15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004, kl. 10.00.

 

 

Dagsordenens punkt 2

 

 

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

 

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødet er åbnet. I dag den 15. mødedag har vi 15 dagsordenspunkter til behandling. Ud over redegørelse for dagsordenen, så skal jeg kun nævne dagsordenspunkterne: Punkt 92, punkt 86, punkt 37, punkt 38, punkt 36, 67, 90, 81, 99, 23, 82, 68, 69, 102 og 108.

 

Og først da vi skal have en hel del afstemninger, så vil jeg gerne bede landstingsmedlemmer der ikke er til stede om at sætte sig på deres pladser.

 

Og så skal jeg fremlægge redegørelsen for dagsordenen, og den lyder: Med henvisning til den omdelte dagsorden for resten af denne samling skal det bemærkes, at punkterne 107 og 100 er sat til 1. behandling den 17. og 2. behandling den 19. maj 2004. Som nævnt ved afslutning af mødet i går behandles samtlige punkter der ikke blev behandlet på mødet den 12. maj i dag.

 

I dagens møde indtræder Wilhelm Kristiansen som suppleant for Aqqaluk Lynge for resten af samlingen, og efter at være ankommet her til. Udvalget til Valgs Prøvelse har godkendt Wilhelm Kristiansens valgbarhed.

 

Og da der ikke er nogen der har nogen bemærkninger så går vi videre.

 

Det er punkt92 Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af Landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 med senere ændringer, således at der etableres pris- og avancekontrollør under Grønlands Hjemmestyre.Det er 2. behandling.

Og inden afstemningen, så vil Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked komme med noget.

 

Og Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked har bedt om ordet.

15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004.

  

 

Dagsordenens punkt 92

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af Landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 med senere ændringer, således at der etableres pris- og avancekontrollør under Grønlands Hjemmestyre.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

 

 

Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Jeg vil blot udtale, at Landsstyret deler udvalgets flertals opfattelse at den eksisterende lovgivning er tilstrækkelig på nuværende tidspunkt.

 

Som nævnt i forslagets 1. behandling kan såvel Grønlands Forbrugerråd som Konkurrencenævnet i dag lave prisundersøgelser og holde øje med prisudviklingen, og herudover offentliggøre resultaterne igennem forbrugerbladet Atuasoq, og via Internettet.

 

Landsstyret skal derfor tilslutte sig udvalgets flertals indstilling om, at forslaget forkastes.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Ja tak. Ja vi har ellers stillet et forslag om med en meget klar overskrift, og den har følgende overskrift: Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af Landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 med senere ændringer, således at der etableres pris- og avancekontrollør under Grønlands Hjemmestyre.

 

Og her tænker vi på, at i dag med hensyn til priserne, så er der meget forskellige prissætninger i butikkerne, og man kan forstå, at Forbrugerrådet og Konkurrencenævnet ikke magter at have kontrol med disse prisdannelser.

 

Og derfor med hensyn til hele Grønland, at man får en forbedret kontrol, så har vi ellers prøvet at opnå dette, men beklageligvis så er flertallet i udvalget forkastet forslaget.

 

Og derfor med hensyn til Atassut-gruppen i Landstinget, og med hensyn til forslaget, så skal vi hermed meddele, t vi stemmer for forslaget. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Der er ikke flere der har bedt om ordet. Og dermed skal vi gå over til afstemning. Forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Landstingets Erhvervsudvalg. Et flertal i udvalget bestående bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har indstillet forslaget til forkastelse. Et mindretal i udvalget bestående af Atassut har indstillet forslaget til vedtagelse.

 

Der stemmes nu om forslaget. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 4 for. De der er imod forslaget bedes rejse sig. 19 imod. Og dem der hverken stemmer for eller imod forslaget bedes rejse sig. Dermed er forslaget forkastet.

 

Vi går videre til næste dagsordenspunkt 86 Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 10. af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, således at landbrugsstøtten bliver udskilt fra forordningen og fremover bliver varetaget af konsulenttjenesten for landbrug.

 

Og det er Atassuts landstingsgruppe, der har foreslået dette forslag.

15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 86

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 10. af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, således at landbrugsstøtten bliver udskilt fra forordningen og fremover bliver varetaget af konsulenttjenesten for landbrug.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

 

 

Johan Lund Olsen,Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Landsstyret skal takke for Erhvervsudvalgets klare betænkning, og selvom den indeholder en mindretalsudtalelse fra Atassut landstingsgruppe samlet set giver Landsstyret et godt grundlag at arbejde videre på.

 

Som det fremgik af 1. behandling f forslaget og den foreliggende udvalgsbetænkning er der bred opbakning til, at der i forbindelse med en revision af erhvervsstøtteforordningen skal søges at ske en smidiggørelse af administrationen af erhvervsstøtten på landbrugsområdet.

 

Landsstyret vil derfor inddrage de af Erhvervsudvalgets fremførte synspunkter i et lovforberedende arbejde som søges udmøntet i konkret forordningsforslag til forelæggelse for Landstinget i 2005. På den baggrund er Landsstyret enig med et flertal i udvalget om at indstille, at det konkrete beslutningsforslag ikke vedtages.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Der er ikke flere der har bedt om ordet, så går vi over til afstemning. Forslaget blev efter 1., behandling henvist til behandling i Landstingets erhvervsudvalg. Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har indstillet forslaget til forkastelse. Et mindretal i udvalget bestående af Atassut har indstillet forslaget til vedtagelse.

 

Der stemmes nu om forslaget.

 

De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 5 for. Dem der er imod forslaget bedes rejse sig. 19 imod. De der hverken stemmer for eller imod forslaget bedes rejse sig. Det er der ingen. Forslaget er dermed forkastet.

 

Vi går over til næste næste dagsordenspunkt, punkt 37 Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om museumsvæsen.

 

Og det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der har stillet dette forslag.

 

Er der nogle der vil udtale sig på vegne af Landsstyret. Ja. Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 37

 

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om museumsvæsen.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

 

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. På Landsstyrets vegne skal jeg takke Kultur- og Uddannelsesudvalget for dets  arbejde med forslaget og Landsstyret konstaterer med tilfredshed, at et samlet udvalg hilser forslaget velkommen.

 

Udvalget har fremsat tre forslag til de foreslåede ændringer af landstingsforordningen.

 

Et enigt udvalg har foreslået en mindre rettelse af forordningsforslagets undertitel. Landsstyret støtter derfor udvalgets forslag. Desuden har et enigt udvalg foreslået, at forordningsforslagets bestemmelse om bødeansvar for juridiske personer udgår af forordningsforslaget. Landsstyret har valgt at følge udvalgets forslag.

 

Et flertal i Kultur- og Uddannelsesudvalget har foreslået, at der åbnes mulighed for, at Landsstyret efter en konkret vurdering og et frit skøn kan tildele en dusør til de, der har fundet levn fra fortiden på den dybe havbund. Landsstyret har forståelse for flertallets synspunkt om, at der i konkrete tilfælde og efter et frit skøn kan være grund til at kompensere finderen for de omkostninger, der har været forbundet med at sikre, opbevare og transportere et fund i situationer, hvor der ikke har været tale om skattejagter m.v. Landsstyret  støtter derfor udvalgets forslag.

 

Landsstyret skal herefter gå over til at kommentere de øvrige bemærkninger Kultur- og Uddannelsesudvalget er fremkommet med.

 

Landsstyret tager udvalgets indskærpelse af, at der bør gives rimelige høringsfrister til efterretning og skal samtidige beklage, at høringsfristen har været så kort som tilfældet var.

 

Udvalget har henstillet til Landsstyrets overvejelse, at borgerne skal have mulighed for at frigøre sig fra sine forpligtelser ved at aflevere sine fund til et lokalt offentligt museum med henblik på opbevaring og videretransport til Grønlands Nationalmuseum. Her til bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke er til hinder for at området administreres som foreslået af udvalget, når blot det sker efter aftale med Grønlands Nationalmuseum.

 

Udvalget har bedt Landsstyret om en redegørelse vedrørende praksis omkring lokale museers opbevaring af fund. Udvalget finder, at fund i større omfang end i dag bør forblive på de lokale museer. Landsstyret har igangsat udarbejdelse af en redegørelse til udvalget.

 

Udvalget opfordrer Landsstyret til at sikre, at forordningsforslaget gøres anvendelig over for alle, der har bopæl i Grønland.

 

Landsstyret skal gøre opmærksom på, at den foreslåede bestemmelse er udfærdiget i overensstemmelse med lovgivningstraditionerne på dette område, hvilket også fremgår af den måde, den tilsvarende bestemmelse i den danske museumslov er udfærdiget på. Landsstyret vil dog undersøge, om udvalgets forslag er i overensstemmelse med Havretskonventionen og folkeretten.

 

Landsstyret skal med disse bemærkninger indstille forslaget til overgang til 3. behandling med de foreslåede ændringer. Vi mener naturligvis de ændringer udvalgets flertal har foreslået.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Der er ikke flere der har bedt om ordet. Så skal vi have en afstemning. Forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kultur- og Undervisningsudvalget. Der er til 2. behandlingen fremsat 2 forskellige ændringsforslag af henholdsvis et udvalgsflertal bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, og et udvalgsmindretal bestående af Atassut.

 

Vi går derfor nu til afstemning om det første ændringsforslag fremsat af et udvalgsflertal bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne. De der stemmer for flertallets ændringsforslag bedes rejse sig. 20 for. De der stemmer imod flertallets ændringsforslag bedes rejse sig. 4 imod. De der hverken stemmer for eller imod flertallets ændringsforslag bedes rejse sig. Der er ingen.

 

Udvalgets flertals ændringsforslag er dermed vedtaget, og forordningsforslaget overgår til 3. behandling i sin nu foreliggende form.

 

Og vi går videre til punkt 38:  Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fordeling af tips- og lottomidler .

Det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

 

Det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der vil udtale sig på vegne af Landsstyret.

15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 38

 

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fordeling af tips- og lottomidler .

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

 

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg takke Kultur- og Uddannelsesudvalget for dets grundige arbejde med forslaget og Landsstyret konstaterer med tilfredshed, at et samlet udvalg støtter det fremsatte forslag om ændring af landstingslov om fordeling af tips- og lottomidler.  Som nævnt under første behandlingen er forslaget af teknisk karakter, idet forslaget er en konsekvens af, hvad der allerede er besluttet ved vedtagelsen af finansloven for 2004.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne indstille det fremlagte forslag til overgang til 3. behandling for endelig vedtagelse i den foreliggende form.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Der er ikke nogen der har bedt om ordet. Så går vi over til afstemning. Forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. Et enigt Kultur- og Uddannelsesudvalg har indstillet forslaget til Landstingets vedtagelse. Der stemmes nu om forslaget.  De der stemmer for forslaget bedes rejse sig.  24. Det er så samtlige der har vedtaget forslaget. Dermed er forslaget vedtaget, og den overgår til 3. behandling i sin foreliggende form.

 

Vi går over til dagsordenspunkt 36 Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v. Det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

 

Det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der også vil sige noget.

15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 36

 

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

 

 

Henriette Rasmussen,Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg takke Lovudvalget for dets grundige og seriøse arbejde med forslaget.

 

Og Landsstyret konstaterer med tilfredshed, at et enigt udvalg tilslutter sig til fremsatte forslag om ændring af landstingsforordning om dagsinstitutioner, dagpleje m.v. Ligesom Lovudvalget er det Landsstyrets vurdering at forslaget fjerne enhver tvivl om omfanget af Landsstyrets bemyndigelse til at fastsætte regler om indtægtsreguleret forældrebetaling. Indtægtsregulering af forældrebetalingen på daginstitutions- og dagplejeområdet har rødder tilbage fra før Hjemmestyret blev indført, og er udtryk for, at de bredeste skuldre bør bære de største byrder.

 

Lovudvalget nævner i sin betænkning, at det forudsættes, at nyreguleringen af området ikke må medføre en indskrænkning af kommunernes råderum. Som nævnt i lovforslagets bemærkninger har Landsstyret ikke til hensigt at indskrænke det kommunale råderum i forbindelse med udstedelse af nye regler på dette område.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne indstille det fremlagte forslag til overgang til 3. behandling for endelig vedtagelse i den foreliggende form.

 

Per Rosing-Petersen,3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Og der er ikke nogen der har bedt om ordet, og nu skal vi stemme om det. Forslaget har været henvist til Landstingets Lovudvalg.

 

Et enigt Lovudvalg indstiller i betænkningen forslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag, og der stemmes nu om forslaget.

 

De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 23 for forslaget. De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig. 1 imod. Dermed er forslaget vedtaget.

 

Jeg skal foreslå, at forslaget går til 3. behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

 

Og nu går vi over til næste punkt, punkt 62  Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for uddannelsesstøtte således, at stipendierne årligt pristalsreguleres.

 

Og forslaget er fremlagt af Palle Christiansen, Demokraterne

 

15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 62

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for uddannelsesstøtte således, at stipendierne årligt pristalsreguleres.

(Palle Christiansen, Demokraterne)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

 

 

Per Rosing-Petersen,3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Er der nogle der vil sige noget. Vi skal nu stemme om forslaget. Forslaget blev ikke henvist til udvalg. Nød ikke fremme af flertallet af Landstinget, og der stemmes nu om forslaget.

 

De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. Gentager de der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 5 for. De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig. 17 imod. De der hverken stemmer for eller imod forslaget bedes rejse sig. 2.

 

Forslaget er dermed forkastet.

 

Og vi går så over til Punkt 90: Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en efterskole i Grønland. Fremsat af Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 90

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en efterskole i Grønland.

(Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

 

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Er der nogen der har bedt om ordet. Det er ikke tilfældet. Vi går så over til afstemning. Forslaget blev ikke henvist til udvalg, og nød ikke fremme af flertallet i Landstinget.

 

Der stemmes nu om forslaget. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. Ingen. De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig 23 imod. De der hverken stemmer for eller imod forslaget bedes rejse sig. 1.

 

Forslaget er dermed forkastet.

 

Vi går over til næste dagsordenspunkt. Det er punkt 81: Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der uanset forældrenes indkomst kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskolelever i de ældste klasser.

 

Og det er Atassuts-gruppens forslag.

15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt81

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der uanset forældrenes indkomst kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskolelever i de ældste klasser.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

 

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Der er ikke nogen der har nogle bemærkninger, og vi går så over til afstemning. Forslaget blev ikke henvist til udvalg, og nød ikke fremme af flertallet i Landstinget.

 

Der stemmes nu om forslaget. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 10 for. De der er imod forslaget bedes rejse sig. 14 imod. De der hverken stemmer for eller imod forslaget bedes rejse sig. Ingen.

 

Forslaget er dermed forkastet.

 

Vi går over til dagsordenspunkt 99: Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre gældende regler om hjælp fra det offentlige med henblik på at hindre udeblivelse fra anvist arbejde.

 

Det er også Atassut-gruppens forslag.

15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt  99

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre gældende regler om hjælp fra det offentlige med henblik på at hindre udeblivelse fra anvist arbejde.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

 

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Er der nogle der har nogle bemærkninger. Det er ikke tilfældet. Vi går så over til afstemning. Forslaget blev efter 1. behandlingen ikke henvist til udvalgsbehandling. Under 1. behandlingen af forslaget indstillede et flertal i Landstinget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit forslaget til Landstingets forkastelse og et mindretal i Landstinget bestående af Atassut og Demokraterne støttede forslaget.

 

Der stemmes nu om forslaget. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 10 for. De der er imod forslaget bedes rejse sig.14 imod. De der hverken stemmer for eller imod forslaget bedes rejse sig. Ingen.

 

Forslaget er dermed forkastet i sin foreliggende form.

 

Og vi går over til næste dagsordenspunkt, punkt 23:   Forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskeri, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssig landbrug.

Og det er Landsstyremedlemmet for Selvstyre m.v. der har fremsat, undskyld det er Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, der vil udtale sig.

 

 

 

15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 23

 

 

Forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskeri, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssig landbrug.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

 

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Landsstyret har med glæde noteret sig, at et enigt Landstingsudvalg for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug tilslutter sig forslaget om landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere, og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug.

 

I de indledende bemærkninger opfordrer udvalget Landsstyret til at overveje at belyse det vigtige i at erhvervsudøvere selv at løfte et ansvar for egen tilværelse og ejendom ved at tegne en forsikring – når det er muligt.

 

Udvalget skriver endvidere, at Landsstyret med fordel vil kunne fremme befolkningens forståelse for denne problemstilling, eventuelt ved i samarbejde med Tusagassiivik og forsikringsselskaberne, at igangsætte oplysningskampagner om emnet.

 

I den forbindelse kan jeg oplyse, at der desværre er kommercielle begrænsninger hos forsikringsselskaberne, som gør, at der er en række erhvervsredskaber og –områder, som forsikringsselskaberne ud fra en ren økonomisk betragtning ikke ønsker at lade forsikre.

 

Til det kan jeg på vegne af Landsstyret oplyse, at vejledninger, ansøgningsskemaer og informationsmaterialer vil blive udarbejdet som også oplyst tidligere. Disse vil blive formidlet via almindelig skrivelser til kommuner og relevante organisationer. Desuden anvender mit landsstyreområde Hjemmestyrets hjemmeside www.nanoq.gl til at placere ansøgningsskemaer og oplysninger om emnet. Hjemmestyrets Informationsafdeling har igennem flere år praktiseret at publicere indstiksavis om nye lovinitiativer, og Landsstyret forventer at denne også sker for den konkrete lov.

 

For så vidt angår udvalgets bemærkninger om lovens administration, skriver udvalget, at det kan være en fordel at formulere interne retningslinier for i hvilke tilfælde, der skal stilles betingelser om forsikringsmulighed, i henhold til forslagets § 2. Dette med henblik på at nedbringe risikoen for tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen.

 

Til det skal det meddeles, at Landsstyreområdet agter at udarbejde interne forretningsgange, der tager hensyn til ovennævnte spørgsmål. Endelig kan jeg oplyse, at Landsstyreområdet i forvejen råder over juridiske ressourcer til blandt andet nævnte lov og forvaltning deraf. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Og da jeg nævnte overskriften, så nævnte jeg det forkerte Landsstyremedlem, det er ganske korrekt. Det skal selvfølgelig være Landsstyremedlemmet for Fiskeri og fangst. Og så er det Palle Christiansen, der har bedt om ordet.

 

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører

I øjeblikket er Demokraterne ikke repræsenteret i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug, derfor benytter vi nu lejligheden til at lige komme med vores syn på den betænkning der er kommet fra Udvalget.

 

Vi mener nemlig ikke at Landstinget med denne her lov lever op til flertallets ønske om, at kunne støtte de primære erhverv. Det har vi ikke fået, vi er fået en lov til bliver noget nær umulig at administrere uden at komme i karambolage ed Ombudsmanden.

 

Hvis man læser i betænkningen bliver det nævnt at loven er fleksibel. En lov der bliver vedtaget her i Landstinget, den skal ikke være fleksibel. Der skal stå sort på hvidt, hvad vi må, hvad vi ikke må, og hvad vi skal og hvad vi ikke skal. Denne her lov ligger op til, at Landsstyret kan skønne fra sag til sag. Hvis man kan skønne noget fra sag til sag, så ligger man ikke op til en ensartet behandling af de ansøgninger der kommer.

 

Når en lov er fleksibel, så er det en pæn måde at sige, at vi har åbnet en gavebod. Og en gavebod fra Landskassen er Demokraterne meget imod, og derfor stemmer vi nej fortsat til det her lovforslag.

 

Så vil nogen måske indvende, at det her drejer sig jo kun om paragraffer, men det er lige meget, fordi den lovgivning vi laver her, den skal være gennemtænkt, og den skal være gennemarbejdet, og det er det her lovforslag i hvert fald ikke.

 

Hvis man ser på det, så kan man faktisk frygte, at vi kan ende i den groteske situation, at alene administrationsudgifterne til dette her lovforslag langt overstiger de beløb, som vi støtter med. Det virker som 0m, at Landsstyret i farten har overset, at denne her lov rent faktisk skal forvaltes efter sagsbehandlingslovens principper. Det gør, at det bliver en meget meget tung opgave, som man skal løftes, og jeg er glad for, at jeg ikke endnu sidder i Landsstyret, og skal leve op til denne her lov, fordi så får jeg nok at se til.

 

Har borgerne så når loven bliver til noget har de så nogle rettigheder. Nej det har de ikke, fordi Landsstyret kan som sagt skønne fra sag til sag efter hvad de nu har lyst til, Så i realiteten er de fiskere og fangere og fåreholdere som et flertal i Landstinget her ønsker at hjælpe, de er rent faktisk retsløse, og det er vel ikke det, vi skal nå frem til her fra Landstinget.

 

Og som bekendt er Demokraterne imod den her lov. For vi har mange gange sagt, at de love, som vi laver her, de skal være ordentlige, og de skal være fornuftige, og de skal være gennembearbejdede, fordi de borgere der skal leve med denne her lov, de skal kunne regne med den, og det kan man altså ikke når man læser denne her lov eller betænkning igennem.

 

Så kort sagt, så mener Demokraterne, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst ikke har leveret et ordentligt tykke arbejde. Det er trist men det er sandheden. Så jeg er glad for, at det ikke er Demokraterne, der må deres udvalgsrejser rundt omkring i Grønland skal stå og forklare de rasende fiskere og fangere og fåreholdere, hvorfor de ikke får den støtte eller den hjælp de regnede med at kunne få i forbindelse med denne her lov. Så der er nogle af Jer her i Landstinget der vil få nogle meget spændende oplevelser på Jeres udvalgsrejser. God tur, tak til Jer.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Og den næste der har bedt om ordet er Aqqaluk Kanutsen fra Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Kanutsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Fiskeri,- Fangst- og Landbrugsudvalget, så har vi behandlet denne her sag i ret så lang tid, og her har vi også lagt væk på, at man tidligere har haft en katastrofefond, og hvordan denne har været forvaltet med hvilke ulemper og hvilke fordele der har været.

 

Og på baggrund deraf, den der skal træde i kraft, så skal vi lave sådanne nogle retningslinier, så har vi kikket tilbage på den sagsbehandling der er sket i det tidligere, og her har vi fundet det vigtigt, at Landstinget så vidt muligt lader sagen gå til Landsstyret, så den kan forvaltes bedst muligt.

 

Og Landsstyret har, t de ikke har noget til hinder for det, ligesom at Demokraterne har sagt, at efter at vi har fået ryddet op i alle og har spurgt om dette, og fået startet denne sag, så harm vi så vidt muligt prøvet på at udarbejde den så hurtigt som muligt, og det er allerede implementeret i loven, og de ændringsforslag der er stillet, og vi er blevet beordret til, at i forbindelse med Finansloven for i år, at vi får tilrettelagt dette, og dermed at de i Grønland der findes til at overgå denne lov så fleksibel som muligt til Landsstyret, og det er det som vi har prøvet på at arbejde ind i udvalget.

 

Og med hensyn til at komme med en redegørelse og komme med oplysninger eller redegørelse til de nævnte personer, det vil ikke være noget problem, som jeg allerede har sagt, eller som vi allerede nar sagt, at vi har viden om hvilke ulemper der har været i den tidligere katastrofefond, når der er tale om så forskellige forhold i Grønland.

 

Og for at kunne overvinde alle de ulemper, så har vi behandlet dette i udvalget, det er derfor, at der i betænkningen er lavet mange bilag og med hvilken grundlag vi kan have til den fremtidige forvaltning.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Der er ikke flere der har bedt om ordet. Derfor skal vi have en afstemning om den. Et enigt Fiskeriudvalg indstiller i betænkningen lovforslaget til vedtagelse.

 

Der stemmes nu om forslaget. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 19 for. De der er imod forslaget bedes rejse sig. 5 imod. De der stemmer hverken for eller imod forslaget bedes rejse sig. Ingen.

 

Og jeg sal foreslå, at forslaget går til 3. behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Det er hermed godkendt, hvis … den er hermed godkendt under 2. behandlingen.

 

Og vi går videre til næste dagsordenspunkt, punkt 82 Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for handlingsplan for privatisering af indhandlings- og produktionssteder i bygderne.

 

Og det er Atassut-gruppens forslag. Er der nogen der har bedt om ordet. Jakob Sivertsen, Atassut, værsgo.

 

15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 82

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for handlingsplan for privatisering af indhandlings- og produktionssteder i bygderne.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

 

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Ja tak. Ja vi har stillet et forslag   til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for handlingsplan for privatisering af indhandlings- og produktionssteder i bygderne.

 

Her tænker vi på, at der  i dag i mange bygder, så er indhandlingsstederne kun billigere. Derfor har vi fundet det nødvendigt, at bygdebeboerne også med hensyn til deres muligheder for at udnytte deres ressourcer, at man således får undersøgt indhandlingsstederne, fordi i og med, at de har ligget stille mange år, så trænger de til et stor renovering, og derfor har vi ønsket, at Landsstyret pålægges at udarbejde en bred planlægning.

 

Og derfor da vi sætter forslaget vigtigt, at vi har god forståelse for bygebeboernes behov, så har mindretallet ønske i forslaget, og det er det vi skal udtale, at vi vil stemme for forslaget. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Råstoffer og Justitsområdet.

 

Jørgen Wæver Johnsen, Landsstyremedlem for Selvstyre, Råstoffer og Justitsområdet, Siumut.

Tak. Da det vistnok er nødvendigt, så skal jeg lige udtale, at det vi har nævnt under 1. behandlingen, at Landsstyret er glad for det fremsatte beslutningsforslag, idet forslaget harmonerer ganske godt med Landsstyret generelle politiske holdning og aktuelle politik om, hvem der bør drive produktionsanlæg.

 

Det er i forbindelse med overgang til privatisering, så skal vi have vurderet om, at bygdebeboerne med held kan overtage indhandlings- og produktionsanlæg, og at man sikrer, at disse ikke går til under overtagelse.

 

Og derfor skal vi med disse bemærkninger indstille, at beslutningsforslaget forkastes, idet privatisering af offentligtejet produktionsanlæg allerede er igangsat, og vil blive videreført, citat slut.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Der er ikke flere der har bedt om ordet. Derfor skal vi have en afstemning om forslaget. Og forslaget blev ikke henvist til udvalgsbehandling, og fik kun støtte fra Atassut-gruppen.

 

Vi skal så have en afstemning om forslaget. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 4 for. Og de der er imod forslaget bedes rejse sig. 20 imod. Og dem der stemmer hverken for eller imod forslaget bedes rejse sig. Det er ikke tilfældet.

 

Dermed er forslaget forkastet.

 

Og jeg glemte lige, at der var 20, der var imod forslaget.

 

Og vi går videre. Det er dagsordenspunkt 68. Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan omfanget af ulovligt fravær på arbejdspladserne kan nedbringes?

 

Og det er Per Berthelsen fra Demokraterne, der har stillet forslaget.

15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt  68

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan omfanget af ulovligt fravær på arbejdspladserne kan nedbringes?

(Per Berthelsen, Demokraterne.)

 

 

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

 

 

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Tak. Ja dette forslag er et fremadrettet debatoplæg om at der er et oprigtigt ønske om Selvstyre i Grønland, om at Grønland får en selvbærende økonomi, og det har sammenhæng med dette.

 

Når det endelig er blevet sommer og vejret er dejligt, så er det i orden at blive væk fra arbejdet engang imellem – bare det ikke sker for tit. Dette udsagn indgår i en undersøgelse som er gennemført af erhvervsudviklingsselskabet  SULISA, og beskrevet i bogen ”Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling” fra 1998.

 

Mere en 1/3 del af de adspurgte i undersøgelsen erklærer sig delvis eller helt enige i udsagnet, men kunne også have valgt at spørge om det er i orden, at udeblive fra sit arbejde, hvis man har festet rigeligt ovenpå en lønudbetaling. I hvert fald er det en kendsgerning at fraværet efter lønudbetaling inden for f.eks. fiskeriindustrien til tider er så stort, at det indebærer produktionsstop med betydelige omkostninger til følge for de pågældende virksomheder. Sådanne produktionsstop ledsages ofte af indhandlingsstop, og udsmid af tonsvis af råvarer.

 

Det er imidlertid ikke kun fiskeriindustrien som er ramt, problemet synes at være generelt. Ud over konkurrencemæssige ulemper, som udspringer af landets klima, geografiske udstrækning

Og placer9ing, så må vi således også kæmpe med en relativ ustabil arbejdsstyrke. Hvordan skal vi med disse ulemper kunne producere til priser som er konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

 

OECD’s rapport fra 1999 er det på baggrund af den grønlandske produktion beregnet, at arbejdsstyrken her i landet har en produktivitet, som udgør 34 % af produktiviteten i Danmark, det vil sige ca. 1/3 del. Beregninger er behæftet med nogen usikkerhed og anvendes i stedet Bruttonationalproduktet som beregningsgrundlag er den grønlandske produktivitet noget højere, men stadig kun knap 70 % af den danske.

 

Til Royal Greenland Generalforsamling udtrykte Landsstyremedlemmet Jørgen Wæver Johansen et ønske om, at Royal Greenland i højere grad placerer sin produktion i Grønland. Dette er naturligvis prisværdigt, hvis ellers produktionsomkostningerne kunne konkurrere med produktionsomkostningerne i udlandet. Der er imidlertid grund til at Royal Greenland har valgt at placere en del af sin produktion uden for Grønland. Fra politisk hold har man imidlertid hidtil valgt at fokusere på produktionens placering frem for de økonomiske forudsætninger, som ligger til grund her for.

 

Arbejdsstyrkens tilbøjelighed til at bevilge sig selv fredage har man forunderligt nok hidtil forbigået i tavshed til trods for de enorme samfundsomkostninger, som er forbundet hermed. Emnet har ganske enkelt været tabu.

 

Men der er på høje tid, at vi tager fat på dette problem. Vi har ganske enkelt ikke råd til fortsat at lade som om, at vi ikke ser det, slet ikke i en tid, hvor vi har sat os det erklærede mål at opnå økonomisk selvbærenhed på vegne til Selvstyre.

 

Og selvom det ikke står her, så skal jeg lige medtage, at uden for beregning og indtil nu, så er det ulovligt fravær, og hvis der er 65 %, jeg mener at det er sat alt for lav, og ud fra det, så koster det 75 mio. kr., i grønland, og derfor er der godt grundlag for at arbejdet, hvis vi kan få nedsat dette med en procent, så vil indtægterne bliver forøget med ca. 70 mio. kr.

 

Der må laves en handlingsplan, det må overvejes, hvordan man bedst muligt kan komme problemet til livs i samarbejdet som har omfattet såvel Hjemmestyret, Kommunerne samt de faglige organisationer hos arbejdstagere og arbejdsgiverside.

 

Hvor langt kan man komme med holdningsbearbejdende kampagner, er der brug for overenskomstmæssige krav om lægeerklæring fra første sygedag ? Kunne overenskomstmæssige bonusordninger få fremmøde eller produktivitet være en løsning ? Kan arbejdslysten fremmes ved at øge medarbejdernes indflydelse på arbejdsforholdene ? eller kan man  sikre medarbejdernes loyalitet igennem initiativer som Royal Greenlands nyetableret akademi, hvor medarbejderne i produktionslukningsperioder gives mulighed for personlig og faglig udvikling gennem kursusdeltagelse ?

 

Jeg opfordre til en debat her salen. Men opfordre samtidigt Landsstyret til at nedsætte en arbejdsgruppe, hvis analyser kan danne grundlag for en handlingsplan. Det er på tide, at vi griber fat om nældens rod – forlængede weekender gør ikke vejen til Selvstyre kortere. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked.

 

Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Jeg vil gerne starte med at overbringe Landsstyrets tak til Landstingsmedlem Per Berthelsen, De­mokraterne, for initiativet til denne forespørgselsdebat om, hvordan omfanget af ulovligt fravær på arbejdspladserne kan nedbringes.

 

Landsstyret vil anmode om, at debatten omhandler fravær noget bredere end foreslået af Lands­tingsmedlem Per Berthelsen. Det er Landsstyrets opfattelse, at arbejdsmarkedets parter har udarbej­det præcise betingelser for, hvilke regler, der gælder for lønmodtagerens sygefravær i de gældende overenskomster og for den sags skyld også, hvilke procedurer, der gælder, hvis dette sygefravær vurderes til at være ulovligt.

 

Proceduren  ved sygefravær for S.I.K.-området er, at den syge først melder sig syg til arbejdsgive­ren, der så bestem­mer om sygdommen skal dokumenteres ved lægeerklæring eller blot ved en tro- og love erklæring.  Lønmodtageren fremskaffer herefter den nødvendige dokumentation og retter henvendelse til S.I.K.’s lokalafdeling og får udleveret en blanket, hvor på lo­kal­afdelingen attesterer, at den pågældende lønmodtager er medlem. Blanketten af­le­ve­res til arbejdsgiveren, der så med næ­ste lønudbetaling ud­betaler. Medlemmer af S.I.K. får under sygdom en ydelse på kr. 80,00 pr. dag, 6 dage om ugen, dog ikke på søgnehelligedage. Visse ansatte har ret til løn under sygdom. Herud­over er der mellem arbejdsmarkedets parter aftalt arbejdsfrihed i forbindelse med pasning af sygt mindreårigt barn, første dag barnet er sygt, samt ved barnets indlæggelse på sygehus.

 

Ved ulovligt fravær bortfalder arbejdsgiverens forpligtelser.

 

Landsstyret er af den opfattelse, at fravær fra arbejde i alle henseender skal imødekommes med for­anstaltninger, der tager sit udgangspunkt i en konkret viden om fraværets årsager. Ansvaret for sy­gefravær er ikke et problem, der kun kan placeres hos den enkelte. Det er et fælles problem, der kun kan begrænses ved en indsats af arbejdsmarke­dets parter i fællesskab.

 

Et for stort sygefravær er også en vigtig indikator for, at der er forhold i vores samfund, hvor vi har indrettet os forkert, eller hvor en eksisterende indsats ikke er tilstrækkelig.

 

Der må forventes en sammenhæng mellem fraværets omfang og en lang række forhold, som f.eks. anvendelse af arbejdskrafttype samt ansættelses­form, arbejdspladsernes organisering, herunder f.eks. ledelses- og arbejdstilrette­læggelse, kompetenceudvikling for den enkelte m.v. Alle undersø­gelser viser, at det fysiske og det psy­kiske arbejdsmiljø har stor indflydelse på fraværsprocenten.

 

Jeg vil her bemærke, at jeg har bedt mit direktorat om konkret at undersøge fraværet i nogle grøn­landske virksomheder og specifikt på vores egen arbejdsplads i Centraladministrationen. Resultatet af denne rapport viser, at omfanget og betydningen af fra­vær varierer meget mellem forskellige persongrupper og på forskellige arbejdspladser. Det grønlandske sygefravær ligger i gennemsnit på nogenlunde samme niveau, som sygefraværet i Danmark, og dermed noget lavere end i de andre nordiske lande.

 

Sygefraværet kan estimeres til at ligge på 5 til 6 procent, og omfatter dermed en lønsum på det samlede arbejdsmarked i størrelsesorden 350 mil­lioner kroner. Der kan således for hele det grøn­land­ske arbejdsmarked spares 60-70 millioner kroner pr. procent nedsættelse i sygefra­været. Hertil kommer besparelser forbundet med tab i produktionen direkte og indirekte forårsaget af fraværet.

 

Når vi gennemfører sammenligning med andre lande på dette område, er det væsentligt at holde for øje, at vi ved, at en del sygdomme forekommer hyppigere i Grønland, end f.eks. i Danmark. Små­børn er tilsyneladende mere plaget af luftvejsinfektioner og øreproblemer, forårsaget af dårligt in­deklima, tobaksrygning, boligforhold og pasning i institution. Drikkemønsteret giver fraværsprob­lemer og rygning er meget udbredt og giver luftvejssygdomme. Der kendes kun lidt til forhold på arbejdspladserne, der f.eks. kan give sygdom i bevægeapparatet, f.eks. forårsaget af kulde, træk og gentaget ensidigt arbejde, men sundhedsundersøgelser viser, at der er endnu flere i Grønland end i f.eks. Danmark, der klager over smerter og ubehag fra muskler, led og knogler.

 

Det må pointeres, at sygefravær foruden tilstedeværelsen af ovenstående typer af sygdom hænger sammen med de pågældendes arbejdsforhold, familieforhold, evne til at mestre sygdom, psykiske
konstitution m.v.

Fraværet kan overordnet set betragtes som forårsaget af tre forskellige grup­per af forhold. Disse forhold giver, samtidigt tre forskelli­ge indgangsvinkler til opstilling af initiativer til at nedsætte fra­været og der­med forbedre livet for den enkelte og dermed forbedre samfundets samlede øko­nomi:

Den første gruppe af forhold, er problemer, der forårsages af den enkelte persons eget liv. Heri ind­går som væsentlige aspekter personens evne og lyst til at opnå størst mulig sundhed og forhold, der er forankret i perso­nens holdninger. Undersøgelser i Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Ar­bejdsmarked viser, at fraværet primært er stort hos det timelønnede personale. De virksomheder, der erkender at være ramt af det, de opfatter som ulovligt fravær, erkender samtidigt, at problemet pri­mært er udbredt blandt de timelønnede.

 

Landsstyret vil på denne baggrund anmode arbejdsmarkedets parter om at se fremad og prøve at forbedre vilkårene for netop denne gruppe på det grønlandske arbejdsmarked. I den sammenhæng kan jeg meddele, at Landsstyret agter at prioritere indsatsen for en samlet opkvalificering af netop denne type arbejdskraft i nye uddannelses- og efteruddannelsestilbud i forbindelse med implemen­teringen af ”Sektorplanen for Uddannelse og Erhvervsudvikling”.

Den anden gruppe af forhold, der forårsager fravær, er problemer, der forårsages af forhold på ar­bejds­pladsen. De forhold, der samlet kan betegnes som arbejdsmiljøet. Et eksempel er dårlig tilret­telæggelse af arbejdet, der giver anledning til utilstrækkelig sikkerhed på arbejdspladsen, arbejds­ulykker eller til stress hos den enkelte.

 

Der er gennemført en del studier, der har søgt at afdække årsagerne til arbejds­relaterede sygdomme, og konklusionerne er, at de væsentligste årsager er:

·                  Inkonsekvente krav

·                  Psykologisk stemning relateret til en opgave

·                  Mangel på mental udfordring

·                  Mangel på gennemsigtighed af arbejdsopgaver

·                  Opfattelse af tidspres

·                  Mangel på anerkendelse

·                  Lav social support

·                  Mangel på indflydelse på arbejdet

·                  Fysiske forhold, det er røg, støj og møg

Jeg finder det tankevækkende, at disse årsager alle handler om områder, der er af organisatorisk og psykologisk art – og som dermed er et ledelses­mæssigt ansvar. Det giver lederne på de enkelte ar­bejdspladser gode muligheder for at påvirke ­fraværet. Der er ingen tvivl om, at et forøget fokus på disse problemer og nye initiativer hos arbejdsmarkedets parter, ikke blot vil forbedre arbejdsmiljøet radikalt, men også vil betyde en væsentlig forbedring af produktiviteten på grønlandske arbejds­pladser.

 

Den tredje gruppe af forhold, der forøger fraværet, er problemer, der forårsages af mangler og fejl i den måde, vi har indrettet samfundet på. Mangler eller fejl i de rammer, hvori vi alle skal fungere, vil både direkte og indirekte give konsekvenser i form af f.eks. forøget sygefravær. Et eksempel kan være, at børnepasningsordninger ikke er tilstrækkeli­ge eller ikke fungerer i dagligdagen. Landsstyret har på denne baggrund prioriteret en indsats, som netop fokuserer på forbedring af vilkårene for børnefamilier.

 

Landstingsmedlem Per Berthelsen opfordrer Landsstyret til at nedsætte en arbejdsgruppe, hvis ana­lyser kan danne grundlag for en handlingsplan. Landsstyret vil delvist imødekomme denne opford­ring. Landsstyret finder, at det ikke er hensigtsmæssigt at nedsætte en ny arbejdsgruppe til opgaver, der allerede er varetaget af instanser, som er nedsat og som fungerer upåklageligt. Landsstyret vil i forlængelse af denne forespørgselsdebat anmode Arbejdsmiljørådet om at sætte yderligere fokus på fraværsproblemet i Rådets arbejde det kommende år.

 

Denne forespørgselsdebat falder i naturlig forlængelse af den prioritering, som Landsstyret giver arbejdsmiljøområdet. Denne prioritering kommer bl.a. til udtryk i, at Landsstyret til denne samling har bedt Landstinget om at behandle arbejdsmiljøloven. Og det har vi også 1. behandlet i går her.

 

Fokus for dette arbejde har især været at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Et tiltag, der vil medføre et mere positivt arbejdsklima til gavn for den enkelte ansatte og for virksomheden som helhed.

 

Arbejdsmiljø er fortsat et ressortområde under staten. Landsstyret har med tilfredshed erfaret, at den danske regering i en ny regeringsaftale om arbejdsmiljøet, har erkendt, at det hidtidige arbejdsmil­jøsystem ikke er gearet til at sikre et godt arbejdsmiljø.

 

Selvstyrekommissionen anbefaler, at landsstyret opstarter forhandlinger med den danske stat om en forøget indsats de kommende år, for at få det eksisterende arbejdstilsyn i Grønland op på samme kvalitetsniveau, som det er gældende i de andre arbejdstilsynskredse i Danmark.

 

På denne baggrund vil Landsstyret inden for den nærmeste fremtid anmode den danske regering om at iværksætte en forbedret, tilpasset indsats i Grønland på arbejdsmiljøområdet, således at hjemme­styret på et senere tidspunkt kan hjemtage et effektivt fungerende arbejdsmiljøområde.

 

Jeg håber på en god debat i Landstinget.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Og nu skal vi over til partiordførerne, og den første der får ordet er Kalistat Lund fra Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumuts ordfører.

Ja tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget om forespørgselsdebat om, hvordan  omfanget af ulovlig fravær på arbejdspladserne kan nedbringes fremsat af Per Berthelsen, Demokraterne.

 

Vi vil begynde med at takke forslagsstilleren, idet forslaget giver os mulighed fort også her i salen åbent diskutere årsagerne til fravær fra arbejdspladsen.

Det er tydeligt at forslagsstilleren primært fokusere på fravær blandt medarbejderne i fiskeindustrien og giver udtryk for, at disse forhold kan være negative for produktionen og konkurrenceevnen, ligesom forslagsstilleren antyder, at disse forhold er almindeligt forekommende.

 

Landsstyrets fyldestgørende svarnotat til forslagsstilleren giver anledning til overvejelser, idet det her i blandt andet siges, at ansvaret for fravær ikke er et problem der alene kan placeres hos den enkelte, og det fremgår også at forslagsstillerens fremlæggelse, at fraværsproducenten ikke er højere end hos andre samfund.

 

Vi ligger således gennemsnitlig lidt lavere end fraværsprocenten end i de nordiske lande. Dette forhold vil vi dog ikke lade os trøste med. Det fremgår at Landsstyrets svarnotat, at man søger at finde en samlet løsning på problemet og årsagerne til problemerne, der i forbindelse med fravær kan være forårsaget af 3 forskellige grupper af forhold.

 

For det første har det med den enkeltes eget liv at gøre. For det andet med forhold på arbejdspladsen. Og for det tredje med problemer der forårsages af mangler og fejl på den måde, som vi har indrettet samfundet på .Hvis disse forhold tages seriøs op mellem arbejdsgivere.

 

Vi bemærker, at fraværsprocenten ligger på et højere stade blandt de timelønnede og ikke organiserede medarbejdere, og vi er af den mening, at dette problem kan afhjælpes igennem løbende kursusvirksomhed og efteruddannelse, ligesom eksemplet som forslagsstilleren også fremdrog, nemlig royal Greenlands initiativ med akademi, hvor medarbejderne i fabrikslukninger gives tilbud om kurs der er et godt eksempel til efterfølgelse i andre virksomheder

 

Vi vil i den forbindelse gerne give udtryk for vores interesse i, at Landstingets Erhvervsudvalg holdes løbende orienteret om forløbet af royal Greenland Akademi, og vi mener at det er nødvendigt, at midlerne til bekæmpelse af arbejdsløshed anvendes til sådanne initiativer, for under arbejdsløshedsperioder, at skabe en platform til et liv på arbejdsmarkedet, for vi er jo ikke i tvivl om, at vi derigennem kan formindske ulovlig fravær på arbejdspladserne.

 

Det er værd at bemærke, at der i de forløbne år ikke har været fokuseret specielt på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Specielt det psykiske arbejdsmiljø har der ikke være foranstaltet særlige

undersøgelse i. Vi sætter derfor lid til det i svarnotatet af Landsstyret bebudede initiativer ofr løsning af problemerne i forbindelse med fravær.

 

Ud over at sige, at sige, at det enkelte menneske har ansvar for sit eget liv, vil det være interessant at vide, hvorledes vi kan forbedre forholdene omkring arbejdsmiljøet. Dette er helt afgørende for at kunne levere et godt stykke arbejde, også for arbejdslysten, ligesom det er af stor betydning, hvordan vi indretter vores samfund, og hvorledes arbejdslivet er tilpasset dagens familiemønstre, alle disse tiltag er nødvendige, for at skabe et sundt samfund som kan stå på egne ben.

 

Vi mener at det er interessant, at vende indholdet fra forespørgslen fra, at fokusere på fravær for i stedet, t fokusere på et godt arbejdsmiljø, og dermed større arbejdslyst. Vi vil derfor slutte af med et citat fra en af vores tænksomme og kritiske unge, og jeg citerer ”Uden bidrag af et godt familieliv og et godt hjem kan et samfund ikke bestå. Et harmonisk hjem kan ikke bestå, hvis det ikke kan bidrage til skabelse af et samfund”. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Og den næste er Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Landstingsmedlem Per Berthelsen har stillet forespørgselsdebat om, med en melding om, at der bør tages skridt til at formindske fraværet på arbejdspladserne.

 

Vi har i Inuit Ataqatigiit drøftet forslagets indhold indgående, og skal i den forbindelse primært henvise til Landsstyrets svarnotat, idet det påpeges at problemets omfang i vid udstrækning er afhængig af arbejdspladsens karakter, medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund og på hvilke overenskomst- eller aftalemæssige grundlag medarbejderne er ansat under. Vi mener i Inuit Ataqa-tigiit, at problemets omfang generelt er af afvigende karakter her i Grønland.

 

Grønlændernes placering i arbejdsstyrken, har været støt stigende fra 1950-erne. I de forgangne år, hvor der er sket radikale ændringer i folks levevilkår og hvor udviklingen er foregået relativt hurtigt med store krav til arbejdsstyrken til følge, har manglende baggrund som lønmodtagere i mange henseender betydet forfald eller fravær på arbejdspladserne. Det var jo også sådan, at man dengang næsten kun havde danske ledere eller ejere på de forskellige arbejdspladser, hvilket også gav anledning til spændinger.

 

Med henvisning til et af punkterne drøftet her i Landstinget i forgårs – her tænker vi på loven om Arbejdsmiljø – blev det kraftigt påpeget, at når medarbejderne på de forskellige arbejdspladser har trygge rammer at arbejde under, så har det stor indvirkning på folks arbejdsindsats, hvorfor arbejds-giverne samt medarbejderne også må bruge kræfterne for at drøfte eventuelle problemer igennem. Det er nemlig almindelig kendt, at når forskellige forhold ikke virker som de bør, så har det ofte indvirkning på medarbejdernes tilknytning samt stabilitet i forhold til arbejdspladsen.

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiit gentagne gange påpeget det uheldige i, at alt for mange virksomheder ikke kører kontinuerligt, hvilket også har negativ indflydelse på medarbejdernes tilknytningsforhold ift. arbejdspladsen. Det er nemlig en kendsgerning, at desværre mange arbejdspladser, som f.eks. fiskefabrikkerne, ikke altid drives kontinuerligt. Derfor må vi bruge kræfterne for at sørge for, at disse forhold ændres således medarbejderne i større omfang kan regne med at de kan gå trygt på arbejde.

 

Landsstyret har i sit svarnotat påpeget, at forskellige problemer der kan opstå på de forskellige arbejdspladser, så vidt muligt bør løses mellem arbejdsgiverne og medarbejderne i fællesskab eventuelt gennem reguleringer i overenskomster og aftaler. Dette er vi i Inuit Ataqatigiit meget enig i.

 

Selvom vi er vidende om, at folk og medarbejdere på grund af forskellige problemer, som f.eks. på grund af boligproblemer, kan have problemer i forhold til deres stabilitet på arbejdspladsen, mener vi i Inuit Ataqatigiit, at det ikke er påpegende nødvendigt at tage andre initiativer end dem, som Landsstyret har peget på at ville tage initiativ til. Det er nemlig også sådan, at en stor del af den grønlandske arbejdskraft er stabil arbejdskraft, og dem skal vi selvfølgelig også rose og bakke op om. Det er også sådan, at mange arbejdsgivere driver deres arbejdspladser bedst muligt. Derfor viser disse kendsgerninger også, at grønlandsk arbejdskraft ikke er dårligere sammenlignet med andre.

 

Et samfund der drives på betryggende vilkår, vil også resultere i folks adfærd og stabilitet i forhold til deres placering som arbejdskraft. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit også bakke op omkring de initiativer som Landsstyret har peget på at ville tage initiativ til. Med disse vil vi fra Inuit Ataqatigiit fortsat opfordre lønmodtagere om løbende at opkvalificere sig, hvilket vi hermed benytter anledning til at realisere det, fordi et selvstyrende Grønland har brug for kvalificeret og stabilt arbejdskraft.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Og den næste er Fin Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

I Atassut finder vi debatoplægget fremlagt af Landstingsmedlem Per Berthelsen fra Demokraterne meget omfattende problem som meget interessant emne,

 

Det omfattende og unødvendige fravær fra arbejdspladsen er jo svært at diskutere, og problemet rammer arbejdspladserne meget hårdt. Disse ulovlige fravær kan endda betegnes som respektløs opførelse over for kollegaerne, idet problemet jo er meget mærkbart i virksomheder til daglig, især på virksomheder med forskudte arbejdstider, således at de ansatte grundet de andres fravær måtte overtage de fraværende arbejde, og man må betegne situationen som misbrug af arbejdskraften.

 

Problemet finder desværre også sted på eksportvirksomhederne, som så omfattende, at man til tider bliver nødsaget til, at lukke virksomhederne og det medfører i værste fald kassation af råvarerne, og denne fremgangsmåde er meget uacceptabel.

 

Problemet er stik imod med hensyn til forholdene i Grønland, og med vores store aktuelle bestræbelser på selvstændighed i disse år, og imod debatten omkring folks solidaritet.

 

Disse ulovlige fravær har på en eller anden måde en forklaring.

 

En forklaring her er desværre, at man får lidt for meget af de våde varer på lønningsdagen, men det at få løn er ikke den væsentligste årsag, idet påvirkningen  af de andre mennesker spiller også en stor rolle. Men man konstatere, at spiritus ikke alene er årsagen, idet årsagerne f.eks. kan være, at man er oppe for længe om natten, at man ikke kan lide arbejdsgiveren, dårlig miljø, og årsagerne kan sandsynligvis også være mange andre ting.

 

Vi som har bestræbelser for Grønlands selvstændighed og et samfund med så lavt indbyggertal har ikke råd til bare at ignorere et så stort problem.

 

Vi skal fra Atassut fastholde, at vi med vores foretagelse ikke påpeger folk der bliver ramt af sygdom eller folk der pludselig får akut sygdom fra dag til dag. Men med vores udtalelse går vi ud på forslagsstillerens begrundelse i sit debatoplæg nemlig ulovligt fravær fra arbejdspladserne.

 

Imidlertid har vi i Atassut den opfattelse, at det er vanskeligt med en politisk indblanding i forholdene uanset om vi ikke synes om situationen.

 

Når et andet af de arbejdsdygtige mennesker ikke gider at arbejde på trods af et henvist arbejde, og i Atassut mener vi, at vi har pligt til en politisk indblanding i disse menneskers forhold.

 

Atassutgruppen har ellers fremsendt et tilsvarende beslutningsgrundlag til landstinget i denne forårssamling om at man må stille et større krav til de ellers arbejdsdygtige mennesker, men som alligevel ikke gider at arbejde.

 

Vi føler selvfølgelig politisk forpligtelse ved at deltage i debatten i disse forhold, men i Atassut mener vi, at det at have en lovgivning om ulovligt fravær på arbejdspladserne er et ømtåleligt emne.

 

Men vi vil meget gerne deltage i et samarbejde med at løse problemerne ved dialog mellem lønmodtagerne, organisationen og arbejdsgiverne og andre relaterede personer, således at eventuelt tillidsrepræsentanter fra de enkelte arbejdspladser bliver samlet et sted eller ved arbejdsgivernes oftere og mere tæt dialog med deres ansatte.

 

Og såfremt dette kan lade sig gøre, kan man måske afholde et seminarlignende ordning, der som muligt kan arrangeres på en attraktiv og glad måde, således at man nærmere går ind på forslagsstillerens synspunkter i debatoplægget. Vi skal jo begynde et sted i stedet for bare at snakke om tingene. Og vi skal erkende at emnet er et omfattende og almindeligt problem i Grønland.

 

Når vi har nævnt disse må vi også nævne, at vi alle sammen har pligt til at være solidariske med vores bestræbelser for Grønlands selvstændighed.

 

Med disse bemærkninger fra Atassut fremkommer vi med vores udtalelser til et vigtigt debatoplæg fra landstingsmedlem Per Berthelsen.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Den næste er Per Skaaning, Demokraterne.

 

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Tak.

Forslagsstilleren er fremkommet med en interessant forespørgselsdebat om et emne der fortjener en god drøftelse i landstinget.

 

Problemet udgør et stort samfundsproblem, økonomisk såvel som menneskeligt. Derudover er det blevet gjort til et tabuemne, som de færreste ønsker at debattere om i offentligheden.

 

Fra Demokraternes side betragter vi de ulovlige fravær som et så stort problem, at hjemmestyret bør rette en fokus på det tabubelagte problemstilling snarest muligt.

 

Vi kan ikke leve med at en relativ stor andel af vores arbejdsstyrke har et så anstrengt forhold til deres arbejde. I landsstyrets svarnotat bliver sygefraværet estimeret til at lægge på ca. 5-6%. Jeg vil gerne have oplyst hvilke virksomheder som landsstyret har benyttet i analysen? I denne sammenhæng vil jeg da gerne have oplyst hvorvidt virksomheder indenfor fiskeindustrien og lavteknologisk servicevirksomhed som for eksempel rengøring er inddraget i analysen.

 

Det er jo almindeligt kendt, at størstedelen af fraværet både det lovlige og ulovlige er fravær indenfor virksomheder, hvor størstedelen af deres medarbejdere er ufaglærte. Demokraterne er på linje med forslagsstilleren om at det ville være en god ide, at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de involverede parter. Når arbejdsgruppens anbefalinger er færdiggjorte, vil jeg opfordre landsstyret til at erhvervsudvalget og familie og sundhedsudvalget ville blive inddraget i arbejdet.

Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Den næste er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Efter gennemgang af forslag fra Per Berthelsen fra Demokraterne har Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

 

Kandidatforbundet kan udmærket forstå at Per Berthelsen fremlægger nærværende forslag, da det jo er et faktum at ulovligt fravær forekommer på flere arbejdspladser i Grønland.

 

Forslagsstilleren nævner de ansatte på produktionsanlæggene i sit forslag. Kandidatforbundet skal understrege, at ulovligt fravær ikke kun forekommer i fabriksanlæggene.

 

Ulovligt fravær forekommer også på folkeskolerne i stor udstrækning specielt ved udbetaling af løn. Eleverne på folkeskolen må således sendes hjem flere gange i løbet af ugen, det faktum at eleverne på folkeskolen bare bliver sendt hjem har også negativ indflydelse på deres lærdom.

 

Hvis undervisningen på folkeskolen skal forbedres er der behov for at der bliver sat en grænse på lærernes fravær eller at der indføres fraværsprocenter. Og Kandidatforbundet skal derfor opfordre landsstyret til at tage initiativ til nævnte tiltag, da fravær enkelte steder også i høj grad skyldes resultater af forhandlinger om arbejdsvilkår.

 

Da produktioner på produktionssteder stopper når ulovligt fravær forekommer, og betyder betydelige indtægtstab også for landskassen og ikke mindst kommunekasserne, må der iværksættes tiltage med henblik på eliminering af problemstillingen.

 

Landsstyrets kommende initiativer omkring fravær, den vil vi også støtte fra Kandidatforbundet, idet når der sker fravær på arbejdspladserne og de konsekvenser det indebære, at for eksempel arbejdspladsens økonomi bliver ramt. Og dem der møder op til arbejdet, når der er fravær blandt medarbejderne bliver nødsaget at stoppe deres arbejde, og fiskerne kan ikke indhandle i bestemte tidspunkter. Og ligesom andre dårlige konsekvenser kommer på baggrund af fraværet.

 

Derfor må man på alle måder med hensyn til fravær iværksætte mere klare initiativer politisk. Og vi mener fra Kandidatforbundet, at dette kan man ikke komme udenom. Og med hensyn til at undgå fravær og hvis man skal få det forbedret, så må det offentlige stille klarere krav i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

 

Med disse bemærkninger har vi på vegne af Kandidatforbundet udtalt vores bemærkninger til Per Berthelsen fra Demokraternes debatforslag.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Dermed er vi igennem partiernes og Kandidatforbundets ordføreindlæg og den næste er Per Berthelsen, Demokraterne, forslagsstiller.

 

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Ja tak.

Så har jeg fået en grund til at takke samtlige partiordførere fordi jeg mener, at selvom man ikke kommer med  et langt indlæg og man har en god forståelse for overskriften og uden at få den fordrejet. Og det er jeg glad for.

 

Og den køre ordentligt og det vigtigste i den henseende er at samtlige partier har fået forståelse og bliver vurderet som noget, der trænger til at blive debatteret. Og det er jeg meget glad for. Idet dette er ikke nedgørelse af lønmodtagere eller andre på hvilken som helst måde.

 

Men er et problem som måske tidligere har været i alt for stort tabuemne, at man tager det op og vi har til hensigt, at vi alle sammen i fællesskab samarbejder og får formindsket dette problem.

 

Og ud fra det det, så er jeg glad for at Kalistat Lund fra Siumut også udtaler, at der arbejdes så og så  og forholdene kan være blevet så forbedret sådan og sådan, at det skal vi ikke lade os trøste med. Og jeg er glad for denne betragtning og jeg skal gerne love på, at vi fra Demokraterne vil deltage i stort omfang i arbejde sådan, når man ser på sådant synspunkt.

 

Fordi det er et meget stort centralt problem og det er en byrde for os. Og det er nedgørende for Grønlands anseelse, og her blev det ikke nævnt, hvor det i mine eksempler har nævnt at i bestemte fiskeindhandlingssteder, så er der omkring 50%  af medarbejderne der ulovligt bliver fraværende. Det er ikke kun dyrt for samfundet alene, men i forbindelse med vores familiemønster, det får man lyst til at se dårligt.

 

Og med hensyn til de kommende generationer vil det også have en indflydelse for dem. Derfor vil jeg gerne udtale mig som politiker, at med hensyn til dagsordenspunkter og disse tabuemner ikke bliver lagt i mølleposen, men bliver taget op.

 

Og her skal jeg også gøre opmærksom på, at det der bliver fremlagt fra Inuit Ataqatigiit, at man lave en fordrejelse, at der er mange grønlændere der arbejde ordentligt, det er helt korrekt.

 

Men det er det jeg har taget som udgangspunkt i mit debatoplæg, det er i samfundet at måske eventuelt dem der er stabile og gode medarbejdere, det er dem der kan miste lysten til at arbejde, og det er for at støtte dette. Men uanset så kan jeg føle, at jeg har fået støtte i mit debatoplæg.

 

Fordi jeg mener, at man ved en god og ordentlig oplysning og med forskellige initiativer med hensyn til de myndigheder og det politiske centralt plan stadig kan nå, at vi kan få forstærket arbejdsstyrken fordi vi er et lille samfund. Derfor oplysningskampagner og holdningsændringer og initiativer, jeg ved at de kan have et meget godt resultat.

 

Derfor mener jeg, at man på ressource og økonomisiden må deltage med hensyn til at Grønland er på vej mod selvstændighed, ikke kun på tale alene, men at men ved arbejdslyst og lyst til at kunne indtjene og bane vejen for disse kan blive til noget.

 

Fra Demokraternes side er vi parate til at med en fornuftig prioritering afsætter flere øgede midler til sådanne initiativer og får dem sikret.

 

Fra Atassuts side er jeg glad for, at man meget klart med hensyn til dette debatoplæg tager til sig og støttes klar.

 

Ligeledes er jeg også glad for at ordføreren fra Demokraterne, at han nævner, at det er et tabuemne at man så vidt muligt skal samarbejde og få det manet ned i jorden.

 

Og med hensyn til Kandidatforbundets udtalelse i god forståelse, det er jeg også glad for. Jeg er også glad for at de store virksomheder her i Grønland er ved at igangsætte nogen initiativer for eksempel med denne overskrift, at man ved initiativer kan opnå noget bedre.

 

For eksempel med hensyn til Royal Academy og baggrunden deraf. At medarbejdernes arbejdsevne og lyst bliver optimeret og dette initiativ siger jeg hjertelig tak til og støtter den. Og jeg håber på, at det ville få et godt resultat og at det er første gang man laver sådanne initiativer i Grønland, at den vil have en afsmittende og positiv virkning til andre sider. Det håber jeg sandelig på.

 

Fordi uanset vi om er vidende om, at når vi ser på at Grønland gennemsnitligt at Grønland ikke er placeret svagere i forhold til andre lande. Det skal vi ikke stoppe ved og trøste os med, men vi skal til stadighed kunne se problemet og kan styrke den. For når vi så hører hvor meget det koster, så ville det være opmuntrende for os at bare en procent kan have op 70 mill. kr. værdi.

 

Derfor er det også vigtigt, at vi alle sammen i fællesskab samarbejder om dette. Da der er en større forståelse, så skal jeg ikke komme med et langt indlæg.

 

Jeg skal blot afslutningsvis endnu engang takke for at den med meget fornuftigt fra samtlige partier og Kandidatforbundet blev taget og kommenteret dette debatindlæg.

 

Ja, lad os gøre noget ved dette problem i fællesskab. Derfor vil jeg endnu engang opfordre landsstyret til at man ikke undskylder sig med at andre laver nogen tilsvarende tiltag og erkende, at vi har sådant problem at det så vidt muligt skal udvise at de også har lyst til at deltage, for at få formindsket dette problem, at de bliver opfordret at man opretter sådan udvalg eller arbejdsgruppe.

 

Selvom forskellige der arbejder, så skal vi udtale, at vi har et problem og det store problem, det er meget stort  for samfundet. Og det harmonere ikke med vores ønske om en selvstændighed i Grønland. Lad os gøre noget ved det og ikke trøste med, at der er nogen der har nogen initiativer i gang, der måske allerede har sagt eller nævnt at vores land ikke er svagere i forhold til andre lande.

 

Men det vi snakker om er at man i enkelte virksomheder i bestemte steder, så er det ulovlige fravær helt op til halvdelen af arbejdsstyrken, og dette at grønlændernes dygtighed kan animere deres kollegaer til at arbejde. Og jeg er ikke glad for at de udefra kommende bliver nødsaget til at overtage disse arbejder for at formindsket dette arbejde, så må vi arbejde for at formindske disse i fællesskab.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Den næste er Kalistat Lund, Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumuts ordfører.

Ja tak.

Jeg skal endnu engang udtale, at vi fra Siumut også er glade for at landstinget behandling af denne debatoplæg, og vi er også glade for at man også på kysten endnu er begyndt at snakke om dette problem mere indgående.

 

Og for kort tid siden så var man fokuserede man netop på dette emne i nogle kommuner, og her er der også tale om flere kommuner, som har sat initiativer til at behandle netop dette emne. Jeg mener, at det er sundt for samfundet, at alle har interesse for problemet og for at få de undersøgt, således at vi alle kan igangsætte bedst mulige initiativer. Selvfølgelig er jeg tilfreds med sådan noget.

 

Her nævner man fiskeindustrien eller fiskefabrikkerne og der bliver også nævnt at det også er rengøringsselskaberne, som man kan tænke på. Det kan måske være interessant at vide, hvorfor det er tilfældet. Vi er vidende om at fabriksmedarbejderne ikke kan sikre at have et fuldtidsjob. Med hensyn til at være fabriksmedarbejder, den kan ikke betragtes fra samfundet, nogle steder som er fast arbejde, fordi man i lange perioder bliver nødt til at blive sendt hjem på baggrund af mangel på råvarer eller der skal ske nogen renovering eller der er noget andet.

 

Med hensyn til det fabriksområde hvor samfundet ejer det,  den har også nogle afdelinger i udlandet og fraværet på disse er måske eventuelt mindre. Altså på afdelinger der er placeret i udlandet, det kan måske være at man har sikret et stabilt arbejde med 37 timer om ugen fuldtidsjob hele året rundt. Men det er ikke tilfældet i Grønland. Det er blandt halvdelen af året, hvor man kan betragter fabrikkerne som nogen arbejdspladser der kan være åbne. De bliver betragtet af lønmodtagerne som midlertidige arbejdspladser. Og indtil de får arbejde, så arbejder man andre steder.

 

Jeg mener, at da samfundet har jo hovederhverv som fiskeriet og da fiskeproduktion er det der driver samfundet, så må man også sikre at lønmodtagerne sikres, at de kan arbejde fuld tid på fiskefabrikkerne. Og vi politikere kan jo også samarbejde i stort omfang med hensyn til dette emne.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Og nu er det landsstyremedlemmet for erhverv, landbrug og arbejdsmarked.

 

Johan Lund Olsen,   Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit..

Ja tak.

Først så skal vi udtale, at vi fra landsstyret er enige med forslagsstilleren i at da han sagde, at det er en fremadrettet debatoplæg og at den bør debatteres. Deri er vi fuldstændig enige i. Og at den bør også behandles som sådan. Derfor med hensyn til debatforslagsstillerens forslag, der er vi meget taknemmelige for fra landsstyrets side.

 

Derfor med hensyn til at partierne og Kandidatforbundet er meget med i debatten, det vil jeg også rette en tak for på vegne af landsstyret, fordi dette dagsordenspunkt er jo meget vigtigt. Og derfor med hensyn til de forskellige faldne bemærkninger, måske ikke generelt dem alle sammen, det vil vi gerne tage til os fra landsstyrets side.

 

Med hensyn til partiernes og Kandidatforbundets udmeldinger. Og hvis jeg skal kommentere dem, så kan jeg udtale følgende:

 

Fra Siumuts ordføreindlæg og det der blev fremlagt at grønlænderes fraværsprocent ikke er større end andre samfund og det skal vi ikke trøste os med ligesom forslagsstilleren også har præciseret dette og dette er vi også fuldstændig enige i. Vi skal ikke ligge stille og vi skal til stadighed lave nogen initiativer, fordi vi alle sammen her i landstinget er blevet enige om, at da man behandlede selvsstyrekommissionens betænkning, så sagde de, at vi skal arbejde for selvstændighed og her er det også meget vigtigt, at samtlige arbejdsduelige her i Grønland også deltager i arbejdet.

 

Og derfor med hensyn til de spørgsmål man her behandler, er også meget meget vigtigt eller er af stor vigtighed.

 

Og Siumuts ordføre nævnte, ønskede og krævede at landstingets erhvervsudvalg holdes løbende orienteret om forløbet af Royal Greenlands Academyinitiativ og det er hensigtsmæssigt. Og det skal vi prøve på at opfylde fra landsstyrets side.

 

Og jeg skal også udtale at med hensyn til Royal Greenland Academy, at vi selv i landstinget og i landsstyret har bevilget midler dertil. Også i samarbejde med Royal Greenland også støtter initiativet. Her i 2004 og i henhold til finansloven, så har man bevilget 6 mill. kr. til Royal Greenland Academys initiativ. Og i løbet af året, så skal vi sammen med Royal Greenland vurdere dette initiativ først ved ultimo maj måned og efterfølgende til efteråret.

 

Så vil vi fra landsstyret og indtil de får vurderet de indhøstede erfaringer, således at den også kan fortsættes næste år og i det kommende år. Og få dem til at tage stilling til det. Men generelt så er jeg også personligt selv tilfreds med at partierne og Kandidatforbundet har udtalt, at Royal Greenlands Academy initiativ, det er man meget tilfreds med ligesom forslagsstilleren også gør det.

 

Og jeg er fuldstændig enig i, at Siumuts ordføre at fravær på arbejdspladsen, det må vi vende om til at få forbedret arbejdsmiljøet, og jeg mener, at vores initiativer at skabe en lovgivningsmæssigt grundlag, det er vi allerede i gang med.

 

Og her med hensyn til arbejdsmiljøloven, så har vi i landstinget fået den debatteret i går om at få den opdateret, da der er tale om en meget gammel lov, og det skal vi gerne være færdige med i næste uge.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordføre Aqqalukasik Kanuthsen har også i sit indlæg nævnt, at heldigvis er dette problem nedadgående. Deri er vi også enige, men den kan formindskes endnu yderligere. At med hensyn til denne lov vi har fået opdateret med hensyn til arbejdsmiljø og via denne.

 

Og Inuit Ataqatigiits ordføre og hans udmelding, at problemet søges løst blandt lønmodtagerne og arbejdsgiverne og det er vi grundlæggende enige i fra landsstyret. Fordi det bør være sådan, men så skal vi både fra landstinget og landsstyret sikre, at vi har et godt lovgivningsmæssigt grundlag, således at lønmodtagerne og arbejdsgiverne internt kan få det løst tilfredsstillende.

 

Og med hensyn til Atassuts ordføre Finn Karlsen sagde blandt andet, at sådan ulovligt fravær kan benævnes som en respektløs overfor kollegaerne, deri er vi også enige.

 

Med hensyn til fiskefabrikkerne som er eksportproducerende, det må vi ikke erkende og ikke skjule, at de indtil nu har været nødsaget til at være lukket, og nogen gange så bliver man nødsaget til at lave en meget stor kassation af meget værdifulde råvarer.

 

Og det sidste eksempel som jeg husker, det er sket i Narsaq i dette år, og det der også skete her i en måneds slutning lige netop ved lønudbetalingstiden. Så har fabrikken været nødsaget til at holde lukket og det kommende råvarer som ellers skulle have nogen indtjening til Grønland blev ikke til noget.

 

Og derfor må vi gøre noget. Og derfor at der også skabes en debat i samfundet, det må vi til stadighed efterlyse og bane vej for ligesom forslagsstilleren også ønsker det.

 

Med hensyn til Atassuts ordføre og han sagde også blandt andet i sit indlæg, at med hensyn til dem der ikke vil påtage sig anvist arbejde, det må vi gøre noget ved politisk. Dertil skal vi udtale, at vi allerede har igangsat nogle initiativer fra landsstyret. At med hensyn til de arbejdsduelige, at de skal i arbejde, det er det vi skal prøve at opnå.

 

Vores landsstyreinitiativ har vi allerede fremsat herunder denne samling. Det er med hensyn til ændring af takstmæssig hjælp forordningen, og denne sag ville blive delt i 2. At vi har sat overskriften, at arbejdet til stadighed skal kunne betale sig.

 

Det er det initiativ vi har igangsat fra landsstyret og til efterårssamlingen så ville vi fra landsstyret fremsætte ligesom vi har nævnt det, at takstmæssig hjælp kan gøres til skattepligtig. At vi fra landsstyret fremsætter det overfor landstinget, således at de kan gøres til skattepligtig indtægt.

 

Jeg vil også rette en tak til Demokraternes ordføre Per Skaaning og de meninger han herfra har fremlagt, det er noget vi kan bruge. Og det blev også spurgt fra Demokraternes side, at i landsstyrets svarnotat og den undersøgelse og den henvisning vi har, hvilke virksomheder man har fået inddraget i analysen.

 

Hertil skal jeg udtale, at i direktoratet for erhverv, landbrug og arbejdsmarked, så har man fået gennemført denne undersøgelse i forskellige virksomheder. Jeg sagde også i mit indlæg, at man også har lavet en undersøgelse her i hjemmestyrets administration. Man har også fået indhentet oplysninger i Air Greenland A/S, og man har også fået undersøgt hos GR som måske er et af de største arbejdspladser Nuuk Kommunia, der har man også fået undersøgt. Og man har også lavet nogen større undersøgelser i de større virksomheder, nemlig Royal Arctic Line A/S. Og med hensyn til private, så har man også lavet nogen undersøgelser hos rengøringsfirmaerne, virksomheden ISS.

 

Altså de oplysninger vi har fået, det er det vi har fået fra disse virksomheder og ud fra det, så har vi kunnet skønnet eller kunnet vurderet, at fraværsprocenten den er oppe mellem 5-6% og det er ret så  troværdigt. Og selvom den er lidt højere end det er tilfældet i Danmark, så er den også lidt mindre end i de nordiske lande.

 

Med hensyn til Demokraternes ordføre, så sagde han, at dette problem skal ikke ses som et tabuemne længere og at hjemmestyret i højere grad bør rette fokus på den, og deri er jeg enig. Og vi sagde i vores indlæg, at landsstyret netop i den henseende, at vi i tæt samarbejde med arbejdsmiljørådet vil behandle dette, fordi det er noget der trænger til at blive debatteret i stort omfang i samfundet omkring denne problematik.

 

Med hensyn til Kandidatforbundets ordføre og ham vi jeg også rette en tak til, fordi de sagde, at landsstyrets initiativer omkring fraværet, dem støtter man fra Kandidatforbundet. Og det er man også tilfredse med.

 

Og generelt set at med hensyn til de arbejdsmiljømæssige problemer, det er man interesseret i. Selvfølgelig det arbejdsmiljømæssige problemer, det er forcere fra virksomhed til virksomhed, det har vi vist nok vidende om alle sammen.

Men det sikre er, at en virksomhed som værdsætter sine medarbejdere som respektere sine medarbejdere og som invitere sine medarbejdere op på til at deltage omkring driften og har en åben omgangsform med sine medarbejdere. Og at den også sætter arbejdsmiljø både fysisk og psykisk er det en virksomhed som man har lyst til at arbejde samme med og har stabile medarbejdere.

 

Hvis jeg skal komme med et eksempel, så skal  jeg lige udtale, at virksomheden Polar Raajat har i Nuuk, det er et oplagt eksempel, som er en rejefabrik her i Nuuk. Og som ejes af Polar Seafood og Royal Greenland i samarbejde. Og deri har man gennemført en undersøgelse i efteråret 2003. Og undersøgelsesresultaterne blev meddelt overfor direktoratet. Denne undersøgelse påviste at medarbejderne i Polar Raajat næsten alle sammen er  tilfredse med deres arbejdsplads og har lyst til at arbejde i den og viljen til at arbejde i den, fordi de er glade for deres virksomhed og har god forståelse for de værdier som virksomheden sætter højt.

 

Med hensyn til fraværsprocenten i Polar Raajat den er meget meget sjælden, og 75% af medarbejderne har et godt og tæt samarbejde med ledelsen, og de føler, at de bliver inddraget og de har medindflydelse og bliver hørt. Og derfor med hensyn til medindflydelse og inddragelse i ledelsen bliver påvist, at medarbejderne arbejder mere ordentligt.

 

Og dette indebære at virksomheden har fået øget sin konkurrenceevne og det som virksomheden kan afgive, det bliver større. Altså sagt med andre ord, at de kan betale sig for enkelte virksomheder at man har gode fysiske og psykiske omgivelser og hvis man værdsætter dem.

 

Derfor er det også hensigtsmæssigt at den arbejdsmiljølov som vi behandlede første gang i går og som af alle partier og Kandidatforbundet støttede den. At det er på tide at den nu bliver færdiggjort. Derfor bør det daglige arbejde være, at vi skaber et velfungerende samfund og mennesker der føler sig som værdifulde mennesker, at de i fællesskab er jo også dem der skal realisere et selvbårent Grønland.

 

Derfor er det glædeligt med denne debat og jeg vil gerne takke for samtlige debatindlæg.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Og den næste er Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Tak. Ja, der er stor enighed om forslaget. Så er det ikke særskilt nødvendigt for mig at skulle komme med kommentarer.

 

Men med hensyn til ordføreindlæggene, de er meget ens. Men ud fra den forståelse jeg har, så har Atassut fremsat en mere nærgående og mere direkte udtalelse. Vi snakker ikke om de syge eller sygefraværet. Især med henvisning til landsstyremedlemmets besvarelse, her viser det sig, at sygefraværet er 5-6%.

 

Og det er korrekt at der tales om 350 mill. kr. Selvfølgelig ville det også være interessant at vide, hvad med dem der bliver væk fra arbejdet  uden grund, om de så kan også defineres eller undersøges nærmere.

 

Ja, selvfølgelig hvis et menneske er sygt, så er det jo udelukket fra at arbejde. Men jeg ved ikke om vi har sammenlignet det med andre lande. Her tænker jeg til stadighed på hvordan det er med vores fravær uden grund og hvordan det forholder sig i forhold til udlandet.

 

Ja, vi har stor enighed, at vi skal gøre noget ved fravær og det skal jeg også nævne over for Landsstyret. Vi sagde bl.a., at grundene kan være, det er et stort spørgsmål om, hvordan arbejdsgiveren er, f.eks. med henvisning til Royal Greenland. Hvis man har en god kontakt med medarbejderstabene, så forøger jo også viljen.

 

Jeg kender en by, som jeg snakkede med medlemmer om, men da så en anden leder kom, så stabiliserede medarbejderstaben sig. Ja, det er altså arbejdsgiveren, der har en stor skyld for de store fravær. Det har vi også med i vores udtalelse fra Atassut.

 

Det emne, vi snakker det er et stort enighed om det. Det er ud fra mine konstatering kan sige. Ja, jeg henviser til vores kontante udtalelser fra Atassut. Altså at den udeblivelse uden grund det er det vi har nævnt. Hvis der er skifteholdsarbejde, ja hvor man altså må pålægge medarbejdere til at fortsætte ud over deres normale arbejdstid. Ja, altså fordi deres kolleger er udeblevet. Hvis de her er syge, så kan man jo ikke gøre noget ved det. Men dem, der udebliver uden grund og uden dokumentation – det er noget, man skal gøre noget ved.

 

Ja, arbejdsgiveren kender jo sine medarbejdere og derfor kunnet vurdere, hvordan disse deres menneskelige kvalifikationer er. Med hensyn til periodevise lukninger er det jo ikke opfordrende for de medarbejdere, der ellers gerne vil arbejde. og det kan også medføre udeblivelser. Der tænkes også på lodsningsarbejde, hvor lodsningsarbejdet er meget kontinuerlig i et par byer og denne form for arbejde er ikke så behæftet med udeblivelser som andre steder.

 

Også fordi lodsningsarbejde er et meget krævende arbejde. og med hensyn til den lovgivning, vi er i gang med, så vil det også være relevant at medtage disse. Men generelt så er vi også glade for, lige som forslagsstilleren har sagt, at dette emne har været et tabuemne, men når vi begynder at snakke, når vi prøver på at fremsætte sådanne emner, så bliver – så opponeres der meget stærkt, bl.a. med henvisning til, at man prøver på at forsvare medarbejderstaben. Jeg forstår også, at vi har viljen til at imødegå forslaget. Tak.

 

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Jeg vil starte med at give en ros til Atassuts ordfører Finn Karlsen, fordi at han virkelig har forstået hvad det var med vores forespørgselsdebat, hvor vi netop sætter fokus på det ulovlige fravær på arbejdet, hvorimod ordførere fra de andre partier måske har fristet til at skøjte til for let hen over problemstillingen.

 

Der er en passus i Landsstyrets svarnotat, som vi har læst med interesse, hvor de har undersøgt fraværet på enkelte virksomheder i Grønland. Landsstyremedlemmet kom med en række af de her bl.a. Nuuk Kommune, Air Greenland, de forskellige direktorater, Royal Arctic Line og nogle private virksomheder. En som helt glimrer ved det her, det er fiskeindustrien. Det blev på intet tidspunkt nævnt om der var foretaget undersøgelser på fiskeindustrien. Samtlige ordførere har været inde på, at det er fiskeindustrien, hvor der ligger et problem, så kan det godt undre lidt, at Landsstyremedlemmet så ikke nævner fiskeindustrien på nogen som helst måde.

 

Fra Demokraterne har vi en opfattelse af, at hvis man tog fiskeindustrien med i de her tal, så så tallet måske langt anderledes ud. Så jeg spørger Landsstyremedlemmet igen, hvorfor fiskeindustrien ikke er med i de her beregninger på, hvor stort sygefraværet eller i den her sag det ulovlige fravær er på det grønlandske arbejdsmarked.

 

Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Til Per Skaaning for Demokraternes vegne, der skal jeg sige, at med hensyn til fiskeindustrien og med hensyn til det, så har jeg under mit andet indlæg nævnt Polar Raajat. Det er en som er inden for fiskeindustrien og har lavet en rapport eller hvor der har været undersøgelser. Deres resultater er tilgået vores direktorat.

 

Med hensyn til Royal Greenland har Royal Greenland A/S kun udleveret resultaterne først i går, men giver det jo ikke grundlag for, at bruges til denne debat. Men Royal Greenland lige som alle andre virksomheder skal kræves om, at vi vil have oplysninger. Royal Greenland er man tilfreds med, kan jeg høre ud fra de indlæg her. Bl.a. med henvisning til Royal Greenland Academy, hvor de har gjort noget ved disse fravær eller i hvert fald prøve på at imødegå disse. Tak.

 

Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Der er ikke andre, der har markeret sig. Derved har vi – er vi færdige med punkt 68.

 

Punkt 69 Spørgsmål til Landsstyret: Vedrørende de samfundsmæssige omkostninger ved samlivsvold her i landet.Astrid Fleischer-Rex, Demokraterne.

 

 

 

 

15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 69

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Vedrørende de samfundsmæssige omkostninger ved samlivsvold her i landet?

(Astrid Fleischer-Rex, Demokraterne)

 

 

Mødeleder: Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.

 

 

Astrid Fleischer Rex, forespørger, Demokraterne

I henhold til §36 stk. 2 i Landstingets Forretningsorden, fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

 

Manglende initiativer til forebyggelse af samlivsvold er ikke uden omkostninger, hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk. Holland har udviklet en model til beregning af de direkte økonomiske omkostninger ved vold mod kvinder i hjemmet. Indirekte omkostninger, som for eksempel langvarig psykologbehandling og omkostninger relateret til børn indgår ikke i beregningerne.

 

De direkte omkostninger omfatter udgifter til det juridiske system, politiet, lægelig behandling, akut psykologisk behandling samt tabt arbejdsfortjeneste og sociale foranstaltninger. I beregningerne indgår kun alvorlige henholdsvis meget alvorlige overgreb.

 

Også Finland, Luxembourg og  Storbritannien har udarbejdet beregninger eller delberegninger over samlivsvoldens samfundsmæssige omkostninger. Omsættes disse tal til danske forhold har en tværministeriel arbejdsgruppe i 2001 skønnet, at samlivsvoldens samfundsmæssige omkostninger i Danmark beløber sig til omkring 370 mio. kr. årligt.

 

De landsdækkende grønlandske selvrapporteringsundersøgelse, som er publiceret i International Journal of Circumpolar Health i 2002 angav 15% af de adspurgte kvinder at have været udsat for vold inden for den seneste måned. 58% af kvinderne angav deres ægtefælle som gerningsmanden. Disse tal er meget høje set i forhold til danske undersøgelser.

 

Jeg anmoder på denne baggrund Landsstyret om et skøn over de samfundsmæssige omkostninger ved samlivsvold her i landet.

 

Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landsbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Astrid Fleischer-Rex har anmodet Landsstyret om et skøn over de samfundsmæssige omkostninger ved samlivsvold her i landet. Vi har ingen undersøgelser. Her i landet er det økonomiske konsekvenser af samlivsvold og jeg tør ikke på nuværende tidspunkt indlade mig på et tilfældigt skøn over de samfundsmæssige udgifter. Det ville kræve et større og beregningsarbejde.

 

Men de seneste tal om anmeldelser af vold til politiet viser, at der i 2002 var 796 anmeldelser af alle voldsanmeldelser til politiet og tallet har været stigende siden 1997, dog er tallet for 2003 faldet en anelse, idet der var 735 voldsanmeldelser. I perioden 1994-2003 har der været i alt 6.330 anmeldelser af vold. Det fremgår ikke af tallene fra politiets virksomhedsberetning, hvor mange af disse sager, der relaterer sig til samlivsvold, men i samme beretning fremgår det, at parterne i en stor del af voldssagerne er familiemæssigt relateret eller bekendte af hinanden, der færdes i samme omgangskreds.

 

En stor del af volden finder endvidere sted i hjemmet og kun i begrænset sager omhandler vold mod sagesløse eller vold på åben gade. I dag er der etableret 7 krisecentre i Grønland, hvor især kvinder kan få tilbudt midlertidigt ophold og fysisk beskyttelse. I forbindelse med overnatning ydes almindelig forplejning til brugeren og eventuelle medfølgende mindreårige børn. Udover overnatningstilbud ydes der rådgivning og vejledning.

 

Krisecentrene opkræver betaling for husleje og kost for opholdsdagene direkte hos forbrugeren. Såfremt disse ikke selv kan dække omkostningerne, søges der om tilskud fra socialforvaltningen. Familiedirektoratet yder årligt et driftstilskud til krisecentrene og i 2004 var der afsat 1.149.000 kr. til dette formål.

 

Der er ingen tvivl om, at samlivsvold og i det hele taget alle former for vold og overgreb i samfundet har såvel menneskelige som økonomiske konsekvenser for samfundet. Og i familie med vold blandt de voksne bliver eventuelle børn og andre familiemedlemmer desuden indirekte ofre og alle direkte og indirekte implicerede mennesker må ofte døje med svære og langvarige psykologiske virkninger af voldshandlingerne.

 

Derfor bliver det naturligvis fra samfundets side brugt mange ressourcer på behandlende foranstaltninger, herunder lægelig behandling, psykologhjælp og retslige tiltag. Men også det forebyggende arbejde har høj prioritering, da det for alle er ønskeligt, at den sociale arv afbrydes og de kommende generationer i så høj grad som muligt afstår fra at benytte vold i omgangen med andre medmennesker.

 

I skolerne og på højskoler er der taget initiativer til undervisning i konfliktløsning uden vold. Der er desuden påbegyndt et arbejde, hvor arbejdstilsynets afdeling i Grønland prioriterer psykisk arbejdsmiljø, da godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen kan virke positivt ind på familiernes dagligdag.

 

Samtidig har Landsstyret til denne samling anmeldt et beslutningsforslag om en ajourføring af den gældende arbejdsmiljølov, netop også med sigte på at fokusere mere på et godt psykisk arbejdsmiljø. Ligestillingsrådet har som et af deres indsatsområder nedsat en arbejdsgruppe, der skal starte et projekt kaldet ”Vold mod kvinder”.

 

Da det som Landstingsmedlem Astrid Fleischer-Rex rigtigt bemærker ofte er kvinderne i familierne som udsættes for vold. Ligestillingsrådet har ved markeringen af FN’s internationale dag til bekæmpelse mod kvinder sidste år trykt en helsides annonce med budskabet ”Rigtige Mænd slår ikke på kvinder”.

Sådanne initiativer er vigtige for at markere, at vold ikke tolereres. Men ligestillingsrådet fokuserer også i deres arbejde på den mandlige voldsudøver og vil i det fremtidige ligestillingsarbejde bl.a. arbejde for, at der oprettes mandegrupper, der kan arbejde for og med mænd. Men også dette arbejde kræver både menneskelige og økonomiske ressourcer.

 

Med disse bemærkninger håber Landsstyret, Landstingsmedlemmet kan stille sig tilfreds med dette afgivne svar.

 

Astrid Fleischer Rex, forespørger, Demokraterne.

Jeg tak til Landsstyremedlemmet for hans besvarelse for mit forespørgsel. Her indrømmede han, at han ikke har statistiske materialer med hensyn til volden. Det eneste statistiske materiale udspringer fra krisecentrene og der et tilskud på over 1 mio. kr.

 

Hvor mange midler bruger vi mon her i Grønland i forbindelse med volden til de forskellige former for offentlige ydelser politiet m.m. det, jeg nævnte med hensyn en hollandsk model den kan vi måske også bruge her i Grønland. Hvor meget mon eksakt bruger vi af penge til i forbindelse med volden?

 

I forbindelse med besvarelsen kan jeg sige, at der er forskellige tiltag, der er i gang inden for forebyggelse. Hvis forebyggelse medfører mindre vold, så vil det også måske forebyggelse medføre et så stort arbejde. det, vi afsætter til formålet fra Landstinget det er Paarisa, der får de største af midlerne. Her i denne forbindelse mener jeg, at Paarisa skal skulle styrkes, således at deres arbejde til stadighed bliver styrket, idet der bliver sagt at vi mangler psykologer, men der findes mange andre grønlændere, som er velegnet til dette arbejde.

 

Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi er nu færdige med punkt 69.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 102

 

 

Spørgsmål om Landsstyret: Hvilke erfaringer har Landsstyret gjort sig i forbindelse med stramningen af reglerne af §4 og 4 i Landstingsforordning nr. 3 af 15. april 2003 om anbringe Landstingsforordning om leje af boliger og kan Landsstyret forvente, at Landsstyret kommer med et ændringsforslag, i givet tilfælde hvilke ændringsforslag påtænker Landsstyret?

(Jensine Berthelsen, Atassut)

 

 

Mødeleder: Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.

 

 

Jensine Berthelsen, forespørger, Atassut.

Da overskriften af mit spørgsmål er blevet læst, så skal jeg ikke komme med den. Men begrundelsen:

 

Landstinget besluttede at stramme op på reglerne omkring personaleboliger og dette skete med virkning fra den 1. juni 2003. stramningerne medførte, at ansatte har pligt til at modtage en anvist personalebolig, med mindre det udtryk, der fremgår af den pågældende ansattes overenskomst, at den ansatte har krav på en særlig type bolig. Det blev også besluttet, at en ansat, der nægter at tage imod en anvisning personalebolig ikke har krav på at få anvist en anden bolig og derfor vil blive slettet af ventelisten til en bolig, uden at vedkommende kan blive genoptaget på ventelisten.

 

Endvidere at en ansat, der nægter at tage imod en anvist personalebolig og som er indkvarteret vakant følgelig ikke længere har krav på vakant godtgørelse eller fortsat indkvartering på arbejdsgiverens regning, hvorfor fremtidig indkvartering er for den ansattes egen regning.

 

Der har siden …..blev vedtaget været utilfredshed med denne stramning. Jeg er således vidende om, at flere udefrakommende nyansatte har valgt at trække sig fra deres nye stillinger, da de ikke havde mulighed for at stille krav om, hvilken boligtype de gerne vil bo i.

 

Dette forhold giver anledning til bekymring om der har været uhensigtsmæssig, uheldig og negativ indflydelse på rekruttering og fastholdelse af arbejdskraften i Hjemmestyret og det underliggende institutioner.

 

Derfor spørger jeg: Hvilke erfaringer har Landsstyret gjort sig i forbindelse med stramningen af reglerne af §4 og 5 i Landstingsforordning nr. 3 af 15. april 2003 om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger og kan Landstinget forvente, at Landsstyret kommer med ændringsforslag, i givet tilfælde hvilke ændringsforslag påtænker Landsstyret?

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre, Råstoffer og Justitsvæsen, Siumut.

Vi skal have følgende besvarelse på vegne af Landsstyret. Landsstyret skal hermed takke Landstingsmedlem Jensine Berthelsen for det stillede spørgsmål, der giver Landsstyret mulighed for at komme med en kort redegørelse.

 

Landsstyret arbejder på et sammenskrevet forslag til en ny landstingsforordning om leje af boliger, der forventes forelagt Landstinget til behandling på efterårssamlingen 2004. forslaget vil ikke indeholde væsentlige ændringer for så vidt angår retstilstanden for ansatte med ret til anvist bolig.

 

Ændringerne af paragrafferne 4 og 5 i 2003 bestod i det væsentlige i, at administrativ fastsatte regler blev indføjet i landstingsforordningen om leje af boliger. Baggrund for stramningerne var bl.a. Landstingets kritik af de store udgifter Landskassen bruger til vakant indkvartering af personale, der venter på anvist af permanent bolig.

 

Jeg kan oplyse, at såfremt en ansat med ret til anvist bolig, f.eks. kunne vælge fortsat at bebo en 4-rums vakantbolig i  en ekstra måned, fordi den tilbudte bolig ikke passer ind i deres standard, så kan det koste Landskassen op mod 18.000 kr. om måneden, såfremt alle 100 ansatte, der venter på en bolig kunne vælge at bo i en ekstra måned vakant, kan det således koste Landskassen op mod 1,8 mio. kr. om måneden.

 

Det er derfor ud fra samfundsøkonomiske hensyn vigtigt, at begrænse vakantperioden mest mulig. I relation til den enkelte ansatte med ret til personalebolig har arbejdsgiveren som led i ansættelsen forpligtet sig til at stille en anvist bolig til rådighed. Den ansatte må følgelig have en forventning om, at anvisningen sker inden for et kort tidsrum efter den ansattes tiltræden.

 

Det må antages, også at være i de ansattes interesse, at de så hurtigt som muligt får en permanent bolig og derved kan optage en normal livsførelse. Det tilstræbes derfor, at sikre en anvist med ret til anvist bolig med en blivende personalebolig så hurtigt som muligt.

 

Ansatte, der finder at den anviste bolig ikke lever op til deres forventninger kan benytte sig af muligheden for ønskeflytning eller boligbytning eller det øvrige boligtilbud på markedet. Det kan i den forbindelse oplyses, at 20% af de ledigblevne personaleboliger anvist til ønskeflytninger netop for at kunne imødekomme ønsker om en anden bolig.

 

Landsstyret kan med glæde konstatere, at flere ansatte har benyttet sig af muligheden for at tage ansvar for egen boligforsyning ved at bygge en andelsbolig.

 

Jeg kan afslutningsvis oplyse, at ventelisten på personalebolig medio marts 2004 er på 109 personer, hvilket er mere end en halvering af ventelisten på godt et år. Tak.

 

Jensine Berthelsen, forespørger, Atassut.

Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse. Det, jeg har efterlyst her er, at med hensyn til, at vi gerne vil have permanent ansættelse, at de ansatte så vidt muligt har debatmulighed og arbejdsvilkår, og at man sikrer en bolig til dem. Og med hensyn til det, at vi til stadighed bør være forberedt til, om vi har lavet noget korrekt lovgivning eller ej.

 

Dvs. sidste år da Atassut og Siumut var enig i den opstramning, så var Inuit Ataqatigiit og Demokraterne imod denne stramning. Derfor at der er kommet gode erfaringer det vil jeg også takke for og jeg vil med spænding afvente om, hvordan denne målsætning om en samlet lovpakke som Landsstyret gerne vil iværksætte, hvilken konsekvens det vil jeg.

 

Og ikke mindst i min efterlysning, så henholder jeg mig ikke mindst, at jeg rygtesvis har hørt, at det er boliger, som ikke er blevet renoveret, men kun blevet malet, og at for at sikre bolig til vedkommende, så anviser man til dem, at grunden til, at der kun er 100 personer, så kan jeg der ikke se hvilken kvalitet boligen kan have. Og derfor er det også meget interessant, at man er opmærksom på det og følger op må den, også fordi det er korrekt, at flere ansatte har stoppet deres ansættelser i utide, fordi de ikke kan acceptere de utilfredsstillende boligforhold, de lever under. Tak.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre, Råstoffer og Justitsvæsen, Siumut.

Ja tak. Jeg skal ganske kort  udtale, at jeg er enig med forespørgeren, at det er godt, at der er sket denne opstramning. Og på nuværende tidspunkt kan vi se, at vakantudgifterne efter opstramningen hvor meget det er dalet. Fordi i henhold til dem, der står på ventelisten, så er det halveret.

 

Selvfølgelig med hensyn til renovering af det kommende boliger der findes allerede retningslinier i om, hvordan man skal gennemføre renovering inden der indflyttes nye personer. Og jeg vil blot henvise til, at samtlige lejligheder, der tilbydes bliver renoveret i henhold til denne.

 

Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Ja tak. Og dermed er vi færdige med dagsordenspunkt 102, spørgsmål til Landsstyret.

 

Punkt 108 Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret planer for strukturen på fiske-, reje-, og krabbefabrikker i Grønland? Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

 

 

15. mødedag, torsdag den 13. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 108

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret planer for strukturen på fiske-, reje-, og krabbefabrikker i Grønland?

(Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

 

 

Mødeleder: Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.

 

 

Mads-Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.

Begrundelse:

hvis man kigger tilbage på de senere år har Grønlands Hjemmestyre sammen med fabriksejere foretaget omstruktureringer på landanlæg, for på denne måde, at bevare arbejdspladser på land.

 

Man styrker det lokale økonomiske vilkår ved at etablere erhvervsmuligheder på de enkelte steder i Grønland, hvorfor man på denne måde ligeledes styrker økonomien i Grønland.

 

I de kommende år har man behov for mere konkrete politiske tiltag for at etablere vedvarende arbejdspladser på land. Derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at de politiske partier i Grønland skal melde ud med en mere klar erhvervspolitik.

En af grundene til vores mening er, at man på nogle steder endnu ikke har foretaget holdbare løsninger på erhvervsområdet. Eksempelvis har nogle steder i Grønland problemer med råvaretilførslen til fabrikkerne og disse forhold resulterer i, at vi hører om fabrikslukninger på de enkelte steder.

 

Hvis vi kigger på fiskerierhvervet i Grønland er der mange ressourcer, som kan danne grundlag for at etablere flere arbejdspladser på land. Derfor har vi i Kandidatforbundet den klare mening, at strukturen på fiskeriet skal tilpasses til de virkelige forhold, for på denne måde at etablere mere stabile fabrikker på steder, for på denne måde at give trygge forhold for medarbejderne på fabrikkerne. Derfor må vi omstrukturere fiskeriet i Grønland.

 

Man kan i forbindelse med tildeling af licenser på det kystnære og havgående fiskeri sigte råvaretilførslen på landanlæg. Og på denne opgave kan Landsstyret være med til at etablere vedvarende arbejdspladser på land, bl.a. ved at udnytte de ressourcer, der ikke bliver udnyttet i dag.

 

Alle vi, der beskæftiger med politik har det formål, at vi skal styrke økonomien i vort land. Derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at udviklingen af fabriksanlæg på de enkelte steder kan være mere synlig. Hvis man f.eks. kan udvikle fabriksanlæggene i bygderne kan det være til gavn for landets økonomi, at medtage de involverede partier i udviklingen.

 

Og grundlaget for vort krav fra Kandidatforbundet er bl.a., at man på steder driver en større fiskeri og når der ingen problemer er på fabrikkerne, kan fabrikkerne på denne måde drives med overskud. Og hvis man på denne måde kan udvikle fabrikkerne i byerne kan man ligeledes styrke økonomien på de enkelte steder.

 

Og derfor vil vi fra Kandidatforbundet opfordre Landsstyret til at forbedre erhvervsvilkårene på de enkelte steder, således at det samlet kan styrke økonomien i vort land.

 

Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Idet jeg takker for spørgsmålet fra Landstingsmedlem Mads-Peter Grønvold skal jeg på Landsstyrets vegne besvare det af forespørgeren fremsatte spørgsmål.

 

Jeg skal indledningsvis give udtryk for, at Landsstyret vanskeligt kan være uenig med spørgeren i, at det er vigtigt, at vi politikere har den overordnede målsætning om, at vi skal styrke økonomien i vort land.

 

Det fiskeripolitiske udgangspunkt skal i den forbindelse og i øvrigt i sammenhæng med det øvrige arbejde med erhvervsfremmeindsatsen danne rammen om de overordnede rammer for erhvervslivet, herunder fabriksstrukturen inden for fiskerierhvervet.

 

Overordnet set må der lægges vægt på, at opretholdelsen af fiskeindustriens struktur nøje hænger sammen med en række spørgsmål, som i hovedsagen ikke er politisk bestemt. Der kan i den forbindelse peges på følgende vigtige faktorer, som vurderes af at være af stor betydning for udviklingen af økonomien inden for fiskeindustrien og dermed få mulighederne for opretholdelsen af en varig beskæftigelse inden for denne.

 

Dvs. et tilstrækkeligt ressourcegrundlag til sikkerhed for råvareforsyning på længere sigt. Og for det andet: en effektiv fiskeriflåde, som sammenholdt med ressourcegrundlaget kan give et godt udkomme for erhvervets udøvere. Herudover er der en række fiskeripolitiske forhold, som bør være afklarede. Nemlig en klar erhvervs- og fiskeripolitik, som sigter mod at skabe gode betingelser for udviklingen af virksomhederne og hvor der ikke er politiske grunde lægges hindringer i vejen for at have fokus på rentabel drift af virksomhederne.

 

En bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne, en klar adskillelse af Hjemmestyres ejerrolle og myndighedsbehandling, så længe Hjemmestyret er ejer af virksomheder inden for fiskeindustrien. En aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor både den nationale og den lokale indsats prioriterer, at stille den nødvendige arbejdskraft til rådighed for virksomhederne.

 

Og endelig gode infrastrukturelle forhold, som står i fornuftigt forhold til de ressourcegrundlag, der knytter sig til de stillede indhandlings- og produktionsmuligheder. Desuden har Landsstyret som bekendt for nylig givet tilladelse til etablering af 3 nye rejefabrikker i henholdsvis Maniitsoq, Paamiut og Alluitsup Paa.

 

Formålet med denne beslutning har været at sikre, at de til rådighed værende totale rejekvoter, dvs. TAC’en rent faktisk bliver opfisket, samt at landingspligten efterleves. Herudover har formålet også været, at skabe de infrastrukturelle rammer for private investorer med henblik på en bedre udnyttelse af rejeforekomsterne i Sydgrønland med henblik på en bedre udnyttelse af rejeforekomsterne og for at afhjælpe de flaskehalsproblemer, der har været i indhandlingen.

 

Disse tiltag vil samtidig være medvirkende til at øge beskæftigelsen i land, hvilket Landsstyret prioriterer meget højt, sådan som det er inden for rejefiskeriet, er der i henhold til fiskeriloven indført et kvotesystem, der som bekendt er bundet op på de enkelte fiskefartøjer og ikke landanlæggene.

 

Dette betyder, at ressourcetilførslen til landanlæggene, afhængig af hvor de enkelte fartøjer lander deres fangster og dermed bl.a. af aftaler og prisforhold, logistisk og indhandlingskapacitet.

 

Disse forhold er således primært bestemt af de kommercielle og geografiske rammer omkring fiskeriet, sådan som den nuværende fiskerilovgivning og fiskeripolitik er fastsat.

 

Med hensyn til udvikling af fabriksanlæggene i bygderne, vil jeg afslutningsvis også gerne nævne Landsstyrets beslutning om at overdrage foreløbig 9 bygdeanlæg til befolkningen i de pågældende bygder. Landsstyret tror, og har forhåbninger til, at denne beslutning også vil skabe bedre indhandlingsmuligheder for fiskere og fangere, og endda en bedre mulighed for at etablere arbejdspladser i bygderne.

 

Derudover skal jeg afslutningsvis orientere om, at Landsstyret afholder en fiskerikonference medio juni 2004, hvorefter Landsstyret til Efterårssamlingen 2004 vil fremlægge redegørelse om strukturpolitik for fiskeriet, hvor Landsstyret håber at denne redegørelse kan skabe større lejlighed til at diskutere tingene i en større sammenhæng.

 

Med disse bemærkninger håber jeg, at have givet tilfredsstillende svar til de stillede spørgsmål.

 

Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Så er det spørgeren, Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.

Først tak til Landsstyrets besvarelse, at de kom med en meget klar besvarelse. Selvfølgelig, at vi har stillet dette spørgsmål til Landsstyret dengang, så vidste vi ikke om Landsstyret ville overdrage nogen bygdeanlæg til bygderne. Fordi det vidste vi ikke, da vi udformede dette forslag. Det er derfor vi har medtaget dette i vores forespørgsel.

 

Men man må også huske, som jeg nævnte i min begrundelse, at dem der driver produktionsanlæg sammen med Grønlands Hjemmestyre, at da anlæggene blev renoveret, eller der kom en struktur, så har man gennemført produktion.

 

Og i løbet af tiderne, så bliver aftalerne ikke mindre stramme, som for eksempel da man lukkede rejefabrikken i Qasigiannguit, og oprettede hellefiskefabrikken. Og i sådan en løsning, var det løsningen at man skal have 85-90 årsværk på medarbejdere. Men nu, i takt med at tiden er gået, så er disse aftaler, med hensyn til de fastsatte årsværk, så kan man fornemme at den er for nedadgående, og det er sådan noget der medfører store konsekvenser for byernes økonomi. Og det er på baggrund deraf, at selvfølgelig med fastsættelse af kvoter både til det kystnære og havgående fiskeri, fra Landsstyret, og dermed at man skal sikre landinger til landanlæg. Og hvis kan gøre noget ved det, så kan man ellers undgå at medarbejderstaben bliver mindre. Og jeg mener, at det er det som Landsstyret må og skal prøve på at opfylde.

 

Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, der kommer med yderligere.

 

Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarken, Inuit Ataqatigiit.

Ja, tak. Det jeg gerne vil præcisere for forespørgeren er, at denne kapacitetstilpasningsplan, som Landstinget har ydet midler til, så vidt jeg husker, så har den kørt i 5 år. Men nu er den ovre, altså den tid. Det er så Landstinget ikke længere bevilger midler via Finansloven til den, og derfor er den stoppet.

 

Med det glædelige i den henseende fra Landsstyret, det er at det private, i og med at de selv finansierer, vil oprette private og retter henvendelse til Landsstyret, og det er derigennem vi herigennem vi her har orienteret om, at det er etablering af 3 nye rejefabrikker i henholdsvis Alluitsup Paa, Paamiut og Maniitsoq, at det er vi meget glade for at man vil opstarte dette. Derudover så har man fået overdraget 9 bygdeanlæg, som vi mener at der er gode fremtidsperspektiver i.

 

Isak Davidsen, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Dermed er vi færdige med spørgsmål til Landsstyret. Og inden slutningen af mødet, så vil jeg byde Vilhelm Kristiansen velkommen her til salen, fra Inuit Ataqatigiit, som deltager i resten af mødet som suppleant for Aqqaluk Lynge.

 

Dermed er mødet slut for i dag. Tak.

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004, nal. 10.00

 

 

Immikkoortoq 2

 

 

Ullormut oqaluuserisassani nassuiaat.

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

 

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Ullumi ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaanni oqaluuserisassat 15-it oqaluuserisussaavagut. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaatip saniatigut ukua immikkoortut normui taagussavakka: Immikkoortoq 92, 86, 37, 38, 36, 62, 90, 81, 99, 23, 82, 68, 69, 102 108-lu. Siullermilu aamma taaseqattaartussaassagatta Inatsisartunut ilaasortat maani inimiinngitsut maanngaqqussavakka.

 

Ullormullu oqaluuserisassanut nassuiaat imatut oqaasertaqarpoq: Inatsisartut ataatsimiinnerisa sinnerinut ullormut oqaluuserisassat agguaanneqartut innersuussutigalugit oqaatigineqassaaq immikkoortoq 107 aamma 110 ulloq 17. maj siullermiigassatut ullorlu 19. maj ukioq manna aappassaaniigassatut ilanngunneqartut.

 

Ippassaq ataatsimiinnerup naammassinera oqaatigineqartutut ulloq 12. maj ataatsimiinnermi immikkoortut angumerineqanngitsoortut tamakkerlugit ullumi ataatsimiinnermi suliarineqassapput.

 

Ullumi ataatsimiinnermi Vilhelm Kristiansen Aqqaaluk Lyngemut sinniisussatut Inatsisartut ataatsimiinnerisa sinneranut peqataalertussaavoq ullup-qeqqariartornerata tikereernermi kingorna. Qinigaasinnaanerup misilinneqarnissaanut Ataatsimiititaliap Vilhelm Kristiansenip qinigaasinnaassusia akuersissutigaa.

 

Taava oqaaseqartoqarumanngimmat ingerlaqqippugut, immikkoortoq 92, Namminersornerullutik Oqartussat ataanni akinik iluanaarutinillu nakkutilliisumik pilersitsisoqarnissaa siunertaralugu Inatsisartut inatsisaata nr. 10-p, 13. november 1986-imeersup kingusinerusukkullu allanngortinneqartup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Taanna aappassaaneertussaavarput. Aappassaaneerneqannginnerani taasisitsisoqannginnerani oqaaseqarumavoq Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004

 

 

Immikkoortoq 92

 

 

Namminersornerullutik Oqartussat ataanni akinik iluanaarutinillu nakkutilliisumik pilersitsisoqarnissaa siunertaralugu Inatsisartut inatsisaata nr. 10-p, 13. november 1986-imeersup kingusinerusukkullu allanngortinneqartup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

 

 

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassa una oqaatiginiaannarlugu inatsisip maannakkut pioreersup naammaginartuuneranik Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut paasinninnerat Naalakkersuisut isumaqatigaat. Siunnersuutip siullermeerneqarnerani, soorlu oqaatigineqareersutuut Kalaallit Nunaanni atuisut pisisartullu Siunnersuisoqatigiivi soorluttaaq Unammilleqatigiinnermut ataatsimiittartuutitat ullumikkut akinik misissuisinnaatitaareerput akillu ineriartornerat nakkutigisinnaallugu. Taakkualu saniatigut misissuinermi angusatik tamanut saqqummiussinnaareerlugit atuisut pisisartullu saqqummersittagaatigut atuagassiaq Atuisoq aqqutigalugu aammalu qarasaasiatigut misissuinermi inernerineqartut taakkua aamma saqqummersinneqarsinnaallutik. Taamaattumik siunnersuutip itigartinneqarnissaanik Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut inassuteqaataat Naalakkersuisunit taperserneqassaaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut. .

Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa siunnersuuteqarsimagaluarpugut erseqqissumik qulequtalimmik, tassa imatut oqaasertaqarpoq: Namminersornerullutik Oqartussat ataanni akinik iluanaarutinillu nakkutilliisumik pilersitsisoqarnissaa siunertaralugu Inatsisartut inatsisaata nr. 10-p, 13. november 1986-imeersup kingusinerusukkullu allanngortinneqartup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Tamatumani eqqarsaatigaarput ullumikkut akit pisiniarfinni assigiinngitsorujussuupput, aamma paasinarpoq atuisut taavalu Unammilleqatigiinnermut ataatsimiititaliat nakkutigissallugit naammattumik ullumikkut ingerlassinnaanngikkaat. Taamaattumik nunarput tamaat ataatsimut eqqarsaatigalugu nakkutilliinerup pitsaanerusumik ingerlanneqarnissaa anguniarsimagaluarparput, kisiannili ajoraluartumik Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut tamanna akuersaarsimanngilaat, taamaattumik Atassummit Inatsisartunut ilaasortat siunnersuutaat pillugu Atassummiit uagut akuersaarlugu taasissagatta matumuuna nalunaarutigaara. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Oqaaseqaqqittoqarumanngilaq. Taamaasilluta taasinialissaagut. Siunnersuut siullermeerneqarami Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaani suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq. Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassalu Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut Demokraatineersullu siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq inassutigaat.

 

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassummeersut siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaat.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Sisamat.

 

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

19-it.

 

Taavalu siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Soqanngilaq.

 

Taamaalilluni siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq. Tullianut ingerlaqqippugut

 

Immikkoortoq 86: Aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu tapersiisaneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 10, 12. november 2001-imeersup allanngortinneqarnissaa siunertaralugu, taamaalilluni nunalerinermut tapersiisarneq immikkoortinneqalerluni nunalerineq pillugu siunnersuisarfimmit ingerlanneqalernissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Taanna Atassutip gruppeaninngaanniit siunnersuutaavoq. Oqaaseqarumavoq Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004.

 

 

Immikkoortoq 86

 

 

Aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu tapersiisaneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 10, 12. november 2001-imeersup allanngortinneqarnissaa siunertaralugu, taamaalilluni nunalerinermut tapersiisarneq immikkoortinneqalerluni nunalerineq pillugu siunnersuisarfimmit ingerlanneqalernissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

 

 

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanut erseqqissumut Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaani ikinnerussuteqarluni oqaaseqaammik imaqarluartumut ataatsimullu isigalugu Naalakkersuisut suliaminnik ingerlatitseqqinnissaanut pitsaasumik tunngavissiisumut Naalakkersuisut qujassuteqassapput.

 

Siunnersuutip siullermeerneqarnerani Ataatsimiititaliallu isumaliutissiissutaani takuneqarsinnaasutuut inuussutissarsiutinut tapersiisarneq pillugu peqqussutip iluarsartuunneqarneranut atatillugu nunalerinermut tunngasuni inuussutissarsiutinut tapersiisarnerup allaffissornikkut aqunneqarnerata eqaallisarniarneqarnera tapersersorluarneqarpoq, taamaattumik Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap isumai oqaatigineqartut inatsisitigut piareersaanermi sulianut Naalakkersuisut ilanngunniarpaat. Taanna Inatsisartunut aappaagu 2005-imi saqqummiunneqartussanngorlugu peqqussutissatut siunnersuutikkut tigussaasukkut timitalerniarneqarpoq. Tamanna tunngavigalugu Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Naalakkersuisut isumaqatigaat aalajangiiffigisassatut siunnersuutip akuersissutigineqannginnissaa inassutigineqassasoq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Oqaaseqaqqittoqarumanngilaq. Taamaalillugu taasissutigissavarput. Siunnersuut siullermeerneqareermat Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaanni suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq. Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut Demokraatineersullu siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq inassutiginikuuaat. Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassummeersut siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaat.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Sisamat.

 

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

19-it.

 

Siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Soqanngilaq.

 

Taamaalilluni siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq. Tullianut ingerlaqqippugut.

 

Immikkoortoq 37, Katersugaasiveqarneq pillugu Inatssiartut peqqussutaata allannguutissaattut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. Taanna Kulturimut, Ilinniartitaanermutj, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup siunnersuutigaa. Naalakkesuisut sinnerlugit oqaaseqartoqarumanerluni?

 

Aap. Kulturimut, Ilinniartitaanermutj, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004.

 

 

Immikkoortoq 37

 

 

Katersugaasiveqarneq pillugu Inatssiartut peqqussutaata allannguutissaattut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Kulturimut, Ilinniartitaanermutj, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

 

 

Henriette Rasmussen, . Kulturimut, Ilinniartitaanermutj, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Siunnersuummik suliaqarnera pillugu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisut sinnerlugit qutsavigissavara, aammalu Naalakkersuisut naammagisimaarlugu paasivaat, ataatsimiititaliap ataatsimoorluni siunnersuut ilassilluaraa.

 

Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaatut siunnersuutigineqartuni siunnersuutit pingasut ataatsimiititaliap saqqummiuppai.

 

Peqqussutissatut siunnersuutip qulequtaata nassuiaataa minnerusumik naqqinneqassasoq Ataatsimiititaliap isumaqatigiilluni siunnersuutigaa. Ataatsimiititaliap siunnersuutaa Naalakkersuisut taamaattumik taperserpaat.

 

Ataatsimiititaliap isumaqatigiilluni aammattaaq siunnersuutigaa inatsisilerinikkut inuttaliunneqarsinnaasut akiliisitaasinnaatitaanerat pillugu peqqussutissatut siunnersuummi aalajangersagaq peqqussutissatut siunnersuummit peerneqassasoq.

 

Ataatsimiititaliap siunnersuutaa Naalakkersusisunit malinneqarniarpoq.

 

Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut siunnersuutigaat, inunnut immami itinerusumi itsarnitsanik nassaartunut nalilersuineq malillugu Naalakkersuisut akissarsisitsisarnissaannut periarfissat ammarneqassasut.

 

Pisuussutinik ujarlernermut assigisaanullu attuumassuteqartinnagu nassaanik isumannaallisaanermut, toqqorsinermut assartuinermullu atatillugu nassaarinnittumut aningaasartuutit piviusumik pisimatillugit nalilersornerisigullu nassaarinnittumut taarsiinissaq tunngavissaqarsinnaasoq pillugu amerlanerussuteqartut isumaat Naalakkersuisut paasisinnaavaat. Ataatsimiititaliap siunnersuutaa Naalakkersuisut taamaattumik taperserpaat.

 

Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliap oqaaseqaatitut saqqummiussai allat Naalakkersuisut tulliullugit oqaaseqarfigissavaat.

 

Tusarniaanermut piffissaliussat naammaginartuusarnissaannik Ataatsimiititaliap erseqqissaataa Naalakkersuisut tusaatissatut tiguaat, ilutigitillugulu utoqqatsissutigissallugu matumunnga tusarniaanermut piffissaliussap sivikippallaarnera.

 

Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut isumaliutigeqquaa innuttaasut nassaaminnik Nunatta Katersugaasivianut toqqorsinissaq ingerlatitseqqinnissarlu siunertaralugit illoqarfimminni pisortat katersugaasiviannut tunniussinerminni aningaasartuuteqannginnissaminnut periarfissaqarnissaat. Tassunga erseqqissaatigineqassaaq aalajangersagassatut siunnersuutigineqartoq katersugaasiveqarnermut ataatsimiititaliap siunnersuutigisaatut aqunneqarnissaanut ajoqutaanngitsoq, tamanna taamaallaat Nunatta Katersugaasivianik isumaqatigiissutit malillugit pissappat.

 

Sumiiffinni katersugaasiviit nassaanik toqqorsinermut tunngatillugu periutsit pillugit nassuiaateqaqqullugit Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut qinnuigaat. Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq nassaat ullumikkumut sanilliullugu sumiiffinni katersugaasivinniitittariaqartut.  Ataatsimiititaliamut nassuiaasiorneq Naalakkersuisut aallartereerpaat.

 

Peqqussutissatut siunnersuutip Kalaallit Nunaanni najugaqavissunut tamanut atuutsinneqarsinnaanissaa Naalakkersuisut qulakkiissagaat Ataatsimiititaliap kajumissaarutigaa.

 

Naalakkersuisut erseqqissaatigissavaat aalajangersagassatut siunnersuutigineqartoq tassunga tunngatillugu inatsisiliortarnermut ileqquusut naapertorlugit suliarineqarmat, periuserlu tamanna aamma danskit katersugaasiveqarneq pillugu inatsisaanni assingusumik aalajangersakkami takuneqarsinnaalluni. Naalakkersuisut taamaattoq misissussavaat ataatsimiititaliap siunnersuutaa Immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutinut aammalu inuit pisinnaatitaaffiinut naapertuuttuunersoq.

 

Tamakku erseqqissaatigalugit allannguutissatut siunnersuutit ilanngullugit siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlateqqinneqarnissaa Naalakkersuisut inassutigissavaat.

 

Soorunami oqarninni Ataatsimiititaliap siunnersuutaa tassani isumagaarput Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut siunnersuutaat.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Oqaaseqaqqittoqarumanngilaq. Taamaalilluta taasinialissaagut. Siunnersuut siullermeerneqarmat Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliami suliarineqartussanngorlugu innersuussutigineqarpoq. Aappassaaneerinissamut allannguutissatut siunnersuutit marluk saqqummiunneqarput, siulleq Ataatsimiiitaliami amerlanerussuteqartunit Siumumiit, Inuit Ataqatigiinniit Demokraatiniillu saqqummiunneqarluni, aappaalu Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartunit Atassummiit saqqummiunneqarluni. Taamaattumillu allannguutissatut siunnersuut siulleq Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartunit Siumumiit, Inuit Ataqatigiinniit Demokraatiniillu saqqummiunneqartoq siullermik taasissutigissavarput.

 

Amerlanerussuteqartut allannguutissatut siunnersuutaannut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

20.

 

Amerlanerussuteqartut allannguutissatut siunnersuutaannut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Sisamat.

 

Amerlanerussuteqartut allannguutissatut siunnersuutaannut isumaqataanatillu akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Soqanngilaq.

 

Taamaalilluni Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut allannguutissatut siunnersuutaat akuersissutigineqarpoq, peqqussutissatullu siunnersuut maanna iluserilikkamisut iluseqarluni pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlaqqissaaqq.

 

Taava ingerlaqqippugut.

 

Immikkoortoq 38, Tipsernermit lottornermillu iluanaarutinit agguaassisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisumit saqqummiunneqartoq Naalakkersuisut sinnerlugit. Naalakkersuisoq oqaaseqarumavoq.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004.

 

 

Immikkoortoq 38

 

 

Tipsernermit lottornermillu iluanaarutinit agguaassisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

 

 

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Siunnersuummik sukumiisumik suliarinninnera pillugu Naalakkersuisut qutsavigissavaat Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaq. Naalakkersuisut naammagisimaarlugu paasivaat tipsernermit lottornermillu iluanaarutinit agguaassisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuut saqqummiunneqartoq Ataatsimiititaliap ataatsimoorluni tapersersoraa.

 

Siunnersuummik siullermeerinermi soorlu oqaatigineqartoq siunnersuut periusissanut tunngasuuvoq, 2004 pillugu aningaasanut inatsisip akuersissutiginerani aalajangerneqareersut kingunerisaannik.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit inassutigissavara siunnersuut saqqummiunneqarneratut inaarutaasumik akuerisassanngorlugu pingajussaaniigassanngorlugu ingerlateqqinneqassasoq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Oqaaseqarumasoqanngilaq. Taamaalilluta taasissutigissavarput. Siunnersuut siullermeerneqareermat Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaani suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq. Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut Inatsisartunit akuersissutigineqassasoq inassutiginikuuaa.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

24-it.

 

Tamarmiusut akuersissutigaat. Taamaalilluni siunnersuut akuersissutigineqarpoq, taamatullu isikkoqarluni pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlaqqissalluni.

 

Immikkoortoq 36-imut ingerlaqqippugut, Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq aamma oqaaseqarumavoq.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004.

 

 

Immikkoortoq 36

 

 

Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

 

 

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Siunnersuummik sukumiisumik pimoorussillunilu suliaqarneranut Inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisut sinnerlugit qutsavigissavara. Naalakkersuisullu naammagisimaarlugu paasivaat Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinnissaanik siunnersuutit saqqummiunneqartumut Ataatsimiititaliaq isumaqatigiilluni tapersiisoq.

 

Inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliatulli Naalakkersuisut nalilerpaat isertitat tunngavigalugit angajoqqaat akiliisarnissaat pillugu malittarisassanik aalajangersaanissamut Naalakkersuisut qanoq piginnaatitaatiginerat siunnersuutip tamakkiisumik qularutissaajaraa.

 

Ulluunerani paaqqinnittarfinnut aammalu ulluunerani angerlarsimaffinni paaqqinniffinnut tunngatillugu angajoqqaat akiliutissaasa isertitanik tunngaveqarnissaat Namminersornerullutik Oqartussaanerup atuutilersinneraniilli sorlaqartoq, tamannalu isumalluutissaqarnerpaat nammatassaqarnerusariaqarnerinik oqariartuutaalluni.

 

Inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini oqaatigaa tassunga tunngasut nutaamik iluarsiivigineri kommunet pisinnaatitaaffiisa annikillinerinik malitseqassanngitsoq piumasaqaataasoq.

 

Inatsisissatut siunnersuummut nassuiaatini soorlu oqaatigineqartoq tassunga tunngasut nutaanik malittarisassiornermut atatillugu kommunet pisinnaatitaaffiisa annikillisarnissaat Naalakkersuisut siunertarinngimmassuk.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit inassutigissavara siunnersuut saqqummiunneqarneratut inaarutaasumik akuerisassanngorlugu pingajussaaneerlugu ingerlanneqassasoq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Oqaaseqartoqarumanngilaq. Taamaalillugu taasissutigissavarput. Siunnersuut Inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarpoq. Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup isumaliutissiissumik siunnersuut akuerineqartussatut innersuussutigaa. Allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqanngilaq, maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

23-it.

 

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Ataaseq.

 

Taamaalilluni siunnersuut akuersissutigineqarpoq. Ataatsimiititaliami suliarineqaqqinnani siunnersuut pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlaqqissasoq inassutigissavara. Tamatumunnga akerliusoqanngippat tamanna akuerineqartutut isigaara.

 

Akuersissutigineqarpoq.

 

Taava immikkoortut tulliannut ingerlaqqippugut. Immikkoortoq 62, Ilinniagaqarnermi tapiissutit ukiumoortumik iluarsiivigineqartalerlutik ilinniagaqarnersiutinut maleruagassat allanngortinneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqqunneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, Palle Christiansenip siunnersuutaa.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004.

 

 

Immikkoortoq 62

 

 

Ilinniagaqarnermi tapiissutit ukiumoortumik iluarsiivigineqartalerlutik ilinniagaqarnersiutinut maleruagassat allanngortinneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqqunneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Palle Christiansen, Demokraatit)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

 

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Oqaaseqartoqarumanerluni?

 

Taamaattoqanngilaq. Taamaalillugu taasissutigissavarput. Siunnersuut Ataatsimiititaliami suliarineqartussanngortinneqanngilaq Inatsisartunilu amerlanerussuteqartunit taperserneqarani.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

???

 

Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Tallimat.

 

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

17-it.

 

Taavalu siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Marluk.

 

Taamaalilluni siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq.

 

Taava immikkoortoq 90-imut ingerlaqqippugut, Kalaallit Nunaanni efterskolimik pilersitsinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiinninngaanniit siunnersuutaavoq taanna.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004.

 

 

Immikkoortoq 90

 

 

Kalaallit Nunaanni efterskolimik pilersitsinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

 

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Oqaaseqartoqarumasoqarnerluni?

 

Taamattoqanngilaq. Taamaalilluta taasissutigissavarput. Siunnersuut ataatsimiititaliami suliarineqartussanngortinneqanngilaq, Inatsisartunilu amerlanerussuteqartunit taperserneqarani.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Soqanngilaq.

 

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

23-it.

 

Taavalu siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Ataaseq.

 

Taamaalilluni siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq.

 

Tullianut ingerlaqqippugut, immikkoortoq 81, Meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit tamarmik atuarnermut tapiissuti nik pissarsisalersinnaaqqullugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 5-ip, 28. oktober 1982-imeersup allanngortinneqarnissaata sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Taanna Atassutip gruppeaninngaanniit siunnersuutaavoq.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004.

 

 

Immikkoortoq 81

 

 

Meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsisalersinnaaqqullugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 5-ip, 28. oktober 1982-imeersup allanngortinneqarnissaata sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

 

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Oqaaseqartoqarumasoqarnerluni?

 

Taamaattoqanngilaq. Taamaalillugu taasissutigissavarput. Siunnersuut Ataatsimiititaliami suliarineqartussanngortinneqanngilaq, Inatsisartunilu amerlanerussuteqartunit taperserneqarani.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Qulit.

 

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

14-it.

 

Siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Soqanngilaq.

 

Taamaalilluni siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq.

 

Immikkoortoq 99-imut ingerlaqqippugut, Suliffissaminnik innersuunneqaraluarlutik suliumanngitsut pisortanit ikiorsiissutisisarnerannut maleruagassat atuuttut allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Taanna aamma Atassutip gruppeaninngaanneersuuvoq.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004.

 

 

Immikkoortoq 99

 

 

Suliffissaminnik innersuunneqaraluarlutik suliumanngitsut pisortanit ikiorsiissutisisarnerannut maleruagassat atuuttut allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Aappassaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

 

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Oqaaseqartoqarumasoqarnerluni?

 

Taamaattoqanngilaq. Taamaalilluta taasissaagut.

 

Siunnersuut siullermeerneqarmat Ataatsimiititaliami suliarineqartussanngorlugu innersuunneqanngilaq. Siunnersuut siullermeerneqarmat Inatsisartuni amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq inassutigaat, ikinnerussuteqartulli Atassummeersut Demokraatineersullu siunnersuut taperserlugu.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Qulit.

 

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

14-it.

 

Siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Soqanngilaq.

 

Taamaalilluni siunnersuut manna ilusimisut iluseqartoq itigartitsissutigineqarpoq.

 

Taava immikoortut tulliannut ingerlaqqippugut, immikkoortoq 23, Inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuussutissarsiutigalugu piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerninermik ingerlataqartut aallarteqqinnissamut tapiiffigineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Taanna Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinullu atortitsinermut Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiunneqarnikuuvoq. Oqaaseqartoqarumasoqarpa?

 

Tamaattoqanngilaq. Taamaalillugu – utoqqatserpunga. Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004.

 

 

Immikkoortoq 23

 

 

Inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuussutissarsiutigalugu piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerninermik ingerlataqartut aallarteqqinnissamut tapiiffigineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

 

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Naalakkersuisut nuannaarutigalugu maluginiarpaat Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata tamakkerluni inuussutissarsiutigalugu aalisartunut, inuussutissarsiutigalugu piniartunut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartunut aallarteqqinnissamut tapiissut pillugu inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut isumaqataalluni akuersaarmagu.

 

Aallaqqaammut oqaaseqarnermini ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kajumissaarpai inuussutissarsiortut namminneerlutik inuunerminnut pigisaminnullu akisussaassusermik tigusinissaannut qanoq pingaaruteqartigineranik - sillimmasiinikkut - tamanna ajornanngikkaangat, qaammarsaaffigeqqullugit.

 

Ataatsimiititaliaq allakkamini ingerlaqqilluni allappoq Naalakkersuisut ajornartorsiummik tamatuminnga innuttaasut paasinnitsissinnaappatigit, ilaatigut Tusagassiivik sillimmasiisarfiillu peqatigalugit tamatuminnga qaammarsaaniarnikkut, tamanna iluaqutissanngorumaarmat.

 

Tassunga tunngatillugu oqaatigisinnaavara sillimmasiisarfiit iluanaaruteqarniartussaanermikkut periarfissaat killeqarmata, taamalu inuussutissarsiornermi atortut ilarpassui aammalu allatigut annaasaqannginnissaq pissutigalugu sillimmasiisarfinnit sillimmaserumaneqartanngimmata.

 

Tamatumunnga Naalakkersuisut sinnerlugit oqaatigisinnaavara, soorlu siusinnerusukkut oqaatigineqareersoq,  ilitsersuutit, qinnuteqarluni immersugassat paasissutissallu suliarineqarumaartut. Tamakkua allakkatigut kommunenut kattuffinnullu attuumassuteqartunut nassiussuunneqarumaarput. Aammalu naalakkersuisoqarfimma Namminersornerullutik Oqartussat qarasaasiakkut quppersagaat atorlugu qinnuteqarluni immersugassat paasissutissallu tassunga tunngasut saqqummiussiumaarmat.   Namminersornerullutik Oqartussat Paasissutissiisarfiat ukiuni arlaqalersuni inatsisit nutaat pillugit allaatigisaqartarpoq, Naalakkersuisullu naatsorsuutigaat inatsimmut pineqartumut tunngatillugu aamma taama pisoqarumaartoq.

 

Ataatsimiititaliaq inatsisip ingerlanneqarnissaanut tunngatillugu allappoq pitsaassagaluartoq suliffiup iluani suleriaasissanut tunngatillugu periusissanik malittarisassiuussisoqarpat siunnersuummi § 2-mi piumasaasut tunngavigalugit sillimmasersimanissamik piumasaqaateqartoqarnissaa eqqarsaatigalugu. Tassani pineqarpoq assigiissumik periaaseqarnissap qularnaarneqarnissaa.

 

Tassunga tunngatillugu nalunaarutigineqassaaq Naalakkersuisoqarfiup ilumini qanoq suleriaaseqarnissamut ilitsersuutit suliarineqarnissaat pilersaarutaammat, apeqqut qulaani pineqartoq sillimaffigiumallugu.

 

Naggataatigut oqaatigisinnaavara Naalakkersuisoqarfik inatsisilerinermut tunngasunik suliaqartunik sulisoqarmat, ilaatigut inatsimmut taaneqartumut aqunneqarnissaanullu tunngasut eqqarsaatigalugit. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Qulequtaa taagakku kukkullunga Naalakkersuisoq taavara, soorunami Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup taanna saqqummiunnikuuaa.

 

Taava oqaaseqarumavoq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Maannakkorpiaq Demokraatininngaanniit Aalisarnermut Piniarnermullu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa akuerisinnaanngilarput, tassalu isumaliutissiissut Ataatsimiititaliaminngaanneersoq takusinnaavarput. Tassa isumaqarpugut Inatsisartut tassani inatsisiliornermi amerlanerussuteqartut kissaatigisaat inuussutissarsiutit tapersersorneranni eqquititsinngitsut. Tassa uani inatsit Ombudsmandimit akornutaanngitsumik ingerlanniarneqartussaavoq. Kisianni tassa isumaliutissiissut atuaraanni takuneqarsinnaavoq ataatsimiititaliaq eqaatsuusoq. Tassa inatsit Inatsisartunit akuerineqartoq eqaatsuussanngilaq, kisianni qaqortumik qernertumillu allaqqassaaq qanoq pineqarsinnaanersoq qanoq iliorsinnaassalluta. Tassa uani inatsit naapertorlugu Inatsisartut naliliivigisinnaavaat, taava naliliisinnaagaanni qinnuteqaatit qanorsuaq suliarineqarsinnaapput nammineq naliliivigiinnarlugit.

 

Tassa uani inatsit akuerereeraanni tunniussivik ammaaffigineqassaaq, taamaattumik tunniussivik Demokraatininngaanniit akuerisinnaannginnatsigu inatsisissatut siunnersuut akueriumanngilarput. Tassa uani taamaallaat paragraffit pineqaraluarput, kisianni taamani inatsiliorneq uani sukumiisumik suliarineqarsimasussaavoq, kisianni tassa uani inatsisissatut siunnersuut taamaaliorneqarsimanngilluaasarpoq. Tassa imannak pisoqarsinnaagami nuanninngitsumik, tassa inatsit tunngavigalugu allaffissornikkut aningaasartuutit tapersiissutaasartut aningaasartuutininngaanniit amerlanerujussuanngortut. Tassa imaassinnaavoq tuaviornermik Naalakkersuisut takunngitsoorsimagaat inatsit una sulianik suliarinnittarnermut inatsit naapertorlugu suliarineqartussaavoq, taamaalilluni suliassaq oqimaatsorujussuanngorsinnaavoq, taamaammallu maannakkut Naalakkersuisut tassunga inatsimmut malitsinniarnissamut immaqa taava innuttaasut inatsit naapertorlugu una piginnaatitseqarfeqarpat? Naamik. Tassa suliamiit suliamut naliliivigineqartartussaapput. Tassa piviusumik imaappoq aalisartut, piniartut savaatillillu Inatsisartut amerlanerussuteqartunit taperserneqarniartut inatsisitigut illersorneqanngillat.

 

Naluneqanngitsutuut inatsimmut tassunga Demokraatit akerliupput. Tassa arlaleriaqaluta oqaatiginikuuarput inatsisit suliarineqarsimasut silatusaartumik suliarilluagaallutillu inatsisiliarineqartassasut, taavalu inatsit una akuerineqassappat, taava naatsorsuutigineqartariaqarpoq, kisianni tassa taamaattoqaqqissaanngilaq.

 

Tassa naatsunnguamik oqaatigalugu Demokraatit isumaqarput Naalakkersuisoq Aalisarnermut Piniarnermullu ajunngitsumik suliamut saqqummiussisimanngitsoq. Taamaattumik nuannaarutigivara Demokraatiunngitsut ataatsimiititaliami angalanerminni Kalaallit Nunaanni nassuiaassanngitsut aalisartunut, piniartunullu savaatilinnullu sooq taperserneqarnissaminnik imaluunniit ikiorserneqarnissaminnik una inatsit naapertorlugu pissarsisinnaannginnersut, taava maani Inatsisartuni immaqa ataatsimiititaliami pissanganartorujussuarmik pisoqarsinnaavoq. Angalalluassamaarniarisi. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliami pineqartoq suliarivarput piffissami sivisungaatsiartumi, tassanilu pingaartissimavarput aamma pioreersimasoq, tassa immikkut ikiorsiisarnermi aningaasaateqarfimmik peqarnikuusimanitta qanoq aqunneqarnikuusimanerata pitsaaqutai ajoqutaalu. Tamatumani ajoqutai annertoorujussuarmik toqqammavigalugit una tullissaanik atuutilersussaq maleruagassaliuutissallugu taakkua tunumut qiviarsimavagut.

 

Uani pingaartissimavarput Inatsisartutut sulinitsinni inatsisit ajunnginnerpaamik aqunneqarsinnaanera uatsinninngaanniit Naalakkersuisunut ingerlateqqeriassallugu. Tamatumanilu aamma Naalakkersuisut sulinissaminni akimmiffissaqaratik imaluunniit annertunerusumik, soorlu Demokraatininngaanniit oqariartuutigineqartut taakkua, tamakku tamaviisa salinniarsaralugit salereerlugit taama naatsorsuutigalugu uumap suliassap aallartinnissaa piaartumik suliariniarsimavarput, tassami inatsimmi ukioq manna inatsimmi inissinneqareerput taakkua aningaasat atugassat, taavalu peqquneqarsimavugut Aningaasaqarnermut Inatsimmi ukioq mannamoortumik taassuma aaqqinnissaanut. Taamaatumik inatsisip eqaannerpaamik Naalakkersuisunit aqunneqarnissaanut toqqammavissat uani aamma Inatsisartut ataatsimiititaliaani sulinitsinni sukulugiareerlugit ingerlanniarsimavarput.

 

Pineqartunut nassuiaanissaq angalalluni taamatut nassuiaassinissap inatsisip imarisaanik ajornartorsiutaanavianngilaq, soorlu oqareersunga, siuliani peqareerpugut taamaattumik aningaasaateqarfimmik. Ajortortai nalunngilagut qanoq akimmisaarutaasarsimatigisut, qanoq assigiinngitsigisut, nunatsinni pissutsit assigiinngitsigitillugit nakkarfissat, maaffissat suusinnaanersut tamaasa anigorniarlugit ataatsimiititaliaminngaanniit suliassaq uunga ingerlateqqipparput, taamaattuminguna isumaliutissiissutit tunuani annertoorujussuarmik pappiaqqanik aamma imaqartoq, tassani atuarsimagussiuk paasissavarsi suna tunngavigalugu siunissami taassumap ingerlannissaanut toqqammavissiuussimaneripput. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Oqaaseqaqqittoqarumanngilaq. Taamaalillugu taasissutiginialissavarput. Aalisarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiissup inatsisissatut siunnersuutip akuersissutineqarnissaa isumaliutissiissummi inassutigaa. Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

19-it.

 

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Tallimat.

 

Siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

Soqanngilaq.

 

Taava siunnersuutigissavara siunnersuut ataatsimiititaliami suliarineqaqqinnani pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlaqqissasoq. Akuersissutigineqarpoq. Aappassaaneernermini akuersissutigineqarpoq.

 

Taava ingerlaqqissaagut immikkoortut tulliannut, immikkoortoq 82,

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004.

 

 

Immikkoortoq 82

 

 

Nunaqarfinni tunitsiviit aammalu tunisassiorfiit namminersortunngorsarneqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut pilersaarummik suliaqartinneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Aappassaaneernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

 

Jakob Sivertsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Tassa siunnersuuteqarsimavugut nunaqarfinni tunitsiviit aammalu tunisassiorfiit namminersortunngorsarneqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut pilersaarummik suliaqartinneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Tassani pivarput ullumikkut nunaqarfinni arlalippassurni tunitsiviit assiliaataannanngorsimasut. Taamaattumik pisariaqartissimavarput nunaqarfimmiut aamma pisuussutinik atorluaasinnaanerat eqqarsaatigalugu sukumiisumik tunitsiviit misissorneqarsinnaanissaat. Ilaatigut ukiut arlalissuit uninnganermikkut annertuumik iluarsaattariaqalersimapput.

 

Taamaattumik pilersaarummik silittumik Naalakkersuisut sulingiuteqarnissaat kissaatigisimagaluarparput. Taamaattumik siunnersuut pingartikkatsigu aamma nunaqarfimmiut assut pisariaqartitsinerat paasilluarlugu siunnersuummik ikinnerussuteqartut kissaatigisaat taperserlugu taasissagatta. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Taava Jørgen Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

 

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Pisariaqarsorinarmat Naalakkersuisuniit siullermeerneqarneranut atatillugu naggasiinerput atuaqqilaassavara:

 

”Oqaatigineqareersutut aalajangiiffigisassatut siunnersuut tunngaviatigut Naalakkersuisut isumaqatigaat. Tassa isummatta tunngaviatigut siunnersuuteqartut Naalakkersuisullu apeqqummi uani isumaqatigiinngissuteqanngilagut. Naalakkersuisunili isumarput uaniinneruvoq namminersortunut nuussiartuaarneq nunaqarfimmiut namminneq suleqateqarlutilluunniit saaffiginninnerit tunngavigalugit taakkulu malitsigisaannik pissutsinik ataasiakkaanik tutsuiginartumillu misissuinerit tunngavigalugit nalilersuisariaqartugut nioqqutissiorfinnik pineqartunik nunaqarfimmiut iluatsittumik tigusinissaat ingerlatitseqqinnissaallu aammalu taamatut tigusinerminni ajutuunnginnissaat qulakkeerumallugu.

 

Taamaammat taamak oqaaseqarluta Naalakkersuisuniit inassutigissavarput isummerfigisassatut siunnersuut itigartinneqassasoq. Tunisassiorfinnimi pisortat pigisaannik namminersortunut nuussiartuaarneq aallartereermat ingerlateqqinneqassallunilu.” Issuaaneq naavoq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Oqaaseqaqqittoqarumanngilaq. Taamaalilluta siunnersuut taasissutigissavarput siunnersuullu Ataatsimiititaliamut innersuussutigineqanngilaq. Aammalu Atassumminngaaniit taamaallaat taperserneqarluni. Siunnersuut taasissutigissavarput siunnersuummut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 4-t. Taavalu siunersuummut akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 20-t. taava siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit. soqanngilaq. Taava siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq.

 

Taava tassa isumaqataanngitsut 20-unerat taanngitsoorakku taanna erseqqissaatigissavara.

 

Ingerlaqqippugut immikkoortoq 68.

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004 nal. ?

 

 

Immikkoortoq 68

 

 

Suliffeqarfinni unioqqutitsilluni sulinngitsoortarnerup annertussusaata qanoq annikillisinneqarsinnaanera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnisamik siunnersuut?

(Per Berthelsen, Demokraatit)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Per Rosing-Petersen,   Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

 

 

Per Berthelsen, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Qujanaq. Tassa una siunnersuut siunissamut isigaluni oqallissaarutaavoq. Tassa nunatsinni nammineerusussuteqarnermik ilumut kissaateqartoqarnera immaqa aallaavigalugu nunatta aningaasarsiorniarnikkut patajaallisarneqarnissaanut attuumassuteqarluni.

 

”Aasatuaraangat silallu alianaallinerani ilaanneeriarluni sulinngitsoortoqartaraluarpat - akulikippallaanngikkuni ajunngilaq”.

 

Taamatut oqarneq inuussutissarsiutinik siuarsaanermut ingerlatseqatigiiffiup Sulisap ingerlataanik misissuisitsinermut ilaavoq, atuakkamilu ”Nunatsinni inuussutissarsiutitigut inerisaanermi anguniakkat periuutsillu” 1998-imeersumi nassuiarneqarsimalluni.

 

Misissuinermi apersorneqartut 1/3-liinit amerlanerusut taamatut oqarneq tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit isumaqatiginerarpaat!!

 

Akissarsereersimanerup kingorna ingasaatingaatsiarlugu nuannataarsimagaanni sulinnginngitsoornissaq ajunnginnersoq aamma apeqqutigineqarluarsinnaasimagaluarpoq.

 

Eqqortormi tassa assersuutigalugu aalisakkanik tunisassiornermi akissarsianik tunniussinerup kingorna suliffimmut takkutinngitsoortarneq ima ajornartorsiutaatigisoq tunisassiornerup unitsinneqarneranik suliffinnut pineqartunut annertoorujussuarnik aningaasartuuteqarnermik kinguneqartarluni. Tunisassiornermi unitsitsineq taamaattoq tunisinerup matuneqarneranik tunisassiassanillu tonserpassuarnik eqqaaginnarnermik kinguneqarajuttarpoq.

 

Aalisakkanilli tunisassiorneq kisimi eqqugaaneq ajorpoq. Isumaqarnarpoq ajornartorsiut nalinginnaasuusoq.

 

Unammilleqatigiinnermut tunngassutilitsigut akornutaasut nunatsinni silaannaap pissusaanik, nunatta isorartunerujussuanik inissisimaneranillu tunngaveqartut saniatigut sulisut aalaakkaasuunnginnerannik aammattaaq akiorniagassaqarpugut. Taamaat ittunik akornuteqartilluta qanoq ililluta nunarsuarmi niuerfinni unammillersinnaasumik akilinnik tunisassiorsinnaagatta?

 

OECD-p nalunaarusiaani 1999-imeersumi nunatta tunisassiornera tunngavigalugu naatsorsorneqarpoq nunatsinni sulisorineqartunit tunisassiorsinnaassuseq Danmarkimi tunisassiorsinnaassutsip 34%-erigaa. Tassa pingajorarterutigigaa. Naatsorsuisimaneq nalorninartortaqarpoq, taannalu nunatta tunisaasa ataatsimut nalinganik naatsorsuisarnermut taarsiullugu atoraanni nunatta tunisassiornera qaffasinnerulaarpoq, danskinullu sanilliullugu taamaallaat 70%-ingajaannaalluni.

 

Royal Greenlandip ataatsimeersuarnerani Naalakkersuisuni ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip Royal Greenlandip tunisassiornerata ilaa annertunerusoq nunatsinnut inissinneqassasoq  kissaatigigini oqaatigaa. Tunisassiornermi aningaasartuutit nunani allani tunisassiornermi aningaasartuutinut unammillersinnaasuuppata tamanna soorunami ajussanngikkaluaqaaq.

 

Royal Greenlandilli tunisassiornermi ilaata Kalaallit nunaata avataanut inissinniarlugu tooqqarmagu tamanna tunngavissaqarpoq.

 

Naalakkersuinikkut suliaqartunit manna tikillugu tunisassiorfiit inissinneri, aningaasaqarniarnikkut tunngavissaatitat tamatumunnga tunngaviutinneqartut, pinnagit pingaarnerutinniarneqartarsimapput.

 

Sulisorineqartut imminnut sulinngiffeqartittarneri, taamatut taalluaannarlugu, manna tikillugu tupinnaraluartumik, tassunga atatillugu inuiaqatigiit amerlaqisunik aningaasartuuteqartaraluartut, eqqartorusunneqarneq ajorpoq paquminartutut isigineqartarluni. Tamannami oqaluuserissallugu tassa ittoornartutulluunnniit isigineqartarmat.

 

Piffissanngorpoq ajornartorsiutip tamassuma eqqartorneqarnissaa. Isiginninngitsuusaaginnarnissamut – piffissami namminersuleriartuaarnermut aqqumi aningaasaqarniarnikkut namminiileriartornissamik suaarutiginniffigisatsinni - akissaqanngilagut. Uanilu allassimanngikkaluartoq ilanngutilaassavara tassa maannamut naatsorsukkat tunngavigalugit tassa nalunaaruteqarani peqanngittarnerit 5-6 %-uppata taannalu isumaqarpunga mikinaagaasoq taannaannarluunniit aallaavigaluarutsigu nunatsinnut 350 millionit missinginik naleqartarpoq taamaattumillu una suliniutigissallugu tunngavissaqarluarluni. Procentimik ataatsimik appartissinnaagutsigu nunatsinnut isertitat 70 millionit missinginik annertunerusut pissarsiarisinnaagipput.

 

Iliuusissatut pilersaarusiortoqartariaqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussanit kommunillu, sulisartut sulisitsisullu kattuffii suleqatigalugit, ajornartorsiut pitsaanerpaamik qanoq nungutinniarneqarsinnaanersoq eqqarsaatersuutigineqartariaqarluni.

 

Isummernissamik suliarinninnermi paasisitsiniaaneq qanoq angusaqarfiutigisinnaava? Napparsimalernermi ulloq siullermit nakorsamit uppernarsaasiinissamut isumaqatigiissutitigut piumasaqaateqartoqartariaqarpa? Suliartornermut bonusisitsisarnermik isumaqatigiissutitigut aaqqissuussinerit imaluunniit naammassisaqarneq aaqqiissutaasinnaappat. Sulisut sulinermi pissutsinut sunniuteqarnerulerpata sulerususseq iluaqusiivigineqarsinnaanerluni? Immaqaluunniit pikkorissaanerit aqqutigalugit sulisut suliffissuit matoqqanerisa nalaanni, inuttut suliatigullu ineriartornissaannik periarfissinneqarpata, sulisorisat Royal Greenlandip Academytut pilerseqqamigaatut ittumik suliniuteqarnerit atorlugit tunniusimasuunissaat qulakkeerneqarsinnerluni?

 

Inersuarmi maani oqallinnissaq kaammattuutigaara. Iliuusissatulli pilersaarusiornissamut misissuinerit tunngavissaqartitsisinnaappata Naalakkersuisut suleqatigiissitamik pilersitseqqullugit tamatuma peqatigisaanik kaammattussavakka aamma.

 

Ajornartorsiutip sorlaa aaqqinniartariaqalerparput. Sapaatit akunnerisa naaneri qaangerlugit sulinngitsoortarnerit namminiilivinnissatta aqqutaanut naalisaataanavianngimmata.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Naalakkersuisut sinnerlugit Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq akissuteqassooq.

 

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit. 

Qujanaq. Aallaqaasiutigalugu Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen, Demokratineersoq qutsaviginiarpara unioqutitsilluni sulinngitsoortarnerit qanoq iliorluni ikilisinneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat manna saqqummiummagu.

 

Naalakkersuisulli qinnutigissavaat sulinngitsoortarnerit pillugit oqallinneq Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsenip siunnersuutaanit annertunerusunngorlugu oqallisigineqassasoq. Naalakkersuisut isumaqarput sulisitsisut sulisartullu kattuffii ersarissunik tunngavissiuisimasut isumaqatigiissutini atuuttuni sulisut sulinngittarneranni malittarisassat suut atuutissanersut aammalu ilanngullugu napparsimalluni sulinngittoqartillugu unioqqutitsinerup nalilernissaani periutsit suut atorneqassanersut.

 

S.I.K-mut tunngatillugu napparsimalluni sulinngittarnermut periusissaavoq napparsimasoq siullermik sulisitsisumut nalunaassasoq, taassumalu aalajangissagaa napparsimaneq nakorsamit uppernarsaaserneqassanersoq imaluunniit upperalugu nalunaartoqaannassanersoq. Taava sulinermik inuussutissarsiuteqartup uppernarsaat pisariaqartoq pissarsiarissavaa S.I.K-llu immikkoortortaqarfianut saaffiginninnermigut pissarsiaralugu immersugassaq immikkoortortaqarfiup atsiugaa uppernarsarlugu sulinermik inuussutissarsiuteqartoq pineqartoq ilaasortaasoq. Immersugaq sulisitsisumut tunniunneqassaaq tullianik akissarsisitsinermi akiliisussamut. S.I.K-mut ilaasortat napparsimanerminni ullormut 80 kruuninik pissarsisarput sapaatip akunneranut ulluni arfinilinni, taamaattoq nalliuttut ulluinnartigoortut ilanngunnagit. Atorfillit ilai napparsimanerminni akissarsiaqarsinnaapput. Tamatuma saniatigut sulisitsisut sulisartullu kattuffiisa isumaqatigiissutigisimavaat meeqqap ullormi napparsimaffiani siullermi meeqqap mikisup paarinissaanut meeqqallu napparsimavimmut uninnerani sulinngittoqarnissaa.

 

Unioqqutitsilluni sulinngittoqartillugu sulisitsisoq pisussaaffeeruttarpoq. Naalakkersuisut isumaqarput sulinngitsoorneq sunaluunniit akuerineqassasoq sulinnginnermut patsisaasorpiaat aallaavigalugit. Napparsimalluni peqannginnermut akisussaaneq inunnut ataasiakkaaginnarnut akisussaaffinngortinneqarsinnaanngilaq. Peqatigiilluni ajornartorsiutaavoq sulisitsisut sulisartullu peqatigiillutik suliniarneratiguinnaq killilerneqarsinnaasoq.

 

Annertuumik napparsimalluni peqannginneq aamma takussutissaavoq inuiaqatigiitsinni pissutsit ilai pitsaanngitsumik aaqqissuussimagigut, imaluunniit suliniarneq atuuttoq naammassimanngitsoq.

 

Ilimagisariaqarpoq sulinnginnermut annertussusia pissutsinut arlalinnut tunngassuteqartoq, soorlu sulisut suut atorneqarnerannut kiisalu qanoq atorfeqartitaanermut, suliffeqarfiit aaqqissugaanerannut, tamatumani ilanngullugit soorlu pisortaanerup suliallu aaqqissugaanera, ataasiakkaat piginnaasaasa ineriartortinnerat il.il. Misissuinerit tamarmik takutippaat suliffimmi timikkut tarnikkullu avatangiisit sulinngittarnerup procentianut sunniutilerujussuusut.

 

Oqaatigissavara pisortaqarfiga qinnuigisimagakku kalaallit suliffeqarfiisa ilaanni pingaartumillu nammineq qitiusumik allaffitsigut aqutsisoqarfitsinni sulinngitsoortarnerit timitalimmik misissoqqullugit. Nalunaarutip tamatuma takutippaa sulinngittarnerup annertussusia pingaarutaalu  sulisoqatigiit assigiinngitsut suliffiillu assigiinngitsut akornanni assigiinngiiaartorujussuusoq. Kalaallit Nunaanni napparsimalluni sulinngittarneq agguaqatigiissillugu Danmarkimisungajalluinnaq   inissisimavoq, taamalu nunanit avannarlernit allanit appasinnerulluni.

 

Napparsimalluni peqanngittarneq 5 - 6 procentimut nalilerneqarsinnaavoq taamalu suliffeqarnermi akissarsiat katikkaanni 359 mio. kruuniniilluni. Tassalu Kalaallit Nunanni suliffeqarnermi tamarmi  napparsimalluni peqanngittarneq 1 procentimik apparneqarpat 60-70 mio. kruunit sipaarneqarsinnaapput. Tamatuma saniatigut peqannginnerup kingunerani nioqqutissiornermi toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit annaasat ilanngunneqassapput.

 

Tamatuma tungaatigut nunanut allanut sanilliussinitsinni eqqaamassavarput nalunnginnatsigu nappaatit ilai Kalaallit Nunaanni assersuutigalugu Danmarkimit akulikinnerusumik atugaasarmata. Meeqqat mikisut anersaartuutimikkut siutimikkullu ajuuteqarnerusarunarput, illup iluani silaannaap pitsaangitsup, tupatornerup, ineqarnermi pissutsit paaqqinnittarfinnilu paarineqarnerup kingunerisaannik. Imigassartoriaaseq sulinnginnermut ajornartorsiutinngortarpoq pujortarnerlu nalinginnaaqaaq anersaartuutitigullu nappaateqalersitsisarluni.

 

Suliffeqarfinnut tunngasut annikitsuinnarmik ilisimasaqarfigineqarput, ilaatigut timip aalatinneratigut nappaateqaataalersinnasut (soorlu patsisaallutik qiianarnera, suernera assigiiginnarmillu suliaqarpallaarneq), peqqinnermilli misissuinerit takutippaat, Kalaallit Nunaanni Danmarkimiit suli amerlanerusut nukimikkut, naggussamikkut saanermikkullu anniarisaqarnertik maalaarutigisaraat.

Erseqqissarneqassaaq napparsimalluni sulinnginnermut matuma siuliini taaneqartut saniatigut patsisaasarmata sulinermi pissutsit, ilaqutariinnermi pissutsit, napparsimanerup aqussinnaanera, tarnikkut qanoq issuseq il.il.

 

Sulinnginneq pissutsinik pingasunik assigiinngitsunik patsiseqartutut oqaatigineqarsinnaavoq. Peqatigisaanik pissutsit taakkua pingasut aallaaviusinnaapput sulinngittarneq annikillisarniarlugu suliniutinut taamalu inuit ataasiakkaat inuunerata pitsaanerulernissaanut taamalu inuiaqatigiit tamarmik aningaasaqarnerata pitsaanerulernissaanut:

 

Siullertut pissutsit ajornartorsiutaapput inuit ataasiakkaat inuunerannik patsiseqartut. Tamatumani ilaapput inuup peqqinnerpaasinnaassusia peqqinnerpaarusussusialu inuullu qanoq eqqarsartaaseqanera. Suliffeqarnermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup misissuinerisa takutippaat sulinngitsoortartut amerlanertigut tassaanerusut sulisut tiimimusiallit, tassa akunnermusiallit. Suliffeqarfiit unioqqutitsilluni sulinngitsoornermik eqqorneqarlutik nassuertartut peqatigitillugu nassuerutigaat ajornartorsiut tassa tiimimusianiliinnerusartoq.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut sulisitsisut sulisartullu kattuffii qinnuiginiarpaat siumut isiginiaqqullugit nunatsinnilu sulisoqarnermi sulisut taakkorpiaat atugaat pitsanngorsarniaqqullugit. Tamatumunnga tunngatillugu nalunaarutigisinnaavara Naalakkersuisut siunniummassuk sulisut taamaattorpiaat nutaamik ilinniarnikkut ilinniarteqqitaanikkullu ataatsimut qaffassarnissaat pingaarnerutikkumallugu ilinniartitaanerup inuutissarsiutillu siuarnerata pilersaarusiorfigineqarnerata pivusunngortinneranut atatillugu.

 

Aappaatut sulinngittarnermut pissutsit arlaqartut ajornartorsiutaapput suliffimmi pissutsinik patsiseqartut. Pissutsit ataatsimut isigalugu suliffimmi pissutsinik taaneqarsinnaasut. Assersuutigineqarsinnaavoq sulinerup pitssaanngitsumik aaqqissugaanera suliffimmi naammanngitsumik isumannaatsuunermik, sulilluni ajoqusernernik imaluunniit sulisut ataasiakkat tarnikkut qasusoornerannik kinguneqartartoq.

 

Misissuinertigut arlalitsigut sulilluni napparsimalersarnermut patsisaasut qulaajarniarneqarsimapput, inerneraalu patsisaasut pingaarnerit tassaammata:

 

•                      Piumasat imminnut tulluanngitsut

•                      Suliamut tunngatillugu tarnikkut misigisimaneq

•                      Eqqarsartaatsikkut pingaartitaqannginneq

•                      Suliassat takulertoruminannginnerat

•                      Piffissaaleqisutut misigisimaneq

•                      Nersualaarneqannginneq

•                      Inuttut tapersersornikinneq

•                      Suliamut sunniuteqannginneq

•                      Timikkut pissutsinut tunngasut (pujortarneq, nipiliorneq iperlu)

 

Eqqarsariaallannartutut isigaara patsisaasut taakkua tamarmik aaqqissugaanermut tarnikkullu pissutsinut tunngasuummata - taamalu pisortaasut akisussaaffigalugit. Tamatumuunakkut suliffinni ataasiakkaani pisortaasut sulinngittarneq sunnissallugu periarfissaqarluarput. Qularnartoqanngilaq ajornartorsiutit taakkua sammineqarnerulerneratigut aamma sulisitsisut sulisullu kaatuffiisa nutaanik suliniuteqarnerisigut suliffimmi avatangiisit annertuumik pitsanngortinneqarsinnaasut aammalu kalaallit suliffeqarfiini naammassisaqarsinnaassuseq annertuumik pitsanngoriarsinnaasoq.

 

Pingajuattut pissutsit sulinngermik annertusaasartut ajornartorsiutaapput inuiaqatigiinnik aaqqissuussinitsinni amigaatinik kukkunitsinnillu patsiseqartut. Tunngavissani tamatta inooqataaffissatsinni amigaatit kukkunerillu toqqaanartumik toqqaananngitsumilluunniit kinguneqartussaapput soorlu napparsimalluni sulinngitsoortarnerit amerlinerinik. Assersuutigineqarsinnaavoq meeqqanik paarsisarnerit naammaginanngimmata ulluinnarniluunniit ingerlalluaratik. Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut ilaqutariit meerartallit atugarisaasa pitsanngorsarnissaat immikkut sulissuteqarfiginiarpaat imaluunniit suliniutiginiarpaat.

 

Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsenip Naalakkersuisunut inassutigaa suleqatigiinnik pilersitseqqullugit, taakkua misissoqissaagaat suliniutissatut pilersaarummut tunngaviussammata. Naalakkersuisut inassut taanna ilaatigut akuersaarumavaat. Naalakkersuisut isumaqarput naapertuutissangitsoq suleqatigiinnik nutaanik ingerlatsisunit pilersinneqareersunit assuarnaatsumillu sulisunit ingerlassereersunit suliarineqareersunik suliaqartussanik pilersitsinissaq. Apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnerup matuma nangissutaatut Naalakkersuisut Arbejdsmiljørådi tassa suliffigissaasut qinnuiginiarpaat ukiumi aggersumi sulinermini sulinngitsoortarnerup ajornartorsiutaanera sammineroqqullugu.

 

Apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinneq manna Naalakkersuisut suliffinni avatangiisinut tunngasutigut pingaarnerutitsinerannut ippinnanngitsumik nangitsineruvoq. Pingaarnerutitsineq tamanna ilaatigut takuneqarsinnaavoq Naalakkersuisut ataatsimiinnermi matumani Inatsisartut qinnuigimmatigit suliffimmi avatangiisit pillugit inatsit suliareqqullugu. Tamannalu ippassaq inimi maani siullermeerneqarpoq. Suliami tamatumani immikkut sammeqquneqarpoq suliffinni tarnikkut avatangiisit pitsanngorsarnissaat. Suliniut sulinermi pitsaanerusunik atugaqalernermik kinguneqartussaq sulisunut ataasiakkaanut suliffeqarfimmullu tamarmut iluaqutaasussaq.

 

Suliffimmi avatangiisinut tunngasut suli naalagaaffiup oqartussaaffigai. Naalakkersuisut naammagisimaarlugu malugaat danskit naalakkersuisuisa suliffimmi avatangiisit pillugit isumaqatigiissummi nutaami nassuerutigimmassuk maannamut suliffinni avatangiisit aaqqissugaanera suliffimmi avatangiisit pitsaasut qulakkeernissaannut naleqqussagaanngitsoq.

 

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inassutigivaat Naalakkersuisut danskit naalagaaffiat isumaqatiginialissagaat ukiuni aggersuni annertunerusumik suliniuteqarnissaq siunertaralugu Kalaallit Nunaanni suliffinnik nakkutilliisoqarfik Danmarkimi suliffinnik nakkutillisoqarfittut allatuulli pitsaasuseqalersikkumallugu.

 

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut qanittukkut danskit naalakkersuisui qinuiginiarpaat Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit suliniarneq pitsanngorsagaq naleqqussagarlu suliarileqqullugit, taamaalilluni Namminersornerullutik Oqartussat kingusinnerusukkut tigusinnaalerniassammatigit suliffimmi avatangiisinut tunngasut ingerlalluartut.

 

Inatsisartuni oqallilluarnissaq neriuutigaara. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Partiit oqaaseqartuinut ingerlaqqippugut siulliullunilu oqaaseqassooq Kalistat Lund Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Per Berthelsenip Demokraatineersup suliffeqarfinni unioqqutitsilluni sulinngitsoortarnerup annertussusaata qanoq annikillisinneqarsinnaanera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaanut Siumumiit oqaaseqaateqassuugut.

 

Siullermik siunnersuuteqartoq qutsavigissavarput sulinngitsoortarnerup aallaavigisinnaasaanik maani inimi aamma oqallinnissamut aqqutissiuussimmat. Oqallinnissamik siunnersuuteqartup aalisakkanik tunisassiorfinni sulisut annermik sulinngitsoortarnerat sammivigigaa malunnarpoq taamaalilluni avammut tunisassiornermut unammilersinnaassutsimullu innarluunertut isigalugu aammalu ajornartorsiut nalinginnaasuunerarlugu naliliivoq.

 

Oqallinnissamut siunnersuuteqartumut Naalakkersuisup akissutaa taanna sukumiisoq isummersornissamut aqqutissiuussivoq. Ilaatigut sulinngitsoortarneq inunnut ataasiakkaavinnarnut akisussaatinneqarsinnaanngitsoq aammalu erserpoq oqallisissiamik siunnersuuteqartup saqqummersinniagaatut kalaallit sulinngitsoorajuttuunerat inuiannit allanit ingalasannerunngitsoq. Tassami agguaqatigiissillugu nunani avannarlerni sulinngitsoortarnernut sanilliullugu appasinnerusumik inissisimagatta. Tamannali tuppallersaatitut tigorusunngilarput

 

Naalakkersuisut akissuteqarneranni maluginiarparput ajornartorsiut ataatsimut aaqqinniagaasoq. Aammalu sulinngitsoortarnermut ajornartorsiutit immikkoortunut pingasunut agguarlugit sammineqarunik sukumiisumik sulisitsisut sulisullu akornanni qaqilerneqarpata inuit ataasiakkaat inuiaqatigiillu peqqinnerulernerannik kinguneqassasoq. Tamatumalu kinguneranik aningaasaqarniarnitsinnut pitsaasumik sunniuteqassasoq.

 

Maliginiarparput akunnermusiallit isumaqatigiissummillu toqqammaveqanngitsut sulinngitsoortarnerat anneruvoq. Tamanna naaffeqartumik pikkorissartitsinikkut ilinniartitseqqiisarnikkullu anigorniarneqartariaqartoq isumaqatigaarput, aammalu siunnersuuteqartup maligiarsimasaatut soorlu Royal Greenland A/S-ip sulisumi suliaqannginneranni academytut taallugu pikkorissaqatigiissinnaanerat maligassaasoq pitsaasoq aamma suliffeqarfinni allani atorneqarnerusariaqartoq.

 

Soqutiginartuutipparput royal academyp ingerlanneqarnerani inuussutissarsiornermik Ataatsimiititaliap malinnaatinneqarnissaa pisariaqartuusoraarpullu suliffissaarusimanerup akiorniarnerani aningaasaliissutit tassa konto pingaarneq 641315 siuneratanut taamaattunut atorluarneqarnissaat sulisut piffissap ilaani suliaqannginnerannut sulileqqinnissaanut aqqutissiuukkumallugit qularinnginnatsigu suliffeqarfinni unioqqutitsilluni sulinngitsoortarnerup tamatumuuna annikillisinneqarnissaa.

 

Malunnarpoq sullivinni timikkut tarnikkullu annermillu tarnikkut atugassarititaasut pillugit annerusumik ukiuni kingullerni sammisaqartoqartarsimanngitsoq misissuisoqartarsimanngitsorlu taamaammat Naalakkersuisut akissutiminni sulinngitsoortarnerup aaqqiiviginiarnissaanut suliniuteqalersaarnerat isumalluarnartuutipparput.

 

Soqutiginarluinnarpoq ilisimassallugu inuup sulilluarnissaanut inuup nammineq imminut akisussaafiginerata saniatigut suliffimmi sulinerup aaqqissugaanera aamma sulilluarnissamut sulerusussutsimullu apeqqutaalluinnartoq. Kiisalu inuiaqatiittut qanoq immitsinnut tungavissiorsimanersugut soorlu ilaqutariittut inuunitsinnut sulineq qanoq aaqqissuussaasoq tulluarsarsimaneripput kinguaariit peqqissut imminnullu napatittut pilersinnissaannut.

 

Oqallisissiaq sulinngitsoortarnermiit suliffigissaanermut saatinneqarneratigut sulerusussutsip annertussusaa soqutiginartillugu naggasiutigerusupparput kalaallip inuusuttup eqqarsartartup isornartorsiuisartullu oqaatigisimasaa, issuaavunga: ”Inuiaqatigiit napasinnaanngillat ilaqutariinnik angerlarsimaffimmillu toqqissisimasumik pilersorneqanngikkunik, angerlarsimaffillu puisinnaanngilaq inuiaqatigiinnik peqqissunik pilersitsisinnaanngikkuni.” Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Tullinnguupporlu Aqqalukasik Kanuthsen Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Inatsisartuni ilaasortaq Per Berthelsen siunnersuuteqarpoq, suliffeqarfinni akuerineqarsinnaasumik peqquteqarani annikillisaaviginiarlugu qanoq iliuuseqartoqartariaqarneranik oqariartuuteqarluni.

 

Inuit Ataqatigiinni siunnersuut sukumiisumik nalilersoreersimallugu, annertunerusumik Naalakkersuisut akissuteqaataata imarisaa innersuussutigissavagut, isumaqarattami naak ajornartorsiut pineqartoq suliffeqarfinni assigiinngitsuni sulisullu qanoq ilinniagaqarsimanerat qanorlu atorfeqarnermi aalajangersakkat toqqammaveqarnersut ilaatigut apeqqutaatillugit sulinngitsoortarnerit assigiinngissinnaasaraluartut, Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut ajornartorsiut pineqartoq qujanartumik nunatsinni annikilliartortutut inissisimaleriartormat.

 

Kalaallit sulisartuunnikkut inuussutissarsiuteqarnerput ukiuni 1950-kkut kingorna annertusiartor-simavoq. Ukiuni annertuumik inuiaqatigiit ineriartortinneqarfianni taamatullu ulapaarfiunerujussuisa nalaani, annertunerusumik sulinerup akunnitsinni sungiusimaneqarsimannginnera pissutaaqqataalluni sulinngitsoortarnerit annertuumik atugaasarsimapput. Aammami taamanikkut tamatigorluinnangajak qallunaatut oqaasillit suliffinni ingerlatsisuunngikkunik piginnittuusarsimanerat apeqqutaaqqataanngitsoorsimagunanngilaq.

 

Ippassaani maani oqallisigisatta ilaat innersuussutigalugu – tassalu sulllivinni avatangiisit pillugit inatsisissap oqaluuserinerani – annertuumik taakkartorneqarpoq suliffeqarfiit sulisunut toqqissi-simanartumik ingerlanerulersinnaanissaat sulisitsisunit sulisunillu kivitseqatigiinnikkut pitsan-ngorsaavigineqartariaqartut, tassami naluneqanngimmat suliffeqarfiit arlaatigut tusiapillattumik ingerlallutillu aqunneqaraanngata, taava aamma sulisut suliffigisaminnut tunniusimanerannut attuumassuteqartorujussuusartoq.

 

Inuit Ataqatigiinniit ataasianngeqaluta suliffeqarfiit unittaqattaaratik aalaakkaasumillu ingerlanneqarnissaat sulisut tunniussimanerannut aalajangiisorujussuusarsimasoq taakkartortar-simavarput. Ajoraluartumimmi nunatsinni takornartaanngilaq, soorlu suliffissuit, unittaqattaarlutik ingerlasinnaasarmata. Tamakku angusinnaasaq tamaat tikillugu, aalaakkaasumik ingerlalersinnaa-nissaat anguniarneqartuartariaqarpoq, taamaasiornikkummi aamma sulisunik tunniussimalluartunik pilersitsisinnaassammata.

 

Naalakkersuisut akissuteqarnermini innersuussutigivaat suliffeqarfinni ajornartorsiutit suliffiit ingerlanneqarneranni sulisut sulisitsisullu akunnerminni suleqatigiinnermikkut isumaqatigiis-suteqartarnermikkullu sapinngisamik aqqutissiuussiffiginiarsarisassagaat. Tamanna Inuit Ataqatigiinnit isumaqatigilluinnarparput.

 

Naak arajutsisimanngikkaluarlugutigu inuit sulisullu ataasiakkaat inuuniarnerminni assigiinngitsutigut imaluunniit soorlu ineqarnikkut atugarisat apeqqutaatillugit, tunniusimasarsinnaanerat naamaginartumik naamassiuminaassinnaasaraluartoq, Inuit Ataqatigiit tungaanniit isumaqanngilagit Naalakkersuisut oqariartuutaasa saniatigut immikkut alloriartoqarnissaa pisariaqartoq. Kalaallimmi amerlasoorpassuit suliffimminnut tunniussimalluartuupput, tamakkuli aamma nersorniagassaapput. Aamma taamatorluinnaq ippoq, sulisitsisut arlaqaqisut pitsaasumik suliffik aqutartik ingerlanni-arsarisarmassuk. Taamaattumik aamma tamatuma takutippaa, allanut sanilliulluta kalaallit ajornerusumik inissisimanngitsugut.

 

Inuiaqatigiit torersumik akareeqatigiillunilu ingerlasut, aamma aqqutissiuutissavaat suliffigisamut tunniusimanerup pitsanngorsarneqartuarnissaa. Inuit Ataqatigiinniit Naalakkersuisut suliniutiginiarlugit taakkartugaat innersuussutigalugit qularutiginngilarput siunnersuuteqartup ajornartorsiutaasutut taakkartugai anigoriartorumaarigut. Taamatut  Inuit Ataqatigiinniit oqaaseqarluta kalaallit namminiileriartornerminni ilinniartuarlutillu suliffigisaminnut tunniusimalluartarnissaat naggataatigut kajumissaarutigiinnassavarput.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Tullinnguupporlu Finn Karlsen Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsenip nunatsinni ajornartorsiut annertooq oqallisissanngorlugu saqqummiussaa ATASSUT-mit oqallisigissallugu assorujussuaq soqutiginartipparput.

 

Tassami nunatsini sullivinni sulisut pisariaqanngikkaluamik suliartunngitsoortarnerisa annertunerat assortoruminaappoq, tamannalu suliffinnut assut annertuumik eqquinerluttarpoq.

 

Taamatut peqquteqanngitsumik suliartunngitsoortarnerit suleqatinut innimiilliornertut allaat oqaatigisariaqarput, tassami pingaartumik ullut tamaasa sulliviusuni tamanna annertuumik malugineqartarpoq, ingammik suliffeqarfinni paarlakaaffiusuni suleqatit pilersaarutaasumik qasuersaarniaraluartut allatut ajornartumik suliartortariaqartarmata pilersaarutaasumik sulisussaagaluit suliartunngitsoornerat peqqutigalugu, tamannalu allaat sulisunik atornerluinertulluunniit taaneqarsinnaasariaqarluni.

 

Suliffissuarni avammut tunisassiorfiusuni aamma ajuusaarnaqisumik tamanna annertuumik atugaavoq, allaammi ima ingasatsigisinnaalluni allaat suliffik matoqqagallartariaqartarluni, ilaannilumi tamanna kinguneqartarpoq tunisassianik kanngunaqisumik igitsisariaqarnermik. Taamatut ingerlaneq akuersaarneqarsinnaanngilluinnarpoq.

 

Pissutsit nunatsinni atuuttut eqqarsaatigalugit ukiuni makkunani namminersulernissatsinnik sukataaruteqaleruttorfitsinni anguniakkamut tulluanngilluinnarpoq, inuit tamarmik nammaqatigiittariaqarnerannik oqalunnermulluunniit tamanna akerliulluinnarpoq.

 

Taamatut peqquteqanngitsumik taagaluartillugit tamarmik arlaatigut assigiinngitsutigut  peqquteqartarput.

 

Uani peqqutigineqarsinnaasutut taaneqartut ilaat, soorlu akissarsiffimmi nuannataarpallaa-luatsiarsimaneq ajoraluartumik annertuumik peqqutaasartoq ilisimaarineqarpoq, kisannili akissarsineq  kisimi tamatumani peqqutaaneq ajorpoq, tassami allanit sunnerneqarneq aamma annertuumik peqqutaasarpoq. Kisannili imigassaq kisimi tamatumani peqqutaaneq ajortoq paasineqartarpoq, ilaatigut pigaarpallaartarneq, sulisitsisuminnik nuannarinninnginnermik, sullivinni avatangiisit allarpassuillumi peqqutaasarsinnaasut amerlagunaqaat.

 

Nunatsinni namminersulernissatsinnik ilungersuutiginnittugut akissaqanngilagut inuiaqatigiit taama ikitsigaluta taamma ajornartorsiut annertutigisoq isiginngitsuusaassallugu.

 

ATASSUT-mit erseqqissaatigissavarput taamatut oqaaseqarnitsinni pineqanngimmata inuttut arlaatigut nappaammik eqqugaasimasut, tassanngaanarluuniit ullormiit ullormut napparsimalersimasut, oqaaseqarnitsinni erseqqissumik pivagut siunnersuuteqartup oqallissaarutimini tunngavigisai, tassalu peqqutaasaariaqanngikkaluamik peqquteqarlutik sulinngitsoortartut.

 

Taamaakkaluartoq ATASSUT-mit isumaqarpugut qanorluunniit iluarinngitsigigaluarutsigit inuit ataasiakkaat suliffinni assigiinngitsuni peqquteqaratik sulinngitsoortarnerat politikkikkut akuleruffigiuminaatsut. Allaavorli suliffinnik innersuukkaluarlugit sulisinnaagaluarlutik suliumanngitsut, taakku politikkikkut akuleruffigissallugit pisussaaffittut ATASSUT-mit isumaqarfigaarput.

 

Soorlumi oqallisigisamut assingusumik ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa sulisinnaasrsuullutik suliumanngitsut eqqarsaatigalugit sakkortunerusumik piumasaqaateqarfigineqarnissaannik aalajangiiffigisassatut Inatsisartunut saqqummiussaqaraluartut upernaaq manna ataatsimiinnermi.

 

Soorunami politikkikkut tamakku pillugit oqallinnermut peqataanissamut pisussafeqartutut misigaagut, kisiannili inatsisiliuullugit inuit ataasiakkaat suliartunngitsoorsimasut akuliuffiginissaat ATASSUT-mit mianernartutut isumaqarfigaarput.

 

Kisiannili, peqataarusungaarpugut ajornartorsiutit aaqqinniarnissaanut suleqataanissamut, tamakku pillugit sulisartut, sulisartut kattufiat, sulisitsisut allallu susassaqartut arlaatigut katersuullutik suliffeqarfikkuutaartumilluunniit sulisut sinniisaat peqatigalugit, imaluunniit sulisitsisut sulisuminnut qaninnerusumik akulikinnerusumillu oqaloqatigiissinneqartarnerisigut, imaluunniit isumasioqatigiinnermik taaneqarsinnaasumik aniguiniarnissaq ingerlanneqarsinnavoq. Tamanna inge rlanneqassappat sapinngisamik kajungernartumik, qiimanartumillu ingerlanneqartariaqassaaq, taamaalilluni aamma oqallissaarummik saqqummiisup eqqarsaataa tamatumani qanillattorneqarsinnaasorinarpoq. 

 

Arlaatigummi aallartittariaqarpugut taamatut oqalliserusaaginnarata, aammalu nassuerutigisariaqarlugu oqallisigineqartoq nunatsinni ajornartorsiutaammat annertooq nalinginnaasorlu.

 

Taamatut oqariarluta, oqaatigisariaqarparput tamatta pisussaafigigatsigu nunatta namminersulernianerani nammaqatigiilluta pisussaaffigeqatigiittariaqartugut.

 

Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsenip oqallissaarutaa inuiaqatigiinni pingaarutilik oqaaseqarfigaarput.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Tullinnguupporlu Per Skaaning, Demokraatit.

 

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Siunnersuuteqartoq apeqquteqaateqarluni oqallisissiaqarpoq soqutiginaateqarluinnartumik Inatsisartunilu oqaluuserineqartariaqartumik. Ajornartorsiut taanna inuiaqatigiinni annertuumik ajornartorsiutaavoq – aningaasatigut inuttullu, taamaakkaluartorli paquminartutut inuiaqatigiinni nipangiusimaneqaannarpoq, ikittuinnarnillu ammasumik oqaluuseriumaneqartarluni.

 

Unioqqutitsilluni sulinngitsoortarneq Demokraatinit ajornartorsiuterujussuartut isigigatsigu pisariaqarsoraarput Namminersornerullutik Oqartussat paqumigisamik taassumannga piaarnerpaamik samminnilernissaat. Sulisut taama amerlatigisut sulinerminnut taama sanngiilliortigisarnerat inooqataaffigiinnarsinnaajunnarparput.

 

Naalakkersuisut akissuteqaataanni napparsimalluni sulinngitsoortarneq 5-6%-inut naatsorsuunneqarpoq. Paaserusukkaluarpara suliffeqarfiit sorliit taamatut nalilersuisimanersut. Tassunga atatillugu paaserusukkaluarpara suliffeqarfiit aalisakkeriveqarnerup iluiniittut, aammalu atortorissaaruteqarpallaaratik sullissisut, soorlu eqqiaasut, qulaajaanermut ilanngunneqarsimanersut. Tassami nalinginnaasumik ilisimaneqarpoq sulinngitsoortarnerit amerlanerpaataat - akuerineqarlutik akuerineqaratillu – pisartut suliffeqarfinni ilinniarsimanngitsunik sulisoqarnerpaajusuni pisartut.

 

Demokraatit siunnersuuteqartoq isumaqatigaat suleqatigiissitamik pilersitsisoqartariaqarnera pillugu, illuatungeriit akuusut tamaasa suleqatigiissitami issiatitaqartillugit. Naalakkersuisut kajumissaarusuppakka suleqatigiissitap kaammattuutai naammassineqariarpata Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaq kiisalu Ilaqutariinnermut Peqqinnissamullu ataatsimiititaliaq suliamut akuliutsinneqaqqullugit.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Tullinnguupporlu Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ilaasortap Per Berthelsen-ip Demokraatineersup siunnersuutaa misissoreerlugu imatut Katusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

 

Taamatut siunnersuuteqartup Per Berthelsen-ip siunnersuuteqarnera Kattusseqatigiinniit paasisinnaalluarparput nunatsinni suliffeqarfinni ilaatigut arlaqartuni sulinngitsoortarnerit pisartut eqqarsaatigalugit.

 

Siunnersuuteqartup siunnersuuteqarnermini eqqartorpai nunatsinni Tunisassiorfinni sulisut, Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissavarput nunatsinni tunisassiorfinni kisimi sulisut sulinngitsoortarnerit pisanngimmata, soorlumi aamma Meeqqat atuarfiini sulinngitsoortarnerit annertuut pisartut, ingammik aningaasarsiffiup nalaani.

 

Taamaliornikkut Meeqqat atuarfiini atuartut ilaatigut sapaatip akunneranut arlaleriarlutik atuarfimmiit angerlartiinnarneqartarlutik, taamatut Meeqqat atuarfiini atuartut angerlartiinnarneqartarnerat qiviaraanni takuneqarsinnaavoq ukiumi atuarfiusumi ilaatigut ilinniakkat killeqartarmata.

 

Nunatsinni Meeqqat atuarfiini atuartut ilinniartitaanerat pitsanngorsarneqassappat atuartitsisut sulinngitsoortarnerat imaluunniit ukiumut sulinngitsoortarsinnaanerat killilerneqartariaqarmat, sulilu ersarinnerusumik   Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut kaammattuutigaarput sulinngitsoortarnermi tunngasut sulinermi atukkat pillugit tulliani isumaqatigiinninniarnermi qaangerniarneqartariaqarmata, tassa ilaatigut malunnarmat piffinni ataasiakkaani sulinermi atukkat pillugit isumaqatigiinninniartarnermi angusat tunngavigalugit sulinerup nalaani sulinngitsoortarnerit pisartut.

 

Tunisassiorfinni sulisut sulinngitsoortarnerisigut tunisassiornerup unitsinneqartarnera tunisassiortumut, minnerunngitsumillu kommunip nunattalu karsianut aningaasanik arlaqartunik naleqarsinnaasarmat, sulinngitsoortarnermut pissutaasartut pingitsoorniarlugit suliniutit pitsanngorsarneqartariaqarput.

 

Naalakkersuisut sulinngitsoortarnerit pillugit qanoq iliuuseqarniarnerat aamma Kattusseqatigiinniit tapersersorlugu matumuuna oqaatigaarput.

 

Tassami suliffeqarfinni tamani sulinngitsoortoqartarnerisigut kingunerisartagaat assigiinngitsut pitsaanngitsut kingunerisarmasigit, assersuutigalugu suliffiup aningaasaqarnera innarlerneqartarpoq, sulisut suliffimmut takkuttartut sulinngitsoortariaqalertarlutik, aalisartut piffissap ilaani tunisisinnaajunnaartarlutik, soorlu aamma sulinngitsoortarnermi allat aamma sulinngitsoornerup kinguneranik pitsaanngitsumik sunniuteqartartut eqqarsaatigalugit.

 

Taamaattumik sutigut tamatigut suliffeqarfinni tamani sulinngitsoortarnermut tunngasut pingitsoortinniarlugit suliniutit ersarinnerusut Naalakkersuinikkut pingitsoorneqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, taamatullu sulinngitsoortarnermut tunngasut pingitsoortinniarlugit suliniutit pitsanngorsarneqassappata sulinermut isumaqatigiinninniarnermi pisortat ersarinnerusumik sulisunut piumasaqartarnissaat pingitsoorneqarsinnaanngitsoq takuneqarsinnaavoq.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartup Per Berthelsen-ip Demokraatineersup siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigaara, oqaaseqaatigullu Naalakkersuisunut innersuussutigalugit.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut..

Taamaasillutalu partiit, Kattusseqatigiillu oqaaseqaataat naammassivagut. Ingerlaqqissaagullu Per Berthelsen, Demokraatit – siunnersuuteqartoq.

 

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Qujanaq. Siullermik tunngavissaqarluarpunga partiit oqaaseqartui tamaasa qutsavigissallugit, tassami isumaqarluinnarpunga naak takisuuliortoqanngikkaluartoq qulequtaq paasineqarluarluni aammalu sangutitsiniarnertaqanngitsumik oqaaseqarfigineqartoq, tamannalu nuannaarutigaara.

 

Torersumik ingerlavoq tassanilu pingaarnerpaaq tassaavoq partiinit tamanit paasineqarluni ilumut oqallisigisariaqartutut naleqartutut isummerfigineqarmat, tamannalu nuannaarutigeqaara.

 

Tassami una sumilluunniit sulisartunik allanilluunniit nikanarsaaniarnerunngilaq, kisiannili ajornartorsiummik immaqa siornatigut nipagiutiinnarneqarpallaartumik qaqitsinerulluni siunnerfigalugu arlaatigut tamatta suleqatigiinnitsigut taassuma ajornartorsiutip millisarnissaata anguniarnissaa. Taamaattumik tassa taanna aallaavigalugu nuannaarutigaara aamma Kalistat Lund, Siumuminngaanniit oqaatigimmagu – aap imatut imatullu sulisoqaraluartoq aammalu imak imatut pissutsit pitsanngoriartuaartut takusinnaagaluarlugit, taava tamanna saammarsaatigiinnassanngilarput. Taamatut isiginninneq nuannaarutigaara aammalu neriorsuutigisinnaallugu taamatut isiginnilluni suleriaqqinnissaq Demokraatit tungaanninngaanniit annertuumik peqataaffigerusukkatsigu.

 

Tassami qimarratigisinnaanngilarput ajornartorsiut piuvoq, nanertuutaavoq aamma nunatta isigineqarneranut nakkarsaataavoq. Uanimi erseqqissumik taaneqanngilaq ilaatigut uani assersuutini ilaatigut paasisanni, aalisakkeriviit tunisassiorfiit ilaanni piffissani aalajangersimasuni sulisut 50%-i (affai) sinnerlugit ilaatigut suliartunngitsoortarput piffissani aalajangersimasuni. Tamanna inuiaqatigiinnut akisuinnanngilaq kisiannili aamma nunatsinni ilaqutariittut tulleriiaarnitsinnut atatillugu isiginerlutitsineruvoq, pinngitsoorani tulliusussanut isumalluutitsinnut sunniuteqanngitsoornavianngitsoq. Taamaattumik tassa misigisimavunga politikkeritut oqaluuserisassat sammiviillu paquminartutut tigullugit nipangiutiinnarneqartartut qaqilerneqarnissaat.

 

Aammalu uani erseqqissassavara Inuit Ataqatigiinninngaanniit saqqummiunneqartuni annikitsunnguamik sangutitsisoqarmat uani aamma eqqartorneqarlutik kalaalerpassuaqarmat suliamik iluamik nakkutilliisunik ilumoorluinnarpoq taanna. Kisianni tassa taakkua uani oqallitsitsiniarnermi taakkua aallaaviginngilakka, kisiannili inuiaqatigiinni immaqa taaneqartunut suliffimminnut paarinnilluartunut nukillaarsaataasumik pissusilersortuusut uani samminiarsaralugit.

 

Kisianni taamaakkaluartoq misigisimavunga paasineqarluarlunga aammalu tapersersorneqarlunga matuma oqallisiginissaa pingaaruteqarmat.

 

Tassami isumaqarpunga iluamik qaammarsaanikkut aammalu arlaatigut iliuuseqarnikkut ilaatigut oqartussaaffiit, politikkikkullu qitiusumik suliaqartuusut akuliunnerisigut suli angumerisinnaagipput nukittorsaarujussuarsinnaalluta inuittummi ikittunnguuvugut, taamaattumillu paasissutissiiniarnerit aammalu isiginnittaatsinik sangutitsiniarluni suliniuteqarsinnaanerit pitsaasorujussuarmik sunniuteqarsinnaasut nalunngilarput. Taamaattumik isumaqarpunga nukitigut, aningaasatigullu peqataasariaqartugut nunatta nammineeriartornissaa eqqarsaatigalugu – oqaasiinnartigut pinngitsumik, kisiannili aamma sulerusussutikkut, aningaasarsiorsinnaassutikkut allatigullu nukittorsaanissamut aqqutissiuinermi peqataasariaqartugut. Demokraatit tungaanninngaanniit piareersimaffigaarput isumatuumik pingaarnersiuilluni tulleriiaarinikkut, aningaasat amerlanerusut taamatut sulinissamut illikartinneqarsinnaanissaat qulakkeerniassallugu.

 

Atassutip tungaaninngaanniit aamma nuannaarutigaara erseqqilluinnartumik uumap oqallisissaarutip tiguneqarnera aammalu erseqqissumik tapersersorneqarnera, taamatuttaaq Demokraatininngaanniit nuannaarutigaara oqaaseqartup oqaaseq tassa taanna ”paquminartutut” peqartarneq taanna – taassumap nungusarneqarnissaa suleqatigiissutigisariaqaratsigu pisariaqarluinnartuusoq.

 

Kattusseqatigiillu aamma oqaaseqartuata paasinnilluinnarluni oqaaseqaatigisaanut nuannaarutigaara. Nuannaarutigaara aamma massakkut suliffeqarfissuit nunatsinni iliuuseqalermata ilaatigut uumap qulequttap pitsaanerusumik suliniuteqarnikkut angusaqartitsisinnaanissaa tunaartaralugu, ilaatigut Royal Academy taanna aallaavigalugu sulisut toqqaannartumik piumassutsikkut sulinerminnik pingaartitsinissaannik allatigullu nukittorsaajumassuseqarluni suliniarnera uani uummammik qujassutigalugulu kaammaattussavara, neriuppunga angusaqarluassasut aammalu taamatut siullermeersumik nunatsinni suliniuteqarneq arlaatigut tuniluullunilu pitsaasumik sunniuteqarsinnaajumaartoq allanut neriuutigeqaara.

 

Tassami nalunngikkaluarutsiguluunniit nunarput agguaqatigiissillugu isigalugu nunanut allanik sanngiinnerusutut tassani inissisimanngitsoq, taava tamanna unissutigissanngilarput saammarsaatigiinnarlugulu, takusinnaajuassavarput ajornartorsiuteqaratta aammalu nukittorsaasinnaagatta aningaasammi nalii uani tusarutsigit, tamatsinnut kajungernartutut isigineqartariaqartoq – procentinnguaq ataaseq inuiaqatigiinnut 70 millionit missaanni naleqarsinnaammat, taamaattumillu tassa ataatsimoorluni suleqatigiissutigissallugu pingaarluinnartuummat.

 

Paasinninneq annertoqimmat maanngaanniit takisuuliortariaqanngilanga, naggasiutigalugu tassa qujaqqikkumavunga torerluinnartumik partiinit allaninngaanniit aammalu Kattusseqatigiinninngaanniit una oqallissaarutaasoq tiguneqarluni oqaaseqarfigineqarmat – aap peqatigiilluta ajornartorsiut taanna iliuuseqarfigisigu, taamaattumik Naalakkersuisut suli kaammattoqqikumavakka allat suliaqarnerat assingusumik utoqqatsissutiginagu ajornartorsiutip uumap ilumut piunera nassuerutigalugu, takutitsiniaqqullugit aamma peqataarusukkamik ajornartorsiutip taassuma nungusarniarnissaanut ilaatigut kaammattuutigineqartutut ataatsimiititaliamik pineqartumut attuumassuteqartut akornanni peqataaffigineqartumik pilersitsinikkut. Tassami naak massakkut suliniaqatigiit allallu eqimattatut sulisut piugaluartut oqartariaqarpugut ajornartorsiut piuvoq aamma annertuvoq, inuiaqatigiinnut akisoqaaq, siunissaq isigalugu namminiileriartornissamut tulluuttuunngilaq, nukittorsaaviginiartigu iliuuseqarfiginiartigu, saammarsaatiginagu nunani allani kisitsisit ilaatigut immaqa takutikkaluaraat nunarput sanngiinneruallaanngitsoq. Kisianni tassa uani takusinnaasarput erseqqissoq tassaavoq suliffeqarfiit ilaanni piffissani aalajangersimasuni suliartunngitsoortartut sulisut tamakkiisut akornanni affangajaanik annertussuseqartarpoq.

 

Tamanna aamma kalaallit pikkorillutik piumassuseqarlutillu kalaaleqatiminnik aqutsillutik sulisunut nukillaarsaataasarpoq, taassumalu malitsigisaa nuannarinngilara tassalu avataaninngaanniit tikisitsinikkut tamakkua matusariaqartalertarmata. Taamaattumik nukittorsaqatigiissagutta ajornartorsiut una suleqatigiissutiginiartigu.

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kalistat Lund, Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa oqaatigeqqissavara Siumuminngaanniit aamma nuannaarutigeqigatsigu matumani Inatsisartuni uumap oqallisissiap eqqartornera, aamma assut nuannaarutigaarput aamma sinerissami taanna sammisaq sammineqarnerusalernikuummat, tassa ungasinngitsukkut kommunit ilaanni pisaq taannarpiaq aamma annertuumik sammineqarpoq, aammalu nalunngilara kommunit maannakkut suli arlaqarnerusut matumani eqqartorneqartoq samminiarlugu siunniussaqarsimasut.

 

Isumaqarpunga tamanna inuiaqatigiinni tassa peqqinnartuuvoq, ajornartorsiutip sumiinnera tamanit soqutigineqarluni maannakkut misissorneqarpoq, aammalu tamatta pitsaanerusumik siunniussaqarnissarput soorunami tassani siunertaavoq.

 

Uani aalisakkanik suliffissuit eqqaaneqallattaarput, taakkuunerarneqarlutik aamma uani pineqartumi immaqa nalinginnaanerusumik eqqugaasartut. Tassa aamma tassani soqutiginartutut isigaara tassani paasiniassallugu sooruna taamaappiartoq, nalunngilarput suliffissuarni sulisartut tamakkiisumik tassani sulisinnaanertik qularnaarsinnaanngilaat. Una aalisakkanik suliffissuarni sulisartuuneq allaat ilaatigut suliffivittut inuiaqatigiinniit isigineqarsinnaanngilaq ilaanit, patsisigalugu piffissap ilarujussuani tassanngaannaq angerlartitaariataartarneq suliassaqannginneq patsisigalugu imaluunniit iluarsaassinerit patsigalugit allanilluunniit patsisilimmik pisartillugit.

 

Suliffissuaqarfimmi tassani eqqartukkanni inuiaqatigiit nammineq aamma pigisaanni, ilaatigut aamma immikkoortortaqarpoq soorlu nunani allani inissisimasuni. Taakkunani pissutsit allaapput, taakkunani suliartunngitsoortarnerit qularnanngilaq ikinnerupput, aamma taasani patsisaaqataavoq suliffissuarni taakkunani inissisimasuni tamakkiisumik sulinerit qularnaatsumillu ingerlanneqartarput, tassa sapaatip akunneranut 37 tiimit qularnaatsumik ukiumut suliffigissallugit sulisartut tassani nalunngilaat. Nunatsinnili taamaanngilaq. Nunatsinni ilaatigut piffissap affarinngisaanilluunniit ilaatigut suliffissuit suliffigineqarsinnaasutut ullumikkut inissisimapput. Tupinnanngitsumik suliffigigallagassaannartut sulisartunit isigineqartarpoq aammalu pilerinarnerusunik suliffissaqalernissap tungaanut tassani sulinerit ingerlanneqartarlutik.

 

Isumaqarpunga inuiaqatigiinni aalisarnerup annertuumik napassutigineqarnerani aamma aalisakkat avammut tunisassiassatta sulissutigineqartarnerat inuiaqatigiit aamma napassutigimmassuk. Suliffissuit aaqqiivigineqartariaqarput sulisartunit aamma suliffivittut aamma tamakkiisumik suliffigineqarsinnaanerat qularnaarniarlugut. Isumaqarpunga tassani aamma Naalakkersuinikkut suliaqartugut annertuumik taanna suleqatigiiffigisinnaagipput.

Qujanaq.

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Massakkut Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja qujanaq. Siullermik una oqaatigissavara aamma uaguttaaq siunnersuuteqartoq Naalakkersuisuninngaanniit isumaqatigilluinnarparput oqarmat; siunissamut isigaluni una oqallisissiaq oqallisigineqartariaqarpoq.

 

Tassani isumaqatigiilluinnarpugut aamma taamatut suliarineqartariaqarpoq. Taamaattumik oqallissaarisup saqqummiussaa manna aamma uagut Naalakkersuisuninngaanniit qujaruteqaarput. Taamaattumik aamma partiit, Kattusseqatigiillu maani aamma oqallinnermi peqataalluarmata taanna aamma Naalakkersuisut sinnerlugit qujassutigerusuppara.

 

Oqaluuserisassarmi manna pingaaruteqarluinnartuuvoq, taamaattumik oqaaserineqartut assigiinngitsut immaqa tamakkivinngikkaluarlugit iluatiginngitsuussallugit Naalakkersuisuninngaanniit pissutissaqarunanngilagut.

 

Partiit, Kattusseqatigiillu oqaaserisaannut tunngatillugu oqaaseqarfigilaassagukkit ukua oqaatigisinnaavakka.

 

Siumut oqaaseqartuaninngaanniit saqqummiunneqartut ilaatigut makku kalaallit sulinngitsoorajuttarnerat inuiannit allanit ingasinnerunngilaq, kisiannili taanna tuppallersaatigiinnassanngilarput aamma siunnersuuteqartup aatsaaginnaq tamanna aamma erseqqissarlugu oqaatigivaa, tassa isumaqatigiilluinnarpugut tassani. Uningaannassanngilagut aammalu qanoq iliuuseqarniartuartariaqarpugut maanimi Inatsisartuni tamarmiulluta isumaqatigiissutigereerparput ukiarli Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa maani inimi suliarineqarmat, namminersorneq sulissutigissagipput tassanilu pingaaruteqartorujorujussuuvoq maani nunatsinni sulisinnaasut kikkut tamarmik aamma suleqataatinniarnissaat.

 

Taamaattumik una apeqqut maani sammineqartoq pingaarutilerujorujussuuvoq. Taava aamma Siumut oqaaseqartuata kissaatigalugu oqaatigivaa piumasaqaatigalugulu Inatsisartut Inuussutissarsiornermut ataatsimiisitaliaat Royal Greenland-ip taanna pikkorissarnermik ingerlatsinera Royal Greenland Academy pillu malinnaatinneqarnissartik, taanna soorunami pissusissamisoorpoq Naalakkersuisuninngaanniit aamma naammassiniassavarput.

 

Oqaatigissavaralu Royal Greenland Academy eqqarsaatigalugu, uagut nammineq maani Inatsisartuniit Naalakkersuisuniillu aamma aningaasanik aamma aningaasaliissuteqaratta suliniummut tassunga aamma Royal Greenland peqatigalugu suliniut tapersersoratsigu.

 

Ukioq manna 2004-imut aningaasanut inatsit aqqutigalugu 6 mio.kr. Royal Greenland Academy aqqutigalugu suliniuteqarnermut tapiissuteqarnikuuvugut. Taavalu aamma ukiup ingerlanerani Royal Greeland-i peqatigalugu suliniut taanna nalilersuiffigineqartussaavoq, tassa siullermik maannakkut majip naannginnerani taavalu aamma kingusinnerusukkut ukiakkut Royal Greenland Academy pillugu Naalakkersuisuninngaanniit maannamut aammalu taamanikkornissaanut misilittagarineqalersut taakkua nalilersuiffigineqassapput aappaagumut aamma ingerlaqqissinnaanissaa, ukiunilu aggersuni aamma ingerlasinnaanissaa taamaalilluni aamma isummersorfigineqarsinnaaniassammat.

 

Kisianni ataatsimut isigalugu uanga nammineq aamma iluarisimaarpara partiit, Kattusseqatigiillu maani oqaaseqartut Royal Greenland Academy-ip iliuuseqarnera taanna iluarineqarmat, minnerunngitsumik aamma siunnersuuteqartup tungaaninngaanniit. Aamma Siumut oqaaseqartua isumaqatigilluinnarpa imak oqarmat; Sulinngitsoortarnerit, suliffigissaanermut saatittariaqarpagut, tassa suliniutit suliffigissaanerput taakkua saatittuartariaqarpagut – tassani isumaqatigiilluinnarpugut.

 

Isumaqarpugullu tamanna maani inatsisitigut aamma tunngavissinniarlugu aamma suliniarnivut aallarteruttorivut, tassami oqaatigeriikkattuut ilaatigut saqqummiussininni ippassaq maani inimi suliffinni avatangiisit pillugit inatsit pisoqalereersimaqisoq nutarterniarlugu maani Inatsisartuni oqaluuserisaqarpugut, sapaatillu akunnerata tulliani taanna suliaq maani inimi naammassiniartussaassavarput.

 

Inuit Ataqatigiit oqaaseqartua Aqqalukasik Kanuthsen ilaatigut aamma saqqummiussinermini oqaatigivaa, qujanartumik ajornartorsiut taanna annikilliartorpoq. Tassani aamma isumaqatigivatsigit kisianni suli annikillisinneqaqqissinnaassaaq tamanna ajornartorsiut taanna inatsit nutartigarput, suliffeqarfinni avatangiisit pillugit inatsit – taanna aqqutigalugu. Aamma Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata oqaatigisaa una; Ajornartorsiut sulisut, sulisitsisullu akunnerminni salliullutik aaqqinniartariaqaraat taanna aamma tunngaviusumik Naalakkersuisuninngaanniit soorunami aamma isumaqatigivarput – taamaattariaqarpoq, kisianni taava uagut Inatsisartuninngaanniit Naalakkersuisuninngaanniillu qulakkeerniagassarput uaniippoq, inatsisitigut pitsaasumik tunngavissaqarnissarput taamatut sulisitsisut sulisullu akunnerminni pitsaasumik aaqqissuussinissaannut.

 

Atassutip oqaaseqartua Finn Karlsen ilaatigut oqaaseqarpoq taamatut unioqqutitsilluni suliartunngitsoortarnerit, suleqatinut innimiilliornertut allaat oqaatigineqarsinnaasoq – taanna aamma isumaqatiginarpoq, taamaattumik tassani aamma isumaqatigiittupillussuuvugut. Suliffissuit avammut tunisassiorfiusut, tassa taanna miserratigisinnaanngilarput aamma isiginngitsuusaaginnassanngilarput maannamut takusareerparput matoqqatitsigallartariaqartarsimasut ilaanneeriarlutillu tunisassiassaraluanik nalitoorujorujussuarnik maanngaannaq igitsiinnartariaqartarsimasut.

 

Assersuut kingulleq eqqaamasara tassaavoq Narsami pisimasoq ukiup matuma ingerlanerani, tassa aamma qaammatip naalernerani aamma tamanna pisimavoq – akissarsiffiup nalerorlugu suliffissuaq aamma matoqqasariaqarsimavoq. Tunisassiassaagaluit taamatullu aamma nunatsinnut isertitsissutaagaluit maanngaannartinneqarlutik.

 

Taamaattumik qanoq iliuuseqartariaqarpugut, ammasumillu inuiaqatigiinni aamma oqallinnissaq taanna ujartortuartariaqarparput, aqqutissiuuttuartariaqarlugulu soorlumi aamma siunnersuuteqartup tamanna aamma kissaatigigaa.

 

Atassutip oqaaseqartua aamma ilaatigut oqaaseqarpoq saqqummiussinermini suliffinnik innersuukkaluarlugit, sulisinnaagaluarlutik suliumanngitsut – tassa Naalakkersuinikkut iliuuseqarfigisariaqarpagut, taanna oqaatigissavara Naalakkersuisuni suliniuteqalereerpugut. Sulisinnaassuseqartut pinngitsooratik sulilersinnissaat taanna anguniartariaqarparput, tassa Naalakkersuisuni suliniuteqarnerput taanna maani ataatsimiinnerup ingerlanerani saqqummiutereerparput, tassa annertussusileriikkanik ikiorsiissutit allanngortiteriffigineqassapput – etapenut marlunnut avillugu taanna ingerlanneqartussaavoq, sulineq akilersinnaajuassasoq qulequtsiullugu suliniutit Naalakkersuisuninngaanniit ingerlanneqarput ukiamullu maani Naalakkersuisut saqqummiussilersaarpugut soorlu siusinenrusukkut aamma oqaatigineqareersutuut annertussusileriikkanik ikiorsiissutit taakkua aamma akileraarutaasalersinnaanissaat aamma Naalakkersuisuninngaanniit maannga Inatsisartunut aqqutissiuunneqaqqullugu saqqumiuttussaassavarput.

 

Demokraatit oqaaseqartuat Per Skaanning aamma qutsavigerusuppara isummat Demokraatininngaanniit saqqummiunneqartut aamma iluatinnaateqarput. Apeqqutigineqarporlu Demokraatit tungaanninngaanniit uani Naalakkersuisut akissuteqaatitsinni misissuisimanermut innersuussinerput atatillugu suliffeqarfiit sorliit tassani peqataatinneqarsimanersut.

 

Tassunga oqaatigisinnaavara pisortaqarfimmi, Inuussutissarsiornermi, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmi misissuineq taanna ingerlanneqarsimammat suliffeqarfinni assigiinngitsualunni, tassa saqqummiussininni ilaatigut oqaatigivara aamma maani Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfissuani misissuisitsineq ingerlanneqarsimavoq, paasissutissanik aallertoqarsimavoq aamma Air Greenland A/S-imi aamma Sulisitsisut Kattuffiat aamma paasiniaaffigineqarsimavoq aamma maani immaqa suliffeqarfiit annersaasa ilaat Nuup Kommunea aamma paasiniaavigineqarsimavoq taavalu aamma paasiniaavigineqarsimapput suliffeqarfiutigut anginerit aamma allat ilaat, tassa Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffissuisa ilaat Royal Arctic Line A/S aamma TELE Greenland A/S taavalu namminersortut eqqarsaatigalugit aamma paasiniaavigineqarsimavoq eqqiaanermik ingerlataqartut, suliffeqarfik ISS. Tassa taakkua paasissutissat taakkunanngaanniit pissarsiarisagut aallaavigalugit naatsorsukannersinnaasimavarput sulinngitsoortarneq 5-6% missaanut taanna inissinneqarsinnaasoq, taannalu aamma tutsuviginartoq.

 

Taamaattumik naak immaqa Danmarkiminngaanniit immaarannguaq qaffasinnerulaaraluarluni paasisarput uaniippoq Nunani Avannarlerninngaanniit appasinnerusoq.

 

Taava aamma Demokraatit oqaaseqartuata oqaatigivaa ajornartorsiut manna paquminartutut isigiunnaarlugu Namminersornerullutik Oqartussat annertuumik aamma samminerusariaqaraat, tassani soorunami aamma isumaqatigilluinnarpagut. Saqqummiussinitsinni oqaatigivarput tamatumanerpiaq suliffigissaasut, Arbejdsmiljøråd taanna amma suleqatigilluinnarlugu tamanna sammitinniaripput annertuumik inuiaqatigiinni oqallisigineqartariaqarpoq ajornartorsiut maani sammineqartoq.

 

Kattusseqatigiit aamma oqaaseqartuat uanga qutsavigissavara, tassa oqaaseqarmata Naalakkersuisut sulinngitsoortarnerit pillugit qanoq iliuuseqarniarnerat Kattusseqatigiinninngaanniit aamma tapersersorneqartoq taanna iluarisimaarnarpoq.

 

Ataatsimut isigalugu sullivinni avatangiisitigut ajornartorsiutit taakkua soqutigineqarluarput, soorunami sullivinni avatangiisitigut ajornartorsiutit suliffeqarfimmiit suliffeqarfimmut taakkua assigiinngiiaartuupput, taanna tamatta nalugunanngilarput. Kisianni tassa qularnanngitsoq tassaavoq suliffeqarfik sulisuminik pingaartitsisoq sulisuminut ataqqinnittoq, suleqatiserinnittoq, ingerlatsinermi oqartussaaqataatitsisoq, sulisuminut ammasumik pissuseqartoq, akisussaaqatigiinnermik pingaartitsisoq, sulisullu peqqissuunissaannik timikkut tarnikkullu aamma pingaartitsisoq aallussisorlu tassaagajuttarmat sulisuminit ornigarneqartoq aammalu aalajaatsunik sulisoqartuartoq.

 

Assersuusiussaguma aamma una oqaatigilaarsinnaavara maani Nuummi suliffik Polar Raajat taanna tassani assersuutissaqqissuuvoq. Polar Raajat raajalerinermik suliffissuaq maani Nuummiittoq Polar Seafood-ip aammalu Royal Greenland-ip avitseqatigiiffigalugu taanna suliffeqarfiutigisaat. Tassani aamma misissuisitsisoqarsimavoq ukioq kingulleq ukiaagaa 2003-imi misissuisitsinerup inerneri taakkua pisortaqarfitsinnut nalunaarutigineqarput. Misissuisitsinerup taassuma takutippaa Polar Raajami sulisut tamarluinnangajammik suliffitsik naammagisimaaraat, suliffimmut tunniusimalluartuusut, sulerusussuseqarluartut, piumassuseqarluartut, suliffitsik nuannarilluaraat, suliffeqarfiullu pingaartitaanut aamma paasinnilluartuusut.

 

Polar Raajani suliartunngitsoortarneq akuttusoorujorujorujussuuvoq aamma sulisut 75%-ii suliffeqarfiup qullersaannik suleqateqarluarnerarlutik unnersiorput, misigisimappullu oqartussaaqataatinneqarlutik, isumasiorneqartuartarlutillu. Tassa taassuma suleqatigiilluarnerup oqartussaaqataatitsinerullu nassatarivaa misissuititsinerup aamma takutippaa ulluinnarni sulinermi sulisut peqqissaarussinerunerat tamatumalu aamma kingunereqqippaa suliffeqarfik unammillerluarsinnaanerulermat aammalu sulisut tamatumani tunniussinnaasaat aamma annertunerulermat. Allatut oqaatigalugu akilersinnaasarpoq suliffeqarfinni ataasiakkaani avatangiisit, timikkut tarnikkullu pissutsit avatangiisinit pingaartinneqaraangata.

 

Taamaattumik pissusissamisoorpoq taanna avatangiisit pillugit inatsit ippassaq maani siullermeerneqartoq aamma malugisatsituut partiinit tamanit Kattusseqatigiinniillu aamma ilalersorneqartoq taanna maannakkut inaarsavillugu inaarsarnissaanut piffissanngorpoq.

 

Tassami ulluinnarni sulineq tassaasussaavoq inuiaqatigiit atugarissaartut pilersinnissaannut tunngaviusussaq, inuit naleqassutsimik misigisimasut ataatsimoorlutillu naligiissumik atugassaqarlutik namminersulivinnissatsinnut taakkuummata piviusunngortitsiniartussat.

 

Taamaattumik oqallinneq manna nuannersoq taamatut oqaaseqarfigalugu oqaaseqartut tamaasa qutsavigerusuppakka.

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Massakkut tullinnguulluni oqaaseqassaaq Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa una oqallisigineqartoq isumaqatigiiffigisorujussuummat takisuumik oqaaseqarfigineqarnissaa uanga tunginninngaanniit imatut pisariaqanngilaq, kisianni saqqummiussat eqqarsaatigalugit ilumoorpoq assigiittorujussuupput kisianni uanga nammineq paasinninnera malillugu uagut saqqummiussarput sakkortunerungaatsiartoq toqqaannarnerungaatsiartoq malugivara. Tassani napparsimasut uagut annerusumik pinnginnatsigit, napparsimallutik suliartunngitsoortariaqartut pinngilagut – erseqqissaavigivarput taanna.

 

Uani pingaartumik Naalakkersuisup akissutaa tassani ersersinneqarpoq napparsimallutik peqanngittarnerit 5-6%-it suliartunngitsoortartut, taamaasilluni 360 mio.kr. missaanni naleqarut. Soorunami aamma soqutiginassagaluarpoq paasisinnaasuugaanni peqquteqanngivillutik suliartunngitsoortartut, taakkua immikkut qanoq naleqarsinnaanersut nunatsinnut, uani allatut ajornaqaaq inuk napparsimaguni soorunami suliartussanngilaq, tassani naluara naatsorsuinermi taakkorpiaat nunani allani sanilliunneqarnersut. Uanga uani eqqarsaatiginerugakkit – uteqqissavara – peqquteqarnatik suliartunngitsoortut taakku qanoq nunani allani sanilliullugit innersut nunatsinni.

 

Kisianni taanna allaanerusumik isumaqalersitsissanngilaq, tassa saqqummiussagut tamatta siunertarput annertoorujussuarmik isumaqatigiiffiuvoq suliartunngitsoortarnerit qanoq iliuuseqarfigineqarnerat Naalakkersuisuninngaanniit aamma uagut nuannaarutigalugu oqaatigisssavarput.

 

Ilaatigut taavarput suliartunngitsoortarnermut peqqutaasinnaalluartarput sulisitsisut tassani apeqqutaasorujussuusarput, soorlu Naalakkersuisoq assersuuteqarpoq suliffimmi raajaleriffik taava Polar Raajat. Tassani  pisortat sulisunut attaveqarluarnerisigut sulisut piumassuseqarput suliartornissaminnut, taanna malunnartartorujussuuvoq aamma illoqarfiit ilaanni tusaamanerlunneqarnikuuvoq taamanikkut ukialuit matuma siorna sulisut sulisinnaanngitsut. Illoqarfik eqqaamalluarpara nalunngilluarakku, nikassagaasulluunniit allatut allaat taaneqartarluni.

 

Kisianni sulisumik pisortamik takkuttoqarmat taakku narruisat sulilluarput, aallaat ukiorpassuarni anguneqarsimanngisaannartumi sulillutik, rekord-iliillutik. Tassa tassani pisuujungaartarput sulisitsisut sulisullu imminut attaveqatigiinnerat. Taanna pingaartorujussuartut aamma taanna oqaaseqaatitsinnut soorunami eqqaavarput.

 

Uani eqqartugarput isumaqatigiifioqimmat annerusumik oqaaseqarfiginagu, taanna uanga tassa malussarnera tunngavigalugu tassa oqaatigaara tassa toqqaannarnerusumik sakkortungaatsiarnerusumik oqaaseqaratta taakkununnga tunngatillugu. Tassa peqquteqarnatik sulinngitsoortartut toqqarnerullugit oqaaseqaratta.

 

Soorunami taakkuusaramik aamma, soorunami suleqatinut, soorunami suliffimmi ataavartumi nikeraaffiusumi sulisoqartumi, sulisut immaqa soraartussaagaluartut allatut ajornatumik ingerlaqqiinnartariaqartarput takkuttoqarnissaa utaqqigaluarlugu takuttoqanngisoorpat.

Ullaakktu ullaakkortussaanngikkaluarlutik allatut ajornartumik sianerfigineqartarput sulisussaagaluit takkutinngitsoormata. Oqarnatilli ”taanna immaqa kalerriisaraluaruni pitsaanerpaassagaluarpoq” soorunami taakkummi napparsimasutut nalilerneqarpata assortorneqarsinnaanngillat. Kisianni soorunami taakku suliartunngitsoortartut peqquteqarnatik tamakkiisumik uppernarsaatissaqarnavianngillat qaqugumulluunniit qanoq amerlatiginerat paasissallugu. Kisianni sulisitsisup nalunngitsorujussuusarpai sulisutik annertuumik ilisarisimasaramikku sulinngitsoortarnerat sumut peqquteqarnersoq.

 

Suliffissuit tassani pineqarput annertuumik. Aamma ilumoorpoq, kisianni peqqutaaqataarujussuuvoq suliffissuit assigiinngitsut kipisaqattaartumik sulisitsisarnerat, taamaattumik sulisunut tamatta taanna isumaqatigiissutigiinnarparput sulisunut kajumissuteqalerneq ajorpoq suliffik kipisaqattaartoq suliffigissallugu. Taamaammat tassa allatut ajornartumik immaqa sulisut suliartunngitsoornerannik kinguneqartarpoq.

 

Kisianni tassani aamma suliffiit taakkartorneqartut eqqaanngitsoorsinnaanngilakka sinerissap ilaanni illoqarfinni ataasiinnaanngitsumi umiarsuit kilisaatit tikittarput ataavartorujussuarmik sulisartut. Usingiaasut.

Usingiaasuni sulisut aamma ajornartorsiutaasorujussuupput suliartunngitsoortarnerat. Taakkua ataavartorujussuarmik suliniaraluarput, kisianni tassani peqqutaasimassaaq suliffimmi avatangiisit, taanna immaqa ilimanarneruvoq tassani peqqutaasimasinnaanissaa. Usingiaanermi aamma suliffik sakkortoorujussuugami. Taamaakkami tassa suliffigissaanermut, sulisup atugaanik tunngatillugu massakkut inatsisiliorniarnerput taanna iluarinartorujussuuvoq takkunnissaa.

 

Kisianni tassa ataatsimut isigalugu aamma uagut nuannaarutigivarput taanna soorlu siunnersuuteqartoq oqaasia ilumoorpoq soorlu paqumiineqartutut. Inatsisartut kisianni tamanna nassuerutigivaat taamatut isumaqarfiginagu, kisianni tassa ilumoorpoq taamatut oqaluttoqaleraangat sakkortoorsuarmik illua’tungilerneqartarpugut ilaatigut immaqa sulisartut peqatigiiffianniit imaluunnit kattuffianniit taamaattoqannginnerarlugu. Kisianni tassa Inatsisartut maani ersarissorujussuarmik tamanna uppernarsarpaat taamaattoqarnera. Taanna qujanaqaaq, aamma piumassuseqartugut tamatta paasivarput aaqqiiniarnissamut.

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Skaaning Demokraatit.

 

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Aallaqqaatigilara Atassut Finn Karlsen-ip oqaaseqartoq annersorlugu tassa pissuteqarani sulinngitsoortarneq taanna tikimmassuk. Immaqa partiit allat qaangiinnaqqajaagaluaraat ajornartorsiut.

 

Naalakkersuisup akissutaani oqaatsit soqutigalugu atuarpavut. Naalakkersuisuni ilaasortaq oqarpoq suliffeqarfiit soorlu Nuup Kommune, Air Greenland Pisortaqarfiit assigiinngitsut Royal Arctic Line allallu namminersortut suliffeqarfiutaat.

 

Tassa taakkua iluamik suliffinngitsuukujunngillat, kisianni aalisakkeri viinukua tassa taakkua suliffinngitsoorfiunerusartut. Tassa taakkunani ajornartorsiuteqarfik ikkami.

 

Tassa kisianni Naalakkersuisunut ilaasortap aalisakkeriviit aalisakkanillu suliffissuit ataasinnguamilluunniit taanngilai. Immaqa kisitsisinik taakkuninngaaneersunik pissarsisinnaasuugaluarunik immaqa kisitsisit taasai allarluinnaassagaluarput.

Ila napparsimasut sulinngitsoortartut imaluunniit pissuteqarani sulinngitsoortartut Kalaallit Nunaanni naatsorsussagaanni.

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Inuussutissarsiornermut Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq m assakkut oqaaseqassaaq.

 

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

 

Tassa Per Skaaning-ip Demokraatit sinnerlugit oqaaseqartuannut tunngatillugu oqaatigissavara. Tassa suliffissuit aalisakkerinermut suliaqartut eqqarsaatigalugit tassa aappassaani oqaaseqaqqinninni oqaatigivaa Polar Raajat A/S maani Nuummi aalisakkerinermi suliaqartoq taanna aamma nalunaarusiornikuusimasoq, imaluunniit misissuiffigineqarnikooreersimasoq. Taannalu tassa ukiarmili pisortaqarfitsinnut apuunnikuuvoq.

 

Kisianni Royal Greenland A/S eqqarsaatigalugu tassa aatsaat ippassaq kingusissukkut paasissutissat Royal Greenland-ip tunniussinnaasimavai, kisianni tunniussai suli ima pitsaatiginngillat maani oqallinnissamut aammami kinguseqimmat tunniussinerat maani oqallinnermi atorneqarsinnaanngillat.

 

Kisianni Royal Greenland-i soorunami suliffeqarfiit assigalugit aamma suliffeqarfiit allatuulli piumaffigineqassaaq paasissutissanik aamma aallerfigineqarluni.

 

Kisianni Royal Greenland-i eqqarsaatigalugu tassa maani iluarisimaarineqartutut aamma isummersorfigineqarpoq, aamma oqaatigineqaqattaarpoq Royal Greenland iliuuserinialigigai aammalu aallartereersimasai taakkua iluarisimaarineqartut. Tassa Royal Greenland Akademi aqqutigalugu qanoq iliuuseqarnermikkut sulinngitsoortarnerit aamma taamatut akiorniaqataaffigimmatigit.

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Allamik oqaaseqartoqarnavianngimmat taamaalilluta oqaluuserisarput immikkoortoq 68 naammassivarput.

 

Taavalu massakkut Naalakkersuisunut apeqqutit tikissavagut. Siulliullugu apeqqut immikkoortoq 69: Inooqatigiinnermi nunatsinni angutaasernermut inuiaqatigiinnit aningaasartuutigineqartartut pillugit Naalakkersuisunut apeqqut. Tassani apeqquteqartuussaaqAstrid Fleischer Rex, Demokraatit.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004.

 

 

Immikkoortoq 69

 

 

Inooqatigiinnermi nunatsinni angutaasernermut inuiaqatigiinnit aningaasartuutigineqartartut pillugit Naalakkersuisunut apeqqut.

(Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

 

 

Astrid Fleischer Rex, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Inatsisartut Suleriaasianni § 36 imm. 2, naapertorlugu matumuuna imaattumik Naalakkersui-sunut apeqquteqarpunga:

 

                        

Inooqatigiinnermi nunatsinni angutaasernermut inuiaqatigiinnit aningaasartuutigine-qar-tartut pillugit Naalakkersuisunut apeqqut.

 

Inooqatigiinnermi angutaasertarnerup pinaveersaartinniarneqarneratigut suliniuteqannginneq pilliuteqarfineqanngitsoorneq ajorpoq. Imaappoq suliniuteqanngikkutta pinaveersaartitsinngikkutta pilliuteqartuartarpugut. Inuttut inuiaqatigiinniluunniit aningaasaqarniarnikkut.

  

Arnanut angerlarsimaffimmi angutaasertarnermi toqqaannartumik aningaasartuuteqaateqartarnerup naatsorsorneqartarneranut periusissamik Hollandimi inerisaasoqarsimavoq. Toq-qaannartuunngikkaluamik aningaasartuutigineqartartut, assersuutigalugu piffissami sivisuumi tarnip pissusiinik ilisimatusarsimasumit katsorsarneqarneq meeqqanullu tunngatillugu anin-gaasartuuteqarnerit naatsorsuinernut ilaatinneqarneq ajorput. Inatsisilerivinnut, politiinut, na-korsamit katsorsarneqarnermut, tarnip pissusiinik ilisimatusarsimasumit pilertortumik katsor-sarneqarnermut kiisalu sulinermi annaasaqaatisiaqarnermut aammalu isumaginninnikkut ikiorsiinernik iliuutsinut toqqaannartumik aningaasartuutit ilaatinneqarput. Naatsorsuusior-nernut taamaallaat ilaatinneqartarput annertuumik, annertoorujussuarmilluunniit innarliinerit.

  

Aammattaaq Finland, Luxembourg Tuluillu Nunaat inooqatigiinnermi angutaasertarnermi inuiaqatigiinnit aningaasartuutigineqartartut naatsorsorneqartarnerinut ilaannakuusumilluun-niit naatsorsuusiorneqartarnerinut periusiorsimapput.

 

Kisitsisit taakku danskit akornanni pissutsinut sanilliukkutsigit ministereqarfiit akornanni su-leqatigiisitat 2001-mi missingiipput inooqatigiinnermi angutaasertarnermi Danmarkimi inuia-qatigiit aningaasartuutigisagaat ukiumut 370 mio. kr. missaannik aningaasartaqartut.

  

2002-mi International Journal of Circumpolar Health’imi saqqummiussatut nunarput tamak-kerlugu nammineerluni nalunaaruteqarnikkut misissuinermi arnat aperineqartut 15%-iisa oqaatigaat qaammatip kingulliup ingerlanerani angutaaserfigineqar-simallutik. Arnat 58%-iisa uitik angutaasertuusimasut oqaatigaat.

  

Danskit misissuisarnerinut sanilliukkaanni kisitsisit taakku qaffasissorujussuupput.

  

Nunatsinni inooqatigiinnermi angutaasertarnermi inuiaqatigiinnit aningaasartuutigineqartartut tamakku tunngavigalugit Naalakkersuisut missingiivigissagaat qinnutigissavara.

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Akissuteqassaaq Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Astrid Fleischer Rex-ip Naalakkersuisut qinnuigai inooqatigiinnermi angutaasertarnermut inuiaqatigiinnit aningaasartuutaasartut missingersoqqullugit.

 

Inooqatigiinnermi angutaasertarnerit aningaasatigut kingunerisartagaat nunatsinni misissuiffigineqar-simanngillat uangalu imaaliallaannaq tunngaveqanngitsunik tigusanik  inuiaqatigiit akissaajaataat nalilersorumanngilakka. Misissueqqissaarnerit naatsorsuinerillu annertunerusut pisariaqassapput.

  

Annersaanerilli politiinut nalunaarutigineqartartut kisitsisitaasa kingullerpaat takutippaat 2002-mi annersaanerit 796-it politiinut nalunaarutigineqarsimasut kisitsisillu 1997-imiit qaffariar-torsimasut. 2003-mili kisitsisit apparialaarsimapput, tassami annersaanerit 735-it nalunaaruti-gineqarsimamma-ta. Ukiuni 1994-imit 2003-mut katillugu annersaanerit 6.330-it nalunaarutigi-neqarsimapput. Politiit ingerlatsinerminnit nalunaarutaanni kisitsisinit takuneqarsinnaanngilaq suliassat tamakkua ilaat qanoq amerlatigisut inooqatigiinnermi angutaasertarnernut tunnga-suunersut, nalunaarummili tassani takuneqarsinnaavoq annersaanermut tunngatillugu suliassani amerlasuuni illuatungeriit ilaqaqutariiusartut imaluunniit imminnut ilisarisimannittuusut.  Tamatuma saniatigut annersaanerit amerlasuut angerlarsimaffimmi pisarput ikittuinnaallu susimanngitsunut annersaanerusarlutik imaluunniit aqqusiniinnarmi annersaa-nerusarlutik.

  

Ullumikkut Kalaallit Nunaanni qimarnuviit arfineq marluk pilersinneqarsimapput, taakkunani pingaartumik arnat inissikkallarnissamik timikkullu illersugaanissamik neqeroorfigineqartarlutik. Unnuinermi atuisoq meeqqallu mikisut ilagisai nalinginnaasumik isumagineqartarput. Unnuinissamik neqeroorutip saniatigut siunnersuisoqarlunilu ilitsersuisoqartarpoq.

  

Qimarnuviit ullunut ineqarfiusunut ineqarnermut nerisaqarnermullu akiliutit atuisumit toq-qaannartu-mik akileqqusarpaat. Taakkua akissaajaatit namminneq akilersinnaanngippatigit inunnik isumaginnittoqarfimmiit tapiissutinik qinnuteqartoqartarpoq. Ilaqutariinnermut pisortaqarfik ukiumut qimarnuviit ingerlanneqarnerannut tapiissuteqartarpoq 2004-milu siunertamut tassunga 1.149.000 kruunit immikkoortinneqarsinnaasimapput.

Qularnartoqanngilaq inooqatigiinnermi annersaanerit annersaanerillumi allat tamarmik inuttut aningaasatigullu inuiaqatigiinnut kinguneqartartut. Ilaqutariinnilu inersimasut akornanni annersaasoqartillugu meeqqat ilaqutariinnullu ilaasut allat toqqaannanngikkaluartumik pilliutaasarput, aammalu inuit toqqaannartumik toqqaannanngikkaluamilluunniit akuliunneqartut annersaanerit kingunerinik imaannaanngitsunik sivisuunillu tarnikkut sunnerneqalersarlutik.

  

Taamattumik inuiaqatigiit tungaanniit soorunami nukiit amerlasuut atorneqartarput passussinernut, tamatumani ilanngullugit nakorsanit passunneqarneq, tarnikkut ilinniarsimasunit ikiorneqarneq eqqartuussivitsigullu aamma suliakkiisarnernut.

  

Aammali pinngitsoortitsiniarluni sulineq pingaartinneqaqaaq, tassami tamanut kissaatiginarmat inuttut atugarisatigut kingornutat kipitinneqarnissaat, kinguaariillu peroriartortut inoqatiminnik inooqateqarnerminni annersaaneq sapinngisaq tamaat atornaveersaassammassuk. Atuarfinni højskolinilu ajornartoorutit anniartitsinertaqanngitsumik aningornissaat pillugu ilinniartitsineq aamma suliniutigineqalersimavoq.

 

Tamatuma saniatigut, Sullivinnik Nakkutilliisoqarfiup Kalaallit Nunaanni immikkoortortaanit suliffimmi tarnikkut avatangiisit pingaarnerutilerlugit suliniartoqalersimavoq, tassami suliffimmi tarnikkut avatangiisit pitsaasuuppata ilaqutariit ulluinnarni inuunerannut pitsaasumik tamanna sunniuteqar-tarmat. Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisut maanna ataatsimiinnermut suliffinni avatangiisit ullutsinnut naleqqussarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut aamma oqaluuserisassanngortereerpaat, tassani pineqarpiarluni suliffimmi avatangiisit tarnikkut pitsaasuunissaat.

  

Naligiissitaanermut isumalioqatigiissitat ingerlanniakkamik ilaattut suleqatigiiliorsimapput piler-saarut „arnat annersarneqartarnerat“ aallukkumallugu, tassami Inatsisartunut ilaasortap Astrid Fleischer Rex-ip eqqortumik oqaatigisaatut ilaqutariinni arnat annersarneqarajunnerusarma-ta. Naligiissitaanermut isumalioqatigiissitat ukioq kingulleq nunarsuaq  tamakkerlugu arnat anner-sagaasarnerata akiornissaa pillugu FN-ip ullorititaa malunnartinniarlugu qupperneq ataaseq atorlugu takoqqusaarusiorsimapput oqariartuutigalugu „angutiviit arnat annersinneq ajorpaat.“ Suliniutit taamaattut pingaaruteqarput malugitikkumallugu annersaaneq akuerineqarsinnaanngit-soq.

Aammali naligiissitaanermut isumalioqatigiissitat sulinerminni angutit annersaasartut immikkut samminiarpaat siunissamilu naligiissitaaneq pillugu sulinerminni anguniarumallugu angutit suleqatigiivinik pilersitsinissaq angutinut angutinillu suleqateqarsinnaasunik. Suliamili tamatumani pisariaqarportaaq inuttut aningaasatigullu nukissaqarluarnissaq.

  

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik neriuutigaat Inatsisartunut ilaasortap akissut naammagissagaa.

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Taava apeqquteqartoq massakkut oqaaseqassaaq.

 

Astrid Fleischer Rex, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Apeqquteqaatinnut Naalakkersuisup akissuteqaataa qujassutigivara. Tassani paasinarpoq toqqaannartumik oqarpoq kisitsisinik akisinnaananga qanoq annersaasarnermut tunngatillugu nunarput aningaasaartartigisoq.

 

Tassa kisitsisituat takusinnaasavut qimarnguit tassa Namminersornerullutik Oqartussat tapiissutigisartagaat 1,1 million-it sinnerlugit ukiumut.

 

Ilumummi qassimitaava nunatsinni annersaanermut atassuteqartut aningaasarpassuit allanut atorsinnaasaraluagut inatsilerivinnut, politiinut, nakorsanut, tarnip pissusiinut ilisimasalinnut, sulinermi annaassinermut imaluunniit sulinngitsoornernut isumaginninnikkut ikiorsiinernut atortarpavut.

 

Taanna taasara Holland-imi taakkua kisinneqarnissaannut model-i atortoq aamma isiginnaarsinnaagaluarparput. Ilumullimi paaserusunnarsinnaagaluarpoq qassersuimmitaava atortarpavut anniartitsinermik pissuteqartut.

 

Akissummi takusinnaavakka pilersaaruterpassuit taagorneqartut pinaveersaartitsinermi suliniuterpassuit kinguneqarluarnerugaluarpata immaqa aamma taama ingasatsigisumik pinaveersartitsinissaq kinguneqassanngikkaluarpoq.

Una eqqarsaatigivara pinaveersaartitsinermi sulinermi aningaasat immikkoortittakkavut inatsisartuninngaanniit.

 

Amerlanerusarput Paarisa-mut immikkoortitavut. Tassani Paarisa sukasarneqartariaqarsoraara. Eqqarsaataasinnaavoq suli sakkortunerusumik Paarisa-p suliniuteqarnissaa, oqaatigineqartartuarmammi psykolog-it amigaatigigivut. Uffami kalaallit katsorsaasorpassuit massakkut oqaloqatigiinnissamut tarnikkullu ilinniarsimasut aamma taakku atornerugutsigit.

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Tassa apeqqut immikkoortoq 69 naammassivarput.

 

Taava maanna Naalakkersuisunut apeqqut immikkoortoq 102 tikissavarput. Naalakkersuisunut apeqqut: Inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutaat nr. 3, 15. april 2003-meersumi § 4 aamma 5-ip sukaterneqarnerinut atatillugu misilittagaalersut pillugit Naalakkersuisut qanoq misilittagaqalersimappat, taamatuttaaq paaserusunnarpoq Inatsisartut naatsorsuutigisinnaaneraat Naalakkersuisut allan-nguutissanik siunnersuuteqassamaarnersut, taamaassimappallu suut siunnersuutaassanersut Inatsisartut naatsorsuutigisinnaavaat? Apeqquteqartorooq Jensine Berthelsen Atassut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004.

   

 

Immikkoortoq 102

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutaat nr. 3, 15. april 2003-meersumi § 4 aamma 5-ip sukaterneqarnerinut atatillugu misilittagaalersut pillugit Naalakkersuisut qanoq misilittagaqalersimappat, taamatuttaaq paaserusunnarpoq Inatsisartut naatsorsuutigisinnaaneraat Naalakkersuisut allan-nguutissanik siunnersuuteqassamaarnersut, taamaassimappallu suut siunnersuutaassanersut Inatsisartut naatsorsuutigisinnaavaat?

(Jensine Berthelsen, Atassut)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

 

 

Jensine Berthelsen, apeqquteqartoq, Atassut.

Atorfillit ineqartitaasarnerat pillugu sukaterisoqarnissaa Inatsisartut aalajangersaapput, sukate-rinerillu 1. juni 2003-mi atuutsinneqalerput. Sukaterinerup kingunerisaanik atorfillit inigisas-satut innersuussutigineqartut pinngitsooratik nuuffigisalissagaat atuutsinneqalerpoq, taamaal-laallu atorfilik qanoq ittumik ineqartinneqarnissaminut piumasaqaateqarsinnaassavoq aatsaat  atorfininnermut ata-tillugu isumaqatigiissummi ersarissumik allassimasoqarpat. Ilanngullugu aalajangerneqarpoq ator-filik atorfimminut atatillugu inissaminik innersuunneqartoq allamik inissarsissunneqarnissa-minik piumasaqarsinnaanngitsoq, inilu innersuussutigineqartoq piu-manngikkuniuk inimik al-lamik neqeroorfigineqarsinnaassanngitsoq taamatuttaarlu initaarnis-samut utaqqisunit peerne-qassasoq, utaqqisunullu ilanngunneqarsinnaajunnaassasoq. Kiisalu aamma aalajangiunneqar-poq atorfilik utaqqiisaasumik ineqartitaalluni inissaminik innersuun-neqaraluarluni piumann-gissappat initaarnissaminut utaqqisutut pisinnaatitaaffiiarneqassasoq sulisitsisumilu akiligaa-nik utaqqiisaasumik ineqartinneqarunnaassasoq, taamaammallu utaq-qiisaasumik ineqartinne-qaraluaruniluunniit nammineerluni akilersuissasoq.

 

Malittarisassat sukaterneqarmatali arlalitsigut naammagittaalliortoqartarpoq, allaallu atorfi-nikkaluit avataaneersut qanoq ittumik ineqartitaanissartik pillugu piumasaqarsinnaatitaann-ginnertik pissutigalugu atorfittaaminnit tunuarlutik angerlaqqiinnartut arlaliusut ilisimavakka. Taamatut pisoqartarnera siunertarineqanngitsumik ajoqutaasunngortunik allaallu Namminer-sornerullutik Oqartussani suliffeqarfinnilu taassuma ataaniittuni atorfilinnik pisariaqartinne-qartunik matussusiisinnaanissaq atorfilinnillu tigumminniinnarsinnaanissaq innarlerlugu aa-lajangersaasoqarsimasinnaaneranut isumaalunnermik pissutissaqalersitsivoq.

 

Taamaattumik aperivunga: Inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngor-tinneqarneranik inatsisartut peqqussutaat nr. 3, 15. april 2003-meersumi § 4 aamma 5-ip su-katerneqarnerinut atatillugu misilittagaalersut pillugit Naalakkersuisut qanoq misilittagaqaler-simappat, taamatuttaaq paaserusunnarpoq Inatsisartut naatsorsuutigisinnaaneraat Naalakker-suisut allannguutissanik siunnersuuteqassamaarnersut, taamaassimappallu suut siunner-suu-taassanersut Inatsisartut naatsorsuutigisinnaavaat?

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Apeqqutimut akissuteqassaaq Namminersornermut, Inatsisinik Atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq takanna.

 

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik Atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Naalakkersuisut sinnerlugit imatut akissuteqassaagut:

Inatsisartunut ilaasortaq Jensine Berthelsen apeqquteqaatinut naatsumik nassuiaateqarnissamut Naalakkersuisunik periarfissiisunut Naalakkersuisut matumuuna qutsaviginiarpaat.

 

Inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutissaannut nutaamut siunnersuut ataatsimut allataq Naalakkersuisut sulissutigaat, taassuma 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi Inatsisartunut oqaluuserisassanngorlugu saqqummiunneqarnissaa naatsorsuutigineqarluni. Siunnersuut sulisorisat inissiamik innersuunneqarsinnaatitaasut inatsisitigut inissisimanerat eqqarsaatigalugu allannguutinik annertuunik imaqassanngilaq.

 

§§ 4 aamma 5-ip 2003-mi allannguutaat annerpaaq tassaavoq malittarisassat allaffissornikkut aalajangersarneqartut inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaannut ilanngunneqarmata.

 

Sulisorisanut ataavartumik inissiamik innersuunneqarnissaminnut utaqqisunut utaqqiisaasumik ineqartitsinermut Nunatta Karsiata aningaasartuutaanut annertuunut Inatsisartut uparuartuinerat sukaterinermut ilaatigut tunngavigineqarpoq.

 

Ilisimatitsissutigisinnaavara assersuutigalugu sulisoq inissiamik innersuunneqarsinnaatitaasoq inissiap neqeroorutigineqartup ilaqutariit angissusiannut naleqqutinnginnera pissutigalugu utaqqiisaasumik inissiami sisamanik initalimmi qaammammi ataatsimi suli ineqaannarnissaminik toqqaappat tamanna Nunatta Karsianut qaammammut 18.000 kr.-inik aningaasartuutaasinnaavoq. Taamaalilluni sulisorisat 100-t inissiamik utaqqisut utaqqiisaasumik inissiami qaammammi ataatsimi suli ineqaannarnissartik tamarmik toqassappassuk, tamanna Nunatta Karsianut qaammammut 1,8 mio. kr.-it pallillugit aningaasartuutaassaaq. Taamaattumik inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerat eqqarsaatigalugu piffissap utaqqiisaasumik ineqartitsinerup sapinngisamik killilersimaarneqarnissaa pingaaruteqarpoq.

 

Sulisorisamut inissiamik innersuunneqarsinnaatitaasumut atatillugu sulisitsisoq atorfinitsitsinerup ilaatut inissiamik innersuussinissaminut pisussaatitaavoq. Sulisorisap taamaalilluni atorfininnermi ki-ngorna piffissap sivikitsup ingerlanerani innersuussisoqassasoq naatsorsuutigisinnaavaa. Aammattaaq sulisorisanut iluaqutaassasorinarpoq piaarnerpaamik inissiamik ataavartumik innersuunneqarnissaat, taamaalillutillu nalinginnaasumik inuuneqalerlutik. Taamaattumik sulisorisap inissiamik innersuunneqarsinnaatitaasup ataavartumik sulisorisanut inissiamik piaarnerpaamik qulakkeerunneqarnissaa anguniarneqarpoq.

 

Sulisorisat inissiaq innersuunneqartoq naatsorsuutigisaminnut naapertuutinngitsutut isigippassuk nammineq kissaatigalugu nuussinnaanermut inissiamilluunniit paarlaasseqatigiissinnaanermut periarfissaq imaluunniit inissiat neqeroorutigineqartut allat toqqarsinnaavaat. Tassu-nga atatillugu ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq sulisorisanut inissiat inoqarunnaartut 20%-ii kissaatigalugu nuukkusuttunut innersuunneqartarmata allamik inissiaqalernissamik kissaatit eqquutsikkumallugit.

 

Naalakkersuisut nuannaarutigalugu oqaatigisinnaavaat sulisorisat arlallit piginneqatigiilluni inissialiornikkut imminnut ineqartinnissaminnut periarfissaq atorsimammassuk.

 

Naggasiullugu ilisimatitsissutigisinnaavara sulisorisanut inissiamik utaqqisut allattorsimaffianni 2004-mi martsip qiteqqunnerani inuit 109-iummata, tamanna ukiup ataasingajaap ingerlanerani affaat qaangerlugu annikilleriaataavoq.

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Taavalu massakkut Jensine Berthelsen Atassut apeqquteqartoq.

 

Jensine Berthelsen, apeqquteqartoq, Atassut.

Naalakkersuisut akissuteqaataannut qujavunga matumani ujartugara tassaavoq aalaakkaasumik atorfeqartitsinissamik ujartuinissamik sutigut tamatigut aamma sulisorisat ajunnginnerpaamik atugaqartitaallutik aammalu inissaqartitaallutik qulakkeerunneqarnissaat eqqarsaatigalugu upalungaasimasariaqaratta pitsaasumik ajunngitsumillu inatsisitigut aalajangersaasimasugut.

 

Tassa taamanikkut tassa siorna Atassutip Siumullu sukaterineq taanna peqataaffigivaat, Inuit Ataqatigiit, Demokraatit Kattusseqatigiillu peqataaffiginngilaat.

 

Taamaattumik ajunngitsumik misilittagaqarfiulersimasoq paasinarsimmat qutsatigaara, aammalu pissangallunga utaqqissavara qanoq taanna ataatsimoorussamik inatsisiliornissamik siunertaq Naalakkersuisut siunniussimasaat iluseqarumaarnersoq.

 

Taamatuttaaq aamma matumani ujartuininni minnerunngitsumik tunngavigivara tusaamalerakku inissiat iluarsartuunneqanngitsut qalipapalaaginnariarlugit sulisunut piaarnerpaamik inissaqartinneqarnissaat qulakkeerniarlugu tunniussuunneqartalersimasut.

 

Tassa imaappoq inuit 109-iginnanngorsimanerannut pitsaassuseq tassani takujuminaatsippara ilumut pitsaassuseq aamma malitsinneqarsimanersoq. Taamaattumik soqutiginartorujussuuvoq uuma eqqumaffigalugulu malinnaaffigineqarnissaa qanoq ingerlanneqarnersoq aamma ilumoormat sulisut arlallit sulileraluaannarlutik unitsitsiinnartut suliaminnik ineqarnikkut atugassaqartitaasut pitsaanngitsut atugarerusunngikkamikkit.

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Taavalu oqaaseqaqqikkumavoq Namminersornermut, Inatsisinik Atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, takanna.

 

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik Atortitsinermut Aatsitassa nullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa naatsunnguamik oqaatigerusullugu apeqquteqartoq isumaqatigigakku. Qujanaqaaq sukaterineq taanna pisimammat.

 

Maannakkut takusinnaanngorparput sukaterinerup nassatarisaanik aningaasartuutit vakant-ertisarnermut tunngassuteqartut qanoq annertutigisumik appariaateqarsimanersut, tassa ullumikkut utaqqisunut allattorsimaffimmi inisimasut affaannanngorsimapput.

 

Soorunami iluarsaassinermut, tassa inissiat nuuffigineqartussat eqqarsaatigalugit tassani malittarisassaqareerpoq qanoq nutaanik nuuttoqannginnerani iluarsaanneqarnissaannik piumasaqaatit suunersut.

 

Naatsorsuutigilluinnarparalu malittarisassat taakkua atuuttut najoqqutaralugit aamma inissiat neqeroorutigineqartut tamarmik iluarsaanneqaqqaarlutik nuuffigineqartarnerat.

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Qujanaq. Taamaalilluni oqaluuserisassaq Naalakkersuisunut apeqqut normu 102 naammassivarput.

 

Taavalu massakkut immikkoortoq 108: Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni aalisakkanik, raajanik saattussanillu tunisassiornikkut suliffissuit aaqqissuussaanerat Naalakkersuisut pilersaaruteqarfigaat?Tassani aperisuussaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 13. maj 2004.

 

 

Immikkoortoq 108

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni aalisakkanik, raajanik saattussanillu tunisassiornikkut suliffissuit aaqqissuussaanerat Naalakkersuisut pilersaaruteqarfigaat?

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

 

Mads Peter Grønvold, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit

Tunngavilersuut:

Ukiut siulliit qiviaraanni nunatsinni tunisassiornikkut ingerlatsisut Namminersornerullutik Oqartussat peqatigalugit nunami suliffissuit nalimmassarneqartarsimapput, taamaliornikkut ilaatigut nunami suliffissat piuinnarnissaat anguniarneqartarluni.

 

Nunatsinni sumiiffinni assigiinngitsuni inuussutissarsiornikkut periarfissiisarnikkut piffinni aningaasarsiorneq nukittorsarneqartarpoq, soorlumi aamma nunatta aningaasaqarnera nukittorsarneqartartoq.

 

Ukiuni aggersuni nunami suliffissat ataavartut Naalakkersuinikkut pilersinniarlugit suliniutit suli ersarinnerusut pisariaqartinneqarput, taamaattumik nunatsinni Naalakkersuinikkut suliaqartut suli ersarinnerusumik inuussutissarsiornikkut siunnerfiliinissaat pisariaqartut Kattusse-qatigiinniit isumaqarpugut.

 

Taamatut isumaqarnitsinnut ilaatigut tunngavigaarput sumiiffiit ilaanni inuussutissarsiornikkut atukkat suli ilaatigut isumannaatsumik iluarsiivigineqannginnerat, assersuutigalugu nu-natta ilaanni tunisassiorfiit tunisassiassanik pilersorniarneqarnerat ajornartorsiutigineqartar-poq, taamaliornikkullu tunisassiorfiit ilaasa piffissami ilaani matoqqasariaqalertarnerat tusar-saasarpoq.

 

Nunatsinni Aalisarnikkut inuussutissarsiuteqarneq qiviaraanni pisuussutsit assigiinngitsorpassuit nunami suliffissanik suli amerlanerusunik pilersitsisinnaasut nunatsinni pisuussutigi-neqarput, taamaattumillu Kattusseqatigiinniit isumaqarluinnarpugut nunatsinni Aalisarnikkut aaqqissuussaanerput pissutsinut piviusunut nalimmassarne-qartariaqartoq, taamaliornikkut sumiiffinni tunisassiornikkut ingerlatsinerit suli ataavarnerusut pilersinneqarsinnaammata, sulisullu toqqissisimallutik tunisassiorfinni sulisinnaanerat taamaliornikkut qulakkeerneqar-sinnaammat taamaammat nunatsinni aalisarnikkut aaqqissuussaanerput nalimmassartariaqar-parput.

 

Sinerissap qanittuani aammalu avataasiorluni aalisarnermi pisassiissutit iluanni nunami tunisassiorfiit tunisassiassanik pilersorneqarsinnaanerat aqqutissiuunneqarsinnaammat, aammalu ilaatigut suli mannamut tunisassiarineqarsinnaasut suli nunami tunisassiornermi atorluarne-qanngitsut atorluarnerisigut suliffiit ataavartut pilersinneqarsinnaammata periarfissanik piaartumik nassaarniartoqarlunilu ingerlatsisoqartariaqarmat Naalakkersuisut suliassani taa-maattuni suleqataanerusariaqalersut.

 

Naalakkersuinikkut suliaqartugut tamatta anguniarparput nunatta aningaasarsiornikkut suli nukittunerulersinnaanera, taamaattumik Kattusseqatigiinniit sumiiffinni tunisassiornikkut suli ersarinnerusumik ineriartortitsineq ingerlanneqarsinnaasoq.

 

Assersuutigalugu nunaqarfinni tunisassiorfiit aamma ineriartortinneqarsinnaappata nunatta aningaasaqarnerat pitsaasumik kinguneqarsinnaammat pineqartut aamma ineriartortitsinermi peqataatinneqartariaqarput, taamatut Kattusseqatigiinniit ilaatigut piumasaqarnitsinnut tunngavigaarput sumiiffinni pineqartuni aalisarneq annertuumik ingerlanneqartarmat, pineqartu-nilu aalisartut tunitsivittigut annerusumik ajornartorsiortinneqartinnatik tunisassiorfiit akiler-sinnaasumik ingerlanneqarsinnaasarmata.

 

Aamma taamaappoq illoqarfinni tunisassiorfiit ineriartortinneqarnerat suli ingerlanneqarsinnaappat piffinni aningaasarsiorneq aamma nukittorsarneqassaaq, taamaattumik nunatsinni piffinni assigiinngitsuni inuussutissarsiornikkut atukkat pitsanngorsaavigineqarsinnaappata nunatta aningaasarsiorneranut pitsaasumik sunniuteqalersinnaammat Naalakkersuinikkut su-liaqartunit pineqartup tapersersorneqarnissaa Kattusseqatigiinniit kaammattuutigaarput.

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Apeqquteqartumut akissuteqassaaq Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq

 

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortap Mads Peter Grønvoldip apeqqutaanut qujallunga Naalakkersuisut sinne rlugit apeqquteqartup apeqqutaa akissuteqarfigissavara.

 

Siullermik oqaatigissavara Naalakkersuisut apeqquteqartoq isumaqatiginngitsuussallugu pissutissaqassanngimmata, tassami pingaartuuvoq eqqaamassallugu uagut naalakkersuinermik suliaqartugut nunatsinni aningaasaqarniarnerup patajaallisarnissaa pingaarnertut anguniagarissagipput.

 

Tamatumanili aalisarnikkut politikkeqarnermi aallaavissavut, inuussutissarsiutit siuarsarneqarnissaannik iliuutsinut allanut aamma ilaatillugit tassaatittariaqarpavut, inuussutissarsiuteqartunut sinakkutissat pingaarnerit pilersinnissaat, tamatumanissaaq aalisarnermik inuussutissarsiornermi suliffissuit aaqqissuussaanerannut tunngassuteqartut.

 

Aalisakkanik suliffissuit aaqqissuussaanerannut tunngassuteqartumik apeqqutinut arlaqartunut

tunngaviatigut pingaartinneqartariaqarpoq tamakku tunngavimmikkut politikkikkut pingaarnerusumik aalajangigaanngitsunut attuumassuteqarluinnarmata.

 

Tassunga atatillugu pingaarutilimmik aalajangiisuusut makkua tikkuarneqarsinnaapput, aalisakkanik suliffissuaqarnermi aningaasaqarniarnerup ineriartortinnissaanut taamalu taakkunani suliffissaqartitsiuaannarnissap attatiinnarnissaanut pingaarutilerujussuartut nalilerneqartut:

 

Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu tunisassianik suliarineqanngitsunik pilersuinerup qulakkeernissaanut tunisassiassatigut naammattunik tunngaveqarnissaq.

Aalisariutit atorsinnaalluartut, tunisassiassatigut tunngavinnut ilanngullugit inuussutissarsiuteqartunut pissarissaartitsilersinnaasut.

 

Tamakkua saniatigut aalisarnikkut politikkimi pissutsit arlaqartut isumannaarneqarsimareertariaqarput:

 

Inuussutissarsiornermut aalisarnermullu politikki erseqqissoq, suliffeqarfiit ineriartortinnissaannut piumasaqaatinik pitsaasunik pilersitsinissamik siunertaqartoq tamatumanilu suliffeqarfiit imminnut akilersinnaasumik ingerlanneqarnissaasa pingaarnerutinneqarnissaannut politikkikkut tunngavigineqartut, akornusersuutaanatik.

Aalisakkanik pisuussutit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutiginiarnerannik aqutsineq.

Namminersornerullutik Oqartussat piginnittutut inissisimanerisa aammalu oqartussaasutut suliaqartarnerisa erseqqissumik avissaartinnissaat, Namminersornerullutik Oqartussat aalisakkanik suliffissuaqarnermi suliffeqarfinnik piginnittuugallartilugit.

Sulisoqarnermut eqeersimaartumik politikkeqarneq, tamatumani nunami namminermi najukkanilu assigiinngitsuni suliniuteqarnermi suliffeqarfinnut sulisussat pisariaqartinneqartut sulisussanngortinnissaat salliutinneqarluni. 

Attaveqaasersuinikkut  pissutsit pitsaasut, tunngaviusumik pisuussutinut najukkani assigiin-ngitsuni tunitsiveqarnissamut tunisassiorfeqarnissamullu periarfissanut tunngatillugu isumatusaartumik inissinneqartut.

 

Aammattaaq naluneqanngitsutut qanittukkut Maniitsumi, Paamiuni Alluitsup Paanilu raajaleriffiit nutaat pingasut pilersinneqarnissaat Naalakkersuisut akuersissutigaat. Taamatut aalajangernermi raajartassiissutit tamarmiusut (TAC) tamakkerlugit aalisarneqartarnissaannik kiisalu tulaassisussaatitaanerup maleruarneqarnissaanik qulakkeerinissaq siunertaavoq. Aammattaaq siunertarineqartoq tassaasimavoq aningaasaliissuteqartunut namminersortunut attaveqaasersuinikkut tunngavissat pilersinneqarnissaat, Kujataani raajaqassutsip iluaqutigineqarnerulernissaa kiisalu tunisinermi sulisussaaruttarnerup suliassaaruttarnerullu ikiorsiivigineqarnissaat. Suliniutit tamakkua aammattaaq nunami suliffissaqartitsiniarnermik annertusaaqataajumaarput, tamannalu Naalakkersuisut assorsuaq pingaartippaat. 

 

Naluneqanngitsutulli aalisarneq pillugu inatsit naapertorlugu raajarniarnermi pisasseeriaaseq aalisariutinut ataasiakkaanut imaanngitsorli nunami sullivinnut pituttorneqartoq atorneqarpoq, tassa imaappoq nunami sullivinnut tunisassianik pilersuinermi angallatit ataasiakkaat sumut tulaassuinersut, tamatumalu ilaatigut isumaqatigiissuteqarnermut akinullu tunngassuteqartut sumiiffinni aqutseriaatsit naammassisaqarsinnaassuserlu apeqqutaagajupput.

 

Pissutsit tamakku aalisarnermut tunngatillugu niuernikkut nunallu suatungaani inissisimanikkut killiuliussanit aalajangersarneqarput, aalisarneq pillugu maannakkut inatsiseqartitsinerup politik-ikkulu maannakkuugallartoq aalajangersarneqareerneratulli.

 

Nunaqarfínni tunisassiorfiit ineriartortinneqarnissaannut tunngatillugu naggasiutitut aammattaaq taarusuppara Naalakkersuisut nunaqarfinni aalisakkeriviit qulingiluaagallartut nunaqarfinni pineqartuni innuttaasunut ingerlatassanngortinniarlugit aalajangereermata, Naalakkersuisut isumaqarput neriuutigalugulu taamatut aalajangernerput aalisartut piniartullu tunitsiveqarniarnerannut pitsaanerulersitsissasoq – allaallumi nunaqarfinnik suliffinnik aamma pilersitsiumaartoq.

 

Tamatuma saniatigut naggasiutigalugu ilisimatitsissutigissavara Naalakkersuisut aalisarneq pillugu 2004-imi juli-p qiteqqunnerani ataatsimeersuartitsissammata, tamatumalu kingornagut Naalakkersuisut 2004-imi ukiakkut ataatsimiinnermi aalisarnikkut aaqqissuussinermi politik-i pillugu nassuiaat saqqummiutissamaarmassuk, taamanikkornissaanullu nassuiaasiara pillugu taanna aallaavigalugu pissutsit tamakkiinerusumik oqallisiginissaat Naalakkersuisut neriuutigimmassuk.

 

Taamatut oqaaseqarlunga apeqqutigineqartoq naammaginartumik akissuteqarfigisimassallugu.

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Taava apeqquteqartoq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit.

Siullermik Naalakkersuisup akissutaanut qujavunga, ersarissumik akissuteqarmata, soorunami Kattusseqatigiinniit taamatut Naalakkersuisumut apeqquteqarnialeratta taamani naluarput Naalakkersuisut nunaqarfiit pillugit tunisassiorfinnik nunaqarfimmiunut ingerlatassanngorlugit sulissuteqalersimanerat siunnerfigineqalereersimasoq siunnersuuteqaratta ilisimanngilarput, taamaattumik siunnersuuteqarnitsinni taanna aamma ilanngussimavarput.

 

Kisiannili aamma eqqaamaneqartariaqarpoq, soorlu aamma tunngavilersuutinni eqqaagiga nunatsinni tunisassiornikkut ingerlatsisut Namminersornerullutik Oqartussat peqatigalugit tunisassiorfiit ilaat ukiuni siusinnerusuni nutartern… nalimmassarneqarmata siunnerfiusut aallaqqaammut tunngavigalugit tunisassiortut ingerlasinnarlutik, piffissap sivitsoriartornerani isumaqatigiissutaasut qasukkariartortilertarmatigit.

 

Assersuutigiinnarlugu Qasigiannguani suliffissuaq tunisass… raajanik tunisassiorfik matullugu taava qaleralinnik tunisassiorfik pilersinneqarsimavoq, tassanilu taamatut aaqqinermut siunnerfiuvoq 85 - 90 årsværk-i sulisoqassasoq, tassa ukioq kaajallallugu 85 – 90-inik sulisoqassasoq, kisiannili maannakkut tassa ukiut arlaq… sivitsoriartornerani taamatut isumaqatigiissutaasut ukiumut sulisinnaasut taama amerlassusi… amerlatiginissaanik isumaqatigiissut malunnarpoq appariartortinneqartoq.

 

Tamakkuuppullu illoqarfiit aningaasarsiornerannut imaannaanngitsumik sunniuteqartartut tamakkuuku tunngavigalugit soorunami nunatsinni pisassiissutinik ukiumut arlaqartunik sinerissap qanittuani aalisartunut avataasiortunullu tunniussisarput Naalakkersuisut, tassuunalu pisassiissutinik tunniussinermi nunami suliffissat salliutillugit pilersorneqarnissaat qulakkeerneqarsinnaappat suliffissat taamatut ikiliartortarnerat pinngitsoortinneqarsinnaasoq nalunnginnakku, taamatut aaqqissuussinissaq isumaqarpunga Naalakkersuisut anguniartariaqaleraat.

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Naalakkersuisoq akissuteqaqqikkumavoq oqaaseqaqqikkumavoq, Namminersornermi Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanut uuh utoqqatserpunga, Inuutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, takanna.

 

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja qujanaq, tassa unaana apeqquteqartumut erseqissaass… liutitut oqaatigilaaginnarniariga tassa taanna kapacitetstilpasningsplan-i tassa Inatsisartuni aningaasaliiffigineqarluni ukiuni eqqaamanerlunngikkukku tallimani ingerlanikuuvoq.

 

Kisianni tassa taanna maannakkut unereernikuuvoq tassa Inatsisartut aningaasanut inatsit aqqutigalugu aningaasaliissuteqartarunnaareermata, taamaammat tassa taanna uninnikuuvoq.

 

Kisianni tassa Naalakkersuisut nuannaarutigisarput uaniippoq namminersortut namminneq aamma aningaasaliinermikkut raajaleriffinnik ukiuni makkuni pilersitsiumallutik, tassa Naalakkersuisunut saaffiginissuteqartareermata qinnuteqartareerlutillu, tassalu ilisimatitsissutigivara raajaleriffiit pingasut tassa Paamiuni Alluitsup Paani  aammalu Maniitsumi taakkua aallartiniarneqartut taakku Naalakkersuisuninngaanniit nuannaarutigeqigatsigit.

 

Taavalu taassuma saniatigut nunaqarfinni tunisassiorfeeqqat taakkua aamma siunissaqarluartutut Naalakkersuininngaanniit aamma isumalluarfigigatsigit.

 

Isak Davidsen, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Taamaalilluta Naalakkersuisunut apeqqut immikkoortoq 108 naammassivarput, ataatsimiinnerup naammassinngitsiarnerani maanga tikilluaqqorusuppara Wilhelm Kristiansen Inuit Ataqatigiinninngaanneersoq, Aqqaluk Lynge-p ataatsimiinnerup sinneranut peqataannginnissaanut maani sinniisussatut peqataasussaq, tikilluarit.

 

Taamaalillunga ullumikkut ataatsimiinneq tamaanga naavarput, qujanaq.