Samling

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004, kl. 13:00

 

 

Dagsordenens punkt 2

 

 

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

 

Først skal jeg redegøre for dagsordenen.

 

De to medlemsforslag fremsat af henholdsvis Ruth Heilmann og Georg Olsen vedrørende kriminalisering af børnepornografi er trukket af forslagsstillerne inden 2. behandlingen. Det skyldes at formålet med forslagene er opnået i forbindelse  Landsstyrets forslag om samme emne. Punkterne 107 og 110 udgår således.

 

2. behandlingen af punkt 105 udgår af dagsordenen efter ønske fra forslagsstilleren Ane Hansen. Formålet med forslaget ventes opnået i forbindelse med det nye forslag under punkt 53, fremsat af Erhvervsudvalgets medlemmer.

 

Der er omdelt et forslag fra Revisionsudvalgets medlemmer under punkt 51. Landsstyret har anmodet om udsættelse af punktet til EM 2004. Formandskabet har imødekommet Landsstyrets anmodning.

 

Jeg skal endvidere meddele, at Godmand Rasmussen deltager fra og med mødet i dag som suppleant for Ellen Christoffersen, og dermed byder vi Godmand Rasmussen velkommen, og beder ham om at sætte sig på sin plads.

 

Med henvisning til det, jeg har meddelt og med hensyn til Godmand Rasmussens deltagelse i mødet, så forstår jeg, at Landstinget går ind for indstillingerne.

 

Vi går videre til dagsordenspunkterne i dag. Det er punkterne 41, punkt 109, punkt 87 og endelig punkt 28, som vil blive forelagt og behandlet samlet, men det skal forstås sådan, at punkt 41; Forslag til forespørgselsdebat om at planlægge muligheden for mobiltelefoni i bygderne i fremtiden, især med tanke om at kunne lægge en prioritering af forbindelserne for de største bygder – vil blive forelagt af Jakob Sivertsen.

 

Når den er blevet besvaret, så er det punkt 109; Forslag til forespørgselsdebat om mulighederne om at forsyne de mindre byer og bygder i yderdistrikterne med flere TV-kanaler.

 

Når den er blevet besvaret af Landsstyret, så er det punkt 87; Spørgsmål til Landsstyret: Hvordan går det med forsøgene omkring billedtelefoni? Hvordan forestiller man sig, at apparatet kan komme hørehæmmede og handicappede til gavn? Forestiller man sig, at apparatet kan sælges til hørehæmmede til almindelig telefonpris?

 

Når den også er blevet besvaret, så vil punkt 28; Redegørelse om telekommunikation i Grønland blive forelagt af Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø.

 

Først er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004, kl. 13:03

 

 

Dagsordenens punkt 41, punkt 109, punkt 87 og punkt 28

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om at planlægge muligheden for mobiltelefoni i bygderne i fremtiden, især med tanke om at kunne lægge en prioritering af forbindelserne for de største bygder.

(Pkt 41, pkt. 109, pkt. 87 og pkt. 28 behandles i sammenhæng)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat om at planlægge muligheden for mobiltelefoni i bygderne i fremtiden, især med tanke på at kunne lægge en prioritering af forbindelserne for de største bygder.

 

Begrundelse:

Den tekniske udvikling på Grønland går meget stærkt, ligesom man overalt kan høre radio og se KNR-TV i samtlige byer og bygder, men desværre kan man ikke benytte mobiltelefoni i alle bygder endnu.

 

Det er til stor gene når i forbindelse sit arbejde som folkevalgt opdager, at man ikke kan benytte sin medtagne mobiltelefon, især må Hjemmestyret bruge en stor tid til at forsøge at finde os, i forbindelse med vor landstingsarbejde. Hvis der var mobiltelefonforbindelse ville man kunne få fat på os med det samme.

 

Endelig vil større aktiviteter i bygderne, og med tankerne om en hurtig gennemføring af opgaver og bedre udnyttelse af medarbejdere, medføre at krav om mobiltelefoni ikke kan stoppes.

Derfor er det nødvendig at vide, hvorfor store bygder, som Kangaamiut med 550 indbyggere, ikke har mulighed for mobiltelefoni, herunder hvor dyre er de tekniske installationer er, som forhindrer mobiltelefoni i bygderne.

 

Derfor fremsætter jeg det som forespørgselsdebat og håber at man med interesse vil debattere dette.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, der kommer med en besvarelse.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Landsstyret takker for Landstingsmedlem Jakob Sivertsens debatoplæg. Mobiltelefoni i bygderne er altid et aktuelt spørgsmål, da de økonomiske forudsætninger for en rentabel etablering ændres i takt med den teknologiske udvikling.

 

Landsstyret har tidligere besluttet, at aktieselskabet TELE Greenland i videst muligt omfang skal drives på forretningsmæssige vilkår. Dette princip indebærer, at indførelse af mobiltelefoni som udgangspunkt skal være omkostningsdækket.

 

Som meddelt på bygdekonferencen i Kangerlussuaq i marts, har jeg bedt TELE Greenland om at lave en ny beregning på indførelse af mobiltelefoni i bygderne. Denne analyse forventes at foreligge i løbet af sommeren, hvorfor Landsstyret indtil da må gå ud fra de nuværende oplysninger. En tidligere analyse viser, at der skal være 550 fastboende indbyggere for, at det er rentabelt at etablere og drive mobiltelefoni i et geografisk område.

 

Landsstyret fremlægger ”Teleredegørelse for Grønland” på denne Landstingssamling som punkt 28. I redegørelsen er mobiltelefoni ikke regnet som en forsyningspligtig tjeneste, dvs. en basal tjeneste, som udbydes til alle til overkommelige priser. I dag tilbydes fastnet telefon og adgang til Internettet som forsyningspligtige tjenester. Udgangspunktet for de basale ydelser er, at de skal sikre alle borgere en mulighed for at kommunikere med det øvrige samfund.

 

Forsyningspligten er imidlertid et dynamisk begreb, som følger samfundets udvikling. Landsstyret er opmærksom på bygdebeboernes ønske om mobiltelefoni og vil løbende følge udviklingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der skal forelægge punkt 109, er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, der stiller forslag til forespørgselsdebat om mulighederne for at forsyne de mindre byer og bygder i yderdistrikterne med flere TV-kanaler.

 

Mads Peter Grønvold, forslagsstiller Kandidatforbundet.

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter vi følgende forslag til forespørgselsdebat: Forslag til forespørgselsdebat om mulighederne for at forsyne de mindre byer og bygder i yderdistrikterne med flere TV-kanaler.

 

Begrundelse:

Når man vender blikket tilbage til de seneste år, kan man se at transmissionsmetoderne nogle steder i landet er under modernisering. Nogle lokale tv-foreninger har indført udsendelser gennem flere forskellige kanaler.

 

Denne form for udvikling ved tv-udsendelser i nogle byer er selvsagt i orden, men her vil vi, Kandidatforbundet, gerne have at vide om indbyggerne i de mindre byer, i yderdistrikter samt i bygder kunne gives de samme muligheder af Landsstyret.

 

Kandidatforbundet vil gerne vide, om der fra politikernes side er vilje til at give de samme muligheder for tv-transmission i de mindre byer, i yderdistrikter og i bygder, så man dermed kan sikre, at disse steder til stadighed kan følge med i tv-udviklingen.

 

Tv-transmissionsmetoden udvikles næsten udelukkende i de større byer i dag, og baggrunden til at man kan vise flere kanaler er, at indbyggerne i disse byer er flere end i mindre byer og bygder, dertil indbetaler man et beløb til at modtage kanalerne på grundlag af, hvor mange medlemmer der er i foreningen.

 

Derfor vil Kandidatforbundet gerne finde en løsning, så indbyggerne i de mindre byer, i yderdistrikter samt i bygderne gives muligheden til at modtage flere kanaler, og vi vil gerne vide om der er politisk vilje til at indføre flere kanaler finansieret af brugerbetaling.

 

Med denne ordning kunne man sikre at disse steder følger med i tv-transmissionsudviklingen.

 

Vi håber, at forslaget til forespørgselsdebat bliver støttet af politikerne og bliver virkeliggjort.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dertil kommer Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø med en besvarelse.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

At man i nogle bygder i dag kan modtage flere forskellige kanaler beror på de enkelte lokale TV-stationers initiativer, evner og kapacitet til at opbygge og drive et digitalt sendenet.

 

Alle lokalstationer kan, hvis de formelle betingelser er opfyldt, få et begrænset tilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Der er til gengæld store forskelle på, hvorvidt og i hvilket omfang de enkelte stationer modtager støtte fra deres respektive kommuner. Endvidere er der, som ganske rigtigt påpeget, en tendens til, at de lokale initiativer koncentreres om de tættest befolkede områder.

 

Som jeg nævnte under behandling af punkt 67, er der allerede overvejelser i gang vedr. etablering af en ekstra landsdækkende TV-kanal. Besluttes det at etablere en sådan kanal, vil det sandsynligvis blive i form af indførelse af et landsdækkende digitalt sendenet, også kaldet DVB-T. (Digital Video Broadcast – Terrestrial)

 

Etableringen af et landsdækkende DVB-T system anslås, ifølge oplysninger fra TELE Greenland A/S, a t ville koste ca. 53 mio. kr. Driften af systemet vil desuden medføre en årlig meromkostning på ca. 7 mio. kr. i forhold til i dag, hvor der opereres med en enkelt landsdækkende analog TV-kanal, afhængigt af om man vælger en model med to eller flere kanaler.

Landsstyret vil i den kommende tid tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal fremkomme med et beslutningsgrundlag, der bl.a. skal opstille en finansieringsmodel for driften af et landsdækkende DVB-T projekt. Spørgsmålet om hvorvidt en brugerbetalingsmodel kan indgå i finansieringen, bør naturligvis indgå i arbejdsgruppens overvejelser.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det næste punkt er 87;  Spørgsmål til Landsstyret.

 

 

 

 

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004, kl. 13:10

 

 

Dagsordenens punkt 87

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvordan går det med forsøgene omkring billedtelefoni? Hvordan forestiller man sig, at apparatet kan komme hørehæmmede og handicappede til gavn? Forestiller man sig, at apparatet kan sælges til hørehæmmede til almindelig telefonpris?

(Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Agathe Fontain, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Mit spørgsmål er ganske kort.

 

Vi ved, at der er 14 der er i gang med at udføre forsøg med apparaterne. Jeg kan forstå, at disse forsøg er forløbet til alles tilfredshed.

 

Mange hørehæmmede samt handicappede ude på kysten, kan helt sikkert have gavn af disse apparater.

 

Med henvisning til min viden om, at forsøgene har været vellykkede, vil jeg hermed stille spørgsmål om, hvordan man agter at følge forsøgene op?

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, der kommer med en besvarelse.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Landsstyret takker for det af Landstingsmedlem Agathe Fontain rejste spørgsmål. Forsøgsprojektet med videotelefoni er begyndt i sommeren 2002 og kører stadig, idet der endnu ikke foreligger en evaluering af projektet.

 

Videotelefoni er fjernkommunikation via terminaler, som er i stand til at sende levende billeder mellem en sender og en modtager begge veje på samme tid. Transmissionen af levende billeder er nødvendig for at give mulighed for fjernkommunikation for mennesker med mange forskellige funktionsnedsættelser. Videotelefoni vil kunne anvendes til overfør sel af tegn, tegnsprog samt give mulighed for mundaflæsning for døve. Endvidere vil videotelefoni kunne komme talehandicappede til gode, idet man vil kunne udnytte gestik, naturlige tegn, fagter og mimik som støtte til svag og utydelig tale.

 

Der er endnu ikke foretaget en endelig evaluering af projektet, idet der ikke har været ressourcer til udarbejdelsen. De foreløbige tilbagemeldinger på forsøgsprojekter tyder på, at modtagelsen blandt forsøgspersonerne har været blandet. Nogle personer har brugt videotelefonen efter formålet, mens andre slet ikke har brugt telefonen. Det vurderes, at personerne har behov for en tilvænningsperiode.

 

Anvendelsen af videotelefoni kræver mindst en ISDN-forbindelse, som har været sponsoreret af TELE Greenland A/S i forsøgsperioden, mens Kontoret for Døve har betalt de løbende trafikudgifter. Den mest anvendte videotelefon til høre- og talehæmmede er Visiontech See You, som koster 16.500 kr. pr. stk. Denne videotelefon er også anvendt i forsøgsprojektet.

 

Landsstyret vil tage initiativ til at få igangsat udarbejdelsen af evalueringen af forsøgsprojektet. Det bør i øvrigt undersøges nærmere, om videotelefoni stadig er det mest fordelagtige produkt til høre- og talehæmmede, eller om der, set i lyset af udviklingen, findes et alternativ, der både tilfredsstiller brugernes behov på bedre og billigere vis, f.eks. en almindelig pc.

 

Jeg håber, at jeg har givet et tilfredsstillende svar til forespørgeren.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi skal i gang med de sidste forelæggelser, og dermed bane vej for en debat – og det er Redegørelse for telekommunikation, der vil blive forelagt af Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

 

 

 

 

 

 

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004, kl. 13:20

 

 

Dagsordenens punkt 28

 

 

Redegørelse om telekommunikation.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi skal i gang med de sidste forelæggelser, og dermed bane vej for en debat – og det er Redegørelse for telekommunikation, der vil blive forelagt af Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed Teleredegørelse for Grønland.

 

Telekommunikation fylder en stadig større del af vores hverdag. Udviklingen i kommunikation og arbejdsformer medfører et fortsat stigende forbrug af datatjenester, som har en anden karakter end telesektorens traditionelle ydelse: formidling af samtaler. Telesektorerens ydelse r har ændret sig markant i løbet af de seneste 10 år, og kommunikationsmønsteret er nu meget anderledes end tidligere. Det er især udbredelsen af internettet, og de mange muligheder det giver, som får større og større betydning.

 

Udfordringen er at udnytte de nye teknologier og muligheder, så det bliver en positiv proces for samfundet som helhed.  Hvordan vi høster gevinsten af de muligheder, som anvendelsen af IT- og telekommunikation giver, afhænger i vid udstrækning af den måde, telemarkedet indrettes på.

 

Landsstyret finder det derfor nødvendigt at tage hul på debatten om telesektorens udvikling med henblik på at  formulere nogle langsigtede målsætninger for, hvordan vi ønsker, at telesektoren skal indrettes.

 

Landsstyret har derfor udarbejdet nærværende  Teleredegørelse for Grønland,  med henblik på dels at præsentere status for telesektoren, og dels at skitsere nogle forskellige udviklingsperspektiver.

 

Landsstyret konstaterer, at vi i dag har en veludbygget teleinfrastruktur og gode, stabile tjenester, der dækker hele landet. Samtidig er der en stigende kritik af monopoltilstanden for ikke at tilpasse tjenesterne fyldestgørende i forhold til ønskerne og behovene i de større byer.

 

Overordnet set er det vigtigt at forholde sig til, om telesektoren skal udvikles i forskellige hastigheder på forskellige delmarkeder, eller om udviklingen af telesektoren skal dimensioneres ud fra lige vilkår uanset bosted.

 

Udvikles telesektoren ud fra det første princip om udvikling i forskellige hastigheder fokuseres der  på at sikre de eksisterende samfundsøkonomiske fordele ved at udvikle telesektoren der, hvor de forretningsmæssige forudsætninger er størst.

 

En væsentlig forudsætning for dette udviklingsprincip er afskaffelsen af krydssubsidieringen og ensprissystemet  i telesektoren. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at der ved  indførelse af konkurrence vil skulle findes finansiering i størrelsesordenen 38-48 mio. kr. til opretholdelse af telefoni i yderområder på samme niveau som i dag.

 

Forfølges det andet princip om lige vilkår uanset bosted, lægges der vægt på, at telekommunikation i så vid udstrækning som muligt skal kompensere for landets store afstande. Anvendelse af dette princip indebærer, at yderområderne gives et teleteknologisk løft, men også at yderområderne sætter loftet for de ydelser, der udbydes i byerne. Der vil således ikke være forskel på udbudet af teletjenester og prisen for dem, uanset om bopælen er i en by eller i en bygd.

 

Det er Landsstyrets overordnede opfattelse, at telekommunikation både skal binde landet  sammen  og samtidig understøtte en ønsket udvikling inden for vigtige indsatsområder, der kan  afgrænses geografisk eller  erhvervsmæssigt. Det er vigtigt at sikre hele befolkningen adgang til grundlæggende telefoni og Internet, og samtidig at være opmærksom på, at teletjenesterne udstikker rammerne for det private erhvervsliv, det offentlige og den enkelte borger. 

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at den allerede påbegyndte liberalisering af telesektoren skal fortsætte i et kontrolleret omfang. Et omfang som både sikrer overblikket over konsekvenserne, og som samtidig giver mulighed for at imødekomme hensynet til en smidigere og mere omstillingsparat telesektor.

 

Rent konkret overvejer Landsstyret at tage initiativ til at muliggøre en tjenesteliberalisering af  internetmarkedet. I første omgang vil der være tale om at give erhvervsdrivende mulighed for at videresælge adgang til Internettet. På et senere tidspunkt kan det overvejes at udvikle tjenesteliberaliseringen til en egentlig etablering af Internetudbydere.

 

Førend dette er fuldt ud muligt, er der efter Landsstyrets opfattelse behov for at revidere den nuværende tele-lovgivning, som stammer fra 1993. Den nuværende lovgivning giver for eksempel ikke mulighed for at liberalisere udbud af teletjenester, men giver alene mulighed for at udstede koncessioner, hvilket ikke anses for en smidig løsningsmodel.

 

På Serraneq 2004, Konference om Telekommunikation, som blev afholdt i Nuuk i dagene 17. og 18. marts, var en af konklusionerne, at hvis fordelene ved anvendelse af Informations- og Kommunikations Teknologien – også kaldet IKT - skal realiseres, er det vigtigt både at tilvejebringe større kapacitet, ved udrulning af bredbånd til alle, og samtidig at fokusere på skabelsen af det indhold, som gør nytte for den enkelte borger, for virksomhederne og det offentlige.

 

I forlængelse heraf skal det overvejes, om målet om at motivere borgerne til at anvende IKT og dermed Internettet i højere grad kan opnås ved at etablere en relativt langsom internetforbindelse, som til gengæld har en fast lav pris pr. måned.

 

Landsstyret er meget opmærksom på vigtigheden af en effektiv regulering af telesektoren, og har derfor til hensigt at udvikle og styrke den teleregulatoriske funktion.  Der er allerede i dag et nært samarbejde mellem Hjemmestyret og den danske IT- og Telestyrelse. Dette samarbejde skal styrkes, med henblik på at lære af de regulatoriske erfaringer man der har gjort sig, og for at sikre den videre fremdrift og udvikling af de rette rammer for telesektoren.

 

Med fremlæggelsen af denne redegørelse ønsker Landsstyret at høre Landstingets holdning til den fremtidige udvikling af telesektoren.  Jeg vil derfor spørge, om Landstinget er enig i:

 

At telekommunikation både skal binde landet sammen og samtidig understøtte en ønsket udvikling inden for vigtige indsatsområder, der kan afgrænses geografisk eller erhvervsmæssigt,

 

at give erhvervsdrivende mulighed for at videresælge adgang til Internettet med mulighed for at udvikle egentlig etablering af Internetudbydere,

 

at udvikle og styrke den teleregulatoriske myndighed, og

 

at modernisere telelovgivningen.

 

Til sidst vil jeg gerne understrege, at udviklingen indenfor telesektoren foregår med en sådan hastighed, at det er tvingende nødvendigt, at der træffes fremadrettede beslutninger. Ellers vil den teknologiske udvikling alligevel finde indpas i samfundssystemet, men med fare for, at det sker på nogle uhensigtsmæssige måder, der ikke giver en positiv gevinst for samfundet som helhed.

 

Med disse ord overlader jeg Teleredegørelse for Grønland til Landstingets velvillige behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiordførerne. Først Isak Davidsen, Siumut.

 

Isak Davidsen, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til teleredegørelsen fra Siumut:

 

Vi vil starte med henvisning til redegørelsens oversigtsrapport side 16, d.v.s. den danske version, hvoraf det fremgår, at det hele tiden har været begrænset, hvad der fra politisk side har været formuleret af målsætninger for den grønlandske telesektor. Dette finder vi i Siumut betænkeligt, da vi er af den mening, at det i høj grad har været politisk tilkendegivelse i forbindelse med TELE’s udvikling.

 

Vi på det kraftigste understrege, at der under hele TELE’s udvikling har været politisk deltagelse både af tidligere politikere og nuværende politikere. Imidlertid vil vi ikke se den klare opfordring i redegørelsen overhørig, og vi vil, trods TELE’s status som aktieselskab, opfordre Landsstyret til, som er forfatteren af redegørelsen, anmode om at deltage aktivt i processen med TELE’s udvikling og fornyelse.

 

Selvom der er tale om TELE’s redegørelse som udgangspunkt to formål – for det første at præsentere status for den grønlandske telesektor, og for det andet at skitsere forskellige udviklingsperspektiver.

 

Det, vi i Siumut mener, er den vigtigste melding i redegørelsen, er, at det landet skal bindes sammen ved hjælp af telekommunikation. Dette er vi i Siumut helt enige i, for vi ved, at vi i dag lever i en tid, hvor vi med hensyn til telekommunikation har begrænsede muligheder for at kommunikere med hinanden, og denne udvikling må til stadighed optimeres.

 

Vi betragter i Siumut denne redegørelse som fyldestgørende, og vi har med interesse drøftet dens indhold.

 

Landsstyrets opfordring i forelæggelsesnotatet om nødvendigheden af at tage hul på debatten er vi helt med på fra Siumut, idet vi er af den opfattelse, at det er på høje tid, at vi realiserer en gennemgribende debat om televæsenets monopol.

 

Alligevel bliver vi i redegørelsen bibragt en usikkerhed om, at processen hen imod privatisering ikke nødvendigvis medfører positive konsekvenser for brugerne. Til trods herfor ønsker vi fra Siumut, at alle muligheder til stadighed endevendes. På trods af vores forbehold til redegørelsen på disse punkter vil vi overrække vores ros til TELE for den flotte udvikling, som selskabet som monopol har undergået, selvom vi i sammenligning med det internationale samfund stadig sakker lidt bagud kan vi dog med hensyn til vores evne ud i forretningsordenen betragte os selv som ligeværdige medspillere.

 

TELE har eksisteret som en monopol i en snart lang årrække, og det siges i redegørelsen, at TELE er ét af de få monopoler, der er tilbage i den vestlige televerden. Vi mener i Siumut selvfølgelig, at vi må skabe et solidt funderet grundlag, hvis denne situation skal ændres.

 

Landsstyret har imidlertid allerede kompetence til at udstede forordninger, hvorfor vi fra Siumut skal anmode Landsstyret om til stadighed om at evaluere bestræbelsen undervejs i processen mod privatisering.

 

Ved seminaret under betegnelsen ”Serraneq” i Katuaq her i foråret 2004 blev dette spørgsmål grundigt debatteret, og det er vores overbevisning, at TELE under dette seminar fik mange nyttige informationer til det videre arbejde.

 

Vi er i Siumut tilfredse med de stadige takstnedsættelser på telefonforbrug og andet. Det er en lettelse for forbrugerne. Det er nødvendigt med en markedsorienteret politik, og dertil, at selskabet råder over en stabil økonomi, specielt i et land som vores som til tider kan vise sig fra sin barske side, er det uomgængeligt nødvendigt at opbygge reserver fra at kunne opdrive en god forretning.

Vi mener i Siumut, at TELE har vist sig at være i stand til dette. Til trods herfor mener vi, at TELE som eneoperatør har ansvaret for, at nedenstående steder lades i stikken, hvad mobiltelefoni angår.

Vi ser med alvor på den del af redegørelsen, hvor det siges, at bygderne ikke er deltagere i udviklingen af mobiltelefoni i TELE’s struktur. Dette er meget nedslående, da det, som vi tidligere har bemærket, er TELE’s opgave at servicere kunderne, uafhængigt, hvor de befinder sig, som det også siges i redegørelsen.

 

Under teleseminaret i foråret 2003 blev det, på foranledning af forespørgslen, nævnt af TELE’s medarbejdere, at dette forhold er ved at blive undersøgt, og vi venter stadig på resultaterne af denne undersøgelse, men da det trods forpligtelsen til at servicere alle brugere på samme niveau, desværre ser ud til, at vi stadig ser en ensidig kundepleje, skal vi anmode Landsstyret om at følge op på de løfter, som bliver opgivet af TELE’s medarbejdere.

 

Det siges i redegørelsens oversigtsrapport, at det er muligt at ændre på serviceforpligtelserne.

 

Det er umuligt i denne omgang at gennemgå hele redegørelsens indhold, men vi lægger mærke til, at der i redegørelsen gøres meget ud af at behandle spørgsmålet om fornyelse af telekommunikationen.

 

Der bruges ikke meget tid i redegørelsen i spørgsmålet om udviklingen af fastnet telefonsystemerne, men det siges, at brugen af mobiltelefoni er i kraftig vækst.

 

Redegørelsen indeholder mange interessante afsnit, heriblandt et afsnit om den grønlandske families økonomi. I Siumut mener vi, at vi ikke kommer udenom, at vi ved installation af telefoner også  bliver nødt til at lave beregninger på og vurdering af befolkningens indtægtsgrundlag. Det er derfor af betydning at udarbejde løbende vurderinger af befolkningens økonomiske forhold, samtidig med arbejdet for at udvikle brugen af telefoni og internettet i Grønland.

 

Landsstyret stiler i forelæggelsesnotatet en række spørgsmål til Landstinget. Fra Siumut vil vi svare ”ja”, vi er i Siumut grundlæggende enige i det mål, der er indeholdt i spørgsmålene.

 

Vi ser spørgsmålene som uundgåelige i et land, som befinder sig midt i en proces mod selvstyre. Siumut går helhjertet ind for, at lovgivningen på teleområdet til stadighed moderniseres, idet vi er overbevidste om, at hvis vi vil følge med i den teknologiske udvikling, må vi også løbende opdatere lovgivningen på dette område.

 

I forbindelse med TELE’s økonomi glæder det os i Siumut, at selskabet i det forløbne år også har deltaget i anlæggelsen af personaleboliger. Som forbrugere ønsker vi alle, at man søger at følge den billigste driftform i et offentligt eget selskab. Så selvom denne virksomhed betegnes som ét de mest veldrevne og stabile Hjemmestyreejede selskaber, vil vi fra Siumut indtrængende anmode om, at Landsstyret følger noget mere i for at sikre servicen overfor brugerne er alsidig og velfungerende.

 

Vi vil til slut fra Siumut sige, at vi er enige i redegørelsens afsluttende ord om, at valgene i forhold til teleudviklingen ikke er enkle. Det forhold, der er omtalt i redegørelsen har alle forskellige faldgruber indbygget, og det fremgår tydeligt af redegørelsen, at ingen må tage beslutninger med det ene formål at tage en beslutning.

 

Det er af grundlæggende, at vi har viljen til fornyelse indenfor teleområdet i Grønland, og vi vil fra Siumut tilføje, at vejen mod privatisering kræver nøje omtanke.

 

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets forelæggelsesnotat af teleredegørelsen til efterretning.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det Ole Thorleifsen, der skal fremkomme med bemærkninger til de enkelte punkter.

 

Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører.

Vi har i Siumut med interesse modtaget forslagene om mobiltelefoni i bygderne og oprettelse af flere TV-kanaler i yderdistrikterne, og vi skal fremkomme med følgende bemærkninger:

 

Et af tegnene på, at vi i Grønland er en del af verdenssamfundet og som sådan er på omgangshøjde med resten af verden er, at vi hurtigt følger med udviklingen og tager nye produkter i brug, så snart de bliver tilgængelige. Produkter, som vi end ikke kunne forestille os eksistensen af for bare få år siden inddrager vi med selvfølgelighed i vores dagligdag, hvor vi med det samme vænner os til at bruge dem.

 

Anvendelse af den nye teknologi er som i den øvrige verden blevet en del af vores dagligdag, og vi kan med en enkelt tryk på en knap få adgang til nyheder fra de fjerneste egne af kloden.

 

Det er en bekostelig affære at anskaffe sig kommunikationsudstyr i betragtning af, at vi kun er 56.000 sjæle i dette land. På den anden side må vi også have i erindring, at vi i kraft af samfundets overskuelige størrelse har lettere ved at omstille os til anvendelse af menigmands kommunikationsværktøjer. Vi kan bare tage overgangen fra brug af NMT til anvendelsen af GSM som eksempel.

 

I løbet af bare to år skiftede mange forbrugere deres mobiltelefoner om til GSM-systemet, og vi er derfor overbeviste om, at det grønlandske samfund på en hastig og fleksibel måde er i stand til at kapere tekniske omstillinger, ligesom vi i fremtiden vil være i stand til at omstille os, når nye produkter kommer på markedet.

 

Vi genkender i Siumut meget godt de begrundelser, som medlem af Landstinget Jakob Sivertsen nævner i sit forslag til forespørgselsdebat, og vi forstår at forslaget sigter på at finde holdbare løsninger på problemet. Vi har i Siumut den holdning, at servicegraden inden for kommunikation til stadighed må følge udviklingen, hvorfor vi vil udtrykke vores tilfredshed med, at Landsstyremedlemmet for Infrastruktur har anmodet TELE Greenland om at udarbejde en ny beregning på indførelse af mobiltelefoni i bygderne.

 

Vi glæder os til at se resultaterne af undersøgelsen og skal samtidig opfordre Landsstyret til – på       grundlag af den nye undersøgelse – at udarbejde langsigtede beregninger omkring de                         økonomiske konsekvenser og efterfølgende overdrage dem til Landstinget til en nærmere                  vurdering. Vi lægger også vægt på at få oplyst, hvorvidt mobil-delen af servicekontrakten kan          indgå i vurderingen.

 

Med hensyn til medlem af Landstinget Mads Peter Grønvolds forslag til forespørgselsdebat har vi i Siumut fuld forståelse for begrundelsen, og vi har da også ved tidligere lejligheder ved debatter om kommunikation og medier påpeget lignende forhold her i salen. Vi vil derfor støtte Landsstyremedlemmets initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe, som skal fremkomme med forslag til oprettelse af og spredning af flere TV-kanaler.

 

Vi har bemærket, at prisniveauet er faldende samtidig den stadige forbedring af udstyr til kommunikationsformål, men samtidig vil vi hilse forslagsstillerens bemærkninger om betaling for modtagelse af TV-signaler velkommen. Dette er et spørgsmål, som vi fra Siumut tidligere har rejst. Vi vil anmode Landsstyret i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde være opmærksom på muligheden for at sænke priserne, dersom det måtte vise sig, at en sådan betalingsordning bliver for kostbar.     

 

I Siumut benytter vi enhver lejlighed overfor vores Landsstyremedlem for Infrastruktur til at ytre vores mening angående kommunikationspørgsmål og sager vedrørende medier. Det er i denne sag vigtigt at understrege, at udviklingen af mulighederne indenfor kommunikation har stor betydning for kontakten mellem mennesker. Ikke mindst udvikles vort samfunds styrke ved, at familier, der lever langt fra hinanden, gives mulighed for en stadig kontakt til hinanden.

 

Med disse bemærkninger skal vi udtrykke vores tilfredshed med Landsstyremedlemmets forstående holdning til de i forslaget fremsatte betragtninger.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Vi har i Inuit Ataqatigiit med interesse gennemgået den omfattende redegørelse vedrørende Telekommunikation i Grønland.

 

Vi ved at IT-baseret telekommunikationssystemet er etableret i Grønland, uanset hvad vi måtte mene om det. Derfor må vi udnytte de muligheder, som det nye teknologi giver os mulighed for.

 

Redegørelsen påpeger, at der med hensyn til den fremtidige udvikling, er behov for at formulere nogle langsigtede målsætninger, der matcher tidens krav. De emner, der blev behandlet under telekommunikationsseminaret Serraneq, er de emner der er bragt videre ved herværende teleredegørelse.

 

Redegørelsen indeholder 2 målsætninger:

 

Status for telekommunikationen i Grønland.

 

Skal pege på de forskellige muligheder for den fremtidige teleforsyning i Grønland.

 

Ementor, der har stået for udarbejdelsen af Teleredegørelsen, er forpligtiget til at fremkomme med uvildig og balanceret redegørelse.

 

Man har i de seneste år samt i flere sammenhænge, nævnt mulighederne for at liberalisere telekommunikationsområdet i Grønland.  Man har postuleret med, at når området bliver liberaliseret ville det resultere i at området kan drives med overskud.

 

Med disse argumenter in mente, må man vurdere tingene meget nøje. Som bekendt er vort land meget vidtstrakt og med tyndt befolkningsgrundlag, hvorfor forskellige hensyn og forhold må tages med i betragtning.

 

Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at landets struktur fordrer til udnyttelse af internettets muligheder. Dette må vi tage i betragtning også i forhold til udviklingen af brugen af internet.

 

Som nævnt i redegørelsen er mulighederne for at anvende Telemedicin oplagt, hvor man kan så at sige k an gå til læge på hjemstedet. Derfor er det også Inuit Ataqatigiits holdning, at mulighederne der skal udvikles snarest muligt. Muligheder, der er velegnede at bruge i forhold til vores vidtsstrakte land bør benyttes, det kan betyder forenklede løsninger, og billiggørelse af mulighederne.

 

Vi mener også, at mulighederne for at udvikle folkeskole-undervisningen via ATTAT-systemet fortsat bør udvikles løbende, således vi kan få mest gavn af dette systems nuværende og fremtidige muligheder.

 

I forhold til den fremtidige telekommunikationsstruktur, peges der på 2 muligheder. Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi fastholde, at man ved udviklingen af de fremtidige muligheder på telekommunikationsområdet bør give alle lige muligheder for at få glæde af de givne muligheder. Da vi gerne vil give hele samfundet de muligheder, der etableres indenfor telekommunikationsrådet, fastholder vi, at man med hensyn til udviklingen må se landets og befolkningens muligheder samlet.

 

Med hensyn til de samfundsnyttige muligheder, som jeg har nævnt tidligere, må man som sagt arbejde videre med telemedicin, undervisning via internettet og fortsat arbejde for at nedsætte teletaksterne.

 

Dernæst kan man åbne for delvis fri konkurrence på området og give muligheder for konkurrence på udbyderområdet.

 

Landsstyret har ønsket, at vi tilkendegiver vore synspunkter ift. fremtiden. De har spurgt til vore synspunkter omkring 4 punkter:

 

1) at telekommunikation både skal binde landet sammen og samtidig understøtte en ønsket udvikling inden for vigtige indsatsområder, der kan afgrænses geografisk eller erhvervsmæssigt,

 

Fra Inuit Ataqatigiit støtter vi dette synspunkt. Idet befolkningens muligheder for at benytte sig af de hurtige forbindelsesmuligheder via telenettet, er nødvendigt. At man af hensyn til befolkningens demokratiske rettigheder, har gode og hurtige kommunikationssystemer at ty til.

 

2) at give erhvervsdrivende mulighed for at videresælge adgang til Internettet med mulighed for at udvikle egentlig etablering af Internetudbydere,

 

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at dataudbyderne må kunne sælge hjemmesider.

 

3) at udvikle og styrke den teleregulatoriske myndighed, og

 

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at man fortsat skal udvikle og styrke telekommunikationsområdet, og at Tele skal gives mulighed for at kunne sælge og eksportere tjenester udenlands, hvorfor lovningsinitiativet vil give mulighed for dette..

 

4) at modernisere lovgivningen,

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiit allerede i indledningen præciseret vores forståelse for, at lovgivningen på telekommunikationsområdet fortsat bør fornys.

 

Vi skal henvise til de målsætninger, der er anbefalet af SERRANEQ seminaret.

 

Med disse ord, har vi positive forventninger til Landsstyrets fremlæggelse af redegørelsens anbefalinger og at vi glæder os til at deltage ved Landstingets drøftelser.

 

Med hensyn til Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold’s forespørgselsdebat, er dette allerede besvaret under behandlingen punkt 67 med henvisning til Landsstyrets svarnotat tager vi svaret til efterretning.

 

Vedrørende Landstingsmedlem Jakob Sivertsen rejste forespørgselsdebat, er bygderne ikke medtaget med hensyn til forsyningspligt hvad mobiltelefoni angår. Vi mener, at forsyningspligten i forhold til fastnet telefoni er tilstrækkeligt, da man også kan få glæde af dette hvad angår mulighederne for at benytte sig af internettet.

 

Med hensyn til mit, Agathe Fontains spørgsmål, har jeg spurgt til, hvordan forsøgene på billedtelefoni og hvad angår mulighederne for at hørehæmmede kan få glæde af disse apparater samt til hvilken pris disse kan tilbydes, er jeg glad for Landsstyrets svar, idet Landsstyret ønsker at vurdere forsøgene nøje og at jeg håber, at disse resultater snarest bliver offentliggjort.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, Atassuts ordfører.

Da flere forslag vedrørende kommunikation bliver drøftet under et, skal ATASSUT derfor indledningsvis bemærke Landsstyrets redegørelse om telekommunikation.

 

ATASSUT skal efter nøje gennemgang af den omfangsrige redegørelse, svarnotater fra høringen samt registeret af vurderinger fra Serraneqseminaret fremkomme med følgende bemærkninger.

 

At vi i dag trods vort lands størrelse og vort spredte samfund kan kommunikere med hinanden internt og eksternt uden større problemer skyldes Tele Greenland A/S´s ihærdige udvikling og fortsatte udvikling af systemer, som er værd at rose.

 

Informations- og kommunikationsteknologien er fortsat under rivende udvikling, og nu er vi nået til den grænse, hvor Tele Greenland A/S´s monopolstilling er blevet genstand for kritik. Interesserede aktører indenfor telekommunikation er begyndt at melde sig, og netop derfor afkræves vi, landstingsmedlemmer, at træffe politiske beslutninger omkring væsentlige spørgsmål:

 

Skal udviklingen indenfor telekommunikation fortsætte uden at skade Tele Greenland A/S´s monopolstilling, eller skal Tele Greenland A/S´s monopolstilling kappes over og give adgang til fri konkurrence indenfor telekommunikationen? Hvis vi vælger en af de to muligheder, hvilke fordele og ulemper er det så vi skal tage hensyn til?

 

Ifølge Redegørelsen om telekommunikation som vi kan tage udgangspunkt i i vores bestræbelser på at give politiske svar, og som er udarbejdet af Ementor Danmark A/S, vil det nemmeste naturligvis være at fortsætte som hidtil og lade Tele Greenland A/S beholde sin monopolstilling.

 

Redegørelsen tilkendegiver væsentlige ulemper ved en eventuel afskaffelse af monopolstillingen. Eksempelvis bliver det påpeget, at såfremt telekommunikationen bliver privatiseret, så vil det kræve yderligere tilskud på 48 millioner kroner til telefonien, bare for at fastholde den aktuelle standard.

 

Ved nærværende bliver berørt et emne som vi må træffe en politisk beslutning omkring, og det er om vi har viljen til at afskaffe ensprissystemet i telekommunikationsområdet.

 

ATASSUT har viljen til at privatisere Grønlands Hjemmestyreejede selskaber, så disse kan drives i fri konkurrence. Det samme gælder Tele Greenland A/S. Vi skal dog tilkendegive, at vi ikke efterlyser privatisering med alle midler. ATASSUT finder det således særdeles væsentligt, at vilkårene for telekommunikationen i bygder og yderdistrikter ikke bliver forringet såfremt en privatisering finder sted.

 

ATASSUT er således vidende om, at hele Tele Greenland A/S´s servicesektor ikke kan privatiseres på én gang. Eksempelvis er vi fuldt ud klar over, at samfundet og ikke mindst eventuelle aktører i forbindelse med privatiseringen ikke prismæssigt kan konkurrere om den eksisterende radiokæde. Til gengæld er det muligt at privatisere internetforbindelsen til fordel for den enkelte bruger og virksomhedsejere.

ATASSUT skal derfor anbefale Landsstyret at tage initiativ til undersøgelse og vurdering af, hvilke områder indenfor Tele Greenland A/S´s kompetenceområder, der kan privatiseret og drives i fri konkurrence og udarbejde forslag til lovgrundlag i forbindelse hermed.

 

Og vi er nu nået til forslag fra landstingsmedlem Jakob Sivertsen, ATASSUT, om landstingsbeslutning.

 

Heldigvis er det i dag muligt at kommunikere via telefon og internet, uanset om man bor i en bygd eller på det mest afsidesliggende sted i Grønland, men som forslagsstilleren tilkendegiver, så kan mobiltelefoner ikke benyttes i bygder.

 

Dette skyldes, at det ikke er økonomisk rentabelt for Tele Greenland A/S som forretning at etablere mobilforbindelse til bygder med under 550 indbyggere. Debatforslagsstilleren nævner som eksempel, at der endnu ikke er etableret forbindelse til Kangaamiut, som aktuelt har over 550 indbyggere.

 

ATASSUT er tilfreds med, at Tele Greenland A/S er blevet anmodet om ny redegørelse. Derved vil det blive muligt at konstatere, om der er sket ændringer i kalkulationerne og om det er muligt at etablere mobilforbindelse til bygder uden at skade selskabets pligt at drive rentabel forretning.

 

Og nu til forslag til forespørgselsdebat om muligheden for at forsyne de mindre byer og bygder i yderdistrikterne med flere TV-kanaler, stillet af Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

ATASSUT har kun korte bemærkninger til dette. Det blev meddelt tidligere, at det er muligt uden problemer at etablere ny kanal, og at der således er planer om etablering af ny landsdækkende kanal sideløbende med den eksisterende.

 

I takt med den teknologiske udvikling kan flere byer og endda bygder hente flere og endda særdeles mange tv-kanalsignaler.

 

ATASSUT er tilfreds med, at Landsstyret vil oprette en arbejdsgruppe, der skal undersøge og vurdere mulighed for eventuel etablering af ny kanal samt beregne omkostninger forbundet med etableringen. Vi skal dog på forhånd tilkendegive, at ATASSUT finder det særdeles væsentligt, at man nøje tager hensyn til, at lokale TV-foreningers egen distribution ikke bliver kvalt af konkurrence fra det offentlige.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Lovgivningen skal skabe rammerne, så skal aktørerne og markedet nok selv udfylde dem. Disse gloser kan ingen vel være uenige i, men før at dette kan blive en realitet, er det vigtigt, at der sker en grundig revision af den nuværende lovgivning, således at loven bliver entydig for alle parter og ikke skaber gråzoner, hvor individuel fortolkning kan resultere i tvister mellem aktørerne på IKT-markedet. Derudover må denne lovgivning ikke stille nogle bedre end andre, når man tænker på offentlige virksomheder overfor private virksomheder.

 

Liberalisering af IT- og Telemarkedet eller dele heraf, er konstant til debat i vores samfund, som det også er det i andre lande. I de fleste andre lande ses en betydelig større privat andel af IT- og Telemarkedet end det ses i Grønland. Her i Grønland ender dis-kussionen altid med, om vi skal have et offentligt monopol eller et privat monopol. Vi skal selvfølgelig ikke have én af disse, men der skal være plads til begge parter. Det offentlige monopol, som vi stort set har i dag, er sammen med den Grønlandske stat bange for, at et voksende privat ejerskab vil begrænse statens muligheder for at gribe ind i diverse virksomheder. Dette burde ikke være et problem, hvis regulatorfunktion er stærk og behandler alle aktørerne fair og upartisk.

 

Regulatorfunktionen SKAL udskilles fra Direktoratet for Infrastruktur og Boliger, da de som ejer af TELE Greenland kan mistænkes for ikke at optræde upartisk i deres sagsbehandlinger. Hvordan denne selvstændige regulatorfunktion og den tilhørende lovgivning herom skal udformes, bør man tale med den danske IT- og Telestyrelse om, da de har gode erfaringer på dette område.

 

Hvad er så fordelene ved en øget liberalisering på dette marked?

Fordelene er blandt andet, at øget konkurrence, giver forbrugerne bedre service og billigere produkter. Det er i hvert fald erfaringerne fra resten af verden. Så det er vigtig at forstå, at Demokraterne ikke kæmper for fri konkurrence ”bare for konkurrencens skyld”. Næ, Demokraterne ved at fri konkurrence er midlet til at opnå bedre service og billigere produkter, som alt andet lige må være det naturlige mål for den politik, der skal udstikkes på IT- og Teleområdet.

 

Situationen i Grønland, Grønlands store udstrækning og det spredte bosætningsmønster – også kendt som ”de særlige grønlandske forhold” – gør det svært at opretholde en rentabel drift i fleste steder i landet. Derudover er der et altødelæggende ensprissystem også på dette område. Fra Demokraternes side ønsker vi, at man også her ændrer på disse forhold, så erhvervslivet ikke kvæles i omkostninger, for at man kan opretholde en uforholdsvis høj service i de tyndt befolkede yderdistrikter.

 

Dette bringer os ind på de evindelige diskussioner om, hvor pengene skal investeres. Vækstcentrene eller yderdistrikterne? Ens priser eller kostægte priser? Det nuværende system prøver efter bedste evne at tilgodese alle, og det er lykkedes. Man har et meget højt serviceniveau i hele Grønland, men prisen er, at erhvervslivet igen stilles dårligere end nødvendigt, da det er dem der betaler gildet sammen med beboerne i Nuuk og Sisimiut. Dette er med til at forringe vores konkurrenceevne overfor udlandet, hvilket ikke er optimalt i en tid, hvor vi taler om selvstændighed mm.

 

Ligegyldigt hvilke politiske mål man sætter sig for, er det vigtigt at disse langsigtede, da investeringer på dette område er meget dyre. Er der den mindste tvivl om, i hvilken retning politikkerne vil, så falder investeringslysten markant. Derfor finder Demokraterne det vigtigt, at fra Landstinget bestræber sig på, at indgå brede forlig, der sikre en kurs, der er til at regne med i flere år frem. Det er jo i øjeblikket en offentligt kendt hemmelighed, at IT- og Teleområdet i mange år har efterlyst politiske udmeldinger på området, således de havde nogle pejlemærker at gå efter. Disse er aldrig før blevet udmeldt, hvorfor Tele Greenland har påtaget sig denne opgave. Dette skal vi have ændret på, selvom Tele Greenland på flere områder har gjort et stort og godt stykke arbejde.

 

Når vi fra Demokraternes side nu beklager, at de forskellige Landsstyre i de sidste 25 år ikke har haft nogle klare udmeldinger på dette område, må det være på sin plads selv at komme med nogle visioner på området.

Demokraterne skal derfor klart udmelde, at vi ønsker følgende for fremtiden:

Øget liberalisering på IKT-markedet.

En tilnærmelse til de kostægtepriser. Gerne med erhvervsrabatter.

En selvstændig regulator på IT- og Teleområdet.

En langsigtet lovgivning på IT- og Teleområdet, der er fair og udiskriminerende.

En undersøgelse af muligheden for, at blive koblet på lyslederkablet syd for Grønland, med fordele og ulemper herved.

En grundig revurdering af forsyningspligten, der belyser det reelle behov på forskellige lokaliteter, således en tilpasset differentieret kundeservice, kan komme alle i Grønland til gavn.

 

Demokraterne skal rose det nuværende Landsstyremedlem for Infrastruktur og Boliger for Teleseminaret, der blev afholdt her i Nuuk i foråret. Dette gav mulighed for, at de nuværende landstingspolitikere kunne lytte til erhvervslivet og forbrugerrådet om deres ønsker for fremtiden. Derudover kunne man ved denne lejlighed, høste af omverdenens erfaringer.

Når initiativet nu var så godt, som det rent faktisk var, er det også beklageligt, at så få landstingspolitikere deltog i dette arrangement. Dette må vi gøre bedre til næste år.

 

Augusta Salling, 1. næstformand, Atassut.

Den næste taler er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Til to forslag til forespørgselsdebat fra Jakob Sivertsen fra ATASSUT og til forslag til forespørgselsdebat fra Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet samt redegørelse om telekommunikation har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Til forslag fra Jakob Sivertsen, Atassut, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Kandidatforbundet skal med forståelse for forslaget målsætning tilkendegive sin fulde støtte til forslaget, da Kandidatforbundet er af den opfattelse, at man ved forbedring af mobiltelefoni kan servicere brugerne endnu bedre.

 

Selvom VHF-radio må betegnes som den bedste apparat når man er ude at sejle, skal vi derfor anmode om forslag til forbedring af mobiltelefonien, da man ad denne vej kan opnå optimering af modbiltelefonien til gavn for alle, Kandidatforbundet skal ved nærværende meddele, at vi efterlyser forbedring af mobiltelefonien så det bliver muligt at benytte sig af denne mulighed de fleste steder i landet.

 

Til forslag fra Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Vi må erkende, at mulighed for at se TV er meget forskellig i de forskellige steder, det kan være et spørgsmål om, TV-foreningerne er aktive de forskellige steder og hvis en TV-forening er aktiv er det igen spørgsmål om der er kundegrundlag nok for at få ophavsret til flere TV-kanaler.

 

Kandidatforbundet skal hermed spørge Landsstyret om, hvilke planer det har for at øge antallet af kanaler udover KNR for de grupper i samfundet der ikke har andre muligheder end KNR ?

 

Kandidatforbundet er således af den opfattelse, at hvis hele grønlands skal udvikles lige, så må alle grupper i samfundet have lige muligheder for at hente for andre tilgængelige kanaler udover KNR.

 

Da udviklingen går hurtigt er Kandidatforbundet af den opfattelse, at vi nødvendigvis ikke bør bruge 53 millioner kroner først for at indfri opgaven.

 

Da Kandidatforbundet er af den opfattelse, at grupper der ikke har mulighed for andet end KNR også skal have mulighed  for at hente andre kanaler skal Kandidatforbundet ved nærværende udtrykke sin fulde tilslutning til stillede beslutningsforslag idet vi håber at der på sigt tages initiativ til oprettelse af mulighed for at hente andre kanaler end KNR for de grupper der hidtil ikke har haft muligheden.

 

Til redegørelse om telekommunikation har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at det går strygende for Tele Greenland, og vores udtalelse har baggrund i at telekommunikationen  igennem de sidste år har konsolideret sig til gavn for alle.

Og selvom det er nærliggende at begrunde de stigende overskud i Tele Greenland A/S med selskabets monopolstilling indenfor kommunikation har de gode resultater dog været med til at sikre god kvalitet for forbrugerne, og den gode service har i bund og grund årsag i, at selskabet bliver drivet samlet og ikke er blevet splittet op i forskellige serviceorganer.

 

Hvis telekommunikationen derfor skal drives tilfredsstillende kan vi ikke komme udenom, at underskudsgivende afsnit bliver finansieret centralt, der er her således tale om, at underskudsgivende service i visse byer bliver finansieret af overskudsgivende service i andre byer.

 

Kandidatforbundet må her tilkendegive sin tilfredshed med driften af Tele Greenland A/S som helhed og med håb om endnu bedre resultater fremover og ikke mindst med håb om fremtidige priser som forbrugerne kan leve med, fremkommer Kandidatforbundet med nærværende bemærkninger til redegørelse om telekommunikation.

 

Augusta Salling, 1. næstformand, Atassut.

Det bliver ganske kort til partiordførerne. Først forslagsstilleren Jakob Sivertsen.

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Først tak til Siumuts for deres klare støtte, og med hensyn til, at man snakker om bygderne, så kan man ikke snakke om 550 indbyggere alene. Der bor ca. 10.000 indbyggere i bygderne her i Grønland. Gad vide, hvor mange mobiltelefoner, der vil blive brugt, hvis man kunne oprette telekommunikation i 2 bygder med omkring 500 indbyggere?

 

Som eksempel kan jeg nævne Sydprøven/Alluitsup-Paa, som har mange indbyggere – sådan er det også med Kangaamiut. Man er tilbageholdende med hensyn til mobiltelefonien i bygderne, men som jeg har sagt klart, at med hensyn til, at man kan arbejde hurtigt i bygderne, at man kan færdiggøre arbejdet hurtigt, især når man gennemfører store opgaver i bygderne, så kan man ikke undvære disse, og så fordi det kan have en besparelse i medarbejderstaben.

 

Derfor der det beklageligt, at 2 partier, nemlig Demokraterne og Inuit Ataqatigiit ikke kommer med klare meldinger til nævnte spørgsmål, men jeg vil ikke stoppe ved dette, fordi det ikke er første gang, at spørgsmålet bliver fremsat, og jeg har fremsat dette spørgsmål i 2000. Dengang var mulighederne anderledes, og nu er forholdene i løbet af en 3-årig periode konstatere, at udviklingen går så rivende hurtigt, at der måske evt. kan være mulighed for en vurdering til næste år. Jeg har konstateret, at Landsstyret ikke kun tilbageviser spørgsmålet, og ikke siger, at det ikke længere kan betale sig med, men siger, at man skal tage bygder med større indbyggertal med i vurderingen, og derfor må man også rose Landsstyremedlemmet – selvfølgelig, hvis det er umuligt, men at man kun alene kan henholde sig til 550 indbyggere, så kan man ikke gøre det, og med hensyn til mobiltelefoniudviklingen de sidste 3 år, så har mobiltelefonantallet været meget højt, selvom man ikke har inddraget bygdebeboerne. Hvis bygdebeboerne bliver inddraget, vil udnyttelsen af mobiltelefoni også udvikles endnu hurtigere.

Det er så til besvarelserne og partierne Atassut, Siumut og ikke mindst til Landsstyrets besparelse. Jeg ser frem til, at Landsstyremedlemmet fremlægger det økonomiske konsekvenser, og jeg håber også, når de økonomiske konsekvenser er fremkommet, at de også bliver taget i vurderingen.

 

Augusta Salling, 1. næstformand, Atassut.

Den næste taler er Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Tak. Med hensyn til redegørelsen om telekommunikation kan jeg konstatere, at der er en meget stor interesse for den, og at man har gennemgået den meget nøje, og som kommenteret af partierne og Kandidatforbundet – og i og med, at vi er med i verdenssamfundet, og at telekommunikation er i rivende udvikling, og at man på nuværende tidspunkt er med i et stort omfang her i Grønland, og at man politisk har en debat om, at vi helt klart udtaler os fra Landsstyrets side, at den teknologiske udvikling er så hurtig, og at vi også bliver nødsaget til at kunne følge med på lovgivnings- og reglementssiden – det er også meget vigtigt.

 

Med hensyn til de forskellige politiske emner, og at man direkte med hensyn til TELE’s monopol, og at den bliver lidt begrænset, og at man er nået til et stade, hvor det er nødvendigt at vurdere.  Når man ser på samtlige partiers og Kandidatforbundets udtalelser, så blev det meget klart sagt, at man støtter Landsstyrets fremlæggelse, og det er jeg glad for.

 

Kort sagt, så skal man have en telekommunikation under ét, og at man udfra ensprissystemet, uanset om man bor i en stor eller lille bygd, kan have telekommunikation med hensyn til fastnet telekommunikation og internet. Denne udvikling vil fortsætte i fremtiden. Med hensyn til internet, at man også bl.a. kan etablere internetudbyddere, hvor man bl.a. har åbnet op for og til stadighed vil undersøge, og hvis og såfremt man ønsker dette mere uddybende, så kan man også få det afklaret i forbindelse med en ny redegørelse. Dermed kan man også sikre, at man tager et skridt fremad.

 

Med hensyn til det store firma, der har udarbejdet denne meget seriøse rapport – så har man opdelt denne i to; for det første en teleredegørelse, og med hensyn til det andet en status eller udvikling for den grønlandske telesektor, og at man har en god debat, og at man har fået udarbejdet denne meget seriøse redegørelse – derfor takker jeg dem, der har været med til at udarbejde den, og jeg vil også sige tak til de medarbejderne, som har været med til at bidrage med input til denne redegørelse.

 

Med hensyn til partiernes ordførere, og med hensyn til mobiltelefoni, så er det korrekt, at Jakob Sivertsens forslag fra Atassut omkring forespørgselsdebat, det er ikke første gang man snakker om mobiltelefoni. Og i forbindelse med bygdekonferencen, så mener jeg, at selvom vi allerede har meget klart nævnt dette, så diskuterer vi det meget, så kan Landsstyrets besvarelse ikke være mere klar. Vi har allerede over for TELE krævet, at der laves en undersøgelse, og at der laves en analyse om hvilken priskonsekvens det vil have, og hvor meget indbyggerantallet vil være den afgørende, fordi vi er jo vidende om, hvor meget det vil

 

Det er korrekt, at i 2000 og i tidligere år på baggrund af større eller mindre debat, så er teknikken i dag udviklet, at man kan bane vejen for en mere lettere gennemgang, og derfor, at jeg politisk, at bygdebeboerne også anmoder om dette, ligesom Jakob Sivertsen også har stillet dette debatoplæg, og når man ser på det, så kan vi se, at der er behov for dette.

 

Derfor så vil jeg gerne love, at dette loft på 550 indbyggere, at den bliver nedsat, og her med hensyn til at Landstinget giver Landsstyret en bemyndigelse om, at uden at skade det forretningsmæssige, så vil man få afklaret dette, om man kan få nedsat dette loft på 550 indbyggere. Og her har jeg gode forhåbninger til, at hvis det kan betale sig ud fra befolkningsgrundlaget, at Landsstyret eventuelt kan få det nedsat til 150 indbyggere, således at man kan indføre mobiltelefoni i bygderne.

 

Jeg mener at denne mulighed vil blive udnyttet bedre i fremtiden, at når man så når til det, så vil man kunne bruge dette til et grundlag for udbygning af mobiltelefoni i fremtiden. Men som sagt, så har vi et godt samarbejde med TELE, og så er jeg ikke i tvivl om, at vi i samarbejde kan finde nogle løsningsmodeller.

 

Med hensyn til flere kan kanaler, at vi direkte fra Landsstyret har meget klart sagt, om hvilke muligheder der findes. Med hensyn til den meget rivende teknologiske udvikling som vi lever i, så hvis man ikke placerer antennerne meget nøje, så er den udsendelse man kan nedtage, den kan være af dårlig kvalitet, og udviklingen på det stade har indebåret, at man ved brug af digital, kan få sikret en meget god kvalitet af udsendelserne.

 

Jeg kan også gøre opmærksom på, at selvom vi ikke direkte fik en støtte fra TELE, at i Østgrønland, så har nogle private parabolantenner, så kan de nedtage mange kanaler, hvor de selv bekoster disse, hvor der er nogle der kan betale op til 3.000 kr., ved at de har deres egne private parabolantenner, og kan nedtage kanaler. Men som sagt, så har vi nedsat en arbejdsgruppe i Landsstyret, og denne arbejdsgruppe vil blandt andet undersøge muligheden for at oprette to kanaler, og som man har efterlyst, at driftsudgifterne kan stige med op til 7 mio. kr., det er også det, som TELE har nævnt, men som sagt, så kan man også forøge kanalerne med op til 5. Selvfølgelig vil driftsudgifterne vil også stige, som f.eks. hvis man direkte kan nedtage DR, så har jeg sagt meget klart, at dette vil ikke indebære store driftsudgifter, men hvis vi også laver vores egne udsendelser, så vil det også medføre større øgede driftsudgifter.

 

Og jeg håber så på, at Landstinget, og dem der har stillet debatoplæg, vil tage Landsstyrets svarnotat til efterretning, og vi ser også frem til, at vi til den tid kan debattere dette mere indgående.

 

Og at Demokraterne kommer med noget ris, så mener jeg, at den også må kommenteres. Det er ligesom om, at de mistænkeliggøre, at det tidligere Landsstyre ikke har nogen fast målsætninger. Jeg mener, at man i politisk arbejde overhovedet ikke har arbejdet ud fra partitilhørsforhold, det er samfundet under et, et tæt samarbejde med kommunerne og organisationerne og helt i tråd med det, så har man gennemført de forskellige høringer. Og det er korrekt, at man ved partitilhørsforhold kan mistænkeliggøre om man har gennemført dette seminar, og man har indkaldt samtlige partier til deltagelse, og uden at have et tilhørsforhold, og med hensyn til, at man har haft nogle arbejdsformer ud fra partitilhørsforhold, der kan jeg sige over for Demokraterne, at det overhovedet ikke er sandt. Og jeg håber så på, at Demokraterne til næste seminar kan deltage.

 

Med hensyn til at man kan indføre en undersøgelse om at man kan blive koblet med en lyslederkabel i Sydgrønland, der kan jeg sige, at man kan have lyslederkabel til søkabel ned under Atlanten, det er også noget som TELE får undersøgt, og man regner så også med fra TELE’s side, at hvis det er muligt at til sommer, så kan man komme med flere oplysninger, hvis og såfremt man har de nødvendige oplysninger.

 

Derfor er det korrekt, at det man har sagt, at man i mange år har haft en manglende politisk udmelding. Jeg mener, at man på nuværende tidspunkt med hensyn til teknologi, så er vi meget ed i den tekniske udvikling, og derfor når vi ser på vores teknologiske stade for 10 år siden, så kan man måske sige på nuværende tidspunkt, at som Demokraterne siger, så har vi opnået temmelig meget.

 

Men jeg håber, at vi i fortsættelse af debatten, at man også vil ligge vægt på, at med hensyn til, at vores stade på telekommunikation og udstyrssiden, så må man også heller ikke undvære indholdet, at man direkte kan bruge det i direkte. Det man har nævnt fra Inuit Ataqatigiits side, det er, at man kan udnytte telekommunikation eller telemedicin og kan bruge det til fjernundervisning, selvom det ikke er nogen nyheder, men at man får oprettet dette, og hvis man har sådan nogle målsætninger, så mener jeg, at det også er vigtigt, at skulle huske, at når man opretter sådan noget, så ser der jo meget hurtigt en udvikling på teknologiområdet, at man til stadighed får det udbygget.

 

Derfor med hensyn til dem tidligere bevillinger der er fjernet, så håber jeg så på, at man i samarbejde med TELE og andre kan få det op igen, og få det tilpasset til dagens Grønland, og at vi også kan give nogle finansieringer til en sådan videre udvikling, fordi man kan ikke sådan uden videre få det sikret, at man får det etableret, man må også få økonomien til at følge med. Og her må man også tænke på eventuelt brugerbetaling.

 

Med hensyn til det der blev fremsat fra Atassut og de forskellige støtter, så mener jeg, at jeg her kommet ind på det i mit indlæg, og at de i deres udtalelser er tilfredse, og det som de har påpeget, det er TV-stationer, at man fra centralt hold har en drift, og at man ikke udkonkurrere lokal tv’erne, og at man er opmærksom på det forhold, så mener jeg, at det er noget som vi i samarbejde med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke må være opmærksom.

 

Ja med en sådan generel besvarelse omkring det der blev fremlagt.

 

Augusta Salling, 1. suppleant Landstingets Formandskab, Atassut.

Og nu er det forslagsstilleren ud fra forespørgselsdebatten, Mads Peter Grønvold.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Ja vores forslag fra Kandidatforbundet med hensyn til oprettelse af flere tv-kanaler, og at man ikke får mulighed eller at man i vores forslag kan få sådanne muligheder, så vil vi gerne opnå, at man i de mindre byer og yderdistrikter og bygder får de samme muligheder, som dem der bor i de store byer, ligesom Landsstyret har sagt, at man også vil få det efterlyst. Selvfølgelig er vi ikke ude efter i Kandidatforbundet, at dem der allerede står for tvudsendelser, at man får dem udkonkurreret, men at man i forbindelse med udviklingen på kanalområdet, med hensyn til dem der ikke kan modtage sådan nogle tvkanaler, at de også bliver med taget i udviklingen.

 

F.eks. hvis vi ser på de mindre byer, og ser på deres økonomi, så har de ikke lige så gode muligheder, ligesom de store byer, at de får deres egne tvstationer med egne huse og lignende, og derfor kan kommunerne yde op til flere millioner kroner støtte, men kommunerne har ikke mulighed for at kunne yde lige så stort støtte i de mindre byer og steder.

 

Og derfor med hensyn til, at hvis dem der ikke kan modtage sådan noget ikke skal sakke bagud, at man så efterlyser nogle muligheder rent politisk, og at man skal have en sådan målsætning i de kommende år, så giver det nogle gode forhåbninger til, at man om kort tid med hensyn til dem, der ikke kan modtage andre, at de kan se en ekstra kanal ud over KNR-kanal, så vil det være et meget stort skridt, og der er også gode forhåbninger til, at man kan oprette en sådan ekstra kanal.

 

Augusta Salling, 1. suppleant Landstingets Formandskab, Atassut.

Og ni er det Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende Palle Christiansen.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Jeg vil lige drøfte Jakob Sivertsen. Ja hvis undersøgelserne påviser, at sådan mobiltelefonidrift i bygderne kan blive rentabel, og at man kan fremlægge sådan noget, der kan gå ind for det, så vil vi ikke stille i vejen for det fra Inuit Ataqatigiits side, fordi vi også ønsker at bygdebeboerne får ens muligheder.

 

Og de begrundelser som de bruger i din fremlæggelse , så mener jeg ikke, at når vi så rejser som folkevalgte, at dem som bor i bygderne ikke vil kunne finde os, fordi de altid vil kunne finde os. Og med hensyn til at man gennemfører hurtigere arbejde, så kan man i forbindelse med bygderejse måske være nødvendigt, at man har Internet-forbindelse, så kan man eventuelt sende opgaverne via Internettet, og hvis det er nødvendigt, derfor finder vi det meget nødvendigt fra Inuit Ataqatigiit, at man i bygderne også får udviklet de bedst mulige muligheder for Internet brug i bygderne.

 

Augusta Salling, 1. suppleant Landstingets Formandskab, Atassut.

Og nu er det Palle Christiansen fra Demokraterne.

 

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Det bare et kort svar til Landsstyremedlemmet, Jens Napaattooq. På intet tidspunkt i mit ordførerindlæg bruger jeg noget om partitilhørsforhold. Der står i teksten, at man kan mistænke at nogen optræder upartisk, det betyder at man er en part i sagen, det har intet at gøre med, hvilke parti man tilhører, om man er Demokrat, Siumut’ter, Atassut’ter eller hvad man har tænkt sig ar være.

 

At være upartisk betyder, at man ikke på forhånd er en part i en sag eller taler på vegne af den ene  part i en given sag. Det er jo ikke noget ukendt, at det er Hjemmestyret der ejer Tele Greenland og flere at de tvister der er på teleområdet er mellem de private og det offentlige. Og når de sager skal afgøres, så er den regulatorfunktion vi har i Grønland, den ligger i Hjemmestyret, det vil sige, at det er den ene del af markedet, der også bestemmer over den anden del.

 

Og det er det jeg mener med, at man er partisk. Det betyder, at man på forhånd er farvet af den man nu repræsentere. Og det mener vi fra Demokraterne, er heldigt, og derfor bruger vi ordene, at man kan mistænke, at Hjemmestyret ikke optræder upartisk, og når man siger kan man, så mener vi hermed de private parter i de sager der er, kan mistænke Hjemmestyret for ikke at være upartisk.

 

Og det kom også frem flere gange på teleseminaret, så det er ikke noget som vi har grebet ud af den blå luft. Så vi har på intet tidspunkt snakket noget om, at fordi man tilhører det ene eller andet parti, at man så skal kritisere det ene eller det andet, det er ikke det vi snakker om, fordi det er ikke det ordet betyder. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant Landstingets Formandskab, Atassut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Bolig, Infrastruktur og Miljø.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Bolig, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Ja tak. Da man allerede har taget det til efterretning, så behøver jeg ikke at gentage det, men i forbindelse med at Demokraterne kom med en redegørelse, at man ud fra en misforståelse, så vil jeg gerne tage mine bemærkninger tilbage, at jeg har udtalt mig ret så hårdt.

 

Augusta Salling, 1. suppleant Landstingets Formandskab, Atassut.

Da der ikke er flere der har bedt om rodet, så er dagsordenspunkter 41, 109, 87 og 28 færdigbehandlet.

 

Og vi går over til dagsordenspunkt 100. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte et særligt lovforslag om Anlægs- og renoveringsfonden, og at fremsætte forslag om ændring af Budgetloven således, at reguleringen af Anlægs- og renoveringsfonden udtages af Budgetloven.Forslagsstilleren er Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut

 

 

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 100

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte et særligt lovforslag om Anlægs- og renoveringsfonden, og at fremsætte forslag om ændring af Budgetloven således, at reguleringen af Anlægs- og renoveringsfonden udtages af Budgetloven.

(Jensine Berthelsen, Atassut)

(1. behandling)

(2. behandling EM 2004)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jensigne Berthelsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Som formanden har læst overskriften, så vil jeg gå direkte til min begrundelse.

 

Ved vedtagelsen af landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budgettekniske Anlægs- og Renoveringsfond etableret. Formålet med Anlægs- og Renoveringsfonden er forbedre planlægning, prioritering, og økonomisk styring af anlægsområdet. Men ikke desto mindre er der for hvert finansår uacceptabelt høj stigning af uforbrugte midler, som ellers er øremærket til specifikke anlægsopgaver og projekter.

 

For at intentionerne om bedre planlægning, prioritering og økonomisk styring kan realiseres i langt højere grad end i dag, så foreslår jeg, at der laves en separat lovgivning for Anlægs- og Renoveringsfonden, der skal blandt andet sikre, at den budgettekniske Anlægs- og Renoveringsfond bliver omdannet til reel anlægs- og renoveringsenhed.

 

-                  At implementere proceduren for optagelse af anlægsopgaver på Finansloven

-                  At der gives Landstinget bedre beslutningsgrundlag når det gælder anlægs- og renoveringsopgaver

-                  At der løbende udarbejdes beskrivelser af behovet for eventuelle følgeomkostninger og følgeinvesteringer af de af Landstinget besluttede anlægsopgaver

-                  At der udarbejdes kontinuerlig planlægning og prioritering af anlægsopgaverne

-                  At der indarbejdes gennemsigtig økonomisk styring af fonden

-                  At holde tilsyn med om kommunerne laver realistiske budgetteringen før der gives bevillinger

-                  At Grønlands hjemmestyre og kommunerne så laver op til de anlægsaftaler der bliver indgået mellem parterne, således at begge parter kan regne med af aftalerne bliver overholdt, således at kommunerne f.eks. kan regne med de anlægsopgaver der bliver indarbejdet i budgetoverslagene for Finansloven

-                  At der ikke bliver voldsomt aktivitetsforøgelse eller overophedning af byggeri på bestemte steder i landet

-                  At udlån og finansiering til køb af maskiner og materiale samt køb af bygninger køres på forsvarlig vis.

-                  At udbudsrunde kontinuerlig bliver køb, således at en risikofaktor som en overophedet udbudssituation med stigende priser og behov for arbejdskraft udefra kan imødekommes

-                  At gennemførelsesprocenten for igangsatte samt nyanlæg kan være så høj som muligt.

-                  At der er et overblik over aktiviteterne hos de forskellige aktører i området, det være sig Hjemmestyret, direktoraterne, anlægsorganisationerne, A/S INI, kommunerne eller private.

-                  At Anlægs- og Renoveringsfonden ikke på nogen måde skal blive betragtet som alternativ indtægtskilde for dækning af manglende økonomistyring, her tænker jeg på Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands økonomi har påpeget at stigningen af de uforbrugte anlægsmidler har været en medvirkende årsag til at stabiliteten i økonomien blev opretholdt med blandt andet prisstigninger på under 2 %.

 

Det er altså et citat fra redegørelsen for Anlægs- og Renoveringsfonden 2002.

 

Med disse begrundelser håber jeg at Landstinget vil tilslutte sig forslaget at Landsstyret pålægges at udarbejde et forslag til Landstinget om at adskille hele kapitel 5 om Anlægs- og Renoveringsfonden samt kapitel 4 § 18 stk. 1-6 om anlægsbevillinger fra landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget, således at Landsstyret udarbejder et separat lovforslag om Anlægs- og Renoveringsfonden over for Landstinget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser, der kommer med en besvarelse.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja Landstingsmedlem Jensigne Berthelsen Atassut har fremsat beslutningsforslag om at ændre Budgetloven for så vidt angår Anlægs- og Renoveringsfonden for at undgå en stigning i uforbrugte anlægsmidler og for at forbedre anlægsplanlægningen.

 

Landsstyret har til nærværende samling fremlagt en  Anlægs- og renoveringsredegørelse i henhold til Budgetloven, og det il så ske i morgen.. Redegørelsen behandler en lang række af de problemstillinger som Landstingsmedlem Jensigne Berthelsen angiver som begrundelse for sit forslag.

 

Jeg skal derfor generelt henvise til redegørelsen og dens beskrivelse af problemstillinger samt Landsstyrets mål og initiativer i den sammenhæng.

 

Landsstyret er også af den opfattelse, at der ikke bør ske stigninger i  de uforbrugte midler i Anlægs- og Renoveringsfonden, og at der er behov for en god anlægsplanlægning. Landsstyret er imidlertid ikke enig i den løsning, som Landstingsmedlem Jensigne Berthelsen, Atassut foreslår. Anlægs- og Renoveringsfonden er alene en teknisk konstruktion, der giver mulighed for at videreføre uforbrugte bevillinger på anlægsområdet til senere år, hvis forsinkelse i anlægsprojekter og lignende giver behov for at anvende midlerne senere end oprindeligt planlagt.

 

Alternativet til at kunne videreføre uforbrugte midler til senere år er, at Landstinget år efter år skal genbevilge dele af bevillinger til enkelte projekter, såfremt de uforbrugte midler har været mindre end bevillingerne de tidligere år.

 

Pengene i Anlægs- og Renoveringsfonden er bevillingen fra Finansloven til konkrete projekter, og styringen af disse bevillinger bør ikke løsrives fra den almindelige bevillingsstyring eller fra bevillingsreglerne i øvrigt.

 

Tværtimod bør bevillingsstyringen i midlerne i fonden hænge mere sammen med planlægningen af anlægsområdet i finanslovene. Landstingets beslutninger om bevillinger bør i videst muligt omfang alene ske i finanslovene, sådan som det er hensigten i Budgetloven. Derfor vil det også være uhensigtsmæssigt at løsrive forvaltningen af midler i Anlægs- og Renoveringsfonden fra den øvrige bevillingsstyring.

 

Mange af de mål som Landstingsmedlem Jensigne Berthelsen angiver at en ny lovgivning skulle have ligger allerede i dag i Budgetloven, i bevillingsreglerne i øvrigt og i regnskabsreglerne.

 

Generelt er vores problem ikke lovgivning på anlægsområdet, men at nå de mål som vores lovgivning i dag tager udgangspunkt i. Derudover ligger en del af problemet i en lang række af de spørgsmål, som Landstingsmedlem Jensigne Berthelsen fremhæver i den måde som vi har budgetteret i finanslovene.

 

Landsstyret finder at det er i planlægningen af finanslovene, at udførelsen af opgaverne i finanslovene, at Landstinget og Landsstyret bør sætte ind. Derimod finder Landsstyret ikke, at problemet kan løses ved at skabe nye love, tværtimod finder Landsstyret, at der kan være anledning til at forenkle de meget omfattende bevillingsregler der i dag eksisterer på anlægsområdet. Disse regelsæt giver anledning til forsinkelse og unødigt bureaukrati.

 

Landsstyret har senest med finanslovsforslaget for 2004 taget fat på en langsigtet planlægning af anlægsrammerne for at forbedre forvaltningen af anlægsmidlerne. Eksempelvis har Landsstyret fremlagt en langsigtet prioriteringsliste for udbygning og renovering af folkeskoler, ligesom Landsstyret i finanslovsforslaget for 2005 vil fremlægge langsigtede prioriteringslister på andre områder. Landsstyret arbejder i øvrigt med en række forslag til forbedringen af anlægsprocedurer og planlægning.

 

Landsstyret kan derfor ikke gå ind for en ny lov om at Anlægs- og Renoveringsfonden og indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste bliver så partiernes ordførere. Først Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører.

Vi kan i Siumut genkende det problemområde som forslagsstilleren opstiller i sit forslag. Dog er det os magtpåliggende at påpege at problemerne ikke kan løses endegyldigt ved at ændre fondens formål om økonomisk styring samt smidiggørelse af finansiering af anlægsarbejder igennem ny lovgivning.

 

Vi er i Siumut af den mening, at Anlægs- og Renoveringsfonden grundlæggende er fleksibel indrettet, mens Budgetloven og bevillingsreglerne på visse punkter indeholder detaljeret krav i forhold til Landsstyrets ansvarsområde. Vi bør derfor i bestræbelserne på at minimere de administrative byrder have større tillid til, at Landsstyret kan nå de mål inden for de af Landstingets afstukne rammer. Og Landsstyret må i den henseende gives den nødvendige bemyndigelse.

 

I Siumut ser vi som det største problem at de økonomiske midler ikke hurtigt nok kommer i cirkulation i samfundet, og i den forbindelse sætter vi vores lid til Landstingets udmeldinger i forbindelse med finanslove.

 

Vi ligger i Siumut vægt på, at anlægs- og Renoveringsfondens midler indgår i Finansloven, og således bliver vedtaget af Landstinget, men i samme åndedrag vil vi over for Landsstyret henstille, at man søger at finde løsninger på de problemer der bliver rejst af byggebranchen.

 

Derudover betragter vi det, som en farbar og fleksibel vej som Landsstyret har fundet i den målsætning, at den fremtidige prioritering af anlægsarbejder sker i tæt samarbejde med kommunerne.

 

Situationen i dag er den, at efter Landstingets godkendelse af Finansloven sent på året påbegyndes planlægningen og licitationsudbudene og varer ved til ud på efteråret, og dette har som konsekvens, at man er nødt til at starte anlægsarbejderne om vinteren. Dette er alt for bekosteligt for samfundet, hvorfor vi fra Siumut vil opfordre til, at man søger at nå frem til en mere fleksibel fremgangsmåde.

 

Vi ser i Siumut som en grundlæggende forudsætning, at man søger ned i problemets kerne, hvis man ønsker at finde frem til en holdbart løsning. Derfor vil vi opfordre Landsstyret til at fremligge et forslag til en bedre og mere fleksibel konstruktion af fonden.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut tilkendegive, at vi ikke kan støtte forslaget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit har med interesse drøftet Landstingsmedlem Jensine Berthelsens forslag. Inuit Ataqatigiit har således under landstingssamlingen sidste efterlyst tiltag til forbedring af problemerne omkring byggeriet.

 

Hensigten med Anlægs- og Renoveringsfonden er at sikre, at midlerne efter bevillingen styres på en smidig måde. Den anden hensigt er, at bevillingerne til anlæg og renovering kun behandles i Landstinget én gang, og ikke gentagne gange tilbagegives til en fornyet behandling. Dette blev forklaret under Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalgs seminar tirsdag den 4. maj 2004.

 

Under seminaret blev det fremlagt, at problemerne omkring anlæg og renovering ikke ligger i Anlægs- og Renoveringsfonden, men et andet sted. For at rette op på dette blev vi desuden underrettet om, at der er blevet etableret en Investerings- og Planlægningsgruppe.

 

På denne måde er der taget initiativ om det efterlyste fra Jensine Berthelsen.

 

Og vi skal i morgen skal vi drøfte Anlægs- og Renoveringsfonden.

 

Hermed indstiller vi, at forslaget ikke efterkommes

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der har bedt om ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Atassut har følgende bemærkninger til Jensigne Berthelsens forslag om regulering af retningslinier for Anlægs- og Renoveringsfonden.

 

Som det er alle bekendt, så bliver Landstingets samlede anlægsbevillinger ikke forbrugt. Dette blev endnu engang bekræftet i 2003, idet 88 mio. kr. allerede afsatte anlægsmidler ikke blev forbrugt. Vi anser derfor Jensigne Berthelsens efterlysninger om gennemførelsesprocenten af nyanlæg bliver så høj som muligt i fremtiden som naturligt.

 

Forslagsstilleren finder det vigtigt, at Grønlands Hjemmestyre og kommuner lever op til de anlægsaftaler der bliver indgået mellem parterne, således at begge parter kan regne med at aftalerne bliver overholdt, også fordi dette har stor beskæftigelsesmæssig betydning. Atassut skal derfor pålægge Landsstyret at realisere forslagets målsætninger

 

Som det er alle bekendt, så afstedkommer udskydelse af allerede planlagte og finansieret anlægsopgaver store diskussioner. Disse udskydelser kan undgås ved en regulering af bestemmelserne, og da denne debat har til hensigt at rette op på eksisterende forhold på sigt håber Atassut på en positiv indstilling.

 

Atassut skal anbefale, at nærværende forslag bliver implementeret i det offentliges bestræbelser på at give kommunerne større kompetence i samarbejde med KANUKOKA. Landsstyret tilkendegiver i deres svar, at Landsstyret og Landstinget bør optimere retningslinierne i planlægningen og finansieringen af anlægsprojekter. Dette forstår Atassut således, at Landsstyret er indstillet på at indarbejde forslaget i bestræbelserne på at forenkle og smidiggøre realiseringen af anlægsprojekter. Det fremgår således af Landsstyrets svar, at indholdet af forslaget vil være brugbart for Landsstyrets videre arbejde.

 

Videre tilkendegiver Landsstyret i deres svar, at de i forbindelse med udarbejdelse af finanslovsforslag for 2005 vil lave en prioriteringsliste for de enkelte ressourceområder, og endvidere tilkendegiver Landsstyret, at man allerede nu er gået i gang med at regulere bestemmelserne på anlægsområdet og foretage tiltag for at forbedre selve planlægningsfasen.

 

Atassut betragter samlede svar til forslaget som en tilslutning til forslagets målsætning, idet Landsstyret tilkendegiver at man i forbindelse med udarbejdelse af finanslovsforslaget for 2005 vil lave en prioriteringsliste for de enkelte ressourceområder, ligesom man nu også er gået i gang med at regulere bestemmelserne på anlægsområdet samt at man allerede nu er gået i gang med tiltag med henblik på forbedring af selve planlægningsfasen af anlægsprojekter.

 

På baggrund af ovennævnte står ATASSUT derfor uforstående overfor, at Landsstyret anbefaler, at forslaget bliver forkastet.

 

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraternes side er vi glade for at se et forslag, som vi her bliver præsenteret for af Jensine Berthelsen, Atassut. At udtage Anlægs- og renoveringsfonden af budgetloven vil kunne give bygherre, rådgivere og entreprenører 6–7 måneder mere til at planlægge diverse projekter. Et givent projekt skal tilpasses den lokalplan, der gælder i en given by, der skal projekteres, der skal liciteres, og der skal bestilles byggematerialer hvis transport skal tilpasses lokale isforhold osv. osv. Dette har man meget kort tid til i øjeblikket, hvorfor alle de problemer forslagsstilleren nævner er meget reelle.

 

Dette forslag lever meget godt op til Demokraternes ønske om bedre planlægning og længere planlægningshorisonter.

 

Derfor er det også en skam at se Landsstyrets svarnotat, der ikke støtter forslaget. De begrunder det med, at der er tiltag undervejs, der vil løse de omtalte problemer. Men den sang har vi hørt før og intet er sket af betydning. Landsstyret skriver tillige, at de ikke ønsker Anlægs- og renoveringsfonden udtaget af Budgetloven.

 

Måske er en tredje mulighed løsningen. Man kunne fortsat bevare Anlægs- og renoveringsfonden i Budgetloven, men med den forskel, at det vi i Landstinget beslutter i 2004 gælder for 2006 og frem. Dette kræver dog også en ændring af Budgetloven, det er Demokraterne fuldt ud klar over, men det burde være en form sag for Landsstyret og embedsværket.

 

Denne løsning vil tilgodese både forslagsstilleren, da vi i Grønland opnår en bedre og mere langsigtet planlægning og den vil tilgodese Landsstyret, da vi fortsat vil bevare Anlægs- og renoveringsfonden i den samlede Budgetlov, dog med den lille modifikation, at man skal kunne afsætte midler til finansåret 1-1½ år ud i fremtiden.

 

Med disse ord vil Demokraterne udtale sin støtte til forslaget og henvise det til yderligere behandling i Finansudvalget og udvalget for Infrastruktur og Boliger.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Således er partiernes ordførerindlæg færdig og så er det Landsstyremedlemmet for Finanser, og så er det forslagsstilleren efterfølgende.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja, her snakker man om og først overskriften. Det må man ikke tabe i sigte. Og det vil jeg gerne erindre om til sidste ordfører, fordi det er budgetloven og anlægs- og renoveringsfonden, Landsstyret finder, at der er behov for en rationalisering, men der er alt for store reglementer i forbindelse med anlægsbyggeriet. Og det har Landsstyret gjort opmærksom på, at det er det, der giver problemer. Men at når samtlige opgaver bliver godkendt af Grønlands Hjemmestyre, at det så skal styres

fra centralt hold.

 

Det er Landsstyret opmærksom på og den arbejdsgruppe, som kommunerne og Grønlands Hjemmestyre har igangsat skal arbejde med, der vedrører byrde- og opgavefordeling, den har Landsstyret og KANUKOKA igangsat, hvor det er nogle overvejelser omkring ændring af anlægsplanlægning, man kan snakke om.

 

Og her med hensyn til alle anlægsopgaver, det bliver planlagt enten i direktoratet eller hos dem, der står for sådanne  nogle i forbindelse med Landsstyrekoalitionen og et af overvejelserne vi har, det er, at efter anlægsplanlægningen og forberedelse kan blive undersøgt om det kan blive forbedret og fordi vi mener, at det er noget, og derfor regner jeg så med, at kommunalreformkommissionen også vil få det vurderet sammen med den. Der er behov for en smidiggørelse. Derfor med hensyn til, at man har taget opgaverne frem og tilbage efter man har godkendt dem, at de så ikke blev færdiggjort i de kommende år, så bliver de trukket tilbage og bliver taget tilbage til budgetloven, selvom vi er vidende om, at der er behov for disse anlægsbyggerier fra samfundets side.

 

Og derfor har man så oprettet anlægs- og renoveringsfonden om et særskilt lovgivning, så vil Landsstyret, det er ikke nødvendigt, idet man har en arbejdsgruppe, der er i gang med at få det udarbejdet og i forbindelse med 2005, at man vil kunne fremlægge langsigtede prioriteringslister, f.eks. omkring udbygning og renovering af folkeskoler. Og nu bliver der og så lavet langsigtede prioriteringslister med hensyn til andre anlægsopgaver, fordi det er noget, der vil blive taget stilling til i forbindelse med udarbejdelse af Finansloven for 2005.

 

Derfor mener jeg, at forslagsstillerens hensigt om rationalisering og det, som vi har konstateret af samtlige, at man uden at få lavet en særskilt lovgivning, så kan man få det gennemført, som Landsstyret har nævnt det.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal også gøre opmærksom på, at i henhold til det, der blev fremsagt, så indstiller man, at 2.behandlingen bliver behandlet til efterårssamlingen. Så er det forslagsstilleren.      

 

Jensine Berthelsen, forslagsstiller, Atassut.

Ja, at vi har en god forståelse med hensyn til Landstingets opgave med hensyn til anlægs- og renoveringsfonden, at det bliver mere smidigt og mere alsidigt, og at det målsætning, det har, det kan vi alle sammen gå ind for.

 

Men det er nok, at vi snakker om, at de midler, der bliver afsat til anlægs- og renoveringsfonden bør kunne gennemføres hurtigere,  men at vi samtidig ikke gør noget ved det. Det er derfor, at vi skal have en lovgivning, hvor man kan samles om den, at ud fra de forskellige arbejdsformer i forskellige direktorater omkring hvordan disse opgaver kan blive realiseret, og at den afventende situation får det stoppet, at vi så efterlyser en mere samlet lovgivning omkring anlægs- og renoveringsfonden.

 

Vi er enig om, at der skal laves noget rationalisering. Det er nok med, at Landsstyret i forbindelse med deres svarnotat kommer med en arbejdsredegørelse, men vi må også kunne regne med de resultater disse arbejdsgrupper udfører, fordi siden 1999, da man oprettede denne anlægs- og renoveringsfond, så må vi alle sammen ikke skjule, at de midler, der er lagt i det fond det bliver alt for mange,  at kommunerne hurtigere og så med hensyn til yderdistriktkommunerne på nuværende tidspunkt, som Landsstyret nu overvejer, at det er noget, som kommunerne skal have ansvar for, at når Landsstyret har taget en beslutning, så bygger man sådan nogle opgaver i kommunerne.

 

At det er ikke det, jeg efterlyser, at man skal få det debatteret, men det er også meget interessant, især med hensyn til yderdistriktkommunerne, at idet i forbindelse med deres anlægsønsker ikke bliver godkendt, også fordi ud fra deres egen økonomi, at man har en mere hæderlig og at man ud fra hvor i samfundet har en mere hensigtsmæssig mulighed for at lave nogle anlægsopgaver. Og når man ser det generelt, så mener jeg, at man på lovgivningsområdet og de retningslinier, der er, som Landsstyret skal følge i henhold til Landstingets beslutning. Det må man også sikre fra kommunernes side.

 

I dag hvor alt er spredt og om hvornår der kan blive bygget, så ved man jo ikke hvornår der kan blive bygget. Det må vi aktivt modsige, hvis vi ønsker et anlægsbyggeri i henhold til planlægningen. Det er det, jeg efterlyser. Og jeg skal endnu engang udtale med stort tryk, at Landsstyrets realisering af Landstingsbeslutninger, at den går meget delvis i forbindelse med anlægsbyggeriet. Den må stoppe her, fordi det Landstinget må sikre på lovgivningsområdet, at anlæg bliver gennemført i henhold til planlægningen.

 

Ja, vi har lovgivningsgrundlag. Vi har en budgetlov og andre lovgivninger, men her har man ikke sikret, at Landsstyret får realiseret i henhold til Landstingets ønsker, som f.eks. licitation. Det kan gennemføres i meget lang tid, beklageligvis. Der er mange kommuner, der bliver klemt, fordi man lader opgaverne stå stille fra centralt hold.

 

Selvfølgelig med hensyn til kommunernes medfinansiering. Det er også det, man styrer imod, men der er noget, man styrer meget hårdt hen imod, at det er Landsstyrets arbejde i henhold til Landstingets beslutning, at det er alt for usmidigt og der er ikke nogen. Ja, vi siger tak for den klare støtte fra Demokraterne og med hensyn til Kandidatforbundet, så har de måske ikke haft plads til at komme med deres bemærkninger.

 

Men det, der blev nævnt fra Siumut også, jeg finder det mærkeligt, at selvom det er ligesom de kan forstå forslaget og så siger de, at man vil opfordre landsstyret til at fremlægge et forslag til en bedre og mere fleksibel konstruktion af fonden. Jeg finder det mærkeligt, hvorfor ikke blot støtte forslaget, fordi vi – det vi efterlyser det er – jeg mener, at det politiske arbejde, vi gennemfører må stoppes hvor alt med hensyn til ansvaret, myndigheder overgives til Landsstyret. Det må være nok, fordi det politiske ansvar i Landstinget, når vi er så enige i vores debatter, og at vi så overlader den til Landsstyret. Det er ikke sundt, at det er, at man stemmer imod egne politiske målsætninger.

For jeg kan ellers sige, at man ellers støtter forslaget fra Siumuts side, men giver afslag på den.

 

Derfor med hensyn til den fremgangsmåde, den kan man sætte et stort spørgsmålstegn ved.

Med disse bemærkninger siger jeg selvfølgelig tak til Landsstyrets besvarelse, fordi initiativerne er allerede i gang, og fordi jeg er blevet vant til, at jeg får sådanne besvarelser og det siger jeg tak for og jeg beklager også for det, at hensigten, det er ikke det,  man tænker på her i Landsstyrets svarnotat og beklageligvis de partier, som er med i Landsstyrekoalitionen man ellers kan se problem med hensyn til realisering af anlæg, at man ikke vil støtte den.

 

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Det er lige nogle bemærkninger til reaktionerne fra Landsstyremedlemmet for Finanser, der henviser Landsstyremedlemmet til de reglementer, der er på området i øjeblikket, at det vil være uhensigtsmæssigt. Jamen, vi er jo en lovgivende forsamling og hvis det viser sig fra erhvervslivet og fra andre i byggesektoren, at det vil være hensigtsmæssigt, at ændre på dem, at det kunne give noget billigere byggeri, der vil være færdigt til tiden. Jamen, så mener jeg – så mener vi fra Demokraterne, at de vil være vores pligt her i Landstinget, at ændre på de rammer, de skal arbejde under. Hvis det viser sig, at de er for dårlige, jamen, så må det ændres.

 

Så kom vi lidt ind på det anlægs- og renoveringsfonden, jeg ved godt, at den kommer i morgen, men den beskriver også de problemer, der er med hensyn til forsinkelser i byggeriet. Disse kunne have været undgået mere end man gør i dag, hvis forslaget fra Atassut var blevet efterfulgt. Det er de samme ting, vi også hører efterlyst fra erhvervslivet. Og hvis der er nogen, der må kende til problemerne omkring planlægningen, så må det jo være erhvervslivet.

Men som sagt det kommer vi mere tilbage til i morgen. Tak.

 

Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører.

Med hensyn til Siumuts udmelding – det er måske en misforståelse med vilje. Det kan jeg ikke svare på. Jeg mener, at skulle understrege, at vi i vores arbejde og når vi snakker om økonomien, er det nødvendigt, at understrege, at man i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven, at det er Landstingets beslutninger, som skal følges af Landsstyret og realiseres.

 

Derfor de problemstillinger, vi påpeger, som er afledt af anlægs- og renoveringsfonden det kommer vi altid ind på i forbindelse med vores finanslovsarbejde og snakker hele tiden om, hvordan vi kan løse disse problemer. Og helt klart påpeger Landsstyremedlemmet for Finanser, at disse problemer ikke ligger direkte i anlægs- og renoveringsfonden, men i budgetloven. Og i andre retningslinier med hensyn til bevillingerne, idet kernen i problemet er, når vi afgiver bevillinger til anlægsområdet, at Landsstyret får pålagt en opgave fra Landstinget og på baggrund af forsinkelser, så er der ikke nok af midlerne til anlægsområdet og derfor bliver Landsstyret nødt til at ansøge Finansudvalget om tillægsbevillinger.

 

Det er det, vi skal snakke om i dag, nemlig  tillægsbevillinger. Jeg mener, at vi må som en landsting skal kunne sætte rammer og har tillid til Landsstyret og pålægger dem opgaver for gennemførelsen af opgaverne. Her bliver der sagt, at Siumut, at de har accepteret forslaget og efterfølgende har afslået eller forkastet forslaget. Det er ikke tilfældet, at vi går ikke ind for forslaget, men da vi fandt det nødvendigt, at vi ikke udelukkende skal fokusere på problemerne, så har vi villet give bemyndigelse til Landsstyret om at fremkomme med løsningsforslag. Og på baggrund af de eksisterende rammer, vil vi arbejde ud fra disse, uden at skulle ty til en ny lovgivning, som vi slet ikke har erfaringer med. Tak.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Som det er bekendt her i Landstinget, så står der i vores i vores forretningsorden, så får vi forskellige punkter at behandle i de forskellige dage, men her i punktet, som i høj grad vedrører punktet i morgen, derfor har vi i Kandidatforbundet fundet det rigtigt, at vi – eftersom vi tager – skal snakke om de samme ting, at vi ikke har villet fremkomme med en udtalelse vedrørende dette punkt og henviser til morgendagens punkt, idet de problemstillinger, der bliver nævnt her skal tages op i morgen og når Landsstyret i deres fremlæggelse og deres svarnotat står klart, at man i de kommende år det er afsatte midler.

 

Det er fonden, så vidt muligt skal kunne bruges af alle og de uforbrugte midler, der henstår i fonden, de skal kunne eller kunne udmøntes, således at formålet med forslaget har vi konstateret, at vi ikke har fundet det nødvendigt, at skulle fremkomme med særskilte udtalelser til nærværende punkt, idet vi skal have en udtalelse i morgen.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal understrege eller gøre opmærksom på, at vi er ved at lave en lovgivning ikke kan komme ud af problemerne. Det er en stemme, der er kommet frem, at man skal gøre noget. vi har i vores besvarelse sagt, at da løsningen af problemet ligger i Finanslovsforslaget, og at konkretiseringen skal kunne udmøntes i Finanslovsforslaget, inklusive anlægsområdet.

 

Ja, man skal ikke påstå, at Landsstyret ikke vil gøre noget ud af det. Det er koalitioner fra 2000 fra etableringen af de nævnte fond, så har der været flere koalitionspartnerne, som ikke har kunnet realisere dette arbejde.

 

Men alligevel fastholder Landsstyret, at dette punkt ikke kan løses ved lovgivning, så er det Siumuts bemærkning, at det nuværende lovgivninger og regler skal kunne – et forslag til en bedre og mere fleksibel konstruktion af fonden kan føre til løsning af problemerne. Man kan måske også sige, at vores laden stå til ikke – må nok ikke skal stoppes, men vi mener dog i Landsstyret, at vi skal også ikke blive ved med at høre, at man ikke har respekt for de andre partier.

 

Med hensyn til den smøleri eller hvad – manglende realisering, og hvis det er manglende bevillinger eller – så kan man måske være mere mobil – at en planlægning ikke kan realiseres og så med hensyn til planlæggerne – landsplanlægningen og direktoratet og især med hensyn til, når licitationen er tilendebragt, hvor man så stopper planerne, når prisen er for høj. Og med hensyntagen til de udstukne rammer fra Landstinget, så kan man ikke realisere byggeriet.

 

Anlægs- og renoveringsfonden giver mulighed for, at man kan planlægge i flere år frem, især med hensyntagen til, at man skal kunne realisere de byggeplaner, man har fordi det er til stadighed et problem for koalitionsregeringerne.

 

Det er ikke med vilje, vi lige som forhaler sagerne, især f.eks. med hensyn til den manglende beskæftigelse. Vi vil meget gerne udmønte disse midler og det er derfor vi konstaterer, at flertallet her i Landstinget har viljen til at gøre det. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Som sagt, så henviser man punktet til 2.behandling til efterårssamlingen og indtil videre så kan vi også have mulighed for at drøfte punktet videre. Men hermed har flertallet forkastet forslaget. Hermed her vi færdige med dette punkt og vender tilbage til punktet i efteråret.

 

 

Punkt 53 Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at tage initiativ til forøgelse af de på finansloven afsatte midler til sæsonledighedsbekæmpelse for at afhjælpe de negative konsekvenser af ophævelsen af bestemmelsen om supplerende takstmæssig hjælp, i forbindelse med vedtagelsen af landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp. Dette ændringsforslag skal gælde indtil en ny arbejdsmarkedsordning træder i kraft pr. 1. januar 2006.

 

Det er erhvervsudvalget, bestående af : Ole Dorph, Ane Hansen, Kalistat Lund, Finn Karlsen og Per Skaaning.

 

De har i samråd et forslag, som skal fremlægges af Kalistat Lund.

 

   

 

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 53

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at tage initiativ til forøgelse af de på finansloven afsatte midler til sæsonledighedsbekæmpelse for at afhjælpe de negative konsekvenser af ophævelsen af bestemmelsen om supplerende takstmæssig hjælp, i forbindelse med vedtagelsen af landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp. Dette ændringsforslag skal gælde indtil en ny arbejdsmarkedsordning træder i kraft pr. 1. januar 2006.

(Ole Dorph, Ane Hansen, Kalistat Lund, Finn Karlsen og Per Skaaning)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Kalistat Lund, forslagsstiller, Siumut.

Som det allerede er sagt, så har denne erhvervsudvalg et forslag, som jeg fremlægger hermed.

Begrundelse er følgende: Dette forslag tager udgangspunkt i Ane Hansens beslutningsforslag, nemlig forslag til Landstingsbeslutning om, at pålægge Landsstyret at tage initiativ til en revision af den gældende landstingsforordning om taktmæssig hjælp.

 

Forslaget har under FM2004-105 været til behandling i erhvervsudvalget og udvalget har afgivet betænkning herom.

 

Under udvalgsbehandlingen er det konstateret, at ophævelsen af den tidligere gældende bestemmelse om supplerende taktmæssig hjælp har skabt et utilsigtet og uregulært problem for arbejdstagere, der pga. råvaremangel eller andre årsager sendes hjem af arbejdsgiveren uden mulighed for økonomisk kompensation.

 

Udvalget har under behandlingen af forslaget haft Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Johan Lund-Olsen i samråd. På baggrund af landsstyremedlemmets svar på udvalgets spørgsmål under det nævnte samråd samt udvalgsbehandling i øvrigt, tager udvalget det til efterretning, at ønsket om en snarlig revision af den pågældende landstingsforordning ikke kan opfølges.

 

Bemærkningerne til den nuværende landstingsforordning står der som en af begrundelserne for at ophæve bestemmelsen om supplerende taktmæssig hjælp, at en tidssvarende ordning ville overvejes nærmere i forbindelse med etableringen af en arbejdsløshedsforsikringsordning. Denne er dog ikke blevet til noget  og udvalget kan ikke se det hensigtsmæssigt i, at den gamle ordning skal genindføres af den grund.

 

Udvalget mener dog, lige som forslagsstilleren, at der er opstået en uacceptabel situation, og at der må findes en snarlig løsning på problemet. Udvalget noterede sig, at de muligheder, de berørte personer har med hensyn til hjælp af økonomisk og finansiel art begrænser sig til det af landsstyremedlemmets nævnte sæsonledigsmidler.

 

På nuværende tidspunkt må udvalget således anerkende som eneste mulighed at følge op på følgende citat fra landsstyremedlemmets svarnotat fra samrådet. Landsstyret vil forsøge at afhjælpe de berørte personer, som havner i den uheldige situation, som Ane Hansen omtaler gennem sæsonledighedsmidlerne indtil en ny arbejdsmarkedsordning træder i kræft pr. 1. januar 2006.

 

Da problemet ikke kan løses ved anvendelsen af forordningen om taktmæssig hjælp, og da der er krav om identitet mellem et forslag og til 2.behandlingen fremsat ændringsforslag, har erhvervsudvalget valgt at fremsætte et nyt beslutningsforslag.

 

Med sit forslag indstiller udvalget, at Landsstyret må afsætte et passende beløb og søge tillægsbevillinger for det indeværende år, samt afsætte et passende beløb på næste års Finanslov.

 

Endelig indstiller udvalget, at problemet søges løst i den kommende arbejdsmarkedsordning. Tak.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Da landsstyremedlemmet for Erhverv er på rejse, så vil jeg på hans vegne fremkomme med besvarelsen.

 

Landsstyret takker hermed Landstingets erhvervsudvalg for forslaget om at imødegå den uheldige finansielle situation, som sæsonledige i fiskeindustrien ufrivilligt kommer i ved lukning af fabrikker pga. råvaremangel.

 

Som udvalget korrekt noterer sig, er den eneste mulighed for hjælp af økonomisk art for de berørte midler, som er afsat til sæsonledighedsbekæmpelse. Disse midler anvendes til opkvalificering og efteruddannelse af personer, der er berørt af sæsonledighed.

 

Administrationen varetages af Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked og kommunerne kan fra disse midler søge om tilskud til sæsonledighedskurser. For 2004 var der oprindeligt afsat 2.656.000 kr. til indsatsen for sæsonledighedsbekæmpelse på Finansloven.

 

Der er 4. februar 2004 bevilges yderligere 2.500.000 kr. til denne konto fra Landstingets Finansudvalg i forbindelse med Royal Greenlands initiativ om igangsættelse af kurser i regi af forsøgsprojektet Royal Greenland Academy, der som målgruppe har netop de personer, som Landstingets erhvervsudvalgs forslag sigter mod.

 

Hjemmestyrets andel af Royal Greenland Academy er i alt 6 mio. kr. for 2004. disse forekommer på følgende måde: 1,5 mio. kr. fra sæsonledighedsmidlerne, 2 mio. kr. kommer fra AIP-midlerne, 2,5 mio. kr. er bevilget fra Finansudvalget. Rest til anden sæsonledighedsbekæmpelse 1.156.000 kr.

 

Indtil dato er der udbetalt 863.900 kr. i refusion til kommunerne. Ansøgninger om midler til sæsonledighedsbekæmpelse har i første halvdel af året været højere end tidligere. Blandt andet pga. ekstraordinære fabrikslukninger.

 

Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked har ikke kunnet imødekomme en fuld dækning af de ansøgte midler, grundet begrænsede midler.

 

Tilbage er der således knap 300.000 kr. til sæsonledighedsbekæmpelse for resten af året. På baggrund af erfaringer fra et tidligere år vil disse midler være opbrugt ultimo august. Det betyder, at behovet fra september til januar 2005 ikke vil kunne dækkes af bevillingen.

 

Erfaringsmæssigt er perioden en periode, hvor behovet stort pga. bl.a. islæg m.m. behovet for denne periode anslås at udgøre 1.300.000 kr. Landsstyret vil i den kommende tid i samarbejde med arbejdsmarkedsparter, de lokale arbejdsmarkedskontorer og brancheskolen oprette på en mere dækkende ordning for de berørte sæsonledige.

 

Landsstyret vil således aktivt medvirke til for indeværende år at sikre bedre økonomiske betingelser for afhjælpning af situationen for sæsonledige ved at ansøge Finansudvalget om fornøden tillægsbevilling.

 

Med hensyn til de kommende forhandlinger om Finanslov for 2005 vil Landsstyret arbejde for at forbedre Hjemmestyrets indsats i sæsonledighedsbekæmpelse. Derfor indstiller Landsstyret forslaget til godkendelse. Tak.

 

Kalistat Lund, Siumuts ordfører.

Til erhvervsudvalgets forslag den støtter vi fuldt ud fra Siumut. Derfor med hensyn til Landsstyrets fremlæggelse og indstilling, den går vi også ind for.

 

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. På grundlag af Landstingsmedlem Ane Hansens forslag med henblik på en revision af landstingsforordning om taktmæssig hjælp har et enigt erhvervsudvalg fremsat et ændringsforslag. Og Inuit Ataqatigiit har følgende kommentarer:

 

Landstingsmedlem Ane Hansen behandler i sit forslag, at der bliver taget et initiativ til en revision i forhold til fabriksarbejdere på kysten, som bliver økonomisk belastet, når disse bliver sendt hjem i tilfælde af, at der ikke er mere at lave.

 

Landsstyret oplyser i sit svarnotat, at de har igangsat tiltag til en revision af en ny arbejdsmarkedsordning, som vil træde i kraft den 1.januar 2006. idet Inuit Ataqatigiit finder, at arbejdet til en ny forordning er igangsat og da det ikke er nærliggende at gøre midlertidige ændringer, skal vi hermed meddele, at vi tiltræder dette ændringsforslag.

 

Inuit Ataqatigiit finder initiativet vigtigt, og vi vil meddele, at vi finder det ønskeligt, at man er bevågen overfor dette forhold i det nye forordningsforslag, idet arbejderne ikke selv er herre over den økonomiske belastning.

 

Afslutningsvis skal vi opfordre arbejdstagernes organisation og arbejdstagere til også at være bevågne over for dette forhold, når dette tages op til revision.

Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi tilslutter os det samlede erhvervsudvalgs ændringsforslag i forhold til Landstingsmedlem Ane Hansens forslag.

 

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Indledningsvis vil vi fra ATASSUT understrege, at det bliver konstateret at Landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp fra det offentlige bliver administreret forskelligt fra kommune til kommune. I nogle tilfælde bliver de berørte personer udelukket fra modtagelse af takstmæssig hjælp i henhold til forordningens §1 samt §4, og i andre tilfælde bliver det udtrykt, at der kun er spørgsmål om de berørte personers beskæftigelse i 13 uger. Og vi skal fra ATASSUT kræve, at §§1 og 4 bliver defineret klart, idet det i formuleringerne er svært at se, hvornår man bliver udelukket fra ydelse af hjælpen. Derfor vil vi fra ATASSUT kræve disse paragraffer defineret klart. 

 

Grunden til fremsættelse af dette ændringsforslag er et beslutningsforslag, fremlagt af landstingsmedlem Ane Hansen, og at sagen er blevet videregivet til Landstingets Er- hvervsudvalg, hvor man efter sagens grundige behandling har fremlagt et velargumenteret ændringsforslag.

 

Vi skal fra ATASSUT udtrykke vores tilfredshed med, at udvalget efter en grundig behandling har fremlagt et ændringsforslag, og under 1.behandlingen har vi fra ATASSUT givet klart udtryk for, at vi fra ATASSUT ikke kan acceptere forslaget i den foreliggende form, fordi vi i ATASSUT er opmærksom på, at Landsstyret i høj grad beskæftiger sig med arbejdsmarkedsforholdene. Denne arbejdsmarkedsordning forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2006.  

 

Vi må fra ATASSUT tilføje, at det er blevet konstateret, at Ane Hansens forslag ikke umiddelbart kan blive godkendt efter sagens behandling i udvalget med Landsstyremedlemmet for Erhverv og Arbejdsmarked som tilforordnet, idet Landsstyret som bekendt agter at fremlægge en ny arbejdsmarkedsordning til efteråret, ligesom vi fra ATASSUT også har fremsat en ny udtalelse under 1. behandlingen.

 

Vi er derfor i ATASSUT glade for, at Landstingets Erhvervsudvalg har fremsat ændringsforslag, der er i overensstemmelse med vores udtalelser under 1.behandlingen.

Med disse bemærkninger og uden yderligere kommentarer henviser vi til vore udtalelser under 1.behandlingen og udtrykker vores tilslutning til det fremlagte forslag.

 

Per Skaaning , Demokraterne s ordfører .

Fra Demokraterne skal jeg blot meddele, at vi støtter det fremlagte forslag fra Erhvervsudvalget. Vi har efter seriøst arbejde i Erhvervsudvalget, fundet en hensigtsmæssig måde, at hjælpe de personer, som er blevet berørt, da man ophævede den gamle ordning med hensyn til taktmæssig hjælp.

 

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at det er et midlertidigt forslag, som vil gælde frem til den 1. januar 2006, hvorfor vi selvfølgelig håber, at Landsstyret arbejder seriøst med, at få vedtaget den nye ordning vedr. arbejdsmarkedet. Tak.

 

Mads Peter Grønvold , Kandidatforbundets ordfører.

Ja, vi har følgende bemærkninger til erhvervsudvalgets forslag fra Kandidatforbundet. Først så skal vi fra Kandidatforbundet gøre opmærksom på, at Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits forslag har vi støttet fuldt ud fra Kandidatforbundet, og på baggrund deraf. Og med hensyn til, at Landstingets Erhvervsudvalg kommer med et ændringsforslag, og at vi så støtter den fuldt ud. Og vi skal hermed gøre opmærksom på, at vi går ind for forslaget fra Kandidatforbundet.

 

Ane Hansen , forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Med hensyn til taktmæssig hjælp og landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 og med hensyn til det problem, der er opstået og jeg har stillet forslag om, at der laves en løsning. Og dette i forbindelse med sidste ændring af taktmæssig hjælp af forordningen, så har den ramt en del lønmodtagere dårligt og på baggrund deraf, så blev mit forslag af samtlige partier og Kandidatforbundet og i forståelse for, at Landsstyret baner vej for, at man får løst problemet. Det vil jeg rette en tak for.

 

Og efter 1.behandlingen af mit forslag, så har et absolut flertal i partierne ellers støttes mit forslag, men i forbindelse med   Landstingets Erhvervsudvalg og behandlingen af dette, så har vi konstateret, at Landsstyret er i gang med en reform omkring beskæftigelse og de så vil kunne fremlægge den til i forbindelse med efterårssamlingen 2005 og de vil lave en ændringsforslag, der skal træde i kraft pr. 1. januar 2006.

 

Og på baggrund deraf, så har vi ikke ønsket, at der skal laves nogle lovgivninger, der overlapper hinanden, fordi at når man allerede har igangsat et nyt lovforslag, at vi så oveni laver en anden lov træde i kraft. Og med hensyn til dem, der bliver dårligt berørt, så er vi alle sammen blevet enig om, at fremsætte et ændringsforslag.

 

Og jeg er også glad for, at jeg kan se med hensyn til fremtiden, at de lønmodtagere, som bliver dårligt berørt, at de får – at de kommer hen imod en mere lysere fremtid, fordi Landsstyret har fremsat med hensyn til sæsonledighedsbekæmpelse og man er i gang med en kursusinitiativ. Og med hensyn til det, vi skal gå ind for en ny arbejdsmarkedsordning, således at lønmodtagerne bliver mere forsvaret i deres arbejde. det er noget glædeligt.

 

Og afslutningsvis så vil jeg også udtale, at jeg også er glad for, at samtlige partier og Kandidatforbundet i forståelse for mit forslag udover partiernes begrænsninger har kunnet lave nogle forhandlinger om en fælles løsning omkring dette problem. Det vil jeg også rette en tak til. Og jeg vil også udtale, at hvis og såfremt der var nogle andre dagsordenspunkter, der bliver løst, så ville det være meget bedre. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt , Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Landsstyreformanden, og da vi skal have en afstemning om kort tid, så vil jeg gerne bede landstingsmedlemmerne om at sætte sig på deres pladser.

 

Hans Enoksen , Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Først så er jeg glad for, at det der bliver fremlagt af Erhvervsudvalget, nemlig om supplerende taktmæssig hjælp og at de kommer med et ændringsforslag, og at den bliver støttet af samtlige partier. Dermed også at Landsstyret får et meget stort bagland i deres videre arbejde, fordi landsstyret finder det også meget vigtigt, at lønmodtagernes vilkår bliver løst på en tilfredsstillende måde. Og med hensyn til ændringsforslag, at disse bliver støttet af samtlige landstingsmedlemmer. Det retter jeg en tak for på vegne af Landsstyret.

 

Og med hensyn til vores målsætning, at vi vil lave en arbejdsmarkedsordning, at lønmodtagerne følges med, det er også meget vigtigt i forbindelse med opkvalificering og efteruddannelse, at man også inddrager lønmodtagerne. Og den målsætning, vi har fra Landsstyret, det er det, vi stiler hen imod og derudover så finder Landsstyret det også som vigtigt, at lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverne baner vej for en bedre vilkår for lønmodtagerne. Og her er det også vigtigt, at vi i samarbejde med disse i forbindelse med bevilling af midler til næste år, at man har samarbejdet med disse.

 

Med hensyn til Atassuts ordførerindlæg, så skal jeg først udtale, at Landstingsforordning nr. 15 om taktmæssig hjælp af 12. november 2001, at den bliver effektueret forskelligt af forskellige kommuner, og at de så ønsker, at der kommer en klar redegørelse, fordi det er noget, som kommunerne har fremsat flere gange om, hvordan man kan forstå disse nævnte paragraffer. Og Landsstyret har også viljen til, at de gældende love skal kunne effektueret ens alle. Det skal ikke være således, at man lade dem træde i kraft forskelligt fra kommune til kommune.

 

Og jeg skal nok give tilsagn om, at der kommer en redegørelse på et senere tidspunkt. Og med disse bemærkninger, at forslaget bliver støttet fuldt ud, den siger jeg tak for. Og jeg håber så på, at lønmodtagerne i den henseende vil få gavn af den løsning, den vil få. Og med hensyn til, at man har et tæt samarbejde med arbejdsgiverne omkring finansiering. Det vil vi sørge for fra Landsstyrets side. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt , Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal udtale, at i morgen vil den blive 2.behandlet og nu er det Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen , Atassut s ordfører .

Tak. Selvfølgelig skal man bruge loven hensigtsmæssigt, men eftersom loven er uforståelig, så har jeg spurgt en jurist, hvordan definitionen af denne lov er. Der er ikke et eneste man kan se i denne lovgivning, at folk kan udelukkes for at få taktmæssig hjælp. Og det er derfor, at det undrer mig, at den er – det er derfor, at jeg ikke undrer mig, at den er blevet brugt forskelligt.

 

Ja, der står slet ikke noget om, hvordan disse folk skal behandles. Det er svært at se. Vedkommende har slet ingen forklaring på det. Og det er derfor, at vi klart vil vide, hvor der står, at man kan blive udelukket fra at få taktmæssig hjælp. Hvor står det henne?

 

Hans Enoksen , Landsstyreformand, Siumut.

Ja, i den forbindelse har jeg ikke nogen direkte svar, men jeg skal love, at vi til 2.behandlingen vil lave en undersøgelse og så orientere Landstinget herom.

 

Jonathan Motzfeldt , Landstingsformand, Siumut.

Og hermed har Atassut fremsat et forslag om, at forslaget i sin foreliggende form skal til 2.behandling i morgen. Og Augusta Salling.

 

Augusta Salling , forslagsstiller, Atassut.

For en meget kort bemærkning, bare for at understrege, at det forslag, altså det nye ændringsforslag, det går vi ind for fra Atassut, men med hensyn til Ane Hansens forslag, da det grundlæggende viste sig, at da denne lovgivning bruges forskelligt fra kommune til kommune, så vil vi gerne have understreget hvor der står, at man virkelig kan blive udelukket fra taktmæssig hjælp.

 

Landsstyreformanden har lovet, at ville fremkomme med en redegørelse herom. Det siger vi tak for. Ja, for at vi ikke bliver misforstået, at vi støtter den nærværende ændringsforslag. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt , Landstingsformand, Siumut.

Ja, landsstyreformanden har fremkommet med en information, uden at sagen går videre til udvalgsbehandling. Den næste punkt er 91: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at forhøje person- og standardfradragene for 2005, uden at forhøje landsskatten og den fælleskommunale skat.

Jeg skal spørge Tingets medlemmer om der nogen, der vil bede om at få ordet?

 

 

 

   

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 91

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at forhøje person- og standardfradragene for 2005, uden at forhøje landsskatten og den fælleskommunale skat.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

2.behandling

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jensine Berthelsen , forslagsstiller, Atassut.

Ja tak. Beklageligvis så når vi dertil, at landsstyrets udtalelser om, at der er dialog omkring løsning på det skattemæssige område, så blev der ikke nogen dialog, så blev det noget pålæg, hvor Siumut og Demokraterne går ind for det.

 

Vores mindretalsudtalelse i den henseende, den vil jeg gerne fremlægge fra Atassuts side. Fra Atassut ønsker vi, at de mindrebemidlede grupper i befolkningen skal have større økonomisk råderum. Derfor har vi foreslået, at forhøje både personfradraget og standardfradraget, uden at hæve landskatten og den fælles kommunale skat, da sådan en forhøjelse vil have flere uhensigtsmæssige negative følgevirkninger for det grønlandske samfund.

 

Når først skatterne er steget er det efterfølgende meget svært at nedsætte dem igen. Derfor ønsker vi fra Atassut, at hverken landskatten eller den fælleskommunale skat skal forhøjes. Såfremt Landstinget tilslutter sig, at forhøje en fælleskommunale skat, som Landsstyret foreslår, vil det medføre, at kommunernes frihed til på egen hånd at regulere kommuneskatten bliver stærkt reduceret. Det medfører igen, at kommunernes frihed til på egen hånd, at større økonomi mindskes.

 

Mellem- og højindkomstgruppen betaler i dag højere skatter til landskassen. De har ingen ret til at benytte af nogen form for lettelse af de daglige udgifter på lige fod med lavindkomstgruppen. En stor del af de få mennesker i højindkomstgruppen er folk, der driver virksomheder, der igen sikrer arbejdspladser i det grønlandske samfund.

 

De skal have økonomisk råderum og stabilitet for at kunne drive virksomhed. Derudover vil en hver form for skatteforhøjelse modarbejde intentionerne om større erhvervsliv i Grønland. Dette vil have store uheldige virkninger på investeringslysten og lysten til at oprette nye virksomheder. En stor del af de få mennesker i højindkomstgruppen er folk med højere uddannelser, som det grønlandske samfund har stor bug for og få af dem er hjemmehørende her i Grønland.

 

Skatteindgreb, der medfører skatteforhøjelser vil på ingen måde gavne samfundets behov for veluddannet arbejdskraft. Atassut fastholder, at der er mulighed for at finde de opståede provenuetab ved offentlige besparelser både hos Grønlands Hjemmestyre og hos de enkelte kommuner. Derfor har vi lagt op til, at Grønlands Hjemmestyre skal dække landskassens provenuetab ved besparelser og forhandle med de grønlandske kommuner om de resterende provenuetab.

 

Vi skal fra Atassut derudover erindre Landstinget om, at det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi i deres rapport i marts 2003 har påpeget muligheder for at nedbringe administrationsudgifterne. Og udvalget har i den forbindelse påpeget muligheden for at nedbringe administrationsudgifterne ned til de danske udgiftsniveau, således at der reelt er mulighed for en besparelse på 400 mio. kr. årligt.

 

Ovennævnte udvalgsmindretal indstiller på denne baggrund Atassuts forslag til vedtagelse og Landsstyrets forslag til forkastelse.

 

Josef Motzfeldt , Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret er meget tilfreds med, at det store flertal i udvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne støtter landsstyrets forslag til fastsættelse af det skattemæssige fradrag m.m. for 2005, dels fordi dette betyder, at både lavindkomstgruppen og den nedre mellemindkomstgruppe vil opleve skattenedsættelser i 2005 og dels fordi dette forslag sammen med forslaget om ophævelse af ensprissystemet er den del af en kommende skattereform, der vil bibringe til en større økonomisk selvbårenhed i Grønland.

 

På Landsstyrets vegne skal jeg bekræfte, at forslaget ikke forventes at medføre utilsigtede økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvorfor det ikke er nødvendigt, at regulere fordelingskriterierne i skatteudligningsordningen, lige som eventuelle mindre skævheder i givet fald vil kunne justeres i kommunernes bloktilskud.

 

Blandt andet kommunernes og Grønlands Hjemmestyres store udgifter – forhandlingerne dem er vi allerede gået i gang med og vi er også vidende om, at kommunernes skatteindtægter bliver mindre og dermed er kommunernes sociale udgifter stigende. Og det er vi opmærksomme på. Derfor med hensyn til de nuværende løsninger og med hensyn til forslag omkring uddannelse og lignende, at man som politisk er noget, man skal være forberedt på til fremtiden.

 

Gad vide hvor mange gange, man siger, at man lige som oppe fra ikke er interesseret i deres land for at kunne betale lidt mere i skatten og Landsstyret tror ikke på, at den danske form ikke er hensigtsmæssig til at kunne bruges i Grønland. Vi har to forskellige formål og derfor med hensyn til de meget store forhøjelser. Og så med hensyn til 2005 Finanslovsforberedelsesarbejdet, det kan ses der.

 

For landsstyret så er det vigtigt, at samfundet ikke får store ens forhøjelser og derfor med hensyn til, at man indfører gradvis forhøjelse. Det vil Landsstyret gerne fastholde, fordi man i sådan en overgangsordning, så vil der være noget smerteligt, som de jævnfører, man i Grønlands samfunds beslutning, dem fastholder vi, vi må ofre noget. vi kan ikke blot fortsætte med, at afvente alt, at man fra centralt hold nok skal få det gjort.

 

Jensine Berthelsen , forslagsstiller, Atassut.

Ja, vores mindretalsudtalelse den er ellers nok og til det, ærede Landsting, at man kan godt bruge det for at ændre deres holdning, men at Landsstyret kommer med nogle følelser omkring, at de modsiger vores mindretalsudtalelse. Dem vil jeg ikke undlade at modsige.

 

Fra Atassuts side har vi overhovedet ikke noget imod, at vi vil nedgøre de højtuddannede. Dem bruger vi ikke forslag dertil. Overhovedet ikke. Det store samfund, som vi sammenstiller os med, om hvilken skatteordning de har lavet, så er der forskellige veluddannede og derfor med hensyn til, at det er de grønlandske veluddannede det kan man ikke flygte ved og de reelle, at landsstyrekoalitionen vil komme med nogle skatteløsning, det vil også medføre meget stor utryghed i samfundet. Det må heller ikke erkendes, at man tager fra nogen og giver til nogle andre grupper i forbindelse med at samfundet, som har lyst til et selvstyre. Det er ikke den vej, man skal bruge.

 

Det med hensyn til erhvervsfremme og de meget vigtige grundlag, det er man allerede i gang med at få ødelagt, hvis man laver sådan en skattereform. Ja, det er tilfældet, uanset hvor meget I ryster på hovedet, fordi hvilke som helst land, som er velkomment på skatteområdet, det er man meget opmærksom på at finansiere i. at med hensyn til at få dem privatiseret, og at hvis man ikke skal have nogle gammel-kommunistiske økonomiske fremsættelser og i dag er vores stade således noget, at med hensyn til, at Landsstyret kommer med en meget delvis fremsættelse omkring ophævelse af enprissystemet.dem vil man bruge som en a…over for Landstinget, at hvis I skal have sådan en beslutning på så tyndt grundlag, så vil samfundsoverordningen blive dårligere stillet.

 

Det må I overveje. Samfundet, som ønsker selvbåren økonomi, at det er ikke nogen, der har forpligtelser, at tage noget fra dem. Og det er det, man skal udvikle og pege på. Derfor skal I have en genovervejelse omkring skattereformen, men det er, at man vil fratage kommunernes selvbestemmelsesret.

 

Jonathan Motzfeldt , Landstingsformand, Siumut.

Før vi går videre, så skal jeg gøre opmærksom på, at de ord, som ikke bruger her i forslaget, ikke skal bruges her. Jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssigt i debatten. Den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser.

 

Josef Motzfeldt , Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

At fra Grønlands Hjemmestyre i dag, er der allerede gået 25 år. Og at man har et mindretal og et flertal i Landstinget. Det er lige som om, at det er noget, vi burde have lært af det. Fordi det er lige som om, når vi kommer i mindretal, så må vi også acceptere det, fordi et flertal accepterer mindretallet. Det er noget, som man må overveje. Det er lige som om, at andre partier vil påvirke andre til at tro noget andet. For samtlige partier arbejder alvorligt for vore målsætninger, og at man pådutter andre til ikke at tage sådan nogle stillingtagen. Det er lige som at – om det ikke kan anses som en kommunistisk i forbindelse med, at man har partiparlamentarisme.

 

Et flertal i Landstinget, at man har en ny fordeling af indkomstgruppen, og at flertallet i Landstinget I går ind for, at man har en ny fordeling, at man så stjæler fra nogle andre og giver dem til nogle andre. Det er ikke hensigtsmæssigt. Det er solidaritet, hvis Atassut ikke vil deltage og hvis flertallet her i salen vil gå ind for det, så må Atassut beklageligvis acceptere, at man har et utryghed, det skal man ikke prøve på, at forklare, at Landsstyreforslaget vil medføre utryghed. Ja, at forslaget eller debatoplægget skal redegøres for. Det har vi en forpligtelse og det skal vi nok fortsætte med i forbindelse med debatten, hvor vi skal rejse rundt landet tyndt. Og derfor med hensyn til, at man indfører en ny fordelingsnøgle og de 25 landstingsmedlemmer, at så regner Landsstyret med, at disse vil medtage.

 

Vi har en forpligtelse til at komme med en klar redegørelse, i stedet for at andre skal sørge for den. Derfor med hensyn til, at man vil gøre samfundet utryg og hvis man arbejder politisk, så kan vi ikke acceptere det fra Landsstyrets side. Landsstyret må være med og Landstinget må være med, at få samfundet med i debatten og få det redegjort om, hvordan forholdene er, hvordan vores økonomiske stade er og hvis man siger, at de veluddannede, som vi på nuværende tidspunkt mangler, at det er noget, som man inddrager følelser i, at man tager stillingtagen på vegne af andre.

 

Det er lige som om, at man skal – skatteprocenten er 40%, så skal jeg ikke hertil, selvom andre lande har skatteprocent på over 60%.

 

Jensine Berthelsen , forslagsstiller, Atassut.

Tak. Jeg er fuldstændig vidende om, at vi har nogle rettigheder for som Landstinget under 1.- og 2.behandlingen og her i 3.behandlingen og at gennemføre forhandlinger. Derfor med hensyn til, at vi ikke står i stampe med hensyn til vores mindretal, så prøver vi på at overbevise vores landstingskolleger, hvilken beslutning dette vil have konsekvenser af.

 

Det er meget alvorligt. Vi sagde altså fra Atassut, at når man allerede har fået skatten, så vil det være meget vanskeligt at få den nedsat igen. Hvis vi har haft 2% overvejelser, at kommuneskatten forhøjes og hvilke dårlige konsekvenser, det vil have. Det må vi også have plads til at overveje. At man får mindstevis ikke er opfordrende til kommunernes selvbestemmelsesret og at kommunernes selvbårenhed på økonomien, og at de er afventende på tilskud, det er ikke noget opfordrende, det som Landsstyret lægger op til beslutning. Det må man være meget opmærksom på. En ny fordelingsnøgle, vi sagde ikke, at man stjæler og det skal man også være opmærksom på. Det er Landsstyret selv, der bruger ordet. Og det er måske hensigtsmæssigt, fordi Landsstyret selv erkender, at man selv har sådan en fremgangsmåde. Det er ikke det, vi har brugt, fordi vi må gentage, at det vil ikke fremme erhvervsmulighederne, uanset om man betaler 60% i Danmark og 40% her.

 

Man skal ikke trøste sig med dette på mindstevis, at samfundet og hvordan skatteordningen er, det er de høje indkomstgrupper kommer hen til de steder, hvor der er færre skattebetalinger.

 

Josef Motzfeldt , Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

At man på parlamentarisk vis, og landstingsmedlemmet og den forståelse og den metode, man har indtil dato og det er der, vi erkender, at der sker forhandlinger i udvalgene. Vi har i mange dage forhandlet om den meget lange betænkning, afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Der er sket forhandlinger der i dette udvalg.

 

Og derfor at man gentager forhandlingerne her, så er det lige som om, at andre partier ikke har vidende om, hvordan forhandlinger har gjort, sådan en, at man tager for let på de forhandlinger.

 

Det kan man ikke gøre. Man er færdig med forhandlingerne, at det er kun de højest indkomstgrupper, at kommunerne vil være med til at bære byrden omkring skatten. Det kommunale fællesskab. Det er det. Men på den anden side, det er ikke en opfordring til, at kommunernes selvbestemmelsesret, at kommunerne skal pålægges til at lave nogle 400 mio. kroners besparelser. Det er ikke det, vi har lagt op til i vort forslag.

 

Godman Rasmussen , Atassut.

Det bliver ganske kort. Jeg vil lige – Jensine Berthelsen har ellers udtalt mine – størstedelen af mine bemærkninger. Og det fastholder vi. Men man skal huske på, at Landsstyremedlemmet for Finansers udtalelser, det smerter for os, at han siger, at andre partier ikke har kendskab til, fordi tidligere så har vi fra denne talerstol, så skal man huske på, at Inuit Ataqatigiit de plejer at gå ud fra denne sal, og at man flygte fra ansvaret. Det er det, man som minimum må udtale, at når de ikke kan få deres meninger til at passe, så plejer de at udvandre fra denne sal.

 

Jeg vil lige komme med et eksempel for Landsstyremedlemmet for Finanser, at han siger, at det lugter af kommunisme. Fordi det kan jo ikke være korrekt, som vi har hørt gennem pressen i forgårs, at der er nogle personer, som allerede har sat sig for at sige nej. Jeg mener, at det er flertallets mening, der skal respekteres. Men hvad sker der i Kangerlussuaq. Der var 14 borgmestre. Dem, der allerede har været med til medunderskrivelser omkring dette som har sammenhæng med det, vi behandler.

 

Og Kommunernes Landsforening de er enig i, men det er kommunerne, der er arbejdsgiverne, men det kan jo være, at formanden måske ud fra partitilhørsforhold kan gå ind for det, selvom der er nogle, der siger, at man ikke skal acceptere denne ophævelse.

 

Jeg vil blot erindre om denne udtalelse, som jeg har udtalt om tidligere og for kort tid siden, at det er skatter og afgifter, som først skal kigge på, når alle muligheder er udtømte. Ja, hvis jeg ikke har set forkert i pressen, så blev det nævnt, at landskassen får overskud indbudgeteret. Men  min tid er udløbet, beklageligvis.

 

Jonathan Motzfeldt , Landstingsformand, Siumut.

Det vi arbejder i henhold til, det er som flertallet i Landstinget har godkendt og ud over partiernes ordførere, så skal de komme med nogle korte bemærkninger. Og derfor skal jeg endnu engang udtale, at denne sal skal kunne behandles to gange. Og den bliver behandlet anden gang. Og med hensyn til ordet omkring kommunisme, det har man ikke brugt i forbindelse med fremlæggelsen.

 

Det er noget, der kommer udefra. Og jeg regner heller ikke med, at man vil vende tilbage til disse bemærkninger i debatten. Og hvis det sker, så vil jeg stoppe debatten.

Men det er ikke sådan, at jeg vil stoppe debatten, men det, at man inddrager noget, der ikke har grundlag i debatten, det regner jeg så med, at man kan gå ind for det.

 

Kalistat Lund , Siumut.

Tak. Jeg skal endnu engang gøre opmærksom på, at vi i Siumut i ret lang tid med hensyn til skatteforhold, dem har vi behandlet meget seriøst og det er på baggrund deraf, vi har fået det behandlet også i udvalget. Og derfor hvis man kan minde om, at man ved at benytte den allersidste lejlighed ved at bruge denne talerstol for at få overbevist vores mening til noget andet, det vil tage udgangspunkt i, at man ikke har forståelse for det. Vi behandler sagerne seriøst i Siumut. De landsstyrepartier – eller koalitionspartier vi har og de partier, vi har støttet i udvalget. Og nu hvor forslaget næsten er ved at være færdig, at man vil få nogen til at tro, at man kan få nogle overbevist til at få det ændret, og at man kan næsten sige, at det er – men det er korrekt, at dem, der har over 550.000 kroners skatteindtægter, de vil betale lidt højere. F.eks. hvis man har haft 1 mio. kr. i indtægter så vil man betale 19.000 kr. mere i skat.

 

Jeg mener ikke, at dem, der kommer for at arbejde i Grønland, og så man er højst uddannet, og at man blot for at skulle betale 9.000 kr. mere, at de vil så lade være med at komme herop. Jeg mener, at grunden til, at man tager herop i Grønland det er helt andre grunde end de rent økonomiske.

 

Derfor er vi ikke bange for fra Siumut for sådan en skattereform, fordi det vil have gode konsekvenser for mange kommuners økonomi. Og det vil også have gode konsekvenser for mange i samfundet.

 

Jonathan Motzfeldt , Landstingsformand, Siumut.

Der er ikke fremsat ændringsforslaget her ved 2.behandlingen. derfor skal vi have en afstemning om, at flertallet i udvalget. Jeg skal spørge om, om der er nogen, der har ændringsforslag. Så er det Mads-Peter Grønvold for en meget kort bemærkning.

 

Mads Peter Grønvold , Kandidatforbundet.

Udover partiernes ordføre så kan man komme med korte indlæg, men man har også mulighed for at komme med et længere indlæg. Jeg mener også, at landstingsformanden må respektere, jeg mener, at det dagsordenspunkt at vi fra Kandidatforbundet støtter at landsstyret fremsætter forslaget omkring ophævelsen af ensprissystemet.

 

Og her i Atassuts forslag, så vil man opnå at uden at forhøje landskassen og den fælles kommunale skat, at man kan gå ind for forslaget. Derfor støtter vi stadigvæk forslaget fra Kandidatforbundet, også fordi  ophævelse af ensprissystemet at fordele og ulemper, så kender man ikke så meget til det fra politikernes side. Vi skal også få det afklaret, så skal man kunne behandle ophævelse af ensprissystemet.

 

Det er ligesom om vi har bind for øjnene med hensyn til ophævelse af ensprissystemet og efterfølgende finder ud af, at det har meget dårlige ulemper, at vi så efterfølgende skal prøve på at få det løst. At vi har taget en forkert beslutning, fordi virksomheder med hensyn til ophævelse af ensprissystemet, og hvor stort driftsudgifterne ville stige. Det har vi end ikke kendskab til. Derfor hvis man skal behandle disse, så skal man have korrekte oplysninger, som skal lægges på bordet, og vi skal kunne se disse, før vi tager en beslutning.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og da forslaget efter førstebehandlingen blev henvist til behandling i skatte og afgiftsudvalg. Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har indstillet forslaget til forkastelse.

 

Et mindretal i udvalget bestående af Atassut har indstillet forslaget til vedtagelse og vi stemmer så om flertallet i udvalget Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraternes indstilling om forkastelse. Det er det vi skal stemme om.

 

Hvem stemmer for forslaget?

 

21.

 

Hvem er imod?

 

6.

 

Er der nogen der ikke har stemt?

 

Nej.

 

Dermed er forslaget forkastet.

 

Og vi er så nået til punkt 18. Det er forslag til landstingsbeslutning om fastsættelse af de skattemæssige fradrag med mere for 2005, først personfradraget på 48.000,00 kr. og standardfradraget for 10.000,00 og skattefrit beløb på 5.000,00 kr. årligt og for det fjerde begrænset skattepligtige 1.000,00 kr. årligt og fælles kommunal skat på 6%.

 

Og det er det vi skal have en afstemning for i forbindelse med tredjebehandlingen. Og jeg skal spørge, om der er nogen der har nogen bemærkninger?

 

Jensine Berthelsen, Atassut.

 

 

 

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 18

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. For 2005.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jensine Berthelsen, Atassut.

Tak.

På vegne af Atassut og selvom vore landstingskollega Gudmann Rasmussen allerede har præciseret, så skal jeg gøre opmærksom på, at Atassut må erindre om at landsskat bare være opmærksom på nemlig at hvilke udmeldinger borgermestrene har udtalt på vegne af deres kommuner.

 

At det overhovedet ikke ville være en fordel for kommunerne, at sådan en skattereform. Uanset om det er 1 kr. eller 9.000,00 kr. er det højindkomstgruppernes merbetaling, og det vi snakker om, det ville overhovedet ikke være gavnligt for samfundsøkonomien. At man tager noget fra en anden gruppe og lader det til en anden side, og der må de få oprettet, at man blot er afventende, at man husker på dette. Og man skal også huske på at flertallet i kommunernes udmelding i henhold til deres samvittighed, så ønsker vi at I skal have en afstemning.

 

Det blev godt nok sagt, at man har nogen forhandlinger i udvalget, at man ikke stopper ved forudbestemmende beslutning, så sagde jeg, at det er meget vigtigt at landstinget har deres egen beslutninger. Derfor ønsker vi fra Atassuts side, at I går imod landsstyrets forslag.

 

Forslaget blev efter førstebehandlingen henvist til behandling i landstingets.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forslaget blev efter førstebehandlingen henvist til behandling i landstingets.

 

Et flertal bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har indstillet forslaget til vedtagelse til et mindretal i udvalget bestående af Atassut har indstillet forslaget til forkastelse.

 

Der stemmes nu om forslaget.

 

Et udvalg i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har indstillet forslaget til vedtagelse.

 

Og dem der stemmer for forslaget bedes rejse sig: 17 for.

 

Dem der er imod bedes rejse sig: 6 imod.

 

Nogen der undlod at stemme: nej.

 

Dermed går flertallet ind for forslaget.

 

Og den næste bliver så punkt 19. Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat. (DIS-registrering for krydstogtsejlads samt særligt fradrag for visse lærlinge).

 

 

 

 

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 19

 

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.

(DIS-registrering for krydstogtsejlads samt særligt fradrag for visse lærlinge)

(landstingsmedlemmet for finanser og udenrigsanliggende)

(2.behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge, om der er nogen kommentarer fra landsstyret eller landstinget.

 

Hvis ikke det er tilfældet, så skal jeg udtale at forslaget blev efter førstebehandlingen henvist til behandling i landstingets skatte og afgiftsudvalg. Et enigt udvalg har indstillet forslaget til landstingets vedtagelse.

 

Og vi skal så have en afstemning om det.

Et enigt udvalg har indstillet forslaget til landstingets vedtagelse.

 

Dem der går ind for forslaget bedes rejse sig.

 

24.

 

Er der nogen der er imod?

 

Det er ikke tilfældet.

 

Er der nogen der har undladt at stemme?

Nej.

 

Som det blev meddelt i går, så ønsker vi at den bliver godkendt her ved tredjebehandlingen. Og det er så at den ville kunne behandles i morgen, selvom man har tidsfrist på 3 dage og selvom man har ventet på den, så skal tredjebehandlingen kunne færdiggøres i morgen, som det også er blevet meddelt i går kan man gå ind for det. Ja tak.

 

Punkt 79: Forslag til landstingsbeslutning om at det pålægges landsstyret at opretholde de gældende ensprissystem i indeværende landstingsperiode.

 

Så skal jeg spørge om der er nogen der har nogen bemærkninger.

Mads Peter Grønvold, forslagsstiller.

 

 

 

 

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 79

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at det pålægges landsstyret at opretholde de gældende ensprissystem i indeværende landstingsperiode.

(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Med henvisning til vore bemærkninger ved førstebehandlingen, så vil vi fremkomme med vores bemærkninger til andenbehandlingen.

 

Først fra Kandidatforbundet skal vi understrege overfor landstinget at ensprissystemets opretholdelse skal fastholdes politisk. Det mener vi fra Kandidatforbundet.

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at ensprissystemet i Grønland og dens ophævelse og i forbindelse med denne ophævelse skal registreres, at ulemper og fordele skal afdækkes først, idet man ved ophævelse af ensprissystemet ville påvirke  det daglige liv, kommunernes drifts, selskabernes drift og på anlægsområdet med mere ville blive påvirket. Idet alle disse bivirkninger skulle være registreret.

 

Fra politisk hold har man kendskab til at den nuværende ensprissystem og ændringen heraf at de politiske ansvarlige ikke har kendskab til eventuelle konsekvenser.

 

Det politiske aktører er enige om at konsekvenserne ved ændring af de gældende ensprissystem ikke er synliggjort. Det er derfor at Kandidatforbundet står fast ved at inden landstinget træffer endelige beslutninger synliggør eventuel afskaffelse ville have for erhvervssektoren.

 

Kandidatforbundet tvivler på at samtlige informationer om konsekvenserne ved en afskaffelse ville kunne dokumenteres inden sagen kommer i landstingets efterårssamling, idet Kandidatforbundet er af den opfattelse, at synliggørelse af konsekvenserne for driften af erhvervssektoren ved eventuel  afskaffelse af ensprissystemet ville kunne dokumenteres.

 

Altså de forskellige private erhvervsvirksomheder ved afskaffelse af ensprissystemet, de har allerede udmeldt, at de ville få et merforbrug økonomisk, det er landsstyret, der har undladt at undersøge disse sager nærmere, derfor fastholder Kandidatforbundet at der gældende ensprissystemer indeholdt indeværende landstingsperiode.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja det er punkt 79, beslutningsforslag.

 

Og vi har også haft punkt 14 og under behandlingen for politisk redegørelse, så har landstinget med hensyn til ensprissystemet ændringen af denne, så har landsstyret støttet dette.

 

Landsstyret vil i den kommende periode klargøre eller indsamle informationerne til efterårssamlingen. Samtidig vil landsstyret foretage kampagne for befolkningen på denne baggrund indstiller landsstyret  at forslaget forkastes.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forslaget blev ikke henvist til udvalget, nød ikke frem i landsstyret eller flertallet i landstinget.

 

Og vi skal stemme om forslaget.

 

De der stemmer for ikke at støtte forslaget, bedes rejse sig.

 

19.

 

De der stemmer imod bedes rejse sig.

 

5.

 

Er der nogen der har undladt at stemme?

 

Nej.

 

Hermed er beslutningsforslaget forkastet af flertallet. Næste punkt er punkt 15: Forslaget til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse forslag til lov om bloktilskud til Grønlands Hjemmestyre.

 

 

 

 

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 15

 

 

Forslaget til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse forslag til lov om bloktilskud til Grønlands Hjemmestyre.

(Landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender).

(2.behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge, om nogen har bedt om ordet. Det er ikke tilfældet.

 

Forslaget blev ikke henvist til udvalg og nød fremme af et enigt landsting.

 

Og vi skal stemme om forslaget.

 

De der stemmer for forslaget i sin foreliggende form  bedes rejse sig.

 

25.

 

Er der nogen der er imod?

 

Det er ikke tilfældet.

 

Er der nogen der har undladt at stemme?

 

Nej.

 

Hermed er forslaget imødekommet.

 

Og vi er så nået til punkt 17. Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2003.

 

Og det finansudvalget formand der har ønsket at forelægge, og det blev godkendt og så er det landstinget efterfølgende. Så er det finansudvalgets formand der har bedt om ordet på vegne af finansudvalget om at udtale sig.

 

 

 

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 17

 

 

Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2003.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender).

(2.behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Ole Thorleifsen, Formand for Finansudvalget, Siumut.

Finansudvalget har følgende bemærkninger.

 

Landstingsmedlem Ole Thorleifsen

Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen

Næstformand Landstingsmedlem Ruth Heilmann

Landstingsmedlem Augusta Salling

Landstingsmedlem Per Skaaning

på vegne af udvalget så skal jeg komme med nogen bemærkninger.

 

Betænkningen indeholder 15 afsnit således som det fremkommer af indholdsfortegnelsen.

 

Først til landstingets tillægsbevillingslov 2003 blev førstebehandlet den 30. april 2004 og blev herefter henvist til videre behandling i finansudvalget. Finansudvalget har nu afgivet en fyldig og grundig gennemarbejdet betænkning. Jeg vil her fremdrage nogle af de væsentligste punkter og henviser i øvrigt til betænkningen.

 

Finansudvalget har valgt at udforme betænkningen med gengivelse af finansudvalget behandling af ansøgningerne fra landsstyret. Selve tillægsbevillingen 2003 giver blot oplysninger om de godkendte tillægsbevillinger enten godkendt af finansudvalget eller af landsstyret med henvisning til bemyndigelse  en tekstanmærkning.

 

Finansudvalget er opmærksomme på at administrationsomkostningerne bør søges begrænset og vil derfor også på baggrund af erfaringerne fra sit hidtige arbejde fremover bestræbe sig på i højere grad at indkalde landsstyremedlemmer til samråd, for at sikre en hurtigere behandling af ansøgninger fra landsstyret.

 

Finansudvalget vedlægger som bilag A og B oversigt over de enkelte ansøgninger fra landsstyret som udvalget har behandlet i forhold til finanslov 2003.

 

Det første bilag indeholder godkendte ansøgninger og de væsentligste bemærkninger og betingelser som finansudvalget har fremsat. Det andet bilag indeholder oplysninger om de ansøgninger finansudvalget ikke har kunnet godkende.

 

Finansudvalget har bestræbt sig på at synliggøre sine beslutninger samtidig med at det er blevet tilsendt landsstyret. Som bilag B til nærværende betænkning tillægges en oversigt over finansudvalgets afgørelse i 2003. De er optaget på hjemmesiden www.nanoq.gl, det samme gælder i øvrigt for finansudvalgets afgørelser i 2004.

 

Finansudvalget har i 2003 behandlet 57 ansøgninger fremsat af landsstyret. Finansudvalget har godkendt 39 ansøgninger som er medtaget i tillægsbevillingen 2004. De 11 ansøgninger som ikke er blevet godkendt fremgår af bilag B. Flere ansøgninger har fået mere end en behandling i landstingets finansudvalg. Det har herunder vist sig nødvendigt at indhente faglige vurderinger af forslag fra de relevante fagudvalg under landstinget.

 

Herudover har landsstyret godkendt et stort antal rokeringer med henvisning til tekstanmærkninger i finansloven.

 

I betænkningens afsnit 11-2 har finansudvalget nævnt en del fejl eller mangler i budgetbidragene med henblik på at sikre kvaliteten af lovforslaget. I bilag R er væsentlige bemærkninger og betingelser fremsat af finansudvalget i forbindelse med behandlingen af de konkrete ansøgninger anført.

 

Finansudvalget har i en del tilfælde udsat behandlingen af en del af ansøgningerne ud fra landsstyret fordi oplysningerne i budgetbidragene var for mangelfulde. Udvalget finder det nødvendigt at erindre landsstyret om at budgetbidrag skal være fyldestgørende, således at disse kan læses uafhængigt at øvrigt materiale som landsstyreoplæg eller lignende.

 

Finansudvalget lægger stor vægt på at det er muligt for alle at forstå formålet med en bevillingsændring når budgetbidragene optages på tillægsbevillingsloven. Jeg vil ikke her fremhæve enkeltsager, men vil henvise til bilag A. Jeg skal dog fremhæve at det ofte ville være sådan, at finansudvalget hurtigere ville kunne træffe beslutninger om ansøgninger fra landsstyret jo bedre og grundigere de fremsendte materiale er.

 

Finansudvalget har for ofte været nødsaget til at udsætte sager for at få tilsendt nødvendige oplysninger.

 

I afsnit 11-5 er omtalt de 11 ansøgninger som ikke er godkendt. Her skal jeg gøre opmærksom på, at en sag nr. 31 var en tillægsbevillingsansøgning for 2003 i forbindelse med renovering af B 1389 i Nuuk Blok T. Nærværende sag har været behandlet af finansudvalget på 2 møder den 16. oktober 2003 og den 20. oktober 2003. Sagen omhandlede særligt flyttetilskud til beboere i Blok T i Nuuk. Der blev under sagens behandling også holdt samråd med landsstyremedlemmet.

 

Finansudvalget var meget betænkelige med den af landsstyret foreslåede løsning som følge af en frygt for at borgere som tidligere har været i en lignende situation ved fraflytning af boligen måske kunne ventes også at søge tilskud, selvom det er med tilbagevirkende kraft.

 

Finansudvalget fandt at det er et utilstrækkeligt grundlag blot at ændre i bevillingsforudsætningerne til hovedkonto 72-10-13 særlige tilskud til boligafdelinger. Finansudvalget fandt principielt at lovgivningen på området burde ændres således at sagen var helt ”ren”.

 

Udvalget har overvejet en ny løsning med en tekstanmærkning til finansloven for 2003, idet dette ville betyde at bestemmelsen fik lovstatus. Efter budgetlovens bestemmelser ville sådan en løsning kunne anvendes i særlige tilfælde. Men principielt bør der i stedet for stiles imod at ændre sektorlovgivningen.

 

Så er det finansudvalgets beslutning. Landstingets finansudvalg kan under henvisning til foranstående bemærkninger ikke godkende indstillingen fra landsstyret. Finansudvalget skal i stedet anbefale at landsstyret på efterårssamlingen 2004 søger denne før den nødvendige ændring i forordningen på området, således at lejerne fra 2003 ville kunne få fraflytningstilskud.

 

Finansudvalget kan konstatere at landsstyret endnu ikke har fremsat noget forslag om ændring af forordningen på boligområdet. Finansudvalget skal derfor anmode om oplysninger fra landsstyret om man påtænker at foreslå ændringer på området.

 

Og nu er jeg så nået til henstillinger fra finansudvalget.

 

På baggrund af finansudvalget erfaringer fra behandlingen af forslaget til tillægsbevillingslov for 2003 fra udvalgets behandling af ansøgninger fra landsstyret om bevillingsændringer og opfølgning herpå finder finansudvalget anledning i afsnit 13 til at afgive et antal henstillinger. Der er tale om 5 henstillinger som jeg ville undlade at læse op her, men blot henvise til.

 

Landstingets finansudvalgs 4 ændringsforslag til bevillinger fremgår af afsnit 14, der henvises hertil. Under forudsætninger for at landstinget har tiltrådt de 4 ændringsforslag i afsnit 14 indstiller et enigt finansudvalg lovforslaget til vedtagelse i den herefter foreliggende form.

 

Med disse bemærkninger skal landstingets finanslov overgive forslaget til landstingets tillægsbevillingslov 2003 til landstingets andenbehandling.

Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det landsstyremedlemmet for finanser.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal på landsstyrets vegne takke landstingets finansudvalg for betænkningen til andenbehandlingen af forslag til landstingets tillægsbevillingslov for 2003.

 

Store dele af betænkningen fra landstingets finansudvalg omhandler finansudvalgets behandling af tillægsbevillingsansøgninger i 2003.

 

Som landsstyret allerede har forholdt sig til igennem finansloven, derfor skal det ikke kommenteres nærmere her.

 

Landsstyret tager landstingets finansudvalgs mere tekniske henstillinger til efterretning og landsstyret vil sørge for at disse henstillinger inddrages i sagsbehandlingen for administrativt niveau i fremtiden.

 

Landsstyret er ikke udelt enige i den fortolkning der ligger bag landstingets finansudvalg 4 ændringsforslag. Det er i hvert fald som udgangspunkt væsentligt at understrege at landstingets finansudvalgs holdning ikke synes at være i overensstemmelse med internationale i budgetlov.

 

Det bliver med landstingets finansudvalg fortolkning lagt op til en bureaukratisering af bevillingsproceduren på anlægsområdet. Anlægsområdet vil på denne baggrund blive endnu usmidigt at håndtere end det er i dag. Men hvis det er den vej landstingets finansudvalg ønsker at vi skal gå, så indretter landsstyret sig på det. Landsstyret tager de 4 ændringsforslag til efterretning.

 

Med disse bemærkninger overgiver jeg lovforslaget til landstingets videre behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal påminde om at vi skal til afstemning, og at medlemmer bedes tage deres pladser.

 

Og nu er det formanden for finansudvalget.

 

Ole Thorleifsen, Formand for Finansudvalget, Siumut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet og deres forståelse for forslaget.

 

Som formand for landstingets finansudvalg vil jeg gerne udtale således: finansudvalget undre sig over tonen og udvalget i landsstyremedlemmets svarnotat. Der omtales først landstingets finansudvalgs mere tekniske henstillinger.

 

Jeg kan her oplyse at finansudvalget lægger meget stor vægt på, at budgetbidrag som optages over finansloven som her i tillægsbevillingslov er tilstrækkeligt oplysende. Det skal nødvendigvis være sådan, at alle landstingsmedlemmer med at læse et budgetbidrag skal kunne forstå, hvorfor der er søgt og godkendt en korrekt bevillingsændring.

 

Der finansudvalget indstiller til landsstyret er  blot at landsstyret følger de bestemmelser som landsstyret selv har fastsat i sit budgetregulativ.

 

I forbindelse med landsstyremedlemmets omtale af de 4 ændringsforslag fra finansudvalget giver han udtryk for at han finder finansudvalgets holdning at være i overensstemmelse med intentionerne i budgetloven. Landsstyremedlemmet tilføjer at finansudvalget lægger op til bureaukratisering.

 

Finansudvalget finder at der er tale om grundløse påstande og vil derfor anmode landsstyremedlemmet om efterfølgende skriftligt nærmere at begrunde disse alvorlige påstande.

 

Finansudvalget har i sin betænkning påpeget at den bevillingsmæssige behandling af 9 sager i TB 2003 hvor der er søgt tillægsbevillinger burde have været den samme. Forholdet var det at landsstyret havde truffet beslutning i 2 af de 9 sager, men selv de 7 til afgørende behandling i finansudvalget. Det finansudvalget ønsker er, at alle ens sager behandles på samme måde. Det kan da ikke være bureaukratisering, tværtimod.

 

Finansudvalget forventer en skriftlig tilbagemelding fra landsstyremedlemmet og skal i øvrigt udtrykke håb om, at han fremover beligger sine ord med større omhu.

Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er landsstyremedlemmet for finanser.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Selvfølgelig når der tages en beslutning i finansudvalget og hvilken vej vi skal bruge i landsstyret, så har jeg sagt, at vi ville følge den, selvom vores vurdering af forskellige, så er det beslutninger i landstingets finansudvalg som vi skal følge.

 

Og derfor med hensyn til de problemer der bliver nævnt, så har der været landsstyrekoalition 2 gange i løbet af året, og i forbindelse deraf og i forbindelse med at vi har skrevet til hinanden, det er overvågnet og den forpligtelse der findes mellem landsstyret, og så regner jeg med, at udvalgsmedlemmerne har orienteret sine grupper. Så regner vi blot med, at vi vil kunne fortsætte med det gode samarbejde vi har brugt i forbindelse med finansudvalget og at man vil bruge de danske vendinger til at gøre det til et stort problem over for landsstyret. Det har vi konstateret, at sager om hvor nødvendigt det er at landsstyret medtager dette i debatten.

 

Så vil landsstyret selvfølgelig tage dette til efterretning. Men vi har til målsætning at vi fortsætter det gode samarbejde.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassut.

Tak.

Finansudvalget har i sin meget indholdsrige og meget klare betænkning, den takke vi for i Atassut. Og fra Atassut så skal vi gøre opmærksom på, at de henstillinger og ændringsforslag der blev nævnt i betænkningen, dem vil vi gå ind for fra Atassut.

 

Med hensyn til ændringsforslag og landsstyret i sit svarnotat sagde at ændringsforslaget ikke harmonere med budgetlovgivningen, så skal vi gøre opmærksom på, at vi overhovedet ikke er enige med landsstyrets vurdering, at det ville medføre en øget bureaukratisering og den påstand, den går vi ikke ind for fra Atassut, idet sager der har ens grundlag, må behandles på samme måde, og ikke ikke skal indebære en bureaukratisering, tværtimod en rationalisering af de samme er tilfældet med hensyn til de nødvendige oplysninger, man fra starten har efterlyst til færdiggørelse af sagerne, således at sagerne kan blive behandlet mere seriøst.

 

I løbet af året med hensyn til ansøgninger man har sendt vedrørende bevillinger og deres behandling så blev det påvist i betænkninger, og på baggrund der af så skal vi fra Atassut udtale, at vi fuldt ud støtter finansudvalgets henstillinger og kræver at disse bliver opfyldt af landsstyret. Fordi vi må gøre opmærksom på at selvom landsstyret i sin udmelding tager begrundelserne i landsstyreskift som begrundelse, så skal vi gøre opmærksom på, at disse problemer, dem har vi også oplevet i forbindelse med det sidste landsstyrekoalition.

 

Med disse bemærkninger, så går vi ind for forslaget om landstingets tillægsbevillingslov for 2003.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, Formand for Finansudvalget, Siumut.

På vegne af finansudvalget og at vores bemærkninger blev taget vel imod fra landsstyret, dem vil jeg gerne takke for fra finansudvalget og da vi ønsker, at vi forsætter det gode samarbejde og at landsstyremedlemmet tager så godt imod vores udmeldinger, så ville vi gerne også love, at vi i fremtiden vil forsætte det meget gode samarbejde vi har haft indtil nu.

Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forslaget blev efter førstebehandlingen henvist til behandling i landstingets finansudvalg. Et enigt finansudvalg har fremsat 4 ændringsforslag benævnt nr. 1, 2, 3 og 4.

 

De ændringsforslag er fremsat af et enigt udvalg, så foreslår jeg, at der stemmes om dem under et.

 

Det er hermed vedtaget.

 

Og der stemmes nu om finansudvalgets ændringsforslag.

 

De der stemmer for ændringsforslagene bedes rejse sig: 24 for.

 

Dem der er imod bedes rejse sig: ingen.

 

Er der nogen der har undladt at stemme: nej.

 

Dermed er finansudvalgets ændringsforslag vedtaget og der stemmes nu om forslag om landstingets tillægsbevillingslov 2003 i den herefter foreliggende form.

 

De der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

 

25.

 

Er der nogen der er imod?

 

Nej.

 

Er der nogen der har undladt at stemme?

 

Nej.

 

Forslaget er dermed vedtaget og sagen overgår til tredjebehandling.

 

Punkt 10: Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af tillægsprotokol til traktat om ikke-spredning af kernevåben.

 

 

 

   

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 10

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af tillægsprotokol til traktat om ikke-spredning af kernevåben.

(landsstyreformanden)

(2.behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge, om der er nogen der har bemærkninger.

Landsstyret, landstinget: nej.

 

Forslaget blev ikke henvist til udvalg, nød fremme af landsstyret og flertallet i landstinget og der stemmes nu om forslaget.

 

Og de der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

 

25.

 

Er der nogen der er imod?

 

Nej.

 

Nogen der har undladt at stemme?

 

Nej.

 

Forslaget er dermed vedtaget.

 

Punkt 11: Forslag til landstingsbeslutning om at Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af sikkerhedsaftale vedrørende beskyttelse og udveksling af klassificeret informationer i Det Europæiske Rumforskningssamarbejde (ESA).

 

 

 

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 11

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af sikkerhedsaftale vedrørende beskyttelse og udveksling af klassificeret informationer i Det Europæiske Rumforskningssamarbejde (ESA).

(Landsstyreformanden)

(2.behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge, om der er nogen der har nogen bemærkningerne fra landsstyret og fra landstinget?

Det er ikke tilfældet.

 

Forslaget blev efter førstebehandlingen henvist til behandling i landstingets udenrigs-, og sikkerhedspolitiske udvalg. Et enigt udvalg har indstillet forslaget til landstinget vedtagelse og der stemmes nu om forslaget.

 

De de stemmer for forslaget bedes rejse sig.

 

24.

 

Er der nogen der er imod?

 

Nej.

 

Der er heller ikke nogen der undlod at stemme.

Dermed er forslaget vedtaget.

 

Punkt 12: Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af aftale af 9. september 2002 om privilegier og immuniteter for Den Internationale Straffedomstol.

 

 

 

 

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 12

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af aftale af 9. september 2002 om privilegier og immuniteter for Den Internationale Straffedomstol.

(Landsstyreformanden)

(2.behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge om der er nogen der har nogen bemærkninger. Det er ikke tilfældet.

 

Forslaget har været henvist til landstingets lovudvalg. Et enigt udvalg indstiller i betænkningen forslaget til vedtagelse.

 

Der er ikke fremsat nogen ændringsforslag, og der stemmes nu om forslaget.

 

De der stemme for forslaget bedes rejse sig.

 

25.

 

Nogen der er imod?

 

Nej.

 

Nogen der undlod at stemme?

 

Nej.

 

Punkt 21: Forslag til landstingsbeslutning om at Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ændring af anvendelsesområdet for FN-konventionen af 1980 om særligt skadevoldende konventionelle våben (CCW).

 

 

 

 

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 21

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ændring af anvendelsesområdet for FN-konventionen af 1980 om særligt skadevoldende konventionelle våben (CCW).

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2.behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Er der nogen der har bedt om ordet, nej.

 

Forslaget har været henvist til landstingets lovudvalg. Et enigt udvalg indstiller i betænkningen forslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag og der stemmes nu om forslaget.

 

De der stemme for forslaget bedes rejse sig.

 

25.

 

Det er samtlige tilstedeværende.

 

Punkt 93: Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at arbejde for tilvejebringelse af lovgivningsmæssige grundlag for dannelse af et kreditinstitut for boligbyggeri.

 

 

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 93

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at arbejde for tilvejebringelse af lovgivningsmæssige grundlag for dannelse af et kreditinstitut for boligbyggeri.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut).

(2.behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge, om der er nogen der har nogen bemærkninger? Nej.

 

Forslaget blev ikke henvist til udvalg og nød kun fremme af Atassut i landstinget. Der stemmes nu om forslaget.

 

De der stemmer for Atassuts forslag bedes rejse sig.

 

5.

 

Dem der er imod bedes rejse sig.

 

20.

 

Forslaget er dermed forkastet.

 

Punkt 34: Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om ratifikation af den valgfri protokol til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

 

 

 

 

17. mødedag, tirsdag den 18. maj 2004.

 

 

Dagsordenens punkt 34

 

 

Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om ratifikation af den valgfri protokol til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender)

(2.behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge om der er nogen der har nogen bemærkninger. Det er ikke tilfældet.

 

Forslaget har været henvist til landstingets lovudvalg. Et enigt udvalg indstiller i betænkningen forslaget til vedtagelser. Der er ikke fremsat ændringsforslag.

 

Og der stemmes nu om forslaget.

 

De der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

 

25.

 

Det er samtlige tilstedeværende.

 

Og dermed er vi igennem vores dagsordenspunkter for i dag.

 

Og i morgen starter landstingets sidste planlagte møde kl. 13.

 

Mødet er slut.

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004, nal. 13.00

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

 

 

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat uterfigilaassavara. Meeqqanik peqataatitaqarluni pornoliat pinerluutaatinneqalernissaat pillugit siunnersuutit marluk Ruth Heilmannip aamma Georg Olsenip siunnersuutaat aappassaaneerneqannginnerini tunuartinneqarput. Tamanna peqquteqarpoq siunnersuummi siunertarineqartut pillugit Naalakkersuisut siunnersuutaat aqqutigalugu anguneqareersimammata, taamaalilluni immikkoortut 107 aamma 110 peerneqarput.

 

Aamma siunnersuuteqartup Ane Hansenip kissaataa malillugu immikkoortoq 105 aappassaaneerneqarnissaa ullormut oqaluuserisassanit peerneqarpoq, tassa Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliami ilaasortanit saqqummiunneqartoq siunnersuummut nutaamut immikkoortoq 53-imut atatillugu anguniagaasoq anguneqartussanngortutut naatsorsuutigineqarmat.

 

Kiisalu Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliami ilaasortanit immikkoortoq 51-imut atatillugu siunnersuutaat agguaanneqarpoq immikkoortup ukiamut 2004-mut kinguartinneqarnissaa Naalakkersuisut qinnutigisimavaat. Naalakkersuisut qinnuteqaataat Siulittaasoqarfiup akuersissutigaa.

 

Taavalu aamma ilanngullugu nalunaarutigissavara Godmand Rasmussen Ellen Christoffersenimut sinniisussatut ullumiminngaanniit ataatsimiinnermi ilaassammat aamma Kuulumaat taamaalillugu maanga tikilluaqquarput.

 

Taava aatsaannguaq nalunaarutigisakka innersuussutigalugit aammalu Godmand Rasmussenip ataatsimeeqataanissaanik Inatsisartut maani akuersaaraat paasivara. Qujanaq.

 

Taava ullormut oqaluuserisassat tikippagut. Immikkoortoq 41, immikkoortoq 109 aamma 87 kiisalu 28, taakkua ataatsimoortillugit saqqummiunneqartussatut oqaluuserineqassasut siunnersuutigineqarsimavoq, aamma taamaassaaq, kisianni imaalillugit suliarissapput: Immikkoortoq 41, Mobiltelefonit siunissami nunaqarfinni atugaalersinnaanerinut, minnerunngitsumik nunaqarfinni anginerni attaveqaasiinissaq pingaarnerutillugu, pilersaarusiornissamut periarfissaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut Jakob Sivertsenimit saqqummiunneqassaaq.

 

Taanna akineqareerpat taava immikkoortoq 109, Isorliunerusuni illoqarfiit mikinerit nunaqarfiillu TV-kanalinik amerlanerusunik pilersorneqarnissaannut periarfissat pillugut apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

 

Taanna aamma Naalakkersuisunit akineqareerpat tulliutissaaq immikkoortoq 87, Naalakkersuisunut apeqquteqaat: Oqarasuaatip assiliartarlip (Billedtelefon) misilerarneqarnera qanoq ingerlava, qanorlu tusilartunut innarluutilinnullu atorneqarsinnaanera takorloorneqarpa? Takorloorneqarpa tusilartunut innersuussutigineqarsinnaassasoq oqarasuaatitut nalinginnaasutut akilerlugu atorneqarsinnaasunngorsimasoq?

 

Taanna aamma akineqareerpat Naalakkersuisumit taava kingulliullugu immikkoortoq 28, Tele atorlugu attaveqarneq pillugu nassuiaat Avatangiisinut Naalakkersuisumit saqqummiunneqareerpat taava aatsaannguaq taasakka ataatsimut oqaaseqarfigalugit partiininngaanniit oqaaseqarfigineqassapput.

 

Siulliulluni saqqummiissaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 41

 

 

Mobiltelefonit siunissami nunaqarfinni atugaalersinnaanerinut, minnerunngitsumik nunaqarfinni anginerni attaveqaasiinissaq pingaarnerutillugu, pilersaarusiornissamut periarfissaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Jakob Sivertsen, Atassut)

(Imm. 41, imm. 109, imm. 87 aamma imm. 28 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput)

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 109

 

 

Isorliunerusuni illoqarfiit mikinerit nunaqarfiillu TV-kanalinik amerlanerusunik pilersorneqarnissaannut periarfissat pillugut apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

(Imm. 28-mut ilanngullugu oqaluuserineqassaaq)

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 87

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Oqarasuaatip assiliartallip (Billedtelefon) misilerarneqarnera qanoq ingerlava, qanorlu tusilartunut, innarluutilinnullu atorneqarsinnaanera takorloorneqarpa? Takorloorneqarpa tusilartunut innersuussutigineqarsinnaassasoq oqarasuaatitut nalinginnaasutut akilerlugu atorneqarsinnaasunngorsinnaasoq?

(Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

(Imm. 28-mut ilanngullugu oqaluuserineqassaaq)

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 28

 

 

Tele atorlugu attaveqarneq pillugu nassuiaat

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jakob Sivertsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissamik imaattumik saqqummiussaqassaanga:

 

Mobiltelefonit siunissami nunaqarfinni atugaalersinnaanerinut, minnerunngitsumik nunaqarfinni anginerni attaveqaasiinissaq pingaarnerutillugu, pilersaarusiornissamut periarfiarfissaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

 

Tunngavilersuut:

Nunatsinni teknikkikkut ineriartorneq sukkasoorujussuarmik ingerlavoq, soorluttaaq nunatsinni sumiikkaluaraanniluunniit radio tusarnaarneqarsinnaasoq, aammalu KNR-TV-p aallakaatittagai illoqarfinni nunaqarfinnilu tamani isiginnaarneqarsinnaanngortut, ajoraluartumillu nunaqarfinni tamani mobiltelefonit suli atorneqarsinnaanngillat.

  

Qinikkatut sulinermut atatillugu nunaqarfinnut angalalluni mobiltelefoni nassaraluarlugu paasigaanni atorneqarsinnaanngitsoq assorsuaq kipiluttunartarpoq, pingaartumik Namminersornerullutik Oqartussanit Inatsisartutut suliatsinnut tunngasunik atassuteqarfiginiarneqarsimatilluni piffissarujussuaq aatsaat atoqqaarlugu nassaarineqarsinnaasaratta, uffa mobiltelefonit atorneqarsinnaagaluarpata ingerlaannavik atassuteqarfigineqarsinnaagaluarluta.

  

Kiisalu nunaqarfinni annerusuni suliassat amerliartuinnartillugit suliassanik naammassinnikkasuarsinnaaneq sulisunillu atorluaasinnaaneq eqqarsaatigalugu mobiltelefonit atorneqartalernissaat anguniarlugu piumasaqaatit unitsinneqarnavianngitsut nalunanngimmat.

  

Matumuuna Naalakkersuisunut paaserusunnarsivoq sooruna nunaqarfiit angisuujugaluartulluunniit, soorlu Kangaamiut 550-it angullugit inulik, mobiltelefonit atorneqarsinnaanngitsut, tamatumani teknikkikkut atortorissaarutit qanoq akisutigimmata nunaqarfinni mobiltelefonit atorneqarsinnaanngillat.

  

Taamatut apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassamik saqqummiussaqarpunga neriullunga soqutigineqarluni oqaluuserineqassasoq. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Attaveqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Naalakkersuisut Inatsisartunut ilaasortap Jakob Sivertsenip oqallisissiaa qujassutigaat. Nunaqarfinni mobiltelefoneqarneq tamatigut ullutsinnut tunngatillugu apeqqutigineqartarsimavoq, tassami imminut akilersinnaasumik pilersitsinissamut aningaasatigut pigeqqaagassat teknikkikkut ineriartorneq ilutigalugu allanngoriartortarmata.

 

Naalakkersuisut siusinnerusukkut aalajangerput ingerlatseqatigiiffik TELE Greenland sapinngisamik annertunerpaamik niuernerpalaartumik ingerlanneqassasoq. Taamatut tunngaveqarnerup kinguneraa mobiltelefoneqarnerup atulersinnissaa aallaavigineqassappat aningaasartuutit matussusersimasariaqartut.

 

Kangerlussuarmi martsimi nunaqarfiit pillugit ataatsimeersuarnermi nalunaarutigineqartutut TELE Greenland nunaqarfinni mobiltelefonit atulersinnissaanni nutaamik naatsorsueqqullugu qinnuigaara. Misissueqqissaarneq taanna aasap ingerlanerani pissarsiarineqassasoq naatsorsuutigineqarpoq, taamaattumillu Naalakkersuisut maannamut paasissutissiissutaasut najoqqutarisariaqarlugit. Siornatigut misissuinerup ersersippaa inuit najugaqartut 550-iussasut nunap ilaani sumiiffimmi mobiltelefoneqarneq akilersinnaasumik pilersinneqassappat ingerlanneqarlunilu.  

 

Naalakkersuisut Tele pillugu Kalaallit Nunaannut nassuiaat Inatsisartut ataatsimiinneranni matumani saqqummiutissavaat. Nassuiaammi mobiltelefoneqarneq pilersuinermut pisussaaffilikkamik kiffartuussinertut naatsorsuunneqanngilaq, tassa imaappoq kiffartuussinertut nalinginnaasutut, kikkunnulluunniit tamanut naammaginartumik akilittut. Ullutsinni telefonit sukkasuumik attaveqaatillit aammalu Internettimut isersinnaaneq pilersuinermut pisussaaffilikkatut neqeroorutigineqarput. Kiffartuussinernut nalinginnaasunut aallaaviusoq tassaavoq taakkua inuiaqatigiinnut allanut attaveqarnissamut innuttaasunut qulakkeerissammata.

 

Pilersuisussaatitaanerli taamaattoq oqariartaasiuvoq uninngaannanngitsoq inuiaqatigiinni ineriartornermut malinnaasoq. Naalakkersuisut nunaqarfimmiut mobiltelefoneqarnissamik kissaataat nalunngilaat ineriartornerlu malinnaavigiuarumaarlugu aammalu iliuuseqartarumaarluta. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava saqqummiussassaq tulleq immikkoortoq 109, Mads Peter Grønvold, Isorliunerusuni illoqarfiit mikinerit nunaqarfiillu TV-kanalinik amerlanerusunik pilersorneqarnissaannut periarfissat pillugut apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Takanna.

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Qujanaq.

Tunngavilersuut:

Ukiut kingulliit qiviaraanni nuna tamakkerlugu TV-kkut aallakaatitsisarnermi periutsit piffiit ilaanni nutarterneqartalerput, tassa illoqarfinni TV-qarfiit ilaat kanaalinik assigiinngitsunik aallakaatitsisalerlutik.

  

Taamatut illoqarfiit ilaanni TV-kkut aallakaatitsinermi ineriartortitsineq ajunngilluinnaraluartoq illoqarfinni mikinerusuni, isorliunerusuni nunaqarfinnilu najugaqartut aamma taamatut periarfissinneqarsinnaanersut Naalakkersuisunut Kattusseqatigiinniit ujartorparput.

  

Taamatullu TV-kkut aallakaatitsisarnermi Naalakkersuinikkut suliaqartunit illoqarfinni mikinerusuni, isorliunerusuni nunaqarfinnilu najugaqartut periarfissikkusunneqarnersut Kattusseqatigiinniit ujartoratsigu, taamaliornikkut pineqartuni TV-kkut ineriartorneq aamma malinnaavigineqarsinnaalissammat.

  

Maannakkummi ilaatigut illoqarfiit anginerusut kisimik TV-kkut aallakaatitsisarnermi ineriartortitsisarmata, tassa illoqarfinni nunaqarfinnilu najugaqartuni innuttaasut amerlaneruneri ilaatigut tunngaviullutit immikkut kanaalinik amerlanerusunik aallakaatitsivigineqartarmata, taamatullu immikkut kanaalimik aallakaatitsisarnermi ilaasortat amerlassusaat tunngavigalugit isiginnaartartut akilersuisinneqartarlutik.

  

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit maannakkut ujartorparput illoqarfinni mikinerusuni aammalu isorliunerusuni nunaqarfinnilu najugaqartut taamatut periarfissinneqarsinnaanersut ujartorparput, tassa ilaatigut pineqartuni immikkut akiliuteqarnikkut kanaalinik arlaqarnerusunik isiginnaagaqartalersinnaanerat Naalakkersuinikkut aqqutissiuunneqarsinnaanersoq ujartorlugu.

  

Taamaliornikkut pineqartuni najugaqartut aamma TV-kkut aallakaatitsisarnermi ineriartornermut malinnaatinneqalissammata.

  

Neriulluta apeqquteqaat tunngavigalugu siunnersuut Naalakkersuinikkut suliaqartunit tapersersorneqarluni piviusunngortinneqarumaartoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Attaveqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Ullumikkut nunaqarfiit ilaanni kanalinik assigiinngitsunik arlalinnik isiginnaartoqarsinnaaneranut najukkani ataasiakkaani TV-qarfiit suliniutaat, piginnaasaat digitaliusumillu aallakaatitsisinnaanermut periarfissaqassusiat apeqqutaapput.

 

Najukkani aallakaatitsisarfiit tamarmik pisortatigoortumik piumasaqaatit naammassineqarsimatillugit Namminersornerullutik Oqartussanit tapiissutinik killilinnik pissarsisinnaapput. Akerlianik aallakaatitsisarfiit ataasiakkaat kommuneminnit tapiiffigineqartarnerat qanorlu annertutigisumik tapiiffigineqartarnerat assigiinngissitaartorujussuuvoq. Aammattaaq uparuarneqartutuut eqqorpoq najukkani suliniutit sumiiffinnut innuttaqarnerusunut eqiterussimammata.

  

Ruth Heilmann, Siumut, Naalakkersuisunut apeqquteqaateqarneratigut imm. 67-ip oqaluuserineqarnerani oqarnittut TV-kkut kanalimik allamik pilersitsinissaq pillugu maanna isumaliuteqartoqareerpoq. Kanalimik taamaattumik pilersitsinissaq aalajangerneqarpat, tamatuma nuna tamakkerlugu digitalikkut aallakaatitsinertut, aamma taaneqartartoq DVB-T. (Digital Video Broadcast – Terrestrial), ilusilerlugu pilersinneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

 

Nuna tamakkerlugu DVB-T-mik periaatsip atuutsinneqalernerata TELE Greenland A/S-imit paasissutissinneqarneq malillugu 53 mio. kr.-it missaannik akeqarnissaa missingerneqarpoq. Aammattaaq periaatsip ingerlanneqarnera ullumikkumut nuna tamakkerlugu analogiusumik ataasiinnarmik atuinermut sanilliullugu ukiumoortumik 7 mio .kr.-it missaannik aningaasartuuteqarnerunermik malitseqassaaq, tamatumani apeqqutaalluni kanalinik marlunnik amerlanernilluunniit toqqaasoqassanersoq.

 

Piffissami aggersumi Naalakkersuisut suleqatigiissitaliorniarput aalajangiinissamut tunngavissamik saqqummiussisusamik, ilaatigut nuna tamakkerlugu DVB-T-mik suliniutip ingerlanneqarnerata aningaasalersorneqarnissaanut ilusissamik aaqqissuussisussamik. Atuisut akiliutaasa aningaasalersuinermut ilaatinneqarsinnaanerannik apeqqut soorunami aamma suleqatigiissitaliap isumaliutiginninneranut ilaatinneqassaaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliullugu saqqummiutissaaq apeqquteqaat, Naalakkersuisunut apeqqut: Oqarasuaatip assiliartallip (Billedtelefon) misilerarneqarnera qanoq ingerlava, qanorlu tusilartunut, innarluutilinnullu atorneqarsinnaanera takorloorneqarpa? Takorloorneqarpa tusilartunut innersuussutigineqarsinnaassasoq oqarasuaatitut nalinginnaasutut akilerlugu atorneqarsinnaasunngorsinnaasoq? Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Apeqquteqaatissara naatsuararsuuvoq.

 

Ilisimavarput ullumikkut misileraanermi assigiingitsut 14-t atugarigaat. Paasinarpoq misiliisut taakku tamanna pitsaasutut iluatinnartutullu isigigaat.

  

Sineriassuatsinni siammasissumi tusilartut innarluutillillu immninut attavigiissinnaannerat atortorisaarutitigut taamaattutigut pitsanngorsaavigineqarsinnaapput.

 

 

Misileraanerup nalilersorneqarnissaa pissangagalugu matumuuna apeequteqaateqarfigaara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Attaveqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Apeqqut Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontainip saqqummiussaa Naalakkersuisut qujassutigaat. Video atorlugu telefonertarnermik misileraaneq 2002-mi aasakkut aallartippoq sulilu ingerlalluni, tassa pilersaarutip naliliivigineqarnera suli saqqummiunneqarsimanngimmat.

 

Video atorlugu telefonerneq tassaavoq qarasaasiat immikkoortortaat aqqutigalugit ungasissumut attaveqartarneq, nassitsisup tigusisussallu akornanni piffissami ataatsimi assilissanik aalasunik nassitsiffiusinnaasoq. Assilissanik aalasunik aallakaatitsisarneq pisariaqarpoq inuit piginnaasamikkut amerlaqisunik assigiinngitsunik sanngiissuteqartut ungasianiit attaveqarsinnaaqqullugit. Video atorlugu telefonerneq ussersornerup, ussersuutitigut nalunaarutinik ingerlateqqinnissaannut kiisalu tusilartut qarngup aalaneranik atuarsinnaanissaannut periarfissatut atorneqarsinnaavoq. Video atorlugu telefonerneq aammattaaq oqalunniarnermik ajornartorsiuteqartunut iluaqutaalersinnaavoq, tassami timip aalanera atorlugu paasisitsiniaaneq, ussersorneq nalinginnaasoq, assaat tallillu atorlugit ussersornerit aammalu oqalunngikkaluarluni kiinarsorluni nalunaaruteqariaaseq sallaatsumik paasissaalluanngitsumillu oqalunnermut tapersiutitut atorneqarsinnaavoq.

 

Pilersaarut inaarutaasumik suli naliliivigineqanngilaq, tamatuma suliarinissaanut sulisussaqarsimanngimmat. Misiligutitut pilersaarutinut akissutaagallartut ersersippaat inuit misiliinermi peqataatinneqartut akornanni tigooraaneq assigiinngisitaartuusoq. Ilaasa video atorlugu telefonerneq siunertarineqartutut atorsimavaat, allalli telefoni atorsimanngivillugu. Piffissamik sungiussiniarfissamik taakku pisariaqartitsisutut naliliivigineqarput.

 

Video atorlugu telefonerneq minnerpaamik ISDN-imut attaveqarnissamik pisariaqartitsiviuvoq piffissami misileraaffiusumi TELE Greenland A/S-imit aningaasalerneqarsimasoq, Tusilartunulli tunngasunut Allaffiup attaveqarnermi aningaasartuutit ingerlaavartut akilertarlugit. Tusilartunut oqalunniarnermillu ajornartorsiuteqartunut video atorlugu telefonerneq atorneqarnerpaaq tassaavoq Visiontech See You, ataaseq 16.500 kr.-inik akilik. Video atorlugu telefonerneq taanna aammattaaq misiligutitut pilersaarummi atorneqarpoq.

 

Misiligutitut pilersaarutip naliliivigineqarnissaata aallartinnissaa Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat. Aammattaaq video atorlugu telefonerneq tusaaniarnermik oqalunniarnermillu ajornartorsiutilinnut nioqqutissiaq piukkunnartutuaanersoq imaluunniit ineriartorneq eqqarsaatigalugu qinigassaasinnaasumik allamik atuisunut pitsaanerusumik, akikinnerusumik naammaginarnerusumillu, soorlu pc nalinginnaasutut, peqarnersoq sukumiinerusumik misissorneqartariaqarpoq Naalakkersuisut isumaqarpugut. Neriuppunga apeqquteqartunut naammaginartumik Naalakkersuisuniit akissuteqaateqartugut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava maannakkut saqqummiussassaq kingulleq, taamaalillunilu oqallinnissami saqummiussassaq kingulleq tikipparput, tassalu Tele atorlugu attaveqarneq pilugu nassuiaat Attaveqarnermut Naalakkersuisup saqqummiussassaa. Taanna pereerpat partiininngaanniit oqaaseqartut aallartissapput.

 

Attaveqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit Tele atorlugu attaveqarneq pillugu nassuiaat saqqummiuppara.

  

Nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarneq ullutsinni atugaaleraluttuinnarpoq. Nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarnermi suleriiaatsimilu ineriartornerup paasissutissatigut sullissinernik nalunaarasuartaaserinermut tunngasunit tunniunneqartartutoqqanit, tassa oqaloqatigiinnernik siammarterinernit allaanerusunik atuigaluttuinnarneq nassataraat. Nalunaarasuartaaserinermut tunngasunit tunniunneqartartut ukiut kingulliit qulit ingerlanerini allanngorsimaqaat siusinnerusumullu sanilliullugu attaveqaqatigiittarneq allaanerujussuuvoq. Pingaartumik internettip atugaanera taassumalu periarfissiinera pingaaruteqaleraluttuinnarput.

  

Unammillernartoq unaavoq teknologiinik periarfissanillu nutaanik atorluaanissaq, taamaaliornikkut inuiaqatigiinnut tamarmiusunut pitsaasumik periusinngornissaa anguniarlugu. IT-mik kiisalu nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarnermik atuinikkut periarfissat qanoq pissarsiffigilluartiginissaanni nalunaarasuartaateqarnikkut niuernerup qanoq ilusilersugaanera apeqqutaalluinnarpoq.

  

Taamaattumik nalunaarasuartaaserinermut tunngasut qanoq ilusilersorneqarnissaannik kissaatigisatsinnik ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu anguniagassaliornissarput siunertaralugu nalunaarasuartaaserinermut tunngasut ineriartornerat pillugu oqallinnissaq Naalakkersuisut pisariaqarsoraat.

  

Taamaattumik Naalakkersuisut manna suliaraat, tassa Tele atorlugu attaveqarneq pillugu nassuiaasiorput ilaatigut nalunaarasuartaase rinermut tunngasunut killiffiup saqqummiunneqarnissaa ilaatigullu ineriartorfiusinnaasut assigiinngitsut missingernissaat siunertaralugu.

 

Naalakkersuisut paasivaat ullumikkut nalunaarasuartaatitigut attaveqaatinik ineriartortilluakkanik kiisalu sullissinernik patajaatsunik nunami tamarmi atorneqartunik peqartugut. Tamatumunnga peqatigitillugu illoqarfinni annerusuni kissaatigisanut pisariaqartitanullu sanilliullugu sullissinerit naammattumik naleqqussarneqaratik kisermaassisoqarnera isornartorsiorneqaleraluttuinnarpoq.

  

Pingaarnertut isigalugu nalunaarasuartaaserinermut tunngasut niuernerni immikkoortuni assigiinngitsuni assigiinngitsumik sukkassusilimmik ineriartortinneqassanersut imaluunniit nalunaarasuartaaserinermut tunngasut ineriartortinnerat sumiissuseq apeqqutaatinnagu assigiimmik atugassaqartitsilluni annertussusilersorneqassanersut eqqarsaatigissallugu pingaaruteqarpoq.

  

Nalunaarasuartaaserinermut tunngasut assigiinngitsumik sukkassusilimmik ineriartortitsinissamik tunngaveqarluni ineriartortinneqassappata nalunaarasuartaaserinermut tunngasut sumiiffimmi niuernikkut tunngavissaasa annerpaaffianni ineriartortinnerisigut inuiaqatigiit aningaasaqarneratigut iluaqutissaareersut qularnaarneqarnissaat pingaartinneqassaaq. Taamatut ineriartortitsinissamik tunngavimmut piumasaqaataasoq pingaartoq tassaavoq nalunaarasuartaaserinermut tunngasuni tapiiffigeqatigiittarnerup assigiimmillu akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaat. Tamatumunnga peqatigitillugu unammilleqatigiittoqalerneratigut avinngarusimasuni oqarasuaateqarnerup ullumikutut qaffasissuseqartiinnarnissaanut 38-48 mio. kr.-inik aningaasaliisoqartariaqarnera eqqaamaneqartariaqarpoq.

  

Sumiissuseq apeqqutaatinnagu assigiimmik atugassaqartitsinissamik tunngaveqarneq malinneqassappat nunap isorartunerujussuanut nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarnerup sapinngisamik taarsiisinnaanissaa pingaartinneqassaaq. Taamatut tunngaveqarnermik atuinerup avinngarusimasumiittut nalunaarasuartaatitigut teknologiikkut siuariarnissaat aammali avinngarusimasumiittut sullissinernik illoqarfimmi tunniuttakkat assinginik annerpaaffilerneqarnissaat nassatarissavaa. Taamaalilluni illoqarfimmiikkaluaraanni nunaqarfimmiikkaluaraanniluunniit nalunaarasuartaatitigut sullissinerit taakkulu akii assigiinngissuteqassanngillat.

 

Naalakkersuisut pingaarnertut isumaqarput nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarnikkut nuna ataqatigiissinneqassasoq tamatumunngalu peqatigitillugu suliniuteqarfinni pingaarutilinni nunap assingani imaluunniit inuussutissarsiornikkut killeqartinneqarsinnaasuni ineriartornissamik kissaateqarneq taperserneqarluni. Innuttaasut tamarmik tunngaviusumik oqarasuaateqarnermut internetteqarnermullu atuisinnaanerisa qularnaarnissaa pingaaruteqarpoq, tamatumunngalu peqatigitillugu nalunaarasuartaateqarnikkut sullissinerit namminersortutut inuussutissarsiuteqarnermut, pisortanut innuttaasunullu killiliussinissaat eqqumaffigalugu.

  

Naalakkersuisut isumaqarput nalunaarasuartaaserinermut tunngasut ammanerulersinnissaat aallartereersoq nakkutigineqarluni ingerlaannassasoq. Taamatut ingerlatsinikkut kingunerisassanik takunnilertorsinnaaneq qularnaarneqassaaq tamatumunngalu peqatigitillugu nalunaarasuartaaserinermut tunngasut eqaannerunissaannik allanngornissamullu piareeqqanerunissaannik eqqarsaateqarneq akuersaarneqarsinnaalissalluni.

  

Internettimik niuernerup sullissinikkut ammanerulersissinnaaneranut Naalakkersuisut suliniuteqarnissamik isumaliuteqarput. Siullermik inuussutissarsiummik ingerlatsisut Internettimik atuisinnaanermik nioqquteqaqqittarsinnaanermik periarfissinniarneqassapput. Kingusinnerusukkut sullissinermik ammanerulsersitsinissap Internettimik nioqquteqartunik pilersitsinivittut ineriartortinnissaa isumaliutigineqarsinnaavoq.

  

Tamanna tamakkiisumik periarfissaqartinnagu Naalakkersuisut isumaat naapertorlugu nalunaarasuartaateqarneq pillugu inatsisip maanna atuuttup 1993-imeersup iluarsarnissaa pisariaqarpoq. Inatsit maanna atuuttoq naapertorlugu assersuutigalugu nalunaarasuartaateqarnikkut sullissinerit ammanerulersinnissaannut periarfissaqanngilaq taamaallaalli akuersissuteqartoqarnissaanut periarfissaqartitsisoqarluni, tamannalu eqaatsumik aaqqeeriaatsitut isigineqanngilaq.

  

Serraneq 2004-mi, tassa Nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarneq pillugu ataatsimeersuarnermi ulluni 17. aamma 18. marts Nuummi ingerlanneqartumi inerniliinerit ilagaat Paasissutissiisarnermik Attaveqaqatigiittarnermillu Teknolokiigimik – aamma IKT-mik taaneqartartumik atuinermi iluaqutissat piviusunngortinneqassappata pingaartuusoq kikkut tamarmik bredbåndimik atuisunngortinnerisigut annerusumik naammassisaqarsinnaassutsip aqqutissiuunnissaa, tamatumunngalu peqatigitillugu imarisanik innuttaasunut, suliffeqarfinnut pisortanullu iluaqutaasunik pilersitsinissaq pingaartillugu.

  

Tamatuma ilassutaatut innuttaasut IKT-mik taamatullu internettimik atuinissamut peqataatinniarnissaannik anguniagaq internettimut arriikannertumik atassuteqarnermik taamaattorli qaammammut aalajangersimasumik appasissumik akilimmik pilersitsinikkut anguneqarnerusinnaanersoq isumaliutigineqassaaq.

  

Nalunaarasuartaaserinermut tunngasut ingerlalluartumik malittarisassaqartinnissaasa pingaassusia Naalakkersuisut eqqumaffigaat, taamaattumillu nalunaarasuartaaserinerup malittarisassaqartinneqarnerata ineriartortinnissaa nukittorsarnissaalu siunertaralugu. Ullumikkut Namminersornerullutik Oqartussat danskillu IT- og Telestyrelsiata akornanni qanimut suleqatigiittoqarpoq. Malittarisassaqartitsinikkut misilittagarilersimasat ilinniarfiginissaat siunertaralugu kiisalu ingerlatseqqinnissap nalunaarasuartaaserinermullu tunngasunut eqqortumik killiliussinissaq qularnaarniarlugu taamatut suleqatigiinneq nukittorsarneqassaaq.

  

Nassuiaatip matuma saqqummiunneratigut Inatsisartut siunissami nalunaarasuartaaserinermut tunngasut ineriartortinnissaannut isumaasa tusarnissaat Naalakkersuisut kissaatigaat. Taamaattumik apeqqutiginiarpara Inatsisartut makku isumaqatigineraat:

  

-         Nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarnikkut nuna ataqatigiissinneqassasoq tamatumunngalu peqatigitillugu suliniuteqarfinni pingaarutilinni nunap assingani imaluunniit inuussutissarsiornikkut killeqartinneqarsinnaasuni ineriartornissamik kissaateqarneq taperserneqarluni

 

-         inuussutissarsiummik ingerlatsisut Internettimik atuinermik nioqquteqaqqittarsinnaanermik Internettimik nioqquteqartunik pilersitsivinnerusinnaasumik periarfissalimmik periarfissinneqassasut,

 

   -         nalunaarasuartaaserinerup malittarisassaqartinneqarnerani oqartussaassuseq ineriartortinneqassasoq nukittorsarneqassasorlu, aamma

  

-         nalunaarasuartaaserinermi inatsisit nutarterneqassasut.

  

Naggataatigut erseqqissarusuppara nalunaarasuartaaserinermut tunngasuni ineriartorneq ima sukkatigimmat siunissaq eqqarsaatigalugu aalajangiinissaq pisariaqarluinnarluni. Taamaanngippat inuiaqatigiinnut tamarmiusunut pitsaasumik pissarsiaqaataanani inuiaqatigiinni teknologiikkut ineriartortoqassaqqaarmat.

  

Taamatut oqaaseqarlunga Tele atorlugu attaveqarneq pillugu nassuiaat Inatsisartunut akuersaartumik suliarisassanngorlugu ingerlateqqippara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Siumut ilisimatitsivoq tamakkiisumik oqaaseqarnerup saniatigut tassani Isak Davidsen oqaaseqartuusoq, taavalu ataasiakkaarnerusuni Ole Thorleifsen malitsiinnarlugu oqaaseqarumaarluni.

 

Isak Davidsen, Siumut.

 

Isak Davidsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Tele pillugu nassuiaammut imatut Siumuminngaanniit oqaaseqassaagut.

 

Siullermik Tele pillugu nalunaarusiami pingaarnersiukkami oqaatigineqartut qupp. kalaallisuuani 19-mi Kalaallit Nunaanni attaveqarnermi politikkikkut anguniakkanik takussaasoqarpiannginneranik oqarneq Siumumiit eqqarsarnartoqartipparput. Siumumimi isumaqarpugut aamma Tele-mut tunngasumi ineriartortitsinermi naalakkersuinikkut annertuumik isummersortoqartarsimasoq.

 

Pingaarluinnartutullu oqaatigiumavarput naalakkersuinikkut anguniakkani arlaqaqisuni nunatta politikkikkut ingerlatsisorisimasai maannakkullu ingerlatsisuusut Tele-p ineriartortinneqarnerani annertuumik akuusarsimasut, taamaattorli aamma nalunaarusiami ersarissumik kaammattuineq Siumumiit assortuinnarumanngilarput. Naalakkersuisullu kaammattorumavagut nalunaarusiortut piumasarisaat malillugu Tele-p ingerlanneqarneranut siunissami Tele-mut nutarterinernut sapinngisamik akulerusimalluaqqullugit, naak Tele A/S-iugaluartoq.

 

Tele pillugu nalunaarusiami siunertat marluk aallaaviupput, tassalu Kalaallit Nunaanni attaveqaateqarnerup inissisimanera sammineqarpoq, aappaatullu attaveqarnerup ineriartortinnissaanut periarfissat assigiinngitsut sammineqarlutik.

 

Nalunaarasuartaateqarnikkut nalunaarummi pingaarnertut ersersinniarneqartoq Siumumiit tassaasoraarput nunarput attaveqaqatigiittarnikkut ataqatigiissinniarneqassasoq, tamannalu Siumumiit isumaqatigilluinnarparput, nalunngilarpummi ukiut nalunaarasuartaateqarnikkut inorsarfeqarata attaveqaqatigiissinnaaffiusut atulersimagigut, tamannalu piorsartuartariaqarpoq.

 

Nalunaarusiaq manna Siumumiit imartuutut isigaarput, naluunarusiarlu annertuumik soqutiginartillutigu sammisimavarput.

 

Naalakkersuisut saqqummiussissutaanni oqallinnissamik kaammattuineq Siumumiit pisariaqavissutut isigaarput, isumaqarpugummi pisariaqarluinnalersoq nalunaarasuartaateqarfik eqqarsaatigalugu kisermaassissussaatitaaneq sukumiisumik oqallisigisariaqaleripput.

 

Taamaattoq nalunaarusiami maluginiarparput namminersortunngorsaanissap atuisunut tamanut pitsaasumik kinguneqarsinnaanera nalunaarusiap qularnartoqartikkaa, taamaakkaluartoq Siumumiit misissuisoqartuarnissaa kissaatigaarput.

 

Taamaattorli Siumumiit Tele pillugu nalunaarusiami ukiorpanni kisermaassilluni nalunaarasuartaateqarnikkut Tele-p ineriartortitsisimanera nersualaartariaqarparput, naak nunarsuarmioqatitsinnut suli atortut tungaasigut nakkanganerugaluarluta niuersinnaassutsikkut nallersuussinnaasumik maannamut inissisimalersimavugut.

 

Ukiorpanni Tele kisermaassisussaatitaalluni ingerlasimavoq, nalunaarusiamilu oqaatigineqarpoq nunarsuarmi nunani killerni attaveqaatitigut kisermaassisut ikittuinnanngortut Tele ilagigaat. Tamanna soorunalimi allanngortinneqassappat Siumut isumaqarpoq peqqissaartumik sanarfisariaqartoq, Naalakkersuisulli pisinnaatitaaffeqareerput namminneq immikkut ittumik peqqussusiorsinnaallutik, taamaattumik Siumumiit namminersortunngoorsaanerup ingerlanneqarnissaa Naalakkersuisunut peqqissaartumik nalilersortuaqqullugu inassutigaarput.

 

Upernaaq 2004-mi “Serraneq”-mik taallugu Katuami isumasioqatigiinnermik aamma annertoqisumik tamanna oqallisigineqarpoq, isumaqarpugullu isumasioqatigiinneq taanna aallaavigalugu Tele paasissutissanik annertuunik ingerlaqqinnissamini nalilersugassaminik pissarsisoq.

 

Tele-p nunatsinni oqarasuaatinik assigisaannillu atuinermut akinik apparsaajuarnera atuisunut oqilisaassiuartoq Siumumiit iluarisimaarparput. Niuernerpalaartumik ingerlatsinermi pisariaqarluinnarpoq suliffeqarfiup aningaasatigut patajaatsumik ingerlanissaa, pingaartumik nunami maani ilaatigut peqqarniissinnaasartumi sillimateqartuarluni aningaasatigut ingerlatsinissaq pingaarluinnartuuvoq, Siumumiillu isumaqarpugut tamanna Tele-p isumannaarsimagaa. Taamaattorli tamanut kiffartuussisussaatitaanermini isumaqarpugut ataani taasagut ilaatigut oqarasuaateqarnikkut kingulliussaavallaalersut, tamatumani mobiltelefonit eqqarsaatigalugit.

 

Pingaartipparput nalunaarusiami eqqaaneqartoq Tele-p aaqqissussaanerani nunaqarfinni mobilitigut kiffartuussisussaatitaaneq ilaatinneqarsimanngitsoq.

 

Tamanna assut pakatsinarpoq, siusinnerusukkummi oqareernitsitut sumiissuseq apeqqutaatinnagu assigiimmik atugassaqartitaanissaq Tele-p matumani nalunaarusiami oqaatigaa. Tele-mi isumasioqatigiinnermi upernaakkut 2003-mi ingerlanneqartumi atorfilittat aperineqarlutik akissuteqarput tamanna misissorneqartoq, taamaattumik misissuinerup naammassineqarnissaa utaqqigaluarparput, ajoraluartumilli kiffartuussisussaatitaanerup nunatsinni tamanut atuuttussaaneranik oqariartortoqaraluartoq illuinnaasiortumik ingerlatsisoqarsimagunarmat Naalakkersuisut qinnuigerusuppagut misissuinermik Tele-mi atorfillit oqaaseqarnerat tunngavigalugu suliassaq malersoqqullugu. Nalunaarusiamimi pingaarnersiuinermi allassimavoq pilersuisussaatitaanermi aalajangersakkat allanngortinneqarsinnaasut.

 

Tele pillugu nalunaarusiaq annertooq tamakkerlugu oqaaseqarfigisinnaanngikkaluarlutigu                 maluginiarparput nunatsinni nalunaarasuartaateqarnikkut ingerlatsinermi pisariaqartittuagarput nutarterineq annertuumik sammineqarsimasoq.

 

Nalunaarasuartaatinik iikkanut ikkuttakkanik atuineq imatorsuaq siuariartunngitsoq nalunaarummi eqqaaneqarpoq, taamaattorli oqarasuaatinik angallattakkanik atuineq annertuumik siuariartortoq oqaatigineqarluni.

 

Nalunaarusiaq assut soqutiginartunik imaqarpoq, ilaatigut Nunatsinni inoqutigiit aningaasaqarniarnerat eqqaaneqarsimalluni. Siumumiit isumaqarpugut oqarasuaatinik atortulersuinermi nunatta inuisa aningaasatigut isertittagaat aamma nalilersortuassallugit saneqqunneqarsinnaanngitsoq.

 

Taamaattumik oqarasuaatinik Internet-ikkullu attaveqaatinik atuinerup nunatsinni siuarsarniarnerani pingaarpoq nunap inuisa aningaasarsiornerattaaq nalilersortuassallugu.

Naalakkersuisut saqqummiussissutaanni apeqqutinik akisassineqarpugut. Siumumiit oqaatigiumavarput, aap, Naalakkersuisut apeqqutaat uagut tunngaviisigut akuersaarlugillu isumaqatigilluinnarpavut.

 

Nunami namminiilernissaminik noqqaassuteqaleruttortumi ineriartornermi apeqqutit saqqummiunneqartut saneqqunneqarsinnaanngitsutut isigaagut. Siumumiit tapersersorluinnarparput nalunaarasuartaateqarnerup nunatsinni malittarisassaqartinneqarneranik inerisaajuarnissaq, isumaqarpugugummi teknologi siuariartortoq malinnaaffiginiarutsigu pisariaqartuartussaasoq nalunaarasuartaateqarnermissaaq maleruaqqusatigut nutarteriuarluta ingerlanissarput.

 

Telep aningaasartuutigisartai eqqarsaatigalugit Siumumiit nuannaarutigaarput Telep ukiuni qaangiuttuni sulisuminut inissialiornikkut peqataasimanera.

 

Atuisuusugut tamatta kissaatigiuarparput ingerlatsiniarnermi akikinnerpaaq ujartorneqartuartariaqartoq. Taamaakkaluartorli naak ingerlatsivik Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaani ingerlalluarnerpaatut tatiginarnerpaatullu taaneqaraluartoq Siumumiit Naalakkersuisut qinnuiginiarpavut atuisunut sullissisussaatitaaneq tamatigoortoq ingerlalluarneqarsinnaaqqullugu sukumiisumik akuujuarlutik ingerlaqataajuaqqullugit.

 

Naggataagut Siumumiit oqaatigissavarput nalunaarusiami pingaarnersiukkami naggasiunneqartoq isumaqatigigatsigu, sunulluunniit aalajangiinissanut isummersornissat ilungersunarsinnaanerannik oqarneq ilumoormat, nalunaarusiamimi eqqartorneqartut nangianartorpassuarnik akoqarput, takuneqarsinnaasutullu aalajangiiniaannarluni aalajangiisoqarsinnaanngitsoq nalunaarusiap ersersippaa.

 

Nunatsinni nalunaarasuartaatitigut aaqqissuusseqqinnissamik piumassuseqarluta                                ingerlatsinissarput pingaarluinnarpoq, Siumumiillu oqaatigiumavarput eqqarsarluarluni                  namminersortunngorsaanerup eqqukkiartuaarnissaa pisariaqarluinnarmat.

 

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut saqqummiussiissutaat kiisalu Tele pillugu  nalunaarusiaq tusaatissatut tiguagut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taavalu Ole Thorleifsen apeqqutit ataasiakkaarnerusut pillugit oqaaseqassaaq.

 

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Nunaqarfinni mobiltelefonit, isorliunerusunilu TV-kanalit amerlinissaannut tunngatillugu apeqqut aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutit Siumut-miit soqutiginartittuarpagut, taamaattumillu oqallinnissamut imaattumik oqariartuuteqassuugut.

 

Silarsuarmioqatigiit akornanni inuiaqatigiit kalaallit inooqataanitsinni malinnaalluarnitta ersersippaa nutaanik saqqummertoqartillugu sukkasuumik pigiliussisarnerput. Ukiualunnguit matuma siorna eqqarsaataanngitsut saqqummeraangata ingerlaannaq nalinginnaasutut pigineqalerlutillu sungiunneqartarput.

 

Qarasaasiatigut atortorissaarneq aqqutigalugu internitsikkut allatigullu teknikkip iluani sakkut atorlugit ajornanngitsumik ungasissorsuarmeersut nutaarsiassat attaveqaatitigut pissarsiarisinnaavagut. Attaveqaatit pilersinniartarneri akisuujupput inuiaqatigiit 56.000-tiinnaagatta. Kisiannili aamma eqqaamasariaqarparput inuit taamak ikitsigaluta inuinnaat pigisaasa nutarterniartarneri ajornannginnerujussuummat soorlu assersuutigalugu NMT-imiit GSM-imut  eqqarsaatigalugu ukiut marluk ingerlanerinnaani inuppassuit mobilitik GSM-imik taarserpaat. Taamaattumik Siumumiit upperaarput inuiaqatigiit kalaallit eqaatsumik sukkasuumillu naleqqussarsinnaassapput.

 

Siunissami periarfissat nutaat takkukkaangata aamma sukkasuumik naleqqussartarumaarpugut. Inatsisartunut Ilaasortap Jakob Sivertsen apeqquteqaat tunngavigalugu oqallissaarummini nassuiaatai Siumumiit ilisarilluinnarpagut paasisinnaallugulu ajornartorsiutit anigorniarnissaanut ujartuimmat.

 

Siumumi isumaqarpugut attaveqaatitigut kiffartuussinerit ineriartornermut naleqqussartuarneqarnissaat, taamaattumik iluarisimaarparput attaveqarnermut Naalakkersuisup Tele Greenland nunaqarfinni mobilinut attaveqaateqarnermut akinut tunngatillugu nutaamik misissuinissamut kissaateqarsimammat.

 

Misissuinerillu inernerata pissarsiarinissaa utaqqimaarparput Naalakkersuisullu kaammattuutigerusullugu misissuineq nutaaq tunngavigalugu attaveqarfilersornissat piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aningaasartuutitigut pilersaarusioqqullugit. Tamatumalu kingorna Inatsisartunut nalilersorteqqullugit.

 

Ilanngullugu nalilersugassatut pingaartipparput kiffartuussinermut isumaqatigiissummi mobilinut tunngasortaata ilaatinneqarsinnaalernissaa.

 

Inatsisartunut Ilaasortap Mads Peter Grønvoldip apeqquteqaat tunngavigalugu oqallissaarummini tunngavilersutai Siumumiit paasilluarpagut. Siornatigummi attaveqarnermut tugasassiuuteqarnermullu tunngatillugu oqallittoqartillugu aamma Siumumiit soqutiginnilluta oqariartorfigisarpagut. Attaveqarnermut Naalakkersuisup TV-kkut kanalinik amerlanernik siammarterisoqarsinnaaneranik soorlu DVBT atorlugu siunnerfeqarluni suleqatigiissitaliulersaarnera Siumumiit taperserparput.

 

Attaveqarnermut atortut pitsanngoriartornerat ilutigalugu aamma akit appariartornerat maluginiarpagut. Kisiannili oqalliissarisup akiliuteqarsinnaanermut oqariartuutaa tigulluarparput siornatigummi Siumumi tamanna eqqartortarsimavaraput. Eqqarsaatigeqquarpullu aningaasartuutit annertussappata atuisut annikitsumik akiliisarnissaat Naalakkersuisut aamma misissuinerminni ilaatittariqaraat. Siumumiit attaveqarnermut Naalakkersuisooqatigiititaqartarnitsinni immersuiuartarpugut attaveqarnermut tusagassiuuteqarnermullu tunngasunik. Pingaartillugulu oqaatigerusuttarparput attaveqarnerata ineriartornera inuit akunnerminni attaveqatigiinnerannut iluaqutaammat. Minnerunngitsumilli ilaqutariit imminnut ungasissumik najugallit attaveqatigiinerisa inuiattut nukittorsaatisarmassuk.

 

Tamanna tunngavigalugu oqallisissiami oqariartuutigineqartut Naalakkersuisumit tigulluarneqarmata Siumumiit naammagisimaarparput. Qujanaq.

 

Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Kalaallit Nunatsinni attaveqaateqarneq pillugu nalunaarusiaq annertooq, pisariaqartorlu Inuit Ataqatigiinnit soqutigalugu atuarparput.

 

Ilisimavarput ullutsinni qarasaasiatigut attaveqaqatigiinneq nunatsinni atugaalersoq, piumagutta piumanngikkaluaruttaluunniit. Taammaattumik pitsaaqutaannik atorluaanissarput ujartortariaqarparput.

 

Nalunnarusiaq siunnissamut ungasinnerusumut  isigalugu aaliangersaanissamik piumasaqarpoq aamma piumasaqarpoq ullumikkut inatsisitigut nutarterisoqarnissaanik, ullutsinnut naleqquttunik.

Attaveqaqatigiinneq pillugu isumasioqatigiinnermi Serranermik taaguuteqartumit eqqartorneqarsimasut nalunaarusiamut tunngaviupput

 

Nalunaarusiarlu marlunnik siunertaqarpoq:

 

1) Kalaallit Nunatsinni attaveqarnerup killiffia

 

2) Kalaallit Nunatsinni attaveqarnerup ineriartornissaanut periarfissat assigiinngitsut ersersissallugit

 

Nalunaarusiamik suliarinnittoq Ementor akisussaasorlu qulakkeerisussaavoq nalunaarusiami nalilersuinerit illuinaasiornatillu oqimaaqatigiissinneqarsimasussaasut.

 

Nunatsinni attaveqaqatigiinnerup  namminersorlutik ingerlatsisunut namminersortunngortinne-qarsinnaanera  ukiuni arlaqalersuni eqqartorneqartarpoq. Saqqummiunniarneqartarpoq  namminer-sorlutik ingerlatsisunit ingerlanneqaleruni pinngitsoorani immineq akilersinnaasunngorumaartoq.

 

Tamatulli eqqarsarneq ilumut piviusorsiortuunersoq  nalunaatsumik misissorluarlugulu eqqarsaatigineqarluartariaqarpoq. Nunatta annertussusersua atuisullu siammasinnerujussuata kinguneri inissisimanerilu nalilersorluartariaqarmata.

 

Qularutigissanngilarput internetikkut attaveqaqatigiissinnaaneq Kalaallit Nunatsinnut tulluartuusoq, atorluarneqartariaqartoq, ineriartortsinneqartariaqartorlu.

 

Soorlumi nalunaarusiami eqqartorneqartoq Peqqinnissaqarfimmi Telemedicin-mik taagorneqartup atorluarneratigut, najugaq qimannagu nakorsiartoqarsinnaaneranik periarfissat. Telemedicinip atornera siunissami qanittumi annertusarneqarnissaa pingaaruteqartutut isigaarput. Periarfissat nunatta siammasinnerujussuanut tulluartut atortariaqarpagut, naatsorsuutigissagatsigu pisariillisaaneq, akikillisaanerlu tassuunnaqquullugu anguneqarsinnaasut.

 

Atuartitaanerup ingerlanneqarnera internet aqqutigalugu atuartitsinermik periarfissat  eqqaaginnarlugit ATTAT suli ineriartortsinneratigut  aamma periarfissarpassuupput.

Ullumikkummi ATTAT aqqutigalugu atuarfeqarfinni ineriartortitsineq ingerlaarpoq. Siunissamilu annerusumik pitsaanerusumillu ingerlanneqarnissaa angusariaqarparput.

 

Nunatsinni siunissami tunngaviit suut tunngavigineqassanersut eqqarsaatigalugit, periarfissaasinnaasut marluk nalunaarusiami eqqaaneqarput. Taakkulu akornanni Inuit Ataqatigiinniit Attaveqaateqarnerup ineriartortinneqarnerani kikkulluunnit tamarmik assigiimmik atugassaqarlutillu ataatsikkut ineriartortinneqarnissaat innersuutigerusupparput.

Inuiaqatigiit attaveqaateqarnikkut imminnut nammaqatigiissut tunngavigerusukkatsigit, attaveqaatitigut nunatta isorartunerujussuata nalimmassaneqarnissaa periarfissaqartariaqarmat.

 

Pisortat qulakkiigassaasa suuneri ullumikkut qulakkiigaasa saniatigut eqqariikkatigut telemedicin, internitsikku atuartitsineq, kiisalu nangittumik akitigut oqilisaassinissaq qulakkeerneqartariaqarpoq.

 

Taassumalu iluani killilimmik unammilleqatigiinermik ammaassineq, kiffartuussinermilu neqeroorutit unammillerfiulersinnaaqqullugit.

 

Naalakkersuisut siunissamut isigisumut isummersueqqqusipput. Isummersuinermilu qulequttat sisamaasut  akuerineqarsinanasut eqaavaat

 

1) Nalunaarasuartaatit atorlugit attaveqaqatigiittarnikkut nuna ataqatigiisinneqassasoq  tamatumunngalu peqatigitillugu suliniuteqarfinni pingaarutilinni, nunap immikkoortukkaarlugit, inuussutissarsiornikkullu killeqartinneqqarsinnaasuni ineriartornissamik kissaateqarneq taperseqqullugu

 

Inuit Ataqatigiinniit tamanna taperserparput. Innuttaasut, nunatsinni isorartoqisumi, sukkasuumik attaveqaqatigiisinnaanera pisariaqarmat. Inuit tamat oqartussaaqqataanerannik mianerinninnerup pingaartinneqarneranillu piaartumik  sukkaasuumillu attavigineqarsinnaaneq pisariaqarmat.

 

2) Inuutissarsiummik ingerlatsisut periarfissinneqassasut Internetsimik atuinissamik nioqquteqaqqittarsinnaanissamik, Internitsimik nioqquteqartut internetsimik tuniniaaqqinnissamut taamaasiornikkut periarfissinneqassallutik.

 

Inuit Ataqatigiinnit  isumaqarpugut datanik sullissinernik tuniniaasinnaaneq IT-mik suliffeqarfiit periarfississaqarfigisariaqaraat.

 

Taamatut nioqquteqarsinnaanermik akuersinerput paasineqassanngilaq Tele-p tamarmiusup tuniniarneqarsinnaaneranut akuersaartugut.

 

3) Nalunaaruartaaserinerup malittarisasassaqartinneqarnerani oqartussaassuseq ineriartortinneqassasoq nukittorsarneqassasorlu,

 

Ineriartortitsineq nukittorsaanerlu pisariaqartut Inuit Ataqatigiinniit isumaqatigaarput. Tele nunanut allanut tuniniaasinnaanerata annertusarnissaa tassuuna periarfissiuunneqarsinnaavoq. Aamma ineriartortitsinermi nuna tamakkerlugu attaveqatigiisinnaanerup qulakkernissaa ineriartortinneqarnerusinnaavoq. Nutaarsiassalerinikkut nuna tamakkerlugu aamma ineriartortinneqarsinnaavoq allaffissorneq akikillisarneqarsinnaavoq ilinniartitsinerlu annertuumik ineriartortinneqarsinnaalluni.

 

4) Nalunaarasuartaaserinermi inatsisit nutaterneqassasut

 

Inatsisit nutarterneqarnissaasa pisariaqarnerat Inuit Ataqatigiiniit paasilluaripput aallaqqaataani oqaatigaarput.. Soorlumi Serranermi isumasioqatigiit aamma tamanna  innersuusutigisimagaat.

 

Isumasioqatigiinnermi SERRANEQ-mi angusarineqartunut nalunaarsuiffimmi kaammattuutigineqartut innersuusutigissavagut.

 

Innersuusutigineqartut tunngavigalugit Naalakkersuisut saqqummiussaqarnissat qilanaaralugu nalunaarusiaq taamatut oqaaseqarfigaarput.

 

Naggataatigullu Inatsisartunut ilaasortap Mads Peter Grønvold-ip apeqquteqaatitut oqallinnissamut siunnersuutaa imm. 67-imi akineqareerpoq. Tassungalu suliasssamut Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguarput.

 

Inatsisartunut ilaasortap Jakob Sivertsen-p oqallisissiaa soorlu uani nalunaarusiami eqqaaneqartoq , nunaqarfinni mobiltelefonit pilersuisussaatitaanermut ilaatinneqanngillat.

Isumaqarpugut pingaarnerpaasoq aalaakkaasunik telefoninut attaveqarneq pilersuisussaatitaanermi isigineqartariaqartut, tassuunakkut internetsikkut attaveqarneq nunaqarfinni pingaaruteqartoq ingerlanneqassammat.

 

Taavalu Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontain-ip, apeqquteqaatinnut tunngatillugu Naalakkersuisut akissuteqaataannut qujavugut. Taavalu kissaatigalugu Naalakkersuisut misissuisimanerup nalilersorneqarnissaa piaartumik naammassitikkumaaraat.

 

Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Taavalu oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen Atassut.

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.                                            

Siunnersuutigineqartut attaveqarnermut tunngasut assigiinngitsut ataatsimut oqaluuseri-neqartussaammata Tele atorlugu attaveqarneq pillugu Naalakkersuisut nassuiaataat ATASSUT-mit siulliullugu oqaaseqarfigissavarput .

 

Nassuiaat annertooq taamatuttaaq tusarniaanermi akissutit kiisalu Serranermik taallugu isumasioqatigiinnermi naliliinerit nalunaarsorneqarsimaffiat ATASSUT-mit soqutigalugit misissoreerlutigit imatut oqaaseqassaagut:

 

Nunatta angissusersua aammalu inuiaqatigiit qanoq siammarsimassusiat aporfiginagit ukiut ingerlanerini sumiikkaluaruttaluunniit nunatta iluani aammalu nunatta nunallu avataaniittut akornanni imaaliallaannaq attaveqarsinnaalersimanerput Tele Greenland A/S-ip inerisaasimanera sulilu inerisaajuarnera suliaavoq imaannaanngitsoq nersortarialillu.

 

Paasissutissanik pissarsiniartarnermi attaveqartarnermilu teknologiikkut periarfissat suli inerisarneqartuarput, maannalu killiffitsinni Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaata Tele Greenland A/S-ip kisermaassisussaatitaalluni ingerlatsinera apeqquserneqartalersimavoq, attaveqarnermi kiffartuusserusullutik namminersortumik ingerlatserusuttut tutsiuttalersimapput, taamaammat Inatsisartut piumaffigineqarpugut apeqqutit imaannaanngitsut politikkikkut isummerfigineqartariallit pillugit ujartuffigineqarpugut:

 

Tele Greenland A/S-ip attaveqarnermut kisermaassisussaatitaanera innarlernagu inuiaqatigiit attaveqarnikkut pilersorneqarnerat inerisarneqassava, imaluunniit Tele Greenland A/S-ip kisermaassisuttaatitaanera kipitillugu unammilleqatigiinnerup aqqani attaveqarnikkut pilersuisoqalissava? Taakku arlaat toqqarutsigu iluaqutaasussat ajoqutaasussallu suut sillimaffigineqartariaqarpat?

 

Kalaallit Nunaanni attaveqaateqarneq pillugu nalunaarusiaq politikkikkut akissutissarsiniarnermi najoqqutarineqarsinnaasoq Ementor Danmark A/S-imit suliarineqarsimasoq naapertorlugu ajornannginnersiorluni oqartoqaannarsinnaagaluarpoq Tele Greenland A/S-ip kisermaassisussaatitaalluni ingerlatsinera innarlernagu ingerlaqqittoqassasoq.

 

Tassami kisermaassisussaatitaaneq kipitinneqassappat nalunaarusiami pineqartumi uloriasaarutit imaaginnavittuusut oqaatigineqartariaqarpoq. Assersuutigiinnarlugu ilaatigut tikkuarneqarpoq namminersortunngorsaasoqassappat telefoni atorlugu avinngarusimasuniittut attaveqarsinnaanerat innarlerneqassanngippat ullumikkutullu ingerlaannassappat 48 mio. kr. tikillugit tapiissutitigut aaqqiivigineqartariaqartut. Matumani inatsisiliortututut isummerfigisariaqagarput kalluarneqarpoq, tassalu attaveqarnerup tungaatigut assigiimmik akeqartitsineq qimassallugu piumassuseqarnersugut.

 

ATASSUT-mit piumassuseqarpugut suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussat pigisaasa namminersortunngorsarneqarnissaannut, taamaallillutik unammilleqatigiinnerup aqqani ingerlanneqalernissaannut, tamanna aamma Tele Greenland A/S-imut atuuppoq. Sunali tamaat akigalugu namminersortunngorsaasoqarnissaa matumani ujartunngilarput, nunaqarfinniittut avinngarusimasuniittullu namminersortunngorsaasoqaraluarpalluunniit attaveqarnerup tungaatigut sullinneqarnerisa ajorseriaateqannginnissaat qulakkeerneqartariaqartoq ATASSUT-mit pingaartipparput.

 

Taamaattumik ATASSUT-mit Tele Greenland A/S-ip kiffartuussinera tamarmi ataatsikkorsuaq namminersortunngorsarneqarsinnaanngitsoq nalunngilarput, assersuutigiinnarlugu nalunngilarput inuiaqatigiit suliffeqarfiliorusussinnaasullu  akissaqartinnavianngikkaat radiokæde-p unammillissutigineqarnissaa, illuatungaanili internet-imik atuisunut attaveqartitsinermi kiffartuussineq atuisunut, inunnut ataasiakkaanut aammalumi inuussutissarsiornermik ingerlataqartunut iluaqutaasumik namminersortunngorsarneqarsinnaavoq.

 

Ataatsimut isigalugu attaveqarnerup tungaatigut Tele Greenland A/S-ip ullumikkut kiser-maassilluni ingerlatai namminersortunngorsarneqarsinnaasut unammilleqatigiinnikkullu ingerlanneqarsinnaasut nalilersorlugillu inatsisitigut toqqammavissiuunneqarnissaat Naalakkersuisunut suliakkiutigineqassasoq ATASSUT-mit kaammattuutigissavarput.

 

Maannalu ATASSUT sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortap Jakob Sivertsenip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallissaarutaa tikipparput:

 

Qujanartumik nunatsinni nunaqarfinni illoqarfinnilu avinngarusimanerpaaniikkaluaraanniluunniit telefonikkut internetikkullu ajornaquteqanngitsumik attaveqartoqarsinnaalernikuuvoq, oqallissaarisulli oqaatigisaatut nunaqarfinni mobiltelefonit atorneqarsinnaalersimanngillat.

 

Tassunga tunngatillugu maannamut tamatumunnga Tele Greenland A/S-ip niuernerpalaartumik ingerlatsisussaatitaanerata kingunerisaanik nassuiaataavoq nunaqarfinni 550-it inorlugit innuttalinni mobiltelefonit atorneqarsinnaalernissaannut aningaasatigut toqqammavissaqartoqarsimanngitsoq. Oqallissaarisup assersuutitut taavaa Kangaamiut maanna 550-it sinnerlugit inoqalersimasoq manna tikillugu mobiltelefoninik atuiffiusinnaanngitsoq.

 

ATASSUT-mit iluarisimaarparput Tele Greenland A/S nutaamik nalunaarusiortinneqarmat, taamaalilluni nunaqarfinni mobiltelefonit atulersinneqarsinnaanissaat pillugu naatsorsuutit kingulliit nikeriarsimanersut aammalu niuernerpalaartumik pisussaaffeqarneq innarlernagu nunaqarfinni atorneqarsinnaassanersut takussutissaqalissaaq.

 

Maannalu Kattusseqatigiit sinnerlugit Inatsisartuni ilaasortap Mads Peter Grøn-voldip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaanut, tassalu illoqarfiit mikinerusut nunaqarfiillu TV-kanaalinik arlalinnik pilersorneqarnissaat pillugu oqallisissiamut.

 

ATASSUT-mit taanna naatsumik oqaaseqarfigissavarput. Siusinnerusukkut nalunaarutigineqarpoq pilerisaarutigineqarlunilu nunatsinni nuna tamakkerlugu TV-kanaali ataasiinnaasoq ajornaquteqanngitsumik aapperneqarsinnaasoq allaallu arlalissuanngortinneqarsinnaasut.

 

Teknologimmi ineriartornerani tamanna illoqarfinni arlalissuanngortuni allaallumi nunaqarfiit ilaanni atorluarneqalereerpoq, taamaalilluni sumiiffinni TV-kanaalit taamannat isiginnaarneqarsinnaalernikuullutik.

 

TV-kanaalinik arlalinnik pilersitsisoqarsinnaaneranik aningaasartuutaajumaartussallu pil-lugit nalilersuisussamik Naalakkersuisut suleqatigiissitamik pilersitsiniarmata ATASSUT-mit naammagisimaarparput. Maannangaarli oqaatigissavarput sumiiffinni TV-qarfiit namminneerlutik ingerlatsinerat qitiusumiit unammillerneqarlutik ipitinneqannginnissaat eqqumaffigilluinnarneqartariaqartutut ATASSUT-mit isumaqarfigigatsigu. Qujanaq.

 

Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Palle Christiansen Demokraatit.

 

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Inatsisit tunngavissiissapput taavalu ingerlatsisut niuernerlu taakkunannga immersuisuussapput. Oqaatsit taakku akerleriissutigineqarsinnaagunanngillat kisiannili tamanna pitinnagu piviusuusinnaavoq inatsisit massakkut piusut peqqissaartumik nutarteriffigineqartariaqarnerisa pisariaqarnerat. Tassa inatsit tamanut erseqqissuullutillu tamanit paatsuugassaaqqunagit aammalu paatsuungasoqaqqunagu inunnit ataasiakkaani isumalersorniarneqarneri ingerlatsisut akornanni qarasaasialerinermut tunngassuteqartuni isumaqatigiinngissutaasunut i..?qaqqunagit. Tamatuma saniatigut inatsisip arlaannaalluunniit allanik pitsaanerusumik inississanngilaa. Soorlu pisortat suliffeqarfiutaat namminersortut suliffeqafiutaannut naleqqiullugit.

 

IT-mit TELE-millu atortunik imaluunniit taakkua ilaatigut ilaannit nioqquteqartunit kiffaanngissuseqarnerulersitsinissaq tassaavoq inuiaqatigiinni inuuffigisatsinni oqallisigiuagarput aammalu nunani allani taamaalluni. Nunani allani amerlanerpaani IT-mik TELE-millu taakkunannga ilaannik nioqquteqarneq namminersortuni annertunerujussuarmik nunanni ingerlanneqarpoq, maani Kalaallit Nunaanni oqallinnerup tamatigut inernerisarpaa pisortat kisermaassisussaatitaanersut imaluunniit namminersortut kisermaassisussaatitaanersut.

 

Soorunalimi arlaannaat toqqassanngilarput tamarmik inissaqartariaqarput. Pisortat kisermaassisuisa tamarmik ataatsimut isigalugu takusartakkatta kalaallit nunaata naalaffia peqatigalugu ersissutigaat namminersortut piginnittuulernerisa naalagaaffiup ingerlatsilernerminut assigiinngitsunut akuliussinnaanera killiliivigissagaa. Tamanna ajornartorsiutaasariaqanngikaluarpoq aqutsisut nakuuppata aammalu ingerlatsisut naapertuilluartumik illuinnaasiortuunngitsumillu pineqartaraluarpata. Aqutsisut attaveqarnermut ineqarnermullu pisortaqarfimmit avissaartinneqartariaqarput. Tassa TELE Greenlandimit piginnittumit pasineqarsinnaasariaqanngillat suliassamik suliarinnittarnerminni illuinnaasioqqajaasutut. Aqutsisussap nammineerluni ingerlasussap qanoq iluarsiivigineqarnissaa pillugu Danmarmikimi aamma IT aamma T? oqaatigineqartarpoq tassami tamatuminnga taakkua misilittagaqarluarmata.

 

Nioqquteqarnerullu tamanna kiffaanngissuseqarnerulernissaat suut pitsaaqutaassappat? Pitsaaqutit ilaatigut tassaassapput ilaatigut unammilleqatigiinneq annerulissammat, taamaalilluni pisisartut pitsaanerujussuarmik kiffartuunneqalerlutillu akikinnerujussuarmik pisalersinnaassammata.

 

Tamatumani silarsuup sinnerani misilittagaavoq. Paasissallugulu pingaartuuvoq Demokraatit kiffaanngissuseqartumik unammilleqatigiinnissaq ilungersuutigimmassuk imaanngitsoq unammilleqatigiinnissaannaq anguniarlugu. Naamik Demokraatit ilisimavaat kiffaanngissuseqartumik unammilleqatigiinnissamut pitsaanerujussuarmik kiffartuunneqalernissaq, akikinnerujussuarmillu pisiassaqalernissaq aqqutissaasoq. Tamannalu IT-mut TELE-mullu tunngassuteqartut pillugit pissusissamisuuginnartumik anguniakkatut politikkeqartariaqarpoq. Kalaallit Nunaanni pissusiviusut nunap isorartunerujussuata aammalu siammaseqisumik nunassiffigineqarsimanerata kiisalu Kalaallit Nunaanni pissutsit immikkut ittuunerisa ilisimasariaqarnerisa sumiiffiit amerlanersaanni akilersinnaasumik ingerlatsiniarneq ajornakusoortittarpaa. Tamatuma saniatigut assigiimmik akeqartitsineq aammattaaq tamanut aseruisuuvoq. Demokraatinit kissaatigaarput pissutsit tamakkua aammattaaq allannguiffigineqarnissaat. Taamaalilluni inuussutissarsiutinik ingerlatsineq aningaasartuuterpassuarnik ipitinneqaannartaqqunagu tassami isorliunerusuni inukitsuni qaffasinnerusumik sullisserusukkaluartunut. Tamatuma oqaatigiuartakkatsinnut puullaaqitippaatigut tassalu sumi aningaasaliisoqassava. Alliartortitsiviit imaluunniit isorliunerusut akit assigiit imaluunniit akiviusut akigitinneqartussat.

 

Maannakkut aaqqissuussisimanerup sapinngisannguani tamakkerlugu kikkut tamaasa naaperiarfiginiarpai aammalu iluatsissimallugu. Kalaallit Nunaat tamakkerlugu sullissinerup qaffasi…? Qaffasissorujussuuvoq. Kisiannili inuutissarsiutinik ingerlatsineq pisariaqartunik amerlanerusunik tamanna akeqarluni. Tassami taakkuupput pisoorsuarnut Nuummiunut, Sisimiormiullu peqatigalugit akilersuisuusut. Tamatuma nunanut allanut unammillersinnaassuseqarnissaraluarput ajornerulersissimavaa. Tamannami piffissami matumani namminersulernissaq pillugu oqallinnitsinni pitsaanerpaaffissaminniinngilaq. Politikkikkut siunnerfigisimasat apeqqutaatinnagit pingaartuuvoq taamaattunik ungasinnerusumut siunnerfeqarnissaq. Tassami tamakkuninnga piorsaanissaq akisoorujussuusarsinnaammat. Sumut sammiveqarnissamik qinikkat nalornisuuallalaarnerinnaalluunniit pissutaasassaaq piorsaassu… appariarujussuarneranut.

 

Taamaattumik Demokraatinit pisariaqartinneqarpoq siunnerfissamut qulakkeerisumik ukiunut arlalinnut siumut isigisumik tamakkiinerusumik isumaqatigiissuteqarnissaq Inatsisartuni anguniarneqartariaqartoq. Tassami massakkorpiaq tamanna ilisimaneqartunit isertugaavoq IT-mut TELE-mullu tunngasuni ukiorpassuarni ujartortarsimagaluaraat tamakkuninnga politikkikkut sammiviit suunersut. Tassa toqqagassaqarusullutik. Sammivissat taakkualu siusinnerusukkut toqqagassaliivigineqartarsimannginnerat. Taamaattumik TELE Greenland nammineerluni suliassanut tamakkununnga isumaginniinnalersimavoq. Tamanna allanngortittariaqarparput naak sorpassuartigut TELE suliassarpassuaqaraluartoq aammalu sulilluaraluartoq.

 

Demokraatiniit maalaarutigalugu ukiuni kingullerni 25-ni Naalakkersuisuusarsimasut assigiinngiinngitsut tamatuma erseqqissumik siunnerfigineqarsimannginnerat pissusissamisuussaaq nammineerluta takorluukkatsinnik saqqummiussissalluta. Taamaattumik Demokraatit erseqqissumik nalunaatutigissavaat siunissami makkua kissaatigigigut. IKT-mik nioqquteqarnerup namminersortunngorsarneqarnissaa akiviusut qanillattuiffigineqarnissaat inuussutissarsiutinik akili?… ssaqqullugit. IT-mut TELE-mullu tunngasut nammineerluta aqutsisuutinneqarnissaat. IT-mut TELE-mullu tunngasut piffissami sivisuumut inatsisiliuunneqarnissaat naapertuulluartumik assigiinngisitsinertaqanngitsumillu. Kalaallit Nunaanni nutaat ? lyskabel-imik atassuserneqarnissaanik misissuisoqarnissaa iluaqutissai ajoqutissartaalu ilanngullugit. Pilersuisussaatitaaneq peqqissaartumik nalilersuiffigeqqissaarneqarnissaa sumiiffikkaatuni assigiinngitsuni pisariaqartitsiniviit qulaajarniarlugit. Taamalillunilu sullitassanut sulliss.. naleqqussarunik Kalaallit Nunaannut kikkunnut tamanut iluaqutaalersinnaaqqullugu.

 

Suliniut taamak pitsaatigisimagaluartoq uggornaqaaq Inatsisartunut qinikkat amerlanerusut isumasioqatigiinnermi ..qqanermut peqataasinnaasimanngimmata aappaagumut peqataalluarnissaat kissaatiginaannassooq.

 

Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassooq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutit marluk Jakob Sivertsen-imit Atassummeersumit aammalu Mads Peter Grønvold-imiit Kattusseqatigiinneersumit siunnersuutit aammalu Tele atorlugu attaveqarneq pillugu nassuiaat imatut sinnerlugit Kattusseqatigiit oqaaseqarfigissavagut.

 

Inatsisartuni ilaasortap Jakob Sivertsen Atassummeersup siunnersuutaa imatut Kattusseqatigiinniit oqaaseqarfigissavarput.

 

Siunnersuutip siunnerfia Kattusseqatigiinniit paasillugu siunnersuut tamakkiisumik taper-sersorsinnaallugu matumuunna oqaatigissavarput, Kattusseqatigiinniit isumaqaratta taamatut mobiltelefon-imut attaveqaatip nunatsinni pitsanngorsarneqarnerasigut atuisunut suli pitsaa-nerusumik sullinneqalersinnaanerat qulakkeerneqarsinnaammat.

 

Naak angalaartillu VHF-radio sillimaniarnermi pitsaanerpaatut oqaatigineqarsinnaagaluartoq mobiltelefon-ip attaveqaateqarnikkut pitsanngorsarneqarnerasigut suli pineqartut piffinni assigiinngitsuni atorluarneqarnerulersinnaanera anguneqarsinnaammat Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut attaveqaatitigut pitsaanngorsaasoqartariaqartoq. Taamaalillunimi mobiltelefon-i sumiiffinni tamaniunerusoq atorneqarsinnaasunngorlugit pitsanngorsarneqarsinnaammat.

Inatsisartuni ilaasortap Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiinneersup  siunnersuutaanut  imatut Kattusseqatigiinniit oqaaseqassuugut.

 

Sinerissami sumiiffinni assigiinngitsuni TV-ikkut isiginnaagassiani isiginnaarsinnaaneq assi-giinngitsorujussuusoq oqaatigineqarsinnaavoq, tamatigut apeqqutaasarluni sumiiffiit ilaanni TV-eqarfimmik ingerlatsisoqarnersoq, piffiillu ilaanni TV-eqarfiit ilaat ingerlatsippat apeqqutaasarluni atuisut amerlassusiat kanalinik arlaqarnerusunik isiginnaartoqarsinnaanerannut apeqqutaalluinnartarluni.

 

Nunarput ataatsimut isigalugu sumiiffinni innuttaasut qassiunerat apeqqutaatinnagu KNR-TV-ip saniatigut allanik isiginnaagaqarsinnaanngitsut eqqarsaatigalugit TV-ikkut isiginnaartakkat amerlisarniarlugit Naalakkersuisut suliniuteqarnersut paaserusunnarpoq?

 

Tassami nunatsinni inoqarfiit tamarmik assigiimmik ineriartornermut malinnaatinneqassappata Kattusseqatigiinniit isumaqaratta piffinni KNR-TV-ip aallakaatittagaasa saniatigut kanalinik allanik saniatigut isiginnaarsinnaanngitsut periarfissinneqartariaqartut isumaqaratta.

 

Atortutigut ineriartorneq sukkasooq ingerlammat Kattusseqatigiinniit isumaqanngilagut aatsaat kr. 53 million-it atoqqaarlugit suliassat naammassineqarsinnaasut.

 

Taamaattumik sutigut tamatigut TV-ikkut isiginnaartakkat eqqarsaatigalugit suli allanik kanalinik isiginnaarsinnaanermut periarfissinneqarsimanngitsut periarfissiuunneqarsinnaanerat eqqarsaatigalugit siunissami qaninnerusumi pitsanngorsaasoqarsinnaanera neriuutigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqartut Kattusseqatigiinniit tamakkiisumik taperserpagut.

 

Tele atorlugu attaveqarneq pillugu nassuiaat imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfi-gissuarput.

 

Nunatsinni TELE Greenland A/S-ip ingerlatsinera Pitsaalluinnartuusoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, taamatut isumaqarnitsinnut ilaatigut tunngavigaarput nunatsinni attaveqaatitigut atukkat ukiuni kingullerni pitajaatsumik ingerlanneqarsimanerat qiviaraanni ukiuni pereersuni angusat pitsaalluinnartut eqqarsaatigalugit.

 

Soorunami taamatut TELE Greenland A/S-ip pitsaasumik naatsorsuutitigut angusaqartarnera qiviaraanni oqaatigineqarsinnaavoq ilaatigut kisermaassisuulluni attaveqaatitigut ingerlatsisuunera oqaatigineqarsinnaagaluartoq taamatut ingerlatsinera atuisunut pitsaasumik sunniuteqartarmat, atuisunut pitsaassuseq tunniunneqartartoq pitsaasuujuarnissaa ilaatigut qulakkeerneqarpoq ingerlatsivik nunatsinni aggulullugu ingerlanneqanngimmat, tassa ingerlatsiviup ilaa namminersortunngorsarneqannginnerisigut.

 

Nunatsinni attaveqarneq tamani pitsaasumik ingerlanneqassappat aningaasarsiornikkut ami-gartoorfiusumik ingerlatsiviit qitiusumik aningaasalersorneqarnissaat pingitsoorneqarsin-naanngilaq, taamaliornikkut illoqarfinni anginerusuni ilaatigut sinneqartoorfiulluartuni sinne-qartoorutit amigartoorfiusunut aningaasaliissutigineqartarnerat nammaqatigiinnertut taane-qarsinnaasarmata.

 

Taamaattumik maannakkut TELE Greenland A/S-imi ingerlatsineq ataatsimut isigalugu qi-viaraanni pitsaasutut oqaatigineqartariaqarpoq, ukiunilu aggersuni suli pitsaasumik ingerlatsinikkut angusaqarnissaa neriuutigalugu atuisunullu akit unammillerneqarsinnaasumik ingerlanneqarnissaat neriuutigalugit Tele atorlugu attaveqarneq pillugu nassuiaat Kattusseqatigiinniit oqaaseqarfigaarput. Sapinngisamik maannakkut TELE Greenland A/S-imi pitsaasumik ingerlatsinera allanngortinneqassanngitsoq suli Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut aamma. taamatut oqaaseqarluta TELE Greenland A/S-i pillugu attaveqarneq pillugu nassuiaat Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigaarput.

 

Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqartoq Jakob Sivertsen Atassut.

 

Jakob Sivertsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. tassa naatsunnguamik partiit oqaaseqartuinut siullermik Siumukkut erseqqissumik tapersiinerat aamma tupinnanngilaq. Aamma nunaqarfiit eqqartorneqartillugit inuit 550-sit kisimik eqqarsaatigineqarsinnaanngillat. Nunatsinni nunaqarfinni najugaqarput 10.000 missarluinnaaniittut.

 

Taamaattumik nunaqarfiit marluk immaqa 500 eqqani inullit pilersinneqartuuppat attaveqaatit qassimmitaava taakkunannga mobiltelefonit atorneqassagaluarpat. Assersuutigalugu kujataani Alluitsup Paa aamma inuttoorujussuuvoq. Taavalu aamma oqarutta Kangaamiut. Kisianni suli tunuarsimaarfigineqartoq nalunanngilaq. Kisianni tassa erseqqissumik oqaatiginikuuvara nunaqarfinni suligasuarsinnaaneq suliassanik naammassinnikkasuarsinnaaneq pingaartumik nunaqarfinni suliassat annertuut ingerlanneqartillugit suliassat pinngitsoorneqarsinnaanngilaq aamma sulisunik sipaarutaasinnaammat.

 

Taamaattumik ajuusaarnarpoq partiit marluk Demokraatit aamma Inuit Ataqatigiit apeqqummut pineqartumut erseqqissumik isummaminnik saqqummiinngimmata. Kisianni soorunami taakku uniffigissanngilagut. Aatsaat apeqqut taanna qaqinneqalinngilaq. Siornatigut 2000-mi qaqinnikuuvara. Taamanikkut periarfissat allaasimapput. Maannakkut ukiut pingasut ingerlaneranni paasinarpoq ineriartorneq ima sukkatigisoq immaqa naliliinissamut aappaagumut periarfissaqalertussaalluni.

 

Aamma qujavunga Naalakkersuisup imatut apeqqut tunuartiinnarnagu siornatigut qunutigineqartartup akilersinnaanngitsumik oqartarnerit qaangerlugit aningaasatigut kingunerisassaannik nunaqarfiit amerlanerit naamik inuttunerit nalilersuinermi toqqammavigineqarnissaat pilersaarutigimmagit nersortariaqarpoq. Soorunami ajornassappat ajornassaaq.

 

Kisianni nunatsinni uani toqqammavigineqartoq 550-sit kisimik oqarnittut naatsorsuutigineqarsinnaanngillat. Aamma mobiltelefonit ineriartornerat nunatsinni ukiuni kingullerni pingasuni sukkasoorujussuarmik amerliartorsimapput. Naak nunaqarfimmiut peqataatinneqanngikkaluartut. Nunaqarfimmiut peqataalerpata suli mobiltelefoninik atorluaaneq sukkanerusumik aamma ineriartortinneqarsinnaammat.

 

Tassa akissuteqaataasumut aammalu partiinut tassa Atassummit taavalu Siumumit minnerunngitsumik Naalakkersuisup akissuteqaataanut aningaasatigut kingunerisassaanik saqqummiinissamut qujavunga. Aamma neriuppunga ooritai takkuppata aamma nalilersuinermut ilanngunneqarsinnaajumaartut. Qujanaq.

 

Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Attaveqaatit pillugit nalunaarusiaq saqqummiunneqartoq maluginiarpara soqutigineqangaarluni sukumiisumik misissoqqissaarlugu partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqarfigigaat. Aamma inuiaqatigiinni nunarsuarmioqataanitsinni ineriartornitsinni attaveqaatitigut attaveqarneq ineriartortoq sukkaqisoq maannakkut nunatsinni annertuutigut malinnaaffigilersimasarput maannakkut politikkikkut eqqartuiffiginerani ersarilluinnartumik Naalakkersuisuninngaaniit oqariartorfigaarput. Teknologip ineriartornera imatut sukkatigaaq aamma inatsitigut malittarisassatigut pinngitsoorata aamma malinnaatitsinissarput pingaaruteqartorujussuusoq. Aamma assigiinngitsutigut politikkikkut eqqartorneqartartut maannakkumut killiffiat aallaavigalugu toqqaannartumik TELEp kisermaassisussaatitaanera ilaatigut maannakkut annikinnerusumik innarlerneqalersimasoq ilaatigut nalilersuiffiginissaa aamma killiffiusariaqarsimasoq.

 

Kisianni maannakkut saqqummiussisuninngaaniit tamakkiisumik Kattusseqatigiit partiit tamaasa ilanngullugit erseqqissumik oqariartuutigineqarmat Naalakkersuisut innersuussutigisatsinnik tapersiineq nuannaarutigaara. Tassa naatsumik oqaatigalugu nunarput ataatsimut kiffartuunneqassaaq assigiimmik akeqartitsineq aallaavigalugu toqqaannartumik nunaqarfinnguugaluarunik illoqarfissuugaluaruni telefonimut iikkamut ikkuttartunik internetsikkullu attaveqaatitigut toqqaannartumik kiffartuusisinnaatitaaneq taanna siunissami ingerlaqqissasoq. Kisiannili internitsikkut toqqaannartumik tuniniaasinnaaneq ilaatigut aamma maannakkut ammaanneqareersoq taanna periarfissarsiorlugu toqqaannartumik inatsisitigut suliniuteqartoqaqqissasoq. Aammalu annertunerusumik siunissami ammaassisoqaqqissappat taava tamanna nalunaarusiornikkut qaqilerneqaqqillugu toqqaannartumik alloriartuaarteqqinnissaa ingerlanneqarsinnaasoq.

 

Taamaattumik uani sulisimasut sukumiisumik suliamut annertuumut nalunaarusiamut ilaatigut ilumoortumik oqaatigineqarpoq tassa ataatsimut isiginnilluni nalunaarusiaq marlunnut avinneqarsimasumut immikkoortumi siullermi Kalaallit Nunaanni attaveqartiternerup maanna inissisimanera sammineqartoq eqqarsaatigalugu. Taava immikkoortup aappaani siunissami Kalaallit Nunaanni attaveqaateqarnikkut ineriartornermi periarfissat pingaarutillit oqallisigineqarnissaannik imaqartut annertuut suliarineqarsimanerani sulisut qutsavigerusuppakka. Isumaqarpunga tamanna pissusissamisoortoq. Ammalu TELEmi toqqaannartumik minnerunngitsumik peqataasimasut annertuumik sulisut aamma qutsavigisariaqarput. Minnerunngitsumik Hans Meinel ukioq manna aprilimi soraarninngortoq aamma Anthon Christoffersen-i ukioq manna kingisinnerusukkut soraarninngortussaq qujassuteqarfigerusuppakka manna iluatsillugu.

 

Taavalu aamma minnerunngitsumik angutit taakkua marluk taartissaasa suleqatigilernissaat Naalakkersuisuni aamma qilanaaraarput. Neriuppungalu maannakkut suleqatigiilluarneq pitsaasumik immersuisarnermikkut ingerlassimasaat aamma kingoraartaasa toqqaannartumik suleqatigiinneq pitsaasumik ammasumik unneqareqatigiilluni ingerlanneqartoq ingerlateqqissinnaassagaat.

 

Partiit oqaaseqartut qiviaraanni uani mobiltelefonit taakkartorneqartut ilumoorpoq apeqquteqaat aallaavigalugu oqallissaarusiaq Jakob Sivertseni Atassummeersoq imannak aatsaat oqaluuserineqalinngilaq. Aamma nunaqarfinni ataatsimeersuartitsineq ilutigalugu ersarilluinnartumik isumaqarpunga uani Inatsisartunut saqqummiussaqareeraluartugut aamma maannakkut oqaluuseraarput. Tassalu Naalakkersuisuninngaaniit akissuteqaaterput ersarinnerusinnaanngilaq. Tassa TELEmut Naalakkersuisut tungaaninngaaniit piumasarereerparput qulaajarneqassasoq misissorneqassasoq akitigut kingunerisassaat nunaqarfiit inuttussusaat sumiinneri aallaavigalugit qanoq appartigisinnaanersut, tamakku qulaajarneqarnissaat ersarissumik suaarutigineqareernikuupput. Aamma ilisimaneqarput tamakkua. Ilumoorpoq siornatigut 2000-mi siusinnerusukkullu aamma annertunerusumik annikinnerusumillu eqqartorneqartarnerat ilutigalugit maannakkut teknikki ima inerisimalersimativoq ajornannginnerusumik aaqqiisoqarsinnaanera aqqutissiuunneqarsinnaasoq. Taamaattumik maannakkut uanga naalakkersuinikkut akisussaasutut nunaqarfimmiut taamatut noqqaasarnerat aamma nunaqarfinnut ilaatigut angalasartut soorlu Jakob Sivertsen Atassummeersup ersarilluinnartumik nammineq allaat pissarsiarineqarnaveertarnini toqqammavilersuutigalugu oqalliissaaruteqarnera qiviaraanni takuneqarsinnaavoq pisariaqartinneqarpoq. Taamaattumik uanga qularutiginngilara 550-inut taanna qilaaliunneqarsimasoq appartinneqassasoq. Kisianni apeqqutaaginnarpoq tassani toqqaannartumik aamma Inatsisartut tungaaninngaanniik Naalakkersuisut pisinnaatinneqartarnerput ilutigalugu, niuernerpalaartumik Telep ingerlanneqarnissaa innarlernagu. Qanoq appartigisinnaaneripput taanna qulaajarneqassaaq aasamut misissuinerit tamaasa naammassereerpata.

 

Uani uanga neriutigilluinnarpara taamatut nunaqarfinni inuttussutsit aallaavigalugit akilersinnaassuseq qiviaraanni, neriuutigilluinnarpara inuttut Naalakkersuisutullu 150-inulluunniit appartinneqarsinnaanissaat inoqartunut mobililersuineq.

 

Taamaattumik aamma taanna neriuppunga suleriaqqinnissami uani siunissami qanittumi aggersumi aalajangerfissamillu tikiffigineqarpat, taamatut killiffeqarsinnaaneq aamma Telep suleriaqqinnermini toqqammavittut periarfissarsiuinermi atorsinnaassagaa. Kisianni oqareernitsituut Tele suleqatigiilluarparput taamaattumik aamma qularutiginngilluinnarpara qanimut suleqatigiinnertigut noqqaassutigineqartoq uani ersarilluinnartumik angujumallugu arlaatigut periarfissarsiorsinnaassasugut.

 

Uani kanalit amerlanerulersinnaanerannik toqqaannartumik aamma Naalakkersuisut tungaaninngaanniik isumaqarpunga ersarilluinnartumik oqariartuuteqareernikuusugut qanoq periarfissaqartoqarnersoq. Tassani teknolologimi ineriartornitsinni aamma sukkaqisumi maannakkut nalunngilarput analogimik attaveqarnerup ilutigisaanik antennet inisseqqissaanngikkaanni inimut aallakaatitaq eqqunneqartartoq pitsaassusaa killeqartorujussuusarpoq. Taamaattumik digitalimik ineriartornerup avatangiiserisatta killiffigisimavaa aamma digitali atorlugu inip iluanut tigoorarneqartut pitsaassuseq pitsaasorujussuaq anguneqarsinnaavoq.

 

Aamma erseqqissaassutigisinnaavara toqqaannartumik qitiusuminngaanniik taperserneqanngikkaluarluta annertunerusumik Tunumi inuit nammineq pigisaminnik silatimikkut puugutaasanik pilersoriarlutik namminneq kanalerpassuarnik tigooraasinnaammata. Ilaatigut nammineq akiliinermikkut allaat taamatut toqqaannartumik kanalinik tigooraasartut ukiumut 3000-it sinnerlugit akiliuteqarsinnaasarlutik akiliuteqartartullu isiginnaagassarpassuit taamatut periarfissat tigoorarsinnaasarpaat.

 

Kisianni Naalakkersuisuninngaanniik tassa oqareerpugut suleqatigiisitaliorluta. Taannalu suleqatigiissitaliaq tassa DVPT allaat kanalit marluk pilersinneqassagaluarpata qanoq akeqarsinnaaneranik ersarilluinnartumik Tele oqariartornera ilutigalugu oqaaqqissaarivugut ujartorneqarmat. Taavalu aamma ukiumut ingerlatsinermut aningaasartuutit 7 millioninik qaffassinnaaneranik aamma unneqqarissumik kisitsisit tunniunneqartut ilutigalugit oqariartuuteqarluta.

 

Soorunami aamma kanalit tallimat tungaanut amerlanerusunik ilaneqarsinnaapput. Taamaaliortoqassappat soorunami aamma ingerlatsinermut aningaasartuutit amerlanerusussaapput.

 

Toqqaannartumik kanalit DR1 assersuutigiinnarlugu tigoorarneqassappat ersarilluinnartumik siuliani oqaatigereernikuuara tamanna toqqaannartumik ingerlatsinermut aningaasartuutinut annertuumik kinguneqartussaanngilaq. Kisiannilu toqqaannartumik nammineq aallakaatitassiorluta ingerlatsilissagutta soorunami aamma qaavatigut taanna aningaasartuuteqarnerulernermik aamma kinguneqartussaavoq.

 

Taamaattumik neriuppunga Inatsisartut oqallissaarisut Naalakkersuisut taama akissuteqarnerput tusaatissatut tigugaat aammalu qilanaarigaat suleqatigiissitaliap suliani naammassillugu maanga saqqummiuppagu, saqqummiunneqarumaarpoq tassa taamanikkussamut oqaluusereqqinnissaanut.

 

Uani Demokraatit nersualaarinnillutillu nersualaarinninnginnerat uparuartariaqartutut isumaqarpunga oqaaseqarfigisariaqarlugu. Ilaatigut soorlulusooq pasinarsaarerpalullutik Naalakkersuisoqarfiit partiilersorlutik sulisarsimanerannik sulisannginnissaannik kaammattorneqarput.

 

Isumaqarpunga Naalakkersuisut sulinerminni minnerpaannguamilluunniit partiilersornermik tunngaveqartumik sulisariaqanngitsut. Innuttaasut tassa pingaarnerpaatut ataatsimut isigalugit kommunet qanimut suleqatigilluinnarlugit aammalu kattuffiit sulisussaapput aamma taanna tunaartarilluinnarlugu tusarniaanerit assigiinngitsut ingerlanneqartarput.

 

Aamma partiilersorluni ilumoorpoq minnerpaannguamilluunniit ilaatigut taamatut pasinarsaarisoqarsinnaammat isumasioqatigiinneq ingerlanneqarpoq. Tassani inuit pikkorilluinnartut immikkut ilisimasallit qaaqquneqarsimapput isumasioqatigiinnissamut partiilersorneq aallaaviginngilluinnarlugu. Taamaattumik suleriaatsit partiilersornermik toqqammaveqarluni minnerpaannguamilluunniit taakku ingerlanneqartassanngilluinnaqqissaartut uanngaanniit uanga erseqqissarlugu Demokraatinut oqaatigissavara. Aammalu neriuppunga nammineq aamma taamatut suleqataanermut peqataajumaartut.

 

Uani misissuisinnaanermut toqqaannartumik løs lederkapilip kujataani Kalaallit Nunaata kujataani pilersinneqarsinnaanera ilutigalugu oqaatigissavara, aamma Tele Greenlandimut isumasioqatigiinnermut aamma taamatut saqqummiunneqarpoq. Imarpik ikaarlugu toqqaannartumik attaviliisinnaaneq tassa qallunaatut taaneqartartumik søkapilimik pilersitsisinnaaneq aamma maannakkut Telep misissugaasa ilagivaat. Aamma naatsorsuutigineqarpoq Telep tungaaninngaanniit aasamut ajornanngippat aamma paasissutissanik annertunerusumik qanorlu akeqarsinnaaneranik tikkuussisumik peqalersinnaanissaq oqariartuutigineqarpoq.

 

Taamaattumik ilumoorpoq ukiorpassuarni oqaatigineqartarpoq politikkikkut ilaatigut killeqartumik attaveqaatitigut anguniagaqartoqarnerani amigaateqartoqartartoq. Kisianni taamaakkaluartoq isumaqarpunga maannakkumut teknologimi nunarsuarmioqatitsinnut naleqqiulluta teknikkikkut peqataasorujussuusugut.

 

Taamaattumik ukiut 25-t matuma siorna attaveqaatitigut inissisimanerput qiviarutsigu, maannakkut ukiut 25-t qaangiunneranni maannangaaq takutereerpaat annertoorujussuarmik ukiuni 25-t ingerlaneranni Demokraatit oqarneratsituut angusaqangaatsiarsimasugut.

 

Kisianni neriuppunga oqallinnermi ingerlaqqinnerani uani aamma pingaartinneqarumaartoq maannakkut attaveqaatitigut atortorissaarutitigullu inissisimagaluarluta, aamma pinngitsoornata ilannguttariaqarparput imarisaat. Kalaallisut toqqaannartumik nunatsinni atuisinnaanerput Inuit Ataqatigiinninngaanniik saqqummiunneqartut tigussaasutut ersarilluinnartut tassaapput Tele medicinip atorneqarnissaa. Taavalu ungasissumut ilinniartitsisinnaanermi siunnerfeqartumik atuinerunissaq.

 

Tassani toqqaannartumik oqarnerannut nutaarsiassaanngikkaluarpoq kisianni pilersinneqarnissaanut taakku toqqaannartumik siunnerfeqarsimagaanni, isumaqarpunga aamma pingaaruteqartoq eqqaamassallugu taamatut pilersitsigaanni aamma ullutsinnut teknologip oqaatigeriikkatsituut ineriartornera sukkaqimmat, aamma taakku ullutsinnut naleqqussartuarnissaat.

 

Taamaattumik naalakkersuinikkut siornatigut tamakkununnga aningaasaliissutigineqarsimasut peerneqarsimasut maannakkut neriuppunga Tele allallu suleqatigalugit siunnerfeqaqqinnitsinni inerisaqqinnissaanut ullutsinnut naleqqussartuaqqinnissaanut pitsanngorsarnissaanut ingerlariaqqinnissatsinni aamma taamatut aningaasaliisinnaassasugut.

Namminerminimi pilersiinnarlugit nammineq ingerlanissaat qulakkeerneqaannarsinnaanngimmat aamma aningaasartuutit peqataasariaqarput ineriartoqqissappata pitsaasumillu sunniuteqartumik atuisunut anngunneqarsinnaassappata.

 

Atassumminngaaniit ersarilluinnartumik assigiinngitsutigut tapersiinermi aamma oqariartuutigineqartut isumaqarpunga uani oqaaseqarninni tamaasa tikilaariffigereerikka. Taava naammagisimaarinnillutik aamma oqaaseqarnerat tassani oqariartuuteqarlutik tamakkiisumik taamaallaat uparuagaat, tassa TV-qarfiit toqqaannartumik qitiusuminngaaniik aqunneqartumik ingerlatsinerat, unammillerneqarlutik lokal tv-t innarlerneqannginnissaat, tassani ulapungaarsimaffigalugit eqeersimaarfigineqarnissaat. Isumaqarpunga tamanna toqqaannartumik Kulturimut Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq peqatigalugu aamma isumarpunga eqqumaffigineqartariaqartoq eqqumaffigisariaqaripput Naalakkersuisuni.

 

Tassa taamatut ataatsimut eqikkakannerlugit saqqummiunneqartut oqaaseqarfigaakka.

 

Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Taavalu massakkut oqaaseqassaaq apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissami siunnersuuteqartoq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Kattusseqatigiinniit taamatut siunnersuuteqarnitsinnut tv-kanalinik arlaqarnerusunik isiginnaarsinnaanermut piffinni periarfissinneqarsimanngitsuni siunnersuutigisaqarnitsinni anguniarparput, tassa aamma tamakkua illoqarfinni mikineruni najugaqartut aammalu nunaqarfinni najugaqartut illoqarfinni anginerusuniittuulli periarfissinneqarsinnaanerat taanna ujartoqqullugu Naalakkersuisuni. Soorlumi aamma Naalakkersuisut taamatut ujartuiniarlutik siunnerfeqalersimasut.

 

Soorunami uani Kattusseqatigiinniik angunianngilarput tv-qarfiit ingerlatsereersut kanalinillu ilaatigut arlalinnik takutitsisareersut unammillerneqarnissaat. Kisiannili aallakaatitsinikkut ineriartornermi taamatut isiginnaagassanik assigiinngitsunik kanalinik isiginnaarsinnaanngeersut aamma ineriartornermi malinnaatillugit periarfissinneqarnissaat kissaatiginarmat.

 

Assersuutigiinnarlugu illoqarfiit mikinerusut qiviarutsigit aningaasarsiornerallu qiviaraanni imatut illoqarfinni anginerusunituulli periarfissagissaartigineq ajorput, tv-qarfinnik pilersitsissallutik immikkut illutalinnik ima annertutigisumillu ingerlatsinermut aningaasartuuteqartartunut. Taamaallillutillu kommunet ilaatigut piffinni assigiinngitsuni millionit angullugit tapiissuteqartarput. Kisiannili illoqarfiit mikinerusut taamatut tapiisuteqarnissamut aningaasat millionit qiviassagaanni aningaasarpassuummata aammalu imaaliallaannaq aningaasaliissutigineqarsinnaasaratik.

 

Taamaattumik aamma taamatut isiginnaarsinnaanermut pineqartut katataagaluttuinnassanngippata naalakkersuinikkut arlaatigut qanoq iliuuseqarnikkut periarfissinneqarsinnaanerat taanna ujartoratsigu. Aammalu malunnarpoq taanna Naalakkersuisut ukiuni aggersuni anguniarlugu sulissutigiaat.

 

Taamaattumik neriulluarnarpoq piffissami qaninnerusumi taamatut isigiinnaarsinnaanngereersut kanalimilluunniit ataasinnguamik kanal KNR TV-p kanaliata saniatigut, ataatsimut isiginnagaqartalersinnaappata alloriarneq angisoorujussuusussaammat. Taanna neriulluarnartorujuugaluarpoq taamatut pilersitsisoqarnissaa.

 

Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Tullinnguutissaarlu Palle Christiansen.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Jakob Sivertsen saammarsapallalaarniarpakkit. Tassami misissuinerup ersersippagu taamatut nunaqarfinni mobiltelefoninik tassami aqquteqarsinnaanera imminut akilersinnaalluni taavalu akuerineqarsinnaasunut saqqummiunneqassappat, soorunami Inuit Ataqatigiinninngaanniik uagut tukimmersuutiginavianngilarput. Nunaqarfinni pissutsini pitsaanerusuni aamma tassami periarfissaqarnissaq aamma kissaatigisaratsigu.

 

Taava kisianni taakku-uku tunngavilersuutigisatit aamma saqqummiussininni ilaa qinikkatut isumaqanngilagut uagut angalagaangatta nunaqarfimmiut tammarnavianngilaatigut. Nalunngittarpaat sumiittugut. Taavalu sulianik naammassinnissinnaanermut ingerlanniaraanni pinngitsoorani aamma sulianik immaqa naammassinnissinnaaneq nunaqarfinni angalanermi pisariaqassagami pinngitsoorani internetsikkut attaveqarnissaq. Taamaalillunu sulianik naammassisassatsinnik immaqa internetsikkut nassissuffigineqarnissarput pisariaqassammat.

 

Taamaakkami uagut pingaartittorujussuuarput Inuit Ataqatigiinninngaanniik nunaqarfinni internetsi aqqutigalugu aamma periarfissat pitsaanerpaat aamma ingerlanneqarnissaat.

 

Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokraatit.

 

Palle Christiansen, Demokraatit.

Qujanaq.

 

Naalakkersuisunut ilaasortamut Jens Napãtôq-mut naatsumik akissuteqalaaginnassaanga.

 

Partiilersuunneq uanga oqaaseqarninni taanngilluinnarpara. Tassa una kinaassusersiunnginneq taamaallaat pivara. Tassa Atassutikkuunerat Demokraatiuneralluunniit tamakkunani apeqqutaanngilaq. Tassa uani arlaannullu akuliusimannginnissaq tassani uanga pivara.

 

Tassami Namminersornerullutik Oqartussat Tele Greenland pigivaat. Tassalu Tele Greenland tassaavoq privatit pisortallu akornanni inissisimasoq, kisianni Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqarluni.

 

Tassa uani aamma niuernermut tunngasut arlaannut sangutinneqarsinnaanerat tassani pineqarsinnaalluni. Tassa uani kikkut sinniisuuffigineqarnerat apeqqutaalluni. Demokraatiniit tamanna pitsaasuusorinngilarput tamaattumik-una oqartugut Namminersornerullutik Oqartussat arlaanaannulluunniit atanngitsutut inissisimanngeratarsinnaanerat tassani apeqquseripput. Kisianni taamatut imannak pasilliinianngilagut soorunami.

 

Taavalu Tele pillugu taanna isumasioqatigiinneq arlaleriarlugu taaqattaarpat. Taava uani partiinut tunngasut isornartorsiorneraqattaarneri pinngilagut.

 

Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap tassa tusaatissatut tiguneqareermat qaqeqqittariaqanngikkaluartoq kisianni Demokraatit taamatut erseqqissaanerat ilutigalugu, taamatut paatsoorneqarnermik aallaaveqartumik ilaatigut sakkortulaarsinnaasunik oqaaseqarnikkut oqaatsikka utertissavakka utoqqatserfigalugillu taamatut paatsuuinikkut saqqummiussininni.

 

Augusta Salling, Inatsisartuni Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Taamaalillunilu allanik oqaaseqartoqarnianngimmat oqaluuserisat immikkoortoq 41 aamma 109 aamma 87 aamma 28 naammassipput.

 

Taavalu immikkoortoq 100 aallartissavarput, tassalu Sanaartornermut Iluarsaanermut Aningaasaateqarfiup immikkut inatsisiliuunneqarnissaanik taamaalillunilu Sanaartornermut Iluarsaanermut Aningaasaateqarfiup maleruagassatigut aalajangersaavigineqarnera Missingersuutinut inatsimmit peerlugu missingersuutinut inatsisip allannguutissaatut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiusseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Siunnersuuteqartoq Jensine Berthelsen, Atassut saqqummiussissaaq.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 100

 

 

Sanaartornermut Iluarsaanermut Aningaasaateqarfiup immikkut inatsisiliuunneqarnissaanik taamaalillunilu Sanaartornermut Iluarsaanermut Aningaasaateqarfiup maleruagassatigut aalajangersaavigineqarnera Missingersuutinut inatsimmit peerlugu missingersuutinut inatsisip allannguutissaatut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiusseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Jensine Berthelsen, Atassut)

(Siullermeernera)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jensine Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq.

Siulittassup qulequtaa atuareermagu taamaammat uteqqissanngilara, tunngavilersuutiga torrutiinnarlugu aallartissavara.

 

Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 8, 29. oktober 1999-imeersoq naapertorlugu aalajangiunneqarpoq atulersinneqarmat missingersuusiortarnermi tek-nikkikkut sanaartornermut iluarsartuussinermullu aningaasaateqarfik pilersinneqarluni.

 

Piler-sinneqarneranut siunertarineqarpoq sanaartornermut pilersaarusiortarneq pitsaanerulersinne-qassasoq, tulleriiaarisarneq pitsaanerulersinneqassasoq aammalu aningaasanik aqutsineq pit-saanerulersinneqassasoq. Tamanna pigaluartoq ukiut aningaasanut inatsiseqarfiusut tamaasa aningaasarpassuit sanaartornernut aalajangersimasunut atugassiissutigineqaraluartut atunn-gitsoorneqartartut amerliartuinnarput.

 

Pilersaarusiornerit, tulleriiaarinerit aammalu aningaasatigut aqutsinerup pitsaanerulernissaannik siunertaqarneq ullumikkumit annerusumik iluatsissinnaaneroqqullugu siunnersuutigaara sa-naartornermut iluarsartuussinermullu tunngassuteqartut immikkut inatsisiliuunneqassasut, ilaatigut makku qulakkeerneqarsinnaaqqullugit:

 

Missingersuusiornermi teknikkukkut aningaasaateqarfiujunnaarluni sanaartornermut iluarsagassanullu aningaasaateqarfivinngortinneqarnissaa.

 

Aningaasanut inatsimmut sanaartugassat ikkunneqartussat pillugit periusissatut pilersaaru-tip tamakkiisumik atuutsinneqalernissaa.

 

Sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngatillugu Inatsisartut aalajangernerminnut sakkus-saannik pitsaanerusunik peqalernissaq.

     

Sanaartugassat iluarsagassalluunniit Inatsisartunit aalajangiunneqareersut malitsigisaan-nik aningaasartornerusoqartariaqartillugu aningaasaliinerunissarlu pisariaqartinneqalersillugu

in-gerlaavartumik nalunaarusiortoqartalernissaa.

 

Sanaartugassat pillugit ingerlaavartumik pilersaarusiortoqartarnissaa tulleriiaarisoqartarnissaalu pillugit suliarinnittoqarnissaa.

 

Aningaasaateqarfiup ingerlanneqarnera pillugu ersarissumik aningaasatigut aqutsisoqarnis-saa qulakkiissallugu.

 

Kommunet sanaartugassanik qinnuteqaataat piviusorsiortumik

missingersuusiorneqarsima-nersut aningaasaliisoqartinnagu nakkutigissallugu.

 

Namminersornerullutik Oqartussat aammalu kommunet sanaartugassatigut

isumaqatigiis-sutaat aalajangiunneqareersut pivusunngortinneqartarnissaat isumagissallugu, taamaalilluni asser-suutigalugu kommunet naatsorsuutigisinnaalissavaat aningaasaliussat ukiunut missinger-sor-fiusunut ikkunneqareersut peerneqaqattaaratik pilersaarutit naapertorlugit ingerlatsisoqassa-soq.

 

Nunap immikkoortuini aalajangersimasuni sanaartugassat amerlerujussuariataannginnis-saat imaluunniit ataatsikkorsuaq suliarineqartariaqaleriataann-ginnissaat qulakkiissallugu.

 

Taarsigassarsisitsisarnerit aammalu atortussarsiniarnernut, maskinasiniarnernut allanullu atortussarsiniarnernut tapersiisarnerit illersorneq arsinnaasumik ingerlanneqarnissaat

qulak-kiissallugu.

 

Suliariumannittussarsiuussisarnerit ataavartumik ingerlanneqarnissaat taamaalilluni sa-naartu-gassat ataatsikkorsuaq ingerlanneqartariaqartarnerinik pinngitsoortitsinissaq

qulakkeer-neqar-sinnaaqqullugu akillu qaffasippallaalernissaat pinngitsoortinniarsinnaaqqullugu kiisalu suli-sussat pisariaqartinneqartut amigaatigilerneqartarnerat pinngitsoortissinnaaqqullugu silli-mmartaartoqarsinnaaniassammat.

 

Sanaartugassat nutaat ingerlareersullu sapinngisamik tamarmik naammassineqarnissaat 

qu-lakkeerneqarsinnaaqqullugu.

 

Sanaartortitsinermut attuumassuteqartut tamarmik, Namminersornerullutik Oqartussaap-pata, pisortaqarfiuppata, kattuffiuppata sanaartornermik suliaqarfiusut, A/S INI-uppat, kom-mu-neuppata imaluunniit namminersortuuppata ataqatigiissaarneqarnissaat qulakkiissallugu.

 

Aningaasatigut aqutsinerliorneq pissutaatillugu sanaartornermut iluarsagassanullu

aningaa-saateqarfiup aningaasanik immikkut isaatitsivissatut isigineqalinnginnissaa

qulakkiis-sallugu. Tassani assersuutitut: Nunatta aningaasaqarnera pillugu siunnersuisooqatigiit nalunaarusiaminni tikkuarni-kuuaat aningaasat sanaartornermut atunngitsuukkat pissutaaqataallutik Kalaallit Nunaata aningaasar-siornera unerisimatinneqarsimasoq. Aammalu akit aalaakkaatinneqarnissaannut

qaf-fakkiartor-pallaannginnissaannullu qulakkeerinnissutaasimasoq, taamaalulluni 2 procenti ataallugu qaffakkiartorsimane-rannut pis-sutaaqataasimasoq. Taanna sanaartornermut iluarsagassanullu aningaasaateqarfik pillugu 2002-mi Naalakkersuisut nas-suiaataannit is-suaaneruvoq

 

Tamakkuninnga tunngaveqarlunga neriuutigalugu Inatsisartut siunnersuut ila-lissagaat siunnersuutigaara Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillu-gu Inatsisartut inatsisaat nr. 8, 29. oktober 1999-imeersumit Kapitel 5, sanaartugassa-nut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut tunngasoq tamarmi aammalu Kapitel 4, § 18 immikkoortut 1-miit 6-imut, sa-naartugassanut aningaasaliissutinut tunngasoq avissaartinne-qarnissaat immikkullu inatsisi-liuunneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut siunnersuu-siornissaannik peqquneqarnissaat  Inatsisartut aalajangiissasut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siullermik akissuteqassaaq Aningaasanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa Inatsisartunut ilaasortap Jensine Berthelsenip, Atassummeersup, missingersuutinut inatsimmi Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmut tunngasortaata allanngortinneqarnissaa siunnersuutigaa. Tamatumuuna sanaartornermut aningaasaliussat atorneqanngitsut amerliartornissaat pinngitsoorniarlugu aammalu sanaartugassanik pilersaarusiorneq pitsanngorsaaviginiarlugu.

  

Naalakkersuisut ataatsimiinnermi matumani pisarnitsitut Missingersuutinut inatsit naapertorlugu Sanaartugassanut Iluarsagassanullu nassuiaat saqqummiuttussaavaat, tamanna aqagu pissaaq.

 

Nassuiaammi ajornartorsiutit arlaqaqisut Inatsisartunut ilaasortap Jensine Berthelsenip siunnersuummini tunngavilersuutai sammineqarput. Taamaattumik nassuiaat nassuiaammi tamakkiisumik aammalu tassani ajornartorsiutit nassuiarneqarnerat kiisalu taakkununnga tunngatillugu Naalakkersuisut anguniagaat suliniutaallu nassuiaammi aqagu saqqummiunneqartussami innersuussutigissavakka.

  

Naalakkersuisut Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasaliussat amerliartunnginnissaannut aammalu sanaartugassat pitsaasumik pilersaarusiorneqartarnissaannut nalinginnaasumik isumaqataapput. Naalakkersuisulli taamaattoq aaqqiissutissaq Inatsisartunut ilaasortap Jensine Berthelsenip siunnersuutaa isumaqatiginngilaat.

 

Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik taamaallaat teknikkikkut aaqqissuussineruvoq sanaartornermi aningaasaliissutit atorneqanngitsut ukiunut kingusinnerusunut ingerlateqqinneqartarnissaannik periarfissiisoq, sanaartornermik suliassatut pilersaarutini assigisaannilu kinguartoorutini aningaasaliussat siullermik pilersaarutigineqartuninngarnit kingusinnerusukkut atorneqarnissaat pisariaqartinneqalissappat.

 

Aningaasaliussat ukiunut kingusinnerusunut ingerlateqqittarnissaannut taarsiullugu periarfissaasinnaasoq tassaavoq qanga pissutsinut uteqqinnissaq, tassalu Inatsisartut ukiut tamaasa suliassatut pilersaarutinut ataasiakkaanut aningaasaliissutit ilaannik aningaasaliissuteqaqqittarnissaat. Ukiumi aningaasaliiffiusumi siullermi pilersaarutigineqartuninngarnit atukkat ikinnerusimagaangata.

  

Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasaatit tassaapput aningaasanut inatsimmit sanaartugassatut pilersaarutinut aalajangersimasunut aningaasaliissutit, aningaasaliissutillu taakkua aqunneqarnerat aningaasaliissutinik aqutsinermit nalinginnaasumit imaluunniit aningaasaliissutissanut malittarisassanit allanit avissaartinneqartariaqanngilaq. Akerlianik  aningaasaateqarfimmi aningaasaliussat aqunneqarnerat aningaasanut inatsisini sanaartugassatigut suliassaqarfiup pilersaarusiorneqarneranut ataqatigiilersinneqartariaqarpoq.

 

Inatsisartut aningaasaliissutissanik aalajangiineri sapinngisamik pingaarnertut aningaasanut inatsisiniittariaqarput soorlu tamanna siunertarineqartoq missingersuutinut inatsimmi. Taamaattumik aamma Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasaliussat aqunneqarnerat aningaasaliissutit allat aqunneqarnerannit avissaartissallugu naleqquttuusorinanngilaq.

  

Siunertat amerlaqisut ilaat Inatsisartunut ilassortap Jensine Berthelsenip nutaamik inatsisiliamiittussatut oqaatigisai massakkut Missingersuutinut inatsimmeereerlutillu, aningaasalissutissat malittarisassaanni allaniillutik aammalu naatsorsuuteqarnermi malittarisassaneereerput.

  

Sanaartugassanik suliassaqarfimmi inatsisiliorneq nalinginnaasumik ajornartorsiutiginngilarput, ajornartorsiutigalugili imaluunniit ajornartorsiutigalugilli anguniakkat ullumikkut inatsisiliornermi aallaavigineqartut piviusunngortiternissaat. Tamatuma saniatigut ajornartorsiutip ilarujussua Inatsisartunut ilaasortap Jensine Berthelsenip apeqqummigut ersersinniagaa, aningaasanut inatsimmi missingersueriaatitsinniippoq.

  

Naalakkersuisut isumaqarput Inatsisartut Naalakkersuisullu iliuuseqarfigisariaqagaat aningaasanut inatsisiliornermiillunilu aningaanik inatsisinik atuutsitsinermiittoq. Aamma Naalakkersuisut isumaqarput aningaasaliissuteqarnermi malittarisassat annertoqisut massakkut sanaartugassanik suliassaqarfimmiittut pisariillisarneqarnissaannut pissutissaqarsinnaasoq. Tassa siunnersuuteqartup siunnersuutaaniit akerliusumit inatsisit maleruagassat ikilisarneqartariaqarlutillu pisariillisarneqartariaqartut. Malittarisassat taakkua kinguaattoornernut pisariaqanngitsumillu allaffissornermut pissutaasarput.

 

Naalakkersuisut kingullermik 2004-mut aningaasanut inatsimmi sanaartornermut aningaasaliussat pitsaanerusumik aqunneqarnissaannut sanaartornikkut killiliussat siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarusiorneq aallartippaat. Assersuutigalugu Naalakkersuisut meeqqat atuarfiisa allileriffigineqarnissaannut iluarsaanneqarnissaannullu siunissamut ungasinnerusumut tulleriiaarinermi allattuiffik saqqummiuppaat, taamatullu Naalakkersuisut 2005-imi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi suliassaqarfinnut allanut tulleriiaarinermi allattuiffiit saqqummiunniarpaat. Naalakkersuisut aammattaaq sanaartugassatigut iliuusissani malittarisassat pilersaarusiornerullu pitsanngorsarnissaannut siunnersuutit arlallit suliarereerpaat.

  

Taamaattumik Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nutaamik inatsisiliornissaq Naalakkersuisut isumaqatigisinnaanngilaat aalajangiivigisassatullu siunnersuutip itigartinneqarnissaa inassutigalugu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava tulliuppoq partiit oqaaseqartuinit Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Siumumiit siunnersuuteqartup ajornartorsiutit taakkartugai ilisarisinaavagut, kisiannili pingaartipparput, aningaasaateqarfiup sanaartugassanik aningaasaliissutinik eqaallisaanissamik siunertallip tamakkiisumik nutaamik inatsisiliornikkut allanngortinneratigut ajornartorsiutit qaangerneqarsinnaannginneri tikkuassallugu.

 

 

Siumumiit isumaqarpugut Sanaartornermut iluarsaassinermullu aningaasaateqarfiup ilusilersornera sannamigut eqaatsuusoq, kisiannilu missingersuusiornermut inatsit, aningaasaliisarnermullu malittarisassat ilaatigut piumasaqaatitigut sukumiivallaartumik Naalakkersuisut susassaqarfiinut piumasaqaateqartartut. Taamaattumillu allaffissornerup annikillisarneqarnissaa siunertaralugu sanaartornermut aningaasaliissutit, Inatsisartunit inatsisitigut sinaakkusersorneqareersut, Naalakkersuisunit naammassineqarnissaat anguniarlugu tatiginninnerunerusariaqartugut, pisinnaaffiliinerusariaqartugullu.

 

Siumumiit ajornartorsiutitut annertunertut isigaarput aningaasaliissutit sukkanerusumik inuiaqatigiinni sulisinneqartannginneri. Tamannalu anguniarlugu aningaasamut inatsimmut 2004-mut tunngatillugu inatsisartunit oqariartuutit isumalluarfigaagut.

 

Siumumiit pingaartipparput sanaartornermut iluarsaanermullu aningaasaateqarfiup aningaasanut inatsimmut ilanngullugu inatsisartunit akuersissutigineqartarnissaa, kisiannili sanaartornermik suliaqartunit ajornartorsiutitut tikkuartorneqartartut aaqqiivigineqarnissaat Naalakkersuisunut kaammattuutigerusupparput.

 

Ilanngullugulu Naalakkersuisunit siunertarineqartoq siunissami sanaartugasani immikkoortiterisarnermi kommunet suleqatiginerulernissaat eqaallisaanertut pitsaasutut naliliivigaarput. Tassami maannakkut aningaasaliissutit ukiup naanerani inatsisartunit akuersaaneqareeraangata pilersaarusiornerit suliariumannittussarsiussinerillu ukiarnissaata tungaanut ingerlanneqartarput, tamatumalu kingunerisarpaa sanaartugassat ukiukkut aallartinneqartariaqartarneri.

Tamanna inuiaqatigiinnut akisuallaarpoq taamaattumillu pilersaarusiornerit eqaallisarnerisigut tamanna Siumumiit aningorniaqquarput.

 

Siumumiit pingaartipparput ajornartorsiutit paasilluarlugit aaqqiissutissaannik ujarlertarneq, taamaattumillu aningaasaateqarfiup pitsaanerusumik eqaannerusumillu ilusilersornissaa anguniarlugu Naalakkersuisut siunnersuuteqassasut kaammattuutigerusupparput.

Taamaattumillu siunnersuutip matuma itingartissutigineqarnissaa Siumumiit innersuusutigaarput. 

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut ilaasortap Jensine Berthelsenip siunnersuutai Inuit Ataqatigiinniit soqutigalugit eqqartorpagut. Inuit Ataqatigiinniimmi siorna Inatsisartut ataatsimiinneranni sanaartornermut ajornartorsiutit aaqqiivigineqarnissaanik ujartuisimavugut.

 

Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfiup siunertaraa aningaasanut akuersereernerup kingorna eqaatsumik aningaasat akuersissutigineqareersut aqunneqarnissaat qulakkiissallugu. Siunertap aapparaa sanaartugassat iluarsagassanullu aningaasaliissutip Inatsisartunut uteqattaaratik ataasiaannarlutik akuersissutigineqartarnissaat.

 

Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap isumasioqatigiisitsimmat marlunngornermi 4. maj 2004-imi sukumiisumik tamanna nassuiaassisoqarpoq. Sanaartornermi iluarsaaqqinnermullu ajornartorsiuteqarneq aningaasaateqarfimmiinnani allamiittoq isumasioqatigiinnermittaaq erserpoq. Tamannali iluarsiiffiginiarlugu suleqatigiissitaliortoqarsimasoq aamma paasivarput taakkulu taaguuteqartut Aningaasaliissutinik Pilersaarusiornermi Suleqatigiissitat.

 

Taamaalilluni siunnersuuteqartup Jensine Berthelsenip ujartugai suliarineqarlutik aallartereerput aqagulu Sanaartornermi Iluarsaaqqinnissamut Nalunaarusiaq eqqartortussaavarput.

 

Taamaalilluta siunnersuuteqartoq akuersissutigineqannginnissaa innersuussutigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartuni ilaasortaq Jensine Berthelsen sanaartornermi aningaasaateqarfiup maleruagassaqartitaanermigut erseqqissaavigineqarnissaanik sa qqummiussaqarnera Atassummit ilassilluarparput.

  

Soorlumi naluneqanngitsoq ukiut tamaasa Inatsisartut sanaartugassanut aningaasaliissutigisartagaat tamakkerlugit atorneqarneq ajortut, tamanna aamma ukioq manna 2003-mi naa ukioq kingulleq 2003-mi uppernarsarneqaqqippoq sanaartornermut aningaasaliissutit 88 million kr.-nik atuinikiffiunerannik. Aningaasat akuersissutaareersut siunissami siunertaminnut pitsaanerusumik atorneqartarnissaat inatsisitigut aqqutissiuunneqarnissaannik Jensine Berthelsenip ujartuinera pissusissamisoorpoq.

  

Siunnersuummik saqqummiussaqartup Namminersornerullutik Oqartussat aammalu kommunet sanaartugassatigut qinnuteqaataat kissaatigisaallu aalajangiunneqareersut pilersaarutit malillugit, sanaartorneqarlutik  piviusunngortinneqartarnissaat pingaaruteqaannarani aamma suliffissaqartitsiniarnikkut annertuumik iluaqutaasarnerat eqqarsaatigalugit siunnersuutip piviusunngortinniarneqarnissaa Atasummit Naalakkersuisunut piumasaraarput.

  

Soorlumi naluneqanngitsoq kommuneni saanaartugassat ilaasa Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaliiffigisassaat ilaatigut pilersaarutaagaluartut kinguartinneqarnerat kinguartinneqartarnerat qassiiliuutaasaqisut maleruagassanik erseqqissaanikkut qaangerneqartussaassagaluarmata. Taamaammat Atassummit oqallinneq manna siunissaq eqqarsaatigalugu aaqqiiniarnerummat angusaqarfiunissaa neriulluarfigaarput.

  

Sorlumi aamma ullumikkut kommunet sanaartugassatigut allatigullu akisussaafeqarnerulernissaat anguniarlugu KANUKOKA peqatigalugu suliniuteqalernermut anguniakkamullu ilanngunneqarluni sulissutigineqarnissaa Atassummit inassutigaarput.

  

Naalakkersuisut siunnersuummut akissuteqarnerminni sanaartornermi pilersaarusiornermi aningaasanullu inatsimmi suliassat suliarineqarneranni Inatsisartut Naalakkersuisullu iliuuseqartariaqartut akissuteqaataasoq, iliuuseqartariaqartut akissuteqaataasoq Atassummit imatut paasivarput, siunnersuut Naalakkersuisut sanaartornikkut pisariillisaanissamik eqaallisaanissamillu suliniutaannut ilanngunneqartariaqartoq, siunnersuummi siunertarineqartoq Naalakkersuisut pisariaqartikkaat akissuteqaammi takuneqarsinnaammat. 

  

Kiisalu Naalakkersuisut 2005-imi aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip suliarinerani suliassaqarfinnut allanut tulleriiaarinermi allattuiffiit suliariniarlugit akissuteqaamminni oqaatigaat. Aammalu sanaartugassatigut iliuusissani malittarisassat pilersaarusiornerullu pitsanngorsarneqarnissaannut suliniutit arlallit suliaralugit aallartinneqarsimasut akissuteqaamminni erseqqissaatigaat.

  

Atassummit siunnersuummut Naalakkersuisut akissuteqaataat ataatsimut isigalugu siunnersuutip siunertaanut anguniagaanullu tapersiinertut paasivarput, soorlumi aamma 2005-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaata suliarineranut ilanngullugu sanaartornermut malittarisassat pilersaarusiornerullu pitsanngorsarneqarnissaannut suliniutit arlallit suliarilereersimagaat, taamaattumik Atassummit paasiuminaatsipparput siunnersuutip itigartinneqarnissaanik Naalakkersuisut inassuteqarmata.

 

Atassummi siunnersuummut Naalakkersuisut akissuteqaataat ataatsimut isigalugu siunnersuutip siunertaanut anguniagaanullu tapersiinertut paasivarput, soorlumi aamma 2005-imut Inatsisartut Aningaasanut inatsisissaata suliarineranut ilanngullugu Sanaartornermut malittarissat pilersaarusionerullu pitsanngorsarneqarnissaannut suliniutit arlallit suliarilereersimagaat, taamaattumik Atassummit paasiuminaatsipparput siunnersuutip itigartinneqarnissaanik Naalakkersuisut inassuteqarmata.

 

Taamaattumik Atassummit Inatsisartunut piumasarissavarput Inatsisartut Naalakkersuisunut piumasarissagaat siunnersuut Naalakkersuisut suliniutaannut ilanngunneqassassoq.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliullunilu oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokraatit.

 

Palle Christiansen,   Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatinit nuannaarutigaarput siunnersuummik Jensine Berthelsen-imit Atassummeersumit saqqummiussivigineqaratta. Sanaartornermut Iluarsaanermullu Aningaasaateqarfiup Missingersuutinut inatsimmit peerneqarnerata sanatitsisut, siunnersuisartut sulisitsisullu pilersaarusianik assigiinngitsunik pilersaarusiornissamut qaammatinik arfinilinnik-arfineq marlunnik piffissaqarnerulersissavai. Pilersaarut suugaluartorluunniit nunaminertamut pilersaarummut illoqarfimmut suugaluartumulluunniit atuuttumut naleqqussagaasussaavoq, pilersaarusiorneqassalluni, suliariumannittussarsiuunneqassalluni, sanaartornermullu atortussat assartuinermut sikut allallu naleqqussaavigalugit piniarneqartartussaapput. Tamakkua tamarmik ullumikkut piffissakilliorfigineqartaqaat, taamaattumik siunnersuuteqartut taagugai tamarmik piviusorsiorluinnartuupput.

 

Pitsaanerusumik pilersaarusiortoqartalernissaanik kiisalu piffissat pilersaarusiorfigineqartartut sivitsuiffigineqarnissaannik Demokraatit kissaatigisaannut siunnersuut tulluuteqaaq.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut akissuteqaataat siunnersuummik tapersiinngitsoq takullugu pakatsinarpoq. Tamatumunnga pissutiginiarpaat ajornartorsiutinut taagorneqartunut aaqqiissutaasussanik alloriaatissiorniartoqarnera. Erinarsuulli taanna siornatigut tusartareersimavarput, kisiannili pingaaruteqartunik susoqarsimanngivippoq. Naalakkersuisut ilanngullugu allassimavaat Sanaartornermut Iluarsaanermullu Aningaasaateqarfiup Missingersuutinut inatsimmit peerneqarnissaa kissaatiginngikkitsik.

 

Immaqa allamik aaqqiissutaasinnaasumik periarfissaqarpoq. Sanaartornermut Iluarsaanermullu Aningaasaateqarfik Missingersuutinut inatsimmiiginnartinneqarsinnaavoq, allaanerussutigiinnalerluguli Inatsisartuni 2004-mi aalajangikkatta 2006-mut kingornanullu atortinneqarnissaat. Tamatumanili pisariaqarpoq Missingersuutinut inatsisip aamma allanngortinneqarnissaa, tamanna Demokraatit nalunngivippaat, tamannali Naalakkersuisunut atorfilinnullu aaqqinniaannagassaagunarpoq.

 

Taamatut aaqqiinerup siunnersuuteqartoq naaperiaavigissavaa, tassami taamaaliornikkut angussavarput Kalaallit Nunaanni pitsaanerusumik ungasinnerusumullu pilersaarusiortalernissaq, aammalu taamatut aaqqiinerup Naalakkersuisut naaperiaavigissallugit, tassa Sanaartornermut Iluarsaanermullu Aningaasaateqarfik Missingersuutinut inatsimmi tamarmiusumiiginnartinneqassammat, taamaattorli naleqqussaanertarilaaginnassallugu aningaasanut ukiumut ukiumik ataatsimik-ukiup aappaa qeqqanut kingusinnerusumiittumut aningaasanik illuartitsisoqartarnissaa.

 

Taamatut oqaaseqarlutik Demokraatit oqaatigissavaat siunnersuut tapersersoritsik innersuussutigerusullugulu Aningaasanut ataatsimiititaliami kiisalu Attaveqaateqarnermut Ineqarnermullu ataatsimiititaliami sammineqaqqinnissaa.

Qujanaq.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

…. Oqartussat partiininngaanniit naammassipput, taavalu Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq oqaaseqareerpat siunnersuuteqartoq saqqummiissaaq.

 

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

 

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkesuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa uani eqqartorneqartoq qulequtaa siunnersuuteqartup siunnerfippiaa aanngaanaveersaartariaqarpoq aamma taanna oqaaseqartunit kingullern it marlunnit eqqaasitsissutigissavara, tassani immikkut inatsisiliuussinissaq tassa ingerlatsinermut aningaasartuutinik inatsit taavalu aappaa sanaartornermut ingerlatsinermut aningaasaliissutinut inatsit. Naalakkersuisut pisariillisaanissaq isumaqataaffigalugu oqaaseqarfigaat, ullumikkulli malittarisassat annertuallaareersut sanaartugassanut pilersaarusiorniarnermi pisarissersuutaasarmata Naalakkersuisut erseqqissaatigaat.

 

Kiisalu tamaavimmik suliassat tamarmik Namminersornerullutik Oqartussaninngaanniit  akuersissutigineqaraangamik qeqqaninngaanniit aqunneqartussaaneranik isumaqarneq Naalakkersuisut eqqumaffigaat, massakkullu ukiortaamiit sulisitaq kommunit Namminersornerullutik Oqartussallu akornanni ilaatigut aningaasatigut isumagisassatigullu nammaqatigiinnermut tunngasoq, kiap sunalu isumagissaneraanik agguaassisimaneq pillugu Naalakkersuisut sulisitaqarput KANUKOKA peqatigalugu, ilaatigut sanaartugassanik allanngortiterineq, isumaginninneq allanngortiterisinnaaneq Naalakkersuisut tassuunakkut piareersimaffigivarput.

 

Massakkut sanaassat tamavimmik maani akuersissutigineqareeraangata pilersaarusiorneqarnerat Pisortaqarfimmi imaluunniit imissutitut tamakkuninnga suliaqartunut suliaritinneqartarpoq. Naalakkersuisooqatigiinnermi isumaliutitta ilagisaat tassaavoq sanaartornerup sanaartugassanik akuersissuteqareernermi sanaartornerup piareersarneqarnera ingerlanneqarneralu kommuninut akisussaaffigitinneqarsinnaanersoq isumaqaratta taanna isumatusaarnerussasoq, taamaattumik Kommunini Iluarsaaqqinnissamik ataatsimiititaliap ilanngullugu taanna nalilersussagaa naatsorsuutigaarput.

 

Eqaallisaasoqarnissaa pingaaruteqarpoq, taamaattumik aamma Naalakkersuisuninngaanniit una uteqattaartitsisarsimagaluarneq siornatigut akuereriarlugit aappaaguani naammassinngitsoorsimagaangata taava sanaassat tamaasa atorunnarsillugit, nutaamillu inatsimmik sanaartornermut nutaanik Inatsisartut pisarissersorujussuarlugit, naak nalunatigu sanaassatut aalajangiunneqartut taakkua inuiaqatigiinnit pisariaqartinneqarmata Inatsisartunit akuerineqarsimasut.

 

Taamaattumik Sanaartornermut Iluarsaassinermullu Aningaasaateqarfik tassa taamanikkut pilersinneqarpoq. Immikkut inatsisiliuunneqarnissaanik siunnersuut Naalakkersuisut oqareernittut pisariaqarsorinngilaat massakkut pilersaarusiornermut suleqatigiissitaq sulilluni ingerlallualereerpoq, aammalu 2005-imut tunngatillugu Naalakkersuisut oqaatigisaat tassaavoq assersuutitut ukioq manna Aningaasanut inatsimmi atuarfiit qanoq iluarsaanneqarnerat tulleriinneqarnissaa ungasissoq eqqarsaatigalugu 2010-ip kingorna ilanngullugu saqqummiunneqareerpoq, massakkullu sanaassat allat aamma taamatut ungasissoq isigalugu tulleriiaanerat saqqummiunneqarnissaat tulleriiaarineq aalajangiiffiusussaasoq 2005-ip Aningaasanut Inatsisissamut ilanngullugu suliarivarput.

 

Taamaattumik isumaqarpunga siunnersuuteqartup pisariillisaanissamik siunnerfia aamma maani Inatsisartunit amerlanerusunit Naalakkersuisut akissuteqaataannut isumaqataanermi paasisarput, immikkut inatsisiliunngikkaluarluni pisariillisaanermut suliniutit taakkua tapersersorneqareersut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aamma eqqaasitssutigilaassavara saqqummiunneqarsimasut pappialat najoqqutaralugit aappassaaneerneqarnissaa ukiamut innersuussutigineqarsimammat siunnersuutip uuma.

Siunnersuuteqartoq Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Paaseqatigiissutikutsooripput Sanaartornermut, Iluarsagassanullu Inatsisartut suliakkiutaat eqaannerusumik pilertornerusumik aammalu tamatigoornerusumik, tassa imaappoq siunertarineqartut naapertorlugit ingerlanneqarnissaat tamatta isumaqatigiissutigaarput.

 

Naammalerporli oqaloruusaarnerput Sanaartornermut Iluarsagassanullu illuartittakkagut pilertornerusumik ingerlasariaqalerput – iliorniaratalu. Taamaammanuna inatsisitigut eqiteruffiusumik inatsisitigut – imaappoq Pisortaqarfinni assigiinngitsorpassuarni suleriaatsit assigiinngitsut naapertorlugit qanoq pilertortigisumik pilersaarutit tamakkua piviusunngortinneqarnissaannut erfalatitseruusaarnerit unitsinneqarsinnaaqqullugit ataatsimoorussamik sanaartornermut iluarsagassanullu tunngasunik inatsisissamik ujartuineq manna siunnersuutigineqartoq.

 

Eqaallisaasoqartariaqarpoq taanna isumaqatigiissutigaarput, pilertornerusumik ingerlatsisoqartariaqarpoq. Suleqatigiissitanik naammaleqaaq Naalakkersuisut akissuteqaataat naammagiinnarlugu suleqatigiissitanik pilersitsisoqarpoq taakkua taamaaliussapput, kisianni inerneri aamma naatsorsortariaqalerpagut.

 

Tassami ukiut ingerlanerini 1999-imi Sanaartornermut Aningaasaateqarfik taanna Iluarsartuussineermullu Aningaasaateqarfik taanna pilersinneqarmat tamatta miserratiginngilarput aningaasat tassani uninngatinneqartut amerlavallaalersimapput. Pilertornerusumik kommunit aamma avinngarusimasumiittut pingaartumik eqqarsaatigalugit massakkut Naalakkersuisut eqqarsaatigilersimasaat Kommuninut akisussaaffigitinneqalernissaat Inatsisartut aalajangereerpata, taamatut tassani kommunimi sanaartortoqassaaq.

 

Taanna oqaluuserissallugu maani noqqaassutiginngilara, kisianni soqutiginartorujussuuvoq taanna aamma pingaartumik kommunit avinngarusimasumiittut eqqarsaatigalugit, sanaartornermi kissaatigisartakkamikkut aammalu qinnuteqaatigisartakkamikkut itigartuartarut namminneq aamma akissaqarnermikkut killissaqartumik periarfissaqarnerat pissutaalluni.

 

Naapertuunnersumik aammalu tamanut inuiaqatigiinnut sumiikkaluaraanniluunniit naapertuunnerusumik sanaartornikkut periarfissaliinissaq ataatsimut isigalugu isumaqarluinnarpunga ataatsimut inatsisitigut malittarisassat Naalakkersuisut malitassaat, Inatsisartut aalajangiinera naapertorlugu aamma kommuninut qulakkeerinninnerusussaasoq.

 

Ullumikkutut ittoqartillugu suna tamarmi sumi tamani siammarsimalluni qaqugu sanaartortoqarumaarnissaa nalunarluinnaqqissaartarpoq. Tamanna illuatungilertariaqarparput timitalimmik sanaartornermik nunatsinni ingerlatserusukkutta pilersaarutit naapertorlugit.

 

Tassa ujartugara tassaniippoq. Ilaatigut aamma ataatigut titaqqillugu Naalakkersuisut Inatsisartut aalajangigaannik piviusunngortitsiniartarnerat taanna ilaatigut ilaannakortorujussuarmik ingerlanneqartartoq sanaartornermut tunngatillugu tassunga killeqartariaqalerpoq. Inatsisartut inatsisitigut qulakkeersimasariaqalerpaat sanaartugassat pilersaarutit naapertorlugit sapinngisamik ingerlanneqassasut. Aap inatsisitigut ullumikkut toqqammavissaqarpugut Missingersuusiortarnermut inatsimmi aammalu allatigut inatsisini. Kisianni tassani qulakkeerneqarsimanngilaq Inatsisartut piumasaat naapertorlugit Naalakkersuisut qanoq piviusunngortitsissanersut, assersuutigiinnarlugu suliariumannittussarsiuussisarnerit tamakkua sivisoorujussuarmik uninngatinneqarsinnaasarput – ajoraluartumik. Kommunerpassuit kiggigussaasarput maani qitiusuminngaanniit uninngatinneqartarput.

 

Soorunami aamma kommunit aningaasaliisinnaassusiat ilaanni aamma aporfiusarpoq, kisianni aporaaffeqarpoq imaannaanngitsumik Inatsisartut piumasaat naapertorlugit Naalakkersuisut suliniarnerat eqarpallaaqimmat inatsisitigut iluamik ersarissumik toqqammavissaqanngimmat.

 

Demokraatit tungaaninngaanniit tapersiineq ersarissoq qujassutigaarput. Kattusseqatigiit ajoraluartumik sanaartornermut tunngatillugu inissaqartitsisimagunannginnamik oqaaseqanngillat, kisianni aamma Siumut tungaaninngaaniit tupigusuutigivara una siunnersuut paasisinnaallugulusooq naggasiinissinni Aningaasaateqarfiup pitsaanerusumik eqaannerusumillu ilusilersornissaa anguniarlugu Naalakkersuisut siunnersuuteqassasut kaammattuutigerusupparput.

 

Tupigivara siunnersuut una peqataaffigiinnanngikkissi ujartugarput ataasiummat. Isumaqarpunga taanna politikkikkut ullumikkut ingerlatsinermi unitsinneqartariaqalersoq suna tamaat akisussaaffik aammalu oqartussaassuseq Naalakkersuisunut igeriullugu – taanna naammaleqaaq. Politikkikkut akisussaasutut Inatsisartutut matumani oqaloqatigiinnitsinni isumaqatigeeriarluta naggataatigut Naalakkersuisunut tunniutiinnartarnera taanna peqqinnanngilaq, nammineerluni politikkikkut isummiussanut akerliusumik taasineruvoq.

 

Takusinnaavarami Siumut tungaaninngaanniit tapersersuigaluartusi – itigartitsillusilu. Taamaattumik periuseq taanna assorujussuaq apeqqusernarsivoq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut akissuteqaataannut soorunami qujavunga suliassat ingerlareerput aamma taamatut akineqartarneq sungiutiinnarnikuugakku taanna qujassutigaara, aamma soorunami ajuusaarutigaara siunertarineqartoq matumani eqqarsaatigineqarani Naalakkersuisut akissuteqaataanni aammalu ajoraluartumik partiit Naalakkersuisooqataasut akissuteqaataanni takuneqarsinnaagaluarluni ajornartorsiortoqartoq sanaartornerup piviusunngortinneqarnissaanut ilalerneqarumanngimmat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja Palle Christiansen, Demokraatit.

 

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Tassa Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup oqaaseqaatai oqaaseqarfigilaarniarpakka. Uani maani tassaavugut inatsisiliortut, taavalu namminersortunut taavalu sanaartortunut. Akikinnerusumik sanaartorsinnaanerannut tunngatillugu taava isumaqarpugut Demokraatiniit uagut pisussaasugut maani Inatsisartuni tamakkua killiussat inatsisit tunngavigisaat allanngortissallugit.

 

Taavalu taanna Aningaasaateqarfik taanna aqagu oqallisigissagipput oqarputit – taavalu kinguaattoortarnerit sanaartornermi tamakku pinngitsoortinneqarsinnaassagaluartut soorlu immaqa Atassutip siunnersuutaa malinneqarsimasuugaluarpat. Taavalu ajornartorsiutit ilisimaneqassappata tassa namminersortut taakku ajornartorsiutinik ilisimannittussaapput taakkulu aqagu uterfigiumaarpagut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ole Thorleifsen taanna pereerpat Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Siumut oqariartuutaanut tunngatillugu paatsoorniarnerunerpa imaluunniit paatsoornermik tunngaveqarnerunerpa – taanna uanga akisinnaanngilara. Kisianni uanga isumaqarpunga erseqqissassallugu Inatsisartuni sulinitsinni aningaasanik eqqartuinitsinni pisariaqarpoq erseqqissassallugu Aningaasanut Inatsip suliarineqarnerani Inatsisartut aalajangigai Naalakkersuisut suliarisussaavai. Taakkumi atuutsitsisuupput.

 

Taamaattumik ajornartorsiutit tikkuartukkagut Aningaasaateqarfimmi ajornartorsiutigineqartut Aningaasanut Inatsisip suliarineqarnerani tikittuaannartarpavut, qanorlu anigorniarneqarnissaat eqqartortuaannarlugit. Erseqqeqqinnaartumillu Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup tikkuarpaa ajornartorsiutit Aningaasaateqarfimmi toqqaannartumik inissisimanngitsut, kisiannili missingersuusiornermi inatsimmi taavalu aningaasaliisarnermut malittarisassani taakkunani inissisimasoq.

 

Tassami ajornartorsiutip qitia unaasarpoq sanaartugassanik aningaasaliisoqartillugu Naalakkersuisut sanaartugassanik Inatsisartuninngaanniit suliakkerneqaraangamik taava kinguaattoornerit kinguneranik aningaasaliissutit sanaartugassamut amigalertarput, taamaattumillu Naalakkersuisut allatut ajornartumik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut qinnuteqartariaqartarput, taakkualu maanna ullumi inatsisitut aningaasaliisutut maani eqqartortussaavagut. Isumaqarpunga Inatsisartutut sinaakkusersuisinnaasariaqartugut taavalu aamma Naalakkersuisugut tatigalugit suliakkersinnaasariaqarivut suliassap naammassinissaa anguniarlugu.

 

Uani oqaatigineqarpoq Siumukkormiut akuersaarsinnarlutik itigartitsisut – taamaattoqanngilaq. Siunnersuut akuersaanngilarput, kisianniliuna pingaartikkatsigu ajornartorsiutaannaat taakkartornagit aaqqiissutissanik uagut Naalakkersuisut pisinnaatikkusukkigut, taamaalillutalu suleqatigerusuppagut Naalakkersuisut.

 

Taamaattumillu pioreersut taakkua tunngavigalugit sulerusuppugut nutaamik misilittagaqarfigisatsinnik inatsisiliornikkut tunngaveqarata. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigit. Taanna pereerpat Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Naluneqanngitsutut Inatsisartuni suleriaatsitsinni suleriaaserput qiviarutsigu suliassat assigiinngitsut immikkoortiterneqartarput ullunut assigiinngitsunut suliassanngorlugit, kisiannili uani suliarisatsinni aqagumut attuumassuteqarluinnaqqissaartoq uunga eqqartukkatsinnut eqqartortussaavarput, taamaattumillu Kattusseqatigiinniit tulluartuutissimavarput aqagumut oqaluuserisassatsinni uani eqqartorneqartunut tunngasut eqqartortussaagatsigit tamakkiisumik tassani oqaaseqarnissarput innersuussutiginiarlugu oqaaseqarfiginngiinnarsimavarput ullumikkut uani immikkoortoq 100-i oqaluuserisarput.

 

Tassa Kattusseqatigiinniit isumaqaratta aqagu oqaluuserisassatsinni uani ajornartorsiutit eqqartorneqartut ersarissumik oqaluuserineqartussaasut aammalu Naalakkersuisut aqagu oqaluuserisassamut saqqummiussassami akissuteqaataani ersarimmat, ukiuni aggersuni Aningaasaateqarfimmi aningaasat uninngatinneqartartut sapinngisamik tamarmik atorneqarnissaat anguniarlugu ukiuni tulleriinni sanaartornermut aningaasaliissutaasarsimasut Aningaasaateqarfimmi uninngasut atorneqarnissaat anguniaraat. Taamaattumillu uani oqaluuserisassami siunnerfigineqartoq taamaalilluni qaangerniarneqartoq paasigatsigu Kattusseqatigiinniit pisariaqarsorisimanngilarput immikkut uani immikkoortoq 100-imut oqaaseqarnissarput.

 

Aqagu oqaaseqaatitsinni ersarissumik oqaaseqaateqarussaagatta.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

 

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunallu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Erseqqissaatigissavara inatsisit – inatsisit nutaat qaleriiaatiinnarlugit inatsisilioqattaarnikkut ajornartorsiut una qaangerneqarsinnaanngimmat. Nipi ersarippoq partiinit arlalinnit oqaatigineqartoq, tassalu iliuuseqarneq Naalakkersuisut akissutissinnut oqarpugut Inatsisartut Naalakkersuisullu iliuuseqarfissaat Aningaasanut inatsisiliornermiittoq aammalu Aningaasanut inatsisip piviusunngortereernerisigut timitalersuiffiginissaa inatsimmi aalajangersarneqartut, tassunga ilanngullugit sanaartugassanut tunngasut.

 

Naalakkersuisut piaaralutik piviusunngortitsiniartutut oqaatiginiarniartariaqanngitsutut isumaqarpunga. Naalakkersuisooqatigiittartut ukiut 2000-ip missaaninngaanniit, tassalu uuma Aningaasaateqarfiup eqqartorneqartup pilersinneqarneraninngaanniit Naalakkersuisooqatigiittartut arlariiaat naammaginartumik una suliassaq naammassisinnaasimanngilaat.

 

Taamaakkaluartoq Naalakkersuisut aalajangiusimavaat inatsisiliornikkut nutaanik inatsisiliortiternikkut una naammassineqarsinnaanngitsoq. Taamaattumik aamma Siumup oqaaseqartuata naggataatigut oqaatigisaa paasilluagarput, tassaavoq ullumikkumut sanaartugassanik iluarsagassanillu maleruaqqusat pioreersut eqaallisarnerisigut pisariillisarnerisigullu suliassap una aamma ajunnginnerusumik anigorneqarsinnaasoq piviusunngortinneqarsinnaasorlu isumaqarmata.

 

Immaqa aamma oqartoqarsinnaavoq piviusunngortitsinianngittuarnerput naammaleqaamik oqaasertaleraanni aamma Naalakkersuisuninngaanniit isumaqarpugut naammaleqaaq allat aamma allanik isummersorsinnaanerannik ataqqinnissinnaannginneq tusartuassallugu. Ullumikkut piviusunngortitsinnaanngittarnermik kinguartoorutinut assigiinngitsorpassuit uanga taasinnaasakka nalunngisakka tassaapput sanaartortussat nunatsinni amigarsimappata ilaatigut pissutigalugu nunatsinni sanaassaaleqigaluartut, nunatta ilaaninngaanniit nunatta ilaanut allamut nuussinnaanerata imaluunniit suliartorsinnaanerata killeqarnera qangatsiffissaqanngittarneq pissutigalugu.

 

Pilersaarusiornerup naammassineqarsinnaasannginnera pilersaarusiortartut, Pisortaqarfimmilu sulisut eqqarsaatigalugit aammalu pingaartutut suliarinnittarsiuussisarnerit naammassereeraangata ilaatigut suliassat sanaassaagaluit unitsiinnartariaqartarput akigitinniagaasut inornarluinnaqqissaaraangata Inatsisartullu Aningaasanut akuerisaasut najoqqutaralugit sanaassaq piviusunngortinneqarsinnaanngikkaangat.

 

Tassa Sanaartornermi Iluarsaassinermullu Aningaasaateqarfik periarfissiivoq ukiuni arlaqarnerusuni pilersaarusiorneq ingerlatissallugu, sapinngisamik soorunami piaartumik sanaassatut aalajangerneqartut naammassineqarnissaat ukiuni arlaqalersuni oqareernittut Naalakkersuisuusartut arlallit erloqissutigaat Naalakkersuisooqatigiittartut erloqissutigaat – imaanngilaq piaaraluni taamatut kinguarsaasoqartoq – naamerluinnaq – tamatta ilisimavarput sapinngisamik suliffissaaleqineq eqqarsaatigiinnarluguluunniit aningaasarpassuit toqqortarineqartut taakkua uninngatiinnarneqartut sulisikkusukkaluaqaagut, tassalu taanna anguniarlugu Inatsisartuni amerlanerussuteqartuni tamanna piumassuseqarfigineqartoq Naalakkersuisut qujassutigaat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaatigineqartutut aappassaaneerneqarnissaa ukiaru uterfigineqartussaavoq aammalu maani oqaaserineqartut taamatut uterfigineqarnissaasa tungaanut oqaloqatigiinnermi aamma inissaqartinneqassasut, maannakkut taamatut oqaatigineqarnera paasivarput kisianni ullumikkut taamaasilluni itigartinneqarnera amerlanernit oqaatigiartorneqarpoq.

 

Taamaasilluta taanna oqaluuserisassaq ukiamut uterfigisassalerilerparput, taavalu tulliuppoq

Immikkoortoq 53.

Tassani Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaat ataatsimoorlutik siunnersuuteqarsimapput aalajangiiffigisassamik, tassani ilaasortaapput Siumumit Ole Dorph aamma Kalistat Lund, Inuit Ataqatigiinniit Ane Hansen, Atassummit Finn Karlsen kiisalu aamma Demokraatiniit Per Skaaning.

 

Taakkua isumaqatigiillutik maannakkut aalajangiiffigisassatut saqqummiunniagaat Kalistat Lund-ip saqqummiutissavaa.

 

Kalistat Lund takassa.

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 53

 

 

Ilassutitut annertussusileriikkamik ikorsiisarneq pillugu aalajangersakkap atorunnaarsinneqarneratigut pitsaanngitsumik kinguneqaatitssat aaqqiiviginiarlugit Annertussusileriikkamik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 15, 12. november 2001-imeersup, akuersissutigineqarneranut atatillugu suliffissaarukkallartarnermik akiuiniarnermut aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartartut amerlineqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Allannguutissatut siunnersuut una suliffeqarnikkut aaqqissuusseqqinnissap nutaap 1. januar 2006-mi atuutilernissaata tungaanut atuutissaaq.

(Ole Dorph, Ane Hansen, Kalistat Lund, Finn Karlsen aammalu Per Skaaning)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Kalistat Lund, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa oqaatigineqareersutuut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap tamarmiusup siunnersuutaa saqqummiutissavara. Ilaasortat taagorneqareermata taaqqissanngilakka tunngavilersuut imaappoq.

 

Una aalajangiiffigisassatut siunnersuut aallaaveqarpoq Inatsisartuni Ilaasortap Ane Hansen-ip Inuit Ataqatigiinneersup aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata atuuttup pillugu iluarsiivigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuummik.

 

Siunnersuut taanna immikkoortup 105-ip ataaniittoq, Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaanit suliarineqareerpoq, ataatsimiititaliarlu pillugu isumaliutissiissulioreerluni.

 

Ataatsimiititaliami suliarineqarnerani paasineqarpoq ilassutitut annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq pillugu aalajangersakkap atorunnaarsinneqarnera pitsanngitsunik malittarisissiuunneqanngitsunillu sulisut tunisassiassanik amigaateqarneq pissutigalugu allanillu peqquteqartumik sulisitsisumit aningaasanik annaasanik taarsiuteqarnertaqanngitsumik angerlartinneqartarnerannik kinguneqasimasoq.

 

Siunnersuummik suliarinninnerminut atatillugu Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermullu Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq Johan Lund Olsen Ataatsimiititalip isumasioqatigaa.

 

Isumasioqatigiinnermi oqaatigineqartumi Ataatsimiititaliap apeqqutaanut Naalakkersuisup akissutai kiisalu Ataatsimiititaliap suliarinninnera tunngavigalugu Inatsisartut peqqussutaata pineqartup qanittukkut iluarsiivigineqarnissaanik kissaatigisaq malinneqarsinnaanngimmat, ataatsimiititaliap tusaatissatut tiguaa.

 

Ilassutitut annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq pillugu aalajangersakkap atorunnaarsinneqarnissaanut tunngavilersuutit ilaattut maannakut Inatsisartut peqqussutaannut nassuiaatini allassimavoq, suliffissaarunnermut sillimasiisarnermik aaqqissuussinermik pilersitsinermut atatillugu piffissamut naleqquttumik aaqqissuussinissaq isumaliutigineqarumaartoq. Tamannali piviusunngunngitsoorpoq, tamannalu tunngavigalugu aaqqissuussinitoqaq atuutilersinneqaqqissappat tamanna pissusissamisoortuunavianngitsoq Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Pissutsit taamaannerat Ataatsimiititaliap siunnersuuteqartoq isumaqatigaa ajornartorsiullu sapinngisamik piaartumik aaqqiiviginiartariaqartoq.

 

Inuit pineqartut aningaasatigut aningaasalersuinikkullu ilusilinnik ikiorsiivigineqarnissaat eqqarsaatigalugit periarfissat suliffissaarukkallarnermut aningaasaliissutinut Naalakkersuisumit taaneqartunut killeqartariaqarnerat Atatsimiititaliap maluginiarpaa.

 

Naalakkersuisup isumasioqatigiinnermi akissuteqaataani issuagaq tullianiittoq malitseqartitsinissamut periarfissaq ataasiinnaammat ataatsimiititaliap maannakkuugallartoq akuerisariaqarpaa.

 

”Ane Hansen-ip inuit eqqartugai, Naalakkersuisut ikiorserniassavaat, suliffissaarusimasarnerup akiorniarneqarneranut aningaasaliissutit aqqutigalugit, suliffeqarnikkut aaqqissuusseqqinneq nutaaq 1. januar 2006-mi atuutilernissaata tungaanut.”

  

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata aalajangiussimavaa ajornartorsiut Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat atorlugu aaqqiivigineqarsinnaanngimmat, aammalu piumasarisaammat siunnersuutigineqartup taassumalu aappassaaneerneqarnerani allannguutissatut siunnersuutigineqarluni saqqummiunneqartup assigiimmik pineqartarnissaat tunngavigalugit nutaamik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarniarluni.

  

Ataatsimiititaliap siunnersuuteqarnermigut inassutigaa Naalakkersuisut pisariaqartunik aningaasaliisariaqartut ukiumilu naatsorsuiffimmi matumani tapiliussatut aningaasaliissutissanik qinnuteqaateqartariaqartut aammalu ukiumi naatsorsuiffissami tulliuttumi aningaasartuutissanut inatsisissat pisariaqartunik aningaasaliisariaqartut.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni akissuteqassaaq Naalakkersuisunit, Naalakkersuisut Siulittaasua Hans Enoksen.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Tassa Inuutissarsiornermut Naalakkersuisoq angalammat taanna sinnerlugu uanga akissuteqassaanga.

 

Naalakkersuisut matumuuna Inatsisartut Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliaat qutsaviginiarpaat suliffissuit nioqqutissiassaaleqineq patsisaalluni matusarnerisigut aalisakkerivinni ukiup ilaatigut sulisartut aningaasatigut eqqornerlugaasarnerat peersinniarlugu siunnersuuteqarnerannut.

 

Ataatsimiititaliap eqqortumik oqaatigisaatut kalluarneqartut aningaasatigut ikiorsernissaannut periarfissatuaapput aningaasat ukiup ilaatigut suliffissaaruttarnerup akiornissaanut aningaasaliissutaasartut. Aningaasat taakkua atorneqartarput inuit ukiup ilaatigut suliffissaaruttut piginnaanngorsaqqinneqarnerannut ilinniarteqqinneqarnerannullu aqutsineq Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmit isumagineqarpoq. Kommunillu ukiup ilaatigut suliffissaaruttut pikkorissarnissaannut aningaasanik taakkuninnga tapiissutinik qinnuteqarsinnaapput.

 

2004-imut ukiup ilaatigut suliffissaaruttarnerup akiornissaanut aallaqqaammut 2.656.000 kr.-init immikkoortinneqarput 4. februar 2004-imi Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat ilassutitut 2.500.000 kr.-inik kontomut tassunga aningaasaliivoq, Royal Greenland-ip misiligutitut pilersaarutaanut Royal Greenland Academy-mut pikkorissartitsisarnermut ingerlasunut, tassani pineqarpiarlutik inuit Inatsisartut Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata siunnersuutimini sammisai.

 

Namminersornerullutik Oqartussat Royal Greenland Academy-mut katillugit 2004-imi 6 mio.kr.-init ilassutitut aningaasaliissutigaat, taakkua imatut agguataagaapput;

   Ukiup ilaani suliffissaaruttarnermi aningaasaliissutinik 1,5 mio.kr-init.

   2 mio.kr.-init AIP-mit aningaasanik aningaasaliissutaapput

   2,5 mio.kr.-init Aningaasaqarnermit Ataatsimiititaliamit

   Aaqqissuussigallarnermi Sillimmatit ukiup ilaani suliffissaaruttarnerup

   akiorniarneqarneranut sinneruttut allat 1.156.000 kr. Ullumikkumut 863.900 kr.

   kommuninut akiliutitut utertinneqareerput.

 

Ukiup affaanut siullermut ukiup ilaani suliffissaaruttarnerup akiorniarneqarneranut aningaasaliissutini qinnuteqaatit siornatigornit annertunerusimapput, ilaatigut suliffissuit matusarneri pissutaallutik. Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut, Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup aningaasat killeqarneri pissutigalugit aningaasat qinnuteqaatigineqartut tamakkiisumik matussusersinnaasimanngilai.

 

Taamaalilluni ukiup sinneranut ukiup ilaani suliffissaaruttarnerup akiorniarneqarneranut 300.000 kr.-nerpiaat sinnerupput, ukiuni siuliini misilittakkat tunngavigalugit aningaasat taakkua augustusip qiteqqunnerani nungoriissapput, tamatumap kinguneraa septemberimiit januar 2005-imut pisariaqartitat aningaasaliissutinik matussuserneqarsinnaasannginnerat misilittakkat tunngavigalugit piffissaq taanna tassaavoq ilaatigut sikusarnera pissutigalugu pisariaqartitsisarnerup annertunerpaaffigisartagaa, piffissamut tamatumunnga pisariaqartitat 1.300.000 kr.-iussangatinneqarput.

 

Piffissami aggersumi Naalakkersuisut suliffeqarnermi illuatungeriit najukkani suliffissarsiuussisarfiiit, ilinniarfiillu suleqatigalugit piffissap ilaani suliffissaaruttut pitsaanerusumik matussusiiffigineqarnissaat sulissutiginiarpaat.

 

Taamaalilluni Naalakkersuisut ukioq manna Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq qinnuigissavaat piffissap ilaani suliffissaaruttut isumannaariffiginiarlugit ilassutitut aningaasaliissutit pisariaqartinneqartut isumannaarneqarnissaannut peqataaniarlutik.

 

2005-imut Aningaasanut inatsisit isumaqatigiinniutigineqarnissaannut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat ukiup ilaani suliffissaaruttarnerup akiorniarneqarnerata pitsanngorsartinneqarnissaanut Naalakkersuisut sulissuteqarniarput. Taamaattumik Naalakkersuisut inassutigaat siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassalu Naalakkersuisut Siulittaasuat, Suliffeqarnermut Naalakkersuisup najuutinnginnerani akissutissaa saqqummiukkaa.

 

Partiit oqaaseqartuinut, taava Kalistat Lund, Siumut. Taanna pereerpat Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap siunnersuutaa Siumumit tamakkiisumik isumaqatigaarput, taamaattumik Naalakkersuisut saqqummiunneqartup akuersissutigineqarnissaanik inassutiginninnerat akuersaarparput.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Inatsisartuni Ilaasortap Ane Hansen-ip Inuit Ataqatigiinneersup annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata atuuttup iluarsiivigineqarnissaa pillugu siunnersuutaa tunngavigalugu Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata tamarmiusup isumaqatigiilluni allannguutissap siunnersuutaa Inuit Ataqatigiinniit imatut oqaaseqarfigissavarput.

 

Inatsisartunut Ilaasortap Ane Hansen-ip siunnersuuteqarnermini sulisartut sinerissami suliffissuarni sulisut suliassaarunnermi angerlartitaagallartarneranni aningaasarsiornikkut eqqornerlunneqartartut aaqqiissuteqarfigineqarnissaat kissaatigaa.

 

Naalakkersuisut siunnersuummut akissuteqarnerminni erseqqissaatigaat 1. januar 2006-imi atuutilersussamik suliffeqarnikkut aaqqissuusseqqinnermik nutaamik suliamik aallartitsissallutik. Tamanna tunngavigalugu suliniullu aallartinneqartutut taasariaqarmat Inuit Ataqatigiit inatsimmi atuisussat eqqarsaatigalugit ikerinnakkut allannguinissaq orniginanngimmat, peqqussutissap itisilernissaata tungaanut aaqqiissutissatut siunnersuut manna isumaqatigigatsigu oqaatigissavarput.

 

Inuit Ataqatigiinni pingaaruteqartutut isigaarput oqaatigissavarput sulisartut pissutsit namminneq sunniuteqarfigisinnaanngisatik pillugit aningaasarsiornikkut eqqornerlunneqartarnerat peqqussutissami aaqqiivigineqarnissaat eqqumaffigineqassasoq kissaatigigatsigu.

 

Naggataatigullu Sulisartut Kattuffiat sulisisitsullu akornanni ajornartorsiutip tamatuma pilersarnera aaqqiivigineqarnissaa siunertaralugu eqqumaffigineqaqqullugu kajumissaarutigissavarput.

 

Taamatut oqaaseqarluta Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliap tamarmiusup Inatsisartuni Ilaasortap Ane Hansen-ip Inuit Ataqatigiinneersup siunnersuutaanut allannguutissatut siunnersuutaat isumaqatigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Siullermik ATASSUT-mit erseqqissaatigissavarput paasinarmat annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq peqqussut nr. 15, 12. november 2001-imeersoq kommuneni assigiinngitsunik atorneqartoq. Ilaanni innersuussutigineqarpoq peqqussummi § 1. aammalu § 4. malilluginngooq pineqartut annertussusileriikkanik pisinnaatitaajunnarnikuusut, ilaanilu oqaatigineqarluni apeqqutaaginnartoq qanoq annertutigisumik sapaatip akunnerini 13-ini sulisimaneq.

 

Annertussusileriikkanik ikiorsiisinnaajunnaartitaaffiusuni peqqutitut innersuunneqartut § 1 aamma § 4 ersarissumik nassuiaaffigineqarnissaat ATASSUT-mit piumasaraarput, taakkunanimi peqqutitut taaneqartuni takujuminaammat annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik pisinnaajunnartitaasarneq. Taamaammat ATASSUT-mit ersarissumik §-it taakku nassuiaatigineqarnissaat piumasaraarput.

 

Taamatut allannguutissamik siunnersuuteqartariaqalerneq peqquteqarpoq Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen-i aalajangiiffigisassamik siunnersuummik saqqummiussaqarmat, Inatsisartullu Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaanut suliassiissutigineqarmat ataatsimiititaliap sukumiissumik suliarereerlugu peqqutissaqarluartumik allannguummik siunnersuummik saqqummiussaqarput.

 

Ataatsimiititaliap sukumiisumik suliarinnereerluni allannguutissamik saqqummiussaqarnerat ATASSUT-mit iluarisimaarlugu oqaatigissavarput, siullermeerneqarneranimi ATASSUT-mit ersarissumik oqaatigaarput siunnersuut taamatut isikkoqartillugu akuerisinnaanagu, tassami ATASSUT-mit ilisimaaraarput Naalakkersuisut tamakkiisumik suliffeqarnikkut aaqqissuussinermik suliaqartut, tamannalu suliaq januar 2006 aallaqqaataaniit atuutilersussatut naatsorsuutigineqartoq.

 

Ilanngullugu ATASSUT-mit oqaatigisariaqarparput ataatsimiititaliap suliarinninnermini Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq aggersarlugu isumasiornerani paasineqarmat Ane Hansenip siunnersuutaa taamaatsillugu akuerineqarsinnaanngitsoq, tassa peqqutigalugu maanna soorlu oqareersugut suliffeqarnermik iluarsaaqqinnermik Naalakkersuisut ukiamut saqqummiussaqarniarmata, soorlu ATASSUT-mit siullermeerinninnermi taamatut oqaaseqartugut.

 

Taamaammat ATASSUT-mit nuannaarutigalugu oqaatigissavarput siullermeerinninnermi oqaaserisavut uniornagit Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliamit allan-nguutissamik saqqummiussaqarmata.

 

Taamatut ATASSUT-mit annerusumik oqaaseqarnata siullermeerinninnermi oqaaserisavut innersuussutigalugit maanna allannguutissatut siunnersuut saqqummiunneqartoq akuersaarlugu oqaaseqarpugut. 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Skaaning Demokraatit.

 

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatininngaaniit oqaatigiinnassavarput siunnersuutitut saqqummiunneqartoq inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaminngaaniit saqqummiunneqartoq tapersersoratsigu tassa pissusissamisoortumik inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaminngaaniit una peqqussutip annertussusileriikkamik ikiorsiissutip atorunnaarsinneqarneranut tunngatillugu pissusissamisoortumik aaqqiissutissamik saqqummiussigamik taavalu aamma januarip aallaqqaataaninngaaniit 2006-minngaaniit atortuulersinneqassalluni. Taavalu neriuppugut Naalakkersuisut peqqissaartumik suliarinnissasut. Taavalu suliffeqarnermik aaqqissuussinermut nutaamut suliarinninnerminni.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taavalu tullinnguuppoq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap siunnersuutaa imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

 

Siullermik Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissavarput inatsisartunut ilaasortap Ane Hansenip Inuit Ataqatigiinneersup siunnersuutaa tamakkiisumik Kattusseqatigiinniit tapersersorsimasarput tunngavigalugu maannakkut inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliap siunnersuutaa Kattusseqatigiinniit tamakkiisumik tapesersoratsigu matumuuna oqaatigissavarput siunnersuullu akuersaarlutigu Kattusseqatigiinniit nalunaarutigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. tassa annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit peqqussutip nr. 15-p 2001-meersup kingullermik allanngortinneqarnerata kingorna ajornartorsiut pilersimasoq pillugu aaqqiissuteqaqqusillunga siunnersuuteqarsimavunga. Tassalu taanna annertussusileriikkamik ikiorsiissutit pillugit inatsisip kingullermik allanngortinneqarnerata kingorna sulisartut ilaannut eqquinerlussimavoq aammalu tamanna tunngavigalugu oqaluuserisassanngortitara partiinit tamanit Kattusseqatigiinnit aammalu Naalakkersuisunit paasilluarneqarluni ajornartorsiutip anigorneqarnissaanut aqqutissiueqataammata qutsavigerusuppakka.

 

Tassa siunnersuutigisama siullermeerneqarnerata kingorna partiinit amerlanerussuteqarluartunit tapersersorneqaraluarluni Inatsisartuni suliffeqarneq pillugu Ataatsimiititaliami inuussutissarsiorneq pillugu Ataatsimiititaliami oqaluuserinerani paasivarput Naalakkersuisut suliffeqarneq tamakkiisumik isigalugu iluarsaaqqinnissamik aallartitaqarsimasut. Taavalu aamma Naalakkersuisut naatsorsuutigigaat suliffeqarnermik iluarsaaqqinneq pillugu 2005-p ukiakkuani saqqummiussaqarumaarlutik inatsisissatullu siunnersuuteqarumaarlutik 2006-mi januarip aallaqqaataanik atuutilertussamik. Taanna pissutigalugu qaleriiaammik inatsisiliornissaq ornigiunnaarsimavarput tassami inatsisissatut iluarsaaqqinnissamik siunnersuummik aallartitsisoqareersoq aamma qalliinnarlugu inatsimmik nutaamik atuutilersitsissagutta taakkua eqqorneqarnerluttut eqqarsaatigalugit aamma inatsisip allanngoqattaarnissaa pitsaasuunavianngimmat tamatta isumaqatigiilluta tassa allannguutissatut uani siunnersuuteqarpugut.

 

Aamma nuannaarutigaara takusinnaagakku siunissaq eqqarsaatigalugu sulisartut eqqornerlunneqartarut eqqarsaatigalugit qaamanerungaartumik piffimmik ornitaqartugut. Tassami Naalakkersuisut nalunaarutigivaat suliffeqarneq tamakkiisumik isigalugu aammalu ilinniartitseqqittarnissat eqqarsaatigalugit nutarterisoqalersoq aammalu uani ataatsimiinnitsinni akuersissutigiumaagarput sullivinnut avatangiisinut inatsit nutaaq ullutsinnut naleqqussarneqarsimasoq aqqutigalugu sulisartut pineqartut aamma suliffimminni illersorneqarnerulertussaanerat nuannaarutissaavoq.

 

Aamma naggataatigut oqaatigilaarusuppara nuannaarutigigakku siunnersuutiga pillugu partiinit tamanit Kattusseqatigiinnillu paasineqarluarni partiinit killeqarfiit qaangilaarlugit isumaqatigiinniarsinnaasimagatta ataatsimoorluta ajornartorsiutit anigorniarnissaanut aqqutissiuusseqatigiissinnaagatta qujassutigivara. Aamma oqarusuppunga oqaluuserisassat allat taamatut naammassineqartartut amerlanerulaartariaqaraluartut. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Naalakkersuisut Siulittaasuat erniinnaq taaseqattaartussanngoratta taava Inatsisartunut Ilaasortaq qinnuigissavakka iniminnut ingeqqullugit.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Tassa siullermik nuannaarutigaara saqqummiunneqartoq inuutissarsiornermut ataatsimiititaliaminngaaniit tassalu immikkut ikiorsiisarnermut annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq pillugu nutaamik allannguutissamik siunnersuuteqartut partiinit tamakkiisumik tapersersorneqarmat, taamaalilluni aamma Naalakkersuisut annertuumik tassani tunualiaqutserneqarmata suleriaqqinnissaminnut.

 

Tassami aamma Naalakkersuisut soorunami pingaartippaat pingaartilluinnaqqissaarpaat sulisartukkormiut atugaasa pitsaasumik aaqqiiffigineqarniss aat. Uanilu allanngortitsiniarnerit Inatsisartuni tamakkiisumik tapersersorneqartut Naalakkersuisut sinnerlugit qujassutigaakka.

 

Aamma uani soorunami siunnerfitsinni inuutissarsiornikkut minnerunngitsumillu ilinniartitaanikkut aaqqissuusseqqinniarnermi sulisartukkormiut aamma malinnaatinneqarnissaat taanna pingaaruteqarluinnartoq tamatta ilisimavarput. Taamaammat aamma tassani aaqqissuusseqqinniarnermi sulisartukkut, sulisartukkormiut aamma peqataatilluarneqarnissaat siunnerfigalugu Naalakkersuisuni aaqqissuussiniartoqarpoq. Taassumalu saniatigut aamma Naalakkersuisut pingaartippaat sulisartut kattuffii minnerunngitsumillu aamma sulisitsisut peqatigalugit sulisartut atugaasa pitsaanerulernissaannut aqqutissiuussinissaq uanilu pingaaruteqarpoq aamma taakku peqatigalugit ukiunut tulliinut aningaasanik inissiiniarnermi aaqqiissuteqarniarnermi suleqatigineqarnissaat.

 

Atassutip oqaaseqartuata immikkut siullermik uani oqaatisissavara tassa annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq peqqussut nr. 15 pillugu novemberip aqqarnganeersup 2001-mi kommunit assigiinngitsunik atorneqartut kommuninit taanna erseqqissumik nassuiaatigeqqummagu. Tassa arlaleriarlugu taanna kommuninut apuunneqartarnikuuvoq taakkua paragraffit isumaat qanoq ittuunersut. Uanilu aamma soorunami kissaatigineqartoq taanna aamma Naalakkersuisut piumassuseqarfigaat aamma erseqqissaassuteqarfigissallugu. Tassami inatsisit atuutsinneqartut aamma assigiimmik immikkut atuutsinneqarnissaat tamatta pisussaaffigisariaqarparput. Imaanngilaq kommuniniit kommuninut assigiinngitsunik taanna atuutsinneqassasoq. Tassani aamma erseqqissaassuteqarnissarput taanna neriorsuutigissavara.

 

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut tamakkiisumik tapersersorneqartoq qujassutigaara. Neriuppungalu sulisartukkormiut tassani annertuumik pitsanngoriaammik aaqqiiffiginiarneqartut iluaqutigilluarumaaraat aammalu ukiunut tulliinut aningaasaliinissamut sulisitsisut qanittumik suleqatigineqarnissaat Naalakkersuisuninngaaniit neriorsuutigissavara. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaatigissavara aappaagu, aqagu aappassaaneerneqarluni taanna tiguneqaqqikkumaarmat. Maannakkut oqaaseqassaaq Finn Karlsen Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa soorunami inatsisit assigiimmik atorneqarnissaat taanna pingaartorujussuuvoq. Kisianni tassa taassumap paasiuminaannera pillugu uanga inatsisilerituunut paasiniaagama qanoq paasiariaqarnersoq ataatsimiilluunniit takussutissaqanngillat inuit taamatut annertussusileriikkamik ikiorserneqarsinnaajunnaarsimaneranut allassimasumik. Taamaattumik tupiginngilara assigiinngitsunik atorneqarsimammat.

 

Erseqqinnginnami inatsit una. Inuit taamatut eqqorneqartut erseqqissumik qanoq pineqarnissaat allassimasoqanngilaq. Taanna inatsisilerituunut paasiniaraluarakku ajornavippoq nassuiaatissaqartinngilaat. Taamaattuminguna erseqqissumik paaserusukkaluaripput sumi takusassaanersoq taanna annertussusileriikkamik ikiorsiinermi pisinnaajunnaajunnaarsitaanerat. Taanna sumi takusassaava?

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Tassunga tunngatillugu toqqaannavissumik massakkut akisinnaanngilara. Kisianni neriorsuutigissavara aappassaaneerneqarnissaanut aqagumut taanna misissupallanniarlugu taavalu Inatsisartunut ilisimatitsissutitut apuutissavarput qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassami taamaalilluni aamma Atassut siunnersueqataanikuuvoq taamatut iluseqarluni ullumikkut saqqummiussassamut taamaattumik maannakkut ataatsimoorluni tamarmik siunnersuutaasut isigalugu aqagu aappassaaneerneqarnissaanut ingerlaqqissaagut. Augusta Salling.

 

Augusta Salling, Atassut.

Tassa naatsuaqqamik una erseqqissaassutigilaavinnarniarpara una massakkut siunnersuutigineqartoq nutaaq allannguutissatut siunersuut taanna Atassumminngaaniit isumaqatigigatsigu. Taamaattorli Ane Hansenip siunnersuuteqarsimaneranut tunngaviusumik paasinarsimmat kommunini assigiinngitsunik atortinneqartoq inatsit taanna taava erseqqissaqquarput sumi allassimasoqarnersoq ilumut annertussusileriikkamik ikiorsiisoqarsinnaajunnaartoq.

 

Taannarpiaq tassa Naalakkersuisut Siulittaasuata aappassaaneerneqarnissaanut nassuiaateqarfigissallugu oqaatigimmagu uagut qujassutigaarput. Unaana qulakkernialaavinnarlugu paatsoortoqassanngimmat massakkut allannguutissatut siunnersuut uagut taperserlugu taaseqataasussaagatta. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Taamaalilluni aamma erseqqissaammut taamaalilluni udvalgimut ingerlateqqinngikkaluarlugu Naalakkersuisut Siulittaasuata aqagu nassuiaateqarnissaa naammagiumaarparput.

 

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq. Taavalu tulliuppoq immikkoortoq 91.

 

Apeqqutigissavara Naalakkersuisut oqaaseqarumanersut imaluunniit allamik oqaaseqartoqarumanersoq. Jensine Berthelsen.

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 91

 

 

Nuna tamakkerlugu akileraarut aammalu kommuninut ataatsimoortumik akileraarut qaffannagit 2005-imit inummut ilanngaat aammalu tunngaviusumik ilanngaat qaffanneqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jensine Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Atassut

Qujanaq. Ajoraluartumik tassunga killippugut akileraarutitigut iluarsiiniarnermik oqaloqatigiinnissamik Naalakkersuisut neriorsuutigisaraluartik oqaloqatigiinnerutinnagu naalakkiinerutinngortitaat ajoraluartumik Siumukkut Inuit Ataqatigiit Demokraatillu taanna peqaaffigivaat. Ikinnerussueqarluta oqaaseqaaterput matumuuna saqqummiukkusupparput Atassutip tungaaninngaaniit.

 

Inuiaqatigiinni innuttaasut isertakinnerusut aningaasatigut periarfissagissaarnerunissaat Atassutip tungaanit kissaatigaarput. Taamaattumik nunamut tamarmut akileraarut aammalu kommuninut ataatsimut akileraarutit qaffanngikkaluarlugit, qaffaanerimmi taamaattut inuiaqatigiinnut kalaallinut arlalitsigut kinguneqarnerluttussaammata, inummut ilanngaat ilanngaallu aalajangersimasoq qaffanneqassasut siunnersuutigaarput. Akileraarutit qaffaavigineqareersimagaangata apparteqqinniarneri ajornartorujussuanngortarput taamaattumik nuna tamakkerlugu akileraarut imaluunniit kommuninut ataatsimut akileraarut qaffanneqassanngitsoq Atassummit kissaatigaarput.

 

Naalakkersuisut siunnersuutigisaattut kommunimut akileraarutip qaffaavigineqarnissaa Inatsisartunit akuersissutigineqassagaluarpat tamanna kommunit namminneerlutik akileraarutiminnik aalajangersaasinnaanerannut annertuumik killiliisuussaaq. Tamatumalu kingunerisaanik kommunit namminneerlutik aningaasaqarnerminnik aqutsisisinnaanerannik annertuumik killiliissalluni.

 

Akunnattumik isertitallit isertitaqqortuullu ullumikkut landskarsimut annertuumik akileraarutitigut akiliisareerput taakkulu isertitakinnerusutulli ulluinnarni aningaasartuutiminnik oqilisaavigineqarnissaminnut pisinnaatitaaffeqanngillat. Inuit isertitaqqortuut ikittuinnaareersut akornanni inoqarpoq sullivinnik ingerlatsisunik. Taakkulu aamma inuiaqatigiinni suliffissaqartitsineq qulakkeertarpaat. Taakku suliffeqarfinnik ingerlatsissagunik aningaasatigut periarfissagissaarlutillu patajaatsumik atugaqartariaqarput. Tamatumalu saniatigut akileraarutinik qaffaanerit suulluunniit nunatsinni inuussutissarsiortunik amerlisaaniarnernut illuatungiliisarput.

 

Tamanna aningaasaleerusussutsimut suliffinnillu nutaanik aallartitserusunnermut ajoqutaasumik kinguneqartussaavoq. Inuit isertitaqqortuut ikittuinnaareersut akornanni inoqarpoq inuiaqatigiit kalaallit atorfissaqarteqisaannik qaffasissunik ilinniagaqarsimasunik. Taakkunanngalu ikittuinnaat nunatsinni najugaqavissuupput. Akileraarutitigut allannguinerit qaffaaviusut nunatta ilinniarluarsimasunik amigaateqarnerannut iluaqutaanavianngillat.

 

Isertitatigut annaasaqaatigiligassat pisortat Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninilu ataasiakkaani sipaaruteqarlutik matussuserniarsinnaagaat Atassutip aalajangiusimavaa. Taamaattumillu Namminersornerullutik Oqartussat landskarsip isertitatigut annaasaqaatissai sipaaruteqarnermikkut matussusissagaat kommuninullu isertitatigut annaasaqaataasussat pillugit isumaqatigiinniarfigineqassasut siunnersuutigaarput.

 

Tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaat aningaasaqarnera pillugu siunnersuisooqatigiit 2003-mi martsimi nalunaarumminni allaffissornikkut aningaasartuutit appaavigineqarsinnaanerannik periarfissaq tikkuussissutaat Atassummit Inatsisartunut eqqaasitsissutigerusupparput. Tamatumunngalu atatillugu allaffissornikkut aningaasartuutit danskit aningaasartuutaannut naapertuuttunngorlugit apparneqarsinnaaneri taamaaliornikkullu ukiumut 400 million kr-nik sipaaruteqartoqarsinnaaneq periarfissaqavissoq Ataatsimiititaliap tikkuaaviginikuuvaa. Tamanna tunngavigalugu ikinnerussutillit qulaani taaneqartut Atassutip siunnersuutaata akuersissutigineqarnissaa aammalu Naalakkersuisut siunnersuutaata itigartitissutigineqarnissaa inassutigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tuliuppop Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqarluartut tassaasut Siumut, Inuit Ataqatigiit Demokraatillu 2005-mi akileraarutinut ilanngaatissat il.il. angissusilerneqarnissaannik Naalakkersuisut siunnersuutaannut tapersersuinerat Naalakkersuisut naammagisimaarluinnarparput. Taassumammi ilaatigut kingunerisussaavaa akissarsiakinnerit aammalu akunnattunik akissarsiallit akissarsiakinnersaasut 2005-mi akileraarnikinnerunissaat. Aammalu siunnersuut manna ilaatigut tassaassammat akitigut assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaanut siunnersuumik ilaqarluni akileraarutinik akileraartarnermik aaqqissuusseqqinnissaq Kalaallit Nunatsinni aningaasarsiornikkut nammineernerulernissamik kinguneqartitseqataasussap ilagilluinnagassaa.

 

Kommunit nammineersinnaanerat Naalakkersuisut ataqqivarput. Aamma kommunit kattuffiat paaseqatigaarput akileraarutinut iluarsiinissaq manna pillugu. Qaavatigulli kommunit nammineersinnaanerat ataqqiutigalugu 100.000 million kr-nik sipaaruteqaqqullugit qinnuiginissaat ukiumiit ukiumut Naalakkersuisut pissusissamisoortutut piviusorsiortuunngitsutullu isigaarput. Ilaatigut kommunit aamma namminersornerullutik oqartussat allaffissornikkut ingetlatsinermi sipaarniutissaat annertuut kommunit kattuffiallu isumaqatigiinniutigalugit ingerlatereerpagut. Nalunngilagut nalunngilarput kommunit landskarsillu akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitai annikilliartortut suliffissaaruttut amerlimmata. Taamaalilluni kommunit ullumikkut ikiorsiissutinut aningaasartuutaat qaffakkiartortut arajutsisimanngilagut. Taamaammat ullumikkorpiaq aaqqiissutissat pingaartilluguli ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu inuussutissarsiutinik siuarsaanikkut ilinniartitsinikkullu siuarsaanissami Naalakkersuisut pilersaarutitik pingaartutut naalakkersuinikkullu ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu sillimmartaarnertut isigivaat.

 

Ilinniagartuut kalaallit qassissaa oqaluttarfimmit maangaaniit nikanarsarneqalernerput innuttaasutut misigisimanerat pingaartitsinerat suusupagalugulusooq qulaanngaaniit oqaluuserineqarput inuiaassusertik nunartik soqutiginngikkaat akileraarutitigut akiliinerulaalernissartik pissutigalugu. Taana Naalakkersuisut upperinngilaat. Aamma Naalakkersuisut upperinngilaat danskit allaffissornikkut periaasiaat nunatsinni ingerlatsinermut assersuunneqarsinnaasoq. Oqaatsit marluk atorlugit nunatsinni ingerlatsivugut danskit savalimmiormiut Islandimiut oqaatsit ataatsit atorlugit ingerlatsipput. Taamaattumik apparsaaniarnerit annertuut allaffissornikkut aamma 2005-mi aningaasanut inatsisissami ingelatatsinni piareersarlugu ingerlatatsinni takuneqarsinnaajumaarput.

 

Naalakkersuisunut pingaaruteqarpoq innuttaasut ataasiakullattunik annertuunik nanertuutissaanik tunineqannginnissaat. Taamaattumik kittaartumik aaqqiissutissat ungasinnerusoq isigalugu aallartisarneqartut Naalakkersuisut aalajangiusimarusuppaat. Ilaatigut ikaarsaariarnermi artornartunik ilaqartartussaapput. Kisianni inuiaat kalaallit nammineerumallutik aalajangersimanerata Naalakkersuisut ataqqivaat. Pilliuteqartariaqarpugut allatut ajornaqaaq suut tamaasa tunissutisiatut utaqqiinnarneri ullumikkut inuiaqatigiit killiffiannut naapertuutinngimmat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jensine Berthelsen Atassut.

 

Jensine Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Ikinnerussuteqarluta oqaaseqaaterput naammareeraluartut aammalu Inatsisartut ataqqinartunut isummaminnik allanngortitsinissaminnut tunngaviulluareeraluartoq Naalakkersuisut misigissutsinik qaqilerillutik taamatut ikinnerussuteqarluta oqaaseqaaterput akerlilernerat pinngitsoorusunngilanga oqaaseqarfigissallugu. Minnerpaarpaamillunniit Atassumminngaaniit ilinniagartuut nikanarsarlugit maanngaaniit tunngavilersuutigalugit atunngilagut naamerluinnaq.

 

Inuiassuit uagut sanilliunniartakkagut qiviarutsigit akileraartarnermikkut qanoq aaqqissuussisimanerat aallaavigalugu ilinniarluarsimasut nike rartuartuupput. Misigissutsini qanorluunniit oqaluttoqaraluarpat kalaaliusutut misigisimasut taanna piviusoq qimarratiginiarneqarsinnaanngilaq. Aamma piviusoq qimarratiginiarneqarsinnaanngilaq akileraarutitigut taamatut aaqqiiniarneq Naalakkersuisooqatigiit massakkut siunniutaat inuiaqatigiinni annertuumik toqqissisimannginnermik pilersitsimmat. Arsaartuilluni allaninngaaniit allanut tunniussuineq inuiaqatigiit namminersulerusuttut minnerpaamilluunniit aqqutissarinngilaat. Inuussutissarsiornermik inerisaanissamut toqqmmavissat pingaaruteqarluinnartut sequtserlugit massakkut aallartinneqassapput akileraarutitigut taamatut aaqqissuussiniarnermi. Taamaappoq qanorluunniit ileqimisaartoraluarussi, pissutigalugu sunaluunniit nuna akileraarutitigut inussiarnisaartoq aningaasaliiffigissallugu eqqumaffigilluinnarneqartarpoq ullutsinni. Suna tamarmik namminersortunngorsarneqarlunilu kommunistitoqqat periusaat naapertorlugu ingerlatsinerusssanngippat. Inuiaqatigiit suna tamaat pigissagaat.

 

Ajoraluartumik ullumikkut killiffipput tassaniippoq aallaat assigiimmik akeqartussaatitaanerup atorunnaarsinneqarnissaanut ilaannakorluinnartumik Naalakkersuisut nerliuteqarnerat Inatsisartunut aamma atorniarneqarpoq patsisitut. Taamak qaavinnarsiortigisumik toqqammaveqarlusi aalajangiiniassagussi inuiaqatigiit aaqqissugaarnerat annikinngitsumik ajorseriaatit tungaanut aallarutissavasi, taanna eqqarsaatigisariaqarparsi.

 

Inuiaqatigiit namminersulerusuttut aningaasarsiornikkut namminersulerusuttut imminnut piiaaffigalutik pisussaanngillat ineriartorfissat matumani tikkuartorneqartussaapput. Taamaattumik eqqarsaqqinniaritsi akileraarutitigut alloriarneq tiguniagarsi kommuninut killiliiginnassanngilaq innnuttaasulli ataasiakkaat pisinnaatitaaffiinik arsaarinninnerussaaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallinneq ingerlaqqitsinnagu kissaatigissavara uani nalunaarusiami oqaatsit atorneqanngitsut aamma atornaveersaassagigut soorlu kommunistitoqqat periaasii allallu maani akulerullugit oqallinnermi isumaqarpunga naleqqutinngitsoq. Tulliulluni oqaaseqassaaq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Nunatta namminersornerulersimaneraninngaaniit ullumikkumut ukiuni 25-ni ingerlareersuni Inatsisartuni ikinnerussuteqartarneq amerlanerussuteqartarneq soorluuna ila ilikkarsimasariaqaraluaripput. Soorluna ila ilaannikkut ikinnerussuteqartaratta taanna akuersaartariaqaripput. Partiit amerlanerpaat ikinnerussuteqartarnertik akuerisarpaat imatut  oqalunnatik taanna eqqarsaatigeqqittariaqarparsi allaanngilaq partiit allat eqqarsarsimanatik matumani isummerniarsarisut. Partiit isumaqarpunga tamatta ilungersorluta suliarput ilungersuullugu eqqarsarluarluta isummersortartugut. Allat isummersinnaanngitsutut oqaluuserissallugit ikinnerussuteqarnermik pasitsaassaqaannarluni taanna parteeqarluni sulinermi inuiaqatigiit inatsisartoqartuni soorluuna kommunisterpalaartutut isigineqartariaassagaluartorluunniit.

 

Naalakkersuisut siunnersuutaannut Inatsisartut amerlarnerpaartaasa isumaqataanerat siunnerfeqarpoq inuaiqatigiit pigisaasa pissarsiarineqarsinnaasut nutaamik agguaanneqarnissaannut siunnerfeqarneq. Nutaamik agguaariaaseqarneq Inatsisartuni amerlanerpaat isumaqatigaat. Allat allaninngooq tilligarluta allanut tunniussiniartugut. Agguaasseriaaseq nutaaq taamaappoq siunnersuutigineqartoq. Nammaqatigiinnermik taanna aamma taaneqartarpoq, nammaqatigiinneruneq Atassutip peqataaffigerusunngippagu amerlanerusulli Inatsisartut maani peqataaffigerusuppassuk Atassutip taanna allatut ajornartumik akuersaartariaqarpaa. Toqqissisimannginneq uungaannaq isigaluni nassuiarniarneqassanngilaq Naalakkersuisut siunnersuutaat toqqissisimannginnermik pilersitsisoq.

 

    Aap nassuiarneqarnissaa siunnersuutip imaluunniit oqallisiussiap pisussaaffigaarput aamma oqalliffiit amerlasuut massakkut peqataaffigereerlugit nangeqqittussaavarput nuna tamaat angallaviginiarsaralugu. Taamaattumik aamma tassani agguaasseriaatsimik nutaamik pilersaaruteqarnermi Inatsisartut 25-t peqataasussat Inatsisartut Naalakkersuisut naatsorsuutigaat akuersaaqataasut. Sukumiisumik nassuiaanissamik pisussaaffeqarpugut. Aasiit aamma taanna allanut kisiat imissutigiinnaqinatigu.

 

Taamaattumik innuttaasut toqqissisimajunnaarsinniarlugit naalakkersuinikkut sulisoqassappat uagut Naalakkersuisuni tamanna akuersaarsinnaanngilarput. Naalakkersuisut peqataasariaqarput Inatsisartut peqataasariaqarput innuttaasut oqalliseqataatissallugit innuttaasut nassuiaatissallugit pissutsit qanoq innerinik aningaasarsiornikkut killiffipput qanoq inneranik. Misigissutsinik oqaluttoqassappat ilinniagaqartuut massakkut amigaatigisagut massakkut nunatsinnukarnavianngitsut misigissutsinik taanna oqalunneruvoq.

 

Allat sinnerlugit isummereerluni allanngilaq oqarniartoqartoq maangartussaanngilasi maani akileraarutit 40 %-tit qaangermassuk nunani allani 60 % angullugit akileraartartuniiginnarniaritsi. Taamatut eqqarsartoqarsinnaanngilaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen pingajussaaniilerami naatsumik.

 

Jensine Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Nalunngilluarlugu Inatsisartutut pisinnatitaaffeqarluta siullermeerneqarnerani aappassaaneerneqarnerani allaallu pingajussaaneerneqarnerani isumaqatigiinniarnerit ingerlatissallugit taamaattumik ikinnerussuteqarnerput uniffigiinnarnagu Inatsisartoqatigut maani paasitinniarsarivagut aalajangerniarnermi maani aalajangerniarneq una qanoq kinguneqassanersoq. Imaannaanngitsuuvoq aamma Atassumminngaaniit oqaatigereerparput akileraarutit ataasiarlugit qaffakkaanni apparteqqinniarnissaat ajornartorujussuanngortartoq.

 

2 %-mik 2 %-teeraannannguamik eqqarsarsimassagussi kommunip ataatsimut akileraarutaa qaffanneqassasoq kommunimut qanoq kingunipilutsisigissanersoq aamma eqqarsaatigisariaqarparsi inissaqartittariaqarparsi. Minnerpaarpaamilluunniit kommunit nammineersinnaassusaannut kaammattuutaanngilaq aammalu kommunit aningaasarsiornikkut nammineernerunissaannut tapiissutinik utaqqisuujunnaartinneqarnissaannut nammineq aningaasarsiornikkut ineriartortitsinissaannut manna kaammattuutaanngilaq Naalakkersuisut aalajangertinniagaat. Taanna eqqumaffigilluinnarneqartariaqarpoq.

 

Agguaasseriaaseq nutaaq uagut oqaaseq tilligartutut atunngilarput taanna eqqumaffigineqassaaq, namminneerlutik Naalakkersuisut taanna atorpaat aamma immaqa tulluutiinnarpoq namminneerlutik Naalakkersuisut nassuerutigimmassuk taamatut pissusilersortoqartoq massakkut uagut atunngilarput.

 

Pissutigalugu uteqqittariaqarparput inuussutissarsiornikkut periarfissanik annerulersitsinavianngilagut qanorluunniit 60 %-ti Danmarkimi akileraarutigitinneqaraluarpat maanilu 40 %-ti. Minnerpaamilluunniit taanna tuppallersaatiginiarneqarsinnaanngilaq. Inuiaqatigiit akileraartarnikkut qanoq periuseqarnerat toqqammavigalugu aningaasaatillit aggerumasarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartoqarnikkut Naalakkersuisoqarnikkullu paasisimasat aamma periusaasimasut ulloq manna tikillugu nalunngisagut tassaapput Ataatsimiititaliani isumaqatigiinniarnerit pisarmata. Ullut arlalissuanngorput una isumaliutissiissuterujussuaq Inatsisartut akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaani suliarineqarsimammat. Isumaqatigiinniarnerit tassani ingerlasimapput. Taamaattumik isumaqatigiinniarnerit nangeqqillugit maani partiit allaanngillat sianigisaqarsimanngitsut isumaqatigiinniartumik qanoq isumaqatigiinniarsimanerannut. Taamatut ajornannginaariniarsarineq akuerineqarsinnaanngilaq. Isumaqatigiinniarnerit qaangiutereerput.

 

Isertitaqqortunerpaaginnaat 2 %-timik kommunit akornanni nuna tamakkerluguunngitsoq kommunit akornanni nalimmassaarinermut kommunit nammaqatigiikkusunnerannik kaammattuisoq Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Akerliani kaammaattuutaanngilaq kommunit nammineersinnaanerata ataqqineqarnissaanik kaammattuutaanngilaq oqarfigissallugit kommunit naalakkissallugit 100 million kr-nit nalinginut sipaarniaritsi uagut isertitaqqortunerit illersoratsigit taakkua akiliinerunnginniassammata.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Uanga naatsuararsuarmik oqaaseqarfigilaarniarpakka. Oqaasissaraluakka amerlanerit Jensine Berthelsen oqaaserivai aamma taakkua aalajangiusimavagut.

 

Kisiannili eqqaamaneqarniarli uani Naalakkersuisup aningaasaqarnermut oqaasia annernarpoq uagutsinnut partiit aallat sianigisaqanngitsutut taakkartulermagit. Siusinnerusumi inersuarmit maanngaaniit eqqaamaneqassaaq Inuit Ataqatigiit allaat inersuaq qimattarpaat akisussaaffimmik sumiginnaanertut aatsaat taamaattut taaneqarsinnaasariaqaraluarput.

 

Isummatik unioraangamikkit allaat inersuaq qimattarnikuuvaat. Uanilu oqaaseq atorneqartoq assersuutiginiarpara Naalakkersuisup aningaasaqarnermut torrallammagu tassa kommunisterpalaarneruvoq. Ilumoorsinnaanngilaq ippassaaneq tusagassiuutitigut tusagarput Kangerlussuarmi oqaatigineqarmammi tassanngarpiaq inummit naaggaarnissamut nangaanissamullu inuit aaqqereersimallutik katersuussimasut. Sunaana oqaaseq paasineqartariaqartoq ugguuna itisilertariaqarpoq amerlanerussuteqartut isumaat ataqqineqartussaavoq. Kisianni Kangerlussuarmi susoqarpa? Borgmesterit 14-nit nalunngilagut atsioqataareernikuupput tassunga pissutsimut ulorianartumut arlalitsigut ataatsimut kaputartuullugit takkua taamak pisoqareernikuuvoq.

 

Kommuneqarfiit kattuffiat isumaqataavoq aatsaarluinnaq aamma taamatut oqartoqarpoq. Kisianni kommunit tassarpiaapput sulisitsisut. KANUKOKAp siulittaasua imaassimanerluni sumiiffini pisuussutigiinnarlugu taamatut ilungersuutiginera. Naak aningaasalersuisuni sullissisuni taamatut nangaasaarillutik oqalukkaluartut.

 

Una oqaaseq eqqaasitsissutigeqqissavara aamma siornatigulli aamma issakkunni oqaatigisara, akileraarutit aatsaat ajutuulivinnermi qissiminneqartussaasutuut qangarsuarli Inatsisartuni taanna isummiusimaneqartarpoq ajutuulivinnermi. Ippassaq tusagassiuutitigut takkorlunngikkukku oqartoqarpoq landskarsip naatsorsuutimini amerlanerusunik sinneqartoortoq. Ajoraluaqaaq piffissaq aamma tassani killilerneqarmat uggornaraluaqaaq tikinngitsuukkakka arlaqaraluaqaat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inatsisartut namminneq akuerisimasaat malillugit maannakkut sulivugut tassa taakkunani oqallisigisani partiit oqaaseqartuisa avataasigut oqaaseqartussat naatsumik oqaaseqartussaapput. Taamaattumik oqaatigeqqissavara aamma una marloriaannarlugu suliassaavoq, maannakkullu aappassaaneerneqarpoq.

 

Aamma oqaaseq kommunistinut tunngasunik oqaatsit atorneqanngillat saqqummiisunit allanilluunniit oqallinnermi avataaninngaaniit pulatitaapput. Taakku naatsorsuutiginngilara oqallinnermi uterfigineqarnissaat aamma taamaaliortoqassappat taava taasisitsinermik ingerlassaagut.

 

Imaanngilaq oqallinneq unitsinniariga kisianni oqallinnermut tunngaviunngitsut pulatinneqarneri taakku pulatinnaveersaarneqarnissaat neriuppunga aamma akuerineqassasoq. Taava tulliuppoq Kalistat Lund.

 

Kalistat Lund, Siumut.

Qujanaq. Tassa erseqqissaatigiinnassavara Siumumi piffissami sivitsortumi akileraartarnermut tunngasut maannakkut eqqartorneqartumik peqqissaartumik suliaralugit aamma isummersorfigisimagatsigit. Taannalu aallaavigalugu aamma Ataatsimiititaliami suliarisimallugit. Taamaammat isumaqartoqarsimassaguni maannakkut piffissaq kingullerpaaq atorlugu maani oqaluttarfimminngaaniit allatut isummertinneqarsinnaasugut uagut Siumumi suleriaasitsinni tamanna paasinnissimannginnermik aallaaveqarpoq. Uagut Siumumi suliat peqqissaartumik suliarisarpagut parteeqativut Naalakkersuisooqativut Ataatsimiititaliamilu aamma suleqatigut peqatigalugit. Taamaattumik isumaqarpunga maani oqallisigisap naammassilivinnerani asuli taamatut allanngortitsisoqarsinnaaneranik upperinnippalulluni iliortuusaarnerit asuli piffisamik imaluunniit tusaqqusaarnertut tassa tamakku taaneqarsinnaapput.

 

Tassami ilumoorpoq millionit affaanik imalluunniit 550.000 sinnerlugit aningaasarsiallit taakkua ilaatigut akileraarnerulaalertussaapput assersuutigalugu million kr-nik aningaasarsiaqarsimagaanni 9.000 kr-nimik akileraarnerulertussaapput taakkua ukiumut. Isumaqanngilanga nunatsinni suliartorluni ilinniagartuujulluni takkussimagaanni 9.000 kr-nit patsisigalugit aggernaveersaartoqassasoq. Isumaqarpunga nunatsinnukartarnermi patsisaasut aamma allarujussuupput. Taamaattumik uagut Siumuminngaaniit annilaangassutiginngilarput taamatut akileraarutitigut aaqqiineq. Tassami kommunit arlallit aningasaqarnerannut allaat ajunngitsumik kinguneqartussaavoq. Kisianni inuiaqatigiipparujussuarnut taanna pitsaasumik kinguneqartussaasoq uagut nalunngilarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa allannguutissatut siunnersuuteqartoqarsimanngilaq aappassaaneerneqarnerani maani taamaattumik udvalgit amerlanerussuteqartut ikinnerussuteqartullu siunnersuutaat taasissutigissavagut. Apeqqutissavara Mads Peter Grønvold allannguutissamik siunnersuutissaqarnersoq imaluunniit oqariartuinnarnerunersoq maani oqaluttarfimmit taava naatsunnguamik oqaaseqarsinnaavutit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Partiit oqaaseqartuisa saniatigut oqaaseqarsinnaasarput, kisianni oqaaseqartut naannerunngitsumik takinerusumik oqaaseqarsinnaasarput, taanna isumaqarpunga Inatsisartut Siulittaasuata ataqqisariaqaraa.

 

Taamaattumik erseqqissarniarparput oqaluuserisassami eqqartukkatsinni maannakkut Kattusseqatigiinniit tapersersuinitsinni tunngavigaarput, tassa assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarneranik kinguneqartumik Naalakkersuisut siunnersuutaat tullinnguuttoq oqaluuserilerutsigu siunnerfeqartussaammat taanna.

 

Uanili Atassutip siunnersuutaani anguniarneqarpoq akileraarutit qaffanngikkaluarlugit, aammalu assigiimmik akeqartitsinerup naalakkersuinikkut atuutsinnera atorunnaarsinngikkaluarlugu siunnersuut una akuersaarneqassasoq, taamaammat Kattusseqatigiinniit taanna tapersersugarput… tapersersorparput suli.

 

Amma isumaqaratta assigiimmik akeqartitsinerup nunatsinni atorunnaarsinneqarnissaanut pitsaaqutit pitsaanngequtillu annerusumik naalakk… Inatsisart… Naalakkersuinermi suliaqartunit ilisimaneqanngitsut, qulaajaqqaarlugit taamatut atorunnaart… assigiimmik akeqartitsinermi atorunnaarsitsinissaq aatsaat pisariaqartoq.

 

Ajornaqaaq sattaaserlutalu sooq kingunissai ilisimanatigillu assigiimmik akeqartitsinermik assersuutigalugu atorunnaarsitsissagutta kingusiinnaalu paasillutigu sunniutit sussaanngilluinnartut; aah kingumut aaqqinniaqqissavarput oqarluta: „aah taamatut ilisimanerput kukkuneruvoq“.

Maannakkummi taamatut atorunnaartitsiniarnermi ingerlatseqatigiiffiit assigiinngitsut soorlu namminersorlutik ingerlatallit taamatut atorunnaarsitsinerup kinguneranik ingerlatsinermut aningaasartuutaat qanoq qaffatsigissanersut naluagulluunniit.

 

Taamaattumik suliassat taamaattut peqqissaarullugit suliarineqartassappata paasissutissat nerrivimmut ilineqarsimasut eqqortut takusinnaasagut tunngavigalugit aalajangertarnissarput Inatsisartuni pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuut siullermeerneqareermat Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaani suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq, ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumut Inuit Ataqatigiit Demokraatillu siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq inassutigaat, ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassutip siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaat.

 

Maannalu taasissutigissavarput, ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumut Inuit Ataqatigiit Demokraatillu siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq inassutigaat, kikkut tamatuminnga isumaqataappat?

 

21.

 

Kikkut akerliuppat?

 

6

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taamaalilluni siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq.

 

Taava tikipparput immikkoortoq 18, immikkoortoq 18-ip tassalu 2005-imi akileraarutitigut ilanngaatissat ilaalu ilanngullugit imatut angissusilerneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Tassa innersuussutigineqarpoq suleriaatsitsinni paragraf 32 immikkoortoq 26:

 

Siullermik inummut ilanngaat 48.000 ukiumut.

aappaasaani ilanngaat aalajangersimasoq ukiumut 10.000 kroner.

Pingajussaat aningaasarsiat B-it akileraaruteqaataasussaanngitsut ukiumut 5000 kroner.

Sisamassaani killilimmik akileraaartussaatitaasut ilanngaat ukiumut 1000 kroner.

Taava kommune-nut ataatsimut akileraarut 6 procent.

 

Tassa taanna pingajussaaneerneqarnerani maannakkut taasissutigineqartussaavoq,  apeqqutigissavara Naalakkersuisunit imaluunniit allanit oqaaseqarumasoqarnersoq, Jensine Berthelsen, Atassut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 18

 

 

2005-imi akileraarutitigut ilanngaatissat il.il. imatut angissusilerneqarnissaannik Inatsisartut aaljangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq.

Atassut sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortaqatitta Godmand Rasmussen-ip erseqqissaatigereeraluaraa, matumuuna erseqqissaatigeqqissavara Atassutip tungaaninngaanniit Inatsisartut eqqumaffigilluinnartariaqagaat, matumani eqqaasitsissutigissallugu, tassalu kommune-t nunatsinni borgmester-it kommune-t sinnerlugit qanoq oqariartuuteqarnerat manna siunnersuutigineqartoq pillugu.

 

Minnerpaarpaamilluunniit kommune-nut iluaqutaanavianngilaq taamatut akileraarutikkut iliorniarneq, 1 krone-ugaluarpat 9000 krone-ugaluarpalluunniit akissarsiaqqortunerusut akiliutigisassaat periuserineqartoq matumani eqqartorparput, minnerpaamilluunniit nunatsinnut inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut iluaqutaanavianngilaq – arlaaninngaanniit arsaartueriarluta arlaanut ikkussuilluta.

Immaqalu utaqqiinnartuinnanngortitsineq aatsaat taama annertutigisoq pilersillugu!

 

Taanna eqqaamallugu aammalu eqqaamallugu nunatsinni kommune-t amerlanerpaartaasa oqariartuutaat nalunngeqatiginnissusersi naapertorlugu taasinissarsi kissaatiginaqaaq, oqaluttoqaraluarpoq ataatsimiititaliani isumaqatigiinniartoqartartoq, siumoortumik isummereernerit tamakkua uniffiginagit namminneerlusi Inatsisartutut inatsisiliortutut isummernissarsi matumani pingaaruteqartorujussuuvoq.

 

Taamaattumik Atassutip tungaaningaanniit kaammattorpassi Naalakkersuisut siunnersuutaat itigarteqqullugu!

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuut siullermeerneqareermat Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaani suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq, ataatsimiitititaliami amerlanerussuteqartut Siumut Inuit Ataqatigiit Demokraatillu siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaat.

 

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassutip siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq inassutigaat, taamattumik maannakkut taasissutigissavarput.

 

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumut Inuit Ataqatigiit Demokraatillu siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaat, tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit?

 

17.

 

Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

6

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taamaalilluni amerlanerusunit siunnersuut manna akuersissutigineqarpoq.

 

Taava tulliuppoq immikkoortoq 19, aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut, inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

Umiarsuit takornarianik angallassissutit angallassinerat Dansk Internationalt Skibsre-gis- terimi nalunaarsorneqalernissaannik aammalu ilinniagaqartut ilaannut ilanngaammik immikkut ittumik ilanngaateqalersitsineq.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 19

 

 

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut, inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara oqaaseqartoqarumanersoq, Naalakkersuisunit imaluunniit Inatsisartunit ilaasortanit, taamaanngippat oqaatigissavara siunnersuut siullermeerneqareermat Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaanit suliarineqartussanngorlugu innersuuneqarpoq, ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaa.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput, ataatsimiititaliap isumaqatigiiittup siunnersuut akuerineqassasoq innersuussutigaa, tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

24.

 

Akerliusoqarpa?

 

Naamik.

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taavalu aamma maannakkut siunnersuutip ippassarli nalunaarutigineqarsimasutut pingajussaaneerlugu akuerineqarnissaa kissaatigissavarput, aqagu taamaalilluni saqqummiunneqarsinnaaqqullugu, immikkut ullut pingasut utaqqinissarigaluarput taamaalillugu… utaqqinagu, taava imaappoq aqagu pingajussaanerlugu naammassineqarnissaa, ippassarlu nalunaarutigineqarsimasoq akuersaarneqassappat maani, akuersaarneqarpa?

 

Qujanaq.

 

Taava tulliuppoq 79, assigiimmik akeqartitsinermik atuuttumik Naalakkersuisut uani qinigaaffimmi attassiinnarnissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Taanna Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit sinnerlugit maani saqqummiussaa, apeqqutigissavara taasisoqartinnagu oqaaseqartoqarumanersoq Naalakkersuisunit imaluunniit Inatsisartunit, Mads Peter Grønvold siunnersuuteqartoq.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 79

 

 

Assigiimmik akeqartitsinermik atuuttumik Naalakkersuisut uani qinigaaffimmi attassiinnarnissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Assigiimmik akeqartitsinerup uani qinigaaffimmi attatiinnarneqarnissaanik siunnersuut siullermeerneqarmat oqaaseqaatigut innersuussutigalugit imatut suliap aappassaaneerneqarnerani Kattusseqatigiinniit oqaaseqassuugut.

 

Siullermik Kattusseqatigiinniit Inatsisartunut aammalu Naalakkersuisunut ilaasortanut erseqqissaatigissuarput nunatsinni assigiimmik akeqartitsinerup attatiinnarneqarnissa suli Naalakkersuinikkut aalajangiussimaneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

 

Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatsinni assigiimmik akeqartitsinerup Naalakkersuinikkut atorunnaarsinneqarnisaa aalajangiunneqassappat assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnerani ersarissumik pitsaaqqutit pitsaanngequtillu nalunaarsorneqartariaqartut.

 

Inatsisartuni ilaasortanit ilisimaneqartariaqarmat assigiimmik akeqartitsinerup atorrunnaarsinneqarnerasigut ulluinnarni inuuniarnikkut atukkanut, kommunit ingerlatsinermut aningaasartuutaannut, selskab-it ingerlatsinerannut, sanaartornermi suliaqartut piffinni assigiinngitsuni ingerlatsinerannut il. il. atuisunut assigiimmik akeqartitsinerup Naalakkersuinikkut atorunnaarsinneqarnerasigut sunniutissat ersarissumik nalunaarsorneqarsimasariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

 

Naalakkersuinikkut suliaqartunit ilisimaneqarpoq assigiimmik akeqartitsinerup maannakkut nunatsinni atuuttup allanngortinneqassappat sunniutissat annerusumik Naalakkersuinikkut suliaqartunit ilisimaneqanngimmata, taamaattumiguna Kattusseqatigiinniit  ilugersorluta assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnerata kingorna piffinni assigiinngitsuni inuussutissarsiornikkut atukkat sutigut innarlerneqarsinnaanerat assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnerata kingorna sunniuteqassanersut Inatsisartuni aalajanginnginnermi pinissaa kissaatigipput.

 

Kattusseqatigiinniit isumaqanngilagut assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaanut ukiamut Inatsisartut ataatsimiinnissaannut paasissutissat tamakkiisut Inatsisartunut tunniunneqarsinnaanerat, tassami taamatut Inatsisartut aalajangerniarnerani assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnerasigut sutigut ingerlatsinermut sunniutissat ersarissumik nalunaarsorneqarnissaat pisinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit suli aalajangiussimavarput nunatsinni assigiimmik akeqartitsinerup uani qinigaaffimmi atuutsiinnarneqarnissaa.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

                     

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa oqaluuserineqartoq immikkoortoq 79-itut siunnersuummi siullermeerinninnermi aamma immikkoortoq 14-itut Naalakkersuisut 2004-imi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarutaata oqaluuserineqarnerani, Inatsisartuni amerlanerussuteqartut, imermik kissamillu assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarnissaannut, Naalakkersuisut siunnersuummik saqqummiussiniarlutik sulinerat taperserlugu oqaatigaat.

 

Taamaalilluni Kattusseqatigiit aalajangiiffigisassatut siunnersuutaat amerlanerussuteqartunit tunuliaqutassaaruppoq, Naalakkersuisut qaammatini tulliuttuni siunnersuutissaq paasissutissallu ilanngullugit piareersassavaat, Naalakkersuisunit Inatsisartunut ukiakkut katersuunnermi saqqummiuneqartussaq.

 

Peqatigitillugu Naalakkersuisut ukiaru assigiimmik akeqartitsinerup allangortinneqarnissaa apeqqutip Inatsisartunit suliarineqalinnginnerani innuttaasunut annertuumik paasititsiniaassapput, tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut siunnersuutigissavaat Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut matumuuna saqqummiunneqartoq itigartitsissutigissagaat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuut ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngortinneqarsimanngilaq, Naalakkersuisulli Inatsisartunilu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersunngilaat, maannalu taanna taasissutigissavarput.

 

Siunnersuummik taassuminnga tapersersuinngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit, 19.

 

Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

5.

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taamaalilluni saqqummiussaq taanna aalajangiiffigisassatut siunnersuut amerlanerusunit itigartinneqarpoq.

 

Taava tulliuppoq immikkoortoq 15, danskit naalakkersui Namminersornerullutik Oqartussat 2005-imiit 2007-imut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit siunnersuutaat pillugu, Inatsisartut oqaaseqaatissaannut siunnersuut.

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 15

 

 

Danskit naalakkersui Namminersornerullutik Oqartussat 2005-imiit 2007-imut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit siunnersuutaat pillugu, Inatsisartut oqaaseqaatissaannut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara Naalakkersuisuinit oqaaseqartoqarumanersoq, taamaanngilaq, Inatsisartunit oqaaseqarfigiumaneqarpa, taamanngilaq.

 

Oqaatigissavara siunnersuut ataatsimiititaliamut innersuunneqanngimmat, Inatsisartunillu tamanit taperserneqarluni, maannalu siunnersuut taasissutigissavarpu, siunnersuummut taama isikkoqarluni isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit, 25-it.

 

Akerliusoqarpa?

 

Naamik.

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taamaalilluni siunnersuut akuerineqarpoq.

 

Taava maannakkut tikissavarput immikkoortoq 17, 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut Inatsisartunut siunnersuut, tassani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siulittaasua saqqummiigallarnissaminik noqqaassuteqartoq akuerineqarpoq, taavalu taanna pereerpat Naalakkersuisut oqaaseqartussaallutik.

 

Taavalu Aningaasaqarnermut Naalakkersuisut, Aningaasaqanermut Ataatsimiititaliap siulittaasua.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 17

 

 

2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut Inatsisartunut siunnersuut

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Ole Thorleifsen, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Siulittaasua, Siumut.

Qujanaq.

Tassa manna qinnuteqarnikuuvunga Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq sinnerlugu oqaaseqarnissannut.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortat ukuupput:

Siulittaasoq Ole Thorleifsen, Siumut

Siulittaasup tullia Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit

Ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut

Ilaasortaq Augusta Salling, Atassut

Ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit

 

Taakkua sinnerlugit imaattumik oqaaseqassaanga.

Imarisanut allattorsimaffinni allassimasutut isumaliutissiissut 15-inik immikkoortortaqarpoq, Inatsisartut 2003-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisaatut siunnersuut ulloq 30. april 2004-imi siullermeerneqarpoq, tamatumalu kingorna Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarneqartussanngorlugu suliarneqartussanngorlugu innersuunneqarluni.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq maanna isumaliutissiissummik annertuumik suliarilluakkamillu saqqummiussivoq, immikkoortut pingaarutillit maanna maani saqqummiunniarpakka isumaliutissiissullu innersuussutigerusullugu.

Naalakkersuisut qinnuteqaataasa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarneqarnerisa annertuumik issuaavigineqarnerinik isumaliutissiissut imaqartissallugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap toqqarsimavaa.

 

Ilassutitut aningaasaliissutissat Aningaasaqarnermut Ataatsimiiitaliamit oqaasertaliutissallugit oqaasertaliussalluunniit innersuussutigalugit, Naalakkersuisunit akuersissutigineqartut  2003-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsissatut siunnersuummi paasissutissiissutigineqaannarput.

 

Allaffissornikkut aningaasartuutit killilersimaarniarneqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap eqqummaariffigivaa, taamaammallu maannamut misilittagarilikkat tunngavigalugit siunissami Naalakkersuisut qinnuteqaataasa sukkanerusumik suliarneqartarnissaat Naalakkersuisunut ilaasortat isumasioqatigalugit ataatsimeeqatiginerisa atorneqarnerunissaat anguniarneqarpoq.

 

Naalakkersuisut qinnuteqaataannut ataasiakkaanut 2003-imi Aningaasanut Inatsimmut sanilliullugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqartunut takussutissiat ilanngussaq A-tut aamma B-tut Aningaasaqarnermut Ataatsimiitsitaliamit ilanngunneqarput, ilanngussat siulliit imarai qinnuteqaatit akuersissutigineqartut, aamma oqaaseqaatit piumasaqaatillu pingaarnerit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit saqqummiunneqartut.

 

Ilanngussap aappaa qinnuteqaatit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqanngitsut pillugit paasissutissanik imaqarpoq, Naalakkersuisunut nassiunneqarneri ilutigalugit aalajangiussamik saqqummiussaqartinneqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap anguniartarpaa, isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussaq D-tut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangiinerinut 2003-imi takussutissiaq ilanngunneqarpoq.

 

Taakku nittartakkami Nanoq.gl ilaatinneqarput, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2004-imi aalajangiussaanut tamanna aamma atuuppoq.

 

Naalakkersuisut qinnuteqaatitut saqqummiussaat 57-it Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit 2003-imi suliarneqarsimapput, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap qinnuteqaatit 39-it akuersissutigisimavai, taakkulu ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi ilanngunneqarsimapput.

 

Qinnuteqaatit isikkanillit akuerineqanngitsut ilanngussaq B-imi takuneqarsinnaapput, qinnuteqaatit arlallit Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanit ataasiaannaratik suliarineqarput, tamatuma saniatigut Inatsisartut ataani ataatsimiititalianut susassaqartunut suliamut tunngasunik naliliinermik pissarsiniartoqartariaqartoqartarsimalluni.

 

Tamatamalu saniatigut Aningaasanut Inatsimmi oqaasertaliussat inassutigalugit nuussinerit amerlasuut Naalakkersuisunit akuersissutigineqarsimapput, inatsisissatut siunnersuutit pitsaasuunissaat qulakkeerniarlugu missingersuutinut ilanngussami kukkunerit amigaatillu arlallit Aningaasaqarnermut Ataatsimiitaliap isumaliutissiissummini immikkoortoq 11.2-imi taakkartorpai.

 

Ilanngussaq A, tassani qinnuteqaatit aalajangersimasut suliarneqarnerannut atatillugu oqaaseqaatit piumasaqaatillu pingaarutillit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit saqqummiunneqartut allassimapput, missingersuutini ilanngussani paasissutissat amigarpallaarnerat pissutigalugu Naalakkersuisut qinnuteqaataannik suliarinninnini Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap pisuni arlalinni kinguartittarsimavaa.

 

Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissianik assigisaannilluunnit atortoqarani atuarneqarsinnaaqqullugit missingersuutit ilanngussat tamakkiisuunissaat Naalakkersuisunut eqqaasitsissutigissallugu ataatsimiititaliap pissutissaqarsoraa.

 

Missingersuutinut ilanngussat ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisinut ilanngunneqarmata aningaasaliissutinik allannguinermi siunertap kikkunnit tamanit paasineqarsinnaasuunissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap assorsuaq pingaartippaa.

 

Suliassat ataasiakkat maanmi immikkut taakkartorusunngilakka, ilanngussaq A innersuussutigissallugu, Naalakkersuisulli qinnuteqaataat pitsaanerullutillu atortussat nassiunneqartut sukumiisuunerutillugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap sukkanerusumik aalajangiisarnissaa pisinnaasassasoq erseqqissarumavara.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap paasissutissanik pissarsinissami tungaanut allatut ajornartumik suliat kinguartittariaqartarsimavai, immikkoortoq 11.5-imi qinnuteqaatit isikkanillit akuerineqanngitsut eqqaaneqarput, tassani erseqqissassavara ataaseq suliaq normu 31, tassaavoq Nuummi B-1389-ip tassa Blok T-ip iluarsaanneranut atatillugu 2003-imi ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaat.

 

Suliaq matumani pineqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ataatsimiinnerani marlunni oktober-ip 16-ani 2003-imi aamma oktober-ip 20-ani 2003-imi suliarneqarput, suliami Nuummi Blok T-imi najugaqartut nutsernerannut atatillugu immikkut tapiissuteqarnissaq pineqarpoq, suliap suliarneqarneranut atatillugu Naalakkersuisunut ilaasortaq isumasioqatigalugu ataatsimeeqatigineqarpoq.

 

Innuttaaasut inissiaminnit nuuttariaqarsimanermikkut siusinnerusukkut assigusumik atugaqarsimasut kingumoortumik tapiissuteqarfigineqarnissaannik qinnuteqartaratarsinnaanerat aarlerigalugalugu Naalakersuisunut aaqqiissutissatut siunnersuutaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap annertuumik eqqarsarnartoqartissimavaa.

 

Konto-mi pingaarnermi 72.10.13-imut inissiani najugaqatigiiffinni immikkut tapiissutinut tunngasut aningaasaliinermi tunngaviit allanngortinnerinnaat naammattumik tunngaviusinnaanngitsoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiiititaliaq isumaqarsimavoq, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq tunngaviusumik isigalugu isumaqarpoq immikkoortoq pillugu inatsit allanngortinneqartariaqartut.

 

Taamaaliornikkut suliaq apeqquserneqarsinnaajunnaaqqullugu, 2003-imi Aningaasanut Inatsimmi oqaasertaliinikkut aaqqiigallarsinnaaneq  ataatsimiititaliamit isumaliutigineqarsimavoq, taamaaliornikkummi aalajangersagaq taamaattoq inatsisitut atuussinnaassammat, missingersuusiornermut inatsimmi aalajangersakkat naapertorlugit aamma aaqqiineq immikkut ittumik atorneqarsinnaavoq, tunngaviusumilli isigalugu tassunga taarsiullugu immikkoortumik inatsisit allanngortinniarneqarnissaat anguniarneqartariaqarluni.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera suliami oqaaseqaatigineqartut innersuussutigalugit Naalakkersuisut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaaniit akuersissutigineqarsinnaangitsut aalajangerneqarpoq.

 

Taarsiullugu immikkoortoq pillugu peqqussummi pisariaqartumik allanngortitassat ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni 2003-imi allanngortiterniarneqarnissaat taamaalilluni 2003 aallaavigalugu attartortut nuunnermut atatillugu tapiissutinik pissarsisinnaalernissaat anguniaqqullugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit Naalakkersuisunut kaammattuutigineqassasoq.

 

Ineqarnermut tunngasuni peqqussutip allanngortinneqarnissaanut siunnersuummik Naalakkersuisut suli nassiussisimanngitsut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maannamut paasisimavaa, taamaattumik pineqartumi allannguuteqartitsinissaq siunnersuutigineqalersaarnersoq pillugu Naalakkersuisunut paasissutissinneqarnissaq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap qinnutigissavaa.

 

Maannalu tikippakka Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutai.

2003-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummik suliarinninnermini Naalakkersuisut aningaasaliissutinut allannguutissatut siunnersutaannik suliarinnermini, taakkuninngalu malitseqartitsisarnermik misilittanik tunngavigalugit kaammattuutinik arlalinnik saqqummiussinissaminut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq pissutissaqarsorivoq.

 

Kaammattuutit tallimat pineqarput, taakkulu maanna maani innersuussutigiinnassavakka, Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata aningaasaliissutissanut allannguutissatut siunnersuutai sisamat immikkoortoq 14-imi takuneqarsinnaapput, taakku innersuussutigaakka.

 

Immikkoortoq 14-imi allannguutissatut siunnersuutinik sisamanik inatsisartut akuersissutiginninissaat tunngavissaatillugu, tamatuma kingorna iluserilikkamisut iluseqartillugu inatsisissatut siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.

 

Taama oqaaseqarlunga Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata Inatsisartut 2003-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaatut siunnersuut aappassaaniigassanngortippara.

Qujanaq.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata 2003-imi ilassutitut aningaasaliissutinut Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip aappaassaaneernissaanut isumaliutissiissutaa qutsavigissavara.

 

Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanit isumaliutissiissutip ilarujussua 2003-imi ilassutitut aningaasaliissutissanik qinnuteqaatinik Naalakkersuisut ukiup ingerlanerani aningaasaliiffiusup ingerlanerani isummersorfigisariigaanik imaqarpoq, taamaattumillu taakkua matumani oqaaseqarfigissanngilakka.

 

Naalakkersuisut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata siunnersuutai teknik-imut tunngassuteqarnerusut tusaatissatut tiguaat, Naalakkersuisullu siunnersuutit taakkua siunissami allaffissornermi ilanngullugit suliarineqarnissaat suliariumaarpaat, Naalakkersuisut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata allannguutissatut siunnersuutaanut sisamaasunut tunngavigitinneqartut nassuiarneqarnerat isumaqatigivinngilaat, tassa nassuiarneqarnerat isumaqitigivinngilarput.

 

Uanimi aallaavittut pingaartuuvoq erseqqissassallugu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata isumaa missingersuutinut inatsimmi anguniarneqartunut naapertuuttuunnginnera, Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata nassuiaanerani sanaartukkatigut suliassaqarfiup suliaqarfiginissaa tamatuminnga patsiseqartumik ullumikkorninngarnit suli eqarnerulissasoq Naalakkersuisut isumaqarput.

 

Taamaattorli Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata aqqut taanna ingerlavigissagipput kissaatigissappagu, taava Naalakkersuisut soorunami tamanna naalattariaqarpaat, Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutit sisamaasut tusaatissatut tiguaat.

 

Taamatut oqaaseqarlunga inatsisissatut siunnersuut Inatsisartuni oqaluuserineqartussanngorlugu saqqummiuppara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inatsisartunut eqqaasitsissutigissavara taasisussaagatta, Inatsisartut iniminnut issiavimminnut ingeqqullugit, tulliuppoq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq…  Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami siulittaasoq.

 

Ole Thorleifsen, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Siulittaasua, Siumut.

Qujanaq.

Naalakkersuisumut qujavunga, taamaannak paasinnilluni oqaaseqarneranut. Taava akissuteqarneranut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siulittaasuatut imannak oqaaseqarusuppunga.

 

Naalakkersuisuni ilaasortap akissuteqaatitut imarisaani oqaatsit atorneqartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap eqqumiigai, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai allaffissornerinnaanerusutut siullermi eqqartorneqarput, Aningaasanut Inatsimmi matumani uani ilassutitut aningaasaliinermi inatsimmi missingersuutitut ilanngussat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap pingaartittorujussuuai, tamannalu naammaginartumik paasissutissiinerusoq uani ilisimatitsissutigisinnaavara.

 

Aalajangersimasumik allannguineq sumik peqquteqarnersoq aammalu sooq qinnuteqartoqarsimanersoq akuersisoqarsimanersorlu Inatsisartuni ilaasortanit tamanit missingersuutitut ilanngussap atuarnerani atuarnerani paasineqarsinnaasariaqarpoq, tamannali taamaattoriaqarluinnarpoq.

 

Naalakkersuisut nammineerlutik missingersuusiornermik maleruagassiaani aalaajangersarneqarnikut Naalakkersuisunit malinnaqarnissaat uani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut inassutiginiarpaa.

 

Missingersuutinut inatsimmi anguniarneqartunut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaa naapertuutinngitsutut Naalakkersuisunut ilaasortap Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilanngussatut siunnersuutaanut sisamanut atatillugu oqaaseqarnermini ersersippaa. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq allaffissornerujussuarmik pilersitsiniartoq Naalakkersuisunut ilaasortap ilanngullugu oqaatigaa,  Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq tamanna isummersorneq tunngavissaqanngitsoq, taamaattumillu taama sakkortutigisumik isummersornini pillugit Naalakkersuisoq allatigut ataatsimiititaliamut nassuiaateqartariaqassasoq qinnuigiumallugu.

 

Suliani qulaaluani 2003-imut ilassutitut aningaasaliissutinik suliarinninermut atatillugu isertitatut aningaasaliissutissani qinnuteqarfiusuni  Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini tikkuagai suliarinninnerit assigiittariaqarsimagaluarput.

 

Pissutsit imaassimapput, suliani qulaaluaasuni marluk Naalakkersuisut aalajangiiffigereersimagaat, kingulliillu arfineq marluk Aningaasaqarne rmut Ataatsimiititaliamit aalajangiiffigineqartussanngorlugit nassiussimallugit, suliat tamarmik assigiimmik pissuteqarluni suliarineqartarnissaat uani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kissaatigaa, allaffissornerujussuaqalersitsiniaanerunngilaq, taannalu isumaqarpugut akerlianeerluinnartoq.

 

Naalakkersuisunut ilaasortamit allakkatigut akineqarnissarput naatsorsuutigalugu, taamatut saniatigut siunissami oqaaseqaraangami oqaasissani mianersuutissagai Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaatigerusuppaa.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Soorunami Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit aalajangerneqarpat aqqut suna atorlugu Naalakkersuisut ingerlassasugut, oqareerpunga tamanna soorunami naalassavarput.

 

Naliiliinigut assigiinngikkaluarpataluunniit Inatsisartut Ataatsimiititaliaanni aalajangikkat najoqqutarisussaavagut, taamaattumik ajornartorsiutit massakkut taagorneqartut Naalakkersuisut marloriarlutik nikissimasut allaffigeqattaattarneranni isumaqarluta qaangerneqarsimasut, ajornartorsiut ataatsimiititaliap Naalakkersuisullu akornanniittoq Inatsisartullu Ataatsimiititaliaata gruppe-t ilaasortaaffigisani ilisimatittarsimassagai naatsorsuutigalugu taamatut oqaasertaliinnarparput.

Pisariaqartipparput Naalakkersuisut Inatsisartullu Ataatsimiititaliaata matumani pineqartup suleqatigiinnissap pitsaasumik nangittumik ingerlaqqinnissaa, ilaatigut qallunaatut oqaatsit qanoq atorneqarnerisa kukkuneri naalakkersuinikkut ajornartorsiutinngortinniarneqartarnerat, ilumut pissusissamisoornersoq Naalakkersuisut ukiup ingerlanerani taanna maluginiartarparput.

 

Kisianni Inatsisartut tamavissuisa tamatuminnga oqallinnermut ilanngutissallugit soorunami ataatsimiititaliap taanna akisussaaffigissavaa, suleqatigiinnerup taamaallaat pitsaasumik ingerlaqqinnissaa Naalakkersuisunit siunnerfigivarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini annertuumik suliarilluakkamik paasinarluartumillu saqqummiussinera Atassummiit qujassutigaarput.

Atassummiillu oqaatigeriissavarput isumaliutissiissummi sammineqartut kaammaattuutit aammalu allannguutissatut siunnersuutit ilanngullugit akuersaaratsigit.

 

Allannguutissatut siunnersuutinut tunngatillugu Naalakkersuisut akissuteqarnerminni oqaatigisaat, allannguutissatut siunnersuutit missingersuutinut inatsimmi anguniarneqartunut naapertuutinngitsut Atassummiit Naalakkersuisut taamatut naliliinerat isumaqatiginngilluinnaratsigu, taamatullu allaffissornermik annertunerusumik saqqummiussisoqarneraaneq Atassummiit isumaqatiginngilarput.

 

Tassami suliat assigiimmik tunngavillit assigiimmik tunngavilimmik suliarneqartarnissaat allaffissornerulernermik kinguneqarani akerlianik eqaallisaanermik kinguneqaannartussaammat, aamma taamaappoq suliap naammassineqarsinnaaneranut paasissutissat aallaqqaataaniit ilaatinneqartarpata, suliat sumiinerusumik suliarneqartarnissaanik kinguneqaannartussaammat.

 

Ukiup ingerlanerani aningaasaliiffigineqaqqullugit qinnuteqaatit suliarneqartarsimanerat isumaliutissiissutikkut ersersinneqarsimasut tunngavigalugit Atassummiit oqaatigissavarput Aningaasaqarnermik Ataatsimiititaliap kaammattuutai tamakkiisumik taperseratsigit, Naalakkersuisunillu malinneqarnissaat piumasaralugu, tassami erseqqissaassutigisariaqaratsigu naak Naalakkersuisut massakkut oqaaseqarnerminni Naalakkersuisut nikerarsimanerat tunngavilersuutigigaluaraat, erseqqissaassutigisariaqaratsigu Naalakkersuisut kingulliit atuunnerisa naalaani ajornartorsiutit tamakkua aamma aqqusaartarsimagatsigit Aningaasaqarmut Ataatsimiititaliami.

 

Taamatut oqaaseqarluta Inatsisartut 2003-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuut Atassummiit akuersaarparput.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Siulittaasua, Siumut.

Ja Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaminngaanniit oqaatsigut Naalakkersuisumit tigulluarneqarneri qutsatigerusuppara, taavalu kissaatigigatsigu suleqatigiinnerup pitsaasumik ingerlanissaa, taava taamannak Naalakkersuisup kusanartigisumik taakkua oqariartuutigut tigummagit qutsatigissavarput, suleqatigiinnerullu taamatut pitsaatigisumik siunissami ingerlaannarnissaa kissaatiginarpoq.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuut siullermeerneqarmat, siullermeerneqareermat Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanit suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq allannguutissatut siunnersuutinik sisamanik normu 1-imik normu 2-imik 3-imik 4-imik taaguutilinnik saqqummiussaqarpoq.

Ataatsimiititaliamit isumaqatigiittumit allannguutissat, allannguutissatut siunnersuutit saqqummiunneqarmata, taakku ataatsimoortillugit taasissutigissagigut siunnersuutigaara.

 

Akuerineqarpoq, maannalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutai taasissutigissavagut, allannguutissatut siunnersuutinik isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

24.

 

Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit?

 

Soqanngilaq.

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taamaalilluni akuersissutigineqarput.

 

Taava maannalu Inatsisartut 2003-imi ilassutitut aningaasaliissutissatut siunnersuut, maanna iluserilikkamisut iluseqartoq taasissutigissavarput, siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25-it.

 

Akerliusoqarpa?

 

Naamik

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taamaalilluni siunnersuut akuersissutigineqarpoq, suliassalu pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlassalluni.

 

Taava tulliuppoq immikkoortoq 10, atomit atorlugu sakkussiat siaruatsaaliorneqarnissaat  pillugu Ilassutitut Isumaqatigiissutip atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 10

 

 

Atomit atorlugu sakkussiat siaruatsaaliorneqarnissaat  pillugu Ilassutitut Isumaqatigiissutip atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara oqaaseqarumasoqarnersoq? Naalakkersuisut? Inatsisartut? Naamik.

 

Siunnersuut ataatsimiititaliamit suliarineqartussanngortinneqanngilaq, Naalakkersuisut Inatsisartullu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersorpaat, maannalu siunnersuut taasissutigissavarput, siunnersuummut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit, 25-it.

 

Akerliusoqarpa?

 

Naamik.

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taamaalilluni siunnersuut akuersissutigineqarpoq.

 

Taava tulliuppoq immikkoortoq 11, Europami silaannarsuup Ilisimatusarfigineqarnera pillugu suleqatigiiffimmut (ESA) paasissutissat isertugassat illersorneqarnissaat paarlaateqatigiittarnerallu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 11

 

 

Europami silaannarsuup Ilisimatusarfigineqarnera pillugu suleqatigiiffimmut (ESA) paasissutissat isertugassat illersorneqarnissaat paarlaateqatigiittarnerallu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara oqaaseqarumasoqarnersoq? Naalakkersuisunit? Inatsisartunit? Naamik.

 

Siunnersuut siullermeerneqarmat Inatsisartut Nunanut allanut Sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliaanit suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq, ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaa.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput, siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

24.

Akerliusoqarpa?

 

Naamik.

 

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taamaalilluni akuersissutigineqarpoq.

 

Taava tulliuppoq immikkoortoq 12, nunat tamat pineqaatissiisarluni eqqartuussiviannut suliassanngortitsisinnaanermut immikkut pisinnaatitsinerit unnerluutigineqarsinnaannginnerillu pillugit isumaqatigiissutip 9. september 2002-meersup atuutilersinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 12

 

 

Nunat tamat pineqaatissiisarluni eqqartuussiviannut suliassanngortitsisinnaanermut immikkut pisinnaatitsinerit unnerluutigineqarsinnaannginnerillu pillugit isumaqatigiissutip 9. september 2002-meersup atuutilersinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara oqaaseqarusuttoqarnersoq? Naamik.

 

Siunnersuut Inatsisartut Inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaanut ingerlateqqinneqarpoq, ataatsimiititaliap isumaqatigiittup isumaliutissiissummi siunnersuut akuerineqartussasut innersuussutigaa, allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqanngilaq.

 

Maannalu siunnersuut taasisutigissavarput, siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25.

 

Akerliusoqarpa?

 

Naamik.

Taasinngitsoortoqarpa?

 

Naamik.

 

Taava tulliuppoq 21, sakkut akuutissartaqanngitsut immikkut ajoqusiisinnaasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata 1980-imeersup allanngortinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 21

 

 

Sakkut akuutissartaqanngitsut immikkut ajoqusiisinnaasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata 1980-imeersup allanngortin neqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera9

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaaseqarumasoqarnerpoq? Naamik.

 

Siunnersuut Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaanut ingerlateqqinneqarpoq, ataatsimiititaliap isumaqatigiittup isumaliutissiissummi siunnersuut akuerineqartussasut innersuussutigaa, allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqanngilaq.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput, siunnersuummut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

25.

 

Isersimasut tamarmik.

 

Taava tulliuppoq normu immikkoortoq 93, nunatsinni sanaartornermut taarsigassarsiniartarfimmik pilersitsisoqarsinnaanissaanut inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 93

 

 

Nunatsinni sanaartornermut taarsigassarsiniartarfimmik pilersitsisoqarsinnaanissaanut inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara oqaaseqarfigiumaneqarnersoq? Naamik.

 

Siunnersuut ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngortinneqanngilaq, Atassutip kisimi siunnersuut tapersersorpaa, maannalu siunnersuut taasissutigissavarput, tassa Atassutikkut siunnersuutaannut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit, tallimat.

 

Akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

20.

 

Taamaalilluni siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq.

 

Taavalu immikkoortoq 34, naalliutsitsisarnermi aamma peqqarniitsumik, inuppalaanngitsumik imaluunniit nikanarsaalluni iliuutsinut imaluunniit pillaasarnermut tunngasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq aappaat, marlunngorneq 18. maj 2004.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 34

 

 

Naalliutsitsisarnermi aamma peqqarniitsumik, inuppalaanngitsumik imaluunniit nikanarsaalluni iliuutsinut imaluunniit pillaasarnermut tunngasut pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut,

Apeqqutigissavara oqaaseqarumasoqarnersoq? Naamik.

 

Siunnersuut Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaanut ingerlateqqinneqarpoq, ataatsimiititaliap isumaqatigiittup isumaliutissiissuumi siunnersuut akuerineqartussatut innersuussutigaa, allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqanngilaq.

 

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput, siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

 

25.

 

Tassalu maani najuuttut tamarmik.

 

Taamaalilluni ullumikkut oqaluuserisassagut tamarmik naammassineqarput, taavalu aqagu nalunaaqutaq ataatsimut ullup ataatsimiiffissatta pilersaarutigineqartutut kingullerseaat aallartissavarput nalunaaqutaq ataatsimut, ataatsimiinneq naammassivoq.