Naqeqqaagaq

5. mødedag, fredag den 23. april, 2004, kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 2

 

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingsformandskab)

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Og først så skal jeg lige vende tilbage til redegørelsen for dagsordenen. Det er tidligere besluttet, at udsætte punkterne 14 og 79 med mindst en uge fra den 23. april 2004. begge punkter foreslås behandles i mødet den 30. april, der i den anledning må starte kl. 10:00, dvs. på næste fredag.

Og det er så hermed foreslået og hermed godkendt.

Landsstyret har efteranmeldt et forslag om Hjemmestyrets udtalelse om ratifikation af den valgfri protokol til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Punktet optages på dagsordenen som punkt 34 til 1.behandling den 3. maj og 2.behandling den 18. maj 2004.

Og det er hermed godkendt. Tak.

Og vi starter vores dagsordenspunkter med punkt 91 og punkt 18 behandles i sammenhæng.

Punkt 91 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at forhøje person- og standardfradragene for 2005, uden at forhøje landskatten og den fælleskommunale skat.

Og efterfølgende så er det punkt 18 det er Landsstyremedlemmet for Finanser, der skal fremlægge

Punkt 18 Forslag til landstingsbeslutning om fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 2005.

Men først Atassutgruppens forelæggelse. Jakob Sivertsen, værsgo’.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5. mødedag, fredag den 23. april 2004

 

Dagsordenens punkt 91

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at forhøje person- og standardfradragene for 2005, uden at forhøje landsskatten og den fælleskommunale skat.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

(1. behandling)

(Pkt. 91 og pkt. 18 behandles i sammenhæng)

Dagsordenens punkt 18

Forslag til landstingsbeslutning om fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 2005.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at forhøje person- og standardfradragene for 2005, uden at forhøje landskatten og den fælleskommunale skat.

(Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut).

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Vi fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til §32 i Landstingets Forretningsorden på vegne af Atassut.

Det er som Landstingets formand allerede sagt, så er det ATASSUTS landstingsgruppe, der består af følgende:

Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, der fremsætter dette forslag:

Begrundelse:

Samtlige partier og Kandidatforbundet er enige om, at forhøje person- og standardfradragene for at de mindrebemidlede borgere i samfundet kan få mere eller større økonomisk råderum. Vi har fra ATASSUT klart tilkendegivet, at midlerne til at dække behovet skal findes ved besparelser og andre indtægtsmuligheder og ikke ved at forhøje skatterne.

Vi foreslår fra Atassut, at Landstinget beslutter, at de skattemæssige fradrag m.m. for 2005 fastsættes således: almindelig personfradrag til 48.000 kr. pr. år og forhøjelse på 8.000 kr. og standardfradrag til 10.000 kr. og en forhøjelse på 2.000 kr. og skattefrit beløb for b-indkomst til 5.000 kr. og fradrag for begrænset skattepligtige 1000 kr.

Landskassen og kommunekassernes provenuetab med forhøjelse af person- og standardfradragene skal for Grønlands Hjemmestyres vedkommende findes ved besparelse og andre indtægtsmuligheder, mens Landsstyret på vegne af Grønlands Hjemmestyre pålægges, at forhandle med kommunernes Landsforening om, hvordan kommunernes provenuetab kan dækkes uden at forhøje kommuneskatternes eller den fælleskommunale skat.

Ved forhandlinger, så skal man ikke tage udgangspunkt, at både fællesskat og kommunalskat skal forhøjes.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Landsstyremedlemmet, der skal fremlægge punkt 18.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Forslag til landstingsbeslutning om fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 2005.

Landstinget skal i medfør af landstingslov om indkomstskat fastsætte de skattemæssige fradrag m.m. for 2005 under denne samling i første halvdel af 2004. det drejer sig om følgende fradrag m.m.

1) Personfradrag i henhold til §32 stk. 1 i skattelovgivningen

2) Standardfradrag §16 stk. 2 i skattelovgivningen

3) Skattefrit beløb for b-indkomst i henhold til §15 stk. 2

4) Fradragsbegunstiget skattepligtige lønmodtagere i henhold til §2 stk. 2

5) Fælleskommunal skat i henhold til §28 stk. 2 i skattelovgivningen.

For så vidt angår den nærmere omtale af de enkelte fradrag m.m. og deres virkning, samt tidligere års fastsættelse henvises til bilag 1, lige som der i bilag 2 er redegjort for de forventede indkomstgrundlag i 2005.

Landstinget tilsluttede sig generelt Landsstyrets udgangspunkt, at stigninger i den samlede udskrivning af skatter og afgifter er sidste udvej, når besparelser og andre indtægtsmuligheder er udtømt ved behandlingen af redegørelse om en skatte- og afgiftsreform under efterårssamlingen 2003.

Tillige var der generel opbakning til ønsket om en væsentlig forhøjelse af personfradraget. På den baggrund foreslår Landsstyret, at der ikke for 2005 indføres ændringer i skatte- eller afgiftslovgivningen, som medfører stigning i den samlede udskrivning.

Det vil sige, at blandt andet forslag om indskrænkning i afskrivningsreglerne, beskatning af kapitalgevinster, forhøjelse af den nedre grænse for den kommunale udskrivningsprocent samt diverse afgiftstiltag m.m. i gåseøjne udsættes til, der måtte blive behov for en stigning i den samlede udskrivning.

For 2005 foreslås derimod en indkomstfordelings politisk omlægning med en lettelse for lav- og mellemindkomstgrupperne, samt en stigning for højindkomstgruppen. Ved forhøjelse af personfradraget med 8.000 kr. og standardfradraget med 2.000 kr. og en samtidig forhøjelse af den fælleskommunale skat med 2%-point, for at finansiere kommunernes provenuetab. Og som følge heraf skal den særlige landskat, dvs. på områder uden for den kommunale inddeling tilsvarende forhøjes med 2%-point. Dette vil ske i forbindelse med efterårssamlingen 2004.04.24

Landskassen foreslås ikke forhøjet, men landskassens provenuetab på ca. 28 mio. kr. foreslås finansieres ved besparelsen og andre tiltag i finanslovsforslaget. Som det fremgår af bilag 3, vil indkomster op til 250.000 kr. for enlige og det dobbelte for ægtepar opleve skattelettelser. Altså et ægtepar med indkomst på 200.000 kr. en lettelse på 6.320 kr. og indkomster derudover en stigning. En enlig med indkomst på 1 mio. kr. en stigning på 14.840 kr. omlægningen rammer således ikke mellemindkomstgruppen og den finansieres kun delvist ved skatteforhøjelse.

For 2005 foreslås endvidere strukturen i indkomstbeskatningen ændret, lige som der skabes hjemmel til administrative samarbejder på skatteområdet lokalt, regionalt og centralt. Alt med henblik på administrativ forenkling og rationalisering. Og dette vil blive fremlagt af Landsstyret til efterårssamlingen.

Endvidere omlægges og reguleres den takstmæssige og tvangsmæssige hjælp til skattepligtige ydelser, for at rette op på de bestående samspils- og incitamentsproblemer. Som det fremgår af efterfølgende dagsorden punkt 14 politisk-økonomisk beretning 2004 lægger Landsstyret tillige op til en politisk debat om ensprissystemet på el, vand og varme.

Landsstyret foreslår således, at der arbejdes videre med et konkret forslag til ophævelse af ensprisystemet på el, vand og varme, men med overgangsordninger, maksimalpriser og lign. For fiskeindustri og husstande med virkning fra 1. januar 2005.

De fleste husstande får viden ophævelse af enspriserne væsentlige energiprisnedsættelser. Samlet vil langt de fleste opleve betydelige forbedringer ved kombinationen af skattelettelser og energiprisnedsættelser, særligt for lavindkomstgruppen og den nedre mellemindkomstgruppe. De grønlandske kommuners landsforening har vedrørende forslaget meddelt, at Landsforeningen kan tilslutte sig en forhøjelse af den fælleskommunale skat til 6%, såfremt fradragene forhøjes som forestået, jf. bilag 4.

Til Landsforeningens øvrige bemærkninger kan oplyses, at forslaget til øvrige ændringer i skattelovgivningen til efterårssamlingen 2004 og fremover vil blive sendt til høring efter gældende aftaler, lige som Landsforeningen fortsat vil indgå i forberedelsen af selve forslagene.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne indstille de skattemæssige fradrag m.m. for 2005, fastsat som foreslået.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser, der også skal komme med et svarnotat til ATASSUT-gruppens forslag.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

For Landsstyret er der to væsentlige årsager til ikke at gennemføre en skattereform, hvor fradragene forhøj es, uden samtidigt delvis forhøjelse af udskrivningsprocenterne, som nu foreslået af ATASSUT-gruppen. For det første er landets aktuelle økonomiske situation sammenholdt med vore ønsker om selvstyre og økonomisk uafhængighed ikke til en generel skattelettelse for hele befolkningen.

ATASSUT-gruppens forslag indebærer således, at der skal findes besparelser eller andre indtægtsmuligheder for cirka 100 mio. kr. mere end de cirka 28 mio. kr., Landsstyret foreslår med sin skattereform. Om det er Landskassen, kommunerne eller disse i fællesskab, der skal finansiere de ekstra 100 mio. kr. ændrer ikke virkeligheden, nemlig at de er store besparelser eller yderligere indtægtsmuligheder, at det ikke vil være muligt at finde disse, uden en væsentlig negativ virkning for befolkningen.

For det andet er det for Landsstyret vigtigt, at man letter skattetrykket for lav- og mellemindkomstgrupperne, men ikke for højindkomstgruppen. Den meget skæve indkomstfordeling i vort land betinger ikke, at også højindkomstgruppen skal have samme skattelettelser, som lav- og mellemindkomstgruppen. Tværtimod ønsker Landsstyret at udligne noget af den store indkomstforskel.

Tænk blot på, at ATASSUT-gruppens forslag indebærer, at såvel pensionisten, SIK-lønmodtageren som direktøren med 2 mio. kr. i indtægt alle får en skattelettelse på ca. 4.000 kr.

Landsstyret synes ikke det er rimeligt, at også direktøren med den store indkomst skal have en skattelettelse.

Landsstyret indstiller derfor, at forslaget fra ATASSUT-gruppen ikke vedtages.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og vi skal så have kommentarer fra partierne til de to fremførte forslag. Først Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører.

Tak. Til punkt 91 har vi fra Siumut følgende bemærkninger. Vi i Siumut går ind for ATASSUT-gruppens forslag om skattefradragene på baggrund af følgende:

Siumut anser det for vigtigt, at fordelingen af samfundets midler sker mest retfærdigt. Siumut mener, at de velsituerede i samfundet med en årsindtægt på over en halv million kroner om året bør give et større bidrag, og Siumut går ikke ind for, at kommunerne og landskassen skal finansiere hele fradragsforhøjelsen.

På baggrund af dette skal vi indstillet Landsstyrets forslag til behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Undskyld jeg skal lige komme med – at da man snakker om disse under et så er det også punkt 18 vi skal fremføre noget om fra Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører.

Forslag til landstingsbeslutning om fastsættelse af skattemæssige fradrag m.m. for 2005. efter grundig behandling fra Siumut, vil vi fremkomme med følgende konklusion:

Landstyrets foreslår en forhøjelse af personfradrag fra det nuværende 40.000 kr. til 48.000 kr. og derudover foreslås en forhøjelse af standardfradraget for det nuværende 8.000 kr. til 10.000 kr. denne forøgelse er som

Alle ved en konkretisering af et af Siumuts mærkesager og på den baggrund støtter vi dette tiltag.

I Siumut bemærker vi, at der gøres noget for de mindrebemidlere og mellemindkomstgruppen. Derudover anser vi det for vigtigt, at forslaget i væsentlig grad har grundlag i landstingsdebatten omkring spørgsmålet.

Siumut er yderst tilfreds med, at fordelingen af samfundets midler sker på basis af en mere retfærdig og solidarisk fordelingsnøgle.

Siumut støtter principperne for Landsstyrets forslag og vil benytte lejligheden til at opfordre Landsstyret til at tage hensyn til de uddannedes opsparingsmuligheder. Men vi har fortsat brug for de uddannede i fremtiden og vi ved, at det er de bærende kræfter i samfundsøkonomien. Derfor ønsker vi, at Landsstyret yderligere vurderer lempelserne omkring den øvrige grænse for indkomsten.

Vi bifalder de væsentlige skattelempelser for pensionister og førtidspensionister. I og med, at de tilhører lavindkomstgruppen. År 2004 er familiens år og vi går derfor kraftigt ind for, at Landsstyret tager initiativer, der udmøntes i lempelser for denne gruppe.

Siumut er tilfreds med, at Landsstyret ligeledes har hørt kommunernes Landsforening – KANUKOKA og vi vil dertil opfordre Landsstyret til, at vurdere deres høringssvar. Her opfordres til, at såfremt fradragsforhøjelsen og kompensationen gennem den fælleskommunale skat får utilsigtede økonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner, vil det være hensigtsmæssigt, at der kompenseres gennem reguleringer og fordelingskriterierne for kommunernes bloktilskud eller skatteudligning.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Såfremt ATASSUTS forslag skal fremmes må der findes 128 mio. kr. i Landskassen. Gennem Landsstyrets skatteforslag vil der ske en besparelse på 28 mio. kr. hvis disse skal lægges til ATASSUTS forslag må der ske besparelser, som uden tvivl vil gøre ondt for samfundet, hvis der i Landskassen i tillæg skal findes yderligere 100 mio. kr.

Inuit Ataqatigiit mener i forhold til en ansvarsbevidst og sikker drift, at en ud fra besparelse på 100 mio. kr. er for ansvarsløst, idet der ikke gives bud på besparelsesområderne og følgerne. Idet Inuit Ataqatigiit finder det uacceptabelt, at skulle debattere emnet uden at vide hvilke besparelser, der skal og uden at vide følgerne.

Derfor indstiller vi, at ATASSUTs forslag afvises.

Ved at forhøje fradragene i henhold til Landsstyrets forslag er dette en tilnærmelse af Inuit Ataqatigiits skattemålsætninger. Inuit Ataqatigiits målsætning er således, at lette byrderne for mindstindkomst- og mellemindkomstsgruppen. Ved at forhøje fradragene opnås, at handicappede, førtidspensionister, pensionister, uddannelsessøttemodtagere og mange fangstudøvere og SIK-lønmodtagere sikres modtagelse af flere penge.

Følgende vil kendere af Inuit Ataqatigiits skattepolitik ikke blive forundret, når vi udtrykker, at vi betragter dette tiltag som det første skridt på vejen. Vi hørte i forgårs, at man i Danmark tilmed har overvejelser i gang for at staten skal have kompetence for forskudsregistreringer og skattebetalinger på baggrund af de alt for dyre arbejde og det lille befolkningsgrundlag i de enkelte kommuner.

Måske har de hørt små fugle synge om debatten i vort land. Forhøjelse af den fælleskommunale skat med 2% anser vi det for vanskeligt, at komme uden om, idet omkostningerne bør dækkes på en holdbar og sikker måde.

Inuit Ataqatigiit bemærker, at Kommunernes Landsforening – KANUKOKA kan tilslutte sig forslaget. Følgelig er det vigtigt, at KANUKOKA til stadighed deltager i arbejdet om skattepolitiske forslag.

Vi er glade for, at vi kan deltage i afstemningen omkring nogle løfter under valgkampen.

Med disse bemærkninger tilslutter vi os Landsstyrets forslag om de skattemæssige fradrag m.m. for 2005.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassut.

Tak. Vi skal – indledningsvis skal vi konstatere, at samtlige partier og Kandidatforbundet allerede har tilsluttet sig forhøjelse af personfradraget på baggrund af det stillede af Landsstyrets forslag om ændring på skatteområdet.

Landsstyret foreslår i deres fremlagte ændringsforslag, at højindkomstgrupperne skal betale mere i skat i forhold til i dag. Foranlediget af dette bliver det fra ATASSUT foreslået, at både person- og standardfradraget bliver forhøjet, dog uden at forhøje Landskatten og den fælleskommunale skat.

De mistede indtægter skal som foreslået hentes fra besparelser på andre områder eller ved indtægter ligeledes på andre områder.

ATASSUT er af den opfattelse, at dette tiltag er realiserbart, idet vi tror på, at man ved konstruktiv styring kan hente de mistede indtægter. Det bliver i forslaget opfordret til, at Landsstyret indleder forhandlinger med kommunernes Landsforening med henblik på at finde erstatning for det mistede indtægter hos kommunerne. Vi håber, at forhandlingerne ender positivt. ATASSUT er klar over, at der fortsat er mangel på veluddannede lokal arbejdskraft. Derfor kan vi ikke acceptere, at Landsstyret foretager afskrækkende initiativer for personer med vilje til at tage en høj uddannelse.

De høje indkomstgrupper yder allerede meget til den samlede husholdning. De betaler således allerede højere skatter til gavn for samfundet, til trods for det faktum, at ens skatteprocenter bliver praktiseret.

Atassut skal derfor opfordre Landstinget til at tilslutte sig nærmere forslag, idet de ved dette tiltag vil støtte en gruppe, som i forvejen yder meget til den fælles husholdning.

Med disse bemærkninger skal ATASSUT udtale, at vi fuldt ud tilslutter os ATASSSUT’s forslag.

Og nu til punkt – Indledningsvis skal ATASSUT konstatere, at Landsstyremedlemmet i sin indledning udtaler, at Landstinget generelt tilslutter sig Landsstyrets udgangspunkt, at stigninger i den samlede udskrivning af skatter og afgifter er sidste udvej, når besparelser og andre indtægtsmuligheder er udtømt ved behandlingen af en redegørelse om en skatte- og afgiftsreform under efterårssamlingen.

Da Atassut finder dette væsentligt har vi gentagne gange overfor samfundet tilkendegivet, at vi ikke foretager os skridt, som belaster samfundet yderligere. Til trods for ovennævnte konstatering tilmed, landsstyremedlemmet …forslag om afgiftsforhøjelser mindre end 1 time efter sin udtalelse og fik det igennem ved hjælp af koalitionsrepræsentanter.

Det er derfor spændende at se hvor vidt han har sinde, at realisere sine indledningsvise udtalelser om, at udskrivning af skatter og afgifter skal være sidste udvej. Vi kan derfor ikke tilslutte os Landsstyrets nærværende forslag – nuværende forslag, idet det uden først at undersøge samtlige alternative muligheder foreslår, at Landskatten bliver forhøjet med 2%. Konsekvensen af nærværende forslag vil være, at visse kommuner får mindre indtægter end hidtil og det er til trods for, at kommunernes borgere skal slippe 2% mere i skat.

Hvis visse kommuner skal finde dækning til mistede indtægter, er der yderst stor risiko for, at disse kommuner må forhøje kommuneskatten med 3% for overhovedet at få deres økonomi til at hænge sammen.

Hvis visse kommuner skal finde dækning til mistede indtægter – gentagelse.

ATASSUT kan på ingen måde tilslutte sig sådan en praksis. Borgerne bliver i forvejen belastet meget. ATASSUT skal derfor kræve, at Landsstyret tager initiativer til at finde andre alternativer for at dække mindreindtægten både for Landskassen og kommunekasserne ved forhøjelse af personfradraget. Med henvisning til nærværende dagsordenspunkt skal vi i øvrigt henvise til vores udtalelser til punkt 91 og meddele, at ATASSUT ikke kan tilslutte sig nærværende forslag fra Landsstyret.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraterne vil vi godt have lov til fra starten at slå fast, at vi anser debatten om de skattemæssige fradrag for 2005, som absolut sammenhængende med Landsstyrets planer om en ophævelse af ensprissystemet.

Efter vores opfattelse kan man ikke skille de to ting. Derfor tager vores ordførerindlæg også udgangspunkt, at Landstinget tilslutter sig de tanker, der er fremlagt af Landsstyret vedrørende ophævelse af ensprissystemet.

Hvis vi på forhånd var sikre på, at Landstinget vil tilslutte sig en gradvis ophævelse af ensprissystemet, vil vi uden videre kunne støtte forslaget i sin nuværende form, idet forslaget lægger på linie med det generelle ønske fra samtlige partier i Landstinget om en forhøjelse af personfradragene.

Men vælger Landstinget at afvise Landsstyrets planer om en gradvis ophævelse af ensprissystemet, som vi skal debattere senere på denne Landstingssamling, så kan vi ikke støtte nærværende forslag på det forelagte grundlag. Efter vores opfattelse har Landstinget ved efterårssamlingen 2003 sendt et klart signal til Landsstyret om, at en forøgelse af skatter og afgifter skal være den sidste udvej for at hente midler til Landskassen.

Vi mener derfor, at Landsstyret som udgangspunkt bør forsøge at finde besparelser ved Finansloven, der vil kunne dække de mistede skatteindtægter, frem for at hæve den kommunale udligningsskat. Derudover er vi på ingen måde enig med Landsstyret, når de i deres forelæggelsesnotat fremfører, at Landsstyret har fulgt Landstingets anbefaling om, at stigninger i den samlede udskrivning af skatter og afgifter anses som den sidste udvej for at forøge indtægterne til Landskassen, og at dette udelukkende skal ske af besparelser og andre indtægtsmuligheder er udtømte.

Ved efterårssamlingen 2003 var vi alle tilskuere til, at Landsstyret kraftigt forøgede en række afgifter på bl.a. cigaretter, spilleautomater og vægtafgiften på biler med det formål, at få Finansloven for indeværende år til at hænge sammen. Så når Landsstyret i dag fremfører, at de har fulgt Landstingets anbefalinger, er det vist en sandhed med modifikationer.

Fra Demokraterne finder vi det yderligere bemærkelsesværdigt, at Landsstyret har valgt løsningen med en forøgelse af skatten. Når Grønland i denne tid står over for en økonomisk stagnation, anser vi det fra Demokraterne ikke som nogen god løsning, at hæve skatteniveauet.

Tværtimod mener vi, at vi bør skatteforhøjelserne et pusterum. Hvis vi med vores økonomi politik ønsker at skabe fremgang i landets økonomi af skatteforhøjelser den helt forkerte at vælge. Den nærværende lovforslag indeholder flere skattetekniske elementer skal jeg her kommentere de enkelte punkter.

Det skal kunne betale sig, at have et arbejde og derfor ser vi med tilfredshed på, at Landsstyret nu gennemfører en omlægning af den takstmæssige og tvangsmæssige hjælp, således at disse ydelser bliver gjort skattepligtige.

Yderligere vil en oplægning give både Landstinget og Landsstyret et langt bedre statistisk overblik over skattebetalingerne i Grønland. Fra Demokraterne hilser vi endvidere Landsstyrets tiltag til en begyndende sammenlægning af skatteligningen i Grønland velkommen. Vi har i dag skattekontorer spredt over hele kysten, hvilket har resulteret i, at de enkelte kontorer ikke altid besidder de nødvendige kompetencer til at give borgerne den bedste service.

Vi skal derfor fra Demokraterne foreslå, at Landsstyret snarest tager tiltag til at samle personskatteligning et sted for dermed at opnå de største rationaliseringsgevinster og ikke mindst derigennem at sikre den nødvendige kompetence samt fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft.

Med hensyn til de beløbsmæssige størrelser på de fremlagte personfradrag, skal vi ikke undlade at bemærke, at personfradragene allerede i sin nuværende størrelse ligger meget højt internationalt set og hvis formålet med en forhøjelse af fradragene har til hensigt at hjælpe lavindkomstgruppen i samfundet, vil en oplægning af de offentlige ydelser være en hensigtsmæssig model at vælge.

En omlægning af de offentlige ydelser, vil give Landstinget et langt bedre mulighed for, at målrette de offentlige ydelser og ikke mindst vil det give Landstinget et langt større overblik over hvilken offentlige ydelser, som borgerne efterspørger.

Slutteligt skal vi ikke undlade, at opfordre Landsstyret til, at søge at indgå et forlig med Landstinget. Efter vores mening vil et bredt forlig være gavnligt for skatteområdet, da oplægning af skatten har konsekvenser og rækker langt ud i fremtiden.

Som et lille sidste kuriosum kan vi ikke undlade at fremføre, at en berostilling af Ilimmarfik vil give os et helt års pusterum i økonomien og det ville à propros udsættelsen af debatten omkring politisk-økonomisk beretning måske give koalitionspartierne den fornødne tid til at snakke tingene igennem.

Med disse bemærkninger skal vi udtale, at vi ikke på det forelagte grundlag kan støtte nærværende forslag. Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Mads-Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Til – vi har behandlet forslagene samlet, så vil vi besvare dem samtidigt.

Til forslag fra landstingsmedlemmerne Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen fra Atassut, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger efter gennemgang af forslaget.

Da Atassuts målsætning i relation til skattereformen er identisk med Kandidatforbundets tidligere udmeldinger skal vi udtale, at vi er villige til at støtte forslaget.

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at udgiftsniveauet i den kommende Finanslovsforslag for 2005 kan og skal modsvares med tilsvarende indtægter, men hvis dette umiddelbart afstedkommer problemer, så har Kandidatforbundet tidligere siddet med for at finde dækning til de manglende midler i form af besparelser på relevante områder.

Man kan således efter samme principper, uden at ændre væsentligt på den politiske praksis sagtens finde dækning til de manglende midler i Finansloven, som ophævelse af ens priser vil medføre.

Det er jo også en kendsgerning, at mange millioner af de allerede afsatte på Finansloven ikke bliver forbrugt og hvis Landsstyret har viljen til at følge bevillingerne i Finansloven, så vil tilsvarende have bedre muligheder for at foretage politiske tilpasninger så dækning af manglende midler bliver realiseret.

Man kan på denne måde foretage en reform uden at ændre væsentligt på aktuelle vilkår, og uden at fremkomme med længere redegørelser, bemærker jeg forslaget med nærværende.

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet anbefale, at ændringsforslagene bliver…

???…og vi hermed godkende Landsstyrets forslag og vi er imod Atassutgruppens forslag.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Indtil nu så har partierne og Kandidatforbundet og ud fra deres fremlæggelser, så er det mindretal. Det vil sige Atassuts forslag, det blev støttet af mindretallet, men Landsstyrets forslag blev støttet af flertallet. Men da der er mulighed, så vil jeg lige spørge forslagsstilleren fra Atassut, om de vil kommentere deres forslagsbehandling

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Ja, det skal ikke findes mærkeligt, at det forslag vi hermed har fremlagt under sidste valgkamp, så blev samtlige partier, der brugte dem som valgflæsk. Dengang blev det ikke nævnt, at skattelettelser vil blive dækket af forhøjelser for højindkomstgrupperne. Og det derfor, at vi har fremsat dette forslag. Og vi finder det lidt forundrende fra ATASSUT, at de to største partier alvorligt har givet tilsagn om og nu prøver på at få det realiseret, mens at de vil få dækket ved at hente nogle penge fra andre steder. Og det kan vi ikke være enig i fra ATASSUT.

Og med hensyn til højindkomstgruppen…det er selvfølgelig også korrekt. Men ATASSUTS ordfører nævnte det korrekt, at højindkomsten betaler allerede høj skat og disse betaler de højeste takster i børneinstitutionerne og til deres børns skolegang. Så får de ikke noget for det fra det offentlige. Og nu hvis de får byrder udover disse byrder, så mener vi også, at man ikke vil betragte arbejdspladsen for noget glædeligt hele tiden. Og det er heller ikke noget forunderligt, hvis de gør det.

Og nu med hensyn til, at Inuit Ataqatigiit vurderer vores forslag som ansvarsløst, selvfølgelig er deres udsagn korrekt, men vi mangler de korrekte tal, som ikke er medtaget til vores forslag. Og at denne debat, hvis man skal have et godt grundlagt til denne debat, så vil vores forslags konsekvenser også ellers blive fremdraget, som til brug til efterfølgende stillingtagen, fordi man dermed kan undgå en debat ud fra budgettet. Og det – man skal også tænke på, at der vil opstå en meget stor debat på baggrund af, at der ikke bliver afgivet disse fyldestgørende oplysninger.

Og med hensyn til SIUMUTs ordfører og de ord, de bruger ligesom ATASSUT allerede har nævnt, at man stor mangel på uddannede her i landet, men heldigvis i og med, at vores unge bliver dygtigere og besætter højere stillinger i større grad. Det er noget, man kan være glad over. Men med hensyn til dem, der har fået højere uddannelse, det er også dem, der får gode aflønninger. Derfor at man skal have god uddannelse, at de også skal indebære højere skattebetaling vil det være vanskeligt, at få besat stillingerne med nogen, der har gode uddannelser og det er også derfor eller ikke noget mærkeligt, at Siumut allerede har kendskab til, at Grønland har behov for veluddannede personer, så vil man ved ændring af skattelovningen gøre det uinteressant at tage arbejde i Grønland. Jeg håber så på, at Siumut til 2.behandlingen, hvis de står fast ved deres bemærkninger, at foringen man tager en endelig stillingtagen også kommer og får vurderet dagens bemærkninger meget nøje.

Selvfølgelig er det også forståeligt, at Landsstyrekoalitionens, med hensyn til det, der blev fremlagt og uanset hvilken debat, de har, så har de jo allerede bestemt, at det skal være sådan. Og i seminaret i eller konferencen i Kangerlussuaq, så er det i Grønland på vegne af befolkningen, så er man også imod dette forslag, som vi debatterer her og nu, dvs. Landsstyrets forslag. Derfor at man oppe fra, sådan uden videre ønsker, at man tager sådan en beslutning til et så vigtigt punkt, det finder vi uacceptabelt fra ATASSUT.

Og afslutningsvis så skal vi også gøre opmærksom på, at vi har noget grundlag i, at der skal laves noget besparelser i Landskassen. For da man behandlede regnskaberne sidste år, så havde de bedre resultater end forventet og med hensyn til år 2003, så havde – så vil Landskassens regnskaber også have bedre resultater, end forventet. Og derfor med hensyn til vores økonomi i dag, og hvis vi ser på årene, de par år, der er gået så med hensyn til lettelser for skatten, uden at hente midler fra de høje indkomster, så er der ellers grund til det. Og som sagt så er vi fra Atassut fastholder vores forslag og der er andre partier, så vil vi ellers gerne opfordre dem stærkt til, at når den bliver behandlet udvalget, at det er ud fra korrekte tal, får vurderet vores forslag. Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Udenrigsanliggender og Finanser, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Ja det er forståeligt, at ligesom mødelederen har sagt, så er det afhængigt af, hvordan man har fordelt sig her i Salen med hensyn til synspunktet, og at man opfordrer til en enighed på baggrund af stort bagland, så er det jo de to store forslag, som danner bagland for Landsstyrets forslag. Og man kan måske eventuelt medtage Demokraterne, så kan vi sige, at der er et meget stort bagland for Landsstyrets forslag.

Og vi fire – eller fem forskellige partier her i Landstingssalen og vi har alle sammen særskilte meninger og hvis vi skal være enige alle sammen, så må vi også udvise viljen ud fra hvis krav, vi kan lave en kompromis. Det bør jo ikke være således, at man kun skal kunne være enige i Landsstyrekoalitionens eller Demokraternes forslag. At man kan lave nogen enighed det er, at man prøver på at finde nogen kompromisforslag og efterfølgende laver en aftale.

Og så er det vidende om, om der er vilje til det og det kan vi se til udvalgsbehandlingen i skatteudvalget. Med hen syn til en variabel beslutning for kommunerne, det har man også fået kommenteret og ATASSUT sagde, at man må forhøje kommuneskatterne med flere procent for hovedet at få deres økonomi til at hænge sammen. Og denne udsagn, det skal jeg sige, at det er overhovedet ikke er korrekt.

De beregninger, der er medtaget som bilag til forslaget det er blevet beregnet sammen med Kommunernes Landsforening og derfor kan man bruge det som dokumentation. Og derfor hvis ATASSUT-gruppen vil have haft nogen belæggrunde for deres forslag, så bør de have hørt kommuneskatten. Og jeg mener, at man her fra Talerstolen må dokumentere, at udsagnene er korrekte. Og med hensyn til, at man har været nødsaget til at forhøje afgifterne i 2003 i efteråret fra Landsstyrekoalitionens tid, det har været nødvendigt. Og det har også været nødvendigt da den tid, der var til rådighed, så har Landsstyrekoalitionen været nødsaget til at lave nogle afgiftslove.

Men Landsstyrekoalitionen havde grund til at gøre det, fordi vi havde haft nogen forskellige forpligtelser, som man skal have dækket, som f.eks. det daværende Landsstyrets tilsagn om, at få dækket rejepriserne. Og det har de gjort efterfølgende, og at vi har været nødsaget til f.eks. at forhøje rejeafgiften.

Og derfor med hensyn til, at Landsstyrets udsagn om, at Grønlands Hjemmestyre lave nogle besparelser på 28 mio. kr. det har vi allerede gjort, men vi har en forpligtelse, hvis vi laver en lov fra Landstinget, som skal have nogle økonomiske konsekvenser for kommunerne, så har vi en forpligtelse til at få det …godt. Der blev sagt, at vi skal have meget store besparelser. Og derudover hvis Kandidatforbundets udsagn så er det jo kun den 4. mødedag og hvis man ser på deres udsagn, så ansøger de jo om flere midler til udgifter. Og Kandidatforbundet prøver ellers på at sige, at der skal nogle besparelser på driften.

Men de besparelser, der vil blive fremsat både fra ATASSUT og Kandidatforbundet, så blev det ikke nævnt hvorfra vi skal lave nogle besparelser. Og det blev nævnt fra Kandidatforbundet, at man i Finansloven i forbindelse med Finansloven, så er der nogle midler, der ikke blev brugt. Man kan ikke få ændret denne lov i løbet af året. Og de uforbrugte midler bliver medtaget til regnskabet. Og derfor kan man ikke få ændret Finansloven i løbet af året. Og det er på baggrund deraf, at man ikke kan kræve overfor Landsstyret, at de skal tage nogle midler fra Finansloven. Det kan ikke lade sig gøre!

Og med hensyn til, at man kan tvinge kommunerne til at få dem fusioneret på baggrund af skattebetalinger, at landsstyret så vidt muligt – så hurtigst muligt skal indføre dette med hensyn til – med fastsættelse, at når der sker sådan noget, så plejer vi at høre, hvordan kommunerne reagerer. Men hvis kommunerne ikke har viljen og lyst og hvis vi skal tvinge dem lovgivningsmæssigt, så ved vi godt hvordan, hvad det vil indebære.

Og jeg skal blot udtale, at kompetencen vil blive udhulet i fremtiden, men det kan blive gjort til genstand for forhandling og det er heller ikke mærkeligt, at de kommende år vil tvinge os til at gøre det, fordi skatteindtægterne vil blive mindre i fremtiden.

Og nu blev det nævnt bl.a. fra Demokraterne og ud fra det, jeg kan forstå, at de midler, man plejer at få, at man ved at få forhøjet standardfradragene, og at man i stedet for kommunernes fælleskommunale ret, så kan vi ellers betale de forpligtelser, vi har. Og vi har fået det undersøgt fra Landsstyret og med hensyn til pensionister og førtidspensionisters midler og i henhold til Landsstyrets forslag og det beløb, de vil have det vil blive forhøjet med 6%. Det er flere millioner kroner og det som de selv skal betale, kommuneskatten? bliver forhøjet med 1%, men i og med, at man får forhøjet pensionisterne og hvis vi skal opnå den 6%’s forhøjelse, så vil det koste omkring 30 mio. kr. for Landskassen.

Og i og med, at man får det ændres, at man lader højindkomstsgruppen betale lidt mere, så bliver disse dækket, uden at hente flere midler fra Finansloven. Jeg mener, at den solidaritet, man hidtil efterlyser fra Landsstyret her blev realiseret i stort omfang.

Og afslutningsvis så skal jeg blot udtale om man med vilje vil sige om man skal have lavet noget 4.000 kroners formindskelse – om det er hensigtsmæssigt til fordeling af disse. Atassuts forslag har denne – vil medføre til det. Vi mener ikke, at det er en hæderlig fordelingsnøgle fra Landsstyrets side med hensyn til ATASSUT’s forslag og at vi blot tager fra arbejdet kun for lønningens skyld. Det er vist ikke, at man har viljen til at kunne udføre arbejdet og uddannelsen, det er noget, der i sig selv kan man være stolt af, og at dem, der har 1 mio. kroners indtægt, at de vil betale 1% mindre, og at de så ikke vil arbejde længere. Vi har ikke sådan en tankegang. Vi har heller ikke fra Landsstyrets side om, at der er nogen, der har klaget over, at de betaler alt for meget i skat i Grønland, men det er kun det, man klager over, at levnedsmiddelspriserne er alt for høje. Det er derfor, og uden at få forhøjet omkostningerne via Landskassen, så vil en omlægning, så kan man få bremset inflationen og gøre det mere attraktivt at bo i Grønland. Og det er også essensen i Landsstyrets forslag. Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja, når der er sådan en generel forslag, så blev det nævnt fra Landstinget, at den overgår til udvalgsbehandling. Her blev det ikke klart sagt. Det er kun på vegne af ATASSUTs ordfører så ønsker de, at den vil blive velbehandlet i skatteudvalget. Og da Landstinget jo skal tage endelig beslutning, så skal jeg lige spørge om det, der blev fremlagt om, at den bliver gjort til genstand for udvalgsbehandling om andre partier kan gå ind for det? Eller om man er imod? Jeg vil meget gerne høre, hvad de mener. Fordi de kom ikke med deres bud om udvalgsbehandling eller ej.

Ja, hermed kan jeg konstatere her, at jeg her kan meddele, at man ikke har noget imod, at skatteudvalget kan behandle disse to forslag.

Ja, der er en, der har markeret. Det er Finn Karlsen.

Finn Karlsen, Atassut.

Det bliver ganske kort. Fordi vi lod som om, at vi har sagt, at det vil være nødvendigt med flere procents forhøjelse for kommuneskatten. Så kan jeg ikke forstå denne udmelding. Vi sagde det klart, at kommunerne forhøjer kommuneskatten med 3% eller 2% og på baggrund de utroværdige udsagn, så må vi få det dokumenteret. Da vi fik nogle papirer fra Landsstyret for et par dage siden er de utroværdige. Det står meget klart i disse papirer, hvilken forskelle, der er, hvor – der er nogle kommuner, der vil få mindre tilskud. Og det er på baggrund deraf, at dem, der får mindre tilskud kan jo være sådan, at disse eventuelt vil være nødsaget til at forhøje deres kommuneskat med 11% for at få dækket disse.

Det vil sige, at hvis der sker en forhøjelse, så vil det blive forhøjet med minimum 3%. Det er derfor, at man får os til at sige sådan noget. det er ikke korrekt. Vi udtaler os på baggrund af papirer, vi har fået.

Og Jakob sagde, at man i valgkampen – vi er alle sammen enige, at personfradraget forhøjes. Det er samtlige partier, der har – der er enige i det. Og vi har debatteret det meget under valgkampen. Vi ved godt Inuit Ataqatigiit er, at det er dem med de højere indkomster skal betale højere skat. Det er vi vidende om, men ATASSUT og SIUMUT har aldrig sagt disse. De plejer at sige noget modsat.

Og SIUMUT sagde, at de er totalt imod højindkomstgruppernes skattebetaling vil blive forhøjet. Og det er på baggrund af Inuit Ataqatigiits kommentarer, jeg har præciseret dette. Og her så skal jeg med glæde udtale, at SIUMUT sagde, at vi har behov for veluddannede, og at deres vilkår bliver vurderet, som de finder noget nødvendigt. Jeg mener, at hvis man har denne tankegang, så bør have vurderet disse før man behandler dette forslag.

Fordi man vil lave en vurdering og nu siger de, at de går ind for denne forhøjelse, at højindkomstgruppernes skattebetaling vil blive forhøjet. Og så sagde de, at de veluddannedes vilkår vil blive undersøgt. Jeg mener, at man først skulle have undersøgt disse før man tager sådan en beslutning. Det vil have været bedst, hvis man først havde undersøgt disse. Ja, i de seneste år så er det meget udtalt, at Inuit Ataqatigiit sagde, at der ikke er nogen, der har klaget over, at de betaler alt for meget i skat. Man kan høre det via pressen, via journalisterne og især med hensyn til denne forhøjelse, der er en meget stor debat omkring dette. Og hvis man ikke har hørt det, så vil det være meget forunderligt, så er det måske kun os, der har hørt dette udsagn.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Med hensyn til, at man skal bruge de korrekte navns betegnelser. Og ved konklusionen af disse, så skal jeg lige udtale, at Landstinget har en kompromis om, at udvalget behandler disse inden 2.behandlingen. og derfor håber jeg på, at der ikke opstår en meget stor debat.

men der er to, der har markedet sig – tre. Fire, der har markedet sig. Og nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Først med hensyn til, at Atassut i sit forslag med hensyn til disse hundrede millioner kroner om, hvordan disse skal findes i Finansloven, da de ikke har nogen kommentarer om, så vil jeg nemlig gerne høre, hvordan de vil gøre det.

Fordi man kan jo ikke blot sige, at disse hundrede mio. kr. kan man finde ved at indgå en aftale med procent. Det kan være, at – eller aftaler med hotellerne og det kan være, at udgifterne til hotelophold og i Danmark, så kan man lave nogle besparelser. Men det kan ikke være i størrelsesordenen hundrede millioner kroner. Så vil jeg gerne høre derudover hvilke overvejelser I har haft med hensyn til besparelsesforslag. For hvis vi ikke kan høre hvorfra I vil hente så kan vi ikke tage stilling til dem.

Og hvis man vil tage udgangspunkt lige som Jakob Sivertsen har nævnt, at man får større indtægter end forventet med hensyn til 2003 og 2004 og hvis man ud fra det vil – altså hvor man er usikker med hensyn til hundrede millioner kroner og få dem godkendt i Finansloven, så er det noget, vi finder meget, meget usikkert. Fordi vi har behov for klart overskud. Vi kan jo ikke gætte om det flere eller mindre indtægter og hvis vi skal tage beslutninger ud fra det, så må vi også regne med, at man i de forskellige direktorater, så vil der blive lavet flere besparelser, ud over disse 28 mio. kr. så gad vide, hvor og hvor mange vi kan lave nogle besparelser på.

Hotelophold det kan være omkring 25 mio. kr. lad os sige, vi skal prøve på at finde 50 mio. kr. ud over disse 28 mio. kr. så vil der blive lavet store besparelser for direktoraterne. Lad os lige tænke på, at vor kan man finde noget besparelse i familiedirektoratet, fordi vi er jo vidende om de ellers har behov flere midler for at få løst de meget store problemer, som de arbejde med. Og nu hvor vi ser på uddannelsesdirektoratet, på hvilke områder skal de så lave nogle besparelser? Vi kan lave sådan nogle rækkefølger med de forskellige direktorater og få dem pålagt til at lave nogle besparelser og så finde ud af, hvorfra de kan lave nogle besparelser. Det er noget, de helt sikkert skal finde og dermed og uden at forringe befolkningens levevilkår.

Og det som Finn Karlsen nævnte, der er nogle kommuner. De forskellige ting de får fra udligningsskatten det vil blive ændret. Det er på baggrund deraf, vi har lavet dette, fordi der er kun meget få kommuner, der vil betale mere og de resterende. Og det plejer som f.eks. Sisimiut Kommune betaler mange penge til udligningsskatten.

Og til Demokraterne så er det meget interessant, at finde ud af, hvilken man kan lave nogle forhandlinger om og at det kun ud fra de offentliges aflønninger eller nogle andre forhandlingsemner, så er det meget interessant at finde ud af det og få det debatteret i udvalget. Så vil det være godt, hvis man kan medtage dette. Så fordi forhandling er jo interessant, så kan man lave noget kompromis på et eller andet område. Men med hensyn til samfundets vilkår, og hvis man ikke får dem placeret dårligere i direktoraterne, så vil jeg gerne høre fra Atassut på hvilke områder, der vil blive lavet nogle besparelser.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Det kan være, at de har været lidt uklart – min opfordring, fordi der er så mange, der er så mange, der har markedet sig, så jeg næsten ikke kan følge med. Men nu håber jeg så på at det vil lykkedes. Så er det Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører .

Tak. Og så med hensyn til de to dagsordenspunkter, vi her diskuterer. Disse vil indebære forskellige besparelser. Det er noget, man skal lave nogle løsninger om, fordi her i forbindelse med Landsstyrets nye indførelse af skattebetaling, og hvis man tager udgangspunkt i det, så spiller det meget med ind i ophævelse af ensprissystemet. Fordi man derigennem vil sikre, at der kommer nogle midler derfra.

For lige som ATASSUT’s forslag og når man kigger på den, at man inden for Finansloven i prioriteringen af de forskellige opgaver, at man så kan finde noget. det blev foreslået i deres forslag. Vi er vidende om, at vi alle Landstingsmedlemmer og som tidligere har været Landstingsmedlemmer, at vi vil lette befolkningens vilkår og finde noget på skattelettelser, så har vi alle sammen viljen til at gøre det. Og her med hensyn til debatten, så er det jo to forskellige ting, man debatterer og det er også realistisk.

Her med hensyn til det, vi har fremsat fra Kandidatforbundet omkring ophævelse af ensprissystemet og efterfølgende laver en skatteomlægning, at vi ikke kan gå ind for det, det er at selvom det blev sagt fra politikerne, altså fra Landsstyret, at man ved en skatteomlægningen og lettelser og ud over så vil der ske prisnedsættelser på el og vand i forskellige steder. Så vi er vidende om, at der vil ske – lave nogle lettelser i forskellige steder, men i andre steder, så er det samfundsborgerne her i Grønland. Og at de ikke får lavet nogle lettelser og så er det kun andre steder, der vil komme nogle lettelser. Det må man så huske på og det er så det, man prøver på at opnå i Landsstyrekoalitionens forslag.

Det er kun i enkelte steder, som f.eks. borgerne i Nuuk og elbetalingen vil blive sænket og derudover så vil der også lave nogle lettelser. Dem, der bor i bygderne og dem, der i mindre bygder i gåseøjne urentable byer, der vil man ikke lave nogle lettelser der. Deri ligger en forskelsbehandling. Og det er på baggrund deraf, at Kandidatforbundet ikke kan gå ind for Landsstyrekoalitionens forslag.

Derfor hvem der har lavet fejl eller hvem, der siger noget forkert eller hvem, der siger noget korrekt, så vil det blive nøje vurderet i udvalgsbehandlingen og finde ud af de forskellige konsekvenser og få dem nøje vurderet og behandlet.

For først ved at gøre sådan, så kan politikerne lave nogle kompromiser og finde bedre løsningsmuligheder. Det er en mulighed, som vi opfordrer til fra Kandidatforbundet. Det er derfor, vi har efterlyst, at der ellers har stået et dagsordenspunktet, og som tager udgangspunkt i den debat, som vi behandler. Og den er blevet lavet anderledes, i og med, at vi fik ændret vores dagsordenspunkt for i dag.

For det er noget, vi ellers har forberedt til i forbindelse med udsættelse af dagsordensforslaget og vi har så gjort til og forberedt til det kommende Landstingssamling. Men en dag før punktet blev ændret, så blev det jo ændret meget anderledes. Og derfor hvis vi havde lavet nogle bedre forberedelse, så ville det have være anderledes.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja, at der ikke skal komme nogen op på Talerstolen for sjov, så skal jeg prøve på at lave en ordentlig behandling. Og nu er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Udenrigsanliggender og Finanser, Inuit Ataqatigiit.

Ja, jeg har forstået, at det kan være noget, hvor man kan være uforstående overfor og der er nogen, der trænger til at blive afklaret. Og at man snakker om kommunegrænserne, at skatterne vil blive forhøjet. Derfor vil jeg blot citere ATASSUTS ordfører, at der er nogle kommuner, der vil være nødsaget til at forhøje deres kommuneskat med op til 3%.

Og jeg skal udtale, at i vores beregninger sammen med Kommunernes Landsforening, så vil der ikke være nogle kommuner, der vil meste noget i millionklassen. Og her snakker man overhovedet ikke om Landskassen. ATASSUT snakker om, at man vil forhøje landskatten. Landskatten indebærer indtægter til Landskassen. Og kommuneskatten det er noget, der vil blive fordelt via udligningsskatten til kommunerne. Derfor at de kommuner, der vil miste under 200.000 kr., men at man forhøjer kommuneskatten med 2% og fordelen af de indtægter, der vil blive fordelt. Det er op imod 100 mio. kr.

Og nu plejer man kun at fordele omkring 90 mio. kr. og så vil kommune – Landsforeningen af Kommunerne kræve, at de andre, hvis det er provenuetab vil blive dækket af Landskassen. Men vi må udtale, at det er detaljer og jeg regner så med, at skatte- og udgiftsudvalget seriøst vil behandle disse forslag.

Og jeg vil blot præcisere, som det allerede er udtalt, at Landstingsmedlemmerne bruger omkring 10 mio. kr. til rejser og Landsstyremedlemmer 3 mio. kr. og direktoraterne omkring 10 mio. kr. og hvis vi alle sammen holder op med at rejse, så vil vi ellers kunne inddrive op mod 25 mio. kr. men så længe erhvervet som i dag og så længe økonomien er, og hvis vi ikke laver noget, så er det, det eneste vi kan få fra Landskassen, så er det afgiften under skatten. Vil man forhøje rejeafgiften eller vil man forhøje … .og chokolade- og tobakafgiften. Det tror jeg ikke

Det er derfor, at Landsstyret, lige som Mads-Peter Grønvold har sagt det, at man få gang i gang, at man får gang i hjulene for økonomien, at man må ændre den økonomiske ordning, at vi så fremsætter dette som et debatoplæg til ophævelse af ensprissystemet. For som Mads-Peter Grønvold sagde, så er det kun Nuuk-borgerne, der vil få gavn. Det vil være til gavn for hele landet, at det er en nabokommune, der skal betale noget andet.

Men da priserne vil jo blive sådan og hvis priserne vil være sådan, så vil landet gå nedenom og hjem og derfor såfremt Landsstyret ikke vil gøre noget, så fremsætter Landsstyret overfor Landstinget, for det er jo dem, der skal lave noget. at man vil lave nogle løsninger kun delvist, det er ikke helt korrekt, og at der laves nogle forhøjelser til bygdebefolkningen. Det er Landstinget, der tage og hvis man med hensyn til at beholde 2,23 kr. til kilowatt pr. time det er noget, Landstinget skal tage beslutning om. Og hvis man lave nogle lettelser for hele samfundet eller ej. Om man vil indføre lettelser på el – betalingsområdet det er Landstinget, der skal tage beslutning. At man allerede på nuværende tidspunkt siger, at alt er meget dårligt og den debat det skal man være meget påpasselig med.

Jeg mener, at det vi kan være enig om, at det er landet, der skal komme op. Det er de 3,5 mia. kr., som vi plejer at få ude fra det bloktilskud og det, som EU plejer at betale til Grønland det er op til 10 mio. kr. det er først der, vi skal lave nogle besparelser eller finde nogle indtægter, således at vi derigennem kan bevise, at vi selv kan som et samfund og hvis man tror på det, og det er noget, som Landsstyret ikke står for. Det er noget, som formandskabet står for omkring ændring af dagsordenen.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Kalistat Lund, så er det Landsstyreformanden.

Kalistat Lund, Siumut.

Ja, det vi snakker om i dag det er Landsstyrekoalitionens Siumut og Inuit Ataqatigiit, der tager et stort udgangspunkt i Landsstyrekoalitionens aftale. Derfor finder jeg det meget forunderligt, at andre partier finder det forunderligt, at vi så behandler dette forslag.

For at man har sådan en målsætning om, at hvis samfundet skal have ens behandling, at hvis de skal have god økonomi, så er det omkring 120 – 130 mio. kr., som man må finde på anden vis og hvis man skal finde dem ved at lave nogle labbeløsninger, så er det helt sikkert om, hvorfra man kan finde det, om hvordan Landskassen har det. Og at man har stort tiltro til det er dem, man plejer at nævne det er de mindrebemidledegruppen.

Derfor med hensyn til hvis man mangler 130 mio. kr., så er det helt sikkert dem, der vil blive ramt som det første. Det er de uddannelsessøgende og pensionisterne. Organisationer hvor man laver nogle forhandlinger om og forskellige ting. Og derfor er det ikke mærkeligt, at Landsstyrekoalitionen, fordi de vil ikke have nogle målsætninger, der er helt imod deres målsætninger, at de så helst vil gå ind for det. For jeg mener, at lige som det er blevet nævnt, at med hensyn til skattebetalingen eller at man kan lave noget skatteoplægning, hvor de tager udgangspunkt under et.

Og vi mener, at det nogle tanker eller overvejelser, som man helst vil tage. Selvfølgelig trænger der til at blive nøje overvejet. Man kan også tænke på, at nabokommunerne kan lave nogen fællesarrangementer omkring skattekontorerne. Og på nuværende tidspunkt, så plejer vi at bruge et meget stort og høj grad om at have en debat om, hvor virksomhederne skal placeres. Vi kan tage NUKA A/S, som et eksempel, at den kan blive flyttet fra Nuuk til Maniitsoq. Det er en meget stor debatemne. Og udover flytningen så tænker man også på, at virksomheder, der vil være inden for de enkelte kommuner, fordi de vil have nogle økonomiske konsekvenser for de berørte kommuner, fordi at det er derfor, at de ændrer deres kommuneskat. På nuværende tidspunkt, så plejer vi at bruge mange ressourcer i samfundet med hensyn til, at enkelte kommuner prøver på at placere sig, så de bedst muligt udbytte af hvorfra virksomhederne er placeret som. Derfor er det meget oplagt, at tænke over i forbindelse med skatteomlægningen om Grønlands Hjemmestyre ikke selv kan inddrage disse virksomheders skattebetalinger og få ændret udligningsskatten.

Jeg mener, at vi den tid, hvor vi i samfundet skændes om, hvorfra – hvor virksomhederne skal være placeret.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er landsstyreformanden og efter landsstyreformanden så er det Augusta Salling, Atassut.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut,.

Tak.

Med hensyn til Atassuts Finn Karlsens ordførerindlæg, så sagde han at Siumut ikke har nogen målsætning er om at forhøje skatterne.

Der vil jeg lige rette op på, under valgkampen så i forbindelse med partiformændenes tv-debat så blev vi meget enige i dengang, at man må forhøje fradragene, der må ske en udligning for at forbedre vilkårene for de mindre bemidlede. Og da de blev spurgt om hvorfra disse skal betales, så sagde jeg, og jeg husker meget tydeligt mine ord. Nemlig at hvis det skal betales, så må man forhøje skatterne eller så må højindkomstgrupperne betale mere i skat. Og det er så det man her har foreslået.

Men på nuværende tidspunkt er vores vilkår meget meget ujævnt fordelt her i Grønland. Der er nogen der har mere end nok og det er også helt korrekt at man har sådan en befolkningsgruppe, men der er også nogen der må leve meget hårdt fra dag til dag, der er flere af dem, og det kan man ikke se overhørigt. Især hvis man udtaler sig om at der skal være en solidaritet blandt befolkningen.

Man kan ikke lave en planlægning med hensyn til kommende tilskud til kommunerne, selvfølgelig bliver de fastsa t under forhandling og det man skal dække via skatteindtægten og ved besparelse, det kan vi ikke tage udgangspunkt i med landskassens eventuelt ville få noget overskud.

Som et eksempel på, når man ser på sundhedsområdets sted, så laver vi nogen besparelser der, selvom der er et meget stort behov for mange midler, fordi vi ikke har råd til dem alle sammen. Derfor kan jeg overhovedet ikke se med hensyn til Atassuts forslag, om at man via besparelser kan finde omkring 100 mill. kr.

Og nu har man også laven en målsætning i landstinget med at der skal ske store besparelser på 135 mill. kr. på trafikken. Og når vi lægger disse sammen, så er vi allerede nået op på 235 mill. kr. Og Atassut kom med et forslag om i forgårs om at der skal ske en forhøjelse af jagtbetjentordningen og samtlige kommunerne skal have en jagtbetjentordning og hvis disse, så man også finde 25 mill. kr. ved besparelser også, hvis man ikke ville lave nogen skatteforhøjelser.

Derfor lad os fremsætte realistiske forslag som vi kan samles om fordi jeg på nuværende tidspunkt overhovedet ikke finder at landskassen kan lave 300 mill. kr. besparelser.

Og Atassuts ordfører Jakob Sivertsen sagde i sit indlæg at regnskaberne vil have 100 mill. kr. i overskud. Så skal jeg lige udtale, at Atassut plejer også være med i landsstyrekoalitionen, og at man minimum vil sikre 35 mill. kr.’s overskud. Og at man skal lave drift på baggrund af gætterier og da Atassut allerede er vidende om det, så håber jeg på, at I ville komme med udtalelser udfra de faktiske forhold. Og vi kan ikke komme med nogen forslag udenom de faktiske forhold der er gældende. Tak.

Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og på nuværende stade, så skal jeg lige erindre om at jeg ikke sagt hvilke udvalg der er, det er landstingets skatte-, og afgiftsudvalg der vil behandle disse inden andenbehandlingen.

Men på nuværende tidspunkt, så er der 6 der har markeret sig, og den næste er Augusta Salling, At assut og efterfølgende Ole Thorleifsen, Siumut. Augusta Salling vær så god.

Augusta Salling, Atassut.

Ja til stadig er debatten så prøver man at sætte stort spørgsmålstegn ved at Atassut kommer med det forslag, hvor der ikke er dækning for det. Men man må meget nøje overveje, fordi man laver nogen finanslovsforslag, man laver nogen forberedelser og der sker også en prioritering der.

Og landstinget er også blevet enige om at man skal gennemfører driftsbesparelser, det må man arbejde aktivt med. Og dem der modsiger noget her, så har de lukket af for alt, at man ville prøve på at finde nogen besparelser, det har man allerede udelukket.

Det ser ud som om der overhovedet ikke er nogen muligheder, selvom vi allerede i efteråret har aftalt at når der skal ske forhøjelser af skatte-, og afgifter, så skal man først have undersøgt om der skal kunne laves nogen undersøgelser og først når disse er undersøgt, så skal man kunne forhøje dem.

Og her ved udmeldelserne så blev det nævnt, at der overhovedet ikke kan laves nogen besparelser, det er meget meget hårdt sagt. Jeg mener, at det er udtryksgivende fordi man bør hele tiden nøje vurdere, lave nogen vurderinger i forbindelse med finanslovsarbejdet. Fordi hvis vi allerede har lukket af for det og siger, at der overhovedet ikke er muligheder for alt, fordi det er derfor at man betragter udgifterne som noget kutyme. Det er noget for almindeligt. Vi må lave nogen undersøgelser.

Man må sætte spørgsmålstegn ved om vores organisation er hensigtsmæssig og med de mange udgifter er hensigtsmæssige.

Og Inuit Ataqatigiits ordfører Agathe Fontain kom med et eksempel i sit indlæg, om vi skal lave nogen besparelser i familiedirektoratet når den allerede har haft nogle alvorligt. Det kan være, at man kan finde nogen midler der, for hvem sagde at den organisering der findes der, at man ikke kan finde noget.

Lad os lige forestille at en eller anden afdeling der blev nævnt er der nødvendigt, at vi her i Grønland med hensyn til de driftsområder af sundhedsvæsenet, at de alle sammen på baggrund af enkeltvise ……. , at man ikke kan udføre nogen opgaver, der er også nogen andre virksomheder, som man også kan lave nogen undersøgelser om. Man kan finde nogen midler, hvis man vi have.

Det er jo ikke sådan, at man hele tiden skal true med, at hvis man skal lave nogen besparelse i økonomien, at man så ville ramme de mindre bevilgede, de uddannelsessøgende og de ældre. Det er overhovedet ikke sådan noget.

Hvis vi skal prøve på at finde noget, med hensyn til det der hvor man kan lave nogen besparelser som ikke forringer borgernes levevilkår først, så skal først få de undersøgt og finde besparelser.

Derfor mener jeg, at landstinget nøje må overveje at man ikke på nuværende tidspunkt allerede skal have lukket af, og hvis skal laves nogen lettelser for de mindre bevilgede som for eksempel til pensionisterne, de uddannelsessøgende, de arbejdsløse og hvis der skal laves en løsning med hensyn til indtægterne. Selvfølgelig har vi lavet en aftale om det. Man kan også lave nogen fradragsforhøjelser uden at få forhøjet skatteprocenten.

Og Inuit Ataqatigiits ordfører Agathe Fontain sagde også, at Atassut burde ellers have lavet nogen beløb og herfra sagt, at man skal tage nogen midler derfra. For du brugte også denne talerstol og kom med et forslag i går, at der skal laves oprettelse af en efterskole, du sagde ikke, at midlerne dertil skal findes fra det og det sted. Derfor med hensyn til vores forslag, selvfølgelig i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven, og det er det der ville tage udgangspunkt i med hensyn til skatter og andre indtægter og det er på baggrund deraf og der vil man få udarbejdet finansloven.

Landsstyremedlemmet for finanser finder det forunderligt, at kommunerne ville være nødsaget til at forhøje deres kommuneskatter. Man nævnte 2% forhøjelser af skatterne, og det der blev nævnt, at det ville komme til efterårssamlingen. Det kan man ikke skjule, det er en skatteforhøjelse. Det er altså dem der bor i kommunerne, der hvor skatten bliver forhøjet med 2%. Dem kan man ikke føre usynlige ved at få dem udformet anderledes. Og det er derfor vi sagde, at hvis man betaler mere skat med 2%, men i forbindelse med nedsættelse af personfradraget, så vil skatteindtægterne hos nogle kommunerne blive mindre. Og det kan ses af skattedirektoratets beregninger, og dette ville eventuelt have den konsekvens at kommunerne ville være nødsaget til at forhøje deres kommuneskat.

Man kan også sammenholde det med ophævelse af ensprissystemet, fordi udgifterne nogle steder på kysten at de så bliver forhøjet, så vil kommunernes udgifter også blive forhøjet. Selvfølgelig.

 

Hvor kommunerne driver med hensyn til el, vand og drift af børneinstitutioner og alderdomshjem og lignende, alle mulige udgifter ville blive forhøjet. Derfor ville der også være behov for flere midler. Derfor kan man også forestille sig, at man ville kunne være nødsaget til at forhøje kommuneskatterne.

Som man nævnte og de større bygder og at priserne ville blive formindsket, men at man for eksempel på andre steder, så vil der ske en forhøjelse. Fordi det er sådan forslaget ser ud fra landsstyrets side, selvom man prøver på at det skal se ud som om, at det er landstinget, der skal tage beslutning, så behøver vi ikke at behandle denne eller true med den. Nej, man må tage udgangspunkt i forslagets grundlag og behandle dem. Det er derfor vi fra Atassut mener, at man prøver på at pådutte borgerne flere udgifter, det er overhovedet ikke hensigtsmæssigt.

Vi har allerede sagt, at vi prøver på at finde dækning for disse udgifter. Og først når dette er sket, og hvis det ikke kan lykkedes, så har man den allersidste mulighed at forhøjelse af afgifterne og skatterne, det har man jo allerede aftalt.

Og derfor, da det endnu ikke er sket, så er det ikke hensigtsmæssigt at debatten omkring forhøjelse af skatterne, det er derfor vi kommer med et forslag fra Atassut som modsiger landsstyrets forslag. At man uden at forhøje skatterne, at man laver sådan en løsning.

Og landsstyreformand kom i sit forslag ind på, at dem der lever fra dag til dag og lever alvorligt, det må man lave en løsning på. Ja, vi er jo blevet enige om, at det skattefrie beløb og ved at få den forhøjet, så kan man lave nogen løsninger på det område. Men det er noget anderledes hvordan vi skal få dækket de indtægter som det offentlige ville miste. Vi mener, at det noget der ikke vil blive hentet fra de mindre bevilgede, men at man aktivt undersøger de offentliges driftsudgifter og dermed for at finde nogen dækning for de udgifter vi ville få.

Som jeg allerede har nævnt, har vi flere eksempler, man kan lave nogen undersøgelser på alt og her med hensyn til den administrative service og den organisering vi har, som koster så mange midler, om vi allerede på nuværende tidspunkt skal låse os fast på det, det vi bør undersøge og da min taletid er udløbet, så stopper jeg foreløbig. Men jeg skal nok fortsætte på et andet tidspunkt.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Ole Thorleifsen, Siumut og efterfølgende Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører.

Vi finder det i Siumut vigtigt at samfundet i solidaritet i højere grad udfører service for samfundet. Det er nødvendigt at for præciseret at landsstyrets koalitionsformål er at det mindre bevilgede får bedre vilkår, og det er for at opnå dette at vi støtter dem.

Og at vi også skal præciserer, at vi med hensyn til service, at på nuværende tidspunkt ikke direkte ville blande os i serviceaftalerne. Først når man har lavet nogen gode forberedelser, så regner jeg med, at vi efterfølgende vil behandle det. Vi regner så med at landsstyret i den kommende tid ville behandle den. For vi kan ikke få alt på en gang. Og hvis vi får alt på en gang vil gennemføre besparelser, så mener vi, at det er helt nødvendigt at vi skal have en meget stor administration.

Og derfor med hensyn til de administrative udgifter, så længe de er så høje hos hjemmestyret og kommunerne, så må vi være påpasselige, og vi skal meget nøje få vurderet disse.

Og her med hensyn til de dagsordenspunkter vi behandler, der hvor man kan hente nogen midler fra som landsstyret har foreslået, det er omkring ca. ½ mill. kr. Eller nogen der har op til ½ mill. kr. indtægter, og dem der har under 200.000,00 kr. indtægter, og det man kan indtage derfra er meget lille. Men dem der har 1 mill. kr. i indtægt, de må regne med at de må betale 9.500,00 kr. mere om året.

Derfor er der ikke noget man skal råbe højt om, fordi hvis man skal hente så lidt fra 1 mill. kr. i indtægt.

Her blev det også nævnt også fra Atassut, at Siumut ikke har lavet nogen velovervejet og velforberedt med hensyn til de uddannelsessøgende.

Siumut finder det meget vigtigt, at veluddannede har gode vilkår og at veluddannede ægtepar plejer at have indtægter på op mod ½ mill. kr. og her kan vi også se i forslaget, at disse har gode vilkår. Og med hensyn til at de ikke får større byrder med hensyn til skattebetaling, men derudover så opfordrede til landsstyret, at de skal prøve at finde noget og hente noget mere derfra. Jeg mener, at det udsagn på nuværende tidspunkt, så bør landstinget ikke modsige dette, men tværtimod støtte det.

Og i debatterne er det også udtalt det der vedrører samfundet og de eventuelle forbedringer der kan ske. Og i debatten i går, så blev det foreslået, at med hensyn til skolebørn, skolepenge til folkeskoleeleverne, så er det jo Inuit Ataqatigiit og Siumut der støttede den.

Og derfor kan jeg ikke lade være med at tænke det som Siumut plejer at tage op på valgkampen er børnechecken, at man også får medtaget dette. Derfor ville jeg gerne opfordre både landsstyret og landstinget, at man tager dette op igen, således at man opnår at børnene bliver behandlet ens, fordi det er det de samtlige partier efterlyser.

Jeg vil gerne præciserer at Siumut finder det vigtigt, at pensionisterne, førtidspensionisterne og de mindre bevilgede også får forbedrede vilkår.

Og jeg skal også præciserer, at 1.000,00 kr. om året til de mindre bevilgede, det er et meget stort beløb, men de har ikke nogen virkning for dem der har 1 mill. kr. i indtægt. Det er noget man bør overveje.

Tak.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, efterfølgende Godmand Rasmussen, Atassut.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Ja vi fra Inuit Ataqatigiit har ellers foreslået, at det der blev fremlagt med hensyn til ændring af skatten og efterfølgende om en økonomisk redegørelse og indholdet af det, at samtlige landstingsmedlemmer kan gå ind for det.

Fordi der er nogen løsninger som for det første er det nødvendigt med hensyn til landets økonomi, men det beslutningsforslag vedrører de skattemæssige, det er over 70% af borgerne, der ville få gavn af det. Fordi indtægtsmæssigt så er det omkring 70% af samfundet der ville få gavn af denne omlægning. Derfor er der meget vanskelligt at forstå med hvilke eventuelle grunde, man ville give afslag på det fra de andre partier.

Det kan måske være sådan, at med hensyn til Demokraternes ordfører og hvordan rækkefølgen er med hensyn til beslutningsforslagene, fordi de blev nævnt, at de indstillinger der kommer fra den økonomiske redegørelse, at hvis landstinget ikke kan gå ind for det, og på baggrund af det. At så er det bedre at man allerede nu kan sige noget til det forslag der er lagt op til. Men at det er kun er tilfældige overvejelser, jeg mener, at det er noget der trænger til at blive overvejet igen.

Med hensyn til Demokraternes tankegang, det har jeg også godt nok forståelse for med hensyn til udligning og forbedring af de mindre bevilgede. Jeg kan godt forstå, at de kan gå ind for det. Man kan eventuelt opnå enighed ved en bedre dialog.

Og med hensyn til besparelser, så kom Atassuts ordfører ind på, at vi allerede på nuværende tidspunkt allerede har lukket af for alt. Det er ikke tilfældet. Vi sagde, at hvis man kan fremsætte realistiske forslag, så ville vi være med i dialogen. Selvfølgelig. Men det skal være realistiske.

Og med hensyn til de befolkningsgrupper der tale om de mindre bevilgede, så kan vi selvfølgelig ikke være med, hvis de ville have nogen dårlige konsekvenser for den befolkningsgruppe. Vi kan være med til andre ting som for eksempel rationaliseringer, som for eksempel med hensyn til ændre til skattebehandling både hos kommunerne og hos Grønlands Hjemmestyre.

Vi mener, at vi meget oplagt og god mulighed. Selvfølgelig med hensyn til det så bør det have udgangspunkt i forberedelser og beregning. Men som sagt, hvis man kan fremsætte noget realistisk og som ikke er imod vores målsætninger, så har vi ikke noget imod at være med i dialogen. Selvfølgelig, hvis man kan opnå besparelser, så ville vi alle sammen være med.

Tidligere har man også fra denne talerstol også i går fra oppositionspartierne og siger fra Demokraterne og Atassut, så prøver man at redegøre Inuit Ataqatigiits politik, så har jeg ellers sagt, at det er noget vi selv skal sørge for, hvis I selv kan redegøre for jeres politik, så ville vi være taknemmelige.

Derfor med hensyn til Jakob Sivertsens med hensyn til forhøjelse, at vi ikke har fremsat forslaget om skatteforhøjelser. Her står det klart, at hvis man ville redegøre fra Inuit Ataqatigiits politik, så man minimum have læst dette. Og det ville være godt.

Og jeg skal afslutningsvis udtale, at vi mener, at en skatteomlægning bør betegnes som en grønlandsk omlægning. At det som grønlændere som allerede har brugt, at når de kan se, at der er nogen der er rige eller der er nogen der er mindre bevilgede, så har vi ikke noget imod at de rige ofre noget til de mindre bevilgede. Det er noget som grønlænderne er vandt både i deres levevis og kultur. Jeg mener, at der er nogen der ville være imod, at dem der har råd også hjælper de mindre bevilgede.

Tak.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Godmand Rasmussen, Atassut og efterfølgende Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Det bliver ganske kort.

Altså det korte det er at man har meget store skænderier om det vi drøfter om, og deres kommer ikke større kompromis ud af det.

Men fra Siumuts ordfører så blev der også nævnt, og som jeg kan være enig i, som for eksempel Ole Thorleifsen sagde, at hans udmelding at landsstyret også skal lige finde nogen forbedringsforslag. Om at man på nuværende tidspunkt ikke allerede giver nogen afslag og heller ikke lukker af for folk.

Jeg mener, at det er at landstinget er dem der giver forpligtigelser overfor landsstyret. For det er ligesom om, man med hensyn til at man skal finde nogen andre muligheder, og man ikke har udnyttet denne mulighed. Det kan måske være sådan, at landsstyrekoalitionen har mistet kræfterne til at finde nogen andre, for man skal jo huske på, at sidste år da der var et meget stort problem, der da var nogen boligblokke, da man havde nogen problemer, så havde Josef Motzfeldt meget gode forhandlinger med den danske regering og fået mange midler til renovering. Og dette har selvfølgelig ikke medført at der er flere blokke, der er blevet renoveret.

Men af flere ordførerindlæg og det man kan være bange for er, at de ældre og forbedringer til de mindre bevilgede, det er meget glædeligt at høre det og det er det vi allerede har efterlyst fra Atassut.

Men om få dage, så vil man nå til 6 punkter som også blev foreslået fra andre partier. For det er ligesom om at man her fra denne talerstol, at dette ville indebære, at man ikke vil gå i den rigtige retning. Man kan gå ind for disse kommende forslag.

Jeg vil ikke undlade at nævne med hensyn til denne 2% kommuneskat og hvis den bliver forhøjet, fordi jeg er bange for, at dem der får socialhjælp at de eventuelt kan blive ramt på en eller anden måde. For hvis der kommer nogen besparelser i kommunerne, fordi der dukker op på noget som for eksempel hvis man ser på Sisimiut kommune, så betaler vi meget til andre kommuner eller vi betaler fra kommune til de ældre og førtidspensionisterne. Det kan være at man i fremtiden kan bedre disse fordi man har valgt forkert.

Med hensyn til at hvis landsstyret undersøger besparelsesposterne, så mener jeg, at det ikke ville blive betragtet som nogen ulovligheder at hvilken som helst der bliver drevet under Grønlands Hjemmestyre om de alle sammen skal have så og så mange biler som det er tilfældet i dag. Og her kom vi ind på, at det er mange midler vi styre imod, som for eksempel med hensyn til Nuuk og de virksomheder. Gad vide, hvor mange biler der er til rådighed.

Det blev også nævnt af flere ordførere som for eksempel Kalistat Lund, at han finder det mærkeligt, at denne aftale der blev realiseret, den kom vi og påpegede.

Men med hensyn til det der skete i går, så må vi også udtale fra Atassut blev det sagt, at da vi var i koalitionen under den tid og efterfølgende, at vores forslag blev vendt og fremsat fra dag til dag. Og det er ikke hensigtsmæssigt med en lovgivning ligesom Isak har nævnt det i går.

Og nu er forholdene blevet så radikalt anderledes, at landsstyreformanden i sit indlæg sagde, det er også noget som harmonere som det plejer at læse, med hensyn til Siumuts målsætninger. Det er ikke hensigtsmæssigt, det kan være, at det er hans personlige meninger som er anderledes, men jeg vil ikke undlade, at spørge om at man i mange valgkampe og især under magtkampen indenfor Siumut, så har man sagt, at den meget store administration både her i Grønlands Hjemmestyre og kommunerne at man snarest muligt skal lave nogen ordninger. Men nu er valgperioden ved at udløbe, og gad vide hvilke resultater vi har fået på dette område.

Den meget store administration også hos kommunerne, den har man råbt meget højt om, men hvilke skridt har man taget i dag? Hvis og såfremt disse ikke var forklaret og hvis man har fået det realiseret, så vil vi ellers måske have debatteret det meget lettere med hensyn til de punkter vi diskuterer på nuværende tidspunkt.

Tak.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.

Og nu har vi snart brugt 2 timer til behandling af disse 2 punkter og som bekendt så skal disse 2 punkter behandles også i udvalget.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Baggrunden for vores afslag for landsstyrets forslag er at næsten samtlige kommuner her i Grønland er imod skatteforhøjelser. Det skal man have in mente.

Nogle kommuner eller byer, deres skatteprocent kommer til at lægge på omkring 46% for nogles vedkommende. Og hvis man tænker på disse forhold, og hvis man samtidig tænker på erhvervsforholdene og hvis man tænker på skatteprocenten, så vil det ikke være egnet til at oprette virksomheder i.

Og der er ingen mennesker der ville tænke sig at flytte til sådanne byer, selvom landsstyret har sagt, at der er nogle kommuner der har 100% finansiering til anlægsområdet, men når jeg tænke på nogle byer, så har de slet ikke disse muligheder uanset om man tænker på 50/50 finansieringen. De kan ikke engang klare denne form for finansiering.

Ja, sådan er så forskelligheder med store imellem kommunerne, det er derfor vi har taget dette standpunkt, der sker ændringer i forslag, så er vi åbner for forslaget fra Kandidatforbundet.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Dernæst er det Jakob Sivertsen, Atassut og efterfølgende er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak.

Vi blev direkte spurgt om hvor vi skal hente midlerne fra. I den forbindelse skal jeg understrege, at da landskassen har en budget på 5.500 mill. kr. og hvis vedrørende forslag skal dækkes, så er det kun 2% som skal findes ved besparelser uden af forhøje skatterne. 2 % det er ikke meget.

Og med hensyn til de ældre og førtidspensionister, de er ligesom om vi ikke støtter disse befolkningsgrupper. Forslagets essens ligger i at det er en udgiftsneutral i skattemæssige henseende. Det I har fremlagt indeholder 2%, ja de må så hentes igennem skatten. Det er forskellen. Altså de penge der kommer i lommerne på folk, det ligger i jeres forslag og det er større end vores forslag.

Landsstyreformanden har sagt at 170 mill. kr. det har vi grundlag for at tænke på. Således at de landsstyreområder i deres administration kan finde ud af, hvordan vi kan finde frem til det. Og Augusta Salling var også videre inde på det. 174 mill. kr. er i uforbrugte midler fra landskassen. Bare vi tænker på den størrelse, så kan vi meget nemt hvis vi har forhøjet fradraget, så er landskassen i stand til at dække dette beløb.

Et godt eksempel som sagt fra Inuit Ataqatigiit, hvor vi vil hente pengene fra, at det er intet grundlag, for det har ikke noget på sig.

Vi har fremsat et forslag uden at udelukke andre muligheder, og vi er vandt til at arbejde sammen her i salen. Også fordi vi håber, at hvis partierne har haft interesse for vores forslag, så kan vi meget nemt finde disse beløb.

Som sagt at Mads Peter Grønvold med hensyn til skatteprocenten i Qasigiannguit, det ville blive forhøjet med 2% uanset om de vil eller ej. Og denne kommune med hensyn til deres økonomiske situation i dag, så kan selv kommunen også forhøje sin skatteprocent med 2%. Så vil skatten komme op i nærheden af 50%, selvom det kun kan blive til 46%.

Vi finder det heller ikke på sin plads, at som sagt fra landsstyret i deres forslag, at vi skal pådutte kommunerne for at forhøje skatten med 2%. Vi tager hensyn til kommunernes selvstændighed, derfor vil vi ikke ovenfra pålægge dem med hensyn til forhøjelse af indkomstskatten.

Derfor tager vi det alvorligt for at finde de penge, der kan tilkomme skatteyderne, fordi de er bedre end jeres forslag.

Når vi snakker om penge, hvis man kan enes om de penge man snakker om, så kan man meget nemt finde disse midler.

Kuupik Kleist sagde direkte til mig at Inuit Ataqatigiits politik, det har vi ikke noget at gøre med. Ja, det er rigtigt, men under valgkampen er der ikke nogen der siger, at de skal forhøje skatterne, det tør de ikke. Det står på papiret.

Ja, samtlige borgere her i landet ønsker jo ikke skatteforhøjelser, men det er rigtigt at jeg har aldrig nogen sinde hørt et ord om skatteforhøjelser overfor skatteborgerne.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og dernæst er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit og derefter landsstyreformanden.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Først så skal jeg udtale til Jakob Sivertsen, at denne valgkamp er vist at hvis den er sendt ud til kysten og det er på baggrund deraf, vi er gået på valgkamp. Hvis vi skal have ens vilkår til alle, så kan vi tage et skridt på skatteområdet og tage en beslutning om landsskatten, så vil alle få ens vilkår.

For ligesom Demokraterne i sit indlæg korrekt sagde, at hos de forskellige kommuner og indenfor kommunekontorerne, at da arbejdet ikke kan være 100%, så er der mange kommuner der mister deres skatteindtægter. Det vil være bedst, hvis man den viden man har omkring centralt hold, og på baggrund deraf kan gennemføre dette, så kan man ellers få flere skatteindtægter.

Med hensyn til, at man er uddannet eller ej, jeg mener ikke, at det er på baggrund af aflønningen, at man har taget en uddannelse, uddannelsen tager udgangspunkt i, og hvor, og hvilke uddannelse man selv bestemmer. Og derfor med hensyn til dem, der har en uddannelse, og hvis de ikke vil være i Grønland, så kan de lade være med at være her i Grønland, uanset hvordan skatteområdet ser ud. Det samme er tilfældet både i bygd og by, det er ikke sådan, at man har kærlighed til en vis by, og at man bliver så i sin by, uanset hvor stor skat man betaler.

Og til Augusta Salling, så skal jeg kort sige, at hvis man kan finde nogle besparelser inden for budgettet, så skal vi selv være med til det, og hvis vi kan finde ud af, hvad det er man er ude efter. Og man kan også lave nogle afgifter ud fra Benchmarkingsudvalgets indstillinger.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Landsstyreformanden, og efterfølgende Augusta Salling, Atassut.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Her til Godmand Rasmussens bemærkninger med hensyn til, at der ikke sker nogen tilpasning på det administrative område, det er ikke korrekt. Jeg skal udtale, at Grønlands Hjemmestyre og kommunernes sammenslutning og sammen med kommunerne arbejder aktivt med en omlægning af administrationen, og det er altså ikke nogen floskler, man har allerede gået i gang med opgaverne, fordi man har ønsket, at der sker en tilpasning og rationalisering, og få formindsket de administrative omkostninger.

Hvis Godmand ikke har fulgt med i det, så skal jeg udtale, at arbejdet allerede er godt i gang, og jeg håber på, at disse forslag nu endelig vil blive realiseret, og det er også mærkbart, at kommunerne også har viljen til at kunne deltage i denne omlægning.

Og til Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet, så sagde han i sine bemærkninger, at de kommuner, der kan selv, og dem har god drift, at man så roser dem, og han kommer med nogle påpegninger, der bør være nogle flere kommuner af den slags, der har viljen til at finansiere noget selv, selvfølgelig er det afgørende, hvilke mulighederne man har, men der er også nogle kommuner som uanset, at de ikke har gode vilkår, at de laver deres egne tilpasninger, og står på deres egne ben. Som for eksempel Upernavik kommune, da den blev ramt af en meget dårlig økonomi, så har den selv gjort noget, og prøvet på at rette op på sin egen økonomi.

Og Tasiilaq kommune, som har meget begrænsede økonomiske og dårlige arbejdspladsvilkår, og i og med, at de selv arbejder med det, så har de bedre vilkår end for eksempel andre vestkystbyer. Og som for eksempel Ittoqqortoormiit kommune, som næste udelukkende bebos af fangere, den har en sikker økonomi, det er de kommuner der har viljen, at de ud fra deres egen vilje, og de er tilpasset til disse lokale forhold, at de så kan stå på deres egne ben. Det er ikke sådan at Nuuk og Sisimiut og Ilulissat kommune alene er dem der kan stå på deres egne ben, men andre kommuner har også vist deres vilje, og derfor gør vi også i fremtiden gære mulighed til at tage imod denne kommuneomlægning.

Med hensyn til de kommuner, som Jakob Sivertsen ikke vil pådutte oppefra, det er heller ikke hensigten fra Landsstyrets side, det skal jeg udtale. Og at man ved besparelser vi l få dækket disse 100 mio. kr. vil være meget vanskeligt, hvis det bliver tilfældet, og da Atassut alle sammen har kendskab til det i og med, at de under landsstyrekoalitionen i forbindelse med udarbejdelse af Finansloven, så er det omkring ½ mio. kr., som vi internt har kæmpet om, fordi der er så meget, vi skal lave nogle besparelser om. Og derfor, at man laver nogle besparelser på 100 mio. kr., så vil Atassut også vidende om, hvor vanskeligt det vil være, at finde disse besparelse.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Augusta Salling, Atassut, og efterfølgende Finn Karlsen også Atassut.

Augusta Salling, Atassut.

I mit første indlæg, så nåede jeg ikke det jeg vil sige, nemlig, at Landsstyreformanden med hensyn til de besparelser på 100 mio. kr., og sagde, at der er ikke nogle muligheder, og jeg mener, at det ikke bør være en hindring, fordi vi bør kunne aktivt arbejde for at kunne finde disse midler.

Og det som blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit, at de er åbne over for, at være med ti en dialog om, at finde nogle besparelser, der kan dække udgifterne, det er jeg glad for. Og jeg håber så på, at vi indtil efteråret, fordi det er til efteråret, at vi skal tage beslutning om skatten vil stige eller ej, derfor har vi en mulighed i forbindelse med det videre arbejde, at få lavet nogle undersøgelser.

Her med hensyn til forhøjelse af de ikke skattefrie beløb, det er noget som vi skal tage beslutning om til efteråret, og det resterende til efteråret. Derfor har vi nogle nye muligheder, for der forinden at gennemfører undersøgelser, ligesom Landsstyremedlemmet for Finanser også har fremlagt det, så er det jo det der vil blive taget stilling om til efteråret.

Med hensyn til besparelser på 100 mio. kr., og de besparelser der kan ske på trafikområdet, det nævnte Landsstyreformanden. Derudover sagde han også, at med hensyn til jagt- og betjentordningen, at Atassuts forslag, der skal bevillinger til, og i den forbindelse, så skal jeg lige orientere om, at med hensyn til jagt- og betjentordningen, så finder man fra dette interessant fra samtlige partier, og man også enige om, at man sammen med kommunerne kan få lavet en løsning på jagtbetjentordningen.

Og derfor med hensyn til at man vil prøve på at finde nogle op 300 mio. kr. og de udsagn, jeg mener, at de er grundløse. Og Landsstyreformanden sagde, at man på baggrund gætterier, så bør man stoppe denne debat. Jeg mener at vores udsagn om en nøje undersøgelse ikke har grundlag i gætterier. Vi må forpligte os som landstingsmedlemmer, fordi vi har ansvar for mange midler, at vi i vores arbejde skal få det nøje undersøgt, få det vurderet, og få de afvejet, fordi det ikke bør være således, at fordi det har været sådan for 5 år siden, at det så skal være tilfældet om 50 år, men til stadighed har denne metode. Derfor siger jeg, med kyskhed tak for, at Inuit Ataqatigiit er åbne for denne evne til vurdering.

Og Siumuts ordfører Landstingsmedlem Ole Thorleifsen sagde sit indlæg, at med hensyn til service for samfundet, at man ikke laver nogle besparelser på det område, det nævnte han, og her er det meget afgørende om de udgifter, og den ordning, der er blevet lavet på det område, om den ikke kan blive ændret. Det er noget man kan undersøge, om man ikke kan finde en bedre ordning, ved at bruge færre penge, og lave nogle tiltag.

Jeg mener, at man allerede på forhånd lukker af, og siger, at det er det der vedrører service for samfundet, at man ikke skal lave nogle besparelser, så bør det være sådan, at man til evig tid mener, at når man allerede har haft sådanne nogle udgifter, så kan der ikke laves nogle ændringer. Nej da vores dage kører, og da forholdene bliver ændret, så med hensyn til en bedre udnyttelse af udgifterne, og få dem ændret til mindre udgifter, og det er dertil, vi hele tiden skal lave nogle undersøgelser, og det er på baggrund der af, så mener jeg, at vi som landstingsmedlemmer må forpligte os med hensyn til de midler, ja 100 mio. kr. er også mange, men vi er også forvaltere, og vi forvalter masser af midler årligt til drift og administration fra det offentlige side, og derfor har vi nogle muligheder for at gøre noget ved undersøgelser.

Med hensyn til, at vi dengang vi var i koalition, så sagde Landsstyreformanden, at vi har skændtes om 300.000 kr. i besparelser. Ja selvfølgelig er 500.000 kr. og hvordan de skal bruges, der kan man skændes om, hvordan de skal bruges, og få dem placeret til en bedre støtte, det kan man ikke komme uden om.

Det kan være, at man kan skændes om 5.000 kr. blandt andet. Derfor må jeg også sige, at man bruger det som et eksempel, det finder jeg ikke hensigtsmæssigt, fordi man ved en prioritering om, hvortil man skal bruge pengene, at man blandt andet kan indgå aftaler omkring 500.000 kr., men ved en god dialog kan få placeret beløbene bedt muligt, det er det man kan opnå. Derfor mener jeg, at der er noget vi kan have et samarbejde, hvis man kan være åbne for, hvordan man bedst mulig kan finde nogle midler uden at få forhøjet skatten, og det er det som samtlige partier helst vil gå ind for. Tak.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Finn Karlsen, for en kort bemærkning, da det er 3. gang. Efterfølgende er det også for 3. gang.

Finn Karlsen, Atassut.

Tak. Det vi diskuterer, vi skændes overhovedet ikke om formålet, vi skændes om, hvordan vi skal kunne forvalte beløbet, og gøre det til en meget stor sag, men det vi skændes om er, hvorfra pengene kan hentes, fordi man sagde, at man overhovedet ikke kan finde 100 mio. kr.

Men jeg er ikke tilfreds med, at jeg bliver citeret forkert, fordi vi får påduttet, t vi siger noget korrekt fra denne talerstol. Jeg sagde, at jeg har sagt, at der er nogle kommuner der vil miste masser af midler, jeg har overhovedet ikke sagt sådan noget. Jeg sagde bare, at der er nogle kommuner, der på baggrund af det at deres indtægter vil blive mindre, at de eventuelt kan være, jeg sagde, at de eventuelt kan få forhøjet deres kommuneskat med 1 procent. Og så vil der ske en 3 procent forhøjelse, fordi det er det, som jeg har sagt.

Og derfor er det også nødvendigt, at man citerer mig korrekt, det er godt at man siger, at det er en grønlandsk form for solidaritet man bruger, men det er det vi sagde, at man med hensyn til ophævelse af ensprissystemet, og dette vil så indebære, at hvis vi bor der, så vil vi have sådan og sådan et grundlag, og det sætter solidaritet, og efterfølgende bliver det helt anderledes. Jeg mener, at sådanne nogle udsagn harmonerer ikke med hinanden.

Med hensyn til besparelser om man kan finde nogle. Gad vide hvor mange midler vi bruger til vakantophold med hensyn til udefrakommende arbejdere, gad vide hvor mange midler vi bruger, det kan vi få undersøgt, og hotelophold i Danmark, og lignende, så kan man i enighed få det undersøgt, og med hensyn til indkøbsordninger, så kan man også få det undersøgt, alt dette kan undersøges.

Taletiden er nu ovre, for uret går meget hurtigt.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Ja uret går ikke hurtigere eller langsommere, vi bruger det samme ur som vi altid har gjort. Jeg skal sige, at vi allerede har brugt over 2 timer på dette dagsordenspunkt, og ud fra partiordførerne, så vil disse bliver genbehandlet i udvalg inden 2. behandlingen.

Og efter at have erindret om det, så er det Ole Thorleifsen for en kort bemærkning, da det er for 3. gang, og efterfølgende, så er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggende med afsluttende bemærkninger.

Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører.

Ja ganske kort, så vil jeg komme med en redegørelse, at det jeg har sagt med hensyn til besparelser og med hensyn til service,. For Atassuts indlæg med hensyn til de 128 mio. kr. som man skal finde nogle midler til ved besparelser eller lignende, så spurgte jeg om, og sagde at jeg er imod, at de bliver hentet på administrationen og servicen, så er man straks uforberedt, at der så sker sådan noget, det er det jeg er meget imod.

Jeg er vidende om, at Landsstyret i den kommende tid har lovet nogle forberedelser i den henseende. For ligesom Landsstyret har nævnt det, at med hensyn til 130 mio. kr. besparelser i de kommende år, men i vores betænkning fra skatte- og afgiftsområdet, og at man så ikke rammer på det område der er nævnt. Derfor med hensyn til at vores udsagn er ude af trit med .., at man ikke kan gøre noget ved det, så sagde vi, at vi i Siumut er altid i fremgang. Vi kan bruge samtlige muligheder for at kunne gøre det med hensyn til vores land.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Ja og nu er der flere der har markeret sig, fordi jeg sagde, at det er ved at være afsluttende. Landsstyremedlemmet vil du, men først er det korte bemærkninger fra Godmand Rasmussen og efterfølgende Per Skaaning.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Ja det blive meget meget ganske kort. Jeg er meget glad for Hans Enoksens besvarelse. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at de i politisk henseende altid har en målsætning om, at den allersidste mulighed er, at man får forhøjet skatterne. Derfor er jeg meget glad for dit udsagt, at eet vil blive realiseret, mon ikke at det vil være sådan, at det med hensyn til 2005, og at man derfor kan finde noget.

Og jeg vil gerne spørge om, at de 37 medarbejdere i Danmarkskontoret, om det hele tiden skal være sådan, fordi de er meget omkostningstunge. Men afslutningsvis skal jeg lige sige, at med hensyn til solidaritet, og de ord man bruger, dem er jeg meget glade for, men det der står i Sermitsiaq, som Landsstyremedlemmet for Finanser har skrevet, som er meget kort om, hvordan samarbejdet er inden for landsstyrekoalitionen, det vil jeg gerne spørge om, fordi jeg vil lige citere det, fordi det er meget kort "at ordninger omkring solidaritet, det tager udgangspunkt i kolonitiden, og det må vi i dag komme uden om. Og derfor med hensyn til de der udtaler sig om solidaritet, det er lige som om, at det ikke harmonerer med det der står i Sermitsiaq.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Per Skanning fra Demokraterne, og efterfølgende Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, det er kun lige netop det, personligt.

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Nu har vores debat jo været rundt omkring både med hensyn til uddannelsesstøtte, og hvor mange biler vi har i Grønland, selvom det er skattefradrag vi diskuterer. Der var flere der har nævnt vores ordførerindlæg blandt andet Agathe Fontain, Landstingsmedlem Agathe Fontain, som har spurgt til, hvad vi mener med et bredt forlig. Det vi mener med det er, at vi har jo igennem de senere år set skiftende landsstyrekoalitioner, og hvis du virkelig vil opnå noget, hvor i alle sammen kan fastlægge en fælles politik i fremtiden, så vil det måske være hensigtsmæssigt, at have den bredeste opbakning i Landstingssalen, for at holde fast i de mål, som man sætter sig.

Hr. Landstingsmedlem Kuupik Kleist kom op, og spurgte lidt, om at de kunne godt redegøre for deres egen politik, og efterlyste lidt Demokraternes politik på området. Jeg kan ikke undlade, at lade være med at citere noget fra IA’s eget ordførerindlæg, og jeg citerer "Inuit Ataqatigiit mener i forhold til en ansvarsbevidst sikker drift er et bud på besparelser på 100 mio. kr. er for ansvarsløst", citat slut. Når man så tænker på, at IA er nogle af de største fortalere i denne her sal, for at Grønland hurtigst muligt skal opnå selvstyre. Jamen er 100 mio. kr. besparelser, så ikke bare en lille opvarmning til, at vi finder 3,5 milliarder i fremtiden, for at få en selvbærende økonomi. Det kunne være sjovt at høre deres replik på det.

Når vi i forbindelse med vores ordførerindlæg tager forbehold, så er det fordi, at v havde regnet med, at den politisk-økonomiske debat skulle være her først i salen forinden skattefradragene. Men når vi nu skriver sådan, så tilkendegiver vi også, at såfremt at Landstinget siger ja til et gradvis ophævelse af ensprissystemet, så vil vi gerne tilslutte os det her forslag, der er fremlagt i dag om skattefradrag.

Men vi har desværre konstateret, at der fra koalitionspartierne er divergerende meninger og signalforvirring i pressen, og derfor tager vi det forbehold. Tak.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Som sagt Mads Peter Grønvold, og så vil Landsstyreformanden også komme med en besvarelse, og Kuupik Kleist har også bedt om ordet for en meget kort bemærkning.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Jeg vil ikke så splid, men jeg vil godt lige besvare Landsstyreformandens besvarelse. De forskelligheder der findes i kommunerne med erhvervsmæssige øjne, så må man også tænke på det. Det er ikke således at den politiske styring i de forskellige lokaliteter, at der er noget i vejen med den, det skal man lige huske på.

Vi mener ikke, at der i de andre små byer, at politikerne er dygtigere end andre.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Kuupik Kleist for en kort bemærkning, og så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Ja først så må jeg lige præcisere, at sagen om forhøjelse er jo, at man vil en nedsættelse af skattebetaling for over 70 % af samfundet, så er det mindre end 50 %, og derfor er det ikke korrekt, at man vil lave nogle forhøjelser, man vil tværtimod nedsætte.

Og til Demokraternes udsagn, så mener jeg, at man på nuværende tidspunkt, så kan man acceptere, at man vil lave nogle hundrede millioners besparelser, hvis man ikke har nået andet der kan dække, og derfor med hensyn til en sådan ordning, det er noget der skal dække, som kommunerne vil miste. Derfor med hensyn til besparelser, hvis det er nogle realistiske og som ikke rammer skævt, og hvis vi kan finde dem, så vil vi også være med i dialogen.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja så skal jeg udtale, at jeg sagde ikke, at der er nogle kommuner der er dårligere. Jeg roste dem der havde en bæredrift, her kom jeg med et eksempel, det er op til 30 mio. kr. som de selv har betalt via deres kasser, hvis det havde været hos nogle andre byer, så ville de ty til Landskassen.

Og heldigvis så er disse 30 mio. kr. til gavn for disse kommuner, det er det man må rose dem for, fordi alt ser jo ikke sort ud.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og så afsluttende Landsstyremedlemmet for Finanser.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Først med hensyn til, så sagde Godmand Rasmussen, at jeg havde skrevet i Sermitsiaq, ja hvis det var min egen skrivelse, så ville jeg nok have skrevet som det står, det er journalisten egen skrivelse, så kan jeg ikke tage ansvaret for, hvad der står, at solidaritet er en rest fra kolonitiden, ja det kan der være noget korrekt i det, det er også korrekt.

Ved indførelse af Grønlands Hjemmestyre så har man samtlige priser ens på transport og butikker eller lignende og udbetalte det samme, men fra Atassut og Kandidatforbundet i og med, at de godkendt, at man lavede dem om til aktieselskaber, så har man lavet nogle gradvise ændringer af ensprissystemet, og det har man også taget udgangspunkt i, i en landstingsdebat i år 2000, og der sagde vi, at disse ændringer og i forbindelse med en gradvis ændring, så skal det tager udgangspunkt i undersøgelser.

Man plejer at sigte, at man er trætte af disse undersøgelser, endnu engang, endnu engang undersøgelser, er det ikke nok med undersøgelser, lad os gøre noget. Og når man så fremkommer med noget, så sagde man nej, vi skal først lave nogle undersøgelser, sådan kan Landstinget behandle sådan noget.

Med hensyn til havregryn og transport og lignende og deres priser, der har vi fået det ændret fra Landstingets side, og de ændringsforslag som er til debat, som Landstinget vil tage beslutning om, det er det man har fremlagt, og at man laver nogle besparelser i Finansloven, så har Landstinget 3 måneders mulighed, for at kunne gøre det, og fra midten af maj til midten af november, så kan Landstinget finde nogle besparelser og lave nogle ændringer, og det er så det som Landstinget har ansvar for i deres arbejde.

Med hensyn til, at man vil få forhøjet det skattemæssige fradrag med konkret beløb på 5.000 kr., det er det som man siger, det er 70 % af de mindrebemidlede i samfundet, og så få forhøjet det skattefribeløb, og på nuværende tidspunkt nævnte man overhovedet ikke dette, det er kun 2 5 og 3 % forhøjelse af Landskassen, det er så fangerne, pensionisterne og førtidspensionister og de der bor i bygderne, der er til gavn for dem, hvad er det, der er så kedeligt, at man laver nogle løsningsmodeller til de mindrebemidlede, hvad er det. Det er på baggrund deraf, at der er så stor skævhed i indtægtsgrundlaget, at Landsstyret kommer med et sådan forslag.

Og derfor med hensyn til, at hvis Godmand Rasmussen har citeret alt der står i Sermitsiaq, så må jeg sige, at vi må finde et nyt solidaritetsprincip, det er et grønlandsk solidaritet, det kan man også udtale sådan.

Derfor med hensyn til besparelser 100 mio. kr., 128 mio. kr., og at man kan opnå dette ved besparelser uden at sige, hvor disse besparelser skal ske, det er kun …, lad os sige, at på nuværende tidspunkt er man ikke parat, så har I ellers god mulighed til det indtil behandlingen af Finansloven, også i Finansudvalget.

Med forhøjelse om det bliver 46 % eller 48 % og dem der vil blive ramt, og det er størstedelen af borgerne der vil blive lettelser for, det er kun ved en lille forhøjelse af højindkomstgruppernes skattebetaling, man vil lave nogle lettelser til størstedelen af samfundsborgerne.

At enkelte kommuners, hvis de forhøjer deres kommuneskat med 1 procent, vil ikke tage udgangspunkt i Landsstyrets forslag, det er noget som kommunerne selv vil tage beslutning om, det har man allerede fået dokumenteret, som KANUKOKA har godkendt, at dette forslag vil ikke indebærer, at kommunerne vil miste nogle midler.

Og derfor med hensyn til mellemkommuneskat, så er det 3 procentforhøjelse, som Landstinget sagde, at da man forhøjede standardfradraget fra 20.000 kr. til 35.000 kr., det samme skete i 1995, da den blev forhøjet fra 35.000 kr. til 40.000 kr., så forhøjede man med 1 % den mellemkommunalskat, og nu hvor vi laver en 5 procentforhøjelse på det skattefribeløb for B-indkomst, så er det ligesom om, at det er en meget meget stor nyhed, det er ikke tilfældet.

Derfor de ændringer vi foreslår fra Landsstyrets side, og det der vil blive fremlagt med hensyn til ophævelse af ensprissystemet, det er ud fra fornuft, at Landstinget vil tage beslutning om det. Landsstyret har fremsat forslag om, at på baggrund af opgave fra Landstinget.

Derfor med hensyn til, at kommunerne har viljen til at lave nogle fusioneringer eller lade deres skattekontorer arbejde sammen, det er på baggrund deraf, at vi vil komme med nogle forslag derom. Og derfor med hensyn til, at når de enkelte partier har et samarbejde, så er det jo ikke den ene partis politik man tager udgangspunkt i. Det er 2 partier, der laver aftaler, så tilpasser man deres målsætninger. Derfor kan vi sige, at det der er blevet fremsat, det kan ikke siges at være Inuit Ataqatigiits politik alene, men det er en tilpasning af de partiernes målsætninger.

Men det, at man lave nogle besparelser, det skal vi nok komme til i forbindelse med finanslovsarbejdet, og når man har været medlem i Landsstyret i længere eller kortere tid, og har været med som Økonomiminister, så bør man have kendskab til, at de midler vi har til rådighed, at de er så få, at så bruger Landsstyret ud fra Landstingets krav til jagt- og betjentordningen eller anlæg. Hvor er det, vi skal lave en besparelse. Skal det tages fra anlægssiden, for vi kan jo ikke røre ved pensionisterne, vi kan lave nogle besparelser på anlægsområdet. Derfor med hensyn til, at man skal lave nogle besparelser uden dokumentation, det er utroværdigt.

Og med hensyn til kommunerne, skolerne, alderdomshjem og ældreområdet, at det vil blive dyrere end det er tilfældet, hvis Landstinget tager beslutning om, at det vil blive dyrere, så vil kommunerne være nødsaget til at forhøje deres kommuneskat. Nej, når Landstinget tager beslutninger, der indebærer flere udgifter for kommunerne, så siger Kommunernes Landsforening nej, og så laver man forhandling om det, og forhøjer bloktilskuddet.

Og her med hensyn til at man laver lettelser for størstedelen af samfundsborgerne. Jeg mener, at det det vi alle sammen ellers burde gå ind for. Lad os sige tak på vegne af dem der vil få lettelser, det er pensionisterne, førtidspensionisterne, uddannelsessøgende, fangererhvervene, det er størstedelen af samfundsborgerne, lad os sige tak på vegne af dem. Det er det vi vil udtale i forbindelse med vores forslag fra Landsstyrets side.

Og i forbindelse med disse 2 procent i forbindelse med omsætning fra Landstinget, det sagde Jakob Sivertsen. Landsstyret har sagt, at vi ikke vil lave formindskelse på administrationen ikke kun på 2 %, men i de kommende år, så vil der blive fremsat forslag om, hvorfra vi kan lave nogle besparelser, og hvis vi skal lave nogle 2 procent besparelser på alle, også på lovpligtige områder, så vil det være ulovligt.

Og med hensyn til Atassuts ordfører, så sagde Atassuts formand Augusta Salling, så skal jeg udtale, at den fælleskommunalskat i § 28 stk. 2., det er noget der skal tages beslutning om i forårssamlingen, og det er også fradragene man tager beslutning om i forårssamlingen. De resterende om, hvordan Landsskatten vil være, det er noget man tager beslutning om under efterårssamlingen. Tak.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Ja dermed har vi været igennem punkt 91 og punkt 18, og det er altså 1. behandlingen. Jeg skal erindre om, at forhandlingerne vil gå ind til 2. behandlingen, og efterfølgende vil udvalget i sin behandling kunne indkalde landsstyremedlemmet til samråd.

Vi går så over til sidste dagsordenspunkt, punkt 19, Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat. DIS-registrering for krydstogtsejlads samt særligt fradrag for visse lærlinge.

Og det er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggende, der skal forelægge.

5. mødedag, fredag den 23. april 2004

 

Dagsordenens punkt 19

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.

(DIS-registrering for krydstogtsejlads samt særligt fradrag for visse lærlinge)

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

 

Mødeleder: Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat. Der er tale om 2 skattetekniske forslag, der skal løse 2 konkrete problemstillinger

Som bekendt vedtog Landstinget efterårssamlingen 2003, at lærlinge på de grundlæggende erhvervsuddannelser skulle have løn i hele uddannelsesperioden, i stedet for en kombination af løn og uddannelsesstøtte. Denne ændring indebærer uddannelsesløn der er A-indkomst vil kunne udløse en merskat på op til 2.000 kr. om året i modsætning til den hidtidige beskatning af uddannelsesstøtte, der er B-indkomst. De uddannelsessøgende mister med andre ord det skattefribeløb for B-indkomst.

For at rette op på det, foreslås det, at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 for lærlinge på de grundlæggende erhvervsuddannelser nedsættes til det beløb, den skattepligtige indkomst vil være opgjort til, såfremt lærlingelønnen under skoleopholdet havde været B-indkomst.

Da det har vidt sig, at en række udenlandske touroperatører mangler tonnage til at gennemføre de krydstogtsrejser i Grønland som touroperatører har sat til salg for 2004, har Arctic Umiaq Line A/S udchartring et ombygget Saqqit Ittuk til at gennemføre disse krydstogtsrejser i 2004.

Projektet vil være lønsom, såfremt skibet registreres i Dansk-International Skibsregister, således at hyren udbetales som en nettoløn, idet besætningsmedlemmerne får nedsat den samlede skat med beløb der forholdsmæssige tilfalder DIS-lande.

Det foreslås herfor, at der indføres en tilsvarende lempelse bestemmelse for besætningsmedlemmer der erhverver lønindkomst ved tjeneste ombord på grønlandske passagerskibe der sejler krydstogtssejlads, som er indregistreret i Dansk-International Skibsregister, som allerede gælder for besætningsmedlemmer for visse DIS-indregistreret krydstogtskibe

Efter Landsstyrets opfattelse er der kun behov for denne regel for indkomståret 2004, fordi lærlingene generelt vil opnå en skattelettelse på år til ca. 4.000 kr. for indkomståret 2005, såfremt Landstinget vedtager de foreslået skattemæssige fradrag med mere for 2005.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat til Landstingets behandling, og efter behandlingen i Skatte- og Afgiftsudvalget dets overgang til 2. behandling.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og nu er vi så nået til partiernes ordførere. Først Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører.

Siumut støtter landsstyrets forslag om indkomstskat, og skal udtale følgende.

Landstinget har godkendt, at lærlinge på de grundlæggende erhvervsuddannelser skal oppebære

løn under hele deres uddannelsesforløb. Vi i Siumut imødekommer den af Landsstyret foreslåede skattemæssige justering. Der skal ikke herske tvivl om, at Siumut støtter de uddannelsessøgende, og

vi er yderst tilfredse med, at der gøres tiltag for at forbedre lærlingenes vilkår på lige fod med andre

mindre bevilligede.

Det andet forslag, som Landsstyret fremsætter vedrører det kommende krydstogtfartøj, Saqqit Ittuk, som ønskes indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Dette anser vi for at være et positivt

tiltag og støtter derfor forslaget. Vi mener, at det er vigtigt at der løbende sker en lovmæssig justering i. forbindelse med erhvervstiltag, der forbedrer de økonomiske muligheder. Endvidere vil jeg gerne foreslå over for Landsstyret, at Skatteudvalget, at dette forslag inden 2. behandlingen med hensyn til § 34 b, også med hensyn til, at trawlerbesætningen får de samme muligheder, ligesom de DIS-indregistrerets skibes besætninger. Tak.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender forelægger forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, som omhandler DIS-registrering for krydstogtsejlads samt særligt fradrag for visse lærlinge.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremføres, at lovforslaget ikke forventes at få provenumæssige virkninger.

Endvidere fremføres det i de almindelige bemærkninger, at hvis ændringen vedrørende lærlinge ikke gennemføres forventes et provenu for landskassen og kommuner under eet på ca. 2 mio. kr., samt at lovforslaget vil få mindre administrative konsekvenser i forbindelse med fastsættelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 for de lærlinge, der er omfattes af forslaget.

 

Det er tilfredsstillende, at de omtalte uddannelsessøgende ikke vil miste skatteværdien af det skattefrie beløb for B-indkomst, idet Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at de uddannelsessøgende ikke får ringere vilkår

Endvidere er det tilfredsstilende, at omlægningen ikke vil kræve store administrative konsekvenser.

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser med hensyn til § 1, nr. 2 foreslås det,

at bestemmelsen om, at personer, der gør tjeneste ombord på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, får nedsat deres samlede skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på deres DIS-indkomst, udvides til også at omfatte passagerskibe, der sejler krydstogtsejlads, uanset om sejladsen foregår i eller uden for grønlandsk territorialfarvand. Bestemmelsen omfatter både personer, der er fuldt skattepligtige til Grønland, og personer der er begrænset skattepligtige til Grønland.

Det er tilfredsstillende, at reglerne kommer til at omfatte personer, der er fuldt skattepligtige i Grønland, idet bekymringen i vinterens løb for at søfolk i Grønland skulle få ringere vilkår i forbindelse med sejlads i krydstogtsskibe dermed kan afværges, og rederierne under DIS må opfordres til at hyre grønlandske besætningsmedlemmer under deres sejlads i grønlandske farvande.

Med disse bemærkninger indstiller Inuit Ataqatigiit, at Landsstyrets begge skattetekniske forslag går til 2. behandling i nærværende form.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og så er det Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Til Landsstyrets nærværende ændringsforslag skal Atassut følgende korte bemærkning.

Indledningsvis skal vi bemærke tilføjelsen som § 15. Her er der tale om indkomst for lærlinge på grundlæggende erhvervsuddannelser, som ifølge Landsstyrets mening kun skal gælde regnskabsåret 2004. Dette som konsekvens af forhøjelsen af personfradraget i forbindelse med skatte- og afgiftsreformen.

Det andet punkt vedrører en regulering som følge af, at Arctic Umiaq Line A/S´s har ombygget Saqqit Ittuk til at gennemføre krydstogtsrejser. Dette er turistfremmende og må betegnes som tilfredsstillende. Som følge af det fremlægger Landsstyret et andet særskilt ændringsforslag til loven. Atassut vurderer ændringsforslaget som et godt forslag, da det vil indebære, at den lokale besætning kan fastholde hyren.

Nærværende ændring af lov må betegnes som værende ekstraordinær og må således kun gælde i chartringsperioden. Atassut er ligeledes af den opfattelse, at etablering af lignende arrangementer må være en mulighed for andre aktører, eksempelvis i forbindelse med langtursfiskerier, såsom ved Flemish cap.

Med disse bemærkninger bemærker ATASSUT Landsstyrets forslag til ændring af lov og skal i øvrigt anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden 2. behandlingen.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og så er det Per Skaaning fra Demokraterne.

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraterne har noteret sig at der er tale om 2 forslag af skatteteknisk karakter.

Vi skal dog ikke undlade at nævne, at vi finder Landsstyrets fremgangsmåde om lovgivning med tilbagevirkende kraft vedrørende fradrag for visse lærlinge som højst uhensigtsmæssigt. Det er - og har altid været - en uskik at lovgive på denne måde, i det man risikere at kriminalisere en række borgere som udelukkende har handlet ud fra de gældende regler. I dette tilfælde, hvor Landsstyret nu foretager enkelte lovtekniske tilrettelser er der heldigvis udelukkende tale om, at lovændringen kommer en række lærlinge til gode.

I Demokraterne kan vi imidlertid ikke lade være med at stille os det spørgsmål om, hvorfor vi i dag her skal give vores tilsagn til vedtagelse af en lovændring om fradrag for visse lærlinge.

Efter vores opfattelse udspringer det fra et yderst dårligt gennemarbejdet lovarbejde som Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning fremlagde under efterårssamlingen 2003. Allerede da Landsstyremedlemmet fremsatte lovforslaget, gjorde Demokraterne opmærksom på, at der var uklarheder i lovgivningen og at man derfor burde have udsat lovforslaget til nærværende samling.

Vi kan nu med beklagelse konstatere, at på trods af, at Landstyremedlemmet overfor Finansudvalget bekræftede at loven ikke ville skabe yderligere komplikationer, så har dette vist sig ikke at være tilfældet.

Vi kan derfor kun opfordre til, at Landstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning for fremtiden lytter til den konstruktive kritik som både Demokraterne og arbejdsmarkedets parter fremsatte ved vedtagelsen af loven om uddannelsesstøtte til lærlinge.

Med disse bemærkninger meddeler vi vores støtte til forslaget, og henviser forslaget til behandling i Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalget Tak.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Til Landsstyrets forslag, og uden yderligere bemærkninger, så skal jeg på vegne af Kandidatforbundet meddele, at vi støtter det fuldt ud.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, der også har bedt om ordet, og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Finanser.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Det er med hensyn til Demokraternes ordfører, så skal jeg blot udtale, at ligesom i går med hensyn til at Kandidatforbundet kom med spørgsmål om vedrørende uddannelse for lærlinge, og den redegørelse som jeg gav, og som er klar, og som samtlige landstingsmedlemmer gik ind for, og på baggrund der af, og denne ændring af loven, at samtlige er tilfredse med den, og det er kun tidsbegrænset, også fordi vi mener, at de retningslinier der er gældende for uddannelse, så må ændringen indebærer, at man vil få større gavn af det.

Og med hensyn til, at samtlige landstingsmedlemmer har støttet dem, og at den så træder i kraft pr. 1. januar i år, og ud fra denne opbakning fra efterårssamlingen, så mener jeg, at vi ikke har lavet nogle fejltagelser, men vi har mistet noget i forbindelse med bemærkninger til Finansloven, og som landstingsmedlem for Demokraterne også selv har været med til at godkende, og for at have lovhjemmel, så laver vi dette tiltag, og jeg kan også at høre, at dette blev støttet af alle.

Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser og med mere.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Det er jo kun 2 spørgsmål, som man kan sige, at det nok drejer sign om nogle små ændringer, og de vil blive behandlet i udvalget, og det der blev udtalt fra Atassut og efterfølgende fra Siumut, så er det, at man i forbindelse med langtursfiskeri uden for Grønlands territorialfarvand til Flemish Cap eller andre steder, at om man eventuelt kan bruge ordningen med Dansk-International Skibsregister ordning.

Men det kan man undersøgt, hvorfor med hensyn til en sådan aflønning med kystskibe, kun er gældende for kystskibe, og passagerskibe. Selv russere der lader deres skibe fiske ved Grønland bruger ikke denne ordning, men vi skal nok få undersøgt, hvorfor vi ikke lader denne ordning være gældende for andre fartøjer.

Og med hensyn til der blev fremlagt af Demokraterne med hensyn til om det er hensigtsmæssigt med en tilbagevirkende ordning, om det er det eller ej, det kan man diskutere, men i generelt lovgivning, så siger vi , at lovgivning med tilbagevirkende kraft ikke er den bedst ordning, men det er ikke forbudt, men det er på baggrund af, at lave nogle lettelser for dem der vil blive ramt af denne lovgivning, at vi så har lavet denne ændring til forslaget til loven. Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Tak for Landsstyremedlemmet for Finanser med videre, og denne sag er så blevet færdigbehandlet, nemlig forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, nemlig Dansk-International Skibsregister registrering for kysttogtskibe samt særlige fradrag for visse lærlinge.

Og flertallet går ind for det, og det blev anmodet af flertallet, at den vil blive behandlet i Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg forinden 2. behandlingen. Og dermed er vi færdige med dette punkt, og dermed har vi også været igennem dagens dagsorden.

I må have en god weekend. Jeg ved ikke hvordan, men jeg vil ellers gerne stoppe her, men jeg vil gerne ønske jeg alle en god weekend.

Ullut ataatsimiiffiusut tallimaat, tallimanngorneq 23. april 2004, nal. 13:02

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

 

 

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

 

 

Ataatsiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat uterfigilaassavara.

 

Immikkoortut 14-ip 79-illu minnerpaamik sapaatip akunneranik ataatsimik ulloq 23. april 2004-mit kinguartinneqassasut siusinnerusukkut aalajangerneqarpoq. Immikkoortut taakku marluk ulloq 30. april ataatsimiinnermi nanginneqassapput tiguneqassapput, tamanna pissutigalugu tallimanngorpat tassa tulliani nal. 10 ataatsimiinneq ullaakkut aallartittariaqassaaq.

 

Taamatut siunnersuutigineqarpoq.

Akuerineqarpoq.

 

Taavalu Naalliutsitsisarnermut aamma peqqarniitsumik, inuppalaanngitsumik imaluunniit nikanarsaalluni iliuutsinut imaluunniit pillaasarnermut tunngasut pillugit, FN-ip isumaqatigiissutaata atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut aalajangiiffigisassatut siunnersuummik, piffissaq tunniussivissaq qaangiutereersoq Naalakkersuisut ilanngusseqqusipput.

 

Immikkoortoq taanna imikkoortoq 34-attut ulloq 3. maj siullermiigassanngorlugu, ullorlu 18. maj 2004 aappassaaniigassanngorlugu ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqarpoq.

 

Tamanna akuerineqarpoq qujanaq.

 

Ullumikkut oqaluusersisassagut aallartillugit immikkoortoq 91 aamma immikkoortoq 18, taakku ataatsimoortillugit saqqummiunneqassapput.

 

Tassa 91

Nuna tamakkerlugu akileraarut aammalu kommunenut ataatsimoortumik akileraarut qaffannagit 2005-imit inummut ilanngaat aammalu tunngaviusumik ilanngaat qaffanneqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Taanna Atassutip saqqummiussassaa Inatsisartunut ilaasortap Jakob Sivertsenip saqqummiutissavaa.

 

Taassuma kingorna immikkoortoq 18

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup saqqummiutissavaa 2005-imi akileraarutitigut ilanngaatissat il.il imatut angissusilerneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Siullermik Atassutip saqqummiussassaa Jakob Sivertsen, takassa.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut tallimaat, tallimanngorneq 23. april 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 91

 

 

Nuna tamakkerlugu akileraarut aammalu kommunenut ataatsimoortumik akileraarut qaffannagit 2005-imit inummut ilanngaat aammalu tunngaviusumik ilanngaat qaffanneqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Siullermeernera)

(Imm. 91 aamma imm. 18 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput)

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 18

2005-imi akileraarutitigut ilanngaatissat il.il. imatut angissusilerneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt,   Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jakob Sivertsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq.

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna Atassut sinnerlugu saqqummiutissavara.

  

Nuna tamakkerlugu akileraarut aammalu kommunenut ataatsimoortumik akileraarut qaffannagit 2005-imit inummut ilanngaat aammalu tunngaviusumik ilanngaat qaffanneqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Tassa Inatsisartut Siulittaasuata oqareerneratut Atassummit Inatsisartunut ilaasortat ukuusut:

Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen.

 

Tunngavilersuut:

Partiit tamarmik aammalu Kattusseqatigiit isumaqatigiipput inummut ilanngaat aamma tunngaviusumik ilanngaat qaffanneqassasut.

 

Taamaalilluni inuiaqatigiinni isertitakinnerusut aningaasatigut ajunnginnerusumik atugassaqartitaalernissaat anguneqassammat.

 

Atassummit erseqqissumik oqaatigereerparput qaffaanikkut aningaasat matussutissatut pisariaqartinneqartut sipaarniarnikkut allatigullu isertitsiniarnikkut akileraarutit qaffannagit nassaariniarneqarnissaat aalajangiusimagatsigu.

 

Atassummit siunnersuutigaarput akileraarutitigut ilanngaatit il.il. 2005-imut imatut aalajangersarneqassasut:

  

Inummut ilanngaat nalinginnaasoq  48.000-inut tassa qaffaat 8.000 kr.

Tunngaviusumik ilanngaat 10.000 kr. qaffallugu, qaffaat 2.000 kr.

Akileraarusigassaanngitsunut isertitaq B-tut 5.000 kr.-nut.

Killilimmik akileraartussanut ilanngaat 1.000 kr-nut.

  

Nunatta karsiata aammalu kommunet karsiisa ilanngaatit qaffannerisigut annaasassaat, Namminersornerullutik Oqartussanut tunngatillugu sipaarniarnikkut allatigullu isertitsiniarnikkut matussuserneqassapput.

 

Kommunet annaasassaannut tunngatillugu matussusiinissaq siunertaralugu Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit Naalakkersuisut peqquneqassapput aningaasat amigaataalersussat pillugit Nunatsinni Kommunet Kattuffiannut isumaqatigiissutiginiarneqassasut.

 

Isumaqatigiinniarnermi kommunenut akileraarutit imaluunniit ataatsimoortumik kommunenut akileraarutip qaffanneqarnissaat aallaavigineqassanngillat.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut

Taava tulliulluni saqqummiissaaq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq immikkoortoq 18 saqqummiutissallugu 2005-imut akileraarutitigut ilanngaatissat il.il imatut angissusilerneqarnissaannik Inatsisartunut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartut Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaat naapertorlugu 2005-imi akileraarutitigut ilanngaatissat il.il. angissusissaat 2004-mi ukiup affaani siullermi aalajangersartussaavaat.

 

Ilanngaatit il.il. pineqartut tassaapput:

Siullermik. Inummut ilanngaat, akileraartarnermi inatsimmi  § 32, imm. 1.

Aappaattut. Ilanngaat aalajangersimasoq, akileraartarnermi inatsit § 16, imm. 2.

Pingajuattut. Aningaasarsiat B-t akileraaruteqaataasussaanngitsut, inatsimmi § 5, imm. 2.

Sisamaattut. Akissarsiortut killilimmik akileraartussaatitaasut ilanngaataat, inatsimmi §  2, imm. 2.

Taavalu tallimaattut. Kommunenut ataatsimut akileraarut, inatsimmi § 28a, imm. 2.

 

Ilanngaatit il.il. ataasiakkaat erseqqinnerusumik eqqartorneqarnerat, atuuffii kiisalu ukiuni siusinnerusuni angissusilerneqartarsimaneri eqqarsaatigalugit ilanngussaq 1 innersuussutigineqarpoq, soorluttaaq 2005-imi aningaasarsiat tunngavissaattut naatsorsuutigisat ilanngussaq 2-mi aamma nassuiaatigineqartut.

 

Akileraartarnerup akitsuusiisarnerullu aaqqissuuteqqinneqarnissaat pillugu nassuiaat Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinneranni oqaluuserineqarmat Naalakkersuisut tunngaviatigut isumaat Inatsisartuni amerlanernit isumaqataaffigineqarpoq.

 

Tassa akileraarutitigut akitsuutitigullu akiligassiissutigineqartartut tamarmiusut aatsaat sipaarfiusinnaasunik allatigullu isertitaqarfiusinnaasunik periarfissaaruppat qaffanneqassapput.

 

Aammalu inummut ilanngaatip annertungaatsiartumik qaffanneqarnissaanik kissaateqarneq amerlanernit tapersersorneqarpoq.

 

Tamanna tunngavigalugu siunnersuutigineqarpoq akileraartarnikkut akitsuusiisarnikkullu inatsit inatsisit, akiligassiissutaasartut tamarmiusut qaffannerannik kinguneqartussanik 2005-imi allannguuteqartinneqassanngitsut.

 

Tassa imaappoq nalikilliliisarnermi maleruagassanik sukaterinissaq, aningaasaatinit iluanaarutinik akileraarusiisalernissaq, procentit kommunet akileraarusiissutaasa minnerpaaffissaasa qaffanneqarnissaat kiisalu akitsuutit tungaasigut atuutilersinniakkat assigiinngitsut il.il. kinguartinneqassapput, akiligassiissutigineqartartut tamarmiusut qaquguujumaarnersoq qaffanneqartariaqalernissaasa tungaannut.

 

2005-imut tunngatillugu siunnersuutigineqarpoq aningaasarsiat tungaasigut nammaqatigiinnissamik politikki allanngortinneqassasoq.

 

Appasissunik akunnattunillu aningaasarsiaqartut oqilisaassiffigineqarnissaannik kiisalu qaffasissunik aningaasarsiaqartut akiliinerusalernissaannik kinguneqartussamik.

 

Tassa inummut ilanngaat 8.000 kr.-nik ilanngaallu aalajangersimasoq 2.000 kr.-nik qaffallugit. Tassungalu ilutigitillugu kommunet isertitassatigut annaasassaannut matussusiinissaq siunertaralugu, kommunenut ataatsimut akileraarut 2 procentinik qaffallugu.

 

Aamma nunamut tamarmut akileraarut immikkut ittoq kommunet aggornerisa avataanniittunit akilerneqartartoq, taassuma kingunerisaanik taamatulli 2 procentpointimik qaffanneqassaaq, taanna piumaarpoq ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni.

 

Nunamut tamarmut akileraarutip qaffanneqarnissaa siunnersuutigineqanngilaq.

 

Landskarsilli isertitassatigut annaasassaasa 28 mio. kr.-t missaanniittut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi sipaarniutitigut allatigullu aningaasalersorneqarnissaat siunnersuutaavoq.

 

Ilanngussaq ilanngussap pingajuanni takuneqarsinnaasutuut kisermaat 258.000 kr.-t tikillugit aningaasarsiallit, katissimallutillu aappariit taakku marloriaataannik tassa 516.000 kr-nik aningaasarsiallit akileraarutitigut oqilisaassiffigineqassapput. Taavalu taamaallaat taakkunannga amerlanerusunik aningaasarsiallit akiliinerusalissapput akileraarutinut.

 

Allannguineq taamaalilluni akunnattumik aningaasarsiaqartunik eqquissanngilaq ilaannaalu kisimi akileraarutit qaffaataasigut qaffasissumik aningaasarsiaqartunut aningaasalersorneqassalluni.

 

2005-imut tunngatillugu siunnersuutigineqarpoq aningaasarsianik akileraarusiisarnerup aaqqissuussaanera allanngortinneqassasoq, soorluttaaq sumiiffinni ataasiakkaani, nunap immikkoortuini qitiusumillu akileraaruseriffiit allaffissornikkut suleqatigiissinnaanerat periarfissiuunneqassasoq. Tassa allaffissornerup pisariillisarneqarlunilu aaqqissuuteqqinneqarnissaa siunertaralugit.

 

Taannalu Naalakkersuisunit saqqummiunneqassaaq ukiakkut ataatsimiinnermi.

 

Aammattaaq annertussusileriikkamik pisariaqartitsinerlu naapertorlugu ikiorsiissutaasartut akileraaruteqaataasussanngortinneqassapput.

 

Taamaaliornikkut sunneeqatigiittarnikkut suliumassuseqarnikkullu ajornartorsiutit assigiinngitsut ilorraap tungaanut saatinniarlugit.

 

Ullormut oqaluuserisassami immikkoortoq 14-imi, 2004-mi Aningaasaqarnermik Naalakkersuinikkut Ingerlatsineq Pillugu Nassuiaammi takuneqarsinnaasutuut, innaallagissamut, imermut kiassarnermullu assigiimmik akeqartitsineq pillugu politikkikkut oqallittoqarnissaa Naalakkersuisunit kissaatigineqarmat saqqummiunneqartussaavoq.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut siunnersuutigaat innaallagissamut, imermut kiassarnermullu assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaa siunertaralugu siunnersuusiortoqassasoq ikaarsaariarnermilu aaqqissuussisoqassasoq, imaluunniit akinik annerpaaffiliinikkut.

 

Aalisakkanik suliffissuarnut inoqutigiinnullu aaqqissuussinerit siunnersuummut ilanngullugit 2005-imilu januarip aallaqqaataaniit atuutilersussanngortillugit.

 

Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarneratigut inoqutigiit amerlanerpaat innaallagissamut, imermut kiassarnermullu akitigut annertuumik appaavigineqassapput.

 

Ataatsimut isigalugu amerlanerpaat akileraarutitigut oqilisaassiffigineqarnikkut aammalu innaallagissamut, imermut kiassarnermullu akitigut appaaffigineqarnermikkut annertuumik pitsanngoriaatinik atugassinneqassapput, pingaartumik isertitakinnerit akunnattunillu isertitallit isertitakinnersaat eqqarsaatigalugit.

 

Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat siunnersuummut tunngatillugu nalunaarpoq

kommunenut ataatsimut akileraarutip 6 % -inut qaffanneqarnissaa peqataaffigisinnaallugu, ilanngaatit siunnersuutigineqartutut qaffanneqassappata, ilanngussaq 4-mi tamanna takuneqarsinnaavoq.

 

Kattuffiup oqaaseqaataanut allanut tunngatillugu ilisimatitsissutigineqassaaq akileraartarnikkut inatsimmi allannguutissatut siunnersuutit Inatsisartut 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnissaannut saqqummiussassat ukiunilu aggersuni, isumaqatigiissutit malillugit tusarniaassutigineqartassasut taamatuttaaq kattuffiup siunnersuutit piareersarneqarnerinut suleqataasarnini ingerlatiinnassallugu.

 

Taamatut oqaaseqarlunga 2005-imi akileraarutitigut ilanngaatissat il.il. siunnersuutigineqartutut angissusilerneqarnissaat Naalakkersuisut sinnerlugit inassutigissavara.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup aamma Atassutikkut saqqummiussaat maannakkut akissuteqarfigigallassavaa.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Atassummeersut maanna siunnersuutigisaattut procentit akileraarusiissutit ilaat qaffanngikkaluarlugit ilanngaatit qaffanneqarfigisaannik akileraartarnermik Naalakkersuisut aaqqissuusseqqinnginnerannut patsisaasut pingaarutillit marluupput.

 

Siullermik, nunatta aningaasaqarniarnikkut maannakkorpiaq inissisimanera kiisalu namminersulernissamik aningaasaqarnikkullu namminiilernissamik kissaatigisavut innuttaasut tamarluinnarmik akileraartarnikkut oqilisaassiffigineqarnissaannik periarfissaqartitsinngillat.

 

Atassummeersut siunnersuutaata kingunerisussanngussavaa akuerineqassaguni kingunerisussanngussavaa Naalakkersuisut akileraartarnermik aaqqissuusseqqinnissamik siunnersuuteqarnerisigut 28 mio. kr.-t missinginik, sipaarniarfissarsiornissap isertitassanilluunniit allanik nassaarniarnissap qaavatigut 100 mio. kr.-t missinginik isertitassanik sipaarutissanilluunniit nassaarniartariaqarneq.

 

100 mio. kr.-t taakku amerlanerussutaalersussat landskarsimit, kommunenit taakkunanngaluunniit marlunnit aningaasalersorneqassagaluarpata tamanna piviusunik allannguinavianngilaq.

 

Tassami sipaarniutissat taama amerlatigisut imaluunniit isertitassatut periarfissat allat ima annertutigissammata, innuttaasunut annertuumik sunniuteqarnerlunngitsumik nassaarineqarsinnaassanatik.

 

Aappaattut, Naalakkersuisut patsisaat Naalakkersuisut pingaartippaat aningaasarsiakinnerit akunnattunillu aningaasarsiallit akileraarutitigut oqilisaassiffigineqarnissaat.

 

Tassa qaffasissunik aningaasarsiallit pinnagit.

 

Qaffasissunik aningaasarsiallit aningaasarsiakinnertut akunnattunillu aningaasarsialittut akileraarutitigut oqilisaassiffigineqarnissaat nunatsinni aningaasarsiat agguataagaanerat taama equngatigitillugu pissusissamisoortuussanngilaq, aningaasarsialliuna assigiinngissuteqarnerujussuat taanna Naalakkersuisut nalimmassaaffigiumagaat.

 

Eqqarsaatigineqartariaqarpormi Atassummeersut siunnersuutaata akuerineqarnermigut kingunerissammagu soraarnerussutisiallip, SIK malillugu akissarsiallip aamma pisortap 2.000.000 kr.-nik aningaasarsiallip tamarmik 4.000 kr.-t missinginik akileraarutitigut oqilisaassiffigineqarnissaat.

 

Pisortap aningaasarsiaqqortuup aamma akileraarutitigut oqilisaassiffigineqarnissaa Naalakkersuisut naapertuuttuusorinngilaat.

 

Taamaattumik Atassummeersut siunnersuutaata akuersissutigineqannginnissaa Naalakkersuisut inassutigaat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Saqqummiunneqartut taakku marluk maannakkut oqaaseqarfigineqassapput partiinit, siulliulluni Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Immikkoortoq 91-imut Atassutikkut siunnersuutaannut Siumumiit imannak oqaaseqassaagut.

 

Siumumiit oqaatigissavarput atassutikkut inatsisartunit ilaasortaasa akileraarnermut ilanngaatinut tunngatillugu siunnersuutaat ilalernartinnginnatsigu, makku pissutigalugit:

 

Siumumiit pingaartipparput inuiaqatigiinni agguaasseriaatsip naapertuilluartumik nammaqatigiinnermillu tunngaveqartumik ilusilerneqarnissaa.

 

Siumumiit isumaqarpugut pissaqarluartut, uani pineqarput millionip affaa qummut qaangerlugu akissarsiallit inuiaqatigiinni nammaqataanerunissaat.

 

Siumumiit orniginartinngilarput kommunet nunattalu karsia sipaarniarnermikkut tamakkiisumik siunertamut aningaasaliisussatut isumalluutiginiarneqarnerat.

 

Tamakku tunngavigalugit Naalakkersuisut siunnersuutaat innersuussutigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain, a utoqqatserpunga.

 

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Taava taakku ataatsimut oqallisigineqarmata aamma immikkoortoq 18 Naalakkersuisut siunnersuutaat Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput:

 

Naalakkersuisut akileraarutinut ilanngaatinut allannguutissatut siunnersuutaat Siumumiit oqaluuserilluareerlugu imatut isummerfigaarput.

 

Inummut ilanngaat ullumikkut 40.000 kr.-usoq, 48.000 kr.-nngorlugu qaffanneqassasoq

Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Saniatigullu ilanngaat aaliangersimasoq ullumi 8.000 kr.-usoq 10.000 kr.-nngorlugu qaffanneqassasoq.

 

Tamanna ilisimaneqartutut Siumup siornatigulli oqariartuutigisarpaa, taamaattumillu siunnersuut taperserparput.  

 

Siumumiit maluginiarparput isertitakinnerusut akunnattumillu isertitallit atugaasa pitsanngorsarnissaat suliniutigineqartoq.

 

Maluginiarparputtaaq Naalakkersuisut allannguutissamik saqqummiinerat ukiarmi Inatsisartut oqallinnerannik tunngaveqarluni ilusilersorneqartoq.

 

Siumumiit iluarisimaarparput nunatsinni inuiaqatigiinni aningaasatigut agguaasseqatiigiittarnerup maannamiit naapertuulluarnerusumik nammaqatigiinnermillu tunngaveqartumik ilulisilersorniarneqarnera.

 

Sulisut ilinniarsimanngitsut ilinniarsimasullu SIK malillugu akissarsiallit atugaasa pitsanngoriaatissaat tiklluaqquagut.

 

Siumumiit pingaartipparput tunngaviusumik napatitsisut pitsaasumik atugassaqartinnissaat.

 

Allannguiniarnermut tunngaviusoq Siumumiit tapersersorparput, kisianni taarusupparput ilinniarluarsimasut siunissami ileqqaarnissamik periarfissaasa annikillisinneqannginnissaat mianersuutigisariaqarmat.

 

Siunissami ilinniarsimasut pisariaqartippagut taamaattumillu atugaasa nalilersorluarnissaat pisariaqarsoraarput, taakkumi inuiaqatigiinni annertuumik nammaqataammata.

 

Utoqqalinersiutilinnut sulisinnaajunnaarnersiutilinnullu pitsanguutit tigulluarpagut, taakku

isertitakinnerusut ilanngullugit aaqqiviginiarneqarneri ilalernartipparput.

 

Ukioq manna 2004 ilaqutariit ukioraat. Taamaattumillu ilaqutariit meerartallit aningaasatigut pitsaanerusumik atugassaqartinneqarnisaannik Naalakkersuisut suliniuteqarnerat tapersersorparput.

 

Kommunet Kattuffiata KANUKOKA-p tusarniarneqarsimanera Siumumiit maluginiarparput.

 

Oqariartuutaat akileraarutinik isertitat allanngorarnerinik tunngaveqartut Naalakkersuisunit

aaqqiiviginiarneqarnissaat Siumumiit kaammattuutigerusupparput.

 

Taamaalilluni kommunet ataasiakkaat akileraarutitigut annaasinnaasaat eqaatsumik ilusiliinikkut taarsisoqassasoq kommunemut bloktilskudinik agguaassinermi malittarisassat aqqutigalugit imaluunniit akileraarutitigut naligiissaarineq aqqutigalugu.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat .

Atassutip siunnersuutaa malinneqassappat 128 mio. kr.-t Nunatta Karsianiit nassaarineqartariaqassapput.

 

Naalakkersuisut akileraartarnermut  siunnersuuttaanni 28 mio. kr.-t ipaarutigineqartussaapput.

 

Taakku Atassutip siunnersuutaannut ilaatinniarneqassappata, Aningaasanut Inatsimmi 100 mio.-it inissaqartinniarnerisigut sipaarfigisassanik innuttaasunik annernartunik eqquisussanik pinngitsoorani kinguneqarsinnaanera naatsorsuutigisariaqarpoq.

 

Aningaasanut Inatsit akisussaassuseqartumik qularnaatsumillu ingerlatsinermik tunuliaquteqassappat, Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut 100 mio. kr.-nik oqaannarluni sipaarniarneq akisussaassuseqanngippalaartoq, ersarissumillu sumi nassaartoqarsinnaaneranik siunnersuuteqarani.

 

Sipaarniarnerillu suut qanorlu kinguneqassanersut nalullugit isummersorneq Inuit Ataqatigiinnit akuersaarsinnaannginnatsigu, Atassutip siunnersuutaata itigartinneqarnissaa inassutigaarput.

 

Naalakkersuisut siunnersuutaani ilanngaatinik qaffaaneq Inuit Ataqatigiit akileraarnermut anguniagaannut qanillattuineruvoq.

 

Inuit Ataqatigiimmi naluneqanngitsutuut pissakinnerusut akunnattumillu aningaasarsiallit atukkamikkut oqilisaaffigineqarnissaat anguniagaraat.

 

Ilanngaatit qaffannerisigut innarluutillit, siusinaarlutik pisartagallit, utoqqalinersiutillit ilinniagaqarnersiutillit, aamma piniarnermik inuussutissarsiutillit SIK malillugu akissarsiallit amerlasuut aningaasanik amerlanerusunik tigusaqartalernissaannik anguneqartussaaavoq.

 

Soorunami Inuit Ataqatigiit akileraarnikkut politikkiannik ilisimasallit uissuummisstiginavianngilaat oqarutta, massakut aaqqiinissaq alloriarnertut siullertut isigigipput.

 

Akileraartarnikkut aaqqisuussineq ingerlaqqittariaqarpoq.

Ippassaani tusarparput allaat Danmarkimi akileraarutinik naatsorsuisarneq akileraartitsinerlu naalagaaffimmut eqiterunneqartariaqartutuut isumaqarfigineqalersimasoq. Kommuneni ataasiakkaani taamatut suliaqarnerup akisuallaarnera inuillu ikippallaarnerat pissutigalugit.

 

Immaqaana nunatsinni oqallinneq tusarsimagaat.

 

Kommunet ataatsimut akileraarutaat 2 %-mik qaffanneqarnissaa allaqqussinnaanngitsutut isigaarput, aningaasartuutimmi isumannaatsumik qularnaatsumillu matussuserneqartariaqarput.

 

Kalaallit Nunaani Kommuneqarfiit Kattuffiata siunnersuummut peqataasinnaanera Inuit Ataqatigiinniit  maluginiarparput.

 

Soorunami  KANUKOKA-p akileraarnermut tunngasunik siunnersuutinut suleqataasuarnissaa pingaaruteqarpoq.

 

Nuannaarutigaarput qineqqusaarnermi neriorsuutit ilaat piviusungorsinnaaneranut taaseqataasinnaagatta.

 

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut 2005-mi akileraarutitigut ilanngaatip  angissusilerneqarnissaannut siunnersuutaat akuersaarparput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Atassummit siunnersuutigineqartoq siullermik aallarniutigalugu oqaatigissavarput partiit Kattusseqatigiillu tamarmik inummut ilanngatip qaffannissaa isumaqatiginikuummassuk.

 

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut akileraartarnermik allannguutissamik siunnersuuteqarput.

 

Taamatut allannguutissanik Naalakkersuisut siunnersuuteqarnerminni siunnersuutigigaat inuit akissarsiaqarnerusut ullumikkornit akileraarnerulersinneqassasut.

 

Tamanna tunngavigalugu Atassummiit siunnersuutigineqarpoq taamatut akileraatarnermi inummut ilanngaat aamma tunngaviusumik ilanngaat qaffanneqassasut, kisiannili taamatut qaffaanerup kinguneranik nunatta karsianut isertussat ikileriaataat aammalu Kommunet karsianut isertussat ikileriaataat inunnit akissarsiaqarnerusunit aaneqassanngitsut.

 

Aningaasat isertussat ikileriaatissaat siunnersuutigineqartutuut nassaariniarneqassapput allatigut sipaarniarnikkut, imaluunniit allatigut isertitsiniarnikkut.

 

Tamanna Atassummit ajornarsinnaasutut isumaqarfiginngilarput, isumaqarpugummi aningaasanik aqutsilluarnikkut sipaarutaasinnaasunik annertuumik nassaartoqarsinnaasoq.

 

Siunnersuummi oqaatigineqartoq Naalakkersuisut Kommunet Kattuufiannut isumaqatigiinniassasut Kommunet karsianut isertussat ikileriaatissaat nassaariniarneqarnissaat eqqarsaatigaalugu.

 

Tamanna soorunami neriuutigaarput pitsaasumik angusaqarfiussasoq.

 

Atassummit ilisimalluarparput ullumikkut suli nunaqavissunik ilinniarluarsimasunik amigaateqarnerput annertoqisoq. Taamaammat akuersaarsinnaanngilarput  ilinniarluarsimasuunissamut kajumissaataanngilluinnartumik Naalakeersuisut siunnersuuteqarnerat.

 

Ullumikkut akissarsiaqarnertut taaneqartartut naluneqanngilluinnarpoq annertoqisumik inuiaqatigiinnut pilliuteqareeqisut, tassa assigiingitsorpassuarnut qaffasinnersusumik aki-lersuijuartuupput akileraarutip procentia assigiikkaluartoq akileraarnerusareeqaat inuiaqatigiinnut annertoqisumik iluaqutaasumik.

 

Taamaammat Atassummit Inatsisartunut kajumissaarutigissavarput siuunersuummut uunga tunngatillugu akuersaaqullugit.

 

Taamaaliornermikkut mikinngitsumik inuiaqatigiinnut pilliuteqareersunut tapersersuissammata. 

Taamatut oqaaseqarluta Atassummiit siunnersuutigineqartoq tamakkiisumik taperse rlugu oqaaseqarfigaarput.

 

Taavalu Naalakkersuisut siunnersuutigisaannut tunngatillugu aallaqqaasiullugu Atassummiit oqaatigissavarput Naalakkersuisup aalaqqaasiullugu oqaatigissaa, ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni akileraarutitigut akitsuusiisarnikkullu qaffaasoqassaguni perarfissaq kingullerpaaq atorlugu aatsaat akil eraarutinik akitsuutinillu qaffaasariaqalerneq pisariaqassappat qaffaasoqassasoq.

 

Tamanna Atasummiit isumaqatigalugu inuiaqatigiinnut nammakkersuinnginnissamik pingaartitsinitsinni erseqqissar tuartarparput.

 

Taamaakkaluartoq siorna Naalakkersuisoq taama oqarnermi kinguninngua tiimi ataaserluunniit qaangiutinngitsoq akitsuusiinissamik siunnersuuteqariasaarpoq Inatsisartunit Naalakkersuisuutitaqartunit taperserneqarnermini amerlanerussuteqaatigisaminik.

 

Tamanna taamaammat aallaqqaasiullugu oqaatigisai massakkut qanoq pimoorutsigissanerai pissanganarpoq, allatigummi periarfissaaruppat aatsaat akileraarutinik akitsuutinillu qaffaasariaqalernissaq tikinneqassammat.

 

Taamaammat massakkut Naalakkersuisut siunnersuutigisaat akuersaarsinnaanngilarput, periarfissanimmi allanik ilungersorluni ujaasisoqanngitsorluunniit inuit ujaasisoqanngitsorluunniit nunamut tamarmut akileraarut 2%-imik qaffannissaa siunnersuutigineqarnera akuersaarneqarsinnaanngilaq.

 

Taamammat akileraartarnerup, taamatut akileraartarnerup siunnersuutigineqarnerata kingunerissavaa kommunet ilaasa ullumikkornit pisartakkaminnit pisartagariligassaat mikinerulissasut, naak innuttai pinngitsoorani minnerpaamik 2%-imik akileraarnerulissagaluartut.

 

Ilaatigut allaat kommunet ilaasa pisartakkamik milleriarnerat matussuserniassagunikku immaqa akileraarutinik qaffaanikkut matussusiiniarsinnaaneq aalajangiuteratarsinnaagaat, taamaalilluni kommunet ilaasa imaaliallaannaq ullumikkornit akileraarutigisartakkaminnit allaat 3%-imik innuttatik akileraarnerulerseriaannaagaat.

 

Tamanna Atassummiit akuerseqataaffigisinnaanngilarput.

 

Inuiaqatigiimmi ullumikkut nammakkersugaanerat naammareeqaaq, taamaammat Naalakkersuisut inummut ilanngaatip qaffanneratigut nunatta karsianut kommunellu karsianut ikileriaataasussat allatigut matussusiinissaat ujartortariaqaraat Atasuummiit piumasaraarput.

 

Oqaluuserisassami uunga tunngatillugu oqaatigissavarput siuliani immikkoortoq 91-imi oqaatigisagut innersuussutigalugit siunnersuut manna Naalakkersuisunut siunnersuutigineqartut Atassummiit akuersaannginnatsigu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Skaaning, Demokraatit.

 

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Aallaqqaataaniit Demokraatinit oqaatigerusupparput 2005-mimut akileraarutitigut ilanngaatissat pillugit oqallinneq isigigatsigu assigiimmik akeqartitsinermik atorunnaarsitsinissamik Naalakkersuisut pilersaarutaannut atalluinnartutut.

 

Isumarput malillugu marluk taakku immikkoortinneqarsinnaanngillat.

 

Taamaattumik oqaaseqartartutta oqaasissaasa aamma aallaavigissavaat assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaa pillugu isumaliutit Naalakkersuisunit saqqummiunneqartut Inatsisartunit ilalerneqarnissaat.

 

Siumungaaq qulakkeersimagaluarutsigu assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsikkiartuaarneqarnissaanut Inatsisartut ilaliiumaarnerat siunnersuut taamatut isikkoqartillugu tapersiivigiinnarsinnaassagaluarparput.

 

Tassami siunnersuut Inatsisartuni partiit tamarmiusut nalinginnaasumik kissaatigisaannut, tassalu inunnut ilanngaatit qaffaavigineqarnissaannut naapertuummat.

 

Kisiannili assigiimmik akeqartitsinermik appartitsiartuaarnissamik Naalakkersuisut pilersaarutaat inatsisartut katersuussimaneranni matumani kingusinnerusukkut oqaluuserisassarput Inatsisartunit itigartinneqassappat, taava siunnersuut manna saqqummiunneqartutut tunngavissaqartillugu tapersiivigisinnaanngilarput.

 

Taamaattumik isumaqarpugut aallaavik Naalakkersuisut Aningaasanut inatsimmi ileqqaarutissanik nassaarniarlutik misiliisariaqartut akileraarutitigut isertitassaagaluanut annaasanut matusissutaasinnaasunik. Kommunet akileraarutitigut nalimmassaassutigisartagaasa qaffannissaannit salliutillugu.

 

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut isumaqatiginngilluinnarpavut saqqummiussissumminni allassimammassuk Inatsisartut kaammattuutaat Naalakkersuisut malissimasaat tassaasoq Nunap karsianut isertittakkat annertusitinniarlugit akileraarusiisarnermi akitsuusiisarnermilu tamarmiusumi qaffaanissat aqqutissatut kingullertut isigineqartariaqartut. Aammalu tamanna taamaallaat pisassasoq ileqqaarutissat allatigullu isertitsiniutissat nungulluinnarsimagaangata.

 

Tassami 2003-mi ukiakkut katersuussimanermi isiginnaartuuffigisimavarput akitsuutinik arlalippassuarnik, ilaatigut cigaritsinut akitsuutinik, aningaasannanniartarfinnut akitsuutinik biilinullu akitsuutinik Naalakkersuisut qaffaarujussuarnerat, anguniarlugu ukioq mannamut Aningaasanut inatsisissap imminut ataqatigiissinneqarnissaa.

 

Aammattaaq Demokraatinit maluginiartariaqarsoraarput akileraarutit qaffannissaat aaqqiissutissatut Naalakkersuisut toqqarsimammassuk.

 

Piffissami matuma Kalaallit Nunaat aningaasatigut ingerlalluarunnaarnermik nalaataqarsimatillugu Demokraatinit isumaqarpugut akileraarutinik qaffaanissaq pitsaasumik aqqiinerussanngitsoq.

 

Inatsisissatut siunnersuut manna akileraarutitigut iliuusissanik arlalinnik imaqarmat matumuuna taakkua ataasiakkaarlugit oqaaseqarfigissavakka:

Suliffeqarneq akilersinnaasariaqarpoq.

Taamaattumillu iluarisimaarparput annertussusileriikkamik ikiorsiissuutit pisariaqartitsinivillu naapertorlugu ikiorsiissutit Naalakkersuisunit massakkut allanngortiteriffiginiarneqarmata.

Tassa siunissami akileraarutigineqartartussanngorlugit.

 

Naalakkersuisut ilioriaasaa Kalaallit Nunaanni akileraarusiisarnerup ataatsimuulersinneqarnissaanut aallarnisaataanissaat Demokraatinit ilassilluarparput. Ullumikkut sinerissami tamarmi siammarsimasunik akileraaruserinermut allaffinnik peqarpugut, tamatumalu kingunerisimavaa allaffiit ataasiakkaat ilaasa innuttaasunik pitsaanerpaamik sullissinissaminnut piginnaasassaannik pisariaqartunik peqartannginnerat.

 

Taamaattumik Demokraatinit siunnersuutigissavarput inuit akileraarusiivigineqartarnerisa ataatsimut katersorneqarnissaanut piaarnerpaamik Naalakkersuisut alloriaateqarniaqqullugit.

 

Taamaaliornikkut pisariillisaanermi iluaqutaalersussat annerpaat anguneqarsinnaaqqullugit,

 

Inunnut ilanngaatissani saqqummiunneqartuni aningaasatigut angissuseritinneqartut eqqarsaatigalugit oqaatiginngitsoorsinnaanngilarput inunnut ilanngaatit silarsuarmioqatigiinnut naleqqiullugit qiviassagaanni massakkut angissusaat annertoreeqimmata.

 

Aammalu ilanngaatit qaffanniarneqarnerannut siunertaasimappat inuiaqatigiinni isertitakinnerusut ikiorsiivigineqarnissaat pissusissamisoornerusimassagaluarpoq pisortanit tunniunneqartartut allanngortiteriffigineqarnissaat toqqassallugu.

 

Pisortanit tunniunneqartartut allanngortiteriffigineqarnerisa pisortanit tunniunneqartartut siunnerfeqarnerulersinneqarnissaannut Inatsisartut pitsaanerungaartumik periarfissiivigissagaluarpaat, aammalu minnerunngitsumik taamaaliornerup innuttaasut pisortanit tunniunneqartartunik sorlernik piumanninnerannik Inatsisartut annerungaartumik takussutissiivigissagaluarlugit.

 

Naggataagut Naalakkersuisut kajumissaarusunngitsuunngilavut Inatsisartuni isumaqatigiinnissaq anguniarlugu.

Isumarput malillugu isumaqatigiilluarneq akileraarutinut tunngasunut iluaqutaasussaavoq, tassami akileraarutitigut allanngortiterisarnerit siunissami sivisoqisumik sunniusimasarmata.

 

Eqqarsaassutigilaassavarpullu aamma ullaaq radioaviisikkut nalunaarutigineqartunut Naalakkersuisut oqaloqatigiinnerusariaqarnermik pisariaqartitsinerat oqaluuserisassanik kinguartitsinertaqanngitsumik piffissaq eqqorlugu.

 

Tassa taamatut isumaqarpugut Demokraatininngaanniit.

 

Per Berthelsen, siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Kattusseqatigiit takanna.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni oqaluuserisassat assigiimmik akeqartitsinermut tunngatillugu ataatsimoortillugit ilanngullugit suliarinikuugaakkit, taamaattumik una akissut UPA 2004 91-imut 1-imut ilanngullugu Naalakkersuisut siunnersuutaat ilanngutiinnarlugu akissuteqarfigissavara.

 

Inatsisartuni ilaasortat Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aammalu Jakob Sivertsenip Atassummeersut siunnersuutaat misissoreerlugu imatut Kattusseqatigiit oqaaseqassuugut.

 

Siullermik Kattusseqatigiinniit ukiuni siusinnerusuni oqaatsit Inatsisartuni atortakkatta atortakkagut qiviaraanni Atassutip Akileraartarnikkut aaqqissuussiniarnermi siunnerfiat Kattusseqatigiinniit naalakkersuinikkut suliniarnitsinni oqaatsinut atortakkatsinnut naleqqulluinnartuummat tapersersorparput.

 

Inatsisartut Aningaasanut inatsisaat ukioq 2005-imoortumi aningaasartuutit matussuserniarneqarsinnaapput, soorlumi aamma ukiuni siusinnerusuni Kattusseqatigiit sinnerlugit Inatsisartut aningaasanut inatsisaat eqqartoraangatsigu arlaatigut inatsimmi sipaarniarnikkut aningaasalersuisoqarsinnaanera Naalakkersuinikkut ujartorneqartarsinnaasoq oqariartuutigisarsimagipput.

 

Taamaliornikkut nunatsinni assigiimmik akeqartitsinerup aaqqissuussaanera Naalakkersuinikkut allanngortinngikkaluarlugu Inatsisartut aningaasanut inatsisaatigut pineqartut periarfissiuunneqarsinnaammata.

 

Ukiumummi Inatsisartut aningaasanut inatsisaat qiviaraanni aningaasaliissutit iluanni aningaasat millionit arlaqartut atorneqanngitsoortarmata, Naalakkersuisut Inatsisartuni ukiumut aningaasaliissutaat malillugit Naalakkersuisoqarfiit aningaasanik atuisartuuppata aningaasat Naalakkersuisoqarfiit ilaanni aningaasat atorneqanngitsoortut atorlugit aningaasat Naalakkersuinikkut matussuserneqarsinnaammata.

 

Taamaliornikkut nunatsinni ulluinnarni atukkanik annertuumik allanngortitsinngikkaluarluni Naalakkersuinikkut aaqqiisoqarsinnaammat.

 

Annerusumik takinerusumillu oqaaseqanngikkaluarlunga siunnersuut pineqartoq Kattusseqatigiinniit tapersersorlugu nalunaarutigaarput.

 

Taamatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarluta Atassutip siunnersuutaat tamakkiisumik tapersersorlugu matumuuna nalunaarutigaarput.

 

Ugguunalu oqaluuserisassap 91-ikkut oqaaseqarnitsigut malunnarsereerpoq Naalakkersuisut maannakkut akileraartarnikkut aaqqissuussiniarnermi siunnersuutaat Kattuseqatigiinniik akerlerigipput, Atassutillu siunnersuutaa tapersersorlutigu.

 

Per Berthelsen, siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Ja, tassa maannamut partiit Kattusseqatigiillu saqqummiussaqarnerat tunngavigalugu tassa ikinnerussuteqartut Atassutip siunnersuutaa taperserpaat, kisiannili Naalakkersuisut siunnersuutaat amerlanerussuteqartunit taperserneqarluni.

Kisianni tassa periarfissaasarmat aperilaassavara siunnersuuteqartoq Atassumminngaanniit oqaaseqarumanersut Naalakkersuisoq oqaaseqartinnagu.  Jakob Siverthsen Atassut takanna.

 

Jakob Siverthsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq.

Tassa tupigineqassanngilaq siunnersuut saqqummiussarput kingullermik qineqqusaarnermi partiit tamarmik qineqqusaarutigisimammassuk, taamanikkut oqaatigineqanngilaq akileraarutit pissaqarnerusut akileraarnerulernissaannik matuneqassasut,  taamaattuminguna uagut upperalugu aamma partiit allat, siunnersuummik saqqummiussaqartugut.

 

Taamaattumik aamma tupigilaarparput, partiit tassa annerit marluk ilungersuullugu neriorsuutertik maannakkut eqqortinniaraluarlugu, kisianni aamma allanik aallarfissanik matuniarmassuk, uagut Atassummit isumaqataaffiginngilarput.

 

Aamma pissaqarnerusunik oqartarneq soorunami ilumoorpoq, kisianni Atassummit oqaaseqartutta eqqortumik oqaatigivaat: pissaqarnerit taamatut akileraareerput, aammalu taakkuupput meeqqerivinni taavalu meeraasa ilinniarnerminni saniatigut pisortanit tunineqarneq ajortut.

 

Mannakkullu qaavatigut akileraarutit qaavatigut nammakkersorneqarneqassagunik, aamma isumaqarpugut suliffik nuannersuinnartut aamma isigineqarnavianngitsoq, soorunami tamanna piumananngilluinnararluarpoq.

 

Taavalu IA-kkut tunngavissaqanngitsutut saqqummiussarput nalilermassuk, soorunami taanna oqaasiat ilumoorpoq, kisianni uagut amigaatigivagut kisitsisit eqqortut uani saqqummiussatsinnut ilanngunneqarsimanngimmata.

Ilumut maani oqallinneq tunngavissaqartumik ingerlanneqassappat, taava siunnersuutitta kingunissai saqqummiunneqartariaqaraluarput isummersornissamut atugassatut, missingersuusiuinnarluni maani oqallittoqarnissaa pinngitsoortinniarlugu.

 

Aamma ilimanarpoq oqallinnerujussuaqassaaq, tamakku ilaatigut paasissutissat naammavissut tunniunneqannginnerat peqqutigalugu.

 

Aamma Siumukkut oqaaseqartuannut oqaaseq annilaanganalaartumik ilaqartinneqarnera tupiginnginnatsigu, soorlu aamma Atassutip erseqqissumik oqaatigereeraa nunatsinni ilinniarluarsimasunik amigaateqarpugut, kisianni qujanartumik inuusuttortagut pikkorissiartorlutillu atorfinnik qaffasissunik angusaqartartut amerliartorput, taanna nuannaarutissaavoq annertooq.

 

Kisiannili taakkua ilinniarluarsimasut tassaapput aamma akissaatimikkut pitsaasumik akilerneqartartut, taamaattumik ilinniarluarsimanissaq akileraarnikkut annertunerusumik nammakkersuummik aamma kinguneqartinneqalissappat, taamaalilluni ilinniarluarsimasut aamma pissarsiariniarnissaat Atassummit annilaanganartoqartipparput.

 

Taamaattumik aaamma tupinnanngilaq Siumup nalunngereersimagaluaramiuk ilinniarluarsimasunik nunatsinni atorfissaqartitatsinnik ilaatigut, nunarput ullumikkutut kajungernarnera allanngortinneqarsinnaasoq akileraarusiisarnerup maannakkut allanngortinneqarnerata kinguneranik, isumaqarpugut aappassaanerinninnissamut Siumukkut oqaatsititik aalajangiussimagunikkit taava tamakkiisumik aalajanginngikkallarnermi aamma nalilersuilluaqqeqqaartariaqartut.

 

Kisianni soorunami paasinarpoq naalakkersuisooqatigiit saqqummiussaq manna, qanorluunniit maani oqallittoqaraluarpat, aalajangereerlugu namminneq aalajangersimagaat.

 

Aammalu Kangerlussuarmi ataatsimiinnermi nunatsinni kommuneni innuttaasut sinnerlugit oqaluuserisarput manna aamma akerlerineqartoq paasinarmat, taamaattumik qulaaninngaanniit suliap taama annertutigisumik maannakkut imaaliallaannarlugu aalajangiiffiginiarneqarnera Atassummit soorunami akuerisinnaanngilarput.

 

Aamma naggataatigut erseqqissaatigissavarput, Landskarsimi sipaarniarsinnaanermik oqarnitsinni tunngavissaqaratta, siornaak naatsorsuutit oqallisigineqarmata, naatsorsuutigisamit pitsaanerusunik inerneqarput, aammalu ukioq 2003 aamma naatsorsuutigisamit pitsaanerusussaapput.

 

Taamaattumik ullumikkut aningaasatigut ingerlatsinitsinni ukiut kingulliit kingumut qiviassagutta akileraarutitigut innuttaasut oqilisaaffigineqarnissaat akissarsiaqqortunerusut aallerfiginngikkaluarlugit tunngavissaqartoq.

Taamaattumik oqareernittut Atassummit uagut siunnersuuterput aalajangiussimagatsigu, partiillu allat assut kajumissaarusukkaluarpavut ataatsimiititaliami sammineqalerpat kisitsisit eqqortut tunngavigalugit nalilersuiniaqqullugit.

Qujanaq.

 

Per Berthelsen, siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit

Mannalu tulliuppoq Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa paasinarpoq ataatsimiinnermi aqutsisup oqarneratut isummat inimi maani qanoq agguataarneeqarsimanersut ersarippoq.

Aamma annertuumik tunuliaqatuqarluni isumaqatigiissuteqarnissamik kaammattuuteqarneq eqqarsaatigissagaanni inatsisartuni pingasunngorluta avikkutta avinnerit marluk matumani naalakkersuisut siunnersuutaannik tunuliaqutaanerat immaqalu aamma Demokraatit ilanngutingajassaasutut eqqarsaatigissagaanni, annertoorujussuartoq oqaatigisariaqarpoq.

 

Aamma inatsisartuni partiit assigiinngitsut qassiuvugut 1-2-3-4... sisamaalluta tallimaalluta immikkuutaarsimanitsinni soorunami isumaqatigiissuteqassagutta tamarmiulluta tamatta piumassuseqartariaqarpugut kiap piumasaqaataa najoqqutararlugu naapiffissarsiunersugut.

 

Imaattariaqanngilarmi naalakkersuisooqaatigiit isumaat kisimi isumaqatigiissutaasinnaasoq imaluunniit Demokraatit kisimik isumaat isumaqatigiissutaasinnaasoq, allatut ajornaqaaq isumaqatigiissut tassaasarpoq imminut naapiffissarsiorluni tunniutiinnarfissatigut allatut ajornartumik tunniutiinnarluni naggataatigut isumaqatigiissuteqartarneq.

Tamatuminnga piumassuseqartoqarnersoq suliap uuma ingerlateqqinnerani ilaatigut Akileraartarnermi Ataatsimiititaliami tamanna takujumaarparput.

 

Kommunenut nikerartumik aaqqissuteqarnertut ilaatigut arlalinnik oqaatigineqarpoq, aamma toqqaannaavissumik Atassutip oqaaseqartuaninngaanniit kommunet allaat procent-inik arlalissuarnik annaasassatit matussuserniarlugit akileraarumminnik, akileraarutimik procent-ianik qaffaasariaqarneranik oqalunneq ilumuunngimmat taanna matumuuna oqaatigissavara – ilumuunngilluinnarpoq!

Naatsorsuinerit massakkut matumani saqqummiunneqartuni ilanngullugit saqqummiunneqartut Kommunet Kattuffiat peqatigalugu naatsorsugaapput, uppernarsaateqarput ilumoortuusut. Taamaammat isumaqarpunga Atassutip oqaaseqartua tunuliaqutassarsiorsimassaguni Kommunet Kattuffiat paasiniaafigisimasariaqaraluaraa, oqaluttarfimminngaanniit sapinngisamik uppernarsaateqartut illuatungilersussagutsigu uppernarsaatit ilumut uppernanngissusiat uppernarsarneqartariaqartoq.

 

Taavalu ukiakkut 2003-mi akitsuutinik qaffaasariaqarsimaneq naalakkersuisooqatigiit taamikkut siunnersuutigisaat taamanikkut pisariaqarsimavoq, piffissaq atugassaq inatsisartut ataatsimiinnerat naalakkersuisunngortut piffissaq sivikitsunnguaq atorlugu aningaasanik inatsisiliortariaqarsimapput.

 

Kisianni taamaakkaluartoq kingorngussaqarpugut naalakkersuisooqatigiit pisussaaffinnik akiligassanik aningaasartalerneqanngitsunik, ilaatigut raajanik akikinnerpaaffiliinissaq assigiinngitsut raajanut akitsuutit ilanngullugit, naalakkersuisut siulerisimasatta neriorsuutigisimasaat matussutissaqartinniartariaqarpagut, matussutissaat isumaginagit uagutsinnut kingorngutassanngortissimammatigit, piffissaq sivikitsinnguaq atorlugu taakkua matussuserniarsimavagut.

 

Taavalu 28 million koruuninik naalakkersuisut, inatsisartut, Namminersornerullutik Oqartussat sipaaruteqarnissaat pilliuteqarfigereerparput, kisianni pisussaaffigaarput inatsisiliorutta inatsisartuninngaanniit inatsisiliorutta kommune-nut aningaasatigut kinguneqartussamik, taanna pisussaaffigaarput taakkua qanoq ilillugit isumannaarniarnissaat.

 

Sipaarutissanik oqaluttoqarpoq, sipaarutissarparujussuaqartugut, saniatigullu Kattusseqatigiit oqaatigiinnassagaanni ulluni kingullerni aatsaat ataatsimiinnerup ullut sisamaat ullumi, oqaaseqarfii sisamat misissuataarlugit takuakka, taakkunani aningaasartuutissanik annerusunik misissuinissanik annersunik aningaasartuutissanik qinnuteqaqattaartut.

Aamma Kattusseqatigiit tassaaniaraluarput ingerlatsinermut aningaasartutinik ikilisaanissamik oqariartuuteqarniartartut.

 

Taamaatumik sipaarfissat Atassutikkuninngaanniit Kattusseqatigiinninngaaniillu minnerunngitsumik taakkuninnga oqaatigineqartut, suninngaanniit sipaassanersugut taanna tusarusupparput, aamma Kattusseqatiginniinngaanniit oqaatigineqartutut inatsimmi ilaatigut, aningaasanut inatsimmi aningaasat akuersissutigineqareersut ilaat atorneqanngitsoortarmata ukiut ingerlaneraneranni inatsit taanna allanngortinneqarsinnaanngilaq, aningaasat ukioq qaangiuppat atunngitsuukkat naatsorsuutinut ilanngunneqartarput plus-itut imaluunniit minus-itut.

 

Taammammat ukiup ingerlanerani aningaasanut inatsit inatsisartut inatsisigimmassuk, naalakkersuisut piumasaannarminnik tigusillattaarlutik aallartikkaluarunik qanoq appisaluunneqassasut takorloorneqarsinnaavoq.

 

Taavalu aamma kommune-t allaat ilaatigut pinngitsaalillugit kattunneqarsinnaaneri akileraarutitigut piumaffigineqarsinnaanerat oqaatigineqarpoq, taanna Demokraatiniinngaanniioqqooqaaq, naalakkersuisut taanna piaartumik eqquttariaqaraat, ataatsimut akileraarusersuinissamik aalajangiisalerneq, akileraarutitigullu tigooqqaanissaq aalajangissagipput.

 

Taamatut oqaallattoqaraangat kommune-t 18-nit qanoq oqartarnerat tamatta tusareernikuuarput, Inuit Ataqatigiit qineqqusaarumminni ilaatinnikuugaat ilisimavara, kisianni kommune-t piumassuseqanngitsut inatsisiliornikkut pinngitsaalissagutsigit kommune-t kommune-niit nipit qanoq ittut tusaassagipput nalunngilarput.

 

Aamma qanimut oqartussaanerup mangiarneqarneratut oqaatigineqarsinnaavoq, kisianni isumaqatigiinniutaasinnaavoq kommune-nik, aammalu qularnanngilaq ukiut tulliuttut tamatumuuna taamaaliortariaqarnerup pinngitsaalissavaatigut, tassami aningaasat akileraarutitigut isertartut annikilliartortut ilisimavarput.

Massakkut ilaatigut aamma Demokraatininngaaniit oqaatigineqartoq paasivara pisartakkat aningaasaliissutit, soorlu akileraarutitigut ilanngaatinik qaffaalluni taava kommune-t akornanni akileraarummik qaffaanermut taarsiullugu aningaasaliiginnarsimasinnaasugut pisariaqartitat toqqaannartumik ikiorsiiviginerisigut.

 

Taanna aamma misissorsimavarput naalakkersuisuninngaanniit, utoqqalinersiat ullumikkut, utoqqalinersiaqartut nalaakkersuisut siunnersuutaat najoqqutaralugu ukiumut pisartagaat namminneq atugassaat 6 %-mik qaffassapput, million-inik isertitaqartup nammineq atugassai 1%-iinnarmik ikilissapput.

Kisianni utoqqalinersiat aningaasanngorlugit qaffannerisigut, oorinngorlugit tigusartaganngorlugit 6%-mik tigusartagaat qaffaataat angussagutsigu, Landskarsimut taanna 30 million-it sinnerlugit akeqartussaagaluarpoq, massakkut agguaassinerit allannguallannerisigut isertitaqqortunerpaat akiliinerutitaarneratigut, taakkua matussuserneqarput aningaasanut inatsimmi aningaasanik amerlanerusunik aallanngikkaluarluta.

 

Isumaqarpunga taanna naalakkersuisuninngaanniit, isumaqarpugut naalakkersuisuninngaanniit taanna nammaqatigiinneq ujartorneqartuartoq tassuunakkut annertuumik timitaliivigineqartutut oqaatigineqartariaqartoq.

 

Taavalu naggataatigut oqaatigisinnaavara, ilumut ilumoorunneqarpa 2 million-inik isertitaqartartut 4000-it oqiliisaassivigissagipput, utoqqalinersiaqartut 4000-it oqilisisaassivigissagipput ullumikkut aningaasanik agguaassiniarnitsinni taanna naleqqututut isumaqarfigineqarpa, tassami Atassutikkut siunnersuutaat taamatut isumaqarpoq.

 

Naalakkersuisunit uagut taanna unneqqarinnerpaamik agguaassiniarnertut isiginngilarput, kiisalu aamma akissarsiaannavit ilumut pillugit suliartortarsimanersugut naalakkersuisut taanna qularaat, suliffik piginnaaneqarneq ilinniagaqarsimaneq taanna nammineq tulluusimaarutaavoq. „Suliffinngooq orniginarunnaassooq akileraartarnikkut 1 million-inik akissarsiallit 1%-mik akiliinerulaalissappata“, taama ikkatsigisumik uagut isumaqanngilagut inuiaqatigiit ilinniarsimasortagut eqqarsartartut.

 

Aamma uagut naalakkersuisunit suli tusanngilarput nunatsinni akileraarutitigut akilertakkatta qaffasippallaarnerannik maalaartunik tusagaqanngilagut, taamaallaat nunatsinni inuuniarnermi akigititaasut – akit akisuallaarnerat – taanna maalaarutigineqartarpoq, taamaattumik aningaasartuutit Landskarsikkoorlugit qaffanngikkaluarlugit inuiaat nammaqatigiinnikkut pisussaaffiit agguaanneratigut akissarsiat qaffakkiartornerat kigaallassimaartissinnaavarput.

 

Nunarput inuuffigalugu akikinnerusunngortissinnaavarput, tassalu taannarpiaavoq naalakkersuisut matumani siunnersuuteqarnitsinni qitigititarput.

Qujanaq.

 

Per Berthelsen, siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Tassa nalinginnaasumik siunnersuuteqartoqartillugu inatsisartuninngaanniit nalunaarutigineqartarpoq ataatsimiititaliamut ingerlassanersoq, uani erseqqissumik taamatut oqartoqanngilaq, ataatsimiititaliaq... taamaallaat Atassut sinnerlugu oqaaseqartup tassani oqaluuserilluarneqarnissaa kissaatigalugu nalunaarpoq, taamaattumik tamanna inatsisartunit aalajangiutivinneqartussaammat aperilaassaanga taamatut saqqummiussaqarneq, tassalu ataatsimiititaliami suliareqqiinissamik oqariartuuteqarneq partiinit allanit kattusseqatigiinnillu akerlilerneqarnersoq assorujussuaq takorusukkaluarpara.

 

Allat oqaaseqanngilluinnarmata, aap kisianni tassa taamaalillunga matumani una tikipparput nalunaarutigisinnaallugu taava ajorineqanngitsoq ataatsimiititaliami siunnersuutit ukua marluk oqaluuserineqarsinnaanissaat, aappassaanerinninnissat pitinnagit.

 

Nappaasoqarpoq Finn Karlsen Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassut.

Tassa naatsunnguamik... Uani oqartinnearatta procent-nik arlariissuarnik qaffaanissamik allaat kommunet pisariaqalersitsisut, taamatut oqartinneqaratta, qanoq isilluni taamatut oqartinneqarnerput paasisinnaanngilara.

 

Ersarissumik oqarpugut pinngitsoornata kommune-t massakkut 2%-mik qaffaanissaat akileraartarutit qaffassavaat, taava oqarput.... Uppernanngitsunik taamatut oqalunnerput tunngavigalugu uppernarnerusunik oqaluttuariaqartugut.

 

Ippassaaninnguaq naalakkersuisunit naapitaqarluta pappilissat tigusagut uppernannginnerpat? Tassani erserissorujussuarmik allassimapput kommune-t assiginngitsut nikerarneri, ilai... Kommune-t ilai mikinerulaartumik pisartagalersussaapput tamanna tunngavigalugu oqarpugut, taakkua mikinerusumik pisartagaqalertussat imaariaanaapput immaqa: akileraarutinik 1%-milluunniit qaffaanikkut matussuserniassagaat.

 

Tassa taamaasilluni qaffaasoqassagaluarpat taakku matussuserniarlugit, tassa minnerpaamik 3%-mik kommune-t qaffaassapput, taaamaattumik piumasaannarmik oqaluttugut oqaluttutut oqaatigineqarnerput eqqunngilaq, uagununa pappilissat pisagut tunngavigalugit taamatut oqaluttugut.

 

Taava uani ilaatigut Jaakup saqqummiussisutta oqaatigimmagu, qineqqusaarnermi tamanna... isumaqatigivarput tamatta soorunami ilumut ilanngaatip qaffannissaa, tamatta partiit tamarmik isumaqatigaat. Aamma qineqqusaarnermi annertoorujussuarmik oqallisineqartarput tamakkua, nalunngilarput Inuit Ataqatigiit politikkia qanoq ittuusoq akileraarnermut, taanna erseqqissorujussuuvoq: inuit akissarsiaqarnerusut akileraarnerusarnissaat. Taanna qangali erseqqippoq qineqqusaarnermi oqaatigineqartarpoq.

 

Kisianni Atassutikkut Siumukkullu taama oqanngisaannarput, illuatungerluinnaanut oqartarput: akissarsiaqarnerusut akileraarnerulernerulernissaannut aamma Siumukkut oqartarput taanna akerlerilluinnarlugu, aamma uagut taama oqartarpugut, taamaattumik Jaakup oqaasii eqqoqqissaanngimmata erseqqissaassutigilaaginnarpara taanna.

 

Taava uani tassani nuannaralugu oqaatigissavara Siumukkut aamma oqaatigimmassuk ilinniarluarsimasut pisariaqartikkipput, taakkua atugaasa nalilersuiffigineqarnissaat pisariaqartutut isigivaat. Soorlumi taamatut isumaqarsimagaanni taakku nalilersoqqaarlugit akileraarutinik qaffaanissaq eqqartorneqarsimassagaluartoq, paasilaaqqaarlugit, nalilersuiniarmatami, massakkut oqarmata isumaqatigalugu taamatut qaffaanissaq akissarsiaqarnerusut akileraarnerusalissasut. Taavalu aamma oqarlutik tamakku ilinniarluarsimasut atugaat misissuiffigineqassasut, soorlu tamakku misissulaaqqaarlutigit aalajangertoqassagaluartoq taamatut eqqarsaraanni, pitsaasimassagaluarpoq taamatut eqqarsarsimagaanni.

 

Taava ila ulluni kingullerni tusarsaasorujussuuvoq.. Tuusikkut oqarmammi Inuit Ataqatigiinnit suli tusarsimanatik akileraarutinik akiliivallaartarneq eqqarsaatigalugu akileraarutit qaffasippallaarnerata eqqartorneqarneranik tusarsimanatik... Sumi tamani tusarsaavoq, tusagassiorfinnit aviisinit sumi tamani tusarsaavoq, pingaartumik taamatut qaffaaniarneq eqqarsaatigalugu annertoorujusuarmik oqallisigineqarpoq.

 

Taava tusarsimanngikkaanni aamma tupinnassaqaaq! Immaqa uagut kisitta tusarsimassuugut...

 

Per Berthelsen, siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Torersumik pinissarput eqqarsaatigalugu tassa qinnutigissavara, atit eqqortut atorneqartassasut. Aammalu tassani uani eqqikkaanermi taalaassavara tassa inatsisartut naapeqatigiiffigigaat ataatsimiititaliani ukua aappassaaneernissaq pitinnagu oqaluuserineqassasut, taamaattumik neriuppunga oqallinneq annertoorujussuaq pilersinnaveersaassagipput.

Kisianni suli marluk nappaanikuupput, pingasut maanna nappaapput, sisamat nappaapput, maannalu tulliuppoq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Siullermik Atassut siunnersuuteqarnermini 100 million-it taakkua finanslov-iminngaanniit qanoq ililluni nassaarineqarnissaanik oqaaseqanngimmat, assut paaserunnartorujussuuvoq. Aamma oqaannartoqarsinnaannginnami taakku100 million-it hotel-init isumaqatigiissuteqaannarluta nassaarissagigut. Imaassinnaavoq hotel-ininngaanniit aningaasartuutit Kalaallit Nunatsinni hotel-it aammalu Danmarkimi hotel-it nunani allaniluunniit hotel-it atortarnerannut sipaarniartoqarsinnaasoq, kisianni 100 million-iunngitsut.

 

Taava taakkua saniatigut aamma suna eqqarsaatersuutiginerisi sipaarniarsinnaallugit paaserusunnartorujussuuvoq, paasinngikkutsigimmi tusanngikkutsigit isummerfigisinnannginnatsigit. Taava unalu aamma aallaaviginiaraanni Jakob Siverthsen-ip taasaa, naatsersuutigisaminngaanniit amerlanerusunik isertoqartartoq, 3-minngaanniit taavalu aamma massakkut naatsersuutigineqartoq.

 

Taanna tunngavigalugu 100 million-inik nalornilluta aningaasanik inatsit akuersissutigissatsigu nangiarnartorujussuartut uagut taanna isigivarput Inuit Ataqatigiinninngaanniit, qularnaatsumik isertitaqarsinnaanerput tassuunakku pisariaqartikkatsigu, eqqoriaasaqattaarluta amerlanerussannginnersut ikinnerussanersulluunniit nalullugit aalajangiissagaluarutta… naatsersuutigisariaqaratsigumi pisortaqarfinni assigiinngitsuni taava sipaarniarnerit taakku 28 million-it saniatigut 100 million-it…

oqaruttami hotel-ininngaanniit qassinik sipaarsinnaavugut, immaqa 5 million-it naluara immaqaluunniit taama amerlatigisinnaanngillat, kisianni oqarutta 90 million-it nassaarisussaavagut 28 million-it saniatigut, taava pisortaqarfiit sipaarfigineqartussaapput amerlasoorujussuarnik.

Eqqarsaatigeriarutsigu assersuutigiinnarlugu Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmi sipaarfissanik sunik nassaarsinnaavugut, nalunagulu ullumikkuninngaanniit aningaasanik suli amerlanerusunik pisariaqartitsigaluartut ajornartorsiutit nunatsinni assigiinngitsut ima annertutigimmata suliniutissaminnik amma amikkisaarlutik ingerlammata.

 

Ilinniartitaanermut Pisortaqarfik qiviarutsigu aamma taakkua sukkut taakku sipaaqqussagavut, pisortaqarfiit tulleriiutaarlugit taamatut tulleriiutaarsinnaavagut nassaareqqullugit taakunani sipaarneriarnit suut nassaarisinnaagaat.

 

Qularnaatsumillu nassarisussaallugit, innuttaasunik … innuttaasut atugarisaat ajornerulersinngikkaluarlugit.

 

Taavalu Finn Karlsen-ip eqqaasaa, tassami kommune-t ilaat nikerartunik naligiissaarinermut pisartagaat allanngortussaapput, taannamiuna aallaavigalugu tassa naligiissaarinermi allanngortitsissapput kommune-t ikittuarakasiit akileeqqittussaapput sinneri annertunerusumik akileeqqittussaapput, taakkua naligiissaarinermut tunngassuteqartarput.

Assersuutigiinnarlugu Nuup Kommunea oorerparujussuarnik  naligiissaarinermut akiliisarpoq.

 

Taavalu Demokraatinut… tassami soqutiginartorujussuuvoq suna isumaqatigiinninniutigisinnaanerlugu taamaammat aamma ukua pisortaninngaanniit aningaasarsiat kisiisa tunngavigalugit imaluunniit aamma allanik isumaqatigiinniutaasinnaasunik nassaassanersugut soqutiginarsinnaavoq isumaqarpunga aamma taanna ataatsimiititaliami eqqartuinissatsinni ilanngunneqaruni iluassagaluartoq…

Isumaqatigiinniarneq soorunami soqutiginartuummat arlaatigut naapiffeqarsinnaannersugut.

 

Kisianni inuit atugarisaat pisortaqarfinni soorlu assersuutitut taakkartukkakka ajornerusumik inissiinianngikkutta suminngaanniiguna taava siunnersuuteqartut Atassuminngaanneersut assut paaserusunnarput.

 

 

 

 

Per Berthelsen, siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Immaqa kaammattuuteqarama ersernerlussimavoq, killormorluinnaq pisoqarpoq, nappaasut amerlangaarmata allatuinissamut malinnaasinnaanngigajappugut, kisianni tamaasa iluatsikkunarpavut.

 

Ukua tulleriiaarneri neriuppunga ajussanngitsut, Mads Peter Grønvold allanneqarsimasut siullersarivaat, Kattusseqatigiit takanna.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Maannakkut inatsisartuni oqaluuserisagut ukua assigiinngitsut marluk tamarmik arlaatigut sipaarniarnermik kinguneqartumik sipaarniarnermik kinguneqarsinnaasumik aaqqiiffiusussaapput.

 

Tassami  uani naalakkersuisut akileraartarnikkut aaqqissuussineq nutaaq eqqunniagaat aallaavigigaanni assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaanut nipilersoqataalluinnarmik, tassuunaaqqullugu aningaasalersorneqarnissaa aamma qulakkeerniarneqarpoq.

Taamaattumik aamma soorlu Atassutikkut siunnersuutaat aamma qiviarutsigu finanslov-ip iluani sulianik assigiinngitsunik pingaarnersiuinikkut nassaarniartoqarsinnaanera tassani siunnersuutigineqarpoq taamatut siunnersuuteqarnerminni.

 

Nalunngilarput tamatta inatsisartuni ilaasortaasugut, ukiunilu siusinnerusuni ilaasortaasarsimasugut, innuttaasut oqilisaanniarlugit akileraartarnikkut arlaatigut aaqqisoqarsinnaaneranik ujartueqataaniarluta tamatta inatsisartuni ilaasortaasartut ilaasortallu piumassuseqartugut.

 

Taamaattumik maannakkut maannakkut oqallinnermi assigiinngitsut marluk eqqartoqarneqarput, aamma taanna piviusorsiortuuvoq.

 

Uani Kattusseqatigiinniit, assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarneratigut atorunnaarsinneqarnera ilaliullugu malitsigalugu akileraartarnikkut allannguinissaq orniginnginnatsigu pissutigaarput, naak naalakkersuinikkut suliaqartunut oqaatigineqaraluartoq, naalakkersuisunut oqaatigineqaraluartoq akileraartarnikkut aaqqissuussinikkut oqilisaanikkut aamma saniatigut kallerup inneranut imermullu akit aamma piffiit ilaanni, piffiit ilaanni akit apparnerisigut… Piffiit ilaanni najugaqartut oqilisaaffigineqassasut.

 

Kisiannili piffinni allani, nunatsinni allani innuttaasut nunatsinnilu inuiaqataasut sutigut aaqqissuussinermi tassani iluarsiiffigineqaratik piffiit ilaannaanni najugallit iluarsiiffigineqartussaapput, taanna aamma eqqaamaneqartariaqarpoq.

 

Naalakkersuinikkut naalakkersuisooqatigiit siunnersuutaanni tassani anguniarneqarpoq, piffiit ilaannaanni soorlu Nuummi najugaqartut kallerup inneranut akiliutaasa appangaatsiarnerisigut qaavatigut taakku oqilisaanneqassapput, nunaqarfinni najugaqartut allallu illoqarfinni mikinerusuni akilersinnaangitsutut taaneqartartuni najugaqartut taakkua oqilisaaffigineqarnianngillat!

 

Tassaniippoq assigiinngisitsineq, taannaana tunngavigalugu Kattusseqatigiit naalakkersuisut siunnersuutaannut isumaqatanngitsut…

Taamaattumik arlaatigut kikkut kukkunersut kikkut iluamik oqalunnersut soorunami ataatsimiititaliami ingerlaqqippat, nalilersorluaqqissaarneqartariaqarpoq, kinguneqaatigisinnaasai assigiinngitsut nalilersorluarlutik suliarneqartariaqarput.

 

Taamaaliornikkut naalakkersuinikkut suliniartut paaseqatigiinnerisigut immaqa iluarnerusumik aaqqissussaamik nassaartoqarsinnaavoq, taanna periarfissasariaqartoq Kattusseqatigiinniit kaammattuutigissuarput, taamattuminguna maqaasisimagipput ullumikkut oqaluuserisassaniissimagaluartoq maannakkullu oqaluuserisassani suliaqarnitsinni aallaavigilluinnarlugu suliat ingerlassimasaraluagut kipusoortinneqarsimapput ippassaq ataatsimissutissat allanngortinneqarnerisa kinguneranik, ullumikkut oqaluuserisassani suliarisimasagut qangalili inatsisartut ataatsimiinngikkallarmatali nassuiaatit nassiunneqareersimasut tunngavigalugit piareersarluta ingerlataqarsimavugut inatsisartuni ataatsimiinnissatsinni.

 

Kisiannili ataatsimiissutissat ullormik ataatsimik sioqqutiinnarlugit allanngorterujussarneqarput, taamaalillutillu piareersarluarsimanerusimagaluagut qatangiinnarlutik.

 

 

Per Berthelsen, siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Asuli majuaqattaartoqassanngimmat torersumik ingerlanniassavara, oqaaseqartussat taariarlugu tulliuttussaq taasarlugu, maanna oqaaseqassaaq Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, tulliutissaarlu Kalistat Lund Siumut.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa una paasivara ilaatigut paatsuunganarsinnaasut imaluunniit qulaajaaffigeqqittariaqakkat kommune-t annaasassarpassuanik oqalunneq Atassutikkullu oqaaseqartuata oqaaseqarnera issuaavigeqqiinnassavara, allaat kommune-t ilaannut pisariaqalersinnaasoq 3%-it angullugit qaffaasariaqarneq.

- Naluara taanna suminngaanneersimanersoq – tassami Kommunet Kattuffiat peqatigalugu naatsorsueqqinnitsinni kommune ataaserluunniit million-ilikkaanik annaasaqartussaanngilaq…

 

Aamma nuna tamakkerlugu akileraarut ataatsimilluunniit peqanngilaq, Atassutikkut oqaaseqartuata suli taanna eqqartorpaa, nuna tamakkerlugu akileraarut qaffanniarneqartoq. Nuna tamakkerlugu akileraarut Landskarsimut isertitsissutaasarpoq, kommune-t akornanni ataatsimoorussamik akileraarut kommunet akornanni agguaassassaavoq Landskarsimut tunngisaannartoq.

 

Taamaattumik kommune-t annaasaqarnarpaaq 200.000 ataallugooqqooqaaq annaasaqartussaavoq, kisianni 2%-mik qaffaanikkut kommunet akornanni akileraarutit qaffanneratigut isertinneqartussat agguaanneqartussanngortussat 100 million-it missarpiaaniipput, kisianni agguaasseqqinneq inuttussuseq najoqqutaralugu agguaanneqartut 95 million-it sinneqalaaginnarlutik.

Taamaammat Kommunet Kattuffiata pinngitsoornagu piumasarissavaa kommune-t 200.000-it angullugit annaasaqartussat taama ikitsigisunik annaasaqartut bloktilskud-ikkut matussusiiffigeqqullugit, taanna naalakkersuisut piareersimaffigivarput.

 

Kisianni tassa tamakkua mikisualuttaatut oqaatigineqarsinnaasut naatsorsuutigivara Akileraarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliami sukumiisumik naalakkersuisuninngaanniit peqataaffigissavarput pisariaqartinneqarpat.

 

Taavalu aamma erseqqissaassutigiinnassavara oqaatigineqartunut tunngatillugu ukiumut inatsisartut inatsisartuni ilaasortat 10 million koruunit angullugit angalasarput, naalakkersuisut 2-3 million missaanik angalasarput, taava pisortaqarfinni sulisut ukiumut 10 million-it missaannik angalasarput.

Tassa imaappoq, ilumut angalajunnaavilluta angalajunnaarluta unissagutta, taakkua matussutissaqartinniarlugit angalanerminngaanniit, taava 25 million-it inorlugit pissarsiarissavagut.

 

Taavalu ullumikkutut inuussutissarsiorneq ingerlatillugu, ullumikkutut aningaasarsiorneq ingerlatillugu allamik nikeriartinnata aallaffigisinnaasagut inatsisartuninngaanniit tassapput akitsuutit aamma akileraarutit.

Raajanik akitsuut qaffakkusunneqarpa? Imaluunniit motorafgift tupalluunniit sukkulaalluunniit qaffanniarneqarpat? Tassaqa!

 

Taamaattuminguna naalakkersuisut massakkut, ilaatigut Mads Peter Grønvold-ip oqarneratuut aningasarsiorneq aallarteqqittariaqarmat, akikitsumik ingerlatsiffiusinnaasut periafissinniarlugit akit assigiittussaanerannik aaqqissuussisimaneq allanngortinneqassasoq ilisimasagut najoqqutaralugu saqqummiukkipput - oqallisissiatut.

 

Aamma Mads Peter Grønvold-ip oqarneratut: “Nuummiunngooq kisimik iluaquserneqassapput”, nuna tamarmi iluaserniarneqarpoq!

Una sanilit akikinnerusumik akiliisussaanerat pillugu nunarput usornaqimmat namminneq taamatut akikillisaavigineqartussaanatik, kisianni akit uninngaannartussaammat taanna piinnarlugu nunarput naakkaakkiartortoq, naalakkersuisut assatik sarlissiullugit isiginnaaginnarniannginnamikku, ilisimasatik inatsisartunut saqqummiuppaat.

Inatsisartut tassaammata ilisimalikkatik aallaavigalugit qanoq iliuuseqartussat aalajangiisussallu.

“Ilaannaanik iluarseerusunneq”, taama oqartoqanera ilumuunngilaq, aamma nunaqarfimmiut akitsuiffigineqarnissaat inatsisartut taanna aalajangigassaraat, qanoq ullumikkutut 2 krone 23 sarfamik akiliutaasartoq atuutsiinnarneqassappat, tassa inatsisartut taanna aalajangigassaat.

 

Taavalu akikilliffiusussanik ilumut tamakkiisumik akikillissutaasussaq atorneqassanersoq imaluunniit ilaannakortumik akikillissuteqassanersugut akikillisaaffiginninneq atuutissanersoq, inatsisartut aalajangigassarivaat, taamaammat siornangerlugu suut tamaviisa ajortuinnanngortereerlugit oqaluuneq mianersorfigilaartariaqarpat.

Isumaqarpunga isumaqatigiissuteqarfiginnaasarput tassaasoq: nunarput siuariartoqartariaqartoq, sipaagassavut siulliit tassaapput 3,3 milliard-it avataaninngaanniit nammineq uagut sulinerput aallaaviginagu pisakkavut, naalagaaffiup aningaasaliuttagai, EU-p nunatsinnut akiliutigisartagai 3 milliard-it sinneqarput.

Sipaaqqaartariaqakkavut imaluunniit nammineq pilerseqqaartariaqakkavut aningaasarsiornikkut ilumut inuiattut nammineq napatissinnaanerput pimoorullugu ilumoorullugulu oqaluuserisimagutsigu.

 

Oqaluuserisassat allanngortinneqarnerat naalakkersuisut sunniuteqarfiginngilaat, siulittaasoqarfiup tamanna isumagisaraa.

 

Per Berthelsen, siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Kalistat Lund, Siumut, Kalistap kingorna Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Kalistat Lund, Siumut.

Tassa ullumikkut oqallisigisarput naalakkersuisooqatigiit Siumut Inuit Ataqatigiillu naalakkersuisooqatigiinnissaminni isumaqatigiissutaannit annertoorujussuarmik aallaaveqarput, taamaammat tupigivara partiit ilaasa tupigimmassuk taama siunniussaqarnerput.

 

Tassa aamma tamakkiisumik taama siunniussaqarsimalluta, inuiaqatigiit assigiimmik atugassissagutsigit 4000-it missai tamaasa pitsaanerusumik aningaasaqarnissaat aaqqiissuteqarfigissagutsigit soorunami aningaasat aamma taaneqareerput, 120-nik 130-it tungaanut million-nik annertussusillit taakku arlaaninngaanniit aasariaqassapput.

Asuli ilaartuerusaarnikkut aaneqassappata qularnanngilaq suminngaanniit taakku aaneqarnissaat, nunatta aningaasiviata qanoq inissisimaneranik isumalluuteqarnerpaasartut tassaasarput pissakinnerusunik taaneqartartut, taamaattumik 130 million-it amigaataalersimappata qularnanngilaq eqqiaasussat tassa siulliit ilagisariaqassavaat: ilinniartut, utoqqalinersiallit, kattuffiit isumaqatigiinniartarneri, assigisaallu.

 

Taamattumik  tupinnanngitsumik naalakkersuisooqatigiit siunniussamik akerlerluinnaanik siunniussqarniannginnamik tamanna orniginartinngilluinnarpaat.

 

Isumaqarpunga aamma ullumikkut taaneqartut ilaatigut, soorlu akileraaruteqarnerup akileraartarnerup ataatsimit aallaavilimmik eqqukkiartuaarneqarsinnaaneranik eqqarsaatit, tamakku soorunami eqqarsaatit aamma orniginartinneqarsinnaasutut isigaagut, ilaatigut...

Soorunami eqqarsatigilluagassaapput, aamma eqqarsaatigineqarsinnaavoq kommune-t imminnut qanitariit taamatut aaqqissuusseqatigiissinnaaneri periarfissarsiuunneqarsinnaaneri.

 

Maannakkut annertoorujussuarmik atortarparput suliffeqarfiit sumi inissisimanissaat aallavigalugu oqalorusaarnitsinni, maannakkut assersuutigiinnarsinnaavarput NuKa A/S-ip Nuummiit Maniitsumut nuunneqarsinnaanera annertuumik oqallisaavoq, tassani soorunami aamma saniatigut eqqarsaatigineqanngitsuunngillat sulliviit kommune-ni ataasiakkaani pilersinneqartussat, taakkumi aamma kommune-nut pineqartunut aningaasatigut sunniuteqartussaammata.

 

Ilaatigut aningaasanik akileraarutit eqqarsaatigalugit tassuuna pineqartarmata, inuiaqatigiit ullumikkut nukipparujussuit atorpagut Namminersornerullutik Oqartussat sulliviutaasa sumi inissisimaneri aallaavigalugit kommune-t ataasiakkaat pitsaanerusumik imminnut inissinniaqattaarnerannut.

 

Taamaattumik eqqarsaatissaqqippoq aamma siunissami akileraariaatsit allanngortilerneranni, ilumut Namminersornerullutik Oqartussat ataanni suliffiit inissisimasut ataatsimut akileraarutaat katersorlugit aaqqissorneqarsinnaannginnersut, aammalu una nalimmassaanermut akileraarut aamma allatut allanngortillugu.

 

Isumaqarpunga tassuunakkut inuiaqatigiit ullumikkut assortuulluta suliffiit assiigiinngitsunut nuunniaqattaartaarnerannik oqallinnerput annikillisissinnaassallugu.

 

Kisianni tassa tamakkuupput peqqissaarunnerlugit siunissami

siunissami aamma misissorneqarsinnaasunut Siumumiit isigisarput.

 

Per Berthelsen, siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Naalakkersuisut Siulittaasuat. Naalakkersuisut Siulittaasuat pereerpat taava Augusta Salling Atassut.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Aap qujanaq. Tassa uani Atassutip oqaluttuata Finn Karlsen’i oqaaseqarnermini akileraarutit qaffanneqarnissaanik Siumut anguniagaqannginnerarlugu oqaaseqarnera naqqiuteqarfigilaarniarpara.

 

Tassa qineqqusaarnermi partiit siuttuisa tv-kkut toqqaannartumik oqallitsinneqarnerani taamanikkut isumaqatigeeqqissaarluta partiini siuttuni oqarpugut, ilanngaatit qaffanneqartariaqartut, naleqqussaasaqartariaqartoq, pissakinnerusut atugaat pitsanngorsarneqartariaqartut taavalu apeqqutigineqarmat taakkua sumik akilerneqassagamik? Taava uanga oqaatsikka eqqaamalluarpakka – tassalu akilerneqassappata akileraarutit qaffanneqartariaqarput. Imaluunniit aningaasarsiakkaanerusut akileraartinneqarnerulertariaqarput.

 

Tassa massakkut taanna siunnersuutigineqarpoq, tassanilu massakkut atukkagut ajoraluartumik naligiinngilluinnartumik inissisimapput nunatsinni – ilai sippulimmik pissaqarput aamma ajunngilluinnaqqissaarpoq taamatut inissisimasoqarmat. Kisianni aamma ullormut – ullormiit ullormut inuuniapiloortut arlaqarput, taakkulu isiginngitsuusaarneqarsinnaanngillat inuiaqatigiit nammaqatigiinnissaannik pingaartitsillutik oqariartortuni aamma.

 

Ajornaqaaq pilersaarusiortoqarsinnaanngilaq kommuninut tapiissutissat soorunami isumaqatigiinniarnermi naammassineqartarput, akileraarutitigullu matussutissat aammalu sipaarniutissat tunngavilersorneqarsinnaanngillat nunatsinni landskarsip naatsorsuutaasa sinneqartoornissaat aallaavigiinnarlugu.

 

Assersuutigiinnarlugu peqqinnissakkut massakkut inissisimanerput qiviaraanni sipaarniarluta ingerlavugut, aningaasarparpassuit pisariaqartinneqartut – akissaqartinnginnatsigit. Taamaammat takusinnaanngilluinnaqqissaarpara Atassutikkut siunnersuutaat, tassalu sipaarniarnikkut millionit 100-it tungaanut matuneqartariaqartut. Aammalu massakkut Inatsisartuni siunnerfigineqarnikuuvoq angallannikkut annertuumik sipaartoqassasoq 135 millionit tassani eqqartorneqarput, taava marlut taakku tikikkutsigit massakkut tassa 235 millionimut killippugut. Atassutikkut ippassaani siunnersuuteqarput piniarnermut nakkutilliisoqarneq nukittorsarneqassasoq, kommunit tamarmik peqalissasut taava taamaattoqassappat aamma 25 millionit naneqartariaqassapput – sipaarnikkut aamma akileraarutinik qaffaarusuttoqanngimmat.

Taamaammat piviusorsiorluta siunnersuusiorta ataatsimoorfigisinnaasatsinnik, takusinnaanngilluinnaqqissaarpara massakkut uanga 300 millionit imaaliinnarlugit landskarsimiit sipaarneqarsinnaasut. Aammalu Atassutip oqaluttuata Jakob Sivertsen’p oqaaseqarnermini eqqaasaa tassalu naatsorsuutit ukioq manna 171 millionit tuppallersaatigalugit oqaaseqarnera. Oqaatigissavara aamma Atassut naalakkersuisooqataasarmat, minnerpaamik 35 millionit missaanni sinneqartoornissaq taanna qulakkeerusuttarmagu, minnerusunik sinneqartoornissaq nangiarilluinnaqqissaarlugu. Taamaammat taqamoriaannakkanik ingerlatsinissaq aamma Atassutip nalunngereermagu neriuppunga maani pissutsit piviusut aallaavigalugit oqalukkumaartusi – ajornaqaaq tusaqqisaaginnarsinnaanngilagut pissutsit piviusut saneqquttaqattaaginnarlugit.

Qujanaq.

 

Per Berthelsen, siulittaasup tulliata sisamaat, Demokraatit.

Maanna killiffitsinnut tassa eqqaasitsissutigissavara ataatsimiititaliap suunera nalunaarutiginnginnakku, tassa Inatsisartut naapeqatigiiffigimmassuk Inatsisartut akileraartarnermut, akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliaanut una aappassaaneerneqartinnani ingerlassasoq.

Kisianni tassa suli arfinillit nappaanikuupput. Tulliupporlu Augusta Salling, Atassut kingorna Ole Thorleifsen, Siumut. Augusta Salling takanna.

 

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq. Tassa oqallinnerit maannga killinnerani apeqquserniarneqarpoq annertuumik Atassutip siunnersuuteqarnermigut matussutissaqanngitsunik siunnersuuteqartutut isikkulerniarneqarluni, kisianni eqqarsaatigilluarneqartariaqarpoq tassa Aningaasanik inatsisissaq suliarineqartarpoq – piareersarneqartarpoq, tassanilu pingaarnersiuinerit aamma ingerlanneqartarlutik. Aamma Inatsisartut isumaqatigiissutiginikuuaat ingerlatsinikkut sipaarniarnissaq pinngitsoornani ingerlanneqartariaqartoq, taanna pimoorunneqartariaqalerpoq.

 

Uani akerlilersuillutik oqaaseqartut suna tamaat mattussimavaat, sipaarutissanik ujaasinissaq mattunneqareersimavoq suna tamarmi periarfissaqanngitsutut isikkulerneqarluni. Uffa tamarmi aamma siorna ukiakkut isumaqatigiissutigereernikuullugu sunaluunniit akitsuutinik, akileraarutinilluunniit qaffaasoqassappat taava suna tamaat atorlugu sipaarniartoqarsinnaanersoq – allatigulluunniit isertitsisoqarsinnaanersoq misissorneqareerpat aatsaat tamanna pisassasoq. Maani oqaaseqarnermi sipaarniartoqarsinnaanngiivinneranik oqariartorneq annertoorujorujussuuvoq – taanna isumaqarpunga toqqissisimananngitsoq, tassami tamatigut nalilersuiuarneq ingerlattariaqarparput Aningaasanik inatsisiliortarneq eqqarsaatigigutsigu.

 

Taamatut mattuteriissagutta suna tamaat periarfissaqanngitsutut, tassami taamaakkami aamma aningaasartuutit pissusissamisuuginnartutut isigineqartarnerat ingerlavallaaleqaaq. Allatut ajornaqaaq misissuiuartariaqarpugut aaqqissuussaanerput ilumut pissusissamisut inissinneqarsimanersoq aningaasartuuterpassuit naapertuunnersut.

 

Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata Agathe Fontain’p oqaaseqarnermini assersuutigivaa Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik sipaarniarfigissagatsigu? Taamak ilungersunartorsioreertigisoq. Imaassinnaavoq aamma tassani aningaasanik arlaatigut nassaartoqarsinnaasoq, kina oqarpa aaqqissuussineq tassani arlaatigut nassaarfigineqarsinnaanngitsoq, takorlooriartigu kystledelse-mik taaneqartartoq, immaqa uffa taanna ilumut pilersinneqarami. Pisariaqavinnerpoq ullumikkut nunatsinni ingerlatat eqqarsaatigissagaanni, napparsimaveqarfiit immikkoortortaqarfikkaarlutik aaqqissuussinerat tunngavigalugu suliat tassaniittut ingerlanneqarsinnaannginnerlutik?

 

Aamma suliffeqarfiit allat taamatut misissuiffigineqartarsinnaapput, aningaasanik ujaasisoqarsinnaavoq piumagaanni imaanngilaq qunusaarisoqartuassasoq aningaasanik sipaarniassagaanni pinngitsoornani isertitakkinnerusut, atugarliornerusut, ilinniartut, utoqqalinersiutillit kisimik eqqorneqassasut – naamerluin naqqissaaq, ujaasissagutta soorunami sipaarfigineqarsinnaasut ulluinnarni inuit inuunerannut ajorteriaataanngitsumik aaqqinneqarsinnaasut misissoqqaarlugit sipaarniutissat soorunami nassaarineqartariaqarput.

 

Taamaattumik isumaqarpunga Inatsisartut eqqarsaatigilluartariaqaraat taamatut imminut mattutereernatik pinngitsoornani taamatut pitsanngorsaasoqassappat isertitakinnerusunut, tassalu assersuutigalugu utoqqalinersiutilinnut, ilinniagaqarnersiutilinnut, suliffissaaleqisunut arlaatigut aaqqiisoqassappat isertitat eqqarsaatigalugit – soorunami isumaqatigiissutiginikuuvarput akileraarutaasussaanngitsoq qaffanneqarnissaa. Kisianni tamanna aamma akileraarutit procentiatigut qaffannani pinissaa pingaaruteqarpoq.

 

Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata Agathe Fontain’p aamma oqaatigivaa Atassutikkut aningaasartalersimasariaqaraluaraat sumi nassaarineqassanersut toqqaavillugu uanngaanniit tiguneqassappumik oqartariaqartoq. Ippassaq illit nammineerlutit aamma oqaluttarfik manna atorlugu siunnersuuteqarputit Efterskoleliortoqarnissaanut siunnersuuteqarlutit. Tassani oqanngilatit taakku aningaasartassai uanngaanniit nassaarineqassapput – taamaattumik uagut uani siunnersuuteqarnitsinni, soorunami finanslovimik Aningaasanik inatsisissami suliaqarnissaq pinngitsoornani taanna toqqammaviusussaavoq akileraarutit, isertitassallu allat ataatsimut katillugit toqqammavigalugit Aningaasanik inatsisissaq suliarineqartussaammat.

 

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup una tupigaa akileraarutinut qaffaanissaq, kommunit qaffaanissaat taanna oqariartuutigineqartoq. Akileraarutit qaffanneqarnissaat 2% Naalakkersuisuninngaanniit eqqartorneqartoq uanilu siunnersuutip ukiamut saqqummiunneqarnissaanut oqariartuutigineqartoq – taanna toqqorneqarsinnaanngilaq, akileraarutaavoq – akileraarutit qaffaatigaat, kommunini najugaqartut akileraarutaat 2%’mik qaffanneqartussaapput. Qanorluunniit iliorlugu taanna allatut ilusilerlugu ersigunnaartinneqarsinnaanngilaq.

 

Taamaattumillu aamma oqaatigaarput taamatut 2%’mik akileraarnerusoqartaleraluartoq, kisiannili inunnut tapip appartinneqarnera tunngavigalugu kommunit ilaanni akileraarutitigut isertinneqartartut appariaateqartussaasut, Akileraartarnermut Pisortaqarfimminngaanniit naatsorsuusiani takuneqarsinnaareermat. Taava tamanna imannak kinguneqarsinnaasoq kommunit qaffaasariaqalernerannik – taanna aamma ataqatigiissinneqarsinnaavoq akit assigiittussaanerisa atorunnaarsinneqarnerisigut aningaasartuutit sinerissami allami qaffappata, taava kommunit aningaasartuutai aamma qaffattussaagamik – soorunami. Kommunit ingerlanneqarnerani kallerup inneranut, orsussamullu, utoqqaat illuisa ingerlanneqarnerinut, meeqqeriviit ingerlanneqarnerinut allarpassuarnut aningaasartuutit qaffanneqartussaapput – taava aningaanik aamma pisariaqartitsineq annertunerulertussaalluni. Taamaattumik takorloorneqarsinnaavoq aamma akileraarutit allatut ajornartumik qaffanneqarneranit sinerissami illoqarfinni allani imaluunniit soorlu Nuuk uani eqqartorneqarpoq illoqarfiit anginerusut, tassani akit appartinneqassasut kisianni sinerissami allaat qaffanneranik kinguneqarsinnaasumik oqaluttoqarpoq.

 

Siunnersuut taamak isikkoqarami Naalakkersuisuninngaanniit, massakkut imannak isikkoqartinniarneqaraluarpalluunniit Inatsisartut aalajangigassarimmassuk eqqartunngikkaluarussiuk, qunusaarutiginngikkaluarussiuk ajunngilaq. Naamik siunnersuutigineqartoq toqqammaviatigut aallaavigisariaqarparput kingunerisinnaasaalu oqallisigalugit. Taamaattumillu Atassumminngaanniit uagut isumaqarpugut innuttaasunut aningaasartuutissanik annertunerusunik qalluiniartoqarnissaa taanna piffissaanngilluinnartoq massakkut. Immitsinnut pisussaatereernikuuvugut aningaasartassai ilungersorluta ujarumallugit. Aatsaat tamanna pereerpat iluatsinneqarsinnaanngippallu aatsaat kingullerpaarpaatut periarfissatut akitsuutinik qaffaanerit, akileraarutinillu qaffaanerit pisassasut isumaqatigiissutigineqareernikuuvoq maani.

 

Taamaattumik tamannaluunniit pisimanngitsoq suli akileraarutinik qaffaanissamik eqqartuineq pissusissamisuunngilaq, taamaattumik Atassumminngaanniit siunnersuuteqarpugut Naalakkersuisut siunnersuutaannut illuatungiliuttumik, tassalu akileraarutinik qaffaannngikkaluarluni taamatut aaqqiinissamut siunnerfeqartumik.

 

Aamma Naalakkersuisut Siulittaasuata assersuuteqarnermini ilaatigut oqaatigivaa, ullormiit ullormut inuuniapiloortut taakkua aaqqiiviginiartariaqartut, tassami tamatta isumaqatigiissutigaarput akileraarutaasussaaanngitsup qaffanneqarnissaa, taanna aqqutigalugu aaqqiivigineqassasut. Unalu allaavoq aningaasat tassani pisortanit annaaneqartussat qanoq matussuserneqassanersut. Uagulli isumarput malillugu tamanna pissakinnerusuninngaanniit aaneqarnavianngilaq, kisianni Pisortat ingerlatsinerminni aningaasartuutaat pimoorullugit misissorneqartariaqarput, tassani aningaasat matussutissaat ujartorniarlugit.

 

Soorlu oqareersunga assersuutissaqarpugut suut tamarmik misissorneqarsinnaapput. Ullumikkut allaffissornikkut, sullissinikkut periutsit ingerlatavut aningaasarpassuarnik naleqartut ilumut taamatorpiaq isikkoqartuaannarnissaat immitsinnut mattusimaarfigissaneripput – taanna misissorneqartariaqarpoq.

Tassalu piffissaq oqaluffigisinnaasara naammassisimammat aqutsisoq nikuimmat taamaatiinnariarlunga tulliani nangeqqissinnaajumaarpara. Qujanaq.

 

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava tullinnguuppoq Ole Thorleifsen, Siumut. Tullerissavaalu Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Uagut Siumumi pingaartipparput inuiaqatigiit nammaqatigiillutik suli annertunermik inuiaqatigiinni kiffartuussinissaq, soorlu inooqataanissaat pisariaqarluinnarpoq erseqqissassallugu Naalakkersuisooqatigiit siunertaat pissakinnerusut, isertitakinnerusut pitsaanerusumik atugaqartinnissaat anguniarlugu suliniuteqarneq uagut tapersersoratsigu.

 

Taavalu erseqqissassallugu uagut kiffartuussinermut tunngasut inuianut kiffartuussinernik toqqaannartumik tunngasut arlaatigulluunniit maanna toqqaannartumik arlaatigut qanoq iliuuseqarfiginianngikkallaratsigit, peqqutigalugu aatsaat piareersarluaqqaarlugit taakkua aaqqinneqarnissaat naatsorsuutigigatsigu, taavalu aamma naatsorsuutigaarput Naalakkersuisut taanna piffissami qaninnerusumi aallartikkumaaraat.

 

Suut tamarmik ataatsikkut pisinnaanngillat, suut tamaasa ataatsikkut pilerutsigu sipaarniutit ingerlanniarlugillu taavalu suut tamaasa allanngortinniarutsigit pisariaqartilluinnarparput allaffissorneq annertooq. Taamaattumik allaffissornermi aningaasartuutit maanna taamannak qaffasitsigitillugit Namminersornerullutik Oqartussani taavalu aamma kommunini taamak qaffasitsigitillugit mianersuuttariaqarpagut, taavalu aamma mianersoqqissaarluta apparsarnissaat pisariaqartutut isigaarput.

 

Uani eqqartorneqartut aallerfissat Naalakkersuisut innersuussaattut, tassaapput millionit affaa qaangerlugit isertitallit, taavalu aamma 500.000 kr.-inngaanniit 600.000 kr.-inut isertitallit aallerfigineqarnissaat annertunngilaq. Kisiannili millioninik isertitaqarunik, taava naatsorsuutigissavaat ukiumut 9.280 kr.-it akiliutiginerusassallugit.

 

Taamaattumik nimaarutissaanngilaq ataatsimilluunniit taamannak annikitsigisoq millioninik isertitalinninngaanniit aaniaraanni.

 

Uani eqqaaneqarpoq aamma Atassumminngaanniit Siumukkut piareersarluarsimanngitsut, ilinniagaqarluarsimasut eqqarsaatigalugit. Siumukkut pingaartilluinnarpaat ilinniagaqarluarsimasut pitsaasumik atugassaqartinnissaat. Aamma nalunngilagut ilinniagaqarluarsimasut millionit affaa angungajallugu aappariit ilaanni isertitaqartartut. Taakkulu aamma takusinnaavagut uani inatsimmi taakkua aamma pitsaasumik atugassaqartinneqartut, tassa annertunerusumik akileraartarnikkut artukkerneqanngillat. Kisianniliuna taassuma saniatigut Naalakkersuisunut kaammattuutigigipput suli aamma pitsanngorsaatissanik ujarlilaaqqullugit taakkua aamma ileqqaarsinnaaniassammata.

 

Oqariartuut taanna isumaqarpunga Inatsisartut assortornagit tapersersortariaqaraat.

 

Taava oqallittarnerni aamma malunnarpoq inuiaqatigiinnut tunngasut pitsanngorsaataasinnaasut eqqartorneqartut, taavalu ippassaq oqallinnermi siunnersuutigineqarpoq meeqqat atuartut, ilinniagaqarnersiutaat pillugit siunnersuummut tunngatillugu Inatsisartunit tamanit Atassummit, Demokraatinit, Inuit Ataqatigiinnit, Siumumiillu taanna tapersersorneqartoq. Taamaammat uanga eqqarsanngitsoorsinnaanngilanga Siumup qineqqusaarutigisartagaa børnecheck’mik taaneqartartoq aamma taamaalilluni naligiissaarinermut meeqqanut tunngatillugu aamma tapersersorneqassasoq.

 

Taamaattumillu kaammattuutigissavara Naalakkersuisunut aamma Inatsisartunut taassuma qaqeqqinneqarnissaa, tassami meeqqat naligiimmik pineqarnissaat uani pingaartinneqartutut oqaatigiartorneqarmat partiini tamanit.

 

Erseqqissarusuppara Siumup pingaartimmagu utoqqalinersiutillit, sulisinnaajunnaarnersiutillit taavalu isertitakinnerusut aamma pitsaanerusumik atugaqarnissaat. Aamma erseqqissaatigissallugu ukiumut 1.000 kr.-ini isertitakinnernut annertoorujussuuvoq, kisiannili millioninik isertitalimmut isumaqarani. Taanna eqqarsaatigisariaqarpoq.

Qujanaq.

 

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Tullerissavaalu Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Tassa uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniit takorlooraluarparput saqqummiussaq una akileraarnerup allanngortinneqarnissaanik aammalu kingusinnerusukkut aningaasarsiornerup ingerlanneqarneranut nalunaarutip imarisai eqqarsaatigalugit Inatsisartut tamarmiullutik peqataaffigisinnaassagaat, tassa aaqqiinerupput siullermik pisariaqartut soorunami nunatta aningaasarsiornera eqqarsaatigalugu, kisianni aamma ullumikkut aalajangiiffigisassaq akileraarutinut tunngasoq tassaammat innuttaasut. Eqqaamanerlunngikkukku 70%-ii sinnerlugit oqilisaassisussaq, tassa isertitatigut nunatsinni innuttaasut 70%-iisa imaluunniit taakkuninnga amerlanerusut iluaqutissaat.

 

Taamaattumik paasiuminaappoq soorunalimi suut patsisaasinnaasut tunngavigalugit itigartitsiniarneq partiit ilaanninngaanniit. Immaqa pissuteqaannarpoq Demokraatit oqaaseqartua eqqarsaatigalugu aalajangigassat tulleriinnerisa qanoq inneranik nalornisoorneq, soorlu oqarpallattoq aningaasarsiorneq pillugu nalunaarutip innersuussutai maani inatsisartuni isumaqatiginneqanngeriasaassappata taava nalunartut pillugit siunnersuut una ullumikkut isummerfigisassarput naameeriiginnarlugu isummerniarlutik.

 

Kisianni taamatut nalaatsornerinnakkut isummersorneq isumaqarpunga eqqarsaatigeqqittariaqartoq. Demokraatit uani isummersornerat uanga paasigaluarpara naligiissaarinermik aammalu pissakinnerit ikiorserneqarnissaannik isumaqataasut. Taamaattumik immaqa oqaloqatigeeqqinnikkut taanna anguneqarsinnaavoq.

 

Taava sipaarniuteqarsinnaanermut tunngasumik ilaatigut Atassutip oqaluttuata oqaaserisai, uagunngooq mattussereersimasugut sunik tamanik. Taamaattoqanngilaq – una pivarput piviusorsiortunik siunnersuuteqartoqarsinnaappat aamma uagut oqaloqataajumavugut soorunami, kisianni piviusorsiortuusariaqarput aammalu uani innuttaaqataasut pineqartut eqqarsaatigalugit tassa pissakinnerit, taakkununnga ajortumik sunniuteqarsinnaasunik soorunami uagut peqataasinnaanngilagut. Allanut peqataasinnaavugut pisariillisaanermut – soorlu aamma akileraartarnerup kommuneqarfinni, Namminersornerullutik Oqartussallu akornanni suliarineqarnerata allanngortinneqarsinnaanera taanna uagut isumaqarpugut periarfissaq pitsarujussuusoq.

 

Kisianni soorunami piareersarnermik aammalu siunnersuutiminnik isummerfigineqarsinnaasunik tunuliaqutaqartariaqarput taamatut aalajangiissagutta. Kisianni oqareernittut saqqummiussisoqarsinnaappat piviusorsiortunik siunertamullu akerliunngitsunik, taava uagut akornutissaqartinngilarput oqaloqataanissarput – soorunamilu sipaarniuteqartoqarsinnaappat taanna peqataaffigissavarput.

 

Siusinnerusukkut maani aamma oqaluttarfimminngaanniit aamma ippassaq partiini illuatungiliuttuninngaanniit pingaartumik Atassummiit, Demokraatininngaanniillu Inuit Ataqatigiit politikkiannik nassuiaaniartarneq uanga siusinnerusukkut oqaatiginikuuara, tamanna uagut tamanna nammineq isumagiumaaripput – ilissi nammineq politikkersi nassuiarsinnaagussiuk taanna soorunami qujanassaqaaq.

 

Taamaattumik Jakob Sivertsen’p akileraarutip ilaanik qaffaasinnaanermik siunnersuuteqarsimannginnerarluta oqalunnera ilumuunngilaq, uani allaqqavoq; Inuit Ataqatigiit politikkia nassuiarniaraanni taava minnerpaamik atuarluaqqaarluni tamanna pisariaqarpoq, aammalu eqqortoq tunngavigalugu.

 

Aamma naggataatigut oqaatigiinnassavara uagut isumaqarpugut akileraarutitigut aaqqiiniarneq kalaalerpaluttumik aaqqiiniarnertut oqaatigisariaqartoq – kalaallit sungiusimasaat, tassa peqarnerit takusinnaagunikku ilartik pikinnerusoq imaluunniit pissakinnerusoq taava ajorineq ajorparput taakkununnga ikiuunnissaq, taanna isumaqarpunga kalaallit inuusaatsimikkut eqqarsartaatsimikkullu sungiusimagaat aamma akerlerineqarnavianngitsoq pissaqarnerit pissakinnerulaartunut ikiuunnissaat.

Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Godmand Rasmussen, Atassut. Tullerissavaalu Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Uanga naatsunnguamik oqaaseqalaassaanga. Tassa ilumoortoq uaniippoq massakkut eqqartugaq una assortuutaangaatsiarpoq annertuumik isummanik naapitsiviunngilaq tamakkiinerusumik. Kisiannili uani aamma Siumut oqaluttuinit oqaatigineqaqattaartut arlallit isumaqatigivakka, soorlu una Ole Thorleifsen’p oqaatigimmagu aamma Naalakkersuisut aamma pitsanngorsaatissanik ujartuilaaqqullugit oqaasia, taanna ilumoorluinnarpoq. Uani pineqartumi itigartitsiinnannginnermi aammalu mattussiniaannannginnermi pisussaaffik uaniissoraara Inatsisartut tassaapput Naalakkersuisunik pisussaaffiliisartut. Soorluuna uani pineqartumut annertunerusumik ujaasineq periarfissaq atorluarneqarsimanngitsoq.

 

Imaassimanerlutik Naalakkersuisooqatigiit tassani arlaatungaatigut ujaasinissaminut nukissaarussimasut?  Eqqaamaneqassooq siorna nunatsinni ajornartorsiut annertoorujussuaq pilermat, inissiarsuarnik aserfallattoqarmat annertuumik – inuup pikkorilluinnartup tassani Naalagaaffimmi isumaqatigiinniarnermigut Jonathan Motzfeldt’p millionerpassuit aningaasat pissarsiarinikuuai. Taavalu taakkua innarleraluartorsuit aamma qujanartumik amerlanerpaat ilorraap tungaanut aaqqitsinneqarnikuupput.

 

Uanga uani oqaluttunit arlalinnit annilaanganartoq uani tikitara uaneereerpoq utoqqaat ilatigut pissakinnerusut oqilisaaffigineqarnissaat taanna eqqartorneqarnera assorujussuaq nuannerpoq aamma Atassumminngaanniit uagut taanna ujartortuagarput. Kisianni aqaguaguusaannannguaq tikittussaavagut immikkoortut arfinillit malittuinnangajaat, partiinit allaninngaanniit aamma siunnersuutigineqartut utoqqarnut. Soorluuna uani oqaluttarfimmi oqaluttaqattaartuni ersereersoq taakkua aamma isumalluarnerat toqernianngitsut ilorraap tungaanut anguneqarsinnaaneri.

 

Una eqqaanngitsoornianngilara kommunip taanna akileraarut 2%’i arlaatungaatigut atuutilerpagu. Uanga annilaangagivara aamma utoqqaat imaluunniit isumaginninnikkut inuit sullinneqarnerata arlaatungaatigut innarlerneqanngitsooratarsinnaagunanngimmat – sipaarniutit arlaatungaatigut kommunimi attorneqaleraangata arlaatungaatigut suminngaanniilluunniit puttallartoqartarpoq arlaatungaatigut – soorlu uagut Sisimiut  Kommunea eqqarsaatigissagutsigu annertungaatsiartorsuarmik aningaasalersuuteqarpugut kommuninut – kommuniminngaanniit inunnut utoqqalinersiuteqartunut.

 

Tamakkua aamma siunissami immaqa arlaatungatigut attupillanneqarsinnaanerat toqqaaserlunnermik peratarsinnaavoq. Sipaarniuteqarsinnaanermik Naalakkersuisut misissueqqissaassappata isumaqarpunga ajortuliornertut isigineqarnavianngitsoq Namminersornerusut Oqartussat ataanni suulluunniit ingerlanneqartut ilumut taamak amerlatigisunik biilinik atugaqartuaannarnissaa ingerlajuaannassava? Uani tikittaqattaakkatsinni aningaasat akimmiffigisaqattaakkagut arlaqaqaat, kisianni assersuutigiinnarlugu Nuuginnarmi suliffeqarfimmut atatillugu qanormitaava amerlatigisunik biileqarpugut?

 

Aammalu oqaluttut ilaanninngaanniit oqaatigineqarpoq soorlu Kalistat Lund’p oqaatigimmagu tupigalugu Atassutikkunninngaanniit isumaqatigiissut taanna piviusunngortissimasaat uparuaratsigu, taanna soorunami ataqqivarput. Kisiannili ippassaq pisumut akissutigisariaqarpara una – ippassaq uagut Atassumminngaanniit upissunneqarpugut Naalakkersuisooqataagattagooq, (nalingani?) aammagooq naalakkersuisooqataajunnaaratta siunnersuutigisagut muminneqaqattaartut ukiumi ukiumullu inatsisilioqattaarneq taanna tulluanngitsoq. Iisaap soorlu taanna ippassaq oqaatigisaa. Massakkut pissutsit imak allaalersimapput Naalakkersuisut Siulittaasuata aatsaannguaq oqaaseqarnermini oqaatigisai aamma atuartakkatsinnut Siumuminngaanniit nuimasut ilaanninngaanniit aamma nallersuutinngillat. Naapertuutinngillat oqaatsit nammineq inuttut soorunami oqaaserisimasat taakku allaapput.

 

Kisiannili apeqqutiginngitsoornianngilara qineqqusaarnermi arlalippassuartigut pingaartumik aamma Siumut iluani siuttunngorniunnermi immaqa annertunerpaamik nukissorfigineqarsimavoq allaffissornerujussuaq aammalu kommunimi piaarnerpaamik iluarsaassiffigineqassasut. Kisianni aamma qinersivik aanamineerarsuanngorpoq naanissaa – tassuuna qanormita ullumikkut angusaqarsimavugut.

 

Allaffissornerujussuup kommunimilu millisarneqarnissaa nilliaataasimaqaaq, kisianni ullumikkut qanoq alloriartoqarpa? Ilumullimi tamakku oqaasiinnaanatik timitalimmik atorneqarsimasuuppata immaqa ullumikkut uani eqqartukkagut oqinnerusunngorlugit eqqartorsinnaagaluarpagut aningaasat tungaatigut.

Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Mads Peter Grønvold, pingajussaaniilerami naatsumik. Taannalu pitinnagu akunnerit marlunngulerpagut ukua immikkoortut marluk oqallisigineri aammalu naluneqanngitsutuut ukua aamma immikkoortut marluk ataatsimiititaliamut ingerlaqqittussaaneri eqqaassutigilaassavara. Mads Peter takanna.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Naalakkersuisut siunnersuutaannut akerliunitsinnut tunngavigisatta annerpaartaraat maannamut nunatsinni kommuneqarfiit tamangajalluinnarmik akileraarutit qaffanneqarnissaanut akerliummata – taanna eqqaamaneqartariaqarpoq. Allaat ilaat illoqarfiit kommuneqarfiit ilaat maannakkut 44%-imik akileraartarput, 46%-imik akileraalertussaapput. Aammalu tamakku eqqarsaatigigaanni inuussutissarsiornikkut atukkat ingerlatsisullu taamatut akileraarutinik qaffasitsigisumik akileraarutilinnut suliffeqarfeqalernissartik orniginngilluinnartarpaat, sulisartullu aamma taamatut illoqarfimmi taamatut akileraarutitigut qaffasitsigisunik atugalinnut nuunnissartik nakerinngilluinnartarlugu.

 

Naak qanittukkut Naalakkersuisut Siulittaasuata illoqarfiit ilai nersualaaraluaraat namminneerlutik allaat sanaartugassani 100%-imik aningaasalersuillutik kommunit aningaasalersueqataammata sanaartugassanut, kisiannili illoqarfiit ilai aningaasarsiornikkut taamatut atugaqanngillat. Namminersornerullutilluunniit Oqartussat sanaartornermut aningaasalersueriaasiat 50-50-i kommunit arlaqartut ineriartorfiunngitsutut taaneqartartut aningaasalersueqataanissaminnut artortarpaat. Atukkat taamak kommuunimiit kommuunimut assigiinngitsigaat – taamaatumik-una assigiinngissutaa suli annertuseqqinniarnagu taamatut maannakkuugallartoq isummersimasugut soorunami arlaatigut aaqqiisoqarsinnaappat aamma Kattusseqatigiinniit piareersimavugut ammallutalu.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Jakob Sivertsen, Atassut. Tullerissavaalu Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Jakob Sivertsen, Atassut

Qujanaq. Tassa uani toqqartumik oqarfigineqaratta aningaasat sumit aassaneripput, erseqqissaatigissavara Landskarsip aningaasaatai ukiumut 5.500 millionit naatsorsuutigigutsigit, taakkua siunnersuutigut matuneqassappata 2%-i sipaarniarnikkut nassaarineqarsinnaappat akileraarutit qaffanngikkaluarlugit aallertoqarsinnaavoq. 2%-i ilaa annikeqaaq. Taavalu aamma utoqqaat aamma sulisinnaajunnaarsiuteqartut soorlu imatut nipilerniarneqartoq tapersersunngikkipput uagut. Uagut pitsaaqutigivaa siunnersuuterput akileraarutitigut qaffaanissamik kinguneqartussaanngitsutut imaqarmat.

 

Ilissi maannakkut saqqummiussasi imaqarpoq 2%-imik aamma akileraartariaqassapput, tassa assigiinngissutaa. Taamaalilluni inuit kaasarfiannut ikineqartussat ilissi siunnersuutissinni uagut siunnersuuterput annerupput.

 

Taamaattumik uagut una oqaatigeriigara maannakkut aamma Naalakkersuisut Siulittaasuata oqarneratut 174 millionit taakkua tunngavissaqarput, taava Naalakkersuisoqarfiit aqutsinermikkut arlaatigut aaqqiiffigineqarnissaat misissorneqartariaqarpoq, soorlu aamma Augusta Salling’p taanna erseqqissumik oqaatigigaa. Naatsorsuutigisamit 174 millioninik aningaasat, innuttaasut aningaasaataat atorneqarsimanngillat. Taakkuinnaalluunniit eqqarsaatigigaanni ajornanngiivissumik siornaalli ilanngaatit qaffanneqarsimasuuppata, qaffaanngikkaluarluni Landskarsimit matuneqarsinnaagaluarput – assersuut pitsak. Taamaattumik Inuit Ataqatigiit oqarnerattut tunngavissaqanngitsumik suminngaanniit aallernissamik siunnersuuterput imaqarnera tunngavissaqanngilluinnarpoq. Toqqaareerluta partiit allat mattuteriarlugit uagut siunnersuummik saqqummiussineq ajorpugut.

 

Aamma maani isummanik assigiinngitsunik ataatsimoorussilluni sulineq sungiussimagatsigu aamma neriulluinnarsimagaluaratta, siunnersuuterput taanna partiinit soqutigineqaruni aningaasat taakkua ajornanngiivissumik nassaarineqarsinnaapput. Aamma Mads Peter Grønvold ’p oqarneratuut akileraarutit Qasigiannguani 2%-imik qaffattussaapput – piumanngikkaluarunilluunniit. Aamma nammineq kommuni taanna ullumikkut aningaasatigut inissisimanini taamak ilungersunartigisoq, imaariataarsinnaavoq aamma 2%-imik qaffaasoq, tassa taamaalilluni 50%-ip tungaanut uffa 46%-iinnarmik nammineq kisimi 2%-imik qaffaaguni 46%-imik akileraartussaagaluarlutik. Tassa uagut aamma tulluartuusorinnginnatsigu Naalakkersuisut siunnersuutaattut kommunit qulaaninngaanniit naqereerlugit 2%-imik qaffaaffiginiarpaat.

 

Uagut Atassummi kommunit nammineersinnaanerat ataqqigatsigu qulaaniit naqikkusunngilarput, innuttaasa akileraarnerulernissaat eqqarsaatigalugu. Taamaattumik ilungersorpunga ataatsimiititaliami uagut siunnersuuterput innuttaasunut annertunerusumik, innuttaasut kaasarfiannut ilineqartussaq aningaasaq annerussammat, ilissi siunnersuutissinninngaanniit. Taamaattumik neriulluinnarpugut aningaasat uani eqqartorneqartut ataatsimoorfigigaanni nassaarineq ajornanngilluinnarmata.

 

Aamma Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata saniatigut Kuupik Kleist’p toqqarlunga oqarfigimmanga, Inuit Ataqatigiit politikkia uagut susassarinngikkipput. Soorunami ilumoorpoq, kisianni qineqqusaarnermi akileraarutit qaffannissaannik minnerpaamilluunniit innuttaasunut oqartoqarneq ajorpoq, kanngugivaat soorunami uani allassimavoq taamaalillutik aamma innuttaasut tamavitta akileraarutit qaffannissaanik kissaatigisaqannginnatta, pappialamiippoq kisiannili innuttaasunut soorunami oqaatsinut ilanngullugu annittumik uanga tusarnikuunngilluinnarpara.

Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Agathe Fontain, pingajussaaniilerami naatsumik. Tullerissavaalu Naalakkersuisut Siulittaasua.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siullermik Jakob Sivertsen oqarfigissavara qineqqusaarut aviisi taanna sineriak tamarmi ingerlanikuuvoq, kikkunnut tamanut atuarneqarsinnaalluni qineqqusaarnitsinnut taanna tunngavigalugu qineqqusaartarluta.

 

Ilumullimi assigiimmik atugaqartitsiniarutta taava akileraarnikkut alloriaqqissinnaavugut, nuna tamakkerlugu assigiimmik akileraarut aalajangersagaq, taava assigiimmik atugaqalissagaluarput. Soorlumi aamma Demokraatit saqqummiussinermini ilumoortumik oqaatigigaa kommuneqarfinni assigiinngitsuni akileraarnermi sullissiviit iluini sulineq tamakkiisuusinnaanngimmat. Kommunerpassuit akileraarnermi isertitassaraluatik isertinngitsoortarpaat, pitsaanerusumik sullissinerup qitiusumik immaqa ingerlanneqarneraninngaaniit ilisimasaq sulinerillu ataatsimoorussamik ingerlanneqarpat taamaalillutik kommunit pissatik amerlanerusut aamma pisassatik pisinnaavaat.

 

Ilinniagaqarnersiutit, ilinniagaqarsimaneq isumaqanngilanga imaattoq aningaasarsiat kisiisa isigalugit ilinniagaqarsimasugut kikkut ilinniarsimasartut.

 

Ilinniagaqarneq tunngaviusarmat sumi namminerlu aalajangerlugu sumi suliffeqarusunnerminngaaniit. Taamaakkami aamma ilinniagaqartut ilumullimi ullumikkut assigiinngitsut pissutigalugit nunatsinniikkusunngikkunik nunatsinniikkusussanngillat akileraartartut qanorluunniit isikkoqaraluarpat allamiikkusukkuni allamiissapput. Nunaqarfinni illoqarfinnilu assigiinngitsuni taamaappoq.

 

Nunagisarput illoqarfik asaneqartarpoq innuttamininngaaniit qimakkusunneqarani qanorluunniit akileraartarneq isikkoqaraluarpat. Taavalu Augusta Sallingi oqarfigissavara ilumoorputit sipaarsissat (?) iluani nassaarineqarsinnaappata aamma soorunami taakkua oqaloqataaffigissavagut suna pineqarnersoq ilumut paasisinnaagutsigu. Aamma ujartuisinnaavagut benchmarkinganalyse toqqammavigalugu sumiuna tulliani akitsuusiiniartut aamma taakku toqqammavigisinnaavarput. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Naalakkersuisut Siulittaasuat. Tullerissavaalu Augusta Salling Atassut.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Tassa uani Godmand Rasmussenip oqaaseqarnermini allaffissornikku naleqqussaanermik susoqannginneranik oqarnera ilumuunngitsoq oqaatigissavara. Tassa Namminersornerullutik Oqartussat massakkut kommunit kattuffiat kommunillu peqatigalugit aaqqissuusseqqinnissaq pimoorutiivillugu aallartinnikuuvaat. Tassa oqaasiinnaanngillat tamakkua. Sulinerit aallartinneqareerput naleqqussaasoqarnissaa kissaatigineqarmat aammalu allaffissornikkut aningaasarpassuit atortakkatta millilerneqarnissaat siunnerfigineqarmat. Tassa Godmand Rasmussenip taakku malinnaaffigisimassanngippagit oqaatigissavara sulineq aallartilluareermat. Neriuppungalu siunnerfigut oqaasiinnaanngitsumik kiisami naammassineqartussanngussasut.

 

Aamma malunnarpoq kommunit piumassuseqartut taamatut aaqqissuussinermut peqataanissaminnut. Taavalu Kattusseqatigiinneersup Mads Peter Grønvoldip oqaaseqarnermini kommunit imminnut napatittut ingerlalluartut nersualaarakkit uparuaataa taamaattut kommunit amerlanerusariaqaraluarput imminnut aningaasalersornissamik siunertaqarlutik aaqqissuusserusuttut.

 

Soorunami periarfissaq apeqqutaavoq kisianni aamma kommuneqarpoq pissarissaarfiunngikkaluarlutik namminneq naleqqussarlutik imminnut napatilluartunik assersuutigiinnarlugu Upernaviup kommunia aningaasarsiornikkut ajornartorsiorluni annertuunik eqqorneqarami nammineerluni iliuuseqarluni qaqiniarluni qaqivoq. Tasiilap kommunia annerusumik aningaasarsiornikkut suliffissatigut killeqaraluaqisumik inissisimalluni sulilluarnermigut massakkut ilaatigut kitaani illoqarfinninngaaniilluunniit atugarissaarfiunerusumik atugaqarlutik inuupput. Pisortat kiffartuussinerat eqqarsaatigalugu.

 

Illoqqortoormiut kommuniat piniartuinnangajannik inulik aningaasatigut inissisimanera isumannaatsumik aqunneqarpoq. Tassa kommunit piumassu seqarlutik namminneq sumiiffimmi imminnut naleqqussarlutik ingerlatsinerata aamma tamakku kingunerisinnaavaa.

 

Imaanngilaq Nuup kommunia Sisimiut kommuniat Ilulissallu kommuniat kisimik ingerlalluarsinnaasut. Kommunit allat naleqqussarlutik aamma qujanartumik ingerlalluarnertik takutilluarpaat. Taamaammat sapiinnerusariaqarpugut siunissami aaqqissuusseqqinniarnermi.

 

Kommunit Jakob Sivertsenip qulaaninngaaniit naqikkumanngisai taanna aamma Naalakkersuisut siunertarinngilluinnaqqissaaraat oqaatigissavara. A ammalu sipaarniarnikkut 100 millioninik matusiniarnerit taakkua assut ilungersunassasut, taamatut pisoqassagaluarpat. Tamarmik aamma Atassutikkut ilisimalluarmassuk, tassami Naalakkersuisooqataaneranni aningaasanut inatsisissap suliarinerani ilaatigut millionit affaaluunniit Naalakkersuisooqarfiit akunnitsinni assortuussutigisaratsigit. Tassali sipaagassagut annertungaarmata.

 

Taamaammat 100 millioninik imaaliinnarluni sipaarniarnerup qanoq ilungersunartigisinnaassusia aamma Atassutikkut ilisimalluaraat nalunngilara. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Augusta Salling Atassut tullerissavaalu Finn Karlsen aamma Atassut.

 

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq. Tassa siullermik oqaaseqarninni angumerinngitsuukkakka siullermik oqaatigilaassavakka. tassalu Naalakkersuisut siulittaasuata sipaarniagassat 3 millionit taakkartorlugit periarfissamik periarfissaqannginnermik ersersitsiniarnera isumaqarama taanna taamatut oqalunneq aporfigisariaqanngikkipput.

 

Pimoorussilluta misissuisariaqarpugut allatigut aningaasat taakku matussuserneqarsinnaanerat. Assullu aamma Inuit Ataqatigiinningaaniit oqaatigineqartoq tassa aningaasanik matussutissanik nassaarniarsinnaanermut peqataasinnaanerminnut ammanerat qujarunnarpoq. Isumaqarpunga oqallinnermi uani oqaatsit aninneqartut tunngavigalugit ukiap tungaanut tassami ukiamut aatsaat aalajangiiffigineqartussaammat akileraarut qaffanneqassanersoq. Taamaattumik periarfissaqartugut suliap taassumap ingerlateqqinnerani misissussallugu.

 

Uani akitsuutit imaluunniit akileraarutaasussaanngitsut qaffanneqarnissaa upernaaq manna aalajangiiffigineqartussaavoq. Taavalu ukiamut akileraarutit annertussusissaat aalajangiiffigineqartussaavoq. Taamaattumik periarfissaqarpugut misissugassat uku ingerlatissallugit tassami aamma aningaasaqarnermut Naalakkersuisup saqqumiussinermini taamatut oqaasertai akileraarutit qaffanneqarnissai ukiamut ingerlanneqassasoq oqaatigimmagu.

 

Tassa 300 millioninik sipaarniarnissamut tunngatillugu ilaatigut angallannikkut sipaarutissat Naalakkersuisut Siulittaasuat eqqartorpai taassumap saniatigut aamma oqaatigaa nakkutilliisoqarnermut tunngatillugu ippassakkunni Atassutip siunnersuutaa aamma taanna aningaasartalerneqartariaqartoq. Tassani eqqaasitsissutigissavara uani oqallinnermi piniarnermut nakkutilliisoqarnermut tunngatillugu partiinit tamaninngaaniit soqutiginartinneqarmat aamma kommunit suleqatigalugit misissuinissaq qanoq ililluni nakkutilliisoqarnermut tunngasut aaqqiivigineqarsinnaanerat. Taamaattumik uani aningaasanut ujartuiniarnermi 300 millionit anguniarlugit taamatut oqaaseqarneq isumaqarpunga tunngavissaqanngitsoq.

 

Aamma Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaatigivaa taqamoriaavinnarluni taamatut oqlaunneq unittariaqartoq. Isumaqarpunga misissuilluarnissamik oqalunnerput taqamoriaaqattaarnermik tunngaveqanngitsoq. Immitsinnut pisussaatittariaqarpugut Inatsisartutut aningaasarpassuit akisussaaffigigatsigit aamma suliaqarnitsinni misissorluartassallugit nalilersorlugit oqimaalutarlugit imaattariaqanngilarmi ukiut tallimat matuma siornatigut taamaassimammat aamma suli ukiut 50-t siumut periuseq taannarpiaq atorneqartuassasoq.

 

Taamaattumik qujaruppara Inuit Ataqatigiinninngaaniit nalilersuinissamut aamma tassuunakkut ammaffiginnittoqarnera tusaasinnaagakku.

 

Siumup oqaaseqartua Ole Thorleifsen Siumut sinnerlugu imaluunniit Inatsisartunut Ilaasortaq Siumuminngaaneersoq Ole Thorleifsen oqaaseqarnermini inuiannut kiffartuussinermut tunngasut sipaarniarfigineqannginnissaat tassani eqqartorpai. Tassami apeqqutaalluinnaqqissaarpoq inuiaqatigiinni kiffartuussinermi aningaasartuutit aaqqinneqarsimanerat allanngortinneqarsinnaannginnersoq. Misissorneqartariaqartassaaq pitsaanerusumik aaqqiisoqarsinnaannginnersoq aningaasat ikinnerusut atorlugit iliuuseqartoqarsinnaannginnersoq.

 

Isumaqarpunga mattuteriivissalluni oqarluni ukua innuttaasunut kiffartuussinermut tunngammata sipaarniarfigineqassanngillat. Tassa ima paasisariaqarpoq naassaanngitsumik isumaqartoqartoq aningaasartuuteqartareeraanni taamanna allanngortitsisoqarsinnaanngilaq. Naamik ullugut ingerlammata aamma pissutsit allanngortarmata aningaasartuutit aamma pitsaanerusumik atorneqarnissaanut aningaasartuuteqarnannginnerusumik allatut iliuuseqarsinnaanermik misissuiuartariaqarpugut.

 

Tamannarpiarlu tunngavigalugu tassa isumaqarpunga immitsinnut Inatsisartutut pisussaatittariaqartugut aningaasat taakkua eqqartorneqartut 100 millionit annertoqaat. Kisianni aamma aningaasarparpassuit aqutaraagut. Allaffissornikkut ingerlatsinikkullu aningaasarparpassuit ukiut tamaasa pisortaninngaaniit atorneqartarput. Taamaattumik periarfissaqarpugut misissuinitsigut qanoq iliuuseqarnissamut.

 

Una Naalakkersuisooqatigiinnitsinni Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaatigaa Naalakkersuisooqatigiinnitsinni allaat 500.000 tusindtinnguit sipaarniarnermi  assortuussutigisarsimagigut. Soorunami 500.000 tit qanoq atorneqassanersut assortuussutigineqarsinnaavoq. Sumut pitsaanerusumik inissinneqassanersut aamma taanna avaqqunneqarsinnaanngilaq.

 

Allaat immaqa 5000 -nut allaat assortuussutigineqarsinnaasarput. Taamaattumik oqaatigisariaqarpara uani assersuutigissallugu tulluarsorinartinngilara tassa nalilersuinermi aningaasat qanorpiaq atorneqassanersut 500.000 nut allaat isumaqatigiinngissutigineqarsinnaapput. Kisianni soorunami oqaloqatigiilluarnikkut isumaqatigiinniarluni aningaasat pitsaanerusumik qanoq inissisimanissaat anguneqarsinnaasarluni.

 

Taamaattumik isumaqarpunga suleqatigiiffissaqartugut uani ammaffigineqarsinnaappat qanoq ililluni pitsaanerusumik aningaasat akileraarummik qaffaanngikkaluarni nassaarineqarsinnaassappata isumaqarpunga aamma partiit tamarmik taanna orniginarnerutissagaat. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Finn Karlsen Atassut pingajussaaniilerami naatsukullammik, tullerissavaalu Ole Thorleifsen aamma pingajussaaneertussaq.

 

Finn Karlsen, Atassut.

Qujanaq. tassa uani oqallisigisarput siunertaa sumilluunniit assortuussutiginngilarput. Taamaallaanuna suminngaaniit aningaasalerneqarnissaa assortuussutigigipput. Sunarujorujussuaq tikerarparput assigiinngitsut annertoorujussuanngortillugit. Tassa tunngavia tamatta isumaqatigiissutigigipput. Sunarujorujussuaq tikerarparput assigiinngitsut annertoorujussuanngortillugu.

 

Kisianni tunngavia tamatta isumaqatigiissutigivarput. Taamaallaanuna suminngaaniit aningaasat aaneqarnissaat assortuussutigigipput tassa aningaasanik nassaartoqarsinnaanngivissutut oqaatigineqarmat. Kisianni uanga ilaatigut tassami nuannerinnginnakku eqqunngitsumik aamma issuarneqartarnera uani oqaluttarfimminngaaniit eqqortumik oqaloqqaneqaqalutalu issuarneqartarama eqqunngitsumik.

 

Uani oqarfigineqarpunga, uanga oqaatigineqarpunga oqartunga ilaa kommunit annaasaqarujussuarnissaanik oqaluttunga. Sunnguamilluunniit taamatut oqaaseqanngilanga. Oqaannarpunga kommunit ilaasa aningaasat pisartakkatik milleriaratarsinnaanerat eqqarsaatigalugu milleriarnissaat eqqarsaatigalugu imaartarsinnaasoq immaqa oqaaseq atorpara immaqa procentimik ataatsimilluunniit qaffaariataarsinnaasut akileraarutinik. Taamasissappat tassa 3 procentimik qaffaassappat 2 procenti aalajangeerigaagami, tassa taanna oqaatigisara. Taamaattumik eqqortumik issuarneqarnissaq aamma pisariaqarpoq.

 

Nuannarivara kalaalerpaluttumik periaaseqarnissamik oqaluttoqarmat tassa nammaqatigiinnermik. Taanna ajunngilluinnaqqissaarpoq, kisianni taamatut oqalunniarluta oqaluppugut akit assigiinnerat ullumikkut atorunnaarsinneqartariaqartoq. Taassumallu imarivaa sumi najugaqarneq aallaavigalugu tassani najugaqarutta akit tunngaviusut atussavarput akiliissuugut taamanna. Tassa nammaqatigiinnginneq, tassa taamatut oqariarluta ingerlaannaavik allanngoriasaarpoq. Taanna imminut naapertuutinngilaq.

 

Sipaarniarneqarsinnaasut eqqarsaatigalugit ujarlertoqarsinnaaqaaq ila vagantinut qassit millionit ukiumut atortarpagut misissorneqarsinnaappat. Avataaniit sullissinitsinnut sullinneqarnissanut qassit atorneqartarpat. Missorneqartariaqarput, taakku ullumikkut taaneqartut taarneqallattaartut radiokkullu taasakka uanga Danmarkimi hotelini najugaqartarnerit isumaqatigiissuteqarnikkut millisarneqarsinnaapput tamakku misissorneqarsinnaapput piffissaq naagami nalunaaqutaq sukkanerulersimagami.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Nalunaaqutaq sukkanerulernanilu arriinnerulinngilaq. Nalunaaqutaq una atortagarput taanna atorparput. Eqqaasitsissutigissavara massakkut akunnerit marluk sinnerlugit oqaluutereeratta aammalu ukua partiit oqaaseqartartuininngaaniit oqariartuutit tunngavigalugit Ataatsimiititaliami ukua sammineqaqqittussaapput aappassaaneerneqannginnermini taanna eqqaasitsissutigeriarlugu Ole Thorleifseni pingajussaaniilerami naatsumik taava taanna pereerpat Aningaasaqarnermut, Nunanullu allanut Naalakkersuisoq naggataarumaarpoq.

 

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Naatsunnguamik nassuiaateqarniarlunga tassa pisussaagama taava nassuiaatigilaarniarpara una oqaasera sipaarniarnermut tunngasoq kiffartuussinissamut tunngasut. Tassa Atassutikkut oqariartornerannut taakkua 128 millionit sipaarniarnikkut arlaatigut aaneqarnissaanut oqariartuuteqarneranut taava soorlu apeqqutigaara aammalu akerleralugu allaffissornerminngaaniit kiffartuussinerminngaaniit aaneqarnissaat taamannak tassanngaannartigisumik piareersarneqanngitsumik pinissaa akerleralugu. Kisiannili ilisimalluinnarlugu Naalakkersuisut piffissani tulliuttuni tulliuttuniluunniit piareersaatit tamakkununnga tunngasut ingerlakkaat.

 

Aamma soorlu Naalakkersuisut Siulittaasuata eqqaagaa angallannikkut sipaarniutit ukiuni tulliuttuni 2007-p tungaanut 135 millionit. Kisianni tassani aamma erseqqissaatigissallugu Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaminngaaniit isumaliutissiissutigut taakkua billitsit akii innarlerneqassanngitsut oqariartuutiginikuugatsigu. Taannalu Inatsisartut tamarmiullutik akuersaareernikuummassuk.

 

Taamaattumik soorlu ataatsimilluunniit nikissinnaanngitsutut oqalunneq soorlu pisuutinneqarnerput Siumuminngaaniit akerlilerluinnarparput. Siumumi Siumukartuarpugut periarfissat tamaasa atorlugit namminiilivinnissarput anguniarparput taannalu arlaatigulluunniit unitsinneqassanngilaq. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Naalersoq tusaaariaramikku nappaasut amerlariaqqikkamik naluara Josef Motzfeldt,  Aningaasarsiornermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, naggaarumaarputit. Taanna toqqammavigalugu Godmand Rasmussen oqaaseqarsinnaaguni tullerissavaa Per Skaaning Demokratit.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Tassa naatsuaraarannguamik uanga Hans Enoksenip akissutaa assut nuannaajallaatigaara. Taamatut taamaattumik kaammattuutiginiarpara naalakkersuinikkut tamatigut anguniagaasarpoq periarfissaq kingullerpaasassasoq aatsaat ajornartuuinnikkut akileraarutinik qaffaasarnissaq. Taamaattumik aatsaannguaq oqaaseqarninni nuannaajallaatigaara taanna piviusunngoriartuaartussatut oqaatigisat. Imaassinnaassannginnerlunimi 2005-mut uani pineqartoq tassanngaaniit aamma ilapittuutinik aallerfigineqarsinnaanera allanik ujaasinerni.

 

Apeqqutiginiarpara Danmarkskontorimi inuit 37-t sulisuusut ilumut taamaattuaannassappat aammami aningaasanik naleqaqaat taakku. Kiisalu naggataarutigalugu oqaatigissavara nammaqatigiinnissamik oqaaseq uani atorneqaqattaartoq assorujussuaq nuannarivara. Kisiannili Sermitsiami ullumi Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup allagaa naatsuarannguaq una qanoq suleqatigiinnerup iluatungaani Naalakkersuisooqatigiinnermi qanoq innersoq tamarmiussaallunilu oqariartuutaanersoq apeqqutigerusuppara. Issualaassavara naatsuarannguuvoq: ”Nammaqatigiinnissamik aaqqissuussinerit nunasiaanerup kingunerai, taakkulu ullumikkut qaangertariaqalerpagut.” Taava nammaqatigiinnissamik oqariartuuteqaqattaartunut soorluuku tulluanngitsut.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava Per Skaaning Demokratit taassumalu kingornatigut Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit toqqaannartumik pineqarnerat taannarpiaq kisiat akiumaarpaa.

 

Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.

Tassa ilinnigaqarnersiutit allarpassuillu maani nunatsinni pissutsit ilanngaatit eqqarsaatigigaluarlugit oqallisigereerpagut aamma arlallit Agathe Fontainip ilaatigut oqaatigisavut oqaatigai, silittumik isumaqatigiissuteqarnernissaq qanoq isumaqartinneripput.

 

Tassani isumagaarput uagut ukiuni kingullerni Naalakkersuisooqatigiittartut eqqarsaatigalugit tasani. Tassa taamaalilluta uagut eqqarsaatigisarput uaniippoq ataatsimoorluta siunissamut siunersuuteqartarnissarput taamaalilluta allanngorarpallaanngitsunik ingerlaniassagatta. Aamma Kuupik Kleist oqarpoq namminneq politikkiminnut tunngatillugu aamma nassuiaateqarsinnaallutik taanna aamma oqaatigaa. Inuit Ataqatigiit nammineq oqaatigisaaniit aamma imaattulaarniarpunga imannak oqarami Inuit Ataqatigiit aammattaaq 100 million kr-nik sipaartoqarnissaa akisussaassuseqanngitsoq. Taamatut oqarput. Inuit Ataqatigiit tassaavoq uani oqaluttarfimmi Kalaallit Nunaata namminersulernissaanik ilungersuutiginninnerpaaq. Tassa immaqa 3,5 milliardit siunissami nassaarinissaanut immaqa taakku 100 millionit aallarniutinngorsinnaassapput. Tassa tamakku aamma eqqarsaatigilaartartigit.

 

Taava aamma uagut oqarpugut nangaallutalu naatsorsuutigigatsigu politikkikkut aningaasanik oqallinnissaq aamma pisussaammat. Taamatut allakkat aammattaaq oqarpugut Inatsisartut assigiimmik akeqartitsineq atorunnaarsikkiartuaassagunikku aamma akileraarutit inummut ilanngaataasartut aamma taakkua ilanngullugit eqqarsaatigisariaqarpaat. Tassa aviisini aamma ilaatigut paatsoortoqartarmata tassani nangaanartoqartitsinerput oqaatigaarput. 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuanut akissuteqarumaarpoq. Kuupik Kleist naatsukullammik akissuteqalaarusuppoq Aningaasarsiorermut, Nunanullu allanut Naalakkersuisup pinnginnerani.

 

 

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Isumaqatigiinngissummik anginerusumik pilersitsinianngilanga kisianni Naalakkersuisut Siulittaasuanut taanna akissutaa akissuteqarfigilaarniariga. Kommunini aningaasarsiornikkut atukkat annerusumik inuussutissarsiornikkut periarfissiisimanerit tunngavigalugit atukkat assigiinngissuteqarujussuarsinnaasarmata eqqaamaneqartariaqarpoq Naalakkersuisunit imaanngitsoq pineqartuni politikkut aqutsisut aqutsinerlunneratigut inuussutissarsiorneq ajornerusumik ingerlanneqartartoq. Tamakku eqqaamaneqartariaqarput imak isumaqanngilagut allani illoqarfinni mikinerusuni politikkerit pikkorinnerujussuummata inuussutissarsiornikkut aningaasarsiornikkullu pitsaanerusumik ingerlanneqartartut.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit, taava Josef Motzfeldt, Aningaasarsiornermut, Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Siullermik una erseqqissaatigisariaqarpara qaffaaniarnermik oqalunneq tassaammat innuttaasut 70 procentii sinnerlugit akileraarutinik appaaffigineqarnerisigut sinnerisa qaffaaffigineqalaarnissaat. Taamaattumik qaffaaniarnerinnarmik oqalunneq ilumuunngilaq aamma uppertitsiniarneruvoq kukkusoq.

 

Taava Demokratit apeqqutaanut una oqaatigissavara tassa uagut isumaqaratta massakkorpiaq aaqqiiniarnermi illersorneqarsinnaanngitsoq pilersaarutaanngitsumik 100 millioninik sipaaruteqarnissaq allanik taartissaqartinngikkaanni.

 

Taakkua aningaasat tassaammata aamma aaqqiinermi kommuni annaasassaannut ilaatigullu annaaneqartussanut matussutissat. Soorunalimi nalinginnaasumik sipaarneq taanna oqaatigereerpara. Sipaarniutissanik piviusorsiortunik equngasumillu eqquinngitsumik nassaartoqarrsinnaasuuppat taava uagut taanna oqaloqataaffigissavarput.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat aamma nappaavoq.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat Siumut.

Uani oqaatigissavara kommunini pikkorlunneraannginama kisianni ingerlalluartut nersualaarakkit Sisimiut assersuutigaakka qanittumik uanga malinnaaffigalugillu tassanngaaneerama 30 millionit missaannik karsiminninngaaniit akilerpaat allamiittuugunik landskarsiminngaaniit 15 millionit pissagaluarlugit. Qujanartumik taakku 15 millionit nunap sinnerani allani iluaqutaapput. Tassa taamaappoq tamakkua nersualaarutigineqartariaqarput ajortuinnarmik ingerlasoqanngimmat nunatta iluani. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Naggataarutaasumillu Josef Motzfeldt, Aningaasarsiornermut, Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut, Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassa siullermik Godmand Rasmussen oqarpoq Sermitsiamut allagaqarsimasunga, ilumillimi uanga allagarisimasuugukku taamatut allassimanavianngikkaluarpunga. Tusagassiortup apersuinermigut allagaa uanga akisussaaffigisinnaanngilara qanoq oqaasertaqarnersoq. Nammaqatigiinnissamik aaqqiinerit nunasiaanerup amiakkoraa taanna ilumoortortaqarmat uppernarsarsinnaavara.

 

Namminersornerulerneq eqqunneqarmat akit suut tanmavimmik assigiipput assartuinermi akit assigiipput pisiniarfinni akit Igalikumiikkuit Sisimiuniikkuit assigiimmik akilertarpatit. Kisianni Atassutikkut Kattusseqatigiillu Inatsisartunut Ilaasortaasarsimasut akuersineratigut aktieselskabinngortiterinerup kingorna akit assigiittussaanerat allanngortikkiartuaarlugu ingerlapparput. Aamma taanna 2002-mili, 2000-mili Inatsisartut oqallinnermikkut tunngaviatigut akuersissutigaat taamaallaat oqarlutik allannguinerit allanngortikkiartuaarneqarnerini misissuilluaqqissaarnerni tunngaveqassapput.

 

Misissuinerparujussuit avaanngugineqarlutik Inatsisartuni oqaatigineqallattaasarput, aasiit misissuisut misissukkagut naammaleqaat massakkut iliorniarta iliuusissat saqqummiunneqartullu naamik missueqqeqqaarluta aatsaat taamaaliussuugut. Inatsisartut taamatut ingerlasinnaanngillat.

 

Ullumikkut issingiassat assartuinerit akii allanngortitereernikuuvagut inatsisartuningaanniit massakkut allannguinissamik siunnersuutit oqallisissiat suli isummerfigineqanngillat Inatsisartut isummerfissaat massakkut saqqummiunneqarput. Aningaasanut inatsisisakkut sipaarutaasinnaasut Inatsisartut qaammatit pingasut periarfissarigaanaasiit saqqummiunneqarpat Naalakkersuisut inatsissatut siunnersuutaata augustip qeqqaninngaaniit novemberip qeqqata tungaanut qanorujussuaq sipaarutissanik nassaarlutik allanngortiteriniarunik allanngortitigassaat saqqummiutissavarput. Inatsisartut sumiiffimminni pisussaaffiat.

 

Akileraarutaasussaanngitsut ullumikkut 10.000-nut qaffanneqarnissaat Inatsisartut Naalakkersuisut siunnersuutigaat alla oqaluuserineqanngilaq kommunit akornanni 2 procentimik qaffaanissaq. Innuttaasut 70 procentii ikinnerpaamik iluaquserniarneqarmata 10.000 kr-ninik akileraarutigisassarinngisaat qaffallugit. Massakkut taanna ataatsimilluunniit maani oqallinnermi oqaatigineqanngilaq. Taamaallaat 2 procentimik kommunit akornanni nalimmassaanissaq taakku oqaatsigut taakku kisimik mamianartorujussuartut oqaatigineqarput.

 

Piniartukkormiut utoqqalinersiallit ilinniartut meerallit nunaqarfinni amerlanerpaat innuttaasut iluaquteqarnissaat sunaana tassani taamak mamianartigisoq innuttaasut amerlanersaasa iluaquserneqarnissaat. Naalakkersuisut pissutsit piviusut innuttaasut akornanni assigiinnginnerujussuaq nalimmassarniarlugu taamatut siunnersuuteqarput.

 

Taamaattumik ullumikkut Sermitsiami allaaserisami aamma oqaaserisama ilai tamakkiisumik Godmand Rasmussen issuassaguniuk oqassagaluarpoq nammaqatigeeriaaseq nutaaq nassaarisariaqarpoq kalaallit namminneq nammaqatigeeriaasiat. Taamatut isumaqartumik aamma oqaaseqartoqarsinnaavoq.

 

Taamaattumik sipaarutissanik oqalunneq 100 millionit 128 millionit angullugit sipaarniarneq ullumikkut sipaarniarnikkunngooq anguneqarsinnaasoq oqaatigineqarnani sutigut sipaarniarnissaq oqaasiinnaavallaaqaaq tusarniartigu. Massakkut piareersimanngikkussi ukiaru Inatsisartut aningaasanut inatsisaata oqaluuserinerani naammattunnguamik periarfissaqarpusi taamaaliornissamut. Minnerunngitsumik Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq. Tassa qaffaanikkut taanna 44 procentiminngaaniit 46 procentinngortitsinissamut ilaatigut innuttaasut tassa tassuunakkut eqqorneqartussat amerlanerpaat oqilisaanneqassammata erseqqissaatigissavara.

Taamaallaat isertitaqqortunerit akiliinerulaarneratigut innuttaasut 70 procentii ikinnerpaamik iluaquserneqassammata eqqaasitsissutigissavara. Kommunit ataasiakkaat 1 procentimik akileraarusiissutigisartagartik innutaasunut qaffassappassuk Naalakkersuisut siunnersuutaanik patsiseqarnavianngilaq. Kommunit namminneq aningaasartuutissaminnik aalajangersaanerannut taanna tunngaveqassooq. Uppernarsaaserneqareerpoq KANUKOKAp aammaa akuerisaanik uppernarsaaserneqareerpoq siunnersuut manna kommunimut ataatsimulluunniit aningaasatigut annaasaqaataasussaanngilaq.

 

Aamma taanna kommunit akornnaanni akileraartitseriaaseq 1987-mili siullermeerlugu aalajangerneqarpoq. Taamanikkut 3 procentimik Inatsisartut eqqussipput taanna kommunit akornanni akileraariaaseq 3 procentimik qaffappaat ilaanngaat inummut ilanngaatikujuit taakkua 20.000-ninngaaniit 35.000-nut qaffanneqarmat Inatsisartut tamarmik akuerisaat.

 

1992-mi aappassaanik taamaalisoqarpoq 35.000-ninngaaniit 40.000 ilanngaatit qaffaanneqarmata 1 procentimik kommunit akornanni akileraartitseriaaseq qaffanneqarpoq Inatsisartut tamarmik akuersaanik. Massakkut 10.000 krninik oqilisaassiniarluta qaffaaniaratta kommunit annaasaqartariaqanngimmata 2 procentimik kommunit akornanni akileraartitseriaatsimik qaffanniaratsigu, soorlu nutaarsiassarujorujorujussuaq.

 

Taamaattumik allannguiniarnerit massakkut Naalakkersuisuninngaaniit siunnersuutigineqartut akileraartarnermut taavalu aamma akit assigiittussaaneranik kingusinnerusukkut oqaluuserisassannguarput taakku imminnut ataqatigiipput kisianni aamma taakkua immikkoortillugit oqaluuserineqarsinnaapput. Silatussuseq najoqqutaralugu Inatsisartut suna aqqut atussaneripput aalajangigassaraat. Naalakkersuisut siunnersuuteqarput ulluinnarni suliassat Inatsisartuninngaaniit suliassiissutigineqartut najoqqutaralugit sulisussaagamik.

 

Taamaattumik ilaatigut kommunit piumassutsiminnik kattussinnaanerat imaluunniit suleqatigiinnikkut toqqammavissaqarnerat inatsisitigut toqqammavissinneqarnissaa ukiamut inatsitigut saqqummiiviginiaratsigu oqaatigissavarput.

 

Taavalu partiit ataasiakkaat suleqatigiileraangamik partiit namminneq kisimiillutik politikkiat ingerlanneq ajormassuk erseqqissaatigissavara. Aamma taanna Atassutikkut nalunavianngilaat kikkut tamarmik naluvianngilaat. Partiit marluk isumaqatigiissuteqarunik anguakkatik naapiffissarsiortarpaat. Taava qeqqanni taanna oqartoqarsinnaavoq una massakkut saqqummiunneqartoq Inuit Ataqatigiit politikerigaat oqartoqarsinnaavoq Siumukkut politikkerigaat Naalakkersuisooqatigiit politikkerivaat naapiffigisimasarput tassa.

 

Kisianni sipaagaasinnaasut aningaasanut inatsisissami atullarumaarpavut aamma taanna Aningaasaqarnermut Naalakkersuusimagaanni sivikitsumik sivisunerusumilluunniit aningaasanut inatsisissami suleqataasimagaanni ilisimaneqartariaqartoq tassaavoq atugassagut amigangaarmata suliluunniit aningaasat nutaat takkutinngitsut Naalakkersuisooqatigiit Inatsisartut piumasarisaat najoqqutarlugit atoreertarpaat. Piniarnikkut aalisarnikkullu nakkutilliisunut imaluunniit allanut sanaassanut kikkunuku sipaarfiginiarigut sumiuna 100 millionit aaniarigut sanaassaninngaaniit? Utoqqalinersiat attorsinnaanngilagut sanaassaninngaaniit ilanngarterisinnaavugut inatsisinik toqqammaveqarmata.

 

Taamaammat sipaagassanik oqalunneq taaguutaannarnik taanna uppernanngilaq. Aammalu kommunit atuarfitsigut utoqqaat illuisigut utoqqaat illuisigut allatigullu innaallagissamut ullumikkorninngaaniit akisunerulersitsisoqassagaluarpat Inatsisartut aalajangerpata akisunerulersitsisoqassasoq taavagooq kommunit akileraarutitik qaffattariaqassavaat. Naamik Inatsisartut aalajangigaanik kommunit aningaasartuuteqarneruleraangata taava kommunit kattuffiat oqartarpoq Inatsisartut aalajangigarimmassuk bloktilskudetigut Inatsisartut taanna matussavaat. Isumaqatigiinniarnerit aasat tamaasa taanna ingerlanneqartarpoq.

 

Uani pisinnaalluartut akiliilaarnerunissaat tassa innuttaasut ilungersornerpaajoreersut tapunnagit akerlianik oqilisaavigalugit isumaqarpunga tamatsinnit tapersersorneqarluni ilalerneqarluni akuersaarneqartariaqaraluartoq. Oqilisaanneqartussat qutsanniartigit tamatta utoqqalinersiallit siusinaarlutik pisartagallit ilinniagaqartut piniarnermik inuussutissarsiuteqartut innuttaasut amerlarnersaat oqilisaanniarneqarmata qutsanniartigit tassa Naalakkersuisuninngaaniit oqaasererusutagut matumani siunnersuuteqarnitsigut.

 

Aamma 2 procenti landskarsip kaaviiaartittagaannit sipaarneqassappata ajornanngilluinnaqqissaartoq Jakob Sivertsen oqarpoq. Naalakkersuisooqatigiit massakkut Inatsisartut oqalunnerat najoqqutaralugu 2 procentiinnaanngitsumik allaffissornikkut annikillileriniarpugut. Ukiuni tulleriinni aningaasanik ukiarmili inissinneqareerput ukiut tulleriit allaffissornikkut suut sipaarfigissagigut.

 

Tamavissuisa ataatsikkut inatsisitigut allat pisussaaffiusut 2 procentimik sipaarfigissagutsigit taanna inatsisinik unioqqutitsinerusussaavoq. Pingaarneriuisariaqarpugut suut sipaarfigissavagut suut sipaarfigissanngilagut.

 

Taavalu Atassutip oqaluttuata oqaaseqartuata saniatigut siulittaasuannut Augusta Sallingimut oqaatigissavara kommunit akornanni akileraarutisat ataatsimoortumik akileraarutissat paragraf 28 inatsimmi paragraf 28-mi immikkoortoq aappaat najoqqutaralugu upernaakkut ataatsimiinnermi aalajangerneqartussaammata aamma ilanngaatit upernaakkut ataatsimiinnermi aalajangerneqartussaammata. Sinneri nuna tamakkerlugu akileraarutip qanoq annertutiginissaa taakkua ukiakkut aalajangerneqartussaapput. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taamaasilluta immikkoortoq 91 aammalu immikkoortoq 18 oqaluuserineqarnerat tassunga killeqarpoq. Siullermeerneqarnera eqqaasissitsissutigissavara isumaqatigiinniarnerit aappassaaneernissaanut aamma ingerlaqqittussaammata. Tassanilu aamma Ataatsimiititaliap sulinermini aamma Naalakkersuisut aggersarsinnaasarmatigit. Taava immikkoortoq kingulleq ullumi tikitassarput tikissavara tassa immikkoortoq 19. Taanna Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisup saqqummiutissavaa.

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut tallimaat, tallimanngorneq 23. april 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 19

 

 

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsissaattut siunnersuut.

(Umiarsuit takornarianik angallassissutit DIS-imut nalunaarsorneqarnerat aamma ilinniartut ilaannut immikkut ittumik ilanngaateqartitsineq)

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

 

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut sinnerlugit aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut saqqummiutissavara. Tassani pineqarput akileraarusersueriaatsinut marlunnut siunnersuutit ajornartorsiutinut taakkununngaannarpiaq aaqqiissutissat.

 

Naluneqanngitsutut Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnerminni ilinniagaqartut tunngaviusumik ilinniarfinniittut ilinniarnertik tamakkerlugu akissarsisinneqartalernissaat aalajangiiffigaat atuarnerminni ilinniagaqarnersiaqarnerat ilinniarfigisaminniinerminnilu akissarsiaqartitaanerannut taarsiullugu. Allannguinerup kingunerissavaa ilinnigaqarnersiutit aningaasarsiatut A-tut naleqalernerannik, taamaalillunilu ukiumut 2000 kr-nit pallillugit akileraaruteqaataanerulersinnaallutik. Ilinnigaqanersiutit pillugit aaqqissuussineq maannakkut atuuttoq malillugu aningaasarsiat B-usunut allaallutik. B-unit allaassutigalugu. Allatut oqaatigalugu ilinniagaqartut aningaasarsiaminnit B-nut akileraaruteqanngitsunut ilanngaat aannaassavaat.

 

Tamanna aaqqiiviginiarlugu siunnersuutigineqarpoq ilinniartunut tunngaviusumik ilinniarfinniittunut ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2004-mut aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqalerpata appartinneqassasut imaalillugit ilinniagaqartup atuarfimmiinnermini ilinniagaqarnersiutai aningaasarsiatut naatsorsorneqarnerisa annertoqataannut appartinneqarnerisigut.

 

Nunanit allaniit takornarianit angalatitsiviit arlallit 2004-mi Kalaallit Nunaat sineriaani umiarsuit takornarianik angallassissutit atorlugit takornariartitsinissaat tuneriikkatik paasinarsimmat takornariartitsinissat tuneriikkatik toqqammavigalugit paasinarsimmat umiarsuassaaleqissukkaat Artic Umiaq Line A/S-p Saqqit Ittuk takornarianik angallassissutigineqarsinnaalernissaa siunertaralugu allangortiteriarlugu umiarsuarmik takornariartitsinerit pineqartut 2004-mi ingerlanneqarsinnaanissaat qulakkeerniarlugu angalatitsivinnut attartortippaa.

 

Umiarsuaq Dansk International registerimut nalunaarsorneqarsinnaappat pilersaarut akilersinnaasumik ingerlanneqarsinnaavoq. Inuttaat akissarsiaat ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit akissarsisinneqarsinnaappata. Tassa inuttat akileraarutissaraluat DIS malillugu akissarsiassaasa annertoqataannut appartinneqarneratigut.

 

Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq umiarsuarnut ilaasortaatinut kalaallit nunaanni angerlarsimaffeqartunut Dansk International registerimilu nalunaarsorsimasunut takornarianik angallassinermik inuttat akissarsiaat malittarisanik oqilisaassinikkut iluarsiivigineqassasut umiarsuarnut assartuutinut nalunaarsorneqarsimasut ilaannut DISnut ullumikkut assigalugu.

 

Naalakkersuisut isumaat malillugu aaqqiineq pineqartoq ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2004-mut taamaallaat atuutsinneqarnissaa pisariaqassasoq ilinniartut ukiumi aningaasarsiorfiusumi 2005-mi 4.000 krnit missaanni akileraarutitigut oqilisaaffigineqarnissaat pissutigalugu ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2005-mut akileraarutinut ilanngaatissat ilanngullugit siunnersuutit Inatsisartuni akuersissutigineqassappata. Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinerlugit aningaasarsianut akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartunut suliassanngortippara aappassaaneerneqartinnagulu akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliamut aamma suliassanngortillugu.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taavalu tikippagut partiit oqaaseqartui siulliusoorlu Ole Thorleifsen.

 

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Siumumiit naalakkersuisut aningaasarsianit akileraarutit pillugit siunnersuutaat taperserlugu

imatut oqaaseqarfigissavarput:

 

Ilinniagaqartut tunngaviusumik ilinniarfimmiittut ilinniarnertik tamakkerlugu akissarsiaqartitaalernissaat inatsisartunit akuersaarlugu aaliangiiffigineqareersut atugaasa

akileraarutitigut naleqqussaavigineqarniarneri Siumumiit akuersaarparput. Nalornisigineqassanngilaq Siumup ilinniartut tapersersormagit, pissakinnernullu ilaatillugit

akileraartarnikkut naleqqussaaviginiarneqarneri iluarisimaarpagut, tamaalillutik ilinniartut

aningaasatigut pitsanngoriaammik pissarsissammata.

 

Naalakkersuisut siunnersutaata aappaani umiarsuup takornariartitsinermut atugassap Saqqit Ittuup Dansk International Skibsregisterimut nalunaarsorneqarnissaa suliniutitut pitsaasutut nalilerlugu Siumumiit taperserparput. Inuussutissarsiutit inerisarnerini pingaartipparput aningaasarsiornermut pitsannguutaasinnaasut inatsisitigut naleqqussaanikkut aaqqiivigisarnissaat.

Taamaalillunilu inuttat nunaqavissut periarfissaqalernissaat sulissutigineqarmat iluarisimaarparput.

Ilanngullugu Siumumiit Naalakkersuisunut akileraartarnermut akitsuutinullu Ataatsimiititaliamut siunersuutigerusupparput siunersuutip uuma appassaaneerneqannginnerani paragraf 34 B-mi ilanngussinissamik periarfissamik misissuisinnaannginnersut.  Kilisaatini inuttat nunatta avataani imartaani aalisartillutik assingusumik periarfissinneqarsinnaanersut eqqarsaatigalugit. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisup Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuut, umiarsuit takornarianik angallassissutit angallassinerat Dansk Internationalt Skibsregisterimi nalunaarsorneqalernissaannut aammalu ilinniagaqartut ilaannut ilanngaammik immikkut ittumik ilanngaateqalersitsisarnissamut tunngassuteqartut saqqummiuppai.

 

Inatsisissatut siunnersuummut oqaaseqaatini nalinginnaasuni oqaatigineqarpoq aningaasatigut ajunaarutaasinnaaneranik kinguneqartussatut naatsorsuutigineqassanngitsoq.

 

Oqaaseqaatini nalinginnaasuni oqaatigineqarportaaq ilinniartunut allannguuteqartoqanngippat naatsorsuutigineqassasoq landskarsimut kommuninullu katillugit 2 mio. kr.-it missaanni aningaasartuuteqannginnerunissaq, kiisalu ilinniagaqartut pineqartunut ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2004-mut aningaasarsianit akileraarusersuinermi angissusiliinerni annikitsuinnarmik allaffissornikkut suliassaqartitsinerulaassasoq.

 

Naammagisimaartariaqarpoq aaqqissuussinikkut ilinniagaqartut pineqartut aningaasarsiaminnit akileraaruteqaataasussanit aningaasarsiat B-t akileraaruserseqanngitsut annertoqataannik millisaavigineqassanngimmata, Inuimmi Ataqatigiinnit pingaartipparput ilinniaqartut ajornerusumik atugassaqalersinneqannginnissaat.

 

Aammattaaq naammagisimaarnarpoq allannguinerup allaffissornikkut nukinnik amerlanernik atuinissamut pisariaqartitsinerungaarnissaq kingunerissanngimmagu.

 

Inatsisissatut siunnersuutip maleruagassanut ataasiakkaanut oqaaseqaatitaanni § 1, nr. 2-mut atatillugu siunnersuutigineqarpoq, maleruagassaq inunnut, umiarsuarni Dansk Internationalt Skibsregisterimi nalunaarsorsimasuni inuttatut sulisunut, akileraarutissat tamarmiusut akissarsiat taakkua akileraarutitaannut naapertuuttumik annertussusilinnik appartinneqassasut, aammattaaq umiarsuarnut inunnut angallassissutini, takornarianillu angallassissutini inuttanut allanut atortinneqalissasoq, angallassineq Kalaallit Nunaata imartaaniippat avataaniippalluunniit apeqqutaatinnagu. Aammattaaq maleruagassaq inunnut Kalaallit Nunaannut tamakkiisumik akileraartussaatitanut aammalu killilimmik akileraartussaatitanut atuutsinneqassasoq.

 

Maleruagassap inunnut Kalaallit Nunaanni tamakkiisumik akileraartussaatitaasunut atuutsinneqassammat naammagisimaarnarpoq, ukiormi umiarsuarnik takornarianik angallassissutinik umiartornermi kalaallit periarfissalunnerunissamut ernummateqalernerat taamaalilluni pakkersimaarneqarsinnaammat, kaammattuutigisariaqarporlu umiarsuaatileqatigiit DIS-imi nalunaarsorneqarsimasut Kalaallit Nunaata imartaani angallassinerminni sapinngisamik kalaallinik umiartortunik inuttaqartarnissaat.

 

Taama oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiinnit Naalakkersuisut akileraarusersueriaatsinut marlunnut siunnersuutaat taamatut iluseqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlanneqassasoq.

 

Per Rosing-Petersen, siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava tullinnguuppoq Finn Karlsen Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Naalakkersuisunit Inatsisartut inatsisissaata allannguutissaanik saqqummiussaqarnerannut tunngatillugu ATASSUT-mit naatsumik imaattumik oqaaseqassaagut.

 

Siullermik § 15 a-tut ilanngunneqartoq. Tamatumani pineqarput tunngaviusumik ilinniarfuisuni ilinniagaqarnersiutinut tunngassuteqartut, tamannalu Naalakkersuisut isumaat malillugu ukiumut naatsorsuusiorfiusumut 2004-mut taamaallat atuutissasoq, tassami akileraartarnermut inatsisip allanngortinneqarneranut atatillugu inummut ilanngaatip qaffanneratigut tamatuma atuunnera.

 

Aappatut Arctic Umiaq Line A/S-ip  Sarpik Ittuup takornarissanik angallassinissamut tul-luarsarlugu allanngortitertissimavaa, taamaliorneq nunatsinni takornarialerinermut pit-sanngorsaataavoq iluarisimaarnartoq.

 

Tamatuma nassatarisaanik immikkut ittumik inatsimmik allannguutissamik Naalakkersuisut siunnersuuteqarput. Allannguutissatut siunnersuut ATASSUT-mit pitsaasutut nalilerparput,  tamatumani pingaartumik inuttaareersut nunaqavissut atuinnarnissaannik kingu-neqartussanngormat.

 

Taamatut  inatsimmik ikkussineq  immikkut itttutut isigisariaqarpoq pisariaqarfiinnarmi atuagassaq, taamaammat periaatsip tamatuma aamma allani atorneqartarsinnaanera eqqar-saatigineqartariaqartutut ATASSUT-mit  isumaqarfigaarput, soorlu ungasissumut aalisari-artitsisinnaaneq eqqarsaatigalugu aassersuutigalugu Flemish cap-imut aalisariarnermi.

 

Taamaamat Naalakkersuisunit inatsisip allannguutissatut siunnersuutit saqqummiussaat oqaaseqarfigaagut aappassaaneerneqartinnagillu ataatsimiititaliami susassaqartumi suliari-neqarnissaat inassutigalugu.

 

Per Rosing-Petersen, pingajuat, Siumut.

Taava Per Skaaning Demokratit.

 

Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Demokratit maluginiarpaat akileraarutinut tunngassuteqartut marlunnik siunnersuuteqarfigineqartut. Oqaatiginngitsoorusunngilarpulli ilinniartut ilaasa ilanngaataat pillugit kingumoortumik inatsisiliornissamut Naalakkersuisut periaasiat naleqqutinngilluinnartutut isigatsigu.

 

Taamatut periuseqarluni inatsisiliorneq ileqqussaanngitsuuvoq, ileqqussaanngitsuujuaannarsimallunilu. Tassami innuttaasut ilaat maleruagassat malillugit taamaallaat iliuuseqarsimasut pinerluttunngortinneqaratarsinnaammata. Uani Naalakkersuisut oqaaseqartatigut ataasiakkaanik iluarsiiniarnerat qujanartumik ilinniartunut arlalinnut iluaqutaasussaavoq.

 

Demokratinili immitsinnut aperinngitsoorinnaanngilagut sooruna ilinniartut ilaasa ilanngaataat pillugit inatsisit allannguutissaasa akuerineqarnissaannut ullumikkut neriorsuuteqassanersugut. Paasinninnerput naapertorlugu tamanna aallaaveqarpoq 2003-mi ukiakkut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup suliarinerlutaalluinnartumik inatsisinik suliaqarsimaneranik.

 

Naalakkersuisunut ilaasortaq taamanikkut inatsisissatut siunnersuut saqqummiummaguli  Demokratinit tikkuarsimavarput inatsisissap erseqqarluttoqarnera. Taamaattumillu inatsisissatut siunnersuut katersuunnissami matumani kinguartinneqaratariaqarsorisimallugu.

 

Ajuusaarutigalugu uppernarsarsinnaavarput naak Naalakkersuisunut ilaasortap aningaasanut inatsit Ataatsimiititaliamut uppernarsarsimagaluaraa inatsisip amerlanerusunik ilakutaqartinnginnissaa taamaattoqanngitsoq ersersimasoq.

 

Taamaattumik kajumissaarutigiinnassavarput ilinniartunut ilinniagaqarnersiutit pillugit inatsisip akuersissutigineqarnerani Demokratinit sulinermillu illuatungeriinnit ilusilersukkamik isorineqarsimasumi Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup siunissami tusaaniartarnissaa.

 

Taamatut oqaaseqarluta nalunaarutigissavarput siunnersuut taperseripput innersuussutigissaguli Inatsisartut akileraarutinut akitsuutinullu Ataatsimiititaliaanut suliarineqarnissaa. Qujanaq.

 

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguuppoq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Naalakkersuisoq siunnersuutaat annerusumik oqaaseqarfiginagu tamakkiisumik Kattusseqatigiit sinnerlugit matumuuna tapersersorlugu nalunaarugiinnarpara.

 

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq aamma oqaaseqarumasimavoq. Tullinnguutissaaq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

 

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Demokratit oqaluttuannut oqaatigiinnassavara ippassaq soorlu aamma Kattusseqatigiit apeqqut taanna lærlinnginut lærlinngit ilinniartitaannerannut tunngasumik allannguinitsinnut tunngatillugu nassuiaatiga erseqqissoq aammalu Inatsisartunit tamanit akuersaarneqartoq tunngavigalugut inatsit taanna allannguinerput tamanit iluarineqarmat aamma sulisitsisuninngaaniit.

 

Aammalu isumaqaratta ilinniartitaanikkut malittarisassat angusaqarfiunerusumik ukiuni aggersuni aaqqissuunnerat angusariaqartoq taamatut Inatsisartut tamarmiullutik tapersersugaannik januarillu aallaqqaataani ukioq manna atuutilersussamik ukiarmi inatsimmi akuersinitsinnik isumaqarpunga kukkussuteqarsimanngitsugut. Taamaattorli quliataqarsimavugut aningaasanut inatsimmi oqaasertaliussanik aamma ataqqinartup Inatsisartunut Ilaasortap Demokratineersup aamma tamanna quliaffigeqataaffigeqataasimavaa.

 

Soorunalimi inatsisitigut toqqammavissaqarumalluta iliuuseraarput una aammalu taasinnaavara tamanna tamanit tapersersorneqartoq. Qujanaq.

 

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq il.il.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassa uani apeqqutit pingasuinnaat imaluunniit marluinnaat tassa aporfiaqqatut immaqa taaneqarsinnaasut Ataatsimiititaliami sammineqartussatut taasassakka tassaapput Atassummit aammalu kingusinnerusukkut uumap agguaanneqartup oqaaseqaat najoqqutaralugu immani nunatta imartarinngisaani aalisariartarnermi Flemmis Capimi inngikitsuliup eqqaani imaluunniit russit imartaani Barrentshavemi aalisariartartunut Dansk International Skibsregisterimut aaqqissuussamik atorneqarsinaanersoq misissoqquneqarpoq.

 

Misissorneqarsinnaavoq soorunami kisianni tassa sooq pinerpoq aamma taanna paasisissajunnarsivarput. Taamatut akissarsiaqartitseriaaseq umiarsuarnik assartuutinut umiarsuarnullu ilaasartuutinut taamaallaat atuutsinneqartarmat. Norskilluunniit nunat allat imartaanut aalisariartitsisartut aalisariutiminnik taanna taamatut aaqqissuussineq atunngilaat. Kisianni paasissaqqaarparput suna patsisigalugu, taavalu kissaatigineqartut qanoq iliortoqarsinnaanersoq Ataatsimiititaliap isumaliutigissagaa naatsorsuutigaarput.

 

Taavalu Demokratinit saqqummiunneqartoq una kingumoortumik silatusaarniarneq imaluunniit kingumoortumik aaqqiineq taakku arlaat piuminarnerunersoq oqaluuserineqarsinnaavoq. Kisianni inatsisiliornerni nalinginnaasumik oqartarpugut kingumoortumik inatsisiliorneq ileqqoq pitsaanerpaajunngitsoq kisiannili inerteqqutaanngilaq. Minnerunngitsumik uani inatsisip allanngortinneqarneratigut eqqorneqartussat iluaquserneqartussaappata taanna aporfittut angisoorsuartut isigisariaqanngilaq. Tassa inerteqqutaanngilaq. Qujanaq.

 

Aqqaluk Lynge, Sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq. Taamaalilluni naggasiussaasumik oqaaseqarpoq. Taannalu suliassaq tamaanga killeqarpoq tassalu immikkoortoq 19. Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsissaattut siunnersuut.

(Umiarsuit takornarianik angallassissutit DIS-imut nalunaarsorneqarnerat aamma ilinniartut ilaannut immikkut ittumik ilanngaateqartitsineq). Taannalu tassa amerlanernit akuersaarneqarpoq aammalu qinnutigineqarsimalluni amerlanerussuteqartunit Inatsisartut akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaanit suliarineqaqqaassasoq. Taamaalilluta tassa taanna suliassaq tamaanga naammassivarput ullormullu oqaluuserisassat aamma nungupput. Weekendtisiorluarniarisi utoqqatserpunga tamaanga killiinnarsinnaagalunga tamassi arfininngorneq sapaat naalluarniarisiuk.