FM05/113:Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsisip sunniuteqarluarnerulluni malinneqalernissaanik Naalakkersuisut...(ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai)

11. marts 2005   FM 2005/113

Vi fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for effektivisering af den grønlandske indkomstskattelov, således at det sikres:

• At samtlige borgere i Grønland bliver behandlet ens i henhold til indkomstskatteloven
• At stadfæste, at A-skatterne ikke kan bruges som kassekredit af arbejdsgiverne
• At samtlige kommuner, der står for ligningsarbejdet af skatteindtægterne, har ensartede arbejdsgange.

·        At der hvert år udarbejdes og offentliggøres skatterestanceforhold.

(Atassut’s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

Begrundelse:

Vi er i ATASSUT tilfredse med den simple, overskuelige og effektive indkomstskattelovgivning der er her i Grønland, og vi mener, at denne bør bibeholdes. Men når det er sagt, skal vi udtrykke vores bekymring for, at især virksomheder og organisationer, der som arbejdsgivere modtager arbejdstagernes skattebetalinger, har tendens til at benytte sig af skatteindtægterne som værende kassekredit.

At der er arbejdsgivere, der mere eller mindre ulovligt hensætter og benytter sig af midlerne fra arbejdstagernes skattebetaling går ikke blot ud over kommunernes og Landskassens økonomi, men det går også ud over arbejdsgiverne selv, da midlerne jo under alle omstændigheder skal betales til myndighederne. Det vil med andre ord sige, at virksomheder eller organisationer, der vælger at hensætte skattebetalingerne, vil påvirke sig selv økonomisk negativt.

Vi mener i ATASSUT, at samtlige borgere her i landet skal behandles ens i henhold til indkomstskatteloven. De enkelte borgere betaler troligt deres forpligtigelser over for det grønlandske samfund via skatterne, og såfremt der er uoverensstemmelser i de enkelte borgeres indkomstskattebetalinger, er der uomtvistelige lovgivningsmæssige foranstaltninger. Men så snart der er tale om virksomheder og organisationer, er det ifølge vores mening alt for let at omgås lovgivningen. Derfor mener vi, at Landstinget bør sikre, at samtlige borgere i Grønland bliver behandlet ens i henhold til indkomstskatteloven.

Ligeledes mener vi i ATASSUT, at det offentlige ved en klar beskrivelse og udarbejdelse af retningslinierne skal gøre det klart for enhver arbejdsgiver her i landet, at A-skatterne ikke skal eller kan bruges som kassekredit. Som før nævnt, er det ikke kun kommunernes økonomi, men også landets økonomi der svækkes. Men også arbejdsgiverne selv, kan i sådanne situationer risikere at belaste sig selv så meget, at virksomheden eller organisationen ikke længere har økonomisk grundlag for at fortsætte.

Det er i dag kommunerne, der administrerer skatteligningsarbejdet, og så vidt vi erfarer fra ATASSUT, bruger kommunerne forskellige metoder til at inddrive skatterne. For at alle borgere her i landet kan blive behandlet ens, er det en forudsætning, at samtlige kommuner også har de samme arbejdsgange, når det gælder ligningsarbejdet af skatteindtægterne.

Et klart og gennemskueligt og ikke mindst forebyggende tiltag vil være, at der hvert år udarbejdes og offentliggøres skatterestanceforhold. I dag er sådanne oplysninger begrænset til, at der ifølge Finansloven forventes et tab på A-skatter på 1,1 mio. kr., og at der er skattebøder på lidt over ½ mio. kr. Vi mener helt afgjort i ATASSUT, at der vil være mange fordele ved at offentliggøre status på skatterestanceforholdene: Kommunerne kan sammenligne hinanden, befolkningen vil være mere opmærksomme på skatteforholdene, virksomhederne og organisationerne vil kunne se, hvilken belastning de udsætter sig selv og samfundet for.

Med disse ord og med håb om velvillig behandling fra Landstinget, foreslår vi fra ATASSUT, at Landstinget beslutter at pålægge Landsstyret at arbejde for effektivisering af den grønlandske indkomstskattelov, således at det sikres:

• At samtlige borgere i Grønland bliver behandlet ens i henhold til indkomstskatteloven
• At stadfæste, at A-skatterne ikke kan bruges som kassekredit af arbejdsgiverne
• At samtlige kommuner, der står for ligningsarbejdet af skatteindtægterne, har ensartede arbejdsgange.
• At der hvert år udarbejdes og offentliggøres skatterestanceforhold

11. marts 2005 UPA 2005/113

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiupparput:

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsisip sunniuteqarluarnerulluni malinneqalernissaanik Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangernissaannik siunnersuut, taamaaliornikkut makku qulakkeerneqaqqullugit:

• Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsitsit naapertorlugit Kalaallit Nunaanni innuttaasut tamarmik assigiimmik pineqarnissaat
• Akileraarutit A-t sulisitsisunit aningaasatut tigoriaannartut atorneqarsinnaannginnerat naqissuserneqassasoq
• Kommunet akileraaruserinermik suliaqartut suleriaasii assigiissaartunngortinneqassasut
• Akileraarutitigut akiitsorineqartut ukiut tamaasa takussutissiaralugit suliarineqartassasut

(ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

Tunngavilersuut:

Aningaasarsianit akileraarusersueriaaseq ajornaatsoq paasiuminartorlu nunatsinni atortinneqartoq ATASSUT-mit naammagisimaarparput, isumaqarpugullu periuseq taanna atuutsiinnarneqartariaqartoq. Taamatulli oqareerluta erseqqissumik oqaatigissavarput isumaalunnartoqartikkatsigu pingaartumik suliffeqarfiit kattuffiillu sulisitsisutut sulisut akileraarutaannik tigusigaangamik aningaasat ingerlateqqiffissaannut apuunnagit namminneq aningaasaatigisamittut tigoriaannartut atulersarmatigit.

Sulisitsisut akileraarutinik annerusumik minnerusumilluunniit  unioqqutitsillutik tigumminniinnartarnerat kommunet Landskarsillu aningaasaqarnerannut tuinnartanngilaq, aammali sulisitsisunut namminernut tuttarpoq, aningaasat pineqartut pinngitsooratik pisortanut ingerlateqqinneqartartussaammata. Allatut oqaatigalugu, sulisitsisut kattuffiilluunniit sulisumik akileraarutaannik tigumminniinnartartut imminnut aningaasatigut artukkertarput.

ATASSUT-mit isumaqarpugut nunatsinni innuttaasut tamarmik akissarsianit akileraarutit inatsisilersorneqarnerat malillugu assigiimmik pineqartariaqartut. Innuttaasut ataasiakkaat akileraarutit aqqutigalugit inuiaqatigiinnut pisussaaffitsik naapertorlugu akilersuijuartarput, tamanillu ilisimaneqarpoq akileraarutitigut innuttaasut ataasiakkaat akiliinikippallaarsimagaangata erngertumik sukannersumillu inatsisitigut toqqammavissat najoqqutaralugit akiliigasuarnissaannik pisussaaffilerneqartarput. Sulisitsisulli kattuffiilluunniit pisussaaffimminnik naammassinnittussaanerminnik sanioqqutaarinissaminnut isumarput malillugu periarfissaqarpallaarput. Taamaattumik isumaqarpugut innuttaasut tamarluinnarmik akissarsianit akileraarutit inatsisilersorneqarnerat malillugu assigiimmik pineqarnissaat Inatsisartut qulakkeertariaqaraat.

Taamatuttaaq ATASSUT-mit isumaqarpugut pisortat paatsuugassaanngitsumik avaqqutaarniarneqarsinnaanngitsumillu periusissanik sakkussaqartariaqartut, taamaalillutillu sulisitsisunut kattuffinnullu nalunaallisarlugu akileraarutit A-t aningaasatut nammineq atoriaannartut atorsinnaatitaanngilluinnaraat atussanngilluinnaraallu. Soorlu siuliani oqareersugut taamaaliortoqarneratigut kommunet aningaasaqarnerat sanngiillisarneqaannartanngilaq, aammali nunatta aningaasaqarnera sanngiillisarneqartarpoq, tamatumalu saniatigut sulisitsisut imminnut ima ulorianartorsiortissinnaalertigisarput suliffeqarfimmik imaluunniit kattuffimmik ingerlaannarsinnaanissaa aningaasatigut toqqammavissaarutsissinnaallugu.

Ullumikkut aaqqissuussineq naapertorlugu kommunet akileraarutit naatsorsorneqarnerannut ingerlateqqinneqarnissaannullu isumaginnittuupput, ATASSUT-millu paasisagut naapertorlugit kommunemiit kommunemut assigiinngitsunik periuseqarluni akissarsianit akileraarutit isertinniarneqartarput. Nunatsinnilu innuttaasut tamarmik akileraarutitigut assigiimmik pineqassappata aallaaviulluinnartariaqarpoq kommunet tamarmik assigiimmik periuseqarlutik akileraarutitigut isertitassat pillugit suleriaaseqarnissaat.

Ersarissumik tamanut paasiuminartumik aammalu pinaversaartitsiniutaasumik periuserineqarsinnaasoq isumarput malillugu tassaavoq akileraarutinut akiitsut ukiut tamaasa naatsorsorneqarlutillu tamanut takussutissiarineqartalernissaat. Ullumikkut akiitsut akileraartarnermut tunngasut killilerujussuarmik ilisimasaqarfigineqarput, taamaalilluni takuneqarsinnaasutuat tassaapput Inatsisartut Aningaasanut Inatsisaanni akileraarutit A-nit annaasassatut missingersuutigineqarsimasut 1,1 mio. kr.-inik annertussusillit kiisalu akileraaruserinerlunnikkut akiitsut ½ mio. kr. sinnilaarlugu annertussusillit. ATASSUT-mit isumaqarluinnarpugut akiitsut akileraarutinut tunngasut tamanut takussutissiarineqartalerpata arlalitsigut inuiaqatigiinnut iluaqutaassasoq: Kommunet periutsitik sanillersuussinnaalissavaat, innuttaasut akileraartarnermi atugassarititaasut qaammaasaqarfiginerulissavaat, suliffeqarfiit kattuffiillu takusinnaalissavaat imminnut inuiaqatigiinnullu qanoq artukkiitiginerlutik.

Taamatut oqaaseqarluta neriuutigalutigulu siunnersuuterput Inatsisartunit ilassilluarneqassasoq siunnersuutigaarput aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsisip sunniuteqarluarnerulluni malinneqalernissaanik Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiissasut, taamaaliornikkut makku qulakkeerneqaqqullugit:

• Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsitsit naapertorlugit Kalaallit Nunaanni innuttaasut tamarmik assigiimmik pineqarnissaat
• Akileraarutit A-t sulisitsisunit aningaasatut tigoriaannartut atorneqarsinnaannginneri naqissuserneqassasoq
• Kommunet akileraaruserinermik suliaqartut suleriaasii assigiissaartunngortinneqassasut

• Akileraarutitigut akiitsorineqartut ukiut tamaasa takussutissiaralugit suliarineqartassasut