FM05/122: Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfinni tamani pinngitsoorani atuartut nerisinneqartarnissaat anguniarlugu ...(Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

11. marts 2005   FM 2005/122

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at indføre obligatorisk skolemadsordning i folkeskolen i hele Grønland.

(Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

Forslaget går ud på at pålægge Landsstyret til at tage initiativ til, at der i alle landets skoler indføres en skolemadsordning for eleverne.

Begrundelse:

Vi lever i en tid, hvor der er stor opmærksomhed omkring sund levevis.

Vi kender alle den situation, at så snart klokken ringer til det store frikvarter, så strømmer mange elever, som ikke har fået madpakke med hjemmefra til den nærmeste butik eller kiosk, for at få noget at stille sulten eller slukke tørsten med.

I langt de fleste steder vil det være sådan, at vareudbuddet i hovedsagen består af læskedrikke og  andre varer, som indeholder alt for megen sukker eller salt. I langt de fleste tilfælde vil udbuddet bestå af sådanne varer, som ser lækre ud, men uden indhold af de nødvendige ingredienser til et sundt måltid, og i mange tilfælde er den mad børnene køber blot mellemmadder, der ikke giver  tilstrækkelig energi, der er nødvendigt i indlæringsprocessen.

Vi er også bekendt med, at man i skolen beklageligvis støder på børn, som end ikke har fået morgenmad hjemmefra, hvilket skyldes forholdene i hjemmet. Vi kender også den situation, at en del børn helst bruger deres lommepenge hjemmefra til det for tænderne usunde - slik og sodavand. Gode tænder hos børn er ellers et sundhedstegn i et sundt samfund. Men hvis dårlige spisevaner ender med dårlige tænder, ja så vil barnet også være ude af stand til at spise sund grønlandsk mad. Ydermere indeholder slik og mellem måltider fedende stoffer, der igen gør kroppen svagelig over for sygdomme.

Hvis vi skal bekæmpe disse usunde vaner hos skolebørnene, er der ikke andet at gøre end at skolen indfører en skolemadsordning, der lægger vægt på sunde livsvaner.

I dag er det jo sådan, at kommunerne via bloktilskuddene selv forvalter og prioriterer indenfor deres egne bevillinger til skole og kultur. Der består i langt de fleste kommunerne mulighed for at prioritere anderledes. Men vi ved også, at mange kommuner lider under, at der rent faktisk ikke er plads på budgetterne til forbedring af skolemiljøet, men at de er tvunget til at prioritere anderledes, så det går ud over skolebespisningsordningerne, således at de i dag rent faktisk ikke længere eksisterer.

Det er ikke forslagsstillerens ærinde, at røre ved den eksisterende byrde- og opgave fordeling i kommunerne. Hvis kommunernes svære situationen resulterer i at skolemadsordningerne spares væk, så er det Landstingets opgave at finde en politisk udvej.

Jeg skal derfor foreslå, at Landsstyret pålægges i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2006 at indarbejde dækning af udgifter til indførelse af en obligatorisk skolemadsordning i de enkelte kommuner med start senest  til skoleåret 2006/7.

Jeg skal desuden venligst anmode om, at Landstinget tager stilling til at Landsstyret bemyndiges til at forhandle med kommunerne om afsættelse af midler til skolemadsordning, og i fald beslutningen kræver ekstraordinær forhøjelse at midler til dækning af kommunernes udgifter, at man da bemyndiger Landsstyret at foretage sig det videre fornødne.

Alle i grønland ønsker de bedst tænkelig vilkår for vore børns opvækst. Barnets hjem, forældrene har pligt til at sikre disse vilkår. Langt de fleste hjem har dette ønske, også derhjemme, hvor det måske kan knibe lidt med at få enderne til at mødes. For de fleste forældres vedkommende er det sådan, at begge er nødt til at have et arbejde, hvorfor børnene bruger en stor del af deres tid på skolen eller på børneinstitution. Vi er da også mange forældre, der giver vores børn madpakker med i skolen. Men det er også sådan, at mange børn hellere vil på besøg i kiosken, med et godt øje til slik og sodavand.

Foruden forældrenes forpligtelser, så bør være det også være skolens vigtigste ansvar at lære eleverne sundere madkultur og lære børn om sund levevis.

Hvis  vi ønsker at lægge grunden til sund levevis er det her vi skal starte.

Obligatorisk skolemadsordning bør kunne indføres ud fra de enkelte kommuners vilkår, men bør bygge på en generelt gældende sund kostplan.

11. marts 2005 UPA 2005/122

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Kalaallit Nunaanni  meeqqat atuarfinni tamani pinngitsoorani atuartut nerisinneqartarnissaat anguniarlugu suliniuteqaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

Inatsisartunut aalajangiiffigisassaattut matumuuna siunnersuuteqarpunga nunatsinni atuarfiit tamarmik atuartunik nerisitsisalernissaannik Naalakkersuisut suliniuteqassasut aalajangiiffigeqqullugu.

Tunngavilersuut:

Ullutsinni inuiaqatigiinni peqqissumik inooriaaseqarnissarput malersortuarparput. Minnerunngitsumik nunatsinni meeqqat atuarfianni atuartorpassuit eqqarsaatigalugit illoqarfinni nunaqarfinnilu annerni ileqquusoq unaavoq anitsiarfissuarmi meeqqat angerlarsimaffimminnit taqusserneqarsimanngikkunik taava pisiniarfimmut qaninnermut imaluunniit kioskimut atuarfiup eqqannguaniittumut anitsiarfissuarni pisiniartarneq.

Amerlanertigut pisiniarfimmi taamaattumi tamulugassat imeruersaatillu pisiassat sukkoqarpallaat tarajoqarpallaalluunniit meeqqat mamarunartitaat pisiassaasarput. Amerlanertigut pisiassat saqqumiasut ajoraluartumik peqqinnartumik inuutissaqarneq ajorput amerlanertigullu qaalissutaanatik kaannaveersaatitut taamallaat taaneqartariaqarlutik.

Atuartorpassuit akornanni aamma tusarsaajuarput meeqqat ilaqartartut angerlarsimaffimmi pissutsinik peqquteqartumik ullaakkorsiorsimanatilluunniit atuariartortartut. Aamma atuartut amerlaqaat kaasarfimmiutik atortaraat taamaallaat mamakujunnut sodavandinullu – tassa ki-ngutilussaatinut.

Inuiaqatigiinni peqqissuni kingutigissuseq aamma uuttuutaasarpoq, kingutilunnerullu aamma kingunerisinnaasarpaa peqqinnartunik kalaaliminernik nerisaqarluarsinnaajunnaarneq. Aammattaaq tamulugassat amerlasoorpassuit puallarnajasunik akoqarput -  timip peqqiilliornissaanut aqqutissiueriataarsinnaasunik.

Tamanna aningorniassagaanni aqqutissaq ataasiinnaavoq tassalu atuarfinni aalajangersimasumik (peqqinnartunillu) nerisitsisalernissaq.

Ullumikkut peqqussutit malillugit kommunit atuarfinnik oqartussaasut qitiusumiit aningaasaliiffigineqartarput atuarfinnik ingerlatsinissamut atugassanik. Aningaasaliissutit iluanni kommunit namminneq qanoq iliuuseqarnissamut periarfissaqaraluarput. Tamatigullu aningaasartuutit allat tulleriissaarinermi salliutinneqartarput tamatumalu kingunerisaanik kommunit atuarfimmi nerisassaqartitsisinnaanerat sipaarutaasarsimavoq maannakkullu atuarfimmi nerisaqartitsisarneq atuarfinni tamangajavinni atortuujunnaarsinneqarsimavoq.

Soorunami kommunit oqartussaaffimmi iluanni nammineerlutik qanoq iliorsinnaanerata innarlerneqarnissaanik una siunnersuut siunertaqanngilaq. Pissutsilli atuarfiit iluani ilisimaarilersimasagut tusartuartillugit  kommunit pissutsinik taamaattunik iluarsiisinnaannginnerannut peqqutigineqakkajuppoq aningaasat atugassat killissarititaasut iluanni kisimi periarfissaatillugit atuartunik nerisitsisalernissaq akissaqartikkuminaattartoq. Tamanna peqqutaasimappat taava Inatsisartut pisussaapput oqaluuserissallugu qanoq ililluni naalakkersuinikkut tamanna iluarsineqarsinnaanersoq.

Siunnersuutigissavara Inatsisartut Naalakkersuisut peqqussagaat ukioq 2006-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuut aqqutigalugu kommuninut aningaasaliissutaasartut imatut aaqqinneqassasut kommunit peqquneqarlutik pinngitsooratik atuartunik nerisitsisalernissaq aaqqissuutissagaat atuarfik 2006/07-imi atuutilertussamik.

Inatsisartunuttaaq oqaluusereqquara taamatut atortuulersitsinissamut Naalakkersuisut peqquneqarnerannut atatillugu kommunit suleqatigalugit aningaasanik nerisitsisalertnissamut atugassanik immikkoortitsisoqassasoq taakkulu imatut aaqqinneqassasut kommuninut ataatsiakkaanut atuarfinnut atugassanut aningaasaliissutit qaannut inissinneqartussamik, taamaalilluni atuarfinnut tamanut atortussaaleqqullugit.

Nunatsinni meeqqat pitsaanerpaamik atugassaqartinnissaat kikkulluunniit ilungersuutigiumavaat. Meeqqap angerlarsimaffia, angajoqqaallumi meeqqaminnik paarsilluarnissamik piumaffigineqarpugut aammalu tamatta angajoqqaajusugut ilungersortuarpugut periarfissarititaasut iluanni pitsaanerpaamik meeqqatsinnik isumaginnikkumalluta. Ullutsinnili angajoqqaajusut amerlaqaagut marluullutik suliffeqartariaqartut taamatumalu kingunerisaanik ullup ilarujussua meeqqat paaqqinniffiini atuarfinniluunniit isumagineqartarput. Aamma angajoqqaaqarpoq ullut tamaasa meeqqamik iluameersunik nerisaqartikkumallugit atuarfimmut taquartitsisartunik. Meeqqalli amerlaqaat ilaminnit sunnerneqarlutik kioski, mamakujuit sodavandillu kisiisa nipigilersimagaat.

Taamatut meeqqat sutugassaqarnermikkut peqqinnanngitsumut sangusarnerat atruarfiup susassaqarfigaa, atuarfillu tassaasariaqarpoq peqqinnartumik inuuseqarnissamik ilitsersuiffik sallerpaajusussaq.

Taamatut aaqqissuussisoqartuuppat aatsaat taava nunatsinni tamatta peqqissuunissamik

siunertarput toqqammavilerneqarsinnaassaaq.

Atuarfiup pinngitsoorani nerisaqartitsisarnissaani kommunimi namminneerlutik aaqqisuussisinnaasariaqarput tunaartarineqartorli tassaasariaqarpoq atuarfiit nunatsinni ataatsimut peqqinnartunik nerisaqarnissamik siunertaqartumik (kostplan) pilersaarutinik malittarisaqartinnissaat.