Samling

Den 18. maj 2006           FM 2006/11

 

Forslag om godkendelse af Landskassens Regnskab for 2005

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

Forelæggelsesnotat.

 

Jeg skal hermed på landsstyrets vegne fremlægge Landskassens Regnskab for finansåret 2005.

 

Landskassen fik i 2005 et overskud på 274 mio. kr. mod et budgetteret underskud inkl. tillægsbevillinger på 79 mio. kr. Resultatet blev herved 353 mio. kr. bedre end budgetteret. De samlede indtægter blev 169 mio. kr. større end budgetteret, og de samlede udgifter blev 184 mio. kr. lavere. Der var således en afvigelse på omkring 3 pct. på både udgifter og indtægter. 

 

Året 2005 var præget af en generel stigning i aktiviteten i den private sektor. Der var forøgede aktiviteter i mineraludvindingssektoren. Der var en øget turisme, og mængden af eksporterede rejer og fisk steg. Den 1. januar 2005 blev der gennemført en skatteomlægning, som indebar en skattelettelse for de små og mellemstore indkomster og en skatteforhøjelse for store indkomster. Den samlede virkning af skatteomlægningen, og den samtidige ophævelse af ensprissystemet, var en lempelse af finanspolitikken. Dette har også bidraget positivt til den økonomiske aktivitet.

 

Der har også været et højt aktivitetsniveau i bygge- og anlægssektoren, specielt i Nuuk. Den høje økonomiske aktivitet bidrog til, at arbejdsløsheden faldt i 2005, og at mange ældre og førtidspensionister kunne fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Konsekvensen af dette blev et uforudset mindreforbrug på udgifter til alders- og førtidspensioner på 32 mio. kr.

 

Ud over den generelle stigning i aktiviteten i den private sektor var der også andre faktorer, der påvirkede årets resultat positivt.

 

Det kan konstateres, at landsstyrets bestræbelser på at holde fokus på budgetstyringen er lykkedes, idet der på over 80 pct. af drifts- og tilskudskontiene blev brugt færre penge end bevilget. Det merforbrug, der skete på de resterende konti, var meget begrænset. Konsekvensen heraf blev et samlet mindreforbrug på driftskontiene på 66 mio. kr. Det skal ses i forhold til et samlet budget på 2.468 mio. kr. Dermed er det samlede mindreforbrug på driftskontiene på lidt under 3 pct. 

 

Der blev ikke i fuld udstrækning brug for de reserver, der var afsat i finansloven. Det var blandt andet reserver til merudgifter på det kommunale område og reserverne på anlægsområdet.

 

 

Derudover har der været merindtægter på skatte- og afgiftsområdet på i alt 93 mio. kr. Indførselsafgifterne på specielt biler indbragte mere end forventet, mens afgiften på tobaksvarer fortsatte med at falde. Desuden var der i 2005 en vedvarende stigning i de personlige indkomster og dermed landsskatteindtægterne.

 

De budgetforbedringer, der er sket 2005 har givet anledning til betydelige ændringer af skønnene i finansloven for 2006. Budgetbeløbene for skatteindtægter, afgiftsindtægter og nettorenter er blevet forhøjet mærkbart i 2006, hvor der også er sket en nedjustering af skønnet over udgifterne til sociale pensioner.

 

Det store landskasseoverskud i 2005 kunne ikke forudses ved budgetteringen. Forslaget til finanslov for 2005 blev udarbejdet i sommeren 2004, hvor samfundsøkonomien var stagnerende. I slutningen af 2004 og i hele 2005 har økonomien udviklet sig positivt, og det har ført til store stigninger i indtægterne og til mindre udgifter til lovbundne sociale udgifter.

 

Ved udgangen af regnskabsåret 2005 var der et indestående i anlægs- og renoveringsfonden på 638 mio. kr. Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur har udarbejdet en redegørelse for anlægs- og renoveringsområdet, hvori der i detaljer blev redegjort for aktiviteterne på området. Anlægsredegørelsen blev behandlet som punkt 27 på Landstingets forårssamling. Jeg vil gerne henvise til denne anlægsredegørelse.

 

På anlægsområdet blev der i 2005 et mindreforbrug på 56 mio. kr., som især skyldes, at anlægsreserver og puljebeløb ikke blev udmøntet på konkrete projekter. 

 

Regnskabet for 2005 har af hjemmestyrets eksterne revision fået en revisionspåtegning uden forbehold og uden supplerende oplysninger, en såkaldt blank revisionspåtegning. Det betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler samt, at regnskabet anses for at være retvisende.

 

Revisionsudvalget har modtaget et af den eksterne revision udarbejdet revisionsprotokollat. Revisionsudvalget har anmodet landsstyret om en skriftlig besvarelse af anbefalinger og bemærkninger i protokollatet, og landsstyret vil sende sine kommentarer til revisionsudvalget.

 

Proceduren er nu, at revisionsudvalget behandler regnskabet for 2005 samt revisions-protokollatet og landsstyrets besvarelse af denne. Revisionsudvalget vil efter endt behandling fremkomme med en betænkning, som vil blive behandlet på en senere landstingsamling.

 

Landsstyret ser frem til en god dialog med revisionsudvalget om regnskab 2005.

 

Med disse ord vil jeg på landsstyrets vegne overgive Landskassens Regnskab for 2005 til Landstingets og revisionsudvalgets behandling.

Den 18. maj 2006           FM 2006/11

 

Nunatta Karsiata 2005-mut naatsorsuutaasa akuerineqarnissaanik siunnersuut

(Aningaasaqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

 

Saqqummiussissut.

 

Matumuuna naalakkersuisut sinnerlugit Nunatta Karsiata 2005-imut naatsorsuutai saqqummiutissavakka.

 

Nunatta Karsia 2005-imi  ilassutitut aningaasaliissutit 79 mio. kr.-inik amigartooruteqartussatut missingersuusiorneqarsimagaluarluni 274 mio. kr.-inik sinneqarotooruteqarpoq. Taamaalillutillu naatsorsuutit inerneri missingersuusiukkanit 353 mio. kr.-inik amerlanerupput. Isertitat katillutik missingersuusiukkanit 169 mio. kr.-inik amerlanerupput, aningaasartuutillu missingersuusiukkanit 184 mio. kr.-inik amerlanerullutik. Tassalu aningaasartuutit isertitallu 3 pct.-it missaannik nikingapput. 

 

Ukioq 2005-ip malunnaatigaa namminersorlutik suliffiutillit suliaqarnerulerfigisimammassuk. Aatsitassarsiorneq annerulersimavoq. Takornariartitsineq annerulersimavoq kiisalu raajat aalisakkallu avammut tunineqartut amerlanerulersimallutik. Taamaaqataanillu 1. januar 2005-imi akileraarutit allanngortinneqarsimapput taamalu suliffeqarfiit mikisut akunnattumillu angissusillit akileraarutitigut oqilisaaffigineqarsimallutik aammalu anginerusut akileraarutaat qaffanneqarsimallutik. Akileraarutit allanngortinneqarnerata, aammalu assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnerata ataatsimoorlutik sunniutaat tassaavoq aningaasarsiornermut pitsaasumik sunniuteqarsimasumik aningaasatigut aqutsinerup sukannerpallaarunnaarsimanera.

 

Tamatuma saniatigut sanaartorneq annertusimavoq, pingaartumik Nuummi. Aningaasarsiornerup suliaqarfiulluarnera  2005-imi suliffissaaleqisut ikilinerannik nassataqarpoq, aammalu utoqqaat siusinaarlutillu pensionisiallit suliffeqarnermut attuumassuteqaannarsinnaasimallutik. Tamatuma nassatarisaanik utoqqalinersianut siusinaartumillu pensionisianut atukkat 32 mio. kr.-inik naatsorsuutiginngisaraluamik ikinnerupput.

 

Nammisornertut suliaqarnerulersimanerata saniatigut pissutsit allat 2005-imi angusarissaarsimanermut pissutaapput.

 

Takuneqarsinnaavoq naalakkersuisut missingersuutinik aqutsilluarniarnerat iluatsissimasoq, tassami kontut ingerlatsinermut tapiissutinullu atugassiat 80 pct.-ii aningaasaliiffigineqarnerminnit ikinnerusunik atuiffiusimapput, kontullu sinnerini atuivallaarsimanerit annertugisassaanngeqalutik. Missingersuutinik malinnilluarnerup nassatarisaanik ingerlatsinermut kontuni atukkat missingersuusiukkanit 66 mio. kr.-inik ikinnerupput. Taakku missingersuutinut tamarmiusunut  2.468 mio. kr.-inik aningaasartalinnut sanilliullugit isigisariaqarput. Taamaallilunilu ingerlatsinermut kontuni atukkat 3 pct inutsiarlugu ikinnerupput.

 

Sillimmatit aningaasanut inatsisikkut immikkoortinneqarsimasut tamakkerlugit atorneqanngillat. Ilaatigut atorneqanngitsut taakku tassaapput kommuninut sanaartornermullu aningaasartuutit amerlanerussutigeratarsinnaasaannut sillimmatit.

 

Tamatuma saniatigut akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitat 93 mio. kr.-inik missingersuusiorneqarnerminnit amerlanerupput. Pingaartumik biilinik eqqussinermut akitsuutit ilimagisamit isertitaqaataanerupput, tupanulli akitsuutit appariartortuarsinnarlutik. Inuittaaq isertitaminnit akileraarutaat, taamalu nunamut tamarmut akileraarutit, 2005-imi amerliartortuarsimapput.

 

2005-imi missingersuutitigut pitsanngoriaataasimasut 2006-imut aningaasanut inatsisikkut missingiinernut allannguinernik malunnaatilinnik nassataqalereerput. Akileraarutinit akitsuutinillu isertitassatut naatsorsuutigineqartut kiisalu ernianit isertissamaakkat 2006-mi malunnaatilimmik qaffanneqarput, kiisalu isumaginninnermi pensionisianut aningaasartuutissat ikinnerusussatut eqqoriarneqarlutik.

 

Nunatta Karsiata 2005-imi sinneqartooruterpassuarisimasai missingersuusiornermi siumut isigineqarsinnaasimanngillat. 2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip 2004-imi aasakkut suliarineqarnerata naalani aningaasarsiorneq ingerlalluarunnaarsimavoq. 2004-ip naajartornerani 2005-imilu tamarmi aningaasarsiorneq pitsanngoriartorpoq taamalu isertitat amerleriarsimaqalutik isumaginninnikkullu aningaasartuutit inatsisitigut pisussaaffiusut ikileriarsimallutik.

 

2005-imi ukiumut naatsorsuuteqarfimmi sanaartornermut iluarsagassanullu aningaasaateqarfiup imai 638 mio. kr.-iupput. Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq sanaartornermut iluarsagassunullu tunngasut pillugit nalunaarusiorpoq tamatuma suliaasunik sukumiisumik nassuiaateqarfiusumik. Sanaartorneq pillugu nassuiaat Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni oqaluuserisassani immikkoortut 27-iattut oqaluuserineqarpoq. Sanaartukkanut tunngasut pillugit nassuiaat taanna innersuussutigiumavara.

 

2005-imi sanaartornermut tunngasuni atukkat 56 mio. kr.-inik ikinnerupput pingaartumik sanaartornermut sillimmatit kiisalu sanaartugassanut aalajangersimasunut immikkoortitat atorneqanngitsoorsimaneranik pissuteqartumik.

 

2005-imut naatsorsuutit namminersornerullutik oqartussat kukkunersiuisuanit avataaneersumit immikkut oqaaseqarfigineqaratik misissorneqarsimasutut nalunaarneqarsimapput. Tassa imaappoq naatsorsuutit kukkunernik amigaatinillu annertunerusunik nassaarfigineqarsimanngillat kiisalu eqqortuusutullu isigineqarlutik. 

 

Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq kukkunersiuisup avataaneersup naatsorsuutit pillugit nalunaarutaanik tigusaqareerpoq. Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap naalakkersuisut qinnuigai naatsorsuutinut nassuiaammi kaammattuutigineqartunut oqaaseqaatinullu akissuteqaateqaqqullugit, naalakkersuisullu oqaaseqaatitik kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamut ingerlatikkumaarpaat.

 

Pisussallu massakkut imaalerput kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap 2005-imut naatsorsuutit kiisalu kukkunersiuisup nassuiaatai, kiisalu naalakkersuisut taakkununnga akissuteqaatai suliarissallugit. Taava Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap suliarereerunik isumaliutissiis-susiussaaq kingorna inatsisartut ataatsimiinneranni oqaluuserineqartussamik.

 

2005-imut naatsorsuutit pillugit kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamut naalakkersuisut attaveqarluarnissartik qilanaaraat.

 

Naalakkersuisut sinnerlugit taama oqaaseqarlunga Nunatta Karsiata 2005-imut Naatsorsuutai Inatsisartunut kukkunersiuinermullu ataatsimiititaliamut suliassanngortippakka.