Akissuteqaat

20120913 09:26:26

Svarnotat

28. april 2005 FM 2005/124

Forslag om forespørgselsdebat om foranstaltninger til imødegåelse af konsekvenserne af klimaforandringerne. (Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit).

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

Landstingsmedlemmet Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, har stillet forslag om forespørgselsdebat om foranstaltninger til imødegåelse af konsekvenserne af klimaforandringerne.

Det er et vigtigt og aktuelt emne, Landstingsmedlem Kuupik Kleist har foreslået til debat. Landsstyret har i forbindelse med udarbejdelsen af svarnotatet søgt bistand fra relevante myndigheder og institutioner.

Men allerførst vil jeg benytte lejligheden til at henlede opmærksomheden på det uddelte hæfte ¿Klimaet udfordrer ¿ tilpasning til fremtiden¿. Dette hæfte er en populærfremstilling af de resultater, et stort internationalt forskerteam fandt frem til i deres undersøgelser af klimaændringernes betydning for Arktis. Denne undersøgelse, ACIA, blev sat i værk af Arktisk Råd og resulterede i en rapport efteråret 2004.

Undersøgelsens formål var at indsamle og vurdere viden om variationer og ændringer i klimaet i Arktis og konsekvenserne af disse. Dertil skulle undersøgelsen skaffe brugbar og troværdig information til regeringer i Arktis til støtte for politiske beslutninger. Forskerne kan ikke præcist sige, hvad der vil ske lokalt i de enkelte lande, men undersøgelsen giver et ganske pålideligt fingerpeg om, hvad der er i vente. Der er stadigvæk mange ubesvarede spørgsmål og delte meninger om, hvad klimaændringerne kan komme til at betyde, og hvor det er menneskeligt muligt at gribe ind i den henseende. Landsstyret er derfor enige med Landstingsmedlem Kuupik Kleist om, at der således er mange gode grunde til allerede nu at forholde sig til den viden, klimaforskerne med hjælp fra blandt andre de oprindelige folk i Arktis har samlet sammen og stiller til rådighed for os.

Blandt Landstingsmedlem spørgsmål er, hvorvidt der er iværksat undersøgelser vedrørende påvirkningen af fangstdyr og andre levende ressourcer.

Klimaet i og omkring Grønland er i høj grad præget af forholdene i havet (strømme, temperaturer og isforhold). Naturinstituttet gennemfører løbende registrering af disse forhold i områderne for de samfundsmæssigt vigtigste ressourcer i Vestgrønland, og de klimatiske forhold indgår som en del af den almindelige biologiske forskning og rådgivning vedr. fiskeri- og fangstressourcerne i Grønland. Naturinstituttet har været initiativtager til formuleringen af et stort internationalt forskningsprogram kaldet ¿EcoGreen¿ med deltagelse af 33 institutioner fra 11 lande. Programmet søger at sammenkæde forholdene mellem klima, økologi og menneske i Grønland og involverer også socioøkonomiske forhold. Herigennem er der bl.a. skabt en vigtig sammenkobling med den klimaovervågning/forskning, der foregår ved Zackenberg/Daneborg i Nordøst-Grønland, og der er etableret en fælles paraply gennem ¿Greenland Climate Change Effects Network¿. En væsentlig finansiering af dette tilvejebringes gennem den danske ¿Miljøstøtte til Arktis¿.

For så vidt angår spørgsmålet om konsekvenser for levevilkårene for de grupper, som lever af fangst, er der endnu ikke iværksat nogle undersøgelser omkring de direkte konsekvenser af klimaforandringer for disse grupper. Men den socioøkonomiske analyse af fangererhvervet, som er publiceret fornylig giver nogle indikationer på, at klimaet er blevet varmere. Fx er det konstateret, at isen kommer senere og bryder tidligere op, og mange kommenterede det forhold, at isens kvalitet har ændret sig.

Landsstyret anser det for vigtigt, at erhvervet også selv udviser vilje til at tilpasse sig ændringerne, som afhængig af den enkelte dyreart både kan have positive og negative konsekvenser for bestandsudviklingen. Dog er der ikke enighed blandt forskere om, hvor meget den globale opvarmning vil stige, og der er derfor heller ikke entydige udmeldinger om konsekvenserne heraf. Landsstyret følger nøje forskningen omkring klimaforandringerne og har allerede igangsat flere initiativer som følge af den situation, som fangererhvervet står i nu. Det er hensigten, at den socioøkonomiske analyse skal udmøntes i en handlingsplan for fangerhvervet. Styregruppen skal mødes snarligt, og i deres videre arbejde vil klimaforandringernes påvirkning på fangererhvervets fremtid ligeledes indgå.

Vedr. anlæg af bygninger imødegås klimaændringerne allerede ved, at der så vidt muligt undgås at bygge på permafrost, men funderes på fjeld. Det er vurderingen, at dette ikke har særlige konsekvenser for byggepriserne.

Med hensyn til forskning i Bygge- og Anlægsområdet generelt har ASIAQ i samarbejde med Center for Arktisk Teknologi ¿ ARTEK og Danmarks Meteorologiske Institut sidste år påbegyndt et pilotprojekt vedr. : Permafrost i Grønland ¿ klimadrevne ændringer og konsekvenser, med fokus på hvad der med stor sandsynlighed vil ske med den eksisterende infrastruktur, dvs. veje, lufthavne, byggerier og beboede arealer.

For at kunne præsentere faktuelle data og sandsynlige scenarier for Grønlands fremtid skal imidlertid foretages mange målinger og komplicerede beregninger. Derfor har ovennævnte forskningsgruppe med ASIAQ som projektleder planlagt et måleprogram og samtidigt allieret sig med anerkendte forskere indenfor geoteknik og klimaforskning fra hhv. Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Meteorologiske Institut og University of Alaska Fairbanks, USA. Ved sammenlignende studier i Grønland og Alaska er det sigtet med ovenstående planer er at vurdere, hvor hurtigt og i hvilket omfang klimaforandringer kan få konsekvenser på bygge og anlægsområdet, både vedrørende det eksisterende og planlægning fremover.

Yderligere har Landsstyret gennem deltagelsen i Arktisk Råds arbejde, hvor Grønland er repræsenteret i en række arbejdsgrupper, netop arbejdet for sikringen af en opfølgning på ACIA-klimarapporten. Arktisk Råds arbejdsgrupper støtter specifikt de forslag til forskningsprogrammer, der inkluderer oprindelige folks viden, og som kan give grundlag for politisk handling på problemet.

Den internationale komite for International Polar Year (IPY) har udpeget mere end 10 projekter omhandlende Grønland om klima og konsekvenser af klimaændringer, hvor danske forskningsmiljøer er ledende partner. I flere af disse indgår også grønlandske forskningsmiljøer. Naturinstituttet er for eksempel med i flere store projekter i relation til polaråret, med effekter af klimaændringer som hovedtema. I den nærmeste tid søges dannet yderligere internationalt samarbejde om disse projekter.

Koordinationsudvalget for Forskning har indstillet til Videnskabsministeriet, at der sker en kraftig oprustning af dansk polarforskning over de næste 6 år. Et af de prioriterede forskningsområder er klimaforskning. Såfremt indstillingen imødekommes, vil der være gode muligheder for grønlandsk deltagelse.

Også Miljøstyrelsens Dancea-midler har specifikt klimaændringerne og deres eventuelle konsekvenser som indsatsområde i den næste 5-års periode.

Ligeledes lægges der op til, at klima og miljøgifte skal være særlige indsatsområder i den nye nordiske strategi for arktiske projekter, der skal gælde fra 2006.

Afslutningsvis vil jeg med glæde oplyse Landstinget, at der på den danske miljøministers initiativ er planlagt et klimamøde i Ilulissat til august i år med deltagelse af ca. 25 udenlandske miljøministre.

Landsstyret er overbevist om, at denne debat også vil kunne give Landsstyret nogle gode input til de budskaber, vi vil få anledning til at fremføre for vore internationale kolleger.

Med denne gennemgang af tiltag håber jeg på en konstruktiv debat i salen.

Inatsisartuts samlinger

Forårssamling 2005

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Forespørgselsdebat 05 FM

FM05/124: Forslag om forespørgselsdebat om foranstaltninger til imødegåelse af konsekvenserne af klimaforandringerne. (Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)

Svarnotat

Akissuteqaat

28. april 2005 UPA 2005/124

Silaannaap allanngoriartornerata kinguneranik sillimmartaarnissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut (Inatsisartunut ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit).

Akissuteqaat

(Ineqarnermut, Attaveqaatinut Avatangiisinullu naalakkersuisoq)

Inatsisartunut ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, silaannaap allanngoriartornerata kinguneranik sillimmartaarnissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq.

Sammisassaq Inatsisartuni ilaasortap Kuupik Kleistip oqallisissatut siunnersuutaa pingaaruteqarpoq soqutiginarlunilu. Naalakkersuisut akissusiornerminnut atatillugu ingerlatsisoqarfiit apeqqutigineqartunut attuumassuteqartut isumasiorsimavai.

Siullermilli mappersagaq agguaanneqartoq ¿Silarput unammillerpoq ¿ siunissamut naleqqussarneq¿ innersuutigeqqaassavara. Ilisimatuut suleqatigiit nunani arlalinneersut silaanaap allanngornerata Issittumut sunniutaanik misissuinerminnik angusaat mappersakkakkut tassuuna paasiuminartunngorlugit saqqummiunneqarput. Misissuineq taanna, ACIA, Issittoq pillugu Siunnersuisoqatigiinnit aallartinneqartoq 2004-mi ukiakkut nalunaarusiamik saqqummiussinermik kinguneqarpoq.

Misissuinermi siunertaavoq, Issittumi silaannaap allanngorarnera tamatumalu sunniutai pillugit ilisimasanik katersinissaq nalilersuinissarlu. Tamatumunnga ilaliullugu siunertaavortaaq Issittumi naalakkersuisut passissutissanik iluaqutigineqarsinnaasunik tutsuiginartunillu pilersussallugit, politikikkut aalajangiiniarnerminni iluaqutiginiarsinnaasaannik. Ilisimatuut erseqqissumik oqaatigisinnaanngilaat, nunani ataasiakkaani qanorpiaq pisoqarumaarnersoq, kisianni misissuineq qanoq pisoqarumaarneranik tutsuiginarluartunik tikkuussivoq. Silaannaap allanngoriartornerata sunniutigisinnaasai sutigullu inunnit iliuuseqarfigineqarsinnaaneri pillugit suli apeqquterpassuaqarpoq akineqanngitsunik assigiinngitsunillu isummersorfiusunik.Taamaattumik Naalakkersuisut Inatsisartunut ilaasortaq Kuupik Kleist isumaqatigaat pissutissaqarluartoq, maannangaaq silaannaap pissusaa pillugu ilisimatusartut ilaatigut Issittumi Nunat inuiinik immersorneqarlutik ilisimat katersorsimasaat uagutsinnullu atorsinnaalersissimasaat, isummersorfigissallugit.

Ilaatigut Inatsisartunut ilaasortap apeqqutigivaa piniakkat uumassusillillu allat qanoq sunnerneqassanersut misissuiffigineqarnersoq.

Kalaallit Nunaanni eqqaanilu silaannaq annertuumik immamit (sarfanit, kissassutsimit sikoqassutsimmillu) sunnersimaneqarpoq. Pinngortitaleriffik pissutsinik tamakkuninnga Kitaani isumalluutinut inuiaqatigiinnut pingaaruteqarnerpaasunut attuumassuteqartunik nalunaarsuiuarpoq, tassalu silaannaap pissusaanut tunngasut Nunatsinni aalisakkat piniakkallu pillugit biologit ilisimatusarnerminni siunnersuinerminnilu ilaatittarpaat. Pinngortitaleriffik siuttuusimavoq ilisimatusarluni suliamik annertuummik ¿EcoGreen¿-imik taaguutilimmik aallarnisaanermut. Suliaq taanna ingerlatsivinnit 33-t nunanit 11-neersunit peqataaffigineqarpoq. Suliap siunertaraa Nunatsinni silaannaap pissusaanut, pinngortitami pissuseqatigiinnermut inunnullu tunngasut ataqatigiisinniassallugit, tassungalu aamma ilanngullugit inuuniarnikkut atukkat. Tamatumuuna ilaatigut pingaaruteqartumik ataqatigiissaariffigineqarput Zackenbergimi/Daneborgimi Tunup avannaaniittumi klima pillugu malinnaaneq ilisimatusarnerlu, kiisalu ataatsimut attaveqatigiiffik ¿Greenland Climate Change Effects Network¿-imik taaneqartoq pilersinneqarluni. Tamatumunnga aningaasalersuinerup annersaa qallunaat ¿Issittumi avatangiisinut aningaasaateqarfia¿-nit pivoq.

Apeqqummut piniarnermik inuussutissarsiuteqartut inuuniarnermikkut qanoq sunnerneqassanerannut tunngatillugu oqaatigisinnaavara, suli silaannaap allanngorarnerata toqqaannartumik sunniutaanik misissuinermik ingerlatsisoqanngimmat. Kisianni piniartutut inuussutissarsiuteqarnermi inuuniarnikkut atukkat pillugit misissuineq, qanittukkut saqqummiunneqartoq, assigiinngitsunik tikkuartuivoq silaannaap kissarnerulersimaneranut takussutissaasinnaasunik. Assersuutigalugu malugineqarpoq sikusarnera kingusinnerulersimasoq sikuiaarnerusalersimallunilu, amerlasuullu aamma eqqartorpaat sikup nammineq pissusia allanngorsimasoq.

Naalakkersuisut pingaartutut isigaat inuussutissarsiuteqartut namminneq aamma pissutsinut allanngorartunut naleqqussarnissamut piumassuseqarnissaat. Uumasoqatigiit suunerat apeqqutaalluni allanngorarnerit tamakku uumasut amerlassusaannut ajunngitsumik ajortumillu kinguneqarsinnaapput. Kisianni ilisimatuut akornanni isumaqatigiinneqanngilaq qanoq nunarsuarmi kissatsikkiartorneq annertutigissanersoq, taamaattumillu tamatuma kinguneriumaagai pillugit erseqqissumik saqqummersoqarani. Naalakkersuisut silaannaap allanngoriartorneranik ilisimatusarnerit qanimut malittaraat aammalu ullumikkut piniartutut inuussutissarsiornermi atukkat aallaavigalugit arlalitsigut iliuuseqalereerlutik. Siunertaavoq piniartutut inuussutissarsiornermi inuuniarnikkut atukkat pillugit misissuisimaneq piniartutut inuussutissarsiuteqarneq pillugu pilersaarusiornermik malitseqartinneqassasoq. Aqutseqatigiit qanittukkut naapittussaapput suleriaqqinnissaannilu ilaatinneqassapput silaannaap allanngoriartornerata piniartutut inuussutissarsiornermut sunniutissaanut tunngasut.

Illuliortiternermut tunngatillugu silaannaap allanngorarnera upalungaarfigineqareerpoq, sapinngisamik qeriuartumi sananaveersaarluni, qaarsumilli toqqaveqartitsisarnikkut. Taamaaliornerup sanaartornermi akinut annertunerusumik sunniuteqarnissaa ilimagineqanngilaq.

Naliginnaasumik sanaartornerup tungaatigut ilisimatusarneq eqqarsaatigalugu siorna ASIAQ, Center for Arktisk Teknologi ¿ ARTEK aamma Danmarks Meteorologiske Institut suleqatigalugit, misiligutigalugu ingerlatamik aallartitsivoq: Kalaallit Nunaanni nuna qeriuartoq ¿ silannaap pissusiisa allanngoriartornerat tamakkualu kingunissaat. Tassani immikkut sammineqarput sanaartugaareersut qanoq ilimanarluartumik sunnerneqarsinnaaneri, soorlu aqqusinernit, timmisartoqarfiit, sanaartukkat allat najukkallu ineqarfiusut.

Paasissutissalli eqqortut Nunatsinnilu siunissami pissutsit qanoq ikkumaarsinnaanerinut missingersuutit tutsuiginartut saqqummiunneqarsinnaassappata uuttortaanerpassuit naatsorsuinerillu pisariusut ingerlanneqaqqaartariaqarput. Taamaattumik ASIAQ suliamik siuttoralugu ilisimatusarfiit qulaani taaneqartut uuttortaanissanik pilersaaruteqarput peqatigitillugulu geoteknikimut silallu pissusiinik ilisimatuunik tusaamaneqartunik suleqatissarsisimallutik, ilaatigut Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Meteoroligiske Institut aammalu University of Alaska Fairbanks, USA. Pilersaarutini qulaani taaneqartuni siunertaavoq Nunatsinni Alaskamilu pissutsinik sanilliussinikkut nalilersussallugu, qanoq sukkatigisumik qanorlu annertutigisumik silaannap allanngoriartornera illuliortiternermut sanaartornermullu sunniuteqarsinnaanersoq, sanaartukkat pioreersut siunissamilu pilersaarutigineqartut eqqarsaatigalugit.

Ilanngullugu Naalakkersuisut Issittoq pillugu Siunnersuisoqatigiinni peqataanermikkut, suleqatigiinni arlalinni Kalaallit Nunaata sinniisoqarfigisaani, ACIA-klimarapportikkut saqqummersut malersoqqinneqarnissaasa qulakkeernissaa sulissutigaat. Issittoq pillugu Siunnersuisoqatigiinni suleqatigiissitat pingaartumik ilisimatusarnissamut pilersaarutit, nunaqavissut ilisimasaannik ilanngussisut aammalu ajornartorsiutip politikikkut suliarinissaannut tunngavissaliisinnaasut, salliutillugit tapersersorpaat.

Nunat tamalaat ataatsimiititaliaata International Polar Year (IPY) ¿p pilersaarutit qulinit amerlanerusut klima aammalu silaannaap allanngoriartornerata kingunissai pillugit Kalaallit Nunaannut tunngasut toqqarnikuuai, taakkunani qallunaat ilisimatuui pingaarnertut suleqataatillugit. Taamaattuni arlalinni kalaallit ilisimatuutut ingerlatsivii aamma ilaapput. Asserssutigalugu Pinngortitaleriffik issittup ukiuanut atatillugu sulianut annertuunut arlalinnut peqataavoq, silaannaap allanngoriartornerata sunniutai pingaarnertut sammillugit. Piffissami qanittumi suliat tamakku pillugit suli annertunerusumik nunanik allanik suleqateqarsinnaaneq ujartorneqassamaarpoq.

Ilisimatusarnermut ataqatigiissaarinermut ataatsimiititaliaq Ilisimatusarnermut ministereqarfimmut qallunaat issittumi ilisimatusarnerannik ukiuni tullerni arfinilinni annertuummik nukittorsaasoqaqqullugu inassuteqarsimavoq. Ilisimatusarnikkut ingerlatsinermi salliutinneqartut ilagaat silaannaap pissusaanut tunngatillugu ilisimatusarneq. Inassuteqaat akuerineqassappat kalaallit peqataanissaannut periarfissaqarluartussaavoq.

Aamma Avatangiisinut ministereqarfiup Dancea-mik taasamik aningaasaliutaani silap pissusaata allanngoriartornera tamatumalu sunniutigisinnaasai ukiuni tullerni tallimani suliniutissanut pingaarnernut ilaatinneqarput.

Taamatuttaaq nunat avannarliit issittoq pillugu pilersaarusiaani nutaami 2006-imiit ingerlasussami silap pissusaanut tunngasut toqunartullu avatangiisiniittut immikkut sammineqartussatut siuniunniarneqarput.

Naggasiullugu nuannaarutigalugu Inatsisartut ilisimatikkusuppakka, danskit avatangiisinut ministeriata suliniuteqarneratigut ukioq manna august-imi Ilulissani silaannaap pissusaa pillugu ataatsimiittoqassammat, nunat allat avatangiisinut ministeriinik 25-t missaanniittunik peqataaffigineqartussamik.

Naalakkersuisut qularinngilarput oqallinneq manna aamma Naalakkersuisut suleqatitsinnut nunanit allaneersunut oqariartuutigisinnaasatsinnut immersuilluarumaartoq.

Taamatut suliniutit pillugit saqqumiussillunga oqallittoqarluarnissaa neriuutigaara.

Ataatsimiinnerit

Upernaakkut ataatsimiinneq 2005

Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat

Oqallinnissamik siunnersuutit UPA 05

FM05/124: Silaannaap allanngoriartornerata kinguneranik sillimmaartaarnissaq pillugu apeqquteqaat tunngavigalugu ... (Inatsisartunut ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)

Akissuteqaat