Samling

 

Forslag til forespørgselsdebat om manglen på praktikpladser for de uddannelsessøgende.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

Landstingsmedlem Doris Jakobsen anbefaler i sin forespørgsel følgende tiltag til at løse praktikpladsproblematikken indenfor erhvervsuddannelserne:

 

1.                  En uddannelsesreform og en reform af lovgivningen

2.                  En forlængelse af skolepraktikken, når dette skønnes nødvendigt på grund af mangel på virksomhedernes arbejdsopgaver for herved at opnå, at mestrene har mulighed for mere fleksible fremgangsmåder i tilfælde af mangel på arbejdsopgaver

3.                  En fortegnelse over hvilke virksomheder, der anvender praktikanter

          4.           Sikring af kontinuerlige arbejdsopgaver for virksomheder med praktikanter

 

Som Landstingsmedlemmet nævner i sin forespørgsel, har der i det seneste år været fokus på problematikken omkring etablering af praktikpladser hos såvel de uddannelsessøgende, uddannelsesstederne og arbejdsgiverne. Rapporten ”Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling”, som blev præsenteret i forbindelse med finanslovsbehandlingen på EM2004, behandler som et indsatsområde netop denne problematik. Efterfølgende blev der på et seminar i Kangerlussuaq, ”Flere lærepladser til grundlæggende erhvervsuddannelser”, i december 2004 nedsat flere arbejdsgrupper, hvis opgave det er at afdække problemets omfang, dets årsager og fremkomme med løsningsforslag til afhjælpning af praktikpladsproblemet.

 

Disse arbejdsgrupper skal have tid til at løse opgaven, ligesom vi for erhvervsuddannelserne skal have tid til at se resultaterne af de i årene 2002-04 implementerede uddannelsesreformer. Det forventes, at arbejdsgrupperne i efteråret 2005 færdiggør arbejdet. Allerede nu er der indikatorer på, at problemet i højere grad er et flaskehalsproblem end et spørgsmål om manglende vilje i erhvervslivet til at tage praktikanter.

 

Det vil derfor være relevant at se på muligheden for en øget eller bedre anvendelse af skolepraktikordningerne, som jo allerede forefindes i dag på de fleste brancheskoler, men det er vigtigt at understrege, at Landsstyret anser lærlingemodellen med praktikstedet som lærlingens egentlige arbejdsplads, som værende den mest optimale. Dette var også baggrunden for forordningen om lærlingeløn, som Landstinget jo vedtog på efterårssamlingen i 2003.

 

Med i en af arbejdsgruppernes opgave indgår ligeledes afdækning af praktikpladspotentialet. Det kan i den forbindelse nævnes, at Landsstyreområdet har et samarbejde med Grønlands Arbejdsgiverforening, som har adspurgt sine medlemmer om forholdet mellem antal svende og lærlinge i virksomhederne. Dette samarbejde forventes udvidet til også at omfatte de øvrige arbejdsgiverforeninger i Grønland.

 

Endelig er Landsstyret enig i, at det skal overvejes, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt, at indarbejde incitamenter til ansættelse af lærlinge i udbudsmaterialet ved licitation af anlægsopgaver i Grønland, samt arbejde frem mod en bedre tidsmæssig koordinering af anlægsopgaverne. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vil derfor i samarbejde med Direktoratet for Økonomi og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur gennemgå det eksisterende udbudscirkulære.

 

Jeg vil slutte med at takke landstingsmedlem Doris Jakobsen for det inspirerende debatoplæg og vil i håb om en god og frugtbar debat overlade punktet til videre diskussion.

 

Ilinniartut suliffimmik sungiusarfissaaleqisarnerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut .

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Inuutissarsiutinik ilinniartitaanerni suliffimmik sungiusarfissaaleqinermik ajornartorsiutit aaqqiiviginissaanut iliuuserisassat makku apeqquteqaammini inatsisartunut ilaasortap Doris Jakobsenip innersuutigai:

 

1. Ilinniartoqartarnikkut aammalu inatsisitigut aaqqissuusseqqinnissaq
2. Suliassaaleqisarneq tunngavigalugu skolepraktikkip pisariaqartillugu sivisunerusumik ingerlanneqartalernissaa, matumani mesterit eqaannerusumik suliassaarukkaangamik aaqqiiniarlutik inissiisalersinnaanerat anguniarlugu
3. Suliffeqarfiit kikkut ilinniartuuteqartarnerannik nalunaarsuinissaq
4. Ilinniartuutillit suliassaqartittuaannarnissaat

 

Inatsisartunut ilaasortap apeqquteqaammini oqaatigisaatut ilinniagaqartuusuni, ilinniarfinni aamma sulisitsisuni ukiuni kingulliunerusuni suliffimmik sungiusarfissanik pilersitsiniarnermi ajornartorsiuteqarneq alaatsinaanneqarsimavoq. UKA2004-mi aningaasanut inatsisissap suliarineranut atatillugu nalunaarusiaq ”Ilinniagaqarnikkut aamma piginnaanngorsaqqinnikkut siuarsarneq” saqqummiunneqarpoq. Tassani ajornartorsiut taannarpiaq iliuuseqarfissatut sammineqarpoq. Kingusinnerusukkut Kangerlussuarmi 2004-mi decembariugaa seminari, paasiniaaqatigiinneq, ingerlanneqarpoq qulequtaraalu ”Tunngaviusumik inuutissarsiutinik ilinniarfinni ilinniartuuffissat amerlanerusut”. Tassani suleqatigiikkuutaat arlallit pilersinneqarput, taakkulu ajornartorsiutaasup annertussusaanik patsisigisaanillu, aammalu suliffimmik sungiusarfissaaleqinermik ajornartorsiutip iluarsiiviginissaanut aaqqiissutissatut siunnersuusiornissaq suliassaraat.

 

Suleqatigiikkuutaat suliassiissutip suliarinissaanut piffissaqartinneqassapput. Uagullu inuutissarsiutinik ilinniagaqarfinni ukiuni 2002-04-mi ilinniarfinnik aaqqissuusseqqinnerit piviusunngortinnerisa inernerinik misissuinissatsinnut piffissaqartariaqarpugut. 2005-imi ukiakkut suleqatigiikkuutaat suliaminnik naammassinninnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Maannakkut takussaalereerpoq inuutissarsiuteqarfinni suliffimmik sungiusartussanik tigusinissamut piumassuseqannginneq apeqqutaanngitsoq annertunerusumik suliffimmik su­ngiusarfinni ataatsikkoortitsisarnertigut ajornartorsiutit pinngortarnerigaat.

 

Taamaattumik atuarfimmit suliffimmik sungiusartitsisarnerup, ullumikkut ilinniakkanik assigiiaanik atuarfinni atugaareersup annertunerusumik imaluunniit pitsaanerusumik atorneqarsinnaanera pi­ngaaruteqartuussaaq. Kisianni ilinniartoqarnermik (lærlingeqarnermik) ilusaasoq, tassalu suliffimmik sungiusarfik lærlingip suliffissaviatut iluseralugu Naalakkersuisunit pitsaanerpaasutut isigineqarnera pingaartuuvoq erseqqissassallugu. Tamannalu aamma ilinniartut akissarsiaat pillugit peqqussummut, Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnerminni akuersissutigisaannut tunuliaqutaavoq.

 

Aammattaaq suliffimmik sungiusarfissaqarfiit ilippanaataannik qulaajaanissaq suleqatigiikkuutaat ilaata suliassaraa. Tassunga atatillugu oqaatigineqassaaq suliffeqarfinni svendit ilinniartullu akornanni amerlassutsit pillugit Sulisitsisut ilaasortani apeqquteqaateqarfigimmagit, tamannalu Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu pivoq. Suleqatigiinneq tamanna Kalaallit Nunaanni sulisitsisut peqatigiiffiisa sinnerinut annertusineqassasoq naatsorsuutigineqarpoq.

 

Kiisalu Kalaallit Nunaanni sanaartugassat suliassiissutiginerini neqeroorusiani ilinniartunik sulisoqarnissamik kaammattuutit ilannguttarnissaat, kiisalu sanaartugassat piffissap tungaatigut pitsaanerusumik ataqatigiissinnissaannik suliniuteqarnissap siunertamut tulluartuunerata isumaliutiginissaa Naalakkersuisut isumaqatigaat. Taamaattumik neqerooruteqartarneq pillugu kaajallaasitaq pioreersoq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoqarfik aamma Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik suleqatigalugit Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup misissussavaat.

 

Naggasiutigalugu oqallisissiatut tunngavissiamut isummersiuisumut soqutiginartumut Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen qutsavigerusuppara, oqallinnissamullu sammisassiaq oqallinnermik pitsaasumik angusaqarfiulluartumillu neriuuteqarfigalugu ingerlateqqippara.