Samling
TILLÆGSBETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2004 afgivet til lovforslagets 3. behandling
Finansudvalget har følgende sammensætning
Landstingsmedlem Simon Olsen (Siumut), formand
Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen (Inuit Ataqatigiit), næstformand
Landstingsmedlem Ruth Heilmann (Siumut)
Landstingsmedlem Augusta Salling (Atassut)
Landstingsmedlem Per Skaaning (Demokraterne)
1. Indledning
Forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 2004 blev 2. behandlet den 2. maj 2005.
Finansudvalget fremlægger hermed sin tillægsbetænkning til 3. behandlingen, idet Finansudvalget har ønsket at videregive de oplysninger som Udvalget har modtaget fra Landsstyret på spørgsmål optaget i betænkningen til 2. behandlingen.
Svarene er modtaget med brev fra Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender den 6. maj 2005. Der er modtaget svar fra
- Landsstyreformanden
- Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen
- Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
- Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst
- Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø.
De modtagne svar er gengivet i det følgende afsnit, og der er i nødvendigt omfang medtaget bemærkninger fra Finansudvalget.
2. De modtagne svar fra Landsstyret
2.1 Brevet fra Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender
"Efter debatten under 2. behandlingen i Landstinget og fremlæggelsen af Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af tillægsbevillingsloven 2004 finder jeg det positivt, at Finansudvalget og landsstyret er enige om behovet for en stram økonomistyring.
Landsstyret har allerede i 2005 besluttet, at stramme økonomistyringen yderligere. Herunder har landsstyret allerede besluttet, at sende Finansudvalget en budgetopfølgning efter 1. kvartal. Finansudvalget har bedt om en budgetopfølgning efter april, men landsstyret har besluttet at fremskynde fremsendelsen da processen allerede er i gang i landsstyret.
Landsstyret har siden 2003 gennemført en strammere økonomistyring, som har resulteret i, at de problemområder vi står overfor i dag er andre og mindre end for blot få år siden.
Derfor står vi ikke med et regnskab for 2004 med store overforbrug på de enkelte områder. Der er på nogle få områder søgt sene tillægsbevillingssager i løbet af 2004. Men det samlede omfang af disse problemstillinger er fortsat langt mindre end for bare få år siden.
Den strammere økonomistyring i 2004 og senest i 2005 betyder, at landsstyret kan reagere stadig tidligere på forbrugsudviklingen. Det indebærer også, at landsstyret stadig arbejder for at reagere tidligere i sager der kræver, at de bevilgende myndigheder bliver involveret.
Udover de ovenstående generelle bemærkninger vedlægger jeg svar på Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af tillægsbevillingsloven 2004 fra Landsstyreformanden, Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsenet, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst og Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø.
Jeg vil ønske Finansudvalget god arbejdslyst frem til 3. behandlingen af tillægsbevillingsloven for 2004 og landsstyret står naturligvis til rådighed, hvis Finansudvalget har yderligere spørgsmål."
Finansudvalgets bemærkninger
Finansudvalget skal udtrykke sin anerkendelse af, at der i de senere år er sket en betydelig opstramning af økonomistyringen set i forhold til specielt det "katastrofale" regnskab for 2001. Landskassen regnskab for 2004 viser dette med al tydelighed.
Finansudvalget takker for den tilsendte Budgetorientering efter 1. kvartal, men imødeser fortsat, at Landsstyret opfylder Udvalgets ønske fra brevet af 18.4.2005:
En Budgetorientering pr. ultimo april med en opgørelse over det indeværende finansårs forbrug og forventninger for resten af året set i forhold til finanslovens bevillinger for dette år, vil sikre Finansudvalget og øvrige modtagere af denne budgetorientering en større viden om udviklingen i løbet af året. Herefter vil der således blive fremlagt budgetorienteringer efter den 4. og den 8. måned i året.
Herudover imødeser Finansudvalget, at der i 2005 ikke bliver fremsendt efterbevillingsansøgninger og ej heller tillægsbevillingsansøgninger sidst på året.
Finansudvalget skal i denne forbindelse citere følgende fra Udvalgets brev af 18.4.2005 til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender:
Finansudvalget har adskillige gange påpeget at det er uhensigtsmæssigt med fremsendelse af bevillingsansøgninger på så sent et tidspunkt, hvor det ofte må konstateres at der er tale om efterbevillinger! Finansudvalget finder principielt at den slags ansøgninger ikke bør godkendes, da midlerne må anses for brugt på dette tidspunkt, hvorfor hensigten med efterbevillingsansøgningerne alene er at sminke Landskassens regnskab.
Finansudvalget finder principielt at det er mere hensigtsmæssigt at undlade at godkende disse ansøgninger, idet Landsstyret så får lejlighed til ved regnskabsafslutningen at afgive de nødvendige regnskabsmæssige forklaringer, der kan danne grundlag dels for en forbedret økonomistyring, dels fremme åbenheden omkring Landskassens økonomi.
Finansudvalget finder at bevillingsansøgninger altid bør fremsendes så tidligt, at Landsstyret har mulighed for at overholde den oprindelige bevilling, hvis Finansudvalget skulle beslutte at meddele afslag på en ansøgning.
2.2 Svaret fra Landsstyreformanden
"Finansudvalget har i sin betænkning af 26. april 2005 vedrørende forslag til landstingstillægsbevillingslov 2004 anmodet om oplysninger om, SLICA-projektet.
Der et anmode om oplysninger om, hvornår SLICA-projektet færdiggøres, og om at modtage oplysninger om de samlede omkostninger hertil, samt Hjemmestyrets andel heraf.
I den anledning kan følgende oplyses.
Grønlands Statistik har som international koordinator og ansvarlig for gennemførelsen af Det arktiske Levevilkårsprojekt, SLiCA i perioden 1997-2004 modtaget følgende beløb til dækning af udgifter på den grønlandske såvel som den internationale del af undersøgelsen:
|
| |
|
| |
|
Støtte modtaget til det grønlandske projekt og international koordinering: 8.816.500 kr. | |
|
| |
|
| |
|
| |
Landskassebidraget udgør 32,3 % af de samlede tilskud.
Projektchefens lønudgifter er i 2004 afholdt af henholdsvis Grønlands Statistiks og Landsstyrets Sekretariats administrationsbevillinger og indgår derfor ikke i ovenstående beløb.
Dataindsamlingen - altså gennemførelsen af personlige interviews - på den grønlandske del af den arktiske levevilkårsundersøgelse nærmer sig sin afslutning. Interviewing er således afsluttet i Ammassalik, Paamiut, Nanortalik og Qaqortoq kommuner (altså både byer og bygder) samt i bygderne i Nuuk, Aasiaat og Ilulissat. Der mangler godt 200 interviews i Nuuk, Ilulissat og Upernavik kommuner. Interviewing forventes afsluttet primo juni 2005.
Der er løbende foretaget validering samt indtastning af spørgeskemaer, hvorfor analysearbejdet på det samlede datamateriale kan begynde i juni måned 2005.
Den første oversigtsanalyse af levevilkårene for befolkningen i Grønland forventes herefter færdiggjort i efteråret 2005.
Der vil kunne udarbejdes en lang række analyser om delemner. Til nogle af disse analyser er der søgt fondsmidler for at kunne tilknytte forskningsmedarbejdere med henblik på en hurtigere gennemførelse af disse delanalyser.¿
Finansudvalgets bemærkninger
Finansudvalget forventer, at den nu fastsatte tidsplan bliver overholdt og at Den første oversigtsanalyse af levevilkårene for befolkningen i Grønland fremsendes til medlemmerne af Landstinget under EM 2005.
2.3 Svaret fra Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen
"Finansudvalget udbeder sig landstyrets kommentar til sag. Nr. 04-10, hvor ""Finansudvalget godkender indstillingerne fra Landsstyret, under forudsætning af at sætningen Puljen forvaltes af Familiedirektoratet nederst i budgetbidragene til hovedkontiene 30.14.15, 30.14.16 og 30.14.25 udgår."
Da den nævnte sætning alligevel er medtaget i de 3 budgetbidrag må Finansudvalget konstatere at Finansudvalget godkender indstillingerne fra Landsstyret under forudsætning Udvalgets godkendelse i princippet må anses for at være bortfaldet! "
Landstyret skal beklage, at den omtalte sætning ikke er blevet slettet som var forudsætningen for Finansudvalgets godkendelse. Dog kan landsstyret oplyse, at forvaltningen er sket i overensstemmelse med Finansudvalgets beslutninger og forudsætninger."
Finansudvalgets bemærkninger
Finansudvalget tager svaret til efterretning, idet Udvalget forventer, at Landsstyret ved redigeringen af fremtidige TB-forslag udviser tilstrækkelig omhyggelighed.
2.4 Svaret fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
"Finansudvalget har i betænkning over tillægsbevillingsloven 2004 anmodet om oplysninger i forbindelse med ansøgning om en række tekstanmærkninger jf. betænkningens pkt. 7/side 14.
Det kan oplyses, at disse tekstanmærkninger er som følge af ændring i anden lovgivning, som ikke i første omgang tog højde for bevillingsforudsætningerne i finansloven. Formålet med tekstanmærkningerne fremgår af bidragene, hvor der er fremført, at tekstanmærkninger søges som følge af ændring i den seneste lovgivning."
Finansudvalgets bemærkninger
Finansudvalget har i sin betænkning til 2. behandlingen bl.a. anført:
Tekstanmærkningen til hovedkonto 40.13.52 er fuldstændig magen til den der er optaget i FL 2004, hvorfor den må anses for at være overflødig. Landsstyret bedes derfor oplyse hvorfor der er søgt denne tekstanmærkning. Bemærkningerne til tekstanmærkningen er i øvrigt næsten identiske med dem der er optaget i FL 2004, og de oplyser således intet om hvorfor der er optaget en ny tekstanmærkning.
For den sidste tekstanmærkning, som er til hovedkonto 40.13.55, er teksten og bemærkningerne fuldstændig identiske med oplysningerne i FL 2004 bortset fra at bidragsåret 2003 nu er ændret til bidragsåret 2004 i tekstanmærkningen. I bemærkningerne har Landsstyret altså overhovedet ikke oplyst at årsagen til ændringen netop var for at ændre årstallet til 2004.
Finansudvalget finder det beklageligt at Landsstyret ikke medtager relevante bemærkninger til tekstanmærkningerne.
Finansudvalget finder ikke at Landsstyremedlemmet har svaret på det Finansudvalget har anmodet om, og forventer derfor at modtage et tilfredsstillende svar.
2.5 Svaret fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst
"Finansudvalget har i forbindelse med udvalgets behandling af sag nr. 04.49 på Finansudvalgets møde den 21. september 2004 anmodet Landsstyret om en kort redegørelse for forbruget i 2004 på hovedkonto 50.01.04, Genetableringsstøtte.
Der er i alt i 2004, som det fremgår af Landskassens regnskab for 2004 disponeret kr. 971.196 fra denne hovedkonto, hvoraf kr. 882.762 er udbetalt til i alt 46 personer, på grundlag af deres ansøgning om genetableringsstøtte.
Der er herudover anvendt kr. 63.434 til TV-spots mv. til generel oplysning om ordningen, herunder om at ordningen fordrer en konkret ansøgning på de udsendte ansøgningsformularer. Endelig er der fejludbetalt kr. 25.000, som er returneret til Hjemmestyret med virkning for finansåret 2005.
Der er i 2004 i alt modtaget godt 400 ansøgninger om støtte og det er således godt 10% af ansøgningerne, som er imødekommet, da kun disse anses for at falde ind under de betingelser, som der er fastsat for modtagelse af genetableringsstøtte.
Udbetalingerne har været koncentreret om en enkeltstående begivenhed i Uummannaq, hvor flere fangere/fiskere mistede alt fangst- og fiskeriudstyr under en voldsom storm. Samlet er der her udbetalt genetableringsstøtte med kr. 420.000.
Herudover er der ydet genetableringsstøtte til fangere i Qaanaaq-området til indkøb af foder til hundene med samlet kr. 108.000, og endelig er der til enkelte fiskere/fangere fordelt på hele vestkysten udbetalt i alt kr. 354.000 fordelt på 13 personer.
Det er vanskeligt på baggrund af den forholdsvise korte periode, hvori at ordningen har eksisteret, at udtale sig om omfanget af genetableringsstøtteordningen i de kommende år, da udbetaling naturligt er en følge af stedfundne hændelser, som kan sidestilles med ulykker.
Sådanne hændelser falder naturligvis ikke med bestemte tidsintervaller og med heraf jævnt fordelte omkostninger.
Med den indtil forholdsvis restriktive forvaltning af området, synes der ikke umiddelbart behov for at ændre bevillingsomfanget.
Nærværende skrivelse er fremsendt til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, som på Landsstyrets vegne vil udarbejde en samlet besvarelse til Finansudvalget på udvalgets betænkning i forbindelse med Landstingets behandling af Tillægsbevillingslov for 2004.¿
Finansudvalgets bemærkninger
Finansudvalget takker for den korte redegørelse, og konstaterer med tilfredshed, at det synes som om der er lagt op til en forholdsvis restriktiv forvaltning af området.
Finansudvalget har i sine bemærkninger i sin afgørelse af 21.09.2004 bl.a. anført:
Finansudvalget undrer sig over at der søges en bevilling på 3 mio. kr. i år, idet udbetalingerne i det første år må antages at være noget mindre end når ordningen er fuldt indarbejdet. Er der taget tilstrækkelig højde for sagsbehandlingstiden? Hvad betyder det at der kun kan bogføres udgifter i 2004-regnskabet til engang i februar 2005?
En del af de anmeldte sager i 2004 må vel påregnes afklaret et stykke ind i 2005, eller på et tidspunkt hvor der alene kan anvendes midler fra en bevilling på FL 2005!
Finansudvalget skal på denne baggrund anmode om et realistisk skøn over de forventede udgifter til ordningen i 2004.
Finansudvalget kan konstatere at der i 2004 er bogført udgifter på kontoen på 971.196 kr., hvilket er 32,4% af den søgte bevilling på 3 mio. kr.!
På denne baggrund må Finansudvalget tillige konstatere at Landsstyrets skøn over udgifterne i 2004 ikke har været realistisk!
2.6 Svaret fra Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø
"I Betænkning afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2004 til lovforslagets 2. behandling, stilles der er en del spørgsmål til tillægsbevillinger under aktivitetsområderne 80 nyanlæg og 90 renovering, som jeg her vil redegøre for.
For at kunne se sammenhængen mellem spørgsmål og svar, er Finansudvalgets spørgsmål gengivet i kursiv skrift.
9. Anlægs- og renoveringsområdet
Finansudvalget har bemærket sig, at der på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve er en bevilling på -290.000 kr., hvilket betyder, at der er et overtræk på dette beløb. Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om hvordan dette kan ske.
svar:
Landsstyret har ikke budgetteret med et merforbrug på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve, nyanlæg, og der følges løbende op på både hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve, nyanlæg og hovedkonto 90.00.01 Omrokeringsreserve, renovering.
En ansøgning om reeferstik til Paamiut havn blev berostillet ved brev af 30. november, efter det havde været til behandling i Landstingets Finansudvalg (sag nr. 0.31.06/04-00070. behandlet af Landstingets Finansudvalg den 23. november).
I dette oplæg indgik bl.a. en positiv rokering på 281.000 kr. Til hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve, nyanlæg.
Efterfølgende fremsendte Landsstyret en bevillingsansøgning til Landstingets Finansudvalg vedrørende en række projekter på Nukissiorfiits område (Landstingets Finansudvalgs sags nr. 0.31.06/04-00085). Denne bevillingsansøgning var imidlertid afhængig af, at hovedkonto 80.00.01 tidligere havde fået tilført de 281.000 kr., som indgik i oplægget vedrørende reeferstikkene i Paamiut.
Der burde derfor retteligt have været ansøgt om rokering fra hovedkonto 90.00.01 Omrokeringsreserve renovering fremfor hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve nyanlæg. Det skal landsstyret beklage.
Overordnet set betyder det, at hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve nyanlæg endte ud med en overskridelse på 290.000 kr. og hovedkonto 90.00.01 Omrokeringsreserve renovering endte ud med en uforbrugt bevilling på 2.292.000 kr. Samlet set er der altså uforbrugte bevillinger på omrokeringsreserverne på 2.002.000 kr. i henhold til Landskassens regnskab 2004.
11.2
90.00.10 Tilbageførsler fra anlægs- og renoveringsfonden sag nr. 04-21
Det andet afsnit i budgetbidraget virker helt uforståeligt og bør udgå. Landsstyrets bemærkninger hertil efterlyses i øvrigt.
Svar:
Andet afsnit i budgetbidraget er en uddybende forklaring på hvordan de samlede udgifter på 15,5 mio. Kr. til nye projekter til fiskeindustrien i Paamiut, finansieres. Andet afsnit var tiltænkt som en hjælp til læseren, så de øvrige budgetbidrag der omhandler tillægsbevillingssagen nemt og hurtigt kan slås op. Landsstyret beklager at afsnittet er formuleret på en måde, så det kan virke lidt ud af sammenhæng med det første afsnit.
91.41.72 Sektorprogram, renovering af klimaskærme
Da Finansudvalget ser meget alvorligt på den åbenbart manglende handling fra Landsstyrets side på dette område, skal Udvalget anmode om en status for hvad der er passeret siden 3. behandlingen af FFL 2005, og om oplysninger om hvilke initiativer Landsstyret har taget og påtænker at tage.
Svar:
Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Miljø har siden 3. behandlingen af FFL 2005 undersøgt mulighederne for at forbedre kollegieforholdene ved GU i Aasiaat.
Dette har resulteret i, at der blev udarbejdet et oplæg til Landsstyret til efterfølgende behandling i Landstingets Finansudvalg. Oplægget blev sendt til høring i Økonomidirektoratet den 18. marts, og der blev efterfølgende holdt et møde mellem embedsmænd fra Økonomidirektoratet og fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur den 29. marts. Mødet resulterede i en fælles forståelse af, at det ville være hensigtsmæssigt at inddrage andre aspekter, så som skolerenoveringer, i oplægget. Dette for at give Landsstyret og Landstingets Finansudvalg en bedre mulighed for at foretage prioriteringer.
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har efterfølgende kontaktet rådgivere vedrørende specifikke skoleprojekter med henblik på at fremskynde disse.
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har den 2. maj 2005 telefonisk fået en henvendelse fra Aasiaat Kommune om kollegiesituationen. Aasiaat Kommune vil primo uge 19 fremsende yderligere materiale til direktoratet.
På baggrund af ovenstående forventer Direktoratet for Boliger og Infrastruktur snarest at udarbejde et nyt oplæg, som vil tilgå Landstingets Finansudvalg, så snart det har været behandlet i Landsstyret. Dette forventes at kunne ske i slutningen af denne eller begyndelsen af næste måned.
11.3
Sag nr. 04-57 Udmøntning af midler på hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver til anlægsopgaver på familie- og sundhedsområdet (FU-møde 30.09.2004)
Svar:
Landsstyret beklager, at de ønskede oplysninger ikke er blevet fremsendt rettidigt. I nedenstående oversigt er der for hvert enkelt projekt specificeret den givne tillægsbevilling og forbruget på hvert enkelt projekt i 2004.
|
Projekttitel |
Totalbevilling |
Bevilling 2004 (mio. kr.) |
Forbrug i 2004 |
|
Diverse småprojekter + huskøb Uummannaq, Familiedirektoratet |
4,55 |
4,55 |
581.000 |
|
Ny Ivaaraq & ombygning Gamle Ivaaraq |
26,00 |
5,50 |
1.305.000 |
|
Prinsesse Margrethes Børnehjem, Ammassalik |
24,20 |
6,00 |
0 |
|
Satellit til børn og unge med særlige behov, Nuuk |
2,60 |
0,50 |
191.000 |
|
Diverse småprojekter, Sundhedsvæsenet |
4,55 |
4,55 |
1.005.000 |
|
Renovering Qaqortoq Sygehus |
17,10 |
4,50 |
80.000 |
|
Køkken og Vaskeri Qasigiannguit sygehus |
10,0 |
1,10 |
4.845.000 |
|
Bygdekonsultation, Niaqornaarsuk, projektering |
0,20 |
0,20 |
0 |
|
Bygdekonsultation, Kuummiut, projektering |
0,20 |
0,20 |
0 |
|
Skoletandklinik USK, Nuuk |
1,80 |
1,35 |
0 |
|
Skoletandklinik Ilulissat |
1,00 |
0,60 |
0 |
|
I alt |
83,30 |
29,05 |
8.007.000 |
Finansudvalgets bemærkninger
Finansudvalget tager besvarelsen til efterretning, idet Finansudvalget imødeser Landsstyrets forslag på kollegieområdet i Aasiaat.
Med hensyn til oplysningerne til sag nr. 04-57 fremgår det tydeligt at Landsstyret ikke har budgetteret realistisk, således som det ellers er foreskrevet i Budgetregulativet.
Der kan også her tales om budgethamstring!
Det samme forhold gør sig gældende i bl.a. finansudvalgssagerne 04-65, -68, -69, -75, -87 og -90, jfr. bilag A til Finansudvalgets betænkningen til 2. behandlingen af TB 2004.
Finansudvalget skal derfor benytte lejligheden til at optage henstilling nr. 9 og 10 vedrørende den fremtidige budgettering og udmøntning på anlægsområdet samt administration af anlægs- og renoveringsfonden. Der henvises herom til betænkningens afsnit 3.
3. Henstillinger fra Finansudvalget
Henstilling nr. 9
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret fremover sikrer at der budgetteres med et realistisk afløb på anlægsprojekter, og således at der fremover ikke bevidst bevilges midler, som blot kommer til at ligge passivt i anlægs- og renoveringsfonden.
Finansudvalget skal henvise til at det, jfr. budgetregulativet (afsnit 4.4, 8.5.1 og 8.5.8), er et hovedprincip på anlægsområdet, at der skal budgetteres med et realistisk afløb, og således at der ikke bevidst henlægges midler til ¿opsparing¿ i anlægs- og renoveringsfonden.
Henstilling nr. 10
Finansudvalget skal endelig henstille, at Landsstyret arbejder målrettet på at nedbringe mængden af opsamlede midler i Anlægs- og Renoveringsfonden, således at midlerne kan bringes til at arbejde aktivt i samfundet.
4. Indstillinger fra Finansudvalget
Et enigt Finansudvalg indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse i uændret form her ved Landstingets 3. behandling.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Finansudvalg overgive Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2004 til Landstingets 3. behandling.
|
|
|
|
|
|
Simon Olsen, formand (Siumut) |
|
|
|
|
|
|
Aqqalukasik Kanuthsen (IA) |
|
Ruth Heilmann (Siumut) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Augusta Salling (Atassut) |
|
Per Skaaning (Demokraterne) |
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Forslag til landstingslov eller forordning fremsat af Landsstyret 05 FM
Inatsisartut 2004-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut
pillugu
Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata
ILASSUTITUT ISUMALIUTISSIISSUTAA
Inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilaasortai ukuupput:
Inatsisartunut ilaasortaq Simon Olsen (Siumut), siulittaasoq
Inatsisartunut ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen (Inuit Ataqatigiit), siulittaasup tullia
Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann (Siumut)
Inatsisartunut ilaasortaq Augusta Salling (Atassut)
Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning (Demokraatit)
1. Allaqqaasiut
Inatsisartut 2004-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut 2. maj 2005-imi aappassaaneerneqarpoq.
Apeqqutinut aappassaaneerinissamut isumaliutissiissummi ilanngunneqarsimasunut Naalakkersuisunit akissutitut ataatsimiititaliamit tiguneqartut ingerlatseqqinneqarnissaat kissaatigineqarmat pingajussaaneerinissamut ilassutitut isumaliutissiissummik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq matumuuna saqqummiussivoq.
Akissutit Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisup 6. maj 2005-imi allagaqarneratigut tiguneqarput. Ukunannga akissutit tiguneqarput:
- Naalakkersuisut Siulittaasuat
- Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoq
- Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq
- Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq
- Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq
Akissutit tiguneqartut immikkoortuni tullerni issuaavigineqarput pisariaqarneralu naapertorlugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai ilanngunneqartarlutik.
2. Akissutitut Naalakkersuisunit tiguneqartut
2.1 Aningaasanut Nunanullu Naalakkersuisumit allakkat
¿Inatsisartut aappassaaneerinninnermi oqallinnerisa kingorna aammalu 2004-mut Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisip aappassaaneerneqarnissaanut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaata saqqummiunneqarnerata kingorna Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq naalakkersuisullu aningaasaqarnermik sukannersumik aqutsinissamik pisariaqartitsisoqarneranut isumaqataammata iluarisimaarpara.
Naalakkersuisut 2005-imi aalajangereerpaat aningaasaqarnermik aqutsineq sukannernerulersinneqaqqissasoq. Tassunga ilanngullugu qaammatit pingasut siulliit kingorna missingersuutinik malinnaaneq pillugu allakkiamik Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut nassitsiniarlutik naalakkersuisut aalajangereerpaat. Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq apriilip kingorna missingersuutinik malinnaaneq pillugu allakkiamik qinnuiginnippoq, naalakkersuisulli aalajangerput suliaq naalakkersuisuni aallartinneqareermat siusinnerusukkut nassitsiniarlutik.
Naalakkersuisut 2003-mili aningaasaqarnikkut sukannersumik aqutsipput, tamanna ajornartorsiutigisatta ukiualunnguanut qaangiutereersunut sanilliullugit ullumikkut allaanerunerannik annikinnerunerannillu kinguneqarluni.
Taamaattumik 2004-mut naatsorsuutitsinni suliassaqarfinni ataasiakkaani annertuumik atuinerusimanngilagut. Suliassaqarfinni ikittuinnarni 2004-p ingerlanerani ilassutitut aningaasaliissutinik kingusissukkut qinnuteqartoqarsimavoq. Ajornartorsiutilli taakku ataatsimut annertussusiat ukiualunnguanut qaangiutereersunut sanilliullugu suli annikinnerujussuuvoq.
2004-mi kingusinnerpaamillu 2005-imi aningaasaqarnikkut sukannernerusumik aqutsinerup kingunerisaanik naalakkersuisut atuinerup ingerlarnganut suli siusinnerusumik qisuariaateqarsinnaapput. Aamma tamatuma kingunerisaanik naalakkersuisut suliani akuersisussaatitaasut peqataaffigisariaqagaanni siusinnerusukkut qisuariaateqartarnissartik suli sulissutigaat.
Nalinginnaasumik oqaaseqaatit siuliiniittut saniatigut 2004-mut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisip aappassaaneerneqarnissaanut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanut Naalakkersuisut siulittaasuannit, Ilaqutariinnermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisumit, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisumit, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisumit aammalu Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisumit akissuteqaatit ilanngullugit nassiuppakka.
2004-mut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisip pingajussaaneerneqarnissaata tungaanut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq sulilluarnissaanik kissaappara, aammalu Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq allanik apeqqutissaqarpat naalakkersuisut soorunami piareersimapput.¿
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai
Minnerunngitsumik 2001-imi naatsorsuutit ¿ajorluinnarnerat¿ eqqarsaatigalugu aningaasaqarnikkut aqutsinerup ukiuni kingullerni annertuumik sukateriffigineqarsimanera iluarisimaaramiuk Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaatigissavaa. Tamanna Landskarsip 2004-mi naatsorsuutaasigut ersarilluinnartumik takutinneqarpoq.
Missingersuutit pillugit kvartalimut siullermut ilisimatitsissut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap qujassutigaa, allakkanili 18.4.2005-imeersuni ataatsimiititaliamit kissaatigineqartoq Naalakkersuisunit malinneqassasoq suli naatsorsuutigineqarluni:
Ukiumut pineqartumut aningaasanut inatsisikkut aningaasaliissutigineqartunut sanilliullugu ukiumi aningaasanut inatsisip atuuffiani ingerlasumi ukiullu sinneranut atuineq atugassatullu naatsorsuutigisat pillugit imalimmik Missingersuutit pillugit Ilisimatitsissusiornikkut ukiup ingerlanerani ineriartornermik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap missingersuutillu pillugit ilisimatitsissummik tigusisussat allat annertunerusumik ilisimasaqalernissaat qulakkeerneqassaaq. Taamaalillunilu tamatuma kingunerisaanik ukiumi qaammatit sisamaata arfineq pingajuatalu qaangiunnerisigut missingersuutit pillugit ilisimatitsissummik saqqummiussisoqartassaaq.
Tamatuma saniatigut aningaasat atorneqareerneranni aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaatinik taamatullu ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik ukiup naalernerani qinnuteqaatinik 2005-imi nassiussisoqannginnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq.
Tassunga atatillugu ataatsimiititaliap Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisumut 18.4.2005-imi allagaanit uku Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit issuaavigineqassaapput:
Taama kingusitsigisukkut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaatinik nassiussisarneq naapertuuttuunngitsoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap arlaleriaqaluni tikkuaavigaa, taamaalineranimi paasinarsisarmat pineqartoq tassaasoq aningaasat atorneqareerneranni aningaasaliineq! Qinnuteqaatit taamaattut akuersissutigineqartariaqanngitsut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq tunngaviusumik isigalugu isumaqarpoq, piffissammi taamaalereernerani aningaasat atorneqareersimanissaat naatsorsuutigineqartariaqarmat, taamaattumillu aningaasat atorneqareerneranni aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqarnerup siunertaa tassatuaalluni Landskarsip naatsorsuutaanik kusassaaniarneq.
Tunngaviusumik isigalugu qinnuteqaatit taamaattut akuersissutigineqartannginnissaat naleqqunnerpaatut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit isigineqarpoq, Naalakkersuisummi naatsorsuutinut tunngasumik nassuiaatinik pisariaqartunik, ilaatigut aningaasaqarnikkut aqutsinerup pitsanngortinneqarnissaanut ilaatigullu Landskarsip aningaasaqarnerata ammanerusumik ingerlanneqarnissaanut tunngaviliisuusinnaasunik naatsorsuutinik inaarsaanermi saqqummiussinissaminnut periarfissinneqassapput.
Qinnuteqaammik itigartitsilluni nalunaaruteqarnissamik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq aalajangissagaluarpat aningaasaliissutaaqqaartunik eqquutsitsinissamut Naalakkersuisut periarfissaqartussanngorlugit aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaatit nassiunneqartariaqartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq.
2.2 Naalakkersuisut Siulittaasuannit akissut
¿Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini 26. april 2005-imeersumi 2004-mut Inatsisartut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisaannut tun-ngatillugu SLICA-mut suliassatut pilersaarut pillugu paasissutissiinissaq qinnutigaa.
Paasissutissat qinnutigineqartut tassaapput qaqugu SLICA-mut pilersaarut naammassineqassanersoq, aammalu tamatumunnga aningaasartuutit tamarmiusut pillugit paasissutissat, kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat tamatumunnga akileeqataassutaat.
Tamatumunnga tunngatillugu makkua nalunaarutigineqarsinnaapput:
Naatsorsueqqissaartarfiup Nunani issittuni inuuniarnikkut atukkat misissuiffigineqarnerannut, SLICA-mut, ukiuni 1997-2004-mi nunanut tamalaanut ataqatigiissaarisutut naammassineqarnissaanullu akisussaasutut aningaasat makkua tigusarpai misissuinerup ilaani kalaallinut aammalu nunami allamiunut peqataasunut ani-ngaasartuutit akilerneqarnissaannut atugassat:
| |
| tamalaani ataqatigiissaarinermut : 8.816.500 kr. |
Nunatta Karsiata akileeqataassutai tapiissutinit tamarmiusunit 32,3 %-iupput.
Pilersaarusiornermut pisortap 2004-mi akissarsiai Naatsorsueqqissaartarfimmit aammalu Naalakkersuisut Allattoqarfiata allaffissornermut aningaasaliissutaannit akilerneqartarput taamaattumillu aningaasanut qulaani allassimasunut ilanngunneqaratik.
Paasissutissanik katersuinerup ¿ tassalu inunnik apersuinerup ingerlannerata ¿ issittumi inuuniarnermi atukkanik misissuinerup kalaallinut tunngasortaa naammassiartulerpoq. Apersuineq taamaalilluni Ammassallup, Paamiut, Nanortallup Qaqortullu kommuniini (tassalu illoqarfinni nunaqarfinnilu) kiisalu Nuup, Aasiaat Ilulissallu nunaqarfiini naammassineqarpoq. Nuup, Ilulissat Upernaviullu kommuniini apersuinerit 200-ngajaat amigaataapput. Apersuineq 2005-imi junip aallartinnerani naammassineqassangatinneqarpoq.
Apeqqutinut immersugassat naliliivigineqarput kiisalu immiullugit allattorneqarlutik, taamaattumillu paasissutissanut atortussanik misissueqqissaanermik suliaq 2005-imi junip qaammataani aallartissinnaalluni.
Tamatuma kingorna Kalaallit Nunaanni innutaasuni inuuniarnermi atukkanik misissueqqissaanermik takussutissiaq siulleq 2005-imi ukiakkut naammassineqassa-ngatinneqarpoq.
Misissueqqissaarnerit allalippassuit qulequttatullu oqallisigineqarsinnaasut suliarineqarsinnaagaluarput. Misissueqqissaarnerit ilaasa taakkua sukkanerusumik naammassineqarnissaat siunertaralugu ilisimatuut suleqatissat ilanngussinnaajumallugit misissueqqissaarnernut tamakkununnga aningaasaateqarfinnit aningaasaliussassat qinnuteqaatigineqarput.¿
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai
Piffissaliussatut aalajangersakkap eqquutsinneqarnissaa aammalu Kalaallit Nunaanni innutaasuni inuuniarnermi atukkanik misissueqqissaanermik takussutissiap siulliup Inatsisartunut ilaasortanut UKA 2005-imi nassiunneqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq.
2.3 Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisumit akissut
¿Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq naalakkersuisunut qinnuiginnippoq suliaq nr. 04-10-mut oqaaseqaateqaqqullugit, tassani allassimalluni¿Kontoni pingaarnerni 30.14.15-imi, 30.14.16-imi 30.14.25-imilu missingersuutinut ilanngussat naggataasa tungaanni oqaaseqatigiit uku: Immikkoortitat Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit aqunneqarput peerneqarnissaat tunngavissaatillugu Naalakkersuisut inassuteqaataat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarput.¿
Taamaakkaluartoq oqaaseqatigiit taaneqartut missingersuutinut ilanngussani pi-ngasuusuni ilaatiinnarneqarsimammata Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap oqaatigisariaqarpaa Ataatsimiititaliap akuersissutaata tunngaviatigut atorunnaartutut naatsorsuunneqarnera naatsorsuutigalugu Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap inassuteqaatit akuerigai! ¿
Naalakkersuisut utoqqatsissutigaat oqaasertaliussat pineqartut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap akuersissutaani naatsorsuutigineqaraluartutut peerneqarsimanngimmata. Taamaattorli naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat ingerlatsineq Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap aalajangigaanut naatsorsuutigisaanullu naapertuuttumik pimmat.¿
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai
Akissut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit tusaatissatut tiguneqarpoq, Naalakkersuisulli ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuutinik siunissami suliarinninnerminni pissusissaatut peqqissaarussisarnissaat ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq.
2.4 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq
¿Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap 2004-mut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit pillugu isumaliutissiissummi imm. 7/4 naapertorlugu oqaasertaliussanik arlalinnik qinnuteqarnermut atatillugu paasissutissanik noqqaavoq.
Ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq inatsimmi allami allannguuteqartoqarnerata kingunerisaanik oqaasertaliussani taakkunani aningaasanut inatsimmi tunngavigineqartut aallaqqaammut eqqarsaatigineqarsimanngimmata. Oqaasertaliussat siunertaat missingersuutinut ilanngussani takuneqarsinnaapput, taakkunani allassimalluni inatsimmi kingullermi allannguinerup kingunerisaanik oqaasertaliussat qinnutigineqartut.¿
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai
Finansudvalget har i sin betænkning til 2. behandlingen bl.a. anført:
Kontomut pingaarnermut 40.13.52-imut oqaasertaliussap 2004-mi aningaasanut inatsimmi oqaasertaliussatut ilanngunneqasimasup assigerluinnarpaa, taamaattumillu taanna pisariaqanngilluinnartutut isigineqartariaqarluni. Taamaattumillu oqaasertaliussaq taanna sooq qinnutigineqarsimanersoq paasissutissiissutigeqqullugu Naalakkersuisut qinnuigineqarput. Oqaasertaliussamut nassuiaatit 2004-mi aningaasanut inatsimmi ilanngunneqarsimasunut assingulluinnangajapput, taamaalillutillu oqaasertaliussamik nutaamik sooq ilanngussisoqarsimanersoq pillugu paasissutissiinatik.
Oqaasertaliussami kingullermi, tassalu kontomut pingaarnermut 40.13.55-imut oqaasertaliussami, oqaasertat nassuiaatillu, oqaatsit ukiumut tapiissuteqarfiusumut 2003-mut ukiumut tapiissuteqarfiusumut 2004-mut allanngortinneqarsimanerat eqqaassanngikkaanni, 2004-mi aningaasanut inatsimmi paasissutissiissutigineqartut assigerluinnarpaat. Tassa ukiup 2004-mut allanngortinneqarnera allannguinermut pissutaarpiartoq Naalakkersuisut nassuiaatini paasissutissiissutiginngilluinnarpaat.
Oqaasertaliussanut nassuiaatinik pisariaqartunik Naalakkersuisut ilanngussisannginnerat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ajuusaarnartutut isigineqarpoq.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit qinnutigineqartut Naalakkersuisunut ilaasortamit akissuteqarfigineqanngitsoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq, taamaattumillu akissummik naammaginartumik tigusaqarnissani naatsorsuutigalugu.
2.5 Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisumit akissut
¿Ataatsimiititaliap suliap nr. 04.49-p 21. september 2004-mi oqaluuserineqarneranut atatilugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut qinnuigai konto pingaarneq 50.01.04-mi, Aallarteqqinnissamut tapiissutit, 2004-mi aningaasat sumut atorneqarsimanerannik nassuiaateqaqqullugit.
Nunatta karsianut 2004-mi naatsorsuutini atuarneqarsinnaavoq kontumi pingaarnermi tassani 2004-mi 971.196 kr.-it atorneqarsimasut, taakkunanngalu 882.762 kr.-it inunnut 46-nut, aallarteqqinnissamut tapiiffigineqarnissamut qinnuteqaataat tunngavigalugit, akiliutigineqarsimallutik.
Tamatuma saniatigut aaqqissuussineq pillugu tv-kkut tamanut paasisitsiniaanermut allanullu 63.434 kr.-it atorneqarsimapput, tassunga ilaalluni qinnuteqaatini immersugassani qinnuteqaatini nassiunneqartuni erseqqissunik qinnuteqaateqartarnissaq. Tamatuma saniatigut 25.000 kr.-it kukkunikkut akiliutigineqarsimapput, ukiumut aningaasaliiffiusumut 2005-imut atugassatut Namminesornerullutik Oqartussanut uterteqqinneqartunik.
2004-mi katillugit tapiiffigineqarnissamut qinnuteqaatit 400-rluinnaat pissarsiarineqarput, taamaalilluni qinnuteqaatit 10 %-ii akuersaarneqarput, taakkuami aallarteqqinnissamut tapiiffigineqarnissamik pissarsinissami piumasaqaatinut naammassinnissimanmmata.
Akiliutigineqartut Uummannami pisimasumut immikkut ittumut atuunnerusimapput, piniartut aalisartullu arlallit anorersuarujussuarnerata nalaani piniutiminnik aalisarnermilu atortuminnik annaasaqarsimammata.
Katillugit aallarteqqinnissamut tapiissutit 420.000 kr.-it akiliutigineqarput.
Tamatuma saniatigut Qaanaap eqqaani qimminut nerukkaatissanik pisinermut aallarteqqinnissamut katillugit 108.000 kr.-it tapiissutigineqarput, kiisalu sinerissami tamarmi aalisartunut piniartunullu ataasiakkaanut, katillugit inunnut 13-iusunut, katillugit 354.000 kr.-it akiliutigineqarsimapput.
Aaqqissuussinerup taama sivikitsigisumik atuussimanera tunngavigalugu ukiuni tulliuttuni aallarteqqinnissamut tapiissutigineqartartussat qanoq amerlatiginissaat oqaatigiuminaapput, ajunaarnernummi assersuunneqarsinnaasunik pisunit aallaaveqartumik pissusissaatut tapiissutinik akiliuteqartoqartarmat.
Taamatut pisoqartarnera soorunami piffissani aalajangersimasuni, taamaalillunilu aningaasartuutinut aalajangersimakannersunut, pineq ajorpoq.
Suliassaqarfimmi sukangasuumik aqutsiviusumi, aningaasaliissutaasartut allannguuteqartinneqarnissaasa pisariaqartinneqarnissaat isumaqarfiginarunanngilaq.
Allagaq manna Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut tunngassuteqartunut Naalakkersuisumut nassiunneqarpoq, Inatsisartut 2004-mut ilassutissatut aningaasaliissutissaannut inatsip oqaluuserineqarneranut atatillugu ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanut Naalakkersuisut sinnerlugit ataatsimoortumik akissummik suliarinnittussamut.¿
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai
Nassuiaat naatsoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit qujassutigineqarpoq nuannaarutigalugulu maluginiarneqarpoq immikkoortup sukangasumik aqutsiviginissaa anguniarneqartoq.
21.09.2004-mi aalajangiinerminut atatillugu oqaaseqaatimi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq ilaatigut ima allappoq:
Ukioq manna 3 mio. kr.-inik aningaasaliissuteqarnissap qinnuteqaatigineqarnera Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit eqqumiigineqarpoq, ukiumimi siullermi tunniuneqartut aaqqissuussinerup tamakkiisumik atuussinnaasuseqalernissaanut sanilliullugu ikinnerunissaat naatsorsuutigineqartariaqarmat. Piffissap sulianik suliarinnittarnissap sivisussusissaa naammaginartumik igisiniarneqarsimava? Aningaasartuutit 2004-mut tunngassuteqartut 2005-imi februari tikillugu aningaasartuutigineqartut kisimik 2004-mi naatsorsuutinut ilanngunneqarsinnaanerat qanoq kinguneqassava?
Suliat 2004-mi nalunaarutigineqartut ilaasa 2005-ip aallarteriingaatsiarnerani imaluunniit piffissami 2005-imi aningaasanut inatsimmi aingaasaliissutigineqartunik taamaallaat atuisinnaatitaaffiusumi aatsaat paasinarsisinnaanissaat naatsorsuutigineqarsinnaavoq!
Tamanna tunngavigalugu aaqqissuussinermut 2004-mi aningaasartuutaasussatut naatsorsuutigineqartunik piviusorsiortumik taggiinissaq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit qinnutigineqassaaq.
Kontomi 971.196 kr.-it 2004-mi naatsorsuutinut aningaasartuutitut nalunaarneqarsimasut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap paasivaa, taakkulu aningaasaliissutissatut qinnuteqaatit 3 mio. kr.-iusut 32,4%-eraat!
Tamanna tunngavigalugu 2004-mi aningaasartuutissanik Naalakkersuisut missingiinerat piviusorsiortuusimanngitsoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaatigineqartariaqarpoq!
2.6 Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisumit akissut
¿2004-mi ilassutitut aningaasaliissutinut Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut
Apeqquteqaatit akissuteqaatillu akornanni ataqatigiinneq takusinnaanerujumallugu, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap apeqquteqaatai naqinnertut equngasunngorlugit allagaapput.
9. Sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasut
Kontumi pingaarnermi 80.00.01-imi, Nuussinissamut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit ¿290.000 kr.-iusut, taamaattumillu aningaasat taakku amerlaqataannik atuivallaartoqarsimasoq, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa. Tamanna qanoq ilulluni pisinnaanersoq pillugu paasissutissanik pissarsisinneqarnissani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kissaatigaa.
Akissut:
Konto pingaarnermi 80.00.01-imi, Nuussinissamut sillimmatit, nutaamik sanaartorneq, atuivallaartoqarnissaanik Naalakkersuisut missingersuusiorsimanngillat. Konto pingaarneq 80.00.01, Nuussinissamut sillimmatit, nutaamik sanaartorneq, aamma konto pingaarneq 90.00.01, Nuussinissanut sillimmatit, iluarsagassat, ingerlaavartumik malinnaaffigineqarput.
Paamiut umiarsualivianni containerinut qerititsiviusunut ikkuffiliinissamut qinnuteqaat Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanni oqaluuserineqareerluni 30. novembarimi unitsiinnarneqarallarpoq (suliaq nr. 0.31.06/04-00070, Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanni 23. novembarimi oqaluuserineqartoq).
Saqqummiussissummi tamatumani ilaatigut konto pingaarneq 80.00.01-imut, Nuussinissanut sillimmatit, nutaamik sanaartorneq, 281.000 kr.-inik qummut iluarsiissutinik nuussisoqarpoq.
Tamatuma kingorna Nukissiorfiit suliassaqarfiini suliassanut arlalinnut aningaasaliissuteqarnissamut qinnuteqaammik Naalakkersuisut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut nassiussaqarput (suliaq nr. 0.31.06/04-00070, Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanni suliaq nr. 0.31.07/04-00085). Aningaasaliissuteqarnissamulli qinnuteqaammi tassani apeqqutaassaaq, Paamiut umiarsualivianni containerinut qerititsiviusunut ikkuffiliinissamut ilanngunneqartumi konto pingaarnerup 80.00.01-ip siornatigut 281.000 kr.-inik nuussivigineqarsimanissaa.
Taamaattumik konto pingaarneq 80.00.01, Nuussinissanut sillimmatit, nutaamik sanaartukkat, pinnani konto pingaarneq 90.00.01-imiit, Nuussinissanut sillimmatit, iluarsagassat, qinnuteqaateqartoqarsimasariaqaraluarpoq. Tamanna Naalakkersuisut ajuusaarutigaat.
Ataatsimut isigalugu tamatuma kingunerissavaa, konto pingaarneq 80.00.01, Nuussinissanut sillimmatit, nutaamik sanaartukkat, 290.000 kr.-inik atuivallaarfiusimasoq, aamma konto pingaarneq 90.00.01-imiit, Nuussinissanut sillimmatit, iluarsagassat, aningaasaliissutinik 2.292.000 kr.-inik atorneqanngitsuuteqartoq. Taamaalilluni ataatsimut isigalugu Nunatta karsiata 2004-mut naatsorsuutai naapertorlugit nuussinissanut sillimmatit 2.002.000 kr.-inik aningaasaliissutitaqarput.
90.00.10 Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmit utertitat, suliaq nr. 04-21
Missingersuutinut ilanngussami immikkoortut aappaat paasinanngilluinnarpoq peerneqartariaqarlunilu. Naalakkersuisut tamatumunnga oqaaseqaateqarnissaat aamma ujartorneqarpoq.
Akissut:
Missingersuutinut ilanngussami immikkoortut aappaat Paamiuni aalisakkanut suliffissuarmi suliniutinut nutaanut aningaasartuutit katillugit 15,5 mio. kr.-it qanoq ililluni aningaasaliiffigineqarnissaannut sukumiisumik nassuiaataavoq. Immikkoortut aappaat atuartussamut ikiuutissatut eqqarsaataavoq, taamaalilluni missingersuutinut ilassutit allat pisariitsumik piaarnerusumillu qupperneqarsinnaasarniassammata. Naalakkersuisut ajuusaarutigaat immikkoortoq ima oqaasertalersorneqarsimammat, immikkoortumut siullermut naapertuutinngitsutut paasineqarsinnaalluni.
91.41.72 Immikkoortumut pilersaarut, Silap pissusaanut illersuutinik iluarsaassineq
Naalakkersuisut tamatumani iliuuseqarsimasorinannginnerat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit imaannaanngitsorujussuartut isigineqarmat 2005-imi aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnerata kingorna pisimasut killiffiat aammalu Naalakkersuisut qanoq iliorsimanersut qanorlu iliulersaarnersut pillugit paasissutissanik pissarsisinneqarnissani ataatsimiititaliap qinnutigissavaa.
Akissut:
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik AIS 2005-ip pingajussaaneerneqarneranili Aasianni GU-mi ilinniartut inaannut pissutsit pitsanngorsarneqarnissaannut periarfissanik misissuisimavoq.
Tamatuma kinguneraa, kingorna Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata oqaluuserisassaanik Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiortoqarnera. Isummernissamut tunngavissiaq Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut 18. marts nassiunneqarpoq, kingornalu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmi aammalu Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Pisortaqarfimmi atorfilittat akornanni 29. martsimi ataatsimeeqatigiittoqarpoq. Ataatsimiinneq tamarmik paaseqatigiiffigisaannik inerneqarpoq, assersuutigalugu atuarfiit iluarsaanneqarnissaasa isummernissamut tunngavissiami ilanngunneqarnissaat pissusissamisuussasoq. Tamanna pivoq Naalakkersuisut Inatsisartullu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata tulleriiaarilluarnerunissaat periarfissiuunniarlugu.
Kingorna Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Pisortaqarfik atuarfinni aalajangersimasuni suliassat pillugit siunnersuisartunik attaveqarpoq, taakkua tuavisaarutigineqarnissaat siunertaralugu.
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Pisortaqarfik ilinniartut ineqarfiini pissutsit pillugit Aasiaat Kommuniannit telefonikkut 2. maj 2005-imi saaffigineqarpoq. Sap. akunnerata 19-ip aallartinnerani Aasiaat Kommuniat pappiaqqanik sukumiinerusunik Pisortaqarfimmut nassiussaqarniarpoq.
Siuliini pineqartut tunngavigalugit Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Pisortaqarfiup ilimagaa piaartumik isummernissamut tunngavissiamik nutaamik suliaqartoqarnissaa, Naalakkersuisuni oqaluuserineqareeruni Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut ingerlateqqinneqartussamik. Tamanna qaammatip massuma naanerani qaammatilluunniit tulliata aallartinnerani pissangatinneqarpoq.
11.3
Suliaq nr. 04-57, Kontumi pingaarnermi 80.00.00-imi, Ilaqutariinnermut peqqissutsimullu tunngasuni sanaartugassanut sillimmatinut atugassanngortinneqanngitsunut tunngasumi, aningaasanik atugassanngortitsinissaq (AA-p 30.09.2004-mi ataatsimiinnera)
Akissut:
Naalakkersuisut ajuusaarutigissavaat, paasissutissat kissaatigineqartut piffissaq eqqorlugu nassiunneqarsimanngimmata. Kinguliini takussutissiami suliassanut ataasiakkaanut ilassutitut aningaasaliiffigineqartut 2004-milu suliassanut ataasiakkaanut atuisimanerit takussuserneqarput.
Suliassap taaguutaa | Aningaasaliissutit tamarmiusut | 2004-mi aningaasaliissutit (mio. kr.) | 2004 atukkat |
| Suliassat annikitsut assigiinngitsut + Uummannami illusineq, Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik | 4,55 | 4,55 | 581.000 |
| Ivaaraq nutaaq & Ivaaratoqqap allangortiternera | 26,00 | 5,50 | 1.305.000 |
| Prinsesse Margrethes Børnehjem, Ammassalik | 24,20 | 6,00 | 0 |
| Meeqqanut inuusuttunullu immikkut pisariaqartitsisunut immikkoortortaq, Nuuk | 2,60 | 0,50 | 191.000 |
| Suliassat annikitsut assigiinngitsut, Peqqinnissaqarfik | 4,55 | 4,55 | 1.005.000 |
| Qaqortup Napparsimmavianik iluarsaaneq | 17,10 | 4,50 | 80.000 |
| Qasigiannguit Napparsimmavianni igaffik errorsisarfillu | 10,0 | 1,10 | 4.845.000 |
| Niaqornaarsummi nakorsiartarfik, pilersaarusiorneq | 0,20 | 0,20 | 0 |
| Kuummiuni nakorsiartarfik, pilersaarusiorneq | 0,20 | 0,20 | 0 |
| USK-imi kigutileriffik, Nuuk | 1,80 | 1,35 | 0 |
| Atuarfimmi kigutileriffik, Ilulissat | 1,00 | 0,60 | 0 |
| Katillugit | 83,30 | 29,05 | 8.007.000 |
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai
Aasianni ilinniartut inaannut tunngatillugu Naalakkersuisut siunnersuuteqarnissaat naatsorsuutigalugu akissut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit tusaatissatut tiguneqarpoq.
Suliaq nr. 04-57-imi paasissutissanut tunngatillugu Naalakkersuisut piviusorsiortumik missingersuusiorsimanngitsut ersarilluinnarpoq, naak tamanna missingersuusiornermi malittarisassami peqqussutigineqaraluartoq.
Matumanissaaq missingersuutit aqqutigalugit eqqanaarsartoqarsimasoq oqaatigineqarsinnaavoq!
Tamanna aamma atuuppoq ilaatigut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliaani 04-65-imi, -68-imi, -69-imi, -75-imi, -87-imi aamma ¿90-imi, tak. 2004-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanut ilanngussaq A.
Taamaattumik sanaartornermut tunngasuni siunissami missingersuusiortarnissaq atugassiissutiginnittarnissarlu kiisalu sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfiup aqutsivigineqarnera pillugit inassuteqaat nr. 9 aamma 10 periarfissaq iluatsillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ilanngunneqassapput. Tamanna pillugu isumaliutissiissummi immikkoortoq 3 innersuussutigineqarpoq.
3. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutai
Kaammattuut nr. 9
Naalakkersuisut sanaartugassatut pilersaarutit piviusorsiortumik atuiffiusussanngorlugit missingersuusiorneqartarnissaannik qulakkeerinninnissaat aammalu aningaasanik sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi atorneqaratik uninngaannartussanngorlugit siunissami piaaraluni aningaasaliissuteqartoqartannginnissa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattuutigineqarpoq.
Missingersuusiornermi malittarisassaq (immikkoortoq 4.4, 8.5.1 aamma 8.5.8) naapertorlugu sanaartornermut tunngasuni piviusorsiortumik missingersuusiortarnissaq aammalu aningaasanik sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi ¿ileqqaarutitut¿ piaaraluni uninngasuuteqannginnissaq pingaarnertut tunngavissaatinneqarmat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit innersuussutigineqassaq.
Kaammattuut nr. 10
Kiisalu aningaasat inuiaqatigiinni sulisinneqarsinnaaqqullugit Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasat uninngasuutigineqartut ikilisinneqarnissaannik Naalakkersuisut tunaartaqarluartumik sulissutiginninnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattuutigineqassaaq.
4. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai
Maannalu Inatsisartut pingajussaaneerinninneranni inatsisissatut siunnersuutip allannguuteqartinneqarani akuersissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.
Taama oqaaseqarluni Inatsisartut 2004-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata pingajussaaniigassanngortippaa.
|
|
|
|
|
| Simon Olsen, siulittaasoq (Siumut) |
|
|
|
|
|
| Aqqalukasik Kanuthsen (IA) |
| Ruth Heilmann (Siumut) |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Augusta Salling (Atassut) |
| Per Skaaning (Demokraatit) |