Naqeqqaagaq

7. mødedag, onsdag d. 28. april 2004, kl. 13:00

 

 

Dagsordenens punkt 2

 

 

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingsformandskab)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan  Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet, i dag den 28. april.

 

Det første punkt på dagsordenen er punkt 45, som er en forespørgsel til Landsstyret. Den behandler vi først og så når der så har været en besvarelse, så når vi frem til næste punkt, som er et forslag til forespørgselsdebat eller forskellige forespørgsler, hvor der er flere punkter.

 

Og hen imod slutningen af mødet her i dag, så er det så – eller to dagsordenspunkter, som drejer sig om anordning om ikrafttræden af forskellige love. Men først til punkt 45, som er et forslag fra Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet, som er en forespørgsel til Landsstyret.

 

Og det drejer sig om de meget forskellige vilkår for ældre og børn i rigsfællesskabet i strid med menneskerettighederne. Værsgo’ Mads-Peter Grønvold.

 

 

 

 

 

 

 

 

7. mødedag, onsdag d. 28. april 2004, kl. 13:01

 

 

Dagsordenens punkt 45

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Er de meget forskellige vilkår for ældre og børn i rigsfællesskabet i strid med menneskerettighederne?

(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet

Er de meget forskellige vilkår for ældre og børn i rigsfællesskabet i strid med menneskerettighederne?

 

Begrundelse:

Baggrunden for mit spørgsmål er, om Landstinget overholder de regler, der er i henhold til menneskerettighedskonventionerne, som den danske stat har ratificeret, også på vegne af Grønland. Vi ved nemlig, at børn i Grønland får betydeligt mindre i  børnetilskud i forhold til i Danmark, ligesom vores ældre bliver ringere behandlet af det offentlige i forhold til de ældre i Danmark, selvom man måske kan forestille sig, at borgere inden  for et rigsfællesskab skulle blive behandlet ens.

 

Er det ikke i strid med menneskerettighederne, herunder FN-konventionen om barnets rettigheder og FN-konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, at personer inden  for det samme rigsfællesskab og med samme indfødsret i henhold til grundloven har meget forskellige vilkår at leve under?

 

Jonathan  Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed vil komme med et svar.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

I forbindelse med indførelse af Grønlands Hjemmestyre i maj 1979 overtog Grønland ansvaret for den sociale lovgivning herunder regler om udbetaling af sikringsydelser, både i forhold til børn og de ældre.

 

Med Hjemmestyreordningen fik Grønland indflydelse på sagsområder, der særligt berører interne forhold. Grønland har forpligtet sig til at efterleve konventionerne om børns rettigheder i 1993 og FN-konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i 1971.

 

Formålene med de internationale konventioner er, at sikre basale rettigheder, at overholde en konventionsbestemmelse er ikke ensbetydende med, at de økonomiske skal være de samme i alle landene, men blot en understregning af, at der er nogle minimumskrav, der skal være opfyldte.

 

Økonomiske tilskud til børnefamilierne besluttes politisk af de respektive landes lovgivende forsamlinger. Grønland opfylder betingelserne i forhold til offentlige sikringsydelser til børn og børnefamilier ved udbetaling af børnetilskud m.v.

 

Selvom Danmark og Grønland har tilsluttet sig de samme konventioner og det er den, forslagsstilleren har brugt som argument, er det ikke ensbetydende med, at livsvilkårene skal være identiske. Der vil naturligvis altid være nogle sociale, kulturelle og geografiske forhold, som er forskellige fra område til område. Og man kan derfor ikke med udgangspunkt i menneskerettighedskonventioner stille krav om, at lovgivningen på det sociale område skal være den samme i Grønland, som i resten af rigsfællesskabet.

 

Konventionerne respekterer de nationale forskelle, som findes landene imellem. Det betyder, at man ikke kan forvente, at borgerne i f.eks. Danmark og Grønland har identiske levevilkår, selvom de grundlæggende rettigheder for borgerne er ens.

 

I forbindelse med, at Grønland har forpligtet sig til at efterleve FN-konvention om barnets rettigheder, skal Grønland aflevere en national landerapport til FN’s børnekomite hvert 5. år. Grønland har i august 2003 afleveret sin afrapportering til FN’s konvention om barnets rettigheder for perioden 1998-2002. En landerapport skal til eksamination i FN’s børnekomite 1 til 2 år efter en aflevering.

 

Interesserede kan finde rapporten i ? Næste landerapport sk al afleveret i år 2008, hvor rapporten skal indeholde oplysninger for perioden 2003-2007. principielt mener Landsstyret derfor, at de forskellige levevilkår mellem Grønland og Danmark ikke er i strid med menneskerettigheder.

 

Tak.

 

Jonathan  Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det forespørgeren, Mads-Peter Grønvold.

 

Mads-Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.

Jeg kan bemærke, at i det politiske liv i Grønland, så er der med hensyn til rigsfællesskabet og de forhold, som børn og unge, der har man ikke haft et større interesse i, at gøre forholdene ens for børn og unge i hele rigsfællesskabet.

 

Når de folkevalgte fra Kandidatforbundet i vores arbejde hele tiden stiler efter, at det ikke skal være de samme forhold, vi lever under, således at det bliver – kommer til at gælde for hele befolkningen, ikke bare med hensyn til børn og unge, så bør forholdene være mere ensartede under hele riget. Og derfor har vi så stillet sådant et spørgsmål.

 

Også fordi det ikke er et spørgsmål om, når vi ser på det politiske system, så må vi som folkevalgte selv prioritere de arbejdsopgaver, som gerne skal servicere befolkningen. Så er det et spørgsmål om, hvad det er for nogle forhold, vi gerne vil have gælder for befolkningen. Jeg kan mærke, at uanset om forskellen er stor så er vi politikere, der har vi ikke større interesse for, at forholdene bliver mere ensartede og der er ikke nogen vilje til at gøre noget ved forskellene.

 

Og selvom man siger, at aldersrentepensionen vil stige med 8%, så synes vi stadigvæk fra Kandidatforbundets side, at det ikke er tilstrækkeligt.

 

Jonathan  Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er – vi har nu færdigbehandlet nærværende punkt og så er det så næste punkt, vi skal behandle. Og det er forskellige spørgsmål vedrørende forbedringen af offentlig pension. Og så er det de forskellige forslagsstillere, der skal fremlægge deres forslag.

 

Først er det Landstingsmedlem Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet, der skal fremsætte sit forslag:

 

Punkt 44   Forslag til Landstingsbeslutning om,  at Landstinget pålægger Landsstyret at ændre Landstingsforordning om offentlig pension med henblik på, at det offentlige fremover udbetaler en ikke differentieret alderspension og førtidspension, således at det ikke længere er afgørende om en del af alders- og førtidspensionisterne oppebærer en biindtægt.

 

Og så er det Mads-Peter Grønvold, værsgo’.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

7. mødedag, onsdag d. 28. april 2004, kl. 13:15

 

 

Dagsordenens punkt 54

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om forbedring af offentlig pension.

( Ruth Heilmann, Siumut)

(Pkt. 54, pkt. 44, pkt. 71, pkt. 88, pkt. 89 og pkt. 76 behandles i sammenhæng)

 

 

Dagsordenens punkt 44

 

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension med henblik på, at det offentlige fremover udbetaler en ikke differentieret alderspension og førtidspension, således at det ikke længere er afgørende, om en del af alders- og førtidspensionisterne oppebærer en biindtægt.

(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

(1. behandling)

 

 

Dagsordenens punkt 71

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at retten til alders- og førtidspension gøres indkomst-uafhængig.

(Enos Lyberth, Siumut)

(1. behandling)

 

 

 

 

Dagsordenens punkt 88

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at alle der opfylder optjeningsbetingelserne, uanset ægtefælles eller samlevers indtægter, får mulighed for at modtage fuld offentlig pension.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

(1. behandling)

 

 

Dagsordenens punkt 89

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at der fastsættes et minimumsbeløb for hvor meget modtagerne af offentlig pension skal have til rådighed efter dækning af faste udgifter.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

(1. behandling)

 

 

Dagsordenens punkt 76

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at arbejde for, at der inden for Rigsfællesskabet skabes ensartede vilkår for modtagere af offentlig pension, herunder førtidspension.

(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.

Som bekendt bliver der heldigvis flere ældre, men desværre bliver der som bekendt også flere og yngre førtidspensionister.

 

Som det også er bekendt, ønsker en del ældre og førtidspensionister efter evne at oppebære en indtægt, udover hvad de får udbetalt fra det offentlige ved at arbejde for at supplere familiens indtægt. På denne positive måde viser disse personer og ældre mennesker, at de også kan være med til at arbejde for samfundet, hvilket også gavner deres helbred.

 

Men disse personer, som har viljen til at yde hjælp til gavn for samfundet, bliver ”straffet” , når året er omme. Selvom det nok ikke er helt passende at bruge ordet straf, bruger jeg dette ord, da disse personer selv betragter det som sådan. De lever nemlig under forhold, som gør, at de har en vis erhvervsevne, og de ønsker at være med til at yde en indsats i samfundet og supplere deres pension i form af biindtægt, men herved bliver de trukket i deres pension, hvilket fører til negative resultater for dem.

 

Disse personer, som har været ude for sådanne tilfælde, og som ellers har viljen til at arbejde, mister deres lyst grundet behandlingen fra det offentlige, det til trods for at man fra politisk side opfordrer alle, der kan, til at arbejde.

 

Derfor bør man ikke fratage enhver person, der har arbejdsevne, herunder alderspensionister og førtidspensionister deres goder, såfremt vi skal opnå, at de yder en større indsats på arbejdsmarkedet, og såfremt vi skal opfordre dem til at yde en større indsats! For denne fremgangsmåde fratager dem deres arbejdsglæde og gør dem kede af det.

 

Jeg er bekendt med, at ovennævnte personer, uanset om de er enlige eller lever i parforhold, har mulighed for at oppebære biindkomst udover deres alderspension eller førtidspension. Jeg er også bekendt med, at der sker træk i alderspensionen eller førtidspension en på baggrund af beregning af  alderspensionen eller førtidspensionen eller på baggrund af ægtefællers fælles indkomst, ligesom der på baggrund af disse beregninger kan ske en reduktion af boligsikring.

 

Så kan der jo sættes spørgsmålstegn ved, hvorfra ma n så får dækket disse udgifter. For dem, der måtte stille spørgsmålstegn herved, skal jeg præcisere; samtlige politikere bør vide, at man må regne med, at der i den nærmeste fremtid sker fald i arbejdsstyrken. Såfremt vi på nuværende tidspunkt ikke ændrer ved forholdene, må vi regne med, at vi for fremtiden kommer til at mangle endnu flere folk, der kan arbejde, og følgerne af dette vil uden tvivl også være bekosteligt for samfundet.

 

Derfor foreslår jeg hermed, at vi i større grad udnytter de ældre og andre, der af den ene eller anden grund ikke længere har den fulde arbejdsevne, men som dog stadigvæk kan bidrage til samfundet.

 

Kort sagt må det politisk dokumenteres, at det kan betale sig at arbejde, hvilket også gør sig gældende for dem, der ikke har den fulde arbejdsevne.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der skal forelægge er Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut og efterfølgende Landstingsmedlem Enos Lyberth også Siumut.

 

Ruth Heilmann, forslagsstiller , Siumut.

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om forbedring af offentlig pension.

 

Og jeg skal også udtale, at den er blevet medtaget til andre beslutningsforslag, selvom det er et forslag på baggrund af forespørgsel. Det vil jeg gerne have, at man lægger mærke til.

 

Begrundelse:

Landstinget pålagde Landsstyret at udarbejde forhøjelse af de offentlige pensioner, hvordan forløber sagen, samt hvilke beløb er der tale om vedrørende forhøjelse af de offentlige pensioner?

 

Er der ligeledes tale om forhøjelse af beløbet på den skattefrie biindtægt for modtagere af offentlig pension samt modtagere af førtidspension?

 

Hvorfor har man ikke taget hensyn til de ansatte og tjenestemænd, der gennem deres mangeårige virke har sparet op til deres pension ved loven fra 1991? De, der har sparet op til deres pension, kan ikke modtage offentlig pension, og disse forhold må undersøges nærmere.

Derudover kan deres ægtefælle modtage 20% af pensionen, og denne lov begyndte at gælde fra 2003, hvilke overvejelser har man fra Landsstyrets side gjort sig for at forhøje eller løbende at forhøje procentsatsen?

 

Persontilskuddet varierer meget fra kommune til kommune. Hvad agter man at gøre ved dette område? Skatteforhold er også meget forskellige fra kommune til kommune. Måske er det mere passende at begynde at uddele samme skattefri beløb i checks til alle ældre? Det vil sige med hensyn til, at de ældre bliver behandlet ens.

 

Vi har modtaget mange efterspørgsler på forbedringer af ældres vilkår fra møder på hele ky-sten, og vi tager dette som et alvorligt problem og kan ikke bare se til. Siden udarbejdelse af lov for ældre i 1991 er der ikke gjort mere udover ubetydelige ændringer i loven i 1998, og der har i løbet af de sidste 15 år været prisstigninger i dagligvarer. Men pensionen har ikke fulgt med. Det er derfor meget nødvendigt at gøre noget ved ovennævnte, da der ifølge nær-mere læsning af forslaget til beskatning kun vil være lidt over 200 kroners forbedringer, hvis ikke jeg tager fejl. Tak.   

 

Jonathan  Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Jeg skal udtale og præcisere, at det, der bliver fremlagt vedrørende ældres pension, at man ønsker at disse bliver fremlagt under et, og at dagsordenen er blevet af godkendt af Landstinget og dermed kører vi i henhold til denne godkendelse.

 

Den næste bliver så Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.

Begrundelse:

Retten til alders- og førtidspension har siden 1988 været afhængig af egen samt eventuel ægtefælle eller samlevers skattepligtige indtægt.

 

For enlige pensionister sker der efter gældende regler fradrag i pensionen, hvis pensionisten har haft indkomster over 28.000 kr. årligt. Det samme er gældende for vedkommendes ægtefælle eller samlever og det kan ikke være hensigtsmæssigt. Har den enlige pensionist indtægter over 180.000 kr. bortfalder retten til offentlig pension helt. For ægtefæller eller samlevende sker der fradrag i pensionen, hvis ægteparret eller de samlevende tilsammen har indtægter over 42.000 kr. Retten til offentlig pension bortfalder helt ved samlede indtægter på over 270.000 kr. Pensionister uden personlig indtægt er dog nu berettiget til 20% pension uanset ægtefællens eller samleverens indtægter.

 

Dette forekommer ikke rimeligt. Retten til tjenestemands- eller arbejdsmarkedspension er optjent som en del af den pågældendes løn. Værdien af denne løndel er imidlertid stort set elimineret i kraft af, at disse pensioner, når de kommer til udbetaling, reducerer retten til at modtage offentlig pension til et absolut minimum (nemlig 20%), ikke alene for pensionisten selv, men også for hans ægtefælle eller samlever.

 

Det kan derfor ikke undre, at mange føler, at de efter et langt liv som skatteydere snydes for deres pension – at de straffes for års ansættelse som tjenestemænd eller overenskomstansatte. De har i deres tid på arbejdsmarkedet måttet tåle en relativt lav løn for til gengæld at kunne se frem til et supplement til deres alderspension.

 

Men når de så når pensionsalderen, fratages de størsteparten af alderspensionen under henvisning netop til deres tjenestemands- eller arbejdsmarkedspension. Ja, ikke alene fratages de selv størstedelen af deres alderspension; det samme gør sig gældende for deres ægtefælle. Hvad er så værdien af tjenestemands- eller arbejdsmarkedspensionen? Hvor er kompensationen for den relativt lave løn, de har måttet tåle?

 

Også pensionister, som er gift eller samlevende med erhvervsaktive, rammes af det nuværende system, idet de fratages 80%  af pensionen. Heller ikke dette forekommer rimeligt.

 

Alderspension bør være en borgerret for ældre medborgere, uanset deres økonomiske vilkår i øvrigt, på samme måde som førtidspension bør være en borgerret for uarbejdsdygtige medborgere uanset økonomiske vilkår.

 

Jeg foreslår derfor, at retten til alders- og førtidspension gøres indkomst-uafhængig. Tak.

 

Jonathan  Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Den næste, der skal forelægge er også Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

 

Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Ser vi på forholdene inden Rigsfællesskabet og vilkårene for modtagere af offentlig pension, samt modtagere af førtidspension kan det siges, at forholdene har været – kan det ikke siges, at forholdene har været det bedste i de senere år.

 

Derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at der bør være lige vilkår for modtagere af offentlig pension som modtagere af førtidspension inden for Rigsfællesskabet. Dette vil give mulighed for mere lige vilkår blandt befolkningen. For at opnå mere lige vilkår for befolkningen blandt modtagere af offentlig pension som modtagere af førtidspension inden Rigsfællesskabet mener vi fra Kandidatforbundet, at man politisk nu må arbejde for at opnå dette.

 

Derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at Landstinget skal pålægge Landsstyret, at der for fremtiden inden for Rigsfællesskabet skabes lige vilkår af modtagere af offentlig pension som førtidspension ved næste forhandling omkring bloktilskuddet mellem Grønlands Hjemmestyre og Regeringen.

 

Derved vil man inden Rigsfællesskabet og blandt befolkningen kunne opnå mere lige vilkår. Vi mener derfor fra Kandidatforbundet, at man fra Landstingets side bør kræve, at landsstyret gør en indsats for at få forbedret vilkårene for ovennævnte ved næste forhandling om bloktilskud mellem Grønlands Hjemmestyre og Regeringen.

 

Vi opfordrer hermed Landstingsmedlemmerne til at gå ind for ovenstående forslag fra Kandidatforbundet, da man derved vil opnå mere lige vilkår indenfor Rigsfællesskabet. Ser vi på de nuværende vilkår i vort land, er det f.eks. ikke muligt for et ældre ægtepar, hvor den ene af parret stadig modtager løn eller den ene part er førtidspensioneret, at modtage nogen form for offentlig hjælp, eller sagt på en anden måde vil parret kun have mulighed for at modtage offentlig hjælp på ca. 250 kr. om ugen i nogle steder i landet.

 

Fra Kandidatforbundet mener vi, at det ikke er forsvarligt, at der er så ringe mulighed for at få offentlig hjælp, især med tanke de ovennævntes daglige udgifter. Derfor bør der hurtigst muligt rettes op på vilkårene inden for Rigsfællesskabet.

 

Forbedres vilkårene for ovennævnte vil fraflytning til andre lande til dels undgås og antallet af fraflytninger falde langsomt. Som vilkårene er i dag er det nødvendigt at flytte til andre lande, bl.a. pga. de høje leveomkostninger her i landet.

 

Vi fra Kandidatforbundet ser på de ovennævnte forhold som vanskelige og opfordrer til, at man fra politisk hold snarest muligt retter op på vilkårene.

 

Vi kunne udtømme flere sider af ovennævnte sag, men vi vil blot henvise til vore tidligere udtalelser og fremlægger hermed beslutningsforslaget for Landstinget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og her har Atassut også to dagsordenspunkter, de skal fremlægge. De vil blive forelagt af Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak.

 

Vi fremsætter hermed følgende beslutning i henhold til §32 i Landstingets Forretningsorden på vegne af Landstingsmedlemmerne i Atassut.

 

Begrundelse:

Der er taget Landstingsbeslutning for at pensionister, hvis ægtefælle eller samlever har indtægter fra den 1. juli 2003, er berettiget til at få udbetalt 20 procent af p ensionsbeløbet for en enlig pensionist.

 

Men set i lyset af at de faktiske omkostninger der er for de pågældende ældre mennesker, og set i lyset af at det grønlandske samfund direkte eller indirekte har tilsidesat denne gruppe ældre mennesker ved ikke at give dem mulighed for, på lige fod med resten af denne befolkningsgruppe, at modtage offentlig pension, foreslår vi fra ATASSUT, at Landstinget skal pålægge Landsstyret at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension således, at alle der opfylder optjeningsbetingelserne, uanset ægtefælles eller samlevers indtægter får mulighed for at modtage fuld offentlig pension.

 

Vi fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at der fastsættes et minimumsbeløb for hvor meget modtagerne af offentlig pension skal have til rådighed efter dækning af faste udgifter.

 

Begrundelse:

Ifølge Landstingforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension §25 stk. 4 afholder kommunerne udgifterne til personlige tillæg. Og i hele forordningen er der ikke sikret et minimumsbeløb, som modtagerne af den offentlige pension kan få stillet til rådighed efter dækning af faste udgifter.

 

Disse forhold har den meget uheldige konsekvens, at der i dag er stor variation af, hvor meget modtagerne af offentlig pension har til rådighed, når alt er betalt, alt afhængig af om kommunerne har råd til at lægge personlige tillæg oveni pensionen.

 

For at de ældre borgere i Grønland kan have et forsvarligt og acceptabelt økonomisk råderum, ener vi i ATASSUT, at det er på tide at ændre forordningen således, at de ældre, der har ret til at modtage offentlig pension, kan få det samme beløb uanset hvor i landet de opholder sig.

 

Med hensyn til byrdefordelingen mellem Grønland Hjemmestyre og kommunerne, mener vi i ATASSUT, at begge parter sagtens kan finde en løsning til alles tilfredsstillelse, da det må være i alles interesse, at de ældre i samfundet har så gode økonomisk levevilkår som muligt. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er vi færdige med gennemgangen af forslagene og det er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed, der kommer med en besvarelse.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Der er optaget seks punkter på Landstingets dagsorden i dag, alle omhandlende offentlige pensioner.

Atassut’s landstingsgruppe har indsendt to punkter, Kattusseqatigiit har fået optaget  to punkter på dagsordenen, derudover har to Landstingsmedlemmer fra Siumut også ønsket at drøfte spørgsmål vedrørende ældre.

 

Landsstyret afgiver ét samlet svar for alle seks dagsordenspunkter.

 

Landsstyrets ældrepolitik er formuleret med udgangspunkt i temaet: en aktiv tredje alder. På Landstingets efterårsmøde i 2003 fremlagde Landsstyret de overordnede mål og pejlemærker for ældrepolitikken. Jeg skal derfor nøjes med at opsummere disse, idet jeg samtidigt vil henvise til Landsstyrets svarnotat af 17. november 2003, til punkterne EM 2003/66 og EM 2003/85 – som også er vedlagt som bilag til nærværende besparelse.

 

Grønland er kendetegnet ved store forskelle i fordeling af økonomiske ressourcer, også blandt ældre ser billedet sådan ud. Landsstyrets overordnede  og generelle målsætning er at skabe mere lige vilkår for borgerne. Politiske tiltag og samfundsmæssige indsatser vil derfor have som mål, at medvirke til at udjævne uligheder – også socialpolitikken skal, ligesom skattepolitikken, være et instrument til omfordeling. Det betyder, at de grupper af ældre med størst behov først og fremmest skal tilgodeses.

 

Landsstyret er derfor ikke enig i at alders- og førtidspension skal gøres uafhængig af, om pensionisterne har en biindtægt. Det vigtigste er, at der ydes støtte til de svagest stillede pensionister, herunder enlige og par, som ikke har en biindtægt af betydning.

 

Landsstyret er meget opmærksom på, hvordan den offentlige pensionsordning kan forbedres, så den giver de bedste levevilkår for de ældre.

 

Landstyret er kommet med et skattemæssigt udspil, der blandt andet indebærer en forhøjelse af personfradraget og standardfradraget, samtidigt med at der foreslås en forhøjelse af den fælleskommunale skat og den særlige landsskat. Der lægges i udspillet vægt på den fordelingspolitiske virkning, således at en skattereform vil føre til skattelettelser for lav- og mellemindkomstgruppen. Alle pensionister herunder gruppen af alderspensionister vil derfor få en reel forbedring af deres økonomiske vilkår. Skattereformen har endvidere den fordel, at alle pensionister få et rådighedsbeløb der er ca. 5 % højere end det beløb de modtager i dag.

 

Ændringen i Landstingsforordningen om offentlig pension i foråret 2003 medførte, at pensionister, der ikke har personlig indtægt, som minimum er berettiget til at få udbetalt 20% af pensionsbeløbet for en enlig pensionist, uanset størrelsen af ægtefællens eller samleverens indtægt. Der foreligger den samme gensidige forsørgelsespligt mellem ældre ægtefæller og samlevende, som mellem andre ægtepar og samlevende. Denne gensidige forsørgelsespligt anser Landsstyret som værende naturlig og fornuftig. Det vigtige er, at et ægtepar eller samlevende har en rimelig fælles indkomst og  ikke at begge parter modtager hver sit beløb fra Landskassen.

 

Landstyret agter ikke at ændre reglerne i forordningen om offentlig pension, således at der ses bort fra ægtefælles eller samlevers indtægter. 

 

Landsstyret mener, at de ældre bør inddrages langt mere aktivt og målrettet i samfundslivet end tilfældet er i dag og at de ældre skal have bedre muligheder for udnyttelse af deres arbejdsevne og kvalifikationer, som de tillige bør have mulighed for at udvikle løbende. Derfor er det hensigten, at udarbejde en nærmere analyse af de nuværende grænser for at kunne oppebære en biindtægt med henblik på eventuelt at hæve grænserne.  

 

Til forslaget om at sikre et ens rådighedsbeløb for alle pensionister uanset hvor i landet de bor har Landsstyret følgende kommentar:

 

Kommunernes tildeling af personligt tillæg har indflydelse på rådighedsbeløbets størrelse. Undersøgelser har vist, at der er en betydelig forskel på kommunernes principper og praksis for udbetaling af personligt tillæg til de ældre. Som reglerne er i dag er kompetencen til bevilling af personligt tillæg et kommunalt anliggende, og i henhold til Det kommunale Selvstyre har kommunerne ret til at træffe afgørelse i sådanne spørgsmål.

 

Landsstyret har nedsat et strukturudvalg der blandt andet vil skulle forholde sig til den nuværende byrde- og opgavefordeling mellem kommunerne og hjemmestyret. Landsstyret finder det oplagt, at strukturudvalget får lejlighed til at inddrage det her rejste spørgsmål i sit arbejde, og indstiller derfor forslaget til forkastelse.

 

Med indførelse af hjemmestyret fik Grønland delegeret lovgivningskompetencen på blandt andet det sociale område. Det betyder, at Landstinget har retten til at lovgive på pensionsområdet. Vi kan lade os inspirere af andre landes lovgivning, også Danmarks og vore andre naboers, men lovgivningen må efter Landsstyrets mening tage udgangspunkt i vore politiske målsætninger og vor økonomiske formåen.

 

Der er ikke lavet sammenlignelige undersøgelser af ældres forhold i Danmark og Grønland, vi har således ikke grundlag at bedømme hvorvidt ældres forhold herhjemme er bedre eller ringere end i Danmark.

 

Landsstyret er ikke enig i at der skal arbejdes for ensartede vilkår mellem pensionister i Grønland og Danmark.

 

Landsstyret annoncerede under pensionsdebatten i tinget på efterårssamlingen sidste år, at det første skridt for at opnå forbedringer for pensionsmodtagere skulle ske gennem skattelettelser. Ligeledes meddelte Landsstyret, at resultaterne af den nye skattelovgivning vil danne grundlag for det videre arbejde med pensionsforbedringer.

 

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret at de fremlagte beslutningsforslag ikke imødekommes. Tak.     

 

Jonathan  Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed og de henvisninger, som hun er fremkommet med. Dem vil jeg gerne henvise til, idet de også er omdelt.

 

Og vi går videre til partiernes ordførere. Først er det Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumuts ordfører.

Nu skal jeg på vegne af Siumut kommentere 54,44,88,89 og 76. dem skal jeg så på vegne af Siumut kommentere.

 

Med hensyn til pensionerne og dem vil vi selvfølgelig gerne tyde på den måde, at Landsstyret fortsætter med deres arbejde for at forbedre pensionisternes og førtidspensionisternes vilkår. Og det kan så ske gennem revision og forbedring af skatte- og afgiftsreglerne, hvilket vil tydeliggøre disse forbedringer. Og denne mulighed støtter vi i Siumut.

 

Vi skal derfor understrege, at de af Siumut under disse punkter fremsatte tanker og bemærkninger ikke er til hindring for det af Landsstyret fremsatte svarnotat.

 

Vi har forståelse for landstingsmedlem Ruth Heilmann’s forslag til forespørgselsdebat vedrørende forhøjelse af den månedlige pension, samt forslagsstillerens ønske om at få oplyst, hvor meget stigningen i den offentlige pension vil være i 2005.              

 

Under denne forårssamling skal vi i Landstinget drøfte en række dagsordenspunkter, som på mange måder ligner hinanden, og vi vil fra Siumut deltage i debatten på et seriøst grundlag, hvor vi vil lægge vægt på en reel vurdering.

 

Vi konstaterer i Siumut med glæde, at der bliver flere og flere ældre, og sagt med de ældres egne ord, at ”de bliver yngre og yngre”. De dage er forbi, hvor de ældre bare blev ældre og ikke betragtedes som værende til rådighed for arbejdsmarkedet. I og med, at de ældre ”bliver yngre og yngre”, ønsker de i modsætning til gamle dage at være en del af samfundet og være aktive i samfundslivet, ligesom de tager aktiv del i forbedring af deres levevilkår gennem deres sammenslutninger.

 

De ældre tager ligeledes aktiv del i den standende samfundsdebat og giver deres klare standpunkter til kende omkring forbedringer, hvilket møder forståelse i resten af samfundet. Samtidig forstår vi, at myndighederne er glade for vores deltagelse i debatten. Vi tager større og større del i bestræbelserne på at forbedre vore levevilkår, og dette forhold må vække større i nteresse i befolkningen, da de berørte mennesker er dem, der har størst kendskab til de faktiske forhold, idet de har dem tæt på livet og har erfaringerne.

 

Alders- og førtidspensionisterne har gennem mange år ikke opnået større forbedringer i deres indkomster, ligesom deres ydelser ikke er blevet pristalsreguleret. Disse forhold er dybt utilfredsstillende. Siumut støtter derfor Ruth Heilmann’s tanker om, at pensionerne følger pristalsudviklingen.

 

Det siges fra Kandidatforbundets side, at pensionister holder sig tilbage fra at tage arbejde, da det har en negativ indflydelse på størrelsen af deres pension, og det betyder, at mange raske og arbejdsdygtige pensionister holder sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af disse forhold. Vi mener, at denne situation er uholdbar og at der må rettes op på det. Vi må ikke lukke arbejdsmulighederne af for de ældre, der stadig kan arbejde, og vi vil fra Siumut være med til, at de ældre ikke bare sidder passive, men holder sig i gang. Vi forsvarer i Siumut, at de ældre gennem aktiviteter holdes i gang, og at det er naturligt og vigtigt , at de ikke gennem passivitet ældes for hurtigt.

 

Forslaget fra Atassut’s landstingsgruppe, pkt. 88, ligner til forveksling forslaget fra Siumut’s Enos Lyberth, pkt.71, og har til dels det samme formål, nemlig at alderspensionen må være den samme for alle grupper. Vi er enige i denne målsætning. Vi skal derfor fra Siumut erklære os enige i, at landstingsforordning nr. 9. april 2003 må ændres, som det netop også er formålet med pkt. 71. Vi skal derfor fra Siumut støtte forslaget om, at det vedtages, at pensionen skal være den samme for alle.

 

Med hensyn til pkt. 89 ønsker Atassut’s landstingsgruppe, at landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 ændres, fordi der heri ikke er sikret fastsat et minimumsbeløb for hvor meget modtagerne af offentlig pension skal have til rådighed efter dækning af faste udgifter, og at der findes store forskelle fra kommune til kommune. Vi har store forhåbninger til, at Landsstyret vil rette op på disse forhold gennem nedsættelse af en arbejdsgruppe.

 

Vi vil endelig sige, at vi har en stærk interesse i, at alle vore ældre få opfyldt deres krav på acceptable levevilkår, og alle vi, der sidder med politiske poster, må have det mål at give vore ældre en værdig alderdom.

 

Til allersidst vil vi ikke fra Siumut undlade at nævne, at vi i fredags under dagsordenspunkterne havde spørgsmålet om mulighederne inden for skattelovgivningen. Vi deltog i den debat  i en positiv ånd.

 

Der blev besluttet, at der ved ændringen af skattelovgivningen pr. 1. januar 2005

til eksempel vil gælde følgende forhold for enlige pensionister og pensionistægtepar i Maniitsoq og Upernavik kommuner: En enlig pensionist  betaler kr. 17.220,- i skat om året, og et pensionistægtepar betaler kr. 13.940,- i skat om året. På den måde kommer enlige pensionister til at betale kr. 3.460,- og et pensionistægtepar kr. 7.920,- mindre i skat. En sådan ordning vil for de ældre og for mange andre have stor betydning, og vi mener i Siumut, at der er grund til at glæde sig over dette resultat. Vi vil tillade os på deres vegne at glæde os over de positive konsekvenser, dette må have for disse befolkningsgrupper. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og Siumut vil besvare punkt 71, når samtlige partier er færdige med deres besvarelse. Den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

 

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit kommentere dagsordenspunkterne 44, 54, 71, 88 og 89 samlet.

 

Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003, blev udarbejdet medens Siumut og Atassut var i Landsstyret sammen, dvs. for ca. 1 år siden.

 

Vi må påregne, at dengang forordningsforslaget var til behandling, fremførte partierne samt kandidatforbundet deres ældrepolitik som blev behandlet intensivt.

 

Således genbehandlede  man  allerede 7 måneder senere under EM 2003, forordning nr. 9 af 15. april 2003, dvs. i november måned.

 

Nu noget tid senere skal vi nu behandle 6 punkter med relation til ovennævnte behandlinger.

 

Det virker næsten som om, at partiernes og Kandidatforbundets politiske målsætninger på området har ændret sig, og ikke mindst, at man nu tror at landets økonomiske muligheder har forbedret sig radikalt til det bedre efter et halvt års periode.

 

Siumut og Inuit Ataqatigiit har ved Landsstyrekoalitionsdannelsen sat sig som mål, at man via skattereformen skulle lette bl.a. pensionisternes livsvilkår.

 

Via behandlingen af skattefradraget for år 2005 for nogle dage siden, vil pensionisternes vilkår blive mærkbart forbedret.. Det betyder at pensionistægtepar vil få 10.000 kr. mere og enlige 7.000 kr. mere om året at leve for.

 

Vi mener således, at arbejdsmarkedsforholdene bør tilrettelægges mere fleksibelt, således at der bør være muligheder for at nedtrappe seniorernes arbejde i takt med overgangen til alderdommen og ringere arbejdsevne, således at de senere trækker sig tilbage, såfremt de føler, at de er parate til det. Det er på tide at formulere en ældrepolitik i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og ligeledes bør der være sådanne bestemmelser i forordningen for offentlig pension, således at det giver mulighed for en gradvis og en smidig nedtrapning af arbejdet.

 

Vi har et ønske om, at vore ældre bliver mere synlige i forskellige stillinger, som kan realiseres ved at oprette arbejdspladser som er tilrettelagte efter deres evner.

 

I de foregående år er nye tilbud og social tilrettelagte aktiviteter set dagens lys i kommuner med fremsynede ældrepolitik. Man må hilse livsbekræftende og livsopmuntrende tilbud

velkomment, som også har positiv indvirkning på et menneskes helbredstilstand.

 

For at opnå en stadig udvikling af nye aktiviteter, vil det være hensigtsmæssigt, at forordningen også bliver suppleret med bestemmelser omkring forsøgsordninger for aktiviteter som nævnt ovenfor.

 

Som et vigtigt led bør man i debatterne om nye initiativer fortsat inddrage ”Utoqqaat Nipaat”.

 

Vi vil opfordre Landstinget til at formulere en helhedsorienteret ældrepolitik og en samlet perspektiv koordineret med børne- og familiepolitikken. Vi mener, at tiden er inde til en overvejelse og debat vedrørende nye initiativer for de ældre.

 

Vi har med tilfredshed konstateret, at Landsstyret har igangsat et strukturpolitisk udvalg, der skal se på kommunernes struktur og som også skal se, hvorvidt de ældrepolitiske målsætninger også bliver fulgt ude i kommunerne.

 

Kommunerne afgør selv størrelsen af de tillæg der gives de ældre! Dette sker i relation til kommunernes selvbestemmelsesret, hvor de selv kan prioritere hvilke udgiftsposter de mener, de har råd til.

 

Så længe kommunerne selv kan bestemme, hvor stor deres skatteudskrivningsprocent skal være, må vi regne med at dette vil bestemmende for, hvor stor en pose penge man får til rådighed som borger.

 

Vi skal passe på med at postulere for meget i relation til menneskerettigheder, idet misfortolkning kan resultere i, at ordets betydning svækkes i værdi.

 

Folks menneskerettigheder er ikke afhængig af, om hvorvidt man bliver tildelt samme kronebeløb. F.eks. benytter man sig af forskellige bevillingsgrundlag i stater som Spanien, Schweiz og Danmark, og sådan vil det sikkert blive ved med at være.

 

Når vi bevilger beløb udfra forskellige udgangspunkter og f.eks. bevilger 1.000 kr. til en velbeslået ældre eller det samme til folk der alene er afhængige af folkepensionen, vil vi ikke behandle dem ens.

 

Under herværende behandling af de ældres vilkår, vil vi benytte lejligheden til at opfordre unge til at tænke fremad i forhold til deres kommende alderdom. De bør spare op til deres alderdom eller kommende pensionisttilværelse, på denne måde vil man også være bedre i stand til at forsørge sig selv.

 

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit derfor benytte lejligheden til at opfodre yngre som ældre folk til at spare op til deres alderdom via f.eks. SISA.

 

Vi mener således, at man i tide bør tænke på at spare op til alderdommen. Man skal på denne måde forsøge at undgå at binde sig for stramt økonomisk under alderdommen, for ellers vil risikere at skulle leve under strenge økonomiske vilkår. Man skal f.eks. også være forberedt på, at hvis man har købt et hus – så skal man have vurderet, om man nu også kan bære den økonomiske byrde under pensionisttilværelsen.

 

Selvfølgelig er landets økonomiske situation afgørende for, hvor store bevillinger der kan ydes til de forskellige politikområder.

 

Vi er som Landstingspolitikere forpligtiget til at føre ansvarlig økonomisk politik. Vi bør have mandsmod nok til at sige, om hvorvidt vi har råd til at sige ja eller nej, også selvom vi meget gerne ser forhøjelse af pensionssatsen. Men som sagt er vi afhængige af størrelsen på landskassens økonomiske formåen.

 

Da vi for et par dage siden behandlede skatterne, sagde Landsstyret at skattereformen ville betyde en merindtægt svarende til ca. 18 mio. kr. Dernæst skal vi være klar over, at vi skal finde besparelser svarende til ca. 28 mio. kr.

 

Vi skal derfor med henvisning til landets økonomiske formåen indstille, at forslagene bliver afvist sådan som de ser ud. 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Først skal jeg lige nævne, at vi først modtog Landsstyrets besvarelse i går aftes og har måttet udarbejde vores ordførerindlæg under tidspres, og da det var ret ensartet forslag, så har vi komprimeret vores ordførerindlæg.

 

Og til forslag fra Landstingsmedlemmerne Ruth Heilmann, Anthon Frederiksen og Mads-Peter Grønvold, Enos Lyberth og Anthon Frederiksen og Mads-Peter Grønvold, da har vi så følgende bemærkninger under 1.

 

Under henvisning til forslag til forespørgselsdebat om forbedring af offentlig pension, har ATASSUT tidligere fremlagt lignende forslag, og vi skal derfor ved nærværende udtrykke vores fulde støtte og i øvrigt udtale, at vi glæder os til Landsstyrets besvarelse.

 

Forslagsstilleren til nærværende forslag under punkt 44 er ikke til stede, men punktet har været drøftet flere gange tidligere, uden at der dog endnu er taget initiativ til mærkbare forbedringer. ATASSUT vil derfor til efterårssamlingens behandling af finanslovsforslaget for 2005 sidde med under forhandlingerne og være åben for forbedringstiltag, idet det fremlagte forslags intention i princippet er klart nok.

 

Vedrørende punkt 71. Fremlæggelsen har grundlag i ATASSUT og Siumuts tidligere koalitionsaftale om forbedring af de ældres vilkår. At ægtefællerne til pensionisterne kunne få anvist 20% af deres ægtefælles pension blev af den daværende koalition betragtet som første skridt. Med forslaget blev af den daværende opposition, som var Inuit Ataqatigiit kraftigt kritiseret og blev endda vurderet som utilstrækkelig. Da fremlagte allerede er med i ATASSUT´s politiske målsætning skal vi udtale vores støtte til forslaget og skal i øvrigt udtrykke vores forventning til Landsstyrets tilkendegivelse af deres holdning til forslaget.

 

Vedrørende punkt 88. ATASSUT´s klare fremlæggelse har relation til sagerne. Forslaget tilkendegiver utvetydigt at diskrimination af nævnte grupper forefindes og at man får disse grupper til at føle, at de er mindre værd, som får berørte til at blive passive, og da ATASSUT tidligere har vurderet disse forhold som upassende behandling af personer med menneskerettigheder, som alle andre og som har ydet stor indsats for samfundet, skal vi derfor udtale vores fulde støtte til forslaget.

 

Vedrørende punkt 89 har vi så følgende bemærkninger. ATASSUT´s nærværende fremlæggelse har de ældre med berettigelse tilkendegivet deres utilfredshed med, idet nævnte også har været et yndet valgoplæg, men trods det er der endnu ikke sket synlige forbedringer. Fremlæggerne tilkendegiver, at ydelserne til de ældre på kysten fortsat er meget uens, idet der kan være endda betydelige forskelle på ydelser som kommunerne giver.

 

Visse kommuner bundgrænse ser fornuftigt nok ud. Denne forskel har været genstand for debat i mange år og må aktuelt anses som et yndlingsdebatterne, og at dette er tilfældet blev dokumenteret af den skrivelse vi modtog i forgårs fra Ældreorganisationen, idet det også blev tilkendegivet, at man er overordentlig utilfreds med reguleringen. Da ATASSUT finder det væsentligt, at der foretages en regulering skal vi udtrykke vores fulde støtte til forslaget og skal i øvrigt udtrykke vores forventning til behandlingen af sagen i et relevant udvalg.

 

Vedrørende punkt 76. Forslaget peger på initiativer, som Landsstyret må påtage sig i rigsfællesskabets navn, ATASSUT skal derfor uden yderligere bemærkninger og med ønske om positive resultater for Landsstyret tilkendegive, at vi sidder klar når sagen bliver genstand for behandling. Men trods det vil vi ved nærværende stille spørgsmålstegn ved om forskelsbehandlingen af de ældre ikke er overtrædelse af menneskerettighederne, idet der jo er væsentlige forskelle i de ydelser som pensionsberettigede modtager. Ægtefællen bliver nærmest stemplet som uværdig. Dette faktum afstedkommer mange utrygge begivenheder.

 

Alle involverede i nærværende sag taget i betragtning og ikke mindst besvarelsen, får mig til at stille det spørgsmål, om den kraftige kritik fra den tidlige opposition kun har været tomme ord? De synliggør nu deres sande jeg, det vil nok ikke været helt forkert at sige, at det har brugt ovennævnte som flæsk for at klæbe sig til taburetterne?

 

ATASSUT finder det i øvrigt ærgerligt og kedeligt at fornuftige reguleringstiltag i den grad bliver mødt med ligegyldighed. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste, der får ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Seks forslag om førtids- og alderspensionisters forhold, som vi skal behandle, så skal vi fra Demokraterne kort fortalt, så indeholder de følgende forhold:

 

Førtids- og alderspensionister, der ønsker at arbejde i et begrænset antal timer om ugen, ikke samtidigt bliver trukket i deres pension.

Beløbsstørrelsen af førtids- og alderspension ikke skal være afhængigt af ægtefællens indkomst.

Dårlige forhold for pensionister i Grønland. Problemet bør inddrages ved bloktilskudsforhandlingerne.

Regionale forskelle på pensionisternes personlige tillæg. Der bør indføres en minimumsgrænse, hvad kommunerne minimum skal tilbyde pensionisterne.

Pensionen bør pristalsreguleres.

 

Nævnte forslag er som udgangspunkt udmærkede forslag, der vil være med til at forbedre førtids- og alderspensionisternes kummerlige hverdag, som for manges vedkommende bestemt ikke er misundelsesværdigt.

 

Nu er det ikke første gang, at vi her i Landstingssalen diskuterer de ældres forhold. Det har vi eksempelvis gjort i forbindelse med de sidste to samlinger, uden at resultaterne har været imponerende. Det eneste konkrete resultat, der er kommet ud af anstrengelserne, er, at der er blevet nedsat en arbejdsgruppe på embedsmandsniveau, der skal komme med forslag om, hvordan vi kan forbedre de ældres materielle forhold. De foreløbige resultater er – så vidt vides – begrænset.

En af de mulige årsager til dette beskedne udbytte er højst sandsynligt, at selv en mindre forbedring af den enkeltes pension vil betyde en stor udgift for Hjemmestyret. Ved

 

Forårssamlingen i 2003 fremkom et landstingsmedlem med et forslag om, at alderspensionen skulle forhøjes med 1000 kr. om måned. Forslaget vil koste Hjemmestyret den nette sum af 44-50 millioner kroner årligt, hvilket må siges at være et ikke uvæsentligt beløb på Hjemmestyrets budget.

 

Eksemplet indikerer hvor svært det er at forbedre de ældres vilkår væsentligt, uden at Hjemmestyrets slunkne kasse for alvor bliver tømt. Vores bevægelsesmuligheder er med andre ord begrænset.

 

Hvis vi synes, at problemet er stor nu, bliver det et endnu større problem om tyve år. Ser man på befolkningsudviklingen, vil der om tyve år være procentvise flere ældre personer i forhold til andre aldersgrupper, end der er i dag. Forklaret i tal betyder det, at der i dag er tre erhvervsaktive til at for søge en pensionist. Om tredive år vil der kun være to erhvervsaktive til at forsørge pensionisten. Og så er det ikke en gang et spørgsmål om ældreboomet kommer; det kommer. Spørgsmålet er snarere hvor stort et udgiftspres ældreboomet vil påvirke Hjemmestyrets budgetter. Og dernæst er spørgsmålet, hvordan vi kan undgå det store, økonomiske kollaps, samtidigt med at vi kan være vores service bekendt overfor vores ældre medborgere.

 

Kort fortalt står det grønlandske samfund overfor nogle kolossale udfordringer, hvis vi til stadighed skal have et pensionssystem om tyve år, som vi nogenlunde kender det i dag. Derfor er det for Demokraterne magtpåliggende, at vi allerede på nuværende tidspunkt får analyseret hele pensionsområdet til bunds og efterfølgende få det reformeret på en måde, så det er i overensstemmelse med  fremtidens udfordringer.

 

Efter Demokraternes mening vil det ikke være forsvarligt at vedtage nogle af de konkrete forslag, da det muligvis vil få uoverstigelige økonomiske konsekvenser for de kommende generationer, hvilket ikke vil være en ansvarlig fremgangsmåde. Demokraterne vil foreslå en anden strategi for at forbedre de ældres vilkår.

 

Demokraterne vil gerne opfordre Landstinget om, at der nedsættes en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, hvor der både sidder embedsmænd, fagfolk og politikere, der skal komme med nogle forslag om, hvordan et sådant pensionssystem skal udformes. Vi har brug for helhedsløsninger, og ikke en lang række enkelte forslag, der peger i hver sin retning og kun har det til fælles, at det bebyrder samfundet med endnu flere omkostninger, og effekten er begrænset.

 

Fra Demokraternes side vil vi lægge vægt på følgende principper i arbejdsgruppen: Da der årene fremover vil komme væsentlige flere pensionister, og de tildelte midler ikke vil følge med det forøgede antal, bliver vi nødt til at fokusere midlerne på den gruppe af pensionister, der har det største behov. Det vil betyde, at de formuende ældre i højere grad må være med til at finansiere deres egen alderdom. Samfundet vil simpelthen ikke have råd til at forsørge alle de ældre medborgere økonomisk på samme måde som i dag.

 

Et andet princip er, hvorvidt det ikke vil være formålstjenstligt, hvis de nuværende kommunale tilskud bliver erstattet med centrale minimumsregler, så alle de ældre i højere grad bliver stillet ens. I dag er der enorme store forskelle på de kommunale tilskud alt efter, om du bor i Nuuk eller Upernavik eller en tredje by. Der bør ikke være så store udsving på den type af tilskud.

 

Det tredje – og måske det vigtigste – princip er, at vi burde overveje at få indført private pensionsordninger, så hver enkelt borger i højere grad er med til at finansiere sin egen alderdom. I den sammenhæng er det vigtigt at få inddraget arbejdsmarkedets parter, så pensionsordningerne bliver et centralt element i overenskomstforhandlingerne. Uden deres aktive medvirken bliver det svært at få indført pensionsordninger, hvis målet er at alle lønmodtagere skal indbetale til deres pension. Derudover bør skattesystemet ændres således, at der er et incitament til at indbetale til en pensionsordning. Det kunne eventuelle gøres ved at reducere skatteprocenten, når beløbene skal udbetales.

 

Det vil være Demokraternes ønsker til en arbejdsgruppe.

 

Endvidere må vi huske på, at fremtidens pensionister stiller helt andre krav til deres pensionstilværelse end de nuværende pensionister gør. De vil forlange at få en langt bedre behandling og pleje af plejepersonalet, og at deres dag bliver langt mere aktivt og interessant end det er tilfældet er i dag. Derudover skal vi huske på, at de kommende pensionister i højere grad vil både være fysisk og psykisk stærke, og de dermed vil kunne overkomme langt mere. Samlet får det den betydning, at det stiller helt andre krav til systemet, hvilket vi løbende skal forsøge at honorere, så alle bliver så tilfredse som muligt.

 

Ved at nedsætte en arbejdsgruppe, hvor der vil blive udarbejdet forskellige former for analyser med udgangspunkt i statistisk materiale, får man sat den vigtige diskussion i perspektiv. Konkrete tal og beregninger vil tydeliggøre hvor store armbevægelser, som vi kan tillade os på pensionistområdet.

 

Med nedsættelse af nævnte arbejdsgruppe vil overbudspolitik på pensionistområdet ligeledes komme i skammekrogen, da det vil være tydeligt for enhver, at forslaget ikke vil få sin gang på denne jord. Det vil uden tvivl komme både nuværende og fremtidige pensionister til gode, at der vil blive taget udgangspunkt i virkelighedens realiteter og ikke i drømmetænkning. 

 

Selvom vi er positive overfor enkelte elementer af visse forslag, kan vi med ovennævnte begrundelser ikke støtte forslagene, men vil opfordre Landstinget og Landsstyret om at  nedsætte en arbejdsgruppe, hvor forslagene kunne inddrages.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet, er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Indledningsvis, så skal vi fra Kandidatforbundet side udtale vores tilfredshed med, at der for første gang  bliver fremlagt forslag vedrørende de ældre, som i den grad har opbakning fra Landstinget. Det er således mit håb, at nærværende, meget enslydende forslag, vil medvirke til politiske forbedringer af de ældres og fortidspensionisternes vilkår.

 

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut samt Landstingsmedlemmer Augusta Salling, Ellen Kristoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, alle Atassut, stiller forslag om forbedring af pensionisters og førtidspensionisters vilkår, og til disse har Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

 

Først, med hensyn til forslag til forespørgselsdebat, punkt 54 for 2004, og Kandidatforbundet har så følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag til forespørgselsdebat:

 

Da Ruth Heilmanns forslag til forespørgselsdebat for det meste indeholder spørgsmål til Landsstyret, og da vi endnu ikke har modtaget relevant svar fra Landsstyret, vil mine bemærkninger være begrænsede. Men det er værd at bemærke, at forslagsstilleren også efterlyser politiske forbedringer af pensionisters og førtidspensionisters vilkår.

 

Og jeg skal ved nærværende erindre landstingsmedlemmerne om, at Landstinget i sin tid har etableret en socialreformkommission. Men da der hidtil ikke er fremkommet forslag til forbedring af pensionisters og førtidspensionisters vilkår, skal Kandidatforbundet derfor, med forståelse, hilse Ruth Heilmanns forslag velkommen. Kandidatforbundet skal samtidig pålægge Landsstyret at aflægge et klart svar til nærværende.

 

Og så er det beslutningsforslag, punkt 44. Og til forslag fra Mads Peter Grønvold og Anthon Frederiksen, begge fra Kandidatforbundet, der har selv samme Kandidatforbund følgende bemærkninger:

 

Indledningsvis skal vi udtale vores forståelse for at Kandidatforbundets Mads Peter Grønvold stiller nærværende beslutningsforslag.

 

Når vi, til at starte med, ser på pensionisterne og førtidspensionisternes forhold, så yder disse grupper en indsats på biindtægter, med henblik på forbedring af deres levevilkår, uden udelukkende at sætte deres lid til støtte fra det offentlige. Og det skyldes ene og alene, at aktuelle pensionister ikke kan indfri forpligtelserne til faste udgifter. Og dette faktum gør, at nævnte grupper er tvunget til at oppebære biindtægter.

 

Med da nævnte ikke længere har fuld erhvervsevne, til trods for at de føler det modsatte, og er således kun i stand til at arbejde i et begrænset omfang, når de har trang til biindtægter, så bliver disse gruppers pension og førtidspension differentieret ved udbetalingen, og det mener Kandidatforbundet ikke er passende.

 

Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at der etableres mulighed for politiske tiltag, så de ikke længere skal være afgørende, om en del af alders- eller førtidspensionister oppebærer en biindtægt. Hvis dette bliver muligt, så vil nævnte gruppers vilkår blive forbedret mærkbart.

 

På den måde vil erhvervsdygtige være med til at forbedre deres vilkår, uden udelukkende at sætte deres lid til det offentlige. Men det offentlige skal være opmærksom på, at pensionister der passer til nævnte gruppers behov, og som passer til nævnte gruppers økonomiske forpligtelser, er en betingelse som skal sikres.

 

Når vi ser på de aktuelle vilkår for nogle af pensionisterne, er der blandt disse ældre, der frejdigt kan tage på fangst i naturen, men som bare bliver afskåret fra det, fordi der ganske enkelt ikke er råd til brændstof, idet der i de offentlige pensioner ikke er plads til yderligere udgifter, udover de faste.

 

For det andet har Landsstyret gentagne gange udtalt, at der i fremtiden vil være behov for arbejdskraft, og derudover udtaler Landsstyret, at der vil være behov for arbejdsdygtige ældre, hvis antallet af arbejdsdygtige ældre derfor skal øges, er Kandidatforbundet af den opfattelse, at de ældres vilkår bliver optimeret, eventuelt gennem en skattereform.

 

Det skal naturligvis også af politikerne sikres, at de ældre lever under trygge omgivelser, mens de er raske, og først og fremmest at de får gode vilkår i resten af deres liv. Landstinget og Landsstyret er således de rette instanser til at sikre ovennævnte.

 

De ældres vilkår skal ikke alene forbedre, ved at give de ældre beskæftigelse. Og da Kandidatforbundet er af den opfattelse, at de ikke-erhvervsdygtige ældres vilkår også må forbedres politisk, så skal vi til sidst udtale, at det er Kandidatforbundets opfattelse, at der fortsat må ske forbedringstiltag af de ældres vilkår. I nærværende er politiske tiltag således eneste vej, for at forbedre nævnte gruppers vilkår.

 

Med disse bemærkninger, skal Kandidatforbundet udtale sin fulde tilslutning til Kandidatforbundet forslag, og skal i øvrigt anbefale, at sagen bliver genstand for behandling i relevant udvalg, inden 2. behandlingen.

 

Og så med hensyn til beslutningsforslagene punkt 71 og 88.

 

Til forslag fra landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut og Atassuts Augusta Salling, Ellen Kristoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

 

Allerførst vil jeg takke jer, for at I fremlægger forslag, der helt svarer til mine tidligere forslag.

 

Det er en politisk målsætning, at pensionister får lige behandling, og at ægtefællens eventuelle indtægt ikke får indflydelse på størrelsen af den udbetalte pension. Det er Kandidatforbundets politiske målsætning, at borgerne får lige behandling af det offentlige, også med hensyn til pensioner.

 

Det skal naturligvis ikke være sådan, at man ved beregning og udbetaling af pensioner, skal skimme til hvad pensionisterne måtte have lagt til side til deres alderdom. Det kan på ingen måde passe, at man ved fastsættelse af pensionerne, skal basere sig på, hvad man måtte have lagt til side til ens alderdom. Der bliver ikke udbetalt fuld pension, og det til trods for at pensionsopsparingen skal udbetales, oven i den offentlige pension.

 

Alle skatteydere betaler skat til Landskassen, og det er derfor på sin plads, at alle skatteydere får lige behandling, og at berettiget pension bliver udbetalt, uden at ty til ægtefælles eventuelle indtægt. På denne måde kunne det offentlige understrege pensionisters berettigelse til pension, efter en lang arbejdsindsats.

 

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at det vil være at betragte som en straf fra det offentliges side, hvis maksimal berettiget, offentlig pension ikke kan udbetales, hvis samleveren eller ægtefællen er 10 år yngre eller mere end 10 år yngre en pensionisten.

 

Kandidatforbundet er derfor enig med forslagsstillerne om, at fuld berettiget, offentlig pension må udbetales, uden at ægtefælles eventuelle indtægt danner grundlag.

 

Kandidatforbundet skal med disse bemærkninger udtale vores fulde tilslutning til forslaget.

 

Og så er det beslutningsforslag, punkt 89, som jeg nu er nået frem til. Og til forslaget fra Atassutgruppen, har Kandidatforbundet så følgende bemærkninger:

 

Nærværende målsætning i Atassutgruppens beslutningsforslag, forstår Kandidatforbundet således, at der skal sættes en minimumsgrænse på udbetalt, offentlig pension, på baggrund af pensionisters forpligtelser på faste udgifter.

 

Tanken er god nok i sig selv. Men når vi ser på pensionisters boligforhold, så bor nogle i eget hus, og andre i offentlige udlejningsboliger. Det er således et spørgsmål, om det kan lade sig gøre lovmæssigt at tilpasse enkelte pensionisters vilkår, på baggrund af deres økonomiske forpligtelser, uden for eksempel at se på deres boligstørrelse.

 

Kandidatforbundet betragter ikke nærværende som en endelig tilpasning. Og selv om der måske kan foretages passende reguleringer, hvis bare huslejerne er nogenlunde ens. Men problemet er forskelligheden i boligerne, idet boligforholdene her i landet kan være særdeles forskelligartede, da der er forskel på størrelse, standard og vedligeholdelsesstandard. Hvad har man i sinde at gøre imod lejere, der bor i ringere boliger. Og Kandidatforbundet kan ikke tilslutte sig forslaget, i dets aktuelle udformning.

 

Så er det punkt 76 jeg er nået frem til.

 

Kandidatforbundet anser det som væsentligt i deres politiske arbejde, at levevilkårene for borgerne i rigsfællesskabet bliver ensartede. Forslaget tilkendegiver netop, at der skal skabes ensartede vilkår for modtagere af offentlig pension, herunder førtidspension, i rigsfællesskabet.

 

Når vi ser tilbage på allerede udtalte argumentationer, for at forbedre pensionisternes vilkår, kan vi konstatere, at der føres livlig debat i Landstinget, hver gang de ældres vilkår kommer på dagsordenen. Og dette sker alene som følge af forskelligheden i pensionisternes vilkår. Men i forbindelse med bestræbelserne på at forbedre pensionisternes vilkår, ytres der ønske om, at Staten involverer sig i økonomisk henseende, da Landskassen alene ikke kan klare byrden.

 

Kandidatforbundet ser derfor gerne, at pensionisters forhold bliver mere ensartede i rigsfællesskabet, og vilkårene kan forbedres, og gøres mere ensartede, ved at samarbejde med de statslige instanser.

 

Kandidatforbundet er fortsat af den opfattelse, at levevilkårene indenfor rigsfællesskabet er meget uens. Og hvis vi alene fokuserer på pensionisternes vilkår, så kan vi straks konstatere, at de er meget uens. Og dette forhold bliver ligeledes dokumenteret af herboende pensionister, der vælger at bosætte sig i Danmark. Og til trods for, at vi politikere gerne ser, at disse pensionister nyder deres otium her i landet, så er der flere og flere, der flytter. Og dette alene viser, med al tydelighed, at der er behov for politiske forbedringer af pensionisternes vilkår.

 

Til slut skal Kandidatforbundet udtale deres fulde støtte til beslutningsforslaget, idet forslagets målsætning er, at pensionisternes vilkår indenfor rigsfællesskabet bliver mere ensartede.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste der får ordet, er Doris Jakobsen, Siumut, der kommer med kommentarer til punkt 71.

 

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Vi vil ellers fra Siumut have kommenteret flere forslag under ét, men vi vil gerne fra Siumut komme med følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Enos Lyberths forslag.

 

Vi vil først fra Siumut understrege, at vi mener, at det er nødvendigt at forbedre de ældres vilkår, hvorfor vi fuldt ud forstår Landstingsmedlem Enos Lyberths begrundelser for forslaget.

 

Det er Siumuts målsætning, at enhver borger i sin alderdom skal sikres ordnede og gode forhold. Vi støtter fuldt ud i Siumut, at alle lønmodtagere, ved deres pensionering, ved et samarbejde mellem organisationerne og det offentlige, sikres pension, også gennem anvendelse af pensionsfonde.

 

Det er Siumuts holdning, at beskatningen af de indtægter, som pensionisterne oppebærer ved arbejde, så vidt muligt bør nedsættes. Og det bør sikres, at der i alle kommuner er ensartede regler omkring pensioner, i henhold til regler for personlige tilskud.

 

Spørgsmål omkring de ældres vilkår er ofte blevet drøftet i Landstinget, ligesom vi dag har dette forslag omkring tjenestemændenes pensionsstørrelse, størrelsen af fradragssatserne for enlige ældre og enlige ægtepar, kan i dag ikke siges at være høje. Vi mener derfor i Siumut, at det er på tide at tilrette de ældres økonomiske vilkår, på grundlag af resultaterne af undersøgelsen af de ældres vilkår, tilbage i 2001, og at der må tages initiativ til at specielt de ældres økonomiske byrder bliver lettet.

 

Vi ved, at skattebetalingerne fra pensionerne tilfalder kommunekasserne, og at kommunerne helst ikke vil miste disse indtægter, og ikke ønsker beskatningen fjernet. Vi mener i Siumut, at man i samarbejde mellem kommunerne, Grønlands Hjemmestyre og KANUKOKA bør finde frem til løsninger på disse pensionsspørgsmål.

 

Vi betragter det i Siumut som væsentligt, at Landsstyret arbejder for at realisere forbedringer i pensionisternes forhold, herunder adgangen til at forblive på arbejdsmarkedet, da det er vigtigt, at de ældre sikres en tryghed i deres vilkår, og skal have adgang til at forsøde deres tilværelse, gennem deltagelse på arbejdsmarkedet, og ikke mindst at de ældre føler at der er brug for dem. Vi mener derfor, at Landsstyrets mål om at forbedre det offentliges pensioner, er værd at støtte.

 

Vi mener i Siumut, at det er væsentligt at adskille fortidspensionerne og alderspensionerne.

 

Endelig håber vi i Siumut, at vi gennem revision af skatter og afgifter, som skal lette skattebyrden for lav- og mellemindkomsterne, kan se resultaterne ved en lettelse af de ældres økonomiske vilkår, allerede i år 2005.

 

Vi tager i Siumut til efterretning, at Landsstyret ikke agter at ændre forordningen om, at ægtefællers ligestilling og offentlig pension for ægtefæller eller samlevere, hvorfor vi skal henstille, at forslaget, ligesom de øvrige forslag, ikke godkendes.

 

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Ruth Heilmann, en af forslagsstillerne fra Siumut, og Jakob Sivertsen skal også være parat, også nogle af forslagsstillerne.

 

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Først skal jeg nævne, at jeg gerne vil takke for mit forslag til forespørgselsdebat, fordi partierne og Kandidatforbundet har hilst mit forslag velkommen og kommet med positive bemærkninger til det.

 

Jeg har forståelse for Landsstyrets besvarelse, idet de også har sat punkterne sammen, og også primært har besvaret beslutningsforslagene. Og jeg skal bemærke, at jeg ikke er helt tilfreds med det svar jeg har fået, og ønsker at når det bliver behandlet i relevant udvalg, at man så prøver på at finde besvarelse for de spørgsmål jeg har stillet. Og jeg håber så, at jeg så yderligere hører nærmere om de besvarelser, der måtte komme.

 

Det er korrekt, som flere har været inde på i deres ordførerindlæg, og især Kandidatforbundet, hvor de siger, at de ældres vilkår ikke er ved at blive behandlet her for første gang. Og så vidt jeg husker, så har de ældres vilkår været behandlet hvert eneste år, siden 1995. Fra 1995 til 1997, mens Socialreformkommissionen var på arbejde, så har det også behandlet en masse spørgsmål vedrørende de ældres vilkår.

 

Vi har stadigvæk betænkning, og man siger sågar, at man burde følge den som en bibel i sit politiske arbejde, men det er ligesom om man ikke kører så meget efter den længere i ældrepolitikken, hvor Inuit Ataqatigiit efterlyser en ældrepolitik. Men allerede dengang, satte vi os nogle meget klare mål vedrørende ældrepolitikken, og heldigvis har vi opnået en masse ting. Måske primært ikke på det økonomiske alene, men på de ældres daglige vilkår, hvor vi selvfølgelig også med ældreorganisationen ”Utoqqaat Nipaat” også har haft en dialog, således at der bliver en større sammenhæng, hvor man f.eks. afholder højskoleophold for de ældre, hvor ældreorganisationen også er blevet mere aktiv i debatten vedrørende de ældres vilkår. Og dermed har de også fået en større indflydelse, med deres organisation som talerør.

 

Man kan heller ikke komme uden om, at de ældre, ligesom de yngre, og i henhold til FN’s menneskerettighedskonvention, så vi jeg husker, så var det FN’s år for de ældre i 1999, hvor man blandt andet kom ind på de ældres rettigheder. Der kom det meget klart frem, hvad det drejede sig om, og hvilket indhold det har. Derfor undrer jeg mig lidt over, at Inuit Ataqatigiit ligesom siger, at man ikke siger noget, der måske kan tydes som om at vi ikke skal drøfte de ældres vilkår, hvor man skal være meget forsigtig med at komme ind på det.

 

Men jeg husker tydeligt, at de ældres år i 1998, det havde vi i Grønland, og i 1997 så var der en masse anbefalinger, hvor Landsstyret også kom med nogle indstillinger vedrørende nogle politiske mål. Og efterfølgende, så var det børnenes år i år 2000.

 

Der har været ført en masse undersøgelser, og der blev endda foretaget en særskilt undersøgelse vedrørende de ældres vilkår. Og det blev gjort i 2000 og 2001, og derfor har vi haft en masse undersøgelser, og vi har et godt grundlag for at kunne vurdere de ældres vilkår, og deres efterlysning af at have lidt flere penge mellem hænderne.

 

Jeg mener, at Landsstyret på en klarere måde bør kunne forklare, hvor meget de vil kunne få mere i lommerne, ved gennemførelse af skattereformen, og det drejer sig så også både om de enliges og om ægtefællers eller pars økonomiske forhold. Og jeg takker for Enos Lyberths foreløbige beregninger. Og der vil så gennem skattereformen ske en forbedring på ca. 200 kr., og det er nok ikke meget forkert. Og derfor vil det være interessant at høre, hvad ældreorganisationen mener om sådanne tiltag, idet jeg husker her i efteråret, der sagde Landsstyremedlemmet, at man skal have et tæt samarbejde med de ældre, og også høre dem, således at man til stadighed kan bruges deres meningstilkendegivelser ved vores arbejde med de ældre. Jeg håber at det er sket. Og såfremt det ikke er sket, så synes jeg, idet ældreorganisationen også har sendt en skrivelse, så bør de have en skrivelse, og have en forklaring om, hvilke tiltag der eventuelt måtte være.

 

Men de skal jo også kunne forholde sig til disse ældre, når de skal træffe endelige beslutninger, således at de ældre også bliver hørt, og også kan danne grundlaget for vores beslutninger.

 

Jeg ønsker dem fortsat god vind i udvalgsarbejdet, og vi håber at vi alle sammen opnår gode resultater, således at man radikalt kan forbedre de ældres vilkår. Tak.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Den næste der får ordet, er Jakob Sivertsen, Atassut. Derefter Enos Lyberth. Men først Jakob Sivertsen, værsgo’.

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. I vores fremlæggelse af forslag, så skal jeg lige præcisere, at det er vores parti under ét, hvor vi har fremsat to konkrete forslag. Det har vi også gjort tidligere under denne samling, for at opnå at man undgår interne skænderier i partiet, således at vi tydeliggør, hvilke målsætninger partiet har.

 

Men uheldigvis har andre partier taget andre stillingtagender, og jeg mener, og vi skal selvfølgelig ikke bestemme hvad andre partier skal tage stilling til, fra Atassut, men ved at bruge denne talerstol, omkring hvilke målsætninger vi har, så skal vi hvert enkelt parti fremlægge vores egne målsætninger, således at vi så vidt muligt kan komme til et resultat, hvor vi kan opnå et fælles kompromis. Og det er en god vej vi kan bruge.

 

Selv om man eventuelt har fået forståelse, så skal jeg gøre opmærksom på, at med hensyn til de personlige tillæg, så er det den kommission, der fremsatte i 1997, som har følgende ordlyd, hvis jeg må citere den: ”Socialreformkommissionen indstiller, at ved tildeling af personlige tillæg, at de konkrete krav bliver vægtet, og at man sikrer at det skal være gældende for hele landet”, og det er så det man skal sikre, og det som Landstinget dengang også tog beslutning om. Og i vores deltagelse dengang, fandt vi det også vigtigt, at de ældre får mere ens vilkår her i landet.

 

Gad vide hvor mange gange denne indstilling fra 1997 er blevet fremlagt indtil dato? Der er nu gået 7 år, hvor man betragter den som noget meget stort, og derfor henstiller vi i vores forslag, at Grønlands Hjemmestyre og kommunerne, med hensyn til byrdefordelingen, og at vi til stadighed i Atassut mener, at begge parter sagtens kan finde en løsning til alles tilfredsstillelse, og at Kommunernes Landsforening har jo også været med til sådan en målsætning, allerede fra 1997. Derfor, med hensyn til at de har tydeliggjort, at den bliver vel behandlet i udvalget, det ønsker vi meget højt fra Atassut.

 

Og med hensyn til det andet, at uanset ægtefælles eller samlevers indtægt, at man fra det offentlige, d.v.s. fra Grønlands Hjemmestyre, får mulighed for at modtage fuld offentlig pensioner, det er det vi har indstillet fra Atassut.

Jeg skal gøre opmærksom på, at det under landsstyrekoalitionen mellem Siumut og Atassut, selv om det ikke kan betragtes som et meget stort resultat, at man ved at arbejde selv, at pensionister fra 1. juli er berettiget til at få 20% af pensionsbeløbet, og så sagde vi fra Atassut, at det vil være det første skridt. Også med hensyn til at få lettet vilkårene for dem, der modtager offentlig pension. Og som det andet skridt, så har det udgangspunkt i det forslag vi her har foreslået.

 

Og med hensyn til Kandidatforbundet, så sagde han klart, at det heldigvis bliver behandlet her igen. Men jeg skal gøre opmærksom på, at siden dengang Kandidatforbundet ikke kom ind i den her Landstingssal, så har vi til stadighed behandlet disse spørgsmål.

 

Med hensyn til landsstyremedlemmets besvarelse, den vil jeg lige kommentere, hvis jeg må citere den. Og den lyder: ”Landsstyret mener, at vi udfra vores økonomiske formåen, så må vi gennemføre vores politikker”. Selvfølgelig kan Landsstyret fremkomme med deres politikker, men man må huske på, at Landstinget er de ansvarlige, og der er herrer her i Landstinget. Og hvis de har sådan nogle målsætninger, som Landstinget kan samles om, så skal Landsstyret bindes til denne målsætning, om at videreføre denne opgave.

 

Derfor mener vi også fra Atassut, at Landtingets bestemmelsesret, så burde Landsstyret også respektere den, for de er tjenere for Landstinget.

 

Afslutningsvis, det vi har fremsat, så bliver den jo også behandlet meget indgående fra partierne. Så regner vi med, at i udvalgsbehandlingen, med hensyn til behandlingen af de spørgsmål der her er blevet fremlagt, at de også vil blive debatteret meget indgående.

 

Og uden yderligere kommentarer, så vil jeg gerne lige præcisere om følgende, nogle sagde at vi ikke har råd. Men vi vil gerne sige, at vi har råd til alle vores målsætninger, men vi skal huske på, hvilken prioritering vi skal følge.

 

Vi kan tage et eksempel. Sidste år, da vi behandlede Finansloven, så er det kommende Ilisimatusarfik, som man ellers havde taget anderledes stillingtagen til, fordi den er så bekostelig, så er det Landsstyret der har et flertal i forbindelse med deres prioritering, udfra deres flertal taget beslutning om det. Det er også korrekt.

 

Det afgørende er, at vi her i landet, med hensyn til hvilken prioritering vi vil bruge, at servicere samfundet. Det er ikke afgørende om vi har råd, eller ej. Det afgørende er, hvilken prioritering vi vil følge. Tak.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Enos Lyberth, Siumut, og Mads Peter Grønvold skal så være parat. Men først Enos Lyberth.

 

Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.

Årsagen til at jeg kommer her op på talerstolen, der tænker jeg slet ikke på enkeltpersoner eller enkeltpartier, men jeg vil gerne takke samtlige partier, fordi de i deres ordførerindlæg har været inde på, hvor højt de prioriterer de ældre, og dermed også kommer med den melding til befolkningen. Det er jeg meget glad for, og vil også gerne takke for.

 

Først til Siumuts ordførers bemærkninger vedrørende det rådighedbeløb vi har, vedrørende alderspensionisterne, som landsstyremedlemmet også kom ind på. Det er jo også interessant, derfor glæder jeg mig til at udvalget fremkommer med en samlet redegørelse vedrørende de forskellige, der er fra kommune til kommune, fordi vi kommer til at vurdere det som en helhed, og det vil jeg være meget interesseret i.

 

Og så, med hensyn til det som Atassut også var inde på, blandt andet sidste år, i 2003, den 1. juli, hvor man kom med en 20%’s forhøjelse. Og det er selvfølgelig glædeligt, men samtlige partier har deltaget i det, det vil jeg selvfølgelig også gerne takke for.

 

Det mindre beløb, og Atassut var ikke den eneste der sagde det, det sagde jeg også selv dengang, på vegne af Siumut, at det bliver det, som bliver det første skridt, vi kommer til at tage i det videre arbejde, i de kommende år.

 

Og jeg husker at have sagt, det der betyder i den retning, og jeg vil med taknemlighed se på, at der også i de kommende år vil ske forbedringer.

 

Ser vi alene på i år, hvor man så vil tage en beslutning om et beløb, der svarer til 20 millioner kroner, det kommer de ældre og førtidspensionisterne til at mærke. Vi skal ikke være utaknemlige, men være taknemlige for det vi efterhånden opnår. Og derfor vil jeg, med hensyn til Demokraternes bemærkninger, og at vi skal træffe en beslutning, før det er for sent. Og jeg er også glad for denne bemærkning.

 

Dengang de ældres pension blev ændret i 1991, der dannede vi de ældres organisation, og begyndte at kæmpe for de ældres vilkår. Og det har man udmærket godt kendskab til her i Grønland. Nu er der gået 13-14 år, allerede, uden at man har rettet op på forholdene. Og derfor håber jeg, at man i fremtiden, uafhængig af, hvilket parti man kommer fra, men at hele tinget samles, for at rette op på disse forhold, for at finde en løsning.

 

Kort sagt, så vil jeg gerne henvise til de mange underskrifter, som jeg har modtaget i forbindelse med mit forslag vedrørende punkt 71. Og den vil jeg gerne henvise til, idet det er ikke kun få der har underskrevet deres støtte til mit forslag, og jeg vil gerne henvise til de mange underskrifter jeg har modtaget.

 

Med disse bemærkninger, så vil jeg gerne takke for den støtte jeg har fået, selv om den ikke har fået støtte fuldt ud, så er jeg glad for at der er et flertal, der ønsker at støtte mit forslag. Og vi kommer jo ikke til at holde op med at kæmpe for de ældres sag.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste der får ordet, er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Og i vores debat her, så er det jo de ældres og førtidspensionisters vilkår, som vi selvfølgelig behandler, ligesom vi har gjort det i de tidligere år, ligesom vi gentager de tidligere års debatter.

 

Selv om man har haft sådan debatter, før Kandidatforbundet havde nogle repræsentanter i Landstinget, og nu hvor vi er med i debatterne, så er det taknemligt.

 

Men de eksempler der bliver frembragt fra nogle partierne, hvor man kommer med nogle tropiske øers, og det er ikke hensigtsmæssigt at bruge disse som eksempler til grønlandske forhold og hvis vi sidestiller forholdene fra øerne syd for England og de grønlandske forhold, så er det jo meget meget forskellige. Og hvis ser på de dagligvarepriser og andre forhold, og hvis vi sammenligner dem, så er vi vidende om at vi til stadighed oppebære højere priser end de forhold, der er gældende for andre dele af rigsfællesskabet. Fordi med hensyn til de tropiske småøer og lignende og at man så gerne ville bruge dette som eksempel, jeg mener ikke det er hensigtsmæssigt.

 

Og at man med hensyn til mere ensartede vilkår indenfor staten og at vi så har fremsat et debatoplæg, så er det ikke således, at den skal bekostes af Grønlands Hjemmestyre alene. Men jeg mener, at hvis vi kan lave nogen lettelser på det område, så kan vi få flere midler.

 

Og jeg er også vidende om at i forbindelse med finanslovsarbejdet i landstinget, hvor alvorligt det er, hvor  vi vender hver eneste krone og gerne ville bevilge til forskellige formål.

 

Og nu med hensyn til de ældres vilkår, hvor vi har beskåret midler til rådgiver og har fjernet stillinger som rådgivere og at den gode service til de ældre, hvor det har indebåret at service er blevet mindre. Alle disse forhold må vi også huske på, at vi som landstingsmedlemmer når vi så behandler finansloven, at det som vi har ikraftsat med hensyn til tilskud til de ældre og andre. Dem har vi jo nedskåret. Alle disse tilskud er blevet mindre.

 

Og med hensyn til det man ser på,  hvor vi er meget  afhængig af bloktilskud fra staten, hvor man også gerne ville formindske bloktilskuddet, så er vi jo vidende om, at når vi ser på de forskellige forhold vi er vidende om, så ved vi hvor vanskelligt det er at bevilge midler til de forskellige formål. Og hvis vi skal arbejde realistisk, og med hensyn til de kommende udgiftsposter som er sakket langt bagud. Det skal vi først lige færdiggøre  før vi går i gang med at få minimeret tilskuddene.

 

Og med hensyn til landsstyrets svarnotat, så er jeg utilfreds med, at man ved lettelser på skattelovgivningen og lignende vil få forbedret vilkårene, men her er der kun tale om  8 procents lettelser, ca. 8%. Disse 8% det kan man ikke ty til i større omfang. Dem kan man bruge til betaling af cigaretter og lignende, hvis man ryger, så kan man måske ryge lidt flere. Men disse 8 %, jeg mener ikke det er noget man skal hænge sig ind i.

 

Og derfor hvis vi skal få forbedret vilkårene, så må vi politikere i fællesskab lave nogen løsninger. Og det er mærkbart med hensyn til dette dagsordenspunkt, så efterlyser man ikke, at den yderligere skal til udvalgsbehandling. Jeg mener, at I får arbejdet lettet og forsvarer de ældres vilkår. Jeg mener ikke, at det er noget godt udsagn, hvis man har arbejdslysten til at få lettet disse vilkår.

 

Og med hensyn til at man giver afslag for udvalgsbehandling og sådan nogle forhold, så må vi også støtte dem og opnå at andre partier får nogen anderledes stillingtagen, det er sådan vi skal arbejde.

 

Og med disse bemærkninger siger jeg tak til de besvarelser, der er afgivet til vores forslag og håber på, at landsstyret målrettet vil arbejde hurtigst muligt for at lette vilkårene for de ældre. Og at vi ikke kun debattere omkring rådgiversituationen for de ældre, men aktivt får det lettet arbejdet for det.

Tak.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Og som sagt bliver det Augusta Salling, Atassut, som bliver den næste. Og efterfølgende så er det landsstyremedlemmet for familie og sundhed, Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

 

Augusta Salling, Atassut,

Her af det der blev fremsat af partierne, Kandidatforbundet og ikke mindst forslagsstillernes fremlæggelser, så kan man høre, at der er behov for en reform for de ældres vilkår, og det er det som landstinget videre i udvalget må behandle inden andenbehandlingen af disse forslag. Jeg mener, at det er derhenad vi skal arbejde.

 

Og man må også huske på, at man i flere år har vendt tilbage til disse forhold og kommer forslag om at de ældre har grund til at man ikke er tilfreds med ældres vilkår. Det er ikke sådan at man for forslagets skyld fremkommer med forslag. Men det har grund i at man er nødsaget til at komme med forslag herom, fordi man ikke har fået løst de ældres vilkår og hvor, hvordan og hvilke målsætninger man skal have med hensyn til at få lettet de ældres vilkår.

 

Landsstyremedlemmet for sociale anliggende kommer med en trøst om at man ved en skatte reform, kan få lettet de ældres vilkår lidt, det er helt afgørende hvilken beregningsmetoder man har brugt for at opnå dette.

 

Fordi som eksempel, så er der flere kommuner som har lavet en ordning således at de har sat som et minimumsgrænse til de ældres og førtidspensionisters pension og med hensyn til at udgifterne til vand og varme, hvis de har haft behov for telefon, så har de kun 4.500,00 kr. som de skal bruge til mad, tøj og lignende. Og det er det som man har sagt, som skal være minimumsbeløb og som skal være gældende og at man ved at bruge dette, og hvis man skal lave en beregning sammen med den foreslåede 2 % skatteforhøjelse, så må man regne med at enlige der bor alene, så ville de få 1.500,00 kr. Og hvis de har haft sådanne udgifter, så vil disse skattereformlettelser ikke få nogen indvirkning for de ældres og pensionisters vilkår.

 

Derfor er jeg overbevidst om, at man i udvalget behandler det seriøst, det spørgsmål om vores kommentarer. Fordi det er helt nødvendigt, at man får lavet lettelser for de ældre og det er også nødvendigt at man opnår et resultat der er tilfredsstillende for alle.

 

Man kan jo ikke blive ved med at vende tilbage til sagen hvert eneste år, om nu må vi få nogen resultater, der er fremadrettede.

 

Det er korrekt, at vi under landsstyrekoalitionen, så har vi taget det første skridt, og vi havde også håbet på, at vi efterfølgende ville opnå mere, men nu må vi håbe på, at det nuværende landsstyre har jo også givet tilsagn om at de ville arbejde for de ældre og at de i samarbejde ville støtte vores initiativer.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er landsstyremedlemmet for familie og sundhed, Asii Chemnitz Narup og efterfølgende så er det Doris Jakobsen fra Siumut, der skal være parat.

 

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Under efterårssamlingen her i efteråret sidste år, så sagde vi meget klart til landsstyret, at i vores bestræbelser på at forbedre de ældres vilkår, der skulle det første skridt være en skattereform, og det blev også realiseret og det blev behandlet mens jeg var i Tasiilaq her i salen.

 

Og nærværende lovforslag vil igen blive behandlet her i salen til andenbehandling. Og allerede dengang sagde vi, at vi ville gerne bruge denne vej fordi levevilkårene er alt for store, så betragter vi det som et godt redskab til at forholdene mere ensartede endnu engang. Vi sagde også dengang, når det første skridt er blevet gennemført, så må vi efter at have set på konsekvenserne, skattereformen, så må vi tage det næste skridt og foretage en nøje beregning for at se på hvordan vi endnu engang kan forbedre de ældres vilkår. Og jeg synes selv, at vi opfylder de ting vi har forpligtet os til.

 

Og jeg skal også lige minde om, at vi i løbet af gennem flere år, så må man også kunne se på landskassens regnskaber, og så må man også kunne se på regnskaberne, at man ikke bruger alle de midler der bliver afsat til det. Derfor har man så også fået en beføjelse til at se på at undersøge de yderligere oplysninger der vedrører emnet, fordi man derfra kan foretage en analyse af, hvorfor man ikke bruger alle de midler, der bliver afsat til det.

 

Hvem modtager noget, hvem modtager ikke noget, hvor i Grønland bor de? Så ville vi også på denne måde kunne få et bedre redskab til at foretage yderligere forbedringer. Jeg har ikke været tilfreds med, at man igennem flere år har afsat midler, uden at det fuldt ud har været brugt. Og derfor vil vi gerne have afdækket, hvorfor og hvad er årsagen til det? Hvem modtager noget, og hvem modtager ikke noget? Og jeg glæder mig også til at se disse resultater, fordi det så vil danne grundlaget for det videre skridt, vi skal foretage os.

 

Allerede i efteråret så sagde jeg, at vi i landsstyret lægger vægt på, at vi kan få en større nytte af de ældres arbejdsvilje, således at vi også kan få en nytte af deres erfaringer. Og der siger jeg endnu engang, og derfor er mulighederne for en biindtægt ved siden af pensionerne, således at vi kan finde ud af den øvre grænse. Og selvfølgelig vil man også foretage den nævnte undersøgelse blandt andet med det for øje.

 

Disse målsætninger fastholder vi stadigvæk og vi arbejder stadigvæk med det mål at opnå disse.

 

Og vi ser også klart fra Demokraternes side, at vi selv må forberede os til at vi også engang bliver ældre, det er vi fuldstændig enig i fra Inuit Ataqatigiits  side. I dag er det jo sådan, at mens vi arbejder for samfundet, så bliver vi erhvervsaktive færre og færre, mens vi til gengæld får flere og flere som vi skal forsørge. Og derfor er det pensionsordningerne af yderste vigtighed selvom det ikke er direkte under mit ansvarsområde i landsstyreområdet, men anser dog alligevel for at have den yderste vigtighed.

 

Og jeg skal også lige nævne, at de ældre rundt omkring på kysten og at de så har et fast rådighed efter at have betalt samtlige faste udgifter, og at de bør have næsten  samme  størrelse. Det har flere været inde på.

 

Jeg har ikke nedsat et udvalg, men det er landsstyret samlet som har dannet et strukturudvalg, og jeg ved at landsstyreformanden har omdelt det til landstingets medlemmer om dette udvalgs kommissorium, idet man i flere år har diskuteret hvilken byrdefordeling der er, og hvordan en ny fordeling bør være.  Det er noget som skal vurderes. Og jeg synes også, at det stemmer godt overens med strukturudvalgets arbejde med hensyn til det som Atassuts forslags indhold. Og jeg synes også, at de bemærkninger der er faldet her, det får udvalget også med i deres videre arbejde, således at det fuldt ud kan vurdere disse.

 

En ting vi principielt plejer at være enige om eftersom jeg selv kan udvide det, er at vi skal give de ældre bedre forhold at leve under. Det er rigtigt nok.

 

Og med hensyn til de forslag der er fremkommet her, de stemmer godt overens med det formål. Men til trods for det, så mener jeg, at når man arbejder som folkevalgt både i landstinget og i landsstyret, så har vi også et ansvar, så bør vi være det ansvar bevidst. Og uanset hvor godt et formål er, så kan vi ikke blot lukke øjnene og vedtage nogen spørgsmål som har store økonomiske konsekvenser.

 

Og jeg skal ikke komme ind på nogen tal i større udstrækning, men jeg vil alligevel dog nævne disse ting, såfremt disse forslag blev vedtaget, så ville det resultere i følgende økonomi.

 

Det første spørgsmål, nemlig at man skal blive uafhængig af hvad det er for nogen ting man skal vedtage, og det har man så regnet på i mit direktorat. Også uanset indtægt og såfremt man giver, så vil det koste 305 mill. kr. for landskassen. Og det er blot til det første spørgsmål.

 

Og jeg skal nævne, at vi allerede har afsat 242 mill. kr. til alderspensionen. Det vil sige, at vi skal forhøje udgifterne til denne konto på 26%, det vil sige en forhøjelse på ca. 60 mill. kr.

 

Og det blev også foreslået, at et par, gifte eller samlevende skal behandles som enkeltpersoner og behandles ens, og hvad ville det så koste? Det ville da også være korrekt at såfremt alle skulle have ens i udbetaling, så ville det udfra den højeste pension til enlige, det ville så koste 337 mill. kr. Det ville sige en forhøjelse på 40% i udgifterne. Og i den forbindelse skal jeg minde om igen, at det der vedrører alderspensionen, fordi heri er det også indeholdt førtidspension.  

 

Når vi ændre alderspensionen så tager det sig også med, hvorfor vi så også må medtage disse tal i vores videre beregninger. Og såfremt det så også skal tage disse med, så vil så også koste mellem 233 og 260 mill. kr. og hvor vi har afsat 185 mill. kr. i år i finansloven.

 

Derfor uanset hvor meget vi ønsker disse ting med hensyn til forbedringer indenfor ældreområdet og alderspensionerne, så må vi også se reelt på hele samfundet som sådan, og se på samfundet som helhed, fordi vi har mange ønske.

 

Vi ville gerne give børnene bedre forhold og heri har vi også en stor opgave som også koster mange penge. Der er skole, skoleforbedringer, der er sundhedsområdet, hvor vi også har nogen forskellige ønsker. Og derfor har vi også prioriteret, at sige klart og reelt, at så længe der er så store økonomiske konsekvenser og såfremt vi skal være ansvarlige, så må vi give dem et afslag. Men alligevel fortsætter vi med de mål vi allerede har sat os, og så må vi også se på hvordan og hvorledes vi efterhånden kan nå de mål, vi har sat os.

 

Og til Kandidatforbundet som har foreslået at vi skal tage udgangspunkt i de forhold man har i Danmark. Det giver anledning til en del forundring hos mig, fordi jeg har ellers bemærket Kandidatforbundet, fordi de prioritere at man skal tage udgangspunkt i de faktiske forhold i Grønland, når vi tager beslutninger herom. For mig er det en nyhed, at man nu gerne vil tage udgangspunkt i de danske forhold, og vi så også bedre vores politik ud fra det. Det passer ikke overens med vores hjemmestyreordning.

 

Her om få dage så fejre vi 25 året for hjemmestyrets indførelse. Såfremt Kandidatforbundets forslag bliver vedtaget, så må vi så også blot sige, at lad os nu bare videregive sociallovgivningen til Danmark, nu gider vi ikke at føre den videre her i Grønland. Det skuer fælt i mine ører, fordi når jeg har diskuteret med Kandidatforbundet, så stemmer de ikke overens med deres politiske holdning, hvorfor det blot bliver til stor forundring.

I efteråret har vi også haft en debat, hvor vi også blev enige om, at vi må tage det næste skridt, hvor det næste skridt må være en selvstyre, og der husker jeg også helt klart, at Kandidatforbundet også deltog aktivt i debatten med stor arbejdsvilje, hvorfor jeg er meget usikker på det forslag, der nu er blevet taget op. Såfremt hjemmestyreloven blot skal stoppes, så har jeg lyst til at stille spørgsmålstegn ved det.

 

Der er nogen der prøver på at mistænkeliggøre nogen, det er korrekt, at jeg siger, at jeg gerne ville samarbejde med de ældres organisation og om jeg virkelig har opfyldt det.

 

Ja, det er rigtigt at have været på tur i Qaqortoq i februar, så havde jeg et telefonmøde med ældreorganisationens bestyrelse. Det er ellers bedst at man har en diskussion hvor man sidder sammen, men når det ikke er muligt fordi Grønland er så stort og afstandene er så store og så den næste gode mulighed er at vi afholder et telefonmøde. Og vi blev også enige om, at vi skal fortsætte med sådanne møder og vi har også truffet beslutninger om at vi yderligere skal afholde et telefonmøde.

 

Og jeg skal også nævne at koalitionen meget klart siger, at vores mål er at befolkningen i Grønland skal have mere lige vilkår, også fordi indkomstfordelingen er meget meget forskellige her i Grønland, hvilket også afspejler sig i familiernes vilkår. Og da de forskelle allerede eksistere og såfremt de ældre også skal gøres mere lige i deres forhold, så må vi prioriterer de mindst bemidlede og løfte dem op, så de kommer i tættere niveau på de højest bemidlede. Og det er derfor vi på en eller anden måde må gøre forskel, således at vi prioriterer dem der har de laveste indkomster først.

 

Der er også sagt nogle ord som skuer fælt i mine ører, hvor man også siger, at de ældre som har en pension ved siden af ligesom bliver straffet og at man også har frataget dem nogen, hvor man har sagt, at man har taget 80% fra.

 

Man skal ikke prøve på at vende tingene til den forkerte side. Man har ikke taget noget fra dem. Herunder Siumut og Atassuts koalitionstid så fik de så mulighed for at modtage 20% af det som enlige får. Man skal ikke prøve på at vende tingenes tilstand til det omvendte.

 

Jeg nøjes indtil videre med det.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Talerrækken har ændret lidt, den næste var ellers Doris Jakobsen, som har trukket det tilbage. Men der er stadigvæk 6 i talerrækken. Den næste er Godmand Rasmussen, Atassut og Ruth Heilmann, Siumut bedes om at være klar. Men først Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Det er fra Atassuts der blev sagt tak til dem der støttede vores forslag. Det ville jeg ikke kommentere særskilt, men Atassuts ordfører og de ord der blev nævnt og det der blev nævnt fra Siumuts Ruth Heilmann, dem vil jeg gerne erindre om.

 

At det korrekte var vist at jeg fra denne talerstol sagt sidste år, at de målsætninger vi har i Grønland, det er en zigzagkurs, og hvis man har haft sådan en kurs, så vil vi have debatteret de punkter vi debatterede meget lettere. Fordi socialreformkommissionens indstillinger og hvis man havde fastholdt de indslag der var siden dengang, så ville vores problem ellers måske have været meget mindre. Fordi det er også meget mindre klart det der blev nævnt dengang.

 

Jeg vil komme med en præcisering helhjertet, at med hensyn til den behandling som de ældre får, og hvis Atassut kan opnå et samarbejde, så ville de lave en løsning. Det må også lytterne finde ud af. Med hensyn til det der blev fremlagt tidligere så er der sket noget alvorligt, og det må jeg udtale uden at skjule.

 

Dengang jeg var formand for socialudvalget hvor det var noget meget meget kedeligt som jeg har oplevet dengang. Jeg har ellers ment, at dem der kom med nogen kedelige ting vedrørende de ældre og de andre partier har ellers prøvet på at udvise samarbejdsvilje. Men nu hvor vi diskutere, så kommer man med noget helt anderledes lyd.

 

Og fra Inuit Ataqatigiits ordfører, så blev det nævnt at pensionsordningen SISA, at det er helt korrekt, at de muligheder man har og det bliver brugt endnu mere. Det ville jeg gerne takke. Men i dag snakker vi om alderspension og førtidspension.

 

Og med hensyn til at opfordre de unge til at spare op til alderdommen, det er helt korrekt. Men det har ikke sammenhæng med det vi debattere ældrepension. 

 

Og der er også nogen flere kommuner som Inuit Ataqatigiit har nævnt, at det er helt korrekt, at der også er nogen kommuner, der har lavet nogen lettelser i forbindelse med at de har haft nogen god ældrepolitik, men det er spørgsmålet om de har ikke sammenhæng med det vi debatterer. At man lave gymnastik og underholdning til de ældre, det er også hensigtsmæssigt, men hvad ville de gavne hvis man vil gå til gymnastik uden at have mad i maven? Det er ikke sundt for den ældre.

 

Landsstyremedlemmet sagde blandt andet vurdere hvor man lukker øjnene i, og som kan have mange midler som konsekvenser og det er helt korrekt.

 

Og jeg siger også tak for, at man nu har forståelse for disse forhold, fordi det er også korrekt, at vi tidligere har udtalt dette. At der er jo begrænsede midler der er til rådighed.

 

Men jeg vil ikke undlade at kommentere følgende, som var med i landsstyrets svarnotat, derfor er det til hensigt, at man vil lave nogen undersøgelser om man kan have biindtægt udover pensionister? Det blev sagt fra landsstyret, at man må stoppe med alle disse undersøgelser, dem må vi holde op med. Nu må vi starte arbejdet for alvor. Og det er også korrekt og godt, at man har sådan nogen. Det er ligesom om man først vil lave nogen undersøgelser, hvis man vil behandle noget.

 

Men hvis man ser fremad med hensyn til det, det er det man behandler, så vil det være meget vanskelligt at finde ud af som de ældre, at man har gennemført denne undersøgelse af de ældres vilkår, hvor de til stadighed ikke er sat på plads. Derfor er det ikke mærkeligt at vi i Atassut gerne ville have en udvikling, hvor vi sætter personen i centrum.

 

Og vores ordfører sagde meget klart, at hvis man bruge en korrekt prioritering, så kan man opnå som man ser noget umuligt. Ja, det er korrekt at man må stoppe de rettigheder og det som de ældre kommer med hjertesuk, og så de ældres organisationer komme frem med noget. Nu må man gøre noget ved det. Det kræfter man har brugt i andre henseender, det må stoppe her, nu må man lave en løsning. Tak.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Og før vi går videre så skal jeg lige sige, at man fra landsstyret har rettet henvendelse, om at når man har behandlet og når man så kommer til punkterne 31-30 om man kan ændre rækkefølgen. Hvis man ikke har noget imod det, så håber jeg, at ændringsforslaget kan blive godkendt, selvom vi allerede har godkendt dagsordenen. Det er rækkefølgen vi gerne ville have ændret. Det har jeg lige omlagt, således, at dem der ville kommentere disse kan være forberedt til det.

 

Det har man ikke noget imod, og vi går så videre.  Og den næste et Ruth Heilmann, Siumut. Efter Ruth Heilmann, så er det Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit der skal være forberedt. Men først Ruth Heilmann.

 

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Jeg mener, at partiernes ordfører alle ønsker at man forbedre de ældres vilkår og at man radikalt forbedre det de får udbetalt, og jeg havde også regnet med, at landsstyremedlemmet også ville klart fortælle om hvilke forbedringer der så ville ske ved skattereformen.

 

Men hun nævner til gengæld nogen store tal, som måske kan gøre de ældre forskrækkede. Jeg synes også, at vi bør være realistiske, når vi drøfter forskellige spørgsmål her i salen.

 

Men jeg er enig i, at en masse af forslagene kan betyde en hel del økonomi. Men det jeg prioritere er at vi prøver på at forbedre de ældres vilkår.

 

Vi ønsker alle sammen, at det blive behandlet videre i udvalg, og at man behandler det indgående. Men med hensyn til de 2 beslutningsforslag og det er så også blevet drøftet, hvor landsstyret ikke ville gå ind for dem. Og jeg håber, at formandskabet nærmere vurdere hvordan de så skal udvalgsbehandles. Og jeg mener, at det skal behandles indgående i udvalget.

 

Og selvom man måske ikke er inde i det, så da det også er indeholdt i skattereformen, så må man også se på hvilke forbedringer der har måttet være for børn-, og ungeområdet, hvorfor man skal nøje vurdere i udvalget. Jeg lægger stor vægt på, at udvalget bliver medinddraget. Selvfølgelig respektere jeg at landsstyret har lagt det ud til behandling i strukturudvalget, men det er vigtigt, at vi også følger med politisk og til efteråret eller jeg er også overbevidst om, at vi til efteråret også kommer til at se nogen forslag med indhold i forbedring af de ældres forhold.

 

Og det er også vigtigt at både embedsmænd og de unge også deltager i forberedelserne til at man engang bliver ældre.

 

Og arbejderne er jo også gået selv i gang med det igennem SISA. Og der er jo også nogen som også har haft en pensionsopsparing og det har jo også selv klaget over det, fordi de bliver ramt at de lever som ægtepar eller samlevende, og derfor har jeg så været inde på at FN’s menneskerettighedskonvention som blev ratificeret af Grønland i 1993. Det gælder stadigvæk. Vi har jo også selv selvstændige menneskerettigheder der gælder for os, og det må da også være gældende for alle.

 

Man har jo selv lyst til at kommentere det på forskellig må også med hensyn til de forskelligheder der er for ældres vilkår indenfor rigsfællesskabet. Vi får et bloktilskud fra Danmark på grund af rigsfællesskabet og jeg håber, at de forhold som de ældre også har, at vi så på den måde også kan give udtryk for de mål vi har. Fordi man siger, at man ikke har råd til det selvom man gerne ville forbedre de ældres vilkår.

 

Når man så ikke har råd til det, så kunne man måske forhøje kyllingepriserne med en krone pr. kilo, så kunne man gennem disse indtægter bruge til at forbedre de ældres vilkår. Man kan også stille nogen andre forslag, derfor må vi så også efterlyse nogle løsninger for at radikalt at forbedre de ældres vilkår, især med hensyn til de månedlige beløb de modtager.

 

Jeg husker i 1998, da vi med stor glæde blev enige om her i salen, hvor vi opnåede en forbedring for de ældre. Så vidt jeg husker så er det 238,00 kr. Og den er ikke kommet til udtryk for de ældres vilkår, fordi det afhænger af kommunernes også egen økonomi, hvor man også bruger mindstesatser. Og derfor har vi ikke opnået det mål, som blev fastlagt under socialreformkommissionens arbejde, hvor målet var at det skulle være mere ensartede forhold.

 

Såfremt vi kunne mødes på det, så siger så, at  man ikke kan gøre forholdene ens så længe vi ikke har indflydelse på kommunernes selvstændighed. Og vi må også kunne inddrage KANUKOKA i arbejdet og såfremt vi ikke gør det, så er jeg overbevidst om, at vi også kommer til at tage sådanne ting op igen, fordi såfremt de ældre ikke mærker nogen mærkbare forbedringer, så må vi kunne tage sådanne forslag op igen.

 

Så må vi også se på de realistiske eller de konkrete tal, vi kan arbejde ud fra, hvor vi eventuelt kan komme på kompromis. Jeg håber at landsstyremedlemmet kan anskaffe disse tal og fremlægge dem overfor tinget.

 

Per Berthelsen, 4. suppleant for Landstinget, Demokraterne.

Inden vi går videre, så skaber en større debat og selvom man ikke direkte har sagt, at man skal sende den videre til udvalgsbehandling, så kan jeg godt mærke, at alligevel er stor enighed her i salen. Så vil jeg blot nævne herfra, at når debatten er færdig, så vil jeg holde en afstemning, hvorvidt punktet skal sendes videre til udvalgsbehandling, da det jo er landstinget, der suverænt træffer en beslutning om sådanne spørgsmål.

Jeg håber, at man så har hørt meldingen her.

Men der er flere der har markeret sig og den næste der får ordet er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit og den næste igen er Enos Lyberth der får 2 min., da det er 3. gang. Men først Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, vær så god.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja, selvfølgelig forslagsstilleren er det jo ikke mærkeligt at de arbejder aktivt for deres forslag. Men forslagsstillerne har end ikke fremsat hvilke økonomiske konsekvenser deres forslag ville have. Derfor om man skal gå ind for det, selvfølgelig kan man ikke overveje det, når man ikke ved hvilke økonomiske konsekvenser det ville have.

 

Det er også helt sikkert, at når landsstyremedlemmet fremsætter i sit svar om hvor mange midler, vi bliver nødsaget til at bruge, hvis man skal gå ind for de forslag, der er fremsat. Og når vi ser på finansloven i dag og hvordan vores økonomi går, om at så kan vi ikke sådan umiddelbart gå ind for så store forhøjelser fra Inuit Ataqatigiit, og derfor indstiller man, at forslaget bliver afslået, ligesom man har afslået det fra Siumut og Demokraterne.

 

Derfor mener jeg, at når man ikke har råd til eller hvorfra man skal lave nogle besparelser for at have råd til det, så længe vi ikke kan se det, så kan man ikke godkende sådanne nogle forslag, for hvis blot godkender, så vil vi gøre noget meget uansvarligt for økonomisiden. Selvfølgelig er det ønskeligt, at man forhøjer alderspensionisterne, det første skridt tog man i forbindelse med skattereformbehandlingen i forgårs, og derfor med hensyn til, at de ældre, det rådighedsbeløb de har med hensyn til deres egen husholdning, at de fornuftigt får pengene til atm strække ting.

 

Og den ånd de har, sådan skal vi også behandle Finansloven, at man har en sådan fornuftig omgang med penge, ligesom de ældre, så kan vi ikke gå ind for noget , som vi ikke har råd til, eller som vi ikke har overvejelser om, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have, fordi vi godkende så høje beløb i forbindelse med forhøjelser, så kan det være at vi i løbet af 1 eller 2 år bliver nødsaget til at få den formindsket på baggrund af Landskassen får økonomiske problemer, det vil være meget dårligere, at som parti, at hvis man har arbejdet ihærdigt for en forhøjelse, at man efterfølgende bliver nødsaget til at formindske beløbene.

 

Med hensyn til menneskerettighederne, at Inuit Ataqatigiit ser det som et tabuemne, det er overhovedet ikke tilfældet, Inuit Ataqatigiit har forståelse for menneskerettighederne i den essens der er, at hvem som helst personer ikke kan blive frataget deres rettigheder, og man kan ikke sige til de ældre, at i har en rettighed til at få den samme pension, som der er gældende i Danmark. Det er ikke sådan.

 

Hvis man har fremlagt sådan noget, så har man fremsat noget på forkert grundlag. Vi kan bestemme i forskellige lande og her i Grønland har vi en rettighed, at kunne bestemme hvor stort et beløb alderspensionen, det samme er også tilfældet i andre lande.

 

Med hensyn til personlig tillæg, og så blev det foreslået, at personlige tillæg, der vil jeg også ramme kommunernes økonomi så hårdt, at de i nogle kommuner ikke vil have råd, man har endt ikke hørt KANUKOKA i forbindelse med sådanne nogle forslag, så vi ved jo ikke om KANUKOKA har taget stilling til sådan et forslag, som det ser ud, derfor så længe at forslaget er sådan, så kan det ikke umiddelbart godkendes.

 

Og med hensyn til Enos Lyberth, og de mange underskriftsamlinger, og det der blev sagt, og siger, at hvis man  møder nogle personer på gaden, som går ind for forhøjelse af alderspensionen, så vil de så skrive under uden at tænke, men hvis man redegøre, at det koster så og så meget, og så og så mange konsekvenser vil det have, hvis det bliver forhøjet, så kan det være, at de mange underskrifter, ikke vil være så mange, hvis man blot siger, at vil vi forhøje alderspensionen, så mener jeg, at værdien af sådanne nogle underskriftindsamlinger ikke kan overbringes sådan umiddelbart.

 

Og med hensyn til Godmand Rasmussens bemærkninger, at vi har behandlet, hvordan de ældre tænker, og hvilken ældrepolitik der er, selvfølgelig tager vi disse med, ikke kun beløbet, for ud fra de 6 dagsordenspunkter, så har vi allerede nævnt i vores kommende bemærkninger, at vi vil behandle dem og besvare dem under et, det er derfor vi har fremsat vores bemærkninger.

 

Det vigtigste her, er det, at når vi ser på Finansloven for i år, så har vi allerede brugt 433 mio. kr. til pension, og nu blev der foreslået, og hvis vi skal gå ind for forslagene, om hvor meget det vil stige, så og hvis vi kan ind for det,  på hvilke andre områder skal vi så lave nogle besparelser, det vil jeg meget gerne have at vide, for vi kan ikke gå ind for sådan med bind for øjnene.

 

I forbindelse med behandlingen af skattereformkommissionen, så har Atassut stillet forslag om, at vi skal lave nogle besparelser på 128 mio. kr., og hvis vi går ind for pensionsforhøjelser, så vil besparelsesbeløbet blive forhøjet. Det bliver ellers godt nok sagt fra Atassut, så kan vi måske bruge bevillinger til Ilimmarfik/Universitetsparken til pensionsbeløbene, men vi må huske på, at uddannelsessøgende, som vi ikke kan undvære, de må også fortsætte, derfor må vi også bevilge midler, uanset om vi bygger Ilimmarfik/Universitetsparken eller ej, så må vi også yde midler til driften af disse uddannelsesområder, fordi vi betragter det som nødvendigt at bygge Ilimmarfik/Universitetsparken i forbindelse med at uddannelse skal køre godt, og at vi får nogle veluddannede i fremtiden, det er på baggrunden deraf, at vi har stillet det. Vi må også huske på, at jeg mener,  at det er Demokraternes ordfører kom med meget fornuftige forslag, at hvis vi godkender dette, hvilke byrde vores efterkommere vil have, og det må vi også tænke på. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Enos Lyberth, Siumut, 2 minutter da det er for 3. gang. Efterfølgende er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.

Ja, det er til Atassuts ordfører, den ene ordfører, og de tal der blev nævnt, det kan afstedkomme misforståelser, at de tal jeg tidligere har sagt med hensyn til det der er gældende, at de forhøjelser der vil være i 2000, 4.250 kr. og til ægtepar, så er det 7.907, det er noget som skal være gældende efter skattebetaling, det er noget som vil blive udbetalt til disse personer. Jeg præciserer, at hvis vi ikke har de tal, så kan man få disse tal ved henvendelse til Økonomidirektoratet.

 

Og til Atassuts ordfører, Godmand Rasmussen, han får det til at lyde som om, at hvis Atassut havde haft flertal, så kan de få løst alt og alle, jeg mener, at sådanne nogle udsagn, dem kan jeg ikke tro på, og jeg mener at det er tom snak, fordi jeg selv har været formand for de ældres organisation, så har jeg også følt noget fra Atassut. Vi har haft flere årlige samtaler, også i den tid, hvor Atassut har været i landsstyrekoalition, og dette samtalefora er ikke blevet bedre i dag.

 

Det er meget kort sagt, at jeg er meget utilfreds med, at andre partier ligesom praler af deres udtalelser. SIK, KNAPK har også været nogle organisationer der har været med i mange år, og de ældres organisationer er ligesom alle andre organisationer vi har også mange målsætninger hvert eneste år, og jeg vil også håbe på, at denne debat vil have kort og flot resultat, fordi de ældre har jeg arbejdet for i mange år, og de ønsker, at de vil have et fornuftigt liv, og derfor håber jeg, at denne  debat får et fornuftigt resultat. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. De ting som Landsstyremedlemmet er fremkommet med vedrørende vores forslag, der kan vi ikke acceptere, at man ligesom har lagt tallene skjult for os, såfremt man allerede havde taget med i vores besvarelse, så kunne vi have taget en dybere drøftelse af det.

 

Når man diskutere et så vigtigt et punkt, så må man også medtage de økonomiske konsekvenser, og det er meget vigtigt, at de bliver taget med.

 

Og Inuit Ataqatigiits ordfører var også inde på byrdefordelingen mellem kommunerne og Hjemmestyret, og der kan jeg heller ikke acceptere de bemærkninger der er kommet der, fordi man fra Landstingets side længe har krævet at persontilskuddene, det er kommunernes ansvar, og så frem man skal revidere disse, så kan man ikke komme uden om Kommunernes Landsforening, men Hjemmestyret er den anden part i sagen, selvfølgelig har vi stor respekt for dem, hvorfor vi ønsker, at man også tager den anden part med i det videre arbejde.

 

Og jeg må også komme med en berigtigelse fra Atassut, du skal ikke ligge nogle ord i munden på Atassut, vi siger ikke, at vi skal bruge de penge der skal bruges til Universitetsparken til alderspensionerne, det er bare et spørgsmål, det er et spørgsmål om prioritering, og hvilken prioritering Landsstyret foretrækker. Det er bare et spørgsmål jeg har nævnt Universitetsparken, fordi det siddende Landsstyre gerne vil etablere Universitetsparken, den kommer så til at blive en realitet, men jeg vil blot opfordre til, at man lige er forsigtigt med, at citere, eller man skal være meget påpasselig med at citere korrekt.

 

Siumuts Ruth Heilmann var lidt usikkert på om sagen skal sendes videre til udvalg, jeg synes, at hvis et flertal i Landstinget ønsker det, så kan man sagtens behandle det i et udvalg, som et flertal ønsker det, fordi der er en masse positive ting man også kan bruge, der har været sagt her fra talerstolen, hvilke vi også ønsker fra Atassuts side.

 

Og Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, at det ellers ikke var helt nødvendigt, men vi bør have en politisk debat, vi skal ikke være forskrækkede over, at skulle behandle sådanne problemstillinger, vi kom med et eksempel, dengang da Siumut og Atassut var i koalition, så kom man også ind på, at folk der gennem deres arbejde har haft stor indflydelse overalt i Grønland, hvor mange af dem måske har arbejdet som præster og kateketer, de skal selvfølgelig også respekteres, og agtes, hvorfor vi fra Atassuts side gerne vil opnå, at de får en offentlig pension.

 

Det er blevet opnået efterhånden, selvom man i starten troede, at det var noget man ikke kunne opnå, fordi alt hvad man synes er uopnåeligt, det kan altid opnås igennem samarbejde. Set alt i alt, så er den siddende koalition og efter hvad de siger, så udleder det sådan, at det ellers ikke har været nødvendigt, at føre en sådan en lang debat, fordi det allerede står klart, at det vi drøfter nu i dag, anses for at være uopnåeligt, og derfor ønsker vi til stadighed, at vi selv i det mindste på en eller anden måde opnår, at de ældre får større goder, såfremt vi igennem mødet her, kan finde flere midler til det.

 

Og til efteråret, så kan vi diskutere de økonomiske konsekvenser, så vil vi måske opnå, at de involverede ældre måske får en bedre oplevelser af livet. Men vi ligger vægt på, at det bliver udvalgsbehandlet, selvom flertallet siger, at det er nogle uopnåelige ønsker vi har, men jeg håber, at vi  i det mindste opnår noget til fordel for de ældre.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet for en kort bemærkning.

 

Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg har ellers ikke regnet med, at jeg ville komme op på talerstolen igen, men det ærede Landsstyremedlem, selvfølgelig de ord, hvor man kan bruger lidt for stærke ord, og det må man jo helst gerne undgå, også fra mødelederne.

 

I vores fremsættelse af dagsordensforslag med hensyn til lettelser af de ældres vilkår, og det er på baggrund deraf, at vi har fremsat disse forslag, og i vores forslag, der har vi overhovedet ikke sagt, at Grønland på alle områder vil blive styret fra Danmark, det står overhovedet ikke i mit forslag, at alt vil blive styret fra Danmark, det er at man bliver gal når man kommer og bliver påduttet andre meninger i vores forslag. Jeg mener, at sådanne forhold, så vidt muligt ikke skal bruges fra Landsstyremedlemmet, fordi det er ikke sådanne udsagn vi bruger, vi kommer med noget klart fra Kandidatforbundet om, hvordan man ved at gøre noget, kan undgå sådanne nogle forhold.

 

Jeg er også vidende om, at da jeg har været medlem af Finansudvalget i de to seneste år i den sidste valgperiode, hvor vanskeligt vores økonomi er, og derfor inviterer jeg vores Rigsfællesskab i respekt, det er ikke sådan at Rigsfællesskabet skal  styre for alt og alle, og at Rigsfællesskabet for alt og alle skal stå for styringen, det er ikke det jeg har krævet, det er ikke det, jeg har nævnt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og vi skal til at have en afslutning, og efter at Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed har udtalt sig, så skal jeg også udtale, at inden 2. behandlingen, så må vi også regne med, at den vil blive udvalgsbehandlet. Og det er så udvalget, der skal behandle forslagene og tage stilling til disse, og jeg regnede ikke med at debatten ville tage så lang tid, fordi det vil blive udvalgsbehandlet, og det vil så også blive 2. behandlet.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Familie.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed og Familie, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg har følt, at de forslag der er blevet stillet, at såfremt de blev vedtaget, hvor stort et beløb, det så ville have af konsekvenser for Finansloven, og derfor som Ruth Heilmann kom ind på, t det er et beløb, som kan forskrække de ældre.

 

Men  jeg henvender mig til Jer landstingsmedlemmer, fordi det er os beslutningstagere, det er os der bør have den klarhed over, hvilke konsekvenser vores forslag har, og det er jo os der i sidste ende, der træffer de endelige beslutninger, uanset at man bliver forskrækket eller ikke, så er det de faktiske tal der er fremkommet.

 

Og Ruth Heilmann efterlyser også, hvorfor jeg ikke har kommet med nogle eksempler, på hvilke konsekvenser skattereformen vil have. Skatteudvalget er i færd med sit arbejde, og såfremt jeg så fremkom med nogle udfærdige bearbejde tal, så ville jeg blot skabe større forvirring, men selvfølgelig vil man så også komme med nogle tal, når arbejdet er blevet færdig, men selvfølgelig vil vi også bruger de kanaler til at videregive vores oplysninger, f.eks. ældreorganisationen eller ældreforeningen.

 

Man kom også ind på, hvor Ruth Heilmann også kom ind på, at vi ikke har råd til at give gode forhold, det skurer i ørerne, det vil være bedre og mere reelt, hvor man siger, at vi har en masse ønsker i samfundet, der er en masse ting, som vi skal udvikle, idet det også har stor økonomiske konsekvenser, så må vi foretage en prioritering, og så ud fra det, så må vi så kunne finde os til rette med de ting, som vi skal kunne mødes om, og det vil være mere reelt.

 

Og til afslutning, så skal jeg nævne, at med hensyn til at ældre skal have samme rådighed efter af have betalt faste udgifter overalt i Grønland, jeg har sagt, at det vil være passende over for Strukturudvalget, og jeg vil gerne lige understrege det, selvom Landsstyreformanden har omdelt de papirer vedrører de udvalgsarbejder, men i Strukturudvalget, så er der to fra Hjemmestyret og 3 fra kommunerne, og dermed ønsker man, at man så foretager en endelig beregning af de økonomiske  konsekvenser af de forskellige forslag, der er i Strukturkommissionen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak, og her omkring ældredebatten, den er meget omfattende, og det har vi også gjort tidligere, og at man så vidt muligt ud fra det, skal have gode vilkår, det er på baggrund deraf, at vi gerne vil tage beslutninger, og det plejer vi ikke at skændes om med hensyn til, at de ældres vilkår, at de så vidt muligt skal være gode, men når vi ser på stadet i dag, og vores økonomiske situation, så må vi også få det vurderet.

 

Med hensyn til bloktilskuddet vi får fra staten, vi har noget maksimum loftet, det kan ikke blive forhøjet, tværtimod, så vil det blive formindsket. Vi har store sundhedsproblemer, vi har problemer med misbrug af alkohol, der er børn og ungers problemer, de bliver større, og de der er erhvervsaktive, de bliver færre, og der er også førtidspensionisternes antal, de bliver flere, der er mange ting, som vi hele tiden må vurdere.  Men hensyn til de eksportindtægter vi får, de bliver færre, der er mange boligsøgende, der må vente i mange år, og med hensyn til boliger der skal renoveres, det koster mange penge, og skoler der trænger til at blive renoveret, og midler til uddannelse, det har man også stor behov for. Og med hensyn til de arbejdsledige de stiger i antal på nuværende tidspunkt.

 

 

Med hensyn til vores eksport og med hensyn til rejer, så er det meget følsomt, og når de bliver ældre, så bliver de mærket af samfundet, og nu er det, hvis man månedsvis skal beregne, hvor mange personer, der holder op med at arbejde, med hensyn til, at dem der bliver midlertidige arbejdsløse, så er det omkring 2600-2700, det er også dem der trænger til at blive hjulpet.

 

Og så med hensyn til alderspension, så er det mellem 430-440 mio. kr. plus førtidspensionisterne, det er noget vi betaler årligt, det er alle disse ting, som vi må vurdere, og når man fremsætter forslag, så mener jeg, at Landsstyret ikke med vilje har prøvet på at skjule tallene, det der blev udtalt fra Jakob Sivertsen, det er overhovedet ikke sandt

 

Fordi Landsstyremedlemmet for Sundhed og Familie med hensyn til Atassuts forslag, og hvis det blev godkendt, og de beløbsstørrelser hun nævnte, forslagsstillerne er jo også forpligtet til med hensyn til at få afklaret sådanne tal, men vi har konstateret,  at Jakob Sivertsen i sin fremlæggelse også blev chokeret over disse tal, og der blev også sagt, at vi fra Landsstyret har gemt disse tal, og har prøvet på at lade være med at fremsætte sådan nogle tal. Jeg mener, at sådan en fremgangsmåde, det må vi komme bort fra, når man skal fremkomme med nogle forslag, så må vi også få afklaret, hvilke konsekvenser det vil have for samfundet.

 

Med hensyn til vores økonomiske situation i dag, at vi arbejder alvorligt på selv at stå for styringen af landet, og med hensyn til at få forhøjet udgifterne, så må vi alle sammen erkende, at vi ikke har råd til det. Vi vil gerne hjælpe dem, men samfundet har ikke råd til at ofre så mange midler, og Landsstyret vil have en ansvarlig drift af samfundet, og så kommer de ikke med nogle beslutningsforslag over for Landstinget, som man ikke har råd til.

 

Og med disse bemærkninger, så er jeg kommet med nogle små præciseringer om, at Landsstyret har ansvaret for, at have en ansvarlig drift, og komme med noget korrekt over fore Landstinget, det er der ikke noget chokerende, men det er de reelle tal, som vi her snakker om. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næst er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

De 6 overskrifter, som vi drøfter i dag, dem synes vi er meget gode fra Demokraternes side, fordi de jo er fremsat med de bedste tanker med hensyn til de ældres vilkår.

 

Men årsagen til, at vi forkaster dem fra Demokraternes side er, at ikke en eneste forslagsstiller har vurderet, hvilke økonomiske konsekvenser forslaget vil have for Grønland, og de har heller ikke angivet, hvor vi skal hente kompenserende indtægter. Ikke en ældre vil være glad, såfremt de har erfaret, at det beløb er blevet hentet fra deres børnebørn, det er det, der gør mest ondt på de ældre, det er dem de ældre elsker allermest, det er børnebørnene

 

Uanset hvor gode hensigter vi har, og såfremt vi også skal  opføre os ordentligt, så må vi også skrive, hvor vi skal hente de kompenserende indtægter, så har vi et reelt grundlag for at drøfte det, om vi vil gå ind for det, eller om vi ikke går ind for det. Vi forkaster dem alle sammen fra Demokraternes side, og foreslog ellers, at vi skulle danne et hurtigt arbejdende udvalg, således at alle disse forslag kunne blive behandlet indgående her, men ud fra det svar vi har fået fra Landsstyrets side, og det har vi så fået fra Landsstyre4t i går aftes.

 

Der ønsker man, at det bliver sendt videre til behandling i Strukturudvalget, og det takker vi for, idet vi håber, at man i udvalget også kan behandle Demokraternes forslag, således at man også diskutere pensionsområdet, og jeg er ved at nærme os de 50, vi må også lære at spare frem til vores alderdom, vi er ikke helt gode til at spare op i Grønland, og vi må lære det, vi må lære det, fordi vi har ikke råd til alene leve på subsidier, og det vil også være allerbedst, såfremt vi selv sparede op til vores alderdom. Og med hensyn til tilskuddene til kommunerne, og jeg håber, at det også bliver behandlet i Strukturudvalget.

 

I Landsstyrets besvarelse, så blev der også nævnt nogle klare tal, da han kom op på talerstolen, det er ikke noget de ældre bliver forskrækket over, de bliver først forskrækket, når vi blot havde lovet dem en forhøjelse, og når vi til sidst sagde, at det hat vi alligevel ikke råd til, så vi de få et langt ansigt. Men såfremt vi ikke har de tal at arbejde ud fra, så kan vi ikke træffe nogle reelle beslutninger. Der er foretaget en masse undersøgelser, og så må vi kunne tilpasse eller ajourføre disse. Vi må ikke blot have tallene, ikke kun økonomien, men også alle tallene, vi kan ikke komme uden om at foretage undersøgelser.

Jeg vil gerne sikre, at vores forslag også blive behandlet i Strukturudvalget, og at Landsstyret foretager det fornødne, også fordi man kom ind på, at såfremt det skal sendes videre til Socialudvalget. Jeg er medlem i Socialudvalget, der er ikke engang gået to år siden jeg blev medlem af Landstinget, og disse ting har været behandlet i Socialudvalget før. Vi vil fra Demokraternes side foretrække, at hvis det bliver sendt videre til Strukturudvalget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og jeg vil gerne foreslå, at de tal der er blevet nævnt her, der afholder man et samråd med Landsstyremedlemmet og diskuterer alle disse forhold.

 

Og den næste der får ordet er Ruth Heilmann, Siumut, og det skal være for en kort bemærkning, da det er 3. gang.

 

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Ja tak. Så skal jeg først udtale, at Landsstyremedlemmet i sit indlæg eller besvarelse til mit indlæg omkring mødeafholdelse med de Ældres Røst, og at det er sket, jeg sagde ikke at det er afgærende, at man har afholdt telefonmøde eller ansigt til ansigt. Derfor er jeg glad for, at man har kunne mødes med de Ældres Røst.

 

Ja at vi ikke har råd til at have gode forhold og vilkår til de ældre, og mit udsagn har udgangspunkt i, at Landsstyremedlemmet prøver på at fremføre, og kommer med mange forskellige beløb om, at vi ikke har råd, og det er helt korrekt. Men at man får pakket det meget ind, at man ligesom om, at man lader være med at få det udtalt, det er vi ikke tilfredse med.

 

Og Atassuts ordfører Jakob Sivertsen sagde også, at med hensyn til skattereformen, og de lettelser der skal ske for de ældre, og at hvis man også har medtaget dette i sit svarnotat, og så ville det ikke have afstedkommet en så stor debat. Og den ville vi måske have undgået, og derfor mener jeg, at vores udvalgsformand sagde, at det vil blive genbehandlet, så mener jeg, at det er vigtigt og nødvendigt, i mit forslag har jeg blot efterlyst, hvad Landsstyret vil fremsætte til 2005 fra Landsstyrets side, og hvis vi kan få kendskab til det, så ville jeg have været tilfreds med den besvarelse, men min taletid er gået.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er den næste Doris Jakobsen fra Siumut. Jeg håber på, at dem der kommer er parate.

 

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Ja selvfølgelig, hvis vi kan få opfyldt alle vores ønsker, så vil det være glædeligt, men vi må være realistiske, ligesom det blev sagt, at man ikke kan gå fremad med bind for øjnene. Vi kan ikke tage beslutninger med mange økonomiske konsekvenser som vi ikke har råd til at betale. Ligesom Demokraternes ordfører har sagt, og hvis jeg ikke husker forkert, så mener jeg, at vi ikke har råd til at komme med nogle enkelte forslag, men at vi må lave en helhedsløsning, ligesom Landsstyremedlemmet i sit svarnotat har skrevet, at man via reform på skatte- og afgiftsområdet med hensyn til lav- og mellemindkomsterne, så vil der ske nogle skattelettelser, og at det får nogle gavnlige indvirkninger  i 2005 også til pensionisterne, det må man regne med.

 

Derfor mener jeg, at man ikke sige, at Landsstyret overhovedet ikke vil komme med nogle lettelser for der de ældre. Man vil komme med nogle lettelser, også alene ud fra reform af skatte- og afgiftsområdet.

 

Derfor håber jeg og regner med, at det vil have positivt effekt for alderspensionen, sådan en reform. Jeg mener, at man ud fra partiordførerne må tage beslutning om, om den vil blive behandlet i udvalg eller ej, fordi det er udtalt, at et flertal i partierne, så er eet dem, der har givet afslag for forslag, jeg mener, at det er på baggrund deraf, at der bør ske en vurdering.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg sagde, at den vil blive 2. behandlet denne sag, og indtil 2. behandlingen, så skal man ikke være bange for, at den ikke vil blive behandlet i et relevant udvalg. Og den næste er Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassut.

Til Astrid Fleischer Rex udsagn, så må jeg udtale, at da hun sagde, at det vigtigste i deres afslag, at man ikke har peget på, hvorfra man vil hente midlerne, der skal herske nogen tvivl om, at hvis man har peget på, hvorfra midlerne skal hentes, så vil man også være imod. I forbindelse med Finansloven, så laver man prioritering, og her med hensyn til, hvor mange midler der vil blive afsat til hvilke initiativer, og når det er blevet sat på plads, så ud fra beslutninger i Landstinget, og det prøver man også at få opfyldt fra Landsstyret.

 

Derfor er det også vigtigt, at man skal påvirke Landsstyret fra Landstinget, hvilke opgaver man finder vigtigt, og at der tilføjes midler der til, og det har vi lagt vægt på i vores fremlæggelse fra Atassut.

 

Ja selvfølgelig kan Landsstyret lade opgaven gå til Strukturudvalget, det er også helt korrekt, og det siger vi også tak til, at vores ene forslag med interesse vil blive undersøgt i dette Strukturudvalget som Landsstyremedlemmet har sagt, men det er lige så vigtigt, at vi selv får vurderet i Landstinget de opgaver, og hvilke målsætninger vi har, og kommer med nogle klare indstillinger til Landsstyret, og at dette altså bliver udvalgsbehandlet. Derfor skal vi ikke blot sige tak til Landsstyrets arbejde i deres eget udvalg, men at vi selv i vores eget udvalg sikrer en korrekt behandling.

 

Og de mange beløbsstørrelser der blev nævnt, så blev det nævnt, at vi ikke har råd. Så er det ligesom om, at vi går i stå alle sammen, samtlige initiativer så ud som om, at de ville gå i stå. Det burde ikke være sådan. I Finansloven, så får man sat mange beløb på plads, og derfor med hensyn til prioriteringsarbejdet, så må man også tage den opgave ud fra Landstingets initiativer.

 

Og selvfølgelig initiativer, der har mange og store økonomiske konsekvenser, så kan man også få det tilrettelagt gradvis til at blive afviklet i løbet af årene, hvis man har begrænset midler, derfor bør der være en mulighed for, at få undersøgt dette i udvalgsbehandlingen, fordi Landsstyret har allerede sagt, at de ikke selv kan finde så store beløb, så bør man lave en prioritering om, hvilke skridt man vil tage fra år til år, og tage beslutning. Fordi vi kan jo høre, at vi alle sammen vil tage initiativer for at få lettet de ældres økonomiske råderum.

 

Og med hensyn til Enos Lyberth, at han fra denne talerstol kom med nogle kedelig ord, fordi han sagde, at Landstinget må have en fornuftigt og god debat. Du har sagt korrekt. Jeg mener, at vi fra denne talerstol ikke må gå bort fra uforståelig ord, du sagde, at hvor Atassut var landsstyremedlem har prøvet på at have en samtale med Atassut. Jeg skal dokumentere, at jeg som Landsstyremedlem overhovedet ikke har haft en eneste samtale med Enos Lyberth.

 

Og vi der har flertal i Landstinget og ud fra beslutningsforslaget, da sagen må behandles, så skal den behandles i udvalg.

 

Og med hensyn til de tal Enos Lyberth efterlyser, som jeg har nævnt,. Jeg mener, at det er nødvendigt, at få dem præciseret, fordi Enos Lyberth sagde selv, at han havde fremsagt noget ud fra korrekte tal, og hvilken lettelser der vil komme ud fra skatte- og afgiftsreformen, jeg tror og håber på, at de tal jeg har, for hvis en kommune, som vil have en skatteprocent op til 45 % og enlig ældre, hvis den har et minimumsbeløb på 4.500 kr., som den skal have i sine lommer om måneden, det vil sige efter betaling til husleje, el og vand og varme, så er det til mad, tøj og indkøb og til andre omkostninger, så skal man indbetale 4.500 kr. til vedkommendes konto. Og når man så regner det ud, så er det 88.120 kr. den ældre vil få, og hvis vedkommende skal betale 45 %, fordi skatten vil stige med 2 % og efter fradrag, så vil vedkommende betale 65.000 kr. og det resterende vil være .. og da kommunen allerede har bestemt, at vedkommende skal få 4.500 kr. i sin lomme efter at have dækket sine omkostninger, så er det disse 64.000 kr. som kommunen vil sikre i den henseende.

 

Så kan vi se her, at til husleje, varme, el, vand og varme, så vil man, hvis man ikke har haft udgifter under 1.500 kr., så vil de ikke have gavn af denne skattereform, det er det, jeg gerne vil præcisere. Derfor blot ved at sige, at vi allerede i den henseende har lavet nogle lettelse, det er ikke nok, man må lave nogle ordentlige beregninger og få vurderet og få præciseret de tal, der bliver fremsat, om de også kan redegøres sådan.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg vil gerne henstille, at de tal der bliver nævnt bliver behandlet mere indgående i udvalg, og hvor man så indkalder Landsstyret til samråd, det kan man have en mulighed for. Nu er det Astrid Fleischer Rex, for en kort bemærkning efter at hun har sagt det.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Det er, at man nævnte mit navn, så kom jeg op på talerstolen igen, fordi man snakker om disse 64. Vi spurgte fra Demokraterne, hvor meget det vil koste, vi spurgte ikke om tal, vi spurgte også, hvor vil pengene komme fra, for hvilken som helst kort overskrift man har, og hvis man får det udhulet lidt, og får set på, hvilke konsekvenser det vil have, så vil det have et dårligt resultat, fordi vi ikke skal have en sådan overfladisk behandling ved at godkende gode overskrifter, men vi vil først have tal, og disse beløb, og hvilke resultat de vil have, vil de have et godt resultat, det er på den baggrund, at vi gerne vil have flere oplysninger. Derfor vil vi helst have, og går ind for, at den bliver behandlet i Strukturudvalget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja denne ret så langvarende debat er ved at omme, det ser sådan ud, det blev nævnt fra Siumuts side, at med hensyn til dette forslag, og deres indlæg ikke skal være til hindring for, at det bliver fremlagt fra Landsstyrets side. Det er det, der er blevet nævnt fra Siumut.

 

Og Inuit Ataqatigiit sagde i sit indlæg, at de indstiller forslagene til forkastelse, så er det jo flertallet, der går ind for Landsstyrets kommende initiativer, men når man ser debatten under et, og samtidig Demokraterne som også gav afslag på forslagene, og fremkom med, at man eventuelt kan arbejde i udvalg.

 

Og Atassut ønsker, at det bliver debatteret og behandlet, og ikke har noget imod, at man opretter et sådan et udvalg, og Kandidatforbundet, så har jeg forstået, at de ikke har noget imod, at det bliver behandlet i udvalg.

 

Så vil jeg gerne spørge, om man har noget imod, at den vil blive behandlet for 2. gang, og forinden 2. behandling, om man vil lade sagerne gå til Familie- og Sundhedsudvalget, det har man ikke noget imod, og derfor vil det inden 2. behandlingen, fordi det der blev fremlagt både at partierne og Kandidatforbundet, og de tal der her blev fremlagt, meget klare tal, at man får disse, så bliver det henvist, at det er så det, der kan blive behandlet i udvalget.

Og vi går så videre, vi skal først behandle punkt 30, som det første dagsordenspunkt, og punkt 31, som det sidste.

 

Punkt 30 lyder forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet, det er Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, værsgo.

7. mødedag, onsdag den 28. oktober 2004

 

 

Dagsordenens punkt 30

 

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Augusta Salling, 1 suppleant for Landstinget, Atassut.

 

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Tak. Ansvaret for Grønlands Havmiljø er delt mellem Grønland og Danmark, idet landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet i daglig tale havmiljøforordningen gælder i det grønlandske søterritorium ud til 3 sømilegrænsen, mens anordningen om ikrafttræden af lov om beskyttelse af havmiljøet også kaldet havmiljøanordningen gælder uden for det grønlandske søterritorium.

 

Havmiljølovgivningen i Grønland består således af to love. Nemlig havmiljøforordningen og havmiljøanordningen. Havmiljøforordningen er grønlandsk myndighedsansvar, mens havmiljøanordningen, det vil sige den danske havmiljølov i kraft sat for Grønland ved Kongelig Anordning er dansk myndighedsansvar.

 

Dette forslag skal derfor også ses i sammenhæng med det næste punkt på Landstingets dagsorden, nemlig punkt 31 vedrørende beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ændring af Havmiljøanordningen.

 

Havmiljøforordningen trådte i kraft 1. januar 1995, og er ændret i 1997. Den primære hensigt med ændringsforslaget er at ophæve havmiljøforordningens bestemmelser om blandt andet olie- og lastjournaler, samt bestemmelser om hjemmel til udstedelse af regler for inspektion af olietankskibelasttanke, som konsekvens af at Landstinget i 2001 godkendte ikraftsættelse af den danske lov om sikkerhed til søs.

 

Baggrunden for ikraftsættelse af den danske lov om sikkerhed til søs var, at  præcisere grænsefladen mellem havmiljølovgivningen og lov om sikkerhed til søs. Ophævelsen af bestemmelsen i havmiljøforordningen er således en konsekvens af Landstingets tidligere beslutning medfører i øvrigt en simplificering af myndighedsbehandlingen.

 

Dernæst er hensigten med ændringsforslaget at skabe lovhjemmel for Landsstyret til at fastsatte regler for udsmid af fiskeriaffald fra indhandlings- og produktionsskibe. Direktoratet for Miljø og Natur har igennem flere år modtaget indberetning om fiskerester i fiskegarn placeret i nærheden af indhandlingsskibe, hvilket har givet anledning til væsentlige lokale miljøgener for blandt andet fiskeriet. Der er således konstateret et behov for en reguleringsmulighed i form af en bekendtgørelse.

 

En sådan bekendtgørelse om udsmid kan måske medføre økonomiske konsekvenser for dele af fiskerierhvervet. Såfremt det skulle vise sig, at bekendtgørelsen giver anledning til merudgifter for Landskassen vil disse merudgifter skulle indgå i Landsstyrets almindelige finanspolitiske prioritering. Bekendtgørelsen er dog ikke udarbejdet endnu, men vil blive udarbejdet i samarbejdet med relevante myndigheder og interesseorganisationer, og vil derefter blive sendt i høring efter sædvanlig praksis.

 

For at undgå uoverensstemmelser som følge af forskellige definitioner ændres definitionen i gåseøjne ”fisk”, således at der i overensstemmelse med lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevare.

 

Desuden indeholder ændringsforslaget en tydeliggørelse af grænsefladen mellem råstofloven og havmiljøforordningen samt mindre konsekvensrettelser og sproglige præciseringer. Alt i alt forventes forslaget at sikre en mere hensigtsmæssigt og tidssvarende havmiljølovgivning.

 

Ændringsforslaget har været i høring hos alle grønlandske kommuner, KANUKOKA, Råstofdirektoratet, Direktoratet for Fiskeri og Fangst, Direktoratet for Erhverv, Direktoratet for Infrastruktur og Boliger, Økonomidirektoratet, Udenrigskontoret, Lovkontoret, KNAPK, APK, Søfartsstyrelsen, Forsvarsministeriet og Miljøstyrelsen.

Jeg kan i øvrigt henvise til forslaget med de tilhørende bemærkninger, og vil indstille at forslaget til behandling i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg inden 2. behandlingen.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Otto Jeremiassen, Siumut.

 

Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landsstyrets forslag til forordning. Vi skal ikke bruge mange ord på forordningsforslaget, men blot tilkendegive at vi  i Siumut betragter det som vigtigt, og vil derfor udtrykke vores tilfredshed med, at Landsstyret har haft forslaget til høring hos organisationerne og andre relevante parter.

 

Vi er enige i Landsstyrets indstilling om, at forslaget behandles i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg inden 2. behandlingen. Disse var vores korte bemærkninger her ved 1. behandlingen af forordningsforslaget.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Landsstyremedlemmet for infrastruktur, Boliger og Miljø har stillet forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet, og der sagde han i sin forelæggelse, at den Kongelige Anordning omkring havmiljøet, det er den danske der skal have ansvaret, og havmiljøforordningen, det er grønlandsk myndighedsansvar.

 

Han sagde også, at fordelingen af disse er på baggrund af, at man har en lov, hvor der kan skabes nogle misforståelser, og dette vil så ske, at der er behov for en god koordinering mellem Grønlands Hjemmestyre og den danske miljølovgivning. Her er der så tale om fordeling af ansvaret, så er det nødvendigt, at den Kongelige Anordning og baggrund deraf, så er det den grønlandske ansvarsområde, at den har god opfølgning af forholdene, og at man har et godt oplysningskampagne, og det er det ansvar man har. Og her er det Grønlands Hjemmestyre allerede igangsatte oplysningsarbejde, det man må vurdere meget nøje.

Det blev nævnt at i Kongeriget Danmark med hensyn til Havretskonventionen ikke har fået den underskrevet, forinden alle parter eller dele i Rigsfællesskabet, det vil sige Grønland og Færøerne ikke har fået den underskrevet, og at den så er imod, hvis de ikke har lavet nogen tilsvarende.

 

Med hensyn til FN’s revision, så sagde de, at med hensyn til, så ønsker man at forordningsanordningen burde have været godkendt af Landstinget, og Danmark har i maj 2003, og Færøerne i juni 2001 fået den godkendt, idet igennem ratificering af  Havretskommissionen kan gøres krav om en udvidelse af kontinentalsoklen ud til 350 sømil, og da brug af dette er af interesse for vort land, så er det på sin plads at spørge Landsstyret om Grønland stadigt mangler tiltag for at Danmark kan ratificere konventionen, og hvis dette er tilfældet, hvilke tiltag, der mangler.

 

Såfremt der skulle mangle de fornødne tiltag er nødvendigt at afdække disse, og snarest fremlægge disse over for Landstinget.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Du har nok ikke hørt ordentligt efter, vi skal præcisere, at man har fået byttet om på rækkefølgende af dagsordenen, det er så dagsordenspunkt 30, som vi behandler nu, og ikke 31.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Jeg undskylder, alle mine mange bemærkninger som I har hørt, dem vil jeg ikke gentage, men jeg fortsætter disse.

 

Og med hensyn t6il punkt 30 har vi følgende bemærkninger. Jeg undskylder, at jeg ikke har hørt, at der er sket en rækkefølgeændring, og det undskylder jeg over for mødelederen. Og det jeg vil fremlægge er Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit med hensyn til forslaget om landstingsforordning med hensyn til vores bemærkninger under behandling af forrige dagsorden, det er det vi ellers skulle behandle, og det er på baggrund deraf, af vi har udformet vores ordførerbemærkning.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit med hensyn til forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet, så er vi fra Inuit Ataqatigiit med det regne med de to primære hensigter med forslaget til landstingsforordningen.

 

Med hensyn til den anden primære hensigt, som er at skabe lovhjemmel for Landsstyret til at fastsatte regler for udsmid af fiskeaffald fra indhandlings- og produktionsskibe udtrykkes det, at en sådan bekendtgørelse om udsmid kan måske medføre økonomiske konsekvenser for dele af fiskerierhvervet.

 

Idet erhvervsudøverne ved en sådan bekendtgørelse på forhånd udførligt må forstå følgerne af de økonomiske konsekvenser, må der under udarbejdelsen af bekendtgørelsen arbejdes tæt med interesseorganisationerne med hensyn til hvilke grundliggende krav myndighederne vil stille.

 

Inden forslaget til landstingsforordning 2.. behandles er det nødvendigt at udvalget sikre, at tilrettelægge den grønlandske ordlyd af forordningsforslaget på ordentligt vis, det ønsker vi fra Inuit Ataqatigiit, og har behov for. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Jakob Sivertsen fra Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Det er forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet.

 

Man har fået delt ansvaret for Grønlands havmiljø mellem Grønland og Danmark, og her er det der er tale om, at det grønlandske søterritorium går ud til 3 sømilegrænsen, og her blev det præciseret, at med hensyn til beskyttelse af havmiljøet og ordningen, og med hensyn til det kommende dagsordenspunkt punkt 31, at det er en Kongelig Anordning, at det er noget, der skal være gældende uden for det grønlandske søterritorium ud til 3 sømilegrænsen. Derfor med hensyn til at så vil man præcisere, at beskyttelse af havmiljøet, det er underlagt to love fra Landstinget skal det præcisere, at man til forårssamlingen 2001, så med hensyn til den danske lov omkring sikkerhed til søs, så vil man ved en Kongelig Anordning få den i kraft sat for Grønland ved Landstingets godkendelse.

Her var det baggrunden, at skibe, at man har nogle særskilte regler omkring udsmid, og det er blevet nødvendigt med hensyn til udviklingen, og her er det især skibe der har olie og andet i lasten, at de får det registreret  forbindelse med eventuelt ulykke, og det er nødvendigt med oplysninger.

 

Fra Atassut er vi klar over, at der bliver klaget over, at der bliver placeret indhandlingsskibe ved fiskesteder med garn, og at Direktoratet for Miljø og Natur i løbet af årene har modtaget klager over at fiskeaffald bliver dumpet fra disse skibe til stor gene for miljøet og ikke mindst fiskerne. Atassut er ikke overrasket over, at fiskerne klager. Og vi er ligeledes fuldstændigt klar over, at havressourcerne er og bliver den vigtigste indtægtskilde for os.  Atassut skal derfor udtale sin tilslutning til forslaget, idet man igennem den vil opnå eliminering af nævnte problemstillinger til fremtiden.

 

Uden at komme med yderligere bemærkninger til de andre ændringsforslag skal vi udtale vores fulde tilslutning. Ved gennemgang af ændringsforslagene til forordning kan vi konstatere, at der er blevet foretaget væsentlige reguleringer, men også at eksempelvis KNAPK, APK med videre har været parter i en høring. Atassut skal derfor på baggrund af det udtale sin støtte til ændringsforslagene. Med disse bemærkninger skal Atassut anbefale, at forordningsforslaget bliver genstand for behandling i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg inden 2. behandlingen. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og forinden næste ordfører, så skal jeg lige udtale, at Atassut allerede har fremlagt noget vedrørende næste dagsordenspunkt. Den næste er Marie Fleischer fra Demokraterne.

 

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Demokraterne kan uden yderligere bemærkninger tilslutte sig forslaget.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Nu er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

 

 

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Vi er også tilfredse med forslaget, og til beslutningsforslag om ændring af landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Det kan ses i nærværende forslag, som forsøges implementeret i Grønland er tilpasset grønlandske forhold, netop derfor må Landstinget behandle sagen. Ligesom vi tidligere har sagt omkring udsmid efter indførelse af indhandlingsskibe og at havbunden bliver forurenet af fiskeaffald,  og for at undgå dette, at man lovgivningsmæssigt skaber en hjemmel, for at man kan få løst dette, og derfor ønsker vi, at den bliver henvist til udvalgsbehandling i relevant udvalg inden 2. behandlingen.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og den næste er så Landsstyremedlemmet for Boliger, infrastruktur og Miljø.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Fra Landsstyrets side, så skal vi først undskylde, at vi også har skylden for, at vi ud fra vores ønske har fået ændret rækkefælgen af dagsordenen, og at der her var en lidt kaotisk fremlæggelse, og det må vi så undskylde, men at det der vil blive fremlagt har sammenhæng med hinanden, så vil jeg ellers ønske at de blev fremlagt i denne rækkefølge. Men uanset dette, så beklager jeg lidt over, at der bliver skabt en lille turbulens.

 

Her med hensyn til det der bliver fremlagt af partierne, så er vi meget glad for det, og det vil kun være hensigtsmæssigt at man ud fra det, skabes der en lovhjemmel til at lave nogle tilpasninger. Og med hensyn til de kommende, så blev det nævnt især udsmid af fiskeaffald, at vi er opmærksomme på det, men fra Landstyrets side, så skal vi gøre opmærksomme på, at den bekendtgørelse der vil komme vedrørende fiskeudsmid ikke er blevet udarbejdet direkte, og det sagde vi også meget klar i vores forelæggelse fra Landsstyret.

 

Ligesom det fra Inuit Ataqatigiits side, at man har tæt samarbejde med relevante parter, og at man allerede har lavet en høring, og at man ud fra det laver en bekendtgørelse, så må vi også udtale, at selvom forordningen blev støttet af alle, så er vi glade for, at den overgår til udvalgsbehandling i Frednings- og Miljøudvalget forinden 2. behandlingen.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og den næste ordfører er Inuit Ataqatigiits ordfører, Aqqaluk Lynge.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja jeg har god forståelse for Landsstyret, at de hermed har fået rettet den problematik, og ud fra den lovgivning, så er det jo ændring af den Kongelig Anordning, det burde ellers have været den første, men efterfølgende, så er det blevet statens bestemmelser, der vil blive tilpasset til Grønlands Hjemmestyres bestemmelser, og det er på baggrund deraf, at jeg beklager at vi fra Inuit Ataqatigiit har misforstået dette og fremlagt dette.

 

Men jeg vil lige udtale, at det er ligesom om, at man her har lavet en fejl ved ombytning af disse to dagsordenspunkter, selvfølgelig kan man måske eventuelt skændes om det er punkt 31 eller 30 der skal behandles først. Fra Landsstyrets side og fra henvendelse, så har man fået ombyttet rækkefølgen af disse dagsordenspunkter, og det er så blevet godkendt af Landsstyret.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Boliger, infrastruktur og Miljø.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Men hvis man læser forelæggelsesnotat, og det er hvilke grundlag Landsstyret har haft med hensyn til ombytning, og derfor sagde vi, at dette forslag har sammenhæng med det kommende dagsordensforslag, og hvis det bliver godkendt, at det kan gå videre, og at vi også har været forberedt til det, så har vi blandt andet fra Landsstyret lavet nogle udkast til svarnotat, men efter at mødet er startet, så har man fået det ved godkendelse i Landstinget ombyttet rækkefølgen af dagsordenspunkterne.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Tak. Da der ikke er flere der har bedt om ordet, så skal jeg udtale, at det blev ønsket, at punktet blev behandlet i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg, og det vil så ske. Og dermed er dagsordenspunkt 30 færdigbehandlet.

 

Og det sidste dagsordenspunkt i dag, det er punkt 31, som vi skal til at starte på, det er beslutningsforslag om, Grønlands Hjemmestyres udtalelse om Anordning om ændring af Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet.

 

Og det er Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, der skal foreligge.

7. mødedag, onsdag den 27. april 2004

 

 

Dagsordenens punkt 31

 

 

Beslutningsforslag om, Grønlands Hjemmestyres udtalelse om Anordning om  ændring af Anordning om ikrafttræden af lov om beskyttelse af havmiljøet.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

 

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Dette forslag om ændring af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet i daglig tale havmiljøanordningen skal ses i sammenhæng med det foregående forslag punkt 30, vedrørende forslag til ændring af havmiljøforordningen.

 

Havmiljøforordningen gælder som nævnt under punkt i 30 i det grønlandske søterritorium ud til 3 sømilegrænsen, mens havmiljøanordningen gælder uden for det grønlandske søterritorium. Havmiljølovgivningen i Grønland består således af to love, nemlig Havmiljøforordningen og Havmiljøanordningen.

 

Havmiljøanordningen, det vil sige den danske havmiljølov i kraft sat for Grønland ved Kongelig Anordning er således et dansk myndighedsansvar, mens havmiljøforordning er grøn landsk myndighedsansvar. Som følge af denne dele af myndighedsansvar er der tale om en forholdsvis kompliceret lovgivning der forudsætter en god koordinering mellem Grønlands Hjemmestyre og flere dan ske ministerier i forbindelse med lovændringer.

 

I den sammenhæng vil jeg gerne fremhæve at Statsministeriet og Miljøstyrelsen ekstraordinært har udarbejdet og oversat bemærkninger til denne ændring af havmiljøanordning i løbet af marts og april 2004. Landsstyret vil derfor således benytte lejligheden til at takke Statsministeriet og Miljøstyrelsen for et stort samarbejdsvilje.

 

Den sene færdiggørelse af bemærkninger er således også årsagen til, at det ikke har været muligt at overholde fristen for aflevering til Landstinget. Den gældende havmiljøanordning er fra 1994, siden da er der gennemført en række ændringer af den danske havmiljølov, der ikke er sat i kraft for Grønland. Det er derfor fundet naturligt at samtidigt at sætte alle disse lovændringer i kraft i den udstrækning det er relevant i Grønland.

 

Da der er tale om et stort antal ændringer er det fundet mest hensigtsmæssigt at udarbejde en ny samlet havmiljøanordning i stedet for en anordning med en række ændringer. Forslaget er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Miljøstyrelsen med repræsentanter for Forsvaret, Søfartsstyrelsen og Grønlands Hjemmestyre. I efteråret 2003 tilsluttede Landstinget sig, at lov om eksklusive økonomiske zoner blev i kraft sat for Grønland. En væsentlig årsag til de foreslået ændringer i anordningen er Grønlands ønske om, at få etableret en eksklusiv økonomisk zone omkring Grønland.

 

Disse ændringer vedrører især udvidet jurisdiktion beføjelser i forhold til udenlandske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone i den udstrækning det er foreneligt med internationalt ret.

 

Samtidig med at Landstinget tilsluttede sig ikraftsættelse af lov om eksklusive økonomiske zoner blev det besluttet at Havretskonventionen ratificeres med virkning for Grønland. Kongeriget Danmark kan dog ikke ratificere Havretskonventionen før alle dele af Riget; Danmark, Færøerne og Grønland har implementeret konventionen, og ikke har lovgivning der strider imod konventionen.

 

En væsentlig forudsætning for at det samlede Rigsfællesskab kan ratificere Havretskonventionen er derfor, at Landstinget udtaler sit samtykke til de foreslået ændringer af Havmiljøanordningen. Desuden ophæves nogle bestemmelser i Havmiljøordningen, som i dag reguleret  lov om sikkerhed til søs. Lov om sikkerhed til søs blev i kraft sat for Grønland  ved Anordning nr. 607 af 25. juni 2001. Baggrunden for ikraftsættelse af lov om sikkerhed til søs for Grønland var, at Danmark i 1998 med vedtagelse af lov om sikkerhed til søs præciserede grænsefladen mellem den danske havmiljølov  og lov om sikkerhed til søs.

Krav til selve skibet og dets administration reguleres således i lov om sikkerhed til søs, mens udledningskriterier med videre fortsat reguleres af Havmiljølovgivningen. Skibstiden blev således i praksis den generelle administrative skillelinie mellem de to lovgivningsområder. Bestemmelserne i Havmiljøanordningen der er overført til lov om sikkerhed til søs ophæves der for med dette ændringsforslag.

 

Ud over de allerede nævnte ændringer, så er der nogle bestemmelser ophævede vedrørende de såkaldte i gåseøjne ” objektive” individuelt ansvar for overtrædelse af bestemmelserne vedr. dumpning og afbrænding. Desuden er der indført en bestemmelse om ransagning i sager om ulovlig udtømning samt foretaget mindre sproglige opdateringer.

 

Som følge af den førnævnte sene færdiggørelse af bemærkningerne i april 2004 har det desværre ikke været muligt at vedlægge disse i forbindelse med høringen i februar 2004. I stedet blev ændringsforslaget ledsaget af en kortfattet beskrivelse af ændringerne.

 

Ændringsforslaget har således i februar 2004 været i høring hos KANUKOKA, Råstofdirektoratet,  Direktoratet for Fiskeri og Fangst, Direktoratet for Erhverv, Direktoratet for Infrastruktur og Boliger, Udenrigsdirektoratet, Lovkontoret, KNAPK, APK og Søfartsstyrelsen.

 

Alt i alt er der tale om en opdatering af havmiljøanordningen så lovgivningen er i overensstemmelse med den øvrige lovgivning og internationale aftaler.

 

Jeg skal derfor foreslå, at Landstinget udtaler sin samtykke til, at den danske havmiljølov sættes i kraft for Grønland i den foreliggende udkast til havmiljøanordningen. Jeg kan desuden henvise til forslaget med de tilhørende bemærkninger og vil indstille at forslaget behandles i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg inden 2. behandlingen.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Otto Jeremiassen, Siumut.

 

 

 

Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører.

Vi har fra Siumut følgende korte bemærkninger til Landsstyrets fremsættelse af Anordning om ikraftsættelse for Grønland af  Lov om beskyttelse af havmiljøet.

 

Landsstyret understreger i forelæggelsen, at der er gennemført en række ændringer af den dan ske havmiljølov, der ikke er sat i kraft for Grønland. Kongeriget Danmark kan dog ikke ratificere Havretskonventionen før alle dele af Riger, Danmark, Færøerne og Grønland har implementeret konventionen, og således opfordres Landssyret til at udtale sit samtykke.

 

Vi har i Siumut fuld forståelse for Landsstyrets ønske om, at Landstingets støtte, og vi skal fra Siumut gerne give det.

 

Vi har også fra Siumut bemærket, at Landsstyremedlemmet har haft forslaget til høring hos alle relevante parter, og det skal vi udtrykke vores tilfredshed med. Det er for os helt tydeligt, at Landsstyret har et stærkt ønske om, at loven om beskyttelse af havmiljøet også kommer til at gælde for Grønland.

 

Vi skal til sidst udtrykke, at vi følger Landsstyrets indstilling om, at forslaget behandles i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg inden 2. behandlingen.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Som jeg har sagt, så vender hjem til det sted jeg har nået, og jeg vil gerne anmode Landstinget, at jeg er nået til det danske Folketing, jeg fortsætter derfra med hensyn til ratifikationen af  Havretskonventionen omkring af forordningsforslaget, og at Inuit Ataqatigiit går ind for det.

 

I maj 2002 tilsluttede Danmarks Folketing sig, at Danmark ratificerede konventionen ligesom Færøernes Lagting tilsluttede sig i foråret 2003, idet der igennem ratificeringen af Havretskonventionen kan gøres krav om en udvidelse af kontinentalsoklen ud til 350 sømil, og da brug af dette er interesse for vort land, er det på sin plads, at spørge Landsstyret om Grønland stadig mangler tiltag for at Danmark kan ratificere konventionen, og hvis dette er tilfældet, hvilke tiltag der mangler.

 

Såfremt der skulle mangle de fornødne tiltag er det nødvendigt at afdække disse og snarest fremlægge disse over for Landstinget.

 

I forhold til internationale aftaler har Inuit Ataqatigiit allerede meldt ud, at ved at følge med i forhold til de internationale aftaler kan vi igennem vores deltagelse vise vores medansvarlighed og viljen til deltagelse.

 

Vi har sat Selvstyre som mål, derfor må vi med hensyn til vores målsætning om Selvstyre tage vores medansvar, medindflydelse og allerede på nuværende tidspunkt begynde at vurdere de økonomiske og administrative ressourcer der kræves i forhold til vores deltagelse i de internationale aftaler og konventioner.

 

Derfor vil det være værd at vide, hvor stort administrative og økonomiske ressourcer anordningen kræver af den dan ske stat i forbindelse med udøvelse af denne i de grønlandske farvande.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os i Inuit Ataqatigiit ikrafttrædelse af den Kongelige Anordning for Grønland.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Tak. Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om Anordning om ændring af Anordning om ikrafttrædelse af lov om beskyttelse af havmiljøet har vi følgende bemærkninger fra Atassut ved 1. behandlingen.

 

Under hensyntagen til vores hovederhverv, fiskeri og fangst, og ikke mindst fremtiden har behovet for beskyttelse af havmiljøet aldrig været så påtrængende som nu, hvor vi værdsætter bæredygtigt udnyttelse af havets levende ressourcer.

 

Atassut anser derfor fremlæggelsen som værende alvorlig, og skal fremkomme med meningstilkendegivelser. Atassut kan konstateret, at forslagene om beskyttelse af havmiljø igennem punkt 30 og 31 i princippet er ens, men da begge punkter er væsentlige skal vi bemærke forslagene særskilt.

 

Og nu bemærker vi punkt 31. Punkt 31 vedrører anordning om ikrafttræden af lov om beskyttelse af havmiljøet som hører ind under statens ressortområde. Nærværende forslag omhandler beskyttelse af områder, der ligger uden for 3 sømilegrænsen i Grønlands havterritorium. Atassut anser nærværende ændring som naturligt, da vi selv ikke kan beskytte et så stort et havterritorium som forslaget omhandler, og da vi ikke selv er i stand til at bekæmpe forurening på grund af vores begrænsede bekæmpelsesmaterialer.

 

På grund af skrøbeligheden i Grønlands havmiljø har Statsministeriet og Miljøstyrelsen i nært samarbejde med Grønlands Hjemmestyre ved nærværende ændring synliggjort kompetencefordelingen, og har ved ændringen søgt at klarlægge eventuelle tunge sager i loven.

 

Det bliver i forslaget tilkendegivet, at anordningsforslaget ikke kan implementeres med mindre Rigsfællesskabet samtlige parter Danmark, Færøerne og Grønland ikke underskriver bestemmelserne egne økonomiske zoner. Det forstår vi udmærket i Atassut, og betragter det som et naturligt tiltag, at Grønland og Færøerne ved deres underskrift tilkendegiver, at de vitterlig selv har kompetence over deres havområder.

 

Vi må således påtage os vores pligter og ansvar ikke mindst hvis disse er grundlagt i love og forordninger. Ansvar er en naturlig følge af kompetence.

 

Atassut kan konstatere, at nærværende fremlæggelse er lavet med omhu, og er tilpasset Grønlands internationale aftaler. Vi finder det ligeledes naturligt, at relevante instanser som KNAPK, APK, KANUKOKA, Fiskeridirektoratet med videre har været parter i høringen.

 

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin fulde til forslaget, og skal i øvrigt anbefale, at punktet bliver genstand for behandling  Frednings- og Miljøudvalget inden 2. behandlingen. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Marie Fleischer fra Demokraterne.

 

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Dette er en naturlig konsekvens af Landstingets tiltrædelse af Havretskonventionen, at forsla get fremsættes, vil vi fra Demokraterne igen understrege, at vi støtter beslutningsforslaget. Tak.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører.

Vi går ind for Landsstyrets forordningsforslag fuldt ud, og at den forinden 2. behandlingen bliver behandlet i relevant udvalg til nøje undersøgelse, det vil jeg gerne opfordre til.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, der kommer med en besvarelse.

 

Jens Napaattooq, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Tak. Ja af det der blev fremlagt, at den har fuld støtte, det er vi glade for fra Landsstyret, og med hensyn til de forskellige spørgsmål, der blev fremlagt, så må vi udtale, at vi har et godt grundlag til at videreføre sagen, og får mulighed for at kunne gøre det.

 

Og her med hensyn til basislinien, det vil sige 3 sømileterritoriet, og det vi har ansvar for i Grønland, som man blandt andet fra Kandidatforbundet under deres fremlæggelse af punkt 30 med hensyn til udsmid af fiskeaffald, så får vi et forordningsgrundlag til at udarbejde forordninger, således at vi får noget grundlag til at kunne udarbejde retningslinier og forordninger til bestemte havområder.

 

Og nu med hensyn til at man kan arbejde videre ud fra 3 sømilegrænsen, som Miljøstyrelsen har sagt, så har vi mulighed for at kunne gøre det i forbindelse med ratifikation af Landstingets tiltrædelse, og med hensyn til det, det er af meget teknisk karakter.

 

Med hensyn til det udvalg som skal behandle det, de har fået oplysninger, og man har haft samtaler. Jeg håber på, at den ærlige input af oplysninger vil være gavnligt, og med hensyn til 2. behandling, at hvis man kræver et samråd, ligesom jeg har gjort det, så er vi åbne over for det.

 

Og derfor med hensyn til de forskellige spørgsmål, som der her blev fremdraget, som blandt andet fra Inuit Ataqatigiit, som jeg ikke sådan umiddelbart kam besvare, så henviser jeg til udvalgsbehandlingen.

 

Og derfor siger jeg tak, at vi får mulighed for det videre arbejde, og den fulde støtte der afgives, således at den overgår til behandling i Frednings- og Miljøudvalget.

 

Augusta Salling, 1. suppleant for Landstinget, Atassut.

Og da der ikke er flere der har bedt om ordet, så går den i fred og ro til behandling i Frednings- og Miljøudvalget, og dermed har vi også været igennem vores dagsorden for i dag, og mødet er så slut.

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq aappaat, pingasunngorneq 28. april 2004, nal. 13.00

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

 

 

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, S iumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Ullumikkut pingasunngorneq 28. april, immikkoortoq siulleq, 45 – Naalakkersuisunut apeqqut aallarniutigissavarput, taannalu akineqareerpat taava ullumikkut oqaluuserisassat pingaarnerit, tassa utoqqalinersiutit pitsanngorsaavigineqarnissaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnerit ingerlanneqassapput, taakkulu pereerpata ataatsimiinnerup naalernerani imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugit peqqussutikkut atortuulersinneqarnissaat Namminersornerullutik Oqartussat oqaasissaannut siunnersuutip aalajangiiffigineqarnissaanut siunnersuutit marluk uterfigineqarumaarput.

 

Taava siullermik Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit – Naalakkersuisunut apeqqut: Naalagaaffeqatigiinnerup iluani meeqqat utoqqaallu assigiinngilluinnartunik atugaqarnerat inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitsinerua? Takanna.

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq aappaat, pingasunngorneq 28. april 2004, nal. 13:03

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 45

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Naalagaaffeqatigiinnerup iluani meeqqat utoqqaallu assigiinngilluinnartunik atugaqarnerat inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitsinerua?

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Taamatut apeqquteqarninnut tunngavigaara Inuit pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissummut danskit naalagaaffiata aamma nunarput sinnerlugu akuerisimasai pillugit maleruagassat meeqqanut aammalu utoqqarnut tunngasut ilumut nunatsinni Inatsisartunit malinneqarnersut? Nalunngilarput nunatsinni meeqqat tapisiaqartinneqartarnerat Danmarkimi naalagaaffeqatitta iluani meeqqat tapisiaqartinneqartarneranniit annikinneerarsuarnik tapisiaqartinneqartartut, taamatullu aamma utoqqartavut Danmarkip naalagaaffeqatitta iluani utoqqaat pisortaniit isumagineqarneranniit pitsaannginnerusunik atugassaqartinneqartut, naak takorloorneqar-sinnaagaluartoq naalagaaffik ataaseq innuttaminut assigiinnik atugassaqartitsisussaassa-gunaraluartoq.

 

Taamaattumik paaserusupparput inuit pisinnaatitaaffiinut, tassungalu ilanngullugu FN-ip meeq-qanut pisinnaatitaaffiinut, FN-illu aningaasaqarnikkut, inuttut aammalu piorsarsimassutsikkut pisinnaatitaaffii pillugit FN-imi isumaqatigiissummut tunngatillugu inuit naalagaaffeqatigiin-nermi inuusut inatsisillu tunngaviusut naapertorlugit assigiimmik innuttaassuseqartut assi-giinngitsorujussuarnik atugassaqartitaanerat unioqqutitsinerunnginnersoq?

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. 1979-imi maajimi namminersornerulernerup atuutilerneranut atatillugu isumaginninnermi inatsisilerineq, tassunga ilanngullugit meeqqanut utoqqarnullu tunngatillugu isumannaallisaatitut pisartagaqartitsineq pillugu malittarisassat nunatta akisussaaffigilerpai.

 

Namminersornerulernermik aaqqissuussinermi  suliassaqarfinnut immikkut nunap iluani pissutsinut tunngalluinnartunut nunarput oqartussaalerpoq.

 

Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissutit malinnissaannut 1993-imi, kiisalu aningaasaqarnikkut, isumaginninnikkut piorsarsimassutsikkullu pisinnaatitaaffiit pillugit FN-ip isumaqatigiissutaanut 1971-imi nunarput pisussaatitaalerpoq.

 

Nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissuteqartarnerni tunngaviusumik pisinnaatitaaffiit isumannaarneqarnissaat siunertaapput. Isumaqatigiissutini aalajangersakkanik eqquutsitsineq isumaqanngilaq nunani tamaginni aningaasatigut tunniuttakkat assigiissasut, imaaginnarporli annikinnerpaaffilikkamik piumasaqaatit malinneqartussaanerannik erseqqissaaneq.

 

Ilaqutariinnut meerartalinnut aningaasatigut tapiissuteqartarnerit nunat pineqartut namminneq inatsisartuinit politikkikkut aalajangiiffigineqartarput.

 

Meeqqanut ilaqutariinnullu meerartalinnut isumannaallisaatitut pisortat tunniussisarnerannut tunngatillugu pisussaaffiit nunatta naammassivai, nunatsinni pissutsit naapertorlugit meeqqanut tapiissuteqartarnikkut il.il.

 

Danmarkip nunattalu isumaqatigiissutit taakkorpiaat, tassa apeqquteqartup apeqquteqarnermini assersuutigisai akueraat, tamannali isumaqanngilaq inuuniarnermi atukkat aamma assigeeqqisaassasut. Soorunami isumaginninnikkut, piorsarsimassutsikkut nunamilu sumi inissisimanikkut pissutsit sumiiffimmiit sumiiffimmut assigiinngissuteqartuassapput, taamaattumillu inuttut pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutit aallaavigalugit isumaginninnermut tunngasuni inatsisit naalagaaffeqatigiinnerup sinneranitulli aamma nunatsinni issasut piumasarineqarsinnaanani.

 

Nunani ataasiakkaani pissutsit assigiinngitsuuneri isumaqatigiissutini ataqqineqarpoq.

Taamaattumik naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq assersuutigalugu Danmarkimi nunatsinnilu innutta asut assigeeqqissaamik inuuniarnerminni atugaqassasut, naak innuttaasunut tunngaviusumik pisinnaatitaaffiit assigiikkaluartut.

 

Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit FN-ip isumaqatigiissutaanut nunatta malinnittussaaneranut atatillugu FN-ip Meeqqat pillugit Ataatsimiititaliarsuanut ukiut tallimakkuutaarlugit inuiaassutsikkut nuna tamakkerlugu nunarput nalunaarusiortartussaavoq. Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit  FN-ip isumaqatigiissutaanut piffissamut 1998 – 2002-mut nalunaarusiani nunatta 2003-mi aggustip qaammataagaa tunniuppaa. Tunniussinerup kingorna ukioq ataaseq marlulluunniit qaangiuppata FN-ip Meeqqat pillugit Ataatsimiititaliarsuanit nuna tamakkerlugu nalunaarusiaq nalilerneqassaaq. Nalunaarusiaq soqutiginnittunit takuneqarsinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussat nittartagaani.

 

Nuna tamakkerlugu nalunaarusiaq tulleq 2008-mi tunniunneqassaaq, taassuma piffissamut 2003 – 2007-imut suliniutaasut pillugit imarissavai.

 

Taamaattumik tunngaviatigut Naalakkersuisut isumaqarput nunatsinni Danmarkimilu inuuniarnermi atukkat assigiinngitsuunerat inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitsinerunngitsoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Malunnarpoq nunatsinni naalakkersuinikkut ingerlatsinermi annerusumik naalagaaffeqatigiinnerup iluani meeqqanut utoqqarnullu atukkat allaat ilaatigut annertuumik aningaasalersuinikkut nikingassuteqaraluarpata naalakkersuinikkut annerusumik naligiinnerulernissaat soqutigineqarsimanngitsoq. Tassami naalagaaffeqatigiinnitta iluani uagut Kattusseqatigiinniit qinikkatut sulinitsinni isumaqartuaratta naalagaaffiup ataatsip iluani atukkat assigiinnerusariaqartut, innuttaasunut atugassarititaasut assigiinnerusariaqartut, imaanngitsoq meeqqat utoqqaallu kisiisa piinnarlugit. Kisianni innuttaasut tamaasa ataatsimut qiviarlugit atukkat sutigut tamatigut assigiinnerusariaqartut. Taamaattumik taamatut ittumik Naalakkersuisumut apeqquteqarsimavugut, tassa apeqqutaaginnarmat aamma naalakkersuinikkut suleriaaseq qiviarutsigu nammineq uagut qinikkatut suliassanik tulleriiaarinitsinni innuttaasunilu qinikkatut sullissisuusutut suliniartuunitsinni, naalakkersuinikkut suliaqarnitsinni apeqqutaalluinnarmat innuttaasunut atugassarititaasut qanoq ittut uagut naalakkersuinermik suliaqartuusugut atuutsikkusunnerigut.

 

Malunnarpoq maani nunatsinni allaat nikingassut annertugaluarpat uagut naalakkersuinikkut qinigaasugut taamatut nikingassut annertutigigaluarpat soqutiginagu atuutsiinnarnissaa aalajangiusimajuarniaripput, naak kingusinnerusukkut eqqartugassatsinni ullup ingerlanerani allaat utoqqalinersiat 8% tikillugu qaffariartussat oqaatigineqaraluartoq, kisianni tamakku naammanngilluinnartut Kattusseqatigiinniit suli isumaqarpugut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni apeqquteqaat taanna naammassivoq.

 

Taava maannakkut ingerlaqqissaagut oqaluuserisassanut tullinnguuttunut, tassanilu utoqqalineq pissutigalugu pensionisiallit pillugit apeqqutit, siunnersuutit ataatsimoortillugit akiniarneqartussat siunnersuuteqartunit saqqummiunneqassapput. Siullermik saqqummiissaaq Inatsisartunut ilaasortaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit – Utoqqalineq pissutigalugu pensionisiallit ilaasa siusinaartumillu pensionisiallit ilaasa saniatigut isertitaqarsinnaanerminni  saniatigut isertittagaat apequtaatikkunnaarlugit utoqqalineq pissutigalugu pensionisiat siusinaartumillu pensionisiat pisortanit allanngorartinnagit tunniunnqartalernissaat anguniarlugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 9-p, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut Inatsisartunit peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Mads Peter Grønvold, takanna.

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq aappaat, pingasunngorneq 28. april 2004, nal.13:15

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 44

 

 

Utoqqalineq pissutigalugu pensionisiallit ilaasa siusinaartumillu pensionisiallit ilaasa saniatigut isertitaqarsinnaanerminni saniatigut isertittagaat apequtaatikkunnaarlugit utoqqalineq pissutigalugu pensionisiat siusinaartumillu pensionisiat pisortanit allanngorartinnagit tunniunnqartalernissaat anguniarlugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 9-p, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut Inatsisartunit peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

(Siullermeernera)

(Imm. 54, imm. 44, imm. 71, imm. 88, imm. 89 aamma imm. 76 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput)

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 54

 

Pisortanit utoqqqalinersiutit pitsanngorsaavigineqarnissaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Ruth Heilmann, Siumut)

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 71

 

Utoqqalinersiaqarsinnaanerup siusinaartumillu pensionisiaqarsinnaannerup isertitat angissusiinik aallaaveqartinneqarunnaarnissaannik Naalakkersuisut siunnersuuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Enos Lyberth, Siumut)

(Siullermeernera)

Oqaluuserisassaniimmikkoortoq 76

 

 

Pisortanit utoqqalinersiutinik, taakkununngalu ilanngullugit siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutinik tigusartagallit atugarisaasa naalagaaffeqatigiinnermi assigiissaariffigineqarnissaat pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Anthon Frederiksen aammma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

(Siullermeernera)

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 88

 

 

Katissimasap inooqatigisalluunniit isertitai apeqqutaatinnagit pisortanit pensioninik pisinnaatitaasut tamarmik tamakkiisumik pisinnaatitaalernissaat siunertaralugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Siullermeernera)

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 89

 

 

Aningaasartuutit aalajangersimasut akilerneqareernerini pisortanit pensionisisartut assigiimmik minnerpaaffilimmik aningaasanik tigusartagaqalernissaat siunertaralugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Mads Peter Grønvold, apersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Naluneqanngitsutut qujanartumik utoqqartavut amerliartorput, kisiannili aamma naluneqanngilaq inuit ilaat siusinaartumik sulisinnaarnersiuteqalertartut amerliartorlutillu inuusussigaluttuinnartut.

 

Aamma naluneqanngilaq utoqqaat siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit ilaat suli pisinnaalaarnerminni utoqqalinersiutimi saniatigut imaluunniit siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutillit sulisinnaajunnaarnersiutimi saniatigut aamma ilaquttaminnut tapertaajumallutik pisortaniit tigusartakkamik saniatigut isertitaqalaarnissamik anguniarlugu assigiinngitsunik suliaqartartut. Tamannalu inunnut taama nalaataqarsimasunut utoqqalisimasunullu aamma peqqissaataallunilu suli inuiaqatigiinni sullisseqataasinnaanermut takussusiinerusarpoq kusanartoq.

 

Kisiannili inuit taamaut piumassuseqarlutik inuiaqatigiinni ikiuullutik sulisartut ajoraluartumik ukiup naannginnerani pillarneqartutut, tassa oqaaseq pillaaneq atussallugu tulluannginnerusoq, kisianni inuit taamatut nalaataqartartut namminneq oqartarnerat tunngavigalugu taamatut oqaatigisarpaat. Tassa inuit taamatut atugassaqalersimasut sulili inuiaqatigiinnut tapertaajumallutik tamakkiisuunngikkaluamik sulisinnaassusillit ilaat sulilaarsimanertik isertitaqarnerulaarsimanertillu pissutigalugu tigusartakkaminnik ilanngaaffigineqartarput, inuttut taamatut nalaataqarsimasut nuanneeqisumik nikallornaqisumillu kinguneqartartumik.

 

Allaammi inuit ilaat taamatut nalaataqartarsimasut sulerusussusermillu suli peqaraluartut sulerusussuseerullugit pisortanit pineqartarput, naak aamma maannakkut naalakkersuinikkut inuit sulisinnaasut tamarmik sulisinnaanngoqqullugit kaammattorneqaraluartut. Taamaammat inuit taamak sulisinnaasut aamma utoqqalinersiutillit siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit inuiaqatigiinni suleqataanerulernissamik anguneqassappat aammalu suleqataanerulersinnissaannik kaammattorneqassappata ajunngitsorsiassaannik piiaaffigineqartariaqanngitsut. Taamatut iliuuseqartarneq inunnut pineqartunut nikallorsaataallunilu sulerusussusiugaluamik piiaaffiginninnerusarmat.

 

Ilisimavara inuit qulaani pineqartut utoqqalinersiutit siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit saniatigut isertitaqarsinnaanerat kisimiittumut aappariinnullu periarfissaasoq. Aammali ilisimavara utoqqalinersiutit siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutit aapparisap imaluunniit ataatsimut isertitat katinnerini annertussusaat tunngavigalugit utoqqalinersiutit siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutit ilanngarterneqartarmata. Kiisalu aamma taakku tunngavigalugit illumut ineqarnermut tapiissutit ilanngarterneqartarlutik.

 

Oqartoqarsinnaagaluarput: Aningaasartuutissammi suminngaanniit matussuserneqassappat? Taamatut apeqqusiisinnaasut erseqqissaatigissavara naalakkersuinermi suliaqartunit tamanit ilisimaneqarmat inuiaqatigiinni sulisinnaasut ukiuni tulliuttuni ikiliartornissaat naatsorsuutigineqarmat. Pissutsit maannangaaq allanngortinneqanngippata naatsorsuutigineqarsinnaavoq siunissami sulisussanik suli amerlanerusunik amigaateqalernissaq, taamatullu aamma kingunerisai aamma inuiaqatigiinnut qularnanngitsumik akikitsuinnaasussaanngitsut.

 

Taamaattumik utoqqartatta allallu allanik peqquteqarlutik tamakkiisumik sulisinnaajunnaarsimasut kisiannili suli inuiaqatigiinnut tunniussaqarsinnaasut iluaqutiginerullugit atorluarneqarnerulernissaat matumuuna siunnersuutigaara. Tassa naatsumik oqaatigalugu sulinerup imminut akilersinnaanera naalakkersuinikkut uppernarserneqartariaqarpoq aammalu tamakkiisuunngikkaluamik sulisinnaasut eqqarsaatigalugit.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni saqqummiissaaq Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut. Taanna pereerpat Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth, aamma Siumut.

 

Ruth Heilmann, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Pisortanit utoqqalinersiutit pitsanngorsaavigineqarnissaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarsimavunga, oqaatigissavaralu maani oqaluuserisassanut allanut, tassa aalajangiiffigisassatut oqaluuserisassanut ilanngunneqarsimavoq, naak oqaluuserisassara apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik kissaateqaraluartunga. Taanna maluginiaqqussavara.

 

Utoqqaat tunngaviusumik qaammammut tigusartagaasa qaffanneqarnissaannik Naalakkersuisut Inatsisartunit suliniuteqaqqusaanerannik suliniutaasut sumut killippat aammalu qanoq atsigisumik 2005-mi pitsanngoriaatissanik piviusunngortitsivigineqassappat? Utoqqalinersiutillit aammalu sulisinnaajunnaarnersiutillit sulinerminni akissarsiassanik ilaannik unerartitaat pisortanit innimigineqartussaanerat sooq taamanikkut 1991-mi inatsisiliornermi malinniarneqarsimanngila? Tassami katersaqarsimasut, tassa sulillutik katersaqarsimasut pisortat utoqqarnut tunniuttagaannik pissarsisinnaanngillat, tamanna aamma sumik tunngaveqarnersup qulaajarneqarnissaa pisariaqarpoq.

 

Kiisalu taakkua aappaannut utoqqalinersiat 20%-iannik 2003-mi pissarsisalernerat atulersoq suli qaffaavigineqarnissaanik imaluunniit qaffakkiartuaartinneqarnissaannik Naalakkersuisut qanoq eqqarsaatersuuteqarpat pilersaaruteqarlutilluunniit?

 

Inunnup tapip atortinneqarnera kommunemiit assigiinngeqisoq qanoq pilersaaruteqarfigineqarpa? Aammalu akileraarusersuineq kommunemiit kommunemut assigiinngitsuuvoq, taamaattumik immaqa utoqqarnut checkimik akileraarutaasussaanngitsumik naligiimmik agguaasoqartalernissaa naleqqunnerussannginnerluni, tassa utoqqaat assigiimmik pineqarnissaat eqqarsaatigalugu.

 

Utoqqaat atugarisaannik malunnaatilimmik pitsanngorsaanissamik ujartuisut sinerissami ataatsimiisitsisarnerni ilungersunartutut tiguarput, taamaattumik nipangersimaannarneq ajornaqaaq. Utoqqaat 1991-miit inatsisiliuunneqarmatali 1998-imi malunnanngitsumik allannguilaartoqarnera eqqaassanngikkaanni suli susoqanngilaq, aammalu ukiut 15-it ingerlaneranni pisiassanik akitsuisarnerni tigusartakkat malinnaatinneqarsimanngillat. Taamaattumik qanoq iliuuseqarnissaq pisariaqarluinnarpoq, akileraarutimmi iluarsartuunneqarnissaannik siunnersuut aamma misissuataaraanni taamaallaat 200 kr.-it sinnilaarlugit pitsaanerulersinneqarnissaat pilersaarutaagunarmat, kukkusimanngikkuma. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaatigissavara erseqqissaatigalugu utoqqarnut pensionisianut tunngasut saqqummiussat taakkua arlallit ataatsimoortillugit saqqummiunneqarnissaat ullormut oqaluuserisassani aaqqissuussisut siunnersuutigisaat Inatsisartunit akuerineqarsimammat, taamaalillugu suliassat ullumikkut taamaalillugit ingerlanneqarput.

 

Tulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Immikkoortoq 71-mut tunngatillugu imatut siunnersuuteqarpunga.

 

Utoqqalinersiuteqarsinnaaneq siusinaartumillu pensionisiaqarsinnaasoq 1988-imiit inuup nammineerluni katissimalluguluunniit aapparisimasinnaasap inooqatigisimasinnaasalluunniit akileraarusigassatut isertitaanik aallaaveqartinneqartussaammata.

 

Taamatut aaqqissuussineq pensionisiallit atorfilittut soraarnerussutisiallit suliffimminniluunniit pensionisiallit ilaatigut eqqorpai. Aamma taamaappoq taakku aapparisaannut inooqatigisaannulluunniit. Tamanna pissusissamisoorsinnaanngilaq. Atorfilittut suliffeqartunulluunniit pensionisiat pineqartup akissarsiaasa ilaattut ileqqaagaapput, akissarsialli ilaasa taakku naleqassusiat ataatsimut isigalugu sunniutaarutivitsinneqarput, pensionisianimmi taakku tunniunneqarpata pisortanit pensionisianik tigusisinnaatitaaneq minnerpaaffissarinerpaasaanut millisinneqartarmat pensionisialimmullu namminermut kisiat pinnani aammattaarli aapparisaanut inooqataanulluunniit.

Taamaammat tupigineqarsinnaanngilaq inuuneq sivisooq akileraartartutut inooreerlutik pensionisiassamikkut sianiinaarneqartutut amerlasuut misigisarmata. Ukiorpanni atorfilittut atorfeqareerlutik isumaqatigiissutilluunniit naapertorlugit sulereerlutik pillarneqaramik. Suliffearallarnermik nalaani akissarsiagippallaannginnertik naammagiinnartariaqartarsimavaat utoqqalinersiamikkullu tapertaqalernissartik qilanaarisimallugu.

 

Pensionistitulli ukioqaleramik atorfilittut suliffeqarnerluunniit pillugu pensionisiarpiatik pissutigaluginngooq utoqqalinersiassaminnik annersaannik arsaarneqartarput. Utoqqalinersiassamik annersaannik arsaarneqaannaratik aamma aapparisaanut taamatut tuttarpoq. Taava atorfilittut suliffeqarsimasulluunniit pensionisiat naak? Akissarsiagippallaarsimannginnerminnut naammagalugu atortariaqarsimasaminnut taartisiassaat naak?

 

Aamma pensionisiallit sulilluarsinnaasunik katissimallugu aappallit inooqatillilluunniit maannakkut aaqqissuussinermik eqqugaapput, pensionisiamimmi 4%-iinik arsaagaagamik, aamma taanna pissusissamisoorsinnaanngilaq.

 

Utoqqalinersiuteqarneq innuttaasunut utoqqalisunut aningaasaqarnikkut ilaatigut arlaatigut atugarisat apeqqutaatinnagit innuttanut pisinnaatitaaffittut isigineqartaraluarpoq, soorluttaaq aningaasaqarnikkut atugarisaat apeqqutaatinnagit innuttaasunut sulisinnaajunnaarsimasunut siusinaartumik pensionisiat taamatut isigineqartariaqaraluartut.

 

Taamaammat siunnersuutigaara utoqqalinersiaqarsinnaanermut siusinaartumillu pensionisiaqarsinnaanermut isertitat apeqqutaatikkunnarnissaat. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni saqqummiisssaaq aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit. Pisortanit utoqqalinersiutinik, taakkununngalu ilanngullugit siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutinik tigusartagallit atugarisaasa naalagaaffeqatigiinnermi assigiissaariffigineqarnissaat pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Takanna.

 

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Ukiuni kingullerni utoqqaat siusinaarlutillu sulisinnaajunnaarnersiutillit atugaat naalagaaffeqatigiinnerup iluani qiviaraanni pitsaanerpaatut oqaatigineqarsinnaanngillat. Taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut ataatsimut naalagaaffeqatigiinnerup iluani atukkat assigiittut atuutsinneqartariaqartut, taamaaliornikkut naalagaaffeqatigiinnerup iluani innuttaasut assigiinnerusumik atugassaqartinneqalersinnaammata.

 

Naalagaaffiup iluani atukkat assigiimmik innuttaasunut atuutsinneqalissappata utoqqalinersiaqarnermi imaluunniit siusinaarluni sulisinnaajunnaarnersiuteqarnermi aningaasat pisortanit tunniunneqartartut tamanut assigiimmik naalagaaffiup iluani atuisunut tunniunneqartarnissaat naalakkersuinikkut anguniarneqartariaqalersoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

 

Matumuuna Naalakkersuisut Inatsisartunit piumaffigineqassasut tullianik Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaffimmut tapiissutinik isumaqatiginninniarnermi anguniarneqassasoq naalagaaffiup iluani aningaasat pisortanit tuniunneqartartut assigiimmik siunissami tunniunnqartalernissaat. Taamaaliornikkut naalagaaffiup iluani innutttaasut atugaat assigiinnerusumik naalakkersuinikkut atuutsinneqalersinnaammata. Taamaattumik Kattusseqatigiinniikt isumaqarpugut tullianik naalagaaffimmit tapiissutit pillugit isumaqatiginninniarnermi atukkat iluarsiiviginiarlugit Naalakkersuisut Inatsisartunit piumaffigineqassasut pissutsit iluarsiivigineqarnissaannik. Taamaaliornikkut naalagaaffeqatigiinnerup iluani atukkat assigiinnerulersinnaanerat anguneqarsinnaammat.

 

Inatsisartunut ilaasortat siunnersuummut tapersersueqqullugit Kattusseqatigiinniit kaammattorpagut.

 

Soorlumi maannakkut nunatsinni pineqartunut aaqqissuussineq qiviaraanni aapparisaq suli sulisarpat, utoqqaappat imaluunniit siusinaarluni sulisinnaajunnaarnersiutillit pisortanit annerusumik ikiorsiivigineqarsinnaanngillat, imaluunniit sapaatip akunneranut allaat 250 kr.-it missaannaannik ikiorsiivigineqartarlutik piffiit ilaanni.

 

Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut ilaatigut taamatut amigartigisumik pisortat ikiorsiisarnerat imminut illersorneqarsinnaanngitsoq, ulluinnarnimi pineqartut aningaasartuutaat eqqarsaatigalugit, taamaattumik naalagaaffeqatigiinnerup iluani atukkat assigiinnerulernissaat anguneqassappat pineqartut atugaat piaartumik iluarsiivigineqartariaqassapput. Pineqartullu atugaat ilaatigut iluarsiivigineqarsinnaappata nunanut allanut ilaatigut nuuttariaqartalersartut ikiliartulersinnaammata, tassami nunatsinni ilaatigut inuuniarnikkut atukkat akisuallaarneri tunngavigalugit pineqartut ilaasa nunanut allanut nuuttariaqalertarnerat suli pisarmat sulilu annertusigaluttuinnarluni.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit pissutsit pineqartut ilungersunartutut isigalugit naalakkersuinikkut piaartumik iluarsiivigineqarnissaat kaammattuutigaagut. Suli allanik pineqartut atugaat pillugit oqaaseqarsinnaagaluarluta siusinnerusukkut pineqartut pillugit Inatsisartuni oqaluuserisassanngortitsisarnitsinni oqaatigisartakkagut innersuussutigalugit siunnersuut matumuuna Inatsisartuni aalajangiiffigisassanngorlugu siunnersuutigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Saqqummiussani tassani aamma Atassut marluunnik saqqummiussassaqarpoq, taakkulu Jakob Sivertsenimit saqqummiunneqassapput.

 

Jakob Sivertsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq Atassummi ilaasortat sinnerlugit matumuuna saqqummiupparput:

  

Katissimasap inooqatigisalluunniit isertitai apeqqutaatinnagit pisortanit pensioninik pisinnaatitaasut tamarmik tamakkiisumik pisinnaatitaalernissaat siunertaralugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Tunngavilersuut:

Pensionistit katissimasamik imaluunniit inooqatigisamik isertitaat tunngavigalugit julip aallaqqaataani 2003-mi pisortanit pensionisisinnaatitaalerput, taamaalillutik kisermaap pensionisiaasa 20 procentiinik pensionisisinnaatitaalerlutik.

Taamaattorli aningaasartuutit piviusut pensionisialinnut pineqartunut atugassarititaasut aammalu ukiut ingerlanerini utoqqarnut taakkununnga toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit innuttaasutut allatut pisortanit pensionisisinnaatitaasutut pisinnaatitaaffeqartinnagit immikkoortitsineq unitsinneqartariaqarmat Atassummit siunnersuutigaarput katissimasap inooqatigisalluunniit isertitai apeqqutaatinnagit pisortanit pensioninik pisinnaatitaasut tamarmik tamakkiisumik pisinnaatitaalernissaat siunertaralugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiissasut, taamaalilluni utoqqaat pineqartut allatulli tamakkiisumik pisortanit pensionisisinnaalerniassammata.

 

Taavalu aappaat.

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq maannakkut aamma saqqummiutissavara.

  

Aningaasartuutit aalajangersimasut akilerneqareernerini pisortanit pensionisisartut assigiimmik minnerpaaffilimmik aningaasanik tigusartagaqalernissaat siunertaralugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. 

 

Tunngavilersuut:

Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-meersoq § 25 immikkoortoq 4 naapertorlugu inummut tapinut aningaasartuutit kommunet matussusertassavaat. Peqqussullu tamaat ataatsimut isigalugu pisortanit pensioninik pisinnaatitaasut aningaasartuutit aalajangersimasut akilerneqareernerini aningaasat qanoq amerlatigisut minnerpaamik tigusassaneraat peqqussummi qulakkeerneqarsimanngilaq.

 

Pissutsit taamaannerat ajoraluartumik equnganerujussuarmik pilersitsisimavoq, tassami pisortat pensionisiaannik pissarsisartut aningaasartuutit aalajangersimasut matussusereernerini assigiinngitsorujussuarnik taamaalillutik atugassaqartitaalersimapput, apeqqutaalluni kommunet najorneqartut pensionisiat qaavisigut inummut tapeqartitsinissaminnut akissaqarnersut.

Nunatsinni utoqqartatta illersorneqarsinnaasumik akuersaarneqarsinnaasumillu aningaasatigut atugassaqartitaanissaat qulakkeerneqarsinnaaqqullugu Atassummit isumaqarpugut peqqussutip allanngortinneqarnissaa pisariaqarluinnalersoq, taamaalilluni utoqqartavut pisortanit pensionisinissaminnut pisinnaatitaasut nunatsinni sumiikkaluarunilluunniit assigiimmik atugassaqartitaasinnaalernissaat anguneqarniassammat.

  

Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu nammagassatigut avitseqatigiinnerat eqqarsaatigalugu Atassummit isumaqarpugut illuatungeriit tamarmik akuersaarsinnaasaannik naammagisimaagassaannillu nassaartoqarsinnaasoq, utoqqartattami aamma aningaasatigut sapinngisamik ajunnginnerpaamik atugassaqartitaallutik inuusinnaanissaat tamatta soqutigisariaqaratsigu. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni saqqummiussukkat maannakkut naammassimmata taava tamakkununnga akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

QQujanaq. Ullumi Inatsisartut ataatsimiinneranni oqaluuserisassat arfinillit tamarmik pisortanit pensionisianut tunngassuteqartut oqaluuserineqartussaapput.

 

Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitai marlunnik siunnersuuteqarput, Kattusseqatigiit immikkoortunik marlunnik oqaluuserisassanngortitsisimapput, tamatumalu saniatigut Inatsisartuni ilaasortat marluk Siumumeersut aamma utoqqaat pillugit apeqqutit oqaluuserineqarnissaat kissaatigisimavaat.

 

Naalakkersuisut ullormut oqaluuserisassanngortinneqarsimasunut arfiniliusunut tamanut ataatsimoortumik akissuteqaateqassapput.

  

Naalakkersuisut utoqqaat pillugit naalakkersuinikkut anguniagaat ataatsimut ima qulequtaqartippavut: Ukioqqortussutsip pingajuat uniinnarfiunngitsoq.

 

Inatsisartut 2003-imi ukiakkut ataatsimiinneranni Naalakkersuisut utoqqarnut politikki pillugu anguniakkat nalerassallu saqqummiuppaat. Taamaattumik taakku tigusiffigalugit naalisarlugilli oqaatigissavakka, tassungalu atatillugu immikkoortoq 66-imut aamma 85-imut Naalakkersuisut akissuteqaataat 17. november 2003-imeersoq innersuussutigissallugu. Taanna akissuteqaammut uunga ilanngussatut kakkiussimavarput.

  

Aningaasatigut isumalluutit agguaataarneqarnerisa assigiinngitsorujussuuneri nunatta ilisarnaatigai, aamma utoqqaat akornanni assiliaq taamatut isikkoqarpoq. Naalakkersuisut anguniagaraat innuttaasut atugarisamikkut sutigut tamatigut naligiinneruleriartornissaat. Taamaattumik naalakkersuinikkut suliniuteqarnermi inuiaqatigiinnilu suleqataanermi siunertaassaaq naligiileriartornermi peqataanissaq, aammalu isumaginninnermi politikki taamatuttaaq akileraartarnermi politikki nammaqatigiinnermi sakkuusariaqarput. Tamanna isumaqarpoq utoqqaat pisariaqartitsinerpaat salliutillugit iluaquserniarneqartariaqartut.

 

Taamaattumik utoqqalinermi aamma siusinaartumik pensionisiaqarsinnaanermi pensionisiallit saniatigut isertittagaasa apeqqutaatikkunnaarnissaannut  Naalakkersuisut isumaqataanngillat. Pingaarneruvoq pensionisiallit atugarissaannginnerusut ikiorserneqartarunik, ilanngullugit kisermaat aammalu aappariit annikitsuinnarmik saniatigut isertitallit.

  

Pisortanit pensionisiat pillugit aaqqissuussineq utoqqarnut pitsaanerpaamik inuuniarnikkut atugaqartitsilersinnaasoq qanoq pitsanngorsarneqarsinnaanersoq Naalakkersuisut eqqumaffigilluinnarpaat.

 

Naalakkersuisut akileraartarnermut tunngasunik saqqummiusseqqammerput, ilaatigut inummut ilanngaatip aamma ilanngaatip aalajangersimasup qaffanneqarnissaannik kinguneqartussamik, peqatigisaanik siunnersuutigineqarpoq k ommunenut ataatsimut akileraarut aammalu nunamut tamarmut akileraarut immikkut ittoq qaffanneqassasut.

 

Saqqummiussinermi nammaqatigiinnissamik politikkip sunniuteqarnera pingaartinneqarsimavoq, taamaalilluni akileraartarnermik aaqqissuusseqqinneq appasissunik akunnattunillu isertitaqartartut akileraarnikinnerulernissaannik kinguneqartussanngorlugu. Taamaattumik pensionisiallit tamarmik, utoqqalineq pissutigalugu pensionisiallit ilanngullugit,  aningaasatigut atugarisamikkut pitsanngorsaavigineqassapput. Akileraartarnermi aaqqissuusseqqinnermi aamma pitsaaqutaavoq pensionisiallit tamarmik aningaasat tigusartagassaat ullumikkut tigusartagaannit 5 %-imik qaffasinnerussammata.

  

Pisortanit pensionisiat pillugit peqqussutip 2003-imi upernaakkut allannguuteqartinneqarnerata kinguneraa pensionisiallit nammineerlutik saniatigut isertitaqartanngitsut pensionisialimmut kisermaamut aningaasartaritinneqartut 20 %-iisut annertutigisumik pisinnaatitaalermata, aappaasup imaluunniit inooqataasup isertitai apeqqutaatinnagit. Aappariittut imaluunniit inooqatigiittut allatulli utoqqaat aappariit imaluunniit inooqatigiit pilersueqatigiittussaatitaapput.

 

Taamatut pilersueqatigiittussaatitaaneq Naalakkersuisut pissusissamisoortutut isigaat aammalu aaqqissuussineq taanna isumatusaarnertut isigalugu.

 

Aappariit imaluunniit inooqatigiit ataatsimoortumik naleqquttunik isertitaqarnissaat pingaarneruvoq, aappariit tamarmik immikkut Nunatta Karsianit aningaasanik pissarsisarnissaat pingaarnerunani.

  

Aappaasup imaluunniit inooqataasup isertitai apeqqutaatikkunnaarlugit pisortanit pensionisiat Naalakkersuisut allannguuteqartilersaanngilaat. 

  

Naalakkersuisut isumaqarput utoqqaat inuiaqatigiinni inooqataanerat ullumikkornit ersialaartinneqarnerusariaqartoq erseqqinnerusunillu tunaartaqarluni anguniagaqarfiusariaqartoq, taamaalilluni sulisinnaassusiat piginnaasaallu atorluarneqarlutillu ineriartortittuarneqarniassammata. Taamaattumik siunertaavoq pensionisiat saniatigut isertitaqarsinnaanerup misissoqqissaarneqarnissaa saniatigut isertitaqarsinnaasut isertitarineqarsinnaasut qaffanneqarnissaat ilaatigut anguniarlugu.

 

Pensionisiallit sumi najugaqarnerat apeqqutaatinnagu assigiimmik aningaasanik tigusartagaqalernissaannut siunnersuummut Naalakkersuisut ima oqaasissaqarput:

 

Kommunet pensioninut inummut tapinik tunniussisarnerat aningaasat tigusartakkat annertussusiannut sunniuteqartarpoq.

 

Misissuinerit takutissimavaat utoqqarnut inummut tapeqartitsineq kommunet assigiinngitsorujussuarnik tunngaveqarlutik periaaseqarlutillu aalajangiiffigisaraat.

 

Inatsisit ullumikkutut isikkoqartillugit inummut tapimik tunniussisarneq kommunep oqartussaaffigaa aalajangiiffigisassaralugulu aammalu kommunet nammineersinnaatitaanerat tunngavigalugu kommunet apeqqutinik taamaattumik aalajangiinissaminnik pisinnaatitaaffeqarput.

 

Naalakkersuisut Aaqqissugaanermut Ataatsimiititaliamik pilersitsisimapput.

 

Taassuma sammisassaasa ilagissavaat kommunet Namminersornerullutillu Oqartussat nammagassaasa suliassaasalu agguataarneqarnerat nutaamik nalilersussallugit.

 

Naalakkersuisut isumaqarput apeqqut uani qaqinneqartoq Aaqqissugaanermut Ataatsimiititaliamut saqqummiutissallugu piukkunnartuusoq.

 

Taamaattumillu siunnersuutip maanna itigartitsissutiginissaa inassutigissalugu.

 

Namminersornerulernerup eqqunneqarnerani isumaginninnermut tunngasut inatsisiliunnissaat nunatsinnut oqartussaaffigineqalerpoq.

 

Tamanna aamma isumaqarpoq pensioninut tunngasut Inatsisartut inatsisiliutissallugit pisinnaatitaaffeqartut.

 

Danmarkimi nunanilu qanitatsinni inatsisiliat isumassarsiorfigisinnaavagut. Aap.

 

Nunatsinnili inatsisiliorneq Naalakkersuisut isumaat malillugu nunatsinni politikkikkut anguniakkagut akissaqassuserpullu aallaavigalugit ingerlanneqartariaqarpoq.

 

Danmarkimi nunatsinnilu utoqqalinersiuteqartitsisarneq pillugu assersuussisinnaasunik misissuisoqarsimanngilaq.

 

Taamaattumillu Danmarkimi utoqqaat atugaat nunatsinni utoqqaat atugaannit pitsaanerunersut ajornerunersulluunniit nalilissallugit tunngavissaqanngilagut.

 

Nunatsinni Danmarkimilu utoqqaat assigiimmik atugassaqartinneqalernissaat sulissutigisariaqartoq Naalakkersuisut isumaqatiginngilaat.

 

Siorna ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni pensioninut tunngasut oqallisigineqarmata Naalakkersuisut pilersaarumminnik saqqummiussipput pensionisiallit pitsanngorsaavigineqarnissaanni alloriarnertut siullertut akileraartarnikkut oqilisaassinikkut anguniarneqartoq saqqummiukkamikku.

 

Taamani Naalakkersuisut ilanngullugu nalunaarutigaat akileraartarneq pillugu inatsit nutaaq siunissami suleriaqqinnissatsinnut tunngavissatut aallaavigineqarumaartoq.

 

Taamatut oqaaseqarlutik aalajangiiffigisassatut siunnersuutit itigartitsissutigineqarnissaat Naalakkersuisut sinnerlugit inassutigaakka.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup ilanngussat tassa ukiarmi 17. november 2003 Inatsisartunut akissutigineqarsimasut innersuussutigisai aamma takoqqussavakka, taakku aamma agguaanneqarsimammata.

 

Maannakkut partiit oqaaseqartuinut ingerlassaagut, taavalu Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Maannakkut Siumut sinnerlugu immikkoortut tassalu 54, 44, 88, 89 76-ilu oqaaseqarfigissavakka.

 

Pensionisiassanut tunngatillugit Naalakkersuisut saqqummiussaat soorunami ima paaserusuppavut, Naalakkersuisut utoqqaat atugaat pensionisiaallu pitsanngorsarniarlugit suliniutertik ingerlakkaat.

 

Ilaatigut akileraarutit nutaamik aaqqiiviginerisigut siunertat piviusunngorpata pitsanngorsaatit erseqqarinnerulissapput.

 

Taakku aamma periarfissat Siumumiit taperserpavut.

 

Taamaakkaluartoq maani Siumumit saqqummiussavut oqaaseqarnitsinni eqqarsaatinut saqqummersunut oqaaseqaataapput Naalakkersuisut saqqummiussaannut akornutaanngitsumik.

 

Inatsisartunut ilaasortap Ruth Heilmannip utoqqaat utoqqalinersiutiminnik qaammammut tigusatagaasa qaffaaffigineqarnissaannik, taamatullu qanoq angitigisumik ukioq 2005-imi qaffaaffigineqarsinaanerannut tunngatillugu apeqquteqarnera Siumumit paasilluarparput.

 

Upernaaq manna Inatsisartut ataatsimiinneranni oqaluuserisassarpassuit qulaani pineqartumut tunngassuteqartut, imminnullu assigiissuteqaqisut Inatsisartuni eqqartorneqartussaapput.

 

Taamaattumik Siumumit unneqqarissumik piviusorsiortumillu naliliiffigalugillu oqalliseqataaffigissavagut.

 

Siumumit ilisimalluarparput nuannaarutigisarlugulu utoqqartatta amerliartornerat.

 

Oqartarnerisigullu oqaatigalugu, Inuusussiartornerat.

 

Utoqqaat qangasuulli utoqqaliinnartik sulisinnaajunnaartutut nalilerneqartarnerat qaangiussimavoq, Utoqqaallu inuusussigaluttuinnarnertik ilutigalugu inuiaqatigiinni akuunissartik peqataatinneqarnissartillu qangamut naleqqiullugu peqataaffiginerulersimavaat, soqutigisaqaqatigiittullu soqutigisamik pitsanngorsaaffigineqartuarnissaat suleqataaffigilersimallugu.

 

Taamatullu utoqqarpassuit inuiaqatigiinni oqallinnernut assigisaannullu peqataanerat, erseqqissunillu pitsanngorsaataasinnaasunik oqalliseqataasarnerat, inuiaqatigiinni paasineqarlunilu pisortaniit nuannaarutigineqartartoq paaasisinnaasarparput.

 

Inuunitsinnilu atukkatsinnut pitsanngorsaaniarnitsinni akuunerulersimalluta, tamannalu inuiaqatigiinni soqutigineqarnerusariaqarpoq, atuisummi atukkatit ilisimaneruaat, namminneq atoramikkit misilittagaqarfigalugillu.

 

Utoqqalinersiutit siusinaartumillu pisartagaqalersimasut ukiut amerlasuut ingerlanerini pisartakkamikkut annertunerusumik malunnaatilimmillu pitsanngoriartinneqartarsimanngillat, akillu nikerarnerat malillugu allanngortinneqartarsimanatik.

 

Tamannalumi aamma pissusissamisoortuusinnaanngilaq.

 

Taamaattumik Siumumit Ruth Heilmannip eqqaasaa, tassalu akit nikerarnerat malillugu utoqqalinersiutit malinnaatinneqassasut, Siumumit siornatigulli tapersersorluartarsimagatsigit tamatumani oqaatigeqqissavarput.

 

Kattusseqatigiinni eqqaaneqarpoq, Utoqqalinersiutillit sulerusukkaluarlutik tunuarsimaalersartut utoqqalinersiutiminnik ilanngaaffigineqartarnertik pissutigalugu.

 

Taamatullu iliorfigineqartarneq utoqqarpassuit suli peqqikkaluarlutik sulisinaalluaraluarlutillu tunuarsimaaffigilertarsimavaat, tamannalu Siumumit ilungersunartutut iluarsiiffigineqartariaqartutullu isumaqarfigaarput.

 

Utoqqaat sulisinnaasut suliffissaannik mattutiinnarneqartariaqanngillat, timiminnillu uniinnaratik aalatitsiuaannarnissaannut Siumumiit peqataarusuppugut. Utoqqaat uniinnaratik utoqqaliaaratillu utoqqaliartorsinaanerat Siumumit illersoratsigu, pissusissamisoortutullu isumaqarfigalugu.

 

Immikkoortumut 88-imut, Atassutip ilaasortaasa siunnersuutaat, immikkoortumut 71-imut, Inatsisartunut Ilaasortamit, Enos Lyberthimit siunnersuutaanut assingoqaaq, tassumalu siunertaanut attuumalluni.

Tassalu Utoqqalinersiuteqarneq utoqqarnut tamanut assigiimmik atuutilersinneqartariaqartoq, Siumumit siunnerfigaarput, taamaalillunilu inatsisip nr.9-p 15.april 2003-imeersup allanngortinneqarnissaa, immikkoortumi 71-imi siunnersuutigineqarmat.

 

Tamatumani ilalernartutut oqaatigineqarsinnaavoq.

 

Oqaatigissavara utoqqalinersiaqarnerlu tamanut assigiilernissaata piviusunngortinneqarnissaatalu sulissutiginera ingerlaqqittariaqartoq Siumumit isumaqarpugut.

 

Immikkoortumut 89-imut tunngatillugu, Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitaasa piumasaraat, inatsit nr.9, 15.aprilimeersup qulakkeersimanngikka, kommuneni inummut tapit utoqqarnut il.il.tunniunneqartartut, kommunemiillu kommunemut assigiinngissuteqartartut minnerpaaffiliisarneq qulakkeersimaneqanngitsoq.

 

Naalakkersuisulli ataatsimiititaliorlutik manna aaqqiiviginialersimammassuk Siumumiit  neriuffigalugit tamanna oqaatigissavarput.

 

Naggataatigut Utoqqartatta utoqqalinermikkut atukkamikkut akuersaarneqarsinnaasumik atugassaqartinneqarnissaat tamarluinnatta soqutigisaraarput anguniarlugulu, utoqqaallu utoqqalinermikkut ataqqinassusilimmik utoqqalinissaat

tamarluinnatta naalakkersuinermik aamma naalakkersuinermilluunniit suliaqanngikkaluaruttasuliaqartugut suliaqartugut pisussaaffigaarput aaqqiiviginneqarnissaat tunuartiinnarneqarfigineqarsinnaanngitsoq.

 

Naggaterpiaatigut Siumumit taanngitsoorsinnaanngilagut tallimanngormat oqaluuserineqartoq, tassalu akileraarutitigut periarfissat Siumumit nuannaarutigisagut akuersaarfeqataaffigisassagullu piareersimaffigigatsigit.

 

Tamatumani januarip aallaqqaataani 2005-imi akileraartarnerup allanngortinneqarnerasigut, assersuutigalugu Maniitsumi Upernavimmilu utoqqaat kisimiittut aappaariillu imatut pitsanngoriaateqartussaapput.

 

Kisimiittoq utoqqalinersiutiminik imatut akileraartarpoq maannakkut, ukiumut 17.220 kr. Aapparillu ukiumut akileraartarlutik: 13.940.

 

Taamaalilluni kisimiittup 3.460 kr. aappariillu 7.920 –mik minnerusumik akileraartalissapput, tassa januarip aallaqqaatani 2005-imi.

 

Taamatullu iluarsiineq Utoqqarpassuarnut allanullu inuiaqatitsinnut annerusumik malunniussaaq.

 

Taamatullu aaqqiiniarneq Siumumit nuannaarutigisariaqarparput, innuttaasullu tamakkuninnga maluginnikkumaartut sinnerlugillusooq qutsallugit oqaatigissavarput.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siumup immikkoortoq 71 partiit oqaaseqartui naammassippata immikkut akissuteqarfigiumaarpara taanna Enos Lyberthip nammineq saqqummiussarimmagu.

 

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Oqaluuserisassanut immikkoortut 44-54-71-76-88-89 ataatsimut imatut Inuit Ataqatigiinningaanniit oqaaseqarfigissavavut:

 

Peqqussut nr. 9, 15.april 2003-meersoq saqqummiunneqarpoq Siumut Atassutillu naalakkersuisooqatigiineranni, tassa ukiup ataatsip matuma siornarluinnaatigut.

 

Peqqussutip saqqummiunneqarnerani naatsorsuutigisariaqarpoq Partiit Kattusseqatigiillu utoqqarnut politikkiisa annertuumik ilanngullugit oqallisigineqarsimanissaat.

 

Taamaakkaluartoq, ukiakkut 2003-mi peqqussut, nr. 9, 15. aprilimeersoq, sukumiisumik eqqartorneqareeraraluartoq qaammatit arfineq marlut qaangiutiinnartut oqallinnissamik siunnersuuteqarfigineqarneratigut novemberi Inatsisartut ataatsimiinneranni 2003-mi oqallisigeqqinneqarpoq.

 

Ullumikkullu immikkoortut arfinillit atorlugit uteqqiilerpugut.

 

Soorlumi ukiup affakkaarlugit partiit Kattusseqatigiillu politikkut anguniagaat allanngoratuusut, minnerunngitsumillu soorlumi ukiup affaata qaangiunneratigut nunatta aningaasaqarnera pitsanngorujussuarsimasoq.

 

Siumut Inuit Ataqatigiillu naalakkersuisooqatigiilernermikkut siunniuppaat, akileraartarneq aqqutigalugu aamma pensionsiallit oqilisaaffigineqarnissaat aqqutissiuunneqassasoq.

 

Ippassaanilu inummut ilanngaatip qaffanneratigut aamma pensionisiallit pitsanngorsaaffigineqartussanut ilaapput.

 

Ukiumut aappariinnut 8.000 kr-nit missaanni kisermaallu 4.000 kr.-t missaannik akileraarutitigut oqilisisaaffineratigut kinguneqartussaasumik.

 

Suliffissaqartitsinikkut pissutsit eqaannerusumik aaqqissuunneqartariaqartut, utoqqaliartorneq piginnaanikilliartornerlu ilutigalugit inuit sulinertik annikilliartortinnissaannut periarfissaqartariaqarput, piareersorilerunillu suliunnaarlutik.

 

Piffissanngorpoq suliffeqarnermut susassaqartut peqatigalugit  utoqqarnut politikkiliornissamut, taamatuttaaq pisortanit pensionit pillugit peqqussutissami malittarisassaqartariaqarpoq, inuit arriitsumik eqaatsumillu sulinertik millisikkiartuaarnnissaannut periarfissiisumik.

 

Kissaatigaarput utoqqartagut suliffeqarfinni assigiingitsuni saqqumilaarnerulissasut, nukissaqarnerinut naappertuuttunik atorfinnik immikkut ittunik pilersitsisoqarneratigut tamanna piviusunngortinneqarsinnaavoq.

 

Neqeroorutit nutaat isumaginninnikkullu sullisseriaatsit utoqqarnut sammititat ukiuni kingullerni kommunet utoqqarnut ersarissumik politikkillit takussaaleraluttuinnarput.  Neqeroorutit inuummarissaataasut, inuunerissaataasut inuullu peqqissuunissaannik pitsaasunik sunniuteqartartut ilassilluartariaqarpagut.

 

Suleriaatsinik nutaanik ineriartortitsinissaq anguniarlugu pissusissamisuussaaq peqqussutissamut siunnersuummut ilanngutissallugit malittarisassat ilaatissallugit malittarisassat suleriaatsinik misileraalluni ingerlatsiinnaanermut periarfissiisut.

 

Suleriaatsillu nutaat eqqartorneqartillugit Utoqqaat Nipaat isumasioqatiginissaat Inuit Ataqatigiinninngaanniit pingaartittuaannarparput.

 

Inatsisartut kaammattorusuppagut utoqqarnut politikkip tamakkiisup ataatsimoortumillu isiginnittup ilusilersornissaa aallarteqqullugu, meeqqanut ilaqutariinnullu politikkinut ataqatigiissakkamik.

 

Naalakkersuisut kommunet aaqqissuussaanerat pillugit misissuisunik suleqatigiissitaliaani misissuisoqarnissaa iluarisimaarparput.

 

Tassami isiginiarneqartussaammat tamakkiisumik isiginnilluni utoqqarnut naalakkersuinikkut ingerlatsisoqarnersoq ilumut siunertarisatut ingerlanneqarnersoq.

 

Inummut tapit kommunet nammineerlutik angissusilertarpaat.

 

Kommunet nammineersinnaatitaanerat tunngavigalugu, kommunellu namminneq  pingaartitaminnut tulleriissaarisinnaaneranullu periarfissaalluni.

 

Akileraartarneq assigiinngitsuutillugu kommunet sorlermi najugaqarneq aallaavigalugu assigiinngittuassasoq naatsorsuutigisariaqarparput.

 

Inuit pisinnaatitaaffiinik oqalunnermi mianerisariaqarpoq eqqunngitsumik oqaatsimik atuinerup kingunerissammagu, oqaatsimik naleerutitsisinnaanermik aqqutissiuussisoorneq.

 

Inuit pisinnaatitaanerat aningaasanik assigiimmik pisarnermik aallaaveqanngilaq, soorlu Spaniami, Schweitzimi Danmarkimilu pisortat aningaasaliisarneri assigiingillat, assigiinngittuaannassagunarlutillu.

 

Inuit assigiinngitsumik pigutsigit aatsaat naligiinnerulersinnaapput, imaanngilaq aningaasaatilik, aningaasaateqanngitsorlu tamaasa assersuutigalugu 1.000 kr-mik tunigutsigut, taava assigiimmik atugassaqalersissagigut.

 

Utoqqaat ullumikkut utoqqalereersimasut eqqartortillugit ullumikkut inuusuttut sakkortuumik kajumissaassavagut, utoqqalinissartik eqqarsaatigereeqqullugu.

 

Utoqqalinersiuteqalernissartik imaluunniit soraarnerussuteqalernissartik isumaginiaqqullugu, taamaaliornikkut imminnut isumagiinnarani aamma inuiaqatigiinnut iluaqutaassammat.

 

SISA aqqutigalugu aallalluunnit pensionissanut katersuiffiit atorlugit ullumikkut inuusuttut, utoqqasaanngulersullumi utoqqalinnissaminnut ileqqaarnissaat isumannaartariaqaraat Inuit Ataqatigiinniit kaammattuutigissavarput.

 

Pensionisiaannarnik inuussuteqalernissaq piffissaagallartillugu piareersartariaqartutut isigaarput.

 

Imminnut aningaasatigut pituttornaveersaarnissaq, utoqqalinersiuteqalernermi  artukkersimannginnissaq eqeersimaarfigisariaqarpoq.

 

Aamma piareersimaffigisariaqarpoq assersuutigalugu illusisimalluni utoqqalinersiaannarnik inuussuteqalerniaraanni ilumut imminut artukkersimannginnissaq.

 

Soorunami Nunatta aningaasatigut inissisimanera apeqqutaalluinnartuuvoq, qanoq annertutigisumik aningaasartuutinut assigiinngitsunut immikkoortitsisarnernut.

 

Inatsisartuni ilaasortaasugut pisussaaffigaarput aningaasanik aqutsineq qularnaatsoq ingerlatissallugu. Sapiissuseqartussaavugut oqarluta ilumut pensionisiat annerusumik qaffakkusukkaluaqaagut, nunattali karsia taamaallat imak annertutigisumik pensionisianut atuiffigisinnaavarput.

 

Ippassaani akileraarnermut tunngasunik eqqartuinitsinni Naalakkersuisut siunnertaat malillugu 18.millionit nalinginut pensionisiainnut qaffaaffigaagut. Eqqaamasariaqarporli aamma 28.mio kr  sipaarniuteqartussaanerput.

 

Taammaattumik nunatta aningaasaqarniarnera eqqarsaatigalugu siunnersuutigineqartut tamaasa itigartinneqarnissaat innnersuussutigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Godmann Rasmussen, Atassut.

 

Godmann Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Siullermik oqaatigissavara uanga Naalakkersuisut akissuteqaataat aatsaat ippassaq unnukkut takkussimammat, taanna qissimigaarpallaarnagu ukua suliarisimagatsigit.

 

Kisianni erseqqissaatigissavarput aamma saqqummiunneqartut assigiiaarpallaaqimmata takisuuliornaveersaarsimagatta.

 

Tassa siullermik taakkua pineqartut eqqartorneqartut siulitsinninngaanniik immikkuullarissutut oqaatigineqartareermata tassa Inatsisartuni ilaasortap Ruth Heilmannip taavalu aamma Anthon Frederiksenikkut Mads Peter Grønvoldillu, taavalu, Enos Lyberthip kiisalu Atassummiit gruppeaninngaanniit aamma immikkoortut marluk taamatullu aamma Anthon Frederiksenip Mads Peter Grønvoldimillu aamma immikkoortoq alla 76-i ataatsimoortumik imatut oqaaseqarfigissavagut.

 

Siullermik Inatsisartunut ilaasortap Ruth Heilmannip siunnersuutigisaanut Immikkoortoq 54-imut pisortatigut utoqqalinersiat pitsanngorsaavigineqarnissaannik siunnersuummut saqqummiunneqartoq Atassummiit tassunga assingungajattumik siusinnerusukkut saqqummiussaqartareersimavugut.

 

Taamaattumik saqqummiussaq tamakkiisumik taperserlugu oqaatigissavarput aammalu Naalakkersuisut akissuteqaatissaat qilanaaralutigik.

 

Immikkoortoq 44-mut saqqummiunneqartoq inimi maani nutaajunngilaq.

 

Tassami arlaleriarlugu oqallisigineqartareerpoq maannamullu alloriarnermik ilorraap tungaanut sammisumik pisoqarsimanani.

 

Taamaattumik Atassummiit ukiamut aningaasanik 2005-imut missingersuusiortoqarnissaanut isummersuutigineqarnissaanut Atassummiik ammaffigissavarput, saqqummiunneqartormi tunngavimmigut ersarereermat.

 

Immikkoortoq 71-imut.

 

Saqqummiunneqartoq naluneqanngitsutuut Atassut Siumullu Naalakkersuisooqatigiilerneranniik atasumik utoqqaat atugaasa pitsanngoriaateqalersitaanissaanik isumaqatigiissut tunngaveqarpoq.

 

Pensionisiallit naluneqanngitsumik aappaasa 20%-mik pisartagaqalernerat taamani naalakkersuisooqatigiinnit alloriarfittut siullertut inissinneqarsimavoq.

 

Taamanili illua-tungiliuttunik, tassalu Inuit Ataqatigiinniik sakkortoqisumik illuatungilerneqarpoq, allaat naammaginanngeqisunik nalilerneqaqattaarluni.

 

Atassutip utoqqaat pillugit politikkianut ilaareermat saqqummiunneqartoq tamakkiisumik taperserlutigu oqaatigissavarput.

 

Maannakkullu Naalakkersuisut qanoq isummernissaat aamma pissanngatigalutigu oqaatigissallutigu.

 

Atassutip gruppeata saqqummiussaanut.

 

Immikkoortoq 88-imut tunngatillugu.

Atassutip gruppeata ersarissumik saqqummiussaa siulianut attuumavoq.

 

Siunnersuutip paatsuugassaanngitsumik oqaatigaa inunnik pineqartunik immikkoortitsineq allaallumi naleqannginnerusutuut misigititsisarneq inunnut nikallornartumik kingunilimmik atuuttalersarnera, inuit pisinnaatitaallutik inuiaqatigiinni inooqataanerannut taamanna ukiorpanni inuiaqatigiinni sullisseqataareersimasunut tulluanngitsutuut Atassummiit qangali nalilertareersimagatsigu saqqummiunneqartoq tamakkiisumik taperserlutigu oqaatigaarput.

 

Immikkoortoq 89-imut.

 

Atassutip gruppeata sqqummiussaa tupinnanngitsumik utoqqartatsinnik maalaarutigineqartaqaaq.

 

Kiisalimi qineqqusaarutaasaqaluni.

 

Maannamulli pitsanngoriaatinik takussaasunik suli piviusunngortitsisimanani.

 

Saqqummiussissut oqaatigaat nunatta iluani utoqqarnut tunngatillugu aningaasanik pisartagaqartitaaneq maannamut suli assigiinngeqisoq.

 

Tassa piffiit ilaanniit kommunemiit kommunemut nikingassut annertusaqaluni. Kommunet ilaanni aamma ammut killiliineq naammaginartutuut isikkoqarpoq. Tassami inuussutigisinnaasat ersarissumik ammut killiligaasarlutik.

 

Ukiorpassuarni assigiinngissut taanna oqallisaasarsimaqaaq maannamulli oqaasiinnaavallaartutuut issimalluni.

 

Soorluli ippassigami Utoqqaat Kattuffianniit allakkat tigusatta tamanna aamma ersarissumik takutikkaat suli atuis uni qanoq aaqqiinerup naammagineqanngitsiginera.

 

Taamaattumik Atassummiit pineqartup aaqqiivigineqarnissaa pingaartitarilluinnaratsigu tamakkiisumik tapersiinerput oqaatigissavarput, ataatsimiititaliamilu nalilersoqqinnissaanut suleqataanissatsinnut qilanaarluta oqaatigissallutigu.

Immikkoortoq 76-imut.

 

Saqqummiunneqartoq Naalakkersuisut naalagaaffeqatigiinnerup aqqani paasiniagassanik tikkuussivoq.

 

Taamaattumik Atassummiit annertunerusumik oqaaseqarfiginagu Naalakkersuisut saqqummiunneqartumut angusaqarluarnissaannik kissaallugit pineqartup eqqartoqqinnissaa Atassummiit piareersimaffigissagatsigu oqaatigissavarput.

 

Taamaattorli apeqqutigerusunnarsivoq nunatsinni utoqqaat utoqqalinersiuteqalerneranni assigiinngisitsisarneq inuit pisinnaatitaaffiannut naapertuuttuunersoq?

 

Tassuunakkummi inuit assigiimmik ukiumikkut utoqqalinersiamik angummatilersimasut tigusartagaat nikingalluinnartarmata. Soorlulusooq aappaasoq inuttut naleqannginnerusutuut isikkuligaasarluni.

 

Tamannarpiaq pissutaalluni toqqissiunnaarnermik ilaqartartumik annertuumik pilersitsiviusarsimalluni.

 

Pineqartut ataatsimut isigalugit akissuteqaatip soorlulusooq ersersikkaa qangali illuatungiliuttut sakkortoqisumik isorinnittarsimanerat tusaqqusaarutaannaasarsimanerluni-una?

 

Paatsuugassaajunnaarlutik saqqummerput, ilami immaqa oqassalluni ingasanngilaq issiavimmut inissinniutituut atorneqartarsinersut-ukua?

 

Atassummiit uggornartutut oqaatigissavarput pitsanngorsaataasussat saqqummiunneqarneranni suusupagiininneq taamak ersaritsigimmat tamanna ajuusaarutigalugu oqaatigissagatsigu.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Siusinaartumik soraarnerusutisiallit utoqqalinersiutillillu atugaat pillugit siunnersuutit arfinillit ullumikkut oqaluuserisassagut Demokraatininngaanniit naatsumik oqaatigalugu siunnersuutit apeqquteqaatillu makkuninnga imaqarput:

 

Siusinaartumik soraarnerussutisiallit utoqqalinersiutisiallillu sapaatip akunneranut nalunaaquttap akunnerini killilinni sulisarusuttut soraarnerussutisiaminnit ilanngaanneqartannginnissaat siunnersuutit siulleraat.

 

Tulliilu: Siusinaartumik soraarnerussutisiat utoqqalinersiutillu aningaasartaasa angissusaat aapparisap isertitaanut apeqqutaatinneqarunnaarnissaat.

 

Pingajuat: Kalaallit Nunaanni soraarnerussutisiallit atugaasa pitsaannginnerat. Apeqqut ataatsimoortumik tapiissutit isumaqatigiinniutigineqartarnerannut ilanngunneqartariaqarpoq.

 

Taavalu Soraarnerussutisiallit inuttut tapiisa nunap immikkoortuini assigiinngissuteqartarnerat. Minnerpaaffissaliisoqartariaqarpoq, kommunnet soraarnerussutisialinnut neqeroorutigisinnaasaat minnerpaaffissaliivigalugit.

Kingullertullu: Soraarnerussutisiat akinut iluarsineqartariaqarnerat aamma siunnersuutigineqarpoq.

 

Taakku taagoriikkakka siunnersuutit tunngaviatigut siunnersuutitsialassupput.

 

Siusinaartumik soraarnerussutisiallit utoqqalinersiutillillu ulluinnarni atugaannik najummassimanartartuni pitsanngorsaaqataasinnaasut. Amerlaqisummi ulluinnarni atugarisaat usornarpallaartuunngittarmata.

 

Siullermiilinngilagulli maani Inatsisartut ataatsimiittarfianni utoqqaat pillugit pissutsinik oqaluuserinnilluta.

 

Assersuutigalugu katersuussimasarnerit kingulliit marluk taamaaliortarsimavugut. Angusaasulli tulluussimaarutissaasarsimanatik.

 

Ilungersuasarnernit tigussaasumik angusarineqartutuaasimavoq atorfilinnik suleqatigiissitaliorsimaneq, utoqqaat atugarisaasa qanoq pitsanngorsaavigineqarnissaannik siunnersuuteqartussamik.

 

Angusaagallartut ilisimaneqartut naapertorlugit killeqarsimapput.

 

Taamatut angusakinnermut pissutaasut ilagisimagunarpaat soraarnerussutisiat annikitsuinnarmilluunniit pitsanngoriatilaartinneqarnissaat Namminersornerullutik Oqartussanut aningaasartuuteqarfiussaqimmat.

 

2003-mi Upernaakkut katersuussimanermi inatsisartunut ilaasortaq ataaseq siunnersuutigigaluarpaa qaammammut utoqqalinersiutit 1.000 kr.-mik qaffaanneqarnissaat.

 

Siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanut 50 millionit missaanni ukiumut naleqartartussaasimavoq. Namminersornerullutillu Oqartussat aningaasanut siumut missingersuutaannut naleqqiullugit annikigisassaanngeqaluni.

 

Assersuutip ersersippaa utoqqaat atugaasa malunnartumik pitsanngoriaateqartinnissaat qanoq ajornakusoortigisoq, Namminersornerullutik Oqartussat aningaasivikulunnguat imaarutivinneqassanngippat.

 

Allatut oqaatigalugu nikittarnissamut periarfissavut killeqaqaat.

 

Massakkut ajornartorsiut angisuutut isigigutsigu, suli ukiut 20-t qaangiuppata anginerulersimassaaq.

 

Inuiaqatigiit ineriartornerat qiviassagaanni ukiut 20-t qaangiuppata ullumikkut utoqqaat amerlanerujussuanngorsimassapput.

 

Kisitsisinngorlugu nassuiassagaanni imaappoq: ullumikkut sulisut pingasut soraarnerussutisialik pilersugaraat. Ukiut 30-t qaangiuppata sulisut marluinnaat utoqqalinersiutilimmik pilersuisunngorsimassapput.

 

Apeqqutaanngilaq utoqqaat amerleriarujussuarnissaat takkukkumaarnersoq, takkuttussaavormi.

 

Apeqqutaanerusoq tassaavoq utoqqaat amerlerujussuarnerisa Namminersornerullutik Oqartussat aningaasatigut siumut missingersuutaat qanoq nammakkersulertigiumaarneraat. Tulliullunilu apeqqutinngorpoq aningaasatigut ajalusoorujussuassanngikkutta qanoq pinngitsoorniarsinnaaneripput, peqatigitillugu utoqqarnut innuttaaqatitsinnut sullissinerput isornartoqalersinngikkaluarlugu.

 

Naatsumik oqaatigalugu kalaallit inuiaqatigiit unammilligassaqaqaagut imaannaanngitsunik ornitaqarput.

 

Ukiut 20-t qaangiuppata ullumikkut ikannersumik utoqqarnut aaqqissuussiniassagutta.

 

Taamaattumik Demokraatinut pingaartuuvoq maannamiit utoqqaat atugarisaannik iternga tikillugu misissueqqissaartoqarnissaa, tamatumalu kingornagut imatut iluarsartuusseqqinneqarluni tamanna siunissami unammillerniagassanut uuttuutinngorlugu.

 

Demokraatit isumaat malillugu toqqartumik siunnersuutit ukua ilaasa akuersissutiginissaat illersorneqarsinnaanavianngilaq.

 

Tassa kinguaariinnut takkuttussanut kinguneqarnerlorujussuarsinnaammat, tamanna akisussaassuseqarluni iliuuseqarnerusussaanani.

 

Demokraatit siunnersuutigerusuppaat utoqqaat atugaasa pitsanngorsaavigineqarnissaannut allatut iliuusissaliortoqarnissaa.

 

Demokraatit Inatsisartunut kajumissaarutigerusuppaat sukkasuumik sulisitassamik suleqatigiiliortoqassasoq, tassani issiassallutik atorfillit, immikkullu utoqqarnik ilisimasallit qinikkallu. Taakkulu soraarnerussutisiaqarneq pillugu aaqqissuussinerup qanoq ilusiligaanissaanik siunnersuuteqassasut.

 

Tamakkiisumik aaqqiissusiornissaq atorfissaqartipparput. Atorfissaqartinngilavut siunnersuutit ataasiakkaat tamarmik immikkut allamut sammiveqartut, aamma taamaallaat suli aningaasartuuteqarnerulersitsinissamik ataatsimooruteqartut, killilimmillu sunniuteqartussat.

 

Demokraatinit tunngavissat makkua uku pingasut suleqatigiissitamut tunngavissaqqissoraat: Siullertut: Siunissami soraarnerussutisiallit amerlanerusut takkuttussaassammata, aammalu aningaasaliissutigineqartartut amerleriaatinut malinnaasinnaanavianngimmata, allatut ajornartumik isiginiarnerusariaqarpavut soraarnerussutisiallit pisariaqartitsinerpaajusut.

 

Tassalu imaappoq utoqqaat pilimasut utoqqalinerminnik namminneerlutik aningaasalersueqataanerusariaqarput.

 

Inuiaqatigiit ullumikkut aningaasatigut utoqqarnut tamanut pilersuinissaminnut akissaarussimassapput.

 

Aappassaannik: Tunngavissarititat allat tassaavoq massakkut kommunenit tapiissutigineqartartut qitiusumit minnerpaaffissarititaasunit taarserneqassagaluarpata tamanna iluarnerussannginnersoq?

 

Taamaalillutik utoqqaat tamakkerlutik assigiinnerusunik atugassaqartilerlugit.

 

Ullumikkummi kommunenit tapiissutaasartut assigiinngitsorujussuusut nalunngilagut, apeqqutaalluni Nuummi Upernavimmiluunniit, imaluunniit illoqarfimmi allami najugaqarneq. Tapiissutit tamakku nikingavallaartuusariaqanngikkaluarput.

 

Pingajussaannik siunnersuutigissavarput pingaarnersarigunagaattut kingullertut una taallugu tassaavoq soraarnerussutisiat pillugit namminersortumik aaqqissuussisoqartalernissaa isumaliutersuutigisariaqannginneripput?

 

Taamaalilluni innuttaasoq kinaluunniit nammineq utoqqalinissaminik aningaasalersueqataasussanngorlugu.

 

Tassunga atatillugu suliffissaqartitsiniarnermi illuatungeriit akuutinnissaat pisariaqarpoq, soraarnerussutisianut aaqqissuussisarnissat isumaqatigiinniartarnerni qitiutinneqartunut ilaasalerniassammata.

 

Taakkua peqataavitsinnagit peqataativinngikkaluarutsigit soraarnerussutisiat pillugit aaqqissuussiniarnissat ajornakusoortorujussuussapput.

 

Anguniarneqassapput akissarsisartut tamarmik immikkut soraarnerussutisiassaminnut nakkaatitsisalernissaat. Immaqa tamanna pisinnaavoq akileraarutinut procentip aningaasat tunniunneqarnerini katersat taakku tunniunneqarnerini apparsaavigineqartalerneratigut.

 

Demokraatit taakkua suleqatigiissitassamut kissaatigissagaluarpaat pingasut taakku assigiinngitsut taagoriikkakka.

 

Aammattaaq eqqaamasariaqarparput siunissami soraarnerussutisiaqartalersussat ullumikkut soraarnerussutisialinnit allaanerulluinnartunik piumasaqaateqartalersussaammata.

 

Peqqissaanermi suliaqartunit pitsaanerungaartumik passunneqartalernissaq paaqqutarineqartalernissarlu piumasarisalersussaavaat, aammalu ullumikkornit soqutiginarnerungaartumik inuuneqarnissartik piumasarisassallugu.

 

Taakkua saniatigut eqqaamassavarput soraarnerussutisiaqartalersussat timikkut tarnikkullu nukittuujusartussaammata, taamaalillutillu piginnaasaqartuusassallutik.

 

Tamakku tamaasa katillugit imaassaaq aaqqissugaanernut allarluinnarnik piumasaqaateqalernissaat, taakkulu naammassiniassariuartassavavut, kikkut tamarmik sapinngisamik naammagisimaarinnittarsinnaaqqullugit.

 

Suleqatigiissitamik pilersitsinikkut qaqililerinerit assigiinngitsut kisitsisinik uppernarsaatitallit aallaavigalugit suliarinninnerit ingerlanneqarnerisigut oqallinnissaq siunnerfeqartoq pingaaruteqartoq pilersinneqartassaaq.

 

Kisitsisit naatsorsuinerillu piviusut erseqqinnerutissavaat soraarnerussutisianut tunngatillugu qanoq perataarsinnaatigineq angusinnaassaneripput.

 

Suleqatigiissitamik taaneqartumik pilersitsinikkut aammattaaq soraarnerussutisiat pillugit qalliuniunneq inissaminut inissinneqassagaluarpoq.

 

Tassami kimilluunniit takuneqarsinnaalissagaluarmat siunnersuutit ilaasa nunami maani aallartisinneqanngisaannarnissaat.

 

Qularnanngitsumik massakkut siunissamilu soraarnerussutisiaqalertussat iluaqusiivigineqassagaluarput piviusut tunngavissarititaat aallaavigineqaraluarpata, sinnatuaqineq piunnaarlugu.

 

Naak siunnersuutit ilaasa immikkuualuttortaat ajorinngikkaluarlutigit qulaani tunngavilersuutit pissutigalugit siunnersuutit tapersiivigisinnaanngilavut.

 

Kisiannili Inatsisartunut Naalakkersuisunullu kajumissaarutigissallugu suleqatigiissitamik pilersitsineqarnissaa, siunnersuutillu tassani ilanngullugit suliarineqarlutik.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Siullermik Kattusseqatigiit sinnerlugit matumuuna iluarisimaarparput utoqqaat pillugit aatsaat taamak Inatsisartuni ilaasortani ataatsimoorfiutigisumik siunnersuuteqartoqarnera Kattusseqatigiit sinnerlugit iluarisimaaratsigu. Neriutigalugu kiisami utoqqaat siusinaarlutillu sulisinnaajunnaarnersiutillit atugaasa ilorraap tungaanut Naalakkersuinikkut saatinneqarnissaat Inatsisartunit paasineqalersimammat, siunnersuutersut assigiittorujussuit matumuuna Inatsisartunit oqaluuserisassanngortinneqarmata.

 

Inatsisartuni ilaasortap Ruth Heilmannip Siumumiit, Inatsisartunit ilaasortap Mads Peter Grønvoldip, Anthon Frederiksenillu Kattusseqatigiinniit Inatsisartuni ilaasortap Enos Lyberth Siumumiit aammalu Inatsisartuni ilaasortat Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aammalu Jakob Sivertsen, Atussummeersullu utoqqaat siusinaarlutik sulisinnaajunnaarnersiutillit atugaa pillugit Inatsisartunut oqaluuserisassanngortipput, imatullu Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavagut.

 

Siullermik Inatsisartunut apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut 54-i Inatsisartunit ilaasortap Ruth Heilmann apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaa imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

 

Siullermik Ruth Heilmannip apeqquteqaataa aallaavigalugu oqallinnissami siunnersuutaa annerusumik Naalakkersuisunut apeqquteqaatini imaqarmat sulilu Naalakkersuisut akissutaat oqaluuserisassaq suliarineqarneranut tigusimannginnakku akissuteqarnissara killeqarpoq.

 

Malunnarporli Inatsisartunut ilaasortap aamma ujartoraa nunatsinni utoqqaat aammalu siusinaarlutik sulisinnaajunnaarsiutillit atugaasa Naalakkersuinikkut pigaartumik iluarsartuunneqarsinnaaneranut ujartuinera, tassami Inatsisartunit ilaasortanit eqqaamaneqassaaq qangali Inatsisartuni ilaasortat sinnerlugit Inunnik Isumaginninnikkut atukkat pillugit ataatsimiititaliarsuarmik pilersitsisoqarnikuuvoq, sulilu maannamut utoqqaat siusinaarlutillu atugaannik pitsanngorsaatinik saqqummiussisoqarnikuunngimmat, Ruth Heilmann taamatut Naalakkersuisunut ujartuinera Kattusseqatigiit sinnerlugit paasisinnaavarput.

 

Taamaattumillu Naalakkersuisut ersarissumik pineqartut pillugit akissuteqarnissaa Kattusseqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisumut piumasaraarput.

 

Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuut immikkoortoq 44, Inatsisartunut ilaasortap Mads Peter Grønvold, Anthon Frederiksen’llu Kattusseqatigiinneersut siunnersuutaat imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

 

Siullermik Inatsisartuni ilaasortap Mads Peter Grønvold, Anthon Frederiksen’llu Kattuseqatigiinneersut taamatut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarmata paasisinnaalluarparput, tassami siullermik utoqqaat aammalu siusinaarlutik sulisinnaajunnaarnersiutillit nunatsinni atugaat qiviaraanni tamatigut pineqartuni atukkat ilaatigut pisortanik ikiorsiissutit utaqqiinnanngikkaluarlugit pineqartut saniatigut aningaasarsiorsinnaanerannut ujartuisarput, tassa tamatigut aningaasat pineqartunut tunniunneqartartut ulluinnarni inuuniarnermi atukkanut aningaasartuutinullu naammattutut oqaatigineqarsinnaasanngimmata. Allaat saniatigut aningaasanik pineqartut isertitsiniartariaqalertarlutik. Taamaattumillu suli saniatigut sulisinnaassuseqarlutik misigisimasut tamatigut sulisinnaalluartuusanngimmata, kisiannili piffissami killilimmi sulisinnaasarmata saniatigut aningaasanik isertitaqarnerulersinnaagaangata pisortanit aningaasat tunniunneqartartut tamatigut piiaaffigineqartarnerat tulluanngitsoq, Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.

 

Taamaattumillu utoqqalinersiat siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit ilaasa saniatigut aningaasarsiorsinnaanerannik Naalakkersuinikkut, inatsisitigullu periarfiisisoqarsinnaappat pineqartut atugaat annerusumik pitsannguallatsinneqarsinnaammata Naalakkersuinikkut periarfissiisoqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.

 

Taamaaliornikkut pisortat kisimik utaqqineqaratik saniatigut sulisinnaasut aamma atukkaminnik pitsanngorsaasinnaammata, kisiannili Naalakkersuinikkut suliaqartunit puigorneqarani pisortanit pensioninik pineqartunik naleqquttunik aningaasartuutinullu naleqquttunik pisortanit tunineqartarnissaat qulakkeerneqartariaqarmat aamma. Maannakkummi pensionillit atugaat qiviaraanni ilaatigut utoqqaat suli peqqillutik suliunnaarsimasut pinngortitamut umiatsiarlutik suli angalasinnaagaluartut, tamatigut orsussamut akissaqartanngillat. Pensionit pisortanit tunniunneqartartut tamatigut aningaasartuutit qaavatigut aningaasartuuteqaqqinnissamut periarfissitsisisanngimmata. Aappaattut ukiuni aggersuni inuit sulisinnaasut suli amerlanerusut nunatsinni pisariaqartinneqartut Naalakkersuisut oqaatigisarpaat, aammalu Naalakkersuisuni oqaatigineqartarluni utoqqaat suli sulisinnaasut nunatsinni suliffeqarfinni atorfissaqartinneqartut Kattusseqatigiinniillu suli utoqqaat siunissami sulisinnaasut amerlisarneqassappata, pineqartut akileraartarnikkut atugaat arlaatigut oqilisaassinikkut iluarsiivigineqartariaqartut isumaqarpugut.

 

Soorunami aamma Naalakkersuinikkut suliaqartunit qulakkeerneqartariaqassaaq utoqqalisut peqqinnerminni inuunermi sinnera toqqissisimanartumik atukkatigut ilorrisisimaarnartumillu atugaqarnissaat salliutillugu inuunerup sinnera pitsaasumik atugaqarnissaat Naalakkersuinikkut pineqartut atugaasa pitsaasuunissaanik inatsisartuni, naalakkersuisunilu ilaasortat qulakkeerisussaammata.

 

Nunatsinni utoqqalisut atugaat pineqartut sulisinnerinnaatigut pitsanngorsarneqassanngillat, aammalumi sulisinnaanngitsut atugaat suli naalakkersuinikkut pitsanngorsarneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta piaartumik atukkat Naalakkersuinikkut pitsanngorsarneqartariaqartut aammaarluta oqaatigeqqissavarput.

 

Taamaaliornikkut uani eqqartorneqartumi atukkat Naalakkersuinikkut pitsanngorsarneqarsinnaanerat qulakkeerneqarsinnaammat.

 

Taamatut oqaaseqarluta Kattusseqatigiinneersut siunnersuutaat tamakkiisumik taperserlugu oqaatigaarput, suliallu aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliamut susassaqartumut suliarineqarnissaa piumasaralugu.

 

Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut 71 aamma 88 Inatsisartuni ilaasortap Enos Lyberth Siumumeersup siunnersuutaa, aammalu inatsisartuni ilaasortap Atassummeersup Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aammalu Jakob Sivertsen siunnersuutaa imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

 

Siullermik qujanarpoq ukiuni siusinnerusuni siunnersuutigisartakkatta assinganik siunnersuuteqarassi, nunatsinni pensionisiat inooqatigisap ukiumut aningaasarsiai apeqqutaatinnagit tamanut assigiimmik pisortanit pensionit tunniunneqartalernissaat Naalakkersuinikkut siunnerfeqarpoq, innuttaasut tamarmik assigiimmik pisortanit sullinneqarneranik aallaaveqarluni.

 

Kattusseqatigiinniit Naalakkersuinikkut suliniarnitsinni siunnerfigaarput innuttaasut tamatigut pisortanit assigiimmik pineqartarnissaat, aamma pisortanit pensionit eqqarsaatigalugit.

 

Imaassanngilarmi pisortanit pensionisianik pisartagaqalerniarnermi ukiuni siusinnerusuni aningaasanik utoqqalinissamut toqqortikkat tunngavigalugit pisortanit pensionisiassat tamatigut pisortanit ilanngarterneqaqqaartarnissaat, tassami pissusissamisoorsinnaanngimmat utoqqalinissamut katersat tunngavigalugit pensionit inummut tunniunneqartussat pisortanit annertussusilerneqartarnerat.

 

Taamaliornikkut tamakkiisumik pensionit pisortanit tunniunneqartaratik, naak pensionit pisortanit tigusartakkat qaavitigut katersat nammineq katersaqarsimasumit isumalluutigineqartariaqaraluartut.

 

Nunatsinni akileraartartut tamarmik Nunatta karsianut akileraartarput, taamaattumillu pissusissamisoorpoq akileraartartut tamarmik assigiimmik ukiumut inooqatigisap aningaasarsiaat apeqqutaatinnagit pensionit tamakkiisumik pineqartunut pisortanit tunniunneqartarnissaat, taamaliornikkut nunatsinni akileraartarnikkut nammaqataasinnaaneq pisortanit naqissuserlugu akileraartarsimasut tamarmik assigiimmik pensionisiaqartinneqalersinnaammata.

 

Immikkut inunnik pillaanertut oqaatigineqarsinnaavoq utoqqalinermi inooqataasoq ukiunik 10-nik imaluunniit ukiut 10-it sinnerlugit inooqataasoq utoqqaanerunngippat pensioninit tamakkiisumik pisortanit tunniunneqarsinnaasannginnerat inatsisitigut inunnut pineqartunut pillaanertut Kattusseqatigiinniit isigaarput.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit  siunnersuuteqartutulli isumaqarpugut nunatsinni pensionit inooqataasup ukiumut aningaasarsiai tunngaviginagit tamanut assigiimmik pisortanit tunniunneqartarnissaat.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartut siunnersuutaa tamakkiisumik Kattusseqatigiit sinnerlugit tapersersoratsigu oqaatigissavarput.

 

Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut 89-imut Inatsisartuni ilaasortat Atassummeersut siunnersuutaat imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuarput.

 

Una Atassutip Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuutaani anguniarneqartoq imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit paasivarput, pisortanit pensionit tunniunneqartut tunngavigalugit pensionisiaqartut aningaasartuutit aalajangersimasut taamaasa akilerneqareernerini pisortanit pensionit assigiimmik minnerpaaffilerneqarnissaat.

 

Isuma pitsaalluinnaraluarpoq kisiannili pensionisiaqartut maannamut ineqarnerat qiviaraanni ilaat nammineq illoqartarput, aammalu ilaat inissiani angisuuni mikisunilu najugaqartarlutik.

 

Apeqqutaassaaq pensionisiaqartut siunissami apeqqutaatinnagu najukkap qanoq angitiginera tunngavigalugu aningaasartuutinut assigiimmik minnerpaaffilimmik inatsisitigut atukkat nalimmassarneqarsinnaanerat.

 

Taamatut aaqqiineq tamakkiisumik aaqqiisutut Kattusseqatigiinniit isiginngilarput, naak immaqa assigiinnerusumik aaqqiisoqarsinnaagaluartoq ineqarnermut akit najukkamullu nunatsinni assigiittorujussuuppata, tassami maani nunatsinni ineqarfiit najukkat ilaatigut immaqa ima assigiinngitsigaat najukkami angissusaat assigiikkaluarlutik ilaat najukkat pitsaanerit, najukkat ilaat ukiuni arlaqartuni nutarterneqartarsimanngitsut, taava inini pitsaannginnerusumiittut qanoq pineqassappat ?

 

Taamatut siunnersuut ittillugu Kattusseqatigiit tapersersorsinnaanngilaat siunnersuut 89-i.

 

Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut 76, Kattusseqatiginniit Naalakkersuinikkut suliniarnitsinni pingaaruteqarluinnartutut isigaarput Naalagaaffiup ataatsip iluani innuttaasut atukkatigut sutigut tamatigut assigiinnerusumik innuttaasut inuuniarnikkut atugaqarnissaat.

 

Soorlumi uani aalajangiiffigisassatut siunnersuummi pineqartut Utoqqaat aammalu siusinaarlutik sulisinnaajunnaarnersiutillit atugaat Naalagaaffiup ataatsip iluani assigiinnerusumik atuuttinneqartariaqarnerallugit Kattusseqatigiinniit ujartuinerit.

 

Sooq taamatut Kattusseqatigiinniit ujartuisariaqalersimaneranut tunngaviit assigiinngitsut ullumikkut ataatsimiinnermi tunngavilersuutigineqareersimasut kingumut qiviaraanni ilaatigut takuneqarsinnaavoq Naalagaaffiup ataatsip iluani atukkat tamatigut assigiinnginnerujussuisa kinguneranik pineqartut atugaat pillugit Inatsisartuni tamatigut annertuumik oqallittoqartarmat, annerusumillu atukkat pitsanngorsarniarlugit suliniarnermi tamatigut Nunatta karsiata pineqartunut atugassaa pitsanngorsarneqarsinnaanerinnut Naalakkersut  aningaasassaqannginnerarluni oqaaseqartarnerit takutittarmassuk Naalagaaffiup arlaatigut aningaasalersuinikkut peqataasariaqaraluartoq.

Soorlumi aamma Kattusseqatigiinniit eqqaasinnaagipput Naalagaaffiup ataatsip iluani utoqqarnut atugassarititaasut assigiinnerusariaqartut, taamaliornikkut ulluinnarni inuuniarnikkut atukkat assigiinnerulersinnaanerat Naalakkersuinikkut aqqutissiuunneqarsinaammat Naalagaaffimmi oqartussat peqatigalugit.

 

Kattusseqatigiinniit suli isumaqartuarpugut Naalagaaffeqatigiinnerup iluani inuuniarnikkut atukkat assigiinngippallaartut, soorlumi utoqqaalluunniit kisisaa atugaat qiviaraanni atukkat suli assigiinngippallaartutut oqaatigineqarsinnaammata, soorlumi utoqqaat ilaasa Qallunaat Nunaanni nuuttarnermikkut tamanna takutittaraat, naak nunatsinni Naalakkersuinikkut suliaqartugut ajornanngippat pineqartut nunatsinni utoqqalillutik inuunermi sinnera najugaqarsinnaanerat kissaatigisaraluaripput, suli malunnarpoq taamatut nuuttartut ukiuni kingullerni amerliartortut Naalakkersuinikkut pissutsit iluarsiiviginiarlugit qanoq iliuuseqartariaqarpugut.

 

Naggataatigut Kattusseqatigiit Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut tamakkiisumik isumaqataaffigaarput siunnerfeqarmat Naalagaaffiup ataatsip iluani atukkat tamatigut assigiinnerulernissaannik nunatsinni Naalakkersuinikkut anguniagaqalernissamik.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Doris Jakobsen, Siumuminngaanniit immikkoortoq 71 pillugu oqaaseqassalluni.

 

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Tassa Siumumiit siunnersuutit arlallit ataatsimut oqaaseqarfigisassaagaluartut immikkoortoq 71-i Inatsisartuni ilaasortap Enos Lyberthip nammineq siunnersuutigigamiuk oqaaseqartuullunilu, siunnersuutaa uanga immikkut  oqaaseqarfigissavara.

 

Siumumi Inatsisartuni ilaasortap Enos Lyberthip siunnersuutaa Siumut sinnerlugu imatut oqaaseqarfigissuara.

 

Siullermik Siumumiit oqaatigissavarput utoqqaat atugarisaannik pitsanngorsaanissaq pisariaqartutut isigigatsigu, taamaattumik Inatsisartuni ilaasortap Enos Lyberthip siunnersuuteqarnermini tunngavilersuutaa paasilluarsinnaavarput.

 

Siumumi anguniarparput nunatsinni innuttaasoq kinaluunniit utoqqalinermini isumannaatsumik toqqissisimasumillu atugassaqartitaasariaqarpoq.

 

Siumumi tapersersorluinnarparput sulisartut sulisitsisullu kattuffiisa pisortallu suleqatigiinnerisigut sulisut tamarmik soraarninngornerminni aningaasarsiaqarnissaat aamma soraarnerussutisiaqarnissamut aningaasaateqarfiit tunngavigalugit.

 

Siumumi isumaqarpugut utoqqaat suliunnaarnersiutillit namminneq suliniarnermikkut isertitaasa akileraaruserneqartarnerat periarfissaqarpat appartinneqartariaqarpoq taamatullu nunatsinni innuttaasoq kinaluunnit utoqqalinermini inummut tapiissutit pillugit malittarisassat malillugit utoqqalinersiuteqarnera kommunini tamani assigiimmik ingerlanneqassasoq.

 

Inatsisartut ataatsimiittarnerini utoqqarnut tunngasut sammineqartuartarput soorlu massakkut siunnersuuteqartumit saqqummiunneqartoq tassalu atorfilittut soraarnerussutisiallit tigusartagaannut tunngasoq.

 

Utoqqarnut kisimiittunut aappalinnullu ilanngartuunneqalernissamut aningaasat killissarititaasut maannakkut aalajangersakkat malillugit aningaasat pineqartut annertugisassaanngillat. Taamaattumik Siumumi isumaqarpugut utoqqaat aningaasaqarnikkut atugarisaasa 2001-imi misissorneqarneranni nalilersuisimaneq tunngavigalugu aaqqissuusseqqittoqartariaqartoq utoqqaallu atugarisaannik oqilisaassisoqartariaqartoq pingaartumik aningaasaqarnerup tungaatigut.

 

Nalunngilarput utoqqalinersiutit akileraarutaat kommunenut nakkartartut kommunet iluatigigaat taakkualu peerneqannginnissaat kommunenit piumasarineqartartoq. Siumumi isumaqarpugut utoqqalinersiutinut tunngatillugu aaqqiissutissanik nassaartoqartariaqartoq aamma kommunet Namminersornerullutik Oqartussat KANUKOKA-lu suleqatigiillutik.

 

Utoqqaat atugarisaasa siuarsarneqarnissaannik, suliffeqaannarnissamullu pilerinarnerulersitsinissamut Naalakkersuisut suliniuteqarlutik piviusunngortitsinissaat pingaaruteqartutut Siumumiit isigaarput tassami utoqqaat toqqissisimanartumik inuuneqarnissaat, sulisinnaanerminnik iluaquteqarsinnaanissaat kiisalu aamma atorfissaqartinneqartutut misigisimanissaat pingaaruteqartutut isigigatsigu. Taamaattumik pisortanit pensionisiat pitsanngorsarneqarnissaat anguniarlugu suliniuteqartoqarnissaannik Naalakkersuisut siunertaqarnerat iluarinartuutipparput.

 

Siusinaartumik pensionisianut utoqqalinermilu pisortanit pensionisiaqarnerup avissaartinneqarnissaat pissusissamisoortutut Siumumiit isigivarput.

 

Naggataatigut akileraarutinik akitsuutinillu nutarterineq aqqutigalugu, appasissunik akunnattunillu isertitaqartunut akileraarutitigut oqilisaanissamik kinguneqartussaq, utoqqarnut oqilisaassiffiunissaa taamatullu 2005-imi iluaqutaasumik utoqqalinersiutilinnut sunniuteqalernissaa Siumumiit neriuutigaarput.

 

Aappariit nammaqatigiittussaatitaanerannik oqariartuut aammalu aappaasup imaluunniit inooqataasup isertitai apeqqutaatikkunnaarlugit pisortanit pensionisiat pillugit peqqussut Naalakkersuisunit allanngortilersaarneqannginnera Siumumiit tusaatissatut tiguarput, taamatullu siunnersuutip siunnersuutit siuliituulli akuersissutigineqannginnissaa innersuussutigalugu.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Ruth Heilmann, Siumut – tassa siunnersuuteqarut ilaat. Taava piareersimassaaq Jakob Sivertsen, Atassut aamma siunnersuuteqartut ilagisaat.

 

Ruth Heilmann, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa siullermik oqaatigissavara qujassutigigakku apeqqut aallaavigalugu oqallisissanut tunngatillugu partiit aammalu Kattusseqatigiit ilassilluarlugu oqaaseqarfigimmassuk.

 

Kisiannilu Naalakkersuisup akissuteqarnermini soorunami paasilluarpara ataatsimoortumik oqaluuserisassiarineqartut aalajangiiffigisassatullu siunnersuutaasut immaqa eqqarsaatiginerullugit tassani akissuteqarmat, uangalu oqaatigissavara akissutisiara tamakkiisumik naammaginnginnakku. Aammalu kissaatigissallugu ataatsimiititaliami sammineqarnerani apeqqutit uanninngaanniit saqqummiunneqartut tassani ujartuiffigineqassasut aamma Naalakkersuisut tungaannut aammalu tusarfigeqqissallugu tassanngaanniit apeqqutigineqartut sukumiisumik akineqarnissaannik.

 

Ilumoorpoq oqaaseqartut arlallit, pingaartumillu aamma Kattusseqatigiit oqaaseqarnerminni oqaaseqarmata, tassa utoqqaat atugarisaat aatsaat maani siullermiilinngitsumik eqqartorneqarmata. Tassa uanga eqqaamasanni 1995-imiit ukiut tamaaviisa utoqqarnut atugassarititaasut eqqartorneqartarput, aammalu 1995-imiit 1997-imut  Isumaginninnikkut Iluarsaaqqinnermi ataatsimiititaliarsuaq suligami annertuumik utoqqaat pillugit eqqartuivoq, aammalu issungaatsiartumik Isumaliutissiissut ullumimut suli pigaarput ilaatigullu oqaatigineqartarpoq aamma Inatsisartuni biibilitut allaat malinneqartariaqaraluartoq.

 

Kisianni soorluuna taanna tunngavigivallaarnagu utoqqarnut tunngatillugu ingerlalersimasugut, allaat Inuit Ataqatigiit aamma ujartuipput utoqqarnut politikkeqalernissarput ujartorlugut, kisianni taamanikkut ersarissorujussuarmik anguniagassanik utoqqarnut politikkimi ersarissaavugut, aammalu qujanartumik oqaatigissavara arlalippassuit anguneqarsimapput, pingaartumik immaqa aningaasanut tunngasortai eqqarsaatiginagit utoqqaat ulluinnarni atugarisaat aammalu ”Utoqqaat Nipaat” soorunami suleqatigalugu assigiinngitsutigut utoqqaat atugarisaat pingaartumik imminnut ataqatigiileriartornerat peqatigiiffeqarneq aqqutigalugu, højskolertinneqartarnerat aammalu immaqa ”Utoqqaat Nipaat” oqallinnermik utoqqarnut atugassarititaasut eqqarsaatigalugit tassani aamma suliniuteqaqataasimapput ullumikkut utoqqaat atukkatik suli naammaginagit aqqutigalugu ”Utoqqaat Nipaat” oqariartuuteqartarmata.

 

Aammalu eqqaanngitsoorneqarsinnaanngilaq utoqqaat inuusuttutulli aamma uani ilaatigut FN-ip inuit pisinnaatitaaffiinik, tassani 1999-imi eqqaamavara utoqqaat nunarsuaq tamakkerlugu ukiorititaanni aamma Inatsisartunut saqqummiunneqarnikuupput utoqqaat pisinnaatitaaffii ersarissorujussuarmik, taamaattumik suunerinik allaat ersarissaataasunik. Taamaattumik uani eqqumiigilaarpara ilaatigut Inuit Ataqatigiit allaanngilaq utoqqaat pisinnaatitaaffii paquminartutut isigineqarlutik maani oqaaluserineqassanngitsutut isumalimmillusooq uani oqariartuuteqarmata.

 

Mianernartuunerarappat, kisiannilu taamanikkut paasilluinnaqqissaarparput aamma utoqqaat ukiorititaat 1998 Nunatsinni ingerlanneqarsimavoq, taavalu 1997-imi utoqqarnut assigiinngitsutigut kaammattuutinik Inatsisartunut aamma Inatsisartut oqallissaqarsimapput Naalakkersuisullu kaammattuuteqarlutik anguniagassanik assigiinngitsunik.

Taavalu aamma ukioq 2000 malitsigiinnarlugu Meeqqanut ukiorititaavoq. Taamaattumik annertoorujussuarmik misissuinerit aamma ingerlanneqarsimapput, allaat immikkut aamma misissuisoqarpoq ukioq 2001-iminngaanniit 2002-imut utoqqaat aamma atugarisaat eqqarsaatigalugit. Taamaattumik ilisimasanik ulikkaarpugut ullumikkut aamma tunngavissaqarluarluta utoqqaat aningaasatigut pingaartumik kaasarfimmiorisaat eqqarsaatigalugit. Ulluinnarni inuuniutigisinnaasaminnik ujartuinerat taanna paasilluarneqartoq tamatsinnit malunnarpoq, kisiannilu Naalakkersuisut akissuteqarnermini ersarissumik isumaqarpunga nassuiarneqartariaqartoq akileraarutit aqqutigalugu utoqqaat qanoq atsigisumik qaammammut kisimiikkunik, aappariikkunillu pisartagaasa ersarissumik saqqummiunneqarnissaannut.

 

Qujavungalu Enos Lyberthip taamatut naatsorsuisimalluni saqqummiinera. Uangami isumaqaraluarama kukkungaatsiarsimallunga saqqummiigama, tassa 200 kr. sipporlugu taamatut kisimiittumut pitsanngorsaammik massakkut akileraarut aqqutigalugu siunnersuuteqartoqarpoq, taannalu kukkuallaarsorigunanngilara. Taamaattumik ”Utoqqaat nipaat” tassani qanoq isumaqarnersoq isumaqarpunga paasiniarluartariaqaraa aappassaaneerneqartinnagu aamma ataatsimiititaliap, tassami eqqaamavara ukiarmi Naalakkersuisoq oqaaseqarami oqartoq: Utoqqaat qanimut suleqatigilluinnaqqissaarlugit isumasiortarlugillu utoqqaat atugarisaat pillugu suliarineqarneranni aamma isumaat tunngavigalugit saqqummiisoqarumartoq. Tamannalu neriuutigaara aamma taamatut iliortoqarsimassasoq, kisiannili taamatut iliortoqarsimanngippat isumaqarpunga ”Utoqqaat nipaat” aamma allagaqarmata paasitinneqapallattariaqartut atugassarititaasut 2005-imi aallarniutigalugu qanoq Inatsisartut soorunami aamma aalajangiinngillat suli, kisianni aalajangiinissaminnut tunngavissaminnik aamma ujartuiffigisariaqarmassuk ”Utoqqaat nipaat” taannalu tamarmik partiit Kattusseqatigiillu ataqqilluinnarlugu aamma nipaasa aammalu oqariartuutaasa tusaaniarneqarnissaat aamma tassani toqqammaviginiarneqarmata.

 

Taamaattumik ataatsimiititaliami suleqqinnissaannik aamma sulilluarnissaannik kissaappakka aammalu neriuppunga tamatta angusaqarluarumaartugut, pingaartumillu utoqqarnut tunngatillugu malunnaatilimmik atugarisaannut pitsanngorsaataasunik aamma tassani naapertuussaasoqarnissaa aamma kissaatigigakku.

Qujanaq.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Jakob Sivertsen, Atassut. Piareersimasuussaarlu tulliulluni Enos Lyberth, Siumut. Takanna.

Jakob Sivertsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Uagut siunnersuummik saqqummiussaqarnitsinni erseqqissaatigissavara partiimi ataatsimoorluta  tamatta siunnersuutit toqqartut marluk saqqummiukkatsigit, aamma ataatsimiinnerup ingerlanerani siornatigut taamaaliorpugut. Tassani anguniarlugu assortuunnerit partip iluani pinaveersaartinniarlugit  – ilumut partiimit anguniakkagut sorpiaanersut erseqqissarniarlugit.

 

Kisianni ajoraluartumik partiit allat allatut isummersortarnerat taanna isumaqarpunga ilaatigut soorunami Atassummit partiit qanoq isummernissaat uagut aalajangigassarinngikkaluarlugu, kisianni oqaluttarfik manna anguniagaqarfivittut ingerlatissagutsigu taava partiit ataatsimoorluta anguniakkagut saqqummersittariaqarpagut. Taamaalilluta sapinngisamik ataatsimoorfiusinnaasumik isumaqatigiiffiusinnaasumillu angusaqarnissamut isumaqaratta Atassutip tungaaninngaanniit aqqutissaq pitsaasuusoq.

 

Tassa uani immaqa paasereeraluaraat erseqqissaatigeqqissavara inummut tapit eqqarsaatigalugit ataatsimiititaliarsuup 1997-imi saqqummiussaani qupperneq 77 imatut nipilik issualaarusukkaluarpara;

 

”Ataatsimiititaliarsuup inassutigaa inummut tapinik tunniussisarnermi piumasaqaatit tigussaasut uuttortarneqarsinnaasullu suliassaqarfimmi tassani malittarisassanik assigiimmik nunamut tamarmut atuuttumik qulakkeerisussat aalajangersarneqassasut”.

 

Tassa taakku aamma taamanikkut Inatsisartut aalajangiuppaat. Tassani uagut aamma peqataanitsinni pingaartikkatsigu nunatsinni utoqqaat assigiinnerusumik atugassaqartitaanissaat. Qassinimmi taanna innersuussut 1997-imili qaqinneqaqattaarpa ulloq manna tikillugu, ukiut arfineq-marlunngorput sorsuartut isigineqarluni. Taamaattumik uani innersuussutigaarput siunnersuummi erseqqissumik Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu nammagassatigut avisseqatigiittarnerat eqqarsaatigalugu Atassummi isumaqartuaratta, illuatungeriit tamarmik akuersaarneqarsinnaasumik nassaartoqarsinnaasoq.

 

Aamma Kommunit Kattuffiat anguniakkamik taamaattumut 1997-imili peqataareermat.

 

Taamaattumik ataatsimiititaliami taanna erseqqissaatigisara mangiarluarneqarnissaa Atassummiit assut kissaatigaarput.

 

Aappaatut tassa aapparisap inooqatigisalluunniit isertitaat apeqqutaatinnagit pisortanit, tassa Namminersornerullutik Oqartussani pisartagaqalersinnaanermik anguniagaqarnissaq Atassummiit innersuussutigaarput. Eqqaasitsissutigissavara Atassut Siumullu suleqatigiinneranni uffa angusarsuartut oqaatigineqarsinnaanngikkaluartoq, tassa nammineq sulinermikkut soraarnerussutisiallit 1. juli annertunngikkaluamik pisartagaqalernikuummata. Taamanikkut Atassummi oqarpugut alloriarneq taanna siulliussaaq aamma taava pisortanit pensionisiallit aamma pitsanngorsaaffigineqarnissaat tullinngortittariaqarpoq, taamaattumik alloriarnertut aappaattut siunnersuut maanna saqqummiussarput tunngaveqarpoq.

 

Kattusseqatigiit oqaaseqartuat toqqartumik oqarmat qujanartumik Kattusseqatigiit siunnersuutaa maani qaqinneqaqqittarmat, soorunami ajunngilaq. Kisianni eqqasitsissutigissavara Kattusseqatigiit maannga inimut isinngikkallarmatali apeqqutit taakkua sammiuartarsimaqigatsigit.

 

Taava Naalakkersuisup akissuteqaataat ataaseq oqaaseqarfigilaarniarpara – issualaarsinnaavara? Qujanaq. Imatut oqarpoq;

 

”Naalakkersuisut isumaat malillugu nunatsinni politikkikkut anguniakkagut akissaqassuserpullu aallaavigalugit ingerlanneqartariaqarpoq”.

 

Soorunami Naalakkersuisut isumartik saqqummiussinnaavaat, kisianni eqqaamaneqartariaqassaaq Inatsisartut akisussaammata naalagaallutillu maani ataatsimiittarfimmi, taakua siunnerfeqarpata Inatsisartuni katersuuffigineqarsinnaasumik taava Naalakkersuisut pitunneqassapput anguniakkamut tassunga sulinissamik ingerlasseqqullugit.

 

Taamaattumik aamma isumaqarpugut Atassummi Inatsisartut oqartussaanerat aamma Naalakkersuisut soorunami ataqqisariaqarpaat sulisitsisorigamikkit.

 

Naggaterpiaatigut partiinit aamma saqqummiussarput annertuumik sammineqarmata, naatsorsuutigigatsigu ataatsimiititaliami apeqqutit uani sammineqartut annertuumik aamma oqaluuserineqarsinnaajumaartut, taamaattumik annertunerusumik oqaaseqarfiginagit una erseqqissaatigerusuppara.

 

Ilai oqarput akissaqanngilagut, kisianni uagut oqarusuppugut anguniakkagut tamaasa akissaqartippagut, kisianni eqqaamassavarput tulleriiaarineq qanoq ittoq ingerlatissaneripput. Assersuut ataaseq; Siornaak aningaasanut inatsit sammineqarmat Ilisimatusarfissaarsuaq siornatigut allamik allatut isummerfigineqarsimagaluartoq akisunerujussua peqqutigalugu, taava Naalakkersuisut amerlanerussuteqartut tulleriiaarinermikkut amerlanerussuteqarnertik naapertorlugu taanna aalajangiuppaat, aamma tassa taamaappoq – ilumoorpoq – apeqqutaaginnarpoq uagut maani inimi tulleriiaarinerput qanoq ittoq atorlugu inuiaqatigut sullisissanerigut – apeqqutaanngilaq akissaqarneq – apeqqutaaginnarpoq tulleriiaarineq qanoq ittoq ingerlanneqassanersoq.

Qujanaq.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Enos Lyberth, Siumut. Taava piareersimassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit. Takanna.

 

Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut

Uanga maannakkut oqaaseqarnissanni inuit ataasiakkaat aamma partiillu ataasiakkaat eqqarsaatiginngilluinnarpakka, kisianni tamassi oqaaseqartut tamarmik – partiit tamarluinnaasa qutsavigissavakka oqaaseqarnerminni qanoq utoqarnut pingaartitsinertik aamma pisariaqartuutitaqarnertik inuiaqatigiinnut oqariartuutigimmassuk.

 

Taanna annertuumik nuannaarutigalugulu qujassuteqarfigissavara. Siullermik Siumup oqaaseqartuata oqaasii utoqqalinersiutit tigusartakkavut, taavalu aamma suliffeqareersut utoqqalinersiutaat immikkoortittariaqarneri Naalakkersuisut ilaatigut eqqaasaat aamma soqutiginarmat. Taamaattumik utoqqaat pillugit ilaatigut kommunillu atugaat pillugit aappaagumut ataatsimiititaliap saqqummiussinissaa assorujussuaq qilanaarnassaaq, tassani inunnut tapit kommunimiit kommunimut assigiinnginnerujussuat ilaatigut aamma pineqartunut utoqqarnut annertuumik eqquisartoq, aamma tassani nalilerneqartussaassammata.

 

Taamaattumik aamma taanna assorujussuaq soqutigaara. Taavalu aamma Atassutip ilaatigut eqqaasaa, siorna 1. juli 2003-mi 20%-imik taakkua utoqqalinersiuteqanngitsut qaffaaffigineqarnerat, taanna aamma soorunami qujanartoq, tamatta apeqqutaanngilaq Atassummiit kisianni partiit tamarmik peqataaffigisimammasuk aamma tassuuna assorujussuaq qutsavigissavakka. Annertunngikkaluarpoq aamma taamanikkut Atassut kisimi taamak oqanngilaq maani oqaluttarfikkut, aamma uanga oqaluttarfikkut taamanikkut oqarpunga Siumut sinnerlugu, ”taakkuussapput aallaqqaatissat ukiut ingerlanerini suliniaqqinnissatsinnut ilapertuutaasussat” taamak isumalimmik oqarnera eqqaamavara, taamaattumik neriuutigaara utoqqalinersiutillit taakkua inuit assigiinngitsut aamma ukiuni aggersuni aamma pitsanngoriartorfigineqarumaartut, Siumumiit aamma taanna erseqqissumik oqaatigissavarput.

 

Soorlumi ukioq-manna aalajangiiffigineqartussaq aappaagumut 1. januar-imiit ilaatigut 20 millionit missarluinnaanik utoqqaat aammalu suliunnaarnersiutillit aningaasatigut malugissammassuk. Taanna aamma angusatut qujasuitsutut iliorata aamma taanna angusatut kusanartutut isumaqarfigisariaqarparput.

 

Taamaattumik aamma Demokraatit oqaaseqarnerminni maannakkut aaqqiisinnaaneq kingoqqutsereersinnata aamma taanna oqaaseq nuannaraara, eqqaamneqarpormi 1991-iminngaanniit utoqqalinersiutit taamatut allanngortinneqarmata, taamani Utoqqaat Kattuffiat pilersipparput, taamanikkulli aamma sorsuutigalugu aallartissimalluta – taanna takornartaanngilaq aamma nunatsinni ilisimaneqarpoq, taamaattumik maannakkut ukiut 13-14-it qaangiutereerput suli taanna iluamik iluarsiiffigineqarani. Taamaattumik neriuutigissavara siunissami apeqqutaanngitsoq partiip kiap, kisianni tamatta Inatsisartuni ilaasortat taassumarpiaap ilaatigut aaqqiivigineqarnissa annertunerusumik ataatsimoorfigalugulu iluarsiiffiginiassagipput.

 

Taamaattumik naatsumik oqarlunga innersuutigissavar atsiornerit – atsiornerpassuit siunnersuutinnut immikkoortumut 71-imut tunngatillugu atsiornerit katersorsimasagut, partiinut tamanut agguaanneqarsimasut aamma takoqqullugit. Inuit ataasiakkaat imaluunniit inuit ikittunnguit atsiorsimanngillat, kisianni inuppassuit tamatumunnga atsiorsimasut neriussaanga aamma maluginiarneqarumaartoq.

 

Taamak oqaaseqarlunga siunnersuutiga tamakkiisumik tapersersorneqanngikkaluartoq kisianni isumaatigut aammalu anguniagassatut siunissami partiinit ilaatigut isumaqatigineqarnera amerlanerusunit qujassuteqarfigaara. Aammami maani nikorfatilluta inuugallartillutalu aamma tamakkuninnga assersuuteqarnerput taamaatinnavianngilarput.

Qujanarsuaq.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tullinnguupporlu Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit. Taava kingorna Augusta Salling, Atassut piareersimassaaq. Takanna.

 

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Ullumikkut maani oqallinnitsinni soorunami utoqqaat siusinaarlutillu sulisinnaajunnaarnersiutillit atugaat pillugit ukiuni soorlu siusinnerusuni oqallittarsimanerit uteqqillugillulusooq oqalliseqarpugut, naak Kattusseqatigiit Inatsisartuni ilaasortaatitaqalinngikkallarmatali taamatut oqallittarnerit ingerlasimagaluartut aamma nammineerluta nalunngilagut kisianni aamma peqataaffigileratsigit qujanarpoq.

 

Kisiannili partiit ilaannit assersuutigineqartartut qiviaraanni assersuutigalugu, nunani allani kiattuni qeqertaaqqat nunatsinnut assersuutiginiarneqartarneri tulluartuunngilaq. Tuluit nunaanni qeqertaaqqat saniannittut allallu nunatsinnut sanilliukkutsigit atukkat assigiinngitsorujussuupput. Ulluinnarni inuuniarnikkut atukkat qiviarutsigit nerisassat allallu pisariaqartitagut akii qiviarutsigit tamakkununnga sanilliukkutsigit nalunngilara ikinnerunavianngitsugut. Kisianni nalunngilluinnarpara akinik qaffasinnerusunik suli akissaqartitaajuartugut naalagaaffeqatitta atugaat qiviaannarutsigit nalunnginnakku naalagaaffeqatigisatsinni atukkat ima akitigut appasinnerutigisut.

 

Taamaattumik qeqertaaqqat allani kiattuniittut tamakkulu assersuutiginiarneqartarneri isumaqarpunga tulluartuunngitsoq. Aamma naalagaaffiup iluani atukkat assigiinnerulernissaannik siunnerfeqartumik oqaluuserisassanngortitsigatta imaanngilaq Namminersornerullutik Oqartussat iluanni kisimi taanna aningaasalersorneqassasoq, kisianni isumaqaratta naalagaaffik peqatigalugu tamakkuninnga iluarsiisinnaagutta aningaasassaqartissinnaanerullutigu. Taamaattumik siunnersuuteqarpugut nalunnginnakku maannakkut Inatsisartuni aningaasanut inatsit suliarigaangatsigu qanoq ilungersunartigisoq. Koruuni illuanut saateqattaarlugu kontonut assigiinngitsunut aningaasalersuiniarsarisarpugut. Maannakkullu utoqqaat tungaat qiviarutsigit siunnersorteqarnernut allanullu aningaasaliissutaasarsimasut ilanngarterlugit siunnersortinut allaat piiarnikuuvagut.

 

Tamakkuupput utoqqarnik pitsaasumik sullissisimanerugaluup aamma pitsaassusaasa appariarneranik kinguneqarnikut. Taamaattumik aamma tamakku eqqaamasarsiaqarpagut ukiuni siusinnerusuni Inatsisartuni aningaasaqarnikkut inatsit suliarigaangatsigu atuutilersittarsimasarput soorlu utoqqaat peqatigiiffiinut allanullu tapiissutit aamma ilanngarnikuuvagut. Assigiinngitsut tamakkua tapiissutit ilanngarterneqarnikuupput.

 

Aammalu soorlu siunissami takorloorneqarluni orninneqarluni naalagaaffimmi tapiissutit suli tapiissuteqarneq isumalluugivallaarnerullugu? tapiissutit ikilisarneqartariaqartut. Kisiannili tapiissutaannaat maannakkut qiviarutsigit qanoq ilungersunartigisoq aningaasaliissutini assigiinngitsuni inissitsiteriniarnitsinni ukiumut aningaasanut inatsit eqqartoraangatsigu.

 

Taamaattumik piviusorsiortumik pissagutta aningaasartuuteqarfissagut assigiinngitsut kinguaattoorsimaqisut arlalippassuit tamakkua naammasiniaqqaalaarniartigit tapiissutit allallu ilanngartiterpallaannginneranni.

 

Uani soorlu Naalakkersuisut akissuteqaataani uanga naammaginngilara akileraartarnikkut allatigullu oqilisaanikkut atukkat pitsanngorsarniarneqartut illuatigut oqaatigineqarmat. Kisianni tassani pineqarpoq 8 %-tip missaannaa. 8 % ti taanna annerusumik isumalluutissaanngilaq. Soorunami cigaritsinut immaqa allanullu atortaraanni pujortartaraanni pujortarnerulaalersinnaanermik kinguneqarsinnaavoq.

 

Kisianni annerusumik una 8 % isumalluutissaanngitsoq isumaqarpunga. Taamaattumik atukkat pitsanngorsassagutsigit suli annertunerusumik naalakkersuinikkut suliniartut peqatigiilluta aaqqiisariaqarpugut. Aammalu malunnarpoq uani oqaluuserisassat eqqartorneqartut allaat Ataatsimiititalianulluunniit ingerlaqqinnissaat annerusumik ujartorneqanngitsoq taanna isumaqarpunga utoqaat atugaasa pitsanngorsarniarnissaannut suliniarnermut illersuinertut oqariartuutaanngitsoq.

 

Tamakkua atukkat iluarsartuunniarlugit sulerusussuseqaraanni aamma Ataatsimiititaliani siunnersuutit taamaattut itigartiinnarnagit eqqartorlugit nalilersorluariarlugit taamaaliornikkut partiit aamma allatut eqqarsarsinnaanerat anguneqartarsinnaammat taanna periarfissaqartoq isumaqarluinnarpunga.

 

Taamatut annerusumik oqaaseqarnanga akissuteqarsimasut siunnersuuteqarnitsinnut qutsavigaakka partiit assigiinngitsut. Aammalu neriuutigalugu atukkat piaartumik pitsanngorsaavigineqarsinnaanerat siunnerfigalugu Naalakkersuisut sulissuteqalerumaartut. Aammalu utoqqaat siunnersorteqarnikkut allatigullu atugassaqaritaanerat oqallisigerusaaginnarnagu piviusunngortillugu pitsanngorsarneqarumaartoq piffissami qaninnerpaami. Qujanaq.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Oqareernittut tulliuppoq Augusta Salling Atassut. Taava Augusta Salling kingorna Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq. Takanna.

 

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa maani partiit Kattusseqatigiillu saqqummiussaqarnerat tunngavigalugu minnerunngitsumillu siunnersuuteqartut saqqummiussaat tunngavigalugit tusaaneqarsinnaavoq utoqqaat atugarisaasigut aaqqissuussisariaqarneq taanna pimoorunneqartariaqartoq.

 

Aammalu tamanna Inatsisartut ataatsimiititaliartik aqqutigalugu suliarisariaqaraat uani suliat aappassaaneerneqannginnerani suliarisariaqaraat isumaqarpunga.

 

Uani eqqaaneqartariaqarpoq tassami ukiorpassuanngortuni taamatut uterfigeqattaarlugit utoqqarnut tunngasut siunnersuuteqarfigineqartarnerat pissuteqarmat utoqqaat atugarisaasa naammaginannginnerannik. Imaanngilaq siunnersuuteqarniaannarluni siunnersuuteqartoqartartoq. Kisianni taamatut siunnersuuteqartariaqarnermik pissuteqarpoq naammaginartumik utoqqaat atugarisaat aaqqiivigineqarsimanngimmata. Aammalu sukkut aaqqiivigineqartariaqarnerannik siunniussat tunngavigalugit siunnersuuteqartaratta.

 

Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup tuppallersaatigitinniarsarivaa akileraartarnikkut aaqqiissuteqarnikkut utoqqaat atugarisaat pitsannguallatsinneqassammata. Apeqqutaalluinnaqqissaarpoq naatsorsueriaaseq suna atorlugu tamanna anguneqarsinnaanersoq. Assersuutigalugu kommunit arlaqalernikuupput utoqqalinersiaqartut tigusartagaasa minnerpaaffissaanik aaqqiissuteqarnikuusut.

 

Ilaatigut kisimiittumut qaammammut inigisamut kallerup inneranut kiassarnermullu pisariaqartitsivissimappatalu telefonimut aningaasartuutaat akilereerlugit akilerneqareerneranni pinngitsooratik 4.500,00 kr-ninik nerisassanut allanullu atugassaanik sinneqartitsisarnissaq siunneqareersimavoq. Taavalu taanna siunnissaq atorlugu akileraarutillu aamma 2 %-mik qaffanneqassaguni qaffannissaa ilanngullugu naatsorsuigaanni taava uku takuneqarsinnaavoq kisimiittoq namminerisaminik najugaqartoq 1.445,00 kr-ni sinnerlugu inigisaminut kallerup inneranut imermut kiassarnermullu aningaasartuuteqartarsimaguni. Akileraarutit aaqqiissutaagaluartut akileraarummut sunniuteqarnavianngitsoq utoqqalinersiuteqartumut tassunga.

 

Taamaattumik isumaqarluinnarpunga Ataatsimiititaliami apeqqutit uku peqqissaarullugit aamma uku oqaatigisakka taakku ilanngullugit Ataatsimiititaliami nalilersuisoqarumaartut. Pisariaqavippoq utoqqarnut aaqqiissuteqarnissaq aamma naammaginartumik tamatuma naammassinissaa pisariaqalerpoq. Ukiut tamaasa uteqattaartuaannarsinnaanngilarput qanoq aaqqiissuteqarnissaq. Siumut tulleriiaartumik aaqqiissutit inissinneqartarnissaannut siunniussanik massakkut angusaqartariaqalerpugut.

 

Ilumoorpoq Naalakkersuisooqataanitta nalaani alloriarnerit siulliit tigusimagatsigit aamma neriulluarsimagaluarpugut soorunami suliarput ingerlatiinnassagutsigit aamma annertunerusunik angusaqassalluta. Taamaattumik aamma neriuppunga massakkut Naalakkersuisuusut utoqqarnut suliniuteqarumallutik aamma neriorsuuteqareermata tamanna aamma suleqataaffigalugu ingerlatissagaat. Qujanaq.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, taava Naalakkersuisup kingorna piareersimassaaq Doris Jakobsen Siumut.

 

 

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Siorna ukiakkut ataatsimiikkatta erseqqissorujussuarmik nalunaarutigivarput Inatsisartunut utoqqarnut tunngatillugu pitsanngorsaaniarnermi alloriarneq siulleq tassaassammat akileraartarnikkut aaqqissuusseqqinnikkut. Neriorsuut taanna naammassineqarpoq ippassaani unga Tasiilamiittunga maani Inatsisartuni oqallisigineqarpoq taanna Inatsisartuni oqallisigineqarpoq. Taanna inatsisissamut siunnersuut aamma uteqqinneqartussaavoq, maanga uterteqqinneqartussaavoq Inatsisartut ataatsimiittarfianut.

 

Aamma taamanikkulli oqarpugut taanna aqqutigerusupparput peqqutigalugu inuit inuuniarnermikkut atugarisaasa nunatsinni naligiinngippallaaqimmata naligiinnerulersinnissaat anguniarlugu sakkussatsialattut isumaqarfigigatsigu skattepolitikki.

 

Ilanngullugu oqaatigivarput alloriarneq taanna siulleq naammassineqareerpat akileraartarnikkut aaqqissuusseqqinnerup qanoq isikkoqalerumaarnera paasinarsippat taava ingerlaqqissagatta naatsorsueqqissaaqqillutalu. Taava sukkut allatigut qanoq utoqqalinersiutit pitsanngorsaavigineqarsinnaanersut.

 

Taamaattumik unga misigisimavunga maannamut neriorsuutigimasavut ingerlallutigit. Tassunga ilanngullugu oqaatigissavara eqqaasitsissutigilaarusuppara ukiuni arlalinni ukioq naagaangat landskarsi naatsorsuutai qimerloorneqaqqissinnaapput. Taava konto taanna utoqqalinersianut tunngasoq malugineqartariaqarpoq aningaasaliissutit tassunga illuartinneqartartut tamakkiisut atorneqartarsimanngitsut ukiup naanerani.

 

Taamaattumik sulisitsivunga uanga Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Pisortaqarfimmi immikkut ittumik akuersissummik pipput paasissutissat kisitsisitigut sukumiisut immikkut akuerineqarnermikkut piniarsinnaavaat. Tassanilu misissueqqissaartoqarsinnaanngorpoq sooruna utoqqalinersiassatut taakkua illuartinneqartartut siuliini tamakkerlugit atorneqarneq ajortut. kikkut pisartagaqarpat kikkut pisartagaqanngillat nunatta suatungaani najugaqarpat il.il.

 

Taamaalilluta sakkussarissaarnerulissagatta aamma isumaga malillugu ingerlariaqqinnissamut pitsanngoriaatissanik siunnersuuteqarnitsinnut. Uanga naammagisinnaasimanngilara ukiuni arlaqartuni tulleriinni aningaasaliissutissatut taakkua illuartinneqartut atorneqartarsimanngimmata. Taamaattumik paaserusussimavarput sooruna? Kikkut pisartagaqarpat, kikkut pisartagaqanngillat? Aamma taanna qilanaarnaqaaq paasissutissat taakkua pineqartut tunngavigalugit aamma ingerlariaqqikkumaaratta.

 

Ukiarmili oqaatigivara pingaartikkatsigu Naalakkersuisuni utoqqartatta sulerusussiat iluaqutigineqarnerussasoq inuiaqatigiini aammalu piginnaasaasa misilittagaasa iluaqutigineqarnissaat. Tassaunga atatillugu oqaatigeriigara oqaatigeqqippara ullumi taamaammat pensionisiaqarluni saniatigut isertinneqarsinnaasut qummut killissarititaa misissoqqissaarneqartariaqarpoq. Taassumallu qaffanneqarnissaa aamma siunertaralugu immikkut misissuineq soorunami ingerlanneqarumaartoq.

 

Aamma taanna oqaatigeqqippara ullumi. Isumat taakua suli attapagut taakkua tunaartaralugit taakkualu tunaartaralugit sulineq ingerlapparput.

 

Pingaaruteqartorujussuuvoq aamma arlallit aamma partiit Demokratininngaaniit immikkut aamma oqaatigineqarpoq utoqqalinissarput, utoqqalineq taanna piareersarneqartariaqarpoq Inuit Ataqatigiinninngaaniit taanna aamma oqaatigineqarpoq. Taamaalluinnarpoq. Ullumikkut pilersueqataasut inuiaqatigiini ukiuni 20-ni siumut isigaluta qimerluussagutta amerlanerupput ikiliartortussaapput pilersugassallu aamma amerliartortussaallutik. Taamaattumik soraarnerussutisiaqarnermut tunngasut apeqqut pingaaruteqartorujussuuvoq. Taamaammat aamma suleriaqqinnissatsinni tassunga tunngasoq naak uanga Naalakkersuisoqarfinni taannartaa akisussaafiginngikkaluarlugu kisianni ingerlariaqqinnissatsinnut taakkorpiaat pingaaruteqartorujussuartut isumaqarfigaakka.

 

Taava oqaatigilaassavara sinerissami utoqqartatta akiligassat tamaasa akilereerlugit aningaasat sinneruttartut assigiikannersumik annertussuseqarsinnaasut tunngasut arlallit aamma oqaatigivaat. Tassa uanga immikkut pilersitsinngilanga Ataatsimiititaliamik kisianni Naalakkersuisut tamarmiullutik pilersippat aaqqissuussaanermut Ataatsimiititaliaq aamma nalunngilara Inatsisartuni Ilaasortanut Naalakkersuisut Siulittaasuata agguaammagu Ataatsimiititaliap taassumap sulineranik ilisimatitsissut.

 

Tassami ukiuni arlaqalersuni Inatsisartuni oqaluuserineqartarpoq kommunit Namminersornerullutik Oqartussat akornanni nammatassat suliassallu nutaamik agguataarneqartariaqalersut naliliivigineqatariaqalersullu. Taamaattumik isumaqarpunga strukturudvalgip suliassaanut naapertuulluinnartoq Atassutikkunninngaaniit saqqummiunneqartoq apeqqut taakkununnga innersuussutigissallugu. Aammalu isumaqarpunga maani oqaaserineqartut ilanngullugit tassunga Ataatsimiititaliamut apuutissagigut taavalu qinnuigalugit nalilersueqqullugit.

 

Tunngaviatigut isumaqatigiissutigisartagarput uanga tusaasinnaasakka malillugit taakku imaapput ukuupput utoqqartatta pitsaanerusumik atugassaqartikkusullutigit. Aammalu siunnersuutit ullumikkut saqqummiunneqartut tassunga siunertamut naapertuuttorujussuupput.

 

Taamaakkaluartoq isumaqarpunga qinikkatut suligaanni Inatsisartuni Naalakkersuisunilu akisussaaffeqartugut akisussaassuseqarluartumik sulinissaq ingerlatsinissarlu. Taamaattumik qanorluunniit siunertaq kusanartigigaluarpat sequnngiinnarluta akuersisinnaanngilagut aningaasarpassuarnik naleqartillugit. Taamaattumik kisitsisinik sapinngisamik amerlanaarnaveersaassavakka, kisianni pingaarnersiuillunga kisitsinik apuussivigerusuppassi.

Peqqutigalugu siunnersuutigineqartut taakkua akuerineqartuuppata qarnormitaava aningaasanik naleqassappat?

 

Siulliukkusuppara una siunersuutigineqartoq saniatigut pensionisiallit isertitaat apeqqutaatinnagit tunniussisalernissaq. Tassani pisortaqarfimmi naatsorsuisoqarsimavoq imatullu inerniliipput tassa isertitat saniatigut apeqqutaatinnagit ullumikkullu annertussutsit taakkua maliinnarlugit tunniussisoqartarpat taava landskarsimut 305 million kr-ninik naleqassaaq. Tassunga sanilliullugu qiviartariaqarpoq ullumikkut 242 millionit illuartinneqarmata utoqqalinersianut. Tassa imaappoq 26 %-tit tungaanut ullumikkorninngaaniit aningaasartuutit kontomi tassani qaffattariaqarpagut 60 millionit tungaanoorput.

 

Aammalu siunersuutigineqarmat aappariit imaluunniit katissimanngikkaluarluni aappariittut inooqatigiit inuttut ataasiakkaatut pineqassasut assigiimmillu pineqassasut, taavamitaava taanna qanoq naleqarpa isumaqarpunga apuutissallugu maani pissusissamisoortoq.

 

Tassa kikkut tamarmik assigiimmik pisartagaqartinneqarpata ullumikkut kisermaanut tunniunneqartartoq qaffasinnerpaaq aallaavigigaanni taanna naleqassooq 337 million kr-ninik. Tassa ullumikkut 40 %-nik aningaasartuutit qaffanneqartariaqassapput.

 

Tassunga ilanngullugu eqqaasitsissutigissavara massakkut peqqussut utoqqalinersianut tunngasoq taassumap iluaniimmata aamma siuisinaartumik pensinisiaqartitsinermut tunngasut imaappoq utoqqalinersiat pillugit allannguigaangatta automatiskimik taakkua kalittutut ittarpagut. Taamaammat aningaasartuutinut tunngatillugu naatsorsueqqissaaqqissaassagaanni sorunami aamma taakkua immikkut naatsorsoneqatariaqarput.

 

Aamma taakkua assigiimmik ilissi siunnersuutigisassituulli pineqassappata aamma suli aningaasarpassuarnik naleqarpoq 233 millionit 260 millionit akornanni. Ullumikkut185 millionit illuartinnikuuvagut finanslovikkut.

 

Taamaattumik qanorluunniit tassuunakkut kissaateqartigigaluarutta utoqqarnut tunngatillugu pitsanngorsaarusulluta utoqqalinersiat eqqarsaatigalugit taava unneqqarissumik inuiaqatigiinnut qiviarluta oqartariaqarpugut kissaaterpassuaqaratta aamma allanik pisariaqartinneqarluartunik aamma.

 

Meeqqat pitsaanerusumik atugaqartinneqarnissaat aamma eqqartortarparput, aamma tassaniippoq suliassaq angisooq aningaasanik nalilik. Atuarfiit, atuarfigissaanerit peqqinnissamut tunngasut aamma assigiinngitsutigut kissaateqarfigivagut. Taamaattumik uagut pingaartissimavarput unneqqarissumik oqaatigissallugu aningaasanik taamak annertutigisunik naleqartillugit siunnersuutit akisussaasusilittullu sulissagutta itigartittariaqarpagut.

 

Sulinigut ingerlateqqippagut misissuinerit assigiinngitsut ingerlanneqarput aamma qularinngilara tunngavissaarnerulissalluta ukiariartornerani siunnersuuteqarsinnaassalluta aappagu ukiup ingerlanerani taava sukkut qanorlu pitsanngorsaasoqarsinnaava?

 

Taava Kattusseqatigiit siunnersuutigivaat qallunaat nunaanni pissutsit aallaavigalugit maani sulisalissasugut. Uissuumminartorujussuuvoq uanga siutinni, maani suleqataasarninni Kattusseqatigiit maluginiartarsimagaluarpakka pingaartittarmassuk nunatsinni pissusiviusut aallaavigalugit maani oqallittoqarlunilu aalajangersaasoqartassasoq. Nutaarsiassaavoq uannut Danmarkimi pissutsit sanilliullugit aallaavigalugit nalitsinni politikki ingerlatilissagutsigu.

 

Tamanna naapertuutinngilaq namminersonerulernermut aaqqissuussisimanermut aqaguagunnguaq ukiut 25-nngortorsiorlugit nalliussissavarput. Kattusseqatigiit siunnersuutaat akuerineqassappat taava assigiinnarpaa oqarutta taava isumaginninnermut tunngatillugu inatsisiliorneq Danmarkimut oqqunniartigu oqarfigalugit maani nunatsinni ingerlakkusukkunnaarparput. Naapertuutinngillat uanga siutinni Kattusseqatigiit oqalliseqatigigaangakkit anguniakkaminnut  oqaatiginnittarsimanerannut maannamut. Taamaattumik paatsuunganarpoq assorujorujussuaq paatsuunganarpoq.

 

Aamma isumaqatigiittarpugut aamma ukiarmi oqallittoqarpoq ingerlariaqqinnissatsinnut tunngatillugu isumaqatigiippugut ikaarsaaqq.. alloriaqqittoqartariaqarpoq. Namminersulerneq alloriarfigisariaqarparput. Aamma tassani eqqaamaqqissaarpara Kattusseqatigiit aamma piumassuseqarlutillu nuannersumik oqalliseqataammata. Taamaattumi una siunnersuut kiungulleq qaqinneqartoq paatsuunganartittorujussuuvara. Ilumullimi namminersornerulernermut aaqqissuussaanerput taanna unitsiinnarniarneraat apeqqusernarpoq.

 

Taava pasinarsaarisoqarpoq ilumut uanga neriorsuutisigimasara ukiarmi utoqqaat nipaannik suleqateqarusunnermik aamma naammassineriga. Oqaatigisinnaavara Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Per Rosing Petersen, Siumut. Februarimi Qaqortumi paasisassarsioreerlunga angerlamut apuukkama telefonikkut utoqqaat nipaat siulersuisui ataatsimeeqatigaakka. Iluarnerpaajusaraluarpoq imminut tikilluni oqaloqatigiissinnaagaanni. Taanna periarfissaanngikkaangat nunarput isorartoqimmat aamma akisoqimmat periarfissaq alla pitsaasoq tassaavoq telefonikkut ataatsimeeqatigiinneq. Aamma isumaqatigiippugut nangeqqissallugu taanna periuseq aamma telefonikkut oqaloqatigiinneq pissarsiffiusoq nangeqqinniarlugu isumaqatigiippugut.

 

Taava oqaatigilaassavara paatsuugassaanngitsumik Naalakkersuisooqatigiit Naalakkersuisut oqaatigisaratsigu anguniaratsigu inuit innuttaasut nunatsinni naligiinnerusumik atugaqalernissaat. Pissutigalugu pissutsit ullumikkut aamma aningaasaqarniarnerit ilaqutariit ataasiakkaat qiviassagaanni naligiinngitsorujusuummata.

Taamaattumik naligiinngitsorujussuarmik inuit inissisimareermata aamma utoqqartagut taava taakkua naligiinnerulissappata ukua pissakinnerit kivinneqartariaqarput ukununnga nallersuunneqarsinnaanngortillugit. Imaappoq naligiinngitsumik inissisimasoqartillugu taannalu anguniarneqarpat taava assigiinngitsumik periuseqarfigineqartariaqarput innuttaasut. Pissakinnerit taakkua atugarissaarnerulernissaat anguniarlugu.

 

Aamma oqaatsit tusarniitsut maani oqaatigineqarmata ippigaara allaat oqartoqarluni utoqqalinersiallit saniatigut pensionisiaqartut pillarneqartut. Aamma arsaagaasimasut inuit isertitaqanngitsut pensionisiaqarsinnaanngitsut siornatigut 80 %-minngooq arsaagaasimasut. Paarlattunik oqalunneq isumaqarpunga tulluanngitsoq unneqqarissumik nalunaarniarta arsaarneqanngillat Siumukkut Atassukkullu siorna Naalakkersuisooqatigiinneranni taakkua iluatitsipput pisartagaqalersinneqarlutik kisermaat pisartagaasa 20 %-annik annertussusilimmik. Arsaarinninnertut mumisillugu kisitsit oqartoqarmat uanga ippigilluinnarpara. Taakkuugallarput.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Oqaaseqarniartut tulleriiaarnerat nikitsiarpoq. Doris Jakobsen Siumut tulliukkaluartoq oqaaseqarniarnermini tunuartitsimmat kisianni maani allassimasagut suli arfiniliupput tulliupporlu Godmand Rasmussen Atassut tulliatut piareersimasuussalluni Ruth Heilmann Siumut.

 

Godmand Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Tassa immikkut uanga Atassumminngaaniit qutsavigineqarmata tapersersuisut saqqummiussisut immikkut oqaaseqarfiginianngilakka. Kisiannili tassa Atassutip oqaaseqartuata aatsaannguaq oqaaserisaa aammalu Siumuminngaaniit Ruth Heilmannimit oqaatigineqartoq eqqaasitsissutigeqqinniarpara ilumoortoq uaniigunarmat siorna Inatsisartut oqaluttarfiatigut oqarnikuugama Kalaallit Nunaanni anguniakkat sangujoraarpallaaqaat. Sammivilimmik anguniakkanik ingerlatsisoqartarsimasuugaluarpat ullumi oqallisigisarput una immaqa oqimaappallaanngitsumik ingerlasimassagaluarpoq.

 

Tassami inunnik isumaginninnermik Ataatsimiititaliarsuup oqariartuutigisimasaa pimoorullugu taamanili qissimagaarlugu anguniakkatut aalajangiunneqarsimasuugaluarpat immaqa ullumikkut ajornartorsiut taanna appakarsimassagaluarparput. Imaanimi aamma ersareereeraluarmata tamakkua oqariartuutigineqartut.

Una erseqqissaatiginiarpara ilumuuillunga uummatinnit pisumik aninniarakku, utoqqaat pineqarnerannut Kalaallit Nunaani Atassut suleqatissaqaruni iluarseerusukkaluaqaaq. Aamma naalaartut tamarmik taanna paasisariaqarpaat.

 

Siornatigut saqqummiussinermi imaannaanngitsunik pisoqartarsimaqaaq. Uanga miserratiginagu oqaatigisariaqarpara isumaginninnermut Ataatsimiititaliami siulittaasuunerma nalaani nuanniingaartunik ilaatigut naapitsisarsimavunga. Isumaqartarsimagaluarpungalu tamakkua nuanniilliortitsisartut utoqqarnut tunngatillugu partiinit allaneersut pimoorullugu suleqatiginninniarnertik ersersinniartarsimagaat.

 

Matu ullumi ammarmat allatut nipi aamma tassa ersiuteqalerpoq. Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuaninngaaniit oqaatigineqarpoq SISA aamma ajunngilaq ilumoorpoq tamakkua ineriartornerit massakkut periarfissat saqqummeriartulersut siornatigut nalusimasagut. Taamattut atugaaleriartornerat assorujussuaq tulluusimaarutigissavara. Kisiannili ullumikkorpiaq oqallisigivagut utoqqalinersiat innarluutisiallit tassa pioreersut. Ullumikkut soraarnerussutisianut inuusuttagut kaammattorneqarnerat ajunngikkaluarpoq kisiannili pioreersunut utoqqarnut ullumi inuusunut atugaqartunut taanna attuumanngilaq.

 

Inuit qanittunnguakkut aatsaat soraanersussutisiaqalersut. Aammalu kommunit ilaasa uani Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuanit oqaaserineqartoq nuannarivara ilumoormat pitsanngorsaanik kommunit arlaatigut utoqqarnut sammisaqartitsilertarnera taanna tulluusimaartartutut taaneqarsimavoq. Kisiannili apeqqut aana oqaluuserisatsinnut taanna attuumanngilaq. Utoqqaat eqqaarsaartinneqarnerat allatut aliikkusersorneqarsinnaanerat soorunami immini pissusissamisoorpoq sumilli iluaqutaassava eqaarsaariarsimassagaanni aqajarorlu imaqanngippat?

Utoqqarmut taanna peqqissaanermut kinguneqarsinnaanngilaq.

 

Ilaatigut Naalakkersuisup oqaatigivaa sequnngiutiinnartarlugu naliliisarneq aningaasarpassuarnik naleqartoq taanna ilumoorluinnaqqissaarpoq. Aamma qujavunga tamakku pissutsit massakkut paasineqariartulersimassammata. Ilumoortormi aamma taanna siornatigulli aamma taanna anittuartarsimavarput. Aningaasat atugassaritinneqartut aamma killeqarmata.

 

Kisiannili Naalakkersuisup akissuteqaataanittoq una oqaaseqarfiginngitsoorusunngilara issualaassavara oqaatsit pingasunnguit. Taamaattumik siunertaavoq pensionisiat saniatigut isertitaqarsinnaanerup misissoqqissaarneqarnissaa.

 

Ippassaaniuna sakkortuumik upissutsittunga tassa Aningaasaqarnermut Naalakkersuisuminngaaniit tassagooq missuinersuit uninniarlik. Misissuinerinngooq uninniarlik tamakkugooq aqqutissaajunnaarput aallartinniartagooq.

 

Isumaqarpunga aamma taanna pitsaasuusoq aappaatigut oqaatigissallutigu taamatut periartarneq soorluuna takuneqalersoq suna pineqalersorlu misissuinerit misissuinerit.

 

Ila ukiuni aatsaannguaq makkua politikkeritoqqat eqqartugaat kingumut qiviassagaanni ila soorlu utoqqaalluni aamma ersarunnguneq angisimalissaqaaq ukiorparpassuit taanna suliaq ingerlasimavoq. Sulilu inissiffissaminut inississimanani.

 

Taamaattumik uagut tupinnartuliaanngilaq Atassummi  politikkerivarput inuk qiteritillugu ineriartortitsinissaq. Aamma oqaluttuttaa aatsaannguaq erseqqissumik oqaatigivaat tulleriiaarineq atoraanni sunaluunniit ajornartuusorisaagaluartoq anguneqarsinnaanera. Naamik angalasarnermi naammalerpoq utoqqaat kappiasuutaat nuanniilliuutaat utoqqaat aamma kattuffianinngaaniit tigusaqarpugut massakkut tassa qanoq iliuuseqartoqarniarli. Nukiit taakkununnga atukkat naammalerput aaqqinniarlik. Qujanaq.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Ingerlariaqqitsinnata taalaassavara Naalakkersuisuninngaaniit inussiarnersumik saaffiginnissutigineqarmat maanna oqaluuserineqartut ukua pereerpata tulliuttut 31, 30-lu tikikkutsigit paarlaanneqarsinnaaneri tassani qinnutigineqarluni. Tamanna ajorineqanngippat neriuppunga allannguutitut taava akuerineqarsinnaasoq naak oqaluuserisat ullumikkut akuerinikuugaluakkagut allannguuteqanngimmata tulleriinnerili taamaallaat allannguuteqarlutik.

 

Taamatut saqqummiutilaarpara oqaaseqartussat piareersimasinnaaniassammata ajorineqanngilaq.

 

Taava ingerlaqqippugut maannalu tulliuppoq Ruth Heilmann Siumut Ruth Heilmann kingorna Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit piareersimassalluni Ruth Heilmann takanna.

 

Ruth Heilmann, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Tassa isumaqarpunga partiit oqaaseqartuisa tamarmik kissaatigigaat soorunami utoqqaat atugarisaasa pitsanngorsarneqarnissaat. Aamma tunngaviusumik malunnaatilimmik qaammammut pisartagaasa pitsanngorsaavigineqarnissaannut. Aamma naatsorsuutigisimagaluarpara Naalakkersuisup akissuteqarnermini ersarissassagaa qanoruna atsigisumik pitsanngorsaatinik massakkorpiaq saqqummiutaqarniarlutik akileraartarneq aqqutigalugu.

 

Kisianni kisitsisit allat inornartorujussuit kisiisa taakkarsorpai aamma utoqqarnut annilaarnarsinnaasut immaqa amiilaarutaasinnaasut. Isumaqarpunga pissutsit piviusut aallaavigalugit maani aamma oqaluttarfik atorneqartariaqartoq. Soorunami paasilluarpara siunnersuutit ilarpassui aningaasarpassuarnik naleqarsinnaanerat kisianni ullumikkut tunngaviusumik tunniussinnasatta nalingat taanna ersarissumik paasinartumillu oqaatigineqarnissaa taanna tamatta utaqqigunaratsigu pingaarnerpaatut uanga isigerusuppara.

 

Tamatta kissaatigivarput Ataatsimiititaliami sammineqarnissaa sukumiisumik sammineqarnissaa. Kisiannili uani aalajangiiffigisassatut siunnersuutitut oqallisigineqarpoq aammalu Naalakkersuisunit itigartitsissutigineqarluni tamanna. Taamaattumik Ataatsimiititaliamut qanoq tunngavissaqarnersoq Siulittaasoqarfiup neriuppunga nalilissagaa. Tassami tamatta partiit isumaqatigiikkunaratta Kattusseqatigiillu Ataatsimiititaliap sukumiisumik sammisariaqaraa.

 

Aamma uungaluunniit kaputartuutinngikkaluarlugu pinngitsoornagu akileraartarnermut tunngatillugu aaqqissuussineq nutaaq nutaap iluaniimmata taakkua utoqqarnut taavalu meeqqanut allanullu ilaqutariinnut pitsanngorsaatissat kaputartuullugu taamatut saqqummiunneqartussaanera aallaavigalugu pinngitsoorani Ataatsimiititaliami nalilersorluarneqarnissaa isumaqarpunga tassuunaqquullugu suliarineqarsinnaasoq. Uanga pingaarteqaara Ataatsimiititaliap peqataatinneqarnissaa.

 

Soorunami ataqqivara Naalakkersuisut immikkut aaqqissuussaanermut Ataatsimiititaliamut taanna suliakkiissutigisimammassuk kisianni pingaarpoq politikkikkut malittarinninnissarput. Taamaanngippat ilimagilluinnartariaqarparput aamma taakkuullutaasiit ukiamut siunnersuuteqaqqissaagut aamma utoqqarnut pitsanngorsaatissanik. Taamaattumik paaseqatigiilluarnissaq isumaqarpunga pingaaruteqartorujussuusoq.

 

Ilumut utoqqalinissamut piareersarnissaq aamma pingaaruteqarpoq aamma inuusuttut atorfillillu suliffeqartut peqataanissaat tassani pingaaruteqarluinnarpoq soorlu aamma sulisartut SISA aqqutigalugu aamma nakkaatitsilersut utoqqalinissamut piareersarlutik. Kisianni Atassutip oqaaseqartua Godmand Rasmussen isumaqatigilluinnaqqissaarpara taamanikkummi ullumimut utoqqalinissaminnut aamma taamatorluinnaq inuusukkallaramilli katersisarsimasut taakkuku naammaginninngitsut eqqugaagamik.

 

Aappariittut inuullutik eqqugaanertik taanna mamiasuutigaat tupinnanngitsumik. Oqaatigeqqikkusuppara FN-ip nunarsuarmi pisinnaatitaaffii nunatsinni aamma akuerineqarsimasut 1993-mi aamma atuummata. Inuit ataasiakkaarluta tamatta pisinnaatitaaffeqaratta aammalu utoqqarnut taanna aamma pinngitsoorani ilanngulluni atuuttoq uani oqaatigisariaqarpara.

 

Assigiinngitsutigut soorunami oqaaseqarfigerusunnaraluarpoq pingaartumik aamma naalagaaffeqatigiinnerup iluani utoqqaat atugassarititaasa assigiinnginneri.

 

Bloktilskudikkut pissarsisarpugut qallunaat nunaaninngaaniit aningaasanik naalagaaffeqatigiinnerput peqqutigalugu. Neriuppunga atugarisaasut aamma utoqqarnut tunngatillugu qanoq ilungersuuteqarnerput aamma tassuunaqqullugu oqariartuutigineqartariaqartoq. Aallaat akissaqarata oqartoqarmat aamma utoqqarnut pitsaasumik atugaqartitserusukkaluarluta. Immaqa assersuutigiinnarlugu aallerfissaqanngivikkaanni kukkuuaqqap immaqa kiilumut akia 1 kr-nimik qaffatsitsittugutsigu taava taakku isertitarisat utoqqarnut pitsanngorsaatissanik immaqa atorsinnaavagut. Aamma allanik siunnersuuteqarsinnaavoq qularnanngitsumik.

 

Taamaattumik ujartuisariaqarpugut utoqqaat malunnaateqartumik malunnaateqarluartumik aamma pisartakkamikkut atugarisamikkut pingaartumillu qaammammut tigusartakkamikkut pitsanngorsaavigineqarnissaat eqqarsaatigalugu. Eqqaamavara 1998-mi nuannaaqaluta maani isumaqatigiippugut utoqqarnut pitsanngoriaammik aamma naammassisaqarluta manna qimakkatsigu. Kisianni tassa 238 kr-nit eqqaamanerlunngikkukku taanna pitsanngoriaat utoqqarnut malunniussimanngilaq arlalitsigut. Soorunami kommunimut aamma pissutsit assigiinngimmata. Aammalu minnerpaaffiliisarnikkut aamma ullumikkut assigiinngitsumik ingerlatsisoqarmat. Taamaattumik suli angusimanngilarput isumaginninnermut iluarsaaqqinnermut Ataatsimiititaliarsuup oqariartuutai.

 

Tassa kommunimiit kommunimut utoqqaat atugarisaasa assortuussutaanatik assigiinnerusumik angusaqarfiunissaat. Naaperiarfigisuugutsigu soorunami oqartoqarpoq assigiilersinnaanngillat inummut tapip taamatut kommunip kiffaanngissuseqarnerat tassunakkut atuutsillugu. Taamaattumik KANUKOKA kommunillu suleqatigalugit isumaqarpunga alloriaqqittoqarnissaa tassani suliniutinut ilanngunneqartariaqartoq. Tassami taamaaliunngikkutta maani inimi qaqeqqissaqqaarparput qularnanngitsumik utoqqaat malugisimassanngippassuk massakkut aamma pitsanngoriaatinik siunnersuuteqarneq aamma immaqa nutaamik siunnersuuteqarsinnaajumaarluta.

 

Taamaattumik kisitsisit paasineqarsinnaasut aammalu eqqortut utoqqarnut tunngatillugu pitsanngoriaateqanermik saqqummiunneqarpata qularnanngitsumik aamma  immaqa naaperiarfeqarsinnaavugut. Taakkulu kissaatigaara Naalakkersuisut saqqummiutissagai Inatsisartunullu agguaallugit. Qujanaq.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tassa ingerlariaqqitsinnata nalunaarutigilaassavara tassa una oqallisigisaq tupaallaataanngitsumik annertuumik oqallisaavoq. Aammalu naak toqqaannartumik Ataatsimiititaliamut ingerlatsinissaq taagorneqanngikkaluartoq kisianni oqariartuutit titarnerisa akornanni malunnarpoq ilaatigut isumaqatigiinneq annertuujusoq.

 

Taamaattumik maanga killinnitsinni nalunaatugilaassavara oqallinneq torersumik naammassippat taava taasisitsissagama Ataatsimiititaliamut ingerlatinneqarnissaa amerlanerussutilinnit kissaatigineqarnersoq tamannami Inatsisartut aalajangigassarimmassuk. Tassani tassa innersuussutigaakka aallarniutigalugit oqaatigisakka.

 

Neriuppunga illup iluani tusartaatitigut tamanna tusaaneqarsimassasoq. Kisianni tassa suli nappaanikut arlaqaaloqaat. Tulliupporlu Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit. Agathe Fontain kingorna Enos Lyberth Siumut pingajussaarami minutsit marluk periarfissaralugit oqaaseqassalluni. Takanna.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Tassa soorunami siunnersuuteqartut siunersuutitik tamaviaarutigigaat tupinnanngilaq, kisianni siunnersuuteqartup arlaannaataluunniit siunnersuutimi qanoq aningaasatigut naleqarneri saqqummiutinngilaat. Taamaakkami ilumut akuerissallugit eqqarsaatigineqarsinnaanngillat, nalulluguluunniit qanoq naleqassanersut.

 

Kisianni qularnanngilaq aamma Naalakkersuisup saqqummiussinermini aningaasat qanoq amerlatigisut amerlatigisunik atuisariaqassasugut taakkua saqqummiunneqartut akuerineqassappata.

 

Ullumikkullu finanslovi isigigutsigu qanorlu aningasaqarnitta ingerlanera eqqarsaatigalugu taamak annertutigisunik qaffaatissanik akuersiinnarluni akuersisinnaasoqannginnera uagut isumaqarpugut Inuit Ataqatigiinninngaaniit. Taamaattumik saqqummiunneqartut itigartinneqarnissaat innersuussutigineqarpoq.

 

Soorlu Siumumi aamma itigartitsissutigineqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Demokratininngaaniit itigartinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Taamaalilluta tassa isumaqarpunga aamma taanna akissaqartinagit imaluunniit suminngaaniit sipaarfigissallugit oqarsinnaatinnata akuerineqarsinnanngillat taamatut.

 

Akuersiinnaraluarutta aningaasatigut akisussaassuseqanngitsorujussuartut iliuuseqassagatta. Soorunami utoqqalinersiutit qaffanneqarnissaat kissaatiginartorujussuupput alloarneq siulleq ippassaaneq akileraarnermut aalajangiupparput. Tassa alloriarneq siulleq ippassaaneq akileraarnermut aalajangiupparput. Tassa alloriarneq siulleq kisianni sulinerit aamma ingerlaqqittussaapput.

 

Taamaakkamilu aamma ullumikkut eqqarsaatigalugu utoqqartagut aningaasanik tigummiarisaminnik assersuutigigutsigu illup iluani atugassaminnik nammineq silatusaarlutik naammattusaarisarnerat anersaava finanslovi aamma ingerlattariaqarparput. Utoqqaat silartusaartarnerattut akissaqarfiginngisatsinnut anginnarsinnaanngilagut. Imaluunniit kingunipilussai eqqarsaatiginagit angiinnarsinnaanngilagut.

 

Masakkummi taamatut qaffaanerit aningaasartuutit amerlatigisut akuersaaraluarutsigit imaassinnaavoq ukioq ataaseq qaangiuppat imaluunniit ukiut marluk qaangiuppata taava millisaqinneqartariaqalersut nunatta karsiata ajornartorsiulernerata kinguneranik. Suli taanna ajornerussagaluarpoq partiitut tamaviaarsimaviarluni qaffanniarlugit taava millisaqqinneqalissagaluarpata.

 

Inuit pisinnaatitaaffiinik Inuit Ataqatigiinninngaaniit paquminartutut isiginnilersimanera taamaanngilluinnarpoq. Inuit Ataqatigiit inuit pisinnaatitaaffiinik paasinnittariaasiat uaniippoq soorunami isumavianiippoq. Inuit kikkulluunniit pisinnaatitaaffiinik arsaarneqarsinnaanngillat. Kisianni oqartoqarsinnaanngilaq utoqqaat oqarfigineqarsinnaanngillat pisinnaatitaaffigaarsi Danmarkimi utoqqalinersiutit assiginganik pisassallusi. Taamaattoqanngimmat. Taamatut saqqummiisoqartarsimaguni eqqunngitsumik tunngaveqarluni taamatut oqartoqartarsimassaaq.

 

Nunani assigiinngitsuni aalajangersinnaatitaavarput nunatsinni aalajangersinnaatitaavarput pisinnaatitaaffigaarput utoqqalinersiutillit nunatsinni qanoq annertussusaanik aalajangiissalluta aamma nunani allani taamaappoq soorunami.

 

Inunnut tapeq eqqarsaatigalugu saqqummiussinerminni massakkut aamma siunnersuuteqartup inunnut tapip kommunit aningaasaqarniarnerannut eqquisorujussuarmik kommunit ilaannut immaqa artukkiisussamik siunnersuuteqarnikkut KANUKOKAlluunniit isumasiorneqarsimannginnera taamatut siunnersuutip isikkoqarluni KANUKOKAminngaaniit isummerfigineqarsimanersoq aamma takusinnaanngilarput. Taamaakkami siunnersuut taamaatsillugu aamma imaaliinnarluni akuerineqarsinnaanngilaq.

 

Taavalu Enos Lyberthimut atsiornerpassuit saqqummiussimasaanut oqaatigigaanni inuit aqqusinermi naapillugit aperigaanni utoqqalinersiavit qaffannissaanut isumaqataavit taava immaqa tupinnanngitsumik soorunami atsiussapput. Kisianni nassuiaaffigigaanni taamatut naleqarput taamaattut imatut kinguneqassapput akuersissutigineqaraluarunik. Imaassinnaavoq atsiornerit taamak annikitsigisut kingunerisassaanik nassuiaatitaqanngitsut oqaannarluni utoqqalinersiasi qaffakkusuppisigimik atsiornerit taamaattut isumaqarpunga qanoq naleqassusii maani tunniutiinnarlugit tunniunnqarsinnaanngitsut.

 

Taavalu Godmand Rasmussen oqarneranut uagut eqqartorsimagigut utoqqaat eqqaarsaartarneri tamakkulu utoqqarnut politikkimut tunngasut soorunami taakkua aamma eqqaavagut utoqqartut aningaasat kisiisa isiginagit. Pissutigalugu ukua punktit taamannak arfinillit tunngavigalugit oqaatigereerparput oqaaseqaatissarput aallartikkakku ataatsimoorlugit taakkua akigatsigit. Oqallissaarinermik aamma ilaqarmata taamaalillugit taakkua ilanngullugit saqqummiunnikuuvagut.

 

Tassa pingaarnerpaajuvoq uani paasissallugu ullumikkut finanslovi isigutsigu 433 millionut  pensioninut atoreerpagut. Taavalu massakkut siunnersuutigineqartut akuersissutigissagutsigit qanoq annertutigisumik qaffanneqarnissaa taavalu minnerunngitsumik taakkua akuersagaluarutsigit sukkut taava allat sipaarfiginiarpagut taakkua. Paaserusunnartorujussuupput sattaaserluta angiinnarsinnaannginnatta. Ippassaanimi akileraarnermut tunngatillugu siunnersuutinut eqqartuinitsinnut Atassut siunnersuuteqareerpoq 128 millioninik sipaassasugut. Taava massakkut suli pensionisiallit annertunerusumik akuerissagigut. Suli aamma ilaqqipput taakkua sipaagassagut ilaqqittariaqassapput.

 

Oqaatigigaluarpaa Atassumminngaaniit taamaappammi Ilimmarfimmut aningaasaliissutivut immaqa pensionisialinnut atorniartigit. Kisianni eqqaamasariaqarparput ilinniarfiit ullumikkut pinngitsoorsinnaanngisagut pinngitsooratillu ingerlasussaasut taakkua aamma aningaasaliiffigisussaagatsigit Ilimmarfiliorutta ilimmarfiliunngikkaluaruttaluunniit ilinniagaqanermut ilinniarfiit taakkua ingerlannissaannut aningaasaliisussaavugut. Ilimmarfiullu ingerlannissaanut sanaartornissaanut pisariaqavissutut isigatsigit ilinniarfiit pitsaasumik ingerlanissaat taavalu aamma ilinniagaqartunik pissaqarnissarput ungasinnerusoq isigalugu taakkununnga isummerfiummata.

 

Aamma eqqaamasariaqaratsigu isumaqarpunga Demokratit saqqummiussisua silatoorujussuarnik saqqummiussisoq oqarluni ullumikkut akuersigaluarutta kinguaassatsinnut qanoq annertutigisumik artukkiinissarput aamma eqqarsaatigisariaqaripput. Qujanaq.

 

Per Berthelsen, Sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Enos Lyberth Siumut tassa pingajussaaneerami minutsit marluk piffissaralugit taava Enos Lyberth kingorna Jakob Sivertsen Atassut.

 

Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Atassutimuna oqaluttuata aappaata ilaatigut kisitsisit taasai paatsuungatitsilersinnaaneranut tunngavigalugu, tassa kisitsisit aatsaannguaq taasakka Maniitsumilu Upernavimmilu utoqqalinersiutit januarip aallaqqaataani 2005 amerleriaatissai inummut kisimiittumik 3.460,00 kr. taavalu aappariinnut 9.000,00 utoqqatserpunga 7.920,00 kr. tassa taakkua akileraarutit peereerlugit inuit taakku pineqartunut tiguneqartussaammata taanna erseqqissalaarpara.

 

Taanna kisitsisit piginngikkutsigit tassa aningaasaqarnermut qullersaqarfimmi taakkua aningaasat kisitsisit pissarsiarineqarsimapput. Aammalu Atassutip oqaaseqartuanut Godmand Rasmussenimut soorlu imannak oqarniartutut nipilimmik oqarmat Atassutip amerlanerussuteqaraluruni suna tamaat naammassisisinnaavaa. Uanga taamak oqartarneq upperiffissaqartinngilara. Aamma isumaqarpunga oqarniutaannartut tamakkua, tassami uanga nammineq kattuffimmi ukiorpassuarni suliulittaasuuninni utoqqarnut aamma Atassut annertuumik misigisaqarfigisimavara.

 

Ukiut tamaasa ilaanni ukiumut qasseriarlugu oqaloqatiginnittarnerit Atassutip aamma Naalakkersuisuunerata nalaani misiliisarsimavugut. Ulloq manna tikillugu tamakku oqaloqatigiittarnerit pitsanngoriaateqarsimanngillat. Taanna assortuutaasariaqanngikkaluartulluunniit naatsunnguamik oqaatigaara. Uanga nuannarinngilluinnarakku partiit ataasiakkaat qaqqaqalaarutiginissaat.

 

SIK KNAPK ukiorpassuit aamma kattuffiupput aamma utoqqaat kattuffiat allatulli aamma ullut tamaasa ukiut tamaasa anguniagaqarpugut assigiinngitsunik. Taavalu aamma neriuutigissavara oqallinneq manna torersumik kusanartumillu naammassineqassasoq utoqqaat ukiorpassuarni kiffartuuffigisimavaasi torersumik aamma inuuneqarnissartik kissaatigisarsimallugu. Taamaattumik oqallinnerup massumap torersumik naaneqarnissaa, utoqqarnut tunngatillugu kissaatigissavara. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jakob Sivertsen Atassut.

 

Jakob Sivertsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Tassa uani pingaartoq Naalakkersuisut kisitsisit saqqummiussaat taakku siunnersuutitsinnut tunngasumik ajuusaarnaraluartumik uagutsinnut toqqortuisutut pissuseqarsimanera akuerineqarsinnaanngilaq. Uani akissuteqaammi ilanngunneqareersimagaluarpata isummersornissaq tamakkiinerusoq suli pisimassagaluarparput. Taamaattumik saqqummiussami uani taamak pingaartisigisumi aningaasanut tunngasortai ilanngullugit aamma nalilersugassatut aamma ilanngunneqartarnissaat assut pingaaruteqarpoq.

 

Aamma Inuit Ataqatigiit oqaluttuata uani kommunit nammagassat Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni nammagassat, nammagassanik avitseqatigiittarneq mattutereerlugu oqarnera akuerineqarsinnaanngilaq. Qangali taanna aamma Inatsisartuninngaaniit piumasaqaatigineqartarpoq inummut tapit kommunit pisussaaffigimmassuk. Taamaattumik iluarsartuunneqassappata kommunit kattuffiat pinngitsoorneqarsinnaanngilaq.

 

Namminersornerullutik Oqartussat pinngitsooratik aamma isumaqatiginninniartussaapput. Taamaattumik allat pisussaaffii maanngaaniit mattutereerlugit oqaluttoqarsinnaanngilaq. Ataqqilluginuku pisussaaffeqartut taakkua, ataqqillugit suliamut taamak pingaartigisumut peqatigalugit aaqqiiniarneq ingerlakkusukkipput.

 

Taavalu aamma Agathe Fontain naqqittariaqarpara Atassut maanngaaniit oqartittassanngilat oqaaseqanngitsumik. Oqanngilanga Ilimmarfimmut aningaasat atorneqartussat utoqqarnut atorneqartariaqaraluartut. Eqqaamasariaqarpoq oqaluttarfik manna pingaaqimmat eqqortumik aamma atorneqartarnissaa.

 

Assersuutigiinnarpara tulleriiaarinermi Naalakkersuisut tulleriaarineq qanoq ittoq atussallugu imaluunniit Inatsisartut akissaqartitatik akilersinnaagaat. Assersuutigiinnarpara Ilimmarfik aamma Siumut Naalakkersuisooqataalernerminni tulleriaarinikkut anguniagassatut toqqaramikku tassa piviusunngortussanngorpoq.

 

Tassa assertuutitut taavinnarpara, oqannginnama aningaasat taakkua utoqqarnut atorneqartariaqartut. Taamaattumik mianersuutillaqquvara oqareernittut oqaluttarfik manna pingaaqimmat aamma eqqortumik atorneqartarnissaa assut Atassummit pingaartikkatsigu.

Tassa uani Siumumit Ruth Heilmannip paatsuungasutut Ataatsimiititaliamut ingerlanneqarnissaani oqaasia isumaqarpunga Inatsisartut amerlanerussutillit kissaatigippassuk taava Ataatsimiititaliamut ingerlanneqarsinnaavoq. Tassani uani oqaaserineqartut iluatinnaqimmata aamma suli mangiarluarneqarsinnaanera ataatsimiititaliami Atassummit kissaatigaarput.

 

Taavalu aamma Inuit Ataqatigiit oqaluttuata erseqqissaatigimmagu pisariaqavinngikkaluartorluunniit maani oqallinnissaq politikkikkut oqallittariaqarpugut. Ajornartorsiutit aaqqinneqarnissaannik qunusutut pilluni oqaluttarfik manna atoraluarutsigu angusaqarnavianngilagut. Assersuutigaarput Siumup Atassutillu suleqatigiinneranni siornatigut qapputaajuartoq nammineq sulinermikkut nunatsinni annertuumik sunniuteqarsimasut ilaatigut immaqa nunarput kaajallallugu sulisimasut ilaatigut amerlanerit palasinngornerit ajoqitut sulinikuullutik tamakkua aamma ataqqinartutut isigineqartariaqarmata Atassummit anguniarsimavarput pisortanit pensioneqarsinnaanissaat anguniarneqartariaqartoq.

 

Siornatigut anguneqarsinnaanngitsutut isikkulerneqartartoq anguneqarpoq. Tamakkuninngaana uagut upperigipput peqatigiilluarnitsitsigut anguneqarsinnaanngitsutut isikkulik tamatigut peqatigiinnikkut anguneqarsinnaasarmat. Kisianni tassa ataatsimut tamaat eqqarsaatigalugu Naalakkersuisooqatigiit uani oqaaseqartarnerat naapertorlugu paasinarpoq taamannarujussuaq oqallinnissaq pisariaqanngikkaluartoq. Tassa erseqqereermat ullumikkut oqallisigisarput anguneqarsinnaanngitsutut inornartutut oqaatigineqareersoq.

 

Taamaattumik suli uagut neriukkaluarpugut minnerpaannguakkulluunniit utoqqartagut arlaatigut ajunnngitsorsiassaannik nassaarfigisinnaagutsigit ataatsimiinneq manna aqqutigalugu ukiamullu aningaasatigut kingunerisassai qulaarlugit oqallisigalugit. Taava immaqa aamma utaqqikatattut taakkua misigisaat nuannernerulissagaluarput.

 

Tassa uagut kissaatigaarput Ataatsimiititaliami sammineqaqqinnissaa pingaartikkipput. Naak immaqa oqareernittut amerlanerit anguneqarsinnaanngitsutut oqaatigereeraluaraat. Kisianni uagut upperaarput minnerpaannguakkulluunniit angusaqarnissaq katersuuffigineqarsinnaasoq. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit, naatsumik.

Mads Peter Grønvold, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Qaqeqqinnissara naatsorsuutiginngikkaluarakku. Kisianni soorunami ataqqinartut Naalakkersuisut soorunami ilaatigut aamma oqaatsit kissaammerluni, kissaammersimalluni oqaatsit sakkortusillugit atortariaqarneri tamakku pinngitsoortinniarneqartariaqaraluarput aamma Inatsisartuni aqutsisuninngaaniit.

 

Tassa saqqummiinitsinni oqaluuserisassanngortitsinitsinni utoqqaat atugaannik pitsanngorsaanissamik siunnerfeqartumik angusaqarluta saqqummiivugut. Aamma taakkunani saqqummiissutigisatsinni oqanngilluinnarpugut nunarput qallunaat naalagaaffianiit sutigut tamatigut aqunneqalernissaa ingerlanneqalissasoq. Saqqummiinitsinni arlaaniluunniit oqanngilluinnarpunga qallunaat naalagaaffiani suna tamarmi isumagineqalissasoq. Kissaammernartaqaaq saqqummiisuulluni taamatut saqqummiutit akerlerluinnaanik isumalersuilluni akiuinialertarnerit taamaattut. Isumaqarpunga taamaattut Naalakkersuisuni Ilaasortat aamma sapinngisamik atornaveersaartariaqaraat. Taamatummi oqariartuuteqanngilagut Kattusseqatigiit oqariartuuteqarpugut ersarissunik.

 

Qanoq iliornikkut pissutsit tamakkua anigorniarneqarsinnaasut. Aamma nalunngilara Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliami ukiut marluk kingulliit ilaasortaanikuugama qinigaaffik kingullermi aningaasalersuiniartarnerput qanoq ajornartigisoq nalunnginnakku. Taamaattumik naalajgaaffeqatigisarput ataqqillugu peqatiseraara. Imaanngitsoq naalagaaffeqatitta suna tamaaviat isumagissagaa. Aamma naalagaaffeqatigisatsinnit aqunneqalinnginnissarput sutigut tamatigut piumasarinngilluinnarpara. Tassani aamma taanna eqqartunngilluinnarpara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa naammassinialissaagut, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq oqaaseqareerpat aammalu oqaatigissavara aappassaaneerneqartussaavoq aappassaaneerneqartinnagulu taava udvalgimut ingerlanneqarnissaa naatsorsuutigissavarput. Tassani udvalgip isummerfissat tassaniittut suliariumaarmagit.

 

Taamaattumik oqallinneq maannakkut sivitsoorujussuarmik ingerlanissaa naatsorsuutiginngilara. Udvalgimut kissaatigineqartut ingerlanneqartussaammata aappassaaneerneqartussaallunilu.

 

Ilaqutariinnermut Peqqissutimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Misigisimasimavunga uanga siunnersuutigineqartut taakkua akuerineqarlutik ingerlateqqinneqartussaassagaluarpata taava aningaasanik qanoq amerlatigisunik naleqassanersut. Finanslovikkullu qanoq imaluunniit finanslovimi qanoq inissiiniarnitsinni kinguneqarsinnaanersut. Taamaammat Ruth Heilmannip oqaatigivaa kisitsisit oqaatigisakka utoqqarnut annilaarnartuusut. Uanga saaffigivassi Inatsisartunut Ilaasortat ilissi uagut taakkuugatta aalajangiisussat. Taamaattumik aamma uagut taakkuvugut ilisimaarinnilluartariaqartut taakkua siunnersuutit akuerineqaraluarpata qanoq naleqartussat.

 

Isumaqarpunga oqallinnermi maani inimi oqallinneq uagutsinnut sammisartoq uaguugatta aamma naggataatigut aalajangiisussat.

 

Annilaarnarpata annilaarnanngippata pissusiviusut taakkuupput aamma unneqqarissumik apuuppakka. Aamma Ruth Heilmann ujartuivoq soorooq assersuuteqarsimanngitsunga akileraartarnermut aaqqissuusseqqinnerup kingunissai pillugit akileraartarnermut ataatsimiititaliaq sulivoq siorngerlugu uanga kisitserpassuarnik scenariani amerlasoorpassuarnik suliaqarlunga  saqqummiiniaruma aatsaat iluamik puullaaqinarsissooq.

 

Taanna suliaq naammassippat soorunami uagut naatsorsueqataassuugut aammalu kattuffik aqqutigalugu utoqqaat nipaat aqqutigalugu utoqqarnut apuussiniartussaajumaassuugut. Aamma taanna suliaq pingaartipparput aamma qilanaarivarput. Isumaqarpunga soorlu oqaatigineqarmat pitsaasumik soorlu Ruth Heilmannip oqaatigivaa akissaqanngitsugut oqaatsit taamaattut tusarninngillat isumaqarpunga imannak oqarutta kusanarnerusoq aammalu unneqqarinnerusoq kissaaterparpassuaqarpugut inuiaqatigiinni sumut qiviaraanni annertoqaat aningasarpassuarnik naleqarmata pingaarnersiuilluta tulleriiaarisariaqarpugut tassanilu oqallinneq aqqutigalugu naapeqatigiissinnaanissaq taanna pisarpoq finanslovip suliarineqarnera aqqutigalugu.

 

Isumaqarpunga unneqarinnerusoq taamatut nipilimmik oqaraanni. Kiisamilimi taakkua oqaatsit tusaallugit annilaarnarunaqaat. Taava naggasiugalugu oqassuunga Atassutip siunnersuutaa utoqqaat sineriassuatsinni naligiinnerusumik aningaasartuutit akilereerlugit tigummiaqalernissaanut tunngasoq tassa oqaatigereerpara tassunga strukturudvalgimut piukkullugu taanna. Taava erseqqissaatigerusuppara naak Naalakkersuisut Siulittaasuata agguaatereernikuugaluaraa Ataatsimiititaliap suliaanut tunngasoq. tassani inuttaqarineqarmata Namminersornerullutik Oqartussaninngaaniit inuit marluk KANUKOKAminngaaniit toqqakkat inuit pingasut. Taamaalilluni kissaatigineqartut Inatsisartuninngaaniit kommunit Namminersornerullutik Oqartussat suleqatigiillutik misissueqqissaarnissaat tassuuna naammassineqarsinnaammat oqaatigilaavinnassavara. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat,  Siumut.

Tulliuppoq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Tassa uani utoqqaat pillugit oqallinneq annertooq ingerlanneqarpoq. Aamma siuliini ingerlattareernikuuvarput sapinngisamillu pitsaasumik atugaqarnissaat aallaavigalugu aalajangiiniarnerit ingerlattarlugit.

 

Aamma taanna assortuussutigineq ajorparput. Utoqqarnut atugasarititaasut sapinngisamik pitsaasuusariaqartut. Kisianni ullumikkut killiffik qiviassagaanni inissisimanerput aningaasarsiornikkut isumaqarpunga aamma nalilersortariaqaripput naalagaaffimminngaaniit tapiissutisiarisartakkagut massakkut qummut killinga tikissimavarput qaffaqqissinnaajunnaarsimapput. Akerlinganik apparsarniarneqarput.

 

Peqqinnissakkut ajornartorsiutit annertuut imigassamik atornerluinerit inuusuttullu ajornartorsiutaat annertusiartuinnartut sulisinaasut isaatitsisut ikiliartuinnartut akerlianik aamma sulisinnaarnersiutillit amerligaluttuinnartut assigiinngitsorpassuit tassani nalilersugassaraagut. Avammut niuernikkut isaatitagut apparaluttuinnartut inissaaleqisut ukiorpassuit utaqqiuartariaqartut. Inissiat iluarsartuutassat aningaasarpassuarnik nalillit atuarfiit iluarsagassat, ilinniartitaanerup annertusarneqarnissaanut aningaasat annertuut pisariaqartinneqarput. Aammalu suliffissaaleqisut massakkut amerliartorlutik.

 

Tassa avammut niuernerput raajat eqqarsaatigalugit sunnertiasuararsuuvoq taakkulu allannguallakkaangata inuiaqatigiit annertuumik malugisarpaat. Aammalu massakkut qaammatit tamaasa qaammammut inuit suliunnaartartut allallu naatsorsussagaanni naatsorsueqqissaartarfiup kisitsaatai qaammatit tamaasa suliffissaminnik suliffissaarukkallartartut nunarput tamaat isigalugu 2.600–2.700-t missaaniipput, aamma taakku ikiorneqartussat.

 

Taavalu utoqqalinersiutit 430-440 millionit sulisinnaanersiutillit ilanngullugit akilertarpagut ukiumut. Tamakkuupput nalilersugassagut, aamma siunnersuuteqarnermi isumaqarpunga Naalakkersuisut isertuussiniarsimasutut Jakob Sivertseniminngaaniit oqaatigineqarnerat eqqunngilluinnaqqissaartoq. Tassa peqqinnissamut isumaginninnermullu Naalakkersuisup Atassutip siunnersuutaa aallaavigalugu qaffaasoqassagaluarpat aningaasat taagugai. Tassa aamma namminneq pisussaapput siunnersuuteqarniarunik soorunami anguniakkaminnik aamma kisitsisit tamaasa qulaajarsimassallugit, kisianni paasinarpoq massakkut Jakob Sivertsenip oqaaseqarnermini taakku assut annilaarutigigai. Allaallu oqaatigineqarluni Naalakkersuisut uagut isertuussisimasugut kisitsisinik saqqummiussinissatsinnik. Tassa taamatut suleriaaseqarnerput ilungersunartoq qaangerniartariaqarparput siunnersuuteqassagutta aamma kingunissai inuiaqatigiinnut qulaarlugit paasiariaqarpagut.

 

Ullumikkut aningaasarsiornitta killiffia qiviassagaanni aammalu nammineerumalluta nunarput aqukkumallugu ilungersornitsinni aningaasartuutit taamannaannaq qaffassarnissaannut akissaqannginnerput taanna tamatta nassuerutigisariaqarparput.

 

Ikiorusukkaluarpagut kisianni inuiaqatigiit taamak amerlatigisunik aningaasaateqanngillat. Aammalu Naalakkersuisut soorunami akisussaassuseqartumik inuiaqatigiinni ingerlatsisussaagamik akissaqartinngisaminnik Inatsisartunut aalajangigassanik siunnersuuteqarsinnaanngillat.

 

Taamatut oqaaseqarlunga erseqqissaassuteqalaarpunga tassa Naalakkersuisut akisussaassuseqartumik ingerlatsinissaq pisussaaffigaat aammalu kisitsit eqqortut Inatsisartunut saqqummiuttuussaallugit. Tassa amiilaarnartuliaanngillat kisianni piusut kisitsisit eqqartorneqarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Astrid Fleischer Rex Demokraatit.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Qulequttat taakku arfinillit ullumikkut oqaluuserisagut Demokratininngaaniit kusagilluinnarpagut. Iluamimmi eqqarsaateqarluni utoqqarnut siunnersuutaammata aajunali Demokratiniit itigartitsinitsinnut tamaginnut isumagisarput siunnersuuteqartoq ataasiinnaalluunniit qanoq nunatsinnut naleqassanersoq aningaasatigut siunnersuunni allassimanngimmagu.

 

Allassimanngimmagu aamma suminngaaniit aningaasat taakku aanneqassanersut. Utoqqarnut kinaluunniit nuannaarnavianngilaq, nuannaarsarnavianngilagut. Immaqa kinguniinnaa paasilerunikku ernuttaminninngaaniit aningaasat taakku aaneqarsimasut utoqqarnununa annernarnerpaat ernuttat. Taamaammat tamannak akisutigisunik siunnersuuteqarutta qanorluunniit eqqarsaatigu kusarnartigigaluarpata pissuserissaarnermik isumaqartissagutsigu aamma akissaa suminngaaneernissaalu allattariaqarpagut. Aatsaat tassa iluamik oqaluuserisinnaanngussavagut isumaqatigaagut imaluunniit isumaqatiginngilagut?

 

Demokratininngaaniit tamaginnit naaggaarpagut. Siunnersuuteqaraluarpugullu aallaqqaammut Ataatsimiititaliamik suligaluartussamik pilersitsisoqassasoq taakku apeqqutigineqartut siunnersuutigineqartullu tamarmik tassani aaqqinneqassammata oqaluuserilluarneqarlutik. Naalakkersuisulli akissutaani aatsaat ippassaq unnukkut tigusatsinni uagut allannikuugatsigu una sapaatip akunnera aallartilaarnerani.

 

Aaqqissuussaanermut Ataatsimiititaliamut ingerlanniaraat, taanna qujassutigaarput tassunga strukturudvalgimut neriulluta Demokratit immikkut aamma siunnersuutaat Ataatsimiititaliami suliarineqartussanngorlugit utoqqalinersiat imatut nunatsinni eqqartorneqalernissaat inuusuttunnguaninngaaniit utoqqarnut massakkullu 50-sit qitsullugit isumannarseruttulerlugit ilikkartariaqarparput ileqqaarinissarput utoqqalinissatsinnut. Neriuppunga aamma tassani Ataatsimiititaliami eqqartorneqassasut. Uagut kalaallit ileqqaarnissaq suli ilikkannginnatsigu.

 

Ilinniartitsissutigineqartariaqarput tamakkua tusartilluarneqarlutik nunarput akissaqanngilaq tunioqqaaginnassalluni. Aamma namminiilissagutta kusanarneruvoq uagut nammineq utoqqalinissatsinnut ileqqaagaqarutta.

 

Aappassaanillu aamma kommuninut tapiissutit eqqaasagut siunnersuutigisagut neriuppunga strukturudvalgimi eqqartorneqassasut. Naalakkersuisup akissutaani erseqqilluinnartumik kisitsisit aappassaani qummukarami taavai taakkua utoqqarnut annilaarnartuunngillat. Utoqqaat annilaaqqaassapput aatsaat neriorsulussinnarsimagaluarutsigit aammalu assatik siaarutai oqarfigalugit akissaqanngilagut. Tassa taanna annilaarnartoq.

 

Kisitsisit toqqammavissagut aningaasaannaanngitsut piginngikkutsigit iluamik aalajangiisinnaanngilagut. Misissuinerpassuit pereernikuupput ullutsinnullu naleqquttunik aamma apersueqqissaartariaqarpugut. Taamaammat kisitsit aningaasaannaanngitsut pigisariaqarpagut kusanartumik sunaluunniit inernilissagutsigit. Misissuinerit pinngitsoorsinnaanngilagut.

 

Qulakkeerusuppara uagut siunnersuutigut aaqqissuussaanermut Ataatsimiititaliamut ingerlateqqissagai Naalakkersuisup taavalu eqqaaneqarmat isumaginninnermut Ataatsimiititaliamut ingerlaqqissanersut ukua. Isumaginninnermi Ataatsimiititaliami aamma uanga ilaasortaagama. Aatsaat ukiulluunniit suli marluk qitsunngilakka Inatsisartuni Ilaasortaallunga. Uku pinngitsoqarnatik qaqinneqareernikuupput isumaginninnermut Ataatsimiititaliami. Taamaammat iluarinerussagaluarparput uagut Demokratininngaaniit strukturudvalgimut ukua ingerlateqqinneqaannarpata siunnersuutit. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Innersuutigissavara kisitsisit pillugit maannakkut taakkartuinerit taakkua Ataatsimiititaliami Naalakkersuisoq qaaqqullugu aammalu tassani paasissutissanik erseqqissunik paasiniaanermut piffissaq atoqqullugu. Kisitsisit maannakkut taagorneqartut assigiinngitsut eqqarsaatigalugit.

 

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ruth Heilmann pingajussaaniilerami naatsumik.

 

Ruth Heilmann, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa siullermik oqaatigissavara Naalakkersuisup Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup saqqummiinermini imaluunniit akissuteqarnermini oqaaserisannut utoqqaat nipaata ataatsimeeqatigineqarsimanera pisimanera oqaatigimmagu uanga apeqqutaatinngilara oqarasuaatikkut imaluunniit tikillugit ataatsimeeqatigiineqarsimanersut. Kisianni nuannaraara aamma taamatut utoqqaat nipaat naapinneqarsimanerat soorunami.

Uani aamma pitsaasumik atugassaqartitsinissamik akissaqanngitsugumik taamatut uanga oqarnera imatut aallaaveqarpoq tassami Naalakkersuisup saqqummiunniarsarimmagu aningaasarpassuit taagorlugit akissaqanngilagut. Tassa taanna oqaaserluunniit naammakkaluarpoq taamatut oqaatigissallugu. Kisianni poortugarujussuarmut poortorlugu oqaatiginaveersaarneqartutut innera taanna naammaginngilarput soorlu aamma Atassutip oqaaseqartitaa Jakob Sivertsen oqarpoq aallaqqaammut soorunami akileraartarnermut tunngatillugu utoqqarnut pitsanngorsaatissat saqqummiunneqareersut aamma uunga ilanngullugit akissummini oqaatigisimasuuppagit qularnanngitsumik oqallinnissaarsuarmik maani pilersitsineq immaqa pinngitsoorneqarsimasinnaagaluartoq. Taamaattumik isumaqarpunga Ataatsimiititaliami aamma siulittaasutta oqaatigimmagu sammeqqinneqassasoq taanna pingaartutut aamma pisariaqartutut isumaqarfigaara.

 

Taamaallaat siunnersuuteqarninni pingaartillugu tassami ujartorpara qanoq atsigisumik 2005-mut aningaasanik inatsisissami Naalakkersuisut siunnersuuteqarnialersaarnersut. Taanna paasisuugaluarutsigu aamma akissutisiara naammagisimassagaluarpara. Tassunga killitsitaagama tassunga kippunga. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Doris Jakobsen taanna pereerpat Augusta Salling tulliuttut piareersimasarnissaat kissaatigissavara.

 

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Tassami soorunami tamatta piumasagut pisinnaagutsigit nuannissagaluaqaaq. Kisianni piviusorsiortariaqarpugut soorlu oqaaseqartoqartoq sattaaserluta ingerlasinnaanngilagut.

 

Tassami aalajangiissaqattaarsinaanngilagut aningaasarpassuarnik nalilinnik taavalu akilersinnaanngisatsinnik. Kisianni soorlu Demokratit oqarnerattut eqqaamanerlunngikkukku isumaqarpunga ataasiakkaarluta siunnersuuteqaqattaarnissarput akissaqartinngikkipput. Kisianni iluarsiissutissamik annertuumik aaqqiisoqartariaqarpoq.

 

Naalakkersuisut akissuteqaamminni allagaqarput akileraarutinik akitsuutinillu nutarterineq aqqutigalugu appasissunik akunnattunillu isertitaqartunut akileraarutitigut oqilisaassisoqartussaasoq. Taakkualu 2005-mi iluaqutaasumik sunniuteqalernissaat aamma naatsorsuutigineqartariaqartoq aamma utoqqalinersiutilinnut.

 

Aamma isumaqarpunga oqartoqarsinaanngitsoq Naalakkersuisut sunnguamilluuunniit utoqqarnut iluarsiissuteqarnianngitsut. Iluarsiissuteqarniartoqarpoq aamma taakkuinnaalluunniit tunngavilersuutigalugit akitsuutinik nutarterinerit.

 

Uani taamaattumik neriuutigivara aamma naatsorsuutigalugulu utoqqalinersiutinik iluaqutaasumik sunniuteqarumaartoq aaqqiissuteqarnissaq. Isumaqarpunga partiit oqaaseqaataat aallaavigalugit Ataatsimiititaliami ingerlatseqqinnissaq aalajangiiffigineqartariaqartoq ingerlatitseqqinnginnissarluunniit.

 

Tassami ersarikkami partiinit amerlanerussuteqartut siunnersuutit tamarmik itigartinneqartut. Taamaammat isumaqarpunga taakkua tunngavigalugit naliliinissaq pisariaqartoq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqarpunga aappassaaneerneqartussaavoq taanna suliaq una taamaattumik aappassaaneernissaata tungaanut udvalgimi susassaqartumi suliaritissallugu ersigisariaqanngilaq. Tulliuppoq Augusta Salling.

 

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Siullermik Astrid Fleischer Rex oqaaseqarneranut tunngatillugu oqaatigisariaqarpara namminneq itigartitsinerminnut tunngavimmik pingaarnerpaartarigaat aningaasartaasa suminngaaniit aarneqarnissaat toqqarneqarsimanngimmat.

 

Qularutigissanngilat toqqarneqarsimagaluarpat aningaasat taakkua allanut atorneqassasut aamma akerliuniutigineqarsimassagaluartoq.

 

Aningaasanut inatsisissamik suliaqarnermi pingaarnersiuinikkut suliat ingerlanneqartarput. Tassanilu aningaasat qanoq annertutigisut suliniutinut nutaanut immikkoortinneqassanersut aaqqinneqaraangat taava Inatsisartuni isumaqatigiissutigineqarsimasut aamma soorunami salliutinniarneqartarput Naalakkersuisunit kikkunniluunniit.

Taamaattumik pingaaruteqarpoq Naalakkersuisut sunniarnissallugit Inatsisartututut suliassat suut pingaartinnerlugit aningaasaliiffigineqarnissaat. Tamannalu Atassumminngaaniit saqqummiussaqarnitsinni pingaartissimavarput.

 

Aamma soorunami Naalakkersuisut aaqqissuussaanermi Ataatsimiititaliaminnut suliassaq ingerlatissappassuk ajunngilluinnaqqissaarpoq. Aamma qujaruppara, qujarupparput Atassumminngaaniit siunnersuutittaa aappaa soqutigalugu suli tassani misissortinnissaa Naalakkersuisup oqaatigimmagu. Taamatullu aamma pingaartigaaq uagut nammineerluta Inatsisartuni suliat nalilersorlugillu Ataatsimiititalianit suliassagut Inatsisartutut Naalakkersuisunut inassuteqaatissatta ersarinnissaat anguniarlugu Ataatsimiititaliani suliarisarnissaat.

 

Taamaattumik qujarutiinnartassanngilarput Naalakkersuisut Ataatsimiititaliaminni sulinissaat. Uagut Inatsisartutut aamma nammineerluta Ataatsimiititaliani suliassat pitsaasumik suliarinissaat qulakkeerniartassavagut.

 

Aningaasarpassuit taagorneqarneranni akissaqannginnerput oqaatigineqarpoq. Tassa unittoortutut isikkoqalerpugut tamatta, suliuniutaasinnaasut tamarmik unittoortutut isikkoqalerput. Naamik taamaattoqartariaqanngilaq. Aningaasanut inatsimmi aningaasarparpassuit inissititserneqartarput. Taamaattumik pingaarnersiunissami suliassaq taanna aamma tiguneqartariaqarpoq Inatsisartut siunniussaat aallaavigalugit.

 

Aamma soorunami suliniutit aningaasarpassuarnik imaqartut ukiunut agguarlugit angujartuaagassatut aaqqissuunneqarput killeqartunik aningaasaateqarsimagaanni. Taamaattumik aamma Ataatsimiititaliami sulinermi tamakku ilanngullugit misissorneqarnissaat periarfissaasariaqarpoq. Tassami Naalakkersuisoq oqariartuuteqareerpoq aningaasat taamak amerlatigisut nassaarisinnaanagit. Ima annertutigimmata, taava pingaarnersiuisoqartariaqarpoq qanorlu ukiumiit ukiumut alloriartarnissat tulleriiaassallugit aalajangiunneqarluni. Tassani tusaasinnaavara tamatta utoqqarnut aamma aningaasatigut aaqqiissuteqarnissamut suliniuteqarusuttugut.

 

Taava Enos Lyberth maani oqaluttarfimminngaaniit eqqarsaleruttorlunga torerpaallaanngitsumik oqaluttutit maani oqaluttarfimminngaaniit tungitsinnut taava oqarputit Inatsisartut torersumik pitsaasumillu oqallittassassut. Ilumoorputit isumaqarpunga maani oqaluttarfimminngaaniit paasinarpianngitsunik pisuutitsiniutinik oqaluttarnerit taakku qimanneqartariaqartut. Oqarputit Atassutip Naalakkersuisooqataanerani illit nammineerlutik oqaloqatigiartortarsimagaluarlugu aporfigeqattaartarsimallugu uppernarsassavara uanga ataasiarlungaluunniit oqaloqatigineqannginnakkit Naalakkersuisutut.

 

Taava uagut Inatsisartut amerlanerussuteqartut aalajangiussassaat tunngavigalugu suliap ingerlaqqinnissaa taanna pisariaqarmat Ataatsimiititaliami suliarineqartariaqarpoq. Aamma kisitsisit Enos Lyberthip ujartugai taasakka taakkua isumaqarpunga pisariaqartoq erseqqissalaassallugit Enos Lyberth oqarpoq nammineq kisitsit eqqortut tunngavigalugit saqqummissaqarluni. Pitsanngoriaatissat qanoq annertutigissasoq akileraartarnikkut aaqqiinikkut aamma uanga kisitsisit tigummiakka upperaakka kisitsit piviusut tunngavigalugit naatsorsuusiaammat.

 

Tassa assersuutigalugu kommunimi 45 %-mik akileraartartunngortussami utoqqaq kisimiittoq 4.500,00-mik minnerpaaffilerlugu kaasarfimmiussinneqartarpoq. Tassa imaappoq inigisamut kallerup inneranut kiassarnermullu matuneqareerneranni atisassarsiutissatut nerisassarsiutissatut allanullu matussutissatut 4500-t kontoanut unitsinneqartarput.

 

Taamaattumillu naatsorsueriaraanni 88.812 krone ukiumut utoqqaap pissarsiarissagaa, tassannga 45%-imik akileraartalissagami, 2%-imik akileraarut qaffattussammat, ilanngaat peereerlugu ukiumut 17.465 kronet akileraarutigisariaqassavaa.

 

Taavalu sinnerutissaaq 71.347 kroner. Qaammammullu kommunep aalajangereernikuummagu 4500-t kaasarfimmini uninngatissagaa aningaasartuutit matoreerunigit, taava tassani 54.000-it kommunep qulakkeeqqatissavai, taava tassani takusinnaalerparput inigisamut kallerup inneranullu imermut kiassanermullu 1.445 krone inorlugu akiligassaqartarsimanngikkuni taava iluaqutiginavianngilaa taanna akileraartarnikkut aaqqiissut – aaqqissuussineq.

 

Taannaana erseqqissarniariga, taamaattumik imannak oqaannassalluni: tassuuna utoqqaat aaqqiivigereerpavut, naammanngilaq!

Naatsorsorluarneqartariaqarput misissorluarlugillu ilumut taakkua kisitsisit saqqummiunneqartut aamma taamatut nassuiarneqarsinnaanersut.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuutigissavara kisitsisit taaneqartut ataatsimiititaliami nalilersoqqinneqarnissaat, tassanilu aamma naalakkersuisoq qaaqqullugu kisitsisit tungaasigut nalilersueqataasinnaaneranik periarfissinneqassasoq.

 

Naammassinialissaagut, maannakkut Astrid Fleischer Rex, naatsunnguamik oqaaseqarteriarlugu.

 

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Ateraana taaneqariarmat qaqeqittunga, ukua 54-it pineqartut kisiisa pinngikkarlugit.

 

Uagut aperivugut Demokraatininngaanniit: qanoq akeqassappat? Taamatut aperiinnanngilagut, kisianni aamma suminngaanniissappat?

 

Sunaluunniimmi qulequtaq kusanaraluaqisoq qaqilaarutsigu nassatarisassaalu pilerutsigit kusanaallirisinnaasarpoq, tassuuna qalliinnarsiorusunnginnatta qulequttat kusanartut – qulequttat kusanartut – kusanartullu akueralugillu, kisianni itisilerlugit aatsaat paasilluarusukkatsigu, sumut tussappat taakkua aningaasat tassunga nuutsitavut? Kusanassava, taamaalillutalu paasiniaaqqikkusukkatta aatsaat, taamaammat uagut ataatsimiitsitaliamut aaqqissuussaanermut ataatsimiitsitaliamut ingerlateqqinneqarnissaat akuerigivut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallinneq sivisungaatsiarluni aamma naammassiniarneqalersoq imaappoq: Siumup tungaaninngaanniit oqaatigineqarpoq oqaluuserissami uani saqqummiussassami tungaatigut, saqqummiussatik ima paasineqassanngitsut, oqaaseqaasertik eqqarsaatinut saaqummersunut akornutaassallutik naalakkersuisut saqqummiussaannut.

Taakku oqaatigineqartut ajoqutaasussatut isigeqquneqanngillat Siumuminngaanniit.

 

Inuit Ataqatigiit saqqummiussap itigartinneqarnissaa innersuussutigaat, taamaalilluni amerlanerussuteqartut naalakkersuisut iliuuseriniagaat oqaaserisaallu akerlinngikkaluarpaat, oqallinerli tamaat ataatsimut qiviassagaanni aamma Demokraatit ilanngulliutik tassunga itigartitsisunut ilaapput, erseqqissumik, saqqummiussaqarlutillu aamma udvalg-imik pilersitsisoqarsinnaaneranik innersuussillutik.

 

Atassutikkut aamma oqallisigineqarnissaat kissaatigaat, udvalg-imillu pilersitsinissamut aamma akerliunatik, taamaattumik aamma Kattusseqatigiit paasivakka aamma akerliunngitsut udvalg-imi suliarineqarnissaanut.

 

Apeqqutigissavara akerlerineqarnersoq aappassaaneerneqartussaavoq... Aappassaaneerneqartinnagu ataatsimiititaliamut, Isumaginninnermut Ilaqutariinnermullu Ataatsimiititalimut ingerlatinneqarnissaa, taanna akerlerineqarpa?

Akerlerineqanngilaq, taamaalilluni aappassaaneerneqartinnagu tassani saqqummiussat partiit taakkua kattusseqatigiillu saqqummiussaat itisilerneqarsinnaasut, aammalu kisitsisit maani saqqummiunneqartut erseqqissut pissarsiariniarnissaat ataatsimiititaliami taamaalillugit misissorneqarnissaat innersuussutigineqarpoq.

 

Taavalu ingerlaqqissaagut, immikkoortoq 30 siullullugu suliarissavarput, 31 kingulliutillugu. Immikkoortoq 30:

Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaatut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, takassa.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq aappaat, pingasunngorneq 28. april 2004

 

 

Oqaluuserisassaniimmikkoortoq 30

 

 

Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaatut Inatsisartut peqqussutissaannut siunnersuut.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

 

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Kalaallit Nunaata imartaani avatangiisinut akisussaaffik Kalaallit Nunaata Danmark-illu akornanni avinneqarsimavoq.

 

Tassami imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaat, ulluinnarni imaani avatangiisit pillugit peqqussummik taaneqartartoq Kalaallit Nunaata imartaani 3 sømil-it killeqarfiata tungaanut atuummat.

 

Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisip atuutilersinneqarnera pillugu kunngip peqqussutaa aamma imaani avatangiisit pillugit peqqussummik taaneqartartoq Kalaallit Nunaanni imartaata avataanut atuulluni.

 

Kalaallit Nunaanni imaani avatangiisit pillugit inatsit taamaalilluni inatsinnik marlunnik imaqarpoq, tassalu: imaani avatangiisit pillugit peqqussut, kiisalu imaani avatangiisit pillugit kunngip peqqussutaa.

 

Imaani avatangiisit pillugit peqqussut Kalaallit Nunaani oqartussaasut akisussaaffigaat, imaani avatangiisit pillugit kunngip peqqussutaa tassa danskit imaani avatangiisit pillugit inatsisaat kunngip peqqussutaatigut Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqartoq danskit oqartussaasuisa akisussaaffigalugu.

 

Taamaattumik siunnersuut manna inatsisartut oqaluuserisassaasa tullianut, tassa imaani avatangiisit pillugit peqqussutip allanngortinneqarneranut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut pillugu immikkoortoq 31-mut ataqatigiissutut isigineqassaaq.

 

Imaani avatangiisit pillugit peqqussut 1. januar 1995-imi atuutilersinneqarpoq, 1997-imilu allanngortinneqarluni.

 

Allannguutissatut siunnersuuteqarnermi pingaarnertut siunertaavoq ilaatigut imaani avatangiisit pillugit peqqussummik uulia usillu pillugit allattuisarneq pillugu aalajangersakkat, kiisalu imaani angallannermi isumannaallisaaneq pillugu, danskit inatsisaata atuutilersinneqarnissaani inatsisartut 2001-imi akuersinerisa kingunerisaanik, umiarsuit uuliamik assartuisarnerisa assartuisartut tankiinik misissuisarneq pillugu malittarisassat atorunnaarsinneqarnissaat.

 

Imaani angallannermi isumannaallisaanissaq danskit inatsisaata atuutsilerneqarneranut tunuliaqutaasoq tassaavoq imaani avatangiisit pillugit inatsisip kiisalu imaani angallanermi isumannaallisaaneq pillugu inatsisip akornanni killiffiup erseqqissarneqarnissaa.

 

Imaani avatangiisit pillugit peqqussummi aalajangersakkani atorunnaarsitsineq taamaalilluni inatsisartut siusinnerusukkut aalajangernerisa oqartussat suliarinnittarnerisa pisariillisarneqarneranik nassataqarnera kinguneraa.

 

Tulliullugu allannguutissatut siunnersuummi siunertarineqarpoq, naalakkersuisut umiarsuarni tunutsiviusunit tunisassiorfiusunillu aalisakkanik eqqaasarnermut malittarisassiornissaanut inatsisitigut tunngavissiinissaq, aalisakkanut qassutinik umiarsuit tunitsiviusut eqqaani inissinneqarsimasunut, aalisakkat sinnikui najukkani avatangiisinut ilaatigut aalisarnermut akornutaalluinnartut pillugit, avatangiisinut pinngortitanullu pisortaqarfik ukiuni arlaqartuni nalunaarfigineqartarsimavoq.

Taamaalilluni nalunaarutikkut malittarisassarsiorsinnaaneq pisariaqartinneqartoq paasineqarpoq.

Eqqaasarneq pillugu nalunaarut taama ittoq immaqa aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ilaanut aningaasaqarnikkut kinguneqarsinnaavoq, nalunaarut nunatta karsianut aningaasartuuteqarnerulissutaassappat aningaasartuutaanerusussat taakku, naalakkersuisut aningaasalersuisarneq pillugu ingerlatsinikkut tulleriiaarisarneranut nalinginnaasunut ilaatinneqassapput.

 

Nalunaarulli suli suliarineqanngilaq, oqartussaasulli allat soqutigisaqaqatigiillu suleqatigalugit suliarineqarumaarluni, tamatumalu kingorna suleriaaseq nalinginnaasoq malillugu tusarniaassutigineqarumaarluni.

 

Assigiinngitsunik nassuiaateqarnerup kingunerisaanik naapertuutinngitsoqarnissaa pinaveersaartinniarlugu aalisakkat nassuiaatitaat allanngortinneqarpoq, taamaalilluni aalisakkanik aalisakkanillu tunisassianik pitsaasumik misissuisarneq pillugu ataatsimut naapertuutitsisoqarluni.

 

Tamatuma saniatigut allannguutissatut siunnersuutip imarai aalisagassat pillugit inatsisip imaanilu avatangiisit pillugit peqqussutip akornani killiffiup erseqqissarneqarnissaa, kiisalu kingunerisassat iluarsaanneqarnissaat oqaatsitsigullu erseqqissaanissat.

 

Ataatsimut isigalugu siunnersuutikkut imaani avatangiisit pillugit inatsisip naapertuunnerulernissaa ullutsinnullu naleqqunnerulernissaata qularnaarneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

 

Allannguutissatut siunnersuut Kalaallit Nunaanni kommune-ni tamani KANUKOKA-mi, Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmi, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfimmi, Inuutissarsiornermut Pisortaqarfimmi, Attaveqarnermut Ineqarnermullu Pisortaqarfimmi, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmi, Nunanut allanut Pisortaqarfimmi, Inatsisileriffimmi, KNAPK-mi, APK-mi, Søfartsstyrelsemi, Forsvarsministeriami Miljøstyrelsemilu tusarniaassutigineqareerpoq.

 

Aammattaaq siunnersuut tassungalu nassuiaatit innersuussutigisinnaavakka inassitigissallugulu siunnersuut aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaanut innersuussutigineqassasoq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu partiit kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut ingerlassaagut, taavalu siulliulluni oqaaseqassaaq Otto Jeremiassen Siumut.

 

Otto Jeremiassen, Siumup oqaaseqartua.

Peqqussutissaq Naalakkersuisut saqqummiussaat  Siumut-miit imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

 

Peqqussutissaq annertunerusumik oqaaseqarfigissanngilarput, taamaattorli maluginiarparput,

Siumut-miit Naalakkersuisut Kattuffinnut assigisaanullu tusarniaassutigisimammassuk, taamatut atuisut suliasaqarfimmi tassani Peqqussutissamut attuumasut tusarniaavigineqarsimanerat iluarisimaarparput oqaatigissuarput.

 

Naalakkersuisut inassuteqarnerattut Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu ataatsimiititaliannut innersuussinerat Siumut-miit isumaqatigaarput, aappassaaneerneqartinnagulu Ataatsimiititaliamut ingerlatinneqarnissaa Siumut-miit ilalerparput.

 

Taama naatsumik oqaaseqaateqarluta Peqqussutissap Siullermeernerani oqaaseqarpugut Siumut-miit.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisup imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussutikkut atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut siunnersuutip aalajangiiffiginissaanut siunnersuut pillugu saqqummississummini oqaatigivaa, imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugit kunngip peqqussutaa, Kalaallit Nunaannut kunngip peqqussutaatigut atuutsinneqalersoq, danskit akisussaaffigissagaat.

 

Imaanilu avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussut kalaallit oqartussaaffigalugulu akisussaaffigissagaat.

 

Aammattaaq oqaatigivaa oqartussaaffittut akisussaaffiit agguataarneqarnerisa kingunerigaat paasiuminaassinnaasumik inatsiseqartitsisoqarsinerata pineqarnera.

 

Inatsisit allannguuteqartinneqartarnerannut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat danskillu ministereqarfiisa arlallit akornanni ataqatigiissaarilluarnissamik piumasaqaateqartitsisut.

 

Taamaattumik pingaaruteqarpoq akisussaanerup oqartussaanerullu Danmarkip nunattalu agguarneqarnerani pisariaqarmat kunngip peqqussutaata nunatsinnilu peqqussutip allanngorarnerini taakku malitsigisaanik nunatsinni pisortaqarfiup akisussaasup, tassalu Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfiup pissutsinut malinnaalluarnissaa, innuttaasunullu susassaqartunullumi allanut peqqussutit malinneqarnissaannut sukumiisumik paasisitsiniaanissaq suleqataanissarlu pisussaaffigalugu.

 

Tamatumani Namminersornerullutik Oqartussat Tusagassiiviata paasitsitsiniaanerullu aallartereersup aallertereersup nalilersorneqartariaqarpoq.

 

Kingusinnerusukkut oqaatigineqarpoq kunngeqarfiup Danmarkip imartat pillugu isumaqatigiissut, tassa Havretskonventionimik qallunaatut taaneqartartup, atsiorsimanngikkaa naalagaaffeqatigiinni immikkoortut tamarmik, tassa Danmarkip Savalimmiut Kalaallit Nunaatalu isumaqatigiissut atortuulerseqqaanngippassuk, isumaqatigiissummullu akerliusunik inatsisiliorsimanngikkunik.

 

FN-ip imaani pisinnaatitaaffiip pillugit isumaqatigiissutaatigut 1994-imi atuutilersukkut, immami isumalluutinik avatangiisinillu atuineq, illersuineq, piujuartitsineq assartuineq, ilaalu ilanngullugit amerlasuutigut tunngaveqarmata allannguutissatut siunnersuutip inatsisartuni akuerineqarsimanissaa pisariaqarpoq.

 

Danmarkimi Folketingi majimi 2003-mi kiisalu Savalimmiut Inatsisartuini Lagtingimi upernaakkut 2003-mi taanna isumaqatigiissut pineqartoq isumaqatigiissummik atortussanngortinnissaanut akuersipput.

Isumaqatigiissutip atuuttussanngortinneqarneratigut nunap toqqaviata 350 sømil tikillugu annertusineqarsinnaanera periarfissaammat, nunatsinnullu tamatuma atorluarsinnaanera soqutiginaateqarluassammat naalakkersuisut apererusunnarput, Danmarkip isumaqatigiissummik atsioqataanissaani Kalaallit Nunaanni pisariaqartitanik sunik amigaateqartoqarnersoq, sorpiaallu amigaatigineqarnersut.

 

Suli atsioqataanissamut arlaatigut amigaateqartoqarsimassappat taava taakkua suuneri, qulaajariarlugit piaartumik taakku aamma inatsisartunut saqqummiunneqartariaqarput.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Immaqa tusaanngitsoorsimagavit erseqqissaassutigilaassavara immikkoortut oqaluuserisassat paarlaanneqarnikuummata, massakkut 30 sammigatsigu, immikkoortoq 30, illillu immikkoortoq 31 saqqummiukkunarlugu.

Taava una atuassavat.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat .

Utoqqatserpunga, oqaaserpassuakka taakkua massakkut tusarnaakkasi kingorna tusaqqittariaqanngilasi nangeqqikkumaarpara nangiffissaatigut.

Immikkoortoq 30 pillugu oqaatigineqartoq oqaatigisassarput unaavoq, utoqqatserpunga taakkua paarlaannerat tusannginnakku, imaluunniit tusarnaarsimannginnama, aqutsisumut utoqqatserpunga.

 

Aajunalu saqqummiukkumasara:

Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu inatsisartut peqqussutaata allannguutissaatut inatsisartut peqqussutissaannut siunnersuummut Inuit Ataqatigiinnit immikkoortumi siuliani oqaaserisavut innersuussutigissavagut.

 

Tassami aatsaannguaq ilaatigut tusatsiagarsi, taamatut aaqqissuussimagaluarmata ukua suliarineqarnissaat.

 

Taamaattumik peqqussutissatut siunnersuummi uani pineqartumi , tassalu imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu inatsisartut peqqussutaata allannguutissaatut inatsisartut peqqussutissannut siunnersuummi siunertap pingaarnerup aappaatut tassani allannguutissatut siunnersuummi siunertarineqartoq, naalakkersuisut umiarsuarnik tunisassiorfiusunillu aalisakkanik eqqaasarnermut malittarisassiornissaannullu inatsisitigut tunngavissiorsinnaanissamut oqaatigineqarmat, eqqaasarneq pillugu nalunaarusiorsinnaaneq immaqa aalisarnermik inuutissarsiuteqarnerup ilaanut aningaasaqarnikkut kinguneqarsinnaasoq.

 

Taamatut nalunaarusiornissami aningasaaqarnikkut kingunerititassat inuussutissarsiortunit siumut iluamik paasisariaqarmata nalunaarusiap suliarineqarnerani pissutsit suut tunngavigineqarnissaannut oqartussaasunut suut pisariaqassanersut soqutigisaqaqatigiiffiit suleqatigilluinnarlugit qulaajaasoqartariaqassooq.

 

Peqqussutissap aappaassaaneerneqannginnerani kalaallisut oqaasertaasa ilai torersumik suliarineqartariaqarmata Inuit Ataqatigiinninngaanniit ataatsimiititaliami iluamik suliarineqarnissaata qulakkeerneqarnissaa pisariaqartipparput.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq,  massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Siverthsen, Atassut.

 

Jakob Siverthsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Kalaallit Nunaata imartaani Avatanngiisit illersorneqarnissannik akisussaaffik avinneqarsimavoq, tamatumani pineqarpoq imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaat Kalaallit Nunaata imartaani 3 sømilit iluani atuuttuusup allannguutissaa. Tassani erseqqissarneqarpoq imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisip atuutilersinneqarnera imm. 31-mi sammisarput pillugu Kuungip peqqussutaa aamma imaani avatangiisit pillugit peqqussutaasoq Kalaallit Nunaata imartaani 3 sømilit avataannut atuuttuulluni.

 

Taamaalilluni Kalaallit Nunaanni avatangiisit pillugit inatsisinik marlunnik imaqarnera paatsuugassaajunnaarlugu erseqqissarneqarpoq.

 

Inatsisartuni eqqaamaneqassaaq Inatsisartut 2001-mi upernassakkut ataatsimiinneranni imaani umiarsuakkut angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu danskit inatsisaata Kunngip peqqussutaatigut nr. 607-kkut, 25. juni 2001-imeersup nunatsinnut atuutilersinneqarnissaanik Inatsisartut akuersissuteqarnerat.

 

Tamatumani tunulequtaavoq umiarsuit ingerlanneqarnerannut piumasaqaatit imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu inatsimmi eqqaanermut il.il tunngasut immikkut malittarisassaqartinneqarnissaasa ineriartornermut malinnaatinneqarnissaat pisariaqalersimammat, pingaartumik umiarsuit uuliamik usinillu assigiinngitsunik kiisalu eqqakkanik nalunaarsuillutik allattuisarnissaat ajutooriataartoqassagaluarpat eqqortunik paasissutissaqarnissaq assut pingaaruteqarmat.

 

ATASSUT-mit ilisimaaraarput aalisakkanut qassutini umuiarsuit tunitsiviusartut eqqaanni inissiissoqartarnera naammagittaalliuutigineqartartoq aalisakkat umiarsuarmut tunineqartartut sinnikuinik najukkani avatangiisinut ilaatigullu aalisartunut akornutaalluinnartarnerat pillugit Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik ukiuni arlaqartuni nalunaarfigineqartarsimasoq.

 

Aalisartunit naammagittaalliortarsimaneq ATASSUT-mit tupiginngilarput, imaanimi pi suussutigut aningaasarsiornitsinni ullumi siunissamilu isumaluutitta pingaarnersarigaat tamatta nalunngilarput, taamaattumik siunissaq eqqarsaatigalugu peqqussutip allannguutissaani ajornartorsiummut aaqqiiniartoqarnera ATASSUT-mit isumaqatigaarput.

 

Allannguutissat allat annertunerusumik oqaaseqarfiginagit tamakkiisumik taperserpagut.

Peqqussutip allannguutissaata misissuataarnerani paasinarpoq annertuutigut naleqqusaasoqarsimasoq, aammalu tusarniaaffigisassat, soorlu KNAPK, APK, ilaalu ilanngullugit tusarniaaffigineqarsimammata peqqussutissamut siunnersuut ATASSUT-mit tusarniaaffigineqareersimammata peqqussutissamut siunnersuutit taperserpagut.

 

Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta peqqussutissatut siunnersuutip aappassaaneerne qannginnerani Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaannit misissoqqissaarneqarnissaa innersuussutigaarput.

Qujanaq.

 

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliata oqaaseqannginnerani oqaatigilaassavara Atassumminngaanniit saqqummiussisup tullia aamma ilanngullugu saqqummiussiffigereeraa malugisinnaagatsigu.

Massakkullu oqaaseqassaaq Marie Fleischer Demokraatit.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Annertunerusumik oqaaseqarfiginagu siunnersuut Demokraatiniit taperserparput.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu massakkut oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Uaguttaaq Kattusseqatigiinnit siunnersuut iluarisimaarparput, aammalu maannakkut ersarinnerusumik umiarsuarnut tunitsiviit sinerissap qanittuani umiarsuarni tunitsiveqartitsinermi aaqqissuussinerit pitsaanerusumik ingerlanneqalernissaat siunnerfigalugu inatsisiliorneq iluarsartuunneqarsimammat iluarisimaarparput.

 

Tassa siusinnerusukkut inatsisartuni oqallittarnitsinni sinerissap qanittuani umiarsuit tunitsivittut atorneqalermata perlukunik eqqaasarneq ilaatigut annertuumik ingerlanneqartarmat, taavalu sumiiffiit ilaanni immap naqqata mingutsinneqartarneranik kinguneqartartumik.

 

Tamakkua pinngitsoortinniarlugit inatsisitigut arlaatigut sukaterisoqarsinnaammat taanna isumalluarfigalugu Kattusseqatigiinniit qilanaaraarput atuutilernissaa, taamaattumillu ataatsimiititaliami sussaqartumi suliap aappassaaneerneqannginnerani suliarineqarnissaa innersuussutigalugu.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu massakkut akissuteqassaaq Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Naalakkersuisut tungaaninngaanniit siullermik utoqqatsissutigissuarput ilaatigut uagut pisooqataalluta taamatut kissaateqarnerput naapertorlugu oqaluuserisassat saqqummiunneqartussat paarlaakkumanerani qinnutiginerani ilaasa tusanngitsuulaarlugu taamatut saqqummiisoqarnerani killiffeqartoqarmat.

Isumaqarpunga taanna uagut pisuussutigisariaqaripput, kisianni saqqummiussat imminnut ataqatigiimmata taamatut tulleriissinnissaasa tulleriisinneqarnissaat kissaatigigatsigu akuersaarnerqarnera nuannaarutigigaluarlugu ajuusaarutigilaarpara ilaatigut tusanngitsoorneqalaarsimammat.

 

Uani tamakkiisumik saqqummiisoqarnerani tapersiisoqarnera naalakkersuisut tungaaninngaanniit nuannaarutigaarput, aamma pissusissamisuuginnarpoq suliaq suliarilluagaasumik suliarineqareerluni maannakkut naleqqussaanerit assigiinngitsut ingerlateqqinnisssaannut.

 

Tullianullu aamma atasumik taamatut saqqummiinermi ilaatigut maannakkut annertunerusumik taamaallaat oqaaseqarfigineqaraluarpoq eqqaasarneq pillugu eqqumanissarput, kisianni tassani erseqqissaassutigissavara naalakkersuisut tungaaninngaanniit taamatut eqqaasarneq pillugu nalunaarut, taama ittoq saqqummiunneqartussaq pillugu nalunaarut toqqaannartumik suli suliarineqanngimmat.

Aammalu naalakkersuisut saqqummiussinitsinni ersarilluinnartumik oqariartuutigaarput, Inuit Ataqatigiinninngaanniit aamma soorlu erseqqissaassutigineqartoq uani susssaqartut assigiinngitsut qanimut tamaasa suleqatigalugit tusarniaaffigereerlugit aatsaat nalunaarut suliarineqarumaarmat.

 

Taamaammat oqartariaqarpoq saqqummiunneqartut tamakkiisumik taperserneqaraluartut innersuussutigisarput aamma naalakkersuisuninngaanniit nuannaarutigaarput malinniarneqarmat, Eqqissisimatitsinermut Ataatsimiititaliamut ingerlaqqinnissaanut.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat Aqqaluk Lynge.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Naalakkersuisut paasilluarpakka taamatut paatsiveerunneq aaqqimmassuk, tassa ukua inatsisit najoqqutarisagut malillugit kunngip peqqussutaanik allannguiniarneq siulliunneqartussaassagaluarami, taamalu taassuma kingunerisaanik naalagaaffiup aalajangersagai Namminersornerullutik Oqartussat aalajangersagaannut aaqqissuussassaallutik.

Taannalu suliassiissut peqqutigalugu taamaattumik peqqutigalugu taamaattumik ajuusaarpunga Inuit Ataqatigiinninngaanniit paatsoortumik saqqummiussigatta, kisianni oqaatigissavara, soorluuna tassuuna uani kukkusoqarsimassasoq, uani oqaluuserisassat marluusut taakkua arlaata siullinngortinnerani.

Soorunalimi immaqa assortuussutaasinnaagunarpoq kukkukooq imaluunniit mannia siulliunersoq, kisianni uani mannia eqqartoratsigu.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa naalakkersuisuninngaanniit saaffiginnissuteqarneq tunngavigalugu taakkua oqaluuserissat paarlaatsinneqarnerat inatsisartuninnganniit akuerineqarnikuuvoq.

Massakkullu oqaaseqassaaq Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap saqqummiussat naalakkersuisuninngaanniit tunniunneqarsimasut atuaraanni aamma akissuteqarnermi nalinginnaasumik amerlasuutigut toqqammavigineqartartut tassani ersarilluinnartumik naalakkersuisut tungaaninngaanniit oqaatigivarput siunnersuut manna inatsisartut oqaluuserisassaata tullianut attuumassuteqarluinnartoq oqaatigereerparput.

 

Aamma akuerineqassappat taamatut ingerlaqqinnissaa taakku tulleriiaarneqarnerat tamaasa upalungaarsimaffigalugit saqqummiinissatsinnut uagut 30 siulliunneqarnissaa periareersaasiorfigalugu akissuteqaatissanut ilaatigut naalakkersuisuninngaanniit saqqummiunneqartumit aallaaveqartumik innersuunnikuugatsigu.

Taava maluginialeratsigu aatsaat ataatsimiinneq aallartimmat paarlaanneqarsimasut, taava kissaateqarnikkut tamanna inatsisartunut akuerineqarsimavoq paarlaallugit ingerlassinnaassagigut.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassalu taamaalilluni allanik oqaaseqartoqarnianngimmat, oqaatigissavara kisssatigineqarmat Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaanut ingerlatinneqarnissaa, taanna taama pissaaq, taamaalillunilu immikkoortoq 30 naammassivoq.

 

Taavalu ullumikkut oqaluuserissatta kingullersaat, immikkoortoq 31, tassalu imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussutikkut atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaanut siunnersuutip aalajangiiffiginissaanut siunnersuut, tassalu Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq saqqummiussissaaq.

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq aappaat, pingasunngorneq 28. april 2004

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 31

 

 

Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaatut Inatsisartut peqqussutissaannut siunnersuut.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

 

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Siunnersuut manna imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuummut, ulluinnarni imaani avatangiisit pillugit peqqussutitut taaneqartumut sulianut 30-mut, imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussutip allannguteqartinnissaanut ilaatinneqassaaq.

 

Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussut immikkoortoq 30-mi taaneqareersutut Kalaallit Nunaata imartaanut 3 sømilimik killeqarfiup iluanut atuuppoq, imaanilu avatangiisit pillugit inatsit Kalaallit Nunaanut atuutilernissaanut peqqussut Kalaallit Nunaata imartaata avataani atuulluni.

 

Taamaalilluni Kalaallit Nunaanni imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugit inatsisit marluupput, tassalu imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugit peqqussut, aammalu imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugit kunngip peqqussutaa.

 

Taamaalilluni imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu kunngip peqqussutaa Kalaallit Nunaannut Kunngip peqqussutaatigut atuutsilerneqalersoq danskit akisussaaffigisassaat, imaanilu avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussut kalaallit oqartussaaffigalugu.

 

Oqartussaaffittut akisussaaffiit agguataarneqarnerisa kinguneraat paasiuminaassinnaasumik inatsiseqartoqarnerata pineqarnera.

 

Inatsisit allannguuteqartinneqarnerannut tunngatillugu Namminersornerullutik Oqartussat danskillu ministereqarfiisa arlallit akornanni ataqatigiissaarluarsimasumik piumasaqaateqartitsisut, taamaalilluni Statsministeriet Miljøstyrelselu suleqatigiilluarnissamik takutitsisimapput.

 

Imaanimi avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussutip nassuiaatitaanut allannguutissap marts aamma april 2004-p ingerlanerani annertuumik suliarineqarsimammata nutserneqarlutillu.

 

Taamaattumik suleqataajumasseqarsimanermut  annertuumik Statsministeriet-mut Miljøstyrelsen-imullu periarfissaq manna iluatsillugu naalakkersuisut qujassuteqarniarpugut.

Taamaattumik nassuiaatit kingusissukkut inaarneqarnerat pissutigalugu ajuusaarnaraluartumik inatsisartunut tunniussivissamut killissaritap angummaffigineqarnissaa periarfissaqarsimanngilaq.

 

Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat peqqussut maanna atuuttoq 1994-imeersuuvoq, kingorna imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu danskit inatsisaat Kalaallit Nunaannut atuuttussaanngitsumik arlaleriarluni allannguuteqartinnetarsimavoq, taamaattumik pissusissamisoortinneqarpoq inatsiseqartitsinerit taakkua tamaasa Kalaallit Nunannut pisariaqartortaata tamarmik pisariaqartitsineq naapertorlugu atuutsinneqalernissaat.

 

Tamatumani allannguutit annertuut pineqarmata peqqussummut arlalinnik allannguuteqartussamut taarsillugu imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu peqqussummik nutaamik ataatsimoortumik suliaqartoqarnissaa pissusissamisoornerpaatut nalilerneqarpoq.

 

Siunnersuut Miljøstyrelsemi suleqatigiissitaliamit, Forsvaremit, Søfartsstyrelsenimit Namminersornerullutik Oqartussanillu sinniisuuffigineqartumit suliarineqarpoq.

 

2003-mi ukiakkut inatsisartut isumaqatigiissutigaat aningaasarsiornikkut killeqarfiit nammineq oqartussaaffigisat pillugit inatsisit Kalaallit Nunaannut atuutsinneqalissasoq.

Taamaalilluni peqqussummi allannguutissatut siunnersuutigineqartunut pitsaanerpaaq tassaavoq Kalaallit Nunaat kalaallillu aningaasarsiornikkut killeqarfiit nammineq oqartussaaffigisat pillugit Kalaallit Nunaata kissaateqarnera.

 

Allannguutini taakkunani pingaartumik nunani allamiut umiarsuinut tunngatillugu aningaasarsiornikkut killeqarfiit nammineq oqartussaaffigisat iluaniittunut, inatsiseqarnikkut pisussaaffiit annertusineqarneranut tunngasuupput, tamanna nunat tamalaat inatsiseqarnerannut sapinngisamik attuumassuteqartinneqarsinnaagaangat.

 

Aningaasarsiornikkut killeqarfiit nammineq oqartussaaffigisat pillugit inatsisit atuutilernissaata akuersissutigineqarneranut peqatigitillugu inatsisartunit aalajangiunneqarpoq imartat pillugit isumaqatigiissut Kalaallit Nunaannut atuuttussanngortillugu atsiorneqassasoq.

 

Kunngeqarfiullu Danmarkip imartaa pillugu isumaqatigiissut atsiorsinnaanngilaa nalaagaaffeqatigiinni immikkoortut tamarmik tassalu Danmarkip Savalimmiut Kalaallit Nunaatalu isumaqatigiissut atuutsileqqaanngippassuk, isumaqatigiissummullu akerliusumik inatsiseqarunnaarsinnaagit.

 

Taamaattumik imartat pillugit isumaqatigiissut naalagaaffeqatigiinniit tamarmiusunit atsiueqataaffigineqarsinnaassappat imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugit peqqussutip allannguutissaatut siunnersuutip inatsisartuni akuerineqarsimanissaa piumasaqataassaaq.

 

Tamatuma saniatigut imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussummi aalajangersakkat ilaat imarsiornerup isumannaatsuunissaa pillugu inatsisikkut ullumikkut maleruagassaqartitaasut atuukkunnaarsinneqassapput.

 

Imarsiornerup isumannaatsuunissaa peqqussutikkut normu 607-kkut, 25. juni 2001-imeersukkut atuutilersinneqarpoq.

 

Imarsiornerup isumannaatsuunissa pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atulersinneqarneranut tunngaviusoq Danmarkip 1998-imi imarsiornerup isumannaatsuunissaa pillugu inatsiseqalertinneqarnerani, imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu danskit inatsisaata imarsiornermilu isumannaatsuunissaq pillugu, inatsip akornani erseqqissaataaasumik immikkoortitsisoqalernera.

 

Taamaalillugu umiarsuarmut piumasaqaatit taassumalu aqunneqarnissaanut aalajangersakkat imarsiornerup isumannaatsuunissaa inatsimmi aalajangersagaapput.

 

Maannangaarlu aniatitsinermut ilaallu ilanngullugit tunngasunut imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu suli inatsiseqartitsivimmiillutik, umiarsuarmut tunngasuteqartut inatsiseqartitsinermut taakkunani marlunni, aqutsinermi nalinginnaasumik immikkoortitaalissallutik.

 

Taamaattumik imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussummi aalajangersakkat imarsiornerup isumannaatsuunissaa pillugu inatsimmut nuunneqarsimasunut, allannguutissat siunnersuutikkut matumuunakkut atuukkunnaarsinneqarput.

 

Allannguutit taaneqartut saniatigut kinaassusersiorani ataasiakkaat akisussaaffeqarnerat tassalu ”objektive individualansvar”-imik taasat, aalangersakkat ilaat atuukkunnaarsinneqarput.

 

Taamatuttaaq inatsisinik unioqqutitsisumik maannangaaq kuutsitsinermipillugit aalajangersakkanik kiisalu oqaasertaliussanik annikitsunik naleqqussaanermik suliaqartoqarpoq.

 

April 2002-mi nassuiaatit kingusinaartumik naammassineqarsimanerisa kingunerisaanik februar 2004-mi tusarniaanermut atatillugu nassuiaatit ilanngullugit nassiunneqarnissaat periarfissaqarsimanngilaq.

 

Tamatumunngalu taarsiullugu allannguutissatut siunnersuut, allannguutit naatsumik nassuiaaserneqarnerannik ilaqartinneqarpoq.

 

Allannguutissatut siunnersuut februar 2004-mi KANUKOKA-mut, Aatsitassarsiornermut Pisortaqarfimmut, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfimmut, Inuutissarsiornermut Pisortaqarfimmut, Attaveqarnermut Ineqarnermut Pisortaqarfimmut, Nunanut Allanut Allaffimmut, Inatsisileriffimmut, KNAPK-mut, APK-mut Søfartsstyrelsemullu tusarniaassutigineqarpoq.

 

Ataatsimut isigalugu  imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussutip nutaanngortinneqarnissaa pineqarpoq, taamaalilluni inatsiseqartitsineq inatsisinut allanut nunallu tamalaat isumaqatigiissutaannut naleqqussarniassammat.

 

Taamaattumik siunnersuutigissavara inatsisartut akuersaassagaat imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu danskit inatsisaat taamaatsillugu imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussutinngorlugu Kalaallit Nunaannut atuuttunngortinneqarnissaa.

 

Tamatuma saniatigut siunnersuut tassungalu nassuiaatit innersuussutigisinnaavakka inassutigalugulu aappassaaneerneqannginnermini siunnersuut Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaani oqaluuseriserineqassasoq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu partiit kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut ingerlaqqippugut, siulliullunilu oqaaseqassaaq Otto Jeremiassen Siumut.

 

Otto Jeremiassen, Siumup oqaaseqartua.

Imaani avatangiisit illersornissaat pillugu inatsisip Kalaallit nunaannut atuutilernissaa pillugu Naalakkersuisut Siunnersuutaannut Siumut-miit imaattumik naatsumilli oqaaseqassaagut.

 

Naalakkersuisut saqqummiussaminni erseqqissarpaat imaani avatangiisit illersornissaat pillugu danskit inatsisaat Kalaallit Nunaannut atuuttussaanngitsumik arlaleriarluni allanngortinneqartarsimasoq, maannali Naalakkersuisut Kunngeqarfiup Danmarkip imartaq pillugit isumaqatigiissutissaq atsiorsinnaanngimmagu Kalaallit Nunaat, Danmark, Savaliummiullu isumaqatigiissut atuutilerseqqaanngippassuk, Inatsisartut akuerseqqullugit piumaqffigaat.

 

Siumumiit paasilluarparput Inatsisartut akuersissuteqarnissaat Naalakkersuisut ujartormassuk, tamanna tunngavigalugu Siumumiit akuerseqataassaagut.

 

Siumut-miit aamma maluginiarparput Naalakkersuisut susassaqartunut tamanut tusarniaassutigisimagaat, tamanna Siumumiit iluarisimaarparput, malunnarluarpormi Naalakkersuisut sukumiilluinnartumik anguniaraat Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussut Nunatsinnuttaaq atortuulersinneqassasoq.

 

Naggataagut Naalakkersuisut isumaqatigaagut aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut ataatsimiititaliannut manna siunnersuut oqaluuserineqaqqaassasoq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat .

Soorlu aatsaannguaq oqaatigeeringa killiffinnut massakkut uterpunga, tassalu nutserisunut ilisimatitsissutigissuara atuagaq una, Danmarkip Folketingia tassunga killiffianinngaanniit nassuiaatiga nangeqqiinnassavara.

 

Tassalu Havretskonvention-ip atuutsinneqarnissaanut tunngatillugu nunatsinni peqqussutip taamatut allanngortinneqarnissaa Inuit Ataqatigiit akuersaaraat.

 

Danmarkimi folketing-ip maj-imi 2003-mi aammalu Savalimmiuni lagting-ip upernaakkut 2003-mi isumaqatigiissut manna atortussanngortippaat, isumaqatigiissutip atortussanngortinneratigut nunap toqqaviata 350 sømil tikillugu annertusineqarsinnaanera periarfissaammat, nunatsinnullu tamatuma atorluarsinnaanera soqutiginaateqarluassammat naalakkersuisunut apererusunnarpoq, Danmark-ip isumaqatigiissummik atsioqataanissaanut Kalaallit Nunaanniit pisariaqartitanik suli amigaateqartoqarnersoq, tassanilu suut amigaataanersut paaserusunnarpoq?

 

Suli amigaateqartoqarsimappat taakku suuneri qulaajaariarlugit piaartumik taakku aamma inatsisartunut saqqummiunneqarnissai Inuit Ataqatigiinniit kissaatigaarput.

 

Nunat tamalaat isumaqatigiissutaannut atatillugu Inuit Ataqatigiinniit pingaartillugu nalunaartareerpugut nunat tamalaat akornanni malinnaanitsinnut aamma takutitsisinnaasugut nunarsiarmioqatigiit akisussaaffiinut pisussaaffiinullu peqataanitsinnik suleqataajumanitsinnillu.

 

Namminiilernissarput siunniussimavarput, taamaattumillu aamma namminiilernissatsinnut akissaaqataanitsinni aamma oqartussaaqataanitsinni pisussaaffigut aallaavigalugit nunat tamalaat isumaqatigiissutaannut suleqatigiiffiinullu suleqataanitsinni, nukiit aningaasallu pisariaqartitagut aamma nalilersoreertariaqarpagut.

 

Taamaattumik matuma kunngip peqqussutaata nunatta imartaani atortinneqarnerata Danmarkip naalagaaffianit akisussaasumut nukitsigut aningaasatigullu qanoq kinguneqarnissaa aamma naalakkersuisunit ilisimaneqarpat paaserusunnassaaq.

 

Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiinninngaanniit kunngip peqqussutaata nunatsinnut atortuulersinneqarnissaa akuersaarparput.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Siverthsen Atassut.

 

Jakob Siverthsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

 

Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulernissaanik peqqussutip inatsisartunit oqaaseqaateqarfigineqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Atassummit imatut siullermeernerani oqaaseqarfigissavarput.

 

Nunatsinni aalisarneq piniarnerlu inuussutissarsiutitta pingaarnersaat siunissarlu eqqarsaatigalugu imaani pisuussutitta atorluarneqarnissaannik anguniagaqarnitsinni imaani avatangiisitta inatsisitigut illersorneqarnissaat aatsaat taama pingaaruteqartigilerpoq, taamaattumik saqqummiussaq manna ATASSUT-mit pingaartillugu isummersorfigisimavarput.

 

ATASSUT-mit imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu saqqummiussat immikkoortoq 31 aamma immikkortoq 30 siunertamikkut assigiittut takusinnaavagut, taamaakkaluartoq pingaaruteqaqimmata tassa 31 mannakkut oqaaseqarfigissavagut.

 

Immikkoortoq 31 tassavoq imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu Kalaallit Nunaanni Kunngip peqqussutaatigut atuutsinneqalersoq Qallunat Nunaata oqartussaaffigisassaat. Tassani pineqarpoq Kalaallit Nunaata imartaani 3 sømilet avataani avatangiisinik illersu inissaq. Taamatut aaqqiiniarneq ATASSUT-mit pissusissamisoortipparput, imaq illerso rneqartussaq taama annertutigisoq uagut kalaallit sillimanissamut atortorissaarutitigut ullumikkut periarfissagut taama killeqartigisut eqqarsaatigalugit mingutitsisoqaraluarpat naammaanngilluinnartut takusinnaagatsigik.

 

Kalaallit Nunatsinni imaani avatangiisit mianernarluinnarnerat eqqarsaatigalugit akisussaaffinnik agguaanermi inatsisinik paasiuminaassinnaasunik erseqqissaassuteqarniarlutik Statsministeria Miljøstyrelsilu Namminersornerullutik Oqartussanut qanimut suleqatiginnilluarsimanerannut ATASSUT-mit qujaniarnerput matumuuna oqaatigaarput.

 

Soorlu aningaasarsiornikkut killeqarfiit nammineq oqartussaaffigisat naalagaaffeqatigiit akornanni, tassalu Danmark, Savalimmiut, Kalaallillu Nunaat inatsisit atortuulersinneqarnissaannik atsiueqqaanngipata inatsisissatut peqqussutissatullu siunnersuutit kunngeqarfimmit atortuulersinneqarnissaannut atsiuisoqarsinnaanngitsoq oqaatigineqarpoq. Tamanna ATASSUT-mit paasilluarparput, tamatumani Kalaallit Nunaata Savalimmiullu imart aminni  killeqarfiup iluani namminneq pisussaaffimminnik akisussaaffimminnillu uppernarsaallutik atsioqqaarnissaat pingaartinneqarmat pissusissamisoortipparput, pisussaaffigut akisussaafigullu inatsisitigut peqqussutitigullu tunngavilerneqarsimappata malititsiniarnissaq oqartussaaffigiinnarnagu akisussaaffittut tigusariaqarmat.

 

Saqqummiussaq manna peqqissaarullugu suliarineqarsimasoq ATASSUT-mit takusinnaa varput, soorlu inatsisinut allanut nunallu tamalaat akornanni Kalaallit Nunaata isumaqatigiissutaannut naleqqusarneqarsimalluni, aammalu  saqqummiunneqartunut attuumassuteqartut, soorlu KNAPK, APK, KANUKOKA, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik il.il. tusarniaaffigineqarsimanerat ATASSUT-mit pissusissamisoortipparput.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip siullermeerneqarnera ATASSUT-mit tamakkiisu mik taperserparput aappassaaneerneqartinnaguli Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliami misissoqqissaarneqarnissaa inassutigaarput.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Marie Fleischer Demokraatit.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Imaq pillugu inatsisinik atortitsinissamik isumaqatigiissutip inatsisartunit akuerineqarneranik, tassani pivara Havretskonvention-i, pissusisamisuuginnartumik una siunnersuut una siunnersuut saqqummiunneqarmat Demokraatiniit aammaarluta erseqqissassavarput aalajangernissamut siunnersuut taperseratsigu.

Qujanaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

 

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Naalakkersuisut inatsisissatut siunnersuut saqqummiussaat tamakkiisumik isumaqatigalugu matumuuna nalunaarutigaara, aammalu inatsisissap aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliami susssaqartumi misissorluarneqarnissaa kaammattuutigalugu.

Qujanaq.

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu akissuteqassaaq Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

 

Jens Napaattooq, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Tassa saqqummiunneqartut... tamakkiisumik taperserneqarnerat naalakkersuisuninngaanniit nuannaarutigaarput, taamaattumik ilaatigut uani apeqqutit assigiinngitsut qaqilerneqartut eqqaassanngikkaanni tassa oqartariaqarpoq, tassa maannakkut suliap ingerlaqqissinnaanissaanut toqqammvissaqalerpugut  periarfissaqalerlutalu.

Uani basisliniemik taaneqartartut qeqertat nunap killiganut aqqusaariarlugit avammut 3 sømilimik ungasissuseqartumik nunatsinni oqartussaaffigisavut maannakkut ilaatigut Kattusseqatigiinninngaanniit immikkoortoq 30-p eqqartornerani eqqaasai, aalisakkat maanngaannaq eqqaannarneqartartut eqqarsaatigalugit tassa nalunaarutinik maannakkut toqqammavissaqarpoq suliarinniffiusinnaanngorneranik.

 

Taamaalilluni tassa tamakku ilaatigut nunani imartaani immikkoortuni aalajangersimasuni tassa maleruagassiorsinnaanerat nalunaarusiorsinnaanerat maannakkut periarfissinneqarput.

 

Taava toqqaannartumik aamma maannakkut 3 sømilip avataani tassani suleriaqqissinnaanerit Miljøstyrelsenip kiisalu Forsvarip taakku akisussaaffigisai toqqaannartumik aamma suliap ingerlaqqissinnaanissaanut tassa aamma periarfissinneqarpugut.tassa maannakkut uani inatsisartuni akuersissutigineqarneratigut.

 

Uani teknikkimut tunngasorujussuummata assigiinngitsut taakku killeqarfiit eqqarsaatigalugit ilaatigut ataatsimiititaliaq qullersaqarfitsinninngaanniit suleqateqarnikkut paassutissanik  tuniorarneqarnikuupput, aamma oqaloqatigineqarnikuupput –aamma neriuppunga taanna taamatut unneqqarissumik suleqatigiilluni immersuisimaneq iluaqutaasimassasoq.

 

Aamma ataatsimiititaliaq maannakkut aappassaaneerinninnissamut suliarinneqqinnissaani soorunami piumaffigineqassagutta aamma taamaatut suli ingerlaqqissinnaanissaa ammaffigigipput oqaatigissavara.

 

Taamaattumik apeqqutit assigiinngitsut mannakkut ilaatigut qaqilerneqartut ilaatigut Inuit Ataqatigiinninngaanniit maannakkut toqqutiinnarlugit akinngikkaluarlugit ataatsimiititaliami tassani toqqammavittut suleriaqqinnissami ingerlanneqarsinnaasut innersuukkusuppara.

 

Taamaattumik qujavunga suleriaqqinnissamik maannakkut periarfissiisumik tamakkiisumik tapersiisoqarneranik aappassaaneerneranut ingerlatsisoqarnerani Eqqissisimatitsinermut Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaanut.

 

 

Augusta Salling, Sinniisussaq siulleq, Atassut.

Allanillu oqaaseqartoqarnianngimmat Eqqissisimatitsinermut Ataatsimiititaliamut ingerlaqqissaaq aappassaaneerneqannginnermini.

Taamaalillutalu aamma ullumikkut oqaluuserisassagut naammassivagut, ataatsimiinnerlu naammassivoq.