FM05/61: Ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitaaneq allanngortinniarlugu nutarterinerup maanna ingerlanneqartup ilaatut ... (Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

26. februar 2005          FM 2005/61

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg herved følgende forslag til landstingsbeslutning:

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret som en del af den igangsatte reform for ændring af den gymnasiale uddannelse pålægges at sikre, at de grønlandsksprogede elever får tilbud om ekstraundervisning i dansk eller gradueret danskundervisning allerede fra skoleåret 2006-07.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

Begrundelse:

Indledningsvis vil jeg glæde mig over, at Landsstyret har taget initiativ til at påbegynde en nyordning for GU-uddannelsen. Det er nødvendigt at tilpasse den til tidens krav. Som ordningen er i dag følger man standarderne for den danske gymnasiale uddannelse, ligesom den lovmæssige kompetence stadig ligger hos de danske myndigheder. Dette må siges at være ude af trit med virkeligheden, da Grønland er en hjemmestyrende enhed og kompetencen derfor må følge med.

Baggrunden for mit forslag er, at de grønlandsksprogede studerende på de gymnasiale uddannelser må have højnet deres færdigheder i dansk (og engelsk) til samme niveau som de dansksprogede, da jeg også er vidende om, at dette er et stort ønske hos de studerende. Vi må hele tiden huske på, at de fleste familier i Grønland er grønlandsksprogede.

Det kan ikke være rigtigt, at mange studerende må forlade deres uddannelse i dette land, hvor hovedsproget er grønlandsk, på grund af manglende danskkundskaber, og fordi de ikke gives de nødvendige lektioner for at kunne følge med. De fleste lærere er dansksprogede, og specielt i Nuuk er mange af de studerende dansksprogede, og samtidig med den øgede anvendelse af det danske sprog på de gymnasiale uddannelser mister de grønlandsksprogede elever mere og mere terræn. Dette må vi undgå.

Jeg har selv som forælder overværet forældremøder i Nuuk. Disse møder holdes kun på dansk, og kun de studerende, der behersker det danske sprog, gives lejlighed til at fremføre emner for forældrene, hvorimod de grønlandsksprogede elever ikke gives de samme muligheder og må holde sig i baggrunden med deres fremlæggelser. Vi kan således regne med, at de samme forhold gør sig gældende i undervisningsdelen i klasserne, nemlig at de grønlandsksprogede elever holder sig tilbage og undlader at deltage i diskussionerne på grund af deres sprog, selv om de ville være fuldt på højde med hensyn til deres evner, hvis undervisningen foregik på grønlandsk. Disse forhold giver sig udtryk i eksamenssituationen, eftersom det ikke er usædvanligt, at de dansksprogede opnår de bedste resultater.

Vi ved, at vi ikke fra dag til dag kan finde færdige løsninger på problemet med mangel på veluddannede dobbeltsprogede lærere. Men vi kan ikke bare passivt bruge denne undskyldning og vente. Må vore studerende bare betale prisen for denne tingenes tilstand – nej. Vi har ikke råd til, at vore dygtige og stræbsomme studerende, som udelukkende taler grønlandsk i hjemmet, mister deres fremtid. Vi må gøre alt for, at de får muligheden for at lære dansk, og vi må sætte som mål, at alle studerende på de gymnasiale uddannelser åbent og ligefremt kan følge med og deltage i deres uddannelsesforløb. Jeg mener derfor, at vi ikke har råd eller grund til at være imod dette forslag.

Til sidst skal jeg sige, at de dansksprogede elever i mange år har modtaget grønlandsundervisning gradueret efter deres kundskaber efter en abc-tabel, og denne eksisterende mulighed er udmærket, og jeg håber meget, at det nytter. Jeg mener, at man kunne tilbyde en lignende mulighed for de grønlandsksprogede elever for at lette deres muligheder for at følge med i undervisningen. På den måde vil de også i højere grad føle, at der tages hensyn til dem. Jeg er overbevist om, at en sådan ordning vil indebære en øget lyst og mulighed for at være mere synligt aktive og dermed bane vejen for en lysere fremtid for dem.

26. februar 2005        UPA 2005/61

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitaaneq allanngortinniarlugu nutarterinerup maanna ingerlanneqartup ilaatut ilinniartut kalaallisuinnaq oqaasillit qallunaatut immikkut ittumik ilinniartinneqarnissamik imaluunniit piginnaasat naapertorlugit agguataarlugit qallunaatut ilinniartinneqarnissamik ukioq atuarfiusoq 2006-07 aallarnerfigalugu neqeroorfigineqarnissaannik qulakkeerinneqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

Tunngavilersuut:

GU-mi ilinniartitaanerit nutaamik aaqqissuuteqqineqarnissaat Naalakkersuisut sulissutigilersimammassuk nuannaarutigigakku siullermik oqaatigissavara. Ullutsinnummi naleqqussarneqarnissaat pisariaqalersimasutut oqaatigisariaqarmat. Maanna qallunaat nunaanni GU-qarnermut maliguuttumik ingerlanneqarpoq, inatsisitigullu oqartussaaneq qallunaat nunaanniit suli ingerlanneqarpoq, tamanna naleqqukkunnaarsimasutut oqaatigisariaqarpoq, pingaartumik nunarput namminersornerulereersimammat oqartussaanerlu aamma tassunga malinnaatinneqartariaqarmat.

Siunnersuuteqarninnut tunngaviuvoq GU-mi ilinniartut kalaallisuinnaq oqaasillit GU-mi atuartut qallunaatut piginnaassutsikkut qaffassarneqarnissaat (tuluttullu) siunertarigakku, tamanna GU-mi ilinniartut assut pisariaqartikkaat aamma nalunnginnakku. Nunatsinnimi ilaqutariit amerlanerpaat kalaallisuinnaq oqaluttuunerat eqqaamajuartariaqarmat.

Ilumoorsinnaanngilaq nunatsinni kalaallisut oqaaseqarfiusumi qallunaatut sapersarneq piinnarlugu ilinniagaqartorpassuit unittoortarnerat tiimini atuartitsiviusuni malinnaanissaminnut periarfissitaannginnertik piinarlugu, tassami ilinniartitsisut amerlanerpaartaat qallunaajusarput aammalu pingaartumik Nuummi ilinniartut qallunaatuinnaq oqaasiliullutik, GU-milu oqaatsit qallunaatut atugaanerat malunnarsigaluttuinnarneranni kalaallisuinnaq oqaasillit kinguussaagaluttuinarlutik. Tamanna anigorniartariaqarpoq.

Nammineq angajoqqaatut Nuummi ataatsimiititsinerit najuuffigisarpakka qallunaatuinnaq i-ngerlanneqartut qallunaatullu oqallorissut kisimik qallunaatut angoqqaanut saqqumiussitinneqartarput, kalaallisuinnarlu oqaasillit periarfissinneqartaratik tunuarsimaartinneqartarput saqqummernissaminnut periarfissitaanatik. Tamattali naatsorsorsinnaavarput tassa taamatut klasseni atuartitsiviusuni ittoqartartoq kalaallisuinnaq oqaasillit saqqummernissaminnut oqalliseqataanissaminnullu tunuarsimaartitaallutik oqaatsit piinnarlugit, naak piginnaassutsikkut taakkungunnga nallersuutingaarsinnaagaluarlutik nammineq oqaatsit kalaallit oqaasii atorlugit atuartitsinerit ingerlanneqartuuppata. Taamatullu ingerlaaseqarneq soraarummeernerni malunniuttarpoq tassani qallunaatuinnaq oqaasillit angusarissaarnerusarnerat takornartaanngimmat.

Marluinnik oqaasillit ilinniartitsisut ilinniarluarsimasut amigaatigineqarnerat nalunngilarput imaasiinnarlugu tamanna aaqqiiffigineqarsinnaanngitsoq. Tamanna utoqqatsissutigiinnarlugu utaqqiinnarsinnaanngilarput ilinniartuutivut pilliutigineqartuassanerpat taamatut ingerlaaseqarnitsinni naamik. Ilinniartuutivut pikkorikkaluartut piginnaassuseqartullu angerlarsimaffimmi kalallisuinnaq oqaaseqartut siunissaat annaasaqaatigiuaannarsissaat akissaqartinngilarput, qallunaatut ilinniarnissaat sakkortunerpaamik aalluttariaqarparput taamatullu GU-ni ilinniartut ittooruteqaratik ilinniarnerminnut malinnaalluarnissaat siunertarisigu, taamaattumik siunnersuut manna itigartissallugu isumaqarpunga akissaqaratalu pissutissaqanngitsugut.

Naggataagut oqaatigissavara qallunaatut oqaasillit qangalili kalaallisut ilinniartinneqartarmata piginnaassusaannut pingasunut abc-nut agguarlugit, tamanna ajunngeqaaq taamatut periarfissitaasimanerat neriuutiginaqaarlu iluaqutaasoq. Aamma taamatupajaarluunniit kalaallisuinnaq oqaasillit qallunaatut ilinniarnissamut periarfissinneqartuugunik malinnaaniarnerminnut oqiliallaatigissagaat isumaqarpunga, tassami aamma nammineq soqutigineqarlutik taamaalillutik misigitinneqassapput. Taamatullu ilinniarnerminnut kajuminnerunissaannik sassartaarnerunissaannillu iluaqutaasumik siunissaannilu qaamasumik aqqutissiuussisumik taamaaliorneq ki-nguneqarsinnaasoq ilimagilluinnarpara.