Samling
Bilag 3
Sammenfatning af de historiske situationer med nyvalg i utide
Igennem Hjemmestyrets historie har spørgsmålet om nyvalg i utide været aktuelt i flere situationer:
I Landstingets 2. funktionsperiode blev der udskrevet et ekstraordinært valg pr. 6. juni 1984 som følge af, at landsstyret den 10. marts 1984 var blevet mødt med et mistillidsvotum efter indgåelsen af en fiskeriaftale med de Europæiske Fællesskaber. Den daværende lov om Grønlands Landsting havde oprindeligt hverken kendt til mistillidsvotum eller nyvalg i utide, men regler desangående blev indført omgående med landstingslov nr. 1 af 21. marts 1984 om ændring af landstingslov om Grønlands Landsting.
Som følge af de nye regler var det blevet muligt, at et absolut flertal i Landstinget kunne fritage landsstyret eller enkelte medlemmer af landsstyret og vælge et nyt landsstyre efter samme regler som under en konstituerende samling. Et fritaget landsstyre kunne imidlertid med Landstingets tilslutning udskrive nyvalg til Landstinget. Som følge heraf skete udskrivning af valget pr. 6. juni 1984 gennem vedtagelsen af en lov, nemlig landstingslov nr. 2 af 21. marts 1984 om ekstraordinært valg til landstinget (FM1984/31).
Valget resulterede i en koalitionsregering, der varede indtil forår 1987, da samarbejdet bristede, bl.a. på grund af uoverensstemmelser i koalitionspartiernes holdning til installationen af en ny type radar på Thule Air Base. Landsstyreformanden ønskede i denne situation, og efter at et forsøg på at etablere et mindretalslandsstyre var slået fejl, at udskrive nyvalg. Landstingets tilslutning hertil blev givet ved landstingslov nr. 1 af 12. marts 1987 om valg til Grønlands Landsting den 26. maj 1987.
Efter valget blev der dannet en ny flertalskoalition, der efter et år blev afløst af et mindretalslandsstyre, som varede for resten af Landstingets funktionsperiode. Der fulgte ordinære landstingsvalg i 1991 og 1995. Da landsstyreformanden i september 1997 ønskede at skifte til en stilling i erhvervslivet, blev han afløst ved, at det siddende Landsting valgte et nyt landstyre efter de herom gældende regler. Der blev således ikke behov for et nyvalg før det ordinære valg den 16. februar 1999.
Næste valg til Landstinget skulle herefter være afholdt senest den 16. februar 2003. I praksis udskrev landsstyreformanden den 15. oktober 2002 valg til afholdelse den 3. december 2002. Tidspunktet for valget lå dermed knap 11 uger før det sidst mulige tidspunkt, hvilket ikke i sig selv giver anledning til bemærkninger, da lovens § 5, stk. 7, giver et vist spillerum for, på hvilket tidspunkt og med hvilken valgdag landsstyreformanden vælger at udskrive et ordinært nyvalg.
Det må imidlertid bemærkes, at udskrivningen af valget i 2002 utvivlsomt skete på baggrund af den aktuelle parlamentariske situation, hvor der var overhængende fare for et mistillidsvotum mod et bestemt landsstyremedlem. Udskrivning af valget skete således i hast og medførte, at en række dagsordenspunkter på EM 2002 ikke nåede at blive færdigbehandlet.
Landsstyreformanden har således benyttet spillerummet i lovens § 5, stk. 7, for at udskrive valget på et politisk opportunt tidspunkt, og valget i 2002 kan derfor tages som et udtryk for et eksisterende behov for, at landsstyreformanden kan udskrive nyvalg hurtigt og efter et opportunitetsprincip, hvilket vil sige uden at skulle indhente Landstingets tilslutning først. I det konkrete tilfælde kan der imidlertid næppe være tvivl om, at udskrivning af valget i 2002 i retlig henseende havde fornøden dækning i eksisterende lovgivning, og forløbet gav da heller ikke anledning til en behandling i Landstinget af spørgsmålet om landsstyreformandens ret til at udskrive valg.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Ilanngussaq 3
Nutaamik qinersisitsilluni pisarsimasut
Namminersornerulluni Oqartussaanerup nalaani maanaannakkut nutaamik qinersinerit arlaleriarlutik pisarsimapput:
Inatsisartut atuuffiisa aappaanni Naalakkersuisut ulloq 10. marts 1984-imi EF-imik aalisarnermut isumaqatigiissuteqarnerisa kinguneratigut tatiginnikkunnaarnermik taasivigineqarmata ulloq 6. juni 1984 immikkut ittumik qinersisitsisoqarpoq. Taamanikkut Kalaallit Nunaanni Inatsisartunut qinersisarneq pillugu inatsisitut atuuttumi tatiginnikkunnaarnernut tunngasut maanaannakkulluunniit nutaamik qinersisitsinerit ilaanngillat, maleruagassalli tassunga tunngasut Kalaallit nunaanni Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaatigut nr. 1, 21. marts 1984-kut, ingerlaannarlu atuutilersinneqartukkut atuutilersinneqarput
Inatsiartuni amerlanerussuteqartunit Naalakkersuisut tamarmiusut Naalakkersusunulluunniit ilaasortat ataasiakkaat atuukkunnaartitsisinnaanerat inissitsiterlunilu katersuunnermi maleruagassat atorlugit Naalakkersuisunik nutaanik toqqaasinnaanerat nutaanik maleruagassiornikkut periarfissinneqarpoq. Naalakkersuisulli atuukkunnaarsitat Inatsisartunit taperserneqarlutik Inatsisartunut nutaamik qinersisitsisinnaapput. Inatsisip, tassa inatsisartunut immikkut ittumik qinersisitsisarneq pillugu inatsisartut inatsisaat nr. 2, 21. marts 1984-imeersoq (UPA 1984/31), akuersissutigineqarnerata kinguneranik ulloq 6. juni 1984-imi qinersinissaq nalunaarutigineqarpoq.
Qinersineq naalakkersuisooqatigiinnermik 1987-imi upernaap tungaanut atuuttumik inerneqarpoq, suleqatigiinnerli Thule Air Base-mi radarimik nutaamik ikkussinissamut tunngatillugu partiit naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiikkunnaarnerat pissutigalugu isasoorpoq. Taamatut pisoqarneratigut, ikinnerussuteqarlunilu naalakkersuisuutitaqarnermik misiliinerup iluatsinngitsooreerneratigut, Naalakkersuisunut siulittaasoq nutaamik qinersisitsinissamik kissaateqarpoq. Inatsisartut tamanna Kalaallit Nunaanni Inatsisartunut qinersisarneq pillugu inatsisartut inatsisaatigut nr. 1, 12 marts 1987-imeersukkut uloq 26. maj 1987-imi pisussanngorugu taperserpaat.
Qinersinerup kingorna naalakkersuisooqatigiinnik nutaanik pilersitsisoqarpoq, taakkulu ukioq ataaseq qaangimmat ikinnerussuteqarluni naalakkersuisuusunit, inatsisartunullu qinersiviup sinnerani atuuttunik, taarserneqarput. 1991-imi 1995-imilu nalinginnaasumik inatsisartunut qinersisoqarpoq. Naalakkersusut siulittaasuat september 1997-imi namminersorluni inuussutissarsiortui atorfimmut nuunniarluni kissaateqarmat, inatsisartut maleruagassat atuuttut naapertorlugit naalakkersuisunik nutaanik qinersineratigut taarserneqarpoq. Ulloq 16. februar 1999-imi nalinginnaasumik qinersineq sioqqullugu nutaamik qinersisitsinissaq taamaalilluni pisariaqartinneqanngilaq.
Tamatuma kingorna Inatsisartunut tullianik qinersisitsineq ulloq 16. februar 2003-mi ingerlanneqartussaagaluarpoq. Naalakkersuisunulli siulittaasoq ulloq 15. oktober 2002-mi ulloq 3. december 2002-mi qinersisoqartussanngorlugu qinersinissamik nalunaruteqarpoq.
Taamaalilluni kingusinnerpaamik qinersivissaq sapaatit akunnerinik aqqanilingajannik sioqaalullugu pivoq, inatsimmilu § 5, imm. 7 naapertorlugu qanoq ilinikkut ulllorlu suna nutaamik qinersinissamik naalakkersuisut siulittaasuata toqqaasinnaaneranik periarfissaqarmat, tamatuam namminermi immikkut oqaaseqarfiginissaa pissutissaqanngilaq.
2002-mili qinersisitsinerup naalakkersuisunut ilaasortamut aalajangersimasumut tatiginnikkunnaarnermik taasisitsisoqarnissaa pillugu najummassimajunnaarnermik tunuliaqutaqarluni inatsisartui pisut aallaavigalugit qularnanngitsumik pinera oqaatigneqassaaq. Qinersisitsinerup taama sukkatigisumik pinerata UKA 2002-mi ullormut oqaluuserisassat amerlasuut suliarineqanngitsoorat kinguneraa.
Taamaalilluni Naalakkersuisut siulittaasuata inatsimmi § 5, imm. 7-imi periarfissani naalakkersuinikkut piffissami naleqquttumi qinersisitsinermigut atorpaa, taamaattumillu Naalakkersuisut siulittaasuata piaartumik nutaamik aammalu pisariaqartitsinermut tunngasumik periutsimik, tassa Inatsisartut tapersiiteqqaarnagit, qinersisitsisinnaaneranut pisariaqartitsinertut isigineqartariaqarluni. Taamatut pisoqarnerani 2002-mi qinersisitsineq inatsisinik atuuttunik toqqammaveqarmat qularutigineqarsinnaanngilaq, taamatullu pisoqarnera pillugu Naalakkersuisut siulittaasuata qinersisitsisinnaanermik pisinnaatitaaaneranut tunngatillugu Inatsisartuni suliarinnittariaqarnermik pissutissaqartitsinngilaq.