Samling

19.April.2005                                                      FM 2005/43

Georg Olsen

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om manglen på praktikpladser for de uddannelsessøgende.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

 

Landstingsmedlem Doris Jakobsen har fremsat et forslag til en forespørgselsdebat til Landsstyret. Heri peger hun på den kendsgerning, at der ofte opstår problemer ifm. Praktikophold, som igen ofte medfører afbrydelse af uddannelsen.

 

Denne kendsgerning er ikke gået vores næse forbi i Inuit Ataqatigiit, hvorfor vi også ønsker det løst.

Dernæst er vi glade for at konstatere, at Landsstyret gerne vil forbedre forholdene for de uddannelsessøgende på flere områder, hvori målet er, at man skal se samlet på et uddannelsesforløb og dermed bane vejen for, at forløbet kan foregå gnidningsløst som overhovedet muligt.

 

Under Landstingets efterårssamling i år 2003 behandlede man indgående uddannelsessystemet samt uddannelsesstøtteforhold, hvorved der også blev foretaget mærkbare ændringer. I forlængelse af dette blev der under finanslovsarbejdet år 2004 et oplæg: ”Uddannelses- og opkvalificeringstiltag”. I dette oplæg blev de essentielle problemstillinger der her er nævnt rejst, hvilket Landsstyret i sit svarnotat gør opmærksom på. Et forhold der i øvrigt er fulgt op siden hen.

 

Omkring de nye erhvervsuddannelsestiltag, kan man ikke komme udenom, at man skal arbejde tæt sammen med virksomheder samt arbejdsgiverne generelt. Derfor er vi tilfredse med, at Landsstyret har taget de nødvendige skridt for at sikre, at alle de nævnte forhold og nødvendige tiltag, er eller vil blive taget.

 

Vi er vidende om, at den problemstilling der her er rejst, er kendt og kan anskues udfra flere betragtninger.

 

I forbindelse med de kommende uddannelsestiltag, skal man altid først og fremmest varetage vore arbejdskraft- og uddannelsesmæssige interesser. Dernæst kan man også vurdere, om vi kan støtte os til vore nærmeste nabolande eller andre lande, og se om vi kan benytte os af praktikmulighederne der.

 

Omkring bestræbelserne for at formindske frafaldet på uddannelserne, kan man også se på behovet på forbedringer på vejledningsområdet, ligesom vi skal anskue mulige forbedringer bredt og tilrette disse efter de faktiske forhold, hvilket vi fra Inuit Ataqatigiit finder er vigtigt.

 

Vi støtter derfor op omkring behovet for at løse de problemer, der er rejst og er selvfølgelig villige til at diskutere forskellige alternative løsningsmodeller.

19.April.2005                                                      UPA 2005/43

Georg Olsen

 

 

Ilinniartut suliffimmik sungiusarfissaaleqisarnerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jacobsen Siumut)

 

 

Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jacobsen naalakkersuisunut apeqquteqaatini aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq. Ilaatigut ilinniartut suliffimmik misiliinerup nalaani ajornartorsiutinik assigiinngitsunik pissuteqarlutik unitsitsiinnartarnerat tikkuartorlugu.

 

Tamanna Inuit Ataqatigiinnit arajutsisimanngilarput, iluarsisariaqartullu isigalugu.

Taamaattoq Naalakkersuisuniit Ilinniartitaanikkut atugassaritsitaasutigut iluarsaaqqinneq annertusisamik pitsanngorsarniarneqarmat nuannaarutigaarput, ilinniartuunerup aallartinneraniik naammasinissaata tungaanut ilinniartuunerup pitsaanerpaamik ilusilersorneqarsinnaanera tamatta peqatigiilluta ilusilersorniartariaqaratsigu.

 

2003-mi ukiakkut inatsisartut ataatsimiinneranni annertuumik ilinniartitaanerut ilinniagaqarnersiuteqarnerullu iluarsartuuteqqinneqarnissaannut annertuumik oqallittoqarlunilu allannguisoqarpoq, taassumalu nassataraa  2004-mi ukiakkut aningaasanut inatsisissap suliarineqarneranut atatillugu nalunaarusiaq “Ilinniagaqarnikkut piginnaanngorsaqqinnikkullu siuarsaaneq”-mik qulequtaqartinneqartoq, tassanilu ajornartorsiutip taassuma qiterpiaa sammineqarpoq, soorlu Naalakkersuisoq akissuteqarnermini oqaatigigaa, tamatumalu kingorna aamma allanik qujanartumik malitseqartinneqarluni.

 

Inuussutissarsiutitigut ilinniartitaannikkut iluarsaaqqinnissami suliffeqarfiit sulisitsisullu qanimut suleqatigineqarnissaat avaqqunneqarsinnaanngilaq, taamaammallu suliassap siunniunneqarsimasup qitiata pitsaanerulersinneqarnissaannut ineriartortitsinissatsinnut suliassat aaqqittariaqartullu iluarsartuukkiartuaarneqarneri manna Naalakkersuisunik pimoorullugu sulissutigineqarmat nuannaarutigisariaqarparput.

Ilisimavarput ajornartorsiut suli annertuumik ilaatsigut atuuttoq assigiinngitsunillu nalilersorneqarsinnaalluni.

 

Ineriartortitseqqinnissatsinni assortuussutaanngittumik nunaqavissut aallaavigineqarnissaat tamanit isumaqatigiissutaavoq, aammali eqqarsaatigineqarsinnaasut ilagisinnaavaat nunani sanilerisatsinni nunaniluunnit allani ilinniartuunerup nalaani suliffimmik misiliisinnaanerup ammaakkiartuaarneqarnissaa annertusarniassallugu.

 

Ilinniartuunermik unitsitsiinnartannginnissaq anguniarlugu ilinniartunut siunnersorteqarneq annertusaaqqiinneqarsinnaasutut tikkuarneqarsinnaalluarpoq, aammali suli tamakkiinerusumik periarfissat pitsaanerusut periusissalluunniit naleqqunnerusut ujartortariaqarivut Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut.

 

Oqallinnissamik siunnersuut iluarisimaarlugu, periuserineqarsinnaasut assigiinngitsut ujartornerini oqalliseqataanissatsinnut qilanaarpugut.