Akissuteqaat

26. april 2005                                                                                                                          FM 2005/97

 

 

Forespørgselsdebat: Hvordan kan vi i Grønland, i øget grad blive økonomisk selvbårne? Hvilke tiltag skal der til for, at gøre Grønland fuldstændigt økonomisk selvbårent?

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

Jeg vil gerne på landsstyrets vegne takke landstingsmedlem Palle Christiansen for at tage initiativ til denne forespørgselsdebat. Landstingsmedlemmet rejser i begrundelsen for forespørgselsdebatten en række vigtige spørgsmål, der må sættes i perspektiv til det arbejde, som foregår i øjeblikket. Men landstingsmedlemmet fremsætter også en række udsagn, som kræver en kommentar.

 

Udsigterne til fuldstændig økonomisk selvbårenhed afhænger i høj grad af, hvilket velfærdsniveau, vi ønsker at være selvbårne på. Vi har ikke grundlag for i dag at gætte på de økonomiske og politiske forhold, der til den tid danner rammerne for økonomien. Derfor får vi heller ikke under debatten i dag en komplet køreplan over de tiltag, der skal til for at gøre Grønland fuldstændigt økonomisk selvbårent.

 

Den politiske selvstændighed, som landstingsmedlemmet nævner i sin begrundelse, ligger ligeledes to skridt ude i fremtiden. En række af vores landstingsmedlemmer er i færd med at forhandle rammerne for en ny selvstyreordning i den dansk-grønlandske fælleskommission. Det nye ordning skal ikke udelukke senere selvstændighed, men det første skridt er selvstyre.

 

Disse forhold forhindrer imidlertid ikke, at vi tager skridt mod en mere selvbærende økonomi. Det har vi gjort på mange områder siden 1979. Landstingsmedlem Palle Christiansen anfører, at hele vores økonomi er baseret på tilskud fra andre. Men det er ikke tilfældet. Siden begyndelsen af 1990’erne har statens udgifter udgjort en mindre og mindre del af vores økonomi.

 

Forklaringen er ikke, at statens udgifter er faldet. Forklaringen er, at vores økonomi er vokset. Her ligger også svaret på, hvordan vi bliver mere økonomisk selvbårne: Vi skal skabe økonomisk vækst.

 

Under debatten om Politisk Økonomisk Beretning 2005 har landsstyret peget på, at vi i 2004, 2005 og 2006 træffer en række beslutninger, som lægger rammerne for den økonomiske politik mange år frem.

 

Vi har altså allerede taget fat på dette arbejde i kraft af de beslutninger, som landstinget traf om reformer i 2004 og eksempelvis den nye erhvervsfremmestruktur. Landsstyret har endvidere sat centraladministrationen i gang med en række projekter, der alle skal bidrage til en mere selvbærende økonomi.

 

De beslutninger, der venter på os i år og næste år drejer sig blandt andet om uddannelse, om at investere i gode rammer for erhvervene og arbejdsmarkedet, om at fremme opsparing og tiltrække og fastholde investeringer, og om at berede vejen for nye handelsmønstre i vores udenrigspolitik. Vi skal også træffe beslutninger om strukturreform i kommunerne og andre dele af den offentlige sektor, om bloktilskud og råstofordningen, om overenskomster og om at få balance i de offentlige finanser.

 

Alle disse beslutninger skal pege i samme retning: mod vækst og større selvbårenhed. Landsstyret ønsker, at vi i Landstinget på grundlag af de overordnede beslutninger, vi træffer i disse år, kan skabe enighed om et sæt rammer for den økonomiske politik eksempelvis frem mod 2020. En langsigtet økonomisk politik giver en langsigtet stabilitet i de økonomiske rammer, som kan fremme investeringsklimaet for erhvervslivet.

 

De elementer af den økonomiske politi, jeg har nævnt her, vil i vid udstrækning tegne den økonomiske politik i den første periode under en ny selvstyreordning. Det er et skridt på vejen og i den rigtige retning. Der tegner sig dermed en periode, som vil være præget af investeringer og nye strukturer i vores økonomi.

 

Landstingsmedlem Palle Christiansen peger rigtigt på, at vi ikke kommer til at finde besparelser i de nuværende udgifter svarende til det årlige bloktilskud fra staten. Selvbærende økonomi betyder, at vi kan betale vores udgifter selv. Det betyder ikke, at vi skal spare tre milliarder kroner i de offentlige udgifter. Det ville trække tæppet væk under vores velfærdsordninger.

 

Vi kan ikke spare os til selvstændighed. Men vi kommer til at indrette de offentlige udgifter efter, hvad vores økonomi formår at bære. Og vi kommer til at ændre sammensætningen af de offentlige udgifter, hvis den offentlige sektor skal bidrage til at udvikle en økonomi, der selv kan bære vores velfærd.

 

Det betyder ikke nødvendigvis en ringere levestandard, og vores omstilling til selvbærende økonomi skal bygge på en balanceret fordelingspolitik. Men det kan betyde en anden fordeling af byrder og ansvar mellem borgere, virksomheder, kommuner og Hjemmestyret. Selvstyrekommissionen har formuleret det sådan, at alle skal bidrage til samfundsøkonomien.

 

Hjemmestyret og kommunernes afgørende bidrag til en selvbærende økonomi bliver imidlertid at fjerner barriererne for, at erhvervene og den private sektor kan udvikle sig langt hurtigere end i dag.

 

Det er erhvervene og den private sektor, der i sidste ende skal bære vores økonomi. Derfor bliver væksten i erhvervene og den private sektor et omdrejningspunkt for den økonomiske politik.

 

Foran os står en proces af planlægning og beslutninger i den økonomiske politik. Vores afgørende middel til at nå målet er en disciplineret økonomisk politik, hvor vi ikke bringer endemålet i fare ved at tage kortsigtede politiske hensyn.

 

Landsstyret deler fuldt ud landstingsmedlem Palle Christiansens ønske om, at processen mod en selvbærende økonomi skal have en folkelig forankring. Landsstyret har netop taget et stort og væsentligt initiativ for at oplyse og skabe debat om selvstyreprocessen. Vi vil også oplyse og fremme debat om de beslutninger, der ligger foran os i den økonomiske politik.

 

Med disse ord ser landsstyret frem til forespørgselsdebatten.

26. april 2005                                                                                                                UPA 2005/97

 

 

Apeqquteqaat: Qanoq ilisukkut Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnikkut imminut napatinnerulersinnaavugut? Suliniutit suut aqqutigalugit Kalaallit Nunaat tamakkiisumik aningaasaqarnikkut imminut napatilersinnaava?

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

 

Akissuteqaat

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen apeqquteqaammut tassunga suliniuteqarsimanera pillugu Naalakkersuisut sinnerlugit qutsaviginiarpara. Apeqquteqarnermut tunngavimmini inatsisartunut ilaasortap pingaaruteqartut arlallit maanna sulinermut ilanngunneqartariaqartut saqqummiuppai. Inatsisartunulli ilaasortaq aamma oqaaseqarfigisarialinnik arlalinnik oqaaseqarpoq.

 

Qaqugu aningaasaqarnikkut tamakkiisumik imminut napatilernissamut apeqquterujussuuvoq atugarissaarnikkut inissisimaneq qanoq ittoq najoqqutarerusunneripput.

Maanna aningaasaqarnikkut naalakkersuinikkullu pissutsit taamanikkornissaanut aningaasaqarnermut killiliisussat eqqoriarnissaannut tunngavissaqanngilagut. Taamaattumik ullumikkut oqallinnermi suliniutit Kalaallit Nunaatsinnik aningaasaqarnikkut napatitsilersinnaasut pillugit tamakkiisumik pilersaarusiorsinnaanngilagut.

 

Naalakkersuinikkut namminersorneq inatsisartunut ilaasortap tunngavilersuutimini taasaa tassungu pinissaa naatsorsuutigiuminaappoq. Inatsisartunut ilaasortavut arlallit maanna danskit kalaallillu ataatsimut ataatsimiititaliaanni namminersorneq pillugu aaqqissuussinermut nutaamut killiliussassanik isumaqatigiinniuteqaleruttorput. Aaqqissuussinikkut nutaakkut kingusinnerusukkut nammineersinnaanissaq mattunneqassanngilaq, pisussarli siulleq tassaavoq namminersulernissaq.

 

Pissutsilli tamakku aningaasaqarnikkut nammineernerulernissamut ingerlariaqqinnissatsinnut akornutaanngillat. 1979-imiilli arlalitsigut aningaasaqrnikkut nammineq isumaginerulersimavugut. Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip oqaatigaa aningaasaqarnerput tamarmi allanit tapiissutinik tunngaveqartoq. Taamaanngilarli. 1990-ikkut aallartinneranniilli naalagaaffiup aningaasalittagaa aningaasaqarnitsinni annikilliartorsimapput.

 

Tamatumani naalagaaffiup aningaasartuutaasa apparsimanerat pissutaanngilaq. Pissutaavorli ani-ngaasaqarnerulernerput. Matumanilu aamma aningaasaqarnikkut qanoq napatinnerulersinnaanerput erserpoq: Aningaasarsiorneq annertusassagipput.

 

Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut 2005-imeersoq pillugu oqallinnermi naalakkersuisut uparuarpaat 2004-mi, 2005-imi 2006-imilu arlalinnik aalajangiigatta aalajangigassaqarlutalu ukiuni tulliuttorpassuarni aningaasaqarnikkut ingerlatsinermut tunngaviusussanik.

 

Taamaalilluta aaqqissuusseqqinneq pillugu assersuutigalugulu inuussutissarsiutinik siuarsaanerup ilusaa nutaaq pillugu inatsisartut 2004-mi aalajangiineri tunngavigalugit suliaq tamanna ingerlatilereerparput. Aammattaaq Naalakkersuisut qitiusumik allaffeqarfimmi arlalinnik aningaasaqarnikkut nammineq napatissinnaanerulernissamut tapertaasussanik suliaqartitsereerput.

 

Ukioq manna ukiullu tulliani aalajangiinissavut ilaatigut ilinniagaqarnermut, inuussutissarsiutinut suliffeqarnermullu pitsaasunik sinaakkusiinissanut aningaasalersuinissamut, sipaaruteqarnissamik siuarsaanissamut, aningaasalersuisussanik pileritsassaarinermut aningaasalersuisuujuartitsiniarnermullu, kiisalu nunanut allanut politikeqarnitsinni iliuuserisassanik nutaanik aqqutissiuussinissamut tunngapput. Aammattaaq kommunini pisortallu ingerlataanni allani aaqqissuusseriaaseq pillugu, ataatsimoortumik tapiissutit aatsitassallu pillugit peqqussut, isumaqatigiissutit pillugit, kiisalu pisortani aningaasat oqimaaqatigiissinnissaat pillugu aalajangiisussaavugut.

 

Aalajangiinerit tamakku tamarmik ataatsimut sammitinneqassapput: Aningaasaqarnerulerneq nammineernerulernerlu. Ukiuni taakkunani pingaarnertut aalajangiinerit tunngavigalugit aningaasaqarnikkut ingerlatsinermut ass. 2020-p tungaanut tunngavissiinissaq Inatsisartuni isumaqatigiissinnaassagipput naalakkersuisut kissaatigaat. Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aningaasaqarnikkut ingerlatsinikkut aningaasat killiliussat inuussutissarsiornermut aningaasalersuinermik siuarsaataasinnaasut aalajaatsuutinneqassapput.

 

Aningaasaqarnermik ingerlatsinermi tunngavigineqartut matumani taasakka namminersorneq pillugu aaqqissuussinermi nutaami piffissami siullermi aningaasaqarnermik ingerlatsinermik annertuumik ersersitsissapput. Tamanna ilorraap tungaanut siuariarneruvoq. Taamaalilluni piffissaq takkutissaaq aningaasaliissuteqarfiusoq aningaasaqarnitsinnilu nutaanik aaqqissuusiviusoq.

 

Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip eqqortumik oqaatigaa naalagaaffimmit ukiumut ataatsimoortumik tapiissutaasartut naliginik maanna aningaasartuutigisatsinni sipaarniarnertigut nassaarnavianngitsugut. Aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaanerup kingunerissavaa aningaasartuutinik nammineq akiliisinnaanissarput. Imaanngilaq pisortat aningaasartuutaanni tre milliarder kr.-inik sipaaruteqassasugut. Taamaassappat atugarissaarnissamik aaqqissuussinerput peerneqassaaq.

 

Namminersorneq sipaaruteqarnerinnakkut pilersissanngilarput. Aningaasaqarnitsigut nammanneqarsinnaasut malillugit pisortani aningaasartuutit ilusilersortussaassavavut. Atugarissaarnitsinnik attassisinnaasumik aningaasaqarnermik ineriartortitsinermut pisortat peqataassappata pisortat aningaasartuutaasa katiterneqarnerat allanngortitertussaassavarput.

 

Tamanna inuuniarnitsinni atugarisatta ajornerulersinneqarnissaannik kinguneqartariaqanngilaq, aamma aningaasaqarnermut imminut napatissinnaasumut allanngoriarnerput oqimaaqatigiissaaraluni agguataarisarnermik politikeqarnermik tunngaveqassaaq. Tamatumali innuttaasut, suliffeqarfiit, kommunit Namminersornerullutik Oqartussallu akornanni nammagassanik akisussaaffinnillu allatut agguataarinissaq kingunerisinnaavaa. Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat ima oqaasertalerpaat kikkut tamarmik inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut taperseeqataassasut.

 

Taamaattorli Namminersornerullutik Oq                      artussat kommunillu aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaasumut tunniutassaat tapersiissutaat tassaassaaq inuussutissarsiutit namminersortullu ullumikkornit sukkanerujussuarmik ineriartornissaannut aporfissanik piiaanissaq.

 

Inuussutissarsiutit namminersortullu aningaasaqarnitsinnik napatitsisuusussaapput. Taamaattumik inuussutissarsiutit namminersortullu amerliartornerat aningaasaqarnermik ingerlatsisuulissapput.

 

Aningaasaqarnikkut ingerlatsinermi pilersaarusiorlutalu aalajangersagassaqarpugut. Anguniakkavut angujumallugit immitsinnut annertuumik piumaffigaluta aningaasaqarnermik ingerlatsisariaqarpugut, uungaaraannaq politikkikkut ingerlatsineq pinnagu taama ilioraluarutta anguniagarput ulorianartorsiorfissagutsigu.

 

Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip namminiileriartornerup taama ittup kalaallit inuiaat kissaataannik aallaaveqarnissaanik kissaateqarnera Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaat. Naalakkersuisut namminersuleriartorneq pillugu paasissutissiinissamut oqallitsitsinissamullu pingaarutilimmik suliniuterput. Aammattaaq aningaasaqarnikkut ingerlatsinermi aalajangiinissavut pillugit paasissutissiissaagut oqallitsitsillutalu.

 

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnissaq qilanaaraat.