Bilag vedr. psykodramauddannelsen

                                                                                                                                                    BILAG

PSYKODRAMAUDDANNELSE                                                                                   FM 2005/132

Basisår – Årskursus                                                                                                                              

 

FORMÅL:

Formålet er at få igangsat Årskursus i Psykodramauddannelsens Basisuddannelse for at give den brede befolkning større mulighed for at tage en uddannelse inden for terapi- og psykologi, samt for at give mulighed for at få indført forskellige terapiformer og flere arbejdsredskaber til fremme for psykiske sundhed blandt den grønlandske befolkning.

 

MÅLGRUPPE:

Uddannelsen henvender sig til mennesker, der er interesseret i at arbejde med selvudvikling og faglig kompetance i et kreativt og dybdepsykologisk regi. Det er en forudsætning for optagelse på uddannelsen, at man har erfaring med selvudvikling. Målgruppen er alle faggrupper, så som socialrådgivere, socialmedhjælpere, ungdomsarbejdere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, psykologer, terapeuter, skolelærere, speciallærere, gymnasielærere, ungdomsvejledere, sygeplejersker, sorg- og kriseterapeuter, samt alle, der i deres daglige arbejde har tæt kontakt med befolkningen og som kan have nytte af at få  dybere kendskab psykologi og forskellige terapeutiske metoder.

 

Omfang

Basisåret består af 4 moduler á 5 dage.

Der er aftenundervisning. Basisåret fremstår som et samlet hele og kan derfor stå alene som et årskursus. Fra basisåret besluttes om man vil ansøge om at gå videre til den to årige overbygning og uddanne sig til psykodramaleder.

 

Form og indhold på de fire moduler

På basisåret gives en grundlæggende indføring i psykodramaets teori og metode. Herudover vil andre teorier og terapeutiske redskaber indgå i arbejdet.

Basisårets form er egenterapi, teori og gruppearbejde, terapeuttræning og supervision.

Følgende emner vil blive behandlet:

 

1. Modul. Krop og grounding

Psykodrama er en aktiv, handlepræget metode der inddrager både krop og psyke.

På dette modul gives en grundlæggende introduktion til psykodramaets teori og praksis.

Gruppen rystes sammen og vi arbejder med kropslige opvarmningsøvelser.

 

Temaer på første modul:

*  Psykodramaets historiske baggrund og menneskesyn.

*  De 5 “instrumenter” i psykodrama.

* Psykodramaets 3 - 4 faser i teori og praksis.

* Interviewmetoden i psykodrama.

* At sætte scenen i et psykodrama.

* Kropspsykologi og øvelser med kroppen.

 

2. Modul. Spontanitet og kreativitet

For Moreno var det tegn på mental sundhed, at være i kontakt med spontane og kreative potentialer. I psykodrama skaber hovedpersonen sit eget liv som det var og er, men også som det kan blive. I psykodrama kan opleves det livgivende og glædesfyldte i den kreative og spontane proces.

 

Temaer på andet modul:

 

 

 

 

 

* Teori om spontanitet, kreativitet og sexualitet.

* Spontanitetstræning og kreative opvarmningsøvelser.

* Rolleteori- og rollefunktion i psykodrama.

* Træning i hjælpejegs-funktion og rolleskift.

* Den tomme stols teknik i psykodramametoden.

 

3. Modul. Grænser, konflikter og behov

Mange konflikter opstår på baggrund af frustrationer omkring grænsesætning eller uopfyldte behov. Også egne forsvarsmekanismer specielt projektioner, kan give anledning til ufred. I psykodrama arbejder vi med konfliktfyldt materiale ved hjælp af spillet og actionsmetoder. Dette giver indlæring via oplevelsen.

 

Temaer på tredie modul:

* Teori og øvelser omkring konflikter, grænser og behov.

* Skyggen / projektionen som konfliktskaber.

* Acting-out og kartharsis i psykodrama.

* Modstand / forsvarsmekanismer.

* Overføring / modoverføring.

* Træning i dubleringsteknikken.

* Stedfortræderfunktionen / spejling.

 

Modul 4. Drømme og visualisering

I psykodrama spilles drømmen igennem og drømmeren går i dialog med de enkelte drømmeelementer. Via spillet opleves tolkningen indefra. Ønskescenen giver mulighed for at omskabe drømmen og lære i forvandlingsprocessen.

 

Temaer på fjerde modul:

* Opvarmningsøvelser med drømmeelementer.

* Drømmeteori (Moreno, Freud, Jung, Jes Bertelsen m.fl.)

* Fantasirejse med drømmesymboler.

* Ønskescenen.

* Træning i de indre stemmers dialog / dialog med drømmeelementerne.

 

J. L. Moreno kaldte mennesket for en “kosmonaut” med rødder i en social virkelighed. I psykodrama hentes sjælens billeder ned, så de kan omsættes til handling.

* Morenos filosofi om tiden, rummet, virkeligheden, og kosmos.

* Teori om Morenox begreb tele samt intuitionsøvelser.

* Dialog med den indre visdom.

* Muligheder og begrænsninger i psykodrama.

* Afslutningsritual. Opsamling og evaluering.

 

Kursusbevis:

Der udleveres kursusbevis ved gennemført kursusår.

 

Tid:                      Uddannelsen kører over 4 moduler af 5 dages varighed i løbet af 1 år. 1. og 2. modul

                             kører i sidste halvdel af år 2003. 3. og 4. modul kører i første halvdel af 2004. De

                             nøjagtige tidspunkter vil blive fastsat senest inden udgangen af 2002.

 

Deltager:     Max. 12 deltagere.

                                                                                                                                    ILANNGUSSAQ

PSYKODRAMAUDDANNELSE                                                                                 UPA 2005/132

Ukioq siulleq tunngaviusumik atuarfiusoq – Ukioq ataaseq pikkorissarneq

 

 

Siunertaa:

Psykodramauddannelsimi ukioq siulleq tunngaviusumik atuarfiusumi ukioq ataaseq pikkorissartarnerup aallartisarneqarnissaani, katsorsaariaatsinut tarnillu pissusaannut tunngatilitsigut innuttaasut annertunerpaamik ilinniagaqalernissamik periarfissinneqarnissaat angujumallugu, kiisalu klaallit inuiaqatigiit akornanni katsorsaariaatsit assigiinngitsut eqqunnerqarsinnaanerannut tarnikkullu peqqissuunissaq siuarsarumallugu amerlanerusunik sulinermi atorneqarsinnaasunik periarfissiiumalluni psykodramamik ilinniagaqarsinnaalernissap siunertarineqarput.

 

Siunnerfigineqartut:

Inunnut imminut ineriartortinnissamik suliaqarnissamik soqutiginnittunut nutaaliorlunilu sulinermik dybdepsykologiskimullu piginnaasaqartunut ilinniartitaaneq sammitinneqarpoq. Ilinniartitaanermi tiguneqarnissamut imminut ineriartortinnissamik misilittagaqarsimanissaq piumasaqaaraavoq. Siunertarineqarlutik anguniarneqartut tassaapput, isumaginninnermi siunnersortit, isumaginninnermi ikiortit, inuusuttunik sullissisut, pereorsaasut, perorsaasutut ikiortit, tarnip nakorsaat, tagiartuisartut, meeqqat atuarfiini ilinniartitsisut, immikkut ilinniartitsisut, ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsisut, inuusuttut siunnersortaat, peqqissaasut, aliasuttunik erloqissutilinnillu katsorsaasartut, ulluinnarnilu sulinerminni innuttaasunik qanittumik attaveqartartut, psykologimik katsorsaanermilu periaatsinik itinerusumik ilisimasaqalernissamik iluaquteqarsinnaasut.

 

Annertussusaa

Ukioq siulleq tunngaviusutut atuarfiusoq immikkoortukkaanut sisamanut ullunut tallimanut katitigaavoq.

Unnukkut atuartitsisoqartarpoq. Ukioq siulleq tunngaviusutut atuarfiusoq ilivitsutut isigineqassaaq, taamaattumillu ukioq ataaseq pikkorissarnertut immikkuullarissutut taaneqarsinnaalluni. Ukioq siulleq tunngaviusumik atuarfiusumiit aalajangertoqarsinnaavoq psykodramik ingerlatsisinnaasutut ilinniarnermik ukiunik marlunnik sivisussusilimmik qaffassarnissamut ingerlaqqinissamut qinnuteqarumalluni aalajangertoqarsinnaavoq.

 

Immikkoortukkaat taakku ilusaat imarisaallu

Ukioq siulleq  tunngaviusutut atuarfiusumi psykodramami atuagarsorneq periutsillu tunngaviusumik ilinniartitsissutigineqartarput. Tamatuma saniatigut atuagarsornerit allat katsorsaanermi sakkussat sulinermi ilanngunneqartarlutik.

Ukioq siulleq  tunngaviusutut atuarfiusoq imminut katsorsarnertut, atuagarsornertut eqimattakkaarlunilu sulinertut, katsorsaanermik sungiusarnertut supervisionitullu iluseqarpoq.

Sammisat tulliuttut suliarineqassapput:

 

Immikkoortukkaat siulliat. Timi groundingilu

Psykodrama periusaavoq suleriaatsimi malunnaatilimmi timip tarnillu ilaatinneqarneranut.

Immikkoortukkaami tassani psykodarami atuagarsorneq ulluinnarnilu atuunnerat tunngaviusumik ilitsersuussutigineqartarput.

Eqimattat aalatinneqartarput timillu qanoq kissassarneqartarnerannik suliaqartarluta.  

 

Immikkoortukkaami siullermi sammineqartut:

* Psykodramap oqaluttuarisaanermi tunuliaqutaa inunnillu isiginneriaasia.

* Psykodramami ”sakkut” tallimat.

*Atuagarsornermi ulluinnarnilu atuunnerani psykodramap killiffii pingasut – sisamat.

*Psykodramami apersueriaaseq.

*Psykodramami pisuusaartitsineq.

*Timip oqariartuutai timimillu sungiusarnerit.

 

Immikkoortukkaat aappaat. Iliuuseqariataartarneq isumassarsiullaqqissuserlu

Moreno sianissutsip peqqissuunerata ersiutigaa, iliuuseqariataartarsinnaanermut isumassarsiullaqqissusermullu ilimanaateqartunut attaveqartarneq. Psykodramami inuup pineqartup inuunini qanoq ittuusimanini qanoq issutsinilu nammineq pilersittarpaa, kisianni aamma qanoq ittuusinnaanera pineqarluni. Psykodramami uumassutaasut nuannersorpassuillu isumassarsiullaqqissuseqarnerup iliuuseqariataartarnerullu ingerlanerani misigineqarsinnaapput.

 

Immikkoortukkaami allami sammineqartut:

 

*Iliuuseqariataartarneq, isumassarsiullaqqissuseq atoqatigiittarnerlu pillugit atuagarsorneq.

*Iliuuseqariataarnissamut sungiusarneq isumassarsiullaqqissusermullu kissasserluni sungiusarneq.

*Psykodramami isiginnaartitseriaatsip atuagarsornertaa isiginnaartitsinermilu atuuffiit.

Hjælpejegs-funktionimi isiginnaartitsinermilu paarlaannissamut sungiusarneq.

Psykodramami periutsimi issiaviup inoqanngitsup teknikkia.

 

Immikkoortukkaat pingajuat. Killissat, akerleriinnerit pisariaqartitsinerillu

Killiliisinnaannginnermut imaluunniit pisariaqartitanik naammassinnissinnaannginnermut tunngassuteqartuni neriuutaaruttarnerit tunuliaqutaralugit akerleriinnerpassuit pinngortarput. Aamma nammineq timip illersuutai pingaartumik  sarsuatitat eqqissiviilliortitsilersinnaapput. Psykodramami  pinnguaatit  pissanganartuliorlunilu periutsinut atortut ikiorsiullugit suliaqarpugut. Tamanna misigisat aqqutigalugit ilikkariartortitsisarpoq.

 

Immikkoortukkaat pingajuanni sammineqartut:

*Akerleriinnerit, killissat pisariaqartitsinernullu tunngatillugu atuagarsorneq sungiusarnerlu.

*Tarrak/sarsuatitat akerleriinnermik pilersitsisarneri.

*Psykodramami acting-out aamma kartharsis.

*Akimmisaartinneqarneq/timip illersuutai.

*Tunniussineq/tunniusseqqinneq.

Dubleringsteknikkimi sungiusarneq.

Sinniisutut inissisimaneq/tarrarsorneq.

 

Immikkoortukkaat sisamaat. Sinnattut yakusuuserineq

Psykodramami sinnattut saruatinneqartarput, sinnatullu ataasiakkaat sinnattortup oqaloqatigisarlugit. Sarsuatitsineq aqqutigalugu ilorpiaap oqaluttuarnera misigineqartarpoq. Pisuusaartitsilluni kissaatigisaqarnerup sinnattut allanngortillugit pilersinneqarnissaannut allanngoriartornerullu pileriartornissaanut ilinniarnermik periarfissiissaaq.

 

Immikkoortukkaat sisamaanni sammineqartut:

*Sinnattornissamut kissasserluni sungiusarneq.

*Sinnattut isumaat (Moreno, Freud, Jung, Jes Bertelsen allallu)

*Sinnattut ilisarnaataat takorluuilluni angalaqatigalugit.

*Pisuusaartitsilluni kissaatigisat.

*Ilorpiaap oqalunneranut suniusarneq/sinnattut oqaloqatigineri.

J. L. Morenop inuk „avataarsualiartatutut“ ataqatigiinnermik piviusumit kingoqqisuusutut taasimavaa. Psykodramami tarnerup assinga aaneqartarpoq, taamaalilluni iliuseqarsinnaasunngortinneqarsinnaaniassammata.

*Morenop piffissaq, qilak, piviusoq, avataarsuarlu pillugit isumaliutigeqqissaagai.

*Oqaasertaqanngitsumik attaveqaqatigiinnermut malussarissusermullu sungiusarnermi Morenoxip ilinniusiusaa.

*Ilorpiaap ilisimasaanik oqaloqateqarneq.

*Psykodramami periarfissat pisinnaasanillu killiliisinnaaneq.

*Naggasiinermi ileqqut, eqikkaaneq nalilersujinerlu.

 

Pikkorissarsimanermut allagartaq:

Ukioq pikkorissarfiusup ingerlassimaneranut pikkorissarsimanermut uppernarsaammik tunniussisoqartarpoq.

 

Piffissaq:

Ilinniartitaaneq immikkoortukkaanut sisamanut ullunut tallimanut agguarlugit ukiup ataatsip ingerlanerani ingerlanneqassaaq. Immikkoortukkaat 1. aamma 2. 2003-p ukiuata affaani kingullermi ingerlanneqassaaq. Immikkoortukkaat 3. aamma 4. 2004-p ukiuata affaata siullermi ingerlanneqassaaq. Piffissat eqqortut kingusinnerpaamik 2002-p naanera nallertinnagu aalajangersaavigineqassapput.

 

Peqataasut:

Amerlanerpaamik aqqaneq markuk peqataasinnaapput.