Samling
23. april 2005 FM 2005/25
Redegørelse fra arbejdsgruppen til udarbejdelse af ¿Forslag til landstingslov om Landsting og Landsstyre¿.
(Landsstyreformanden)
Forelæggelsesnotat
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge redegørelse fra arbejdsgruppen til udarbejdelse af forslag til landstingslov om Landstinget og Landsstyret.
Arbejdsgruppen har identificeret en række foreløbige problemstillinger, som kræver politisk stillingtagen, forud for udarbejdelse af et forslag til revideret lovgivning om Landstinget og Landsstyret.
Arbejdsgruppen anbefaler, at det videre arbejde tilrettelægges og gennemføres som en proces, med inddragelse af det politiske system og i et nærmere beskrevet forløb.
Redegørelsen indeholder en oversigt over de problemstillinger, som arbejdsgruppen foreløbigt har identificeret. Problemstillingerne er desuden beskrevet nærmere, og arbejdsgruppen har ligeledes anført sine foreløbige overvejelser herom. Derfor skal jeg ikke komme ind på de enkelte emner.
Landsstyret finder dog anledning til at fremhæve et enkelt væsentligt emne af forfatningsretlig karakter, som er centralt for, hvorledes vi ønsker, at den kommende lov om Landstinget og Landsstyret skal udformes og for, hvorledes vi skal tilrettelægge det videre lovforberedende arbejde.
Problemstillingen drejer sig om den retlige status for landstingsloven om Landstinget og Landsstyret. Redegørelsen belyser her et væsentligt principielt og overordnet spørgsmål om, hvorvidt loven om Landstinget og Landsstyret kan og bør søges tillagt en anden status, end loven har i dag. I redegørelsen benyttes betegnelsen en retlig grundordning for den lov, som der tænkes på. Spørgsmålet er her, om Grønland i forbindelse med en kommende selvstyreordning får mulighed for, inden for de rammer, som følger af Danmarks Riges Grundlov, at vedtage en retlig grundordning, der går forud for almindelige landstingslove m.v.
Svaret på dette spørgsmål afhænger af den kommende selvstyreordning. Derfor kan spørgsmålet ikke besvares endeligt på nuværende tidspunkt. Arbejdsgruppen skønner dog, at det både er muligt og hensigtsmæssigt, at den kommende selvstyreordning rummer en sådan mulighed. Det vil efter arbejdsgruppens vurdering også være muligt inden for Rigsfællesskabets rammer at realisere en sådan retlig grundordning.
Selv om en retlig grundordning ikke kan opnå forfatningsretlig status i grundlovens forstand, og selv om en retlig grundordning eventuelt helt eller delvist må vige for en almindelig folketingslov, vil en sådan retlig grundordning efter arbejdsgruppens opfattelse kunne rumme en række af de fordele, som sædvanligvis er forbundet med et lands forfatning.
Det kan her dreje sig om at skabe regler, der indeholder særlige retsgarantier, som det ikke er muligt at vedtage i dag. Dette kan være parlamentariske mindretalsgarantier og særlige retsgarantier for den enkelte borger.
Det er Landsstyrets opfattelse, at de spørgsmål og problemstillinger omkring en ny retlig grundordning, som arbejdsgruppen har belyst, er centrale og væsentlige for den kommende tids arbejde med at udforme rammerne for vores politiske og parlamentariske virke under en kommende selvstyreordning
Landsstyret finder det i den forbindelse også vigtigt, at få belyst mulighederne for, at en sådan retlig grundordning eller lov kan tillægges en særlig legitimitet. Dette vil efter Landsstyrets opfattelse have stor betydning for den fremtidige demokratiske udvikling og befolkningens engagement heri.
Udover temaet omkring en retlig grundordning, indeholder redegørelsen andre væsentlige spørgsmål, hvis besvarelse også afhænger af resultaterne af arbejdet i den grønlandsk-danske fælleskommission om øget grønlandsk selvstyre.
Det er arbejdsgruppens helt overordnede opfattelse, at landstingsloven om Landstinget og Landsstyret ved sin regulering af kompetencer for de øverste organer i det grønlandske samfund og disse organers indbyrdes forhold, giver loven en forfatningslignende karakter.
Efter arbejdsgruppens vurdering stiller udarbejdelsen af et revideret forslag krav om et omfattende lovforberedende arbejde, dels for at sikre medtagelse af alle relevante sammenhænge, dels for at regulere disse sammenhænge på en måde, der har meget bred tilslutning om ikke konsensus i Landstinget.
Det anføres også i redegørelsen, at det lovforberedende arbejde af arbejdsgruppen anses at have nær sammenhæng med den igangværende proces mod øget selvstyre.
Arbejdsgruppen foreslår, at forslag til lovgivning om Landstinget og Landsstyret udarbejdes i et parallelt forløb med arbejdet i den grønlandsk-danske fælleskommission om øget selvstyre.
Forslaget indebærer, at der løbende udarbejdes oplæg til løsning af de enkelte problem-stillinger, som indgår i en forfatningslignende ny lovgivning. Disse oplæg vil blive behandlet af såvel Landstingets Formandskab og Landstingets udvalg som af landsstyret. Det samlede Landsting vil desuden modtage kopi af oplæg m.m. i processen.
Landsstyret vil anbefale, at Landstinget tilslutter sig den foreslåede arbejdsproces, idet denne proces giver mulighed for, at der gennemføres en bred og grundig politisk behandling af de enkelte problemstillinger, som indgår i en forfatningslignende ny lovgivning.
Såfremt Landstinget tilslutter sig Landsstyrets anbefaling, fremsætter Landsstyret herefter på denne landstingssamling et kort beslutningsforslag. Beslutningsforslaget vil lægge op til en ændring af arbejdsgruppens kommissorium, med henblik på, at arbejdsgruppen kan arbejde videre efter den proces, der er beskrevet i redegørelsen.
Med disse bemærkninger overlader Landsstyret hermed redegørelsen fra arbejdsgruppen til Landstingets velvillige behandling.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
23. april 2005 UPA 2005/25
"Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut"-mik suliarinninnermi suleqatigiissitamit nassuiaat.
(Naalakkersuisut siulittaasuat)
Saqqummiussissut
Matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut"-mik suliarinninnermi suleqatigiissitamit nassuiaat saqqummiutissavara.
Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip nutartikkap suliarineqalinnginnerani ajornartorsiutit politikikkut isummerfigineqartariaqartut arlallit suleqatigiissitat naammattoorpaat.
Suleqatigiit inassutigaat, suliap ingerlaqqinnissaa suliatut ataavartutut aaqqissuunneqarlunilu piviusunngortittariaqartoq politikkikkut ingerlatsiviit peqataatillugit ingerlanissarlu sukumiinerusumik allaaserineqartoq atorlugu.
Nassuiaatip imarai ajornartorsiutit suleqatigiit sunaassusersigallarsimasaaat pillugit ataatsimut takussutissiaq. Aamma ajornartorsiutit sukumiinerusumik allaaserineqarput, suleqatigiillu tamakkua pillugit eqqarsaatigigallakkatik oqaatigaattaaq. Taamaattumik sammisat ataasiakkaat eqqartussanngilakka.
Taamaattorli Naalakkersuisut sammisaq pingaarutilik ataaseq pisortatigut aqutsinermut inatsisinut tunngasoq immikkut pingaartillugu oqaaseqarfigissavaat, tassani pineqarmat pingaaruteqarluinnartoq Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisissap qanoq ilusilersornissaa kissaatigineripput, aammalu inatsisissap suliarineqarnerata nanginneqarnera qanoq aaqqissuutissaneripput.
Ajornartorsiummi pineqarpoq Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisartut inatsisaata inatsiseqarnikkut qanoq inissisimanera. Nassuiaammi qulaajarneqarpoq apeqqut tunngaviusoq pingaarutilik tamanullu tunngasoq, tassa Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsit inatsisiliornikkut ullumikkoornit allaasumik inissisimalersinniarneqassanersoq. Nassuiaammi oqaasilioriaaseq inatsimmut pineqartumut eqqarsaatigineqartumut tunngaviusumik qanoq isummernermut tunngasoq pineqarpoq. Tamatumani apeqqutaavoq namminersorneq pillugu aaqqissuussinissami Danmarkip naalagaaffiata Inatsisai tunngaviusut malillugit inatsisiliortarnermut Kalaallit Nunaat aalajangiisinnaalissanersoq Inatsisartut inatsisaat nalinginnaasut il.il. siunangerlugit.
Tamatuma akinissaanut apeqqutavoq namminersorneq pillugu aaqqissuussineq qanoq ittuussanersoq. Taamaattumik apeqqut maannarpiaq inaarutaasumik akineqarsinnaanngilaq. Suleqatigiilli isumaqarput periarfissaqarlunilu naapertuutissasoq namminersorneq pillugu aaqqissuussinissaq taamatut periarfissiissappat. Suleqatigiit nalilerpaattaaq taamatut inatsisiliornikkut tunngaviusumik aaqqissuussinissaq Naalagaaffeqatigiinnerup iluani ajornassanngitsoq.
Inatsisiliornikkut tunngaviusumik aaqqiineq Inatsisit tunngaviusut malillugit tunngaviusumik inatsiseqarnikkut anguneqarsinnaanngikkaluarpalluunniit, aamma inatsiseqarnikkut aaqqissuussineq Folketingimi inatsisinit nalinginnaasumik ilaannakortumik tamakkiisumilluunnit ingiaqqaneqassagaluarpalluunnit suleqatigiit isumaqarput taamatut inatsiseqarnikkut tunngasumik aaqqiineq arlalinnik pitsaaquteqarsinnaasoq nunap inatsisaanut tunngaviusunut atagajuttartunik.
Tamatumani pineqarsinnaavoq inatsiseqarnikkut malittarisassiorsinnaaneq ullumikkut akuerineqarsinnaanngitsunik. Tamakkua tassaasinnaapput inatsisartuni ikinnerussuteqartunut isumannaarutit innuttaasunullu ataasiakkaanut immikkut inatsiseqarnikkut qulakkeerutit.
Naalakkersuisut isumaqarput nutaamik inatsiseqarnikkut tunngaviusumik eqqarsartaaseqarneq pillugu suleqatigiit apeqqutit ajornartorsiutillu qulaajarsimasaat namminersorneq pillugu aaqqissuussinissami politikkikkut inatsisartoqarnikkullu tunngavissaasa ilusilersornissaat pillugu suliaqarnermi qitiullutillu pingaaruteqartut.
Naalakkersuisut tamatumunnga atatillugu pingaartippaattaaq qulaajassallugu taamatut inatsiseqarnikkut aaqqissuussineq inatsilluunniit immikkut inatsisitigut akuerisaassasoq. Naalakkersuisut isumaqarput tamanna pingaaruteqassasoq siunissami demokratiimik ineriartornissami innuttaasullu peqataanissaanni.
Inatsiseqarnikkut aaqqiinerup saniatigut nassuiaat apeqqutinik pingaarutilinnik allanik imaqarpoq, taakkualu akinissaannut apeqqutaassaartaaq kalaallit-danskit ataatsimoorussamik kommissionianni kalaallit namminersulivinnerunissaat pillugu inerniliiumaarnerat.
Suleqatigiit pingaarnertut isumaqarluinnarput Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsit kalaallini inuiaqatigiinni oqartussaasut qullerpaat taakkualu akornanni oqartussaanerup aqunneqarneratigut inatsit inatsisitut tunngaviusutut pissuseqalissasoq.
Suleqatigiit isumaqarput siunnersuutip nutartikkap suliarineqarnerani pisariaqartoq inatsisissaq annertuumik piareersarneqartariaqartoq, ilaatigut qulakkeerumallugu tunngassuteqartut tamarmik akuutinnissaat, ilaatigullu ataqatigiinnerit tamakkua aqunneqassasut amerlasuunit isumaqatigineqarsinnaanngorlugit, Inatsisartuni akunnermiliuttumik isumaqatigiissuteqarnissaq pinngitsoorumallugu.
Nassuiaammi oqaatigineqarportaaq inatsit piareersarlugu sulineq suleqatigiit nammineernerulivinnissamik suliaqarnermut ingerlasumut atasutut isigigaat.
Suleqatigiit siunnersuutigaat, Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisissaq suliarineqassasoq namminiilivinnerunissaq pillugu kalaallit-danskit ataatsimoorullugu kommissioniata sulinera peqatigalugu.
Siunnersuutip kingunerissavaa, inatsisip nutaap inatsisinut tunngaviusunut assingusup suliarineqarnerani ajornartorsiutit ataasiakkaat aaqqinneqarnissaat pillugit ingerlaavartumik saqqummiussaqartarnissaq. Saqqummiussat tamakku suliarineqartassapput Inatsisartut Siulittaasoqarfiannit, Inatsisartut ataatsimiititaannit Naalakkersuisunillu. Suliap ingerlanerani aamma Inatsisartut tamarmiusut saqqummiussat assilinerinik il.il. tunineqartassapput.
Naalakkersuisut kaammattuutigissavaat, suliap ingerlanneqarnera siunnersuutigineqartoq Inatsisartut akuersissutigissagaat, tassami taamatut ingerlatsineq periarfissiissammat ajornartorsiutit ataasiakkaat tamakkiisumik sukumiisumillu politikikkut suliarineqartarnissaannut inatsisinut tunngaviusunut assingusumik nutaamik inatsisiliorniarnermi ilaasunut.
Inatsisartut Naalakkersuisut inassutaat akuerissappassuk, taava Naalakkersuisut inatsisartut ataatsimiinneranni matumani aalajangigassamut naatsumut siunnersuusiussapput. Aalajangiiffigisassatut siunnersuummi siunniunneqassaaq suleqatigiinnut suliassiissut allanngortinneqassasoq anguniarlugu ingerlatsineq nassuiaammi allaaserineqartoq malillugu suleqatigiit suleriaasertik nangissagaat.
Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik matumuuna suleqatigiit nassuiaataat akuersaartumik Inatsisartuni oqaluuserineqartussatut ingerlateqqippaat.