninnerup pingaartinneqarneranillu piaartumik  sukkaasuumillu attavigineqarsinnaaneq pisariaqarmat.

 

2) Inuutissarsiummik ingerlatsisut periarfissinneqassasut Internetsimik atuinissamik nioqquteqaqqittarsinnaanissamik, Internitsimik nioqquteqartut internetsimik tuniniaaqqinnissamut taamaasiornikkut periarfissinneqassallutik.

 

Inuit Ataqatigiinnit  isumaqarpugut datanik sullissinernik tuniniaasinnaaneq IT-mik suliffeqarfiit periarfississaqarfigisariaqaraat.

 

Taamatut nioqquteqarsinnaanermik akuersinerput paasineqassanngilaq Tele-p tamarmiusup tuniniarneqarsinnaaneranut akuersaartugut.

 

3) Nalunaaruartaaserinerup malittarisasassaqartinneqarnerani oqartussaassuseq ineriartortinneqassasoq nukittorsarneqassasorlu,

 

Ineriartortitsineq nukittorsaanerlu pisariaqartut Inuit Ataqatigiinniit isumaqatigaarput. Tele nunanut allanut tuniniaasinnaanerata annertusarnissaa tassuuna periarfissiuunneqarsinnaavoq.

 

4) Nalunaarasuartaaserinermi inatsisit nutaterneqassasut

 

Inatsisit nutarterneqarnissaasa pisariaqarnerat Inuit Ataqatigiiniit paasilluaripput aallaqqaataani oqaatigaarput.. Soorlumi Serranermi isumasioqatigiit aamma tamanna  innersuusutigisimagaat.

 

Isumasioqatigiinnermi SERRANEQ-mi angusarineqartunut nalunaarsuiffimmi kaammattuutigineqartut innersuusutigissavagut.

 

Innersuusutigineqartut tunngavigalugit Naalakkersuisut saqqummiussaqarnissat qilanaaralugu nalunaarusiaq taamatut oqaaseqarfigaarput.

 

Inatsisartunut ilaasortap Mads Peter Grønvold-ip apeqquteqaatitut oqallinnissamut siunnersuutaa imm. 67-imi akineqareerpoq. Tassungalu suliasssamut Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguarput.

 

Inatsisartunut ilaasortap Jakob Sivertsen-p oqallisissiaa soorlu uani nalunaarusiami eqqaaneqartoq , nunaqarfinni mobiltelefonit pilersuisussaatitaanermut ilaatinneqanngillat.

Isumaqarpugut pingaarnerpaasoq aalaakkaasunik telefoninut attaveqarneq pilersuisussaatitaanermi isigineqartariaqartut, tassuunakkut internetsikkut attaveqarneq nunaqarfinni pingaaruteqartoq ingerlanneqassammat.

 

Uangalu, Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontain-ip,  apeqquteqaatinnut tunngatillugu assit atorlugit misileraanerup ingerlasimaneranut, kiisalu siunissami tusilartunut, tutsarluttunullu iluaqutaasinnaaneri, akiigitinneqartut ilanngullugit.

 

Naalakkersuisut akissutigisaat pingaartutut isigaarput, tassa misileraanerup nalilersorluarneqarnissaa, tamassumami piaartunik naammassineqarnissaa kissaatiginarmat.