16. mødedag, mandag den 17. maj 2004, kl. 13:00

 

 

Dagsordenens punkt 2

 

 

Redegørelsen for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Langstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

 

Inden redegørelsen for dagsordenen skal jeg udtale, at Landsstyreformanden, hans, jeg og min kone, som bekendt, været med til det kongelige bryllup, og Hendes Kongelige Højhed sender en hilsen til Landstinget, og er meget glad for deltagelsen fra Grønland, og dermed giver jeg hilsenen videre til jer – dette gælder også for hele det grønlandske samfund. Det har været en god højtidelighed.

 

Vi gennemgår først redegørelse for dagsordenen.

 

Landstingsmedlem Ane Hansen har ønsket punkt 101 taget af dagsordenen på grund af nye oplysninger i sagen. Punktet udgår således fra mødet den 19. maj 2004.

 

Landstingsmedlem Kalistat Lund ønsker punkt 121 taget af dagsordenen fra 2. behandling den 17. maj, da formålet med forslaget er opnået i forbindelse med 1. behandlingen.

 

Familie og Sundhedsudvalgets har ønsket udsættelse af 2. behandlingen til EM 2004 for punkterne 44, 71, 76, 88 og 89. Udvalget anser det nødvendigt at udsætte punkterne af hensyn til grundig udvalgsbehandling. Punkterne udgår den 19. maj og sættes i stedet på dagsordenen for EM 2004.

I dagens møde foreslås rækkefølgen af de enkelte punkter ændret således at tre forslag vedrørende kriminalisering af børnepornografi behandles først. Denne ændring fremgår af den tidligere omdelte dagsorden for dagens møde.

Medlemmerne af Landstingets Erhvervsudvalg har anmodet om optagelse af et nyt punkt på dagsordenen. Det er sket i forbindelse med udvalgsbehandlingen af punkt 105 om revision af forordningen om taksmæssig hjælp. Frem for at fremsætte ændringsforslag til punkt 105 har udvalgets medlemmer valgt at fremsætte et nyt beslutningsforslag for at undgå enhver tvivl  om forslagets identitet under Landstingets to behandlinger af forslaget. Forslaget optages som punkt 53 med 1. behandling den 18. maj og 2. behandling den 19. maj 2004. Behandlingen foreslås således under Landstingets fravigelse af de ellers gældende frister for forslags fremsættelse og behandling.

 

Kan man gå ind for disse indstillinger?

 

Det er hermed vedtaget.

 

Vi går videre til det næste dagsordenens punkt 107; Forslag om, at børn ikke misbruges seksuelt ved brug af internet, blade m.v.

16. mødedag, mandag den 17. maj 2004, kl. 13:05

 

 

Dagsordenens punkt 107

 

 

Forslag om, at børn ikke misbruges seksuelt ved brug af internet, blade m.v.

(Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

(Pkt. 107, pkt. 110 og pkt. 13 behandles i sammenhæng)

 

 

Dagsordenens punkt 110

 

 

Beslutningsforslag om snarlig lovgivning vedrørende voksnes seksuelle misbrug af børn samt børns deltagelse i pornografiske reklamer.

(Ruth Heilmann)

(1. behandling)

 

 

Dagsordenens punkt 13

 

 

Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse til Forslag til lov om ændring af Kriminallov for Grønland (Børnepornografi).

(Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi starter med Landsstyrets besvarelse til ovennævnte punkter, efterfølgende fremsætter Landsstyret et beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse til forslag til lov om ændring Kriminallov for Grønland. Det er Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer, der skal fremlægge, men først Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Georg Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil blot læse begrundelsen.

 

Hermed skal jeg rette henvendelse til Landstingets Forretningsorden om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til, at det gøres forbudt at udbrede misbrug af børn i seksuelt øjemed via internettet og gennem blade, og at det samtidig ved gøres forbudt at distribuere eller være i besiddelse af sådanne forhold.

 

Jeg ønsker således, at selvom nærværende forslag er afleveret efter afleveringsfristen, så har Landstinget Formandskab besluttet, at punktet tages med under Landstingets Forårssamling, således der kan tages skridt til at bede den danske regering om at foranledige, at Kriminalloven bliver ændret på dette punkt.

 

Uden at komme med yderligere argumenter, håber jeg, at Landstingets Formandskab beslutter sig til, at punktet medtages som et beslutningsforslag under denne samling, og jeg anser det som godkendt hermed.

 

Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Da man i de sidste dage gennem pressen har drøftet emnet indgående, og da man ikke kan være de indtrængende henvendelser til Landstingets overhørig, og da overgreb af børn er ret udbredt i resten af verden, bør man regne med, at dette ligeledes gør sig i vort land, hvorfor dette hurtigst bør stoppes.

 

Derfor er det her, i vores land, absolut nødvendigt at sætte en markant samt forebyggende grænse for det. Dette vil  bane vej for en tydeliggørelse af beskyttelse af børn og børns rettigheder. Da det er åbenbart, at det er et ønske fra samtlige partier, ønsker vi fra Siumut, at Landsstyret pålægges at arbejde hurtigt for en lovgivning omkring dette. Ligeledes kræver vi indtrængende om, at dette drøftes og afsluttes på Landstingets Forårssamling.

 

Med hensyn til færdiggørelse af forslaget, så har Formandskabet også ønsket dette, og har godkendt dette, og det siger jeg tak til.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer, som kommer med en besvarelse.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.

Hvis Formanden kan godkende det, vil jeg gerne besvare forslagsstillerne med ét svar.

 

På baggrund af den senere tids debat og fund af børnepornografisk materiale i Grønland har Landsstyret  anmodet Justitsministeriet om at tage initiativ til indførelse af  regler i kriminalloven om produktion, besiddelse og udbredelse af børnepornografi.

 

Justitsministeriet har med nærværende forslag imødekommet Landsstyrets ønske.

 

Et forslag til lov om ændring af Kriminallov for Grønland er med Landstingets Formandskabs tilladelse forelagt Landstinget til udtalelse under denne samling.

 

De initiativer, som forslagsstiller ønsker Landsstyret pålagt, er således taget. Landsstyret skal på denne baggrund indstille forslaget til forkastelse.

 

Landsstyret finder dog anledning til at takke forslagsstilleren og andre, som har engageret sig i spørgsmålet omkring manglende lovgivning på dette område. Der må ikke herske tvivl om, at Landsting og Landsstyre tager afstand fra enhver form for seksuel udnyttelse af børn.

 

Jeg skal hermed på vegne af Landsstyret fremkomme med et beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse til forslag til lov om ændring af Kriminallov for Grønland.

 

På baggrund af den senere tids debat og fund af børnepornografisk materiale i Grønland har Landsstyret anmodet Justitsministeriet om at tage initiativ til indførelse af regler i kriminalloven om produktion, besiddelse og udbredelse af børnepornografi.

 

Justitsministeriet har med nærværende forslag imødekommet Landsstyrets ønske.  Lovforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i de gældende danske regler og indeholder et forbud mod besiddelse samt salg og anden udbredelse af børnepornografisk materiale. Lovforslaget indeholder desuden et forbud mod benyttelse af personer under 18 år som pornomodeller.

 

Jeg henviser i øvrigt til lovforslagets lovbemærkninger.

 

Landsstyret skal indstille, at Landstinget tilslutter sig, at Regeringen fremsætter forslag til lov om ændring af Kriminallov for Grønland i den foreliggende form.

 

Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det partiernes kommentarer til forslagene, først Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til landstingsmedlemmernes og Landsstyrets forslag:

 

I forbindelse med den teknologiske udvikling gennem de forløbne år og adgangen til TV, video og lign. har desværre medført, at vi også via internettet, video og DVD har fået muligheder for at kunne se for os helt uvante og blufærdighedskrænkende billeder.

To medlemmer af Landstinget, Ruth Heilmann fra Siumut og Georg Olsen fra Inuit Ataqatigiit har fremsat forslag om, at der via internettet m.v. iværksættes oplysningskampagner, samt at vi gennem lovgivning snarest forhindrer muligheden for spredning af sådant materiale. Vi støtter fra Siumut fuldt ud disse forslag, og vi skal benytte lejligheden til at rette en tak til forslagsstillerne.

 

Vi har i Siumut den grundlæggende holdning, at de omtalte billeder, som på ingen måde har plads i vort samfund eller i andre samfund for den sags skyld, skal forbydes totalt. Vi er derfor enige i Landsstyrets fremlæggelse.

 

Det siges i forelæggelsesnotatet, at Landsstyret på baggrund af den senere tids debat i Grønland om børnepornografisk materiale har rettet henvendelse til den danske justitsminister om at tage initiativ til indførelse af regler i kriminalloven om udbredelse, salg og besiddelse af børnepornografi. Dette skridt kan vi fra Siumut helt og holdent tilslutte os, og det glæder os, at Justitsministeriet har imødekommet dette ønske.

 

Ifølge loven vil det blive forbudt at benytte personer under 18 år som pornomodeller, ligesom besiddelse, salg og udbredelse af børnepornografi vil blive forbudt.

 

Vi skal derfor fra Siumut meddele, at vi giver vores tilslutning til ændringen, benævnt som §56 a i udkastet til ændringen til kriminalloven.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit har følgende kommentarer til de tre forslag, som i udgangspunktet har samme hensigter.

 

På baggrund af den senere tids debat og fund af børne- og ungdomspornografisk materiale i vort land har Landsstyret anmodet Justitsministeriet om at tage initiativ til indførelse af regler i kriminalloven om produktion, besiddelse og udbredelse af børnepornografi, og Inuit Ataqatigiit i udgangspunktet tilslutter sig grundlaget i forslaget.

I de senere år er indsatsen for at bekæmpe seksuel misbrug af børn og unge blevet synliggjort ved en fælles medvirken fra rådgivningscentre, krisecentre, Folkeskolen, fritidsvirksomheder for børn, de sociale forvaltninger i kommunerne, forebyggelse smedarbejdere, sygehuse samt politiet.

 

Dette lovforslag er en væsentlig del i bekæmpelsen af seksuel misbrug af børn og unge.

 

Inuit Ataqatigiit vil udtrykke, at vi i grundlaget støtter lovforslaget, men at vi har betænkeligheder i forhold til lovforslagets § 56 a, stk. 3.

 

§ 56 a, stk. 3 har følgende ordlyd: ”Bestemmelsen i stk. 2, omfatter ikke besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit samtykke til besiddelsen.”

 

Hvordan kan det virkelig sikres, at den unge, som netop er fyldt 15 år, ved sin samtykke til udbredelse af utugtige billeder, ikke udfører noget, som vedkommende kan skamme sig over resten af sit liv? Og hvordan vil de forældrebemyndigedes stillingtagen spille ind?

 

Inuit Ataqatigiit er klar over, at vore vilkår i forhold til børn og unge i mange tilfælde bliver mere og mere kompliceret; det er blevet lettere at overskride grænser, hvilket medvirker til store problemer i samfundet.

 

Ifølge kriminallovens § 53 er det forbudt at have samkvem med unge under 15 år, eller på andre måder have utugtig omgang med disse. Det er et krav, når unge under 18 år skal have foretaget en abort, at forældrene eller de forældrebemyndigede ved deres underskrift giver deres samtykke.

 

Hvorledes er forældrenes eller de forældrebemyndigedes rolle i forhold til § 53 a, stk. 3?

 

Inuit Ataqatigiit mener, at de forældrebemyndigedes ansvar i ethvert henseende begynder at blive grundigt vurderet, hvis vi skal begynde at fjerne os fra en bebyrdelse ved at overgive ansvaret til diverse direktorater.

 

Inuit Ataqatigiit er glad for at der for at bedre situationen i forhold til seksuel misbrug af børn og unge gøres tiltag, hvilket blandt andet vises ved hensigten under behandlingen af punkt 40 i denne samling, som er ændring af lov om erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

 

Afslutningsvis vil vi i forhold  til reformen  af kriminalloven opfordre Landsstyret til snarest at tage kontakt med den danske regering med henblik på at vide om resultatet af arbejdet, idet dette arbejde, som vi har ventet på i over 10 år, på mange områder er blevet en hæmsko, idet der i forhold til dette lovforslag også udtrykkes, at Retsvæsenskommissionen i sin kommende betænkning ellers også har et forslag vedrørende det debatterede problem. Retsvæsenskommissionen er blevet en bremseklods til arbejdet omkring kriminalloven og alle forhold omkring retsvæsenet; dette er uacceptabelt længere at vente på. Inuit Ataqatigiit vil gentage sin opfordring til Landsstyret, om at spørge den danske regering, om hvorledes det videre arbejde tænkes at blive ført.    

 

Med disse bemærkninger støtter vi i udgangspunktet lovforslaget, som er fremlagt af Landsstyret, og indstiller at forslagene i punkt 107 og 110 ikke efterkommes, idet formålene for disse opfyldes igennem Landsstyrets forslag. 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Jensine Berthelsen fra Atassut.

 

Jensine Berthelsen, Atassuts ordfører.

ATASSUT skal tilkendegive sin enighed med Landsstyrets udtalelse om, at vi straks må tage initiativ til implementering af bestemmelser i kriminallovgivning om forbud mod salg, eje og eller udbredelse af børnepornografi uden først at vente på behandlingen af Retsvæsenskommissionens anbefalinger og behandling i landstinget. ATASSUT skal ved nærværende samtidig udtrykke sin tilfredshed med, at justitsministeriet i Danmark har reageret hurtigt og har formuleret nærværende forslag til lovgrundlag.

Det må sikres ved lov, at børn og unge under 18 år ikke bliver misbrugt gennem internettet, gennem blade og eller gennem pornofilm og nærværende forslag er således lovgivningsmæssige tiltag i den retning.

 

ATASSUT skal ligeledes udtrykke sin enighed med Landsstyret om at forslagene fra landstingsmedlem Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit og landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, vil blive opfyldt ved ændring af den grønlandske kriminallov.

 

ATASSUT skal derfor tilkendegive sin fulde støtte til Landsstyrets forslag om udtalelse til Forslag om ændring af Kriminalloven for Grønland og indstille til Landstinget, at Landsstyrets forslag bliver vedtaget i dens nuværende form.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste bliver Marie Fleischer, Demokraterne.

 

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Der tegner sig i dag et bredt politisk flertal for øjeblikkelig indførelse af et forbud mod børneporno her i landet. Det er Demokraterne dybt taknemmelige for.

 

Det er langt mere, end jeg havde turdet håbe, da jeg med et indlæg i Sermitsiaq d. 26. marts 2004  indledte debatten om børneporno i Grønland.

 

3 dage efter, at Sermitsiaq bragte mit debatindlæg, gennemførte politiet i Danmark en storstilet razzia mod mere end 100 personer, som var mistænkt for besiddelse af børneporno. Aktionen fandt vej til de grønlandske medier, og dermed var den problemstilling, jeg havde rejst, topaktuel.

 

Også her i landet har politiet ved flere lejligheder gjort børnepornofund, kunne medierne berette. Her i Grønland er det bare ikke forbudt at besidde  børneporno - eller for den sags skyld sælge det.

 

Forargelsen var stor: Kunne det virkelig passe, at Grønland som et af de sidste lande i verden ikke har et forbud mod børneporno?

 

Hastigt meldte politikerne sig på banen: Både Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Justitsvæsen og Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed tilkendegav straks, at de ville arbejde for et forbud. Og kort tid efter bebudede landstingsmedlem Ruth Heilmann og landstingsmedlem Georg Olsen, at de ville søge dispensation til fremsættelse af et beslutningsforslag vedr. børneporno. Alt sammen yderst prisværdigt ! Demokraterne vil gerne benytte lejligheden til at takke såvel de to landsstyremedlemmer som de to medlemmer af Landstinget for at de - på tværs af parti skel - har villet medvirke til at bringe den nuværende - stærkt beklagelige - retstilstand til ophør.

 

Men her bliver jeg nødt til at dryppe lidt malurt i bægeret. Hvordan kan det være, at Landsstyret ikke tidligere har taget initiativ til at arbejde for et forbud mod børneporno?

 

Som det fremgik af mit debatindlæg, indførtes der i Danmark allerede i 1980 et forbud mod børneporno, og dette forbud er blevet udvidet og skærpet gennem lovændringer i 1989, 1994, 2000 og 2003.  De danske myndigheder har hver gang orienteret Landsstyret om disse lovgivningstiltag. Hjemmestyret kunne således for længst have anmodet Rigsmyndighederne om at indføre tilsvarende bestemmelser i Kriminalloven  for Grønland. Men Landsstyret har ikke søgt Landstingets tilslutning til en sådan henvendelse til Rigsmyndighederne - ikke før nu.

 

Det har Landsstyret ikke gjort - muligvis fordi man har afventet Retsvæsenskommissionens betænkning. Den forklaring er på sin vis forståelig nok - men klinger alligevel hult, når man tænker på, at Landsstyret for et par år siden anmodede om at få ændret kriminalloven med henblik på indførelse af regler om færdsel på indlandsisen. Var indførelse af et forbud mod børneporno måske mindre vigtigt? Var det mindre vigtigt at beskytte børn mod seksuel udnyttelse??

 

Hvor ofte har vi, der sidder i denne sal ikke sagt, at ”børn er Grønlands største ressource” ? Det lyder så smukt, og så rigtigt, men ord, som ikke følges op af handling, er som en qajaq uden årer.

 

De mange års manglende forbud mod børneporno her i landet efterlader et indtryk af, at børns vilkår ikke har været særligt højt prioriteret. Dette indtryk bestyrkes, når man hører om forfaldne og komplet uegnede skolelokaler i Siorapaluk og andre af landets bygder og byer. Problemer, som har været kendt i en årrække, men som stadig ikke er løst, af den simple grund at man politisk har valgt at prioritere andre områder højere.

Under denne landstingssamling har vi – i fuld alvor – diskuteret, hvorvidt vi bør etablere en international filmskole i Grønland. Det må være mærkeligt at høre for skolebørnene i Siorapaluk. Eller for de misrøgtede børn, som vi ikke har plads til på vore døgninstitutioner. For de børn, som er ofre for druk, vold og seksuelt misbrug.

På engelsk bruger man udtrykket ”eyeopener” om forhold, som åbner vore øjne - som giver os en ny erkendelse, en ny indsigt, gør os bevidste om noget vi ikke før har tænkt så meget over. Demokraterne håber at denne børnepornosag kan være en “eyeopener”, for Landstingets partier.

 

Med disse bemærkninger indstiller Demokraterne forslag nr. 13 til vedtagelse, og indstiller henholdsvis forslag nr. 107 og 110 til forkastelse.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste bliver Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører .

Indledningsvis skal Kandidatforbundet udtale, at vi på ingen måde kan acceptere pædofili. Kandidatforbundet skal derfor tilkendegive, at vi til enhver tid vil sidde med og tilslutte os tiltag der på alle måder kan være forebyggende.

 

Kandidatforbundet skal tilkendegive sin fulde tilslutning til indførelse af lov om omgående forbud mod seksuel misbrug af børn, da man med loven i hånden  politisk kan sikre enhver tiltag af nævnte art.

 

Når vi ser på forholdene omkring seksuel misbrug  i grønland, kan vi konstatere, at selv børn er blevet misbrugt og at flere af tilfældene først bliver opdaget når disse børn er blevet voksne.

 

Det er tilkendegivet, at disse seksuelt misbrugte børn har været meget igennem, vi må derfor samtidig bane vejen for, at det offentlige tager initiativ til at hjælpe disse grupper med alle tilgængelige midler, Kandidatforbundet er således af den opfattelse, at det offentlige må  klæde sig bedre på for at disse grupper som har fået sjælelige ar får mulighed for at få en del af deres liv tilbage.

Til sidst skal Kandidatforbundet tilkendegive, at vi er af den opfattelse, at der bør tilvejebringes hårdere foranstaltninger til voksne der misbruger børn seksuelt ikke mindst på baggrund af de stærke traumer som misbrugte børn må leve med i hele deres liv.

 

Kandidatforbundet skal ligeledes udtrykke ønske om, at der også bliver etableret mulighed for behandling af misbrugerne så gentagelsestilfælde videst mulig undgås.

 

Med disse bemærkninger og med henvisning til vores udtalelser skal Kandidatforbundet anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden andenbehandlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det forslagsstilleren, Georg Olsen fra Inuit Ataqatigiit.

 

Georg Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Som nævnt har vi en forståelse omkring dette spørgsmål, og Landsstyret har taget initiativer, hvorfor jeg ligesom Ruth Heilmann forstår, at vi ikke forhandler forslaget under nærværende Landstingssamling, så man snarest muligt kan iværksætte initiativer, således at man på alle områder kan opnå forbud.

 

Jeg er glad for, at man ikke puster sig selv så meget op, således at Landsstyret har iværksat nogle hurtige initiativer.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det den anden forslagsstiller, Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Først skal jeg rette tak til Landsstyret for accept af mit forslag, selvom det i den sidste ende har givet indstilling om forkastelse. Når man hører dette, kan det lyde lidt mærkeligt, at vi stiller sådan et forslag – at Landsstyret har forkastet forslagene, men her skal vi også gøre opmærksom på, at Landsstyret selv har fremsat nogen forslag, og deres løsningsinitiativer har man allerede taget til sig, og det må man kun glæde sig over.

 

Jeg siger også tak til partiernes og Kandidatforbundets ordførerindlæg, fordi de støtter vores forslag.

Med hensyn til Demokraternes ordfører, så er det korrekt, at man burde have gjort sig nogen tanker på et tidligere tidspunkt. Det må vi alle sammen erkende, men  Marie Fleischer siger, at det, at man har gjort noget, er bedre end at gøre det for sent.

Derfor synes, at de initiativer, der er taget nu, er meget vigtige. Det, at Demokraterne blander skolerenovering og lignende ind i forslaget, mener jeg, at disses omgivelser selvfølgelig skal forbedres, men vi skal også huske, at vi har snakket meget om, hvad skolens indhold skal være gennem indførelse af Atuarfitsialak, således at børnenes, forældrenes og lærernes vilkår i stort omfang og med hensyn til skolens grundlag for indholdet, så har man fået det gennemført, at man

inddrog temmelig mange personer inden arbejdet. Derfor har det også været en forpligtelse for at gøre initiativerne vellykkede.

 

Med disse bemærkninger siger jeg tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste i talerækken er Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.

Tak.

 

Først vil jeg sige tak til, at samtlige Landstingsmedlemmer og partier er fuldstændig enige i dette spørgsmål. Derfor, da Landsstyret har fremsat sådan et beslutningsforslag, at den bliver støttet af alle – det vil jeg rette en tak for.

 

Med hensyn til at kommentere de enkelte partiers indlæg enkelt, og med hensyn til § 56 a, stk. 3

- fra Inuit Ataqatigiit stillede man et spørgsmål om, hvordan denne paragraf skal forstås, eller hvorfor man har haft denne ordlyd – forklaringen ligger i, at et kærestepar, som er over 15 år, som tager billeder af sig selv i seksuelt øjemed kan beholde disse billeder rent personligt, og dette burde ikke medføre straf.

 

Med hensyn til § 56 a, stk. 3, betyder det ikke, at private billeder skal kunne udbredes eller sælges. De to forhold er forbudt, men et kærestepar, som frivilligt har taget billeder af sig selv, og kun beholder billeder som personlig ejendom – det er det, der ikke skal være forbudt. Det er det, det drejer sig om i § 56 a, stk. 3.

 

Inuit Ataqatigiit spurgte også til Retsvæsenskommissionens betænkning – om hvornår den vil blive fremlagt, og at man burde rette henvendelse til Justitsministeriet om, hvornår den kan fremlægges.

Vi har allerede rettet henvendelse medio januar, og her blev det orienteret om, at denne endelige betænkning vil blive tilsendt til Landsstyret, inden nærværende samling er ovre.

 

Jeg regner så med, inden slutningen af maj, så vil Retsvæsenskommissionens betænkning bliver sendt til os, og det er den melding, vi har fået fra Justitsministeriet.

 

Landsstyret har, med hensyn til dette spørgsmål, under Landsstyremøderne nu har vurderet, at Retsvæsenskommissionens betænkning er blevet fremlagt – om det ikke vil være hensigtsmæssigt, at man holder et landsdækkende seminar, forinden den bliver behandlet i Landstinget, ligesom vi har gjort det i forbindelse med Selvstyrekommissionens betænkning, hvor man først holdt et landsdækkende seminar, inden den blev behandlet i Landstinget. På nuværende tidspunkt forlyder det, at man vil gøre tilsvarende ved Retsvæsenskommissionens betænkning.

 

Med hensyn til Demokraternes fremlæggelse, så skal jeg blot udtale, at de fuldt ud støtter Landsstyrets fremlæggelse, men jeg har også lagt mærke til, at der med hensyn til ejerskabet til dette spørgsmål – jeg mener ikke, at man bør kunne lave den om til et spørgsmål, og jeg vil gerne opfordre Demokraternes ordfører - med hensyn til, at børn har et større behov – at de initiativer, man har gennemført siden 1999 – hvem som helst kan jo få undersøgt dette, og derigennem kan man se, hvor stort aktivt arbejde, Landstinget har udført i den henseende, men jeg skal så også udtale, at man gør noget uden om børnerettighederne – det ”ikke er forbudt” med hensyn til Konventionen om Børns Rettigheder – dem har Landstinget godkendt i 1972, og siden dengang har man også inddraget Grønland med hensyn til ejerskab og salg af den slags. Det har været forbudt, men det er på det rent lovgivningsmæssige, som vi på nuværende tidspunkt tager udgangspunkt og få dem rettet, og jeg kan forstå, at man støtter dette løsningsforslag.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er dette dagsordenspunkt, som blev støttet af alle, blevet kommenteret, og at den ikke er blevet fremsat på et tidligere tidspunkt, så står der i lovforslaget, at Landsstyret er vidende om, at Retsvæsenskommissionens fremlæggelse med hensyn til børneporno er, at man må regne med, at kriminallovens ændring også vil indeholde sådan nogen forbud, og det er på baggrund deraf, at man ekstraordinært har fremsat denne sag, uden at vente på Retsvæsenskommissionens betænkning.

Deri må Landsstyret også roses.

 

Det næste punkt i dagsordenen er punkt 16, Forslag til landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskab for 2003 m.v.

 

Det er Landsstyremedlemmet for Finanser, der skal forelægge.

 

 

 

16. mødedag, mandag den 17. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 16

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskab for 2003 m.v.

(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

(2. behandling EM 2004)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge Landskassens regnskab for finansåret 2003.

 

Landskassen realiserede i 2003 et overskud på 200 mio. kr. mod et budgetteret overskud, inkl. tillægsbevillinger på 29 mio. kr. Resultatet blev herved 178 mio. kr. bedre end budgetteret.

 

Overskuddet i 2003 er imidlertid ikke udtryk for en varig forbedring, idet der i 2003 har været indtægter på 106 mio. kr., som er af midlertidig karakter, nemlig TELE Greenland A/S’s afdrag på lån, og Statens bidrag til miljøforbedrende renoveringer.

 

En væsentlig årsag til det forbedrede resultat var, at der var afsat udisponerede midler på anlægsområdet på 63 mio. kr., som ikke blev fordelt på konkrete projekter. Disse midler blev derfor ikke overført til Anlægs- og Renoveringsfonden ved årets afslutning.

 

En anden væsentlig årsag til det forbedrede resultat var et samlet mindreforbrug på 56 mio. kr. på de lovpligtige sociale udgifter, som var budgetteret forsigtigt. Der var stor usikkerhed om, hvor store udgifterne ville blive til ældrepension efter udløbet af overgangsordningen, hvor ældrepensionsalderen blev forhøjet fra 60 til 63 år. 2003 var det første år, hvor der begyndte at komme nye personer, der opfyldte alderskravet. Herudover var der et mindreforbrug på boligsikring, hvilket blandt andet skyldes, at ordningen ikke blev udnyttet fuldt ud af de, der er berettiget til boligsikringen.

 

En tredje årsag var, at der ikke i fuld udstrækning var behov for de reserver, herunder driftsreserven og bevillingen til midlertidige foranstaltninger, der var afsat i finansloven.

 

En fjerde årsag var, at der blev holdt igen på de administrative udgifter, hvorfor der var et mindreforbrug på 8 mio. kr. på dette område.

 

Derimod har der været mindreindtægter på afgiftsområdet, hvor indførselsafgifterne på specielt chokolade, øl, vin, spiritus og tobaksvarer blev 22 mio. kr. mindre end forventet, medens motorafgifterne blev 5 mio. kr. større.

 

Arbejdsløsheden voksede i løbet af 2003 og specielt i vinterperioden var den en del højere end den har været i de seneste år og i 2003 stoppede den store stigning i skatteindtægterne, der har varet siden 1994.

 

De største forskelle mellem bevilling og regnskab er på afskrivninger på BSU-husene, hvor der var budgetteret med 144 mio. kr. og udgiften blev 107 mio. kr., eller 37 mio. kr. mindre end budgetteret. Disse afskrivninger har ikke nogen DAU-effekt i 2003, idet der er optaget tilsvarende beløb på indtægtskontiene. Effekten på landskassens regnskab viste sig i de år, hvor de pågældende beløb skulle have været indbetalt, men ikke blev betalt.

 

På ESU-området er der en tilsvarende situation som på BSU-området, men her er beløbet på 9 mio. kr.

 

På de øvrige områder er der ingen væsentlige afgivelser mellem bevilling og regnskab.

 

I 2003 blev der rent faktisk udført anlægsarbejder for 579 mio. kr., hvilket svarer til niveauet for 2002. På renoveringsområdet er der overført 257 mio. kr. til anlægs- og renoveringsfonden, hvilket svarer til det, der er aftalt med den danske stat, og hvortil den danske stat har givet et tilskud på 50 mio. kr.

Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur udarbejder en redegørelse for anlægs- og renoveringsområdet, hvori der i detaljer vil blive redegjort for aktiviteterne på området. Anlægsredegørelsen behandles som punkt 27 på Landstingets forårssamling. Jeg vil gerne henvise til denne anlægsredegørelse. Der var ved udgangen af regnskabsåret 2003 et indestående på 636 mio. kr. i anlægs- og renoveringsfonden.

 

Regnskabet for 2003 har af hjemmestyrets eksterne revision fået en revisionspåtegning uden forbehold og uden supplerende oplysninger, en såkaldt blank revisionspåtegning. Det betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler samt, at regnskabet anses for at være retvisende.

 

Revisionsudvalget har modtaget et af den eksterne revision udarbejdet revisionsprotokollat. Revisionsudvalget anmoder landsstyret om en skriftlig besvarelse af anbefalinger og bemærkninger i protokollatet, og landsstyret vil efterfølgende sende sine kommentarer til revisionsudvalget.

 

Proceduren er nu, at revisionsudvalget behandler regnskabet for 2003 samt revisions-protokollatet og Landsstyrets besvarelse af denne. Revisionsudvalget vil fremkomme med en betænkning, som vil blive behandlet på Landstingets Efterårssamling.

 

Landsstyret ser frem til en god dialog med revisionsudvalget herom.

 

Med disse ord vil jeg på landsstyrets vegne overgive Landskassens Regnskab for 2003 til Landstingets og Revisionsudvalgets behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes overførere. Den første er Doris Jakobsen, Siumut.

 

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Efter en nøje gennemgang af forslaget til godkendelse af Landskassens regnskab for 2003 har vi fra Siumut følgende bemærkninger:

 

Vi vil som det første rette en tak Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender og Revisionsudvalget for den klare forelæggelse til alle interessenterne.

Landskassens resultat har i finansåret 2003 været 171 mio. kr. bedre end budgetteret, hvilket giver et samlet overskud i Landskassen på 200 mio. kr. Vi bemærker dog, at der i det forløbne år har været indtægter af midlertidig karakter, nemlig 106 mio. kr., som ikke kan inddrages som en post af varig karakter.

 

Vi er i Siumut tilfredse med det forbedrede resultat, som stammer fra udisponerede midler på anlægsområdet på 63 mio. kr., et samlet mindreforbrug på 56 mio. kr. på de sociale udgifter, et mindre behov for anvendelse af reserverne samt et mindreforbrug på 8 mio. kr. på de administrative udgifter.

 

Med hensyn til afgiftsområdet kan det være interessant at kende årsagerne til de mindre indtægter på 22 mio. kr. på chokolade, øl, vin, spiritus og tobaksvarer, selvom vi selvfølgelig kan se, at bl.a.

ølsalget fra ”Nuuk Imeq” har været mærkbart faldende.

 

Det siges også, at arbejdsløsheden har været stigende i løbet af 2003 - specielt i vinterperioden - med efterfølgende fald i skatteindtægterne til følge.

 

Det er ikke undgået Siumut’s opmærksomhed, at de faldende rejepriser har en negativ indvirkning på økonomien, ligesom nedgangen i krabbefiskeriet har betydet vigende indtægter.

 

Derfor vil vi fra Siumut, set i lyset af den store betydning, fiskeriet og fiskeproduktionen har for økonomien, understrege nødvendigheden af, at disse områder ikke negligeres, men tværtimod løbende videreudvikles.

 

Vinterarbejdsløshed er ikke et nyt fænomen, når man tænker på islægsområderne i Nordgrønland, hvor fabrikker og havne må lukke ned.

 

Samtidig med den globale opvarmning og ændringerne i de klimatiske forhold i det hele taget aftager islægget i Nordgrønland – ja, faktisk er isen forsvundet i store dele af islægsområderne.

 

Det vil derfor være interessant at få oplyst, om man agter at tilpasse forholdene på baggrund af det manglende islæg, og hvilke konsekvenser, situationen har haft for de omtalte virksomheder.

 

Vi må satse yderligere på udviklingen af produktionen af færdigvarer. Det er jo sådan, at indtjeningen på det internationale marked øges ved produktion af færdigvarer i virksomhederne, og det danner samtidig grundlaget for en stabil prissætning. På den anden side ser vi, at prisniveauet er faldende på produktion og salg af fødevarer, og det er derfor nødvendigt snarest at satse yderligere på en tilpasning af vores fødevareproduktion. Dette gælder også med hensyn til videreuddannelser af medarbejderne. Sagt på en anden måde må vi videreforædle de produkter, vi fremstiller i vores erhvervsvirksomheder. Disse tiltag er blevet anbefalet af Selvstyrekommissionen og også ved Siumut’s generalforsamling i 2001, hvor målet om at forøge værdien af vore produkter blev understreget.

 

Visse andre tabsgivende dispositioner indenfor anlægsområdet bliver nævnt. Imidlertid udtrykkes tilfredshed med arbejdets forløb, ligesom det siges, at der er opnået balance i regnskabet.

 

Vi har endvidere i Siumut beskæftiget os med de reviderede regnskaber, til eksempel for Nukissiorfiit, Mittarfeqarfiit og andre. Vi har med interesse studeret beretningerne om bl.a. revisionens formål, ansvarsfordelingen, fremgangsmåden og redegørelserne om den anvendte regnskabspraksis. Vi ser med spænding frem til ibrugtagningen  af den nye revisionslov fra 2004, som det også nævnes i Nukissiorfiit’s årsberetning.

 

Vi tilslutter os, at Hjemmestyrets eksterne revision har givet en revisionspåtegning uden forbehold, og vi henstiller til, at det videre arbejde henvises til Landstingets udvalg til revision af Landskassens Regnskab.

 

Med disse bemærkninger vil vi fra Siumut ønske Revisionsudvalget god arbejdslyst.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste bliver Georg Olsen fra Inuit Ataqatigiit.

 

 

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit har som tidligere år med interesse gennemgået Landskassens regnskaber for år 2003, der af Landsstyret er fremlagt til 1. behandling. Vi vil ikke fremkomme med detaljer  i forhold til det samlede regnskab, men skal primært fremkomme med generelle bemærkninger.

 

Med hensyn til de bemærkninger, der er fremkommet til i forbindelse med behandlingen af regnskaberne for år 2002, er der siden sket mærkbare opstramninger i forhold til tidligere. Dette er resulteret i at man i modsætning til tidligere generelt har kunnet følge de rammer, der er bevilget midler til. Selvom der er økonomisk afmatning i det grønlandske samfund generelt, er det værd at bemærke, at der for år 2003 har været overskud i Landskassens regnskaber på i alt 200 mio. kr.  Dette er 171 mio. kr. bedre end forventet, hvilket også skyldes den kendsgerning, at Tele Greenland har tilbagebetalt 106 mio. kr. til Hjemmestyret.

 

Derudover er det værd at bemærke, at man har sparet 56 mio. kr. i udgifterne på det sociale område, hvilket primært skyldes strammere styring af udgifterne. Nogle af besparelserne skyldes også, at man ikke har brugt så meget af driftsreserven.

 

Vi er fra Inuit Ataqatigiits side også tilfredse med, at man har holdt igen på de administrative udgifter, svarende til 8 mio. kr. At mange års stigende administrative udgifter er vendt, er noget som vi Inuit Ataqatigiit stiller os meget tilfredse med, og forventer, at tendensen vil fortsætte i de kommende år.

 

Selvom man ikke kan kalde det besparelser, så er det også værd at bemærke, at udviklingen ikke kan være helt dårlig, når man ser, at der er kommet 22 mio. kr. mindre i indtægter på afgifter på øl, spiritus og tobak. Dette er glædeligt i forhold til samfundsudviklingen.

 

Et af de hurdler, man fra Landstinget og Landsstyret i fremtiden bør gøre noget ved er den stigende ledighed, der har fundet sted i Grønland de seneste år. Dette betyder ikke kun større udgifter til de ledige, men også mindre skatteindtægter. Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit generelt opfordre folk og kommunerne at de alle bidrager til at flest mulige kan komme i beskæftigelse, ved at der etableres nye arbejdspladser. Her vil vi også nævne det råd som den danske regerings økonomiske rådgivere har anbefalet, at når økonomien generelt er stagnerende, så må man så vidt muligt tage skridt til at få gang i økonomien, ved at man realiserer alle de anlægsplaner, der er blevet besluttet.

 

Vi skal med henvisning til Landstingets dagsordenspunkt nr. 27 ikke komme med yderligere kommentarer i forhold til anlægsområdet. Men ikke desto mindre vil vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at man i fremtiden bliver hurtigere til at igangsætte alle de anlægs- og renoveringsplaner der er besluttet, hvorfor vi skal opfordre Landstinget og Landsstyret til at ændre den administrative praksis mere fleksibelt. Dette kan gøres ved at ændre på de bevillingsmæssige grundlag, ved at man i fremtiden yder anlægsbevillingerne som bloktilskud til kommunerne. Vi forventer, at Landsstyret og Kanukoka aftaler et nyt bevillingspraksis.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at man med hensyn til at øge indtægterne til landet og for at begunstige det økonomiske kredsløb, tager de nødvendige skridt. Derfor er det betryggende at man fortsat tager skridt til at forbedre selskabernes økonomiske situation og stiller større krav til disse. Dette vil begunstige landets økonomiske formåen på sigt og dermed også formindske vores afhængighed udefra.

 

Med disse få bemærkninger, stiller vi fra Inuit Ataqatigiit os tilfredse med Landskassens regnskaber for år 2003, og anbefaler, at Landstingets Revisionsudvalg gennemgår de foreløbige regnskaber, således de kan blive godkendt til efterårssamlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Landskassen har haft et overskud på 200 millioner kroner i 2003, resultatet er således 171 millioner kroner bedre end forventet men det kan dog konstateres at forbedringen ikke skyldes merindtægter.

 

Selvom man med omhu har budgetteret lovbundne sociale udgifter kan ATASSUT konstatere, at man på området ligesom de foregangne år har haft et mindre forbrug, denne gang er mindreforbruget på 56 millioner kroner og det vil ATASSUT ved nærværende bemærke.

 

Regnskabet viser, at der på bevillingen til børnetilskud på i alt 41,5 millioner kroner er sket et mindreforbrug på 6,5 millioner kroner, til boligsikring er afsat 79,1 millioner kroner men knap 17,7 millioner kroner er ikke blevet forbrugt, der er afsat 229 millioner kroner til offentlige pensioner men der er sket et mindreforbrug på 21 millioner kroner og til førtidspensioner er der ellers afsat 185 millioner kroner men 7,4 millioner kroner er ikke blevet forbrugt.

 

Selv om vi i ATASSUT er tilfredse med at der er afsat midler nok til de nævnte lovbundne udgifter, kan de uforbrugte midler være udtryk for at borgerne ikke benytter sig af deres rettigheder på baggrund af manglende kendskab til disse rettigheder. Derfor anbefaler vi fra ATASSUT, at landstinget pålægger Landsstyret, at arbejde for at informere borgerne om deres rettigheder.

 

Videre skal ATASSUT anbefale, at Landstinget pålægger Landsstyret at tage initiativ til opstramning af budgetgrundlagene i forbindelse med udarbejdelse af finanslovsforslaget så beslutning træffes på baggrund af mere realistiske grundlag.

 

Vi vender nu blikket tilbage og  behandler landskassens regnskab for 2003, og ATASSUT skal anbefale Landstingets Revisionsudvalg om at vurdere forbrug i de enkelte konti samt nøje vurdere, hvorvidt Landsstyrets og Landstingets service overfor borgerne sker tilfredsstillende og forsvarligt.

 

Til ATASSUT nærværende anbefaling er der flere årsager, det vigtigste er dog at samfundets midler bliver administreret forsvarligt i denne tid hvor vi bestræber os på at bane vej for større selvstændighed samt sikre at samfundets midler bliver administreret på baggrund af retningslinier truffet af landstinget. Anmodninger har ikke baggrund i forsøg på at mistænkeliggøre enkelte Landsstyremedlemmer eller enkelte landsstyreområder tværtimod er det vores intention at sikre, at samfundet får bedst mulig politisk betjening.

 

Eksempelvis er der behov for tilbundsgående undersøgelse af hvad Landsstyreområdet for boliger og dens aftalepartner A/S INI rent faktisk har foretaget sig med hensyn til selvbyggerhuse som hører med under Boligstøtteordningen, idet det i Landskassens regnskab for 2003 kan konstateres, at der ud af en bevilling på 90 millioner kroner til sanering af restancer og restgæld kun er blevet forbrugt 28,6 millioner kroner.

 

Videre er der i forbindelse med strukturtilpasningen i det kystnære fiskeri afsat 9,5 millioner kroner men kun knap halvdelen er blevet forbrugt.

 

Da landskassen regnskaber på sigt og i fremtiden vil være et godt redskab for at forbedre arbejdsindsatserne skal ATASSUT til sidst ønske Landstingets Revisionsudvalg god arbejdslyst og det er således vores overbevisning, at udvalget vil tilvejebringe gode dokumentationer til brug for den endelige beslutning.

 

Med disse bemærkninger bemærker vil vi fra ATASSUT godkende forslaget til landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskab for 2003.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Den næste er Per Skaaning, Demokraterne.

 

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

På vegne Demokraternes medlem i Revisionsudvalget, Palle Christiansen, skal jeg komme med vores bemærkninger om forslag til godkendelse af Landskassens regnskab for 2003.

 

Fra Demokraternes side skal vi indledningsvis rette en kritik af det samlede Landsstyre, da Revisionsudvalget på linie med resten af Landstinget kun har haft én uge til at gennemgå et meget omfattende tal- og informationsmateriale.

 

Demokraterne vil gerne overfor de samlede Landsstyre gøre opmærksom på, at dette dagsordenspunkt, som alle andre dagsordenspunkter, skal foreligge 5 uger før en given samling. Dette har Landsstyret ikke levet op til. Dette gør, at 1. behandlingen af dette punkt kun kan behandles relativt overfladisk, hvilket er utilfredsstillende, når vi taler om et regnskab, der omhandler 5.387.000.000 kr. Denne mangel på respekt for samfundets penge, mener Demokraterne, er upassende, og opfordrer Landsstyret til ikke igen at begå den samme fejl.

 

Udfra selve revisionsprotokollatet kan vi læse, at der fortsat er mange, der ikke kan udføre den simple form for regnskabsføring. Dette gælder både de små underliggende institutioner i Hjemmestyret samt direktoraterne selv.

Lad os tage nogen eksempler: Familiedirektoratet; dette direktorat har i mange år været det store problembarn. Trods bedring er der fortsat problemer med at overholde bevillingerne udfor egen administration, der i 2003 er overskredet med 700.000 kr.

 

Derudover er der sagen med handicapinstitutionen i Paamiut. Her var der et merforbrug på 7%, svarende til 230.000 kr., men her nedskriver Landsstyret institutionens budget med 1 mio. kr. Dette er efter vores mening ikke tilladt, når institutionen ikke kan undvære disse midler.

 

I en tid, hvor flere politikere nærmest står i kø for at komme de ældre til undsætning i de ældres betrængte hver dag, er det overraskende at se, at der er et mindre forbrug på sammenlagt på 28 mio. kr. på ældre- og førtidspension. Dette er dog ikke de eneste steder, det tilsyneladende spares på.

Hvad angår boligsikring, ses et mindre forbrug på 18. mio. kr. i 2003. Hvis der havde været tale om pålagte besparelser, vil det have været flot klaret, men her er der tale om lovbundne udgifter. Hvorfor loven ikke følges, bliver spændende at få svar på, når Landsstyret til den tid vil lade forståelsens klare lys skinne på vores bekymrede ansigter.

 

Administrationsdirektoratet; her ses et merforbrug på 1,7 mio., eller hvad der svarer til 5%’s overskridelse.

 

Hjemmestyrets Centraladministrationsbygning i Nuuk; her ses et merforbrug på næsten 1 mio. kr. Disse tal taler sit tydelige sprog, omend utilstrækkelige økonomistyring, og derfor skal jeg ikke uddybe det nærmere på nuværende tidspunkt.

 

Direktoratet for Sundhed; selve direktoratets bogholderi, interne kontroller og forretningsgange må betegnes som ikke helt tilfredsstillende. Dette lyder ikke sundt for økonomien.

DIH; på trods af 6 mio. kr., udover den oprindelige bevilling, ses et merforbrug på 3,8 mio. kr., i alt 8,9 mio. kr. end den oprindelige bevilling. Dette skyldes et bogholderi, der betegnes som ikke tilfredsstillende. Set i lyset af, at dette bogholderi administrerer mere end 200 mio. kr., burde der nok sættes øget fokus på dette område i fremtiden.

 

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke; det ses, at administrationen er tilført næsten en ½ mio. kr., udover den oprindelige bevilling på 22,7 mio. kr. Dette tyder kraftigt på, at der fortsat er store problemer med egen økonomistyring.

 

Det ses også i flere af de underliggende institutioner som renoveringsuddannelsen, de lokale erhvervsskoler, STI, Socialpædagogisk Seminarium og Sprogcentret.

 

Direktoratet for Fiskeri og Fangst; kort sagt må man sige, at det mest er gået i fisk i dette direktorat. 9 mio. kr. kan der ikke redegøres for alene på deres inventarlister for de seneste 3 år. Dette betegnes meget kritisabelt, hvilket må siges at være sagt på en pæn måde. En mere præcis udlægning skal man nærmest være juridisk dommer for at kunne formulere.

Der er utrolig mange kritikpunkter indenfor  dette direktorat. Jeg skal ikke remse dem alle sammen op, men kort sagt sige, at det drejer sig om manglende forretningsgange, manglende forsikringer af skade, manglende dokumentation i forbindelse med udlån, manglende inkassovirksomhed o.s.v.

 

Revisorerne slutter det betegnet således revisionsprotokollatet, og jeg citerer: ”Samlet er det vores opfattelse, at der reelt ikke er nogen effektive interne kontroller eller forretningsgange, der sikrer Hjemmestyrets værdier.” Med andre ord, så virker det som om, at vores penge forsvinder i Direktoratet for Fangst og Fiskeri. Dette mener Demokraterne er yderst kritisabelt og meget utroværdigt for Hjemmestyret.

 

På boligområdet har Hjemmestyret også mange penge til gode. Pr. den 13.11.2003 har Hjemmestyret ca. 140 mio. kr. til gode på personer i boligstøttehuse. Af disse var ca. 127 mio. kr. er hensat, da man mener, at disse penge nogensinde vil blive betalt. Dette beløb, der kunne betales halvdelen af vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, men dem vælger Landsstyret blot at afskrive, i stedet for.

 

Dette var den indledende gennemgang af Landskassens regnskab.

 

Med disse ord henviser Demokraterne Landskassens regnskab for 2003 til Revisionsudvalget for yderligere behandling.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Den næste er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

I forbindelse med fremlæggelse af Landskassens regnskab for 2003 har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Indledningsvis skal Kandidatforbundet udtrykke tilfredshed med at Landskassen i år har et overskud på 200 millioner kroner, som det også kan konstateres i forbindelse med overskuddet så har overskuddet udgangspunkt i Hjemmestyreejede selskabers gode drift og økonomi.

 

Så længe det går godt for selskaberne så betaler de gode penge ikke mindst til ejerne, og så længe der bliver der er politisk kontrol over godt kørende hjemmestyreejede selskaber så forventer Kandidatforbundet at der også vil være god afkast i de næstkommende år.

 

Kandidatforbundet er således også af den opfattelse, at det er naturligt at Grønlands Hjemmestyre ejer velkonsoliderede selskaber, idet disse selskaber er med til at bære den økonomiske byrde.

 

Til trods for det kan man også i forbindelse med overskuddet konstatere, at der figurerer allerede øremærkede med ikke i 2003 forbrugte anlægsmidler på i alt 63 millioner kroner, vi må således vurdere, om disse ikke forbrugte midler kan betragtes som egentlig overskud.

 

I løbet af de sidste år er midlerne til anlægs- og planlægningssektoren blevet øget konstant for at sikre god og hurtigere opførelser af projekterne, vi må således konstatere, at der endnu ikke er sket synlige forbedringer på planlægningsområdet.

 

Hvis bevillinger til anlægsopgaver skal forbruges efter hensigten, så kan det kræve ændring af bevillingsåret ved at godkende udmøntningen i det nye år, der starter eller hvilke planer har Landsstyret for at rette op på forholdene ?

 

Vi kan konstatere, at korrekt bevilling til pensioner har været vanskelig efter forhøjelsen af pensionsalderen fra 60 til 63, vi må således forvente, at der må bruges flere midler i de kommende år.

 

Kandidatforbundet kan konstatere, at formidlingen af muligheden for at opnå boligsikring har været mangelfuld, og selvom endnu flere har haft mulighed for at opnå boligsikring har dette således ikke været muligt, de offentliges manglende information til potentielle tilskudsberettigede har således været årsag til at betydelige midler ikke er blevet forbrugt.

 

Kandidatforbundet skal derfor ved nærværende tilkendegive ønske om, at formidling om mulighed for opnåelse af boligsikring bliver effektueret, inden efterårssamlingen, da alt tyder på at informationen har været mangelfuld.

 

Landsstyret tilkendegiver, at indtægter af afgifter er faldende. Kandidatforbundet skal i den forbindelse oplyse, at ændringer på afgiftsstørrelser også kan have modsat effekt.

 

Landsstyret tilkendegiver ligeledes, at Landskassens skatteindtægter ikke længere er stigende. Landsstyret oplyser, at ligeledes at antallet af arbejdsløse også har været stigende i løbet af de sidste år.

 

Kandidatforbundet er for det første ængstelig for, at Landskassens, og ikke mindst kommunernes, skatteindtægter fortsætter med at falde. En af årsagerne til at Landskassens skatteindtægter er faldende er blandt andet det faktum, at vort lands levende ressourcer visse steder i Grønland ikke produceres optimalt, med manglende beskæftigelse til følge.

 

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at nævnte, manglende udnyttelse også er årsag til, at der ikke bliver etableret flere vedvarende arbejdspladser. Kandidatforbundet har derfor også ved tidligere lejligheder påpeget, at der mangler klare, målrettede initiativer for at bearbejde arbejdspladser.

 

Hvis skattemæssige og beskæftigelsesmæssige forhold fremover skal forsvares, må vilkårene i Grønland forbedre. Vi må optimere udnyttelsen af vore levende ressourcer, blandt andet for øge beskæftigelsen på land.

 

Boligstøttehusejerne kan kun forvente at få lån fra det offentlige, hvis de overstiger en given årsindtægt. Faktum er således, at enlige som ønsker modernisering af eget hus, ikke kan forvente et sådant lån, hvis de har en årsindtægt der ligger under den givne grænse.

 

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at nævnte fremgangsmåde ikke er betryggende. Vi mener således, at nævnte enlige også må have mulighed for lån til modernisering.

 

Midler der bliver bevilget til anlægsprojekter forskellige steder i Grønland, gennem finansloven, bliver hvert år ikke forbrugt, til trods for det faktum, at opførelsesstederne har ventet i en årrække. Kandidatforbundet har svært ved at acceptere nævnte forhold. Vi er således af den opfattelse, at der må foretages tiltag, for at realisere allerede planlagte projekter.

 

For at undgå at allerede bevilgede anlægsmidler ikke bliver forbrugt i løbet af bevillingsåret er det Kandidatforbundets opfattelse, at der må etableres tiltag, der sikrer realisering af anlægsprojekter, så man politisk sikrer, at midlerne bliver forbrugt i bevillingsåret.

 

Til sidst skal vi tilkendegive, at vi er tilfredse med Revisionsudvalgets arbejde og skal i øvrigt udtale, at vi også er tilfredse med at arbejdet fortsat forsøges forbedret.

 

Med disse bemærkninger bemærker Kandidatforbundet Landsstyrets fremlæggelse af Landskassens regnskab for 2003.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Dermed har vi været igennem partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Og i henhold til kutyme, så vil disse blive 2. behandlet til efterårssamlingen. Og det vil så blive behandlet i Revisionsudvalget, indtil denne dato. Og den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser.

 

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Som kutyme, så er det grundlæggende at Landstinget, med hensyn til tidligere års regnskaber, så bliver de kommenteret. Og det næste arbejde bliver så, at Landstingets Revisionsudvalg skal behandle, hvordan forbruget har været med hensyn til Landskassens regnskaber, og det vil så blive noget undersøgt i dette udvalg.

 

Heldigvis så må man blandt andet udtale, at chokolade, øl, vin og spiritus, at for disse, så er indtægterne blevet 22 mio. kr. mindre end forventet. Vi mener fra Landsstyret, at de initiativer der er igangsat for at mindske forbruget, heldigvis har fået gode resultater. Selvfølgelig har det været meget vanskeligt at gætte på, hvordan folk vil reagere på disse. Som Kandidatforbundet siger, at hvilke konsekvenser.

 

De rent politiske initiativers konsekvenser vil være, og det blev sagt fra Siumut, at på baggrund af islægsområderne i Nordgrønland, at det bliver mindre, og dette plejer ikke at have en ændring på trafikområdet. Men her så har vi lagt mærke til, at man har kunnet tømme lagre i Diskobugten, og det er så blevet brugt at selskaberne. Og på baggrund deraf, så har vi konstateret at man også medtager disse sejladser i deres planlægninger fra år til år.

 

Med hensyn til at man i samarbejde med Island, og det som Grønlands Hjemmestyres selskab har udmeldt, at man gerne vil udnytte denne mulighed, idet varer man flyver til i vinteråret, det er meget dyrere i forhold til andre. Og på baggrund deraf, at Landsstyret, i og med at vi har forbedret skibstrafikmulighederne, det er vi opmærksomme på fra Landsstyrets side, således at varerne kan blive billigere.

 

Og det blev nævnt af flere, at det er mere færdiggjorte produkter, at de så har større værdi, at de skal blive sejlet ud herfra. Og så vidt jeg husker, så var det i marts i Katuaq at vi, i forbindelse med reklameøjemed af vores egne produkter, at man har en bedre udnyttelse. På baggrund deraf, så har Landsstyret iværksat forskellige erhvervsfremmetiltag, fordi vi mener at produkterne fra Grønland skal få mere værdifulde produkter, ved blandt andet at udnytte forskellige muligheder og redskaber. Og jeg mener, at vi bør være mere opmærksomme på sådan nogle initiativer.

 

Med hensyn til anlæg på omkring 700 mio. kr. på anlægsområdet, så er der en del af dem, 63 mio. kr., der ikke er blevet udnyttet. Det blev også påpeget. Og det blev også nævnt, ikke mindst med hensyn til Kandidatforbundets seneste ordfører, at med hensyn til at man på anlægs- og planlægningssektoren, er man blevet mere opmærksom på det fra Landsstyret.

 

Og Landsstyret, i forbindelse med at laver nogle bevillingsjusteringer til anlægssektoren, det er vi opmærksomme på.

 

Og landsstyremedlemmet, og vedkommende kan udnytte disse mere udtømmende, og så regner vi med fra Landsstyret at fra og med næste år, med hensyn til anlægs- og renoveringsfonden, som har omkring 630 mio. kr. uforbrugte midler, at man kan bruge 100 mio. kr. hvert år, og til budgetårene så vil vi gerne budgettere med at man kan have forbrugt disse uforbrugte midler fuldt ud, men at man er politisk opmærksom på det. Det vil Landstinget sammen med Landsstyret gennemføre.

 

At vi samtidig med at vi har problemer med ledigheden, så har vi nogle uforbrugte midler. Det harmonerer ikke med de initiativer man har. At vi ud fra lovgivningen har nogle forpligtelser, som de nævnte fra Demokraternes side, at hvorfor vi ikke har fulgt loven.

 

Landsstyret gjorde opmærksom på, at i henhold til det eksterne revisionsprotokollat, at ændre pensionsalderen blev forhøjet fra 60 til 63, og den blev godkendt af Landstinget for 3 år siden, og den er man i gang med at implementere. Og i 2003 så er det første år, hvor der er kommet nogle personer der opfyldte alderskravet. Men det har været meget vanskeligt at ramme helt eksakt med nogle beløb. Vi burde være mere dygtige til at gætte på beløbet, og det blev også nævnt.

 

Og Landsstyret, i deres krav om at man følger budgetlovgivningen, det er at man med hensyn til forberedelsen af finansloven for 2005, at det forbrug der har været gennem de tidligere år, og de forøgede initiativer, hvad man politisk finder mere hensigtsmæssigt, at man er mere opmærksomme på det, og det er at man gerne vil sætte rigtige beløb på det.

 

Men med hensyn til boligsikring, så er det som Grønlands Hjemmestyre og kommunerne deler. Kommunerne betaler 40% og Grønlands Hjemmestyre 60%, og her er der en hel del midler, der ikke er blevet forbrugt. Det er vores og kommunernes forpligtelse at finde ud af, hvad skylden er. Der er måske nogle kommuner, som føler at de har en forpligtelse, at bruge det og på baggrund af en manglende oplysning fra direktoratet, så er det noget som Revisionsudvalget skal være meget opmærksom på i sin gennemgang af Landskassen.

 

At Landskassen har været behandlet korrekt, men på baggrund af dobbeltsprogethed, og på baggrund af oversættelser, og samtidig med at man skal følge med i Landstinget, at man får oversat mange, lange redegørelser. Det har været meget, hvor vi er kommet bagud, ikke mindst i denne sag. Og det beklager vi. Og vi tager så Demokraternes udmeldinger i den henseende til efterretning.

 

Og for at sikre, selv om vi har afleveret noget ved brug af det ene sprog, at den oversættes til grønlandsk, det er noget der har forhalet sagerne meget, og det har været meget vanskeligt at gøre noget ved, fordi man bruger samtlige ressourcer i tolkekontoret, for at kunne følge med i sagerne.

 

Og fra Inuit Ataqatigiit blev det også blandt andet sagt, at med hensyn til kommende opgaver, hvor man uddelegerer sagerne til kommunerne, ikke kun være centralt i hjemmestyret, og den overgang, at Landsstyret skal være opmærksom på, som bekendt så vil Landsstyret sammen med Kommuners Landsforening gå i gang med en ny ordning på byrde- og opgavefordelingen, og at man får det vurderet som noget nyt. Og vi er også meget vidende om, at kommunerne også er opmærksomme på, at man på det tidligere, så har man ellers gennemført alt fra centralt hold. Den tankegang er man ved at gå bort fra, og derfor er det på vej mod den rigtige retning i den henseende.

 

Og med hensyn til BSU-ordningen, så er BSU-lovgivningen måske 50 år gammel, og vi har haft nogle problemer med at få den forbedret og fornyet, det har vi også konstateret, både i Landstinget og i Landsstyret. Og derfor med hensyn til det der vedrører BSU og i henhold til lovgivningen, man få det afskrevet, det har man været nødsaget til. Men det er en meget stor opgave, som Revisionsudvalget skal i gang med. Og Landsstyret, hvis man ønsker mere seriøse oplysninger, så skal vi så vidt muligt, hurtigst muligt afgive de fornødne oplysninger til udvalget.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet har bedt om ordet igen. Efterfølgende Jakob Sivertsen.

 

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Ja, fra Kandidatforbundet, med hensyn til Landsstyrets klare besvarelse, jeg er tilfreds med det. Det er på baggrund deraf, at jeg kommer op til talerstolen igen, fordi jeg mener at landsstyremedlemmet er kommet med nogle klare besvarelser. Men her vil jeg blot afslutningsvis gøre opmærksom på, at med hensyn til modernisering og tilskud til boliger, og de krav der stilles, dem har vi fået fornyet. Og hvis man ikke har overskredet et vist beløb, så kan man ikke få mulighed for at opnå tilskud, hvor det er årsindtægten der er den afgørende for at kunne modtage renoveringstilskud.

 

Medens jeg var på gåtur i byen, så var der en fra Nanortalik der sagde, at han var utilfreds med sådan nogle forhold, som han lever under. Dem vil jeg lige komme med. Det er at vedkommende har en førtidspension, og han bor i et BSU-hus, og for at få renoveret sit oliefyr, så har han ellers ønsket at noget tilskud. Men på baggrund af en ny lovgivning, så kan han ikke få noget tilskud. At man har sådan nogle problemer, og at sådan nogle personer kan få nogle forbedringer, det er det jeg har efterlyst. Som for eksempel hvis deres oliefyr går i stykker, og ikke kan opvarme huset. Det er ikke godt. Og derfor, med hensyn til førtidspensionisternes, også da de får udbetalt begrænsede midler, at det at man også kan få en mulighed for at låne midler. Det er det vi efterlyser, og ikke andet.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Dernæst er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Med hensyn til Landsstyremedlemmets udmelding om, at vi muligvis i samarbejde med islændingene, kan få skibsanløb på østkysten. Klimaændringen, at det eventuelt kan realiseres, og at de er begyndt at arbejde på det, det er jeg meget taknemlig for, idet jeg mange gange har brugt denne talerstol til at forbedre trafikforholdene, især også med hensyn til Tasiilaqborgerne. Og endelig nu konstaterer jeg, at man Landsstyret er påbegyndt et initiativ i samarbejde med islændingene.

 

Og et punkt, med hensyn til BSU, hvor der er afsat 90 mio. kr., hvor 71,2 mio. kr. er uforbrugt. Og med henvisning til mine udtalelser forleden dag, der vedrører bevillingsmæssige rokeringsmuligheder, hvor landsstyremedlemmet har lovet at fremsætte noget i den retning. Det vil vi afvente, også fordi Landsstyret allerede er begyndt. Som sagt af Landsstyremedlemmet for Finanser, at denne lovgivning er 51 år gammel. Den er ikke ændret radikalt gennem årene, og det derfor det er nødvendigt at revidere loven. Landsstyrets initiativer desangående er vi meget taknemlige for.

 

Vi har ikke yderligere fremsat noget indenfor anlægsområdet. Det tager vi op i morgen. Vi har så taget regnskabet særskilt, også fordi vi har noget andet til andre spørgsmål.

 

Og allersidst. Landsstyremedlemmet var også inde på boligsikringsordningen. Det er altså hjemmestyret og kommunerne, som i fællesskab finansierer ordningen. Men der altid nogle uforbrugte midler hvert år. Ja, vi kan i samarbejde med kommunerne undersøge sagen, hvorfor det er sådan. Så kan vi måske opnå bedre resultater. Derfor regner jeg med, at vi i forbindelse med revisionen af regnskabet til efteråret, tager sagen op yderligere, idet vi er bekendt med hvor høje huslejepriser vi har her i Grønland. Derfor må vi afdække grunden til, at vi får uforbrugte midler på dette område. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boliger.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Tak. Her selvfølgelig til på onsdag, så er det Anlægs- og renoveringsfonden vi skal behandle en redegørelse om, og derfor vil vi også genbehandle de spørgsmål. Men her blev det direkte fra Kandidatforbundet sagt, med hensyn til BSU, med hensyn til dem der er førtidspensionister og hans klare spørgsmål, så vil jeg gerne benytte lejligheden, og så komme med nogle indledende, at det er ikke helt korrekt.

 

Og de midler, de 90 mio. kr. og 71 mio. kr. er uforbrugte midler, det er korrekt. Grunden til at man stadig har dette kan have baggrund i forskellige spørgsmål. Men det kan være, at man har gennemført en alt for overfladisk oplysningskampagne. Det kan også være en af grundene til det.

 

Man har også politisk henvendt sig til INI A/S tidligere, at personer der har 128.000 kr. mindre indtægter, at disses huslejerestancer og lignende kan blive afskrevet direkte. Men på baggrund af, at de ikke har ansøgt om dette, så har man ikke udnyttet disse midler fuldt ud. Men såfremt man er førtidspensionist, og har haft indtægter under 128.000 kr., så er der mulighed for at opnå gældssanering.

 

Og der kan man se, at der er mulighed for at få tilskud på 50.000 kr. til renovering af oliefyr og lignende. Og når man ser på midlerne dertil, så har man fået afsat tidligere 5 mio. kr. Men da der ikke har været ansøgninger til dem, så har man ikke brugt dette. Altså kort sat, så må man genindføre et mere fyldestgørende oplysningskampagne, og det blev også fremlagt her. Det er noget som INI A/S skal sørge for i større omfang. Så derfor vil jeg blot gisne om, at der vil blive gennemført større oplysningskampagner.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Det bliver ganske kort, afsluttende, og så blot udtale med hensyn til skibstransport, og at man kan få forbedret og forlænget transporttiden, ligesom Jakob Sivertsen har nævnt, og det som har været fremsat af Jakob Sivertsen tidligere.

 

Det som vi er vidende om fra Landsstyret side, at størstedelen af varer de bliver importeret fra Danmark. I forbindelse med undersøgelse af priserne, så kan man konstatere at Danmark ikke er det billigste land at have indkøb i. Altså ikke på alle varer.

 

Derfor, efter jeg har været i Tasiilaq i vinters, hvor der ikke var noget islæg, så har jeg rettet henvendelse til bestyrelsesformanden for Royal Arctic Line, da de allerede har et samarbejde med Einskibselskabet på Island, at man i forbindelse med vinterperioden, så kan man få sendt gods i løbet af et døgns tid, fra Reykjavik til Tasiilaq, og det har man fået undersøgt. Fordi butikkerne i Tasiilaq har nogle varer, der bliver forsynet fra Island.

 

Vi kan blot opfordre til, at Royal Arctic Line også vil samarbejde de handlende, at man snarest muligt kan gøre opmærksom på det. Men det er dem der skal beslutte, om de vil lave nogle indkøb på Island, det er dem der skal beslutte, hvilke varer der vil blive solgt. Det kan også være, at det tidligere Forbrugerudvalg og råd, så kan kommunerne ellers selv oprette sådan nogle, og så kan bruge disse, og bane vej for at få de gammelkendte problemer på butiksområdet løst.

 

Ja som bekendt, så vil den blive 2. behandlet til efterårssamlingen, den redegørelse, og derfor blev det henvist til at den bliver behandlet i udvalget. Og 2. behandlingen dertil.

 

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut.

Så er det Landstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

For en meget kort bemærkning. Med hensyn til ESU, hvor Demokraterne sagde, det er et meget kort indlæg.

 

Jeg mener at repræsentanten for underskriveren, så har vedkommende muligvis forklaret at den ene på grønlandsk, og har ikke fået vedkommende til at forstå, altså at der ikke er sket en nærmere redegørelse, det er ikke korrekt.

 

Heri findes forklaringerne, og heri findes også spørgsmål omkring de anskaffelser, fartøjer som beløber sig til over 4 mio. kr., og i det andet år, hvor man anskaffer et fartøj på over 2 mio. kr. Så det er klart at vi får nærmere forklaringer til efterårssamlingen.

 

Vi ser også frem til den tid, og skal kunne afdække de faktiske forhold i forbindelse med vores redegørelse. Det skal man bare være sikker på. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Udvalget kan til enhver tid indkalde fagdirektoraternes landsstyremedlemmer til samråd. Og hermed er 1. behandlingen af dette punkt afsluttet, og skal 2. behandles under efterårssamlingen.

 

Jeg skal anmode landstingsmedlemmerne om at indtage deres pladser her i salen, for vi skal til afstemningerne. Vi  går videre til punkt 36, 3. behandling, som har været til 2. behandling den 13. maj i år. Forslag om ændring af landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.

16. mødedag, mandag den 17. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 36

 

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(3. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, Landsstyret noterer sig med tilfredshed, at Landsstyret ser på den baggrund frem til at forslaget kan vedtages i den foreliggende form, i forbindelse med Landstingets 3. behandling.

 

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 22, 23, 25. Der er ikke til 3. behandlingen fremsat ændringsforslag. Vi går derfor nu til endelig afstemning om forslaget i den nu foreliggende form.

 

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 25. Er der nogen der er imod? Nej. Er der nogen der undlader at stemme? Nej.

 

Forslaget er dermed vedtaget under 3. behandlingen, og afsluttet.

 

Næste punkt er punkt 46. Forslag til forespørgselsdebat om Air Greenlands servicering af Østgrønland. Såfremt Air Greenland ikke hurtigt retter op på servicen af transporten af passagerer samt post og pakker så det kommer op på niveau med servicen på vestkysten, må denne service tilbydes til andre luftfartselskaber, eksempelvis de islandske luftfartselskaber. Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut.

 

 

 

16. mødedag, mandag den 17. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 46

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om Air Greenlands servicering af Østgrønland. Såfremt Air Greenland ikke hurtigt retter op på servicen af transporten af passagerer samt post og pakker så det kommer op på niveau med servicen på vestkysten, må denne service tilbydes til andre luftfartselskaber, eksempelvis de islandske luftfartselskaber.

(Jakob Sivertsen, Atassut)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jakob Sivertsen, forlagsstiller, Atassut.

Tak. I henhold til § 35 i Landtingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat.

 

Begrundelse. For eksempel tog jeg af sted sammen med mange andre passagerer den 11. februar til Upernavik via Kangerlussuaq, for at deltage i seminaret om naturmiljø og bæredygtig udnyttelse af fangsten. Efter at jeg sammen med mange andre passager havde indvejet bagagen, blev ruteflyet, som skulle flyve fra Nuuk til Kulusuk via Kangerlussuaq, aflyst på grund af vejret. Og denne usmagelige undskyldning har Air Greenland benyttet i årevis, hvilket skete i bevidsthed om, at såfremt jeg ikke tog af sted samme dag, ville jeg ikke kunne nå at deltage i seminaret. Heldigvis tog jeg af sted med en islandsk maskine, som fløj til Kulusuk efter planen. Og da vejret selvfølgelig var godt, ankom maskinen. Efter en hurtig undersøgelse af mulighederne, fløj jeg heldigvis via Island, København og Kangerlussuaq, og på den måde nåede jeg at komme med i dette vigtige seminar.

 

Dette er et eksempel, og viser Air Greenlands utidssvarende service af passagerer og fragttransport i yderdistriktsområderne, og som er ude af trit med udviklingen.

 

Efter planen ankom vil sammen med de andre passager via Kulusuk til Kangerlussuaq fredag den 20. februar, for at flyve videre til Kulusuk efterfølgende dag, den 21. Denne dag blev flyvningen også aflyst med den begrundelse, at vejret i Kulusuk var dårligt. Men dette var ikke tilfældet, hvorfor der også den dag var flyvning fra Island.

 

Selv om vejret viste sig fra sin gode side, både i Vest- og Østgrønland mandag den 23. og tirsdag den 24. var der ingen beflyvning af Kulusuk, idet man altid prioriterede transporten af passagererne til andre destinationer på kysten. Man anså os fra Østgrønland som det rene ingenting, og udskød gentagne gange vores videre befordring, selv om vores rejse er den dyreste i landet.

 

Forskelsbehandlingen, der har stået på i årevis, må nu bringes til ophør. Vi er borgere i vort land er alle lige, og ingen bør stilles højere end andre, og derfor må vi have samme service for befolkningen, som andre, idet en særbehandling resulterer i klager, som vi bør undgå.

 

Således fremsætter jeg et kort oplæg til diskussion, og håber på at man med interesse vil støtte op omkring det. Også fordi oplevelserne til rejsen til Østgrønland kan forbedres herved. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Trafik.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Landsstyret vil takke landstingsmedlem Jakob Sivertsen for hans forslag, idet det giver Landstyret mulighed for at klarlægge problemstillinger og overvejelser, i forbindelse med landets transportservice.

 

Landsstyret kræver, at koordineringen mellem trafikselskaberne i Grønland forbedres, og har derfor også taget kontakt til selskaberne, for drøftelse af løsningsmodeller.

 

Landsstyret kræver, at den enkelte passager i Grønland, i fremtiden skal kunne opleve et sammenhængende rejseforløb, selv om vedkommende herunder måtte skifte transportselskab, dette uanset om det vedrører bagagehåndtering, rejsedokumentation eller ophold i forbindelse med irregularitet.

Resultatet af disse drøftelser er endnu ikke fuldt afklaret. Men nævnte målsætning søges gennemført hurtigst muligt.

 

Med hensyn til landstingsmedlem Jakob Sivertsens eksempel vedrørende Air Greenlands ruteflyvning mellem Kangerlussuaq og Kulusuk er det væsentligt at bemærke, at ruten til og fra Kulusuk indgår i det såkaldte konkurrenceområde, og ruten er således ikke omfattet af en servicekontrakt. Der er således mulighed for at andre luftfartselskaber, herunder også islandske, kan beflyve nævnte destination.

 

Da indtægtsdannelsen sker på kommercielle vilkår, må det forventes at Air Greenland har interesse i at gennemføre så mange af de planlagte flyvninger til tiden, som overhovedet muligt, under de givne forhold, fordi de repræsenterer en bestanddel af Air Greenlands samlede indtjening.

 

Ifølge mine oplysninger, har Air Greenland i 2003 haft 101 planlagte flyvninger i fartplanen til Kulusuk. Af de 101 ture der var planlagt, er 87 af disse udført på dagen, hvilket giver en regularitet på 86,1%. Af de 101 ture er 14 ture blevet aflyst, på grund af vejrliget, hvilket svarer til 13,9%. Der er i hele perioden indsat 7 ekstra flyvninger, til opsamling af de aflyste ture, så reelt er der udført 94 af 101 planlagte ture, eller tilsammen 93% af samtlige flyvninger.

 

Endelig skal det oplyses, at det på grund af de operative forhold på flyvepladsen i Kulusuk ikke har været muligt at beflyve Kulusuk i mørketiden i 2003, hvilket har givet begrænsninger i mulighederne for at lave opsamling om eftermiddagen eller aftenen den samme dag. Der er nu i 2004 mulighed for dette, hvilket i fremtiden gerne skulle øge muligheden for at gennemføre planlagte beflyvninger.

 

Mit landsstyreområde søger løbende at optimere og forbedre de samfundssektorer, som vi er sat til at administrere. Dette gør vi bedst muligt ved at modtage input fra borgere og selskaber, og som dette debatoplag fra landstingsmedlem Jakob Sivertsen. En sådan dialog skal gøre samfundets krav til selskaberne krystalklare, samtidig med at der blandt borgerne bliver skabt forståelse for trafikselskabernes operationelle muligheder og begrænsninger.

 

For at opnå den mest fordelagtige pris og bedste service, set ud fra et forbrugersynspunkt, kræves der en eller anden form for regulering af trafikselskabernes virke. Det bedste værktøj til regulering af sådanne forhold er som udgangspunkt konkurrence. Problemet er imidlertid, at trafiksektoren i Grønland er kendetegnet ved høje driftsomkostninger, et forholdsvis spin kelt kundeunderlag, og langt til andre transportmarkeder. Alt i alt en kombination, som indtil videre har gjort det meget vanskeligt at etablere den ønskede konkurrence. Tvært imod kan vi konstatere, at egentligt monopol på ruter, som er åbne for konkurrence. Der er således behov for at den centrale planlægnings- og reguleringsindsats styrkes, samtidig med at vi forsøger at forbedre rammer for konkurrence fremover.

 

Der skal ikke herske tvivl om, at vi Landsstyret er meget opmærksomme på den trafikale infrastruktur. Dette er afgørende for samfundets mobilitet og dynamik. Dette kræver både strukturelle forandringer og fysiske tilpasninger, som kan forbedre kapacitetsudnyttelsen, transportenhederne, og bringe os tættere på andre transportmarkeder.

 

Landsstyret har noteret sig Landstingsmedlem Jakob Sivertsens debatindlæg, men indstiller til Landstinget, at den mere generelle og handlingsorienterede debat tages på efterårssamlingen, hvor Landsstyret planlægger, at fremlægge en trafikal redegørelse.

 

Med disse bemærkninger overlades emnet til Landstingets drøftelse.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først er det Isak Davidsen, Siumut.

 

Isak Davidsen, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag til forespørgselsdebat. Vi er i Siumut glade for, at Landsstyret ifølge svarnotatet kræver, at koordineringen mellem trafikselskaberne i Grønland forbedres, og derfor har taget kontakt til selskaberne for at drøfte en række løsningsmodeller.

 

Vi bemærker ligeledes i Siumut, landsstyrets krav om, at den enkelte passagerer i Grønland i fremtiden skal kunne opleve en sammenhængende rejseforløb, selvom vedkommende herunder måtte skifte transportselskab, uanset om det vedrører bagagehåndtering m.m. Resultat af disse drøftelser eller ifølge det oplyste…afklaret, kan så uanset om det bagagehåndtering, rejsedokumentation eller ophold i forbindelse med irregularitet.

 

Resultatet af disse drøftelser er ifølge det oplyste endnu ikke fuldt afklaret, men vi vil benytte lejligheden til at give vores tilslutning til, at man fra Landsstyrets side påbegynder arbejdet for at få det omtalte mål opfyldt snarest muligt.

 

Det nævnes, at det i forbindelse med Air Greenlands ruteflyvning mellem Kangerlussuaq og Kulusuk er væsentligt at bemærke, at ruten til og fra Kulusuk indgår i det såkaldte konkurrenceområde, og at ruten således ikke er omfattet af en servicekontrakt. Landsstyret påpeger på den baggrund, at der består en mulighed for at andre luftfartsselskaber, herunder også islandske kan beflyve den omtalte destination.

 

Med disse bemærkninger til Jakob Sivertsens forslag til forespørgsel skal vi blot tage til efterretning, at Landsstyret planlægger at fremlægge en trafikpolitisk redegørelse på efterårssamlingen.

 

Vi vil fra Siumut glæde os til redegørelsen og bebuder vores aktive deltagelse i debatten.

 

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Forslagsstillerens forslag er letforståelig og vanskelig at forbigå. Forslagsstillerens udsagn om, at transporten af passagerer samt post og pakker ikke længere er tidssvarende, er et hårdt udsagn, men vi giver forslagsstilleren vor støtte til, at de skæve serviceforhold skal gøres mere tidssvarende. 

 

Desuden bør de forskellige flyselskaber f.eks. ved transport af personlig bagage give samme servicemuligheder ved indgåelse af servicekontrakter, ligesom der bør gives ens servicemuligheder med hensyn til passagertransport uanset hvilke dele af Grønland, der er tale om.

 

Landsstyret giver i deres svarnotat udtryk for, at de kræver, at koordineringen mellem trafikselskaberne i Grønland forbedres. Ligeledes udtrykkes det, at dette også vedrører bagagehåndtering. Endvidere udtrykkes, at ruten til/fra Kulusuk indgår i det såkaldte konkurrenceområde.    

 

Ifølge oplysninger fra Air Greenland er 14 ud af 1001 ture blevet aflyst på grund af vejrliget, og at man i fremtiden for at gøre antallet mindre gerne skulle øge muligheden for at gennemføre planlagte flyvninger.

 

Landsstyret udtrykker ligeledes, at for at opnå den mest fordelagtige pris og den bedste service, kræves der en eller anden form for regulering af trafikselskabernes virke. Det er vanskeligt at forbigå dette udsagn. Og vi er fortrøstningsfulde overfor Landsstyrets trafikredegørelse til efterårssamlingen. Med disse ord giver Inuit Ataqatigiit vores støtte til Landsstyrets indstilling.

 

Jensine Berthelsen, Atassuts ordfører.                                                                           

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, ATASSUT efterlyser gennem sit nærværende forslag til forespørgselsdebat, at passagerer, post og pakker til og fra Østkysten bliver serviceret mere kontinuerligt af Air Greenland A/S, men hvis dette umiddelbart ikke kan lade sig gøre kræver forslagsstilleren, at servicen i modsat fald bliver tilbudt til andre luftfartsselskaber.

 

ATASSUT skal med forståelse for forslaget pålægge Landsstyret at tage initiativ til at forslagsstillerens krav om optimering af Air Greenlands servicering af transporten af passagerer samt post og pakker til Østkysten bliver sikret gennem serviceaftalen.

 

Selvom vi gennem vores pålæg naturligvis ikke vil blande os i Air Greenland A/S´s flytransportpolitik er vi dog af den overbevisning, at der kan stilles krav gennem serviceaftalen om at servicen til og fra Østgrønland bliver tilpasset fartplanen.

 

Som det alle er det bekendt så koster serviceaftalen med det nationale flyselskab landskassen 105 millioner kroner om året, det vil derfor være naturligt hvis kravene om serviceforbedringer skærpes i forbindelse med genforhandling for derved at sikre en for alle tilfredsstillende service.

 

ATASSUT er således også bekendt med at udenlandske selskaber løbende viser interesse for at komme ind i det grønlandske marked, ATASSUT skal ved nærværende meddele sin forventning og glæde til at sidde med, når videreudvikling af flytrafikken samt servicen internt samt til og fra Grønland under konkurrencemæssige vilkår bliver debatteret i forbindelse med Landsstyrets fremlæggelse af trafikredegørelse under landstingets efterårssamling.

 

Med disse bemærkninger bemærker ATASSUT forslag til forespørgselsdebat og skal i øvrigt pålægge Landsstyret at stramme op på serviceaftalen hvor der er mulighed for det, også med hensyntagen til trafikken til og fra Østkysten.

 

Palle Christiansen, Demokraterne ordfører.

Jeg skal lige sige, at vi ikke har afleveret noget skriftligt til tolkene, så vi tager den stille og rolig, så de kan nå at følge med.

 

Fra Demokraterne skal vi indledningsvis sige, at vi mener ikke, at det emne, der her bliver bragt op i den foreliggende form til er egnet til Landstingsdebat. De problemer, den pågældende person må have været udsat for på den rejse han har taget, mener vi bør rettet til det pågældende selskab, som så tager det fornødne tiltag til enten at ændre på det eller forklare hvorfor der har været det, der har været sket.

 

Når man læser debatoplægget igennem, så er det tydeligt endnu engang, at det er servicekontrakterne i sig selv der er problemet og ikke det selskab, der udfører servicekontrakter. Derfor er det godt, at derfor er løsningen at vi får indført resultatkontrakter, de steder, hvor der er servicekontrakter. Nu ved jeg godt, at ruten Kangerlussuaq-Kulusuk ikke er en servicekontrakt. Det er et frit marked, så alle flyselskaber i verden, de kunne have budt på den, hvis de ville. Men det har de valgt ikke at gøre.

 

Men resultatet er, at vi skal have indført resultatkontrakter, så man kan få en bedre service de steder, hvor der i dag er servicekontrakter. Og hvordan sådan en resultatkontrakt skal se ud, det er ikke noget vi som politikere skal sidde og vurdere. Det er noget fagfolk skal tage op, så man får et serviceniveau, de er højt og så det fungerer. Og hvor vi ikke koster så mange millioner, som det gør i dag.

 

Fordi fra Demokraternes side, så mener vi, at fremtidens trafik i Grønland skal være bestemt ud fra de reelle behov og den reelle efterspørgsel, der er på den pågældende destination eller i den pågældende region.

 

Det skal ikke være bestemt ud fra en eller anden ideologisk efterspørgsel, som man har set visse steder. Og når vi mener det, så mener vi, at det ikke kun er det område, der i dag er nævnt, nemlig Østgrønland. Vi mener alle de områder, hvor der i dag flyves på servicekontrakter. Der bør de tages op til revision og se om ikke det der er muligt, at indføre resultatkontrakter. Fordi på den måde er vi fra Demokraterne af den opfattelse, at da vil pengene række længst, både til gavn for samfundet og for de enkelte passager i de regioner. Tak.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Til forslag fra Jakob Sivertsen, Atassut har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Samlet…skal have optimale flytrafikale service af velfungerende flyselskaber har vi folkevalgte sat os for. Kandidatforbundet kan derfor udmærket godt forstå målsætningen af Landstingsmedlem for Atassut Jakob Sivertsens forslag.

 

Det må derfor banes vej for optimering af den flytrafikale service og naturligvis må det sikres politisk, at sikkerheden bliver prioriteret højt, da man ad denne vej kan sikre forsvarlig irregulering af flyservicen.

 

Kandidatforbundet foretager Air Greenlands passerservicering som tilfredsstillende og til trods for, at der samme tider ikke bliver afviklet flyvninger pga. dårligt vejr, må Air Greenlands passagerservicering derfor anses som tilfredsstillende.

 

Når vi ser på passagerserviceringen i Disko Bugten må vi ligeledes udtrykke tilfredshed med Air Greenlands servicering af destinationer med landingsbaner videre vil Kandidatforbundet udtrykke sin tilfredshed med Air Alphas servicering af destinationer uden egen landingsbane.

 

Selvom Air Greenland i sin tid som Grønlandsfly kunne enhver i Diskobugten uanset tilhørssted eksempelvis tage til Nuuk til samme pris, men aktuelt må passagerer fra destinationer uden landingsbane betale en ekstrapris for op til 2.000 kr. og det anser vi som særdeles uacceptabelt.

 

Forslagsstillerens målsætning er i sig selv klart nok, men det må politisk sikres, at optimering af passagerservicen sker med udgangspunkt i sikker flytrafik. Transport af post og pakker må naturligvis optimeres. Det samme gælder for forholdende ved indlevering af bagagen.

 

Med disse bemærkninger bemærker Kandidatforbundet forslaget fra Jakob Sivertsen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Når denne punkt er færdig, skal vi til at stemme. Derfor anmodes medlemmerne om at indtage deres pladser. 

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Det bliver ganske kort. Jeg kan forstå, at Landsstyret i sit svarnotat har fuld forståelse for problemet, og at man snarest muligt finder det nødvendigt med løsningsmodeller. Og det siger jeg tak for.

 

Selvfølgelig skal man ikke tage beslutning om dette dagsordenspunkt, men det gode er, at man til – kan være et af grundlagene til et kommende debat til efterårssamlingen omkring fuld løsning for flytrafikområdet.

 

Som sagt så er det et mangeårigt problem og essensen i problemet er, at f.eks. at i dag, mandag, så hvis flyet ikke kan ankomme til Kulusuk, så bliver det blot udsat til torsdag. Og dette problem er, at man kun fra Air Greenland beflyver de dage, hvor der skal være beflyvning, når der har været dårligt vejr den forrige dag og så kan man ikke flyve den næste dag. Og så bliver ventetiderne længere og længere. Og det er så problemet, som man i mange år har betragtet det som noget uoverkommeligt og for at få en forbedret, så har jeg fremlagt dette forslag.

 

Og med hensyn til dem, der rejser dertil har også erfaringer med mange beklagelige oplevelser, som f.eks. da socialudvalget skal til Nuuk via denne rute, så skal den først til Kulusuk, Reykjavik og København og hvis de ikke følger denne rute, så kan de ikke beflyve ruten eller de kan ikke flyve hurtigere. Og det er for at få løst dette problem, at jeg også har fremsat dette forslag for at kunne fremkomme med en billigere beflyvning her i Grønland.

 

Men som sagt, så siger jeg tak og ser frem til, at vi får nogle gode inputs til Landsstyrets kommende fremlæggelse til efterårssamlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og som sagt så er flertallet indstillet på, at den bliver medtaget i forbindelse med trafikredegørelsen til efterårssamlingen. Og så er det Landsstyremedlemmet for Trafik.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Ja. Ikke i forbindelse med fremlæggelse af trafikredegørelsen til efterårssamlingen at samtlige partier ser frem til den. Det vil jeg rette en tak til. Og her med hensyn til forespørgselsdebat og forslaget dertil…bruge den, så er det kun ruten fra Kulusuk og til og fra Kulusuk og det er kun den, man snakker om. Og det er heller ikke noget nyt og som vi har fremsat fra Landsstyret, så er det korrekt, at man har kendskab til dette problematik og som sagt, så pågår sagen og her med hensyn til Air Greenlands analyse af flyvninger, så er det meget langstrakte flyrute.

 

Men på baggrund af, at den er meget langstrakte og selvom der kan komme nogle fly fra Island, så kan der være, at der er nogle problemer med vejret i en del af ruten. Og derfor hvis man ikke vil beflyve de vestgrønlandske ruter, så vil det også ske meget stor skæv fremlægning. Men det, som blev fremlagt af Kandidatforbundet, så er det jo sikkerheden, så skal det jo være den, der har fortrinsret. Og så må også Air Greenland og så roses for, at den har kunnet gennemføre sikre flyvninger i Grønland.

 

Og så med hensyn til sikkerheden, og at den har nogle dygtige piloter, og at den også har nogle hjemmehørende piloter, så sætter man sikkerheden i højsædet. Men direkte så må jeg også præcisere, at det ikke kun er Air Greenland, man har problemer med. Og i forbindelse med, at man vil lave en politisk løsning, det er åbningstiderne på landingsbanerne. Og Air Greenland plejer at påpege disse problemer, især med hensyn til, at man kan gennemføre et længere beflyvning med turister, så at man kan have åbent i aften- og weekenderne. Og hvis man ikke betaler mere, så kan man ikke gennemføre direkte beflyvninger. Og så med hensyn til beflyvning fra Kulusuk, så har vi også nogle erfaringer med, at det er meget langt …, og at man fra starten og indtil den vender tilbage, så ankommer flyet lige før landingsbanen skal lukkes. Og hvis der er nogle problemer med vejret, så indebærer det jo udsættelse..

 

Og som sagt så har man også nogle erfaringer med en direkte beflyvning fra kysten, hvor på baggrund af det meget høje priser, med hensyn til åbning af landingsbanen, så må man være nødsaget til at udsætte beflyvningerne. Og som sagt, så er det de politiske sager i forbindelse med fremlæggelsen til efteråret.

 

Jeg har allerede hermed lagt op til, at vi i samarbejde med luftfartselskaberne kan få lyst dette problem. Og det der blev fremlagt fra Atassut også hvor Demokraterne også har fremsat, at det er korrekt, at det er en konkurrenceområde til og fra Kulusuk. Og Atassut ønsker, at man skal få strammet op på den.

 

Men jeg skal lige gøre opmærksom på, at man ikke har lavet nogle servicekontakt og man bruger 120 mio. kr. til servicekontrakterne og ikke kun 1,5 mio. kr. og disse vil blive fremlagt mere i forbindelse med efterårssamlingen. Men det er især helikopterruterne man bruger størstedelen af disse midler. Men at man kommer med en klar støtte fra partierne og Kandidatforbundet og deres udtalelser siger jeg tak for.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og som sagt så ønsker flertallet, at man vender tilbage til dette spørgsmål til efterårssamlingen og når Jensine Berthelsen har udtalt sig, så går vi over til afstemningen.

 

Jensine Berthelsen, Atassuts ordfører.

Landsstyremedlemmets besvarelse ikke på baggrund af vores fremsatte indlæg. Det skal jeg blot bemærke. Det, vi efterlyser fra Atassut er, at vi skal finde frem til mulighederne for at indgå en serviceaftale, således det bliver kontinuerligt trafik mellem Østgrønland og Vestkysten.

 

Ja, vi snakker ikke om betaling for servicekontrakterne.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, hermed har vi er færdige med dette punkt og vi vender tilbage til punktet til efteråret, og den næste punkt er 48: Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at åbne for begrænset fangst af moskusokserne på Svartenhukhalvøen.

 

Forslaget blev efter 1.behandling henvist til Frednings- og Miljøudvalget. Et enigt Frednings- og Miljøudvalg indstiller forslaget til vedtagelse. Der stemmes nu om forslaget.

 

Jeg skal spørge om, der er nogen, der gerne vil fremsætte ændringsforslag. Det er vist ikke tilfældet.

Så vil jeg gerne spørge Landsstyret om de vil sige noget.

 

 

 

   

16. mødedag, mandag den 17. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 48

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at åbne for begrænset fangst af moskusokserne på Svartenhukhalvøen.

(Isak Davidsen, Siumut)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit komme med følgende få bemærkninger i forhold til forslaget, idet vi skal takke forslagsstilleren for at have fremlagt dette.

 

Dengang man i 1991 placerede et antal moskusokser i landområderne ved Svartenhuk, regnede man med, at man efter 10 år kunne begynde at jage bestandene. Nu er vi noget til år 2004. landstingsmedlem Anthon Frederiksen har også fremkommet med et spørgsmål til Landsstyret, hvor han spurgte om, hvornår man kunne påregne opstart af jagten på de samme moskusokser.

 

Dengang svarede det ansvarlige landsstyremedlem og sagde, at det ikke skulle være noget til hinder for opstart af jagten. Hertil forårssamlingen har man 1.behandling fra partiernes ordførere generelt stillet sig positivt i forhold til opstart af jagt af moskusokserne, hvorfor den videre behandling af sagen har været positivt.

 

Derudover har Landstingets Frednings- og Miljøudvalg fremkommet med sin betænkning, der i sit indhold er positivt samstemmende med Landstingets behandling af sagen. Begrænset opstart af jagten på moskusokserne, hvor trofæjagt også er nævnt som en indtægtsmulighed skal nu forhandles mellem Upernavik og Uummannaq kommuner og hvilket vi fra Inuit Ataqatigiit hermed vil bakke op om. Og vi vil støtte forslaget i sin foreliggende form.

 

Isak Davidsen, forslagsstiller, Siumut.

For en meget kort bemærkning. Jeg skal lige påminde Inuit Ataqatigiit dengang Anthon Frederiksen fremsatte sit forslag. Det var bare en forespørgsel. Det, der er fremlagt nu det er et beslutningsforslag.

 

Ja, Inuit Ataqatigiit havde ringe interesse for forslaget under 1.behandlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi skal til afstemning. Et enigt Frednings- og Miljøudvalg indstiller forslaget til vedtagelse. De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

25.

 

Er der nogen, der er imod?

 

0.

 

Det er ikke tilfældet. Er der nogen, der har undladt at stemme?

 

0.

 

det er ikke tilfældet. Hermed er punkt 48 færdigbehandlet, således at Landsstyret kan færdiggøre sit arbejde.

 

Og det er 2.behandling. og forslagsstilleren er Atassuts landstingsgruppe.

 

Forslaget blev efter første behandling henvist til behandling i Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget. Et enigt Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalg indstiller forslaget til vedtagelse. Men forinden vi går videre til afstemning, så har Jensine Berthelsen fra Atassut bed om at få ordet.

16. mødedag, mandag den 17. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 84 

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, i finansieringsmæssig samarbejde med de grønlandske kommuner, at ansætte jagt- og fiskeribetjente, så der bliver en fyldestgørende grad af dækning med hensyn til jagt- og fiskerikontrol på alle jagt- og fiskeriområder langs den grønlandske kyst.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jensine Berthelsen, forslagsstiller, Atassut,.

Tak. Fra Atassuts side så er det Landstingets Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalg, at de har arbejdet seriøst med denne alvorlige sag, dem vil vi ikke undlade at takke for, fordi som bekendt, så indstillede Landsstyret forslag til forkastelse under 1.behandlingen og uden at stoppe ved det, at man har fyldestgørende jagt- og fiskerikontrollører og hvor vigtigt dette spørgsmål er, så har man fået det behandlet meget seriøst i udvalget, så vil jeg rette en tak til dem fra Atassuts side.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge om der er nogle andre, der har andre bemærkninger. Hvis ikke det er tilfældet, så skal vi have en afstemning. Og det er et enigt Fiskeri-, Fangst-, og Landbrugsudvalg, der indstiller forslaget til vedtagelse.

 

Dem, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

 

24.

 

Er der nogen, der er imod?

 

1.

 

Er der nogen, der har undladt at stemme?

 

Det er ikke tilfældet.

 

Dermed er dagsordenspunkt 84 færdigbehandlet. Og vi går så videre til næste dagsordenspunkt.

 

jeg vil gerne spørge om, om der er nogen, der har nogle bemærkninger.

 

 

 

   

16. mødedag, mandag den 17. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 78

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at udarbejde konkrete planer for nedbringelse af antallet af selvmord i Grønland ved forebyggende arbejde, herunder oplysningskampagner i samarbejde med kommunerne samt at afsætte de nødvendige midler på finansloven til planernes gennemførelse.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til forebyggelse af selvmord fra Kandidatforbundet, så vil Landsstyret takke for den afgivne betænkning fra Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg.

 

Landsstyret er glad for at kunne konstatere den brede tilslutning, der er hos alle partier til det allerede igangsatte arbejde med udarbejdelse af forslaget til en national strategi for selvmordsforebyggelse.

 

Det er glædeligt, at der i Landstinget er vilje til at forstærke indsatsen over for dette problem, som har så store og smertelige konsekvenser, både på samfundsniveau og ind i de enkelte familier og lokalsamfund.

 

Landsstyret vil sikre, at erfaringerne fra de øvrige arktiske område i Canada og Alaska skal inddrages i det fortsatte arbejde i arbejdsgrupperne og Landsstyret glæder sig til at kunne omdele forslaget til national for selvmordsforebyggelse i overensstemmelse med WHO´s anbefalinger. Denne vil blive omdelt under EM 04. Det er første gang en sådan præsenteres for Landstinget.

 

Hovedformålet med udformning af forslag til national strategi for selvmordsforebyggelse er netop at fremkomme med konkrete forslag med henblik på at reducere det høje antal af selvmord og selvmordsforsøg, der hvert år finder sted i Grønland.

 

Forslag til national strategi for selvmordsforebyggelse forventes at indeholde forslag til en bedre opsporing og behandling af selvmordstruede, uddannelse af relevante faggrupper i det selvmordsforebyggende arbejde samt til, hvordan de kulturelle og åndelige værdier kan indbygges i det selvmordsforebyggende arbejde.

 

Landsstyret er ligeledes enig med Kandidatforbundet i, at kommunerne skal inddrages i dette arbejde. Derfor er KANUKOKA også repræsenteret i den ene af de to arbejdsgrupper. Direktoratet for Sundhed har ydermere, i forbindelse med forberedelsen af forslaget til en national strategi for

selvmordsforebyggelse, iværksat en forespørgsel hos relevante institutioner i samtlige kommuner, det være sig politi, sygehus, socialforvaltning, skoler og forebyggelsesudvalg. Formålet hermed er dels at kortlægge de allerede eksisterende kommunale tiltag i forbindelse med selvmordsforebyggelse, dels at få tilbagemeldinger på, hvad man i disse institutioner ser som nødvendige og ønskværdige tiltag for bedre at kunne arbejde med selvmordsforebyggelse lokalt.

 

Landsstyret tilslutter sig således til fulde Kandidatforbundets forslag om udarbejdelse af konkrete planer for nedbringelse af antallet af selvmord og har allerede igangsat dette arbejde. Det er min klare opfattelse, at der bag ethvert selvmord oftest ligger mange og sammensatte problemer til grund. Mange af de selvmord vi ser i Grønland i dag – ikke mindst blandt vores unge mennesker – er formentlig sjældent eller aldrig udtryk for et egentligt ønske om at dø. Derimod er de nok snarere et udtryk for, at en stor gruppe af vore medborgere oplever livet som for svært, for uoverskueligt, for ensomt og for meningsløst.

 

Vi må dog erkende, at dette problem ikke kan løses gennem oplysning alene. TV-udsendelser og synlige kampagner kan være brugbare i de situationer, hvor vi ønsker at udbrede konkret viden til en bred gruppe borgere. De kan også i tilpasset form indgå som et led i den offentlige debat om og holdning til selvmord. Men de kan ingenlunde stå alene, hvis vi for alvor ønsker at forebygge selvmord.

 

Her viser al nyere viden, at der må en bred tværsektoriel indsats til. Vi må på samfundsniveau arbejde for at formindske den sociale ulighed, uligheden i adgangen til uddannelser og højnelse af menneskers muligheder, livskvalitet og forudsætninger for at på virke eget liv generelt. Og mere specifikt må vi sikre, at de mennesker, for hvem selvmord er blevet den eneste synlige løsning på deres problemer, bliver set og får tilbudt relevant hjælp. Det er Landsstyrets håb, at det igangsatte arbejde vil afstedkomme brugbare forslag til opnåelse af disse mål.

 

 

 

Kandidatforbundet anbefaler, at der afsættes et særskilt årligt beløb til forebyggelsesarbejdet vedrørende selvmord. Landsstyret kan oplyse, at forslag til national strategi til forebyggelse af selvmord indgår i den samlede prioritering af bevillingsønsker for nye initiativer i forbindelse med udarbejdelse af forslag til finanslov for 2005.

 

Landsstyret afviser derfor beslutningsforslaget fra Kandidatforbundet, da arbejdet allerede er igangsat.

 

Med disse ord ser jeg frem til en konstruktiv debat i salen. for selvmordsforebyggelse i overensstemmelse med WHO´s anbefalinger. Denne vil blive omdelt under EM 04. Det er første gang en sådan præsenteres for Landstinget.

 

Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Som jeg har sagt under 1.behandlingen, at Landsstyret har igangsat initiativer, det er vi tilfreds med. Og dette har vi ikke kendt i forbindelse med fremlæggelse af forslaget, at Landsstyret vil komme med nogle initiativer. Men som forslagsstillere så finder vi det vigtigt, at uden at vente på arbejdsgruppernes arbejdsresultater, at man ud over det allerede igangsatte initiativer, at man kan komme med nogle løsningsforslag. Det vil vi ellers finde som meget tilfredsstillende. Fordi man kan få forøget forebyggelsesarbejde med forøgede midler. Og at Landsstyret har allerede igangsat nogle initiativer. Det er vi tilfreds med.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det, som Mads-Peter Grønvold har fremsat, så har Landsstyret allerede igangsat, at der gennemføres principielle forebyggelsestiltag, men vi skal have en afstemning om den.

 

Og et enigt udvalg har indstillet forslaget til Landstingets forkastelse. Og dem, der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

 

25.

 

Er der nogen, der er imod.

 

1.

 

Er der nogen, der har undladt at stemme. Det er ikke tilfældet. Dermed er Mads-Peter Grønvolds forslag forkastet, men Landsstyrets initiativer til videre fremsættelse skal vi behandle til efterårssamlingen.

 

Og vi går videre til næste dagsordenspunkt.

 

 

 

 

16. mødedag, mandag den 17. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 80

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ansættelse af flere toldere samt for at forhandle med den danske regering med henblik på større politibemanding der skal sikre formindskelse af indførsel af forbudte euforiserende stoffer til Grønland.

(Atassuts Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jensine Berthelsen, forslagsstiller, Atassut.

I forbindelse med behandlingen fra Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. De har vist viljen har vi kun mærket og det siger vi tak for.  Men som bekendt så er det flertallet, som foreslår forslaget til forkastelse. Derfor vil vi henvise til vores mindretalsudtalelse.

 

Landstinget har nu i flere omgange drøftet mulighederne for begrænsning af euforiserende stoffers adgang til Grønland. Imidlertidig må det konstateret, at der fortsat er alvorlige problemer i alle alders- og samfundsgrupper med euforiserende stoffer.

 

Som ansvarlig Landsting kan vi ikke sidde dette alvorlige problem overhørigt, hvorfor Atassut opfordre samtlige partier til at støtte nærværende forslag. Hermed sikres der et længe savnet grundlag for en reel bekæmpelse af måske vores alvorligste samfundsproblem.

 

Fremtiden for vore børn og unge er for kostbar til at vi fortsat kan trække politisk tilbage i denne alvorlige sag. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så vil jeg gerne spørge om, der er andre, der har bedt om at få ordet. Det er ikke tilfældet. Ja, det er rigtigt. Et flertal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit, Siumut og Demokraterne har indstillet forslaget til forkastelse.

 

Et mindretal i udvalget, bestående at Atassut har indstillet forslaget  til vedtagelse. Ja, vi skal nu stemme om flertallets forslag.

 

De, der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

 

21.

 

dem, der stemmer imod, bedes rejse sig.

 

5.

 

Dem, der undlader at stemme, bedes rejse sig.

 

Det er ikke tilfældet.

 

Hermed er 2.behandlingen af punktet også færdig.

Vi går videre til punkt 126, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstingets Formandskab pålægges at arbejde for etablering af et Parlamentarisk Inuit (Arktisk) Råd med henblik på etablering af samarbejde med vores stammefrænder.

 

Talepapiret er omdelt, idet under 1.behandlingen principielt nød fremme hos samtlige partier og Kandidatforbundet.

 

Formandskabet har på baggrund af 1.behandlingen søgt at gennemføre sonderingen ved kontakt til de parlamentariske forsamling i Nunavut og Nunavik, samt de regionale parlament i Quebec.

 

Formålet med de nævnte sondering har været en fastlæggelse af interessen for etablering af yderligere parlamentariske samarbejde, samt at få klarhed over, hvad det …nærmere samarbejde skulle omhandle, hvilken organisatorisk form af en eventuel formaliseret samarbejde for at lave, hvordan deltagerne kunne styrke hinanden under fælles målsætninger og hvilke økonomiske omkostninger et udvidet og formaliseret samarbejde i givet fald ville have.

 

De omtalte sonderinger har ikke ført til konkrete resultater. Formandskabet har imidlertid ønsket at fortsætte sondering med henblik på gennemførelse af de af Landstinget ønskede udvidede samarbejde.

 

Formandskabet skal således indstille forslaget til Landstingets vedtagelse.

 

Forslagsstilleren Per Rosing-Petersen, Siumut.

 

 

 

 

 

16. mødedag, mandag den 17. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 126

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstingets Formandskab pålægges at arbejde for etablering af et parlamentarisk Inuit (arktisk) råd med henblik på etablering af samarbejde med vores stammefrænder.

(Per Rosing-Petersen, Siumut)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. For en meget kort bemærkning vil jeg lige udtrykke min glæde, at man i forbindelse med parlamentarisk Inuit døjer med henblik på  etablering af  samarbejde og at de får en støtte. Som sagt af formanden, det er en allerede sag, det er så implementeringen vi kan bane vejen for. Tak. Tusind tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det tager Landstinget til efterretning -  nej. Vi skal stemme om forslaget. Jeg skal anmode dem, der går ind for forslaget om at rejse sig.

 

27.

 

Er der nogen, der er imod.

 

Nej, det er ikke tilfældet.

 

Er der nogen, der undlader at stemme

 

Nej.

 

Nu går vi videre til punkt 130.

 

 

 

16. mødedag, mandag den 17. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 130 

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges årligt at udarbejde en redegørelse til Landstinget for status i det havgående rejefiskeri, som også omfatter pengestrømsanalyser, ejerstrukturer, bestyrelsessammensætninger, analyser af kapitalakkumulation, medarbejderforhold m. m.

(Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi har omdelt en dansk udgave, som er forkert. Den grønlandske er den korrekte.

Det glæder mig, at et flertal i udvalget deler Landsstyrets opfattelse at vi allerede er godt i gang med at realisere de intentioner, som Ole Dorph efterspørger i sit forslag til landstingsbeslutning.

 

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at direktoratet er i færd med et ret omfattende analysearbejde af alle rederierne i det havgående rejefiskeri. Det drejer sig om en analyse af selskabernes regnskaber og rentabilitet, samt en risikoanalyse og en pengestrømsanalyse.

 

Det er meget lave priser i forbindelse med eksport af rejerne. Dertil kommer så udarbejdelsen af den fiskeriøkonomiske model. Modellen er som udgangspunkt en driftsøkonomisk model, men den vil også kunne bruges til at analysere de samfundsøkonomiske konsekvenser af forskellige fiskeripolitiske tiltag, f.eks. de beskæftigelsesmæssige og eksportværdimæssige konsekvenser af en given TAC-fordeling, en given landingspligt, eller en given placering af rejefabrikkerne. Modellen vil således blive et særdeles nyttigt værktøj til at afdække konsekvenserne af forskellige fiskeripolitiske tiltag. Den vil give os langt større klarhed omkring konsekvenserne af de beslutninger vi træffer og sætte os langt bedre i stand til at vælge den samfundsøkonomisk bedste løsning. Den vil også sætte os i stand til at beregne de mulige konsekvenser af hidtil uprøvede fiskeripolitiske instrumenter. Det er planen, at modellen er klar til brug i efteråret 2004.

 

For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt den fiskeriøkonomiske model også vil inddrage de økonomiske sammenhænge i fiskeriet, særligt i relation til aflønningen af besætningen om bord på de havgående rejetrawlere, så kan jeg oplyse at vi allerede i dag har oplysninger om den gennemsnitlige aflønning af besætningen i de forskellige selskaber i det havgående fiskeri.

 

Endelig har vi jo nedsat Nævnet vedrørende udviklingen i det kystnære rejefiskeri, der har til opgave at aflevere en halvårlig redegørelse om markeds- og omkostningsudviklingen i det kystnære rejefiskeri til landsstyret. Disse halvårlige redegørelser skal bl.a. bruges som bedømmelsesgrundlag til vurdering af behovet for tilskud til erhvervet. Der er udarbejdet en simuleringsmodel som kan beregne de nødvendige investeringer i flåden til at sikre rentabilitet og kapitalens forrentning i hele Grønland og pr. fartøj.

 

Så alt i alt må jeg konkludere at vi er særdeles godt i gang med at etablere forudsætningerne for at vi kan lave de økonomiske  analyser, som Hr. Ole Dorph efterlyser, og som jeg er helt enig med ham i er nødvendige for at vi kan sikre os at fiskeriressourcerne udnyttes bedst muligt.

 

Afslutningsvis skal jeg bemærke at det ikke er planen, at det uvildige ekspertudvalg, der skal nedsættes med henblik på at undersøge alternativer til det nuværende licenssystem i rejefiskeriet, også skal se på de problemstillinger som Hr. Dorph med sit beslutningsforslag har bragt på bane. Som det fremgår af min korte redegørelse ovenfor, så finder Landsstyret at de igangværende initiativer i direktoratet vil tilvejebringe de nødvendige økonomiske analyser og redskaber. Tak.

 

Ole Dorph, forslagsstiller, Siumut.

Ja tak. Det bliver ganske kort. Først til – mange tak til Landsstyrets besvarelse, fordi Landsstyret har arbejdet seriøst med mit forslag og ligeledes til Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg, at I har været meget interesseret i dette forslag. Det er jeg glad for. Og nu som Landsstyret har udtalt i sin besvarelse, at selvom man ikke fuldt ud med hensyn går ind for forslaget, men at de delvis går ind for den – det er også en sejr for mig.

 

Og derfor uden at ændre alt så skal vi forfølge den. Også fordi jeg kan forstå, at der er stor opbakning her i denne sal til dette forslag. Derfor tak til deres støtte til jer alle sammen. Og i den forbindelse så skal jeg udtale, at de mangle årlige redegørelser. De bliver jo udmeldt her. Som eksempel kan vi sige, at redegørelse om døgninstitutionerne de bliver gennemført.

 

Der er gennemført redegørelser for Nukissiorfiit, der er gennemført en redegørelse for turismearbejdet. Der gennemføres også redegørelse omkring videncenter for børn og unge. Det bliver også gennemført hvert årligt. Og med hensyn til anlægs- og renoveringsfonden. Det vil sige, at vi kan ellers udtale de mange forskellige redegørelser. Vi får hvert eneste år, men det er ikke nødvendigt. Vi er i gang med sagen, og vi skal også stemme for Landsstyrets forslag. Det vil jeg gerne udtale.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge om der er andre, der har nogle bemærkninger. Det er at man i forbindelse med behandling af betænkning, sørger for at få det undersøgt i Formandskabet og et flertal i Fiskeriudvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut indstiller betænkningens forslag til forkastelse.

 

Og Atassut har også kommet med en indstilling. Derfor går et flertal for at forslaget forkastet og et mindretal i udvalget, bestående af Kandidatforbundet indstiller betænkningens forslag til vedtagelse.

 

Og nu skal vi have en afstemning. Først et flertal. Forslag om forkastelse og med henvisning til deres bemærkninger.

 

Dem, der stemmer for flertallets indstilling, bedes rejse sig.

 

22.

 

Dem, der er imod, bedes rejse sig.

 

6.

 

Er der nogen, der undlod at stemme?

 

Det er ikke tilfældet.

 

Dermed er forslaget godt nok forkastet, men på baggrund af de udmeldinger fra flertallet fra Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassuts udtalelser og så blev det henvist, at det bliver undersøgt af Landsstyret i forbindelse med den videre gang af arbejdet. Der mener vi også, at vi er gennemført dette dagsorden.

 

Den næste er punkt 129.

 

 

16. mødedag, mandag den 17. maj 2004

 

 

Dagsordenens punkt 129

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for en revision af reglerne om fordeling af tips- og lottomidler, således at fordelingen fremover bliver:

1) 50,45% til breddeidræt, herunder handicap- og ældreidræt,

2) 9,55% til talent- og eliteidræt,

3) 20% til børne- og ungdomsformål, og

4) 20% til andre almennyttige formål, herunder kulturelle formål, folkeoplysningsformål, sygdomsbekæmpende og forebyggende formål, sociale formål, friluftsformål og almennyttige

forskningsformål.

(Jensine Berthelsen, Atassut)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Ja, i kultur- og uddannelsesudvalget og det arbejde, der er gennemført der, det har man fået resultat i betænkningen og på baggrund deraf, så vil vi lige læse vores mindretalsudtalelse.

 

Et mindretal i udvalget bestående af Atassut støtter forslaget for herigennem at fremme børne- og ungdomsformål, som ikke har andre muligheder for at søge tilskud, hvorimod ansøgere til Tips- og Lottomidlernes pulje C, ud over puljen, har mange andre muligheder for at søge om tilskud fra fonde og andre tilskudsordninger.

 

Forslagets kerne er, at børne- og ungdomsforeninger og organisationer kan få bedre økonomiske vilkår i deres arbejde for børn og unge, samt at forbedre idrætsorganisationernes økonomiske vilkår.

Atassut og Demokraterne finder det yderst kritisabelt, at Siumut, som var en del af flertallet   for forslaget under førstebehandlingen, nu har skiftet mening med den konsekvens at partiet nu foreslår forslaget til forkastelse sammen med Inuit Ataqatigiit. 

 

Ovennævnte udvalgsmindretal indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg takke Kultur-, Uddannelses- og Kirkeudvalget for dets betænkning.

 

Landsstyret konstaterer med tilfredshed, at et flertal i udvalget tilslutter sig Landsstyrets indstilling under 1. behandlingen om at forkaste forslaget.

 

Landsstyret er åben for at følge udvalgets henstilling om at forbedre informationen om mulighederne for at søge støtte i pulje C, og at undersøge mulighederne for at forenkle ansøgningsprocedurerne.

 

Landsstyret vil imødekomme udvalgets henstilling om at iværksætte en grundig undersøgelse af behovet for støtte på de enkelte områder. Udvalget vil blive holdt orienteret om undersøgelsen.

 

Endelig tager Landsstyret udvalgsflertallets opfordring om at afsætte flere midler på børne- og ungdomsområdet i finansåret 2005 til efterretning.

 

Landsstyret skal med disse bemærkninger indstille, at forslaget ikke vedtages.

 

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja, fra Inuit Ataqatigiit så skal vi udtale, at med henvisning til vore bemærkninger under 1.behandlingen, at vi vil stemme for, at forslaget bliver forkastet.

 

Jensine Berthelsen, forslagsstiller, Atassut.

Det er beklageligt, at Inuit Ataqatigiit og Siumut i denne stade lige som ikke har interesse i arbejdet for børn og unge. Under debatten eller under 1.behandlingen her i salen under debatten var Siumut og Inuit Ataqatigiit kom ind i forslaget, hvor Inuit Ataqatigiit alene gik imod forslaget. Det skal man også – det skal man også huske på. Det skal jeg blot henvise til i det referat, der vil være tilgængelig.

 

Siumut og Inuit Ataqatigiit har rost de frivillige, som bruger masser af kræfter for at arbejde for børn og unge, hvor I snakkede om, at man skal forbedre vilkårene for disse mennesker. Nu pludselig nu modsiger jer selv her.

 

Det drejer sig om lotto- og tipsmidler og det er ikke nok at skulle med Landsstyrets forbud. Ja, det er ikke nok, at pålægge mennesker til at arbejde for børn og unge. Skal vi bare henvise folk til at spille lotto 2 gange om ugen i stedet for. Ja, det vi snakker om her, det er de mennesker, der arbejder for børn og unge, der bruger masser af kræfter og uden andre muligheder.

 

Ja, arbejder for børn og unge for at de kan have en indholdsrig fritid og forbedre deres vilkår. Nu ved at stemme og så vende ryggen til forslaget. Det vil være meget underligt, men på den anden side, så har vi også en landsstyrekoalitionsaftale. Og der står slet ikke noget om forbedringer af børns og unges vilkår i denne aftale.

 

Det viser blot, at i Siumut og Inuit Ataqatigiit slet ikke har nogen børne- og ungepolitik eller afsætter bare disse…ja, nu må vi altså genvurdere jeres stillingtagen.

 

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Og først at det, at man vil støtte pulje C og at man vil ofre de andre puljer, derfor finder vi det ikke støtteværdigt her i forbindelse med 2. behandlingen. og vi har fra Siumut som et tillæg til forslaget foreslået, at Landsstyret står for, at ødsle flere midler til pulje B.

 

Først med hensyn til Jensine Berthelsens udtalelse, at man i forbindelse med midlerne til pulje B kun vil få forbedret børn og unges - men derfor vil jeg også kun lige læse flertallets udtalelse i betænkningen.

Jeg citerer: ”Et flertal i udvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit ønsker at bemærke, at selv om formålet er støtteværdigt, bør en forøgelse af pulje B ikke ske på bekostning af andre almennyttige formål, der modtager støtte fra Tips- og Lottomidlerne”, citat slut. Siumut gik i første omgang ind for forslaget og er stadig enige i, at Børne- og Ungdomsområdet skal tildeles flere midler. Siumut mener imidlertid ikke at Pulje C skal nedskæres og mener, at midlerne skal findes andre steder. Derfor mener Siumut og Inuit Ataqatigiit, at man i stedet for at ændre på procentsatserne bør gøre en indsats for at højne ansøgningernes kvalitet, således at flere ansøgere får bevilget tilskud til drift og særlige arrangementer efter pulje B. Her tænkes i første omgang på større information om støttemulighederne og på om muligt at gøre ansøgningsproceduren mere enkel.  

 

Og jeg skal også gøre opmærksom på, at ovennævnte udvalgsflertal indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets forkastelse. Og jeg skal også gøre opmærksom på, at samtidig opfordres Landsstyret imidlertid til i finansåret 2005 at afsætte flere midler til børne- og ungdomsområdet.

 

Og i forbindelse med kulturredegørelsen, som landstinget har behandlet for kort tid siden og i Landsstyrets klare redegørelse, så blev det nævnt, at der skal ske nogle forbedringer på kulturområdet og der skal flere øgede midler til. Og derfor finder vi det ikke hensigtsmæssigt, at man laver formindskede midler til kulturmidler, men ønsker at børn og unge får tilskud fra andre steder.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Ja, til støtte for Doris Jakobsens udtalelser. Ja, jeg finder udvalgets udtalelse som positiv, hvor vi også allerede har sagt, at vi vil støtte børnene og ungeområdet og så vil vi …i udvalget. Derfor ser jeg frem til – selvom Landsstyret har sagt, at de kun tager det til efterretning, men også fordi vi med henvisning til op til 5 mio. kr. underskud  på dette område, så finder vi fra Siumut, at vi må gøre noget ved dette.

 

Jensine Berthelsen, forslagsstiller, Atassut.

Uanset om vi snakker udenomssnak eller kommer med forklaringer – med bortforklaringer. Når vi snakker om bedre vilkår for børn og unge, som ikke har andre muligheder, hvis man vil forflygtige sig fra dette ansvar, uanset om vi snakker om andre aktiviteter. Det, vi snakker om her det er ændring af tips- og lottomidlerne.

 

Vi kan ikke blive ved med at snakke uden om, vi må have konkrete planer og vi må have konkrete initiativer i forbindelse med dette forslag. Det er nemlig, at vi skal gøre eller sikre, at man skal sikre, at de ansøgninger bliver imødekommet i større udstrækning, også fordi der er mange afslag mellem disse ansøgninger. Ja, det er altså, at netop andre, der har andre muligheder, også har mulighed for at ansøge netop dette beløb.

 

Og  Doris Jakobsens udtalelse viser allerede, at der er uforbrugte midler i pulje c. det er netop det beløb, vi prøver på at flytte over til pulje b. vi snakker om kulturredegørelsen mere.

 

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Ja, materialerne ligger allerede foran jer. Ja, skal vi lade sagen gå tilbage til udvalget. Det er flertallets udtalelser og forslag, som vi skal snakke om i forslaget.

 

Som allerede sagt, ja, vi har lige behandlet kulturredegørelsen for ikke så længe siden og ja, som allerede sagt, så skal vi forøge beløbet til dette formål. Hvis vi går ind for dette forslag, så vil vi begynde at udhule det beløb, der er afsat til formålet. Ja, så bliver vi nødt til at lyde som politikere. Vi forsvarer kulturen men på den anden side gør noget helt andet. Selvfølgelig finder Siumut det meget nødvendigt også i forbindelse med 1.behandlingen også fordi vi støtter de initiativer, der er for børn og unge. Derfor at vi forøger initiativer i andre sammenhænge i forbindelse med finansieringen af deres initiativer, at man afser ekstrabevilling til pulje B.

 

Ja, vi må være ærlige her som politikere. Derfor vil jeg overfor Landstingsmedlem Jensine Berthelsen redegøre, fordi hun siger, at der er uforbrugte midler i pulje C. ja, 2,7 mio. kr. i 2000, 1,4 mio. kr. i 2002, men desværre i pulje B. at der sker altså overskud i pulje B. Det er derfor, at vi ikke skal snakke ensidigt.

 

Med hensyn til den skæve fordelingsnøgle vi har, vil vi fra Siumut foreslå, at man afgiver nogle af pengene til pulje B. det er ikke noget, at rafle eller snakke så meget om her. Vi støtter samtlige initiativer inden for kultur- og fritidsområdet. Ja, det vi ikke får, det er at vi skal udhule andre puljer.

 

Alle de nærlæste de står allerede i betænkningen fra Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. Det har vi allerede læst inden vi altså gik ind i salen her. Og inden vi gik ind for forslaget her. Der er allerede redegørelse, vi kan henholde os til. Det er derfor, at vi skal gentage disse redegørelser.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi skal lige have de sidste med for en kort bemærkning.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Ja, at vi har løjet fra sidste talers, det er ikke tilfældet. Og vi skal heller ikke overlappe vores debat her med den forrige debat. Det, vi snakker om i dag eller nu det er fordeling af lottomidlerne. Ja, når vi begynder eller fordrejer samtalen i en hel anden retning, så kan det blive meget uforståeligt. Det, vi snakker om det er børn, som bruger fritidsaktiviteterne, f.eks. i Tasiilaq teatergruppen i Tasiilaq. De har ingen muligheder. Det er vores fremtid. Ja, I har set også set dem her i Nuuk. Det er altså disse små mennesker, vi ikke giver yderligere muligheder økonomisk. Det er også det, vi skal bruge som værktøj i forbindelse med forebyggelse i de kommende år. Det er derfor, jeg vil understrege det. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal ønske, at man også lige skal være påpasselig med de vendinger, man bruger, hvor man altså snakker om, at de andre lyver. Det er meget frustrerende at høre det. Vi skal lige være påpasselige med de ordvalg, vi har.

 

Og for en kort bemærkning er det Jensine Berthelsen og Doris Jakobsen.

 

Jensine Berthelsen, forslagsstiller, Atassut.

Man skal have en aktiv beslutning, så er det jo mange børn og unge, dem der arbejder for det, dvs. foreninger og organisationer, at de har haft falske forhåbninger. Og at man her har sat ….især fra Siumut, hvor de blandt andet under mit forslag, så har de ellers fremsat et forslag ud over det, at Sorlak selv skal stå for fordeling af disse midler. Dermed at børn og unge-initiativer det man plejer at ansøge til i pulje B, at man i forbindelse med ansøgningsprocedure kan undgå store arrangementer, således at det kan blive til – så har I ansøgt, at Sorlak selv skal stå for sådanne flotte og gode ord fra Siumuts side. Det skal man ikke glemme, a der er så stor spild af forhåbninger, og at det ikke bliver til noget, at I stemmer for og I bør kunne fastholde de godkendelser, som I har haft i forbindelse med 1.behandlingen.

 

Det er ikke således, at andre initiativer vil blive frataget for, som Landsstyremedlemmet fokuserer, så vil der andre, der arbejder med kultur ikke længere have noget, men man vil gerne formindske fra 27,3 til 20%. Det kan måske ikke finde noget, fordi de ikke ansøger om disse. Og derfor med hensyn til børne- og ungeinitiativer og Landsstyrekoalitionen omkring spredning af børne- og ungeinitiativer og hvis det ikke er nogle tomme floskler, så må I også støtte forslaget.  

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Doris Jakobsen for en kort bemærkning.

 

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Jeg skal endnu engang gøre opmærksom på, at pulje B og pulje C altid har haft nogle overskud. Jeg skal blot her lige udtale, at det ikke er ensidig udtalelse. Kultur er kultur. Og pulje C er pulje C har også indhold af kultur, at børn og unge-initiativer ikke har nogle muligheder. Jeg mener ikke, at de udtalelser, ikke har noget som helst.

Hvilken som helst har mulighed for at kunne ansøge om disse både til pulje C og har man også haft mulighed for at kunne ansøge  til pulje B og jeg kan forstå, at de overskud fra pulje C, dem kan man også ansøge om fra Pulje B. det vil sige, at de har også mulighed for at ansøge om disse overskud. Derfor ser det som noget nødvendigt. Jeg mener, at forslagsstilleren Jensine Berthelsen i forbindelse med, at Siumut og Inuit Ataqatigiits forslag, at man ikke skal formindske hvilken som helst puljer. Men tværtimod forøge børne- og ungeinitiativer i 2002. hun burde blot være glad for det.

 

Man bør kun være glad for det i vores forslag, og at vi ikke formindsker renter og puljemidler, man finder nogle andre midler.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi skal have en afstemning nu. Det jeg skal læse op det er to forskellige ting.

 

På baggrund deraf, så indstiller et flertal i udvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit har indstillet forslaget til forkastelse.

Og at derfor mener Siumut og Inuit Ataqatigiit, at man i stedet for at ændre på, så – og det andet afstemningsemne. Det er på baggrund af et mindretal i udvalget bestående af Atassut og Demokraterne har indstillet forslaget til vedtagelse fra Jensine Berthelsen. Det er altså et flertal i udvalgets indstilling, som vi skal have en afstemning om, at forslaget forkastes, men at man samtidig pålægger Landsstyret om, at afgive flere øgede midler i 2005.

 

De, der stemmer for flertallets indstilling, bedes rejse sig.

 

18.

 

Dem, der er imod, bedes rejse sig.

 

8.

 

Og dem, der undlod at stemme, bedes rejse sig.

 

Og dermed er flertallets forslag hermed forslaget og hermed er vi også igennem vores dagsordenspunkter for i dag. Nå, det er også det andet afstemningsemne, nemlig Atassuts forslag, som vi skal en særskilt afstemning om. Og derfor skal vi have en afstemning om den.

 

Og der ikke flere, der har indstillet forslaget til forkastelse. Det er forståeligt.

 

Ja tak. Og dermed er vores møde slut for i dag.

Ullut ataatsimiiffiusut arfersarnat, ataasinngorneq 17. maj 2004, nal. 13:00

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

 

 

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.

 

Ataatsimiinneq ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat tikitsinnagu oqaatigilaassavara naluneqanngitsutut Naalakkersuisut Siulittaasuat, nulia, uangalu, nuliaralu nalliuttorsiornermi ilaasimavugut Kunngikkormiut katittorsiorneranni aammalu Inatsisartut ataqqinartorsuup aamma ilaqutaasalu inuulluaqquteqquvaat, aammalu Nunatsinninngaanniit malittarilluarneqarnertik ilisimagamikku aammalu nunatsinninngaanniit aamma tunissutit aappariinnut nuanaarutigeqisaat aamma taakkua katittut, taamaalillugu inuulluaqqussut maannga ilissinnut apuuppara aamma Nunatsinnut soorunami inuiaqatigiinnut tamanut.

 

Nalliuttorsiornerit alianaatsut nuannersut naammassisimavagut.

 

Siullermik ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat uterfigeqqissavara. Suliamut tunngatillugu paasissutissat nutaat tunngavigalugit Inatsisartuni Ilaasortaq Ane Hansen-ip immikkkortup 101-ip oqaluuserisassani peerneqarnissaa kissaatigaa, taamaalilluni immikkoortoq ulloq 19. maj 2004-imi ullormut oqaluuserisassani peerneqarpoq.

 

Siunnersuuteqarnermi siunertarisaq siullermeerinermi anguneqarmat immikkoortup 121-ip aappassaaneerneqarnissaa majip 17-ani ullormut oqaluuserisassanut peerneqarnissaa Inatsisartuni Ilaasortap Kalistat Lund-ip aamma kissaatigaa.

 

Taavalu immikkoortut 44, 71, 76, 88, 89-illu aappassaaneerneqarnissaasa ukiamut 2004-imut kinguartinneqarnissaat Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap kissaatigaa. Ataatsimiititaliami sukumiisumik suliarinninnissaq eqqarsaatigalugu immikkoortut kinguartinneqartariaqartutut ataatsimiititaliamit isigineqarput.

 

Immikkoortut majip 19-iani peerneqarput taarsiullugulu ukiamut 2004-imut ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqassallutik.

 

Ullumi ataatsimiinnermi immikkortut ataasiakkaat tulleriinnerat allanngortinneqassasut siunnersuutigineqarpoq, taamaalillunilu meeqqanik ilaatitaqarluni atoqatigiittunik filmiliat pineqaatissiissutigineqalersinnaanissaat pillugu siunnersuutit pingasut siulliullugit suliarineqassapput, allannguut taanna ullumi ataatsimiinnermi ullormut oqaluuserisassat siusinnerusukkut agguaanneqartumi takuneqarsinnaavoq.

 

Immikkoortunik nutaamik ullormi oqaluuserisassanik ilanngussisoqarnissaa Inatsisartut Inuussutissarsiornermi ataatsimiititaliaani ilaasortat qinnutigaat. Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit peqqussutit ataatsimiititaliami suliarineqarnerannut atatillugu tamanna pivoq, immikkoortoq 105-imut allannguutissamut siunnersuummik saqqummiussinissamut taarsiullugu Inatsisartunut siunnersuummik marloriarlutik suliarinninneranni siunnersuut pineqartoq pillugu paatsuungasoqaqqunagu aalajangiiffigisassatut siunnersuummik nutaamik saqqummiussinissaq ataatsimiititaliami ilaasortat toqqarsimavaat.

 

Siunnersuut immikkoortoq 53 ulloq 18. maj 2004 siullermeerneqartussanngorlugulu aammalu ullup taasuma ingerlanerani aappassaaneerneqartussanngorlugu ilanngunneqarpoq, taamaalilluni siunnersuutimut saqqummiussinissamut suliarinninnissamullu piffissarititaasup Inatsisartuni immikkut akuersissuteqarnikkut saneqqunneqarnissaa siunnersuutigineqarluni.

 

Taamak innersuussuteqarnerput akuersaarneqarsinnaava? Akuersaarneqarput.

Taava maannakkut tikipparput ullormut oqaluuserissaq immikkoortoq 107

 

 

Qarasaasiaq aamma quppersakkat il.il. atorlugit meeqqat kinguaassiuutitugut atornerlunneqartannginnissaannik siunnersuut, tassa meeqqat.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit, saqqummiutissavaa, aamma aappaat, immikkoortoq 110

 

Piaarnerpaamik meeqqat inersimasunit kinguaassiuutitigut takoqqusaaruteqartarnermi pornomi akuutinneqarlutillu atornerlunneqartarnerat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

Ruth Heilmann, Siumut aamma saqqummiussissaaq.

 

Taanna pereerpat taava Naalakkersuisut akissuteqarnissaat pissaaq, tassungalu ilanngullugu Naalakkersuisut aalajangiiffigissasut siunnersuut Namminersonermut Aatsitassanik Inatsisinullu atortitsinermut Naalakkersuisumit saqqummiunneqassapput.

 

Maanna siulliulluni saqqummiissaaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersarnat, ataasinngorneq 17. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassaniimmikkoortoq 107

 

 

Qarasaasiaq aamma quppersakkat il.il. atorlugit meeqqat kinguaassiuutitugut atornerlunneqartannginnissaannik siunnersuut, tassa meeqqat.

(Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

(Siullermeernera)

(Imm. 107, imm. 110 aamma imm. 13 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput)

 

 

Oqaluuserisassaniimmikkoortoq 110

 

 

Piaarnerpaamik meeqqat inersimasunit kinguaassiuutitigut takoqqusaaruteqartarnermi pornomi akuutinneqarlutillu atornerlunneqartarnerat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Oqaluuserisassaniimmikkoortoq 13

 

 

Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsisip allannguutissaatut inatsimmut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Georg Olsen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Allaaqqaarneratut siunnersuut tunngavilersuullu atuaannassavara.

 

Matumuuna Inatsisartuni Siulittaasoqarfik noqqaassuteqarfigissavara, meeqqanik kinguaassiuutitigut atornerluinissaq siunertaralugu qarasaasiatigut, quppersakkatigut il.il. siaruarterisoqarsinnaanera aammalu taamatut siaruartikkanik isiginnaartoqarsinnaanera nunatsinni inerteqqutaalluinnarnissaata inatsisitigut naqissusiisoqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqassasut periarfiissiissutigineqassasoq.

 

Kissaatigaara oqaluuserisassaq manna kingusinaartumik apuunneqaraluartoq, upernaamut Inatsisartut ataatsimiinneranni pinerluttaalisitsinermut inatsisip allanngortinneqarneqarnissaa siunertaralugu Danmark-imi Naalakkersuisut saaffigineqassasut, tassami Inatsisip pineqartup allanngortinneqarnissaa pisariaqarluinnartoq isumaqarfigigakku.

 

Taamatut takisuuliunngikkaluarlunga neriiutigaara aalajangiiffigisassanngorlugu oqaluuserineqarnissaa siunertaralugu Siulittaasoqarfiup oqaluuserineqarsinnaanissaanut periarfissiissasoq.

Tassalu taanna akuerineqareersimammat qujassutigaara. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava aamma saqqummiissaaq Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Piffissami kingullermi tusagassiuutitigut tamanna oqaluuserineqarpoq aammalu saaffiginnissutit ilungersortumik Inatsisartunut saaffiginnissutaasut tusaanngitsaassallugut pissutissaqartariaqanngilaq, meeqqat kanngutsaatsuliorfigineqarnerat taamatut siaruarsimatigisoq aamma nunarsuarmi aamma nunatsinnut sunniuteqarnissaa ilimagisariaqarmat, tamannalu piaartumi unitsittariaqarmat.

 

Taamatut sakkortuumik killiliisumik pinaveersaartitsinissamillu tunaartaqartumik Nunatsinni inatsiseqarnissaa aamma pisariaqarluinnarpoq. Meeqqat illersorneqarnissaat aammalu meeqqat pisinnaatitaaffiisa tassuunakkut taamaalilluni ersarissarneqarnissaat aqqutissiuuneqartussaammat.

 

Partiit tamarmik tamanna kissaatigigaat nalunanngimmat aammalu Siumumiit tamanna kissaatigigatsigu taamatut inatsisiliornissamik piaartumik Naalakkersuisut suliaqaqqullugit peqquneqarnissaat tamassumallu upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni oqaluuserineqarnissaa naammassineqarnissaalu ilungersortumik piumasaqaatigaarput. Tamannalu naammassiniarlugu Siulittaasoqarfik taamatut aamma kissaateqarsimmat aammalu akuersisimammat qujassutigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut akissuteqassaaq Inatsisinik Atortitsinermut Naalakkersuisoq.

 

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik Atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Siulittaasup akuerisinnaappanga siunnersuuteqartut assigiimmik akissuteqarfigerusukkaluarpakka? Qujanaq.

 

Kalaallit Nunaanni meeqqanik kinguaassiuutitigut atornerluinermik tunngasunik nassaarneq piffissamilu kingullermi tamatuma oqaluuserineqarnera tunngavigalugu meeqqanik  kinguaassiuutitigut atornerluinermut tunngasunik takussutissaliornissaq, pigisaqarnissaq siammarterinissarlu pillugit pinerluttulerineq pillugu inatsimmi malittarisassaliortoqarnissaa Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfik suliniuteqaqqullugu Naalakkersuisut qinnuigaat.

 

Kissaat tamanna Inatsisinik atortitsinermi ministeriaqarfiup akuersaarpaa. Kalaallit Nunaannut pinerluttulerineq pillugu inatsisip allannguuteqartinnissaa pillugu inatsisissatut siunnersuut Inatsisartut Siulittaasoqarfiata akuersineratigut ataatsimiinnerup matuma nalaani oqaaseqarfigisassanngorlugu Inatsisartunut saqqummiunneqarpoq. 

 

Siunnersuuteqartut Naalakkersuisunut suliniutigeqqusaat taamaalillutik aallartinneqareerput.

 

Tamannalu tunngavigalugu siunnersuutit itigartinneqarnissaat Naalakkersuisut inassutigaat.

Naalakkersuisulli siunnersuuteqartut allallu tamatuma inatsiseqartinneqannginneranut apeqquteqartunut qutsavigerusuppaat. Meeqqat kinguaassiutaasigut atornerluinernut qanoq ikkaluartunulluunniit Inatsisartut Naalakkersuisullu akerliunerat qularutigineqassanngilluinnaqqissaarpoq.

 

Taamatut siunnersuuteqartut akissuteqarfigisinnarlugit matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit Kalaallit Nunaanni Pinerluttulerinermi Inatsisip allannguutissaattut inatsimmut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu aalajangiivigisassatut siunnersuut saqqummiutissavara.

 

Kalaallit Nunaanni Pinerluttulerinermi inatsisip allannguutissaattut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara.

 

Meeqqat peqataatillugit pornoliortarneq pillugu piffissami kingullermi Kalaallit Nunaanni oqallinnermi atortullu nassaarineqartut tunngavigalugit meeqqat peqataatillugit pornolianik tunisassiorneq, pigisaqarner, siammarterinerlu pillugit malittarisassat pinerluttulerinermi inatsimmi ilanngunneqarnissaat pillugu justitsmineriia Naalakkersuisut qinnuigaat.

 

Siunnersuutikkut matumuuna Naalakkersuisut kissaateqarnerat justitsministeriap akuersaarpaa. Inatsisissatut siunnersuut danskit malittarisassaat atuuttut aallaavigalugit suliarineqartoq aammalu meeqqat peqataatillugit pornoliortarnerup tamakkuninngalu pigisaqarnissap kiisalu tuniniaanissap siammarterinissallu inerteqqutigineqarnerannik imaqarpoq.

Inatsisissatut siunnersuut inuit 18-it inorlugit ukiullit pornoliornermi inuttatut atorneqartarnissaasa inerteqqutaanerannik aammattaaq imaqarpoq. Kiisalu inatsisissatut siunnersuummut nassuiaatit ilanngullugit innersuussutigissavakka. Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsisip allannguutissaatut inatsisissatut siunnersuummik saqqummiunneqarnermisut iluseqartumik danskit naalakkersuisuisa saqqummiussinissaat Inatsisartut akuersaassagaat Naalakkersuisut inassutigissavaat.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuutit partiininngaanniit oqaaseqarfigineqassapput. Siullermik Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Naalakkersuisunut taavalu Inatsisartunut ilaasortanit marlunnit Ruth Heilmann-imit Siumut taavalu aamma Georg Olsen Inuit Ataqatigiinniit siunnersuummut imatut Siumumiit oqaaseqaateqassuugut.

 

Ukiuni kingullerni teknikkikkut atortorissaarnerulernermi, kiisalu TV-kut assilisat videot, il.il., pineqarsinnaalerfianni, ajoraluartumik nunatsinni sungiusimanngilluinnakkagut paquminartutullu isigisartakkagut internettikkut video/DVD atorlugit isiginaarneqalersinnaasut ilagaat.

 

Inatsisartunut ilaasortat marluk Ruth Heilmann, Siumut, Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit,

siunnersuuteqarput, qarasaasiatigut, quppersakkatigut il.il. paasisitsiniaasoqartariaqartoq, nunatsinnilu tamakkuninnga siammarterisoqarsinnaanera inatsisiliornikkut piaartumik pinaveersaartinneqartariaqartoq, taamatullu siunnersuuteqarnerat Siumumit tamakkiisumik tapersersorparput, siunnersuuteqartullu Siumumiit qutsavigissallugit.

 

Siumumit pingaartilluinnarparput isiginnaagassiat qulaani taaneqartut, nunanilu allani nunatsinnilumi naleqqutinngilluinnartut pinaveersaartinneqarnissaat.  Taamaammat naalakkersuisut saqqummiussaat isumaqatigaarput.

 

Naalakkersuisut oqaaseqataanni atuarneqarsinaavoq, meeqqat peqataatillugit isiginnaagassiortarnerit, piffissani makkunani, nunatsinni oqallisigineqartut tunngavigalugit, Danmarkimi Inatsiseqarnermut Naalakkersuisoq saaffigineqarsimammat, pinerluttulerinermi inatsimmik ilanngusseqqullugu, taamaalillunilu siammartiterisinnaaneq, tunisassiorsinnaaneq, pigisaqarnissarlu inatsisini erseqqissumik inerteqqutaanera inatsisiliunneqaqqulugu. Tamannalu Siumumit iluarisimaarparput tapersersorluinnarlugulu, nuannaarutigaarpullu taamatut  kissaateqarneq Danmarkimi Inatsiseqarnermut tunngasunik ministeeriaqarfimmiit akuersaarneqarsimammat.

 

Inatsimmi meeqqat 18-it inorlugit ukiullit peqataatillugit pornoliortarnerit, pigisaqartarnerit tuniniaasarnerillu siammarterinissarlu inerteqqutigineqassapput.                                                                                                                                                                                                               Siumumit taamaalilluta inatsisissatut missingersuummi, paragraf 56 a-tut ilanngunniarneqartoq akuersissutigineqassasoq inassutigaarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaseqartuat.

Qujanaq.

Siunnersuutit pingaasut siunnerfimmikkut assigiimmik siunnertaqartut ataatsimoortillugit Inuit Ataqatigiinniit oqaaseqarfigissavagut.

 

Meeqqat inuusuttuaqqallu peqataatillugit pornofilmiliortarneq pillugu piffissami kingullermi  Nunatsinni oqallinneq atortullu nassaarineqartartut tunngavigalugit meeqqat inuusuttuaqqallu peqataatillugit pornofilmilianik tunisassiorneq, pigisaqarneq siammarterinerlu pillugit malittarisassat pinerluttulerinermi inatsimmi ilanngunneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut Justitsministeriaqarfimmut saaffiginnissuteqarsimapput, siunnersuutikkullu matumuuna Naalakkersuisut kissaateqarnerat Justitsministeriaqarfiup akuersaagaa Inuit Ataqatigiinninngaanniit tungaviatigut tapersersoratsigu oqaatigissavarput.

 

Ukiuni kingullerni nunatsinni saaffiginnittarfiit Qimannguiillu, meeqqat atuarfii, meeqqat sungiffimmi sammisassaqartitsivii, sinerissami kommunini isumaginnittoqarfiit, pinaveersaartitsinermi suliniartut, napparsimaveqarfiit, politeeqarfiillu ataatsimoortutik meeqqanik inuusuttuaqqanillu kinguaassiuutitigut atornerluisarnermik akiuiniaqatigiilernerat ajornartorsiutip iliuuseqarfiginiarneqarneranut tapertaalluarsimapput.

 

Meeqqanik inuusuttuaqqanillu kinguaassiuutitigut atornerluisarnerup akiorniarneqarneranni inatsisissatut siunnersuut una sakkussat ilaminiinnaraat pingaaruteqartutut oqaatigineqartariaqartoq.

 

Inuit Ataqatigiit inatsisissatut siunnersuutip imarisaa tungaviatigut isumaqatigaagut, taamaattorli inatsisissatut siunnersuutip § 56 a-p, imm. 3-mi aaliangersagaq eqqarsarnartoqartikkatsigu oqaatigissavarput.

 

§ 56 a-mi imm. 3 imatut allassimasoqarpoq „aalajangersagaq atuutinngilaq inummik 15-ileereersimasumik kinguaassiuutitigut assinik pigisaqarneq, taamatut pigisaqarnissamut assilisittoq isumaqataasimappat“. 

 

Qanoq ililluni qulaqqerneqarsinnaava ilumut inuusuttuaraq 15-nit sinnilaarlugit ukiulik assinik imminut tungasunik kanngutsaatsulianik siammarterinissamut akuersisimasoq nammineq inuunermi sinnerani kanngusuutigeratarsinnaasaminik? Aamma angajoqqaatut oqartussaassuseq qanoq tassani inissisimava?

 

Inuit Ataqatigiinni arajutsisimanngilarput kinguaariinni kingullerni meeqqat inuusuttuaqqallu pillugit atukkagut sutigut tamatigut imaannajunnaariartortut, killissat qaangerneqarsinnaanissaat suni tamani ajornanngeqaaq, tamannalu inuiaqatigiinni sakkortuunik ajornartorsiuteqaleriartornitsinnut ilapittuutaaqalutik.

 

Pinerluttuliornermi inatsimmi § 53 malillugu aalajangersakkami inuusuttuaqqat 15-nit inorlugit ukiulinnik atoqateqarnissaq allatulluunniit kinguaassiuutitigut kanguttaatsuliorfiginninneq  inerteqqutaavoq.  Inuusuttuaqqat 18-nit inorlugit ukiullit naartuersinniaraangata angajoqqaat angajoqqaatulluunniit oqartussaassuseqartut akisussaasutut atsiortinneqarnissaat piumasarineqartarpoq.

 

Uani pinerluttulerinermi inatsisissatut siunnersuummi § 53 a-mi imm. 3-mut atatillugu angajoqqaat angajoqqaatulluunnit oqa rtussaassusillit qanoq inissisimatinneqarpat? 

 

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut angajoqqaatut oqartussaassuseqartut suni tamani inissisimanerat sukumiisumik aamma nalilersorneqartariaqalersoq, angajoqqaatut akisussaassutip sutigut tamatigut pisortaqarfinnut nammakkersuutaagaluttuinnarnera qimakkiartuaassagutsigu.

 

Inuit Ataqatigiinni nuannaarutigaarput meeqqanik inuusuttuaqqanillu kinguaassiutitigut atornerluisarnerit akiorniarlugit sutigut tamatigut sakkussanik pitsangorsaasoqarmat, soorlu aamma ataatsimiinnermi uani oqaluuserisatta imm. 40-mi tamanna siunertarineqartoq, tassa taarsiissuteqarnissamut akisussaaneq pillugu inatsimmi aamma pinerluttuliorfigineqartut naalagaaffimmiit taarsiiffigineqarnissaat pillugu inatsimmik nunatsinnut atuuttusangortitsinemi tamanna siunertarineqartoq.

 

Naggataatigut Inuit Ataqatigiinniit oqaatigerusupparput nunatsinni pinerluttulerisitsinermi inatsisip nunarterneqarnissaanut tamanut maanna aporfiulersimasoq piaartumik qaangerniarneqartariaqarnera siunertaralugu Naalakkersuisut kajumissaarusukkatsigit maanna ukiut 10-lit sinnerlugit  utaqqiligarput qanoq piniarneqarnersoq qanorlu atorniarneqarnersoq Qallunaat naalakkersuisuinut paasiniaqqullugu, soorlu uani inatsisissamut siunnersuummut aamma atatillugu taaneqarpoq Nunatsinni Eqqartuussiveqarnermut Ataatsimiititaliarsuaq isumaliutissiissutissamini ajornartorsiut una pillugu aamma isumaliutissiissuteqaraluartoq. Nunatsinni Eqqartuussiveqarnermut ataatsimiisitaliarsuup sulinera pinerluttaalisitsinermi inatsimmut aammalu eqqartuussiveqarnermut tungatillugu apeqqutinut tamanut kinguarsaataalersimavoq, utaqqiinnartariaaruttoq. Taamattumik Inuit Ataqatigiinniit Naalakkersuisunut kajumissaarutissavarput Qallunaat Naalakkersuisuinut tamanna suliap qanoq ingerlateqqinniarneqarnera paasiniaqqullugu.

 

Taamatut oqaaseqarluta inatsisissatut siunnersuut Naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq tunngaviatigut taperseratsigu oqaatigissavarput, taamaalillutalu oqaluuserissassatut siunnersuutit imm. 107 aamma imm. 110 taamatut isikkoqartillugit akuerineqassangitsut inassutigalutigit, siuliani inatsisissatut siunnersuutikkut siunertarineqartut naammassineqartussanngoreermata.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Atassummiit Jensine Berthelsen.

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Atassut-mit Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpavut Eqqartuussiveqarnermut Ataatsimiititaliarsuup innersuussutai Inatsisartunit suliarineqarlutillu aalajangersorneqarnissaat utaqqeqqaanngikkaluarlugit meeqqanik atoqateqartarnermut tunngasunik tunisassiorneq, pigisaqarneq siaruarterinerlu pillugit pinerluttulerinermut inatsimmi maleruagassiisoqarnissaanik suliniuteqartoqartariaqartoq. Atassut-millu naammagisimaarparput Danskit Inatsiseqarnermut ministeriaqarfiat taama pilertortigisumik qisuariarlunilu inatsisitigut tunngavissiuussisimammat.

 

Nunatsinnimi meeqqat inuusuttuaqqallu 18-it inorlugit ukiullit qarasaasiatigut, quppersakkatigut aammalu takoqqusaarutitigut kiisalu pornofilmitigut atornerlunneqannginnissaat inatsisitigut qulakkeerneqartariaqarpoq, matumanilu qulakkeerniarneqarluni.

 

Atassit-mit Naalakkersuisutulli isumaqarpugut Inatsisartuni ilaasortap Inuit Ataqatigiinneersup Georg Olsenip aammalu Inatsisartuni ilaasortap Siumumeersup Ruth Heilmannip siunnersuutaat Naalakkersuisut siunnersuutaanni naammassiniarneqareersut.

 

Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsisip allannguutissaatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu aalajangiivigisassatut Naalakkersuisut siunnersuutaat Atassut-mit tamakkiisumik tapersersorparput taamatullu iluseqarluni akuersissutigineqarnissaa matumuuna Atassit-mit inassutigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Meeqqat peqataatillugit pornoliortarneq Nunami maani inerteqqutigineqalernissaanut politikkikkut tamakkiinerusumik amerlanerussuteqarnera malunnarpoq. Tamanna Demokraatiniit qamannga pisumik nuannaarutigigaarput.

 

Kalaallit Nunaanni meeqqat peqataatillugit pornuliartarneq pillugu Sermitsiami 26. marts 2004-mi ilanngussigama qamuunaannaq tamanna neriuutigisimavara.

 

Sermitsiami ilanngutassiinerma kingornagut ullut pingasut qaangiuttut Danmarkimi politiit annertoorsuarmik misissuinertik aallartissimavaat inuillu 100-it sinnerlugit amerlassuseqartut meeqqanik peqqusaarusianik pigisaqarnissamik pasisaasut ornittarlugit misissuiffigisimallugit. Taamaaliorneq Kalaallit Nunaanni tusagassiuutinut anngussimavoq, taamaalillunilu apeqqut qaqissimasara sammineqartorujussuanngorsimalluni.

 

Aammattaaq nunami maani politiit arlaleriartarlutik meeqqanik peqqusaarusianik nassaartarsimasut tusagassiuutit oqaluttuaraat. Nunatsinnili meeqqanik peqqusaarusianik pigisaqarnissaq inerteqqutaanngilaq – ilami allaat tuniniarnissaat inerteqqutaanani.

 

Kanngusunneq angeqaaq: Ilumuuvippa, Kalaallit Nunaat silarsuarmi nunani kiserngorutsingajalersimasoq meeqqanik peqqusaarutinik inerteqquteqanngitsoq?

 

Qinikkat saqqummerniapallapput: Namminersulernissamut Inatsisilerinermullu Naalakkersuisoq kiisalu Ilaqutariinnut Peqqinnissammullu Naalakkersuisoq oqaaseqaateqapallapput inerteqquteqalernissaq sulissutiginiarlugu. Kinguninnguagullu inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann aamma inatsisartunut ilaasortaq Georg Olsen kalerriuteqarput meeqqat ilaatillugit pornoliortarneq pillugu aalajangernissamut siunnersuummik saqqummiussinissartik immikkut akuerineqartinniarsariniaritsik. Tamakku tamarmik qujanaqaat nersortariaqarlutillu! Piffissaq manna atorlugu Demokraatiniit Naalakkersuisunut ilaasortat taakkua marluk kiisalu inatsisartunut ilaasortat taakkua marluk qutsaviginiarpagut naak parteeqatiginngikkaluarlutigit inatsisitigut inissisimaneq taama ilungersunartigisoq aaqqiiviginiarnialermassuk.

 

Nuannaarnerli ajoqusiivigilaartariaqarpara. Sooq meeqqat peqataatillugit pornoliortarneq inerteqqutigineqalernissaa Naalakkersuisut siusinnerusukkulli suliniutigilersimanngilaat?

 

Soorlu oqallisissiarisimasanni atuarneqarsinnaasimasoq meeqqat peqataatillugit pornoliortarneq 1980-imili Danmarkimi inerteqqutigineqalersimavoq. Inerteqqullu tamanna annertusineqarlunilu sakkortusitinneqartarsimavoq 1989-mi, 1994-mi, 2000-mi 2003-milu inatsisiliortarnertigut. Inatsisitigut alloriaataasartut taakkua pillugit qallunaat oqartussaasuisa Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatitsivigisarsimagaluarpaat. Tassalu Namminersornerullutik Oqartussat qangarsuarli Naalagaaffimmi Oqartussaasut qinnuvigisimasinnaasimagaluarpaat Kalaallit Nunaannut pinerluttulerineq pillugu inatsimmi taamaattunik aalajangersagalioqqullugit. Kisiannili Naalakkersuisut Naalagaaffimmi Oqartussaasunut saaffiginnissutissamik taamaattumik Inatsisartunut akuersititsiniarsimanngillat – tassalu aatsaat massakkut.

 

Naalakkersuisut taamaaliunnginnerannut immaqa pissutaavoq Eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutissaanik utaqqimaarinnissimaneq? Immaqa tamanna paasinarluarsinnaagaluarpoq – kisiannili tupinnalaarluni, tassami ukiut marlussuit matuma siornagut sermersuarmi angallanneq pillugu malittarisassaliinissaq anguniarlugu Naalakkersuisut pinerluttulerinermut inatsisip allanngortinneqarnissaa kissaatigisimammassuk! Meeqqat peqataatillugit pornoliortarnermut inerteqquteqalernissaq pingaannginnerusimanerami? Meeqqat kinguaassiuutitigut atornerlunneqarnissamut illersorneqarnissaat pingaannginnerusimanerami??

 

Inimi maani qasseriarlutami oqartaraluarnerpugut ”meeqqat Kalaallit Nunaata pisuussutigai pingaarnerpaat”. Oqaatsit taakkua tusarneqalutillu eqqoraluaqaat, kisiannili timitalersorniarneqanngikkunik allaanavianngillat qajaq paateqanngitsoq.

 

Meeqqat peqataatillugit pornoliartarneq nunami maani ukiorpassuarni inerteqqutigineqarsimannginnerata ersersittutut ippaa meeqqat pingaartinneqarujussuarsimannginnerat. Taamatut misigisimaneq sakkortusiallattarpoq tusaraangatsigu Siorapalummi nunaqarfinnilu allani ilami allaat aamma illoqarfinni aserfallassimaqisunik naleqqutinngilluinnartunillu atuarfeqartoq. Ajornartorsiut ukiorpassuarni ilisimasaasimasoq sulilu aaqqiivigineqarsimanngitsoq pissuteqaannarpoq allat pingaarnerutinneqarnissaat politikkikkut toqqarneqartarsimammat.

 

Inatsisartut katersuussimaneranni uani – pimoorutivillugu – oqaluuseraarput Kalaallit Nunaanni filmiliornermut ilinniarfissamik silarsuarmut tamarmut atuuttussamik pilersitsisoqassanersoq. Taamatut oqallinneq Siorapalummiuaqqanut tusarnaassallugu tupinnarsimassaqaaq. Imaluunniit meeqqanut paarinerlutanut ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni inissaqartinngisatsinnut. Meeqqanut imigassamut, persuttaanermut kinguaassiuutitigullu atornerlugaanermut pilliutigisaasunut.

 

Tuluttut oqartarput ”eye opener”, tassa pissutsit isitsinnik ammaassisut pineqaraangata –

uagutsinnik nutaamik nassuerutiginnitsitsisut, nutaamik paasinnitsitsisut aammalu uagutsinnik siornatigut isumaliutigilluartarsimanngisatsinnik isumaliutiginnilersitsisartut pillugit. Demokraatit neriuutigaat meeqqat peqataatillugit pornoliortarneq pillugu suliassaq manna Inatsisartut partiivinut “eye opener”-nngortitsinnaajumaartoq.

 

Taamatut oqaaseqarlutik Demokraatit inassutigissavaat siunnersuutip nr. 13-ip akuersissutigineqarnissaa, inassutigissallugulu siunnersuutit 107-ip aamma 110-ip imm. 13-imut ilaasussaareermata itigartitsissutigineqarnissaat. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Siullermik Kattusseqatigiit sinnerlugit matumuuna oqaatigissavarput Meeqqanik peqateqarluni kinguaassiutitigut atoqatigiinnermut tunngasut suulluunniit akuersaarsinnaanngilluinnaratsigit, taamaattumik sutigut tamatigut pinaveersaartitsinermut tunngasut tamaasa Kattusseqatigiinniit tapersersorluinnartuuvagut.

 

Piaartumik nunatsinni inatsisitigut pinaveersaartitsinermik illersorneqartumik inatsimik pilersitsiniarneq tamakkiisumik Kattusseqatigiinniit tapersersorparput, taamaliornikkut anguniarneqassammat inatsimmik tunngaveqarluni pinaveersaartitsissinerup Naalakkersuinikkut qulakkeerneqarnissaa.

 

Ukiut kingulliit nunatsinni kinguaassiutitigut atornerluisarsimanerit qiviaraanni takuneqarsinnaavoq ilaatigut meeqqat kinguaassiutitigut atornerlunneqartarsimasut, ilaatigullumi taamatut atornerlunneqarsimasut aatsaat inersimasunngornerini paasineqartarlutik.

 

Kinguaassiutitigut atornerlunneqartarsimasut atugaat qiviaraanni imaannaanngitsuusarsimasut oqaatigineqartarput, taamaattumik sutigut tamatigut taamatut atornerlunneqarsimasut pitsaasumik pisortanit sullinneqartarnissaat anguniarneqartariaqarpoq, siornatigut pisarsimasut tunngavigalugit tarnikkut ikilerneqartarsimanerup kingorna inuunerup sinnerani sapinngisamik taamatut atornerlunneqarsimasut pitsaasumik inuuneqaleqqinnissaat anguniarlugu pisortanit pitsaasumik sullinneqartarnissaat pingitsoorneqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniit  isumaqaratta.

 

Naggataatigut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut kinguaassiutitigut atornerluisarsimasut nunatsinni pillarneqartarnerat suli sakkortunerusariaqartoq isumaqaratta, taamatut kinguaassiutitigut atornerlunneqarsimasut atugarisartagaat qiviaraanni imannaanngitsuusarsimasut eqqarsaatigalugit.

 

Soorunami aamma taamatut kinguaassiutitigut atornerluinngitsooqaqqinnginnissaa anguniarlugu katsorsaanerit pitsaanerulersinneqartariaqarmata aamma isumaqaratta.

 

Naalakkersuisut saqqummiussaat, tamakkiisumik tapersersoratsigit Kattusseqatigiinniit oqaatigissavarput .

 

Taamatut Kattusseqatigiinniit oqaaseqarluta oqaaseqaatigillu innersuussutigalugit suliap aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliami susassaqartumi pineqartup suliarineqarnissaa kaammattuutigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Georg Olsen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa nalungeriikkatsitut manna apeqqut paaseqatigiiffiorermat aammalu Naalakkersuisut suliassamik aallartitsereersimanerat paasilluarlugu siunnersuuteqarnerat malissavara aammalu taanna siunnersuut Ruth Heilmann-ilu siunnersuutigisimasagut uanga imannak tigorusuppakka; Upernaaq manna ataatsimiinnerup ingerlanneqarnerani kinguarsaqqinnagit piaartumik naammassineqarnissaa anguniarlugu siunnersuuteqapallassimagatta, taamaasillutalu aamma inatsisitigut maleruagassaliortoqarnissaa angorusussimallutigu.

 

Annertuuliuutaannginnera nuannaarutigaara aamma qujanaqaaq Naalakkersuisut suliniuteqareersimammata. Qujanaq.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartup aappaa Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa siullermik Naalakkersuisut qutsavigissavara siunnersuuteqarnitsinnut akuersaarlutik, naak itigartitsigaluarlutik uani oqaaseqarmata. Tassami tusarnaartuulluni eqqumiiginarsinnaavoq taamatut siunnersuuteqaratta taava Naalakkersuisut taamatut suliniummik itigartitsimmata, kisianni erseqqissaatigisariaqassaaq Naalakkersuisut saqqummiussaqaramik aamma taamatut inatsimmik aaqqiiniarlutik suliniut aallartereersimallugu, tamannalu nuannaarutigisariaqarpoq.

 

Aamma partiit, Kattusseqatigiillu akissutaat qujassutigaara tassani aamma tapersersuillutik saqqummermata. Demokraatilli oqaaseqarnerannut tunngatillugu ilumoorpoq siusinnerusukkulli iliuuseqartoqartariaqarsimagaluarpoq taanna tamatta nassuerutigisariaqarparput. Kisianni Marie Fleischer qanoq iliuuseqarneq kingusinaarnermik pitsaaneruvoq. Taamaattumik  massakkut iliuuseqarneq isumaqarpunga pingaaruteqartoq aammalu Demokraatit makkua atuarfiit iluarsaannissaat assigiingitsullu taakkarsorneranni isumaqarpunga avatangiisaat soorunami taakku pitsanngorsartariaqarput. Kisianni eqqaamasariaqarparput aamma annertoorujussuarmik atuarfiup imarisassaa eqqartorneqarnikuummat Atuarfitsialak aqqutigalugu.

 

Meeqqat, angajoqqaat ilinniartitsisut atugarisaat annertuumik aammalu atuarfiup imarisassaasa tunngavissaa aamma pitsaasumik amerlasoorpassuit peqataatillugit aamma suliarineqarnikuummat, taamaattumillu taassuma iluatsilluarnissaa aamma uagut akisussaaqataaffigaarput. Taamatut naatsumik oqaatigiinnassavara.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Namminersornermut, Inatsisinik Atortitsinermut Naalakkersuisoq, Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

 

 

 

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik Atortitsinermut Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Siullermik qujassutigerusuppara malunnarmat Inatsisartuni ilaasortat tamarmik aammalu partiit tamarmik apeqqummut matumani isumaqatigiilluinnaqqissaarmata, taamaattumik taamatut Naalakkersuisut aalajangiifigisassatut siunnersuummut saqqummiussaannut tamanut tapersiisunut qujarusuppunga.

 

Uani partiit ataasiakkaat oqaaseqarfiginngikkaluarlugit, taamaattoq Inuit Ataqatigiinniit § 56-a-p imm. 3-at apeqqutigineqarpoq taanna qanoq paasisariaqarnersoq – imaluunniit sooq taamatoqqissaaq oqaasertalerneqarsimanersoq. Nassuiaataa uaniippoq – nassuiaatigineqartoq imaappoq – peerariit 15-inileereersimasut arlaatigut imminnut assilinermikkut – assilissamik taamaattumik pigisaqarnerat taanna inuttut piginiarunikku taanna pillaateqarnermik kinguneqartinneqartariaqanngimmat. Kisianni § 56-a-p imm. 3-ia isumaqanngilaq assilineqarsimasoq taava taanna siammarterneqarsinnaassasoq imaluunniit tuniniarneqarsinnaassasoq. Tassa taakkua suli inerteqqutigineqarput.

 

Kisianni peerariit taamatut namminneq kajumissusertik najoqqutaralugu imminnut assilisimagunik namminerlu taamaallaat pigisassamissut atugassaminnik pigisaqarunik taanna inerteqqutaannginnissaa tassani pineqarpoq.

 

Taava Inuit Ataqatigiinniit aamma siunnersuutigineqarpoq Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup nalunaarusiassaa taanna qaqugu tiguneqassanersoq pillugu Inatsisinik Atortitsinermut ministeriaqarfimmut saaffiginnittoqartariaqartoq. Tassa  taamatut saaffiginnissuteqareerpugut januarip qiteqqusimalernerani, tassanilu ilisimatinneqarpugut upernaap naannginnerani taanna inaarutaasumik nalunaarut Naalakkersuisunut maani nunatsinni tunniunneqarumaartoq.

 

Taamaattumik naatsorsuutigilluinnarpara tassa majip naannginnerani Ataatsimiititaliarsuup nalunaarusiaa uagutsinnut tunniunneqarumaartoq. Tassa allatut justitsministeriaminngaaniit ilisimatinneqarnikuunnginnatta.

 

Aamma Naalakkersuisut apeqqut taanna pillugu Naalakkersuisut ataatsimiinnerisa nalaanni isummersuinerminni ilaatigut aamma massakkut nalilersugaannut ilaavoq eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup saqqummiussaa saqqummereeriarpat pissusissamisuussannginnersoq nuna tamakkerlugu Ataatsimeersuartitsinissaq Inatsisartuni eqqartorneqarnissaa sioqqullugu. Soorlu aamma siorna namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaa taanna nunarput tamaat Ataatsimeersuassutigineqaqqaarpoq Inatsisartuni eqqartorneqannginnerani.

 

Massakkut nalilersorparput eqqartuussiveqarnermut ataatsimiititaliarsuup taanna saqqummiukkumaagassaa aamma taamatut pineqassannginnersoq.

 

Taava Demokraatit saqqummiussaannut tunngatillugu oqaatigiinnarusuppara tassa maluginiarpara tamakkiisumik Naalakkersuisut matumani tapersersorneqangaartut. Kisianni aamma maluginiarpara piginnittussaarusunneq apeqqummi matumani annertuujusoq. Apeqqummut piginnittussaarusunneq taanna apeqqutinneqartariaqanngitsutut uanga isumaqarfigigaluarpara. Aamma kajumissaarusuppara Demokratit sinnerlugit ilaasortaasoq immikkut ittumik annertusisamik meeqqat pisariaqartitsivissut suliniuteqarsimanerat 1999-miilli taanna piumasut misissorsinnaavaat. Tassuunatigut aamma Inatsisartut tungaanniit pimoorussineq qanoq annertutigisoq takuneqarsinnaammat.

 

Kiisalu oqaatigissavara soorunami imanngilaq taamatut meeqqat pisinnaatitaaffii uniorlugit iliortarsimaneq inerteqqutaanngitsoq. Tassami meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit konventioni Inatsisartut 1997-mili maani akuersaarpaat isumaqatigiillutik. Taamanerniillu oqaatigineqartariaqarpoq aamma tunngavissalimmik taamatut pigisaqarneq allatigullu siammarterineq tuniniaanerlu inerteqqutaasut. Kisianni tassa inatsisertaa maannakkut tassaavoq taanna iluarsivillugu iluarsineqarnissaa taanna ullumikkut oqallinnitsini aallaavigaarput. Malugisinnaavaralu tassa tamanit tapersersorneqartoq taamatut iluarsineqarnissaa qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna tamanit isumaqatigineqarluni tapersersorneqarluni oqaaseqarfigineqarpoq. Aammalu siusinnerusukkut qaqinneqarsimanngimmat inatsisissatut siunnersuummi oqaaseqaatini oqaatigineqarpoq Naalakkersuisut ilisimavaat Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarnermut ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutissaata meeqqanik atoqateqartarneq meeqqallu kanngutaliatigut assilissittartutut atorneqartarnerat pillugu pinerluttulerinermut inatsisini maleruagassatut siunneruut imaqarnissaa ilimagineqartoq. Tassa tassunga killeqaraluartoq taamaattoq maannakkut aalajangernigut tunngavigalugit suliassaq immikkut qaqinneqarpoq utaqqiinnarnagu isumaliutissiissutip taassumap saqqummernissaa. Taamaalillunilu Naalakkersuisut suliassaq tassuunakkut ingerlateqqissavaat.

 

Taava tulliuppoq 2003-mi landskarsip naatsorsuutai akuersissutigineqarnissaat pillugit. Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersarnat, ataasinngorneq 17. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassaniimmikkoortoq 16

 

 

2003-mi Landskarsip naatsorsuutaasa il.il. akuersissutigineqarnissaat pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

(Aappassaaneernera UKA 2004)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Nunatta karsiata ukiumut aningaasanut inatsiseqarfiusumut 2003-mut naatsorsuutai saqqummiutissavakka.

 

Nunatta karsia 2003 200 million kr-nik sinneqartooruteqarpoq. Sinneqartoorutissat ilassutitut aningaasaliissutissat ilanngullugit 29 million kr-nut missingersuusiorneqarsimagaluartut. Taamaalilluni angusat missingersuusiarineqartunit 171 million kr-nik pitsaanerupput. 2003-mili sinneqartoorutit ataavartumik pitsanngoriaateqarnermik ersersitsisuunngillat. Tassami 2003-mi 106 million kr-nit utaqqiisaagallartunik isertitaqartoqarmat. Tassa Tele Greenland A/S-ip taarsigassarsianut akilertagaanit kiisalu naalagaaffiup avatangiisinut pitsanngorsaalluni iluarsaanernut tapiissutaanit.

 

Inernerit pitsanngornerannut pissutaasoq pingaarutilik tassaavoq sanaartornermut tunngasuni 63 million kr-nik atugassiissutigineqanngitsunik immikkoortitsisoqarsimanera. Suliassanut aalajangersimasunut agguaanneqanngitsunik. Taamaattumik aningaasat taakku ukiup naanerani sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuunneqanngillat.

Inernerup pitsanngoriaataanut pissutaasoq pingaarutilik alla tassaavoq isumaginninnermut aningaasartuutini inatsisitigut pisussaaffigisani qassuullugu missingersuusiorneqarsimasuni ataatsimut 56 million kr-nik atuinikinnerusimaneq. Ikaarsaarianermi aaqqissuussinerup naanerata kingorna tamatumani pensionisiaqalernissamut ukiut 60-niit 63-nut qaffanneqarlutik, utoqqaat pensionisiaannut aningaasartuutit qanoq annertutiginissaat nalornissutigineqartorujussuusimavoq. 2003-mi 03 tassaavoq ukioq siulleq inunnik ukiutigut piumasaqaatinik eqquutsitsunik nutaanik takussutissiiffiusoq tassa 63-nik ukioqalernermi utoqqalinersisalernermik.

 

Tamatuma saniatigut ineqarnermut tapiissutini atuinikinnerusoqarpoq, tamatumunnga pissutaagunarluni aaqqissuussinerup ineqarnermut tapiiffigineqarsinnaatitaasunit tamakkiisumik atorluarneqarsimannginnera. Pissutaasut pingajuat tassaavoq sillimmatinik tassunga ilanngullugu ingerlatsinermut sillimmatinik aaqqissuussaagallartunut aningaasaliissutit aningaasanut inatsimmi immikkoortinneqarsimasut tamakkiisunik pisariaqartinneqarsimannginnerat. Pissutaasut sisamaat tassaavoq allaffissornikkut aningaasartuutit sipaaruteqarfigineqarsimanerat taamaattumillu suliassaqarfimmi tassa 8 million kr-nik atuinikinnerusoqarsimalluni. Akerlianik akitsuutinut tunngassuni isertitakinnerusoqarpoq tamatumani pingaartumik sukkulaatinik immiaaqqanik vinenik imigassanik aalakoornartulinni tupanillu nioqqutissianik eqqussuinermut akitsuutit naatsorsuutigisamit 22 million kr-nik ikinnerunerat. Qamutinullu motorilinnut akitsuutit 5 million kr-nik amerlanerullutik.

 

Suliffissaaleqineq 2003-p ingerlanerani annertusivoq. Pingaartumillu ukiuunerani ukiunut kingullernut qaffasinnerungaatsiarpoq 2003-milu akileraarutitigut isertitat 1994-miilli qaffakkiartorujussuarsimasut unipput. Aningaasaliissutit naatsorsuutillu akornanni assigiinngissuteqarfiunerpaaq tassaavoq BSU atorlugu illulianik isumakkeerinerit 144 million kr-nik missingersuuteqarfiullutik 107 million kr-nik aningaasartuuteqarfiusut imaluunniit missingersuutigisanit 37 million kr-nik ikinneruffiusut. Isummakkeerinerit taakku 2003-mi ingerlatsinermut sanaartukkanut taarsigassarsisitsinermut sunniuteqanngillat, isertitassanut kontoni taamatulli aningaasanik ilanngussaqarnera pissutigalugu.

 

Nunatta karsiata naatsorsuutaanut sunniutit ukiuni aningaasat pineqartut akilerneqarfissaanni akilerneqanngiffiinili malunniupput. ESU-mut tunngasuni BSU-mut tunngasunitulli pisoqarpoq. Matumanili aningaasat 9 million kr-niullutik. Pineqartuni allani aningaasaliissutit naatsorsuutillu akornanni annertuunik nikingaasuteqanngilaq.

 

2003-mi 579-million kr-nut sanaartortoqarsimavoq. Tamannalu 2002-mi qaffasissutsimut naapertuuppoq. Iluarsaanermut tungasuni 257 million kr-nik sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuussisoqarsimavoq tamannalu danskit naalagaaffianik isumaqatigiissutaasumut naaptertuuppoq. Tamatumanilu danskit naalagaaffiat 50 million kr-nik tapiissuteqarsimalluni.

 

Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoq sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasuni nassuiaasiussaaq tassani pineqartuni ingerlatat erseqqissumik nassuiarneqassallutik. Sanaartorneq pillugu nassuiaat Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni immikkoortutut 27-tut oqaluuserineqassaaq. Sanaartorneq pillugu nassuiaat taanna innersuussutigerusuppara ukiup naatsorsuusiorfiusup 2003-p naanerani sanaartortugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi uninngasuutit 636 million kr-upput.

 

2003-mut naatsorsuutit Namminersornerullutik Oqartussat avataannut kukkunersiuisuannit uparuaanertaqanngitsumik oqaaseqarfigineqarput. Ilassutitut paasissutissartaqanngitsumik tassa isornartoqanngitsutut isigineqarlutik. Tassalu imaappoq kukkunermik uparuarneqarsinnaasunik amigaatinillu nassaartoqarsimanngitsoq kiisalu naatsorsuutit eqqortuusutut isigineqartut. Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq avataanit kukkunersiuisunit kukkunersiuinermi nalunaarrusiamik tigusaqaqqammerpoq. Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq nalunaarusiami kaammattuutinik oqaaseqaatinillu allakkatigut akissuteqarnissamik Naalakkersuisunut qinnuiginnippoq. Tamatumalu kingorna Naalakkersuisut oqaaseqaatiminni kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamut nassiussissapput.

 

Maanna kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap 2003-mut naatsorsuutinik kiisalu kukkunersiuinermut nalunaarusiamik Naalakkersuisullu tassunga akissutaannik suliarinnissaaq. Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq isumaliutissiissaaq Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni tamakkiisumik oqaluuserineqartussamik. Tamanna pillugu kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap suleqatigiilluarnissaa Naalakkersuisut qilanaaraat. Taamatullu oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit nunatta karsiata 2003-mut naatsorsuutai Inatsisartut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamut suliassanngorlugit tunniuppakka.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut Doris Jakobsen Siumut.

 

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Matumuuna nunatta karsiata 2003-mut naatsorsuutaasa akuerineqarnissaanik siunnersuut sukumiisumik misissorluareerlugu Siumut sinnerlugu imatut oqaaseqarfigissavara. Siullermik nunatta karsiata 2003-mut naatsorsuutai pillugit Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisup aammalu kukkunersuisut susassaqarfinnut nalunaarutaat pillugit ersarissut Siumumiit qujassutigissavagut. Ukioq 2003-mi naatsorsuutigisamit nunatta karsia 171 million kr-nik pitsaanerusumik angusaqarpoq. Tassa nunatta karsia 200 million kr-nik sinneqartooruteqarmat. Taamaattoq maluginiagassavoq utaqqiisaagallartumik isertitat 106 million krnit tunngavigalugit sinneqartoorutit pitsanngoriaateqarnermik ersersitsinngitsutut nalilerneqarmata.

 

Sanaartornermut tunngasunik 63 million kr-nik atugassiissutigineqanngitsunik immikkoortitsisoqarsimanera isumaginninnermut tunngasuni 56 million kr-nik atuinikinnerusimaneq sillimmatit tamakkiisumik pisariaqartinneqarsimannginnerat aammalu allaffissornikkut 8 million kr-nik sipaarniarnermi atuinikinnerusimaneq inernerit pitsanngoriarnerannut tunngaviusut Siumumiit iluarisimaarpagut.

 

Akitsuutinut soorlu sukkulaatinut immiaaqqanut vinenut imigassamik aalakoornartulinnut tupanillu nioqqutissanut tunngasunut 22 million kr-nik atuinikinnerusimaneq imaluunniit isertitakinnerusimaneq sumik tunngaveqarpiarnersoq paasissallugu soqutiginartuuvoq. Soorunami Siumumiit takusinnaavarput ilaatigut Nuuk Imeq-rup immiaaqqanik nioqquteqarnerata appangaatsiarsimanera.

 

Ukioq 2003-mi suliffissaaleqineq annertusisimasutut oqaatigineqarpoq. minnerunngitsumik ukiuunerani suliffissaaleqinerullu kingunerisarpaa akikileraarutinik isertitakinneruneq. Siumumiit arajutsisimanngilarput raajat akiisa apparnerat aningaasarsiornikkut pinngitsoorani sunniuteqarnerliortussaasoq. Taamatuttaaq saattuarnernerup kinguariarneratigut isertitakkagut milleriangaatsiartut. Taamaattumik Siumumiit aalisarnerup nioqqutissiornerullu aningaasaqarniarnitsinnut qanoq pingaaruteqartiginera ilisimalluaratsigu aalisarnerup suusupaginiarneqannginnissaa piorsartuarnissaalu suli pisariaqartoq oqaatigissavarput.

 

Ukiuunerani suliffissaaleqisarneq takornartaanngilaq. Ilaatigut avaani sikusartumik fabrikkit aammalu umiarsualiviit matusarnerat eqqarsaatigalugu. Ilisimasatsitut silaannatta kissaatsikkiartornera aammalu allanngoriartornera ilutigalugu avannaani sikuusarnera annikilliartorpoq aallat piffiit ilarujussuani sikussaarsimasut toqaatigisariaqarluni. Taamaattumik soqutinarpoq paasissallugu sikussaarnera tunngavigalugu nalimmassaasoqarniarnersoq aammalu suliffinnut taakkununnga qanoq maannakkut sunniuteqarsimanersoq. Aammattaaq ineriigaanerusunik nioqqutissiornerunissarput piorsartariaqarparput nunarsuarmimi tamakkiisumik tunisassianik suliaqartarnerup tungaatigut sulliveqartitsinerup akissarsiutaanera annertusiartuinnarpoq. Tunngaviulluinnarporlu taakkunani akit allanngorpallaannginnerat. Akerliani nioqqutissiatigut nioqqutissiassatigut inuussutissarsiutinik tunisassiorneq akitigut apparaluttuinnarpoq. Taamaattumik inuussutissarsiutitigut tunisassiornerup suli annertunerungaartumik piaartumillu naleqarnerulersitsinissamik suliaqarnissaq pimoorullugu pisariaqarpoq. Aammalu sulisut piginnaanngorsaqqinnerisigut.

 

Ataatsimut oqaatigalugu inuussutissarsiutitigut tunisassiaq inerisarneqaqqittariaqarput soorlu namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup tamanna oqariartuutigaa aamma Siumup 2001-mi ataatsimeersuarnerani kalaallit tunisassiaasa naleqarnerusumik tuniniarneqartalernissaat anguniarneqartoq. Aningaasanik annaasaqarfiusut allat sanaartornerup iluani eqqaaneqarput. Taamaattorli suliat naammaginartumik ingerlanneqarnerat oqaatigineqarpoq nikingassuteqartoqannginneralu aamma ilanngullugu.

 

Kukkunersiukkat allat ataasiakkaanut tunngasut soorlu Nukissiorfiit, Mittarfeqarfiit il.il. Siumumiit ilanngullugit qimerloorpagut ilaatigullu kukkunersuinerup siunertaanik akisussaaffiup agguataarneqarnera piutsinillu qanoq misissuinermik nassuiaateqarnerit soqutiginartippagut. Taamatullu kukkunersuinermi inatsisip nutaap 2004-mi atuutilerneqarnissaa pissanganartutut isigalugu soorlu tamanna Nukissiorfiit naatsorsuutaani oqaatigineqartoq. 2003-mut naatsorsuutit Namminersornerullutik Oqartussat avataanit kukkunersiuisuannit uparuaanertaqanngitsumik saqqummiunneqarnerat akuersaarparput. Taamatullu suliap Inatsisartut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaanut ingerlateqqinneqarnissaa innersuussutigalugu. Siumumiit taamatut oqaaseqarluta Inatsisartuni kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap sulilluarnissaanik kissaapparput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Georg Olsen Inuit Ataqatigiit.

 

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Landskarsip 2003-imut naatsorsuutai ullumikkut Inatsisartunut siullermiigassanngorlugit Naalakkersuisunit saqqummiunneqartut Inuit Ataqatigigiit ukiut siuliini pisarnitsitut soqutigalugit misissuataarsimavagut, ullumikkullu naatsorsuutini annikitsualuttortai tikinngikkaluarlugit tamakkiinerusumik imaattunik oqaaseqarfigissallutigit.

 

2002-mut saqqummiunneqartunut ullumikkut saqqummiunneqartut saniulliukkaanni  maluginiagassaavoq Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfiit tamani  sukatiterisoqarsimanera, taamaalillunilu ingerlatsinermut aningaasartuutit eqqarsaatigalugit aqutsineq arlalitsigut aamma pitsanngoriaateqarfiusimammat. Naak aningaasarsiornikkut nunatta inissisimanera pitsaanerpaatut taaneqarsinnaanngikkaluartoq, maluginiarneqarsinnaavoq 2003-mi nunatta karsia 200 mio. kr.-ninik sinneqartooruteqarsimammat, tamannalu siulittuutigineqarsimasu-niit 171 mio. kr.-ninik pitsaanerusimavoq. Tamatumani immikkut Tele Greenland-ip taarsigassarsiarisimasaminit taarsiisimanera 106 mio. kr.-ninik pitsanngoriaallattitsisimammat.

 

Ilanngullugu tikkuarneqarpoq isumaginninnikkut aningaasartuutit qajassuunnerullugit aqunneqalersimammata, tamatumumuuna 56 mio. kr.-nit annikinnerusumik aningaasartuutigineqarsimallutik. Ilanngullugu sipaartoqarsinnaasimaneranut pissutaatinneqarpoq sillimmatinik tassungalu ilanngullugu sillimmatinik aaqqissuussaagallartunut aningaasaliissutit immikkoortinneqarsimasut tamakkiisumik pisariaqartinneqarsimanngimmata.

 

Inuit Ataqatigiinniit ilanngullugu iluarisimaarlugu maluginiarparput allaffissornikkut aningaasartuutit sipaarfigineqarsinnaasimammata 8 mio. kr.-nit nalinginik. Tamanna iluarisimaaginnarnagu ukiorpassuanngortuni eqqartorneqaannartarsimasup ilorraap tungaanut sangoriaallatsinneqarnera suli sukumiinerusumik ilorraap tungaanut sangutikkiartornissaanut neriuuteqalersitsivoq.

Ilaatigut sipaarutaanngikkaluarlutik inuiaqatigiit akornanni ilorraap tungaanut ingerlariartoqarneranut takussutissaavoq, imigassanut aammalu tupanut akitsuutit 22 mio. kr.-ninik isertitakiffiunerusimammata.

 

Inatsisartut Naalakkersuisullu annertuumik unamminiagassaasa ilaattut taaneqarsinnaavoq ukiuni kingullerni nunatsinni suliffissaaleqineq ajoraluartumik annertusiartorsimammat, tassami tamatumunnga aningaasartuutit annertusiartuinnaratik aamma akileraarutitigut isertinneqarsinnaasunut sunniuteqanngitsoorunnanngimmata. Taamaattumik Inuit Ataqatigiit tungaanniit nunatsinni innuttaasunut kommuninullumi inassutigerusunnarpoq, suliffissaqartitsiniarnikkut periarfissat pitsanngortinneqarnissaat suli eqeeersimaarfigineroqqullugu. Tamatumani aamma Danmark-imi naalakkersuisut nunatta aningaasaqarneranut suleqatigiissitaasa tikkuarsimasaat, tassalu aningaasarsiornikkut periarfissat taamatut appasissumiikkallarneranni, aningaasarsiornikkut annertuusaataasinnaasut eqeersimaarfigineqaqqullugit, soorlu sanaartornikkut pilersaarutit sapinngisamik tamaasa piviusunngortinneqartarnerisigut.

 

Immikkut sanaartornermut tunngatillugu Inatsisartut ataatsimiinneranni oqaluuserisassani nr. 27-mi sammineqartussaammata matumuuna Inuit Ataqatigiinniit annertuuliuutiginianngilagut, taamaattorli siuliini oqaatigisagut innersuussutigalugit sanaartornermi iluarsartuusseqqinnernilu aningaasaliissutit piaarnerusumik  eqaannerusumillu – soorlu kommuninut bloktilskud-itut agguaaneqartartunngorlugit Inuit Ataqatigiinniit aaqqiivigineqarnissaat Inatsiartunut Naalakkersuisunullu isumaliuutigeqqullugu tamassuma ullumikkornit eqaannerusumik anguneqarsinnaanera innersuussutigerusuppagut. Tamatumani naatsorsuutigaarput Naalakkersuisut Kanukokallu akornanni nutaamik isumaqatigiissuteqarnikkut aaqqivigineqarsinnaajumaartut.

 

Nunatta aningaasarsiornikkut isertitsissutigisinnaasanik kiisalu aamma aningaasarsiornikkut nunatta iluani annertunerusumik kaaviiaartitsisoqarneratigut patajaallisaasoqarnissaa suli ullumikkornit annertunerusumik pitsanngorsaavigineqartariaqartoq Inuit Ataqatigiinnit isumaqarpugut, ingerlatseqatigiiffiit assigiinngitsut nalimmassarneqariartuaarnerat iluarisimaarnartoq sukannernerusumik piumasaqaateqarnissamik malitseqartinneqarneratigut aningaasarsiornikkut nalimmassaaneq tamanut pitsaaquteqartussaq angisuumik ingerlatsinermut sunniuteqartussaavoq, tassalu allanik isumalluuteqarnerup annikillisikkiartuaartineqarneranik.

 

Taamatut naatsumik oqaaseqarluta Landskarsip 2003-mi naatsorsuutaasa, siusinnerusukkut oqaatsigeriikkatsituut naamaginartumik naamassineqartussanngortut, ukiap tungaanut Kukkunersiuinermut Ataatsimiitialiami suleqataaffigineqarnissaat Inuit Ataqatigiit tungaanniit oqariartuutigaarput. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Simiut.

Tullinnguupporlu Jakob Sivertsen Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Nunatta Karsiata 2003-mut Naatsorsuutaasa akuerineqarnissaannik Naalakkersuisut saqqummiussaat Atassummit imatut oqaaseqarfiginiar parput.

 

Nunatta Karsia ukioq 2003-mi 200 mio. kr-ninik sinneqartooruteqarsimavoq, taamaalilluni naatsorsuutigisamit 171 mio. kr.-nik pitsangoriaateqartoqarsimalluni, pitsanngoriaataasorli isertitaqarnerulersimanermik aallaaveqanngitsoq aamma takuneqarsinnaavoq.

 

Isumaginninnermut aningaasartuutit inatsisitigut pisussaaffigisat qajassuullugu missingersuusiorneqarsimagaluartut susassaqarfimmi tassani 56 mio. kr.-nik atuinikinnerusoqarsimanera ATASSUT-mit ukiuni siuliinisut immikkut maluginiarparput oqaaseqarfigerusullugulu.

 

Naatsorsuutimmi takutippaat meeqqanut tapiissutissatut aningaasaliunneqartut 41,5 mio. kr.-iugaluartut 6,5 mio. kr.-t atunngitsoorneqarsimasut, ineqarnermut tapiissutissatut 79,1 mio. kr.-t aningaasaliunneqaraluartut 17,7 mio. kr. missaat atunngitsoorneqarsimasut, pisortanit pensionisianut 229 mio. kr.-iugaluartut 21 mio. kr. atunngitsoorneqarsimasut kiisalu siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutisialinnut 185 mio. kr.-t illuartinneqarsimagaluartut 7,4 mio. kr. atunngitsoorneqarsimasut.

 

ATASSUT-mit naammagisimaaraluarlutigu isumaginninnermut aningaasartuutit inatsisitigut pisussaaffigisat naammattumik aningaasaliiffigineqarsimasut taamaattoq innuttaasut pisinnaatitaaffimminnik arajutsisaqartarsimasinnaarat aarleqqutigineqarsinnaammat isumaginninnerup tungaatigut innuttaasut qanoq pisinnaatitaaffeqarnerat pillugu annertuumik paasisitsiniaasoqarnissaa Inatsisartut Naalakkersuisunut piumasarissagaat ATASSUT-mit matumuuna inassutigaarput.

 

Taamatuttaaq Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaat pillugu aalajangersaaniarnermi missingersuutit toqqammavigineqartartut piviusorsiornerulersinnaaqqullugit sukateriffigineqarnissaat, Inatsisartut Naalakkersuisunut piumasarissagaat matumuuna ATASSUT-mit inassutigaarput.

 

Nunatta karsiata 2003-mi naatsorsuutai kingumut qiviarlugit matumani suliaraavut,  ATASSUT-millu Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaanut inassutigissavarput oqaluuserineqartup ukiaru aappassaaneerneqannginnerani Naalakkersuisoqarfiit Naalakkersuisullu Inatsisartunut aammalu innuttaasunut sullissinerat naammaginartumik illersorneqarsinnaasumillu ingerlatsinersut nalilersuinerminni kontonillu ataasiakkaanik misissuinerminni ilanngullugu nalilersorlugulu misissussagaat.

 

Taamatut ATASSUT-mit inassuteqarnitsinni pissutigisavut arlaqarput, pingaarnersaavorlu namminersulernissamut aqqutissiuussinitsinni inuiaqatigiit aningaasaataat illersorneqarsinnaasumik Inatsisartullu siunniussimasaat naapertorlugit ingerlanneqarnersut nakkutigineruneqarsinnaaqqullugu. Imaanngilaq Naalakkersuisut ataasiakkaat taakkulu naalakkersuisoqarfii pasinarsarniarlugit matumani aqqutissarsiortoqartoq, qulakkeerniarneqarporli inuiaqatigiit naalakkersuinikkut sullinneqarnerisa pitsaanerpaaffimminiitinneqarnissaa.

 

Assersuutigiinnarlugu nammineerluni illulianut Boligstøttehusinut tunngatillugu Ineqarnermut Naalakkersuisoqarfik taassumalu isumaqatigiissuteqarfigisaa A/S Ini qanoq sulisimanersut qulaajarneqartariaqarpoq, 2003-mimi nunatta karsiata naatsorsuutaani takuneqarsinnaavoq akiligassanut akilerneqanngitsunut taarsigassarsiallu sinnerinut immikkut ittumik isumakkeerinninnissanut 90 mio. kr. immikkoortinneqarsimagaluartut taamaallaat 28,6 mio. kr. atorneqarsimapput.

 

Assersuutigiinnarlugu sinerissap qanittuani aalisariutikillisaallunilu aalisariutigissaanermut 9,5 mio. kr.-t immikkoortinneqarsimagaluartut aningaasaliissutaasut affaat ataallugu siunertamut atorneqarsimapput.

Nunatta karsiata naatsorsuutai siunissamut qaninnerusumut aammalu ungasinnerusumut isigaluni sulinerup pitsaanerulernissaanut sakkussaalluar mata naggataatigut ATASSUT-mit Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat sulilluarnissaanik kissaatissavarput, qularutiginngilarpullu suliap aalajangiiffigineqarumaarnissaanut sakkussanik pitsaasunik ataatsimiititaliaq tunniussiumaartoq.

 

Nunatta Karsiata 2003-mut Naatsorsuutaasa akuerineqarnissaannik siunnersuut ATASSUT-mit ilalerlugu taamatut oqaaseqarfigaarput. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Simiut.

Tullinnguupporlu Per Skaaning Demokraatit taannalu pilersinnagu aajukua aagguaanneqalerput partiip oqaaseqaatai.  Per Skaaning takanna.

 

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Aallaqqaammut Demokraatinit Naalakkersuisut tamakkerlugit toqqarlugit isornartorsiugassagut tassa Palle Christiansenip saqqummiussassaa uanga saqqummiutissagakkut tassa kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaata Inatsisartut siusinnerusukkullu kisitsiserpassuarnik paasissutissarpassuarnillu misissuinissamut sapaatip akunnera ataasiinnarmik periarfissaqartinneqarsimammata. Naalakkersuisunut tamarmiusunut Demokraatit tikkuarusuppaat oqaluuserisassaq manna oqaluuserisassatut allatuulli katersuunnissaq aalajangersimasoq sapaatip akunnerinik sioqqullugu saqqummiunneqarsimasussaassammat. Tamanna Naalakkersuisut eqquutsissimanngilaat.

 

Taamaattumik oqaluuserisassap matuma siullermeerneqarnissaa qalliinnarsiungaatsiartumik oqaluuserineqartussaassaaq tamannalu isornarluinnarpoq. Tassami naatsorsuutit 5 milliard 387 million kr-nik imaqartut pineqarmata. Inuiaqatigiit aningaasaataanut ataqqinninninneq tamanna Demokraatinit pissusissamisoorsorinngilarput Naalakkersuisullu tamakkerlugit kajumissaassallugit taamatut kukkuttuuteqaqqeqqunagit.

 

Kukkunersuisut nalunaarusiaanni atuarsinnaavarput naatsorsuutinik allattuisarnissaq oqinnerpaannguarluunniit suli amerlaqisut suliarisinnaanngikkaat. Taamappoq sullissivinniit alliullutik sulisuni Namminersornerullutik Oqartussat pisortaqarfiiniittut. Arlalialunnik assersuusiulaariarta, Ilaqutariinnut Pisortaqarfik, Pisortaqarfik taanna ukiorpassuarni  ajornartorsiutaasarsimavoq, naak pitsanngoriaateqartoqalaarsimagaluartoq nammineq allaffeqarfigalugu aningaasaliissutissanik malinninniarnissani suli ajornartorsiutigaa. Tassami tassunga aningaasaliissutigineqarsimasut 2003-mi 700 tusind kr-nik sippuiffigineqarsimammata. Tmaatuma saniatigut aamma suliassaqarpoq innarluutilinnut angerlarsimaffik Paamiuniittoq, tassani sippuisimaneq 7 procentiuvoq 230.000 kr-nik annertussuseqarluni. Kisiannili tassani Naalakkersuisut aningaasatigut angerlarsimaffinnut aningaasatigut siumut missingersuutissat 1 million kr-nik appartitsivigisimavai. Angerlarsimaffiup aningaasat pinngitsoorsinnaanngippagit taamaaliortoqartariaqanngikaluarpoq. Ukiuni qinikkat utoqqaat ulluinnarni atugaanni ikiorsiissueqarniarlutik salliuniuffigisaanni tupaallannarpoq takullugu utoqqalinersuitinut siusinnaartumillu soraarnerussutisialinnut atuinikinnerussutaasimasut katillugit 28 million kr-niunerat.

 

Taannaannaanngilarli kisimi ileqqarfiginiagassaasimagunartoq. Ineqarnermut tapiissutit eqqarsaatigalugit takuneqarsinnaavoq 2003-mi atuinikinnerussutaasimasut 18 million kr-usimasut. Taakku ileqqaarutissatut peqqussutigineqarsimagaluarpata iluatsitsineqarsimalluarsimassagaluarpoq kisiannili taakkua tassaapput aningaasartuutissat inatsisitigut qilersugaasut. Sooq inatsit malinniarneqarsimannginnersoq paasissallugu pissanganarpoq. Taamanikkussamummi Naalakkersuisut kiinnatsinnut isumakuluuteqartunut paasinninnermut qaamanermik erseqqissumik qinngortitsiumassappata aqutsinermut pisortaqarfik tassani 1,7 million kr-nik atuinerusoqarsimavoq, imaluunniit sippuineq 5 %-tiusimalluni. Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfissuat Nuummiittoq tassani 950.000 kr-nik sippuisoqarsimanera takuneqarsinnaavoq. Kisitsisit taakku erseqqissumik takutitsimmata aningaasanik naammattumik aqutsisoqarsinnaasimannginneranik massakkut itisileeqqiffiginianngilakka.

 

Peqqinnissamut pisortaqarfik, pisortaqarfiup nammineq naatsorsuuserisoqarfiata illup iluani nakkutilliinerat suleriaasissaallu oqaatigineqarsinnaapput iluarinaqqissaanngitsutut. GIH naak aningaasaliissutaaqqaarsimasunut naaleqqiullugu 6 million kr-nik ilasisoqarsimagaluartoq takuneqarsinnaavoq 3,8 million kr-nik atuinerusoqarsimanera. Tassa katillugu 9,8 million kr-nik aningaasaliissutaaqqaarsimasunit naleqqiullugu atuinerusoqarsimalluni.

 

Tamatumunnga pissutaavoq naatsorsuuserineq iluarinanngitsutut oqaatigineqarsinnaasoq naatsorsuuserinerup taassumap 200 million kr-nik amerlanerusut aqutarimmagit suliaqarfik taanna siunissami isiginiarnerusariaqarsorinarpoq. Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik takuneqarsinnaavoq aqutsisoqarfik taanna missingersuutaaqqaartunut 22 million 790 tusind kr-nik naleqqiullugu katillugit 564.000 kr-nik ilassusiivigineqarsimasoq. Tamatuma qularnaallisippaa nammineerluni aningaasanik aqutsiniarneq suli ajornartorsiuteqarfigineqaqisoq. Tamanna aamma takuneqarsinnaavoq ilinniartoqarfinni taassumap ataaniittuni. Soorlu iluarsaassinermut ilinniartitaanermut najukkanilu inuussutissarsiutinik ilinniarfinni STI-mi perorsaanermik ilinniarfimmi aammalu oqaatsini pikkorissarfimmi.

 

Aalisarnermut piniarnermut pisortaqarfik naatsumik oqaatigalugu pisortaqarfimmi tassani ajortoqavippoq pigisanut allattuiutaani 992.000 kr-nik ukiuni pingasuni kingullerni nassuiarneqarsinnaasimanngillat. Tamanna kusanartumik oqaatigalugu isornartoqaqisutut oqaatigineqarsinnaavoq eqqornerusumik oqaatigissagaanni eqqartuussisutut inatsisilerituujusaartariaqarpoq. Pisortaqarfimmi tassani isornartorpassuit nassaassaapput taakkua tamaasa taagornianngilakka. Kisiannili naatsumik oqaatigalugu tassaapput suleriaaseqannginneq angallatit ajutoornikut sillimmasigaasimannginnerat taarsigassarsisitsisarnernut ataatillugu uppernarsaatinik amigaateqarneq akiliisitsiniartarfeqannginneq il.il. kukkunersuisut ilisarnarluartumik tamanna imatut oqaatigaat, issuaaneq aallartippoq: ”Ataatsimut isigalugu isumaqarpugut Namminersornerullutik Oqartussat naliliutaannut isumannaallisaatissanut suliniutinik illup iluani nakkutilliivissanik imaluunniit suleriaasivinnik peqanngitsoq.” Issuaaneq naavoq.

 

Allatut oqaatigalugu aningaasatigut aningaasaatigut Aalisarnermut, Piniarnermullu Pisortaqarfimmi tammarput, tammartarput. Tamanna Demokraatinit isornartoqartilluinnarparput. Aammalu Namminersornerullutik Oqartussanut tatiginanngitsitseqaluni.

 

Ineqarnermut tunngasuni Namminersornerullutik Oqartussat aningaasarpassuarnik aamma pisassaqarput ulloq 30. november 2003-mi boligstøttemi illuutilinnit Namminersornerullutik Oqartussat pisassarisimavaat 140.204.249 kr-nit taakkunannga 127.459.899 kr-nit immikkoortinneqarsimapput. Tassa qaquguluunniit tiguneqarsinnaanissaat naatsorsuutigineqanngimmat. Aningaasat taakkua Sisimiuniit Kangerlussuarmut aqqusinersiornissap affaa akilersinnaassagaluarpaat kisianni tassa isumakkeerneqarnissaat Naalakkersuisut toqqaannarsimavaat. Tassalu 2003-mi naatsorsuutit pillugit aallaqqaataasumik naatsuarannguamik Demokraatinit qalliinnarsiorlugit ullumikkut saqqummiukkusutagut.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Simiut.

Tullinnguuppoq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

2003-mi landskarsip naatsorsuutaasa saqqummiunneqarnerani imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqassuugut.

 

Siullermik Kattusseqatigiinniit iluarisimaarparput ukioq manna landskarsip 200 millionik sinneqartooruteqarnera. Soorlu ukioq manna landskarsip sinneqartooruteqarneranut takuneqarsinnaasoq Namminersornerullutik Oqartussat selskabiisa ingerlalluartut aningaasarissaarnerisigut landskarsip aningaasanik sinneqartoornera ilaatigut tunngaveqartoq aamma.

 

Tassami selskabit aningaasarsiornikkut ingerlalluartillugit minnerunngitsumik piginnittunit aningaasat tunniunneqartartut pitsaalluinnartuusarmata. Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat selskabiisa selskabit pigineqartut ingerlalluartullu naalakkersuinikkut pitsaasumik nakkutigineqarlutillu ingerlanneqarnerat qiviaraanni suli ukiuni aggersuni aningaasarsiornikkut piotsaasumik kinguneqartarnissaa Kattusseqatigiinniit takorloorsinnaavarput. Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat selskabinit ingerlalluartunik pigisaqarnerat tulluartuusoq aamma Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut. Aningaasaqarnerpummi pineqartut ingerlalluarnerisigut pitsanngorsarneqartarmat. Taamaakkaluartoq sinneqartooruteqarnermi aamma takuneqarsinnaavoq 2003-mi sanaartornermut aningaasat atunngitsoorneqartut 63 million kr-nit sanaartornermi aalajangersimasunut aningaasaliissutigineqareernikuummata sinneqartoorutitut taassallugit nalilersorneqarsinnaammata.

 

Ukiuni siusinnerusuni Sanaartornermut Pilersaarusiornermullu Pisortaqarfimmut aningaasaliissutit qaffanneqartarsimapput suliat pitsaanerusumik pilertornerusumillu suliarineqartarnissaat qulakkeerniarlugu. Kisiannili suli malunnarpoq pilersaarusiortarnermut suliat pitsanngoriaasaanik takussutissartaqanngitsoq. Nunatsinni sanaartugassanut aningaasaliissuteqartarnerit pitsanngorsarneqarpata piffissami aningaasaliissuteqarfik immaqa allanngortinneqartariaqassaaq ukioq nutaamiit aningaasaliissutit inissinnerisigut imaluunniit Naalakkersuisut qanoq pissutsit iluarsiiviginiarlugit qanoq iliusseqarniarpat?

 

Pensionisiaqalertarnerup allanngortinneqarnerisigut 60-niit 63-imut ukiulinnut qaffanneqarnerisigut aningaasaliissutit eqqortumik aningaasaliissutiginiarneqarnerat takujuminaassimasoq paasivarput, kisiannili ukiuni aggersuni aningaasaliissutit suli qaffasinnerusut atorneqartarnissaat ilimagineqartariaqarluni.

 

Kattusseqatigiinniit ineqarnermut tapiissutit atorneqanngitsoortarnerinut pisortat paasisitsiniaanerat killeqarsimasoq takusinnaavarput, naak ineqartunit arlaqartunit ineqarnermut tapiissutit atorneqarsinnaalluaraluartut pisortanit ineqartut tapiiffigineqarnissamut periarfissinneqareersimagaluarmata, pisortaniilli ilaatigut paasissutissat eqqortut tunniunneqarsimannginnerisigut tapiissutit annertuumik atunngitsoorneqarsimasut malunnarmat. Taamaattumik Kattusseqatigiinnit Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni pisortat ineqartunut pitsaasumik paasititsiniaanissaat kissaatigisimavarput, malunnarporlu suli annerusumik pisortanit ineqartunut ineqarnermut tapiissutit paasititsiniutigineqarsimanngitsut.

 

Akitsuutitigut aningaasat Nunatta Karsianut isertinneqartartut ikiliartulersimasut Naalakkersuisut oqaatigaat. Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut erseqqissaatigissavarput akitsuutit naalakkersuinikkut allanngortinneqaraangata killormut aamma allannguinerit kinguneqartarsinnaammata. Akileraarutitigut aningaasat Nunatta Karsianut isersinnaasut amerliartorunnaartut Naalakkersuisunit aamma oqaatigineqarput, soorlumi aamma Naalakkersuisunit oqaatigineqartoq nunatsinni suliffissaaleqisut ukiuni kingullerni amerliartuinnalersimasut.

 

Kattusseqatigiinniit siullermik ernumassutigaarput nunatsinni akileraarutitigut aningaasat Nunatta Karsianut minnerunngitsumik kommunet karsiannut isertinneqarsinnaasut ikiliartulernerat. Akileraarutitigut aningaasat Nunatta Karsianut isertinneqarsinnaasut ikiliartulernerisigut pissutaasut ilagaat nunatsinni pisuussutitta uumassusillit piffiit ilaanni suliffissaqartitsillutik pisuussutit atorluarneqannginnerat, taamaaliornikkut nunami suliffissat ataavartut pilersinneqarsinnaasut ikiliartuinnalernerannik pisut kinguneqarnerat aamma takuneqarsinnaassoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta. Taamattumik nunami suliffissat naalakkersuinikkut illersorniarlugit suliniutit suli ersarinnerusut pilersinneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit siusinnerusukkulli oqaatigisarsimagaluarpagut.

 

Akileraarutitigut suliffissatigullu nunatsinni atukkat pitsanngorsarneqassapata nunatta pisuussutai tamakkiinerusumik nunami maani atorluarneqartariaqartut aamma nunami suliffissaqartitsinermi isumaqarpugut.

 

BSU aqqutigalugu illoqartut nutarterinermut aningaasaliiffigineqarsinnaapput aatsaat ukiumut aningaasarsiat aalajangersimasut killissaat qaangersimagaanni ineqartut pisortanit tapiiffigineqarsinnaasarput, taamaaliornikkut ineqartup kisimiittup illup iluani pitsanngorsaaniaruni ukiumullu aningaasarsiat aningaasanik atornissamut killissarititaasoq qaangerneqarsimanngippat pisortanit periarfissinneqarsinnaanngillat maannakkut. Taamaattumik ineqartut ilaasa taamatut atugaqarnerat toqqissisimananngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, pineqartullu aamma periarfissinneqartariaqartut isumaqarluta.

 

Ukiut tamaasa Inatsisartut Aningaasanut Inatsisaat tunngavigalugu piffinni assigiinngitsuni sanaartornermut aningaasaliissutigineqartartut qiviaraanni tamatigut ukiumi pineqartumi aningaasaliissutit atorneqartanngillat, naak piffiit ilaanni sanaartornermut aningaasaliissutit pineqartut piffinni sanaartornermik suliaqartuni ukiuni arlaqartuni utaqqineqaraluarlutik annerusumik sanaartornermik kinguneqartannginnerat Kattusseqatigiinniit akuersaaruminaatsipparput, piffinnilu sanaartunngitsoortarnerit pinngitsoortinniarlugit suliniutit pilersinneqarnissaat pisariaqartoq isumaqarluta.

 

Ukiuni kingullerni sanaartugassanut ukiumut aningaasaliissutit atorneqanngitsoortartut amerliartuinnannginnissaat anguniarlugu suliniutit suli ersarinnerusut pilersinneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, taamaaliornikkut ukiumut pineqartumut sanaartornermut aningaasaliissutit sapinngisamik atorneqartarnissaat naalakkersuinikkut qulakkeerniarneqartariaqarmat.

 

Naggataatigut Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata sulinera pitsaasutut isigaarput sulilu ataatsimiititaliami sulineq pitsanngorsarniarneqarmat iluarisimaarlugu.

 

Taamatut oqaaseqarluta Nunatta Karsianut 2003-mut naatsorsuutit Naalakkersuisunit saqqummiunneqartut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigaagut.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Taamaalillutik partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartui naammassivagut, taavalu aamma pisarneq malillugu aappassaaneerneqartussaapput ukiamut, taannalu pitinnagu aamma Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami suliarineqartussaallutik.

 

Tullinnguupporlu Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa pisarnittut tunngaviusumik Inatsisartut naatsorsuutit 2003-mut tunngasut, ukiup siulianut tunngasut oqaaseqarfigaat. Suliaq angisooq aallartittussanngorpoq Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat Inatsisartut innuttaasullu sinnerlugit atuisimanerup kumaaqqissaarlugu misissoqqissaarnissaa suliarisussanngorpaat ukiup affaani tulliuttumi.

 

Qujanartumik ilaatigut oqaatigisariaqarpoq sukkulaat, baajat, viinnit, kimittuut, tupat, taakku akitsuutaasigut isertitat 22 mio.-t nalinginik apparsimammata. Tassuunakkut isumaqarpugut Naalakkersuisuninngaanniit takussutissaasoq suliniutit atuinerup akiorniarneranut suliniutit qujanartumik kinguneqaleriartorsimasut. Taakkua eqqoriaruminaatsorujussuusarput soorunami qanoq inuit qisuariaateqassanersut, ilaatigut Kattusseqatigiit oqarnerattut akitsuutit qaffannerisigut imaluunniit naalakkersuinikkut suliniutit aqqutigalugit taakkua sunniutaat qanoq ikkumaarnersut.

 

Massakkut Siumuminngaanniit oqaatigineqartoq sikuusarnerata sivikilliartornera nunatta avannarpasissortaani, taanna ukiumiit ukiumut angallannikkut allanngortitsiviugajuttanngikkaluartoq ukioq manna maluginiarparput ukiup nikinnera tikillugu Qeqertarsuup tunuani allaat qerititsiviit imaariartorneqarsinnaanngorsimanerat umiarsuaatileqatigiinnit atorluarniarneqaleriartortoq. Aamma soorunami taamaattariaqarpoq. Ukiumiit ukiumut ukiut arlallit toqqammavigalugit pilersaarusiornerminnut taanna ilanngukkiartoraat paasivarput, aamma taanna nunattta kangianut atuutsinneqarnissaa, ilaatigut Islandimiut suleqatigalugit umiarsuaatileqatigiit Namminersornerullutik Oqartussat pigisaanut kalerriunneqareerpoq alaatsinaaqqullugu taamatut periarfissap atorluarneqarsinnaanera.

 

Timmisartukkut tikisittakkat ukiuunerani akisoorujussuusarput sikunertuuni, taakkulu ajornanngippat sapinngisamik Naalakkersuisuninngaanniit allat aqqutigalugit umiarsuartigut assartuisinnaaneq periarfissatut annertusiartortillugu atorluarneqarnissaa taassuma Naalakkesuisuninngaanniit eqqumaffigaarput.

 

Taavalu nunatsinninngaanniit, arlalitsigut oqaatigineqartoq nunatsinninngaanniit tunisassiatta piariigaanerullutik, tassa naleqarnerullutik nunatsinninngaanniit aallarunneqartarnissaat taanna ukiuni arlaqartuni oqaluuserivarput. Aamma ukioq manna martsimioqqooqaaq Katuami nunatsinni tunisassiat nunattalu ataatsimut nunarsuarmioqatitsinnut takoqqusaarutiginerata ilivitsukaajunerusumik imminullu uiguleriinnerusumik atorluarneqarnissaa, tassami sulissutigalugu Naalakkersuisut arlalitsigut inuussutissarsiutitigut siuarsaanermut atatillugu aallartipparput isumaqaratta nunatta nunatsinniillu tunisassiat naleqarnerullutik nunatsinnut pissarsissutaasarnissaat ilaatigut sakkussat arlariit aqqutissallu arlariit atorlugit iluatsinniarneqarsinnaanera pikkoriffiginerusariaqaripput.

 

Sanaassat ukioq 2003-mi immaqa 700 mio. missaanioqqooqaaq annertussuseqartut ilaat, tassa 10%-ii inorlugit 63 mio.-t atorneqarsimanngillat., taakkulu uggorineqarput. Aamma arlalitsigut oqaatigineqartoq minnerunngitsumik Kattusseqatigiit kingullermik oqaaseqartuata oqaaserisai sanaassat pilersaarusiornerit qujanaqaaq naalakkersuinikkut Inatsisartuninngaanniit aamma taakkua eqqumaariffiginiarneqarmata. Naalakkersuisuninngaanniit Inatsisartut ukiut ingerlanerini sanaartornermut immikkoortortaqarfimmi, pisortaqarfimmi, Naalakkersuisoqarfimmi aningaasaliissutinik iluarsiisarsimaneri ilisimaarivagut, taamaattumik nalunngilara massakkut Naalakkersuisoq taakkuninnga tamakkiinerpaamik atuisinnaanngornissaq siunertaralugu ingerlatsiniartoq, Naalakkersuisullu naatsorsuutigivarput ukiup tullianinngaanniit tassani sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi 630 mio.-t missaanni kinguaattoorutinut uninngasut 100 mio.-ikkaarlugit atorneqarnissaat ukiullu missingersuusiorfiusut qaangiuppata naatsorsuutigerusukkipput aningaasat tassani toqqortaasut nunguvillutik nungunneqarsimanissaat. Tassa kinguartoorutaarussimassasoq anguniarparput. Kisianni naalakkersuinikkut taassuma eqqumaariffiginissaa aamma Inatsisartut peqatigalugit Naalakkersuisut ingerlakkusupparput suliffissaaleqineq erloqissutigiutigalugu aningaasarpassuit sulisinneqaratik kinguaattoorutit taakkua pissusissamisoortutut isigineqartariaqanngimmata.

 

Inatsisiliagut toqqammavigalugit pisussaaffiit Demokraatininngaanniit oqaatigineqarpoq soormi inatsit malissimannginneripput. Naalakkersuisut erseqqissaatigaat aamma avataaninngaanniit kukkunersiuisup oqaasii najoqqutaralugit 60-nik ukioqalerluni utoqqalinersisalerneq ukiut pingasut matuma siornatigut, tassa 2000-mi Inatsisartunit akuerineqarpoq. Taanna ikaarsaariartuaartinneqarsimavoq, tassalu 2003-mi tamakkiivissumik 63-inik ukioqalernermi aatsaat utoqqalinersisalerneq aallartippoq. Taannalu nalunanngilaq eqqoriaruminaatsinneqarsimasoq. Inatsisit Inatsisartut inatsisaat malittukassaavagut, ilungersorluta malinniarpagut. Eqqoriaarnerit pikkoriffiginerusariaqarpagut, arlalinnit taanna oqaatigineqarpoq. Aamma taanna Naalakkersuisut missingersuusasiortaneq pillugu maleruaqqusaminni pingaartilluinnaqqissaagaat tassaavoq massakkullu aningaasanik inatsisissap tulliata 2005-mi piareersarnerani alaatsinaaqqissaagarput ukiut siuliini arlaqartuni atuisimanerit najoqqutaralugit taavalu iliuuseriniakkat annertusakkanik iliuuseriniakkat suut Naalakkersuinikkut pingaartinneqarnerunersut alaatsinaaqqissaarlugit taakkua eqqortumik aningaasaliiffiginissaat anguniarparput.

 

Kisiannili ilaatigut boligsikringimut tunngatillugu tassani Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu avitseqatigiittarpugut. Namminersornerullutik Oqartussat 60%-eertarput kommunet 40%-eertartut, taaamaattumik aningaasarpaalussuit tassani atorneqanngitsoorsimanerat kommunellu uagullu pisussaaffigaarput sumik patsiseqarnersoq paasiniassallugu. Isumaqarpunga inuit atuisussaasutut imminnut isigisut ilaatigut immaqa paasissutissanik kommuneminnit imaluunniit pisortaqarfimmit naammattumik ilisimatinneqarsimannginnersut taanna soqutiginassasoq aamma Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit alaatsinaaqqissaassallugu.

 

Naatsorsuutit suliarinerat ilumoortumik eqqortumik tunniunneqaraluarpoq, kisianni oqaatsinik marlunnik atuinerput nutserisut ilungersungaarlutik sulisut apeqquterpassuit Inatsisartuninngaanniit malinnaaffiginiaatigalugit suliassat annertuut, nalunaarusiat annertuut nutserniarnerat taanna minnerunngitsumik uani suliassami assorujussuaq kinguaattoorutigisimavarput, taannalu ajuusaarutigaarput, tassungalu Demokraatit oqaasii tusaatissatut tiguagut. Kisianni tassa ilungersorluta piffissarititaasut eqqorlugit oqaatsit aappai atorlugit tunniussereeraluarluta kisianni kalaallisuunngorneri imaluunniit qallunaatuunngorneri taakkua ilaannikkut kinguaattoorutaarujussuartarmata qanoq iliuuseqarfigiuminaatsorujussuuvoq nalunnginnatsigu nukiit tamaviisa atorlugit nutserisoqarfik suliniarsarisoq.

 

Taavalu ilaatigut Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaatigineqaqqooqaaq suliassat kommunenut ilai Namminersornerullutik Oqartussaninngaanniit kommunenut tassa qitiusumiikkunnaartillugit kommunenut nuukkiartornissaat sanaartorneq soorlu eqqarsaatigalugu, tassani Naalakkersuisunit eqqumaffigeqquneqartoq. Ilisimaneqartutut Kommunet Kattuffiat peqatigalugu Naalakkersuisut ukiut nikinneranni nutaamik aaqqissuussinissamik ataatsimiititaliamik aallartitsipput, tassani nammagassat isumagisassallu Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu akornanni nutaamik nalilersorneqarnissaat pingaartinneqarpoq, aammalu nalunngilluinnarparput kommunet ilaatigut eqqumaffigimmassuk qanga toqqammavigisat najoqqutaralugit suut tamangajammik qeqqaninngaanniit ingerlanneqartussaanerat massakkut tamatsinnit eqqarsartaatsitsigut qimakkiartuaarneqartoq, taamaattumik taakkua ilorraap tungaanut iluarsiartorput.

 

Taavalu BSU-mut tunngatillugu. Tassa BSU-mut inatsit ukiut 50-it immaqa missaannik pisoqaassuseqarpoq. Nutarterniarsarisaraluarlugu ajornakusoornartorsiutaasartoq Inatsisartuni Naalakkersuisunilu malugisimavarput uagut massakkut, taamaattumik ullumikkut BSU-mut tunngasut tassa inatsisit najoqqutaralugit isumakkeerinnissinnaaneq aamma Inatsisartut inatsisaasigut periarfissinneqarsimasoq allatut ajornartumik akiliisinnaanngilluinnaqqissaartut eqqarsaatigalugit taamatut iliortariaqartarnerput Inatsisartut inatsisaannik toqqammaveqarpoq.

 

Kisiannili tassa suliassaq angisooq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap suliassaa aallartippoq, Naalakkersuisut paasissutissanik sukumiinerusunik piniarfigineqaraangatta sapinngisarput tamaat piaarnerpaamik paasissutissat ataatsimiititaliami isumagisassavagut.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Oqaaseqaqqikkumavorlu Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit. Tulliussaarlu Jakob Sivertsen, Atassut.

 

 

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Uagut Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisut akissuteqaataat ersarissut tunngavigalugit akissuteqarnerat iluarisimaarakku qaqeqqippunga, tassa ujartukkagut akissuteqarfigigai isumaqarama ersarissumik Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup. Aammalu uani kisianni una naggataatigut erseqqissaatigiinnassavara, tassa inissianik nutarterisinnaanermut tapiissuteqartarnermi piumasaqaatit nutarternikuuagut Inatsisartuni, tassalu ukiumut aningaasarsiat ima annertutigisut qaangersimanngikkaanni tapiissuteqarsinnaanermut killissarititaasoq angusimanngikkaanni tapiiffigineqarsinnaanngitsutut allaat ineqartut ilaat taamatut aningaasarsianik ukiumut aningaasarsiarititaasuni inuuttoortut tapiissutinik pissarsisinnaannginnerannut siunnerfeqartumik aalajangigaqarnikuuvugut, aammalu qanittukkut illoqarfimmi pisutsillunga Nanortalimmiumuna unitsillunga oqarfigimmanga oqaluuteriarakku atukkaminik taamaattunik naammagittaalliorfigalugu angussutaa anngutiinnariga maannakkut uani oqaluuserisatsinni, tassa siusinaarluni taanna sulisinnaajunnaarnersiuteqartoq kisimiittuuvoq BSU-llu illuutaanik najugaqarluni. Kiassaatini iluarsaatsinniarlugu tapiissutinik pissarsiniarsimagaluarami kisiannili inatsit kingulleq nutaaq atuutilernikoq tunngavigalugu tapiissutinik pissarsisinnaannginnini taanna ajornartorsiutigimmagu taamatut atugaqartut pitsanngorsaavigineqarsinnaanerat aamma ujartoriga. Taammattumik aamma ukua soorlu kiassaamminnik ajortittoorunik illulu kiassarsinnaajunnaarluni taanna ajormat, taamaattumik siusinaarlutik sulisinnaajunnaarnersiutillit aningaasat tigusartagaat aamma killeqarmata aamma tamakku attartorsinnaanermut periarfissinneqarsinnaanerat Naalakkersuisunut ujartoqqullugu matumuuna kissaatigigiga. Allamik annerusumik kisaaateqanngilanga.

 

Per Rosing-Petersen, Inatsisartuni Siulittaasup tullia pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassaana Naalakkersuisup kangianut umiarsuartigut pilersuineq eqqaasaqarfigimmagu ilaatigut Islandimiut peqatigalugit aasaq utaqqinngikkaluarlugu kisianni periarfissat ullumikkut silap allanngorneratigut immaqa naammassiniarneqarsinnaasut sulissutigalugit aallartissimammagit assut qujanarpoq, tassami oqaluttarfik manna atorlugu arlaleriarlunga pilersuinermut pitsaanerusumik, pingaartumik avalliunerusunut, tassani Tassani aamma Illoqqortoormiut eqqarsaatigalugit ataasiarnanga saqqummiuttarsimagakku, kiisami maannakkut paasivara Naalakkersuisut Islandimiut peqatigalugit suliniarneq aallartissimagaat, taanna tuppallernarpoq.

 

Aamma una ataaseq, tassa BSU eqqarsaatigalugu uani 96 mio.-t immikkoortinneqarsimasut 71,4 miio.-t atunngitsoorneqarsimapput. Taamaattumik aamma issaannannguaq apeqquteqaatiga aallaavigalugu aningaasalersueriaatsit ullutsinnut naleqqussarneqarnissaannut tunngasoq Naalakkersuisup ukiamut ataatsimiinnissamut aaqqiiniutissanik saqqummiussaqassamaarnera utaqqigallassavarput, taanna maannakkut annertunerusumik pulaffigissanngilarput. Aamma Naalakkersuisut suliniuteqariilersimammata ullumikkut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup oqarneratut ukiut 51-it pisoqaassuseqarpoq BSU, ullumimullu annertunerusumik allanngortinneqanngilaq, taamaattumik ukiamut nutarterneqarnissaa taassuma nutarterneqarnissaanut Naalakkersuisut suliniuteqarnerat qujarullugu tigussavarput.

 

Uagut sanaartornermut tunngasunik annertunerusumik maani saqqummiussaqanngilagut, taanna immikkut aqagu sammineqartussaavoq, taamaattumik aamma maani tamakkiinerusumik ukua naatsorsuutinut tunngasunut oqaaseqarpugut, suliassaq taanna apeqqummi allami sammineqartussaammat.

 

Naggaterpiaatigut aamma Naalakkersuisup oqaatigisaa boligsikring. Tassa taanna nalunngilarput kommunet aamma Namminersornerullutik Oqartussat peqatigiillutik aningaasalersuineq ingerlattarpaat. Kisiannili ukiut tamaasa aningaasat taakkua tamakkiisumik atorneqarneq ajorput. Soorunami taanna maanngaanniit 100%-imik suna peqqutaanersoq paasineqarsinnaanngilaq, kisianni kommunet peqatigalugit taanna paasiniarneqaruni taava pitsaanerpaamik immaqa angusaqartoqarsinnaasoq Atassummit isumaqarpugut, taamaattumik aamma ukiamut naatsorsuutit misissoqqissaarneqarnissaannut ilanngullugu suliassaq taanna aamma sukumiinerusumik sammineqarnissaa naatsorsuutigissvarput, nalunngilarpummi ullumikkut ineqarnermut akiliutit qanoq nunatsinni qaffasitsigisut, taamaattumik aningaasat immikkoortinneqartut atorneqartannginnerannut peqqutit qulaarlugit paasisariaqarparput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Attaveqarnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Uani soorunami pingasunngorpat majip 19-ani sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nassuiaat eqqartortussaagatsigu apeqqutit assigiinngitsut tikinneqaqqittussaapput. Kisianni toqqaannartumik uani Kattusseqatigiinninngaanniit BSU-mut tunngatillugu inuit siusinaartumik aningaasanik tunineqartartut eqqarsaatigalugit apeqquteqaataa ersarilluinnartoq periarfissaqannginnerani maannakkut aallaaveqartumik oqariartuuteqarnera ilaatigut ilumoortortaqanngilaq, aamma aningaasat uani 90 mio.-t taakkartorneqartut 71,5 mio.-t atunngitsoorneqarsimasut taakkartorneqartut ilumoorpoq taamatut killiffeqarsimanermut soorunami apeqqutit assigiinngitsut arlaqarsinnaapput, kisiannili ilaatigut tassani annikippallaamik paasisitsiniaasimanermik toqqammaveqarsinnaavoq, aamma INI A/S naalakkersuinikkut siornatigut saaffigineqartarnikuuvoq inuit 128.000-it ataallugit isertitaqartut akiligassanngorsimasaminnik imaluunniit illumut akilersueqqinnissamik isumakkeerfigineqarsinnaanerat toqqaannartumik periarfissaagaluartut aningaasat inuit taama pisinnaatitaaffeqaraluarlutik qinnuteqartarsimannginnerat peqqutigalugu tassa tamakkiisumik atorneqarsimanngillat. Kisianni siusinaartumik toqqaannartumik aningaasanik pisartagaqarsimagaanni, tassa 128.000-it ataallugit isertitaqarsimagaanni ajornanngilaq akiitsut akiligassanngortullu sinneri isumakkeerfigineqarnissaannut. Taamaaliortoqarnera ilutigalugu taava qinnuteqartoqarsinnaavoq 50.000 kr.-it angullugit tapiiffigineqarnissamut iluarsartuussinissamut, soorlu kiassaatit tassani eqqartorneqartut. Tassanilu aningaasaliissutit qiviaraanni siusinnerusukkut oqaatigeriikkatsituut maani oqaluttarfimminngaanniit, tassa 5 mio.-t immikkoortinneqarnikuusimagaluarput tassani aningaasat qinnuteqarfigineqarsimanngimmata atorneqarsimanngitsut aamma takuneqarsinnaavoq. Taamaattumik naatsumik oqaatigalugu paasisitsiniaaneq annertunerusoq ingerlanneqartariaqarpoq aamma tassuunatigut maannakkut taanna maani oqaluttarfimminngaanniit ersersinneqaqqimmat tassa INI A/S-imut tamanna annertunerusumik paasisitsiniutigineqaqqissasoq kaammattuutigalugu Naalakkersuisuninngaanniit saaffiginnissutigissagipput maanna neriorsuutigeqqissavara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naatsunnguamik naggataarutigalugu oqaatigissavara umiarsuartigut assartuinerup sivitsortariaqarneranik isumaliutit Jakob Sivertsenip oqaasii ilumoorput maani arlaleriarluni aamma Jakob Sivertsenimit saqqummiunneqartarsimammata. Naalakkersuisuni ilisimasarput mannaavoq Danmarkimi massakkut nioqqutissat amerlanerpaarpaartaat Danmarkiminnganniit tikisittarpagut. Akinik misissuinertigut paasinarpoq Danmarki akikinnerpaajunngitsoq pisiniarfigissallugu, imaluunniit Danmarki tamatigut akikinnerpaajunngitsoq pisiniarfigissallugu. Taamaammat ilaatigut ukioq Tasiilameereernerma kingorna sikuunngitsorsuaq tappavaneereernerma kingorna uterama Royal Arctic Linep siulersuisuini siulittaasoq saaffigisimavara Islandimiunik M. Skip-imik suleqateqareermata taakkua arlaatigut ukiuunerani ikaarnermut ulloq unnuarluunngitsorluunniit Reykjavikiminngaanniit Tasiilamut apuuttoqarsinnaammat taanna misissorsinnaannginneripput. Misissorpaat massakkut, tassami Tasiilami eqqaanilu pisiniarfinni Islandimiut inuussutissaanerusutigut nioqqutissiaat nioqqutaareerput. Taamaattumik assartuisussat taakkua uagut tinnersaannarsinnaavagut assartuisartut, tassalu Royal Arctic Line M. Skip-ilu. Taavalu aamma niuertut, uagut niuertuunngilagut, niuertut tassa Pilersuisoq pingaarnerpaamik aamma taakkua eqqaasinneqarsinnaapput, kisianni tassa taakkua aalajangigassarivaat sumi pisiniarusunnerlutik, kisianni taakkua aalajangigassarivaat sumi pisiniarusunnerlutik, taakkua aalajangigassarivaat suut nioqqutissat nioqqutigissanerlugit. Tassani immaqa aamma nunaqqatigiiaarluta qanga atuisartut pisisartullu ataatsimiititaliaat sulilluartut nammineq kommunet ataasiakkaarlutik pilersissinnaaneraat tassuunakkut immaqa aqqutissiuusseqataasinnaapput pisiniartarnerni periusiusut qangarsuarli atuuttut tikisikkiartuaarnerinut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naluneqanngilaq ukiaru aatsaat aappassaaneerneqartussaammat saqqummiussaq una, taamaattumillu aamma Revisionsudvalgimit suliassaq taanna ingerlateqqinneqartussaassalluni aappassaaneerneqarnissaata tungaanut.

 

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa naatsuarannguamik uani BSU-mut tunngatillugu Demokratiminngaanniit oqaatigineqartoq naatsuarannguussaaq, isumaqarpuga uani atsiortup kingoraartaata ataatsimiissutissat nassuiarneqarnerani pinerani  aappani immaqa kalaallisut nassuiaattoorsimaneramiuk paasitinngitsoorsimagunarpaa, tassa 9 millionit 92 koruunit iluini nassuiaasoqarsimaannginnerarlugu oqaaseq atornera taanna ilumuunngilaq, tassaniipput nassuiaatit tassunga tunngasut tassaniippullu piniarnermut nakkutilliinermut angallatit pisiarineqartut ukiut pingasut ingerlaneranni ukiut siulliit marluk 4 millionit qulaallugit akillit taavalu aamma ukiut appaanni aamma ataaseq aamma 2 millionit qulaallugit akillit. Taamaattum ik nassuiaatissat qularnanngilaq pissarsiariumaarpagut uaguttaaq soorunami pissagalluta imaluunniit sapinngisamik eqqortumik piviusut aammattaarlu ingerlasimaneq ilanngullugu nassuiaateqarfiginissaa qularutigineqassanngilaq, qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Udvalgep sukkulluunnit Naalakkersuisut sussassaqartut isumasioqatigissaanut qaaqqusinnaammagit taanna aamma innersuussinnaavarput. Taamaalilluta oqaluuserisassaq una siullermeerneqarnera tassunga killippoq, aappassaaneerneqarumaarluni ukiaru.

 

Inatsisartut qinnuigissavakka issiavimminnut ingeqqullugit taasisussanngussagatta

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersarnat, ataasinngorneq 17. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassaniimmikkoortoq 36

 

 

Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ullunerani angerlartsimaffinni paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Pingajussaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava maannakkut tikissavarput immikkoortoq 36, pingajussaarinninneq. Majip 13-ani aappassaaneerlugu oqaluuserineqarnerani Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaata majip 7-aneersup 2004 tamanit taperserneqarnera Naalakkersuisut iluarisimaarlugu maluginiarpaat. Maannakkut pingajussaaneerneqarnerani  allannguutissamik siunnersuummik takkuttoqarsimanngilaq, taamaattumik siunnersuut taama isikkoqarluni maannakkut saqqummiunneqarpoq. Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigisavakka nikueqqullugit.  

 

23.

 

Nikueqqilaannguaritsi. Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit, tassa aappassaaneernerata kingornatigut allannguutissamik siunnersuuteqartoqanngilaq, taamaattumillu aappassaaneerneqarnermisut isikkoqarluni akuerineqarnissaanut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25.

 

Akerliusoqarpa?

 

Naamik.

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taamaalillunilu pingajussaaneernermini taamaalilluni akuerineqarpoq. Taamaalilluni aamma suliassaq taanna naammassivoq.

 

Tulliuppoq immikkoortoq 46, Air Grennlandip Tunumi kiffartuussinera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqalllisissatut siunnersuut. Air Greenlandip ilaasunut, allakkanut poortukkanullu atatillugu kiffartuussinera piaartumik kitaanisulli pitsaassuseqalersinneqanngippat kiffartuussineq taanna timmisartuutileqatigiinnut allanut, soorlu islandimiut timmisartuutileqatigiivinut, neqeroorutigineqartariaqarpoq. Jakob Sivertsen, Atassut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersarnat, ataasinngorneq 17. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassaniimmikkoortoq 46

 

 

Air Grennlandip Tunumi kiffartuussinera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqalllisissatut siunnersuut. Air Greenlandip ilaasunut, allakkanut poortukkanullu atatillugu kiffartuussinera piaartumik kitaanisulli pitsaassuseqalersinneqanngippat kiffartuussineq taanna timmisartuutileqatigiinnut allanut, soorlu islandimiut timmisartuutileqatigiivinut, neqeroorutigineqartariaqarpoq.

(Jakob Sivertsen, Atassut)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jakob Sivertsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassamik imaattumik saqqummiussaqarpunga:

 

Tunngavilersuut:

Assersuutigalugu ukioq manna februarip 11-anni Kangerlussuakkoorlunga Upernavimmut Pinngortitaq, Avatangiisit kiisalu nungusaataanngitsumik piniagassanik atorluaanissaq pil-lugu isumasioqatigiinnissamut peqataajartorlunga aallariartorpunga, ilaasussarpaalussuit allat peqatigalugit. Pisatatsinnik tunniussereerluta timmisartoq Nuummiit Kangerlussuaq aqqusaarlugu Kulusummukartoq taamaatiinnarneqarpoq, tassa silarlummanngooq, tassa Air Greenlandip ukiorpassuarni utoqqatsissutigisartagaa ilaatigut immaqa avaanngunarsinnaasoq, nalunagulu ulloq taanna aallanngikkuma isumasioqatigiinnissamut angumersisussaananga.

 

Qujanartumingaasiit Islandimiut timmisartuat pilersaarutit malillugit Kulusummukartoq iluatsippara, soorunami silagimmat akornuteqanngitsumik tikippoq, paasiniaapallannikkullu Reykjaviki, Keflaviki, Københavnikkoorlunga Kangerlussuaq aqqusaarlugu Upernavimmut qujanavissumik isumasioqatig iittussanut peqataanissannut pingaaqisumut angumersivunga. Taanna assersuutaan-naavoq takussutissaallunilu, Air Greenlandip isorliunerusunut ilaasunik allakkanik poortukkanillu kiffartuussiniarsarinerata ullutsinni ineriartornermut naleqqussagaanngilluinnarneranut takussutissaavoq.

 

Pilersaarutillu malillugit tallimanngorneq februarip 20-anni Kangerlussuarmut ilaasut allat Tasiilamukartut ilagalugit tikippugut, aqagukkut 21-ani Kulusummut ingerlaqqittussaalluta. Ullorlu taanna aamma timmisartoq taamaatiinnarneqarpoq, Kulusummigooq silarlummat, taamaanngilarli ullorlu taanna aamma Islandimiit timmisartoqarpoq.

 

Ataasinngorneq 23-iat marlunngornerlu 24-anni tunumi nunattalu sinnerani silagilluaraluar-toq Kulusummut timmisartuussisoqarsinnaanngilaq, ilaasut nunatta sinneranukartut tamatigut salliutillugit angallanneqartariaqarmata. Uagut tunumiut ilaasutut allatuulli ornitatsinnut angallanneqarnissarput kinguarsarneqartuartarpoq immikkoortinneqartutuut isigineqarluta, naak nunatsinni bilitsit akisunerpaat atorlugit angalasaraluarluta.

 

Ukiorpassuarni immikkoortitaajuarnerput tamaannga killeqartariaqarpoq. Nunatsinni innuttaasugut tamatta naligiippugut, arlaannarpulluunniit pingaarnerunngilaq, naligiimmik angallanneqarnikkut atugassaqartitaasariaqarpugut, immikkoortitsinerit naammagittaalliornernik pilersitsigajuttartut pinaveersimatittariaqaratsigik.

 

Taamatut naatsumik oqaluuserisassanngortitaqarpunga neriullunga ajornartorsiut aamma Tunumukartartut arlalippassuit naapittagaat taamaalilluni maani oqallisigineqarsinnaaniassammat. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Angallannermut Naalakkersuisoq.

 

 

 

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Naalakkersuisut Inatsisartuni ilaasortaq siunnersuutaanut qutsaviginiarpaat, tassami Naalakkersui-sut periarfissimmagit nunatsinni aangallassinikkut kiffartuussinermi ajornartorsiutit eqqarsaatillu ersarissarnissaannut.

  

Naalakkersuisut piumasaraat Kalaallit Nunaanni angallasseqatigiifiit akornanni ataqatigiisaakamik suleqatigiinerup pitsaanerulernissaa, taamaattumillu ingerlatseqatigiiffiit attavigisimallugit aqqiissutissanik ilusilersuinissap oqallisiginissaa anguniarlugu. Naalakkersuisut piumasaraat siunissami Kalaallit Nunaanni ilaasunik atasiakkaanik angalassinerup ataqatigiinnera ilaasut ataasiakkaat malugisinnaassagaat angalanermi angallasseqatigiiffimmut allamut nuuttariaqassagaluarunilluunniit. Tamatumani uniffiussanngillat nassatat isumagineqar-nerat, angalanermut uppernarsaat imaluunniit akunnattoortoqartillugu uninngasariaqarneq. Oqallinnerit taakkua suli qulaavillugit inaarneqarsimanngillat, anguniagarli taaneqartoq sapinngisamik piaartumik pivusunngortinniarneqarpoq.

  

Inatsisartuni ilaasortap Jakob Sivertsenip Air Greenlandip Kangerlussuup Kulusuullu akornanni timmisartuussisarnera asserssuutigimmagu pingaaruteqarpoq taassallugu Kulusummut Kulusummiillu timmisartuussisarneq unammilleqatigiiffiusumik taaneqartartumut ilaammat, tassalu timmisartuussiffiusartoq sullissinissamik isumaqatigiissutit avataaniilluni. Tassalu periarfissaqarpoq timmisartuutileqatigiiffiit allat, soorlu islandimiut timmisartuussivimmi taaneqartumi timmisartuussisinnaanissaannut.

  

Isertitat niuernermi piumasaasut tunngavigalugit pilersarmata ilimagisariaqarpoq Air Greenlandip soqutigisarigaa pissutsit atuuttut ataanni timmisartuussinissat sapinngisamik amerlanerpartaasa naammassisarnissaat, tassami Air Greenlandip isertitaanut tamarmiusunut aamma taakku ilaammata.

  

Paasisakka malillugit, paasitinneqarnerput malillugu Air Greenlandip 2003-mi Kulussummut angalanissanut pilersaarutini timmisartuussinerit 101-it pilersaarutigisimavai. Angallassinissanit pilersaarutaasunit 101-iusunit 87-it ulloq eqqorlugu naammassineqarsimapput, tassalu tikikkajussuseq 86,1 %-iulluni. Angalanissa-nit 101-iusunit angalanissaraluit 14-it sila patsisaalluni taamaatinneqarsimapput, tassalu 13,9 %-it.

Piffissaq pineqartoq tamakkerlugu arfineq marloriarluni immikkut timmisartuussisoqarsimavoq tamaatiinnarneqaraluartut naammassiumallugit, tassalu angallassinissanit pilersarutaasunit 94-it naammassineqarsi-mapput imaluunniit katillugu 93 %-it timmisartuussinermi ingerlatsiviusimalluni.

  

Kiisalu ilisimatitsissutigineqassaaq Kulusuup timmisartoqarfiani ingerlatsinermut pissutsit patsisaallutik 2003-mi Kulusuk taarsinerani timmisartorfigineqarsinnaasimanngimmat, tamatumalu ilaasussanik katersiniarluni ulloq taanna ualikkut unnukkulluunniit periarfissat killilersimavaa. 2004-mi tamanna periarfissaqalerpoq, tassalu siunissami timmisartornissat pilersaarutaasut naammassineqartut amerlinissaat periarfissaqalerluni.

  

Naalakkersuisoqarfimma innuttaasunut tunngasut aqutassarisavut tamakkiisunngortinniarlugillu pitsanngorsarniartuarpai. Tamanna pitsaanerpaamik ingerlanneqarsinnaavoq innuttaasunit, ingerlatseqatigiiffinnit aamma soorlu Inatsisartuni ilaasortap Jakob Sivertsenip oqallisissiaanit isummersorne-qarnikkut. Taamatut oqalliseqatigiinnikkut inuiaqatigiit ingerlatseqatigiiffinnut piumasarisaat ersarilluinnartunngor-tinneqassapput, tamatumalu peqatigisaanik innuttaasut akornanni angallasseqatigiiffiit periarfissai killissaalu paasineqassallutik.

 

Atuisuninngaaniit isigalugu akit iluaqutaanerpaat kiffartuussinerlu pitsaanerpaaq angujumallugit angallasseqatigiiffiit sulinerat arlaatigut aquttariaqarpoq. Taamatut aqutsinissamut sakkussaq pitsaanerpaaq aallaqqaatigalugu tassaavoq unammilleqatigiinneq. Ajornartorsiutaavorli nunatsinni angallassinerup ilisarnaatigimmagit aningaasartuutit aalajangersimasut qaffasissut, ilasussat ikittut ornitassallu allat ungasissut. Ataatsimut isigalugu taakkua maannamut unammileqatigiinneq kissaatigineqartoq angujuminaatsissimaqaat. Tassalu pisariaqarpoq qitiusumik pilersaarusiorneq aqutsinerlu nukittorsassallugit, tamatumalu peqatigisaanik siunissami unammilleqatigiinnissamut tunngavissat pitsanngorsarniarsaralutigit.

  

Qularutigineqassanngilaq Naalakkersuisuni angallannikkut pissutsit eqqumaffigilluinnaratsigit, tassami inuiaqatigiit angalagasuarsinnaanerannut imminullu sakkortusartumik ineriartornissaannut pingaaruteqarluin-narmata. Tamatumani pisariaqarpoq aaqqissugaanerup ilusaanik allanngortitsinissaq atortorisatigullu naleqqussaanissaq angallassivinni ilaasoqarsinnaassutsimik piginnaasat iluaqutigineqarnarat pitsanngorsarumallugu angallassivinnullu allanut qaninneruleqqulluta.

  

Naalakkersuisut Inatsisartuni ilaasortap Jakob Sivertsenip oqallisissiaa malugilluarpaat Inatsisartunulli inassutigalugu ataatsimut isigalugu suliniutinut tunnganerusumik oqallinnissaq Ukiakkut ataatsimiinnermi pissasoq, Naalakkersuisut pilersaarutigimmassuk angallannermut nassuiaatip saqqummiunnissaa, ukiami inatsisartut ataatsiimmerata nalaani.

 

Taamatut oqaaseqarlunga sammisaq Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut siulliussaaq Isak Davidsen, Siumut.

 

Isak Davidsen, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortap Jakob Sivertsenip Atassummiit oqallisissatut siunnersuutaani Siumumiit imaattumik oqaaseqaateqassaagut.

 

Naalakkersuisut siunnersuummut akissuteqarneranni Siumumiit maluginiarparput Naalakkersuisut piumasariniaraat Kalaallit Nunaanni angalatitseqagiiffiit akornanni ataqatigiissakkamik suleqatigiinnerup pitsaanerulernissaa anguniarlugu suliniuteqassallutik, ingerlatseqatigiiffiillu attavigineqarsimasut, tassanilu aaqqiissutissanik ilusilersuinissap oqallisigineqarnissaa anguniarneqartoq oqaatigimmassuk Siumumiit nuannaarutigaarput.

 

Aamma Siumumiit Naalakkersuisut siunissami Kalaallit Nunaanni ilaasunik angallassinerup ataqatigiinneranik aaqqissuussiniarnerat ilaasut ataasiakkaat malugissagaat angallannermi angallasseqatigiiffimmut allamut nuuttariaqassagaluarpalluunniit, tassanilu uniffiussanngitsut nassatat isumagineqarnerat angallannermut uppernarsaat imaluunniit akunnattoortoqartillugu uninngasariaqarneq.

 

Tamatumani oqallinnerit suli qulaavillugit ingerlanneqarsimanngitsut oqaatigineqarpoq, taamaattorli anguniagaq taaneqartoq sapinngisamik piaartumik piviusunngortinneqarniarneqarnera sulissutigineqarluni aallartinneqarmat Naalakkersuisut siunnerfigisaat taperserumavarput Siumumiit.

 

Kalaallit Nunaata angalatitseqatigiiffiani Kangerlussuup Kulusullu akornani timmisartuussineq siunnersuuteqartup Jakob Sivertsen-ip assersuutigisaa, Kulusumut Kulusumiillu timmisartuussisarneq unammilleqatigiiffiusumik taaneqartumut ilaasoq oqaatigineqarpoq.

 

Tassalu timmisartuussiffiusartoq sullissinissamik isumaqatigiissutit avataanniilluni, tamannalu tunngavigalugu Naalakkersuisut oqaatigaat periarfissaqartoq timmisartuutileqatigiiffiit allat, soorlu Island-imiut timmisartuussivimmi taaneqartumi timmisartuussisinnaanissaannut.

 

Taamatut Inatsisartunutt ilaasortap Jakob Sivertsen-ip oqallinnissamik siunnersuutaanut Siumumi oqaaseqarluta naggataatigut oqaatigissavarput, Naalakkersuisut pilersaarutigimmassuk ukiakkut ataatsimiinnissamut angallannermut nassuiaat saqqummiuneqarluni oqallisigineqassasoq, tamanna Siumumiit soqutigalugu peqataaffigissavarput.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siunnersuuteqartup  tunngavilersuutai  paasinarluarput  aammalu  saneqqukkuminaallutik.

Ilaasunik  allakkanik  poortukkanillu anghallassinerit ulluttinnut  ineriartornermut  naleqqussangaanginnerannik  oqariartuuteqarneq  sakkortuvoq, taamaammat  innuttaasut  kiffartuussinikkut  eqqungaasut  naleqqussaavigineqarnissaannik  siunnersuutigineqar toq  matumani  taperserparput.

 

Aammalu  timmisartuutileqatigiit  arlariiusut  sullissinermi  isumaqatigiissutaat  soorlu  nassatanik  nammineerluni  assartuisarneq, timmisartuutileqatigiit arlariiusut  isumaqatigiisutaanniittariaqarpoq  akisuumik  angalaneq  Kalaallit  Nunaata  arlaa tungaanni  ilaasunik  timmisartuussinikkut  assigiimmik kiffartuussinerup asserluinnaanik  iliuuseqartoqartariaqarpoq

Naalakkersuisut  akissuteqaatiminni  ataqatigiissaakkamik  sullissinerup  pitsaanerulernissaannik paasineqarsinnaasumik oqaaseqarput.

Soorlu  nassatanik  sullinneqarneq  tamatumanissaaq  uniffiussanngitsutut oqaatigineqarluni. Taamatuttaarlu  Naalakkersuisuniit  Kangerlussuup  Kulusuullu  akornanni  timmisartuussisarneq  tassani  pineqarput, kiisalu Kulusummiik  Kulusuliartullu  unammilleqatigitigiinnissamik  taaneqartumut  ilaammata.

 

Nunatsinni  timmisartuutileqatigiit  nalunaarutaat  tunngavigalugu pisortatigoortoq  timmisartuussisarnerit  l01-iuppata  taakkuninnga  l4-init silamik taarmillu  peqquteqartumik taamaatiinnarneqartarput, taakkulu  ikilisinneqassappata  timmisartuutileqatigiit

amerlanerusunik  timmisartuussisassasutt  pilersaarusiorneqassasoq oqaatigineqarpoq.

 

Naalakkersuisuttaaq  atuisuningaaniik  isigalugu  akit  iluaqutaanerpaat   kiffartuussinerlu pitsaanerpaaq anguniarlugu angallasseqatigiit sulinerat arlaatigut aquttariaqartoq oqaatigaat. Sullissinerup  aqquttariaqarneranik  oqarneq  saneqqukkuminaappoq, taamatuttaarlu  ukiamut  ataatsimiinnissamut  Naalakkersuisut  angallannermut  nassuiaatip  saqqummiunneqarnissaanik oqarnerat neriuffigaarput.  Taamatut  oqaseqarluta  Naalakkersuisut  inassuteqarnerat Inuit Ataqatigiinniik  taperserparput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.                               

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

ATASSUT sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortap Jakob Sivertsen-ip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiamini matumani ujartorpaa ilaasut, allakkat poortukkallu Tunumukartut Tunumeersullu aalaakkaanerusumik Air Greenland A/S-imit timmisartuunneqartarnissaat, tamanna qulakkeerneqarsinnaanngippat timmisartuutileqatigiinnut allanut suliassaq neqeroorutigineqarsinnaanngoqqullugu aqqutissiuusseqqusilluni.

 

ATASSUT-mit siunnersuuteqartoq paasilluarlugu matumuuna Naalakkersuisunut inassutigissavarput siunnersuuteqartup tunumut tunumiillu silaannakkut angalaniartut aammalu nassiussat eqqarsaatigalugit pitsaanerusumik kiffartuussisoqarnissaanik ujartuinera kiffartuussinissamik isumaqatigiissummi qulakkeerniaqqullugit.

 

Qulakkeerinninniarnermi Air Greenland A/S-ip timmisartuussisarnermut politikkia akuliuffiginianngikkaluarlugu Tunumut Tunumiillu timmisartuussinerit pilersaarutit naapertorlugit ingerlanneqartarnissaat qulakkeerneqaqqullugu erseqqissumik piumasaqaatitalerneqarsinnaapput.

 

Ilisimaneqartutummi ukioq mannamut Aningaasanut Inatsimmi timmisartuutileqatigiit isumaqatigiissusioqatigineqarsimaneri nunatta karsianut 105 mio kr.-inik naleqarpoq, taamaattumik kiffartuussineq tamanut naammaginartoq qulakkeerniarlugu kiffartuussinissamut isumaqatigiissusiornermi piumasaqaatit sukateriffigineqassappata pissusissamisuuginnassaaq.

 

Taamatuttaaq ATASSUT-mit arajutsisimanngilarput timmisartuutileqatigiit avataaneersut nunatta iluani kiffartuusserusussinnaallutik ukiut ingerlanerini oqariartuuteqartartut arlaqartuusut, ATASSUT-millu qilanaarluta naalaarparput angallanneq pillugu Naalakkersuisut nassuiaataat ukiaru Inatsisartuni sammineqartussami nunatsinni aamma nunatsinnit nunatsinnullu silaannakkut angallassineq pillugu unammilleqatigiinnerup aqqani kiffartuussinerup inerisarneqarnissaanut periarfissat pillugit oqalliseqataanissatsinnut.

 

Taamatut oqaaseqarluta ATASSUT-mit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisigitinneqartumut qisuariaateqarpugut, Naalakkersuisunullu inassutigalugu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokraatit.

 

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Tassa oqaatigissavara pappialanik tunniussinikuunnginnatta taamaattumik arriitsunnguamik ingerlassuugut.

Tassa Demokraatininngaanniit aallarniutigalugu oqaatigissavarput una saqqummiunneqartoq tamanna saqqummiussisimaneq oqallisissatut isigigipput, tassa ajornartorsiutit inuup pineqarsimasup angalanermini naapissimasai, tassunga ingerlatseqatigiiffimmut tunngatillugu aaqqinneqarsimasariaqarput, taavalu nassuiarneqarluni sooq taamatut pisoqarsimanersoq.

 

Taavalu oqallisissiatut saqqummiussaq atuaraanni taava paasinarpoq tassa kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit nammineq ajornartorsiutaanngitsut kisianni tassa taakkua malitsinniarneri ajornartorsiutaasut.

 

Taamaattumik aaqqiissutissaq imaappoq, tassa kiffartuussinermi isumaqatigiissuteqarfigineqarsinnaasut isumaqatigiissuteqarfigisuugutsigit, taamannak akit taavalu killilersugaanngitsumik ingerlatseqatigiiffinnik neqeroorfigineqarsinnaallutik kisianni tassa kingunissaa unaassappat, kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqartoqartariaqarluni, taava qanoq kiffartuussi… ima isumaqatigiissut qanoq isikkoqassanersoq uagut politiker-itut suliassarinngilarput.

 

Kisianni tassa kiffartuussinissamik… kiffartuussinerup qummut akissaat aalajangertussaavarput, taavalu ajunngitsumik ingerlanissaat, taavalu Demokraatinininngaanniit isumaqarpugut Kalaallit Nunaanni timmisartuussisarnerit piviusumik pisaqartitsinerit taavalu aamma piumasaqaatinik angallassinissamut tamakkununnga angallassinissamut eqquutsinniartartussaallugu, imannak aalajangerneqartussaanngilaq nunap suminneraninngaanniit.

 

Taava tamakkununnga isumaqarluta tassa uani tunumi pitsaanngitsutut oqaatigineqartut, taava isumaqarpugut, suut tamarmik timmiffigineqarsinnaasut kiffartuussinermi isumaqatigiissutaat misissoqqissarneqartariaqartut, taavalu angusassatigut isumaqatigiissutit atorlugit ingerlatsisoqalissasoq, tassa resultatkontrakt-inik, taakkualu uagut Demokraatininngaanniit isumaqarpunga tamakkuninnga ingerlatsisarfiit ilaasussai ajunngitsumik sullinneqarsinnaassasut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Inatsisartuni ilaasortap Jakob Sivertsen-ip Atassummeersup siunnersuutaa imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

 

Nunatsinni sutigut tamatigut angallannikkut atukkat pitsaasumik angallannikut ingerlatsisunit isumagineqartarnissaat nunatsinni qinikkatut suliaqartugut siunnerfigaarput, taamaattumik Inatsisartuni ilaasortap Jakab Sivertsen-ip Atassummeersup siunnersuutaata siunnerfia Kattusseqatigiinniit paasisinnaalluarparput.

 

Taammaattumik sutigut tamatigut nunatsinni angallannikkut ingerlatsinerup pitsanngorsarneqartuarnissaa naalakkersuinikkut aamma aqqutissiuunneqartariaqarpoq, soorunami aamma isumannaatsumik angallannikkut ingerlatsineq naalakkersuinikkut salliutillugu qulakkeerneqartariaqassaaq, taamaaliornikkut nunatsinni isumannaatsumik angallannikkut aaqqissuussineq ingerlanneqarsinnaammat.

 

Air Greenland A/S–ip nunatsinni timmisartuussinikkut  ingerlatsinera pitsaasutut Kattusseqatigiinniit isigaarput, naak ilaatigut silap ajornera pissutigalugu timmisartuussinngitsoortarnerit pisaraluartut, ilaasunik Air Greenland A/S-ip kiffartuussinera pitsaasuusoq suli isumaqaratta.

Qeqertarsuup tunuani timmisartuussineq qiviaraanni suluusalinnik mittarfillit Air Greenland A/S-imit pitsaasumik sullinneqartut oqaatigineqarsinnaavoq, illuatigut suluusalinnut mittarfeqanngitsuni Air Alfap pitsaasutut oqaatigineqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqarluta.

 

Naak ukiuni siusinnerusuni Air Greenland A/S Grønlandsfly-jugallarmat assersuutigalugu Nuummut angalaniarnermi Qeqertarsuup tunuani illoqarfinniit tamaniit aki ataaseq atorlugu Nuummukartoqartoqarsinnaasaraluartoq maannakkut timmisartuussinermi tamatigut suluusalinnik mittarfeqanngitsuni 2000 krone-t tikillugit angalaniartut suluusalinnik mittarfeqanngitsuneersut 2000 kronet sinnerlugit akiliinerusarmata, isumaqarpugut pissutsit taamaattut akuersaarneqarsinnaanngitsut.

 

Siunnersuuteqartup siunnersuutaata siunnerfia paasinarpoq, kisiannili timmisartuussisarnermi isumannaatsumik timmisartuussinissaq salliutillugu naalakkersuinikkut suliaqartunit qulakkeerneqartarmat taanna taamatut ingerlatsineq iluarisimaarparput.

 

Allakkanik poortukkanillu kiffartuussineq pitsanngorsarneqartariaqartoq aamma isumaqarpugut siunnersuuteqartutulli, aammalu nassatanik tunniussisarnermi periutsit pitsanngorsarneqartariaqartut aamma isumaqarluta, taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartup Jakob Sivertsen-ip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaluuserisaq una naammassippat taaseqattaalerssusaavugut, taamaattumik ilaasortat qinnuigissavakka issiavimminnut ingeqqullugit.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen.

 

Jakob Sivertsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq.

Tassa naatsunnguamik paasinarpoq Naalakkersuisup akissuteqaammini ajornartorsiut paasilluarlugu sapinngisamik piaartumik aaqqiiniarnissaq pisariaqartutut aamma tikkuarmagu qujassutigaara.

 

Soorunami una oqaluuserisassaq aalajangiiffigineqartussaanngilaq, kisialli pitsaaqutigivaa ukiamut oqallinnissamut tamakkiisumik aaqqiiniarnissami timmisartuussinikkut tunngaviit ilagilluinnarsinnaammassuk.

 

Taamaattumik aamma oqareernittut ajornartorsiut ukiorpassuarni ajornartorsiutaavoq tassa uani ajornartorsiutip qiterpiaa uaniikkami assersuutigalugu ullumikkut ataasinngorneq Kulusummukartoq tikissinnaanngippat, taava sisamanngornermut kinguartinneqassaaq, tassalu taanna ajornartorsiutaavoq ullut timmiffissat taamaallaat Grønlandsfly-mit timmiffigineqartaramik.

 

Silarluppat ullumi aqagukkut silagippat tikittoqarsinnaanngilaq, taavalu utaqqissapput ilaasut, taamaalillunilu utaqqinerit sivitsoraluttuinnartarlutik, tassaana taanna ajornartorsiut inatsisitut allanngortinneqarsinnaanngitsutut ukiorpassuarni ingerlanneqarnera arlaatigut pitsaanerulersinneqarnissaa eqqarsaatigalugu saqqummiussaqartunga.

 

Aamma angalasartut tappavunga ilaatigut misilittagaqarfigivaat ajoraluarmik nuanniitsumik, soorlua aamma assersuutigalugu Isumaginninnermut Ataatsimiititaliaq Nuummukartussaalluni, aqqut assersuutiga atuarlugu Kulusummiit Reykjavík-imut Keflavík-imut København-iumut Kangerlussuakkoorlutik uterput, tassa allatut… taamaaliunngikkunik pitsaanerusumik aqqut imaluunnit ingerlasinnaannginnamik, tassaana taanna ajornartorsiut aaqqiiviginiarlugu maannakkut nunatta iluani akikinnerusumik aamma angalasinnaanissaq eqqarsaatigalugu saqqummiussaqartunga.

 

Kisianni tassa oqaaseqartunut qujavunga, aamma neriuppunga Naalakkersuisut ukiamut saqqummiussaqarnissaanut isummanik pitsaasunik tunineqartut, qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartup oqarneratut, amerlanerit aamma taanna innersuussutigaat ukiamut  oqallinnissami angallannermi tunngasumi apeqqut peqqissaartumik uterfigineqarumaartoq.

Angallannermut Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap, qujanaq.

Tassa maannakkut angallanneq pillugu ukiamut nalunaarusiap saqqummiunneqarnissaanut partiit tamarmik qilanaarnerat innersuussinerallu qujassutigissavara, aamma uani oqaluuserisassanngorlugu maannakkut apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut qiviaraanni, tassa Kulusumminngaanniit Kulusummullu Kangerlussuarmut timmisartuussineq kisimi eqqartorneqarpoq, aamma tamanna nutaarsiassaanngilaq.

 

Aamma Naalakkersuisuninngaanniit saqqummiunneqartutuut ilumoorpoq, siunnersuuteqartuminngaanniit saqqummiunneqartutuut ilisimaneqarpoq, taamaattumik aamma toqqaannartumik suliaq ingerlareersoq naluneqanngilaq.

 

Aamma uani taamatut timmisartuussisarnermi maannakkut Air Greenlandip naatsorsueqqissaarsimanerata takutippaa, ilaatigut timmisartorfigineqartartoq isorartugaluaqisoq, kisiannili aamma isorartunera ilutigalugu ilaatigut Island-iminngaanniit timmisartoqarsinnaagaluarpoq, kitaani silagikkaluartoq kisianni aqqutaa aamma silaannaq ilaatigut ajorsinnaasarmat.

 

Taamaattumik aamma kitaani ilaanni kinguartoornerit aamma salliutinneqanngippata, timmisartuussineq equsoorluissanngippat, nammineq Air Greenlandip tulleriiaarisarnera tassani aallaaveqartorujussuusarpoq.

Kisianni Kattusseqatigiit saqqummiussineratuut ilumoorluinnarpoq tassa isumannaallisaaneq tamatigut salliutinneqartariaqarpoq, isumaqarpungalu aamma Air Greenland tassani nersualaartariaqartoq ukiorpassuarni nunatsini isumannaatsumik timmisartuussisarsimanerni ingerlatsisimanermigut maannakkut pitsaasumik isumannaallisaaneq eqqarsaatigalugu ingerlatsisarmata.

 

Aamma pikkorissunik timmisartortartunik peqarpoq, ilinniartitsiuarnikkullu nunaqavissunik maannakkut amerlasuunik peqaraluarlutik, kisianni isumannaallisaanikkut annertuumik peqarmata.

 

Kisianni aamma toqqaannartumik uanga oqartariaqarpunga erseqqissartariaqarlugulu Air Greenland kisimi ajornartorsiutaanngimmat, aamma Naalakkersuinikkut maannakkut ajornartorsiutit aaqqinniarneranni, ajornartorsiutit ersertut ilagilluinnatigik mittarfiit ammasarfii.

Air Greenland-ip tamakku ajornartorsiorfittut taakkartortarpai, ilaatigut aasaanerani takornarissat amerlineratigut timmisartuussineq sivisunerusumik ingerlassinnaagaluarlugu, kisianni nalliuttuni sapaatini aamma unnukkut ammaanissaq immikkut annertuumik aningaasartuuteqarfigeqqaanngikkaanni toqqaannartumik angallassisinnaaneq aamma tassuunatigut innarlerneqartarpoq.

 

Aamma Kulusup tungaanut timmisartuussisarneq qiviaraanni, misilittagaqartugut nalunnginnatsigit isorartoqimmat, kingumullu uteqqinnissaanut ullaaralaannguaminngaanniit aallarneranit kingumut uternissaa eqqarsaatigalugu, taava timmisartup mittarfii matuliivissut utimut apuuttarpoq.

 

Taamaattumik silakkut teknik-ikkulluunniit ajalusuulaaraangamik taava allatut ajornartumik kinguartitsisariaqarnermik kinguneqartarpoq, aamma sineriamminngaanniit kiffartuussinermi toqqaannartumik misilittagaqarfigineqarpoq, Air Greenland nammineq toqqaannartumik angalatitsinissaraluamik unititsinngikkaluartoq, kisianni mittarfimmik ammaanissamik aningaasartuutit qaffasinnerujussua peqqutigalugu, toqqaannartumik aamma timmisartuussinissat ulluni tulliuttuni kinguartinneqartariaqartarluni.

 

Taamaattumik tassa aamma suliassat politikikkut ukiamut eqqartuilernissamut maannakkut tassa oqariartuutiga eqqarsaatissutissiutigereerpara ajornartorsiutaammat annertuumik, timmisartuutileqatigiiffiit pitsaasumik kiffartuussinissaraluannut amerlasuutigut innarliisarmat.

Taavalu aamma Atassumminngaanniit saqqummiunneqartut uani Demokraatit taamatut aamma saqqummiileraluarlutik erseqqissaqqippaat,  ilumoorpoq unammilleqatigiiffiusumik timmisartuussiffiummat Kulusup tungaanut, kisianni Atassutip erseqqissarpaa sukanneroqqullugu, kisianni erseqqissassavara isumaqatigiissuteqarfiunngimmat toqqaannartumik.

 

Kisianni aamma taamatut 105 million-inik naleqartumik taakkartuinerat, tassa servicekontrakt-inut atorneqartuupput, 105 million koruuniunngillat aamma kisianni 102 millioniullutik maannakkut atorneqartartut, taakku aamma ukiamut annertunerusumik eqqartoqqinnissaanut saqqummiussiffigiumaarpagut, kisianni helikopteriussinermi annertunerusumik taakku aningaasat amerlanerpaartaat aallaaveqarlutik tunngaveqarput.

 

Taamaatut ataatsimoortumik aamma taperseerpalaartumik aamma suliap ingerlareerneranut naammagisimaarinnittumik partiit kattusseqatigiillu oqaaseqarnerannut qujavunga.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa oqaatigereerpara amerlanerusut ukiamut apeqqut taanna uterfigeqqissallugu kissaateqarmata, taava Jensine Berthelsen oqaaseqareerpat taasinissarput tulliutissaaq, Jensine Berthelsen Atassut.

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa Naalakkersuisup oqaatsigut tunngaviginagit allagaqaat tunngavigalugu akinera… toqqammavigalugu oqaatigeqqiinnassavara…  Atassuminngaanniit ujartugarput tassaammat ilaatigut periarfissarsiuunneqarsinnaanersoq, kiffartuussinikkut isumaqatigiissusiortoqarneratigut tunumiit tunumullu timmisartuussinerit aalakkaasunngortinneqarsinnaaneri aqqutissiuunneqarsinnaanersut isumaliutigeqqullugu innersuussutigaarput.

 

Kiffartuussinermut aningaasartuutit allakkamiikkaluartut taakkartorlugit matumani saqqummiussuinngilagut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja, taamaalilluni oqaluuserisaq taanna naammassivoq, ukiamullu taava uterfigeqqinneqartussaalluni.

 

Maannakkullu tikipparput immikkoortoq 48, Siggummi umimmaat killilimmik piniarneqarsinnaanerisa ammaanneqarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.  Isak Davidsen, Siumut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersarnat, ataasinngorneq 17. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 48

 

 

Siggummi umimmaat killilimmik piniarneqarsinnaanerisa ammaanneqarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. 

(Isak Davidsen, Siumut)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taanna siunnersuut saqqummiussimavaa, immikkoortup 48-ip taassuma aappaassaaneerneqarnissaanut umimmaat killilimmik piniarneqarsinnaanerisa ammaanneqarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani taasisoqassaaq.

 

Inatsisartut qinnuigissavakka issiavimminut ingeqqullugit, siunnersuut siullermeerneqarami Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamit suliarneqartussanngorlugu innersuunneqarpoq, Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassuteqaatigaa.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput, apeqqutigissavara allannguutissatut siunnersuutissaqartoqarnersoq, uani udvalg-ip tamarmiusup isumaqatigiissutaata avataatigut?

 

Taamaanngippat taava Naalakkersuisut aperissavakka oqaaseqarumanersut?

 

Naamik, Vilhelm Kristiansen oqaaseqarumavoq.

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Oqaluuserisassap aappassaaneerneqarneranut Inuit Ataqatigiit tungaaninngaanniit imatut naatsumik oqatsianiarpugut.

 

Siggummi umimmaat pillugit siunnersuuteqartoq aallaqqaammut qutsavigaarput.

 

Ilisimaneqartutut umimmaat 1991-imi Siggummut nunniunneqarmata taamanikkut umimmalerneqartut Upernavik aammalu Uummannaq ilisimatinneqarput ukiut qulit qaangiuppata taakkulu piaqqiorluarpata pinigaasinnaanerannik, ullumikkut ukioq 2004 angusimavarput.

 

Inatsisartuni ilaasortap Anthon Frederiksenip umimmaat Siggummi qaqugukkut piniarneqarsinnaanerannik Inatsisartunut apeqquteqaataa novemberip 25-ani saqqummiuppaa, taamaanikkut Naalakkersuisoq tamatumunnga akissussaasoq akissuteqaammini oqaatigaa piniarneqarsinnaanerat ajornaqutissaqanngitsoq.

 

Upernaarnaarmannali Siggummi umimmaat taakkulu piniarneqarsinnaanerannik siunnersuuteqartup saqqummiussaata kingorna Inatsisartuni partiit oqaaseqartuisa siamasissumik oqaaseqarlutik siunnersuuteqartumut tapersiinerat erseqqissoq tunngavigalugu suliaq ingerlaqqippoq.

 

Taamaattaarlu Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaa atuareerlugu periarfissanik innersuussinera Inatsisartut oqallinnerannik tunngaveqarpoq.

 

Killilimmik piniarsinnaaneq, aamma immikkut aningaasarsiutigalugit, soorlu tammajuitsussarsiornikkut ilanngunneqarnissaat pillugit Kommuneqarfik Upernavik Uummannallu Kommunea umimmaat pillugit qanorlu piniarneqarsinnaanerannik oqaloqatigineqarnissaannik innersuussineq isumatuumik aallarteriarnertut taajumavarput.

 

Taamaattaarlu… taamatut ilisoqartillugu Inuit Ataqatigiinninngaanniit taperserlugu taasiumavugut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Isak Davidsen.

Isak Davidsen, Siumup oqaaseqartua.

Naatsuarannguamik una Inuit Ataqatigiinnut eqqaasitsissutigissavara taamanikkut Antuup saqqummiummagu Inatsisartutut apeqquteqaataannaavoq, massakkullu aalajangiiffigisassatut siunnersuutaavoq uanga siunnersuutigisara, taamaammat assigiinngissutaat taanna takulaaqqussavara.

Aamma siullermeermata… siullermeerneqarmat Inuit Ataqatigiinningaanniit suunngitsuaraannguamik taanna oqaaseqarfigineqarnikuuvoq.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut taasissaagut, Eqqissisimatsitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaa, maannalu siunnersuut taasissutigissavarput, siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit, 25-it.

 

Akerliusoqarpa, naamik, taasinngitsoortoqarpa? Naamik, taamaalilluni immikkoortoq 48 naammassivoq, tassalu Naalakkersuisut nalunaarutaat najoqqutaralugu ukioq manna taamatut naammassinninniarnissaq, qularnanngilaq ukiup naalernerani naammassiniarsaralugu suliariniarlugu nalunaaruteqarput.

 

Taava tulliuppoq immikkoortoq 84, nunatsinni piniariartarfinni aalisarfinnilu tamani naammattumik nakkutilliisoqalernissaa qulakkeerneqarsinnaaqqullugu aningaasartuutissatigut kommune-nik suleqateqarnikkut piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, aappassaaneerneqarnera.

 

Tassa tassani siunnersuuteqartuusimapput Atassutip Inatsisartuni gruppe-a, siunnersuut siullermeerneqareermat Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliamit suliarineqartussanngorlugu innersuussutigineqarpoq, Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullut Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittup siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa inassutigaa.

 

Kisianni taasitinnata Atassummiit Jensine Berthelsen oqaaseqarumavoq, takassa.

Ullut ataatsimiiffiusut arfersarnat, ataasinngorneq 17. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 84

 

 

Nunatsinni piniariartarfinni aalisarfinnilu tamani naammattumik nakkutilliisoqalernissaa qulakkeerneqarsinnaaqqullugu aningaasartuutissatigut kommune-nik suleqateqarnikkut piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aal ajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jensine Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq.

Atassutip tungaaninngaanniit Inatsisartut Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaani pimoorussillutik suliassamik matuninnga ilungersunartumik… sulisimanerat pillugu qujanngitsoorusunngilagut, tassami ilisimaneqartutut siullermeerneqarnerani Naalakkersuisut siunnersuutip itigartinneqarnissaa itigartitsissutigigaluaraat inassutigigaluaraat, tamanna uniffigiinnarnagu naammattunik nakkutilliisoqalernissaa siunertaralugu apeqqut qanoq pingaaruteqartigisoq, iliuuseqarfigissallugulu qanoq pingaaruteqartigisoq, ataatsimiititaliap tungaaninngaanniit pimoorullugu suliarineqarsimammat Atassuminngaanniit matumuuna qujavugut.

 

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara allamik oqaaseqartoqarumanersoq, taamaanngippat Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa inassutigaa.

 

Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit, 24-t.

Akerliusoqarpa? Naamik, ataaseq akerliuvoq, taasinngitsoortoqarpa? Taamaalilluni immikkoortoq 84 naammassivoq.

 

Taavalu tulliuppoq 78, Kalaallit Nunaanni pinaveersaartitsinermik suliaqarnikkut imminortarnerit ikilisinneqarnissaasa aalajangersimasunik pilersaarusiorneqarnissaanik, tassungalu ilanngullugu kommunit suleqatigalugit paasisitsiniaanernik ingerlatsinissamik kiisalu pilersaarutit piviusunngortinneqarnissaannut aningaasanut inatsisikkut aningaasaliissutinik pisariaqartunik aningaasali isoqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiff igisassaattut siunnersuut, tamatumani Mads Peter Grønvold saqqummiussisimavoq.

 

Apeqqutigissavara oqaaseqartoqarumanersoq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, takassa, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersarnat, ataasinngorneq 17. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 78

 

 

Kalaallit Nunaanni pinaveersaartitsinermik suliaqarnikkut imminortarnerit ikilisinneqarnissaasa aalajangersimasunik pilersaarusiorneqarnissaanik, tassungalu ilanngullugu kommunit suleqatigalugit paasisitsiniaanernik ingerlatsinissamik kiisalu pilersaarutit piviusunngortinneqarnissaannut aningaasanut inatsisikkut aningaasaliissutinik pisariaqartunik aningaasaliisoqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Asiit Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Imminortarnerup pitsaaliorneqarnissaanut tunngatillugu Kattusseqatigiit siunnersuutaanut atatillugu Inatsisartut Ilaqutaarinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaanut Naalakkersuisut qujapput.

 

Imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissamut suliap aallarnerneqareersup partiinit tamanit annertuumik tapersersorneqarnera paasillugu Naalakkersuisut nuannaarutigaat, ajornartorsiutip tamatuma inuiaqatigiinni ilaqutariinnilu ataasiakkaani nunaqqatigiinnilumi annertuumik alianartumillu kinguneqartartup iliuuseqarfigineqarnissaata annertusarneqarnissaanut Inatsisartut iluarisimaarnaqaaq.

 

Naalakkersuisut qulakkeerniarpaat suleqatigiissitaliat suleriaqqinneranni Canada-mi Alaska-milu misilittakkat ilanngunneqarnissaat, imminortarnerlu pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissap ukiaru ataatsimeeqqilerutta Inatsisartuni agguaanneqarnissaa Naalakkersuisut qilanaaraat.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq, Mads Peter Grønvold.

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Soorlu siullermeerneqarnerani oqaatigigipput Naalakkersuisut suliassamik aallartitsisimanerat taanna iluarisimaaripput, tassa taamanikkut oqaluuserisassamik nassiussigatta ilisimasimanngilarput Naalakkersuisut saqqummiussaqarniartut.

 

Kisiannili aamma uagut siunnersuuteqartutut pingaartipparput… suleqatigiissitat suliass… suliaat utaqqinngikkarlugu pinaveersaartitsinermik suliniutit maannakkut ingerlareersut suli qaavisigut pitsanngorsaanernik ingerlatsisoqarsinnaappat taanna pitsaasutut isigissagaluaratsigu.

 

Immikkut aamma aningaasaliissuteqarnikkut tamakku pinaveersaartitsinerit ilaneqarsinnaasarmata, taanna periarfissaasarmat, naalakkersuinikkut sulianiarnermi.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa udvalgip Mads Peter Grønvoldip uani saqqummiussaa itigartitsissutigaa, kisiannili tunngaviusumik suliap ingerlaqqinnissaa, Naalakkersuisup aatsaannguaq oqarneratulli ukiamut aamma siunnersuutaatigut malersoqqinneqassaaq.

 

Kisianni maannakkut taassissutigisariaqarparput, udvalgip innersuussutaa una, tassa Inatsisartunit itigartitsissutigineqassasoq ataatsimiititaliap isumaqatigiittup innersuussutigaa, tamatumunnga isumaqataasut nikueqqullugit

 

25-t.

 

Akerliusoqarpa?

 

1.

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik, taamalilluni Mads Peter Grønvoldip siunnersuutaa una itigartitsissutigineqarpoq, kisiannili suliassap ingerlateqqinnissaa Naalakkersuisuut ukiaru uterfigissallugu neriorsuutigaat, taamaalillugu aamma uterfigisussanngorpoq.

 

Taava tulliuppoq immikkoortoq 80, ilanngaaserisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqarnissaannik aammalu politiinik ikiaroornartulerisunut akiuiniartunik amerlanerusunik atorfinitsitsinissaq  siunertaralugu, naalagaaffimmut isumaqatigiinniarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannut, taamaalilluni ikiaroornartut anngiortumik nunatsinnut eqqussorneqarneqarnerisa millissarnissaannik sulineq annertusisinnaaqqullugu, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Atassutip Inatsisartuni gruppeata saqqummiussaa, Jensine Berthelsen Atassut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersarnat, ataasinngorneq 17. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 80

 

 

Ilanngaaserisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqarnissaannik aammalu politiinik ikiaroornartulerisunut akiuiniartunik amerlanerusunik atorfinitsitsinissaq  siunertaralugu, naalagaaffimmut isumaqatigiinniarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannut, taamaalilluni ikiaroornartut anngiortumik nunatsinnut eqqussorneqarneqarnerisa millissarnissaannik sulineq annertusisinnaaqqullugu, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jensine Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq.

Aamma Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaani suliap matuma suliarineqarnerani… piumassuseq soqutiginninneq matuma apeqqutip ilungersunartup suliarineqarnerani malugisinnaasimasarput Atassumminngaanniit qutsatigaarput, taamaattorli ilisimaneqartutut amerlanerussuteqartut itigartititsissutigilikkersaarlugu manna… siunniussimammassuk taamaattumik ikinnerussuteqarluta oqaaseqarterput matumuuna saqqummiukkusuppara.

 

Ikiaroornartup nunatsinnut eqqussuunneqarneqarnerata annikilliliivigineqarnissaanut periarfissat Inatsisartut manna tikillugu arlaleriarlutik oqaluuserisareerpaat, taamaakkaluartoq ukioqatigiiaani tamani inuiaqatigiinnilu inuit assigiinngitsut akornanni ikiaroornartumik annertuumik ajornartorsiuteqarneq suli atuuttoq nassuerutigineqartariaqarpoq.

 

Annertuumik ajornartorsiuteqarneq tamanna Inatsisartutut akissusaassuseqartutut asuli tusaanngitsuusaaginnarsinnaanngilarput, taamaattumik siunnersuut una partiinit tamanit tapersersorneqaqqullugu Atassummit kingumut kaammattuutigissavarput.

 

Taamaaliornikkut inuiaqatigiit ajornartorsiutaat annertooq piviusumik akiorniarneqarnerani qangali maqaasineqartut qularnaarlugu toqqammaviliiffigineqarsinnaanngussapput, suliami uani ilungersunartumi naalakkersuinikkut tunuartiinnassagutta tamanna meerartatsinnut inuusuttortatsinnullu siunissaq eqqarsaatigalugu akisuallaassaaq.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara allanik oqaaseqarumasoqarnersoq? Taamaanngilaq, taamaattumik maannakkut tassa ilumoorpoq ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut… Inuit Ataqatigiit Siumut Demokraatillu siunnersuutip itigartinneqarnissaa siunnersuutigaat, ikinnerussuteqartut Atassutip siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa innersuussutigalugu.

 

Taava siullermik taasissutigissavarput amerlanerussuteqartut udvalg-imi innersuussutaat, siunnersuut itigartinneqassasoq, tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

21.

 

Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit, tallimat, taasinngitsoortut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

Soqanngilaq.

 

Taamaalilluni aamma taanna siunnersuut aappassaaneerneqarnera taamaalilluni naammassivoq.

 

Taava tulliuppoq immikkoortoq 126, tassani naggueqatitsinnik suleqateqarnissaq siunertaralugu Inartsisartut Siulittaasoqarfiata Inuit Issittormiut Siunnersuisoqatigiiffiannik Inatsisartutigoortumik pilersitsinissamik peqquneqarnissaat Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersarnat, ataasinngorneq 17. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 126

 

 

Naggueqatitsinnik suleqateqarnissaq siunertaralugu Inartsisartut Siulittaasoqarfiata Inuit Issittormiut Siunnersuisoqatigiiffiannik Inatsisartutigoortumik pilersitsinissamik peqquneqarnissaat Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Per Rosing-Petersen, Siumut)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassani oqaatigineqaqqusaq agguaanneqarsimavoq, tassa siullermeerinermi siunnersuut partiinit tamanit kattusseqatigiinnillu tunngaviusumik taperserneqarpoq, siullermeerineq tunngavigalugu Nunavumi Nunavimmilu inatsisartuni kiisalu Quebécimi nunap immikkoortuini inatsisartuni attaveqarnermigut Siulittaasoqarfik paasiniaasimavoq.

 

Paasiniaanermi taaneqartumi siunertarineqarsimavoq inatsisartutigoortumik suleqatigiinnermi allanik pilersitsinissamik soqutiginnittoqarnersoq paasiniassallugu, kiisalu makku paasinarsitinneqarnissaat:

 

Qaninnerusumik suleqatigiinnerup sumut tunngasuunissaa.

Aaqqissussaasumik suleqatigiittoqassappat, tamanna qanoq aaqqissuussaanikkut qanoq ilusilerneqartariaqarnersoq.

Ataatsimoortumik anguniagaqarnikkut peqataasut imminnut qanoq nukittorsaqatigiissinnaanersut

Kiisalu suleqatigiinnerup annertusinera aaqqissuussassanngortinneralu qanoq aningaasartuuteqarfiussanersoq.

Paasiniaanerit taaneqartut aalajangersimasumik angusaqarfiunngillat, suleqatigiinnerulli annertusarneqarnissaanik Inatsisartut kissaateqarnerata piviusunngortinnissaa siunertaralugu paasiniaanerit ingerlateqqinneqarnissaat Siulittaasoqarfiup kissaatigisimavaa.

 

Taamaalillugu siunnersuutip Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaa Siulittaasoqarfiup inassutigissavaa,

Siunnersuuteqartoq Per Rosing-Petersen, Siumut.

 

Per Rosing-Petersen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Tassa naatsukullammik oqaaseqalaaginnarniarpunga… soorunami nuannaarutigigakku taamannak naggueqatitsinnik siunnersuisoqatigiiffimmik aallartitsinissamik siunnersuuteqarsimanera taamannak… tapersersorneqarluarmat, taamaasillugu aamma Siulittaasup oqarneratut una suliap aallartereersup piviusunngortinneqarnissaa taamaasillugu aaqqissuunneqassammat.

Qujanarujussuaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava tassa tamanna Inatsisartut tusaatissamittut maani oqaatigineqassaaq, taasissutigineqassaaq, aap… taamatut tusaatissamik Inatsisartut ilisimatinneqarnertik akuersaarlugu qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

27-t.

 

Akuerliusoqarpa?

 

Naamik.

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taava tikipparput 130, aningaasat ingerlaarnerannik misissueqqissaarnermik, piginnittut aaqqissuussaanerannik, siulersuisut katitigaanerannik, aningaasaatigineqartut amerliartornerannik misissueqqissaarnermik, sulisunut tunngasunik ilaallu ilanngullugit imaqartunik avataasiorluni raajarniarnerup killiffia pillugu Naalakkersuisut ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortarnissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Ole Dorphip saqqummiussaa, Aalisarnermut Naalakkersuisoq.

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersarnat, ataasinngorneq 17. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassaniimmikkoortoq 130

 

 

Aningaasat ingerlaarnerannik misissueqqissaarnermik, piginnittut aaqqissuussaanerannik, siulersuisut katitigaanerannik, aningaasaatigineqartut amerliartornerannik misissueqqissaarnermik, sulisunut tunngasunik ilaallu ilanngullugit imaqartunik avataasiorluni raajarniarnerup killiffia pillugu Naalakkersuisut ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortarnissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Ole Dorph, Siumut)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Ilisimatitsissutigeqqaalaassavara qallunaatuua kukkusoq agguaanneqarsimammat, kalaallisuua ajunngilaq.

 

Nuannaarutigaara Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutigisaani siunniussat ujartorneqartut piviusunngortinniarlugit aallartereertoqarsimanera pillugu ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Naalakkersuisunut isumaqataanerat.

 

Tassunga atatillugu ilisimatitsissutigisinnaavara avataasiorluni raajarniarnermi aningaasarsiorneq pillugu misissueqqissaarneq annertooq pisortaqarfimmit maanna ingerlanneqarmat. Tassani pineqarpoq aningaasaliinermi iluanaarutit aamma annaasaqarsinnaanerup allaaserineqarnera pingaarnerutillugit avataasiorluni raajarniarnermi ingerlatsinermi aningaasaqarnermut tunngasunik misissueqqissaarneq, aamma raajat qalipaajarneqanngitsut avammut niuerutiginerini akit appasissorujussuit eqqarsaatigalugit imminut akilersinnaassuseq aamma aningaasat ingerlaarnerannik misissueqqissaarnerit.

 

Tassunga ilanngutissaaq aalisarnermi aningaasaqarnermut tunngasuni periusissamik suliaqarneq.

Periusissarli aamma inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerat eqqarsaatigalugu isummat ilaasa nalilerniarneranni atorneqarsinnaavoq, soorlu pisassiissutinut aalajangersimasunut aamma aalisarnikkut suliniutinut naleqqiullugu suliffissaqartitsiniarnermut suliffissuillu piffinnut inissinneqartarnissaannut.  Periuseq taamaalilluni aalisarnikkut ingerlatsinermi suliniutit assigiinngitsut kingunerisinnaasaasa paasinissaannut iluaqutaasumik sakkugineqarsinnaavoq. Aalajangikkatta kingunerisinnaasaat pillugit annertunerusumik paasisaqarnerulersissavaatigut inuiaqatigiillu aningaasaqarniarnerat eqqarsaatigalugu pitsaanerpaamik aaqqiissuteqarnissatsinnut qinigassaqartilluarnerulerluta. Aamma aalisarnikkut ingerlatsinitsinni sakkunik manna tikillugu suli

 

atorsimanngisatsinnik kingunerisinnaasanik naatsorsuinissamut periarfissaqalersissavaatigut. Pilersaarutaavoq periusissaq 2004-mi ukiakkut atorneqarnissaminut piareersimassasoq.

 

Aalisarnermi aningaasaqarnermut tunngasuni periusissap aalisarnermut tunngassuteqartuni aningaasarsiornermut atorneqarsinnaanersoq pillugu apeqqut eqqarsaatigalugu, minnerunngitsumik avataasiorluni raajarniutini inuttat akissarsiaqartinnerannut tunngatillugu oqaatigisinnaavara avataasiorluni raajarniartuni ingerlatsivinni assigiinngitsuni inuttat agguaqatigiissillugu akissarsiaqarnerat pillugu ullumikkut paasissutissanik peqareeratta.

 

Kiisalu Sinerissamut Qanittumi Raajarniarnerup Ineriartornera pillugu Ataatsimiititaliamik pilersitsinikuuvugut sinerissamut qanittumi niuerfiup aningaasartuutillu ineriartornerat pillugu ukiup affakkaarlugit Naalakkersuisunut nassuiaasiortartussamik. Ukiup affakkaartumik taamatut nassuiaateqartarnissaq ilaatigut inuussutissarsiummut tapiissuteqarnissaq pisariaqartinneqarnersoq pillugu nalilersuinissamut tunngavissaqarneranik atorneqartussaq. Kalaallit Nunaanni tamarmi aamma angallammi ataatsimi imminut akilersinnaassuseq aningaasaliissutillu erniortinnissaat qulakkeerniarlugit aalisariutini pisariaqartumik aningaasaliinissamut naatsorsuisinnaasumik piviusuusaartitsinermik atugassamik suliaqartoqarnikuuvoq.

 

Taamaattumik ataatsimut isigalugu inerniliillunga oqartariaqarpunga Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip ujartugaanik, aningaasaqarnikkut misissueqqissaarnissamut tunngavissanik pilersitsiniarluta aallartilluareerpugut, isumaqatigilluinnarparalu aalisakkatigut pisuussutigut pitsaanerpaamik iluaqutiginissaat qulakkiissagutsigu tamakku pisariaqartikkigut.

 

Naggataatigut oqaatigissavara Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaani ajornartorsiutit qaqinneqartut, nakerisarsiunngitsumik immikkut ilisimasalinnik ataatsimiititaliap pilersinneqartup raajarniarnermi maannakkut akuersissuteqartarnermut taartaasinnaasumik misissuisussap, ilanngullugit suliarissagai pilersaarutaanngimmat. Maannakkut naatsumik nassuiaateqarninni soorlu takuneqarsinnaasoq Naalakkersuisut isumaqarpugut maannakkut pisortaqarfimmi suliniutit ingerlanneqartut aqqutigalugit aningaasarsiornermi misissueqqissaarnerit sakkussallu pisariaqartinneqartut pissarsiarineqarsinnaasut.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Ole Dorph.

 

Ole Dorph, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Naatsoralaqqinnaannguamik, siullermik Naalakkersuisut akissutaannut assut qujarusuppunga, naalakkersuisut aamma una siunnersuut pimoorullugu sammisimammassuk, aamma taamatorpiaq Inatsisartut Aalisarnermut Piniarnermut aamma savaateqarnermut Ataatsititaliaanut oqassuunga, aamma ilissi apeqqummut siunnersuummullu uunga soqtiginnillusi oqaloqataasimanersi assut nuannaarutigaara.

 

Massakkut takusinnaavara Naalakkersuisut soorlu akissuteqarnerminni oqaatigigaat tamakkiisuunngikkaluartumik akuersaarlugu, kisianni ilaannako rtumik akuersaarnerat ajugaaneruvoq uanga tunginninngaanniit, taamaattumik maannakkut suna tamaat pinngikkaluarlugu malersoqqissavarput, aamma malugisinnaagakku soqutiginninneq annertooq maani inimi takusinnaallugu.

 

Taamaattumik akuersaarnissinnut qujanaq tamassinnut, aamma massakkut takusinnaavara ukiumoortumik nalunaarusiarpassuit maani Inatsisartuni agguaanneqartarmata, assersuutigiinnarlugu taasinnaavarput, ulloq unnuarlu angerlarsimaffiit pillugit nalunaarusiat ingerlanneqartarput, Nukissiorfiit pillugit nalunaarusiat ingerlanneqartarput, takornariaqarnerup qanoq ineriartorneranut ukiumoortumik nalunaarusiorneq ingerlanneqartarpoq, aamma meeqqat inuusuttuaqqallu ilisimaqarfiat pillugu ukiumoortumik nalunaarusiat ingerlanneqartarput…

aamma sanaartorneq aaqqissuinissamullu nalunaarusiat ingerlanneqartarput, ulloq naallugu tulleriiaarlugit uani nikorfasinnaagaluarpunga taagorlugit tamakku assigiinngitsorpassuit ukiumoortumik nalunaarusiarineqartartut.

 

Kisianni pisariaqanngilaq, aallartippugut aamma ingerlaqqissuugut, aamma Naalakkersuisunut taaseqaass… siunnersuutaannut taaseqataanissara maannakkut nalunaarutigissavara.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara allanik oqaaseqarumasoqarnersoq?

Tassa isumaliutissiissutip suliarineqarnera najoqqutaralugu una Siulittaasoqarfimmi misissorsimavarput, amerlanerussuteqartut Siumumeersut Inuit Ataqatigiillu ataani allassimasut oqaaseqaatigalugit itigartitsisoqassasoq inassutigaat, aamma Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq alla Atassummeersoq aamma ataani allassimasunik oqaaseqaateqarluni itigartitsisoqassasoq aamma inassutigaa.

 

Taamaattumik amerlanerit siunnersuutip uuma itigartinneqarnissaa innersuussutigaat, Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartup Kattusseqatigiinneersup, ataani allassimasut oqaaseqaatigalugit siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaa.

 

Taamaattumik taasisariaqarpugut siullermik amerlanerullutik… amerlanerussuteqartut itigartitsiniartut oqaaseqaatigisatik innersuussutigalugit, taakkununnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

22-t.

 

Tamatumunnga akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

6.

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taamaalilluni siunnersuut itigiartinneqaraluarluni kisianni oqaaseqaatigineqartut amerlanerussuteqartut Siumumeersut Inuit Ataqatigiinneersullu aammalu Atassummeersup oqaaseqaatai itigartitsissutigineqaraluartumut taassumunnga innersuutigineqarpoq Naalakkersuisunit misissorneqassasut, suliassap ingerlaqqinnerani, taamaalilluni suliassaq tassaniittoq aamma naammassivoq.

 

Taava tulliuppoq 129, tipserluni lottorlunilu eqquiniaanermit isertitat agguaanneqartarnerinut malittarisassat allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taamaalilluni siunissami agguaasarneq ima pisalissalluni:

 

50,45 % timersornermut tunngasunut, innarluutillit utoqqaallu agguagarsiani ilaatinneqarlutik.

9,55 % Pimoorullugu timersornermik ingerlataqartunut

20 % meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniutinut

20 % siunertanut kultureqarnermut tunngasunut siunertanut nappaatit akiorniarneqarnerannut pinaveersaartitsinermullu tunngasunut, siunertanut isumaginninnermut tunngasunut, siunertanut asiarnernut ilisimatusarnernullu tunngasunut.

Tassani siulliulluni oqaaseqassaaq Ellen Christoffersen, Atassut.

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersarnat, ataasinngorneq 17. maj 2004

 

 

Oqaluuserisassaniimmikkoortoq 129

 

 

Tipserluni lottorlunilu eqquiniaanermit isertitat agguaanneqartarnerinut malittarisassat allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taamaalilluni siunissami agguaasarneq ima pisalissalluni:

50,45 % timersornermut tunngasunut, innarluutillit utoqqaallu agguagarsiani ilaatinneqarlutik.

9,55 % Pimoorullugu timersornermik ingerlataqartunut

20 % meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniutinut

20 % siunertanut kultureqarnermut tunngasunut siunertanut nappaatit akiorniarneqarnerannut pinaveersaartitsinermullu tunngasunut, siunertanut isumaginninnermut tunngasunut, siunertanut asiarnernut ilisimatusarnernullu tunngasunut.

(Jensine Berthelsen, Atassut)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Tassa ataatsimiitita… Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliami sulinerit… uani isumaliutissiissummik inernilerneqarsimapput, tassanngaanniillu ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartutut oqaaseqaatigut atualaassavakka:

 

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartutut Atassutip siunnersuut tapersersorpaa, taamaalilluni meeqqat inuusuttuaqqallu siunertat tapiissutinik allanik qinnuteqarnissamut periarfissaqanngitsut siuarsarneqarsinnaaqqullugit, illuatungaatigulli tipserluni lottorlunilu isertitanik pulje C-imik qinnuteqarsinnaasut allanik pulje-p avataaniittunut tapiissutinik aningaasaateqarfinnillu allaniilllu tapiissutinik aaqqissuussinernik qinnuteqarnissamut periarfissaqarput.

 

Meeqqat inuusuttuaqqallu peqatigiiffii kattuffiilu meeqqanik inuusuttuaqqanillu sullissinerminni aningaasatigut atukkamikkut pitsaasumik inissisimalernissaat, kiisalu timersornermi kattuffiit aningaasatigut atugarisaat pitsaanngorsaaffigissallugit siunnersuutip qiterivaa.

 

Siunnersuummi siullermeerinninnermi Siumut amerlanerussuteqartunut ilaasimagaluartoq maannakkulli isummanik allannguisoq, taamaalillunilu maannakkut Inuit Ataqatigiit peqatigalugit siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaanik assut isornartoqartikkatsigu Atassummit isumaqarpugut.

 

Taamaasillutalu Atassumminngaanniit innersuussitigissavarput siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Naalakkersuisoq.

 

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

 

Naalaakkersuisut sinnerlugit Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliaq isumaliutissiissutaanut qutsavigaara.

 

Naalakkersuisut naammagisimaarlugu maluginiarpaat Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut siullermeerneqarnerani Naalakkersuisut siunnersuutip akuerineqannginnissaanik innersuussutaat isumaqataaffigigaat.

 

Naalakkersuisut ammaffigaat pulje C-mut qinnuteqarnermut periarfissat annertunerusumik paasisitsiniutigalugit suliniuteqarnissamik Ataatsimiititaliap inassuteqaataa aammalu qinnuteqartarnermi periuserineqartartut pisariillisarneqarsinnaanerannik misissuisoqarnissaanik inassuteqaataat.

Naalakkersuisut Ataatsimiititaliap piaartumik pineqartuni ataasiakkaani tapiissuteqartarnissami pisariaqartitsinerup sukumiisumik misissuisoqarnissaanik inassuteqaataa malikkumavaat. Ataatsimiititaliaq ataavartumik misissuinerup ingerlaneranik ilisimatinneqartassaaq.

 

Kiisalu Naalakkersuisut ukioq aningaasaliiffiusoq 2005-imut meeqqanut inuusutuaqqanullu tunngatitanik ukiorisami taakku amerlanerusunik aningaasaliiffigineqarnissaanik Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut piumasaqaataat tusaatissatut tiguaat.

Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut inassutigaat siunnersuut akuersissutigineqassanngitsoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Georg Olsen Inuit Ataqatigiit.

 

Georg Olsen, Inuit Ataqagiit oqaaseqartuat.

Uagut Inuit Ataqatigiinniit oqaatigissavarput siullermeerneqarnerani oqaaserisagut innersuussutigalugit uuma siunnersuutip itigartinneqarnissaanut taaseqataassagatta.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen, taanna pereerpat Doris Jakobsen.

 

Jensine Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq.

Pakatsinaqaaq Inuit Ataqatigiit Siumullu massakkullu matumani killiffimmi qanoq meeqqanut inuusuttuaqqanullu sullissiniarnermi sumiginnaatiginertik ersersimmassuk, oqallinnermi immikkoortoq… oqallinnermi siullermi tassa siullermeerlugu oqaluuserineqarnerani inersuarmi matumani isumaqatigiinniartoqarnerani Siumukkut Inuit Ataqatigiillu peqataalerput.

 

Inuit Ataqatigiit kisimik itigartitsigaluariarlutik, tamakku tamaasa eqqaamassavasi aamma soorunami ataatsimiinnerit tamarmik allattorneqaqqissaartarmata oqaatsisi tamaasa innersuussutigiinnassavakka Inuit Ataqatigiikkut pingaartumik.

 

Siumukkut meeqqanik inuusuttuaqqanillu sunngiffitsik aammalu nukippassuit atorlugit sullissisut qanoq atugaqarnersut matumani oqaluttarfimminngaanniit ilungersuullugit, siunnersuuteqartutut uanga tupaallaatigisannik, uanninngaanniilluunniit sukataarnerullusi pitsanngorsaavigeqqullugit oqaloriarlusi, massakkut mumilluinnaanik taasiniarnersi assorsuaq pakatsinarpoq.

 

Aammalu kaammattussavassi eqqarsaatigilluakkamik taaseqqullusi, tassami matumani Naalakkersuisup inassuteqaatai maliinnarlugit tipsernermi lottornermilu aningaasaateqarfimmi pineqartut taakkua pulje-t naammanngilaq, kaammattuusigissallugu meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniutit… annertusarneqarnissaanut kaammattuiinnarnissamut.

 

Kaammattuisariaqarpugut innuttaasut tamarmik minnerpaamik sapaatip akunneranut lottorneruleqqullugit, matumani pivagut meeqqat inuusuttuaqqallu pillugit sullissisut, nukippassuit atorlugit allamik periarfissaqaratik, meeqqanik inuusuttuaqqanillu susassaqartitserusullutik sullissisut qinnuteqartartarfissatuaat, pitsanngorsaaviginiarlugu iliorniarnerigaluaq peqataaffigisaraluarsi tunuinnarlugu, massakkut taaseqataanissarsi pissappat tupinnartorujussuussaaq.

 

Aamma tupinnaraluarluni illuatungaatigut aamma Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaat Siumut Inuit Ataqatigiillu isumaqatigiissutaat minnerpaamilluunniit meeqqanut inuusuttuaqqanullu namminneq pitsanngorsaarusunnerannut ersittoqanngimmat aamma, taanna naqissuserneqaannarpoq Siumup Inuit Ataqatigiillu Naalakkersuisooqatigiinnerminni meeqqat inuusuttuaqqallu tunulliullugit sullissisiniarnerat matumani ersersinneqarmat, ajuusaarnaqaaq tamanna mumisinneqassappat!

 

Amerlanerussuteqartitsilersimanersi itigartititsiniartunut pinngitsoorasi nalilersoqqittariaqarparsi.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Doris Jakobsen, Siumut.

 

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Ja qujanaq.

Siunnersuummi siunertap pulje B-ip qaffannissaa tapersersornaraluartoq, pulje alla pilliutigalugu qaffaanissaq Siumumiit siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani tapersersornartinngilarput.

 

Siunnersuummilli ilassutitut Siumumingaanniit siunnersuutigaarput meeqqanut inuusuttuaqqanullu pulje B-miittut saniatigut Naalakkersuisunit annertusaaffigineqarnissaat 2005-imi qulakkeerneqassasoq.

Siullermik….Jensine Berthelsenip oqaatigimmagu… oqaatigimmagu aningaasaliissutit imaluunniit pulje B, pulje B-imi asuli… imaluunniit meeqqanut inuusuttuaqqanullu tunngasuni asuli suliniutinik annertusaaniartugut, taanna ilumuunngilaq, taamaattumik amerlanerussuteqartut isumaliutissiissummi oqaaseqaataat atuassallugu kissaatigissavara.

 

„Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumut Inuit Ataqatigiillu kissaatigaat oqaaseqaatigiumallugu siunertaq tapersersornaraluartoq, pujle B-ip qaffanneqarnerata allanut siunertanut nalinginnaasunut tipserluni lottorlunilu eqquiniaanermit isertitanik tapiiffigineqartartut pilliutigineqassanngitsut.

 

Aallaqqaammut Siumut siunnersuummut isumaqataasimavoq sulilu meeqqat inuusuttuaqqallu pillugit suliniutit amerlanerusunik aningaasaliiffigineqarnissaat isumaqatigalugu, tamatumunnga ilanngullugu pulje C-ip annikillisaaffigineqannginnissaanik, taakkulu allaminngaanniit nassaarinqartariaqartut Siumut isumaqarpoq.

 

Taamaattumik Siumut aamma Inuit Ataqatigiit isumaqarput, procent-ilersuisarnermi periutsit allanngortinngikkaluarlugit qinnuteqaatit pitsanngorsarneqarnissaat siunertarlugu suliniuteqartoqartariaqartoq, taamaaliornikkut qinnuteqartut amerlanerusut ingerlatsinermut, immikkullu aaqqissuussinermut pulje B malillugu tapiissutinik tunineqarsinnaalissammata.

 

Tapiisarnermi periarfissat pillugit annertunerusumik paasititsiniaanissaq, qinnuteqarnermilu periuserineqartartut pisariinnerulersinneqarnissaat matumani salliutilugit eqqarsaatigineqarput.“

 

Taava maluginiaqqussavara:

 

„Tamanna tunuliaqutaralugu Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut itigartitsissutigineqarnissaa, Siumup Inuit Ataqatigiillu innersuussutigissavaat, maluginiaqqullugu ilutigisaanik ukioq aningaasaliiffiusoq 2005-imut meeqqanut inuusuttuaqqanullu amerlanerusunik aningaasaliisoqarnissaanut Naalakkersuisut piumaffigineqassasut.“

Taava Kultureqarneq pillugu Nassuiaammi qanittumi Inatsisartut qanittumi Inatsisartuni sammineqaqqammerpoq, Naalakkersuisut nassuiaataani erseqqissumik oqaatigineqarpoq, kulturimut tunngasunik nukittorsaasoqassasoq aammalu aningaasaliissutit annertusarneqassasut, taamaattumik Siumumi tulluartuusorinngilarput massakkut kultoorimut tunngasut annikillisaavigissallugit, kisiannili pisariaqartipparput meeqqanut inuusuttuaqqanullu aningaasaliissutit allaminngaanniit pissarsiarissallugit.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Doris Jakobsenimut qaaseqarneranut tapertaliullugu oqaatigiinnassavara, soorunami Naalakkersuisut akissutaat isumalluarnartutut isumaqarfigigatsigu meeqqanut inuusuttunullu suliniutaasut Naalakkersuisut annertuumik tapersersorumallugit oqaaseqareernikuupput, aamma Kultureqarnermi nalunaarusiami  maani oqallinnermi aamma taamatut nassuiaateqarnikuullutik.

 

Taamaattumik… isumalluarpunga, tusaatissaannartut uani oqaaseqaraluarpoq Naalakksuisoq, annertoqimmata … taakku aningaasat amigartoorutaasimasut ukiuni pingasuni tulleriinni, allaat 5 millionit missaani tassani amigartoorutaasimallutik.

 

Taamaattumik qanoq iliuuseqarnissaq pisariaqartutut Siumuminngaanniit isumaqarfigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qanorluunniit avaqqutaarilluni… nassuiaaniartoqaraluarpat meeqqanik inuusuttuaqqanillu sullissiniartut meeqqat inuusuttuaqqallu atugarissaarnerulernissaat siunertaralugu allamik periarfissaqanngitsut periarfissarsiuunneqarnerani… qimaaniartoqaraluarpat nassuiaatit kultooreqarnermut tunngassuteqartut allallu suliassat pineqaraluarpata, matumani eqqartorneqarput tipsernermi lottornermilu iluanaarutit agguarneqartarnerisa allanngortinneqarnissaat.

 

Avaqqutaarilluni maani akiuineq minnerpaammilluunniit atorfissaqanngilaq!

Aalajangersimalluinnartumik siunertaqarluni siunnersuutaavoq, tassalu meeqqat inuusuttuaqqallu sunngiffimminni susassaqarnerulernissaat sammisassaqarnerulernissaat qulakkeerniarlugu, nalunnginnatsigu qinnuteqartartorpassuit itigartinneqartartut aningaasat naammanngimmata, aamma taanna ilisimaneqarpoq.

 

Illuatungaani pulje C ilanngarti… 7,2 procent-imik ilanngarsiiffiginiarneqartoq, tassaavoq allanik qinnuteqarnissamut periarfissaqartorpassuit aningaasat… taakkunannga qinnuteqarsinnaapput… aamma … inatsisartuni ilaasortap Doris Jakobsen--ip ersersinneqareerpoq pulje C-imi atunngitsoorneqartartut aningaasat qinnutigineqanngitsoorneqartartut imaaginnavissut, tassa taakku aningaasat pulje B-imut meeqqanut inuusuttuaqqanullu nuunniarneqartut.

 

Kultooreqarnermut nassuiaat allallu matunami pinngilagut!

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaatigissavara taasissutissagut erseqqissumik tamarmik suliarneqareersimallutik maannakkut nerrivitta qaavaniipput, taamaattumillu taanna taasissutigissavarput, aamma oqallinneq nangeqqissappat udvalg-imut aamma uterteqqqissavarput, aamma taanna ajornanngilaq.

 

Kisianni maannakkut siunnersuutit amerlanerussuteqartut ikinnerussuteqartullu saqqummiussaat taakku aallaavigalugit taasinissarput killiffigisariaqarpoq maanna, isumaga najoqqutaralugu.

 

Doris Jakobsen.

 

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Oqaatigeriikkattut Kultooreqarnermut nassuiaat qanittumi sammeqqammerparput, tassanilu isumaqatigiissutigivarput, Naalakkersuisup oqariartuutigisaa kultoorimut tunngasut ilanngarteriffigineqaratik, tassani aningaasaliissutit annertusarneqassasut.

 

Massakkullu una siunnersuut akuerineqassappat taava kultoorimut tunngasut toqqaannartumik ilanngarteriffigineqalertussaapput, taannalu siunertaq alartussaallutigu, taavalu imaappoq politik-eritut salluliortussanngorpugut inuiaqatigiinnut, kultoori illersukutsoorsinnarlugu, taava…taava imaa siunertaq alarluinnarlugu massakkut aalajangiilluta.

Soorunami Siumumiit pingaartilluinnarparput aamma meeqqat inuusuttuaqqallu suliniaqatigiiffii annertoorujussuarmik tapersersorpagut, aamma suli tapersersorpagut, taamaattumik taakkua allatigut annertusaavigineqarnissaat siunnersuutigivarput, 2005-imi aningaasaliissutit pulje B-ip saniatigut ilassuteqartoqassasoq.

 

Nassuerutigisariaqarpoq aamma unneqqarittumik maani oqalunnissaq pisariaqarpoq, politiker-iussagaanni, taamaattumik Jensine Berthelsenimut nassuiaatigissavara illuinnaasiortumik oqaluttutut malugigakku oqarmat: pulje C sinneqartooruteqartartoq.

 

Aah taanna ilumoorpoq, 2000-imi pulje C sinneqartoorpoq 2,4 million koruuninik, 2001-imi 1,3 million koruuninik sinneqartoorpoq, 2002-imilu 1,4 million-inik sinneqartoorluni, kisianni aamma ajoralua… aamma pulje C sinneqartooruteqartarpoq.

 

Taanna isumaqarpunga illuinnaasiortumik oqaluttoqassangitsoq, pulje taakkua tamarmik sinneqartooruteqartarput, kisiannili Siumumi agguaassisarnerup taama nikingatigisumik inissisimanera tunngavigalugu, saniatigut aningaasaliissutit saniatigut pulje B-imut tunniussisalernissaq taanna siunnersuutigivarput.

 

Isumaqarpunga taanna assortuussutaasariaqanngitsoq, partiit tamatta meeqqat inuusuttuaqqallu suliniaqatigiiffii kultoorit timersornerlu allallu tamaasa tapersersorpagut, kisiannili ajoriinnarparput allaninngaanniit pulje-ninngaanniit ilanngarterilluta massakkut iliornissarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aatsaannguaq atuarneqartut tassaniipput tamarmik Inatsisartut Kultooreqarnermut Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliaani maani allakkiarineqarsimasut, atuarneqarsinnaallutik tamaavimmik nassuiaatit erseqqilluinnartut, aamma udvalgimi atuarneqareersimasut tamarmik.

 

Maani aalajangiissamik innersuussutit pitinnagit, taakkulu erseqqilluinnartumik qanoq tipsimi lottorlunilu aningaasat agguaanneqartarneri nassuiaatigineqarsimapput, naatsorsuutiginngilara taakkua aamma uteqattaarlugit maani atuassagigut.

 

Taamaattumik aalajangiinissarput maannakkut qanillimmat, kingulliit oqaaseqarteriarlugit, Jakob Sivertsen Atassut, Jensine Berthelsen naatsumik.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Uaniuna oqaluttup kingullermik salluliortutut nalilermatigut akuerineqarsinnanngilaq!

Salluliortoqanngilaq, aamma kultoorimut ippassaani oqallinneq kaputartuutissanngilarput, qasseriarlugu taanna maanngaanniit oqaatigisaralualern erpara: oqaluuserisaq uani pineqarpoq lottomik agguaaassisarneq, kultoorimik nassuiaat immikkut oqallisigereerparput, taamaattumik paasinarunnaartarpoq oqaluuserisaq allarluinnarmut sangutinneqaraangat.

 

Tassaana uani uanga akuerisinnaannginnakku sallulinngilagut, uani pisagut tassaapput: meerannguit atorluaasut soorlu Tasiilami isiginnaartitsisartuarannguit tamakkua periarfissaqanngillat, siunissagut ilumut pikkorissut maaniittarput aamma takusarpasi, tamakkuuku annertunerusumik aningaasat tungaatigut periarfissinneqarneq ajortut, soqutigisallit tassaapput taakku sakkussagut pinaveersaartitsinermi ukiuni aggersuni.

 

Taamaattumik maani salluliorluni oqalunnerit tamakkua inissaqartinnginnatsigit erseqqissaatigaara, aamma sivitsorsaanianngilanga.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Kissaatigissavara aamma tamakku oqaatsit mianersuutilaaqqullugit oqallinnerup ingerlanerani salluliuutinik oqalulluni maanngaanniit oqariartorneq, erloqinartorujussuuvoq tusassallugu!

 

Taamaattumik mianersuutissavagut aamma oqaatsit anittakagut maani, maannakkut naatsumik oqaaseqassapput tulliuttut marluk Jensine Berthelsen aamma Doris Jakobsen, naatsunnguamik!

 

 

 

Jensine Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Timitalimmik aalangiititsiniarnermi meerarpassuit inuusuttuararpassuit taakkuninngalu sullissisut peqatigiiffiit kattuffiillu isumallualussinnartinneqarnerat, aammalu neriulussinnartinneqarnerat ikummarissisisereerparsi pingaartumik Siumup tungaaninngaanniit.

 

Allaat siunnersuuteqarnerma…siunnersuuteqarnera qallerlugu siunnersuutigigaluarparsi Sorlaap nammineerluni aningaasat taakkua tunniunneqartartut aqutarilissagai, taamaalilluni meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniutini pujle B-mi qinnutigineqartartut, qinnuteqaatip ilusilersorneqarnerinik akornuserneqarlutik aaqqissuussinerit angisoorsuit pinngitsoortinneqartartut… pisinnaanngorniassammata, qinnuteqaatinik piumasaqaatit Sorlaap nammineq aaqqissorniassammagit.

 

Kusanartut oqaatsit tamakkua Siumukkut tungaaninngaanniit aninneqartut puigorneqassanngillat!

Isumallualussinnartitsineq taama annertutigisoq massakkut qatangiinnartissagussiuk taaseqatigaluta, siullermeerneqarnerani matuma suliap akuersaarnersi aalajangiusimasariaqarparsi.

Imaanngilaq kultoorimut suliniutit allat arsaartorniarneqartut, aamma Kultoorimut Naalakkersuisup siullermeerneqarnerani imatut nipeqartikkamiuk: kultooriminngooq suliniuteqartut sussaarutissapput.

 

Kisianni taamaattoqanngilaq, 20 procentimut appartinniarneqarput 27,3 procentiminngaanniit, minnerpaarpaamilluunniit tassaqaluunniit malugissavaat, qinnuteqaatigineq ajoramikkit tamakkerlugit, taamaattumik meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniutinut aamma Naalakkersuisooqatigiit ukua meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniutinik siammarsaaniaqalutik oqaluttut oqaasiinnassanngippat una tapersertariaqarparsi.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Doris Jakobsen, naatsumik.

 

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Ja, erseqqissaatigeqqissavara pulje B pulje C-ilu tamarmik sinneqartooruteqartarmata… taanna salluliorneq oqaaseq atussanngilara, unneqqarissumiguna illuinnaasiortumillu oqalunniss… illuinnaasiortumillu oqalunnginnissaq kissaatigigiga.

 

Kultoori kultooriuvoq, aamma timersoqatigiiffiit tamarmik pulje C pulje B-ilu kultooritaqarput, meeqqat isiginnaartitsisartut periarfissaqannginerannik oqalunneq isumaqarpunga atorsinnaangitsoq, tassami pulje B-imut qinnuteqarnissaminnut periarfissaqarput aammalu taanna pulje sinneqartoortarpoq suli.

Aamma pulje C-imut aamma taanna qinnuteqarnissaq periarfissaavoq, aamma taakkua pulje C-imi sinneqartoorutit taakkua qinnutigineqarsinnaasut pulje B-iminngaanniit, tassa imaappoq periarfissaqarpoq sinneqartoorutit qinnuteqaatigissallugit, taamaattumik paasititsiniaanissaq taanna pisariaqartutut isikkoqartoq.

 

Isumaqarpunga siunnersuuteqartup Jensine Berthelsen-ip massakkut Siumuminngaanniit Inuit Ataqatigiinninngaanniillu siunnersuutigisarput, tassalu pulje arlaannaalluunnit ilanngarteriffiginagu massakkut meeqqanut inuusuttuaqqanullu aningaasaliissutit annertusineqarnissaat 2005-imut nuannaarutigiinnartariaqaraa, taavalu ajoq… nuannaarutigiinnartariaqarpoq massakkut siunnersuutigisarput, allaninngaanniit pulje-ninngaanniit annikillisaanata allanik aningaasanik nassaarniaratta.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut taasissaagut, tassa taasissutigissavagut atuagassakka marluk uku, siullermik:

 

Tamanna tunualiaqutararlugu siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa Siumup Inuit Ataqatigiillu innersuussutigissavaat, ilutigisaanik ukioq aningaasaliiffiusoq 2005-imut meeqqanut inuusuttuaqqanullu aningaasaliisoqarnissaanik Naalakkersuisut piumasaqarfigineqassapput, Naalakkersuisullu aatsaannguaq akissuteqaatiminni neriorsuipput taamaaliorniarlutik, taanna akuerineqassappat.

 

Taasissutissap aappaa:

Tamanna tunuliaqataralugu ataatsimiititami ikinnerussuteqartut Atassut Demokraatillu Jensine Berthelsen-ip inatsisartuni aalajangiiffigisassanngorlugu siunnersuutaa akuersissutigineqassasoq innersuussutigissavaat.

 

Siullermik amerlanerussuteqartut udvalg-imi ataatsimiititaliami siunnersuutaat taasissutigissavarput, tassa itigartinneqassasoq, kisiannili ilutigisaanik 2005-imut meeqqanut inuusuttuaqqanullu amerlanerusunik Naalakkersuisut piumaffigineqassallutik, tamatumunnga isumaqataasut qinnuivigissavakka nikueqqullugit, 18.

 

Tamatumunnga akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit, arfineq pingasut, taava tassa taamaalilluni amerlanerussuteqartut siunnersuutaat maani akuersaarneqarpoq.

 

Taamaalilluni ullumikkut oqaluuserisassat tamakkerput.

 

Aappaa atuarpara aamma imaattoq… Atassutikkut imaattullu aamma siunnersuutaat taanna taasissutigineqassasoq immikkut taavara, aamma taanna taasissutigisariaqarparput, pisariaqanngila? Itigartitsissutigineqarpoq tassa taamaalilluni siulleq paasinarsimmat amerlanerussuteqartut taanna udvalg-imi malikkaat amerlanerusut taamaalillutik taasillutik.

 

Ja qujanaq, taamaalilluni ullumikkut ataatsimiinnerput naammassivoq.