FM05/117: Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 1, 9....(ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai)

11. marts 2005   FM 2005/117

Vi fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri, med det formål at sikre:

• Nedbringelse af rentesatserne for boligstøttelåntagere (BSU).
• Indarbejde bestemmelse om, at boligstøttelåntagerne betaler månedsvis.
• Tilpasning af tilbagebetalingerne på baggrund af det reelle indkomstgrundlag hos låntagerne.

(Atassut’s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

Begrundelse:

Der er i dag ca. 4000 enfamiliehuse baseret på boligstøtte i henhold til landstingsforordningen om støtte til boligbyggeri. Alle er vidende om, at der på trods af at der er mange gode betalere, så er restancerne igennem de sidste mange år steget, således at låntagerne i dag skylder ca. 140 mio. kr., og således har ca. 1800 risiko for at miste deres boliger på grund af, at de er bagud med tilbagebetalingen.

I henhold til Landstingsforordningens Kap. 4, §12 stk. 1, lån med tilskud til ydelserne, skal låntagerne betale 6% i renter p.a., medens låntagerne i henhold til Kap. 6 § 29, lån uden tilskud til ydelserne, skal betale 8% p.a..

Med henvisning til, at rentesatsen ikke har været ændret siden starten af 1990´erne og med henvisning til, at renteforhøjelserne dengang blev begrundet med, at rentesatserne i det øvrige lånemarked var så høje, finder vi, at denne begrundelse ikke længere er tidssvarende. Vi mener i ATASSUT, at det er på tide at ændre rentesatserne, således at de er tidssvarende. Derfor foreslår vi, at Landsstyret skal pålægges at arbejde for at nedbringe rentesatserne. Dette foreslår vi bl.a. også på grund af, at der er mange låntagere, der i dag udelukkende kun er i stand til at betale renterne.

Siden 1999, hvor låntagerne blev tilbudt omlægning af lånene, hvori der blev stillet betingelse om, at låntagerne skal betale månedsvis, har der ikke været ændringer. Dette betyder, at de låntagere, der har valgt ikke at omlægge deres lån, i dag i henhold til forordningen ”kun” har pligt til at betale hvert halve år, og såfremt låntagerne ikke betaler i tide bare én gang, får det alvorlige konsekvenser for dem. Derfor foreslår vi, at alle låntagere fremover bliver forpligtiget til at betale månedsvis, således at risikoen for ophobning af restancerne på den måde kan blive minimeret.

Selvom der er rente- og afdragstilskud for låntagere der har børn, er vi i dag vidner til, at restancerne bliver større og større. Mange af låntagerne har i dag ikke længere mulighed for børnetilskud, da deres børn er blevet voksne, og der er i dag ingen systematisk kendskab til låntagernes indkomstforhold. Derfor foreslår vi, at tilbagebetalingerne fremover skal være baseret på de reelle indkomstforhold, således at låntagerne fremover vil være i stand til ikke alene at betale renterne, men også lånet tilbage kontinuerligt.

Med disse ord foreslår vi fra ATASSUT, at Landstinget pålægger Landsstyret at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri, med det formål at sikre:

• Nedbringelse af rentesatserne for boligstøttelåntagere (BSU).
• Indarbejdelse af en bestemmelse om, at boligstøttelåntagerne betaler månedsvis.
• Tilpasning af tilbagebetalingerne på baggrund af det reelle indkomstgrundlag hos låntagerne.

11. marts 2005 UPA 2005/117

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiupparput:

Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 1, 9. april 1992-imeersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taamaaliortoqarneratigut qulakkeerneqaqqullugit:

• Inissialiornermut taarsigassarsiniarnermi (BSU) ernialiunneqartartut appartinneqarnissaat.
• Inissialiornermut taarsigassarsiallit qaammatikkaartumik akilersuisalernissaat.
• Taarsigassarsisimasut isertitaat aallaavigalugit taarsersuineq ingerlanneqalissasoq.

(ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

Tunngavilersuut:

Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu ilaqutariinnut ataasiakkaanut illuliat taarsigassarsinikkut sananeqarsimasut ullumikkut 4000-it missaanni amerlassuseqarput. Tamanit ilisimaneqarpoq piffissaq eqqorlugu isumaqatigiissutillu naapertorlugit akilersuisartut amerlagaluaqisut ukiuni kingullerni taamannani akiligassat amerligaluttuinnarsimasut, taamaalillutillu taarsigassarsisimasut akiligassat kinguaattoorutaat ullumikkut 140 mio. kr. missanni amerlassuseqalersimallutik, allaallu taamatut aaqqissuussinikkut ineqartut 1800-it missaanni amerlatigisut akiitsoqarnertik pissutigalugu anisitaanissaminnut aarlerinartorsiulersimallutik.

Inatsisartut peqqussutaanni Kap. 4, §12 stk. 1 naapertorlugu tapiissutitalinnik taarsigassarsisimasut taarsersukkamik ernialersorneqarnerannut ukiumut 6% akilersortussaavaat, tamatumalu saniatigut peqqussutip Kap. 6, § 29-ia aqqutigalugu tapiissutitaqanngitsumik taarsigassarsisimasut ukiumut erniat 8%-imik annertussusillit akilersortussaallugit.

Erniat angissusilerneqarsimanerat 1990-ikkut aallartilaarneraniilli allannguiffigineqarsimanerat innersuussutigalugu aammalu taamanikkut erniat qaffanneqarnerannut pissutigitinneqartoq, tassalu taarsigassarsiniartarfinni allani erniat taama qaffasitsigimmata taamatut qaffaasoqartariaqarsimanera ullumikkumut naapertuukkunnaarsimanera innersuussutigalugu ATASSUT-mit isumaqarpugut piffissanngortoq taarsigassarsiat ernialersorneqarnerat pillugu allannguisoqartariaqartoq, taamaalilluni taarsigassarsiniartarfinni allani ernialersuinermut naapertuunnerusumik angissusiliisoqarsinnaaqqullugu. Taamaammat siunnersuutigaarput Naalakkersuisut peqquneqassasut taarsigassarsiat erniaasa appartinneqarnissaat sulissutigissagaat. Taamatut siunnersuuteqarnitsinni ilaatigut tunngavigaarput ilisimagatsigu taarsigassarsiniarsimasorpassuit ullumikkut aningaasarliornermikkut erniat kisiisa taarsersussallugit taamaallaat nukissaqalersimasut.

Taarsigassarsiat allatut aaqqissorneqarnissaannik 1999-imi neqeroortoqarmat allannguinianut piumasaqaatitaliunneqarpoq taarsigassarsiat qaammatikkaartumik akilersorneqartassasut, taamanili allatut aaqqissuussisoqarnikuunngilaq. Tamanna isumaqarpoq taarsigassarsiniarsimasut aaqqissuussinermut tassunga ilanngussimanngitsut peqqussut malillugu ”taamaallaat” ukiup affakkaarlugit taarsersuisussaatitaapput, taamaalillutillu taarsigassallit ataasiaannarlutilluunniit akiliinngitsooraangamik imminnut kingunipilutsitsilersarput. Taamaammat siunnersuutigaarput peqqussut malillugu taarsigassallit tamarmik qaammatikkaartumik akilersuisinneqartalissasut, taamaaliornikkut akiligassat amerligaluttuinnannginnissaat isumannaarniarneqarsinnaammat.

Naak massa taarsigassalinnut qitornalinnut erniatigut taarsigassatigullu oqilisaassisoqartaraluartoq, taarsigassat akiligassannguuttut amerligaluttuinnarnerannut ullumikkut isiginnittuuvugut. Taarsigassarsisimasut amerlaqisut ullumikkut qitornaat perortitereersimammata meeqqanut tapiissutit periarfissariunnaareersimavaat, taamatuttaaq taarsigassarsiallit qanoq isertitaqartiginersut ataqatigiissakkamik ilisimannittoqanngilaq. Taamaattumik siunnersuutigaarput taarsigassat akilersorneri siunissami isertitaviit aallaavigalugit annertussusilersorneqassasut, taamaalillutik taarsigassallit erniaannarnik akilersuinatik aammali taarsigassatik aalaakkaasumik isumagisinnaalerniassammatigit.

ATASSUT-mit taamatut oqaaseqarluta siunnersuutigaarput Inatsisartut Naalakkersuisunut peqqusissasut  inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 1, 9. april 1992-imeersoq allanngortinneqassasoq, taamaaliortoqarneratigut qulakkeerneqaqqullugit:

• Inissialiornermut taarsigassarsiniarnermi (BSU) ernialiunneqartartut appartinneqarnissaat.
• Inissialiornermut taarsigassarsiallit qaammatikkaartumik akilersuisalernissaat.

• Taarsigassarsisimasut isertitaat aallaavigalugit taarsersuineq ingerlanneqalissasoq.