Bemærkninger til forordningsforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

De sidste 5 års inspektioner af lægemiddelbeholdningerne har vist, at kontrollen med disse ikke lever op til sikkerhedsmæssige hensyn. Dette skyldes ofte, at der har været tvivl om reglerne på området. Nogle steder er de danske regler blevet brugt i praksis, mens andre steder ikke har fulgt en egentlig praksis på området. Det blev derfor i direktoratet for sundhed besluttet at igangsætte et arbejde med en moderniseret, forenklet og sammenhængende lægemiddellovgivning. Dette skulle gerne gøre lovområdet mere overskueligt og lettere at håndtere for de personer, der har brug for at konsultere lovgivningen.

 

Resultatet er blevet denne rammeforordning, der bl.a. indeholder regler om fremstilling, godkendelse, håndtering og distribution af lægemidler. Derudover indeholder forordningen en del bemyndigelser til at Landsstyret kan fastsætte nærmere regler på de forskellige områder. Dette gør det lettere at følge med den internationale udvikling på området.

2. Redegørelse for hovedpunkterne i forordningsforslaget

Den fremtidige organisation af lægemiddelområdet vil i høj grad minde om det eksisterende system, hvor Landsstyret træffer de overordnede administrative beslutninger. En lægemiddelkomité varetager den overordnede faglige rådgivning om lægemiddelanvendelse i Grønland. Landsapoteket varetager landsdækkende funktioner i forbindelse med import, distribution og håndtering af lægemidler, mens de fleste daglige administrative opgaver er placeret hos Direktoratet for Sundhed og veterinærafdelingen under Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Forordningen giver hjemmel til, at Landsstyret fastsætter nærmere regler om lægemidler til dyr, regler om tilbageholdelsestider og kontrolforanstaltninger.

Forordningsforslaget lægger op til enkelte mindre organisatoriske ændringer, primært som følge af en klarere beskrivelse og fordeling af Hjemmestyrets opgaver på lægemiddelområdet. Lægemiddelkomiteen styrkes og får blandt andet til opgave at indstille lægemidler til godkendelse i Landsstyret. Komiteen får et sekretariat, Lægemiddelfunktionen, som også kan tildeles en selvstændig varetagelse af bestemte opgaver. Lægemiddelfunktionen placeres som udgangspunkt i Direktoratet for Sundhed, men kan ved behov udskilles eller flyttes på et senere tidspunkt.

 

Hidtil har fremstilling og godkendelse af lægemidler været reguleret af lov nr. 327 af 26. juni 1975, med senere ændringer. Loven er en ældre og meget detaljeret dansk lægemiddellovgivning, der har været  ændret flere gange. De senere ændringer - der ofte har været nødvendiggjort af Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union - har ofte været mindre relevante for Grønland.

 

Al indførsel af lægemidler til sundhedsvæsenet i Grønland er i praksis sket på basis af aftaler mellem sundhedsvæsenet og danske leverandører, primært Centralapo­teket i Herlev (Københavns Amts Sygehusvæsen), samt f.eks. Statens Seruminstitut og Landbohøjskolen. På denne baggrund er der hidtil ikke opstået problemer for Grønland med at kontrollere og godkende virksomheder og præparater m.v. Grønland har således draget fordel af, men også været afhængig af det danske kontrol- og godkendelsessystem vedrørende lægemidlers kvalitet og sikkerhed.

Godkendelse af lægemidler vil nu blive tillagt Landsstyret efter indstilling fra Lægemiddelkomiteen. Dette vil gøre Grønland uafhængig af det danske kontrol- og godkendelsessystem, og der vil således i fremtiden kunne indføres lægemidler fra andre leverandører end hidtil.

Den gældende lovgivning består bl.a. af en række bekendtgørelser om rekvirering og udlevering af lægemidler, indretning af apoteker, og om rekvirering og håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger, plejehjem, m.v., som for længst er ophævet i Danmark. Forordningsforslaget indeholder nogle hovedregler for håndtering af lægemidler, herunder både håndkøbsmedicin og ordinationspligtige lægemidler. Forordningsforslaget indeholder tillige en række forskellige bestemmelser, som giver Landsstyret hjemmel til at fastsætte nærmere regler bl.a. om rekvirering og håndtering af lægemidler. En sådan bekendtgørelse vil afløse Sundhedsstyrelsens vejledning af 15. november 1986 vedrørende rekvirering og håndtering af lægemidler i Grønland (hånd­terings­vejledningen), der i realiteten har været det retlige fundament, hvorpå distributionen er foregået.

 

Det har vist sig under Grønlands nylige bestræbelser på at opnå en veterinæreksportaftale med EU, at manglen på egnede styringsmuligheder hindrer den nødvendige implementering af kvalitetssikringskrav fra EU, såsom kontrolprocedurer for veterinære lægemidler samt tilbageholdelsestider for eksportdyr, der har restkoncentrationer af lægemidler i kroppen. Reglerne om håndtering af lægemidler gælder også på det veterinære lægemiddelområde, men derudover indeholder forordningsforslaget også sikkerhedskrav for disse lægemidler samt hjemmel til, at Landsstyret kan fastsætte de fornødne godkendelses- og kontrolprocedurer inden for dette område.

 

Forordningsforslaget opstiller endvidere nogle overordnede regler om reklamering for lægemidler. Disse forventes at blive uddybet i en bekendtgørelse, som Landsstyret får hjemmel til at udarbejde.

Landstingsforordningen giver Landsstyret mulighed for at udstede en del bekendtgørelser, hvoraf nogle skal udstedes og træde i kraft samtidig med forordningen for at sikre dennes funktion. Følgende bekendtgørelser forventes ikraftsat samtidig med forordningen:

• Bekendtgørelse om bevilling til salg og håndtering af håndkøbsmedicin i detailhandelsvirksomheder. Bekendtgørelsen skal regulere betingelserne for, at detailhandelsvirksomheder kan sælge håndkøbsmedicin.

 

• Bekendtgørelse om medicinkort og recepter til lægemidler til human brug. Bekendtgørelsen skal regulere kravene til dokumentationen af lægemiddelordinationer.
• Bekendtgørelse om rekvirering og håndtering af lægemidler. Bekendtgørelsen skal afløse Sundhedsstyrelsens vejledning fra 1986, som regulerer lægemiddeldistributionen og sikkerhedskravene ved lægemidlers håndtering. Bekendtgørelsen vil blive suppleret med en vejledning fra Landsapoteket i Nuuk.
• Bekendtgørelse om lægemiddelkomiteen. Bekendtgørelsen skal regulere komiteens opgaver, sammensætning og arbejdsform.
• Bekendtgørelse om lægemidler til dyr. Bekendtgørelsen skal regulere de problemstillinger, der er specifikke for de veterinære lægemidler (herunder tilbageholdelsestider, inspektioner m.v.).
• Bekendtgørelse om indberetningspligtige lægemidler. Bekendtgørelsen skal specificere indberetningspligten ved ordination af visse lægemidler.
• Bekendtgørelse om lægemiddelstatistik. Bekendtgørelsen opstiller nærmere krav til statistikken.

 

• Bekendtgørelse om reklamering for lægemidler. Bekendtgørelsen opstiller mere specifikke krav til indholdet i reklamer.

 

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I forbindelse med vedtagelsen af den nye lægemiddelforordning forventes der et stigende antal henvendelser vedrørende lægemidler, ligesom der bliver behov for yderligere arbejdskraft til løbende udarbejdelse og ajourføring af bekendtgørelser, sekretariatsbetjening af Lægemiddelkomiteen samt fastsættelse af priser på håndkøbsmedicin. Samlet er der behov for tilførsel af 0,33 årsværk som jurist i Direktoratet for Sundhed. De samlede udgifter for Direktoratet for Sundhed, inkl. personalerelaterede udgifter, andrager 220.000 kr. årligt, der afholdes indenfor den nuværende bevilling.

Indførelsen af en ny lægemiddelforordning vil samtidig medføre forøgede arbejdsopgaver for Landsapoteket i Nuuk. Lægeklinikkens apotek vil nu bl.a. få en række landsdækkende funktioner, derfor det nye navn. Blandt de nye opgaver er ansvar for centralt indkøb af lægemidler, udarbejdelse af årlig medicinalstatistik, priser på håndkøbsmedicin, revision af håndkøbssortiment, bevillinger til detailhandelsvirksomheder, inspektionsrejser på kysten, samt rådgivning og udarbejdelse af vejledninger til lægemiddelansvarlige. Samlet er der behov for tilførsel af 0,66 årsværk som farmaceut på Landsapoteket i Nuuk. De samlede udgifter for Lægeklinikken, inkl. personalerelaterede udgifter og kystrejser, andrager 530.000 kr. årligt, der afholdes indenfor den nuværende bevilling.

På de øvrige områder:

  - Lægemiddelkomiteen: Får yderligere administrative opgaver med lægemiddelgodkendelser.                  De økonomiske konsekvenser er indregnet under lægemiddelfunktionen.

  - Embedslægeinstitutionen: Bliver tillagt tilsyn med lægemiddelreklamer, hvilket ikke forven­tes at give yderligere udgifter.

  - Sundhedsdistrikterne: Ingen konsekvenser.

  - Veterinærområdet: Ingen konsekvenser.

  - Kommunerne: Ingen konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervslivet i Grønland vil blive påvirket, da et af formålene med revideringen af lægemiddellovgivningen netop er at have det lovgivningsmæssige på plads til en veterinæraftale mellem Grønland og EU. Konsekvenserne heraf kan dog ikke beregnes, da aftalernes indhold ikke kendes på nuværende tidspunkt. Hvorledes aftalerne får indflydelse på eksporten kan ikke beregnes, det afhænger af salget.

5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke medføre hverken miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser for borgerne.

7. Eventuelt andre væsentlige konsekvenser

Forslaget vil ikke medføre andre væsentlige konsekvenser.

8. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre

Ændringen vil medføre en ændring i forhold til samarbejdet med Lægemiddelstyrelsen, da Grønland fremover vil få sin egen lægemiddelgodkendelse.

9. Høring af myndigheder og organisationer

Forordningsforslaget har været sendt til høring hos:

Landsstyrets Sekretariat, Lovkontoret, Økonomidirektoratet, Familiedirektoratet, Direktoratet for Erhverv, Veterinærafdelingen, Direktoratet for Miljø og Natur, Skattedirektoratet, Grønlands Statistik, Embedslægeinstitutionen, Dronning Ingrids Hospital, Sundhedsvæsenets Kystledelse, Center for Sundhedsuddannelser (PI), Lægemiddelkomiteen for Grønland, Den ledende farmaceut på medicindepotet i Nuuk, KANUKOKA, KANUNUPE, Borgerrådet i Pituffik, Grønlands Lægekredsforening, Grønlands tandlægeforening, Sundhedskartellet (PPK), Grønlands Sygeplejerskeorganisation (PK), Grønlands Arbejdsgiverforening, Grønlands Luftfartsvæsen, Arbejdsgiverorganisationen ILIK, Air Greenland, Arctic Umiaq Line A/S (Rederikontoret), De grønlandske brugsforeninger (KNB), Pilersuisoq, Greenland Contractors, Rigsombudsmanden i Grønland, Politimesteren i Grønland, KAS Centralapoteket, Justitsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Fødevareministeriet, Fødevaredirektoratet, Forsvarsministeriet, Grønlandskommandoen, Danmarks Apotekerforening, Dansk Farmaceutforening og Farmakonomforeningen.

Følgende har ikke svaret: Grønlandsk Statistik, Dronning Ingrids Hospital, Center for Sundhedsuddannelser (PI), Lægemiddelkomiteen for Grønland, KANUNUPE, Grønlands Tandlægeforening, Grønlands Sygeplejerskeorganisation (PK), Grønlands Arbejdsgiverforening, Grønlands Luftfartsvæsen, Air Greenland, Arctic Umiaq Line A/S (Rederikontoret), De grønlandske brugsforeninger (KNB), Greenland Contractors, Justitsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet og Grønlands Kommandoen.

I forbindelse med høringsrunden er der blevet indarbejdet mindre ændringer i forordningen.  Blandt andet er der efter ønske fra flere sider indsat en definition af ”sundhedspersoner”. Herudover er der indarbejdet enkelte småændringer af mere redaktionel karakter.

Bemærkninger til forordningsforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen indeholder i stk. 1 en definition af lægemidler. Definitionen er indholdsmæssigt i overensstemmelse med den i EU i henhold til de europæiske lægemiddeldirektiver gældende definition af lægemidler. Kun varer der skal tilføres, dvs. skal indføres i menneskers og dyrs organismer eller virke på hud eller slimhinder, eller varer til at påvirke legemsfunktioner, og som er egnet til at behandle eller forebygge sygdomme hos mennesker og dyr f.eks. midler til forebyggelse og afbrydelse af svangerskab, betragtes som lægemidler. Definitionen er forholdsvis bred og omfatter f.eks. vacciner og serumpræparater samt hormonpræparater.

Forordningen omfatter ikke vacciner og serumpræparater til dyr, da området henhører under staten. Det kræver således særlig autorisation fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri at fremstille vacciner, sera og lignende produkter til dyr, jf. anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om dyrlægegerning m.v. § 24, stk. 2, ligesom der kræves særlig tilladelse til at oprette og drive veterinærdiagnostiske laboratorier.

Forordningen omfatter heller ikke levneds- eller nydelsesmidler, dyrefoder, kost- og fodertilskud, herunder vitamin- og mineralpræparater, samt varer til udvortes brug alene med et kosmetisk formål, selvom disse varer i et vist omfang kan siges at påvirke legemsfunktionen og således ellers kunne henføres under lægemiddeldefinitionen.

I modsætning til lægemidler bliver medicinsk udstyr ikke optaget i organismen, og det virker heller ikke farmakologisk, metabolisk eller immunologisk. Eksempler på medicinsk udstyr er: sprøjter, kanyler, operationsinstrumenter, kørestole, EKG-apparater, ultralydsscanner, høreapparater, pacemakere, kunstige hofter, operationsborde, tandlægeudstyr og -instrumenter, briller og meget mere. Endvidere kan nævnes bandager (der ikke indeholder salver etc.) og fysiske præventionsmidler, såsom kondomer og pessarer (også ved indhold af spermdræbende middel) samt spiraler. På grund af indkøbsaftaler med Danmark er problemstillinger vedrørende medicinsk udstyr, såsom kvalitetskrav, sikkerhed, ydeevne, typegodkendelse, klinisk afprøvning af udstyret og lignende, i praksis reguleret indirekte ved den danske lov nr. 1046 af 17. december 2002 om medicinsk udstyr.

Forordningen skal ikke hindre, at danske og udenlandske forsvarsområder, orlogsskibe og militære luftfartøjer fortsat kan operere i Grønland uden at være forpligtet til at søge om godkendelse af lægemidler, som medføres eller fremskaffes fra hjemlandet. Det ville være unødigt bebyrdende for både militæret og den grønlandske lægemiddeladministration, hvis forsvarsstyrkerne ikke uhindret kan forsyne sig selv ad deres sædvanlige forsyningsveje. Dette forudsætter, at de således importerede lægemidler alene anvendes på forsvarsområderne. og overfor det stedlige militær- og civilpersonale samt evt. deres familier og besøgende. Salg eller distribution af lægemidler til det omkringliggende samfund er derimod ikke hjemlet i denne bestemmelse. En patient, der er blevet behandlet på et forsvarsområde., kan dog ”udføre” evt. udleverede lægemidler til eget brug.

 

Til §  2

 

Lægemiddelfunktionen etableres som en central administrativ enhed på lægemiddelområdet. Enhedens hovedfunktion vil være sekretariatsbetjening af Lægemiddelkomiteen, og komiteen kan i den forbindelse delegere opgaver til Lægemiddelfunktionen. Forordningen tildeler ikke enheden andre funktioner, men Landsstyret kan i bekendtgørelser udstedt efter denne forordning tildele lægemiddelfunktionen administrative funktioner, herunder sagsforberedelse og beslutningskompetencer.

Lægemiddelfunktionen forventes ikke selv at opbygge en bred lægemiddelfaglig ekspertise, men vil hovedsagelig støtte sig på faglige råd fra Lægemiddelkomiteen, Landsapoteket, Hjemmestyrets veterinærafdeling, Embedslægeinstitutionen samt Hjemmestyrets adgang til faglig rådgivning hos Lægemiddelstyrelsen og andre statslige institutioner. Lægemiddelfunktionen følger udviklingen på lægemiddelområdet og vil være det daglige bindeled mellem Landsstyreområdet for Sundhed og Lægemiddelkomiteen / komiteens formand, idet komiteen kun afholder et begrænset antal møder om året.

Lægemiddelfunktionen placeres indtil videre hos Direktoratet for Sundhed, som har en række besluttende funktioner samt det overordnede ansvar for overvågning og vedligeholdelse af lægemiddellovgivningen. Ved at benævne funktionen specifikt som lægemiddelfunktion (frem for alene at omtale Direktoratet for Sundhed) lægges der op til, at funktionen placeres hos en konkret enhed indenfor Direktoratet for Sundhed. Enheden forventes at opbygge faste rutiner og samarbejdsrelationer, således at sekretariatsbetjeningen af Lægemiddelkomiteen og eventuelle andre opgaver, som lægemiddelfunktionen kan blive tildelt, kan få så stabile vilkår som muligt.

Endvidere tillader forordningens opbygning med oprettelsen af en særskilt lægemiddelfunktion, at enheden på et senere tidspunkt kan flyttes eller tildeles en mere selvstændig stilling.

 

Til § 3

 

Med bestemmelsen lovfæstes nedsættelsen af en Lægemiddelkomité (LMK) som afløser for den eksisterende Lægemiddelkomité for Grønland (LMKG).

Den hidtidige komité (LMKG) har rødder i et lokalt lægemiddeludvalg, der blev oprettet i Godthåb lægedistrikt den 22. februar 1978. Udvalget fik senere på foranledning af Ministeriet for Grønland til opgave at udarbejde en landsdækkende fortegnelse over hvilke lægemidler, der skal bruges til forskellige sygdomme. Fortegnelsen er herefter kaldet ”Lægemiddelrekommandationen”.

Den nye komite viderefører i det væsentlige LMKGs opgaver. Lægemiddelkomiteen er et rådgivende, ikke et besluttende organ, idet beslutningskompetencen ligger hos Landsstyret. Komiteens faglige rådgivning vil imidlertid indgå med betydelig vægt, især hvor komiteen i forordningen er tildelt en lovfæstet rolle som høringspart, som i § 7, stk. 3.  Herudover er komiteens faglige vurdering af afgørende be­tydning for de beslutninger, der forudsætter en indstilling fra komiteen som i § 6 og § 7. Herudover rådgiver Lægemiddelkomiteen bl.a. om udformning af undervisningsplaner, om materiale til brug for undervisning i lægemiddellære og håndtering af lægemidler.

Lægemiddelkomiteen har også mulighed for på eget initiativ at rette forslag og henvendelse til Landsstyret. Dette kan være i forhold til problemer vedrørende håndtering, anvendelse og forbrug af lægemidler, hvor komiteens kompetence ikke er nok til at handle effektivt.

I § 3, stk. 4, gives Landsstyret hjemmel til at fastsætte nærmere regler for komiteens sammensætning og virke, herunder om, mødeafholdelse og lignende.

  Til § 4

 

Komiteen udarbejder samt offentliggør en lægemiddelrekommandation (en fortegnelse over hvilke lægemidler, der anbefales brugt til bestemte sygdomme), som ikke er bindende, men har status som retningslinier. Da formålet med rekommandationen er at forenkle og rationalisere medicinforbruget under hensyntagen til terapeutisk effektivitet, økonomi, sikkerhed og terapitraditioner, er det nødvendigt at de personer, der ordinerer lægemidlerne, føler en vis forpligtelse til at følge rekommandationen. Derfor er der i stk. 2 sat en reaktionsmulighed for at afvige væsentligt fra anbefalingen. Komiteen kan i disse tilfælde kræve en forklarende udtalelse fra Landsapoteket eller den pågældende rekvirent.

 

 

Til § 5

Bestemmelsen definerer i stk. 1 begrebet ”håndtering af lægemidler”, idet denne forordning opstiller bestemte regler og krav herfor. Håndteringsbegrebet dækker omgangen med et lægemiddel fra det modtages til dets udlevering i pakning til patienten. Det vil sige, at sundhedsvæsenets ansvar for patientens indtagelse af lægemidlet ikke er omfattet af bestemmelsen, idet dette sker under professionsansvaret for den behandlende sundhedsperson. Hvis der er tale om et veterinært lægemiddel dækker håndteringsbegrebet indtil det tidspunkt, hvor lægemidler er udleveret til ejeren af dyret. I detailhandlen omfatter bestemmelsen tidspunktet frem til køberen har modtaget lægemidlet.

Ompakning af lægemidler er udtrykkeligt nævnt som en tilladt håndteringsform. Ompakning til mindre enheder, herunder forbrugerpakninger, er traditionelt meget brugt i Grønland, da det både er praktisk og omkostningsbesparende. Ompakning udgør dog også en mulig kilde til menneskelige fejl og utilsigtede hændelser. Hensynet til sikkerheden ved ompakning af lægemidler bliver tilgodeset ved, at der i stk. 2 indsættes en hjemmel til, at Landsstyret kan udstede nærmere regler om rekvirering og håndtering af lægemidler. Reglerne bør indeholde nærmere sikkerhedsforskrifter vedrørende ompakning.

 

Til § 6

 

Bestemmelsen regulerer produktionen af lægemidler. Da der for tiden ikke foregår industriel medicinproduktion i Grønland, regulerer stk. 1 den i praksis mere relevante produktion af såkaldte magistrelle lægemidler gennem autoriseret sundhedspersonale og dyrlæger. Magistrelle lægemidler er lægemidler, der fremstilles i overensstemmelse med en læges anvisninger til brug for en konkret patient. Denne produktionsvirksomhed er tilladt for læger, dyrlæger og farmaceuter, men kræver fremover en forud­gå­en­de anmeldelse til Lægemiddelkomiteen af fremstillings­virk­som­heden og produktet. An­mel­delse skal ske til Lægemiddelkomiteen, samt for læger og farmaceuters vedkommende  tillige til Embedslægeinstitutionen. Lægemiddelkomiteen holdes gennem anmeldelsen orienteret om, hvilke lægemiddelbehov der opfyldes gennem fremstilling her i landet. Kravet om anmeldelse til Embedslægeinstitutionen skyldes, at institutionen som tilsynsmyndighed i forhold til læger og farmaceuter bør følge med i, i hvilket omfang og til hvilke formål der sker en magistrel produktion af lægemidler.

Anmeldelsespligten er en ordensbestemmelse, og magistrel lægemiddelproduktion uden forudgående anmeldelse er sanktioneret med idømmelse af bøde, jf. § 24, stk. 1.

Ifølge stk. 2 er fremstilling af lægemidler under andre omstændigheder end de i stk. 1 anførte kun lovlig, hvis Landsstyret har givet en bestemt producent tilladelse til at fremstille et bestemt produkt. Landsstyret kan dermed regulere såvel erhvervsmæssig produktion som fremstilling gennem enkeltpersoner, der ikke er berettiget til at fremstille magistrelle lægemidler efter stk. 1. Kravet om en tilladelse giver Landsstyret mulighed for at vurdere, hvorvidt den påtænkte produktion kan foregå forsvarligt her i landet.

Efter stk. 3 kan Landsstyret fastsætte nærmere regler for anmeldelsesprocedure efter stk. 1 og for ansøgning om og meddelelse af tilladelser til at fremstille lægemidler efter stk. 2. Bestemmelsen kan bl.a. udnyttes til at bemyndige administrationen til at udstede tilladelser efter stk. 2.

 

Til § 7

 

Denne bestemmelse afløser den hidtidige praksis, hvorefter et lægemiddel blev anset som lovligt i Grønland, såfremt det var godkendt af de danske myndigheder. Denne praksis har efter sundhedsvæsenets hjemtagelse i 1992 medført en del retsusikkerhed, da borgerne her i landet har været nødt til at kende og følge dansk lovgivning for at orientere sig om deres retsstilling. Endvidere har Landsstyret på baggrund af denne praksis kun haft meget begrænsede muligheder for at styre og regulere import og distribution af lægemidler her i landet.

Fremover vil Landsstyret positivt fastslå de enkelte lægemidlers lovlighed på lister i bekendtgørelsesform, hvoraf liste B indeholder fortegnelsen over godkendte ordinationspligtige lægemidler og liste H de godkendte håndkøbslægemidler. Herudover opstilles en liste A over indberetningspligtige lægemidler, som muliggør en skærpet kontrol med ordinationen af afhængighedsskabende lægemidler. Betegnelsen på de tre lister A, B og H er valgt efter de tilsvarende betegnelser i Danmark, idet det autoriserede sundhedspersonale her i landet helt overvejende er uddannet i eller bekendt med de danske lægemiddelforskrifter. Det giver derfor en ekstra sikkerhed især overfor tilkaldt korttidsansat personale, at der ved omgang med lægemidler anvendes de forkortelser, som personalet i forvejen er fortrolig med.

 

Optagelse af lægemidler på liste A, B og H forudsætter efter bestemmelsens ordlyd en indstilling fra Lægemiddelkomiteen, som dermed fagligt står inde for, at lægemidlet på forsvarlig måde kan anvendes her i landet. Såfremt komiteen finder behov for særlige regler om omgang med et bestemt lægemiddel, kan disse fastsættes i form af terapivejledninger, der f.eks. kan indeholde anbefaling om, at et lægemiddel kun bør anvendes af eller under opsyn af en speciallæge.

Bestemmelsen i stk. 2 er en forbudsregel, der i forbindelse med sanktionshjemmelen i § 24 gør det muligt at skride ind overfor dem, der gør sig skyldig i ulovlig indførsel, udførsel, forhandling, fordeling, håndtering, udlevering eller ordinering m.v. af lægemidler. Bestemmelsen er derfor med til at sikre adgang til håndhævelsesmuligheder for politi, toldvæsenet, domstole m.fl.

Formuleringen ”ikke uden Landsstyrets tilladelse” giver samtidig Landsstyret adgang til at give særtilladelser til lægemidler, der ikke er optaget på Landsstyrets lister. Bestemmelsen er tiltænkt hastende situationer, hvor Landsstyrets opdatering af listerne i bekendtgørelsesform ikke kan afventes for at bringe et bestemt lægemiddel i anvendelse overfor en konkret patient. I praksis vil Direktoratet for Sundhed kunne meddele sådanne tilladelser på Landsstyrets vegne.

Stk. 3 indeholder muligheden for, at Landsstyret kan forbyde et lovligt lægemiddel, hvis der er rimelig begrundet mistanke om, at lægemidlets virkning, bivirkning eller andre væsentlige forhold afviger fra produktoplysningerne. Dette er ligesom særtilladelserne tiltænkt hastende situationer, hvor Landsstyrets opdatering af listerne ikke kan afventes af patientsikkerhedsmæssige årsager. Bestemmelsen har til formål at beskytte befolkningen mod nyopdagede risici ved et godkendt lægemiddel, samt at værne om befolkningens tillid til kvaliteten af lægemidlerne.

Beslutningen træffes efter høring af Lægemiddelkomiteen, som bl.a. tager stilling til, hvorledes man vurderer risikoen ved det pågældende lægemiddel samt muligheden for at erstatte midlet med alternative præparater. Høring af komiteen vil i sagens natur kunne ske med meget kort varsel. I tilfælde af, at komiteen ikke kan samles med kort frist, kan formanden udtale sig på komiteens vegne, evt. efter samråd med relevante fagpersoner. Høringen kan evt. have form af et refereret møde mellem komiteens formand m.fl. og Landsstyret. Landsstyret er ikke bundet af høringssvaret og kan evt. vælge at følge forsigtighedsprincippet ved udstedelsen af et forbud.

I forbindelse med forbuddet kan Landsstyret tillige give påbud om at fjerne, aflevere eller destruere de eksisterende beholdninger af det pågældende lægemiddel efter nærmere anvisning, som evt. skal gives af landsapotekeren. Behandlinger med det pågældende lægemiddel skal i så fald stoppes straks.

 

Til § 8

Tidligere har Grønland fulgt Danmark i forbindelse med godkendte og markedsførte lægemidler. Det har derfor ikke været muligt at købe lægemidler fra andre lande end Danmark, selvom dette ville være mere økonomisk attraktivt. For at kunne udnytte disse indkøbsmuligheder på verdensmarkedet vil Lægemiddelkomiteen have til opgave at godkende lægemidler, ved at indstille disse på 3 lægemiddellister, der vedtages af Landsstyret. Komiteen kan foreslå at tage lægemidler af markedet eller sætte nye på, ved at indstille ændringer i listerne. Listerne skal indstilles mindst en gang om året.

 

Mens Landsstyret ikke kan optage et lægemiddel på en lægemiddelliste, uden at der foreligger en indstilling fra komiteen, er Landsstyret på den anden side ikke bundet til at følge indstillingen af et bestemt middel. Landsstyret kan også fjerne et lægemiddel fra en liste, uden at dette kræver en formel indstilling fra komiteen, i hvilket fald komiteen dog kan vælge at genindstille midlet, evt. med en ændret begrundelse. Såfremt komiteen skulle anmode Landsstyret om at fjerne et middel fra liste A, B eller H, og dette alene er begrundet i hensynet til patientsikkerheden, forventes Landsstyret normalt at imødekomme dette ønske. Dermed vil der være sikkerhed for, at alle de på liste A, B og H optagne lægemidler (fortsat) nyder lægemiddelkomiteens faglige opbakning. Lægemiddelkomiteen har desuden den mulighed i rekommandationsform helt at fraråde anvendelsen af et lægemiddel, selv om det er optaget på liste A, B eller H.

Til § 9

 

Bestemmelsen i stk. 1 regulerer indførsel af lægemidler til Grønland, som skal foregå via en central importfunktion, der er placeret hos Landsapoteket. Undtaget herfra er import til forsvarsområder m.v. til brug af militæret, se bemærkningerne til § 1, samt privatpersoners indførsel ved indrejsen af lægemidler til eget forbrug efter reglen i §10. Overtrædelse af forbuddet i stk. 1 er sanktioneret med idømmelse af bøde, jf. § 24, stk. 1.

Baggrunden for denne regel er ønsket om at opretholde den nuværende centrale importfunktion via Apoteket i Nuuk, som har vist sig særdeles effektiv for at sikre kontrollen med tilgangen af lægemidler til Grønland. Bestemmelsen fjerner samtidig den retsusikkerhed, som i de senere år er opstået vedrørende lovligheden af fjernhandel med lægemidler, bl.a. via internettet. Denne form for handel er problematisk, især når den indebærer indkøb af lægemidler i lande, der har en tvivlsom eller meget liberal godkendelsespraksis. Der ydes normalt ikke forsvarlig vejledning ved sådanne handler, ligesom der ikke er sikkerhed for, at evt. skriftlige informationer, anvisninger og advarsler medfølger på grønlandsk eller et andet sprog, som beherskes af borgeren. Denne form for handel, som på den beskrevne baggrund indebærer ganske betydelige risici for folkesundheden på sigt, er ikke tilladt i forordningen.

Landsapotekets centrale importfunktion kræver ikke, at apoteket selv skal være inddraget i de enkelte handler eller håndteringen af vareforsendelser. Landsapoteket bestemmer derimod valg af lægemiddelleverandører, og landsapotekeren bemyndiger samt har opsyn med lægemiddelrekvirenterne, det vil sige de personer, der kan bestille lægemidler hos disse leverandører.

Bemyndigelsen tildeles af landsapotekeren efter stk. 2, og gælder alle rekvirenter her i landet, herunder lægemiddelansvarlige ved offentlige sygehuse, privatpraktiserende sundhedspersoner, dyrlæger og detailhandelsvirksomheder, der sælger håndkøbsmedicin. Bemyndigelsen gives til enkeltpersoner, der er ansvarlig for en lægemiddelbeholdning efter reglerne om rekvirering og håndtering af lægemidler samt reglerne for detailhandelens håndtering af håndkøbsmedicin m.v.

Landsapotekeren har en pligt til at påse, at de personer, der har fået bemyndigelse til at rekvirere lægemidler, håndterer disse på lovlig og forsvarlig vis. Ifølge stk. 2, 2. pkt., har landsapotekeren adgang til at kalde sin tilladelse efter stk. 2, 1. pkt., tilbage, såfremt der er begrundet mistanke om regelbrud fra rekvirentens side. En sådan afgørelse, samt hvis Landsapotekeren nægter at godkende en, der ansøger om bemyndigelse, kan indbringes for Landsstyret som klageinstans, jf. stk. 3. Landsstyrets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

 

Til § 10

 

Bestemmelsen i stk. 1 skal sikre, at private rejsende kun må indføre lægemidler til eget forbrug i en mængde, der ikke må overstige det personlige lægemiddelbehov for opholdsperioden, dog højst til 3 måneders forbrug.

Medbringer den rejsende indberetningspligtige lægemidler, må mængden ifølge stk. 2 ikke overstige 30 dages personlig lægemiddelforbrug. Endvidere stilles der i så fald krav om, at der skal medfølge en attest, der er udstedt eller bekræftet af en kompetent myndighed i bopæls­landet, som dokumen­terer den rejsendes lægemiddelbehov.

Landsstyret bemyndiges i stk. 3 til at fastsætte regler for ind- og udførsel af lægemidler. Reglerne bør som et minimum indeholde bestemmelser om det nedenfor anførte.

Hvis den rejsende har bopæl i Grønland, fastsættes attestens udformning af Landsstyret med hjemmel i stk. 3. Har den rejsende bopæl i Danmark eller udlandet, udformes attesten efter de nationale regler i dette land. Lande, der ligesom Grønland og Danmark deltager i Schengen-samarbejdet, anvender attester, som er udformet i henhold til Schengen-konventionen.

Patienten skal ved indrejsen føre lægemidlet fysisk med sig. Det er ikke efter denne bestemmelse tilladt at indføre lægemidler til eget forbrug via post- eller godsforsendelser.

Hjemmelen giver også adgang til, at Landsstyret kan fastsætte regler om udførsel af lægemidler, herunder regler om udformning af dokumenter og attester, mens selve forordningen ikke regulerer udførsel af lægemidler nærmere.

 

Til § 11

 

Bestemmelsen forpligter personer, der er ansat inden for sundhedsvæsenet eller som i øvrigt har tilladelse til at indføre, håndtere eller ordinere medicin, til at indberette de bivirkninger og utilsigtede hændelser, som de bliver opmærksomme på ved brug af lægemidler, enten på grund af egne observationer eller fordi en patient giver troværdige oplysninger herom. Pligten forventes kun pålagt ved behandling af mennesker,  med mindre Landsstyret fastsætter andet  i henhold til den hjemmelsbestemmelse, der er indeholdt i § 11, stk. 3.

Indberetningerne foretages efter nærmere anvisning til Landsstyret, som kan videregive disse oplysninger i anonymiseret eller i personhenførbar (ikke anonymiseret) form til relevante grønlandske og udenlandske myndigheder. Videregivelse af oplysninger må ikke være i strid med den øvrige lovgivning, herunder forvaltnings- og registerretlige regler samt land­stingsforordning om patienters retsstilling.

Til § 12

 

Bestemmelsen definerer håndkøbsmedicin ved en henvisning til den liste, der er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 3. Håndkøbsmedicin adskiller sig fra ordinationspligtige lægemidler normalt ved, at de dækker et dagligdags behov hos befolkningen og er forholdsvise nemme at håndtere og administrere af borgerne selv. Eksempler på håndkøbsmedicin er svage smertestillende midler, bestemte hostesafte og sugetabletter mod halspine. Opstilling af en liste over håndkøbslægemidler giver derfor mulighed for at udstede regler, der undtager disse midler fra ordinationspligten og letter deres distribution. Dermed lettes borgerens adgang til selv at skaffe sig håndkøbsmedicin efter personlig behov og uden sundhedsvæsenets mellemkomst.

 

Til § 13

 

Bestemmelsen regulerer, hvem der må forsyne befolkningen med håndkøbslægemidler.

Nr. 1 omhandler udlevering fra sundhedsvæsenet, herunder det lokale sygehus, tandklinikken og sygeplejestationen. Udlevering kan ske gratis eller mod betaling, jf. landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser.

Nr. 2 omhandler dyrlæger, der indenfor deres virksomhedsområde har tilladelse til at håndtere lægemidler, og nr. 3 privatpraktiserende sundhedspersoner, der ikke er ansat i sundhedsvæsenet, men har tilladelse til at håndtere lægemidler. Om disse personer har adgang til at opkræve betaling for udlevering af håndkøbsmedicin vil, hvis ikke andet er fastsat i lovgivningen, normalt afhænge af deres aftale med Landsapoteket.

Med ”sundhedsperson” menes i denne forordning primært personer, der indenfor sundhedsområdet har autorisation og yder en sundhedsydelse. Begrebet kan dog efter omstændighederne udstrækkes til personer, der som medhjælp handler på den autoriserede sundhedspersons vegne og ansvar. Definitionen svarer til den i UFR 2004B359 beskrevne definition af sundhedspersoner i henhold til lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling.

Nr. 4 regulerer udlevering gennem salg fra detailhandelen. Muligheden for salg gennem detailhandelen letter befolkningens adgang til håndkøbsmedicin. Detailhandel med håndkøbsmedicin kræver imidlertid en tilladelse således, at der kan føres tilsyn med, hvorvidt butikkernes håndtering og forhandling af håndkøbslægemidler foregår forsvarligt og i overensstemmelse med de fastsatte regler.

I stk. 2 bemyndiges Landsapoteket til at udstede tilladelser til detailhandelen, og samtidigt bemyndiges Landsstyret til at fastsætte nærmere regler for udstedelse og tilbagekalde af tilladelserne. Det afhænger af Landsstyrets regler, om tilladelser som hidtil skal gives som en godkendelse af det enkelte udsalgssted, eller om tilladelser f.eks. skal gives personligt til de handlende efter et bevillingssystem.

Landsstyret kan ved udstedelse af regler, stille krav om, at detailhandelsvirksomheder skal føre bestemte håndkøbslægemidler som minimumsortiment således, at disse om muligt skal være på lager i butikken.

Bestemmelsen indeholder endvidere hjemmel til at udstede regler om opkrævning af gebyr for udstedelse af tilladelser efter stk. 1. Gebyret skal helt eller delvist dække de omkostninger, der for Landsstyret er forbundet med lægemiddeldistributionen via detailhandelen, herunder administration af ansøgning om tilladelse, tilsynsvirksomhed i forhold til detailhandelen samt omkostninger ved udarbejdelse / oversættelse af indlægssedler, som skal kompensere for den manglende rådgivning fra sundhedspersoner ved håndkøbsmidlernes udlevering, jf. § 14.

Til § 14

 

For at sikre at såvel køberen som brugeren af håndkøbsmedicinen får den rette information om det pågældende lægemiddel, skal der ved hver håndkøbsmedicinpakning være vedlagt en indlægsseddel. Sedlen skal indeholde produktoplysninger på såvel grønlandsk som dansk, og udleveres i lukket emballage sammen med lægemidlet eller være forsvarligt fastgjort til lægemidlet. Dermed lettes borgerens mulighed for selv at håndtere og administrere håndkøbsmedicin efter eget behov og uden sundhedsvæsenets mellemkomst.

Den, der sælger håndkøbsmedicin vil være ansvarlig for at indlægssedlen er som foreskrevet, og vil kunne retsforfølges, såfremt indlægssedlen ikke er tilstrækkeligt fastgjort eller mangler.

Efter stk. 2 er det Landsapoteket, der godkender indlægssedlernes ordlyd efter høring i Lægemiddelkomiteen. Komiteen udtaler sig som udgangspunkt ikke om kvaliteten af oversættelser og kan derfor i sit høringssvar tage forbehold for, at godkendelsen er baseret på en vurdering af én bestemt sproglig version af indlægssedlen.

Til § 15

Ordinationspligtige lægemidler defineres negativt som lovlige lægemidler, der ikke er optaget på liste H, jf. § 7, stk. 1, nr. 3.

Til § 16

 

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at ordinationspligtige lægemidler kun må anvendes på mennesker eller dyr, såfremt der er truffet beslutning herom af en sundheds­per­so­n, det vil sige en person ansat i sundhedsvæsenet eller privat praktiserende på sundhedsområdet med ret til at ordinere lægemidler, eller en dyrlæge, og disse personer har handlet inden­for deres autorisationsområde. Bestemmelsen skyldes, at de nævnte personer i kraft af deres uddannelse og erfaring er i stand til at vurdere, hvordan et bestemt lægemiddel vil virke på en konkret patient m.v. Beslutningen træffes under ansvar af autorisationslovgivningen og er som regel forbundet med nærmere fastsatte informations- og journalføringspligter.

 

Stk. 2 regulerer udleveringen af ordinationspligtige lægemidler.Midlerne kan som udgangspunkt udleveres frit af den ordinerende person selv, hvilket normalt sker straks i forbindelse med konsultationen. Hvis den ordinerende person derimod overlader udleveringen til en anden, opstår der en fare for kommunikationsbrist mellem den der ordinerer, og den der udleverer lægemidlet. Dette kan medføre medicinforvekslinger, over- og undermedicinering eller lignende hændelser, der kan indebære helbredsrisici for patienten. Derfor stiller forordningen krav om, at der i sådanne situationer anvendes en standardiseret kommunikationsform mellem den ordinerende og den udleverende person, enten i form af et medicinkort eller i form af en recept. Dette betyder at ordinationer kan faxes til udleveringsstedet, såfremt der er tale om store afstande, f.eks. ved fåreholderstederne i Sydgrønland.

Stk. 3 pålægger Landsstyret at fastsætte nærmere bestemmelser om medicinkort og recepter. Medicinkort oprettes for hver enkelt patient på et bestemt behandlingssted og opbevares sam­men med patientens journalmateriale. Kortet giver et samlet overblik over patientens medicinforbrug. Recepter udstedes enkeltvis på behandlingssteder, der ikke anvender medicinkort. Recepter giver ikke som medicinkort overblik over patientens medicinforbrug, men opfylder behovet for en standardiseret kommunikationsform mellem den ordinerende og den udleverende person.

Til § 17

 

Indberetningspligtig medicin (liste A lægemidler) er afhængighedsskabende lægemidler, hvis forbrug kræver særlig overvågning for at hindre misbrug og ulovlig omsætning. Forbruget af disse lægemidler skal derfor indberettes efter nærmere regler fastsat af Landsstyret.

Landsstyret kan i den forbindelse bestemme, om indberetningspligten påhviler den ordinerende sundhedsperson eller den, der er ansvarlig for den pågældende lægemiddelbeholdning. Endvidere kan Landsstyret regulere indberetningernes form og omfang, herunder om der skal indgå oplysninger om anvendelse af de pågældende midler på den enkelte patient. Endelig  kan Landsstyret beslutte, til hvilken Hjemmestyremyndighed indberetningen skal ske, idet denne beslutning kan afhænge af, hvilke oplysninger indberetningen skal omfatte.

 

Til § 18

 

Stk. 1 og 2 fastslår, at udlevering af lægemidler til dyr som hovedregel kræver en ordination fra en dyrlæge, bortset fra den i stk. 2 nævnte undtagelse for distriktslæger med veterinære funktioner. Denne undtagelse viderefører den hidtidige retstilstand på området, hvilket er reguleret i § 4, stk. 5, i anordning nr. 525 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om dyrlægegerning m.v., og skønnes nødvendigt for en fortsat sikring af en basal veterinærmedicinsk betjening af de distrikter, hvor der ikke findes en fast dyrlæge. I disse områder er der erfaringsmæssigt behov for, at distriktslægen i bestemte tilfælde tilser et dyr og evt. ordinerer en behandling med lægemidler.

Hjemmelsbestemmelsen i stk. 3 giver Landsstyret en bred bemyndigelse til at fastsatte de nødvendige regler om lægemidler til dyr, for at sikre fødevarernes sikkerhed og dyrenes velfærd. Bestemmelsen fremhæver navnlig reglerne om tilbageholdelsestider, som er af central betydning for fødevaresikkerheden. Tilbageholdelsestider er frister, der er fastsat enten generelt i lovgivningen eller konkret af en dyrlæge, og som inden for en vis tid efter behandling med lægemidler forbyder, at dyr må slagtes og anvendes til føde. Fristerne sikrer, at der ikke findes sundhedsskadelige restkoncentrationer af lægemidler i kød og andre animalske produkter.

 

Det veterinære lægemiddelområde er præget af en hurtig teknologisk udvikling, hvilket medfører omskiftelige krav fra offentligheden samt forbrugerne og myndighederne på de eksport­markeder, der aftager animalske produkter fra Grønland. Hjemmelsbestemmelsen giver på den­ne baggrund adgang til, at Landsstyret gennem fastsættelse af administrative regler løbende kan reagere på relevante udviklinger.

 

Landsstyret får endvidere adgang til at fastsætte regler om kontrolforanstaltninger, der skal sikre overholdelsen af reglerne.

 

Til § 19

 

Bestemmelsen fastslår, at der kun må reklameres for lægemidler, som lovligt kan forhandles eller udleveres i Grønland, således at der ikke reklameres for lægemidler, som ikke kan erhverves på lovlig vis her i landet.

 

I henhold til stk. 2 må reklamer over for offentligheden kun omhandle håndkøbslægemidler, da disse er de eneste, som kan sælges gennem detailsalg, og offentligt godkendte vaccinations- og præventionskampagner. Befolkningen kan derved informeres om de lægemidler, der anvendes eller anbefales i sådanne kampagner, selvom de kræver ordination. For ordinationspligtige lægemidler kan der kun reklameres overfor personer, der har ret til at ordinere lægemidlerne.

 

Til § 20

 

Det overordnede krav om, at en reklame for et lægemiddel skal være fyldestgørende og saglig, skal sikre, at borgerne får et klart billede af lægemidlets anvendelsesområde og virkninger, herunder bivirkninger. Reklamen skal derfor medtage de mest væsentlige oplysninger om produktet og nøjes med at formidle kendsgerninger. Reklamen må ikke være vildledende eller overdrive lægemidlets egenskaber, eksempelvis ved at love, at patienten vil blive rask ved indtagelse af lægemidlet.

 

Oplysningerne i reklamen skal være i overensstemmelse med produktresumeets angivelse af f.eks. lægemidlets sammensætning, dispenseringsform, indikationer (anvendelsesområde), kontraindikationer, bivirkninger, forsigtighedsforanstaltninger, dosering og eventuelle advarsler.

 

Til § 21

 

I stk. 1 opstilles et forbud mod, at der over for offentligheden - direkte eller indirekte - reklameres med, at andre varer end lægemidler forebygger, lindrer eller er virksomme imod sygdomme eller sygdomssymptomer m.v. Sådanne reklamer ville normalt være useriøse og desuden skabe usikkerhed hos forbrugeren om, hvorvidt der er tale om et godkendt og kontrolleret lægemiddel. Et eksempel på en indirekte reklame er en henvisning til en hjemmeside.

 

I særlige tilfælde kan Landsstyret efter stk. 2 fastsætte regler om, at det er tilladt at reklamere med, at andre varer end lægemidler forebygger, lindrer og er virksomme imod sygdomme eller sygdomssymptomer som nævnt i stk. 1. Et eksempel på en varegruppe, hvor forbudet kan overvejes tilsidesat, er tandplejeprodukter.

 

Til § 22

 

Når det i bestemmelsens stk. 1 slås fast, at anden lovgivning tillige må iagttages, tænkes eksempelvis på landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og tv-virksomhed. Ifølge § 52, stk. 1 i pågældende lov må der ikke reklameres for lægemidler i radio og tv. Denne landstingsforordning åbner som en følge heraf ikke op for, at der i strid med radio- og tv forordningen kan reklameres for lægemidler i radio og tv.

 

Landsstyret bemyndiges i stk. 2 til at fastsætte nærmere regler om reklamer for lægemidler, herunder også regler om tilsyns- og kontrolforanstaltninger, klageadgang m.v. Der kan fastsættes forskellige regler for reklamering overfor offentligheden og overfor sundhedspersonale m.v., som bl.a. i kraft af deres uddannelse har et andet informationsbehov.

 

Til § 23

 

Det fastslås, at landsapotekeren har pligt til at udarbejde en årlig medicinalstatistik til brug for Landsstyret og offentligheden.

 

Apoteket i Nuuk udarbejder for tiden en statistik over indkøb af medicin gennem Københavns Amts Sygehusvæsen, men fremover skal statistikken omfatte al lægemiddelforbrug i landet. Landsstyret kan fastsætte yderligere krav til lægemiddelstatistikken, såsom hvordan statistikken skal opgøres f.eks. pr. sundhedsdistrikt.

 

Til § 24

 

For overtrædelse af forordningens påbuds- og forbudsbestemmelser foreslås der idømt bøde og konfiskation. Hvis overtrædelsen begås af et selskab eller lign., kan selskabet som sådant idømmes bøde og konfiskation.

 

I det omfang der måtte være behov for at sanktionere for overtrædelse af de regler, som bliver udstedt med hjemmel i forordningen, åbner bestemmelsen i stk. 4 mulighed herfor.

 

Til § 25

 

Landsstyret gives i bestemmelsen bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om tilsyn med de personer og institutioner som forordningen pålægger pligter og ansvar. I bestemmelsens stk. 2 fastlægges, hvilke områder landsapotekeren skal føre tilsyn med. Landsapotekeren fører tilsyn med indførsel af lægemidler, rekvirering samt håndtering af lægemidler. For at sikre den generelle lægemiddelsikkerhed tillægges Landsapotekeren ret til uden retskendelse, mod behørig legitimation, at skaffe sig adgang til medicindepoter, butikslokaler og lignende, for at inspicere og kontrollere lægemiddelbeholdninger. Ved medicindepoter forstås depoter af lægemidler i forbindelse med hospitaler, sundhedscentre, sygeplejestationer og lignende, hvor større mængder lægemidler forefindes til videredistribution. Kontrollen skal sikre, at lægemidlerne opbevares på forsvarlig vis, så lægemidlets holdbarhed bevares, og at opbevaringen ikke giver anledning til misforståelser og forveksling.

 

I bestemmelsens stk. 3 fastlægges, at den ledende dyrlæge skal føre tilsyn med lægemidler til dyr, for at sikre hensynet til fødevaresikkerheden og til dyrenes velfærd. Den ledende dyrlæge gives beføjelse til uden retskendelse, mod behørig legitimation, at skaffe sig adgang til medicindepoter hos dyrlæger, læger der varetager veterinære beføjelser, ejendomme med erhvervs­mæssige dyrehold og lignende, for at inspicere og kontrollere lægemiddelbeholdninger og dyrebesætninger. Kontrollen af lægemiddelbeholdningerne skal sikre, at lægemidlerne opbevares på en forsvarlig vis, samt at lægemidler på landejendommene svarer til det ordinerede i art og kvantum. Kontrollen af erhvervsmæssige dyrehold skal sikre, at påbud og forbud udstedt i henhold til den i § 18 stk. 3 hjemlede bekendtgørelse overholdes.

 

Til § 26

 

Forordningen træder i kraft 1. januar 2006.

 

Samtidig med forordningens ikrafttræden ophæves ifølge stk. 2, Lov nr. 327 af 26. juni 1975, om lægemidler og Lov nr. 209 af 11. juni 1954, om apotekervæsnet. Ophævelsen omfatter således de 2 hovedlove på området, samt deres senere ændringer og tilhørende bekendtgørelser, som hidtil har været gældende for Grønland på lægemiddelområdet.

Peqqussutissatut siunnersuummut nassuiaatit

 

Nalinginnaasumik nassuiaatit

 

1. Aallaqqaasiut

 

Nakorsaatinik uninngasuutit ukiuni kingullerni tallimani misissorlugit nakkutigineqartarnerisa ersersippaat taakkuninnga misissuisarnerni isumannaatsuunissamut tunngasut naammassineqartarsimanngitsut. Tamanna pineqartumi maleruagassat nalornisoorutigineqartarsimanerannik pissuteqarajuppoq. Sumiiffiit ilaanni qallunaat maleruagassiaat sulinermi atorneqartarsimapput sumiiffinnili allani malinneqartarsimanatik. Taamaattumik Peqqissutsimut Pisortaqarfimmi aalajangiunneqarpoq nakorsaatit pillugit inatsit nutarterlugu, pisariillisarlugu ataqatigiinnerulersillugulu suliaq aallartinneqassasoq. Taamaaliornikkut inatsisinut tunngasut inunnut inatsisinik maleruaatitsisussanut paasiuminarnerulersinneqassapput passunnissaallu oqinnerulersinneqassalluni.

 

Tamatuma inerneraa peqqussut manna, ilaatigut tassani pineqarlutik nakorsaatit nioqqutissiarinissaat, akuersissutiginissaat, passunnissaat agguaassisarnerlu pillugit maleruagassat. Tamatuma saniatigut peqqussummi pineqarput susassaqarfinni assigiinngitsuni maleruagassat erseqqinnerusut aalajangersornissaannut Naalakkersuisut arlalinnik pisinnaatitaanissaat. Tamatuma pineqartumi nunani tamalaani ineriartornermut malinnaanissaq oqinnerulersissavaa.

 

2. Peqqussutissatut siunnersuummi pingaarnernut nassuiaatit

Nakorsaateqarnermut tunngasutigut siunissami aaqqissuussinissaq maannakkut oqartussat aaqqissuussaanerannut annertuumik eqqaanartuussaaq, tassa Naalakkersuisut allaffissornikkut pingaarnertigut aalajangiisassallutik. Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliaq Kalaallit Nunaanni nakorsaatit atorneqarnissaat pillugit pingaarnertigut siunnersuisussaavoq. Nakorsaatinik eqqussuinermut, agguaassinermut passussinermullu atasunik nuna tamakkerlugu ingerlatsineq Nuna tamakkerlugu nakorsaataasiviup isumagissavaa, ulluinnarnilu allaffissornikkut suliassat amerlanersaat Peqqissutsimut Pisortaqarfimmiissallutik uumasunullu tunngasut Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmiissallutik. Peqqussummi inatsisitigut tunngavissiissutigineqarpoq uumasunut nakorsaatit pillugit maleruagassat, piffissat uninngatitsigallarfiit aammalu nakkutilliinissamut iliuusissat pillugit maleruagassat erseqqinnerusut Naalakkersuisunit aalajangersarneqartarnissaat.

 

Peqqussutissatut siunnersuummi aamma aaqqissuussaanikkut annikitsunik ataasiakkaanik allannguinissaq siunniunneqarpoq, annerusumik nakorsaatinut tunngasutigut Namminersornerullutik Oqartussat suliaasa erseqqinnerusumik nassuiarneqarnerisa agguataarneqarnerisalu kingunerisaannik. Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliaq nukittorsarneqassaaq ilaatigullu Naalakkersuisunut akuerisassanngorlugit nakorsaatit pillugit inassuteqartarnissaq suliassarilissallugu. Ataatsimiititaliaq allattoqarfeqalissaaq, nakorsaatileriffimmik, aalajangersimasunik suliassanik namminerisaminik isumagisassaanik aamma tunineqarsinnaasussamik. Nakorsaatileriffik aallaaviatigut Peqqissutsimut Pisortaqarfimmi inissinneqassaaq, pisariaqartitsisoqarneratigulli avissaartinneqarsinnaassalluni imaluunniit kingusinnerusukkut nuunneqarsinnaassalluni.

 

Maannamut nakorsaatit nioqqutissiarineqartarnerat akuersissutigineqartarnerallu inatsimmi nr. 327-mi 26. juni 1975-imeersumi kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartartumi iluarsiivigineqartarsimavoq. Inatsit nakorsaatit pillugit qallunaat inatsisigaat pisoqaangaatsiartoq immikkuualuttortalersugaalluartorlu arlaleriarluni allanngortinneqartarsimasoq. Allannguutaasartut kingulliit – Danmarkip Den Europæiske Unionimi ilaasortaanera pissutaalluni akulikitsunik allanngortinneqartariaqartarsimasoq – Kalaallit Nunaannut amerlasuutigut naleqqupallaartarsimanngilaq.

 

Kalaallit Nunaanni napparsimmaveqarfinnut nakorsaatit suulluunniit eqqussorneqartut pisarput napparsimmaveqarfiit aammalu pilersuisut qallunaajusut akornanni isumaqatigiissutit tunngavigalugit, pingaartumik Herlevimi Centralapoteket (Københavns Amts Sygehusvæsen) kiisalu assersuutigalugu Statens Serumsinstitut aamma Landbohøjskolen. Tamanna tunngavigalugu Kalaallit Nunaat maannamut ajornartorsiuteqartarsimanngilaq suliffeqarfiit nakorsaatillu il.il. misissorneqartarnerat akuersissutigineqartarnerallu eqqarsaatigalugit. Tassa Kalaallit Nunaata nakorsaatit pitsaassusiat isumannaatsuunerallu pillugit qallunaat nakkutilleeriaasiat akuerseriaasiallu iluaqutigisimavaa aammalumi pinngitsoorsinnaasimanagu.

 

Nakorsaatit akuersissutigineqartarnerat maanna Naalakkersuisunit akisussaaffigineqalissaaq Nakorsaatit pillugit Ataatsimiititaliamit inassuteqareernikkut. Taamaalilluni Kalaallit Nunaat qallunaat nakkutilleeriaasiannik akuerseriaasiannillu isumalluutaarutissaaq, taamaalillunilu nakorsaatit ullumikkumut naleqqiullugu pilersuisunit allaneersut siunissami eqqunneqarsinnaalissapput.

 

Inatsimmi atuuttumi ilaatigut pineqarput nakorsaatit pissarsiariniarneqarnissaat tunniunnissaallu, nakorsaataasiviit aaqqissuunnissaat aammalu napparsimmaviit immikkoortortaanni, angerlarsimaffiit paaqutarinniffiusut il.il. nakorsaatinik pissarsiniartarnerat passussisarnerallu pillugit nalunaarutit arlallit qangali Danmarkimi atorunnaareersut. Peqqussutissatut siunnersuummi pineqarput nakorsaatit passunnissaat pillugit maleruagassat pingaarnerit ilaat, ilanngullugit nakorsaatit pisiniarfinni pisiarineqarsinnaasut aammalu nakorsaatit nakorsanit innersuussutigineqartartut. Peqqussutissatut siunnersuummi aammattaaq pineqarput aalajangersakkat assigiinngitsut arlallit ilaatigut nakorsaatit pissarsiariniarnissaat passunnissaallu pillugit maleruagassanik erseqqinnerusunik aalajangersaanissamut Naalakkersuisunut inatsisitigut tunngavissiisut. Nalunaarutip taamaattup taarsissavaa Kalaallit Nunaanni nakorsaatit pissarsiariniarnissaat passunnissaallu pillugit Sundhedsstyrelsip ilitsersuutaa 15. november 1986-imeersoq (nakorsaatilerinissamut ilitsersuut), inatsisinik atortitsinermi tunngavippiaasimasoq agguaassisarnermi atorneqartareernikuusoq.

 

Uumasunit nerisassiat avammut tunineqarnissaat pillugu Kalaallit Nunaata qanittukkut EU-mik isumaqatigiissuteqarnissamik anguniagaqarnerani erserpoq aqutsinissamut periarfissat naleqquttut amigaataanerat pissutaalluni pitsaassusissap qulakkeernissaa pillugu EU-mit piumasaqaatip pisarialimmik piviusunngortinnissaanut aporfiusoq, soorlu uumasunut nakorsaatiliat misissornissaannut periaasissat kiisalu uumasut avammut tunisassat timaanni nakorsaatit sinnerinik akullit uninngatikkallarnissaannut piffissaliussat. Nakorsaatit passunnissaat pillugit maleruagassat aammattaaq uumasut nakorsaataannut atuupput, tamatumali saniatigut peqqussutissatut siunnersuummi aammattaaq pineqarput nakorsaatit taamaattut isumannaatsuunissaannik piumasaqaatit kiisalu susassaqarfimmi tassani akuersisarnikkut misissuisarnikkullu periaatsit pisariaqartut Naalakkersuisut aalajangersaanissaannut inatsisitigut tunngavissat.

 

Peqqussutissatut siunnersuummi aammattaaq nakorsaatit piseqqusaarutigineqartarnerat pillugu maleruagassat pingaarnerit arlallit saqqummiunneqarput. Taakku nalunaarutissami Naalakkersuisut suliarinissaanut inatsisitigut tunngavissaqarfigisaani itisilerneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq.

 

Inatsisartut peqqussutaanni Naalakkersuisut arlalinnik nalunaarusiornissaat periarfissiissutigineqarpoq taakkulu ilaat taassuma atorneqarfissaa qulakkeerniarlugu peqqussutip atuutilersinnissaanut peqatigitillugu suliarineqassapput atortuulersinneqassallutillu. Peqqussut peqatigalugu nalunaarutit makku atuutilernissaat naatsorsuutigineqarpoq:

 

· Nakorsaatinik pisiassanik niuertarfinni tuniniaanissaq passussinissarlu pillugit akuersissuteqarneq pillugu nalunaarut. Nalunaarut niuertarfiit nakorsaatinik pisiassanik tuniniaasinnaanerannik piumasaqaatinik malittarisassaqartitsissaaq.

 

· Inunnut nakorsaatissanut nakorsaatit allagartaat aamma nakorsaatit tunniunneqarnissaannut allagartat pillugit nalunaarut. Nalunaarut nakorsaatinik innersuussinerit uppernarsarneqarnissaannut piumasaqaatinik malittarisassaqartitsissaaq.

 

· Nakorsaatinik pissarsiniarneq passussinerlu pillugit nalunaarut. Nalunaarut Peqqinnissaqarfimmik Aqutsisoqarfiup ilitsersuutaanut 1986-imeersumut taartaalluni nakorsaatinik agguaassinermi nakorsaatinillu passussinermi isumannaallisaanikkut piumasaqaatinik malittarisassaqartitsissaaq. Nalunaarut Nuummi Nuna tamakkerlugu nakorsaataasivik ilitsersuummik ilaneqarumaarpoq.

 

· Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliaq pillugu nalunaarut. Nalunaarut ataatsimiititaliap suliassai, katitigaanera suleriaasissaalu pillugit iluarsiissutaajumaarpoq.

 

· Uumasunut nakorsaatit pillugit nalunaarut. Nalunaarut nersutinut nakorsaatinut tunngasuinnaat pillugit ajornartorsiutit pillugit malittarisassaqartitsissaaq (aamma ilanngullugit tigumminnikkallartarnissamut piffissat, misissuinerit il.il.).

 

· Nakorsaatit nalunaarutigineqartussaasut pillugit nalunaarut. Nalunaarut nakorsaatit ilaannik innersuussinermi immikkut ittumik nalunaaruteqartussaanermik erseqqissaassaaq.

 

· Nakorsaatit naatsorsoqqissaarnerat pillugu nalunaarut. Nalunaarut naatsorsueqqissaarinissamut piumasaqaatinik erseqqinnerusunik maleruagassaqartitsissaaq.

 

· Nakorsaatit piseqqusaarutiginerat pillugu nalunaarut. Nalunaarut piseqqusaarutit imaannut piumasaqaatinik immikkut ittunik maleruagassaqartitsissaaq.

 

3. Aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu pisortanut kingunissai

 

Nakorsaatit pillugit peqqussutip nutaap akuersissutigineqarneranut atatillugu naatsorsuutigineqarpoq nakorsaatit pillugit saaffiginnittarnerit amerlinissaat, peqataanillu nalunaarutit ingerlaavartumik suliarineqartarnissaannut iluarsaattarnissaannullu, Lægemiddelkomiteen-ip allaffissorneranut kiisalu nakorsaatit pisiassat akiisa aalajangertarnissaannut sulisunik amerlanernik pisariaqartitsilernissaq. Ataatsimut isigalugu Peqqissutsimut Pisortaqarfimmi inatsisilerituup ataatsip ukiumut suliassaasa 0,33-imik ilaneqarnissaat pisariaqartinneqarpoq. Peqqissutsimut Pisortaqarfiup ataatsimoortumik aningaasartuutai, aningaasartuutit sulisunut attuumassuteqartut ilanngullugit ukiumut 220.000 kr.-nik amerlassuseqarput maannalu akuersissutinit tiguneqassallutik.

 

Nakorsaatit pillugit peqqussutip nutaap eqqunneqarnerata peqatigalugu kingunerissavaa, Nuummi Nuna tamakkerlugu nakorsaataasiviup amerlanernik suliassaqalernera. Nakorsiartarfiup nakorsaataasivia ilaatigut nuna tamakkerlugu arlalinnik suliassaqalissaaq. Suliassat nutaat ilaatigut ilagilissavaat nakorsaatinik qitiusumik pisiniarnermut akisussaaffik, nakorsaatit naatsorsoqqissaarnerisa ukiumoortumik suliarineqartarnerat, nakorsaatinut pisiassanut akigitinneqartut, pisiassat suunerinik misissuisarnerit, niuertarfinnut akuersissuteqarnerit, sinerissamut misissuiartorluni angalanerit kiisalu nakorsaatinut akisussaasunut siunnersuineq ilitsersuutinillu suliaqarneq. Ataatsimut isigalugu Nuna tamakkerlugu nakorsaataasivimmi Nuummiittumi nakorsaasiortumut ataatsimut ukiumut 0,66-imik ilasisoqarnissaa pisariaqartinneqarpoq. Nakorsiartarfimmut ataatsimoortumik aningaasartuutit, aningaasartuutit sulisunut sinerissamullu angalanermut attuumassuteqartut ilanngullugit ukiumut 530.000 kr.-nik amerlassuseqarput maannalu akuersissutinit tiguneqassallutik.

 

Suliassaqarfinni allani:

-         Nakorsaatit pillugit Ataatsimiititaliaq: Nakorsaatinik akuersisarnermi allaffissornikkut suliassaqarnerulissaaq. Aningaasatigut kingunissai nakorsaatileriffimmut tunngatillugu ilanngullugit naatsorsorneqareersimapput.

-         Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik: Nakorsaatit pillugit pilerisaarutinut nakkutilliisussaassaaq, tamannalu aningaasartuutaanerussangatinneqanngilaq.

-         Peqqissaaveqarfiit: Kinguneqartussaanngilaq.

-         Nersutinut tunngasut: Kinguneqartussaanngilaq.

-         Kommunet: Kinguneqartussaanngilaq.

 

4. Aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu inuussutissarsiuteqarnermut kingunissai

 

Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiuteqarneq sunnerneqarumaarpoq, tassami nakorsaatit pillugit inatsisip allanngortiterneqarnerani siunertat ilagimmassuk Kalaallit Nunaata EU-llu akornanni uumasut pillugit isumaqatigiissutip inatsisitigut iluarsineqarsimanissaa. Tamatumali ki­nguneriumaagai naatsorsorneqarsinnaanngillat, isumaqatigiissutip imarisassai maannakkut ilisimaneqanngimmata. Isumaqatigiissutit nunanut allanut tunisartakkanut qanoq sunniuteqarnissaat naatsorsorneqarsinnaanngillat, tunisat apeqqutaassammata.

 

5. Avatangiisinut pinngortitamullu kingunissat

 

Siunnersuut avatangiisinut pinngortitamullu tunngasutigut kinguneqartitsissanngilaq.

 

6. Innuttaasunut allaffissornikkut kingunissat

 

Siunnersuut innuttaasunut allaffissornikkut kinguneqartitsissanngilaq.

 

7. Kingunerisinnaasat annertuut allat

 

Siunnersuut kingunerisinnaasanik annertuunik allanik nassataqassanngilaq.

 

8. Naalagaaffeqatigiinnermut aamma namminersulivinnermut tunngasut

 

Allannguut Lægemiddelstyrelsimik suleqateqarnermut allannguissaaq Kalaallit Nunaat siunissami nammineq nakorsaatinik akuersisalertussaammat.

 

9. Oqartussat kattuffiillu tusarniaaffigineqarnerat

 

Peqqussutissatut siunnersuut ukununnga nassiullugu tusarniutigineqarsimavoq:

Naalakkersuisut Allattoqarfiat, Inatsisileriffik, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik, Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik, Nersutinut tunngasunut immikkoortortaqarfik, Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik, Akileraartarnermut Pisortaqarfik, Kalaallit Nunaanni Kisitsisinik Naatsorsueqqissaartarfik, Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik, Dronning Ingridip Napparsimmavissua, Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik, Peqqissaanermik Ilinniarfik, Kalaallit Nunaanni Nakorsaatit pillugit Ataatsimiititaliaq, Nuummi nakorsaataasivimmi nakorsaasiortuuneq, KANUKOKA, KANUNUPE, Pituffimmi Innuttaasut isumalioqatigiissitaat, Kalaallit Nunaanni Nakorsat Peqatigiiffiat, Kalaallit Nunaanni kigutit nakorsaasa peqatigiiffiat, Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit (PPK), Kalaallit Nunaanni Peqqissaasut Kattuffiat (PK), Kalaallit Nunaanni sulisitsisut Peqatigiiffiat, Mittarfeqarfiit, Sulisitsisut kattuffiat ILIK, Air Greenland, Arctic Umiaq Line A/S (Umiarsuaatileqatigiit), Kalaallit Nunaanni Brugsenit (KNB), Pilersuisoq, Greenland Contractors, Kalaallit Nunaanni Naalagaaffiup Sinniisoqarfia, Kalaallit Nunaanni Politimesteri, KAS Centralapoteket, Inatsisit atuutsinnerannut ministeriaqarfik, Nunap Iluani Pissutsinut Peqqinnissamullu ministeriaqarfik, Peqqinnissaqarfimmik Aqutsisoqarfik, Nakorsaatit pillugit Aqutsisoqarfik, Inuussutissat pillugit ministeriaqarfik, Inuussutissanut Pisortaqarfik, Illersornissamut ministeriaqarfik, Kangilinnguani Sakkutooqarfik, Danmarkimi Nakorsaataarniat Peqatigiiffiat, Danmarkimi Nakorsaasiortut peqatigiiffiat aamma farmakonomit peqatigiiffiat.

 

Makku akissuteqanngillat: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik, Dronning Ingridip Napparsimmavissua, Peqqissaanermik Ilinniarfik, Kalaallit Nunaanni Nakorsaatit pillugit Ataatsimiititaliaq, KANUNUPE, Kalaallit Nunaanni Kigutilerisut Peqatigiiffiat, Kalaallit Nunaanni Peqqissaasut Peqatigiiffiat, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat, Mittarfeqarfiit, Air Greenland, Arctic Umiaq Line A/S (Umiarsuaatileqatigiit), Kalaallit Nunaanni Brugsenit, Greenland Contractors, Inatsisinik atortitsinermut Ministeriaqarfik, Nunap iluani pissutsinut Peqqinnissamullu Ministeriaqarfik, Inuussutissanut tunngasunut Ministeriaqarfik aamma Kangilinnguani Sakkutooqarfik.

 

Tusarniaanermut atatillugu peqqussummi annikinnerusunik allannguutit ilanngunneqarput. Ilaatigut arlalinnit kissaateqartoqarneratigut ”peqqissaanermik suliallit” pillugit nassuiaat ilanngunneqarpoq. Tamatuma saniatigut nassuiaatit aaqqissuunnerannut tunngasunik allannguutit mikisualuit ataasiakkaat ilanngunneqarput.

 

 

Peqqussutissatut siunnersuutip aalajangersagartaanut ataasiakkaanut nassuiaatit

 

§ 1-imut

 

Aalajangersakkami imm. 1-imiipput nakorsaatit nassuiaaserneqarnerat. Nassuiaammi pineqartut europamiut nakorsaatit pillugit peqqussutaanni EU-mi nassuiaatigineqartunut naapertuupput. Nioqqutissat taamaallaat inuit uumasullu timaannut akuliutsinneqartussat imaluunniit amermut ameraasamulluunniit sunniuteqartussat imaluunniit nioqqutissat timip atortuinut sunniuteqartussat aammalu inuit uumasullu nappaataannut katsorsaanermut pinaveersaartitsinermulluunniit naleqquttut nakorsaatitut naatsorsuutigineqarput, assersuutigalugu naartunerit pinaveersaartinnissaannut kipitinnissaannulluunniit nakorsaatit nakorsaatitut isigineqartut. Nassuiaat annertungaatsiartunut tunngavoq, assersuutigalugulu akiuussutissat, serummit hormonillu ilaatinneqarput.

 

Peqqussummi uumasunik kapuinissat serumilluunniit pineqanngillat tamakku naalagaaffiup ataani inissisimammata. Tassa uumasunut kapuutissat, serat assigisaasaluunniit nioqqutissiarinissaannut Inuussutissianut, Nunalerinermut Aalisarnermullu Ministeriaqarfimmit immikkut ittumik akuersissuteqarnissaq piumasaqaataavoq, takuuk uumasut nakorsaasa suliaat il.il. pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinnera pillugu peqqussummi § 24, imm. 2, soorluttaaq laboratoriat uumasut nappaataannik suussusersisarfiit pilersinnissaannut ingerlannissaannullu immikkut ittumik akuersinissaq piumasaqaatigineqartoq.

 

Peqqussummi aamma ilanngunneqanngillat inuussutissiat inuulluarniutillu, uumasut nerisassaat, nerisanut nerukkaatissanullu tapertat, ilanngullugit vitaminit mineralpræparatillu kiisalu nioqqutissiat ammip qaavatigut atugassiat kusassaatit, naak nioqqutissat taamaattut ilaatigut timip atorneranut sunniuteqartussatut oqaatigineqarsinnaagaluartut taamaalillutillu nakorsaatit nassuiaataasa ataannut inissinneqarsinnaassagaluartut.

 

Nakorsaatit akerliannik nakorsaatinut atortut timinut akuulersinneqartanngillat aammalumi nakorsaatitortitsinikkut, timip inuussutissaminik suliarinninneranut sunniuteqartitsinikkut imaluunniit tunillatsitsinaveersaarnikkut sunniuteqartaratik. Nakorsaatinut atortunut assersuutigineqarsinnaapput: kapuutit, kanylit, pilattaanermi atortut, qamutit kaassuartakkat. EKG-apparatit, ultralydsscannerit, tusartaatit, pacemakerit, siffiaasat, nerriviit pilattaaviit, kigutit nakorsaasa atortui sakkuilu, isarussat allarpassuillu. Aamma taaneqarsinnaapput mattutit (tarnutinik il.il. akusaanngitsut) aamma timikkut pinaarveersaartitsinermi atineqartartut, soorlu usuup puui pessarillu (aamma anisuup akuinik toqoraatitallit) kiisalu spiralit. Pisiniarnissamik Danmarkimik isumaqatigiissutit pissutaallutik nakorsaasarnikkut atortut ajornartorsiutitaqarput, soorlu pitsaassusissamik piumasaqaatit, isumannaatsuunissaq, sunniuteqarsinnaassuseq, suussutsit akuersissutigisarnerat, atortut assigisaasalu nakorsiartarfinni misilerarneqartarnerat, taakku toqqaannanngikkaluamik maleruagassaqartitaammata nakorsaatitigut atortut pillugit qallunaat inatsisaanni nr. 1046-mi 17. december 2002-meersumi.

 

Peqqussummi aporfissaqartinneqassanngillat qallunaat nunallu allamiut illersornissatigut atortulersuuteqarfii, umiarsuit sorsuutit sakkutuullu silaannakkut angallataasa Kalaallit Nunaanni suliaqarsinnaanerat nakorsaatit akuersissutiginissaat pillugu qinnuteqarnissamik pisussaaffittaqanngitsumik nunamit angerlarsimaffigisamit nassatat pissarsiarineqartussalluunniit. Sakkutooqarnermut aammalu kalaallit nakorsaatitigut aqutsinerannut pisariaqanngitsumik suliakkersuutaassaaq illersornissatigut sakkutuut ileqquusumik pissarsiariffigisartakkatik aqqutigalugit namminneq aporfissartaqanngitsumik pilersorsinnaassanngippata. Tassani pisariaqarpoq nakorsaatit eqqussukkat illersornikkut atortulersuuteqarfinni taamaallaat atorsinnaanissaat sumiiffinnilu sakkutuunit sakkutuujunngitsunillu pisariaqarpallu ilaqutaannit tikeraartiinillu atorneqarsinnaanissaat. Akerlianilli inuiaqatigiinnut eqqaamiuusunut nakorsaatinik nioqquteqartarnissaq tunniussisarnissarluunniit aalajangersakkami matumani inatsisitigut tunngavissaqartinneqanngilaq. Napparsimasup illersornissamut atortulersuuteqarfimmi katsorsarneqartup nakorsaatit tunniunneqartut nammineq atugassani ”annissinnaavai”.

 

§ 2-mut

 

Nakorsaataasivik nakorsaatinut susassaqarfimmi qitiusumik allaffissornikkut suliffeqarfittut pilersinneqarsinnaavoq. Suliffeqarfiup suliassaa pingaarneq tassaassaaq Nakorsaatit pillugit Ataatsimiititaliamut allattoqarfittut kiffartuussineq tassungalu tunngatillugu ataatsimiititaliaq nakorsaataasivimmut suliassiisinnaavoq. Peqqussut suliffeqarfimmut allanik suliassiisinnaanngilaq, Naalakkersuisulli nalunaarutit peqqussut manna malillugu pilersinneqartut aqqutigalugit nakorsaatileriffik allaffissornikkut suliassissinnaavaa, ilanngullugu suliat piareersarnissaat aalajangiinissamullu oqartussaanerit.

 

Nakorsaatileriffik nammineerluni nakorsaatitigut annertuumik immikkut ilisimasaqalertussaanngilaq, annertunerusumilli Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliamiit, Nuna tamakkerlugu nakorsaataasivimmiit, Namminersornerullutik Oqartussat nersutinut immikkortuanniit, Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfimmiit suliatigut siunnersuinermik ikiorserneqartartussaalluni kiisalu Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliamiit naalagaaffiullu sullissiviinit allaniit suliatigut Namminersornerullutik Oqartussat siunnersorneqarsinnaassallutik. Nakorsaatitigut ineriartorneq Nakorsaatileriffimmiit malinnaaffigineqassaaq ulluinnarnilu Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfiup aamma Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliamut / ataatsimiititaliap siulittaasuanut attaveqaataassalluni, ataatsimiititaliarmi ukiumut killeqartumik ataatsimiittartussaammat.

 

Nakorsaatileriffik maannamut Peqqissutsimut Pisortaqarfimmi aalajangiisinnaasunik ingerlatsivilimmi kiisalu nakorsaatitigut inatsisinik nakkutiginninnissamut aserfallatsaaliisussatut pingaarnertigut akisussaasumi inissinneqarallassaaq. Ingerlatsinerup nakorsaatileriffimmik taaneqarneratigut (Peqqissutsimut Pisortaqarfittut taamaallaat taanagu) Peqqissutsimut Pisortaqarfimmi immikkoortutut aalajangersimasutut inissinneqarnissaa siunniunneqarpoq. Naatsorsuutigineqarpoq immikkoortortaq aalajangersimasunik suleriaaseqarlunilu suleqateqalissasoq, taamaalilluni Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliap allattoqarfikkut isumagineqarnera nakorsaatileriffimmullu suliakkiissutaajunnartut allat sapinngisamik allanngujuitsunik atugassaqartinneqarsinnaaqqullugit.

 

Nakorsaatileriffimmik peqqussutikkut immikkut ittumik pilersitsinikkut immikkoortortap kingusinnerusukkut nuunneqarnissaa imaluunniit nammineernerulerluni ingerlalernissaa aamma ajornarunnaassaaq.

 

§ 3-mut

 

Aalajangersakkakkut Kalaallit Nunaannut Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliap atuuttup taartissaanik Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliamik pilersitsinissamut inatsisitigut tunngavissiisoqarpoq.

 

Manna tikillugu ataatsimiititaliaq Nuup nakorsaqarfiani nakorsaatinut ataatsimiititaliamik ulloq 22. februar 1978-imi pilersitsinneqartumit naggueqarpoq. Kalaalllit Nunaannut Ministeriaqarfiup peqqussuteqarnera tunngavigalugu ataatsimiititaliaq kingusinnerusukkut nakorsaatit pillugit nuna tamakkerlugu innersuussuteqartarnissaminut suliakkerneqarpoq nakorsaatit suut nappaatinut assigiinngitsut atorneqassanersut nalunaarsornissaannut. Nalunaarsuiffik tamatuma kingorna taaneqartalerpoq ”Nakorsaatit pillugit najoqqutassiaq”.

 

Ataatsimiititaliap nutaap ataatsimiititaliatoqqap suliai pingaarnertigut ingerlateqqissavai. Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliaq aalajangiisartuunani siunnersuisuussaaq, aalajangiisinnaatitaaneq Naalakkersuisuniissammat. Ataatsimiititalialli suliatigut siunnersuisarnera aalajangiisarnerni taakkunani annertuumik pingaaruteqartussaassaaq, minnerunngitsumik peqqussummi § 7, imm. 3 malillugu ataatsimiititaliaq inatsisit naapertorlugit tusarniaaffigineqartartussaammat. Taakku saniatigut ataatsimiititaliap suliatigut naliliisarnera ataatsimiititaliamiit inassuteqaataasartut tunngavigalugit aalajangiisarnissanut § 6-imi aamma § 7-imi pingaaruteqartussaapput. Tamatuma saniatigut Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliaq ilaatigut atuartitsinissamut pilersaarutit ilusilersornissaannut nakorsaatilerinermillu nakorsaatillu passunnissaannut atortunik atugassanik ilinniartitsinermi siunnersuisassaaq.

 

Nakorsaatit pillugit Ataatsimiititaliaq aamma nammineq suliniuteqarnermigut Naalakersuisunut siunnersuuteqarnissamut saaffiginninnissamullu periarfissaqarpoq. Matumani pineqarsinnaapput nakorsaatit passunnissaat, sumut atornissaat atugarinissaallu pillugit ajornartorsiutit taakku sunniutilimmik iliuuseqarfiginissaannut ataatsimiititaliap oqartussaaffii naammanngikkaangata.

 

§ 3-mi, imm. 4-mi Naalakkersuisut inatsisitigut tunngavissinneqarput ataatsimiititaliap katitigaaneranut suliaanullu, ilanngullugit ataatsimiittarnissat assigisaasalu erseqqinnerusunik maleruagassaqartinneqarnissaannut aalajangersaanissamut.

 

§ 4-mut

 

Ataatsimiititaliaq nakorsaatit pillugit najoqqutassiussaaq tamannalu pillugu tamanut ammasumik nalunaaruteqassalluni (nakorsaatit sorliit nappaatinut aalajangersimasunut atornissaannik innersuussutinik nalunaarsuiffiliussaaq), pituttuisuusussaanngitsumik, taamaallaalli maleruagassatut inissisimasussamik. Najoqqutassiassami siunertarineqassaaq nakorsaatinik atuinerup pisariillisarnissaa annikillisarnissaalu katsorsaanerup sunniuteqarluarnissaa, aningaasaqarneq, isumannaatsuunissaq katsorsaasarnermilu ileqquliussassat eqqarsaatigalugit, inuit nakorsaatinik innersuussisut najoqqutassap maleruarnissaanut  pisussaatitaaffeqarnissaat pisariaqarmat. Taamaattumik imm. 2-mi pingaarutilimmik inassuteqarnernut unioqqutitsinnginnissamut iliuuseqarsinnaaneq periarfissaqartinneqarpoq. Taama pisoqartillugu ataatsimiititaliaq Nuna tamakkerlugu nakorsaataasivimmit imaluunniit inniminniisumit nassuiaataasumik oqaaseqaateqaqqusisinnaavoq.

 

§ 5-imut

 

Aalajangersakkap imm. 1-mi oqaaseq ”nakorsaatinik passussineq” nassuiaateqarfigaa, tassa peqqussummi matumani tamanna pillugu malittarisassanik piumasaqaatinillu aalajangersimasunik ilanngussaqarmat. Passussineq pillugu oqaatsimi pineqarput nakorsaatip tiguneqarneraniit poortorneqarsimalluni napparsimasumut tunniunneqarnissaata tungaanut iliuuseqarfigineqartarnera. Imaappoq napparsimasup nakorsaatitornissaanut napparsimmaveqarfiup akisussaanera aalajangersakkami pineqanngilaq, tassa tamanna inummit peqqissaasutut sulialimmit suliaminut paasisimannittussatut akisussaaffigineqarmat. Uumasunut nakorsaat pineqartillugu passussinermik oqaariaaseq uunga killeqartinneqarpoq piffissamut nakorsaatit uumasumik piginnittumut tunniunneqarfigisaanut. Pisiniarfinnut tunngatillugu aalajangersakkami pineqarpoq piffissaq pisisup nakorsaammik tigusiffia.

 

Nakorsaatinik poortueqqinneq erseqqissumik oqaatigineqarpoq tamanna passusseriaasiusoq akuerisaasoq. Mikinernut poortueqqinneq, aamma atuisunut poortuineq ilanngullugu, Kalaallit Nunaanni qangali atorneqarluartuuvoq, tamannami atoruminartuullunilu aningaasartuutitigut sipaarutaasarmat. Poortueqqinnerli aamma kukkuluttortoqariataarsinnaanermut aammalu siunertaanngitsumik pisoqariataarsinnaanermut pissutaasinnaavoq. Taamaattumik nakorsaatinik poortueqqinnerup isumannaatsuunissaa eqqarsaatigalugu imm. 2-mut inatsisitigut tunngavissaq ilanngunneqarpoq, tassa nakorsaatinik pissarsiniartarneq passussissarnerlu pillugit maleruagassat erseqqinnerusut Naalakkersuisut atortuulersissinnaammatigik. Maleruagassani ilaasariaqarput poortueqqinneq pillugu isumannaallisaanermik maleruagassat erseqqinnerusut.

 

§ 6-imut

 

Aalajangersagaq nakorsaasiorneq pillugu malittarisassaqartitsivoq. Maannakkut Kalaallit Nunaanni suliffissuarni nakorsaasiornermik ingerlatsisoqanngimmat, peqqinnissaqarfimmi sulisut uumasullu nakorsaat akuersissummik pigisaqartut aqqutigalugit namminerisamik katitikkanik nakorsaasiorsinnaaneq imm. 1-mi malittarisassaliuunneqarpoq. Namminerisamik katitikkamik nakorsaatit nakorsaataapput napparsimasumut aalajangersimasumut atugassatut nakorsap ilitsersuussinera naapertorlugu nakorsaasiat. Taamatut nakorsaasiorsinnaaneq nakorsanut, uumasut nakorsaannut nakorsaasiortunulluunniit akuerisaavoq, siunissamili sanaartortuusup tunisassiassallu Nakorsaatit pillugit ataatsimiitialiamut siumut nalunaarutetarnissaq piumasaqaataasalissaaq. Nalunaaruteqarneq Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliamut ingerlatinneqartassaaq kiisalu nakorsat nakorsaasiortullu eqqarsaatigalugit Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfimmuttaaq ingerlatinneqartassalluni. Nalunaaruteqartarnikkut Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliaq ilisimatinneqartassaaq nunami maani nakorsaasiornikkut nakorsaatit suut pisariaqartinneqartut naammassineqarnersut. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfimmut nalunaaruteqartarnissap piumasaqaatigineqarneranut pissutaavoq nakorsanut nakorsaasiortunullu nakkutilliisutut nakkutilliisoqarfiup siunertanut sunut qanorlu annertutigisumik namminerisamik katitikkanik nakorsaasiornerit malinnaaffigisariaqarmagit.

 

Nalunaaruteqartussaatitaaneq aalajangersagaavoq, namminerisamillu katitikkanik nakorsaasiorneq siumut nalunaarutigineqarsimanngitsoq akiliisitsinermik pineqaatissinneqarnermik kinguneqarsinnaalluni, § 24, imm. 1, takuuk.

 

Imm. 2 naapertorlugu imm. 1-imi taaneqartut saniatigut allatigut pisoqartillugu nakorsaasiorneq aatsaat akuerineqarsimasussaavoq Naalakkersuisut tunisassiamik aalajangersimasumik sanaartornissamut tunisassiortumut aalajangersimasumut akuersissuteqarsimappata. Naalakkersuisut taamaalillutik inuussutissarsiutigalugu sanaartorneq aammalu inuit ataasiakkaat imm. 1 naapertorlugu namminerisamik katitikkanik nakorsaasiorsinnaanermut akuersissutaateqan­ngitsut sanaartornissaat malittarisassaqartippaat. Akuersissuteqarnissamut piumasaqaatip sanaartornissatut eqqarsaatigineqartup nunami maani illersorneqarsinnaasumik ingerlanneqarsinnaaneranik Naalakkersuisut naliliinissaannut periarfissippai.

 

Imm. 3 naapertorlugu nakorsaasiornissamut akuersissuteqarnissamut nalunaaruteqartarnissamullu erseqqinnerusumik imm. 1 malillugu Naalakkersuisut malittarisassaliorsinnaapput aammalu imm. 2 malillugu nakorsaasiornissamut akuerineqarnissamut qinnuteqaatit pillugit akuersissutillu nalunaarutiginissaat pillugit malittarisassiorsinnaallutik. Aalajangersagaq ilaatigut atorneqarsinnaavoq imm. 2 naapertorlugu akuersissutinik tunniussinissamut allaffeqarfiup piginnaatinneqarnissaanut.

 

§ 7-imut

 

Aalajangersagaq taanna manna tikillugu periusaasimasumut taartaavoq, tassa nakorsaat qallunaat oqartussaasuinit akuerineqarsimaguni Kalaallit Nunaanni akuerisaasutut isigineqartarsimagaluarmat. Taamatut periuseqarneq 1992-imi peqqinnissaqarfiup tiguneqarnerata kingorna inatsisitigut nalornissuteqartitsingaatsiartarsimavoq, nunami maani innuttaasut inatsisitigut inissisimanertik paasiniarlugu qallunaat inatsisaannik ilisimannittariaqarlutillu malinnittariaqartarsimammata. Aammattaaq taamatut periuseqarneq tunngavigalugu nakorsaatinik eqqussuineq agguaassisarnerlu pillugit Naalakkersuisut nunami maani aqutsinissaminnut malittarisassaliornissaminnullu killeqangaatsiartumik periarfissaqarsimapput.

 

Siunissami nalunaarutitigut nakorsaatit ataasiakkaat akuerisaanerat allattuiffitsigut ajun­ngitsumik Naalakkersuisut aalajangersartalissavaat, allattuiffimmi B-miissallutik nakorsaatit innersuussutigineqartussatut akuerisaasut allattuiffimmilu H-mi nakorsaatit pisiarineqarsinnaasutut akuerisat allassimassallutik. Taakku saniatigut nakorsaatit nalunaarutigineqartartussaasut allattuiffimmi A-miissapput, taamaalillunilu nakorsaatit ueriffiusinnaasut pillugit innersuussisarnermik nakkutilliineq sakkortusitinneqarsinnaalluni. Allattuiffinnut taaguutit pingasuusut A, B aamma H Danmarkimi taaguutit atorneqartut assigalugit atorneqarput, nunami maani peqqinnissaqarfimmi sulisut akuersissutaateqartut amerlanertigut qallunaat nakorsaatinut najoqqutassaat ilinniarnikuusarmatigik imaluunniit ilisimasarmatigik. Taamaattumik nakorsaatinik atuinermi sulisut sungiusimariigaannik naalisaaneq atorneqarmat, minnerunngitsumik piffissami sivikitsuinnarmi tikisitatut sulisussanut tamanna isumannaallisaanerulluni.

 

Aalajangersakkap oqaasertai naapertorlugit allattuiffinni A, B aamma H-mi nakorsaatinik ilanngussinissaq Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliap inassuteqarneranik tunngaveqartussaavoq, taamaalillutillu taakku suliamik paasisimasalittut nakorsaatip nunami maani illersorneqarsinnaasumik atorneqarsinnaanera akisussaaffigissallugu. Nakorsaatip aalajangersimasup immikkut ittunik malittarisassaqarnissaanik ataatsimiititaliaq pisariaqartitsissagaluarpat, taakku katsorsaanissamut ilitsersuusiornikkut aalajangersarneqarsinnaassapput, assersuutigalugulu immikkut ilisimasalittut nakorsamik nakkutilliisoqartillugu nakorsaatit aatsaat atorneqarsinnaasut inassutigineqarsinnaalluni.

 

Imm. 2-mi aalajangersagaq tassaavoq nakorsaatinik akuerisaanngitsumik eqqussuinermik, annissuinermik, tuniniaanermik, agguaassinermik, passussinermik, tunniussinermik innersuussinermik il.il pisuusut akuliuffigineqarnissaannut § 24-kkut pineqaatissiinissamut inatsisitigut tunngaviliinermut atatillugu inerteqqut. Taamaattumik aalajangersagaq politiit, ilanngaaserisut, eqqartuussiviit il.il. inatsisinik eqqortumik atuutsitsinissaannut qulakkeerinnittooqataavoq.

 

”Naalakkersuisut akuersissuteqaqqaartinnagit”-mik oqaasertaliinikkut Naalakkersuisut allattuiffiini nakorsaatinik ilanngunneqarsimanngitsunik Naalakkersuisut immikkut ittunik akuersissuteqarnissaannut periarfissiisoqarpoq. Napparsimasumut aalajangersimasumut nakorsaatip aalajangersimasup atugassanngortinnissaanut Naalakkersuisut nalunaarutikkut allattuiffinnik nutarterinissaat utaqqineqarsinnaatinnagu pisunut nukinginnartunut aalajangersagaq atugassan­ngorlugu eqqarsaatigineqarpoq. Naalakkersuisut sinnerlugit Peqqissutsimut Pisortaqarfik taamatut akuersissuteqartassaaq.

 

Nakorsaatip akuersisaasup sunniuttarnerata, ilakutaqarnerata imaluunniit pingaarutilitsigut allatigut tunisassiaq pillugu paasissutissat allaanerunerannik tunngavissaqartumik pasinnittoqarpat Naalakkersuisut inerteqquteqarsinnaanerannut imm. 3 periarfissiivoq. Taanna immikkut ittumik akuersissutit assigalugit pissutsinut pinartunut naatsorsuussaavoq, Naalakkersuisut allattuiffinnik iluarsiinissaat utaqqineqarsinnaanngikkaangat, napparsimasut isumannaatsumik pineqarnissaat pissutaatillugu. Nakorsaatip akuerineqarsimasup ulorianaateqarsinnaaneranik paasineqaqqammersut pillugit innuttaasut illersorneqarnissaat aalaja­ngersakkami siunertarineqarpoq, kiisalu nakorsaatit pitsaassusissaannut innuttaasut tatiginninnerat illersorneqassaaq.

 

Nakorsaatip pineqartup navianarsinnaanera qanoq nalilersorneqassanersoq kiisalu nakorsaammik allamik taarserneqarsinnaanersoq ilaatigut Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliaq isummersortussaq tusarniaaffigisinnarlugu aalajangiisoqartassaaq.  Ataatsimiititaliamik tusarniaaneq pissussissamisut sivikitsuinnarmik piffissaqartitsilluni pisussaassaaq. Sivikitsuinnarmik piffissaliilluni ataatsimiititaliaq katersorneqarsinnaanngippat siulittaasoq ataatsimiititaliaq sinnerlugu, ilaatigullu suliatigut attuumassuteqartut isumasioreerlugit, oqaaseqarsinnaavoq. Tusarniaaneq immaqa iluseqartinneqarsinnaavoq ataatsimiititaliap siulittaasuata allallu Naalakkersuisunik ataatsimeeqateqarsimanerata imaqarniliorneqarneratut. Naalakkersuisut tusarniaanermi akissummut pituttugaanngilaq, inerteqquteqarnissamilu mianersornissamut tunngaveqarnissaq qinersinnaallugu.

 

Inerteqquteqarnermut atatillugu aamma nakorsaammik pineqartumik uninngasuutigineqartut  peerneqarnissaannik, utertinneqarnissaannik suujunnaarsinneqarnissaannilluunniit erseqqinnerusumik ilitsersuuteqarnikkut Naalakkersuisut inassuteqarsinnaapput, tamannalu Nuna tamakkerlugu nakorsaataasiviup qullersaaniit pisinnaalluni. Nakorsaat pineqartoq atorlugu katsorsaanerit taamaattoqartillugu i­nger­laannartumik unitsinneqassapput.

 

§ 8-mut

 

Nakorsaatinut akuerisaasunut tuniniarneqartunullu tunngatillugu Kalaalit Nunaata siusinnerusukkut Danmark malittarsimavaa. Taamaattumik Danmarkiminngitsunit nunanit allanit nakorsaatinik pisisoqarsinnaasarsimanngilaq, naak tamanna aningaasaqarnikkut pilerinarnerusinnaagaluartoq. Nunarsuarmi tamarmi pisiniarfiusinnaasut tamakku iluaqutigisinnaajumallugit Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliap suliassarilissavaa nakorsaatit akuersissutigisarnissaat, taakku nakorsaatit allattorsimaffiinut pingasuusunut Naalakkersuisunit akuerineqarsimasunut ilanngunneqarnissaasa inassutiginerisigut. Allattorsimaffinni allannguutissat inassutiginerisigut nakorsaatit peerneqarnissaat imaluunniit nutaat ilanngutitinneqarnissaat ataatsimiititaliap siunnersuutigisinnaavaa. Allattorsimaffiit minnerpaamik ukiumut ataasiarluni inassutigineqartassapput.

 

Ataatsimiititaliamiit inassuteqaateqartoqartinnagu Naalakkersuisut nakorsaammik nakorsaatit allattorsimaffiannut ilanngussisinnaanngitsut aappaatigut Naalakkersuisut pituttorsimanngillat nakorsaatip aalajngersimasup inassutiginerata malinnissaanut. Naalakkersuisut aamma nakorsaat allattorsimaffimmiit peersinnaavaat, ataatsimiititaliamiit tamanna inassutigineqanngikkaluarpalluunniit, taamatulli pisoqartillugu ataatsimiititaliap nakorsaat inassutigeqqissinnaavaa, pisariaqarpat allamik patsisilerlugu. Nakorsaatip allattorsimaffimmit A-mit, B-mit H-mil­luunniit peernissaa pillugu ataatsimiititaliap Naalakkersuisut qinnuigissappagit, tamannalu taamaallaat napparsimasup isumannaatsuunissaanik patsiseqarpat, kissaatigineqartup tamatuma nalinginnaasumik Naalakkersuisunit akuersissutigineqarnissaa naatsorsuutigineqassaaq. Taamaalilluni isumannaatsuutinneqassaaq nakorsaatit allattorsimaffik A-mi, B-mi H-milu ilanngunneqarsimasut tamarmik (suli) nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliamit tapersersorneqarnerat. Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliap aammattaaq periarfissaraa nakorsaatip atorneqannginnissaa tamakkiisumik inassutigissallugu, nakorsaat allattorsimaffik A-mi, B-mi H-miluunniit ilanngunneqarsimagaluarpalluunniit.

 

§ 9-mut

 

Imm. 1-imi aalajangersakkap Kalaallit Nunaannut nakorsaatinik qitiusumik eqqussuiffik Nuna tamakkerlugu nakorsaataasivimmi inissisimasoq aqqutigalugu eqqussuineq malittarisassaqartippaa. Tassunga ilaatinneqanngillat sakkutuunit atorneqartussanik sakkutooqarfinnut il.il. eqqussuinerit, takuuk § 1-imut nassuiaatit, kiisalu § 10-mi malittarisassat naapertorlugit nammineq atugassanik inuit nunamut isernerminni nakorsaatinik nassarsinnaanerat. Imm. 1-imi inerteqqummik unioqqutitsinerit akiliisinneqartussanngorluni pineqaatissiinermik kinguneqarsinnaapput, § 24, imm. 1 takuuk.

 

Taamatut malittarisassaqarnermut tunngaviuvoq Nuummi nakorsaataasivik aqqutigalugu qitiusumik maannakkut Kalaallit Nunaannut eqqussuinerup isumannaatsumik nakkutigineqarnerata sunniuteqarluartup ingerlatiinnarnissaata kissaatigineqarnera. Ukiuni kingullerni ilaatigut internetti aqqutigalugu nakorsaatinik ungasianiit niuernerup inatsisinut naapertuunnera pillugu tamatuma peqatigisaanik inatsisitigut nalornisoortarneq aalajangersakkap peerpaa. Taamatut niuerneq ajornartorsiortitsivoq, minnerunngitsumik tamanna nunani allani nakorsaatinik nalorninartumik imaluunniit annertuumik killilersorneqanngitsumik akuersissuteqarfigineqartartunik pisinermik kinguneqarsinnaammat. Taamatut niuernermi nalinginnaasumik illersorneqarsinnaasumik ilitsersuisoqarneq ajorpoq, soorlu aamma kalaallisut imaluunniit innuttaasup oqaasii atorlugit paasissutissanik allatanik, ilitsersuutinik mianersoqqussutinilluunniit qulakkeerinnittoqarsimaneq ajortoq. Taamatut niuerneq nassuiaaneq tunngavigalugu siunissami inuit peqqinnissaannut annertuumik ulorianaateqarsinnaasoq peqqussummi akuerineqanngilaq.

 

Nuna tamakkerlugu nakorsaataasiviup eqqussuinermi qitiusumik inissisimanerata nammineerluni niuernerni ataasiakkaani imaluunniit nakorsaatinik nassiussuinermi nakorsaataasiviup peqataasarnissaa pisariaqartinngilaa. Nunali tamakkerlugu nakorsaataasiviup nakorsaataarniarfinnik tuniniaasussanik qinersinissaq aalajangigassaraa, Nunalu tamakkerlugu nakorsaataasiviup qullersaata nakorsaatinik pisiortortut piginnaatillugillu nakkutigisussaavai, tassa inuit niuerfinni taakkunani nakorsaatinik pisiniarsinnaanerat eqqarsaatigalugu.

 

Imm. 2 naapertorlugu Nuna tamakkerlugu nakorsaataasiviup qullersaanit piginnaatitsineq tunniunneqassaaq, nunamilu maani pisiortortunut tamanut tamanna atuuppoq, aamma pisortat napparsimmaviini nakorsaatinut akisussaasunut, peqqinnissamik namminersorlutik suliaqartunut, uumasut nakorsaannut niuertarfinnilu nakorsaatinik pisiassanik tuniniaasunut. Nakorsaatinik pisiortorneq passussinerlu pillugit malittarisassat kiisalu niuertarfiit nakorsaatinik pisiassanik il.il. passussisarnerat pillugit malittarisassat nunami maani atuuttut malillugit nakorsaatinik uninngasuuteqarnermut inunnut aalajangersimasunut ataasiakkaanut akisussaasunut piginnaatitsineq tunniunneqartarpoq.

 

Nuna tamakkerlugu nakorsaataasiviup qullersaa pisussaavoq inuit nakorsaatinik pisiniartussatut piginnaatinneqartut unioqqutitsinatik illersorneqarsinnaasumillu taakkuninnga passussinerannik nakkutiginninnissamut. Pisiniartup tungaaniit malittarisassanik unioqqutitsisoqarneranik tunngavissaqartumik pasinartoqarpat imm. 2-mi 2. naapertorlugu Nuna tamakkerlugu nakorsaataasiviup qullersaata imm. 2-mi 1. naapertorlugu akuersissutini utertissinnaavaa. Taamatut aalajangerneq kiisalu akuersissuteqarnissamut qinnuteqartoq Nuna tamakkerlugu nakorsaataasiviup qullersaata itigartippagu, Naalakkersuisunut naammagittaalliorfiusutut suliassanngortitsissutigineqarsinnaavoq, imm. 3 takuuk. Naalakkersuisut aalajangiinerat allaffissornikkut oqartussaasunut allanut suliassanngorteqqinneqarsinnaanngilaq.

 

§ 10-mut

 

Inuit angalasut nunamut isernerminni nakorsaatinik nammineq atugassanik, piffissamilu najugaqarnissami naatsorsuutigisap sinnersimassanngisaanik, sivisunerpaamilli qaammatini pingasuni atugassanik, eqqussisinnaanerat imm. 1-imi aalajangersakkami qulakkeerniarneqarpoq.

 

Nakorsaatinik nalunaarutigineqartussaasunik angalasoq nassataqarpat imm. 2 naapertorlugu eqqunneqartut ulluni 30-ni atugassanit annertunerussanngillat. Aammattaaq taamaattoqartillugu piumasarineqassaaq uppernarsaammik nassartoqassasoq, nunami najugaqarfimmi oqartussamit piginnaatitaasumit tunniunneqarsimasumik imaluunniit uppernarsarneqarsimasumik, angalasup nakorsaatinik pisariaqartitsineranik uppernarsaasumik.

 

Naalakkersuisut imm. 3-mi piginnaatinneqarput nakorsaatit eqqunnissaannut anninnissaannulluunniit malittarisassiornissamut. Malittarisassani minnerpaamik aalajangersarsimasariaqarput ataani pineqartut.

 

Angalasoq Kalaallit Nunaanni najugaqartuuppat imm. 3-mi tunngavissiaq naapertorlugu uppernarsaatip ilusilersornera Naalakkersuisunit aalajangersarneqassaaq. Angalasoq Danmarkimi nunaniluunniit allani najugaqarpat nunami tassani naalagaaffiup malittarisassai naapertorlugit uppernarsaat ilusilersorneqarsimassaaq. Nunat, Kalaallit Nunaat Danmarkilu assigalugit Schengenimi suleqatigiinnermi peqataasut, uppernarsaammik Schengenimi isumaqatigiissut naapertorlugu ilusilersukkamik atuissapput. Napparsimasup nunamut isernermini nakorsaat nammineerluni nassassavaa. Aalajangersagaq manna naapertorlugu nammineq atugassanik allakkatigut imaluunniit nassiussatigut allatigut nakorsaatinik eqqussinissaq inerteqqutaavoq.

 

Tunngavissiinerup nakorsaatinik annissuineq pillugu malittarisassaliorsinnaanissamut Naalakkersuisut periarfissaqalersippai, aamma uppernarsaatit ilusilersornissaat pillugu malittarisassaliorsinnaanissamut periarfissiivigalugit, peqqussulli nammineq nakorsaatit annissornissaannut erseqqinnerusumik malittarisassiornissamut malittarisassaqartitsinngilaq.

 

§ 11-mut

 

Aalajangersakkap inuit peqqinnissaqarfimmi sulisut imaluunniit nakorsaatinik eqqussinissamut, passussinissamut innersuussinissamulluunniit akuersissuteqartut pisussaatippai nakorsaatip ilakutaqarneranik siunertarineqanngitsumillu pisimasoqartillugu nakorsaatinik atuinermi malugisimasaminnik, namminneq maluginiakkaminnik imaluunniit napparsimasup tamanna pillugu paasissutissanik tatiginartunik tunniussaanik nalunaarutiginninnissaannut. Pisussaaffiliineq taamaallaat inunnik katsorsaanermut atuuppoq, pisuni § 11, imm. 3-mi aalajangersagaq tunngaviliisoq naapertorlugu Naalakkersuisut allaanerusunik malittarisassaliorsimanngippata.

 

Nalunaarutiginninneq pissaaq erseqqinnerusumik innersuunneqarnikkut Naalakkersuisunut,  taakkulu paasissutissat taakku kinaassutsimut ilisarnarunnaarsarlugit imaluunniit inuup kinaassusianik nalunaaruteqarlutik (ilisarnarunnaarsagaanngitsumik) kalaallit nunallu allamiut oqartussaasuinut attuumassuteqartunut ingerlatitseqqissinnaapput. Paasissutissanik ingerlatitseqqinneq inatsisinut allanut akerliussanngilaq, taakkununnga ilaallutik ingerlatsinermi nalunaarsuisarnermilu inatsisitigut malittarisassat kiisalu napparsimasut inatsisitigut inissisimanerat pillugu inatsisartut peqqussutaat.

 

§ 12-imut

 

Aalajangersakkap § 7, imm. 1-imi nr. 3-mi taaneqartutut allattuiffinnut innersuussilluni nakorsaatit pisiassat nassuiarpai. Nakorsaatit pisiassat nakorsaatinit innersuussutigineqartartunit nalinginnaasumik allaanerussutigaat inuit ulluinnarni pisariaqartitaannut tunngasuugamik inunnillu ajornanngitsumik passunneqarsinnaallutillu aqunneqarsinnaagamik. Nakorsaatitut pisiassatut assersuutissat taassaapput nipaallisaatit sakkukitsut, nuaarsaatit aalajangersimasut toqqusaarlunnermullu nakorsaatit milluartakkat. Nakorsaatit pisiassat allattorneqarnerisigut taamaat­tumik taakkua malittarisassiuunnissaannut periarfissaqalerpoq, nakorsaatillu taakkua nakorsaatissiissutigineqartartussaatitanut ilaatinneqanngillat, agguaanneqarsinnaanerallu oqilisaassivigineqarluni. Tassa taamaalilluni inuit pisariaqartitsinertik naapertorlugu nakorsaatinik pisiassanik peqqinnissaqarfik akuliutseqqaarnagu ajornannginnerusumik pissarsisinnaapput.

 

§ 13-mut

 

Aalajangersakkami malittarisassiuunneqarpoq kikkut nakorsaatinik pisiassanik inunnut pilersuisinnaanerat.

 

Nr. 1-mi pineqarpoq peqqinnissaqarfimmiit, tamatumalu ataani najukkami napparsimavimmiit, kigutileriffimmiit imaluunniit peqqissaavimmiit tunniussisarneq. Tunniussineq akeqanngitsumik akiliinikkulluunniit pisinnaavoq, takuuk peqqinnissaqarfiup sullissinera pillugu inatsisartut peqqussutaat.

 

Nr. 2-mi pineqarput uumasut nakorsaat, susassaqarfimmik iluanni nakorsaatinik passussinissaminnut akuersissutaateqartut, nr. 3-milu pineqarput peqqinnissakkut sullissisut namminersortut peqqinnissaqarfimmi atorfinitsinneqarsimanngitsut nakorsaatinilli passussinissaminnut akuersissutaateqartut. Inuit taakku nakorsaatinik pisiassanik tunniussinerminni akiliisisitsinnaanersut, inatsimmi allatigut aalajangersaasoqarsimanngippat, Nuna tamakkerlugu nakorsaataarsivimmik taakku qanoq isumaqatigiissuteqarsimanerat apeqqutaasassaaq.

 

”Inuk peqqissaasoq” atorneqartillugu peqqussumi tassani pingaartumik pineqarput inuit peqqissaanermi akuersissummik pigisallit peqqissanermillu suliallit. Taaguulli pissutsit naapertorlugit aammattaaq atorneqarsinnaavoq inunnut allanut, inuk peqqissaasutut akuerisaasoq sinnerlugu akisussaassuseqarfigalugulu ikiortitut iliuuseqartunut. Taamatut nassuiaammut naapertuuppoq napparsimasut inatsisitigut inissisimanerat pillugu inatsit nr. 482, 1. juli 1998-imeersoq naapertorlugu inuit peqqissaasut pillugit UFR 2004B359-mi nassuiaatigineqartut.

 

Nr. 4-mi niuertarfinniit tuniniaaneq aqqutigalugu tunniussuineq malittarisassaqartinneqarpoq. Niuertarfiit aqqutigalugit tuniniaasinnaanikkut ajornannginnerusumik inuit nakorsaatinik pissarsisinnaapput. Nakorsaatinilli pisiassanik niuertarfitsigut niuersinnaaneq akuersissuteqarnissamik pisariaqartitsivoq, taamaalillunilu nakorsaatinik pisiassanik niuertarfiit passussinerat tuniniaanerallu illersorneqarsinnaasumik malittarisassallu aalajangersakkat malillugit ingerlanersoq nakkutigineqarsinnaalluni.

 

Imm. 2-mi Nuna tamakkerlugu nakorsaataasivik akuersissutinik tunniussisinnaanermut piginnaatinneqarpoq, tamatumalu peqatigisaanik tunniussisinnaaneq utertitsisinnaanerlu pillugit Naalakkersuisut erseqqinnerusunik malittarisassanik aalajangersaasinnaanermut piginnaatinneqarlutik. Tuniniaavinnut ataasiakkaanut akuersissuteqartarneq manna tikillugu akuersissuteqartarnertut, imaluunniit akuersissutit, assersuutigalugu niuertunut inunnut ataasiakkaanut akuersissuteqarnikkut tunniunneqartassanersut Naalakkersuisut malittarisassiaat apeqqutaajumaarput.

 

Niuertarfiit nakorsaatinik pisiassanik aalajangersimasunik minnerpaamik pisiassaateqarnissaannik, taamaalilluni taakkuninnga pisiniarfik toqqorsivimmiittuuteqartariaqarneranik Naalakkersuisut maleruagassiornikkut piumasaqarsinnaapput.

 

Aalajangersagaq aamma imm. 1 naapertorlugu akuersissutinik tunniussinermut akiliuteqartitsisinnaanissamut maleruagassiorsinnaanermik inatsisitigut tunngavissiivoq. Akiliut niuertarfiit aqqutigalugit nakorsaatinik tuniniaasinnaanermut atatillugu Naalakkersuisunut aningaasartuutaasunut tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit matussutaassaaq, tamatumani pineqarput  akuersissuteqarnissamut qinnuteqaatit allaffissornikkut aqunneqarnerannut, niuertarfinnik nakkutilliinermut atasumik kiisalu allagartat, peqqinnissaqarfimmi sulisut nakorsaatinik tunniussinermi siunnersuisinnaannginnerannut taarsiullugu nakorsaatit puuinut nassuiaatitut ikineqartartut suliarinerannut / nutsertinneqarnerinut atasumik aningaasartuutit, § 14 takuuk.

 

§ 14-imut

 

Nakorsaatinik pisiassanik pisisup atuisullu nakorsaat pineqartoq pillugu eqqortumik paasitinneqarnissaa qulakkeerniarlugu nakorsaatini pisiassani poortorneqarsimasuni tamani nakorsaatip sumik imaqarneranik nioqqutissamik paasissutissiisumik puuanut ikisamik allagartaqartitsisoqartassaaq. Allagartaq nioqqutissiamut tunngasunik paasissutissartaqassaaq, kalaallisut qallunaatullu allassimasumik, taannalu nakorsaatip puuata iluanut ikineqarsimassaaq imaluunniit nakorsaammut aalajangerluarlugu ikkunneqarsimassalluni. Taamaalilluni innuttaasup nakorsaammik pisiassamik nammineq pisariaqartitsinini naapertorlugu passussinissaa aqutsinissaalu ajornannginerulissaaq peqqinnissaqarfimmit akuliuffigineqanngitsumik.

 

Nakorsaatinik pisiarineqarsinnaasunik tuniniaasoq nakorsaat pillugu nassuiaatip peqqussutigineqartutut nakorsaatip puuaniitinnissaanut akisussaassaaq, allagartarlu taanna ikkusimavin­ngippat amigaataappalluunniit inatsisitigut malersorneqarsinnaalluni.

 

Imm. 2 naapertorlugu Nuna tamakkerlugu nakorsaataasivik nassuiaatip nakorsaatip puuanut ikisap oqaasertaanik Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliamut tusarniaareernikkut akuersisimassaaq. Ataatsimiititaliaq aallaavittut nutsikkap pitsaassussaa pillugu oqaaseqartussaangilaq,  taamaattumillu tusarniaanermut akissuteqarnermini puuanut ikisami oqaatsit atorneqartut aalajangersimasut ataatsit tunngavigalugit akuersissuteqarnini tunngavigisinnaallugu.

 

§ 15-imut

 

Nakorsaatinut akuerisaasunut innersuussutigineqartussaasunut nassuiaatigineqarpoq tassaasut nakorsaatit allattuiffimi H-mi ilaatinneqanngitsut, takuuk § 7, imm. 1, nr. 3.

 

§ 16-imut

 

Aalajangersakkami imm. 1-imi aalajangersarneqarsimavoq nakorsaatit innersuussutigineqartussaasut taamaallaat inunnut uumasunullu atorneqassasut tamanna aalajangiivigineqarsimappat peqqinnissamik suliaqartumit, tassa imaappoq peqqinnissaqarfimmi atorfeqartumit imaluunniit namminersortumit peqqinnissaqarfimmut tunngasunik suliaqartumit nakorsaatinik innersuussisinnaatitaasumit, imaluunniit uumasut nakorsaannit, aammalu inuit taakkua aatsaat pisinnaatitaaffimmik iluanni taamatut aalajangiisimappata. Aalajangersakkap tunngavigaa inuit taaneqartut ilinniagaqarnertik misilittakkatillu tunngavigalugit nakorsaat aalajangersimasoq napparsimasumut aalajangersimasumut il.il. qanoq sunniuneqateqarsinnaanersoq nalilersinnaammassuk. Akuersissuteqartarneq pillugu inatsisinut akisussaassuseqarluni aalajangiisoqassaaq amerlanertigullu paasissutissiinissamut nalunaarsuinissamillu erseqqinnerusunik aalajangersakkanik ilaqartinneqartarlutik.

 

Imm. 2-mi nakorsaatit innersuussutigineqartussaasut tunniunneqartarnerat malittarisassiuunneqarpoq. Nakorsaatit tunngaviatigut peqqinnissaqarfimmi sulisumit innersuussisumit namminermit tunniunneqartarput, tamannalu nalinginnaasumik nakorsiarnermut atatillugu ingerlaannaq pisarluni. Akerlianilli inuup innersuussisuusup tunniussineq allamut isumagitippagu, innersuussisup aamma nakorsaammik tunniussisup akornanni paatsooqatigiittoqarsinnaavoq. Tamatuma kingunerisinnaavaa nakorsaatinik paarlaassisoorneq, annaaralunilu minnaaraluniluunniit nakorsaatinik pisassiineq assingusinnaasunilluunniit pisoqarsinnaanera, napparsimasup peqqinnikkut ulorianartorsiortinneqarneranik kinguneqarsinnaasunik. Taamaattumik peqqussummi piumasarineqarpoq nakorsaatissiisup nakorsaammillu tunniussisussap akornanni attaveqatigiissutissat pisassasut tamatumunnga atugassiat assigiiaartut atorlugit, nakorsaatinut allaffissiat imaluuniit nakorsap nakorsaatinut allagartaliuttagaa atorlugit. Tamanna isumaqarpoq innersuussutit tunniussivissamut faxikkut nassiunneqarsinnaasut, ungasissumut nassiussassaappata, soorlu assersuutigalugu Kujataani savaateqarfinnut.

 

Imm. 3-p napparsimasumut nakorsaatissanut allagartat aamma nakorsaatit tunniunneqarnissaannut allagartat ilusilersorneqarnissaat pillugit Naalakkersuisut erseqqinnerusunik malittarisassaliortussaatippai. Napparsimasumut nakorsaatissanut allagartat napparsimasunut ataasiakkaanut katsorsaavinni aalajangersimasuni napparsimasullu journaliinut ilaatillugit toqqorneqarsimassapput. Allagartaq napparsimasup nakorsaatinik tamakkiisumik atuinera pillugu takussutissiissaaq. Nakorsaatit tunniunneqarnissaannut allagartat katsorsaavinni nakorsaatissanut allagartanik atuinngitsuni ataasiakkaarlugit tunniunneqartassapput. Nakorsaatit tunniunneqarnissaannut allagartat napparsimasumut nakorsaatissanut allagartat assigalugit napparsimasup nakorsaatinik atuineranik takutitsinngillat, innersuussisartulli aamma tunniussisup akornanni assigiissaartumik attaveqatigiinnissamut pisariaqartitsinermut naammassinnilluni.

 

§ 17-imut

 

Nakorsaatit nalunaarutigineqartussaasut (nakorsaatinut allattuiffimmi A-imiittut) tassaapput nakorsaatit uerisoortitsilersinnaasartut, taamaattumillu atornerluinissaq unioqqutitsillunilu tuniniaanissaq pinaveersaartinniarlugit taakkuninnga atuineq immikkut nakkutigineqartariaqarluni. Taamaattumik nakorsaatinik taakkuninnga atuineq malittarisassat erseqqinnerusut Naalakkersuisunit aalajangersarneqarsimasut naapertorlugit nalunaarutigineqartartussaapput.

 

Tassunga atatillugu inuup peqqinnissaasup innersuussisup imaluunniit nakorsaatinut uninngasuutinut taakkununnga akisussaasup nalunaaruteqartussaatitaanissamut pisussaatinneqarnissaa Naalakkersuisut aalajangersinnaavaat. Aammattaaq nalunaaruteqartarnissap ilusissaa annertussusissaalu Naalakkersuisunit malittarisassaqartinneqarsinnaapput, aamma napparsimasunut ataasiakkaanut nakorsaatit atorneqartut pillugit paasissutissat ilanngunneqartassanersut ilanngullugu. Kiisalu Naalakkersuisut aalajangersinnaapput Namminersornerullutik Oqartussani oqartussaaffimmut sorlermut nalunaaruteqartarneq ingerlatinneqartassanersoq, taamatummi aalajangernissamut apeqqutaassammat nalunaaruteqarnermi paasissutissat sorliit ilaatinneqartassanersut.

 

§ 18-imut

 

Imm. 1-imi aamma 2-mi aalajangersarneqarpoq uumasunut nakorsaatinik tunniussisarnissaq pingaarnerusutigut uumasut nakorsaannit innersuussutigineqartassasoq, nakorsat uumasut nakorsaasa suliaannik ingerlataqartut imm. 2-mi taaneqartut eqqaassanngikkaani. Minitsinerup taassuma manna tikillugu suliassami tassani inatsisitigut pisinnaatinneqarneq ingerlateqqiinnarpaa, tamannalu uumasut nakorsaattut suliaqarneq il.il. pillugit inatsisip Kalallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussummi nr. 525-mi 8. juni 2004-meersumi § 4, imm. 5-imi iluarsiissuserneqarpoq, tamannalu pisariaqartutut isigineqarluni nunap immikkoortuisa uumasunut nakorsaqanngitsut uumasunut nakorsaatitigut pisariaqartutigut sullinneqarnissaat qularnaarsimaneqartariaqarmat. Nunap immikkoortuini taakkunani misilittakkat naapertorlugit pisuni aalajangersimasuni nakorsap uumasunik takusaasarnissaa nakorsaatillu atorlugit nakorsaasarnissaa pisariaqartinneqartarpoq.

 

Imm. 3-mi inatsisitigut tunngaviliinikkut nerisassiat isumannaatsuunissaat uumasullu atugarissaarnissaat qulakkeerniarlugu uumasunut nakorsaatit pillugit erseqqinnerusumik pisariaqartumik malittarisassaliorsinnaanermut Naalakkersuisut annertuumik piginnaatinneqarput. Minnerunngitsumik nerisassiat isumannaatsuunissaannut pingaaruteqarluinnartut tigummigallartitsinermi piffissat pillugit malittarisassat aalajangersakkami erseqqissarneqarput. Tigummigallartitsinermi piffissat tassaapput piffissaliussat inatsimmi nalinginnaasumik imaluunniit uumasunut nakorsamit aalajangersarneqarsimasut, piffissallu aalajangersimasup iluani nakorsaatit atorlugit nakorsaareernerup kingorna uumasut toqunneqarnissaannik nerisassiassatullu atorneqarnissaannik inerteqqutitaqartut. Neqimi neqimillu nerisassiani allani nakorsaatit sinnikuinik peqqinnissamut ajoqusiisinnaasunik peqannginnissaa piffissaliussat qulakkeerniarpaat.

 

Uumasunut nakorsaatinut tunngassuteqartut teknologiimi sukkasuumik ineriartornermit sunnertisimapput, tamannalu tamanit atuisunillu nunanilu allani niuerfinni neqinik kalaallit tunisassiaanik pisisartuni oqartussaasunit piumasaqaatinik allanngorartunik malitseqartarluni. Tamanna tunngavigalugu inatsisitigut tunngavissiissutip Naalakkersuisut periarfissiivigai ineriartornernut attuumassuteqartunut qisuariaateqartarnissamut allaffissornikkut malittarisassaliorsinnaanissamut.

 

Naalakkersuisut aammattaaq aalajangersaasinnaapput nakkutilliinermi iliuusissat pillugit malittarisassanik, malittarisassat maleruarneqarnissaannik qulakkeerisussanik.

 

§ 19-imut

 

Aalajangersakkami aalajangersarneqarpoq Kalaallit Nunaani nakorsaatit tuniniarneqarsinnaallutillu tunniunneqarsinnaasut akuerineqarsimasut kisiisa pillugit pilerisaarisoqarsinnaasoq, taamaalillutik nunami maani akuerineqaqqaarani nakorsaatit pissarsiarineqarsinnaanngitsut pilerisaarutigineqarsinnaanatik.

 

Imm. 2 naapertorlugu tamanut ammasumik pilerisaarineq taamaallaat nakorsaatinut pisiarineqarsinnaasunut tunngasuusussaavoq, nakorsaatit tamakku taakkutuaammata pisiniarfitsigut tuniniarneqarsinnaasut, kiisalu illersuutissanik akiuussutissaliinerit pitsaaliuinerillu pillugit ussassaarinerit pisortanit akuerineqartut. Innuttaasut taamaalillutik nakorsaatit, taamatut ussassaarinermi atorneqartut inassutigineqartullu pillugit paasissutissinneqarsinnaapput, naak nakorsaatit tamakku innersuussutigineqartartuugaluartut. Nakorsaatit innersuussutigineqartartut pillugit taamaallaat inunnut nakorsaatinik tamakkuninnga innersuussisinnaatitaasunut ussassaarutigineqarsinnaapput.

 

§ 20-mut

 

Nakorsaatit pillugit pilerisaarutip tamakkiisuunissaanik pineqartumullu tunngalluinnartuunissaanik pingaarnerusutigut piumasaqarnikkut qulakkeerniarneqarpoq innuttaasut nakorsaatip atorneqarnissaa sunniutaalu kiisalu ilakutai pillugit erseqqilluinnartumik paasisaqarnissaat. Taamaattumik pilerisaarut tunisassiaq pillugu paasissutissanik pingaarnerpaaginnarnik imaqassaaq piviusullu kisiisa paasissutissiarissallugit. Pilerisaarut uukapaatitsisuussanngilaq nakorsaatillu piginnaasaanik ingasattajaarissanani, assersuutigalugu napparsimasup nakorsaammik iisaqaruni peqqissinissaanik neriorsuilluni.

 

Pilerisaarinermi paasissutissat tunisassiap sunik imaqarneranut naapertuutissapput, assersuutigalugu nakorsaatip katitigaanera, nakorsaat qanoq agguaanneqarnersoq, katsorsaanermi atorneqarfissaa, katsorsaanermi atorneqanngiffissaa, ilakutai, mianersorluni iliuusissat, annertussusiliineq mianersoqqussutaajunnartullu.

 

§ 21-mut

 

Imm. 1-mi nappaatinut imaluunniit nappaatinut ersiutaasunut il.il. tunisassiat allat nakorsaataanngitsut pitsaaliuisinnaanerat, nipaallisaasinnaanerat, sunniuteqarsinnaanerat allatigulluunniit nakorsaanikkut imaluunniit timikkut katsorsaanikkut sunniuteqarsinnaanerat tamanut ammasumik - toqqaannartumik toqqaannartuunngitsumillu - pilerisaarutigineqarnissaat inerteqqutigineqarpoq. Taamatut pilerisaaruteqartarnerit tutsuviginartuugajugatillu nakorsaatip akuerisaaneranik misissorneqarsimaneranillu atuisumut nalorninermik pilersitsigajuttarput. Toqqaannanngitsumik pilerisaarinermut nittartakkamut innersuussineq assersuutissaavoq.

 

Immikkut ittuni imm. 2 naapertorlugu imm. 1-imi taaneqartutut tunisassiat allat nakorsaataanngitsut nappaatinut imaluunniit nappaatinut ersiutaasunut pitsaaliuisinnaanerat, nipaallisaasinnaanerat sunniuteqarsinnaanerallu immikkut ittumik akuersissuteqarnikkut pilerisaarutigineqarsinnaanissaat pillugu Naalakkersuisut malittarisassaliorsinnaapput. Nioqqutissiat inerteqqutip unioqqutinneqarsinnaaneranut isumaliutigineqarsinnaasut assersuutaasinnaapput kigutigissaatitut nioqqutissiat.

 

§ 22-mut

 

Aalajangersakkami imm. 1-imi inatsisit allat aamma isiginiarneqarnissaat erseqqissarneqarmat matumani eqqarsaatigineqarpoq assersuutigalugu radio tv-lu pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 6, 14. november 2004-meersoq. Inatsimmi pineqartumi § 52, imm. 1 malillugu nakorsaatit radiokkut tv-kkullu piseqqusaarutigeqqusaanngillat. Inatsisartut peqqussutaat manna tamatuma kingunerisaanik ammaassinngilaq radio tv-lu pillugit peqqussummut akerliusumik nakorsaatinik radiomi tv-milu piseqqusaarisinnaanermut.

 

Imm. 2-mi tunngavissiissuteqarnikkut Naalakkersuisut piginnaatinneqarput nakorsaatit pillugit pilerisaarisarsinnaanissaq, alaatsinaanneq, nakkutiginninneq naammagittaalliorfiusinnaasut il.il. pillugit erseqqinnerusumik malittarisassaliorsinnaanissamut. Tamanut ammasumik aammalu peqqinnissaqarfimmi sulisunut il.il. pilerisaarineq pillugu assigiinngitsunik malittarisassaliortoqarsinnaavoq, tassa peqqinnissaqarfimmi sulisut ilaatigut ilinniagaqarsimanertik pissutigalugu allaanerusumik paasissutissinneqarnissamik pisariaqartitsisartussaammata.

 

§ 23-mut

 

Erseqqissarneqarpoq Nuna tamakkerlugu nakorsaataasiviup qullersaa Naalakkersuisut inuiaqatigiillu atugassaannik nakorsaatit pillugit kisitsisitigut ukiumoortumik paasissutissiissusiortussaatitaasoq.

 

Nuummi nakorsaataasivik Københavns Amts Sygehusvæsen aqqutigalugu nakorsaatit pisiarineqarsimasut pillugit kisitsisitigut paasissutissanik maannakkut suliaqartarpoq, siunissamili kisitsisitigut paasissutissat nakorsaatinik nunami atuineq tamaat pillugu paasissutissanik ilaqartalissapput. Nakorsaatit pillugit kisitsisitigut paasissutissat pillugit Naalakkersuisut annertunerusumik piumasaqaateqarsinnaapput, soorlu kisitsisitigut paasissutissat assersuutigalugu peqqissaaveqarfikkaartumik qanoq naatsorsorneqartarnissaat pillugu.

 

§ 24-mut

 

Peqqussutip peqqussutaanik inerteqqutaanillu unioqqutitsinerit akiliisitsissutaasinnaassasut arsaarinnissutaasinnaassasullu siunnersuutigineqarpoq. Ingerlatseqatigiiffimmit assigisaanilluunniit unioqqutitsisoqarpat ingerlatseqatigiiffik akiliisinneqarsinnaavoq arsaarneqarsinnaallunilu.

 

Peqqussummi inatsisitigut tunngaveqartunik malittarisassanik unioqqutitsinermut qanoq iliuuseqartoqarnissaanik pisariaqartitsisoqassappat tamanna imm. 4-mi periarfissiivigineqarpoq.

 

§ 25-mut

 

Inuit suliffeqarfiillu peqqussummi pisussaaffeqartitaallutillu akisussaaffeqartitaasut nakkutiginissaat pillugu erseqqinnerusunik malittarisassaliornissamut Naalakkersuisut aalajangersakkakkut piginnaatinneqarput. Aalajangersakkami imm. 2-mi Nuna tamakkerlugu nakorsaataasiviup qullersaata suut nakkutigisassarinerai aalajangersarneqarpoq. Nuna tamakkerlugu nakorsaataasiviup qullersaata nakkutigisassarai nakorsaatit eqqussorneqarnerat, nakorsaatit pissarsiariniarneqartarnerat kiisalu passunneqartarnerat. Tamanut tunngatillugu nakorsaatit isumannaatsuutinissaat qulakkeerniarlugu Nuna tamakkerlugu nakorsaataasiviup qullersaa piginnaatinneqarpoq eqqartuussivimmit akuersinertaqanngitsumik, kinaassutsimik pissusissaatut uppernarsaanikkut, nakorsaataasivinnut, pisiniarfiit initaannut assigisaannullu isernissamut, nakorsaatinik uninngasuutinik takuniaanissamut misissuinissamullu. Nakorsaataasiviit imatut paasineqassapput napparsimmavissuarnut, peqqissaavinnut, nakorsiartarfeeqqanut assigisaannullu tunngatillugu nakorsaatinik peqqumaasiviit, nakorsaatinik agguaatassanik amerlasuukkaarlugit uninngasuutaasivigineqartut. Misissuinermi qulakkeerneqassaaq nakorsaatit isumannaatsumik uninngasuutiginissaat, nakorsaatit atasinnaassusiat attattuarumallugu aammalu uninngasuuteqarneq paasinerluinernut paarlaassinernullu pissutaateqqunagu.

 

Aalajangersakkami imm. 3-mi aalajangersarneqarpoq uumasut nakorsaattut pisortaasup nakkutigisassarigai uumasunut nakorsaatit, inuussutissat isumannaatsuunissaat uumasullu atugarissaarnissaat qulakkeerumallugu. Uumasut nakorsaattut pisortaasoq eqqartuussivimmit akuersinertaqanngitsumik, kinaassutsimik pissusissaatut uppernarsaanikkut piginnaatinneqarpoq, uumasut nakorsaasa nakorsaataasiviinut, nakorsat uumasuuteqarnikkut pisussaaffinnik isumagisallit nakorsaataasiviinut, illuutinut inuussutissarsiutigalugu uumasuuteqarfiit assigisaasalu nakorsaataasiviinut isernissamut, nakorsaatitigut uninngasuutinik uumasuutinillu takuniaanissamut misissuinissamullu. Nakorsaatit uninngasuutit nakkutiginerisigut qulakkeerneqassaaq nakorsaatit isumannaatsumik uninngasuutiginissaat kiisalu nunaatillit illuutaanni nakorsaatit suussusii amerlassusiilu innersuussutigineqartutut innissaat. Inuussutissarsiutigalugu uumasuuteqarnerup nakkutigineratigut qulakkeerneqasaaq peqqussutit inerteqqutillu atortuulersissimanissaat nalunaarummi § 18 imm. 3 naapertorlugu.

 

§ 26-mut

 

Peqqussut atuutilissaaq 1. januar 2006.

 

Peqqussutip atuutilernera ilutigalugu imm. 2 naapertorlugu atortuujunnaarsinneqassapput Nakorsaatit pillugit Inatsit nr. 327 26. juni 1975-imeersoq aamma Nakorsaataasiveqarneq pillugu Inatsit nr. 209 11. juni 1954-imeersoq. Atortuujunnaarsitsinermi taamaalilluni pineqarput pineqartumi inatsisit pingaarnerit marluk kiisalu kingusinnerusukkut allannguutigisimasaat nalunaarutillu taakkununnga attuumassuteqartut, nakorsaatinut tunngatillugu maannamut Kalaallit Nunaannut atuussimasut.