Samling

12. mødedag, torsdag d. 6 maj 2004, kl. 13:00

 

  Dagsordenens punkt 2

 

  Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

 

Først så skal jeg sige redegørelsen for dagsorden. I den reviderede dagsorden for dagens møde, er der foretaget følgende ændringer. Og jeg regner med, at det bliver godkendt af Landstinget.

 

Beslutningsforslag med punkt 124 behandles som det første punkt på dagsordenen. 2.behandling af punkterne 127 og 128 udgår, da forslagsstiller har trukket forslagene fra videre behandling. Og spørgsmål under punkt 50 udgår efter anmodning fra forslagsstiller.

 

1.behandlingen af beslutningsforslaget under punkt 114 udsættes efter ønske fra forslagsstiller til behandling til et senere tidspunkt.

 

Da i dag efter anmeldelse af et forslag, fremsat af Landsstyret og Landstingets Formandskab vedrørende forberedelse af et solidt beslutningsgrundlag for Landstinget vedrørende mulig fremtidig udbygning af Hjemmestyrets centraladministration og opførelse af en ny Landstingssal. Forslaget optages på dagsorden under punkt 24 med 1.behandling den 11. maj og 2.behandling den 19. maj 2004.05.06

 

Og hvis disse godkendes af Landstinget. Det er hermed vedtaget.

 

Og det er så punkt 127 og 28, som ønsket af forslagsstiller, Aqqaluk Lynge – 2.behandlingen er trukket tilbage og jeg skal gerne benytte lejligheden til at lykønske Aqqaluk Lynge, da han er blevet udpeget som medlem i Permanent Forum. Og vi har forstået, at det hermed er blevet behandlet.

 

Og vi skal så behandle punkt 124.

 

12. mødedag, torsdag d. 6 maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 124

 

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for en oprydning af den nedlagte kulmineby Qullissat.

(Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.)

2.behandling.

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jens Napaattoq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Tak. Landsstyret lovede ved 1.behandlingen af beslutningsforslaget, at få klarlagt ejendomsforholdene til bygningerne i Qullissat. Dette er sket. Qeqertarsuup Kommunea ejer 10 bygninger og Ilulissat ejer 5 bygninger. De resterende bygninger er overdraget af Ilullissat Kommune til Qullissats Venner i 1992.

 

Der er i perioden siden 1.behandlingen arbejdet med et område blandt d.v.s. frilandsplan. Dette er sket i fælles samarbejde mellem kommunen Qullissats Venner samt fysisk planlægning i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur.

 

Status er i dag, at der endnu ikke er udarbejdet en plan for hvilke huse, der er bevaringsværdige og hvilke huse, der skal rives ned. Foreningen Qullissats Venner er løbende i gang med at renovere boliger i arbejderkvarteret og benytter disse som sommerhuse.

 

Qeqertarsuup Kommunea foreslår, at kommunen udarbejder en toårsplan for genopretningen af Qullissat. Planen skal indeholde en kategorisering af hvilke bygninger, der skal sættes i stand til anvendelse, hvilke der skal bevares og men ikke benyttes og hvilke arealer, der skal ryddes op i. Qeqertarsuaq Kommune rejser med, at have udarbejdet en frilandsplan for Qullissat i foråret 2005.

 

Efter frilandsplanen træder i kraft skal Qeqertarsuaq Kommune foretage en oprydning af arealtildelinger i området. Der foreligger et foreløbigt overslag på udgifter til de istandsættelser og oprydning på i alt 4,8 mio. kr. over 2 år. Qeqertarsuup Kommea kalkulerer med, at 4 håndværkere beskæftiges i 2 år, derudover forventes Qullissats Venner at deltage i arbejdet i det omfang det er muligt.

 

Qeqertarsuup Kommunea har ikke midler til selv at finansiere arbejderne, men de har en mulighed for sammen med Mellemfolkeligt Samvirke at arrangere en arbejdslejr, hvilket kan reducere udgifterne for kommunen.

 

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak formand og tak for lykønskningen. Denne sag blev fremlagt for et år siden, derfor skal jeg meget kort sige, at formålet har været at den by, der blev nedlagt og affolket, da vi har nogle forskellige følelser til den alle sammen, og at den har haft en betydning for Grønlands Historie, så har i 2001 efter et jordskælv i den anden side af Vaigat og så har der været en stor bølge, som har taget nogle bygninger og dermed er byen blevet meget mere….

 

Og det gamle Qullissats beboere har gennem Qullissats Venner gjort noget og for at støtte dem i forbindelse med 30 års jubilæet og det har så udgangspunkt i dette. Og jeg takker for, at Landsstyret aktivt vil gøre noget ved det og jeg håber så på, at det vil have et godt resultat. Dvs. Qeqertarsuup Kommunea og Qullissats Venner vil have et tæt samarbejde, at man på en god og ordentlig måde kan få det afsluttet med et godt mindesmærke omkring den by, der er blevet affolket, således at alle, der sejler forbi den kan komme og besigtige den.

 

Isak Davidsen, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til 2.behandlingen af beslutningsforslag fra Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge. Under 1.behandlingen af beslutnignsforslaget den 19. marts 2003, som dagsordenspunkt 72 i forårssamlingen, har vi fra Siumut principielt tilsluttet os beslutningsforslaget, dog har vi fra Siumut betinget vores tilslutning og opfordret Landsstyret til at søge samarbejde med den danske regering om finansiering af oprydningen.

 

I Landsstyrets svarnotat har man ikke reageret på kravet fra Siumut, hvor man i stedet har påpeget muligheden for et samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke i oprydningsarbejdet.

Fra Siumut mener vi ligeledes, at Qeqertarsuaq Kommune, som ejer 3 huse samt Ilulissat Kommune, som ejer 5 huse kan være medfinansierende i oprydningen og renoveringsarbejdet, såfremt der måtte være behov for det.

 

Endvidere Qullissats Venner, som ejer de resterende huse kan også inviteres til sådant et samarbejde, såfremt der måtte være behov for det. Landsstyret har i deres svarnotat skrevet, at Qullissats Venner kun skal indgå i samarbejde, hvis de har mulighed for det. Og fra Siumut vil vi tilslutte os denne løsning, da vi mener, at man i sådant et arrangement ikke kan komme uden om Qullissats Venner.

 

Fra Siumut vil vi anbefale Landsstyret i samråd med berørte kommuner og Qullissats Venner til at afklare spørgsmålet om, hvilke huse, der skal forblive og hvilke, der skal nedrives. Derfor kræver vi fra Siumut, at Landsstyret arbejder for at undersøge alternative løsninger til oprydning af Qullissat.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja dette Aqqaluk Lynges forslag, som blev behandlet for et år siden eller startet og under 1.behandlingen, så har Landsstyret i samarbejde med Qeqertarsuaq og Ilulissat kommuner fået afklaret hvilke huse, der ejes af hvilken kommune. Og Qullissat har i over 31 år blot ladet det stå stille, da det ikke kan forblive sådan, så skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at man finder det vigtigt, at man får færdiggjort sagen, fordi det vil være skammeligt, hvis man blot fjernede, uden at gøre noget ved den. Og her må man også tænke på de personer, der er flyttet fra byen har nogle gode følelsesmæssige og det er så her, hvor det offentlige blot har fjernet sig fra byen.

 

Og vi skal følge sagen indtil den bliver færdigbehandlet fra Inuit Ataqatigiit. Og vi regner så med, at man sammen med Qeqertarsuaq kommune, i forbindelse med efterårsbehandlingen af Finansloven kan få afklaret den økonomiske side af oprydningen.

 

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Tak. Nærværende punkt blev 1.behandlet under Landstingets forårssamling i 2003 og der lovede Landsstyret, at undersøge ejerforholdet til bygningerne. Hvilke huse, der skal renoveres, til ibrugtagning, hvilke bygninger, der eventuelt kan fredes samt at der bliver lavet overslag på forventede udgifter i forbindelse hermed.

 

Landsstyret tilkendegiver i deres svar ved nærværende 2.behandling, hvem bygningerne tilhører og fremlægger overslag, lydende på i alt 4,8 mio. kr. over en toårig periode til renovering samt oprydning.

 

Det fremgår ligeledes i Landsstyremedlemmets svar, at Qeqertarsuaq Kommune ikke har midler til dækning til udgifterne, og at man ved at benytte sig af muligheden for samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke kan nedbringe forventede udgifter. Atassut kan derfor ikke tilslutte sig forslaget i dens aktuelle udformning.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Indledningsvis skal vi fra Demokraterne takke hr. ærede Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge for hans forslag om igangsætning af forskønnelsen af Qullissat. Som bekendt glæder mange sig hele vinteren igennem til samværet om sommeren i Qullissat. Da det på denne måde får mulighed for at samle flere kræfter i sådant samvær.

 

Nogle grønlændere føler sig tiltrukket af de varme lande om sommeren, mens andre vælger at finde trygge omgivelser i Qullissat. Uden at man yder ekstra omkostninger samler mange af vore medborgere flere kræfter der. Efter denne indledning har vi følgende bemærkninger.

 

I svarnotatet fremgår det, at man endnu ikke har udarbejdet et plan for hvilke huse, der skal bevares og hvilke huse, der skal rives ned. Hos Demokraterne ønsker vi, at alt det skal ske i meget tæt samarbejde med Qullissats Venner. I den forbindelse vil vi takke Qullissats Venner, at de uden at tænke på økonomien istandsætter husene. Fra Demokraterne ønsker vi Qeqertarsuup Kommunea held og lykke med udarbejdelsen af frilandsplanen, som man regner med er færdigt i foråret 2005.

 

Derudover håber vi, at det vil lykkes kommunen, at skaffe midler til finansiering af arbejdet. Demokraterne indstiller uden betænkelig, at forslaget godkendes og viderebehandles og Demokraterne ønsker Qullissats Venner og Qeqertarsuup Kommunea om et godt samarbejde.

 

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører .

Som vi fra Kandidatforbundet har givet fuld støtte under 1.behandlingen af forslaget, at efter at der har været jordskred i den anden side af sundet ud for Qullissat, så er det huse, der er tæt beliggende stranden, især er de offentlige huse, dvs. gamle bevaringsværdige huse er efter flodbølgen blevet ødelagt og alt disse bliver opryddet. Og det er så på baggrund af Aqqaluk Lynges forslag, så har vi i fuld forståelse støttet den fra Kandidatforbundet.

 

Og her kan vi finde ud af, at denne oprydning ikke kan ske på et tidligere tidspunkt og derfor vil vi gerne opfordre til Landsstyret, at man så vidt muligt sikrer en hurtig oprydning. Her må man også huske på, at Qullissats Venner gennemfører oprydning i deres fritid. Og når man ser på deres oprydningsudstyr, så har de jo begrænset udstyr til at lave nogle oprydning. Og vi ønsker så, at der ydes støtte til dem fra myndighedernes side.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, flertallet ønsker, at der tages beslutning – eller man er tilbageholdende med at tage en beslutning, men at den til efterårssamlingen bliver 3.behandlet og her med hensyn til, at der laves en frilandsplanlægning i 2005 og som det blev nævnt, så skal man først være færdig med den inden sagen kan gå videre.

 

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil blot sige tak, fordi alle har fået forståelse for forslaget og derfor regner jeg så med, at man i forbindelse med 2.behandlingen med hensyn til de opgaver, og især det, der bliver klart sagt fra Siumut, at man ud fra det kan færdiggøre denne sag.

 

Jens Napaattoq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Ja, under 1.behandlingen så sagde vi meget klart fra Landsstyrets side, at denne oprydning bliver et kommunalt anliggende fuldt ud. Og ved 2.behandlingen så er der nogen, der skal undersøges hvilke huse, der ejes af hvem. Det er så det, Landsstyret har udarbejdet. Og på baggrund deraf, så har vi fremlagt vores redegørelse om hvem, der ejer hvilke huse.

 

Og her med 1.behandlingen og det, man har diskuteret dengang, det er at man i samarbejde med miljøstyrelsen med hensyn til affald i naturen, at man prøver på at redegøre og det blev fra Landsstyret orienteret om, at her har man også inddraget Qullissat, men at det er så Qeqertarsuup Kommunea, der skal stå for den videre behandling af sagen og det er det, vi har henholdt os til fra vores svarnotat i Landsstyret.

 

Og som bekendt så er det mange, der sætter naturen højt fra Landstingets side. Så er der jo mange steder, der trænger til at blive opryddet. Og her med hensyn til, at hvis vi skal betale for nogen kommuners anliggender, så vil vi blive placeret meget alvorligt. Derfor der gennemføres meget seriøs planlægning.

 

Men ud fra det, der blev fremlagt, så kan man konstatere, at det, der blev sagt fra Siumut, så støtter de Landsstyrets fremlæggelse. Man ønsker det, at vi fra centralt hold skal være i samarbejde i det videre arbejde. og vi mener, at vi allerede har sagt det, at vi i samarbejde med miljøstyrelsen har fået udarbejdet og klarlagt hvilke områder, der er forurenet i Qeqertarsuup Kommunea, og at man kan bruge 4,8 mio. kr. i en toårig periode og hvor man så har budgetteret det og Qeqertarsuaq Kommune har sagt, at de ikke har råd til at – de har inviteret Mellemfolkeligt Samvirke om, at arrangere en arbejdslejr. Og her må vi erkende, at denne oprydning det er der ikke noget farefuldt i i sig selv og det koster ikke så meget. Men det er de huse, hvis de bliver vurderet bevaringsværdige, så er der mange midler, der vil blive brugt op. Og det er så noget, som kan være risikofyldt og vi har erkendt, at det er først det, der skal afklares.

 

Men som sagt, så støtter flertallet af det vi har fremsat fra Landsstyret og vi vil gerne samarbejde med Siumut i deres fremlæggelse. Og hermed er jeg også tilfreds med debatten.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja, vi regner ikke med, vi vil skændes her i stort omfang omkring denne sag. Og som Landsstyremedlemmet allerede sagt det for kort tid siden, så er det nødvendigt med oprydning og at det kan færdiggøres billigere. Det er vi selvfølgelig interesseret i fra Inuit Ataqatigiit.

Og ser vi, der kommer fra Qullussiat, og især Qullissats Venner, som jo er en landsdækkende forening, så mener vi, at denne forening må inddrages i denne sag, og at de må påvirke disse og alle dem, der plejer at være i sommerlejr i Qullissat og at de helst ikke vil sige nej til at foretage sådan en oprydning. Og vi ikke i et sekund skal ty os til dem, der kommer fra Mellemfolkeligt Samvirke. Og hvis der ikke er nogen, der vil, så kan dem, der har boet i Qullissat foretage sig denne sag, fordi de er også interesseret i oprydningen.

 

Afsluttende så må vi udtale, at enten Qeqertarsuup Kommunea eller Ilulissat Kommune, at de to, der bliver nævnt, at det er dem, der skal ansvaret for det, også med hensyn til økonomien. Fordi det er noget, som Grønland på et fælles område eller det, at man fra centralt hold fra myndighederne må bekoste oprydningen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, som sagt af ordførerne så er det Qeqertarsuup Kommunea og Ilulissat Kommune, der er medansvarlige i denne sag og det er så også Qullissats Venner og her med hensyn til udarbejdelsen af frilandsplan, som vil blive færdiggjort indtil 2005. det er det, man har henvist til. Og hvilke huse, der trænger til at blive nedrivet og hvilke, der er bevaringsværdige, da de ikke er færdigbehandlet, så er flertallet ikke indstillet på at tage en beslutning her og nu. Og derfor med hensyn til denne sag, lige som Landsstyremedlemmet har sagt, så vil de forfølge sagen og det er så det, at man i samarbejde med de berørte kommuner og Qullissats Venner og dermed er vi færdig med den sag.

 

Det vil sige, at forslaget blev ikke henvist til udvalgsbehandling og nød fremme af Landsstyret og flertallet i Landstinget, altså principielt. Det blev ikke henstillet af flertallet, at den godkendes på nuværende tidspunkt. Det er, at man ikke stopper behandlingen, men går videre, lige som Landsstyremedlemmet allerede har udtalt det. Men vil forfølge sagen.

 

Og vi skal så have en afstemning om den. De, der stemmer for forslaget i den foreliggende form, bedes rejse sig.

 

Der er ikke nogen, der har rejst sig. Og at det, at der gives afslag for forslaget i den nuværende form, bedes rejse sig.

 

17.

 

Dem, der undlader at stemme, bedes rejse sig.

 

12 undlod at stemme. Det vil sige, at flertallet går ind for, at der gives afslag for forslaget i dets foreliggende form. Men som det blev nævnt, så går sagen videre med henvisning til det, der er blevet sagt i den henseende.

 

Og vi er så noget til spørgsmålene. 

 

  12. mødedag, torsdag d. 6 maj 2004

 

  Dagsordenens punkt 64

  Spørgsmål til Landsstyret: Kan Landsstyret fortælle hvorfor A/S INI har nægtet at udlevere informationer om vaskerier, som INI har lukket, til personer med interesse i at overtage vaskerierne?

(Anthon Frederiksen og Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.

Ifølge de informationer, jeg har fået er der ellers enkelte personer, der er interesseret i vaskerierne, som A/S INI i efteråret meddelte deres planer om at lukke, men de er blevet nægtet at få udleveret informationer i papirformat af A/S INI’s hovedkontor, da deres begrundelse er, at man ikke kan udlevere sådanne informationer til enkelte personer. Alle ved, at A/S INI har henvendt sig til kommunerne allerede i efteråret, samt at kommunerne har blevet godtaget af A/S INI’s henvendelse.

 

I disse dage er der helt sikkert mange vaskerier, der bliver lukket, selvom mange folk har brug for dem, samt at der ellers er enkelte personer, der kunne ønske at drive disse. Ifølge behov kan man ikke undvære vaskerier, ikke mindst i betragtning af sundheden og ikke mindst på grund af lungetuberkulose i de sidste år og i den seneste tid.

 

Derfor vil jeg få at vide, hvorfor man skal udelukke personer, der ønsker at drive vaskerier+

 

 

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Mads-Peter Grønvold rejser her et spørgsmål, der kunne have været besvaret af Landsstyrets administration, såfremt landstingsmedlemmerne havde henvendt sig.

 

Jeg kan oplyse, at Hjemmestyret havde 25 aktive fælles vaskerier, fordelt i 10 byer fra Nanortalik til Ilulissat, bortset fra Kangaatsiaq. I perioden fra 1999 til ultimo oktober 2002 er der akkumuleret et underskud på ca. 1,4 mio. kr. i perioden har den samlede omsætning været faldende fra tidligere 4,5 mio. kr. til ca. 3 mio. kr.

 

Det er derfor besluttet, at alle underskudsgivende fælles vaskerier i 8 byer skal lukkes, da der haves bevilling til underskudsdækning i vaskerierne. Samtidig er A/S Boligselskabet INI anmodet om at fremkomme med en plan for afvikling af de pågældende vaskerier. Der kan f.eks. blive tale om at afhænde vaskerier til private, såfremt det er muligt at udskille vaskerierne fysisk. Dog er de fleste fælles vaskerier integrerede dele i udlejningsejendommene, hvorfor et … af bygningen kan være umuligt, i stedet kan der blive tale om at indgå lejeaftaler om vaskerilokaler, såfremt en kommune ønsker at overtage driften af fællesvaskeriet, kan der indgås en aftale med kommunen om leje af det pågældende vaskerilokaler og vederlagsfri overtagelse af maskiner, inventar m.v.

 

Eventuelle seriøse, private interesserede skal henvende sig til Grønlands Hjemmestyre og ikke til A/S Boligselskabet INI. Direktoratet for boliger og infrastruktur kan være behjælpelig med at fremskaffe henholdsvis udlevere oplysninger om de enkelte vaskerier, herunder på hvilke vilkår det vil kunne overtages eller lejes.

Afslutningsvis skal jeg tilkendegive, at såfremt der er landstingsmedlemmer, der ønsker praktiske oplysninger inden for mit landsstyreområde er de mere end velkommen til at henvende til min administration om hjælp.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og vi er så nået til næste spørgsmål.

12. mødedag, torsdag d. 6 maj 2004

 

  Dagsordenens punkt 106

  Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke planer har Landsstyret med henblik på at udvikle GU’s pensum i Grønland, især med hensyn til at kunne tilbyde grundigere undervisning i Grønlands historie, Inuitkulturen og Arktisk miljø?

(Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

 

  Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

  Aqqaluk Lynge, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Gennem flere år har jeg haft den fornøjelse at blive inviteret til at foredrag i GU-skolerne og jeg er også på anden måde kommet tæt ind på undervisning og det pensum, der tilbydes. Det har faldet mig for brystet, at der er så egentlig undervisning i GU om Grønlands historie. Vores kulturelle baggrund, som efterkommere af Inuit og et stort og voksende emne som arktisk miljø.

 

Jeg forstår naturligvis, at man ved indførsel af de gymnasielle uddannelser i Grønland, så vidt muligt har villet give de unge mulighed for at kunne måle sig med de danske gymnasier, hvis ordning Grønland jo følger efter som GU er under statslig myndighed, nemlig undervisningsministeriet i Danmark.

 

Men når man har kunnet tilbyde undervisning i grønlandsk sprog, så er der vel egentlig ikke så langt til at man bør have flere kvalificerede lærere i undervisning i Grønlands historie og de fag, jeg har nævnt.

 

Det er blevet et problem, at vore unge i grunden ved så lidt om deres egen historie. Det kan ikke skyldes, at vi har undervisningsmateriale. Efterhånden er der en hel del læsestof også på grønlandsk af høj kvalitet, specielt om vor nyere historie, som sagtens kan indgå i pensummet og måske på denne måde give den grønlandske ungdom et bedre indhold i GU-undervisningen, der kan støtte de unge i, at udvikle deres personlighed med respekt for deres identitet som grønlænder.

Det er svært at se på, at mange unge grønlændere i GU føler, at være fremmed i deres egen skole, fordi den ikke i tilstrækkelig grad styrker deres selvværd.

 

Det er netop her undervisningen i Grønlands historie, Inuit-kulturen og det arktiske miljø vil kunne gøre stor nytte. Formålet med at etablere GU i Grønland er jo netop at styrke de unge i deres opvækst og give dem basis for forståelse af livets mange facetter, herunder bedre forståelse af deres egen identitet.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal på vegne af Landsstyremedlemmet komme med et svar. Bekendtgørelse om Grønlands gymnasielle uddannelser og om studieforberedende enkeltfagsundervisning, den såkaldte GU-bekendtgørelse findes fagbilag for hvert enkelt fag. Hvert fagbilag indeholder velbeskrevne retningslinier, som binder den enkelte lærer i faget. I fagbilaget for faget historie hedder det i §2. Citat starter:

”I løbet af undervisningstiden gennemgår 6-8 undervisningsforløb og i §3 stk. 4:

”Forløbende efter ca. 1945 skal udvælges således at væsentlige træk i den globale, den europæiske og den grønlandske udvikling behandles.”

 

Desuden i §3 stk 5:

”Mens et forløb før og mindst et forløb efter ca. 1945 skal have hovedvægten på grønlandsk historie.”

 

Det er således regelfastlagt, at der skal gives undervisning i mindst 2 forløb inden for den grønlandske historie. I fagbilaget for faget grønlandsk, hedder det i formålsparagraffen stk. a, at formålet er: og jeg citerer:

”at de studerende udvikler deres kendskab til det grønlandske sprog, deres historiske bevidsthed, deres kendskab til den kulturelle og åndshistoriske udvikling, som deres selvforstående, fantasi, æstetiske og kritiske sans.”

 

Landsstyret kan oplyse, at Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke netop har igangsat en reformarbejde inden for de gymnasielle uddannelser herhjemme. I forbindelse med indførelsen af Atuarfitsialak – Den Gode Skole er der lagt op til en ændring af elevernes afgangsniveau og forudsætninger, såvel faglige som personlige fra folkeskolen. I takt med indførelse af Atuarfitsialak er der således behov for at kigge nærmere på GU-uddannelsen, som ligger i umiddelbar forlængelse af folkeskolen. Den nuværende GU-uddannelse lægger i sin struktur og sit indhold tæt op ad den danske HF-model med elementer hentet fra den danske gymnasium og regelgrundlaget er udarbejdet af det danske undervisningsministerium i tæt samarbejde med Grønlands Hjemmestyre og GU-skolerne.

 

I forbindelse med landsstyrekoalitionens aftales udmeldinger om bæredygtig udvikling, større selvstændighed og en ny uddannelsespolitik samt de reformer, der har fundet sted i Danmark inden for de gymnasielle uddannelser vil det således være passende, at udvikle GU-uddannelsen herhjemme.

 

I Grønland findes ud over GU desuden to erhvervsgymnasielle uddannelser, nemlig HTX i Sisimiut og HHX i Qaqortoq. Det er vigtigt, at samtænke disse uddannelser med GU-uddannelsen, således at der skabes størst muligt fleksibilitet gennem merit-systemet mellem uddannelserne.

 

Det vil sige overgang fra uddannelse til uddannelse og kunne bane vej for det. Det er Landsstyrets ønske, at der i forbindelse med reformen af de gymnasielle uddannelser i de enkelte fagbilag indtænkes en større grønlandsk toning og et særligt indhold om Grønland og grønlandske forhold.

 

Der ønskes endvidere mulighed for forskellige arbejds- og undervisningsmetoder samt eksamensformer, som kan matche de forskellige elevtyper på de gymnasielle uddannelser. Landsstyret ønsker, at den grønlandske studentereksamen skal have en kvalitet, som i andre sammenlignelige lande.

 

Aqqaluk Lynge, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

  Jeg vil blot takke for den besvarelse, fordi jeg er også vidende om, at man i forbindelse med udviklingen af Atuarfitsialak, at der laves en reform, der er tilpasset GU i fremtiden og med hensyn til dagens forhold, især med hensyn til de unge har godt kendskab til vores identitet og har god forståelse for vores historiske grundlag og vore forfædre, så kan de gå videre med den bedste ballast. Og jeg håber så på, at GU-elever er dynamiske og er med i dialogen for at finde ud af, hvilken uddannelse og hvilke fag, der vil blive opnået i forbindelse med reformen af GU og her med hensyn til den grønlandske identitet og baggrund for det. Og det er jo altid vigtigt her med hensyn til dem, der tager til udlandet på uddannelse, så bør de være endnu mere stærkere end tilfældet er i dag. Og har kendskab til deres identitet og har større selvværd. Fordi det er jo afgørende, at man altid har vægtet disse. Tak for besvarelsen og jeg ser frem til, at man også i ændringen også tager det grønlandske sprog og historie.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Ja, afslutningsvis så blev det nævnt i pressen, at jeg ikke har nævnt hvor længe denne reform vil køre, så skal jeg lige gøre opmærksom på, at denne reform allerede er igangsat og man regner med, at i 2006, så vil den nye GU-uddannelse starte. Dvs. de nye elever vil kunne gå i uddannelse i 2006 med i GU-uddannelsen.

 

Og jeg er fuldstændig enig med forslagsstilleren i det han efterlyser, at de unge har stort kendskab til deres identitet og styrke deres selvværd og det er nødvendigt, at de gør det i forbindelse med eksamen. Og jeg skal lige gøre opmærksom på, at med hensyn til historie, at med hensyn til den kulturelle redegørelse også vil have et samarbejde med lokalmuseerne, fordi de kan følge med den nyere historie og de vil jo gerne bane vej for. Og med hensyn til, at hvis vi havde nogle bedre arkivforhold, så vil der være en god mulighed for at lave nogle undersøgelse omkring vores egen historie. Og det er noget, vi kan se frem til.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Punkt 119: Spørgsmål til Landsstyret: Hvad agter Landsstyret at foretage for yderligere at fremme antallet af flere dobbeltsprogede ledere inden for Grønlands Hjemmestyre, i kommunerne og offentlige selskaber og institutioner?

 

  12. mødedag, torsdag d. 6 maj 2004

 

  Dagsordenens punkt 119

 

  Spørgsmål til Landsstyret: Hvad agter Landsstyret at foretage for yderligere at fremme antallet af flere dobbeltsprogede ledere inden for Grønlands Hjemmestyre, i kommunerne og offentlige selskaber og institutioner?

(Ole Thorleifsen, Siumut)

 

  Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

  Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut

Under efterårssamlingen sidste år, da vi debatterede behovet for flere dobbeltsprogede ledere inden for Grønlands Hjemmestyre, i kommunerne og i de offentlige selskaber og institutioner, bemærkede jeg samtlige partiers ønske om, at dobbeltsprogede ledere skal prioriteres.

 

På den baggrund foreslår jeg, at Landsstyret i samarbejde med SUKAQ – Grønland Hjemmestyres organ for forenkling af administration og KANUKOKA udarbejder klare retningslinier.

 

Formålet skal være, at dobbeltsprogede medarbejdere skal forberedes til lederstillinger og efterfølgende kunne besætte disse lederstillinger. Landsstyret bør til efterårssamlingen fremlægge en plan for, hvorledes opkvalificeringen skal tilrettelægges og finansieres. Det skal sikres, at arbejdet varetages i samarbejde med Grønlands Handelsskole og forvaltningshøjskolen i Danmark.

 

Landsstyret skal sikre, at dansksprogede medarbejdere har en tryghed i ansættelsen, indtil de selv ønsker at træde tilbage. Dog skal de nye regler og krav om dobbeltsprogethed gælde ved naturlig afgang. Landsstyret skal sikre, at det grønlandske sprog, vores kultur og vores identitet til en hver tid prioriteres i den offentlige forvaltning. Kravet om dobbeltsprogethed i forvaltningen må følges af muligheder for enkeltsprogede, der ønsker en lederuddannelse, at modtage undervisning i det grønlanske sprog.

 

Vi har hidtil svigtet dobbeltsprogede akademikere. De ønsker at tage et ansvar, men vi giver dem ikke dette ansvar. De ønsker at indhøste erfaringer, men vi giver dem ikke mulighederne herfor. Det er på høje tid, at vi retter op på disse forhold. Tak.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Hr. landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut har stillet spørgsmål om, hvad Landsstyret agter at foretage sig for at fremme antallet af dobbeltsprogede ledere inden for Grønlands Hjemmestyre, i kommunerne og offentlige selskaber og institutioner.

 

Jeg kan oplyse, at på nuværende tidspunkt er ca. 40% af lederstillingerne i Grønland Hjemmestyres centraladministration fra kontorchefer og op efter besat af hjemmehørende. Andelen af hjemmehørende forventes at være fortsat i de kommende år, efterhånden som veluddannede hjemmehørende bliver ansat i stillinger i centraladministrationen og gennem erfaring, efteruddannelse og oplæring vil kunne besætte lederstillinger.

 

Jeg skal dog her understrege, at Grønlands Hjemmestyre altid ansætter medarbejdere ud fra en samlet vurdering af medarbejderens faglige og personlige kvalifikationer, hvor det grønlandske sprog også er en væsentlig kvalifikation. Hvis to personer har de samme kvalifikationer, den ene er dobbeltsproget, så vil denne person naturligt have en fordel, når stillingen skal besættes.

Grønlands Hjemmestyres direktorater arbejder med opkvalificering af de hjemmehørende medarbejdere til lederstillinger, så potentielle hjemmehørende ledere igennem oplæring og videreuddannelse opkvalificeres til at kunne bestride stillinger på ledelsesniveau. Direktoraterne gennemfører både ledelses-, udviklingssamtaler og medarbejderudviklingssamtaler, hvor karriereplanlægningen for den enkelte medarbejder drøftes med årlige samtaler.

 

Grønlands Hjemmestyre gennemfører på den baggrund efteruddannelsesprogrammer for alle medarbejdere, herunder lederne. På ledelsesniveau gennemføres der efteruddannelse for 40 nye ledere og for mere erfarne ledere, så disse for det første får kendskab til, hvad ledelsesfunktionen indebærer og for det andet får en række ledelsesværktøjer til at kunne varetage den daglige ledelse ude i direktoraterne.

 

Direktoraterne tilmelder potentielle ledere til ledelsesprogrammet, så medarbejderen får mulighed for at få prøvet af om ledelse også er noget for den pågældende. For at styrke antallet af veluddannede hjemmehørende i Grønlands Hjemmestyre er der iværksat ”gå-hjem-møde-arrangementer med de grønlandske studerende i Danmark, med henblik på at få flere studerende til at vende hjem til stillinger i Grønland efter endt studium.

 

Et mere langsigtet mål med disse arrangementer er netop, at veluddannede grønlandske medarbejdere igennem erfaring, efteruddannelse og oplæring på arbejdspladserne i større omfang end tidligere vil kunne komme til at bestride ledelsesmæssige funktioner. Gå-hjem-arrangementer vil fra efteråret 2004 blive mere udviklet til en egentlig jobmesse, som Grønlands Hjemmestyre, KANUKOKA, en række aktieselskaber og private selskaber går sammen om at arrangere for de grønlandske studerende, så de får mulighed for at kunne studere og vurdere virksomheder og organisationer, både fra det offentlige og private erhvervsliv.

 

Jobmessen vil blive gennemført i Grønland i løbet af 2005. foruden disse initiativer arbejder Grønlands Hjemmestyre på at udvikle en kompetencemodel, hvor udviklingstrinene mellem de forskellige medarbejderniveauer synliggøres, så en medarbejder i større omfang end tilfældet i dag kan se hvad der skal til efteruddannelse og videreuddannelse for at søge stillinger på et højere niveau.

 

Vedrørende samarbejde med kommunerne kan det oplyses, at der mellem Grønlands Hjemmestyre og KANUKOKA er indgået aftale om, at der i større omfang samarbejdes omkring efteruddannelse m.v.

 

Det forventes, at samarbejdet også vil indebære, at der i fællesskab arbejdes med at fremme videreudviklingen af potentielle ledere og mere erfarne ledere både i Grønlands Hjemmestyre og i kommunerne i Grønland.

 

Vedrørende Grønlands Hjemmestyres aktieselskaber kører disse uafhængigt af Grønlands Hjemmestyre og Grønlands Hjemmestyre kan derfor ikke blande sig i hvordan de udvikler deres ledere.

 

Det kan dog oplyses, at aktieselskaberne opfordres til at efteruddanne deres medarbejdere, herunder lederne, og at det efterhånden er standard i aktieselskaberne, at der sker en efteruddannelse og opkvalificering af hjemmehørende ledere i aktieselskaberne. Herudover er det ønsket, at man i videst muligt omfang benytter sig af konsulentfirmaer, der er bosiddende i Grønland i forbindelse med efteruddannelsestiltag og konsulentopgaver.

 

Jeg håber, at Landstingsmedlem Ole Thorleifsen med denne besvarelse har fået besvaret sit problem om, hvad der gøres for at fremme antallet af dobbeltsprogede ledere i Grønland.

 

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Til Landsstyreformanden vil jeg gerne sige tak for det indholdsrige besvarelse, og at han kan komme med sådan en redegørelse. Men i mit spørgsmål det er, at han kom ikke mere ind på essensen med hensyn til grønlandisering, fordi i løbet af 25 år så har vi hele tiden sagt, at vi skal grønlandisere lederne. Og jeg mener, at de bør arbejde aktivt nu på nuværende tidspunkt.

 

Jeg mener, at både Landsstyret og Landstinget må arbejde og kunne sige, hvornår man på administrationen kan opnå, at man kan få grønlandsk i  administrationen og kun bruge det ene sprog. Det blev præciseret fra forskellige, at man i 2002 så vil der være nogle dygtige grønlandske ledere. Jeg mener, at det må Landsstyret overveje som en god målsætning, fordi vores stade i dag er, at så længe der er ledere med dansksproget, så gennemføres servicen på dansk og efterfølgende så bliver der ansat flere dansksprogede medarbejdere.

 

Gad vide hvad de grønlandsksprogede gør sig med henvendelser til det offentlige, når det er dansksprogede de vil henvende sig til. Jeg er vidende om, og jeg har fået fortalt, at det er frustrerende og derfor med hensyn til, at man sætter det grønlandske sprog som vigtigt i administrationen, så vil vores identitet blive styrket og dermed finder vi det også vigtigt, at vi også har et selvværd. Og så længe det er tilfældet i dag, så er der jo mange, der er dygtige i den henseende.

Og så afslutningsvis så vil jeg lige citere hr. Henrik Lunds digt: Må jeg citere?

…”en der har mod indefra vil ikke være bange for…gad vide, hvem det er og hvor det ligger henne? Så vil det være godt for fremtiden, hvis vi har disse personer her i landet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, og hermed er dette spørgsmål også færdigbehandlet og den næste er også et spørgsmål.

 

  12. mødedag, torsdag d. 6 maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 95

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvor langt er man nået med hensyn til at gøre administrationen mindre? Foretages der også undersøgelse af hvordan man kan formindske det offentliges udgifter?

(Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Georg Olsen, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

I medfør af §36 stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret: Hvor langt er man nået med hensyn til at gøre administrationen mindre? Foretages der også undersøgelse af hvordan man kan formindske det offentliges udgifter?

 

Undersøgelsen af, hvordan man kan formindske administrationen skulle for længst være iværksat. Og hvad sker der egentlig med den? Hvordan går det med undersøgelsen? Ser man også på muligheden for økonomiske besparelser? Det kunne være spændende at vide, om undersøgelsen også inkluderer om der finder dobbelt sagsbehandling sted på de forskellige direktorater og om de folkevalgte, der ellers ønsker mindre administration reelt også er med til at øge administrationen gennem deres initiativer.

 

Såfremt man gerne vil realisere ønsket om mindre administration bør det også inkludere formindskelse af de administrative grundlag for kommunerne. Derfor kunne det også være spændende at diskutere hvordan administrationen mellem kommunerne og Grønlands Hjemmestyre kan formindskes. Tak.

 

Hans Enoksen, Landstingsformand, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit har stillet spørgsmål om, hvor langt man er nået med hensyn til at gøre administrationen mindre og om der også foretages undersøgelse af hvordan man kan formindske det offentliges udgifter?

 

På det kommunale område kan jeg orientere om, at Landsstyret i december 2003 i samarbejde med KANUKOKA nedsatte et strukturudvalg, der bl.a. skal undersøge hvorledes arbejdsstillingen mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne kan effektiviseres. Strukturudvalget har desuden til opgave, at undersøge om der kan skabes mere kvalitet i opgaveløsningen samtidig med, at omkostningerne mindskes.

 

Strukturudvalget påbegyndte sit arbejde i januar 2004, hvorfor det endnu er for tidligt at fremlægge konkrete eksempler på, hvorledes det offentliges udgifter kan mindskes ved en ændret opgavefordeling.

 

Grønlands Hjemmestyre og KANUKOKA har i 2002-2003 på skatteområdet haft et udvalg, der har haft til opgave at gennemgå arbejdsopgaverne i det kommunale skatteforvaltninger og vurdere hvilke opgaver, der mest hensigtsmæssigt kan løses lokalt og hvilke arbejdsopgaver, der mere hensigtsmæssigt kan belyses regionalt eller på centralt hold.

 

Landsstyret forventer til efterårssamlingen 2004 at fremlægge forslag til adgang til lokale, regionale og centrale samarbejder på skatteområdet samt forslag til forenklinger i det administrative strukturer.

 

SUKAQ blev etableret i 2000 med henblik på at rådgive Landsstyret i udviklingen af en administration, der i sin helhed er mere effektiv i sin opgaveløsning, er mere rationel i opbygning af arbejdsgange, er kvalitetsmæssigt optimeret og i højere har udgangspunkt i grønlandske forhold.

 

SUKAQ har gennemgået 4 direktorater og er for tiden i gang med det femte direktorat. I den sammenhæng er der i samarbejde med de berørte direktorater udarbejdet en lang række anbefalinger, der på hver sin måde bidrager til at effektivere opgaveløsningen i centraladministrationen.

 

Det er dog direktoraterne selv, der har ansvaret for implementering af de anbefalinger, der er udarbejdet. Det er derfor også meget forskelligt, hvorledes de enkelte direktorater har prioriteret opgaver inden for forenkling af  administrationen. Langt de fleste direktorater arbejder dog målbevidst med forenkling og rationalisering af opgaver inden for egne opgaveområdet. Dette betyder, at denne type initiativer ikke altid kan aflæses direkte som økonomiske besvarelser i de årlige finanslove.

 

Ved vedtagelsen af Finansloven for 2004 er der indarbejdet administrative besparelser på centraladministrationen, såvel i 2004 som i budgetoverslagsårene. Landsstyret er i gang med forberedelsen af forslag til Finanslov for 2005. i denne proces har Landsstyret også fokus på de administrative bevillinger.

 

Resultatet af Landsstyrets overvejelser vil på sædvanlig måde fremgå af forslaget til næste års Finanslov, som offentliggøres i august måned. Landstingsmedlem Agathe Fontain mener, at det kunne være spændende at vide om de folkevalgte, der ellers ønsker mindre administration omvendt er med til at øge administrationen gennem deres initiativer. Dette område har Landsstyret ikke fået belyst særskilt, dog tilkendegiver flere direktorater i deres høringssvar, at de oplever, at de folkevalgte stiller betydeligt større krav til dokumentation, end det tidligere har været tilfældet, lige som nogle landstingsudvalg stiller betydeligt flere spørgsmål til administrationen, hvilket også fremgår af udvalgenes betænkninger.

 

Det er mit håb, at jeg med denne besvarelse har besvaret Landstingsmedlem Agathe Fontains spørgsmål om, hvor langt vi er nået med hensyn til at gøre administrationen mindre.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er vi igennem vores dagsorden for i dag og mødet er slut.

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, sisamanngorneq 6. maj 2004, nal. 13.00

 

  Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

  Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

    Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

    Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq, ullormut oqaluuserisassatut nassuiaat uterfigilaassavara, ullumikkut ataatsimiinnermi iluarsisani ima allanngortitsisoqarpoq, aamma taakku naatsorsuutigaakka inatsisartunit akuerineqassasut.

  Aalajangiiffigisassatut siunnersuut 124-mik normulik ullormut oqaluuserisassani siulliullugu suliarineqassaaq, immikkoortoq 127-128-p siunnersuutip suliarereernerata unitsinneqarnissaanik siunnersuuteqartoq kissaateqarmat, aappassaaneerneqarnissai taamaatinneqarput.

Aamma siunnersuuteqartup saaffiginninnera immikkoortoq 50-imi apeqqut peerneqarpoq, immikkoortoq 114 aalajangiiffigisassatut siunnersuutit siullermeerneqarnissaa kissaatigisaatut kissaatigisaatut kingusinnerusukkut suliarineqartussanngorlugu kinguartippoq.

 

Ullumi Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiata Inatsisartut ataatsimiittarfissaat nutaaq ilanngullugu immikkoortukkuutaamik annertusarneqarnissaanut, ukiakkut 2004-imi suliassamik siunnersuummik saqqummiussinissap sulissutiginissaata Inatsisartunut akuersissutigineqarnissaanut, aammalu suliassatut saqqummiussinissaq pillugu, Naalakkersuisut Inatsisartullu Siulittaasoqarfiata saqqummiussaattut aalajangiiffigisassatut siunnersuut piffissaq tunniussivissaq qaangiutereersoq ilanngukkumallugu nalunaarutigineqarpoq, siunnersuut immikkoortoq 24-imi ulloq 11. maj siullermeerneqartussanngorlugu ullorlu 19. maj aappassaaneerneqartussanngorlugu ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqarpoq, taakkua inatsisartunit akuerineqarsinnaappat?

 

Akuerineqarput, taavalu 127 aamma 128 taakkua aamma siunnersuuteqartup tassa Aqqaluk Lynge-p kissaateqarneratut aappassaaneerneqarnissaat taakku taamaatinneqarpoq.

 

Aamma Aqqaluk Lynge iluatsillugu pilluaqqussavara Permanent Committeemi ilaasortassatut toqqarneqarsimammat, tamannalu ECOSOC-ip akuersaarsimavaa, Economic Social Council-ip tamanna akuersaarsimagaa paasivarput, pilluarit.

Aamaruutissarsiorfiup Qullissat takujuminarsarneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, aappassaaneerneqarnera, tassani Ineqarnermut aammalu Attaveqarnermut Naalakkersuisoq saqqummiussissaaq.

 

  Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, sisamanngorneq 6. maj 2004, nal. 13:05

 

  Oqaluuserisassani immikkoortoq 124

 

  Aamaruutissarsiorfiup Qullissat takujuminarsarneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Naalakkersuisut aalajangiiffigisassatut siunnersuutip siullermeerneqarnerani neriorsuipput Qullissani illut kikkunnit pigineqarnersut misissorniarlugu. Taamaaliortoqareerpoq, Qeqertarsuup kommuniata illut pingasut pigai Ilulissallu kommuniata illut tallimat pigalugit. Illut sinneri Ilulissat kommuniannit Qullissat Ikinngutaannut 1992-imi tunniunneqarsimapput.

  

Siullermeerinninnerup kingornatigut nunaannarmut pilersaarut suliarineqarsimavoq. Taamaaliortoqarpoq kommunip, Qullissat Ikinngutaasa aamma Nuna Tamakkerlugu Pilersaarusiortarfiup Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Pisortaqarfimmiittup suleqatigiinnerisigut. Ullumikkut pissutsit imaapput illut sorliit innarlitsaalineqassanersut illullu sorliit piiarneqassanersut suli pilersaarusiortoqarsimanani. Peqatigiiffik Qullissat Ikinngutaat sulisut ineqarfigisimasaanni illunik iluarsaassiuarpoq taakkulu aasarsiortarfittut atortarlugit.

  

Qeqertarsuup Kommuniata siunnersuutigaa Qullissat torersiseqqinniarneqarnerannut kommuni ukiunut marlunnut pilersaarusiussasoq. Pilersaarusiami immikkoortiterneqassapput illut sorliit atorneqarsinnaanngorlugit iluarsaanneqassanersut sorliillu innarlitsaalineqassanersut atorneqaratilli nunaminertallu sorliit torersarneqassanersut. Qeqertarsuup kommuniata naatsorsuutigaa 2005-imi upernaakkut Qullissanut nunaannarmut pilersaarusioreersimassalluni. Nunaannarmut pilersaarut atuutileriarpat Qeqertarsuup kommunia taavani nunaminertanik atugassanngortitassanik torersaassaaq.

 

Ukiut marluk ingerlaneranni iluarsaassinissanut torersaanissanullu katillugit 4,8 mio. kr.-t aningaasartuutissatut missingersuusiarineqarallarsimapput. Qeqertarsuup kommunia naatsorsuusiorsimavoq sulisartut sisamat ukiuni marlunni sulisinneqarsinnaassasut. Taakku saniatigut Qullissat Ikinngutaat periarfissaqartillutik suleqataasassasut naatsorsuutigineqarpoq. Qeqertarsuup kommuniata suliassat aningaasalersussallugit nammineq akissaqanngilaq; kisiannili Mellemfolkeligt Samvirke peqatigalugu suliartortitsinissamut periarfissaqarpoq taamaaliortoqassappat aningaasartuutit kommunimut ikilisinneqarsinnaammata.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq Siulittaasoq, qujanarlu aamma pilluaqqussuternut.

 

Tassa una suliassaq ukioq ataaseq matuma siornali saqqummerpoq, taamaattumik naatsuaqqamik oqaatiginiaannarlugu una siunertarineqarsimavoq, imaa… qimatarput illoqarfik inuerussimasoq assigiinngitsutigut misigissuseqarfigisaratsigu tamatta aammalu nunatta oqaluttuarisaanerani tamatsinnut sunniisimammat, taamaattumik 2001-imi akiani Nuussuarmi nunap sajunneratigut nunarujussuaq uukkaanneratigut, malissuit angusimavaat killerpaat taavalu aamma kangilliit.

 

Taamaalilluni illoqarfik tukiinnarlugu qimataq ilaatigut kusanarpallaanngitsoq suli, aamma annertunermik avaanngunarsitissimallugu.

Qullissarmiutoqqat Qullissat Ikinngutai aqqutigalugit qanoq iliuuseqartarsimasut tapersersorumallugit ukiut 30-nngorneranni - 30-liineranni 2002-mi najuunninni una aallaaveqarpoq siunnersuut, qujassutigaaralu maannakkut pimoorullugu Naalakkersuisut iliuuseqarnialermata, neriuppungalu tamanna aamma kinguneqarluarumaartoq, Qeqertarsuup Kommuneata kiisalu Qullissat Ikinngutai Ilulissani qitiusumik aqunneqartut taanna suleqatigiilluarnerisigut neriuppunga kusanartumik manna pisimasoq oqaluttuarisaanermi pingaaruteqartoq alianartorlu kusanartumik eqqaassuserneqarumaartoq.

 

Taamaattumik kikkunnut tamanut saneqquttunut aamma aasakkut alakkaaffigineqarsinnaaqqullugu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aap, partiit oqaaseqartuinut, Siumut, Isak Davidsen.

 

Isak Davidsen, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartuni ilaasortap Aqqaluk Lyngep aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa aappassaaneerneqarnerani imaattumik Siumumiit oqaaseqassaagut.

 

Siullermeerneqarnerani upernaakkut ataatsimiinnermi immikkoortoq 72-itut 19. marts 2003 oqaluuserineqarmat Siumumiit tunngaviatigut isumaqatigisimavarput, taamaattorli Siumumiit piumasarisimallutigu aningaasalersorneqarnissaanut qallunaat naalakkersuisui nunatsinni naalakkersuisunut suleqatiginiaqqullugit kaammattorsimallutigit.

 

Naalakkersuisut akissuteqaataanni Siumumiit piumasarisimasarput eqqaaneqanngilaq, eqqaaneqarsimallunilu taamaallaat Mellemfolkeligt Samvirke suleqatigineqarsinnaanera, tassa suliartortitsitsisillugu periarfissaqartoq.

 

Siumumiit isumaqarpugut Qeqertarsuup Kommune-a illunik pingasunik piginnittuusoq, kiisalu Ilulissat Kommune-at illunik tallimanik piginnittuusoq, iluarsaassinissami aningaasaliisariaqartut tamanna pisariaqartikkunikku, aammattaaq Qullissat Ikinngutaat illut sinnerinik piginnittutut oqaatigineqartoq suliassami matumani peqatiserineqartariaqartoq iluarsaassinissaq pisariaqartippassuk.

 

Naalakkersuisut akissutaanni Qullissat Ikinngutaat aatsaat periarfissaqarunik suleqataasinnaasutut oqaatigineqarpoq, tamannalu Siumumiit tapersernartipparput, isumaqarpugummi Qullissat Ikinngutaat aaqqissuussinissami saneqqunneqarsinnaanngitsut.

Naalakkersuisut kommunet pineqartut Qullissallu Ikinngutai peqatigalugit illut sinneruttut sorliit atatiinnarneqassanersut suullu piiarneqassanersut naammassiniartariaqaraat Siumumiit innersuussutigissavarput.

 

Taamaattumik Siumumiit naalakkersuisut piumaffiginiarpagut Qullissani takujuminarsaanissamut allatut aaqqissuussisoqarsinnaannginnersoq misissoqqullugu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Kuupik Kleist, Inuti Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa una Aqqaluk Lyngep siunnersuutaa ukiup ataatsip matuma siorna suliarineqarluni aallartippoq, oqaluuserisallu siullermeerneqarnerani naalakkersuisut Qullissani illut sorliit kikkunnit pigineqarnersut Ilulissat Qeqertarsuullu Kommunii suleqatigalugit kiisalu Qullissat Ikinngutai suleqatigalugit misissuiffigisimavaat.

 

Qullissat ukiut 31-t sinnerlugit tukiinnarneqarluni qimanneqarsimanerat taamaaginnarsinnaanngimmat Inuit Ataqatigiinniit kaammattuutigissavarput suliassaq pingaartillugu naammassiniarneqassasoq, avaanngunassaaq nunami taama alianaatsigisumi inoqarfiusimasoq qimataq torinngitsumik pissuseqartiinnarneqassappat.

 

Inuit qimatsisimasut misigissusaat pingaartumik maani eqqarsaatigineqartariaqarpoq!

Nuutsitsineq immini inunnik artornarsiortitsitsereersimaqisoq, pisortat tukiinnarlugu qimatsisimanerat maanna iluamik aaqqinneqartariaqarpoq.

 

Inuit Ataqatigiit suliassaq manna naammassineqarserlugu malinnaavigissavarput, naatsorsuutigaarpullu Qeqertarsuup Kommunea suleqatigalugu suliap naammaassineqarnissaanut aningaasatigut nassatarisassai pillugit, aningaasanut inatsisissap ukiamut suliarineqartussaq, aqqutigineqarumaartoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ellen Christoffersen, Atassut.

 

 

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni 2003-mi siunnersuut siullermeerneqarsimavoq, taamanikkullu naalakkersuisuniit neriorsuutigineqarpoq illut kikkunnit pigineqarnersut misissussallugit, illullu sorliit atorneqarsinnaasunngorlugit imaluunnit innarlitsaalineqartussanngorlugit iluarsartuunneqarnissaat aammalu aningaasartuutissanik missingersuusiortoqassalluni.

 

Maannakkullu naalakkersuisut aappassaaneerneqarneranut atatillugu akissuteqarnerminni ersersippaat illut kikkunnit pigineqarnersut aammalu missingersuummik saqqummiussillutik, tassa ukiunut marlunnut 4,8 millioner koruunit iluarsaassinernut torersaanernullu atorneqartussatut.

 

Naalakkersuisup aamma akissuteqaataani erserpoq Qeqertarsuup Kommuneata nammineq aningaasartuutit matussuserneqarnissaat akissaqartinngikkaat, kisiannili Mellemfolkeligt Samvirke peqatigalugu suliartortitsinissamut periarfissaq atorlugu aningaasartuutit appasinnerutinneqarsinnaanerat oqaatigalugu.

 

Taamaattumik Atassummiit siunnersuutip taamatut ilutsimigut iluseqartillugu akuersaarsinnaanngilaat.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Aallaqqaammut Demokraatinit inatsisartunut ilaasortaq ataqqinartoq Aqqaluk Lynge qutsavigerusupparput Qullissat takujuminarsarneqarnissaata aallartisinneqarnissaanik siunnersuuteqarnera pillugu.

  

Ilisimaneqartutut ukiuunera naallugu aasaanerani Qullissani katerisimaarnissaq amerlaqisunit qilanaarineqartarpoq, tassa taamatut katerisimaaqatigiinnermi nukissanik katerseqqinnissamut periarfissaqartoqartarmat. Kalaallit ilaat aasaanerani nunanut kiattunukarusuttarput, ilaalli allat Qullissani toqqissinartumik avatangiiseqartunukarnissartik toqqartarlugu. Kalaallit Nunaat immikkut annertunerusunik aningaasartuuteqartinngikkaluarlugu innuttaasut amerlaqisut nukissaminnik tassunga katersiartortarput.

  

Taamatut aallaqqaasiuteqariarluta makkuninnga oqaasissaqarpugut:

  

Akissuteqaammi allassimavoq suli pilersaarusiorneqanngitsoq illut suut piuinnartinneqassanersut, aammalu illut suut ingutserneqartariaqarnersut. Demokraatinit kissaatigaarput tamakku tamarmik pinissaat pilersaarusiorneqassasoq ”Qullissat Ikinngutaat” suleqatigilluarlugit.

  

Demokraatinit Qeqertarsuup kommuunia 2005-imi upernaakkut naammassineqartussatut naatsorsuutigisimaminik asimut pilersaarusiorneranik iluatsitsilluarnissaanik kissaapparput. Tamatuma saniatigut neriuutigaarput suliap aningaasalersorneqarnissaanut pissarsiniarnermini kommuuni iluatsitsiumaartoq.

  

Demokraatit nangaassuteqaratik inassutigissavaat siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlateqqinneqarnissaa, demokraatillu ”Qutdligssat ikinngutaat” Qeqertarsuullu Kommunea suleqatigiilluarnissaannik kissaappaat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Soorlu siunnersuutip siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiinniit tamakkiisumik tapersersorsimavarput, Qullissani…Qullissat akiani nunap qaartoornerujussuata kinguneranik sissap eqqaaniittut illut pisortat illuuutiginerusimasaat taamanikkut Qullissat inoqarfiugallarmalli illuutigineqarsimasut pisortanit sussaajunnaavillutik malissuup kinguneranik ajortinneqarsimasut, tamakkua salinneqarnissaanik Aqqaluk Lynge-p kissaatigisaa paasilluinnaqqissaarlugu Kattusseqatigiinniit taamani tapersersimagatsigu.

 

Maannamullu suli malunnarpoq taamatut saliinissaq suli piaarnerusumik pisinnaangitsoq, taamaattumik naalakkersuisut kaammattussavagut piaartumik saliinissaq piviusunngortinnissaa anguniarneqartariaqartoq.

Aamma uani eqqaamaneqartariaqarpoq Qullissat Ikinngutai taakaniikkaagamik sulinngiffeqarnertik atorlugu saliineq ingerlattarmassuk, kisiannili atortigut assigiinngitsutigullu atortorisaat qiviaraanni atortorissaarutinik killilinnik peqarmata, taamaattumik pisortatigoortumik ikiorsiivigineqarnissaat pisariaqarluinnartoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Amerlanerit maannakkorpiaq aalajangiiffigineqarnissaa nangaassuppaat, kisiannili suliassap ingerlateqqinnissaa minnerunngitsumik 2005-imi upernaakkut asimut pilersaarusiortarneq Qeqertarsuup Kommune-ata soorlu aamma Demokraatit oqaatigigaat, pilersaarusiaq taanna naammassiniarneqarmat, qanoq ililluni suliassap ingerlaqqinnissaanik takutitsisussaq.

 

Taava tulliulluni oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq.

 

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujaannarniarpunga tassa tamakkiisumik paasineqarsimammat, taamaattumillu naatsorsuutigaara aappassaaneerneqarneranut suliassiillu sualummik erseqqissumik Siumumiit saqqummiunneqartoq, taakkua toqqammavigalugit una suliassaq naammassiniarneqassasoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassalu siullermeerneqarnerani oqaluuserineqarnerani ersarilluinnaqqissaartumik naalakkersuisuninngaanniit oqariartuutigineqartoq tassaavoq, taamatut saliinissaq tamakkiisumik kommune-p akisussaaffigigaa.

 

Aamma aappassaarneernissaanut misissoqqitassat, illut kikkunnit pigineqarnersut naalakkersuisut taakku suliarisimavaat, aamma taakku tunaartaralugit tassa maannakkut saqqummiuppagut, illut kikkunnit pigineqarsimanersut, aammalu uani suliamut siullermeerneqarnerani ilaatigut eqqartorneqartoq tassaavoq Miljøstyrelsen suleqatigalugu nunaannarmi eqqakkat qulaajarneqarnerat nalunaarsorneqarnerallu ilutigalugu ingerlatsinermi tassani naalakkersuisuninngaanniit aamma ilisimatitsissutigineqarpoq aamma Qullissat tassani ilaatinneqartoq.

 

Kisianni toqqaannartumik ingerlanneqarnissaa tassa Qeqertarsuup Kommuneata akisussaaffigigaa oqariartuutigineqarmat ilaatigut naalakkersuisuningaanniiit taamatut oqariartornitsinnut toqqammavigaarput, nalunnginnatsigu maannakkut avatangiisitigut soqutigisaqartut arlaqaqisugut inatsisartuniittugut, Inatsisartuninnganniit oqariartuuteqartarnerput aallaavigalugu maannakkut killiffik tassaammat salittariaqartut arlaqartorujussuummata nunatsinni.

 

Taamaattumik qitiusuminngaanniit maannakkut taamatut kommunet suliassaannik akuersisalissagutta imaannaanngitsorujussuarmut inississinnaavugut, taamaattumik pilersaarusioqqissaarlugit peqqissaartumik ingerlanneqartariaqarput.

 

Kisianni uani saqqummiussuunneqartut aallaavigalugit tassa malunnarpoq uani Siumuminngaanniit saqqummiunneqartut naalakkersuisut saqqummiussaat taperseraat, kisianni taamaakkaluartoq piumasaqaatigigaat suliap ingerlanneqarnerani qitiusuminngaanniit uagut suleqataalluta piumasaqaatigigaat ingerlaqqissasugut.

 

Taannalu isumaqarpunga tunaartaralugu aamma suleqataanerput oqaatigeriikkatsituut Miljøstyrelsen suleqatigalugu aamma qitiusuminngaanniit nalunaarsuinerit ilutigalugit Qeqertarsuup Kommunea uani qulaajarneqartut ilaatigut ukiunut marlunnut inuit sisamat sulisinneqarsinnaanerat taakkartorneqartut eqqarsaatigalugt 4,8 millioninik missingersuusiorneqarsimasut aningaasartai siunnerfeqarnermi qanoq kommune akissaqanngitsoq oqaatigineqarmat Mellemfolkeligt Samvirke ilaatigut taakkartorneqarsimasoq aamma innersuussutigalugu akikinnerusumik ilaatigut saliisoqarsinnaanissaaa taakkartorparput.

 

Tassa uani nassuerutigisariaqarpoq imatut saliinissaq taanna namminermini ulorianartuunngilaq, aamma aningaasarpassuarnik taanna naleqartussaanngilaq, kisiannili illut toqqaannartumik eqqissitinneqarlutik pineqalerpata, taava aningaasarparujussuit tassani taakkartorneqalersinnaapput.

 

Aamma qitiusuminngaanniit isumaqarpunga annertuumik pituttorfigisinnaanerat taakku mianernartoq, kisiannili aamma nassuerutigaarput qulaajarneqartariaqartut ilagmmatigit, kisianni saqqummiuneqartut oqareernitsitut naalakkersuisuinit saqqummiussagut amerlanerit taperseriarlugit, kisianni Siumuminngaanniit ersarissarneqartut paasivara, suleqataaqqittariaqartugut naalakkersuisut saqqummiussaat innersuussutigiititalugu tassa taamatut isumaqatigiinneq naammagisimaarpara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Annertoorujussuarmik matuma assortuussutaanissaa naatsorsuutiginngilarput soorunalimi, aamma eeh… naalakkersuisup aatsaaginnaq oqaaseqarneratigut, saliinissap pisariaqartup akikinnerusumik suliarineqarsinnaanera soorunalimi aamma uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniit soqutigaarput.

 

Pingaartumik qullissarmiuusimasut aammalu qullissarmiuusimasut peqatigiiffii Qullissat Ikinngutaat nunarput tamakkerlugu peqatigiiffiusoq isumaqarpugut suliassamut uunga akuleruttariaqartoq, aamma sunniiniartariaqartut taakkua peqatigiiffiit, namminnerlu aamma Qullissaniittartorpassuit aasakkut pingaartumik saleeqataanissartik aamma naameernavianngikkaat ukua Mellemfolkeligt Samvirke kisiat isumalluutiginagu.

 

Allanik pisussaqanngippat soorunami qullissarmiuusimasut aamma namminneq suliassat taanna tigusariaqarpaat soqutigigamikku.

 

Kingullertut oqaatigisariaqarpoq, isumaqarpugut kommune-t Qeqertarsuup Kommune-a imaluunniit Ilulissat Kommune-a uani eqqaaneqartut taakkua kisimik akisussaatinneqarsinnaangitsut, aamma aningaasartuutissat eqqarsaatigalugit isumaqarpugut nunatta ataatsimoortumik arlaatigut, imaluunnit oqartussaasut qitiusumi akisussaaffimmik tiguseqataasariaqartut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa oqaatigineqartutut oqaaseqartunit Qeqertarsuup Kommune-a aammalu Ilulissat Kommune-at tassani akisussaaqataapput, aammalu Qullissat Ikinngutai, tassanilu pilersaarsiornissaq „Asimut“ aappaagu 2005-imi naammassiniarneqartussaq innersuuneqarpoq, aammalu illut suut ingutserneqartariaqarnersut suullut atatiinnarneqartariaqarnersut suli naammattumik pilersaarusiorneqarsimanngimmat.

 

Maannakkorpiaq aalajangiiffigineqarnissaa amerlanerit piareersimaffiginngilaat, taamaattumillu suliassaq una naalakkersuisunut soorlu aamma naalakkersuisup akissuteqarnermini oqaatigigaa suliassaq malersoqqinniarpaat tassani kommunet attorneqartut Qullissallu Ikinngutai peqatigalugit.

 

Taamaalilluni oqaluuserisaq taanna naammassivoq.

Tassa siunnersuut ataatsimiititaliami suliareqqitassanngortinneqanngilaq, taamaattumillu naalakkersujisut inatsisartullu amerlanerussuteqartut siunnersuut tunngaviatigut tapersersoraluarpaat, kisianni maannakkut taama isikkoqarluni akuersaarneqarnissaa innersuunneqanngilaq amerlanernit, tassa taanna paasisarput maannakkut oqallinnermi, kisiannili unitsinnagu ingerlaqqissaaq, naalakkersuisut namminneq suliassap tassaniittup ingerlaqqinnissaa akisussaaffigiumammassuk.

 

Taava taasissutigissavarput, siunnersuut taama isikkoqarluni maannakkut akuersissutigineqarnissaanut isumaqataasut qinnuivigissavakka nikueqqullugit.

 

Taamaanngilaq, nikuittoqanngilaq.

 

Siunnersuummut maannakkut taama isikkoqarluni itigartinneqarnissaanut isumaqataasut isumaqataasut qinnuivigissavakka nikueqqullugit. 17.

 

Taava taaseqataanngitsut qinnuivigissavakka nikueqqullugit. 12 taaseqataanngillat.

 

Amerlanerit taama isikkoqarluni itigartinneqarnissaa akueraat, kisiannili suliassaq ingerlaqqissaaq, aatsaannguaq oqaatigisakka innersuussutigalugit.

 

Taava apeqquteqaatit tikippagut, siullermik immikkoortoq 64, naalakkersuisunut apeqqut:

Errorsisarfiit INI’mit matuneqartut pillugit inunnut errorsisarfinnik tiguserusuttunut paasissutissanik INI sooq tunniussimanngila?

Tassani Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit, apeqquteqassaaq.

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, sisamanngorneq 6. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 64

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Errorsisarfiit INI’ mit matuneqartut pillugit inunnut errorsisarfinnik tiguserusuttunut paasissutissanik INI sooq tunniussimanngila?

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Mads Peter Grønvold, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit.

Tunngavilersuut.

Paasitinneqarnera naapertorlugu A/S INI-p errorsisarfiit matuniarlugit ukiarmili nalunaaruteqarmat inuit ataasiakkaat errorsarfiit ilaannik ingerlatserusullutik soqutiginnissimangalurput, kisiannili A/S INI-p qullersaqarfianiit paasissutissanik pappilianik tuniumaneqarsimanngillat, tassagooq inunnut ataasiakkaanut paasissutissat taamaattut tunniunneqarsinnaanngimmata.

  

Naluneqanngitsumik A/S INI ukiarmili kommune-nut saaffiginnissuteqartoq tamanit ilisimaneqarpoq aamma ilisimaneqarpoq A/S INI saaffiginnissutaa kommune-nit ilassilluarneqanngitsoq.

  

Maannakkut errorsisarfippassuit qularnanngitsumik matoorarneqarput, naak inuit ilami inuppassuit ilaannit pisariaqartinneqaraluaqisut aammalu inunnik ataasiakkaanik taamatut taakkuninnga ingerlatserusuttumik soqutiginnittoqaraluartoq. Pisariaqartitsineq naapertorlugu aamma minnerunngitsumik peqqinnissaq eqqarsaatigalugu errorsisarfiit pinngitsoorneqarsinnaanngillat minnerunngitsumik aamma ukiuni kingullerni piffissamilu kingullermi sakialluummik nappaatip atungaanerulertarnera eqqarsaatigalugu.

  

Taamaattumik paaserusuppara, soormi inuit nammineerlutik errorsisarfinnik ingerlaterusussinnaangaluartut mattunneqarsimanersut?

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Ineqarnermut Naalakkersuisut.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortaq Mads Peter Grønvold maani apeqqummik saqqummiussipput Inatsisartunut ilaasortat saaffiginnissimagaluarunik Naalakkersuisut allattoqarfiannit akineqarsinnaasimagaluartumik.

  

Nalunaarutigisinnaavara, Namminersornerullutik Oqartussat illoqarfinni qulini (10) Nanortalimmiit Ilulissanut, Kangaatsiaq kisiat pinnagu, ingerlalluartunik ataatsimoorussanik 25-inik errorsisarfeqarsimammata. Piffissami 1999-miit oktober 2002-p naanissaata tungaanut 1,4 mio. kroninik amigartooruteqarfiusimasunik. Kaaviiaartitat tamarmiusut siusinnerusukkut 4,5 mio. kroniusimasut piffissami tassani 3 mio. kronit missaannut annikilleriarsimapput.

  

Taamaattumik aalajangiunneqarsimavoq ataatsimoorussamik errorsisarfiit illoqarfinni arfineq pingasuni (8) amigartooruteqarfiusut 11-it matuneqassasut, errorsisarfinni amigartoorutinut matussutissanik aningaasaliissuteqartoqarsimanngimmat. Peqatigitillugu Inissiaatileqatigiiffik INI A/S piumaffigineqarsimavoq errorsisarfiit pineqartut atorunnaarsikkiartornissaaanut pilersaarummik saqqummiusseqqullugu.

  

Assersuutigalugu errorsisarfiit namminersortunut tunineqarsinnaapput errorsisarfiit illutaaniit avissaartinneqarsinnaassappata. Ataatsimoorussamilli errorsisarfiit amerlanersaat inissianut attartortittakkanut atasuupput, taamaattumik illutaata tunineqarsinnaanera ajornavissinnaalluni. Taarsiulluguli errorsisarfiit initaasa attartortinnissaat isumaqatigiissutigineqarsinnaavoq. Ataatsimoorussamik errorsisarfiup ingerlanneqarnerata tiguneqarnissaa kommunimit kissaatigineqassappat errorsisarfiup pineqartup initaata attartornissaa pillugu kommunimik isumaqatigiissuteqartoqarsinnaavoq aamma maskiinanik, pequtinik il.il. akiliutitaqanngitsumik tigusisoqarsinnaalluni.

  

Namminersortut pimoorussillutik soqutiginnittuusinnaasut Namminersornerullutik Oqartussanut saaffiginnissapput Inissiaatileqatigiiffik INI A/S-imut saaffiginninnatik. Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik ikiuusinnaavoq errorsisarfiit ataasiakkaat pillugut paasissutissanik pissarsiniarnermut tunniussisinnaanermullu, matumanittaaq sunik piumasaqaatitalerlugit tigusisoqarsinnaanera attartortoqarsinnaaneraluunniit pillugit.

  

Naggasiullugu oqaatigissavara unga Naalakkersuisoqarfimma susassaqarfii pillugit Inatsisartunut ilaasortat paasissutissanik nalinginnaasumik kissaatiginnittut tikilluaqqusaammata allaffeqarfigisannut ikioqqullutik saaffiginninnissaminnut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taavalu tulliulluni.. tulliullugu apeqqut tikipparput, naalakkersuisunut apeqqut:

 

Minnerunngitsumik Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera, Inuit kulturiat Issittumilu avatangiisit sukumiinerusumik atuartitsissutigineqarsinnaanerat neqeroorutigisinnaajumallugu Kalaallit Nunaanni ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsissutissat inerisaavigineqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut sunik pilersaaruteqarpat?

Apeqquteqarpoq inatsisartuni ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, sisamanngorneq 6. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 106

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Minnerunngitsumik Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera, Inuit kulturiat Issittumilu avatangiisit sukumiinerusumik atuartitsissutigineqarsinnaanerat neqeroorutigisinnaajumallugu Kalaallit Nunaanni ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsissutissat inerisaavigineqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut sunik pilersaaruteqarpat?

(Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Aqqaluk Lynge, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassunga apeqqutinnut tunngavilersuutiga imaappoq:

Ukiuni arlaqalersuni nuannaarutigisarsimavara GU-mi ilinniartunut oqalugiariartoqqullunga qinnuvigineqartarsimagaangama, tamatumali saniatigut, aammattaaq periarfissaqarsimagama GU-mi ilin-niartitaanerup piumasaqaatillu qanoq ittuunersut malinnaavigissallugit.

  

Assorsuaq nikalluallaatigisimavara maluginiarakku, GU-mi ilinniartitsinermi taamak annikitsigisumik nunatta oqaluttuarisaanera sammineqartartoq paasigakku. Kultoorikkut tunngavigisagut, Issittumilu Inuit inuusaasiat taamatullu avatangiisitta ilinniartitsissutigineqartarnera taamak annikitsigisoq paasigakku. Soorunalimi paasisimavara, nunatsinni GU-mi ilinniarnertuunngorniarsinnaanerit eqqunneqarmata, sapinngisamik anguniarneqarsimammat danmark-imi taamatut ilinniarfinnut naleqqersuussisoqarsinnaanissaq. Tamatumunnga aamma pissutaaqqataanngitsuunngilaq nunatsinni GU-mi ilinniartitaaneq naalagaaffiup oqartussaaffiinut suli ilaatinneqarmat, tassalu Danmarkimi Ilinniartitaanermut ministeriaqarfimmit. Aappaatigullu kalaallisut ilinniartitaaneq manna tikillugu neqeroorutigineqarsinnaasarsimappat, taava ungasippallaanngissorinarpoq ilanngullugu aamma nunatta oqaluttuarisaanera ilinniartitsissutaasinnaasullu taariikkakka sammineqartalersinnaanissaanut.

  

Ajornartorsiutaalersimavoq nunatsinni inuusuttut nunatta oqaluttuarisaaneranut taamak qaammaasaqanngitsigimmata. Ilinniartitsissutaasinnaasut amigaatigineqarnerannik tamanna peqquteqarsinnaanngilaq. Isumaga naapertorlugu kalaallisut ilinniartitsiniarnermi atorneqarsinnaasut ikigisassaajunnaarnikuugaluarput, ingammik oqaluttuarisaannitsinnut nutaanerusumut tunngasut. Tamakku ilinniartitaanermi tapitartuunneqarsinnaagaluarput, taamaasillunilu anguneqarsinnaassagaluarluni GU-p imartunerulernera, inuusuttullu inuttut ineriartornerminni oqaluttuarisaannitsinnik inuttullu kinaassutsiminnik qaammaasaqarnerulernerannik.

  

Akueriuminaappormi takusinnaallugu kalaallit inuusuttut GU-mi atuartut misigisarmata, ilinniarfigisaminni takornartarinnittarnerat. Ilinniarnerminni inuttut kinaassutsiminnik nukittornerunissaraluat ikorfartorneqarneq ajormat. Tamanna qaangerneqarsinnaassagaluarpoq Nunatta oqaluttuarisaanera, Inuttut kultoorerput aammalu Issittumi avatangiiserput ilinniartitsissutigineqartaraluarpata.

  

Nunatsinni GU pilersinneqarnikuuvoq, inuusuttut qaammaasaqarnerulernissaat imminnullu tatiginerulernissaat siunertaralugu. Inuunerminni nakuunerussutigiligassaat assigiinngitsorpassuit imminnullu kinaassutsiminnik qaammaassaqarnerulernissaat siunertarineqarsimagaluarmat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

 

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut sinnerlugit akissuteqaat manna saqqummiutissavara, aamma nalunaarutit assigiinngitsut issuaavigilaartassavakka:

  

”Kalaallit Nunaanni Ilinniarnertuunngorniarfiit ilinniagaqalernissamullu piareersaataasumik atuartitsissutini ataasiakkaani ilinniartitsineq pillugu Nalunaarummi” atuuttumi, atuartitsissutit tamarmik ilanngussartaqarput. Atuartitsissutit pillugit ilanngussat najoqqutarisassanik nassuiarluakkanik imaqarput, taakku ilinniartitsisut ataasiakkaat atuartitsissummut aalajangersarneqarput.

 

Atuartitsissummut oqaluttuarisaanermut ilanngussami § 2-mi allassimavoq ”piffissap atuartitsiviusup ingerlanerani atuartitsissutissat 6-8 ingerlanneqassapput, aammalu § 3,4-mi ”1945-p missaata kingorna pisimasut ima toqqarneqassapput, nunarsuarmi, europami Kalaallit Nunaannilu ineriartorneq pingaarnersiorlugu sammineqassalluni”. Aammattaaq § 3,5-imi ”1945 sioqqullugu ikinnerpaamik ingerlatami ataatsimi aammalu 1945-p kingorna ingerlatami ikinnerpaamik ataatsimi pi-ngaarnertut sammineqassaaq Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera”. Taamaalilluni malittarisassatigut aalajangersagaavoq Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerata iluani ingerlatani minnerpaamik marlunni atuartitsisoqassasoq.

   

Kalaallisut atuartitsissummut ilanngussami siunertamut paragrafimi, imm. A-mi) allassimavoq siunertarineqartoq tassaasoq ” ilinniagaqartut kalaallit oqaasiinik ilisimasaminnik, oqaluttuarisaanermik ilisimaarinninnerminnik, kultureqarnikkut anersaakkullu oqaluttuarisaanermut ilisimasaminnik kiisalu imminnut paasisinnaassusiat, takorluuisinnaassusiat, kusanartunik isornartorsiorneqarsinnaasunillu takunnissinnaassusiata ineriartortinnissaat”.

  

Naalakkersuisut ilisimatitsissutigissavaat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup nunatsinni ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanerit iluanni iluarsartuusseqqinneq aallarteqqammermagu.

 

Atuarfitsialaap atuutsinneqalerneranut atatillugu atuartut meeqqat atuarfianni soraarummeertarnerisa qaffasissusiat piumasaqaatillu - atuagarsornikkut inuttullu - allanngortinneqarnissaat pilersaarutigineqarpoq. Atuarfitsialaap atuutsinneqalernera ilutigalugu taamaalilluni ilinniarnertuunngorniatut ilinniartitaanerup meeqqat atuarfiata nanginnerisaatut misissorneqarnissaa pisariaqartinneqarpoq.

 

Ilinniarnertuunngorniarluni maanna ilinniartitaaneq aaqqissugaanermigut imarisamigullu danskit ilinniarnertuunngorniarfiannut tunngavissarititaasunik aallaavilinnut HF-imut danskit iluserititaannut assinguvoq, malittarisassatigullu tunngavigineqartut Namminersornerullutik Oqartussat Ilinniarnertuun ngorniarfiillu qanimut suleqatigalugit danskit ilinniartitaanermut ministeriaqarfianit suliarineqarlutik.

 

Naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissummi piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartortitsineq, nammineernerulernissaq ilinniartitaanermullu politikki nutaaq pillugit oqaatigineqartunut kiisalu DK-mi ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanerit iluanni iluarsartuusseqqissimanerit tunulequtaralugit Nunatsinni ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanerup ineriartorteqqinnissaa tulluartuussaaq.

  

Nunatsinni Ilinniarnertuunngorniarnerup saniatigut inuussutissarsiutitigut ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanerit, Sisimiuni HTX aammalu Qaqortumi HHX, ingerlanneqarput. Ilinniartitaanerit taakku ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanermut ataqatigiissillugit isumaliuutiginissaat pingaaruteqarpoq, taamaalilluni ilinniartitaanerit akornanni sapinngisamik annertunerpaamik eqaatsumik aaqqissuussisoqassammat meritsystem aqqutigalugu.

 

Naalakkersuisut kissaatigaat, ilinniartitsissutinut ilanngussani ataasiakkaani ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanernik iluarsartuusseqqinnermut atatillugu Kalaallit Nunaannut tunngasunik amerlanernik ilanngussinissaq aammalu Nunarput Nunatsinnilu pissutsit pillugit immikkut imaqartitsinissaq. Aammattaaq ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanerni ilinniartunut assigiinngitsunut tulluarsinnaasunik assigiinngitsunik suleriaaseqarnissamut, atuartitseriaaseqarnissamut kiisalu soraarummeersitseriaaseqarnissamut periarfissaqarnissaq kissaatigineqarpoq.

  

Naalakkersuisut kissaatigaat Nunatsinni ilinniarnertuutut soraarummeertarneq nunani allani sanilliuttakkatsinnisulli pitsaatigissasoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Aqqaluk Lynge.

 

Aqqaluk Lynge, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujaniarpunga taamatut akissuteqaammut, tassa aamma uanga isumaqarluinnarpunga Atuarfitsialak-aap ingerlariaqqineranut  atatillugu siunissami aaqqissuussineq GU-mut naleqqussagaq, aammalu ullumikkut  pissutsit eqqarsaatigalugit sualummik inuusuttut kinaassutsiminnik ilisimaarinnilluarlutik oqaluttuarisaanermullu toqqammavitsinnik siulittalu qanoq ittuussusiannik tunulequtaqarutta pitsaanerpaamik siumut aallariarsinnaavugut.

 

Taamaattumik neriuutigaara aamma EU-mi ilinniartut eqiingallutik ilinniartitaanerminnut atatillugu aamma oqalliseqataajumaartut, ilinniartitaaneq qanoq ittoq fagit pensum-ilu qanoq ittoq pitsaanerusuoq anguneqarsinnaanerunersoq. Sualummik kalaaliussutsimik aammalu tunulequttamik kinaassutsimik taanna aallaaveqarneq tamatigut avammut ilinniariartussatut eqqarsaatigigutsigit inuusuttavut taava nukittunerusariaqarput ullumikkorniit tunulequtaallu kinaassutsimut imminullu tatigissutsimut apeqqutaasut taakkua tamatigut pingaartinneqarnissaat GU-mi kissaatigineqarpoq.

 

Qujanaq akissummut, qilanaarpugullu allannguinissami aamma kalaallisut oqaatsitta aamma oqaluttuarisaanerput kinaassutsittalu toqqammaviisa taanna eqqarsaatigineqarmat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

 

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Aap naggasiullugu tusagassiutini eqqartorneqarmat oqaatigisimanngikkiga qanoq sivisutigisumik taanna iluarsaaseqqinneq pissasoq. Taanna oqaatigisinnaavara massakkut taanna aaqqissuusseqqinneq aallartereermat, taavalu naatsorsuutigineqarluni 2006-mi nutaaq atuutilerumaartoq, tassa ilinniartut nutaat aaqqissuussamik aallartissinnaajumaartut 2006-mi.

 

Taavalu tassa saqqummiussisoq isumaqatigilluinnarpara taakkua ujartugai, inuussuttut kinaassutsiminnik nakimaatsumik ilisimaarinnillutik ilinniarnertuutut soraarummeertarnissaannut aqqutissiuussinissarput pisariaqartuummat.

 

Aammalu eqqaarusuppara oqaluttuarisaaneq eqqarsaatigalugu kultureqarnermut tunngasunik nassuiaateqarnissannik katersugaasiveeqqat katersugaasiviillu sinerissamiittut aamma oqaluttuarisaanermut piffinni assigiinngitsuni malittariviusinnaasutut aaqqissuunneqarsinnaanissaat aaqqutissiuutikkusukkatsigu.

 

Kiisalu aamma toqqorsiveqarnikkut pissutsit pitsaanerusuuppata, taava aamma oqaluttuarisaanitsinnik nammineerluni misissuinissaq tassani periarfissatut aammaaneqartussaanera aamma qilanaarnarmat pifffisssami aggersumi.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taavalu tulliulluni naalakkersuisunut apeqquteqassaaq Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen Siumut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, sisamanngorneq 6.maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 119

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Namminersornerullutik Oqartussani, kommunini, suliffeqarfinnilu pisortat pigisaanni ingerlataannilu allaffinni pisortat marluinnik oqaasillit amerlisarneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut qanoq iliuuseqaqqilersaarpaat?

(Ole Thorleifsen, Siumut)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Tunngavilersuut:

Namminersornerullutik Oqartussani, kommuneni, suliffeqarfinnilu pisortat pigisaanni ingerlataanilu allaffinni pisortat kalaallisut qallunaatullu oqalussinnaasut amerlisarneqarnissaat pillugu ukiarmi inatsisartuni oqallisigineqarnerani maluginiarpara partiit tamarmik anguniagassatut marlunnik oqaasillit salliutinneqarnissaat kissaatigigaat. Tamanna tunngavigalugu aalajangiiffigisassatut siunenrsuutiginiarpara Naalakkersuisut Namminersornerullutik Oqartussani allaffinni pisariillisaanermut immikkoortortaq SUKAQ aammalu KANUKOKA suleqatigalugit erseqqarinnerusumik pilersaarusiussasut. Uani anguniarneqassaaq sulisut kalaallisut qallunaatullu oqalussinnaasut pisortassatut piukkunnarsarnissaat, pisortatullu atorfinittarnissaat. Piukkunnarsaanissat aaqqissuunneqarnissaasa aningaasalersorneqarnissaallu Naalak-kersuisut Inatsisartunut ukiamut ataatsimiinnissamut saqqummiuttariaqarpaat. Niuernermik Ilinniarfik Danmarkimilu Forvaltningshøjskole suleqatigalugit ingerlanneqarnissaa isuman-naarneqassaaq.

  

Allaffimmiut qallunaatuinnaq oqaasillit toqqissillutik suliffimminni nammineq tunuarnissaasa tungaanut suliffigisartik ingerlatiinnarsinnaanissaat Naalakkersuisunit isumannaarniartariaqarpoq, kisiannili nalinginnaasumik tunuartoqartillugu piumasaqaatit nutaat marlunnik oqaaseqarnissamik piumasaqaatitallit atuutsinneqassa pput. Kalaallisut oqaatsitta, kulturitta, eqqarsartaatsittalu sutigut tamatigut kiffartuussinermi pingaartinneqarnissaat Naalakkersuisut isumannaartariaqarpaat. Kiffartuussinermik suliallit marlunnik oqaaseqarnissaannik piumasaqaatit malitsigisariaqarpaat ataasiinnarmik oqaasillit pisortanngorniarlutik ilinniarnerup saniatigut oqaatsinik, ilinniarnissamik periarfissinneqartarnissaat.

 

Maannamut marlunnik oqaasillit ilinniagartuut sumiginnarpagut. Akisussaaffimmik tiguseru-suttut akisussaaffimmik tunerusunngilagut. Misilittagaqalerusuttut misilittagaqalernissaannik periarfissinngilagut. Maanna tamanna pitsaanerusumik aaqqissuuttariqalerparput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Hans Enoksen,   Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Hr. Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut, apeqquteqarpoq Namminersornerullutik Oqartussani, kommunini suliffeqarfinnilu pisortat pigisaanni ingerlataannilu allaffinni pisortat marluinik oqaasillit amerlisarneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut qanoq iliuuseqaqqilersaarnersut.

  

Oqaatigisinnaavara maannakkut Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiini pisortatut atorfiit tassa allaffinni pisortaniit qummut 40 %-ii maani nunaqavissunik inuttaqarmata. Naatsorsuutigineqarpoq ukiuni tulliuttuni nunaqavissut amerliartuinnassasut tassami nunaqavissut ilinniarluarsimasut qitiusumik allaffeqarfinni atorfinitsinneqartassammata, misilittakkamikkut, ilinniartitaaqqittarnermikkut ilinniartinneqarnermikkullu pisortatut atorfinnut atorfinissinnaanngoraangata.

  

Matumuunali erseqqissassavara Namminersornerullutik Oqartussat sulisussat atorfinitsittarmatigit sulisut suliamut tunngatillugu inuttullu piginnaasaasa ataatsimut naliliiviginerisigut, soorluttaaq kalaallit oqaasii pingaaruteqarlutik piginnaasatut isigineqartartut.  Inuit marluk assigiinnik piginnaasaqarpata aappaalu marluinik oqaaseqartuulluni soorunalimi inuk taanna atorfiup inuttalerniarneqarnerani salliutinneqassaaq.

  

Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfiit sulisut nunaqavissut pisortatut atorfinnut piginnaanngorsarnissaat sulissutigaat taamaalillutik pisortassat nunaqavissut ilinniartitaanikkut ilinniartitaaqqinnikkullu pisortatut atorfininnissaannut piginnaanngorsarneqartarlutik. Pisortaqarfiit pisortat ineriartortinniarlugit oqaloqatigiinnerit aamma sulisut ineriartortinniarlugit oqaloqatigiinnerit ingerlattarpaat taamaalilluni sulisunut ataasiakkaanut atorfeqarnerup pilersaarusiornera ukiumoortumik oqaloqatigiittarnertigut oqallisigineqartarluni.

 

Tamakku tunngavigalugit Namminersornerullutik Oqartussat sulisunut tamanut taamatuttaaq pisortanut ilinniartitseqqittarnerit ingerlattarpaat. Aqutsinermut tunngatillugu pisortanngortussat/pisortanngorlaat pisortallu misilittagaqarnerit ilinniarteqqinneqartarput taamaalillutik taakku siullermik aqutsinermi suliassat suunerinik ilisimasaqalerniassammata aappaatullu pisortaqarfinni ulluinnarni aqutsisinnaanngornissaminnut pisortatut piginnaasaqalerniassammata. Pisortaqarfiit pisortassatut piukkunnartut pisortat ilinniartitaanerannut nalunaarutigisarpaat taamaalilluni sulisut misilinniassammassuk pisortatut soqutiginnissinnaanerlutik.

   

Nunaqavissut ilinniarluarsimasut Namminersornerullutik Oqartussani amerlisarniarlugit Danmarkimi kalaallit ilinniagaqartut ”soraarfiup nalaani ataatsimiitinneqartalerput” ilinniagaqareeraangamik amerlanerusut Kalaallit Nunaanni atorfinnut utertarnissaat siunertaralugu. Siunissaq ungasinnerusoq isigalugu taamatut aaqqissuussisarnertigut anguniagaavoq kalaallit sulisut ilinniarluarsimasut misilittagaqalernermikkut, ilinniartitaaqqinnermikkut suliffeqarfinnilu ilinniartitaanermikkut pisortatut suliassanik suliaqarsinnaanngortarnissaat.

 

”Soraarfiup nalaani ataatsimiititsisarnernik” aaqqissuussisarnerit 2004-mi ukiakkumiit ineriartorteqqinneqassapput ”Suliffissanik nittarsaassisarfinngorlugit”, Namminersornerullutik Oqartussat, KANUKOKA-p, aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit namminersortullu kalaallinut ilinniagaqartunut aaqqissuuttagassaat taamaalillutik taakku suliffeqarfiit kattuffiillu pisortaneersut namminersortuneersullu misissornissaannut nalilersornissaannullu periarfissinneqartassammata. ”Suliffissanik nittarsaassisarfik” 2005-ip ingerlanerani maani nunatsinni ingerlanneqalissaaq.

  

Sulissutigineqartut tamakku saniatigut Namminersornerullutik Oqartussat piginnaanngorsaanerup ineriartortinneqarnera sulissutigaat taamaaliornikkut sulisut ataasiakkaat qaffasissusiisa assigiinngitsut akornanni qaffariartarfissat takuneqarsinnaanngortinniarlugit, taamaalillutik sulisut ullumikkornit annertunerusumik takulertorsinnaalerniassammassuk atorfiit qaffasinnerusut qinnuteqarfiginissaannut ilinniartitaaqqinnerit suut atorfissaqartinnerlugit.

 

Kommuninik suleqateqarnermut tunngatillugu oqaatigineqarsinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussat KANUKOKA-lu isumaqatigiissuteqarmata ilinniartitaaqqittarnerit il.il. annertunerusumik suleqatigiissutigineqassasut. Naatsorsuutigineqarpoq suleqatigiinneruttaaq kingunerissagaa Nunatsinni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu pisortassaqqissut pisortallu misilittagaqarnerusut pisortatut ineriartortinniarlugit suleqatigiittoqassasoq.

 

Namminersornerullutik Oqartussat aktiatigut piginneqataaffiinut tunngatillugu taakku Namminersornerullutik Oqartussanut atanatik ingerlapput taamaammat Namminersornerullutik Oqartussat taakku qanoq pisortaminnik ineriartortitsinerannut akuliussinnaanngillat.

 

Oqaatigineqarsinnaavorli aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit sulisuminnik taamatuttaaq pisortaatitaminnik ilinniartitseqqittaqqullugit kaammattorneqarmata aktiaateqarlunilu ingerlatseqatigiiffinni ileqqorineqalersimammat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinni pisortanik nunaqavissunik ilinniartitseqqittoqartarnera piginnaanngorsaasoqartarneralu.

  

Tamakku saniatigut kissaatigineqarpoq siunnersuisartut suliffeqarfiinik Kalaallit Nunaanniittunik ilinniartitseqqittarnernut siunnersuisartunullu suliakkiisarnernut atatillugu sapinngisamik annertunerusumik atuisarnissaq.

  

Neriuppunga Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen taamatut akissuteqarfigineqarluni Nunatsinni pisortat marluinik oqaasillit amerlisarneqarnissaannut qanoq iliuuseqartoqarnersoq apeqqumminut akissuteqarfigineqarsimassasoq. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Ole Thorleifsen.

 

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuannut qujarusuppunga akissummut imartuumut, taamannak nassuiaasinnaammat, kisiannili uani apeqquteqarninni tunngavigisara tassa soorunami annertunerusumik iserfiginngilaa, tassaasoq kalaalinngorsaaneq, tassami ukiuni 25-ni oqaluttuarnikuuvugut kalaalinngorsaanermik oqariartuuteqartuarluta. Kisiannili isumaqarpunga maanna timitalerneqartariaqalersoq.

 

Isumaqarpunga Inatsisartut Naalakkersuisullu sapiillisuuteqariaqartut maanna oqarsinnaassallutik qaqugu allaffissornikkut ataasiinnarmik tassa kalaallisut oqaaseqarnissaq anguniarneqassasoq, taavalu aamma ingerlanneqalissasoq.

 

Erseqqissaatigineqartarpoq assigiinngissutigut inuit assigiinngitsuniit 2002 ukiutut allaffissornikkut kalaallisut ingerlatsivittut tikkuarneqarluni. Isumaqarpungalu taanna Naalakkersuisut maanna anguniakkatut eqqarsaatigilluartariaqaraat, tassami maanna killiffipput ima inissisimavoq qallunaatut oqaluttunik pisortaqartillugu kiffartuussineq qallunaatut ingerlanneqartarpoq tamatumalu kingunerisaanik qallunaatut aamma oqaluttunik annertunerusumik atorfinitsitsisoqartarluni.

 

Kalaallisut oqaluttugut qanoq ittarpamitaava saaffiginnikkaangamik allaffeqarfinnut qallunaatut kiffartuunneqarlutik. Uanga nalunngilara aamma oqariartorfigineqartarpunga takornartatut misigisimasartut. Taamaalilluta oqaatsitta allaffissornermi kiffartuussinermi pingaartinneqalernerani taava kinaassuserput nukittorsarneqassooq taamaalillutalu naleqassuserput aamma taamaalilluni uagutsinnut tamanut pingaartinneqalissalluni.Maanna taama iluseqartoqartillugu annaasavut amerlaqaat.

 

Taava naggasiullugu Henrik Lund taalliaa issuaaffigerusuppara. Issuaasinnaavunga?

Qamuuna ilumigut sapiissusilik qunussanani naalagaassusilik kinaassava, aamma sumiippa? Ajunngissavoq nuannissavoq nunatsinni taakku amerlippata.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aap taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna aamma apeqqutaa naammassivoq. Taava tulliuppoq aamma allaffissornermut tunngatillugu apeqqut. Taannalu Inatsisartunut ilaasortamit Agathe Fontainimit saqqummiunneqartoq Georg Olsenimit saqqummiunneqassaaq. Inuit Ataqatitgiit.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, sisamanngorneq 6. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 95

 

 

Allaffissorneq annikillisarniarlugu misissuineq sumut killippa? Allaffissornerup annikillisinnissaa kisiat pinnagu aamma aningaasartuutikillisaanissaq ilanngullugu misissorneqarpa?

(Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Georg Olsen, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Aap, oqareerpoq Agathe una apeqqutissarigaa.

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 36 imm. 2, naapertorlugu matumuuna imaattumik Naalakkersuisunut apeqquteqarpunga:

 

  

Allaffissorneq annikillisarniarlugu misissuineq sumut killippa? Allaffissornerup annikillisinnissaa kisiat pinnagu aamma aningaasartuutikillisaanissaq ilanngullugu misissorneqarpa?

 

Tunngavilersuut:

Allaffissornerup annikillisarnissaanik misissuisoqarnissaa kingullermik Naalakkersuisoqatigiit pilersinneqarnerannut atasumik naqissusiivigineqarpoq, timitalernissaalu erininarsimmat paasisaqarfiginissaa siunertaralugu matumuuna Naalakkersuisunut apeqquteqaateqarpunga.

  

Misissuineq qanoq ingerlava?

Aningaasartuutikillisaanerit aamma ilaappat?

  

Paaserusunnarpoq misissuinerup aamma ersersissaneraa pisortaqarfinnut assigiinngitsunut suliakkiunneqartartut qanoq qalleraatsiginersut, qinikkat allaffissornermik anikillisaanissamik ujartuisut namminneq aamma allaffissornermik pisariqanngitsumik pilersitsisartuunersut ilanngullugit.

  

Allaffissornerup millisinniarneqarnerani kommuninut maleruagassanik piumasaqaatit qanoq ililluni aamma annikillisarsinnaaneri ilaasariaqassapput. Kommunit, Namminersornerullutillu Oqartussat akunnerminni sutigut millisaasinnaanerat ilanngullugu eqqartussallugu soqutiginarpoq. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Allaffissornermi annikillisaaneq eqqarsaatigalugu sumut killissimaneq aamma pisortanit aningaasartuutit qanoq ililluni annikillisarneqarnissaannik misissuisoqarnersoq pillugu Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain apeqquteqarpoq.

  

Kommunini suliassaqarfiit eqqarsaatigalugit ilisimatitsissutigisinnaavara Naalakkersuisut KANUKOKA suleqatigalugu aaqqissuussaanermut isumalioqatigiissitamik 2003-mi decembarimi pilersitsimmata ilaatigut Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni suliassanik agguataarinerup qanoq ililluni pitsaanerulersinneqarsinnaaneranik misissuisussamik. Tamatuma saniatigut aaqqissuussaanermut isumalioqatigiissitap misissugassaraa suliassanik ingerlatsinermik pitsaanerulersitsiutigaluni aningaasartuutinik annikillisitsisoqarsinnaanersoq. Aaqqissuussaanermut isumalioqatigiissitap sulinini 2004-mi januarimi aallartippaa taamaattumillu suliassanik agguataarinerup allanngortinneratigut pisortat aningaasartuutaasa qanoq ililluni annikillisinneqarsinnaanerannut erseqqissunik assersuutissanik saqqummiussinissamut suli siusippallaarpoq. 

  

Namminersornerullutik Oqartussat KANUKOKA-lu akileraartarnermut tunngasuni kommunini akileraaruserivinni suliassat agguataarneqarsimanerannik misissuisussamik ataatsimiititaliamik 2002-2003-mi sulisitsisimapput, suliassallu suut najukkani ingerlatissallugit naleqqunnerunersut aamma suliassat suut nunap immikkoortuini imaluunniit nuna tamakkerlugu ingerlatissallugit naleqqunnerunersut ataatsimiititaliap naliliiffigisassaralugit. Akileraartarnermut tunngasut najukkani, nunap immikkoortuini aamma qitiusumi suleqatigiissutigilernissaanut siunnersuummik kiisalu allaffissornikkut aaqqissuussinerup pisariillisaaviginissaanut siunnersuummik UKA2004-mi Naalakkersuisut saaqqummiussinissartik naatsorsuutigaat.

  

SUKAQ 2000-imi pilersinneqarpoq allaffissornerup ataatsimut isigalugu ineriartortinnissaanut Naalakkersuisunut siunnersuinissaq siunertaralugu;

  

·        Suliassanik ingerlatsinermini sunniuteqarluarnerunissaq;

·        Suleriaatsinik ineriartortitsinermi pisariillisaanissaq;

·        Pitsaassutsimik pitsaanerpaaffiliinissaq;

·        Taamatullu Kalaallit Nunaanni pissutsit aallaviulluinnarnissaat;

 

SUKAQ pisortaqarfinnik sisamanik misissuisimavoq maannakkullu pisortaqarfiit tallimassaat misissulerlugu. Tamatumunnga atatillugu pisortaqarfiit pineqartut suleqatigilluinnarlugit kaammattuutit arlalippassuit suliarineqarsimapput tamarmik immikkut qitiusumi allaffissornermi suliassanik ingerlatsinermi sunniuteqaqataasussat. Kaammatuutigineqartunilli piviusunngortitsinissaminnut pisortaqarfiit namminneq akisussaapput. Taamaattumik allaffissornermik pisariillisaanerup iluani pisortaqarfiit ataasiakkaat suliassanik pingaarnersiuinerat assigiinngitsorujussuuvoq. Pisortaqarfiilli amerlanerpaartaat namminneerlutik suliassaqarfimminni pisariillisaanissaq anguniarlugu suliaqarput. Tassa imaappoq suliniutit taama ittut soorlu aningaasatigut sipaarutit ukiumoortumik aningaasanut inatsimmi toqqaannartumik takuneqarsinnaasanngillat.

 

2004-mut Aningaasanut inatsisissap akuersissutiginerani allaffissornikkut sipaarniutissat qitiusumik allaffissornermut 2004-mi taamatullu ukiunut missingersuusiorfiusunut ilanngunneqarsmapput. 2005-imut Aningaasanut inatsisissatut siunnersuutissaq Naalakkersuisut piareersarlugu aallartereerpaat. Tamatuma ingerlannerani aamma allaffissornermut aningaasaliissutit Naalakkersuisunit sammineqarput. Naalakkersuisut eqqarsaatersuutaasa inernerat pisarnertut ukiup tullianut inatsisissatut siunnersuummi augustimi saqqummiunneqartussami takuneqarsinnaasussaapput.

 

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain isumaqarpoq allaffissornerup annikinnerulernissaanik qinikkat kissaateqartut akerlianik suliniuteqarnermikkut allaffissornerup annertusinissaanut peqataannginnersut paasissallugu pissanganassasoq. Tamanna naalakkersuisunit immikkut paasiniarneqarsimanngilaq taamaattorli tusarniaanermut akissuteqaamminni pisortaqarfiit arlaqartut  nassuerutigaat misigisimallutik siusinnerusumut sanilliullugu uppernarsaatinik annertunerusunik qinikkat piumasaqaateqartut. Soorlu Inatsisartut ataatsimiititaliaasa ilaat allaffissornermut tunngatillugu amerlanerusunik apeqquteqartarput, tamannalu ataatsimiititaliat isumaliutissiissutaanni takuneqarsinnaavoq.

  

Taamatut akissuteqarnikkut allaffissornerup annikillisarneqarnissaa eqqarsaatigalugu sumut killinnerput pillugu Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontainip apeqquteqaataa akisimassallugu neriuutigaara .  Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni ullumikkut oqaluuserisassavut naammassipput. Ataatsimiinneq naavoq.