Samling
27. april 2005 FM 2005/130
Forslag til forespørgselsdebat om at begrænse importen og fremme erhvervsudviklingen i Grønland ved at arbejde for etablering af en produktionsvirksomhed til fremstilling og mangfoldiggørelse af CD¿er produceret i Grønland.
(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)
Jeg takker landstingsmedlem Doris Jakobsen for dette forslag til forespørgselsdebat. I forslaget lægges der op til, at Hjemmestyret skal være med til at etablere en produktionsvirksomhed til fremstilling af CD¿er her i landet. Forslaget begrundes med, at der er dyre transportomkostninger ved trykning i Danmark.
Landsstyret kan ikke tilslutte sig et forslag om, at det offentlige skal etablere en virksomhed til produktion af CD¿er. For det første er det spørgsmålet om en produktion af CD¿er vil begrænse importen, da både produktionsudstyr og materialer skal importeres. Dertil kommer, at en sådan produktion er forholdsvis dyr hvad udstyr og materialer angår. Der skal derfor en stor produktion til, før det vil blive økonomisk rentabelt.
For at det samfundsøkonomisk set vil være hensigtsmæssigt at producere her i landet, må udgifterne til produktionen være lavere end udgifterne til produktion, fragt mm. i udlandet. I modsat fald strider det med hensigten om udviklingen af et rentabelt grønlandsk erhvervsliv.
Det er Landsstyrets mål at sikre gode rammebetingelser, så den enkelte borger og erhvervslivet kan udvikle sig og bidrage til at skabe en større samfundsøkonomisk vækst og udvikling til gavn for Grønlands videre vej mod en selvbærende økonomi. Det er ikke en typisk offentlig opgave at være ansvarlig for etablering og udvikling af de enkelte virksomheder.
Med implementeringen af den nye erhvervsfremmestruktur er der for tiden stor fokus på erhvervsudvikling og den offentlige og private sektors rolle i den forbindelse. Målet er at skabe en dynamisk og flerstrenget erhvervsstruktur. Den nye struktur indeholder en række instrumenter, hvor virksomheder og den enkelte iværksætter får bedre adgang til rådgivning om erhvervsfremmetiltag og finansieringsmuligheder, afstemt efter den enkeltes behov.
Et andet nyt redskab er klippekortet, hvor der via Greenland Tourism & Business Council kan ydes gratis rådgivning fra eksempelvis revisor, advokat eller Danmarks Eksportråd til projekter, som vurderes at være rentable.
Et vigtigt led i den nye struktur er omdannelsen af Sulisa A/S til Greenland Venture A/S. Ventureselskabets formål er at stille tålmodig og risikovillig kapital til rådighed for virksomheder og projekter, der vurderes at have et økonomisk bæredygtigt udviklingspotentiale.
Der eksisterer allerede en række instrumenter, der kan understøtte etableringen af private virksomheder, såfremt de vurderes at kunne blive økonomisk rentable. Implementeringen af den nye erhvervsfremmestruktur er først påbegyndt i år, hvorfor der fortsat arbejdes på at forbedre mulighederne for iværksættere og udviklingsorienterede virksomheder. Vi må derfor være lidt tålmodige, så virkningerne af den nye struktur og initiativer får tid til at slå igennem i praksis.
Samtidig er det nødvendigt at være opmærksom på, at erhvervsfremmeindsatsen i snæver forstand ikke alene er i stand til at sikre et dynamisk erhvervsliv. Der er en lang række andre faktorer, som har en afgørende indflydelse. En effektiv og sammenhængende infrastruktur er med til at forkorte transporttiden og dermed omkostningerne. En skatte- og selskabslovgivning, der understøtter erhvervsudviklingen samt et fleksibelt og veluddannet arbejdsmarked er faktorer, som alle har væsentlig indflydelse på konkurrenceevnen. Disse ting skal hænge sammen, hvis den ønskede effekt skal nås.
Derfor er det vigtigt, at vi alle bliver bedre til at samarbejde. Det private ¿ offentlige samspil samt samarbejdet på tværs af de nationale, regionale og lokale skel skal medvirke til at skabe dynamik i erhvervsudviklingen.
Vi skal som samfund turde tænke langsigtet og ikke mindst være rede til at investere for at skabe den ønskede vækst gennem tilvejebringelse af de rette forudsætninger for en sådan. Vi skal desuden turde holde kursen, så erhvervslivet kan investere uden fare for, at vigtige politisk fastsatte rammebetingelser ændres med kort varsel. Begge dele er en væsentligt forudsætning for at skabe mange nye bæredygtige virksomheder, der kan sikre øget indtjening og nye arbejdspladser. Kun i helt særlige tilfælde bør det offentlige overveje selv at etablere nye produktionsvirksomheder. Landsstyret finder ikke, at det aktuelle forslag kan begrunde et sådant skridt.
Med disse ord vil jeg håbe på en god og konstruktiv debat.
27. april 2005 UPA 2005/130
Avataanit eqqussuinerup killilerneqarnissaa Kalaallillu Nunaanni inuussutissarsiutitigut ineriartorneq siuarsarumallugu nuuteeqqanik saqqummersitsinermi naqititerisarfimmik pilersitsisoqarsinnaanersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)
Akissuteqaat
(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut Inatsisartuni ilaasortap Doris Jakobsenip siunnersuutaanut qujavunga. Siunnersuummi siunniunneqarpoq, nunami maani CD-nik tunisassiornermi suliffeqarfimmik pilersitsinissamut Namminersornerullutik Oqartussat peqataanissaat. Siunnersuummi patsisaatinneqarpoq, Danmarkimi naqiterisitsisarnermi assartuinermut aningaasartuuteqarpallaartarnera.
CD-nik tunisassiortarnissamut pisortat suliffeqarfimmik pilersitsinissaannut siunnersuummut Naalakkersuisut isumaqataasinnaanngillat. Siullermik apeqqutaassaaq CD-nik tunisassiornerup eqqussuineq killilersimaalissaneraa, tunisassiornermimi atortut atortussallu avataaniit tikisinneqartartussaammata. Tamatumunnga ilanngunneqassaaq, atortut atortussallu eqqarsaatigalugit taamatut tunisassiortarnerup akisungaatsiartarnera. Taamaattumik aningaasaqarnikkut imminut akilersinnaasoqassappat annertuumik tunisassiortoqartariaqarpoq.
Inuiaqatigiit aningaasaqarnerat eqqarsaatigalugu nunami maani tunisassiornissaq pissusissamisuussappat, nunanut allanut sanilliullugit tunisassiornermut aningaasartuutit, assartuinerit allallu akikinnerusariaqarput. Taamaattoqassanngippat kalaallit inuussutissarsiornerannut akilersinnaasumik ineriartortitsinissamut tamanna akerliussaaq.
Naalakkersuisut anguniagaraat killiliussatut piumasaqaatinik pitsaasunik qularnaarinninnissaq, taamaalillutik innuttaasut ataasiakkaat inuussutissarsiuteqartullu ineriartortinneqarniassammata Kalaallit Nunaata aningaasarsiorneranut imminut napatittumut inuiaqatigiit aningaasaqarnerata qaffassarnissaanut ineriartornissaanullu iluaqutaasussamut ilapittuutaaniassammata. Suliffeqarfiit ataasiakkaat pilersinneqarnissaannut ineriartortinneqarnissaannullu pisortat naliginnaasumik suliassaannut ilaanngilaq.
Inuussutissarsiutinik siuarsaanerup nutaamik aaqqissuunnerani maannakkut inuussutissarsiutinik siuarsaaneq isiginiarneqartorujussuuvoq, tamatumunngalu tunngatillugu pisortat namminersortullu suliassaqarfiisa akuunerat. Siunertaavoq inuussutissarsiutit ilusaannik eqeersimaarluartunik arlalinnillu samminnittunik pilersitsinissaq. Aaqqissuussineq nutaaq arlalinnik sakkussanik ilaqarpoq, tamatumani suliffeqarfiit aallarnisaasullu ataasiakkaat inuussutissarsiutinik siuarsaanissami suliniutit aningaasaliinissamullu periarfissat pillugit, ataasiakkaat pisariaqartitaat aallaavigalugit, pitsaanerusumik siunnersorneqarsinnaalissallutik.
Sakkussat nutaat ilagaat tapersiiniut nutaaq ¿allagartat qiortartakkanik¿ taagorneqartut tamatumani Greenland Tourism & Business Council aqqutigalugu assersuutigalugu kukkunersiuisumit, inatsisilerituumit imaluunniit Danmarks Eksportrådimit suliniutinut imminnut akilersinnaasutut nalilerneqartunut akeqanngitsumik siunnersuisoqarsinnaasassalluni.
Nutaamik aaqqissuussinermi pingaartut ilagaat Sulisa A/S-ip Greenland Venture A/S-inngortinneqarnera. Ventureselskabip siunertaraa suliffeqarfinnut suliniutinullu ineriartornissamut aningaasaqarnikkut imminnut napatissinnaasutut nalilerneqartunut annaasaqaataasinnaasumik aningaasanik atugassinneqartarnissaat.
Suliffeqarfinnik namminersortunik, aningaasaqarnikkut imminnut akilersinnaasutut nalilerneqartunut, pilersitsinissamut ilapittuutaasinnaasunik maanna sakkussanik arlalinnik peqareerpoq. Inuussutissarsiutinik siuarsaanerup nutaamik aaqqissuunneqarnera aatsaat ukiormanna aallartinneqarpoq, taamaattumik aallarnisaasunut suliffeqarfinnullu ineriartorusussuseqartunut periarfissat pitsanngortikkiartorneqarnissaat ingerlaavartumik sulissutigineqarpoq. Taamaattumik suli naammagittartariaqarpugut, taamaalilluni aaqqissuussinerup nutaap suliniutaasalu sunniutissaat piviusunngortikkiartuaarneqarniassammata.
Peqatigitillugulu eqqumaffigissallugu pisariaqarpoq, inuussutissarsiutit siuarsarneqarnissaannut pimoorussineq immini inuussutissarsiutit eqeersimaarluartut kisiisa qularnaarsinnaanngimmagit. Pissutsit arlallit allat aalajangiisuusutut sunniuteqarput. Attaveqaateqarneq pitsaalluinnartoq ataqatigiissorlu assartuinermik sivikillisitsisarpoq taamaalillunilu aningaasartuutikillisitsisarluni. Akileraartarnikkut ingerlatseqatigiiffinnullu inatsiseqartitsinerit inuussutissarsiutinik siuarsaanermik oqilisaassisut kiisalu sulisinnaasut eqaatsut ilinniarluarsimasullu tassaapput, unammillerluarsinnaanermut annertuumik sunniuteqartut. Taakkua ataqatigiisinneqartariaqarput, malunnaatilimmik kissaatigineqartoq anguneqassappat.
Taamaattumik pingaaruteqarpoq, tamatta ataatsimoorluta suleqatigiinnissamut pikkorinnerulernissarput. Namminersortut pisortallu peqataanerat kiisalu nunami tamarmi, nunallu immikkoortuini najukkanilu aporfeqanngitsumik suleqatigiinnerup inuussutissarsiutit ineriartortuartut eqeersimaartumik pilersitseqataavigissavai.
Inuiaqatigiittut ungasissumut isigaluta eqqarsartariaqarpugut, ingammillu aningaasaliissuteqarnissamut piareersimasariaqarluta, taamaaliornissamut piumasaqaatit eqqortut aqqutissiorneqarnerisigut ineriartortitsinissaq kissaatigineqartoq pilersinniarutsigu. Taamatuttaaq malitassatut siunniussarput aalajangiusimassallugu sapiiserfigisariaqarparput, taamaalilluni inuussutissarsiuteqartut aningaasaliissuteqarsinnaaniassammata, politikkikkut killiliussatut piumasaqaatit pingaaruteqartut sivikitsuinnarmik piffissaqartitsilluni allanngortinneqarsinnaanerat aarleqqutiginagu. Taakkua marluk suliffeqarfinnik arlalinnik imminut akilersinnaasunik nutaanik pilersitsinissamut pingaaruteqarluinnartuupput, aningaasarsiornerulernermik suliffissanillu nutaanik pilersitsinermut qulakkeereeqatasinnaasutut. Pisuni immikkut illuinnartuni pisortat tunisassiorfittut suliffeqarfinnik nutaanik pilersitsinissamik eqqarsaatersuuteqartariaqarput. Naalakkersuisut isumaqanngillat, siunnersuutip pineqartup taamatut alloriarnissaq pissutissaqartissinnaagaa.
Taamatut oqaaseqarlunga neriuutigaara angusaqarfiulluartumik oqallittoqarnissaa.