11. mødedag, onsdag den 5. maj 2004, kl. 13:00

 

 

Dagsordenens punkt 2

 

 

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

 

Der er omdelt en revideret dagsorden for Landstingets møde i dag. Som nyt punkt på dagsordenen er optaget punkt 122, som er et spørgsmål, der ikke kunne nås i mødet 3. maj. Derudover foreslås beslutningsforslagene 78 og 93 behandlet først i mødet, hvorefter de 8 spørgsmål til Landsstyret behandles.

 

På grund af deltagelse i et møde i Fællesrådet for Mineralske Råstoffer den 19. maj i København har Landstingsmedlem Per Berthelsen anmodet om behandling af punkt 68 på et tidligere tidspunkt. Punktet behandles i mødet den 13. maj 2004. Det er i denne forbindelse henstillet til formanden for Fællesrådet at møder kutymemæssigt planlægges under hensyntagen til Landstingets samlinger.

 

Landsstyret har efteranmeldt et beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Lov om ændring af Lov om undersøgelseskommissioner. Efteranmeldelsen skyldes at forslaget er modtaget fra Folketinget i sidste uge. Formandskabet har besluttet at optage forslaget som punkt 33 med 1. behandling den 11. maj og 2. behandling den 19. maj 2004.

 

Kan det godkendes?

Ja, tak.

 

Så går vi videre til dagsordenens punkt 78, Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at udarbejde konkrete planer for nedbringelse af antallet af selvmord i Grønland ved forebyggende arbejde, herunder oplysningskampagner i samarbejde med kommunerne samt at afsætte de nødvendige midler på Finansloven til planernes gennemførelse.

 

Det er Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, der skal fremlægge forslaget.

 

11. mødedag, onsdag den 5. maj 2004, kl. 13:05

 

 

Dagsordenens punkt 78

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at udarbejde konkrete planer for nedbringelse af antallet af selvmord i Grønland ved forebyggende arbejde, herunder oplysningskampagner i samarbejde med kommunerne samt at afsætte de nødvendige midler på Finansloven til planernes gennemførelse.

(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Man kan sige, at selvmord er et stort problem her i landet. Derfor mener Kandidatforbundet, at det politiske tiltag skal være mere klare indholdsmæssigt og rettes især mod selvmord her i landet, for at få nedbragt selvmordene.

 

Personligt mener vi, at antallet af selvmord er for højt i vores samfund, derfor bør man lave mere klare politiske tiltag vedrørende forebyggelse af selvmord sammen med kommunerne.

 

Dette kan lade sig gøre ved at lave mere klare forebyggelsesmetoder vedrørende selvmord ved flere kampagner og ved bedre brug af tv-udsendelser om undersøgelser af autentiske begivenheder. Endvidere kan tv’et bruges til at føre større kampagner.

 

Vi kan ikke sige, at der føres større kampagner mod selvmord her i landet, og selvom der føres kampagner igennem den trykte presse, så får man en følelse af, at det ikke har hjulpet ret meget. Dette kan ses, når man kigger på antallet af selvmord i de seneste år, og dertil kan man bl.a. sige, at de er for mange. Derfor mener Kattusseqatigiit, at hvis man vil forebygge selvmord, så skal der ydermerepolitiske tiltag til.

 

Derfor mener vi, at Landsstyret sammen med kommunerne skal føre mere synlige kampagner, som kan forebygge mod selvmord, og at der skal gennemføres en mere synlig forebyggelse generelt, fordi vi har lagt mærke til, at der nogle steder i landet ikke udføres et tilstrækkeligt forebyggelsesarbejde.

 

Derfor kræver Kattusseqatigiit af landstingspolitikerne, at de afsætter et bestemt beløb om året på finansloven, som kan bruges til at realisere tiltagene, og vi anmoder Landstyret om at udarbejde et forslag hertil.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed kommer nu med en besvarelse.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret deler til fulde Kandidatforbundets bekymring over de mange selvmord, vi hvert år ser her i landet og deler Kandidatforbundets ønske om, at tallet skal nedbringes gennem målrettet og synlig forebyggelse. Af samme grund har Landsstyret her i foråret nedsat en styregruppe og to arbejdsgrupper, der har fået til opgave at udforme en redegørelse med et forslag til national strategi for selvmordsforebyggelse i overensstemmelse med WHO´s anbefalinger. Denne vil blive omdelt under EM 04. Det er første gang en sådan præsenteres for Landstinget.

 

Hovedformålet med udformning af forslag til national strategi for selvmordsforebyggelse er netop at fremkomme med konkrete forslag med henblik på at reducere det høje antal af selvmord og selvmordsforsøg, der hvert år finder sted i Grønland.

 

Forslag til national strategi for selvmordsforebyggelse forventes at indeholde forslag til en bedre opsporing og behandling af selvmordstruede, uddannelse af relevante faggrupper i det selvmordsforebyggende arbejde samt til, hvordan de kulturelle og åndelige værdier kan indbygges i det selvmordsforebyggende arbejde.

 

Landsstyret er ligeledes enig med Kandidatforbundet i, at kommunerne skal inddrages i dette arbejde. Derfor er KANUKOKA også repræsenteret i den ene af de to arbejdsgrupper. Direktoratet for Sundhed har ydermere, i forbindelse med forberedelsen af forslaget til en national strategi for

selvmordsforebyggelse, iværksat en forespørgsel hos relevante institutioner i samtlige kommuner, det være sig politi, sygehus, socialforvaltning, skoler og forebyggelsesudvalg. Formålet hermed er dels at kortlægge de allerede eksisterende kommunale tiltag i forbindelse med selvmordsforebyggelse, dels at få tilbagemeldinger på, hvad man i disse institutioner ser som nødvendige og ønskværdige tiltag for bedre at kunne arbejde med selvmordsforebyggelse lokalt.

 

Landsstyret tilslutter sig således til fulde Kandidatforbundets forslag om udarbejdelse af konkrete planer for nedbringelse af antallet af selvmord og har allerede igangsat dette arbejde. Det er min klare opfattelse, at der bag ethvert selvmord oftest ligger mange og sammensatte problemer til grund. Mange af de selvmord vi ser i Grønland i dag – ikke mindst blandt vores unge mennesker – er formentlig sjældent eller aldrig udtryk for et egentligt ønske om at dø. Derimod er de nok snarere et udtryk for, at en stor gruppe af vore medborgere oplever livet som for svært, for uoverskueligt, for ensomt og for meningsløst.

 

Vi må dog erkende, at dette problem ikke kan løses gennem oplysning alene. TV-udsendelser og synlige kampagner kan være brugbare i de situationer, hvor vi ønsker at udbrede konkret viden til en bred gruppe borgere. De kan også i tilpasset form indgå som et led i den offentlige debat om og holdning til selvmord. Men de kan ingenlunde stå alene, hvis vi for alvor ønsker at forebygge selvmord.

 

Her viser al nyere viden, at der må en bred tværsektoriel indsats til. Vi må på samfundsniveau arbejde for at formindske den sociale ulighed, uligheden i adgangen til uddannelser og højnelse af menneskers muligheder, livskvalitet og forudsætninger for at på virke eget liv generelt. Og mere specifikt må vi sikre, at de mennesker, for hvem selvmord er blevet den eneste synlige løsning på deres problemer, bliver set og får tilbudt relevant hjælp. Det er Landsstyrets håb, at det igangsatte arbejde vil afstedkomme brugbare forslag til opnåelse af disse mål.

 

 

 

Kandidatforbundet anbefaler, at der afsættes et særskilt årligt beløb til forebyggelsesarbejdet vedrørende selvmord. Landsstyret kan oplyse, at forslag til national strategi til forebyggelse af selvmord indgår i den samlede prioritering af bevillingsønsker for nye initiativer i forbindelse med udarbejdelse af forslag til finanslov for 2005.

 

Landsstyret afviser derfor beslutningsforslaget fra Kandidatforbundet, da arbejdet allerede er igangsat.

 

Med disse ord ser jeg frem til en konstruktiv debat i salen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

Vi går videre til partiordførerne. Den første er Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumuts ordfører.

Vi er i Siumut enige med Kattusseqatigiit i, at vi desværre har et samfundsproblem med de mange selvmord og forsøg på selvmord her i landet, og at vi må finde veje til at nedbringe antallet af disse.

 

Landsstyret siger ganske klart i svarnotatet, at arbejdet med forebyggelse og bestræbelserne på misbrugsbehandling må styrkes, og vi støtter i Siumut fuldt ud denne hensigtserklæring. Landsstyrets initiativ til etablering af en styregruppe og arbejdsgrupper på dette område glæder vi i Siumut os over, og vi betragter arbejdet som udtryk for seriøse og målrettede tiltag. Vi vil glæde os til Landsstyrets fremlæggelse af en redegørelse til efterårssamlingen, hvor vi vil deltage aktivt i debatten.

 

Vi forventer af den af Landsstyret bebudede redegørelse, at den vil anvise veje til det videre arbejde omkring en grundlæggende indsats.

 

Landsstyret er opmærksomme på problemet, og vi enige med Landsstyremedlemmet i, at kommunerne må inddrages i dette arbejde, ligesom skolerne, politiet, sygehusene og socialforvaltningerne gennem SSPK-projekterne må samarbejde om løsningen af problemerne. Disse synspunkter er for os i Siumut støtteværdige.

Vort ansvar som forældre sammen med det ansvar, der ligger på skolerne og uddannelsesstederne skal bane vejen for, at vi kan nå vore mål, nemlig at vore børn og vore unge i større grad vokser op som hensynsfulde og kærlige medborgere.

 

Vi er i Siumut tilfredse med, at Landsstyret understreger betydningen af en øget oplysning og en øget indsats på forebyggelsesområdet, og vi kan kun støtte disse tiltag.

 

Vi mener i Siumut grundlæggende, at de kulturelle og åndelige værdier, som tidligere generationer besad, såsom viljen til at hjælpe hinanden og yde hinanden åndelig støtte, evnen til at tage vare på sig selv og hensyntagen til hinanden, må indgå i det moderne samfund som vi i dag alle er en del af.

 

 

 

Vort land befinder sig i den yderste del af overlevelsesgrænsen i verden, og vore forfædre har med stor vilje og styrke overlevet med en forståelse og respekt for de vilkår, som landet giver til dets beboere, og denne arv fra vore forfædre må vi som deres efterfølgere ikke glemme, men med respekt og beundring leve i dette land, hvor vi må vise respekt for beskyttelsen af vores natur.

 

KNR-TV viste i sidste uge efter afholdelsen af Familiehøjskolen i Nuuk en meget interessant udsendelse med titlen ”Nunatta Qitornai” (”Vort lands børn”), og i udsendelsen kunne man se, hvordan vi kan hjælpe til med at få vore medmennesker, som er kommet ud i problemer på fode igen, og vi vil benytte lejligheden til at opfordre til, at sådanne initiativer i større omfang støttes og opmuntres. Endelig ønsker vi at opfordre til, at arbejdet med projektet ”Qanilaassuseq” (”Nærhed ”) bliver mere synligt, ligesom vi vil rette en tak til  de mennesker, der tager del i ”Kisimiinngilatit”-projekterne (”Du er ikke alene”).

 

Derfor sætter vi betydelig pris på planerne om, at uddannelsesmulighederne for de mennesker, der på frivillig basis arbejder med disse problemer, specielt med hensyn til vigtigheden af varetagelsen af deres tavshedspligt i forbindelse med samtaler. Ligeledes de mennesker, der har det som deres daglige virke at arbejde med disse sager, såsom socialrådgivere, børne- og ungdomsinstitutionernes medarbejdere, lærere, sundhedsarbejdere, politiet og andre, der i deres arbejde har med mennesker at gøre, må gennem forskellige ordninger og tilbud gives muligheden for at kunne varetage deres til tider tunge forpligtelser på en tilfredsstillende måde gennem tiltag, som må iværksættes af deres arbejdsgivere.

 

Vi må ligeledes inden for myndighedernes områder og blandt befolkningen øge mulighederne for de børn og unge, der bliver betragtet som omsorgssvigtede og som ”vanskelige klienter”. Udover de muligheder, vi har i dag, må vi sørge for at forbedre disse tilbud, og her tænker vi på de projekter, der bliver udført under betegnelserne ”Matu”, ”Tugdlik” og ”Qasapi”.

 

Vi betragter det også af vigtighed, at forældre med problemer, som kan medføre, at de bliver frataget deres børn på grund af omsorgssvigt, også gives mulighed for hjælp til at overvinde deres problemer.

 

Vi vil også anmode om, at man kigger på de tiltag, det tages af vore stammefrænder. Forskellige konferencer om selvmord er løbet af stabelen i Iqaluit med deltagelse fra Alaska, fra Grønland, fra Australien og fra Canada. Herudover har der været tilknyttet eksperter fra England. I Alaska har man vel planlagte projekter, som i et nært samarbejde kommunerne imellem har ført til mærkbare fald i selvmordsstatistikkerne blandt vore stammefrænder.

 

Derfor er det af stor betydning, at vi i fred og ro vurderer det stade, vi som samfund er nået til, taler om de svagheder og styrker, vi er i besiddelse af som samfund og de forhold, vi som individer og familier lever under. Disse spørgsmål kan drøftes på de enkelte arbejdspladser og institutioner og de kan drøftes centralt, og vi kan på den måde søge de rigtige løsninger.

 

Endelig må vi derfor søge at udforme nye mål for vore uddannelser, og vi må starte prioriteringen af de behov, vi som samfund stiller krav til.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut anmode om, at forslaget behandles i Udvalget for Familie og Sundhed inden 2. behandlingen.

 

Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit har med interesse behandlet forslaget fra Kattusseqatigiit, forelagt af Mads Peter Grønvold, med henblik på klare tiltag omkring det store problem selvmord.

 

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi fremføre, at det klart bør udtrykkes, at selvmord er et tungt og sørgeli gt problem, som rammer mange mennesker hårdt, og som der bør gøres noget ved.

 

Vi mister mange unge mennesker – unge mennesker, som ellers har fremtiden for sig, og som ellers er en fremtidig ressource. 

 

Inuit Ataqatigiit mener ligesom forslagsstilleren, at der bør ske tiltag. Selvom oplysningskampagner og  debat omkring emnet er sket, mener vi ligesom forslagsstilleren, at der også er alternative muligheder for tiltag.

 

Vi mener også, at det er nødvendigt, at et koordineret arbejde kan ske igennem et samarbejde med  forebyggelseskonsulenterne. Derfor er det højst nødvendigt, at Grønlands Hjemmestyre og kommunerne samarbejder tæt med hinanden. I denne sammenhæng er det kommunerne, som skal finansiere tiltagene. 

 

Inuit Ataqatigiit mener, at Landstyrets igangsættelse af tiltag er en forståelse for problemets omfang.

 

Tiltagenes indhold: Bedre opsporing af selvmordstruede samt behandling og forebyggelse

uddannelse af relevante faggrupper i det selvmordsforebyggende arbejde.

 

Vi anser det desuden, at det er nødvendigt, at kulturelle og åndelige værdier kan indbygges i det selvmordsforebyggende arbejde.

 

Inuit Ataqatigiit finder tiltagene tilfredsstillende og fornuftige.

Det er nødvendigt med et landsdækkende arbejde, og det er vigtigt, at der samarbejdes Grønlands og kommunerne imellem og ikke mindst med befolkningen som helhed.  

 

Derfor vil vi hér udtrykke vor støtte til Inuit Youth International i forbindelse med deres arrangement om bekæmpelse af problemet den 16. maj 2004 med overskriftet ”Livets dag”, og ønsker dem lykke til med deres arbejde.

 

Inuit Ataqatigiit finder det ønskeligt, at Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg løbende bliver underrettet om tiltagene fra Landsstyret.

 

Da arbejdet allerede er i gang, indstiller vi, at forslaget bliver afslået.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Til beslutningsforslag fra landstingsmedlemmerne Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold har ATASSUT følgende bemærkninger.

 

Det fremlagte konkluderer noget meget sørgeligt, der er nemlig over 1.200 der har begået selvmord i løbet af de sidste 25 år.  Der er således grund til forskrækkelse, når vi sidestiller antallet til antal levende unge i dagens Grønland. Forslagsstillerens efterlysning om større oplysningskampagne gennem KNR lyder særdeles bekendt, for dette har ATASSUT gentagne gange efterlyst fra nærværende talerstol. Det vil således heller ikke være helt ved siden af når vi konstaterer, at resultaterne af kampagnerne desværre har været særdeles begrænsede.

 

Vi har tidligere udtalt, at udsendelser i TV skaber debat ude i hjemmene. Vi er vidende om, at livet er en stor gave, men trods denne store håndsrækning indtræffer døden ofte i utide.

 

Vi finder alle det yderst vigtigt, at de enkelte mennesker lever i frihed. Men der er intet at væ re stolt over at leve i frihed, når mennesker, som nu forlader samfundet ved døden i  frihedens navn. Vi må i den forbindelse ikke forglemme, at familiemedlemmer gennemgår en traumatisk tid. Men ikke alene dette gør sig gældende, vi mister også personer som samfundet har brug for. At døden så bliver et valg har således også negativ indflydelse på samfundet.

 

En pastor emeritus har givet de unge en indholdsrig og tankevækkende passus med følgende overskrift: Vær yderst bange for den som kan ødelægge din krop og sjæl. Jeg håber, at bogen med denne indholdsrige passus vil blive lånt i biblioteket af personer med sjælelige ar.

 

At vi mister medborgere ved selvmord kan ATASSUT ikke acceptere, idet vores politiske målsætning er baseret på mennesket i centrum. ATASSUT skal derfor ved nærværende udtale, at det er korrekt, at behovet for kampagner gennem TV og radio er til stede. Vi er jo ude af stand til at vurdere vores medmenneskes tilstand ved kun at konstatere, at pågældende har sjælelige ar. Da vi alle har noget tilfælles håber jeg inderligt, at personer med problemer bliver bedre til at komme ud med deres inderste tanker, da samtaleterapi tit kan gøre tingene lidt mere tålelige.

 

Tidligere udtalte vi, hvor mange der har begået selvmord i løbet af de sidste 25 år. Det har tidligere været en politisk målsætning, at vi alle skal være sunde inden år 2000. Det er naturligvis i orden i sig selv at man sætter sådanne mål, blot er der for lidt handling bag ordene. Nu ytres det også, at vi ikke må arbejde med bind for øjnene. Så lad KNR formidle oplysning. Lad lokalradioer samt lokal-TV-stationer, som vi efterhånden har fået en del af på kysten, deltage mere aktivt i forebyggelsesarbejdet.. Hvis de har viljen, kan de ubegrænset formidle forebyggelse. Vi har hidtil mistet alt for mange medmennesker. ATASSUT skal ligeledes udtale, at vi finder det væsentligt, at der bliver produceret en CD-rom med forebyggende indhold. Disse skal være tilgængelige i bibliotekerne.

 

Vi må indrømme, at der blandt os findes indelukkede mennesker. Vi må påregne,at netop disse personer mangler kontaktpersoner. Der er gået en hel del år siden aktuelle principielle oplysningskampagner blev sat i gang. Er det måske forkert at tænke, at resultaterne i sig selv opfordre til ændring af metoderne.

 

Landsstyremedlemmet tilkendegiver i sin indledning sin tilslutning til forslaget, men afslår alligevel til sidst. Man er efterhånden tilbøjelig til at tænke, at dette efterhånden kun sker fordi forslaget bliver fremstillet af oppositionen. Det politiske system er indrettet til at se på hele samfundet, men er partitilhørsforhold ikke ved at få for meget vind i sejlene. ATASSUT har efterhånden gentagne gange påpeget KNR som en mulighed for øget formidling af forebyggelse, ikke nødvendigvis med øgede midler som følge, men i form af tilpasning af udsendelsesfladen. Det er nok i dette tilfælde et spørgsmål om, hvorvidt nogen har viljen til at tage initiativet?

Med disse bemærkninger skal ATASSUT udtale sin fulde støtte til forslaget.

 

Tak

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Demokraterne er helt enig med Kandidatforbundet om, at der skal igangsættes en målrettet og synlig forebyggelse for at få nedbragt det store antal selvmord,  som der desværre sker i vores land.

 

Demokraterne mener, at de mange selvmord blandt vores unge mennesker bl.a. kan forklares med vores lands særdeles store sociale problemer. Tingene hænger sammen. Hvis forældrene har svært ved at overskue problemerne i hverdagen, vil det højst sandsynligt automatisk smitte af på deres børn. Og i den sidste ende er der desværre et alt for stort antal personer, der har svært ved at se anden udvej på livet end at begå selvmord. Så det er ikke nok bare at fokusere på oplysningskampagner, hvilket også er et glimrende initiativ, men vi skal i særdeleshed rette et fokus på vores sociale system, om det ikke kan gøres bedre.

 

Derudover har mange forældre svært ved  - eller har ikke overskud til - at se problemerne i de unge menneskers hverdag. Det er sjældent, at de unge henvender sig til deres forældre, når de har problemer. Det er ofte deres jævnaldrende kammerater, der får problemerne at vide, men de er måske ikke altid de bedste vejledere i den type af spørgsmål, da de er ligeså uerfarne i livets forhold som dem selv.

 

Derfor er Demokraterne af den opfattelse, at det er af yderst vigtighed at relevante faggrupper bliver uddannet i selvmordsforebyggende arbejde. Det kan eksempelvis være klubpædagoger, da de arbejder med unge i hverdagen og har et professionelt forhold til deres problemer.

 

Derudover vil Demokraterne opfordrer Landsstyret om, at initiativer, der er rettet mod behandling af selvmordstruede unge og forebyggelse af det samme, bliver planlagt i samarbejde med landets kommuner.

 

Demokraterne er derimod ikke  enig i Kandidatforbundet om, at der skal afsættes en særskilt bevilling til selvmordsforebyggelse, da det allerede indgår i den samlede bevilling til forebyggelse. Selvmord mener vi ikke kan forebygges for sig selv, den skal forebygges gennem samarbejde mellem mange mennesker og instanser.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Efter nøje gennemgang af forslag fra landstingsmedlemmerne Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Indledningsvis skal Kandidatforbundet udtale, at forebyggelsesarbejde i Grønland ikke kan betegnes som den ringeste men Kandidatforbundet er dog af den opfattelse, at vi må finde på nye forebyggelsesinitiativer hvis vi er af den opfattelse at der er behov for forbedringstiltag indenfor forebyggelse.

 

På denne måde kan forebyggelsesinitiativerne optimeres, eksempelvis ved at køre mere realistiske tv-kampagner, i forbindelse med forebyggelsesarbejdet kan man således også koncentrere sig om konsekvenserne af den tragiske hændelse som nære familiemedlemmer bliver udsat for.

 

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at hvis selvmord i Grønland skal nedbringes til minimum så må der igangsættes koncentrerede forebyggelsesinitiativer samtidig med at man koncentrerer sig om de menneskelige konsekvenser for ramte familiemedlemmer.

 

I forbindelse med forebyggelsesarbejdet skal man således sideløbende koncentrere sig om de traumaer der opstår hos nære familiemedlemmer.

 

Det er et faktum, at der er udbredt behov for øget forebyggelse blandt forældre og ikke mindst på folkeskolerne da kendsgerningerne viser, at selv mindreårige begår selvmord, der er således på baggrund af dette faktum behov for forebyggelse og samtaleterapi blandt forældre og på folkeskolerne, da vi ad denne vej kan reducere omfanget af selvmord.

 

Når vi ser på selvmordstendensen i løbet af de sidste år, så har raten varieret og der er således også forskel i årsagerne til selvmord og uden at komme ind på de potentielle variationer af selvmordsårsager, skal Kandidatforbundet herved efterlyse forbedringer af det offentliges f orebyggelsesarbejde.

 

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at der er behov for forebyggende fremvisninger selvom de trykte forebyggelsestiltag naturligvis også har en god effekt, man kan måske også eksempelvis genindføre religionsundervisningen på folkeskolerne, da Kandidatforbundet er af den opfattelse, at denne form for undervisning også har en forebyggende effekt på selvmord.

 

Når vi ser på Landsstyret svar, kan vi konstatere, at der sideløbende kører forskellige for ebyggelsesarbejder, Landsstyret udtaler således også, at en nedsat arbejdsgruppe vil fremkomme med deres betænkning til landstingets efterårssamling, men Kandidatforbundet skal trods det foreslå, at man i højere grad benytter sig af levende fremvisninger som produceres indenfor de rammer der er bevilget til forebyggelse.

 

Ved nærværende forslag er det Kandidatforbundets målsætning at forhøje midlerne til forebyggelse, da man politisk ad denne vej kan optimere forebyggelsesarbejdet med levende fremvisninger sideløbende med trykte materialer.

 

Kandidatforbundet er vidende om, at alternative forebyggelsestiltag sideløbende med trykte materialer vil have en gavnlig effekt på de personer der måtte have tanker om selvmord, her animeres således til øget brug af eksisterende levende fremvisninger i forebyggelsesøjemed.

 

Kandidatforbundet ved udmærket godt at det ikke er nok alene at benytte levende fremvisninger i forebyggelsesarbejdet men Kandidatforbundet ved også udmærket godt at sociale medarbejdere heller ej kan undværes i forebyggelsesarbejdet og vi er således vidende om, at der også er behov for politiske tiltag for at forbedre socialarbejderne kompentencer, der er derfor behov for både optimering af socialarbejdernes kompentencer og standarden af forebyggelsesarbejdet.

 

Kandidatforbundet er tilfreds med, at Landsstyret i sit svar tilkendegiver, at: Citat starter: Landsstyret tilslutter sig Kandidatforbundets forslag om at der igangsættes klare initiativer med henblik på nedbringelse af antallet af selvmord i Grønland.

 

Kandidatforbundet kan således konstatere, at Landsstyret er for klare initiativer til nedbringelse af antallet af selvmord, Kandidatforbundet opfatter således også Landsstyrets tilslutning til vores forslag, at Landsstyret er indstillet på at øge midlerne til levende fremvisninger i forbindelse med forebyggelse, da man også ad denne vej kan optimere forebyggelsesarbejdet uden at vente på arbejdsgruppens kommende anbefalinger, i så fald vil potentielle aktører også have bedre forudsætninger for at planlægge deres kommende produktioner.

 

Til sidst skal Kandidatforbundet udtale, at vi fortsat er af den opfattelse, at Landsstyret for at forbedre forebyggelsesinitiativerne må bevilge eftermidler allerede i år og Kandidatforbundet er også, som allerede udtryk af den opfattelse, at tiltag til forebyggelse allerede nu må igangsættes.

 

Hvis der ikke allerede nu sker forbedringer, så er Landstinget og Landsstyret klar over, hvad konsekvenserne så bliver.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

På vegne af Landsstyret siger jeg tak til samtlige ordførere til Kandidatforbundets forslag. Jeg har stillet, fordi jeg har vurderet det således, at det er en støtte til det af Landsstyret igangsatte initiativer, og at vi alle sammen finder det vigtigt med sådanne initiativer, så har jeg god forhåbninger til, at vi kan tage det næste skridt i fællesskab.

 

Så vil jeg lige kommentere flere ordførerindlæg. Fra Siumuts ordfører blev det præciseret, at dem, der allerede har med mennesker at gøre, det er mange, og det er så dem, man må tø til. Og vi er fuldstændig enig med dem fra Landsstyrets side. Vi skal også udtale, at med hensyn til dem, der allerede har med mennesker at gøre og skolerne vil være dem, som man ty stort til vores videre arbejde.

 

Men jeg må udtale, at med hensyn til Demokraternes ordfører, så blev det nævnt, at forebyggelse specielt ikke skal rettes imod dette forslag, som vi ser er ikke kun alene mod selvmord, men at det skal være med i de generelle forebyggelsesarbejde. Men vi må præcisere, at forebyggelsesarbejdet mod selvmord, så er det lige netop den målgruppe, som man må have særlige kompetencer til og derfor sagde vi, at da vi har nedsat en arbejdsgruppe og den første arbejdsgruppe vil behandle, at uddanne personer, der har med sådan noget at gøre, det vil sige de må have nogle særlige kompetencer, som er tilpasset til disse relevante arbejder. Derfor mener vi, at det bør ses som en særskilt, noget fra Landsstyret, derfor har vi taget beslutning om, at vi vil behandle dette med denne overskrift.

 

Og jeg skal også udtale, at Siumuts ordfører har sagt, at da dette problem også er gældende hos vore stammefrænder, og at man finder det vigtigt med en samarbejde og vi er også meget enige og der er også flere Landstingsmedlemmer, som sidste år sammen med forebyggelseskonsulenten i Paarisa var i Alaska og hvor vi havde et seminar omkring forebyggelsesarbejde mod selvmord. Og her kan vi sige, at vi – at det er meget vigtigt, at vi støtter hinanden i vores kommende arbejde.

 

Og derfor med hensyn til de allerede kontakter, vi har dem må vi også ty til i vores videre arbejde.

 

Og det Inuit Ataqatigiits ordfører nævnte eller krævede, at Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg løbende bliver underrettet om tiltagene fra Landsstyret. Dertil er jeg meget åben, så jeg skal også udtale, at vi vil bruge flere timer til næste lørdags eftermiddag omkring fællesmøde. Det er forskellige initiativer fra Landsstyret omkring sundhed og familie og dertil vil jeg gerne orientere derom. Og derfor vil vi have en mulighed udvalgsmedlemmerne og Landsstyret i tæt samarbejde kan arbejde videre med det. Og det ser jeg frem til.

 

Med hensyn til Atassuts ordførerindlæg sagde han, at selvom Landsstyret hilste forslaget velkommen, men alligevel gav afslag til sidst, så dertil skal jeg blot udtale og henvise til vores forretningsorden, fordi det, der bliver fremsat som beslutningsforslag og når det så bliver fremsat og da det har indhold i allerede igangsatte initiativer, så bliver det givet afslag, fordi det er kun teknisk. Det vigtigste i denne henseende er, at vi alle sammen finder disse initiativer, som meget vigtige. Og det er jeg meget glad for. Og de faldne bemærkninger vil blive brugt i det videre arbejde og vil gå til disse to arbejdsgrupper og ligeledes disse. Og dermed siger jeg også tak for jeres input i den henseende alle sammen.

 

Da jeg allerede har kommenteret Demokraterne, så er det Mads-Peter Grønvold fra Kandidatforbundet nævnte, at man ved tv-produktioner og ved kulturelle initiativer, at man også igennem kan gennemføre oplysnings- og forebyggelsesarbejde. Deri er vi enige, derfor med hensyn til nogen, der har med kulturelle initiativer, så har vi anmodet dem om at deltage i arbejdsgrupperne. Og vi har også – vi ser også frem til deres deltagelse, fordi man ved, hvordan vi bedst muligt kan udnytte sådan nogle kulturelle værdier i vores arbejde. og det er så noget, som vi kulturelt, dem vil vi gerne og mange tak for jeres fulde støtte.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er samtlige ordførere er enige i forslaget og Landsstyret støtter, at Kandidatforbundets forslag omkring mer e synlige initiativer og Siumut kom ind på, at den gå til udvalgsbehandling og det samme fra Inuit Ataqatigiit, der finder det vigtigt, at den behandles i udvalget. Derfor vil der ikke være noget i vejen for, at den inden 2.behandlingen, såfremt Landsstyrets initiativer vil blive realiseret, at man kan indkalde Landsstyret til samråd til udvalgene.

 

Den næste er Mads-Peter Grønvold.

 

Mads-Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Ja, det første dagsordenspunkt for Landstingets møde i dag er noget, når der sker sådan noget blandt familierne, at de har så meget store konsekvenser, man bliver ramt meget hårdt følelsesmæssige, når der er noget der dør og må gå bort fra samfundet ved selvmord.

 

Og når man så har oplevet sådan noget, så er det meget, meget traumatiske oplevelser, man har. Og derfor, at man så vidt muligt forebygger disse, at så må man realisere de allerede igangsatte initiativer, uden at vente på dem. Så mener vi til stadighed fra Kandidatforbundet, at sådanne initiativer til stadighed må forbedres, fordi man ved at gøre sådan noget, ved at udvise større initiativer og forbedring af vores initiativer ved sådan noget forebyggelse kan få personer til at tænke sig om, inden de afslutter deres liv og man kan eventuelt får dem minimeret. Og det er vi alle sammen politikere interesseret i alle sammen og vi mener, at vort forslag og det vi har fremsat fra Kandidatforbundet, det er tilfreds med, med den opbakning, der er og da jeg skulle have dette forslag til Landstinget, at Landsstyret vil igangsætte sådan nogle initiativer og oprette sådan nogle arbejdsgrupper. Dem havde jeg ikke nogen kendskab til, da jeg overgav forslaget til Landstinget.

 

Men det er godt, at Landsstyret har taget nogle initiativer, der falder i tråd med mit forslag. Og det er jeg tilfreds med, idet at når vi ser på de konsekvenser, man har på baggrund af selvmord her i landet og hvis vi skal undgå sådan nogle utrygge situationer og forbedre forebyggelsesinitiativerne og få dem løst, at Landsstyret allerede har igangsat sådan nogle initiativer, det er jeg meget tilfreds som forslagsstiller.

 

Og forskellige partiers indlæg og det er også meget støtteværdige, fordi de kommer med gode udtalelser og de alle sammen gav støtte til at man så vidt muligt skal igangsætte initiativer for at undgå selvmord her i Grønland og få forbedret initiativerne og at de samtidig kom ind på, og at de nævnte arbejdsgruppe har udvist vilje til at arbejde med sådan noget og deltage i, og at man på alle områder får forbedret initiativerne i møder og ved inputs, og at den har lyst til at være med i det opfølgende arbejde.

 

Men her skal jeg gøre opmærksom på, at grunden til, at vores beslutningsforslag er, at vi mener, at uden at vente på arbejdsgrupper kan gennemføre og afsætte midler, fordi de midler, der er begrænsede til tv, fremsættelse af mit forslag og det, som Landsstyret arbejder med forebyggelsesinitiativer og hvis disse skal realiseres, så kan man ikke komme uden om, at der ydes øgede midler til forebyggelse.

 

Og det er det, vi skal opnå i det sidste henseende. Og Landsstyret vil så til sidst foreslå i forbindelse med Finanslovsarbejdet og i henhold til mit forslag om, at man kan gennemføre forebyggelsesarbejde gennem tv, så er jeg fuldstændig vidende om, at dette må indebære flere og øgede midler.

 

Vi er vidende om, hvor begrænsede midler, der findes til dette forebyggelsesarbejde og det forebyggelsesarbejde er så begrænsede, fordi det er afgørende hvilken økonomi, der er bag. Derfor har vi fra Kandidatforbundet et realistisk forslag med minimum om forhøjelse af midlerne.

Og ved først at gøre sådan noget, så kan man opnå essensen af mit forslag. Afslutningsvis så skal jeg blot udtale, at den af samtlige partier og Kandidatforbundet fik klar støtte, så er jeg tilfreds med den som forslagsstiller, og at den bliver behandlet i udvalget og der er mulighed for at …det er jeg også tilfreds med som forslagsstiller.

 

Derfor vores andet ordførerindlæg, som Kandidatforbundet fremsatte, at det er meget mere klart vores forslag, at den eventuelt kan blive behandlet i udvalget, så mener jeg, at vi kan en forståelse om de fælles mål, vi Landstingsmedlemmer og partierne imellem.

 

Enos Lyberth, Siumuts ordfører.

Jeg mener også, at Siumut mener også, at det, vi behandler, det er noget vi samles om. Det er meget glædeligt, fordi vi er alle sammen blevet enig om, at man ved at bruge de politiske veje, det kan man ikke få løst alene, men at man er fælles om dem, uanset hvem vi er, så må vi arbejde fælles om disse samfundsmæssige store problemer. Og at vi må deltage i arbejdet.

 

Og i år i forbindelse med Familieåret, så er det først at man behandler sådan nogle samfundsvitale spørgsmål, at vi kan gøre det i fællesskab, det er vi også meget glade for. I disse år så er det også helt sikkert, at vi som familiemedlemmer og individer, at vi er gået væk fra hinanden og det, man udtaler, at det bliver mere udtalt, så er det mere nødvendigt, at vi i fællesskab finder ud af essensen af vores spørgsmål. Og jeg mener, at samtlige partier, det er vi fælles om og vil arbejde for at få løst problemerne.

 

Og jeg er også glad for, at Landsstyret i deres svarnotat med hensyn til de kommende initiativer, der vil gå i gang med, det er glædelige initiativer, som vi alle sammen kan være enig i, at de så har fremsat.

 

Afslutningsvis så skal jeg blot udtale, at som det centrale i ældres befolkning og som vi har –  det er, at man kan være fælles om, og at man kan være fælles om glæderne og det er noget, der giver styrke både fysisk og åndeligt. Og derfor mener jeg, at det er nødvendigt, at udtale dette fra Siumuts side og ikke mindst med hensyn til, at det er familieår i år, at latter og smil det er også meget gode mediciner.

 

Ellen Christoffersen, Atassut.

Ja, uden for partiordførerne, så mener jeg, at jeg må udtale mig kort. Sidste år da jeg var medlem i udvalget for familie og sundhed, så har vi mødt, så har jeg deltaget i et seminar hos vores stammefrænder i Eqaluit. Og med hensyn til Enos Lyberths udtalelser, så kom han også ind på, at antallet af selvmord blandt vores stammefrænder er blevet færre. Men i den forbindelse så skal jeg lige udtale, at forebyggelsesarbejdet mod selvmord i Alaska, så er selvmord i Alaska blevet færre, men det er ikke blandt hele stammefrænderne, det har gjort sig gældende. Men det er kun i Alaska, hvor man har gennemført initiativer, at selvmordsantallet er blevet færre.

 

Der er mange forskellige oplysninger, som kommunerne fremkommer med i deres arbejde, det vil vi gerne rette en tak til fra Atassuts side. Der er også nogen, der arbejder ud over kommunerne. Som det også blev nævnt, så er det en eller anden international, som har igangsat forskellige initiativer gennem Lions Club. Det er altså Inuit Youth International og vi skal også med glæde udtale, at man har udsendt disse debatter blandt andet i radioen.

 

Og vi håber så på, at vi ud fra denne debat, at journalisterne vil være vågne for, at den 16. maj vil blive gennemført som ….dag og ikke alene i Qaqortoq, men også i Nuuk. Og vi håber så på, at der vil komme en deltagelse fra journalisterne, således at budskabet kan realiseres ud til kysten. Ud over disse, så må jeg også udtale, at man gennem hjemmesiderne kan se, det er Inuusuttut Akisunnerat.gl, der kan børn og unge og selvfølgelig også voksne komme med nogle spørgsmål og fremkomme med deres meninger. Og her bliver det besvaret af psykologer.

 

Jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi til stadighed er opmærksom på sådan nogle initiativer fra Landstingets side. Vi kan lære meget af det. Derfor med hensyn til, at man på økonomisiden, og at den på politisk også får støtte sådan nogle forskellige initiativer, der har med forebyggelsesarbejde at gøre.

 

Og så afslutningsvis så vil jeg lige citere noget: den lille bog jeg har her, det er SSPK, Nuuk Kommune, som de i samarbejde omkring forebyggelse mod selvmord har udarbejdet. På side 16 står der følgende og jeg citerer:

”uanset hvor skuffet, du har været og hvor du mistet dine målsætninger, så hold livet åbent. Vi må åbent for noget, der gør ondt, ikke kun for glæde. Det er så Brabrandts udtalelse, som jeg her har citeret. Tak.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Ja, det er rigtigt, at han nævnte om selvmord, så er initiativerne allerede igangsat og der har også været et stort seminar i 1997. Der har været en meget omfattende debat under dette seminar. Og allerede omkring 1995 etablerede man Paarisa og et stort forebyggelsesarbejde…fra Landstinget.

 

Under dette seminar, så har daværende Landsstyremedlem Marianne Jensen udtalt. Jeg vil godt lige citere. Citat starter:

”jeg er også ramt selvmord iblandt mine familiemedlemmer, som jeg har elsket meget begik selvmord – et ungt menneske, en afholdende mand og som har en meget god fremtid for sig. Så troede jeg dengang, at når det sker, så må man også vide hvilken slags mennesker, der begår selvmord, at altså ikke forstår.

 

Ja, vi spørger jo os selv, når der sker selvmord, selvom mennesker, som synes at være problemfrie begår selvmord. Dengang fortalte man også, at i gennemsnit begår 1 menneske selvmord pr. uge. Jeg tror at der ikke er ændret ret meget i dag. Ja, det er derfor, at jeg er meget forstående overfor Kandidatforbundets ønske om efterlysning af bedre initiativer og hvis det er også fra Demokraterne derud over mange forældre har meget svært ved eller har ikke overskud til at se problemerne i de unge menneskers hverdag.

 

Ja, det er sjældent, at de unge henvender sig til deres forældre, når de har problemer. Ja, forældrene overser disse problemer, og at de unge ikke henvender sig til deres forældre, når de har disse problemer. Det er et fænomen og det er så derfor, at jeg mener, at unge, at blandt unge skal problemet tages op.

 

Med henvisning til det forebyggelsesarbejde, som også koster mange penge, således at forebyggelse spredes også ud til alle blandt familierne,  også fordi selvmord forekommer iblandt ældre mennesker.

 

Jeg tror derfor, at vi skal arbejde i tæt tilknytning til familierne. Ja, pressedækningen den er god nok i vore dage, men hvis en familie er kommet ud for problemer, så må de sgu’ en instans, hvor de umiddelbart kan henvende sig til. Det er derfor, at disse muligheder skal fremlægges overfor familierne.

Derfor har vores ordfører fra Siumut, at der skal en efteruddannelsesinitiativer i gang for at nogen der skal kunne samtale med nogen, hvis altså – hvis man ude i en kommune eller i en bygd, så er de meget ensomme, når der sker et selvmord.

 

Derfor er der behov for yderligere uddannelsesinitiativer eller kurser for disse medarbejdere, blandt andet med henvisning til, at kommissionen også har indstillet om det og har henvist til, at vi også i dag mangler psykologer, hvor vi udelukkende har dansksprogede psykologer. Også fordi det drejer sig om en uddannelse, der kræver mange års uddannelse, men eftersom problemet er så stort, så med henvisning til, at vi her og nu har behov at hjælpe disse mennesker, vil en opkvalificering af medarbejderne være nødvendig.

 

Ja, disse medarbejdere eller personer kan være gamle eller unge, som så kan være med i dette forebyggelsesarbejde, hvis de får mulighed for at uddanne sig eller efteruddanne sig. Tak.

 

Doris Jakobsen, Siumut.

Ja, Mads-Peter Grønvold fra Kandidatforbundets forslag det er meget, meget interessant. Derfor er det noget, man kan betænke om man kan behandle den mere uddybende, også eventuelt ud over Landstingets samling. Først med hensyn til Siumuts ordfører, så blev det nævnt, at i blandt vores stammefrænders lande, så har man gennemført forskellige konferencer om selvmord, så er antallet af selvmord blandt vores stammefrænder blevet færre.

 

Så skal jeg udtale, at forebyggelsesarbejde i Alaska er blevet gennemført meget omfattende med god planlægning gældende for hele landet. Derfor at samtlige kommuner får en forpligtelse, så har man fået nedsat antallet af selvmord meget betragteligt. Derfor mener jeg, at sådanne initiativer de er også meget interessante for, at de kan kunne gennemføres her i landet.

 

Først så blev det også nævnt fra Atassut, at man skal udnytte lokalradioerne mere, og at de skal deltage mere. Vi mener, at der bliver gennemført forskellige initiativer blandt lokalradioerne, f.eks. i min by i Ilulissat kommune, så har lokalradioen initiativer omkring nedbringelse af antallet af selvmord. Og det bliver gennemført hver måned, hvor man også kan rette henvendelse til, og at det også vigtigt, at man ser på sådan nogle initiativtagere.

 

Med hensyn til arbejdsløse, så er der mange personer, som i flere år har haft nogle problemer fra deres barndom og indtil deres voksenalder og hvor de samtidig er arbejdsløse og får nogle penge udbetalt. Jeg mener, at sådan nogle personer, som er arbejdsløse ikke skal gives nogen penge, men at man må arbejde med dem og se på deres problemer, fordi under min valgkamp, så kom der en mand og sagde, at da jeg var ung, så sov jeg ude i udhuset, men da jeg blev voksen og da mine problemer ikke var blevet bearbejdet så var jeg blevet alkoholiker og kommet ned og uden hjalp. Han fik kun socialhjælp, altså mider og han har ikke fået gavn af det som personligt.

 

Jeg mener, at det er sådan nogle ting, vi må overveje. Der findes også mange grønlændere, som udelukkende snakker grønlandsk, og at de får ikke flere uddannelsesmuligheder pga. at de kun taler grønlandsk og de bliver nedgjort personligt, når de ikke har sådan nogle muligheder. Det er sådan noget vi må være opmærksom på, da vi har store problemer med euforiserende stoffer og spiritus her i Grønland, derfor er det også vigtigt, at man igangsætter sådan noget.

 

Jeg er også vidende om, at man kan også nævne Pissaap Inua, som har initiativer omkring problemløsninger og den gennemfører også noget forebyggelsesarbejde omkring med børn og unge. Og da jeg var i Ilulissat, så var Siumuts ungdomsafdeling også haft nogle debatter omkring selvmord.

 

Det er sådan nogle initiativer, som må udbygges også med hensyn til at kunne arbejde for børn og unge. Med hensyn til det, som Mads-Peter Grønvold har nævnt det, omkring religionsundervisning, at den ikke gennemføres i folkeskolen. Det er ikke helt korrekt. Man har stadigvæk religionsundervisning i folkeskolen. Men heldigvis er det også godt, at der er flere social eller børneinstitutionsmedarbejdere, som er blevet uddannet, således at man også fokuserer på børn, der har problemer.

 

og så skal jeg til sidst udtale, at Landsstyrets initiativer mod forebyggelse af selvmord og i deres initiativer for at øge forebyggelsesarbejde, det er noget man må ty til.

 

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

For det første vil jeg gerne takke ordførerne på Atassuts vegne, fordi selvmord, som er et stort problem i blandt familierne i Grønland er blevet fokuseret på. Det siger jeg tusind tak for. Vi hørte også i radioavisen i morges, ja, vi har stadigvæk 7-8 måneder tilbage af 2004 og Landsstyrets i deres besvarelse har påstået, at udsigten er blevet lysere. Og det er glædeligt. Men hvis vi ikke hurtig gør noget og så vil, hvor mange mon, der vil begå selvmord i løbet af disse 7-8 måneder, altså i resten af året. Ja, situationen er meget alvorlig.

 

Hvor mange mon mennesker vi overser, som ikke har flere kræfter til at føre livet videre. Og det er heller ikke et særsyn i kommunerne, at vi mangler uddannede medarbejdere i kommunale sociale forvaltninger, hvor ventetiden kan være meget lang for de mennesker, der har bestilt en tid hos disse rådgivere, hvor man måske også mister livet ad denne vej.

 

Det kan være grunden til, at det, at vi ligesom har begrænsede muligheder for at yde tilskud til kommunerne. Ja, med hensyn til Doris Jakobsens bemærkninger, så er jeg glad for, at der i Sisimiut lokalradio har en meget – en daglig oplysningskampagne. Derfor har vi i vores ordførerindlæg sagt, at vi bedre udnytte de medier, vi har her i Grønland.

 

Det er lige som om, at Landsstyremedlemmet har overset, at vi fra Atassut har nævnt flere gange, at vi har disse forebyggelsesinitiativer i Sisimiut. Ja, det vi siger i medierne og i tv, det er det, der skal skabe debat iblandt befolkningen. Grønlands radio har nok af midler, de har masser af ressourcer og de har mange medarbejdere. Hvis de tager det alvorligt med disse udsendelser uden yderligere tilførsel af midler, så kan de godt dagligt klare daglige udsendelser med dagens tekster.

 

Der findes mennesker, der er lukket af for omverdenen, og derved kan man så opfordre disse mennesker til at føre et normalt liv. Indenfor forebyggelse og debatten herom, så har jeg en personlig mening. Jeg tror ikke, at vi udelukkende skal fokusere på de faglærte medarbejdere i forbindelse med selvmord. Det jeg tror på, det er et menneske, som har haft lignende problemer, men som har overkommet disse problemer. Det er sådan et menneske, vi har brug for til – i sådanne situationer. Ja, han fortæller om en person, der i 31 år har haft problemer med euforiserende stoffer. Den slags mennesker burde der være flere af her i Grønland.

 

Vi har nok ikke været igennem disse problemer, nemlig selvmordtanker m.m., så kan vi ikke umiddelbart ikke se kernen i problemet. Det er altså de personer, der har været igennem sådanne problemer, som kan reelt rådgive om disse problemers overvindelse. Det er den slags, som har noget at give af til de andre mennesker.

Derfor finder jeg det meget væsentligt, at der findes mennesker, den slags mennesker, som eventuelt har et tilbud om disse initiativer. Lad os finde flere af den slags mennesker her i Grønland. Altså mennesker, der har været igennem disse problemer, men som har overvundet deres problemer.

 

Ja, der blev nævnt om vores stammefrænders oplysningskampagner, der nok har været nyttigt. Ja, man kan ikke blive uenige, hvis oplysningskampagnen har haft en positiv virksom. Ja, vi må altså komme over disse problemer. Jeg har for lidt siden sagt, at vi har 8 måneder tilbage af 2004. hvor mange mon vi vil miste i den tid, altså af vore medmennesker i denne periode.

 

Derfor må vi hurtigst muligt, uden at afvente efterårssamlingens forelæggelser, lige som Landsstyremedlemmet har sagt det, der findes nok mennesker, der akut har behov for hjælp. Derfor må vi bruge tv og andre medier i forbindelse med vore oplysningskampagner.

 

Der findes mange mennesker, der altså ikke kan blande sig i andre menneskers levevis. Ja, hvis alle disse inddrages, så kan vi måske redde mange menneskeliv. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at når denne debat er færdig, så vil denne sag også blive behandlet i udvalget for familie og sundhed inden 2.behandlingen og som det kan høres, så er man meget enig i dette forslag. Og derfor bør man begrænse debatten.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja, det bliver ganske kort. Det blev fremsat forskellige gange, at man fremsat disse problemer tidligere og man har også debatteret det tidligere. Men det er først nu, at man vil lave nogle fælles landsdækkende initiativer fra Landsstyrets side. Det er sådan noget, vi må lægge mærke til. Tidligere så har man gennemført spredte og sporadiske initiativer, men først nu er man ved at lave noget landsdækkende. Og jeg mener, at vi her fra, at vi kommer som sagsbehandlere fra denne talerstol, men vores meninger vil – vi kan lade dem gå videre til vores udvalgsmedlemmer, således at man politisk kan følge med i sagen. Og så få samlet de forskellige meninger der.

 

Jeg mener, at dem der skal igangsætte disse initiativer, at det er dem, der har kendskab til de problemer, og at det er meget vigtigt, at de kommer med nogle initiativer for oplysningskampagne kan ikke kun være oplysninger, fordi det er meget vigtigt for vedkommende, at vide helt eksakt, hvad det er man vil fremlægge i forbindelse med oplysningskampagnen.

 

Hvis vi skal have nogle aktivt oplysningskampagne, så kan vi ikke komme uden om de faglærte, også fordi det er også hos dem, at det i forbindelse med behandlingen af oplysninger, at de også h ar haft nogle samarbejde med psykologer, således at de kan fremvise de bedst mulige initiativer. Jeg mener, at Landsstyrets kommende initiativer, det er meget godt. Og jeg vil også gerne rose Landsstyret, at de først nu vil komme med noget landsdækkende.

 

Jeg undskylder, at jeg kun nævnte Agathe, men jeg har allerede sagt, at vi også skal nævne dem med efternavne. Den næste er Landsstyremedlem for Familie og Sundhed.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Ja, jeg glemte at kommentere, at Mads-Peter Grønvold sagde, at selvom vi allerede har igangsat nogle arbejdsgrupper, og at man laver nogle planlægninger, og at arbejdet ikke vil stoppe der. Deri er jeg meget enig i Mads-Peter Grønvold.

 

Og derfor vil jeg blot lige udtale, at i de forskellige initiativer, der gennemføres via PAARISA er fortløbende og det resterende kører endnu og som eksempel kan vi udtale, at til efteråret, så vil man gennemføre særskilt kursus for lærerne og her er de forskellige værktøj, som allerede er klar, således at man blandt de unge omkring dette forslag får bedre muligheder eller får forbedrede redskaber til at kunne begå sig i debatten. Og Bent Frederiksen har allerede nævnt de forskellige debatforum blandt hjemmesiden. Og denne sag går meget ordentligt og den er så god, at det har været nødvendigt at yde bevillingerne dertil.

 

Og derfor endelig også med hensyn til den børnetelefon, da dette tilbud er stadig gældende og den kører endnu. Og som sagt så har der i de forskellige kommuner, når selvmordstendensen bliver øget i de forskellige kommuner, at når de så efterløser noget støtte og hjælp, så gennemfører man effektiviserede initiativer og tilbyder til disse kommuner. Og det er sådan noget arbejde, der vil fortsætte. Det vil sige, at PAARISA er altid åben, når der opstår ekstraordinært behov. Og det er bestemt kommune, en af de meste kommuner, som allerede har rettet henvendelser. Og på baggrund af henvendelsen så gives der støttes fra PAARISA’s side. Det vil sige, at de årlige 400.000 kr. til disse råd, det er noget, der vil blive veludnyttet, også i år. Og det er heller ikke – det er også korrekt, at initiativerne det er også noget, der har været gennemført i flere år. Det er ikke noget, der er startet i forgårs. Og det har man også behandlet sådan nogle sager, men da vi fra Landsstyret mener, at man må udbygge initiativerne, så har vi sagt, at vi gerne vil have lavet en forebyggelsesarbejde, der skal være gældende for hele landet. Det er det, man må arbejde med og det skridt, man har taget i den henseende. Det har man taget og vi har også gode forhåbninger til disse to arbejdsgrupper.

 

Og jeg skal også lige gøre opmærksom på, at da Ruth Heilmann nævnte, at kommunefogederne, der arbejder i de forskellige kommuner de har været meget ensomme. Derfor har man også erfaringer fra PAARISA, at man giver særskilt støtte til de personer, som har med sådanne sager at gøre og man har brugt et teknisk udstyr og erfaringerne bliver vurderet. Og vi vil gerne beholde dem, der er værdifulde og når der er, når det bliver konstateret, at der skal laves noget ekstraordinært, så gør man det også.

 

Og til slut så skal jeg lige opmærksom på, at da Landsstyreformanden i forbindelse med sin åbningstalen til efteråret allerede har sagt dengang, at man har sat mål omkring planlægningen omkring forebyggelsesarbejde mod selvmord. Og derfor er jeg glad for, at Kandidatforbundet har fremsat dette overskrift. Derfor har jeg haft en mulighed for at modtage de input, I har givet os. Og de input det vil vi lade gå videre til disse to arbejdsgrupper. Tak.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Jeg vil blot sige, at det er nødvendigt, at kommunerne også samarbejder om forebyggelse af selvmord. Det er meget væsentligt og vi kan ikke komme uden om kommunerne. Og i forbindelse med det videre arbejde og med hensyn til Landsstyrets fremlæggelse til efterårssamlingen og med henvisning til deres arbejdsgrupperne, så er det også mig en glæde, at de involverede relevante instanser er medinddraget.

 

Vi er også bekendt med, at PAARISA allerede i fjor har igangsat – jeg forstår Agathe Fontain således, at man først har fået kendskab til, at Landsstyret først er ved at igangsætte sådanne landsdækkende initiativer. Jeg er bekendt med, at initiativerne allerede er igangsat året før.

 

Jeg vil også rose PAARISA for deres arbejde. med hensyn til den nuværende debat om selvmord, og at vi også blander præsterne i denne debat, så mener jeg, at det er helt på sin plads.

 

Hvor en netop nomineret præst også har skrevet om det i medierne. Det er altså samarbejdsviljen og interessen for problematikken, at det er også væsentligt at skulle komme  ud med. Også fordi hendes overskrift er helt rigtig, nemlig at selvmord er egoistisk handling. Det er altså i denne forbindelse, at den kan bruges i forbindelse med forebyggelsesarbejdet. Så at det også uddybes nærmere. Tak.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Tak. Det bliver ganske kort. Det er, at i løbet af de sidste 25 år og med hensyn til det, vi plejer at sige til vores fremtid, altså de unge dygtige, som blandt andet kan være velfungeret, så er det 1200, som beklageligvis har begået selvmord. Og derfor allerede nu og med hensyn til de kommende 25 år, hvis vi ikke er forberedt, så kan man også forestille, at antallet kan blive forøget.

 

Derfor med hensyn til Kandidatforbundets forslag, det er, at vi mener, at det er helt hensigtsmæssigt, at dette problem findes jo ikke kun som et byproblem, den har også smittet af til de mindre bygder. Derfor med hensyn til Agathe Fontains udtalelse, at vi ikke kun skal ty til de veluddannede, men hvis det er muligt, at man laver en bred oplysningskampagne, også for nogen, der har lyst til at arbejde med det.

 

Fra Atassut kan vi måske ønske, at man kommunevis kan udpege nogen, der skal stå for forebyggelsesarbejdet til at kunne være gældende for hele landet og så kan man med hensyn til dem, der er blevet nævnt fra centralt hold have et samarbejde med disse. Og derfor skal man ikke kun ty til styring fra centralt hold. Men lave nogle problemløsninger, også mere bredt.

 

Og vi er også vidende om, at ungdomsklubber, som bliver udnyttet meget af unge, at man eventuelt ved brug af disse kan gennemføre enten mere fælles forebyggelsesarbejde og gøre det mere interessant, at lave noget forebyggelsesarbejde mod selvmord og blande de unge mere end. Det kan også være gavnligt, fordi vi finder det også meget vigtigt, at man så vidt muligt forstærker initiativerne og det er det, vi har behov for. Fordi de tal vi i dag har konstateret de peger mod fremtiden, at vi skal have lavet noget. derfor med hensyn til det, der bliver fremsat til efterårssamlingen fra Landsstyrets side, det ser vi frem til med spænding. Og vi skal så vidt muligt fra Atassut deltage til samfundets bedste. Og det skal der ikke herske nogen tvivl om. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstingsformanden, Siumut.

Og da der vidst ikke er flere, der har bedt om at få ordet, så er dagsordenspunkt 78, som har følgende overskrift: forslag til landstingsbeslutning om at det pålægges Landsstyret at udarbejde konkrete planer for nedbringelse af antallet af selvmord i Grønland ved forebyggende arbejde, herunder oplysningskampagner i samarbejde med kommunerne samt at afsætte de nødvendige midler på Finansloven til planernes gennemførelse.

 

Dermed er 1.behandlingen færdig. Og så blev det nævnt inden 2.behandlingen, så vil den blive behandlet i udvalget for Familie og Sundhed. Og på baggrund deraf, så ved jeg ikke om jeg beføjelse som mødeleder, men jeg vil blot venligst opfordre udvalgsmedlemmerne, at det er en social.. professor, som har lavet en bog omkring selvmord. Og det kan være interessant, at få den læst i forbindelse med udvalgsarbejdet.

 

Og vi går så over til punkt 93.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11. mødedag, onsdag d. 5. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 93

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for tilvejebringelse af lovgivningsmæssig grundlag for dannelse af et kreditinstitut for boligbyggeri.

(Atassuts Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

 

 

 

Jakob Sivertsen, forslagstiller, Atassut.

Begrundelse:

Der blev ved Lov nr. 249 af 6. maj 1985, åbnet adgang for danske realkreditinstitutter til at yde lån mod pant i fast ejendom. Aktørerne på realkreditudlånssiden er Realkredit Danmark, Nykredit og BRF Kredit. Realkreditinstitutterne kan normalt yde mellem 60 og 80 pct. af låneporteføljen, men det er kun få kommuner, der reelt kan låne penge i realkreditinstitutterne, hvilket primært er begrundet i den grønlandske økonomis følsomhed.

 

Det er godt, at man i visse kommuner har mulighed for at udnytte de muligheder, realkreditinstitutterne giver. Men der er desværre også store begrænsninger for den del af befolkningen, som bor udenfor realkreditinstitutternes interesseområder i Grønland. Denne begrænsning eksisterer på trods af, at folk, der gerne vil benytte sig af muligheden har økonomisk grundlag og dækning for eksempelvis lån til boligopførsel.

 

Derfor foreslår vi fra ATASSUT, at Landsstyret skal pålægges at arbejde for tilvejebringelse af grundlag for dannelse af kreditinstitut for boligbyggeri, således at befolkningsgruppen, der lever udenfor realkreditinstitutternes interesseområder i Grønland, kan få de samme muligheder for at opnå lån til privat boligbyggeri.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for finanser og udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret takker for Atassuts landstingsgruppes forslag.

 

Jeg kan på vegne af Landsstyret svare ganske kort. Der er allerede et lovgivningsmæssigt grundlag tilstede. Det står enhver frit at starte et kreditinstitut i Grønland.

 

Landstingsmedlemmerne fra Atassut har ret i, at det kan være svært eller dy rt at låne penge gennem et af de danske realkreditinstitutter til byggeri eller køb i enkelte kommuner. De danske realkreditindstitutter arbejder dog formentlig ikke meget anderledes end et eventuelt grønlandsk realkreditinstitut vil gøre. Et grønlandsk realkreditinstitutut ville også skulle arbejde på samme markedsmæssige vilkår. Grønland er en integreret del af det internationale kapitalmarked.

 

 

De danske realkreditinstitutter har ikke udlån i Kangaatsiaq, Illoqortoormiut og Qaanaaq. Det er ikke nødvendigvis på grund af byernes specielle økonomiske vilkår, da de kand sammenlignes med andre af vores mindre byer.

 

Faktisk udgør antallet af realkreditinstitutternes panter uden for Nuuk, Ilulissat, Qaqortoq og Sisimiut 16 pct. af det samlede antal panter. Disse lån er bl.a. til parcelhuse. Det er altså muligt at optage et realkreditlån, selvom man ikke er bosiddende i, hvad Atassuts landstingsgruppe kalder realkreditinstitutternes interesseområder i Grønland.

 

Landsstyret mener, at der er flere alternativer til et realkreditlån. Man kan gå så vidt, som at sige at hjemmestyret i og for sig fungerer som realkreditinstitut og det med meget fordelagtige lånemuligheder. Her tænker jeg på hele boligstøtteområdet og altså BSU-, selvbygger-, andels- og 10-40-50-finansieringsordningerne.

 

Realkreditmarkedet i andre dele af verden kan ikke konkurrere med så fordelagtige lånevilkår, som hjemmestyret tilbyder med disse ordninger. Vi har dog måttet stramme gevaldigt op på vore udlån.

 

Landsstyret arbejder for at forbedre sikkerheden i vor økonomi. En større sikkerhed i den nationale, regionale og personlige økonomi øger sikkerheden for realkreditternes udlån.

 

De danske realkreditinstitutter oplever meget store restancer på låntagernes terminsydelser. I forhold til deres låntagere i Danmark har man i Grønland mellem dobbelt og fem gange så mange skyldige terminsydelser.

 

Det er befolkningens personlige økonomi, der skal sikres. Øget sikkerhed giver øgede lånemuligheder.

 

Med disse bemærkninger vil Landsstyret anbefale, at beslutningsforslaget fra Atassuts Landsting sgruppe ikke nyder fremme. Det er klart, at vi i forbindelse med vores lands yderligere selvstændiggørelse løbende skal vurdere kreditmulighederne for vor borgere og løbende skal vurdere, om vi bør støtte lanceringen af et egentlig grønlandsk kreditinstitut.

 

Landsstyret har udarbejdet et notat, der i mere detaljeret form beskriver Landsstyrets syn på realkredit. Bilaget er omdelt til Landstinget.

 

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Vi har i Siumut stor forståelse for Atassut’s forslag.

 

Det er Siumut’s målsætning, at de mennesker, der arbejder på anskaffelse af egen bolig og ikke mindst de mennesker, der ved egen opsparing søger at optage lån hos pengesinstitutterne skal have så megen støtte og så gode vilkår som muligt, uanset hvor i landet de bor.

 

Der er ved lov nr. 249 af 1985 åbnet op for muligheden af optagelse af boliglån gennem de danske realkreditinstitutter. Vi er dog i Siumut vidende om, at det i dag i visse kommuner er forbundet med vanskeligheder for en del mennesker, fordi der er sat begrænsninger for lånoptagelse.

 

Vi husker, at et lignende forslag tidligere er blevet fremsat af landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, nemlig et forslag, der gik på at åbne op for muligheden for at etablere et kreditinstitut til optagning af lån til boligbyggeri, og vi husker, at Landsstyret på daværende tidspunkt afgav løfte om, at man ville undersøge sagen, hvorfor vi vil benytte denne lejlighed til at forespørge, hvor langt man er kommet.

 

I dag er det således, at kun bestemte kommuner har adgang til optagning af lån i realkreditinstitutterne, og denne mulighed bliver anvendt af de fire-fem kommuner, som betegnes som vækstkommuner, medens resten af kommunerne har vanskeligheder på det punkt.

 

Vi ønsker fra Siumut, at årsagerne til denne situation undersøges nærmere.

 

Landsstyret siger bl.a. i sit svarnotat, er der ikke eksisterer nogen nærmere forklaring på, hvorfor visse kommuner ikke har denne adgang til lånoptagning. Men vi er vidende om, at de kommuner, der betragtes som de svagere kommuner, har store problemer med denne manglende adgang. Det kan være meget vanskeligt at forstå, at selv en del mennesker med en god privatøkonomi får afslag, selvom lovgrundlaget for at optage sådanne lån er til stede.

 

Det er også svært at acceptere, at kommuner, der ønsker at udvikle deres erhvervsliv eller etablere nye virksomheder ikke gives mulighed for at opnå sikkerhed for lånoptagning. Det kan ikke være rigtigt, at kun de velstående kommuner har denne mulighed.

 

 

Det kan ikke være rigtigt, at pengeinstitutterne stiller problemer i vejen for de kommuner, der ønsker at udvikle deres økonomiske formåen.

 

Vi lægger alle vægt på, at pengestrømmen i videst muligt omfang forbliver i Grønland, og at de værdier, der skabes i Grønland, forbliver i landet. Vi ønsker derfor, at Landsstyret tager initiativ til etableringen af et grønlandsk pengeinstitut.

 

Vi mener i Siumut, at det kan komme til at dreje sig om meget betydelige midler, når man tager de midler, der genereres gennem PFA Pension, de midler, der genereres gennem lønmodtagernes pensioner i SISA og de midler, der anvendes i forsikringsøjemed, i betragtning.  Det siges i Landsstyrets svarnotat, at i alt ca. 1,1 mia. kr. på nuværende tidspunkt er blevet belånt i danske realkreditinstitutter. Vi mener derfor i Siumut, at grundlaget for at etablere et grønlandsk realkreditinstitut i Grønland er til stede.

 

Landsstyret opsummerer endvidere i svarnotatet forskellige andre muligheder end optagelse af lån i et realkreditinstitut. Vi mener derfor, at der er behov for en meget større oplysningsvirksomhed om de foreliggende muligheder, og vi vil derfor opfordre Landsstyret til at åbne vejen for sådanne initiativer.

 

Vi vil gerne fra Siumut udtrykke en tak for, at vi i svarnotatet kan se en opremsning af årsagerne til afslag på anmodninger om lån. Vi kan herigennem se, at Landsstyret er opmærksomme på og har vilje til at smidiggøre mulighederne i vores udviklingen mod selvstyre. Her tænker vi også på de mange forhold, der skal indarbejdes i denne udvikling, herunder resultaterne af Retsvæsenskommissionens arbejde, som vi efterhånden er lidt trætte af at vente på.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut udtrykke forståelse for, at Landsstyret ikke på nuværende tidspunkt kan gå ind for dette forslag.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Atassuts samlede Landstingsgruppe har foreslået, at Landsstyret   pålægges at arbejde for tilvejebringelse af lovgivningsmæssig grundlag for dannelse af et kreditinstitut for boligbyggeri i Grønland.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit ikke gøre vores kommentarer længere end nødvendigt, idet Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender i sit svarnotat og ikke mindst i sit notat til Landstinget har tilkendegivet sine synspunkter, som vi bakker op, hvorfor vi støtter Landsstyrets indstilling til forkastelse af forslaget.

 

Jakob Sivertsen, forslagstiller, Atassut.                                                       

ATASSUT følger nøje med i vort lands udvikling i vores politiske arbejde. Og på baggrund af aktuelle alvorlig boligproblemer er ATASSUT af den overbevisning, at der er stor behov for at finde alternative løsningsmuligheder, da vi også alle uden undtagelse er klar over, at boligsøgende på venteliste ikke vil kunne få anvist ønsket bolig i de nærmeste år.

 

Det er derfor ikke overraskende, at ATASSUT’s landstingsgruppe, efter at have vurderet en af mulighederne i Danmark for boligbyggeri med ejendomme som pant, nu fremlægger forslag om tilvejebringelse af lovgivningsmæssig grundlag for dannelse af et kreditinstitut for boligbyggeri, hvilket vi også skal udtale vores støtte til ved nærværende.

 

Til ATASSUT’s tilslutning til ATASSUT-gruppens forslag har vi følgende argumenter. Vi er bekendt med, at det aktuelt er muligt at opføre andelsboliger og boliger f inansieret 10/40/50 andele, men nogle kommuner her i landet har ikke førnævnte muligheder, da realkreditinstitutterne i Danmark, Realkredit, Nykredit m.v. ikke yder lån.

 

ATASSUT’s forslag om tilvejebringelse af lovgivningsmæssig grundlag for dannelse af et kreditinstitut for boligbyggeri er derfor ikke overraskende, da dette også uden tvivl vil øge interessen for at få egen bolig.

 

Som vi ved bliver tilsvarende kreditinstitut i Island benyttet flittigt og med fordele. En af fordelene i nævnte er, at der gives varierende renter, hvis unge således selv har sparet op til eget indskud, så får de tilkendt lavere renter. ATASSUT er af den opfattelse, at tiden er inde til etablering af en kreditinstitut for boligbyggeri.

Med disse bemærkninger, skal ATASSUT udtale sin fulde støtte til forslaget.

 

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraterne har vi forståelse for forslaget, fremsat af Atassuts landstingsgruppe. Muligheden for, at borgerne i Grønland kan optage realkreditlån til finansiering af boligbyggeri har stor betydning for væksten i vores samfund, og ikke mindst vil en udvidelse af mulighederne for realkreditlån understøtte Landstingets ønske om, at flere borgere kommer til at eje deres egen bolig.

 

Vi er dog ikke enig med forslagsstilleren, når de anfører, at det kun er borgerne i et fåtal af kommuner i Grønland, der har mulighed for at optage realkreditlån. Ifølge oplysninger fra Boligdirektoratet udbydes der i dag realkreditlån i 8 af de grønlandske kommuner. Forslagsstillerne lægger i deres beslutningsforslag op til, at Landsstyret skal tilvejebringe lovgivningsmæssigt grundlag for, at der kan dannes en kreditioninstitut.

 

Spørgsmålet er om der ikke allerede eksisterer lovgivning, der tillader oprettelsen af et kreditinstitut. Her tænker jeg på realkreditlån, som Det Kongelige Anordning ville kunne ikraftsættes for Grønland.

 

Men at tilvejebringe den nødvendige lovgivning er en ting. En anden ting er bagefter at skulle oprette selve kreditinstituttet. Her finder vi ikke selve beslutningsforslaget for fyldestgørende. At udbyde realkreditlån er et spørgsmål om tillid. De mennesker, som skal stille kapital til rådighed i form af obligationer, skal have et forventet tillid til, at låntagerne nu også er i stand til at betale deres lån tilbage.

 

Derfor vil overskudskapitalen i samfundet altid søge hen i mod de investeringer, som giver de bedste afkast og den mindste risiko. Hvis de mennesker, som skal stille kapital til rådighed vurdere, at et marked er præget af økonomisk og ikke mindst politisk usikkerhed, vil vi have meget svært ved at tiltrække risikovillig kapital.

 

Og vi vil samtidig stille os det spørgsmål om ikke disse forhold vil resultere i, at långiverne vil kræve en højere rente på deres investerede kapital. Vi skal derfor bede forslagsstillerne om, at uddybe deres forslag med de tanker, de har gjort sig vedrørende oprettelsen af kreditinstituttet. Tænker forslagsstillerne på en konstellation, der ligner den islandske boligfond eller skal det være et kreditinstitut i lighed med de danske realkreditinstitutter.

 

Yderligere vil jeg gerne forespørge forslagsstillerne om, hvilken overvejelse de har gjort sig med hensyn til finansiering af de midler, som et eventuelt kreditinstitut skal låne ud af. Skal det være på basis af salg af obligationer og i bekræftende fald, hvordan skal disse obligationer prissættes og på hvilket finansmarked skal de sælges?

Med disse bemærkninger og spørgsmål til forslagsstillerne skal vi fra Demokraterne udtale, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan støtte forslaget. Tak.

 

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Til forslag fra Landstingsmedlemmerne Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen samt Jakob Sivertsen, alle Atassut,  har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Kandidatforbundet skal udtrykke sin tilslutning til Atassut-gruppens forslag, da forslagets intention og efterlysning er, at alle borgere her i landet får mulighed for brug af realkreditinstituttet for boligbyggeri, hvis tilvejebringelsen af sådan en bliver en realitet.

 

Kandidatforbundet er således af den opfattelse, at det vil være på sin plads hvis kreditinstituttet engagerer sig  i samtlige byer i Grønland, idet kun de største byer aktuelt har adgang til kreditinstitutionerne.

 

Hvis byggeriet skal foregå i det meste af grønland er Kandidatforbundet af den opfattelse, at samtlige bosteder med behov for nybyggeri må have lige mulighed.

 

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtrykke sin tilslutning til forslag fra Atassut-gruppen.

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Med hensyn til det, vi har fremlagt og så vil jeg rette en tak til partiordførerne og Siumut har måske fuldt ud støttet vores forslag, men afslutningsvis så har de en forståelse for Landsstyrets manglende accept for forståelse for forslaget. Men det er ikke afgørende her i den slags, fordi det er noget, der har været behandlet tidligere og det må vi jo forfølge.

 

Og Inuit Ataqatigiit har uden at nævne deres partiers mening, de sagde ikke noget om, hvad deres partis mening er. Og det vil vi stå med fra Atassut. Og de henviser kun til Landsstyrets svarnotat og uden at komme med nogen bemærkninger til forslagets indhold.

 

Og Demokraterne spørger til forslagsstillerne om, hvordan dette forslag skal finansieres. De sagde blandt andet om, hvor meget obligationerne skal koste. Vi snakker ikke om obligationer. Vi kan tage et eksempel, som man har oprettet tidligere. Det er erhvervsstøttelån. Dette har været meget gavnligt for den grønlandske økonomi, fordi vi er godt nok ikke rige og vi har så givet en mulighed til erhvervsudøvere til søs, som har næsten samme mulighed til boligbyggeri.

 

Og dermed med hensyn til det, som Demokraterne vil stoppe ved, det  vil danne grundlag for deres egen politiske tilkendegivelse, men jeg har her forståelse for, at Siumut i princippet støtter vores forslag, og at Kandidatforbundet også samt at Landsstyret i sin afsluttende besvarelse, så bliver jeg berørt af at selvom de spørgsmål vi her har fremlagt ikke kan gå ind for dem, og at hensyn til fremtiden, at vi løbende skal vurdere kreditmulighederne for vores borgere, og løbende vurdere om vi skal støtte lanceringen af en sådan egentlig grønlandsk kreditinstitut. Denne udmelding er vi meget taknemmelig for.

 

men det blev nævnt hvornår, fordi vi mener, at som vi allerede har sagt, at vi i vores landstingsarbejde fra Atassut, så finder vi det vigtigt, at vi skal arbejde for hele landet, og her i vores forslag, og grunden der til er, at kommuner der økonomisk ikke er velfunderede, det vil sige yderdistriktskommuner, der ikke har de samme muligheder med hensyn til deres boligstade, det er så blevet så vanskeligt, at man må gøre noget ekstraordinært. Derfor har vi ellers fundet det meget vigtigt fra Atassut, at hvis vi skal servicere Grønland mere ens under et, så må vi også hjælpe de kommuner der har det anstrengte og give dem en mulighed for boligbyggeri, og det er noget som vi ønsker meget højt fra Atassut.

 

Selvfølgelig når man  er politikere, så kan man ikke komme uden om, at når flertallet ikke kan gå ind for det, så er det jo flertallets mening der er afgørende, men vi mener, at da dette spørgsmål er alvorligt, at Landsstyret også må overveje det endnu engang, fordi de allerede har sagt det, at man med hensyn til fremtiden kan opnå dette, det har de allerede sagt.

 

Derfor med hensyn til det, som Landsstyret har sagt i forbindelse med besvarelse til forslaget, at hvis dette snarest muligt skal startes, det er noget som vi ønsker meget højt fra Atassut, fordi vi er vidende om som et eksempel, så sner med det meget små snefnug, men når de bliver samlet, så kan de blive til en meget stor snemængde.

 

Og vi regner også med, at vi i vores forslag, at man fra starten af eventuelt kan spare små penge, men at det i fremtiden kan blive til mange penge, det er noget der er helt sikkert. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

For at undgå en misforståelse, så skal jeg venligst gøre opmærksom på, at der er forskel mellem banken og realkreditinstituttet. Den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja fra Landsstyret, og om vi ikke har misforståelse mit forslag, så har jeg meget nøje undersøgt det, fordi Atassut, Kandidatforbundet og Siumuts ordfører støtter Atassuts forslag, men Atassuts forslag er allerede blevet realiseret, fordi den lyder således, og jeg citerer ”Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at arbejde for tilvejebringelse af det lovgivningsmæssige grundlag for dannelse af et kreditinstitut for boligbyggeri.

 

I vores svarnotat fra Landsstyret så sagde vi fra starten af, at der allerede er et lovgivningsmæssigt grundlag. Og det samme når pensionskasserne mener at de har penge nok, så kan de starte sådan nogle kreditinstitutter, og at man kun snakker om et par enkelte kommuner omkring at de kan opnå løn, så skal vi først fra både Landsstyret og fra Landstinget ikke pålægge bestyrelsen af kreditinstitutterne, hvad de skal låne til de og de kommuner, fordi det er ikke deres egne penge de forvalter. De har en bestyrelser af deres ejere, og ejerne kræver at disse så vidt muligt skal have det bedst mulige afkast.

 

Og med hensyn til SISA, den har også tilsvarende målsætning. SISA har omkring ¼ mia. midler på nuværende tidspunkt, men som vi allerede har sagt, og det står også i det notat som I har fået uddelt, at det er over 1 mia. kr. udlån den danske realkredit har udført, og SISA har omkring 250 mi o. kr. , det vil sige, at hvis man skal kunne yde lån, så skal man have så mange millioner kroner i ryggen, og det kan vi ikke opnå uanset hvor meget vi gerne vil i dag.

 

Med hensyn til at borgerne får støtte i deres opsparing, det er noget som vi allerede har gjort. Vi kom ind på selvbyggerhuse, vi nævnte 10-40-50 boligbyggeri, vi nævnte BSU og andelsbyggeri og uanset om de danske realkreditinstitutter, uanset om de har så mange midler i ryggen, så kan de ikke tilbyde så gode og fordelagtige tilbud, som vi gør fra Landstingets side.

 

Og med hensyn til pensionskasserne, og især dem der er startet her SISA og BFA, så er de lige i opstartsfasen, det er så noget, der bliver sparet op til pension udover den alderspension de kan have. Og sådan nogle institutter, så bliver de ikke placeret i enkelte afkastgivende pengeinstitut, men det bliver fordelt til alle, således at man kan undgå risiko, og uanset om SISA har omkring 200 mio. kr., så kan man ikke regne med, at de vil lave det op til et kreditinstitut til brug for boligbyggeri.

 

Altså vi kræver fra Landsstyrets side, at hvis eller bestyrelsen kræver fra SISA, at hvis I skal finansiere vores midler, så skal de have et godt afkast, det sagde lønmodtagerne, hvis de skal deltage i sådan nogle kreditinstitutioner.

 

Og Siumuts ordfører, at man skal lave nogle oplysningskampagner om de forskellige ordninger, og at Landsstyret skal arbejde for det. Man gennemfører gode oplysningskampagner fra anlægsområdet, og fra pressen, og det er så kommuner, der er brugere af Landstingets love, o det er kommunerne, der er brugere af samfundets midler, og Landstinget har også en forpligtigelse til, at lave nogle oplysningskampagner til deres egne vælgere.

 

Med hensyn til kreditinstitutter, så skal jeg blot udtale til sidst, at det er således, at de danske realkreditinstitutter har oparbejdet mange store restancer, og i løbet af 5 år, så har man brug for at nedbringe restancerne, der er færre der er blevet frataget deres huse, og de danske realkreditinstitutter, de er her i Grønland som forretningsfolk, og hvis vi skal oprette sådan nogle, og så er deres konkurrenceevne meget meget større, fordi de har nogle mange midler som kan stå for konkurrenceevne.

 

Og med hensyn til realkreditinstitutter her i Grønland, de har maksimalt ydet lån her i Nuuk med hensyn til det, så er det ca. 490 udlån de har ydet her i Nuuk og i Ilulissat, Qaqortoq og Sisimiut, så er det omkring 130-140 udlån de har ydet. Og til Aasiaat, Maniitsoq, så er det omkring 40-50 udlån, og i Nanortalik, Narsaq og Qasigiannguit så er det mellem 10 og 20 udlån, og de resterende kommuner, så har man blandt andet ikke givet nogle udlån, og nogle lavet nogle udlån under tidsdyk, og uanset det, så kan vi ikke pålægge dem noget politisk, fordi de bliver styret som forretningsfolk, og de skal have forretningsmæssigt drift.

 

Men vi fra Landstinget vil jo blot vide, at vi har meget gode boligbyggeriordninger her i Grønland, som er meget fordelagtige disse, og at man fra Landstingets side, at det kun er en del af kommunerne, der har fået disse udlån, så mener vi, at vi fra Landsstyrets side, så er det jo alle kommuner, der kan opnå lån, og der er kun få man er åbent over for udlån, og at man har så ydet udlån til sådanne nogle kommuner.

 

Derfor vil vi i det kommende år få det vurderet, at når vi føler at vi har midler nok, at vi kan opstarte sådan nogen realkreditinstitut, og man har fra Landstingets side allerede godkendt dette.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Per Skaaning fra Demokraterne. Og den næste er Aqqalukasik Kanutsen.

 

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Tak. I forbindelse med mit ordførerindlæg, så stillede jeg en lang række spørgsmål til Atassut om,  hvad det er for nogle overvejelser om, hvad det er for nogle overvejelser de har gjort sig, når de fremsætter sådan et forslag.

 

Grunden til at vi spørger om det, det er selvfølgeligt, at når man fremsætter et forslag, så må man også forsøge at tænke det lidt igennem,  og sige, hvordan skal det her strikkes sammen. Når jeg spørger om, om det skal være på basis af obligationer, så kan jeg forstå på Atassuts ordfører, at det skulle det ikke være, det skulle være noget der lignede ESU. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge Atassut om, hvordan de vil finansiere hele det grønlandske boligmarked via ESU-lån.

 

Når vi nu spørger om i vores ordførerindlæg om, hvordan obligationerne skal prissættes. Hvis de penge som folk skal stille til rådighed indeholder en eller anden form for risiko, så vil de alt andet lige have måske 2-3-4 procent mere i rente. Og hvem har lyst til at låne til 2-3-4 procent mere i rente i stedet for hvad man kan i de store realkreditinstitutter.

 

Jeg kunne godt tænke mig at høre Atassuts ordfører om det er meningen, at vi sal finansiere hele det grønlandske boligmarked via ESU-ordningen, det var sådan jeg forstod det. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Dernæst er det Aqqalukasik Kanutsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanutsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Med hensyn til Atassuts ordfører eller dennes bemærkninger om Inuit Ataqatigiit, det er et forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for tilvejebringelse af lovgivningsmæssigt grundlag for dannelse af et realkreditinstitut for boligbyggeri.

 

På baggrund af det, så har vi så igangsat vores undersøgelse. Dengang i midten af 90’erne, så fandt man frem til mulighederne for realkreditinstitutterne her i Grønland, og det har også Landsstyret redegjort for. Det er derfor vi har fremsat så kortfattede indlæg med hensyn til hvilke former for realkreditinstitutter vi kan etablere her i Grønland, men vi bruger de allerede eksisterende muligheder, som også eksisterer i Danmark.

 

Derudover så har Landsstyret også i deres besvarelse undersøgt flere muligheder, f.eks. SISA’s muligheder for at yde lån inden for boligbyggeri. Hvilke eventuelle krav eller vilkår der vil eksistere, hvis de skal indgå i en sådan virksomhed. Grundlæggende så mener Inuit Ataqatigiit som fremsat i deres besvarelse, på baggrund af de eksisterende muligheder.

 

Ja med hensyn til fremtidige initiativer og med hensyn til børneopsparingsformer igennem bankerne, og gode rentemuligheder for de forskellige former for opsparinger, alt dette har vi været igennem, og de eksisterer allerede. Og med hensyn til Landsstyrets, ja hvilke forhold der har eksisteret med hensyn til de udlån der er ydet fra realkreditinstitutterne og betalingen, og på baggrund af afslaget, og på baggrund af vores indstilling, så har vi meddelt, at vi ikke har behov for at tiltræde forslaget.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Dernæst er det Ruth Heilmann, Siumut. Efterfølgende er det Augusta Salling, Atassut.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Ja Landsstyret forstår vores indlæg således, at vi går ind for Atassuts forslag, men til sidst har vi sagt i Siumut, at hvis vi fra Siumut udtrykte forståelse for at Landsstyret ikke på nuværende tidspunkt kan gå ind for dette forslag, fordi der eksisterer nogle forhold som gør, at vi også har stor forståelse for at Landsstyret ikke tiltræder forslaget.

 

Ja vi ,med stor interesse drøftet Atassuts forslag, fordi de er interessante aspekter i det. Vi har også drøftet emnet tidligere på baggrund af de forskellige forslag. Derfor har vi meget stor interesse for dette forslag.

 

Dengang Per Rosing Petersen fremsatte et forslag, nemlig en Boligfond, om hvor langt man er nået med sagsbehandlingen, så har vi spurgt om det, hvis besvarelsen ikke kan gives umiddelbart her, så kan vi få et skriftligt svar.

 

Vi fastholder fra Siumut, at kampagnen skal fortsætte, og intensiveres, også fordi Landsstyremedlemmet i sin redegørelse sagde, at der vil være andre muligheder udover disse realkreditinstitutter.

 

Ja mange borgere her i landet har kendskab til disse forhold, og vi er også bekendt med, at i de forskellige kommuner, som har behov for at få nærmere information med hensyn til den lovgivning der eksisterer inden for området, blandt andet med henvisning til de muligheder der forefindes inde  for boligstøtteområdet, blandt andet en eventuelt optagelse af lån til renovering af boligstøttehuse, og under henvisning til de forskellige former for indtægtsgrænser om de bestemmelser stadigvæk er gældende, det er det borgerne vil gerne nu vide mere om det.

 

Selvfølgelig er det vores egen pligt at skulle informere om denne form for en lovgivning, men Landsstyret støtter jo allerede, at det blandt andet er INI A/ S der har pligt til at informere befolkningen om disse forhold. Jeg mener at vi sammen med kommunerne må drøfte nærmere, hvilke stade vi har i dag med hensyn til de finansieringsformer vi har. Der er blevet påstået, at der er 5 kommuner der har muligheden, og så er der en anden der sagde, at 8 kommuner har muligheden for at gøre det, og det er derfor jeg tror, at vi skal have en klar besked ud til kommunerne om, hvilke muligheder de har.

 

Også fordi vi er bekendt med, at muligheden er forskellige fra kommune til kommune. Og derfor kræver vi, at problematikken skal afdækkes, og det finder vi væsentligt. Og at vi til stadighed har behov for informationer. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Jeg skal lige understrege, at Atassut og Kandidatforbundet støtter forslaget, og flertallet foreslår, at forslaget går til 2. behandlingen i sin foreliggende form. Og nu er det Augusta Salling, Atassut. Efterfølgende er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Augusta Salling, Atassut.

Ja det kan da godt være, at formuleringsevnen har været noget vag i visse tilfælde, men når man nærlæser Siumuts forslag, så lyder det som om, at de støtter Atassuts forslag. Og de sagde blandt andet, at der vil være gode muligheder for Grønland, at der etableres et realkreditinstitut her i Grønland, hvis man nærlæser disse sætninger, så har vi den mening, at Siumut har stor forståelse for Atassuts forslag, for det kan vi jo læse. Også fordi Siumut har sagt, at Landsstyret har viljen til at arbejde for sådanne initiativer, det forstår vi således.

 

Derfor er det vores håb, at denne sag, ligesom det er kotume, at koalitionen har afslået forslaget, så at de så alligevel arbejder videre med sagen, det er et forslag som kommer ud fra den blå luft. Vi har mange forskellige former for bolig, ja muligheder for optagelse af bolig her i Grønland, men vi kan alligevel se, at i de forskellige steder, at disse gode muligheder ikke kan udnyttes til de forskellige steder.

 

F.eks. selvbyggerhuse, i bygderne og i byerne, de såkaldte yderdistrikter, de kan kun bygges disse steder. Med hensyn til 10-40-50 byggeriet, det er også en meget god mulighed, men det er kommunens økonomiske situation, hvis de har vanskeligt økonomisk, så er det kommunens økonomiske formået, der vil være afgørende. Det er altså de kommuner, det er dem der ikke har mulighed for at optage lån i realkredit eller nykredit.

 

Ja vi skal finde frem til flere muligheder de forskellige steder med hensyn til de allerede eksisterende muligheder for andre. Det er derfor, at vi kræver, at Landsstyret pålægges, at arbejde for at tilvejebringe disse muligheder. Selvfølgelig er vi bekendt med, at hvis man skal konkurrere med andre inden for udlån, så skal betingelserne være optimale. Og at man kan nedsætte renter udefra, og at det også er gavnligt, men hvad vil det gavne, hvis man altså ikke kan yde lån i visse bestemte steder her i Grønland, og hvis mulighederne efterhånden er minimeret, at de har bremset udviklingen.

 

Derfor er det vores pligt som politikere, at komme over disse problemer, hvordan vi på anden måde kan finde frem til finansieringsmulighederne, idet vi er helt bestemt er bekendt med, at det er meget væsentligt, at skulle have en bolig for familierne.

 

Og hvis vi skal kunne finde en ordning, der er brugbar, så må vi også kunne rette op på forskellige forhold, for der eksisterer visse forhold her i Grønland, således at vi at man i disse steder får bedre muligheder til at udvikle sig. Derfor vil vi gerne sige tak til de faldne bemærkninger her i salen som også har støttet forslaget grundlæggende, idet det er rigtigt, at man i midten af 80’erne, det er disse udenlandske investorer har været med til investeringer her i Grønland i større omfang, men da så økonomien ændrede sig, så har de udelukket mulighederne, således at de også udelukkede mulighederne de forskellige steder på kysten. Derfor har vi her selv måtte gøre noget eller skal gøre noget for de større hvor mulighederne er udelukket. Som allerede sagt, så er de muligheder vi har etableret her, de kan ikke ruges alle steder.

 

Derfor må sagen køres videre. Som Landsstyret har sagt, at de barriere når vi har overvundet disse barriere, så kan vi også her i Grønland etablere et sådan realkreditinstitut her i Grønland. Vi mener i Atassut, at det er påtrængende, at skulle etablere et sådan realkreditinstitut tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Den næste er Mads Peter Grønvold for Kandidatforbundet, og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Boliger, infrastruktur og Miljø.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Ja i vores støtte til Atassut-gruppens forslag er, at som forslagsstilleren også har sagt, at man i de mindre byer med hensyn til tilskud til nybyggeri, det er blevet begrænset, men der er begrænset åbning med hensyn til at kunne bygge Illorput-typehusene.

 

Men med hensyn til, at man bor i mindre byer, og i bygder og når man så bor i ikke vækst kommuner, at man kan optage lån, så er det meget begrænset, og vi kan her fra vores støtte fra Kandidatforbundet udtale, at med hensyn til andelsbyggeri, det er en mulighed der kun er gældende for de større byer, og at opnå de andre byer også får sådan nogle muligheder, det har vi så ydet støtte til forslaget.

Og med hensyn til vores støtte til forslaget, så kan man ellers få udbygget omsætningen uden at lade pengene gå ud af landet, selvom det er sådanne overvejelser med hensyn til vores politiske arbejde og økonomi, at det kan være meget vanskeligt at opnå, men det er noget vi kan arbejde på som målsætning, at vi allerede nu kan gå i gang. Det er noget som vi mener er oplagt fra Kandidatforbundet.

 

For hvis vi kun skal ty til realkreditinstitutter fra udlandet, og for at sikre at pengene forbliver her i landet, at man kan gennemføre sådanne nogle finansieringsmuligheder, og hvis man har politisk vilje, så kan man også få realiseret sådan nogle tanker, idet Grønlands Hjemmestyre yder jo som f.eks. medfinansiering til andelsbyggeri, og så kan de også kræve, at til dem der vil bygge, at de kan kræve, at hvis de skal bygge en bolig i Grønland igennem et grønlandsk ejet realkredit, så skal man have så og så mange tilskud, men hvis du skal optage lån fra de udenlandske realkreditinstitutter, så kan Grønlands Hjemmestyre yde mindre tilskud. Og hvis man har en sådan drift, så kan man også sikre, at der opstår større omsætning i Grønland.

 

Derfor kan man også være enig i dette forslag på en eller anden måde, ligesom Siumut også i sin udtalelse siger, at det er også noget der kan løse det, så mener jeg, at man ikke sådan umiddelbart kan give afslag fra politisk side.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

For at undgå misforståelse, så er denne overskift vi har: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde på tilvejebringelse af lovgivningsmæssigt grundlag for dannelse af et kreditinstitut for boligbyggeri.

 

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Ja jeg vil også gerne sige tak til at mødelederen meget klart præciserede at overskriften er at det er det vi debatterer. Derfor da man snakker om boliger i stort omfang, så er det ikke noget mærkeligt, og når vi ser på det grønlandske samfund, så er det fra 60’erne og her op til, så har man fra den danske stat og efter at vi har fået Hjemmestyre, så har vi gennemført forskellige initiativer, og når vi ser på dem, så kan vi se, at vi har lavet nogle forbedringer og løsningsmodeller, det er også korrekt, det vi fra Landsstyret har fremsat, at det er nødvendigt med tilpasning, og det sagde vi meget klart.

 

For i vores udtalelse blev det nævnt at i fremtiden, at vi ikke kan lave nogle rammelovgivning, som kan binde os for et grønlandsk ejet udvikling, og med hensyn til at når man så får nogle muligheder for at finansiere det, så kan man også få udnyttet disses tilpasningsordninger.

 

Med hensyn til at de boligsøgende skal kunne få lavet nogle boliger, det vil være godt, hvis det kan lade sig gøre, men vi mener, at Landsstyremedlemmet for Finanser meget klart sagde, at man ikke kan kræve over for kreditinstitutterne, at de skal gøre det sådan, og derfor mener vi, at man fra Demokraternes side meget klart spurgte om, hvordan dette forslag skal finansieres, men det kom kun klargøres fra Atassut i deres beslutningsforslag, at det er noget som skal finansieres fra centralt hold, men at ,man fra politisk, og da Atassut også var med i landsstyrekoalitionen, så spørger de jo, at det ville være det sundeste for et samfund, at  man har en egen bolig, og det er noget som vi politisk skal tage en målsætning om.

 

Og det har Inuit Ataqatigiits ordfører meget klart udtalt, at politik, at Grønlands Hjemmestyre kan yde 4 % og få støtte fra Grønlands Hjemmestyre og lave en opsparing, og derfor med hensyn til det vi som politisk har målsætning om uden at skade yderdistrikterne og bygderne, at boliger ikke skal starte med låntagning, men at de  skal starte med en opsparing. Derfor er det også meget klart og glædeligt, at sådan nogle gammelkendte problemer, det er ligesom Atassut gerne vil vende tilbage til disse gammelkendte problemer, men det er ud fra denne overskift som ellers kan skade vores fremtidige initiativer.

 

Her er det også meget klart, at Per Rosing Petersen har stillet forslag om 25. februar 2004, som punkt 34 er næsten identisk med dette forslag. Men Per Rosing Petersen brugte som grundlag for sit forslag, dengang, at de forskellige initiativer der er blevet brugt i Island, at man har lavet nogle direkte initiativer i Island, ved at lave sådanne nogle boligbank, og det er på baggrund deraf, at Per Rosing Petersen er kommet med et debatoplæg dengang, og han henholdt sig til byggefonden i Island og så lønmodtagerfonden med hensyn til boligbyggeri, og at der er så det boligbyggeri, og at hvis man kan få dem fusioneret, så kan man opnå en sådan meget stort finansieringsinstitut, det har man så gjort i Island.

Men med hensyn til det Landsstyret og som Demokraterne allerede har præciseret det, at hvis man skal bruge obligationer eller lignende, så er det grønlandske befolkningsgrundlag alt for lille, og det vil danne et alt for stor administration.

 

Og derfor med hensyn til, at man fra centralt hold kommer med nogle udlån, så må vi opfordre til, at befolkningen laver en opsparing og ud fra det, så kan borgere selv lave nogle boliger. Og vi har så fået indført Illorput2000, og at man opnår muligheder i stort omfang for at kunne lave nogle boliger, men dem i bygderne de har jo også mange problemer, også rent boligområdet, det er på baggrund deraf, at vi fra Landsstyrets side har lavet en tilpasse Illorput2000, således borgerne billigere og lettere kan få bygget deres egen byer.

 

Men på vores stade kan vi se, at med hensyn til selvbyggerhuse og selvom de ikke er med i overskriften i dette forslag, så er det er jo ikke kun det, men vi efterlyser nogle andre muligheder fra Landsstyrets side.

 

Og med hensyn til, at der er alt for mange selvbyggerhuse, som ikke bliver færdigbygget, og at kan være for vanskeligt for enkeltpersoner at bygge, så vil vi gerne indføre Banbo-typehuse-boligbyggeri, således at de lettere kan få det bygget. Men det er til stadighed noget som vi har en intention om fra centralt hold.

 

Men når vi ser på det, så er det som om, at vores politiske målsætninger ikke vil blive hørt, selvom man tidligere lige netop omkring dette, da Per Rosing Petersen har kommet med forslag om, så har man fået det debatteret meget indgående.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Og nu er det forslagsstilleren, Jakob Sivertsen.

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Jeg kan altså ikke acceptere Landsstyremedlemmets bemærkninger. Vi har ikke et fremsat et forslag for at sabotere vores målsætninger. Det vi snakker om det er, at i Tasiilaq her i år blev andelsboligordningen indført i Tasiilaq først i år.

 

Ja Landsstyremedlemmet er meget interesseret i dette projekt, og vil selv med selvsyn se hvilke resultater der er opnået, selvom det drejer sig kun om 6 boliger, så er effekten positiv og meget stor for Tasiilaq.

 

Derfor har vi i vores forslag grundlag, at de mindrebemidlede, og som har de dårligste betingelser for at starte en opsparing, idet Landsstyret har sagt, at man skal starte med en opsparing før man kan få sig en bolig, så vil yderdistrikterne blive udelukket med hensyn til deres muligheder med henvisning til jollefiskerne og jollefangerne..

 

Derfor fastholder vi vores forslag, vi må nødvendigvis forstå, at uanset hvor man er her i verden, og at hvis deres vilkår skal forbedres, så uanset om vi vil eller ej, så kan vi ikke komme uden om, at yde tilskud fra det offentlige.

 

Ja Demokraterne spurgte, hvordan vi skal finansiere vores forslag. Vi snakker ikke om de mennesker der har store midler til deres rådighed, det vi snakker om, det er, at det er de mindebemidlede som også vil være med her i samfundet, som vi har udelukket fra deres muligheder, det er essensen i vores forslag.

 

Vi snakker ikke om de mennesker der har store midler til deres rådighed, det vi snakker om, det er at de mindre bevilgede som også ville være med her i samfundet, som vi har udelukket fra deres muligheder. Det er  essensen i vort forslag. Vi snakker ikke her om hvor mange bygder eller byer. Vi snakker om meget få byer. Og vores forslag blev forkastet hele tiden.

 

I en af bygderne så var der en selvbygger, så da dette byggeri blev overtaget af en anden, kunne man ikke acceptere det. Det er disse tilstande der efterhånden eksisterede, som vi må gøre noget ved nødvendigvis. Vi ønsker ikke, at blande os i deres indbyrdes forhold mellem med realkreditinstitutioner i disse tilstande.

 

Jeg forstår det således, at partierne er meget interesseret i forslaget, men at de ligesom har misforstå et essensen i forslaget. Baggrunden eller begrundelserne for vores forslag, det skal ikke fremhæves.

 

Ja, vi snakker om byerne Ittoqqortoormiit, Uummannaq, Qaanaaq, det er altså disse kommuner der ikke har de nødvendige ressourcer, skatteindtægterne er så lave. Når boligbyggeriet der og da de ikke har de nødvendige ressourcer, så har vi villet give de muligheder, det er det vi ville afhjælpe.

 

Derfor er det beklageligt at man ligesom har afslået forslaget målsætning. Landsstyret har stor forståelse for forslagets indhold, ligesom de har sagt, at de også at vi i fremtiden kan opstarte sådanne virksomheder, hvis altså nogen af vore medborgere ikke skal sagte agterud.

Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. suppleant for Landstinget, Siumut.

Der er mange talere stadigvæk endnu. Jeg skal blot erindre, at landsstyrets besvarelse er meget klar. De har allerede besvaret spørgsmålet i forslaget.

Dernæst er det landsstyremedlem for finanser og udenrigsanliggender.

Og den næste bliver Per Skaaning, Demokraterne.

 

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatgiit.

Med hensyn til Atassuts seneste ordføre og hans bemærkninger omkring at deres forslag ligesom bliver fordrejet.

 

Landsstyret vil gerne behandle forslaget meget korrekt. Atassut og Kandidatforbundet udtaler sig udenom forslaget. Lad mig lige læse forslaget endnu engang, fordi Atassut har denne overskrift:

Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at arbejde af lovgivningsmæssig grundlag for dannelse af et kreditinstitut for boligbyggeri.

 

Det er 3. gang at vi har lavet denne lovgivningsmæssige grundlag i orden. Hvis Atassut havde stillet forslaget anderledes, så kan landsstyret måske undgå at man ikke har nogen unødig debat. Landsstyret har nemlig redegjort de eksisterende forhold udover det der er nævnt i forslaget. Og med hensyn til debatten bliver jo fordrejet til en helt anden retning.

 

Derfor med hensyn til kandidatforbundets ordføre, at forslaget ikke skal forkastes fra landsstyrets side, det havde vi ikke gjort alene. Vi sagde, at der allerede er  en lovgivningsmæssigt grundlag til stede. Og uanset det, så har vi lavet nogen oplysninger.

 

Så skal jeg lige udtale, at man tidligere fra landstingets side har behandlet fra Inuit Ataqatigiits forslag med hensyn til overgang fra lejer til ejer i de store byer. Og man tilbyder udlejningsejendomme og som skal være gældende til hele kysten.

 

Vi foreslog eller fra Inuit Ataqatigiit, at de indtægter der kommer fra dette boligsalg kan blive brugt til låntagning til yderdistrikterne. Og det er ligesom om, man gør noget anderledes ud fra de muligheder der har været gældende for et par måneder siden.

 

Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Så er det Per Skaaning, Demokraterne.

 

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Som landsstyremedlemmet lige var inde på, så ser det ud til at den gældende lovgivning i dag ville kunne forsvare at man opretter et realkreditinstitut hvis man vil, og hvis det er at man kan finde pengene til det.

 

Grunden til at vi stillede spørgsmålene til Atassuts ordføre er ikke for at afspore debatten. Det vi prøvede ligesom at få frem det er, hvad er der for nogen grundlæggende holdninger Atassut har gjort sig i forbindelse med fremsættelsen af sådant forslag.

 

Det vi spørger til, det er hvem skal stille de midler til rådighed, som man skal låne ud af. Vi har i dag nogen pensionskasser, men de er lovgivningsmæssigt bestemt hvor meget man må bruge til obligationer, aktier og boliger. Hvor skulle vi hente pengene henne?

 

Jeg spurgte lige før Atassuts ordføre om det var meningen, at de skulle hente dem fra erhvervsstøttelån, for det var han fremme med, men vi blev ikke svaret på det.

 

Landstingsmedlem Augusta Salling sagde på talerstolen her før, at vi var nødt til at skulle give til alle egne af landet. Det er også rigtigt, det ville være det bedste. Men de mennesker der har stillet penge til  rådighed for et realkreditinstitut, de vil have sikkerhed for deres penge. De vil have sikkerhed for at pengene kommer tilbage, og hvis ikke man kan give dem sikkerhed, så bliver lånene alt andet lige dyrere. Og så er spørgsmålet har den grønlandske befolkning lyst til at låne i en grønlandsk boligfond i stedet for et dansk realkreditinstitut.

 

Atassuts ordfører siger også i deres ordføreindlæg, at man kunne lave noget tilsvarende ligesom den boligfond på Island. Det er også rigtigt, de har en boligfond, hvor de låner pengene over 50 år. Men der er en markant forskel i forholdet mellem Grønland og  Island, det er at 73% af den islandske befolkning bor i Reykjavikområdet. Det vil sige, at du har en stor masse af mennesker som kan låne penge.

Tak.

 

Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Og den næste er Per Rosing-Petersen, Siumut.

 

Per Rosing-Petersen, Siumut.

Tak.

Ligesom landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender allerede har præciseret endnu engang, at ud fra forslaget, så eksisterer der allerede et lovgivningsmæssigt grundlag og denne lov af nr. 249 af 1985, det har man allerede henholdt sig til. Og at debatterne i henhold til sådanne hjemler, derfor kan det være lidt vanskeligt at misforstå.

 

Som landsstyret sagde, at det kan støttes hvis man har en lidt anderledes udformning, så kan man have en bedre debat.

 

Jeg blev nævnt 2 gange, fordi jeg har stillet 2 forslag med hensyn til at oprette et finansieringsfond som et landsstyrebeslutningsforslag. Dette har haft udgangspunkt i at jeg tidligere har fremsat den 11. april 2002, at det er især ud fra den islandske boligfond, at vi kan komme med sådanne. Og dengang så var det at  Jakob Sivertsen Atassuts ordfører, og hvis mødelederen kan gå ind for det, så vil jeg lige citere dem, fordi han afsluttede det kort.

 

”Vi skal også fra Atassut endnu engang gøre opmærksom på, at personers mulighed for at opnå et lån med hensyn til dem der bor i boligblokke med hensyn til at kunne bruge lejer til ejer ordningen og når disse ordninger er trådt i kraft, så regner vi fuldt ud med fra Atassut, at personer vil blive mere animeret for at have deres egen bolig og dette kan have disse konsekvenser. Derudover vil med hensyn til egen selvbyggerhus som for eksempel Illorput 2000 man vil udnytte i bygderne, og med hensyn til realkreditinstitutionernes muligheder, så kan man tydeliggøre muligheder”. Det var dengang Atassut kom med denne besvarelse.

 

Så ville jeg gøre opmærksom på og være glad for at i forbindelse ændringen af forslaget, at Atassut kan se dette, fordi det blev også nævnt, at man med hensyn til denne lejer til ejerordning, så er det meget vanskeligt at overgå til denne ordning, hvis man ikke har nogen gode finansieringsmuligheder som for eksempel med hensyn til dem, der vil opnå lån i Narsaq, så kan man ikke opnå realkreditlån. Dette kan  hvem som helst og især dem der bor i Narsaq er vidende om. Også med hensyn til at man laver sådanne efterlysninger og så vidt jeg kan forstå, så vil landsstyret ikke stoppe ved dette og de vil forfølge sagen på baggrund deraf.

 

Vi i Siumut i principielt har forståelse for forslaget, men det er ud fra overskriften af forslaget, at vi ud fra debatten, at vi har givet afslag.

Tak.

   

Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Så er der landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur der har bedt om ordet.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Ja, men hensyn til hvis man skal lave et kreditinstitut for boligbyggeri her i Grønland, så kom man også ind på hvor man siger, at de mindre byer er dem der ikke har mulighed for at kunne opnå lån fra realkreditinstitutterne.

 

Derfor må vi også gøre opmærksom på, at folk skal have en opsparing og som vi allerede meget klart, at de lovgivningsmæssige grundlag allerede er eksisterende, men de er opsparing.

 

Man kom ind på Ittoqqortoormiit og lignende og de har også nogen boligmangel der, man siger, at de ikke har nogen muligheder, det skal vi lige gøre opmærksom, at vi politisk ikke overser disse byer, men at kommunerne også er med i deres samarbejde. At Ittoqqortoormiit er blevet til en synlig by, så skal jeg lige udtale, at man vil starte 8 selvbyggerhuse i Ittoqqortoormiit til sommer. Og derfor at man gør den synlige byer. Det er ikke hensigtsmæssigt at betegne, og at de har nogen andre muligheder, det må vi også fokusere på selvom det er de lovgivningsmæssige grundlag vi snakker om her.

 

Men derfor med hensyn til Qullissaq-lignende og boligmanglen, den er også så udtalt, men vi vil ikke overvinde deres boligmangelproblem ved at oprette sådan et kreditinstitut. Vi har erfaringer med BSU og hvilke krav der stilles fra bankerne, og derfor er deres betalinger alt for høje måske for de enkeltpersoner, men hvis man ser på boligmanglen generelt, så må lave en planlægning fra landsstyrets side. Og så færdiggøre finansieringsområdet.

 

Og jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at man kan fremsætte sådanne forslag som om der er nogen forskønnelsesforslag.

 

Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Vi er meget snart færdige og den sidste bliver Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassut.

Tak.

Jeg har kun et par bemærkninger.

For det første skal jeg sige, at det er rigtigt at Per Rosing-Petersen har fremsat et forslag tidligere, hvor de nye muligheder blev bekræftet også. Og han citerede også vores bemærkninger fra Atassut.

 

Ja allerede i dag kan vi se at disse muligheder ikke ligesom eksistere visse steder for eksempel i Narsaq. Når man vil overgå fra lejer til ejer, så er der barriere blandt andet på grundlag at der er vanskeligheder med optagelse af lån. Det er ikke kun i Narsaq, der findes også andre byer som er sammenlignelige med Narsaq, hvor mulighederne er meget begrænsede. Disse muligheder som tilgodeser de større byer. Vi ville opnå samme muligheder for de mindre byer, det er derfor vi efterlyser bedre muligheder med hensyn til en realkreditinstitutterne.

 

Hvis man har misforstået overskriften i forslaget, så kan vi også henvise til vore begrundelser, også fordi de kan læses her i salen.

 

Det vi fokusere på, det er en manglende mulighed vi snakker om visse steder på kysten. Vi ville heller ikke nedgøre de mindre byer. Det er heller ikke et spørgsmål. Men det er muligt, at vi skal give samme muligheder som i de større byer. For eksempel hvis der er en lære i Nuuk eller Sisimiut kan optage lån igennem realkreditinstitutterne, men så har man ikke samme muligheder i de såkaldte ikke udviklingsbyer. Altså folk de ikke optager lån bare fordi de bor i en bestemt by på kysten.

 

Det er brugen af disse muligheder vi snakker om, at fordi man disse steder ikke kan sikre samme muligheder som i de større byer.

 

Med hensyn til egenkapitalen, vi opfordre ikke befolkningen til ikke at spare op. 10-40-50 byggeriet i byerne, hvor egenkapitalen skal udgøre 10% af det. Vi snakker ikke om eget indskud ikke skal være gældende i bygderne.

 

40% fra kommunen eller fra realkreditinstitutterne som kan optages udover hjemmestyrets finansiering. Denne mullighed eksistere ikke i de nævnte byer.

 

De er altså disse forhold der skal rettes op og det er derfor vi har fremsat et forslag, således at landsstyret pålægges at arbejde for tilvejebringelse af lovgivningsmæssig grundlag.

 

 

Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Nu er vi færdige med dette punkt, og så vil jeg forinden vi går videre til næste punkt, så har landsstyremedlemmet for finanser bedre om ordet.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Så jeg skal komme med det afsluttende.

Her med hensyn til de byer og ud fra de oplysninger vi har fået, så har man ikke lavet forskellige i de byer med hensyn til dem der kan opnå lån og med hensyn til, at vi vil kunne sikre tilbagebetaling, så  har måske ejerne af realkreditinstitutterne krævet sådan noget. Og vi må nok også lade være med at få nogen til at tænke, at hvis landstinget åbner denne mulighed udover de allerede eksistere med en åben kasse, hvor alle kan hente nogen midler.

 

Man nævnte, at man kan lave nogen pensionsinstitutter og lignende til at lave sådanne realkreditinstitut, hvor Grønlands Hjemmestyre er med, vi må også regne med at samtlige der er medfinansierende må sikre at deres midler forvaltes ordentligt. Man vil ikke oprette en åben kasse.

 

Derfor med hensyn til at man overhovedet ikke har animeret til opsparing, det vi sagde fra landsstyret, at samfundsøkonomien det er det første vi skal løse. At når vi får nogen gode muligheder for det, så kan man også indfører realkreditinstitut og ikke starte pludseligt herfra.

Tak.

 

Aqqaluk Lynge, 2. suppleant for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Hermed er dagsordenspunkt 93 færdigbehandlet. Og det er så Atassutgruppens forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at arbejde for tilvejebringelse af lovgivningsmæssige grundlag for dannelse af kreditinstitut for boligbyggeri.

 

Dette forslag er efter debat, så er der ikke flertal for det fra partierne, og det er så Atassut og Mads Peter Grønvold der støtter forslaget. Og flertallet her det er Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne foreslår at dette forslag bliver andenbehandlet i sin foreliggende form.

 

Og den næste er spørgsmål til landsstyret, og forinden de starter, så kan jeg lige udtale, at landstingets frednings-, og miljøudvalg ønskes at være parat og vil holde møde under behandlingen af dette. Og så håber jeg på, at jeg kan blive erstattet som mødeleder, fordi jeg skal være parat til at holde udvalgsmøde.

 

Og den første der skal spørge, det er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Og forslagsstilleren bliver Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, vær så god.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11. mødedag, onsdag d. 5. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 122

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag har landsstyret foranstaltet angående tidligere forespørgsel og opfordring fra landstinget om at føre oplysningskampagne i EU-lande og i andre lande om levevilkårene blandt de grønlandske fisker og fangere?

(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

 

Mødeleder: Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

 

 

Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.

Begrundelse: som man ved er presset på erhvervsfiskerne og erhvervsfangerne blevet noget større især på grund af lande udefra er kommet med krav om kvotering af fangstdyrene. Nogle forhold der ikke kan accepteres i Grønland er blevet indført på grund af presset udefra.

 

Baggrunden hertil er den generelle lave viden om den grønlandske kultur og de levevilkår man har i landet. Disse restriktioner der omhandler fangstdyr har fået negative følger og kan mærkes hårdt blandt fiskere og fangere. Derfor er det på tide, at man opstarter en oplysningskampagne i udlandet om de faktiske forhold vi har her i Grønland og vores forhold til naturen som folk, især hvor meget vores levevis til dagligt har brug for fiskeri og fangst.

 

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og det er så landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst der kommer med en besvarelse.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fangst og Fiskeri, Siumut.

Kandidatforbundet har stillet spørgsmål til landsstyret om hvilke tiltag landsstyret foranstalter angående tidligere  forespørgsel og opfordre fra landstinget om at føre oplysningskampagne i EU-lande og i andre lande om levevilkårene blandt de grønlandske fiskere og fangere.

 

Spørgsmålet begrundes blandt andet med at vores erhvervsfangere er under stort pres udefra på grund af kvotering af fangstdyrene. Kandidatforbundet er af den opfattelse at den generelle viden om den grønlandske kultur og levevilkårene i udlandet et lav.

 

Landsstyret er enige i observationen fra Kandidatforbundet om et større pres Grønland udsættes for omkring de levende ressourcer. Det er en alvorlig og arbejdskrævende situation.

 

Grønlands Hjemmestyre er engageret i en række  bilaterale regionale og internationale organisationer, hvor der foregår en række forhandlinger om kvoter og fangstrettigheder. Via disse forum har Grønlands Hjemmestyre givet dem betydelig mængde dokumenter og informationer om grønlandske forhold.

 

Landsstyret agter at fortsætte med den vigtige opgave, og at arbejdet fortsat for bevaring af grønlandske interesser og rettigheder til bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer.

 

I landstingets finanslov for 2004 er der afsat 1,6 mill. kr. til dækning af mit landsstyreområdes kontingentbetalinger, hvor vi hvert år forbereder vore deltager i internationale organisationer såsom Den Nordatlantiske Havpattedyr Kommission NAMCO, Den Nordatlantiske Laksebevaringsorganisation NASCO, Den Internationale Havundersøgelseskommission ICES, Den Nordatlantiske Fiskeriorganisation NAFO, Den Nordatlantiske Fiskerikommission NIAFS. Derudover er Grønland medlem af den internationale hvalfangstkommission IWC, konvention om international handel med truede arter af vilde dyr og planter CITES, verdensunionen for bevaring af natur og miljø IUCEN via kongeriget Danmark, hvor vi er en del af den danske delegation.

 

Eksempelvis har Grønland afleveret 72 større eller mindre dokumenter om hvalfangst siden 1979, der indeholder oplysninger om forvaltning, fangstmetoder, fangstudstyr samt dokumentation for kødbehov samt generelle informationer om fangstforhold i vort land til IWC.

 

Til mange af organisationerne er Grønland forpligtiget til at aflevere statistiske og  videnskabelige data hvert år om fiskeri og fangstrelaterede sager. På baggrund af disse oplysninger udformer organisationerne anbefalinger om TAC-kvoter og andre forvaltningsmæssige anbefalinger.

 

Der er desuden afsat 700.000,00 kr. til internationale aktiviteter i udenrigsdirektoratets regi for 2004. Disse midler anvendes blandt andet i Grønlands Hjemmestyres ministerråd i Bruxelles, der sammen med mit landsstyreområde har indgået en kontrakt med den europæiske bureau  for bevaring og udvikling EBCD. Denne er en lobbyistorganisation indenfor EU som påtager sig løbende information om forholdene i EU såvel politisk som administrativt. Omvendt er det intensionen at forsyne EBCD med flere oplysninger om grønlandske fangst-, og fiskeriforhold, således producerede informationer kan spredes også den vej.

 

Derudover afsættes der hvert år et tilskud til ICC og landsstyret er vidende om at dele af tilskuddet anvendes til organisationens store informationsarbejde og deltagelse i internationale organisationer og konferencer, hvor der også tilkommer mange og vigtige oplysninger om fangstforhold i Grønland og i andre arktiske lande.

 

Udover de foran skitserede initiativer og løbende aktiviteter i det internationale fora, blev der for 2 år siden startet et initiativ omkring udarbejdelse af handlingsplaner og oplysningskampagne om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Oplysningskampagnen var rettet indad, det vil sige til Grønlands befolkning, da landsstyret var af den opfattelse at der var og er stadig store behov for oplysningskampagner om bæredygtig udnyttelse af vore levende ressourcer.

 

Dette behov var større end at skulle udvide de allerede kørende engagementer i den internationale

fora Grønland er involveret i som beskrevet for oven.

 

Landsstyret er tilfredse med de hidtidige resultater, og ser frem til yderligere tilslutning fra kommunernes og de lokale fisker-, og fangerorganisationernes side.

 

Desuden henviser jeg til udenrigspolitiske redegørelse, de også behandles i landstinget i mandags.

 

Landsstyret er meget opmærksom på de mulige konsekvenser de nuværende anti-sælfangstkampagner rettet mod Canada kan berører vores egen sælfangst og indhandling af sælskind.

 

Grønlands Hjemmestyre og repræsentationen i Bruxelles følger tæt på udviklingen i samarbejde med den danske udenrigsministerium, hvilket landsstyret sætter stor pris på.

 

Endelig skal jeg ikke undlade at nævne de forskellige oplysninger, der kan hentes via , hvor der ligger en masse oplysninger om fiskeri og fangst.

 

Desuden kan der hentes oplysninger om de seneste biologiske anbefalinger via . , , ., . Mange af oplysningerne kan fås på engelsk, hvorfor folk fra udlandet har adgang til disse oplysninger.

 

Med ovenstående svar håber jeg, at jeg har besvaret spørgsmålet tilfredsstillende.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det spørgeren.

 

Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.

Tak til landsstyrets meget klare besvarelse.

 

Her fra Kandidatforbundet med hensyn til at vi bliver presset udefra, så har jeg stillet spørgsmål til landsstyret om vore egne fangstdyr og her må vi også huske, at det er meget vigtigt, at man fra landsstyret kommer med en besvarelse.

 

Fordi vi bliver beskyldt for at udrydde udrydningstruede dyr, og vi må også  se at vi har verdens største naturpark og de er mange fangstdyr der er fredede og ikke kan jages og fanges. Og det er sådan noget der gør, at vi til stadighed respektere vore egne fangstdyr.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Dermed er punkt 122, spørgsmål færdigbehandlet.

 

Og vi går videre til dagsordenspunkt 61. Og det er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne der spørger.

Det er spørgsmål til landsstyret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11. mødedag, onsdag d. 5. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 61

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Har landsstyret planer om at oprette en rådgivningsenhed, som er målrettet til de familier, der har en ung person, som er psykisk syg?

(Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

 

Mødeleder: Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

 

 

Astrid Fleischer Rex, forespørger, Demokraterne.

Har landsstyret planer om at oprette en rådgivningsenhed som er målrettet til de familier, der har en ung person, som er psykisk syg og da jeg spurgte om dette har jeg følgende begrundelser.

 

Mange psykisk syge unge har brug for hjælp uden at de får den rigtige behandling. Problemet er, at de ikke kan få stillet den rigtige diagnose, da der er mangel på uddannet personale til at udføre opgaven. Tit bor de enten på en institution eller hos deres nærmeste familie. For den nærmeste familie kan det være hårdt og uoverskueligt, at have en psykisk syg boende. Der kan være mange situationer som kan være svært for den nærmeste familie at håndtere.

 

Derudover har forældrene ligeledes svært ved at overskue, hvilke muligheder der er for at få hjælp til deres psykisk syge unge.

 

Derfor vil jeg foreslå, at der bliver oprettet en rådgivningsenhed til familier der har en ung person, som er psykisk syg. Rådgivningsenheden kunne eventuelt være indrettet som en hotline, så uanset geografisk bopæl får forældrene mulighed for at få informationer om, hvad de skal gøre i en konkret situation, og hvilke former for hjælp man kan modtage fra det offentlige.

 

Derudover er det vigtigt at de pågældende personer som vil blive tilknyttet rådgivningsenheden at de er fagligt klædt på til opgaven. I dette her tilfælde vil det sige, at de har en kompetent uddannelse og har erfaring med ungdomspsykiatri.

 

Hvad er landsstyrets holdning til at oprette en rådgivningsenhed, som skal være målrettet til de forældre der har en ung person, som er psykisk syg?

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og det er landsstyremedlemmet for familie og sundhed, der kommer med en besvarelse på spørgsmålet.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

Landsstyret er glad for at Demokraterne ved Astrid Fleischer Rex bringer vilkårene for de psykisk syge unge og deres familier op i salen her.

 

Det er landsstyrets ønske at insatsen for psykisk syge unge skal prioriteres højt gennem en videreudvikling af ungdomspsykiatrien og de behandlingstilbud, som sundhedsvæsenet i dag tilbyder unge med psykiske problemer.

 

Der er ingen tvivl om at ved at have et ungt menneske med psykiske problemer i familien er en voldsom belastning for forældre og den nærmeste familie som helhed. Der er derfor al mulig grund til at vi gør vores bedste for at hjælpe disse unge og deres familier.

 

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex har spurgt, hvorvidt landsstyret vil oprette en rådgivningsenhed til familier med psykisk syge unge. Unge er med en erkendt og diagnosticeret psykiatrisk lidelse og unge, som er under udredning og deres familier, har uden tvivl et stort behov for professionel vejledning.

 

De psykisk syge unge er ofte tilknyttet det psykiatriske system, og en rådgivning af disse forældre, bør som udgangspunkt ligge hos de professionelle, der kender den pågældende unge. Det giver mulighed for en rådgivning, der tager udgangspunkt i den enkelte unge og de relevante psykiatriske tilbud.

 

Der arbejdes i sundhedsvæsenet på etablering af en særlig ungdomspsykiatrisk rådgivningsenhed på A1. Et ungdomspsykiatrisk rådgivningsteam på A1 vil sikre den faglige ekspertise på området. Rådgivningen tager sit udgangspunkt i et bredt og indgående til psykiatriske problemstillinger sundhedsvæsenets behandlingstilbud samt mulighederne for individuel støtte gennem den sociale rådgivning. Et ungdomspsykiatrisk rådgivningsteam vil videregive supervision og faglig opbakning af de ansatte i sundhedsvæsenet samt de ansatte i lokalpsykiatrien gennem enten telefonrådgivning, konsulentrejser eller telemedicin.

 

Rådgivning af familien, eller andre netværkspersoner til den psykisk syge unge, vil ligeledes være et tilbud, der prioriteres i den opgavefunktion, som et rådgivningsteam skal varetage. Etablering af et ungdomspsykiatrisk rådgivningsteam på A1 vil dog skulle prioriteres i sammenhæng med andre aktivitetsudvidelser i sundhedsvæsenet.

 

Der er nu iværksat en nærmere undersøgelse af mulighederne for etablering af en rådgivningsenhed, herunder en beregning af de økonomiske omkostninger.

 

Distriktspsykiatrien i Nuuk åbner en anonym rådgivning, der retter sig mod psykiatriske ledelser generelt. Dette tilbud etableres indenfor de eksisterende rammer i det psykiatriske be handlingssystem, og kan betragtes som et supplement til det nuværende behandlingstilbud. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Nu er det Astrid Fleischer Rex, forespørgeren.

 

Astrid Fleischer Rex, forespørger, Demokraterne.

Ja, det er godt for borgerne i Nuuk, fordi de har denne mulighed.

 

I forbindelse med vores rejser på kysten og i forbindelse med vores samtaler, så har vi stor forståelse for de ønsker, vi har mødt blandt befolkningen, som har behov herfor. Men Landsstyremedlemmets besvarelse har aspekter som gør, at vi får forhåbninger for fremtiden. Blandt andet fordi hun forstår, at der skal etableres et ungdomspsykiatrisk rådgivningsteam for A1.

 

Med hensyn til etableringen af dette rådgivningscenter, og at undersøgelserne herfor de giver forhåbninger. Jeg siger tak for oplysningen om, at sagen allerede er under behandling. Vi skal nok støtte jer i jeres arbejde. Vi støtter også, at undersøgelserne allerede er igangsat.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Vi er så færdige med punkt 61, en forespørgsel. Og så er det punkt 60, Spørgsmål til Landsstyret vedrørende krisecentrenes børneomsorg. Det er forespørgeren Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

 

11. mødedag, onsdag d. 5. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 60

 

 

Spørgsmål til Landsstyret vedrørende krisecentrenes børneomsorg.

(Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

 

Mødeleder: Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

 

 

Astrid Fleischer Rex, forespørger, Demokraterne.

Spørgsmål til Landsstyret vedrørende krisecentrenes børneomsorg. Voldsramte kvinder, som søger beskyttelse på et krisecenter, medbringer ofte børn. Alene krisecentret i Nuuk modtager ca. 200 børn om året. Der har tidligere været tendens til at overse, at disse børn, ligesom deres mødre, er kriseramte, at også de er ofre som behøver hjælp.

 

En nyere dansk undersøgelse af 5.230 børn på krisecentre viser, at over to tredjedele af børnene har hørt deres mor få tæsk, mens halvdelen både har hørt og set det. Hertil kommer, at en del børn også selv er genstand for vold eller trusler om vold.

 

Jeg er ikke bekendt med tilsvarende grønlandske undersøgelser, men der er ikke grund til at antage, at andelen af børn, som er vidende til den vold som udspiller sig mellem forældrene, er mindre i Grønland. Tværtimod kunne boligforholdene her i landet måske give grundlag for at antage, at børnene her i endnu højere grad er udsat for at høre eller overvære voldsepisoder.

 

For børnene er der tale om meget traumatiske oplevelser, som det er væsentligt for barnet at få bearbejdet. Børnene lider ofte under skyld og skamfølelse, og har brug for dels at sætte ord på oplevelserne og for at forstå, at de ikke er alene om disse oplevelser og følelser.

 

Samtidig er de kvinder, som modtages af krisecentrene, typisk i den første tid i en tilstand af chok eller følelsesmæssig krise, hvilket gør det vanskeligt for dem at se eller reagere på børnenes behov. Det er derfor væsentligt, at krisecentrene er i stand til at yde børnene den støtte og hjælp, som de har behov for.

 

I erkendelse heraf, er der i Danmark blandt andet på krisecentret ”Dannerboligerne” på projektbasis, med støtte fra Socialministeriet, ansat personale til særligt at tage vare  om børnenes behov. Foruden gennemførelse af sociale aktiviteter for børnene, består indsatsen blandt andet i samtaler med det enkelte barn, alene og sammen med moderen, samt i etablering af samtalegrupper med flere børn.

 

I et vist omfang har man endvidere etableret efterværn, for perioden efter at krisecentret forlades. Dels i form af fortsat mulighed for at deltage i børnegrupper, dels i form af kontakt til skole og børneinstitution, for at sikre at disse er informeret om barnets særlige situation og behov.

 

Jeg er bekendt med, at i alt fald krisecentret i Nuuk i et vist omfang har etableret tilsvarende procedurer omkring varetagelsen af medbragte børns særlige behov.

 

Erfaringerne fra Dannerprojekterne er positive. Ikke mindst børnesamtalerne hjælper børnene til at bearbejde de voldsomme oplevelser og få helet ”arrene” i sjælen.

 

Udover at begrænse de psykologiske skadevirkninger, taler meget for at antage, at den terapeutiske børneomsorg også kan medvirke til at modvirke den tendens til social arv, som adskillige undersøgelser har påvist gør sig gældende, for så vidt angår vold i parforhold.

 

Jeg anmoder på baggrund heraf Landsstyret om at oplyse følgende, der er syv punkter.

 

I hvilket omfang landets øvrige krisecentre har indført særlige procedurer for modtagelsen af børn.

 

I hvilket omfang disse procedurer indbefatter henholdsvis samtaler med det enkelte barn, fællessamtaler med moderen og barnet og samtale eller terapigrupper for flere børn.

 

I hvilket omfang disse procedurer omfatter efterværn.

 

Jeg anmoder samtidig Landsstyret om at oplyse, hvorvidt Landsstyret skønner at de etablerede procedurer er tilstrækkelige.

 

Er de afsatte ressourcer til det pågældende arbejde tilstrækkeligt?

 

At de enkelte krisecentre råder over personale med fornødne pædagogisk-psykologisk faglig baggrund eller indsigt til på fyldestgørende vis at løfte disse opgaver.

 

I det omfang Landsstyret ikke måtte skønne, at ovennævnte procedurer, ressourcer eller personalemæssige forudsætninger for alle krisecentres vedkommende er tilstrækkelige, anmoder jeg endelig Landsstyret om at oplyse, hvorledes Hjemmestyret kan medvirke til at afhjælpe disse mangler, samt hvorvidt Landsstyret er indstillet herpå. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at forespørgeren har brug 4 minutter på at spørge, og nu er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at jeg har oplyst lidt om krisecentrene, og vil bruge den tid der er her.

 

Landsstyret takker for den udviste interesse for krisecentrenes arbejde, og de borgere der søger hjælp dér.

 

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex stiller syv spørgsmål til Landsstyret, vedrørende kri secentrenes socialfaglige arbejde med børn. Spørgsmålene er tematiseret i tre overordnede grupper. For det første ønskes informationer vedrørende metoder vedrørende arbejdet med børn, for det andet ønskes Landsstyrets vurdering af dette arbejde, det er metoder og rammer, og for det tredje bliver der spurgt, om man er villig til af afhjælpe eventuelle mangler med arbejdet for børn i krisecentrene.

 

Det er oplyst, at medarbejderne ikke foretager sig decideret terapisamtaler med børn, men at forekommer, såfremt der er personale som kan varetage opgaven. Det er kun krisecentret i Nuuk, der har en ansat personale til at tage sig specielt af børnene. I 2003 havde 358 kontakt til 6 af de etablerede krisecentre.

 

Hvis krisecentrenes personale skønner, at barnets interesse og behov er truet, har personalet pligt til at oplyse de lokale, sociale myndigheder om barnets forhold. Det gælder både i forhold til medbragte børn, og børn der ikke er medbragte.

 

Krisecentrenes sammenslutning har oplyst, at det er mere hensigtsmæssigt at satse på lønnede og professionelle medarbejdere, idet opgavens indhold har ændret sig meget. I forhold til tidligere, henviser flere instanser brugere, som ikke kun har behov for akut husly, men også har behov for professionel hjælp/behandling.

 

I spørgsmål 4-6 anmodes Landsstyret om at oplyse sit skøn over etablerede procedurer og afsatte ressourcer.

 

Krisecentrenes arbejde hviler på lokalt initiativ og engagement. Landsstyret respekterer grundlæggende, at lokalsamfundene selv definerer deres problemer/opgaver, samt hvorledes de skal løses. Det er endvidere Landsstyrets holdning, at der bør arbejdes hen imod at matche de alvorlige problemer, der her er tale om, med personalets professionelle baggrund, således at hjælpen ydes på et højt fagligt niveau. Dette ville være med til at sikre, at hjælpen på længere sigt kan have en forebyggende effekt, i forhold til den enkelte bruger.

 

Derfor er det en god ting, at Landskassen også kan yde tilskud til de ansattes kursusarrangementer. Der har igennem årene været afholdt kursus hvert 2. år, blandt andet indenfor pædagogik, supervisionsteknik, børn i krisecentre samt visioner og handlinger i forhold til samarbejde, med professionelle folk som kursusholdere. Derudover deltager krisecentrene i diverse seminarer/konferencer, som har relation til deres arbejde. Eksempelvis omkring, der er seksuelt misbrugte.

 

Personalet og de frivillige får på den måde mulighed for at styrke deres faglige redskaber og indsigt, og dermed kvalificere den hjælpe, krisecentrene yder.

 

Landsstyret respekterer de frivilliges engagement i arbejdet indenfor de socialforebyggende og sundhedsfremmende initiativer. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er sta digt sværere at rekruttere frivillige. Det nødvendiggør en fornyet diskussion af, hvilken rolle det frivillige, sociale arbejde skal have fremover, og hvorledes det kan støttes.

 

Sidste spørgsmål er mere fremadrettet, og handler om Landsstyrets holdning til krisecentrenes arbejde fremover.

 

Hele det komplekse problem med vold har Landsstyrets politiske bevågenhed. Som landsstyremedlem for familie og sundhed, har jeg i begyndelsen af det nye år indledt dialoger med de forskellige, involverede parter, eksempelvis Ligestillingsrådets arbejdsgrupper vedrørende forebyggelse af vold. Mit svar er omdelt, så jeg bliver nødt til at stoppe her.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det forespørgeren, Astrid Fleischer Rex.

 

Astrid Fleischer Rex, forespørger, Demokraterne.

Jeg siger tak for besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed.

 

Ud fra besvarelsen forstår jeg, hvordan de frivillige udfører et velfortjent stykke arbejde. Ud fra besvarelsen kan jeg også konstatere, at vi har et stort behov for at snakke om krisecentrene. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Hermed er så forespørgselsdebat færdig, punkt 60. Så går vi videre til ”Hvilke arrangementer agter Landsstyret at foretage i Grønlands Familieår 2004?”. Forespørgeren Ruth Heilmann, Siumut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11. mødedag, onsdag d. 5. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 65

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke arrangementer agter Landsstyret at foretage i Grønlands Familieår 2004?

(Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Mødeleder: Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

 

 

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Familieåret 2004 bliver finansieret over Finansloven. Hvordan gennemføres arrangementet Familieåret 2004? Jeg mener, at det bør synliggøres, da det hidtil ikke har været ret synligt. Jeg skal lige påminde om, at jeg har skrevet forslaget den 11. marts.

 

I Siumut mener vi, at der på baggrund af de forskellige problemer, der opstår i samfundet, er behov for en gennemførelse af Familieåret. Jeg henviser til et forslag fra Siumut, som blev fremsat under Efterårssamlingen 2002, Forslag til landstingsbeslutning om, at år 2003 udpeges som familieår, hvor Landsstyret bevilger mindst 2 mio. kr. til aktiviteterne, som man kan søge midler til. Dette forslag begrunder udarbejdelse af familieåret.

 

I den forbindelse skal jeg lige fremsætte mine begrundelser. Hvis jeg har lov til det. Vi finder, at familieåret er en nødvendighed. Familiesammenholdet, som er en tradition for os, det er vores styrke i modgang og medgang.

 

Med hensyn til anbringelse af børn udenfor hjemmet, er ondt for både familien og for børnene. Og det bliver sagt og bekræftet, at vi som familie og samfund efterhånden mister afhængigheden af hinanden, og dette området må blive afdækket og debatteret grundigt.

 

Uden at tænke på den økonomiske side af sagen, må vi genfinde de områder, hvor vi kan hjælpe hinanden. Derfor kommer de fremtidige, begrundede debatter i familieåret ikke til at mange indhold, og det ser vi frem til i Siumut, og håber på en velvillig modtagelse af forslaget. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed med en besvarelse.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Planlægningen af Grønlands Familieår 2004 er gået i gang. Udgangspunktet for planlægningen af årets aktiviteter er Finanloven 2004, hovedkonto 30.14.27, Grønlands Familieår 2004. Vi har et bilag fra Finansloven.

 

Landsstyrets overordnede målsætning er, at sætte fokus på familien som en central grundpille i samfundsudviklingen, at formulere en helhedsorienteret, langsigtet  og handlingsrettet familiepolitik, og at indlede et familie tiår 2004-2014.

 

I efteråret 2004 arrangeres et seminar med fokus på familieområdet. Seminaret skal give en fælles forståelse for den forandring, som den grønlandske familie har undergået, i kraft af samfundsudviklingen, samt en fælles forståelse af familien i dag, med hensyn til roller struktur og roller i samfundet, de bærende værdier, livsform, livsstil, levevilkår, pligter og problemer, som arbejds- og ansvarsfordelingen mellem familie og samfund.

 

Den fælles forståelse skal danne udgangspunkt for beskrivelser, analyser og diskussioner af det tværfaglige samarbejde mellem socialsektoren, sundhedssektoren, uddannelses-, fritids- og kultursektoren, med fokus på børn, og på børnefamilier. Perspektivet skal være fremadrettet. Der skal peges på udviklingsmuligheder og forudsætninger for implementering.

 

Seminaret skal inspirere, provokere og udfordre og et instrument, med henblik på at bestyrke det tværfaglige samarbejde. Og seminardeltagerne skal fremkomme med konkrete anbefalinger til at videreudvikle det tværfaglige samarbejde mellem socialsektoren, sundhedssektoren og uddannelse.

 

Derudover planlægges temadage, med deltagelse af interesseorganisationer, hvor der sættes fokus på, hvorledes vi kan fastholde forældrene på arbejdsmarkedet, således at de varigt arbejder, og med gode udviklingsmuligheder kan leve op til deres forsøgerforpligtelser, og kan skabe sig en selvforsørgerlig stolthed, uafhængighed, og dermed frihed.

 

Aktiviteterne i Familieåret 2004 koordineres ved Inuuneq Nakuuneq, som i år har valgt at styrke familierne i forhold til livets udfordringer, som overordet tema. Temaet skal ses i relation til de mange udfordringer, som familierne møder i deres dagligdag.

 

Projekter, der tildeles midler, vil blive vurderet udfra om familierne inddrages i projektformuleringen og planlægningen, samt udfra om det styrker familiernes handlekompetence og fremmer livsmodet. Inuuneq Nakuuneqs målsætning er at forbedre livkvaliteten. Der tildeles, efter ansøgning, midler til at støtte lokale aktiviteter.

 

Vi skal bruge familieåret til dialog og aktiviteter lokalt, i institutioner, i organisationer og blandt fagfolk og politikere. Vi skal indlede et familieår, hvor familiepolitikken sættes i fokus.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Forespørgeren, Ruth Heilmann.

 

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Tak. Jeg siger tak for Landsstyrets besvarelse. Også fordi der i Finansloven, at der skal ske flere initiativer, hvor organisationer også inddrages. Hvor også en række aktiviteter med familierelaterede emner drøftes.

 

Og familie 10-året, frem til 2014, det er i den forbindelse så kan jeg spørge, om der vil være økonomiske konsekvenser, også fordi der er bilagene nævnes tidligere initiatiaver, som også siger at vi skal have en klar familiepolitik. Og det siger jeg også tak for.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Landsstyremedlemmet kan skriftligt besvare det fremsatte spørgsmål. Så går vi videre til punkt 58. Spørgsmål til Landsstyret: Vil Landsstyret overveje at indgå et samarbejde med kommunerne om afholdelse af forældre-kurser? Spørgeren er Astrid Fleischer Rex.

11. mødedag, onsdag d. 5. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 58

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Vil Landsstyret overveje at indgå et samarbejde med kommunerne om afholdelse af forældre-kurser?

(Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

 

Mødeleder: Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

 

 

Astrid Fleischer Rex, forespørger, Demokraterne.

Vil Landsstyret overveje at indgå et samarbejde med kommunerne om afholdelse af forældre-kurser? Mange af nutidens forældre ved ikke hvad det vil sige at være forældre overfor deres børn. Det gælder særligt forældre, som i deres barndom har været udsat for omsorgssvigt.

 

Jeg vil derfor foreslå, der udbydes kurser til forældre, som har behov for at lære hvordan man skaber trygge rammer for et barn. Hvordan man støtter barnets udvikling, og hvordan man opdrager og sætter grænser for barnets adfærd.

 

Nuuk kommune har siden 2002 haft en familiehøjskole, hvor der er blevet afholdt en række kurser for forældre om, hvordan de bliver bedre forældre overfor deres børn. Men ikke alle kommuner har de fornødne økonomiske og faglige ressourcer til selv at iværksætte sådanne tiltag. Der kunne derfor overvejes et samarbejde mellem Landsstyret og kommunerne om at oprette et rejsehold, der kan afholde forældrekurser i de forskellige kommuner.

 

Mange af nutidens sociale- og uddannelsemæssige problemer bunder i omsorgssvigt og manglende opdragelse. Når der eksempelvis ikke er blevet sat grænser for børnenes adfærd i før-skoleårene, får de pågældende børn oftest tilpasningsproblemer i relation til deres skolegang. De får et problematisk og dårligt forhold til både lærerne og de øvrige elever, da de har svært ved at indordne sig, og begå sig sammen med andre. Det betyder, at de allerede i en tidlig alder oplever mange nederlag, i forhold til det at gå skole, til stor skade for både dem selv, og for samfundet.

 

Jeg opfordrer derfor Landsstyret til at overveje at indgå samarbejde med kommunerne omkring afholdelse af forældre-kurser.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed, der kommer med en besvarelse.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Velfungerende familier er en grundlæggende forudsætning for dels en stabil samfundsudvikling, og dels for udvikling af individer til personligheder med en stærk integritet og funktionsevne i et moderne, globaliseret samfund.

 

Landsstyrekoalitionens samarbejde for de kommende år har derfor til formål at arbejde for styrkelse af familielivet og børnefamiliernes vilkår. Landsstyret finder det vigtigt, at der anlægges et helhedssyn i analysen af behovet, således indsatserne koordineres mellem de berørte direktorater samt mellem de centrale og de lokale myndigheder.

 

Det er ikke alle børn, der i dag har de optimale opvækstvilkår. Der har alle samfundsinstanser en stor opgave at løse sammen, og vel at mærke i tæt og åbent samarbejde med forældrene.

 

Det er Landsstyrets vurdering, at de bærende principper i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge er et godt fundament, for at bane vejen for hjælp til børn i almindelighed, og til udsatte børn og deres familier i særdeleshed. Det er et kommunalt anliggende at tilbyde disse familier hjælp. Rundt omkring i kommunerne foregår der meget socialfagligt arbejde, med henblik på at leve op til ansvaret om at skabe gode opvækstvilkår for børn og unge, samt for at yde relevant hjælp til børnefamilier med særligt behov for hjælp.

 

Spørgeren nævner et konkret eksempel, det vil syge Nuup Kommuneas indsats, i form af en familiehøjskole. Landsstyret er vidende om, at andre kommuners initiativer gennem årene, såsom forældreskole, forældreuddannelse, børnecentre m.m., som for eksempel beliggende i Aasiaat.

 

Hjemmestyrets tre familieafdelinger i Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat tilbyder ligeledes behandling til forældre, med behov for at træne forældrerollen og forældreevnen. Samtlige døgninstitutioner har gennem årene opbygget stor erfaring, i et konstruktivt samarbejde med forældre til de anbragte børn.

 

Der er dog fortsat behov for at videreudvikle tilbuddene til børnefamilierne, og de socialfaglige metoder der benyttes, således at Landsstyrets langsigtede, politiske målsætning kan opfyldes, nemlig at sikre at alle børn får en fysisk, psykisk, social og åndelig sund opvækst, med mulighed for at udvikle deres specifikke evner, samt at forebygge at børn og unge skal anbringes udenfor hjemmet.

 

Landsstyreområdet for Familie og Sundhed har tidligt på året indledt dialog med KANUKOKA, med henblik på at videreudvikle en samarbejdsmodel mellem kommunerne og hjemmestyret, i forhold til gruppen af omsorgssvigtede børn og unge, samt deres forældre.

 

Landsstyret er åbent for i det videre arbejde at inddrage muligheden for at lave forældrekurser, og så indgå som et tilbud, og tager spørgerens opfordring til efterretning.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Så er det spørgeren, Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, forepørger, Demokraterne.

Jeg siger tak for landsstyremedlemmets besvarelse. Men det jeg henholder mig her, og vi altid hører, og som vi har hørt det under uddannelse, det er at man kan udnytte decentral uddannelse. Her blev det nævnt, at hjemmestyrets tre familieafdelinger i Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat tilbyder behandling til forældre. Her er der tale om forældre til allerede anbragte børn, og der er så kun få familier, der får dette tilbud. Og jeg henholder mig i mit spørgsmål, at forældre, uden at komme væk fra deres bolig, og uden at komme væk familierne, får støtte.

 

Jeg siger tak til landsstyremedlemmet da hun sagde, Landsstyret er åbent for i det videre arbejde at indføre muligheden og taget spørgerens opfordring til efterretning.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Dermed er vi også færdige med spørgsmål, punkt 58. Og vi går så over til punkt 74. Det er spørgsmål til Landsstyret: Hvad agter Landsstyret at gøre for at lette de økonomiske vilkår for ejerne af BSU-huse og for at afhjælpe behovet for renovering af BSU-huse. Spørgeren Ruth Heilmann. Da hun ikke er tilstede i salen, så springer vi dette punkt over, og går videre til næste punkt. Punkt 47, Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret planer om at ændre Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 18. april 2002 om administration af ansøgninger om eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld, således at det bliver muligt at konvertere restlån på BSU-hus til rente- og afdragsfri lån? Spørgeren af Jakob Sivertsen, Atassut. Værsgo’

11. mødedag, onsdag d. 5. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 47

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret planer om at ændre Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 18. april 2002 om administration af ansøgninger om eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld, således at det bliver muligt at konvertere restlån på BSU-hus til rente- og afdragsfri lån?

(Jakob Sivertsen, Atassut)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jakob Sivertsen, forespørger, Atassut.

Tak. Her er begrundelsen. De fleste af BSU-husene i byerne og i bygder her i landet, bliver forladt på grund af de høje renter på lånene. Og der er nu kun en lille rest af BSU-ejere, selv om flertallet af disse har tilbagebetalt et større beløb end opførelsessummen, betaler de stadig af på renterne, hvorfor tiden er inde til at indføre nødvendige lettelser. I denne forbindelse er nødvendigt at sætte nye initiativer i gang, med bedre udnyttelse for øje, overfor de mange BSU-huse, hvis ejere har forladt på grund af manglende økonomi. Grønland har ikke råd til at have brugbare huse som monumenter.

 

Hvis vi skal sammenstille de tilskudsordninger, som eksisterer med BSU-ejerne, kan man eksempelvis som andelsboligejer få 66% af opførelsessummen, altså mere end halvdelen, i støtte, som rente- og afdragsfrit lån fra det offentlige. Endelig kan man i forbindelse med 10-40-50-byggeri få 40% i støtte fra det offentlige, som et rente- og afdragsfrit lån.

 

Ser vi på det kår, som BSU-ejerne har i dag, har huse som har kostet 1,4 mio. kr. i opførelsessum og en rente på 6%, en renteudgift på 84.000. Derfor er det ikke så mærkeligt, at de flere af ejerne forlader deres huse, fordi de ikke kan følge med på deres afdrag, selv om disse ønsker at bebo husene. Og resten af dem prioriterer deres ejerskab i den grad, at disse har strammet livremmen gevaldigt ind, for at kunne afdrage deres lån.

 

For at opnå at de resterende familier kan blive ejere af deres huse, må uden yderligere forsinkelse konvertere deres restlån til en andelsboligordning eller en 10-40-50-ordning i tide, ved at man yder mindst halvdelen af deres restlån som et rente- og afdragsfrit lån, medens ejerne selv kan sørge for det resterende beløb, således at man kan stoppe udflytningen af BSU-husene, uden at det offentlige skal punge ud.

 

Som eksempel, kan man ved gennemgang af Finansloven for 2004 se, at BSU-ejerne, som for de fleste af disses vedkommende bor på de mindre byer og fangerområder, det være sig Qeqertarsuaq, Uummannaq, Qaanaaq, Upernavik, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq, skal betale mere end 100 mio. kr. i lån og afdrag i 2004.

 

Man skal huske på, at når fangere og jollefiskere kommer bagud med betalingerne, skal disse betale strafrente. Og når jeg skal sige det ligeud, er en sådan konstruktion til stor byrde for dele af befolkningen, som der bør rettes op på. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, der kommer med en besvarelse.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Landsstyret skal hermed udtrykke sin tilfredshed med det det af Landstingsmedlem Jakob Sivertsen rejste spørgsmål, der giver Landsstyret mulighed for at fremføre sine planer på området.

 

I maj 2002 vedtog et enigt Landsting en ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, der åbner mulighed for eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld, hos låntagere med lave indkomster.

 

Ligesom ved gældssanering, tager muligheden for eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld udgangspunkt i den antagelse, at et antal låntagere med lave indkomster, ikke har udsigt til en bedre økonomi. Hjemmestyret drager ikke nytte af at forfølge låntagerne yderligere. Desuden opnås, ved eftergivelse, at en låntager under visse betingelser kan forblive i sit eget hus, frem for at blive betragtet som en social byrde for samfundet, og dermed miste sin selvrespekt.

 

Muligheden for at få eftergivet forfaldne ydelser og restgæld tilkommer de låntagere, hvis samlede skattepligtige husstandsindkomst i hvert af de sidste 2 slutlignede år ligger under 128.000 kr. Indkomstgrænsen forøges med 4.000 kr. pr. hjemmeboende barn under 18 år.

 

Landsstyret vil til EM 2004 fremsætte et sammenskrevet og revideret forslag til en ny landstingsforordning om støttet boligbyggeri. Det overvejes i den forbindelse, om indtægtsgrænsen for eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld skal hæves fra de nuv ærende 128.000 kr.

 

Landstingsmedlem Jakob Sivertsens betragtninger vil blive inddraget i det videre arbejde med forslaget. Jeg kan allerede på nuværende tidspunkt røbe, at med det kommende forslag, vil det blive foreslået, at de personer, der opfylder betingelserne for at få eftergivet forfaldne ydelser og restgæld, vil få mulighed for at få deres nuværende lån konverteret til et rente- og afdragsfrit lån, der nedskrives over den resterende løbetid.

 

Jeg vil endnu engang takke Landstingsmedlem Jakob Sivertsen for de stillede spørgsmål. Det er mit håb, at jeg med denne korte redegørelse har kunnet besvare Landstingsmedlemmet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er spørgeren Jakob Sivertsen.

 

 

Jakob Sivertsen, Landstingsmedlem, Atassut.

Tak.

Da svaret er meget klart om at der var blevet fremlagt til en løsning til efterårssamlingen, så vil jeg afvente denne med spænding.

Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så spørger på punkt 55, og når den er færdig, så kan vi vende tilbage til punkt 74.

Det er Palle Christiansen spørger til Landsstyret om der er konkrete planer om at forlænge barselsorloven i Grønland, så den bliver på f.eks. 9 måneder som det kendes fra visse Skandinaviske lande samt om Landsstyret har konkrete planer om, at iværksætte undersøgelser der vil kunne afdække de samfundmæssige økonomiske fordele og ulemper ved en forlængelse af den nuværende barselsorlov.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11. mødedag, onsdag d. 5. maj 2004.05.06

 

 

Dagsordenens punkt 55

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret konkrete planer om at forlænge barselsorloven i Grønland, så den bliver på f.eks. 9 måneder som det kendes fra visse lande i Skandinavien? Har Landsstyret konkrete planer om, at iværksætte en undersøgelse der vil kunne afdække de samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved en forlængelse af den nuværende barselsorlov?

(Palle Christiansen, Demokraterne)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Palle Christiansen, forespørger, Demokraterne.

Begrundelse for min spørgsmål er at:

 

I Grønland er barselsorloven i dag meget kort, i alt 26 uger, når man lægger begge forældre-nes barselsorlov sammen. I de lande vi normalt gerne vil leve op til, men som vi normalt må nøjes med at sammenligne os med, har man indset fordelene ved, at have en barselsorlov på minimum 9 måneder. I Danmark og Sverige er de endda nået så vidt, at de vil forlænge deres barselsorlov til et helt år. Dette begrunder de med, at dette vil give barnet den bedst mulige start på livet. Dette mener Demokraterne også må gælde for grønlandske børn.

 

I visse byer på kysten er der tillige mangel på institutionspladser, hvilket sætter de nybagte forældre i en uheldig situation. De skal på arbejde, men kan ikke få deres barn eller børn pas-set i en egnet institution. Enten må de så tage fri fra arbejdet på ubestemt tid, hvilket ikke gavner samarbejdsklimaet på arbejdet, eller de må bruge såkaldt ”sort dagpleje”. Denne ”sorte dagpleje” er meget ofte ikke uddannet indenfor børnepasning, hvilket hverken er optimalt for barnet eller for forældres følelse af tryghed, når de afleverer deres barn eller børn.

 

En forlængelse af barselsorloven til 9 måneder vil ikke kunne løse alle problemerne, men den vil kunne tage presset på daginstitutionerne og det vil vigtigst af alt sikre, at barnet er lidt æl-dre inden, det skal passes ude.

 

En forlængelse af barselsorloven, bør komme både moderen og faderen til gavn ved, at bar-selsorloven gøres fleksibel således, at den enkelte familie selv bestemmer hvem der er hjemme og hvornår.

 

Demokraterne er af den overbevisning, at hvad der kommer familien til gavn kommer barnet til gavn og det er netop pointerne bag mine spørgsmål.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret har i koalitionsaftalen besluttet at have særlig fokus på børnefamiliers livsvilkår med det mål at styrke og forbedre disse.

 

Efter nugældende ordning om orlov m.v. har moderen ret til orlov 2 uger før forventet fødsel og  15 uger efter fødsel og ved samtidig fødsel af to eller flere børn har moderen ret til 19 uger. Faderen har ret til 3 ugers orlov inden for de første 15  henh oldsvis 19 uger efter barnets fødsel. Endvidere er forældreorloven på 6 uger ved fødsel af et barn henholdsvis 10 uger ved fødsel af to eller flere samtidig fødte børn, til deling mellem forældrene efter udløbet af moderens orlov.

Derudover er der særlige regler om ekstraordinær orlov, hvis barnet/børnene indlægges på sygehus på grund af sygdom, for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt. Orloven kan maksimalt forlænges i yderligere 13 uger.

 

De seneste ændringer på barselsområdet skete med virkning fra 1. januar 2001, hvor moderens og faderens orlov blev forlænget med 1 uge.

Samtidig vedtog Landstinget at igangsætte en undersøgelse af  muligheder for ændring af finansieringen.

 

Til brug for undersøgelsen for årene 2001 og 2002 blev fremsendt et skema, til 50 – 60 arbejdsgivere, med anmodning om at registrere, hvor mange af deres ansatte benytter sig af barselsorloven, om der betales hel eller delvis løn under barsel, i hvor mange uger der er betalt løn samt i hvor mange uger den ansatte har været på barsel uden løn. Desværre har kun få tilbagemeldinger ikke giver grundlag nok for konklusion.   

 

Landsstyreområdet for Familie har siden december 2003 først og fremmest prioriteret sine ressourcer til opbygning af økonomistyringsredskaber, et analysearbejde vedrørende døgninstitutionsområdet, herunder økonomien og behovene for udbygning i de nærmeste år frem.

 

Når dette arbejde er tilendebragt, er det planen, at udarbejde en samlet handlingsplan inden for det familiepolitiske område. De mulige og nødvendige  indsatsområder skal kortlægges således at det bliver muligt at prioritere mellem de indsatsområder, der tilgodeser alle børn/børnefamilier og de sær lige indsatsområder, der har truede børn og deres familier som målgruppe.

 

Da barnets første leveår er af afgørende betydning for barnets fremtidige sunde udvikling, og da forældrenes vilkår og omsorgsevne er vigtige forudsætninger for at forældre og barnet kan knytte sig tæt til hinanden og da landsstyrets langsigtede målsætning er den forebyggende indsats, er udredning og vurdering af den nugældende barselsforordning en vigtig hjørnesten i arbejdet med at udvirke en samlet pakke for familiepolitiske tiltag.

 

Landsstyret kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget mere konkret om mulige ændringer af barselsforordningen. Derimod kan nævnes, at der som en del af analysearbejdet omkring barselsreglerne vil indgå spørgsmålet om de samfundsøkonomiske aspekter. I dette arbejde vil også indgå en analyse af eventuel behov for forbedringer i medfør af Sundhedsvæsenets perinatale retningslinier.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det spørgeren Palle Christiansen.

 

Palle Christiansen, forespørger, Demokraatit.

Det er selvfølgelig ærgerligt at landsstyret ikke kan… jeg kan forstå af svarnotatet, at landsstyret ikke arbejder decideret på en forlængelse af  barselsorloven, det er jeg selvfølgelig ærgerlig over.

 

Jeg er også ærgerlig over at der ikke er nogen planer om at få lavet en decideret analyse af det her forslag, fordi det kunne jo også være at der også var en økonomisk fordel for samfundet, så gjaldt det jo så bare om at ændre den.

 

Det jeg så godt kunne tænke mig  på landsstyremedlemmet til at oplyse det var, om de har en deadline og i givetfald hvornår den er for, hvornår er det igangværende analysearbejde er overstået.

Når det analysearbejde foreligger vil jeg så vende tilbage med det her spørgsmålet igen, for så kan det være at de også har fundet ud af, at det er en god idé.

 

Så vil jeg rette landsstyremedlemmets og embedsværkets opmærksomhed på WHO´s hjemmeside hvor man kan gå ind og søge på: „breastfeeding“, som er det engelske for amning, de har lavet en stor undersøgelse hvor de har taget over 3000 forskellige rapporter og undersøgelser.

 

Og på baggrund af den meget meget omfattende undersøgelse, som de jo så selvfølgelig har betalt for, det er jo billigt for os, har de konkluderet at de anbefaler at mødre ammer deres børn i minimum 6 måneder, så hvis vi fra grønlandsk side skal leve op til hvad WHO, som er Verdens Sundhedsorganisationen, hvis vi skal leve op til deres anbefalinger, så skal vi ihvertfald forlænge vores barselsorlov til seks måneder, hvis det skal være fysisk muligt.

 

Og jeg mener ihvertfald og det mener Demokraterne også at det pli Grønland og dermed også landsstyret og leve op til de anbefalinger som den største organisation i verden anbefaler.

 

Og hvorfor anbefaler de det, jo fordi, hvis du ammer minimum seks måneder, så har det meget en gavnlig effekt på barnets overlevelse, på barnets næring, på barnets vækst, på den motoriske udvikling, og de infektioner man undgår da morens immunforsvar jo overgives via modermælk.

 

Jeg har dem her – I kan få dem med det samme.

 

Så er det meste gjort, tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja vi siger tak til Palle, også er den sidste forespørger idag, det er punkt 74:

Hvad agter Landsstyret at gøre for at lette de økonomiske vilkår for ejere af BSU-huse og for at afhjælpe behovet for renovering af BSU-huse.

Det er Ruth Heilmann, Siumut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11. mødedag, onsdag d. 5. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 74

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad agter Landsstyret at gøre for at lette de økonomiske vilkår for ejere af BSU-huse og for at afhjælpe behovet for renovering af BSU-huse.

(Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Tak formand, jeg er glad for at jeg har fået lov til at komme herop alligevel.

 

Mange BSU-huse står tomme og ubenyttede hen. Ingen ansøgere ønsker dem, da de er for dyre. På grund af byggesjusk og dårlig udført isoleringsarbejde har ejerne af BSU-husene el-lers brugt mange penge på renovering, uden at problemerne af den grund er løst, men ejerne har sat sig i gæld, som de nu kæmper med. Nogle af husene har dårlige varmekedler, og nogle har utæt loft og tag, hvor vandet drypper ned. I nogle af husene er gulvbrædderne sprukket, så det trækker ind. På grund af disse utætheder bliver husene for kolde til beboelse om vinteren, hvilket indebærer store omkostninger til brændselsolien.

 

Trods disse forhold er afdragenes størrelse ikke blevet mindre, og man må også betænke, at den økonomiske byrde blev forøget, da renten blev forhøjet fra 4% til 6%.

 

Endvidere modtager BSU-husejerne ikke boligsikring. Dette bør hurtigst muligt ændres, såle-des at boligsikringsordningen også skal gælde for BSU-husejerne. Hvad agter Landsstyret at gøre i relation hertil?

 

For nyligt fik kommunerne tilbud om at købe BSU-husene billigt. Nogle kommuner sagde ja og andre takkede nej til tilbudet, for man havde ikke de fornødne midler til de dyre renove-ringsopgaver. Hvad agter Landsstyret at gøre på dette område? Har Landsstyret tænkt sig at give støtte til renoveringer f.eks. ved 60/40 ordningen, eller er der andre løsningsmuligheder?

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og besvareren er Landsstyremedlemmet for Boliger.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Landstingsmedlem Ruth Heilmann rejser i sit forslag 2 centrale og interessante spørgsmål, som jeg vil besvare på en gang, idet de hænger nøje sammen. Ved ændringen af reglerne om boligsikring den 1. maj 2002 kan der ikke mere ydes boligsikring til ejere af boligstøttehuse. Derfor vedtog Landstinget i 2002 en mulighed for eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld for ejere af boligstøttehuse med lave indkomster.

 

Med virkning fra 2003 kan de husejere, der har modtaget eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld, søge om tilskud til vedligehold eller renovering af deres huse. På Hovedkonto 87.72.23 Boligstøtte, istandsættelsestilskud er der afsat en bevilling på 5,0 mio. kr.

 

Boligstøttehusejere, der har den fornødne indtægt til at forrente og afdrage et boligstøttelån, kan ansøge om lån hertil. På Hovedkonto 99.72.20 Boligstøtte, udlån til renovering og særlig vedligehold, er der afsat en bevilling på 10,0 mio. kr.

 

Landsstyret vil til EM 2004 fremsætte et sammenskrevet og revideret forslag til en ny landstingsforordning om støttet boligbyggeri. Det overvejes i den forbindelse, om indtægtsgrænsen for eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld skal hæves fra de nuværende 128.000 kr.

 

Det er mit håb, at jeg med denne korte redegørelse har kunnet besvare Landstingsmedlemmet. Vi skal dog være opmærksom på, at boligområdet er et dynamisk område, hvor forholdene kan ændres fra år til år. Derfor finder vi aldrig en universal løsning. Enhver løsning vil stille nogle bedre end andre. Det er et faktum vi må acceptere og leve med.

 

Vores opgave er at finde og vedtage løsninger, der tager udgangspunkt i samfundets samlede behov og den økonomiske ramme, vi har til rådighed. Derfor vil der ikke altid være midler til rådighed, der tilfredsstiller enhver boligstøttehusejers ønsker.

Med min besvarelse håber jeg på at have besvaret dit spørgsmål tilfredstillende.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det spørgeren Ruth Heilmann.

 

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Jeg siger tak til Landsstyremedlem for Boligers besvarelse, selvfølgelig er der allerede igangværende initiativer og derfor med hensyn til det der vil blive fremlagt til efterårssamlingen om hvordan og hvilken der vil blive fremsat, det vil jeg afvente med spænding.

 

Derfor med hensyn til at efter ophør med boligsikringsordningen til boligstøttehusejere og hvordan man kan gennemføre eftergivelse af gæld, så er det derfor spændende med hensyn til nuværende 128.000 kroner eller om man skal tage udgangspunkt i nogen andre tal.

 

Og i debatten omkring realkreditinstitut så kom han også ind på, at selvfølgelig må borgerne jo have kendskab til deres rettigheder, og at hvem der er den ansvarlige for oplysning, og hvem der er forpligtiget til det, og jeg håber også at dette område vil blive præciseret til efterårssamlingen.

Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er vort møde færdig for idag.

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, pingasunngorneq 5. maj 2004, nal. 13.00

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

 

 

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat uterfigilaassavara.

Ullumi Inatsisartut ataatsimiinnerannut atugassatut ullormut oqaluuserisassat iluarsisat agguaanneqarput. Ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq nutaatut 122, apeqqut, ilanngunneqarpoq. Taassauma saniatigut siunnersuutigineqassaaq aalajangiiffigisassatut siunnersuutit 78 93-ilu ullumi ataatsimiinnermi siulliullugit oqaluuserineqassasut, taakkulu kingorna Naalakkersuisunut apeqqutit arfineq pingasut suliarineqassasullutik.

 

Ataatsitassat pillugit Siunnersuisoqatigigiinni ulloq 19. maj Københavnimi ataatsimiinnermi peqataasussaanini pissutigalugu Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen saaffiginnippoq immikkoortoq 68 siusinnerusukkut suliarineqaqqullugu. Immikkoortoq taanna ulloq 13. maj 2004 ataatsimiinnermi suliarineqassaaq. Tassunga atasumik Siunnersuisoqatigiit siulittaasuat kaammattorneqarpoq Siunnersuisoqatigiit ileqquusumik ataatsimiittarneri Inatsisartut ataatsimiinnerat eqqarsaatigalugu pilersaarusiorneqartaqqullugit , tassa siunissami.

 

Naalakkersuisut piffissaq tunniussivissaq qaangiutereersoq Namminersornerullutik Oqartussat misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsimmut oqaaseqaataat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut ilanngunneqassasoq qinnutigaat.

Ilanngusseqqusineq siunnersuutip sapaatip akunnera kingulleq Folketingimit pissarsiarineqarneranik pissuteqarpoq. Siunnersuut immikkoortoq 33-itut ulloq 11.maj siullermiigassatut ullorlu 19. maj 2004 aappassaanigassatut ilanngunneqassasoq Siulittaasoqarfik siunnersuuteqarpoq.

 

Taakku akuerineqarsinnaappat?

 

Qujanaq.

 

Taava immikkoortoq 78 tikipparput. Tassani Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiinneersoq saqqummiussissaaq. Mads Peter Grønvold takassa.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, pingasunngorneq 5. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 78

 

 

Kalaallit Nunaanni pinaveersaartitsinermik suliaqarnikkut imminortarnerit ikilisinneqarnissaasa aalajangersimasumik pilersaarusiorneqarnissaanik, tassungalu ilanngullugu kommunit suleqatigalugit paasisitsiniaanernik ingerlatsinissamik kiisalu pilersaarutit piviusunngortinneqarnissaannut aningaasanut inatsisikkut aningaasaliissutinik pisariaqartunik aningaasaliisoqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

  (Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Qujanaq.

Oqaluuserisassanngortitsinitsinni tunngavilersuutit imaattut saqqummiutissavakka.

 

Nunatsinni imminortarneq annertuumik ajornartorsiutigineqartoq oqaatigineqarsinnaavoq, taamaattumillu Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatsinni imminortarneq pillugu immikkut Naalakkersuinikkut suli ersarinnerusumik suliniarfigineqartariaqalersoq, taamaliornikkut imminortartut minnerpaaffissaaninnissaat anguniarlugu.

  

Nammineerluta isumaqarpugut nunatsinni inuiaqatigiit akornanni imminortarneq annertuallaartoq, taamaattumilu nunatsinni imminortarneq pillugu Naalakkersuinikkut kommunit peqatigalugit pinaveersaartitsinermik suliniutit suli ersarinnerusut pilersinneqartariaqartut.

  

Tamanna pisinnaavoq imminornissamut pinaveersaartitsinerit suli ersarinnerusut pilersinnerisigut, paasisissiniaanerit arlaqarnerusut pilersinneqarnerisigut, piviusut atorluarnerullugit paasisissiniaanerit isiginnaarutit atorlugit suliniarnerit ingerlanneqarsinnaasunngorlugit, tassa TV-kkut suli annertunerusumik paasisissiniaanerit ingerlannerisigut.

  

Maannakkut nunatsinni imminortarneq pillugu paasisissiniaanerit annertuutut oqaatigineqarsinnaanngillat, naak naqitat atorlugit paasisissiniaanerit ingerlanneqartaraluartut taamatut paasisissiniaaneq annerusumik iluaqutaanngitsoq malunnarpoq, tassami nunatsinni ukiumut imminortartut qiviaraanni suli ukiuni kingullerni ilaatigut amerlavallaartut oqaatigineqarsinnaammata imminortarneq pingitsoortinniarlugu Naalakkersuinikkut suliniutit suli amerlisarneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut, Kommunillu peqatigalugit suli ersarinnerusumik innuttaasut akornanni imminornaveersaartitsinermik pinaveersaartitsinermillu suliniuteqartariaqalersut isumaqarpugut, maannakkut ilaatigut malunnarmat piffiit ilaanni annerusumik naammaginartunik pinaveersaartitsinermik ingerlatsisoqanngitsut.

  

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit Naalakkersuinikkut suliaqartunut piumasaraarput suliniutit piviusunngortinniarlugit ukiumut aalajangersimasunik Inatsisartut immikkut aningaasanut inatsisaanut immikkoortitsisoqartalernissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit piumaffigineqassasut.

  

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Matumuunga siulliulluni oqaaseqassaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Nunami maani ukiut tamaasa imminortartorpassuit Kattusseqatigiinnit ernumassutigineqarnerat Naalakkersuisut isumaqatigiilluinnarpaat, aammalu siunertalimmik ersarissumillu pitsaaliuinerit aqqutigalugit ikilisitsinissamik Kattusseqatigiit kissaataat isumaqatigalugu. Tamannalu pissutigalugu Naalakkersuisut upernaaq manna aqutsisoqatigiiliorsimapput marlunnillu suleqatigiissitaliorsimallutik, WHO-p kaammattuutai naapertorlugit imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissap ilusilersornissaanut siunnersuusiortussanik. Taanna  UKA 2004-mi agguaanneqarumaarpoq. Taamatut ittumik aatsaat Inatsisartut saqqummiussivigineqassapput.

 

Imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissap ilusilersornissaanut siunnersuutip pingaarnertut siunertaraa nunatsinni ukiut tamaasa imminortartorpassuit imminoriartartorpassuillu ikilisinneqarnissaannut ersarissunik siunnersuusiornissaq.

 

Imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissap ilusilersornissaanut siunnersuutip makkuninnga imaqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq: imminornissamut ulorianartorsiortut pitsaanerusumik paasiniartarnissaat katsorsarneqartarnissaallu, imminortarnerup pitsaaliorneqarnissaanut susassaqartut assigiinngitsunik ilinniagallit ilinniartitaasarnissaat kiisalu kulturikkut anersaakkullu pingaartitat imminornissamik pitsaaliuinermi qanoq ilanngunneqarsinnaanerat.

 

Sulinermi tamatumani kommunit akuutinneqarnissaannik Kattusseqatigiit siunnersuutaat Naalakkersuisut isumaqatigaat. Taamaattumik suleqatigiissitat marluk taakkua aappaanni KANUKOKA sinniisuutitaqartinneqarpoq. Imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissap ilusilersornissaanut siunnersuutip piareersarneqarneranut atatillugu Peqqissutsimut Pisortaqarfiup kommunini tamani suliffeqarfiit susassaqartut, soorlu politiit, napparsimmaviit, isumaginninnermi ingerlatsiviit, atuarfiit pinaveersaartitsinermilu ataatsimiititaliat apeqquteqarfigai. Tamatumani siunertat ilagaat imminortarnerit pitsaaliortinniarneqarneranni kommunit ullumikkut iliuuserisaasa qulaajarneqarnissaat, ilaatigullu suliffeqarfinni taakkunani najukkani imminornissamik pitsaaliuinermi pitsaanerusumik sulinissamut iliuusissat pisariaqartinneqartut kissaatigineqartullu nalunaarutigineqarnissaat.

 

Taamaalilluni Kattusseqatigiit imminortarnerit ikilisinneqarnissaannut erseqqissunik suliniuteqarnissamut siunnersuutaat tamakkiisumik Naalakkersuisut taperserpaat suliarlu aallartereerlugu. Isumaqarluinnarpunga imminortarnerni tamani ajornartorsiutit amerlasuut akuleriiaartullu pissutaasartut. Ullumikkut nunatsinni imminortarnerpassuit tusartakkavut – pingaartumik inuusuttortatta akornanni – toqunissamik kissaateqarnermik qaqutigut aallaaveqartarunarput imaluunniit aallaaveqanngisaannarunarlutik. Paarlattuanilli innuttaaqatitta amerlasuut inuuneq erloqinartutut, paasiuminaatsutut, kiserliornartutut isumaqanngitsutullu misigisaqarfigisarunarpaat.

 

Nassuerutigisariaqarparpulli ajornartorsiut tamanna qaammarsaanerinnakkut aaqqiivigineqarsinnaanngimmat. TV-kkut aallakaatitat takussaasumillu paasisitsiniaanerit siammasissumik erseqqissunik ilisimasaqalernissap innuttaasunut siammarterneqarnissaanut kissaatinut atorneqarsinnaalluarput. Naleqquttunngorlugillu imminortarnermut isummeriaatsit tamanit oqallisigitinneqarnerannut ilanngunneqarsinnaapput. Imminortarnerulli pitsaaliornissaanut kissaaetqavinnitsinnut taakkuinnaatillugit atorneqarsinnaanngillat.

 

Tamatumani ilisimasat nutaanerusut tamarmik takutippaat susassaqarfiit assigiinngitsut susassaqarfitik akimorlugit annertuumik suleqatigiinnikkut pimoorussisariaqartut. Inuuniarnermi ilinniagaqalersinnaanermilu periarfissat nikingassutaasa annikillisarnissaannut, inuit periarfissaasa pitsanngorsarnissaannut, isumalimmik inuuneqarnissamut aamma nammineq inuunermi atugassarisat sunniuteqarfigilersinnaanerannut periarfissiuinissaq, inuiaqatigiinni innuttaasugut suleqataaffigisariaqarparput. Inuit ajornartorsiutimik aaqqinnissaannut imminornissap kisimi aaqqiissutaasinnaaneratut isiginnilersartut takuneqarnissaat ikiorneqarnissamillu immikkut neqeroorfigineqartarnissaat qularnaartariaqarparput. Anguniakkat taakkua anguneqarnissaannut suliniutissatut aallarnerneqartut siunnersuutinik atorneqarsinnaasunik kinguneqarumaartut Naalakkersuisut neriuutigaat.

 

Imminortarneq pitsaaliorniarlugu sulinermut ukiumut immikkut aningaasanik immikkoortitsisoqartarnissaa Kattusseqatigiit kaammattuutigaat. Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat 2005-imut aningaasanut inatsisissamut siunnersuutip suliarineqarneranut atatillugu suliniutissanut nutaanut akuersissuteqarnissamik kissaatigisat ataatsimut pingaarnersiorneqarneranni imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissap ilusilersornissaanut siunnersuut ilaatinneqarmat.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiit aalajangiiffigisassatut siunnersuutaat Naalakkersuisut itigartippaat suliaq aallarnisarneqareermat.

 

Taamatut oqaaseqarlunga inimi maani torersumik oqallilluarnissaq qilanaaraara.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassalu Ilaqutariinnermut Peqqinnermullu Naalakkersuisoq. Tulliupput partiit oqaaseqartuinit Enos Lyberth Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Kalaallit Nunaanni pinaveersaartitsinermut suliaqarnermut imminortarnerullu ikilisinneqarnissaasa siunnersuutaannut Siumumit imatut oqaaseqaateqassuugut

 

Kattusseqatigiit Siumumit isumaqatigaavut ajoraluartumik Nunatsinni imminoortarnerit imminooriartarnerillu amerlavallaartut inuiaqatigiiusugut ajornartorsiutigigatsigit, ikilisarneqarnissaallu aqqutissiuunneqarnerusariaqartoq.

 

Naalakkersuisut  akissuteqaamminni erseqqissumik oqaatigivaat pinaveersaartitsinerit pinngitsuisitsiniaanerillu suli annertusarneqartariaqartut, taamatullu oqaaseqarnerat Siumumit tamakkiisumik tapersersorusupparput. Naalakkersuisut suleqatigiissitaliornerat, ataatsimiititalianillu pilersitsisimanerat, suliniarnermut pimoorussiniarnertut Siumumit isumaqarpugut nuannaarutigalugulu, naalakkersuisullu Inatsisartut ukiamut ataatsimiinneranni saqqummiussaqarniarnerat Siumumit oqaloqataaffigissavarput qilanaaralugulu.

 

Naalakkersuisut ataatsimiititaliaasa ukiamut saqqummiussinissaanni ilimagineqartariaqarpoq sukumiisumik iternga tikillugu suliniaqqinnissaq suut aqqutit atorlugit ingerlaqqeriarnissaanut tikkuussisoqarumaartoq.

 

Paasisagut tunngavigalugit Naalakkersuisut ajornartorsiut arajutsisimanngilaat saqqummiisorlu isumaqatigineqarpoq, suliassami matumani kommuunit suleqatigalugit, politiit, atuarfiit napparsimaviit, inunnik isumaginninnermik suliaqartut (SSPK) ikioqatigiillutik suleqatigiillutillu aaqqinniartariaqaraat oqariartuutigaat. Tamanna Siumumit tapersersortariaqartutut isigaarput.

 

Angajoqqaatut akisussaanerput, atuarfiit ilinniarfiillu akisussaaqataaneri sul eqatigiiffigalugit angusassaq ajunngitsoq siunnerfigissavarput, meeqqat inuusuttullu asannittumik misigisimasaqarlutik ineriartornissaat allisassallugu.

 

Naalakkersuisut paasisitsiniaanerup pinaveersaartitsiniarnerullu suli annertusarneqarnisaata pingaassusianik ilungersuuteqarnerat, Siumumit iluarisimaarparput tapersersorlugulu.

 

Siumumit pingaartilluinnarparput siulitta anersaakkut timikkullu nukittoqutigisimasaat, tassalu ikioqatigiinneq, ikorfartoqatigiinneq, imminullu paarilluarneq asaqatigiinnerlu ingerlattuarsimasaat, inuiaqatigiinnut maannakkut pissusiulersimasunut eqqaasissutigiuartuarnissaa. Nunarput nunarsuarmi inuuffigineqarsinaasup killerpiaaniittoq, saperatik nukittoqalutillu inuuffigisimavaat, pissutigalugu nunap nammineq atugassarititai akueralugit ataqqillugillu inuuffigisariaqarsimagamikkit, tamakkualu puigorneqarnatik, nersorlugillu kinguaajusugut ataqqinnilluta inuuffigisariaqarpagut, avatangiisigut paarilluarlugit innimigalugillu.

 

Nuummi Ilaqutariinnut Højskolertitsinerup kinguneranik suliniut KNR Tv-iatigut ”Nunatta Qitornai”-nik taallugu aallakaatitassiaq soqutiginarluinnartoq sapaatip akunnera kingulleq takutinneqarpoq, tassuuna takuneqarsinnaavoq inuit arlaatigut nalaataqatarnerliorsimasut qanoq makiteqqinneqarsinnaanersut, suleriaatsit taamaattut atorluarneqarnerunissaat tapersersorneqarnerunissaallu Siumumiit kaammattuutigissavarput. Kiisalu ”Qanilaassuseq”-mik taallugu suliniarnerit suli saqqumilaarnerunissaannik kaammattussavagut, aammalu suliniaqatigiiffiit “Kisimiinngilatit”-tut ittut suliniuteqartuarnerannik qujaffigiumavagut. Taamaattoq:

 

Inuit namminneq kajumissutimminnik sulisut oqaloqatiginnittartullu nipangersimassussaatitaanerup oqaloqatiginninnermilu periaatsinik tunngaviusunik minnerpaamik pikkorisartinneqartarnissaat pingaartipparput. Taamatuttaarlu ulluinnarni atorfigalugu inunnik sullissinermik suliaqartut – soorlu; Inunnik isumaginninnermi siunnersuisartut, Perorsaanermik suliaqartut, Ilinniartitsisut, Peqqinnissaqarfinni sulisut, Politiit, allatigullu inunnut tunngasunik suliaqartut – suliaminnut tunngatillugu atugarisaat oqimaassinnaasartut pillugit suliffeqarfimmit sulisitsuniillu - nukissaqartuarnissaat anguniarlugu aaqqissuussasumik sullivimmi atugaasa nakkutigineqarnissaat malittarineqarnisaallu eqqumaffigeqquarput.

 

Pisortat sullissiviini inuiaqatigiillu akornganni eqqumaffiginerusariaqarparput meeqqat inuusuttuaqqallu sumiginnakkat ”artukkavullu” allaanerusumik - pioreersut avataatigut neqeroorfigineqarsinnaanerisa annertusarnissaat, tamanna ukiuni kingullerni pisariaqalersimavoq, soorlu ”Matu”-mik, ”Tugdlik”, ”Qasapi”-millu taallugit ingerlanneqartut eqqarsaatigalugit.

 

Pingaartipparputtaaq angajoqqaat atugarliuteqartut meeraasa sumiginnarneqartartut arsaarinnissuteqarfiginissaat pingaarnerutinagu aamma inuttut atugaasa isiginianeqarnerunissaat.

 

Aamma Naggueqatitta akorngani suliniutaasartut eqqumaffigeqquavut – paasivarpummi ukiuni kingullerni akilinermi, imminortarneq pillugu ataatsimiisitsisoqartartoq; Alaska-mit, nunatsinnit, Australiamit Canadamiillu peqataaffigineqartumik. Taamatut ataatsimiisitsisarnerup kingunerisimavaa imminortarnerit annikillerujussuarsimammata naggueqatitta akorngani.

 

Taamaammat: Inuiaqatigiittut ataatsimut killiffipput uniimilluta misissorlugu naliliiffigisariaqalerparput, inuiattut sanngeequtivut nukittoqutivullu pillugit inuttut ilaqutariittullu atukkavut suusut qaqilissallugit, tamannalu immikkut sumiiffinni ataasiakkaani qitiusumillu immikkut isumasioqatigiisitisarnikkut misissuiffigineqarsinnaavoq.

 

Kiisalu; ilinniartitaanikkut nutaamik siunnerfiliortariaqarpugut, inuiaqatigiinni killiffik malillugu atorfissaqartitatta suuneri aallavigalugit pingaarnersiunissaq piffissanngorsimammat.

 

Taamatut oqaaseqaateqarluta siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Ilaqutariinnermut, Isumaginninnermut Peqqinnissamullu ataatsimiititaliamut ingerlatinneqarnissaa innersuussutigissavarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava tulliuppoq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Nunatsinni imminortarneq annertuumik ajornartorsiutaasoq tunngavigalugu Kattusseqatigiit sinnerlugit Mads Peter Grønvoldip  aalajangersimasunik pilersaarusiortoqarnissaanut siunnersuutaa, Inuit Ataqatigiit soqutigalugu eqqartorparput.

 

Inuit Ataqatigiinniit imminortarnerup ajornartorsiutaanera erseqqissumik oqaatigineqartariaqartutut isigaarput, nunatsinnimi ajornartorsiutaavoq tamaviaarnartoq alianaqisorlu inuppassuarnillu ilungersornaqisumik nalaataqartitsisartoq iliuuseqarfigisariaqartorlu.

 

Inuusuttorpassuit imminornikkut annaasarpagut - inuusuttorpassuit piukkunnarseruttortut, erlinnarseruttortut.

 

Iliuuseqartariaqartugut siunnersuuteqartutuut Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut. Naak paasititsiniaaneq oqallisigineqartarnerilu pisaraluartut, siunnersuuteqartutuut isumaqarpugut periutsit allat aamma atorlugit suliniartoqarsinnaasoq.

 

Pinaveersaartitsinermik siunnersortit ataqatigiissumik  iliuuseqarniarnermik suleqatigineqarsinnaaneri pisariaqartoq  isumaqarpuguttaaq. Taamaammat Namminnersornerullutik Oqartussat  kommunillu suleqatigiilluarnissaat pisariaqarluinnarpoq. Iliuusissammi kommunit namminneq  aningaasalersornissaat  pisussaaffigaat.

 

Inuit Ataqatigiinniit nalilerparput, Naalakkersuisut iluusissamik suliaqarlutik aallartissimanerat suliassamik paasinnilluarluni suliaqarnertut.

 

Periusissat imai:

 

- Imminornissamut ulorianartorsiortut pitsaasumik paasiniartarnissaat, katsorsarnissaallu

 

- Susassaqartut assigiinngitsumik iliniagallit ilinniartitaasarniissat

 

Kulturikkut anersaakkullu pingaartitat imminornissamik pitsaaliuinermi ilanngunneqarsinnaanerat aamma pisariaqartutut isigaarput.

Inuit Ataqatigiinniit iluaraagut isumatusaarnertullu isigalugit.

Nuna tamakkerlugu iliuuseqarnissaq pisariaqarpoq, Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni aammali minnerunngitsumik innuttaasut tamat akornanni suleqatigiinnissaq pingaaruteqarpoq. Ikioqatigiittariaqarpugut  siunissami imminortartut ikilissinniarutsigit.

 

Taamaammat Inuit Youth Internationalermiut ajornartorsiummut akiuiniarnermi majip 16-iani “Inuunerup ullua” qulequtaralugu iliuuseqarnerat tapersersorlugu oqaatigissavarput, sulilluarnissaannillu kissaallugit.

 

Ilaqutariinnermut ataatsimiititaliap Naalakkersuisut iliuusissatut suliniutaannut malinnaatinneqarnissaa Inuit Ataqatigiinniit kissaatigissavarput.

 

Suliarlu ingerlareermat siunnersuuteqartup marloqiusamik suliaqannginnissaq anguniarlugu itigartinnissaa innersuussutigalugu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Godman Rasmussen Atassut.

 

Godman Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua

Kalaallit Nunaani pinaveersaartitsinermik suliaqarnikkut imminortarnerit ikilisinneqarnissaasa aalajangersimasumik pilersaarusiorneqarnissaanik tassungalu ilanngullugu kommunet suleqatigalugit paasisitsiniaanermik ingerlatsinissamik kiisalu pilersaarutit piviusun-ngortinnisaannut aningaasanut inatsisikkut aningaasaliissutinik pisariaqartunik aningaasaliisoqarnisaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuummut.

 

Siunnersuuteqartut Anthon Frederiksen Mads Peter Grønvoldillu saqqummiussaannut Atas sumiik imatut oqaaseqassaagut.

 

Saqqummiunneqartoq ajoraluaqisumik ilumoortunik tikkuagaqarpoq, maanna kkummi ukiut 25-t ingerlaneranni inuit 1.200-t sinneqartut imminorsimapput. Kisitsit takuinnarlugu nunatta inuttussusaanut sanilliukkaanni quarsaarutigissallugu pissutissaqarluinnarpoq. Saqqummiussaqartut Kalaallit Nunaata Radioata annertunerusumik qaammarsaanissaanik ujarttuinerat ilisarnarluinnarpoq, Atassummimiimmi ataasiarata oqaluttarffik manna atorlugu oqaatigiuartareersimavarput, ajoraluartumik maangamut oqassagaani kukkuneruallaanngilaq, angusaq killeqarsimaqaaq.

 

Siusinnerusukkut oqaatigisarsimavarput TV-kkut saqqummiussat suut inuiaqatigiinnut pingaarutillit oqallinnermik angerlarsimaffimmi pilersitsisarmata. Nalunngilarput inuuneq uagutsinnut tunissut nalitoorujussuuvoq, inuunerulli ingerlarna ajoraluartumik pilluaqqussutisiarput amerlaqisutigut piffissaasorinanngitsukkut toqu pilersinneqartarluni.

 

Tamavitta pingaartitaraarput inuup kiffaanngissuseqarluni inuuneqarnisaa. Tulluusimaarutisaanngilarli inuup kiffaanngisutsi pigalugu maanaannakkut inuiaqatigiinnit qimaguttariaqartarnera. Eqqaamaniartigumi taama pisoqartillugu qanigisaasut oqimaaqisumik eqqugaasarnerat.. Taannaannaanngilarli, inuk kinaluunniit inuiaqatigiinni atorfissaqartitarput

taamaalilluta annaasaratsigu, tamannalumi inuiaqatigiinnut tamanut tuttarluni.

 

Palasi soraarneq inuusuttunut isumaliutissiissuteqarpoq imartoqisumik qulequtsersimasaminik: Annermillu ersigisiuk timimik tarnimillu aserorterisinnaasoq. Taana bibliotekimi atorneqarsinnaasoq imarttoqisorlu inuunerminni sanngiilliuteqartunit qanortoq atuarneqarniarili.

 

Nunatsinni inoqatitta maanaannakkut annaasarneri Atassummiik akuersaarsinaanngilagut, politikkitsinnimi paatsuugasaanngitsumik anguniakatta qiteraa inuiaqatigiitt toqqissisimasut. Taamaattumik saqqummiussissut TV radiolu atorlugit qaammarsaanerunissamik kippunnagu suliniuteqarnisaanik ujartuinerata ilumoorluinnartuunera Atassummiik oqaatigissavarput, inoqaterpummi qanoq tarnikkut artorsaateqarnera takuinnarlugu paasisanngilarput. Taamaattumik tamatta immitsinnut susassareqatigiikatta inuit taama artorsaateqartut kikkunnulluunniit qanortoq ajornartorsiumminnik aniatitsisarniarlik, oqaloqatigiinnerummi amerlaqisutigut ajornartorsiut oqinnerulersittarmagu.

Siuliini oqaatigaarput ukiut 25-t ingerlaneranni inoqatigut imminornikut annaasagut qanoq amerlatigineri. Naluneqanngilaq siusinnerusukkut anguniagaasoq politikkikkut ukioq 2000 peqqisuussasugut. Ila, taama ittunik siunniussisarneq immini ajunngikkaluaqaaq, oqaasiinnaavallaartulli amerlavallaaqaat. Ilami oqaaseq maannakkut atorneqaleqaaq sattaaserluta sulisassanngitsugut. Taamaattumik Kalaallit Nunaata Radioa TV-alu kippunnagu qaammarsaaniarlik, kiisalu nunatsinni massakkut lokalradiot TV-llu immikkoortoqarfii pigilersimasagut pinaveersaartitsinermi peqataanerulerniarlik.. Piumassuseqartoqaruni qanorsuaq qaammarsaatigisinnaavaat inoqatitsinnik annaasaqartarnerput ingasapallaaleqaaq. Atassummiik aamma pingaartillugu oqaatigerusupparput CD-nik pinaveersaartitsinermik imalimmik immiussaqartoqarnissaa, taakkulu atuakkanik atorniartarfinni attartorneqarsinnaassapput.

 

Miserratiginagu oqaatigisariaqarpoq inoqateqartaratta imminut mattussimasartunik, tamakkulu saaffissaminnik oqaloqatigisinnaasaminnik amigaateqartassasut qularutigineqar-sinaanngilaq. Ukiut arlaqalerput qaammarsaanerit tunngavigisaraluit atuussimaneri, taakkuli uparuussinnginnerpat periutsip allanguuteqartariaqalerneranik.

 

Naalakkersuisup akissuteqaammini aallarteriarnermini siunnersuut tapersernerarpaa, naaneratigulli itigartillugu. Ila, soorluli illua-tungiliuttut saqqummiuttuniit saqqummiunneqarnera aallaavigineqaannartoq-aasiit. Naalakkersuinermimi sulineq inuiaqatigiinnut tama nut tunngagaluarmat partiimili sumiissuseq ersaripallaaleqinerssoq-una. Atassummiik aallarteriarattali oqaaseqaammi Kalaallit Nunaata Radioa TV-lu annertunerusumik atugaalernissaat tikkuussissutigaarput immikkut aningaasanik malitseqanngikkaluanik aallakaatitanik naleqqussaanikkut anguneq ajornarsorinanngimmat, apeqqutaaginnarporli taama ittunik ilumut sulerusuttoqarpaa?

 

Taama oqaaseqarluta saqqummiussaq Atassummiit tamakkiisumik taperserparput

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatit Kattusseqatigiit siunnersuutaat isumaqatigilluinnarparput Nunatsinni ajoraluartumik imminortarnerpassuit ikilisinniarneqarnissaannut siunnerfeqartumik takussaasumillu pinaveersaartitsiniarnissamik siunnersuuteqarmata.

 

Kommunit suleqatigalugit inuusuttut imminoriataarsinnaasut katsorsaavigineqarnissaannut iliuusissiortoqartariaqarpoq, kiisalu sulissutigineqartariaqarluni imminortarnerup pinaveersaartinniarneqarnissaa.

 

Demokraatit isumaqarput inuusuttut imminortarnerpassui aammattaaq inuuniarnikkut ajornartorsiutitsinnik peqquteqartartut. Inuusuttavut inuunerup ilaani oqimaatsorsiorfiusuni siunnersorneqarnissamik amigaateqartarput, amigaatigisarlugit inersimasut ilitsersuisinnaasut siunnersuisinnaasullu. Taamaattumik aamma suliaqaqatigiinnik inuusuttut pisariaqartitaannik immersuisinnaasunik ilinniartitsineqartariaqarpoq.

 

Angajoqqaarpassuit inuusuttut ulluinnarni ajornartorsiutaannik takunnissinnaalluartanngillat, imaluunniit takunninnissaminnut nukissaqartaratik.

 

Inuusuttut ajornartorsiuteqaraangamik angajoqqaaminnut saaffiginnikkajuttuunngillat.

Imaakkajuttarpoq ikinngutaat taakkutulli inuunermi pissutsinik misilittagakitsigisut ajornartorsiutaannik tusartinneqarajuttartut. Taamaattumik Demokraatit isumaqarput pingaaruteqarluinnartuusoq imminortarnerup pinaveersaartinneqarnissaanik suliaqartussanik suliaqaqatigiinnik naleqquttunik ilinniartitsineqarnissaa, tassa inunnik ulluinnarni inuusuttunik suliaqartunik, soorlu klubbini inuusuttut sunngiffimminni unnukkullu ornittagaanni sulisuusunik.

 

Akerlianilli Demokraatit Kattusseqatigiit immikkut imminortarnerup pinaveersaartitsinermut aningaasaliissutinut tamarmiusunut ilaareermata. Isumaqanngilagut imminortarneq kisimiitinneqarluni pinaveersaartinneqarsinnaasoq. Pinaveersaartinneqassaaq inuunermut attuumassuteqartorpassuit suleqatigiissutigineqarnerisigut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Inatsisartuni Mads Peter Grønvoldi siunnersuutaa peqqissaartumik misissoreerlugu Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuarput.

 

Siullermik Kattusseqatigiinniit oqaatigissuarput nunatsinni pinaveersaartitsinermi suliat ajorisassaanngitsutut oqaatigineqarsinnaammata, kisiannili isumaqaraanni suli pinaveersaartsinermi suliat nunatsinni pitsanngorsarneqaqqittariaqartut taava pinaveersaartitsinermi suliniutinik allanik nassaarniarneq ingerlanneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.

 

Taamaaliornikkut pinaveersaartitsinermi suleriaatsit pitsaanerulersinniarneqarsinnaammata soorlu piviusorpalaarnerusumik paasisitsiniaanerit tv-ikkut ingerlallugit, pinaveersaartitsinermi anguniarneqarsinnaavoq ilaqutariit akornanni imminortoqarnerup kingornatigut inuuniarnikkut atukkat qanoq ilungersunartigisinnaanerat paasisitsiniutigineqartarsinnaalluni.

 

Kattusseqatigiit isumaqarpugut nunatsinni imminortarneq minnerpaaffianiitsinneqassappat pinaveersaartitsinerit annertuut pilersinneqartariaqartut, pinaveersaartitsinermi aamma annerusumik paasisitsiniutigineqartariaqassapput taamatut eqqorneqartuni atukkat kingunerisinnaasaat paasisitsiniiaanermi paasisssallugit.

 

Pinaveersaartitsinermi pingaaruteqarluinnarmat ilaqutariit akornanni imminortoqarnerup kingorna imminortup ilaqutaaas akornanni atukkat imaannaanngitsut pilersinneqartarmata.

 

Taamaattumik pinaveersaartitsinermi angajoqqaat minnerunngitsumillu Meeqqat atuarfiini paasisitsiniaanerit annertunerusumik ingerlanneqartariaqartut malunnarpoq, malunnarmat ilaatigut allaat ukiukitsunnguit imminortartut, taamaattumik angajoqqaat akornanni minnerunngitsumillu meeqqat atuarfiini paasisitsiniaanerit oqaloqatigiittarnerillu annertusarneqartariaqarput, taamaaliornikkut pinngitsoortitsisinnaaneq annertusarneqarsinnaagunarmat.

 

Ukiut kingulliit qiviaraanni nunatsinni ukiumut imminortartut amerlisarlutillu ikileriartarput, imminortarnermilu tunngaviit assigiinngissinnaasarlutik, taamaattumik uani immikkut imminortarnermut tunngaviusinnaasut immikkut eqqartunngikkaluarlugit pinaveersaartitsinermi pisortat suleriaasiat sutigut pitsanngorsarneqarsinnaasoq Kattusseqatigiit matumuuna ujartorparput.

 

Kattusseqatigiinniillu isumaqarpugut nunatsinni imminortarnermi pinaveersaartitsineq annertusarneqassappat atuakkatigut naqitat ajunngikkaluartut isiginnaagassiorluni paasisitsiniaanerit atorluarneqarnerusariaqartut, immaqa aamma meeqqat atuarfianut upperisarsiorluni atuartitsineq ingerlanneqaqqittalersinnaavoq, taamatut atuartitsineq pitsaasumik kinguneqartartoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

 

Naalakkersuisut akissuteqaataat tikikkaanni paasinarpoq imminortarneq pillugu suliniutit assigiinngitsut ingerlanneqalersimasut, suleqatigiissitat Inatsisartut ukiakkut 2004-mi ataatsimiinnerani saqqummiussaqarniartut Naalakkersuisut oqaatigaat, taamatut suleqatigiissitap Inatsisartunut saqqummiinissaat utaqqinagut Kattusseqatigiinniit matumuuna siunnersuuteqarpugut pinaveersaartitsinermi periarfissaareersut iluanni isiginnaagassiat atornerullugit paasisitsiniaanermut atorneqarnissaat.

 

Taamatut Kattusseqatigiinniit siunnersuuteqarnitsinni anguniarparput pinaveersaartitsinermut aningaasaliissutit qaffanneqarsinnaanerat, taama aliornikkut naqitatigut pinaveersaartitsinerup saniatigut isiginnaagassiat atornerullugit nunatsinni imminortarnermut akiuiniarnerup nukittorsarneqarnissaa Naalakkersuinikkut anguneqarsinnaagaluarmat.

 

Kattusseqatigiinniit ilisimavarput naqitat saniatigut pinaveersaartitsinermi suliniutit pitsanngorsarneqarpata imminornissamut eqqarsartarnerit ilaat pinngitsoortinniarneqarsinnaasut, soorlu pinaveersaartitsinermi isiginnaagassiat atorluarnerisigut.

 

Kattusseqatigiinniit ilisimavarput pinaveersaartitsinermi isiginnaagassiat kisiisa atorlugit pinaveersaartitsineq ingerlanneqarsinnaanngitsoq, Kattusseqatigiinniilli aamma ilisimavarput inunnik sullissisut pinaveersaartitsinermi pinngitsoorneqarsinnaanngitsut, inunnik sullissinermi sutigut tamatigut sullissinerup pitsanngorsartuarneqarnissaa aamma Naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqartoq ilisimavarput, taamaattumik inunnik sullissisut sulinermi atugaat aammalu pinaveersaartitsinermi suliaat pitsanngorsarneqartariaqarput.

  

Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisut akissutaanni imatut allassimasoqarnera iluaraarput, issuaaneq: ” Kattusseqatigiit imminortarnerit ikilisinneqarnissaannut erseqqissunik suliniuteqarnissamut siunnersuutaat tamakkiisumik Naalakkersuisut taperserpaat.” Issuaaneq naavoq.

 

Taamaliornikkut pinaveersaartitsinermi suliniutit erseqqissut Naalakkersuisunit tapersersorneqartut malunnarmat, taamaappallu Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut isiginnaagassiat atorlugit paasisitsiniaanernut aningaasaliissutit Naalakkersuisunit annertusineqartariaqartut isumaqarpugut, taamaliornikkut suleqatigiissitap suliai utaqqinngikkaluarlugit pinaveersaartitsinermi suliniutit Naalakkersuinikkut pitsanngorsarneqarsinnaammata, taamatullu suliaqartussat siumugaaq piareersaasiorlutik aallartereersinnaammata.

  

Naggataatigut Kattusseqatigiinniit suli isumaqarpugut siunnersuuteqarnitta siunnerfia tunngavigalugu Naalakkersuisut ukioq manna immikkut aningaasaliissuteqartariaqartut pinaveersaartitsinermi suliniutit pitsanngorsarniarlugit, suliallu maannangaaq aallartinneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta, ullut ingerlatillugit suliniutit pitsanngorsarneqanngippata qanoq kinguneqarsinnaasoq Inatsisartunit aammalu Naalakkersuisunit ilaasortanit ilisimaneqarmat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ilaqutariinnut Peqqinnermullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Naalakkersuisut sinnerlugit Kattusseqatigiit siunnersuutaannut oqaaseqartusi tamaasi qamanngivik qutsavigivassi. Imatut nalilerpara suliniutaareersunik Naalakkersuisunut tunuliaqutsiinertut aamma tamatta suliniummut tassunga pingaartitsinerput erseqqissorujussuummat isumalluarpugut alloriaqqinnissatsinni aamma tamattaalluta suliniuteqaqatigiissinnaasugut.

 

Taava oqaaseqartut arlallit oqaaseqarfigilaarusuppakka. Tassa Siumuminngaanniit oqaaseqartuata erseqqissarpaa inunnik sullissisooreersut tamalaarpassuusut taakkua soorunami isumalluutigineqartariaqartut. Isumaqatigisorujussuuagut Naalakkersuisut tungaanninngaanniit, aamma oqaatigissavarput soorunami inunnik sullissisooreersut aammalu atuarfeqarfinni inuusuttut akornanni sulisut taakkuussammata aamma annertuumik isumalluutigineqarumaartut ingerlariaqqinnissatsinni.

 

Kisiannili oqaatigissavara Demokraatit oqaaseqartartuata oqaatigimmagu pinaveersaartitsineq tassunga eqqartukkatsinnut immikkut sammitinneqartariaqanngitsoq, tassa imminortarnermut immikkut sammitinneqartariaqanngitsoq, kisiannili pinaveersaartitsinermut tamarmiusumut ilaatinneqartariaqartoq. Kisiannili erseqqissartariaqarparput imminortarneq pillugu pinaveersaartitsinermik sulissagaanni taava suliniarfigineqartoq taannarpiaq immikkut aamma piginnaasaqarfigisariaqarmat, taamaattumik oqaatigivarput suleqatigiinnik pilersitsigatta suleqatigiissitap siulliup sammissagaa taakkunannga isumalluutigisassatta aamma ilinniarteqqinneqarnissaat. Tassa immikkut ittunik sakkussaqartariaqarput tassunga tulluarsakkamik suliniarnermut. Taamaatumik immikkuullarissumik isigisariaqarluta uagut isumaqarpugut Naalakkersuisuni, taamaammat immikkut qulequtsiullugu taanna samminiarlugu aalajangersimavugut.

 

Taava ilanngullugu aamma maluginiarpara Siumuminngaanniit oqaaseqartuata naggueqatitta akornanni ajornartorsiut una piummat aamma suleqatigiinnissaq taakkunannga pingaartinneqartoq. Isumaqatigisorujussuuara, aamma siorna upernaakkut Inatsisartunut ilaasortat arlaqarluta pinaveersaartitsinermik siunnersorti Paarisami angalaqatigalugu Canadamiippugut, naggueqatigillu tassani peqatigalugit isumasioqatigiissutigineqarpoq qulequtaq sammisarput imminortarnerup pinaveersimatinnissaanik suliniutit. Aamma malunnarpoq tassani ikorfartoqatigiilluta ilinniarfigeqatigiillutalu ingerlanissarput isumalerujussuusoq. Taamaattumik suliniutit taakkua attaveqarfigeriikkagullu aamma isumalluutigalugit ingerlariaqqinnissatsinnut oqaatigissavara.

 

Taava Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata eqqaammagu, imaluunniit noqqaassutigimmagu Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata malinnaatinneqarnissaa taanna ammaffigisorujussuuara. Ilanngullugu ilisimatitsissutigisinnaavara arfininngorpat tulliani ualikkut tiimit arlallit ataatsimeeqatigiissagatta, tassani Naalakkersuisut tungaanninngaanniit suliniutissat isumaginninnermut aamma peqqissutsimut itisilerlugit ilisimatitsissutigerusuppakka, taamaalilluta aamma periarfissaqassaagut Ataatsimiititaliami ilaasortat Naalakkersuisullu qanimut paaseqatigiillutalu suleqatigiinnissarput. Taanna qilanaarivara.

 

Atassumminngaanniit oqaaseqartuata ippigimmagu naak siunnersuuteqartup saqqummiussaa tamakkiisumik ilassilluaraluaripput, taavali naggataatigut itigartikkatsigu, tassani innersuussutigiinnassavara Inatsisartuni suleriaaserput, tassa aalajangiiffigisassatut siunnersuutitut ilusilersorlugit maani saqqummiigaangatta, taava imarineqaraangat suliniutit ingerlareersut taava naggaserneqartarmata itigartitsinissamut inassuteqaammik. Taanna teknikkiinnartut isumaqarpunga oqaatigisariaqartoq. Pingaarnerusoq uaniissoraara tamatta maani isumaqatigiilluta suliniut una pingaartikkatsigu. Taanna uanga nuannaarutigaara, aamma suleriaqqinnissatsinni oqaaserineqartut tamaasa ingerlateqqinneqassapput suliniaqatigiiffinnut taakkununnga marlunnut aqutsisuinullu, taamaalilluta aamma ilissi tamassi tassuunakkut immersueqataanissitsinnut qutsavigaassi.

 

Immikkut Demokraatit oqaaseqarfigilaareerakkit, taava Kattusseqatigiinni Mads Peter Grønvoldip aamma eqqaammagu arlaleriarlunilu taammagu isiginnaagassiornikkut taavalu kulturikkut suliniarnerit aqqutigalugit aamma paasisitsiniaanerlu pinaveersaartitsinerlu ingerlanneqarsinnaammat assut tassuuna aamma isumaqatigiippugut. Taamaattumik kulturikkut suliniuteqartortatta nuimasut arlallit qinnuigisimavagut aamma suleqatigiissitamut peqataaqqullugit, aammalu taakkua peqataanerat isumalluarfigeqaagut, tassani pingaartikkatsigu inuiaassutsitsinni pingaartitat sukkut qanoq atorluarneqarnerusinnaanersut inuunerissaarnissamut ikorfartuutaasutut. Taakkua pingaartitat erseqqissarneqartariaqarput kulturikkut inooqatigiinnitsinni eriagisagut aamma saqqumilaartinnerunissaat anguniaratsigu.

 

Taakkuugallarput, qujanarujussuarlu tamakkiisumik tapersersuinissinnut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Saqqummiussamut oqaaseqartut tamarmik isumaqataallutik oqaaseqarput aammalu Naalakkesuisut tapersiipput Kattusseqatigiit imminortarnerit ikilisinneqarnissaannut erseqqissumik suliniuteqarnissamik siunnersuutaannut tamakkiisumik.

 

Siumukkut ataatsimiititaliamut ingerlatinneqarsinnaanera ammatippaat. Inuit Ataqatigiit aamma ataatsimiititaliap malinnaatinneqarnissaa pingaartippat, taamaattumik ajornassanngilaq aappassaaneerneqartinnagu Naalakkersuisut pilersaarutaat itisilerneqassappata udvalgi qaaqqusinnaammagu Naalakkersuisoq tamatumunnga itisileritillugu.

 

Tulliulluni oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold.

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Ullumikkut Inatsisartut ataatsimiinneranni siulliullugu oqaluuserisarput ilaqutariit akornanni taamatut pisoqarsimatillugu  imaannaanngitsumik sunniuteqartarpoq. Qamuuna ilutsigut attortinnartarpoq innuttaasut inuiaqataasullu akornanni taamatut toqukkut qimaguttariaqalernermik aalajangersimasunik nalaataqarsimanikkut atukkat oqimaatsuusartut tamatta nalunngilagut, taamaattumik tamakkua sapinngisamik pinaveersaartinniarlugit suliniutaasinnaasut piviusunngortinneqarnissaat ingerlareeraluartut nalunngikkaluarlugit Kattusseqatigiinniit kisianni suli isumaqartuarpugut suliniutit taamaattut pitsanngorsarneqartuartariaqartut. Taamaaliornikkut suliniuteqarnerunitsigut suliniutittalu pitsanngorsarneqartuarnerisigut pinaveersaartitsinermi taamatut eqqarsalertartut taamatullu inuunerminnik naggasiisariaqalertartut immaqa annikinninngortissinnaanerat tamatta naalakkersuinermik suliaqartuusugut soqutigisarigatsigu isumaqarpunga taamatut siunnerfeqarnerput partiit Kattusseqatigiillu maanna oqallinnikkut ersertitaat taanna iluarisimaarpara siunnersuuteqartutuut.

 

Aamma una siunnersuutiginialerakku Inatsisartunut oqaluuserisassanngortinnialerakku taamanikkut Naalakkersuisut taamatut suliniuteqarniarlutik ataatsimiititalianillu aallartitsiniarlutik suliniuteqarnersut sianiginngilakka taamanikkut siunnersuut tunniukkakkut Inatsisartut Allattoqarfiannut. Qujanartumilli kisianni Naalakkersuisut taamatut isumappiamma siunnerfianut suliniuteqarlutik aallartissimanerat iluarisimaarpara, tassami taamatut nunatsinni imminortarnerup kinguneranik atukkat qiviarutsigit toqqissisimananngitsut nuanninngitsullu nalaattakkagut pinngitsoortinniassagutsigit suliniutit ersarinnerusut pilersinneqartariaqarmata, tamakkulu iluarsiiviginiarlugit aammalu pitsanngorsarniarlugit Naalakkersuisut suliniuteqalereersimanerat taanna iluarisimaarpara siunnersuuteqartutuut.

 

Assut partiit assigiinngitsut oqaaseqaataat aamma tapersersornartorujussuupput pitsaasumik oqariartuuteqaramik, aammalu tamakkerlutik tapersersuimmata nunatsinni imminortarnerup sapinngisamik pinngitsoortinneqarnissaa anguniarlugu suliniutaasinnaasunik pitsanngorsaataasinnaasunillu immersueqataammata, aamma malunnarpoq ataatsimiititaliaq attuumassuteqartoq suliniutinut taamaattunut peqataarusussuseqartoq aammalu malinnaarusussuseqartoq aammalu peqataarusussuseqartoq sutigut tamatigut suliniutit pitsanngorsarneqartuarneranni pitsanngorsaaqataanissamut, ataatsimeeqataallunilu, isummersueqataallunilu malunnaarusussuseqartoq.

 

Kisiannili uani erseqqissassavarar aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarnitsinni tunngavigerpiaratsigu isumaqaratta suleqatigiissitaq arlaalluunniit utaqqeqqaanngikkaluarlugu sutigut arlaatigut isiginnaagassiat atorlugit pinaveersaartitsinermi aningaasaliissutaasartut maannakkut killeqarmata nalunngilarput una siunnersuutiga aammalu Naalakkersuisut anguniagaat maannakkut pinaveersaartitsinermi suliniutit pitsanngorsarneqarnissaannut anguniagaat piviusunngortinneqassappat, pinngitsoorneqarsinnaanngimmat pinaveersaartitsinermi aningaasaliissutit qaffanneqarnissaat. Tassa taannarpiaavoq naggataatigut angusassarput, aamma taanna Naalakkersuisut suliniuteqarnerisigut aallartitap naggataatigut siunnersuutigisussaavaa pinngitsoorani aningaasaliissutaasartut tamakkununnga uanga siunnersuutiga malillugu isiginnaagassiat atorlugit pinaveersaartitsinerit pilersinneqassappata nalunngilluinnarakku aningaasaliissutit amerlinerinik kinguneqartariaqartoq.

 

Maannakkut aningaasaliissutaareersut nalunngilagut Inatsisartuni ima killeqartigisut taamatut pinaveersaartitsinermik suliniutit ukiumut naammassineqarsinnaasut ima killeqartigaat aningaasaliissutit apeqqutaalluinnarmata qanoq qaffasitsiginerat, taamaattumik Kattusseqatigiinniit piviusorsiortumik siunnersuuteqarnissarput siunertaralugu aningaasaliissutit minnerpaamik qaffanneqarnissaat siunnersuutigisimavarput, taamaaliornitsigut siunnersuutigisatta siunnerfia aatsaat anguneqarsinnaammat.

 

Naggataatigut oqaatigeqqiinnassavara tassa ersarissumik partiinit tamanit Kattusseqatigiinnillu ersarissumik siunnersuut ilalerneqarmat siunnersuuteqartutut iluarisimaarpara, aammalu ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa aamma ammatinneqarmat taanna iluarisimaarpara siunnersuuteqartutut, taamaalilluni aamma Kattusseqatigiinniit oqaaseqaqqinnitsinni siunnerfitta isumarpiaa ersarissimmat ataatsimiititaliap aamma taannarpiaq nalilersorsinnaammagu, tassani isumaqarpunga siunnerfigisatsinnut paaseqatigiissinnaasut Inatsisartuni ilaasortat partiillu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Uanga isumaqarpunga aamma Siumut isumaqarpoq taanna eqqartugarput ataatsimoorfigisorujussuugipput, aamma taanna nuannerpoq, tassami tamatta isumaqatigiissutigaarput politikkikkut aqqutit atorlugit tamakkua iluarsineqarsinnaanngitsut, kisianni ataatsimoornikkut ataasiakkaarluta kinaagaluarutta kinarsuugaluaruttaluunniit ataatsimoorfigisariaqarigut tamakkua inuiaqatigiinni ajornartorsiutit imaannaanngitsut peqatigiiffigisariaqaratsigit.

Taavalu aamma ukioq manna Ilaqutariit Ukiuat iluatsillugu aatsaat taamak tamakkununnga apeqqutinut inuiaqatigiinnut tamanut tunngassuteqartuni ataatsimoorsinnaanerput pisariaqartigilersimavoq.

 

Maannakkut ukiuni makkunani qularnanngivissumik aamma immitsinnut ilaqutariittullu aamma, inuttut ataasiakkaatullu inuiaqatigiittullumi avissaarsimanerput annertusiartornerartagaat aatsaat taamak pisariaqartigilersimavoq ataatsimoorullugit ajornartorsiutitta qiterisaat nassaariniarnissaat. Isumaqarpungalu maannakkut tassani tamatta partiit assigiinngitsut atatasimoorfigisorujussuugigut iluarsiniagassallu aamma iluarsiniartariaqarnerat.

 

Aamma nuannaarutigaara Naalakkersuisut akissuteqaamminni aamma suliniutit aallartinniagaat nuannersut aammalu tamatsinnut isumaqatiginartut aamma saqqummiummatigit.

 

Naggataatigut taalaaginnassavara utoqqaat peqatigiiffeqarneranni qitiulluinnaqqissaarsimasutut aammalu nuannersutut misigisartagarput tassaasoq ataatsimoorneq, ataatsimoorluni nuannaaqatigiinneq aamma anersaakkut timikkullu nukittorsaasaqimmat, taamaattumik inuiaqatigiinnut taanna oqariartuutigissallugu isumaqarpunga Siumuminngaanniit pisariaqartoq, minnerunngitsumik aamma Ilaqutariit Ukiuat ukioq manna eqqarsaatigalugu.

 

Illarneq qungujunnerlu aamma nakorsaataapput imaannaanngitsut. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuisa avataasigut aamma oqaaseqarumasoqarpoq. Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, Atassut.

Tassa partiit avataatigut oqaaseqartartut saniatigut misigisimavunga aamma oqaaseqalaarusullunga. Tassa siorna Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliami ilaasortaaninni naggueqatigut Eqalunni isumasioqatigiinneranni peqataasimavunga aamma uanga. Taava tassunga atatillugu Siumup oqaaseqartartuata Enos Lyberthip ilaatigut oqaaseqarnermini eqqaavaa naggueqatitta akornanni imminortarnerit ikileriarsimanerat. Kisianni tassani erseqqissaatigilaassavara tassa imaammat Alaskami imminortarnermik pinaveersaartitsiffiusuni imminortarneq annikilleriarsimammat imaanngitsoq naggueqatitta akornanni tamani imminortarnerup annikillisimanera. Kisianni iliuuseqarfiusuni Alaskami taanna annikilleriarsimammat.

 

Paasissutissat assigiinngitsorpassuit kommunet ataasiakkuutaarlutik sulinerminni pitsaasut suliniutaasut aamma Atassumminngaanniit Atassut sinnerlugu qujassuteqarusuppunga.

 

Kommunet aamma avataatigut suliniartoqarpoq, soorlu aatsaaginnaq siusinnerusukkut eqqaaneqartut Inuit Youth International siorna ukiullu aamma ingerlanerani Lions Club peqatigalugu tassani aamma suliniuteqartarsimasut immaqa eqqumaffiginnittut maluginiarsimassavaat. Tamakkulu aamma nuannaarutaasumik tungitsinninngaanniit oqaatigissavarput radiokkut aallakaateqqinneqarsimammata. Neriuppungalu aamma oqallineq maanna aallaavigalugu tusagassiornermik suliaqartuusut eqqumaffiginiarumaaraat, tassa majip 16-anni Inuunerup Ullua Qaqortumi kisiat ingerlanneqarnani Nuummi aamma ingerlanneqartussaammat. Neriuppugut tassuunakkut aamma tusagassiortut peqataajumaartut, sinerissamut aamma oqariartuut ersarissoq apuunneqarniassammat.

 

Taakkua aamma saniatigut oqaatigerusuppara qarasaasiatigut nittartakkatigut pitsaalluinnartutut saqqummertarmat tassa inuusuttut akisunnera.gl, tassani meeqqat inuusuttullu inersimasullumi apeqquteqarsinnaallutillu isummaminnik annissuisinnaasarmata, tassanilu psykologinik aamma akineqartarlutik. Isumaqarpugut pingaaruteqarluinnartut tamakkua suliniutit aamma eqqumaffigiuassallutigit uagut politikerit tungaanninngaanniit. Ilinniarfigisinnaaqaagut, taamaattumik aamma aningaasat tungaatigut politikkikkullu tapersersorneqarnissaat pingaaruteqarluinnarput tamakkua iliuutsit assigiinngitsut pinaveersaartitsinermut tunngassuteqartut.

 

Taava naggataatigut issuaalaarusuppunga. Una quppersagaarannguaq, tassa SSPK Nuup Kommunea suleqatigiinnerminni imminortarneq pillugu pinaveersaartitsinermut atuagaaraliarisimasaa. Qupperneq 16-mi ima allassimasoqarpoq, issuaassaanga: „Qanorluunniit ajuallatsigigaluaruit takorluukkannillu pakatsisimatigigaluaruit uummatit ammatittuaruk. Annernartoq ilutsinni inissaqartittariaqarparput, taamaanngippat nuannaarneq inissaqartissinnaanngilarput“. Tassa Kirsten Brabrandip oqaaserisimasaanik issuaaneq. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ruth Heilmann, Siumut. Taanna pereerpat aamma Doris Jakobsen, Siumut.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Qujanaq. Ilumoorpoq imminorneq akiorniarlugu suliniutit aallartereernikuummata. Aamma eqqaamasanni 1995-imi isumasioqatigiinneq annertooq ingerlanneqarnikuuvoq, tassanilu oqallinneq aamma annertooq ingerlanneqarluni, taamaattumillu aamma 95-ip nalaanili Paarisa aamma pilersinneqarnikuuvoq tassani pinaveersaartitsineq annertooq Inatsisartut kissaatigimmassuk suliniutigineqassasoq. Taavalu tassani isumasioqatigiinnermi taamanikkut Naalakkersuisuusup Marianne Jensenip oqaaserisaasa ilaannik tigusilaarlunga issuaalaarusuppunga Siulittaasup akuerisinnaappanga. Issuaaneq aallartippoq: „Uanga nammineq imminornermikkut aamma eqqugaasimavunga, tassami ilaquttama ilaat asasimaqisara akisussaaffigisutullu isigisara imminormat, inuusuttoq ingerlalluartutut isikkoqartoq, imerneq ajortoq, ikiuukkumatooq, inoqamminit nuannarisaasoq siunissarissaartorlu. Taamani isumaqarsimagaluarama aamma taamatut pisoqartillugu ilumut inuit qanoruna ittut imminortartut.“ Taanna eqqarsaatigissagaanni uani apeqqutit soorunami tamatigut qaffakaasarmata aamma imminortoqartillugu, sooruna? Sooruna inuit taamatut aamma atugaqartut immaqa ajornartorsiuteqartutut isikkoqanngikkaluartut aamma allaat imminorsinnaasut. Taamaattumik ullumikkut taamani aamma oqaluttuarineqarpoq sapaatip akunneranut agguaqatigiissillugu inuk ataaseq imminortartoq. Ullumikkut allannguuteqarpallaarsimagunanngilaq. Taamaattumik suliniutit suli annertusarneqarnissaannik Kattusseqatigiit taamatut kissaataat aamma paasinarluinnarpoq.

 

Aammalu Demokraatinit oqaatigineqartut isumaqatigisorujussuuakka, uani imatut isumaqartunik oqaaseqartunik. Angajoqqaarpassuit inuusuttut ulluinnarni ajornartorsiutaannik takunnissinnaalluartanngitsut aamma ilaatigut inuusuttut ingerlalluarnasorisavut kisianni aamma imminornermik eqqugaasarput. Aamma angajoqqaat tamanna allaat malittarineq ajorpaat aammalu pasitsassutigisarnaguluunniit ilaatigut. Taamaattumik inuusuttut taamatut ajornartorsiuteqaraangamik aamma angajoqqaaminnut saaffiginninneq ajornerat taanna ilumoorpoq, taamaattumik inuusuttut inuusuttoqatitik tikillugit immaqa annertunerusumik tamakkuninnga eqqartuinissaat isumaqarpunga pisariaqartoq. Aamma pinaveersaartitsinerup qanoq ilusaa ullumikkut ingerlanneqartoq aamma aningaasarpassuarnik soorunami atuiffiusoq qanoq kimeqarnerusumik inuusuttunik imaluunniit allatigut inuusuttuinnaanngikkaluanut ilaqutariinnut kikkut tamarmik eqqugaasarmata meeqqaniit utoqqarnut allaat imminorneq aamma taanna atugaammat. Taamaattumik ilaqutariit isumaqarpunga tikillugit suliffigineqartariaqartut.

 

Maani avataani ingerlanneqartut aammalu tusagassiuutikkut ingerlanneqartut aamma taakku immini ajunngillat, kisianni ulluinnarni ilaqutariit ajornartorsiuteqalersimagunik piaartumik saaffiginnissinnaasarnerat taanna ajornakusoortartorujussuuvoq. Saqqumilaarnerusumik isumaqarpunga ilaqutariinnut saaffiginnittarfinnik aamma peqarnissaa pingaaruteqartoq, taamaattumillu Siumuminngaanniit oqaluttutta oqaatigisaa oqaloqatiginnittartussanik pikkorissartitsinissamik uani siunnersuutigisaa isumaqatiginartorujussuuvoq. Soorlu nunaqarfimmiikkunik aamma kommunefogedit kiserliortaqaat imminortoqartillugu nunaqarfinni. Taamaattumik nunaqarfinni illoqarfinnilu aamma oqaloqatiginnissinnaasunik pikkorissartitsinissaq isumaqarpunga pisariaqartoq, taannalu aamma eqqaamavara Iluarsaaqqinnermik Ataatsimiititaliarsuup innersuussutigigaa kaammattuutigalugulu peqqutigalugu ullumikkut psykologit tarnikkut ilisimasallit amigaatigineqartorujussuupput, ilaatigullu qallunaatut oqaaseqartuinnaat aamma pissarsiarineqarsinnaallutik ullumikkut. Taamaattumik sivisuumik pissarsiarineqarsinnaanngitsut aamma ilinniagaqarnertuujummata ukiorpassuarni ilinniartarlutik, taamaattumik ajornartorsiut imatut annertutigimmat piaartumillu iliuuseqartoqartariaqarnera eqqarsaatigalugu inuit aamma piginnaassuseqartut taamatut inoqatigimminnut ikiuutissallutik piginnaasaasa atorluarneqarnissaat pingaaruteqarpoq. Utoqqaasinnaapput, inuusuttuusinnaapput taamatut pikkorissarnissamut qularnanngitsumik periarfissinneqarunik aamma peqataalluarsinnaasut. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Doris Jakobsen, Siumut.

 

Doris Jakobsen, Siumut.

Qujanaq. Tassa Mads Peter Grønvoldip Kattusseqatigiinneersup saqqummiussaa assorujussuaq soqutiginarpoq, taamaattumik aamma eqqarsarnaraluarporluunniit suli annertunerusumik itinerusumillu sammerusunnarsinnaagaluarluni immaqa piffissami aamma Inatsisartut ataatsimiinnerisa avataatigulluunniit.

 

Siullermik Siumup oqaaseqartuanit oqaatigineqarpoq nunani naggueqatitsinni imminortarnermut tunngasuni ataatsimiisitsisoqarmat naggueqatigut imminortartut ikileriarsimasut, tassa Elleni tassani tapersissavara siullermik Alaskami pinaveersaartitsineq sukumiisumik suliarineqarsimavoq, annertuumik piareersaasiorluakkamik nuna tamakkerlugu, taamaalilluni kommunet tamarmik pisussaaffilerneqarnermikkut imminortarnerit annikilliserujussuarsimallugit. Isumaqarpunga taamaattut aamma paasisassarsiorfigissallugit uagutsinninngaanniit soqutiginartut.

 

Siullermik Atassumminngaanniit oqaatigineqarpoq lokalradiot annertunerusumik atorneqartariarqartut aammalu peqataaneroqqullugit. Isumaqarpunga aamma isiginiarneqartariaqartoq lokalradioni massakkut suliniutit assigiinngitsut ingerlanneqartut. Assersuutigigiinnarlugu uanga illoqarfigisanni Ilulissat Kommuneanni lokalradio imminortarneq annikillisarniarlugu massakut suliniuteqarluni inuusuttunik saaffigineqarsinnaalluni qaammatit tamaasa ingerlanneqarpoq. Taakkua aamma soorunami suliniutit immikkut qiviarneqarnissaat isumaqarpunga pingaaruteqartoq.

 

Suliffissaaleqisut eqqarsaatigalugit inuppassuaqarpoq ilaatigut ukiuni arlalinni ajornartorsiuteqarsimallutik meeraanerminninngaanniit inersimasunngornerminni aamma suliffissaaleqillutillu aningaasanik tuniorarneqarput. Isumaqarpunga aamma taamatut inuit suliffissaaleqisutut isiginiaannarnagit kisianni aamma ajornartorsiutaat qiviarlugit sulissutigisariaqarigut, tassami qineqqusaarnerma ilaanni angummik orninneqarnikuuvunga oqarfigineqarlunga: Meeraagama quimi sinittarpunga, kisiannili inersimasunngorama ajornartorsiutikka suli suliarineqarnikuunngitsut imerajuttunngorlunilu taamatut nakkaateqqalluni ikiorneqarnani taamaallaalli aningaasanik tuniorartilluni. Taanna inuttut nammineq soorunami annertunerusumik iluaqutigisimanagu. Isumaqarpunga aamma taamaattut eqqarsaatigineqartariaqartut.

 

Aamma nunatsinni kalaalerpassuaqarpoq kalaallisuinnaq oqaasilinnik, taakkualu aamma annertunerusumik ilinniartitaanikkut periarfissaqartinneqanngillat kalaallisuinnaq oqaaseqarlutik. Inuttut aamma nakkarsaatigisarpaat annertunerusumik namminneq periarfissaqartitaannginnertik. Isumaqarpunga tamakkua aamma periarfissat uagut eqqumaariffigisariaqarigut.

 

Nunatsinni ikiaroornartoq imigassarlu annertuumik ajornartorsiutaapput, taamaattumik iliuuseqarnissarput arlaatigut pingaaruteqarpoq. Nalunngilara kisianni assigiinngitsunik suliniartoqartoq, soorlu aamma ??? inuit eqqaaneqarsinnaavoq aamma ajornartorsiutilinnik ikiuiniarluni suliniuteqartoq, aammalu meeqqat inuusuttuaqqallu suliniaqatigiiffii assigiinngitsunik pinaveersaartitsinermik ingerlataqartarput. Soorlu Ilulissaniikkama Siumup Inuusuttut suleqatigiiffiat aamma imminortarneq pillugu oqallitsitsisarnikuupput, kisianni taamaattut annertusarneqartariaqarput aamma meeqqat inuusuttuaqqallu suliniaqatigiiffiini assigiinngitsuni.

 

Uani Mads Piitap oqaatigimmagu naluara Mads Piitap oqaatigimmagu upperisarsiorneq taanna ingerlanneqanngitsoq meeqqat atuarfianni. Taanna eqqunngilaq, suli meeqqat atuarfiini upperisarsiorneq ingerlanneqarmat.

 

Kisianni qujanartumik soorunami aamma meeqqerivinni sulisut massakkut amerliartorput, taamatullu aamma meeqqat meeraaneraninngaanniit ajornartorsiutillit taakkua isiginiarneqarnerat takussaaneruleriartorpoq, taamaattumik naggataatigut oqaatigiinnassavara Naalakkersuisut massakkut imminortarneq akiorniarlugu aamma pinaveersaartitsineq annertusarniarlugu suliniutai isumalluarnartutut oqaatigisariaqarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Siullermik saqqummiussisut taakku uanga Atassumminngaanniit qutsavigerusuppakka. Ajornartorsiut nunatsinni annertoqisoq ilaqutariippassuarnik ikilersuijuartartoq ukiut ingerlaneranni taamannak torrallaatigisumik saqqummiussinerat assorujorujussuaq Atassummiit qutsavigerusupparput.

 

Immitsinnut aperisariaqarpugut, ullaaq radioaviisi tusarnaarparput, qaammatit arfineq-marluk suli arfineq-pingasut 2004-p naanissaanut qaammatit suli utaqqisussaavagut. Naalakkersuisut akissuteqaamminni siunniutaat qaamanerulersimaneri aammalu isumalluarnartunik oqariartuuteqarnerat nuannerpoq. Kisiannili qanoq iliuuseqanngikkutta piaartumik qaammatit arfineq-pingasut taakku ingerlanerini inuit qassimmitaavaasiit annaareersimassavagut? Erloqinartorujussuarmik inisseqqavugut massakkut nunatsinni. Taanna miserratigineqarsinnaanngilaq. Inuit nukillaartoortartut qassimmitaava takkuitsoortarpagut, aammalu eqqaamasariaqarparput inunni ajornartorsiutilinni takornartaanngilaq kommunep allaffiani immikkut ilinniarsimasunik ima amerlatigisunik peqanngilagut inuit ajornartorsiuteqartut ilaatigut sivisoorujussuarmik utaqqeqqaarlutik aatsaat anguneqartarput bestiiliinermikkut. Immaqalu aamma tamakkua ajoraluartumik annaateriarneqarsinnaagalui inuunerannik naleqartoortarlutik. Pissutaavoq kommuneni aningaasalersueriaatsimut qulaaniit naqitaagatta. Kommunet uagut nammineersinnaatigaanngilagut aningaasanik sullarikkaluartunilluunniit aningaasanik aningaasaliisinnermut. Inuit pikkorissorpassuit ajoraluartumik aamma kommuneminngaanniit, pingaartumik Namminersornerullutik Oqartussanut nutsertartut amerlapput.

 

Uani Doris Jakobsenip oqaatigisaa ilanngullugu oqaatigerusuppara massakkut uanga nuannaarutigisarpara Sisimiut lokalradiomi ullut tamaasaartumik qaammarsaaneq sallaatsoq paasisitsiniaaneq qaammatikkaartuunngitsumik atorneqarnera. Taamaattumik uani oqaaseqarnitsinni oqarpugut lokalradiot aammalu TV-t atorluarnerusariaqarpagut. Uani Atassummit oqaaseqarnitsinni TV-qarfiit arlaleriarluta taagatsigit Naalakkersuisup akissuteqaammini atuarsimanngilaa, taamaattumik Kattusseqatigiit kisiisa tassani taavai, naak Atassumminngaanniit arlaleriarlugu taanna uagut siunniussimasarput qangali siunniusimagaluaripput.

 

Aammalu una erseqqissaatigisariaqarparput, ullumi arlaa-tungaatigut pinartumik pisoqarpat taavalu Qanoruumiittoqarniarluni tamavitta alapernaattalissavarput, taannalu takusarput tassaassaaq oqallinnermik pilersitsisussaq. Qaammarsaanermi sakkussaavoq TV. Aningaasalersorneqareerpoq ikittuunngitsunik Kalaallit Nunaata Radioa aamma TV. Sulisorparpassuaqarpoq pimoorussiguni aningaasanik malitseqanngikkaluartumik, soorlu Atassummit oqaaseqarnitsinni taanna atoripput, soorlu Sisimiut Tusaataat eqqaatigu, immikkut aningaasartuutaanngitsumik annikittorsuugaluartunik ullut tamaasaluunniit oqaatsinik imartuunik arlaa-tungaatigut kippunnagu qaammarsaasoqaleraluarpat inoqatitta ilaat kiserliortut inunnut akuliutinngisaannartut mattusimasut qassimmitaava immaqa aamma kaammattorneqarnermikkut ilorraap tungaanut sanguniuteqarsinnaagaluartut.

 

Pinaveersaartitsinermi oqallittarnermi uanga inuttut isumaga partiip isumaa pinnagu una oqaatigilaarusuppara. Uanga upperilersinnaanngilara sumiluunniit qaammarsaanermi pinaveersaartitsinernilu inuit ilinniagaqarluarsimasut kisimik eqqartorneqartarnerat. Soorunami taanna immini ajunngilaq, kisianni inuk uanga upperinerpaavara. Inuk ajornartorsiutinik nammineerluni atuisimasoq aniguisimasorli inoqamminut tunniussassaqarnerpaasartoq.

 

Issaq oqaluttarfikkut taavara Sisimiuni inuk imminut nittaattoq ukiut 31-it ikiaroornartumik allatigullu atugaqareersimalluni ajornartorsiuteqangaarsimasoq aniguisimasorli inuunerminik oqaluttuarinninnera tamatsinnik attuivoq. Inuit taamaattut amerlanerusariaqaraluarput. Uagut ajornartorsiutit taamatut ittut takusimannginnatsigit immaqa atorsimannginnatsigit nammineerluta imminoriarnerit allatullu qanoq inuup eqqarsaatimigut sulisinnaanera imaluunniit artorsaateqartigisinnaanera pulaffigisinnaanngilarput. inuit-uku atuisimasut eqqortunik aatsaat paasisitsiniaasartut ajornartorsiutinik aniguisimasut, imerajuttuusimasut aniguisimasut, ikiaroornartumik atuisimasut aniguisimasut allatulluunniit. Tamakkuupput inuit pitsaanerpaamik inoqamminnut tunniussisartut. Taamaattumik uanga assorujussuaq taanna pingaartippara Kalaallit Nunaanni inoqarmat taamaattunik neqeroorfiginnissinnaasunik qanortoruna taamaattunik arlaa-tungaatigut amerlanerusunik peqalerniarli. Inuit namminneq atukkamikkut nanertuuteqarsimallutik aniguisimasullu qanoq iliorlutik. Soorlu assersuutigalugu uani Siumup oqaaseqartuata oqaatigaa akitsinni qaammarsaaneq, taanna soorlu arlalitsigut akineqaraluarpoq pitsanngoriaateqarsimanera. Ila, soorunami pitsanngoriaateqarsimassaaq tangilimmik qaammarsaaneq ingerlanneqarsimaguni. Taanna assortuutigineqarsinnaanngilaq. Qanormi taava sakkoq atorlugu sunami taava qaammarsaassutaasimammat taamatut alloriartitsisoqarsimavoq.

 

Pissutsit taamannak nangiarnartoqartigitillugit siumut pilersaarutit killiffigineqattaartuarlugit isumalluusiullugit ingerlaneq ullumikkut isumaqarpunga qaangertariaqaleripput. Aatsaannguaq oqarpunga qaammatit arfineq-pingasut ingerlanerini ukioq manna inoqatigut peqqissut qassimmi taava annaareersimassavagut? Taamaattumik kippunnagu aamma kingusinaarnani arlaa-tungaatigut piaartumik taakkua ukiamut saqqummiussassat utaqqiinnarnagit Naalakkersuisut aamma qanoq iliuuseqarsinnaappata, soorlu saqqummiussisut aamma taanna piumasarigaat aamma nuannissagaluaqaaq. Inoqarpoq qularnanngitsumik ikiorneqarnissaminnik massakkut aamma utaqqisunik nalusatsinnik. Taamaattumik TV-kkut allatigullu qaammarsaaneq annertunerusumik atortariaqalerparput. Inoqateqartarpugut ajoraluartumik inunnut akuliunnissaminnik ornigisaqaratik mattusimasartunik. Taamaattut qassimmitaava aamma isummanik pitsaasunik oqariartorfigineqartalerpata aamma immaqa inuunermut ajornartorsiutaanninngaanniit aniguisitsinissaq aqqutissiuunnqarsinnaagaluarpoq. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Taava tullinnguuppoq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Inussiarnersumik eqqaasitsissutigilaassavara una oqallinneq naammassippat aamma ataatsimiititaliamut una suliaq ingerlateqqinneqartussaammat, tassanilu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliami suliarineqartussaavoq aappassaaneerneqannginnermini, aammalu tusaaneqarsinnaasutut una isumaqatigiiffigineqartorujussuuvoq oqallinneq. Agathe, takanna.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Naatsunnguamik, tassa saqqummertaqattaarpoq qanoq ajornartorsiutip siusinnerusukkulli aamma saqqummiuttaqattaarsimanera eqqartoqattaarsimaneralu. Kisianni massakkut aatsaavissuaq nuna tamakkerlugu iliuusersamik ataatsimoorussamik saqqummiussiniarnerat Naalakkersuisut isumaqarpunga taanna maluginiartariaqaripput. Tamatta immikkut iliuuseqaqattaarluta siusinnerusukkut sulisoqarsimavoq, massakkulli nuna tamakkerlugu ataatsimoorussamik siullermeertumik saqqummertoqartussaalluni. Tassanilu uani isumaqanngilanga maani oqaluttarfimminngaanniit ulluinnarni suliaqartutut iliuuseqaqattaassasugut, kisianni soorunami isummagut ataatsimiitaliami ilaasortaatitatsinnut tunniussorsinnaavagut ataatsimiititaliami Naalakkersuisoq peqatigalugu suliap malinnaaffigineqarnissaa pisussaammat isummat assigiinngitsut tassuunakkut aamma tunniunneqarsinnaammata.

 

Isumaqarama iliuusissami suliaqartussat ulluinnarni suliallit ilisimasallit taakkua periusissamik saqqummiussassaat pingaaruteqartorujussuusoq, tassami qaammarsaaneq qaammarsaanerinnaasinnaannginnami, pineqartumut ilisimasassat pingaaruteqartorujussuupput ilisimaarilluinnaqqissaassallugu qanoq ittorpianik saqqummiinissaq qaammarsaaneq eqqarsaatigalugu. Tangilimmik qaammarsaaniarutta ilinniagaqarsimasut saneqqussinnaanngilagut, aamma taakkua iluaniimmata paasissutissanik nammineq iliuusissamik suliaqarnerminni nammineq nalaataqarsimasut psykologinik suleqateqarnermikkullu iliuusissaq qanoq ittuusoq pitsaanerpaaq saqqummiussinnaammassuk. Isumaqarpunga Naalakkersuisut suliniutissamik saqqummiussinissaat pitsaasuusoq, taannalu Naalakkersuisut nersualaarusuppakka iliuusissamik nuna tamakkerlugu saqqummiussimmata.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Utoqqatserpunga siuliinnaa taagakku, tassa Agathe Fontainiuvutit. Uani Siulittaasoqarfimmi maligassiuiniarluta pisarluta puigortoorakku taanna utoqqatsissutigissavara. Tullinnguupporlu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassa oqaaseqarfiginngitsoorakku siullermik oqaaseqaqqinninni Mads Peter Grønvold aamma noqqaassutigimmagu suliniaqqinnissamut tunngatillugu pilersaarusiortussanik sulisitsigaluarluta soorunami sulineq taakkua pilersaarusiamik saqqummiussinissaat soorunami unissanngimmat isumaqatigisorujussuuara Mads Peter Grønvoldi, taamaattumik aamma ilisimatitsissutaannaagaluartumik oqaatigilaarusuppara Paarisa aqqutigalugu suliniarnerit ingerlaavartuummata aamma massakkut sulinerit ingerlapput. Assersuutigalugu oqaatigisinnaavarput ukiaru ilinniartitsisut immikkut pikkorissarneqassammata, tassanilu assigiinngitsut atortussat piareerput, taava taamaalillutik inuusuttut akornanni qulequttami matumani eqqartukkatsinni oqaloqataanissamut sakkussagissaarnerulissapput.

 

Aamma Ellen Christoffersen taareerpaa Inuusuttut Akisunnerat taanna oqallittarfik aammalu siunnersuisarnerit inuusuttullu akornanni isumasioqatigiittarnerit taanna suliaq pitsaasorujussuarmik aallartippoq aamma nuannersumik ingerlavoq. Imak pitsaatigivoq allaat immikkut ittumik aningaasaleeqqittoqartariaqarsimalluni, kiisalu aamma meeqqanut inuusuttunut susassaqartunut allanut telefoni ammaannartoq ukiut arlallit matuma siornagut aallartittoq, taanna neqeroorut suli atavoq – suli ingerlavoq. Taamatuttaaq aamma soorlu ukiuni siuliini kommuneqarfinni aalajangersimasuni imminoortarnermi ajornartorsiut annertusigaangat immikkullu siunnersorneqarnissamik ikorfartorneqarnissamik ujartuigaangata, taava Paarisa tungaaninngaanniit suliniarnerit annertusisat taakkununnga neqeroorutigineqartarput aamma sulineq taassuma tungaatigut ingerlaqqissaaq – tassa imaappoq ammajuaannarpoq Paarisa immikkut ittumik pisariaqartitsinermik saqqummertoqaraangat, aamma ukioq manna kommuneqarfik aalajangersimasoq mikinerit ilaat aamma noqqaassuteqareerpoq aamma noqqaassuteqarnera malillugu Paarisa’p tungaaninngaanniit immikkut ittumik ikorfartuisoqarpoq.

 

Tassa imaappoq 400.000 kr. ukiumut atugassagut siunertanut taakkununnga, tassa taakkua suli piupput aamma atorluarneqassaqqaarput ukioq-manna. Aamma ilumoorpoq imaanngilaq suliniut aatsaat ippassaaninnguaq aallartittoq, ilisimaaraarput Naalakkersuisuni ukiuni arlaqartuni qulequtaq taanna sammineqartarmat, aamma suliniutit tassungarpiaq sammisut suliniutaareermata.

 

Uagulli Naalakkersuisuni isumaqaratta suliniutit annertusarneqartariaqartut taamaattumik ilaqqikkusussimavarput oqarluta, nunamut tamarmut atuuttussamik pinaveersaartitsinermut tunngasoq, taanna suliarisariaqarpoq alloriarnerlu tassunga ingerlaqqippoq aammalu isumalluarfigivagut suleqatigiissitat taakkua marluk massakkut sulisut.

 

Taakkua ilisimatitsissutigilaarpakka kiisalu oqaatigissavara Ruth Heilmann eqqaammagu assersuutigalugu aamma kommunefogedit inoqarfinni ataasiakkaani sulisut kiserliortarmata, taamaalluinnarpoq taamaammat aamma misilittagaqarfigineqarpoq Paarisaminngaanniit, inoqarfinni ataasiakkaani mikinerusuni imaluunniit inukinnerusuni sulisut immikkut ikorfartorneqartarnerat, tassani Telemedicin-ikkut atortorissaarutit atorlugit misiliineq iluatsissimavoq, taamaattumik misilittakkat annertusiartorput aamma nalilersorneqassapput iluatinnartut pigiinnassavagut sukkullu inerisaasoqarnissaa paasinarsigaangat aamma inerisaanissaq pisariaqartorujussuusarpoq.

 

Taava naggasiutigalugu oqaannassuunga ukiarmi Naalakkersuisut Siulittaasuat ammaanermi oqalugiarnermini atatillugu, taamanikkulli nalunaarutigereermagu nuna tamakkerlugu imminoortarnerup pinaveersimatinnissaa pilersaarusiorneq siunniussimagipput, taammaattumik nuannaarutigaara Kattusseqatigiit tungaaninngaanniit qulequtaq taannarpiaq qaqinneqarmat – imaallaat periarfissaqarsimavugut maani akunnerup aappaata qeqqa ingerlanerani immersoqatigiinnissamut, aamma oqariartuutit kissaatit apuunneqassapput suleqatigiissitanut marlunnut.

Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Taava tullinnguuppoq Ruth Heilmann, Siumut partiit oqaaseqartuata avataatigut.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Qujanaq. Tassa una oqaatigerusullugu soorunami pingaaruteqarpoq kommuni aamma taamatut imminoortarneq pillugu suleqataalluarnissaat – taanna pingaartorujussuuvoq – avaqqunneqarsinnaanngillat kommunit, taamaattumik uani aamma suliaqqinnissami Naalakkersuisut ukiamut saqqummiussinissaminni suleqatigiissitamik taakku pilersitaanni aamma nuannaarutigivara aamma susassaqartut peqataatillugit tassani sulisinneqarnerat. Aamma nalunngilarput Paarisap siornali aallartikkaa Agathe Fontain imatut oqarniarsorigakku aatsaat ilisimaneqalersoq Naalakkersuisut taamatut aaqqissussaasumik nuna tamakkerlugu iliuuseqarnialersaartut. Siornali Paarisap uanga nalinnili aamma taanna suliniut aallartereernikuummagu, taamatut Paarisap suliniarnera aamma uanga nersualaarusukkakku taamatut oqaatigissavara.

 

Aammalu massakkut oqallisaanera imminoortarnerup aammalu palasit akuullutik iliuuseqalernerat aamma isumaqarpunga pissusissamisoortoq, soorlu aamma palasinnguup nutaap Narsami massakkut palasinngortup Paneeraq Siegstad-ip aamma allaaserisimasaa atuarlugu taamatut soqutiginninneq suleqataarusussuseq isumaqarpunga aamma pingaaruteqartoq oqaatigissallugu, tassani aamma qulequtsiussimasaa ilumoormat – imminoorneq namminissarsiornerusoq – taanna isumaqarpunga aamma pinaveersaartitsinermi oqariartuuteqarnermi qulequttatut ilaatigut aamma taamatut eqqarsaateqartunut paasissutigitissallugu itinerusumik aamma nassuiassallugu pingaaruteqarumaartoq.

Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Taava tullinnguuppoq Jakob Sivertsen, Atassut aamma partiit oqaaseqartuata avataatigut.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Qujanaq – naatsunnguamik. Tassaana ukiut kingulliit 25-it ingerlaneranni siunissatsinnik taasartakkagut inuusuttunnguit pikkorissut – ilaatigut ingerlalluartut 1.200-it tassa ajoraluartumik imminoorsimapput. Taamaattumik maannangaaq ukiuni tulliuttuni immaqa 25-ini aamma piareersimaffiginngikkutsigu amerleriaateqarsinnaanerat aamma takorloorsinnaavarput, taamaattumik Kattusseqatigiit saqqummiussaa isumaqarpugut pissusissamisoorluinnartoq ajornartorsiut taanna illoqarfinni kisimi ajornartorsiutaanngilaq, allaat ullumikkut nunaqarfinnguanut tuniluussimavoq. Taamaattumik ilaatigut Agathe Fontain-ip oqaasia ilinniarluarsimasut kisiisa isumalluutiginagit ajornanngippat siamasissumik aamma suleqataarusuttunik peqarmat.

Uagut Atassummiit immaqa kissaatigisinnaavarput kommunikkaartumik akiuiniarnissamut immikkut toqqaasoqarsinnaappat nunarput tamakkerlugu, taava taakku maanngaanniit qitiusumiit pinaveersaartitsinermut toqqarneqarsimasut peqatigalugit suliamik ingerlassissagaluarput, taamaalilluni qitiusumiit aqutsineq kisiat isumalluutiginagu taava siammasinnerusumik aaqqiiniarnerit ingerlanneqartussaapput.

 

Aamma pingaartumik nalunngilarput ungdomsklubbit inuusuttunit atorneqartorujussuupput, sooq tamakkuluunniit aqqutigalugit pinaveersaartitsinermik ilaatigut immaqa ataatsimoornerit tamakkianngikkaluarlugit soqutiginarsarlugu imminoornaveersaartitsisinnaanermut akuulersinnaappata, inuusuttut annertuumik katersuuffigisartagai – immaqa aamma tamakku iluaqutaasinnaapput.

 

Tassa uagut pingaartittorujussuuarput sapinngisamik iliuutsit sakkortusineqarnissaat pisariaqartipparput. Kisitsisit ullumikkut takusagut siunissaq eqqarsaatigalugu tikkuussipput qanoq iliuuseqarnissatsinnik, taamaattumik ukiamut Naalakkersuisut saqqummiussassaat pissangalluta utaqqissavarput aammalu sapinngisatsinnik innuttaaqatitsinnut tamanut iluaqutaanerpaamik ATASSUT-miit peqataanissarput qularutigineqassanngimmat maanngaanniit oqaatigaara – qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Taava oqaaseqartoqaqqikkumasoqarunanngilaq – taammaappoq. Taavalu taamaasilluta immikkoortoq 78 imatut qulequtalik;

 

Kalaallit Nunaanni pinaveersaartitsinermik suliaqarnikkut imminortarnerit ikilisinneqarnissaasa aalajangersimasumik pilersaarusiorneqarnissaanik, tassungalu ilanngullugu kommunit suleqatigalugit paasisitsiniaanernik ingerlatsinissamik kiisalu pilersaarutit piviusunngortinneqarnissaannut aningaasanut inatsisikkut aningaasaliissutinik pisariaqartunik aningaasaliisoqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Taamaalillugu siullermeerneqarnera naammassivarput. Oqarnittuullu aappassaaneerneqannginnermini Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliami suliarineqartussaavoq, taannalu toqqammavigalugu aqutsisutut naluara pisinnaatitaaffeqassanerlunga, kisianni inussiarnersumik kaammattorsinnaavakka ataatsimiititaliami ilaasortat ilisimatooq Emil Deu Grem Isumaginninnermik immikkut ilisimasatooq atuakkiornikuuvoq imminortarnermut tunngassuteqartunik, taanna soqutiginaateqarsinnaavoq aamma qimerluataalaassallugu ataatsimiititaliap suliaqarneranut.

 

Taava immikkoortoq 93 tikipparput.

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, sisamanngorneq 5. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassaniimmikkoortoq 93

 

 

Nunatsinni sanaartornermut taarsigassarsiniartarfimmik pilersitsisoqarsinnaanissaanut inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut).

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

 

 

Jakob Sivertsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Tunngavilersuut:

Inatsit nr. 249 6. maj 1985-imeersoq tunngavigalugu qallunaat taarsigassarsisitsisarfii illunik qularnaveeqqusiilluni aningaasanik taarsigassarsisitsisinnaanermut periarfissinneqarput. Aningaasat taarsigassarsiarititassat eqqarsaatigalugit taarsigassarsisitsisarfiit taaneqarsinnaasut tassaapput Realkredit Danmark, Nykredit aamma BRF Kredit. Taarsigassarsisitsisarfiit nalinginnaasumik taarsigassarsiariniarneqartut 60-iisa 80 procentiisalu tungaannut taarsigassarsisitsisinnaapput, kommunilli ikittuinnaat taarsigassarsiniartarfinnit taarsigassarsiniarsinnaapput, tamannalu pingaartumik tunngaveqarpoq nunatta aningaasaqarniarnerata malussarissusianik.

  

Ajunngitsuuvoq nunatsinni kommunini arlalinni taarsigassarsiniartarfiit periarfissiinerinik atuisoqarsinnaammat. Taamaattorli taarsigassarsiniartarfiit soqutigisaqarfiisa avataanni nunat-sinni najugaqartunut periarfissanut pineqartunut annertuumik killilersuisoqarpoq. Killilersuineq pivoq, naak uffa inuit taarsigassarsinissamik atuerusukkaluartut aningaasatigut sillimmasiisinnaanerullu tungaatigut illutaarnissamut taarsigassarsinissaminnut toqqammavigissaaraluartut.

 

Taamaammat ATASSUT-mit siunnersuutigaarput Nunatsinni sanaartornermut taarsigassarsiniartarfimmik pilersitsisoqarsinnaanissaanut inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiissasut, taamaalilluni innuttaasut taarsigassarsiniartarfiit ullumikkut piusut soqutigisaqaqatigiiffiisa avataanni najugaqartut illuliornissamut taarsigassarsisinnaalernissaat aqqutissiuunneqarsinnaaleqqullugu.

Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Taava Naalakkersuisut sinnerlugit akissuteqassooq Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Atassutip Inatsisartunut ilaasortatitaasa siunnersuutaat Naalakkersuisuninngaanniit qujarupparput. Naalakkersuisut sinnerlugit naatsumi apeqqut akineqarsinnaagaluarpoq imatut; Inatsisitigut tunngavissaqartitsisoqareerpoq. Kinaluunniit Kalaallit Nunaanni sanaartornermut taarsigassarsiniartarfimmik aallartitsisinnaavoq.

 

Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitai ilumoorput sanaartornissamut imaluunniit kommunini ataasiakkaani pisinissami danskit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiini aningaasanik taarsigassarsisarneq ajornakusoorsinnaammat akisuujusinnaasarlunilu.

 

Taamaattorli kalaallit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniarfigisinnaasaat danskit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiinut sanilliullutik allaanerusumik suleriaaseqartarnissaat ilimanaateqanngilaq.

 

Kalaallit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfigisinnaasaat danskit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiisulli aamma niuernerpalaartumik atugassaqarlutik sulissussaassapput. Kalaallit Nunaammi nunat tamalaat akornanni aningaasanik niuernermi aamma ilanngutereersimavoq.

 

Danskit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfii Kangaatsiami, Illoqqortoormiuni, Qaanaamilu assersuutigalugit taarsigassarsitsitsisimanngillat imaanngilaq illoqarfiit aningaasaqarnikkut inissisimanerat tamatumani pisuusoq. Taakkuami illoqarfitsinnut mikinerusunut allanut assersuunneqarsinnaapput. Qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit Nuup, Ilulissat, Qaqortup, Sisimiullu avataanni qularnaveeqqusiussaat qularnaveeqqusiussaasa katinnerisa 16%-eraat.

 

Taakkua ilaatigut illunut ataasiakkaanut taarsigassarsisitsinerupput, taamaalilluni Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa oqarnerattut qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit Kalaallit Nunaanni soqutigisaqarfiini najugaqanngikkaluarluni qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsisoqarsinnaalluarpoq.

 

Naalakkersuisut isumaqarput qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsitsitsiniarnermut taarsigassarsititsisarnermut taarsiullugu arlalinnik nunatsinni uagut periarfissaqartitsisugut. Imaattoqarsinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussat qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfittut atuuttutut ilami periarfissarissaartumik taarsigassarsititsisartuusutut oqaatigineqartariaqartut.

 

Tamatumani BSU – boligstøtte – nammineq sanaassanik illuliornermut, piginneqatigiilluni illuliornermut aammalu 10/40/50 atorlugu aningaasalersueriaaseq 10/40/50 atorlugu illuliornernut aningaasaliisarnernut aaqqissuussinerit eqqarsaatigaakka. Nunani allani qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarneq taarsigassarsinissamut atugassaritaasut taamak pitsaatigisut Namminersornerullutik Oqartussat taamatut aaqqissuullugit neqeroorutigisartagaat unammillersinnaanngilaat.

 

Namminerli aamma uagut taarsigassarsititsisarnernut periutsitsinnik sukaterisariaqarsimavugut. Danskit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfii taarsigassarsisut akiliutigisartagaanni akiligassarpassuit kinguaattooqqanerinik naammattuugaqartarput. Danmarki taarsigassarsisimasunut sanilliullugu Kalaallit Nunaanni marloriaat tallimariaallu angullugit annertussusilinnik akiligassanut kinguaattooruteqartoqarpoq.

 

Inuiaqatigiinukua namminneq aningaasaqarnerat isumannaarneqaqqaartariaqartoq. Isumannaarinninneq annertusisaq annertunerusunik taarsigassarsiniarsinnaanermut periarfissiisarpoq.

 

Taamatut nassuiaateqarlunga Naalakkersuisunut kaammattuutigaarput Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa aalajangiiffigisassatut siunnersuutaat ilalerneqassanngitsoq. Soorunami nunatta namminiilernissaanut atatillugu siunissarlu eqqarsaatigalugu innuttaasut taarsigassarsinissamut periarfissaannik ingerlaavartumik naliliisariaqartassaagut, piffissarlu ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu taarsigassarsiniartarfittut suliffeqarfimmik Kalaallit pigisaannik immaqa aallartitsilluta.

 

Saqqummiussissummut ilanngulugu Naalakkersuisut allagaqaasiorput tassani qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit pillugit Naalakkersuisut isumaat ersarinnerusumik allaaserineqarlutik. Ilanngussaq Inatsisartunut ilaasortanut agguaanneqarpoq.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Taava partiit oqaaseqartui tikippagut, siulliullunilu oqaaseqassaaq Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumumit Atassutip siunnersuuteqarnera paasilluarparput. Siumumi siunertaraarput inuit illutaarusullutik suliniuteqartut minnerunngitsumillu aamma aningaasanik ileqqaagaqarsimallutik aningaaserivinni atorniarnissaminnut tapersersorneqarlutillu eqaatsumik periarfissaqartittuarnissaat, aamma nunatsinni sumiluunniit najugaqaraluarunik.

 

Inatsit nr. 249 6. maj 1985-imeersoq tunngavigalugu qallunaat taarsigassarsiniartarfii illunik qularnaveeqqusiilluni aningaasanik taarsigassarsisitsisinnaanermut periarfissinneqarsinnaaneq ammaanneqarsimavoq.

 

Ullumikkulli kommunit ilaanni atorneqarsinnaanerata killeqartitaanera inunnut arlalinnut ajornartorsiutaallunilu takornartaanngitsoq Siumumit aamma ilisimavarput.

 

Siusinnerusukkut Per Rosing Petersen Siumumit taamatut siunertaqartumik inatsisartuni oqaluuserisassanngortitsinikuunera eqqaamavarput, tassalu illutaarnissamut aningaasaateqarfimmik atorniartarfimmik pilersitsinissamik siunnersuuteqarnikuummat, tamanna Naalakkersuisut suliniut misissorumagaat eqqaamavarput, taamaattumillu suliap sumut killissimanera matumuuna aamma apeqqutiginiarparput.

Ullumikkut kommunit aalajangersimasut kisimik realkredit aqqutigalugu taarsigassarsinissaminnut periarfissaat ammatinneqartarpoq, ilaasa atorluarpaat tassalu kommunit sisamat tallimat ineriartorfiusunik naqissuserneqarsimasut kisiannili kommunini sinnerini ajornartitsisoqartarpoq.

Tamanna sunik patsiseqartinneqarnersoq Siumumit misissuiffigineqarnissaa kissaatigaarput.

 

Naalakkersuisut aamma akissuteqarnerminni oqaatigivaat illoqarfiit ilaasa toqqaannartumik taarsigassarsisitsiviusannginnerat pillugu paasissutissaqanngitsoq.

 

Nalunngilarpulli kommunit aningaasatigut sanngiitsumik inissisimasutut nalilerneqartuniittut assut tamanna ajornartorsiutigisaraat. Allaat inuit arlaqartut aamma aningaasatigut inissisimalluaraluartut itigartitaasarnerat paasiuminaatsortaqartarluni, naak atorniarnissamut inatsisit toqqammaviusut pigineqareeraluartut.

 

Inuutissarsiornikkuttaaq kommunimi siuarsaanissaminnik siunertaqarlutik suliffissamik pilersitserusukkaluartut annertusaaniaraluartulluunniit aningaasanik qularnaveeqqusiinissamilluunniit periarfissaqartitaasannginnerat akueriuminaatsuuvoq. Eqqortuusinnaanngilarmi kommunini pigissaartuniittut kisimik periarfissaqartitaanerat.

Taamatut aningaaseriviit ajornasaarussisarnerat kommunit ilaannut aningaasarsiornikkut ineriartornissaannut kingunerluuteqartitsisinnaanera naleqqutinngitsuuvoq.

 

Nunatsinni aningaasat amerlanerpaat nunatsinniiginnartarnissaanik tassalu aamma sivisunerusumik nunatsinni kaaviiaartinneqarlutik iluaqutaassuseqarnerpaamik inissisimasarnissaat tamatta pingaartittuuarput.

 

Taamaattumik Siumumit kissaatigaarput Naalakkersuisut suliniuteqarfigissagaat nunatsinni namminerisatsinnik aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarnissa.

 

Siumumit isumaqarpugut soraarnerussutisianik pensionisianut katersat PFA Soraarneq aammalu atorfillit katersaat sulisartut katersaat SISA-mit ingerlanneqartut kiisalu sillimmasiisarnermut akilersuutit (forsikringit) allallu unerartittagaat ataatsimut katipilukkaanni aamma aningaasarpaaluusinnaasut iluaqutigalugit.

 

Ilami Naalakkersuisut akissuteqarnerminni ilisimatitsissutigaat danskit taarsiigassarsiniartarfiini katillugit 1,1 mia. kr.-missaanik taarsigassarsisitsisoqarsimasoq.

 

Taamaattumik Siumumit isumaqarpugut periarfissaqarluartutut isikkoqarsinnaavoq nunatsinni aningaasaateqarfimmik ataatsimoorussamik pilersitsisoqarsinnaanera.

 

Naalakkersuisut akissutiminni oqaatigaat qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsisarnermut taarsiullugu arlalinnik periarfissaqartoq. Siumumit isumaqarpugut tassuunakkut paasisitsiniaaneq annerusoq ingerlatissallugu pisariaqarluinnartuusoq, tamassumallu aqqutissiuunneqarnissaa Naalakkersuisunut kaammattuutigerusupparput anguniaqqullugu.

 

Aammalu akissuteqaatip nassuiaataani suut itigartitaasarnermut tunngavigitinneqarsinnaaneri qulaajaaffigineqarlutik, tamanna Siumumit qujassutigaarput.

 

Tassani paasinarmat Naalakkersuisut aamma eqqumaffiginiaraat siunissami aamma nunatta nammineq ingerlassinnaasaanik ajornaannerusumillu aqqutissiuussinissaq piumassuseqarfigigaat. Qularnaagassallu arlaqartuusut aamma soorlu nunatsinni eqqartuussiveqarneq aqunneqalernissaanut Ataatsimiititaliarsuup suliaasa maanna utaqqikatanneqarsimasup naammassineqarnissaat.

 

Taamaattumik maannakkuugallartoq Naalakkersuisut siunnersuummut akuersaannginnerat Siumumit paasilluarparput.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitaasa tamakkerlutik nunatsinni sanaartornermut taarsigassarsiniartarfimmik pilersitsisoqarsinnaanissaanut inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaat annertunerusumik oqaaseqarfigissangilarput Inuit Ataqatigiit tungaanninngaanniit.

 

Tassani Aningaasaqarnermut aamma Nunanut allanut tunngassuteqartunut Naalakkersuisup siunnersuummut akissuteqaataani minnerunngitsumillu siunnersuummut tunngatillugu Inatsisartunut allakkiami nassuiaatigineqartut innersuussutigalugit siunnersuutip ilalerneqannginnissaanik kaammattuineq Inuit Ataqatigiinniit malinniaratsigu matumuuna nalunaarutigissavarput.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaseqartua.

Qujanaq. ATASSUT-mit politikkikkut sulinitsinni nunatsinni ineriartorneq qanimut malinnaaffigaarput. Pingaartumik ullumikkut inissaqarniarnikkut ajornartorsiutit tikissimasagut imaannaanngitsut eqqarsaatigalugit arlaatigut aaqqiissuteqarfiginiarlugit periarfiusinnaasunik ujartuinissaq assut ATASSUT-mit pisariaqartutut isigaarput, aammalu arlaatigut ikiorsiiffiginiarneqanngippat nunatsinni inissarsiorlutik utaqqisorpassuit ukiuni qaninnerpaani initaarsinnaanissaat anguneqarnavianngitsoq tamatta nalunngilarput.

 

Taamaattumik tupinnanngilaq ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa Qallunaat Nunaanni initaarniarluni periarfissat ilaat, soorlu illunik qularnaveeqqusiilluni aningaasanik taarsigassarsisinnaanerit oqaatigisaat ATASSUT-mit soqutigalugit nalilersorluareerlugit, illuliortiternerinnarmut sanaartornermi aningaasaateqarfiliornissamik ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutaat taperserparput.

 

ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutaannut ATASSUT-mit tapersiinitsinnut makku tunngavigaagut, soorlu piginneqatigiilluni illutaarsinnaaneq aamma 10/40/50 atorlugu initaarniarluni aaqqissuussinerit atorluarneqarsinnaasut nalunngilagut, kisiannili nunatsinni kommunet ilaanni periarfissat siuliini oqaatigisakka tamakkiisumik atorneqarsinnaanngillat, tassa Qallunaat Nunaanni taarsigassarsiniartarfiit soorlu Realkredit aamma Nykredit il.il. atukkiisinnanngimmata.

 

Taamattumik ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutaat, tassalu nunatsinni illutaarniarluni sanaartornermi atorniarfigineqarsinnaasumik aningaasaateqarfiliornissamik ujartuinerat tupinnanngilaq, taamatut periarfissiinikkut namminerisaminnik illutaarniartunut soqutiginninnerulernermik kinguneqartussaassasoq qularutissaanngimmat.

 

Soorlumi Islandimi illuliortiternermut taarsigassarsiniartarfik atorluarneqaqisoq iluaqutaaqisorlu nalunngikkipput pitsaaqutaasa ilagaat taarsigassarsianut ernialiunneqartartut assigiinngissitaartumik aaqissuussaammata, soorlu inuusuttut namminerisaminnik initaarniarlutik katersisimagaangamik ernianik appasinnerusunik taarsigassarsiaat ernialiiffigineqartarput. ATASSUT-mit isumaqarpugut nunatsinni illuliortinernerinnarmut aningaasaliiffiusartussamik aningaasaateqarfiliornissamik saqqummiussamik ullummikkut piffissanngortoq.

 

Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta siunnersuummut tamakkiisumik tapersiinerput oqaatigaarput.    

Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Per Skaaning, Demokraatit.

 

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Atassutip ilaasortaasa siunnersuutitut saqqummiussaat Demokraatinit paasilluarparput. Kalaallit Nunaanni innuttaasut inissialiornissaminnut taarsigassarsisarfinnik taarsigassarsisinnaanissaat inuiaqatigiiit inuuffigisatta siuariartornissaanut pingaaruteqartorujussuuvoq.

 

Minnerunngitsumillu taarsigassarsisarfinnit taarsigassarsinissamut periarfissat annertusineqarnissaat innuttaasut nammineerlutik illuminnut piginnittuunissaannut Inatsisartut kissaatigisaannut naapertuulluni.

 

Siunnersuuteqartulli isumaqatiginngilakka oqarmata Kalaallit Nunaanni kommunini ikittuinnarni innuttaasut taamaallaat taarsigassarsisarfinni taarsigassarsinissamut periarfissaqartut. Ineqarnermut Pisortaqarfimmut paasitsisiisartut naapertorlugu ullumikkut kommuninut arfineq-pingasunut taarsigassarsisarfinni taarsigassarsisinnaaneq neqeroorutaavoq.

 

Siunnersuuteqartut aalajangernissamut siunnersuumminni kaammattuutigaat taarsigassarsisarfeqalersinnaanissaq Naalakkersuisut inatsisinut tunngavissiiniarsarissagaat, apeqqutaavoq taarsigassarsisarfimmik pilersitsinissamut periarfissamik inatsiseqariinnginnersoq. Uani eqqarsaatigisara tassaavoq Realkredit pillugit inatsisit, Kunngip peqqussutaatigut Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarsinnaasoq. Inatsisitigut pisariaqartumik periarfissiinissaq ajornanngilaq, illuatungaatigulli apeqqutaalissaaq periarfisseereernerup kingornagut taarsigassarsisarfinnik nammineq pilersitsinissaq. Tamanna pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut tamakkiisutut isiginngilarput.

 

Taarsigassarsititsisarfinni taarsigassarsinissamik neqerooruteqarnissamut apeqqutaasarpoq tatiginninneq, inuit aningaasanik atugassanngortitsisussaq soorlu obligationit atorlugit taarsigassarsianut taakku tatiginnissinnaassuseqassapput, tassa tatigisinnaassavaat taarsigassarsisut taarsigassarsiaminnut taarsersuisarsinnaanissaat.

 

Taamaattumik inuiaqatigiinni sinneqartoorutitut aningaasaatigineqartut tamatigut sammiviginiartagaat tassaasarpoq aningaasaliinissamut pitsaanerpaamik pissarsiffiusinnaallutillu nangiarnannginnerpaajusut. Inuit aningaasanik atugassiisartussat nalilertassapput nioqquteqarnerup aningaasatigut minnerunngitsumillu politikkikkut ……….. nangiarnarsinnaasutut sapiisertartut pissarsiariuminaatsittorujussuussavagut, peqatigitillugulu immitsinnut apeqqutigisariaqartillugu pissutsit tamakku nassatariinnassannginneraat taarsigassarsititsisussat aningaasaliissutiminnut qaffasinnerusumik erniaqartitsisinnaanissaat.

 

Aammattaaq siunnersuuteqartut aperissavakka; siunnersuuteqartut qanoq isumaliuuteqarfigisimaneraat aningaasat taarsigassarsisarfimmit taarsigassarsiaritinneqartartussat aningaasalersuiffigineqarnissaat eqqarsaatigalugu obligationinik tunisisarneq tunngavigineqassava? Taamaattoqassappallu obligationit taakku qanoq akeqartinneqassappat aammalu aningaasatigut niuerneq suna atorlugu tuniniarneqartassappat?

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartunullu apeqquteqarluta Demokraatinit oqaatigissavarput siunnersuut massakkorpiaq tapersiivigisinnaanngikkipput.

 

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Taava tullinnguuppoq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut ilaasortat Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aammalu  Jakob Sivertsen Atassummeersut siunnersuutaat imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

 

Inatsisartuni ilaasortat Atassummeersut siunnersuutaat Kattusseqatigiinniit tapersersorparput, siunnersuummi anguniarneqarmat nunatsinni tamani najugaqarfinni sanaartornermut taarsigassarsisinnaanerup aqqutissiuunneqarnissaanik ujartuinerummat.

 

Kattusseqatigiinniit tulluartutut isigisinnaavarput sanaartornermi aningaasaateqarfik nunatsinni illoqarfinni tamani aningaasaliisinnaasoq periarfissinneqarsinnaappat, maannakkummi illoqarfinni anginerusuni periarfissaq taamaattoq kisimi pineqartuni atorneqarsinnaammata.

 

Nunatta sineriaani tamarmiunerusumi sanaartorneq ingerlanneqassappat sinerissami inoqarfiit sanaartorfiusinnaasut aamma periarfissinneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

 

Taamatut oqaaseqarluta Atassutikkormiut siunnersuutaat Kattusseqatigiinniit tamakkiisumik taperserlugu matumuuna nalunaarutigissavarput.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Taamaasilluta partiit oqaaseqartui naammassivagut. Taava siunnersuuteqartut sinnerlugit Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Saqqummiussatsinnut partiit oqaaseqartuinut qujassaagut, tassa erseqqissumik Siumup immaqa oqaraanni tamakkiisumik siunnersuut taperserpaat, kisianni tassa ajoraluartumik naggataatigut Naalakkersuisut siunnersuummik akuersaannginnerat paasineqarsimavoq.

 

Kisianni uani taanna apeqqutaanngilaq, kisianni siornatigut aamma maani sammineqartarsimasunut assingummat – qujanarpoq ilaatigut atinik taasaqarluni saqqummiussaqarmat. Ilumoorpoq kippunnagu malersoqqinneqartariaqarpoq.

 

Taavalu aajusaarnaqisumik Inuit Ataqatigiikkormiut partiimi qanoq isumaqarnersut isumaat erseqqissumik oqaatigineqanngilaq. Kisianni soorunami taanna uniffigineqassanngilaq taamaallaat Naalakkersuisut akissuteqaataat tassani oqaaseqarfigivaat – siunnersuutip imarisaanik oqaaseqaratik.

 

Taavalu Demokraatit – demokraatit siunnersuuteqartunut aperipput siunnersuut una qanoq ililluni aningaasalersorneqassanersoq, ilaatigut oqaatigivaat obligationit qanoq akeqartinneqassanersut. Uagut obligationit uani pinngilarput, siornatigut uagut nunatsinni pilersinneqarsimasoq assersuutigisinnaavarput Erhvervsstøttelån – taanna nunatsinni aningaasarsiornermut assut iluaqutaasimavoq, uagut nammineq soorunami aningaasalissuunngikkaluarluta innuttaaqatitsinnut imaani inuutissarsiuteqartunut periarfissiisimagatta, maannakkut illuliortiternermi periarfissanut assingusumik. Taamaattumik Demokraatit uani uniffiginiagaat soorunami nammineq taanna politikkikkut isummertarnerminnut tunngavigissavaat.

 

Kisiat uani paasivara Siumukkut tunngaviatigut taperseraat. Taavalu aamma Kattusseqatigiit aammalu Naalakkersuisut akissuteqarnerminni naggataatungaatigut saqqummiussaat tuppalliutigivakka, naak maannakkorpiaq apeqqut saqqummiussarput toqqartumik akuersaanngikkaluarlugu. Kisianni tassa siunissaq eqqarsaatigalugu taarsigassarsiniarfiusinnaasumik inissaqarniarnikkut aallartitsisoqarsinnaanissaanik akissummi oqariartuuteqarnerat taanna assut qujarupparput.

 

Kisialli qaqugorpiaassanersoq oqaatigineqanngimmat taanna tupigilaarparput. Isumaqaratta oqareernitsituut ullumikkut Inatsisartuni sulinitsinni Atassummiit nunarput tamaat ataatsimut isigalugu sulinissaq pingaartipparput. Taamaattumik maannakkut siunnersuuteqarnitsinni tunngaverpiarput tassaapput kommunet aningaasatigut tassa inissilluarsimanngitsut avalliunerusut, kommunet allat periarfissaannik ullumikkut periarfissaqanngitsut inissaqarniarnikkut ullumikkut killiffiat ima ilungersunartigivoq allatut iliuuseqarfigineqartariaqarlutik.

 

Taamaattumik Atassummiit assut pingaartikkaluarparput nunarput tamaat ataatsumut nalingiinnerusumik kiffartuussissagutta inuiaqatigiinni, taava aamma kommunet ilungersortut arlaatigut kommunenut allanut naligiinnerusumik aamma inissialiortiternermik periarfissinneqarnissaat assut Atassummit kissaatigaarput.

 

Soorunami naalakkersuinermi suliaqartuulluni allatut ajornartumik amerlanerit isumaqataanngikkaangata allatut ajornartumik malinneqartarpoq. Kisianni isumaqarpunga una apeqqut imaannaanngitsuummat aamma Naalakkersuisut eqqarsaatigeqqittariaqaraat uani oqaatigereeramikku, siunissami anguneqarsinnaanera taanna innersuutereerpaat.

 

Taamaattumik taassuma nammineq Naalakkersuisut siunnersuummut tunngatillugu akissumminni oqaatigisaat piaarnerusumik aallartinneqarsinnaanera Atassummit assut kissaatigaarput.

 

Nalunngilarpummi assersuutigiinnarlugu qannertartoq qaneerannguanik kisiat ukiumut taakku katersuukkaangamik aputerujussuanngortarput aamma naatsorsuutigaarput uani siunnersuuteqarnitsinni aallaqqaataaniit immaqa oorit amerlasoorsuunngikkaluartut, kisiat siunissami oorerpassuanngornissaat aamma qularutissaanngimmat.

 

Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Paatsoorneqaqqunagu inussiarnersumik ilisimatitsissutigilaassavara aningaasaateqarfiup aningaasalersuisarfiullu assigiinngissutaat. Tassa aningaasaateqarfik fondenut tunngasarpoq, aningaasalersuisarfik realkreditsinut tunngalluni.

 

Tullinnguuppoq Aningaasaqarnermut Nunanut allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa Naalakkersuisuninngaanniit siunnersuutigineqartoq paatsoorsimanasugalugu akissuteqartut tusarnaareerlugit misissoqqissaarpara.

Tassami Atassutikkut taavalu aamma Kattusseqatigiit Siumullu oqaaseqartuata Atassutikkut siunnersuutaat taperserpaat.

Kisianni Atassutikkut siunnersuutaat naammassineqareerpoq. Atassutikkut siunnersuutaat ima nipeqarpoq, atualaarallarlara nunatsinni sanaartornermut taarsigassarsiniartarfimmik pilersitsisoqarsinnaanissaanut inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Naalakkersuisut akissuteqaatitsinni allaqqaataani oqaatigereerpaarput inatsisitigut tunngavissaqareerpugut. Kinaluunniit ullumikkut aamma soraarnerusutisiaqarnermi aningaasaateqarfiit naammattunik aningaasaateqarsorigunik taarsigassarsiniartarfimmut taamaattumik aallartitsisinnaapput.

 

Aamma kommunet ilaannaat ilaatigut eqqartorneqarmata kisimik taarsigassarsisitsivigineqartartut siullermik Naalakkersuisuninngaanniik Inatsisartuninngaanniillu sanaartornermut taarsigassarsiniartarfiit siulersuisui naalakkersinnaanngilagut Inatsisartulluunniit naalakkersinnaanngilaat, uku ukulu taarsigassartiteqqullugit.

 

Namminneq taakkua aningaasaatiginngilaat aningaasat pigisatik. Siulersuisoqarput piginnitseqarput piginnittaasalu piumasaraat aningaasat taakkua sapinngisamik pitsaanerpaamik erniortinneqarlutillu iluanaaruteqartinneqassasut.

 

Aamma SISA aamma taamatut siunertaqarpoq. SISA massakkut aningaasaateqarpoq milliardit kvartii missiliorlugit. Kisiannili oqareernitsitut paasissutissani agguaassatsinni allassimavoq danskit sanaartornermut taarsigassarsisitsisarfiit nunatsinni taarsigassarsiarititaat 1 milliardit sinnerlugit naleqarput. SISA ullumikkut 263 million missaani imaluunniit 243 million kronet missaani aningaasaateqarpoq.

 

Taarsigassarsisitsisinnaassagaanni 1 milliardi sinnerlugit aamma taamaattunik aningaasanik tunuliaqutaqartariaqarpoq. Tamakkulu ullumikkut suli piginngilagut qanorluunniit perusukkaluarutta ilumoorpoq.

 

Innuttaasut sipaagaqarlutik tapersersorneqarlutik periarfissaqartittuarnissaat isumaqarpunga Inatsisartut kusanartumik ullumikkumut naammassisimagaat. Tassalu ilaatigut nammineq illuliaasartut taavavut, ilaatigut piginneqatigiilluni illuliaasartut taavavut, ilaatigut 10/40/50 atorlugit illuliaasartut taavavut, ilaatigut BSU atorlugu illuliaasartut taavavut.

 

Danmarkimi sanaartornermut taarsigassarsiniartarfiit qanorluunniit aningaasarpassuarnik tunuliaqutaqaraluarpata taama pitsaatigisunik Inatsisartut periarfissiisimanerattut pitsaatigisunik periarfissaqartitsinngillat.

 

Taanna ilisimassavarput.

 

Aamma soraarnerusutisiaqarnermi aningaasaateqarfiit sualummik maani aallarteqqarmersut SISA taanna eqqaavarput aamma PFA Soraarneq, taakkua aningaasat pigisaat tassaapput ilaasortat ileqqaagaat soraarnerusutisiaqalerunik aningaasassaqarsinnaaniassagamik utoqqalinersianik pisartakkamik saniatigut. Taakkua nalinginnaasumik aningaasaateqarfiit taamaattut aningaasat ilaasortamik pigisaat aningaasaliiffimmut ataatsimut ikkutinngisaannarpaat, sapinngisamik suut tamaasa ajunaarutaasinnaasut qulakkeerfiginiarlugit assigiinngisitaartunik aningaasannaffiusinnaasunut siammakalaartarpaat.

 

Taamaammat SISA-luunniit 240 millionit missaani ooriuteqaraluaruni ilimagisariaqanngilaq ilaasortamik aningaasaataat aningaasaliiffimmut ataasiinnavimmut soorlu sanaartornermut taarsigassarsiniartarfimmut inississagaat, taanna ilimagisariaqanngilaq.

 

Piumasarineqartut ilaasortaninngaanniit tassaavoq aningaasaatigut arlaannut aningaasaliisutigissagussigit pitsaasumik iluanaarutitaqartariaqarput. Sulisartut aamma oqarpoq aningaasaalitissuaq taama oqarpoq kinaluunniit taama oqarpoq aningaasaliissutinik aningaasaatiminik atortitsilluni taarsigassarsiniartarfinni peqataassaguni.

 

Kiisalu paasisitsiniaaneq Siumut oqaaseqartuata oqaatigaa ullumikkumut aaqqissuussinerit nammineerluni illuliat taavalu assigiinngitsut allat, tamaasa paasisitsiniaassutiginissaat Naalakkersuisut suliarissagaat.

 

Paasisitsiniaanerit kusanartumik ingerlanneqarput Sanaartornermik Pisortaqarfimminngaanniit aammalu Tusagassiorfimminngaanniit kiisalu aamma kommunet tassaapput inatsisinik Naalakkersuisut Inatsisartullu aalajangigaat, inatsisinik atortitassanik kommunet atuisuupput innuttaasunut innuttaminnut aamma nassuiaassussut uagut uagut sinnerluta kiisalu aamma Inatsisartuni ilaasortat aalajangikkaminnik innuttaasunut qinersisartuminnut aamma nassuiaanissamik pisussaaffeqarput.

 

Nunatsinni aningaasaateqarfik taakkua taarsigassarsiniartarfiit assersuutitut taalaaginnassavara naggataatigut imaammata, danskit sanaartornermut taarsigassarsisiniartarfii nunatsinni kinguaattooruterparujorujussuarnik ukiuni arlaqartuni erloqissuteqarsimasut massakkut ilorraap tungaanut kusanartumik qujanartumik aallarsimapput. Ukiut tallimat qulit ingerlaneranni kinguaattorutit taakkua annikillisarneqarsimapput, arsaarinnissutit amerlassusaat annertussusaallu annikilleriartinneqartinneqarsimavoq.

 

Aamma danskit sanaartornermut taarsigassarsisitsiniartarfii nunatsinniipput niuertutut, nunatsinnilu taamatut pilersitarisinnaasatsinninngaanniik ullumikkut pilersitsissagaluarutta unammisinnaanerat annertunerujussuuvoq. Danmarkimi nunanilu allani taarsigassarsiniat taarsigassarsisitsisartutut unammisinnaasutut aningaasarpassuarnik periarfissaqaramik.

 

Nunatsinni realkreditsi tassalu sanaartornermut taarsigassarsisitsisarfiit amerlanerpaanik taarsigassarsisitsisimapput Nuummi. Nuummi ullumikkut danskit taarsigassarsisitsisarfii taakku 490-it missaanik taarsigassarsisitsisimapput. Ilulissani Qaqortumi Sisimiunilu taakkunani illoqarfinni tamani 130-t 140-kkaartunik taarsigassarsisitsisimapput. Aasianni Maniitsumi 40-t 50-it missaanik taarsigassarsisitsisimapput. Nanortalimmi Narsami Qasigiannguanilu 10 qulit 20-t missaanik taarsigassarsisitsisimapput, taavalu kommunet sinnerini ilaanni taarsigassarsisitsisoqarsimanngilaq ilai qulit angullugit taarsigassarsisitsiviusimapput.

 

Kisianni tassa taakkua naalakkersuinikkut qanorluunniit qiatigigaluarutta akuleruffigisinnaanngilagut niuertutut ingerlagunik siulersorneqarnertik qanorlu anguniagaqarnertik najoqqutaralugu ingerlasussaammata.

 

Kisianni tassa piareersimajuassaagut ilisimaannassavarput Inatsisartuninngaanniik ilisimassavarsi nunatsinni sanaartorniarnermut periarfissarititagut kusanaqimmata, allaat taakkununnga eqqartukkatsinut unammillersinnaallutik.

Aamma nunap ilaannaani taarsigassarsisitsisarnermik Inatsisartunut oqaluttoqarnera neriuppunga Naalakkersuisuninngaanniik matumuuna uppernarsissallugu, oqaatigineqartutut kommunet tamangajalluinnarmik ataasiakkaannguit eqqaassanngikkaanni taarsigassarsisitsiviusinnaasutut ammaffigineqarput taarsigassarsisitsivigineqartarsimallutillu.

 

Taamaattumik ukiuni aggersuni nalilersortuassavarput nammineq aningaasanik nukissaqalersutut misigigutta unammisinnaanngorluta taamaattumik aallartitsisussat nunatsinni oqareernitsitut Inatsisartuni akuerineqareersimapput. Inatsisartut inatsimmik taamaattumik pilersitsereersimammata.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Per Skaaning, Demokraatit.

 

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuar.

Tassa uani saqqummiussanni tunngatillugu Atassummut assigiinngitsunik apeqquteqarpunga, suut-uku eqqarsaatigineqarsinnaasut taamannak siunnersuuteqarnissinni?

 

Taava tamakkunannga apeqquteqarninnut tunngaviuvoq tassa siunnersuuteqaraanni taava aamma eqqarsaatigilluarneqartariaqassaaq qanoq iliorluni taakku aaqqinneqarsinnaanersoq?

 

Tassa aperigama obligationit tunngavigineqassasoq taama Atassutip oqaatigivaat. Tassa taamaattoqassanngitsoq. Tassa BSU-tut ittut isikkoqarniartigut, taava apererusussagaluarpara Atassut qanoq ililluni Kalaallit Nunaanni illuliortitsisarneq BSU-tut aaqqissorlugu aningaasalersorusussinnaanerissi?

 

Taavalu uagut saqqummiussatsinni oqaatigivarput obligationit taava qanoq naleqartinneqassanersut? Imaluunnit akeqartinneqartassanersut? Taava obligationisigaanni arlaatigut navianarsinnaagamik taava immaqa 2, 3, 4 %-inik erniaqarnerusarput. Taava 2, 3, 4 %-inik erniaqarnerugunik taava realkreditsinik institutionininngaanniik angisuuninngaanniik erniakinnerupput.

 

Taava Atassutip oqaaseqartartua aperissavarput, uagut BSU-mi aaqqissuussinertuut Kalaallit Nunaani illuliortitsineq tamaat aningaasalersorniarneripput?

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Taava tullinnguuppoq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Aap, Atassumminngaanniik Inuit Ataqatigiit oqaaseqarnerannut tunngatillugu uparuarneqarpugut oqaluuserissamut uunga, nunatsinni sanaartornermut taarsigassarsiniartarfimmik pilersitsisoqarsinnaanissaanik inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaanut siunnersuummut.

 

Soorunami taanna oqaluuserisassanngortitaq tunngavigalugu misissuinerput aallartissimavarput. Ingerlaannavilluta tassa paasillugu 1980-ikkut qiteqqunnerani realkreditsit nunatsinni periarfissarsiuunneqarmata iluatsinneqarlutillu, anngertungaatsiartumik atorneqarsimapput oqaluttuassartaalu uani, Naalakkersuisut akissuteqaamminni annertoorujussuarmik ersarissorujussuarmillu nassuiarpaat.

 

Tassa taanna tunngavigalugu Inuit Ataqatigiit allamik pissutissaqannginnata taamatut naatsumik akissuteqarpugut.

 

Kisiannili soorunami nalilersuinitsinni aningaasaateqarfiit qanoq ittut nunatsinni pilersinneqarsinnaanerat aamma eqqartungaatsiarsimavagut. Periarfissalli taakku massakkut atuuttut atoreerparput nunatsinnut neqeroorutigineqarput Qallunaat Nunaanni atortut. Tamakku saniatigut soorunami aamma Naalakkersuisut akissuteqaamminni misissuisimapput assigiinngitsut arlallit periarfissat soorlu SISA-kkut taamatut siunissami eqqarsarsinnaanerat sanaartornermut taarsigassarsivittut atorneqarsinnaanerini qanoq ittunik piumasaqaateqassanersut. Aningaasat soorunami erniortitassaapput aningaasallu annertoorujussuit toqqammaviusussaallutik.

 

Kisialli tassa tunngaviatigut periuutsit assigiinngitsut nunatsinni atukkagut taakkua atoreersut tunngavigalugit tassa Inuit Ataqatigiinni akissuteqarpugut. Kisialli eqqaanngitsoorusunngilagut tamatumunnga aamma tunngatillugu suliat assigiinngitsut meeqqat eqqarsaatigalugit, siunissami nammineq najugassaminnik piareersimanissaanut ileqqaarniutit assigiinngitsut aningaaseriviit aqqutigalugit pitsaasunik erniatigut neqeroorutitallit tamakku atorneqareerput.

 

Tassalu tassa piareersimatereerpagut tamakkua ukiuni kingullerni 20 25-ni  atoreersut. Tamakkua tassa qaangiutereernerini uani aamma saqqummiunneqarpoq Naalakkersuisut akissuteqaamminni saqqummiutaat, tassalu realkreditsit taarsersuinermut nunatsinninngaanniik qanoq taarsersueriaaseqarsimanersut ukiut ingerlanerini aamma taakkua annertuumik malinnaavigisimavagut. Qanorlu kinguneqarsimanersut aamma nalunngilagut.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut akissuteqaataani itigartitsineq aammalu tungitsinninngaanniik uagut taamatut innersuussuteqarsimaneq malillugu ullumikkut pisariaqartitsinnginnerput nalunaarutigineqarnera tassa uani oqaatigivarput.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Ruth Heilmann, Siumut. Tullerissavaalu Augusta Salling, Atassut.

 

Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.

Tassa Siumuminngaanniit oqaaserisagut imatut paasineqarput aamma Naalakkersuisut tungaaninngaanniit Atassutip siunnersuutaa isumaqatigigipput. Naggataatigut kisianni Siumumit oqaatigivarput Naalakkersuisut akissuteqarnerminni nassuiaataat aamma atuareerlugu, tassani paasilluarparput aamma akornutiviusunik allanillu aporfiusinnaasunik suli peqartoq. Taamaattumillu maannakkuugallartoq siunnersuummut akuersaannginnerat Naalakkersuisut uagut paasilluaripput.

 

Neriuppunga taanna paasilluarneqassasoq. Soorunami Atassutip siunnersuutaa soqutigalugu Siumut annertuumik eqqartorsimagatsigu aamma soqutiginartunik imaqarmat aammalu siusinnerusukkut Siumuminngaanniit Per Rosing-Petersenip siunnersuuteqarneratigut aamma annertuumik oqallisigisarsimagatsigu. Taamaattumik siunnersuut soqutigilluarlugu eqqartorsimavarput.

 

Aamma uani Per Rosing-Petersenip siunnersuuteqarami taamanikkut boligfondemik eqqaamanerlunngikkukku taamatut pilersitsisoqarsinnaaneranik siunnersuuteqarnera taanna sumut killissimanersoq aamma apeqqutigaarput. Taassumallu maani akineqarsinnaanngikkuni soorunami allakkatigut periarfissaqarpoq aamma akissuteqarfigineqarsinnaalluni.

 

Aalajangiusimavarput Siumuminngaanniit paasisitsiniaaneq annertunerusoq ingerlanneqartariaqartoq. Tassani Naalakkersuisut aamma nassuiaateqarnerminni oqaatigimmassuk taamatut qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsisarnermut taarsiullugu arlalinnik periarfissaqareersoq.

 

Soorunami qularnanngitsumik innuttaasut arlallit tamanna ilisimavaat kisiannilu aamma nalunngilarput kommunet ilutsini aamma innuttaqartoq ilaatigut paasisaqarusuttartunik. Aamma ukiuni kingullerni inatsisitigut allatigullu periarfissat allaanerulersinneqartarput aamma boligstøttemi taakku periarfissaasut eqqaaginnaraanniluunniit. Aaamma iluarsaassinermut imaluunniit aserfallatsaaliinermut aamma atorniartoqarsinnaaneranik pissutsit imaluunnit 128.000-inik isertitaqarsimagaanni, aamma taakkua isummaakkerinniffigineqarsinnaanerat taanna suli atuunnersoq, imaluunniit atorunnaanersoq tamakku innuttaasut paatsuunganartutut suli isigaat.

 

Taamaattumik pisariaqarpoq inatsisit tunngaviusut aamma Inatsisartut inatsisiliaat soorunami uagut nammineq pisussaaffigigaluarparput paasisitsiniaassalluta, kisianni isumaqarpugut aamma Naalakkersuisut tungaaninngaaniit tapersersorneqarluni innuttaasut aammalu soorunami kommunet, tassanilu aamma INI A/S-i pisussaviusut ilagivaat innutaasunut paasisitsiniaanissaminut.

 

Isumaqarpunga kommunet peqatigalugit eqqartorneqartariaqartoq massakkut aamma killiffiusumik inissisimaneq aningaasalersueqataasarnermut tunngatillugu periarfissarititaasut.

Oqaatigineqartarpoq kommunet tallimat periarfissaqartut arfineq pingasut periarfissaqartut. Qassimmitaavamiuku ullumikkut periarfissaqartut?

 

Taakku isumaqarpunga ersarissumik kommunenut nassuiaassutigineqartariaqartut aammalu kommunet naammagittaalliortarnerat taanna ilisimagatsigu. Taamaattumik aamma manna iluatsillugu uagut oqaaseqarnitsinni ajornartorsiutaasut qulaajarluarneqarnissaat taanna oqaaseqarnitsinni pingaartillugu siunnersuutigaarput.

Aamma paasisitsiniaaneq paasisimaqarnerulernissaq taanna isumaqarpunga sukkulluunniit pisariaqartikkipput.

 

Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Erseqqissaatigilaassavara Atassutikkut Kattusseqatigiillu kisimiillutik siunnersuutip tapersermassuk, taavalu amerlanerussuteqartut taamatut isikkoqartillugu aappassaaneerneqarnissaa siunnersuutigalugu.

 

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Augusta Salling, Atassut. Tullerissavaalu Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq.

 

Tassa oqaaseqartut ilai ersarippallaanngitsumik oqaasissiortarneri immaqa paatsuulaartarnitsinnut tunngaviusinnaavoq. Tassami Siumuminngaanniit Siumut oqaaseqaatai atuaraanni annerpaartaatigut Atassutip siunnersuutaanut tapersersuisutut oqariartuutitaqarpoq. Aammalu ilaatigut ilaatigut oqaaseqarlutik taamaattumik Siumumiit isumaqarpugut periarfissaqarluartutut isikkoqarsinnaavoq, nunatsinni aningaasaateqarfimmik ataatsimoorussamik pilersitsisoqarnissaa.

 

Soorlu oqaatsit tamakkua atuarutsigit, taava Siumuminngaanniit Atassutip siunertarisaa paasilluarneqarsimasoq tassani aammalu angorusunneqartoq tassani atuarsinnaavarput. Aamma minnerunngitsumik Siumut oqaaseqarnermini oqaatigimmagu Naalakkersuisut taama suliniuteqarnissaminut piumassuseqartut, atuakkaminni aamma takusinnaallugu.

 

Aamma uagut tassa taamatut aamma paasinnippugut. Taamatut aamma paasivarput. Taamaattumik neriuutigaarput suliassaq una massakkut pisarnermisut naalakkersuisooqatigiit itigartikkaluarlugu taamaattoq suliassatut misissugassatullu ingerlateqqikkumaaraat.

 

Tassami siunnersuut una asuliinnaq siunnersuutigineqanngilaq. Ilumoorpoq nunatsinni inissaqarniarnikkut aaqqissuussat assigiinngitsorpassuit pilersissimavagut. Periarfissat assigiinngitsut innuttaasunut ajunngitsumik periarfissiisut.

 

Kisianni malunnarpoq aamma takuneqarsinnaavoq sumiiffinni assigiinngitsuni taakkua periarfissat pitsassuit amerlasuutigut atorneqarsinnaanngitsut. Soorlu nammineerluni illuliat taakkua nunaqarfinni taavalu illoqarfinni ikitsuaqqani isorliunerusuni taaneqartartuni taamaallaat massakkut sananeqarsinnaapput. Taavalu 10/40/50-i atorlugu illuliorniassagaanni taanna aamma periarfissaq ajunngitsorsuugaluapoq, kisianni kommunerisaq aningaasatigut inissisimaneri ajornakusoortumik inissisimasimappat taava kommunep aningaasalersuisinnaanerminut periarfissaat tassani annikitsuaraarsuusarput.

 

Tamannalu tunngavigalugu aamma taakkuukkajullutik aningaasanik atorniartarfinni tassa realkreditsikkunni nykreditsikkunni ilaalu ilanngullugit atorniarnissaminnut periarfissaqanngitsut. Tamannalu tunngavigalugu periarfissat ammaanneqarsimasut nunatsinni aamma sumiiffinni assigiinngitsuni periarfissarsiuunneqarsinnaanissaat anguniarlugu taamatut aningaasalersuisinnaanermut periarfissamik ammaassiniartoqarnissaa Naalakkersuisunut suliakkiissutigineqassasoq tassa massakkut uagut siunnersuutigaarput.

 

Soorunami nalunngilluinnaqqissaarparput unammillerniassagaanni aamma attartortitsinermi taava periarfissiissutit pitsaanerusussaasut. Aamma avataaninngaanniit ilaatigut ernianik appartitsisarneq taanna pitsaasumik sunniuttartoq. Kisianni sumut iluaqutaassava illoqarfiit ilaannut ineriartorfiunngitsutut isigisaminnik attartortitsisinnaanngippata?

 

Tassanilu najugaqartut periarfissai ima annikitsigilersimappata allaat sumiiffiup ineriartornerani kigaallassaatitut oqaatigineqarsinnaalersimalluni.

 

Taamaattumik uagut qinikkatut pisussaaffeqarpugut ajornartorsiutit taakkua qaangerniarlugit allatigut qanoq ililluni taakku aningaasalersorneqarnissaat aamma qulakkeerniarlugu iliuuseqartoqarsinnaanersoq ujartuissalluta.

 

Tassami nalunngilluinnaqqissaarparput ilaqutariit inuuneranni illussaqarniarneq taanna pingaaruteqartorujorujussuusoq. Tamannalu aaqqiiffiginiassagutsigu aamma qanoq ililluni aningaasalersueriaatsit pitsaanerusut anguneqarsinnaaneri aamma sumiiffinni immaqa ullumikkut annertuumik ineriartorfiunngikkaluartuni aaqqissuteqarsinnaaneq tassani ujartortuartariaqarparput. Taamaalillutik aamma taakkua massakkut sumiiffiit ineriartorpallaanngikkaluit immaqa pitsaanerusumik ineriartornissaminnut periarfissaqalersinnaanerat taamaaliornitsigut aamma aqqutissiuussinnaagatsigu.

 

Taamaattumik maani oqaaseqartut soorunami qutsavigerusuppakka aamma minnerunngitsumik tunngaviatigut annertuumik tapersiuteqartut.

 

Tassami ilumoorpoq 80-ikkut qiteqqunneranni aningaasalersuisartut nunatta avataaninngaanneersut annertuumik nunatsinni aningaasalersueqataasimapput inissaqarniarnermut. Kisianni aamma nalunngilarput inuussutissarsiornikkut pissutsit allanngornerat tunngavigalugu aamma mattussuisimapput periarfissaarutsitsillutik sinerissami sumiiffinni assigiinngitsunut.

 

Taamaalillunilu maani uagut nammineerluta allatut ajornartumik aamma ineriartoqataanissaat sumiiffiit assigiinngitsut nunatsinniittut kissaatigigutsigut periarfissanik pitsaanerusunik ujartuissuttariaqarpagut.

 

Soorlu oqareersunga periarfissat pitsassuit pilersissimasagut imaanngilaq sumiiffinni tamani atorneqarsinnaasut. Taamaattumik suliaq ingerlanneqaqqittariaqartoq soorlu Naalakkersuisut oqartut piffissami aporfiit taakkua aaqqinneqariarpata immaqa siunissami aamma nunatsinni taamatut aningaasalersuiffiusinnaasunik pilersitsiniarnermi pisoqarsinnaanera takorloorsinnaallugu.

 

Uagut Atassumminngaanniik isumaqarpugut pisariaqartoq taamatut pimoorullugu suliniuteqarnissap kinguarsaannarnagu iliuuseqarfiginissaa.

 

Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit. Tulliullunilu oqaaseqaassaaq Ineqarnermut, Attaveqatigiinnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Atassutikkormiut siunnersuutaanut tapersersuinitsinnut tunngavigaarput soorlu siunnersuuteqartut aamma oqaaseqareernerminni oqaatigigaat, illoqarfinni mikinerusuni nutaanik illuliorniarnermut tapiissuteqartarnerit mattunneqarnikuupput, kisiannili killilimmik Illorput-mik sanaartornermi nutaanik illuliorniartut ammaaffigineqarnikuullutik.

 

Kisiannilu uani sanaartoriaatsimik allami taamatut sanaartorsinnaanermut illoqarfinni mikinerusuniittuni nunaqarfiillu ilaanniittut ineriartorfiusuniinngitsuni taamatut tapersiisinnaaneq killilerujussuugami. Aamma uani eqqaanngitsoorsinnaanngilarput Kattusseqatigiinniit tapersersuinitsinnut tunngavigaarput piginneqatigiilluni inissialioriaatsimi illoqarfinni anginerusuni taamaallaat taanna periarfissiineq atuummat.

 

Taamaattumik makkua illoqarfiit anginerunngitsut aamma periarfissinneqarnissaat anguniarlugu siunnersuuteqartut tapersersimavagut. Aamma uani eqqarsaatigilluinnarparput Kattusseqatigiinniik tapersiinitsinni tunngavigaarput tunngavitta annersaraat nunatsinni aningaasat kaaviiaartinneqarsinnaasut qanoq iliornikkut, qanoq iliorluta nunatta iluani sulitissinnaavagut nunanut allanut annissuutinngikkaluarlugit.

 

Naak immaqa eqqarsaatit taamaattut naalakkersuinikkut suliniarnermi aningaasaqarnittalu inissisimanera qiviaraanni inornarsinnaagaluartoq. Kisianni ungasinneraniik anguniagassatut siunnerfigalugu suliniutigineqaleriissappata Kattusseqatigiinniik ajunngilluinnartutut isumaqaratta.

 

Tassami nunani allani aningaasaliisartut tamakku kisiisa isumalluutigiinnarnagit aamma nunatsinni nammineq aningaasat nunatta iluani piuinnarnissaat anguniarlugu aningaasaliisinnaasut taamaattut ingerlanneqarsinnaapput. Aamma naalakkersuinikkut piumassuseqaraanni taamatut ingerlatsinerit piviusunngortinneqarsinnaapput tassa Namminersornerullutik Oqartussat sanaartornermut aningaasaleeqataasarput soorlu piginneqatigiilluni illuliorniartunut %-i ima aalajangersimasoq aningaasaliissutigisarpaat Namminersornerullutik Oqartussat.

 

Taava sanaartortussanut imatut piumasaqarsinnaapput nunatsinni angerlarsimaffeqartumi sanaartortitsinermut aningaasaateqarfiusumut aqqutigalugu illuliussaguit %-i ima annertutigisut Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaleeqataaffigisinnaavaat. Kisiannili nunatta avataaninngaanneersumik realkreditsikkut allallu atorlugit illuliornissamut taarsigassarsisinniaruit %-i annikinnerusoq Namminersornerullutik Oqartussat tapiissutigissavaat.

 

Tassa taamatut ingerlatsileraanni soorunami aamma nunatsinni aningaasat nunatta iluani kaaviiaarnerunissaa anguneqarsinnaavoq.

 

Taamaattumik una siunnersuut sutigut arlaatigut isumaqataaffiginartorujuuvoq soorlu aamma Siumukkut oqaaseqarnerminni aamma arlaatigut iluatinnartoqartikkaat. Taamaattumik naalakkersuinikkut imaaliinnarlugu ajanneqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniik isumaqarpugut.

 

Per Rosing-Petersen, Sinniisussat pingajuat, Siumut.

Paatsoortoqaqqunagu erseqqissaatigissavara una qulequtaq toqqammavigalugu oqallittoqarmat:

Nunatsinni sanaartornermut taarsigassarsiniarfimmik pilersitsisoqarsinnaanissaanut inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Tullinnguppoq Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Ja, qujarusuppunga aqutsisup ersarilluinnartumik oqaluuserineqartoq qulequtaa erseqqissaassutimmagu.

 

Taamaattumik taamatut sanaartornissamik inissiat annertuumik eqqartorneqarmata tupinnartuunngilaq uani inuiaqatigiit kalaallit qiviarutsigit 60-ikkunninngaanniik maannakkumut ajornartorsiut taanna qanoq iliuuseqarfiginiarlugu qallunaat naalagaaffianinngaanniik ingerlanneqareerluni namminersorneruleratta. Suliniutit assigiinngitsut nunatsinni ingerlassimasagut qiviaraanni maannakkumut iliuusit arlaqangaatsiaqisut pitsanngorsaatillit ingerlanneqarsimammata.

 

Aamma ilumoorpoq Naalakkersuisuninngaanniit saqqummiivugut toqqaannartumik naleqqussartuarnissaq ersarilluinnartumik paatsoorneqarsinnaanngitsumik oqariartuutigalugu.

Tassuunatigut oqariartuuteqarnitsinnilusooq aamma ersersinneqarpoq tassa siunissamut maannakkut sinaakkutinik inatsisiliorsinnaanngitsugut pituttorsimasunut allanngortinneqaqqittussaanngitsunik. Kisianni nunarput ineriartortoq sanaartugassat periarfissat allat aningaasalersorneqarsinnaanera takkussuunneri ilutigalugit naleqqussartuarneqarnissaa taanna avaqqunneqarsinnaanngimmat.

 

Uani inissaaleqisut tamarmik inissaqarsinnaanissaanut periarfissillugit aaqqiisoqarsinnaasuuppat pitsaassagaluaqaaq. Kisianni isumaqarpunga Nunanut allanut Aningaasaqarnermullu Naalakkersuisoq ersarilluinnartumik oqariartuutigigaa uani aningaaseriviit toqqaannartumik pinngitsaalineqarsinnaanngimmata, tassuunatigut eqqunniarneqarsinnaanngitsoq.

 

Taamaatumik aamma Demokraatininngaanniit ilaatigut isumaqarpunga toqqammaveqarluartumik aperisoqartoq, qanoq una iliuuseqarluni eqqarsaatersortoqartoq? Atassumminngaanniit una siunnersuut qulequtaa aallaavigalugu aningaasalersuinissaq eqqarsaatigalugit. Kisiannili ersersinneqartoq tassaavoq Atassutip tungaaninngaanniik uani siunnersuuteqarnerminni qitiusuminngaanniik tamakkiisumik aningaasalersorneqartussanngorlugu aaqqiissutinik ujaasisoqartoq.

 

Kisiannili politikkikkut naalakkersuinikkut aamma Atassut naalakkersuisooqataagallarmat siunnerfiginerqartoq tassaavoq, peqqinnarnerpaajussasoq inuiaqatigiinnut innuttaasut nammineq illuminnik peqarlutik inissisimalernissaat siunissami anguniagarissagipput politikkikkut.

 

Aamma tamanna siornatigulli aallartinneqartumik Inuit Ataqatigiinninngaanniik ilaanni saqqummiisup ersarilluinnartumik oqaatigivaa ilumoortumik tassa, allaat politikkikkut akileraarutitigut nammannertaqanngitsumik Namminersornerullutik Oqartussat 4 %-imik akileeqataaneratigut taava katillugit taperneqarnerat aamma 4%-i ilanngullugu 8 %-imik akileraarutitaqanngitsumik sipaaruteqartoqarsinnaasoq kaammattuutigineqarpoq.

 

Taamaattumik uani naalakkersuinikkut politikkikkullu siunnerfigisarput isorliunerusut nunaqarfiillu innarlernagit aalajangiusimaniartigu initaarniarneq atorniarnermik aallartittassanngitsoq. Kisiannili ileqqaagaqarnikkut aallartittassasoq. Taama politikkikkut ersarilluinnartumik maannakkut aamma nuannaarutigaara oqariartuutigineqarmat kisianni pissutsitoqqanut qanga ajornartorsiortitsilersimasunut, ilaatigut Atassut soorlulusooq uteqqinniarluni maannakkut oqariartuuteqarnera pakatsinartuunngitsuunngilaq. Toqqaannartumik uani qulequtaq aatsaannguaq taariigara siunnerfigalugu siunissamut siunnerfeqarnissaraluatsinnut ilaatigut innarliisinnaammat.

 

Uani maannakkut eqqartorneqartumi ilumoorpoq Per Rosing-Petersenip siornatigut eqqartornikuusaanut siunnersuutiginikuusaanut 25. Februari 2002-mi immikkoortoq 59-itut eqqartorneqarnikuusoq uunga assingulluinnarpoq. Kisianni taamani siunnersuuteqarnermini Per Rosing-Petersenip toqqammavittut annertuutut aallaavigivaa Islandimi suliniuteqarsimanerit assigiinngitsut.

 

Islandimi toqqaannartumik iliuuseqarsimanerit ineqarnermut aningaasaateqarfik uani qulequttatut inissinneqarsimasoq taamanikkut Islandimi aallaaveqartoq Per Rosing-Petersenip aallaavigalugu oqallissaarinermini toqqammavigivaa, Islandimi byggefondi tassa sanartornermut aningaasaateqarfik. Taava sulisartut aningaasaateqarfiat sanaartornermut taava ineqarnermut aamma ingerlatsivik taakku pingasuusut tamarmik kattullugit inissinneqarmata kingunerisaanik aningaasaateqarfik annertooq Islandimi pilersinneqarsimammat.

 

Kisiat maannakkut Naalakkersuisut ersarilluinnartumik tassa oqariartuutigivaat taamatut toqqaannartumik atorniarneqarsinnaaneq Demokraatit ersarissariigaatigut obligationit allalluunniit aqqutigalugit inissinneqassappat, inuiaqatigiit kalaallit ikippallaarujussuartugut allaffissornermik taamatut ingerlatsisoqarnissaanut aqqutissiuuinissakkut.

 

Taamaattumik qitiusumik aningaasanik atorniartitsisarneq pinnagu, kisianni inuit ileqqaarnissaat kaammattuutiginiarsigit taannalu aallaavigalugu siunissami inuit nammineq illumik piginnittut pilersitsisinnaaniassagatsigit. Kisianni aamma nammineq illuliassaq 2000-i Illorput 2000 eqqunneqarsimavoq taamattumik aamma nunaqarfinni isorliunerusunilu annertuumik periarfissarsiuussisoqartuarpoq isiginngitsuusaarneqanngillat. Naakkinartutut isiginiarneqassanngillat aamma inissaqarnikkut allatuulli ilumoorpoq ajornartorsiortorujussuusut. Taamaattumik naalakkersuinikkut aamma taakku eqeersimaarfigineqarlutik malinnaaffigineqarput. Illorput 2000 maannakkut ukiuni taakkunani pingasoraarluni naleqqussarneqarluni nutarterneqarsimavoq, ajornannginnerusumik toqqaannartumik innuttaasut ajornannginnerusumik pitsaanerusumillu ingerlatsisinnaanissaat sanasinnaanissaat eqqarsaatigalugu.

 

Kisianni maannakkut takusinnaavarput killiffigisarput nammineq illuliat eqqartorneqartut uani qulequttamut toqqammaveqanngikkaluartut siunnersuuteqartuninngaaniik taakkartorniarneqartut qiviaraanni, taannaannaanngilaq naalakkersuinikkut aamma nutaanik periarfissarsioqqippugut. Tassani toqqaannartumik nammineq suliassat naammassinngitsoorneqartartut amerlavallaaqimmata aamma inunnut ataasiakkaanut matuniarsinnaaneri oqimaappallaaqimmat, PANBO eqqunniarlugu maannakkut siunnerfigaarput ajornannginnerusumik isorliunerusut nunaqarfimmiullu nammineq illuliassamik sanasinnaaniassammata. Tassani 95%-imik tapiisoqartarpoq qitiusuminngaanniik.

 

Kisianni nunarput tamaat ataatsimut isigalugu taamatut naalakkersuinikkut siunnerfeqarnerput ajuusaarnarpoq paatsoorniarneqarluni ilaatigut soorlulusooq sangutinniarneqarluni maannakkut inissiffigineqarmat siunnersuuteqartuninngaanniik. Naak siornatigut tamannarpiaq Per Rosing-Petersenip maani qaqinerani sukumiisumik eqqartorneqareernikuugaluartoq.

 

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava siunnersuuteqartoq Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Naalakkersuisup oqaasia akuerisinnaanngilara. Siunnersuuteqanngilagut anguniakkassinnik innarliiniarnertut. Taamatut oqartoqassappat inissaqanngilaq.

 

Uagut-una pigipput pingaartumik taalluaannarlugu qujanartumik Tasiilami aatsaat ukioq manna akuerineqarpoq andelsboligit. Nuannaarnarpoq. Aamma Naalakkersuisut ima soqutigisaritigivaat naammassippat nammineq takuniarniarpaa. Alloriarneq tassa siulleq. Kisiannili periarfissaq taanna illut arfiniliinnannguugaluarput kisianni inissaqarniarnikkut pitsanngoriaat annertoorujussuaq.

 

Taamaattumik aamma uagut siunnersuuteqarnitsinni tunngavigaarput sanngiinnerusut inissisimasut aammalu katersaqarniarnissaminnik ullumikkut initaarnissamut periarfissalunnerpaajusut. Taamaattumik Naalakkersuisut oqarnerattut inuit aatsaat sipaagaqarlutik initaarsinnaanissaat tunngavigineqassappat taava isorliunerusut annertunerusumik periarfissaqassanngillat. Pingaartumik aalisartut, umiatsiaararsortut piniartullu eqqarsaatigalugit.

 

Taamaattumik uagut siunnersuuterput aaliangiusimavarput. Allatut ajornartumik aamma paasisariaqarparput nunarsuarmi sumiluunniit innuttaaqatit pitsaanerusumik atugaqarnissaat eqqartorneqartillugu, qanorluunniit piumanngitsigigaluarutta tapiinissaq pisortanit ikiorsiinissaq sanioqqunneqarsinnaanngilaq.

 

Taamaattumik uagut uani saqqummiussarput allaat qanoq Demokraatininngaaniit qanoq aningaasalersorneqassava? Soorunami aningaasaatilissuit tamakku uagut pinngilagut. Uagununa ullumikkut katataajartuinnartugut avalliunerusut illoqarput piumagaluarlutik nunatta sinnerani periarfissanik atuuttunik peqataarusukkaluarlutik periarfissaqanngitsut, tassa siunnersuutip qiterisaa. Illoqarfiit arlaqanngillat periarfissaqanngitsut. Aammalu uagut siunnersuuteqarnitsinni tassa uani anguniagarput itigartinneqartarput.

 

Soorlu illoqarfiit ilaanni realkredit atorlugu illumik sanasimasut ilaat taava allanit tiguneqarmat akuerineqarsinnaanngitsutut nalilerneqarpoq. Tamakku allatut ajoraluartumik atuutilersimapput immikkut allatut ajornartumik iliuuseqarfigineqartariaqartut. Soorunami uagut taakkua realkreditsimi atorsimanerat akuliuffigisassarinngilarput. Kisiannili allatut ajornartumik taamaattoqarnera taanna ajuusaarnarpoq.

 

Tassa uani paasinarpoq partiinit soqutigineqartorujussuaq kisiannili tunngavippiaa immaqa paatsoorneqarsimavoq. Tassa uagut uani tunngavilersuutigut immaqa erseqqissaqqittariaqanngikkaluarput ilaatigut uani oqaatigineqarpoq Illoqqortoormiut Uummannakkut Qaanaakkut. Taakkuupput tassa kommunit pissaqanngitsumik tamakkiisumik. Akileraarutit ima ikitsigipput innuttaasut kiffartuunneqarnissaannut pingaartumik inissaqarniarnikkut inissaqarniarneq taamak akisutigisoq naammattumik nukissaqanngimmata ullumikkornit pitsaanerusumik innuttaasut inissaqarnissaat. Toqqissisimanissamut inissaqarneq pingaartorujussuuvoq tamatta nalunngilarput. Taannaana ikiorsiiffiginiarlugu saqqummiussaqartugut. Taamaattumik ajuusaarnarpoq allamullusooq sangutinniarlugu maani eqqartuisoqarmat.

 

Kisianni tassa oqareernittut Naalakkersuisut siunertap qanoq ittuunerat paasilluarpaat. Taamaalilluni aamma oqarnerattut siunissami aallarteriarsinnaaneq takkukkumaartoq ilimasaarutigereerpaat. Aamma taanna tupinnanngilaq, innuttaaqatitta ilaat katataartuinnassanngippata taava qanoq iliuuseqartariaqarpugut. Qujanaq.

 

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Oqaluttussat suli arlaqaqaat, eqqaasitsissutigeqqiinnassavara tassa Naalakkersuisut akissutaat erseqqereermat tassunga tunngasoq. Tassalu inatsisitigut periarfissaanik ujartuineq akineqareerpoq tassalu inatsisitigut periarfissaqarpoq una apeqquteqaat toqqammavigalugu. Tullinnguuppoq Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq. Aamma tullinnguukkumaarpoq Per Skaaning.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa Atassutip oqaaseqartuata kingullermik oqaaseqarnermini oqaasii siunnersuutertik soorlulusoorooq allamut saatinniarneqartoq. Naalakkersuisut siunnersuut eqqorlugu oqaluuseriniaraluarparput. Atassut Kattusseqatigiit siunnersuut uniorlugu oqalupput.

Siunnersuut atuaqqikkallarlara, imatut Atassutip oqaasertalersimammagu: ”Nunatsinni sanaartornermi taarsigassarsiniartarfimmik pilersitsisoqarsinnaanissaanut inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.”

 

Pingajussaa oqaatigissavara inatsisitigut taanna tunngavissaq aaqqereernikuummat. Ilumulli Atassutikkut siunnersuutertik allatut saqqummiussimagaluarpassuk Naalakkersuisut immaqa eqqornerusumik massakkut piumasaannarmik oqalunnermut pinngitsoortitsiniarsimassagaluarput. Naalakkersuisut inussiarnersumik sukumiisumik pissutsit atuuttut nassuiarpaat siunnersuummi pineqartut allaat sipporlugit. Taava massakkut oqallinneq allarluinnaqqeqqissaamut sangutinneqarpoq.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiit oqaaseqartuata oqarneratut siunnersuut Naalakkersuisunit ajaannarneqartariaqanngitsoq. Ajaannanngilarput oqaatigereerparput periarfissaq taanna atuutereermat allamik akissutissaqarata. Taamaakkaluartoq nassuiaavugut pissutsit qanoq innerinik aamma ilisimasagut qaffassarneqaraangata iluaqutaalaartarmata. Kisianni eqqaasitsissutigissavara siusinnerusukkut Inatsisartuni aamma eqqartorneqarnikuummat Inuit Ataqatigiit siunnersuutaat tunngavigalugu attartortuunermut piginnittuunermut illoqarfissuarni akiginiaasoqarpoq massakkut illunik. Aamma nunatta sinnerani aamma atorneqarsinnaasunik. Taamanikkut Inuit Ataqatigiit siunnersuutigigaluarparput aningaasat taakkua illoqarfissuarni isertitat tunisaqarnikkut isorliunerusuni taarsigassarsiniartarnernut atorneqarsinnaasut. Atassutikkunninngaaniit taanna itigartinneqarpoq.

 

Qaammataalunnguit ingerlanerini pissutsit atuuttut qimallugillusooq iliortarneq taanna isumaqarpunga pissusissamisuunngitsoq.

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Per Skaaning minutsit marluk periarfissaraatit.

 

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Tassa Naalakkersuisunut ilaasortanut oqaatigissavara inatsisit atuutereerput tassa piumaguni realkreditsimik pilersitsisoqarsinnaasoq. Atassummut apequtivit, imaattunngilara oqallinneq allamut sangutinniarlugu. Kisiannili uagut apeqqutivut, tunngaviusumik isummernerit suut Atassutip pigigai taamatut siunnersuuteqarnermini.

 

Tassa apeqqutigigakku kikkut tamakkuninnga aningaasanik atukkiissappat? Taava ullumikkut soraarnerussutisiaqarnermi aningaasaateqarfeqarpoq. Tassa aktianut assigiinngitsunullu pituttorneqarsimasoq. Taamaattuminguna aningaasat suminngaaniit pissarsiarissanerlugit apeqqutigigigut.

 

Taava Atassutip oqaatigivaa erhvervsstøttelånetut isikkulerlugu saqqummiunneqassasoq. Inatsisartunut Ilaasortaq Augusta Salling aatsaannguaq uanngaaniit oqarpoq tassa nunap tamaat immikkoortortaa tikittariaqarigut. Taanna ilumoorpoq kisianni tassa inuit aningaasallu igisinnaagaanni taava qulakkeersinnaagaanni, qulakkeersinnaagaanni utersinnaassasut. Taava taamannak qulakkeerisinnaanngikkaanni taarsigassarsineq allaavinnassooq. Tassa apeqqutaavinnarpoq inuiaqatigiit Kalaallit Nunaanni akisunerusumik taarsigassarserusuppat imaluunniit realkreditsiminngarnit allaninngaaniit akikinnerusumik pissarserusuppat. Taava Atassutikkormiut oqaatigivaat soorlu taamatorluinnangajak boligfondetut isikkoqarsinnaasoq. Tassa taamaappoq kisianni tassa assigiinngissutaa tassani uaniippoq malunnartuua uaniippoq tassa Kalaallit Nunaata Islandillu akornani. Tassa 73 procenti Islandimi nunallit rækkehusini najugaqarput. Tassa imaappoq ikinnerusunik taamaallaat taarsigassarsisitsoqarsinnaavoq. Qujanaq.

 

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguuppoq Per Rosing-Petersen Siumut.

 

Per Rosing-Petersen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Soorlu Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisup erseqqissaatigeqqikkaa una siunnersuutigineqartoq toqqammavigalugu inatsit toqqammaveqareerpoq taannalu inatsit normoqarpoq 249 majip arfernani 1985-meersoq. Taanna toqqammavigineqareerpoq aammalu oqallinnerit qulequtat toqqammavigalugu ingerlanneqartarnerat ingerlanneqartarmat taamaattumik immaqa paatsuunganartoqalaarsinnaavoq. Soorlu aamma Naalakkersuisoq erseqqissaanermini oqartoq tapersersorneqarpoq ilalernartinneqarpoq, kisianni allatunganneq ilusilerneqarsimagaluarpat immaqa oqallinneq allarluinnaassagaluarpoq.

 

Uanga soolu naluneqanngitsutuut taaneqaqattaarpunga marlussoriarlunga siornatigut siunnersuuteqarnikuugama aningaasalersuisarfimmik pilersitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik aalajangiiffigisassatut siunnersuummik. Taanna toqqammaviginikuuvara ilaatigut aamma kingusinnerusukkut saqqummiukkakku aprilip aqqaneq aappaani 2002-mi Islandimi boligfondi toqammavigikannerlugu taavani pilersitsoqarsinnaanersoq assersuutigalugu. Taamanikkut Jakob Sivertsen Atassut sinnerlugu oqaaseqartuuvoq. Aamma oqaasii ajorinngikkukkit aqutsisoq issuaavigilaarsinnaavakka. Ilaatigut imannak naggaserpaa: ”Aammalu Atassummiit erseqqissaatigisariaqarparput inuit namminerisaminnik ineqalersinnaanissaat anguniarlugu inissiarsuarni najugallit attartortui piginnittuulernissamik peqqussutitigut allanngutiterinerit aqqutigalugit periarfissaat pitsanngorsarniaqaleruttorput, atuutilerpata Atassummiit naatsorsuutigilluinnaratsigu inuit namminerisaminnik ineqalernissaminnut ullumikkornit eqeersimanerullutik piumassuseqarnerulernerannik tamanna kinguneqarsinnaajumaartoq. Taakku saniatigut nammineq illuliornissamut soorlu illorput 2000 nunaqarfinni illoqarfinnilu atorluarneqalersimasoq eqqarsaatigigaanni kiisalu piginneqatigiilluni illutaarniarnerit atugaaleraluttuinnartut eqqarsaatigalugit periarfissat pitsanngorsartuarneqarsimapput.”

 

Taanna taamannak Atassutikkut akipput. Nuannaarutigiinnartariaqarpara pissutsit allanngoriartornerani aamma Atassutikkormiut taanna takusinnaalersimammassuk. Tassami eqqaaneqartutut aamma attartortuminngaaniit piginnittuulernermut imaasiallaannaq aningaasanik atorniarfinni imaluunniit aningaasalersuisarfinni periarfissaqanngikkaanni taanna ajornartorujorujussuuvoq.

 

Nalunngilarput assersuutigiinnarlugu Narsami aningaasalersuisarfimmik aningaasanik attartorniaraluarutta, taarsigassarsiniaraluarutta periarfissaqanngilluinnartugut. Taana kialluunniit ingammik immaqa Narsarmiuusut taanna nalunngilaat. Taamaattumik taanna ujartuinissaq aamma paasisinnaasakka malillugit Naalakkersuisut uunga kipitiinnarnagu malersorusutaat paasillugu taanna toqqammavigalugu aamma Siumukkunninngaaniit tunngaviatigut paasisinnaalluaraluarlugu siunnersuut kisianni qulequtaa oqalliffiup qitia toqqammavigalugu oqallisaammat tassuunartaatigut itigartinneqarpoq.

 

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Ineqarnermut Naalakkersuisoq aamma oqaaseqarumasimavoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa nunatsinni sanaartornermut taarsigassarsiniartarfimmik pilersitsisoqarnissaanut siunnersuuteqarnermut tunngatillugu ilaatigut ineqarneq assigiinngitsutigut taakkartorneqarpoq. Illoqarfiit mikinerit naakkinartunngorlugit maannakkut taakkartorneqarput aningaaserivinninngaaniit atorniarfissaqannginnerat tunaartaralugu.

 

Taamaammat siunnerfigisariaqarparput inuit ileqqaagaqarsinnaanissaat aamma siunissami soorlu ersarilluinnartumik Naalakkersuisuninngaaniit saqqummiutereeripput tunaartassani inatsisitigut taakku periarfissat aallaavissaareerput. Kisiannili ileqqaagaqarsinnaaneq tassani aallaaviulluarsinnaassasoq. Illoqqortoormiut assigiinngitsutigut taakkartorneqarput ilaatigut taakku aamma allatuulli inissaaleqiffiummata. Kisianni periarfissaqannginnerarlugit taakkartorneqarmata erseqqissaatigilaassavara taamaanngikkaluartoq naalakkersuinikkut tamakku aamma isiginngitsuusaarneqanngimmata. Kisianni aamma kommunit namminneq suleqataanermikkut piumassuseqarnermikkut Jakob Sivertseniminngaaniit naakkinartunngorlugit Illoqqortoormiut taakkartorneqaraluartut maannamut aasaru inuit 600-t pallillugit innuttaasut illut pingasut arfineq pingasut nammineq illuliassat ilanngullugit sanaartorlugit aallartittussaammata aasamut. Taamaattumik aamma uani tusaqqusaarluni naakkinarsaarlugit oqaluuseriinnarnissaat pissusissamisuunngitsoq. Aamma avatangiisitigut allatigut qanoq periarfissaqarnersut aamma qissimigaartariaqarpoq uani mattunneqarnera inatsisitigut kisiat aallaaviginngikkaluarlugu.

 

Taamaattumik siunnerfeqarnerit assigiinngitsut eqqarsaatigalugit Kullorsuakkunni Avanersuarmi illussaqarneq ilumoorpoq aamma allatuulli ajornartorsiorfiupput annertuumik. Kisianni uani atorniartarfimmik pilersitsinikkut qaangernavianngilagut naamerluinnaqqissaaq. Taamatut atorniartarfimmi pilersitsisoqarpat BSUmi misilittakkat nalunngereerpagut aamma aningaaseriviit piumasaat nalunngereerpagut taamaattumik akiliutigisartaligassaat annertuvallaarujussuarput taamaalilluni inunnut ataasiakkaanut immaqa akissarissaartunut taamaallaat periarfissiissagaluarpoq. Kisianni ataatsimut isigalugit inissianik ajornartorsiuteqarneq pilersaarusiorlugu naalakkersuinikkut Inatsisartutigoorlugumita aningaasaliissutit aallaavigalugit aaqqiivigisariaqarparput. Taamaattumik aningaasaateqarfik kisimi tamakkuninnga ajornartorsiutinik pilersimasunik qaangiiffissatut aaqqiissutissanik uani tusarnersaarlugit isumaqarpunga pissusissamisoorpallaanngitsoq.

 

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Naammassiliivippugut kingullerpaalluni oqaaseqassaa Augusta Salling takanna.

 

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa oqaaseqarfissakka marlussuinnaaput, siullermik oqaatigissavara ilumoormat siusinnerusukkut Per Rosing-Petersen saqqummiussaqarneranut atatillugu Atassumminngaaniit periarfissat assigiinngitsut nutaat taamanikkut saqqummersut tunngavilersuutigalugit oqaatsigut issuarmagit. Taanna ilumoornerassavara. Ullumikkut oqaatigisariaqarparput periarfissat taakkua nutaat qanoq aamma sumiiffinni assigiinngitsuni atorluassallugit periarfissalutsigisoq takuneqarsinnaalersimavoq. Soorlu nammineerlutik Per Rosing-Petersen assersuutigivat Narsami attartortuunerminngaaniit piginnittuunermut nuunniarnermi periarfissani tassani atuiniarneq aporfissaqartoq. Ilaatigut attartorsinnaanermut periarfissat realkreditsinut il.il. periarfissat taakkua ajornartorujussuummata. Narsaannaanngilaq, aamma illoqarfimmut tassunga assersuunneqarsinnaasuni ajornartorsiut taakku atuupput.

 

Taamaattumillu Atassumminngaaniit periarfissat pitsaasut illoqarfinni anginerusuni atortinneqartut innuttaasunit iluarineqartut atorluarneqarsinnaanerat aamma angorusukkatsigu periarfissanik allanik ujartuinissaq taanna siunnersuutigaarput. Tassalu aningaasalersuisinnaanermut inatsimmik periarfissamik pilersitsinissaq taanna ujartorparput. Aamma siunnersuutip qulequtaa paatsoorsimagaanni atuarluaraanni tunngavilersuutigut aamma maani atuarneqareermata utissanngilakka. Taakkua atuaraanni takuneqarsinnaavoq taamatut massakkut eqqartugarput uagut Atassumminngaaniit qaqeqattaagarput tassalu periarfissaqannginneq sinerissami aningaasalersuisarfiit taakkua aallaavigalugit taanna aaqqinneqartariaqartoq oqaatigigatsigu.

 

Aamma illoqarfinni mikinernik naakkinartunngortitsinianngilagut aamma taanna pineqanngivippoq. Kisianniuna periarfissiinissaq illoqarfinni anginerni periarfissagissaartoqarpoq, soorlu assersuutigiinnarlugu ilinniartitsisoq Nuummiittoq Sisimiuniittoq attartorsinnaatitaavoq realkreditsit tunngavigalugit kisianni illoqarfippassuarni assigiinngitsuni immaqa ineriartorfittut isigineqanngitsuni periarfissaqartitsoqanngilaq. Aamma assersuutaannaviuvoq aamma allanik atorfeqarsinnaapput inuussutisarsiortuusinnaapput allatulli inissisimallutik, illoqarfiup sumiinnera pissutigiinnarlugu atortinneqarsinnaanngitsut. Isumaqaramalu Inatsisartuni aamma soqutigigipput illoqarfiit taakku ineqarniarnikkut aamma periarfissanik pitsaasunik saqqummiisimanitsinnik allatigut aamma periarfissaqarnissaat. Periarfissanik taakkuninnga atuisinnaanissaat attartortitsartullu taakkua massakkut atuuttut taanna qulakkeersinnaanngimmassuk isumaqarpugut aamma taamatut Inatsisartuni periarfissarsiuussinissamut saqqummiisariaqartugut.

 

Aamma aallarniutissat innuttaasut sipaannginnissaanik kaammattuinngilluinnaqqissaarpugut. Illoqarfinni angisuuni 104050 tunngavigalugu sanaartorsinnaanermi tassa 10% nammineq ileqqaarneqarnissaa piumasaqaataavoq. Atassumminngaaniit taamak siunnersuuteqarnitsinni illoqarfinni allani 10%-mik ileqqaagaqarnissap atuutinnginnissaa taanna eqqartunngilluinnaqqissaarparput. Kisianni maani 40 % kommunini imaluunniit realkreditsiminngaaniit attartorneqarsinnaapput Namminersornerullutik Oqartussat atukkiussaasa saniatigut. Illoqarfippassuarni allani taanna periarfissaannginnami taamaattumik taamaalilluni mattussereertarpoq. Tamakku aaqqinneqartariaqarmata siunnersuuteqarpugut Naalakkersuisut inatsisitigut taamatut atorniarsinnaanermi atorniarfiusinnaasumik periarfissiinissamik toqqammaviliisariaqarput. Qujanaq.

 

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tassa naammassivoq una oqaluuserisaq taamatullu tullianut ingerlaqqinnginnitsinni Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq oqaaseqarumavoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut, Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naatsunnguamik tassa naggasiilaavinnassuunga uani illoqarfiit uagut paasisagut najoqqutaralugit paasinneqarnerpullu pillugit, najoqqutaralugu illoqarfiit uani immikkoortitaarneqanngimmata. Taarsigassarsisinnaasut taavalu aningaasat pigineqartut qularnaatsumik taarsersorneqarnissaat qularnanngilaq toqqammavigisimavaat taamatut taasigassarsisitsisarfinni aalangiisartut piginnittunit piumasaqarfigineqarnertik toqqammavigalugu.

 

Aamma isumaqartitsinaveersaartariaqarunarpugut Inatsisartut ullumikkut periarfissaareersut saniatigut taamatut ittumik ammaassagunik ammaassasut karsimik ammaannartumik kikkulluunniit aallerfigisinnaasaanik. Oqaatigineqarpoq soraarnersussutisiaqarnermi aningaasaateqarfiit ilaasa aningaasaateqarfiit allat peqataallutik taamaattumik taarsigassarsisitsisarfimmik pilersitsisinnaasut. Namminersornerullutik Oqartussat immaqa peqataaffigisaannik ilimagilluinnaqqissaartariaqarparput aningaasaleeqataasut tamarmik aningaasaatimik qularnaatsumik atorneqarnissaat piumasarissammassuk karsi værsgoorlugu ammaannartumik pilersitsisoqarnavianngilaq.

 

Taamaattumik sipaarniarnermik kaammattuutaanngilluinnartumik oqartoqarnera ilumuunngilaq Naalakkersuisuni oqarpugut inuiaqatigiinni aningaasarsiorneq aningaasaqarneq aaqqinniaqqaagassat ilagivaat aningaasat qajannaatsumik innuttaasunit pigineqartut isersitsissutit kusanartut pigineqalerpata taarsigassarsisinnaaneq aamma pitsaanerusoq ajornannginnerusorlu pigineqalissooq. Tassalu tassanngaaniit aallartittariaqarpugut.

 

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassalu immikkoortoq 93 taamaalilluni oqaluuserineqarnera naammassivoq. Tassaavormi Atassutip siunnersuutaa. Nunatsinni sanaartornermi taarsigassarsiniartarfimmik pilersitsisoqarsinnaanissaanut inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Taanna siunnersuut oqaluuserineqareerluni partiinit amerlanernit isumaqatigiissutigineqanngilaq. Atassut taavalu Mads Peter Grønvold isumaqataapput amerlanerit maani partiit tassa Siumut Inuit Ataqatigiit Demokraatillu isumaqatigaat manna siunnersuut aappassaaneerneqassasoq taamatut isikkoqarluni.

 

Tullinnguupput apeqqutit, Naalakkersuisunut apeqqutit arlalissuupput taakkua aallartinnginnerani oqaatigilaassavara Inatsisartut eqqissisimatitsinermut avatangiisinullu ataatsimiititaliaa piareersimaqquneqarmat ataatsimiissammat ukua apeqqutit pineqarnerini taamaattumillu qamani piareersimasussaagama neriuppunga taarserneqarsinnaassallunga maani aqutsinermi.

 

Massakkut aperisussaq siulleq tassa Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit, immikkoortoq 122-mi apeqquteqassami imaattumik. Naalakkersuisunut apeqqut. Saqqummiissaaq siunnersuuteqartoq Mads Peter Grønvold takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, pingasunngorneq 5. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassaniimmikkoortoq 122

 

 

Nunatsinni aalisartut piniartullu inuuniarnikkut atugarisaasa EU-mi nunanilu allani paasisitsiniutigineqarnissaannik apeqquteqaatigineqartartut Inatsisartunillu kaammattuutaasartut Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarfigaat?

(Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit).

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

 

 

Mads Peter Grønvold, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit.

Tunngavilersuut: Ilisimaneqartutut aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartut, minnerunngitsumik piniagassat killilersorneqarnerat pillugu avataaniit annertuumik tatineqarsimapput, ilaami pissutsit ilaatigut Nunatsinni akuersaarneqarsinnaanngitsut avataaniit tatineqarnermik pissuteqartut atuutileraluttuinnarput ilaatigut nunat avatitsinniittut Nunatsinni kultur-imik inuuniarnermillu ilisimasaqaqqalaarnerat pissutigalugu piniakkat assigiinngitsut sakkortunerungaluttuinnartumik aalisartunut piniartunullu sunniuteqapilukkiartornerat malunnarsingaluttuinnarmat, pisariaqalerpoq nunat avatitsinniittut Nunatsinni pissutsinik piviusunik, pingaartumik inuuniarnikkut inuit pinngortitamillu atuinitsinnik pisariaqartitsilluinnarnerput annertuumik paasisitsiniutigisariaqarpoq, aalisarneq piniarnerlu inuuniarnitsinni ulluinnarni pingaaruteqarluinnarmat.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu akissuteqassaaq Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

 

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Kattusseqatigiit Naalakkersuisunut apeqquteqarput nunatsinni aalisartut piniartullu inuuniarnikkut atugarisaasa EU-mi nunanilu allani paasititsiniutigineqarnissaannik apeqquteqaatigineqartartut Inatsisartunillu kaammattuutaasartut Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarfiginiarneraat.

Apeqqummut ilaatigut tunngavigineqarpoq piniakkat avatitsinniit tatisineq pissutigalugu killilersugaaneratigut inuussutissarsiutigalugu piniartortagut annertuumik ilungersuanartorsiormata. Kattusseqatigiit isumaqarput kalaallit kulturiannik inuuniarnikkullu atugaannik nalinnginnaasumik ilisimanninneq nunani allani annikippallaartoq.

 

Kalaallit Nunaata uumasunik isumalluutinik atuinermini tatisimaneqarneranik Kattusseqatigiit oqarnerannut Naalakkersuisut isumaqataapput. Tamanna ilungersunartuuvoq suliakkersuillunilu.

Namminersornerullutik Oqartussat nunani assigiinngitsuni ataasiakkaanik nunarsuullu immikkoortuisa ilaanni kattuffissuarnilu suliniarnernut arlalinnut pisassiissutinik piniarsinnaatitaanermillu isumaqatigiinniarfiusartuni peqataavoq. Tamakkua aqqutigalugit Namminersornerullutik Oqartussat kalaallit inuuniarnikkut atugaannik naqitanngorlugit paasissutissatullu sulianik ikigisassaanngitsunik saqqummiussuisarput. Naalakkersuisut suliassaq taanna pingaartoq ingerlattuarniarpaat kalaallit piujuartitsinissamik siunertalimmik uumasunik isumalluutinik atuinermi soqutigisaasa pisinnaatitaaffiisalu pigiinnarneqarnissaat siunertaralugu.

 

2004-mut inatsisartut aningaasanut inatsisaanni 1,6 mio. kr.-t Naalakkersuisoqarfinniit immikkoortitaapput nunat tamat akornanni kattuffinnut ilaasortaaffigisatsinnut akiliutissatut, ukiut tamaasa piareersarfigalugillu peqataaffigisartakkatsinnut ilaatigut makkuusut: Atlantikup Avannaamiut Miluumasut Imarmiut pillugit Ataatsimiittartoqatigiivi (NAMMCO),  Atlantikup Avannaani Kapisilinnik Nungutsaaliuinermut Kattuffik (NASCO), Nunarsuarmiut Ilisimatuutut Immamik Misissuinermut Ataatsimiittartoqatigiivi (ICES), Atlantikup Avannaani Aalisarnikkut Kattuffik (NAFO), Atlantikup Avannaata Kangiani Aalisarneq Pillugu Ataatsimiittartoqatigiit (NEAFC). Taakkua saniatigut Kalaallit Nunaat Arfanniarnermut Ataatsimiititaliarsuarmut (IWC), Nunarsuarmiut uumasunik nujuartanik naasunillu nunguttaanissamut navianartorsiortunik nioqquteqarneq pillugu isumaqatigiissummut (CITES), Pinngortitap Avatangiisillu Allanngutsaalinissaanut Silarsuarmiut Kattuffiannut (IUCN) ilaasortaavoq, taakkununngalu Kunngeqarfiup Danmarkip ilaasortaaneratigut kalaallit qallunaat aallartitaannut akuusarput.

 

Assersuutigineqarsinnaavoq Kalaallit Nunaata 1979-imiit arfanniarneq pillugu allakkianik annertunerusunik annikinnerusunillu 72-inik IWC-mut tunniussaqarsimavoq pisortat aqutsinerannik, piniariaatsinik aammalu neqimik pisariaqarnitsinnitta uppernarsaataanik, aammalu nunatsinni nalinginnaasumik piniarnermut tunngasunik paasissutissanik imaqartunik.

Kattuffinnut amerlasuunut Kalaallit Nunaat aalisarnermut piniarnermullu tunngatillugu kisitseqqissaarnikkut ilisimatuutullu paasissutissanik ukiut tamaasa tunniussisussaatitaavoq. Paasissutissat tamakkua tunngavigalugit kattuffiit TAC-p, pisassiissutit aqutsinermullu inassuteqaatinik ilusilersuisarput.

 

Aammalu Nunanut Allanut Pisortaqarfimmut 2004-mi ilaatigut aningaasaliissutaapput 700.000 kr.-t nunani allani sulinermut atugassatut. Taakkua ilaatigut atorneqartarput Namminersornerullutik Oqartussat Ministerrådiannit Bruxelles-imiittumit, allaffeqarfiup taassuma naalakkersuisoqarfiga peqatigalugu Allanngutsaaliuinissamut Ineriartortitsinissamullu Europamiut Allaffeqarfiallu (EBCD) isumaqatigiissuteqarpoq. Taanna EU-p iluani politikkikkut aammalu allaffissornikkut sunniiniarfiuvoq. Aammali EBCD-mut kalaallit aalisarnikkut piniarnikkullu atugaannik amerlanerusunik paasissutissiisarneq annertusiniarlugu siunertaavoq taamaalilluni paasissutissat suliarineqarsimasut taanna aqqutigalugu siaruarterumallugit.

 

Aamma ukiut tamaasa ICC-mut tapiissuteqartoqartarpoq, tapiissutip ilaa kattuffiup annertuumik qaammarsaaniarluni sulineranut nunarpassuillu kattuffiinut ataatsimeersuarnerinullu atugassanngortinneqartarmata, taakkunanilu Kalaallit Nunaanni nunanilu Issittumiittuni piniarnikkut pissutsinut paasissutissarpassuit tunniussuunneqartarmata Naalakkersuisut nalunngilaat.

 

Ingerlatat qulaani taagorneqartut ingerlaavartumik nunarsuarmiut ataatsimiittarfiisa saniatigut ukiut marluk matuma siornagut aallartinneqarput uumasunik isumalluutinik iluaquteqarnermi pujuartitsinissamik ingerlatsinermut pilersaarutit qaammarsaanerlu. Piujuartitsinissamik siunertaqarluni uumasunik isumalluutinik iluaquteqarneq pillugu nunatta iluani, tassalu Kalaallit Nunaata innuttaannut qaammarsaaneq Naalakkersuisut taamanili isumaqarput sulilu taamatut isumaqarlutik annertuumik pisariaqartoq. Taamaaliorneq nunarsuarmiut naapeqatigiittarfiini qulaani eqqartorneqartuni Kalaallit Nunaata peqataaffigisartagaanni ingerlataareersut annertusineqarnisaannit pisariaqarnerusutut nalilerneqarpoq.

Maannamut angusaasimasut Naalakkersuisut iluarisimaarpaat  neriuutigalugulu kommuuniniit najukkanilu aalisartut piniartullu kattuffiiniit annertunerusumik peqataasoqarnissaa. Aammattaaq nunanut allanut politikki pillugu nassuiaasiaq ataasinngormat Inatsisartuni suliarineqartoq innersuussutigiumavara.

 

Canadamut sammisillugu puisinniarnermut akerlilersuisut isumaqatissarsiornerata qanoq uagut nammineq puisinniarnitsinnut puisillu amiinik tunisassiornitsinnut sunniuteqarsinnaanera Naalakkersuisut annertuumik eqqumaffigaat. Namminersornerullutik Oqartussat Bruxelles-imilu Sinniisuutitap qallunaat Nunanut allanut Ministereqarfiat suleqatigalugu, Naalakkersuisut qujamasuutigisaannik, suliaq taanna qanimut malittareqqissaarpaat.

 

Naggataatigullu taanngitsoorumanngilara paasissutissat assigiinngitsut www.nanoq.gl iserfigalugu, aalisarnermut piniarnermullu paasissutissarpassuit pissarsiarineqarsinnaammata.  Aammalu biologinit inassuteqaatit nutaanerpaat www.natur.gl, www.nammco.no, www.nafo.int aammalu www.ices.dk iserfigalugit pissarsiarineqarsinnaapput. Paasissutissat ilarpassui tuluttut pineqarsinaapput taamaattumillu inuit nunanit allaniit paasissutissanut taakkununnga periarfissaqarluarput.

 

Taamatut akissuteqarnikkut neriuutigaara apeqqut naammaginartumik akisimassallugu.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu apeqquteqartoq sivikitsuaqqamik periarfississavakkit.

 

Mads Peter Grønvold, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Naalakkersuisut ersarissumik akissuteqarnerat tassa Kattusseqatigiinniit nunani allani piniakkanut isumalluuteqarnitsinnut tatisimaneqaraluttuinnarnarnerput pissutigalugu Naalakkersuisunut apeqquteqarsimavugut. Aamma uani eqqaamaneqartariaqassooq nunani allani taamatut piniakkanik nungusaasutut allaat oqaatigineqartarnitsinni akissutigineqartarnissaat Naalakkersuisuniit una pingaaruteqarluinnarmat tassa nunarsuatsinni nunarsuarput tamaat qiviarutsigu nuna eqqissisimatinneqartup annersaanik eqqisisimatitaqaratta nunatsinni. Tassanilu piniagassat assigiinngitsorpassuit piniarneqarsinnaanatik eqqissisimatinneqarput. Tamakkuupput nunatsinni piniakkanik eriaginnilluinnartiginitsinnik takussutissaasut eqqorluinnartut.

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluta immikkoortoq 122 apeqquteqaat naammassivoq. Taavalu immikkoortoq 61 Naalakkersuisunut apeqqut. Apeqquteqartoq Astrid Fleischer Rex Demokraatit.

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, pingasunngorneq 5. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassaniimmikkootoq 61

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Ilaqutariit tarnimigut nappaatilimmik inuusuttortallit siunnersorneqartarfissaannik pilersitsinissamik Naalakkersuisut pilersaaruteqarpat?

(Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

 

 

Astrid Fleischer Rex, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Ilaqutariit tarnimigut nappaatilimmik inuusuttortallit siunnersorneqartarfissaannik pilersitsinissamik Naalakkersuisut pilersaaruteqarpat?

Ukua tunngavigaakka:

Inuusuttut amerlasuut tarnikikkut nappaateqartut ikiorneqarnissamik atorfissaqartitsipput – naleqquttumilli katsorsarneqartaratik. Uani ajornartorsiutaavoq sunarpiaq nappaatigineraat nalileruminaatsinneqartarmat tassa suliamik suliaqarnissamut ilinniagaqarsimasunik amigaateqartoqarnera pissutaalluni. Amerlanertigut immikkut najugaqanngikkaangamik ilaquttaminni qaniginerpaasaminni najugaqartarput.

 

Ilaqutaasunut qaninnerpaanut tarnikkut nappaatilimmik najugaqateqarneq sakkortusinnaasarpoq nalorninartorsiorfiusinnaasarlunilu. Ilaquttanut qaninnerpaanut pisut ilaat amerlasuut iliuuseqarfiginissaat ajornakusoortorujussuusinnaavoq. Taakku saniatigut angajoqqaat tarnimigut nappaatilimmik inuusuttuutillit ikiorneqarnissamut qanoq periarfissaqarnerlutik paasiuminaatsitsisarput.

 

Taamaattumik ilaqutariit tarnimigut nappaatilimmik inuusuttortallit siunnersuisoqarfissaannnik pilersitsisoqassasoq siunnersuutigissavara. Oqarasuaatikkut attavigineqarasuarsinnaasunngortillugu siunnersuivik pilersinneqarsinnaavoq taamaalilluni angajoqqaat sumi najoqarneq apeqqutaatinnagu pisunut aalajangersimasut qanoq iliuuseqarsinnaanerinut taamatullu pisortanit suut ikiorsiissutit pissarsiarineqarsinnaanerinut paasissutissinneqarsinnaassammata. Tamakku saniatigut siunnersuivimmut inuit attuumassuteqartinneqartussat suliamut tunngasunut naleqqussarsimanissaat pingaaruteqarpoq. Imatut oqaatigalugu, suliamut tunngasumik ilinniagaqartuussapput inuusuttullu tarnikkut nappaatillit katsorsarnerisigut misilittagaqartuussallutik.

 

Ilaqutariit tarnimigut nappaatilimmik inuusuttortallit siunnersuisoqarfissaannik angajoqqaanut naatsorsuussamik pilersitsinissamut Naalakkersuisut qanoq isumaqarpat?

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Apeqquteqaammullu akissuteqassaaq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut nuannaarutigaat Astrid Fleischer Rex Demokraatineersoq ilaqutariit tarnikkut nap paatilimmik inuusuttortallit atugaat pillugit inimi maani apeqquteqarmat. Inuusuttunut tarnikkut nappaatillinnut suliniuteqarnissap salliutinneqarnissaa Naalakkersuisut kissaatigeqaaat, inuusuttunut tarnikkut nappaatilinnut peqqinnissaqarfiup ullumikkut sullissinerata katsorsaanissamullu neqeroo rutaasa ineriartorteqqinnerisigut. Qularutissaanngilaq inuusuttumik tarnikkut ajornartorsiutilimmik inuusuttortaqarneq angajoqqaanit ilaquttanillu qaninnerpaanit annertuumik artorsaataasarmat. Taa maattumik inuusuttut taakku ilaqutaasalu sapinngisarput naapertorlugu ikiornissaannut pissutissa qarluinnarpugut.

 

Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex apeqquteqarpoq ilaqutariit tarnikkut nappaatilimmik inuusuttortallit siunnersuisoqarfissaannik Naalakkersuisut pilersitsiniarnersut.

 

Inuusuttut tarnikkut nappaateqartutut paasineqarsimasut inuusuttullu misissorneqartut taakkulu ila qutaat ilinniarsimasunit ilitsersorneqarnissaminnik annertuumik pisariaqartitsisut qularutissaanngilaq.

Inuusuttut tarnikkut nappaatillit amerlanertigut tarnikkut nappaatillinnik katsorsaanermik suliaqartunut atassuteqartooreertarput, taakkulu angajoqqaavinik siunnersuineq aallaaviatigut inuusuttunik pineqartunik ilisimannittunit ilinniarsimasunit isumagineqartariaqarpoq. Inuusuttut ataasiakkaat qanoq issusiat aallaavigalugu naleqquttumik katsorsaanissamik siunnersuinissamillu tamanna periarfissiivoq.

Inuusuttunut tarnikkut nappaatilinnut immikkut ittumik siunnersuisarfimmik Al-imi pilersitsinissamik peqqinnissaqarfimmi siunnersuusiortoqarpoq. Inuusuttunut tarnikkut nappaatilinnut Al -imi siunnersuisarfeqarnikkut immikkoortumi suliatigut immikkut ilisimasaqarneq tunngavigineqassasoq qulakkeemeqassaaq. Siunnersuisarneq tarnikkut nappaatillit ajornartorsiutaannik, peqqinnissaqarfiup katsorsaanissamut neqeroorutaanik kiisalu isumaginninnikkut inatsisit aqqutigalugit ataasiakkaanut ikiorsiinissamut periarfissanik annertuumik ilisimasaqarluarnermik aallaaveqassaaq.

 

Tassunga ilanngullugu inuusuttunut tarnikkut nappaatiliimut siunnersuisartoqatigiinnik pilersitsineq makkuninnga nassataqassaaq: peqqinnissaqarfimmi sulisut suleriaqqinnissamut aqqutissarsioqati giittarnerat suliatigullu tapersersorneqartarnerat periarfissaqarnerulissaaq, kiisalu najukkani assi giinngitsuni sulisunik oqarasuaatikkut siunnersuisarneq, siunnersuisartunik angalatitsisarneq ima luunniit attaveqaatit atorlugit nakorsiartitsisarneq periarfissaqarnerulissallutik. Taamatuttaaq inuu suttunut tamikkut nappaatilinnut ilaqutaasunik imaluunniit inuusuttunut attaveqaataasunik siunner suisarnissaq, siunnersuisartoqatigiiusussat suliassaanni pingaartinneqartussaq, neqeroorutaalissaaq.

 

Inuusuttunulli tarnikkut nappaatilinnut Al -imi immikkut ittumik siunnersuisarfimmik pilersitsinissaq peqqinnissaqarfimmi sulianut allanut annertusarneqartussanut peqatigitillugu pingaarner siorneqartussaavoq. Maannakkut siunnersuisarfimmik pilersitsinissamut periarfissat erseqinnerusumik misissuiffigineqarput, tassunga aningaasartuutissat ilanngullugit naatsorsorneqarlutik.

 

Nuummi tarnikkut nappaatilinnik sullissivik tarnikkut nappaatit ataatsimut isigalugit tamanit kinaassutsimik isertuussilluni saaffigineqarsinnaasoq ammarneqassaaq. Tarnikkut nappaatilinnik katsorsaasarnerup pioreersup iluani neqeroorut taanna pilersinneqarpoq maannakkullu katsorsaa nissamut neqeroorutaasunut tapertatut isigineqarsinnaalluni. Qujanaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Apeqquteqartoq Astrid Fleischer Rex Demokraatiniit piffissami sivikitsumik tunissavatsigit.

 

Astrid Fleischer Rex, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Nuummiunnaasiit usornaqaat taamatut periarfissinneqartut. Uani toqqammavigisama ilagaat sinerissami oqaloqateqartarnitsinni angalanitsinni qanigisat naalliuuteqartut aperisassaaruttarneri assorujussuaq paasilluaratsigit.

 

Kisiannili Naalakkersuisup Asii Chemnitz Narupip akissutaanut aamma neriunartoqartorujussuuvoq. Qujavunga tassami oqarmat A1-imi siunnersuusiortoqartoq pilersitsinissamik taavalu ilisimaqartunik suliaqartussanik qulakkeerinninnissaq aamma eqqummaariffigalugu. Naggataatungaani maannakkut siunnersuisarfimmik pilersitsinissamut periarfissat erseqqinnerusumik misissuiffigineqarnerat aamma neriunartoqarpoq. Imaappoq qujavunga taamatut ingerlatsilereersimasoqarmat qularutigissanngilarsilu aamma uagut tapersersueqataallutalu suleqataarusukkatta. Tuppallersaatigissavarput aallartereersimammata suliassat misissuinerillu. Qujanaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassalu taamaalilluta apeqquteqaat immikkoortoq 61 naammassivoq. Taavalu immikkoortoq 60.

Apeqquteqartoq Astrid Fleischer Rex Demokraatiniit.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, pingasunngorneq 5. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassaniimmikkoortoq 60

 

 

Qimarnguviit meeqqanik isumassuisarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.

(Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

 

 

Astrid Fleischer Rex, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Qimarnguviit meeqqanik isumassuinnittarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.

Tunngavilersuut:

Arnat persuttarneqarsimasut illersorneqarumallutik qimarnguvimmukaraangamik meeqqanik nassataqarajupput. Nuuk kisiat eqqarsaatigalugu ukiumut meeqqat 200-t missaat qimarnguvimmit tiguneqartarput.

  

Meeqqat tamakku siusinnerusukkut arnamissut eqqugaasutut isiginiarneqarpallaarneq ajorput naak taakku aamma eqqugaasuusut ikiorserneqartussaagaluarlutik.

 

Qallunaat meeqqanik qimarnguvinniittunik 5.230-nik nutaanerusumik misissuinerisa takutippaa, meeqqat affaasa sinnerujussuit amerlassusillit arnartik persuttarneqartoq tusaasarsimagaat meeqqallu affaasa tusaallugulu isigisarsimagaat. Tamatumunngalu ilanngunneqassaaq meerarpaalussuit namminneq persuttarneqartarsimasut persuttarneqarnissamilluunniit qunusaarneqartarsimasut.

  

Kalaallit Nunaanni taamatut misissuisoqarsimaneranik ilisimasaqanngilanga kisianni ilimagineqarsinnaanngilaq nunatsinni angajoqqaat akornanni persuttaannermik isigitinneqartartut meeqqat ikinnerussasut. Akerlianilli nunatsinni ineqarnikkut atukkat eqqarsaatigigalugit tunngavissalimmik ilimagineqarsinnaavoq meeqqat nunatsinni persuttaannernik tusaasaqarnissamut isiginnaartuunissamulluunniit annertunerusumik aarleqqutissaqartoq.

Misigisat tamakku meeqqanut ajorluinnartuupput suliarinissaallu meeqqamut pingaaruteqarluinnarluni. Amerlanertigut meeqqat imminnut pisuutittarlutillu kanngusutsittarput ilaatigullu misiginikuusamik oqaatsit atorlugit aninnissaannut pisariaqartitsisarlutik misigisat misigissutsillu taamaattut kisimiillutik atunngikkitik paasissallugu pisariaqartillugu.

  

Tamatuma ilutigisaanik arnat qimarnguvinniittartut tamatigungajak piffissami siullermi tupaqqasorujussuusarput misigissutsimikkulluunniit ajortorujussuusarlutik tamaattumillu meeqqamik pisariaqartitaasa takunissaannut qisuariarfiginissaannullu ajornakusoortitsisarlutik.

  

Taamaammat pingaartuuvoq meeqqat tapersersorneqarnissamik ikiorneqarnissamillu pisariaqartitsinerannut qimarnguviit ikiuussinnaasuunissaat.

  

Tamatuminnga nassuerutiginnilluni Qallunaat Nunaanni – ilaatigut qimarnguvimmi Dannerboligerne-mi – misiliutaasutut isumaginninnermut ministeriaqarfimmit tapersiissutitalimmik meeqqat pisariaqartitaannik immikkut sullissisunik atorfinitsitsisoqarnikuummat. Meeqqanut isumaginninnermut tunngasutigut ingerlassat saniatigut ilaatigut meeqqat oqaloqatigineqartarput, kisimiitillugit aammali arnaat peqatigitillugu kiisalu meeqqat arlaqartut peqatigalugit ataatsimut oqaloqatigiittarfinnik pilersitsinikkut. Qimarnguvimmeereernerullu kingorna malitseqartitsinerit piffiit ilaanni pilersitsisoqarsimavoq, ilaatigut meeqqat arlaqartut ataatsimut oqaloqartigiittarnerinut peqataatitsisinnaanermik periarfisseeqqinnikkut, ilaatigullu atuarfimmut/meeqqerivimmulluunniit attaveqartarnikkut qulakkeerumallugu taakku aamma meeqqat immikkut atugarisaasa pisariaqartitaasalu paasisaqarfigisinnaaniassammatigit.

 

Nuummi qimarnguvimmut meeqqat nassatarineqartut immikkut atorfissaqartitaat aallussinnaajumallugit periutsit tassunga assingusut pilersinneqarnikuusut nalunngilara.

 

Danner-imi suliniutit misilittagaqarfigineri pitsaasuupput. Minngerunngitsumik meeqqanik oqaloqateqartarnerit meeqqap sakkortuumik misiginikuusaasa suliarineqarnissaannut, taamaalillunilu ”tarnikkut ikit” mamisinniarnerinut iluaqutaasimallutik.

  

Eqqarsartaatsikkut ajoqusiinerit kingunerisaasa killilersimaarnissaasa saniatigut ilimagineqarsinnaalluarpoq, meeqqanik isumassuinikkut katsorsaaneq aappariit akornanni persuttaasarneq eqqarsaatigalugu kinguaariinni kingornunneqartartup, misissuinerni arlaqartuni tikkuarneqartoq, illuatungiliisooqataasinnaasoq.                                                                                         

 

Taamaattumik tamakku aallaavigalugit Naalakkersuisunit ilisimatitsissutigeqquakka ukua arfineq marluk:

 

1.                  Nunap sinnerani qimarnguviit meeqqanik tigusigaangamik periutsit immikkuullarissut qanoq annertutigisumik atulersimavaat?

  

2.                  Periutsit taakku qanoq annertutigisumik meeqqanik ataasiakkaanik oqaloqatiginninnernik, anaanap meeqqallu ataatsimut oqaloqatigineqarnerinik aammalu meeqqat arlaqartut eqimattakkaartumik katsorsaataasumik oqaloqatigiinninnermik imaqartinneqarpat?

  

3.                  Periutsit taakku qanoq annertutigisumik malitseqartinneqarpat?

  

Ilutigitillugu Naalakkersuisunit ilisimatitsissutigeqquara Naalakkersuisut naatsorsuutigineraat:

                                                                                                                                                                               

4.                  Periutsit atorneqartut naammaginarnersut?

  

5.                  Sulisutigut aningaasatigullu atugassiissutigineqarsimasut naammaginarnersut?

  

6.                  Perorsaanikkut-tarnillu pissusaannut suliatigut tunuliaqutalinnik taamatulluunniit ittunik suliaqarnissamut tamakkiisumik paasisimasaqarluartunik qimarnguviit ataasiakkaat sulisoqarnersut?

  

Periutsit qulaani taaneqartut, sulisutigut aningaasatigullu imaluunniit qimarnguvinni tamani tunngavissat naammattutut Naalakkersuisut naliliivigissagaluarpatigit naggataatigut Naalakkersuisut qinnuigissavakka ilisimatitsissutigeqqullugu:

 

7.                  Amigaatigineqartunik tamakkuninnga Namminersornerullutik Oqartussat qanoq ikiorsiinissamut peqataasinnaanersut kiisalu Naalakkersuisut taama iliornissamut qanoq piumassuseqartiginersut.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Apeqquteqartumut Naalakkersuisoq akissuteqannginnerani erseqqissaassutigilaarusuppara tassa apeqquteqartup minutsit sisamat apeqquteqaanni saqqummiussinnaammagu Naalakkersuisullu akisinnaallutik minutsinnik arfinilinni. Taavalu massakkut akissuteqassaaq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Ilisimatitsissutigilaassavara akissuteqarninnut ilanngullugu paasissutissiilaarama qimarngueqarnermut tunngasut paasissutissat tunuliaqutaasinnaasutut isigineqarsinnaasut. Piffissaq eqqortoq atorniarlugu taakkua qulaatilaavinnarumaarakkit.

Tassa qimamguiit sulinerat innuttaasullu taakkununnga saaffiginnittartut pillugit soqutiginninnermik ta kutitsineq Naalakkersuisut qujassutigaat.

 

Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex qimarnguiit meeqqanut isumaginninnikkut sullissinerat pillugu Naalakkersuisunut arfineq-marlunnik apeqquteqarpoq. Apeqqutit qulequttanut pingasunut agguataarneqarput:

 

Siullertut meeqqanik sullissinermi periutsit pillugit ilisimatitsinissaq kissaatigineqarpoq, Tullianik naalakkersuisut sullissinermik tassa periutsit killiliussallu pillugit naliliinissaat kissaatigineqarpoq

Pingajuattullu apeqqutigineqarpoq qimamguinni meeqqanik sullissinermi amigaataasinnaasut ikiorsiiffigineqarnissaannik piumassuseqartoqarnersoq.

 

Qimanguik siullerpaaq nunatsinni ammarneqarpoq Nuummi 1983-imi aprilimi. Ullumikkut qi marnguiit arfineq-marluupput, tamarmik arnanut persuttarneqarsimasunut meeqqisartunut meeqqi sanngitsunullu inissiigallarnissamik illersuinissamillu neqerooruteqartarlutik. Tamatuma saniatigut katsorsaaneq, siunnersuineq ilitsersuinerlu neqeroorutaasarput.

 

Qimarnguiit peqatigiiffiunerusunit ingerlanneqarput, arnat persuttagaasimasut qimarnguneranni, siunnersorneqarnissaannut ilitsersorneqarnissaannullu sullissivimmik peqalernissaq immikkuulla rissumik siunertaralugu pilersinneqarsimallutik. Nuummilu qimarnguik imminut pigisutut ingerlavoq. Qimarnguiit ingerlanneqarput qimamguinnut ataasiakkaanut ileqqoreqqusat aammalu qimarnguiup kommunillu akornanni ingerlatsinermut isumaqatigiissut naapertorlugit. Qinnuteqartoqarneratigut Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqartarput. Tapiissutit ingerlatsinermut aningaasartuutit kommunalbestyrelsimit akuerineqarsimasut tunngavigalugit naatsorsorneqartarput qimarnguiullu aningaasartuutaasa 50%-ii tikillugit tapiissutit annertussuseqarsinnaapput. Takukkit ajornartorsiortunut saaffiginnittarfiit qimamguiillu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 32, 30. november 1992-imeersoq aamma AT 04, konto pingaarneq 30.14 11 qimarnguinnut tapiissutit.

 

Meeqqanik nassatarineqartunik sullissinerminni Qimarnguiit qanoq suleriaaseqarnerannik apeqqutinut:

Qimarnguinni sulisorineqartut akissarsiaqarlutik sulisuusut imaluunniit kajumissusertik aallaavigalugu sulisuusut assigiinngitsunik ilinniagaqarsimanerminni tunuliaquteqarput aammalu assigiinngitsunik suleriaaseqarlutik. Nuummi qimarnguik kisiartaavoq immikkut meeqqanik sullissisussamik atorfinitsitsisimasoq.

 

2003-mi meeqqat 358-it qimarnguinnut arfinilinnut attaveqarsimapput.

Sulisut meeqqanik immikkut katsorsaataasumik oqaloqatiginnittartuunngitsut ilisimatitsis sutigineqarpoq, kisiannili aamma taamaattoqarsinnaasartoq suliassamik taamaattumik naammassinnissinnaasumik sulisoqartillugu.

 

Qimarnguinni sulisut meeqqap soqutigisai pisariaqartitaalu ulorianartorsiorsorigunikku sulisut pi-

sussaaffeqarput meeqqamut tunngassuteqartut najukkami isumaginninnermut oqartussaasunut nalu naarutigissallugit. Tamanna atuuppoq meeqqat nassatarineqartut aammalu meeqqat nassatarineqan ngikkaluartut eqqarsaatigalugit.

 

Saaffiginnittarfiit Qimarnguiillu Kattuffiata ilisimatitsissutigaa sulisut akissarsiaqartut ilinniarsima suusullu sulisoriniarneqartarnissaat tulluarnerusoq, siusinnerusumut naleqqiullugu suliassaq al lanngorsimaqimmat. Siusinnerusumut naleqqiullugu atuisut oqartussaasoqarfiit innersuuttalersimasaat tassaalersimapput unnuinissaannaq eqqarsaatiginagu kisiannili aamma ilinniarsimasunit ikiorserneqarnissamik katsorsarneqarnissamik pisariaqartitsisut.

 

Apeqqutit sisamaanniit arfinilissaannut suleriaatsit pilersinneqarsimasut isumalluutissallu naam maginartinnerlugit ilisimatitseqqullugit Naalakkersuisut qinnuigineqarput.

 

Qimarnguiit sulineranni najukkani suliniuteqarusussuseqarneq peqataarusussuseqarnerlu aal laaviupput. Tunngaviusumik Naalakkersuisut ataqqivaat najukkani inuiaqatigiit nammineerlutik ajornartorsiutimik/suliassamik suunerinnik aalajangiisarnissaat taakkualu qanoq aaqqiivigineqarsin naanerinik aalajangiisarnissaat.

 

Aammattaaq Naalakkersuisut isumaqarput sulisut piginnaasaat ajornartorsiutinut imaannaanngeqisunut naleqqussartariaqartut, ikiorsiineq ilinniakkatigut piginnaaneqarluartunit ingerlanneqarsinnaaqqullugu. Ikiorsiinerup taamatut ittup ungasinnerusoq isigalugu atuisunut ataasiakkaanut pinaveersimatitsinermik kinguneqarnissaa qularnaarneqarsinnaammat.

 

Taamaattumik ajunngeqaaq nunatta karsia aamma sulisut pikkorissartarnerinut tapiisinnaammat. Ukiut ingerlanerini ukioq allortarlugu pikkorissaasoqartarsimavoq. Perorsaariaaseq, nukittorsaanermi periaatsit, meeqqat qimarnguimmiittut kiisalu suleqatigiinneq pillugu takorluukkat iliuutsillu ilaatigut sammineqartarlutik, pikkorissaasorineqartarpullu ilinniarsimasut misilittagaqarluartut. Tamatuma saniatigut qimarnguiit isumasioqatigiinnerni/ataatsimeersuarnerni assigiinngitsuni suliaminnut attuumassuteqartuni peqataasarput, assersuutigalugu meeqqanut kinguaassiutitigut atorner lugaasimasunut tunngasut. Taamaalillutik atorfigalugu sulisut kajumissutsiminnillu suleqataasut sullissinerminni sakkussaqarnerulernissaminnik aammalu qimarnguiit ikiuineranni pisinnaasat pitsaanerulersinnissaannik periarfissinneqartarput.

 

Isumaginninnermi pinaveersaartitsinerup aammalu peqqissutsimik siuarsaanermi suliniarnerup iluani kajumissutsiminnik suliaqartut sulerusussuseqarnerat Naalakkersuisut ataqqivaat. Kisiannili isertuunneqassanngilaq kajumissutsiminnik sulerusuttut pissarsiariniarnerat ajornarsigaluttuinnarmat. Tamatuma siunissami isumaginninnerup iluani kajumissutsiminnik suliaqartut qanoq atorneqarnissaasa aammalu qanoq tapersersorneqarnissaasa oqallisigineqaqqinissaat pisariaqalersippaa.

Apeqqut kingulleq siunissamut tunnganeruvoq tassani pineqarluni qimarnguiit siunissami sulinis saannut Naalakkersuisut isummersorsimanerat.

 

Persuttaasarnermi ajornartorsiutit tamakkiisut naalakkersuisut naalakkersuinikkut eqqumaffigilluin narpaat.

 

Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisutut ukiup aallartilaarnerani susassaqartut assigiinngitsut oqaloqatigisarlugit aallartissimavunga. Assersuutigalugu Naligiissitaanissamut Siunnersuisooqatigiit persuttaasarnerup pinaveersaartinneqarnissaa pillugu suleqatigiissitaliaat, taamatullu aamma sapaatip akunnera kingulleq qimarnguinni sulisut oqarasuaatikkut ataatsimeeqatigisimallugit. Tamaatut ataatsimeeqateqartarninni, ukiup ingerlanerani malitseqartinneqartussami siunertaraara siunissami naalakkersuinikkut aalajangiisarnissani ilisimasassanik sutigut tamatigut paasisimasaqalernissamut tunngavissaqalernissaq.

 

Malugisimalluinnarpara qimarnguiit suleriaatsimik ineriartorteqqinnissaannut piumassuseqartut, pingaartumik meeqqat persuttaanermi/persuttaanissamik sioorasaarinermi akuutiimeqartartut kiisalu allanik annilaarnartunik annertuunik nalaanneqartartut eqqarsaatigalugit.

Qimarnguiit nersortarialimmik suliniuteqarput Naalakkersuisullu angerlarsimaffinni persuttaasarne rup iliuuseqarfigineqamissaanut pinaveersaartinnissaanullu peqataanissaminnut piumassuseqarput.

 

Qimarnguinnut oqaloqateqartarnissamut alloriarneq siulleq aallartereerpoq. Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut naatsorsuutigilluinnarpaat aamma kommunit akisussaaffimminnut tunngassuteqartut eqqarsaatigalugit peqataajumaartut. Maannakkulli siusippallaarpoq qanoq iliornikkut siunissami qimarnguiit sulinerannut Namminersornerullutik Oqartussat kaammattuillutillu tapersersuisinnaanersut erseqqeqqissaartumik oqaatigissallugu.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu apeqquteqartoq Astrid Fleischer Rex Demokraatit, naatsunnguamik periarfississavakkit.

 

Astrid Fleischer Rex, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup akissutaanut qujavunga. Akissutitigut paasilluarsinnaavara qanoq sulisut kajumissutsiminnik sulisut sinerissatsinni nersortariaqartigisut aamma akissutitigut takusinnaavara qanoq qimarnguiit oqallisigisariaqartigigut tamattaalluta. Qujanaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalillunilu aamma immikkoortoq 60 apeqquteqaat naammassivoq. Taavalu immikkoortoq 65-mut. Apeqquteqartoq Ruth Heilmann Siumut.

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, pingasunngorneq 5. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassaniimmikkoortoq 65

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Kalaallit Nunaata Ilaqutariinnut ukiorititaani 2004-mi Naalakkersuisut sunik aaqqissuussissamaarpat?

(Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

 

 

Ruth Heilmann, apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Ilaqutariit ukiuat 2004 aningaasaqarnermut inatsisitigut aningaasaliiffigineqarpoq, tamanna qanoq ingerlanneqarpa? Isumaqarpunga tusarsaanerusumik ingerlanneqartariaqartoq, maannamut susoqarneranik annertunerusumik tusarsaasoqanngimmat. Taannalu eqqaasitsissutigissavara martsip aqqarngani taamatut siunnersuut allassimagakku.

 

Siumumit pingaarteqaarput ilaqutariit ukiuata ingerlanneqarnissaa pisariaqartutullu tamanna isumaqarfigaarput assigiinngitsut aamma inuiaqatigiinni ajornartorsiutaalersimasut peqqutigalugit.

Takukkit Siumup ilaqutariit ukiuata pilersinneqarnissaannik siunnersuuteqarnerani tunngavii, ,,Ukiup 2003-p ilaqutariit ukiuattut ingerlanneqarnissaanik, taamaattumillu iliuuserineqartussanut Naalakkersuisut minnerpaamik 2 mio. kr.-inik, qinnuteqaatigineqarsinnaasunik, ani ngaasaliissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.”

 

Tassunga tunngatillugu tunngavilersuutikka naatsunnguit atualaarusuppakka siulittaasup akuerisinnaappanga.

 

Tassa ilaqutariit ukiuat pisariaqartutut isumaqarfigaarput ilaqutariit ataatsimoornerat qangaanilli kingornutarput inuiaqatigiinni nakooqutigisaratsigu nuannersuni naalliunnernilu. Meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissitaasarnerat meeqqamut angajoqqaanullu annernartuuvoq. Meeqqat angajoqqaallu ataatsimuulerseqqinneqarnissaannut suliniutaasut ataatsimoorluta susassaqarfigisariaqarpagut. Oqartoqartarmat uppernarsarneqarlunilu inuiaqatigiittut ilaqutariittullu susassaqaqatigiinnerput katakkiartuaaripput tamanna sunik aallaaveqarnersoq sukumiisumik qulaajaaffigisariaqarpoq oqaluuseralugulu. Aningaasaq kisiat eqqarsaatiginngikkaluarlugu sutigut ikioqatigiiffeqarsinnaanigut nanineqaqqittariaqarput. Taamaattumik ilaqutariit ukiuannik tunngavilersuillunilu oqalliseqartarnissat imassaaleqinavianngitsutut Siumumiit qilanaaraarput neriuutigalugulu ilassilluarneqarumaartoq. Qujanaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu akissuteqassaaq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Kalaallit Nunaanni Ilaqutariinnut ukiorititaasoq 2004 pillugu pilersaarusiorneq aallartereerpoq. Ukioq manna pisussanik pilersaarusiornermi aallaaviuvoq 2004-mut Aningaasanut inatsit konto pingaarneq 30.14.27 Kalaallit Nunaanni Ilaqutariinnut Ukiorititaasoq 2004 tassa aningaasanut inatsimminngaaniit kopeerilluta ilanngussivugut akissuteqaatinnut. (takuuk ilanngussaq).

 

Ilaqutariinnut ukioritaasoq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut pingaarnertut siunniussaraat inuiaqatigiit ineriartortinneqarneranni ilaqutariit pingaarnertut qitiutitatut sammineqarnissaat, ilaqutariinnut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi ataatsimut isiginnilluni suliassanillu sammiviliilluni oqariartuuteqarnissaq taavalu Ilaqutariinnut ukiorititaasunik qulinik 2004-2014-imik aallartitsinissaq.

 

2004-mi ukiakkut ilaqutariissusermut tunngasunik isumasioqatigiisitsisoqassaaq. Isumasioqatigiinnermi paaseqatigiissutiginiarneqassapput inuiaqatigiinni ineriartornerup nassatarisaanik allannguutit nunatsinni ilaqutariit nalaassimasaat taamatullu ullutsinni ilaqutariit eqqarsaatigalugit paaseqatigiissutiginiarneqassapput inuiaqatigiinni inissisimaneq aaqqissugaanerlu, nalillit nappatigisavut, inooriaatsit, inuunermi atukkat, aaqqiagiinngissuteqartarnerit ajornartorsiutillu kiisalu ilaqutariit inuiaqatigiillu akornanni suliassat akisussaaffiillu agguataarneqarsimanerat.

Isumaginninnermi, peqqinnissaqarfimmi, ilinniagaqarnermut, sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut piorsarsimassutsimullu suliaqartut akornanni oqartussaasoqarfiit akimorlugit meeqqat ilaqutariillu mee rartallit salliutillugit suleqatigiinnermi allaaserisat, misissueqqissaarnerit oqallinnerillu paaseqatigiin niamermi aallaavigineqassapput. Siunissaq eqqarsaatigalugu sammiveqartinneqassaaq; ineriartortitsi nissamik periarfissat piviusunngortitsinissamullu tunngavissat tikkuartorneqassapput.

 

Akimut suleqatigiinnermik nukittorsaanissaq siunertaralugu isumasioqatigiinneq nutaanik isumassarsianik pikialaarfittut atorneqassaaq, oqqassaarissalluni suliatigullu nammineq kinaassutsimik unammillertitsisuussalluni, isumasioqatigiinnermilu peqataasut isumaginninnermi, peqqinnissaqarfimmi, ilinniagaqarnermullu suliaqarfiit akornanni oqartussaasoqarfiit akimorlugit suleqatigiinnerup ineriartorteqqinnissaanut tigussaasunik inassuteqaateqassapput.

 

Tamatuma saniatigut ullut aalajangersimasunik sammisaqarfiusussat kattuffinnit peqataaffigineqartus sat pilersaarutaapput, ilaatigut sammineqassallutik qanoq ililluta angajoqqaat suliffeqaannartissinnaanerigut taamaalillutik suliffeqartuarnermikkut ineriartornissamut periarfissagissaarlutik pilersuisutut pisussaaffimminnik eqqortitsisinnaassammata taamaalillutillu tulluusimaarlutik, allanik isumalluuteqaratik kiffaanngissuseqarlutillu imminnut pilersorlutik inuusinnaaniassammata.

 

Ilaqutariinnut ukiorititaasumi 2004-imi pisussat Inuuneq Nakuuneq-mut tassa aningaasaateqarfimmut ataqatigiisinneqassapput, tassani inuuneq nakuunermi qulequttatut toqqarneqarsimavoq “Ilaqutariit inuunerup unammillernartuinut piginnaanerat nukittorsaruk”. Ilaqutariit ulluinnarni inuunerminni unamillernartorpassuarnik naapittagaannut atatillugu qulequtaq isigineqassaaq. Suliniutinut aningaasatigut tapiiffigineqarsinnaasunut nalilersuinermi tunngavigineqassapput suliniutit oqaasertalersorneqarsimaneranni pilersaarusiornerannilu ilaqutariit ilaatinneqarnersut kiisalu ilaqutariit iliuuseqarsinnaanerat nukittorsarneqassanersoq aamma inuummarinnerulersitsissanersoq.

 

Inuuneq Nakuuneq aqqutigalugu suliniutit siunertaraat inuunerup pitsaanerulernissaa. Najukkani suliniutit tapersersorlugit aningaasatigut agguaassisoqartarpoq — qinnuteqaatit tunngavigalugit.

Ilaqutariit ukiuat oqalliffiussaaq najukkanilu sammisaqartitsiviussalluni, suliffeqarfinni, kattuffinni aammalu naalakkersuinermik suliaqartut akornanni.

Ilaqutariinnut ukiorititaasunik qulinik aallartitsissaagut, tassanilu ilaqutariinnut politikki aamma qitiutinneqarlunilu ilusilersorneqassaaq.

 

30.14.27 Kalaallit Nunaanni Ilaqutariinnut Ukiorititaasoq 2004

A2002                       AT 2003                       AIS 2004                      M2005                      M2006mio. kr.                      M2007

0.000                      0.000                      1.500.000                      0,0                      0,0                                         0,0

 

INGERLATSINERMUT ANINGAASALIISSUTIT

Aningaasaliinermi tunngavigineqartut

2002-imi decemberimi qinersinerup kingorna Siumup Atassutillu Inatsisartuni suleqati giilmissamut isumaqatigiissutaannut ilaatillugu ukioq 2004 Kalaallit Nunaanni Ilaqutariit Ukiattut atuutsinneqassaaq. Ilaqutariinnut tunngassutilinnik arlalinnik ingerlatsisoqassaaq, taamatullu soqutigisaqaqatigiiffiit arlallit ataatsimeeqatigineqassapput aammalu ilaqutariissusermut tunngasunik isumasioqatigiisitsisoqassalluni.

Missingersuntit

immikkoortiterneri                      A 02                      AT 03                      AIS 04                      M 05                      M 06                      M 07

Aningaasartuutit allat                0                      0                      1.500               0                      0                      0

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Apeqquteqartoq Ruth Heilmann Siumut. Sivikitsumik periarfississavakkit.

 

Ruth Heilmann, apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa Naalakkersuisut akissuteqaataannut qujavunga. Tassani Inatsisartut aningaannut aningaasaliissuteqarnermi aamma tunaartarineqarmat ilaqutariinnut tunngassutilinnik arlariinnik ingerlatsisoqassasoq. Aamma soqutigisaqaqatigiiffiit arlallit ataatsimeeqatigineqartassasut tassunga tunngatillugu ilaqutariissutsinut tunngasuni aamma isumasioqatigiittoqartassalluni.

 

Uanilu Naalakkersuisup akissuteqarnermini 2004-miit 2014-mut taamatut ilaqutariit ukiuat ingerlanneqassasoq oqaatigimmagu ukiut tamaasa aningaasanik malinnaatitsisoqartassanersoq taanna soqutigalugu immaqa apeqqutigineqqarsinnaasut ilagivaat. Taamaattumik aamma uani bilagini oqaatigineqartuni ingerlatinneqarsimasut siusinnerusukkut tassani ilaqutariinnut politikkip ersarissup ersarissup pilersinneqarnissaanut malitseqartinneqarnissaanut aamma akissuteqarnermini naggataatigut oqaatigisaa qujassutigissavara. Qujanaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Apeqqutit qaavisigut apeqqutigineqartut Naalakkersuisup taakku toqqaannartumik apeqquteqartumut ingerlatissinnaammagit allakkatigut taamaalilluta immikkoortoq 65 naammassivarput. Taavalu immikkoortoq 58. Apeqquteqartoq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, pingasunngorneq 5. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 58

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Angajoqqanik pikkorissaanermik ingerlatsinissamut tunngatillugu Naalakkersuisut kommuninik suleqateqalersaarpat?

(Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

 

 

Astrid Fleischer Rex, apeqquteqartoq, Demokraatit

Angajoqqaanik pikkorissaanermik ingerlatsinissamut tunngatillugu Naalakkersuisut kommuninik suleqateqalersaarpat?

 

Tunngavilersuut:

Ullumikkut angajoqqaajusut amerlasuut meeqqaminnut qanoq angajoqaajussanerlutik nalusarpaat. Namminneq peroriartornermi nalaanni inuuniarnikkut atugarliorneq pissutigalugu angajoqqaaminnit iluamik perorsaneqarsimannginnamik.

 

Angajoqqaanut annertunerusumik paasissutissinneqarnissamik pisariaqartitsisunut pikkorissartinneqarnissamik neqerooruteqartoqarnissaa siunnersuutigissavara. Qanoq angajoqqaajusoqartarpa, qanoq meeqqanik perorsaasoqartarpa minnerunngitsumillu qanorlu ilillutik meeqqamik pissusilersuutaannut killiliisinnaanertik ilikkarlugu.

 

Nuup kommunia 2002-mili ilaqutariinnut højskoleqartitsivoq, tassani angajoqqaat qanoq iliorlutik meeqqaminnut angajoqqaajulluarnerusinnaanerannik angajoqqaat assigiinngitsunik pikkorissartinneqartarput.

 

Kommunilli tamarmik aningaasaqarniarnikkut suliassanullu sulisoqarnikkut suliniutinik taamaattunik pisariaqartunik aallartitsinissamut akissaqanngillat. Taamaammat isumaliutigineqarsinnaavoq Naalakkersuisut kommunillu suleqatigiillutik kommunini assigiinngitsuni angajoqqaanut pikkorissartitsiartorlutik angalasartunik pilersitsinerat. Ullutsinni inuttut ilinniartitaanikkullu ajornartorsiutit ilarpassui meeqqanik sumiginnaanermik perorsaannginnermillu pissuteqarput.

 

Meeqqammi ukiut atuartunngorfissaat sioqqullugu assersuutigalugu killiliivigineqartarsimanngikkaangamik atuarfimmi aallartinnerminni atuarnerminnut atatillugu akulerunniarnermikkut ajornartorsiuteqalerajupput. Taakku ilinniartitsisunut meeraqatinullu attaveqarnikkut ajornartorsiuteqartarnerat pilersarpoq. Tassalu suli ukiukillutik atuarnermi nalaanni ajorsaqattaarnerpassuarnik misigisaqalersarput, tamannalu taakkununnga inuiaqatigiinnullu annertuumik ajoqusiisarpoq.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut kaammattorumavakka kommunit suleqatigalugit angajoqqaanik pikkorissaanernik ingerlatsinissamik isumaliutersuuteqaqqullugit.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu akissuteqassaa Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inuiaqatigiit aalajaatsumik ineriartornissaannut aammalu inuit ataasiakkaat aalajaassuseqarluartutut piginnaaneqarluartutullu inuttut pingaassuseqarnerisa ineriartornissaannut ilaqutariit ingerlalluartuunissaat tunngaviulluinnarpoq.

 

Taamaattumik Naalakkersuisooqatigiinnermi ukiunut tulliuttunut suleqatigiinnissamut tunngaviusuni siunertaavoq ilaqutariittut inuunerup nukittorsarneqarnissaa aammalu ilaqutariit meerartallit atugaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat anguniarlugit suliniuteqarnissaq. Naalakkersuisut pingaartippaat pisariaqartitat misissoqqissaarneranni tamakkiisumik isiginninnissaq, taamaalilluni suliniuteqarneq Pisortaqarfiit attuumassutillit akornanni kiisalu qitiusumi najukkanilu oqartussat akornanni ataqatigiissaarneqartussanngorlugit.

 

Meeqqat ilai alliartornerminni naammaginartunik ullumikkut atugaqartitaanngillat. Tassani inuiaqatigiinni oqartussaaffeqartut tamarmik ataatsimoorlutik annertuumik suliassaqarput – tamatumanilu angajoqqaat qanittumik ammasumillu suleqatigineqartariaqarput.

 

Naalakkersuisut isumaqarput meeqqat inuusuttullu ikiorserneqartarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaanni tunngavigitinneqartut meeqqat nalinginnaasumik meeqqallu navianartorsiornerusut minnerunngitsumillu taakkua ilaqutaasa ikiorserneqarnissaannut pitsaasumik aqqutissiuussinissamik tunngavissiilluartut. Kommunit pisussaaffigaat ilaqutariinnut ikiortarialinnut neqerooruteqassallutik.

 

Meeqqat inuusuttullu alliartornerminni pitsaasunik atugaqartinneqarnissaannut akisussaaffik naammassiniarlugu kiisalu ilaqutariinnut meerartalinnut ikiorserneqarnissamik immikkut pisariaqartitsisunut naleqquttumik ikiorsiinissaq siunertaralugu kommunini assigiinngitsuni isumaginninnikkut annertuumik sulisoqapoq.

 

Apeqquteqartoq aalajangersimasumik assersuuteqarpoq: Nuup kommuniata ilaqutariinnut højskoleqartitsilluni suliniuteqarnera. Ukiut ingerlaneranni kommunini allani suliniutaasarsimasut Naalakkersuisut ilisimaarat, assersuutigalugu: Angajoqqaat atuarfiat, Angajoqqaat ilinniartinneqarnerat forældreuddannelse, meeqqanut saaffiginnittarfik soorlu Aasianniittoq assersuutigineqarsinnaavoq, il.il. 

 

Qaqortumi, Nuummi Ilulissanilu Namminersornerullutik Oqartussat ulloq unnuarlu paaqqinniffiutaasa ilaqutariinnut immikkoortortai angajoqqaanut angajoqqaajussutsimik angajoqqaatullu piginnaasaqarnerup sungiusarnissaanik pisariaqartitsisunut neqerooruteqartarput. Ulloq unnuarlu angerlarsimaffiit tamarmik ukiut ingerlaneranni meeqqat paaqqutarineqartut angajoqqaavinik suleqateqarnissamik annertuumik misilittagaqalersimapput.

 

Taamaattoq suli ilaqutariinnut meerartalinnut neqeroorutit  aammalu isumaginninnermi sullissinermi suleriaatsit atorneqartut ineriartorteqqinneqarnissaat pisariaqarpoq, taamaalilluni Naalakkersuisut ungasinnerusoq isigalugu naalakkersuinikkut anguniagaat naammassineqarsinnaassammata, tassalu meeqqat tamarmik piginnaasamik immikkuullarissut ineriartortinnissaannut periarfissaqarlutik timikkut, tarnikkut, inooqataanermi anersaakkullu peqqinnartumik alliartornissaat, kiisalu meeqqat/inuusuttut angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartarnissaasa pinaveersimatinneqarnissaa.

 

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfiup ukiup aallartisimatsiarnerani KANUKOKA-mit oqaloqateqartarnerit aallartippai, meeqqat inuusuttullu sumiginnagaasut taakkualu angajoqqaavi eqqarsaatigalugit kommunit Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni suleqatigeeriaatsit ineriartortinnissaat siunertaralugu.

 

Angajoqqaanik pikkorissaasarnerup neqeroorutaasartuni ilaalernissaanut periarfissat ilanngunnissaat Naalakkersuisut suleriaqqinnerminni ammaffigaat, apeqquteqartullu kaammattuutaa tusaatissatut tigullugu.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Apeqquteqartoq Astrid Fleischer Rex Demokraatit.

 

Astrid Fleischer Rex, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Naalakkersuisut akissutaannut qujavunga. Uanili toqqammavigisara tassa massakkut tusartuartagarput ilinniarnerullu aamma nalaani ilinniartitsinerup nalaani aamma taanna aamma atortuarneqartalersoq najugaq qimannagu aallaratik uani taaneqarmata Qaqortumi, Nuummi Ilulissanilu Namminersornerullutik Oqartussat ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiini angajoqqaat periarfissaqartut. Imaappoq meeqqat inissitaareersimasut tassani pineqarput angajoqqaavi ikittunnguit tassani periarfissaqartinneqartartut. Uangali pineruvara siunnersuuteqarninni, apeqquteqarninni angajoqqaat najugartik qimannagu ilaqutariit imminnut qimannatik tapersersorneqartalernissaat.

 

Qujavunga Naalakkersuisumut oqarmat suleriaqqinnissami kaammattuutiga ammaffigalugu.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalillutalu aamma apeqquteqaat immikkoortoq 58 naammassivarput taavalu apeqqut immikkoortoq 74. Apeqquteqartoq Ruth Heilmann, Siumut isersimanngimmat taava tullianut ingerlaqqiinnarpugut tassalu immikkoortoq 47. Naalakkersuisunut apeqqut. Apeqquteqartoq Jakob Sivertsen Atassut.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, pingasunngorneq 5. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 47

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Akiliutissat akiligassanngortut taarsigassarsiallu amiakkuisa isumakkeerinnissutigineqarnissaat pillugu qinnuteqaatinik aqutsineq Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaata nr. 10, 18. april 2002-meersup allanngortinneqarnissaa, taamaalillunilu BSU-mit taarsigassarsiat amiakkuisa BSU-mit taarsigassarsiatut ernialersugaanatillu taarsersugassaanngitsutut nuunneqarnissaat ajornarunnaarsinniarlugu Naalakkersuisut pilersaaruteqarpat?

(Jakob Sivertsen, Atassut)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jakob Sivertsen, apeqquteqartoq, Atassut.

Tunngavilersuut:

Nunatsinni illoqarfinni nunaqarfinnilu BSU-mit illuliat amerlanersaat qimagarneqarput akiligassat erniaasa qaffasinnerujussuat peqqutaallutik, maannakkullu BSU-mik illoqartut sinneri amerlagisassaajunnaarput, amerlanersaasalu illup sananeqarnermini akia sinnerlugu akilersuereersimagaluarlutik akiligassat erniaannik ullumimut akilersuiuartut oqilisaaffigineqarnissaat piffissanngorpoq, tassungalu ilanngullugu ullumikkut BSU aqqutigalugu illutaarineqarsimasut akissaarullugit ineqartunit qimagarneqarsimasorpassuit atorluarneqarsinnaasut allatut iliorluni aaqqissuussivigineqarnissaat pisariaqalerpoq, illunik atorsinnaalluartunik nunarput assiliaateqassalluni akissaqanngimmat.

 

Ullumikkut illutaarniarnermi tapeeriaatsit nutaat BSU-mik illoqartunut sanilliutissagutsigik soorlu piginneqatigiilluni illutaarniaraanni illup sananeqarnermini nilingata 66 procentia illup nalingata affaa sinnerlugu pisortanit tapiissutaapput erniaqaratillu akilersugassaanngitsut, kiisalu 10/40/50 aqqutigalugu illutaarniaraanni illup sananeqarnermini nalingata 40 procentianik erniaqanngitsunik akilersugassaanngitsunillu pisortanit tapiiffigineqartarlutik.

 

BSU-mik taarsigassarsinikkut illoqartut ullumikkorpiaq atugaat qiviassagutsigik illu sananeqarnermini 1.400.000-ninik naleqarsimappat akiligassap qaavanut 6 procenti ernialiunneqartarpoq aningaasanngorlugu 84.000 kr-nit, taamaattumik tupinnanngilaq BSU-mik illoqartut ilaqutariippassuit akiligassanut malinnaasinnaajunnaarlutik illugisartik najorusukkaluarlugu amerlanersaasa qimagarmassuk, maannakkullu sinnerupput imminnut nunguullutik ineqarnissartik pingaarnerutillugu suna tamaat qitsullugu akilersuisut.

 

Taamaattumik ilaqutariit ullumikkut BSU aqqutigalugu illuminni suli najugaqartut illumik piginnittuinngornissaat anguniarlugit akiligassaasa sinneruttut piginneqatigiilluni inissialiortiternermut aningaasaleeriaatsit, imaluunniit 10/40/50 atorlugu illuliortarnermut aningaasalersueriaatsinut assingusumik aaqqissussuvigineqarnissaat kinguarsaaqqinnani aaqqiivigineqartariaqalerput, soorlu akiligassaasa sinneruttut minnerpaamik affaat angullugit erniaqanngitsunik akilersugassaanngitsunillu tapiiffiginerisigut, akiligassallu sinneruttut illoqartunut isumagisassanngorlugit, taamaaliornikkut BSU-mit illuliat qimagarneqarunnaarlutik piginnittoqalissapput pisortanit akissaajaataanngitsumik.

 

Assersuutigalugu inatsisartut 2004-mut aningaasanut inatsisaat qimerlooraanni tassani taku­neqarsinnaapput BSU-mi illutaarsimasut nunatsinni amerlanerpaartaat tassalu illoqarfinni minnerusuni piniartoqarfiunerusunilu najugallit soorlu Qeqertarsuarmi, Uummannami, Qaanaani, Upernavimmi, Illoqqortoormiuni Tasiilamilu 2004-imi taarsigassarsianut akilersugassanullu 100 mio. kr. sinnerlugit akiliisussat.

 

Puigorneqassanngilarli piniartut aammalu umiatsiaararsortut akilersuiniarnerminni kinguaattoorutinik aamma akiligassat qaavisigut pillaammik akiligassinneqaqqissapput, ilumoorlunga oqassaguma aaqqissuussineq taamaattoq innuttaqatitta ilaannut artorsiivallaaqaaq aaqqiiffigineqartariaqarpoq. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taavalu akissuteqassaa Ineqarnermut Naalakkersuisoq.

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Naalakkersuisut matumuuna naammagisimaarlugu oqaatigissavaat Inatsisartunut ilaasortap Jakob Sivertsenip apeqqut saqqummiummagu, tamatumuuna Naalakkersuisut periarfissaqalermata tamatumuunakkut pilersaarutimik saqqummiunnissaannut. Maj 2002-mi Inatsisartut isumaqatigiillutik akuersissutigaat illuliortiternermut tapiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinnissaa isertitakitsut periarfissillugit akiligassat akiitsullu sinnerisa akiligassanngorsimasut isumakkeerneqarnissaannut.

 

Akiitsunik isumakkeerinninnertulli akiligassat akiitsullu sinnerisa akiligassanngorsimasut isumak-keerneqarsinnaalernissaanni aallaaviuvoq isumaqartoqarmat isertitakitsut taarsigassarsisimasut ilai aningaasarissaarnerulernavianngitsut. Taarsigassarsisimasut malersoqqinnissaat Namminersorne-rullutik Oqartussat iluaqutiginavianngilaat. Isumakkeerinikkut anguneqassaartaaq taarsigassarsiallip piumasaasut arlallit tunngavigalugit illuminiiginnarsinnaanera inuit atugarisaasigut inuiaqatigiinnut artorsaatitut isigineqarani taamalu imminut ataqqinini annaanagu inissisimajuarsinnaaqqullugu.

 

Akiligassanik akiitsullu sinnerinik isumakkeerivigineqarsinnaapput taarsigassarsiallit ukiuni kingullerni marlunni akileraarutissat naatsorneqareerneranni inoqutigiittut 128.000 kruunit inorlugit isertitaqarsimasut.

 

Akiligassanik akiitsullu sinnerinik isumakkeerivigineqarsinnaapput taarsigassarsiallit ukiuni kingullerni marlunni akileraarutissat naatsorneqareerneranni inoqutigiittut 128.000 kruunit inorlugit isertitaqarsimasut. Isertitat killissaat meeqqamut ataatsimut 18-it inorlugit ukiulimmut  angerlarsimaffimmiittumut 4.000 kruuninik qaffanneqartarpoq.

  

Naalakkersuisut UKA 2004-mi illuliortiternermut tapiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaan-nut nutaamut siunnersuut saqqummiutissavaat. Tamatumunnga tunngatillugu eqqarsaatigineqarpoq akiligassat akiitsullu sinnerisa akiligassanngorsimasut isertitatigut killissaat maanna 128.000 kruuniusoq qaffanneqassanersoq.

  

Inatsisartunut ilaasortap Jakob Sivertsenip eqqarsaatai siunnersuutip suliareqqinnerani ilanngunneqassapput. Maannangaaq oqaatigisinnaavara siunnersuummi saqqummiunneqartussami siunnersuutigineqassammat inuit akigassanik akiitsullu sinnerinik akiligassanngorsimasunik isumak-keeriffigineqarnissamut piumasaasunik naammassinnissimasut maannakkut taarsigassarsiatik taarsigassarsianut erniaqaratillu akilersugassaanngitsunut allanngortissinnaassagaat, taakkualu ukiut taarsigassarsiviit sinnerini nungutikkiartortinneqartassasut.

  

Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen apeqqutigisaanut qutsavigeqqissavara . Neriuppunga taamatut naaatsumik nassuiaateqarnikkut Inatsisartunut ilaasortaq akisinnaasimassallugu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Jakob Siverthsen.

 

Jakob Siverthsen, apeqquteqartoq, Atassut.

Qujanaq.

Akissutaasoq ersarmmat ukiamut aaqqiissutissatut saqqummiussaat pissangallunga utaqqissavara.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Tulliuppoq apeqquteqartoq immikkoortoq 55, taanna pereerpat 74 uterfigiumaarparput, Palle Christiansen Demokraatit. Kalaallit Nunaanni erninerup nalaani sulinngiffeqarallartarneq sivitsorniarlugu Naalakkersuisut sukumiisunik pilersaaruteqarpat, taamaalilluni assersuutigalugu Nunani Avannarlerni nunat ilaanni ilisimaneqartutulli qaammatinik qulingiluanik sivisussuseqalersillugu? Erninerup nalaani sulinngiffeqartarnerup maannakkut atuuttup inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut pitsaaqutaasa akornutaasalu qulaajaavigineqarnissaa Naalakkersuisut sukumiisunik pilersaarutigaat?

 

Palle Christiansen, takassa.

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, pingasunngorneq 5. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassaniimmikkoortoq 55

 

 

Kalaallit Nunaanni erninerup nalaani sulinngiffeqarallartarneq sivitsorniarlugu Naalakkersuisut sukumiisunik pilersaaruteqarpat, taamaalilluni assersuutigalugu Nunani Avannarlerni nunat ilaanni ilisimaneqartutulli qaammatinik qulingiluanik sivisussuseqalersillugu? Erninerup nalaani sulinngiffeqartarnerup maannakkut atuuttup inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut pitsaaqutaasa akornutaasalu qulaajaavigineqarnissaa Naalakkersuisut sukumiisunik pilersaarutigaat?

(Palle Christiansen, Demokraatit)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Palle Christiansen, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Qujanaq.

Tunngavilersuut tassa:

Ullumikkut Kalaallit Nunaanni erninerup nalaanni sulinngiffeqarallartarneq sivikitsuararsuuvoq, angajoqqaammi marluullutik erninerup nalaanni sulinngiffeqarallartarneri ataatsimut katsikkaanni sapaatit akunneri 26-iupput. Nunani atugarissaaqatigerusuttakkatsinni kisiannili assersuuffigiinnartakkatsinni, minnerpaamik qaammatini qulingiluani erninerup nalaani sulinngiffeqartitsisarnerup pitsaaqutai paasineqareersimalerput. Danmarkimi Sverigimilu killiffiat uaniippoq, allaat erninerup nalaani sulinngiffeqarallatarneq ukiumik ilivitsumik sivisussuseqalersikkusunneqarluni. Tamanna  meeqqap inuunerata pitsaanerpaamik aallaqqaateqartikkusunneranik tunngaveqartinneqarpoq. Tamanna aamma kalaallit meerartaannut atuutsinneqartariaqartoq demokraatit isumaqarput.

  

Sinerissamittaaq illoqarfiit ilaanni meeqqerivinni inissat amigaataapput, tamatumalu angajoqqaanngorlaat ajornartorsiortilertarpai. Sulisariaqarput, taamaakkaluartorli meerartik meeqqatilluunniit meeqqerivimmi tulluartumi paaritissinnaaneq ajorpaat. Suliffimmi suleqatigiinnermut iluaqutaanngeqisumik piffissami killiligaanngitsumi sulinngikkallattariaqanngikkaangamik ”angerlarsimaffinni paaqqinniffiit akuerisaanngitsut” atortariaqartarpaat. Amerlanertigut ”angerlarsimaffinni paaqqinnittut akuerisaanngitsut” meeqqerisutut ilinniagaqarsimassanngillat, tamannalu meeqqamut angajoqqaanullu ”meeqqeriviliaassinermi” toqqissisimanartuusanngilaq.

  

Erninerup nalaanni sulinngiffeqarallartarnerup qaamatinut qulingiluanut sivitsornera ajornartorsiutinik tamanik aaqqiisinnaanngilaq, meeqqeriviilli inissaaleqisitsinerannut iluaqutaasaaq, minnerunngitsumillu qulakkeerneqassaaq meeraq angerlarsimaffiup aavataani paaqqutarineqartariaqalersilluni anginerulereersimasussaammat.

  

Erninerup nalaanni sulinngiffeqarallartarnerup sivitsorneqarnera anaanaasumut ataataasumullu arlamik qaqugu angerlarsimasinnaanerata ilaqutariinnut namminnernut aalajangerneqartalerneratigut eqaallisarneqarnera iluaqutaassusaavoq.

  

Demokraatinit upperaarput ilaqutariinnut iluaqutaasussaq aamma meeqqamut iluaqutaassasoq, tamannaliuna apeqquteqaatima isumarpiarigaa.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisooqatigiit suleqatigiinnissamut isumaqatigiissumminni aalajangersimavaat ilaqutariit meerartallit atugaasa nukittorsaavigineqarnissaat pitsanngorsaavigineqarnissaallu  siunertarineqassasut.

 

Sulinngiffeqartarneq ilaalu ilanngullugit  pillugit aaqqissuussineq atuuttoq malillugu anaanaasoq naatsorsuutigineqartutut erniffissani sapaatip akunnerinik mar-lunnik sioqqullugu aammalu ernereernermi kingorna sapaatip akunnerini 15-ini sulinngiffeqarsinnaati-taavoq ataatsikkullu marlunnik arlalinnilluunniit erninermi anaanaasoq sapaatip akun-nerini 19-ini sulinngiffeqarsinnaatitaalluni. Meeqqap inunngorneranit sapaatip akunnerisa 15-it aamma 19-it siulliit iluanni ataataasoq sapaatip akunnerini pingasuni sulinngiffeqarsinnaatitaavoq. Tamatuma saniatigut anaanaasup sulinngiffeqarnerata qaangiunnerani meeqqamik ataatsimik erninermi sapaatip akunneri arfinillit ataatsikkullu marlunnik arlaqarnerusunilluunniit erninermi sapaatip akunneri qulit angajoqqaat akunnerminni agguartaarlugit sulinngiffeqarsinnaatitaapput.

Tamatuma saniatigut ullormusiaqarluni immikkut ittumik sulinngiffeqarsinnaanermut immikkut malittarisassaqarpoq, meeraq/meeqqat napparsimmavimmut unitsinneqartillugit imaluunniit napparsimalluni ernisoqartillugu, inortumik ernisoqartillugu imaluunniit meeraq inunngornermini oqippallaarpat. Sulinngiffeqarneq sivisunerpaamik sapaatip akunnerinik 13-inik sivitsorneqarsinnaavoq.

 

Erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnermut tunngasuni allannguinerit kingulliit pipput 2001-imi januaarip aallaqqaataanit atuutilersumik, tassani anaanaasup ataataasulu sulinngiffeqarsinnaatitaanerat sapaatip akunneranik ataatsimik sivitsorneqarluni.

Peqatigisaanik Inatsisartut aalajangerpaat aningaasalersueriaatsip allanngortinneqarnissaanut periarfissanik misissuisoqassasoq.

Ukiuni 2001 aamma 2002 misissuinissamut immersugassamik sulisitsisut 50–60 nassinneqarsimapput, nalunaarsuinissaminnik qinnuigineqarlutik, aalajangersimasumik atorfillit qassit erninermi sulinngiffeqartarnermik atuisimanersut, sulinngiffeqarnermi tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit aningaasarsiaqartitsisimanersut, sapaatip akunneri qassit aningaasarsiaqartitsisimanersut kiisalu  atorfilik aningaasarsiaqarani sapaatip akunneri qassit sulinngiffeqarsimanersoq. Ajoraluartumilli ikittuinnaat akissuteqarsimapput naammaginartumik inerniliinissamut tunngavissiisimanatik.   

 

2003-mi decemberimiilli Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoqarfimmi nukissanik pingaarnersiuinermi aningaasanik aqutsinermi sakkussanik inerisaaneq, ulloq unnuarlu paaqqinniffeqarnermi misissueqqissaarneq, ilanngullugit aningaasaqarneq aammalu siunissami inerisaanissamik pisariaqartitsineq salliutinneqarsimapput.

 

Suliaq taanna naammassippat naalakkersuinikkut ilaqutariinnut anguniakkat pillugit ataatsimoortu-mik iliuusissanik pilersaarusiornissaq pilersaarutaavoq. Suliniuteqarfigineqarsinnaasut aammalu suliniuteqarfigineqartariaqartut imaalillugit qulaajarneqassapput, suliniutit meeqqanut/ilaqutariinnut meerartalinnut tamanut iluaqutaasut aammalu meeqqat taakkulu ilaqutai navianartorsiortut pillugit immikkut suliniutit akornanni suliniarfissat pingaarnersiorlugit tulleriiaariffigineqarsinnaanngorlugit.

 

Ukiut meeqqap inuuffii siulliit meeqqap peqqissumik ineriartorni ssaanut pingaaruteqaqimmata, aammalu angajoqqaat inuuniarnikkut atugaat meeqqaminnillu paaqqutarinnissinnaassusiat meeqqap angajoqqaallu imminnut ataqatigiilluarlutik inuunissaannut pinga aruteqaqimmata aammalu unga-sissoq isigalugu pinaveersaartitsineq naalakkersuisut anguniagarimmassuk, ernineq pillugu peqqus-sutip maannakkut atuuttup misissoqqissaarnissaa nalilersornissaalu suliami uani pingaaruteqarluin-narpoq, ilaqutariinnullu naalakkersuinikkut anguniakkat ataatsimoortumik ilusilersornissaannut pingaaruteqarluinnarluni.

 

Ernineq pillugu peqqussutip allanngortinnissaanut tigussaasunik Naalakkersuisut maannakkut oqaa-seqarsinnaanngillat. Paarlattuanik oqaatigineqassaaq maleruagassat erninermut tunngassuteqartut qulaajaaffigineranni inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut attuumassutai ilanngullugit misissoqqis-saarneqartussaammata. Sulinermi tassani aamma ilanngullugu qulaajaaffigineqassaaq naartusulerinermi ernereernermilu isumassuinissamut peqqinnissaqarfiup malittarisassaliai naapertorlugit pitsanngorsaanissaq pisariaqarnersoq.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatissartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Palle Christiansen.

 

Palle Christiansen, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Tassa soorunami uggornarpoq naalakkersuisut aamma, tassa paasisinnaavara naalakkersuisut akissuteqaammi ernereernerup nalaani sulinngiffeqartarnerup suliarinianngikkaat, taava aamma uggorivara tamakkua misissoqqissaarnissaat, tassa imaassinnaavoq aningaasatigut inuiaqatigiinnut iluaqutaasinnaasoq.

 

Tassa uani paaserusussinnaagaluarpara naalakkersuisumit ilaasortaminngaanniit: tassa qaqugukkut piffissaq naammassissanersoq, taavalu qaqugukkut misissueqqissaarluni sulineq naammassisimassasoq, taavalu saqqummiunneqarsimalerpata una uterfigeqqikkumaarpara, tassa isumaqarama isumassarsiaq pitsaasoq.

Taava naalakkersuisoq naqqilaarusuppara, tassa eqquillugu WHC hjemmesideanut iseraanni tassani naalakkersuisut misissueqqissaarsimasut, tassalu nalunaarusianik pingasunik misissuisimagamik, taavalu misissuisimaneq annertoorujussuaq tunngavigalugu akikitsunnguamik misissuisimavoq.

 

Tassalu taanna kaammattuutigalugu meeqqat… anaanat meeqqaminnik sivinnerpaamik qaammatini arfinilinni milutsitsisassasut, taavalu Verdens Sundhedsorganisationiminngaanniit kaammattuutigineqarpoq tassalu sivikinnerpaamik qaammatini arfinilinni anaanat sulinngiffeqartassasut meerartaareernerup kingorna.

 

Tassa isumaqarpugut Demokraatininngaanniit tassa Kalaallit Nunaata aamma naalakkersuisut Verdens Sundhedsorganisation-iminngaanniit kaammattuutit eqquutsittariaqaraat, taavalu qaammatinik arfinilinnik sivisussusilinnik sulinngiffeqartarunik tassa meeqqap ineriartorneranut inuulluarniarneranut assigiinngitsunullu iluaqutaassaaq.

 

Uani nalunaarusiaq pigivara ingerlaannaq pissarsiarisinnaavarsi.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Taavalu maannakkut apeqquteqartoq kingulleq ullumikkut, immikkoortoq 74 naalakkersuisunut apeqqut: BSU-mit illuutillit aningaasaqarniarnikkut atugarisaat Naalakkersuisut qanoq oqilisaaviginiarpaat BSU-millu illut iluarsaanneqartariaqartut qanoq iliuuseqarfiginiarpaat?

Ruth Heilmann, Siumut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, pingasunngorneq 5. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 74

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: BSU-mit illuutillit aningaasaqarniarnikkut atugarisaat Naalakkersuisut qanoq oqilisaaviginiarpaat BSU-millu illut iluarsaanneqartariaqartut qanoq iliuuseqarfiginiarpaat? 

(Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Ruth Heilmann, apeqqutteqartoq, Siumut.

Qujanaq Siulittaasoq, immikkut periarfissitaanera qujassutigaara.

 

  Ilaat amerlasuut atorneqaratik naparliinnarput, tigusisussanik akisugineqartaramik, aamma iluarsartuussassaaqigamik assut sannarliugaasarnertik aammalu oqorsarnerliugaasarnertik peqqutigalugu ilaatigut piginnittumit tassalu BSU-mi najugaqartumit aningaasarpassuarnik nalilinnik iluarsaanneqartaraluarlutik iluatsiffeqaratik aamma nanertuutaalersimallutik, ilaat kissarsuutiliortut, ilaat kusertartut, ilaasa naqqisa qisuttaat avissaangasunngorlutik suerfinngortaramik ingallutik najugarissallugit ukiukkut nillertaqalutik, ila uuliamut aningaasartuutit aamma annertusarsimaqaat.

  

Taamaakkaluartoq akilersuutit annikilliartorneri malunnarpallaartaratik aamma ernialersuinerit 4%-imiit 6%-imut qaffanneqarneri artukkiinerunermik kinguneqarsimaneri eqqaasassat ilagaat.

  

Kiisalu Ineqarnermut tapiissutinik pissarsiniartarneq BSU-mi najugaqartunut atuutinngilaq, tamanna piaartumik iluarsisariaqarpoq aamma BSU-mi najugaqartunut atuutitinneqarsinnaalertittariaqarpoq. Tamakkuli Naalakkersuisunut qanoq sulissutiginialersaarpaat?

Qanittukkut kommuninut neqerooruteqartoqarpoq akikitsunngorlugit tiguneqarsinnaasut, kommunit ilaasa tikilluaqquaat ilaasali naaggaarpaat iluarsaannissaannut aningaasarpassuarnik naleqartussaanerat piareersimaffigineqanngimmat. Tassuunakkut Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarsinnaappat soorlu iluarsaanissamut tapiinissaq eqqarsaatigalugu 60/40 imaluunniit allatut qanoq periarfissiisoqarsinnaava?

 

Jens Napaattooq, Attaveqarnermut, Ineqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Inatsisartunut ilaasortap siunnersuummini apeqqutit marluk pingaarluinnartut soqutiginartullu apeqqutigai imminnullu ataqatigiilluinnarmata ataatsimoortillugit akissavakka. 1. maj 2002-mi ineqarnermut tapiissutit pillugit malittarisassat allanngortinneratigut boligstøttimit illullit ineqar-nermut tapiiffigineqarsinnaajunnaarput. Taamaattumik Inatsisartut 2002-mi boligsttøttimit illuutillit isertakitsut akiligassanut akiligassallu sinnerinut akiligassanngorsimasunut isumakkeerif-figineqarsinnaanerat akuersissutigaat.

  

2003-miit illuutillit akiligassanut akiitsullu sinnerinut akiligassanngorsimasunut isumakkeerivigi-ne-qartut illumik aserfallatsaalerannut nutarternerannullu tapiissutinik qinnuteqarsinnaalerput. Kontomi pingaarnermi 87.72.23-mi Inissialiortiternermut tapersiissutit, iluarsaanissamut tapiis-sutit 5,0 mio. kruunit aningaasaliissutigineqarput.

  

Boligstøttimit illutillit boligstøttimit taarsigassarsiamik erniaasa akiligassartaasalu akilersornissaan-nut naammattumik isertitallit tamatumunnga taarsigassarsiniarsinnaapput. Kontomi pingaarnermi 99.72.20 Ineqarnermut tapersiissuteqartarneq, nutarterinermut immikullu aserfallatsaaliinermut taarsigassarsisitsineq, 10,0 mio. kruunit aningaasaliissutigineqarput.

 

Naalakkersuisut UKA 2004-mi illuliortiternermut taperrsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqus-sutaannut nutaamut siunnersuut ataatsimoortitaq nutartigarlu saqqummiutissavaat. Tamatumunnga tungatillugu eqqarsaatigineqarpoq akiligassanut akiitsullu sinnerinut akigassanngorsimasunut isumakkeerinninnissamut isertitatigut killissarititaq maannakkut 128.00 kruuniusoq qaffanne-qassanersoq.

 

Neriuppunga taamatut naatsumik nassuiaateqarnikkut Inatsisartunut ilaasortaq akisinnaasimassallugu. Eqqaamassavarpulli ineqarnermut tunngasut sukkasuumik ingerlammata pissutsit ukiumiit ukiumut allanngorsinnaasarlutik. Taamaattumik atuuttuartussamik aaqqiisinnaanngilagut. Aqqiinerit tamarmik kingunerisassavaat suli pitsaanerusumik allatullu aaqqiinissat. Ilumoortoq tamanna akuerisariaqarparput inooqataaffigalugulu.

  

Suliassaraarput nassarissallugit akuerissallugillu aaqqiissutit inuiaqatigiit tamakkiisumik pisaria-qartitaannik aningaasatigullu periarfissatsinnik aallaaveqartut. Taamaattumik boligstøttimit illutillit ataasiakkaat kissaatigisaat naammattumik akissaqartittuaannarsinnaanngilagut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Ruth Heilmann.

 

Ruth Heilmann, apeqquteqartoq, Siumut.

Ineqarnermut Naalakkersuisup akissutaa qujassutigaara, aamma soorunami suliutinik arlalinnik ingerlaartunik nassuiaavoq, taamaattumillu aamma ukiamut saqqummiinissamini qanoq aamma periuseqartumik pissangallunga utaqqissavara.

 

Taamaattumillu uani ullumikkut imaluunniit taamatut ineqarnermut tapiissut - boligstøttemi najugaqartunut atorunnaarsinneqarnerata kingornatigut taamatut isumakkeerinninerup taamatut qanoq ingerlariaqqissinnaanissaa assut pissanganarpoq, taakku 128.000 krone-t aallaavigineqassanersut, imaluunniit allatut qanoq iliortoqassanersoq.

 

Aammalu ullumikkut oqallinnermi taarsigassarsisarnermut tunngatillugu aamma tikinneqartut ukuupput soorunami innuttaasut aamma pisinnaatitaaffitik paasilluartariaqarmatigit, tassani kikkut paasisitsiniaanermut qullersaanersut imaluunnit pisussaanersut taanna ersarissumik neriuppunga aamma ukiamut ersarissarneqarumaartoq.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni ullumikkut ataatsimiinneq naammassivoq.