Samling

20. april 2005

FM 2005 /16

Forslag til landstingstillægsbevillingslov for 2004

1. behandling

Fra Demokraternes side vil vi ikke bruge dette ordførerindlæg til at gå i detaljer om de enkelte bevillinger i tillægsbevillingsloven.

Vi ønsker derimod at rette fokus på de sager hvor Finansudvalget ikke har været enige med Landsstyret, samt en generel bemærkning om samarbejdet mellem Landsstyret og Finansudvalget i forbindelse med godkendelse af bevillinger.

Finansudvalget har igennem året været tilskuere til, at adskillige sager er fremsendt til bevilling hos Finansudvalget uden at Landsstyret sammen med bevillingen har sendt den fornødne information og dokumentation. Dette har ført til, at Finansudvalget i en del sager har udsat sin stillingtagen indtil den nødvendige information er indhentet. Det betyder, at disse sager er blevet trukket unødvendigt i langdrag.

Vi skal derfor opfordre Landsstyret til, at være mere omhyggelig med  at tilsende den nødvendige information til Finansudvalget, således at vores grundlag for at træffe en beslutning sker på et så oplyst grundlag så muligt, og således at den politiske stillingtagen forsinkes mindst muligt.

Et andet område vi fra Demokraterne ser på med bekymring, og som vi fra Finansudvalget i flere omgange har gjort Landsstyret opmærksom på uden at dette dog har hjulpet, er de sager hvor Landsstyret informerer offentligheden om sagen inden denne er fremsendt til Finansudvalget til godkendelse.

Dette skaber et uheldigt pres på Finansudvalget – man kan fristes til at sige, at Landsstyret med denne manøvre tager kvælertag på Finansudvalget, og efterlader befolkningen med det indtryk af, at sagen er godkendt. Igennem året har vi oplevet sager, som først bliver tilsendt Finansudvalget adskillige uger efter at offentligheden er informeret. Dermed virker det som om at Finansudvalget bevidst forhaler sagerne, hvilket absolut ikke er tilfældet. Vi skal derfor opfordre Landsstyret til ikke i fremtiden at benytte denne praksis.

En andet punkt som påkalder sig opmærksomhed, er de sager hvor Landsstyret har fremsendt ansøgninger på et så sent tidspunkt på året, at der reelt er tale om deciderede efterbevillinger, der har til hensigt at dække over et overforbrug i de enkelte direktorater.

Finansudvalget har i forbindelse med behandlingen af Landskassens regnskaber for 2003, fået en kraftig henstilling fra Revisionsudvalget om ikke i fremtiden at godkende sager som har karakter af efterbevillinger pga. manglende budgetopfølgning fra Landsstyret side. Fra Demokraterne har vi taget Revisionsudvalget henstilling til efterretning.

Det tredje punkt som kræver særlig opmærksomhed, er de sager hvor Landsstyret gentagende gange fremsender den samme sag til behandling i Finansudvalget, med et håb om at Udvalget vil ændre tidligere beslutninger.

Finansudvalget modtog i november måned en ansøgning om tillægsbevilling fra KIIIP. Landsstyret havde brug for en tillægsbevilling, således at det pågældende Landsstyremedlem slap for at skulle komme med yderligere forklaring ved aflæggelsen af Landskassens regnskab for 2004.

Ansøgningen bar helt klart præg af at være en efterbevilling, da de ansøgte midler allerede tidligere på året var forbrugt. Et flertal i Finansudvalget vurderede i henhold til Budgetlovens bestemmelser, at der ikke var tale om et pludseligt opstået behov i KIIIP, da overforbruget allerede var opstået langt tidligere på året. Flertallet i Udvalget fulgte således alene bestemmelserne i Budgetloven, som er vedtaget af et samlet Landsting, og meddelte herefter Landsstyret, at ansøgningen ikke kunne godkendes.

Landsstyret var imidlertid særdeles utilfreds med, at Finansudvalget blot fulgte reglerne i Budgetloven, og det kan syntes som om nogle medlemmer af Finansudvalget efterfølgende blev overtalt til at ændre deres standpunkt i ovennævnte sag. Landsstyret fremsendte derfor sagen d. 16. december 2004 til fornyet stillingtagen i Finansudvalget, og her var der overraskende nok opstået et flertal, således at ansøgningen kunne godkendes. 

Fra Demokraterne mener vi, at Landsstyret med denne fremgangsmåde udviser manglende respekt overfor Finansudvalgets beslutninger. Finansudvalget har den endegyldige kompetence til at godkende eller afslå ansøgninger fremsat af Landsstyret. Hvis Finansudvalget i en sag vurderer, at en godkendelse vil stride mod budgetlovens bestemmelser, så er Udvalget i sin gode ret til at træffe en sådan beslutning, og dette bør ikke på nogen måde anfægtes af Landsstyret. Vi skal derfor opfordre Landstyret til i fremtiden at respektere Finansudvalgets beslutninger, selvom de går Landsstyret imod.

Finansudvalget fungerer som Landstingets økonomiske vagthund, og det er vores fornemste opgave at sikre, at bestemmelserne i Budgetloven bliver overholdt……

Med disse bemærkninger, henviser vi forslaget til yderligere behandling i Finansudvalget.

Per Skaaning

Demokraatit/Demokraterne

 

23. april 2005

FM 2005 /16

 

2004-mi ilassutitut aningaasaliissutinut Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

1. behandling

 

Ilassutitut aningaasaliissutissat pillugit immikkuualuttut pulaffigissallugit Demokraatinit oqaaseqarnermi piffissaajaatiginianngilagut.

 

Akerlianik sammisat aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami  naalakkersuisunik isumaqatigiinngiffiusut eqqartorusuppagut, kiisalu aningaasaliissutinik akuersissuteqartarnermut atatillugu Naalakkersuisut Aningaasaqarnermullu Ataatsimiititaliap akornanni suleqatigiinneq pillugu nalinginnaasumik oqaaseqaateqarniarluta.

 

Ukiup ingerlanerani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isiginnaartutut inissisimasarsimavoq, suliassani arlalinni aningaasaliissutit Aningaasaqarnermut ataatsimiittialiamut nassiunneqartarsimanerini, Naalakkersuisut aningaasaliissutissat pillugit paasissutissanik uppernarsaatinillu ilanngussinngivillutik nassiuttagaannut. Tamatuma nassatarisimavaa suliassani arlalinni isummernissani kinguartittarsimavaa paasissutissat pisariaqartinneqartut takkunneqarnissaasa tungaannut. Taamaaliornikkut suliassat pisariaqanngitsumik kinguarsarneqartarput.

 

Taamaammat Naalakkersuisut kaammattorusuppagut paasissutissat pisariaqartinneqartut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut nassiuttarnissaat pimoorunnerulaartaqqullugit, taamaalillluni aalajangiinissatsinnut sapinngisamik paasissuteqarnissatsinnut tunngaveqartarniassagattaq, taamallu politikkikkut aalajangiinissat sapinngisamik kinguarsartariaqassanngimmata.

 

Demokraatinit isumakuluutigisartakkatta ilagaat, Aningaasaqarnermullu ataatsimiittialiami iluaqutaanngitsumik arlaleriarluta Naalakkersuisunut uparuaatigisarsimasaraluagut tassaapput, sammisat Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut akuerineqartussatut suliluunniit nassiunneqanngitsut Naalakkersuisut tamanut saqqummiuttarneri.

 

Tamakku Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut pitsaanngitsumik tinnersaarutaasarput - oqarusunnarlunilu Naalakkersuisut taamaaliornermikkut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq toqqusassisaraat, taamaaliornikkullu innuttaasut isumaqartilersarlugit suliaq akuerineqareersoq. Ukiup ingerlanerani misigisarparput sammisat arlallit tamanut ilisimatitsissutigineqareernerini

sapaatit akunneri arlallit qaangiutereersut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut nassiunneqartarlutik. Taamaaliornikkut isumaqalersitsisoqartarpoq Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap suliassat piaaralutik kinguarsartaraat, taamaanngilluinnarporli. Taamaammat naalakkersuisut kaammattussavagut taama suleriaaseqarneq siunissami qimaqqullugu.

 

Maluginiarneqartoq alla tassaavoq sammisat ilaanni Naalakkersuisut ima kingusitsigisumik qinnuteqartarlutik aningaasaliissuteqartarnertut taaneqarsinnaallutik, pisortaqarfinni ataasiakkaani atuivallaarsimanernut matussusiinisamik siunertaqartunik.

 

Landskarsip 2003-mut naatsorsuutai Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap sammineranut atatillugu Kukkunersiunermut ataatsimiititaliamit sakkortuumik uparuarneqarpoq missingersuutit naalakkersuisunit malinnaaffiginninnginneranik peqquteqartunik siunissami aningaasaleeqqinnertut isikkullit akuerisannginnissaat piumasaqaateqarfigalugu. Kukkunersiunermut ataatsimiititaliap inassutigisaa Demokraatinit paasillugu akueraarput.

 

Uparuagassat pingajuat immikkut maluginiaqquneqartoq tassaavoq suliassat taakkorluinnaat Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut ataatsimiititalimut sammeqqullugit nassiuttaqattaartuagaat, neriuutigalugu aalajangereersimasat Ataatsimiititaliap allanngortissagai.

 

Novebarip qaammataagaa Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq ilassutitut aningaasaliissutissatut qinnuteqaat KIIP-imit tiguaa. Naalakkersuisut ilassutitut aningaasaliissuteqarnissaq pisariaqartippaat, taamaaliornikkut Naalakkersuisunut ilaasortaq pineqartoq Landskarsip 2004-mut naatsorsuutaasa saqqummiunneqarneranni itisiliilluni nassuiaateqannginniassaa siunertarineqarluni.

 

Qinnuteqaat aningaasaliissuteqaqqinnissatut isikkoqarluinnarpoq, aningaasammi qinnutigineqartut ukiup ingerlanerani atorneqareersimammata. Missingersuusiornermi Inatsimmi aalajangersakkat malillugit Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut naliliipput, KIIP-imi atorfissaqartitsileriasaarnermik tamanna peqquteqanngitsoq, atuivallaarnermi ukioq imaalitsiaannartoq pisimammat. Taamaammat Missingersuinermut inatsimmi aalajangersakkat Inatsisartut tamarmiullutik akuerisimasaat ataatsimiititaliap taamaallaat malippaat, taamaattumillu Naalakkersuisut ilisimatippaat qinnuteqaat akuerineqarsinnaanngitsoq.

 

Taamaattorli Missingersuusiornermut inatsit Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap maliinnarsimammagu naalakkersuisut iluarinngilluinnarpaat, isumaqarnarsivorlu sammisami taaneqartumi Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami ilaasortat ilaat isummaminnik allanngortitsinissaannik tinnersaarneqarlutik pinngitsaaliusarneqarsimasut. Taamaammat Naalakkersuisut suliaq Aningaasaqqarnermut ataatsimiittaliamut isummerfigeqqeqqullugu ulloq 16. december 2004 nassiuteqqippaa, tassanilu uissuumminaqisumik amerlanerussuteqartoqalersimavoq qinnuteqaat akuerisinnaanngortillugu.

 

Demokraatinit isumaqarpugut Naalakkersuisut taama suleriaaseqarnermikkut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap aalajangigaannik ataqqinninngissuseqarnermik takutitsisut. Qinnuteqaatit Naalakkkersuisunit nassiunneqartut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq kisimi akuersisinnaatitaallunilu itigartitsisinnaatitaavoq. Sammisani Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq akuersinissaq missingersuusiornermut inatsimmi aalajangersakkanut uniuuttutut naliliippat Ataatsimiititaliaq taamaaliornissaminut pisinnaatitaalluinnarpoq, tamannalu qanoq ilisukkulluunniit Naalakkersuisunit akerlilerneqarsinnaasariaqanngilaq. Taamaattumik Naalakkersuisut kaammattussavagut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap aalajangigai siunissami ataqqeqqullugit, Naalakersuisulluunniit isumaannut uniuukkaluarpat.

 

Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq Inatsisartut aningaasarsiornikkut nakkutilliisuisut atuuppoq, suliassatsinnilu pingaarnersaavoq Missingersuusiornermut inatsimmi aalajangersakkat eqquutsinnissaasa qulakkeernissaat.

 

Taama oqaaseqarluta siunnersuutip Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami suliareqqinneqarnissaa inassutigaarput

 

 

Per Skaaning

Demokraatit/Demokraterne