6. mødedag, tirsdag d. 27. april 2004, kl. 13.00

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

 

Jeg har ikke nogen redegørelse for dagsordenen, og jeg skal også sige, at vi kører i henhold til dagsordenen, og der er kun to der er blevet udsat til fredag.

 

Og det første dagsordenspunkt for i dag er punkt 35 Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ændring af Anordning om ikraftsættelse for Grønland af ny Lov om aktieselskaber og ny årsregnskabslov.

 

Det er det vi skal behandle først.

 

Og det er Landsstyremedlemmet for Erhverv, der skal forelægge.

 

 

6. mødedag, tirsdag d. 27. april 2004, kl. 13.01

 

 

Dagsordenens punkt 35

 

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ændring af Anordning om ikraftsættelse for Grønland af ny Lov om aktieselskaber og ny årsregnskabslov.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit.

Efter forelæggelse af Landsstyret vedtog Grønlands Landsting på FM 2003 beslutningsforslag om ikraftsættelse af en forelagt selskabslovpakke med udtalelse om, at Grønlands Hjemmestyre specielt i forbindelse med ikraftsættelse af aktieselskabsloven og årsregnskabsloven ønsker indføjet en bestemmelse, hvorefter mellemstore og store hjemmestyreejede aktieselskaber omfattes af lovens bestemmelser om i gåseøjne ”statslige aktieselskaber”.

 

I forbindelse med den konkrete ikraftsættelse af lovgivningen viste der sig et problem i forhold til Rigsmyndighederne med hensyn til, hvorvidt den af Landsstyret foreslåede og af Landstinget godkendte udtalelse i praksis alligevel teknisk kunne indarbejdes i lovgivningen.

 

Spørgsmålet blev forelagt for Justitsministeriet, der i december måned 2003 endelig meddelte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at ønsket kunne imødekommes, såfremt ændringen kom til at omfatte alle hjemmestyreejede aktieselskaber og ikke kun de ”store” og ”mellemstore”.

 

Justitsministeriets argumentation bygger på, at der også vedrørende de danske statslige aktieselskaber er selskaber, der i størrelse svarer til de ”små” grønlandske hjemmestyreejede selskaber, og at det var juridisk betænkeligt at sætte ændringen i kraft med opdeling fra én lov, nemlig årsregnskabsloven anvendt i en anden lov, nemlig aktieselskabsloven.

 

På denne baggrund har det været nødvendigt, for at kunne opnå det af Landsstyret og af Landstingets vedtagne formål, at ændre Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse af den nye aktieselskabs- og årsregnskabslov.

 

Landsstyret er stadig af den opfattelse,  at de i Danmark gennemførte regler i aktieselskabsloven og årsregnskabsloven om statslige aktieselskaber med forbedret offentlig indsigt i selskaberne ved halvårsrapporter og særlige revisionskrav også bør være gældende for de grønlandske hjemmestyreejede aktieselskaber.

 

På trods af, at ikraftsættelsen af de skærpede krav til de hjemmestyreejede selskaber kan påføre disse selskaber ekstra omkostninger, er det alligevel Landsstyrets opfattelse, at de hjemmestyreejede selskaber bør omfattes af de samme regler som de statslige danske aktieselskaber. Dette skyldes, at de grønlandske borgere bør gives samme indsigt i de store og mellemstore hjemmestyreejede selskaber, som de danske borgere har vedrørende de danske statslige aktieselskaber.

 

Landsstyret skal derfor indstille, at Grønlands Landsting nu giver sin tilslutning til, at afgive udtalelse om, at Grønlands Hjemmestyre specielt i forbindelse med ikraftsættelse af aktieselskabsloven og årsregnskabsloven ønsker indføjet bestemmelser, hvorefter hjemmestyreejede aktieselskaber omfattes af lovenes bestemmelser om ”statslige aktieselskaber”.

 

Da denne indstilling er ændret i forhold til den tidligere af Landstinget vedtagne, har det været nødvendigt at forelægge beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ikraftsættelse for Grønland af Lov om aktieselskaber og Lov om visse erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab igen. 

 

Der er ikke foreslået ændringer i selve lovteksten, der allerede er behandlet af Landstinget på forårssamling  2003. Landstinget kan derfor i denne omgang nøjes med at tage stilling til ønsket om ændring af formuleringen ”store og mellemstore hjemmestyreejede aktieselskaber” til ”hjemmestyreejede aktieselskaber”.

 

Det er af Landsstyret vurderet, at en samlet ikraftsættelse af de her forelagte to love,  så vidt muligt bør ske samlet, og sammen med de allerede på forårssamlingen 2003 godkendte Lov om anpartsselskaber, Lov om erhvervsdrivende virksomheder og Lov om erhvervsdrivende fonde.

 

Hermed overlades Landsstyrets indstilling til Landstingets velvillige behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er så Landsstyrets forelæggelse, der vil blive kommenteret af partiernes og Kandidatforbundets, ordfører. Først Ole Dorph, Siumut.

 

Ole Dorph, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til nævnte beslutningsforslag:

 

Under forårssamlingen 2003 vedtog Landstingets et beslutningsforslag om ikraftsættelse af en forelagt selskabslovpakke med udtalelse om, at Grønlands Hjemmestyre specielt i forbindelse med ikraftsættelse af  aktieselskabsloven og årsregnskabsloven ønsker indføjet en bestemmelse, hvorefter mellemstore og store hjemmestyreejede aktieselskaber omfattes af lovens bestemmelser om ”statslige aktieselskaber”.

 

Vi skal fra Siumut henvise til de positive bemærkninger, vi dengang fremkom med.

 

Vi bemærker også i Siumut, at der ikke foreslået ændringer i selve lovteksten, der allerede er behandlet af Landstingets på forårssamlingen i 2003, hvorfor Landstinget i denne omgang kan nøjes med at tage stilling til ønsket om ændring af formuleringen ”store og mellemstore hjemmestyreejede selskaber” til ”hjemmestyreejede selskaber”. Vi går ind for denne ændring og foreslår, at forslaget inden 2. behandlingen henvises til Erhvervsudvalget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit støtter forslaget om ændring af Hjemmestyrets udtalelse, idet samfundet her vil få forbedret muligheder for at følge med i driften af de af samfundet ejet aktieselskaber. Det må siges at været helt på sin plads.

 

Således vil Inuit Ataqatigiit få et længst næret ønske opfyldt, omend det sker under et lettere pres ude fra.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Tak. Forslag til landstingsbeslutning om ændring af landstingsbeslutning af Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for lov af samlet lovpakke har vi 2003 forårssamling allerede kommenteret det, og her er der tale om, at Grønlands Hjemmestyre specielt i forbindelse med ikraftsættelse af selskabsloven og årsregnskabsloven ønsker indføjet en bestemmelse, hvorefter ”mellemstore” og ”store” hjemmestyreejede selskaber omfattes af lovens bestemmelser om statslige aktieselskaber. Og vi skal fra Atassut gå ind for det.

 

Selvom det også vil indebære flere udgifter for grønlands Hjemmestyres små aktieselskaber, så finder vi det vigtigt, at ejerne får større indsigt omkring selskaber, og at man baner vejen hertil.

 

Og med disse bemærkninger, så støtter vi beslutningsforslaget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Marie Fleischer, Demokraterne.

 

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Landsstyret fremsatte på FM  2003 beslutningsforslag om ikraftsættelse af en lovpakke, der havde til formål at ajourføre aktieselskabsloven og årsregnskabsloven. Demokraterne tilsluttede sig dette – men ønskede dog, at lovpakken omfattede alle hjemmestyreejede selskaber, og ikke kun de store og mellemstore selskaber.

I forbindelse med den konkrete ikraftsættelse af lovgivningen har vi da også konstateret, at Landsstyrets ønske om at friholde de små hjemmestyreejede selskaber for den belastning, som en øget rapporteringspligt vil påføre disse selskaber i forbindelse med revisionen af årsregnskabsloven, ikke kunne imødekommes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

 

Det er Demokraternes holdning, at det regelsæt som gælder for de danske statslige aktieselskaber også bør sættes i kraft i Grønland, hvorefter hjemmestyreejede aktieselskaber omfattes af lovenes bestemmelser om i gåseøjne ”statslige aktieselskaber”. Dette på trods af de økonomiske ulemper, som de små hjemmestyreejede selskaber må imødese. Det er afgørende for Demokraterne, at ejerne og befolkningens nyder den samme indsigt i de hjemmestyreejede selsk aber, som er gældende i Danmark.

 

Demokraterne støtter derfor helhjertet forslaget. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører .

Kandidatforbundet skal udtrykke deres tilfredshed med, at nærværende lov gælder for alle aktieselskaber.  Og uden yderligere bemærkninger skal Kandidatforbundet udtrykke deres tilslutning til udtalelse om ændring af Anordning om ikrafttrædelse for Grønland af ny lov om aktieselskaber.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

 

Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det bliver ganske kort. På vegne af Landsstyret siger jeg tak til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Og her har vi lagt mærke til, at det der er blevet forelagt, det støttes af alle landstingsmedlemmer, og det er heller ikke mærkeligt, idet da denne blev forelagt i forårssamlingen 2003, fik den også støtte af samtlige 31 landstingsmedlemmer i den sidste afstemning.

Og her er der kun tale om, som det blev nævnt i vores forelæggelsesnotat, at det der blev forelagt på forårssamlingen her har man ellers kun ønsket, at Grønlands hjemmestyreejede aktieselskaber ”store” og ”mellemstore” fik denne betegnelse, men det har man fundet det vanskeligt at gå ind for, og nu med hensyn til Grønlands hjemmestyreejede aktieselskaber, det er dem alle sammen man snakker om, også med hensyn til de små aktieselskaber, det har vi lagt mærke til, at samtlige partier og Kandidatforbundet er tilfredse med det.

 

Og jeg vil heller ikke undlade at bemærke, at med hensyn til driften af selskaberne og borgernes mulighed for at få indsigt, at man her ved godkendelse, vil man bane vej for den mulighed, og det er vi også tilfreds med, og fra Landsstyret har vi hele tiden ønsket denne indsigt mulighed.

 

Og jeg skal heller ikke at bemærke, at Landsstyret i de seneste flere år, så har Landstingets Revisionsudvalgs medlemmer sagt, at man ønsker denne mulighed, og som sagt, så er vi fra Landsstyret tilfreds med, at denne fik fuld opbakning, og at den af Landsstyret vil kunne blive forelagt til den danske regering. Og som sagt, som det blev nævnt i forelæggelsen, så har vi fra Landsstyret overhovedet ikke noget imod, at denne sag inden 2. behandling overgår til undersøgelse i Erhvervsudvalget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Som Landsstyremedlemmet for erhverv har udtalt, så er det i henhold til § 29 i vores Forretningsorden i forbindelse med forelæggelse af forslag, så er det mødelederen, der kan foreslå, at den bliver udvalgsbehandlet eller om der er nogle andre der har ønsket at den bliver udvalgsbehandlet, og det har så været tilfældet, som det blev nævnt, at nogle ordfører, at den inden 2. behandling overgår til behandling i Erhvervsudvalget, kan man gå ind for det. Det er hermed godkendt, og hermed er dette dagsordenspunkt færdigbehandlet.

 

Og den næste er punkt 49 Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger. Ændrede regler om fortsættelse af lejemål i forbindelse med samlivsophævelse, separation eller skilsmisse.

 

Her er det Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

 

6. mødedag, tirsdag d. 27. april 2004, kl. 13.10

 

 

Dagsordenens punkt 49

 

 

Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger. (Ændrede regler om fortsættelse af lejemål i forbindelse med samlivsophævelse, separation eller skilsmisse)

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex. og Per Berthelsen, Demokraterne.)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Astrid Fleischer Rex, forslagsstiller, Demokraterne.

Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger. Ændrede regler om fortsættelse af lejemål i forbindelse med samlivsophævelse, separation eller skilsmisse

 

På vegne af Demokraternes, skal jeg hermed fremlægge forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger. Forslaget har til formål at styrke retsstillingen for kvinder, som ønsker at bryde ud af et voldeligt forhold.

 

I tilfælde af skilsmisse, separation eller ophævelse af et fast samlivsforhold, opstår spørgsmålet om, hvem af parterne, der skal overtage boligen. Kan der ikke opnås enighed om, hvem af parterne, der skal overtage et lejemål, kan spørgsmålet indbringes for retten.

 

Forordningsforslaget indebærer, at domstolene forpligtes til at tage særligt hensyn til, hvorvidt skilsmissen, separationen eller samlivsophævelsen har baggrund i vold eller andre fysiske overgreb omfattet af kriminalloven. Som udgangspunkt vil retten til at fortsætte lejemålet ikke kunne tildeles den, som har gjort sig skyldig i overgreb. Domstolene har også hidtil kunnet tage sådanne hensyn, men har ikke været forpligtet hertil.

 

Forordningsforslaget må ikke forveksles med det forslag om midlertidig bortvisning af voldelige mænd fra hjemmet, som den danske Justitsminister har tilsluttet sig, og som er behandlet i betænkning nr. 1439 afgivet af Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg i år. Justitsministeriets forslag har været genstand for en del opmærksomhed i grønlandsk presse, og bl.a. har Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Justitsområdet, Jørgen Wæver Johansen peget på muligheden for en eventuel anordning af de pågældende bestemmelser for Grønland, under forudsætning af at Justitsministeriets forslag vedtages af Folketinget. De to forslag Justitsministeriets forslag og nærværende forordningsforslag berører imidlertid forskellige om end de er beslægtede vedrører forskellige problemstillinger, og vil kunne fungere uafhængigt af hinanden.

 

Vold i samlivsforhold er et udbredt fænomen i Grønland.

 

I en nyere landsdækkende grønlandsk selvrapporteringsundersøgelse, angav 15 % af de adspurgte kvinder at have været udsat for vold inden for den seneste måned. 58% af kvinderne oplyste, at voldsmanden var deres ægtefælle. Dette er meget høje tal, set i forhold til undersøgelser gennemført i f.eks. Danmark.

 

Grønland har en forpligtelse til at beskytte kvinder mod samlivsvold. Ikke blot moralsk men også i henhold til FN’s erklæring om eliminering af vold mod kvinder, samt i medfør af FN’s konvention om afskaffelse af al diskrimination mod kvinder.

 

Intentionerne bag forordningsforslaget er i fuld overensstemmelse hermed, idet forslaget dels har til formål at styrke de voldsramte kvinders retsstilling, og mulighed for at bryde ud af et voldeligt forhold, og dels har til formål at signalere en klar afstandtagen til vold i familien.

 

Forslaget tilsigtes ikke at stå alene men bør indgå i en bredere sammenhæng med tiltag i form af holdnings- og adfærdspåvirkende kampagner, etablering og drift af krisecentre, samt rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd.

Forslaget er ikke sendt i høring.  Det foreslås, at 2. behandlingen udskydes til efterårssamlingen 2004, og at Landsstyret anmodes om at foretage høring af relevante myndigheder og organisationer medvidere i den mellemliggende periode. De indhentede høringssvar vil så kunne indgå i udvalgsbehandlingen af forslaget.

Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for erhverv, som er fraværende på baggrund af møde, og så er det Landsstyreformanden, der skal forelægge Landsstyremedlemmets besvarelse.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Landstingsmedlemmerne Astrid Fleischer Rex og Per Berthelsen fremsætter her et yderst interessant forslag, der i sit indhold fuldt ud er i tråd med den politik, som Landsstyret fører.

 

Landsstyret finder i lighed med forslagsstillerne, at vold i samlivet er uacceptabelt, hvorfor de enkeltes boligforhold ikke må medvirke til, at fastholde et voldspræget samliv. Den gældende landstingsforordning om leje af boliger blev vedtaget i 2001, siden er den blevet ændret 3 gange. Dette kan medføre uoverskuelighed og forholdet er i 2003 kritiseret af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg, der henstillede til Landsstyret, at kommen de ændringer af retstilstanden søges gennemført ved fremsættelse af et nyt sammenskrevet lovforslag, således at de gældende regler for leje af boliger på ny kan samles i en enkelt landstingsforordning.

 

Landsstyret har taget udvalgets indstilling til efterretning, og arbejder på ét sammenskrevet forslag

Til ny landstingsforordning om leje af boliger, der forventes forelagt Landstinget til behandling på  efterårssamlingen 2004. et er derfor Landsstyrets vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at lade forslaget indgå i  arbejdet på en ny og samlet landstingsforordning.

 

Det fremsatte ændringsforslag foreslås, at blive medtaget i det samlet reformarbejde. Landsstyret skal understrege, at det altid er en balancegang, at udarbejde en lovgivning der pålægger domstolene, at tage særlig hensyn, set i lyset af domstolenes uafhængighed. Landsstyret kan således, på baggrund af, at arbejdet allerede er i gang anbefale, at forslaget indgår som et betydningsfuldt bidrag til de gennemreviderede og bearbejdede forslag til ny landstingsforordning om leje af boliger, som Landsstyret agter at fremsætte på efterårssamlingen 2004.  Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det forelagte vil så blive kommenteret, at partierne. Først Otto Jeremiassen, Siumut.

 

Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Demokraternes Astrid Fleischer Rex og Per Berthelsens forslag til ændring af landstingsforordning:

 

Formålet med ændringen af forordningen er at styrke retsstillingen for kvinder, som ønsker at bryde ud af et voldeligt forhold.

 

Vi er i Siumut tilfredse med, at Landsstyret i sit svarnotat fremlægger et forslag til ændring af landstingsforordning nr. 5 af  31. maj 2001, senest ændret ved landstingsforordning nr. 3 af 15. april 2003, hvorefter denne ændring vil træde i kraft d. 1. januar 2005.

 

Landsstyret fremdrager i sit svar klart, at det er helt nødvendigt at foretage en ændring i forordningen, og vi mener i Siumut, at det er ganske uacceptabelt, at ca. 1.300 kvinder og børn har måttet søge tilflugt i krisecentrene, hvilket tal er ganske uhørt højt i forhold til vort lands befolkningstal - endvidere når man betænker, at man ikke har tal på, hvor mange der undlader at søge tilflugt på krisecentrene. 

 

Dette forhold er naturligvis ikke den eneste årsag til Landsstyrets ønske om ændringen i forordningen, da man også har taget stigningen i antallet af skilsmisser og separationer i betragtning. Vi er klar over, at det for meste er kvinderne og børnene, der bliver ramt hårdest ved skilsmisser.

 

Vi skal derfor benytte lejligheden til at rose Landsstyret for et vel gennemtænkt forslag.

 

Vi er i Siumut glade for, at Landsstyret har lyttet til forslagsstillerne Astrid Fleischer Rex og Per Berthelsen fra Demokraterne, og vi vil udtrykke vores tilfredshed med, at man har taget initiativ til at ændre paragrafferne 41 og 42 i forordningen.

 

Vi tager derfor i Siumut Demokraternes ændringsforslag og Landsstyrets svarnotat til efterretning, og vi ønsker, at forslaget inden 2. behandlingen henvises til Landstingets Boligudvalg, da forordningsforslaget ikke har været sendt i høring, og Landsstyret har udtrykt ønske om at foretage høring af relevante myndigheder og organisationer før 2. behandlingen finder sted.

 

Det er vort håb, at Landsstyret og udvalget efter høringsprocessen vil fremlægge et vel gennemarbejdet forslag til efterårssamlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og jeg skal også understrege, at den grønlandske og danske tekst ikke er overensstemmende, og at det vil blive rettet senere. Næste taler er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Med henvisning til landstingsforordning om leje af boliger, nr. 5 af 31. maj 2001, § 41 og 42, har landstingsmedlemmerne Astrid Fleischer Rex og Per Berthelsen fremsat et ændrings-forslag.

 

Der er ikke fremsat ændringsforslag til det gældende § 41. I forhold til stk. 2 foreslår forslagsstillerne, at der med henvisning til nugældende ordlyd præciseres, at der ved samlivsophævelse som skyldes vold fra ægtefælden og som ved den retslige behandling stadfæstes som sådan, at retten i sin argument også bør pege på, hvem boligen herefter bør bebos af. Vi forstår det også derhen, at retten bør bestemme at den der har udøvet vold, ikke bør kunne tildeles en bolig.

 

Forslagsstillerne ønsker, at kvinder der forulempes med vold, gives bedre lovgivningsmæssig beskyttelse. Med henvisning til årsrapporten fra krisecenteret i Nuuk år 2002, er de fleste kvinder, der opsøger krisecenteret pga. vold, reelt også står som lejere af boligen. Men at der i mange tilfælde er sådan, at det er manden der står som lejer.

 

Med henvisning til gældende bestemmelser i landstingsforordningen om leje, skal man – når samlivsforholdet har bestået i 2 år eller derover, tage hensyn til børnenes tarv. Det fremgår dog ikke af krisecenteret i Nuuk’s årsrapport, om man har tilgodeset disse regler ved samlivsophævelserne.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit præcisere, at der med henvisning til ligestillingsprincippet, ikke kan tilrette forordningen alene udfra kvindens interesser. Men at man ved tilretningen bør tilgodese begge parter.

 

Vi er sikkert meget enige om de negative samfundsmæssige konsekvenser ved udøvelse af vold.

 

Vi kan ikke være uenige i, at vold i samlivsforhold er uacceptabelt.

 

Vi er derfor heller ikke uenige om, at man så vidt muligt bør tage de nødvendige tiltag for at formindske vold i samlivsforhold. Dette gælder mellem befolkningsgrupperne generelt samt i forhold til de politiske udmeldinger.

 

Vi ved nemlig også godt, at vi alene gennem lovgivningsinitiativer ikke kan standse vold, men at vi bør løbende melde ud, at vold er uacceptabelt, og at personer med forskellige problemer bør hjælpes med henblik på at få klaret disse problemer. Derudover må misbrugere – udfra deres erkendelse af misbruget – tilbydes behandlinger.

 

Når vi snakker om vold, er der forskellige former for vold der kan og bliver udøvet, hvorfor det også bør præciseres hvilken form for vold det drejer sig om. Har man f.eks. også taget hensyn til udøvelse af psykisk vold?

 

Vi mener, at tildeling af lejebolig ved samlivsophævelse, er noget der skal afklares.

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiit bemærket, at forordningsforslaget, der også er medtaget i gældende forordningsbestemmelser hvor børnenes tarv er nævnt, er bestemmelser der bør tydeliggøres. Vi mener at de problemer, der kan forårsage sådanne samlivsforhold, bør analyseres nøje og at man i samarbejde med kommunerne altid bør forsøge at finde frem til for alle parter acceptable løsninger.

Dernæst bør man vurdere de økonomiske konsekvenser et sådant forslag vil kunne afstedkomme.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit lagt mærke til, at bemærkningerne til forslaget bør ændres, idet disse ensidigt fokuserer på problemstillingerne fra én vinkel. Derfor indstiller vi, at sagen behandles videre i Familie- og i Lovudvalget.

 

Allersidst vil vi gøre opmærksom på, at vold ikke kan bekæmpes med lignende midler fra det offentliges side. Dette når man ingen vegne med. Såfremt man kun ser tingene ensidigt, har man først accepteret et menneskesyn, hvor man melder ud med frasen: ”systemet frem for mennesket”

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jakob Sivertsen fra Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører. 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger fremsat at Landstingsmedlemmerne Astrid Fleischer Rex og Per Berthelsen, skal vi udtale os om fra Atassut.

 

Vi ønsker i videst muligt omfang som enkeltpersoner og samlevende par, der ikke er gift, at leve et liv i tryghed og i fordragelighed, som par og enkeltpersoner.

 

Hvis samlivsophævelse derfor bliver en realitet i håb om et liv i tryghed og fordragelighed, og ikke mindst for at opnå mest mulig tryghed for børnene. Hvis disse er involveret, anser vi dette som en naturlig konsekvens, idet Atassut er vidende om, at børn opvokset i trygge hjem har bedre forudsætninger for en bedre fremtid.

 

Forslagsstillerne efterlyser i deres forslag, at man ved en omstramning af forordningen sikrer voldsramte kvinder bedre muligheder for at beholde eventuelt fællesbolig.

 

Atassut finder det væsentligt, at alle, uanset om de er kvinder eller mænd får ligeværdig retmæssig behandling, og på baggrund af Ligestillingsrådets anbefalinger i løbet af de seneste år om ligestilling og lige muligheder for kvinder og mænd, som Landstinget allerede har tiltrådt, finder Atassut det ikke naturligt, at der bliver vedtaget diskriminerende love eller forordninger.

 

Hvis parterne efter ophør af samliv eller skilsmisse ikke kan opnå enighed om, hvem af parterne, der skal fortsætte lejemålet, finder vi det naturligt, at spørgsmålet derefter bliver afgjort i retten.

 

Men på baggrund af risikoen for forhaling kræver Atassut, at den part der får ansvaret for børnene bliver særskilt tilkendt lejemålet indtil spørgsmålet bliver endeligt afgjort ved retten, idet det er overordentligt vigtigt, at man i disse sager tager udgangspunkt i børnenes tarv. Atassut finder det således væsentligt, at børnene ikke bliver ofre i forældrenes eller parrenes tvister.

 

Til sidst skal Atassut anbefale, at lejeforordningsmæssige spørgsmål, såsom forholdene omkring personaleboliger, indkvartering i forbindelse med uddannelse og særejeaftaler bliver indarbejdet i forslaget, og at disse bliver genstand for behandling i Landstingets Boligudvalg inden  2. behandling.

 

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin principielle tilslutning til forslaget. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Forslaget der her er forelagt landstinget skal være med til at sikre den ægtefælle eller samlever, der bliver udsat for vold eller andre fysiske overgreb. Dette vil vi fra Demokraterne støtte fuldt ud, da Demokraterne mener, at det er seriøst når vi taler om politik i menneskehøjde.

 

Vi skal som ansvarlig lovgivere begynde at se på vold og fysiske overgreb med andre øjne. Oftest er det sådan at systemet først og fremmest hjælper og tilgodeser gerningsmanden og ikke ofrene. Dette vil vi fra Demokraterne ændre på, således at vi fremover fokusere mere på ofrene end på gerningsmændene. Ordlyden i paragrafferne har vi ingen yderligere kommentarer til, da disse er fyldestgørende.

 

Jeg skal dog ikke undlade at kommentere de almindelige bemærkninger til forslaget, da det nævnes at formålet er at styrke retsstillingen   for kvinder. Dette bliver derefter meget professionelt fuldt op med relevant talmateriale.

 

Når vi fra landstinget har vedtaget en lov, skal denne sikre alle lige rettigheder for alle uanset køn. Når der henvises i forslaget til kvinders retsstilling, må vi ikke glemme at ca. 10% af alle voldsramte i hjemmene er mænd. Dette bliver dog oftest betragtet som et stort tabuemne, men emnet er vigtigt at tage op i forbindelse med det foreliggende lovforslag.

 

Selve lovforslaget er dog skrevet således, at der kan tages højde for den forulempede part, diverse kvinden eller manden for bedre retslige vilkår. En vedtagelse af dette lovforslag vil tillige have den fordel, at vi i fremtiden vil få et bedre talmateriale indenfor dette område.

 

Som i disse korte indledende bemærkninger tilslutter Demokraterne sig forslaget og henviser det til yderligere udvalgsbehandling i udvalgene for infrastruktur og boliger samt familier og sundhed.

Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, men han er ikke til stede og så vil jeg gerne lige spørge om landsstyreformanden har nogen bemærkninger. Landsstyreformanden. Når Kandidatforbundets ordfører er kommet ind, jeg vil gerne bede ordføreren om at de skal være parate til sådanne eventuelle udtalelser, Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Vær så god.

 

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Det er fordi jeg er så forkølet, så jeg været nede og pudse næse.

 

Til forslaget fra landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex og Per Berthelsen fra Demokraterne, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

 

Indledningsvis skal Kandidatforbundet gøre opmærksom på at det naturligvis ville være naturligt såfremt relevante instanser høres inden eventuel regulering af landstingsforordningen om leje af boliger, da vi på denne måde ville sikre mere klare grundlag for en regulering af forordningen.

 

Da Kandidatforbundet er af den opfattelse, at man i forbindelse med reguleringen klarest muligt synliggør ulemperne og fordelene ved forordningen, skal vi foreslå, at man snarest forhøre sig hos de relevante instanser.

 

Til trods for at Kandidatforbundet tilslutter sig forslaget, er Kandidatforbundet dog af den opfattelse, at man i forordningen må indarbejde kriterier for i hvilke tilfælde der må ske udsættelser for på denne måde at sikre, at eventuelle udsættelser sker mest muligt retfærdigt, for på denne måde at sikre at der i forordningen registreres hvem forordningen er til for.

 

Da årsagerne til separation, skilsmisse og/eller brug efter et langt forhold kan være væsentlige, og da det kan være svært at træffe beslutning om hvilken af parterne der er berettiget til at fortsætte lejemålet er det nødvendigt, at man ved lovgivningen synliggør hvem af parterne, der er berettiget til at fortsætte lejemålet af boligen.

 

I nærværende forordning efterlyses der tiltag for at voldelige mænd udsættes for boliger i tilfælde af vold, men her må man huske på, at det ikke kun er kvinder der bliver udsat for vold, og at nogle mænd også bliver udsat for vold af deres kvindelige partnere. Disse mænd skal naturligvis have samme rettigheder som voldsramte kvinder.

 

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale at relevante instanser bør høres før eventuel ændring af forordningen, for på denne måde at sikre, at samtlige aktører får mulighed for at tilkendegive deres mening.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det forslagsstilleren og når vedkommende har udtalt sig, så er det landsstyreformanden.

Forslagsstiller Astrid Fleischer Rex.

 

Astrid Fleischer Rex, forslagsstiller, Demokraterne.

Til landsstyremedlemmets besvarelse som jeg ser er i god forståelse for forslaget siger jeg tak til, oh fordi jeg forstår dermed at dette forslag ville blive implementeret i landsstyrets efterårsforslag.

 

Til partierne og Kandidatforbundet siger jeg også tak, fordi de i forståelse har udtalt sig næsten enslydende.

 

Lad mig lige bemærke, at jeg har stillet forslaget i løbet af maj måned, at det er en overvejelse om, men får mulighed for at kunne have et samtaleforum og opfordre til en oplysning at mændene også får mulighed for behandling. Fordi vi grønlændere har endnu ikke opnået dette, at vore mænd får fysisk og psykisk vold, og vi er ikke åbne for debat af denne, fordi vi finder at det er et tabuemne, derfor har vi ikke noget grundlag for det.

 

Fra Demokraterne har vi nævnt at 10% af mænd, det et ikke noget der er gældende her i Grønland. Det kan være at når dette samtaleforum er oprettet, at mænd dermed også bliver mere åbne. De ville være mere taknemmeligt og det ville også være en lettelse for os alle sammen.

 

Jeg siger tak for jeres bemærkninger.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak.

Har med hensyn til  fra Demokraterne, Astrid Fleischer Rex og Per Berthelsens forslag. Det kan vi bemærke, at den fra samtlige partier og Kandidatforbundet får fuld støtte, og at man ønsker, at den til efterårssamlingen i forbindelse med fremlæggelse af lovforslag gennemføres høringer. Og dette vil landsstyret også færdiggøre fordi det er kutyme, at man i forbindelse med sammenlægning af lovforslag også gennemføre høringer.

 

Selvfølgelig med hensyn til meget problemer der her bliver tale om, er der også flere ting der skal vurderes. Som for eksempel ved skilsmisse, samlivsophør også med hensyn til dem der er psykisk ramt og dem der bliver ramt er hårde ord, at man også medtager alle disse. Fordi uanset om der ikke sker fysisk vold, så kan der også ske meget stor psykisk vold og ved brug af hårde ord, det er vi vidende om her i Grønland. Og at man medtager disse vurderinger, det er hensigtsmæssigt.

 

Og jeg håber så på, at disse ville blive seriøst behandlet i udvalgene og at man så vidt muligt finder en løsning, der er gavnlig for hele samfundet, og at disse debatter gennemføres.

 

Og jeg skal gerne give tilsagn fra landsstyret, at landsstyret vil deltage til gennemføre af disse høringer.

 

Og med disse korte bemærkninger til partierne, Kandidatforbundet og andre og den støtte de fik, det siger jeg tak for, at man i det videre arbejde tager udgangspunkt i det der her er blevet forelagt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og landsstyremedlemmet for sundhed og familie har også bedt om ordet.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

Lige netop det da man behandler her er noget der vedrører leje og derfor er der tale om landstingsforordning om leje af boliger, men uanset dette, så mener jeg, at det er meget vigtigt at man betragter problemerne generelt det vil sige, at der sker vold. Der er også nogen der bliver ramt af vold og at disse bliver betragtet under et.

 

Derfor ser jeg frem til at man i familie-, og sundhedsudvalget i forbindelse med de sagde, at jeg også deltager i debatten. Og jeg skal også lige gøre opmærksom på, at det er korrekt, at mænd også bliver ramt af vold i hjemmet.

 

Og her skal vi sige, at man i løbet af 1990’erne i forbindelse med samlivsundersøgelsen, så har man gennem denne undersøgelse konstateret, at 8% af vore mænd også bliver ramt af vold i hjemmet af deres ægtefæller. Derfor er det et problem for begge parter og dem der udøver vold og dem der bliver ramt, det er begge der bliver ramt, og jeg mener, at det er derhenad vi skal behandle problemet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er det dagsordenspunkt færdigbehandlet og der flertallet foreslår, at den behandles i infrastruktur og boligudvalget, men at man gennemføre høring i familie og sundhedsudvalget og landstingets lovudvalg, og det er også dem der ville blive hørt.

Jeg foreslår, at man behandler denne sag således, og det er hermed godkendt.

Og det næste punkt er punkt 99, forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at ændre gældende regler om hjælpe fra det offentlige med henblik på at hindre udeblivelse fra anvist arbejde.

Det er Atassuts landstingsgruppes repræsentanter der har foreslået dette forslag, og den ville blive forelagt af Jakob Sivertsen, Atassut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6. mødedag, tirsdag d. 27. april 2004, 6. mødedag, kl. 13.25

 

 

Dagsordenens punkt 99

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at ændre gældende regler om hjælpe fra det offentlige med henblik på at hindre udeblivelse fra anvist arbejde.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassuts Landstingsgruppe)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak.

Vi fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i landstingets forretningsorden på vegne af Atassuts landstingsgruppe.

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at ændre gældende regler om hjælpe fra det offentlige med henblik på at hindre udeblivelse fra anvist arbejde.

 

Begrundelse:

Fra Atassut er det vores mål at det skal kunne betale sig at arbejde. Og selvom der på politisk plan igennem årene har været tiltag for at få arbejdsløsheden nedbragt er der desværre kun opnået begrænsede resultater frem til dags dato. Dette forhold er en kendsgerning også selvom, der i mange tilfælde er stor efterspørgsel efter arbejdskraft.

 

Vi ved at der er mange mennesker, der vitterligt gerne ville arbejde og som uforskyldt havner i kortere-, eller længerevarende arbejdsløshed. Men der er også mennesker der nægter at modtage anvist arbejde, vel vidende at der er lempelige regler i de offentliges hjælpeforanstaltninger.

Derfor mener vi fra Atassut, at det er på tide, at stramme op på lovgivningen om hjælp fra det offentlige for de personer der trods af at de helbredsmæssigt og/eller uddannelsesmæssigt er kvalificeret til det anviste arbejde nægter at påtage sig dette.

 

Som lovgivningen er i dag er sanktionsmulighederne gældende for en måned fra tidspunktet for at være berettiget til hjælp, der svarer til halvdelen af den underholdshjælp som der ellers ville være berettigelse til. Dette forhold mener vi fra Atassut kan strammes op på, uden af forringe de hensyn man må tage for hvert enkelt tilfælde og uden at opstramninger skal foreslås som ”straffeaktion” fra det offentliges side.

 

I håb om at landstinget vil tilslutte sig foreslår vi derfor, at landsstyret skal pålægges at arbejde for at ændre landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 som ændret ved landstingsforordning nr. 8 af 3. november 1994. 

Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut..

Den næste er landsstyremedlem for familie og sundhed, der skal komme med et svar.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Atassuts landstingsgruppe stiller forslag om stramning af reglerne for udbetaling af hjælp fra det offentlige til personer der ikke tager imod anvist arbejde på trods af, at der ikke er helbredsmæssige og/eller uddannelsesmæssige forhold til hinder for, at de kan påtage sig et arbejde.

 

I forbindelse med drøftelse af omlægningen af sociale sikringsydelser tilbage i foråret 2000 tilsluttede et samlet landsting sig ideen om at adskille arbejdsmarkedsrelaterede og socialt relaterede ydelser.

 

Første fase i arbejdet hermed var ændringen af den takstmæssige hjælp som trådte i kraft 1. januar 2002. Ændringen bestod i en udvidelse af personkredsen således at alle lønmodtagere fik ret til takstmæssig hjælp. Kravet om medlemskab af SIK bortfaldt.

 

Forordningen om arbejdsformidling som landstinget vedtog i efteråret er ligeledes et led i dette arbejde.

 

Det har hele tiden været målet at landstingsforordningen om offentlig hjælp skal ændres, så snart de arbejdsmarkedsrelaterede ordninger er tilvejebragt.

 

Reformarbejdet omkring en ny arbejdsmarkedsordning ved arbejdsløshed og sygdom er ikke så langt fremme, at dette ville kunne fremlægges for landstinget under efterårssamlingen 2004 med henblik på ikrafttræden 1. januar 2005.

 

Landsstyret har derfor besluttet at gennemføre arbejdet i 2 etaper.

 

1. etape fremlægges på efterårssamlingen 2004 omfattende en bruttofinansiering af beskatning af den takstmæssige hjælp, hvor taksten i landstingsforordning om takstmæssig hjælp ændres og beskatningshjemmel i indkomstskatteloven indføres med virkning fra 1. januar 2005.

 

Anden etape fremlægges på efterårssamlingen 2005 omfattende den fulde nye arbejdsmarkedsordningen med nye strukturer og organisering samt fornyet indhold, regelsæt og system herunder forordningen om hjælp fra det offentlige med virkning fra 1. januar 2006.

 

Således mangler der stadigvæk et grundlag til at vurdere og arbejde fremadrettet udfra kriterier og sondring mellem de forskellige typer af ledige for eksempel langtidsledige, korttidsledige, ledige der umiddelbart kan integreres på arbejdsmarkedet, ledige der har behov for forskellige tilbud samt de ledige som reelt set ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet primært af sociale årsager.

 

Målet er, at forordningen om hjælp fra det offentlige i fremtiden skal opfatte de personer, som af sociale årsager ikke uden videre kan påtage sig arbejdet, men som har brug for en særlig støtte/behandling med det formål, at gøre dem i stand til at passe et arbejde og forsørge sig selv.

 

I landsstyreområdet for familier ser vi frem til at arbejde med ændringerne af forordningen om offentlig hjælp, selvom det er for tidligt at sige noget om de kommende regelsæt, vil jeg gøre rede for de principper der skal være udgangspunkt for lovgivningsarbejdet.

Den overordnede målsætning for landets socialrådgivning som det første og det andet socialpolitikkens funktion og det tredje relationen mellem borger og forvaltning. Og det 3 vil jeg begrunde.

 

Ad 1 er at borgerne der af sociale årsager ikke er i stand til at forsøge sig selv og sine børn modtage tilbud af støtte, hjælp og behandling som er tilpasset de konkrete barriere, der forhindre dem i at få og fastholde et arbejde. Det handler også om at højne den menneskelige kompetence. Målet må være at hjælpen ydes hurtigt således at flest mulige borgere får mulighed for ved selv at tjene til opretholdelse af livet, at leve et frit og selvstændigt liv uafhængig af offentlig forsørgelse.

 

Ad 2 skal vi gøre os forhåbninger om at løse de massive sociale problemer på kort sigt og gøre flest mulige i stand til at tage aktiv del i arbejdsmarkedet bør socialpolitikkens fremtidige funktion være, mener vi fra landsstyret og det er at bidrage til højnelse af vidensniveauet for blandt andet at fremme den enkeltes følelse af eget værd.

 

For det tredje at fokusere på borgernes ressourcer om muligheder.

 

Og for det fjerde at styrke fællesskabet.

 

Og som det sidste at blive et aktivt redskab til fremme af demokratiet og opnåelse af større lighed i samfundet.

 

Og så af 3. Der er brug for at forny relationen mellem borger og forvaltning/offentlige myndigheder, således at vi fremover præcisere såvel de gensidige rettigheder som pligter. Relationen bør bygge på ligeværdighed og gensidighed.

 

En styrkelse af den enkeltes arbejdsglæde og evne er et vigtigt endemål og for nogle borgeres vedkommende kan dette kun opnås gennem en målrettet støtte og hjælp.

 

Det kan dog ikke være socialkontorets opgave alene. Arbejdspladser samt arbejdsmarkedsparter bør også bidrage aktivt til at fremme arbejdslysten og arbejdsmoralen.

 

Landsstyret er enig med forslagsstillerne i, at reglerne ikke skal have til formål at straffe. Derfor vil indholdet af de kommende forordningsændringer blive bygget op omkring en nøje overvejning af de mål og hensyn der er skitseret her.

 

Landsstyret mener, at det er et alvorligt problem, at borgere der har et godt fysisk og psykisk helbred ikke ville påtage sig anvist arbejde.

 

I det tilfælde hvor der er tale om bevist fravalg af arbejde, må det være den enkeltes ansvar. Et valg som kun bør forpligte det offentlige til at yde en minimumsydelse.

 

Landsstyret kan således ikke på nuværende tidspunkt gå ind for en isoleret stramning af de nugældende regler og indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut..

Og nu går vi over til partiernes ordførere, først er det Kalistat Lund, Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Atassuts forslag om stramning af reglerne for udbetaling af hjælp fra det offentlige til personer, der ikke tager imod anvist arbejde.

 

Først og fremmest vil vi udtrykke vores glæde over at landsstyret har påbegyndt en målrettet planlægning for at tilpasse reglerne omkring offentlig hjælp.

 

Eftersom dette forslag sammen med andre regler omkring offentlig hjælp vil blive fremlagt som et samlet forslag, vil vi fra Siumut vente med en dybere gennemgang til forslaget foreligger. Det er imidlertid nødvendigt at inddrage spørgsmål om de muligheder som samfundet giver, når vi skal tilpasse os reglerne om offentlig støtte.

 

Overgangen til arbejdersamfundet er nu til dels brolagt med vanskelligheder. Arbejdspladserne og arbejderne er afhængige af hinanden, og der kan derpå ikke findes ensidige løsninger på problemerne. Vi kan ikke opnå varige løsninger ved at anvende lappeløsninger.

 

Vi vil fra Siumut også gerne gøre opmærksom på de muligheder som kommunerne har for at rette op på svaghederne. Som eksempel er vi vidende om at Nuuk Kommune har interessante tiltag på vej. Sådanne initiativer kan være vejen til at søge at undgå gentagne problemer netop ved at anvise tilbagegangsmuligheder til arbejdsmarkedet i forbindelse med sådanne ordninger.

 

I vores udvikling mod selvstyre må vi sørge for at forholdene for virksomhederne og deres ansatte er tilpasset til hinanden. Velfungerende arbejdsgivere og velfungerende medarbejdere er alfa og omega, hvis en virksomhed skal være tiltrækkende, og hvis der skal skabes varige løsninger.

 

Vi kan allerede i dag se eksempler på virksomheder som i et velfungerende samarbejde med deres ansatte skaber grundlag for fælles bestræbelser for skabelsen af sunde virksomheder.

 

Med disse korte bemærkninger skal vi erklære vores vilje til at arbejde med landsstyret i dets bestræbelser. Og vi glæder os til arbejdet. 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut..

Dernæst er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Atassuts landstingsgruppe foreslår i fællesskab at der skal strammes op på lovgivningen om hjælp fra det offentlige for de personer, der nægter at tage anvist arbejde på trods af at de helbredsmæssigt og/eller uddannelsesmæssigt er kvalificeret.

 

Inuit Ataqatigiit er bekendt med at især uddannede personer anser en arbejdsplads som værende af vital betydning, hvis de ikke psykisk eller fysisk er svækkede og at et arbejde betragtes som det mest værdifulde af alle. Dette vises igennem forskellige undersøgelser, ved at der iblandt arbejdsløse er færre uddannede personer.

 

Igennem de sidste 20-25 år har de arbejdsløses antal årligt været på ca. 2.000 personer. I tillæg er førtidspensionister som er ramt af større eller mindre handikaps antal øgende. Disse udgør til dato ca. 2.000 personer, og disse kan lokalt udgøre ca. 20% af arbejdsstyrken og de modtager offentlig hjælp i størstedelen af året. Disse erstattes af tilkaldt arbejdskraft udefra, hvor de tilkaldte er udlært i større eller mindre omfang.

 

De arbejdsløses antal igennem en årrække har medført at nogle er blevet vænnet fra at arbejde fast i en hel dag, selvom der er blevet anvist et arbejde. Dette har efterhånden udgjort et problem igennem ca. 2 generationer, og Inuit Ataqatigiit mener ikke, at problemet kan afhjælpes blot ved at stramme op på lovgivningen vedrørende hjælp fra det offentlige.

 

Landsstyret meddeler igennem deres svarnotat, at de med henblik på at løse problemet har besluttet, at gennemføre arbejdet som begyndte i 2000 i 2 etaper. Første etape ville blive fremlagt på efterårssamlingen i 2004 og vil omfatte en bruttofilering af den takstmæssige hjælp. Og anden etape vil blive fremlagt på efterårssamlingen i 2005 og vil omfatte den fulde nye arbejdsmarkedsordning med nye strukturer og organisering samt fornyet indhold, regelsæt og system.

 

Inuit Ataqatigiit vil allerede udtrykke at ville støtte og samarbejde om landsstyrets grundige planer omkring de arbejdsløse.

 

Inuit Ataqatigiit støtter at landsstyret i deres reformarbejde finder det vigtigt, at vurdere og arbejde fremadrettet for sondring mellem de forskellige typer af ledige såsom korttidsledige, der umiddelbart kan integreres i arbejdsmarkedet, ledige der har behov for forskellige tilbud samt ledige som reelt set ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, primært på grund af sociale årsager.

 

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt at der samarbejdes tæt med kommunerne med henblik på at udvikle de lediges mulighed for at få arbejde, idet kommunen er det organ som samarbejder nært med befolkningen. Og kommunerne bør betragtes som det organer som primært bør arbejde for at løse problemet.

 

De ledige i stort antal i så mange år har også medført, at de langtidslediges gæld er blevet enorme. Dette forhold er blevet mere synligt blandt de ledige, og dette forhold spiller også ind ved at byrderne bliver tungere og tungere at bære, også selvom de ledige får et arbejde.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at løsning af disse forhold bør tages i betragtning i forbindelse med Landstyrets reformarbejde. Inuit Ataqatigiit mener ikke, at disse forhold kan løses igennem Atassuts forslag om at stramme op på lovgivningen om hjælp fra det offentlige.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at et arbejde er det vigtigste for et menneske selvopholdelsesdrift, og at ledighed bør betragtes som værende af mindre værdi end et fast arbejde.

 

Hvis Atassuts landstingsgruppe mener, at problemet omkring personer der nægter at få anvist et arbejde kun kan løses igennem stramning på lovgivningen om hjælp fra det offentlige tager unægtelig fejl. Derfor vil Inuit Ataqatigiit allerede meddele at ville samarbejde om landsstyrets klare tiltag til reformarbejde.

 

Med disse bemærkninger indstiller Inuit Ataqatigiit, at Atassuts forslag afvises. Tak.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Dernæst er det Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Hermed følgende bemærkninger til Atassutgruppens beslutningsforslag.

 

Som det allerede er bekendt har Atassut fastholdt sin målsætning om at arbejde skal kunne betale sig.

 

Enkelte individer skaber egen stabilitet ved arbejdet og opnår derved større tryghed i deres liv. Ikke kun disse gør sig gældende, men man opnår også et personligt liv og et familieliv som ikke belaster samfundet.

 

Vort land består af særligartede steder. Nogle steder er beskæftigelsesmulighederne særdeles begrænsede i lange perioder, men andre steder er det et kendt fænomen, at der ligefrem er arbejdskraftmangel i højsæsonen.

 

Det er heller ikke fremmed i Grønland at visse grupper indstiller deres beskæftigelse, når de når en bestemt indtægtsgrænse, fordi der bliver spekuleret i overskydende skat. Vi ved, at der i visse byer går arbejdsløse rundt til trods for at der er mangel på raske arbejdsdygtige ressourcer.

 

At dette vitterligt er tilfældet bekræftes af udefrakommende, der uden større besvær finder vedvarende beskæftigelse endnu og det er til trods for at på stedet findes arbejdsdygtige, men som sætter lid til det offentlige. Vi vil på ingen måde ramme personer med begrænset erhvervsevne. Det er jo et kendt faktum, at arbejdsledige der bliver registreret som sådanne af det offentlige er berettiget til offentlig hjælp.

 

Tiden er derfor moden til at arbejdsformidlingskonsulenter i højere grad etablere i nærmere samarbejde med virksomheder.

 

Atassut skal dog understrege at der i blandt os findes personer med stor arbejdsiver. Men det er heller ikke et særsyn, at der findes effektiv og stabil arbejdskraft der forlader deres arbejder på grund af personlige problemer. Denne problemstilling versere i bedste velgående blandt besætningsmedlemmer på fiskefartøjer.

 

Det er ligeledes et faktum at arbejdsivrige personer vælger at forlade deres arbejdsplads blandt andet på grund af arbejdsgiver væremåde. I disse tilfælde er dovenskab ikke årsagen, men det bliver arbejdsformidlingen konstateret, at pågældende selv har valgt at holde op på sin arbejdsplads. Det er derfor yderst vigtigt, at seriøs vurdering omkring karantæne foretages specielt når arbejdsledige kan dokumentere årsagen til deres midlertidige arbejdsløshed.

 

Vi må også indrømme, at der blandt dem findes personer, der udelukkende sætter deres lid til offentlig hjælp og bliver derved en inaktive til trods for at de er fuldstændig raske. Aktuelt kræver loven at personer bliver hjulpet, men når de bliver anvist et arbejde, har vi alle borgere pligt til at yde en indsats, da penge jo som bekendt ikke kommer til os gennem vinduer eller døre.

 

Atassut finder det derfor meget væsentligt, at der etableres løbende oplysningskampagner om at arbejde kan være vejen frem til personlig lykke og personlig balance, da der desværre findes personer der i blandt os går fuldstændig i stå i overbevisning om, at deres inaktivitet er deres skæbne.

 

Atassut skal også ligeledes rose visse kommunernes vilje til at etablere rehabiliteringstiltag. Det er nemlig Atassuts politiske målsætning, at alle arbejdsdygtige får beskæftigelse, men kun ad denne vej sikre  personlig balance.

 

Til sidst vil vi afvise grundløst, at SIK-formanden i sin pressemeddelelse udtaler, at Atassut er på straffetogt, idet der i Atassuts fremlæggelse og aktuelle udtalelse ingen steder fremgår, at vi har i sinde at suspendere økonomisk støtte eller støtte på anden vis.

 

Med disse bemærkninger udtaler vi vores tilslutning til forslaget.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Demokraterne har følgende bemærkninger til forslaget:

 

Vi er bekendt med at det nuværende offentlige hjælpeforanstaltninger giver muligheder for at nægte at foretage sig anvist arbejde som den arbejdsløse helbredsmæssig og uddannelsesmæssigt ellers kan klare og alligevel får offentlig hjælp.

 

Vi kan ikke klandre den arbejdsløse i at vedkommende vælge det som bedst kan betale sig. Derimod kan vi klandre systemet for at give denne mulighed.

 

Demokraterne mener, at reglerne i offentlige hjælpeforanstaltninger skal tilrettelægges på en sådan måde, at det er i alle tilfælde skal kunne betale sig økonomisk at arbejde i stedet for at være frivillig arbejdsløs.

 

Med disse bemærkninger tilslutter Demokraterne sig forslaget og henviser til landstingets erhvervsudvalg og familie-, og sundhedsudvalg inden andenbehandlingen.

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Dernæst er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

 

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Forinden jeg siger noget om forslaget, skal jeg lige gøre Landsstyrets opmærksom på, at jeg har udarbejdet mine bemærkninger for tre dage siden og jeg har som udelukkende på baggrund af forslaget udarbejdet mine bemærkninger. Det er tidsfristen for afleveringen, de bemærkninger, vi har, så har jeg kutyme, at arbejde med det tre dage før fremlæggelse.

 

Til forslag fra landstingsmedlemmerne, Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen fra ATASSUT, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger efter gennemgang af forslaget.

 

I nærværende er der tale om eventuel ændring af Landstingsforordning nr. 8 af 3. november 1994 om offentlig hjælp.

 

Det er en politisk målsætning, at vort land skal være mere politisk selvstændig og Kandidat forbundet er af den opfattelse, at det er nødvendigt, at man også sideløbende må arbejde for forbedringer indenfor arbejdsmarkedet.

 

Kandidatforbundet er således af den opfattelse, at vi allerede nu politisk må arbejde for, at ikke mindst raske og arbejdsdygtige medborgere sikres arbejde de steder, hvor de har valgt at opholde sig. Kun på denne måde vil vi blandt andet blive i stand til at begrænse liden til offentlige hjælp visse steder i landet.

 

Kandidatforbundet er ligeledes af den opfattelse, at en regulering af forordningen om offentlig hjælp vil blive en nødvendighed i de kommende år. Det skyldes efter vores opfattelse, at det i dag i visse tilfælde er for nemt at opnå offentlig hjælp.

 

Vi mener, at det offentlige hjælp er for nem at opnå. Som det er sagt af forslagsstilleren, så findes der visse personer, som ellers er raske og som nægter at tage et arbejde. Hvor mennesker ellers har mulighed for at arbejde, så kan man ellers undgå, at det offentlige kan nægte at give offentlig hjælp.

 

Fra Kandidatforbundet skal vi gøre opmærksom på, at også offentlig hjælp nedskæres i visse perioder og i de forskellige steder på kysten. Men i den forbindelse skal vi også sige, at det offentlige hjælp fortsat skal fungere som hidtil. Men hvis det skal påtales, så må man også finde frem til varige arbejdspladser, forskellige steder på kysten, derved kan man mindske trangen til at få offentlig hjælp.

 

Vi har fra Kandidatforbundet flere gange tilkendegivet, at kravet om opnåelse af offentlig hjælp skal strammes. Jeg ved, at visse borgere kun arbejder i nogle måneder for derved at beholde ydelsen, idet de holder sig inden for indtægtsgrænsen, der gør dem berigtiget til hjælpen.

 

Jeg er derfor interesseret i at få svar på, hvad Landsstyrets bud er på, hvor der kan strammes op hvis arbejdslysten skal optimeres for derved at sætte begrænsning på borgernes lid til offentlig hjælp.

 

Jeg kan se i besvarelsen, at disse er blevet uddybet i Landsstyrets svarnotat.

 

Med disse bemærkninger bemærker Kandidatforbundet forslagsstillernes forslag og skal i øvrigt anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden andenbehandlingen.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Inden næste taler, slå skal jeg lige gøre opmærksom på, overfor Mads-Peter Grønland, at fristen er ikke endelig bestemt. Det er kun med hensyn til den videre behandling i administrationen, som materialet skal altså være klar.

 

Dernæst er det på vegne af forslagsstillerne Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Vi takker på vegne af Atassut for Landsstyrets og partiernes kommentarer.

 

Jeg vil gerne starte med følgende, at da vores vejr fortsætter uden stop, så vil man miste kræfter, hvis man ikke forfølger den, og her har vi sat målet – et selvstyrende Grønland, hvor befolkningen selv styrer deres land. Så længe vi har disse målsætninger, så må vi også selv kræve større ofre end os selv – en person, der er rask og arbejdsduelig, og hvis vedkommende har et arbejde til rådighed, så må vedkommende også arbejde. Her er det selvfølgelig ikke tale om, at en person, der ikke er rask og har fysisk gener, at de på baggrund af sin lovmæssige forsvar, at den kan få offentlig hjælp. Det er ikke det, vi er ude efter fra Atassuts forslag.

 

Men det vi gerne vil blande os ind i er, at en person, der er rask og som har gode erfaringer med hensyn til arbejde og kan, men nægter at tage imod anvist arbejde og det er så forskellen i det og det skal man heller ikke misforstå. Vi sagde meget klart i vores forslag, at vi her i vores Landstingsarbejde ikke er dommere. Og hvem som helst – vi vil heller ikke fratage hvem som helst rettigheder.

 

Men med hensyn til det stade, vi er nået i dag, især med hensyn til at vi vil gerne tage det første skridt til selvstyre og som sagt, så fastholder vi fra Atassut, at personer, der er raske også bør være med til, at bære byrderne i landets udvikling og det er dem, vi har behov for.

 

Med hensyn til Siumuts ordfører og hans bemærkninger, her med hensyn til vores begrundelse i vort forslag, det har man ikke kommenteret og det mangler vi lidt, fordi vi plejer at mangle, at man fra Landstinget kun fokuserer på Landsstyrets svarnotat. Og i vores arbejde i Landstinget, at med hensyn til de forslag, hvilken stillingtagen, der tages til dem fra partierne og det er netop på baggrund deraf, at vi har erfaret adskilt Landstings- og Landsstyrets arbejde. Og her er det især arbejde på vegne af samfundet, vi skal arbejde med. Og derfor plejer vi fra Atassut at udnytte denne mulighed, at vi kommenterer forslagene. Og ikke ser så meget på Landsstyrets indstillinger, fordi vi er jo dem, der skal kræve noget overfor Landsstyret her i vores arbejde.

 

Og jeg håber så på, at vi her i vores Landstingsarbejde, hvis vi skal arbejde stærkere, at vi udnytter denne rettighed, vi har som Landstingsmedlemmer. I Landsstyrets svarnotat og hendes fulde støtte den siger vi tak til.

 

Men afslutningsvis så indstiller vedkommende, at vores beslutningsforslag indstilles til forkastning. Så vil jeg gerne citere følgende. Hvis jeg må. Landsstyret har udtalt følgende:

”Landsstyret mener, at det er et alvorligt problem, at borgere, der har et godt fysisk og psykisk helbred ikke vil påtage sig anvisning arbejde.

 

Og det er så citat fra Landsstyremedlemmets svarnotat og hun nævnte også følgende:

”I de tilfælde, hvor der er tale om et bevidst fravalg af arbejde, må det være den enkeltes ansvar. Et valg, som kun bør forpligte det offentlige til at øge en minimumsydelse.”

og det er det, der er essensen i vort forslag. Derfor finder jeg det mærkeligt, at Landsstyret efter at have udtalt sådan, indstiller at vort forslag bliver forkastet.

 

Jeg vil fra Atassut gerne vide, hvordan dette helt eksakt skal forslag, fordi det er noget, vi fra Atassut har stillet som noget vigtigt, men fra Atassut har vi forstået, at Demokraterne og Atassut og Kandidatforbundet, uden direkte at gå ind for vores forslag, at de støtter indholdet af vort forslag. Og det kan sige tak for jeres udtalelse og interesse for vort forslag på vegne af partierne.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Ja, og da der er ikke flere, der har markeret sig, så er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed, men ud fra det, så er det jo flertallet, der støtter Landsstyrets forkastelse af forslaget og dermed støttes forslaget af mindretallet. Landsstyremedlemmet.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Med hensyn til Atassuts ordfører Jakob Sivertsen, der har spurgt om, hvordan Landsstyrets svarnotat skal forstås, så har de lige kommet med en besvarelse.

 

Først så skal jeg lige præcisere, at der blive lavet en ændring og det er man allerede for flere år siden blevet enig om, således at arbejdsmarkedsforhold, det er noget, der hører under Landsstyremedlemmet for Erhverv og Arbejdsmarked. Og jeg som Landsstyremedlem for Familie og Sundhed har noget med det offentlige hjælp at gøre. Det vil sige, at i vores kommende arbejde med hensyn til ændringen, så finder jeg det meget vigtigt, at forordningen om hjælp fra det offentlige fokuserer på og skal fokusere på mod personer, der ikke sådan umiddelbart kan få arbejde.

Det vil sige, at de skal først resocialiseres og få så få dem overgået til arbejdsmarkedsforhold og lignende. Det er lige netop de personer, som forordningens skal fokusere på og det vil jeg godt sætte som centrum.

 

Og med hensyn til det, der blev påpeget fra Atassut, at der er nogen, der nægter at modtage anvist arbejde. Det er ikke det, der skal have fortrinsret med hensyn til ændring af forordningen om hjælp fra det offentlige. Og derfor med hensyn til, så mener vi, at det ikke er tide, at man laver stramninger på det område. Som I fra Atassut har nævnt, at i henhold til gældende forordning, at med hensyn til de, der nægter at modtage anvist hjælp, at man får formindsket den hjælp, der ydes fra det offentlige.

 

Og derfor med hensyn til gældende regler, dem vil vi gerne have, at de skal være i kraft og til 2005 i efterårssamlingen, når vi kommer med forordning – ændring til forordningen, så kan vi foruddybe med hensyn til vores udtalelser omkring minimering af hjælpen, fordi man derigennem mere interessant, at man nøje får undersøgt hvem, der omfattes af Landstingsforordning om hjælp fra det offentlig, fordi hvem som helst har ikke kendskab til, hvor stort problem, der er tale om. Vi hører kun rygtesvis, at man i sommerperioden, så mangler fiskefabrikkerne arbejdskraft.

 

Derudover så har vi kendskab til, hvor stort problemet er til efterårssamlingen 2004, så vil vi gerne forberede vores ændringsforslag. Derfor vil vi ikke gå ind for stramning af forordningen. Og denne stramning i sig selv er jo ikke det hovedsigte. Hovedsigten er, at de personer, der er gået i stå, at der ydes hjælp til revalidering, der er tilpasset til disse personer. Og ved at gøre det, så kan vi opnå de mål, som vi alle sammen gerne vil opnå, at et selvstyrende og økonomisk selvbærende land.

 

Vi har også stort behov for de personer, der er gået i stå, og at de undlader ikke bevidst at arbejde. Derfor kan de være arbejdsløse i lang tid og med hensyn til, at dem, der arbejder i arbejdsmarkedskontoret allerede må igangsætte, at få omstillet arbejdsgangen med hensyn til, at skulle være forberedt til ændringen af den nye forordning, der skal træde i kraft fra 2006.

 

Og derfor ser jeg helst på, at man medtager størstedelen af samfundet i ændringsforslaget. Derfor finder vi det vigtigst i Landsstyret, at vi i vores lovgivning omkring socialhjælp finder og fremsætter hvad er det for nogle grundlag, vi skal have. Og det er så det, jeg har fremlagt.

Og med hensyn til, så har jeg prøvet på at få præciseret hvilke grundlag vi har med hensyn til socialhjælp. Derfor har vi fået det præciseret. Og det har jeg også fremlagt. Og jeg mener, at det er min forpligtelse i det politiske arbejde.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Ja, der er to, der har markedet sig. Først Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Ja, med hensyn til det, der blev fremlagt af vores ordfører Jakob Sivertsen, da vedkommende har kommenteret dem, så vil jeg ikke kommentere dem særskilt. Og vil også endnu engang rette en tak til dem, der har støttet vort forslag.

 

Og her uanset om vi prøver på at skjule noget fra denne talerstol, så har vi fra vores inderste følelsesliv, så er det hvis det, vi vil udtale hvad ens vi har nogen medpersoner, som er sunde, som ikke vil arbejde. Dem skal man ikke prøve på at skjule. Dem skal man heller ikke pakke ind.

 

Lad os tænke på, at for kort tid – indtil for kort tid siden, så har vi drøftet meget indgående i Landstinget  og det blev også nævnt fra Landsstyret, at der er nogle børn, der er omsorgsvigtede og såfremt der ikke er lavet noget oplysningsarbejde med hensyn til de omsorgsvigtede, så kan hvem som helst forestille sig, hvordan det vil gå, når de bliver voksne. Og derfor sagde vi i vores indlæg, at kommuner med hensyn til, at der har igangsat  noget arbejder omkring at få det lige igangsat i arbejde. Dem må man rose.

 

Vi har fra Siumut fået adskilt i arbejdsmarkedskontoret, at personer, der er sunde og personer, der er af anden sygdom ikke kan arbejde, dem får man adskilt og det har været gavnligt. Det er her. Jeg finder det betænkeligt, at denne mulighed, som Landsstyremedlemmet i sit svarnotat har nævnt, at de giver afslag for denne forslag, fordi de har igangsat nogle initiativer. Og vi har endnu ikke engang set lovforslaget og jeg ved ikke om den er blevet færdiggjort. Fordi det blev nævnt, at den vil blive revurderet.

 

Derfor med hensyn til det forslag, der lyder fedt i samfundet, at man så giver afslag for det på baggrund af, at det kommer fra et oppositionsparti. Så mener jeg, at det ikke er hensigtsmæssigt for samfundet, at hvis man støtter hvilken som helst meninger og støtter dem, så vil de blive gavnligt for samfundet, hvis man gav støtte til dem. Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, at personer, som ord, der lyder nedladende, det har jeg meget vanskeligt ved at forstå, fordi de sagde, at personer omkring 2000, det er dem, der har været arbejdsløse i løbet af et år.

 

Og hvis vi i den henseende spørger for os, så kan det være noget chokerende. Hvad så med disse 2000 personer. Gad vide, hvor mange af de 2000, der er helt raske og kan modtage anvist arbejde. Og med hensyn til personer, der nægter at modtage arbejde og oplysning og opfordring, det er meget mere vigtigt end, at man over fra lukker af.

 

For vi personer, hvis vi får noget tillid og opfordring, så bliver vores vilje vakt. Det er derfor, vi har fremlagt dette forslag fra Atassut, at personer, hvis det er muligt, at de er raske, at de også kan være med i samfundsarbejdet. Det er det, der skal tage udgangspunktet, fordi det er jo ikke mærkeligt, at man i nogle byer, så er der også arbejdsløshed, uafhængig af i hvilken måned på året det ligger. Og lige ved siden af, så er der også nogle bygder, hvor der mangler arbejdskraft.

 

For flere uger siden da Atassut og Siumut har været i Landsstyrekoalition og de målsætninger, man havde de blev jo ikke til noget, fordi Landsstyrekoalitionen kollapsede. Det har jeg ærgret mig over. Medhensyn til at personer, at med hensyn til mobilitet af arbejdskraften, det har man ellers sat som målsætning, men som sagt, så blev det beklageligvis ikke til noget. og jeg vil ikke undlade, at kommentere det, der blev fremsat i pressen, fordi den fax, vi modtog fra SIK via pressen og som vi har fået har indstillet, at sådant et forslag ikke skal godkendes.

 

Vi skal med beklagelse udtale det, der er sket og hvis vedkommende har læst forslaget indgående, så og hvis man har afventet vores bemærkninger, så vil de måske have reageret meget anderledes.

 

For hvilken som helst er vital for samfundet og at man blander sig ind i den uden at have forståelse for den dybtgående mening, det er ikke hensigtsmæssigt. Og vi er vidende om i dag og det har vi også nævnt i vores indlæg, at der er et meget stort problem blandt besætningsmedlemmerne. Og den vil komme med. Og det er lige netop de personer, der ellers har viljen og lysten til arbejde, de vil blive arbejdsløse, fordi det er meget alvorlige forhold, der er gældende i fiskeflåden.

 

Og beklageligvis, så vil det også ramme familierne meget hårdt i landet. Og derfor med hen syn til dette forslag, jeg mener, at det er noget, der trænger til at blive nøje overvejet og bør overvejet. Og det skal heller ikke forstås sådan, at med hensyn til personer, der er dovne, der ikke vil arbejde, at vi så nedgør dem. Det er ikke tilfældet. Det er sådanne personer, som man så få vækket op og få dem med i samarbejdet. Det er netop det vores mening i forslaget.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Kalistat Lund fra Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumuts ordfører.

Ja, jeg mener ikke, at man skal gå i panik her med hensyn til det arbejde, der blandt andet vedrører dette, det er noget, man allerede er gået i gang med, lige som Landsstyremedlemmet klart har udmeldt. At man er igangsat initiativer og man i den kommende år netop vil komme til disse forhold.

 

Derfor mener jeg, at arbejdet er påbegyndt seriøst. Det er noget, man skal have tiltro til eller god forhåbninger til. Selvfølgelig med hensyn til modtagere af socialhjælp har forskellige baggrunde. Derfor mener jeg, at man ved en seriøs og fornuftig behandling af disse, så er det jo både virksomhederne og lønmodtagerne, at de i fællesskab kan finde et udgangspunkt for at få løst problemerne.

 

Derfor blev det jo spurgt fra Atassut om , så vil vi fra Siumut være med i det arbejde, der er igangsat med hensyn til det, vi allerede har fremsat. Det vil være udgangspunktet i vores videre arbejde. jeg mener, at ensidige løsningsforslag ikke vil være nogle totale løsninger og som sagt, så er  det også, så må vi også kigge på virksomhederne på et eller andet synspunkt.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassut.

Jeg mener, at det er nødvendigt at få præciseret, at vi vist alle sammen ikke er uopmærksomme på, at vi alle sammen oplever noget alvorligt i vores rejser, nemlig at fabrikker, der ellers har råvarer nok, må ligge stille på baggrund af mangel på arbejdskraft. Fiskere, der ellers kommer og vil indhandle fisk. Der er ikke nogen mulighed for at …dem. Og derfor bliver deres muligheder for at fiske begrænset. Og omsætningen i samfundet og at hvis vi skal opnå noget med hensyn til mere selvbærende økonomi, så er det meget mere vigtigt, at man i tide med hensyn til at behandle nogen, hvor man kan tjene penge, nemlig i de tider, hvor fiskefabrikkerne har råvarer. Så er det også meget vigtigt, at der også er noget arbejdskraft, de kan udnytte.

 

Selvom Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed sagde, at det er ikke det vigtigste og det sagde hun på vegne af Landsstyret, at man sikrer arbejdskraft, at hun ikke anser det som det vigtigste, men at personer, der ikke arbejdet i længere perioder i flere år eller har kortvarigt arbejde, det er så dem, der har mistet interessen for at arbejde og at de finder nogle muligheder, det finder man som noget vigtigt.

 

Jeg mener, at det er noget, som man bør sidestille med det andet forslag, fordi det er lige så vigtige begge to. Vi er meget vidende om fra Atassut, at dette arbejde, der udføres i de forskellige kommuner med hensyn til, at man kan forberede lige til arbejdet og I har igangsat store initiativer i den henseende, men at man på den anden side det problem, som vi plejer at finde, at med hensyn til, at der ellers har mulighed for at arbejde, men kun arbejder i henhold til at opnå denne indtægtsgrænse og at de spekulerer i det og det er også helt nødvendigt, at man gør noget ved det.

 

Det er netop derfra, at vi har fremsat dette forslag. Det er ikke noget forslag, vi har taget ud fra luften. Det er noget, vi har fremsat på baggrund af oplysninger, som vi har fået igennem vores rejser. Og der blev sagt, at man bør lave nogle løsninger.

 

Derfor sagde Landsstyremedlemmet i sit svarnotat, at de i princippet går ind for det, selvom de giver afslag for vores forslag. Jeg mener, at hun må tage disse bemærkninger i sine videre overvejelser.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Der er stadig en, der har markedet sig, nemlig Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Til Atassuts ordfører Godmand Rasmussen, så vil jeg lige præcisere følgende, at vi i vores indlæg overhovedet indeholder noget nedlandende eller nedgørende bemærkninger. Med hensyn til dem, som påpegede at det var nedgørende, at det er omkring 2000 arbejdsløse om året og det tal er noget, der er korrekt.

 

I løbet af 20 til 25 år og i gennemsnitsligt så er det omkring 2000-2500, der er arbejdsledige om året ind til dato. Og det er altså det, der bliver registreret og man regner så med, at disse vil stige i de kommende år. Hvis og såfremt Atassut har fremsat mere klare om hvad indholdet er i deres forslag, så vil man måske have gennemført lidt anderledes debat her, fordi Augusta Salling sagde i sit indlæg for kort tid siden, at man på kysten så plejer at opleve, at der er noget ….mandskab, man mangler og derfor har man været nødsaget til at smide råvarer ud. Dette problem er noget helt andet. Det har især grund i, at det er nogen arbejdskraft, der ikke møder op på arbejde.

 

Dette problem – det andet problem det er også helt korrekt, at vi i dialog og i samarbejde med virksomhederne må løses. Det er noget, som vi betragter, der skal løses derhenad, fordi det er også et problem, der ikke debatteres yderligere. Og nu er det, der bliver fremsat fra Kandidatforbundet, så blev det også nævnt, at personer, så er der flere, der spekulerer i ikke at komme op og hvor den beløbsgrænse, der er sat med hensyn til, at kunne modtage offentlig hjælp.

 

Med hensyn til Atassuts forslag, så mener vi, at det går hen imod personer, der er raske og uddannelsesmæssigt er gode nok til arbejde og nægter at modtage anvist arbejde. det er noget helt anderledes end den, der bliver arbejdsløs fra dag til dag.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Ja, jeg skal ikke gentage hvilken resultat denne debat har, men der er flere, der har markeret sig. Den næste er Godmand Rasmussen for en kort bemærkning eller to minutter, da det er for tredje gang.

 

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Ja, Inuit Ataqatigiits ordfører – det er grunden til, at jeg kommer op til talerstolen igen, fordi hun vurderer det meget alvorligt, at der er flere generationer, der har været ledige og de nævnte i deres – den vil jeg lige citere, for det er meget kort: fordi de sagde, at Atassuts landstingsgruppe er bekendt med, at især uddannede personer anser en arbejdsplads som værende af vital betydning, hvis de ikke er fysisk eller psykisk svækkede og at arbejdet betragtes som det mest værdifulde af alle. Det er det, I har forstået for forslagets essens.

 

Men I brugte også, at arbejdsløse så mange, når de har været arbejdsløse, så oppebærer de meget stort gæld. Det bliver også nævnt, men lige netop med de personer, som er raske, at de vil arbejde kan lade deres gæld stige og det er netop for at opnå dette, vi har fremsat dette forslag fra Atassut.

 

For en person får velvære ved sit arbejde først. Her kan man ikke nævne låsemandskab og lignende. Det skal man ikke prøve på at skjule. Det er noget, der har været efterlyst fra mange virksomheder. Der er også på baggrund af – jeg bliver nødsaget til at nævne Sisimiut, hvor man bruger lokalradioen for at finde noget arbejdskraft, der kan låse skibene. Heldigvis er det meget gavnligt denne lokalradio med hensyn til at udnytte de arbejdsledige i byen. Der bør være flere af den slags. Tak.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed. Dernæst er det Finn Karlsen, Atassut.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Ja, det er rigtigt, at vi er enige i forskellige punkter. Ja, det er rigtigt, at vi skal opkvalificere mennesker. Og vi har også brug for disse ressourcer, men vi indrømmer samtidig, at der findes mennesker, som også er gået i stå og det er dem, vi skal løfte.

 

Ja, vi er enige i disse punkter og det er jeg glad for, fordi vi er også enige om, at vi skal højne kvaliteten her og kvalifikationerne her i Grønland. Det er ….at understrege dette, at jeg kommer herop til talerstolen. Med hensyn til det videre arbejde, det er ikke sådan, at vi skal have hænderne i lommerne i fremtiden. I 2005. vi skal også udnytte familieåret, det er et projekt, vi også bruger inden for arbejdsmarkedet. Og vore initiativer desangående, således at arbejdsmarkedet og staben kan mødes og så snakke sammen og hvordan vi kan aktivere de ledige, som ellers har kræfter og sundheden til det.

 

Så er det mennesker, der er gået i stå, som kan løftes – det kan vi også snakke om i samarbejde med de forskellige organisationer og lønmodtagerorganisationer. Det er bare en uddybende bemærkning.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Den sidste, der har markedet sig, det er Finn Karlsen.

 

Finn Karlsen, Atassut.

For en kort bemærkning. Ud fra den forståelse jeg har, så er det samtlige partier og Landsstyret støtter forslaget. Vi har hørt meget klare udmeldinger har vi hørt, men det er lige som om endelserne ikke lige det. Der er stor enighed her i salen. Grunden til, at jeg markerede mig, det er, fordi Ane Hansen sagde, at hvis forslaget har været mere tydelig, så har vi kunnet samles om forslaget.

 

Med hensyn til de mennesker, vi snakker om altså de sunde mennesker, det er de sunde mennesker, vi snakker om. Det står helt klart om, at det er disse mennesker. Ja, det er nok en mindre misforståelse, der er sket hos hende, fordi hun sagde, hvis at de har stået mere tydeligt, så – hvis vi har, hvis forslaget har fokuseret på de sunde mennesker. Det er netop disse mennesker, vi snakker om her.

 

Ja, det er rigtigt. Det er meget almindeligt. Det er ikke kun i højsæsonen om sommeren også fordi Landsstyremedlemmet har sagt, at de ikke hører om disse problemer, men det er hele året rundt, at der findes ledighed. Ja, virksomhederne mangler arbejdskraft hele året rundt. Vi må alle sammen indrømme vores ukendskab til disse forhold, men hvis vi har fulgt med i forholdene så har vi nok haft en anden og klarere mening om det.

 

Inuit Ataqatigiit, ja, først vil jeg lige sige, - ja, den ledige kan man ikke pålægges økonomiske byrder fra det offentlige. Ja og selvom lønnen måske ikke er så stor, så kan man trække vedkommende 33% af lønnen for de økonomiske forpligtelser vedkommende har. Det er sådan, lovgivningen er. Og det, der bliver sagt er, at mennesker har lært, at de har en vis grænse til at henholde sig til. Ja, så opnår vi en vis form for støtte. Det er ikke deres egen skyld. Det er altså en lovgivning, der giver mulighed herfor.

 

Det er der, vi skal stramme op. Folk, der ellers er sunde og som ikke har viljen, så kan man også nedskære deres offentlige hjælp. Vi er alle sammen bekendt med, at uarbejdsdygtige og som også kan revalideres. Det har vi også kendskab. Det, vi snakker om det er, at man er sund og er ung og har ellers mulighed for at arbejde, men afstår fra at tage imod et anvist arbejde.

 

Det er det, vi undlader at nævne. Vi har alle mulige initiativer for de forskellige former for arbejdsløshed og ledighed. Derfor henviser vi blot til det, vi har fremlagt i vores forslag. Ja, man kan heller ikke forstå, at vi er ensidige i vores forslag. Hvis altså har fokuseret på de nuværende initiativer og nuværende ordninger. Ja, altså de mennesker, der gider at tage imod et arbejde, at yde dem hjælp. Det er ikke det, vi har til hensigt.

 

Med hensyn til forslaget, samtlige partier og Kandidatforbundet og Landsstyret de støtter forslaget grundlæggende. Og vi vil afvente det videre forløb i sagen. Det er Inuit Ataqatigiits bemærkning, jeg ellers har fokuseret i mit indlæg her, men jeg tager noget andet med i løbet.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Og Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. To minutter.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Med hensyn til Finn Karlsen jeg vil blot lige understrege. Den lovgivning I nævner i jeres for slag, nemlig landstingsforordning nr. 8 af 3. november. Folk, der får anvist et arbejde, som nægter at tage imod arbejde må den offentliges hjælp den er ret så begrænset allerede. Og igen denne forordning så kan man inden for 1 måned fratage disse mennesker deres hjælp.

 

Så og for naturelle i forbindelse med hjælpen. Det er det, jeg snakker om.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassut.

Tak. Jeg vil lige kommentere følgende, at Ane Hansens eksempel. Men selvfølgelig, at man fra måned til måned kan få løst sådan noget, men i vores rejser og de oplysninger, vi plejer at få og det er en del af problemer, som man plejer at komme ind på, at grundlagene for at kunne modtage tilskud, at når indtægterne er så store, så kan de modtage børnetilskud, tilskud til større elever i folkeskolen og lign. Og det beløbsgrænser og hvilke indvirkning, det har. Det er alle disse, vi her kan se. Det skal man få undersøgt, således at de ikke længere er nogle hindringer, at hvis jeg får årsindtægt ud over disse, så vil jeg miste et tilskud, så kan mit liv ikke længere være rentabelt.

 

Det er for at overvinde disse vi  har fremsat dette forslag. Tak.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Der er ikke flere, der har markeret sig. Og dermed er dagsordenspunkt 99 færdigbehandlet og vi går over til næste dagsordenspunkt. Den næste dagsordenspunkt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6. mødedag, tirsdag d. 27. april 2004, kl. 15.05

 

 

Dagsordenens punkt 105

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at tage initiativ til en revision af den gældende landstingsforordning om takstmæssig hjælp.

(Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

 

 

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 vedrørende takstmæssig hjælpeordningen, blev sidst ændret ud fra nogle hensigtsmæssige betragtninger, men siden har det vist sig, at dette også har givet nogle negative bagslag i forhold til brugerne. Dengang da der sidst blev foretaget nogle ændringer, var hensigten til disse, at gøre  den administrative ordning lettere, og at man ikke længere behøver at være medlem af en bestemt lønmodtagerorganisation.

 

Selvom om disse ændringer generelt set er støtteværdige har brugerne af forordningen i forhold til deres rettigheder fået mærkbare forringelser at mærke. Man fjernede muligheden for at modtage supplerende ved nedsat arbejdstid i 5 uger i løbet af de sidste 12 måneder.

 

Dette er for eksempel gået ud over arbejderne på fiskefabrikkerne, der pga. f.eks. råvaremangel bliver sendt hjem i løbet af en arbejdsdag. Lige som man har ramt personer, der er halvtidsansatte.

 

Jeg skal hermed fremkomme med eksempler fra Aasiaat, idet jeg også er vidende om, at problemet er kendt rundt omkring på kysten. På Royal Greenlands fabrik i Aasiaat er medarbejderne pga. råvaremangel blevet sendt hjem i løbet af år 2003 i over 100 tilfælde. Derudover har man på baggrund af renovering af fabrikken holdt fabrikken lukket i ca. 3 måneder.

 

I sådanne tilfælde har man blot sendt fabriksarbejderne hjem på baggrund af manglende arbejde, uden at man reelt har afskediget dem. Disse har således ikke haft indtægter i ca. halvdelen af et år.  Det vil sige, at de har mistet indtægter, som de ellers skulle oppebære som lønmodtagere.

 

Da disse fabriksarbejdere med hensyn til landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 ikke har været at betragte som ledige, idet der blot har været tale om midlertidig råvaremangel eller midlertidig lukning af fabrikken, har de ikke ret til at modtage takstmæssig hjælp. Desuden disse personer ikke været berettiget til at modtage anden offentlig hjælp, idet de ikke har været betragtet som værende ledige, selvom de nævnte personer har mistet deres indtægter fra Royal Greenland i ca. halvt år, har de ikke været berettiget til at modtage sociale ydelser, selvom de skal betale udgifter til husleje, el, børnepasning og lignende, fordi de ikke reelt var blevet fyret.

 

Når disse personer er kommet så langt ud, at de blot bliver tilbudt hjælp mod tilbagebetaling, selvom de reelt set ikke har haft indtægtstab i op til et halvt år. Sådanne forhold kan man ikke tilbyde medarbejdere, hvad enten de er forsørgere, medforsørgere eller enlige. Jeg mener, at sådanne forhold på alle måder er demoraliserende og skaber en utryg tilværelse, der går ud over mange familier.

 

Derudover formindsker sådanne forhold arbejdernes tilknytningsforhold til deres arbejdsplads. Derfor skal jeg foreslå, at Landsstyret pålægges, at tage initiativ til en revision af landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001, således de uhensigtsmæssige forringelser ændringer. Tak.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Landsstyremedlem for Erhverv.

 

Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarkedsforhold, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Landstingsmedlem Ane Hansen har fremsat beslutningsforslag om at pålægge Landsstyret til at tage initiativ til en revision af den gældende landstingsforordning om takstmæssig hjælp.

 

Gennem den nugældende ordning ydes takstmæssig hjælp til lønmodtagere som erstatning for tab af indtægt forårsaget af arbejdsløshed eller sygdom. Ved lighed er det et krav, at man tilmelder sig det lokale arbejdsmarkedskontor som arbejdssøgende og dels er villig til at påtage sig anvist arbejde.

 

Netop ved fabrikslukning på baggrund af råvaremangel, det vil sige ved sæsonledighed eller renovering af fabrikker, er det almindeligt, at arbejdsgiveren hjemsender arbejdere uden reel afskedigelse. efter bestemmelserne i den nuværende ordning står disse personer ikke til rådighed for anvist arbejde, da de stadig er i formel ansættelsesforhold, dog uden at oppebære løn. De vil derfor ikke være berettiget til at modtage takstmæssig hjælp.

Imidlertid er personer, som er ramt af sæsonledighed berettiget til at deltage i sæsonledighedskurser, hvorunder de oppebærer kursusgodtgørelse. Til disse sæsonledighedskurser kan kommunerne søge om refusion for udgifter fra Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked.

 

Og er der ikke mulighed for at deltage i sådanne kurser, er der mulighed for at få offentlig hjælp som ganske rigtigt kan tildeles mod tilbagebetaling som anført af Landstingsmedlemmet. Tildelingen af sociale ydelser eller offentlige ydelser sker ud fra et skøn fra nærmere fastsat i Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige.

 

Det er særligt bestemmelsen, som blev ophævet den 1. januar 2002 om supplerende takstmæssig hjælp, som kunne udbetales i 5 uger inden for 12 måneder, forslagsstilleren ønsker genindført.

 

Forslagsstilleren anfører i sin begrundelse herfor af ophævelsen har haft den utilsigtede virkning af, at eksempelvis en fabriksmedarbejder ikke har kunnet få takstmæssig hjælp ved midlertidig fabrikslukning på baggrund af råvaremangel eller reparationsarbejde og heller ikke kunne få anden offentlig hjælp, dog kun mod tilbagebetaling, da medarbejderne i princippet fortsat er i et ansættelsesforhold.

Det skal her bemærkes, at Landsstyret allerede er i gang med at revidere Landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 vedrørende takstmæssig hjælp som led i en større reformpakke på arbejdsmarkedet og i den forbindelse er indstillet på, at medtage Landstingsmedlemmets ønske om eventuel genindførsel af den førhen gældende bestemmelse. En ændring, som ønsket af Landstingsmedlem Ane Hansen bør der ske i tæt samarbejde med KANUKOKA samt ved inddragelse af arbejdsmarkedsparter.

 

Opmærksomheden skal imidlertid henledes på, at ophævelsen af denne bestemmelse forud for ændringen 1. januar 2002 havde været sendt i høringen hos og drøftet med SIK, som havde erklæret sig enig i, at bestemmelsen kunne fjernes, da denne ikke ansås at være tidssvarende længere. Dette fremgik dels af daværende Landsstyremedlems forelæggelsesnotat fra Landstinget og de almindelige bemærkninger til forordningsforslaget. Og dette skete i efterårssamlingen 2001.

Takstmæssig hjælp er en social ordning, som forvaltes af Familiedirektoratet, men siden 2001 har en tværdirektoral arbejdsgruppe arbejdet ud fra et kommissorium, hvis mål er, at afskaffe takstmæssig hjælpeordningen, som en social ordning og skabe en ny arbejdsmarkedsordning for lønmodtagere ved sygdom og arbejdsløshed.

 

Desuden skal ordningen indeholde en incitamentsstruktur, således at arbejdsmarkedsordningen tilskynder til selvforsørgelse, så det til en hver tid kan betale sig, at arbejde eller uddanne sig. Det fremgår desuden af kommissoriet, at i en fremtidig arbejdsmarkedsordning skal være skattepligtig.

 

Afskaffelsen af takstmæssig hjælpeordningen, som etablering af en arbejdsmarkedsordning er som nævnt en del af et større samarbejde fra arbejdsmarkedsområdet, som Landsstyret har iværksat.

 

Første etape fremlægges på efterårssamlingen 2004. det vil sige til Landstingets efterårssamling i år, omfattende bruttoficering Og beskatning af den takstmæssige hjælp, hvor taksten i landstingsforordningen om takstmæssig hjælp ønskes ændret og beskatningshjemmel i indkomstskatteloven ønskes indføjet med virkning fra 1. januar 2005.

 

Anden etape fremlægges på efterårssamlingen 2005, omfattende den fulde arbejdsmarkedsordning med nye strukturer og organisering samt fornyet …..og system med virkning fra 1. januar 2006.

 

Med disse bemærkninger kan Landsstyret principielt tilslutte sig forslagsstillerens forslag, men skal for en god ordens skyld indstille, at beslutningsforslaget forud for 2.behandlingen henvises til Landstingets erhvervsudvalg.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumuts ordfører

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til landstingsmedlem Ane Hansens, Inuit Ataqatigiit, forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at tage initiativ til en revision af den gældende landstingsforordning om takstmæssig hjælp:

Den nugældende ordning giver mulighed for ydelse af takstmæssig hjælp til lønmodtagere som erstatning for tab af indtægt forårsaget af arbejdsløshed eller sygdom. Det siges tydeligt i Landsstyrets svarnotat, at arbejdere, som bliver ledige ved en fabrikslukning efter den nuværende ordning ikke er berettigede til takstmæssig hjælp, da de ikke registreres som arbejdsløse. Det er netop disse forhold, som forslagsstilleren påpeger, at der må rettes op på, hvilket vi i Siumut forstår fuldt ud.

 

Vi skal for klarhedens skyld sige, at vi er vidende om, at Landsstyret allerede er i færd med arbejdet med det af Landstingsmedlem Ane Hansen fremsatte forslag, og har bebudet, at første etape af reformen vil blive fremsat på efterårssamlingen, hvilket vi fra Siumut vil udtrykke vores glæde over.

 

Med henvisning til ovennævnte bemærkninger mener vi, at Landsstyret blot kunne have givet dette svar.

 

Trods Landsstyrets henvisning af forslaget til behandling i erhvervsudvalget, mener vi i Siumut, at forslaget i stedet bør henvises til udvalget for familie og sundhed.

 

Vi skal ligeledes fra Siumut gøre det klart, at SIK i forbindelse med reglernes ophævelser pr. 1. januar  2002 blev hørt og godkendte i den forbindelse denne beslutning.

 

Ved fremsættelsen af ændringerne til forordningen til efterårssamlingerne både i år og til næste år vil vi fra Siumut tage aktiv del i den efterfølgende debat. Vi kan derfor ikke her tage stilling til det foreliggende forslag og ønsker, at den bliver behandlet i udvalget. 

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Næste taler er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører

Forslagsstilleren landstingsmedlem Ane Hansen har foreslået en ændring af den gældende landstingsforordning vedrørende takstmæssig hjælp. Forslaget går ud på, at medarbejdere ved produktionsanlæg, specielt ansatte i fiskefabrikkerne er blevet uheldigt ramt med hensyn til de gældende regler.

 

Vi ved jo alle, at mange ansatte i fiskeindustrianlæggene bliver sendt hjem uden løn indtil flere gange i løbet af et år. Forslagsstilleren har underbygget sit forslag med, at når ansatte på  fiskeindustrianlæggene bliver sendt hjem, så er de reelt set ikke arbejdssøgende og derfor ikke har krav på hverken løn eller sociale ydelser.

 

Mennesker, der har vigtige funktioner i forhold til landets økonomi, kan ikke behandles så dårligt. Vi bør være mere bevidste om deres vigtighed som arbejdskraft. Og såfremt vi bliver ved med at behandle dem, sådan som tilfældet er, risikerer vi at miste som ansatte disse steder.

 

Derfor bakker vi op omkring forslagsstilleren, der har forstået betydningen af problemernes kerne. Da Landsstyret i princippet bakker op omkring forslaget og gerne vil medtage denne i det igangsatte reformarbejde på arbejdet, vil vi indstille, at forslaget behandles i Landstingets Erhvervsudvalg inden 2.behandlingen finder sted.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

 

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører

Som Ane Hansens påpeger i sit ændringsforslag til Landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp, der trådte i kraft den 1. januar 2002 finder ATASSUT det påpegede tilsvarende problematisk.

 

Eksempelvis påpeger hun i sit forslag, at arbejdernes midlertidige arbejdsløshed i forbindelse med renoveringen af fabrikken har medført problemer for arbejderne, og selvom det for ATASSUT kan være tiltrækkende at komme ind på de menneskelige konsekvenser som følge af ovennævnte, undlader vi at fremkomme med bemærkninger i nærværende fremlæggelse.

 

Intentionen i Landstingets forordning om takstmæssig hjælp er, at personer der indfrier betingelserne i forordningen bliver tilkendt økonomisk kompensation på grund af indtægtstab i forbindelse med midlertidig arbejdsløshed eller sygdom.

 

Eksempelvis står der i §2 stk. 2, og jeg citerer:

” Støtte kan tilkendes såfremt arbejdstageren har haft vedvarende beskæftigelse i løbet af de sidste 13 uger, og hvis arbejdstageren i nævnte periode har været beskæftiget i mindst 180 timer” citat slut.

 

I henhold til kravene i forordningen er arbejdsgiveren således berettiget til at indstille beskæftigelsen på grund af renoveringer på fabrikken, eller hvis der er tale om midlertidig råvaremangel. Og vi er således bekendt med, at der ikke kan opnås takstmæssig hjælp når ovennævnte gør sig gældende. Det samme blev tilkendegivet i Landsstyremedlemmets besvarelse til forslaget.

 

Og da Landstingets forordning om takstmæssig hjælp sidst blev reguleret efter seriøse forhandlinger på baggrund af kompromisforslag, blev relevante instanser hørt, eksempelvis SIK, og da nævnte regulering blev behandlet seriøst sad ATASSUT således med.

 

Landstingets forordning om takstmæssig hjælp blev sidste gang reguleret under Landstingets efterårssamling i 2001 og har nu kun været anvendt i 1 år og 4 måneder. ATASSUT er derfor af den opfattelse, at vi aktuelt endnu ikke har grundmaterialer nok til endnu en regulering.

At takstmæssig hjælp skal tilpasses i Landsstyrets allerede igangsatte arbejdsmarkedsreform er ATASSUT enig i, idet reguleringer og tilpasninger må foretages med omhu.

 

Eksempelvis tilkendegiver Landsstyret i deres svar, at man i forbindelse med behandlinger af skattereformen til efteråret har i sinde at gøre takstmæssig hjælp skattepligtig med forventet implementering pr. 1. januar 2005. ATASSUT skal i øvrigt ved nærværende udtale sin tilslutning til nævnte målsætning.

 

ATASSUT skal ligeledes udtale, at vi som sædvanlig vil være klar til at sidde med og støtte Landsstyret i deres arbejde med arbejdsmarkedsreformen, der forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2006.

 

ATASSUT skal derfor ved nærværende pålægge, at nærværende punkt om takstmæssig hjælp som helhed tages med i betragtning, når spørgsmål om eventuel beskatning af hjælpen bliver genstand for nærmere vurdering under efterårssamlingen i 2004, idet det også er nødvendigt, at kommunerne får mulighed for at foretage økonomiske kalkulationer, idet kommunerne betaler for den taktmæssige hjælp.

 

ATASSUT skal anbefale, at forslaget ikke bliver godkendt i den aktuelle udformning og skal i øvrigt kræve, at punktet indarbejdes i Landsstyrets reformarbejde, der foregår i løbet af  de næste to år.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at tage initiativ til en revision af den gældende landstingsforordning om takstmæssig hjælp, stillet af Ane Hansen har vi følgende bemærkninger til:

 

Forslagsstillerens eksempel fra Aasiaat er tydelig nok også tilfældet i mange andre kommuner, hvor medarbejdere eksempelvis fra Royal Greenlands fabrikker bliver sendt hjem pga. råvaremangel. Medarbejderne får ingen løn i disse dage, men kan heller ikke modtage takstmæssig hjælp da de ikke er at betragte som ledige.

 

Demokraterne undrer sig over at arbejdsgiverne/pladserne ikke hjælper til økonomisk i given situation for at minimere problemerne f.eks. ved at have en eller anden form for forsikringsordning. Det viser også at den enkelte arbejder i tide må tænke på  ”Tryghedsordninger”.

 

Demokraterne er enig med forslagsstilleren i, at det er en meget utryg tilværelse for disse familier, samt disse forhold ikke ligefrem tilskynder til et godt forhold til deres arbejdsplads.

Demokraterne kan tilslutte sig forslagsstillerens forslag og henviser til Landstingets erhvervsudvalg inden 2.behandling.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Mads-Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører

Til forslag fra Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit har Kandidatforbundet følgende bemærkninger efter seriøs gennemgang af forslaget.

 

Indledningsvis skal Kandidatforbundet udtale vores enighed med Landstingsmedlem Ane Hansen, når hun siger, at reguleringen a f forordningen om takstmæssig hjælp har haft uheldig konsekvens for nogle medarbejdere.

 

Forslagsstilleren siger i øvrigt videre i sit forslag, at ændringen af forordningen også har haft negativ effekt på fabriksmedarbejderne på kysten. Naturligvis ikke i den aktive arbejdstid, men ændringen har haft negative følger for medarbejderne, der bliver sendt hjem enten på grund af modernisering eller pga. råvaremangel.

 

Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at forordningen må genreguleres hurtigst, idet sidste forordningsændring også har haft dårlige følger for medarbejderne, der arbejder på fabrikker, som holder vinterlukket i flere måneder.

 

Som forslagsstilleren også var inde på, så er disse medarbejdere ikke berettiget til at modtage takstmæssig hjælp til trods for, at de er tvunget til at indstille arbejdet i op til flere måneder. Dette har betydet, at disse medarbejdere oparbejder restancer, idet regningerne jo pågår også i arbejdsløshedsperioden.

 

Selvom nævnte gruppe ikke selv har skyld i, at det midlertidigt ikke må indstille arbejdet bl iver vilkårene for….nævnte arbejdere, idet de ganske enkelt oparbejder restancer pga. at det offentlige foretager forkerte forordningsmæssige dispositioner. Visse fabriksarbejderes forringede vilkår viser med al tydelighed, at der er foretaget en fejldisposition.

 

Kandidatforbundet skal derfor opfordre Landsstyret, at loven bliver ændret som foreslået, idet sidste regulering ikke har gavnet fabriksarbejderne. Landsstyret tilkendegiver i deres besvarelse, at arbejdere, der bliver ramt af lignende arbejdsløshed kan gennemføre diverse kurser, men disse kurser alene kan ikke dispensere for arbejdernes indtægtstab, som kan forekomme på forskellige tidspunkter af året. Også fordi nævnte kurser som regel er kortvarige og kan derfor ikke dispensere for den samlede indtægtstab i arbejdsløshedsperioden.

 

Landsstyret må jo huske på, at fabriksarbejdere kan blive tvunget til, at indstille arbejdet i flere måneder og der er således risiko for, at disse medarbejdere også få økonomiske vanskeli gheder.

 

Kandidatforbundet skal derfor udtale sin fulde støtte til Landstingsmedlem Ane Hansens forslag, idet vi er klar over, at fabriksarbejdernes vilkår alt andet er nemme i arbejdsløshedsperioden.

 

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden 2.behandlingen. og Kandidatforbundet skal samtidig opfordre alle partier til at tilslutte sig forslaget, således at forordningen igen træder i kraft hurtigst muligt.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er forslagsstilleren Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

 

 

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Først så vil jeg rette en tak til Landsstyrets besvarelse om, at der er opstået en skævhed i forbindelse med forordningen om takstmæssig hjælp og den forståelse det har fået, og at deres udsagn og støtte om, at sagen hurtigst muligt vil blive behandlet.

 

Og ligeledes til Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Kandidatforbundet, at sagen er alvorlig, og at den hurtigst muligt bør behandles og deres støtte. Det retter jeg også en tak til. Jeg konstaterer, at samtlige partier også Siumut og Atassut med hensyn til, at der er opstået en skævhed i denne forordning, og at den snarest muligt bliver løst. Og det er man interesseret i.

 

Jeg har lagt mærke til, at der er flere ordførerindlæg, der sagde, at man ved ændring af 2001, så har man også hørt lønmodtagerorganisationen SIK, og at man har brugt det som et grundlag.

 

Fra Inuit Ataqatigiit har vi lagt mærke til, at efterfølgende så har lønmodtagerorganisationen flere gange til Landsstyret, til Landstinget og til Landstingets Socialudvalg med hensyn til de skævheder efter ændring af denne forordning har rettet flere henvendelser derom. Og netop det har man fra lønmodtagerorganisationen ønsket, at man får det ændret. Og det er så – og det er så flertal i Landstinget, som støtter ændring af landstingsforordningen.

 

Og her med hensyn til, at forordningen har været trådt i kraft i lidt over 1 år, og at den allerede har haft nogle forstyrrende konsekvenser på kysten. Jeg har kun kommet med et eksempel i Aasiaat, fordi det kan jo også ske, at medarbejdere eller lønmodtagere, som vi ellers spurgte burde betragtes som ærefulde medarbejdere, fordi de ved deres arbejde muliggør, at vi kan have et eksport, og at man ved lovgivningsinitiativer har fået forringede vilkår.

 

Og lønmodtagerorganisationen har med hensyn til den nævnte gruppe gjort, at deres selvtillid eller selvværd bliver formindsket og så med især med hensyn til forsørgere af familien og de har haft meget dårlige konsekvenser. Og jeg er også glad for målsætningen med  hensyn til dem, der har målsætninger, at disse bliver rettet på snarest muligt. Tak.

 

 

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Og inden debat går videre, så skal jeg udtale, at det er korrekt, at som mødeleder her, så kan jeg konstatere, at Landsstyret har initiativer og fremlægger noget til efterårssamlingen og også til næste år. og det er så det, man har målsætninger for og inden man henviser….., så gennemføres der seriøse undersøgelser også i erhvervsudvalget.

 

Og fra Siumuts side blev det nævnt, at det også behandles i udvalget for Familie og Sundhed og man hører dem. Derfor med hensyn til erhvervsudvalgets undersøgelse, og at man hører udvalget for Familie og Sundhed og den klare støtte den fik. Og det er man enig i. det har vi konstateret.

 

Og den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Tak. Det bliver ganske kort. Det er, at vi afslutningsvis har sagt, at der gives afslag, når den har sådan en aktuel udformning. Og grunden til, at vi har nævnt det er, at Landsstyrets kommende initiativer de to år de er allerede igangsat.

 

Og derfor ud fra den debat her, så gives Landsstyret en mulighed for, at få færdiggjort og skabe nogle grundlag til at få færdiggjort arbejdet som helhed. For vi skal ikke glemme, at dem, der skal bære den økonomiske byrde er kommunerne, og at vi allerede tager en beslutning, der bebyrder kommunerne, så har vi taget sådan resultat af ordførerindlægget, at vi indtil efterårssamlingen i 2004, såfremt der sker en ændring, så skal der ske en høring hos kommunerne via deres landsforening.

 

Og efterfølgende så må vi også respektere kommunernes støtte til det her forslag. Som be kendt så er det dem, der skal bære den økonomiske byrde, så er det kommunerne, og at vi allerede nu ikke tager beslutning om forslaget, men at vi til efteråret har fået nogle oplysninger, så ser vi frem til at være med til behandlingen af forslaget.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumuts ordfører

Til forslagsstilleren og Landsstyremedlemmets svarnotat dem vil jeg ikke kommentere. Dem skal jeg ikke kommentere, men med hensyn til det, der blev fremlagt fra Demokraterne fra Astrid Fleischer Rex, at det der står her, som jeg kort vil citere, citat starter:

”Demokraterne undrer sig over at arbejdsgiverne/pladserne ikke hjælper til økonomisk i given situation for at minimere problemerne”, citat slut.

 

Og lige netop det, der vil jeg lige udtale, at fabrikker på baggrund af råvaremangel sender medarbejdere. Det er man meget opmærksom på fra samfundets side, og at man via radio og tv de plejer både vi se og høre. Jeg kan ikke undlade at nævne, at vi fra Siumut er glade for, så vidt jeg husker, sidste år eller i foråret så er det Royal Greenlands fabrik i Sisimiut, som har afholdt særskilt kurser for sine medarbejdere. Det må vi også nævne, således at de udfører noget arbejde som de normalt ikke udfører til daglig, f.eks. at de leverer tegning – kan fremvise deres omgivelser.

 

Jeg mener, at det vi fra Siumut skal være opmærksom på disse ting, og at man på det område er meget mere opmærksom på, at man i stedet for at sende hjem laver nogle initiativer, således at de kan få beskæftigelse i en eller anden form.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

 

Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Dette beslutningsforslag, som blev kommenteret således fra partierne og Kandidatforbundet, det vil vi også rette en tak for fra Landsstyrets side, og ikke mindst landstingsmedlem, forslagsstiller Ane Hansen, så mener vi fra Landsstyrets side, at vi har en grund til at rette en tak til hende. Fordi vi skal ikke skjule, at med hensyn til landstingsforordning om takstmæssig hjem, og da den senest blev ændret, og det korrekte ligger jo i den ændring dengang ikke har været god, og den mulighed for at modtage supplerende takstmæssig blev, den ophørte, og det medførte at efter denne ændring, og indtil dato, at dem der ellers skulle kunne modtage sådan noget hjælp, de står ligesom og blafrer, således at de ikke længere kan modtage socialhjælp, og heller ikke kan modtage takstmæssig hjælp.

Med hensyn til, hvis de skal modtage hjælp fra landstingsforordning om hjælp fra det offentlige, så kan de først få det, når de bliver arbejdsledige, selv om det ikke er deres egen skyld at de bliver arbejdsløse. De er jo blevet sendt hjem på baggrund af midlertidig lukning af fabrikkerne. Og dette forhold bør jo rettes. Det er derfor vi fra Landsstyrets, med hensyn til forslagsstilleren, at vi i princippet er enige med hendes forslag, og at vi fra Landsstyret har viljen og er parate til at lave en løsning på det område til efterårssamlingen.

 

Derfor, med hensyn til det kommende initiativ, det vil vi gennemføre. Også vi fra Landsstyret finder det vigtigt, ligesom vi har nævnt det i vores svarnotat, at dette skal ske i tæt samarbejde med kommunerne, og at vi finder det meget vigtigt, og det vil vi prøve på at færdiggøre, indtil efterårssamlingen, indtil Landstinget samles igen.

 

Derfor, med disse midlertidige bemærkninger, så ser vi frem til fra Landsstyret, at et givent udvalg, der skal behandle denne sag, så skal jeg også udtale, at vi fra Landsstyret er parate til, hvis udvalget efterlyser nogle landstingsmedlemmer, at vi er parate til at være i samråd med udvalget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører

Til Atassut’s ordfører så skal jeg lige præcise, at kommunerne selvfølgelig vil være med i dette arbejde. Men her i Ane Hansens forslag, så er det jo de medarbejdere, som bliver sendt fra arbejdspladsen, uden at blive fyret, og at de ikke får nogen hjælp, at de er de der skal have fortrinsret i deres i deres forsvar, og ikke kommunerne.

 

Men med hensyn til det gældende, der er for kommunerne og for fiskefabrikkerne, så er der også mulighed for at Grønlands Hjemmestyre kan indgå i sådan en aftale, med hensyn til at yde hjælp til dem, der er blevet ramt af dette. Derfor mener jeg, at man bør præcise, at det er dem der bliver sendt hjem, der skal have denne fortrinsret.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jakob Sivertsen for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører

Tak. Jeg skal lige rette Agathe, at jeg sagde ikke at vi skal forsvare kommunerne. Jeg har blot præciseret, at det er kommunernes forpligtelse at have udgifter i den henseende, og at det ikraftsætter denne forordning. Derfor kan vi ikke tage en beslutning hen over hovedet på dem, fordi det er kommunernes forpligtelse at stå for den daglige drift af det vi drøfter her, og har det økonomiske ansvar. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Det er det, som Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit, og så vil jeg lige komme med supplerende, at dette problem ellers kun har været trådt i lidt over 1 år, at kommunerne også betragter det som et alvorligt problem. Fordi indtil 1. januar 2002, så har kommunerne allerede dækket disse udgifter i den henseende, men at landstingsforordning om takstmæssig hjælp, der blev ændret den 12. november 2001, så er det at det ligger med det hele, med hensyn til lovgivningshjemmel, med hensyn til at kunne yde hjælp til dem, der bliver sendt fra arbejdet, hvor de ikke har nogle indtægter, og hvor de har nogen familie, hvor de har nogle økonomiske forpligtelser til husleje, el og andet.

 

Dem der lever under disse forhold, og hvem som helst kan forestille sig, at når man har mistet op til et halvt års indtægter, at man derudover får mange restancer, og skal bære for det. Jeg mener, at hvis dette problem skal løses, så vil kommunerne også blive lettet i den henseende.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Til hvilket udvalg, og der ikke skal herske usikkerhed om, så er det flertallet der indstiller, at den bliver behandlet i Erhvervsudvalget og fra Siumut blev det ønsket, at den også bliver behandlet og at man også hører Udvalget for Familie og Sundhed. Og dermed, hvis vi kan blive enige om til hvilket udvalg man kan behandle det, så er vi blevet enige om, og med hensyn til det arbejde der skal igangsættes, det har man fået forståelse for, og det landsstyreinitiativ der er, og at det vil fremsætte noget til efterårssamlingen og til næste år, det er den målsætning de har. Det kan man også gå ind for. Og at fabrikkerne, i den tid hvor de midlertidigt lukker, at de gennemfører kurser for deres medarbejdere, som blev nævnt fra Siumut, og det vil man også huske på i forbindelse med behandlingen af denne sag.

 

Dermed vil behandlingen af dette forslag går videre. Og dermed kan vi gå over til dagsordenens punkt 23.

 

Og vi er så nået til forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssig landbrug. Det er Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, der skal forelægge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6. mødedag, tirsdag d. 27. april 2004, kl. 15.15

 

 

Dagordenens punkt 23

 

 

Forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskeri, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssig landbrug.

(Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssig landsbrug.

 

Formålet med loven er, at yde støtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug, i anledning af tingskade eller bortkomst af udstyr til brug for er hvervet. Endvidere kan der udbetales støtte i anledning af sygdom, der har ført til tab på erhvervsrelateret udstyr. Endelig er der også mulighed for udbetaling af støtte i anledning af naturkatastrofer og lignende. Støtten kan bevilges efter ansøgning.

 

Ved tildeling af støtte, tages der hensyn til om skaden bliver dækket andre steder, via enten privat eller offentlig forsikring, eller støtteordning. Endvidere lægges der vægt på, at udbetalingen af støtte er en afgørende faktor for fortsættelsen af erhvervsudøvelsen. Hermed virker hjælpen som sikkerhedsnet, og sørger for at de ramte borger ikke falder ud af erhvervsudøvelsen, og dermed fortsat kan blive en byrde for det sociale system.

 

Der kan som udgangspunkt udbetales støtte i anledning af tab imellem 2.000 og 25.000 kr. Pengene udbetales pr. Rekvisition. Landsstyret træffer afgørelse om udbetalingen, og Landsstyret skønner behov herfor, kan Landsstyret indhente høringssvar fra den relevante interesseorganisation.

 

I sager, hvor der er særlige forhold der gør sig gældende, skal interesseorganisationen høres. Disse særlig forhold er, hvor der udbetales større beløb end 25.000 kr., og hvor der udbetales beløb i anledning af naturkatastrofer m.m., idet sådanne naturkatastrofer rammer flere mennesker, og dermed involverer større beløb.

 

Bliver hændelsen senere dækket et andet sted, kan der kræves tilbagebetaling af den udbetalte støtte. Endvidere er der mulighed i loven, efter udbetaling af støtte, at kræve oplysninger for at sikre, at hjælpen bruges efter hensigten.

 

Kort sagt skal loven sikre, at støtten tildeles efter nogle saglige og retfærdige kriterier, der sikrer at personer, der bliver ramt af det uforudsete, kan få genoprettet deres tab, og genindtræde i erhvervsudøvelsen.

 

Administrationen forudsættes at være billig og saglig, således at pengene bruges de rigtige steder, og at omkostningen ved administrationen kan dækkes, indenfor Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangsts nuværende driftsbevilling.

 

Der er, i forbindelse med vedtagelsen af Finanslov for 2004 afsat 3 mio. kr. på driftsreserverne, som forudsat anvendt til dækning af støttebehovet, i medfør af nærværende lovforslag.

 

Med disse ord skal jeg hermed overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går videre til partiernes ordførere. Ole Dorph, Siumut.

 

Ole Dorph, Siumuts ordfører.

Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug:

Vi er i Siumut glade for Landsstyrets fremlæggelse for Landstinget af dette lovforslag, da man i henhold til loven kan yde støtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssig landbrug i tilfælde af tingskade eller bortkomst af udstyr til brug for erhvervet, i tilfælde af sygdom, der har ført til tab på erhvervsrelateret udstyr og i tilfælde af naturkatastrofer og lignende, således at udøveren af det pågældende  erhverv hurtigst muligt kan genetablere sig.

 

Vi er vidende om, at man tidligere har benyttet ”Den særlige Hjælpefond” eller ”Naturkatastrofefonden”, men at Landstingets Ombudsmand  har kritiseret, at fonden alene blev reguleret ved en vedtægt og opfordret til, at der blev fremskaffet et egentligt lovgrundlag for fonden. Vi er derfor i Siumut glade for, at dette sker nu.

 

Men vi skal ikke stoppe her. Grundlæggende mener vi i Siumut, at alle erhvervsudøvere uafhængigt af, hvor det pågældende erhverv drives, bør have adgang til en forsikring af deres erhverv. Vi vil derfor opfordre Landsstyret til i samarbejde med Tusagassiivik og forsikringsselskaberne at forberede oplysningskampagner om dette emne.

 

Vi skal inden 2. behandlingen af lovforslaget anmode om, at lovforslaget henvises til Landstingets udvalg for fiskeri, fangst og landbrug. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit har følgende kommentarer til Landsstyrets forslag om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug, som erstatning for erhvervsrelaterede tab af tingskade, bortkomst af erhvervsrelateret udstyr eller  sygdom, eller anden legemlig betinget uarbejdsdygtighed, samt i særligt tilfælde yde genetableringsstøtte til de i stk. 1 nævnte personer, som erstatning for tab forårsaget af klimatisk betingede vanskeligheder, generelle erhvervsmæssige hindringer eller lignende.

 

Inuit Ataqatigiit støtter i princippet, at skadelidte erhvervsudøvere, igennem en landstingslov får mulighed for at kunne ansøge om støtte i det tilfælde, hvor der ikke kan udbetales erstatning fra forsikringen, og hvor de omtalte erhvervsudøvere har meget begrænset mulighed for større hjælp fra det offentlige.

 

I forbindelse med lovforslaget anser vi det som værende på sin plads, at der i forbindelse med udbetaling af tilskud, sker høring sted hos interesseorganisationerne, før udbetaling kan ske, og såfremt der skal udbetales større beløb. Og Inuit Ataqatigiit støtter, at Landsstyret skal træffe afgørelse om støtten, som forholdsmæssigt skal beløbe sig til skadens omfang.

 

Inuit Ataqatigiit bemærker, at der først kan udbetales tilskud, såfremt erstatning ikke kan dækkes igennem forsikringen. Og Inuit Ataqatigiit finder dette ønskeligt, at dette forhold generelt tages som et udgangspunkt for arbejdet til ydelser af tilskud.

 

Vi er glade for, at Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag under forårssamlingen i 2003, om at Landstinget pålægges at arbejde for oprettelse af en fond, til hjælp for erhvervsfiskere og fangere, og Finansloven for 2003 og overslagsårene dermed også imødekommes.

 

Uden yderligere kommentarer, skal vi opfordre til at lovforslaget behandles i udvalget, inden 2. behandlingen i Landstinget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Finn Karlsen fra Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Tak. Atassut skal udtale sin tilfredshed, og skal samtidig udtale, at forslaget til landstingslov fra Landsstyret, om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssig landbrug, er støtteværdig.

 

Men Atassut skal erindre om, at nærværende nye mulighed for støtte ikke må være på bekostning af ulykkesforsikringer, idet samtlige erhvervsudøvere klart må have i erindring, hvor vigtigt det er at være forsikret. Atassut skal derfor således erindre om, at nærværende mulighed på ingen måde må være på bekostning af pligten til at være forsikret.

 

Atassut er naturligvis klar over, at forsikringstager og forsikringsyder indbyrdes aftaler betingelserne for forsikringen, selv om der allerede er tegnet forsikring.

 

Visse forsikringstagere aftaler på forhånd, hvor stor en del de skal betale i tilfælde af havari, og her er der tænkt på selvrisiko. Der bliver således også aftalt, at forsikringsselskabet først yder erstatning, når omkostningerne overstiger en vis grænse. Men nærværende forslag sigter netop på, at eliminere eventuelle problemstillinger.

 

Atassut er naturligvis vidende om, at erhverv kan indstilles prompte på grund af tingskade eller bortkomst af udstyr. Erhvervsudøvere kan komme i erhvervsmæssige vanskeligheder, specielt når de ikke er forsikret, og da man ved nærværende forslag vil gøre det muligt at udbetale støtte i anledning af naturkatastrofer eller på grund af sygdom til erhvervsudøvere, der har mistet indtægtsmuligheder, skal Atassut som vi allerede har givet udtryk for, udtale vores tilfredshed med forslaget, der vil virke som sikkerhedsnet og sørge for, at de ramte erhvervsudøvere ikke falder ud af erhvervsudøvelsen.

 

Vi regner naturligvis med, at ansøgning om støtte godkendes og udbetales efter nogle saglige og retfærdige kriterier fra Landsstyrets side.

 

Atassut skal dog understrege, at nærværende mulighed for støtte, som allerede udtalt, ikke må være på bekostning af forsikringspligten.

 

Med disse korte bemærkninger, skal Atassut anbefale, at forslaget bliver genstand for behandling i relevant udvalg, inden 2. behandlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Palle Christiansen fra Demokraterne.

 

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Det forelagte lovforslag minder meget om det forslag vi havde i 2003 om etablering af en  særlig hjælpefond i forbindelse med naturkatastrofelignende hændelser.

 

Det foreliggende forslag er ikke et fremadrettet forslag. Der findes i forvejen muligheder for private forsikringer på dette område, hvorfor Grønlands Hjemmestyre ikke skal ind på dette ”marked”. Hvis Hjemmestyret indfører denne lov, hvorfor så skulle den enkelte erhvervsudøver så købe private forsikringer? Det ville der ikke være nogen grund til.

 

Med de rammer – eller mangel på samme – dette lovforslag skal udøves under, ligner dette forslag endnu en tilskudsordning til fiskeri-, fangst- og landbrugserhvervet. Det burde ellers ikke være nødvendigt. Disse modtager i forvejen tilskud til f.eks. indhandling af sælskind, olie, mindstepriser, ESU-ordningen osv. osv.

 

I Landsstyret egen redegørelse om erhvervsfremme konstateres det, at det i perioden 1990 til og med 2002 er givet 1.1 milliard kroner i erhvervsstøtte og af disse er de 883 millioner givet til fiskeri, fangst og landbrug. Er disse så brugt på erhvervsfremmende tiltag eller til tiltag, der vil gøre erhvervene rentable? Nej! De gives til almindelig driftsomkostninger og anlægstilskud. Hvis vi fra Grønlands Hjemmestyres side bliver ved med at give tilskud til alt og alle, forhindrer vi de naturlige og nødvendig mekanismer, der sorterer de urentable virksomheder fra, hvorefter de tilbageværende vil kunne få bedre vilkår. Man ser da heller ikke andre erhverv i Grønland, der i den grad modtager støtte og tilskud.

 

Nu vil Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst nok sige, at dette lovforslag skal hjælpe ofrene for katastrofer af den ene eller den anden størrelse. Demokraterne mener, at dette lovforslag i sig selv er en katastrofe. Dette lovforslag er med til at bevæge Grønland væk fra økonomisk selvbårenhed – et mål der ellers er skrevet ned i Siumuts og Inuit Ataqatigiits koalitionsaftale.

 

Egentligt burde dette ikke være et emne for Landstinget. Dette burde være et emne for de be rørte parters interesseorganisationer, der på vegne af deres medlemmer skulle skabe rammer for en tryghedsordning, hvortil man betaler i de gode tider og hvor man så kan hente penge i dårlige tider. Denne form for ordning gør, at man som erhvervsudøver yder et større medansvar for sit eget ve og vel. Denne type ordning kendes allerede fra andre arbejdsområder, og burde også  kunne bruges i dette tilfælde.

 

Eneste grund til, at man kunne overveje et sådanne lovforslag som vi her bliver forelagt, ville være, hvis der i den gældende lovgivning ikke var nogle former for hjælpemuligheder. Men disse muligheder findes. Ser vi på §16 i landstingsforordningen af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige, vil vi se, at dette allerede er muligt. Hvorfor så dette lovforslag? Demokraterne må for en gangs skyld være Jer svar skyldigt, men vi er sikre på, at Landsstyremedlemmet kan svare konkret og præcist på dette.

 

Det nævnes i forelæggelsesnotatet at administrationen af dette forslag forudsættes at være billigt og sagligt.

 

Hvis dette er rigtigt, bør det forlæggende lovforslag ikke være en opgave for Grønlands Hjemmestyre, men en opgave for de pågældendes interesseorganisationer, der let burde kunne løfte denne opgave.

 

Landsstyret nævner tillige i forelæggelsesnotatet ordet ”bevillingsramme”, men kommer ikke med et konkret beløb. Derfor vil Demokraterne gerne spørge Landsstyremedlemmet, hvor stor denne bevillingsramme skal være?

 

Med disse bemærkninger forkaster Demokraterne det foreliggende lovforslag fra Landsstyret.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Kandidatforbundet skal udtrykke deres tilfredshed med, at Landsstyret ved nærværende fremlægger forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskeri, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssig landbrug.

 

Kandidatforbundet skal udtrykke sin tilfredshed og sin tilslutning til, at Landsstyret tager initiativer til at nævnte grupper, i anledning af erhvervstab, kan få økonomiske dispensation i løbet af året, i form af tilskud.

 

Landsstyret tilkendegiver i deres fremlæggelse, at støtte kan udbetales i anledning af tingskade eller bortkomst af udstyr, til brug for erhvervet, og at der endvidere kan udbetales støtte i anledning af sygdom, der har ført til tab af erhvervsrelateret udstyr.

 

Kandidatforbundet skal udtale, at nærværende tiltag er et overordentligt positivt tiltag.

 

Landsstyret tilkendegiver videre, at der også kan udbetales beløb i anledning af naturkatastrofer, så nævnte grupper kan få genoprettet deres tab, og genindtræde i erhvervsudøvelsen. Landsstyrets mål er således, at nævnte grupper får mulighed for erstatning ved erhvervstab, og det er Kandidatforbundet tilfreds med.

 

Erhvervsfiskeri, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssig landbrug kan komme ud for erhvervstab af forskellige årsager. Og uden at komme nærmere ind på mulige årsager for erhvervstab, skal Kandidatforbundet udtrykke deres fulde støtte til nærværende, idet implementeringen af loven vil sikre, at alle indenfor nævnte erhverv får lige mulighed for at opnå støtte.

 

Kandidatforbundet skal uden yderligere udtale sin fulde støtte til forslaget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Tak for de forslag og de udmeldinger fra partierne. Blandt andet fra Siumut, det er meget klare udmeldinger, den anden også fra Inuit Ataqatigiit. Atassut, med hensyn til forsikringspræmien, så mener man at det kan være til skade med hensyn til forsikringspræmierne. Og Kandidatforbundet er også enige heri, at det også overgår til udvalgsbehandling. Demokraterne er slet ikke enige med forslaget. De eksakte udmeldinger lyder, at vi må væk fra at vi hjælper unødigt.

 

I forbindelse med lovforslagsarbejdet, så er der 7 paragraffer og nogle stk., som er indarbejdet i forslaget. Og med henvisning til bemærkningerne til lovforslaget her, således at administrationen kan foregå gnidningsfrit, det er helt klare udmeldinger vi har udarbejdet her.

Med hensyn til Demokraternes spørgsmål. Det kan nok skyldes, at man ikke har indgående kendskab til de faktiske forhold. Det er måske de særlige grønlandske forhold, der gør sig gældende for deres spørgsmål, som de ikke rigtig har noget kendskab til. Derfor vil jeg, uden yderligere bemærkninger, med hensyn til spørgsmålet, besvare.

 

Konto 20.11.50 i Finansloven, her kan man læse, med hensyn til støtten, nemlig den forefindes på side 212 i den grønlandske version af Finansloven. Uforudse udgifter, for at kunne dække disse, så skal der afsættes reserver. Her blandt andet 3 millioner kroner, som er afsat til etablering af den særlige hjælpefond fra 2004. I den danske version er den på side 193.

 

Ja, beløbet forefindes i nærværende konto. Der er ellers flere midler, og disse 3 millioner ligger indenfor dette beløb. Derfor er jeg glad for, at flertallet af partierne går ind for Landsstyrets initiativer desangående.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet,  Siumut.

Dernæst er det Finn Karlsen.

 

Finn Karlsen, Atassut.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, ja det er altså forsikringstager og forsikringsselskabet der indgår aftaler om, hvor meget præmie der skal betales, og hvor meget man der skal udbetales i erstatning. Også fordi der står, at Landsstyret først skal godkende disse, først efter en nøjere undersøgelse.

 

Og med hensyn til Demokraternes udtalelser, så er der også allerede muligheder indenfor det sociale område. Kommunerne har ikke altid denne mulighed. Det drejer sig om erhvervsfangere og erhvervsfiskere, som er selvstændige. Der er her gode muligheder, uanset om man har betalt en forsikringspræmie, så skal der også laves en aftale. Ja, disse muligheder vil bliver realiseret her igennem, uden at skulle henvende sig på socialkontoret. Så skal man også sende en ansøgning, og disse ansøgninger skal også kunne vurderes.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak til Finn Karlsen, Atassut. Nu er der en, der har markeret. Det er Palle Christiansen.

 

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Meget præcise svar. Nu har vi i hvert fald 3 millioner gode grunde til at sige nej til det her forslag.

 

I skriver også i jeres bemærkninger, at det kræver et halvt årsværk i direktoratet, at administrere denne her ordning. Når man i forvejen ved, at direktoratet har meget svært ved at overholde svartider, når der bliver tilsendt noget til direktoratet, og at de ting der skal komme fra direktoratet, de kommer ikke til tiden, så mener Demokraterne ikke, at det er en god idé at afsætte yderligere personale, til at skulle administrere sådan en fond.

 

I den nuværende lov, der står der, i den paragraf der henvises til, at man allerede nu kan få lån til at komme tilbage til erhvervet. Den lov der er nu, den gør at dem som mister deres ting, de kan låne penge til at komme i gang igen. Nu bliver det lavet om til en støtte, som ikke engang skal betales tilbage, og som ikke engang skal dokumenteres. Det står der nemlig i lovforslaget.

 

Den lov, der er nu, den er meget strammere, end den I vil indføre. Derfor bør den her lov, vi diskuterer i dag, den bør bare smides ud, for den er ikke noget værd.

 

Til Atassut vil jeg så sige, at hvis det her lovforslag bliver til noget, så bliver vi jo ved med at bibeholde fiskere og fangere i de urentable erhverv. Vi bliver ved med at smide pengene ud i fjorden. Det kan vi da ikke blive ved med.

 

Hvis man beholder den lov, der er nu, så skal folk søge om at få et lån. Og hvis man kan se, at de bliver ved med at koste samfundet penge, så kan man sige nej, I må begynde at lave noget andet. Men med den nye lov, der er det ”værsgo’, I får penge, I får penge, I får penge”. På den måde lærer man aldrig at blive ansvarlig. På den måde bliver man aldrig økonomisk selvbåren. På den måde bliver vi aldrig nogen sinde selvstændige. Det må I da snart kunne forstå. Tak.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak til Palle Christiansen. Der er flere, der har markeret sig. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst. Men det er Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, der kommer senere. Først Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Ja, det er til Demokraternes ordfører, så skal jeg udtale: Det bliver heller ikke nævnt ”værsgo’, værsgo’, der er penge nok, I kan bare få nogen, uden tilbagebetaling” , det har vi ikke forstået sådan. Fordi det står ikke sådan klart her.

 

Der står her, at når der er ekstraordinært, og hvis der er behov, så kan de ansøge, og så bliver ansøgningerne vurderet, og efter vurderingen, så er det Landsstyret, der skal tage stillingtagen. Og det er heller ikke hvem som helst, der kan få ESU. Dem tidligere, der har fået støtte fra ESU, det kan man ikke på nuværende tidspunkt opnå, og derfor kan man ikke ty til ESU alene, om at få støtte. Der er også mange erhververe, som har forsikret sig med hensyn til eventuel skade.

 

Vi sagde heller ikke, at det er den lov alene, man skal ty sig til. Vi sagde, at det er et krav, at de skal være forsikret, og at man skal have aftale med hensyn til selvrisiko, om at betale en del af det. Og det er så det man har problemer med. Det er derfor vi sagde, at det er en oplagt mulighed, det lovforslag der er her.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak til Finn Karlsen, og så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, afsluttende.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Ja, tak. Så skal jeg lige udtale. Først til Demokraterne. På side 1 i vores bemærkninger, og de ord der bliver brugt og det ikke bliver brugt, så har vi været parat til, i forbindelse med udformningen af lovforslaget, at det overhovedet ikke skal konkurrere med forsikringsselskaber. Og det har forsikringsselskaberne også bemærket til, og dette står da også klart til bemærkningerne, i side 3 til bemærkningerne til lovforslaget. Her har man også inddraget Kalaallit Forsikring i forbindelse med høring.

 

Loven må også bemærkes som en sekundær lovgivning, forstået på den måde, at i paragraf 16, så er det i henhold til landstingsforordning af 1. november 1982, så er det dem, som man ikke kan få dækket, så er det dér man kan ansøge om at få dækket. Og det spørgsmål, som nævnt her, at det er en lov der ikke kan dækkes af den gældende lov fra 1982, så er det derigennem man kan få det dækket.

Jeg er også glad for, at ordføreren også sagde, at vores medarbejdere i vores afdeling ikke er nok, eller at der er mangel på medarbejdere. Jeg skal også udtale, at i år for 2004, så er det heldigvis blevet forbedret end tidligere, og det er flertallet, i forbindelse med finanslovsarbejdet, heldigvis godkendt, således at medarbejderne ikke skal arbejde meget hurtigt. Selvfølgelig skal de arbejde, men vi regner så med at de vil kunne udføre større arbejde, ved at arbejde effektivt.

 

Afslutningsvis så skal jeg udtale, at f.eks. dem der ikke har kendskab til grønlandske forhold, at på farvande hvor isbjergene kan gå i stykker, så er der også nogle hundeslæder, der mistes. Og det er meget belastet for kommunerne. Men man kommer ikke til Landstinget og kræver, og fortæller at vi har mistet alle vores hunde, og vi har mistet alt vores udstyr og lignende. Det er så noget vi gerne vil være forberedt på her ved lovforslaget. Tak.

 

Enos Lyberth, suppleant i Formandskabet, Siumut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet. Og der er ikke flere der har bedt om ordet. Således er behandling af punkt 23.

 

Så blev det foreslået, at punkt 23 går til behandling i Landstingets Fiskeri- og Fangstudvalg, og vil blive behandlet i dette udvalget.

 

Tak for mødet i dag, og hav en god aften.

Ullut ataatsimiiffiusut arferngat, marlunngorneq 27. april 2004, nal. 13.00

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

 

 

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Ullumikkut marlunngorneq 27. april ullormut oqaluuserisassanut nassuiaammut oqaasissaqanngilanga, aamma oqaatigissavara ullormut oqaluuserisassat malillugit ingerlavugut, taamaallaat tallimanngornermut marluk kinguartitat eqqaassanngikkaanni.

 

Ullumikkut oqaluuserisassat siullersarivaat immikkoortoq 35 - Aktieselskabit pillugit inatsisip nutaap ukiumoortumillu naatsorsuusiortarneq pillugu inatsisip nutaap allannguutaata peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut atortuulersinnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut siunnersuummut aalajangiiffigisassatut siunnersuut. Taanna siulliulluni saqqummiunneqassaaq. Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq saqqummiissaaq.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfernat, marlunngorneq 27. april 2004, kl. 13.01

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 35

 

 

Aktieselskabit pillugit inatsisip nutaap ukiumoortumillu naatsorsuusiortarneq pillugu inatsisip nutaap allannguutaata peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut atortuulersinnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut siunnersuummut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Naalakkersuisut saqqummiussaqareerneratigut ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsisit ataatsimoortut saqqummiunneqartut atortuulersinneqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inatsisartut upernaakkut 2003-mi akuersissutigaat, tassani oqaatigineqarluni Namminersornerullutik Oqartussat pingaartumik aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsisip ukiumoortumillu naatsorsuusiortarneq pillugu inatsisip atulersinneqarnerinut atatillugu ilanngunneqassasoq aalajangersagaq, taanna malillugu aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut akunnattumik angissusillit angisuullu inatsimmi aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit naalagaaffimmit pigineqartut pillugit aalajangersakkamut ilanngunneqassasut.

 

Inatsisip atortuulersivinneqarnissaanut tunngatillugu Naalagaaffimmi oqartussaasunut atatillugu ajornartorsiuteqarnera erserpoq, oqaaseqaatip Naalakkersuisunit siunnersuutigineqartup Inatsisartunillu akuersissutigineqartup periaatsit malillugit inatsisinut ilanngullugu suliarineqarsinnaanera eqqarsaatigalugu.

 

Apeqqut Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfimmut saqqummiunneqarpoq tassanngalu december 2003-mi  Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nalunaarutigineqarpoq kissaatigineqartoq akuersaarneqarsinnaasoq, aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut tamarmik, angisuut akunnattumillu angissusillit kisiisa pinnagit, allannguummi ilanngunneqartuuppata.

 

Inatsisinik atortitsinermut ministeriap patsisilersuutigaa Danmarkimi aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnut naalagaaffimmit pigineqartunut aamma ilaammata ingerlatseqatigiiffiit ingerlatseqatigiiffittut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartutut mikisutut angissusillit, aammalu allannguutip inatsimmiit ataatsimit, tassa ukiumoortumik naatsorsuusiortarneq pillugu inatsit inatsimmut allamut, tassalu aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsimmut avitanngorlugu atuutilersinnissaa inatsisiliornikkut nalorninartoqarmat.

 

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut anguniagaat Inatsisartunit akuerineqarsimasoq aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsisip nutaap ukiumoortumillu naatsorsuusiortarneq pillugu inatsisip nutaap atortuulernissaannut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataata allanngortinnissaa anguniarneqartariaqalerpoq.

 

Naalakkersuisut suli isumaqarput aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsimmi aamma ukiumoortumik naatsorsuusiortarneq pillugu inatsimmi maleruagassat ukiup affakkaartumik nalunaarusiortarnikkut aammalu kukkunersiuinermut immikkut ittumik piumasaqaateqarnikkut pisortat pitsaanerusumik paasisimasaqalersitaanerat ilanngullugu Danmarkimi atortuutinneqartut aamma aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnut Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut atuutsinneqartariaqartut.

 

Naak ingerlatseqatigiiffinnut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut piumasaqaatit sakkortusisat atuutilernissaat ingerlatseqatigiiffinnut taakkununnga saniatigut aningaasartuutaalissagaluartut Naalakkersuisut isumaqartuarput ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut qallunaat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiinut naalagaaffimmit pigineqartutulli maleruagassaqartinneqartariaqartut. Matumani pissutaavoq kalaallit innuttaasut aamma ingerlatseqatigiiffiit angisuut akunnattumillu angissutisillit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut pillugit qallunaat innuttaasutulli qallunaat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffii naalagaaffimmit pigineqartut pillugit ilisimasaqarsinnaanerattut ittumik ilisimasaqartariaqartut.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut inassutigissavaat Kalaallit Nunaanni Inatsisartut tapersissagaatik imatut oqaaseqaateqarnissamut, pingaartumik aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsisip aammalu ukiumoortumik naatsorsuusiortarneq pillugu inatsisip atuutilersinnissaannut atatillugu aalajangersakkat ilanngunneqarnissaat Namminersornerullutik Oqartussat kissaatigigaat, kingornalu aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut

naalagaaffiup aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiutai pillugit inatsisini aalajangersakkani ilaalissasut.

 

Inassuteqaat manna siusinnerusukkut Inatsisartut aalajangigaannut sanilliullugu allannguuteqarmat, Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit Inatsisip aammalu Suliffeqarfiit namminersortut ilaasa ukiumoortumik naatsorsuutinik (ukiumoortumik naatsorsuutit pillugit inatsit) saqqummiussinissaat pillugu Inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilernissaat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu aalajangiinissamut siunnersuutip saqqummiuteqqinnissaa pisariaqarpoq.

 

Inatsisip oqaasertaani namminermi Inatsisartunit 2003-mi upernaakkut ataatsimiinnermi oqaluuserineqareersumi allannguutissanik siunnersuuteqartoqanngilaq. Taamaattumik Inatsisartut matumani taamaallaat isummerfigissavaat oqaasertat “aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit angisuut akunnattumillu angissusillit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut” imatut allanngortinnissaannik, tassalu ”aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut”-nut kissaateqarneq.

 

Naalakkersuisut nalilerpaat inatsisit marluk matumani saqqummiunneqartut ataatsimut atuutilersinnissaat sapinngisamik ataatsimoortillugit pissasoq matumani Anpartsselskabit pillugit Inatsit, Suliffeqarfiit namminersortut pillugit Inatsit aamma Aningaasaateqarfiit inuussutissarsiummik ingerlataqartut pillugit Inatsit upernaakkut 2003-mi akuersissutaareersut ilanngullugit.

 

Naalakkersuisut inassuteqaataat matumuuna Inatsisartunut taamaalillunga oqaluuserisassanngortippara..

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut saqqummiussaat Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisup saqqummiussaanut partiit oqaaseqassapput. Siulliulluni oqaaseqassaaq Ole Dorph, Siumut.

 

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Aalajangiiffigisassatut siunnersuut qulaani taaneqartoq pillugu Siumumiit ima oqaaseqaateqassaagut:

 

Naalakkersuisut saqqummiussaqareerneratigut ingerlatseqatigiffiit pillugit inatsisit ataatsimoortut saqqummiunneqartut atortuulersinneqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inatsisartut 2003-mi upernaakkut ataatsimiinnermi akuersissutigaat, tassani oqaatigineqarluni Namminersornerullutik Oqartussat pingaartumik aktiaateqarluni  ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsisip ukiumoortumillu naatsorsuusiortarneq pillugu inatsisip atortuulersinneqarnerinut atatillugu ilanngunneqassasoq aalajangersagaq, taanna malillugu aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut akunnattumik angissusillit angisuullu inatsimmi ”aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit naalagaaffimmit pigineqartut” pillugit aalajangersakkamut ilanngunneqassasut.

 

Siumumiit taamanikkut oqaaserisagut akuersaartumik nipillit innersuussutigissavagut.

 

Siumuttaaq aamma maluginiarpaa inatsisip oqaasertaani namminermi Inatsisartunit 2003-mi upernaakkut ataatsimiinnermi oqaluuserineqareersumi allannguutissanik siunnersuuteqartoqanngitsoq, taamaallaallu oqaasertat ”aktiiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit angisuut akunnattumillu angissusillit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut” allanngortinniarneqartoq imatut oqaasertalerlugu allanngortinnissaannik ”aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut”-nut. Taamatut oqaasertanik allanngortitsiniarneq akuersaarparput, suliallu aappassaanneertinnagu Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaanut innersuunneqarnissaa kissaatigissavarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Oqaaseqaatip allanngortinneqarnissaanut Naalakkersuisut siunnersuutaat Inuit Ataqatigiit tapersersorpaat, inuiaqatigiinnit piginneqatigiilluni ingerlatseqatigiiffiit tamarmik  ingerlanneqarnerannut malinnaasinnaaneq taamaalilluni periarfissinneqassammat. Tamanna pissusissamisuuginnartutut uagut isigaarput.

 

Taamaalilluni Inuit Ataqatigiinniit ukiuni arlalinni kissaatigisimasarput, naak avataaniit pinngitsaalineqapajaaraluarluta piviusunngortussanngormat soorunami qujarupparput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisit ataatsimoortut saqqummiunneqartut atortuulersinneqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inatsisartuni 2003-mi upernaakkut oqaaseqarfigalugulu imarisai akuerseqataaffigereerpagut, matumuunalu allannguutigitinniarneqartoq, tassalu aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut tamarmik ukiumoortumik naatsorsuusiortarnissaat pillugu inatsimmi maleruagassat ukiup affakkaartumik nalunaarusiortarnikkut aamma kukkunersiuinermut immikkut ittumik piumasaqaateqarnikkut atuutsinneqarnerat Atassummiit akuersaaqataaffigissavarput, naak tamanna aamma ingerlatseqatigiiffinnut mikisunut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut aningaasartornerulernermik kinguneqassagaluartoq. Pingaartipparput ingerlatseqatigiiffiit pisortanit pigineqartut pillugit piginnittut ilisimasaqarnerulernissaasa aqqutissiuunneqarnissaat.

 

Taamatut oqaaseqarluta aalajangiiffigisassatut siunnersuut taperserlugu oqaaseqarfigaarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Maria Fleischer, Demokraatit.

 

Maria Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Inatsisissatut siunnersuutit aktieselskabit pillugit inatsisip ukiumoortumillu naatsorsuusiortarneq pillugu inatsisip nutarteriffigineqarnissaannik siunertaqartut atortuulersinneqarnissaat upernaakkut ataatsimiinnermi 2003-mi Naalakkersuisut saqqummiussimavaat. Siunnersuutit taakkua Demokraatinit ilalerneqarsimapput, kisiannili kissaatigineqarsimalluni inatsisissat Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiviutaannut tamanut tunngatinneqarnissaat, tassa ingerlatsivinnut angisuunut akunnattunullu kisimik tunngatinneqaratik.

 

Inatsisip pineqartup atortuulersinnissaa pillugu uppernarsisimavarput Namminersornerullutik Oqartussat kissaatiginnissimanerat ingerlatseqatigiiffiit taakkua ukiumoortumik naatsorsuusiortarneq pillugu inatsisip nutarteriffigineqarneranut atatillugu nalunaarutiginnittarnissamut pisussaaffiliivigineqarnerunissamut ilaatinneqanngitsoornissaat Erhvers- og Selskabsstyrelsemiit ajornartinneqarsimasoq.

 

Demokraatiniit isumaqarpugut malittarisassat qallunaat naalagaaffiata aktieselskabiutaanut atuuttut aammattaaq Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqartariaqartut. Taamaasilluni Namminersornerullutik Oqartussat aktieselskabiutaat naalagaaffiup aktieselskabiutai pillugit inatsisip aalajangersagaanut ilaatinneqalerlutik, naak tamanna Namminersornerullutik Oqartussat selskabiutaannut mikisunut aningaasatigut ajoqutissartaqarnissaa naatsorsuutigineqartariaqassagaluartoq.

 

Demokraatinut pingaartuuvoq piginnittut inuiaqatigiillu Danmarkimi atuuttutulli Namminersornerullutik Oqartussat selskabiutaasa pissusiinnik paasisimanninnissaat.

Taamaattumik siunnersuut Demokraatiniitt tapersersorluinnarparput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Mads-Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads-Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsit manna pineqartoq aktieselskabinut Namminersornerullutik Oqartussat ataanni inigerlatalinnut tamanut assigiimmik atuummat Kattusseqatigiit sinnerlugit iluarisimaarparput. Annerusumik allamik oqaaseqarnata aktieselskabit pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussut tamakkiisumik Kattusseqatigiit sinnerlugit isumaqataanerput matumuuna nalunaarutigaarput.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

 

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Naatsuarannguamik. Tassa partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut Naalakkersuisut sinnerlugit soorunami qujassaanga. Maluginiarparput uani saqqummiunneqartoq maani Inatsisartunit tamanit taanna katersuuffigineqartoq. Aammami taanna tupinnarujussuanngilaq, tassami aamma siorna una maani upernaakkut saqqumm iunneqaqqaarmat taamani aamma Inatsisartunut ilaasortat tamarmiullutik, tassa 31-iullutik naggataatigut taasissutigineqartussanngormat aamma taanna taaseqataaffiginikuuaat. Uaniuna pineqaannartoq, soorlu saqqummiussinitsinni oqaatigeriikkatsituut, siorna upernaakkut saqqummiussaq taamani pineqaannarnikuugaluarput kissaatigineqarsimagaluarpoq aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut angisuut taavalu akunnattumillu taaaguuserneqartut taamanikkut. Kisianni taanna ajornakusoortinneqarsimavoq, maannakkullu tassa aktieselskabit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut tamarmik matumani pineqarput, tassa aamma mikinerit ilanngullugit.

 

Maluginiarparput partiit Kattusseqatigiillu tamarmik aamma iluarisimaaraat.

 

Aamma una oqaatiginngitsoorusunngilara, tassa ingerlatseqatigiiffiit qanoq ingerlanneqarnerannut innuttaasut malinnaatinneqarsinnaanissaat tassa matuma akuersissutigineqarneratigut taanna aqqutissiuunneqartussanngorpoq. Taanna iluarisimaarnarpoq, aamma Naalakkersuisuninngaanniit taanna kissaatigiuarsimavarput.

 

Aamma una oqaatiginngitsoorusunngilara, tassa Inatsisartuni ukiuni kingullerni arlalinngortuni aamma Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata tamarmiulluni tamanna kissaat kissaatigisisaq maani Inatsisartuni aamma saqqummiuttareernikuuaat. Taamaammat oqaatigeriikkattuut Naalakkersuisuninngaanniit iluarisimaarparput una taama ilalerneqarluarluni Naalakkersuisunut Danmarkimi aamma saqqummiunneqarsinnaanngussammat. Kisianni oqaatigineqareersutuut aamma saqqummiussisut ilaanninngaanniit soorunami Naalakkersuisuninngaanniit ajoriffissaqartinngilluinnarparput una suliaq aappassaaneerneqannginnermini aamma Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliamut misissugassanngorlugu aamma ingerlatinneqarsinnaasuuppat.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisup oqarneratut suleriaaserput § 29, immikkoortoq 3 najoqqutaralugu siunnersuutip saqqummiunneqarnerani ataatsimiinnermik ingerlatsisuusup siunnersuutigisinnaavaa udvalgimut ingerlanissaa imaluunniit nammineq siunnersuutigineqarsimappat udvalgimut ingerlasoqarnissaa aamma taamaappoq, oqaaseqartut ilaannit aappassaaneerneqartinnagu taava Inuussutissarsiornermut udvalgimut ingerlanissaa siunnersuutigineqarpoq. Tamanna akuerineqarpa? Akuerineqarpoq.

 

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq. Tulliuppoq 49.

Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Inooqatigiinnerup atorunnaarsinneqarneranut, averusernermut avinnermulluunniit atatillugu inissiamik attartornerup ingerlaannarnissaa pillugu maleruagassat allanngortinneqarnerat).

 

Tassani saqqummiissaaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatiniit. Takanna.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfernat, marlunngorneq 27. april 2004, kl. 13.10

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 49

 

 

Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Inooqatigiinnerup atorunnaarsinneqarneranut, averusernermut avinnermulluunniit atatillugu inissiamik attartornerup ingerlaannarnissaa pillugu maleruagassat allanngortinneqarnerat).

(Astrid Fleischer Rex aamma per Berthelsen, Demokraatit)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Astrid Fleischer Rex, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Qujanaq. Init attartortittakkat pillugut inatsisartut peqqussutaannut allannguutissatut siunnersuut.

(Inooqatigiikkunnaarnermi, averusernermi imal. avinnermi inigisamik attartuisuuinnarnissamut atatillugu maleruagassanik allannguinissaq)

 

Demokraatit sinnerlugit init attartortittakkat pillugit Inatsisartut peqqussatutaanik allannguutissatut siunnersuummik matumuuna saqqummiussaqassaanga.

 

Siunnersuummi anguniarneqarpoq arnat aappaariinnermit annersaaneqartaqartartumit aniniarnermut atatillugu inatsisit malillugit nukittunerusumik inissisimanissaat angujumaneqarpoq.

 

Aalajangersimasumik inooqqatigiinnermut atatillugu avinnermut, averusernermut avinnermulluunniit atatillugu avissaarnermi apeqqutaalersarpoq inigisaq kimit tigummineqalissasoq. Tamanna isumaqatigiissutigineqarsinnaatinnagu apeqqut eqqartuussivikkut aalajangiiffigisassanngortinenqarsinanasarpoq.

 

Peqqussutip allanngorneqarneratigut eqqartuussisoqarfik pisussaatitaalissaaq immikkut isummernermi naleqartumik ilaatissallugu inooqatigiinnerup atorunnaarsinniarneqarnerani suut, soorlu avinnermi, averusernermi imaluunniit allatut peqquteqartumik avissaarnermi persutatasimaneq imaluunniit allatigut timikkut annersaaneq peqqutaaqataasimanersut.

 

Taamatut iliorsinnaaneq eqqartuussisoqarfimmit maannamut periarfissaareersimavoq kisiannili peqqussutaanngitsumik.

 

Peqqussutissatut siunnersuut parlaanneqassanngilaq angutit angerlarsimaffimmi peqqarniisaarsimasut angerlarsimaffimmit anisinneqarallartarnissaannik siunnersuutaasumut, Qallunaat Nunaanni Inatsisit Atuutsinneqarnissaannut ministerimit

Isumaqataaffigineqartumut, ukioq mannalu Justitministeriap Strafferetspleudvalgianit isumaliutissiissiaasoq nr. 1439 tunngavigalugu Qallunaat Nunaanni Inatsisartunit oqallisigineqarlunilu alajangiiffigineqartumut. Siunnersuut pineqartoq nunatsinni tusagassiutinit annertujaamik sammineqarpoq, ilaatigullu nunatsinni Namminersulernissamut Inatsisillu Atuutsinnisaannut Jørgen Wæver Johansenip ataani Naalakkersuisoqarfimmit tikkuarneqarsimavoq Jusitistministeriap siunnersuutaa Folketingimi akuersaarneqassappat tamatuma nunatsinnuttaaq atuuttussanngortinneqarsinnaanissaa. Siunnersuutaasulli marluusut,  tassalu Jusitisminiteriaqarfiup siunnersuutaa unalu Demokraatinit siunnersuutaasoq, naak imminnut assigiiffeqaraluarlutik ajornartorsiutit assigiinngitsut tunaartarivaat, taamaattumillu immikkut tamarmik atuutsinneqarsinnaasuullutik.

 

Nunatsinni inooqatigiinnermi ajornartorsiutit annertuumik takussaapput.

 

Nunatsinni nuna tamakkerlugu misissuinermit saqqummiussami nutaanerusumi arnat aperineqartut 15%-ii akipput qaammammi kingullermi annersarneqarsimallutik. Taakkulu akornanni 58%-it nalunaarutigivaat annersaasortik tassaasimasoq inooqatertik. Taamallu nalunaartut, soorlu assersuutigalugu Qallunaat Nunaannut sanilliullugu amerlapput.

 

Kalaallit Nunaannilu pisussaaffeqarpugut arnat inooqatigiinnerup iluani annersarneqarsinnaanermut illersorniassallugit. Tamanna ileqqorissaarnissamut tunngaannanngilaq aammali FN-ip arnat persuttaarunnaarneqarnissaannik avammut nalunaaruteqarneranut aammalu arnat allatut pineqannginnissaanik isumaqatgiissusiaanut ilaalluni.

 

Taamamamat una peqqussummik allannguinissamik siunnersuut qulaani taaneqartunut naleqqulluinnartuuvoq, tassanimi ilaatigut arnat persuttarneqartartut inatsisitigut nukittunerusumik illersorneqalernissaat siunnerfiummat, aammalu arnat inooqatigiinnermi persutaanertaqartartumit oqimaannginnerusumik tunngaveqartumik anisinnaanissaat pineqarmat, kiisalu aamma siunertarineqarmat ilaqutariinni persuttaasoqartarnermik erseqqissumik akerliunermik nalunaaruteqarnissaq.

 

Anguniarneqanngilaq siunnersuutip immineq immikkuullarissutut atuutsinneqarnissaa, anguniakkatulli siunnerfiulluni siunnersuutip imarisaata isummersornernut pissusilersuutinullu atituumik tunngaveqartumik allannguisariaqarnermik paasititsiniaanissanut ilaatitaanissaa, qimarnguinnik pilersitsinissani ingerlatsinissanilu iluaqutaanissaa aammalu angutit persuttaasartut siunnersorneqarlutillu ikiorniarlugit katsorsaanissamik neqerooruteqarfigineqarsinnaalernissaasa anguniarnerani.

 

Siunnersuut tusarniaassutigineqarnikuunngilaq. Siunnersuutigineqarporli aappassaanerinninnissaq ukiamut Inatsisartut ataatsimiinnissaannut kinguartinneqassasoq, tungaanut Naalakkersuisut qinnuvigalugit susassaqartunut tusarniaassasut, taamatut iliornikkut tusarniaanermi akissutisiaasut ataatsimiititaliap siunnersuummik suliaqarnissaanut ilaatinneqarsinnaasunngortillugit.

 

Taamatut Demokraatit sinnerlugit oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ineqarnermut Naalakkersuisoq maannarpiaq pisariaqartumik ataatsimiilluni peqanngimmat Naalakkersuisut akissutissaat matumuuna Naalakkersuisut Siuliuttaasuannit saqqummiunneqassaaq.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortat Astrid Fleischer Rexip Per Berthelsenillu siunnersuut soqutiginarluinnartoq matumani saqqummiuppaat imarisamigut politikkimut Naalakkersuisut ingerlataannut naapertuulluinnartoq.

 

Naalakkersuisut siunnersuuteqartutuulli isumaqarput inooqatigiinnermi persuttaasarneq akuersaarneqarsinnaanngisoq, taamaattumillu inuit ataasiakkaat ineqarnerminni atugaat inooqatigiinnerup persuttaanermik sunnersimaneqartup ingerlatiinnarnissaanut pissutaaqataasariaqaratik.

 

Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat 2001-mi akuersissutigineqarpoq. Tamatuma kingorna pingasoriarluni allanngortinneqarpoq. Tamanna paasiuminarnerulersitsinermik kinguneqarsinnaavoq, pissutsillu 2003-mi Inatsisartut Attaveqarnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaaniit isornartorsiorneqarput, tassanngalu Naalakkersuisut peqquneqarlutik siunissami inatsiseqarnikkut allannguutissat inatsisissatut siunnersuutikkut ataatsimut allanneqartukkut suliariniarneqassasut, taamaalilluni inissianik attartorneq pillugu malittarisassat nangeqqillugit Inatsisartut peqqussutaanni ataatsimi ataatsimoortillugit katersorneqarsinnaassammata.

 

Naalakkersuisut Ataatsimiititaliap peqqusinera tusaatigaat, inissianillu attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaannut nutaamut siunnersuutip ataatsimut allanneqarnissaa suliarissallugu 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi saqqummiunneqartussatut naatsorsuutigineqartoq, taamaattumik Naalakkersuisut naliliipput naleqqunnerussasoq siunnersuut Inatsisartut peqqussutaanni nutaami ataatsimoortumilu suliamut ilanngunneqassappat.

 

Allannguutissatut siunnersuut saqqummiunneqartoq iluarsaaqqinnermik suliami tamarmiusumi ilanngunneqassasoq siunnersuutigineqarpoq.

 

Naalakkersuisut erseqqissassavaat inatsisiliat suliarinerat eqqartuussiviit arlaannaanulluunniit illersuisuunnginnerat eqqarsaatigalugu tamatigut mianernartuusarmata. Naalakkersuisut taamaalillutik suliap aallartereersimanissaa tunngavigalugu kaammattuutigissavaat siunnersuut inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut nutaamik siunnersuutip misissoqqinnissaanut suliarinissaanullu Naalakkersuisut ukiakkut ataatsimiinnissami 2004-mi saqqummiutilersaagaannut pingaarutilimmik ilassutaanissaa inassutigaat. Qujnanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava saqqummiussasq partiinit oqaaseqarfigineqassaaq. Siulliulluni oqaaseqassaaq Otto Jeremiassen, Siumut.

 

Otto Jeremiassen, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortat Demokraatinersut Astrid Fleischer Rex aamma Per Berthelsen Inatsisartut peqqussutaannik allannguinissamik siunnersuutaannut Siumumiit imaattumik oqaaseqaateqassaagut.

 

Peqqussummik allannguiniarnermi pineqartut tassaapput arnat aapparminniit annersarneqartartut inatsisitigut inissisimanerisa maannakkorniit ikioriarfissaqarnerusumik inissisimalernissaat.

 

Siumumiit Naalakkersuisut akissuteqarnerminni maleruaqqusakkut nr. 5, 31.maj 2001 15.april 2003-mi kingullermik allanngortinneqartumi maannalu allannguummik 1. januar 2005-imi atulertussamik saqqummiussaqarput, tamannalu  Siumumiit iluarisimaarparput.

 

Naalakkersuisut akissuteqaamminni ersersippaat maleruaaqqusamik allanngortitsinissaq pisariaqarluinnalersimasoq, ukiunimi makkunani ukiumut arnat meeqqallu 1.300 missaat qimarnguinnut saaffiginnittarnerat Naalakkersuisut taasaat Siumumiit nunatta inoqassusianut naapertuutinngitsutut isigigatsigu, aammalu qimarnguinnut orniguttanngitsut kisitsisaatigineqanngitsut tamatumanissaaq eqqarsaatigalugit.

 

Tamannaannarli tunngaviginiarnagu Naalakkersuisut maleruaqqusamik allanngortitsiniarput, aammattaaq isiginiarsimavaat nunatsinni ukiuni makkunani aappariit avittarnerat averusertarnerallu annertusigaluttuinnartoq. Avinnermi arajutsisimanngilarput atugarliuutaalersartut annikitsuunngivissut ilaqutariinnut tamanut tuttarmata.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut isumaliorluarsimasutut Siumumiit nersualaassavagut.

 

Siumumiit iluarisimaarparput maleruaqqusami takuneqarsinnaasumik § 41 kiisalu § 42-p allanngortinneqarnerisigut aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqartut, tassalu Astrid Fleischer Rex kissalu Per Berthelsen, Demokraatit, siunnersuutaat Naalakkersuisut tusaaniarlugu aaqqissuussisimammata Siumumiit nuannaarutigaarput.

 

Taamaattumik peqqussummut allannguutissatut Demokraatit saqqummiussaat Naalakkersuisullu akissuteqaataat Siumumiit tusaatissatut tigujumavagut, aappassaaneerneqannginneranilu Ineqarnermut Ataatsimiititaliamut innersuullutigu, tamatumani pissutigalugu peqqussutissamik siunnersuut

susassaqartunut suli tusarniaassutigineqarsimanngimmat, Naalakkersuisullu kissaatigimmassuk aappassaaneerneqartinnani tusarniaassutigineqaqqaassasoq.

 

Neriuutigaarput ataatsimiititaliami suliarineqareerluni Naalakkersuisullu tusarniaanermik suliaqareerpata Naalakkersuisoqarfiup ataatsimiititaliallu suliaq ukiamut ataatsimiinnissami sukumiisumik saqqummiukkumaaraat. Ilanngullugulu erseqqissaassutigissavarput qallunaatoortaa kalaallisoortaanut naapertuutinngimmat, eqqortorlu aaqqinneqariarpat agguaanneqarumaarluni.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inissiani attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 5, 31.maj 2001-meersumi § 41 aammalu § 42 allanngortinnissaanik Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex peqatigalugu Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen siunnerssuteqarput .

 

§ 41-mut tunngatillugu ullumikkut atuuttoq allannguuteqanngilaq. Imm. 2-mut siunnersuuteqartut oqaasertarineqartussatut siunnersuutaat ullumikkut atuuttuniit  piumasarineqarluni, aappariinni qimattuni qimanneq persuttaanermik pissuteqarsimappat, eqqaartuusivimmiit inigisap kimut tunniunneqarnissaanik aalajangerniarnermi isiginarneqassasoq.

 

Imatut paasivarput persuttaasimasoq inigisamik tunineqassannginneranik eqqartuusiviit piumaffigineqartassasut.

 

Siunnersuut arnat angutaaserfigineqartarunnaarnissaannik inatsisitigut inissisimanerisa nukittorsarneqarnissaannik siunertaqarpoq.

 

Nuummi Qimarnguiup ukimoortumik nalunaarutaani 2002 najoqqutaralugu, arnat namminneq inigigaluarluguluunniit qimarngusartut amerlanerpaajupput. Kisiannili aamma amerlasuut inigisaq angummut allagartaqartuusartoq.

 

Inigisamik attartornermut peqqussut malillugu ukiut marluk ineqatigiissimanermi qimannermi eqqartuussivikkut aalajangiiniarnerni meeqqaat isiginiarneqartussaapput.

 

Peqqussitillu taamatut periarfissiinera Nuummi Qimarnguiit nalunaarsuisimanerannut isiginiarneqarsimanersoq ersinngilaq.

 

Inuit Ataqatigiinniit erseqqissasavarput naligiisitaanerup aqqani arnat kisiisa isigalugit peqqussusiortoqarsinnaanngimmat, peqqussullu persuttarneqartartunut arnanut angutinullu periarfissiisariaqarmat.

 

Persuttaasarnerup kingunipiluisa qanoq inuiaqatigiinni sunniutipiloqartigineri assortuusutigisinnaagunanngilagut.

 

Assortuussutigisinnaanngilagut persuttaasarnerup akuerineqanngisaannarnissaa.

 

Assortuussutigisinnaanngilarputtaaq persuttaasarnerup akiorneqartariaqarneranik iliuuseqartariaqarnerput, inuiaqatigiit tamatta akornatsinni kiisalu politikkikkut oqariartuuteqarnitsinni. Ilisimavarpummi inatsiliuinnarluta persuttaaneq unitsisinnaannginnatsigu, pisariaqarmat isiginneriaatsip allanngortinnissaa inuillu ajornartorsiuteqartut suugaluartunik ikiorserneqarnissaannik periarfissiinikkut. Kiisalu katsorsarneqarnissamik nassuerutiginnittunut katsorsaasinnanermik periarfissiinikkut.

 

Persortaasarneq eqqartortilugu persuttaariaatsit, angutaasernerit qanoq ittorpiaaneri  pineqarnersut ersarissartariaqarput. Assersuutigalugu tarnikkut naalliuttitsineq aamma ilaatinneqarpa?

 

Siunnersuummi ineqarnermut tunngasortaa  isummerfigisussatut isigaarput.

 

Inuit Ataqatigiinnit peqqussutissatut siunnersuut peqqussutip pioreersup, iluaneereersutut isigalugu, ullumimi atuuttup meeqqat isigineqarnissaannik piumasaqartup erseqqissaanertut isigalugu Naalakkersuisut suliniuteqarnissamut naligiissitaanerullu aqqani naapertuilluartumik kommunet peqatigalugit ajornartorsiutit aaqqiissuteqarfiginissaat siunertaralugu piareersaasiorniarnerat suleqataaffigissavarput. Taamatullu inatsisitigut aaqqiinerit soorunalimi aamma aningaasatigut malitsigisassai ilanngullugit Inatsisartut piareersimaffigisariaqarpaat.

 

Inuit Ataqatigiinnit maluginiarparput peqqussutissatut siunnersuummi nassuiaatit nalinginnaasut iluarsineqaqqullugit, taakkua illuinnaasiortutut nalilersuinertut isigisariaqarmata. Taamaattumik suliassap Ilaqutariinnermut Inatsiseqarnermullu Ataatsimiitsitaliamit nalilersorneqarluarnissaa innersuussutigerusuussutigissavarput.

 

Peqqarniisaartarnerit pisortat peqqarniisaartarnerannik taarsernerisigut ajornartorsiut qaangerneqarnavianngilaq, taamaasiornikkut tassa aatsaat  oqarneq: ”qitiusumik oqartussaaffik inummit pingaarneruvumik nalunaarneq”.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Init attartortittakkat pillugit Inatsisartut peqqussutaannut allannguutissatut siunnersuut Astrid Fleischer Reximiit kiisalu Per Berthelsenimiit saqqummiunneqartut Atassummit imatut oqaaseqarfigissavagut.

 

Inuit ataasiakkaat aammalu katissimanatik aappariittullu inooqatigiikkunik tamavitta ajornanngippat, inuunerput tamaat toqqissilluta eqqissisimallutalu inooqatigiinnissarput inuuneqarnissarpullu pingaartitaraarput.

 

Taamaattumik katissimanatik aappariittullu inooqatigiit toqqissillutik eqqissisimallutillu inuuneqarnissartik siunertaralugu, pingaartumik meeraqarsimagunik meeqqat toqqissillutik ineriartornissaat pingaarnerutillugu avissaartarsimassappata tamanna tupinnanngilaq, meeqqammi angerlarsimafimmi toqqissisimallutik ineriartortut siunissarissaarnerusartut Atassummit nalunngilarput.

 

Arnat annersarneqartartut inigisaminniiginnartarnissaat anguniarlugu inatsisitigut nukittunerusumik inissinneqarnissaat anguniarneqartariaqartoq siunnersuummik saqqummiussaqartunit piumasarineqarpoq.

 

Nunatsinni inuit, arnaappata angutaappataluunniit, inatsisitigut allatigullu naligiimmik periarfissaqartitaanissaat  Atassummit pingaartitaraarput, aammalu arnat angutillu naligiinnerusumik atugassaqartitaanissaat periarfissaqartitaanissaallu anguniarlugu ukiuni arlalinni Naligiissitaanermut Ataatsimiititaliamiit piumasaqaatigineqartut Inatsisartuni akuerineqareersimasut eqqarsaatigalugit inunnik immikkoortiterilluni  inatsisiliornissat peqqussusiornissallu Atassummit pissusissamisoortutut isiginngilagut.

 

Inuit katissimananik inooqatigiit aappariillunniit avissaarneranni inigisap kimit tigummineqartarnissaanik isumaqatigiittoqarsinnaanngikkaangat aatsaat eqqartuussiviit akuliussinnaasarnerat Atassummit pissusissamisoortipparput.

 

Taamaattorli suliassat taamaattut sivitsortoorsinnaasarnerat eqqarsaatigalugit meeqqanik tigumminnittut inigisami najugaqarallartarnissaat immikkut isiginiarneqartassasut Atassummit piumasaraarput eqqartuussiviit tamakkiisumik aalajangiinissaasa tungaannut, suliani taamaattuni meeqqat qitiutinneqartarnissaat pingaaruteqartorujussuummat, meeqqammi pisuussuteqanngitsut inersimasut pisuussutaannik kalinneqarlutik atugarliortinneqartannginnissaat Atassummit assut pingaartitarigatsigu.

 

Naggataatigut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut ineqarnermut tunngasut, soorlu atorfigisamut atatillugu inigisat, ilinniarnermut atatillugu inigisat kiisalu immikkut pigisaqarnermut isumaqatigiissut siunnersutip imarisaanut naleqqusarneqarsinnaanersut Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliami misissoqqissaarneqarnissaat Atassummit kissaatigaarput.

 

Siunnersuummut tunngatillugu Naalakkersuisut ukiamut tamakkiinerusumik aaqqiissutaasinnaasumik saqqummiussaqassallutik oqaatigisaat Atassummit aamma ilalerparput.

Taamatut Atassummit oqaaseqarluta siunnersuut tunngaviatigut taperserlugu oqaaseqarfigaarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqeqassaaq Palle Christiansen Demokraatit.

 

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Siunnersuutip matuma Inatsisartunut saqqummiunneqartup aappaq imaluunniit inooqatigisaq annersagaasimasoq timikkulluunniit pinerlineqarsimasoq isumannaallisaavigeqataaffigissavaa. Tamanna Demokraatinit tamakkiisumik tapersersinnaavarput, tassa Demokraatini pimoorukkatsigu oqartarnerput inuit portoqatigalugit politikkeqartugut.

 

Inatsisiliortutut annersaasarnerit timikkullu pinerliisarnerit allaanerusunik iseqarluta isigisalertariaqarpavut. Imaakkajuttarpoq pinerluttut pinerluffigisaasunit ikiorneqarnerusartut. Tamanna Demokraatinit allanngortitsivigerusupparput imaalillugu, tassa pinerluffigisaasut pinerluttunit isiginiarneqarnerulersillugit.

 

Paragraffini oqaasertat annertunerusumik oqaasissaqarfiginngilavut, tamakkiisutut isigigatsigik.

 

Siunnersuummulli oqaaseqaatit nalinginnaasut oqaaseqarfiginngitsoorusunngilavut, tassa taakkunani eqqaaneqarsimammat siunertarineqartoq tassaasoq arnat inatsisitigut inissisimanerisa nakussassaavigineqarnissaa. Tamanna – pikkorippaseqisumik – kisitsisinik malitseqartinneqarpoq.

 

Inatsisartut inatsisinik akuersigaangatta inatsisip akuerisatta kikkut tamarmik pisinnaatitaaffii – suiaassutaat apeqqutaatinnagu – qulakkeerivigisartussaavaa. Siunnersuummi arnat inatsisitigut inissisimanerat innersuussutigineqarmat puigussanngilarput angerlarsimaffinni annersartittartut 10%-iisa missaat angutaasarmata. Tamannali nipangiusimaneqaannartussatut isigineqaqqajaasarpoq, inatsisissatulli siunnersuummut saqqummiunneqartumut atatillugu tamatuma qaqinneqarnissaa pingaartuuvoq. Inatsisissatulli siunnersuut nammineerluni imatut allanneqarsimavoq pinerlineqartup – arnaaguni angutaaguniluunniit – inatsisitigut atugassarititaasa pitsanngoriaateqartinneqarnissaat.

Inatsisissatut siunnersuutip matuma akuerineqarnissaata aammattaaq pitsaaqutigissavaa siunissami suliassami tassani kisitsisitigut atortussanik pitsaanerusunik peqalernissarput.

 

Tassalu aallaqqaataasunik naatsunik taamaattunik oqaaseqarlutik Demokraatit siunnersuut ilalerpaat innersuussutigissallugulu attaveqaateqarnermut inissianullu kiisalu ilaqutarinnut peqqinnissamullu ataatsimiititaliani suliareqqinneqarnissaa.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkullu tullinnguuppoq Mads-Peter Grønvold Kattusseqatigiit. Kisianni maaniinngilaq, taamalu apeqqutigissavara Naalakkersuisut Siulittaasuat oqaaseqarumanersoq. Naalakkersuisut Siulittaasuat, naamik aajinnga oqaaseqartussaq iserpoq. Oqaaseqartussat qinnuigissavakka tulleriinnertik najoqqutaralugu piareersimasaqqullugit oqaaseqarnissaminnut. Mads-Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

 

Mads-Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Nuannermik kakkikkiartortarama oqaaseqannginninni.

 

Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

 

Inissianik attartornermi peqqussutip allanngortinneqarnissaannik Inatsisartuni ilaasortat Astrid Fleischer Rex-imit aammalu Per Berthelsen-imit Demokraatineersut siunnersuutaat imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuarput.

 

Siullermik Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissuarput Inissisanik attartortitsinermut inatsisip allanngortinneqannginnerani tusarniagassat  tusarniarneqarnissaat pissusissamisoormat, taamaliornikkut inatsisip allanngortinniarneqarnerani tunngaviit suli ersarinnerusut tunngavigalugit Inatsisartut aalajangernissaat piniassammat.

 

Inatsisip allanngortinneqarneratigut sanngeeqqutit pitsaaqqutillu ersarissumik nali-lersorneqarsimanissaat pingaaruteqarluinnartuusoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta tusarniarneqartussat piaartumik tusarniarneqartariaqartut.

 

Naak siunnersuut pineqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqatigigaluarlugu inissianik attartortitsinermi kikkut anisinneqartarnissaannut tunngaviit ersarissut tunngavigalugit inimik inisitsisoqartarnissa tamanut toqqissisimanarnerpaassammat inimit anisitsinermi tunngaviit ersarissut inatsisitigut ilanngullugit pilersinneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, taamaliornikkut kina inatsisitigut ersarissumik illersorneqarnersoq ilaatigut nalunaarniarlugu.

 

Averusernermi, avinnermi, imaluunniit ukiuni arlaqartuni inooqatigereersimalluni qimannermi kimit inip attartorneqarnera ingerlatiinnarneqarsinnaanersoq pillugu aalajangerniarnermi qimannermi pissutsit assigiinngitsuusinnaasarmata ersarissumik inatsisitigut tunngavissiuuisoqartariaqassaaq.

 

Uanilu inatsisip allanngortinniarneqarnerani pineqarlutik aappariinnermi persuttaasimanerup kingorna uiusup pisariinnerusumik anisinneqartalersinnaanera ujartorneqarluni, aamma uani eqqaamaneqartariaqassaaq arnat kisimik annersarneqartanngimmata, aamma angutit ilaat arnanit annersarneqartarsimammata, taavami taakku qanoq pineqassappat, soorunami aamma taakku arnatulli illersorneqartariaqassapput.

 

Taamatut Kattusseqatigiinniit sinnerlugit oqaaseqarluta aammalu inatsisip allanngortinniarneqarnerani  tusarniagassat tusarniarneqarnissaat siunnersuuteqartutulli isumaqarpugut, taamaliornikkut pineqartumi susassaqartut tamarmik ersarissumik tusarniarneqarsinnaanerat pisinnaammat.

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, siulittaasoq, Siumut.

Siunnersuuteqartoq oqaaseqareerpat Naalakkersuisut Siulittaasuat oqaassaaq. Siunnersuuteqartoq Astrid Fleischer Rex.

 

Astrid Fleischer Rex, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Naalakkersuisut akissuteqaataannut siunnersuummut paasinnilluartutut isigigakkit qujavunga. Imatut paasigakku ukiamut Naalakkersuisut siunnersuutissaannut una siunnersuut ilanngunneqarumaartoq. Partiinut Kattusseqatigiinnullu aamma qujavunga paasinnilluarlutik assigiikannersunik oqalupput. Eqqaalaarlara majip ingerlanerani siunnersuuteqarama aamma angutit oqaloqatigiittarfissaannik eqqarsaasersornissamut, taavalu qaammarsaaqqusillunga angutit aamma katsorsarneqartarfissaannik. Uagummi kalaallit suli angunngilarput angutitavut nalunngikkaluarlugu ilaanni timikkut tarnikkullu anniartinneqartartut suli taanna ammaatinngilarput paquminartutullusooq isigalugu uani kisitsisissaqanngilagut Demokratininngaaniit 10 % tit angutit annersarneqartarnerannik taasat nunatsinniinngillat nunatsinninngaaniinngillat. Imaassinnaavoq oqaloqatigiittarfissaq pilersinneqarpat angutit taamaalillutik aamma saqqummernerusut. Tamanna qujanassaqaaq oqilisaasuussammatami aamma tamatsinnut.

 

Qujavunga oqaatsissinnut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Tassa uani Demokraatit siunnersuutaat Demokratininngaaneersut Astrid Fleischer Rex aamma Per Berthelsenip malunnarpoq partiinit aammalu Kattusseqatigiinnit tamakkiisumik tapersersorneqartoq. Kissaatigineqartorlu ukiamut inatsisissatut saqqummiunneqarnissaanut tunngatillugu tusarniaanerit ingerlanneqarnissaannik. Taanna aamma Naalakkersuisut naammassissavaat tassami nalinginnaavoq inatsisissanik saqqummiussinermi aamma tusarniaanerit ingerlanneqartarnerat.

 

Soorunami uani ajornartorsiutit annertuut eqqartorneqartut arlalinnik aamma nalilersugassaqarput ilaatigut soorlu avinnermi averusernermi aammalu tarnikkut annertuumik eqqorneqartumik oqaatsinik eqquisarnerit aamma tassani qularnanngilaq ilanngussuunneqarnissaat. Tassami annersaasoqanngikkaluartoq aamma tarnikkut oqaatsitigut annertoorujussuarmik maani nunatsinni oqaluttoqartartoq ilisimavarput.

 

Tamakkua aamma nalilersuinermi ilaatinneqarnissaat pissusissamisoorpoq. Neriuppungalu Ataatsimiititaliami aamma sukumiisumik tamakku oqallisigalugit sapinngisamillu inuiaqatigiinnut pitsaasumik kingunilimmik aaqqiisoqarnissaa aallaavigalugu oqallinnerit ingerlanneqarumaartut.

 

Uanilu neriorsuutigissavara tusarniaaneq aallaavigalugu oqallinnerit ingerlanneqarumaartut. Tusarniaanerit sukumiisumik ingerlanneqarnissaannut Naalakkersuisut peqataassammata. Taamak naatsumik oqaaseqarlunga partiit oqaaseqartullu allat Kattusseqatigiillu tapersersuinerat qujassutigaara. Suleriaqqinnissamilu uani saqqummiunneqartut tunngavigineqassapput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aamma oqaaseqarumavoq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassa matumani pineqartorpiaq tassaavoq ineqarnermut tunngasoq. taamaattumik peqqussut inissianik attartortitsisarnermut tunngasoq  pineqarpoq. Taamaakkaluartoq isumaqarpunga pingaaruteqartorujussuusoq ajornartorsiutip pineqartut ataatsimut isiginissaa. Imaappoq annersaasoqartarpoq aamma illuatungaani annersartittoqartarpoq. taakkua ataatsimut isigineqartariaqarput, taamaattumik qilanaarutigissavara ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliaq aamma suliamik matuminnga suliaqalernerani oqaloqataanissara.

 

Taava naggasiutigalugu ilisimatitsissutigilaassavara ilumoormat nunatsinni angutit aamma angerlarsimaffimminni persuttarneqartartut qanoq amerlatigineri ilisimaarigatsigit. Tassunga innersuussutigissavara 90-kkut aallartinneranni inuit peqqissusaannik paasiniaanermi sundhedsprofil undersøgelsemik taaneqartumik taanna aqqutigalugu paasineqarmat 8 % tit angutit angutitatta 8 % tii aamma angerlarsimaffimminni persuttarneqartarmata aappaminnit. Taamaattumik illuatungeriinnut ajornartorsiutaavoq aammalu persutaasartoq persuttarneqartartorlu assigiimmik eqqorneqartutut isumaqarpunga isumaqarfigalugu ajornartorsiut suliarissagipput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq naammassinialissaaq. Tassa amerlanerit siunnersuutigaat amerlanerit siunersuutigaat ineqarnermut ataqatigiiaarinermullu Ataatsimiititaliap suliarissagaa. Kisianni tusarniaavigineqassallutik Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaq kiisalu aamma Inatsisartut inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaat.

 

Taamaalillugu naammassissagipput siunnersuutigaara. Tamanna akuerineqarpoq. Tulliuppoq immikkoortoq 99.

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfernat, marlunngorneq 27. april 2004, kl. 13.25

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 99

 

 

Suliffissaminnik innersuunneqaraluarlutik suliumanngitsut pisortanit ikiorsiissutisisarnerannut maleruagassat atuuttut allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jakob Sivertsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Atassummi ilaasortat sinnerlugit imaattoq matumuuna saqqummiupparput:

 

Suliffissaminnik innersuunneqaraluarlutik suliumanngitsut pisortanit ikiorsiissutisisarnerannut maleruagassat atuuttut allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Tunngavilersuut:

 

ATASSUT-mit anguniagaraarput sulineq akilersinnaassasoq, ukiullu ingerlanerini politikkikkut anguniagaavoq suliffissaaleqinerup annikillisarneqarnissaa, mannali tikillugu ajoraluartumik angusat killeqarput. Taamatut ippoq, naak uffa amerlasuutigut sulisussarsiniarneq annertusaraluartoq.

 

Nalunngilarput inuppassuaqartoq suliffeqarusukkaluarlutik namminneq pisuussutiginngisaminnik sivikinnerusumik sivisunerumilluunniit suliffissaaleqisartunik. Taamaattorli aamma inoqarpoq suliffissaminnik innersuunneqaraluarlutik suliumaneq ajortunik, nalunnginnamikku pisortat ikiorsiisussaatitaanerat isumalluutigisinnaallugu. Taamaammat ATASSUT-mit isumaqarpugut piffissanngortoq pisortat ikorsiisarnerat pillugu inunnut peqqissutsikkut immaqalu aamma ilinniarsimasatigut inorsanngikkaluarlutik suliffissamik innersuunneqaraluarlutik sulilerumaneq ajortut eqqarsaatigalugit piffissanngortoq iluarsartuusseqqissinnaanissaq.

 

Inatsisit ullumikkut atuuttut naapertorlugit suliffissamik innersuunneqaraluarlutik suliumanngitsut innersuunneqaraluarnerminniit qaammatip ataa tsip iluani tamakkiisumik ikiorneqarsinnaatitaanermik affaanik ikiorneqarnissaminnut killilersuiffigineqarsinnaapput. Pisunut ataasiakkaanut mianerisassat innarlinngikkaluarlugit tamanna sukaterneqarsinnaasoq ATASSUT-mit isumaqarpugut, isumaqarpuguttaaq pisortat ”pillaaniutaatut” isigineqartussaanngitsumik aaqqiisoqarsinnaasoq qularutiginngilarput.

 

Taamaammat Inatsisartut isumaqataanissaat neriuutigalugu siunnersuutigissavarput Inatsisartut peqqussutaat nr. 10, 1. november 1982-imeersoq, Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 8, 3. november 1994-imeersukkut allanngortinneqartup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliaqqullugit peqquneqassasut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siulliulluni akissuteqassaaq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.  Atassutip inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutigaat inuit peqqissutsikkut aamma/imaluunniit ilinniarsimanikkut inorsanngikkaluartut suliffissamik innersuunneqaraluarlutik sulilerumaneq ajortut eqqarsaatigalugit pisortat ikiorsiisarnerat sukateriffigineqassasoq.

 

Isumaginninnikkut isumannaallisaatit allanngorsarneqarnissaat pillugu 2000-imi upernaakkut oqal-littoqarnerani suliffeqarnikkut aamma isumaginninnikkut ikiorsiissutaasartut immikkoortinneqar-nissaannik isuma Inatsisartut tamarmiusut akuersaarpaat.

 

Suliamut tassunnga atatillugu immikkoortoq siullertut 2002-imi januarip aallaqqaataani atuuti-lersumik annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq allannguuteqartinneqarpoq. Tassani allannguutaavoq inuit pisartagaqarsinnaasut amerlimmata, sulinermik inuussutissarsiuteqartut tamarmik annertussusileriikkanik ikiorserneqarsinnaatitaalerlutik. Taamanikkut pisartagaqalernissamut S.I.K.-mut ilaasortaasussaatitaaneq atorunnaarsinneqarpoq.

 

Taamatuttaaq suliffissarsiuussisarneq pillugu peqqussut inatsisartut ukiarmi akuersaagaat suliamut tassunga ilaavoq.

 

Siunertaajuarsimavoq aaqqissuussat suliffeqarnermut tunngassuteqartut naammassineqareerpata pisortanit ikiorsiisarneq pillugu peqqussut allanngortinneqassasoq.

 

Suliffissaaleqinermi aammalu napparsimanermi suliffeqarnikkut aaqqissuussinerup nutarteriffigineqarneranut suliat suli massakkut ima piareersimatiginngillat, 1. januar 2005-imiit atuutilertussamik 2004-imi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiusisoqarsinnaalluni.

 

Taamaammat Naalakkersuisut aalajangersimapput suliap ingerlanneqarnissaa immikkoortunut marlussunnut agguataarlugu ingerlanneqassasoq.

Immikkoortoq siulleq 2004-mi ukiakkut maani Inatsisartuni ataatsimiinnissami saqqummiunneqassaaq, annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik annertussusiliinissamik akileraaruteqaataasussanngortinnissaanillu imaqartinneqartoq, annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni annertussusiliussat allanngortinnerisigut aammalu aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsimmi akileraarusiinissamut maleruagassanik ilanngussinikkut, taakkua 1. januar 2005-imiit atuutilersussanngorlugit.

 

Immikkoortup aappaa 2005-imi ukiakkut atatsimiinnermi saqqummiunneqassaaq, suliffissaqartitsiniarnermi aaqqissuussineq nutaaq tamakkiisoq imarissallugu, nutaamik ilusilersugaasoq aaqqissuussaasorlu aammalu nutaanik imaqartoq, maleruagassat tamakkiisut aamma aaqqissoqqissaakkat, ilanngullugu pisortanit ikiorsiisarneq pillugu peqqussut, 1. januar 2006-imiit atuutilersussanngorlugit.

 

Taamaalilluni suliffissarsiortut assigiinngitsut tunngavilersuutit aalajangersimasut malillugit immikkoortiternissaannut nalilersuinissamut siumullu isigisumik sullissinissami tunngavissat suli amigaataapput, soorlu sivisuumik / sivikitsumik suliffissaaleqisimasut, suliffissarsiortut imaaliallaannaq suliffeqalersinnaasut, suliffissarsiortut assigiinngitsunik neqeroorfigineqarnissaminnik pisariaqartitsisut kiisalu suliffissaaleqisut suliffeqalernissamut piareersimanngitsut, pingaartumik inoo-qataanermi ajornartorsiuteqarneq pissutigalugu.

 

Anguniagaavoq pisortanit ikiorsiisarneq pillugu peqqussut naapertorlugu siunissami ikiorserneqarsinnaasussat tassaassasut inuit inooqataanerminni ajornartorsiuteqarnermik pissuteqartumik imaaliallaannaq suliffeqalersinnaanngitsut, kisiannili suliffimmik paarsisinnaalernissaminnut imminnullu pilersorsinnaalernissaminnut immikkut tapersersorneqarnissaminnik / katsorsarneqarnissaminnik pisariaqartitsisut.

 

Ilaqutariinnermut naalakkersuisoqarfimmi pisortanik ikiorsiisarneq pillugu peqqussutip allanngortinneqarnissaa pillugu sulinissaq qilanaaraarput. Maleruagassaalerumaartussat pillugit oqaaseqarnissaq suli siusippallaaraluartoq inatsisinik suliaqarnissami tunngavigineqartussat pillugit nassuiaateqalaarniarpunga, tassa peqqussutip allannguutissaanik suliaqarnitsinni makku tunngavigissavagut:

 

1.                      nunatsinni isumaginninnermut inatsisini ataatsimut isiginnilluni siunertaq

2.                      isumaginninnikkut politikkip sumut atorneqarnissaa

3.                      innuttaasut pisortaqarfiillu akornanni attaveqarneq

 

Taakkulu pingasut tunngavigiumaakkagut itisililaassavakka. Siullermi pineqarpoq innuttaasut inooqataanermikkut pissutsit pissutigalugit imminnut meeqqaminnullu pilersuisinnaanngitsut suliffittaarnissaminnut suliffeqartuaannarnissaminnullu aporfiinut aalajangersimasunut naleqqussakkamik tapersersorneqarnissaannik, ikiorneqarnissaannik katsorsarneqarnissaannillu neqeroorfigineqartariaqartut. Inuttut piginnaassuseqarnerup qaffassarneqartariaqarnera aamma tassani pineqarpoq. Siunertaasariaqarpoq piaartumik ikiorsiinissaq, taamaalilluni innuttaasut sapinngisamik amerlanerpaat pisortanit pilersorneqaratik – imminnut napatinnermikkut – kiffaanngissuseqarnissaat nammineerlutillu inuunissaat periarfissinneqartariaqarpoq. Taava aappaat isumaginninnikkut politikkip atorfianut tunngasoq.

 

Tulliani pineqarpoq isumaginninnermi ajornartorsiutit angeqisut siunissami qaninnerusumi iluarsi-neqarnissaat neriuutigissagutsigu aammalu sapinngisamik amerlanerpaat suliffeqarnermut ilanngut-sissinnaalissagutsigit isumaginninnermi politikki imaattunik siunertaqartariaqartoq:

a)                      ilisimasaqassutsip qaffassarneqarnissaanut aqqutissiuusseqataanissaq

b)                      inuit namminneq naleqarnerminnik misigisimanerannik siuarsaanissaq,

c)                      innuttaasut pisinnaassusiinik periarfissaannillu tappiffiginninnerulersitsinissaq,

d)                      susassaqaqatigiinneq peqatigiinnerlu nukittorsassallugu,

e)                      demokratiip siuarsarnissaanut sakkussatut atoruminarsassallugu aammalu inuiaqatigiinni naligiinnerulersitsinissaq.

 

Taavalu tunngaviit pingajuanni pineqarpoq innuttaasut ingerlatsiviillu / pisortallu oqartussaasut akornanni attaveqarnerup nutarternissaa pisariaqarpoq taamaalilluta siunissami pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu erseqqissarlutigit. Attaveqarneq tamanna naligiinnermik paaseqatigiinnermillu tunngaveqartariaqarpoq.

 

Inuit ataasiakkaat sulerusussuseqarnerisa aamma – piginnaaneqarnerisa nukittorsarneqarnissaata anguniarneqarnissaa pingaaruteqarpoq, innuttaasullu ilaannut tamanna aatsaat anguneqarsinnaavoq siunnerfilimmik tapersersorneqarnikkut ikiorneqarnikkullu.

 

Anguniagarli taanna anguniarlugu suliassaq isumaginninnermi allaffiup kisimi suliassarisinnaanngi-laa. Suliffeqarfiit aammalu suliffeqarnermi illuatungeriit suliumassutsip aammalu suliffimmik attas-sisinnaanerup siuarsarnissaanut peqataalluinnartariaqarput.

 

Naalakkersuisut siunnersuuteqartut isumaqatigaat oqarmata inatsisit isaasalerlugu pillaanissamik siunertaqassanngitsut. Taamaattumik peqqussummut allannguutaajumaartussat imarissavaat uani eqqaaneqartut siunertat mianerisassallu eqqarsaatigilluakkat.

 

Naalakkersuisut isumaqarput innuttaasut timikkut eqqarsartaatsikkullu peqqissut suliffissamik tuni-niarneqaraluarlutik tigusiumanngittarnerat pillugu ajornartorsiut imaannaanngitsuusoq.

 

Taamaattoqartillugu – tassalu innuttaasoq piaaraluni suliumanngikkaangat – tamanna inuup nammineq akisussaaffigisariaq arpaa. Taamatut qinigaqarsimasoqartillugu pisortat taamaallaat minnerpaaffilikkamik ikiorsiissallutik pisussaaffeqassapput.

 

Siuliani oqaatigeriikkat innersuussutigalugit inatsisit massakkut atuuttut  sukaterneqaannarnissaat Naalakkersuisut massakkorpiaq akuersaarsinnaanngilaat aalajangiiffigisassatullu siunnersuutip akuersaarneqannginnissaa inassutigalugu. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannalu partiit oqaaseqartuinut siulliussaaq Kalistat Lund, Siumut, takanna.

 

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Suliffissaminnik innersuunneqaraluarlutik innersuussutigineqartuni suliumanngitsut, pisortanit ikiorserneqartarnerisa sukateriffigineqarnissaannik, Atassutip siunnersuutaa, Siumumiit ima oqaaseqarfiginiarparput.

 

Siullermik oqaatigissavarput nuannaarutigigatsigu, Naalakkersuisut ikiorsiisarnerup tungaatigut naapertuuttunngorsaanissamut ersarissumik pilersaaruteqarfiginninnerat. Eqqartorneqartoq ikiorsiisarnikkullu atugassarititaasut allat kingusinnerusukkut Naalakkersuisuniit tamakkiisumik siunnersuusiorfigineqartussaasut oqaatigineqarmat, Siumumiit itinerusumik samminninnissarput taamanikkussamut utaqqissunniarparput.

 

Ikiorsiisarnerilli naapertuunnerusunngorsarumaarneranni inuiaqatigiinni atugassarititaasut tikillugit sammineqarumaarnissaat pisariaqarpoq. Sulisartoqarnermut ikaarsaariarnerput suli aqqullussiorfiulaartarpoq. Suliffeqarfiit sulisullu imminnut pinngitsooqatigiissinnaanngillat, illua’tungaannaatigullu aaqqiiniaasoqarsinnaannani. Ilaartuinerinnakkummi ajornartorsiut ataavartumik qaanngerneqarsinnaanngimmat.

 

Sanngiiffigineqartutigut kommunit aamma iliuuserisinnaasaat Siumumit innersuukkusuppavut. Tamanna ilaatigut Nuup kommuniata soqutiginartumik pilersaaruteqarfigigaa tusaamareerparput. Taamaaliornikkut inuup sullivimmut iserteqqinnissaanik aaqqissuussinerit aqqutigalugit, ajornartorsiutit uteqqiajuartuutikkunnaarnissaat aamma anguneqarsinnaassammata.

 

Namminiileriartornitsinni suliffeqarfiit sulisullu atugarisaat imminnut tulluussartariaqarput. Sulisitsisuulluarneq sulisuulluarnerlu pingaaruteqartorujussuupput, suliffik kajuminnassappat atasinnaasumillu aaqqiisoqassappat.

 

Ullumikkut takussutissaqareerpugut suliffeqarfiit iluatsittumik sulisuminnik suleqateqarlutik ingerlalluarneroqatigiissutissaminnik iliuuseqartartunik, periaatsit tamakkununnga assingusut aqqutigalugit, suliffeqarfitsigut sulisartoqarnikkullu aaqqiinniartoqarnissaa Nunatsinnut iluaqutaanerpaajussaaq.

 

Taama oqaaseqarluta Naalakkersuisut siunniussimasaminnik ingerlatitseqqinnissaanni suleqataanissarput qilanaaraarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, takanna.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa ataatsimoorlutik siunnersuutigaat inuit peqqissutsimikkut ilinniarsimassutsikkullu inorsanngikkaluarlutik  suliffissamik innersuunneqaraluarlutik suliumaneq ajortut, inatsisitigut sukaterinikkut taakkununnga ikiorsiisinnaaneq ajornarnerulersitsisoqassasoq.

 

Inuit Ataqatigiit ilisimavarput innuttaasut ingammik ilinniagaqarsimasut timikkut tarnikkullu ajuuteqangikkaangamik suliffeqarnissamik pingaartitsisartut, suliffeqarnerlu tamanit akilersinnaanerpaatut  isigineqartartoq. Soorlu aamma tamanna misissuinerni assigiingittuni akuttungittunik takussutissaqartinneqartartoq suliffissaaleqisartut ilinniarsimasunik akuttusuunik akoqartarmata.

 

Ukiut kingulliit 20-25-it nunatsinni  ukiumut suliffissaaleqisuusartut 2.000-tit missaaniittuarsimapput, taakkua qaavatigut minnerusumik annerusumilluunniit innarluuteqalersimanermik pissuteqarlutik siusinaartumik sulisinnaajunnarsimasut amerliartorlutik maanna ukiumut 2.000-sit aamma missaaniilersimallutik, tassalu maanna sulisinnaasut 20 %-iisa missaat suliassaqartinneqaratik pisortanit ikiorsiissutinik ukiup annersaa  pisartagaqarput, naak  sulisinnaasut minnerusumik annerusumilluunniit ilinniagaqarsimasut tamatuma missarpiaat nunatta avataaniit sulisussatut tikisinneqartaraluartut.

 

Ajoraluartumik ukiut taamak amerlatigisut sulisinnaasut suliffissaaleqisartut taamak amerlatiginerisa nassatarisimavaat suliffissaaleqiuartut ilaqalersimammata suliffissamik innersuunneqaraluarlutik, ulloq naallugu ataavartumik sulinissamut sungiusimasaarussimasunik. Ajornartorsiutaalersimasoq taanna kinguariinni marlussunni atuussimalersoq, Inuit Ataqatigiinniit isumaginninnikkut aningaasanik tigusartakkat sukateriffigineqarneriinnaatigut aningorneqarsinnaasorinngilarput.

 

Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigaat ajornartorsiut tamanna aningorniarlugu suliniutit 2000-imi aallartinneqarsimasut ineriartortinneqaqqinnissaat siunertaralugu immikkoortunut marlunnut avillugit maanna pilersaarusiortoqartoq. Immikkoortoq siulleq 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnissami saqqummiunniarneqartoq, annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik iluarsaassinermik imaqartussaassaaq, immikkortup aappaa ukiakkut 2005-imi saqqummiunneqartussatut naatsersuutigineqartoq suliffissaqartitsiniarnernik aaqqissuussinernik nutaanik imaqartinniarneqarpoq.

 

Inuit Ataqatigiinniit  Naalakkersuisut maanna suliffissaaleqilersartut pillugit suliniutit sukumiisut suleqataaffigissallutigillu tapersersoratsigit oqaatigissuarput.

 

Inuit Ataqatigiinniit tapersersornatutut isigarput Naalakkersuisut suleriaqqinnissami pingartimmassuk suliffissaaleqinermik nalaanneqartartut immikkortiterlugit suliniarfigineqarnissaat siunniumassuk, soorlu  sivikittumik suliffissaaleqisimasut imaaliallaannaq suliffeqalersinnaasut, suliffissaasiortut assigiinngitsunik neqeroorfigineqarnissamik pisariaqartitsisut kiisalu suliffisaaleqisut suliffeqarnissamut piareersimanngitsut, pingaartumik inooqataanermi ajornartorsiuteqarneq pissutigalugu.

 

Inuit Ataqatigiinni pingaartutut isigaarput Suliffissaaleqisunik sulilersitsiniarnermi  pitsangorsaanissaq siunertaralugu  kommunit qanimut suleqatigilluinnarnissaat, kommunit tassaammata innuttaasut qanimut tikillugit sulisut aammalu suliniarnermi sallersaallutik suliniartariaqartutut isigisariaqartut.

 

Suliffissaaleqisut ukiut taama amerlatigisut taama amerlatigiuarsimanerisa ajoraluartumik aamma nassataarisimavaat, sivisuumik suliffissaaleqisartut akiitsorpassuaqalersarnerat. Tamakkulu maanna tassa suliffissaaleqisut akornanni aamma takussaalersimapput, taakkulu suliffeqaleraluarpataluunniit akilersugassat tungaatigut atorsarnermik kinguneqaannartartoq aamma erseriartorpoq. Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut tamakkua ilaangullugit Naalakkersuisut suliniutissaanni  nalilersuiffigineqarlutik iluarsiiffigineqarnissaat ilangullugu misissorneqartariaqartoq.

 

Inuit Ataqatigiinni isumaqanngilagut Atassutip Inatsisartuni ilaasortaasa siunnersuuteqarnerattuut isumaginninnikkut aningaasanik pisartakkanik sukateriinnarnikkut ajornartorsiutit taamatut ittut qaangerneqarsinnaasut.

 

Inuit Ataqatigiinni  aamma pingaartutut isigaarput, suliffeqarneq tassaassasoq tamanik imminut nappassinnaanermut aqqutissat pingarnersaat, suliffeqanginneq qaqugumulluunniit suliffeqarnermut sanilliulluni  akilersinnaangisaannartutut isigineqartariaqarpoq.

 

Atassutip Inatsisartuni ilaasortaat isumaqarpata suliffissanik innersuunneqaraluartik suliumanngitsut pisortanit ikiorsiissutinik sukaterinikkut tamaallaat aningorneqarsinnaasoq, tamanna kukkusumik paasinninnertut isigaarput.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut suliniaqqinnissami tungavilersuutaat ersarissut Inuit Ataqatigiinnit suleqataaffigissagatsigit oqaatigeqqiinnassuarput.

 

Taamatut oqaaseqarluta inassutigissuarput Atassutip Inatsisartuni ilaarsortaatitaasa siunnersuutaat akuerineqassangittoq. Qujanaq.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Godmand Rasmussen Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Matumuuna Atassutip gruppeata aalajangiiffigisassatut saqqummiussaa imatut oqaaseqar-figissavarput.

 

Soorlu naluneqanngitsoq Atassummiik qangali politikkitsinni siunniussimasarput maannamut allanngorsimanngilaq, tassalu sulineq imminut akilersinaasoq. Inuummi sulinermigut nalerisimaarneq immini pilersittarpaa, taamalu toqqissisimanerusumik inuuneqalersarluni. Taannaannaanngilarli, inuttut ilaqutariittut kiisalu inuiaqatigiinni nammakkersuutaanani inuuneq ingerlatarisarlugu.

 

Nunatta iluani piffiit assigiinngeqaat. Piffiit ilaanni piffinni sivisuumik suliffisat killeqartaqalutik, illua’tungaatigulli piffiit ilaanni, pingaartumik qaammatit atuuffiisa ilarujussuani sulisussaaleqinerup ajornartorsiutitut nalliuttarnera takornartaaneq ajorluni.

 

Aammali nunatsinni takornartaanngilaq inoqarmat ukiumut isertitanut killissaritinneqartoq tikiinnarlugu sulinerminnik unitsitsisartunik, tassani akileraarutitigut utertoornissaq siuner-tarinerullugu.

 

Nalunngilarput illoqarfiit ilaanni sulisussanik suliffeqanngitsunik amigaateqarneup nalaaniluunniit inunnik peqqissunik sulisinnaagaluartunik naammattuugassaqartuartarmat. Tassuuna takussutissatuut assersuutigisinnaavarput Nuup avataaniit maanga tikittartut suliffissanik sukkasuumik pissarsisarnerat, naak tikitami immaqa peqqissunut annertussusileriikkanik assigisaanilluunniit pisartagalinnik inoqaraluartoq.

 

Inuit peqqissutsimikkut inorsaateqalersimasut taakku attorusunngilagut, naluneqanngilarmi inuk pisortaniik akuerineqartoq, tassalu suliffisaaleqisutuut naqittagaqartoq aningaasatigut ikiorserneqartarmat. Taamaattumik nunatsinni suliffissarsiortarnermik suliaqartut suliffeqarfinnik qanimut aalaakkaanerusumik suleqatiginnissinnaanerat uummaarinnerusumik ingerlanneqartariaqalerpoq. Atassumiilli arajutsisimanngilarput inoqateqaratta sulinermik nuannarisalinik.

 

Aammali takornartaanngilaq inoqarmat sullarissunik suliffiminik paarsilluaraluarlutik atukkamikkut pissuteqavissumik suliffimminniik qimatsisartunik. Tamatuma aalisariutini ullumi inuttani nalinginnaalernera tusarnartarinngilarput, kiisalu suliffeqarfinni aamma naammattuugassaasarluni inuk sulinermik nuannarisaqaraluartoq sulisitsisup pissusaa apeqqutaasaqaluni suliffiminnik qimattisariaqartartunik. Tassani eqiatsitaarneq pissutaanngikkaluartoq suliffissarsiorneranili paasineqartarluni nammineerluni suliffini qimakkaa. Taama ittut uppernarsaatissaqartillugit mattussinermi pisartakkatigut nalilersuilluartumik pissuseqarnissaq pingaaruteqartorujussuuvoq.

 

Miserratiginaguli oqaatigisariaqarpoq inoqateqaratta ikiorsiissutit atuutsinneqarnerat isu-malluutigalugu sorusussuseeruttartunik, naak peqqikkaluartunik. Soorunami ullumi inatsisit piumasaqaatigaat inuk ikiorserneqassasoq. Suliffissanilli innersuussutissaqartoqartillugu inuit tamatta paasisariaqalerparput inuiaqatigiinni aamma sullisseqataasussaanerput, aningaasammi isummaminnik igalaatigut matutigullumi isaaneq ajormata.

 

Taamaattumik Atassummiik assut pingaartipparput qaammarsaaneq sulinerullu kinguneranik inuup pilluaateqarnerulluni nalerisimaarnerullunilu inuuneqalersinnaanerata ataavartumik paasititsiniutigiuarnisaa, inoqarmammi inuuneq taamaattussaannartuut isigilerlugu unittoortartunik.

 

Taamaattumik Atassummiik kommunet ilaasa suleqqilersinnaanermik siunertaqarlutik suliniuteqalernerat nersortariaqartutuut oqaatigissavarput, Atassutimmi politikkimi pi-ngaartitarilluinnagaraa inuit tamarmik sulisinnaasut suliffeqarlutik inuuneqalernissaat, tassuunakkummi nalerisimanermik inuuneq aatsaat anguneqartarmat.

 

Naggataatigullu SIK-p siulittaasuata ullumi tusagassiutitigut nalunaarutaani ATASSUT “pillaaniartutut” inissiiniarnera illua´tungilissavarput, ATASSUT-immi saqqummiussaani maannakkullu oqaaseqaataani ataasinnguamilluunniit aningaasatigut sutigulluunniit ikior-siineqassanngitsumik SIK-mit oqalutitsiniarneq tunngavissaqanngilaq.

 

Taama oqaaseqarluta saqqummiunnqartoq taperserlugu oqaatigaarput.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Astrid Fleischer Rex Demokraatit.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Siunnersuummut Demokraatit imaattunik oqaasissaqarput:

Ilisimavarput massakkut pisortanit ikiorsiissutaasartut suliassamik innersuussutigineqaraluartumik tigusiumanngissinnaanermut periarfissaqartitsisut, naak suliffissaaleqisup suliassaq peqqissutsi ilinniarsimassutsilu naapertorlugit sapissanngikkaluarpaguluunniit, taavalu taamatut tigusiumanngitsoq pisortanit pisartagaqaannarsinnaasartoq.

Suliffissaaleqisoq akilersinnaanerpaamik taamatut toqqaasinnaatitaaneranik isorinniffigisin-naanngilarput, kisiannili aaqqissuussineq taamatut periarfissiisimanera pillugu isorinniffigi-sinnaavarput.

 

Demokraatinit isumaqarpugut pisortanit ikiuutit pillugit malittarisassat imaalillugit aaqqis-suunneqartariaqartut sulineq tamatigut akilersinnaanerusussanngorlugu, tassa piumassuse-rinngisamik suliffissaaleqisuunermit.

 

Taamatut oqaaseqarlutik Demokraatit siunnersuut ilalerpaat aappassaaneerneqannginnermini-lu inatsisartut inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaanni aamma ilaqutariinnermut / peqqin-nissamullu ataatsimiititaliaanni suliarineqartussatut innersuutissallugu.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Mads-Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

 

Mads-Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Siullermik oqaaseqannginninni Naalakkersuisunut ilisimatitsissutigissavara ullumikkut oqaluuserisatta suliarineqarnerani suliassaq matuma sioqqullugu suliarinikuugakku taamanikkut Naalakkersuisumiit akissut suli tigunikuunnginnakkut Atassutip oqaluuserisassatut siunnersuutaa tunngavigalugu oqaluuserisassamut oqaaseqarnissaq ingerlassimagakku tassa Siulittaasoqarfimmit piumasarineqarmat oqaluuserisassanngortitagut nutserneqareersut ulloq ataaseq sioqqullugu taanna tunniunneqartarnissaa taanna piumasarisaasoq naammassiniarlugu ilaatigut ullut pingasut sioqqullugit suliassakka suliarereertarakkit.

 

Inatsisartuni ilaasortat Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsenilu Atassummeersut siunnersuutaat  Kattusseqati-giinniit sinnerlugit misissoreerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput.

 

Uani pineqarpoq Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 8, 3. november 1994-imeersukkut ikiorsiis-sutisigut inatsisip allanngortinneqarsinnaanera.

 

Ukiunut aggersunut nunatsinni Naalakkersuinikkut anguniarneqarpoq Nunatta Naalakkersuinikkut nammineernerulernissa, taamatullu anguiagaqarnermi aamma nunatsinni sulisoqarnikkut atukkat pitsanngorsarneqartariaqarnerat pingitsoorneqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.

 

Taamaliornikkut nunatsinni innuttaasut minnerunngitsumillu inuit peqqissut sulisinnaasullu siunissami piffinni assigiinngitsuni suliffissaqartuarnissaat siunnerfigalugu Naalakkersuinikkut maannagaaq aqqutissiuunneqartariaqalerpoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta, taamaliornikkut nunatsinni sumiffiit ilaannit pisortanit ikiorsiissutinik ilaatigut isumalluuteqarpallaarneq Naalakkersuinikkut unitsinniarneqarsinnaammat.

 

Minnerunngitsumik nunatsinni inunnik ikiorsiisarnikkut inatsisit nalimmassarneqartariaqarnerat ukiuni aggersuni pingitsoorneqarsinnaajunnaartoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta, taamatut isumaqarnitsinnut ilaatigut tunngavigaarput maannakkut pisortanit ikiorsiissutit ilaatigut ajornanngippallaartumik tunniunneqartartut isumaqaratta.

 

Soorlumi maannakkut siunnersuuteqartunit oqaatigineqartoq suliffissat nalaanni inuit peqqissut ilaatigut suliumanngitsut ajornanngippallaartumik pisortanit ikiorsiissunik tunineqartartut, naak pineqartut suliffissamik innersuunneqarnertik tunngavigalugu sulisinnaagaluarpata pisortanit ikorsiissutit pingitsoortinniarneqarsinnaagaluarmata, taamaattumik siunissami pisortanit ikiorsiissutit pillugit inatsisit suliffissaqarnerup nalaanut naleqqussarneqartariaqalerput.

 

Taamaliornikkut sapinngisamik ukiup ingerlanerani suliffissaqarnerup naalaani pisortanit ikiorsiissutit sapinngisamik atorneqartannginnissaat anguniarneqarsinnaammat, Kattusseqa-tigiinniit ilisimatitsissutigissuarput nunatsinni kommuneqarfiit ilaannit pisortanit ikiorsiissutit aasaanerani affaannanngortinneqartarmata.

 

Soorunami Kattusseqatigiinniit suli isumaqartuarpugut suliffissaaleqinerup nalaani pisortanit ikiorsiissutit ikiorsiissutitut suli atorneqartarnissaat, pisortanilli ikiorsiissutit siunissami ator-neqarneri apparsarneqassappata nunami suliffissat ataavartut Naalakkersuinikkut pilersinniar-neqartariaqarput, inuillu piffissami ilaatigut sivisuumik suliffeqarsimanngitsut kingumut suli-lerseqqinniarlugit suliniutit annertusarneqartariaqarlutik, taamaliornikkut pisortanit ikiorsiissutinit isumalluuteqarneq pisortanit pingitsoortinniarneqarsinnaammat.

 

Siusinnerusukkut Inatsisartut oqaluttarfiatigut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaatigisarparput ilaatigut ikiorsiissutinik tunniussisarnermi piumasaqaatit sukaterneqartariaqartut, assersuutigalugu ukiumut aningaasarsiat tunngavigalugu pisortanit ikiorsiissutit tunniunneqartartut qiviaraanni inatsisitigut periarfissiissutit tunngavigalugit inuit ilaat qaammatini aalajangersimasuni suleriarlutik ukiup sinnerani sulineq ajormata, ukiumut aningaasarsiatigut pisortanit tapiiffigineqarsinnaanermi killissaritinneqartut tunngavigalugit.

 

Taamaattumik sutigut inatsit sukaterneqarsinnaanersoq Naalakkersuisunut paase-rusunnarpoq, pisortanit ikiorsiissutit annerusumik isumalluutiginngikkaluarlugit sulisinnaassutsip qaffassarneqarsinnaanera eqqarsaatigalugu suliniutit qanoq ittut Naalakkersuisut takorloorpaat?

 

Taakkulu Naalakkersuisut akissuteqaataanni nassuiaatigineqartut takusinnaavakka.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartut siunnersuutaat Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigaarput, pineqartullu Ataatsimiititaliamit susassaqartumit suliap aappassaaneerneqannginnerani nalilersorneqarnissa piumasaralugu.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliani oqaaseqartussaq pitinnagut Mads-Peter Grønvoldip oqaaseqarnera paatsuunganarsinnaammat erseqqissaatigilaassavara pinngitsaaliissutaanngimmat oqaaseqaatissat ulloq sioqqullugu nalunaaqutaq 13:00 tassa ataatsinut tunniussimanissai. Tassani taamaallaat immat koperissussinermut aammalu agguaassisoqarsinnaaneranik ikiorteqarluni Inatsisartut allattoqarfianinngaaniit taamatut neqerooruteqartoqarluni. Taamaattumik pinngitsaaliissutaanngilaq. Taanna erseqqissalaavinnarpara.

 

Maannalu tulliuppoq tassa siunnersuuteqartut sinnerlugit Jakob Sivertsen Atassut.

 

Jakob Sivertsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Atassut sinnerlugu qujavugut Naalakkersuisut taavalu aamma partiit oqaaseqaataannut tassa una siullinngorlugu aallarniissutigerusuppara. ”Silarput unigani ingerlagami malersorlugu pinianngitsunut nukillaarutaalerumaarpoq.”

 

Ullumikkut siunnerfigaarput nunarput namminiivittoq inumminik nammineq aqunneqarluni ingerlanneqartoq. Tamakkuninnga siunnerfeqartilluta aamma uagutsinnut immitsinnut piumaffigineqarusariaqalerpugut inuk peqqissoq sulisinnaasoq suliffissaqarsimaguni sulisariaqarpoq.

Soorunami tassani pineqanngillat inuk ajoquteqartoq timimikkut akornuteqarsimappat inatsisitigut illersorneqarnini pillugu taanna akuliuffigiumanngilluinnarparput Atassummit uani saqqummiussaqarnitsinni, kisiannili akuliuffiginiagarput aajuna inuk peqqissoq suliffimmut assigisaannullu naleqquttumik misilittagalik pisinnaalluartoq kisiannili innersuunneqaraluarluni sulerusunngitsoq. Tassa allaassutaa,  aamma taanna paatsoorneqassanngilaq saqqummiussatsinni erseqqissumik oqaatigaarput uagut maani Inatsisartuni sulinitsinni eqqartuussisuunngilagut. Aamma inuit kikkulluunniit pisinnaatitaaffiinik arsaarnianngilagut. Kisiannili ullumikkut killiffipput pingaartumik nammineersusussuseqalernermik alloriarneq siulleq eqqarsaatigalugu oqareernittut Atassummi aalajangiusimavarput inuit peqqissut nunaminni aamma nunatta ineriartornerani ikorfartueqataanissaat atorfissaqartikkatsigit.

 

Siumumit oqaaseqartup oqaaserisaat soorunami uani toqqartumik siunnersuutitta tunngavippiaa oqaaseqarfigineqanngimmat amigaatigilaarparput. Ilaatigut uagut amigaatigisaratsigit Naalakkersuisut saqqummiussaat kisimik Inatsisartuni sammineqartarmata. Uani Inatsisartuni suliassarput tassaavoq siunnersuutigineqartut qanoq partiinit isummerfigineqarnissaat.

 

Tamannarpiarlu tunngavigalugu Inatsisartut Naalakkersuisullu suliaat immikkoortinneqarput. Uani innuttaasut sinnerlugit sulineq annerusoq uagutsinnut tunniunneqarmat. Taamaattumik uagut Atassummit atorluartarparput siunnersuutit toqqartumik oqaaseqarfigisaratsigit Naalakkersuisut innersuussutaat isigivallaarnagit. Uagummi Naalakkersuisut tassa sulisitassagut uagut nammineq maani isummatsinnik.

 

Neriuppunga taanna Inatsisartuni sulinitsinni nukittunerusumik sulissagutta taava Inatsisartuni pisinnaatitaaffipput taanna atorluarnerusariaqarparput.

 

Naalakkersuisup akissuteqaataani tamakkiisumik tapersiinera qujassutigaarput. Ajoraluartumilli naggaterpiaatigut saqqummiussatta akuersaarneqannginnissaa innersuussutigalugu. Taamaattumik liniannguit ukua kingulliit marluk issuaavigilaarnissaa kissaatigigaluarpara. Qujanaq.

 

Naalakkersuisut imatut siunnersuutitsinnut akissuteqarluni oqaaseqarpoq: ”Naalakkersuisut isumaqarput innuttaasut timikkut eqqarsartaatsikkullu peqqissut suliffissanik tuniarneqaraluarlutik tigusiumanngittarnerat pillugu ajornartorsiut imaannaanngitsuusoq. Tassungalu ilanngullug oqaatigaa. Taamaattoqartillugu tassa innuttaasoq piaaraluni suliumanngikkaanga tamanna inuup nammineq akisussaafigisariaqarpaa.

 

Taamatut qinigassinneqarsimasoqartillugu pisortat taamaallaat minnerpaaffilikkamik ikiorsiissallutik pisussaaffeqassapput. Tassa taanna uagut siunnersuuterput. Taamaattumik tupigivara taamatut Naalakkersuisup oqareerluni naggataatigut siunnersuutip akuersarneqannginnissaanik innersuussinera. Qanoq paasisariaqarnersoq Atassummit erseqqissumik paaserusupparput apeqqut una Atassummit pingaartillugu saqqummiussarigatsigu.

 

Kisianni tassa erseqqissumik paasinarpoq Demokraatit, Atassut, taavalu aamma Kattusseqatigiit toqqavissumik siunnersuummut akuersaarlutik oqanngikkaluartut kisianni imaatigut siunnertaq taanna aamma isumaqataaffigigaat saqqummiussaasigut takusinnaagakku. Qujanaq. Siunnersuummut soqutiginnillusi partiit sinnerlugit oqaaseqarassi.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tassalu allanik nappaasoqanngilaq tulliutissaaq Naalakkersuisoq, tassa Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Kisianni tassa takusinnaasakka tunngavigalugit amerlanerussuteqartut Naalakkersuisut siunnersuummut itigartitsinerat ilalerpaat taamallu tassa siunnersuutaasoq ikinnerussuteqarluni. Naalakkersuisoq takanna.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassa Atassutip oqaaseqartartuata Jakob Sivertsen apeqqutigimmagu qanorpiaq paasisariaqarnersoq Naalakkersuisut akissuteqaataat itisililaarusuppara. Tassa siullermik una erseqqissarusuppara allannguisoqalerpoq taanna ukiut arlallit matuma siornatigulli isumaqatigiissutigineqareerpoq maani suliffeqarnikkut pissutsit immikkut akissussaaffigineqarput inuussutissarsiornermut suliffeqarnermullu Naalakkersuisumit. Taavalu uanga Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisutut ikiorsiinermut tunngasut susassaqarfigalugit.

 

Imaappoq allannguutinik suliaqalernissatsinnik pingaartittorujussuuvara una erseqqissassallugu pisortanit ikiorsiisarneq pillugu peqqussut sammimmat aamma sammisussaammat inunnut nammineq imaaliallaannaq suliffeqalersinnaanngitsunut.

 

Imaappoq allatigut inuttut piginnaanngorsaqqaarlugit taava tassanngaaniit ikaarsaariartinneqarsinnaanngussapput suliffeqarnermut ikiorsiissutinut assigiinngitsunut. Tassa taakkua inuit pineqartorpiaat peqqussutip saaffigissaasai taakkua pingaarnerit uanga qitiutikkusuppakka. Taamaattumik ukua Atassumminngaaniit tikkuarneqartut piffissap ilaani suliffissaminnik innersuunneqaraluarlutik sulerusunngitsut taakkua salliutinneqassanngillat pisortanit ikiorsiisarneq pillugu peqqussutip allanngortinneqartussanngornerani.

 

Taamaattumik massakkut taakkua immikkut sukateriffigissallugit isumaqarpugut piffissaanngitsoq. Ilissi nammineq Atassummiit saqqummiinissinni oqaatigereerparsi peqqussut atuuttoq malillugu suliffissamik innersuunneqaraluarluni naaggaartartoq ikiuutisiarisartagai milliliivigineqartarmata.

 

Taamaattumik taakkua malittarisassat massakkut atuuttut atuutsikkusuppagut taavalu aappagut 2005-mi ukiakkut allannguutissanik taamakkiisumik saqqummiilerutta taava minnerpaaffiliinermik oqarnerput taanna itinerusumik nassuiarsinnaanngussavarput. Taamaaliunnginnitsinni soorunami soqutiginartuartarmat peqqussutit malittarisassat assigiinngitsut atuutsinneqarnerata misissuiffigeqqissaarnissaa. Taamaattumik ajornartorsiut massakkut eqqartorneqartoq qanoq annertutigisoq arlaannattaluunniit ilisimaarinngilaa. Taamaallaat tusaamasarsiorluta ilisimaarivarput aasaanerani suliffissuit sulisussaaleqisarnerat.

 

Taassumap saniatigut qanoq annertutiginersoq ilisimaarinngilarput. Ataasiakalaartumik ukiamut 2005-mut saqqummiussinissatsinnut uagut piareersaarusuppugut. Taamaattumik massakkut sukaterinissaq peqataaffigerusunngilarput aamma sukarterinissaq taanna immini siunertaanngimmat  pingaarneq. Siunertaq pingaarneq tassaavoq inuit unittoorsimasut taakkununnga naleqquttunik ikiorsiissutaasinnaasunik ineriartortitsinissaq.

 

Taamaaliornikkut angorusutarput tassa anguneqarsinnaassaaq nunarpuq namminersortoq aamma aningaasarsiornikkut imminut nappattoq. Imaappoq unittoornikut taakkua atorfissaqarteqaagut aamma piaaralutik kaasimaarusaarlutik sulinaveersaarneq ajorput.

 

Taamaattumik isumaginninnikkut suliassaqarpugut angisoorujussuarmik. Aammalu sulisooreersut isumaginninnermi allaaffeqarfinni suleriaatsinik nutaanik ineriartortitsillutik aallarteertariaqassapput. Piareersalereerlutillu peqqussutissap nutaassap 2006-sip aallaqqaataaninngaaniit atuutilersussamik piareersarlutik. Aatsaat tassuuna uanga isumallualissuunga inuit nunatsinni suli amerlanerusut inuiaqatigiinni peqataatillugit ineriartortitsisinnaasugut.

 

Taamaattumik pingaartissimavara aamma Naalakkersuisutut Inatsisartunut saqqummiutissallugit ingerlariaqqinnissatsinni isumaginninnikkut inatsisiliornitsinni tunngavissagut suussanersut ilissinnut saqqummiuppakka. Aammalu isumaginninnermut politikkip atorfia sunaasoq erseqqissarusussimavara. Taamaalilluni suleriaqqinnissatsinni tunngavigisagut pingaartitagut naleqqallu suunersut saqqummiuppakka isumaqarlungalu taanna uanga pisussaaffigalugu Naalakkersuinermi suleqataaninnut.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Suli marluk nappaanikuupput siulliulluni Godmand Rasmussen Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Uani saqqummiunneqartut tassa oqaaseqartutta Jakob Sivertsenip saqqummiussilluta taakkua qutsavigereermagit imikkut oqaaseqarfigissanngilakka. Kisianni tapersiisut taakkua aamma nangeqqillugit qujassuteqarfigerusuppakka.

 

Uani qanorluunniit oqaluttarfimmi matooriniartigigaluarutta tamavitta qamuuna misigissutsitsigut oqaatigerusutarput aammalu oqaatiginiarput tamatta assigiinnguatsiarpoq, inooqateqarpugut peqqissunik sulinermik ornigisaqanngitsunik. Taanna kimilluunniit matoorneqassanngilaq, matoorneqasssanngivippoq.

 

Eqqarsaatiginiartigu qanittunnguaq tikillugu Inatsisartuni oqallisigerujussuartarpagut aamma massakkut Naalakkersuisuusumit eqqaaneqartaqaat meeqqat sumiginnakkat. Meeqqat sumiginnakkat qaammarsaaffigineqarsimanngikkunik inersimasunngornermi ulorianartup tungaanut ingerlasinnaalersinnaanerat kialuunniit takorloorsinnaavaa.

 

Taamaattumik oqaaseqarnitsinni oqarpugut kommunit taamatut suliffissaqartitsinermut tunngatillugu sulisitsiniaasarneranik aallartitsisimasut assut kaammattorlugit aamma ataqqigigut, ataqqisariaqarpullu aamma kommunit. Sisimiuni siornaalli uagut taanna immikkuullarissumik suliffissarsiortarfimmik immikkoortitsisareernikuuvoq inuit peqqissut, innarluutillit assigisaallu assigiinngitsunut pingasunngupajaarlugit nalilersuiffigineqartarnikuupput. Aamma taanna iluaqutaasoq takoreernikuuvarput. Uaniuna eqqarsarnartoqartikkiga periarfissaq uani Naalakkersuisut oqaaseqaamminni kusanartumik arlalissuarnik akissuteqareersimallutik suliaq una itigartitsisutut naliliinerat eqqarsarnartoqartikkiga.

 

Sunaluunniit massakkut inatsisiliassaq eqqartorneqartoq aamma takunngilarput. Aamma naluara ineriivissimanersoq uanimi oqartoqarmat nalilersueqqittoqartussaasoq. Taamaattumik inuiaqatigiinnut pitsaasutut isikkullit partiimi suminngaaneernerit pissutigiinnarlugit taamatut ajattuisutut nipilimmik oqartarneq inuiaqatigiinnut sullissiniarnermut ilumoorussiniarnermut ersiuteqanngitsutut uanga nalilerusuppakka.

 

Suulluunniit isummat tigooqqarlugit katersuuffigitikkanni inuiaqatigiinnut pitsaasumik pinngitsuunngilluinnarluni arlaatigut inissiffigineqarsinnaasunik nassaarunneqarsinnaapput. Aamma Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuani ilaartigut nikassaasutut oqaatsit atorneqaqattaarnerat paasiuminaatsippara tunngavik una ilaatigut immaqa erseqqereeraluarmat.

 

Oqaaseqarnerminni ataasiaratik taavaat suliffissaaleqinerit 2000-t ukiumut missiliuutigineqartarsimanerat. Taava tassani immitsinnut aperigutta immaqa tupannartumik ilaqarsinnaavoq taakkumi 2000-t inuit akornanni peqqissuiit inuit qassiugaluarpammitaava? Peqqissut.

 

Taamatut inunnik sulerusunngitsunik qaammarsaarneq kaammattuuineq pingaartorujorujussuuvoq asuli mattussinerinnarmik tunuliaqutsiinnarnagu. Inuit tamatta sumiluunniit tatigineqaleraangatta aammalu kaammattorneqaleraangatta piumassuserput uummartarpoq.

 

Taamaattuminuna taanna Atassut uagut saqqummiussarput inuit ajornanngippat peqqissut inuiaqatigiinni tamarmi suleqataasinnaanerat aallaavigisariaqaraluaratsigu. Takornartaanngeqaaq illoqarfiit ilaanni ilaatigut suliffissaaleqisoqarfiusarpoq qaammatip qanoq ilinerat naatsorsuutigalugu. Taavalu saneralaannguani aamma suliffissaaleqiffioqisuni aamma illoqarfinni, nunaqarfeqartarluni.

Taamaattumik tassani siornaanngorpoq Atassut, Siumullu Naalakkersuisooqatigiinnerminni saqqummiussaraluat piviusunngunngitsoortoq tassa Naalakkersuisooqatigiit uppinneratigut ulloq manna tikillugu uanga uggorivara. Tassa inuit suliartorsinnaatitaasinnaanerannut suliffeqarfinnut periarfissagissaarnerusunut nuunngikkaluarlutik piffinnut ornigutsinneqarsinnaasarnissaat taanna aqqutissiuunneqaleraluarnikuummat ajoraluartumillu tassa oqareernittuut piviusunngunngitsoorluni.

 

Uanga una piffissaq iluatsillugu ajortisaarutituut tusagassiuutinut takkuttoq pinngitsoornanga oqaaseqarfigilaarusuppara. Tassami SIK-minngaaniit fax-i takkuttoq ullaaq manna tusagassiuutinut nalunaarutigineqarsimasoq inassutigisimammagu siunnersuut taamaattoq akuerineqassanngitsoq. Ajoraluartumik oqaatigissavarput pisoq sukumiisumik atuarsimasuugaluaruniuk saqqummiussisup Atassutip saqqummiussaa utaqqilaarsimasuugaluaruniullu oqariartuutitta qanoq imaqarnera, allaalluinnaqqissaartumik immaqa tigusiffigisimassagaluarpaa.

 

Sunaluunniit inuiaqatigiinnut pingaaruteqartoq iternga tikillugu paaseqqaarnagu akuliuttarneq isumaqarpunga pitsaanerpaajunngitsoq. Ullumikkut nalunngilarput aamma oqaaseqarnitsinni eqqaavarput aalisariutini massakkut inuttat iluanni ajornartorsiut annertoorujorujussuaq saqqummiuttuussaavoq. Takussaasumik saqqummiutissooq. Tassalu taakkorpiaapput inuit sullarikkaluarlutik suliffissaaruttussat. Atukkat taamak imaannaanngitsigipput massakkut aalisariutini. Tassa aningaasarsiat tungaat eqqarsaatigalugit.

 

Ajoraluartumik nunatsinni aamma ilaqutariissutsimik aamma annertoorujussuarmik eqqorneqartussaapput taakku. Taamaattumik una siunnersuut isumaqarpunga eqqarsaatigilluarlugu eqqarsaatigisariaqalersoq aamma imatut paasineqassanngilaq uagut inuit eqiasuttut sulerusunngitsut nikassarigut. Taamaanngilaq.

 

Kisianni taakku inuit inuiaqatigiinni aamma makitinneqarlutik suleqataasinnaanissaat taannarpiaq siunertarisarput. Qujanaq.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Kalistat Lund Siumut.

 

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Tassa uippallersimaarutissatut isiginngilarput una suliat tamatumunnga ilaatigut tunngassuteqartut ingerlanneqareerput soorlu aamma Naalakkersuisut ersarissumik taanna oqaatigigaat. Suliat ingerlanneqalersimapput taamaattumillu piffissami aggersumi aamma tamakkorpiaat tikinneqartussaapput. Taamaammat isumaqarpunga peqqissaartumik aamma suliat ingerlanneqalersimanerat isumalluarnartoq.

 

Tassa ikiorsiissutinik soorunami pisartagaqarnerit arlalinnik aallaavillit patsiseqartullu nunatsinni atuupput. Taamaattumik isumaqarpunga tamakku peqqissaartumik suliarinerisigut suliffeqarfiit sulisartullu imminnut ataqatigiissumik ajornartorsiutinik aaqqiissuteqarneriarnerannut aallaavissanik nassaarfiusinnaasut. Taamaattumik Atassummiit apeqqutigineqarmat Siumut ersarissumik isumminngitsoq. Tassa suliat ingerlanerat suleqataaffigissavarput aamma uani saqqummiinitsinni oqaatigisagut tassa aallaaviussapput uagut tungitsinninngaaniit suleqataanissatsinnut. Isumaqarpugut illuinnaasiortumik sulinerit imaluunniit aqqiissuuteqarniarnerit tamakkiisumik aaqqiissutaanavianngillat. Isumaqarpugut tassani aamma oqareernittuut suliffeqarfiit tassani aamma arlaatigut qiviartariaqaripput.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Augusta Salling Atassut.

 

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. isumaqarpunga pisariaqartoq erseqqissaassutigilaassallugu tamatta arajutsisimagunannginnatsigu ilungersunartumik aamma malugisaqartaratta angalanitsinni tassalu suliffissuit suliassaqaraluarlutik sulisussaaleqillutik uninngasariaqartartut. Aalisartut tikiussigaluartik aalisakkanik usingiarsinnaaneqartanngitsut taamaalillutillu aalisariaqqinnissaminnut periarfissaat kinguarsarneqartarluni.

 

Inuiaqatigiini aningaasat kaaviiaartinneqartarnerat aammalu nammineernerulernissamut aningaasarsiornikkut nammineernerulernissamut angusaqassagunik pisariaqarluinnaqqissaarpoq piffissaatillugu aningaasarsiorfiusinnaasut naammaginartumik suliarineqartarnissaat. Tassalu suliffissuit suliassaqarnerisa nalaani aamma sulisussaqartarniarnissaasa qulakkeerniarnissaat taanna pingaaruteqartorujussuusoq.

 

Isumaginninnermut Naalakkersuisup oqaatigigaluarpaa nammineq taakku pingaarnerutinnagit tamanna pingaarnerutinnagu. Naalakkersuisut sinnerlugit taamannak oqarpoq sulisussaqarniarnissap qulakkeerneqarnissaa pingaarnertut isiginagu kisiannili innuttaasut ukiuni amerlavallaani suliffeqarsimanatik imaluunniit piffissami uneqattaartumik suliffeqartarnertik tunngavigalugu sulinissamut soqutigisaarussimasut taakkua periarfissarsiuunnissaat taanna pingaarnerutillugu. Isumaqarpunga imminnut taakkua sanileriissillugit ingerlanneqartariaqartut. Tamarmik pingaaqatigiipput.

 

Nalunngilluinnaqqissaarparput uagut Atassumminngaaniit suliaq kommunini assigiinngitsuni ingerlanneqartoq tassalu sulinermut piareersimanerulersinnaanermik siunertaqartumik suliniutinik ingerlasoqartumik annertuumik. Kisiannili illuatungaanut ajornartorsiut naapittagarput uninngasutut isikkoqartoq tassalu sulisinnaagaluarlutik kisiannili aningaasatigut pisartakkat killigititat isumaginninnikkut pissarsisinnaanermut killissat aallaavigalugit naatsorsuisinnaalersimasut taakkua qanoq iliuuseqarfigineqartariaqarnerat pingaaruteqarluinnaqqissaarmat.

 

Tamannaluuna tunngavigalugu uagut Atassumminngaaniit siunnersuummik saqqummiussisugut. Silaannarmit tigusaanngitsumik angalasarnitsinni paasitinneqartarnerput tunngavigalugu aamma tamanna ajornartorsiutaammat mikinngitsoq aaqqiiviginiarneqartariaqartoq. Taamaattumik oqaaseqaammikkut Naalakkersuisut naak itigartitsigaluarlutik tunngavia isumaqatigimmassuk neriuppunga eqqarsaatissanut ilanngullugu tigujumaaraat. Qujanaq.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Suli ataaseq nappaanikuuvoq tassalu Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Atassutimuna oqaaseqartuanut Godmand Rasmussenimut una erseqqissaatigilaavinnarniariga uagut oqaatigisagut ataatsimilluunniit nikassa anermik imaqanngimmata. Taakkua nikassaanertut tikkuakkatit 2000-t ukiumut suliffissaaleqisut  missiliuunneqartartut taakkua kisitsisit ukiut 20-t 25-t ingerlaneranni ilumoortuupput tassa ukiumut agguaqatigiissillugu 2000-t 2500-llu akornanni nunatsinni suliffissaaleqisutut nalunaarsorneqartarput manna tikillugu aammalu suli naatsorsuutigineqarluni ukiuni aggersuni taakkua kisitsisit qaffariartorumaartut.

 

Ilumillimi Atassutikkut oqaluuserisassanngortitaminni ersarissumik suna pinerlugu saqqummiussimagaluarpassuk immaqa nipi oqallinnerlu allaanerusoq maani ingerlanneqarsimasinnaagaluarpoq tassami Augusta Sallingip aatsaannguaq saqqummiussinermini oqarmat sinerissami suliffissuarni naapitassaasartoq usingiaasussaaleqineq aammalu ulloq taanna sulisussaaleqineq pissutigalugu tunisassianik assigiinngitsunik eqqaaginnartarnerit ajoraluartumik ingerlanneqartartut.

 

Taanna ajonartorsiut allarluinarmiippoq tassa sulisooreersut ullormik sulinngitsoortarnerinut peqquteqarneruvoq taanna kialluunniit sinerissami tamanna nalunngilaa. Taanna ajornartorsiut alla ilumoorpoq pinngitsoorata oqallinnikkut aammalu sulisut peqatigalugit aaqqinniagassatut ilaasariaqartutut isigivara.

 

Tassami aamma taanna ajornartorsiutaammat annerusumik oqallisigineqarneq ajortoq aamma maannakkut soorlu saqqummiisut ilaannit soorlu Kattusseqatigiinningaaniit tikillatsiarneqarpoq inuit tapiiffigineqarsinnaanissaminnut killigititaq tikinnaveersaarlugu ukiumut sulisartut amerliartortut.

 

Taanna ilumoorpat pinngitsoorani aamma iliuuseqarfigisariaqarparput kisianni una Atassutikkormiut oqaluuserissassanngortitaat uunga tunngasutut paasivarput inuit peqqissutsimikkut ilinniarsimassutsimikkullu ajoquteqanngikkaluarlutik sulinngitsut taanna apeqqut allarluinnaavoq. Ullormiit ullormut sulinngitsoortartunik suliffeqartut eqqarsaatigalugit.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tassa uteqqissanngilara qanoq uumap oqaluuserisassap naammassineqarnera kisianni nappaasoqaaluppoq suli tulliuppoq Godmand Rasmussen pingajussaaneerami minutsit marluk.

 

Godmand Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Tassa Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuanut qaqeqqinninnut tunngavigaara uani oqaaseqarnermini ilungersunartutut aamma nalilerpaat kinguaariit marluk atuussimasut taamatut ukiunik suliffissaaleqisarneq imaluunniit annertoorujussuaq ingerlasimanera.

 

Aammalu tassani oqaaseqarnerminni uani toqqoriaraluagaa issualaassavara naatsunnguummat, tassa oqaaseq atormassuk: ”Atassutip Inatsisartuni Ilaasortat isumaqarpata suliffissanik innnersuunneqaraluarlutik suliummanngitsut pisortanit ikiorsiissutinik sukaterinikkut taamaallaat anguneqarsinnaasoq tamanna kukkusumik paasinninnertut isigaarput.”

 

Tassa alloriartitsiniarnerup taassumap isumaa immikkut ilissi paasisimavarsi. Taavalu oqaaseq atorneqarpoq tassani suliffissaaleqisut ukiut taamak amerlatigisut amerliartuaartiginerannik sivisuumik suliffissaaleqinnginnerminni akiitsorpassuaqalertarnerat. Erloqinartutut aamma torrallavillugu oqaatigivarsi. Kisianni taakkorpiaat pillugit inuit peqqissut akiitsuminnik aamma pakkersimaarneqarsinnaanerat sulinermikkut inuiaqatigiinni suleqataanermikkut anguniarlugu taanna isuma Atassumminngaaniit saqqummiunneqarpoq. Inuk pilluarlertarpoq aatsaat sulinermigut nalerisimaaruteqaleraangami.

 

Uani sulisooreersut eqqaaneqarsinnaanngillat usingiaasut allarpassuillu matoorneqassanngilaq taanna suliffeqarfipparujussuarni amigaataajuartarput taakkua. Avataaninngaaniit aamma sulissussaaleqiuartarneq nutaanik aamma assersuutigalugu unga illoqarfiga Sisimiut taasarisaqarpara lokalradiokkut annertoorujussuarmik sulissanik noqqaajuartoqartarpoq tassanngaaniit pisoqaleraangat. Qujanartumillu taanna aamma iluaqutaasaqaaq illoqarfimmi suliffissaaleqisunit. Taamaattut amerlanerusariaqaraluarput aamma nunatta iluani. Qujanaq.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliuppoq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, taava piareersimassaaq tulliulluni oqaaseqartoq qaaseqarumasoq tassalu Finn Karlsen Atassut.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Iumoorpoq assigiinngitsutigut maani isumaqatigiippugut. Malunnarpoq tamatta inuit piginnaasaasa qaffassarnissaat ataatsimoorfigivarput aamma inuit nukii iluatigivagut, nassuerutigivarput inoqarmat inuunermi inuuniarnerminni piginnaasaat unittoortutut issimammata. Taakkua aamma kivitassaasut.

 

Taamaattumik tassuuna isumaqatigiinnerput uanga iluarisimaarpara aammalu isumaqatigiissutigisarput uaniippoq sulerusussutsip qaffassarneqartariaqarnera nunatsinni. Taamaattumik pingaarutilinni aamma isumaqatigiikkatta uanga taanna erseqqissalaaginnarisullugu qaqeqqittunga. Taavalu oqaatigilaavinnarniarlugu ilisimatitsissutitut imaanngilaq 2005-p ukiarnissaata tungaanut kaasimaarusaarniartugut apeqqummi uani. Alloriarneq aamma iluatigisarput tassaasimavoq ilaqutaariinnut ukiorititaq atorluarlugu ilanngullugu suliniutigigatsigu suliffeqarnermut tunngasut immikkut isumasioqatigiissutigissallugu tassani sulisut atorfillillu naapeqatigiissillugit.

 

Minnerunngitsumik tamakkiisumik piginnaaneqanngikkaluarlutik ilaannakuusumik sulisinnaassusillit qanoq ililluta sulifffeqarfinnut akuunerulersinnaanissaat taanna qitiutillugu oqallitissamaaratta.

 

Taamaalilluta aamma inuuniarnermut inuunermullu piginnaanikilligallarsimasut sukkut qanorlu kivinneqarsinnaanersut aamma sulisitsisut sulisartullu kattuffii peqatigalugit oqallisigineqarnissaa pingaartipparput. Aamma isiginneriaatsit suliffeqarnermut tassuunakkut aamma oqallisigineqarsinnaammata. Ilisimatitsissutaannaanerupput ukua kingulliit.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu tikipparput maannamut nappaasoq kingulleq Finn Karlsen Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Naatsunnguamik. Tassa uanga paasinninnera malillugu partiit tamarmik aamma Naalakkersuisut taanna isuma siunnersuut tapersersorpaat ersarissorujussuarmik oqaatsit aniatinneqarput. Kisianni naaneqartarneri ilaatigut allatut naaneqartarput isumaqatiginagu.

 

Kisianni tunngaviit tamarmik iluaniittut isumaqatigiiffiusorujussuupput. Uani tassa nappaaninnut tunngavigineruvara Ane Hansen aatsaaffaarik oqarmat ersarinerusimasuuppat immaqa allatut isummerfigisimasinnaagaluarlugu uanigooq pinnguatsiaratsigu inuit peqqillutik sulisinnaagaluarlutik suliumanngitsut.

 

Ersarissorujussuarmik taakkua pivarput allanik pisaqanngilagut. Taakkuuku pigipput ersarissumik allassimapput taakku taamaattumik immaqa paasilluarnagulu oqaaseqarfigisimassavaa siunnersuut. Tassami taamak oqarmat. Aamma ersarissumik allassimasuuppat taava naggataatigut oqarlutik ukua pinnguatsiarassigit peqqissut aatsaat nappaateqanngitsut sulisinnaagaluarlutik suliumanngitsut. Tassa taakkorpiaat pivagut.

 

Taava aamma tassa ilumoorpoq nalinginnaasorujussuuvoq aasakkuinnaanngitsoq Naalakkersuisoq oqarmat nammineq tusarneq ajorlugit ulluinnarni tamakku amigaatit aasakkut immaqa annerusumik tusartarlugit suliffissaaleqisut, suliffiit suliffissaaleqisarnerat. Kisianni tassa ukiut naavillugu ataavarput tamakkua ingasanneruinnartarput aasami ilumoortumik. Ullumikkut aamma atuupput tamakku, suliffiit sulisussaaleqisorujussuupput ajoraluartumik.

 

Taamaattumik tassa tamatta nassuerutigisariaqarparput malinnaasimagutta malinnaasimanngikkutta soorunami taamatut oqassuugut, naluarput tusarneq ajorparput. Kisianni ilumoorput tamakku, uani aamma ilumoorpoq ilaatigut Inuit Ataqatigiit oqarnerat sulillutik, kisianni unartaa oqaatigeqqaassavara inuk suliffissaqanngitsoq akilersugassanik pilersorneqarsinnaanngilaq pisortaninngaaniit, taamaasioqqusaanngillat.

 

Kisianni akiligassaqarsimasinnaavoq kinguartooruteqarsimasinnaavoq pisoqaanerusunik taavalu sulileruni ilanngartuiffigineqarluni akissarsiami immaqa akissarsiat anginganngikkaluartut 33 %, 30% missaanik ilanngartuiffigineqartarlutik. Taamaattumik aamma tamakku ilaatigut peqqutaarsarput inatsisigut periarfissat inatsisitigut periarfissat inatsisillu inatsisit malillugit taamaakkami. Taavalu aamma eqqortoq ilumoortoq oqaatigineqartoq ilaatigut inuit ilikkarsimavaat imannak amerlatigisunik akissarsigutta tassa naammappoq aappaagumut akileraarutinik utertuussuugut periarfissat suut tamarmik tapiissutit ingerlalissapput. Tamakkua ilikkarneqarsimatillugit inuup nammineerluni soorunami pisuussutiginngilaa tamakkua inatsisitigut periarfissaammata.

 

Taamaattumik tamakkua sukatertariaqarput aamma oqaatigineqartariaqarmat uagut isumaqarnersugut inuit sulisinnaagaluarlutik peqqillutik sulisinnaagaluarlutik suliumanngitsut pisartagaasa ikilisarneqarnerisigut taamaallaat taanna periarfissaalersoq. Tamakkua allat suliniutit nalunngilluinnaqqissaarparput ingerlasut. Nalunngilluinnarparput inuit sivisunerusumik sulisinnaajunnaarsimasut sulisinnaanngorsaqqinnissaat isumagineqartoq pitsanngorsarneqartut tamakkua tamarmik. Nalunngilarput tamakkua.

 

Unaana pigipput tassa inuk ullumikkut peqqilluni nappaateqarnani inuusuttoq assersuutigalugu sulisinnaagaluarluni suliffiit taamak amigaateqartigisut suliumanngitsoq taannaana pigigipput. Taanna sumiluunniit eqqorneqanngimmat attorneqanngimmat eqqaaneqanngimmat allat tamakku nalunngilarput suliuniutigineqartut. Tamakkua tapersersorpagut. Taamaattumik sukkulluunniit toqqortorniarneqarsinnaanngilaq taamatut eqqarsaatit uagut saqqummiussarput. Ilumoorpoq.

 

Taamaattumik aamma oqaatigineqarsinnaanngilaq illuinnaasiortumik uagut taamatut siunnersuuteqartugut.

 

Illuinnaa pineqanngilaq.

 

Illuinnaa pineqarsimassagaluarpoq massakkut suliniutit kisiisa ingerlakkutsigit, inuillu suli sulisinnaasorsuullutik suliumanngitsut suliffissanik ulikkaaraluarlutik sulisinnaanngitsut aningaasanik tuniorartuaannarlugit.

 

Tassa illuinnaasiortumik aamma pinninneq.

 

Aamma taakkua suliniutigineqartariaqarput iluarsartuuteqqillugit soorunami.

 

Taamaattumik uanga siunnersuummut tunngatillugu partiit tamarmik erseqqissumik aaamma Kattusseqatigiit ersarissumik aamma Naalakkersuisut taperserpaat taakku tunngavii ersarissorujussuarmik.

 

Kingusinnersukkut saqqummiusseqqinnissaat taamaammat Naalakkersuisut pissangalluta utaqqissavarput.

 

Tassa taanna Inuit Ataqatigiit oqarnerat taamatut taannaana oqaaseqarfiginiarlugu qaqigaluarama allanik ilanngussilaarpunga.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Ja, piffissaq kingullerpaaq atorlugu Ane Hansen nappaavoq. Takanna.

Minutsit marluk.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa unaana Finn Karlsenimut erseqqissalaaginnarniariga ullumikkut inatsisit uani siunnersuuteqarnissinni taakkartussasi tassa Inatsisartut peqqussutaat nr. 8, 3. november 94-imeersukkut inuit suliffissamik innersuunneqaraluarlutik suliumanngitsut, ikiorsiiffigineqarnissaat annertungaatsiartumik killeqareermat.

 

Tassa tassani taanna peqqussut aqqutigalugu suliumanngitsut qaammap ataatsip iluani pisartagaannik piaaffigineqartarput, aamma suliumanngitsut sulisutulli sulisut aningaasarsiaannut unammillersinnaanngitsunik tassani inuussutissanik ullormiit ullormut inuussutissanik periarfissinneqartarput taamaallaat.

 

Taannaana pigiga.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Ja, tulliupporlu Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Aap una oqaaseqarfigilaaginnarniarlugu Ane Hansenip assersuutaa.

 

Kisianni una soorunami qaammammiit qaammammut aaqqiivigineqarsinnaasarput tamakku. Kisianni uagut angalanitsinni paasitinneqartarnerput tunngavigalugu ajornartorsiutip ilagisaa tikinneqarneq ajorpoq tassa, tapiissutisinissamut tunngaviit qanoq ukiumut aningaasarsiat annertutigippata qanoq meeqqanut tapiissutinik meeqqap atuarfinni angajullerni atuartup tapiissutisinissaanut ilaalu ilanngullugit pissarsinissamut killerisat killiliussat, tamakkua qanoq sunniuttarnerat.

 

Tamakku ilanngullugit misissorneqartariaqartutut takusinnaalluinnarparput uagut.

 

Taamaalilluni aporfiujunnaarniassammata uku sinnerlugit aningaasarsiguma ukiumut taava tapiissutit taakku annaassavakka, taamaalilluni sulinera akilersinnaajunnaassaaq.

 

Tamakku qaangertariaqaratsigit, taamaattumik-una siunnersuuteqartugut.

Qujanaq.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Nappaasoqaqqinngilaq.

Taamaalillutalu oqaluuserisassani ullumikkut normu 99 sukumiisumik oqallisigalugu naammassivarput.

 

Tullianullu ingerlaqqissinnaalerluta.

Tassalu oqaluuserisassatta tullia tassaavoq immikkoortoq 105.

Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata atuuttup iluarsiivigineqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Tassani siunnersuuteqartuulluni Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit saqqummiussissaarlu.

Takanna.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfernat, marlunngorneq 27. april 2004, nal. 15:05

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 105

 

 

Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata atuuttup iluarsiivigineqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

 

Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 15, 12. november 2001-imi allanngortinneqarmat siunniussaq ajorunanngikkaluartoq atuisussat eqqarsaatigalugit arlalitsigut eqquinerlussimavoq.

 

Taamani Inatsisartut annertussusileeriikkanik ikiorsiissutit pillugit peqqussummi allanngortitsimmata siunertaq siunertat pingaarnerit ilagaat, allaffissornikkut pisariillisaanissaq kiisalu peqqussummik atuisussat sulinermik inuussutissarsiuuteqartut kattuffiisa arlaannut ilaasortaasariaqannginnerat.

 

Allannguutit allanngortitsinermi siunertaq ataatsimut isigalugu tapersersornaraluartut peqqussummik atuisut eqqarsaatigalugit maannamut eqquinerluttoqarpoq.

 

Piffissap ilaani suliffeqarallarnermi qaammatit isikkaneq marluk ingerlanerani sapaatit akunnerani tallimani annertussusileriikkanik ikiorsiisoqarsinnaaneranik aalajangersagaq atorunnaarsinneqarpoq.

Tamatuma kinguneraa tunisassiornermik suliaqartut soorlu aalisarnermik aalisakkanik tunisassiuffinni sulisut ullup ilaatigut suliassaarunneqarlutik angerlatiinnarneqartartut annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik pisinnaanerat killilerneqarmat aammalu ullup affaani sulisartut eqqorneqarlutik.

 

Tamatumunnga Aasianni pisimasoq assersuutigissavara aamma sinerissami tunisassiorfinni allani sulisuni tamanna maannamut takornartaajunnaarsimavoq.

 

Aasianni Royal Greenlandip suliffissuani sulisut 2003-p ingerlanerani ullut 100-t sinnerlugit suliassaarunnertik pissutigalugu angerlartiinnarneqartarsimapput.

 

Tamatuma saniatigut suliffissuup suliarineqarnerata katillugit nalaani katillugit qaammatit pingasungajaat suliffissuaq matoqqatinneqarluni.

 

Tamakkua pisut nalaani sulisut suliassaarunnertik pissutigalugu soraarsitaanatik angerlartiinnarneqartarput.

 

Tassalu katillugit ukiup affaa tikillugu isertitassaraluaminnik annaasaqarlutik.

 

Tassa inuussutissarsiuuteqarlutik sulinerminni aningaasarsiassaraluaminnik annaasaqarlutik.

 

Suliassaarunnertik pissutigalugu angerlartitagaamik soraarsitaanatillu Inatsisartut peqqussutaat nr. 15, 12. november 2001-imeersoq malillugu suliffissaarukkallartutut annertussusileriikkamik ikiorserneqarsinnaanngillat, soraarsitaasimannginnamik suliffissaaleqisutullu isigineqaratik.

 

Tamatuma qaavatigut inunnik isumaginninnermi ikiorsiissutinik pisinnaanngillat suliffilittut isigineqaramik.

 

Royal Greenlandip suliffissuani sulisut ukiup affaani isertitassatik annaareeraluarlugit suliffimminnik soraarsitaasimannginnamik inunnik isumaginninnermi ikiorsiissutinik pisinnaanngillat illumut, kallerup inneranut meeqqerivinnut allanullu inuussutissaminnut ikiorserneqarsinnaanatik.

 

Ajornartoorluinnaraangata utertitassanik atukkerneqartarput naak ukiup affaani isertitaqanngitsutut taaneqarsinnaareeraluartut.

 

Sulisut taamatut ilaqutariinnik pilersuisuuppata pilersuisooqataappata kisimiittuuppataluunnii t sulisartunut atugassarititaasut taamaattut akuerineqarsinnaanngillat, inuussutigineqarsinnaasunillu aningaasarsiaqaataanatik.

 

Isumaqarpungalu pissutsit taamaattut inuupiloornermik kinguneqartitsilersartut ilaqutariinnut minnerunngitsumik meeralinnut ajornartorsiuterpassuarnik nassataqartartut.

 

Tamatuma saniatigut sulisut suliffimminnut tunniusimaneranut innarliisoqartarpoq.

 

Taamaattumik siunnersuutigaara annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 15-ip, 12. november 2001-imeersup iluarsiivigineqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqassasut, sulisartut eqqornerlunneqarsimasut eqqarsaatigalugit aaqqiisoqarniassammat.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

 

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja, qujanaq.

 

Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata atuuttup iluarsiivigineqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit siunnersuuteqarpoq.

 

Maanna aaqqissuussinikkut sulinermi inuussutissarsiuuteqartut suliffissaarunnermi napparsimanermiluunniit isertitanik annaasaqarnermut taartissanik ikiorserneqartarput.

 

Suliffissaarunnermi piumasaavoq imaluunniit piumasaqaataavoq sumiiffigisami suliffissarsiuussisarfimmut suliffissarsiortutut nalunaarsimanissaq aammalu suliassaq innersuussutigineqartoq tiguneqartartussaassalluni.

 

Fabrikkit tunisassiassaaleqineq patsisigalugu matuneqarneranni fabrikkilluunniit nutarterneranni nalinginnaavoq sulisitsisup sulisoq soraarsivinngikkaluarlugu angerlartissinnaasaraa.

 

Maannakkut aalajangersakkat malillugit inuit taakkua suliffissarsiortutut piareersimasuunngillat suli sulisuusutut inissisimagamik akissarsiaqanngikkaluartik.

 

Taamaattumik annertussusileriikkamik ikiorsiissutisisinnaanngillat.

 

Taamaattorli inuit ukiup ilaani suliffissaaruttartut ukiup ilaani suliffissaarunnermi pikkorissarsinnaatitaapput tamatumani pikkorissarnermut akissarsiaqassallutik.

 

Taamatut ukiup ilaani suliffissaarunnermi pikkorissarnernut akissaajaatinut tunngatillugu kommunet akissaajaatiminnut taarsiivigineqarnissamut qinnuteqarsinnaapput Inuussutissarsiornermut Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmut.

 

Taamatut pikkorissarnernut peqataaneq ajornarpat pisortaniit ikiorsiisoqarsinnaavoq Inatsisartut ilaasortap eqqortumik oqarneratuut utertillugit akileqquneqarsinnaasunik.

 

Pisortaniit ikiorsiissuteqartarneq pisarpoq naliliinikkut Inatsisartut peqqussutaat nr. 10, novemberip aallaqqaataa 1982-imeersoq pisortanit ikiorserneqarnermut tunngasoq naapertorlugu.

 

Siunnersuuteqartup immikkut piumasaraa ilassutaasumik annertussusileriikkanik ikiorserneqartarneq pillugu aalajangersakkap januarip aallaqqaataa 2002-imi atorunnaarsinneqartup atulerseqqinneqarnissaa, tassani pineqarluni qaammatit aqqaneq marluk ingerlaneranni sapaatit akunnerini tallimani ilassutaasumik annertussusileriikkanik ikiorserneqartarneq.

 

Siunnersuuteqartup tunngavilersuutimini oqaatigivaa tamatuma atorunnaarsinniarneqarnerata atorunnaarsinneqarnerata siunertaanngikkaluamik kingunerisimagaa, assersuutigalug fabrikkimi sulisoq nioqqutissiassaaleqineq iluarsaassinerluunniit patsisigalugit annertussusileriikkanik ikiorserneqarsinnaajunnaartarluni, allatulli pisortaniit aamma ikiorserneqarsinnaasarani taamaallaalli ikiorsiissutinik utertitassaasunik pisinnaasarluni.

Tassami sulisoq tunngaviusumik isigalugu atorfeqarmat.

 

Tamatumani oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut sulissutigilereermassuk annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 15-inip, 12. november 2001-imeersup nutarternissaa suliffeqarnikkut nutarterinerup nutaap annertuup ilagisaatut.

 

Tassungalu atasumik Inatsisartunut ilaasortap aalajangersagaasimasup atorteqqilersinnaaneranik kissaatigisaa ilanngutissallugu piareersimammata.

 

Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansen allannguutissatut kissaatigisaa suliarineqartariaqassaaq KANUKOKA qanittumik suleqatigalugu aamma sulisitsisut Sulinermillu Inuussutissarsiuuteqartut Kattuffii peqatigalugit.

 

Eqqaamaqquneqassaarli aalajangersakkap januarip aallaqqaataa 2002-mi atorunnaarsinneqannginnerani SIK isumasiorneqarluni aalajangersakkap peerneqarnissaanut isumaqataasimammat, taanna naleqqukkunnaartutut isigineqarluni.

 

Tamanna takuneqarsinnaavoq taamanikkut Naalakkersuisunut ilaasortap Inatsisartunut saqqummiussaani peqqussutissatut siunnersuutip taamani oqaasertaani.

 

Tassa tamanna pivoq 2001-imi ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni.

 

Annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq inuit atugarisaannut ikiorsiissutaavoq Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit aqunneqartoq.

 

2001-imiilli pisortaqarfinnit assigiinngitsunik inuttalimmik katitigaasumik annertussusileriikkamik ikiorsiissutit inunnut ikiorsiissutitut atorunnaarsinnissaat suliffeqartullu napparsimanerminni suliffissaarunnerminnilu nutaamik aaqqissuussiffigineqarnissaat anguniarlugu suliseqatigiissitaliortoqarsimavoq.

 

Tamatuma saniatigut aaqqissuussineq nutaaq imminut pilersornissamut kajumissaataaniartussaavoq sulineq ilinniarnerlu qaqugukkulluunniit aamma akilersinnaajuaqqulugit.

 

Suliassiissummi ilaatinneqarportaaq suliffeqarnikkut aaqqissuussinermi nutaami isertitarineqalerumaartussat aamma akileraaruteqaataasalissasut.

 

Annertussusileriikkanik ikiorsiisarnerup atorunnaarsinniarneqarnera suliffeqarnikkullu aaqqissuussinerup nutaap pilersinniarneqarnera taaneqareersutut, suliffeqarnerup tungaatigut nutarterinerup ilagaa Naalakkersuisunit aallartinneqareersimasoq.

 

Taassuma immikkoortua siulleq 2004-mi tassa ukioq manna ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni saqqummiunneqassaaq, tamatumani annertussusileriikkamik ikiorsiissutit ataatsimut isigalugit akileraaruteqaatigineqarsinnaanissaat pineqarluni.

 

Tassa annertussusileriikkamik ikiorsiisarneq pillugu peqqussummi annertussutsit allanngortinneqassallutik akileraartarnerlu pillugu inatsimmi januarip aallaqqaataa 2005-imiit atuutilersussamik akileraarusiisalernissaq tunngavissinneqassalluni.

 

Immikkoortuata aappaa 2005-imi ukiakkut ataatsimiinnermi saqqummiunneqassaaq, tassani suliffeqarnikkut aaqqissuussineq tamakkiisoq nutaaq januarip aallaqqaataa 2006-imiit atulersussatut pilersaarutaalluni.

 

Tamatumani ilaatinneqassapput apeqqutit ilusilersuinermut aqutsinermullu tunngassuteqartut, aaqqissuussineq nutaamik imaqartilerlugu malittarisassallu aaqqissugaanerlu aamma nutarteriffigineqassallutik.

 

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik siunnersuuteqartup siunnersuutaa tunngaviatigut isumaqatigivaat.

 

Inassutigissalluguli aalajangiiffigisassatut siunnersuut aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaani aamma suliassanngortinneqarallassasoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut, siulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Annertuussusileriikkamik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata attuuttup iluarsiivigineqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartunut ilaasortap, Ane Hansen-ip, Inuit Ataqatigiit, aalajangiiffigisassatut siunnersuutaanut Siumumit imatut oqaaseqaateqassaagut:

 

Maannamut aaqqissuussineq malillugu sulinermik inuussutissarsiuteqartut suliffissaarunnerminni napparsimalernermikkulluunniit sulisinnaajunnaarsimasut inatsisitigut annaasaminnik ikiorsiiffigineqarnissaat periarfissinneqartarpoq.

 

Naalakkersuisut akissuteqaataanni erseqqissumik oqaatigineqarpoq, sulisartut fabrikkip suliassaarulluni matunera pissutigalugu suliffissaaruttutut tamakkiisumik maannakkut inatsisit atuuttut tunngavigalugit ikiorsiiffigineqarsinaanngitsut. Suliassaaruttutut tamakiisumik allatuulli nalunaarsorneqarneq ajormata.

 

Tamannaluuna siunnersuuteqartup siunnersuummini iluarsiiffigineqarnissaata pisariaqartinneqarnera uparuaraa, tamanna Siumumit paasisinaalluarparput.

 

Siumumiit erseqqissaatigissavarput Inatsisartunut Ilaasortap, Ane Hansenip siunnersuutaata maanna Naalakkersuisut siunnersuusiorfigalugu ingerlatileraat ilisimagatsigu, ukiamullu immikkoortortaata siulliup inatsisartunut saqqummiunneqarnissaa ilimasaarutigalugu.

 

Tamannalu Siumumit nuannarutigaarput.

Taamaattumik Siumumiit isumaqarnerugaluarpugut suliassaq Naalakkersuisunit akineqaannassagaluartoq siuliini taasavut innersuullugit.

 

Taamatut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisunit innersuunneqaraluartoq, taamaattoq Siumumit Isumaginninnermut Ataatsimiititaliamut ingerlanneqarpat aamma naleqqunnerusoraarput.

 

Aamma Siumumiit erseqqissartariaqarparput, malittarisassat, imaluunniit malittarisassap maannamut atuuttoq, 1.Januar 2002-mi atorunnaarsinniarneqarnerani, Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat, tassalu SIK, tusarniaavigineqarsimammat taamatullu allannguuteqarniarneq paasisagut tunngavialugit akuerseqataaffigisimallugu.

 

Allannguutissatut siunnersuutit Naalakkersuisut ukiaru aappaagulu ukiakkut saqqumiivigippatigit Siumumit peqataalluassaagut oqalliseqataaffigissallugillu.

 

Taamaammat manna siunnersuut una tamakkiisumik isummerfigisinaanngikkallarparput.

 

Ataatsimiititaliamullu ingerlateqqinnissaa kissaatigiinnassallugu.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut ilasortaq Ane Hansen annertussusileriikkamik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata atuuttup iluarsiivigineqarnissaanik siunnersuuteqarpoq.

 

Siunnersuuteqartup tunisassiornermi suliaqartut soorlu aalisakkanik tunisassiorfinni sulisut eqqornerlunneqarsimaneri eqqaavai.

 

Nalunngilarpummi aalisakkanik tunisassiorfinni sulisut ukiup ingerlanerani angerlartinneqartartut akissarsiaqartinneqaratik.

 

Siunnersuuteqartup ersarissarpaa suliffissuarni sulisut angerlartinneqaraangamik suliffissarsiortutut isigineqannginnertik pissutigalugu akissarsiaqartitaanatillu inunnik isumaginninnermi ikiorsiissutinik pisartagaqarsinnaatitaanngitsut.

 

Inuit nunatta aningaasaqarneranut pingaarutilimmik suliaqartut taamak ajortigisumik atugassaqartinneqarneri illersorneqarsinnaanngillat.

 

Erligisariaqarpagut suliamik pingaarutilimmik pisariaqartitatsinnillu suliallit sulialittut imminut tunniusimallutik atugassaqartitaasut akueriuminaatsut tunngavigalugit suliaqartiinnarutsigit annaassagatsigit.

 

Taamaattumik siunnersuuteqartup ajornartorsiummik paasinnilluarni siunnersuutaa taperserparput.

 

Naalakkersuisullu siunnersuummut tunngaviatigut isumaqatiginnillutik suliffeqarnikkullu aaqqissuussinerup nutaap suliarineranut aallartereersumut ilaatitsiniarnerat isumaqatigaarput.

 

Siunnersuutip aappassaaniinnginnermini Inatsisartut Inuussutissarsiuutinut Ataatsimiititaliaanut suliassanngortinnissaa aamma isumaqatigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

 

Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata atuuttup iluarsiivigineqarnissaanut Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut Ane Hansenip siunnersuutaanut Atassummit imatut oqaaseqassaagut.

 

Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaa nr. 15, novemberip aqqaneq aappaanni 2001-imeersoq, januarip aallaqqaataani 2002-mi atuutilersup allanngortinneqarnissaanik Ane Hansen-ip siunnersuummini oqaatigisaat tunngavilersuutaallu soorunami Atassummit ilungersunartuunerat paasilluarpagut.

 

Soorlu Aasianni suliffissuup iluarsartuunneqarnera peqqutigalugu sulisut suliffissaarukkallarsimaneranni ajornartorsiutit taakkartorpaat, ilaat igut inunnik isumaginninnermut tunngasut ilanngullugit.

 

Atassummit inunnik isumaginninnermut tunngasut akuliuffiginissaat ussernartorsiorfiginaraluartut matumuuna oqaaseqarfigissanngilagut.

 

Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqusutaanni siunertaq tassaavoq inuit suliffissaarunneranni napparsimanermilluunniit pissuteqartumik isertitassaagaluanut annaasanut taarsiissutitut ikiorsiissuteqartarneq inuit peqqussummi piumasaqaataasunut naammassinnissimagaangata.

 

Soorlu peqqussummi § 2, immikkoortoq. 2. imatut oqaasertaqartoq issuarpara:

“Ikiorsiisoqarsinnaalissaaq pineqartoq sapaatip akunnerini 13-ini kingullerni sulinermik inuussutissarsiuteqartutut sulisimappat piffissamilu tassani minnerpaamik nalunaaquttap akunnerini 180-ini sulisimappat”, issuanneq naavoq.

 

Taamaattumik peqqussummi piumasarineqartut naapertorlugit suliffissuup iluarsartuunneqarnera imaluunniit tunisassaaleqineq peqqutigalugu suliffissuaq matuneqarallarsimappat, sulisitsisup sulisoq soraarsinngikkaluarlugu peqqutissaqavilluni sulinngikkallartissinnaavaa.

 

Taamaattoqarneranilu annertussusileriikkaanik ikiorsiissutinik tunisisoqarsinnaanngitsoq nalunngilarput.

 

Soorluttaaq Naalakkersuisunut ilaasortap siunnersuummut akissuteqarnermini tamanna uppernarsaraa.

 

Aamma annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat kingullermik allanngortinneqarmat sukumiisumik kiisalu tusarniagassat assigiinngitsut, soorlu ilaatigut SIK tusarniaaffigineqarsimapput, katersuuffigineqarsinnaasullu aallaavigalugit peqqissaarullugu suliarineqareerluni allanngortinneqarsimalluni Atassummit pimoorussilluta suleqataaffigisimasatsinnik.

 

Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat kingullermik, tassa 2001-ip ukiaani Inatsisartut ataatsimiinneranni allanngortinneqartoq aatsaat ukiut marluk una ukioq ataaseq naqqinneqassaaq, aatsaat ukiut marluk qaammatillu sisamat atuuppoq.

 

Taamaattumik Atassummit isumaqarpugut ullumikkut allanngortiterinissamut tunngavissat suli naammanngitsut.

 

Annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq suliffeqarnikkullu aaqqissuussinermi nutaamik Naalakkersuisut aallartereersimasaannut  Atassummit isumaqataavugut allanngortiterinerit naleqqusaanerillu peqqissaarullugit suliarineqartariaqarmata.

 

Soorlu Naalakkersuisut akissuteqarnerminni oqaatigigaat Inatsisartut 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnissaanni annertussusileriikkanik ikiorsiissutit akileraaruteqaataalernissaannik akileraartarnermut inatsimmi 1. januar 2005-imi atuutilersussamik siunnerfeqarnerat aamma Atassummit taperserparput

 

Kiisalu suliffeqarnikkut aaqqissuussinermik tamakkiisumik 1. januar 2006 atuutilersussamik Naalakkersuisut suliniuteqarnerat taperserlugu Atassummit pisarnitsitut suleqataanissarput qularutigineqassanngilaq.

 

Taamaattumik siunnersuut oqaluuserisarput manna annertussusileriikkanik ikiorsiissutit ataatsimut isigalugit akileraarutigineqartalernissaasa Inatsisartut 2004-mi ukiakkut ataatsimiinissaannut oqaluuserineqarnissaannut ilanngullugu nalileqqinneqarnissaa Atasummit piumasaraarput.

 

Aningaasanut tunngasortaat eqqarsaatigalugit kommunenit piareersimaffigineqarnissaat pisariaqarmat.

 

Tassa annertussusileriikkanik ikiorsiissutit kommunet akilertarmassuk.

 

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutip taamatut iluseqarluni akuersaarneqannginnissaa Atasummit innersuussutigaarput.

 

Naalakkersuisullu ukiuni tullerni marlunni suliniutaannut nalileqqigassanngorlugu  ingerlaqqinnissaa piumasaralutigu.

 

Qujaanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata atuuttup iluarsiivigineqarnissaa Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiifigisassaattut siunnersuut Ane Hansenimit qaqinneqartoq Inuit Ataqatigiinninngaanniit, Demokraatinit imatut oqaaseqarfigissavarput.

 

Siunnersuuteqartup Aasianniit assersuutaa erseqqilluarpoq.

 

Aamma kommuneni allani taamaattoqartarpoq.

 

Tassa soorlu Royal Greenlandi assersuutigissagaanni suliffissuini sulisuusut suliassaaruttoqarnerani angerlartiinnarneqartarmata.

 

Sulisut ulluni taakkunani akissarsiassaqartinneqarneq ajorput. Aammalu suliffissaqanngitsut isigineqarsinnaanertik isigineqarsinnaannginnertik pissutigalugu aammattaaq annertussusileriikkanik ikiuussutisisinnaassanatik.

 

Demokraatini tupigusuutiginngitsoorsinnaanngilarput sulisitsisut suliffeqarfiillumi taamaattoqartillugu ajornartorsiutit millisaaviginiarlugit ikiuuttannginnerat.

 

Soorlu arlaatigut sillimmasiissutitigut aaqqissuussisimanermikkut.

 

Tamatuma aammattaaq ersersippaa sulisut ataasiakkaat aaqqissuussinermik toqqissisimanartunik piffissaagallartillugu eqqarsaatiginnittariaqarnerat.

 

Siunnersuuteqartup siunnersuutaa Demokraatinit ilalersinnaavarput.

 

Aappassaaneerneqannginnerminilu Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaanni suliarineqarnissaa innersuussutigalugu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Mads-Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads-Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartua t.

Inatsisartuni ilaasortap Ane Hansenip Inuit Ataqatigiinneersup siunnersuutaa peqqissaarlugu misissoreerlugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

 

Siullermik Inatsisartut ilaasortaq Ane Hansen Kattusseqatigiinniik isumaqatigaarput oqarmat annertussusileriikkanik ikiorsiissutit Inatsisartuni suliarineqarnerisa kingorna sulisut ilaannut pitsaanngitsumik kinguneqarsimasoq.

 

Soorlumi siunnersuuteqartup siunnersuuteqarnermini oqaatigigaa sinerissami tunisassiorfinni sulisut inatsisip allanngortinneqarneratigut atugaat ajornerulersimasut.

 

Imaanngitsut tunisassiorfimmi sulinermi kisiannili ukiup ilaatigut tunisassiorfiit nutarterneqarnerisigut imaluunniit tunisassiassanik amigaateqarnermi sulisut angerlartiinnarneqartartut inatsisip allanngortinneqarnera kingunerlussimasoq.

 

Soorlu aamma ukiuunerani tunisassiorfiit ilaat qaammatini arlaqartuni matoqqasariaqartartuni sulisut aamma taamatut eqqorneqartarsimammata.

 

Inatsisip pineqartup piaartumik allanngortinneqartariaqarnera Kattusseqatigiinniit isumaqatigaarput.

 

Soorlumi siunnersuuteqartup oqaatigigaa sulisut qaammatit ilaatigut arlaqartuni sulinngikkallartariaqarunik annertussusileriikkanik ikiorserneqarsinnaanngitsut, naak sulinngikkallarnerup nalaani akiligassat allanngortinneqarneq allanngortinneqartannginnerisa kingunerigaat pineqartut ulluinnarni ilaatigut akiligassanut malinnaasinnaajunnaartarnerat.

 

Taamaaliornikkullu pineqartut pisortanut akiitsoqarpallaalertarlutik.

 

Naak nammineerlutik pineqartut taamatut suliffissaarukkallarnermik pissuteqartanngikkaluartut pisortat ilaatigut pisortanut ilaatigut akiitsoqalertarnerat pisortat inatsisiliornermi ilaatigut kukkussuteqarnerannik aalajangersimanerannik sulisartut ilaannut atukkanut ajornerulertarmat.

 

Soorlumi uani nunatta sineriaani tunisassiorfiit ilaanni sulisartut taamatut inatsisiliornerup kingorna eqqorneqarsimasut.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiinniik Naalakkersuisunut kaammattuutigaarput inatsit piaartumik siunnersuuteqartutut iluarsiivigineqartariaqartoq.

 

Tassami inatsisip allanngortinneqarneratigut taamatut sulisartut atugaqarnerat pitsaanerulersimanngimmat.

 

Naalakkersuisut akissuteqarnerminni oqaatigaat taamatut sulinngiffeerukkallartarnermi suliffiit pikkorissartitsinernik assigiinngitsunik ingerlatsisartut, kisiannili taamatut iliornikkut piffissami aaliangersimanngitsumi suliffissaaruttartut atugaannut pitsaanerulersitsisanngimmat.

 

Tassami tamatigut pikkorissartitsisarnerit piffissami sivisunngitsumi piffissaq sivisunngitsoq atorlugu pikkorissartitsisarmata.

 

Aningaasarsianik annaasaqarnermut taartisiassatut pitsaasutut Kattusseqatigiinniik oqaatigisinnaanngilagut.

 

Naalakkersuisut eqqaamasariaqarmassuk ilaatigut qaammatini arlaqartuni qaammatit arlaqartut atorlugit tunisassiorfinni sulisartut sulinngikkallartariaqarmata.

 

Tamatuma kingunerisarmagu pineqartut aningaasarsiornikkut piffinni sulinngiffeqarfiusuni ajornartorsiulertarnerat.

 

Taamaattumik Inatsisartuni ilaarsortap Ane Hansenip Inuit Ataqatigiinneersup siunnersuutaa tamakkiisumik Kattusseqatigiinniik tapersersorparput.

 

Ukiup ilaatigut suliffissaaruttartut atugaat piffissami pineqartumi oqitsuinnaaneq ajortut nalunnginnatsigit.

 

Taamatut Kattusseqatigiinniik oqaaseqarluta oqaaseqaatigullu innersuussutigalugit suliap aappassaaneerneqannginnerani Ataatsimiitialimut susassaqartumut suliarineqarnissaa piumasaraarput.

 

Piaartumillu inatsisip kingumut Inatsisartuni atortuulersinneqaqqinnissaa Kattusseqatigiinniit partiinut kaammattuutigalutigut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa siullermik qujajumavunga Naalakkersuisut annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit inatsisit equngassuteqalersimanerannik ilungersornartoqalersimanerannillu paasinnillutik suliassaq piaartumik ingerlanneqarnissaanik tapersersuimmata.

 

Aamma taamatuttaaq Inuit Ataqatigiit, Demokraatit Kattusseqatigiillu aamma suliassap ilungersunartuuneranik piaartumillu aaqqiivigineqartariaqarnerannik paasinnilluarlutik tapersersuinerannut qujavunga.

 

Tassa paasivara partiit tamarmik Siumut aamma Atassut ilanngullutik peqqussutip uuma equngassuteqalersimanerata piaartumik aaqqinneqarnissaa aamma soqutigineqartoq.

 

Maluginiarpara saqqummiussisuni arlaqartuni taakkartorneqartoq 2001-imi inatsisip allanngortinniarneqarneranut atatillugu tusarniaanermi Sulinermik Inuussutissarsiuuteqartut Kattuffiata isumaqataasimanera tunngavilersuutinut ilaasupilussuaq.

 

Inuit Ataqatigiinninngaanniik maluginiarsimavarput tamatuma kingorna Sulinermik Inuussutissarsiuuteqartut Kattuffiata arlaleriarluni Naalakkersuisunut, Inatsisartunut aammalu Inatsisartut Isumaginninnermut Ataatsimiititaliannut peqqussutip taassuma allanngortinneqarnerani equngassutai arlaleriarlutik saaffiginnissutigineqartarsimasut.

 

Tassalu taassumarpiaap taamanikkulli aamma Sulinermik Inuussutissarsiuuteqartut Kattuffianik kissaatigineqartut malillugit aaqqiivigineqarnissaa massakkut Inatsisartunik amerlanerussuteqarluartunik, imaluunniit Inatsisartut tamarmik tapersersoraat paasinarpoq.

 

Tassa uani inatsisip taassuma atuuffiata ukiup ataasiinnaap ukioq ataaseq sinnilaarlugu taamaallaat atuukkaluartoq maannamut erloqinartunik malitseqareertoq takoreerparput sinerissami Aasianni pisut assersuutigiinnarpakka.

 

Aamma imatut pisoqarsinnaammat sulisut sulisartut ataqqinartutut isigisariaqaraluakkagut tassa nunatta pissarititaanik avammut niuernitsinni sakkugut pingaarnerit, naleqassutsimikkut ataqqinartutut inissinneqartariaqaraluartut qanoq pissutsit assigiinngitsut inatsisiliornikkut kipusoorutit eqquinerlunneqarneratigut qanoq atugaqartinneqartut.

 

Tassa sulinermik inuussutissarsiuuteqartut taakkartukkakka suliffissuarni sulisut annertoorujussuarmik naleqassutsimikkut taamatut pineqarnertik nanertuugaat.

 

Ingammik ilaqutariit pilersuisut eqqarsaatigalugit taakkununnga annertoorujussuarmik aamma tunnerliorpoq.

 

Nuannaarutigivaralu taassuma piaartumik aaqqiivigineqarnissaanik siunniussaqartut.

 

Tassunga qujavunga.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja, oqallinneq ingerlaqqitsinnagu ilumoorpoq aamma taamatut maani ataatsimiinnermi siulersuisutut paasivara, Naalakkersuisut saqqummiussiniarnerat ukiamut aamma aappaagu taakkua siunnerfigineqartut tungaanut misissuilluarnissaq innersuussutigineqarpoq.

 

Tassalu Erhvervs udvalgimi misissorneqarnissaa aammalu Siumukkut tungaaninngaanniik ammaffigineqarpoq Ilaqutariinnermut Isumaginninnermullu Ataatsimiititaliap aamma tusarniaavigineqarnissaa.

 

Taamaattumik Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap misissuinissaa taavalu aamma Isumaginninnermut Ilaqutariinnermullu Ataatsimiititaliaq tusarniaavigineqarnissaa.

 

Taakku erseqqissumik maani taperserneqartut isumaqatigineqartutut paasivagut.

 

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Naatsunnguamik.

 

Tassaana uagut naggaterpiaatigut oqaatigaarput taamatut iluseqartillugu maannakkut itigartinneqassasoq.

 

Taamatut oqarnitsinnut peqqutigaarput Naalakkersuisut ukiuni tullerni marlunni suliniutaat aallartereersimapput.

 

Taamaattumik uagut maani oqallinnerput aallaavigalugu Naalakkersuisut periarfissinneqarput suliap tamakkiisumik inaarsarnissaanut tunngavissanik.

 

Puigussanngilarpulli aningaasanut nammattussat tassaammata kommune.

 

Taamaattumik kommunet nammakkiissutissaannik maannangaaq aalajangiinissaq uagut mianernartoqartikkatsigu taamatut inerniliivugut.

 

2004-p ukiaata tungaanut taava allanngortitsisoqassappat allannguutissaq kommunenut soorunami kattuffiat peqatigalugu tusarniaasoqassaaq.

 

Tamatumalu kingorna kommunet siunnersuummut aamma tassunga tapersiisinnaassuseqarnerat aamma ataqqisariaqarmat.

 

Oqareernittut aningaasatigut nammattussat tassaammata kommunet.

 

Taamaattumik suliap peqqissaarullugu suliarineqarnissaa maannakkut aalajangeriivillugu aalajangernagu, kisiannili ukiamut paasissutissat aallaavigalugit oqallisseqqinnissaq uagut Atassummi qilanaarluta utaqqissavarput.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Saqqummiussisoq aammalu Naalakkersuisut akissutaat taakku oqaaseqarfigissanngilakka oqaaseqarfigereerakkit.

 

Kisianni una Demokraatini saqqummiisup Astrid Fleischer Rexip saqqummiussaani una allassimasoq naatsunnguaq, atualaassavara

 

Tassa Demokraatini tupigusuutigaarput sulisitsisup suliffeqarfiit taamaattoqartillugu ajornartorsiutit millisaaviginiarlugit ikiuuttannginnerannut tunngasoq.

 

Taanna eqqaalaarusullugu aamma soorunami maannakkut taamatut suliffissuit suliassaarunnertik pillugu sulisunik angerlartitsiinnartarnerat assut inuiaqatigiinni tappiffigineqaleriartuinnartoq aamma radiokkut aamma tv-kkullu aamma isiginnaartarlugu tusartaratsigu.

 

Eqqaanngitsoorsinnaanngilara aamma Siumumi nuannaarutigilluaratsigu eqqaamanerlunngikkukku siorna imaluunniit upernaaq Sisimiuni Royal Greenlandip suliffissuata sulisuni immikkut ittumik pikkorissartitsissimammagit, aamma taanna nersornartumik eqqaasariaqarmat.

 

Allaat ulluinnarni suliarinngisaasigut soorlu immaqa titartakkakkut suliffiup qanoq innera avatangiisit qanoq innerat ersersinniarsimallugu.

 

Taanna isumaqarpunga aamma tamakkua Siumumiit arajutsisimassanngikkigut aammalu Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqnuannaarutigisariaqartut maannakkut eqqummaariffigileriartormassuk suliassaarunneranni sulisitsisut sulisut angerlartiinnarnagit arlaannik sammisaqartillugit iliuuseqartarneq.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

 

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja, qujanaq, tassa una aalajangiiffigisassatut siunnersuut taamatut partininngaanniit kattusseqatigiinninngaanniillu oqaaseqarfigineqarmat naalakkersuisuninngaanniit soorunami qutsatigissavarput. Minnerunngitsumik aamma inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen naalakkersuisuninngaanniit taanna aamma immikkut qutsavigissallugu pissutissaqartugut.

 

Tassami una miserratigissanngilarput taamani annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq pillugu peqqussut kingullermik allanngortinneqarmat tassa ilumoortoq uaniimmat, tassa una immaqa tassami taamani allannguineq pitsavissuusimanngimmat.

Tassa ilassutaasumik ikiorsiisarnermi periarfissaq taanna taamani tassa atorunnaarsinneqarpoq, taassumalu tassa kingunerivaa maannamut allanngortinneqareernerata kingornatigut ikiorserneqarsinnaagaluartut taakkua ikerinnarmiittutut inissisimalernikuummata.

 

Tassa pisortaniit ikiorsiissutinik toqqaannartumik ikiorsiivigineqarsinnaanngillat, aammalu annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik pisartaqarsinnaanatik, pisortaniit ikiorsiissutinik pissarsitinneqassappata aatsaat taakkua utertitassanngorteqqaarlugit aatsaat pisinnaasarpaat.

 

Uffa namminneq pisuussutiginngisaminnik taamaalillutik suliffissaarukkallartaraluartut, tassami fabrikkini matusigallarnerit pissutigiinnarlugit sulisitsisut angerlartiinnartarpaat tamannalu soorunami aaqqinniarneqartariaqarpoq.

Taamaattumik tassa naalakkersuisuninngaanniit siunnersuuteqartoq tunngaviusumik isumaqatigivarput, taamaattumillu tassa aamma naalakkersuisut piumassuseqarlutalu piareersimalluinnarpugut una aaqqiiifigiiniassallugu ukiamut inatsisartut katersuuteqqinnissaannut atasumik.

Taamaattumik taanna suliniarnissaq ingerlatissavarput soorunami, aamma pingaartipparput naalakkersuisuninngaanniit, soorlu aamma saqqummiussinitsinni oqaatigigipput, tassani soorunami kommune-t qanimut qanittumik suleqatigineqarnissaat taanna pingaartilluinnarparput, taannalu aamma naammassiniarneqarumaarpoq, ukiap tungaanut maani inatsisartut ataatsimeeqqinnissaat nalliutsinnagu.

 

Taamaattumik taamatut oqaaseqarallaannarlunga naalakkersuisut qilanaaraarput ataatsimiititaliap sorliugaluarnersup suliamik uuminnga ingerlatsilersussap, oqaatigissavaralu aamma naalakkersuisut piareersimalluinnaratta ataatsimiitsitaliaq aggersaassagaluarpat aggersaarusussagaluarpallu, tassa naalakkersuisuninngaanniit aggersinnaajumaassagatta - nassuiaassallutalu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Atassutikkut oqaaseqartuannut erseqqissaatiginiarlugu: kommunet soorunami aamma peqataasussaapput.

Kisianni uani Ane Hansen-ip siunnersuuteqarnermigut sulisartut taakkua angerlartinneqartartut suliffimminnillu soraarsinneqaratik akissarsiaqartinneqaratilli taakkua illersorneqarnissaat salliutimmagu. Kommunet illersorneqarnissaat salliutinnagu.

 

Kisianni ullumikkut atuuttooreerpoq, kommunet suliffissuit taavalu aamma periarfissaalluni Namminersornerullutik Oqartussani isumaqatigiissuteqarnikkut taakku pingasuullugu suliaq taamatut nalaataqartut ikiorsiiffigineqarnissaannut iliuuseqarnissaminnut.

 

Taamaakkami isumaqarpunga erseqqissartariaqartoq taakkua angerlartinneqartitaasartut salliutinneqarmata uani.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jakob Siverthsen, pingajussaaniiileravit naatsumik.

 

Jakob Siverthsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Agathe naqqilaarniarpara: kommune-t illersorneqarnissaanik ataatsimilluunniit oqaaseqanngilanga, erseqqissaannarpara kommune-t pisussaafigivaat aningaasatigut aningaasartuuteqarnissaq, aammalu inatsisip taassuma peqqussutip atuutsinneqarnissaanik.

 

Taamaattumik uagut maanngaanniit qulaatiinnarlugit aalajangersaasinnaanngilagut, kommune-t pisinnaatitaaffigimmassuk oqaluuserisarput manna ulluinnarni ingerlanneqarnera aammalu aningaasalersorneqarnera pisussaaffigimmassuk.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa unaana Agathe Fontain-ip Inuit Ataqatigiinninngaanneersup oqaasianut nangissutigiinnarniariga: ajornarsiut taanna ukioq ataaseq sinnilaaginnarlugu atoreersimagaluartoq aamma kommune-t erloqinartutut isigimmassuk.

 

Tassa 2002 - imaluunniit 1. januar 2002 tikillugu aningaasartuutit taakku kommune-t nammattareersimavaat ajornartorsiutiginagit, kisiannilu taamanikkut annertussusileriikkamik ikiorsiissutit inatsisartut peqqussutaat 2001-mi novemberip 12-ni allanngortinneqarmat inatsisitigut maleruagassaminnik ikerinnarmiilersimapput.

 

Takusinnaagaluarlugit taakkua suliffimminni suliassaqartinneqaratik angerlartiinnarneqartartut ilaatigut Aasiaat eqqarsaatigalugu, aamma sinerissami immaqa taamaattoqassooq – ukiup affaa tikillugu isertitaqaratik ilaqutaqarlutik, meeraqarlutik inigisaminnut akilersuisariaqarlutik, nalinginnaasumillu akilersugassanut allanut akilersuisariaqarlutik inuusut.

Taakkua... Kialluunniit takorloorsinnaanngilaa ukiup affaanik isertitassaraluani annaasaqarsinnarluni, qaavatigut taama annertutigisumik akiitsoqalernissaq qaqugumulluunniit mannanneqarsinnaasoq.

Taamaattumik isumaqarpunga taanna ajornartorsiut aaqqinneqassappat, aamma kommune-t oqilisaaffigineqartariaqangaassasut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa imaattoq, udvalgimut sumut ingerlanneqarnera nalornissutigineqassanngimmat Inuussutissarsiornermut Udvalgimut amerlanerit innersuussutigaat suliarineqarnissaa.

Taavalu aamma Siumuminngaanniit kissaatigineqarluni Ilaqutariinnut Isumaginninnermullu Ataatsimiititaliaq aamma tusarniaavigineqassasoq, taamaalillugu udvalg-inut ingerlanissaa isumaqatigiissutigisinnaagutsigu – isumaqatigiissutigaarput.

 

Taavalu aamma matusigallarnermut atatillugu suliariniarneqartut taakku paaseqatigiissutigineqarput ingerlateqqinneqassasut, aamma naalakkersuisut suliniarnerat tassaniittoq, piffissaliisimanerat ukiamut aammalu aappaagumut naammassiniarnera aamma taanna siunnerfigineqartoq malugineqarpoq.

 

Kiisalu aamma suliffissuit matusigallarnermi nalaanni ilaatigut sulisuminnik pikkorissartitsisarnermik atugaqartitsinerat aamma Siumuminngaannit taanna eqqaasitsissutigineqartoq aamma taanna suliaq matuma ingerlanneqarnerani ilanngullugu eqqaamaqquneqarpoq.

 

Taamaalilluni oqaluuserisaq taanna ingerlaqqittussanngorpoq, suliarineqarnera, taamaalillunilu immikkoortoq 23 ingerlavigisinnaanngorparput.

 

Tassani tikipparput inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuussutissarsiutigalugu piniartut, inuussutissarsiutigalugu nunalerinermik ingerlataqartut aallartitseqqinnissamut tapiiffigineqartarnerat pillugu inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut, tassani saqqummissaaq aalisarnermut piniarnermullu naalakkersuisoq.

Ullut ataatsimiiffiusut arfernat, marlunngorneq 27. april 2004, nal. 15.15

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 23

 

 

Inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuussutissarsiutigalugu piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartut aallarteqqinnissamut tapiiffigineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara Inuussutissarsiutigalugu aalisartut, piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartut aallarteqqinniarneranni tapiissutissaq pillugu Inatsisartut inatsisissaannut 2004-meersumut siunnersuut.

 

Inatsisissamut siunnersuut makkuninnga imaqarpoq:

 

Inatsisikkut inuussutissarsiutigalugu aalisartut, piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartut inuussutissarsiummut atatillugu atortunik pigisanik ajoqusertoqartillugu tammartoqartillugu ikiorneqartarnissaat siunertarineqarpoq. Aammalu atortunik inuussutissarsiummut tun-ngasunik napparsimaneq pissutigal ugu annaasaqartoqartillugu ikiuut akilerneqarsinnaasassaaq. Pinngortitap pilersitaanik assigisaanilluunniit ajutoortoqatillugu aamma ikiiutinik akiliisoqarsinnaassaaq.

 

Ikiuutit qinnuteqaateqarnikkut tunniunneqarsinnaalissapput. Ikiuummik tunniussinermi ajortumeerneq inuup nammineq sillimmateqarneratigut pisortalluunniit sillimmasiineratigut tapiissuteqarneratigulluunniit allanit matuneqartussaanersoq apeqqutaatinneqartassaaq. Taamatuttaaq ikiuummik akiliineq inuussutissarsiorsinnaanerup ingerlatiinnarnissaanut pingaaruteqarluinnarnersoq qularnaarneqartassaaq. Tassuuna innuttaasut eqqornerlugaasimasut inuussutissarsiummik unititsinnginnissaannut taamalu inunnik ikiuisarnermi oqimaaqutaalinnginnissaannut ikiuut sillimmataassaaq.

 

Aallaavigineqarsinnaavoq 2.000 kr. aamma 25.000 kronit akornanni annaasaqarsimanermi ikiuutip akilerneqartar-sinnaanera. Aningaasat akileeqqusissutikkut tunniunneqar-tassapput. Akiliisoqassanersoq Naalakkersuisut aalajangertas-savaat. Naalakkersuisut tamanna pisariaqartutut nalilerunikku soqutigisaqaqatigiifimmut naleqquttumut  paasissutissanik tusarniaassutigisinnaavaat.

Suliassamut pissutsit immikkut ittut ilaagaangata soqutigisaqaqatigiiffik tamatigut tusarniaavigineqartassaaq. Pissutsit immikkut ittut tassaapput: aningaasat 25.000 kroninit amerlanerusut akilerneqartussaatillugit, aamma pinngortitap pilersitaanik assigisaannilluunniit ajutoorneqarsimatillugu, pinngortitammi pilersitaanik ajutoornerit inuit arlallit eqqortarmatigut taamalu aningaasat amerlanerusut pisariaqartilersarlugit.

 

Pisimasoq kingusinnerusukkut allamiit taarsiivigineqar-simatillugu ikiuut tunniunneqarsimasoq uterteqquneqarsin-naavoq.

 

Inatsimmissaaq periarfissaqarpoq ikiuummik akiliisoqareer-simatillugu piumasarineqarsinnaammat ikiuutip ilumut atorfissaminut atorneqarsimaneranik paasissutissiisoqarnissaa.

 

Naatsumik oqaatigalugu Inatsisip piumasaqaatit erseqqissut tunngavigalugit ikiuutip tunniunneqarnissaa inuit siumut sillimaffigereerneqarsinnaanngitsumik eqqugaasimasut ikiorneqarnissaat qularnaassavaa annaasimasaminnik iluarsisinnaaqqullugit inuussutissarsiutiminnillu nangitsisin-naalersillugit. Allaffissornikkut ingerlatsinerup akillunilu tulluartumik ingerlanneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq aningaasat pisariaqartumut tulluartumik atorneqarsin-naaqqullugit allaffissornikkullu aningaasartuutit Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfiup massakkut ingerlatsineranut aningaasartuutinit matuneqassallutik.

 

2004-mi Aningaasanut Inatsisip akuerineqarneranut atatillugu 3 millioner kronit ingerlatsinermut sillimmasiunneqartut massakkut inatsisissatut siunnersuummi ikiuinermik pineqartumik pisariaqartitsinermik matusissutissatut naatsorsuutigineqarput.

 

Taama oqaaseqarlunga Inatsisartunut siunnersuut suliassan-ngortippara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut, Ole Dorph Siumut.

 

Ole Dorph, Siumut oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inuussutissarsiutigalugu aalisartut, piniartut inuussutis-sarsiutigalugu nunalerinermik ingerlataqartut aallarteqqin-niarneranni tapiissutissaq pillugu Inatsisartut Inatsisissaannut siunnersuummut Siumumiit ima oqaaseqaateqassaagut:

 

Siumumiit Inatsisissap qulaani taasama Naalakkersuisunit Inatsisartunut saqqummiunneqarnera iluarisimaarparput, nalunnginnatsigu inuussutissarsiutigalugu aalisartut, piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartut inuussutissarsiuummut atatillugu atortunik pigisanik ajoqusertoqartillugu tammartoqartillugu, pinngortitalluunniit pilersitaanik assigisaanilluunniit ajutoortoqartillugu napparsimanerluunniit pissutigalugu annaasaqartoqartillugu ikiorsiisarnissaq siunertarineqartoq, taamaasilluni inuussutissarsiortoq sapinngisamik sukkanerpaamik inuussutissarsiummi aallarteqqinnissaa pisinnaalissallugu.

 

Nalunngilarput “Immikkut ikiorsiinermut Aningaasaateqarfik“ imaluunniit „Ajunaarnersuarmik Aningaasaateqarfimmik“ taaneqartartoq siusinnerusukkut atuussimagaluartoq, taassumali ingerlanneqarnera Inatsisartut Ombudsmandiata siusinnerusukkut isornartorsiorsimagaa maleruagassatigut aqunneqarnera ilaatigut pissutigalugu, innersuutigisimallugulu Inatsisitigut aqunneqarnera tunngavissiorneqartariaqartoq. Tamannalu maanna pimmat Siumumiit nuannaarutigaarput.

 

Tassungaannarli killissanngilagut. Siumumiit tunngaviusumik isumaqarpugut inuussutissarsiortut sumi inuussutissarsiorneq apeqqutaatinnagu tamarmik inuussutissarsiornermerminnut atatillugu sillimmasersimasariaqartut. Taamaattumik Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput inuussutis-sarsiornermut atatillugu sillimmaseriaatsit assigiinngitsut Tusagassiivik sillimmasiisaarfiillu suleqatigalugit paasititsiniutigineqarnissaa/qaammarsaatigineqarnissaa sulissutigeqqullugu.

 

Siunnersuut aappassaanneerlugu oqaluuserineqannginnerani Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu ataatsimiititaliaanni misissorneqarnissaa innersuussutigis-savarput.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tullianik oqaaseqassaaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuussutissarsiutigalugu aalisartunut, inuussutissarsiutigalugu piniartunut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermut ingerlataqartunut pigisat ajoquserneratigut inuutissarsiornermi sakkugisat tammarneratigut imaluunniit napparsimanikkut, imaluunniit allatut timikkut ajoquserluni sulisinnaajunnaarnikkut inuutissarsiutiminnut tunngatillugu annaasaqarsimasunut taarsiissutitut naalakkersuisut aallarteqqinnissamut tapiissuteqarsinnaanerannut.

 

Kiisalu pissutsini immikkut ittuni, inunnut immikkoortumi siullermi taaneqartunut, silaannaap pissusiata kingunerisaanik inuutissarsiornikkut nalinginnaasumik ajornartoornikkut  assigisaatigulluunniit annaasanut taarsiissutitut aamma naalakkersuisut aallarteqqinnissamut tapiissuteqarsinnaapput.

 

Naalakkersuisut taamaasillugu siunnersuutaat Inuit Ataqatigiinniiit ima oqaaseqarfigissavarput.

 

Inuutissarsiuteqartut nalaataqarnerlussimatillugit nalinginnaa-sumillu sillimmasersuinikkut taarsiivigineqarsinnaanngitsunik pisoqarsimatillugu, pineqartut annertunerusumik pisortanit ikiorserneqarsinnaaneri killilerujussuutillugu, qinnuteqar-fiusinnaasumik inatsisartut inatsisiliornikkut periarfissiinissaat tunngaviatigut Inuit Ataqatigiinniit tapersersorparput.

 

Inatsisissami siunnersuummut atatillugu tapiissutinik tunniussisinnaanermi, tapiissutinullu qinnuteqaatit annertuppata soqutigisaqaqatigiinnik  tusarniaaqqaarnikkut aatsaat tunniussisoqarsinnaanissaa pissusissamisoortutut isigaarput.

 

Tamatumuuna nalaataqarnerlunnerup qanoq annertutiginera aallaavigalugu ikiorsiisoqartarnissaanik, naalakkersuisullu akuersisartunngortussatut siunertaqarnerat Inuit Ataqatigiinniit tamakkiisumik tapersersorparput.

 

Maluginiarparput aatsaat tapiissutinik tunisisoqarsinnaasoq sillimmatit aqqutigalugit taarsiisoqarsinnaanngippat, tamannalu suliassap ingerlanneqarnissaanik salliutillugu apeqqutaatinneqartassasoq Inuit Ataqatigiinninngaanniit kissaatigaarput.

 

Kiisalu nuannaarutigaarput siorna inatsisartuni ataatsimiinnermi, inatsisartuni ilaasortap Johan Lund Olsen-ip, naalakkersuisut inuutissarsiutigalugu aalisartunut piniartunullu ikiorsiisarnermut aningaasaateqarfimmik 2003-mi aningaasanut inatsimmi, ukiunilu missingersuusiorfiusuni pilersitsinissamik sulissutiginninnissamut peqquneqarnissaanik inatsisartut aalajangiiffigisassaatut siunnersuutaa taamaalilluni aamma naapertorneqarmat.

 

Annertunerusumik oqaaseqarfiginagu inatsisissamut siunnersuutip aappaasaaneqannginneranut ataatsimiititaliamut ingerlateqqeqqaarnissaa Inuit Ataqatigiinninngaanniit kaammattuutigissavarput.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisissatut siunnersuut Naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq ATASSUT-mit iluarinartillugu oqaatigissavarput.

 

Siunenrsuut aalisartutut, piniartutut nunalerinermillu inuussutissarsiuteqartutut atortunik annaasaqarnermikkut unittuunnginnissaat siunenrsuutikkut ikiorsiiffiginiarneqarnera ATASSUT-mit tapersersortariaqartutut oqaatigisariaqarparput.

 

Kisiannili ATASSUT-mit eqqaasitsissutigissavarput taamatut ikiuisoqartarlernerata kingunerissanngikkaa ajutoorsinnaaner-mut sillimmasertarnerup soqutaassuseerutsinneqannginnissaa, inuussutissarsiuteqatummi tamarmik ilisimalluartariaqarpaat sillimmasersimaneq qanoq pingaaruteqartigisoq, taamaammat ATASSUT-mit eqqaasitsissutigissavarput taamatut ikiuisoqartalerneratigut sillimmasertariaqarnerup taartigissanngimmagu.

 

Soorunami ATASSUT-mit ilisimavarput sillimmasersimagaluarluniluunniit sillimmasertup sillimmasiisarfiullu isumaqatigiissutigisarmassuk sillimmasiineq qanoq isikkoqassanersoq, sillimmasertut ilaat isumaqatigiissuteqartarput ajoqusernermi qanoq angitigisumik akiliigallarsinnaanertik, taarsiissuteqartariaqarnermi angissuseq aalajangersimasoq aatsaat qaangerneqaraangat sillimmasiisarfik taarsiissuteqartussanngorlugu, tassalu inats isissaq una aqqutigalugu ajornartorsiutaaleratarsinnaasut anigorneqarsinnaalissapput.

 

SoorunamiATASSUT-mit ilisimavarput ataasianngeqaluni tassanngaannartumik ajutoornikkut pigisanik tamakkiisumik annaasaqartarneq. Ilaatigut taamatut ajutoortut sillimmasersiman-nginnermikkut qanoq ilioriusissaaruttarneri maanna inatsisiliornikkut tamannatut annaasaqariataarsinnaaneq, imaluunniit silamit sivisuumik ajornartorsiortitaasimanerup kingunerisaanik aningaasarsiornermik annaasaqarneq, napparsimanerluunniit peqqutigalugit ani-ngaasarsiornermik annaasaqaratarsinnaaneq  pillugit sillimaniarluni aning aasaliisoqarnissaa oqareernitsituut ATASSUT-mit iluarisimaaratsigu oqaatigaarput.

 

Soorunami taamatut taarsiiffigitinniarlutik qinnuteqartut Naalakkersuisunit nalilersuiffigilluareerneratigut taarsiissutinik tunniussinissaq aalajangiiffigineqartassasoq naatsorsuutigaarput.

 

ATASSUT-miilli erseqqissaassutigeqqissavarput taamatut taarsiissuteqartalersinnaanerup periarfissaqalernerata kingu-nerissanngikkaa sillimmasertariaqarnerup pisariaarun-nissaa.

 

Taamatut  ATASSUT-mit naatsumik oqaaseqarluta inatsisissatut siunnersuut aappassaaneerneqannginnermini ataatsimiititaliami susassaqartumi suliarineqaqqaarnissaa innersuussutigissavarput.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokraatit.

 

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Siunnersuutitut saqqummiunneqartup ajunaarnersuaqarneratut pisoqarneranut ittumik immikkutik ikiorsiisarfimmik aningaasaateqarfiliortoqarnissaanut 2003-mi siunnersuutigisi-masarput assigeqaa.

 

Siunnersuut saqqummiunneqartoq siumut isigisutut siunnersuutaanngilaq, taakkununnga nammineerluni sillimmasernissamut periarfissat pioreerput, taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat suliassamut tassunga pulaniartariaqanngillat.

 

Namminersornerullutik Oqartussat inatsimmik matuminnga pilersitsippata taava sooq inuussutissarsiutinik ingerlatsisut ataasiakkaat nammineerluni sillimmasiissutinik pisisassappat?

Tamatumunngat tunngavissaqarnavianngilaq.

 

Inatsisissatut siunnersuutit tunngavigissassai imaluunniit tamatumunnga amigaataasut isiginiarlugit, siunnersuutip taassuma assigineruai Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu tapiissuteqartarnissanik suli pilersitsiniartoqaqqinnera, tamanna pisariaqartariaqanngik-kaluarpoq.

 

Taakkua tapiiffigineqartareerput, soorlu amernut tunisinermut uuliamut akit mikinerpaaffissaannut ESU-mi aaqqissuussinermi ilaalu ilanngullugit.

 

Inuussutissarsiutinik siuarsaaneq pillugu naalakkersuisut nammineerlutik nalunaarusiaanni uppernarsineqarpoq piffissami 99-miit 2000 ilanngullugu inuutissarsiutinut tapersiissutigineqarsimasut 1,1 milliard koruuniusut, taakkunanngalu 883 million koruunit aalisarnermut piniarnermut nunalerinermullu tapiissutigineqarsimallutik.

 

Taakkulu inuussutissarsiutit siuarsaavigineqarnisaannut alloriaatinut imaluunnit alloriaatinut inuussutissarsiutinit akilersinnaalersitsinissamut atorneqarsimanerlutik? Naamik!

Nalinginnaasumik ingerlatsinermut aningaasartuutinut sanaartornermilu tapiissutinut tunniunneqartarsimapput.

Namminersornerullutik Oqartussat kikkunnut tamanut tapiissuteqartaannassagaluarutta suliffeqarfiit akilersinnaanngitsumik ingerlasut illuartiternearnissaannut periaasissat pissusissamisoortut pisariaqartullu akimmiffilersuinnassavagut.

 

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq maanna oqassagunarpoq matuma ajunaanersuarni assigiinngitsuni annertussuseqartunit eqqugaasut ikiorsiivigisassagai, Demokraatit isumaqarput siunnersuut manna nammineerluni ajunaarnersuartut oqaatigisariaqartoq.

 

Siunnersuutip matuma Kalaallit Nunaata aningaasatigut nammineerluni nammassinnaaneranut peersitsiartoqataaf-figissavaa, Siumut Inuit Ataqatigiillu naalakkersuisooqa-tigiinnissamik isumaqatigiissutaanni siunertatut allassimaga-luartoq.

 

Ilami inatsisartuniluunniit sammineqartariaqanngikkaluarpoq, illuatungeriit attorneqartut soqutigisaqarfittut kattuffiini tamanna sammissassaagaluarpoq, tassami taakkuupput ilaasortatik sinnerlugit iluasaartumik toqqissinartumik sinnerlugit aaqqissuussivigineqarnissaannut tunngavissiortussat.

 

Taamatut aaqqissussuussinermi inuussutissarsiutinik ingerlataqartut namminneq qanoq ingerlanissaminnut annerusumik akisussaaqataatinneqartariaqarput, inatsisissatut taamaattumik siunnersuuteqarnissamut tunngavissatuaasinnaavoq inatsisinik atuutereersunik ikiorsiinissamut periarfissaqarsimannginnissaa.

Periarfissalli taamaattut nasssaassaareerput, pisortani ikiuutit pillugit inatsisartut peqqussutaanni 1.november 1982-imi § 16 qiviarutsigu takusinnaavarput tamanna ajornanngereersoq, taavami sooq siunnersuut manna?

 

Kiisami Demokraatit tamanna akissutissaqartinngilaat, qularinngilarpulli naalakkersuisunut ilaasortatut tamanna toqqartumik eqqoqqissaartumillu akissuteqarfigisinnaassagaat.

 

Saqqummiussissumi oqaatigineqarsimavoq naatsorsuutigineqartoq siunnersuummi matuminnga aqutsinissaq akikillunilu piviusorsiortuussasoq, tamanna eqqorsimassappat inatsisissatut siunnersuut saqqummiunneqartoq manna Namminersornerullutik Oqartussanut suliassaasariaqanngikkaluarpoq. Kisiannili pineqartut kattuffiinut suliassaasariaqaraluarluni, taakkulu oqinaaralutik suliassamik tigusinnaassagaluarput???

Saqqummiussissummi naalakkersuisut aammattaaq taasimasaat tassaavoq oqaaseq: ”aningaasaliissutinik sinaakkusiussaq”, kisiannili aningaasanik aalajangersimasunik amerlassusilinnik saqqummiussaqarsimanatik.

 

Taamaattumik Demokraatit naalakkersuisunut ilaasortaq apererusuppaat aningaasaliissutinik sinaakkusiussaq taanna qanoq annertutigiumaarnersoq?

 

Taamatut oqaaseqarluta inatsisartunut siunnersuut naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq Demokraatit itigartippaat.

 

Mads-Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Inuussutissarsiutigalugu aalisartut piniartut nunalerinermilu ingerlataqartut piaarnerusumik ikiorsiiffigineqarsinnaasunngorlugit inatsisiliornikkut ikiorneqartalersinnaanerannik, naalakkersuisut matumuuna inatsisartunut saqqummiussaqarnerat Kattusseqatigiit sinnerlugit iluarisimaarparput.

 

Inatsisip inatsisartunit atortuulersinneqarneratigut, pineqartut inuussutissarsiuteqartut ukiup ilaani arlaatigut inuussutissarsiornikkut ajortoorsimanerat pissutigalugu, inuussutissarsiornikkut ingerlatseqqissinnaanerat qulakkeerniarlugu tapiisoqartalersinnaaneranik, naalakkersuisut anguniagaqarnerat Kattusseqatigiinniit iluarisimaarlugu tapersersorparput.

 

Soorlumi naalakkersuisut saqqummiussaqarnerminni oqaatigigaat inuussutissarsiornermi sakkugisat tammarneratigut imaluunniit napparsimanikkut, imaluunniit allatut timikkut piffissap ilaani ajosernermi inuussutissarsiuteqartut taarsiivigineqarsinnaasut.

 

Taamatut inuussutissarsiuteqartunut taarsiissuteqartalersinnaaneq pitsaalluinnartuusoq Kattusseqatigiinniit oqaatigissuarput, soorlumi aamma inatsisit atuutilerneqarnissaanut siunnersuummi oqaatigineqartoq, silaannaap pissusaata kingunerisaanik inuussutissarsiortut ajortoornikkut annaasanut naalakkersuisut aallarteqqinnissamut tapiissuteqarsinnaasut, tassa arlaannik inuussutissarsiornerup iluani ajortoornikkut annaaasat taarsiiffigineqarsinnaanerat anguniarpaat.

 

Taamatullu naalakkersuisut anguniagaqarnerat Kattusseqatigiinniit iluarisimaarparput, inuussutissarsiuteqartut aalisarlutik piniarlutik nunalerinermiluunniit inuussutissarsiuteqartut inuussutissarsiortillutik assigiinngitsutigut ajutoorsinnaasarput, immikkut inuussutissarsiornikkut ajutoornerit eqqartunngikkaluarlugit, siunnersuut pineqartoq Kattusseqatigiit sinnerlugit tamakkiisumik tapersersorparput.

 

Taamaaliornikkut pineqartunik inuussutissarsiuteqartut tamarmik assigiimmik ikiorsiiffigineqarsinnaanerat inatsisiliornikkut qulakkeerneqassammat, inatsit pilersinneqartussaq tamakkiisumik isumaqataaffigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aalisarnermut piniarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Siunnersuutigineqartumut aammalu partiinit oqaatigineqartunut qujavunga.

 

Tassa Siumuminngaanniit kaammattuutigineqartut erseqqeqqissaarput, taamatuttaaq aamma Inuit Ataqatigiinninngaanniit, Atassummit sillimmasiisarnermut akorngutaasinnaanngitsumik ingerlasoqarnissaa kissaatigineqarpoq, taavalu aamma Kattusseqatigiinninngaanniit iluarisimaarnerqartoq tusaasinnaavara.

Taavalu aamma ataatsimiititaliamut ingerlannissaa iluarisimaarneqartoq, kisianni Demokraatininngaanniit isumaqatigineqanngilluinnarpoq, tassa oqaatsit erseqqissumik anitat tassaapput naatsumik oqaatigalugu: „nukassaaneq qimattariaqartoq“.

 

Uani suliap suliarinerani inatsisigullu toqqammavissamik sananerni paragraffit arfineq marluk aammattaarlu immikkoortualussuit tassaniipput, taassuma saniatigut aamma oqaaseqaatit pineqartut sananeqaammut taaneqartut aamma nassuiaatitai, tassani sapinngisamik naammaginartumik ingerlatsisinnaannissami toqqammavilersuinermut nassuiaataasut erseqqeqqissaarput.

 

Uani Demokraatit apeqqutaat immaqa pisunut ilisimanneqqissaannginnermik, immaqa isaasalerlugu: ”nunatta immikkut ittuupajaarnera”, tassa: ”særlige grønlandske forhold”, qallunaatuunngorlugu immaqa ilaatigut suli kalaaleqatitta ilisimaqqissaarsimanngilaat.

 

Taamaammat annertunerusumik oqaasertalernagu isumaqarpunga naggataatungaatigut apeqqutigineqartoq kisiat akigallarsinnaallugu, tassa finanslov-imi konto 20 1150 taassuma ataani atuarneqarsinnaavoq nassuiaammi tapiissutinut tassa taakkununnga tunngatillugu imatut oqaasertaqarluni, taannalu kalaallisuuani qupperneq 212-miippoq:

 

”naatsorsuutigeriinngisamik aningasartuutissat aningaasalersinnaajumallugit sillimmatillugit immikkoortitsisoqarpoq, tassunga ilaatillugu 3 million koruuninik immikkoortitsisoqarpoq 2004-mi immikkut ikiorsiisarnermut aningaasaateqarfimmik pilersitsinissamut”.

 

Taanna Demokraatinit arajutsilluinnarneqarsimavoq, kisianni qallunaatuuani side 193-voq, tassanilu aningaasat ataatsimut katinnerisa aamma erserneri tassaniipput, tassa aningaasat tassunga atugassat aammalu kontot tassanngaanneersut ilalissuit tassaniipput, taakkulu 3 millionit taakkua iluanniilluni.

 

Taamaammat nuannaarutigaara partiit amerlanerpaat Demokraatit kisimik pinnatik taamatut naalakkersuisut suliuteqarnerat akuersaarmassuk.

Qujanaq.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Taavalu kingulliulluni oqaaseqassaaq Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Tassa una erseqqissaassutigilaassavara uanga, inuussutissarsiutinik sillimmasiisimagaluaraanniluunniit tassa sillimmasertut sillimmasiisarfiillu isumaqatigiittarmata taanna erseqqissaassutigilaassuara, taassuma akorngani selvrisikomik taaneqartarpoq, nammineerluni ajutoorsimagaanni, ima angitigisumik akileeqqaartariaqarneq, ilaanni ajornartorsiutaasarmat taanna.

 

Aamma ersarissumik allassimammat naalakkersuisut tamakku missoqqissaarlugit aatsaat akuerisassagaat, imaasiallaannaq tuniniarneqarnissaat naatsorsuutiginngilarput, taamaattumik Demokraatit oqaaseqarnerannut tunngatillugu uanga, uani socialimi periarfissaareersutut oqaatigineqarmat ilaatigut kommunet periarfissaqarneq ajorput socialimi taamatut angitigisumik tapeeriarnissaminnik.

 

Taamaattumik periarfissaq uagut taanna iluatigivarput, namminersorlutik ingerlasut aalisartut, piniartut nunalerinermilu ingerlataqartut, tassanngaannaq ajutooriataarsinnaanerat tassani periarfissagissaartorujussuuvoq.

 

Sillimmasersimagaluaraanniluunniit tassa allatut ajornartumik isumaqatigiissuteqarsimagaanni akilerallagassamik peqartarpoq, ilaatigullu tamakku ajornartorsiutaasarput, taamaammat tassuuna periarfissaqalissapput socialimut saaffiginninngikkaluarlutik.

Ilaatigut socialimut saaffiginnikkaluarlutik ajornartorsiortarmata itigartarmata, taamaammat tunngavissaqarsimagunik qinnuteqassapput, qinnutillu taakkua nalilersoqqissaarlugit naalakkersuisut akuerisassagaat naatsorsuutigaarput.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Finn Karlsen Atassut qutsavigaarput, taavalu oqaraluarpunga kingulliulluni oqaluttussaq, kisianni aamma maannakkut nappaasoqarpoq, Palle Christiansen Demokraatit.

 

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Tassa naalakkersuisut ilaasortaannut assorsuaq eqqoqqissaartumik akimmat taava 3 million koruuninik tunngavissaqartoqartoq, taava oqarpoq ukiup affaa pisortaqarfimmiit aqutsiniartuuppata taava nalunngilarput pisortaqarfimmit suliassat naammassiniarlugit piffissaaleqisartorujuusartut.

 

Taaamaattumik Demokraatit isumaqarput amerlanerusunik sulisoqarnissaq isumassarsiaassasoq pitsaasoq, tassa inatsimmi massakkut atuuttumi, paragrafimi tassani innersuunneqartumi maannakkungaaq, tapiiffigineqareersimasut imaluunniit taarsigassarsiniartoqarsinnaasoq inuussutissarsiutinut, taavalu inuussutissarsiutinut annaasaqartut taarsigassarsisinnaapput bankimit.

 

Massakkut allanngortinneqarpat tapiissutinngortillugit taava taarserneqartariaqanngitsorluunniit, tassa inatsisissatut siunnersuummi taammannak allaqqavoq, taava allaqqavoq massakkut eqqunniarneqartoq sukanganerujussuusoq, taava massakkut saqqummiunneqartoq igiinnarsinnaagaluarpoq atorneqarsinnaanngimmat!

 

Atassummut oqaatigiinnassuara inatsisissatut siunnersuut taava aalisartut piniartullu imminut akilersinnaanngitsumik inuussutissarsiortiinnassuagut, tamakku ingerlatiinnarsinnaanngilagut. Tassa massakkut inatsisit atuutereersut taarsigassarsiniarunik inuit qinnuteqassapput taavalu inuiaqatigiinnut aningaasartuutaagallassappat itigartiinnarneqarsinnaassapput, inatsisissatut uani nutaami siunnersuummi aajuku, aajuku aningaasarpassuit.

 

Taamaalilluni imminut akisusssaanermik takutitsisinnaanngillat, taavalu taamalilluni imminut aningaasatigut napatsissinnaaneq angunavianngilarput, taannaartaajuna paasisariaqarissi.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Qutsavigaarput, suli nappaasoqartarpoq, taavalu maannakkut Aalisarnermut Piniarnermullu N aalakkersuisoq, aah Aalisarnermut Naalakkersuisoq kingulliulluni, Finn Karlsen Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Tassa Demokraatinuna oqaluttuanut oqaatigissallugu ilaa, aamma oqartoqanngilluaasarpoq imannak takannarsuit aningaasat aajuku, qanoq piallakkussi taarsiivigineqariaannaavusi, taamaattoqanngilaq uagut taamatut paasinngilarput.

Taama ersaritsigisumik allassimavoq ilaa, allatut ajornartumik immikkut ittumik ajutoortoqarpat,

peqqutissavippat peqqutissaqavikkunillu qinnuteqassapput, qinnuteqartullu taakku nalilersuiffigineqassapput, taakkulu nalilersuiffigineqarnerat naalakkersuisut aalajangiiffigissavaat, imaanngilaq kikkut tamarmik taamatut pilissasut.

 

Aamma kikkut tamarmik ESU-mit tapiiffigineqanngillat, siusinnerusukkut ESU-mingaanniit pisartut massakkut akileereersimasut ESU-mut iseqqissinnaanngillat, taanna ajornartorsiutaavoq, taamaattumik ESU kisimi tuppallersaatigineqarsinnaanngilaq, ESU-mit tapiiffigineqartaramik.

 

Aamma inuussutissarsiortorpassuit ESU avaqqullugu ingerlapput, taakkualu aamma ajutoorsinnaanissaat eqqarsaatigalugu taanna erseqqissaatigissavarput...

Oqanngilagut tassa taanna kisimi isumalluutinngussasoq, sillimmasersimassapput, taanna piumasarivarput, sillimmasersimanermikkullu aamma isumaqatigiissuteqarsimasinnaapput selvrisiko taanna eqqarsaatigalugu qanoq angitigisumik akiliisariaqarnerlutik.

 

Taannalu ilaatigut periarfissaq ilaatigut ajornartorsiutigisinnaavaat, taamaammat uagut taanna akuersaarparput periarfissatsialattut.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Finn Karlsen qutsavigaarput, taavalu kingulliulluni Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap tassa siullermik oqaatigissavara Demokraatinut siullermik, qupperneq 1-imi tassani nassuiaatigisatsinni ilaatigut oqaatsit atorneqartut atunngikkaluartut sillimasimavugut suliarinerani, inatsisissap suliarinerani tassa sillimmasiisarfinnut unammillinngilluinnarnissaq, taanna aamma sillimmasiisarfiit oqaaseqarfigivaat.

 

Taannalu inatsisissatut siunnersuummi erseqqissumik immikkoortut pingajuanni aamma quppernerit pingajuanni aamma takuneqarsinnaavoq, tassalu Kalaallit Forsikring-i aamma tassani akuliutsitaavoq suliami.

 

Aamma inatsit sekundær-itut oqaatigisariaqarpoq, tassa ima paasillugu: kapitali 16-imi imaluunniit paragraf 16-imi inatsisartut peqqussutaatigut 1.11.82-imeersumi matussuserneqarsinnaanngitsut, tassuuna qinnutigineqarsinnaapput.

Tassa imaappoq apeqqut uani apeqqutigineqartup 82-p matusinnaanngisai tassani pineqarput.

 

Aammattaaq nuannaarutigaara Demokraatiniit oqaluttup oqaatigimmagu, suliffeqarfitsinni uagut immikkoortortatsinni sulisutta naammannginnerat imaluunniit amigarnerat…

Oqaatigissavara ukiormanna 2004-mut qujanartumik inissisimaneq siornatigornit pitsanngoriartussaavoq, taannalu amerlanerussuteqartunit finanslovip suliarinerani qujanartumik akuerisimavaat, tassa sulisut imatorujussuaq tamaviaartussaanngillat, soorunami tamaviaassapput allatulli, kisianni suliassat annertunerusut naammassissagaat naatsorsuutigaarput taamaaliornikkut.

 

Naggataatigut assersuutissaqqissuannguamik oqaaseqassaanga soorlu kujasissormiut nunatsinni ilisimasaqarfigerpianngisaannik: iluliaqarfinni ilulissat aserortarfiini ilaatigut qimussit ajutoortarput,

kommune-nullu tamanna akisusaqaaq, kisianni inatsisartunut qiammiartortoqarneq ajorpoq, maanngalu oqaluttuariartorluni qimmivut tamaasa annaavagut, atortugut tamaasa annaavagut allatullu.

 

Tamakkuupput uani sillimaffigerusutagut, atorusutagullu.

Qujanaq.

 

Enos Lyberth, Siulittaasoqarfimmi sinniisussaq, Siumut.

Naalakkersuisoq qutsavigaarput.

Tassalu allanik oqaaseqarniartoqanngimmat, taamaalilluni punkt 23 Inatsisartut Aalisarnermut Piniarnermullu Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaanut ingerlaqqinnissaa siunnersuutigineqartoq paasivarput, aammalu tassunga ataatsimiititaliamut ingerlaqqissaaq.

 

Ullumikkut qujanaq, tamassilu unnussiorluarniarisi.