Samling
3. maj 2005/25 Aqqaluk Lynge
Redegørelse fra arbejdsgruppen til udarbejdelse af "Forslag til Landstingslov om Landsting og Landsstyre."
Herværende redegørelse vedr modernisering af landstingsloven om Landstinget og Landsstyret er udarbejdet af arbejdsgruppen hvis medlemmer er udpeget af Landstings- og Landsstyreformanden. Arbejdsgruppen kommisorium bygger på de forslag der i den seneste tid har været forlagt for landstinget. Man har derfor bedt partierne om at fremføre deres synspunkter på grundlag af redegørelsen.
Vi har i Inuit Ataqatigiit læst redegørelsen grundigt igennem, men har ikke på nuværende set nogen grund til at tage de stilling de enkelte detaljer. Moderniseringen af lovgivningen har i de tidligere været til debat i det vi tidligere kaldte forfatningsudvalget. Redegørelsen gør også korrekt opmærksom på at disse spørgsmål tillige har været til grundig behandling og er at læse Selvsstyrekommissionen betænkning af 2003.
Vi er også opmærksom på, at en generel modernisering af lovgivningen også vil afhænge af resultatet af den Grønlandsk-danske selvsstyrekommissions arbejde. Hvordan det konkret kommer til at influere på det, ved vi først når betækningen foreligger i efteråret 2006. herudover må man også tage højde for, hvordan den fremtidige kommunale struktur får indflydelse på byrde- og opgavefordelingen for de centrale myndigheder.
Fra Inuit Ataqatigiit har vi gang på gang slået fast at Landstingets arbejde er lettet betydeligt ved indførelse af de parlamentariske principper. Nogle retningslinier forbliver uskrevne, mens andre er regelfastsatte. Det giver en elastisk og fleksibel arbejdsgang. Disse principper blev indført ved i 1988 og næsten ti år efter i 1997 blev lovgivning ændret på områder der regulerer Landstingets ledelse og arbejde.
Nu er der igen gået næsten et årti og tid til påny at evaluere arbejdsgangen. Vi ser at der ved den fuldstændig adskillelse af lovgivernes og landsstyrets opgaver har ført til en fuldkommen adskillelse og forøgelse af de administrative opgaver, men også kostet den tætte og direkte samarbejde politikerne i mellem som vi var vant til. Det kan ikke påstås, at det har været hensigten ved indførelsen af det parlamentariske system. Men fordi vi lever så tæt på hinanden og ved, hvem der gør hvad i bureaukratiet har man ikke kunnet undgå at lægge mærke til en vis kompetenceuenighed bryde ud også i form af unødig magtkamp mellem embedsmændene i Hjemmestyrets direktorater og Landstingets adminsitration. For landstingudvalgenes arbejde har det resulteret i svingende kvalitet i rådgivningen og serviceringen. Vi må konstatere, at det har skabt unødig stor afstand imellem Landsstyret og Landstinget og oven i købet resulteret i en dobbeltadministration som det nok ikke var hensigten ved regelfastsættelsen. Hele processen er gjort stivere og langsommere, og det går ud over kvaliteten af det politiske arbejde. Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse at arbejdsgruppen bør se på, hvordan hjemmestyrets direktorater kan tilføre arbejdet bedre kvalitet i fremtiden.
Inuit Ataqatigiit kan i princippet tilslutte sig redegørelsen og er enig i at arbejdsgruppen bør fortsætte arbejdet på nyt grundlag og en bredere sammensætning, hvor der også er plads til de folkevalgte, idet der hen ad vejen vil være nødvendigt med at få fastsat klare politiske målsætninger, i den afgørende fase af arbejdet.
Afslutningsvis følger vi fra Inuit Ataqatigiit med stor interesse den fornyede debat i Danmark om evt. ændring af Grundloven. En ændring, hvis det er muligt, vil helt afgjort få indflydelse på Grønlands stilling ikke mindst på baggrund af arbejdet i selvstyrekommissionen, hvor spørgsmålet om anerkendelse af det grønlandske folk er på dagsorden. På baggrund af resultatet af forhandlingerne, vil man kunne vurdere om vi nærmer os den situation, hvor det måske er mere rimeligt at tale om egentlig Forfatnings lovgivning, der er samler alle disse ting under en samlet og enkel lovgivning.
Med disse bemærkninger støtter vi redegørelsens indstilling om fortsættelse af arbejdsgruppen, under ændret kommisorium og bredere sammensat.
3. maj 2005
UPA 2005/25
Aqqaluk Lynge
"Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut"-mik suliarinninnermi suleqatigiissitamit nassuiaat.
Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisip atuuttup nutarternissaanik siunertaqartumik suleqatiigiissitaliortoqarsimavoq Inatsisatrtut siulittaasoqarfianit kiisalu Naalakkersuisut siulittaasuata allattoqarfianit inuttalerneqarsimasunik. Taassuma suleqatigiissitap siunertarivaa Inatsisartuni ukiuni kingullerni oqallittarnerit aallaavigalugit inatsisip nutarternissaanik siunnersuuteqarnissaq. Maannalu suleqatigiissitap suliamini killiffia partiinit oqaarseqarfigeeqquneqarpoq.
Inuit Ataqatigiit-niit nalunaarusiaq misissorsimavarput maannakkorpiarli peqqutissaqarsorinngilarput suliap immikkuualuttortaanut sukumiisumik isummersornissamut. Suliaq manna aamma siusinnerusukkut Kalaallit Nunaata naalakkersuinikkut aqunneqarnerani Inatsimmik tunngaviusumik suliaqarnermut aamma ilanngunneqartarsimavoq. Maanna suliap maanga killinnerani nalunaarummi atuarneqarsinnaavoq nunatsinni Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap 2003-imi isumaliutissiissutaani uani pineqartut aamma sukumiisumik misissorsimagaat arlariinillu aaq-qiissutissanik siunersuutissaqqissunillu innersuussuteqarsimallutik.
Taassuma saniatigut nalunngilarput Kalaallit Nunaata namminersulernissaa pillugu kalallit qallunaallu isumalioqatigiissitaliaata suliai aamma Inatsisartut Naallakkersuisullu siunissami sulinerannut sunniuteqartussamik aalajangersaajumaartut. Tamannali qanoq inerneqarumaarnersoq soorunami aatsaat suliap ukiami 2006-imi naammassineqarpat takutikkumaarparput. Tassunga aamma ilaanngunneqarsinnaavoq nunatsinni kommuneqarfiit siunissami nutaamiik qanoq aaqqissuunneqarummarnersut nutaamillu akisussaaffeqalersinnaanissaat pillugu suliaq aatsaat aallartilaginnartoq qanoq Inatsisartunut Naalakkersuisunullu kinguneqarumaarnersoq oqaatigiuminaakkallarmat.
Inuit Ataqatigiinniit oqaatigiuarparput nunatsinni parlamentarismip eqqunneqarneratigut pitsaanerujussarmik suleriaaseqalersimasugut. Suleriatsit ilai ileqquliutiinnagaapput ilaallu allassimasariaqartarlutik, tassalu eqqaatsumik periuseqarnissamut aqqutissiuisuullutik. Inatsisartut Naalakkersuisullu 1988-imi avissaartinneqarmata ukiut qulit qaangiutilersullu aatsaat januarip aallaqqaataani 1997-imi Inatsisartut sulinerat aqunneqarnerallu iluamik inatsisitigut toqqammasissinneqarpoq.
Maannakkut ukiut qulit aamma qaangiutilerput ingerlatsinerlu ullumikkut nalilissagutsigu Inuit Ataqatigiit isumaqarput suleriaaseq allaffissornermik nutaamik naleqaannarani aamma pisortaqarfitsigut politikerillumi akornanni suleqatigiinnerup avissaavinneranik kinguneqarsimasoq.
Tamanna parlamentarismip kingunerisariaqanngikkaluarpaa. Inuillu sullinneqartut taakkuinnaagatta maluginiartarparput aaqqissuussineq aamma pisortat akornanni pissaaneqarniunnermik malitseqarsimasoq. Ullumikkummi Inatsisartut ataatsimiititaliaanni sulinermi takussaasorujussuuvoq ataatsimiititaliani sulinermi pisortaqarfiit pineqartut annikitsuinnarmik amigartumilluunniit toqqammavigineqartartut, taamaalillunilu inatsisartuni ilaasortat ilisimasassatigut pilersorneqartarnerat pitsaassutsimigut nikerartalersimalluni. Naalakkersuisut Inatsisartullu akornanni suleqatigiinneq taamaalilluni siunertarineqanngitsumik avissaarsimavallaalersimapput taassumalu malitsigisaanik aamma allaffissorneq marloqiusaq nutaaq pilersinneqarsimalluni. Tamanna sulinermi kingaallassaasuuvoq sulinerullu pitsaassusianik apparsaasuulluni. Inuit Ataqatigiit isumaqarput ataatsimiititaliat sulinerminni Namminersornerulluni Oqartussat pisortaqarfiinit qanoq ikorfartorneqassanersoq ilanngullugu suleqatigiissitap aamma nalilerniartaria-qassagaa.
Suleqatigiissitap isumaliutersuutai Inuit Ataqatigiit-nit ataatsimut isigalugit isumaqatigaagut aammattaaq isumaqatigaarput suleqatigiissitaq nutaamik toqqammavilerlugu aammalu ilaasortaqarnermigut qinikkanik ilalerlugu ingerlaqqinnissaa siunnerfigineqassasoq siunnersuutigissavarput. Suliammi killiffia ingerlaqqinnissaalu eqqarsaatigalugu sunik siunniussaqartoqarnissaa qinikkat alajangiiffigisariaqassammassuk.
Naggataatigut Inuit Ataqatigiinni ilanngukkusupparput soqutiginartikkatsigu Danmarkimi Tunngaviusumik Inatsit eqqartorneqaqqilermat tassungalu atatillugu siunissami Kalaallit Nunaata soqutigisai qanoq inissinneqarsinnaajumaarnersut ilanngullugit eqqartorneqanngitsoornavianngimmata. Kalallit qallunaallu namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitaani aamma aatsaat inuiattut akuerineqarnissaamut apeqqut immikkut suliarineqalerfiani ersarissiartorumaarpoq ilumut Kalaallit Nunaat tunngaviusumik nammineq inatsiseqalersinnaassanersoq eqqartukkatsinnut tunngatillugu ataatsimoorussamik malikkunminartunillu aaqqissuussinermik pilersitsisumik.
Taamatut oqaaseqarluta suleqatigiissitap nutaamik aaqqissuunneqarluni tamatigoornerusumillu ilaasortaqarluni suleqqilernissaanik siunnersuut akuersaarparput.