FM05/08: Efterskolertunut tapiissuteqartarnermi ilinniartut ilinniakkaminnit pissarsiaat apeqqutaatinnagit ... (Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

11. august 2004          FM 2005/8

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fjerne § 1, stk. 2 litra 7 samt § 3 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 16. januar 2004 om tilskud til efterskoleophold i Danmark, således at tilskud til efterskoleophold ikke afhænger af elevens forventede faglige udbytte.

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

Begrundelse:

I Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 16. januar 2004 er det anført, at en betingelse for at modtage tilskud til efterskoleophold i Danmark er, at der fra elevens skole foreligger en udtalelse om elevens forventede udbytte af efterskoleopholdet. Denne udtalelse skal blandt andet indeholde en stillingtagen til, om eleven har behov for at få styrket sine faglige kompetencer, herunder sine danskkundskaber, for at kunne optages på en studieforberedende eller en kompetencegivende uddannelse.

Jeg mener, atDet skal hér pointeres at et efterskoleophold langt væk fra Grønland ikke kun indebærer en styrkelse af det danske sprog som et led for at kunne fortsætte uddannelsesforløbet. 

Det er derimod også en meget stor gevinst, selvom man behersker det danske sprog, at komme på et etårigetårigt ophold langt fra forældre og hjemmet, og det er en start for den unge for selv at skulle tage vare på sig selv. En læring om selv at kunne tage ansvar. Et sted at modnes. Derfor er det formynderisk, at man i bekendtgørelsen har fået indført, at lærerne skal vurdere, om de er modne og kan begå sig socialt. Det er jo netop de ting, de skal på efterskole for at lære. Altså at modnes og begå sig socialt.

Et ophold på en efterskole har gennem årene gavnet virkelig mange unge grønlændere såvelDette er gennem årene blevet godt benyttet af   grønlandsksprogede som dansksprogede, og det bør ikke være en forudsætning for tilskud til et sådant ophold, hvorvidt man er fagligt dygtig eller dårlig.

Med nærværende forslag skal det være slut med at lade tilskud til efterskoleophold være betinget af elevens forventede faglige udbytte og derved udelukke såvel de dygtige som de mindre dygtige uden hensyntagen til, at alle kan have endog meget stor gavn af at blive modnet langt væk fra de vante omgivelser.

11. august 2004                                                     UPA 2005/8

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Efterskolertunut tapiissuteqartarnermi ilinniartut ilinniakkaminnit pissarsiaat apeqqutaatinnagit tapiissuteqartalernissaq Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr. 26, 16. januar 2004-meersumi § 1 imm. 2 litra 7-ip aamma § 3-p peerneqarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

Tunngavilersuut:

Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr. 26 16. januar 2004-meersumi allassimavoq Danmarkimi efterskolertunut tapiissutinik pisartagaqarniaraanni, efterskolernermi pissarsiaqaatigineqartussatut naatsorsuutigineqartunik atuartup atuarfianiit oqaaseqaateqartoqarnissaa piumasaqaataassasoq. Ilinniartup ilinniakkaminik piginnaasaasa annertusarneqarnissaannut pisariaqartitsineq pillugu, matumani ilanngullugu ilinnialernissamut piareersarnernut imaluunniit immikkut akuerisaasumik ilinniagaqalerniarluni tiguneqarnissamut qallunaatut piginnaasai ilanngullugit isummerfigisassatut oqaaseqaat ilaatigut imaqassaaq.

Nunatsinniit ungasissumut efterskoleriartortarneq qallunaat oqaasiinik piginnaaneqalersitsiinnarnani ilinniartuunerulli ingerlateqqinnissaanut attuumassuteqartoq isumaqarpunga.

Naak qallunaat oqaasii piginnaaneqarfigigaluarlugit angajoqaat angerlarsimaffillu qimallugit ungasissumut ukioq ataaseq atuariartortarneq, taamatullu meeqqap nammineq imminut paarisinnaaneranut tamanna annertuumik iluaqutissartaqarportaaq. Imminut akisussaaffigilernissaq pillugu ilinniarfik. Makutsikkiartorfik. Taamaattumik nakkutiginninneruvoq nalunaarummi allanneqarsimammat inuttut piukkunaateqarnersut ilinniartitsisunit nalilersorneqartassasut. Tamakkuuppunni efterskolimi ilinniagassaat. Tassa inuttut makussassallutik.

Ukiut ingerlaneranni efterskolertarneq kalaallit inuusuttuaqqat amerlaqisut kalaallisut oqaasillit qallunaatullu oqaasillit iluaqutigisarpaat, taamatut atuarnermi qanoq pikkoritsigineq pikkorlutsiginerlu tapisiaqalernissamut apeqqutaasariaqanngilaq.

Matumani atuartup piginnaasaqalernissamik naatsorsuutigisaqartarnera apeqqutaatillugu efterskolernermi tapissutinik pisartagaqarneq siunnersuutikkut unitsinneqassaaq, tamannalu tamanut allaat sungiusimasat qimallugit ungasissumiinneq iluaqutaasarpoq pikkorinnerumaarneq pikkorlunnerumaarnerluunniit apeqqutaanani.