14. mødedag, onsdag den 12. maj 2004, kl. 13:00

 

 

Dagsordenens punkt 2

 

 

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

 

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødet er åbnet, i dag den 14. mødedag, onsdag den 12. maj 2004.05.12

Vi har 11 dagsordenspunkter til behandling.

 

Først skal jeg komme med en redegørelse for dagsordenen, og uden at nævne overskrifterne til punkterne, så skal jeg nævne numrene. Efter redegørelse for dagsordenen har vi punkt 97, 32, 104, 114, 92, 86, 37, 38, 69, 102 og som det sidste punkt 108.

 

Forinden disse skal jeg fremkomme med redegørelse for dagsordenen: Landsstyret har efteranmeldt punkt 13, Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse til Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland (Børnepornografi). Forslaget sættes til 1. behandling den 17. maj med 2. behandling den 19. maj under fravigelse af reglen om 3 dage mellem 1. og 2. behandlingen.

 

Af praktiske hensyn må punkt 105 sættes på dagsordenen til 2. behandling den 18. maj. Punktet er tidligere udsat uden fastsættelse af ny behandlingstid.

 

Efter Landstingets åbne møde den 19. maj foreslås afholdelse af lukket møde for blandt andet at udpege medlemmer til deltagelse i FN´s Generalforsamling i 2004.

I den forbindelse - mens Jensine Berthelsen var på rejse, så har Godmand Rasmussen været hendes stedfortræder, og han skal nu være stedfortræder for Augusta Salling, og jeg skal bede Godmand Rasmussen om at sætte sig på sin plads.

 

Er der nogen bemærkninger til redegørelsen? Det er der ikke, og vi går videre til punkt 97. 14. mødedag, onsdag den 12. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 97

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for et sundhedspolitisk forlig med henblik på at realisere en langsigtet handlingsplan for Grønlands Sundhedsvæsen.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

 

 

Jensine Berthelsen, forslagsstiller, Atassut.

Vi er i Atassut glade og fortrøstningsfulde over, at Grønlands Sundhedsvæsen på trods af de skiftende politiske forhold, til stadighed har formået at oparbejde solid og økonomisk forsvarlig drift. Men vi mener at der er al mulig grund til at opbygge og indgå et bredt sundhedsforlig, der kan sikre Sundhedsvæsenet ro og stabilitet, også på politisk plan. Sundhedsvæsenets personale skal vide, at der er bred politisk enighed om, hvordan Sundhedsvæsenet skal udvikles.

 

Et bredt politisk forlig skal blandt andet have til formål:

At der er stabile politiske og økonomiske rammer for Sundhedsvæsenet.

At Sundhedsvæsenet udvikles, således at der opbygges større muligheder for behandling i Grønland.

At normeringsrammerne opfylder behovet.

At nedbringe ventelisterne ved at intensivere operationsmulighederne her i landet.

At nedbringe ventelisterne ved at forbedre det eksisterende samarbejde med Danmark.

At nedbringe ventelisterne ved at indgå aftaler med lande udenfor rigsfællesskabet.

At opkvalificere bygdernes og yderdistrikternes medicinforvaltere og sundhedspersonale.

At stabilisere tandlægeområdet.

At opprioritere forebyggelsesarbejdet indenfor sundhed.

 

I håb om velvillighed fra Landstinget foreslår vi derfor at Landstinget skal beslutte at pålægge Landsstyret at arbejde for et sundhedspolitisk forlig med henblik på at realisere en langsigtet handlingsplan for Grønlands Sundhedsvæsen.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyretmedlem for Sundhed   takker jeg Atassut for den positive tilkendegivelse om S undhedsvæsenets økonomistyring. Som Landsstyremedlem for Sundhed vil jeg dog følgende kommentarer: En stram styring af den økonomiske ramme, har medført, at der i de senere år, ikke er sket en overskridelse af bevillingerne. Overholdelse af den økonomiske ramme   er sket bl.a. ved hjælp af en reduktion af aktiviteten, med stigninger på ventelisterne til følge. har  haft konsekvenser, i det bl.a. har medført en reducering af aktiviteten med stigninger på ventelisterne til følge.

 

Ved vedtagelsen af rammerne for Ffinansloven 2004 blev det besluttet, at Sundhedsvæsenets samlede driftsramme i faste priser, skulle fastholdes i 2004 og i budgetoverslagsårene. Baggrunden for dette forslag var, at udgifterne i Sundhedsvæsenet ville stige markant i de kommende år, hvis ikke Sundhedsvæsenet fik prioriteret sine indsatsområder samt tilpasset strukturen i Sundhedsvæsenet. Tiltagene og deres konsekvenser blev beskrevet i de almindelige bemærkninger til Forslag til Finanslov 2004. Heraf fremgår det også, at de besparelser der ville kunne opnås ved iværksættelse af de forskellige tiltag, primært skulle anvendes til imødegåelse af det stigende udgiftspres.

 

Sundhedsvæsenet kan i dag karakteriseres ved netop at have stabile politiske og økonomiske rammer. Dette giver Sundhedsvæsenet mulighed for at tænke mere langsigtet, frem for tidligere tiders løbende op- og nedjustering af aktiviteten. Samtidig har styring af økonomien de seneste år, ligeledes bidraget til, at der er politisk ro omkring Sundhedsvæsenet.

 

Arbejdet med at undersøge og iværksætte forskellige tiltag, med henblik på at imødegå det fortsatte udgiftspres mod Sundhedsvæsenet, er i gang. Således arbejdes der udfra oplægget til finanslov Finanslov 2004 med bl.a. at dæmpe stigningstakten, transportudgifterne, udgifterne til indkøb af varer, medicin, vikarbureauer, vakantindkvartering og patientbehandling i udlandet. En status på arbejdet er under udarbejdelse. Næste skridt vil være at se på strukturen i Sundhedsvæsenet.

 

Landsstyret har som politik, at syge fortrinsvis skal behandles i vores eget land.   Hjemtagning af behandlinger fra udlandet pågår ved Dronning Ingrids Hospital. Hjemtagningen af behandlinger begrænses af de fysiske rammer på Dronning Ingrids Hospital, som udnytter al kapacitet på nuværende tidspunkt. Således arbejdes der med hjemtagelse af kræftbehandling, kontroller af komplicerede medicinske tilstande og operationer af hofter og knæ.    

 

Det må erkendes, at ventetider på behandling for forskellige lidelser er et problem. Kort fortalt skyldes ventetiderne, at tilgangen til ventelisten er større end afgangen. De afsatte ressourcer og dermed behandlingskapaciteten er ikke tilstrækkelige til at dække efterspørgslen efter behandlinger. Samtidig udnyttes operationskapaciteten ikke fuldt ud, dels som følge af ubesatte stillinger, dels som følge af , at de nuværende fysiske rammer kun i begrænset omfang tillader en udvidelse af aktiviteten. Landsstyret er naturligvis meget interesseret i at nedbringe ventelisterne, så der opnås en mere acceptabelt ventetid. 

 

Landsstyrets har som mål,  at forsøge at øge antallet af behandlinger indenfor de faste økonomiske rammer. Denne målsætning betyder, at nedbringelse af ventelisterne vil tage tid. En hurtig nedbringelse vil kun kunne ske ved en betydelig ressourcetilførsel, men vil samtidig forudsætte at en del af ressourcetilførslen gøres permanent, da ventelisterne ellers hurtigt vil vokse igen.

 

Landsstyret har ved indgåelse af koalitionsaftalen lagt vægt på, at sundhedsfremme og forebyggelse skal nyde fremme. Et forslag til et folkesundhedsprogram er under udarbejdelse.  Når programmet er færdigudarbejdet i 2006 vil Landstinget være sikret et idékatalog, som kan være styrende for indsatserne indenfor sundhedsfremme og forebyggelse med baggrund i en status for folkesundheden. Programmet vil indeholde fagfolks og forskeres anbefalinger til, hvorledes forekomst af forebyggelige sygdomme kan minimeres. Ligeledes er på selvmordsområdet igangsat et arbejde med henblik på forslag til en samlet selvmordsforebyggende indsats. På tandområdet er der ved at være udarbejdet forslag til en tandplan, som over en række år kan styrke tandsundheden.

 

Alt sammen initiativer som Landsstyret har fundet vigtige på baggrund af diskussioner med landstingsmedlemmerne igennem årerne. Landsstyret har som udgangspunkt derfor allerede et finansieringsbehov i 2005, såfremt initiativerne skal iværksættes. Det vil derfor blive undersøgt, hvorvidt disse tiltag kan finansieres helt eller delvist indenfor Sundhedsvæsenets egen ramme. .

 

Landsstyret har prioriteret uddannelsesområdet indenfor Sundhedsvæsenet højt. I 1993 blev Peqqissaanermik Ilinniarfik etableret. Centeret har løbende udviklet sig og kan i dag udbyde både mellemlang videregående uddannelse til sygeplejerske, grundlæggende sundhedsuddannelser så som sundhedshjælpere og sundhedsassistenter og kvalificeringskurser for al sundhedspersonale. Landsstyret arbejder til stadighed på,  at der bl.a. afsættes midler til opkvalificering af ufaglærte herunder også bygdesundhedsmedarbejderne.

     

Atassut lægger op til et bredt politisk forlig, som skal sikre at der er bred opbakning til, hvordan Sundhedsvæsenet skal udvikle sig. Landsstyret er for så vidt enige i, at en bred politisk opbakning er en forudsætning for, at Sundhedsvæsenet får ro til at tilpasse strukturerne og omlægge patientbehandlingerne. Dette for at imødegå det kommende   udgiftspres, som betinges af den faste ramme, en stigende ældre befolkning, udviklingen indenfor livsstilssygdomme, behandlingsmuligheder samt  pris-  og takststigninger, som til sammen overstiger hvad en pris- og lønregulering tilfører rammen årligt.

 

Landsstyret skal understrege, at hvis der skal etableres et bredt politisk forlig, skal der foreligge en grundig udredning af handlemulighederne og disses konsekvenser. Et sådant grundlag har vi ikke i dag, og dette skal derfor forberedes grundigt. Landsstyret har forståelse for Atassuts beslutningsforslag om at indgå et bredt politisk forlig på sundhedsområdet. Det åbner op for, at andre partier vedgår sig et medansvar for Sundhedsvæsenet både hvad angår den økonomiske, struktur- og behandlingsmæssige udvikling. Landsstyret har derfor til hensigt at afholde et sundhedsseminar herom med deltagelse af Finans- og, Familie- og Sundhedsudvalget i efteråret 2004. Landsstyret vil lægge op til drøftelser om ændringer i behandlingsindsatsen, Sundhedsvæsenets struktur samt økonomi. Landsstyret har til  hensigt på baggrund af drøftelserne herefter at optage forhandlinger med oppositionen. Landsstyret vil herefter   vurderer, om der er grundlag for et politisk forlig i forhold til finanslovsforhandlingerne 2006.  

 

Landsstyret kan derfor ikke tilslutte sig Atassuts beslutningsforslag i den foreliggende form, men Landsstyret har til hensigt at afholde et seminar og derefter vurdere, om der er grundlag for et bredt politisk forlig.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Så går vi til partiordførerne, først Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for et sundhedspolitisk forlig med henblik på at realisere en langsigtet handlingsplan for Grønlands Sundhedsvæsen, stillet af Atassut:

 

Vi finder det fra Siumut væsentligt at fremhæve, at det centrale udgangspunkt, når vi beskæftiger os med sundhedsspørgsmål, er det grundlæggende princip om, at en sund sjæl er forudsætningen for et sundt legeme.

 

Vi har i Siumut med stor interesse gennemgået dette forslag. Vi er alle interesserede i Atassut’s udtrykte ønske om en langsigtet handlingsplan, hvad angår de økonomiske rammer og midlerne inden for sundhedsvæsenet - hvad angår de boligmæssige forhold og hvad angår mulighederne for behandling af forskellige sygdomme i Grønland. Ligeledes ønsker vi så langt, det er muligt en formindskelse af ventelisterne, som for nogle patienters vedkommende strækker sig over flere år, ligesom det gælder borgernes krav på at kunne modtage en tryg behandling, som fører til helbredelse.

 

Landsstyret siger i svarnotatet, at sundhedsvæsenets økonomiske rammer ikke er blevet forhøjet i finansåret 2004 og de følgende budgetoverslagsår, men at de nødvendige prioriteringer nødvendiggør, at arbejdsopgaverne antal må stige inden for angivne rammer, og at udgifterne i sundhedsvæsenet ville stige markant, dersom sundhedsvæsenet ikke fik prioriteret sine indsatsområder. Dette udsagn kan vi i Siumut tilslutte os.

 

Ligeledes siger Landsstyret i sit svarnotat, at man bør give sundhedsvæsenet mulighed for at tænke mere langsigtet, og at man gennem en strammere økonomistyring undgår tidligere tiders løbende justeringer. Herigennem opnår man en mere kontinuerlig, fremadrettet og bedre planlægning, hvilket vi også fra Siumut kan tilslutte os.

 

I Landsstyrets svarnotat anføres det endvidere, at man allerede er i gang med arbejdet med at undersøge og iværksætte forskellige initiativer med henblik på at imødegå det fortsatte udgiftspres på sundhedsvæsenet. Her nævnes bl.a. transportudgifter for patienter og for personale, vakantindkvartering, udgifter til indkøb og brug af medicin, patientbehandling i udlandet m.v. Således arbejdes der på at dæmpe stigningstakten på udgiftssiden, ligesom man har sat sig det mål, at syge fortrinsvis skal behandles i vores eget land. Således kan man gennem en fornuftig fordeling af midlerne giver mulighed for behandling af flere patienter. Dette er vi også i Siumut enige i.

 

Vi har den grundlæggende holdning i Siumut, at syge i videst muligt omfang bør behandles herhjemme. Landsstyret nævner i svarnotatet, at der arbejdes med hjemtagelse af kræftbehandling samt operationer af knæ og hofter, og dette må vi i Siumut hilse velkomment, og vi føler trang til fra Siumut at sige til befolkningen, at vi helhjertet støtter disse bestræbelser. Vi har alle i en sygdomssituation brug for at komme i behandling i nærheden af vores familie og vore nærmeste, således at vi unde trygge forhold kan tilbringe tiden på sygehuset omgivet af vore nærmeste. Dette er en meget vigtig del af behandlingen.

 

Landsstyret siger, at ventelisterne stadig er lange på trods af, at sygdomsbehandlingen i videst muligt omfang øges gennem flere operationer m.v., og at antallet af patienter på venteliste er for opadgående. Dette forhold betragter vi i Siumut som et vanskeligt problem, som der må ageres på, hvorfor vi fuldt ud gerne vil støtte Landsstyrets bestræbelser på at komme dette problem til livs og håbe, at man finder en holdbar løsning på denne svære situation. Eftersom Landsstyret agter at fremlægge en plan til efteråret, vil vi til den tid fra Siumut deltage i en frugtbar diskussion på grundlag af de fremlagte planer, og vi vil arbejde seriøst med for at nå frem til de bedste løsninger.

 

Landsstyret siger klart i fremlæggelsen af svarnotatet, at der er behov for at skabe en bred politisk og fremadrettet politisk enighed på sundhedsvæsenets område. Vi har brug for en langsigtet planlægning, som ikke kun indbefatter de næste par år, men også endnu mere langsigtet, og dette udgangspunkt kan kun vække støtte fra alle politiske sider. Derfor skal vi fra Siumut udtrykke, at vi støtter et krav om, at der i Grønlands Landsting tilstræbes et bredt forlig.

 

I forbindelse med denne debat om sundhedsvæsenet vil vi ikke undlade at inddrage spørgsmålet om, at KNI Pilersuisoq efter vores mening i for høj grad i deres jagt på fortjeneste har usunde produkter i deres sortiment. Vi må på længere sigt i et samarbejde med KNI tilstræbe, at sunde madvarer bliver nedsat i pris. Vi må alle samarbejde om det fælles mål at skabe et sundt samfund, ligesom vi må søge at nedbringe udgifterne til sundhedsvæsenet på længere sigt.

 

Vi vil til sidst  fra Siumut udtrykke vores påskønnelse af de medarbejdere, som under vanskelige og udfordrende forhold har deres daglige arbejde, og det er vores pligt som politikere at sikre, at disse mennesker på deres arbejdsplads har trygge og betryggende forhold og er i stand til at udføre deres arbejde med glæde.

 

Vi vil endelig udtrykke vores håb, at Landsstyret når frem til et godt resultat i det arbejde for at forbedre sundhedsområdet, som nu er blevet påbegyndt, og vi kan fra Siumut love, at man kan regne med vores støtte, således at disse initiativer bliver vellykkede.

 

Med disse bemærkninger indstiller vi ikke, at forslaget bliver godkendt i sin foreliggende form.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Den næste taler er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit har følgende kommentarer til Atassuts nipunktsplan til et politisk forlig:

 

Overskrifterne til de nævnte punkter kan i sig selv siges at være uden komplikationer og velklingende. Når man læser overskrifterne, kan disse ”selvfølgelig” kaldes som målsætninger.

 

Men det er velklingende overskrifter, som ikke er uddybet.

Men i forhold til hvilke som helst planlægninger ved vi, at der bør ske prioriteringer.

 

Men hvis disse skal kaldes for et politisk forlig og binde sig, bør punkterne enkeltvis nøje planlægges, og hvorledes målsætningerne vil opfyldes, og det vil være nødvendigt at planlægge økonomien.

 

I forhold til sundhedsområdet finder Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at folk sætter sig som mål at forebygge eventuelle sygdomme.

 

Vi mener ikke, at folks sygdomme eller tegn på sygdomme alle har udgangspunkt i livsstilen.

 

Men vi ved i dag, at forskellige livsstilssygdomme er en realitet.

Derfor venter vi med fortrøstning på Landsstyrets målsætning om at fremlægge en plan for samfundets sundhed.

 

Det er således, at Landsstyret ved koalitionsaftalen har lagt vægt på, at sundhedsfremme og forebyggelse skal nyde fremme.

 

Vi mener, at det er fornuftigt, at Landsstyret finder uddannelsen indenfor sundhedsområdet som en vigtig disposition.

 

Med disse bemærkninger venter vi med fortrøstning på Landsstyrets planlagte sundhedsseminar til efteråret, hvor vi også vil deltage. 

 

Vi indstiller, at forslaget ikke godkendes.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Som det er kutyme, så skal vi fra Atassut udtale vores kommentarer direkte til forslaget.

 

Ligesom vores ordfører af nærværende forslag allerede har udtalt er ATASSUT glad for og tryg ved, at Sundhedsvæsenet fortsat konsolideres trods de konstante ændringer i de fundamentale vilkår.

 

Men selv om ATASSUT er tilfreds vil vi ikke stoppe her, og vi er overbevidst om, at samtlige partier samt Kandidatforbundet ligesom os vil arbejde for sikring af driftsmæssige, økonomiske og politisk forsvarlige rammer på sigt og i fremtiden, som samfundet og ikke mindst personalet kan være tjent med.

Selvom det går den rigtige vej kan vi ikke komme uden om, at bevilgede midler til reducering af patienter på venteliste hidtil er blevet brugt til vikarer som følge af den markante personalemangel indenfor sundhedssektoren. Vi kan heller ikke komme udenom, at ventelisterne de kommende år enten vil være det samme eller være stigende, til trods for markante tiltag for at reducere antallet af patienter på venteliste.

 

Udover det skal ATASSUT udtale, at vi anser det som en nødvendighed, at Landstingets tidligere beslutninger om uddelegering af diverse ansvarsområder bliver effektueret, da målsætningerne hidtil ikke er blevet indfriet. Hvis Landstingets beslutninger har været for urealiserbare, så lad os benytte nærværende mulighed for at samle os med henblik på at opnå et sundhedspolitisk forlig.

 

Ligeledes må det være i vores interesse, uanset politisk tilhørsforhold at sikre, at borgerne får bedst mulig service, uanset hvor i landet de opholder sig. ATASSUT skal ved nærværende udtrykkeligt tilkendegive, at vi ikke mindst har borgerne i yderdistrikterne og bygderne i vores tanker når vi taler om forbedringer, da det jo også er en kendsgerning, at medicindepotforvaltere mange steder er de eneste man sætter lid til sundhedsmæssigt. ATASSUT vil ikke undlade ved nærværende at udtale, at vi betragter nedlæggelsen af sunhedsplejerskeuddannelsen som en fejldisposition, idet samtaler med både læger og sygerplejersker på kysten dokumenterer, at nævnte udd annelse er et stort aktiv for landet, idet uddannelsen også er tilpasset forholdene i yderdistrikterne, og der ytres derfor ønske om genetablering.

 

Vi efterlyser ligeledes ved nærværende, at borgernes mulighed for at søge tandlæger også bliver optimeret, og ikke mindst er det vort ønske, at man ved indgåelse af et forlig sikrer, at de positive konsekvenser af forebyggelsesarbejdet bliver endnu bedre.

 

Selvom Landsstyret i deres svar indstiller afslag til vores forslag om et sundhedspolitisk forlig, vil vi  ikke stoppe her, men ATASSUT vil anmode Landstinget om at bakke op om forslaget med henblik på opstart af samtaler, som gerne skal resultere i et sundhedsforlig.

 

Når Landstinget beslutter at Landsstyret skal pålægges at arbejde for et sundhedspolitisk forlig vil det være et naturligt følge, at Landsstyret fremlægger redegørelse om mulighederne og konsekvenserne heraf. Derfor skal ATASSUT endnu engang opfordre til, at forslaget om et sundhedsforlig bliver godkendt.

 

ATASSUT skal ved nærværende udtale, at vi er glade for og respekterer, at Landsstyret tilkendegiver forskellige tiltagmuligheder, men skal samtidig gøre opmærksom på, at det er Landstinget, der skal beslutte, om der er behov for nævnte forlig, da det er Landstingets rettighed selv at vurdere, om behovet er til stede, uden først at vente på Landsstyret.

 

Med disse bemærkninger skal ATASSUT anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i Landstingets Udvalg for Familie og Sundhed, inden andenbehandlingen.

 

Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Den næste, der får ordet, er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Demokraterne har følgende bemærkninger til Atassut´s forslag:

 

Demokraterne er helt enige med Atassut  i, at der er grund til et bredt politisk sundhedsforlig som sikrer sundhedsvæsenet ro og stabilitet, både hvad angår politiske og økonomiske rammer mange år frem.

 

Det er kun sundt for landet at sundhedspersonalet samt patienter bliver sikker på, at der er politisk enighed mht. sundhedsvæsenets fremtidige udvikling, dermed kan  vi også sikre os større stabilitet i personalet.

De hele hænger sammen. Med bedre arbejdsbetingelser bliver der færre ubesatte stillinger, med fuld  normering af personale bliver operationskapaciteten bedre udnyttet, som dermed kan resultere i nedbringelse af de enorme ventelister.

De enorme ventelister kan også  nedbringes ved at indgå nye og forbedrede aftaler med Danmark og udlandet.

Demokraterne mener også, at forebyggelse og oplysning om sundhed skal indgå i aftalen, da det er den sikreste måde at have en sund befolkning på.

 

Det er i den henseende på sin plads, at medtage at sundhedspersonalets opkvalificering hvad angår kurser og videreuddannelser skal indgå i aftalen. Kvalitetsarbejde koster penge. Sundhedspersonalet skal også kunne mærke i lønningsforholdene, at det kan betale sig at følge med tiden, hvad faglig viden angår. Det kan dermed sikres, at med nye politiske aftaler også følger nye lønningsaftaler uden at ødelægge normeringsaftalerne.

 

Demokraterne vil være til et forlig inden for sundhedsområdet et forlig som er gennembearbejdet, hvor alle muligheder og konsekvenser er grundigt forberedt.

 

Med denne godkendelse henviser Demokraterne forslaget til viderebehandling i Familie- og Sundhedsudvalget inden 2. behandling.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand I Landstingets Formandskab, Siumut.

Den næste er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Først skal jeg gøre opmærksom på, at jeg har udarbejdet dette indlæg før jeg har modtaget Landsstyrets svarnotat, og da vi først holdt møde i udvalget her i formiddag, derfor har jeg ikke haft mulighed for at kommentere Landsstyremedlemmets besvarelse.

 

Til forslag Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Indledningsvis skal Kandidatforbundet udtale, at vi udmærket forstår princippet i Atassuts forslag omkring Grønlands sundhedsvæsen. Kandidatforbundet skal derfor udtale, at vi fuldt ud tilslutter os målsætningerne i nærværende forslag.

Kandidatforbundet tilslutning til nærværende forslag har baggrund i Kandidatforbundets overbevisning om, at tiden nu er inde til at realisere tidligere beslutninger om strukturtilpasninger inden for sundhedssektoren.

 

Nogle af sygehusene på kysten blev i forbindelse med rationaliseringen omdannet til regionssygehuse blandt andet med det formål at reducere antallet af patienter der står på venteliste til en operation. Kandidatforbundet er af den opfattelse, at omdannelse af nogle sygehuse til regionssygehuse er en god løsning, dette skal jo naturligvis ikke betyde at patientbehandlingerne bliver ringere. Regionssygehusene blev jo netop etableret for at reducere af antallet af patienter der står på venteliste. Kandidatforbundet finder det i øvrigt væsentligt, at man på sigt sikrer faste læger på samtlige sygehuse på kysten, desuden er vi af den opfattelse, at optimering af sundhedsplejen i bygderne også er nødvendigt.

 

Hvis antallet af patienter der står på venteliste skal reduceres hurtigst muligt må der ansættes personale der kan behandle nævnte patienter, ja det er naturligvis et spørgsmål om personalebehovet i regionssygehusene kan opfyldes.

 

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale deres fulde støtte til forslaget fra Atassut-gruppen, og hvis det er nødvendigt, støtte at den overgår til udvalgsbehandling.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand I Landstingets Formandskab, Siumut.

Dermed er vi også igennem partiernes ordførere. Det er Atassut, Demokraterne og Kandidatforbundet, der ønsker at den bliver udvalgsbehandlet, og Inuit Ataqatigiit og Siumut indstiller forslaget til forkastelse.

 

Og på vegne af forslagsstillerne, så er det Jensigne Berthelsen.

 

Jensigne Berthelsen, forslagsstiller, Atassut.

Ærede mødeleder. Ud fra det som Atassut kan høre, så blev vores forslag støttet fuldt ud fra Siumut utvetydigt, og hvor det ikke kan misforstås, og vi regner så med, at Siumut vil fastholde deres udmeldinger. Vi takker meget for det.

 

Idet vi som allerede nævnt fra Atassut med hensyn til konsolidering af sundhedsvæsenet, selvom man har haft gode resultater i dag, at man på korte og længere sigt, så er det helt nødvendigt at arbejdet fortsætter, og at man baner vejen her, og det er vi meget glade for.

 

Og ud fra det vi kan føle fra Atassut, så finder samtlige partier det vigtigt, og selvfølgelig også Inuit Ataqatigiit, selvom de sagde at det var en overskriftform, så regner jeg med, at de vil tilnærme sig deres koalitionspartners mening, fordi vi alle sammen er interesseret i, at sundhedsvæsenet, så vidt muligt på en god måde, og vi er alle sammen interesseret i, at borgerne får den bedst mulige behandling fra sundhedsvæsenet.

 

Og nu når man ser på partiernes ordfører, så skal vi fra Atassut erkende, at vi ellers har været bange for at Siumut kun vil citere Landsstyrets svarnotat, og vil bruge det som begrundelse, og Landsstyrtet udmelding om der skal siges ja eller nej, og eller har vi så troet, at de vil holde den kurs, men heldigvis så sagde man meget klart afslutningsvis fra Siumut, at man støtter vores forslag, velkommer det og støtter det, og går ind for, og det takker vi for.

 

Og fra Atassuts side med hensyn til de initiativer der blev nævnt, og jeg skal lige citere ”Ja i de kommende år, og i de mange år, så skal servicen i sundhedsvæsenet planlægges”, det er vi fuldt ud enige i, og vi takker for det fra Atassut, da I sagde, at Siumut kræver, at der skal tilstræbes et bredt forlig, og det har jeg lige konstateret, fordi det ellers blev nævnt, at der skal gives afslag fra forslaget fra Siumut, og hermed i henhold til vores forståelse, og i henhold til jeres udmelding, som ikke kan misforstås, den har vi præciseret fra Atassut.

 

Med hensyn til det der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit, så nævnt, at det er velklingende overskrifter som ikke er uddybet, selvfølgelig når man ønsker om forhandling, og hvem som helst ønsker en forhandling, så kan man hvis man allerede har lavet resultaterne færdige, så vil vedkommendes muligheder for at opnå forlig være begrænsede. Man skal snakke om alt, men man skal have til målsætning internt i partierne også blandt til Kandidatforbundet. Derfor med hensyn til vores politiske målsætninger i Landstinget, som bliver nævnt, så skal borgerne, sundhedsvæsenet, personalet vide og kunne regne med dem, derfor er det ikke kun velklingende overskrifter vi har henholdt os til da vi stillede dette forsalg, det var et forslag med henblik på at få konsolideret sundhedsvæsenet, at vi har stillet dette forslag.

Og med hensyn til det fra Atassut, at med hensyn til planlægning af sundhedsvæsenet, som ikke haft de gode resultater som blev nævnt, som f.eks. at vi alle skal være sunde i 2000, så har man haft det meldt ud politisk, og man fik udbygget regionaliseringen, her har man ellers haft en målsætning, men må desværre erkende, at disse politiske målsætninger og indfrielsen af disse, det har været alvorligt, og ud fra de politiske krav, så har sundhedsvæsenet ellers viljen, det vil sige personalet, har ellers viljen til og er ellers klar til udbygning på kysten, og ud fra de alvorlige politiske krav blandt andet indeholdende besparelseskrav, så har man kun opnået små skridt.

 

Derfor med hensyn til det der blev påpeget fra Atassut, så vil det også danne grundlag i den kommende dialog. Fra Demokraterne blev det nævnt, at alt hænger jo sammen. Det er helt korrekt, fordi hvis arbejdsvilkårene er gode, også hvis man har en politisk trykkende målsætning, så vil man kunne få det, hvis skal vi.., det vil være mange gange bedre for sundhedsvæsenets personale, da der var for mange udskiftninger, og da der var for lidt løn, så kan man få det bremset, hvis man udviser politisk vilje, og det er helt klart, at vi derigennem er helt enig med Demokraterne.

 

Med hensyn til Kandidatforbundet, at selvom de har nævnt, at de ikke har set Landsstyrets svarnotat, jeg ved ikke om man efterlyser ændring af holdningen, men det er helt korrekt som Kandidatforbundet har nævnt, at man på kysten hurtigst muligt gives mulighed for at få nedbragt ventelisterne, således at de kan opnå en hurtigere behandling, alt dette kan vi gå i kompromis om, derfor mener jeg, at det der blev nævnt, og vi siger fra Atassut, tak for, at Siumut, Demokraterne, Atassut og Kandidatforbundet i enighed ønsker at sagen viderebehandles, og det er man blevet enige om, og vi er overbevidste om, at Inuit Ataqatigiit vil deltage i arbejdet.

 

Som sagt, og uden at vente på Landsstyret, så kan man igangsætte arbejdet, og med hensyn til de politiske diskussioner der skal igangsættes i den henseende, i Landsstyrets svarnotat kom de ind på mange forskellige flotte initiativer, som giver god grund for forhåbning. Ja sagerne pågår jo hele tiden, selvom der er en politisk ændring, og det kan man takke for, at sundhedspersonalet kan udføre deres arbejde, selvom det politiske grundlag bliver ændret, også selvom der sker en stor udskiftning blandt året, og der er meget stor brug af vikarerne, at man stabilt på økonomisiden og driftssiden kan opnå gode resultater, det er godt, og bør roses.

 

Og i forbindelse med den videre gang med sagen, og Landsstyrets påpegning, det må man også sige tak for.

 

Jeg skal lige citere Landsstyret fordi vi jo alle sammen er enige i, og derfor er det forunderligt, hvis Landsstyret, var enige i forslaget og indstiller, at forslaget til sidst forkastes. Landsstyret skal understrege, at det er et præ-politisk forlig. Det er embedsmændenes kommende opgaver, selvfølgelig kan man ikke viske dem, og kræve at de skal arbejde hurtigere, det er den politiske dialog, hvor man skal indgå kompromisser om på det, som vi har nævnt, så er det sundhedsvæsenet, så at borgerne kan regne med sundhedsvæsenet, og personalet i sundhedsvæsenet kan regne med det, hvis der er politiske vilje, fordi derigennem kan man få det sikret. Fordi det er derfor vi hilser vores forslag om forlig, og vi har gode forhåbninger til det i forbindelse med udvalgsbehandlingen, at vi alle sammen uanset hvilken politisk eller partitilhørsforhold kan have et godt resultat.

 

Tak for Jeres reaktion.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand I Landstingets Formandskab, Siumut.

Jeg skal præcisere, at I henhold til § 48 i vores Forretningsorden, så skal der kun ske debatter blandt talerstolen, og sådan udmelding i salen, det er ikke hensigtsmæssigt, og man skal heller ikke have en forhandling med mødelederen, fordi jeg kan forstå, at man ikke er enig i det.

 

Den næste er Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumuts ordfører.

Fra Siumut så sagde vi meget klart, og jeg vil gerne sige, at Landsstyrekoalitionen, den seneste, blandt andet også har aftalt, at man skal igangsætte mange forskellige initiativer, og ikke så meget behandling, men især forebyggelse, det er det som Landsstyret gerne vil arbejde med.

 

Og det er derfor jeg gerne vil præcisere det, og samtlige partier i forbindelse med planlægningen af Finansloven, så har vi alle sammen godkendt omkring 800 mio. kr. til sundhedsvæsenet, og Landsstyremedlemmet sagde meget klart i sit svarnotat, at man har godkendt så og så mange midler i år, og at de bliver forøget til næste år, at Landstinget ikke har nogen planer om det, det er sådan noget indhold.

 

Derfor er vi fuldt ud enige fra Siumut, og de politiske mål, at man så vidt muligt ved en god tilrettelæggelse, og at man ved en så godt en planlægning, arbejder for sundhedsvæsenet, det skal jeg klart udtale.

 

Derfor mener jeg, at det vi i princippet med hensyn til Landsstyrets fremlæggelse, at vi ikke kan skændes om det. Vi har alle sammen disse mål, og både Atassut og Siumut har jo næsten ens målsætninger, at sundhedsvæsenets service, så vidt muligt med hensyn til at være tæt på borgerne, og at man arbejder for at man undgår sygdom, og derfor kan man ikke modsige det der står meget klart i Landsstyrets svarnotat. Derfor Atassuts udmelding, at vi ligesom citerer Landsstyret for men når man har indgået en landsstyrekoalition og Landsstyret har sådan nogle målsætninger, hvorfor skal vi så skændes om det ? Vi har ikke noget at modige hinanden med. Derfor med hensyn til Landsstyrets initiativer, det har vi fuldt ud støttet fra Siumut, det skal jeg udtale.

 

Og med hensyn til, at man vil igangsætte mange forskellige initiativer, som man eventuelt har manglet i flere år, og den fremlæggelse, den hilser vi velkommen, det sagde vi fra Siumut. Og afslutningsvis så, hvis man har misforstået noget, så lad mig lige udtale, at vi herigennem går ind for Landsstyrets svarnotat, og hvis man har misforstået det, så vil man hermed blive rettet. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand I Landstingets Formandskab, Siumut.

Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut. Og den næste bliver Jensigne Berthelsen.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Fra Atassut skal vi gøre opmærksom på, at de vi gerne vil hjælpe er syge personer, og derfor er der ikke et grundlag for at skændes om dem, de stiger i antal, der er blandt andet unge som bliver ramt af kræft, og derfor er der ikke plads til at skændes om dem, vi gerne vil hjælpe.

 

Og uanset om man har været med i Landsstyrekoalitionen, så bør man kunne se problemerne. Og fra Atassut, mens vi var i Landsstyrekoalition, og når vi så kan se, at vores medborgere har behov for hjælp, så er det ikke underskriften der er det vigtigste, vi skal arbejde med mennesket i centrum rent politisk.

 

Og som det blev nævnt på vegne af partiet har jeg udtalt, at vi vil kommentere forslaget direkte. Det vil sige, at landstingsarbejdet, så skal man kommentere forslagene, selvfølgelig kan Landsstyret komme med deres svar, men vores forpligtigelse, Landstingets, at hvis vi ikke har vores beslutningsgrundlag, så vil Landsstyret beslutninger hele tiden være synlige.

 

Vi som har været landstingsmedlemmer i længere tid med hensyn til adskillelse af Landsting og Landsstyret,  det har været bearbejdet alvorligt og fundet vigtigt, således at vores forpligtigelse som Landsting og at vi her fra talerstolen, at uden at miste vores bestemmelsesret, så mener jeg at Landstinget på nuværende tidspunkt i større omfang bør være mere opmærksomme på det, for hvis Landsstyret i gåseøjne skal være ”herre”, så vil det ikke være nødvendigt at tage til mødet, fordi vi er de i Landstinget der er ”herre”, og komme med nogle indstillinger til Landsstyret om hvilken opgave de skal udføre og på hvilken baggrund der af har vi fremsat dette forslag.

 

Og vi sagde blandt andet meget klart med hensyn til yderdistrikterne, som måske flertallet ikke har kommet, så er sundhedsvæsenets service uacceptabelt. Når man tænker på alt dette, at vi alvorligt arbejder for at få styrket sundhedsvæsenets svage sider, og støtte dem politisk, lad os få det rettet.

 

Derfor mener jeg, at vi i forbindelse med udvalgsbehandling, ligesom IA nævner, at vores forslag ikke er noget, men vi håber så på, at de vil få nogen forståelse for det, fordi de personer der har behov for hjælp, de har jo allerede udtalt, at de så vidt muligt skal hjælpes.

 

Og jeg skal ikke komme med yderligere bemærkninger, fordi jeg håber på, at vores forslag vil blive nærmere uddybet og undersøgt i udvalget. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand I Landstingets Formandskab, Siumut.

Så er det Jensigne Berthelsen, og efterfølgende er det Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.

 

Jensigne Berthelsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Det er beklageligt at det er meget uforståeligt, og ikke mindst over for samfundet og Landstinget, så er det behov for en redegørelse fra Siumuts side, at man fra utvetydigt kom fra Siumut, at vi skal indstille at forslaget skal blive godkendt. Hvad er det vi snakker om ? Man snakker om forslag til forlig, man snakker ikke om, hvordan Landsstyret svarnotat indeholder.

 

Jeg skal ikke gentage Jakob Sivertsens bemærkninger, at Landstinget er dem der er den lovgivende myndighed, og Landsstyret har mulighed for at udføre med hensyn til initiativer. Derfor med hensyn til at man fra Siumuts side kommer med noget så usikkert omkring sundhedsvæsenet, at man ikke kan regne med det, og at man har en sådan politik, så må man redegøre over for samfundet, så må man redegøre over for Landstinget, hvad det er man gerne vil opnå.

 

Sådan uforståeligt, hvor man modsiger hinanden, så kan man ikke gøre noget inden for et dagsordenspunkt, det er noget uacceptabelt og uansvarligt. Efter dette skal vi fra Atassut sige, og præcisere, det er vores forslag om forlig, så har vi haft nogen gode forhåbninger til det, men vi har forstået at Siumut i forbindelse med ændring af deres holdning, så vil forslaget ikke blive til noget, hvis de vil fastholde eller hvis de have noget anderledes syn som de har nævnt i første indlæg, så vil det være taknemmeligt, at i forbindelse med udvalgsarbejdet, så kan man starte de initiativer, som Landsstyret skal udføre.

 

Vi kan ikke arbejde så uforståeligt her i Landstinget, og vores bemærkninger lige før, at man så udtaler noget helt modsat, og hvis vi siger, at det skal forkastes, så er det overhovedet ikke noget tillidsgivende, og det er uacceptabelt rent politisk.

 

Landsstyret har beklageligvis ikke kun engang under denne samling, hvor man går ind for forslaget efter at have holdt et langt indlæg, så siger de, at de vil komme med vores eget forslag eller at sagen pågår eller at der skal stilles et andet forsalg, så kan man ikke gå ind for det, og selvom man i hele foredraget går ind for det, sådan en arbejdsform er meget betænkeligt. Jakob Sivertsen har ret, hvem er det som vi snakker om her i arbejdet, det er overhovedet ikke magtkamp rent politisk vi snakker om fra Atassut. Vi efter fra Atassut, at vi skal have en politisk dialog, man kan ikke med vilje misforstå det, at Landsstyret senere vil vurdere om der er behov for et forlig.

 

Nej det er Landstingets forpligtigelse, at vi så vidt muligt mest forsvarligt over for samfundet og mest acceptabelt har en service. De 8 landsstyremedlemmers kommende initiativer her kan man ikke altid sætte lid til, at flertallet her snakker om vi konsolidering af sundhedsvæsenet, lad os fastholde det, især fra Siumuts side.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand I Landstingets Formandskab, Siumut.

Og den næste er Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit, og  efterfølgende Per Berthelsen fra Demokraterne.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

I Udvalget for Familier og Sundhed, så har vi et tæt samarbejde mellem Landsstyremedlemmet, og vi har et samarbejde for at opnå en god forståelse, og uden at udvalget kalder Landsstyret til samråd, så kommer Landsstyret selv og fremkommer, hvordan status er med hensyn til planlægninger inden for sit direktoratet. Det er vi meget tilfredsstille med den arbejdsform, og vi mener det er en ansvarlig handling. Derfor i forbindelse med vores arbejde i udvalget, så kan vi arbejde i tryghed og ro, at hvis man kan deltage, så er det meget godt, at man har sådan nogle oplysninger, og så kan det næste også ske dagen efter.

 

Derfor at Landsstyremedlemmet kommer med en god orientering om sit eget arbejde, det vil jeg takke for som udvalgsmedlem.

 

Her med hensyn til det forslag om indgåelse af forlig, så sagde vi fra Inuit Ataqatigiit, at selvfølgelig disse overskrifter skal man håbe på at opnå inden for sundhedsvæsenet, og i forbindelse med Landsstyrekoalitionsaftalen, så er de allerede med i denne, men at man fremsætter sådan et beslutningsforslag om, hvordan og hvorledes man skal opnå dette, og hvis man skal gå ind for det, så må man som minimum vide, hvordan og med hvilke omkostninger an her vil snakke om.

 

Det er derfor vi her fra Inuit Ataqatigiit Landsstyremedlemmets planlagte sundhedsseminar, det er det vi henviser til, og der kan vi have en dialog omkring noget, som vi politisk kan lave forlig om, og ikke mindst med hensyn til prioritering, hvad er det, som skal have første prioritet og det andet. Fordi vi alle sammen, at vi altså er nødt til at have en prioritering.

 

Fordi de vi skal hjælpe, det er de syge selvfølgelig, og man skal ikke foranledige os til at tro, at det forslag, og at vi så giver afslag på det forelagte forslag, at vi så ikke vil hjælpe de syge. Det er ikke tilfældet. Selvfølgelig har vi alle sammen en forpligtigelse til at hjælpe de syge. Og de igangværende sager, dem følger vi selvfølgelig også med i, og at vi fra Inuit Ataqatigiit betragter ikke forslaget som ikke noget, fordi vi kan også gentage disse overskrifter, derfor at man allerede på forhånd har taget beslutning om, at forslaget i sin foreliggende form, så vil vi ikke gå ind for det fra Inuit Ataqatigiit, man kan få ændret prioriteringen, og man kan også tilsætte noget til prioriteringslisten, og derfor at man vil fremsætte det som om, at vi ikke vil hjælpe de syge, det er ikke hensigtsmæssigt, selvfølgelig er det vores forpligtigelse at hjælpe dem.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand I Landstingets Formandskab, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne, og efterfølgende er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

 

Per Berthelsen, Demokraterne.

Ja tak. Det har ikke så stort et udgangspunkt i kommentar til forslaget, men det er især arbejdet som landstingsmedlem. Fordi i næste 5 år, hvor jeg har været landstingsmedlem, så har jeg i den tid, hvor jeg var uden parti, og endelig har jeg præciseret, at hvis vi skal arbejde forsvarligt, så må vi lære stillingtagen som landstingsmedlem. Og ikke komme med nogle bemærkninger, hvor vi hele tiden læner os op af Landsstyret. Selvfølgelig respekterer jeg disse koalitioner, men disse koalitioner, hvis de er fasttømret, og bundet med lænker, hvor de ikke kan klippes over, så vil Landet gå i stå, derfor må koalitionsaftalen betragtes i henhold til mine øjne som en rammer og inden for disse, at man ud fra ens egne holdninger, og bedst mulige service over for samfundet og vurderinger, og det er dem som skal bane vejen for sådan ..

 

Og dette ser vi blandt andet heldigvis nogle gange, at når Landsstyret har indgået en aftale, så bliver de nødt til at gå væk fra en anden. Fordi her er det Landstingets troværdighed som landstingsmedlemmer når de fremkommer med deres egne holdninger. Derfor med hensyn til hr. Enos Lyberth, så skal jeg lige udtale, at det er skammeligt som landstingsmedlem, at man uden at snakke om forslagene kun henholder sig til Landsstyrets udmeldinger. Derfor er jeg bange for, at vi internt i samfundet kan gå i stå her i landet, det har jeg blot præciseret, fordi jeg har gode forhåbninger til at Landstinget til enhver tid har viljen og kræfter til at udnytte deres stilling som arbejdsgiver og uden at have fortrinsret af partierne og lignende har lavet en sådan aftale. Det vil skabe rammerne for en aftale, hvor de ikke er bundet fast.

 

Og med disse bemærkninger, så vil jeg gerne præcisere, at jeg for fremtiden har forhåbninger til, at sådanne udmeldinger, fordi det er Landsstyret der er arbejdsgivere over for Landstinget, det er ikke sådan noget.. Vi er i udvikling her i samfundet, og der er en ændring, og disse målsætninger internt i koalitionen, de bliver også ændret, derfor hvis vi skal have et ansvarligt arbejde her i Landstinget, så skal vi til stadighed have kræfter til at komme med nogle kritiske vurderinger.

 

Derfor at uanset, at vi ikke er partier med dem, at man aktivt vurderer andres forslag, det er det vi skal arbejde med.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand I Landstingets Formandskab, Siumut.

Jeg skal præcisere, at overskriften for punkt 97 er Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for et sundhedspolitisk forlig med henblik på at realisere en langsigtet handlingsplan for Grønlands sundhedsvæsen, og det er det vi debattere nu, og i henhold til det, så har partiernes ordførere udtalt deres udmeldinger, og som det blev nævnt, så er der vist noget som ellers kan misforstås, men Siumuts ordfører, at man ikke støtter forslaget, og det har han allerede præciseret.

 

Og når jeg nu har redegjort for det, så er den næste Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg mener, at vi skal se på sundhedsvæsenet under et, at det har været drevet sikkert i de seneste år, og det er medvirkende til, at under den tidligere valgperiode, så har Atassut, Inuit Ataqatigiit og blandt andet Siumut og Kandidatforbundet har arbejdet i takt, og med hensyn til, at vi alle sammen i fællesskab har taget beslutning om finansieringen eller midlerne,  det vil jeg gerne præcisere.

 

Og jeg skal også gerne udtale, at når man ser på de seneste fem år, så er de bevillinger til sundhedsvæsenet via Finansloven, fået dem forhøjet med 30 % i fællesskab, her i landet, men man er også viende om, at sundhedsvæsenet er meget presset rent udgiftsmæssigt, og dengang Atassut under landsstyrekoalitionen med Siumut, så har den daværende landsstyrekoalition taget beslutning om, at der bør ske en nedbringelse af udgifterne i sundhedsvæsenet, de stiger ikke fra sidst år til 2010, så vil der være behov for yderligere 100 mio. kr.

 

Derfor er de stigende udgifter behovet bliver øget, og behandlingsformerne bliver mere moderne eller at der sker en meget hurtig udvikling på behandlingsudstyrområdet, og dermed bliver man forbedret forbedringerne, og der er mange patienter, og der bliver flere, og det vi lige som køber til sundhedsvæsenet ude fra det bliver dyre, både med hensyn til medicin og udstyr og når vi så sender nogle til Danmark, og vores betalinger til behandling  Danmark, og deres priser, de er også stigende. Og både internt og transport også til Danmark, og omkostningerne der til, de er også meget høje.

 

Derfor med hensyn til at man får formindsket udgifterne, så har man i efteråret her i Landstinget fået det præciseret endnu engang, og jeg vil gerne indstille, at Finansloven  som vi har godkendt til 2004, som vi har godkendt her, og ikke mindst under de almindelige bemærkninger, og der kan man se på og hvor henne, hvor der skal sker ske formindskelse af udgifterne, det kan man læse uden at få dem citeret helt eksakt, fordi der er tale om mange sider, men prioriteringer, så skal jeg udtale, at der her blev nævnt, at udformningen af strukturen, den må man få vurderet, fordi man derigennem kan opnå formindskelse af udgifterne. Mulighederne for behandling her i Grønland, det må vi udbygge, og her er der krav om, at der skal laves flere undersøgelser, og med hensyn til patienttransport, om hvordan de anderledes kan gennemføres, lad det blive undersøgt, fordi man derigennem kan bruge de besparelser der kan opnås til forskellige behandlinger.

 

Medicinindkøb lad det blive nyvurderet, fordi man derigennem kan finde nogle besparelser. Tilbud om behandling, og hvad det kan være, så bør tages beslutning om, hvad det skal være, og endelig med hensyn til ansættelsesmetoder, at få dem smidiggjort, ja det har jeg også nævnt i mit svarnotat, det er det som personalet i samarbejde med forskellige i sundhedsvæsenet arbejdet på at få det undersøgt på nuværende tidspunkt. Og hvilke resultater disse undersøgelser vil have, det vil vi se, og på nuværende tidspunkt kan jeg ikke udtale omkring det, men der sker en meget nøje vurdering netop i disse dage.

 

Og når vi sammen med disse resultater, som foreslået fra Landsstyrets side til efteråret, at vi vil indkalde, vi vil gerne indkalde Finansudvalget, vi vil gerne indkalde Udvalget for Familier og Sundhed, således at vi sammen med disse to kan starte dialogerne med henblik på, om et sundhedspolitisk forlig, derfor er jeg meget meget uforstående, hvad er det man meget hurtigt blev gal over, vi sagde ikke, at det ikke kan ske om et par dage når grundlagene er færdig, så skal vi nok få det færdigbehandlet og indkalde.

 

Jeg mener, at vi fra Landsstyret har udvist viljen til forhandling, og at man har rækket hånden op. Derfor er jeg meget uforstående over det. Med hensyn til Demokraternes ordfører, det er jeg enig i, fordi hun sagde, at vi skal gennemføre forhandlinger med godt forhandlingsgrundlag, ja det er derfor, at dette ikke er færdigt, så har vi derfor givet afslag for forslaget i sin foreliggende form, fordi der er flere ting der endnu trænger til at blive afklaret.

 

Ja for kort tid siden, så blev der også stillet beslutningsforsalg fra Kandidatforbundet, da vi behandlede det omkring forebyggelse af selvmord, at vi skal udarbejde en plan, så sagde vi afslag til dem, fordi intentionerne allerede er påbegyndt.

 

Ja mener det kun teknik alene, og at det er kotyme, at når beslutningsforslagene fremkommer i deres foreliggende form, at man nyvurderer, hvilke indhold der er. Jeg mener, at man ikke skal tage det som det vigtigste, og hilse vores udmelding velkommen, vi vil gerne indgå i forhandlinger til efteråret, det vil vi gerne starte med, og det vil jeg gerne præcisere.

 

Og jeg mener, at vi her har været meget enige i mange år, at hvis udgifterne ikke skal stige, så skal vi lige stoppe og gennemfører analyser om hvor og hvordan man kan få formindsket udgifterne. Ja, fordi i forbindelse med prioriteringen så er det jo til stadighed nødvendigt. Og her tager man forskellige skridt i forbindelse med prioriteringen.

 

Først med hensyn til behov der findes i samfundet, så ser vi på hvilke forhold der er, og så færdiggøre man finansloven. Og med hensyn til midler til sundhedsvæsenet og når man ser dem under et, så er det også nødvendigt at der gennemføres prioritering også indenfor disse.

 

Vi sagde fra landsstyret at der er 3 retninger, at disse bør være mere ens til behandling. Til forebyggelse, til sundhedsfremme og det er de initiativer der skal være ens. Og blandt disse så må man også gennemfører prioriteringer. Og endelig også så skal man også inden for de 3 retninger lave nogen prioriteringer. Og vi er også parat til at og jeg skal gerne udtale igen.

 

Jeg mener, at den i forbindelse med prioritering at vi endnu engang må præciserer, at vi finder det vigtigt fra landsstyret, at de folkevalgte, befolkningen og sundhedsvæsenets personale, at det er de 3 grupper vi må arbejde fælles med.

 

Derfor sagde vi med hensyn til at få forebygget og fremmet sundhedsfremme, at skal have tæt dialog med sammen med borgerne, således at vi kan høre deres lyd og ønsker. Det er også meget interessant, at man internationalt er kommet til det stade, at man ikke yde midler til sundhedsvæsenet til evig tid. Derfor er det ikke et særsyn med prioritering  ud fra gode erfaringer ikke mindst i Sverige. At hvis man gennemfører debat tæt på samfundet, så kan man opnå en forståelse og deri kan man opnå en tillid mellem parterne.

 

Derfor skal jeg udtale, at vi finder dette meget vigtigt fra landsstyret. Jeg mener, at jeg har fremsat noget meget ærligt på vegne af landsstyret, fordi jeg fra starten af sagde ja tak. Heldigvis at der er en god stram økonomisk styring hvor der blandt andet ikke længere er nogen overskridelser. Men vi skal også vide noget om, at det koster noget og vi må ofre noget.

 

Og dette medføre at der stadigvæk er mange der står på venteliste. Derfor er dette et særskilt arbejde, som vi også mener er alvorligt. Og vi vil gerne deltage i det arbejde. Og der er også med hensyn til, at der mulighed for at flere kan blive behandlet i sundhedsvæsenet. Det arbejder man med.

 

Og med hensyn til partiernes ordføre, så skal jeg lige kommentere dem kort enkeltvis.

 

Til Atassuts ordfører eller Jakob Sivertsen i sit andet indlæg, så kom han ind på, at der resultater man har opnået i sundhedsvæsenet er små. Jeg mener ikke, at det er tilfældet. Man er ophørt med at man overskrider udgifterne.

 

Man er i gang med en ny reform og Ilulissat sundhedsvæsen har 2 operationsstuer og kapaciteten er blevet øget. Og der er indgået en god aftale med sundhedspersonalet og der er åbnet et nyt behandlingstilbud i Danmark med hensyn til dem der bliver sendt til behandling.

 

Og de psykisk syge bliver på nuværende tidspunkt behandlet på Risskov, og derigennem ville jeg sige, at der har været et godt tilbud. Og der er givet flere tilbud til behandling her i landet.

 

Det er ikke sådan at det bliver meget større fra dag til dag, men der er sket gode skridt i den rigtige retning.

 

Og fra Atassut efterlyser man mangler eller man finder at det er en fejldisposition af sundhedsplejeskolen er blevet lukket. Jeg skal blot udtale, at denne beslutning er sket fra landstinget. Og til erstatning for sundhedsplejeuddannelsen, så har man fra landstinget allerede taget beslutning om at der skal ske noget med sundhedsmedhjælperuddannelsen.

 

Sundhedsmedhjælperne har arbejdet meget vigtigt i mange år her i Grønland. Og der er mange som til stadighed er ansat, og det er endnu glædeligt, at udtale, at en hel del sundhedsmedhjælpere er blevet videreuddannet til sundhedsassistenter. Og dette tilbud har man hilst velkommen, således at man får personale som har større kapacitet.

 

Og sundhedsassistenternes grundlæggende uddannelse i henhold til det som og for at få den tilpasset til sundhedsplejeuddannelsen, så vil man på nuværende tidspunkt give tilbud om en videreuddannelse af sundhedsassistenterne, således at de kan udføre øre og næseoperationer.

 

Og med hensyn til røntgenbehandling af de gravide, de ville blive uddannet mere, således at man kan få udbygget deres kompetence.

 

Disse initiativer og uddannelser de  er sket i henhold til beslutningerne her, det ville jeg lige sige. Og uden at komme med et langt indlæg, så ville jeg lige stoppe her på nuværende tidspunkt, og hvis der er nogen der vil udtale sig, så skal jeg blot være med i debatten.

 

Men jeg skal blot endnu engang præciserer, at vi ville indkalde til sundhedsseminar til efteråret, derfor håber jeg på, at Atassut til stadighed er forberedt til forhandling. Fordi jeg kan næsten ligesom høre, at man vi adskille landstinget i 2, vi har viljen og evnen og til indkaldelse af dem der ville være med, det vil nok komme.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Og den næste bliver Enos Lyberth, Siumut for en kort bemærkning, da det er for tredje gang.

Og den næste bliver Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Enos Lyberth, Siumuts ordfører.

Ja, landsstyret sagde i sit besvarelse nogle af de bemærkninger jeg ellers ville komme med, og dem ville jeg ikke gentage.

 

Men jeg skal blot udtale, at før jeg blev landstingsmedlem, så hørte man i radioen, at sundhedsvæsenets service er sådan og sådan, og er der nogen der har alvorlige problemer.

 

Men sidste år under rejse for familie og sundhedsudvalget, det som vi har mødt og talt med læger og sygehuse og besigtiget, så har vi oplevet nogen glædelige og noget som man kan være stolte af.

 

Personalet er glade selvom de på deres økonomiske vilkår har noget alvorligt, men jeg mener, at det er både trygge og glade for deres arbejde. Det som jeg har oplevet, det har jeg også udtalt sidste år her fra denne talerstol. Derfor er jeg meget glad for at  man arbejder til stadighed for at få forbedret personalets vilkår.

 

Og derfor med hensyn til det som landsstyremedlemmet har nævnt i sit indlæg, det ville jeg lige citerer, fordi landsstyret kommer med et meget klart forslag, og det er det vi har i henhold til.

 

Landsstyret har til hensigt at gennemfører et sundhedsseminar, hvor det er finansudvalget og udvalget for familier og sundhed der deltager men hvor det er sundhedsvæsenets økonomi, således at landsstyret selvstændigt kan komme med et oplæg. Landsstyret har til formål at ud fra det man har debatteret dengang.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Ja Enos Lyberth, din tid er over, du har overskredet din taletid.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut og så bliver det Kalistat Lund, Siumut.

 

Jensine Berthelsen, Atassut.

Landsstyremedlem for sundhed, mange for at hun har udmeldt sig klart. At der er et så godt grundlag for forhandling. Hvorfor kan I på nuværende tidspunkt ikke starte det politiske. Det er de politiske forhandlinger vi snakker om her.

 

Der blev ikke nævnt at vi må præciserer overfor Inuit Ataqatigiit, at i forbindelse med anden og tredjebehandlingen af sagen, at man fra udvalget kan stille forslag om ændring. Derfor er vi overhovedet ikke på nuværende tidspunkt været fastlåste og ikke stillet forslag om en aftale. Nej, vi sagde i vores begrundelser hvor stort behovet er. De sagde blandt andet landsstyremedlemmet.

 

Det er politisk forlig vi her efterlyser, og at kunne sikre behandling af borgerne og formindsket ventelisterne, således at personalet i sundhedsvæsenet kan regne med dem. Og det er det vi gerne ville bane vej, fordi vi alle sammen er interesseret i det. Således at de politiske dialoger og starten af de politiske forhandlinger uden at vente på hvilken som helst redegørelse, så behøver vi ikke at vente på landsstyrets udmelding.

 

Landsstyret finder det meget forstående, hvorfor vi arbejder ihærdigt. Du sagde så klart i dit indlæg, og jeg vil lige citere ”landsstyret vil vurdere om der er behov for et politisk grundlag” og her efterlyser vi, at vi skal have et forlig blandt landstinget og smide vores politiske partitilhørsforhold og fordi vi alle sammen er interesseret i, at så vidt bedst muligt sundhedsvæsen til os, så er vi meget forstående fra Atassut, hvorfor landsstyret til stadighed er til stede og hvorfor landsstyrets koalitionspartier hele tiden læner sig op af landsstyret.  

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Den næste bliver Kalistat Lund, Siumut og efterfølgende Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Kalistat Lund, Siumut.

Ja fra Siumut som sundhedspolitisk ordfører, så skal jeg præciserer at med hensyn til punkt 97, at landsstyrets indstilling dem støtter vi fuldt ud. Og den misforståelse og den misforståelse og jeg har udtalt dette og at man ligesom vil lytte, som om vi der er i landsstyrekoalitionen og vores samarbejde med landsstyret og den kritik, det finder jeg uforstående over for.

 

Vi mener, at vi vil mødes hver eneste dag med vores landsstyremedlemmer, og da vi har samme målsætninger, så er der overhovedet ikke noget man kan være forundret over. Det er heller ikke noget at bliver forundret over. Vi har samme målsætninger også indenfor sundhedsvæsenet, sundhedsområdet også. Jeg mener, at man også derigennem at der ikke er grund til kritik.

 

Selvfølgelig kan vi have et samarbejde med andre partier også. Men det mest hensigtsmæssige er at man kan have et samarbejde med landsstyret. Fordi det kan jo ikke være således, at vi skal sige imod vores landsstyremedlemmers forslag. Selvfølgelig er vores parties grundholdninger, det er det som landsstyret arbejder ud fra. Derfor har jeg præciseret for godt samarbejde og hvor godt samarbejde vi ville have med vores landsstyre.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut for en kort bemærkning, da det er for tredje gang.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Tak.

Det er at landsstyret sagde, at jeg ikke er tilfreds med sundhedsvæsenets service. Det er ikke korrekt. Citer korrekt når I vil citere, jeg sagde, at for at få formindsket de mange ventelister og uanset hvilke initiativer det er, og hvis ventelisterne ikke bliver færre, så sagde vi at Atassut skal nærværende, at de initiativer man indtil nu hidtil ikke er blevet indfriet.

 

Jeg sagde ikke at servicen er dårligere og jeg fortsatte at Atassut finder det vigtigt at man tager det op aktivt. Det er så vore tidligere målsætninger, hvor man ikke har haft nogen gode resultater, så ønsker vi at disse bliver taget op igen. Jeg sagde overhovedet ikke, at medarbejderne i sundhedsvæsenet ikke ville arbejde under det. Nej, de er gode til det.

 

Derfor med hensyn til denne talerstol som er så vigtig, hvis I vil citerer, så citer ordentligt.

 

Og til afslutning så står vi fast ved som jeg allerede har nævnt, her snakker vi om syge personer. Derfor med hensyn til samarbejdsaftalen, den kan man ikke medtage heri, der har været et samarbejde. Der er også flere folkevalgte og jeg håber så, at I vil høre på deres meninger.

Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Og den næste bliver Ellen Christoffersen, Atassut udover partiordførene.

 

Ellen Christoffersen, Atassut,

Først til landstingsmedlem Kalistat Lunds udmelding, så skal jeg blot udtale at under referatet af disse forhandlinger i landstinget de blive båndet, og her kan man også meget klart høre, hvad Siumuts ordfører har sagt, at han støttede forslaget og går ind for dem.

 

Og jeg skal sige, at Siumut i sit udlæg blandt andet også meget klart og skriftligt og det vil jeg lige citere ”i de kommende år, så må man også lave en planlægning til sundhedsvæsenet og sådan udmelding må støttes af alle, derfor skal vi fra Siumut udtrykke, at vi støtter et krav om at der i landstinget tilstræbes er bredt forlig”. Det er de meget klare udmeldinger derfor kan jeg ikke forstå, at man så trækker sin udtalelse, når man allerede har skrevet sådan noget.

 

Så sagde Kalistat Lund også, at det er beklageligt at jeg ikke har forstået hvilken arbejdsform man har rent parlamentarisk. Det parlamentariske arbejdsgoder er at landstinget har en arbejdsform uden at være bundet til landsstyret.

 

Gad vide om det er sådan at Siumut og Inuit Ataqatigiit er i landsstyrekoalition, at Siumut kun høre efter Inuit Ataqatigiit, fordi det er ligesom det lyder sådan, udmeldingerne fra Siumut.

Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Jeg skal undskylde med hensyn til Kalistat Lund, at han udtalte sig udenfor partiernes ordfører. Og den næste bliver Gudman Rasmussen, Atassut også udenfor partiernes ordførerække og efterfølgende bliver det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Gudman Rasmussen, Atassut.

Jeg har ellers ikke regnet med at komme herop til talerstolen. Men denne debat vil jeg også lige kommentere.

 

Siden kl. 13 nu er der gået næsten 2 timer og hvor vi drøftede et punkt. Hvad er grunden til, hvem var det der var i landsstyrekoalitionen da de kom med et slogan om, at vi alle skal være sunde i år 2000? Da der er gået mange år efterhånden, så har Atassut fremsat et forslag, idet vi også skal bruge sådanne udtalelser.

 

Når man læser overskriften, så er der allerede mange forbedringer. Ja, det skal ikke være en trøst, at man ikke længere overskrider budgetrammen. Men uanset om man tænker på overskridelserne, så har Atassut meget klart sagt, nemlig at ventelistepatienterne skal kunne reduceres ved at kunne lave aftaler med andre lande.

 

Med hensyn til bygderne og yderdistrikterne og medicindepotforvalterne, så skal de også tilbydes kurser og efteruddannelser. Selvom Siumuts ordføre har vurderet situationen meget god. Det kan man ikke sige uanset hvem og hvilken faggruppe man tænker på.

 

Men det er velklingende overskrifter. Det er noget vi hører af og til.

 

Når et forslag bliver godkendt så skal også medarbejderstaben kunne vurdere det. Vi har i Atassut ikke sagt, at det skal være nogen økonomiske konsekvenser. Det er medarbejderne der skal lave disse vurderinger.

 

Landsstyremedlemmet har under sin tale brugt ord, som vi har svært ved at forstå, fordi det er i modsigelser for vores udtalelser. Ja, der skal nedsættes udvalg og der skal også indkaldes udvalg. Ja, det er ligesom landsstyremedlemmet er bange for at komme med bagvedliggende meninger. Ja, vi har jo brug for alle her i samfundet. Det er ligesom om hun ikke lige vil komme ind på det varme emne.

 

Selvom Jakob Sivertsen har været inde på det, så vil jeg lige gentage, at Jakob Sivertsen har understreget, at  sundhedsvæsenet har stadigvæk mangler med hensyn til kvaliteten og det kan man måske ikke overvinde også langt ind i fremtiden. Ja, sundhedsvæsenet har man jo her brugt til at fremkomme med sine meninger herfra talerstolen.

 

Vi har i landsstyret og landstinget brugt mange kræfter til meget gode forslag, som ligesom forsvinder ud i den blå luft. Det er disse arbejdsformer som vi har brugt mange kræfter på. Ja, for eksempel forskellige kommissioners betænkninger, og det vi hele tiden gentager uden at gøre noget yderligere ved det.

 

Ja, hvis man er politiker og har udmeldt overfor befolkningen, at der skal være sundhed for alle i år 2000, hvad gør man så efterfølgende? Med den venteliste vi har. Ja, Atassut har i sit første ordføretale brugt ordet og har fremsat et forslag, at landsstyret skal udstille fra landstingets arbejde, fordi landstingssamlingerne og møderne heri, har ikke længere nogen værdi. Alle disse møder hvor man ligesom går ind for et forslag og afslutningsvis afslår forslaget.

 

Jeg vil også lige citere landsstyremedlemmet, ”at landsstyret ikke kan gå ind for forslaget, men vi har til hensigt at afholde et seminar”, det er ligesom om man skal være taknemmelig for sådant forslag. Det er ligesom det ikke rigtig kommer over en form for barriere.

Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Dernæst er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit for tredje gang og efterfølgende er det landsstyremedlemmet for familier og sundhed.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Vi kan altså ikke skændes om hvad parlamentarisme betyder, hvis vi ikke findes under parlamentarisme.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit påpege at vores landsstyre altså koalitionen arbejder ud fra de målsætninger vi har udstukket. Hvis de altså fremsætter et forslag ud fra disse målsætninger, så skal vi uværgeligt støtte dem. Vi kan måske sige i dag, at landsstyremedlemmet for sundhed har fremsat disse målsætninger og ligesom rækker hånden frem, således at vi alle sammen kan være med til det. Det er så det vi vil afvente.

 

Med henvisning til de nuværende overskrifter som skal vi uværgeligt indarbejdes under disse forhandlinger. Det er derfor vi går ind for at vi afslå det forslag i sin foreliggende form, således at vi kan få udstukket disse tanker og emner til efteråret.

 

Ja, staben skal arbejde og de skal arbejde ud fra den politisk udstukne retningslinier og på baggrund af de krav, der er fremsat fra politikerne. Ja, landsstyret arbejder ud fra den aftale de har lavet som en koalition.

Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Den næste er landsstyremedlemmet for familier og sundhed og efterfølgende Kalistat Lund fra Siumut.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

Da landsstyrekoalitionen i samarbejde nu blev iværksat medio september og ud fra det, så har jeg haft mere ansvarlighed siden jeg blev udvalgt, og det vil jeg ikke flygte for. At hvis man ikke er tilfreds med det, så regner jeg med, at Atassuts ordfører, så regner jeg med, at de vil støtte os, da vi sagde, at for at fremme en persons sundhed. Det er det vi ville arbejde for.

 

Med hensyn til Atassut forslag, og når man skal læse dem  og nærlæse dem,  så blev det nævnt at man skal have nogen faste økonomiske rammer til sundhedsvæsenet, så henviste jeg til at den finanslov vi har godkendt sidste, så har jeg ellers ment, at alene det har udvist, at det skabte stabile økonomiske rammer.

 

Og med hensyn til udbygning af sundhedsvæsenet med hensyn til at der skal opbygges større muligheder for behandling. Disse initiativer er i gang, og det vil man forsætte. Jeg kan ellers få dem kommenteret enkeltvis for mit resultat ville være, at det man efterlyser i Atassut er, at disse initiativer er i gang, og jeg forstår det ellers derhenad.

 

At man ville have en revurdering fra Atassuts side, ja sagde vi, at vi er parate til det, men at jeg fra min side, så fastholder jeg til stadigvæk at jeg sagde gode grundlag til at indgå forhandling med landstingsmedlemmer uden hvilket partitilhørsforhold de har, hvis jeg skal arbejde ansvarsfuldt.

 

Og hvis landsstyret skal arbejde så skal vi få nøje undersøgt de forskellige forslag. Også analysere hvilke økonomiske konsekvenser de skal have. Som for eksempel hvis man skal lave om at ventelisten er så stor, at de ville få nedbragt, så ville det have nogen økonomiske konsekvenser eller at man må tage nogen midler indenfor de økonomiske rammer der findes.

 

Så må vi få det vurderet og få vurderet hvilke initiativer der skal formindskes. Ja, det er derfor at samtlige vurderinger er meget alvorlige, så sagde jeg meget klart, at vi har jo behov for en meget omhyggelig arbejde, ligesom Demokraternes ordføre sagde.

 

Jeg mente at vi alle sammen arbejder, at vi skal have en grundig behandling. Der skal jeg lige udtale, at når der skabes debat om hvordan parlamentarismen er, ja, vi bliver valgt i landstinget som lovgivere og flertallet i landstinget udpeger så deres landsstyre. Ja, så er det landsstyret at man ud fra lovgivning, så får de forpligtelser til at føre dem ud i livet. Ja, dette er så parlamentarismen og da den blev indført her i Grønland, så må man også være glad for det og få den udbygget.

 

Jeg husker det meget klart i 2000 under forårssamlingen, da Per Berthelsen satte forslaget, så husker jeg det meget godt, at det er en meget indholdsrig  besvarelse fra formandskabet som gav vejen for en større forståelse fra mange flere sider, og jeg vil gerne henvise overfor formandskabet, at man får kopieret denne besvarelse og får den uddelt til landstingsmedlemmerne. For der kan man få meget gode oplysninger, men jeg mener til stadighed, at der er mulighed for at vi kan mødes igen til efteråret  og på baggrund deraf, så vil jeg rette en tak på vegne af landsstyret.

 

Jeg mener, at det er mere betrykkende at vi har gode beslutningsgrundlag også fastholder dette.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Jeg skal udtale at det der blev nævnt, at den skal kopieres og uddeles og jeg mener at det bedste ville være at dem der er interesseret, der kan henvende sig fordi de ikke har nogen direkte sammenhæng med det vi snakker om.

Den næste er så  Kalistat Lund, Siumut og derefter er det Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Kalistat Lund, Siumut.

Pålæg og læresætninger, det kommer man op med. Parlamentarismen er ikke sådan at først skal lægge 2 døre og få adskilt landsstyret og partierne også arbejdet. Parlamentarismen er at have et godt samarbejde mellem landsstyret og landstinget.

 

Og for et par år siden da kendte Atassut disse, fordi de har været i landsstyrekoalition for et par år siden. Vi har også et sådant samarbejde. Vi plejer at holde mange og store gruppemøder sammen med landsstyret.

 

Derfor med hensyn til at man i løbet af et år finder sådanne arbejdsformer, som noget forundrende, det må tage udgangspunkt i at man er blevet glemsom. Og man har vist nok også glemt at sidste år, da finansudvalget foreslog at der gennemføres seminarer omkring de grundlæggende målsætninger, der var Atassut imod dengang. Og nu fremsætter de nået som de har været imod sidste år. Men nu med hensyn til de målsætninger der er sket indenfor sundhedsvæsenet og de pågår, dem støtter vi fra Siumut, altså landsstyrets initiativer.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Jeg mener, at det dagsordenspunkt vi debattere nu, at debatten må være nok. Derfor vil jeg godt henvise at i henhold til §49, at vi går over til næste dagsordenspunkt.

I §49 i vores forretningsorden, der skal jeg lige læse: mødelederen eller et medlem kan foreslå, at forhandlingerne afsluttes og at landstinget træffer afgørelse her uden videre drøftelse.

 

Og her i henhold til vores forretningsorden, så skal jeg afholde en afstemning for at finde ud af om forslaget i henhold til § 49 kan man gå ind for om det er flertallet der kan gå ind for det. Derfor ønsker jeg, at vi skal have en afstemning om dette. Og her skal jeg spørge om forslag om at vi i henhold til § 49, at debatten stoppes.

 

Dem der går ind for det bedes rejse sig:  ???????

 

Og så skal jeg finde ud af hvem der er imod forslaget: 8.

 

Så vil jeg lige spørge, om der er nogen der undlod af stemme: ?????

 

Det er lidt vanskeligt ikke at se. Så skal jeg lige udtale at jeg ikke sidder på min plads, og direkte været med til afstemningen, men det ændre ikke ved flertallets afgørelse. Og i henhold til det vi har forstået, så er dette dagsordenspunkt punkt 97 færdigbehandlet og vi så her kan gå over til næste dagsordenspunkt, det er punkt 32.

 

Og her der det forslagsstilleren er landsstyremedlemmet for erhverv og landbrug, vær så god.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

14. mødedag, onsdag d. 12. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 32

 

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om anordning om ikraftsættelse for Grønland af lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug)

(1.behandling)

 

 

Mødeleder: Per Berthelsen, 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Demokraterne.

 

 

Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak.

Landsstyret fremlægger herved beslutningsforslag om Hjemmestyres udtalelse vedrørende forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland.

 

Det gældende arbejdsmiljølov er en rammelov som trådte i kraft i Grønland i 1986, men som svare til den danske miljølov fra 1975 og som kun er blevet ændret en gang i 1991, hvor lov for Grønland om det offentlige aftalenævn blev ophævet og arbejdsmiljørådet sammensætning blev ændret.

 

Baggrunden for forslaget om ændring af loven er hovedsageligt et ønske om at forbedre loven ved at opdatere den grønlandske arbejdsmiljølov fra 1986 og samtidigt få en tilnærmelsesvis ens lovgivning i de 2 dele af de danske rige.

 

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der primært taget udgangspunkt i redegørelsen af 22. august 2001 om overvejelser ved at overdrage arbejdsmiljøområdet til Grønland.

 

Redegørelsen blev drøftet på et møde i august 2001 i Nuuk mellem arbejdsministeren og landsstyremedlemmet for sociale anliggende og arbejdsmarked. Der var her enighed om at der fortsat skal være en særlig grønlandsk arbejdsmiljølov som snarest bør revideres, således at den danske og grønlandske lov i højere grad kommer til at ligne hinanden. Derved sikres mere ensartede regler i de 2 rigsdele, således at importen af arbejdskraft, maskiner, stoffer og materialer med videre fra Danmark underlægges ensartede arbejdsmiljøregler, der er til lettelse for virksomheder og ansatte. Samt at der sikres en mere ensartet beskyttelse med behørige hensyn for så vidt angår jagt og fangst.

 

Ligeledes var der enighed om at lade loven virke i en længere periode før spørgsmålet om en mulig hjemtagelse af loven ville være aktuel. Efter den grønlandske miljølovs §50 har beskæftigelsesministeriet forelagt lovudkastet på den grønlandske arbejdsmiljøråd, hvor de største grønlandske organisationer og arbejdsmarkedsparter er repræsenteret.

 

I det foreliggende lovforslag er der i videst mulig omfang taget hensyn til det grønlandske arbejdsmiljøråds bemærkninger. Af væsentlig nye ændringer i forhold til den gældende grønlandske arbejdsmiljølov kan nævnes:

 

Det første: Jagt og fangst, for så vidt det angår på landsjorden eller fra iskanten, omfattes af loven. Og arbejdspladsvurdering, forkortet APV, indføres for virksomheder med sikkerhedsorganisation, forkortet SIO, ikrafttræden senest 2 år efter lovens ikrafttræden.

 

Udbyderansvar og bygherreansvar, revision af regler om hvileperiode og fridøgn, især at rejsetid betragtes som arbejdstid.

 

Revision af arbejdsmiljøreglerne om unge under 18 år. Blandt andet sættes mindstealderen op fra 10 år til 13 år. Der er hjemmel til at fravige mindstealderen vedrørende jagt og fangst.

 

Udvidelse af Arbejdsmiljørådet fra 6 til 8 medlemmer.

 

Så er der hjemmel til at Beskæftigelsesministeriet kan yde støtte til oplysningsarbejde vedrørende arbejdsmiljø.

 

Så er der ændring af klagesystemet fra 3. instans- til 2. instans-system, hvor Beskæftigelsesministeriet er klageinstans, men hvor afgørelse træffes efter høring af Det grønlandske Arbejdsmiljøråd.

 

Og det her handler om økonomiske og administrative konsekvenser.

 

Forslaget pålægger Grønland nye myndighedsopgaver, og forventes ikke at medføre tilførsel af yderligere midler til Arbejdstilsynets aktiviteter i Grønland. Merarbejdet for Arbejdstilsynet skal indprioriteres i Arbejdstilsynets opgaver.

 

Arbejdsgiver og hjemmestyret, som arbejdsgiver, får øgede omkostninger ved opfyldelse af punkterne b, c, d, e og f.

 

Høringssvarene. Der er kommet høringssvar fra Direktoratet for Sundhed, Familiedirektoratet, KNAPK, Direktoratet for Fiskeri og Fangst, PPK, Sundhedskartellet, Råstofdirektoratet, KANUKOKA, GA, ØD, IMAK, Sekretariatet, Personaleadministrationen, HST, der nu er kaldt ELI, PIP, AK, og som sagt Arbejdsmiljørådet.

 

Generelt udtrykkes principiel positiv holdning til ændring af gældende lov om arbejdsmiljø, således at sikkerhedsforhold på arbejdspladserne forbedres, og repræsentation af relevante organisationer i Arbejdsmiljørådet udvides.

 

Der er dog i høringssvarende en del forbehold omkring såvel de administrative, som de økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne, samt forbehold overfor mulighederne for at den praktiske implementering og opfølgning, for både den gældende som den kommende lovgivning.

 

Til disse forbehold må konstateres, at det ikke har været muligt at uddybe de økonomiske og administrative konsekvenser nærmere på nuværende tidspunkt. Men erfaringerne vil hen ad vejen skabe grundlag for en revurdering af de økonomiske og administrative forhold, som så kan tages op med Danmark, til genforhandling af bloktilskuddet.

 

Synliggørelse og bevidsthed om Arbejdsmiljørådet er med den gældende lovgivning ikke på et tilfredsstillende niveau, og formelle ændringer i lovgivningen vurderes ikke som værende tilstrækkelige i sig selv, til højnelse af arbejdsmiljøområdet.

 

I det følgende redegøres kort for de mest indgribende ændringer ved det fremlagte ændringsforslag.

 

I lovudkastet er jagt og fangst ikke længere undtaget fra arbejdsmiljøloven. Det gælder også selvstændige jægere, der alene foreslås omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område. Hovedreglen er, at arbejdsmiljøloven kun gælder for arbejde på landjorden.

 

En væsentlig del af jagt og fangst i Grønland foregår fra skibe, ikke mindst joller og små-både, og vil derfor ikke blive omfattet af arbejdsmiljøloven. Endvidere vil jagt og fangst, som fritidsaktivitet, normalt ikke være omfattet af arbejdsmiljøloven.

 

Det foreslås, at kun virksomheder, der har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, det vil sige har mere end 10 ansatte, skal udarbejde APV – arbejdspladsvurdering. I modsætning til i Danmark, er der for Grønland ingen EU-retlige bindinger. Det grønlandske Arbejdsmiljøråds ønske om at APV-kravet ikke skal have øjeblikkelig virkning efter lovens ikrafttræden er medtaget, da det i ændringsforslaget er foreslået, at kravet først træder i kraft 2 år efter denne ændringslovs ikrafttræden. Rådets forslag om, at der skal udfærdiges APV for alle virksomheder, er derimod ikke medtaget, med der er indsat en bemyndigelse til at beskæftigelsesministeren kan indføre APV-pligt for virksomheder, som ikke skal etablere sikkerhedsorganisation.

 

Der foreslås udbudsregler, svarende til §33a i den danske arbejdsmiljølov, således at udbyder af en tjenesteydelse får et medansvar for arbejdsmiljøet.

 

Det foreslås, at bygherreansvaret udbygges, svarende til §37 i den danske arbejdsmiljølov, således at bygherren ikke kan overdrage sin samordningsforpligtelse til en anden, og dermed selv blive ansvarsfri.

 

Kapital 8 foreslås ændret, så det svarer til de danske regler. Den væsentligste ændring er, at rejsetid for ansatte betragtes som arbejdstid.

 

Af redegørelsen af 22. august 2001 fremgår, at Grønland ønsker at der arbejdes hen imod en regulering, der lever op til kravene i LO-konvention nr. 138 om mindstealder for adgang til beskæftigelse. Formålet med forslaget er således, at sikre lovhjemmel til at Grønland kan ratificere denne konvention. En ratifikation vil blandt andet kunne forhindre boykot af grønlandske fisk, på grund af børnearbejde.

 

I modsætning til de danske regler, er der samtidig indsat en bemyndigelse til at kunne fravige alderskravene ved jagt og fangst. Det grønlandske Arbejdsmiljøråd skal inddrages ved fastsættelsen af de nærmere regler, hvor det således vil være muligt at fastsætte regler, der ikke forhindrer ratifikation af konvention nr. 138.

 

Arbejdsmiljøloven gælder kun på landjorden, så tilsvarende regler skal fastsættes for så vidt angår arbejde i luften og på havet, for at konvention nr. 138 kan ratificeres.

 

Kapitlet om unge under 18 år foreslås i øvrigt ændret, så det svarer til de danske regler. Blandt andet indføres en forpligtelse til at arbejdsgiver skal underrette forældre, ved beskæftigelse af unge, som er under 15 år, eller omfattet af undervisningspligten.

 

Af andre ændringer i loven kan nævnes, at Det grønlandske Arbejdsmiljøråd har foreslået, at rådet udvides fra 6 til og 8 medlemmer, hvilket er indarbejdet i forslaget.

 

Endvidere er der, på baggrund af nedlæggelsen af Arbejdsmiljøfonden, foreslået indsat en hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan yde støtte til oplysning vedrørende arbejdsmiljø i Grønland, samt til at fastsætte retningslinier for administration af støtten.

 

En mulighed er, at beløbet til Det grønlandske Arbejdsmiljøråd sættes op, således at rådet kan iværksætte kampagner og få udarbejdet informationsmateriale om arbejdsmiljø.

 

Endelig foreslås det, at det gældende 3-instans-system ændres til 2-instans-system, hvor Beskæftigelsesministeriet fortsat er klageinstans, men hvor afgørelse træffes efter høring af Det grønlandske Arbejdsmiljøråd. Som foreslået af Det grønlandske Arbejdsmiljøråd, er klagefristen foreslået sat ned fra 8 uger til 6 uger.

 

Det skal afslutningsvis bemærkes, at der forestår et yderligere arbejde med revidering af diverse bekendtgørelser og cirkulærer, med henblik på indenfor de kommende år at få den samlede lovgivning på plads. I denne proces deltager Det grønlandske Arbejdsmiljøråd, og herved sikrer man at de største grønlandske organisationer og arbejdsmarkedsparter er repræsenteret i det kommende arbejde, og derved sikrer at lovgivningen i videst muligt omfang tager højde for de specielle grønlandske forhold.

 

Udvikling på arbejdsmarkedet er i disse år kendetegnet ved en øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø er præget af påvirkninger, der udspringer af selve arbejdet, måden arbejdet er organiseret på, eller samspillet mellem de ansatte eller mellem ledelsen og de ansatte på arbejdspladsen. I den forbindelse vil Landsstyret derfor bestræbe sig på at bringe det psykiske arbejdsmiljø mere på dagsordenen, hvor vi igennem bekendtgørelser har mulighed for at sikre det bedst mulige psykiske arbejdsmiljø.

 

Til afslutning skal jeg sige, på vegne af Landsstyret. En fortsat modernisering af arbejdsmiljølovgivningen er afgørende for, at vi kan sikre samfundets overordnede målsætning. Vi er i fuld gang med at indarbejde målsætningen om selvstyre, på basis af en mere selvbærende økonomi, i vores politiske arbejde. Og en opprioritering af arbejdsmiljøområdet er et væsentligt element i dette arbejde. Det er derfor vigtigt for menneskets arbejdsevne, at det er velfungerende, både personligt, fagligt og socialt.

 

Tiden stiller fornyede krav til, at vi får etableret et effektivt, rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle, og hvor alle får fuldt udbytte af fællesskabet og indlevelsen i det daglige arbejde. Det er det daglige arbejder, der i sidste ende er grundlaget for opbygningen af et velfærdssamfund, med en befolkning der oplever selvværd, og som i fællesskab, under lige vilkår, gør vores vision om selvstændighed til virkelighed.

 

Vi ved til gengæld også, at et dårligt arbejdsmiljø forøger sygefraværet, og i dag koster mange ressourcer. Udover de høje offentlige udgifter, og udgifter for arbejdsgiverne, har dårligt arbejdsmiljø også store menneskelige omkostninger. Vi ved, at dårligt arbejdsmiljø, og deraf følgende fysiske og psykiske mén hos de ansatte, forøger risikoen for at flere bliver udstødt fra arbejdsmarkedet. Derfor er det en gevinst for alle parter at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.

 

Landsstyret skal endelig gøre opmærksom på, at den grønlandsksprogede udgave af lovforslaget skal gennemskrives, således at der sikres en god sproglig kvalitet af den fremtidige lovgivning på området, og at ikrafttrædelsesdatoerne i ændringsforslaget rykkes, da forslaget tidligst kan fremsættes for Folketinget til efteråret. Således kan forslaget tidligst træde i kraft 1. januar 2005, og forslaget om APV kan tidligst træde i kraft fra den 1. januar 2007.

 

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets og Erhvervsudvalgets velvillige behandling.

 

Per Berthelsen, 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Og vi går over til partiernes ordførere. Først Kalistat Lund, Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget om ikraftsættelse af ændringerne i lov om arbejdsmiljø i Grønland.

 

Vi er i Siumut enige i behovet for at modernisere loven om arbejdsmiljø, som stammer tilbage fra 1986. Det vil bane vejen for en lettere arbejdsgang for alle, da formålet også er at nå frem til en sammenlignelighed med den i Danmark gældende lov.

 

Vi betragter i Siumut, de resultater som blev opnået i forhandlingerne i 2001 mellem landsstyremedlemmet for sociale anliggender og den daværende arbejdsminister, som gode. Vi er enige i, at Grønland må have en særskilt lov om arbejdsmiljø, og at den gældende lov må opdateres, eftersom det er et udtryk for at vi i Grønland lever under andre forhold end i Danmark, og at dette naturligt nok bliver respekteret.

 

Ændringerne til den eksisterende lov for Grønland om arbejdsmiljø indbefatter blandt andet følgende områder: Jagt og fangst, arbejdspladsvurdering, udbyderansvar, bygherreansvar, hvileperioder, revision af arbejdsmiljøreglerne om unge under 18 år.

 

Vi har i Siumut bemærket, at jagt og fangst medtages i loven, og dette gælder forhold vedrørende erhvervsjægere og erhvervsfangere. Loven gælder alene arbejde, der foregår på landjorden. Loven om arbejdsmiljø kommer ikke til at omfatte jagt og fangst til havs, eller i fritiden.

 

Ifølge forslaget indføres arbejdspladsvurdering senest 2 år efter lovens ikrafttræden. Og vi kan i Siumut tiltræde denne ordning. Vi mener, at der i Grønland er behov for at styrke arbejdet omkring forbedringer af arbejdspladser. Det er derfor naturligt, og nødvendigt, at styrke tilsynet med arbejdsmiljøet og sundheden på arbejdspladsen, samt sikring af arbejdsredskaber. Her tænker vi også foranstaltninger af forebyggende art.

 

Med disse bemærkninger ønsker vi fra Siumut, at forslaget inden 2. behandlingen henvises til Landstingets Erhvervsudvalg, med henblik på at vurdere den i forslagets §51 foreslået sammensætning af Arbejdsmiljørådets medlemskreds.

 

Per Berthelsen, 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Den næste bliver Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Udover de regler til beskedne ændringer, foretaget i 1991, har loven om arbejdsmiljø været gældende siden 1986. Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiit glade for, at man hun har taget skridt til at få erstattet den forældede arbejdsmiljølov med en, der kan modsvare nutidens ændrede krav.

 

Inuit Ataqatigiit ser det som noget meget væsentligt, at medarbejdere på de forskellige arbejdspladser har gode fysiske og psykiske rammer at arbejde under. Idet vi skal henvise til de væsentlige ændringsforslag, der er indarbejdet i det fremlagte ændringsforslag, skal jeg på Inuit Ataqatigiits vegne udtrykke vores generelle opbakning til det nævnte ændringsforlag.

 

Jeg skal på Inuit Ataqatigiits mening endvidere udtrykke vores målsætning om, at ansvaret for arbejdsmiljøområdet med tiden bliver overført til de grønlandske myndigheder. Derfor finder vi det også formålstjenligt, at lovgrundlaget så vidt muligt hele tiden tilpasses de grønlandske forhold.

 

Vi er fra Inuit Ataqatigiits side tilfredse med, at man ved det lovforberedende arbejde har ønsket at inddrage jagt og fangst som værende noget, der skal ligge indenfor de udvidede rammer.

 

Vi er fra Inuit Ataqatigiit selvfølgelig tilfredse med, at børns traditionelle muligheder for at kunne gå med deres forældre, eller anden familie, på jagt og fangst, er medtaget som en undtagelsesbestemmelse.

 

Vi er fra Inuit Ataqatigiit også tilfredse med, at man har foreslået at arbejdspladser med flere end 10 arbejdspladser, i fremtiden vil være forpligtet til at foretage arbejdspladsvurderinger, og man ved udbudsgivning i fremtiden får klare retningslinier om, hvem der har ansvaret.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit endvidere udtrykke vores ønske om, at det vurderes hvorvidt lokalafdelinger for større virksomheder, men som lokalt kan have færre end 10 medarbejdere, kan pålægges at foretage de nævnte arbejdspladsvurderinger.

 

Vi er fra Inuit Ataqatigiit også glade for, at man strammer op omkring reglerne for børn og unges ansættelsesforhold på de forskellige arbejdspladser. Vi mener således, at man skal være vågne overfor den kendsgerning, at unge, samt i mange tilfælde børn under 15 år, kan være medarbejdere i kiosker, som i flere tilfælde har åbent til midnatstid. I mange tilfælde skal de betjene berusede kunder, hvilket er uacceptabelt. Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at Arbejdsmiljørådet ser alvorligt på dette forhold, og tilretter reglerne herefter.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side er vi endvidere tilfredse med, at man udvider medlemstallet i Arbejdsmiljørådet fra 6 til 8 medlemmer. Vi skal også udtrykke vores ønske om, at man inden 2. behandlingen nøje overvejer, hvorvidt medlemskredsen er fordelt på en fornuftig måde. Her tænker vi på, at nogle af rådets medlemmer skal repræsentere andre organisationer, hvor disses arbejdsgrundlag er meget anderledes, end hos dem de skal repræsenteres af, hvilket flere organisationer også har pointeret er uheldigt.

 

Vi er fra Inuit Ataqatigiit endvidere glade for, at man endelig begynder at fokusere på de psykisk betingede arbejdsforhold, igennem herværende lovtiltag. Vi skal opfordre til, at man i fremtiden fokuserer meget på de arbejdspladser, der ikke kan holde på deres medarbejdere, og åbent indlede en dialog om, hvorfor forholdene er sådan som de er, og at man efterfølgende retter op på årsagen til de utilfredsstillende forhold.

 

Det er en kendsgerning, at man mange steder her i landet ikke følger de lovgivningsbunde krav om etablering af arbejdsmiljøudvalg. Da man igennem herværende lovgivningstiltag vil sikre, at der foretages arbejdspladsvurderinger på de større arbejdspladser, vil dette automatisk medføre større forpligtelse til at få orden på tingene, hvilket vi betragter som noget væsentligt.

 

Som bekendt, har den danske stat ansvaret for driften af Arbejdstilsynet i Grønland. Man har fra mange sider, igennem årene, ønsket forbedrede muligheder for at følge arbejdsmiljølovens hensigter, idet der har været mangel på oplysningstiltag, blandt andet gennem relevante pjecer.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side kraftigt opfordre Landsstyret til at sørge for, at der rettes en henvendelse til den danske regering, med henblik på at rammerne for at arbejdet i Arbejdstilsynet bliver forbedret, således at man kan holde kontrol med, hvorvidt arbejdspladserne følger lovens hensigter, og at man ikke mindst er i besiddelse af oplysningsmateriale om, hvordan man kan følge arbejdsmiljølovens målsætninger.

 

Afslutningsvis skal vi udtrykke vores ønske om, at man med denne lovgivning også kan følge arbejdsmiljølovens regelgrundlag på grønlandsk. Dette bør også indgå i arbejdsmiljøvurderingerne, idet mange har klaget over mangel på forståeligt materiale, til at kunne følge arbejdsmiljølovens hensigter op.

 

Med disse afsluttende ord fra Inuit Ataqatigiits side, skal vi udtrykke vores positive ønske om, at Landstingets Erhvervsudvalg behandler lovforslaget, inden 2. behandlingen finder sted.

 

Per Berthelsen, 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Den næste bliver Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Til Landsstyrets fremlæggelse af beslutningsforslag om ændring lov om arbejdsmiljø i Grønland, har Atassut følgende bemærkninger.

 

Indledningsvis skal Atassut tilkendegive sin glæde over, at der nu bliver fremlagt ændringsforslag til lov om arbejdsmiljø i Grønland. Derved vil man opnå en regulering, der optimerer loven til de aktuelle forhold. Og dette vil uden tvivl medføre flere forbedringstiltag. Samtidig vil de dobbelttydige arbejde vedrørende arbejdsmiljøforhold blive indstillet.

 

Landsstyrets fremlæggelse indebærer ændringer af flere paragraffer. Og hvis vi skal ind på de enkelte ændringer, vil det kræve megen tid, og det undlader vi ved nærværende, men vil blot konstatere, at én af konsekvenserne ved ændringerne bliver, at den danske arbejdsmiljølov som helhed kommer til at gælde for Grønland.

 

Det bliver ligeledes foreslået, at repræsentationen bliver ændret fra 6 til 3. Til det mener Atassut, at dette bør blive genstand for yderligere vurdering i diverse udvalg.

 

Videre bliver det oplyst, at respons fra høringen har tilkendegivet tilfredshed med oplægget til ændringen af den gældende lovgivning. Vi mener vist alle det samme. Men trods det, er vi af den opfattelse, at det er nødvendigt at svarene fra høringen bliver tilkendegivet tydeligt. Atassut skal derfor udtale ønske om, at svarene fra høringen også bliver fremlagt, når punktet bliver genstand for yderligere behandling i relevant udvalg.

 

Til sidst orienterer Landsstyret om, at lovforslaget i den grønlandske formulering skal rettes til. Atassut er betænkelig ved dette, og skal opfordre Landsstyremedlemmet til klart at redegøre for, hvad der rent faktisk menes med dette.

 

Atassut konstaterer uden yderligere bemærkninger, at lovforslaget trænger til yderligere konkret behandling, og skal derfor anbefale at forslaget bliver genstand for behandling i relevant udvalg.

 

Per Berthelsen, 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Den næste er Per Skaaning, Demokraterne.

 

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Tak. Fra Demokraterne ser vi positivt på indførelsen af en ny arbejdsmiljølovgivning, der vil bringe de gældende regler i Grønland op på et europæisk niveau, og samtidig op på et niveau med lande, som vi normalt sammenligner os med.

 

Vi skal Demokraterne yderligere udtale, at vi anser det for meget positivt, at der nu indføres et obligatorisk krav om arbejdspladsvurderinger, i organisationer af mere end 10 ansatte. Vi er fortrøstningsfulde med, at det vil føre til et øget fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Vi er tillige af den opfattelse, at øget fokus på arbejdspladsvurderinger vil have den afledte effekt, at der samtidig rettes et fokus på det psykiske arbejdsmiljø, som efter Demokraternes holdning bør tillægges langt højere vurdering, end vi tidligere har gjort i Grønland.

 

Fra Demokraterne er vi imidlertid ikke enige i sammensætningen af Det grønlandske Arbejdsmiljøråd. Tildelingen af de enkelte medlemsorganisationers repræsentanter i Arbejdsmiljørådet virker meget uigennemtænkt, da der ikke synes at være oganisatoriske sammenfald mellem de enkelte organisationers interesseområder. Fra Demokraterne skal vi derfor foreslå følgende ændringer i lovteksten:

 

§51 ændres således, at følgende tekst indsættes: ”Et medlem udpeges af pædagogernes fagfordning PIK og og sygeplejerskernes fagforening PK i fællesskab. Et medlem udpeges af tjenstemandsforeningen AK og Akademikernes sammenslutning i Grønland ASG i fællesskab.” Den resterende del af repræsentanterne i §51 fastholdes.

 

Derudover foreslår vi fra Demokraterne, at Arbejdsmiljørådet udvides fra de nuværende 8 medlemmer til fremover at bestå af 10 medlemmer. Vi foreslår derfor at følgende tekst tilføjes Arbejdsmiljølovens §51: ”Et medlem udpeges af lærernes fagforening IMAK og et medlem udpeges af de hjemmehørende arbejdsgiverforening.”

 

Efter Demokraternes mening, vil en ændring af lovens udformning, som vi netop har skitseret, betyde at sammensætningen af Grønlands Arbejdsmiljøråd i langt højere grad afspejler virkeligheden på det grønlandske arbejdsmarked i 2004, samtidig med at den paritetiske sammensætning af udvalget fastholdes.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os forslaget, og henviser forslaget til yderligere behandling i Landstingets Erhvervsudvalg. Tak.

 

Per Berthelsen, 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Den næste er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Efter gennemgang af forslag til lov har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Det kan konstateres at forslag til lov om arbejdsmiljø vil forbedre arbejdsmiljøforholdene, yderligere vil loven sikre, at der kravene til arbejdsmiljø bliver strammet op.

 

Det kan i loven om arbejdsmiljø konstateres, at brug af arbejdskraft under 13 år er forbudt, man vil således også ad denne vej sikre, at arbejdsmiljølovens bestemmelser om mere sikker arbejdskraft bliver indfriet.

 

Når vi ligeledes ser på kravene om kontrol af materiel, vil man således også gennem en opstramning af den eksisterende lovgivning sikre, at den allerede tilfredsstillende kontrolforanstaltninger bliver endnu mere sikker.

 

Kandidatforbundet kan konstatere, at man indenfor fiskeri- og fangererhvervene ikke har sat en nedre aldersgrænse for aktørerne men hvis arbejdsmiljø i enhver virksomhed skal sikres optimalt, er der derfor behov for en lovgivning for derved at sikre, at virksomhedsejere har retningslinier der sikrer deres ansattes ve og vel i arbejdsmiljømæssig henseende.

 

Med disse bemærkninger bemærker Kandidatforbundet lovforslaget og skal i øvrigt samtidig anbefale at forslaget bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden andenbehandlingen.

 

Per Berthelsen, 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Samtlige partier og Kandidatforbundets ordførere indstiller, at inden 2. behandlingen vil dette punkt blive behandlet i Erhvervsudvalget. Men uanset det, så skal jeg lige spørge, om landsstyremedlemmet har nogle bemærkninger. Ja. Og så er det afsluttende Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug.

 

Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg skal ikke komme med et langt indlæg, da der er stor enighed her. Og da denne sag vil blive 2. behandlet, men indtil da, så vil de forskellige spørgsmål også blive uddybet i udvalgsbehandlingen. Men uanset det, så partiernes og Kandidatforbundets udmeldinger, så vil jeg sige tak på vegne af Landsstyret.

 

Jeg mener at det er glædeligt, fordi vi har lagt mærke til, at dette lovforslag vil blive behandlet i det danske Folketing til efteråret, og denne høring her blev af flertallet af partierne støttet klart, og det kan man føle, og det er vi meget tilfredse med fra Landsstyrets side, at der hilses velkommen til det. Og dette kan vi ikke undlade at sige tak til.

 

Jeg skal også udtale, at indtil 2. behandling, som nævnt så er vi parate i Landsstyret med hensyn til de mange forskellige spørgsmål, der blev fremdraget her under 1. behandlingen, at de så også kan blive uddybet i udvalget.

 

Jeg har lagt mærke til, at med hensyn til forslaget til §51, med hensyn til Arbejdsmiljørådets sammensætning, at flertallet af dem vil behandle den. Jeg skal udtale, at Landsstyret er meget parat, idet at vi via betænkningen fra udvalget, at hvis der bliver fremlagt et ændringsforslag, så vil vi selvfølgelig få det vurderet. Og til den danske regering og til Folketinget, omkring det man kan blive enige om her, sige at man vil lade gå videre, og at sagen skal behandles videre. Og der er stor enighed her.

 

Uden yderligere bemærkninger, så vil jeg sige tak til de bemærkninger der faldt fra partierne.

 

Per Berthelsen, 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Der er ikke flere der har markeret sig. Dermed er vi færdige med behandlingen af punkt 32, og kan gå videre til det 3. dagsordenspunkt, punkt 104, som har følgende ordlyd: Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at iværksætte en undersøgelse af, i hvilke former der her i landet mest hensigtsmæssigt vil kunne etableres rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd, med henblik på etablering af sådanne regionalt dækkende tilbud inden udgangen af 2006. Her er det Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne, der er forslagsstiller. Og jeg skal bede Jakob Sivertsen om at sætte sig til formandens stol. Astrid Fleischer Rex. Værsgo’.

14. mødedag, onsdag d. 12. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 104

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at iværksætte en undersøgelse af, i hvilke former der her i landet mest hensigtsmæssigt vil kunne etableres rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd, med henblik på etablering af sådanne regionalt dækkende tilbud inden udgangen af 2006.

(Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Per Berthelsen, 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Demokraterne.

 

 

Astrid Fleischer Rex, forslagsstiller, Demokraterne.

Der findes i øjeblikket i Grønland stort set ingen behandlingstilbud til voldelige mænd, som ønsker at komme i behandling for deres voldelige adfærd. En mandegruppe etableret i Nuuk er mig bekendt det eneste eksisterende tilbud.

 

I de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med har man i de seneste år erkendt, at en holdbar  indsats mod vold i familien  nødvendigvis må antage et bredt perspektiv, således at indsatsen ikke alene rettes mod kvinden og børnene men også mod den voldsudøvende mand.

 

I Danmark er der f.eks oprettet et permanent offentligt støttet behandlingstilbud (Manderåd­givningen i Ålborg). Manderådgivningen begyndte som et forsøgsprojekt under Socialmini­steriet i 1994. Behandlingen består i samtaler, hvor der arbejdes med mændenes evner til at kommunikere og med deres selvværd, idet Manderådgivningen arbejder ud fra en antagelse om, at disse faktorer er medvirkende til den voldelige adfærd.

 

Også i København og i Viborg Amt er der etablering tilbud om manderådgivning.

 

Den danske kriminalforsorg tilbyder indsatte i en række danske fængsler omfang  program­merne ”anger management” og  ”cognitive skills”.

 

Norge har en lang tradition for at arbejde med området, og arbejdet har i hele perioden  været delvist finansieret af stat og kommuner. Resultaterne har været særdeles positive, idet hele 80% af de mænd, som har været  gennem behandling, har vist positive ændringer i forhold til voldelig adfærd.

 

I Canada (og på samme måde i USA) har man gennem mange år arbejdet med forskellige be­handlingsmodeller for voldsudøvere. Den mest udbredte form for behandling er i øjeblikket den såkaldte kognitive adfærds terapi, som i særligt tilpassede modeller også anvendes i den danske kriminalforsorg.

 

En effektiv forebyggelse af vold i hjemmet forudsætter etablering af rådgivnings- og behand­lingstilbud til voldelige mænd.

 

Grønland har en forpligtelse på dette område. Ikke blot moralsk men også i henhold til FN’s erklæring om eliminering af vold mod kvinder (1993) og den såkaldte CEDAW konvention (Konvention om afskaffelse af al diskrimination mod kvinder).

 

Det bør i den forbindelse bemærkes, at CEDAW-komiteen tidligere har udtrykt kritik af Danmarks manglende indsats mod vold mod kvinder, til trods for at den danske indsats har været betydeligt mere omfattende end den grønlandske.

 

Man bør heller ikke overse den samfundsøkonomiske interesse Hjemmestyret har i at be­kæmpe vold mod kvinder. Jeg henviser i den forbindelse til det § 36,stk. 2 spørgsmål, jeg har fremsat under nærværende samling.

 

Jeg foreslår derfor, at Landsstyret pålægges at iværksætte en undersøgelse af, i hvilke former der i her i landet mest hensigtsmæssigt vil kunne etableres rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd, med henblik på etablering af sådanne regionalt dækkende tilbud inden udgangen af 2006.

 

Erfaringer fra andre lande, som arbejder målrettet med at ændre udøvendes adfærd kan med fordel inddrages. Tak.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Astrid Fleischer-Rex stiller forslag om en undersøgelse af muligheder for etablering af rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd, med henblik på etablering af sådanne regionalt dækkende tilbud.

 

Vold er ikke et ukendt fænomen herhjemme. Vold mod kvinder og andre mænd for den sags skyld er for almindeligt. Det har store økonomiske og menneskelige omkostninger for samfundet. Vold er ikke kun et familieanliggende. Det er også et samfundsproblem. Derfor er det hele samfundets opgave, at få løst op på problemet.

 

Vold skal ikke accepteres, uanset hvem der begår den og hvem den går ud over. Samfundet må i fællesskab tage afstand fra sådanne handlinger. At tage afstand fra handlingen er ikke ensbetydende med, at udstøde de implicerede. Der skal fortsat være forståelse for individerne. Landsstyret mener, at det er overordentlig vigtigt ikke at miste det fornemste mål af syne det forebyggende aspekt.

 

Der findes i dag behandlings-, men ikke rådgivningstilbud inden for sundhedsvæsenet. Voldelige mænd, der er dømt til behandling modtager den enten på Dronning Ingrids Hospital eller Risskov. Psykiatrisk afdeling ved Dronning Ingrids Hospital behandler psykisk syge, herunder voldelige mænd.

 

Qaqiffiit i såvel primærbehandling, som under familiebehandling inddrager emnet vold i deres behandling. I årenes løb har adskillige mænd frivilligt og uden at arbejde for etablering af rådgivningssted for mænd og dette er nu lykkes i Nuuk.

 

Mandegruppen i Nuuk arbejder på frivillig basis og har i sin tid startet 2 lukkede grupper. Den ene gruppe er fortsat som selvhjælpsgruppe, hvor de af gruppens deltagere, der egenhændigt kører projektet. Ligestillingsrådet i Grønland har i foråret 2001 arrangeret en konference om køn og vold, hvor også en af mandegruppens behandlere i Nuuk deltog.

 

Mens voksende interesse for at blive optaget i grupper, der arbejder med fokus på manderollen og mænds livsvilkår afspejler en stigende anerkendelse, også blandt mænd af problemer og udfordringer, som der bør gøres noget aktivt ved. Det må være samfundets mål at skabe rammer for livskvalitet og et meningsfuldt liv.

 

Ansvaret herfor er både mænds og kvinders og hver for sig og sammen. I 2003 har 6 ud af 7 krisecentre ydet råd og vejledning til 128 mænd. Det er de enkelte krisecentre, som afgør om man på stedet har ressourcer til at påtage sig opgaven med rådgivning af voldelige mænd.

 

Der blev for nylig afholdt et seminar om ligestilling mellem mænd og kvinder. Under det ordinære møde i Nordisk Ministerråds embedsmændskomite for ligestilling. Oplæg på seminaret fra forskere vidner om, at der inden for overskuelig tidshorisont vil fremkomme med resultater af igangværende forskningsprojekter, som vil afdække visse vigtige aspekter om årsager til mænds vold.

 

Desuden har der i Vestnordisk Råds regi været nedsat en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til en fælles vestnordisk handlingsplan vedrørende forebyggelse af vold. Når den endelige rapport foreligger vil Landsstyret have nogle konkrete anbefalinger at arbejde videre med. Der er ingen tvivl om, at ansatte på de kommunale socialkontorer også jævnligt er i kontakt med familier, hvis liv er præget af vold.

 

De ansatte er således også i besiddelse af værdifulde erfaringer i forhold til hvilke socialfaglige metoder, der er egnede til at støtte familier, der ønsker et liv uden vold. Forslagsstilleren fremkommer i sit oplæg med en lang række eksempler på de behandlingsmetoder, der tilbydes voldelige mænd i andre lande, eksempler fra såvel Norden som Nordamerika.

Det er vigtigt at lade sig inspirere af erfaringer fra andre lande og andre kulturer. Vi må dog udvikle behandlingsmetoder og forebyggelsestiltag, som passer til os.

 

Landsstyret har ved tidligere lejligheder på denne forårssamling givet udtryk for vilje til at gøre en aktiv indsats mod vold. Derfor hilser Landsstyret beslutningsforslaget om iværksættelse af undersøgelse af, i hvilken former, der her i landet mest hensigtsmæssigt vil kunne etablere rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd velkommen.

 

Dog ønsker Landsstyret ikke på forhånd at binde sig til en regional struktur i forhold til fremtidige hjælpetilbud til voldelige mænd. Og her tænkes på udformningen. Undersøgelsen vil i så fald indgå i den samlede prioritering inden for den økonomiske ramme til landsstyreområdet for familie og sundhed.

 

Enos Lyberth, Siumuts ordfører.

Desværre er der i vort land for mange tilfælde af vold, og vi må iværksætte tiltag for at gøre noget ved dette forhold. Vi kan derfor støtte forslagsstilleren, Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

 

Det kan af Landsstyrets svarnotat ses, at det stigende antal af vold mod andre mennesker har voksende økonomiske og menneskelige omkostninger for samfundet, og at det er hele samfundets - det vil sige vores alles – opgave at få løst problemet. Dette er vi i Siumut ganske enige i.

 

Selvom mulighederne for behandling er til stede i dag, eftersom voldelige mænd, der er dømt til behandling kan anbringes på Dronning Ingrids Hospital eller på Risskov, må vi se i øjnene, at vi mangler rådgivere.

 

Vi er i Siumut enige med Landsstyret i den klare melding, at vi gennem forebyggelsesinitiativer må modvirke tilfælde af vold.

 

Vi vil i Siumut ikke lægge skjul på, at vi påskønner det initiativ, som en gruppe borgere her i byen frivilligt har taget for at få et rådgivningssted op at stå. Initiativtagerne til ’Nuummi Angutit Suleqatigiit’ (’Mandegruppen i Nuuk’) her i Nuuk ønsker vi lykke til med deres arbejde.

 

Vi ser i Siumut disse initiativtagere, som påtager sig et meget vanskeligt arbejde, som gode eksempler for andre, og det er vort håb, at andre på kysten på samme måde kan starte lignende initiativer op.

 

Det er i Siumut vores grundlæggende holdning, at vi alle – mand som kvinde – må tage ansvaret for vort liv og vore gerninger, og vi må af egen kraft sætte vort liv højt uden at glemme vore omgivelser, og vi må leve som en del af det omgivende samfund med forståelse for, at vi har forpligtelser over for os selv og over for andre.

 

Landsstyret nævner i svarnotatet, at der i Vestnordisk Råds regi er etableret en arbejdsgruppe, som har til formål at komme med forslag til en fælles vestnordisk handlingsplan vedrørende forebyggelse af vold. Landsstyret siger også, at Landstinget vil blive tilstillet de færdige resultater af dette arbejde, og det glæder vi os i Siumut til. Vi anser det for værende af vigtighed, at samordnede og nøje planlagte tiltag til bekæmpelse af vold er til stede.

 

Til sidst vil vi udtrykke vort håb om, at Landsstyrets støtteværdige arbejde vil føre til en effektiv og veltilrettelagt bekæmpelse af den vold, vi er vidner til, og vi vil opfordre til, at man ved prioriteringen af økonomiske midler vil imødekomme dette samfundsbehov.

 

Vi vil til sidst anmode om, at forslaget henvises til Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg.

                                                                                                                                   

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit har med interesse debatteret Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex’s forslag. 

 

Den første krisecenter blev etableret for 20 år siden. Siden da er problemet, som giver mange familier problemer og ubehageligheder, hurtigt blevet synlig i samfundet

 

Klienterne i krisecentrene er kvinder, der er blevet udsat for vold eller trusler om vold af ægtefællen eller samleveren, og disse kvinder bliver nødt til at medbringe børn under deres ophold.

 

Politisk må vi indrømme problemet vold, og vi må debattere volden, og om det er fysisk eller psykisk vold, er problemet uacceptabelt, og bør ikke forekomme.

 

I og med vi har indrømmet problemet, er Inuit Ataqatigiit enige med forslagsstilleren i, at der bør oprettes behandlingscentre for de, som har problemer med voldsudøvelse.

 

Vi bør grundigt vurdere, hvorledes behandlingen bør gribes an. Vi kan ikke regne med, at personen, der udøver vold, gør det for sin egen fornøjelses skyld. 

 

De, som har erfaring i området, definerer personer, der udøver vold således: personen har ikke selvtillid, har ingen selvrespekt, har ingen selvværdsfølelse.

 

Børn rammes mest af de voksnes voldsudøvelse. Når børn fra deres tidligste barndom oplever forældrenes voldsudøvelse, begynder de at betragte fænomenet som naturligt og en følge af et parforhold. Og når de bliver voksne og indgår et parforhold, bliver det nærliggende for mange, at dette indgår som en naturlig del af livet. Inuit Ataqatigiit mener, at denne tendens er yderst farlig.

 

For at minimere volden er det derfor vigtigt, at vi begynder at yde behandling for at bedre situationen.  

 

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt i forhold til behandlingsmetoden, at formålet ikke kun skal omhandle behandling af voldelige mænd. Vi mener, at flere trin af behandlinger er nødvendige. Metoden bør først tage sigte på behandlingen af manden, dernæst kvinden, derefter børnene (hvis de har børn), og efterfølgende hele familien samlet.

 

Derfor har vi forståelse for, at Landsstyret ikke på forhånd vil binde sig til nogen struktur, og vi giver vores støtte. Vi finder det desuden tilfredsstillende, at Landsstyremedlemmet hilser forslagsstillerens forslag om at iværksætte en undersøgelsen velkommen.

 

Forslagsstilleren Astrid Fleischer Rex’s henviser i sit forslag til erfaringerne i andre lande.

 

Vi vil gerne understrege, at i de lande som vi gerne sammenligner os med, i forhold til vort land tager anderledes fat om problemerne, idet initiativerne er tilpasset de enkelte lande.  

 

Mænd i Nuuk har gode erfaringer i supervision, men det er ikke således, at mænd har dette forum, fordi de udøver vold, men forummet er oprettet, da mænd har behov for samtaler med andre mænd.

Vi vil benytte denne anledning til at rette en tak i forbindelse med dette initiativ, og ønsker dem lykke til i det videre arbejde. 

 

Grunden til at der i Nuuk er opnået gode resultater, er at godt uddannede mænd, som har gode erfaringer i forbindelse med individuel behandling, har ført tiltagene, og ikke mindst fordi samtalerne har været ført igennem supervision.     

 

Vi vil gøre opmærksom på, at mændene selv har struktureret deres initiativ, og fører arbejdet efter dette.

 

Inuit Ataqatigiit finder det fortrøstningsfuldt, at Ligestillingsrådet har opfordret kommunerne til at oprette rådgivning.

 

Vi bør have et tæt samarbejde med kommunerne om punktet, som vi debatterer, idet kommunen til daglig er den instans, som til daglig har det sociale ansvar, og da det er kommunen, som skal arbejde med familierne, som har problemer.

 

Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi er tilfredse med Landsstyrets besvarelse til forslagsstilleren, og vi foreslår at forslaget går til udvalgsbehandling.

 

Jensine Berthelsen, Atassuts ordfører.                                                                           

Til forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at iværksætte en undersøgelse af, i hvilke former der her i landet mest hensigtsmæssigt vil kunne etableres rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd fremsat af landstingsmedlem Astrid Fleischer-Rex, Demokraterne, har ATASSUT følgende bemærkninger.

 

I politiets virksomhedsrapport for 2002 fremgår det, at der i det år er begået 796 voldshandlinger.

 

Ligeledes kan det i politiets virksomhedsrapport konstateres, at anmeldte voldshandlinger har været stigende siden 1997. Samtidig kan det i virksomhedsrapporten konstateres, i hvilke regioner anmeldte voldshandlinger har været stigende. Det er således værd at bemærke, at stigningen har været mest voldsom i Sydgrønland, specielt i Paamiut.

 

ATASSUT tilkendegiver indledningsvis ovennævnte i sit svar til forslagsstilleren for at markere, at politiets årlige virksomhedsrapport er et godt redskab til at komme over nævnte problemstilling.

 

ATASSUT er enig med Landsstyret i deres tilkendegivelse om, at det er samfundets pligt at eliminere problemet. Det vil sige, at hvert enkelt person, familier, frivillige organisationer, kommunerne og Grønlands Hjemmestyre uden undtagelse er forpligtet til at involvere sig uden at vente på politiske initiativer for at eliminere problemet.

 

Når det er sagt, så skal ATASSUT understrege, at mænd alene ikke øver vold, men at kvinder blandt os som øver vold også har tilsvarende problemer som voldelige mænd. Hvis der derfor ad politisk vej skal etableres rådgivnings- og behandlingstilbud, må behandlingen være baseret på problemets kerne og ikke på baggrund af køn.

 

At mænd med følelsesmæssige problemer selv har oprettet en selvhjælpsgruppe, hvor der fokuseres på barrierer og problemer er et godt skridt. ATASSUT er således også bekendt med, at der iblandt os findes personer med fælles mål og som ved egen hjælp har dannet terapigrupper. De skal også roses. ATASSUT vil ved denne tilkendegivelse mangfoldiggøre, at enkelte personers potentialer er nødvendige og uundværlige i bekæmpelsen af problemet og må derfor støttes med alle midler.

 

Men der findes også farlige personer som ikke kan se, at de har problemer, og som derfor ikke vil indrømme, at de har problemer. Disse personer, som har behov for behandling ”går som tikkende bomber” og danner angst hos andre mennesker, og selv hos egne børn. De ramte står som regel magtesløse overfor nævnte personer, idet de bliver overset af samfundet. Dette dokumenterer, at vi har et samfundsproblem som vi må stå sammen om.

 

Vi vender lige tilbage til politiets virksomhedsrapport for 2002. Politiet tilkendegiver i rapporten, at anmelderne i de fleste tilfælde kender voldsudøveren. Voldsudøverne er enten familiemedlemmer eller en fra anmelderens omgangskreds. De fleste voldshandlinger foregår i hjemmene, og de fleste har udgangspunkt i indtagelse af alkohol.

 

ATASSUT er af den opfattelse, at hvis arbejdet skal fortsættes politisk på baggrund af oplysningerne i politiets virksomhedsrapport, må samtlige partier og Kandidatforbundet vende mere eller mindre tilbage til det som vi har lovet samfundet, og det betyder, at vi med alle midler må etablere behandlingssted for familier, og ATASSUT skal ved nærværende tilkendegive, at vi sidder klar til at samarbejde.

Til sidst skal ATASSUT tilkendegive, at vi indstiller afslag af forslaget i dens aktuelle udformning, idet forslagsstilleren har koncentreret sig alene om voldelige mænd.

 

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraternes side hilser vi helhjertet Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex´s gennemtænkte forslag velkomment, da det på mange måder vil føre til sundere og lykkeligere familieliv, i dagens Grønland.

 

I dagens Grønland, hvor der desværre er for mange tilfælde af vold, mener vi fra Demokraterne at forebyggelse, generelt, er den sikreste vej for bekæmpelsen af vold.

Som forslagsstilleren påpeger det, er der en selvhjælpsgruppe i Nuuk. Dette frie initiativ støtter vi fra Demokraterne, da det er et tegn på at mændene vil- og er blevet bedre til at erkende deres problemer og derved bearbejder disse.

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex kommer i sit forslag ind på en række eksempler fra andre lande, hvor erfaringerne fra disse tilbud med fordel kan inddrages. Uden at komme nærmere ind på hvad vi fra Demokraterne mener om, hvilke tilbud for rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd er det mest fordelagtige for vort land, støtter vi forslagsstilleren i at der skal iværksættes en undersøgelse af, i hvilke former for rådgivnings- og behandlingstilbud, der passer til netop vores problemer her i landet.

Med disse korte kommentarer til denne flotte initiativ, for at pålægge Landsstyret om at iværksætte en undersøgelse af, i hvilke former der her i landet mest hensigtsmæssigt vil kunne etableres rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd, tilslutter vi fra Demokraterne, glædeligt, os forslaget.

 

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Til forslag fra Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Kandidatforbundet skal udtale, at vi fuldt ud forstår forslagsstillerens efterlysninger, idet der jo aktuelt ikke er behandlingssteder for voldelige mænd og andre voldelige, idet der indtil nu ikke er blevet etableret behandlingstilbud for voldelige personer.

 

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at Landsstyret må tage initiativ til, at behandlingstilbud for voldelige bliver iværksat i allerede eksisterende behandlingssteder, da man ad denne vej kan etablere behandling af voldelige uden at opføre udgiftskrævende behandlingssteder.

 

Derved vil der iværksættes behandlingstilbud for voldelige som har behov for behandling.

 

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale sin tilslutning til forslag fra Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

 

Og nu er det forslagsstilleren Astrid Fleischer Rex, der vil komme med en bemærkning.

 

Astrid Fleischer Rex, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg siger tak for den gode forståelse med mit forslag der har medført. Først til Siumut’s Godman, fordi han imødekommende har fremsat sine ordføreindlæg meget flot. Ja fordi forslaget i sit indhold kan være svært for at snakke om for mændene – og der udelukkende snakkes i krogene.

 

Siumut fremfører, at vi ikke kan skjule at vi mangler rådgivnings- og vejledningscentre og de stadighed mener i Siumut uanset om vi er mænd eller kvinder så må vi tage ansvar for vort liv og gerninger. Vi mangler godt nok rådgivning her i landet, men jeg forstår på Siumut, at de ellers støtter mit forslag men vi har ikke samme opdragelse alle sammen, hvor der findes blandt vore medmennesker personer i aldrig nogensinde har haft ansvar, fordi vi er mange forskellige.

 

Siumut var også indenfor at der dels indrages i vores samfund. Jeg ved ikke om behovet først er lige dukket op – altså til samtaleform for mændene. Det har vi bare ikke snakket om – måske. Men jeg siger tak for Siumut støtter mit forsalg.

 

Inuit Ataqatigiit’s ordfører. Det er omfattende ordførerindlæg, så vil jeg kommentere kun nogle af punkterne her. Hvor de sagde, at vi burde ofre et behandlingstilbud. IA går ind for det, men at vi til stadighed skal vurdere hvilken behandlingsform vi skal arbejde for og jeg også har erfaring fra andre lande. Ja selvfølgelig skal vi kunne tilpasse alle disse behandlingsformer til vort land.

 

Inuit Ataqatigiit har også sagt, at vi skal være opmærksom på at det er mændene selv der skal strukturere behandlingscenteret for mænd – ja – når vi snakker engang imellem med mænd selv i Qaqiffik behandling ser med hensyn til sexlivet, når de vil snakke om sexlivet når ordstyreren er en kvinde, så bliver emnet et tabu emne, fordi – at de ønsker at de skal kunne snakke om problemet med andre mænd.

 

Atassut – ja lige som de vil gerne afslå mit forslag, men jeg er glad for at Deres bemærkning om, at der findes måske personer som har behov for behandling går som s…… , hvor vi – de sagde at vi har et problem som vi må gøre noget ved og ønsker endvidere, at vi skal have et – de vil hellere have en familiebehandlingscenter – og ikke kun fokucere på mændene. Der er Atassuts mening. Der er jeg ikke i tvivl om, hvis mit forslag kan gennemføres efter disse undersøgelser håber jeg, at partiet Atassut vil være med i arbejdet …

 

Fra Demokraterne vores unge kvinde – jeg siger tak for disse smukke ord – selvfølgelig. Ja Demokraterne har jo allerede drøftet hvilke indhold mit forslag skal have – derfor er jeg ikke i tvivl om, at de vil går ind for mit forslag, hvilket former for behandlingscentret der er mest relevant for Grønland er det ikke går ind for mit forslag.

 

Landsstyrets besvarelse har samme indhold. Jeg forstå også at – det er fordi jeg i mit forslag har sagt, at vi ikke kan gøre det i morgen – så har jeg nævnt et år – nemlig 2006 hvor vi kan gennemføre mit forslag.

 

Jeg forstår på Landsstyremedlemmet at hun støtter mit forslag, men med hensyn til voldelige mennesker som har fået en dom, at de også får en behandling, men vi her snakker om også om personer som ikke engang er kendt af politiet, fordi vi alle sammen har kendskab til volden – volden har mange rødder – utallige rødder. Derfor bare vi kan hjælpe én eneste mand ved en god rådgivning og ved god vejledning, så kan vi hjælpe hele familien – ikke kun konen men også bedsteforældrene og hjælpe samfundet.

 

Og afslutningsvis vil jeg gerne sige, når alle disse er gennemført, så er det eneste lykken.

 

Tak.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til forslagsstilleren. Der er nogle, der har markeret sig. Jeg skal alligevel sige, at forslaget principielt støttes af to partier, hvor Atassut ikke rigtigt går ind for, at man udelukkende skal fokusere på mænd. Vi går videre med indlæggene. Atassuts ordfører Jensine Berthelsen har bedt om at få ordet. Værsgo’.

 

Jensine Berthelsen, Atassuts ordfører.

Jeg skal ikke hviske. Jeg skal gøre det klart på vegne af Atassut. Det er rigtigt, at denne sag eller punkt er meget  alvorlig. Vi må samarbejde om punktet. Men vi siger alligevel tak fra Atassut, at man har forståelse for, at man udelukkende ikke skal fokusere på mænd, men at vi fokuserer på hele familien og hele det omgivende samfund. Det er et problem, der skal rettes op på.

 

Jeg håber, at Inuit Ataqatigiits samme mening som os, at den vil være udgangspunkt i det videre arbejde, fordi alting hænger jo sammen. Hvis det drejer sig om en familie, så må man fokusere på familien, idet med henvisning til vores henvisning til politirapporten, ja, det er altså familierne, der hvor der øves vold.

 

Ja, det er rigtigt. Der foregår også ualmindeligt mange vold her i samfundet, som også vi kan indrømme, at de øver vold. Atassut skjuler ikke, at de vil være med i arbejdet, i hvilken form for en ordning eller ordning vi vil opnå. Hvis der sker en lovgivning vil vi være med i arbejdet, men vi vil ikke udelukkende fokusere på mænd. Det skal vi have sikret.

 

Med disse bemærkninger skal jeg blot meddele, at vi fra Atassut konstaterer, at denne sags videre behandling bliver henvist til udvalgsarbejdet. Selvfølgelig skal vi bruge kræfterne her i forbindelse med løsningen af dette problem – samtlige initiativer. Tak.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Vi er meget enige her. Jeg vil blot lige understrege her, at forslagsstilleren har nævnt regionsvise behandlingscentre. Det har vi sat spørgsmålstegn ved, fordi vi mener, at den undersøgelse, som vi er gået ind for vil vise om vi virkelige skal regionalisere med denne form for behandling, altså etablering af disse centre.

 

Ja, det er denne side af sagen, som vi har afstået fra, fordi undersøgelserne vil jo vise resultaterne. Vejledning og behandling det er ikke det samme. Med henvisning til Nuuk-borgernes samtaleforum, hvor de har selvstyre med samtalerne, idet når man læser det, så er det godt, at der er nogle veluddannede mennesker, der er involveret heri. Også fordi det er en fritidsbeskæftigelse, hvor de støtter hinanden med supervisioner. Det er meget væsentligt. Hvis de kan supervisere for hinanden, så vil det være godt.

 

Men vi kan ikke altid regne med, hvis vi – uanset om det bliver kommunevis eller regionsvis, at det vil være så vellykket med kræfter eller ressourcer. Det er meget væsentligt, hvis der skal ske en behandling, at man har faguddannede personer til at styre det. Derfor kan vi måske tage det første skridt med kommunevise samtalefora, hvor de kan mødes og så snakke om deres problemer.

 

Og efterfølgende kan vi gå videre til behandling – til selve behandling. I Inuit Ataqatigiit mener vi, at de kvinder, der går til krisecentrene, hvor krisecentrene her i Nuuk har kørt i 20 år. Der er den mulighed, hvor mændene ikke har samme mulighed og det savner man og det er meget væsentligt. Og derfor så må man også gå videre. Når man er blevet behandlet der, så kan man heller ikke udelukkende behandle manden. Så må også samleveren eller konen behandles, fordi de begge er to om, at der opstår problemer.

 

Ja, det er altså en signal over for to hinanden, når man er to mennesker. Derfor kan man ikke udelukkende behandle manden, så må man også behandle samleveren og efterfølgende hele familien. Det har jo følgevirkninger eller det hænger jo sammen. Da er det forståeligt – mandegruppen i Nuuk har brugt forskellige emner: vrede, at man er bange og jalousi som samtaleemner, men vi håber, at de kommunevise samtalefora vil blive opstartet af selve mændene ved at støtte hinanden. Tak.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Agathe Fontain og samtlige partier og Kandidatforbundet så støtter man i princippet det fremlagte og Siumut sagde klart, at det skal til udvalgsbehandling og jeg forstår fra     Atassut også, at den også skal overgå, at de ikke har noget imod, at den bliver udvalgsbehandlet. Og andre partier om, så vil jeg gerne vide om andre partier, hvad de mener om den også skal udvalgsbehandles. Ja, de går ind for det. Og inden 2.behandlingen så vil den blive udvalgsbehandlet.

 

Og nu er det forslagsstilleren Astrid Fleischer-Rex, der har bedt om at få ordet igen fra Demokraterne. Værsgo’.

 

Astrid Fleicher-Rex, forslagsstiller, Demokraterne.

Det er til Atassut jeg gerne vil kommentere. Ja, I har forståelse for mit forslag. Det er kun fokuseret til mænd, men resultatet vil blive til familien. Altså det er, at vi laver indledende undersøgelse og når det indledende kører ordentligt, så vil det have en god indflydelse både for manden, konen og børnene.

 

Men det vi snakker om her i mit forslag, det er kun fokuseret mod mænd og jeg har god forståelse for Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret kommer med en meget klar afslutning, fordi der står, at man på nuværende tidspunkt ikke vil binde sig til regional struktur og lad os lige i starten se hvilken resultater det vil have og har en god forståelse.

 

Jeg takker samtlige ordførere, at de hilst velkomment til mit forslag.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Astrid Fleischer-Rex. Og at forslaget i sin foreliggende form bliver udvalgsbehandlet. Det er det, som samtlige partier ønsker. Og man skal også lægge mærke til, at Landsstyret i sit svarnotat meget klart sagde, at såfremt man tager beslutning om undersøgelse, så vil der inden for de økonomiske rammer få Familie og Sundhedsdirektoratet, så vil man medtage disse i prioriteringen.

 

Ja, og dermed er dette dagsordenspunkt færdigbehandlet. Og vi går videre til næste punkt på dagsordenen:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

14. mødedag, onsdag d. 12. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 114

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om brugen af det grønlandske sprogs placering ved reklamer, brugen af sproget i direktorater samt uddannelsesinstitutioner.

(Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

 

 

Georg Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

I det internationale arbejde med henblik på at forbedre de oprindelige folks levevilkår, er arbejdet med henblik på bevarelse af deres sprog et af de vigtigste elementer i den førte politik, da respekten og brugen af et sprog er et vigtigt element. i vores hverdag har i Landstinget en særlig forpligtelse til at værne om det grønlandske sprog. 

 

Som begrundelse kan jeg eksempelvis nævne følgende. Og jeg citerer:

”Hjemmestyrelovens lov nr. 577 af 29.11.1978 §9: det grønlandske sprog er hovedsproget. Der skal undervises grundigt i det danske sprog. STk. 2: Begge sprog kan anvendes i offentlige forhold. Dernæst lov om Grønlands Landsting og Landsstyre nr. 11 af 20.oktober 1988. den har følgende ordlyd i §13: Landstingets forhandlinger foregår på grønlandsk. Men skal tillige kunne følges på dansk.”

Citat slut.

 

Det ovennævnte love er ikke helt tydelige og bør derfor justeres. Vi kan således ikke her se om man for eksempel overskrider det, for eksempel det sidste eksempel, nævnt i §13. det står ellers, at Landstingets forhandlinger skal foregå på grønlandsk. Derfor mener jeg også, at vi bør have en klarere sprogpolitik, hvad dette angår.

 

Derfor foreslår jeg også, at følgende punkter medtages i relation til kommende sproglov.

1) at når der opstår eller sættes opslag eller reklamer op skal de grønlandske betegnelser fremgå langt klarere end hvilken som helst andet sprog

2) at såfremt sådanne opslag eller reklamer også skal fremgå på andre sprog skal den grønlandske del være dobbelt så stort

3) sådanne opslag må ikke formes således, at de grønlandske betegnelser gøres mere usynligt eller mindre utydeligt

4) lange opslag skal også altid fremgå på grønlandsk, derudover kan man også opslå med det danske eller et andet relevant sprog

5) foldere, kataloger og hæfter skal altid kunne læses på grønlandsk. Andre sprog kan også benyttes, men skal aldrig være lige så omfattende som det grønlandske

6) alle brugere har altid ret til at modtage relevant materiale eller modtage relevant servicering på det relevante sprog

7) enhver grønlandsksproget person kan ved henvendelse ved direktorater, sundhedsvæsen, relevante forvaltninger, ved rejser, på fabrikker eller organisationer uden problemer og har ret til at benytte det grønlandske sprog.

 

Ovennævnte forslag er eksempler, men er vægtige ved udarbejdelse af en kommende sprogpolitik hvad angår  offentlig servicering i fremtiden.

 

Derfor fremsætter jeg herværende forslag, idet det er mit håb eller ønske, at der udarbejdes klarere sprogpolitiske rammer omkring driften af direktorater, uddannelsesinstitutioner og lign.

 

Vi har nemlig en forpligtelse til at sørge for, at det grønlandske sprog fortsat kan udvikles i Landstinget. Da initiativer skal behandles forsigtigt og på et tilfredsstillende grundlag, skal det sikres, at sprogkyndige involveres i det fremtidige arbejde ved udarbejdelsen af det grønlandske sprogpolitiske skal jeg foreslå, at Landstinget sammensætter en gruppe, der overfor Landsstyret skal indstille, hvordan forslagets intentioner skal realiseres. Tak.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Georg Olsen retter med sit forslag opmærksomheden på et centralt spørgsmål i arbejdet på at optimere forholdene omkring en klarere sproglovgivning i Grønland. Hvordan kan vi formulere en klarere sproglov i forhold til den nuværende sproglovgivning og foreslår en række punkter, der skal medtages i relation til en kommende sproglov og foreslår endvidere klarere sprogpolitiske rammer omkring driften af direktorater, uddannelsesinstitutioner og lign.

 

Georg Olsen foreslår endvidere, at der sammensættes en gruppe, der overfor Landstinget skal indstille hvordan forslagets intentioner skal realiseres. I juli 2000 nedsatte Landsstyret for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke arbejdsgruppen for sprogpolitisk redegørelse, som i løbet af et år skulle udarbejde en redegørelse og aflevere rekommandationer samt en rapport til Landsstyret.

 

Arbejdsgruppen havde til opgave, at kortlægge og vurdere den aktuelle sproglige status samt formulere en klar og langsigtet sprogpolitik i Grønland. I denne rapport blev der bl.a. konkluderet, at det grønlandske sprog ikke længere er truet, men det er vitalt nok til at overleve sammen med og på linie med verdens andre sprog, men at sproget har en række udfordringer foran sig.

 

For at imødekomme disse udfordringer blev der endvidere konkluderet, at der bør gennemføres en målrettet statusopbygning af grønlandsk, før en egentlig sproglov kan forventes at have en tilfredsstillende positiv effekt.

 

En statusopbygning vil sige, at man koncentrerer sig om forskellige tiltag, der har til formål, at styrke grønlandsk, bl.a. gennem en forbedret indsats ved sprogundervisningen i skoler og uddannelser gennem en konsistent terminologudvikling, dokumentation af grønlandsk med skabelse af ordbanker og ordbøger. Der er nu bl.a. gennem en gradvis opnormering af aktivitetsniveauet i Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet ved at ske en god udvikling inden for statusbygning af grønlandsk.

 

Selvom der er lang vej endnu synes Landsstyret, at det vil være væsentligt at forberede de næste skridt og kigge på hvorledes en klarere sproglovgivning kan formuleres og hilser forslaget om en arbejdsgruppe velkommen.

 

En sådan arbejdsgruppe bør sammen med sprogkyndige og Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet kigge på de forskellige sproglove, der findes i andre lande, bl.a. den lovgivning, der findes i Quebec i Canada, hvorfra spørgeren har hentet inspiration til mulige love og se hvor vidt det er muligt, at formulere en klarere sproglovgivning.

 

I denne forbindelse skal vi i Landsstyret undersøge mulighederne for, hvordan der kan skabes bedre grundlag for en sådan arbejdsgruppe. I forbindelse med reklamer og skiltning kan jeg oplyse, at Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet i efteråret 2003 afholdt et seminar med fokus på reklamer og skiltning samt sprogpolitik i Grønland generelt.

 

I seminaret blev det konkluderet, at selvom udviklingen inden for skiltning og reklamer kører hen i den rigtige retning, var situationen endnu præget af en vis grad af tilfældigvis og man efterlyste effektive redskaber for at sikre, at der sker en forsvarlig sikring af begge sprog. Desuden blev det foreslået, at alle direktorater i Grønlands Hjemmestyre burde oprette arbejdsgrupper med både grønlandsk- og dansktalende medlemmer, der skulle samarbejde med

Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet.

 

Disse arbejdsgrupper kunne fokusere både på offentlig servicering samt på, hvorledes de sprogpolitiske rekommandationer fra arbejdsgruppen for sprogpolitisk redegørelse faktisk kunne udmøntes inden for hver direktorats område. Der blev ligeledes foreslået, at en af arbejdsgrupperne centrale opgaver bør være behjælpelige med  terminologudviklingen specielt inden for grønlandsk.

 

Ved dette tiltag vil det vigtige punkt i Landsstyrets koalitionsaftale om, at det grønlandske sprog skal styrkes og bruges overalt i uddannelsesinstitutioner og offentlige forvaltninger blive meget mere nærværende.

 

Jeg kan som en opsamling på forslaget fra Landstingsmedlem Georg Olsen og gerne med Landstingets støtte meddele, at Landsstyret vil arbejde for at danne grundlaget for en sådan arbejdsgruppe, der sammen med sprogkyndige og Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet vil kigge på forskellige sproglove i andre lande for at se, hvorvidt det er muligt, at formulere en klarere sproglovgivning, og at Landsstyret vil arbejde for at der i Grønlands Hjemmestyre oprettes arbejdsgrupper med både grønlandsk- og dansktalende medlemmer, der i samarbejde med Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet fokusere både på offentlig, sproglig servicering samt hvorledes det sprogpolitiske rekommandationer fra arbejdsgruppen for sprogpolitisk redegørelse praktisk kan udmøntes inden for hvert direktorats område.

 

En af arbejdsgruppernes centrale opgaver skal også være behjælpelige med terminologiudviklingen, specielt inden for grønlandsk, idet Landsstyret er enig i, at arbejdet skal behandles med varsomhed og grundighed, skal Landsstyret indstille at forslaget vedtages.

 

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Vi har i Siumut efter en nøje granskning og gennemgang af landstingsmedlem Georg Olsen’s beslutningsforslag om brugen af det grønlandske sprog i reklamer, i direktorater og på uddannelsesinstitutionerne følgende bemærkninger:

 

For det første mener vi i Siumut, at det er et interessant forslag, eftersom hensigten med at søge brugen af det grønlandske sprog i direktoraterne og på uddannelsesstederne sikret må siges at være af   stor betydning. Ligesom forslagsstilleren i sin begrundelse har brugt eksempler på lovgivning, som tilsyneladende i dag ikke følges, opfordrer til, at vi i højere grad beskæftiger med spørgsmålet.

 

Vi finder forslagsstillerens forslag om nedsættelsen af en gruppe, der skal udarbejde forslag til regler om en klar og nøjagtig overholdelse af lovene inden for direktoraterne, uddannelsesstederne og lignende her i landet støtteværdig.

 

Vi mener, at det er vigtigt at understrege, at det grønlandske sprog i henhold til §9 i folketingets lov af 1978 om hjemmestyre altid bliver brugt som hovedsproget i de trykte medier, i annoncer og lignende. Uanset hvor de måtte befinde sig må alle kunne mærke, at sproget her i landet er det første sprog, der anvendes –  ligesom det må kræves, at sproget må skrives uden fejl ude i forretningerne og på arbejdspladserne.

 

Tilfældet er ikke, at det skal være forbudt at anvende andre sprog, men vi lægger i Siumut vægt på, at vort sprog officielt bruges som det første sprog, ligesom det skal være det grundlæggende sprog.

 

Vi er vidende om, at man i Island til enhver tid finder og bruger passende islandske oversættelser til fremmedord og sætter store krav til, at disse islandske ord bliver anvendt, ligesom der findes lovgivning for at forhindre brugen af fremmedord i medierne og andre steder.

 

Det er i brugen af det grønlandske sprog blevet mere og mere almindeligt, at vi blander sproget op med ord af fremmed herkomst samtidig med, at vi bliver udsat for større og større påvirkning udefra. Vi mener af den grund, at vi for at nå til et stade, hvor det grønlandske sprog i forvaltningen, i medierne og andre steder anvendes uden brug af fremmedord må ty til at lave lovgivning.

    

Vi efterlyser i Siumut tilblivelsen af en opslagsbog, hvor man kan finde forklaringer på svært oversættelige danske ord, som primært bliver anvendt i den offentlige forvaltning. Derved vil vi give til eksempel embedsmandværket muligheder for at kunne bruge sproget ubesværet. Her tænker vi på ord og termer af videnskabelig og akademisk karakter, som vi har brug for oversættelser til.

 

I bestræbelserne på at fremme brugen af det grønlandske sprog lægger vi i Siumut også vægt på, at udsendelser i medierne/TV bliver tekstet til grønlandsk og at der bliver taget skridt til produktion af flere grønlandsksprogede udsendelser.

 

I Siumut mener vi, at det grønlandske sprog må prioriteres i annoncering gennem medierne. Vi mener, at det er blevet alt for almindeligt, at man anvender det danske sprog som hovedsprog i disse tilfælde. Lad mig nævne et par eksempler: Aviisit, ugebladet, skiltereklamit o.s.v.

 

Vi vil ligeledes gerne udtrykke en stærk kritik af den meget hyppige brug af det danske sprog på forskellige arbejdspladser, forretninger og andre steder. Vi mener, at Landsstyret snarest må tage skridt til at sikre udarbejdelse af retningslinier for brug af det grønlandske sprog ved udformning af opslag o.lign., ligesom vi også må sikre, at der bliver oprettet en kontrolinstans, og her kan vi en nævne en oplagt samarbejdspartner, nemlig Forbrugerrådet.

 

Det er Siumut’s opfattelse, at Landsstyret må sikre det mål, at det i fremtiden udelukkende skal være det grønlandske sprog, der anvendes i forvaltningen.  Det må være sådan, at alle – det være sig gæster udefra eller fastboende – må kunne mærke helt  tydeligt, hvilket sprog der har førsteprioritet her i landet.

 

Med disse bemærkninger vil vi udtrykke vores støtte til landstingsmedlem Georg Olsens forslag om etablering af en gruppe, der skal udforme forslag til et lovgrundlag for anvendelsen af  det grønlandske sprog i den grønlandske forvaltning og på uddannelsesinstitutionerne, idet vi ser dette tiltag som et første skridt.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører. 

Landstingsmedlem Georg Olsen har foreslået, at brugen af det grønlandske sprog og placering ved reklamer, brugen af sproget i direktorater og uddannelsesinstitutioner skal styrkes, er et forslag, der har Inuit Ataqatigiits opbakning, hvorfor vi vil komme med følgende kommentarer.

 

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit fortrinsvis henvise og forholde os til selvstyrekommissionens forslag vedr. sprogpolitikken og skal henvise til følgende udmeldinger der fra vedr. brugen af det grønlandske sprog.

 

Vedr. sprogpolitikken skal jeg med henvisning selvstyrekommissionens betragtninger referere følgende:

 

Kommissionens generelle overvejelser om sprog har taget udgangspunkt i, at sprog ud over at være et væsentligt aspekt for et folks kulturelle identitet også er kommunikationsmidler mennesker imellem. Endvidere finder kommissionen det væsentligt, at understrege at sprogsituationen i Grønland med 2 talte sprog langt fra er en unik situation, idet flersprogede samfund snarere er en regel end en undtagelse andre steder i verden.

 

Udgangspunktet her i landet er, at to sprog, nemlig grønlandsk og dansk har en ganske dominerende placering i det grønlandske samfund. Derudover skal vi fra Inuit Ataqatigiit i forhold til den fremtidige sprogpolitik præcisere, at det reelle mål er det officielle og administrative sprog i Grønland.

 

Med disse ord skal vi afslutningsvis henvise til Landsstyrets svarnotat, som indeholder fremtidige sprogpolitiske initiativer. Vi støtter således de tanker, som Landstingsmedlem Georg Olsen har fremkommet med, idet vi fra Inuit Ataqatigiit støtter de initiativer, der sikrer og styrker det grønlandske og dets placering samt fortsatte udvikling.

 

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.                                                   

Forslagsstilleren Georg Olsens argumenter i sit forslag forstår ATASSUT fuldt ud, vi er alle vidende om, at brug af reklamer bliver mere almindelig og ikke mindst på baggrund af, at pc´er bliver mere almindelige er nye betegnelser og ord blevet hverdagskost. ATASSUT skal ved nærværende udtrykke sin tilfredshed med, at vort sprog er blevet mere udbredt i reklamer på blade, radio og tv.

 

ATASSUT finder det naturligt, at brug af det grønlandske sprog bliver mere udbredt i direktoraterne og at grønlandsk bliver og er hovedsproget. ATASSUT finder det væsentligt, at brug af vort grønlandske sprog bliver respekteret som det er tilfældet med sprog der bliver brugt i andre lande.

 

Vi finder det ligeledes overordentlig væsentligt, at dobbeltsprogetheden i vort land også bliver respekteret for at undgå eventuel splittelse blandt samfundsgrupperne. Vi animerer jo netop vores unge til at lære dansk udover deres egen modersmål, og i særdeleshed andre sprog eksempelvis engelsk, da dette er nøglen til en højere uddannelse og kan som sådan ikke undværes. ATASSUT er således af den opfattelse, at Grønland som en del af verdenssamfundet ikke kan komme udenom at gøre sig kompetent i andre sprog.

 

ATASSUT er således af den opfattelse, at uddannelsessystemet udvikles med udgangspunkt i sprogets rod og at der konstant må ske tilpasning, da man ad denne vej kan opnå konsolidering af vort eget sprog.

 

Forslagsstillerens argumenter til sit forslag om udarbejdelse af sprogpolitik forstår ATASSUT fuldt ud, og vi er derfor af den opfattelse, at nævnte må konkretiseres og dokumenteres før der træffes en egentlig beslutning. ATASSUT tilslutter sig i øvrigt tilkendegivelsen fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke om seriøs og omhyggelig behandling.

 

ATASSUT mener i øvrigt, at der er behov en tilbundsgående undersøgelse om, hvilke af de to officielle sprog der bliver brugt her i landet er mest dominerende i samfundet. Det er således heller ikke fremmed for os landstingsmedlemmer, at vi beslutter på baggrund af forkerte oversættelser af lovforslag som resulterer i uklare formuleringer. Vi kan som eksempel bruge Finlands beslutning om, hvilket af sprogene, der skal være hovedsproget i lovmæssig sammenhæng.

 

Med disse bemærkninger og med forståelse for Landsstyrets gode initiativer skal ATASSUT anbefale, at punktet bliver genstand for behandling Landsstingets Udvalg for Kultur og Uddannelse inden andenbehandlingen.

 

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Fa Demokraterne er vi forbavsede over at et medlem af IA´s landstingsgruppe, eftersom et medlem af gruppen har kritiseret en række forslag for ikke at være gennemtænkte, kan stille et så modsigende forslag.

 

Indledningsvis vil vi fra Demokraterne gerne udtrykke at vi skal værne om det grønlandske sprog, et sprog der til stadighed vil udvikles, om vi vil det eller ej.

 

I forgårs kom det frem at pr. 1. januar 2004 havde 89 pct. af den samlede befolkning en stærk slægtsmæssig tilknytning til Grønland. En person defineres som havende en stærk slægtsmæssig tilknytning til Grønland, hvis mindst én af personens forældre eller personen selv er født i Grønland. Dette understøtter Demokraternes holdning om at den dansktalende grønlandske befolkning, såvel som den grønlandsktalende grønlandske befolkning, ikke skal undertrykkes eller diskrimineres på nogen som helst måde. Vi er ét to-sproget folk. Dette må vi acceptere og arbejde videre ud fra!

 

For at komme tilbage til Georg Olsens forslag mener vi som sagt at de fremførte punkter modsiger sig selv.

Hvis jeg lige må have lov at citere forslagsstilleren:

”At når der sættes opslag eller reklamer op, skal det grønlandske betegnelser fremgå langt klarere end hvilket som helst andet sprog.” Længere nede står der: ”Alle forbrugere har altid ret til at modtage relevant materiale eller modtage relevant servicering på det relevante sprog.”

Alle forbrugere inkluderer også den ikke-grønlandsktalende grønlandske befolkning, så de to punkter modsiger sig selv.

 

Med disse kommentarer vil vi fra Demokraterne gerne lade forslagsstilleren Georg Olsen forstå, hvorfor virksomheder laver reklamer. Det gør de fordi at de gerne vil afsætte deres produkter. Segmenteringen, altså til hvem virksomheden appellerer til med henblik på større afsætning, bliver besluttet før afsætningen eller for den sags skyld reklamerne bliver igangsat. Vi skal som politikere ikke begrænse de enkelte virksomheder, organisationer eller foreninger om, hvordan de skal reklamere dem selv. For hvis deres reklamer eller opslag ikke bliver hørt eller vist interesse til af det valgte segment, går det selv ud over virksomheden, organisationen eller foreningen. Dette er noget der reguler sig selv.

 

Demokraternes samfundssyn har altid, og vil altid, være bygget op om tolerance. Så alene af den grund vil vi ALDRIG kunne tolerer den form for diskriminerende forslag.  

Med hensyn til det sidste punkt, har Georg Olsen et forslag om at den grønlandsktalende grønlandske befolkning skal kunne benytte sig af det grønlandske sprog ved rejser. Dette er så

 

abstrakt at man formå at det skulle gælde ved rejser til udlandet? Skulle Grønlands Hjemmestyre kræve at der skulle grønlandsktalende til alle destinationer i verden? ”Georg Olsen, vi er kun 57.000 individer i dette land. Du må være mere konkret, eller forklare dig noget klarere.”

 

I håb om, at SÅ diskriminerende forslag, af visse typer af den grønlandske befolkning, fremover ikke bliver fremsat – tager vi fra Demokraterne STÆRKT afstand fra Forslaget. Tak.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Ja vi siger tak til Marie Fleischer. Jeg skal præcisere, at hvem som helst her har lov til at kunne fremsætte forslag, fordi det præcisere jeg, fordi hvilken som helst folkevalgt kan ikke blive diskrimineret.

 

Og nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet, værsgo.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Efter nøje gennemgang af forslag fra Georg Olsen fra Inuit Ataqatigiit har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Tilrettelæggelsen af brugen af det grønlandske sprog skal ske politisk når Kandidatforbundet tilslutter sig formålet med forslagsstillerens forslag. Når vi ser på brugen af det grønlandske sprog, så er der behov for ansættelser af sprogkonsulenter, der skal være kompetente til at sikre brugen af ren og korrekt grønlandsk blandt andet i den offentlige administrations bygninger. På denne måde vil korrekt brug af grønlandsk blive sikret.

 

Vi der udtrykker os på grønlandsk anser det for væsentligt, at vort sprog fortsat forbliver hovedsproget. Kandidatforbundet skal derfor ved nærværende udtale, at vi til enhver tid vil sige klart til kontrol og tiltag til brug af vort grønlandske sprog på ethvert tænkelig tilgængelig måde.

 

Selvom Kandidatforbundet kan være tilbøjelig til at støtte forslaget til landstingsbeslutning om brugen af det grønlandske sprog ved placering af reklamer, brugen af sproget i direktoraterne samt uddannelsesinstitutioner er vi dog af den opfattelse, at det vil være mest gavnligt for forbrugerne, hvis der bliver plads til brug af begge officielle sprog i Grønland.

Kandidatforbundet er således af den opfattelse, at der ved trygsager skal bruges formuleringer som kan forstås af alle parter.

 

Kandidatforbundet skal med disse bemærkninger udtrykke sin tilslutning til den igangværende udfærdigelse og vejledning til brug ved trygsager, da man af denne vej vil sikre, at brugerne får lige sprogmæssige behandling.

 

Med disse bemærkninger bemærker Kandidatforbundet forslagsstillerens forslag.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Mads Peter Grønvold. Og nu er det forslagsstilleren Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit, der udtaler sig, værsgo.

 

Georg Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til samtlige partier til Siumut, Inuit Ataqatigiit, til Atassut, Demokraterne og Kandidatforbundets besvarelser og ikke mindst Landsstyremedlemmets besvarelse. Jeg kan føle, at flertallet støtter forslaget, og dem der har forstået det, de har god forståelse for mit forslag.

 

I mit forslag, så har jeg ikke fundet det mest væsentligt, at man skal adskille hvilke sprog, hvem der snakker, og hvis jeg skal vurdere dem, men at vi især forsvarer vort sprog, og at vi alle sammen deltager i det, det er vores modersmål. Som Demokraterne siger korrekt, så er vi kun 57.000 der må bruge det grønlandske sprog, og at Landsstyrets har nogle planer om en arbejdsgruppe, der skal ud og lave nogle ordbøger og lignende, det er meget glædeligt, og man vil nedsætte en arbejdsgruppe der skal udforme en mere klare sprogpolitik og deres accept, det giver nogle gode forhåbninger. Fordi vi går jo i stå som Landsstyret har sagt, så siden 2000, så har Landsstyremedlemmet ellers nedsat en arbejdsgruppe for Sprogpolitisk Redegørelse, men indtil dato så har man ikke modtaget, og f.eks. sådan nogle, som skal komme med nogle gode resultater, og derfor har jeg fremsat forslaget.

 

Og jeg er også tilfreds med, at Landsstyret med hensyn til, at man nedsætter noget der har både danske og grønlandske medlemmer, og at man gennemfører dette sammen med Sprogsekretariatet. I dag er jeg vidende om, at vores samarbejde med danskerne også i direktoratet, men det fortsætter vi med i stort omfang, og det er meget tilfredsstillende

 

Og med hensyn til partiernes ordførere, så vil jeg komme ind på dem. Først til Siumut, at mange ord fremviser fra Siumuts ordfører, at der er alt for mange der ikke bliver brugt eller fulgt i forbindelse med reklamer. Man bruger især udelukkende danske i forbindelse med reklameøjemed, Udelukkende dansk reklamering, det er meget omfattende, det er derfor at jeg har været nødsaget til at fremsætte dette forslag.

 

Og i min indledning og de eksempler jeg brugte, som eksempel, at hvilke sprog man skal bruge i Landstinget og § 13 i Lov om Landstinget og Landsstyret, da den er usikker og for at få den bragt på plads, så har jeg stillet dette forslag. Det er ikke således, at vi vil udelukke dansk, det er overhovedet ikke tilfældet. Det er fordi jeg gerne vil fremsætte et forslag om, at arbejdsgruppen færdiggøre sit arbejde, således fordi vi i Landstinget kan have noget som vi selv har besluttet os for.

 

Med hensyn t il Inuit Ataqatigiit og deres tilfredshed, det siger jeg også tak til, og jeg har også lagt mærke til, at Inuit Ataqatigiits ordfører, at det grønlandske og det danske sprog er placeret som en dominerende placering i det grønlandske sprog, og det er korrekt, og jeg skal ikke komme med yderligere bemærkninger, fordi de giver støtte.

 

Og endelig Atassut, at de i forståelse ønsker at den videreføres til udvalgsbehandling, det er glædeligt, fordi jeg kan forstå, at vi stadigvæk har noget som trænger til at blive rettet. Med hensyn til at vi får en mere klarere sprogpolitik her i Grønland, at de så også efterlyser det, det er jeg også glad for.

 

Og det sidste parti, Demokraterne. Jeg beklager, at de ligesom føler at de bliver angrebet, at jeg her må præcisere, at det er ikke det jeg har efterlyst, men jeg tænker især på, at vi skal arbejde videre med en mere klarere sprogpolitik, det var det jeg var ude efter. Jeg vil ikke kommentere det yderligere – Demokraternes ordførerindlæg. I deres lidt kraftige afslutning, at man fra Demokraterne stærkt tager afstand fra forslaget, det skuffer mig, fordi forslaget indeholder noget som skal vende udviklingen i den rigtige retning, og man må føle mere på, ja fremsætter de ikke et endeligt færdigt forslag, men at man samarbejde, og disse arbejdsgrupper, skal have et godt grundlag, at færdiggøre deres arbejde, og fremlægge over for os, det er det vigtigste. Jeg håber, at I i Demokraterne kan have en forståelse, og jeg mener også at vi bør have en forståelse.

 

Det er lige som om, at man får mig placeret til i gåseøjne at være en ”danskhader” og deres udtalelser, de kan være meget meget skuffende for mig, men det er ikke tilfældet. Jeg vil blot gentage, at vi grønlændere er et meget stort mindretal i forhold til andre folkeslag. Vi er kun 57.000, og rent sprogligt,. Så skal der en meget rivende stor udvikling, og det internationale sprog det vil sige engelsk bliver mere og mere udtalt til at blive brugt blandt direktoraterne og samarbejdet med udlandet, det kan man ikke skjule, at brugen af engelsk bliver større og større.

 

Derfor beklager jeg mig over, at disse 57.000, at jeg skal komme m ed nogle mere konkret og forklare mig noget klarere, og hvis jeg skal besvare det, så vil jeg sige tak til at flertallet støtter, og disse vil prøve på at sikre op om, hvordan vi i fremtiden skal have en mere klarere sprogpolitik, fordi det er dem, der vil udforme den.

 

Og endelig Kandidatforbundet, de eksempler jeg brugte, det er nogle opfordringer, som Landsstyret sagde, at den meget stramme lovgivning der findes i Quebec, det er sådanne nogle lande der har tiltro til hinanden, der findes nogle fordele i, at det er sådan en sprogpolitik, det er blot et eksempel. Og at der skal lave en sådan egentlig lovgivning, det er vigtigt, at man har sådan udformede retningslinier, således at vi her i Grønland mere klart politik får en sprogpolitik, og derfor er jeg glad for, at den sendes til udvalgsbehandling. Tak.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Georg Olsen. Og for at undgå en meget stor debat, så skal jeg erindre om, at et absolut flertal af partierne, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut og Kandidatforbundet i princippet støtter forslagsstilleren, og de spørgsmål der blev nævnt, vil især fra Atassut ønskes nøje behandling i udvalg, og det blev nævnt, men jeg mener, at det der fra Atassut, det blev fremlagt, det er interessant, at man i lovgivningen med hvilke sprog man skal bruge i forbindelse med lovgivningen, og uanset at dette ikke har sammenhæng med forslaget, det er noget der trænger til at blive undersøgt, og jeg håber så på at den vil blive nøje undersøgt i udvalget.

 

Og debatten fortsætter. Og nu er det ud over partiernes ordførere. Det er Per Rosing Petersen, Siumut, der har ønsket ordet, værsgo.

 

Per Rosing Petersen, Siumut.

Tak. Ja lige som forslagsstilleren vil jeg sige tak, at dette forslag blev hilst velkommen blandt partierne og fra Landsstyrets side, selvom mange ikke er vidende om, så har jeg i år 2000 stillet forslag om næsten enslydende, at reklamering skal ske ved brug af det grønlandske sprog, desværre blev der givet afslag og efterfølgende så har jeg overvejet, og jeg skulle genfremsætte det, men Georg Olsen, og den gode modtagelse, det er jeg glad for, og vi er jo vidende om, at især her i Nuuk, så hvis vi kører med Nuuk Buusi, og hvis vi ser på reklamerne i Tv, så står det næsten udelukkende på det danske sprog, men det er ikke altid, nogle gange bruger man jo også det grønlandske sprog i reklamer.

 

Det er ikke realistisk, fordi når man ser på, hvordan sproget opdeling er her i Grønland, så er reklamering at få afsat varer, og ved afsættelse af varer, så må man bruge det sprog der kan forstås af forbrugerne. I en undersøgelser fra 1999, så har undersøgelsen påvist at 30 % af det grønlandske samfund er rent grønlandsksproget, og ca. 40 & er deres hovedsprog grønlandsk, det vil sige, at de kan snakke lidt dansk, men de har bedst ved at snakke grønlandsk, og ca. 15 % er dobbeltsproget, og hvis man kan en lille smule matematik, så kan man se, hvor man er placeret, hvor mange procent har udgangspunkt i rent grønlandsksproget, og disse ved reklamering, så må man rette til dem ved brug af brug af grønlandsk. Er der noget mærkeligt i det ? Hvis man skal lave nogle realistiske, så må man også tage udgangspunkt i dette i reklameøjemed .

 

Derfor også loven af 29. november 1979, som Doris Jakobsen lige har citeret. Jeg vil citere den, og den starter ”At vi Margrethe den 2.  Danmarks Dronning af Guds Nåde med deler hermed, at grønlandsk folkeslag og kulturelt er særskilt placeret i Riget og i erkendelse heraf, har man i henhold til aftalen med Det Grønlandske Landsråd, så har Landstinget godkendt, og i vores godkendelse så fastsætter vi, at grønlandsk i henhold til Rigsfællesskabet at denne lov, det vil sige Hjemmestyreloven, at det grønlandske sprog er hovedsproget, og at der skal undervises grundigt i det danske sprog.

 

Derfor må jeg også erkende, at Marie Fleischer’s udmeldelser fra Demokraternes, som var meget stærke. Jeg mener, at det er noget som tager udgangspunkt i en misforståelse. Fordi Marie Fleischer, at man skal have, at man skal være hæderligt, og flertallet må jeg også erkende, at reklamering så vidt muligt må ske ud fra grønlandsk, og det er så solidaritet, det må det være.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Per Rosing Petersen, og jeg skal foreslå ,at da man er interesseret i dette dagsordenspunkt, at vi behandler dette punkt som det sidste dagsordenspunkt i dagsordenen, og de resterende 2. behandlinger bliver behandlet som de første punkter til dagsorden i morgen. Og mødet starter også i morgen kl. 10.00 om formiddagen, og hvis man ikke har noget imod det, at når vi så er færdig med dette dagsordenspunkt, at vi så afslutter mødet, og gemmer de resterende punkter af vores dagsorden.

 

Det har man ikke noget imod. Tak. Og vi går så videre, og nu er det Doris Jakobsen, Siumut, værsgo.

 

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Det er skammeligt, og man bliver forbavset når man er grønlænder og bor her, og for at fremme det grønlandske sprog, så når man hører Demokraternes negative holdning. Jeg tror, at vi i fremtiden eller fremsættelsen om, at der ikke sker yderligere forslag, det er for meget. Samtlige medlemmer af Landstinget har lov til at fremsætte forslag.

 

Når vi tager initiativer for at fremme det grønlandske sprog, så er det ikke helt passende, at vi bliver betragtet som noget der er helt ved siden af. Idet vi er bekendt med, at grønlandsksproget her i Grønland er 85 % af befolkningen, og børnene er 92 %, og det er ikke mærkeligt, at det grønlandske sprog skal være hovedsproget og skal udvikles. Når vi ser på andre lande, ja de har stor respekt for deres egne sprog, og fortsat udvikler deres egne sprog.

 

Demokraternes og Atassuts ordførere konstaterer jeg, at dobbeltsprogethed bliver nævnt. Ja skal lige erindre om, at § 9 fra Lov fra 1999 at det grønlandske sprog er hovedsproget, der skal undervises grundigt i det danske sprog, sådan lyder loven. Ja officielt er det grønlandske sprog det der er hovedsprog her i landet.

Med hensyn til oprindelige folk, og med hensyn til lovgivningen, at det også skal gælde for Grønland, derfor er det heller ikke mærkeligt, at hvis vi kan indføre sådan en lov her i Grønland. Jeg tror, at det ikke drejer sig om forskelsbehandling, men en videreudvikling af det grønlandske sprog.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Ja vi siger tak til Doris Jakobsen. Vi skal være påpasselige med, hvad vi siger fra talerstolen. Vi skal så vidt muligt undlade nedsættende bemærkninger, fordi vi alle sammen er lige, og skal arbejde lige, således at vi undgår disse kedelige bemærkninger.

 

Jeg skal endnu engang understrege, at partiet Atassut ønsker, at dette punkt overgår til udvalgsbehandling, også fordi der bliver sagt fra andre partier, at de ikke har noget imod det, og derfor er dette punkt forinden 2. behandlingen, overgår det til udvalgsbehandling.

 

Vi går videre med indlæggene. Nu, er det Marie Fleischer fra Demokraterne, værsgo.

 

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Jeg vil lige komme med nogle præciseringer til Doris Jakobsen. Og til Georg Olsen, at i mit ordførerindlæg, så vil jeg lige gentage, at jeg sagde ikke, at man aldrig skal gøre det, jeg sagde, at i håb om, at et sådan diskriminerende forslag af visse typer af den grønlandske befolkning fremover ikke bliver fremsat, og at vi tager afstand fra det. Jeg sagde i håb om, og jeg sagde overhovedet ikke aldrig, og det er så endelige også det.

 

Med hensyn til Per Rosing Petersen udmelding vedrørende tolerance, at vi finder det også vigtigt, at det grønlandske sprog er hovedsprog det er allerede tilfældet, hvem der skal kunne sælge hvilke varer, det er det vi skal beslutte om. Hvis der er ikke nogen interesse, så vil der ikke være nogen interesse for det, og forbrugeren og det man prøver på at tilbyde, så kan vedkommende gå over til e tandet sted, hvor der er et bedre tilbud, og måske mere grønlandsksproget, så kan vedkommende rette henvendelser der til. Alt dette regulerer jo sig selv – reguleres jo af sig selv.

 

Og til Landsstyremedlemmet Henriette Rasmussen med hensyn til undersøgelser af vort sprog, og de initiativer, at vi tog det til efterretning, selvfølgelig finder vi det også vigtigt, at vi også har en sprogpolitik i samfundet, men f.eks. om at grønlandsk skal være dobbelt så stor i reklamer og lignende og uden at hænge ved det, selvfølgelig håber vi på, at v selvfølgelig vil bevare vores sprog, så tager vi dette til efterretning, men jeg finder Georg Olsens forslag lidt mærkeligt, at det der står de punkter, og uden at nævne dem enkeltvis, at du så støtter det afsluttende forslag.

 

Jeg mener så, at en del af Georg Olsens forslag er en undertrykkelse af nogen der ikke kan grønlandsk, så vil jeg gerne lige spørge om, om du mener, om du er enig i, at der er nogle der er mindreværdige med hensyn til, at de får væsentlige oplysninger i forhold til de rent grønlandsksproget, altså nogle samfundsgrupper, fordi jeg finder det lidt mærkeligt, fordi du sagde, i din besvarelse, at forslagsstilleren henter inspiration fra Quebec i Canada, selvom forslagsstilleren ikke har nævnt dette i sit forslag.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Og nu er det ellen Christoffersen fra Atassut.

 

Ellen Christoffersen, Atassut.

Tak. Først at Georg Olsen i sit sidste indlæg sagde, at i Landstinget talerstol og hvilke sprog der skal bruges, og at der er nogle uklare retningslinier herom. Hvis mødelederen kan sige, at i § 53 står der, Landstingets samlinger skal foregå på grønlandsk, men skal kunne følges på dansk. Hvis et landstingsmedlem udelukkende behersker dansk skal forhandlingen tillige kunne følges på grønlandsk” så står det meget klart i vores Forretningsorden.

 

Derfor kan jeg ikke se, hvorfor Georg Olsen snakker om, at der er noget der er uklart. Fordi ud fra det vi kan se fra Atassut, og ud fra det vi kan læse, og ud fra vores forståelse for grønlandsk, så mener vi, at vi, at det står meget klart i vores Forretningsorden.

 

Og for det andet, så vil jeg lige udtale med hensyn til Siumuts ordfører Doris Jakobsen, at til Georg Olsens forslag, og de eksempler han brugte i sine begrundelser, og i citat så står der jo, ”Hjemmestyreloven nr. 577 af 29. november 1978 §, 9, det grønlandske sprog er hovedsproget”, citat slut. Når der står at det er hovedsproget, så håber jeg så på, at Doris ikke har forstået loven sådan, at det er alene det der skal bruges, der står hovedsproget, hvis der stod kun, så skulle man kun tage udgangspunkt i det grønlandske sprog, det er blot en præcisering.

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Jeg skal endnu engang præcisere, at det dagsordenspunkt som vi behandler, så er der ikke nogle man skændes om. Flertallet af partiernes støtter det i princippet, og de spørgsmål der bliver fremsat af partierne, så har Landsstyremedlemmer for Kultur,  Uddannelse, Forskning og Kirke i udvalget, at det bliver behandlet der.

 

Og nu er det afsluttende Landsstyremedlemmet Henriette Rasmussen, der kommer med en bemærkning eller ordførerindlæg.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Ja landstingdebatten, jeg hører meget nøje efter den, og jeg siger tak for de indlæg, der bliver fremlagt. Jeg skal ikke komme med et langt indlæg, fordi jeg kan føle, at man vil udvalgsbehandle forslaget, og der kan der ske en yderligere debat, her skal jeg ikke prøve på, at nævne alt og alle.

 

Jeg mener, at det jeg først skal præcisere, at i 2000 og i 2001, så har der været afholdt sprogseminarer, og resultatet af disse, og denne adhoc gruppe har allerede lavet en rapport, og denne redegørelse er allerede fremlagt, og den ”Brug Ordet”, og her det vi har konstateret, det er forskelligt, og endelig ud fra det, det arbejde med hensyn til den kommende sprogredegørelse, det har man ellers får lavet, men det er bare ikke færdiggjort.

 

På vegne af Landsstyret der mener jeg, at jeg må præcisere, at sprogpolitikken i Grønland må til gode se samtlige befolkningsgrupper og de sproglige rettigheder skal være gældende for alle, og jeg vil også gerne præcisere på vegne af Landsstyret, at vi mener at det at man har kendskab til flere sprog, det er en rigdom, det er en fremgang i forbindelse med en kontakt, og en fremgang i forbindelse med uddannelsesøjemed. Derfor igennem uddannelsen, at man så vidt muligt har kendskab til flere sprog, det vil vi gerne arbejde for.

 

Og det jeg kan føle ikke kun blandt Landstinget, men også blandt samfundet, så ønsker man krav om en mere klarere sprogpolitik, derfor med hensyn til de spørgsmål der blev fremlagt fra Landstinget og Demokraterne også, så vil jeg blot udtale, at forslagsstillerens forslag og eksempler,. Dem har jeg ikke vurderet og støttet dem, men afslutningsvis, med hensyn til hans forslag om nedsættelse af en arbejdsgruppe, fordi det er jeg enig i, fordi der er flere ting, der skal afklares. Og om hvad der gøres udefra med hensyn til sproget, det kan man måske også bruges som input om, hvilken udformning en klarere sprogpolitik kan have, det er sådan noget som vi kan hente inspiration fra, fordi vi er vidende om, at der er meget stor debat, når man kommer til vort sprog, men fra Landsstyret så mener vi, at det er en menneskerettighed, at kunne respektere, at hvilken som helst menneske bruger sit eget sprog i tale.

 

Og med hensyn til det forslagsstilleren nævner, at man i reklamer, at man skal have det grønlandske sprog som fortrinsret, så skal jeg lige gøre opmærksom på, at reklamering har noget med handel at gøre, og reklamering er afsættelse af vare, fordi som det blev nævnt af forslagsstilleren, han fokuserer på, at man jo udnytter det grønlandske sprog internt mere, at det bliver mere fremtrædende eller at det altid bruges,.

 

Og Atassuts ordførerindlæg kom også ind på, hvilke forhold der er i Finland, det kan vi også bruges som inspiration, jeg mener, at det kan undersøges i udvalget. Og med hensyn til at Quebec i Canada, at der er meget klare sprogpolitik om hvilke sprog der skal bruges af de to sprog, hvilke skiltning og uddannelse, det foregår både på engelsk og fransk inden for Quebec, og det er så et krav.

 

Og vores stammefrænders Inuits ord, det harm man ofret, og at de skal have nogle rettigheder i forhold til de fransktalende, det har de også fremsat, fordi når franskmændene kan forsvare deres franske sprog i Canada, hvorfor kan de oprindelige ikke så kunne forsvare deres eget sprog, og det har man så efterlyst.

 

Og her skal jeg også præcisere, at det står meget klart i vores lov, at det grønlandske sprog er hovedsproget, og der skal ikke herske tvivl om det, fordi det er meget klart. Men jeg mener, at den yderligere debat kan ske i udvalg, og de arbejdsgrupper vi vil oprette fra Landsstyret, og dets arbejdes resultat, så håber jeg på, at dette vil indebære, at hvilken som helst befolkningsgruppe bliver mere tryg.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Jeg siger tak til Henriette, og jeg skal præcisere, at vi ikke sakker om hvilke sprog man bruger i Quebec, det er vort sprog vi snakker om, og hvis vi skal siksakke, så må vi sige, at vi ikke bliver færdige.

 

Og da der er flere der har markleret sig, så fortsætter vi debatten. Og så er det forslagsstilleren, Georg Olsen, og efterfølgende Per Berthelsen fra Demokraterne, og jeg håber på at han kan være parat.

 

Georg Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil ikke komme op på talerstolen flere gange, men vi plejer jo at forsvare vores egne forslag, og det plejer vi at gøre. Og hvem som helst vil jo også gerne forsvare, hvilke initiativ vedkommende har.

 

Jeg må lige komme med noget der trænger til at bliver overvejet. Når vi tager til Danmark til Folketinget, så må vi overhovedet ikke snakke grønlandsk, men udelukkende på dansk, og hvis vi tager til Island, og i Island fra talerstolen, så må man kun benytte det islandske sprog fra Landstingets talerstol. Og hvis man tager til samerlandene, det er jeg meget glad for i samertinget, så må man kun bruge det samiske sprog, det er ikke sådan at man kan bruge norsk eller svensk, det skal være det samiske sprog. Og når vi så tager til Færøerne, så må man kun udelukkende bruge det færøske sprog i Lagtinget.

 

Ja i den allerhøjeste talerstol og i respekt for deres sprog, de henholder sig til deres eget identitet, det er noget som vi må se op til, fordi det er placeret meget stærkt, de er ikke svare, de er stærke i den henseende. Og derfor vil jeg lade Jer overveje, om I må overveje dette.

 

Fordi i sådanne tilfælde er det sådan, at vi kommer bagud i forhold til vores samfund i vores tankegang, det er det jeg gerne vil ændre, vi må sætte os i førerstolen som et samfund. Tak,.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Jeg siger tak til Georg Olsen. Og jeg skal præcisere, at talerrettigheden, selvom Ellen Christoffersen har sagt det, at for at kunne undgå det, så skal jeg læse det endnu engang, som Landstinget selv har godkendt § 53 i Forretningsordenen har følgende ordlyd ”Landstingets forhandlinger foregår på grønlandsk, men skal tillige kunne følges på dansk. Hvis et landstingsmedlem udelukkende behersker dansk skal forhandlingen tillige kunne følges på grønlandsk”.

 

Og det er den, og hvis der ikke fremsættes ændringsforslag herfra, så kan vi ikke få den ændret, fordi vi har gået ind for den alle sammen.

 

Og vi går så videre. Der er tre der har markeret sig. Den først bliver Per Berthelsen, Demokraterne. Værsgo.

 

Per Berthelsen, Demokraterne.

Først til landstingsmedlem Doris Jakobsen, skal jeg lige udtale, at det ordbrug du brugte, det er overhovedet ikke hensigtsmæssigt, og derfor er jeg glad for, at mødelederen stoppede dig. Fordi vi skal ikke herfra prøve på, at undertrykke, at andre også har rettighed til at have en mening og tager deres egen mening.

 

Jeg mener, at i hvilken som helst enkelt landstingsmedlem kan ikke prøve på at undertrykke, vi kan være uenige, men at vi har en holdning, hvem som helst skal ikke prøve på at undertrykke den, også derfor tak til mødelederen, fordi du stoppede vedkommende der.

 

Og vores svaghed viser sig her, at når debatterne sker ud fra følelser. Vi må ikke glemme, at ved lovgivning, at det grønlandske sprog, så forsvarer man ,at det grønlandsk skal være hovedsprog, det er jo tilfældet.

 

Vi skal heller ikke glemme ligesom selvstyrekommissionen har fremlagt, at når vi ser på mange andre forskellige lande, så er det jo det aller almindeligste, at man er dobbeltsproget eller flersproget, og jeg mener også, at landsstyremedlemmet også videre har klart nævnt det. Og det som vi må blive vandt til, at hvis vi har et eller andet vi må kritisere og vi er utrygge, så skal vi ikke prøve på at gøre nogen andre ked ad det. Det er ikke det vi skal prøve at opnå. Det vi skal prøve på at opnå, at vi i tolerance ud fra de realistiske forhold skal prøve på at have en mindre betrykkende behandling.

 

Vi er et dobbeltsproget land her i Grønland. Men hvis vi modvirker den, så vil vi ellers kunne leve med, så vil der opstå stridigheder. Og i den forbindelse så vil jeg lige præcisere, det er ikke forbudt i folketinget at benytte de andre sprog.

 

Dette har Olga Poulsen tidligere landstingsmedlem fået det debatteret, så fik vi meget klart en papirform til mig og jeg ved, at sendt rundt til andre. Her blev det redegjort, at hvem som helst af er valgt ved brug af andres sprog. Og hvis vedkommende er mere betrykkende ved at bruge sit eget sprog, så kan man også få det rettet i folketinget. Derfor har man ikke udelukket alle.

 

Og med hensyn til Island og Færøerne og man prøver på at bruge dem som eksempler, at det er så og så mange mere udviklet, at Grønland er sprogligt sakket bagud. Det er heller ikke korrekt. Både i Island og Færøerne, det er så civiliseret fremme at hos dem tager de ikke umuligt at bruge deres eget sprog. Det er lige netop der, at vi har mangel på uddannede.

 

Og jeg skal blot udtale, at vi ud fra de grønlandske sprog, så kan vi ikke finde nogen der er højtuddannede. Derfor med hensyn til de eksisterende sprog, det må vi bruge mere smidigt og jeg er meget glad for, at Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet sagde principielt at man lære flere sprog her i Grønland eller at der er brug for 2 offentlige sprog.

 

Og Per Rosing-Petersen sagde, at man ikke brugt grønlandsk i reklameøjemed og lignende. Jeg mener dem, der prøver på at stå på sine egne ben uden tilskud fra samfundet, at man oppefra prøver på at undertrykke dem, det er ikke det vi skal gøre. Reklamationer, det er noget der er målrettet. Derfor mener jeg, og jeg siger heller ikke at vi reklamere på dansk vedrørende mattak, når man sælge mattak, så bliver det reklameret udelukkende på grønlandsk.

 

Jeg mener også, at med hensyn til reklamation at vi oppefra skal stille nogen krav. Det er ikke hensigtsmæssigt. Vi må lære og har behov for rent sprogligt at har forstærkede evner, og det vi har behov for, at vi har uddannede grønlandske medarbejdere. Fordi det er det der skal være vejen på sigt, at det grønlandske sprog bliver styrket i det daglige brug.

 

Jeg personligt har været i mange år i Danmark, og jeg har prøvet på at lave en grønlandsk kritik, og det har jeg også gjort. Og jeg er også meget glad for, at den gamle redaktør, han skrev at Per Berthelsens grønlandske sprog, det lyder godt. Det trøster mig fordi jeg finder det grønlandske sprog meget vigtigt. Men jeg kan næsten tilsvarende udtale mig både på danske og engelsk. Jeg kan forstå fransk, jeg kan forstå tysk, jeg føler også at disse sprog, det er nøgle til omverdenen.

 

Derfor må vi selv ud fra vores egen svaghed komme med noget som kan bruges udelukkende, at grønlandsk skal være det sprog der skal bruges af alle. Så mener jeg, at med hensyn til fremtiden så vil det have en negativ effekt. Nemlig, at grønlandske selvstændighed bliver formindsket.

 

Jeg mener at vort land selvom Per Rosing-Petersen overhovedet ikke har noget imod at Grønland bliver lukket af, det er jeg overhovedet ikke enig med.

 

Og uanset om Doris Jakobsen ikke kan gå ind for min mening. Jeg mener, at vi skal prøve på at åbne vort land udadtil og ikke lukke os inde. Derfor mener jeg, at vi derigennem kan nå den mest lyse fremtid. Og det vil vi ihærdigt samarbejde med fra Demokraterne. Det er ikke sådan at vi nikker grønlænderne ned. Det er overhovedet ikke sådan.

 

Det er en realistisk vurdering, så må vi udtale, at man så sætter sig på bagbenene og hvis man ikke vil gøre det, afgøre landets fremtid mere åben, så vil det være mere udsat ligesom Doris Jakobsen og andre har udtalt sig om.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Per Berthelsen, men vi skal være påpasselige med hvis vi fremsætter hvilke sproglige evner vi har, så vil vi ikke være færdige. Men vi skal så vidt muligt henholde os til de dagsordenspunkt vi debattere.

 

Og nu er det Doris Jakobsen, Siumut for maksimalt 2 minutter, da det er for tredje gang.

 

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Du har ret formanden. Denne talerstol er ikke et sted hvor man skal fortælle om sig selv.

 

Med hensyn til selvstyrekommissionens betænkning så står der at grønlandsk er der officielle sprog her i Grønland. Ja, det kan man også tænke på her i forbindelse med at man er tosproget, og vurderingen heraf.

 

Jeg mener, at når flertallet er grønlandsksprogede her i Grønland, og at man samtidig snakker om tosprogethed, så er det noget der burde vurderes nærmere. Og jeg er derfor tilfreds med at landsstyret arbejder på at få en klare sprogpolitik ligesom det er blevet nedfældet i svarnotatet.

 

Med hensyn til Demokraternes bemærkninger om at jeg har sagt, at der ikke skal fremsættes sådanne forslag og uanset om det er et ønske, så er det grundløst.

 

Ja, kongefamilien oplever i disse dag bryllupsbegivenheder. Der er en formand for sprognævnet udtalte forleden dag, at de er meget rosværdigt at Mary Donaldson lære dansk. Og at hun viser herved sin respekt for danskere. Og det er det syn vi skal bruge her i Grønland.

 

Ja, selvfølgelig er der også væsentligt at skulle lære grønlandsk.

 

Med hensyn til flersproget her i Grønland og undervisningen her, så er jeg bekendt med at alle sammen går ind for det.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Doris Jakobsen. Dernæst er det Jensine Berthelsen og efterfølgende Palle Christiansen, Demokraterne og han skal være klar.

 

Jensine Berthelsen, Atassut.

Georg Olsen efterlysning om at der skal nedsættes en arbejdsgruppe er det grundlæggende fra Atassut, men det er betænkeligt, at man i løbet af debatten viste sig hvilke det af grundlæggende i debatten i Georg Olsens sidste udtalelse.

 

At vi skal stå frem her i Grønland som grønlændere, er vi ikke det, vi har allerede sikret os at det grønlandske sprog er førstesproget i børneskolen og i samfundsstrukturen har vi også allerede sikret at det grønlandske sprog er hovedsproget.

 

Vi har et problem, nemlig administrationen med hensyn til det grønlandske sprog. Flere gange er der blevet sagt, at mangler uddannede grønlændere, og derfor bruger vi meget mere dansk her i administrationen.

 

Forinden vi går væk fra Georg Olsens forslag og inden vi vurdere os selv, så med henvisning at de grønlandske sprog har bestået i 4.000 år så skal vi arbejde for at det grønlandske sprog fortsat er gældende i de næste 4.000 år.

 

Men vi her i samfundet her i Grønland uanset om vi snakker grønlandsk eller dansk, så når vi er grønlændere inde i, hvad er så problemet? Hvilket det er lettest for os hvilket sprog vi bruger.

 

Men med hensyn til administrationssproget og med hensyn til udviklingen af det grønlandske sprog indenfor administrationen, det vedrører i høj grad uddannelsen i det grønlandske sprog. Ja, man kan heller ikke acceptere eller det er ikke muligheder vi skal bruge, når vi allerede står frem og udelukker folk med andre sprog. Det vil blot være vejen til splittelse i samfundet.

 

Det er derfor at vi skal fastholde at forslaget i sit grundlæggende, hvor Demokraterne har haft stærke reaktioner og flertallet henviser til udvalgsbehandling. Så skal man heller ikke være i tvivl om, at der i udvalget vil blive arbejdet for hvordan disse eksempler kan være nødvendige i forbindelse med sagsbehandlingen.

 

Med hensyn til at klare lovgivningen er vi enige om her i landstinget, derfor kan vi ikke blive ved med at snakke om, om vi skal bruge det grønlandske sprog eller ej. Derfor lad os nedsætte sådan en arbejdsgruppe og herigennem fortsætte debatten.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Jensine Berthelsen, inden næste taler skal jeg lige gøre opmærksom på, at landsstyremedlemmets svar i sin besvarelse har brugt ordene hvoraf samtlige partier går ind for det. Det skal jeg lige læse igen.

 

Landsstyret ville arbejde for at danne grundlag for sådan en arbejdsgruppe, der sammen med sprogkyndige Oqaasileriffik Sprogcenteret ville kigge på forskellige sproglove i andre lande, for at se hvorvidt det er muligt at formulere en klarere sproglovgivning. Det er ikke en konklusion, men landstinget her samles om denne formulering. Også hvordan sproget er indrettet i andre parlamenter. Det skal undersøges i arbejdsgruppen.

 

Dernæst er der Palle Christiansen, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, Demokraterne.

Det forslag vi har set i dag fra landstingsmedlem Georg Olsen, det er jo bare en brik i det store puslespil, som i sidste ende skulle ende med at blive den grønlandske sprogpolitik.

 

Det er ikke underligt at der kommer forslag som Georg Olsens. Der vil komme mange andre forslag og af svingende kvalitet og sådan er det. Vi har alle sammen vores løsning om det, og den skal vi have lov til at komme  med.

 

Men vi kan også regne med, at lige meget hvilken mening vi har som privatpersoner, så er der nogen andre, de ytre sig på den måde som de gør, om det er på grønlandsk eller dansk er det jo ligegyldigt i henhold til loven.

 

Det som det desværre til ender med når vi diskutere sprog her i landstinget, det er at vi altid fokusere på problemerne. Vi puster problemerne op. Det er da et problem, at der er mange i Grønland har manglende sprogkundskaber. Det er da et problem, at der er for mange danskere i Grønland der ikke taler grønlandsk. Og det er da også et problem, at der er mange grønlændere der ikke taler dansk.

Men i stedet for at kigge på disse problemer, så burde vi jo som landsting sætte os ned og sige, hvordan løser vi de problemer? Det er jo det som de forskellige undersøgelseskommissioner skal finde ud af. Og jeg glæder mig meget til de resultater de kommer frem med.

 

Der blev nævnt for eksempel med Mary Elisabeth Donaldson, hun er ved at lære dansk. Det sjove ved det er at det var da netop et konkret løsningsforslag. Problemet her i Grønland er bare, at så vil det kræve at vi alle sammen fik stillet en speciallære til rådighed som hun har. Det tror jeg ikke, der er lære nok til. Ideen er god nok hvis vi finder pengene, så støtter vi det gerne.

 

Men jeg mener, at som landstingspolitiker så ligger vores job i, at finde nogen konkrete løsningsforslag i stedet for at puste problemerne op og kaste skidt på hinanden. Det er ikke det der er vores job.

Tak.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Palle Christiansen og nu er det Per Rosing-Petersen, Siumut, der har bedt om ordet, vær så god.

 

Per Rosing-Petersen, Siumut,

Tak.

Jeg husker, at en meget berømt sanger Rasmus Lyberth blandt andet har lavet et digt, at viljen er styrker. Og jeg mener, at hvis man tager udgangspunkt i det og med hensyn til Mary Donaldsons oplæring i dansk, det kan vedkommende også gøre det så let som hun gør det.

 

Jeg husker ikke hvilke partier der sagde, at vi kun er 57.000 individer her og at man må se på andre sprog. Men det er også korrekt, at da vi stadigvæk kun er 57.000 at vi til stadighed forsvarer os  for at udvikle vores sprog, og vi bevare dem.

 

For landsstyremedlemmet Henriette Rasmussen sagde, hvor meget inuitsprog vores stammesprog er udryddet hurtigst muligt. Derfor må vi uanset hvorfor vi værner om vores sprog og bevare dem. Fordi vi snakker om sprogpolitik, så sagde Per Berthelsen, at jeg ville lukke af eller jeg vil fremsætte forslaget på grundlag deraf.

 

Jeg mener, at det er en fordrejning idet hvis man tager fremmedordet protektornisme og ud fra det, og hvis man får den oversat af en sprogkyndig, så har den følgende enhed for at modvirke påvirkning udefra. At man værdsætte disse. Det er derfor jeg har fremsat forslaget om erhvervsfremme. Det er ikke sådan at jeg værdsætter de grønlandske sprog og at jeg ikke har kendskab til andre sprog.

 

Og udover det grønlandske sprog så kan jeg uden vanskeligheder både snakke dansk, engelsk og tysk og derudover så kan jeg også benytte de skandinaviske sprog. Jeg kan også snakke lidt fransk og jeg kan også snakke lidt islandsk. Men jeg vil gerne værne om mit eget sprog.

Tak.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Per Rosing-Petersen, Siumut og den sidste der der blevet skrevet op, så er der forslagsstilleren Georg Olsen, maksimum 2 minutter, da det er for 3. gang. Vær så god.

 

Georg Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak.

 

Jeg vil lige præcisere dette til Jensine Berthelsen, Atassut og til Per Berthelsen at vi her ikke snakker om sprog af alle. Vi snakker om sprog der kan benyttes her fra landstings talerstol.

 

Jeg sagde, at man kan overveje, jeg sagde ikke nogen bestemt og konkret, men jeg er meget glad for at vi har et kompromis.

 

Rent dansksprogede de vil blive lettet. De får lyst til at kunne lære grønlandsk og dermed vil deres fordele for de dansksprogede, at de er mere kan få en uddannelse i grønlandsk, og dermed kan en integration starte. Det ville være taknemmeligt, hvis vi kan starte den. Dermed kan vi også få forbedret vores politik. Og jeg håber så på, at denne sag ville blive behandlet ordentligt.

 

Jeg mener ikke, at vi har noget større som vi er uenige om. Men jeg vil lige spørge til Demokraterne: hvem er det der er dobbeltsproget? Er det det hele grønlandske samfund, fordi de sagde at vi er et samfund der er dobbeltsproget? Jeg mener, at det er ikke tilfældet, det har end ikke været sådan.

 

Vi er et samfund med det grønlandsk sprog men må lære dansk.

Tak.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Georg Olsen. Der er flere der har markeret sig, eller der er 2, så er det Finn Karlsen, Atassut. Vær så god.

 

Finn Karlsen, Atassut.

Tak.

Ja der er stor interesse om forslaget. Det er derfor vi snakker så længe om det.

 

Selvom nogle påstår at det er ikke af største betydning, men der er også andre som tager fejl med henvisning til vores forretningsorden. Selvfølgelig at vi skal bruge det grønlandske, men hvis der findes et medlem med andre sprog, så skal vedkommende også kunne følge med. Det står også blandt andet i forretningsordenen.

 

Det er ligesom om vi har fordrejet kursen. Når landstinget begynder at holde udvalgsmøder, når vi er udelukkende grønlændere og har en dansk sekretær, så må vi have en simultantolk, hvor vi så begynder alle sammen at snakke dansk. Ja i udvalgene. Og snakker dansk.

 

Ja, det er derfor vi har krævet at der skal ske en undersøgelse og indenfor lovgivningen i det tosprogede om hvilke sprog, der er det stærkeste. Vi siger ikke hvilke sprog det er primært her. Uanset om vi har en grønlandsk sekretær, så kommer sekretærens arbejde på dansk, ja sådan foregår arbejdet her i landstinget.

 

Ja, når de er så meget for det grønlandske sprog her fra talerstolen, når de så forlader talerstolen, så begynder de at snakke dansk i deres udvalgsarbejde. Hvordan skal det forstås? Ja og så er der derfor det er meget utroværdigt, når de begynder at snakke sådan. Ja det er meget svært uanset om vi har grønlandske sekretærer så forekommer der aldrig skriftligt materiale på grønlandsk.

 

Ja, så forekommer deres arbejde på dansk, først derefter så bliver der oversat til grønlandsk. Det er disse forhold de er meget uforståelige, uanset om vi har veluddannede grønlændere som sekretærer, hvor vi her fra talerstolen snakker om, at det er de grønlandssproget er hovedsproget. Hvad betyder så vores ord her fra talerstolen. Det må vi lige tænke over.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Finn Karlsen. Vi snakker ikke om udvalgsarbejdet skal jeg lige understrege. Selvfølgelig vil alle disse forhold blive vurderet i udvalget.

 

Det vi snakker om, det er at det er landstingsbeslutning om det grønlandske sprogs placering ved reklamer foruden sproget i direktoratet samt i uddannelsesinstitutioner er debatten fortsætter og dernæst er det Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Der er blandt andet blevet sagt her fra talerstolen, at denne talerstolen at hvilke fordele der skal fremhæves i forbindelse med denne debat.

 

Blandt andet at Georg Olsen har i sine afsluttende bemærkninger været inde på at det er udelukkende dansksprogede kan uddannes til det grønlandske, så kan man lette arbejdet. Jeg er helt enig med dig heri. Men vi alle sammen forskellige mennesker. Vi har vores forskellige tillæringsevne alle sammen.

 

Og hvis vi bliver pålagt at skulle bruge et bestemt sprog som for eksempel grønlandsk, så vil vi begrænse vedkommende persons frihed. Derved ville vi begrænse vedkommende persons mulighed for at fremkomme med sine meninger. Ja, derfor kan der være fordele at skulle kræve over for de dansksprogede om at lære grønlandsk, men på den anden side, så skal vi heller ikke glemme, at på baggrund af denne holdning og hvis vi begynder at snakke udelukkende grønlandsk her fra denne talerstol, så vil vi også blive begrænset i vores tankevirksomhed og dette kan få negative påvirkninger i vores politiske arbejde.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Ellen Christoffersen. Og den næste blive Per Berthelsen, Demokraterne.

 

Per Berthelsen, Demokraterne.

Jeg kan nok love, at det er sidste udmelding til Per Rosing-Petersen. Han citerede et af de nyere digtere i Grønland Rasmus Lyberth, hans digt om vilje er styrke og han nævnte det, ja det er korrekt.

 

Men jeg mener, at med hensyn til sproget og hvis han bliver citeret, så vil han ikke være så glad for det, fordi han har nogen børn som ikke snakker grønlandsk. For viljen er styrke, det er korrekt.

 

Men det vi skal prøve på at styrke her til hvilken vi skal bruge disse styrke.

 

Som Palle Christiansen ved, vi skal bruge vores styrke for at styrke problemerne, så kan vi ikke komme videre. Men vi må bruge vore kræfter til ud for de faktiske forhold opnå noget som kan være gavnligt for alle. Og det vil vi gerne være med til fra Demokraternes side.

 

Og indledningen kan i den henseende være, at man for eksempel hvis vi værdsætter grønlandsk, at vi oplære vore egne børn til at kunne snakke grønlandsk, så ville vi styrke dem  og være med til det.

 

Det er med hensyn til det der blev fremsat som Georg Olsen sagde, at det er ikke dobbeltsproget i grønlandsk, men det reelle forhold i Grønland er, at det er et samfund med 2 sprog. Det kan vi ikke gå udenom. Derfor sagde jeg blot, at man indenfor disse, så må man udnytte muligheder og ikke lave dem om til problemer.

 

Fordi jeg mener til stadighed, at fremtiden er at vi skal være mere åbne udadtil selvfølgelig er det er at vi har en stærk civilisation og det er meget vigtigt, men jeg finder det også vigtigt, at man bruger kulturen som noget stærkt, der binder os fast.

 

Lad os værne om vores grønlandske identitet ved at vi har tillid til hinanden og har sådan en styrke, at vi ikke har behov for at vi kommer hertil for at arbejde i 2-3 år med hensyn til at komme og arbejde også komme med nogen udtalelser som kan misforstås som kan fornærme dem.

 

Og det er så mit håb, det som Marie Fleischer sagde, at vi skal prøve på at arbejde i tolerance. Det er lige netop der med hvilke som helt debatter kan vi ødelægge dem på baggrund af bevidste misforståelser og håber så på at håbet vil blive forstået korrekt. Den blev ændret ligesom om der er noget påduttet noget.

 

Jeg håber, at vi ville gøre sådan, jeg håber det. At vi som menneske og samfund som har tillid til hinanden og ikke snakker som om vi er undertrykte eller betragter os som mere svagere eller mindre værd, men ud fra reelle forhold ikke fokusere på problemerne, men fokusere på løsninger af problemerne og bruger vores kræfter til at løse det.

 

Tak. Så vil jeg ikke komme med flere indlæg. 

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Per Berthelsen, jeg skal endnu engang præcisere at samtlige partier har allerede udalt sig, og udover partiernes ordføre, så er der flere der har støttet forslaget og kommenteret den. Og at denne sag vil blandt andet med hensyn til det jeg har citeret fra landsstyrets kommende initiativer. Og de henvisninger som partierne støttede ville blive udvalgsbehandlet.

 

Og de to sidste  når de har kommenteret ganske kort, så må vi være færdige med denne debatoplæg. Og vi skal ellers være færdige kl. 18, men det er velvilje at vi har overskredet tiden.

 

Og den næste bliver Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassut.

Ja tak, det bliver ganske kort. Det er helt korrekt at Georg Olsen har fremsat dette forslag, så selvfølgelig kan man være uenig med dem eller støtte den. Det er ikke de afgørende. Og man kan også gå ind for forslaget og støtte den, det er også korrekt.

 

Men grund til at jeg bliver nødsaget til at komme til talerstolen, det er at det er ligesom om vi skal skjule hvordan vi bruger vores sprog i udvalgsbehandling fordi vi snakker jo om det offentlige. Vi er de øverste i de offentlige, det er derfor at det er alt for udtalt, at vi bruger dansk i udvalgsbehandling, derfor dette påbud at vi ikke snakker om udvalgsbehandling. Nej vores udvalgsbehandling, det er noget som vi arbejder som de øverste i det offentlige. Det er derfor jeg har kritiseret lidt, at vi snakker grønlandsk, selvom vi er udelukkende grønlændere.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Finn Karlsen og som den sidste der har bedt om ordet, det er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Ja den sidste dagsordenspunkt så ved vi godt med hvilken grund vi får den debatteret. Og med hensyn til de trykte reklamer og det er så de indhold forslaget har. Og vi snakker ikke så meget om hvilket sprog vi skal bruge herfra denne talerstol. Og det er ikke det vi skal snakke om, det må vi præciserer.

 

Fra Kandidatforbundet støtter vi forslagets indhold, og det har vi også sagt og så sagde vi afslutningsvis ligesom landsstyret plejer at støtte forslaget, og plejer at give afslag på den.

 

Og da vi har støttet forslagets indhold, så sagde vi, at samtlige sprog der bliver brugt i tryksager, det må vi sikre at det bliver brugt begge to og det må først løses, for vi skal have ens servicering af borgerne og det er så det vi skal sikre. Det er ikke på grund af at jeg er grønlandsksproget at det jeg har mine ord ville blive trykt på grønlandsk.

 

Vi som bruger forskellige sprog og uanset om vi er grønlændere, danskere eller færinger, alle disse ord vi bruger, det er meget korrekt, at de bliver trykt så de er forståelige. Og det må være målsætningen i vores politiske arbejde.

 

Selvfølgelig kan vi få forøget de forskellige sprog vi skal udnytte og hvis vi kan have et højere uddannelse, så må vores brug af forskellige sprog være til gavn for alle.

 

Jeg er kun dobbeltsproget, men det kan være at det er en lille smule tresproget, men jeg stopper ikke ved det. Men at man udnytte sproget og hvis den kan være større så vil jeg være tilfreds. For hvis man skal have en højere uddannelse, så er sproget meget afgørende, om hvor mange sprog man kan benytte.

 

Og i vores landstingsarbejde og når vi ser på hjemmestyrets administration, så har vi mange dansksprogede som vi har stort behov for og det ville vi have stort behov for i mange år fremover. Og disse må gives mulighed for at de kan kunne arbejde ved at bruge deres eget sprog også i fremtiden.

 

Men det er med hensyn til forskellige butikker som bliver ejet af private, og hvis vi skal kræve så meget over for dem, som eksempel i Qasigiannguit, vi der har drevet og driver butikker i Qasigiannguit, når vi har nogen tilbud, så plejer vi at lave nogen opslag udelukkende med grønlandsk sprog, fordi der er flertal i Qasigiannguit der er rent grønlandsksprogede. Vi bliver ikke tvunget til at vi også skal skrive vores opslag i reklamer på dansk. Men butiksejerne har jo også selvstændighed, så skriver de deres reklamer ved brug af deres eget sprog. Det er ikke sådan at samtlige reklamer skal skrives på grønlandsk, dansk og engelsk. Og at man hvis man skal behandle noget som begrænser ens mulighed, så må vi også tænke meget nøje på hvilke konsekvenser, de skal have.

 

Jakob Sivertsen, suppleant i Formandskabet, Atassut.

Vi siger tak til Mads Peter Grønvold.

 

Og denne dagsordenspunkt så ønsker flertallet at den bliver behandlet i udvalg inden andenbehandlingen.

 

Og således er vi også efter at vi er kommer over vores tid, så er mødet slut for i dag.

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq sisamaat, pingasunngorneq 12. maj 2004, nal. 13.00

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

 

 

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

 

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Ullumi ataatsimiiffiusuni aqqaneq sisamaanni, pingasunngorneq. immikkoortut aqqaneq marluk sammisussaavagut.

 

Siullermik oqaluuserisassanut nassuiaat immikkoortoq aappaat, taava immikkoortui qulequtai taagornagit immikkoortut normui taasassavakka.

 

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat pereerutsigut immikkoortoq 97, immikkoortoq 32, immikkoortoq 104, immikkoortoq 114, immikkoortoq 92, immikkoortoq 86, immikkoortoq 37, immikkoortoq 38, immikkoortoq 69, immikkoortoq 102 naggataatigullu immikkoortoq 108.

 

Taakkualu pilersinnagit ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat saqqummiutilaassavara.

 

Immikkoortoq 13, Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsisip allannguutissaatut inatsimmut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut (Meeqqat peqataatillugit pornoliorneq), piffissaq tunniussivissaq qaangiutereersoq Naalakkersuisut ilannguteqqullugu nalunaarutigaat. Siunnersuut ullunik pingasunik akunneqartussaanera malinnagu ulloq 17. maj siullermiigassanngorlugu ullorlu 19. maj aappassaaniigassanngorlugu inissinneqassaaq.

 

Akunnaatsumik aaqqiinissaq pissutigalugu immikkoortoq 105 ullormut oqaluuserisassani ulloq 18. maj aappassaanigassanngorlugu inissinneqartariaqarpoq. Immikkoortoq suliarineqarnissaanut nutaamik piffissaliiviginagu siusinnerusukkut kinguartinneqarsimavoq.

 

Naalagaaffiit Peqatigiinni 2004-mi ataatsimeersuarnermi ilaasortanik peqataasussanik toqqaanissaq ilaatigut pissutigalugu ulloq 19. maj Inatsisartut ammasumik ataatsimiinnerisa kingorna matoqqasumik ataatsimiittoqassasoq siunnersuutigineqassooq aamma.

 

Tassuungalu atatillugu aamma Jensine Berthelsen aallaqqanerani sinniisuusimasoq Godmand Rasmussen Augusta Sallingip aallaqqanera iluatsillugu sinniisorissavaa taavalu inissaanut aamma ingeqqulaaginnassavara.

 

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaammut oqaaseqarumanerluni? Taamaattoqanngilaq.

 

Taava tullianut ingerlaqqippugut.

 

Immikkoortoq 97: Peqqinnissaq pillugu politikkikkut isumaqatigiissusiortoqarnissaa taamaalillunilu peq-qinnissaqarfik pillugu ungasinnersusoq isigalugu anguniagassanik siunniussaqartoqar-nissaa siunertaralugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigi-sassaattut siunnersuut. Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen Atassumminngaanneersut, saqqummiussissaarlu Jensine Berthelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq sisamaat, pingasunngorneq 12. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 97

 

 

Peqqinnissaq pillugu politikkikkut isumaqatigiissusiortoqarnissaa taamaalillunilu peq-qinnissaqarfik pillugu ungasinnersusoq isigalugu anguniagassanik siunniussaqartoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen, Atassut)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

 

 

Jensine Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

ATASSUT-mit nuannaarutigaarput toqqissisimassutigalugulu politikkikkut allanngorartoqaraluartoq  nunatsinni peqqinnissaqarfiup ingerlatsinikkut aningaasatigullu patajaallisarneqarnera ingerlalluarmat. Taamaattorli isumaqarpugut sutigut tamatigut pissutissaqarluartoq peqqinnissaq pillugu silittumik politikkikkut isumaqatigiissusiortoqarnissaa. Taassuma qulakkiissavaa peqqinnissaqarfimmi aalaakkaasumik allanngoranngitsumillu ingerlatsisoqarsinnaanissaa, aamma politikkikkut. Peqqinnissaqarfimmi atorfillit ilisimassavaat peqqinnissaqarfiup inerisarneqarnera pillugu politikkikkut isumaqatigiilluni siunertaqartoqartoq.

 

- Peqqinnissaq pillugu politikkikkut isumaqatigiissut ilaatigut makkuninnga qulakkeerinnis-saaq:

- Politikkikkut aningaasatigullu peqqinnissaqarfiup aalaakkaasumik sinaakkusersorneqarnissaa qulakkeerneqassaaq.

- Peqqinnissaqarfiup inerisarneqarnissaa taamaalillunilu nunatsinni suliaritissinnaanerup annertusarneqarnissaa sulissutigineqassaaq.

- Atorfiit pisariaqartitsinermut naammattut pigineqarnissaat isumagineqassaaq.

- Suliaritinniarlutik utaqqisut nunatsinni suliarineqarsinnaasut periarfissarsiuunneqarnerisigut ikilisarneqarnissaat aqqutissiuunneqassaaq.

- Suliaritinniarlutik utaqqisut ikilisarneqarnissaat siunertaralugu Danmarkimut isumaqatigiissutit pitsanngorsarneqarnissaat sulissutigineqassaaq.

- Suliaritinniarlutik utaqqisut nunanut naalagaaffeqatigiinnerup avataaniittunut isumaqatigiissusiorluni ikilisarneqarnissaat aqqutissiuunneqassaaq.

- Nunaqarfinni avinngarusimasunilu nakorsaatinik paarsisut aammalu sullissisut pikkorissarneqartuarneqarnissaat aqqutissiuunneqassaaq.

- Kigutileritinnermi periarfissat patajaallisarneqassapput.

- Peqqinnissaq pillugu pinaveersaartitsinermik suliaqarneq annertusarneqarnissaaq.

 

Inatsisartut siunnersuummut peqataalluarumanissaat neriuutigalutigu peqqinnissaq pillugu politikkikkut isumaqatigiissusiortoqarnissaa taamaalillunilu peqqinnissaqarfik pillugu ungasinnersusoq isigalugu anguniagassanik siunniussaqartoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersui-sut suliniuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiissasut ATASSUT-mit siunnersuutigaarput.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Taava akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Peqqinnissaqarfiup aningaasanik aqutsinera Atassutip  pitsaasumik oqaatigimmagu Naalakkersuisut qutsatigaat. Taamaattorli Peqqissutsimut Naalakkersuisutut makkuninnga oqaasissaqarpunga: aningaasatigut sinaakkusiussanik sukannersumik aqutsinerup nassataraa ukiuni kingulliunerusuni aningaasaliissutinik sippuisoqassaarnera. Aningaasatigut sinaakkusiussanik maleruaaneq ilaatigut suliniutit annikillisinneqarnerisigut pisinnaasimavoq, tamannali utaqqisut amerleriaateqarsimanerannik nassataqarsimalluni.

 

2004-mi Aningaasanut Inatsisissamut sinaakkusiussassat akuersissutigineqarneranni aalajangiunneqarpoq peqqinnissaqarfiup ingerlatsinermut tunngavi ssai tamarmiusut, akit aalajangersimasut eqqarsaatigalugit, 2004-mi ukiunilu missingersuusiorfiusuni taamaaginnartinneqassasut. Taamatut siunnersuuteqarnermut tunngaviuvoq peqqinnissaqarfiup suliassaqarfiini tulleriiaaraluni pingaarnersiuisoqanngippat, peqqinnissaqarfiullu aaqqissuussaanera naleqqussaaviginngippat, peqqinnissaqarfimmi aningaasartuutaasartut ukiuni tulliuttuni amerleriarujussuartussaanerat. Iliuusissat tamakkulu kingunerisassaat 2004-mi Aningaasanut Inatsisissatut Siunnersuummut nalinginnaasumik oqaaseqaatini allaaserineqarsimapput. Taakkunani aamma allassimavoq iliuusissat assigiinngitsut aallartisinneqarnerisigut ileqqaarutaasussat pingaartumik aningaasartuutitigut tatineqariartornerup annikillisinniarneqarnissaanut atorneqassasut.

 

Peqqinnissaqarfik politikkikkut aningaasatigullu sinaakkusiussatigut ullumikkut pataajaatsunngorsimasutut oqaatigineqarsinnaavoq. Tamatuma peqqinnissaqarfik qanga suliniutit annertusaavigisarlugillu annikillisaaviujuartarsimanerannut taarsiullugu ungasissumut isigaluni eqqarsarsinnaalersippaa. Aammalu ukiuni kingulliunerusuni aningaasanik aqutsineq peqqinnissaqarfiup politikkikkut pinnaassutaajunnaarneranut aqqutissiuusseqataasimavoq.

 

Peqqinnissaqarfiup aningaasartuutitigut tatiartuinnarneqannginnissaa siunnerfigalugu iliuusissanik misissuineq aallartitsiniarnerlu ingerlanneqaleruttorput. Taama 2004-mi aningaasanut inatsisissamut siunnersuut aallaavigalugu sulissutigineqartut ilaatigut tassaapput angallassinermut aningaasartuutit qaffakkiartornerisa unikaallatsinnissaat. Suliap killiffianik naliliiniarneq massakkut suliariniarneqarpoq. Alloriarnissaq tulleq tassaassaaq Peqqinnissaqarfiup aaqqissuussaanerata misissuataarnissaa.

 

Naalakkersuisut politikkeraat napparsimasut nammineq nunatsinni katsorsarneqartarnissaat. Nunani allani katsorsaasarnerup nunatsinnut nuunnissaa Dronning Ingridip Napparsimmavissuani massakkut ingerlanneqarpoq. Nunani allani katsorsaasarnerup nunatsinnut nuunniarneqarnera Dronning Ingridip Napparsimmavissuani illuutitigut atortutigullu pigisat killeqarnerannit killiligaavoq, napparsimmavissuup periarfissaritinneqartut tamaviisa massakkorpiaq atormagit. Taamaalilluni kræftertunik katsorsaasarnerup, imaannaanngitsunik nappaatillit nakkutigineqarnerisa, kiisalu siffissanik seeqqunillu pilattaasarnerit nunatsinnut nuunneqarnissaat massakkorpiaq sulissutigineqarpoq.

 

Miserratigineqassanngilaq assigiinngitsunik nappaatillit suliarineqarnissaminnut utaqqisariaqartarnerat ajornartorsiutaammat. Naatsumik oqaatigalugu utaqqisut suliaritittartunit amerliartornerupput. Katsorsaanissamut atugassatut immikkoortinneqarsimasut, taamalu katsorsaasinnaassuseq katsorsarneqarnissamik pisariaqartitsinermut iluamik angummassinnaanngillat. Taamaalinerani pilattaanikkut naammassinnissinnaasuseq tamakkiisumik atorneqanngilaq, ilaatigut illuutit atortutillu naammassisinnaasat amerlinissaannut killilimmik periarfissaqartitsinerat pissutigalugu. Akuersaarneqarsinnaasumik sivisussusilimmik utaqqisoqartalernissaa anguneqarsinnaaniassammat utaqqisut ikileriarnissaat Naalakkersuisut soorunami soqutigisorujussuugaluarpaat.

 

Naalakkersuisut anguniarpaat katsorsaasarnerit aningaasatigut killisarititat iluanni amerlisinneqarnissaat. Taama anguniagaqartoqarmat utaqqisut ikilisinniarnerat sivisusariaqassaaq. Utaqqisut ikilisikkasuarnissaannut aqqutissatuaavoq atortussanik ikittuunngitsunik atugassiineq, tamakkuli ilaasa atugassajuartilernissaat pisariaqassaaq, taamaanngippat utaqqisut erngerlutik amerliartoqqilissammata.

 

Naalakkersuisut peqqissuunissap siuarsarnissaata pinaveersaartitsinissallu salliutinneqarnissaat naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissummi pingaartissimavaat. Innuttaasut peqqissuunissaat anguniarlugu pilersaarusiassamut siunnersuut maanna suliariniarneqarpoq. Pilersaarusiaq 2006-imi naammassineqariarpat Inatsisartut isumassarsiorfissamik pissaqalissapput, taanna inuit peqqissutsikkut piffissami aalajangersimasumi qanorpiaq innerat aallaavigalugu, peqqinnerulersitsinissamik suliniutinik nappaatillu pitsaaliornissaannik aqutsinermi atorneqarsinnaassalluni. Pilersaarusiap imarissavai nappaatit pitsaaliorneqarsinnaasut qanoq annikillilisarnissaannut tamakkuninnga ilisimasallit ilisimatuullu inassutigisaat. Aamma imminortarnerup pitsaaliornissaanut ataatsimoortumik suliniuteqarnissamut siunnersuusiorniarluni suliaq aallartinneqarsimavoq. Kigutinut tunngatillugu pilersaarusiorneq naammassineqangajalerpoq, pilersaarusiallu taassuma kigutitigut peqqissuunissaq ukiualuit ingerlaneranni pitsanngorsaavigisinnaassavaa.

 

Ukiut ingerlaneranni inatsisartunut ilaasortanik oqalliseqateqartarsimanerit tunngavigalugit suliniutit tamakku tamaasa Naalakkersuisut pingaartutut isigaat. Taamaattumik tamatumani suliniutissat aallartinneqassappata 2005-imiilli aningaasaliivigineqarnissamik Naalakkersuisut pisariaqartitsissapput. Taamaattumik iliuusissat tamakkut peqqinnissaqarfiup nammineerluni aningaasassaasa iluanni tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit aningaasalersorneqarsinnaanersut misissorneqassaaq.

 

Peqqinnissaqarfiup iluani ilinniartitaaneq Naalakkersuisut Pingaarteqaat. Peqqissaanermik Ilinniarfik 1993-imi pilersinneqarpoq. Ilinniarfik ineriartortuarsimavoq, ullumikkullu isumagisinnaalersimavai akunnattumik sivisussusilimmik peqqissaasutut qaffasissumik ilinniarneq, aamma tunngaviusumik peqqinnissalerinermi ilinniartitaanerit, tassaasut peqqissaanermi ikiortit aammalu peqqissaanermi assistentit, kiisalu peqqinnissaqarfimmi sulisunut pikkorissaasarnerit neqeroorutigisarlugit. Sulisut ilinniarsimanngitsut, taakkununnga ilanngullugit nunaqarfinni peqqinnissalerinermi suleqataasut, pikkorissitikkiartorneqarnissaannut aningaasanik illuartitsisoqarnissaa Naalakkersuisut sulissutigiuarpaat.

 

Peqqinnissaqarfiup qanoq ineriartortinneqarnissaa qularnaarniarlugu politikkikkut amerlasuut peqataatillugit isumaqatigiissusiortoqarnissaa Atassutip siunnersuutigaa. Peqqinnissaqarfiup aaqqissuussaanikkut eqqissilluni naleqqussaanissanut aammalu napparsimasut katorsarneqartarnerannik allanngortiterinissaanut politikkikkut amerlasuut peqataatillugit isumaqatigiinnissaq pisariaqassasoq Naalakkersuisut isumaqatigaat oqartoqarsinnaavoq. Taamaaliornikkut aningaasatigut aalajangersumik sinaakkusiussaqarnerup, innuttaasut utoqqaat amerliartornerata, inooriaatsip pilersitaanik nappaatit allanngoriartornerisa, katsorsaanissamut periarfissat, kiisalu tamarmik katillutik akinik akissarsianillu ukiumoortumik iluarsiissuteqartarnernit annerusumik akit qaffakkirartornerisa nassataannik aningaasartuutit qaffakkiartulersinnaanerat pakkersimaarneqassaaq.

 

Naalakkersuisut erseqqissassavaat amerlasuut peqataatillugit politikkikkut isumaqatigiissusiorneqassagaluarpat iliuuserisassanut periarfissat taakkulu kingunissaat pillugit sukumiisumik nassuiaataasunik saqqummisoqarsimanissaa pisariaqassammat. Tunngavissaq taamaattoq ullumikkut piginngilarput, taamaattumillu pissarsisoqarnissaa piareersaavigineqarluartariaqarnissaa pillugu Atassutip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa Naalakkersuisut paasisinnaalluarpaat. Partiit allat peqqinnissaqarfimmut aningaasatigut, aaqqissuussaanikkut katsorsaasarnikkullu ineriartortitsinissamut akisussaaqataarusunnissaat tamatuma ammaavigissavaa. Taamaattumik Naalakkersuisut pilersaarutigaat tamanna pillugu 2004-mi ukiakkut peqqinnissaq pillugu isumattorsaqatigiissitsiniarlutik, aningaasaqarnermut, ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliat peqataaffigisassaannik. Katsorsaasarnerup, peqqinnissaqarfiup aaqqissuussaanerata kiisalu aningaasaqarnerata allanngortiteriffigineqarnissaat pillugu oqallisissiamik Naalakkersuisut taamanikkussamut saqqummiussiumaarput. Naalakkersuisut pilersaarutigaat taamanikkut oqallisigineqartussat tunngavigalugit illua’tungiliuttut isumaqatiginialerniarlugit. Tamatuma kingorna 2006-imut aningaasatigut inatsisissaq pillugu isumaqatigiinniarnissamut tunngatillugu politikkikkut tamakkiinerusumik isumaqatigiissusiornissamut tunngavissaqa´ssanersoq Naalakkersuisut naliliiffigiumaarpaat.

 

Taamaattumik aalajangiiffigisassatut Atassutip siunnersuutaa taamatut isikkoqartillugu Naalakkersuisut ilalersinnaanngilaat, Naalakkersuisulli isumattorsaqatigiissitsinissaq pilersaarutigaat, taavalu politikkikkut tamakkiinerusumik isumaqatigiissusiortoqarnissaanut tunngavissaqassanersoq tamatuma kingornagut naliliivigiumaarlugu.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tulliat pingajuat, Siumut.

Taava Partiit oqaaseqartuinut ingerlaqqissaagut, siulliulluni oqaaseqarumaarpoq Enos Lyberth Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Nunatsinni peqqinnissaqarfik pillugu ungasinnerusoq isigalugu anguniagassanut pilersaarusiamik piviusunngortitsinissaq siunertaralugu peqqinnissaq pillugu politikkikkut isumaqatigiissuteqartoqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuummut Siumumit imatut oqaaseqarfigissavarput.

  

Siullermik Siumut-miit pingaaruteqartutut erseqqissaatigissavarput peqqinnissaq sammineqartillugu qitiulluinnartutut aallaavigisariaqartutullu isigigatsigu anersaaq peqqissuuppat timip peqqissuuneranik kinguneqartarmat.

  

Siumumit siunnersuutigineqartoq soqutigilluarlugu misissorsimavarput. Atassutip kissaatigisaa, tassalu ungasinnerusumut isigaluni peqqinnissaqarfiup ilusilersornissaa, aningaasatigut, atortutigut, inissatigut, nappaatinillu assigiinngitsunik suliaqarsinaanerisa, nunatsinnut nuukkiartortinneqarnissaat, utaqqisullu, ilaatigut ukiorpaalunni utaqqisariaqartartut sapinngisamik ikinnerulersinneqarnissaat, inuiaqatigiillu toqqissisimasumik katsorsarneqarlutillu, peqqissillutillu nappaatiminnik qaangiisarnissaat, tamatta soqutigisarilluinnaratsigit.

  

Naalakkersuisut akissuteqaatiminni eqqaavaat, aningaasanut pilersaarusiorfimmi ukioq 2004-imi, ukiunilu tulliuttuni, peqqinnissaqarfimmi aningaasat atugassat amerlisinneqarsimanngitsut,  allatuulli ajornartumik tulleriiaarilluarnikkut, suliarisinnaasat aningaasat atugassat iluanni amerlisinniarneqartut, tulleriiaarisoqarnissaatalu pisariaqarluinnartoq  siunissami aningaasat atugassat amerlanerujussuanngussanngippata, taamatullu oqarnerat Siumumit isumaqatigaarput.

  

Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigivaattaaq, aqutsinerup sukaterneqarneratigut, peqqinnissaqarfimmi sulissinerup qangamut naleqqiullugu nikerarpallaartumik iliuuseqartarnerit mianersuutigisariaqartut, taamaalillunilu ataavarnerusumik, ungasinnerusorlu isigalugui aaqqissuussineq pilersaarusiorluarnikkut pitsanngorsarneqarsinaasut, tamannalu Siumumit isumaqatigaarput.

  

Taamatullu naalakkersuisut akissuteqaatiminni oqaatigivaat, peqqinnissaqarfik aningaasatigut tatiartuinnarneqassanngippat, iliuusissanik periarfissanillu misissuinerit annertuut ingerlanneqalersimasut, soorlu napparsimasut sulisullu angallanneqarneri, sulisunik taartaasartunik inigitinneqartartut, nakorsaatinik pisiortornerit atortoqarnerillu, napparsimasut nunanut allanut suliaritikkiartortarneri, il.il. aningaasanillu annertuunik atuiffigineqartariaqartartut sapinngisamik unikaallatsinneqarnissaata misissuiffigalugit aaqqissuulluakkamik Nunatsinnilu suliarineqartarnerisa  ingerlanneqarnissaat, taamaalillunilu aningaasat atorluarneqarnerisigut  amerlanerusut suliarineqarsinaaneri aqqutissiuunneqarnissaat, tamannalu Siumumit isumaqatigigaarput.

 

Siumumit isumaqartuarpugut ajornanngippat periarfissaqarpallu napparsimalersut Nunatsinni suliarineqartarnissaat. Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigivaat, nappaassuarmut kræftimut, siffissanik seeqqunillu pilattaasarnerit nunatsinni tamakkiisumik suliarineqartalernissaat suliniutigineqartoq, tamannalu Siumumit ilassilluartariaqarparput tapersersorlugulu, Siumumiillu sapinngisarput tamaat atorlugu tapersersuinissarput inuiaqatigiinnut oqaariartuutigisariaqarlugu misigisimavugut, tamattami nappaateqalernitsigut, ilaquttagut eqqarligullu qimannagit katsorsarneqarnissarput pisariaqartipparput, toqqissilluta ilaquttagullu qanigisagullu avatangiiseralugit naparsimavimmiinnissarput pingaaruteqarluinnnarmat. Naalakkersuisut oqaatigivaat, naak nappaatinik katsorsaaneq annertuumik pilattaanikkut, il,il. Ingerlanneqaraluartoq taamaattoq utaqqisut suli amerlaqisut, ilami allaat ikiliartornerat killeqaqisoq, tamanna Siumumit qanoq iliuuseqarfigisariaqartutut ilungersunartutullu isumaqarfigaarput, Naalakkersuisulli tamatuma tungaatiguttaaq annertuumik suliniuteqarniarneranni tapersersorluinnarusuppagut, suliniarnerallu imaannaangitsoq iluatsitsilluarumaartut neriuutigaarput, ukiamullu pilersaarutinik saqqummiussisoqartussaammat, saqqummiunneqartussat oqaloqataaffiginissaannut Siumumit piareersimajumaarpugut, unneqqarissumillu naammassineqarnissaannut suleqataassaagut.

  

Naalakkersuisut akissuteqarnermikkut saqqumiinermikkullu erseqqissumik oqaatigivaat, peqqinnissap tungaatigut silittumik tamakiisumillu siunertaqarluni, ungasinnerusumullu isigaluni naalakkersuinikkut aaqqiisoqartariaqartoq. Ukiut tulliuttuni, ilami ukiut amerlasuut allaat atorlugit peqqinnissamut sullissineq pilersaarusiorneqartariaqarpoq taamatullu   oqariartuuteqarnerat naalakkersuinikkut tamaginniit tapersersorneqartariaqarpoq, taamaattumik matumani Nunatsinni Inatsisartuni silittumik isumaqatigiissusiornisssaq Siumumit piumasaraarput taperserorluinnarlugulu.

  

Peqqinnissaq anguniarlugu politikkeqarnermi pisariaqarsoraarput tikkuassallugu, KNI, Pilersuisup niuernermini aningaasarsissutaasinnaasut peqqinnanngitsut pingaartippallaarmagit. Ungasinnerusoq isigalugu nioqqutissat peqqinnartut akikinnerulernissaat KNI peqatigalugu anguniartariaqarpoq. Inuiaqatigiinni peqqinneq tunngavigalugu siunnerfeqarneq suleqatigiiffigisariaqarparput, peqqinnissaqarfimmilu aningaasartuutit siunissami annikillinissaat anguniartariaqarlutigu.

  

Naggataatigut nunatsinni peqqinnissap tungaatigut, suliffeqartut suliaminnik ilungersunartumi imaannaanngitsunillu suliaqarnerini Siumumit nersorpagut, sapinngisamillu suliffimminni toqqissillutik isumakuluuteqarpallaaratillu, nuannaarlutillu sulilluarnissaat tamatta naalakkersuinermik suliaqartugut pisussaaffigaagut.

  

Naalakkersuisut peqqinnissap sapinngisamik pitsaasumik suliniutigineqarnissaa,

Pilersaarusiorluakkamillu aaqqissuunneqarnissaa pilersaarusiorlugu naalakkersuisuniit aallartinneqarsimasoq, iluatsitsilluaqqullugu kissaappagut, Siumumiillu tapersersuinissarput naatsorsuutigineqarumaartoq neriorsuutigissavarput.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut taama isikkoqarluni akuersissutigineqarnissaa inassutiginngilarput.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Atassutip politikkikkut isumaqatigiissusiornissamik siunnersuutai qulingiluaasut Inuit Ataqatigiinniit imatut oqaaseqarfigissavavut:

 

Qulequttat taakkartorneqartut tamarmik immini ajoquteqanngitsutut tusarnertutullu taaneqarsinnaapput, tusaallugit ”soorunami”  anguniagassatut taaneqarsinnaasut.

 

Qulequtaannaappulli tusarnertut, itisilerneqanngitsulli.

Nalunngilarpulli pilersaarusiornermi sumiluunniit anguniakkat akornanni pingaarnersiuisariaqartartugut.

 

Isumaqatigiissummilli taallugu, pituttorfigalugulu pissagaanni qulequttat ataasiakkaarlugit pilersaarusiorneqartariaqarput, qanoq ilillugu anguniarneqassanersut qanorlu aningaasartuuteqarnissaq pilersaarusiorlugu pisariaqassaaq.

 

Inuit Ataqatigiit peqqinnissaq pillugu pingaartitaraarput inuit napparsimalernaveersaarnissaq siunertaralugu inuuneqarnissartik anguniassagaat.

 

Oqanngilagut inuit napparsimalersimanerat, napparsimalersinnaaneralluunniit tamarmik inooriaatsimik aallaaveqartutut isigigatsigu.

 

Ullumikkulli ilisimavarput inooriaatsitta kinguneranik nappaatit assigiinngitsut nassatarisarai.

Taammaattumik Naalakkersuisut innuttaasut peqqissuunissaat anguniarlugu pilersaarummik saqqummiussinissaat qilanaaralugu oqaatigissavarput.

 

Soorlumi naalakkersuisooqatigiilernermi anguniakkatut  peqqissuunissap pinaveersaartitsinissallu salliutinneqarnissaat pingaartinneqartoq.

 

Peqqinnissaqarfimmi ilinniartitaanerup Naalakkersuisunit pingaartinneqarnera isumatusaarnertut isigaarput.

 

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut ukiamut peqqinnissaq pillugu isumasioqatigiinnissamut peqataanissarput qilanaaralugu oqaatigissavarput.

 

Siunnersuutigineqartorlu itigartitsissutigineqarnissaa innersuussutigalugu.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Jakob Sivertsen Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

ATASSUT-mit pisarnittut siunnersuut saqqummiunneqartoq toqqartumik oqaaseqarfigissavarput.

Soorlu siunnersuummik saqqummiussisutta oqaatigeriigaatut ATASSUT-mit nuannaarutigaarput aammalu toqqissisimassutigaarput atugassarititaasut allanngoraraluartut Peqqinnissaqarfik ukiuni arlalinngortuni patajaallisarneqartuarmat.

 

ATASSUT-milli naammagisimaarinnikkaluarluta tassunga killiinnarusunngilagut, aamma naatsorsuutigaarput Inatsisartuni partiit allat Kattusseqatigiillu uagutsitulli sulissutigiumassagaat qulakkeerumassagaallu siunissami qaninnerusumi ungasinnerusumilu ingerlatsini kkut, aningaasatigut aammalu politikkikkut illersorneqarsinnaasumik innuttaasunit minnerunngitsumillu Peqqinnissaqarfimmi sulisunit naatsorsuutigineqarsinnaasumik peqqinnissaqarfiup politikkikkut sinaakkusersorneqarnissaa.

 

Suliammi ajunngitsup tungaanut ingerlarsoraluartut ilumoortoq qimarratigineqarsinnaanngitsorlu tassaammat Peqqinnissaqarfimmi sulisussaaleqinerujussuup kingunerisaanik aningaasarpassuit suliaritinniarlutik utaqqisorpassuit ikilisarneqarnissaannut ilaatigut atorneqartussaagaluit taartaagallartunut atorneqartualersimammata, taamatuttaaq qimarratigineqarsinnaanngilaq suliaritinniarlutik utaqq isorpassuit ikilisarneqarnissaat siunertaralugu suliniutit imaannaanngitsuugaluartut naatsorsuutigineqarmat ukiuni tulliuttuni utaqqisut taamaaginnanngikkunik amerliartuleqqissasut.

 

Taakku saniatigut ATASSUT-mit oqaatigissavarput Inatsisartut aalajangernerat naapertorlugu ukiut arlalissuit matuma siorna Peqqinnissaqarfimmi suliassaqarfiit siammarterneqarnissaat pillugit suliniutit ingerlanneqartut manna tikillugu angusaqarfiungaarsimanngitsut pimoorussamik qaqeqqinneqartariaqartutut isigigatsigit. Inatsisartut aalajangersimanerattut siunertaq angujuminaappallaarsimassappat pisariaqassappat siunniussassat nutaat isumaqatigiissutiginiarnissaannut periarfissaq manna atorniartigu.

 

Taamatuttaaq politikkikkut qanorluunniit inissisimagaluarutta tamatta qularnanngitsumik soqutigisaraarput nunatsinni innuttaasut sumiikkaluarpataluunniit sapinngisamik pitsaanerpaamik sullinneqarnissaat qulakkiissallugu, matumani ATASSUT-mit avinngarusimasumiittortatta aammalu nunaqarfinniittortatta sullinneqarnermikkut qulakkeerunneqarnissaat matumani pingaartillugit eqqarsaatigaagut, ilisimaneqarpormi sumiiffippassuarni nakorsaatinik paarsisut peqqinnissatigut ikiorneqarnissami kisimik naatsorsuutigineqarsinnaasartut. ATASSUT-mit pinngitsoorusunngilagut matumani tikkuassallugu peqqissaasu nut ikiortinngorniarfiup (Sundhedsplejerskinngorniarfik) ilinniarfittut atorunnaarsinneqarsimanera kukkunertut isigigatsigu, sinerissamimi nakorsanik niviarsissanillu oqaloqatiginnittarnerit ersersippaat ilinniarneq taanna nunatsinnut, pingaartumillu avinngarusimasunut naleqqulluinnartuusimasoq utertinneqartariaqartorlu oqaatiginiarneqartarmat.

 

Kigutileriffeqarnikkut innuttaasut sullinneqarnerisa patajaallisarneqarnissaat matumani aamma ujartorparput, minnerunngitsumillu sutigut tamatigut peqqinnissaq pillugu pinaveersaartitsinerup sunniutigisartagaasa pitsaasut suli pitsaanerulersinneqarnissaat isumaqatigiissusiortoqarneratigut siunniunneqarluarsinnaavoq.

 

Taamaammat politikkikkut isumaqatigiissusiortoqarnissaanut Naalakkersuisut itigartitseq qusillutik akissutaat uniffigiinnarnagu oqaloqatigiinnerit aallartinneqarnissaat siunertaralugu siunnersuuterput Inatsisartut ilalissagaat ATASSUT-mit kaammattuutigissavarput.

Inatsisartut aalajangerpata Naalakkersuisut peqquneqassasut politikkikkut isumaqatigiissusiortoqarnissaa sulissutigineqassasoq tamatuma kingunerisaanik iliuuserisassanut periarfissat taakkulu kingunerisassaat pillugit sukumiisumik nassuiaataasumik Naalakkersuisut saqqummiussinissaat pissusissamisuuginnassaaq, taamaammat aammaarluta ATASSUT-mit inassutigissavarput isumaqatigiissusiortoqarnissaa Inatsisartut aalajangiutissagaat.

Matumanilu Naalakkersuisut suliniutinik assigiinngitsunik taakkartuinerat nuannaarutigalugulu ataqqilluinnaraluarlugu erseqqissaatigissavarput isumaqatigiissummik taamatut ittumik pisariaqartitsisoqarnersoq Inatsisartut namminneerlutik nalilersussallugu aalaja-ngiiffigissallugulu pisinnaatitaaffigimmassuk –   Naalakkersuisut utaqqeqqaanngikkaluarlugit.

 

Taamatut oqaaseqarluta ATASSUT-mit inassutigaarput siunnersuutip aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaannut ingerlateqqinneqassasoq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Atassutip siunnersuutaannut Demokraatit imatut oqaasissaqarput.

 

Demokraatit Atassut isumaqatigilluinnarpaat tamakkiinerusumik politikkikkut peqqinnissaq pillugu isumaqatigiittoqartariaqarnera pillugu.

 

Taamaaliornera Peqqinnissaqarfik eqqissinerutillugulu aalajaannerulersissammagu, tassa pingaartumik siunissami ukiorpassuarni politikkikkut aningaasatigullu tunngavissat eqqarsaatigalugit.

 

Nunamut pitsaaginnassaaq peqqinnissaqarfimmi sulisut napparsimasullu qulakkeerpassuk peqqinnissaqarfiup siunissami ineriartortinneqarnissaa politikkikkut isumaqatigiissutigineqarsimasoq. Taamaalillutalu aamma qulakkeersinnaavarput sulisut aalajaannerulernissaat. Suut tamarmik ataqatigiipput.

 

Sulinermut piumasaqaatit pitsanngoriartinneqarpata atorfiit inuttaqanngitsut ikileriassapput. Atorfiit tamakkerlutik inuttaqalerpata amerlanerilluunniit inuttaqalerpata suliarinnittarnissami pissaritsitaasut atorluarneqarnerulissapput, taamaalillunilu utaqqisorpassuit ikileriartinneqarsinnaallutik.

Utaqqisorpassuit aamma ikileriartinneqarsinnaapput Danmarkimi nunanilu allani nutaanik pitsaanerusunillu isumaqatigiissutiliornikkut.

 

Demokraatit aammattaaq isumaqarput pitsaaliuineq kiisalu peqqinnissaq pillugu paasisitsiniaaneq isumaqatigiissutissamut ilaatinneqartariaqartut. Tassa inuiaqatigiit peqqissuunissaannut taakkua qularnaarisuunerpaajussammata. Tassunga atatillugu pissusissamisuussaaq peqqinnissaqarfimmi suliaqartut piginnaanngorsaavigineqarnissaasa ilanngunneqarnissaa. Tassa pikkorissartitsinerit ilinniaqqitsitsinerillu isumaqatigiissummi ilanngunneqarnissaat eqqarsaatigalugu.

 

Pitsaasumik sulisarneq aningaasamik naleqarpoq. Aammattaaq peqqinnissalerinermik suliaqartut malugisinnaasariaqarpaat ilisimasassatigut piffissamut malinnaanissaq akilersinnaasuusoq. Taamaalilluni qulakkeerneqassaaq politikkikkut isumaqatigiissutitigut aammataaq akissarsiatigut nutaanik isumaqatigiissuteqarnissat malitsigineqarnissaat. Sulisut amerlassusissaannik isumaqatigiissuteqarsimaneq ajoqusiiviginngikkaluarlugu.

 

Peqqinnissaqarfik pillugu isumaqatigiissuteqarnissaq Demokraatit peqataaffigerusuppaat. Tassa isumaqatigiissut suliarilluagaasoq periarfissanik kingunissanillu tamanik peqqissaartumik piareersaaviusimasoq.

 

Taamatut akuersissuteqarlutik Demokraatit siunnersuut aappassaaneerneqannginnermi Ilaqutariinnermut Peqqinnissamullu Ataatsimiitsitaliamut suliareqqitassanngorlugu innersuuppaat.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Siullermik erseqqissaatigissavara Naalakkersuisumut Naalakkersuisup akissutaa suli tigunagu una suliassaq suliarisimagakku.

 

Tassa aamma ullaaq manna ataatsimiititaliami ataatsimiinnikuugatta taamaattumik piffissaqarsimanngilanga Naalakkersuisup akissuteqaataa tunngavigalugu uani akissuteqarnissannut.

 

Inatsisartut ilaasortat Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aammalu Jakob Sivertsenip Atassummeersut siunnersuutaat imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

 

Siullermik Kattusseqatigiinniik oqaatigissavarput Atassutikkormiut peqqinnissaqarfik pillugu siunnersuutaataa siunnerfia paasilluarsinnaagatsigut. Taamaattumillu siunnersuutip siunnerfii tamakkiisumik Kattusseqatigiinniik tapersersorlugit matumuuna oqaatigissavarput.

 

Taamatut siunnersuummut Kattusseqatigiinniit tapersersuinitsinnut tunngavigaarput siusinnerusukkut sinerissami peqqinnissaqarfiup ingerlanneqarnerani, ingerlatsinermut nutarterisimanerit timitalimmik kinguneqarnissaat piffissanngortoq Kattusseqatigiinniik isumaqaratta.

 

Sinerissami napparsimaveqarfiit ilaat ukiuni kingullerni immikkoortortaqarfittut nutarterneqarsimapput. Ilaatigut taamaaliornikkut anguniarneqarluni sinerissami suliaritinniarlutik utaqqisut ikilisarneqarnissaat.

 

Kattusseqatigiinniik isumaqarpugut sinerissami peqqinnissaqarfiit immikkoortortalersorneqarnerat ajunngilluinnartuusoq, imaanngitsoq piffinni peqqinnissaqarfioreersuni sullissinerup ajornerulernissaanik kinguneqartumik. Kisiannili sinerissami immikkoortortaqarfilersornikkut anguniarneqarpoq nunatsinni suliaritinniarlutik utaqqisut ikilisarneqarnissaat.

 

Kattusseqatigiinniik pingaaruteqarluinnartutut isigaarput suli siunissami illoqarfinni tamani peqqinnissaqarfiit nakorsaqartinneqarnissaat. Soorlumi aamma nunaqarfinni peqqinnissakkut sullissinerup pitsanngorsarneqartuarnissaa aamma pisariaqartoq. Sinerissami peqqinnissaqarfinni suliaritinniarlutik utaqqisut piaartumik ikilisarneqassappata immikkoortortaqarfinni napparsimaviit ataavarnerusumik utaqqisunik passussisariaqarput, immikkoortortaqarfinni passussisinnaasunik nakorsanik pissarsisinnaaneq qulakkeerneqarsinnaappat.

Taamatut oqaaseqarluta Atassutikkormiut siunnersuutaat Kattusseqatigiinniik tamakkiisumik isumaqataaffigalugu matumuuna nalunaarutigaarput. Pisariaqassappallu ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa tapersersorlutigu.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Taamaasilluta aamma partiit oqaaseqartui naammassivagut. Tassanilu Atassutikkut, Demokraatit Kattusseqatigiillu ataatsimiititaliamut ingerlaqqinnissaa innersuussutigalugu, taavalu Inuit Ataqatigiit Siumukkullu itigartitsissutigaat.

 

Taavalu siunnersuuteqartut sinnerlugit Jensine Berthelsen oqaaseqassaaq.

 

Jensine Berthelsen, Atassut.

Ataqqinartoq aqutsisoq, Atassutip tusaasinnaasai naapertorlugit Siumut tungaaninngaanniik una siunnersuuterput tamakkiisumik taperserneqarluni oqaariartuutigineqarpoq paatsoorneqarsinnaanngitsumik. Aamma naatsorsuutigaarput Siumukkut taamatut oqariartuuteqarnertik aalajangiusimassagaat. Qujassutigingaarparpullu tamanna.

 

Tassami Atassutip tungaaninngaanniik oqaatigeriikkatitut peqqinnissaqarfiup patajaallisarneqarnissaa naak ullumikkut ajunngitsumik angusaqarfioreeraluartoq. Suli siunissaq qaninnerusoq ungasinnerusorlu pisariaqarluinnarmat suliniarnerup ingerlaqqinnissaa matumuuna aqqutissiuunneqarmat assut nuannaarutigaarput.

 

Malugisinnaasagut naapertorlugit Atassutip tungaaninngaanniik partiit tamarmik pingaartippaat soorunami aamma Inuit Ataqatigiit qulequtaannartut oqaatigigaluarlugu qularnanngitsumik aamma naalakkersuisooqatigisamik isumaat qanillattorlugit peqataajumanissaat qularutiginngilarput. Tamattami peqqinnissaqarfiup ajunngitsumik aammalu minnerunngitsumik innuttaasut peqqinnissaqarnikkut sullinneqarnerat tamatta soqutigilluinnaratsigu sapinngisamik pitsaanerpaajussasoq.

 

Partiit ataasiakkaat oqaaseqaataat tikissagaanni tassa Siumukkut aallarniutigalugit nassuerutigissavarput Atassutip tungaaninngaanniik ilerasulersimagaluaratta. Naalakkersuisut issuaannavillugit tunngavilersueriarlutik Naalakkersuisut ersinngitsumik angertoqassanersoq naaggaartoqassanersorluunniit imaluunniit pisariaqartitsisoqarnersoq, Naalakkersuisut namminneerlutik nalilersuinissaannut sanguinnarsimanasorileraluarlugit. Kisianni qujanartumik naggataatigut erseqqilluinnartumik Siumut tungaaninngaanniik oqaatigineqarpoq siunnersuuterput ilassilluarneqartoq akuersaarneqartorlu.

 

Tamanna qujassutigaarput.

 

Tassami Siumut tungaaninngaanniik aamma suliniutit oqaatigineqartut ilaatigut issualaassavara una, ukiut tulliuttuni ilami ukiut amerlasuut allaat atorlugit peqqinnissamut sullissineq pilersaarusiorneqartariaqarpoq.

 

Isumaqatigiilluinnarpugut. Aammalu qujassutigaarput Atassutip tungaaninngaanniik oqarassi Inatsisartuni silittumik isumaqatigiissusiortoqarnissaa Siumumiit piumasarigissi tapersersorlugulu. Taamatut issuatsiarpassi tassa oqaatigineqaraluartoq Siumuminngaanniik itigartitsissutigineqassasoq matumuuna paasinninnerput aammalu paatsoorneqarsinnaanngitsumik oqariartornersi naapertorlugu akuersaarnersi kingumut naqissuseqqillugu.

 

Inuit Ataqatigiit tungaaninngaanniik oqaatigineqaraluarpoq tassa oqaatigeriikkattuut qulequtaannaappulli tusarnertut itisilerneqanngitsut.

 

Soorunami suna tamaat isumaqatigiinniarnissamik noqqaassuteqarutta isumaqatigiissuteqartoqarnissaanik noqqaassuteqaruni kinaluunniit, suna tamaat inernilereerlugu aggeruni periarfissai annikinnerpaarpaajussapput. Suut anguniarneqarsinnaanersut taakkartorpagut oqaloqatigiissutigineqassappat oqaloqatigiissutigineqassapput partiit akornanni aammalu Kattusseqatigiit.

 

Taamaalilluni Inatsisartut politikkikkut siunnerfigut oqaatigeriikkatsitut innuttaasut aammalu peqqinnissaqarfimmi sulisut ilisimassavaat aammalu naatsorsuutigisinnaassallugit. Taamaattumik tusarnersaarniaannarnermik minnerpaamilluunniit toqqammaveqanngilagut Atassumminngaanniik taamatut noqqaassuteqaratta. Peqqinnissaqarfiup patajaallisarneqarnissaa siunertaralugu taamatut oqariartuuteqarpugut.

 

Atassutip tungaaninngaanniik aamma peqqinnissaqarfiup pilersaarusiorneqartarnera ilaatigut aamma angusaqarfiuallaaneq ajortoq ilaatigut taaneqarpoq. Assersuutigiinnarlugu aamma ukioq 2000-imi tamatta peqqinnissarput anguniarneqarnikuuvoq naalakkersuinikkut, regionaliseringimik taallugu tassa sumiiffinni annertusaanissamut taallugu anguniagaqartoqarnikuuvoq. Kisianni ajoraluartumik nassuerutigisariaqarparput politikkikkut anguniakkat tamakkua timitalersorneqarnissaat imaannaanngitsuusimapput. Ilaatigut aamma politikkikkut piumaffiginninnerit toqqammavigalugit peqqinnissaqarfiup piumassuseqaraluarluni, atorfilittat piumassuseqaraluarlutik aammalu sinerissami inerisaanissaminnut piareersimagaluarlutik politikkikkut piumaffiginninnerit imaannaanngitsut, sipaarniarnissamik ilaatigut imaqartut tunngavigalugit alloriarnerit annikitsuinnaat ingerlanneqartarsimapput.

 

Taamaattumik Atassutip tungaaninngaanniik taanna tikkuarneqartoq pinngitsoorani aamma uani oqaloqatigiinnissami toqqammavigineqartariaqarpoq.

 

Demokraatit tungaaninngaanniit oqaatigineqarpoq suut tamarmik imminnut atasut. Ilumoorluinnaqqissaarpoq. Tassami sulinermi atugassarititaasut pitsaasuuppata aamma politikkikkut qanoq iliortoqarniarnersoq aalajaatsumik ingerlatsisoqarpat, qularnanngitsumik aamma peqqinnissaqarfimmi sulisuulluni ullumikkuminngaanniit qasseriaammik pinerpoq nuannernerujorujorujussaaq. Aallaqattaartartut atorfiniinnarlutillu suliassat annertuallaaqimmata akissarsiallu taamaammata qimagussortartut tamakkua unikaallatsinneqarsinnaapput politikkikkut piumassuseq takugunikku.

 

Taanna qularutissaanngilaq Demokraatit tassuuna isumaqatigillulinnarpagut.

 

Kattusseqatigiit tungaaninngaanniik Naalakkersuisut akissuteqaataat takusimannginnerarlugu naluara isummamik allannguinissamik toqqammavissamik tassani ujartuisoqarnersoq? Kisianni tassa ilumoorluinnarpoq Kattusseqatigiit aamma imaa sinerissami pilertornerusumik peqqin qanoq una suliaritinniarlutik utaqqisut ilaatigut periarfissarsiuunneqartariaqarmata pilertornerusumik suliarineqarsinnaanissaminnut.

 

Tamakkua tamaasa naapinniaqatigiissutigisinnaavagut. Taamaattumik isumaqarpunga taanna imaluunniit Atassutip tungaaninngaanniik qujassutigaarput Siumut, Demokraatit, Atassut Kattusseqatigiillu isumaqatigiillutik suliassap ingerlateqqinneqarnissaa isumaqatigiissutigimmassuk.

 

Aamma qularutiginngilarput Inuit Ataqatigiit peqataajumassasut oqaatigeeriikkatsitut suliassaq una Naalakkersuisut utaqqinngikkaluarlugit aallartinneqarsinnaammat politikkikkut oqaloqatigiinnerit tassani eqqarsaatigalugit.

 

Naalakkersuisut akissuteqaamminni suliniuterpassuit kusanartut aamma isumalluarnartut taakkartorpaat. Aap, suliat ingerlaavartuarput. Aamma politikkikkut allanngorartoqaraluarpalluunniit taanna qujassutissaavoq peqqinnissaqarfimmi sulisut politikkikkut allanngorartoqaraluartorluunniit suliassaminnik nakkutilliilluarsinnaammata. Taamatut ilaatigut aamma qimagussortut sulisut amerlasaraluartut ukiut ingerlanerini aammalu paarlatsit amerlasuut tikillutillu aallartaraluartut aalaakkaasumik aningaasatigut ingerlatsinikkullu angusaqarsinnaasimanerat kusanartuuvoq nersualaagassaallunilu.

 

Aamma suliat ingerlaavarnerannik Naalakkersuisup ersersitsinera aamma qujassutissaavoq.

 

Naalakkersuisut issuatsiassavakka tassa isumaqatigiikkatta taamaattumik tupinnarpoq Naalakkersuisut isumaqataariarlutik naggaterpiaatigut itigartitsissutigineqarnissaa innersuussutigimmassuk. Issualaassavakka sivikitsunnguamik.

 

Politikkikkut amerlasuut peqatigalugit isumaqatigiinnissaq pisariaqassasoq Naalakkersuisut isumaqataaffigaat.

 

Taamatut oqariartuuteqarpusi. Atorfilittat suliassaat soorunami iperartorlugillu sukkanerusumik sulinissaat piumasarinavianngilarput. Oqaloqatigiinnerit politikkikkut ingerlanneqartussat taakkua naapinniutiginiartigit, peqqinnissaqarfimmi oqaatigeriikkatsitut innuttaasut naatsorsuutiginnissinnaanerat peqqinnissaqarfimmi sulisut naatsorsuutiginnissinnaanerat, politikkikkut piumassuseqartoqartoq tassuuna qulakkeerneqassammat.

 

Taamaattumik taamatut isumaqatigiissusiornissamik siunnersuuteqarnerput ilassilluarparput aammalu isumalluarpugut ataatsimiititaliami suliarineqarnissaani kusanartumik tamatta politikkikkut qalipaatigut imaluunniit naalakkersuinikkut inissisimanigut apeqqutaatinngikkaluarlugit.

 

Qujanarujussuaq qisuariaatinut.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Erseqqissaatigissavara suleriaasitsinni immikkoortoq 48 toqqammavigalugu oqalunnerit oqaluttarfimminngaaniik taamaallaat pisassammata. Ataatsimiittarfiup iluaninngaanniik taamannak oqariartoqattaartarneq pissusissamisuunngimmat aammalu ataatsimiittup aqutsisup aalajangersagai assortorneqartussaanngimmata. Paasisagut malillugit Siumukkut Inuit Ataqatigiillu tassunga ingerlaqqinnissaanut isumaqatiinngillat.

 

Tullinnguuppoq Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Uagut Siumuminngaanniik erseqqilluinnartumik oqaatigaarput oqaatiginiarparput, Naalakkersuisut kingullermik naalakkersuisunngornerminni isumaqatigiissutigisimavaat aamma kissaatit ilaagaat aamma peqqinnissamut tunngatillugu, suliniutit assigiinngitsorpassuit aallartinneqarsinnaalersut ilaatigut nappaatinik katsorsaaneq pinerunagu kisianni pinaveersaartitsisinnaaneruneq sapinngisamik naalakkersuisooqatigiinni ingerlanniarlugu.

 

Tamakkua erseqqissumik erseqqissassavakka aammalu partiit tamarmik aningaasanut pilersaarusiornermi atugassat aningaasat 800 millionit sinnerlugit akuersissutigisimavagut tamatta. Aamma erseqqilluinnaqqissaartumik Naalakkersuisup nassuiaateqarnermini taavaa aningaasat ukioq manna ima ima amerlatigut akuersissutigineqarsimasut, aammalu ukiut tulliuttuni annerulernissaannik Inatsisartut pilersaaruteqanngitsut taama isumalimmik.

 

Taamaattumik isumaqatigilluinnarparput uagut Siumuminngaanniik aammalu taanna Naalakkersuisuni anguniagaq sapinngisamik aaqqissuussilluarnikkut aammalu sapinngisamik pilersaarusiorluakkamik peqqinnissaqarfik suliniuteqarfigineqalissasoq. Taanna erseqqissumik oqaatigissavara.

Taamaattumik tunngaviatigut isumaqarpunga Naalakkersuisup saqqummiussaa assortuutigisariaqanngitsoq. Tamatta taakkua anguniarpagut aamma Atassutip aamma Naalakkersuisut Siumullumi tamarmik assigiimmik assigiingajalluinnartumik isumaqarpunga siunneqartut. Tassa sapinngisamik peqqinnissaqarfiup sullissinera inuttat tikillugit aammalu nappaatinik sapinngisamik pinaveersaartitsinissaq annertuumik suliniutigineqassasoq.

 

Taamaattumik uanga assortuaqarfissaqartinngilakka Naalakkersuisut tassa akissuteqaataani erseqqissumik allassimasut. Taamaattumik Atassutip oqarnera ilaatigut Nalakkersuisut issuaannangajallugit oqaluttugut, kikkummi naalakkersuinermi isumaqatigiinnermi atsiugaqarsimalluta aammalu naalakkersuinermi sulinissamut siunnerfeqarsimalluta, sooq immitsinnut assortussaagut? Assortoriarfissaqanngilaq tassuuna.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut suliniarnerat Siumumit tamakkiisumik tapersersorneraripput taanna oqaatigissavara. Aammalu suliniutitsinni assigiinngitsorpassuarnik aallartitsiniarnerat ukiorpaalunni immaqa ilaatigut amigaatigineqarsimasunik maani pilersaaruteqarnerat aamma ilassilluarlugu Siumumit oqaatigaarput.

 

Naggataatigut paatsoorneqarsimagunarpat naggasiullugu oqaatigisara tassani pivakka Naalakkersuisut akissutaanni akissut taamaalillugu uagut akuersaaratsigu. Taanna paatsoorneqarsimannguatsiarmat taamaalillugu naqqiuteqassaanga.

 

Qujanarsuaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Jakob Sivertsen, Atassut. Tulliussaarlu Jensine Berthelsen aamma Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Atassummit erseqqissassavarput ikiorniakkagut tassaammata napparsimasut taamaattumik assortuutigissallugit tunngavissaqanngilagut. Amerliartorput allaat inuusuttunnguit kræftimik napparsimalersoortarput. Taamaattumik assortuutigissallugit uagut inissaqartinngilagut ikiorniakkagut.

 

Aamma naalakkersuisooqatigiissimagaluaraanniluunniit ajornartorsiut takusinnaasariaqarpoq aamma Atassummit uagut naalakkersuisooqatigiinnermik ingerlataqarsimasugut takusinnaagaangatsigu innutaaqatigut ikiortariaqartut, atsioqatigiissimaneq pingaarnerunngilaq inuk qitiutillu politikkikkut sulisussaavugut.

 

Aamma uani soorlu partiit sinnerlugit oqaaseqarninni oqarpunga siunnersuut toqqartumik oqaaseqarfigissavarput. Tassa imaappoq Inatsisartuni sulineq siunnersuutit oqaaseqarfigineqartussaapput soorunami Naalakkersuisut qanorsuaq akissuteqarsinnaapput, kisianni uagut pisussaaffipput Inatsisartut aalajangiisinnaassuserput pigilinngikkutsigu Naalakkersuisut kisimik oqartussaanerat ersertuassaaq. Uagut sivisunerulaamik Inatsisartuni ilaasortaasimasugut Inatsisartut Naalakkersuisullu immikkoortinneqarnissaat pimoorullugu pingaartissimavarput, Inatsisartuni pisussaaffipput maanilu oqaluttarfimmi naalagaanerput sapangikkumanagu.

 

Aamma taanna isumaqarpunga Inatsisartut maannakkut annertunerusumik eqeersimaarfiginerusariaqaleraat. Naalakkersuisut oqaareernittut naalagaajuassappata taava pisariaqassanngilaq ataatsimiigiassalluni. Uagut-una oqartussaasugut Inatsisartut Naalakkersuisunut innersuuteqassalluta suliassanik qanoq ittunik tamannalu aamma tunngavigalugu siunnersuummik maannakkut saqqummiussaqarpugut.

 

Ilaatigut erseqqissumik oqaatigaarput avalliunerusuni immaqa amerlanerit ilaasa tikissimanngisaanni peqqinnissakkut sullissinerit akuersaarneqarsinnaanngillat. Tamakku tamaasa eqqarsaatigalugit ilungersorluta peqqinnissaqarfiup ullumikkut sanngiiffigisai politikkikkut taperlugit aaqqinniarniartigik.

 

Taamaattumik isumaqarpunga ataatsimiititaliami maannakkut ilaatigut soorlu Inuit Ataqatigiit siunnersuuterput suunngitsutut nalileraluaraat, kisianni neriuppugut paasissagaat aamma taakkua soorunami inuit ajornartorsiortut sapinngisaminnik aamma ikiornissaannut suleqataanissartik arlaleriarlutik oqaatigisarmassuk.

 

Tassa annertunerusumik oqaaseqaqqissanngilanga neriuutigigakku saqqummiussarput itinerusumik ataatsimiititaliami misissorluarneqarumaartoq.

 

Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Jensine Berthelsen, Atassut. Tullerissavaalu Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq.

Ajuusaarnaqaaq, paasiuminaaqaaq aammalu inuiaqatigiinnut minnerunngitsumillu Inatsisartunut nassuiaasoqarnissaa pisariaqarluinnarpoq Siumut tungaaninngaanniik. Paatsuugassaanngitsumik Siumut tungaaninngaanniik oqariartuuteqarpusi siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Siumumiit inassutigissavarput.

 

Suna eqqartorparput? Isumaqatigiissusiortoqarnissaanik siunnersuut. Eqqartunngilarput Naalakkersuisup akissutaata qanoq iluseqarnera.

Uteqqissanngilakka Jakob Sivertsenip oqaaserisai Inatsisartut tassaammata inatsisiliortut, Naalakkersuisunut oqqiisinnaassuseqartut suliniutissat pillugit.

 

Taamaattumik Siumut tungaaninngaanniik taamatut ersernerlutsigisumik peqqinnissap tungaanut naatsorsuutigineqarsinnaanngitsigisumillu politikkikkut ingerlatsiniartoqassappat, inuiaqatigiit nassuiaanneqartariaqarput Inatsisartut nassuiaanneqartariaqarput suna anguniarneqarnersoq.

 

Taamak paasissaanngitsigisumik aammalu imminut assortortigisumik iliortoqarsinnaanngilaq oqaluuserisap ataatsip iluani. Akisussaassuseqanngitsuliorneruvoq akuersaarneqarsinnaanngitsoq. Tamanna Atassutip tungaaninngaanniik naqissusissavarput.

 

Isumaqatigiissusiortoqarnissaa pillugu siunnersuutitsinni isumalluarsimagaluaqaagut kisianni paasivarput Siumup isummamminik allanngortitsinermini siunnersuut qatangiinnartinneqartussanngortoq. Aalajangiusimassappagu imaluunniit allatut isummersimassapput oqaatigeqqaakkamisut qujanassaqaaq ataatsimiititaliami suliarineqarluni Naalakkersuisut sulissutiginninnissaat aallartissinnaaniassammat.

 

Taama paasissaanngitsigisumik sulisinnaanngilagut Inatsisartuni. Aamma oqaatigeriikkagut aatsaannguummat mumingarluinnaanik taarserlugit itigartitsissuteqartoqarnissaanik oqariartortassagutta, minnerpaarpaamilluunniit tutsuiginassuseqanngilaq tamanut politikkikkut akuersaarneqarsinnaanngitsumik sulineruvoq.

 

Naalakkersuisut ajoraluartumik ataasiaannaratik ataatsimiinnermi matumani isumaqataariarlutik siunnersuummut isumaqataallutik oqalugiariarlutik sivisoorujussuarmik naggasertarpaat, nammineerluta siunnersuuteqassatta imaluunniit suliat ingerlammata imaluunniit allamik siunnersuuteqartoqassammat akuersaarneqarsinnaanngitsoq. Isumaqataagaluariarlutik oqalugiarneq tamaat. Taanna suleriaaseq assut eqqarsarnartoqartorujussuanngorpoq.

 

Jakob Sivertseni ilumoorpoq sullitagut kikkut-ukua matumani eqqartorigut? Politikkikkut pissaaneqarniunnissamut minnerpaarpaamilluunniit Atassummi ujartuinngilagut. Oqaloqatigiinnissarput-una politikkikkut siunertaralugu ujartuisugut. Taanna paatsoorniarneqarsinnaanngilaq kingusinnerusukkut Naalakkersuisut nalilerumaarpaat isumaqatigiissusiortoqarnissaa pisariaqartinneqassanersoq. Naamik. Inatsisartut uagut pisussaaffigaarput inuuttaasunut sapinngisamik illersorneqarsinnaanerpaamik aammalu akuersaarneqarsinnaanerpaamik sullissinissatsinnut.

 

Naalakkersuisut arfineq pingasuullutik qanoq iliorniarnerat matumani toqqammavigiuaannarsinneqarsinnaanngilaq amerlanerussuteqartuni matumaninngaanniit. Matumani eqqartorparput peqqinnissaqarfiup patajaallisarneqarnissaa taanna aalajangiusimaniarsiuk pingaartumik Siumut tungaaninngaanniik.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Tullerissavaalu Per Berthelsen, Demokraatit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliami Naalakkersuisoq qanimut suleqatigivarput. Pitsaasumik paaseqatigiinnertalimmik suleqatigivarput aalajangersimasumik qaaqqusinngikkaluartoq Ataatsimiititaliaq, nammineerluni Naalakkersuisoq qaaqqusisarpoq pilersaarutit Pisortaqarfinni akisussaaffigisami iluaniittut sumut killinnersut qanorlu ingerlanersut ilisimatitsissutigalugit.

 

Taanna Ataatsimiititaliaminngaanniik iluareqaarput, taanna assut pitsaasutut isigalugu. Taamaakkami aamma Ataatsimiititaliami suliatsinni eqqissilluta aamma suliaqarsinnaalluta.

Peqataaffigisaraanni taakkua ilisimatitsisarnerit aamma iluartorujussuupput aamma tullia kingulleq taassuma pereermata tullia aqaguagunnguaq peqqittussaavoq.

 

Taamaattumik Naalakkersuisoq suliaminik ilisimatitsilluartarnera pissutsit qanoq ittuuneranik Ataatsimiititaliami ilaasortatut uanga qutsavigissavara.

 

Uani isumaqatigiissusiornissami saqqummiunneqartuni Inuit Ataqatigiinninngaanniik oqaatigivagut, soorunami qulequttat taakkua peqqinnissaqarfiup iluani anguniarneqassapput. Aamma naalakkersuisooqatigiit iluanni atsiornitsinni aamma taakkua aamma taamatut qulequtalinnik taassuma qulequttap iluaneereersut aamma isumaqatigiissuteqarfigereerpagut. Kisiannilu aalajangigassatut siunnersuummut taamaattumi qanoq ittorpiaq qanorlu iliorluni anguniarneqarnissaat. Taakkua soorunami anngaassagaanni ilisimasariaqarpoq minnerpaamik ilisimasariaqarpoq qanoq iliornikkut aningaasartuutillu qanoq ittut tassuunakkut eqqartorneqarpat?

 

Taamaammat-una Inuit Ataqatigiinninngaanniik Naalakkersuisup isumasioqatigiinnissamik qaaqqusinera taanna innersuussutigivarput. Tassanilu soorunami politikkikkut tamatta isumaqatigiissutigisinnaasatsinnik tassuunakkut eqqartuisinnaagatta, aamma minnerunngitsumik tulleriiaarinitsinni suna salliutissavarput, suna alliutissavarput allatummi ajornartumik nalunnginnatsigu tamatta ullumikkut tulleriissaarisariaqarluta.

 

Ikiorniakkagut tassaammata napparsimasut. Soorunami. Aamma imatut isumaqalersitsisoqassanngilaq uani siunnersuuteqartumut taamatut isikkoqarluni siunnersuutigineqartumik itigartitsigatta napparsimasut taava ikiorumajunnaarsimagigut. Taamaattoqanngilaq. Soorunami ikiorniarlugit tamatta pisussaaffigaarput ikiortussaallugit. Suliallu ingerlasut taakkua aamma malinnaaffigaagut soorunami.

 

Siunnersuutigineqartoq suunngitsutut Inuit Ataqatigiinninngaanniik isigineqanngilluaasarpoq. Kisiannili taakkua qulequttat aamma quleqqutat taakku ilaartorsinnaagatsigit. Taamaammat aalajangereerlugit taamatut taakkuullugit siunnersuutitut isikkoqartillugit taamaalillugu akuersissutigerusunngilarput Inuit Ataqatigiinninngaanniik. Tulleriiaarineq allanngortinneqarsinnaammata allanillu aamma ilaartorneqarsinnaallutik.

 

Taamaammat saqqummertitsisoqarniarnera napparsimasunik ikiuerusunngitsutut taanna pissusissamisuunngilaq. Soorunami pisussaaffigigatsigu ikiortussaallugit.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Per Berthelsen, Demokraatit. Taannalu pereerpat Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Per Berthelsen, Demokraatit.

Ja, qujanaq.

Una oqaaseqarnissara siunnersuutaasumut annertuallaamik tunngaveqanngilaq, kisiannili Inatsisartutut sulinermut attuumassuteqarnerusumik imaqarluni.

 

Tassami maanna Inatsisartuni ilaasortaaninni ukiuni immaqa tallimassaa ingerlasumi, ilaatigut parteeqarnanga kisimiillungalu ingerlaninni erseqqissartuarpara akisussaassuseqartumik suleqataassagutta, taava ilikkartariaqaripput Inatsisartutut isummersornissaq. Naalakkersuisunut maniguutiinnartutut ililluta oqaaseqartarata.

 

Ataqqivara soorunami suleqatigiissut isumaqatigiissusiortarmata. Kisianni isumaqatigiissusiat tamakkua kalunnertut kipineqarsinnaanngitsutut ippata taava nunarput unittuussaaq. Taamaattumik isumaqatigiissutit uanga isinnik isigalugit tassaapput sinaakkusiat. Kisiannili taassuma iluani nammineq isummersuutit aallaavigalugit inuiaqatigiinnut pitsaanerpaamik sullissinermik naliliinerit aqutsisuusariaqarput.

 

Tamannalu ilaatigut qujanartumik takusarparput Naalakkersuisummi isumaqatigiissuteqaraluartik ilaatigut imminnut qimattariaqartarput. Tassani Inatsisartut Inatsisartutut tatiginassusertik salliutillugu isummersornertik pileraangassuk.

Taamaattumik Hr. Enos Lyberthimut tassa taanna taalaassavara navianartuummat Inatsisartuni ilaarsortaalluni siunnersuutit piunnaarlugit Naalakkersuisut oqariartuutaat kisiisa aqutsisoralugit oqaluttoqaleraangat. Taava ernumasarpunga inuiaqatigiit akunnitsinni siunissatsinni unittoorsinnaanitsinnik.

 

Taamaattumik taanna erseqqissaatigiinnarpara nerioqigama Inatsisartut qaqugukkulluunniit piumassuseqarlutillu nukissaqarfigissagaat sulisitsisutut inissisimanertik ilaatigut atussallugu. Tassani salliutinnagu partiit ima imatullu isumaqatigiissuteqarsimanerat taanna sinaakkusiaassaaq kalunnertut pituttuisuunngitsoq.

 

Taama tassa oqaaseqarlunga uanga tunginninngaanniit erseqqissarumaannarpara siunissami neriuutigeqigakku oqariartuutit taama ittut tassalu soorluli Naalakkersuisut Inatsisartuni sulisitsisuusut, taanna nipeqartumik oqariartuutit salliutinneqarpallaartassanngitsut. Inuiaqatigiit ineriartortut allanngoriartortarput siunnerfiit isumaqatigiissutip iluaniittut aamma iluini allanngortoqartarpoq. Taamaattumik akisussaassuseqartumik Inatsisartuni sulissagutta nukissaqarfigiuartariaqarparput isorinnissinnaassuseqartumik naliliisinnaassuseqarnissaq.

Taamaattumillu aamma parteeqatiginngikkaluarlugit allat saqqummiussaanut pimoorussilluni nalilersuisarnissaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Erseqqissaatigilaassavara immikkoortoq 97-ip qulequtaa, peqqinnissaq pillugu politikkikkut isumaqatigiissusiorneqarnissaa taamaalilluni peqqinnissaqarfik pillugu ungasinnerusoq isigalugu anguniagassanik siunniussaqartoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut taanna oqaluuserineqarmat.

 

Taannalu toqqammavigalugu partiit oqaaseqartui oqaaseqareerput, tassani oqarnittuut immaqa ilaanik paatsoorneqarsinnaagaluartoq, partiit Siumup oqaaseqartua sinnerlugu oqarpoq siunnersuut taanna ilalernartinnagu. Taannalu nammineq aamma erseqqissareerpaa. Taanna nassuiaatigeerlugu tullinnguuppoq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

Qujanaq.

Isumaqarpunga peqqinnissaqarfik ataatsimut isigalugu ukiuni kingullerni patajaatsumik ingerlanneqarsimasoq. Aammalu tassani peqqutaaqataavoq qinigaaffiup siulianili Atassutikkut Siumukkut aamma Inuit Ataqatigiit ilaatigullu aamma Kattusseqatigiit allorissaaqatigiillutik ingerlannikkuugamik. Aammalu aningaasaliissutit qanoq amerlatiginissaat pillugu ataatsimoorlutik aalajangiisarnikuummata.

 

Taanna erseqqissarusuppara. Aammalu ilanngullugu oqaatigilaarusuppara ukiut kingulliit tallimat kingumut qiviaraanni peqqinnissaqarfimmut finanslovikkut aningaasaliissutit 30 %-imik qaffassimagatsigit maani. Inimi maani aalajangeeqatigiilluta kisiannili aamma ilisimaarineqarpoq aningaasartuutinik tatisimaneqartorujussuusoq peqqinnissaqarfik. Aammalu siornaak Atassutip aamma akisussaaffigigallarmagu imaluunniit naalakkersuisooqatigigallarmatigik Siumukkormiut, taamanikkut naalakkersuisooqatigiit taakkua aalajangerput aningaasartuutikillisaasoqartariaqarmata peqqinnissaqarfimmut. Taamaanngippat siornaminngaanniik 2007-mut 100 millioninik suli pisariaqartitsisoqassammat.

 

Taamaattumik aamma uani ilaa aningaasartuutit qaffakkiartuinnarput pisariaqartitsinerit annertusiartorput katsorsaariaatsit qanoq oqassaanga mutinngoriartorneri imaluunniit atortorissaarutitigut ineriartorneq sukkasoorujussuummat aamma katsorsaariaatsit pitsanngoriartorput. Aamma inuit noqqaasut amerliartuinnarput.

 

Uagut peqqinnissaqarfimmi sulinitsinni pisiarisartakkagut nunatta avataani akitsoriartorput. Imaa nakorsaatinut aammalu atortorissaarutinut aammalu Danmarkimukartitsigaangatta Qallunaat Nunaannut akiliutigisartakkagut katsorsaanernut assigiinngitsunut akii taakkua qaffariartorput. Aammalu nunatta iluani aammalu Danmarkiliartitsisarnermi angallassinermut aningaasartuutit qaffasissorujussuupput.

 

Taamaattumik aningaasartuutikillisaanissaq pisariaqartutut Inatsisartuni naqissuseqqinneqarpoq ukiarmi maani ataatsimeeqatigiikkatta. Innersuussutigerusuppara 2004-mut aningaasanut inatsisissatut akuerisarput maani, minnerunngitsumik nassuiaatit nalinginnaasut imaluunniit nalinginnaasumik nassuiaatit immikkut tassani assigiinngitsutigut sukkut qanorlu aningaasartuutikillisaanissaq ingerlanneqartariaqartoq allaaserineqarpoq.

 

Issuaqqissaassanngilara soorunami massakkut quppernerpaalussuugamik, kisianni pingaarnersiuilaarlunga oqassaanga tassani oqaatigineqarmata, aaqqissuussaanikkut pissutsit ilusilersuisimaneq maannamut nalilersuiffigineqartariaqarpoq tassuunakkut aningaasartuutikillisaasoqarsinnaammat. Nunatsinni katsorsaanissamik periarfissat annertusartariaqarpagut. Tassuunakkut aamma misissueqqissaasi piumaffigineqarpugut aamma napparsimasunik angallassinermut tunngatillugu allatut qanoq ingerlanneqarsinnaanersoq misissuiffigineqarniarli. Tassuunakkut sipaarutissat atorneqarsinnaassammata katsorsaanernut assigiinngitsunut.

 

Nakorsaatinik pisiniartarneq nutaamik naliliiffigineqarniarli tassuunakkut sipaarutissanik ujarlertoqarsinnaassammat. Katsorsarneqarnissamut neqeroorutit suunissaannik aamma aalajangersaasoqartariaqartoq kiisalu atorfinitsitsisarnernut periuutsit eqaallisarneqarnissaanut tunngasumut aamma suliakkiisoqarpoq.

 

Aap, taakkua oqaatigivara aamma saqqummiussininni tassa taakkuupput massakkut peqqinnissaqarfimmi atorfillit assigiinngitsunik suleqateqarlutik misissuillutik misissuiffigalugit sulipput. Taavalu taakkua qanoq inerneqarumaarnersut takujumaarparput massakkut oqaatigisinnaanngilara, kisianni nalilersueqqissaartoqarpoq ulluni makkunani. Taavalu taakkua inerneri nassarlugu ukiaru siunnersuutigivarput Naalakkersuisut tungaaninngaanniit taava qaaqqusissaagut oqarpugut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq qaaqqorusupparput, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaq qaaqqorusupparput. Ataatsimiititaliat taakkua marluk peqatigalugit oqaloqatiginninnerit aallartissapput siunertaralugu peqqinnissakkut isumaqatigiissusiortoqarnissaa.

 

Taamaattumik uanga paatsuungasorujorujussuuvunga sunaana taamaarujussuaq puuallaatigineqartoq? Oqarpugut aqaguaguusinnaanngilaq tunngavissat peqqissaartumik suliarereerutsigit apuutikutsuussavagut qaaqqusissaagut ataatsimiigiaqqusissaagut. Isumaqarpunga Naalakkersuisut tungaaninngaanniit piumassuseq isumaqatiginninniarnissamut annertooq tassuuna isaanneqartoq. Taamaattumik uanga paatsuungasorujussuanngorpunga.

 

Uanga Demokraatininngaanniit oqaaseqartuata Astrid Fleischerip oqaaseqarnera isumaqatigaara oqarmat peqqissaartumik tunngavissarissaarlutalu isumaqatiginninniarnerit ingerlatissavagut. Aap, taamaattumik taakkuukua uagut suli naammassineqanngimmata itigartitsissutigisariaqaripput taamatut iluseqartillugu siunnersuut. Peqqutigalugu qulaajagassat suli arlaqarmata.

 

Ippassaaninnguaq ilumoorpoq aamma aalajangiiffigisassatut siunnersuut Kattusseqatigiinninngaanniik maani oqaluuserigatsigu imminortarnerup pinave ersimatinnissaanut tunngatillugu pilersaarusioqqulluta. Taava itigartipparput suliniutit taakkua aallartereernikuummata.

 

Teknikkiinnaasutut uanga isumaqarfigaara aamma nalinginnaavoq aalajangiiffigisassatut siunnersuutitut isikkoqartillugit apuunneqaraangata, taava ilusivia taanna aamma tunngavigalugu naliliisaratta.

 

Isumaqarpunga taannartaa pingaarnerutikkunnaarlugu nalunaarnerput ilassilluarneqassasoq kissaatigeqaara isumaqatiginninniarusuppugut ukiaru taanna aallartissinnaavarput. Taanna erseqqissaatigeqqilaassavara.

 

Aamma isumaqarpunga ugguunakkut isumaqatigiittorujussuunikuusimasugut ukiuni arlalissuarni aningaasartuutit qaffakkiartuinnassanngippata unikaallalaarluta misissueqqissaartariaqarpugut. Sukkut qanoq aningaasartuutikillisaasoqarsinnaanersoq. Aap peqqutigalugu pingaarnersiuilluni tulleriissaarineq taanna pisariaqartuarmat. Taannalu assigiinngitsuni alloriarfiusarpoq pingaarnersiuneq. Siullermik inuiaqatigiinni pisariaqartitanut tamanut sanilliullugu pissutsit qiviartarpagut finanslovekkut taanna inernilerneqartarpoq.

 

Taava peqqinnissaqarfimmut aningaasaliissutit taakkua ataatsimut isigalugit aamma taakkua iluanni pingaarnersiuinissaq pisariaqartarpoq. Uagut Naalakkersuisuni oqarpugut sammiviit pingasut taakkua naligiinnerulertariaqarput, katsorsaanermut nappatsaaliuinermut inuit peqqissuunissaat siuarsaaviginiarlugu sullissinermut. Tassa taakkua aamma akornanni pingaarnersiuineq ingerlattariaqarpoq. Kiisalu aamma taakkua sammiviit pingasut ataasiakkaarlugit iluanni aamma suliniutissanik pingaarnersiuisariaqarpugut. Aamma piareersimavugut oqaatigeqqissavara.

 

Isumaqarpunga tassunga atatillugu aamma pingaarnersiuineq eqqarnerani erseqqissaqqikkusullugu Naalakkersuisuni  pingaartikkatsigu qinikkat innuttaasut taavalu peqqinnissaqarfimmi sulisut taakkua susassaqrtut pingasut qanimut suleqatigiissutigisariaqaripput. Taamaattumik oqarpugut inuit peqqissuunissat siunertaralugu imaluunniit siuarsarniarlugu pilersaarusiornissamut atatillugu innuttaasunut qanimut oqalliseqateqarusuppugut taakkua nipaat piumassusaat kissaataallu tusarniartariaqarpoq.

 

Soqutiginartorujussuuvoq aamma nunani tamalaani killiffik taanna aamma qangalili killiffigisimavaat nassaanngitsumik aningaasaliisoqarsinnaanngilaq nunami sumiluunniit peqqinnissaqarfimmut. Taamaattumik pingaarnersiuineq takornartaanngilaq. Misilittakkat pitsaasut minnerunngitsumik Sverigemi takutippaat innuttaasut qanimut peqatigitillugit ingerlakkaanni taanna oqallinneq inerniliinerlu taava paaseqatigiiffiusumik aammalu tatigeqatigiinnermik illuatungeriilluni pilersitsinermik kinguneqartarpoq. Taamaattumik oqassuunga suli taanna pingaarteqaarput Naalakkersuisuni.

 

Isumaqarpunga unneqqarissorujussuarmik saqqummiussillunga Naalakkersuisut sinnerlugit. Aallaqqaammulli erseqqissaatigivara aap qujanaqaaq aningaasanik aqutsineq taamak patajaatsigisumik ingerlanneqalersimammat allaat sippuisoqassaarluni. Kisiannili ilisimaarissavarput aamma akeqarput taanna pilliuteqarpugut peqqutigalugu utaqqisut allattorsimaffianni utaqqisorpassuaqarmata suli.

 

Taamaattumik taanna immikkut suliassaavoq ilungersunartutut aamma uagut isumaqarfigisarput aamma peqataaffigerusoqaarput aamma suli peqqinnissaqarfimmi amerlanerit katsorsartinneqarsinnaanissaannik periarfissiinissaq sulissutigineqartuarpoq.

 

Taava partiit oqaaseqartuinut ataasiakkaanut oqaaseqalaassuunga. Naatsunnguamik.

 

Atassutip oqaaseqartuata imaluunniit Jakob Sivertsenip oqaaseqaqqinnermini oqaatigivaa maannamut angusarineqarsimasut peqqinnissaqarfimmi annikitsuusut uanga taamatit isumaqanngilanga. Aningaasartuutit sipporneqassaarput aaqqissuussinerit nutaat siornaalli aallartereernikuupput. Tassanilu Ilulissat napparsimaviat massakkut marlunnik pilataaveqarpoq. Assigiinngitsunik tassani naammassinnissinnaanerat annertusinikuuvoq. Kusanartumik peqqinnissaqarfiup iluani sulisut isumaqatigiissuteqarfigineqarput siorna. Nunaqqativut qallunaat nunaannut peqqissariartortartut peqqissaaviat nutaaq massakkut amerlanernik inissaqartitsisoq piuvoq. Tarnikkut nappaatillit risskovimi massakkut katsorsartinneqartarput tassuunakkullu pitsaassutsikkut qaffassaasoqarnera taanna oqaatigeqqikkusuppara. Aammalu nunatsinniiginnarlutik katsorsartinnissamik annertusisarput imaanngilaq annertoorujussuanngortartut ullormiit ullormut. Alloriarnerit tassuuna ajunngitsut alloriarfigineqartarput.

 

Atassutip tungaaninngaaniit maqaasineqarpoq imaluunniit sundhedsmedhjælperskolep matuneqarsimanera iluaagineqarpoq. Tassani innersuussutigiinnassavara tamanna aalajangerneq Inatsisartuni pisimammat. Aammalu tassunga sundhedsmedhjælperitut ilinniartitaasarnermut taarsiullugu sundhedsassistentitut ilinniartitsinerit aamma Inatsisartuni aalajangiiffigineqarerluni aallartinneqarnikuummat.

 

Sundhedsmedhjælperit ukiorpassuarni nunatsinni pikkorillutik sullissisimapput, aamma ullumikkut suli taakkua amerlasuut atorfeqarlutik suli sulipput. Suli nuannerneruvoq oqaatigissallugu sundhedsmedhjælpererpaalussuit aamma sundhedsassistentitut ilinniaqqissimammata. Taanna neqeroortut immikkut itoq taakkununnga ilassilluarlugu. Taamaalilluta suli piginnaaneqarnerulernerusunik sulisoqarpugut. Sundhedsassistentit tunngaviusumik ilinniartitaanerat sundhedsmedhjælperit pisinnaasaannut sanilliullugu naapertuuttunngorsarniarlugu massakkut neqerooruteqartussanngorpoq sundhedsassistentit ilinniarteqqinnissaannut tunngasumik. Tassa siutilerisutut taavalu ernisassiornermik tunngatillugu aamma qinnguartaanermut tunngatillugu immikkut ilinniarteqqinneqasapput taamaalillutik pisinnaasaat aamma annertusarneqassalluni.

 

Taakkua sulinerit aamma ilinniartitaanerit maani aalajangersaanerit tunngavigalugu ingerlanneqarmata oqaatigilaavinnassavara. Taava takisuuliorniarnanga tassunga unikaallassuunga oqaaseqaqqittoqassappat oqallinnermut peqataarusoqaanga taamaallat oqaatigeqqissavara erseqqissaqqillugu oqaatigigakku ukiamut qaaqqusiumaarluta taamaattumik neriuutigeqaara aamma atassut suli piareersimasoq isumaqatigiinninniarnissamut. Massakkut nipi una uanga tusaasinnaagakku soorlu Inatsisartut marlunnut avinniarsalutalusooq oqaaseqartoqarmat. piumavugut piumassuseqarpugut aamma qaaqqusiumaarpugut aggerusuttut aggissapput.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Enos Lyberth Siumut pingajussaaniilerami naatsumik tullerissavaalu Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa taakku ilaatigut Naalakkersuisup maannakkut oqalunnermini oqaasissama ilai oqaatigai. Kisianni nangeqqissanngilakka, kisianni aamma una oqaatigissavara erseqqissumik Inatsisartunut ilaasortanngunngikallaramali radiukkoortuarpoq peqqinnissaqarfimmi sulineq ima ima ittoq atugarliortut, atukkamikkut imaannaanngitsunik, soorunami imaannaanngitsunik. Kisianni siorna peqqinnissamut ilaqutariinnermullu Ataatsimiititaliap angalanermini naammattoortakkagut aammalu nakorsanit aammalu sulisunillu aammalu illuutaasa, peqqinnissaqarfiup, alakkartarnerini nuannersunik aamma tulluusimaarnartunillu tulluusimaarnangaartunik aamma naapitsisarpugut. Sulisut nuannaarput naak atukkamikkut soorunami ilaatigullu immaqa aningaasat tungaatigut atukkamikkut imaannaanngitsumik atugaqaraluarlutik. Kisianni suliffimminni isumaqarpunga toqqissisimallutik nuannaarlutik sulisut. Taanna maluginiagara aamma siorna maani oqaluttarfimmi oqaatigaara. Taamaattumik uanga nuannaarutigilluinnarpakka maannakkut aamma suli tamakkua suli pitsanngorsarniarlugit suliniartoqarmat, naalakkersuinikkut aamma.

 

Taamaattumik Naalakkersuisup aatsaannguaq oqaaseqarnermini ilaatigut eqqareeraluaraa una issuaalaassaanga naatsunnguamik imatut Naalakkersuisoq taanna siunnersuuteqarmat erseqqivissumik. Taannalu aamma uagut Siumumi oqaaseqarnitsinni tunngavigilluagarput. Ima allassimavoq: ”Naalakkersuisut pilersaarutigaat tamanna pillugu 2004-mi ukiakkut peqqinnissaq pillugu isumattorsarniartoqartunik aningaasaqarnermut ilaqutariinnermut peqqissutsimullu Ataatsimiititaliat peqataaffigisassaannik katsorsaanerup peqqinnissaqarfiup aaqqissuussaanerata kiisalu aningaasaqarnerata allanngortiteriffineqarnissaa pillugu oqallisissiamik Naalakkersuisut taamanikkussamut saqqummiussiumaartut. Naalakkersuisut pilersaarutigaat taamanikkut oqallisigineqartussat tunngavigalugit illuatungiliuttut isumaqatiginiarlugit, taavalu il.il.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Enos Lyberth piffissarititap piffissaa qaangerpat. Tullinnguupporlu Jensine Berthelsen Atassut tullerissavaalu Kalistat Lund Siumut.

 

Jensine Berthelsen, Atassut.

Peqqinnissamut Naalakkersuisoq qujanarujussuaq isumaqatigiissusiornissamut toqqammavissaqarluartugut taamak ersaritsigisumik taakkartorakku. Sooq taava aallartiinnarsinnaanngilagut massakkut. Politikkikkut isumaqatigiinniarnerit matumani pivagut. Oqartoqanngilaq Inuit Ataqatigiinnut erseqqissaatigisariaqarparput suliap siullermeerneqarneraniit aappassaaneerneqarneranut pingajussaaneerneqarneranullu allanngortinneqarnissaa Ataatsimiititalianinngaaniit innersuussutigineqarsinnaammat. Taamaattumik parnaarsuereerluta matumani minnerpaarpaamilluunniit isumaqatigiissusiortoqarnissaanik siunnersuuteqanngilagut. Naamerluinnaq taakkartuivugut partiit tamatta qanoq pisariaqartinneqartigisoq taanna aallaat Naalakkersuisut taakkartuipput. Politikkikkut isumaqatigiissusiortoqarnissaanik matumani ujartuivugut. Innuttaasut sullinneqarnerisa qulakkeerunneqarnissaat, utaqqisut ikiliartortinneqarnissaat peqqinnissaqarfimmi sulisut naatsorsuutiginnissinnaanissaat ujartorlugit aqqutissiuukkusullugillu. Tamatta soqutigigatsigit politikkikkut oqaloqatigiinnerit aammalu isumaqatigiinniarnerit aallartinneqarnissaat nalunaarusiaq suugaluarnersoq utaqqi… Naalakkersuisullu isumaqatigiittoqartariaqarnersoq naliliinissaanut utaqqisariaqanngilagut.

 

Naalakkersuisut paasiuminaatsippaa sooq maani uteriisaarnersugut. Naalakkersuisut  sinnerlugit saqqummiussininni ima ersaritsigisumik oqaaseqarputit issualaarpara: ”Politikkikkut tamakkiinerusumik isumaqatigiissusiornissamut tunngavissaqarnersoq naliliiffigiumaarpaat. Malugalugu Naalakkersuisut naliliiffigiumaarpaat. Matumani uagut Inatsisartut akunnerminni isumaqatigiissusiornissaat politikkikkut qalipaatigut igillugit peqqinnissaqarfiup pitsaanerpaamik ajunnginnerpaamillu ingerlanneqarnissaa tamatta soqutigisaraarput. Taava paasiuminaatsilluinnaqqissaarparput Atassumminngaaniit sooq Naalakkersuisut malartaasernersut Naalakkersuisullu partiivi sooq Naalakkersuisunut taamak maniguutiinnartiginersut.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Tullinnguuporlu Kalistat Lund tullerissavaalu Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Kalistat Lund, Siumut.

Qujanaq. Siumumi naalakkersuinikkut oqaaseqartartutut erseqqissaatigissavara immikkoortoq 97 eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut inassuteqaataat tamakkiisumik taperseratsigit. Tassani tassa paatsuuiniarpalunneq paatsuuineq piivinniarlugu taamak oqarpunga. Aamma oqaaqqissaariniarpaluttumik nippallutik uagut naalakkersuisuutitaqartut Naalakkersuisullu suleqatigiinnitsinnik isornartorsiuinerit tupigaakka. Isumaqarpunga uagut Naalakkersuisuutigullu ullut tamaasa naapittaratta aammalu siunnerfeqaqatigiikkatta minnerpaamilluunniit tupinnartortaqanngilaq tupinnarnanilu aamma peqqinnissakkut siunnerfigut assigiimmata. Taamaattumik tassuunakkut isumaqarpunga assuarlerniarnissaq patsisissaqanngitsoq. Tassami aamma soorunami partiit allat aamma suleqatigisinnaavagut. Kisianni naapertuunnerpaavoq aamma pissusissamisoornerpaavoq soorunami Naalakkersuisuutitagut suleqatigigutsigit.

 

Ilumoorsinnaanngilarmi Naalakkersuisuutitatta siunnersuutaat saqqummiisullu akerlilertassagutsigit. Soorunami partiimi oqallisigisagut aamma taakkuupput Naalakkersuisuutitatta sulinerminni toqqammavigisaat. Taamaattumik tassuunakkut suleqatigiilluarnerput aammalu suleqatigiittuarnissarput uagut Naalakkersuisuutitagullu taamaalillugu erseqqissaatigaara.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Jakob Sivertsen, Atassut, pingajussaaniilerami naatsumik.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassaana Naalakkersuisup oqaatigimmagu peqqinnissaqarfiup sullissinera naammaginngikkiga ilumuunngilaq. Issuaaniaraangassi eqqortumik issuaasarniaritsi! Imatut oqarpunga utaqqisorpassuit ikilisarneqarnissaat siunertaralugu suliniutit imaannaanngitsuugaluartut naatsorsuutigineqarmat ukiuni tulliuttuni utaqqisut taamaaginnanngikkunik amerlanerulernissaat taakku saniatigut Atassummit oqaatigissavarput Inatsisartut aalajangernerat naapertorlugu ukiuni arlalinni ukiut arlallit matuma siorna peqqinnissaqarfimmi suliassaqarfiit siammarterneqarnissaat pillugit suliniutit ingerlanneqartut manna tikillugu angusaqarfiungaarsimanngitsut. Oqanngilanga sulineq tamarmi ajortoq, taamaallaat ataaseq uani oqaatigaara taavalu nangippunga, pimoorussamik qaqeqqinneqarnissaat Atassummit pingaartipparput. Tassa Inatsisartut siornatigut anguniakkagut. Naammattumik angusaqarfigineqarsimanngimmata qaqeqqinneqarnissaat kissaatigaarput. Ima oqanngilanga peqqinnissaqarfimmi sulisut sulilluanngitsut. Nersorpagut aamma, taamaattumik oqaluttarfik taamak pingaartigisoq issuaaniaraangassi eqqortumik issuaasarniaritsi.

 

Naggataasigut tassa uagut aalajangiusimavarput oqareernittut naparsimasut maani eqqartorpagut. Taamaattumik suleqatigiinnermik isumaqatigiissut tassani kaputartuunneqarsinnaanngilaq. Ilissi kisivissi suleqatigiit qinigaanngilasi aamma qinikkanik allanik peqarpoq soorunami aamma taakkua aamma neriuppunga isumaat aamma tusaaniarneqassasut. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Ellen Christoffersen Atassutip oqaaseqartuata avataatigut.

 

Ellen Christoffersen, Atassut.

Tassa siullermik Inatsisartunut Ilaasortap Kalistat Lundip oqaaseqarneranut oqaatigiinnassavara maani Inatsisartut ataatsimiinneranni imaqarniliornerit immiunneqartarmata aamma tassani immiussami pinngitsoorani ersarilluinnaqqissaartumik Siumup siullermeerluni oqaaseqartartuata oqaatigisai tassani tusarneqarsinnaassammata akuersaaraa taperserlugulu.

 

Aamma erseqqissaatigissavara Siumup oqaaseqaammini erseqqissumik allaganngorlugu allaat ersermat tapersiinera, issuaaffigilaarusupparalu: ”Ukiut tulliuttuni ilami ukiut amerlasuut allaat atorlugit peqqinnissamut sullissineq pilersaarusiorneqartariaqarpoq. Taamatullu oqariartuuteqarnerat naalakkersuinikkut tamaginniit tapersersorneqartariaqarpoq. Taamaattumik matumani nunatsinni Inatsisartuni silittumik isumaqatigiissusiornissaq Siumumiit piumasaraarput tapersersorluinnarlugulu.” Tassa oqaatsit ersarissut. Taamaattumik paasisinnaanngilara taamatut allariarluni tunuartitsisoqarsinnaanera ilumut tupinnaqaaq. Taava Kalistat Lund aamma oqarpoq, ajoqaaq paasisimannginnakku, siullermik oqaatigilaassavara ajoqaaq paasisimannginnakku parlamentarismemi suleriaaseq suunersoq. Tassa parlamentarismi aallaavigalugu ingerlatsinerup pitsaaqutissaasa ilagivaat Inatsisartut Naalakkersuisunut pituttorsimanatik suleriaaseqarnissaat. Kisianni imaaginnarsimanersoruna maannakkut Siumut Inuit Ataqatigiillu Naalakkersuisooqatigiinnerminni Siumut Inuit Ataqatigiinnut naalattussiaannanngorsimasoq. Taamatut nipeqaqqajaasumik  Siumukkormiut nipeqarput. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Utoqqatsissuunga Kalistat Lundimut atatillugu oqanngitsoorama Siumut partiip oqaaseqartuata avataasigut soorunami aamma oqaaseqarmat.  Taava tullinnguuppoq Godmand Rasmussen aamma partiip oqaaseqartuata avataasigut. Taavalu tullinnguutissooq aamma Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

 

 

 

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Naatsorsuutiginngikkaluarakku oqaluttarfimmut maanga qaqeqqinnissara. Tassami angerlareersimasussaagaluarama ippassarli. Kisianni oqallinneq una pinngitsoornanga aamma unga oqaaseqarfigilaarusuppara.

 

Massakkut ataatsininngaaniit tassa aana 2 timinngulerpoq immikkoortoq ataaseq oqallisigilerparput. Sunamitaavaana tassani pissutaasoq. Kikkut Naalakkersuisuusimappat inuiaqatigiinnut oqariartoramik ukiorpassuit matuma siorna? Ukioq 2000 peqqissuussasugut, ullumi 2004-miippugut. Pissutsit ima najummassimanartigilersimammata Atassut taamaattumik saqqummiussivoq. Tupinnartualu uaniippoq Naalakkersuisut akissuteqaamminni erseqqissumilluunniit oqartoqanngimmata taakku aamma atorfissaqartinneqassasut. Tassa imaappoq pitsanngoriaatissanik una qulequtarluunniit atuaraanni pitsanngoriaatissanik arlalissuarnik tassani peqareerpoq.

 

Tuppallersaataasinnaanngilaq aningaasanik sippuisoqassaarnera oqaaseq atussagaanni naalakkersuinikkummi taanna mianersorfissanik arlalissuarnik malitseqartareersimammat. Kisiannili tassani aningaasanik immaqa sippuisarneq eqqarsaatiginngikkaluaraanniluunniit oqariartuutigineqartut Atassumminngaaniit uku ersarilluinnaqqissaarlutik inuiaqatigiinnut pitsaasumik tikkuussipput. Tassalu suliaritinniarlutik utaqqisut nunanut naalagaaffeqatigiinnerup avataaniittunut isumaqatigiissusiorluni ikilisarneqarnissaat aqqutissiuunneqassasoq.

 

Oqaatsit imartoqaat aamma isumatupput. Kiisalu nunaqarfinni avinngarusimasunilu nakorsaatinik paarsisut aammalu sullissisut pikkorissartinneqartarnissaat aqqutissiuunneqassasoq. Naak Siumup oqaluttuata Enos Lyberthip taanna angalasarnermini pitsassuartut nalileraluaraa sineriak ataatsimut eqqarsaatigissagaanni pitsaanerpaavittut tamanut oqaatigineqarsinnaanngillat nakorsaatinulluunniit paarsisut eqqarsaatigissagaanni.

 

Inuit Ataqatigiit oqaaseqarnerminni oqaaseq atorpaat qulequtaq tusarnersoq ilusilerneqanngitsulli. Taanna ataasiarata tusalerparput upernaaq manna ataatsimiinnermi. Soorunami sunaluunniit saqqummiussaq itisilerneqaraangami imaluunniit akuerineqaraangami tassaasarpoq atorfilittatigut nalilersorneqartarpoq. Uagut siusinnerusukkut højskolenut allaat saqqummiunneqartut tikkuarneqaraluarmata oqaatsinik atuinngilagut aningaasanik malitseqannginnerinik. Atorfilittanuna suliasaat sunaluunniit naammassippat isumaqatigiissutigineqarpat taamatut nalilersuisinnaaneq.

 

Naalakkersuisup oqaaseqarnermini oqaatsit atoqattaagai paasiuminaatsupilussuupput itigartitsinermummi illuatungiliimmata kialluunniit paatsoorsinnaanngisaanik oqaatsit atorneqarmata. Noqqaasummi inuit amerliartorput. Misissuisoqassaaq Ataatsimiititalianik qaaqqusissaaq. Kisiannili uumap oqariartuutip Atassutip oqariartuutaata imartuup isumatuup soorluli tikkuassallugit nangiarnartutut isigigai.

 

Oqaatsit imartoorujorujussuupput inuiaqatigiinnut ukununnga atorneqartussanut oqaasertaliunneqartut inuiaqatigiinnit tamanit atorfissaqartinneqartut. Soorlu nangiarnartutut aappaatigut isigalugilluunniit taamatut oqarniartut. Aamma una Jakob Sivertsenip aatsaannguaq taareeraluaraa tassa oqaatigeqqinniarpara Jakob Sivertsen tassani oqaaseqarnermini erseqqissarpaa peqqinnissaqarfik suli pitsaasutut ilaatigut amigaateqarpoq angusaqarnissaminut. Aamma immaqa naammalernavianngilaq qaqugorsuarmut.

 

Inuiaqatigiit akunnitsinni tamatta peqqissuunissarput pingaartillugu ukiorpassuilli noqqaassutigineqartuarluni maani oqaluttarfimmi atorneqaqattaaleqaaq, atorneqaqattaartuartarpoq. Ugguunakkullu uanga oqaaserisartagara uteqqerusuppara, ajoraluartumik Naalakkersuisunit aammalu oqaluttarfimmit Inatsisartunit nukippassuit atorneqartarput. Pitsaasut suulluunniit anguniakkat toqqammavilerlugit inuiaqatigiinni oqartiartuutigineqariarlutik qatangiinnartarneri tassa taakkorpiaapput nukippassuarnik atuiffiusartut. Assersuutigisigut inunnik isumaginninnermut Ataatsimiititaliarsuup 1997-mi akuerineqartoq. Ullumikkut qalleraannaavillugu ataatsimiinnerit taakku tamaasa imai oqallisigiuartarpagut tassa pissutigalugu toqqaasumik anguneqarsimanngimmata. Uffalu imartugaluartut anguniagassatut.

 

Una eqqaasitsissutigeqqikkusuppara inuiaqatigiit namminneq oqariartuuteqarsimanani naalakkersuinikkut inuit 2000-mi peqqissuussasut qanormitaava peqqusiileqineq taamatut nammineq inuiaqatigiinnut nammineq oqariartortooreersimalluni ullumikkut suliarittussalluunniit taamak amerlatigisut nalilersuutigissagaanni.

 

Ilumooqqissaartoq Atassutip siullermik oqaaseqarnermini oqaaseq atugaa isumaqarpunga aamma siorna Siumup siunnersuutigigaluaraa torrallallugu, tassalu Naalakkersuisut avissaartinneqarnissaat Inatsisartunit. Ullumikkut Inatsisartuni oqariartaaseq imaluunniit ataatsimiinnerit kimeqanngitsut uanga massakkut peqataaffinni aamma uani nalilersorusuppakka.

 

Ataatsimiinnerparpassuit oqariartuutinik tapersersuinermik oqariartuuteqakutsooriarlutik naggataatigut itigartitsinermik imaqartarlutik. Assersuutigii nnarlugu naggataatungaatigut Naalakkersuisup akissuteqaataa issualaassavakka oqaatsit sisamat. ”Taamaattumik aalajangiiffigisassatut Atassutip siunnersuutaa taamatut isikkoqartillugu Naalakkersuisut ilalersinnaanngilaat. Naalakkersuisulli isumattorsaaqatigiinnissaq pilersaarutigaat.” Soorlu tassunga qujarutiinnagassaagaluartoq una saqqummiussaq. Soorluli tattoqisitsiinnartut immaqa arlaatungaatigut puttallartinneqarpat tapersersuinermik nassataqartikkumaarlugu. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit pingajussaaniilerami naatsumik, taannalu pereerpat Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Isumaqanngilanga Inatsisartuni assortuussitigisinnaagipput ilisimanagu parlamentarisme qanoq isikkoqarnissaa Naalakkersuisullu sussanersut qanoq suleriaaseqarnissaat. Imatulluunniit oqarsinnaallunga soorunami Inuit Ataqatigiinninngaaniit oqaatigissavarput soorunami alaatsinaapparput Naalakkersuisuutitatta anguniakkagut tunngavigalugit sulinissaat piumaffigivagut anguniakkagut tunngavigalugit sulinissaat. Taamaammat tupinnartoqanngilaq anguakkagut saqqummiussippata taamaammat soorunami taperserneqassapput.

 

Oqarsinnaavugut immaqaluunniit massakkut peqqinnissamut Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq saqqummiussivoq anguniakkanik tulluartunik taamalu aamma siaassilluni isumasioqatigiinnissamik tamatta peqataaffigisatsinnik. Taannaluuna utaqqerusukkipput. Aamma pineqartut massakkut qulequttat tassuunakkut aamma isumasioqatigiinnermi pineqanngitsoornavianngimmata soorunami aamma taakku ilanngunneqartussaammata. Taamaammat siunnersuutigineqartoq una taamatut iluseqarluni itigartinneqarnissaanut pissuteqarpoq allanngorsinnaanera, tamatut iluseqarl.. allanngorsinnaammat, taamaammallu kingusinnerusukkut ukiamut isumasioqatigiinnermi ingerlanneqartussaavoq naatsoorsuutigisariaqarparput. Atorfillit sulisussaapput atorfillit sulissapput. Politikkut aalajangikkat tunngavigalugit. Aamma Naalakkersuisut soorunami suliaqassapput piumaafigineqarnertik aallaavigalugu.

 

Immaqa Naalakkersuisut massakkut naalannermik taamaakkami isumaqatigiissutigineqartut taakkua piumasarineqartullu tunngavigalugit suliaqaramik taamak isumaqatigineqartarput.

 

Per Berthelsen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq naalakkersuisoq pereerpat taava Kalistat Lund.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Naalakkersuisooqatigiit maanna sulisut septemberip qeqqata missaani ivertinneqarpugut. Tassa taamanili soorunami suleqataanera aallaavigalugu akisussaaqataavunga aamma taanna qimarratiginavianngilara. 2000-mi angusat naammagisimaarneqanngippata taava isumaliortunga taamaappat taava Atassumminngaaniit oqaluttuata naatsorsuutigaara ilalersussagaatigut oqaratta inuit peqqissuunissaat siuarsaaviginiarlugu immikkut aamma suliariaqartugut isumaqaratta. Taamaappoq.

 

Atassutip siunnersuutaa atuassagaanni atuaqqillugulu tassa uani oqaatigineqarput politikkikkut aningaasatigullu peqqinnissaqarfiup aalaakkaasumik sinaakkusersorneqarnissaa qulakkeerneqassasoq. Aatsaannguaq saqqummeereerlunga oqaaseqaqqikkama innersuussutigivara ukiarmi Inatsisartuni aningaasanik inatsik akuersisimasarput isumaqarnikuugama maannamut taanna immini aalaakkaasumik sinaakkusersuisoqarsimaneranik ersersitsisuusoq. Aamma peqqinnissaqarfiup inerisarneqarnissaa nunatsinni suliritissinnaanerup annertusarneqarnissaa sulissutigineqassasoq taanna oqaatigineqarpoq. Suliniutit taakku ingerlapput aamma ingerlateqqinneqassapput.

 

Taamatut ataasiakkaarlugit oqaaserfigisinnaagaluarpakka inerniliinera unaassagaluarpoq noqqaassutigineqartut Atassutip tungaaninngaaniit taakkua suliniutit ingerlapput taava imatut paasivara nalileeqqittoqarusummat Atassutip tungaaninngaaniit aap aamma oqarpugut piareersimavugut, taamaattorli uanga tunginninngaaniit aalajangiusimavara suli tunngavissarissaarlunga isumaqatiginninniarfigerusukkakkit Inatsisartunut Ilaasortat partiit sumi qanoq ittuunerat apeqqutaatinnagu.

 

Akisussaassusilittut sulissaguma maani aamma Naalakkersuisut sulissappata taava soorunami siunnersuutit assigiinngitsut misissoqqissaarneqartariaqarput aningaasatigullu kingunissai qanoq ittuunissaat aamma misissoqqissaarlugu. Soorunami assersuutigalugu isumaqatigiissutigineqarsinnaappat utaqqisut allattorsimaffianni allattorsimasut ima amerlatigimmata ikilisarusuppagut. Taava aningaasanik kinguneqartussaassaaq. Imaluunniit taakkua massakkut sinaakkusiussatut aningaasaliiffigineqartut iluanninngaaniit tigusissagutta taava nalilertariaqarparput aalalangerlugulu taava suliniutit sorliit ikilisinneqassappat. Taamaattuminuna nalilersugassat asuliinnaanngitsorujussuummata oqartunga peqqissaartumik suliariaqaratta. Soorlu aamma Demokraatit oqaaseqartartuata peqqinnissamut tunngatillugu taanna ujartoraa. Taamaakkami peqqissaartumik sulinissaq isumaqarlunga tamatta pingaartikkipput.

 

Taava maggasiutigalugu oqaatigilaassavara ilaannikkut puullaaqissutigilaartarakku parlamentarismep suuneranik oqallittoqalillaraangat. Aap, Inatsisartuni qinigaasarpugut inatsisiliortussatut Inatsisartut amerlanerussuteqartut ilaannikkut tamarmiullutik Naalakkersuisussaminnik toqqaasarput aap taava Naalakkersuisut suliarisarpaat inatsisit aalajangersorneqartut timitaliivigineqarnissaat pisussaafigilertarlugu. Taanna parlamentarismiuvoq aamma eqqunneqarmat nunatsinni taanna nuannaarutigisariaqarpoq inerisaqqittuartariaqarpoq. Eqqaamaqaara 2000-imi upernaakkut Per Berthelsen oqaluuserisassanngortitsimmat qulequtaq taanna pillugu eqqaamaqaara Siulittaasoqarfimminngaaniit akissut imartooq aamma paasisaqarnerulernissamik aqqutissiuulluartoq, eqqaamaniarpara immikkoortoq 66-iusoq inussiarnersumik uani Siulittaasoqarfik qinnuigerusuppara akissut taanna qaqeqqeriarlugu amerlasuunngortillugu agguaatilaaqqullugu Inatsisartunut taanna aqqutigalugu paasissutissat amerlasuut pineqarsinnaammata.

 

Uanga suli isumaqartuarsinnarpunga tunngavissaqartoq ukiamut naapeqatigeeqqinnissatsinnut aamma taanna tunaartaralugu sulissuunga Naalakkersuisut sinnerlugit isumaqarpunga tunngavissarissaarluta oqaloqatigeeqqinnissarput taanna toqqissisimanarnerujussuussammat suleriaaseq taanna aalajangiusimavara.

Per Berthelsen, Inatsisartuni Siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Kisianni tassa oqaatigisinnaavara taanna agguaanneqartussatut inaasutigineqartoq imaluunniit kissaatigineqartoq isumaqarpunga imaaligutsigu pitsaanerussasoq soqutiginnittut taanna saaffiginnissutigalugu pisinnaagaat uani oqaluuserisamut toqqaannartumik attuumassuteqanngimmat.

 

Tulliuppoq Kalistat Lund Siumut taava nappaasut kingulliugallartoq tassaavoq Ellen Christoffersen Atassut. Kalistat Lund takanna.

 

Kalistat Lund, Siumut.

Tassa oqaaqqissaariniarnerit ilinniartitsiniarnerillu imaaginnavipput. Parlamentarisme imaanngilaq matut marluk matoqqaarlugit partiit Naalakkersuisullu avissaartillugit sulinerussasoq. Parlamentarismemi Naalakkersuisut Inatsisartullu aamma suleqatigiilluarsinnaapput. Tamanna Atassutip uagut nalunngilluinnarparput siornaavarakasik aamma Naalakkersuisooqatiginikuugatsigit. Suleriaatsit ullumikkut taamak ittut atorpagut aamma taamani. Grupperujussuartarpugut Naalakkersuisut peqatigalugit siunnerfinnillu isumasioqatigiilluta tassani aamma. taamaattumik ukiup ataatsip ingerlanerani suleriaatsip tupinnarluinnartutut isigilersimassagaanni taanna puigutunermik aallaaveqarsimassooq.

 

Aamma puigorneqarsimagunarpoq siorna Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap siunnersuutigimmagu tunngaviusumik anguniakkanut isumasioqatigiittarnissat pisariaqartut. Taamanikkullu Atassutikkut tamatumunnga akerliupput. Maannakkut namminneq siorna akerlerisamik assinganik peqqinnissap tungaatigut siunnersuuteqaraluarput. Kisianni maannakkut peqqinnissakkut siunniussat ingerlanneqareermata Naalakkersuisut siunniussaat tamanna Siumuminngaaniit uagut taperserparput.

 

Isumaqarpunga uanga maannakkut immikkoortoq oqallisigisarput annertunerusumik oqallisigineqarunnaartoq qimanneqartoq. Taamaattumik siunnersuutigissavara paragraf 49 tunngavigalugu immikkoortup tullianut ingerlaqqinnissarput maannakkut pissasoq.

 

 

 

Per Berthelsen, Inatsisartuni Siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Malittarisassatsinni § 49-mi allassimasoq atuaqqaalaassavara tassa allassimavoq ataatsimiinnermi aqutsisup imaluunniit Inatsisartunut Ilaasortap siunnersuutigisinnaavaa oqaluuserinninneq naammassineqassasoq tamannalu Inatsisartut oqaluusereqqinnagu aalajangiiffigissagaat. Tassanilu tassa malittarisassagut malillugit uanga taava taasisitsisussaavunga paasiniarlugu § 49 tunngavigalugu siunnersuuteqarneq amerlanerussuteqartunit isumaqatigineqarnesoq. Taamaattumik tassa pisussaaffigaara taasisitsissutigissallugu taanna uanilu apeqqutigissavara siunnersuutigineqartoq tassa, § 49 atorlugu oqaluuserisap maanna unitsinneqarnissaa kikkunnit isumaqatigineqarnersoq. 13-t taavalu paasiniassavara kikkut siunnersuutigineqartumut akerliunersut. 8. arfineq pingasut. Taava apeqqutigissavara taasinngitsoortoqarnersoq. Tassa isiginagu una pisoq eqqumiiginalaarsinnaammat illariartoqartoq aallakaatinneqarmat oqaatigilaassavara uanga nalorsarlunga inginissara malinnginnakku nikorfaannarlunga tamaasa taaseqataaffigalugit taamaasillunga.

 

Kisianni tassa illikartitsinngilaq amerlanerussuteqarnermik taamaattumik tassa malittarisassagut malillugit oqaluuserisaq siulleq ullumikkut sammineqartoq immikkoortoq 97 naammassineqarpoq. Taamallu ililluta ullumikkut oqaluuserisassap aappaannut immikkoortoq 32-mut ingerlassaagut.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq sisamaat, pingasunngorneq 12. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 32

 

 

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip allanngortinneqarnissaata Kalaallit Nunaannut atulersinneqarnissa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut aalajangiiffissatut siunnersuut.

(Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Per Berthelsen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia sisamaat, Demokraatit.

 

 

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit. 

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip allannguutaata Kalaallit Nunaan­nut atuutilersinnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisut matumuuna saqqummiutissavaat.

 

Sullivinni avatangiisit pillugit inatsit atuuttoq inatsisaavoq tunngavissiisoq 1986-imi Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqartoq (danskilli avatangiisit pillugit inatsisaata 1975-imeersup assigisaa) ataasiaannarlunilu allanngortinneqarsimavoq 1991-imi, tassa Pisortat isumaqatigiinniartartui pillugit Kalaallit Nunaannut inatsit atorunnaarsinneqarmat Suliffinnilu avatangiisit pillugit siunnersuisoqatigiissitat inuttalersugaanerat taamani allanngortinneqarluni.

 

Inatsisip allanngortinnissaanik siunnersuummut tunngaviuneruvoq kissaatigineqarmat inatsisip pitsanngorsarnissaa Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip 1986-imeersup ullutsinnut naleqqussarnera aqqutigalugu tamatumalu peqatigisaanik danskit naalagaaffiata immikkoortuini marlunni inatsisit assigiileriartornissaat. Inatsisissap suliarineqarnerani aallaaviunerpaasimavoq sullivinni avatangiisinut tunngasut Kalaallit Nunaannut tunniunneqarnissaat pillugu eqqarsaatinut tunngatillugu nassuiaat 22. august 2001-imeersoq.

 

Nassuiaat arbejdsministerip aamma Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisup august 2001-imi Nuummi ataatsimiinneranni oqallisigineqarpoq. Tamatumani isumaqatigiissutigineqarpoq Kalaallit Nunaat sullivinni avatangiisit pillugit immikkut inatsiseqartuassasoq piaarnerpaamik nutartertariaqartumik, taamaalilluni danskit kalaallillu inatsisaat assigiinnerulersikkumallugit. Taamaaliornikkut naalagaaffiup immikkoortuini marlunni malittarisassat assigiinnerulernissaat qulakkeerneqassaaq, taamaalilluni sulisussat avataaniit tikisitat, maskiinat, akoorutissat atortussallu il. il. Danmarkimeersut sullivinni avatangiisitigut assigiinnik malittarisassaqalersillugit

 

suliffeqarfinnut sulisunullu oqilisaataasumik, kiisalu qulakkeerneqassammat illersugaaneq assigiinnerusoq, aallaaniarnermi piniarnermilu mianerisassat aamma mianeralugit.

 

Isumaqatigiissutigineqarportaaq inatsit sivisuatsiaamik atortinneqarallassasoq inatsisip Namminersornerullutik oqartussanit tiguneqarsinnaalernerata tungaanut.

 

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi § 50 malillugu Beskæftigelsesministeriap inatsisissamut missingersuut Suliffigissaasunut saqqummiussimavaa, tassanilu Kalaallit Nunaanni kattuffiit annerpaat aamma sulisitsisut sulisartullu  kattuffii ilaasortaatitaqarput.

 

Siunnersuummi saqqummiunneqartumi Suliffigissaasut oqaaseqaataat sapinngisamik annerpaamik ilanngunniarneqarsimapput.

 

Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsimmut atuuttumut sanilliullugu allannguutini pingaarnerusuni taaneqarsinnaapput:

 

a.       Aallaaniarneq piniarnerlu - nunami imaluunniit sikup sinaavanit ingerlanneqarpat inatsimmi ilaatinneqarput.

b.      Suliffeqarfiit nalilersugaanerat (APV) suliffeqarfinnut isumannaatsuunissamik aaqissuussiviusunut (SIO) atulersinneqassaaq (kingusinnerpaamik inatsisip atulernerata kingornatigut ukiut marluk qaangiutinnginnerani atulersinneqassaaq)

c.       Neqerooruteqartup akisussaaffia (Sullissinissamik neqerooruteqartoq sullivimmi avatangiisinut akisussaaqataassaaq)

d.      Sanatitsisup akisussaaffia (Sanatitsisup ataqatigiiaarinissamut pisussaaffik allamut tunniullugu akisussaatitaajunnaarsinnaanngilaq)

e.       Piffissat qasuerserfiit ulloq unnuarlu sulinngiffiit pillugit malittarisassat nutarternerat, pingaartumik ullut angalaffiit suliffittut isigineqartarnerat aamma ilanngunneqassaaq. Aamma ilanngunneqassaaq

f.        Inuusuttunut 18-it inorlugit ukiulinnut sullivinni avatangiisit pillugit malittarisas-sat nutarternerat. Ilaatigut meeraanerpaaffissaq ukiunit quliniit 13-inut qaffallugu. Aallaaniarnermut piniarnermullu tunngatillugu ukiukinnerpaaffissap saneqqunnissaa tunngavissaqarpoq. (Kalaallit Nunaata kissaatigimmagu sulisuunermut ukiukinnerpaaffissaq pillugu ILO-mi isumaqatigiissut nr. 138-mi anguniarne-qassasoq assersuutigalugu meeqqat sulisarnerat pillugu nunarsuar-mioqatigiit aalisakkanik mattussisinnaanerat akornuserniarlugu)

g.       Suliffigissaasuni ilaasortat arfinilinniit arfineq pingasunut amerlinissaat siunnersuutigineqarpoq, taamatuttaaq

h.       Beskæftigelsesministeriap sullivinni avatangiisit pillugit qaammarsaanermut tapiisinnaanerata tunngavissinnissaa ilaatinneqarpoq, kiisalu

i.         Naammagittaalliorsinnaanerup pingasunik aqqusaagaqartarani marluinnarnik aqqusaagaqartalernissaa siunnersuutigineqarpoq, tassani Beskæftigelsesministeria naammagittaalliortar-fiulluni aalajangiisoqartassallunili Suliffigissaasut tusarniaavigereerlugit.

 

 Aningaasatigut allaffissornikkullu kingunissai eqqarsaatigalugit makku oqaatigissavakka:      

Siunnersuummi Kalaallit Nunaat oqartussaaffissanik nutaanik tunineqanngilaq naatsorsuutigineqanngilarlu Kalaallit Nunaanni Sullivinnik nakkutilliisoqarfik amerlanerusunik aningaasaliiffigineqassasoq. Sullivinnik nakkutilliisoqarfiup suliassaasa amerlinerat suliassaanut ilanngunneqassaaq.

 

Kiisalu Sulisitsisut Namminersornerullutillu Oqartussat sulisitsisutut                                                                  akissaajaateqar-nerulissapput naammassissagunikkit siuliani oqaatigeriikkakka, tassa b, c, d, e aamma f-imi nalunaarsorneqartut.

 

Tusarniaanermi akissuteqarsimapput:

Peqqissutsimut Ilaqutariinnermullu Pisortaqarfik, KNAPK, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik, PPK, Peqqinnissaqarfimmi sulisut Kattuffiat, Aatsitassanut Pisortaqarfik, KANUKOKA, GA, ØD, IMAK, Allattoqarfik; Sulisoqarnermut Pisortaqarfik; HST, tassa kattuffiit maannakkut kattuffik Ilimmik taaguuseqalersimasoq, taavalu Perorsaasut Ilinniarsimasut Kattuffiat PIP, Atorfillit Kattuffiat AK, taavalu aamma oqaatigineqareersutuut Suliffigissaasut.

 

Ataatsimut isigalugu sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip atuuttup allanngortinneqarnissaa pitsaasutut isumaqarfigineqarpoq, taamaalilluni sullivinni pissutsit isumannaannerulissammata kattuffiillu Suliffigissaasuni ilaasortaatitaqartut amerlissammata.

 

Tusarniaanermili akissutini nalornissutigineqaaluppoq allaffissornikkut aningaasatigullu sulisitsisunut kingunissai, kiisalu nalornissutigineqarluni inatsisip atulersussap atuutereersumut sanilliullugu piviusunngortinneqarnissaa. Nalornissutinut taakkununnga tunngatillugu oqaatigineqassaaq maannarpiaq aningaasatigut allaffissornikkullu kingunissai itisileriarneqarsinnaasimanngimmata, misilittagaalersussalli tunngavissiissapput aningaasatigut allaffissornikkullu kingunissaasa nalilersoqqinnissaannut, ataatsimoortumik tapiissutit taamaalillutik isumaqatigiinniutigeqqinneranni Danmarkimut saqqummiunneqarsinnaassallutik.

 

Sullivinni avatangiisinut tunngasut ersarissinissaat paasilluarnissaallu inatsimmi atuuttumi naammanngillat isumaqartoqarporlu inatsisip ilusilersugaanermigut allanngortinnera immini sullivinni avatangiisinut tunngasut qaffassarnissaannut naammassanngitsoq. Matuma kinguliini nassuiaatigineqarput allannguutissatut siunnersuummi saqqummiussami allannguutit malunnaateqarnerpaat.

 

 

 

Aallaaniarneq piniarnerlu

Inatsisissatut missingersuummi aallaaniarneq piniarnerlu sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmiilerput. Tamatumani pineqarputtaaq inuussutissarsiutigalugu piniartut, taamaattorli siunnersuutigi-neqarpoq sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip annertusinissaanut ilaanissaat. Malittarisassaq pingaarneq tassaavoq sullivinni avatangiisit pillugit inatsit nunami sulinermuinnaq atuutissammat. Kalaallit Nunaanni aallaaniarneq piniarnerlu pisarpoq umiarsuarniit, minnerunngitsumik umiatsiaaqqaniit angallateeqqaniillu, taamalu sullivinni avataangisit pillugit inatsimmi ilaassanatik. Tamatuma saniatigut aallaaniarneq piniarnerlu sunngiffimmi ingerlanneqartoq sullivinni avataangiisit pillugit inatsimmi nalinginnaasumik ilaassanngilaq.

 

Suliffeqarfiit nalilersorneqarnerat (APV)

Siunnersuutigineqarpoq suliffeqarfiit isumannaallisaasussaatitaasut kisimik, tassalu qulit sinnerlugit sulisullit, APV-mik suliaqartassasut, tassa suliffeqarfiit nalilersorneqartarnerannut  atatillugu suliaqartalissasut. Danmarkimit allaassutigaarput Kalaallit Nunaat EU-mi inatsisinut pituttorsimanngimmat. Kalaallit Nunaanni Suliffigissaasut kissaatigimmassuk APV-mik piumasaqarneq inatsisip atulerneraniit atortuulissanngitsoq, aallannguutissatut siunnersuummi siunnersuutigineqarpoq piumasaq tamanna aatsat atuutilissasoq inatsisip allannguutaata atulernerata kingornatigut ukiut marluk qaangiunneratigut. Suliffigissaasut siunnersuutaa APV suliffinnut tamanut  suliarineqassasoq ilanngunneqanngilaq, Beskæftigelsesministerili pisinnaatitaavoq suliffeqarfinnut isumannaatsuunissamik aaqqissuinissamut pisussaatitaanngitsut APV-mut pisussaaffilinnut ilanngunnissaannut.

 

Neqerooruteqartup akisussaaffia

Siunnersuutigineqarpoq neqerooruteqartunut malittarisassiortoqassasoq danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 33 a-p pissuseqataanik, taamaalilluni sullissinissamik neqerooruteqartoq sullivimmi avatangiisinut akisussaaqataasussanngorlugu.

 

Sanatitsisup akisussaaffia

Siunnersuutigineqarpoq sanatitsisup akisussaaffia annertusineqassasoq sullivinni avatangiisit pillugit danskit inatsisaanni § 37-p pissuseqataanik, taamaalilluni sanatitsisup ataqatigiiaarinermut pisussaaffini allamut akisussaaffeerussutigisaminik tunniussinnaajunnaarlugu.

 

Piffissat qasuersertarfiit aamma ulloq unnuarlu sulinngittarfiit pillugit malittarisassat nutartigaanerat

Siunnersuutigineqarpoq kapitali 8 allanngortinneqassasoq danskit malittarisassaannut assigilersillugu. Allannguut pingaarneq tassaavoq piffissaq sulisuusup angalanermut atugaa piffissatut suliffittut isigineqalissammat.

 

Inuusuttut 18-nit inorlugit ukiullit pillugit malittarisassat nutartigaanerat.

22. august 2001-imi nassuiaammi takuneqarsinnaavoq Kalaallit Nunaata kissaatigigaa sulissutigineqassasoq sulisuunissamut ukiukinnerpaaffissaq pillugu ILO-imi isumaqatigiissummi nr. 138-mi piumasaasut malilerumallugit iluarsiissuteqarnissaq. Tassalu siunnersuummi siunertaavoq isumaqatigiissutip akuerinissaanut Kalaallit Nunaat inatsisitigut tunngavissaqalissasoq. Akuersinikkut ilaatigut pinngitsoortinneqassaaq meeqqat sulisuunerat patsisigalugu kalaallit aalisagaataasa mattunneqarsinnaanerat. Danskit malittarisassaannit allaanerusumik peqatigisaanik siunnersuutigineqarpoq aallaaniarnermut piniarnermullu qassinik ukioqarnissamut piumasaasut saneqqunneqarsinnaassasut.

 

Malittarisassat sukumiinerusut aalajangersarneranni Suliffigissaasut ilaatinneqassapput taamaalilluni malittarisassiortoqarsinnaaqqullugu isumaqatigiissutip nr. 138-p akuerineqarnissaanut akornutaanngitsumik. Sullivinni avatangiisit pillugit inatsit nunami suliffinuinnaq atuuppoq, tassalu malittarisassat taamaaqatai aalajangersarneqartariaqassapput silaannarmi imaanilu sulinermut tunngatillugu isumaqatigiissut nr. 138 akuerineqarsinnaaqqullugu.

 

Siunnersuutigineqarportaaq inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit pillugit kapitali allanngortinneqassa-soq danskit malittarisassaannut assigilersillugu. Ilaatigut sulisitsisut pisussaaffigilissavaat angajoqqaat kalerrissallugit inuusuttut 15-it inorlugit ukiullit imaluunniit atuartussaatitaasut sulisorigunikkit.

 

Inatsimmi allannguutinit allanit taaneqarsinnaavoq Suliffigissaasut siunnersuutigimmassuk Suliffigissaasuni ilaasortat arfinilinniit arfineq pingasunut amerlineqassasut, tamannalu siunnersuummi ilanngunneqarpoq. Tamatuma saniatigut Arbejdsmiljøfondip atorunnaarsitaanera tunngavigalugu siunnersuutigineqarpoq Beskæftigelsesministeri Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit qaammarsaanermut tapiissuteqarsinnaassasoq kiisalu tapiissuteqarnerup aqunneqarneranut maleruagassiorsinnaassalluni. Periarfissaasinnaavoq Suliffigissaasunut aningaasaliissutit qaffanneqarnerat, taamaalilluni Suliffigissaasut sullivinni avatangiisit pillugit paasisitsiniutinik paasisitsiniarnermullu atortussanik aallartitsisinnaallutik.

 

Kiisalu siunnersuutigineqarpoq aqqusaagassat pingasuusut marluinnanngortinneqassasut, tassani Beskæftigelsesministereqarfik maalaarfissaajuarluni, aalajangiisoqartassallunili Suliffigissaasut tusarniaaffigeqqaarlugit. Suliffigissaasut siunnersuutigisima-saattut siunnersuutigineqarpoq maalaarnissamut piffissarititaq sapaatit akunnerinit arfineq-pingasuniit arfinilinnut sivikillineqassasoq.

 

Naggataatigut oqaatigineqassaaq nalunaarutit kaajallaasitallu nutarternerat suli suliarineqartariaqassammata ukiuni aggersuni inatsisip inissivinnissaa siunertaralugu. Suliami tamatumani Suliffigissaasut peqataassapput tamatumuunalu qulakkeerneqassaaq Kalaallit Nunaanni kattuffiit annerpaat aamma sulisitsisut sulisartullu kattuffiisa suliassami aggersumi peqataanissaat, taamalu aamma qulakkeerneqassalluni Kalaallit Nunaanni pissutsit immikkut ittut inatsisiliornermi sapinngisamik annerpaamik ilaatinneqarnissaat.

 

Suliffeqarnermi pissutsit eqqarsaatigalugit ukiuni makkunani sullivinni tarnikkut pissutsit isiginiarneqaleruttorput. Sullivinni tarnikkut pissutsit suliap ingerlanneqarneranik, suliat qanoq aaqqissuussaanerannik aallaaveqartumik, sulisut akunnerminni imaluunniit sullivimmi aqutsisut sulisullu peqatigiinnerisigut pissutsinik sunnerneqartarput. Taamaattumik suliffeqarfinni tarnikkut pissutsit saqquminerulersinnissaat Naalakkersuisut siunniusimavaat, tamannalu nalunaarutitigut malitseqartinneqassaaq sullivinni tarnikkut pissutsit pitsaanerpaamik periarfissikkumallugit.

 

Kiisalu naggaterpiaatigut uku Naalakkersuisut sinnerlugit oqaatigissavakka.

Sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip nutartertuarnissaa pingaarutilerujussuuvoq inuiaqatigiit anguniagaat pingaarnerusut qulakkiissagutsigit. Politikikkut sulinitsinni aallarteruttorparput aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaaneq tunngavigalugu namminersulernissaq, sullivinnilu avatangiisit pingaarnerutinnissaat suliami tassani pingaaruteqaqaaq. Taamaattumik inuup sulisinnaassusianut pingaaruteqarpoq tamassuma iluamik ingerlanissaa, inuttut, suliamut tunngatillugu inooqatigiinnikkullu.

 

Sullivinnik sulisussaminik inissaqartitsilluartunik ullumikkut pilersitsinissamut piumasaqartoqarpoq. Kikkut tamarmik tassani peqataassapput, ataatsimoornermillu aammalu ulluinnarni sulianut sungiussinermikkut tamarmik pissarsilluartariaqarlutik. Ulluinnarni sulineq tassaasussaavoq inuiaqatigiit atugassarissaartut pilersinnissaannut tunngaviusussaq, inuit naleqassutsimik migisimasut ataasimoorlutillu naligiissumik atugassaqarlutik namminersulivinnissatsinnut piviusunngortitsisussat.

 

Illua-tungaatigulli nalunngilarput sullivinni avatangiisit pitsaanngitsut napparsimalluni suliartunngitsoortarnerit amerliartortittaraat napparsimallunilu suliartunngitsoortarnerit ullumikkut nalitoorujussuusut. Pisortat annertuumik akissaajaateqartarnerisa sulisitsisullu akissaajaateqartarnerisa saniatigut sullivinni avatangiisit pitsaanngitsut inuttuttaaq akisusaqaat. Nalunngilarput sullivinni avatangiisit pitsaanngitsut tamatumalu kinguneranik timikkut tarnikkullu ajoquteqalersarnerit kingunerisinnaagaat suliffeqarnermiit peersitaaneq. Taamaattumik sullivinni avatangiisit suliffeqarfinni pitsanngorsarnerat tamanut iluaqutaasussaavoq.

 

Naalakkersuisut naggasiullugu ilisimatitsissutigissavaat inatsisissatut siunnersuutip matuma kalaallisut oqaasiliornera allaqqissaarneqassammat, tamatumuuna siunissami inatsisissap oqaasiliorneqarnerata pitsaanerpaanissaa qulakkeerumallugu allannguutissatullu siunnersuutip qaqugumit atortuulernissaa kinguartinneqassammat, tassami siunnersuut aatsaat ukiamut Folketingimi saqqummiunneqarsinnaammat. Tassalu siunnersuut siusinnerpaamik 1. januar 2005-imi atortuulersinnaavoq, APV-lu pillugu siunnersuut siusinnerpaamik 1. januar 2007-mi atortuulersinnaalluni.

 

Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut siunnersuut Inatsisartunut kingornalu aamma Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliamut akuersaartumik suliarillaqullugu saqqummiuppaat.    

 

Per Berthelsen, Inatsisartuni Siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Maannalu partiit oqaaseqartuinut, siulliussaaq Kalistat Lund, Siumut.

 

 

 

 

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip nutarterneqarsimasup nunatsinnut atuutilersinnissaa siunertaralugu saqqummiunneqartoq pillugu Siumumiit ima oqaaseqarfiginiarparput.

 

Avatangiisit pillugit inatsisip 1986-imeersup ullutsinnut naleqqunnerusunngorlugu suliarineqarnissaa aamma Siumumit pisariaqartutut isumaqarfigaarput. Danskit naalagaaffianni assigiikannernerusumik inatsiseqarnissaa aamma siunertarineqarmat, tamanna tamanut oqinnerusumik suleriaaseqarnissamut aqqutaasussaammat.

 

2001-imi Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisuusup danskillu taamanikkut arbejdsministeriat peqatigalugu isumaqatigiissutigisimasaat Siumumit pitsaasutut isumaqarfigaarput. Kalaallit Nunaat sullivinni avatangiisit pillugit immikkut inatsiseqartariaqarnera, inatsisillu nutarterneqartariaqarnera Siumumit isumaqatigaarput, isumaqarpugut nunatsinni nammineq inooriaaseqarnitta danskinit allaanerusup ataqqineqarneranik ersersitsisuusoq aammalu pissusissamisoortoq.

 

Kalaallit Nunaanni sullivimmi avatangiisit pillugit inatsimmut atuuttumut naleqqiullugu allannguutinik ilaatigut makkuninnga imaqartinneqarpoq:

 

Aallaaniarneq piniarnerlu

Sullivinnik nalilersuisarneq

Neqerooruteqartutut akisussaaneq

Sanatitsisutut akisussaaneq

Piffissaq qasuersaarfik

Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit pillugit malittarisassanik nutarterineq

 

Siumumit maluginiarparput aallaaniarneq piniarnerlu pillugit inatsimmi ilaatinneqartut, tassanilu pineqartut inuussutissarsiutigalugu aallaaniartut aamma piniartut. Aammalu inatsisissaq nunami sulinermuinnaq atuutsinneqartussaasoq. Imaani sunngiffimmilu piniarneq aallaniartarnerlu nalinginnaasumik sullivimmi avatangiisit pillugit inatsimmut ilaatinneqanngitsut.

 

Sulliviup nalilersorneqartarnissaa Inatsisip atuutilerneranit ukiut marluk qaangiutsinnagit

suliffigissaasut piumasaqaatigaat, tamanna Siumumit taperserparput, isumaqaratta suliffigissaaneq pillugu nunatsinni suliniarnerit annertusarneqarnissaat pingaaruteqartoq, taamaammat atortutigut suliffimmilu avatangiiserisat pitsaasuunissaannik peqqinnartuunissaannillu nakkutilliinerup annertusinissaa pissusissamisoorlunilu pingaaruteqarpoq, aamma pinngitsoortitsiniaaneq eqqarsaatigalugu.

 

Siumumit taama oqaaseqarluta aappassaaneerneqannginnerani Inuussutissarsiornermut Ataatsimiitsitaliamut ingerlatinneqarnissaa inassutigaarput, § 51 eqqarsaatigalugu naleqqunnerusunngorlugulu aaqqissuuneqarsinnaanera pillugu, tassani pineqarput Suliffimmi Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit inuttalersorneqarnerisa agguataarneqarnerat. Qujanaq.

 

Per Berthelsen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit. Takanna.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Sullivinni avatangiisit pillugit inatsit 1986-imili, 1991-imi annikitsumik allangortiallannera eqqaassanngikkaanni, maannamut allangortinneqarani atuussimasup pisoqaavallaalersimasullu ullutsinnut naleqqussarlugu pitsanngorsarneqarnissaa kiisami saqqummiunneqarmat Inuit Ataqatiginnit nuannaarutigaarput.

 

Inuit Ataqatigiini sullivinni tamani sulisartut timikkut tarnikkullu atukkamikkut illersorneqarnissaat pitsaasumillu atugaqartinneqarnissaat pingaartitaraarput.

 

Sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip allanguutissai annertuut sukumiisumillu suliarineqarsimasup misissorluareerlutigu tunngaviatigut tamakkiisumik taperseratsigu Inuit Ataqatigiinniit oqaatigissuarput.

 

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut siunissaq eqqarsaatigalugu sullivinni avatangiisinut tunngasunut oqartussaaffiup nunatsinnut nuunneqarnissaa sulissutigineqartuartariaqartoq, taamaattumillu aamma isumaqarpugut inatsisip siunissaq eqqarsaatigalugu nunatsinnut naleqqussartuarnissaa pisariaqartoq.

 

Inuit Ataqatigiit iluarisimaarparput inatsisissatut missingersuummi aallaaniarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartut sullivinni avatangiisit pillugit inatsip annertusinissaanut ilaatinneqassammata. Tamatumani immikkut meeqqat angajoqqaatik ilaquttatilluunniit ilagalugit piniaqataajuarsinnaanissaat kulturitsinnut atalluinnarmat immikkut akuersinikkut ilaatinneqarnera Inuit Ataqatigiinnit soorunalimi pissusissamisoortutut isigivarput.

 

Inuit Ataqatigiinni aamma iluarisimaarparput siunnersuutigineqarmat suliffeqarfiit qulit sinnerlugit sulisoqartut sullivinnik nalilersuinermik suliaqartalissasut siunniunneqarmat aammalu neqerooruteqartartutut akisussaatitaaneq pisariaqartinneqartoq erseqqissumik malittarisassiuunneqartussanngormat. Inuit Ataqatigiinnili aamma eqqarsaatigeqquarput sulliviit angisuut  immikkoortortaqartitertut qulit ataatilaarlugit sulisullit sinerissami illoqarfinni mikinerusuni naammattuugassaasarmata, taakkua aamma suliffeqarfiit nalilersorneqarsinnaalernissaat eqqarsaatigeqqullugu.

 

Inuit Ataqatigiinni nuannaarutigaarput meeqqat inuusuttuaqqallu sulisorineqartarnerat pillugu sullivinni avatangiisit pillugit inatsisissami ilanngullugu sukaterneqarmat. Inuit Ataqatigiinni eqqumaffigineqartariaqartutut isigaarput inuusuttuaqqat ilaatigut 15-nit inorlugit ukiullit unnukkut assersuutigalugu  kioskini sulisorineqartarmata, ilaatigut unnuap qeqqata tungaanut, aammalu sulinermi nalaanni imigassartorsimasunik qunusiarineqarsinnaasarlutik illersorneqarsinnaanngitsumik. Taamaattumik Inuit Ataqatigiinnit pingaartutut isigaarput pissutsit tamakkua suliffigissaasunik pitsangorsarneqarnissaasa eqqumaffiginerulerneqarnissaat.

 

Inuit Ataqatigiinni iluarisimaarparput suliffigissaasuni (Arbejdsmiljørådimi)  ilaasortat arfinilinniit arfineq pingasunut qaffanneqartussangormata. Inuit Ataqatigiinnili eqqarsaatigeqqeqquarput suliffigissaasuni ilaasortassatut toqqarneqartussatut kattuffiit inissamik ataatsimut toqqaaqqatigiittartussatut eqqarsaatigineqartut sulinerminni atukkamikkut tunuliaqutaasa ilaatigut assigiinngittorujussuunerat eqqarsaatigalugu nalilersueqqittoqarnissaa eqqarsaatigeqqullugu kaammattuutigissagatsigu, soorlu tamanna aamma kattuffiit ilaannit uparuarneqareersimasoq.

 

Inuit Ataqatigiinni nuannaarutigaarput kiisami maanna suliffeqarnermi pissutsit eqqarsaatigalugit suliffigisamilu atugassarititaasuni tarnikkut nanertuuteqalersarnerit eqqumaffigineqarnerulermata. Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut piffissanngortoq suliffeqarfiit sulisuminnit qimanneqakulasut pillugit ammasumik suna pissutaasarnersoq eqqartorneqartariaqalersoq, siunissami suliffeqarfiit sulisuminnit qimanneqakulasut illorraap tungaannut saassappata.

 

Suliffeqarfinni isumannaallisaannissaq siunertaralugu ataatsimiititalianik pilersitsisoqartarnissaa ilisimaneqartutut Nunatsinni tamatigut malinneqartanngilaq. Taamaattumik suliffeqarfiit annerit nalilersuinernik suliaqartalernissaannik pisussaaffilersorneqartussangormata tamanna illorrap tungaanut alloriarneruvoq iluatinnartoq Inuit Ataqatigiinninnganniit tapersersoratsigu nalunaarutigaarput.

 

Ilisimaneqartutuulli Sullivinnik Nakkutilliisoqarfik danskit naalagaaffiata tamakkiisumik aningaasalersugassaralugulu maannamut akisussaaffigigallarpaat.

 

Ukiorpassuarni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip malitsinniarnissaanut amigaatigineqartuartarsimapput erseqqissaaniutitut malittarisassat ilitsersuutillu. Saqqummiussap matumap akuersissutigineqarnissaannut atatillugu Inuit Ataqatigiinniit piumasaqaatigissavarput annertunerusumik aningaasaliisoqarnissaanut atatillugu Naalakkersuisuvut danskit naalakkersuisuinut saaffiginnissuteqaqqullugit, minnerpaanik Sullivinnik Nakkutilliisoqarfiup maannamit pitsaanerusumik aningaasassaqartitaallutik inatsisip piumasarisaannik suliffeqarfinnik nakkutilliisinnaasaleqqullugit, aammalu minnerunngitsumik suliffeqarfinni ilitsersuussinissamik pitsaasunik sakkussaqarsinnaaleqqullugit.

 

Taamatut oqaaseqareerluta naggataatigut inatsimmut matumunnga atatillugu kalaallisut oqaatsitta suliffeqarfinni assigiinngitsuni inissisimanerat pillugu kaammattuutigissavarput, tamanna aamma ilangullugu sullivinnik nalilersuisarnerni ingerlanneqartaleqqullugu, ilisimaneqartutummi tamanna aamma ajornartorsiutigineqartutut oqaatigineqartarmat.

 

Taamatullu oqaaseqarluta naggataatigut Inuit Ataqatigiinniit kissaatigissavarput siunnersuut manna Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliamut akuersaartumik suliarillaqqullugu ingerlateqqinneqarnissaanik innersuussuteqassagatta. Qujanaq.

 

Per Berthelsen, Inatsisartuni Siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Kalaallit Nunaanni sullivinnik avatangiisit pillugit inatsisip allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuissut saqqummiussaqarnerannut tunngatillugu Atassummit imaattumik oqaaseqassaagut.

 

Siullermik nuannaarutigalugu Atassummit oqaatigisariaqarparput nunatsinni sullivinnik avatangiisit pillugit inatsimmik allannguiniartoqarmat, taamaalilluni sullivinni avatangiisit eqqarsaatigalugit ullutsinnut naleqqussaasoqassammat, tamannalu mikinngitsumik pitsanngoriaatinik arlariinnik kinguneqartussaassaaq, ammalu marloqiusamik sullivinni avatangiisit pillugit sullissineq atorunnaartussanngussalluni.

 

Allannguutissatut Naalakkersuisut saqqummiussaat paragrafit assigiinngitsut amerlapput allanngortinneqartussat. Tamaasa immikkut taakartussagaanni piffissaq annertooq atortariaqassaaq. Ilaatigut assersuutitut taasinnaavarput inatsisip allanngortinneqarnerata kingunerissagaa danskit sullivinni avatangiisaanni inatsisit assigilernissaat,

allannguutissamilu aamma ilaasortatigut inuttalersuineq allanngortinniarneqassasoq siunnersuutigineqarpoq arfinilinniit arfineq pingasunngortinniarneqarlutik. Tamatumunnga tunngatillugu Atassummit isumaqarpugut tamanna ataatsimiititaliami nalilersuiffigilluarneqartariaqartoq.

 

Tamatumunnga tunngatillugu saqqummiussami oqaatigineqaraluartoq tusarniaanermi akisimasut ataatsimut isigalugit inatsisip atuuttup allanngortinnissaa pitsaasutut isumaqarfigineqartoq, tamattami pinngitsoqarata taamatut isumaqassagunarpugut. Kisianni akisimasut qanorpiaq oqaaseqaateqarsimanersut erseqqissumik tusassallugu pingaaruteqarluinnarpoq, taamaammat Atassummit kissaatigissavarput ataatsimiititaliami suliarineqarnissaanut tusarniaanermi akissutigineqarsimasut ilanngunneqassasut.

 

Naggataatigut Naalakkersuisunit oqaatigineqartoq ilisimatitsissutigissallugu inatsisissatut siunnersuutip kalaallisut oqaasiliornera iluarsaallugu aallarteqqinneqassasoq Atassummit eqqarsarnartoqartillugu oqaatigissavarput Naalakkersuisorlu qinnuigissallugu ersarinnerusumik nassuiaateqassasoq tamatumunnga tunngatillugu.

 

Taamatut inatsisip allannguutissaatut siunnersuut annerusumik oqaaseqarfiginagu paasinarmat ataatsimiititaliami annertujaamik suliarineqartariaqartoq Atassummit oqaaseqarfigaarput ataatsim iititaliamilu suliarineqarnissaa inassutigalugu.

 

Per Berthelsen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Per Skaaning, Demokraatit.

 

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Sullivinni avatangiisit pillugit nutaamik inatsisitaarnissaq Demokraatinit ajunngitsuusoraarput, tassami taassuma Kalaallit Nunaanni inatsisit atuuttut europamiut qaffasissutaattut qaffasissuseqalersissavaa. Peqatigitillugu nunat uatsinnut assersuuttakkatta qaffasissusaanut aamma inississalluta.

 

Demokraatiniit aammattaaq oqaatigissavarput iluarinarteqigatsigu suliffeqarfiit qulit sinnerlugit sulisullit suliffittut nalilesuivigineqartarnissaat pinngitsoorani piumasaqaatigineqartartussaammat.

 

Isumalluarpugut timitatigut sulinermi atugassarititaasut tassuuna isiginiarnerulerneqassammata, kiisalu isumaqarpugut suliffeqarfiit nalilersuivigineqartarnissaasa isiginiarneqarnerulernissaat aammattaaq sunniuteqarumaartoq, suliffeqarfiummi tarnikkut inuuffigineqarsinnaaneranik isiginiaanerulerneq, tassungami tunngassuteqartut Demokraatit isumaat malillugu siusinnerusukkut Kalaallit Nunaanni nalilersuisarnermit annerutinneqangaartariaqarmata.

 

Kalaallit Nunaanni suliffigissaasunik katititerinerit Demokraatinit isumaqatiginngilarput. Ilaasortat kattuffiisa ataasiakkaat suliffigissaasunit sinniisoqarnissaani agguataarisimaneq isumaliutigilluagaanngilaq, tassami kattuffiit ataasiakkaat soqutigisaannut aaqqissuineq uuttuussorinanngimmat. Taamaattumik inatsisip oqaasertaasa allannguutissaatut Demokraatiniit uku siunnersuutigissavagut: § 31 allanngortinneqassaaq una oqaasertaliunneqarluni: ”Ilaasortaq ataaseq Perorsaasut Kattuffiannit Peqqissaasullu Kattuffiannit ataatsimoortumik toqqarneqartassaaq. Ilaasortaq ataaseq Atorfillit Kattuffiannit Kalaallillu Nunaanni Ilinniagaqartut Kattuffiannit toqqarneqartassaaq.”

 

§ 51-imi sinniisoqartitaanissat sinneruttut taamaaginnartinneqartassapput.

Taassuma saniatigut Demokraatinit siunnersuutigissavarput suliffigissaasut massakkut arfineq pingasunik ilaasortaqarnerminngaanniit qulinut il aasortaqalernissanik annertusisinneqassasut. Taamaattumik § 51-ip oqaasertai uuminnga ilaneqarnissaat siunnersuutigissavarput: ”Ilaasortaq ataaseq Ilinniartitsisut Kattuffiannit toqqarneqartassaaq. Ilaasortaq ataaseq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannit toqqarneqartassaaq.”

 

Demokraatit isumaat malillugu siunnersuutitsitut inatsisip ilusiliivigineqarnissaa 2004-mi Kalaallit Nunaanni suliffeqarnerup katitigaanerani pissusiviusut qanillattuivigingaassavai, peqatigitillugulu ataatsimiititaliami nalilimmik pisinnaatitaaneq attatiinnarneqassalluni.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut ilalerparput innersuussutigissallugulu Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaani suliarineqaqqissasoq. Qujanaq.

 

Per Berthelsen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia sisamaat, Demokraatit.

Tulliuppoq Mads Peter Grønvold.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisissatut siunnersuut misissoreerlugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuarput.

 

Inatsisissatut siunnersuut sullivinni avatangiisit nakkutigineqarneranut suli pitsaa-nerulersitsinissamut periarfissiissasoq malunnarpoq, aammalu sullivinni avatangiisinut piumasaqaatit ilaatigut sukaterneqarneranik kinguneqartussaq malunnarluni.

 

Assersuutigalugu suliffeqarfinni sulisinnaasut ukiui minnerpaaffilerneqarnerat qiviaraanni meeqqat 13-it inorlugit ukiullit suliffeqarfinni sulisorineqarsinnaanerat inerteqqutaasoq takuneqarsinnaalluni, taamaliornikkut sullivinni suli isumannaannerusumik sulisoqarnikkut aaqqissuussaanera qulakkeerniarneqarunarluni.

 

Sullivinni atortutigut nakkutilliinerup aaqqissuussaanera qiviaraanni nakkutilliineq maannakkut pitsaasumik ingerlanneqareertup saniatigut suli nakkutilliinerup pitsanngorsarneqarsinnaanera inatsisip pitsaanerulersinneqarneratigut pitsanngorsarneqarsinnaassasoq malunnarpoq.

 

Kattusseqatigiinniit maluginiarparput aalisarnermi piniarnermullu inuussutissarsiuteqarnermi ukiut minnerpaaffilerneqarnissaat aalajangerniarneqarsimanngitsoq, sullivinni tamani isumannaatsumik inuussutissarsiorneq ingerlanneqassappat tamani malinneqarsinnaasumik inatsisitigut atuuttinneqartussamik pilersitsisarneq pitsaalluinnartuuvoq, taamaliornikkut inuussutissarsiutinik ingerlatsisut pisussaaffinni malinninniarnermi malitassanik toqqammavissinneqartarmata.

 

Taamatut oqaaseqarluta inatsisissatut siunnersuut Kattusseqatigiinniit oqaaseqarfigaarput, siunnersuutillu aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliamut susassaqartumik nalilersorneqarnissaa kissaatigalugu.

 

Per Berthelsen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia sisamaat, Demokraatit.

Partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartui tamarmik uani assigiimmik inassuteqarput, tassalu aappassaaneerinninneq pitinnagu oqaluuserisaq una qulequtarlu una Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliamut ingerlatinneqassasoq. Kisianni taamaakkaluartoq apeqqutigissavara Naalakkersuisoq oqaaseqarumanersoq? Aap, tassalu oqaaseqassaaq naggataarutaasumik Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq. Takanna.

 

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassa takisuuliornianngilanga, maani isumaqatigiinneq aamma annertoqimmat aammalu una suliaq aamma aappassaaneerneqartussaavoq, tassa sapaatip akunnerata tulliani. Tamatuma tungaanut apeqqutit assigiinngitsut ataatsimiititaliami aamma itisileriffigineqarsinnaapput.

 

Kisianni tassa partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut tamanut Naalakkersuisut sinnerlugit qujarusuppunga. Isumaqarpunga nuannaarutissaasoq tassa maluginiaratsigu una inatsisissatut siunnersuut danskit folketingiani suliarineqartussaq ukiamut maani tusarniaassutigineqarnera taanna partiinit amerlanernit erseqqissumik taperserneqarpoq, taamatut misigisimanarpoq, taamaammat taanna nuannaarutigeqaarput. Ilassilluarneqarpoq, tamanna soorunami qutsatiginngitsoorsinnaanngilarput, oqaatigissavaralu aappassaaneerinninnissap tungaanut oqaatigeriissallugit Naalakkersuisut uagut piareersimavugut apeqqutit assigiinngitsorpassuit matumani siullermeerinninnermi saqqummiunneqartut taakkua aamma itisileriffigineqarsinnaajumaarmata ataatsimiititaliami.

 

Maluginiarpara § 51-imi siunnersuutigineqartoq, tassa Arbejdsmiljørådip katitigaaneranut tunngassuteqartoq taanna aamma amerlanerussuteqartunit aamma annertuumik sammerusunneqartoq. Oqaatigissavara Naalakkersuisut tassani piareersimalluinnarpugut ataatsimiititaliami isumaliutissiissut aqqutigalugu allannguutissamik siunnersuummik saqqummiussisoqarpat, taava taanna soorunami malikkumaarparput, taavalu aamma danskit naalakkersuisuinut aamma folketingianullu taakkua maani isumaqatigiissutigineqarsinnaasut aamma apuutissallutigit. Taamaattumik suliaq ingerlaqqittussaammat aammalu maani isumaqatigiinneq annertummat annerusumik oqaaseqaqqinngikkaluarlunga qutsatiginiarpakka partiininngaanniit oqaaserineqartut.

 

Per Berthelsen, Inatsisartut Siulittaasuata tulliata sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Nappaasoqanngilarlu, tassa taamaalilluta immikkoortoq 32 naammassivarput, taamallu ingerlariaqqissinnaalerluta ullumikkut oqaluuserisassat pingajuannut, tassa immikkoortoq 4-mut imatut qulequtaqartumut: 2006 naatinnagu nunap immikkoortuini angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfittut katsorsaavittullu neqeroorutinik qanoq ilusilikkanik pilersitsisinnaanerup naleqqunnerpaanerata misissorneqarluni aallartinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, tassani siunnersuuteqartuuvoq Astrid Flescher Rex, Demokraatit, qinnuigissavaralu hr. Jakob Sivertsen Siulittaasup issiavianut ingilaaqqullugu taarserlunga. Astrid Fleischer Rex, takanna.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq sisamaat, pingasunngorneq 12. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 104

 

 

2006 naatinnagu nunap immikkoortuini angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfittut katsorsaavittullu neqeroorutinik qanoq ilusilikkanik pilersitsisinnaanerup naleqqunnerpaanerata misissorneqarluni aallartinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

 

 

Astrid Fleischer, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Angutinut angutaasertartunut angutaasertarnerminnillu qaangiiniarnissaminnik katsorsartikkusuttut Kalaallit Nunaani ullumikkut katsorsaavissaanik neqeroorutissaqanngilaq. ilisimasakka najoqqutaralugit Nuummi pilersinneqartoq angutit ikioqatigiiffia kisimi

neqeroorutissaavoq.

 

Nunani allani amerlanerni uagutsinnut sanilliuttakkatsinni ilaqutariit persuttagaanermik

Nunani allani amerlanerni uagutsinnut sanilliuttakkatsinni ilaqutariit persuttaagaanermik ajornartorsiuteqartut ikiorserniarneqarnerani suleriaaseq siammasissoq ukiuni kingullerni atorlugu ikiuisariaqartarneq nassuerutigineqareerpoq, sullissinermimi arnaq qitornaasullu kisimik sullinneqaratik angulli angutaasertartoq/annersaasartoq ilanngullugu sullinneqartariaqarmat.

 

Assersuutigalugu Danmarkimi katsorsarneqarnissamik neqeroorutinik (angutinut siunnersuisarfik Ålborgimi) pilersinneqareerpoq taanna, ingerlaavartumik pisortanik tapiiffigineqartartoq. 1994-imi Socialministeriap ataani misileraataasumik angutinut siunnersuisarfik pilersinneqarpoq. Katsorsaanermi oqaloqatiginninneq ingerlanneqartarpoq katsorsarneqartut oqaloqatiginnissinnaanerat naleqartutullu isigilernissaat sulissutigineqartarluni. Angutinummi siunnersuisarfik angutaasertarnermut pissutaaqataasut taamaassorineqarnerat aallaavigalugu sulisarmat.

 

Aamma Københavnimi Viborg Amtimilu angutinut siunnersuisarfissanik neqeroorutinik pilersitsisoqalerpoq.

 

Danmarkimi pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfimmi qallunaat nunaani paarnaarussivinni isertitat ”Anger management”-imik (kamannermik aqutsisinnaanermik taallugu) aammalu ”cognitive skills”-imik (eqqarsarsinnaaneq nassuerutiginnissinnaanerlu) neqeroorutigineqartarput.

 

Norgemi tassunga tunngatillugu qangaaniilli sulineq ingerlanneqareerpoq. Sulinerlu piffissaq tamaat i laannakortumik naalagaaffimmit kommuuninillu aningaasaliiffigineqartarluni. Angusarineqartut pitsaalluinnartuupput angutit katsorsarneqartut akornanni 80%-iisa angutaaserniartarnertik ilorraap tungaanut allanngortittarmassuk.

 

Canadami (tassanilu USA-mi aamma) angutaasertartunut katsorsaariaatsit assigiinngit-sut ukiorpassuarni ingerlanneqareerput. Maanna katsorsaariaaseq eqqarsarsinnaaneq nassue-rutiginnissinnaanerlu tunngavigalugit peqqissaaneq ingerlanneqarnerusarpoq. Katsorsaariaaseq pineqartoq Danmarkimi pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfimmi immikkut naleqqussarlugu aamma atorneqarpoq.

 

Angerlarsimaffinni persuttaasarneq sunniuteqarluartumik pinaveersaartinniaraanni naatsorsuutigineqartariaqarpoq angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfinnik katsorsaavinnillu neqeroorutinik pilersitsinissaq.

 

Kalaallit Nunaata tamanna iliuuseqarfigissallugu pisussaatitaavoq. Ileqqorissaarneq kisiat tunngaviginagu aammali arnanut angutaasertarnerup unitsinneqarnissaa pillugu (1993-imeersoq) FN-ip nalunaarutaa tunngavigalugu kiisalu CEDAW-imik taasartakkap  isumaqatigiissutaa tunngavigalugu, taanna imaqartoq (arnanik immikkoortitsinerup tamarmi atuukkunnaarsinnissaa).

 

Tassunga atatillugu maluginiarneqassaaq CEDAW-ip ataatsimiititaliaata siusinnerusukkut Danmarkip arnanut persuttaasarnermik akiuiniarluni suliniuteqarsimannginnera uparuartortareermagu, naak nunatsinni suliniutinit danskit suliniutaat annertunerugaluaqisut.

 

Arnat persuttarneqartarnerata akiorniarneqarnerani Namminersornerullutik Oqartussat inuia-qatigiinnut aningaasaqarniarnerat isigalugu soqutigisaqarnerat aammattaaq isiginiarneqann-gitsoorneqartariaqanngilaq.

 

Taamaammat siunnersuutigissavara 2006 naatinnagu nunap immikkoortuini angutinut angu-taasertartunut siunnersuisarfittut katsorsaavittullu neqeroorutinik qanoq ilusilinnik pilersitsisinnaanerup naleqqunnerpaanerata misissorneqarluni aallartinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliuteqaqqullugit peqquneqassasut.

 

Angutaasertartut pissuserisaasa anguniagaqarfiusunik nunani allani allanngortinniarlugu suliaqarnermi misilittakkat iluaqutaasumik atorneqarsinnaapput.

Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Maannakkullu akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq. Takanna.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Inatsisartunut Ilaasortap Astrid Fleischer Rex nunap immikkoortuini angutinut angutaasertartunut siunnrsuisarfittut katsorsaavittullu qanoq ilusilikkanik neqerooruteqalernissamut periarfissanik misissueqqusilluni siunnersuuteqarpoq.

 

Inoqatinik persuttaasarneq nunatsinni takornartaanngilaq arnanut angutinullumi allanut persuttaasarneq, taamatuttaaq nalinginnaavallaarpoq – tamanna inuiaqatigiinnut akisoqaaq aningaasatigut minnerunngitsumillu inuttut. Persuttaasarneq ilaqutariit kisimik susassaqarfiginngilaat, inuiaqatigiinnilu aamma tamanna ajornartorsiutaavoq. Taamaattumik inuiaqatigiit tamarmiullutik ajornartorsiut aaqqinniartariaqarpaat.

 

Inoqatinik persuttaasarneq kina taamaaliornersoq, kinalu eqqugaanersoq apeqqutaatinnagu akuersaarneqarsinnaanngilaq. Taamatut iliortarneq akuersaarneqarsinnaanngitsoq inuiaqatigiit ataatsimoorfigisariaqarpaat, taamaaliortarnermut akuersaannginneq imatut paasineqassanngilaq akuusimasut ajattorlugit imminiiginnarneqassasut. Inunnut ataasiakkaanut (tassa akuusunut) paasinnissinnaaneq pisariaqarpoq, ikiorsiinissamik neqerooruteqarnissaq taamaammat pingaaruteqartorujussuuvoq. Ikiorsiineq immini pingaaruteqarpoq, taamaakkaluartoq Naalakkersuisut isumaqarput anguniakkap kusanarnerpaap ersiunnaarsinneqannginnissaa pingaaruteqartuusoq, tassaasoq pingaveersaartitsinermik tunaartaqarluta sulinissarput.

 

Ullumikkut Peqqinnissaqarfimmi katsorsaanissamut neqerooruteqartoqartarpoq siunnersuisarfeqarnanili. Angutit inoqatiminnik persuttaasartut katsorsarneqartussanngorlugit eqqartuussaasimasut Dronning Ingrid Napparsimavissuani Rigskovimiluunnit katsorsarneqartarput. Dronning Ingrid Napparsimavissuani tarnimikkut nappaatilinnut immikkoortortaqarfik tarnimikkut nappaatilinnik katsorsaasarput, taamatuttaaq angutinik inoqatiminnik persuttaasartunik.

 

Qaqiffiit katsorsaaqqaarnerminni taamatullu ilaqutariinnik katsorsaanerminni inoqatinik persuttaasarneq katsorsaanerminnut ilannguttarpaat. Ukiut ingerlaneranni angutit kajumissutsiminnik akissarsiaqaataanngitsumillu angutinut siunnersuisarfimmik pilersitsisimapput, tamannalu maannakkut Nuummi iluatsissimavoq. Angutit Nuummiittut kajumissutiminnik sulipput aallartinnerminniilli gruppenik matoqqasunik marlunnik aallartitsisimallutik.

 

Taakku aappaat imminnut ikiorserniarlutik gruppitut suli ingerlapput, tassani peqataasut namminneerlutik suliniummik ingerlatsisuullutik.

 

Naligiissitaanermut Siunnersuisooqatigiit 2001-ip upernaavani suiaassuseq persuttaasarnerlu pillugit ataatsimeersuartitsipput, angutit suleqatigiit Nuummeersut aatsaannguaq eqqartukkakka aamma peqataaffigisaannik. Angutaassutsip suuneranik angutillu inuunerminni atugaat pillugit oqaloqatigiittartunut angutit peqataarusuleriartornerisa takutippaat ajornartorsiutit akiornigassallu allat nassuerutigisarnerat annertusiartortoq aamma angutit akornanni, tamakkulu pimoorullugit iliuuseqarfigineqartariaqarput.

 

Inuiaqatigiit tunaartarisariaqarpaat naleqarluartumik isumalimmillu inuuneqarnissamut tunngavissiinissaq, taamaaliornissaq angutit arnallu immikkut ataatsimoorlutillu akisussaaffigaat.

 

2003-mi qimarnguinnit arfineq-marluusunit arfinillit angutinik 128-nik siunnersuisarsimapput. Qimarnguiit ataasiakkaat nammineq aalajangertarpaat angutinut inoqatiminnik persuttaasartunut siunnersuisarnissaminnut nukissaqarnerlutik.

 

Nuna Avannarliit ministeriisa siunnersuisoqatigiiffiata Naligiissitaaneq pillugu atorfilittatigut suleqatigiiffiata qanittukkut ileqquusumik ataatsimiinnerani angutit arnallu naligiissitaanissamut pillugu Nuummi isumasioqatigiittoqarpoq.

 

Isumasioqatigiinnermi ilisimatuut saqqummiussaasigut paasinarsimavoq ungasinngitsukkut ilisimatusartut suliaasa maanna ingerlasut inerneri, tassalu angutit inoqatiminnik persuttaasarnerannut pissutaasartut pillugit pingaarutilinnik qulaarsissutaasussat saqqummiunneqassasut.

 

Taamatuttaaq Nunat Avannarliit Killiit ataani suleqatigiissitaqarsimavoq persuttaasarneq pinaveersaartinniarlugu Nunani Avannarlerni Killerni ataatsimoorussamik iliuusissanik pilersaarummik siunnersuusiortussamik. Inaarutaasumik nalunaarusiaq tiguneqariarpat Naalakkersuisut inassuteqaatinik tigussaasunik aallaaveqarlutik suliaqarsinnaalissapput.

 

Kommuunini isumaginninnermut allaffinni sulisut ilaqutariinnit persuttaanermit eqqorneqarsimasunik akuttunngitsumik attaveqarfigineqartartut qularutissaanngilaq, taamaattumik sulisut taakku isumaginninnermi sullisseriaatsinik iluatinnartunik pigisaqassapput ilaqutariit persuttaanertaqanngitsumik inuunissamik kissaateqartunit atorluarneqarsinnaasunik.

 

Katsorsaariaatsinut assersuutit arlallit angutinut angutaasertartunut nunani allani soorlu Nunani Avannarlerni Amerikkallu avannaani neqoroortinneqartartut siunnersuuteqartup siunnersuuummini saqqummiuppai.

 

Nunani allani aamma allanik inooriaaseqarfiusuni misilittakkat isumassarsiorfigineqartarnissaat pingaaruteqarpoq, taamatullu pingaaruteqartigaaq uagut katsorsaariaatsigut pinaveersaartitsinermilu suliniarnivut uagutsinnut naleqquttut inerisarnissaat.

 

Upernaaq manna ataatsimiinnermi Naalakkersuisut arlaleriarlutik nalunaarutigisareerpaat persuttaasarnerup pimoorullugu iliuuseqarfiginissaanik piumassuseqarlutik. Taamaattumik angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfittut katsorsaavittullu neqeroorutinik qanoq ilusilikkanik pilersitsisinnaanerup naleqqunnerunerata misissorneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqarnissaat anguniarlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisut ilassilluarpaat. Naalakkersuisulli maannangaaq angutit persuttaasartut siunissami ikiorserneqartarnissaannik neqeroorutissanut tunngatillugu nunap immikkoortuini aaqqissuussinissamik neriorsuisinnaanngillat (tassa ilusissaa imaluunniit aaqqissuunnissaa tassani pivarput).

 

Misissuinissaq aalajangiunneqassappat Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfimmut aningaasatigut sinaakkutissat iluanni pingaarnersiuilluni tulleriissaarinermi ilanngunneqarumaarpoq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Maannakkullu partiit oqaaseqartartuinut ingerlaqqissaagut. Siulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut, takanna.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Ajoraluartumik nunatsinni inoqatinut kanngunnaatsuliortarnerit persutaasarnerillu amerlavallaarput qanorlu iliuuseqarfigisariaqarlugit, taamatullu siunnersuuteqartoq, Astrid Fleischer Rex, Demokratinit taperserparput.

 

Naalakkersuisut akissuteqarneranni atuarneqarsinnaavoq, nunatsinni inoqatinut persuttaasarnerit inuiaqatigiinni akisuvallaalersimasut, aningaasatigut piinnarani aammali inuttut inuiaqatigiittullu inuunitsinni, tamakkualu ataatsimoorluta aaqqinniartariaqarigut, Siumumit isumaqatigilluinnarpagut, naak ullumikkut katsorsarneqarnissaannik periarfissaqaraluartut, taakkuami eqqartuunneqareernermikkut Dronning Ingridip napparsimavissuanut Riiskovimulluunniit ingerlatinneqartarput, taamaakkaluartorli siunnersuisinnaasunik amigaateqarnerput isertorneqassanngilaq, taakkuami amigaatigaavut.

 

Naalakkersuisut akissuteqaatiminni erseqqissumik oqariartuutigaat, nunatsinni inuiaqatitta taamatut pissuseqalersimanerat, pinaveersaartitsinikkut suliniuteqarnermik ingerlanneqartariaqartoq, taamatullu oqarnerat Siumumit isumaqatigaarput.

 

Siumumit isertornagu nersorlugilli oqaatigissavarput, illoqarfimmi maani inuit namminneq piumassusertik aallaavigalugu siunnersuisarfimmik pilersitsisimanerat. Aamma Nuummi Angutit suleqatigiit pilersinneqarsimanerat Siumumit qutsavigalugit ingerlariaqqinnissaannik kissaappavut.

Siumumit suliniutit taamaattut imaannaanngitsumik siunertaqartut maligassiuinertut nalilerpavut, neriuutigalugulu sinerissami taamatut siunertaqarlutik suliniuteqarnerit amerlanerulernissaannik kinguneqarumaartoq.

 

Siumumit isumaqartuarpugut, arnaagutta angutaaguttaluunniit nammineq inuunitsinni qanoq iliortarnerput akisussaaffigisariaqaripput, inuunittalu nammineerluta avatangiiseqarnerpullu puigornagu inuunissarput pingaartilluinnartariaqaripput, immitsinnut susassareqatigiinneq pisussaffeqarnerpullu paasillugit soqutigalugillu inooqataanissarput.

 

Naalakkersuisut akissuteqaamminni eqqaavaat, nunat avannarliit killiit ataanni suleqatigiiliortoqarsimasoq pinaveersaartitsiniarluni nunani avannarlerni killerni ataatsimoorussamik assigiinnerusumillu ataatsimut iliuuseqalernissap pilersaarusiornissaanut. Naalakkersuisut neriorsuipput pilersaarut naammassineqariarpat tamatuminnga Inatsisartut ilisimatinneqarumaartut, tamannalu Siumumit nuannaarutigaarput.

Pingaartipparpummi angutaasertarnerup kanngutsaattuliortarnerullu ataatsimoorussamik pilersaarusiorluakkamillu iliuuseqarfigineqarnissaa.

 

Naggataatigut Siumumit neriuutigaarput nunatsinni taassuma qulaani taaneqartut pilersaarusiorluakkamik tamakkiisumillu akiorniarneqarnissaanut Naalakkersuisut suliniuteqarnerat tapersersorluinnarniarlugu, aningaasatigullu tulleriiaarineqassappat tamatuma inuiaqatigiinni pisariaqartilersimasatta ilanngunneqarnissaa inassutigerusullugu, ilaqutariinnermut peqqinnissamullu ataatsimiititaliamut ingerlaqqinnissaa inassutigissavarput.

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut ilaasortap Astrid Fleischer Rexip siunnersuutaa Inuit Ataqatigiinnit soqutigalugu eqqartorparput.

 

Qimarnguik siulleq pilersinneqarpoq ukiut 20-t matuma siorna. Taamanerniilli inuiaqatigiinni ajornartorsiut ilaqutariippassuarnut nuanniitsumik ilungersunartumillu nalaataqartitsisartoq ersarissiartorsimavoq sukkaqisumik.

 

Qimarnguinnut qimarngusartut arnaapput  aapparisaminniit  persuttarneqarsimasartut imaluunniit persuttarneqarnissaminnik sioorasaarneqarsimasut, arnallu taakku qimarngunerminni meeqqat ilagalugit qimarngusariaqartarput.

 

Persuttaasarnerup ajornartorsiutaanera politikkikkut nassuerutigisariaqarparput, ersarissartu-     assallugu persuttaasarneq, timikkuuppat tarnikkuuppalluunnit akuerineqarsinnaanngitsoq, pissusissaanngitsorlu.

 

Taammaattumik ajornartorsiutaanera nassuerutigalugu, persuttaasarnermik ajornartorsiutillit katsorsarneqarfissaanik pilersitsisariaqartugut siunnersuuteqartutuut Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut.

 

Katsorsaariaaserlu qanorpiaq ittuussanersoq nalilersorluartariaqarpoq. Persuttaasarnermi inuup kialuunniit nuannariinnarlugu inoqamminut atortaraa naatsorsuutigisinnaanngilarput.

 

Misilittagallit nassuiartarpaat persuttaasartoq inuk imminut tatiginngitsuusoq, imminut ataqqinngitsuusoq, imminullu naleqanngitsutut isigisuusoq.

 

Inersimasut persuttaattanerannut meeqqat eqqugaanerpaasarput. Meeqqat mikinerminniit isigisuaannarunikku angajoqqaamik persuttaattuarnerat, aappariinnerup nassatarisaatut pissusissamisuuginnartutullu isigilertarpaat. Nammineq inersimasutut aappaqalerunik pissusissatut atussallugu isiginneriaaseqalernissamut qanittuararsuaq. Tamannalu ulorianarluinnartutut isigisariaqartoq Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut.

 

Taammaattumik persuttaasarneq millisinniarutsigu katsorsaanermiit annerusumillunniit pitsaaliuineq pingaartillugu ingerlattariaqarparput.

 

Inuit Ataqatigiinniit pingaartipparput, katsorsaariaasissap periusissaani angutit persuttaasartut kisimik katsorsarneqarnissaanik siunertaqassanngitsoq. Isumaqarpugut katsorsarneqarnerit malittariit arlariiusariaqassasut, tassa imaappoq: angut katsorsartikkuni aamma aappaasoq, meeqqallu (meerartaqassappata) katsorsatittariaqassasut kingornalu ilaqutariittut tamarmiullutik katsorsartittariaqartut.

 

Taammaattumik Naalakkersuisut siunnersuummut pituttoreerusunnatik nalunaarnerat paasilluarparput taperserlugulu.

 

Siunnersuuteqartumullu periusissamik ilusiliinissaq siunertaralugu misissuititsinissamik akuersaarnera iluaralugu nalunaarutigissavarput.

 

Siunnersuuteqartup Astrid Fleischer Rexip siunnersuutaa, periutsillu nunani allani atorneqarsimasut innersuutigai.

 

Erseqissassavarput ilisimassagatsigu nunami assersuuffigisartakkatsinni ajornartorsiummut periuserisartagaat  nunatsiniit allaanerusarmata taakkununngami tulluarsagaasarmata.

 

Nuummi angutit oqaloqatigeeqatigiittartut misilittagaqarput  pitsaasunik, imaanngilarli peqataasartut persuttaasartuugamik oqaloqatigiittarfeqartut, kisiannili anguteqatiminnik oqaloqarnissamik pisariaqartitsigamik pilersitsisimasut.

 

Mannalu iluatsillugu qutsavigissagut, pitsaasumik iliuuseqarsimammata, sulilluarnissaannillu kissaallugit.

 

Nuummili iluatsitsimanerannut pissuteqarpoq angutinit ilinniarluarsimasunit inunnik ataasiakkaanik sullisinermik sungiussisimasunit ingerlanneqarmat, minnerunngitsumillu oqaloqatiginnittartut imminnut tapersersoqatigiillutik (supervision) nalaataminnik oqaloqatigiissinnaasarmata.

 

Malugeqqussavarput angutit oqaloqatiginnittarfimmik pilersitsinissaq angutit namminneq ilusilersortariaqarmassuk, ingerlallugulu.

 

Inuit Ataqatigiinniit nuannaarutigaarput Naligiissitaanissamut siunnersuisooqatigiit kommuninut angutit oqaloqatiginnittarfissaannik pilers itseqqullugit siunnersuisimammata.

 

Kommunimmi  pineqartoq pillugu qanimut suleqatigisariaqarpagut, taakkuummata ulluinnarni inunnik sullissisut, ilaqutariinnillu ajornartorsiortunik sullissisussat.

 

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut siunnersuuteqartumut akissutaat iluaralugit nalunaarutigaarput.

Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Maannakkullu oqaaseqassaaq Jensigne Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Angutit angutaasertartut siunnersorneqartarfissaannik katsorsarneqartarfissaannillu pilersitsosoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartuni ilaasortap Demokraatineersup Astrid Fleischer Rexip siunnersuutaa ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput:

 

Nunatsinni politiit sulinerat pillugu ukioq 2002-mi nalunaarusiaq naapertorlugu ukioq taanna angutaasernerit 796-it politiinut nalunaarutigineqarsimapput.

 

Ilanngullugu politiit nalunaarusiaanni tassani takuneqarsinnaavoq ukiunut siuliinut sanilliullugu angutaasernerup kingunerisaanik nalunaarutigineqartut 1997-imili maannamut amerliartuinnavissimasut, taamatuttaaq takuneqarsinnaavoq nunap immikkoortuini sorlerni angutaaserneq pillugu nalunaarutigineqartut amerliartornerpaasimanersut, maluginiagassaavorlu nunap sinneranut naleqqiullugu nalunaarutigineqartut Kujataani, pingaartumik Paamiuni amerliartornerpaasimasut.

 

Taamatut ATASSUT-mit siunnersuuteqartumut akissuteqarluta aallarniuteqarpugut ersersinniarlugu paasissutissat politiit ukiut tamaasa saqqummiuttagaat ajornartorsiummik aniguiniarnermi sakkussaalluartut atorluarneqartariaqartullu.

 

ATASSUT-mit Naalakkersuisut isumaqatigaagut oqarmata inuiaqatigiit tamarmiullutik ajornartorsiut aaqqinniartariaqaraat. Imaappoq aaqqiiniarnermi naalakkersuinikkut iliuusissat kisimik utaqqineqaratik innuttaasut ataasiakkaat, ilaqutariikkaat, kajumissuseq tunngavigalugu suliniaqatigiit, kommunet aammalu Namminersornerullutik Oqartussat tamatta immitsinnut piumaffigalutalu iliuuseqarnissarput pisariaqarpoq.

 

Taamatulli oqareerluta ATASSUT-mit erseqqissaatigissavarput angutit tassatuaanngimmata persuttaasartut, aammali arnat persuttaasartut angutitulli ajornartorsiuteqartut inuiaqatigiit akornatsinniipput, taamaattumik persuttaasartunut siunnersuinissamik katsorsaanissamillu naalakkersuinikkut iliuuseqartoqassappat suiaassuseq tunngaviginagu ajornartorsiutip qiterisaa tunngavigalugu suliniuteqartoqartariaqarpoq.

 

Angutit misigissutsit tungaatigut tunuarsimaaginnarunnaarlutik namminneerlutik inuunermi aporfiusartut ajornartorsiutillu pillugit oqaloqatigiittarfissaminnik pilersitsisimanerat alloriarneruvoq kusanartoq,  taamatuttaaq ATASSUT-mit nalunngilarput inoqateqarluta namminneq kajumissusertik naapertorlugu nipituuliunngikkaluarlutik anguniagaqatigiillutik nassaareqatigiittartunik, taakkuttaaq nersualaagassaapput. Taamatut oqarnitsinni ATASSUT-mit ersersinniarparput inuiattut ajornartorsiutinik sakkortuunik aniguiniarnermi nukiit inuit ataasiakkaat pigisaat pingaaruteqarluinnartuummata pinngitsoorneqarsinnaanngitsut sutigullu tamatigut tapersersorneqartariaqartut.

 

Inoqateqarpugulli ajornartorsiuteqarnerminnik takunnissinnaanngitsunik nassuerutiginnissinnaanngitsunillu, allaat inoqatiminnut inuunermik ulorianartorsiortitsisinnaasunik. Taakku katsorsarneqartariaqavittuugaluarlutik ”qaartooriaannaallutik” inooqataasinnaapput, allaallu inooqatigisaminnut qitornaminnulluunniit tujormiorsitsillutik, eqqugaasut aniguiniarnissamut qunullutik nukissaaruffigisinnaasimasaat, katsorsarneqaratik inuiaqatigiinnit arajutsisaasinnaasarput, taamaattumik inuiattut ajornartorsiuteqarpugut iliuuseqarfigisariaqakkatsinnik.

 

Politiit suliaat pillugit 2002-mi nalunaarut uterfigilaassavarput, politiimmi ersersippaat nalunaarutiginnissimasut amerlanerpaartaasa persuttaasoq ilisarisimasaraat, taakkunannga amerlanerpaat ilaqutariinnerup iluaniittuunngikkunik ulluinnarni inuunermi takujuartagaallutik. Persuttaanerit amerlanersaat angerlarsimaffimmi pisarput amerlanertigullu imigassartorsimanermik aallaaveqartuusarlutik.

 

ATASSUT-mit isumaqarpugut paasissutissat taakku aallaavigalugit sulineq naalakkersuisutigut ingerlateqqinneqassappat partiit tamatta Kattusseqatigiillu annerusumik minnerusumilluunniit inuiaqatigiinnut neriorsuutigisimasarput uterfigeqqittariaqaripput, tassalu ilaqutariinnut katsorsaaveqalernissap anguniarneqarnissaa pimoorullugu sulissutigineqartariaqarpoq, ATASSUT-millu tamakkiisumik suleqataanissarput piareersimaffigalutigu matumuuna nalunaarutigaarput.

 

Naggataatigulli ATASSUT-mit nalunaarutigissavarput siunnersuuteqartup siunnersuutini angutinuinnaq tunngatimmagu siunnersuut taamatut iluseqartillugu itigartitsissutigineqarnissaa inassutigissagatsigu.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, A tassut.

Jensine Berthelsen-imut qujavugut. Tullinnguupporlu Marie Fleischer, Demokraatit – takanna.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut ilaasortap Astrid Fleischer Rex-ip siunnersuutaa isumaliutigilluagaasoq Demokraatinit qamannga pisumik tikilluaqquarput, tassa tamatuma kingunerisussaassammagu Nunatsinni peqqinnerusumik pilluarnerusumillu ilaqutariit ulluinnarni inuuneqalernerat.

 

Ullumikkut Nunatsinni ajoraluartumik persuttaasarfioqisumi Demokraatinit isumaqarpugut tamanut tunngatillugu pinaveersaartitsineq persuttaasarnermut akiuiniutitut qularnaannerpaamik aqqutissaasoq.

 

Soorlu siunnersuuteqartup tikkuaraa Nuummi ikorfartoqatigiinnik peqarpoq. Kiffaanngissuseqartumik suliniut taanna Demokraatinit tapersersorparput, tassami tamanna ersiutaammat angutit ajornartorsiutiminnik nassuerutiginnikkusussuseqarlutillu nassuerutiginnilluarnerulersinnaasimanerannut.

 

Siunnersuummini inatsisartunut ilaasortap Astrid Fleischer Rexip nunanit allanit assersuutissarpagaaluit pulaffigai, taakkunanilu neqeroorutaasartunit misilittagaasut iluaqutaaginnartumik ilanngunneqarsinnaapput. Nunatsinni angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfissatut katsorsaaviusarfissatullu suut pitsaanerpaamik neqeroorutigineqartartussatut naleqqunnerpaanersut Demokraatinit toqqartumik iserfiginngikkaluarlugu siunnersuuteqartoq taperserusupparput isumaqarmat siunnersuisarfiit katsorsaasarfiillu qanoq ittut nunatsinni naleqqunnerpaajussanersut misissuiffigineqartariaqartoq.

 

Angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfissanik katsorsaasarfissanillu naleqqunnerpaanik misissuisoqarnissaanik aallartitsinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik suliniut kusanartoq taamatut naatsunik oqaaseqarfigalugu siunnersuut nuannaarluta Demokraatinit taperserparput.

Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Marie Fleischerimut qujavugut. Tullinnguupporlu Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ilaasortap Astrid Fleischer Rexip Demokraatineersup siunnersuutaa imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuarput.

 

Siunnersuuteqartup ujartugaa paasisinnaalluarlugu Kattusseqatigiinniit   oqaati-gisinnaavarput, maannakkummi angutit allallu inoqatiminnut nukersorlutik unataannittartut nunatsinni annerusumik katsorsarneqarsinnaanngillat, tassa taamatut nukersorlutik unataannittartut nunatsinni katsorsarneqarsinnaanermik periarfissinneqarsimanngimmata.

 

Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatsinni ilaatigut katsorsaaviit pioreersut atorlugit nukersorlutik unataannittartut katsorsarneqartalersinnaanerinut periarfissanik Naalakkersuisut ujartuisariaqartut, taamaliornikkut pioreersut atorluarnerisigut immikkut nunatsinni katsorsaaviliunngikkaluarluni nukersortartut katsorsarneqartalersinnaanerat anguneqarsinnaanersoq misissoqqullugu.

 

Taamaliornikkut katsorsartinniarlutik pisariaqartitsisut katsorsarneqarsinnaanermut periarfissinneqarsinnaammata.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartup Astrid Fleischer Rexip, Demokraatineersup, siunnersuutaa Kattusseqatigiinniit taperserlugu matumuuna oqaatigaarput.

Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Maannakkullu siunnersuuteqartoq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

 

Astrid Fleischer Rex, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Siunnersuutima tigulluarneqarneranut imaluunniit paasilluarneqarneranut qujavunga. Siullermik Siumukkut sapiitsortaannut angut kisimiittuunngikkaluarluni siunnersuutinnut taamak sassaalliuteqarmat Siumukkut tungaaninngaaniit qutsaviginiarpara aamma immikkut. Unami oqaluuserineqartoq angutaalluni oqaluuseriuminaatsoq nalunnginnakku, isussukuluutaavinnartartoq ajoraluartumik.

 

Siumukkunniit oqaatigineqarpoq siunnersuisinnaasunik amigaateqarnerput isertorneqarsinnaanngitsoq tassanilu aamma Siumukkut aamma oqarput sium umit isumaqartuarpugut arnaagutta angutaaguttaluunniit nammineq inuunitsinni qanoq iliortarnerput akisussaafigisariaqaripput. Aap amigaateqaraluaqaagut siunnersuisussatsinnik kisiannili aamma apeqquserusuppara Siumup oqaasia tapersersoraluaraannga. Tamaavissuatta ilaanni imatut perorsagaaneq ajorpugut akisussaaffik suusoq nalullugu imaluunniit paasisimallugu.

Ilaqarpugut aamma akisussaaffimmik tunineqarnikuunngisaannartunik. Taamaammat aamma taakkua siunnersorneqartariaqarput. Ataatsimut tamatta assigiinngeqigatta. Siumukkut oqaasiat aamma tamatuma inuiaqatigiinni pisariaqartilersimasatta ilanngunneqarnissaa inassutigerusullugu. Tassa naluara aatsaat taanna pisariaqartilersimaneripput angutit oqaloqatiginnittarfissaat, oqaloqatigiittarfissaat. Immaqaana oqaluuserinngiinnarsimagipput.

 

Kisianni Siumukkut qutsavigaakka tapersersormassuk siunnersuutiga.

 

Inuit Ataqatigiikkut oqaaseqartuannut taakku oqaasii siunnersuutaallu amerlangaarmata una tamangajaat titartarsimagakku ilaannai oqaatigissavakka. Soorlu una oqaasiat titarsimasara katsorsarneqarfissamik pilersitsisariaqartugut, Inuit Ataqatigiit isumaqatigaat taannalu qujassutigaara.

 

Taava katsorsaariaaserlu qanoq ittuussanersoq nalilersortuartariaqaripput uani aamma siunnersuutinni tunngavilersuutigaakka nunat assigiinngitsorpassuit, imaanngilaq tamaasa tiguinnavillugit tigussagatsigit. Kisianni uagut nunatsinni soorunami suulluunniit tulluussartariaqarpagut.

 

Taava Inuit Ataqatigiinnit titarsimasama ilaat aamma, malugeqqussavarput angutit oqaloqatiginnittarfimmik pilersitsinissaq angutit namminneq ilusilersortariaqarmassuk ingerlallugulu. Ilumullimi angutinik oqaloqateqallatuaraangatta taassumunnga ammaassisumut oqartuartarput qaqiffimmiillutilluunniit angutit qamaniittortarpiaannik ingasappoq immaqa atoqatigiinnermut tunngasunik angutaannaallutik oqaluunniarunik aqutsisussartik arnaappat tamarmik iluartunngortarsimapput naak oqaloqatigiissagunik qamaniittortatik taartut qaamasullu tamaasa qaqilissagunikkit anguteqamminnik allatut ajornaqaaq tassani oqaloqateqartariaqarsimasut paasinikuuvara. Taannaannaanavianngilarli.

 

Atassutikkut siunnersuutiga itigartittutut tipisioraluaraat kisianni nuannaarutigaara aamma imatut aamma oqarmata katsorsarneqaratik inuiaqatigiinnit arajutsisaasinnaasarput arajutsisaqarsinnaasarpugut. Taamaattumik inuiattut ajornartorsiuteqarpugut iliuuseqarfigisariaqakkatsinnik. Taavalu ilaqutariinnut katsorsaaveqalernissaa kissaatiginerullugu Atassutikkut, kisianni tassani angutinuinnaanngitsoq katsorsaaveqalernissaa Atassutikkut pivaat. Kisianni tassani qularutiginngilara siunnersuutiga pilersinneqassagaluarpat misissuereernerup kingorna suleqataalluarumaartut aamma tassani. Aamma isussualupput taamatut.

 

Demokraatininngaaniit niviartannguarput qutsavigaara kusanartunut oqaatsinut, soorunalimi Demokraatit soorunamiunngikkaluarpoq kisianni oqaloqatigiissutigereernikuugatsigu suna saqqummiutissagipput tamatta immikkoorluta taamaammat nalunngilara una akuerissagaat siunnersuutiga.

 

Siunnersuisarfiit katsorsaasarfiillu qanoq ittut nunatsinnut naleqqunnerpaajussanersut misissuiffigineqartariaqartoq isumaqatigivaannga.

 

Naalakkersuisut akissutaat aamma taamatulli imaqarpoq paasilluarsinnaavara aamma uanga nammineq siunnersuutinni oqareerama aqagumut taamaaliortoqassanngitsoq. Kisiannili 2006 siunnersuutigalugu misissuinissamut inerititaqarnissatsinnut. Paasisinnaavara Naalakkersuisut taperseraat aamma siunnersuutiga. Unali eqqaasimasaa persuttaasartut eqqartuusaasimasut nakorsarneqartarnerat. Tassani aamma soorunalimi aamma pivagut politiinulluunniit anngunneqarneq ajortut persuttaasartut taakkua politiinut anngunneqarneq ajoraluartut aamma ikiortariaqaqimmata. Persuttaanermi nalunngilarput tamatta ataasiinnarminngaaniit naggueqanngilaq. Persuttaaneq sorparpassuarnik naggueqarsinnaavoq ajoraluartumik. Taamaammat angut ataasiinnarlunniit ikiorsinnaagutsigu oqaloqatigiilluarnikkut

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Siunnersuuteqartumut qujavugut. Suli oqaluttussaqarpoq kisianni oqaatigissavara siunnersuut saqqummiunneqartoq partiinit Kattusseqatigiinniillu tunngaviatigut ilalernartinneqarmat. Taamaallaat Atassummit tunngaviatigut taperseriarlugu angutaannavinnut tunngatinneqassappat taanna akuersaarneqanngilaq, ilaatigut angutaannaat erseqqissarlugu kisimik aamma persuttaaneq ajortut tassani oqaatigineqarmata.

 

Taavalu oqaaseqartut ingerlaqqissapput. Atassutip oqaaseqartuat Jensine Berthelsen oqaaseqaqqinniarpoq. Takanna.

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Isussualussanngilanga erseqqissuliorniarsarissaanga Atassut sinnerlugu. Tassa ilumoorpoq una suliaq suliassaq imaannaanngitsoq ilungersunartoq suleqatigiissutigisariaqarparput. Kisianni aamma qujavugut Atassutip tungaaninngaaniit paasinarmat angutinuinnaq tunngatinneqarnissaa miarnernartuusoq kisiannili ilaqutariit avatangiiseqaqatigiit iluanni tamanna aaqqinniagassaasoq imaannaanngitsoq. Taamaattumik Inuit Ataqatigiit uagutsitulli oqariartuuteqarnerat neriuppunga aamma suleriaqqinnissami taanna aamma aallaavigineqarluarumaartoq. Tassa imaappoq suna tamarmi imminut atammat taamaattumik ilaqutariit ilaqutariiusimappata isiginiarneqartariaqarput. Tassami politsip nalunaarutaa oqaatigeriikkatsitut Atassumminngaaniit tunngaviatigut amerlanerpaarpaarpaat ilaqutariit iluanni pisarput taamatut alianartunik pisoqartarnerit.

 

Tassa persuttaasarnerit aammalu nalunaarutiginnittarnerit aammalu ilumoorpoq nalunaarutigineqanngitsorpassuaqarpoq qunullutik nalunaarutiginninnaveeqqasut aamma akornatsinniipput. Taamatuttaaq nassuerutiginnissinnaassuseqanngitsut.

 

Ilumoorpoq Atassutip tungaaninngaaniit piareersimagatta aamma taanna isertunngilarput oqaatigaarput suleqataassaagut qanoq ittumik aaqqissuussiniarnermik matumani Naalakkersuisutigut imaappoq inatsisiliornikkut aaqqiisoqassappat suleqataassaagut. Kisianni miannersoqqussutigaarput kingumut angutinuinnaq tunngatinneqannginnissaa qulakkeerneqaqqullugu.

 

Taamatut naatsunnguamik oqaaseqarlunga nalunaarutigiinnassavara Atassutip tungaaninngaaniit malugisinnaagatsigu uumap suliap ingerlateqqinneqarnissaa Ataatsimiititalianut innersuussutigineqartoq amerlanerussuteqartuninngaaniit. Suleqataassaagut soorunami aamma nukigut atussavagut ajornartorsiutip matumap anigorniarneqarneani suliniarnernut tamanut. Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Jensine Berthelsenimut qujavugut. Maannakkullu Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit oqaaseqaqqinniarpoq takanna.

 

 

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Isumaqatigiittorujussuusugut malunnarpoq. Uaniuna erseqqissaatiginiarlugu Inuit Ataqatigiinninngaaniit siunnersuuteqartup nunap immikkoortuini siunnersuisarfiit katsorsaaviillu nunap immikkoortukkuutaarlugit ingerlanneqarnissaa. Taanna uagut apeqquseratsigu aamma isumaqaratta misissuisitsineq taanna akuerisarput taassumap takutikkumaara ilumut nunap immikkoortukkuutaarlugit siunnersuisarfinnik katsorsaavinnillu pilersitsisoqassanersoq. Taamaammat taannartaa uatseerparput misissuinerup takutikkumaarmagu uanimi immikkoortittariaqaratsigit siunnersuineq ilitsersuinerlu katsorsaanerlu aamma taakkua immikkoormata.

 

Ullumikkut ingerlanneqartut oqaloqatiginnittarfik Nuummi ingerlanneqartoq taakku nammineq ajornartorsiutillit oqaloqatiginnittarfittut ingerlallugu soorunami aqunneqarlutik. Taannalu pingaartorujussuusimasoq paasinarpoq ilinniarluarsimasumik inunnik sullissinermik ingerlanneqarnera iluatsinneranut peqqutaarsorujussuartut immat. Taakkualu aamma sunngiffimminni suliarigamikku kisianni aamma imminnut imminnut tapersersoqatigiillutik ingerlanneqartarnissaat, tassa supervisionertarnissaa aamma tassuunakkut pisariaqartorujussuugami. Aamma imminnut supervisionersinnaasarnerat iluatsinnerannut peqqutaasoq. Kisianni tassa naatsorsuutigisinnaannginnatsigu siunissami kommunikkaassagaluarpalluunniit immikkoortukkuutaassagaluarpalluunniit taamak iluatsitsisumik taamalu inunnik ilinniarluarsimatigisunik oqaloqatiginnittarfiit aqutsisoqarlutillu ingerlatsisoqarsinnaanerat.

 

Pingaaruteqartorujussuuvormi katsorsaanermi ingammik ingerlanneqassappat tunuliaqutaqarluni katsorsaanertaa ilinniarsimasunik aamma taanna katsorsaaneq ingerlanneqartariaqarmat. Taamaakkami immaqa allorneq siulleq ingerlanneqarsinnaavoq kommunikkaartuniluunniit oqaloqatiginnittarfiit imminnut naapillutik ajornartorsiutiminnik eqqartueqatigiittarfinnik pilersitseqqaarnermik aallarnerneqarsinnaavoq. Taava kingusinnerusukkut aamma katsorsartinnermut ingerlasinnaalluni.

 

Inuit Ataqatigiinninngaaniit isumaqarpugut ullumikkut soorlu arnat qimarnguinnut soorlu ukiuni 20-ni maani Nuummi ingerlasimasoq. Taakkua oqaloqatigineqartarsinnaagamik ingerlanneqareerluni, kisianni angutit immikkoorlutik taanna periarfissaqanngimmata, taannalu maqaasigineqartarluni pingaaruteqartorujussuusoq. Taavalu tassanngaaniit ingerlaqqittariaqarami katsorsartikkaanni tassani taava aamma angut kisimi katsorsartinneqarsinnaannginnami aamma aappaasoq katsorsartinneqartariaqarami ingerlaqqinniarunik aappariittut. Marluullutimmi pisoq pilersittarmassuk. Persuttaasartut kisimiikkuni persuttagassaqanngikkuni soorunami persuttarneqarnavianngimmat. Taava kisianni imminnut qanoq inuttut ittooqatigiinneq tassaniittoq aalajangiisuusartorujussuummat taamaakkami tamarmik marluullutik allanngortariaqassagamik. Taamaakkami ataaseq kisiami katsorsarneqartussaanngilaq angut. Kisianni aappa aamma taavalu ilaqutariit aamma taava ilaa soorlu allaanngivippoq pingasuusut ingerlavissat. Taamaakkami eqqaavarput katsorsaanerit malittariit pisariaqassasut.

 

Ullumikkullu paasinarluni soorlu saqqummiussinerminni Nuummi oqaloqatiginnittartut qulequtalersorsimasut taakkulu qulequtaasut angutitut kamanneq, sangianneq ersinerlu. Taamatut imminnut qanoq qulequttanut taakkununnga ittuunerlutik ingerlattarneraat isumaqarpunga soqutiginartorujussuusoq. Kisianni neriuppugut kommunini oqaloqatiginnittarfiit angutit nammineerlutik aallartissagaat kajumissaarneqarluarlutik periarfissagissaartinneqarlutillu. Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Agathe Fontainimut qujavugut. Partiinit tamanit aamma Kattusseqatigiinnit oqareernittut saqqummiunneqartut tunngaviatigut isumaqatigineqarpoq taavalu aamma Siumukkut erseqqissumik Ataatsimiititaliamut ingerlanneqarnissaa oqaatigivaat. Aamma paasivara Atassummit aamma Ataatsimiititaliamut ingerlanneqarnissaa ajorineqanngitsoq. Aamma partiit allat taamaaliornissaq qanoq isumaqarfigineraat paaserusunnaraluarpoq. Isumaqataaffigivaat. Taavalu aappassaaneerneqartinnagu Ataatsimiititaliami suliarineqassaaq.

 

Taavalu maannakkut oqaaseqaqqinniarpoq siunnersuuteqartoq Astrid Fleischer Rex Demokraatit. Takanna.

 

Astrid Fleischer Rex, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Qujanaq. Atassutikkunnununa akissuteqalaavinnarniarlunga aap paasilluarsimavarsi siunersuutiga angutaannarnuuvoq. Kisiannili kingunissai ilaqutariinnuupput. Imatut aallarnisaalluta misissuigutta aallarnisakkap ingerlallualernerani soorunami tamatsinnut tuttussaavoq anaanamut ataatamut meeqqamut qanigisanullu. Kisianni unarpiaq ullumikkut pisarput siunnersuutiga angutaannarnuugallarpoq.

Taava Inuit Ataqatigiikkut aamma paasilluareerpakka Naalakkersuisut ersarissumik naggasiuteqarmata naggasiuteqarlutik allassimagamik nunap immikkoortortaanut soorlu uninngati.. pinngikkallartigu aallarnisaalaarallarta. Takoriarlugu aningaasaatigut qanoq innersut taakkua aamma paasilluarpakka. Tamanut oqaaseqartunut qujavunga tigulluarneqarmat siunnersuutiga.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Astrid Fleischer Reximu qujavugut. Taavalu siunnersuut taamatut iluseqarluni Ataatsimiititaliami sammineqaqqinneqarnissaa partiinit tamanit kissaatigineqarpoq. Aammalu maluginiarneqassaaq Naalakkersuisup akissuteqarnermini erseqqissumik oqaatigimmagu misissuinissaq aalajangiunneqassappat Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfimmut aningaasatigut sinaakkutissat iluanni pingaarnersiuilluni tulleriiaarinermi ilanngunneqassammat.

 

Taamaalilluni oqaluuserisaq naammassivoq. Taavalu tullianut ingerlaqqissaagut, immikkoortoq 114.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq sisamaat, pingasunngorneq 12. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 114

 

 

Kalaallit oqaatsitta ussassaarutitigut, pisortaqarfinni ilinniartoqarfinnilu atorneqarnerannut siunnersuusiortussanik suliaqartoqarnissaanik siunnersuut.

(Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

 

 

Georg Olsen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartut suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut matumuuna saqqummiuppara:

Nunarsuarmioqatigiit nunat inoqqaavisa atugaannik siuarsaaniarnermi nunat inoqqaavisa oqaasiisa illersorneqarnissaannik suliniutit pingaarnerit ilagivaat. Inuiattut oqaatsit peqqissaarluinnartumik atorneqarnissaat pingaaruteqarmat, maani nunatsinni kalaallisut oqaatsitta peqqissaartumik illersorneqarnissaat uagut Inatsisartut qularnaarsimajuassallugu pisussaaffeqarpugut.

 

Tunngavilersuuteqarninni assersuutitut uku taajumavakka:

Issuaaneq aallartippoq: “Namminersornerullutik oqartussat pillugit inatsit (nr. 577 – 29/11 –1978)-meersoq § 9. Kalaallit oqaasii pingaarnersaallutik oqaasiussapput. Danskit oqaasii peqqissaartumik ilinniartitsissutigineqassapput.

 

Immikkoortoq 2. Oqaatsit taakku tamarmik pisortaqarfimmi atorneqarsinnaapput”.

 

Kiisalu:

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaat (nr. 11. 20. oktober 1988-imeersoq).

§ 13: ” Inatsisartut ataatsimiinneri kalaallisut ingerlanneqassapput, danskisulli aamma malinnaaffigineqarsinnaapput”. Issuaaneq naavoq.

 

Taakkunani oqaatsinut politikki ersernerluppoq, aaqqiivigineqartariaqarlunilu. Tassami takusinnaanngilarput inatsimmik unioqqutitsisoqartarnersoq, pingaartumik assersuutip aappaani § 13-imi allassimasut eqqarsaatigalugit.

 

Ilami allassimavoq Inatsisartut ataatsimiinneri kalaallisut ingerlanneqassasut, taamaammat isumaqarpunga Oqaatsinut Politekkeqarnerput ersarinnerunnerulertariaqartoq.

 

Taamaattumik siunnersuutigaara immikkoortut uku aamma ilanngunneqarnissaannik suliniuteqartoqassasoq:

 

Allagartani pisortaqarfinniittuni ussassaarutinilu nalinginnarni kalaallit oqaasii oqaatsinit allaniit ersarinnerujussuarmik inissisimaffeqassapput.

 

·        Oqaatsit kalaallisuut saniatigut oqaatsit allat atorneqassappata kalaallisut naqinnerit marloriaammik tassannga anginerussapput.

 

·         Allagartalersukkap ilutsimigut sananeqaatimigullu kalaallisut naqinnerit toqqorterniassanngilai mikinerusutullu isikkoqalersissanagit.

 

  ·        Nioqqutissat nalunaaqutitaat tamarmik pinngitsooratik kalaallisut allassimassapput. Qallunaat oqaasii oqaatsilluunniit allat tamatuma saniatigut atorneqarsinnaapput.

 

·        Quppersakkat, katalogit, atuagaaqqat naqitallu paasissutissiat tamarmik kalaallisut allanneqarsimassapput. Oqaatsit allat atorneqarsinnaapput kisianni kalaallisuumit annertunerussanngillat.

 

·        Atuisut tamarmik atuisut paasissutissanik pilersorneqarnissamut kiffartuunneqarnissamullu pisinnaatitaaffeqarput.

 

·        Kinaluunniit pisortaqarfinni, peqqinnissaqarfinni, inulerisuni, angallannermi, suliffissuarni kattuffinni qanorluunniit  suliamik aallutaqartoq kalaallisut oqalulluni tamakkuninnga aallutaqarsinnaatitaassaaq.

 

Immikkoortut assersuutaapput, pingaaruteqarlutilli nunatsinni pisortaqarfinnilu oqaatsit suut qanorlu atorneqarnissaannik sinaakkusiinissami.

 

Taamaammat nunatsinni pisortaqarfinni ilinniartoqarfinni assigisaanilu ersarissumik peqqissaartumillu inatsisitigut maleruagassaliortoqarnissaanik suleqatigiisitamik pilersitsisoqarnissaanik siunnersuuteqarpunga.

 

Tassami Kalallisut oqaatsitta ineriartorfissaqartittuarnissaasa qulakkeerneqarnissaannut aaqqiissuteqarnissatsinnut pisussaaffeqarpugut. Suliassat peqqissaartumik naammaginartumillu inerniliiffigineqarnissaat angujumallugu oqaasilerisullu peqataatinneqarnissaat angujumallugu (nunatsinni oqaatsinut politikki) pillugit Inatsisartunut siunnersuusiortoqarnissaanik suliaqartussanik pilersitsisoqarnissaanik naalakkersuisut qularnaarinninnissaannik siunnersuuteqarpunga. Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Georg Olsenimut qujavugut maannakkullu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Henriette Rasmussen Inuit Ataqatigiit akissuteqassaaq takanna.

 

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Georg Olsenip siunnersuutaa Nunatsinni ersarinnerusumik oqaatsitigut inatsiseqarnissamut suliniuteqarnermut qitiulluinnartuuvoq. Oqaatsit tungaannut inatsiseqarneq eqqarsaatigalugu pissutsit maannamut atuuttut isigissagaanni oqaatsivut pillugit ersarinnerusumik inatsiseqarsinnaavugut. Tassunga atatillugu siunnersuuteqarpoq oqaatsit pillugit inatsisissap  imarisinnaasaannik ingammik pisortaqarfinni ilinniarfiusunilu atorneqartussanik. Aammattaaq Georg Olsenip siunnersuutigaa ataatsimiititaliortoqassasoq siunnersuutip piviusunngortinnissaannut Inatsisartunut innersuussuseqartussatut suliniuteqartussanik.

 

Juli qaammat 2000-imi Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq oqaatsinut politikkimik nassuiaasiornissamik suleqatigiit innersuussusiortussat pilersippai taakkulu ukiup ataatsip iluani Naalakkersuisunut nassuiaasioriarlutik innersuusiorlutillu nalunaarusiortussaapput.

 

Nunatsinni oqaatsitta inissisimanerat aammalu maanna ineriartornermi suut sammiviunersut nalunaarsussallugit nalilersussallugillu suliarissavaat Nunatsinnilu erseqqissumik alimasissumullu isigimasumik oqaatsit pillugit politikkimik siunnersuuteqassallutik.

 

Nalunaarusiami inerniliisoqarpoq kalaallit oqaasii tassaajunnaartut oqaatsit atanissaminnik aarlerinartorsiortut, imali uummaaritsigalutik nunarsuarmi oqaatsit allat peqatigalugit taakkunatulli atasinnaallutik, taamaattoq unamminartunik suli naapitassaqartut. Unamminartut tamakku eqqarsaatigalugit aamma inerniliisoqarpoq oqaatsit pillugit inatsisiliorumaarnissaq iluaqutaasumik sunniuteqassappat kalaallit oqaasii pingaartitaalersinniarlugit siunertaqartumik suliniuteqaqqaartoqartariaqartoq, tassa kalaallit oqaasiisa atuarfinni ilinniarfinnilu inissisimanerat nukittorsarneqassasoq, taaguusersuinikkut aalajaatsumik ineriartortitsinikkut oqaatsinillu ordboginut katersuivinnillu annertunerusunik pilersitsinikkut. 

 

Maanna Oqaasileriffiup suliaatigut kalaallit oqaasiinik suliaqarneq annertusaavigineqariartulerpoq. Naak aqqutissaq suli takigaluaqisoq Naalakkersuisuniit isumaqarpugut alloriarneq tullinnguuttussaq piareersarneqarsinnaanngortoq oqaatsitigullu politikki ersarinnerusoq qanoq anguneqarsinnaanersoq nalilersorniarlugu suleqatigiiffimmik pilersitsisoqarnissaanut siunnersuuteqartoqarnera tusaatissatut tiguneqartariaqartoq.

 

Suleqatigiiffiup taamaattup, oqaatsitigut piginnaasallit Oqaasileriffillu suleqatigalugit, nunani allani oqaatsit pillugit qanoq inatsisiliortoqartarnersoq misissugarissavaa, soorlu Canadami Québecimi oqaatsit pillugit inatsisit matumuuna apeqquteqartup malunnartumik isumassarsiffigalugit ersarinnerusumik inatsiseqarnissaq anguniarlugu inatsisissatut siunnersuusiorfiliarisimasai ilanngullugit. Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisut misissussavaat suleqatigiiffik tamanna sumik toqqammaveqartillugu pilersinneqarsinnaassanersoq.

 

Ussassaarutit allagartalersuisarnerlu eqqarsaatigalugit ilisimatitsissutigissavara 2003-mi ukiaagaa ussassaarutit, allagartalersuisarneq Nunatsinnilu oqaatsitigut politikkeqarneq pillugu Oqaasileriffik isumattorsaqatigiissitsimmat. Isumattorsaqatigiissitsinermi tassani inernilerneqarpoq, naak tamakku suli aaqqissugaanerusumik suliarineqartarsinnaagaluartut ineriartorneq ilorraap tungaanut ingerlasoq oqaatsillu marluiusut tamarmik atorneqartarnissaat qulakkeerneqassappat  tamatuma qulakkeernissaa anguniarlugu sakkussat pitsaanerusut ujartorneqarlutik.

 

Aamma isummattorsaqatigiinnermit siunnersuutigineqarpoq Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfinni tamani suleqatigiiffinnik pilersitsisoqartariaqaraluartoq kalaallisut danskisullu oqaasilinnik ilaasortalinnik, taakkulu Oqaasileriffik suleqatigissagaat. Suleqatigiiffiit taakku pisortaqarfinni oqaatsitigut isumagineqartarneq aammalu oqaatsinut politikkimik nassuiaasiornissamik suleqatigiit innersuutaat qanoq pisortaqarfinni timitalerneqarsinnaanersut nalilersussavaat.

 

Aammattaaq taakkununnga suliassatut qitiulluinnartutut eqqaaneqarpoq nutaanik ingammik kalaallisut taaguusersuisarneq eqqarsaatigalugu pilersitsiortornermi suleqataasarnissaq. Alloriarneq taamaattoq Naalakkersuisut isumaqatigiissutaanni immikkoortup pingaaruteqarluinnartup, tassa kalaallisut oqaatsivut nukittorsarneqassasut ilinniarfinni pisortallu ingerlatsiviini tamani atugaanermikkut, piviusunngortinniarnissaanut attuumalluinnartuussaaq.   

 

Taamaalillunga Inatsisartunut ilaasortap Georg Olsenip siunnersuutaa Inatsisartut tapersersussappassuk eqikkarlugu ima qisuariarfigissavara,

 

- Naalakkersuisut suliniutigissagaat suleqatigiiffik toqqammavissiussallugu oqaatsitigut piginnaasallit Oqaasileriffillu suleqatigalugit, nunani allani oqaatsit pillugit qanoq inatsisiliortoqartarnersoq misissugaralugu ersarinnerusumik oqaatsitigut Nunatsinni politikkeqarnissaq misissussallugu.

 

- Naalakkersuisut sulissutigissagaat Namminersornerullutik Oqartussani suleqatigiiffinnik pilersitsisoqassasoq, kalaallisut danskisullu oqaasilinnik ilaasortalinnik taakkulu Oqaasileriffik suleqatigissagaat. Suleqatigiiffiit taakku pisortaqarfinni oqaatsitigut isumagineqartarneq aammalu oqaatsinut politikkimik nassuiaasiornissamik suleqatigiit innersuutaat qanoq pisortaqarfinni timitalerneqarsinnaanersut nalilersussavaat. Aammattaaq taakkununnga suliassatut qitiulluinnartutut eqqaaneqarpoq nutaanik pingaartumik kalaallisut taaguusersuisarneq eqqarsaatigalugu pilersitsiortornermi suleqataasarnissaq.

 

Naalakkersuisut isumaqatigalugu suliaq peqqissaartumik sukumiisumillu ingerlanneqassasoq  inassutigissavaat siunnersuut akuersissutigineqassasoq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Naalakkersuisumut qujavugut. Maannakkullu partiit oqaaseqartuinut ingerlaqqissaagut. Siulliulluni oqaaseqassaaq Doris Jakobsen Siumut. Takanna.

 

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Kalaallit oqaasiisa ussassaarutini pisortaqarfinni ilinniarfinnilu atorneqarneranut aalajangiiffigineqarnissaanik Inatsisartunut ilaasortap Georg Olsenip siunnersuuta misissorluareerlutigu sammisareersimallutigulu Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

 

Siullermik siunnersuut Siumumiit soqutinartutut isigaarput siunnersuummi kalaallit oqaasiisa pisortaqarfinni ilinniartoqarfinni pingaartinneqarnissaat ujartorneqartoq soqutinartuuvoq pingaaruteqartutullu oqaatigisariaqarluni.

 

Soorlu siunnersuuteqartup tunngavilersuuteqarnermini assersuutitut inatsisit ilanngussimasai ilaatigut maannakkut malinneqanngitsutut isikkoqartut itisilernerullugit sammineqartariaqartut. Nunatsinni pisortaqarfinni ilinniartoqarsinni assigisaannilu ersarissumik peqqissaartumillu inatsisitigut maleruagassiortoqarnissaannik suleqatigiissitamik pilersitsisoqarnissaanut siunnersuuteqartup suliniuteqaqqusinera tapersersornartipparput.

 

Isumaqarpugut tusagassiuutinik  naqitani takoqqusaarutini allani sutigut tamatigut kalaallisut oqaatsitta folketingip inatsisaani 1978-meersumik paragraf 9 malillugu allassimaqqaarnissaat naqissutissallugu pingaaruteqartoq. Inuit sumiikkaluarunilluunniit malugisariaqarpaat nunami maani oqaatsit tassaammata salliutillugit atorneqartut. Soorlu pisiniarfinni suliffeqarfinnilu aamma kukkuneqanngitsumik atortariaqarmatigit.

 

Imaanngilaq oqaatsit allat inerteqqutaasut. Siumumiilli pingaartipparput oqaatsitta sallersaallutik pisortatigoortumik atorneqarnissaat toqqammavigineqarnissaallu. Ilisimavarput Islandimi allamiut oqaasii oqaasersiatut eqqunneqartut tamaasa namminneq oqaatsiminnut naapertuuttumik atugassanngortittaraat annertuumillu atugassanngortinneqartut malinneqarnissaat piumasaqaatigisarlugu. Soorlu taamatut malinninnissamik inatsiseqartut Pisoqartaqarfinni tusagassiuutini allanilu oqaasersianik atuinnginnissamik.

 

Kalaallisut oqaluttarnitsinni nalinginnaavallaalersimavoq oqaatsinik allanik akoorisarnerujussuarput avatangiisinik allanik sunnerneqarnerput ilutigalugu. Taamaammat Siumumit isumaqarpugut nunatsinni pisortaqarfinni tusagassiuutini allanilu kalaallisut saqqummiussinermi kalaallit oqaasiisa allamiut oqaasiinik akoorneqaratik atorneqartarnissaat inatsisiliortoqartariaqartoq. Pisortatigoortumik oqaatsit atorneqartartut qallunaatuumiit kalaallisut nutseruminaatsut nassuiaataanik sukumiisumik peqarnissaq Siumumiit isumaqarfigaarput. Taamaalilluni pisortaqarfinni soorlu atorfillit nalorninatik oqaatsinik atuisarnissaat anguniarlugu.

 

Tassani pineqartut tassaapput ilisimatuussutsikkut oqaatsit kalaallisut nutserneqartartut imaluunniit nutserneqartariaqartut. Kalaallit oqaasiisa siuarsarneqarnissaannut Siumumit ilanngullugu pingaartipparput tusagassiuutini aallakaatitassiat allagartaasa kalaallisut nutserneqartalernissaat. Aammalu kalaallisut aallakaatitassiat amerlarnerusut saqqummersinneqartalernissaat. Siumumit isumaqarpugut tusagassiuutitigut ussassaarisarneq kalaallit oqaasii pingaarnerutillugit ingerlanneqartariaqartoq. Siumumi isumaqaratta maannakkut nalinginnaavallaalersimasoq qallunnaat oqaasiisa salliutillugit atorneqartarnerat. Assersuutitut taaneqarsinnaaput ugebladet skiltereklamit il.il.

 

Nunatsinni suliffeqarfiit pisiniarfiit allallu qallunaatut atsersuinerujussuat ilanngullug Siumumiit sakkortuumik uparusupparput. Siumumi isumaqarpugut kalaallisut allagartalersuisarnissamik maleruagassaliornissaq Naalakkersuisut piaartumik suliarisariaqaraat. Atuutsinneqarnerinilu nakkutilliisumik peqarnissaq anguneqartariaqartoq. Tamatumani suleqatigineqarsinnaasut atuisartut siunnersuisoqatigiivi.

 

Siumumi isumaqarpugut siunissami kalaallit oqaasii kisimi pisortaqarfinni tamani atorneqalernissaat Naalakkersuisut anguniartariaqaraat. Tassami inuit kikkulluunniit tikittut najugaqartullu malugilluarsinnaasariaqarpaat nunami maani oqaatsit pingaartinneqarlutik atorneqartut.

 

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta Inatsisartunut Ilaasortaq Georg Olsenip siunnersuutaa nunatsinni pisortaqarfinni ilinniartoqarfinni assigisaanilu ersarissumik peqqissaartumillu inatsisitigut maleruagassaliortoqarnissaanik suleqatigiissitamik pilersitsisoqarnissaanik siunnersuuteqarnera alloriarnertut siullertut isigalugu tapersersorparput.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Doris Jakobsenimut qujavugut maannakkullu tulliulluni oqaaseqassaaq Inuit Ataqatigiit takanna.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ilaasortap Georg Olsenip kalaallit oqaatsitta ussassaarutitigut, pisortaqarfinni ilinniartoqarfinnilu atorneqarnerannut siunnersuusiortussanik suliaqartoqarnissaanik siunnersuutaa Inuit Ataqatigiit tungaanniit iluarisimaarlugu imatut oqaaseqarfigissavarput:

 

Inuit Ataqatigiit tungaanniit Inatsisartuni ilaasortap Georg Olsen-ip siunnersuutaanut tunngatillugu oqaaseqarnitsinni tunngavigerusuppagut Namminersulernissaq pillugu kommission-ip oqariartuutigisimasai makku innersuussutigissavagut:

“Isumalioqatigiissitat oqaatsit pillugit nalinginnaasumik isumaliutersoqqaarneranni aallaaviuvoq oqaatsit inuiaat kulturikkut kikkuussutsiminnut ilisamaataannut ilaaginnaratik pingaarutillit aammattaaq inuit akomanni attaveqaataasut.

 

Aammattaaq Isumalioqatigiissitat pingaartippaat erseqqissassallugu Kalaallit Nunaani marlunnik oqaaseqarneq tassaanngitsoq immikkorluinnaq inissisimaneq nunarsuatsinnimi inuiaat arlalinnik oqaaseqartarnerat nalinginnaanerummat paarlattuanik pinermut sanilliullugu.

Nunami maani aallaavigaavut oqaatsit marluk, tassalu kalaallit danskillu oqaasii, inuiaqatigiinni kalaallini pingaartutut inissisimasut.”

 

Tamatuma saniatigut Inuit Ataqatigiinnit siunissaq pillugu oqaatsinut politikkimik ersarissaanermut atatillugu anguniagassatut isumaqarfigaarput kalaallit oqaasii tassaassammata nunatta pisortatigoortumik ogaasii.

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisutt akissuteqarnerminni oqaaseqaataat, suliniuteqarnissamik oqariartuuteqartut innersuussutigalugit, Georg Olsen-illu siunnersuuteqarnermini isumai ilanngullugit taperserpagut, tassami nunatsinni kalaallisut oqaatsitta inissisimanerminni nukittorsarneqartuarnissaat Inuit Ataqatigiinniit kissaatigigatsigu matumuuna oqariartuutigissavarput.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Agathe Fontainimut qujavugut, maannalu oqaaseqassaaq Ellen Christoffersen, Atassut, takanna.

 

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Siunnersuuteqartup Georg Olsen siunnersuummini tunngavilersuutaa Atassummit paasilluarpagut nunatsinnimi piseqqusaarilluni ussassaarisarneq annertusiartuinnartoq tamatta ilisimalluarparput. Minnerunngitsumillu aamma qaraasiatigut atortorissaarutit annertunerusumik ulluinnarni atorneqariartuinnarnerata malitsigisaannik oqariartaatsit oqaatsillu nutaat saqqummerartuarlutik. Aamma atugassiatigut radiokkut TV-kkullu ussassaarutit oqaatsigut atorlugit ingerlanneqarneruleriartornera Atassummit iluarisimaarnartipparput.

 

Kalaallit oqaatsitta pisortaqarfinni atorneqarnerunissaat salliutillugillu atorneqarnissaat Atassummit pissusissamisoorsoraarput. Aamma pingaaruteqarluinnartutut isigaarput oqaatsit nunatsinni marluiit atorneqarnerisa ataqqineqartuarnissaat innuttat akornanni avissaartuunermik pisoqaleqqunagu. Nunattami ineriartornerani inuusuttortatsinnut piumasariuartarparput oqaatsitta saniatigut qallunaat oqaasiinik kiisalu nunat allamiut oqaasiinik soorlu tuluttut aamma atuilluarnissaq. Tamanna qaffasinnerusumik ilinniagaqarnissamut aqqutissaalluarmat sulilu pinngitsoorneqarsinnaanani. Nunattami nunarsuarmioqataanermut peqataalluarnissaanut oqaatsit assigiinngitsut piginnaanngorsarfigineqartuarnissaat avaqqunneqarsinnaanngitsutut Atassummit isumaqarfigaarput.

 

Atassumilu isumaqarpugut pingaaruteqarluinnartoq ilinniartitseriaatsit oqaatsit sorlaqarfii puigornagit ineriartortinneqarnerinut tulluarsarneqartuarnissaat sulissutigineqartuartariaqartoq. Tassuunakkummi oqaatsigut nukittorsartuarneqarsinnaaapput.

 

Siunnersuuteqartup oqaatsit pilugit politikkissamut siunnersuutaasinnaasutut assersuutai Atassummit paasilluarpagut. Isumaqarpugullu itisilersorneqartariaqartut tunngavissiorneqarluartariaqartullu aalajangiiffigineqannginnerini.

 

Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup akissuteqaataani suliassat peqqissaarussamik naammaginartumillu inerniliiffigineqarnissaat Atassummit isumaqataaffigilluinnarparput. Atassummit ilanngullugu misissorneqartariaqarsorivarput marluinnik oqaaseqarnermik oqaatsit sorliit nukittunerunersut inissisimanerata qulaajarneqarnissaat. Tamattami Inatsisartuni sulisuusugut inatsisiliornermik kukkusumik ilaatigut nuterisoqartarnera pissutigalugu inatsisit ersernerlussisarsinnaaneri imaluunniit qanorlu paasineqarsinnaasarneri paasinerlunneqaratarsinnaasarneri ilisimavagut.

 

Isumasiorfigineqarsinnaasutut assersuutigiinnassavarput Finlandimi inatsisitigut erseqqissumik aalajangersaasoqarnikuummat oqaatsit sorliit inatsisiliornermi pingaarnerusutut inissisimanersut. Taamatut Atassummit oqaaseqarluta Naalakkersuisut suliniuteqarniarnerat paasilluarlugu siunnersuutip aappassaaneerneqartinnagu Inatsisartut kultureqarnermut ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaani ingerlateqqinneqarnissaa innersuussutigissavarput Atassummit. Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Ellen Christoffersenimut qujavugut, maannakkullu oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit. Takanna.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Demokraatiniit tupaallaatigaarput Inuit Ataqatigiinniit Inatsisartunut Ilaasortaatitaq taamak imminut assortuutsigisumik siunnersuuteqarsinnaammat. Tassami ilaasortaatitap ilaata ataatsip siunnersuutit arlallit isumaliutigilluagaannginnerarlugit isornartorsiormagit. Aallaqqaammut Demokraatiniit oqaatigissavarput kalaallit oqaasiisa illersorneqarnissaat pingaartikkatsigit. Aammalu piumagutta piumanngikkaluaruttaluunniit oqaatsit ineriartortuaannarumaartut ilisimavarput. Qanittumi saqqummerpoq innuttaasut tamarmiusut 89 procentii januarip aallaqqaataani 2004-mi ilaqutaqarnermikkut Kalaallit Nunaannut sakkortuumik attuumassuteqartut.

 

Inuk kalaallit nunaannut sakkortuumik attuumassuteqartutut oqaatigineqarpoq minnerpaamik angajoqqaavisa aappaat Kalaallit Nunaanni inunngortuusimappat imaluunniit nammineerluni inunngortuusimaguni. Tamatuma Demokraatit isumaat tassalu kalaallit qallunaatut oqaasillit aammalu kalaallit kalaallisuinnaq oqaasillit naqisimaneqaratillu sukkulluunniit immikkoortinneqassanngitsut tapersiivigaa. Tassaavugummi inuiaqatigiit marlunnik oqaaseqarfiusut tamannalu akuerisariaqarparput. Aammalu tamanna aallaavigalugu sulinitsinnik ingerlatitseqqittariaqarluta.

 

Georg Olsenip siunnersuutaa uterfigeqqillugu oqassaagut oqaatigineqareersutut isumaqartugut immikkoortut saqqummiunneqartut imminnut assortuuttut. Siunnersuuteqartoq issuaavigilaassavara issuaaneq aallartippoq: ”Allagartani pisortaqarfinniittuni ussassaarutinilu nalinginnarni kalaallit oqaasii oqaatsinit allanit ersarinnerujussuarmik inissisimaffeqassapput.”

 

Kingusinnerusumik allaqqavoq: ”Atuisut tamarmik atuisut paasissutissaannik pilersornissamut kiffartuunneqarnissamullu pisinnaatitaaffeqassapput.” Atuisut tassa issiaaneq naavoq. Atuisut tamanut aamma ilaapput kalaallit kalaallisut oqaluussinnaanngitsut. Tassalu immikkoortut taakkua marluk imminnut assortuupput.

 

Taamatut oqaaseqarluta Demokraatiniit siunnersuuteqartumut Georg Olsenimut paasillaqqugaluarparput sooq suliffeqarfiit ussassaarusiortarnersut. Taamaaliortarput nioqqutissaminnik tunisaqarusuttaramik immikkoortiterineq tassalu qallunaatut taallugu sigmentering tassa tunisaqarnerorusulluni suliffeqarfiup kikkunnut saaffiginnissutissaa aalajangiunneqareertarpoq tunisinissaq sioqqullu imaluunniit allatut oqaatigalugu ussassaarineq aallartinneqartinnagu.

 

Uagut qinikkatut suliffeqarfiit ataasiakkaat kattuuffiit peqatigiiffiilluunniit qanoq imminnut ussassaarutigisarnissaannik killiliiviginiassanngilagut. Immikkoortillugit ussassaarutaat allagarsiussaalluunniit tusarneqanngikkunik soqutigineqanngikkunilluunniit suliffeqarfiup kattuffiup peqatigiiffiulluunniit nammineq pisuussutigissavaa. Tassa tamakku taamaalillutik imminut aquttarput.

 

Demokraatiniit inuiaqatigiinnut isiginneriaasiat tassaavoq imaluunniit Demokraatit inuiaqatigiinnut isiginneriaasiat tassaavoq tassaajuaannassallunilu akaarinninneq. Tamannaannarluunniit tunngavigalugu siunnersuutip immikkoortitsiniarpasissut akuersaanngisaannassavagut.

 

Immikkoortumik kingullermi Georg Olsenip siunnersuutigaa kalaallisuinnaq oqaasillit angalanerminni kalaallisut oqaatsinik atuisinnaasartariaqartut. Tamanna silarsuarmi angalanermi aamma atuuttussatut eqqarsaatiginerpaat? Ila timitaqanngivissumik tamanna oqalunneruvoq. Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat ilumut piumasarissavaat silarsuarmi ornitassat tamarmik kalaallisut oqalussinnaasunik sulisoqartarnissaat. Georg Olsen nunami maani tarnillit 57.000 tiinnaavugut piviusorsiornerusariaqarputit imaluunniit erseqqinnerusumik nassuiaasariaqarputit.

 

Nerilluta kalaallit ilaannit taamatut immikkoortitsiniarpalutsigisumik taamaattunik siunissami siunnersuuteqartoqartassanngitsoq siunersuut Demokraatiniit akuerisinnaanngilluinnarparput. Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Marie Fleischerimut qujavugut, erseqqissaatigissavara maani kikkulluunniit tamarmik siunnersuuteqarsinnaatitaammata. Qinigaq naqisimaneqarsinnaanngimmat erseqqissaatigivara.

Taava maannakkut oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Inatsisartuni ilaasortap Georg Olsenip Inuit Ataqatigiinneersup siunnersuutaa misissoreerlugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

 

Kalaallisut oqaatsitta isumannaatsumik aaqqissuunneqarnerat naalakkersuinikkut qulakkeerneqassappat, siunnersuutigineqartup siunnersuutaata siunnerfia pitsaasutut oqaatigineqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.

 

Kalaallisut oqaatsitta nunatsinni atorneqarnerat qiviaraanni kalaallisut oqaasiviit sapinngisamik oqaatsinik allanik akoorneqanngitsut sutigut tamatigut salliutillugit pisortaqarfinni tamatigullu eqqortumik atorneqartarnissaat qulakkeerneqassappat, immikkut oqaatsinik ilisimasaqartunik kalaallisut oqaatsitta qanoq atorneqarnerat nakkutigineqartariaqarpoq.

 

Taamaaliornikkut qulakkeerniarlugu nunatsinni kalaallisut oqaatsigut iluamik atorneqarnersut qulakkeerniarlugu sutigut tamatigut nunatsinni kalaallisut oqaatsitta pingaarnerpaatut inissisimajuarnissaat oqaatsit pineqartunik atuisuusugut pingaartittarparput, taamaattumik oqaatsit atorneqarnerani nakkutilliinermi sutigut tamatigut pitsanngorsaaniarnernut tamanut suliunut Kattusseqatigiinniit tapersersuilluta oqaatigisinnaavarput.

 

Siunnersuuteqartup siunnersuutaata siunnerfia tikikkaanni kalaallisut oqaatsit ussassaarutitigut pisortaqarfinni ilinniarfinnilu atorneqarnerini kalaallisut oqaatsit sutigut tamatigut anginerunissaanik siunnersuuteqarnerat tapersersorsinnaagaluarlugu, Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut sapinngisamik oqaatsit nunatsinni atorneqartut tamarmik assigiimmik naqinneqartarsinnaanerat tamanut atuisunut tulluarnerusinnaasoq.

 

Apeqqutaatinnagu oqaatsit suunerat, kisiannili tamanit oqaatsit naqitat atuarneqarsinnaasunngorlugit allanneqarsimasariaqartut Kattusseqatigiin niit isumaqaratta, taamatut oqaaseqarluta maannakkut oqaatsinik naqitanik atuinermi aaqqissuussinerup ingerlanneqarnissaa, Kattusseqatigiinniit kaammattuutigaarput, taamaaliornikkut qulakkeerneqassammat oqaatsinik atuisut paasissutissanik naqitanik assigiimmik pisortanik sullinneqarnerat.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartup siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigaarput.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Mads Peter Grønvoldimut qujavugut, maannakkullu siunnersuuteqartoq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqassaaq, takanna.

 

Georg Olsen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujavunga, tamanut partiinut, Siumumut, Inuit Ataqatigiinnut, Atassummut, Demokraatinut, kiisalu Kattusseqatigiit akissutaannut, kiisalu  aamma minnerunngitsumik Naalakkersuisut akissutaannut.

 

Malunnarpoq amerlanerussuteqarluartut siunnersuut taperseraat, aammalu paasinnilluarsinnaasut paasigaat.

 

tassa uani siunnersuuteqarniarnermi pingaarnerpaatissimanngilakka oqaatsit immikkoortiterneqalissasut, kikkut qanoq oqalunnersut nalilersulissagigut, kisiannili oqaatsitta sukumuunerusumik illersorneqarnissaat tamatta peqataaffigissagipput.

- Tassa oqaaseqqaarigatsigit – ilumoorpoq Demokraatit oqarnerat 57.000-iinnannguugatta oqaatsigut illersornerusariaqarpagut.

 

Taava Naalakkersuisut pilersaaruteqarnerat ilaatigut ordbogimik katersuinernillu annertunerusunik pilersitsiniarnikkut pilersaarutaasunik pilersitsiniarnerat assorujussuaq nuannerpoq, aamma ersarinnerusumik inatsiseqalernissatsinnut suliniaqatigiittussanik pilersitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut akuersaarnerat nuannaajallannartorujuussuuvoq.

 

Tassami unittoortarpugut ilaatigut , soorlu Naalakkersuisup oqaatigigaa 2000-imili Kultureqarnermut Naalakkersuisup taamanikkut suleqatigiiffimmik pilersitsisimagaluarpoq, ukiup ataatsip ingerlanerani misissuisussamik inerniliisussamillu, kisianni ulloq manna tikillugu ajoraluartumik… soorlu taama ittut naammassisaqarfiulluaqqullugit massakkut siunnersuuteqaqqippunga.

 

Taava aamma iluarisimaarpara Naalakkersuisut kalaallisut danskisullu oqaasilinnik ilaasortassalinnik taavalu taakkua Oqaasileriffik suleqatigalugu ingerlatinneqarnissaannik pilersaarute pilersitsinissamik akuersaarnerat.

 

Ullumikkut suli ilisimalluarpara ullumikkut suli qallunaallu suleqatigiinnerput, aamma pisortaqarfiit iluanni suleqatigiinnerput annertuumik ingerlakkallartussaavarput, ajunngilluinnarpoq.

 

Taava partiit oqaaseqartui tikilaassagukkit siullermik Siumukkunnut oqaatsit arlalissuit ersersippaat Siumukkut oqaaseqartuisa soorlu ilaatigut malinneqanngitsut amerlavallaaqaat, soorlu ussassaarutini atorneqartartut danskisuinnaq oqaatsit annertoorujorujussuarmik maani atorneqarput, danskisuinnavik ussassaarisarneq annertoorujussuuvoq - suli.

 

Taamaammalluuna siunnersuut una qaqittariaqarsimagipput, kiisalu aamma oqaatsinut aallarniuteqarninni assersuutitut atukkakka soorlu Inatsisartut oqaluttarfianni oqaatsit sorliit atorneqartarnissaannik inatsit § 13 aamma ersernerlummat ilaatigut tamakkua aaqqissuuteqqeqqukkumallugit, iluarsiivigeqqikkumallugillu siunnersuuteqarpunga taamatut, imaanngilaq qallunaat nungutivillugit nungutinniarniarakkit – naamerluinnaq taamaattoqanngilaq – kisiannili pitsaaqutaasussanik siunnersuuteqarusukkama suleqatigiittussat tamaasa suleqatigiisillugit, naammassisaqartillugit Inatsisartunut siunersuusiornissaannut.

 

Taavalu Inatsisartut uagut akuersiumaakkatsinnik akueriumaakkatsinnik pigisaqarnissarput pingaartikkakku taamatut siunnersuuteqarpunga.

 

Inuit Ataqatigiinnut iluarisimaarinninnerannut qujavunga, kiisalu aamma… aamma maluginiarpara suli Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata oqaatigigaa suli kalaallit danskillu oqaasii inuiaqatigiinni Kalaallit Nunaanni pingaarutilittut inissisimasut, aamma tamanna ilumoorpoq, taanna erseqqissarusuppara.

 

Annertunerusumik oqaaseqassanngilanga tapersersuinerummata, kiisalu aamma Atassutikkut paasinnillutik Ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaanut inassuteqarnerat nuannaajallannarpoq, aammami malugisinnaavara suli aaqqitassaqartugut aamma taakkua ilisimagaat. Oqaatsitsinnut tunngasumik ersarinnerusumik nunatta politikkeqarnissaa aamma taakku ujartormassuk nuannaarutigaara.

 

Kiisalu partii kingulleq - Demokraatit - ajuusaarutigaara saassunneqartutullu sooq misigisimasimagunik, taanna erseqqissaassutigerusuppara tamanna ujartorneqanngimmat, kisiannili una pineqarmat annertunerusumik oqaatsinut tunngasumik politikkeqarnissaq suliareqqinneqartariaqartoq, tassa taanna pivara.

 

Annertunerusumik oqaaseqarfigerusunngilara Demokraatit sakkortujaarsuarmik naasillutik, taamatut siunnersuuteqartoqaqqinnginnissaanik oqarlutik siunnersuut akuersaanngimmassuk, taanna pakatsissutigaara.

 

Siunnersuut arlalitsigut ilorraap tungaanut saariassugitineqartussamik imaqarpoq, aamma immerneqaqqittariaqarpoq, una immereerlugu…  immereerniarsaralugu siunnersuut naammassereerlugu siunnersuutaannginnera taanna maluginiaqquara, kisiannili suleqatigiittoqassasoq, suleqatigiillu taakkua toqqammavissaqarluarlutik suliaminnik inaarutaasumik uatsinnut saqqummiussaqarnissaat pingaartikkakku taamatut siunnersuuteqarpunga.

 

Neriuppunga Demokraatillu tassuunakkut paaseqatigiissinnaassalluta, aamma isumaqarpunga paaseqatigiittariaqartugut!

 

qallunaaluartutullusooq inissillunnga oqaaseqarmata assorujorujussuaq nakeriallannarsinnaavoq, taamaanngilaq, uteqqiinnarusuppara imaa… uagut inuiaat ikinnerussuteqartorujussuuvugut inuiappassuarnut allanut sanilliullugu, tassami imaappoq 57.000-iinnaavugut.

 

Taavalu aamma oqaatsitigut nunarsuarmiut sukkasoorujussuarmik ineriartorput, ilaatigut „internationalt sprog“, tassa tuluit oqaasii annertoorujussuarmik atorneqaleriartorlutik, pisortaqarfinni assigiinngitsuni nunallu tamalaat akornanni suleqatigiinnermi atorneqartut pinngitsoorneqarsinnaanngitsut annertusiartorlutik.

 

Taamaammat ajuusaarutigaara taakkua ilaatigut tarnillit 57.000-iinnaasut piviusorsiortariaqarninnillu erseqqinnerusumik nassuiaateqartariaqarninnik piumasaqarnerat akissagukku imannak akerusuppunga: qujavunga amerlanerussuteqartut tapersermassuk taakkua qularnaarniarumaarpaat qanoq, tassa erseqqinerusumik oqaatsitsinnik siunissami politik-eqartariaqarnerput taakkua innersuussutigisinnaajumaarmassuk.

 

Kiisalu aamma Kattusseqatigiit immikkoortualunnguakkutaat assersuutitut atukkakka ilaatigut kaammattuutaapput, ilaatigut soorlu Naalakkersuisup oqaaseqarnermini oqaatigigaa Quebécimi inatsit sakkortoorsuaq ilaa, tassa aatsaat tamakkua nunat imminnut upperisut tamakkua pitsaaquteqarput tassuunakkut erseqqissumik politikeqartaramik.

 

Assersuutaannaavoq taamaammat taamatoqqissaaq inatsisiliortoqartariaqanngilaq, kisiannili pingaaruteqarput soorlu taamatut taamatut isikkulinnik maleruagassaqarnissarput nunatta politik-ikkut ersarinnerusumik oqaatsit tungaatigut politikeqarnissaa angussagutsigu, taamaammat nuannaarutigaara ataatsimiititaliamullu ingerlateqqinneqarnissaanut aamma innersuussuteqartoqarnera aamma paasilluarpara.

Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Georg Olsenimut qujavugut, oqallinnerujussuaq pilersinnagu eqqaasitsissutigissavara partiit tassa amerlanerussuteqarluartut Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut, Kattusseqatigiit saqqummiunneqartoq tunngaviatigut tapersermassuk, taavalu apeqqutit oqaatigineqartut ataatsimiititaliami pingaartumik Atassummit sammineqarluarnissaat tassani oqaatigineqarpoq.

 

Ataaserli aamma isumaqarpunga Atassummit saqqummiunneqartoq soqutiginartoq, tassa inatsisiliornermi oqaatsit sorliit tunngavigalugit ingerlasoqartarsinnaanersoq, kisianni siunnersuut una tassunga tunnganngikkaluartoq, kisianni aamma misissugassat ilaattut taanna saqqummiunneqartoq, isumaqarpunga ataatsimiitsitaliaminngaanniit misissorluarneqarsinnaasoq.

 

Taavalu oqallinneq ingerlaqqissaaq, maannakkut oqaaseqassaaq partiip avataatigut oqaaseqarniarluni kissaateqartoq Per Rosing Petersen, Siumut, takanna.

 

Per Rosing Petersen, Siumut.

Qujanaq, uangattaaq siunnersuuteqartutuulli qujarusuppunga taamannak una siunnersuut taamannak tigulluarneqarmat, partiit akornganni aamma Naalakkersuisut tungaaninngaanniit. ilarpassuisa ilisimagunanngikkaluaraat, kisianni aamma uanga ukioq 2000-imi siunnersuuteqarnikuugaluarpunga, taamatut nipilimmik, ussassaarisarnerup tamatigoortumik kalaallit oqaasiisa atorneqartalernissaanut tunngassuteqartumik.

 

Taamaattumik ajoraluartumik taamanikkut itigartitsissutigineqarmat eqqarsaatiginikuaara qaqeqqinniarlugu, kisianni Georg Olsen--ip tamannak qaqitsinera aammalu taamannak tigulluarneqarnera nuannaarutigisorujussuuara.

 

Tassami nalunngilarput sualummik maani Nuummi sutigut tamatigut bussini Nuup bussiani ingerlaarutta, TV-kkut ussassaarutit takugutsigit, tamatigorluinnaqqinnaaq danskit oqaasii toqqammavigalugit ussassaarisoqartarpoq, kisianni tamatiguunngitsoq kalaallit oqaasii ussassaarutini atorneqartarput.

 

Taanna piviusorsiorpalaanngilaq tassami takugutsigu qanoq oqaatsit agguataarsimanerat, nunatsinni tassami ussassaarineq imaappoq piseqqusaarineq, piseqqusaarinermilu oqaatsit paasineqarsinnaasut pisisartunut atorneqartariaqarput.

 

1999-imi misissuisoqarnerata takutinnikuuaa kalaallit inuiaat 30 procentiisa missai kalaallisuinnaq oqaaseqartuusut, taavalu 40 procentiisa missaasa oqaasii pingaarnerit tassaasut kalaallit oqaasii, tassa qallunaatut oqalulaarsinnaasut kisianni kalaallisut oqalussinnaalluarnerusut, taavalu 15 procentit missaat marlunnik oqaaseqartuupput.

 

Matematikilaarsinnaasuugaanni qanoq inissisimaneq takuneqarsinnaavoq qassi procenti kalaallisut oqaasiinnarnik aallaaveqarnersoq, taakkualu ussassaarinermi piseqqusaassagaanni kalaallisut saaffigineqartariaqarput, suna taanna tupinnartuugami?

 

Piviusorsiortumik iliuuseqarniaraanni ussasssaarinermi taanna toqqammaviusariaqarpoq, taanna puigorneqassanngilaq!

 

Taamaattumik aamma inatsit 29. november 1978-imeersoq Doris Jakobsenip Siumuminngaanniit issuaaffigilaagaa, issuaaffigilaarniarpara, imannak aallartippoq:

 

„Uagut Margrethep Aappaat Guutip saammaanneragut Danmarkip Dronningianut nalunaarpugut; Kalaallit Nunaata inuiaassutsikkut, kultooreqarnikkut, nunanullu sumiissusiatigut naalagaaffiup iluani immikkut ittuunera nassuerutigalugu Kalaallit Nunaata Landsråd-iani isumaqatigiissutigineqartut naapertorlugu Inatsisartut akueraat uagullu akuersissussinitsinni aalajangersarparput Kalaallit Nunaata naalakkersugaanikkut naalagaaffimmi inissitaanerani inatsit manna, tassa Kalaallit Nunaanni Hjemmestyre pillugu inatsit, tassanilu kapitalit qulingiluaanni allassimavoq: kalaallit oqaasii pingaarnersaallutik oqaasiussapput danskit oqaasii peqqissaartumik ilinniartitsissutigineqarsinnaapput“.

 

Taamaattumik uanga aamma nassuerutigissavara Demokraatit tungaaninngaanniit Marie Fleischer-ip oqariartuutai sakkortoorujorujussuit arlaatigut paatsuunganartittorujussuusutut isigigakkit, ilaatigut akaarinninnermik oqariartuuteqarputit Marie Fleischer, isumaqarpunga akaarinnittoqassappat, ataqqineqartariaqartut kalaallit oqaasiisa pingaarnerullutik maani inissisimanerat, aamma amerlanerussuteqartut kalaallisut oqaaseqartuuneri, taannalu toqqammavigalugu ussassaarineq tamatigoortumik kalaallisut ingerlanneqartariaqartoq – tassa akaarinninneq!

 

Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Per Rosing Petersen-imut qujavugut, taavalu siunnersuutigissavara oqaluuserisaq una soqutigineqarmat ullumikkut kingullerpaajutillugu sammissagipput, taavalu sinneri aqagu aappassaaniigassat siullinngorlugit sammissallugit.

Aqagu aamma ullukkuy ullaatungaatigut qulinut ataatsimiinneq aallartinneqartussammat, ajorineqassanngippat una oqaluuserisaq naammassippat taava ataatsimiinneq unikkallassasoq, taavalu aqagumut sinneri taakku sammillugit.

 

Ajorineqanngilaq, qujanaq!

 

Taava ingerlaqqissaagut, maannakkut oqaaseqassaaq Doris Jakobsen Siumut, takanna.

 

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tupaallannaqaaq aamma kanngunaqaaq, kalaaliulluni maani nunami najugaqarluni, kalaallit oqaasiinik siuarsaaniarluni Demokraatinit taama naqisimaneqarneq annertutigisoq tusarlugu!

 

Isumaqarpunga siunissami siunnersuuteqartoqaqqinnginnissaanik piumasaqarneq ingasappallaarujussuartoq, Inatsisartuni tamatta pisinnaatitaaffeqarpugut qanorluunniit siunnersuuteqarsinnaanissatsinnut.

 

Taamatut nunatsinni oqaatsitsinnik siuarsaaniarluta suliniuteqaraangatta immikkoortitsisutut nalilerneqartarneq tulluartuunngilluinnarpoq, nalunngilarpummi nunatsini kalaallit kalaallisut oqalussinnaasut tamakkerlugit 85 procentiusut, meeqqat atuarfianni kalaallisut oqalussinnaasut 92 procentiupput misissuisimanerit malillugit.

 

Taamaammat tupinnartorsuunngilaq kalaallit oqaasiisa sallersaatillugit tamaani nunami inerisarneqarnissaat, nunanut allanut qiviarutta namminneq oqaatsitik ataqqingaartarpaat aammalu oqaatsimik tassami atugaanerat siuarsarniartarlugu.

 

Demokraatit Atassutillu oqaaseqaataanni maluginiarpara marluinnik oqaaseqarneq imaluunniit marlunnik oqaaseqarneq eqqaaneqartoq, eqqaasitsissutigilaassuara § 9-mi 29. november 1978-iminngaanneersumi allaqqammat:

 

„Kalaallit oqaasii pingaarnersaallutik oqaasiussapput, danskit oqaasii peqqissaartumik ilinniartitsissutigineqassapput“.

Tassa imaappoq kalaallit oqaasii pisortatigoortumik maani nunami oqaasiupput.

 

Uani nunat tamalaat, imaluunniit nunat inoqqaavisa inatsisaat uani eqqartorneqarput aamma nunatsinni atuutilersinneqassasut, taamaattumik tupinnartuunngilaq maani nunatsinni taakkua atuutilersinneqassappata, isumaqarpunga immikkoortitsinertut taaneqassanngitsut, kisianni nunatsinnik siuarsaaniarnermik oqaatsitsinnillu piorsaanitsinnik isigineqartariaqartut.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Doris Jakobsenimut qujavugut, oqaluttarfimminngaanniit mianersuutissavarput oqaasissagut, maani kanngunartut ilanngunnaveersaarnissaat kissaatigissavara – tamatta suliartoratta kanngusaaqattaalluta pigaluarutta suliagut pitsaasumik naammassinaviannginnatsigit.

 

Taavalu erseqqissaatigeqqissavara partiip Atassutip kissaatigimmagu oqaluuserisaq manna ataatsimiititaliami sammineqassasoq, aamma oqaatigineqarmat partiit allat akerlerinngikkaat takusinnaavara, tassa taamaalilluni oqaluuserisaq manna aappassaaneerneqartinnani ataatsimiititaliami sammineqassaaq.

 

Taavalu ingerlaqqissaagut, maannakkut Marie Fleischer Demokraatininngaanniit, takanna.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Erseqqissaalaarusuttungaana Doris Jakobsenimut Georg Olsenimullu uani oqaatigisamma oqaatigeqqikkusupakka, oqanngilanga taamaasioqqissanngisaannaavissaasi, oqarpunga neriulluta taamak kalaallit ilaannik immikkoortitserpalaartigisunik taamaattunik siunissami siunnersuuteqartoqaqqissanngitsoq!

 

Siunnersuut itigartillugu – „Neriulluta“ – oqanngilanga taamaaseqqinngisaannassaasi, taavaana una Per Rosing Petersenip oqaaserisaanut „akaarinnineq“ – aamma uagut Demokraatiniit pingaartipparput, una kalaallit oqaasii pingaarnertut inissisimanerat pioreerpoq.

 

Kisianni uagut suliffeqarfiit qanoq tuniniaassaneraat una tuniniagartik aalajangissanngilarput, namminneq taanna soqutigineqanngikkunik soqutigineqassanngillat, taava taanna atuisartoq neqeroorfiginiarsarisaat taava taanna allamut neqerooruteqartumut pitsaanerusumut, immaqa kalaallisut oqalunnerusumut nammineq taanna soqutigisariguniuk tassunga taanna saaffiginnissaaq.

 

Suna tamarmi nammineq tamanna regulerertarpoq, taava Naalakkersuisumut Henriette Rasmussen, oqaatsigut pillugit misissuisitsisarneq pineqartunut suliniutit tusaatissatut tigugatsigit, aamma pingaarutippagut soorunamili inuiaqatigiit akornanni oqaatsit inatsiseqarnissaat, kisianni makkua soorlu reklame-ni suna qanoq angitigissanersoq: „aah una affarm allaqqassaaq“, tamakkua pinngikkaluarlugit, kisianni oqaatsigut, soorunalimi uagut oqaatsigut paariinnassallugit taanna tusaatissatut tiguarput.

 

Kisianni eqqumiigilaarluguuna una Georg Olsenip siunnersutaani taakkartugai punkt-it siunnersuut naggataatigut taperserit, taava ilaa uanga isumaqarpunga  Georg Olsenip siunnersutaata ilaatigut kalaallisut oqalunngitsunik naqisimanninnerusutut isigigakku, taava illit apererusuppakkit isumaqarnersutit isumaqatiginerit nalikinnerusoqartoq soorlu paasissutissanik piviusunik kalaallinik oqaluttuninngaanniit minnerusumik pisalernersaannut atatillugu.

 

Taava aamma eqqumiigilaarlugu akissuteqarninni eqqaagakku siunnersuuteqartup Québecimi siunnersuutini aallerfigisimagaa, siunnersuuteqartup tamanna siunnersuummini eqqaanngikkaluaraa.

Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Taava maannakkut oqaaseqassaaq Ellen Christoffersen, Atassut, takanna.

 

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Ja qujanaq.

Siullermik una Georg Olsenip kingullermik ilaatigut oqaatigigaa Inatsisartut ataatsimiittarfiani oqaluttarfimminngaanniit oqaatsit suut atorneqarnissaannut malittarisassat ersernerlunnerarlugit,  Siulittaasup akuerisinnaassappanga issuaarusuppunga, § 53-imi allassimavoq:

 

„Inatsisartut ataatsimiinneri kalaallisut ingerlanneqartassapput, qallunaatulli malinnaaffigineqarsinnaallutik, inatsisartuni ilaasortaq qallunaatuinnaq oqaluttuuppat ataatsimiinneri aamma kalaallisut malinnaaffigineqarsinnaassapput“.

 

Taama erseqqitsigisumik malittarisassatsinni allassimasoqarpoq, taamaattumik uanga takusinnaanngilara sooq Georg Olsen oqalunnersoq ersernerluttoqartoq, uagut Atassuminngaanniit takusinnaasagut atuarsinnaasagullu naapertorlugu, kalaallisut paasinnissinnaassuserput naapertorlgu isumaqarpugut erseqqilluinnartumik malittarisassani allassimasoqartoq.

 

Taava aappaatut oqaatigerusuppara Siumup oqaaseqartuanut Doris Jakobsenimut, uani siunnersuummi Georg Olsenip ilaatigut tunngavilersuuteqarnermini taajumasaani issuaanermi imatut allaqqasoqarpoq:

 

„Namminersornerullutik Oqartussat pillugit inatsit normu 577 9.11 1978-imeersoq § 9 kalaallit oqaasii pingaarnersaallutik oqaasiupput“, issuaaneq naavoq.

 

Pingaarnersaallutik allaqqappata, neriuppunga Doris Jakobsenip imatut paasisimassanngikkaa kisimik oqaasiupput, tassa allaqqavoq pingaarnersaallutik, „kisimik“ atorneqarsimasuuppat – aap, taava kalaallit oqaasii kisimik aallaavigineqarsimassagaluarput, taanna erseqqissaataaginnarneruvoq.

Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Erseqqissaatigeqqissavara oqaluuserisaq manna annertuumik akerleriissutaanngilaq, partiit amerlanerpaartaasa tunngaviatigut isumaqatigaat, taavalu apeqqutit oqaatigineqartut partiinit Kultureqarnermut,  Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliami tamuaqqinneqassasut.

 

Taava maannakkut naggataarutaasumik Naalakkersuisoq Henriette Rasmussen oqaaseqassaaq.

 

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartut oqallinnerat tusarnaarluarpara, aammalu saqqummiussanut qujavunga.

annertoorsuarmik oqaaseqassanngilanga pissutigalugu malugisinnaagakku ataatsimiititaliamut oqqunniarneqartoq, tassani oqallinneq annertunerusoq aamma pisinnaammat, uani suna tamaat eqqartorniassanngilara.

 

Siullermik immaqa erseqqissaatigilaarukku 2000-imi aammalu 2001-imi oqaatsit pillugit nunatsinni ataatsimiittarnerit inernerat taavalu aamma taanna suligasuartitaq taanna rapportilioreernikuummat, taannalu aamma nalunaarusiaq saqqummereernikuuvoq, ateqarpoq: „Oqaaserli“.

 

Taamaattumik tassa tassani paaasisagut assigiinngitsuupput kiisalu aamma tamanna tunngavigalugu oqaatsit pillugit nalunaarusiassamut suliat alloriarfioreersimapput, kisianni suli naammassineqaratik.

 

Uanga Naalakkersuisut sinnerlugit isumaqarpunga erseqqissartariaqarlugu nunatsinni oqaatsitsigut politikip maani nunaqartut tamaasa isiginiartariaqarmagit, aammalu pisinnaatitaaffiit, oqaatsitigut pisinnaatitaaffiit tamanut atuutissammata, aamma erseqqissarusuppara Naalakkersuisut sinnerlugit, isumaqaratta arlalinnik oqaatsinik ilisimasaqarneq tassaasoq pisuussut, tassaasoq attaveqatigiinnermut siuarsaaneq, ilinniartitaanermillu siuarsaaneq.

Taamaattumik ilinniartitaaneq aqqutigalugu oqaatsit sapinngisamik arlallit, arlariit ilisimaneqarnissaat taanna sulissutigerusupparput, aamma maluginiagara unaavoq inatsisartuniinnaanngitsoq, kisianni aamma inuiaqatigiini ersarinnerusumik oqaatsit pillugit politik-eqartariaqarneq

 

Taamaattumik naatsunnguamik tassani Inatsisartuni apeqqutinut saqqummiunneqartunut ilaatigut Demokraatininngaanniit oqaannarusuppunga siunnersuuteqartup siunnersuutai ataasiakkaarlugit isummerfiginikuunngilakka taperserlugillu, kisianni naggataajusumik taamatut siunnersuuteqarnera suleqatigiiffimmik pilersitsinissamik, taanna isumaqatigaara.

 

Pissutigalugu qulaajangassaq arlaliummata, aammalu oqaaatsit pillugit qanoq iliortoqartarneranik avataani periusaasut ilaatigut immaqa aamma katersorlugit nunatsinni oqaatsit pillugit inatsisit erseqqinnerusut qanoq pilersissinnaanerigut tassani isumassarsiorfigisinnaagatsigit.

 

Tassa nalunngilarput annertuumik oqallittoqartarpoq oqaatsigut tikinneqaraangata, Naalakkersuisulli isumaqarpugut uagut inuit pisinnaatitaaffii oqaatsiminnik oqalunnissaminnik ataqqineqassasut qaqugumulluunniit nunatta iluani.

 

Aammali siunnersuuteqartup eqqartungaani kalaallit oqaasiisa sassamatinneqarnissaat, tassunga tunngasumi eqqaarusunnarpoq ussassaarineq tassaavoq niuernermut attuumassuteqartoq, aammalu ussassaarineq tassaavoq inunnik pisaqarniarneq, tassani qularnanngitsumik siunnersuuteqartup tassani isiginiarpaa oqaatsitta atorneqarnerunissaa nunatta iluani aamma taakkua ilanngullugit, sassamanerunissaat, sumiluunniit atorneqarnissaat.

 

Atassutip oqaaseqarnermini ilaatigut eqqartorpaa aamma Finlandimi pissutsit ilinniarfigisinnaagigut, isumaqarpunga ataatsimiititaliassami tamakkua misissorneqassasut, pingaartumik aamma Québecimi pissutsit Canadap iluani oqaatsit marluiit atorneqarnissaannut inatsisit erseqqissorujussuupput; sunaluunniit ussassaarineq tasamani imaluunnit nalunaarsuineq ilinniartitaanerlu tamarmik oqaatsit tuluttut franskisullu Québecip iluani piumasarineqarput.

 

Aammali tassani naggueqatitta inuit oqaasii kiggigussaanikuupput, tassa taaakkua tassani Québecip ilaani aamma pisinnaatitaaffeqarsinnaanertik aamma franskisut oqaluttunut apuunnikuuaat, soorlu franskit taamarsuaq oqaatsitik illersorsinnaagunikkit sooq inuit oqaasii taamatut aamma nunap inoqqaajullutik oqaasiisa illersorneqarnerunissaat ujartorneqarnikuuvoq.

aammalu uani erseqqissaatigissavara inatsisitsinni allaqqammat erseqqissumik kalaallit oqaasii tassaasut Kalaallit Nunaanni oqaasiusut, taanna aamma qularutissaanngitsumik erseqqippoq.

 

Kisianni oqallinneq annertunerusoq isumaqarpunga ataatsimiititaliami pisinnaasoq, taavalu suleqatigiisitat Naalakkersuisuninngaanniit ivertikkumaakkagut taakkua inernerat neriuppunga inuiaqatigiit kikkuugaluartut toqqissinerunerannik aamma kinguneqarumaartoq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Henriette-mut qujavunga, erseqqissaatigissavara Quebéc-imi oqaatsit pineqanngimmata, maaniuna oqaatsit oqaatsigut pineqartut, aamma allanut saaqattaassagutta Nuummiut oqartarnerattut inerallarnavianngilagut.

Taava oqaluttussaqarmat suli ingerlaqqissaagut, taava siunnersuuteqartoq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit, taannalu pereerpat Per Berthelsen Demokraatininngaanniit piareersimaqqussavara.

 

Georg Olsen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja qaqeqattaarnianngilanga, kisianni soorunami siunnersuutigisagut tamatta illersortarpagut aamma illersorusuttarpagut, aamma kinaassuserput…kialuunniit kialuunniit aamma kinaassutsini illersorusuttarpaa paasisinnaavara.

 

Assersuuteqalaarlanga isumaliutissiissuteqalaarlanga, Danmarkiliarutta Folketingimi kalaalisut oqaloqqusaanngilluinnaqqeqqissaarpugut kisianni qallunaatut, Islandiliarutta Islandimi island-imiusut inatsisartut oqaluttarfianni taamaallaat islandimiut oqaasii atorneqarsinnaapput.

 

Saamit assersuutigiinnarlugu, uanga assut taakkua nunnarivakka, saamit nunaanni Sametingimi taamaallaat saamit oqaasii atorneqarsinnaapput, imaanngitsoq saamiit norskillu aamma Savalimmiunukarutta aamma savalimmiormiut taamaallaat oqaasii Lagtingimi atorneqarsinnaapput.

 

Oqaatsiminnik taakkua ila oqaluttarfiit qullerpaarpaarpaartaannut ataqqinninnerat inuiaassutsiminnut tunngatippaat, taakkua nuannaartunartorujussuupput nukittuutut inissisimagamik, sanngiitsuunngillat kisianni nukittuujupput tassuunakkut, taamaammat isumaliutigeqquara ilissinnut tamassuma eqqarsaatigineqarsinnaanera ilissinnut anngukkusukkakku.

Taamaapput inuiattut immitsinnut kingullinnguussaavugut eqqarsartaatsitsinni – taannaana allanngortikkusukkiga – inuiattut immitsinnut sallinngortilluta inuiaqatigiinnik ingerlatsisariaqarpugut.

Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Georg Olsenimut qujavugut, erseqqissaatigissavara maani oqalussinnaatitaaneq naak Ellen Christoffersenip oqaatigereeraluaraa nangeqqillugu qassiiliuutaannginniassammat atuaqqissavara, tassa Inatsisartut ilissi nammineq akuerisarsi suleriaatsimi § 53 imatut oqaasertaqarpoq:

 

„Inatsisartut ataatsimiinneri kalaallisut ingerlanneqartassapput, qallunaatulli malinnaaffigineqarsinnaassallutik. Inatsisartuni ilaasortaq qallunaatuinnaq oqaluttuuppat ataatsimiinnerit kalaallisut aamma malinnaaffigineqarsinnaapput“.

 

Tassa taanna maanngaanniit allanngortinniarneqartinnagu allanngortinneqarsinnaanngilaq, ilissi tamassi aaqqinnikuugassiuk, taava ingerlaqqissaagut suli oqaluttussat pingasuupput, tullinnguutissaaq Per Berthelsen Demokraatit.

 

Per Berthelsen, Demokraatit.

Qujanaq.

Siullermik Inatsisartuni ilaasortaasumut Doris Jakobsenimut oqaatigilaassavara oqaatsit atukkatit tulluutinngilluinnarmata atussallugit, taamaattumik Siulittaasup unitsitsinera nuannaarutigaara.

 

Tassami maanngaanniit naqisimaniassanngilarput, allat aamma isummersinnaatitaallutillu isummertarmata, taanna Inatsisartutut ilaasortat ataasiakkaat naqisimaniassanngilaat, isumaqatigiinngissinnaavugut, kisianni isummersinnaatitaanerput kialluunniit naqisimaniassanngilaa!

 

Taamaattumik Siulittaasoq qujanaq, tassani unitsitsininnut, tassani ersertuartarpoq oqallinnerit misigissusiinnaq aallaavigalugu ingerlatileraangatsigu, puigussangilarput inatsisiliornikkut kalaallisut oqaatsitta pingaarnertut nunatsinni isigineqarnissaat illersorneqarmat, taanna pioreerpoq.

 

Aamma puigussanngilarput soorluli aamma Namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup saqqummiukkaa, nunat assigiinngitsut allarpassuit qimerloorutsigit, taava naliginnaanerpaaq tassaavoq marlunnik amerlanerusunilluunniit oqaaseqartarneq, aamma tamanna isumaqarpunga kultooreqarnermut ilaallu ilanngullugit erseqqissumik taagaa.

 

Taamaattumik sungiutassarput tassaaginnarpoq nammineq arlaatigut ajorusuuteqarutta, arlaatigullu nammineq immaqa toqqissisimanngissutigalugu, taava anguniassanngilarput allat tamarmik ajorusuuteqalerlutillu arlaatigut anniaateqarnissaat, taanna anguniassanngilarput.

Anguniagassarput tassaavoq akaareeqatigiilluni pissutsit piviusut aallaavigalugit toqqissisimanarnerpaasumik ingerlaqatigiinniarnissaq.

 

Nunarput marluinnik oqaaseqarfiulluni ingerlavoq, kisianni tamanna akiorlugu pigutsigu, taava inuiaqatigiit inooqatigiinniartussaagaluartut akornanni aaqqigiinngissutit pilersissavagut, tassungalu atatillugu Georg Olsenimut erseqqissarumavara; Folketingimi inerteqqutaanngilaq oqaatsinik allanik oqalunnissaq, taanna siornatigut Inatsisartuni ilaasortaasimasup Olga Poulsenip aamma ilaatigut oqallisigitimmagu, taava erseqqissumik Folketingiminngaanniit pappialanik nassitsivigineqarpunga uanga, aamma taanna arlalippassuit pissarsiarivaat, tassani erseqqissumik nassuiarpaat, oqaatsit allat atorlugit qinigaasoq toqqissisimaneruppat oqalussalluni, taava Folketing-imit taanna aamma aaqqinneqassasoq.

 

Taamaattumik sumilluunniit mattussisoqanngilaq, aamma uani Island aammalu savalimmiormiut assersuusiorfiginiassallugit, imaluunniit uatsinnut… uatsinninngaanniit ima imatullu siuarsimanerunerat pillugu Kalaallit Nunaat oqaatsigut atorlugit nikanarsagaasutut oqalunneq aamma eqqortuunngilaq!

 

Islandimi Savalimmiunilu ilinniarsimanikkut ima qaffasitsigipput, taakkununnga ajornarani oqaatsitik atorlugit suut tamaasa ingerlatissallugit, uagut tassaniipporlu amigaaterpiarput: suli ilinniarsimasunik amigaateqaratta annertuumik.

Aammalu oqaatigiinnassavara kalaallit oqaatsigut tunngavigalugit qaffasinnerusumik pisariaqartitatsinnik ilinniartussanik pissarsiunnanngilagut, taamaattumik oqaatsit piusut eqaatsumik atortariaqarpagut, tassanilu Mads Peter Grønvoldip Kattusseqatigiinniit oqaatigisaa nuannaraara, tassa tunngaviatigut tapersersuigaluarluni erseqqissumik aamma taammagu pingaartillugu nunatsinni oqaatsinik arlaqartunik ilinniartoqartuarnissaa.

 

Per Rosing Petersenimut taalaassavara, aamma nipini qaffallugu oqaaseqarmat, ajorsaarutigalugit assigiinngitsut, kalaallit oqaatsitta ilaatigut atorneqannginnerat ussassaarutini, isumaqarpunga nammineerlutik napaniarlutik inuiaqatigiinni immikkut tapiiffigineqarlutik napaniarnerminni ingerlasut qulaaninngaanniit naqisimaniarlugit iliuuseqarfigissanngikkigut.

 

Ussassaarisarnerit tassaapput siunnerfinnut aalajangersimasunut ingerlatinneqartut, taamaattumik isumaqarpunga, aamma takunngisaannarpara mattaat pillugit qallunaatut ussassaarisoqartarnera, mattaat tuniniarneqaraangat taava tamatigut kalaallit oqaatsigut ussassaarisoqartoq, taamaattumik isumaqarpunga ussassaarinermut atatillugu taamatut qulaaninngaanniit piumasaqaateqarluni ingerlatsiniarneq naleqquttuunngitsoq.

 

Ilikkartariaqarparput pisariaqartillugulu oqaatsitigut piginaanngorsarnissarput, pisariaqartitarput tassalu ilinniarsimasunik kalaallinik sulisoqalernissaq anguniassagutsigu, taannami aqqutaajumaarmat piffissami ungasinnerusumi, kalaallit oqaatsitta nukittunerusumik ulluinnarni ingerlanermut inissisimalernissaanut.

 

Uanga nammineerlunga ukiorpassuit Qallunaat Nunaanniikkaluarlunga kalaallisut oqaatsigut eriagalugit oqallorissarniartuarlunga nammineerlunga imminut ilinniartittuarnikuuvunga, aamma nuannaarutigigaakkannik takuara Den gamle Redaktør, tassa aaqqissuisutoqaq allammat, Per Berthelsenip kalalallisut oqaluttarnera tusarnaralugu, tamanna tuppalliutigaara, pingaartikakkit oqaatsigut.

 

Kisianni aamma taamatungajalli oqalissinnaavunga qallunaatut tuluttullu, franskisut paasisinnaavunga, tyskisut oqalullungalu paasisinnaavunga, aamma misigisimasarpunga oqaatsit tamakkua nunarsuup sinneranut matuersaatitut ittuusut.

 

Taamaattumik nammineerluta arlaatigut sanngeequteqarnerput aallaavigalugu ajorsaarutitut atulissagutsigu kalaallit oqaatsitta sutigut tamat igut erseqqinnerpaamik atorneqarnissaa, taava isumaqarpunga siunissaq, siunissaq eqqarsaatigalugu, killormorluinnaq sunniuteqartumik ingerlalissasugut, tassalu nunatta nammineersinnaassusiata annikillisarnissaa.

 

Isumaqarpunga nunarput, naak Per Rosing Petersenip aamma tamanna taanikuugaluaraa, nammineq ajorinagu nunarput ukiut tallimalluunniit avataanut matuneqaraluarpat, uanga isumaqatiginngilluinnarpara tamanna, Doris Jakobsenip isumaqarnissara akueriumanngikkaluarpaguluunniit.

 

Isumaqarpunga nunarput avammut ammariartuinnassagipput, mattukkiartornata, isumaqarpunga siunissaq qaamanerpaaq taanna aqqutigalugu aatsaat pilersissinnaagipput, tamanna Demokraatit tungaaninngaanniit tamaviaarluta suleqataaffigissavarput, imaangitsoq kalaallit oqaatsigut nikagigatsigit – naamerluinnaq!

 

Kisianni piviusorsiortumik nalilersuigutta oqartariaqarpugut, oqaatsit taamatut tukermersorluni nukittorsarniarneri atorlugit, nunatta siunissaa ammanerujartortissanngikkutsigu, taava illuatungiliuttumik ilaatigut isummertartussaassaagut, tamannalu Doris Jakobsen-ip aamma akuerisariaqassavaa.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Per Berthelsenimut qujavugut, kisianni mianersuutissavarput ataasiakkaarluta qanoq oqaatsinik piginnaaneqartiginerput ilanngullugu pileraluarutsigu naammassinaviannginnatta, soorunami qujanaraluarpoq, kisianni tassa oqaluuserisaq qimannaveersaartariaqarparput.

 

Maannakkullu oqaaseqassaaq Doris Jakobsen, Siumut, pingajussaaniilerami annerpaamik 2 minutsit.

 

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Siulittaasoq ilumoorputit, manna oqaluttarfik tassanngilaq imminut oqaluttuarisarfik.

Tassa uani Namminersorneq pillugu isumalioqatigiisitap oqaaseqaataani allaqqavoq, kalaallit oqaasii Kalaallit Nunaanni oqaasiussapput, soorunami taakkua aamma eqqarsaatigineqarsinnaapput tassami nalilersuinermi.

 

Isumaqarpunga nunatsinni kalaallisut oqaasillit taama amerlanerutigitillugit nunatsinni, marluinnik oqaaseqarnermik eqqartuineq nalilersorneqartariaqartoq, isumaqarpunga taanna annertunerusumik nalilersorneqartariaqartoq, aammalu iluarisimaarpara Naalakkersuisoq oqaatsinik politik-imik suliniuteqarniarmata ersarissaallutik, aamma soorlu saqqummiussaani oqaatigineqartoq.

 

Uani Demokraatit oqaatigisaanni „siunnersuuteqartoqartassanngitsoq“-mik oqaaseqarmata, isumaqarpunga taanna oqaaseq neriuutaannaagaluarpalluunniit demokrati-mik tunngaveqanngitsoq.

 

Assersuutigiinnarlugu massakkut kunngissakkut katilerput, ippassaq kunngissakkut katinnissaanni oqaaseqarpoq Sprognævnimi siulittaasoq oqarluni Mary Donaldsonip qallunaatut oqalunnermik ilinniarnera ataqqinarluinnartuusoq, aammalu Mary Donaldsonip qallunaatut, qallunaanut ataqqinninnini, isumaqarpunga isiginnittaaserput taamaattariaqartoq, allanngortittariaqarparput.

 

Kalaallisut soorunami ilinniarsinnaaneq aamma taanna pingaaruteqarpoq, oqaatsit arlallit atorneqarsinnaanerat nunatsinni aamma ilinniartitsissutigineqarnissaat tamatta partiit pingaartikkipput nalunngilarput.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Doris Jakobsenimut qujavugut, taava tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, taanna pereerpat Palle Christiansen, Demokraatit, piareersimaqqussavara.

Takanna.

 

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq.

Atassuminngaanniit Georg Olsenip taamatut ujartuinera, ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarnissaa, peqqissaartumik suliarinnittoqarnissaa tunngaviatigut ilalerparput, kisiannili assut eqqarsarnarpoq oqallinnerup ineriartornerani ersersinneqarmat suna qitiutinneqarnersoq.

 

Ilaatigut Georg Olsenip oqariartornermini oqaaseqarnermini kingullermi oqaatigivaa sallinngortilluta sallinngorluta ingerlasariaqalerpugut, salliunnginnatta?

Meeqqat Atuarfiani qulakkeernikuuaarput kalaallisut oqaatsit pingaarnersaallutik inissisimasut, inuiaqatigiit aaqqissugaaneranni qulakkeernikuaarput kalaallisut oqaaatsigut pingaarnersaallutik inissisimasut.

 

Ajornartorsiuteqarpugut allaffissornikkut imaaliallaannarlugu aaqqikkuminaatsitatsinnik, tassalu amerlasooriarluni oqaatigineqarpoq ilinniarsimasunik peqannginnerup kingunerisaanik allaffissornikkut qallunaatut oqaatsit atorneqarnerujussuusut.

 

Georg Olsen-ip siunnersuumminik qimatsinnginnerani, aammalu minnerusutut imminut nalilersorluni inissinnginnerani tanngassimaarluta kalaallisut oqaatsitta ukiuni 4000-ini atasinnaasimaneri, ukiut 4000-it tulliiit ataannarnissaat soorunami sulissutigissavarput.

 

Kisianni inuiattut ineriartorsimantsinni avaqqunneqarsinnaanngitsoq tassaavoq inuiaqatigiit uagut maani nunatsinni najugaqartugut kalaallisut oqaluttuugatta qallunaatugattaluunniit qamuuna kalaaliugutta, sooq suna ajoqutaassava toqqarutsigu suna uagutsinnut ajornannginnerunersoq oqaaseq atorlugu.

 

Kisianni allaffissornikkut tamakkua kalaallisut oqaatsit siuarsarnissaanut aamma ilinniartitaanermut tunngasorujussuuvoq, taamaattumik imminut minnerusutut inissilluni allatut oqaasilinnik akeqqereerluni inissinnerit tamakkua periarfissanngitsoq aqqutissiuussinermut minnerpaamilluunniit periarfissarsiuussinerunngillat, avissaartuunnermik aarleqqutigisatsinnik Atassumminngaaniit, avissaartuunnermik annerusumik pilersitsissapput.

 

Taamaattumik isumaqarpunga aalajangiusimaneqartariaqartoq, siunnersuut una tunngavimmigut tassaammat, assersuutit ukua taakkartugai soorunami Demokraatininngaanniit qisuariarfigineqarput, aamma amerlanerussuteqartut ataatsimiititaliamut ingerlanneqarnissaa akuersissutigereermassuk, qularutigineqassanngilaq aamma tassani sulissutigineqassasut, assersuutitut taakkartugai Georg Olsenip, taassuma qanoq naapertuutsiginersut naapertuutinngitsiginersulluunniit nalilersorneqarnissaat.

 

Ersarissumik peqqissaartumillu inatsisitigut maleruagassaliortoqarnissaanik Georg Olsen ujartuivoq, taamaaliorniarluta Inatsisartuni isumaqatigiippugut, taamaattumik qassiiliorluta kalaallisut oqaatsigut kisimiillutik nunatsinni atugaassanersut imaluunniit atugaassannginnersut piffissarujussuaq atunngikkaluarlugu, suleqatigiisitaq taanna pilersinniarneqartoq isumaqatigiissutigineqartoq aqqutigalugu oqallinnerit ingerlateqqinniartigit.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Qujavugut Jensine-mut, tullia oqaaseqartinnagu erseqqissaatigissavara Naalakkersuisup akissuteqarnermini oqaatsit ukua atugai partiinit tamanit isumaqatigiissutigineqarmata, erseqqissa… atuaqqissavakka:

 

„Naalakkersuisut suliniutigissagaat suleqatigiiffik toqqavissiussallugu oqaatsitigut piginnaasallit Oqaasileriffillu suleqatigalugit, nunani allani oqaatsit pillugit qanoq inatsisiliortoqartarnersoq, misissugaralugu oqaatsitigut nunatsinni politik-eqarnissaq misissussallugu“.

 

Inerniliinngilaq, kisiat maani Inatsisartut oqallinnerminni taanna katersuuffigivaat, misissussallugu allani parlament-ini aamma qanoq oqaatsitigut atuisoqarnersoq, taanna akerlerineqanngilaq, aamma ataatsitaliami misissorneqassaaq.

 

Taava tullinnguuppoq Palle Christiansen, Demokraatit, takanna.

 

Palle Christiansen, Demokraatit.

Qujanaq.

Tassa siullermik ullumi siunnersuut Georg Olseniminngaanniit takusarput tassa aaqqissugassaq naggataatut kalaallisut oqaatsit pillugit politikeqalernissamik kinguneqartussaq, tassa tupinganngilaq taamatut siunnersuuteqarmat, aamma siunnersuuterpassuarnik saqqummissisussaavugut, tassa assigiinngitsunik isumaqartarpugut tamatta, taava aamma saqqummiussisinnaavugut.

 

Taava aamma isummagut qinigaasimagatta saqqummiuttarpagut, aamma qinikkat allat taamaaliortarput, kalaallisut qallunaatullu apeqqutaanngilaq, inatsisit naapertorlugit, suut imaattussanerlugit

Kisianni tassa ajuusaarnartumik taamannak oqaatsit pillugit oqallikkaangatta Inatsisartuni inernerisarpaa tassa ajornartorsiutit saqqummiunneqartarmata, ajornartorsiutaavoq kalaallisutKalaallit Nunaanni oqaatsit tungaatigut piginnaasaqanngitsut amerlavallaaqaat, immaqa ajornartorsiutaavoq kalaallit qallunaatut oqalussinnaanngitsut imaluunnit qallunaat kalaallisut oqalussinnaanngitsut, kisianni tassa ima takussavarput ajornartorsiutit taamaattut qanoq ililluta aaqqissinnaanerlugit.

 

Tassa soorlu misissuisussat assigiinngitsut tamakku paasiniartussaavaat, taava inerneri saqqummiunneqarpata paasiumaarparput, taava oqaatigineqarpoq soorlu assersuutigalugu Mary Elisabeth Donaldson qallunaatut ilinnialersoq, tassa immaqa taanna aaqqiissutaasinnaavoq.

 

Kisianni tassa ajornartorsiutaavoq tamaavitta taassumatuulli akissaqartitigissasugut, tamatta akissaqarutta ajussanngilaq, kisianni tassa taamaanngilaq, kisianni Inatsisartuni politikeriussagutta aaqqissutissanik iluameertunik saqqummiussissalluta, ajornartorsiutinik saqqummiussuinata.

 

Taana suliassarinnginnatsigu, qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Palle Christiansenimut qujavugut, maannakkullu oqaaseqaqqissaaq Per Rosing Petersen Siumut, takanna.

 

Per Rosing Petersen, Siumut.

Qujanaq.

Eqqaamavara erinarsortartut tusaamalluakkatta ilaat Rasmus Lyberth ilaatigut erinniaqartoq „Piumassuseq nukiuvoq“-mik atilimmik, taannalu isumaqarpunga aallaavigigaanni aamma Mary Donaldson-ip qallunaatut ilinniarnissani ajornanngitsuaqqamik ingerlassinnaagaa, aamma allat taamaasiorsinnaapput!

 

eqqaamanngilara partiit arlaata ilaatigut toqqammavigalugu eqqaammagu 57-iinnaagatta, inuit 57.000-iinnaagatta taamaattumik imaattoq oqaatsit allanut samminiartariaqarput, ilumoorpoq, kisianni aamma 57.000-iinnaanerput toqqammavigalugu suli pisariaqarneruvoq oqaatsitta illersornisssaat, suli ineriartortittuarnissaat, tammatsaaliornissaat.

Naalakkersuisunut ilaasortap Henriette Rasmussenip eqqaavaa qanoq naggueqatitta oqaatsinik tammariartupallatsigisimanerat, taanna eqqaamasariaqarparput, inuiaat ikitsigitilluta suli pisariaqartinneruarput oqaatsitsinnik illersuinissarput.

 

Tammattaatsiuinissarput, taamatut oqariarlunga, tassami oqaatsit pillugit aamma oqallikkatta, ateerma Per Berthelsenip taavaa mattussiniartungagooq - imaluunniit siunnersuuteqartarsimasunga, kisianni taanna aamma sangutsitsinertut taaneqarsinnaavoq,  Per Berthelsen.

 

Tassami oqaaseq – oqaasersiaq: protektionisme – taanna toqqammavigalugu immikkut oqaatsinik pikkorissumik ilisimasaqartumik nutsertikkakku immannak isumaqarnerarpaa: „avataaniit sunnertisimaneq ingalassimaniarlugu illersornissarmik pingaartitsineq“, taannaana toqqammavigalugu inuussutissarsiutinik ingerlatsiniarneq siunnersuutiginikuugiga.

 

Imaanngilaq uanga kalaallit oqaasiinik pingaartitsisuugama allat oqaasii ilisimasaqarfiginngikkikka, aamma kalaallit oqaasiisa saniatigut qallunaatut oqalussinnaavunga, tuluttut oqalussinnaavunga, tyskisut oqalussinnaavunga, taassuma saniatigut skandinaviamiut oqaasii ajornanngitsumik atorsinaavakka, franskit oqaasiinik oqalussinnaalaarpunga, aammalu islandimiutut oqalussinnaavunga.

 

Kisianni oqaatsikka illersorusuppakka taamaakkaluartoq.

Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Per Rosing Petersenimut qujavugut, taavalu allatsissimasut kingullersaat siunnersuuteqartoq Georg Olsen, pingajussaaniilerami sivisunerpaamik 2 minutit, takanna.

 

Georg Olsen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Tassa una erseqqissaassutigilaarusuinnarpara imaattoq Atassutikkut Jensine Berthelsenimut kiisalu aamma Per Berthelsenimut uani pineqanngillat oqaatsit kikkunnut tamanut uani pineqarpoq Inatsisartut oqaluttarfianni oqaatsit atorneqarsinnaatitaasut, tassani assersuutitut taaginnarpakka isumaliutigeqqullugit, allamik naamik!

Imannak aalajangersaareerlunga oqanngilanga, kisianni nuannaarutigaara una imaattoq tamatsinnut naaperiarfissaqarmat, qallunaatuinnaq oqaasillit tassuunakkut oqilisaaviigineqalissapput, kalaallisut oqalussinnaanerunissamikkut annertusaaffigineqarnissaat ujartuiffigineqassaaq politik-eqalernitsigut, taamasilluta aamma pitsaaqutissaqalissaaq qallunaatuinnaq oqaasillit kalaallisut annertunerusumik atuinissaminnik ilinniartinneqarnerulersinnaanissaannik.

 

Taamasilluta suleqatigiinneq aallartissavarput, qujanartorujussuuvoq tamanna aallartissinnaagutsigu, tassa taamaasilluta politik-eqarnerput pitsanngorsartussaavarput, neriuppungalu pitsaasumik una suliassaq ingerlateqqinneqarumaartoq annertunerusumik isumaqarpunga isumaqatigiinngissuteqanngitsugut.

 

Kisianni apeqqutigilaarusuppara Demokraatinut kikkunuku marluinnik oqaasillit?

Inuiaat kalaallit tamarmik? Oqarassi inuiaavugut marluinnik oqaaseqartuusugut…

 

Uanga isumaqarpunga tamanna naqissuserneqarnikuunngitsorluunniit!

 

Inuiaavugut ataatsinik kalaallisut oqaasillit, kisianni qallunaatut ilinniagassaqartinneqarluta ineriartorsimasut, taanna apeqqutigilaaginnarpara.

Qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Georg Olsenimut qujavugut, suli oqaluttussaqarpoq marlunnik, Finn Karlsen Atassut, takanna.

 

Finn Karlsen, Atassut.

Qujanaq.

Tassa siunnersuut oqallisissatut soqutigineqarluarami taama sivisutigisumik oqallisigineqarpoq, ilaatigut soorlu soqutaavallaanngitsutut oqaatigineqallattaaraluartoq, kisianni aamma pingaartitsisut ilai kukkulaaqattaartut malunnarpoq.

 

Soorlu uani oqaluttarfik eqqarsaatigalugu suleriaatsitsinni nammineq aalajangersakkatsinni allassimasoqarpoq soorunami kalaallit oqaasii atorneqassasut, kisianni kalaallisut oqalussinnaanngitsumik inatsisartuni ilaasortaqarpat aamma taasssuma oqaatsini atussagai, aamma kalaallisut malinnaassasoq, tassani aamma allassimasoqarpoq taamatut.

 

Tassa tassunga sangujartuaaratta, tassa kisianni eqqarsaatigisariaqarparput imminut qivialaartariaqartugut isumaqarpunga, Inatsisartuni ilaasortat ataatsimiitsitaliani ataatsimiileraangatta ilaatigut kalaallisulluunniit kalaaliinnaalluta….allattoqartilluta qallunaamik kalaallisullu… qallunaatut nutserneqartut ingerlaannartumik taakku soqutiginngivillugit qallunaatut oqallillutik aallartittarput!

 

Maani oqalukkaangamik pingaartitsingaarlutik, kisianni ataatsimiititaliamut pigaangamik qallunaatut oqalulertarput, taamaattumik ilaatigut allatagut misissoqquagut, misissorneqartariaqarsorivarput marluinnik oqaaseqarnitsinni inatsisiliornermi inatsisiliornikkut oqaatsit sorliit nukittunerunersut, oqanngilagut sorliit pingaarnerunersut.

 

Tassani ilaa… tamatigorluinnaq kalaallimilluunniit allattoqaraluaraangatta takkuttarput qallunaatut, qallunaatut misissorutsigit akuerigutsigit kalaallisut nutserneqassapput, tamatigut taamatut ingerla… tamatigorluinnaqqeqqinnangajak taamatut ingerlavugut, taamaattumik aamma ila tassami tupigilaartarpakka, maani taamannak sukataaraangamik, sukataallaraangamik kalaallit oqaasiinik pingaartitsillutik, kisianni ataatsimiititalianut pillutillu qallunaatut oqalulerlutillu, qanoq paasisariaqarpat taamaattut?

 

Taamaattumik qanoq piviusorsiortiginersut aamma upperiuminaatsorujussuusarput taama oqaluttut, kisianni tassa  assorujussuaq ilumoorpoq ajornakusoorpoq ilinniarluarsimasunik kalaallinilluunniit allattoqaraluartilluta saqqummeqqaanngisaannarput kalaalllisut, isumaliutissiissutilluunniit eqqarsaatigalugit, kalaalerluunniit allattorigaluaraangatsigu qallunaatut uagutsinnut takutinneqartarput!

 

Aatsaat qallunaatut allaqqaariarlugit kalaallisut allanneqartarput, tassa tamakku ilaatigut aamma paasiuminaatsut, ilinniarluarsimagaluarpataluunniit allattugut kalaallit, tassa taannaana aamma paasiuminaa… ilaa aali kalaallit oqaasiinik pingaartitsinerulluta oqaluttugut, tamaasa akuersaarpagut tamakkua!

 

Taava uani oqaluttarnerput qanoq isumaqarpa? Tamakku eqqarsaatigilaassavagut!

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Finn-imut qujavugut, maani ataatsimiititaliami sulineq pineqanngimmat erseqqissaatigissavara, soorunami ataatsimiititaliami tamakku nalilersorneqarsinnaajumaarput.

Uani pineqarput kalaallit oqaatsitta ussassaarutitigut pisortaqarfinni ilinniartoqarfinnilu atorneqarnerannut siunnersuusiortussamik suliaqartussamik siunnersuut.

 

Taavalu oqallinneq ingerlaqqippoq, Ellen Christoffersen Atassut.

 

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Ja tassa, ilaatigut aamma maani oqaluttarfimminnganniit oqartoqarpoq pitsaaqutaasinnaasut taamatut oqallinnermut suut saqqummiunneqartariaqartut, taava aamma ilaatigut Georg Olsen-ip naggataatigut oqaaseqarnermini eqqaavaa oqaatsinik qallunaatuinnaq oqaasilllit kalaallisut oqaatsinik ilinniartinneqarneruneratigut soorunami aamma suleriaatsit oqiliallassinnaasut.

 

Isumaqatigilluinnarpakkit tassuuna assortorsinnaanngilakkit, kisianni inuttut tamatta assigiinngiiaartuuvugut, tamatta oqaatsinut poqissuserput assigiinngilaq, taamaattumik pinngitsoorani kalaallisut, imaluunniit suugaluarnersumik oqaatsimik pinngitsaalineqarutta pinngitsoorata oqaatsit taakku atussagigut, inuup kiffaanngissusaa killileriissavarput, inuup isummaminik annissuisinnaanera aamma tassuunakkut killileriissavarput.

 

Taamaattumik aap – soorunami pitsaaquteqarsinnaavoq taamatut qallunaatuinnaq oqaasillit kalaallisut ilinniarnissaannik piumaffigissallugit, kisianni aamma illuatungaani eqqaamasariaqarparput taamatut taanna aallaavigiinnarlugu maani oqaluttarfimminngaanniit oqaluttoqartalissappat imaluunniit pisortaqarfinni, taava aamma isummersorsinnaassuserput, isummersorsinnaanissatsinnullu kiffaanngissuserput killilerneqarujussuassaaq, politik-ikkullu sulinitsinnut sunniuteqapilussinnaalluni.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Ellen Christoffersenimut qujavugut, taava tullinnguuppoq Per Berthelsen, takanna.

 

Per Berthelsen, Demokraatit.

Qujanaq.

Tassa neriorsuutigisinnaagunarpara una kingullermik oqaaseqaatigissallugu.

Per Rosing Petersenip issuarpaa nunatsinni taalliortut nutaanerusut pingaaruteqarluartut ilaat Rasmus Lyberth, tassani taalliaa „Piumassuseq nukiuvoq“, ilaatigut taallugu.

 

Aap, taanna ilumoorpoq, kisianni oqaatsinut atatillugu issuarneqaruni nuannarivallaarnavianngikkaa, nammineq meeqqami kalaallisut oqalunnginnerat peqqutigalugu.

 

Tassami piumassuseq nukiuvoq taanna ilumoorpoq, kisianni aamma tassa uani aqunniagassarput tassaavoq aalajangiutissallugu nukiit taakkua sumut atorniarnerlugit, Palle Christiansenip oqarneratut ilumut nukigut ajornartorsiut sakkortusarlugit atussagutsigit, taava ingerlariaqqinnavianngilagut.

 

Nukigulli atortariaqarpugut pissutsit piviusut aallaavigalugit pitsaanerpaamik angusaqarfiusinnaasumik suliniuteqarnissamut, tamannalu Demokraatinit peqataaffigissavarput, tassanilu aallarniutaalluarsinnaavoq arlaatigut nammineq meerarisanik kalaallit oqaatsigut pingaartikkutsigit taava meeqqagut oqaatsitsinnik ilinniartariniartigit oqalussinnaalersillugit, taava taanna nukittorsassavarput, peqataaffigissavarput.

 

Aatsaaginnaq kisianni saqqummiunneqartumi tassa Georg Olsenip oqaatigisaa tassa inuiaat kalaallit kalaallisut oqaluttut, nej uanga oqarusuppunga ullutsinni tassa pissutsit piviusut ukuupput marluinnik oqaaseqarluta inuiattut ingerlavugut, taanna qimarratigisinnaanngilarput!

 

Taamaattumik oqaannarpunga taassuma iluani periarfissat atorluarniartigit, ajornartorsiutinngortitsiniarneq taanna salliutinnagu.

 

Uangami isumaqartuarsinnarpunga tassa siunissaq tassaasoq avammut ammariartuaarneq, soorunami pingaartuuvoq piorsarsimassutsip nukittuumik inissisimanissaa, taanna pingaarteqaara, kisianni aamma pingaartippara piorsarsimassutsip arlaatigut pituuttatut sukarujussuakkatut allanut qilersutiginnginnissaa.

 

Kalaaliussuserput pingaartitsitsigu immitsinnut tatigaluta, imatullu nukittutigaluta pisariaqartinnagu maanga ukiut marluk, ataaseq, marluk pingasut, suliartorlutik takkuttunut ilaatigut akerartuutitut allaat tiguneqarsinnaasumik, narrujuumminartumik tiguneqarsinnaasumik oqaatsigut atornagit, tassa uanga neriuutiga.

 

Tassaniipporlu aamma Marie Fleischer-ip oqariartuuta, akaareeqatigiilluni ingerlaniarnissaq, tassa tassanerpiaq ippoq, kisianni soorunami oqallinnerit suulluuunniit sequmissinnaavagut paatsuuiniarnerit aallaavigalugit ingerlagutta, neriuutigereeqaara, oqaaseq:  „neriulluta“, aamma eqqortumik paasineqassasoq, allanngortinneqarpoq soorluli arlaannik sukungasoorujorujussuarmik oqariartuutaasoq.

 

Neriuutigaara taamatut ingerlassanngitsugut, neriuutigaara inuttut inuiattullu imminnut tatigisutut naqisimaneqartutut oqalunnata arlaannilluunniit sanngiinnerusutut nukilaannerusutut allatulluunniit immitsinnut isiginata, kisiannili pissutsit piviusut ajornartorsiutit salliutillugit pinnagit, ajornartorsiutilli aaqqinnissaat aammalu taakku iluini pitsaanerpaamik angusaqarnissaq nukersorfigalugu ingerlaqatigiinniassasugut.

 

Uanga tassa oqaaseqaqqissanngilanga, qujanaq.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Per Berthelsen-imut qujavugut, erseqqissaatigissavara partiit tamakkiisumik oqaaseqareerput, aammalu partiit avataatigut arlallit tapersiutitut siunnersuummut oqaaseqareerput, aammalu suliaq taanna ataatsimiititaliami ilaatigut issuakkakka Naalakkersuisup siunissami suleriaqq…ingerlariaqqinnissamut innersuussutai partiinik isumaqatigineqartut aallaavigalugit.

 

Taava oqaluttussat marluk kingulliit naatsunnguamik oqaaseqarteriarlugit manna oqaluuserisaq naammassissaaq, aamma pisarnitsitut arfinermut soraartussaagaluarluta ajunngisaarluta qaangerlugu ingerlarparput.

 

Tulliussaaq Finn Karlsen Atassut.

 

 

Finn Karlsen, Atassut.

Aap, naatsuarakasimmik tassa, siullermik ajunngilluinnaqqissaarpoq Georg Olsen oqaluuserisassamik saqqummiussigavit, soorunami isumaqatigineqanngissinaavoq, kikkulluunniit taama saqqummiisassapput apeqqutaatinnagu suunersut, aamma isumaqatigineqarsinnaavoq aamma isumaqatigineqanngissinnaavoq, taanna ajunngilluinnarpoq.

 

Uani qaqilaartariaqalerninnut peqqutigivara ataatsimiititaliani tamakku soorlulu sooq toqqortiinnassagipput ataatsimiititaliani qanoq oqaluttarnerput, pisortani pisortat pineqarmata, uagut pisortani qullersaalluta sulivugut, taamattuminguna oqartunga ataatsimiititaliani oqaatsit ilaatigut atorneqartarpallaaqaat qallunaatut.

 

Taamaammat oqartoqarnera uanga nuannarivallaannginnakku ataatsimiititaliani uagut sussanngilarput taanna, naamik!

Ataatsimiititaliani suligatta uagut pisortatut qullersaalluta sulivugut, taamaatttumik qallunaatut aamma oqaluttarneriuku uanga uparualaarikka, kalaaliinnaagaluarluta ilaanni.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Finn Karlsen-imut qujavugut, taavalu kingulliulluni oqalukkusuttoq tassaavoq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit, takanna.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Oqaluuserisarput ullumikkut kingulleq nalunngilarput suna tunngavigalugu oqaluuserinerlugu, aamma ussassaarutitigut naqitat atorlugit oqaluuserisarput annerusumik siunnerfeqartoq oqaluuserivarput maannakkut.

 

Imatut immikkut oqaluuserinngilarput oqaatsinik oqaluttarfikkut maani atuinitsinni suut atussanerigut uani oqaluuerineqartumi taanna erseqqissaatigisariaqarparput.

 

Kattusseqatigiinniit siunnersuutip siunnerfia tapersersoratsigu tapersersorlugu oqaatigaarput, soorunami naggataatigut aamma oqaatigalugu soorlu Naalakkersuisut ilaatigut siunnersuutinut tapersueriarlutik naggataatigut isumaqataajunnaarlutik oqaaseqartartut, aamma uagut Kattusseqatigiinniit siunnerfia tapersersoriarlutigu oqaatigaarput oqaat… naqitatigut oqaatsit atorneqartut tamarmik tamanut paasinartumik assigiimmik atorneqarnissaa taanna qulakkeerneqartariaqartoq.

 

Taannalu taamatut aaqqinneqarpat innuttaasut immikkoortiternagit tamarmik assigiimmik sullinneqarnerat aaqqinneqartussaavoq, imaanngitsoq uanga kalaallisut oqaaseqarama oqaatsikka naqitaassasut annertunerusumik atuaruminarninngorlugit, kisianni tamatta oqaatsitsinnik… oqaatsinik assigiinngitsunik atuisuusugut qallunaajugutta, kalaaliugutta, savalimmiormiuugutta oqaatsit atukkatta, tamarmik paasinartumik assigiimmik taanna pingaaruteqarluinnartoq, uagut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.

 

Taannalu siunnerfiusariaqarpoq naalakkersuinermi ingerlatsinitsinni, soorunami oqaatsit assigiinngitsut tamatta ataatsimut amerlisarsinnaagutsigit taanna pitsaassaqaaq, qaffasinnerusumik ilinniagaqassagutta oqaatsinik amerlanerusunik atuisinnaanerput sutigut tamatigut iluaqutaasarmat.

 

Taamatut oqaatsinik amerlanerusunik atuisinnaasut usornartaqaat, uanga marluinnarnik oqaatsinik atuisinaavunga, kisianni immaqa pingajoqalaarput, taanna uniffigineq ajorpara, kisiannili oqaatsinik atuisinnaaneq taanna annertunerusinnaappat, taanna iluarisinnaanerusinnaagaluarlugu tassami qaffasinnerusumik ilinniagaqassagaanni apeqqutaalluinnartarpoq oqaatsit qanoq amerlatigisut atorneqarsinnaaneri.

 

Aammalu maani Inatsisartuni sulinitsinni Namminersornerullutillu Oqartussat allaffeqarfii qiviarutsigit kalaallisuinnaq oqaaseqanngitsut atorfissaqartilluakkagut qallunaatut oqaasillit amerlasuut maaniipput, aammalu ukiuni aggersuni suli pisariaqartittuartussaavagut tamakkuuppullu aamma periarfissittariaqakkagut oqaatsiminnik atuillutik sulisinnaanerannut siunissami ingerlatsiuarnissaat.

 

Aammalu uani kisianni pisiniarfiit assigiinngitsut, soorlu privat-inik pigineqartut ima annertutigisumik piumaffigissagutsigit, ilaatigut assersuutigiinnarlugu Qasigiannguani uagut pisiniarfinni ingerlataqartarnikuusugut, ingerlataqartugullu neqerooruteqaraangatta kalaallisut oqaatsit kisiisa atorlugit nivinngaasarpugut, pisiniartartugut aammalu kalaallisut oqaatsinik atuisut amerlanerummata, piffimmi aggerfigisanninngaanniit.

 

Taamaattumik imatut pinngitsaalineqanngilagut qallunaatut oqaatsit atorlugit aamma neqeroorutigut allassigigut, kisiannili pisiniarfinni ingerlatsisut nammineersinnaatsutsiminnik pigisaqarmata, nammineq oqaatsitik atorlugit neqeroorutitik allassinnaasatik allattarpaat, imaanngitsoq neqeroorutit tamarmik kalaallisut tuluttut qallunaatullu allanneqassasut.

 

Isumaqarpunga killiliinissamik siunnerfeqartumik eqqartuissagaanni aamma kingunissai assigiinngitsullu eqqarsaatigilluarneqartariaqartut.

 

Jakob Sivertsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Atassut.

Mads Peter Grønvoldimut qujavugut, taavalu oqaluuserisaq manna amerlanerussuteqartut kissaatigivaat ataatsimiititaliami sammineqassasoq aappassaaneerneqartinnani, aamma taamaalilluni ullumikkut qaangiuttuulaarluta ataatsimiinneq tamaanga killeqarpoq.

Taavalu aqagumut oqaluuserisassat angunngitsuukkagut siullinngorteriarlugit taavalu aappaasiigassat tamarmik oqaluuserisassaq ataaseq aqagu sammineqassaaq, taavalu apeqquteqaatit pisarnitsitut kingullinngorlugit marluk sammineqarumaarput.